TEMA:ALLE SKAL MED• Lige muligheder for alle • Tid og plads til hinanden • Veje til mere lighed

Magasin 2 I April 2011

Villy Søvndal og Emilie Turunen i Kairo

Folkets revolution i Egypten

Vi rAgEr for MEgEt tiL oS

Peter Aalbæk, filmkøbmand

2

En tung, men nødvendig beslutning

Fredag den 18. marts var en

historisk dag på Christiansborg.

Et enigt Folketing vedtog, at

Danmark skal deltage i den

militære aktion for at standse

Ghadaffis overgreb i Libyen.

Det er altid en tung beslutning

at sende soldater i krig, fordi

der ikke kan gives faste garantier i sådan en situation for at

tingene udvikler sig, som vi ønsker. Danske soldater kan dø. Ci-

vile kan blive dræbt. Ting kan gå galt. Så jeg tror, at jeg taler på

mange MF’eres vegne, når jeg siger, at det ikke var et let valg.

Men der var ingen vej udenom. Ikke at foretage sig noget

ville også være et valg. Et umenneskeligt valg i en situation,

hvor Ghadaffis styrker var på vej til at virkeliggøre truslerne

om at forvandle Benghazi og Tobruk til regulære slagtehuse.

Og signalet til verdens despoter havde været lige så klart som

forfærdeligt: I har frit spil. Så SF’s beslutning var ikke nem –

men den var rigtig.

Jeg har – i al beskedenhed – været blandt de mest ihærdige

kritikere af Irak-krigen, herunder den danske deltagelse. Når

det har relevans at erindre om i dag, så skyldes det, at ver-

denssamfundets tøven i Nordafrika i nogen grad skyldes den

katastrofale krig i Irak. De mennesker, som misbrugte verdens-

samfundets tillid og gennemførte en ulovlig krig på baggrund

af løgnagtige påstande om masseødelæggelsesvåben, bærer et

tungt ansvar for, at verden reagerer (for) varsomt i dag.

Indtil videre har 2011 været løfterigt – med de demokra-

tiske opstande først i Tunesien og Egypten – og senere i en

lang række andre arabiske lande. De befolkninger, som modigt

rejser sig i protest mod årtiers undertrykkelse, fattigdom og

mangel på menneskerettigheder, skal vide, at de kan regne med

os. SF pressede fra dag 1 på for at få fjernet Mubarak-regimet,

og vi er nu i færd med at knytte bånd til menneskerettigheds-

organisationer og demokrati-forkæmpere i Egypten. I Europa-

Parlamentet har vi foreslået en ny Marshall-plan for at skabe

en positiv demokratisk og social udvikling i Nordafrika. Vi skal

understøtte det arabiske forår, så godt vi kan.

Vesten har alt for ofte svigtet befolkningerne og vore egne

idealer til fordel for skumle olie- og stormagtsinteresser. Det

skal ikke ske denne gang. Denne gang skal demokratiet sejre!

Også derfor er det så vigtigt, at Ghadaffis overgreb bliver

standset.

Villy Søvndal

F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet. Næste nummer udkommer i begyndelsen af juni 2011

Redaktionsudvalg:Turid Leirvoll (ansvarshavende), Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Thor Möger Pedersen, Claus Perregaard, Marie Schultz, Kirstine Rask Lauridsen, Cecilie Brøndum Boesen, Mikael Kristensen og Ole Larsen

4 TEMA: ALLE SKAL MED

6 Lige muligheder for alle

11 Medlemmerne mener

12 Tid og plads til hinanden

14 Veje til mere lighed

16 Den amerikanske drøm opfyldes i Danmark

18 Job og uddannelse til alle unge SF på Borgen med Nanna Westerby om SF og S’s

nye unge-udspil om job og uddannelse

22 Straf for uagtsom voldtægt? Versus med Karina Lorentzen, SF’s retsordfører,

og Tom Behnke, Konservatives retsordfører

24 Folkets revolution i Egypten Reportage fra Villy Søvndal og Emilie Turunens

besøg i Egypten samt udviklingen i Nordafrika

28 SF skal fortsat være et folkeparti 1. halvleg om et parti også for faglærte og

ufaglærte, af Tonni Hansen, fagforeningsformand

30 Vi rager for meget til os Interview med Peter Aalbæk, filmkøbmand,

Oscar-vinder og filmaktuel

34 Vil oppositionen beskytte naturen? Uden filter af Peder Størup,

www.naturbeskyttelse.dk

35 Rundt om SF og Kalender

36 Klar til valgkamp

LEDER

3

INDHOLD

Skribenter i dette nummer: Villy Søvndal, Gitte Roe Eriksen, Marie Schultz, Merete Thorøe, Karina Lorentzen, Tom Behnke, Tasja Parize, Lars Ungermann, Tonni Hansen, Peter Rewers, Peder Størup og Rosa Juel Nordentoft

Forsidefoto: Peter Sørensen

Design & produktion: Jesse Jacob / Mediefabrikken ApS

Denne tryksag er fremstillet på et Svanemærket trykkeri, den er trykt på G Print som er FSC samt PEFC godkendt.

Oplag: 19.500

F!Socialistisk FolkepartiChristiansborg1240 København KTlf: 33 37 44 44E-mail: f@sf.dkwww.sf.dk/f

4

Minneapolis

Khabarovsk

PODGORICA

ALASKA

KIRIBATI

FIJI

TONGA

TUVALU

SAMOA

GREENLAND(Kalaallit Nunaat)

FRENCH GUIANA

WESTERNSAHARA

WEST BANK

KASHMIR

EAST TIMOR

PAPUA NEW GUINEA

SOLOMON ISLANDS

MARSHALLISLANDS

NAURU

FEDERATED STATES OF MICRONESIA

PALAU

VANUATU

FIJI

TONGA

TUVALU

SAMOA

AUSTRALIA

NEW ZEALAND

AUSTRIA

NETHERLANDS

FRANCE

GERMANY

DENMARK

ITALY

MALTAGREECE

SPAIN

M.C

ANDORRA VATICAN C.

S.M

LIECHT.

BELGIUMLUX.

SWITZ.

TURKEY

CAMBODIA

CYPRUS

PHILIPPINES

GEORGIA

FINLAND

ICELAND

UNITEDKINGDOM

IRELAND

PORTUGAL

ISRAEL

NIGERIA

COMOROS

BURUNDI

RWANDA

MAURITIUS

ALGERIALIBYA

EGYPT

SUDAN

ETHIOPIA

KENYA

TANZANIA

ANGOLA

ZIMBABWE

MOZAMBIQUE

LESOTHOSWAZILAND

SOUTH AFRICA

NAMIBIABOTSWANA

DEM. REP.OF CONGO

CENTRALAFRICAN REPUBLIC

UGANDA

CONGO

CAMEROON

GABON

NIGER

EQUAT. GUINEA

GAMBIA

GUINEA-BISSAU

SIERRA LEONE

LIBERIA

CÔTED'IVOIRE

SÃO TOMÉ AND PRINCIPE

DJIBOUTI

TUNISIA

ERITREA

MOROCCO

MAURITANIA

CAPE VERDE

HUNGARY

MOLDOVACZECH REP. SLOVAKIA

POLAND

ROMANIASLOV.

ALBANIAF.Y.R.O.M1

MONTENEGRO KOS.

BOSNIA& H.

BULGARIA

AFGHANISTAN

PAKISTAN

IRAN

SAUDI ARABIA

IRAQSYRIA

JORDAN

KYRGYZSTAN

KAZAKHSTAN

THAILAND

MYANMAR(BURMA)

SRI LANKA

CHINA

MONGOLIA

BHUTAN

BANGLADESH

KUWAIT

LEBANON

BRUNEI

N. KOREA

TAIWAN

JAPAN

S. KOREA

INDONESIA

QATAR

ESTONIA

LATVIA

LITHUANIA

BELARUS

UKRAINE

BAHRAIN

SERBIA

R U S S I A N F E D E R A T I O N

HAITI

THE BAHAMAS

CUBADOMINICANREP.

