magasinet skolen, december 2011

32
Er ADHD ikke blot en naturlig konsekvens af forkert levevis? – læs side 18 Antorini – det er italiensk! Interview med den nye børne- og undervisningsminister – læs side 6 Synligt antimobbe- program på Thorsted skole virker – læs side 24 Stil krav til skole- fotograferingen og få bedre service – læs side 22 Hvad gør vi ved særligt sensitive børn? – læs side 12 december 2011 • nr. 7 • årgang 17

Upload: magasinet-skolen

Post on 18-Mar-2016

240 views

Category:

Documents


4 download

DESCRIPTION

Skolemagasin er et blad rettet mod alle landets lærer og skoleledere og øvrige der arbejder indenfor skolesektoren

TRANSCRIPT

Page 1: Magasinet Skolen, december 2011

Er ADHD ikke blot en naturlig konsekvens af forkert levevis?– læs side 18

Antorini – det er italiensk! Interview med den nye børne- og undervisningsminister– læs side 6

Synligt antimobbe-program på Thorsted skole virker – læs side 24

Stil krav til skole-fotograferingen og få bedre service – læs side 22

Hvad gør vi ved særligt sensitive børn? – læs side 12

december 2011 • nr. 7 • årgang 17

studietur til København?

Bo billigt på 5-stjernet hostel kun 5 minutters gang fra Hovedbanegården. Tæt på alle seværdigheder og transport.

Priser fra 135 kr. pr. seng pr. nat.

booKing: t/ 3311 8585 e/ [email protected]

læs mere på www.dgi-byen.dK/hostel

SK11-7 forside.indd 1-2 01/12/11 14.49

Page 2: Magasinet Skolen, december 2011

Danmarks fremtid sidder i møblerneKan gode møbler medføre gode resultater? Det vælger vi at tro. Vi kombinerer viden om indretning, teknik og pædagogik for at skabe fleksible, funktionelle og stimulerende læringsmiljøer til den moderne skoles mange lokaler og behov. Kinnarps har i mere end 60 år skabt effektive og inspirerende arbejdsmiljøer. Den vi-sion har vi også for Danmarks største og vigtigste arbejdsplads - skolen.

Kinnarps har i mere end 60 år skabt komplette indretningsløsninger til den private og offentlige

sektor. Hensyn til miljøet har altid præget Kinnarps, lige fra valg af råmaterialer over

produktion, levering og montering.

Telefon: 70 15 10 10 · www.kinnarps.dk · e-mail: [email protected]

Hovedkontor: Roskildevej 522, 2605 Brøndby · Aarhus: Dusager 6, 8200 Aarhus N · Aalborg: Gasværksvej 2, 9000 Aalborg · Middelfart: Stensgårdvej 5, 5500 Middelfart

Mere end møbler

Page 3: Magasinet Skolen, december 2011

3december 2011 - NUMMER 7 ÅRGANG 17

Magasinet SkolenNr. 7, 2011Forsidefoto: Christine AntoriniFoto: Ministeriet for Børn og UndervisningISSN: 1901-1628www.skolemagasin.dk

Redaktør:Kim SejrMail: [email protected]: 48 13 13 73

Annoncer:Salg: Michael ØstergaardMail: [email protected]: 48 13 13 78

Annoncekoordinator:Lene Lykke Carlsen

Grafisk tilrettelæggelse:Michael Østergaard

Tryk:Scanprint A/S, Viby J.

Abonnement:Seks årlige numre DKK 320 (eksl. moms)Løssalg DKK 50 (eksl. moms og porto)

Byggeplads Danmark ApSSolvang 23Box 1463450 AllerødTlf. 4817 0078

Magasinet Skolen er politisk og økonomisk uafhængigt og udkom-mer til samtlige folkeskoler, privat-skoler, seminarier og skoleforvalt-ninger i hele landet. Journalistisk formidling af aktuel viden og debat om forhold i folkeskolen.

Distribueret oplag: 3.000

Udgiver:Forlaget Byggeplads Danmark ApSSolvang 23, Postboks 1463450 AllerødTlf: +45 4817 0078

Skolendecember 2011

4 Fra redaktøren:Magasinet Skolen og ny start

6 Flere unge skal lære mere

10 Forældreforening ønsker systematisk selvevaluering

12 Følsomme børn risikerer for megen stimulering

16 Fremtidens klasselokale i Starup

18 Forkert kost er skyld i ADHDaf Frede Bräuner

22 Forældre kan fortryde selvom barnet har klippet i billederne…

24 Her er børnene blevet mere omsorgsfulde

28 Naturlige fortællinger af Michael Jensen

22

28

6

12

Page 4: Magasinet Skolen, december 2011

4 december 2011 - NUMMER 7 ÅRGANG 17

Magasinet Skolen har fået nye ejere. Forlaget Bygge-plads Danmark ApS, der udgiver publikationer inden for byggeri, arkitektur og indretning, har overtaget udgivelsen af magasinet, der efterhånden har 18 år på bagen og er en stor teenager. Vi skal videre i udviklingen, baseret på den gode dialog og det gode samarbejde magasinet gennem årene har opbygget med undervisere og dygtige fagfolk, der har bidraget med godt input til læserne.

Vi skal fortsat have et højt fagligt niveau i magasinet og fremover vil der tillige blive mere fokus på den journa-listiske vinkling af det redaktionelle stof. Heldigvis er der i øjeblikket stor fokus på skolens udvikling – læs bl.a. vort interview med børne-og undervisningsmini-ster Christine Antorini i denne udgave.

Vi går i dybden med det faglige stof – læs den tanke-vækkende artikel om ADHD eller de særligt følsomme børn i skolen. God information og analyse, der giver anledning til refleksion. Vi vil fremover styrke vort samarbejde med personer og institutioner, der besid-der stærk fagkundskab – til fordel for vore læsere. Vi modtager også gerne input fra vore læsere til temaer og artikler – skriv til os.

Temastoffet vil også bliver styrket for at komme rundt omkring et aktuelt emne eller sætte fokus på nogle bestemte forhold i folkeskolen – og så vil vi nå ud til flere. Det har magasinet fortjent. Derfor har vi med denne udgave øget oplaget med 20 procent til 3.000 eks. Samtidig iværksætter vi en abonnementskampagne for at give endnu flere muligheden for at følge med. Er du en læser, der godt kunne tænke sig at have sit eget personligt abonnement på magasinet – så henvend dig endelig til os.

Folkeskolen har brug for entusiaster. Vi er nogle af dem.

Med venlig hilsen

Kim Sejr, redaktør

Magasinet Skolen og ny start

KIM SejR RedAKTøR

Page 5: Magasinet Skolen, december 2011

Skolen annonce dec 2011.indd 1 30-11-2011 13:57:34

Page 6: Magasinet Skolen, december 2011

6 december 2011 - NUMMER 7 ÅRGANG 17

Flere unge skal lære mere. Det er udgangspunktet for regeringens plan om at reformere folkeskolen og her inviterer den nye børne-og undervisningsminister Chri-stine Antorini til et så forpligtende samarbejde, at mi-nisteren kalder det et ”partnerskab”.

- Rent politisk indbyder vi alle partier til forhandlinger om ”en ny start for folkeskolen” og til et reelt part-nerskab, hvor folkeskolens aktører – elever, forældre, lærere, skoleledere og andre medarbejdere, kommuner, organisationer – forpligter hinanden på ambitiøse krav og konkrete indsatsområder. Et partnerskab, hvor ideo-logiske mærkesager viger for gensidig respekt, og hvor skolens interessenter arbejder sammen og et partner-skab, hvor vi viser lærerne tillid og giver dem mere tid til at undervise, siger undervisningsministeren.

Ny evalueringskulturDet er også derfor, at ministeren fremover vil se positivt på ansøgninger fra kommuner, der ønsker at dispensere fra reglerne om kvalitetsrapporter, elevplaner og andre centralt fastsatte regler i lyset af kommunens egen ind-sats for at sikre evaluering af elevernes skolemæssige fremskridt og evalueringens betydning for samspillet med forældrene.

- Det er afgørende, at folkeskolen fortsat udvikler sin evalueringskultur. Derfor skal de løbende tests tilret-telægges som interne, pædagogiske redskaber, der ikke anvendes til rangordning af skoler, fastslår ministeren, der af samme grund har fået afskaffet offentliggørelsen af den rangordning af skoler efter karaktergennemsnit, som den tidligere regering indførte.

..”Uro, støj og mobning nedbryder fællesskabet, og resultatet er dårligere undervisning, utrygge elever og et dårligt arbejdsmiljø for lærerne. Forældre skal leve op til deres del af ansvaret og opdrage børnene, så de kan indgå i et fællesskab. Det er lærernes ansvar, at undervisningen er god, inddragende og

inspirerende”...

- Vi ønsker en folkeskole, hvor vi har høje forventninger til hinanden og opfylder gensidige krav. Eleverne skal være undervisningsparate og respektere undervisningen og fællesskabet. Uro, støj og mobning nedbryder fælles-

Flere unge skal lære mere

Børne-og ungdomslivet fra daginstitution til ungdomsuddannelse skal ses i sammenhæng for at sikre den bedste læring, mener den nye børne-og undervisningsminister Christine Antorini, der be-buder en reform af folkeskolen

Christine Antorini

Født 23. Maj 1965 i Jyllinge. Student fra Himmelev Gymna-sium. Kandidat i Kommunikation og Offentlig Forvaltning fra Aarhus Universitet og RUC. Christine Antorini har bl.a. været kommunikationsmedarbejder i Oticon, sekretariatschef i Forbrugerinformationen og vært på Deadline på DR2.

Medlem af Folketinget for SF i 1998-99, for Socialdemokra-terne siden 1999. Siden 2005 folketingsmedlem for Socialde-mokraterne og partiets uddannelses- og Christianiaordfører. 2011 børn/unge-minister i S-SF-R-regeringen.

Mor til Thor og Sofie, voksne og begge under uddannelse.

Page 7: Magasinet Skolen, december 2011

7december 2011 - NUMMER 7 ÅRGANG 17

skabet, og resultatet er dårligere undervisning, utrygge elever og et dårligt arbejdsmiljø for lærerne. Forældre skal leve op til deres del af ansvaret og opdrage børnene, så de kan indgå i et fællesskab. Det er lærernes ansvar, at undervisningen er god, inddragende og inspirerende og skoleledelsen har et særskilt ansvar for, at der tages hånd om udfordringerne, siger Christine Antorini.