ANTIGUA AND BARBUDA

DOMINICA

ST LUCIA BARBADOS

ST VINCENT AND THE GRENADINESGRENADA

TRINIDAD AND TOBAGO

ST KITTS AND NEVIS

MEXICO

BELIZE

PANAMACOSTA RICA

EL SALVADOR

GUATEMALA

NICARAGUA

HONDURAS

JAMAICA

GUINEA

UNITED STATES OF AMERICA

C A N A D A

VENEZUELA

COLOMBIA

BOLIVIA

BRAZIL

ARGENTINA

URUGUAY

SURINAME

PARAGUAY

ECUADOR

PERU

NEPAL

LAOS

VIETNAM

INDIA

TAJIKISTAN

UZBEKISTAN

TURKMENISTAN

OMAN

YEMEN

SOMALIA

U.A.E3

ARMENIA

AZERB.

CROATIA

NORWAYSWEDEN

CHAD

GHANATOGO

BENIN

BURKINA

MALI

ZAMBIAMALAWI

SENEGAL

MADAGASCAR

GUYANA

CHILE

KIRIBATI

SEYCHELLES

MALDIVESMALAYSIA

ALGERIETLIBYEN

TUNESIENMAROKKO IRAN

JORDAN

KUWAIT

OMAN

YEMEN

EGYPTEN

IRAK

BAHRAIN

24 3018

4

Alle skAl medSF vil mere end at hjælpe mennesker på kanten af samfundet. SF vil føre en politik, der styrker vores grundlæggende fællesskaber som familie, venner og kollegaer. Partiet vil forbedre samfundsinstitutio-ner som skoler, børnehaver og hospitaler. Det fører til øget lighed, livskvalitet og færre socialt udsatte. SF vil have alle med.

Ark

itek

t: T

ranb

erg

Ark

itek

ter

/ V

isua

liser

ing:

Kri

stoff

er T

ejlg

aard

5

TEMA

6

Ligesom man taler om ”det grå guld”, ældre på

kanten af arbejdsmarkedet, kunne man tale om

”de funklende diamanter”, børn og unge i risiko-

zonen. For mange af disse diamanter kommer

skævt fra start både i livet og i uddannelsessy-

stemet. Nogle dropper ud af forskellige årsager.

I længden skaber det stor ulighed i samfundet.

For at bryde den negative spiral, vil SF skrue

gevaldigt op for forebyggelsen, så færrest muligt

risikerer at leve et udsat liv. Partiet ønsker helt

basalt, at vi hjælper hinanden – både i hverda-

gen og på et mere strukturelt niveau.

Man kan betragte samfundet som en tre-

kant i tre lag, hvor de grundlæggende fællesska-

ber ligger nederst som fundament. Det er vores

familie, venner, kollegaer og naboer – vores

sociale netværk. Samfundsinstitutionerne ligger

i midten. Det er tilbud, der i forvejen findes

for alle: daginstitutioner, folkeskolen, sygehuse

m.m. Får man de grundlæggende fællesskaber

og samfundsinstitutioner justeret og styrket, så

opnår flest muligt samme muligheder i livet.

Behovet for en specialindsats, det øverste lag i

trekanten, bliver mindre, fordi der generelt vil

være færre socialt udsatte.

SF vil styrke de grundlæggende fællesskaber i

samfundet – fra lokale initiativer og lektieca-

feer, til fællesarealer og foreningsliv. Partiet vil

sikre ordentlige samfundsinstitutioner – gode

børnehaver og folkeskoler er afgørende for at få

alle med.

- Jo tidligere, vi sætter ind rent aldersmæs-

sigt, desto bedre. En amerikansk undersøgelse

viser bl.a., at bruger man 1 dollar på et barn

i alderen 0-6 år, så får man 600 dollar igen,

hvorimod man kun får 60 dollar igen, hvis man

bruger 1 dollar på de 6-16-årige. Så rent sam-

fundsøkonomisk får vi rigtigt meget ud af det

ved at sætte ind i en tidlig alder, forklarer

Pernille Vigsø Bagge, SF’s børne- og folke-

skoleordfører.

- Det er tydelig dokumenteret,

at gode børnehaver på sigt er med

til at forebygge kriminalitet,

alkoholmisbrug, stofmisbrug og

arbejdsløshed, fortsætter hun

og påpeger, at SF vil prio-

ritere børnehaver langt

højere, end regeringen

har gjort.

Uligheden i Danmark har ifølge SF vokset sig alt for stor. Derfor skal samfundets grundlæggende fællesskaber og institutioner styrkes, for det fører til øget lighed og færre socialt udsatte. Især en tidlig indsats blandt børn og unge giver gevinst, og det kræver bl.a. en ændring i folkeskolernes kultur.

lige muligheder for Alle

NETVÆRK BOLIG VENNER FORENVENNER NETVÆRK FAMILIE NABOBOLIG VENNER NETVÆRK FORENVENNER FAMILIE NABOER NETV

DAGINSTITUTION FOLKESKOLFAGLIGHED SUNDHEDSPLEJE

UDDANNELSE SYGEHUSEDAGINSTITUTION FOLKESKOLFAGLIGHED SUNDHEDSPLEJ

FORENING BOLIG VENNERALINDSATS UDSATTE SPEPECIALINDSATS UDSATTE

SPECIALUNDERVISNDSATS UDSATTE SPECIALDØGNINSTITUTIONER SP

SPECIALUNDERVISNINPECIALINDSATS UDSATTE

DØGNINSTITUTIONER SSPECIALUNDERVISNING PECIALINDSATS UDSATTE

Af gitte roe eriksen

7

TEMA

lige muligheder for Alle

sikkert fundAment i ’sAmfundstrekAnt’

Man kan betragte samfundet som en trekant, der fører til mere lighed generelt og færre socialt udsatte, hvis man styrker de nederste lag. Trekanten er delt ind i 3 niveauer.Nederste niveau: De grundlæggende fæl-lesskaber i samfundet – bunden af trekan-ten – tæller netværk, venskaber, familieliv, naboskab, foreningsliv, arbejdsfællesskaber og andre fællesskaber på kryds og tværs, der bakker op, giver råd og hjælp.Mellemste niveau: Samfundsinstitutioner, som daginstitutioner, folkeskolen, sygehuse og andre tilbud om service fra det offentlige, der er med til at hjælpe, forebygge, opfange og udligne konsekvenser af, at man vokser op i forskellige typer hjem og lever forskel-lige liv. Øverste niveau: Specialtilbud, der yder en ekstra indsats overfor mennesker, der ikke har tilstrækkeligt med hjælp fra de to neder-ste lag af trekanten.

NETVÆRK BOLIG VENNER FORENVENNER NETVÆRK FAMILIE NABOBOLIG VENNER NETVÆRK FOREN

VENNER FAMILIE NABOER NETV

DAGINSTITUTION FOLKESKOLFAGLIGHED SUNDHEDSPLEJE

UDDANNELSE SYGEHUSEDAGINSTITUTION FOLKESKOLFAGLIGHED SUNDHEDSPLEJ

FORENING BOLIG VENNERALINDSATS UDSATTE SPEPECIALINDSATS UDSATTE

SPECIALUNDERVISNDSATS UDSATTE SPECIALDØGNINSTITUTIONER SP

SPECIALUNDERVISNINPECIALINDSATS UDSATTE

DØGNINSTITUTIONER SSPECIALUNDERVISNING PECIALINDSATS UDSATTE

Vi skal skabe samfundsforandringer, der grundlæggende bryder mønstret ved at bekæmpe de dårlige levevilkår

- Özlem Cekic, social- og psykiatriordfører for SF

8

Bange for større kløftLars Olsen er journalist, forfatter og foredrags-

holder. Han har skrevet flere bøger om ulighed,

bl.a. ”Eliternes Triumf”, der er et portræt af det

moderne klassesamfund. Han er bange for, at

kløften mellem top og bund i Danmark bliver

større, med mindre der ydes en indsats for at

bremse tendensen overfor problemet i folke-

skolen og uddannelsessystemet generelt.

- Der er heldigvis enormt meget spillerum

til at gøre ting bedre – det er bare om at kom-

me i gang. Men bliver der ikke gjort noget, så

vil det få dramatiske konsekvenser. Vi får en

afsondret elite af højtuddannede og højtløn-

nede, der lukker om sig selv. De er også gift

med hinanden, og ofte savner de kendskab til

den brede gruppe. Samtidig kommer vi til at

se en anden afsondret gruppe, der har risiko

for i lange perioder at være på overførselsind-

komster og havne i kriminalitet. Det er altså

ikke kun et menneskeligt problem men også

et problem for resten af samfundet. Ja, vi ser

det faktisk allerede i dag i form af ny og mere

brutal kriminalitet.

Netop overførselsindkomster er et af de

områder, som SF vil ændre på i kampen for

at skabe mere lighed og mindre fattigdom. SF

vil afskaffe de såkaldte ”fattigdomsydelser”,

nemlig loftet over kontanthjælp, den lave

starthjælp og 450 timers-reglen og erstatte

dem med kontanthjælp. Samtidig vil partiet

tilbagerulle forringelser af børnechecken og

ophæve varighedsbegrænsningen af sygedag-

penge. Det giver de grundlæggende fællesska-

ber bedre betingelser.

- Økonomien kan være med til at gøre

en forskel og er et vigtigt redskab i kam-

pen mod fattigdom og kampen for et mere

lige samfund. Det går ud over børnene, hvis

forældrene ingen penge har. Det handler ikke

bare om at have råd til at købe fodboldstøvler,

men om at disse børn har samme muligheder

for at være en del af et fællesskab. Har disse

børn ikke penge til at tage bussen sammen

med deres kammerater eller har råd til en

brugt cykel, så er der ikke meget lighed for

dem, siger SF’s Özlem Cekic, der er social- og

psykiatriordfører for partiet.

Hun understreger, at man samtidig også er

nødt til at opprioritere det sociale.

- Vi må kigge på, hvilke årsager der er

med til, at nogle falder udenfor arbejdsmar-

kedet, ender i misbrug eller får en langvarig

sindslidelse. Vi kender tit de børn, der ikke

flere i uddAnnelse

Over 200.000 unge står til ikke at få en ud-dannelse. Mere end 60.000 unge er berørt af arbejdsløshed, og over 7.000 mangler en praktikplads. S og SF vil sikre, at unge uden arbejde og ufaglærte unge får en uddannel-se, og det kræver, at man kommer såkaldte ”snubletråde” i uddannelsessystemet til livs. Derfor skal der:• skaffes15.000ekstrapladserpåde videregående uddannelser• sikresuddannelsestilbudoverhele landet• værebedretransportmulighedertil unge under uddannelse landet over• væreflerepladserpåproduktionsskoler

Læs mere om SF og S’s ungeudspil i ’SF på Borgen’- interviewet med uddannelsesord-fører,NannaWesterbys.18.

9

TEMA

er født med guldske i munden. Der er ingen

overraskelse over disse børns fremtidsprogno-

ser, da vi ofte allerede har kendskab til deres

forældre. Vi er nødt til at forebygge med en

langt tidligere indsats i stedet for først at gribe

ind, når børnene er på vej ud i kriminalitet. Og

skal vi hjælpe børnene, ja så skal hele familien

hjælpes, siger hun og fortsætter:

- Men det handler ikke kun om at skabe

mønsterbrydere, der kan klare sig på trods.

Det er derimod et spørgsmål om, at vi skal

skabe samfundsforandringer, der grundlæg-

gende bryder mønstret ved at bekæmpe de

dårlige levevilkår.

Det er derfor, SF fokuserer på det nederste

og midterste lag i ’samfundstrekanten’: SF vil

gøre fællesskaberne stærkere og samfundsin-

stitutionerne bedre.

kulturelle forskelle i fokusIfølge Lars Olsen er det de kulturelle forskelle,

der i dag er med til at fastholde skævheder i

folkeskolen og det øvrige uddannelsessystem.

- 60 pct. af akademikernes børn bliver

akademikere, hvorimod det kun er omkring 10

pct. af de børn, der har faglærte og ufaglærte

forældre, der får en akademisk uddannelse.

Og er du akademiker, så er det samtidig ad-

gangsbilletten til de indflydelsesrige jobs. Også

den gruppe, der slet ikke får en uddannelse, er

uhyre skævt sammensat. Der er gjort mange

tiltag til lighed som f.eks. S.U., men der er

ikke gjort noget ved de kulturelle barrierer.

- Venstrefløjen må også tage et selvkritisk

kig på, hvad den har været med til at under-

støtte gennem tiden, f.eks. ansvar for egen

læring, hvor unge selv skal tage ansvar i for-

hold til projektarbejde i skolen men ikke har

den samme hjælp at hente på hjemmefronten.

Hvor et barn af en akademiker måske lettere

kan løse opgaverne, så er det ofte sværere for

et barn, hvis mor sidder ved kassen i Netto. Så

når ansvaret rykker over på børnene og de unge

og dermed også forældrene, så er det med til at

forstærke uligheden, siger Lars Olsen.

Pernille Vigsø Bagge er enig i, at man skal

have fat i kulturen og vanerne for at mindske

skævheden.

- Folkeskolen skal jo være en fælles dannelse

for alle, men alle de reformer, der er lavet de

sidste mange år, har ikke ændret på, at det er

de ufaglærtes børn, der falder fra, og det skal vi

have lavet om på. Vi er også nødt til at gøre op

med måden, der undervises på. Der er prestige

i det boglige, men måske kan man ramme bre-

dere, hvis lærerne bliver udstyret med metoder

til at undervise mere praktisk, siger hun.

lektiecafeer og helhedsskolerFor at forebygge og udligne skævheder i fol-

keskolen foreslår SF, at alle skoler kan tilbyde

lektiecafeer, at der er max. 24 elever i klas-

serne, at der indføres en to-lærer-ordning i

dansk og matematik i indskolingen, og at der

er mulighed for at etablere helhedskoler. Her

vil man lave et forsøg på landsplan med 100

helhedsskoler – altså skoler, hvor eleverne er

gode børnehaver er med til at forebygge kriminalitet, alkoholmisbrug, stofmisbrug og arbejdsløshed

- Pernille Vigsø Bagge, børne- og folkeskoleordfører for SF

10

der i længere tid men til gengæld har støtte og

hjælp til lektier, så de ikke skal lave lektier, når

de kommer hjem.

- På den måde vil man også spare penge

til en SFO-plads, der let kan koste en familie

op til 26.000 kr. om året – og er det småt med

penge, så bliver mange børn taget ud af SFO.

Det vil samtidig betyde, at færre elever får

brug for specialundervisning, da der bliver

skabt ens muligheder for alle, og eleverne vil

ikke være afhængige af forældres lektiehjælp.

Det er forslag, som Lars Olsen mener, er

den rigtige vej at gå.

- Det er vigtigt at kigge på, om undervis-

ningen kunne gøres mere praktisk frem for

teoretisk. Virkeligheden er jo, at kun de fær-

reste ender som akademikere. Også fremover

bliver det store flertal pædagoger, sosu’er,

håndværkere osv.

SF vil altså styrke folkeskolen og de andre

offentlige tilbud, ligesom partiet vil prioritere

de grundlæggende fællesskaber. Det er en

anderledes politik og en anden måde at bruge

pengene på, end hvad den nuværende regering

har gjort. Det vil skabe mere lighed og færre

socialt udsatte. SF vil have alle med.

Venstrefløjen må også tage et selvkritisk kig på, hvad den har været med til at understøtte gennem tiden, f.eks. ansvar for egen læring

- Lars Olsen, forfatter og

foredragsholder

Foto

: Cou

lorb

ox

11

TEMA

Mogens Georg Pedersen, 39 år, Gentofte, bl.a. autodidakt softwareingeniør og programmør, pt. sygemeldt

Ann Thorsted,65år,Randers, uddannet læge-sekretær og lærer, er European Project Manager i Netværket

Torben Jensen,58år,Haderslev, etagegartner

medlemmerne mener

Hvordan kan man gøre samfundet mere lige for alle?