Læseevne hurtigereRegeringens reform af skolen vil ifølge ministeren in-debære, at alle børn senest ved afslutningen af 2. klasse har lært at læse, skrive og regne og at elever, der har problemer med at lære, får hjælp hurtigst muligt.- Reformen vil også sikre, at folkeskolens lærere under-viser i fag, hvor de har kompetence svarende til linjefag, at skolerne får en bedre ledelse gennem fortsat udvikling af ledelsesopgaven og så skal vi sikre at alle elever får det bedste udgangspunkt for skolearbejdet uanset baggrund og forudsætninger, f.eks. ved at give lektiehjælp og ved at medarbejdere med forskellige

kompetencer kan give en relevant social indsats, siger ministeren og tilføjer:- Langt flere elever skal inkluderes i den almindelige undervisning og ikke udskilles til specialundervisning og vi må samtidig forpligte hinanden til at skabe en tryg skolegang for alle uden uro, støj og mobning, så undervisnings- og arbejdsmiljøet i folkeskolen højnes. Derfor skal Lov om Undervisningsmiljø revideres, bebuder Christine Antorini.

Desuden vil ministeren styrke kommunernes tilskyn-delse til at oprette helhedsskoler, hvor læring, fysisk udfoldelse og sociale aktiviteter kan integreres i et helstøbt forløb over hele dagen – og så skal eleverne forberedes bedre til den globaliserede verden – f.eks.

Skolen og Finansloven

Finansloven for 2012 indebærer følgende, der har berøring med skoleområdet:

• Bedre normeringer på dagtilbudsområdet

• Tilbagerulning af besparelse på elevstøtten til efterskoler

• Reserve til initiativer i regeringens folkeskoleudspil

• It-løft i folkeskolen

• Digitale læringsformer og pædagogik i folkeskolen

• Nationalt ressourcecenter for specialundervisning og inklusion

• Udviklingsprogram for styrkelse af tosprogede elevers faglighed

• Forlængelse og udvidelse af Tosprogs-Taskforcen

Der afsættes i alt 1,7 milliarder kroner til initiativer, der på forskellig vis skal løfte folkeskoleområdet. Der er afsat en reserve på i alt 1,1 milliarder kroner til initiativer i regerin-gens folkeskoleudspil. Reserven er første skridt på vejen mod en bedre folkeskole, som skal give alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte af undervisningen.

Derudover er der afsat i alt 500 millioner kroner til et it-løft i folkeskolen og 10 millioner kroner i en pulje til digitale læringsformer og pædagogik i folkeskolen. Endelig vil etableringen af et nationalt ressourcecenter for special-undervisning og inklusion sammen med forlængelsen og udvidelsen af Tosprogs-Taskforcen og udviklingsprogram-met for styrkelse af tosprogede elevers faglighed give en håndsrækning til de elever i folkeskolen, der har brug for ekstra støtte.

Besparelsen på elevstøtten til efterskolerne tilbagerul-les, så tilskuddene understøtter en social profil, og så det sikres, at alle familier har råd til at sende deres børn på efterskole

- Regeringens reform af folkeskolen vil også sikre, at folkesko-lens lærere underviser i fag, hvor de har kompetence svarende til linjefag og at skolerne får en bedre ledelse gennem fortsat udvikling af ledelsesopgaven, siger børne-og undervisningsmi-nister Christine Antorini.

Page 8: Magasinet Skolen, december 2011

8 december 2011 - NUMMER 7 ÅRGANG 17

gennem, udvidelse af sprogundervisningen, så der til-bydes undervisning i op til 3 fremmedsprog. Endelig vil regeringen iværksætte forsøg med tolærerordning på forskellige klassetrin.

Springbrædt til ungdomsuddannelseSkolen er første trin på en trappe op mod et højere uddannelsesniveau i samfundet – næste step er ung-domsuddannelserne. For at disse uddannelser skal blive en sucecs er det nødvendigt at folkeskolen er en succes.- Det er regeringens mål, at 95 procent af alle unge gen-nemfører mindst en ungdomsuddannelse.Det kræver nytænkning i ungdomsuddannelserne og ikke mindst i folkeskolen, hvor op mod hver sjette ikke får et tilfredsstillende udbytte af undervisningen. Samtidig er det regeringens mål, at 60 procent af alle unge gennemfører en videregående uddannelse og at 25 pct. gennemfører en lang videregående uddannelse. Samtidig ønsker vi, at flere gennemfører en erhvervs-uddannelse – gerne som et skridt på vejen til en vide-regående uddannelse. Det kræver, at der oprettes flere uddannelsespladser, og at kvaliteten af uddannelserne bliver bedre, siger ministeren, der her bebuder en ud-dannelsesgaranti på erhvervsuddannelserne – med sik-kerhed for praktikpladser.

det starter i børnehavenFor at få flere børn ind i skolen med et positivt ud-gangspunkt er det ifølge ministeren nødvendigt med dagtilbud af højere kvalitet.

” Det er afgørende, at folkeskolen fortsat udvikler sin evalueringskultur. Derfor skal de løbende test tilrettelægges som interne, pædagogiske redskaber..”

- For langt de fleste børn er dagtilbuddene rammen om en stor del af børnelivet, og det er her grundstenen til en god skolegang lægges. Gode dagtilbud er ligeledes en vigtig forudsætning for at bryde den sociale arv. Derfor er det af afgørende betydning, at vores dagtilbud er af høj kvalitet. Børn har brug for tryghed, udfordring, leg, samvær med voksne – ikke blot opsyn. Mange forældre har gennem flere år oplevet, at kvaliteten af dagtilbud-dene er blevet udhulet, så der i dag er flere børn for hver voksen, og at pædagogerne i øvrigt anvender en større del af deres tid på aktiviteter, der ikke er vendt mod børnene, siger Christine Antorini og fortsætter:- Vi ønsker derfor, at kvaliteten af dagtilbuddene øges, eksempelvis ved at der stilles krav om minimumsnorme-ringer og samtidig må antallet af lukkedage begrænses.

Hvordan det kan lade sig gøre må vi diskutere med kommunerne, det kunne f.eks. være aftaler om mini-mumsnormeringer, siger ministeren.

Antorini – det er italienskChristine Antorinis forældre mødte hinanden i Lugano i Schweiz – hendes italienskfødte mor var lærer

Ja, det er svært at løbe fra, at efternavnet på den nyebørne-og undervisningsminister ikke er dansk – Anto-rini er italiensk.- Min far og mor mødte hinanden i Lugano, hvor minfar besøgte sin søster, der havde giftet sig med min morsbror, altså en italiensk mand. Min far lod sin søster blivei Lugano, men tog til gengæld min mor med sig hjemtil Jyllinge, fortæller Christine Antorini og fortsætter:- Min far var mejerist på det lokale mejeri i Gundsøkommune ved Roskilde, som han havde overtagetefter min farfar. Det var en arbejdsdag, som sluttedetidligt, derfor havde min far meget tid sammen medsin familie. Og han gik højt op i sine børn og brugtemange kræfter på at være pædagogisk. Da mælkekrigenbrød ud i 1980’erne valgte min far at lukke mejeriet ogblev ansat som erhvervsskolelærer på slagteriskolen iRoskilde. Nu kunne han også bruge sit pædagogisketalent professionelt.- Da min mor kom til Danmark som 22-årig, talte hunikke dansk. Men hun havde sin læreruddannelse og etmål om hurtigst muligt at lære dansk. Mens min brorog jeg var små gik min mor hjemme med os. Hun varfast besluttet på at deltage i samfundet. Så snart vi blevlidt større, ville hun bruge sin læreruddannelse. Hun ville demonstrere for omverden, men også overfor min bror og jeg, at det er vigtigt at uddanne sig og engagere sig og bidrage.

- Resten af min familie bor i den italiensktalende by,Lugano i Schweiz, hvor min mor og mit efternavn,Antorini, stammer fra. Det danske og det italienske harpræget mig. Især har det præget mig, at komme fra ethjem, hvor to kulturer skulle smelte sammen hver dag,siger Christine Antorini

Page 9: Magasinet Skolen, december 2011

tranevej 108, hulsig 9990 skagen t: +45 9848 7222 facebook.com/skagenstrand.dk skagenstrand.dk

Kom til toppen af Danmark og få en på “opleveren”

Her er masser af oplevelser, unik natur og historie: Grenen, Råbjerg Mile, Den Tilsandede Kirke, Hulsig Hede, Skagens by- og Egnsmuseum, Skagens Mu-seum, Skagen Odde Naturcenter, Geocaching og meget mere..

Afslapning og hyggeNår dagen er omme byder vi, Skagen Strand, på afslapning, samvær og hygge.

Ferieboligerne kan rumme op til 7 personer og ligger i et dejligt naturskønt område. Her kan I selv lave mad, eller lave en aftale med restauranten. Priser i feriebolig fra kr. 103 pr. person v/5 personer.

Mange gratis aktiviteterVi tilbyder mange gratis aktivi-teter, såsom badeland, idrætshal, fodboldbaner, tennis, badminton m.m. Vi har også samarbejdspart-nere, som kan lave teambuilding eller arrangere naturoplevelser.

Vi hjælper også gerne med plan-lægningen af jeres ophold. For mere info ring på 9848 7222.

med oplevelserTOG TIL DØRENGRATIS LÆRERBOLIGGRATIS FACILITETERGODE PRISERSE SKAGENSTRAND.DK

Lejrskoleophold

S o l i d e l æ r e b ø g e r t i l d e n r i g t i g e p r i s

www.meloni.dk

Hvor kan du få et nyt system til samfundsfag

for 2000 kr.?