- Man kan lave helt om på skattesystemet, så

firmaer kan blive rige, mens alle mennesker har

nogenlunde samme indkomst. Så kan vi både kon-

kurrere med Kina og samtidig have penge til at lave

nyudvikling, samt have penge til de svageste, som

netop jeg er blevet.

Hvordan kan man styrke indsatsen for børn og unge,

så flere styrer uden om en ’negativ social arv’?

- Send børn og unge væk, hvis de er i et

’negativt’ miljø. Det har jeg selv prøvet. Det var

hårdt første uge, men så blev det faktisk super godt.

Hvordan kan man ’klæde’ folkeskolen bedre på til at

kunne rumme alle typer børn?

- Find noget som barnet er interesseret i, og

lad barnet blive ved med at arbejde med det, indtil

han har lært at læse og skrive. Så vil vi få et sam-

fund, hvor alle kan læse og skrive, og det koster

meget mindre, end folkeskolerne koster i dag.

Hvordan kan man gøre samfundet mere lige for alle?

- Ved at tilslutte os og konkret arbejde for at

gennemføre FN’s Millennium-plan for 2015, der

gør samfundet åbent, inkluderende og innovativt

– socialt og økologisk bæredygtigt. Det har man

gjort i Randers, hvor man netop er god til utradi-

tionelt samarbejde på tværs.

Hvordan kan man styrke indsatsen for børn og unge,

så flere styrer uden om en ’negativ social arv’?

- Vi skal styrke fællesskab og solidaritet.

Måske flytte en større del af ejendomsskatten til

centrale fonde. Det er jo ikke kun lejerne, der bør

betale til byudvikling gennem Landsbyggefonden,

måske skal husejerne også være med, så vi får en

mere mangfoldig bo-kultur i Danmark.

Hvordan kan man ’klæde’ folkeskolen bedre på til at

kunne rumme alle typer børn?

- Man kan holde op med at give folkeskolen

ansvaret for samfundets dårligdomme. Og så skal

eleverne forberedes til at deltage i samfundet som

aktive og solidariske medborgere og uddannes

til at møde udfordringerne fra den komplekse,

hastigt skiftende interkulturelle virkelighed i den

moderne verden.

Hvordan kan man gøre samfundet mere lige for alle?

- Genindfører solidaritet og kollektiv bevidst-

hed. En ny rød regering ville hjælpe gevaldigt, hvis

de vel at mærke afskaffer nogle af de asociale love

som f.eks. starthjælp og halvering af dagpenge,

som den borgerlige regering har lavet.

Hvordan kan man styrke indsatsen for børn og unge,

så flere styrer uden om en ’negativ social arv’?

- Gode opvækstvilkår, lige muligheder og job,

lærepladser til alle. Det offentlige skal gå foran og

ansætte unge (lærlinge).

Hvordan kan man ’klæde’ folkeskolen bedre på til at

kunne rumme alle typer børn?

- Med humor og kreativitet: Lær lærerne at

undervise, giv dem pædagogiske værktøjer til at

klare den daglige undervisning, social forståelse

blandt lærerne, og så skal de kunne lide børn –

også de skæve.

12

Folkeskolelærer Lilian Traberg forsøger på sin egen måde at favne alle sine elever, så de har lige vilkår. Men hun er oppe imod en hård modstander, nemlig besparelser.

Foto

: bill

edfa

brik

ken.

dk

tidog plAds til hinAnden

13

TEMA

Der er ingen tvivl om, at Lilian Traberg er vild

med sit job og alle sine børn. Ikke kun hendes

tre egne, men også dem hun til daglig undervi-

ser i matematik og billedkunst som folkeskole-

lærer på Løgstør Skole.

- I bund og grund handler det om at ville

lære dem noget, fordi du kan lide dem og har

lyst til det. Det kan være svært at rumme alle,

men det skal du forsøge på trods. Man skal

sætte pris på, at børn er forskellige, og gøre det

til en fordel i stedet for et problem, siger Lilian

Traberg.

Selv har hun flere elever, der finder mate-

matik svært, men hun har også elever, hvor

regnestykkerne ikke skaber problemer. Og

her forsøger hun at finde en fællesnævner i

undervisningen for ikke at synliggøre de svage

elever. Bl.a. har hun lavet en ’matematik-bibel’,

en lille tryksag, som samtlige af hendes elever

løbende får udleveret.

- Nogle elever har brug for hjælpemidler.

Derfor har jeg skrevet forskellige metoder ned

til at løse regnestykker, som også kan være en

hjælp til forældrene, forklarer Lilian Traberg.

kampen om resurserPå Løgstør Skole kan eleverne få ekstra under-

visning i dansk, men ikke i matematik.

- Der er simpelthen ikke resurser til at løfte

matematik, og så må du selv skabe det. Du er

nødt til at have hele klassen med, for der er

ikke tid og plads til at sætte sig sammen med

én enkelt elev. Det betyder, at du må tilpasse

undervisningen, så alle børn kan være med, og

så kan tendensen godt være, at man trækker

undervisningen lidt ned. På den måde er det

de stærke elever, der måske går glip af noget,

siger Lilian Traberg.

Da hun startede sin lærergerning, var det

muligt at prioritere. F.eks. var der i indskolin-

gen flere undervisningslektioner med to lærere

for at give børnene en bedre skolestart.

- I dag er det ikke engang et prioriterings-

spørgsmål, for der er besparelser på alle

områder. Og så opfinder man et nyt, smart og

moderne begreb, som man kan dække bespa-

relserne ind under. F.eks. ’den inkluderende

skole’. Men vi

lærere har da

altid inkluderet

alle børn. Ved

at sætte et nyt

ord på, kan der

endnu en gang

fyldes mere

på, f.eks. de

elever, der er i

et specialtilbud

af en eller anden art, de skal nu ’inkluderes’ i

den almindelige undervisning. Men det sker,

uden at der bliver tilført flere resurser, og uden

at lærerne får mere tid eller bliver rustet til det

ekstra arbejde, det giver.

for få timerEt af de store problemer i folkeskolen i dag er,

ifølge Lilian Traberg, at der er få for timer.

- Jeg begyndte at undre mig over, at min

egen søn i 6. klasse fik fri hver dag kl. 13. Des-

værre ser det ud til, at man her i kommunen

pga. besparelser, går efter det laveste timetal,

der er tilladt. Det betyder, at tiden kun går med

undervisning, der peger hen mod de natio-

nale tests, og det levner ikke meget plads til

forskelligheder blandt eleverne. Samtidig bliver

flere og flere opgaver overladt til forældrene,

men det er ikke alle forældre, der har tid eller

resurser til at hjælpe deres barn.

Lilian Traberg mener, at flere timer vil

skabe mere lighed og sikre, at folkeskolen kan

favne bredere. Hun så gerne så mange timer

som muligt i samme klasse og så få lærere i

teamet omkring klassen som muligt.

Selv har hun en 5. klasse i tre timer i træk

om fredagen, men det er ikke altid matematik,

historie eller kristendom, der bliver lavet i alle

timerne.

- Måske går vi en tur i skoven eller til fjor-

den, eller laver billedkunst. Vi har selvfølgelig

et pensum, der skal nås,

men vi må også erkende,

at nogle når det, og

andre gør ikke. Der må

også være en accept af,

at børnene ikke har de

samme kompetencer,

men så kan de elever

noget andet.

plads til det socialeNetop sociale oplevelser, lægger Lilian Traberg

vægt på.

- Det er begrænset, hvad vi kan gøre, igen

pga. manglende resurser, men så kan vi da

f.eks. tage en cykeltur sammen.

Og her låner Lilian Traberg gladelig sine

egne børns cykler ud til de elever, der ingen

cykel har, så alle kan være med. Hvis elever

melder fra til en klassefest, fordi forældrene

ikke har overskud til at deltage sammen med

deres barn, så får de elever stadig lov til at

være med.

Men bekymringen lurer alligevel lige om

hjørnet, når hun vælger det sociale frem for

teori: Nemlig de nationale tests som hendes ele-

ver i matematik endnu ikke har været udsat for.