Page 10: Magasinet Skolen, december 2011

10 december 2011 - NUMMER 7 ÅRGANG 17

Der foregår ikke en systematisk selvevaluering i den danske folkeskole i dag. Det betyder, at dårlige vaner og uløste problemer kan hobe sig op gennem mange år uden at blive løst. Mener foreningen Forældre og Skole, der foreslår, at skolebestyrelserne i folkeskolen får pligt til at gennemføre en årlig selvevaluering af skolen.- Indtil nu har vi ikke haft konkrete værktøjer til at lave selvevalueringer i skolerne. Vi har udelukkende kun-net stille os selv spørgsmål, men ikke i en systematisk ramme. Det er en alvorlig bremse for udviklingen i folkeskolen, siger Benedikte Ask Skotte, formand for Skole og Forældre.

Overfladiske rapporterI dag foregår evalueringen af folkeskolen hovedsagelig gennem de kommunale kvalitetsrapporter, men de lever ifølge Benedikte Ask Skotte langt fra op til ønsket om selvevaluering.

- Vor erfaring er, at kvalitetsrapporterne er overfladiske og af meget forskellig kvalitet og samtidig overfladiske. De er i højere grad en afrapportering af, hvad kommu-nen gerne vil vide og mindre et værktøj til reel refleksion over skolens kvalitet. Derfor bør folkeskolerne skal underlægges et selvevalueringsprogram inspireret af den selvevaluering, der allerede eksisterer for de danske privatskoler. Skolebestyrelserne på folkeskolerne skal have pligt til løbende at evaluere den enkelte folkeskole, mener Benedikte Ask Skotte.Skolelederforeningen mener dog, at mulighederne for selvevaluering gennem kommunens kvalitetsrapporter slet ikke er udnyttede godt nok endnu:

- Ligesom forældrene er skolelederne meget interesseret

i, at der foretages evaluering af høj kvalitet, herunder skolens egen evaluering af sig selv. Vi kan jo alle kun være interesserede i, at det hele tiden vurderes hvordan skolen kan gøres bedre. Men det er jo netop hvad vi har de kommunale kvalitetsrapporter til og hvis der er en opfattelse af, at kvaliteten af disse rapporter er for

Forældreforening ønsker systematisk selvevalueringSkolebestyrelserne bør ifølge Forældre og Skole forpligtes til en årlig selvevaluering af skolen – skolelederne foreslår at udnytte de kommunale kvalitetsrapporter bedre

- Vi mangler konkrete værktøjer til at lave selvevalueringer i skolerne og det er en alvorlig bremse for udviklingen i folke-skolen, mener Benedikte Ask Skotte, formand for foreningen Skole og Forældre.

Page 11: Magasinet Skolen, december 2011

11december 2011 - NUMMER 7 ÅRGANG 17

lav, så må den vigtigste opgave være at øge kvaliteten heraf, siger Poul Krogstrup, sekretariatschef i Skolele-derforeningen.

direkte redskabSkole og Forældre peger på, at en selvevaluering bør være mere direkte og ligetil, omfatte såvel forældre, læ-rere og elever – og samtidig være et elektronisk redskab. Foreningen henviser selv til de danske privatskoler, der i samarbejde med undervisningsministeriet har udviklet et selvevalueringsprogram. Programmet, der er frivilligt, er imidlertid ikke rettet mod folkeskoler.- At anvende gode metoder til selvevaluering er en helt afgørende faktor i dag, hvis man vil udvikle sig selv, sin arbejdsplads, virksomhed eller skole. Det ligger lige for at tilrette privatskolernes selvevalueringsprogram, så det passer til folkeskoler. I skolebestyrelserne er vi klar til at påtage os det ansvar og jeg håber den nye minister vil tage forslaget med, når hun skal beslutte,

hvilke udviklingsmuligheder hun vil satse på fremover, siger Benedikte Ask Skotte og tilføjer:

- Der findes allerede i dag IT-systemer, der kan indgå som et bidrag til en grundig selvevaluering, eksempelvis de såkaldte Vokal Elevplaner, hvor skolen løbende kan overvåge elevernes faglige udvikling og trivsel. Hvis den type viden systematiseres og inddrages i skolebe-styrelsernes arbejde, vil det give langt bedre muligheder for at forbedre den faglige og sociale kvalitet blandt skolens elever.

Magasinet Skolen har forgæves forsøgt at indhente en kommentar fra Danmarks Lærerforening.

I Hjemsted Oldtidspark bliver historien levende

Hjemstedvej 60 · 6780 Skærbæk · Tlf.: 7475 0800 · www.hjemsted.dk . [email protected]

I vores flotte underjordiskemuseum kan I se de originalegenstande fra Hjemsted.

I vores jernalderlandsby kan I lave bålmad, slagte, skyde med bueog pil, fiske, sejle i stammebådesamt meget mere

. I kan overnatte i vores lejrskole

. Vi ligger naturskønt i kanten af Nationalpark Vadehavet, nær Rømø mellem Ribe og Tønder . Lad os lave inspirende og lærende historiske skoleaktiviteter for Jer . Lad os arrangere en guidet tur til Højer Mølle, Rømø eller måske en hestevognstur ud i marsken?

Ring og hør nærmere om hvilkeaktiviteter vi kan arrangere specielt for jer...

Page 12: Magasinet Skolen, december 2011

12 december 2011 - NUMMER 7 ÅRGANG 17

Amalie på 7 år fortæller sin mor, at læreren var vred på hele klassen. - Jeg blev ked af det og fik ondt i hjertet. Hvordan kan jeg få de andre børn til at være stille, så han er mere glad? Mads går i 9 klasse og har set en film om folkemord, som er obligatorisk i undervisningen. Siden har han haft hovedpine, hyppige mareridt og mindre lyst til at gå i skole. Amalie og Mads tilhører den gruppe af børn, der er særligt sensitive og født med evnen til at bearbejde indtryk dybt. Spørgsmålet er: hvordan kan man genkende, forstå og støtte de særligt sensitive børn i skolen.

Hvordan genkender vi dem- Typiske kendetegn er, at børnene er mere følsomme over for fysiske indtryk som lys, lyde, smerte, varme og kulde. De kan være lettere at overstimulere ved for-andringer, skift, konkurrence og tidspres. De har mere intense følelser og er mere påvirkede af andres humør og stemninger, f.eks. bliver andres forventninger, kritik og feedback bearbejdet dybere i nervesystemet. De kan desuden være præget af høj, social indlevelsesevne, kreativitet og retfærdighedssans, fortæller psykolog Lise August. Sammen med ægtefællen psykoterapeut Martin August driver hun rådgivningsvirksomheden Sensitiv Balance baseret på forskning udført af den amerikanske psykolog Elaine Aron.

Modtagelighed på godt og ondt - Forskerne lægger vægt på samspillet mellem arv og miljø. Hypotesen er, at et barn, der genetisk set er særligt sensitivt, vil være mere påvirket af belastnin-ger i miljøet, men samtidig også reagere mere positivt på støtte, forståelse og tryghed i løbet af barndom-

men. Amalie bliver ekstra ked af det, når klassen får skældud. I et stille klasseværelse, hvor tonen mellem lærere og elever er præget af tillid og respekt, vil hun derimod kunne trives endnu bedre end andre børn. Mads er optaget af retfærdighed i verden og i fritiden laver han frivilligt arbejde. Som mange andre særligt sensitive børn bruger han modtageligheden over for omgivelsernes problemer positivt ved at engagere sig i godgørende arbejde. Den mørke side af den sensitive modtagelighed er, at en rå film om folkemord også går dybere i sindet. Mads og andre særligt sensitive børn har brug for lærere, der har opdateret viden om, at nogle børn ikke bør se overstimulerende film i skolen, heller ikke i 9. klasse, siger Martin August.

Små ting med stor betydning- De sensitive børn lægger mærke til nuancer, som man-ge andre børn vil overse: er der rod eller orden, uro eller

Følsomme børn risikerer for megen stimuleringSærligt senstive børn kan let blive overstimulerede og det kan påvirke deres præstationsevner negativt, påpeger psykolog Lise August og psykoterapeut Martin August

- Pædagoger, lærere og forældre bliver ofte positivt overraske-de over, hvor lidt der skal til for at skabe en positiv forandring hos de særligt sensitive børn, siger Martin og Lise August, der sammen driver rådgivningsvirksomheden Sensitiv Balance.

Page 13: Magasinet Skolen, december 2011

13december 2011 - NUMMER 7 ÅRGANG 17

ro i klasseværelset? Hvordan er lærerens stemmeføring? Er der børn omkring dem, som er kede af det, bange eller har brug for hjælp? Er det for varmt, for koldt eller for skarpt lys? Er der et stille hjørne i SFO’en? Forventer de voksne at man er aktiv og udadvendt hele dagen eller får man lov til at trække sig tilbage uden at blive anset for at være mærkelig? Er der konkurrence og kulde eller sammenhold og varme børnene imellem? Er der pædagoger, som har en rå eller sarkastisk tone? Og hvordan skal en kollektiv irettesættelse tolkes? Var det især mig, der gjorde noget forkert? De særligt sensitive børn har behov for, at intensitet og varighed af stimulering i løbet af dagen tager hensyn til et ner-vesystem, der bearbejder alle indtryk med større dybde, siger Lise August. Mindre stimulering og mere tryghed - Når man ser tegn på, at et barn er særligt sensitiv, vil det gavne barnet, at trækket bliver genkendt, sådan at SFO pædagoger, forældre og lærere kan tage højde for, at barnet er mere modtageligt. De to vigtigste nøgler til at sikre et miljø, der passer godt til barnet, er at skære ned på stimulering og sætte fokus på tryghed, siger Martin August og fortsætter:- Tilsyneladende små ting kan gøre en forbløffende stor

forskel og give børnene fysiske og sociale åndehuller, hvor de genoplader energi: At være varsom med strenge irettesættelser og kollektiv skældud, at give de sensitive børn ekstra positiv og varm feedback, at have et godt fysisk indeklima og rolige kroge barnet kan trække sig tilbage, ikke presse barnet til at være ”ikke-sensitiv” el-ler anse det for ”pivet” eller ”skabet”, når det reagerer mere på en voldsom film osv. osv.

”En udbredt fejltagelse er forestillingen om, at man hjælper barnet og gør det mere robust ved at arbejde på at ”kurere” den særlige sensitivitet og gøre barnet

”normalt”...”

Når man først har forstået de sensitive børns grundlæg-gende behov for at få nervesystemet til at falde til ro, er der talrige muligheder for at støtte børnene. Pædagoger, lærere og forældre bliver ofte positivt overraskede over, hvor lidt der skal til for at skabe en positiv forandring, siger Martin August.

Faglige hensyn til overstimulering Ifølge Lise og Martin August er overstimulering et vilkår ved at tilhøre et mindretal af børn, der lever i en hverdag, der er tilrettelagt efter flertallets behov for

En del af skolens børn er særligt sensitive med intense følelser og de er mere påvirkede af andres humør og stemninger.

Page 14: Magasinet Skolen, december 2011

14 december 2011 - NUMMER 7 ÅRGANG 17

stimulering. Mange fagpersoner og forældre er i tvivl om, hvordan de finder balancen mellem at udfordre og beskytte barnet og hvordan de bedst lærer barnet at klare de situationer, der er overvældende. - En udbredt fejltagelse er forestillingen om, at man hjælper barnet og gør det mere robust ved at arbejde på at ”kurere” den særlige sensitivitet og gøre barnet

”normalt”. Her er det vigtigt at have faglig viden om, at overstimulering påvirker børnenes hjerne og krop, og psykisk indebærer, at tilpashedsfølelsen og evnen til at præstere midlertidigt tager et dyk. Antagelser om at børn bliver robuste ved at blive kastet ud i nogle ”ud-fordringer” kan være fornuftig i arbejdet med visse ty-per børn, men der er brug for ekstra omtanke i forhold til særligt sensitive børn, som biologisk set er gearede til at blive overstimulerede, siger parret.

Tryghed og varme afgørende- Oplevelsen af tryghed, varme og samhørighed udløser signalstoffer og hormoner, der modvirker de negative virkninger af overstimulering og forebygger en mere kronisk reaktion på krav og udfordringer, som for-øger risiko for psykisk sygdom, siger Lis August og fortsætter:- I forhold til børn, der diagnostisk set er i en gråzone, kan opmærksomhed på den sensitive påvirkelighed

skærpe de faglige vurderinger. Er man i tvivl, bør man arbejde på at nedsætte graden af stimulering og øge trygheden i barnets hverdag inden der stilles en diag-nose. Hvis barnet er særligt sensitivt, kan forandringer i miljøet på grund af modtageligheden få en mere afgø-rende betydning både på godt og ondt, siger Lise August.

I følge den amerikanske psykolog og forfatter Elaine Aron, der har forsket i den særlige sensitivitet i mere end 10 år, så er 20 % af alle mennesker særligt sensitive. Trækket er ifølge Elaine Aron genetisk betinget. Der er lige mange drenge og piger. 70 % af de særligt sensitive er indad-vendte, 30 % er udadvendte. Kilde: Aron, E. N., & Aron, A. (1997). Sensory-processing sensitivity and its relation to introversion and emotionality. Journal of Personality and Social Psychology, 73, 345-368.

Referencer:

Elaine N. Aron. Særligt sensitive børn. Borgens forlag. 2010. Elaine N. Aron og Lise August. Særligt sensitive menneskers trivsel. Sensitiv Balance. 2010.

Lise August er psykolog og specialist i psykoterapi og har sammen med psykoterapeut Martin August stiftet Sensitiv Balance, som tilbyder rådgivning, supervision, foredrag og offentlige seminarer for forældre og fagpersoner. Sen-sitiv Balance udgiver gratis nyhedsbrev fra sensitiv.dk og har fagligt samarbejde med den amerikanske forsker og psykolog Elaine Aron, som er pioner og førende ekspert inden for området.

Konference: L Æ S E U D V I K L E N D E U N D E R V I S N I N G

Vi sætter fokus på motivation, genrepædagogik, multimodalitet, to-sprogsdimension og it.

De senere års læseundersøgelser viser, at der er sket store fremskridt i elevernes læseevne. Fremgangen er næsten udelukkende sket i de yngre årgange, mens eleverne på mellemtrinnet desværre ikke viser tilsvarende udvikling.

Det kan tyde på, at skolen er lykkedes med at lære eleverne at blive sikre afkodere, men at læsningen ikke fungerer til-strækkeligt, hvad angår læseforståelsen.

OPLÆGSHOLDERE: Lektor, cand. pæd. psych. Hans Henrik Knoop Lærer og læsevejledere Anette Steenberg Lektor og projektleder på Projekt Læseforståelse Fie Høyrup

Lærer, læsevejleder, lærebogsforfatter Anette Maimann Cand. pæd. og lektor i dansk Hanne Brixtofte Petersen Ph.d. og lektor Jeppe Bundsgaard Forfatter og foredragsholder Tomas Møllehave

TID: Torsdag den 19. 4. til fredag den 20.4. 2012

STED: Hotel Park Middelfart, Viaduktvej 28, 5500 Middelfart

TILMELDING: Online tilmelding, senest den 1.3.2012 og konferenceprogram på ucl.dk/cfu

Center for Undervisningsmidler

50% skolerabat på guidede ture fra gammel strand

80%70%

20%30%

80%70%

20%30%

reservation: [email protected] / www.canaltours.dk

GRATIS for

indehavere af

CopenhagenCard

Page 15: Magasinet Skolen, december 2011

• Mød den sundhedsfaglige frontforsk-

ning, og se hvordan den kan drive den

naturvidenskabelige indsigt.

• Hør, hvorfor det er så vigtigt, at synergi-

en mellem sundhed og naturfag dyrkes

allerede i grundskolen.

• Få inspiration til sundhedstemaer, der

motiverer eleverne og stimulerer deres

interesse for naturfagene.

• Vend hjem med ny viden og inspiration

til forløb, der kobler naturfagene med

en række andre fag.

Konferencen fi nder sted torsdag den 8. marts 2012 kl. 11.00 til fredag den 9. marts 2012 kl. 13.00

Deltagelse er gratis og foregår på PH Me-

tropol og Experimentarium i København.

Læs mere og tilmeld dig på

NTSnet.dk/aarskonference2012

SUNDHED OG NATURFAGNTS-CENTERETS ÅRSKONFERENCE 2012

Page 16: Magasinet Skolen, december 2011

16 december 2011 - NUMMER 7 ÅRGANG 17

Demokratisk, nytænkende og kreativt udført. Sådan lød begrundelsen for, at eleverne i 3.-4. klassetrin på Starup Skole i Varde i midten af november vandt en pris på 100.000 kr. for deres forslag til et drømme-klasselokale.En kombineret sofa og arbejdsbord, en klatrevæg med stillearbejdspladser bagved samt et par hængekøjer til fordybende læsning. Det var blot nogle af de kreative og innovative ideer, som eleverne i 3.-4. klassetrin på Sta-rup Skole i Varde havde til deres drømmeklasselokale. Og da det hele blev præsenteret i et flot, rumlig model i forholdet 1:10, var hverken jury eller de mange der afgav deres stemme i tvivl – her var vinderen i konkur-rencen ’Fremtidens Klasselokale’.

’’Fremtidens Klasselokale’’ var iværksat af indretnings-virksomheden Kinnarps for at sætte fokus på vigtighe-den af at et godt lærings- og arbejdsmiljø i folkeskolen.- Vores børn fortjener lige så gode rammer, som de voksne – både når det gælder ergonomi, miljøvenlighed og fleksibilitet, siger Kinnarps Danmark’s salgsdirektør, Søren Stryhn.

øvelse i samarbejde- Vi har været rigtig glade for hele processen, siger SFO-leder og pædagog Stefan Lillelund, der sammen med pædagog Anette Feddersen har været ansvarlig for projektet for 3.-4.-klassen på Starup Skole.

-

Fremtidens klasselokale i Starupdet blev 3.-4.-klasse på Starup Skole i Varde, der vandt konkurrencen ’Fremtidens Klasselokale’, udskrevet af indretningsvirksomheden Kinnarps

Alle landets 4.- og 5.-klasser kunne deltage i konkurrencen om fremtidens klasselokale Over 100 klasser tilmeldte sig, og ud af 88 meget kreative og forskellige forslag blev 10 finalister udvalgt.

Page 17: Magasinet Skolen, december 2011

17december 2011 - NUMMER 7 ÅRGANG 17

Vi brugte 8 uger med dobbelttimer i billedkunst, hvor vi på forhånd vidste, at vi skulle beskæftige os med design. Og selvom det startede med, at eleverne skulle udarbejde deres forslag individuelt, var det især da vi samlede forslagene fra klassen, at det blev spændende. Det var en stor øvelse i samarbejde for eleverne. De har generelt været meget engagerede og ansvarsfulde undervejs. Og så er de blevet mere bevidste om, at man rent faktisk kan indrette sig på mange forskellige måder, mens man arbejder og går i skole, siger Stefan Lillelund.

Alle landets 4.- og 5.-klasser kunne deltage i konkurren-cen. Over 100 klasser tilmeldte sig, og ud af 88 meget kreative og forskellige forslag blev 10 finalister udvalgt af en jury bestående af repræsentanter fra arkitektfir-maet Formsprog og fra Kinnarps. Den endelige vinder blev fundet på demokratisk vis, da man kunne stemme på alle projekterne på bl.a. Facebook.Der blev afgivet 9.830 stemmer, og de 2.607 af dem tilfaldt vinderprojektet. Nu får eleverne fra Starup

Skole for 100.000 kr. Kinnarps-møbler efter eget valg til at realisere klasselokale-drømmen.

Et kombineret arbejdsbord og siddesofa samt hængekøjer til fordybende læsning var nogle af de kreative fra 3.-4. klassetrin på Starup Skole i Varde til et fremtidens klasselokale.

Besøg www.lynitech.dk for at se de andre spændende mærker og produkter, vi forhandler.

Kontakt Lynitech ApS Tlf 8851 0040 Email [email protected]

Hitachi Interaktiv løsning til klasseværelset!! Lynitech ApS er forhandler af Hitachi’s interaktive produkter, og vi kan resten af året tilbyde fantastiske priser på vores løsninger!!

Hitachi FX-TRIO-77 + Hitachi ED-A220NM + højttalere + kabler + installationsboks + montering

Kun kr. 23.995,00

Hitachi iPJ-AW250NM Interaktiv projector + whiteboard tavle + højttalere + kabler + installationsboks + montering

Kun kr. 19.995,00

Køb 3 sæt og få 100 stk 4 GB USB-sticks med jeres logo uden beregning!!!