- Viser de dårlige resultater for mine elever,

så vil jeg vende det mod mig selv. Dog skal

man huske at kigge på, hvordan ens klasse er

sat sammen og ikke bruge resultaterne som

måleredskab i forhold til andre klasser. Man

bør se det som en vejledning til en selv som

lærer i forhold til, hvor du skal sætte ind over-

for den enkelte elev.

Af gitte roe eriksen

Jeg begyndte at undre mig over, at min egen søn i 6. klasse fik fri hver dag kl. 13

- Lilian Traberg, folkeskolelærer

liliAn trABerg

• 38åroguddannetlærerfra2003.• ArbejderpåLøgstørSkole,hvorhun

underviser i matematik og billedkunst hovedsagligti2.og5.klasse.

• BoriLøgstørmedmandogtrebørnpåhenholdsvis5,10og12år.

14

Der findes mange veje til mere lighed og færre socialt udsatte. SF har adskillige forslag: Fra bedre boliger og styrket foreningsliv, til øget ligestilling, bedre integration samt udvikling og vækst i Danmarks udkantsområder.

Veje til mere lighed

Bedre Boligeri udsAtte områder

styrket

foreningsliV

Hvordan? SF vil fremrykke investeringer og gøre boliger i udsatte bo-ligområder bedre og mere attraktive – eller helt forebygge, at områder udvikler sig til udsatte boligområder. Det skal bl.a. ske ved hjælp af renovering af:• Bygninger• Udenomsarealer• Beboerlokaler• Trafikforholdm.m.

Økonomi? DetfremgårafSFogS’sfællesfinanslovsforslagfor2011,at der afsættes 1 mia. kroner til udvikling af boligkvarte-rer i 2011.

Hvordan? Det allervigtigste punkt for at styrke foreningslivet er afbureaukratisering. Ifølge SF er der for mange regler, som er med til at dræbe folks interesse. SF’s bør-ne- og folkeskoleordfører Pernille Vigsø Baggenævnerbl.a.etbesøg,hunaflagdepå en efterskole, hvor man ville lave et forældrearrangement. Hun skitserer forløbet således:- Først skulle der søges hos den lokale politimester, om at arrangementet kunne afholdes i forhold til brandmyndighe-derne, når man samlede så mange men-nesker. Dernæst skulle der igen søges om lejlighedsbevilling til udskænkning af alkohol, da man ønskede at kunne tilbyde en øl. Så skulle der bages boller, men grundet hygiejnen måtte bollerne ikke bagesiprivatehjem.Bollerbagtpåsko-len må til gengæld kun bages af personer, der har et såkaldt hygiejnebevis. Og det er jo et glimrende eksempel på, at mange afholder sig fra at lave folkelige arrange-menter, fordi reglerne dræber lysten, og det skal vi have lavet om på, lyder det fra PernilleVigsøBagge.

Økonomi? Der kommer penge til kommunerne gennem S og SF’s økonomiske plan Fair Løsning, som bl.a. kan bruges på at understøtte foreningslivet og frivilligt

arbejde.

Af gitte roe eriksen

15

TEMA

mere ligestilling

Hvordan? Bedrevilkårformennesker,uansetkøn og andre kategorier, skaber et mere lige og rummeligt samfund. SF og S foreslår derfor:

• Fagkonsulentermedfokuspåkøn skal undervise og støtte lærere og pædagoger i arbejdet med at nedbryde fastlåste kønsrollemønstre i børnehøjde.• Øremærketbarseltilfædrepå 12 uger.• Forbudmodkøbafsexsamt støtte til de, der ønsker at forlade prostitution. Ofre for menneskehandel skal tilbydes opholdstilladelse til Danmark, hvis de hjælper med at få fat i bagmændene.• Enmandekommissionskalse på, hvorfor man som mand i Danmark lever med en lang række risikofaktorer, som lavere uddannelsesniveau, kortere levetid og dårligere helbred, højere selvmordsrate, større misbrug og problemer i forbindelse med skilsmisse og samlivsbrud.

Økonomi? Udgifternetilfagkonsulenterilærer-ogpædagoguddannelsernefindesindenfordeeksisterendemidler.Bl.a.som en del af udviklingsmidlerne på uddannelserne.

udVikling og Vækst i hele dAnmArk Bedre

integrAtionHvordan? SF vil skabe udvikling og vækst i alle egne af Danmark gennem en lang

række initiativer:• Flereskalsikreslånemuligheder, såflereprivatevirksomheder etablerer sig også i udkantsområderne.• Uddannelsestilbudoverhele landet bl.a. ved en taxameterreform.• Bedrekollektivtrafik.• Etableringafsundhedshuse.• Enholdbarkommunaløkonomi.• Etbæredygtigtlandbrugskal sikre nye arbejdspladser.

Økonomi? Som en del af den økonomiske ramme sikres der midler til en bedre kollektiv trafikogbedrekommunaløkonomi.Der afsættes desuden ekstra penge til at sikre en omstilling indenfor

landbruget.

Hvordan? Enbedreintegrationafborgeremedanden etnisk baggrund end dansk mindsker uligheden i samfundet. Alle

har ret og pligt til at gøre en indsats:• Ungedanskeremedetnisk minoritetsbaggrund skal have en solid faglig ballast i folke- skolen og som minimum gennemføre en ungdomsud- dannelse.• Bekæmpeopbygningenaf etniske parallelsamfund og sociale ghettoer.• Sikreatbeskæftigelsenblandt efterkommere af indvandrere kommer på niveau med

resten af befolkningen.

www.sf.dk/udspil

Læs mere om SF’s udspil på:

16

- Hvis du vil udleve den amerikanske drøm, så

tag til Danmark. Den sociale mobilitet er langt

højere her end i USA.

Der går et sus gennem forsamlingen. Om-

kring 100 mennesker er samlet i Folketingets

Fællessal og lytter til den engelske forsker, Ri-

chard Wilkinson, der er inviteret til Danmark af

SF. Han har sammen med Kate Pickett udgivet

bogen The Spirit Level, der har rusket op i det

engelske samfund.

Bogen dokumenterer, at lige samfund

klarer sig bedre end ulige samfund på samtlige

samfundsspørgsmål som social mobilitet, sund-

hedstilstand, vold, læseevner mv.

- Den intuition, mange har, om at lighed

er godt for et samfund, er mere rigtig, end

man kan forestille sig, siger Richard Wilkinson

senere, da F! møder ham.

- Det er forskelligt, hvor stærk sammen-

hængen er. Mere ulige samfund har 2-3 gange

højere niveau af f.eks. psykisk sygdomme,

mens forskellen på andre områder er oppe

på 8-10 gange. Det gælder f.eks. andelen af

befolkningen, der sidder i fængsel, mordrate og

teenagefødsler.

- Jeg har

altid interes-

seret mig for,

hvordan ulighed

i indkomster

påvirker vores

sociale liv og

sundhedstil-

stande. Hvorfor

fører klas-

seforskelle til så store forskelle i levealder for

eksempel? Det har jeg villet finde ud af gennem

mit liv. Og bogen her giver mange af svarene.

Kommer mere lighed i samfundet kun de

laveste grupper til gode?

- Nej, det overraskende er, at et lige sam-

fund kommer alle grupper til gode. Det er til

størst glæde for de fattigste, men det breder sig

til hele befolkningen. Det forstod jeg ikke i lang

tid. Jeg forventede, at kun personer i bunden

ville hæve sig. Men vores undersøgelser viser,

at de fleste mennesker vil leve lidt længere i

et lige samfund, deres

børn vil klare sig lidt

bedre i skolen, de vil

have mindre sand-

synlighed for at blive

involveret i vold, tage

stoffer og sådan noget,

fortæller samfundsfor-

skeren.

Richard Wilkinson

hiver en graf frem, der

viser unges læsefærdigheder i Sverige, Canada

og USA fordelt på deres forældres uddannel-

sesniveau. Altså, en sammenligning mellem et

lige, et mindre lige og et ulige land.

- Unges læsefærdigheder er i ekstrem grad

afhængige af forældrenes uddannelsesniveau i

ulige samfund. I lige samfund læser unge også

bedre, hvis deres forældre har en høj uddan-

nelse, men forskellene er ikke så store. Og selv

Jo større indkomstforskelle, desto værre præsterer et land: Folk bliver oftere syge, begår mere vold og klarer sig dårligere i skolen. Den intuition mange har om, at lighed er godt for et samfund, er mere rigtig, end man kan forestille sig, fortæller den banebrydende samfundsfor-sker Richard Wilkinson til F! efter at være blevet inviteret til Danmark af SF.

RichardWilkinson,UniversityCollegeiLon-don, holdt foredrag i Folketingets Fællessal om sin forskning. Han har forsket i sociale uligheder i sundhed og sammenhængen mellem socialgruppe og sundhedstilstand.

DEN AMErikANSkE DrØ M oPFylDES i DANMArk

Den intuition, mange har, om at lighed er godt for et samfund, er mere rigtig, end man kan forestille sig.

- Richard Wilkinson, forsker

Af marie schultz

17

TEMA

DEN AMErikANSkE DrØ M oPFylDES i DANMArkdet står Værre til med sundhed og sociAle proBlemer i mere ulige lAnde

Oversigt for sundhed og sociale problemer :

• Forventet levetid

• Matematik og læseevner

• Børnedødelighed

• Selvmord

• Fængsling

• Teenagefødsler

• Tillid

• Fedme

• Psykisk sygdom

– inkl. alkohol- og stofmisbrug

• Social mobilitet

VæRRE

BEDRE

LAV HøjINDKOMST ULIGHED

Portugal

Storbrittanien

Tyskland

japan

Grækenland

Danmark

Sverige

Canada

Irland

Belgien Holland

Italien Frankrig

Finland Schweiz

Australien østrig

Norge

Spanien

New Zealand

USA

Kilde: W

ilkinson

& Pickett, Th

e Spirit Level (20

09) w

ww

.equalitytru

st.org.uk

når man sammenligner akademikerbørnenes

læsefærdigheder mellem de tre lande, scorer

det lige samfund højest.

Vækst skaber ikke længere lykkeRichard Wilkinson fortæller desuden, at

væksten i velstående lande ikke længere er

afgørende for højere levestandard eller bedre

sundhedsniveau.

- Vi øger stadig sundhedsniveauet, men det

skyldes ikke vækst mere. Og vækst påvirker

ikke niveauet for lykke eller velbefindende.

Det gør det stadig i verdens fattigste lande

men ikke hos os rige mere. Her er omfanget af

lighed og ulighed det centrale.

- Det, der har overrasket mig mest i dette

arbejde, siger Richard Wilkinson, er, at møn-

stret er så ens. Det ene problem efter det andet

følger samme mønster: Læsefærdigheder, tillid,

social mobilitet, sundhedstilstand osv. – er

dårligere, jo mere ulige samfundet er.

- Det er interessant, for det betyder, at man

kan tilrettelægge en politik efter det.

Borgere i ulige samfund klarer sig dårligere i

forhold til sundhed, kriminalitet, læsefærdigheder

osv. Hvorfor er folk så påvirkelige, når de lever i

ulige samfund?

- Vi er alle meget følsomme over for,

hvordan vi bliver bedømt af andre, og i ulige

samfund er der mere konkurrence om sta-

tusniveauet. Det er vigtigere hvor, man ligger

statusmæssigt i forhold til andre. Så vi vurderer

hinanden mere og bekymrer os mere over, hvor-

dan vi selv bliver bedømt.

status i hierarkiet er afgørende Placeringen inden for samfundets hierarki er

også helt afgørende for éns præstationer, fortæl-

ler Wilkinson.

- Ser man f.eks. på gennemsnitlig levealder,

så er den ikke så påvirket af, om landet er lige

eller ulige. Danmark ligger f.eks. ikke så godt

som andre lande. Til gengæld afhænger leveal-

deren af din status inden for landet. Jo lavere

indkomst, uddannelse osv. desto kortere levetid.

Wilkinson henviser også til en undersøgelse,

der viser, at børns præstationer er stærkt

påvirket af, hvordan de selv mener, de befinder

sig statusmæssigt i forhold til andre. Oplever

de, at de tilhører en lavere klasse, præsterer

de dårligere end de børn, der tilhører samme

klasse, men som ikke er opmærksomme på

det.

- Det er ikke kun os, der dokumenterer

disse sammenhænge mellem samfundets

indretning og borgernes sundhedstilstand.

Der er mange hundrede artikler. Men de er

pakket væk for almindelige mennesker. Det

er meningen med vores bog at gøre det mere

tilgængeligt for folk.

- Og konklusionen er klar: Jo større

indkomstforskelle, desto værre præsterer

samfundet.

Bogen ‘The Spirit Level’ er fra 2009 og skrevet

sammen med Kate Pickett. Den bygger på data

fra de rigeste, mest udviklede lande i verden.

Oplysninger fra internationale databaser fra mere

end 20 lande ligger til grund.

Foto

: Cas

par

Ryt

terg

aard

18

nAnnA WesterBy • Studenti2003.• FormandforDanskeGymnasieelevers

Sammenslutning(DGS)2003-04.• StuderendepåRoskildeUniversitetsiden

2005.Talsmandfor’BevarGruppeeksa-men’-initiativet.

• TidligeremedlemafDenAlternativeVelfærdskommission og koordinator for velfærdsdemonstrationernei2007.

• FormandforSFUngdom2007-2008.• ValgtindiFolketingetforSFiNordsjæl-

landsStorkredsi2007.• Uddannelses-ogboligordfører,formand

for folketingets boligudvalg – den yngste udvalgsformand nogensinde.

Foto

graf

: Pet

er S

øren

sen

19

SF PÅ BORGEN

- Jeg er ganske enkelt bekymret: Bekymret over

den høje ungdomsarbejdsløshed, over manglen

på praktikpladser, og for de mange, som slet

ikke får en uddannelse. Under højkonjunkturen

kunne unge forsørge sig selv som ufaglærte.

Her efter krisen er arbejdsmarkedet blevet

anderledes brutalt.

Nanna Westerby henviser til de tal, der

taler deres eget sørgelige sprog. Over 200.000

unge står til ikke at få en uddannelse. Omkring

60.000 unge er berørt af ungdomsarbejdsløs-

hed. Og 8.000 mangler en praktikplads. Derfor

har S og SF sat sig for at vende udviklingen

med udspillet ’De unge skal med’. Det er ifølge

Nanna Westerby både muligt og nødvendigt.

- Den nuværende situation kan få ulyk-

kelige konsekvenser både for en generation

af unge og for det danske samfund, som skal

leve af de unge i fremtiden. Det vil vi ændre,

fortæller Nanna Westerby.

svært at overse problemetDen 26-årige Nanna Westerby har selv været

heldig at få sin drømme-studieplads på den

teknologisk-samfundsvidenskabelige planlæg-

ningsuddannelse på Roskilde Universitet. Da

hun kom i Folketinget i 2007, tog hun imidlertid

orlov fra studiet og har siden haft endnu en

orlov, nemlig barselsorlov. Da datteren Bjørg

var ½ år, overlod Nanna Westerby barselsorlo-

ven til faren, Thor Möger Pedersen, og vendte

tilbage til Folketinget ved årsskiftet.

Uddannelsesordføreren besøgte sidste år en

række erhvervsskoler rundt omkring i landet

sammen med SF’s EU-parlamentariker, Emilie

Turunen. Her understregede snakken med de

unge på værksteder og i klasselokaler behovet

for en målrettet indsats for flere praktikplad-

ser og afdækkede desuden konkrete huller,

som unge risikerer at falde i. For eksempel

at elever i skolepraktik ikke modtager nogen

barselsydelse, hvorfor der er et højt frafald

blandt dem, der går på barsel under deres

skolepraktik.

- Det vil vi lave om på, så de får en barsels-

ydelse, siger Nanna Westerby og fortsætter:

- Når man spørger en klasse på en er-

hvervsskole i eksempelvis Nakskov om, hvem

der mangler praktikplads, så rækker over halv-

delen fingeren i vejret. Det er altså et kæmpe

problem, som vi skal have løst, erklærer

Nanna Westerby.

praktikpladser til alle- Det er urimeligt, at unge på erhvervsskolerne

risikerer ikke at kunne afslutte deres uddannel-

se, fordi de mangler en praktikplads. Man ville

jo aldrig finde på at stoppe en gymnasieelev

halvvejs i 2.g., pointerer Nanna Westerby.