Page 18: Magasinet Skolen, december 2011

18 december 2011 - NUMMER 7 ÅRGANG 17

Forkert kost er skyld i AdHd

AF FRede BRäUNeR

Nye tal viser, at 31.000 børn og voksne er medicineret for lidelsen ADHD. Til trods for at medicinen ikke er godkendt til voksne bliver nu 15.000 medicineret mod kun 800 i år 2000.

Mens industrien har haft travlt med at markedsføre medicinen, har man undladt at forske i de reelle år-sager. Samtidig ignorerer man i høj grad rækken af alvorlige bivirkninger. Det er kendt, at brugen Ritalin resultere i bl.a. hjerteproblemer, selvmordstanker, ag-gression, hjerneblødning, kramper og søvnforstyrrelser. En undersøgelse, foretaget af australske sundhedsmyn-digheder, viser, at Ritalin ikke virker på længere sigt. Undersøgelsen er særlig, fordi den kigger på ADHD-børn over en lang periode, det har ingen andre gjort før. Den australske forskning viser, at Ritalin har god effekt på ADHD-børnene her og nu. Men ellers peger undersøgelsen på, at medicin er en dårlig løsning. (Alive.dk 03.12.10).

Konsekvens af forkert levevisSpørgsmålet er, om lidelsen ADHD overhovedet eksiste-rer? Er symptomerne ikke blot en naturlig konsekvens af forkert levevis? Vi har altid haft ADHD-typer, der med deres rastløshed og uro, ikke har udgjort reelle problemer, men modsat har beriget verden med krea-tivitet og gå på mod. Havde man påført Emil fra Løn-neberg farvestoffer, stort indtag af sukker og forkert kost, havde man så ikke forvandlet en charmerende og ressourcestærk dreng til et behandlingskrævende barn på medicin?

En lang række undersøgelser og erfaringer fra hele verden bekræfter, at ADHD primært er kostbetinget. En hollandsk undersøgelser bragt idet anerkendte tidsskrift The Lancet i år viste, at en simpel kostomlægning - hvor en gruppe ADHD-børn kun fik basale fødevarer som ris, hvidt kød, grøntsager og frugt – resulterede i, at 6 af 10 slap af med deres symptomer.

Det er usikkert, hvad børnene ikke kunne tåle i ko-sten. Det kan være tilsætningsstoffer, gluten eller helt ukendte ingredienser. En undersøgelse foredraget af danske og norske forskere viste, at halvdelen af en gruppe autistiske børn fik det markant bedre på netop en glutenfri diæt. Den norske overlæge Kalle Reichelt, der medvirkede i forsøget, har i en årrække påvist, at

At medicinere børn uden først at have afprøvet rækken af ernæringsmæssige tiltag er fejlbe-handling og omsorgssvigt, mener Frede Bräuner, uddannet folkeskolelærer og kostkonsulent

Farvestofferne i undersøgelsen der gør børn hyperaktive:• E102 (Tartrazin)• E104 (Quinolingult)• E110 (Sunset Yellow)• E122 (Azorubin)• E124 (Ponceau 4R)• E129 (Allura rød)Konserveringsmidlet E211 (Natriumbenzoat) indgik også i undersøgelsen. Kilde:DR 06.09.07

Page 19: Magasinet Skolen, december 2011

19december 2011 - NUMMER 7 ÅRGANG 17

overfølsomhed over for mælk og gluten kan udløse autistiske træk og ADHD-symptomer. Det hævdes, at årsagen skal findes i mangelfuld nedbrydning af proteiner i tarmen som derfor påvirker nervesystemet.

Tilsætningsstoffer og lavt blodsukkerForskning fra 2007, offentliggjort i det anerkendte britiske lægevidenskabelige tidsskrift The Lancet, viser, at børn, der indtager gennemsnitlige mængder af kun-stige farve- og tilsætningsstoffer, azo-farvestoffer, bliver mere hyperaktive og får sværere ved at koncentrere sig og lære i skolen. Hvis de britiske tal passer på den danske virkelighed, betyder det, at mere end 10.000 danske børn kunne undgå at blive alvorligt syge, hvis farvestofferne forsvandt. Og endnu flere ville kunne få færre problemer med koncentrationsbesvær i skolen og at blive stemplet som forstyrrede eller sløve.

Børns indtag af sukker og koffein gennem sodavand, slik, energidrikke er alarmerende højt. I skolen op-lever vi børn med lavt og ustabilt blodsukker som sløve, hyperaktive og rastløse – symptomer der passer perfekt på en ADHD diagnose. Effekten af de såkaldte energidrikke, der indeholder store mængder koffein, er

skræmmende og udløser i sig selv ADHD-symptomer.

Kiosk og kantine med dårlig madI den politiske debat hører vi ofte melodien, at det handler om manglende forældreansvar. Sandheden er vel, at det offentlige system er den største skurk. På danske skoler, institutioner og idrætshaller har man indrettet kiosker, hvor der sælges underlødige produkter som toastbrød, kakaomælk, ostehaps, pizzastykker og juice. Store elever får lov at rende i kiosken efter cola og slik. Det er helt galt på gymnasier og tekniske skoler. Her er kantinedriften ofte sat i udbud, og i mange til-fælde er der etableret butikker der minder om 7-eleven kiosker. Jeg besøgte på et tidspunkt en skole, hvor der

Frede Bäuner kritiserer danske skoler, institutioner og idrætshaller for at have indrettet kiosker, hvor der sælges underlødige madprodukter..

Bivirkninger - energidrikke

• væksthæmning • maveproblemer• koncentrationsbesvær, dårlig indlæringsevne• søvnproblemer• forøget blodtryk• dødsfald, hjertebanken, hjertestop• væskemangel, lavt blodsukker• mavesmerter, hovedpine, kvalme• rastløshed, irritabilitet• træthed, udbrændthed

Page 20: Magasinet Skolen, december 2011

20 december 2011 - NUMMER 7 ÅRGANG 17

var opstillet 6 forskellige slik- og sodavandsautomater.

Mens man med den ene hånd leder efter brugbare løs-ninger og kritikløst medicinerer børn, ignorerer man de faktiske årsager. Her er inkompetente fagfolk og eksperter de helt store syndere. Man har svært ved at forstå, at helt simple og nærliggende forklaringer ligger bag de stigende problemer.

Obligatorisk sund madDen nye regering har i deres regeringsgrundlag ikke fremlagt brugbare løsningsforslag. Der bør søsættes en sundhedsreform, hvor alle børn sikres obligatoriske sunde måltider og motion, samtidig med at børn og unge aktivt skal beskyttes mod skadelige produkter og underlødige madvarer.

Jeg kan ikke udelukke, at enkelte børn og voksne efter-følgende vil få har brug for medicinsk behandling. Men at medicinere børn uden først at have afprøvet rækken af ernæringsmæssige tiltag, betragter jeg som decideret fejlbehandling og omsorgssvigt.

Uanset hvad årsagen til ADHD og andre lidelser måtte være, er en ting stensikker: Her løser man ikke mas-sive problemer uden kostomlægninger med fokus på allergi og tilsætningsstoffer. At ernære et ADHD-barn med sukkerholdige produkter, raffinerede fødevarer, tilsætningsstoffer og junkfood er at kaste benzin på bålet. Optimal sundhed vil ikke fjerne alle ADHD-typer – og heldigvis for det. Men optimal sundhed vil fjerne hovedparten af den invalidering forkert levevis påfører raske mennesker med stort potentiale og virkelyst.

Jeg er klar over, at kosten ikke er den eneste forklaring.

Gennem 30 års arbejde med børn og unge har jeg erfaret, at omsorgssvigt, hvor børn ikke møder den nødvendige omsorg, opmærksomhed og de nødvendige grænser, også kan udvise symptomer på ADHD.

Forkortelsen for ADHD er en forkortelse for diagnosen: Attention Deficit/Hyperactivity Disorder, det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsi-tivitet. (ADHD-foreningen)

Frede Bräuner er forfatter til bogen ”Kost - adfærd - indlæringsevne” og medforfatter til bogen. ”Hvad fylder vi i børnene”.

Frede Bräuner blev uddannet folkeskolelærer 1983 og arbej-dede i folkeskolen frem til 1985, hvor han blev ansat i Heltids-undervisningen under Århus Ungdomsskole. Han har gennem alle årene beskæftiget sig med sammenhængen mellem kost, adfærd og indlæringsevne og iværksatte i 1997-98 sammen med kolleger obligatorisk madordning på skolen. Siden 1998 har han deltaget i den offentlige debat om emnet gennem radio og tv, avisartikler, foredrag mv. I 2002 udgav Frede Bräuner bogen Kost – adfærd – indlæringsevne , der i 2010 udkom i 5. udgave. Han er medforfatter til bogen Hvad fylder vi i børnene og fungerer nu som konsulent og foredragsholder.

At ernære et ADHD-barn med sukkerholdige produkter, raf-finerede fødevarer, tilsætningsstoffer og junkfood er at kaste benzin på bålet, siger kostkonsulent Frede Bäuner.

Mulige bivirkninger vedr. Ritalin

Hovedpine, søvnløshed, nervøsitet.Feber, nedsat appetit, vægttab.Mundtørhed, kvalme, opkastning, mavesmerter, diarré.Hjerterytmeforstyrrelser, hjertebanken, blodtryksændringer, snue, hoste, halsirritation.Væksthæmning.Ledsmerter.Følelsesmæssig ustabilitet, ufrivillige rykkende bevægelser, døsighed, svimmelhed, angst, depression, aggression, uro, rastløshed, irritabilitet, hyperaktivitet.Hårtab, nældefeber.Påvirkning af leverens funktion, forstoppelse.Åndenød, brystsmerter.Muskelsmerter.Søvnforstyrrelser, rysten, psykoser, hallucinationer, selvmordstanker, tics.Allergiske reaktioner, herunder alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok).Blod i urinen.Sløret syn.Hjertekrampe.Udvikling af bryster hos mænd.Manier, konfusion.Nedsat sexlyst.Hjerneblødning/blodprop i hjernen, blodprop i hjertet, hjertestop.Kramper, ufrivillige bevægeforstyrrelser.Alvorlig hudreaktion.