Metoden til at skaffe flere praktikpladser er

bl.a. at bruge såkaldte sociale klausuler ved of-

fentligt byggeri. Det vil sige, at der i byggekon-

trakter for større arbejder, fx supersygehuse,

Femern-forbindelsen og lignende skal stilles

krav om praktikpladser. Desuden vil SF og S

fremrykke en række offentlige investeringer i

bl.a. energirenovering og infrastruktur, hvilket

alene forventes at give ca. 1.000 nye praktik-

pladser.

- Vi vil også gøre det dyrere for de virksom-

heder, der ikke tager ansvar for at uddanne

fremtidens arbejdskraft og bidrager til det

nødvendige antal praktikpladser. Paradoksalt

nok har mange af de helt store firmaer i byg-

gebranchen forholdsvis få praktikpladser, på

trods af at de har de bedste forudsætninger

for at lave nogle gode og alsidige læringsforløb,

fremhæver uddannelsesordføreren.

uddannelse frem for arbejdsløshed- Uddannelse er en investering med et højt

afkast. Vi vil skabe vækst ved at investere i

uddannelse og innovative arbejdspladser, for-

klarer Nanna Westerby.

Målet er at skabe 15.000 ekstra pladser på

universiteter og professionshøjskoler, så de

unge hurtigt kan komme i gang med en uddan-

nelse i stedet for at blive afvist. Desuden vil SF

og S ved hjælp af særlige tilskud til uddannel-

sesinstitutioner i udkantsområder og socialt

Alle unge skal kunne uddanne sig og få en plads på arbejds-markedet trods krisen, mener SF’s uddannelsesordfører, Nanna Westerby. Derfor vil SF og S med udspillet ’De unge skal med’ bl.a.skaffe1.000ekstrapraktikpladserog15.000pladserpådevideregående uddannelser.

JoB oG UDDANNElSE Til AllE UNGE

SF på Borgen giver indblik i et aktuelt politisk felt og præsenterer SF’s folketingspolitiker på området.

Af merete thorøe

20

udsatte områder sikre uddannelsestilbud over

hele landet.

- Det er dyrere at drive en uddannelsesinsti-

tution i Ringkøbing end i Storkøbenhavn, fordi

rekrutteringsgrundlaget er mindre. Det er også

dyrere at drive

en ungdomsud-

dannelse på

Vestegnen end i

Rungsted, fordi

uddannelse ikke

ligger alle ele-

verne i blodet.

Det nytter derfor

ikke at lade mar-

kedskræfterne

råde på så vitalt et område som uddannelse,

mener Nanna Westerby.

indspark fra stort netværkAllerede som skoleelev havde Nanna Westerby

blik for de ulige vilkår i uddannelsessystemet.

Fra den lokale folkeskole i Vanløse husker hun

tydeligt de kammerater, som ikke klarede sig

så godt, og som skolen havde svært ved at

rumme, selvom de var kvikke – bare på en lidt

alternativ måde.

Sidenhen har Nanna Westerby i gymnasieti-

den kæmpet for færre elever i klassen og bedre

undervisning – herunder et år som formand

for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

På Roskilde Universitet var hun talsmand for

initiativet ’Bevar gruppeeksamen’. Derfor har

det også ligget lige for at være den, som i

Folketinget har bidt regeringen i haserne ved

at indkalde til samråd og forespørgselsdebat-

ter om blandt andet manglen på praktik- og

studiepladser.

- Under arbejdet

med ungeudspillet

har jeg haft utrolig

god gavn af alle mine

mange kontakter til

elev- og studenter-

organisationer og

hele aktivistmiljøet

omkring dem. Det

har givet mange

væsentlige input, som afspejles direkte i udspil-

let, fortæller Nanna Westerby. Herudover har

blandt andre også SF’s erhvervsordfører Kar-

sten Hønge og rådgiver Torben Kastrup været

vigtige dialogpartnere i processen.

foden ind på arbejdsmarkedetLangtidsledigheden, dvs. over 10 måneders le-

dighed, er firdoblet i løbet af to år. Især mange

nyuddannede, såvel dimittender som svende,

står uden arbejde. Og det er et kæmpe problem

af flere grunde: Det er dyrt for statskassen,

det er trist for de unge, og det kan betyde et

massivt tab af kompetencer, når de unge ikke

kommer i gang med at bruge deres nyerhver-

vede viden og kunnen.

- For hver 100.000 der flyttes fra arbejds-

løshed til job, vinder det danske samfund 3

mia. kroner. Så rent samfundsøkonomisk

er det helt vanvittigt med så mange unge

arbejdsløse, fastslår Nanna Westerby.

Udover fremrykkede investeringer og den

aktuelle vækstpakke, der vil give ca. 75.000

nye jobs over 10 år, vil SF og S derfor igang-

sætte en række initiativer, der skal sikre unge

beskæftigelse. Der skal skabes særlige opkva-

lificeringsjobs med en blanding af skolegang

og job for unge uden anden uddannelse end

folkeskolen. Dimittender skal kunne ansættes

som assistenter med løntilskud på universi-

teternes erhvervsrettede projekter. Og den

såkaldte ’isbryderordning’ fra 1990’erne skal

genindføres, dvs. at virksomheder, der ikke

tidligere har haft en akademiker ansat, kan få

tilskud til at ansætte én.

- Mange af mine venner og bekendte

bliver uddannet til arbejdsløshed lige nu eller

kan ikke komme videre med uddannelsen på

grund af praktikpladsmangel. Det er enormt

frustrerende at se, hvordan det efterhånden

præger en hel generation af unge.

Derfor sætter Nanna alle sejl til for at få en

ny regering. Og valget må hellere komme før

end senere.

Alle unge skAl med

I udspillet ’Alle unge skal med’ vil SF og S:

• skaffe1.000nyepraktikpladser,bl.a.ved brug af sociale klausuler ved offentligt byggeri og fremrykning af offentlige investeringer.

• giveflereadgangtiluddannelseogmindske frafaldet, bl.a. ved at oprette 15.000ekstrapladserpåvideregåendeuddannelser og give støtte til udkants-danmark.

• skabenyejobs–ikkemindstmålret-tet nyuddannede, bl.a. ved at støtte ansættelse af akademikere i små og mellemstore virksomheder og lave en mere målrettet erhvervspolitik.

• nytænkeuddannelserne,sådeun-derstøtter fremtidens vækst, bl.a. ved at etablere iværksættercentre på de videregående uddannelser.

- For hver 100.000 der flyttes fra arbejdsløshed til job, vinder det danske samfund 3 mia. kroner

– Nanna Westerby, SF’s uddannelses-ordfører.

www.sf.dk/udspil

Læs mere om S og SF’s unge-udspil på:

SF PÅ BORGEN

21 Foto

graf

: Pet

er S

øren

sen

- Det er urimeligt, at unge på erhvervs-skolerne risikerer ikke at kunne afslutte deres uddannelse, fordi de mangler en praktikplads.Manvillejoaldrigfindepåat stoppe en gymnasieelev halvvejs i 2.g., siger Nanna Westerby, der er SF’s uddan-nelsesordfører.

22

Straf for uagtsom voldtægt?

JA/NEJHvornår kan man tale om en voldtægt, hvor mange voldtægter kommer for retten, og hvor meget skal ofrene hjælpes? Karina Lorentzen, SF’s retsordfører, og Tom Behnke, retsordfører for De Konservative, har hver deres holdning til spørgsmålet.

I hvert nummer stiller vi i ’Versus’ to synspunkter op over for hinanden og lader de to debattører svare på hinandens indlæg

23

VERSUS

Karina Lorentzen Tom Behnke

Kære Tom En kvinde går tur på stranden, da hun bliver antastet af en gruppe

rockerlignende mænd. De siger, hun skal lægge sig ned på stran-

den, hvorefter de har sex med hende på skift. Mændene bliver

frifundet i retten, fordi kvinden har været for skræmt til at yde

modstand. Men burde mændene ikke indse, det var en voldtægt?