Kilde : netdoktor.dk

Page 21: Magasinet Skolen, december 2011

Tlf. +45 7023 8055 • Web: www.water logic.dkdk

Alt indenfor drikkevandsløsninger findes hos Waterlogic

Skolernes foretrukne valg, nu mere end 1000 kølere placeret på danske skoler

Hver måned i 2011 vil vi trække lod blandt de skoler som indgår en aftale med os, således at én skole vil få mulighed for at få en drikkevandskøler gratis fra Waterlogic

Kontakt os og få et fantastisk tilbud til netop jeres skole

Waterlogic DK . Industrivænget 12 . 7400 Herning

Udlån af materialer– lige fra romaner til robotter

Pædagogik og vejledning – anvendelig viden til praksis

kUrser– korte og lange til inspiration

og udvikling

didaktisk og Praktisk viden– samlet i alle tilbud

digital sPydsPid– didaktisk brug af it i alle fag

interaktive white boards– grundforløb samt iwb i fagene

skræddersyede tilbUd– fra pædagogiske dage til skoleudvikling

fagsider På Ucl.dk/cfU– årsplaner og supplerende materialer

som inspiration

center for Undervisningsmidler – CFU – er en del af professionshøjskolen University College Lillebælt – UCL. CFU servicerer undervisere fra grundskolen samt ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner i de tidligere Vejle og Fyns amter.

www.ucl.dk/cfu

center for UndervisningsmidlerLæringsressourcer, viden og kompetencer

Page 22: Magasinet Skolen, december 2011

22 december 2011 - NUMMER 7 ÅRGANG 17

Forældre kan fortryde selvom barnet har klippet i billederne…

Barnet kommer hjem fra skole med de helt nye foto-grafier fra skolefotografen, men inden forældrene har sagt god for dem har barnet allerede klippet nogle af billederne ud. Så kunne man tro, at det forpligtede forældrene til at købe billederne, men sådan forholder det sig ikke.

Forbrugerombudsmanden har efter en række klager fastsat helt præcise retningslinjer for forældres ret-tigheder i forbindelse med skolefotograferinger. Et ek-sempel er netop, at fortrydelsesretten stadig gælder, hvis fotofirmaet har givet barnet billederne med hjem i tasken, og han eller hun når at klippe i dem, inden du kommer hjem fra arbejde.

Forbrugerombudsmanden har nemlig på grund af flere klager fra forbrugere fastsat helt præcise retningslinjer for forældres rettigheder i forbindelse med skolefoto-graferinger.

For eksempel gælder din fortrydelsesret i følge reglerne stadig, hvis fotofirmaet har givet barnet billederne med hjem i tasken, og han eller hun når at klippe i dem, inden du kommer hjem fra arbejde.

Præcise rettigheder- Vi fandt ud af på grund af flere henvendelser fra for-

brugere, at der var brug for nye retningslinjer for sko-lefotograferingen. Der var brug for at forældrene fik præcist at vide, hvilke rettigheder, de har, siger Jurist ved forbrugerombudsmanden Birgitte Wested.

Mange skoler er skeptiske overfor skolefotofirmaer, der ofte opfattes som anmassende, men virksomheder der fotograferer børn i skoler og daginstitutioner, kan fotografere og tilbyde billederne til salg, blot retnings-linierne fra Forbrugerombudsmanden følges.

For det første skal et tilbud om køb af billeder ud-formes klart og tydeligt og må ikke udformes således, at det kan forveksles med et tilbud om fotografering. Desuden skal tilbuddet om køb af billeder skal inde-holde virksomhedens navn og adresse, billedernes art og pris, aftalens indhold, herunder vilkår for betaling og levering og fortrydelsesret. Endelig skal accepten af et tilbud altid være aktiv – f.eks. ved en fysisk under-skrift, tilbagemelding pr. mail eller aktivt tilvalg på en hjemmeside.

FortrydelsesretNår billedernes leveres skal der skriftligt oplyses om, at der er 14 dages fortrydelsesret. Levering er sket, når forældrene har modtaget billederne i hjemmet. Det er den erhvervsdrivende, der har bevisbyrden for, at

Skolens ledelse må stille krav til skolefotograferingen for at sikre høj service og kvalitet, mener både Forbrugerombudsmanden og Skolefotografforeningen

Page 23: Magasinet Skolen, december 2011

23december 2011 - NUMMER 7 ÅRGANG 17

levering er sket til forældrene.Fortrydelsesretten kan gøres gældende helt eller delvist i forhold til eventuelle forskellige billedkombinationer. De mulige billedkombinationer og prisstrukturer må ikke sammensættes på en måde, så fortrydelsesretten reelt bliver udhulet.

Hvis virksomheden vælger at aflevere billederne til børnene i skolen, må virksomheden som led i fortry-delsesretten acceptere, at børnene kan have klippet i billederne, inden billederne når hjemmet.

Såfremt forældrenes bestilling af billeder sker via net-tet efter deres individuelle valg og ønsker, kan for-trydelsesretten dog begrænses til det tidspunkt, hvor udførelsen, fremstillingen og tilpasningen af billederne begynder – forudsætningen er dog her, at forældrene

forinden har givet et konkret samtykke til at begrænse fortrydelsesretten.

Når man har endelig har fået billederne skal man hu-ske at betale, ellers kan det komme til at koste. Ved forsinket betaling kan der således beregnes almindelig morarente.

Om skolen i det hele taget ønsker skolefotografering og i givet fald hvornår den skal foretages, ja det er helt op til skolens ledelse.

Reglerne blev sidst lavet om i 2009 for at gøre det endnu mere klart, hvilke rettigheder køberne havde, men ifølge jurist ved Forbrugerombudsmanden, Birgitte Wested er der tilsyneladende fortsat tvivl om reglerne hos en række fotofirmaer.

- Vi modtager fortsat klager fra skoler og forældre over skolefotograferingen, så der er al mulig grund til at holde øje med, at reglerne bliver fulgt og overholdt, siger Birgitte Wested.

Forening ønsker høj kvalitetSkolefotografforeningen tager kritikken af skolefoto-grafering meget alvorlig.

- Det er vor opfattelse, at såvel forældre og elever er rigtig glade for skolefotos, men vi bliver naturligvis kede af at høre om forældre eller skoleledere der er utilfredse med skolefotografer og har haft dårlige op-lever eller erfaringer. Jeg kan kun sige, at vi blandt vore medlemmer gør meget ud af efterleve de regler der er på området – som seriøse skolefotografer er vi jo selv interesseret i, at alle der har med skolefotografering at gøre yder god service og kvalitet, ellers går det jo ud over branchens ry. Skolens ledelse må stille krav til skolefotograferingen og jeg kan kun opfordre til, at man anvender firmaer der er medlemmer hos os, siger Janie Mikkelsen, der er formand for bestyrelsen i Sko-lefotografforeningen.

Forbrugerombudsmanden har på grund af flere klager fra forbrugere fastsat helt præcise retningslinjer for forældres rettigheder i forbindelse med skolefotograferinger. Foto: Skolefotografforeningen.

Læs evt. mere her:

http://www.forbrugerombudsmanden.dk/Love-og-regu-lering/Retningslinjer-og-vejledninger/Markedsfoerings-loven/skolefoto’

http://www.skolefotografforeningen.dk

DEBAT om skolefotografering

Page 24: Magasinet Skolen, december 2011

24 december 2011 - NUMMER 7 ÅRGANG 17

En ny undersøgelse viser, at hvis kampen mod mobning på skoler skal lykkes, kræver det, at hele skolen løbende deltager aktivt. Selvom Torsted Skole ved Horsens ikke var klar over den sandhed, da de startede deres langsigtede mobbe-indsats for fire år siden, er det lige præcis, hvad de har gjort. Og de kan nu se resultaterne:

- Vi kan klart se en effekt på børnene. De er mere op-mærksomme på hinanden og vi kan høre, at de bruger de snakke, vi har, i deres dialog med hinanden. Det giver også os som voksne noget at referere tilbage til – samtaler og emner, vi har haft med børnene – og dermed ændres samspillet med dem, fortæller souschef og AKT-lærer, Signe Nørgaard. Hun startede antimob-beprogrammet ”Fri for Mobberi” op på Torsted skole i 2007 og i dag møder elever og forældre ikke bare grundtanken om, at skolen værner om sunde børne-fællesskaber i klasselokalerne, men også helt fysisk på skolens vægge og vinduer.

Skolens gange er prydet af malerier om at være ven-ner og illustrationer af ”Fri for Mobberi”s værdier om tolerance, respekt, omsorg og mod, Der står en

”venne-bænk” i skolegården og på skolens centrale vinduesparti er der sat en masse små hjerter op og der står med store bogstaver ”Fri for Mobberi”.

- Vi er meget bevidste om synligheden. At vi arbejder

målrettet med ”Fri for Mobberi”s værdier skal være det første, man ser når man kommer ind på vores skole. Det er vigtigt, at vi som elever, forældre og fagfolk hele tiden mindes om det, forklarer Signe Nørgaard om baggrun-den for det store fokus på skolens antimobbearbejde.

Her er børnene blevet mere omsorgsfuldeAntimobbeprogrammet ”Fri for Mobberi” er bevidst meget synligt på Thorsted Skole i Horsens – og haft en klar effekt på børnene

Vi er meget bevidste om synligheden. At vi arbejder målrettet med ”Fri for Mobberi”s værdier skal være det første, man ser når man kommer ind på vores skole, fortæller souschef og AKT-lærer, Signe Nørgaard.

Page 25: Magasinet Skolen, december 2011

25december 2011 - NUMMER 7 ÅRGANG 17

Antimobning hver ugeTorsted Skole har cirka 1000 elever op til 9. klasse og er både fire og fem-sporet. Normalt tager klasselære-ren eller en pædagog på det en-dags kursus, der følger med en ”Fri for Mobberi”-kuffert og som er afsæt for det praktiske arbejde med klassen. Det har de løst an-derledes på Torsted Skole, hvor to pædagoger bruger alle deres timer på at være rundt i 0. – 3. klasserne og i SFO´en med ”Fri for Mobberi”-redskaberne.

Alle de små elever møder ”Fri for Mobberi” i en eller anden form hver uge. De små børn er vilde med mas-sagen, ”Den man rører, mobber man ikke”, den lilla Bamseven, musikken og samtaletavlerne med dilem-maer fra deres hverdag: Hvad gør man, hvis man ikke må være med i legen? Hvad kan du gøre, hvis du ser en, som er ked af det? osv. Den slags snakke gider 3. klasses elever ikke på samme måde, men da Torsted Skole gerne vil blive ved med at præge også de større elever, har de selv tilpasset programmet, så de kan fortsætte snakkene om de fire værdier. Derfor skriver de større elever fx

sangtekster til en antimobbesang eller en massagesang og laver rollespil ud fra dilemmaer fra samtaletavlerne, fortæller Signe Nørgaard. Stor rolle i SFO´enOgså i SFO´en er ”Fri for Mobberi” en vigtig inspira-tion i det pædagogiske arbejde. Her har man løbende intensive forløb, hvor alle værkstedstilbud relaterer til antimobbeprogrammet, fx musik og dans, SFO´ens eget ”Fri for Mobberi”-heppekor og male- og mas-sageværksted.

- Disse forløb er eleverne rigtig glade for og vi slutter dem altid af med et ”Fri for Mobberi”-event. Tidli-gere har det bestået i, at alle 300 børn fik lilla ”Fri for Mobberi”-boller, at de har opført rollespillene for publikum og at den lokale præst kom og holdt oplæg om værdierne tolerance, respekt, omsorg og mod, for-tæller Signe Nørgaard.

DEBAT om mobning

Flexcool® Friskvandskøler gør det nemt og billigtat slukke børnenes tørst på en sund og miljørigtig måde.

GIVER I JERES ELEVER ET REELT ALTERNATIV?

Flexcool® Friskvandskøler gør det nemt og billigt at slukke børnenes tørst på en sund og miljørigtig måde

• Kapacitet 120 l/time - rigeligt til at følge med i et frikvarter - max 15 sekunder per halvliter per hane og fra begge haner samtidigt.

• Ingentanke,filtreellerandetmedstilleståendevand–direkteforbindelsetilvandværket.Derforingenservicekontrakter–deter der ikke brug for.

• Miljørigtigtnaturligtkølemiddelderaldrigskaludfases–GlobalWarming Potential på ca. 3 mod vores konkurrenters på ca. 1430.

• Danskproduktlavetefterdanskenormer–rigtigmegetrustfritstål,Danfosskompressorer–ognæsten100%genbrug.

Leg og LæringsspiL

grATis Lån Youth Quick play trivselspakken i 3 uger!

Der er nu over 120 aktive regler og lege til

trivselspakken.

Der findes over 450 læringslege og regler

fordelt på: Lærings-, tastatur-, senior-, børnehave- og grundpakken.

Trivselspakken -

en vej ud af mobberiet!

pK. pris2.790,-

eXCL. MoMs

YoUTH QUiCK pLAY

pLAY eVerY DAY

LeT THe gAMe Begin

YQP

TRIVSELS-

PAKKEN

Download og se vores korte inspirations video med i-phone eller smartphone. eller læs mere om Youth Quick play på:

www.jisport.dk - www.youthquickplay.comScan for at se video

A01-102 Midas Indoor Match.Slidstærk PU turneringsbold specielt fremstillet til

indendørs fodbold. Str. 4, 5 . . . . . . . . . . . 199,-

TILBUD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .79,-

A11-011 Leap High-Point TF807.Stærkt og robust metal stopur. V: 140 g . . . . .249,-

TILBUD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69,-

C06-102 Wilson Championship 4 stk.

ITF godkendte trykluftsbolde . . . . . . . pr. rør. 69,-

TILBUD . . . . . . . . . . . . . . . . . pr. rør 29,-

A13-500 Midas overtræksvest. Leveres i farverne: Orange, navy, grøn, gul, rød, lilla

og sort. Str. jr., m, sr . . . . . . . . . . . . . . . 49,-

TILBUD .. . . . . . . . . . . . . . . . . pr. stk. 17,-

TILBUD69,-

TILBUD29,-

A52-001 Skoleskak spil. Skoleskak sæt med brikker og foldeplade. Leveres i

smart opbevaringsrør med skulder strop.

Str. 43x43 cm. Konge: 77 mm . . . . . . . . . 99,-

TILBUD . . . . . . . . . . . . . . . . . pr. stk. 59,-

ANNONCETILBUD 2011/12

Ordretelefon: 70 26 75 88 • Ordrefax: 70 26 76 88

www.jisport.dk • email: [email protected]

I modtager 1 stk. gratis Wilson NFL PU Amerikansk fodbold (værdi kr.

349,- ex moms), ved køb for mere end kr. 500,- ex moms. max 1 stk.

pr. skole/institution. HUSK at nævne eller skrive følgende annoncekode ved bestilling,

ellers vil produkterne bare blive solgt til almindelig pris og I vil heller

ikke modtage 1 gratis Wilson Amerikansk fodbold. Annoncekode: Dansk Skoleidræt A11.12

Alle tilbud er ex moms og gældende til og med den 30. juni 2012.

Ved køb for over kr. 5.000,- ex moms leveres fragtfrit. Dog med

undtagelse af voluminøse varer.

TILBUD59,-

TILBUD79,-

TILBUD17,-

A13-800 “Speed” Stige. L: 4 m . . . . . . . . 320,-

TILBUD . . . . . . . . . . . . . . . . . pr. stk. 99,-

TILBUD99,-

GRATIS Ved køb for over kr. 500,-

A03-056 Tajmahal Trainer. Stor let begynder volley til de mindste.

Ø: 26 cm. Vægt: 125 g . . . . . . . . . . . . 149,-

TILBUD.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29,-

TILBUD29,-

A08-006 Speedhoc Headway – sæt.

Glasfiber stave med udskiftelige blade . . . . 1.990,-

TILBUD . . . . . . . . . . . . . . . . pr. sæt 890,-

TILBUD890,-

A04-027 Midas Match Ecolo. Inden- og udendørs basketball.Str. 5, 6, 7 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69,-

TILBUD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39,-

TILBUD39,-

C02-110 Adidas Stabel MS. Maskinesyet træningsbold. Str. 1, 2, 3 . . . . . .149,-

TILBUD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59,-

TILBUD59,-

grATisv/bestilling fra nedestående

Scan for at se annoncetilbud

Ordretelefon: 70 26 75 88 Ordrefax: 70 26 76 88email: [email protected]

www.jisport.dk

Page 26: Magasinet Skolen, december 2011

26 december 2011 - NUMMER 7 ÅRGANG 17

Fire gode rådHvis i har lyst til at kaste jer ud i arbejdet med ”Fri for Mob-beri”? - så giver Signe Nørgaard disse råd til at komme godt i gang og holde gejsten:

1. Involvér ledelsen, de skal være med på idéen. 2. Der er mange spændende materialer i kufferten, men

tag én bid af gangen og kør det godt ind inden, du går videre.

3. Sørg for at der er ”Fri for Mobberi”-tovholdere på sko-len, som følger op på tingene. Ellers er man sårbar overfor omstruktureringer.

4. Vær troværdig mod grundtanken, men giv dig selv lov til at tilpasse materialet, da der er mange muligheder i det og noget passer bedre til din klasse end andet.

Hvad er ”Fri for Mobberi”?• Et antimobbeprogram som Mary Fonden og Red Barnet

står bag.• En kuffert med pædagogiske redskaber som fx mas-

sageprogram, dilemmatavler, Bamseven, musik mv. • Antimobbeprogrammet bruges i dag i mere end 1.300

børnehaver og 450 skoler og SFO´er.• Undersøgelse fra juni 2011 viser, at fagfolk mener, at ”Fri

for Mobberi” gør en positiv forskel for 9 ud af 10 børn og at 98 procent vil anbefale det til andre.

• Kuffert inkl. et en-dages instruktørkursus koster 2.000 kroner og kan bestilles på www.friformobberi.dk.

God på forældremøderNetop de fire værdier er Signe Nørgaards personlige kæphest og grund til, at hun synes, at antimobbepro-grammet er så anvendeligt og effektfuldt.

- Jeg er stor tilhænger af de fire værdier og at program-mets fokus på, at vi alle har et ansvar: Børn, fagfolk og forældre. Vi oplever, at forældrene er meget positive – de er meget interesserede og vil gerne have mere af det. Lærerne kan gøre brug af mig og de andre ”Fri for Mobberi”-tovholdere til at komme ud på forældremø-derne og fortælle om tankerne bag vores antimobbear-bejde og tale med dem om nogle dilemmakort målrettet forældre, siger Signe Nørgaard og tilføjer:

- Det kan virke godt, at det er en som mig, der går ind og får sat den eventuelle uro i klassen i perspektiv. Jeg sæt-ter ord på det, som ellers kunne blive personligt mellem en lærer og en forælder. Der fungerer ”Fri for Mobberi”

som et godt afsæt til at få sat ord på dynamikkerne i en klasse. Og ikke mindst, hvor vigtig også forældrenes rolle er – den gode trivsel i klassen begynder hjemme ved spisebordet i børnenes hjem, siger Signe Nørgaard.

DEBAT om mobning

Eleverne fandt selv på, hvordan de skulle illustrere værdierne tolerance og respekt, der sammen med omsorg og mod er de fire centrale værdier i ”Fri for Mobberi”..

www.oebit.dk

Page 27: Magasinet Skolen, december 2011

27december 2011 - NUMMER 7 ÅRGANG 17

Børn lærer ikke at lave mad

Kun hvert tiende barn har en fast maddag, og hver femte voksen indrømmer, at de hellere vil lave mad, uden at børnene blander sig. Det afslører en ny undersøgelse fra FDB analyse, som har spurgt over 1.110 danskere om børnenes rolle i køkkenet.

- Det er en udfordring for folkesundheden. Børnene lærer ikke at tage vare på deres egen mad og sund-hed, og når de flytter hjemmefra, er der lang vej til at lære at lave sin egen mad, siger Bente Svane Nielsen fra FDB.

Skoleskift kan hjælpe på mobning

Forældre til børn, der bliver mobbet i skolen, skal ikke være bange for at flytte deres barn til en anden skole, af frygt for at mobningen vil fortsætte. I de fleste tilfælde betyder skoleskiftet nemlig, at barnet slipper for mobningen. Det viser en ny undersø-gelse fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, som forskerteamet Exbus og en af landets førende mobbeforskere, Helle Rabøl Hansen, står bag. 1.052 elever fra 60 7.- og 8.-klas-ser har deltaget.

Resultatet slår meget stærkt igennem: Mange af de mobbeofre, der flytter skole, oplever, at mobningen ophører. Det står i modsætning til den mere gængse opfattelse af, at nissen flytter med. Men nissen sid-der ikke på eleven, den sidder i klassen, siger Helle Rabøl Hansen.

En perfekt stol i situationer, hvor man har brug for aflastning af ryg og ben, passer stort set i alle miljøer. Fås i to sid-dehøjder 380 - 500 og 530 - 720 mm. I farverne rød, blå, gul, grøn, orange og sort. Ryglæn som tilbehør.

Bestil vort katalog eller besøg vor webshop på

ojega.dk!

Taburet595,-

Et komfortabelt og fleksibelt hjælpemiddel til personalet!

Tlf. 59 44 00 29

Taburet med hjul

MØBLER TIL UNDERVISNING OG LEG!

Tlf. 59 44 00 29

MØBLER TIL UNDERVISNING OG LEG!

dk annons.indd 1 2011-11-17 09:10:10

Page 28: Magasinet Skolen, december 2011

28 december 2011 - NUMMER 7 ÅRGANG 17

den narrative fortælling er omdrejningspunkt i et undervisningsforløb, som netop nu udvikles i samarbejde mellem ørstedskolen, Langeland og Naturama, Svendborg

Naturlige fortællinger

Forestil dig et totalteater. Kæmpestore kulisser med scenerier fra dansk urtidsnatur. Dertil kommer et lyd og lysshow, der underbygger den historie, som formidles i den bedste og ældste af alle vidensdelings- og under-holdningsformer… fortællingen. Simon Høegmark fylder scenen med en gennemslags-kraft og et nærvær, der kombinerer stage performance og høj faglighed. Han fortæller sin historie, mens tor-denen ruller gennem Naturamas store lydanlæg. Ly-nene fra lysshowet kaster lange skygger på væggene. Skygger af store hjorte, vildsvin og andre dyr. Gennem den sagte rislen af regnvand, der trommer jævnt over vores hoveder, høres puslen i krattet og listende poter. Instinktivt føler jeg en trang til at trække dyreskindet tættere omkring kroppen, søge tættere på bålet og sik-kerheden i gruppen. Det er en jungle derude!

Jeg er fanget af fortællingen, der kommunikerer primalt og direkte til hjertet og hjernebarken. Det samme er en flok 9. klasses elever fra Ørstedskolen. Der er ingen der småsludrer, tjekker sms’er eller gaber opgivende. De vil have det hele med… for bagefter skal de selv lave en fortælling.

Begejstring, bølgelængde og gode modtageforholdDer findes undervisningsforløb, hvis faglige indhold er i verdensklasse, men som aldrig når ud over rampen. Enhver form for kommunikation kræver nemlig, at sender og modtager er indstillet på den samme bølge-længde. God undervisning bliver først til læring, når eleverne engagerer sig i processen. Når de, bogstaveligt

AF jOURNALIST MICHAeL jeNSeN

Formidlingsansvarlig på Naturama Svendborg, Simon Hø-egmark: - Det at kunne kommunikere på en måde eleverne forstår og respekterer er bare adgangsbilletten til at få lukket faglig viden indenfor.

Forklædt som fugl opfører en elev en fortælling fra den barske natur, hvor fødekæderne brutalt griber ind over hinanden.

Page 29: Magasinet Skolen, december 2011

29december 2011 - NUMMER 7 ÅRGANG 17

talt, er modtagelige for nye informationer. De fleste undervisere kender sikkert situationen, hvor elevens fokusering begynder at svigte. Det der ubehagelige øjeblik, hvor stationen begynder at stå lidt uskarpt, og eleven overvejer, om der sker noget mere spændende et andet sted i informationsjunglen. Simon Høegmark har været der, har prøvet det og brød sig ikke om det. Det fik ham for 5- 6 år siden til at arbejde målrettet med sin kommunikation i under-visningssituationer. - Jeg vidste, at fagligheden i min undervisning intet var værd, hvis ikke jeg kom igennem til eleverne. Derfor begyndte jeg at lave videooptagelser i første omgang af mig selv, når jeg underviste. Senere af eleverne samti-digt. Det sidste er noget af det mest skræmmende, man kan gøre både som underholder og underviser. Det er ikke sjovt at se elever, der falder fra og begynder at interessere sig for alt muligt andet, mens man forsøger at fylde viden og faglig interesse på dem, siger Simon Høegmark og pointerer:- Men videooptagelserne blev et fantastisk værktøj. Jeg kunne nemlig se præcist, hvor i forløbet jeg mistede kontakten til elverne og derefter arbejde på at gøre netop den del bedre.I dag er der ikke mange elever, der falder fra, når Simon underviser på Naturama. Han er dog meget opmærk-

som på, at fagligheden ikke skal gå planken ud, til fordel fra underholdende virkemidler. - Fagligheden skal naturligvis være i top. Ellers kunne man lige så godt hyre stand-up komikere i skolen og det er nok ikke vejen frem. Det at kunne kommunikere på en måde eleverne forstår og respekterer, er bare adgangsbilletten til at få lukket faglig viden indenfor, siger Simon Høegmark.

Mange indtryk danner helhed Lige her og nu på Naturama ser teorien ud til at virke i praksis. Også da eleverne fra Ørstedskolen skal i gang med at lave deres egne fortællinger fra naturens verden. Gennem arbejde med Ipads, QR tags og video skaber de flere variationer af narrative formidlinger, hvor fagbegreber, som fødekæder, artsdiversitet, nicher, økosystem, næringsstoffer og mange flere, formidles gennem små skuespil. Eleverne laver selv drejebog, spiller roller og er fortællere. Både formidlere, lærere og elever er topmotiverede.

Før eleverne når til Naturama, har de været igennem et forløb, som ud over arbejde med emnerne i klassen også omfatter besøg på to andre formidlingscentre: Skovsgaard på Langeland og Smakkecenteret på Strynø. Her har de arbejdet med de økologiske sammenhænge

Naturvejleder fra Danmarks Naturfredningsforening, Marianne Krag Petersen, giver anskuelighedsundervisning om engens økologi under Ørstedskolens besøg på Skovsgaard.

Page 30: Magasinet Skolen, december 2011

30 december 2011 - NUMMER 7 ÅRGANG 17

Læs mere om NTS-centeret og ProjektSyd på nts-centeret.dk og NTSnet.dk.

Du har også mulighed for at opleve mange spændende oplægsholdere, udstillere og workshops på NTS-centerets Årskonference 2012. Temaet er Sundhed og naturfag og konferencen foregår torsdag d. 8. marts 2012 kl. 11.00 til fredag d. 9. marts 2012 kl. 13.00. Konferencen er gratis og foregår på PH Metropol og Experimentarium i København.

i de våde enge på Skovsgaard og de maritime miljøer på Strynø. Det hele afrundes med en evaluering af elevernes forståelse for de naturfaglige grundbegreber før og efter undervisningsprojektet.

Udfordrende læringPeter Faarup, som er den anden halvdel af duoen, der står bag projektet fortæller:

- Vi har moderne teknologier som Ipads og Fronter (Ørstedskolens digitale platform) - og når vi kombinerer dem med et af verdens ældste didaktiske virkemidler, fortællingen, skaber vi en udfordrende læringssituation for eleverne. Emnet er naturfagligt, men virkemidlerne er mangfoldige, og vi kommer rundt om mange fagbe-greber. Det sker både via den almindelige naturfaglige tilgang og ikke mindst ved at bruge fortællingen, siger Peter Faarup og fortsætter:

- Det kan være en stor udfordring at engagere eleverne i naturfag. Men i dette forløb sikrer vi, at der er sam-menhæng mellem det eleverne oplever på skolen, og når de er ude. Eleverne bliver udfordret i deres naturfaglige forståelse og læring, når fagbegreber som eksempelvis niche og artsdiversitet ikke bare er noget man læser i en bog eller hører en formidler fortælle om. I dette forløb bliver eleven udfordret til at opbygge sin egen kontekst omkring begrebet for at kunne formidle det, siger Peter Faarup og fortsætter:

- Fortællingen bliver virkemidlet. Ipaden er jo mobil og bringer info og videoklip fra besøg på de to andre steder, Skovsgaard og Smakkecentret. Det giver sam-menhæng og ”aha-oplevelser”. Data, videoklip og svar på spørgsmål ordnes på Ipaden og gemmes i fronter. Herefter er alt tilgængeligt, når eleverne er tilbage på skolen og skal efterbehandle indtrykkene, siger Peter Faarup og tilføjer:- Med fortællingen kan man populært sige, at vi ændrer rammerne for undervisningen og giver eleverne nogle andre knager at hænge deres viden på. Vel at mærke knager der bliver hængende, da de er skabt i en sam-menhæng mellem oplevelse, læring og viden.

Undervisningsforløbet udvikles i et samarbejde mellem Simon Høegmark, formidlingsansvarlig på Naturama Svendborg og Peter Faarup, pædagogisk it- og natur-fagskonsulent Ørstedskolen, Langeland. Det er blot et blandt 10 undervisningsforløb, der netop nu udvikles i ProjektSyd, som er et regionalt samarbejdsprojekt i Region Syddanmark under ledelse af NTS-centeret, det nationale center for undervisning i natur, teknik og sundhed, der har hovedsæde i Sønderborg.

- Med fortællingen kan man populært sige, at vi ændrer ram-merne for undervisningen og giver eleverne nogle andre knager at hænge deres viden på., siger Peter Faarup, pædagogisk it- og naturfagskonsulent.

Page 31: Magasinet Skolen, december 2011
Page 32: Magasinet Skolen, december 2011

studietur til København?

Bo billigt på 5-stjernet hostel kun 5 minutters gang fra Hovedbanegården. Tæt på alle seværdigheder og transport.

Priser fra 135 kr. pr. seng pr. nat.

booKing: t/ 3311 8585 e/ [email protected]

læs mere på www.dgi-byen.dK/hostel