Hvis vi indfører en straf for groft uagtsom voldtægt, kan vi for-

hindre, at de mænd går fri næste gang. Det vil ikke betyde markant

flere domsfældelser, men det vil føre til dom i sager, hvor almindelig

agtpågivenhed overfor offerets rettigheder er tilsidesat fuldstændig.

2.000 kvinder oplever hvert år at blive ofre for voldtægt eller

voldtægtsforsøg. Men kun 15 % af de politianmeldte voldtægter

fører til domsfældelse. Voldtægt er en rædselsfuld forbrydelse,

som kan ødelægge et helt liv. Derfor skal vi give voldtægtsofre den

nødvendige hjælp – heriblandt opretning i retten.

Venlig hilsen Karina

Kære TomFlertallet af anmeldte voldtægter kommer aldrig for retten. De

falder, fordi politiet ikke identificerer en gerningsmand, eller fordi

der ikke er tilstrækkelige beviser i sagen. Ofte er det påstand mod

påstand. Straf for ”uagtsom voldtægt” vil ikke ændre på nogle af de

ting. Der skal stadig føres klare beviser. Derfor er det kun få – men

ofte helt urimelige frifindelser – som kan undgås.

Voldtægtsofre kan søge hjælp på landets centre for voldtægts-

ofre. Men både i København og i Århus bliver man afvist, hvis

der er gået mere end 72 timer siden voldtægten. Selvom chokket

betyder, at der ofte går flere dage, inden offeret erkender, hun har

brug for hjælp. I 2008 afviste Århus 1/5 af alle henvendelser af den

grund. Resultatet er, at kvinderne står uden psykologhjælp, hvilket

er katastrofalt. Vil de konservative være med til at sikre gratis

psykologhjælp og bedre adgang til voldtægtscentrene?

Venlig hilsen Karina

Kære TomJeg er glad for dit tilsagn om at se på hjælpen til voldtægtsofre. Jeg

håber, du følger det til dørs. Tilbage i 2008 sagde justitsminister

Lene Espersen (K) til Folketinget, at ”hvis der er behov for psyko-

logbistand, skal den naturligvis være til rådighed, og jeg vil derfor

på regeringens vegne tilkendegive, at vi med stor velvillighed vil se

på, at det er noget som man søger løst endnu bedre i forbindelse

med kommende finanslovforhandlinger”. Et løfte der bare aldrig er

blevet fulgt op på. I SF er vi derfor ved at færdiggøre et forslag om

at forbedre tilbudene på voldtægtscentrene. Det er ikke et område,

som slår hul i statskassen.

Til spørgsmålet om falske anmeldelser. De mest troværdige bud

er, at falske anmeldelser udgør mellem 2,0 og 7,3 procent af alle

anmeldelser. Derfor er det ikke rimeligt at bruge falske anmeldelser

som påskud for, at så få voldtægtsofre får oprejsning i en retssal.

Venlig hilsen Karina

Kære KarinaDet er altid muligt at finde eksempler, der i sin fremstilling er

groteske eller uforståelige, men ofte er der flere sider af samme

sag, så forudsætningen for at gøre sig til dommer i konkrete sager

forudsætter, at man kender alle sagens aspekter. Når det er sagt,

så vil jeg gerne give dig medhold i, at det nævnte eksempel giver

anledning til forundring over frifindelsen. Men i et retssamfund

skal der altid føres bevis for skyld. Vi skal ikke dømme folk alene

ud fra anmelderens oplysninger, men ud fra alle sagens aspekter.

Uanset at vi hurtigt kan blive enige om, at voldtægt er en meget

grov og stærkt krænkende forbrydelse, og noget af det værste,

man kan blive udsat for, så gælder retssikkerhed også mistænkte i

voldtægtssager. Derfor er vi forsigtige med at indføre uagtsomhed

som begreb, men vi har bedt Straffelovsrådet vurdere indførelse af

begrebet og ser frem til den juridiske gennemgang.

Venlig hilsen Tom

Kære KarinaDet er rigtigt, at ikke alle anmeldelser kommer for retten af de

nævnte årsager, også fordi nogle anmeldelser er falske – et be-

klageligt stort antal faktisk. Og det gør ikke behandling af sagerne

nemmere. Ja, der skal føres bevis ved indførelse af begrebet uagt-

som voldtægt, men det er andre beviser og indicier. Spørgsmålet

er, hvordan uagtsomhed kun afgrænses til de urimelige frifindelser.

Den afgrænsning savner jeg en konkretisering af fra SF. Jeg vil ger-

ne se på udvidelse af fristen for at kunne henvende sig på et center

og er også indforstået med den udvidelse, det vil give i psykolog-

hjælp. Men vi kan ikke som et økonomisk ansvarligt regeringsparti

udstede en blanko-check, hvor det er op til psykologen, og hvad

ofret synes, der sætter den øvre grænse, for så er der ingen styr

på udgifterne. Men jeg vil gerne diskutere, hvordan vi får givet den

nødvendige hjælp uden dermed bare at give los.

Venlig hilsen Tom

Kære KarinaKonservative mener, at voldtægt er en meget alvorlig forbrydelse,

der skal straffes hårdt og konsekvent. Voldtægt påfører ofret en

psykisk belastning, derfor skal der være nødvendig psykologhjælp

til ofret. Politiet tager professionelt mod ofrets anmeldelse og sør-

ger straks for, at ofret kommet på et center for voldtægtsofre, så

der kan skabes ro om ofret og skånsomt sørge for sikring af bevi-

ser i sagen. Der udvises stor professionalisme i dag, og der straffes

hårdt og konsekvent, når det er muligt at finde en gerningsmand

og bevise sagen ved domstolene. Der gives store erstatninger i dag

ift. tidligere. For at se om vi kan gøre det bedre og mhp. yderligere

stramning af straffene, arbejder Straffelovrådet med hele kap. 24 i

straffeloven, bl.a. muligheden for at indføre begrebet uagtsom ift.

voldtægt. Vi ønsker skyldige dømt, men ønsker samtidig at sikre, at

uskyldige ikke straffes.

Venlig hilsen Tom

24

Folkets revolution

Af tasja parize

- Jeg fulgte det hele fra min tv-skærm derhjem-

me, og derfor er jeg også utrolig glad for nu at

stå her selv. Vi tilhører den samme generation,

og jeg håber virkelig, at alle I unge nu kan få

nogle bedre perspektiver for fremtiden, siger

Emilie Turunen, SF’s europa-parlamentariker,

til en flok unge egyptere. De unge har nysger-

rigt dannet ring omkring hende på Tahrir-

pladsen i Cairo. Sammen med SF’s formand

Villy Søvndal har Emilie Turunen taget turen til

Egypten for at drøfte den historiske situation

nærmere og høre, hvordan egypterne mener,

Danmark og EU kan bidrage til at fremme den

demokratiske udvikling i regionen. Egypten

er et vigtigt land, der har strategisk betydning

for Vesten, ligesom Vestens støtte er vigtig for

Egypten.

De to politikere kan ikke undgå at tiltrække

sig stor opmærksomhed, som de står der med

deres lyse hår og hud, midt på Tahrir-pladsen,

der for blot en måned tilbage var centrum for

hele verdens opmærksomhed. Det var her,

slaget om det nye Egypten tog sin begyndelse,

det var her, folket fremsatte deres højrøstede

krav om diktator Mubaraks afgang. Og selv om

begejstringen er stor over, at det rent faktisk

lykkedes dem at sætte en stopper for 50 års

undertrykkelse, så er alle også godt klar over,

at sejren langtfra er i hus. For i kulisserne spø-

ger Mubaraks folk stadig. Derfor har mange af

demonstranterne også besluttet sig for at blive.

Bannere, telte og protestråb, der opfordrer

premiereministeren til at træde tilbage (hvilket

sker få dage efter besøget), og et mylder af

mennesker fylder pladsen orkestreret af kon-

stant dyttende biler.

Bredt folkeligt pres- Det er kommet bag på alle. Egypten er som

genfødt. Derfor er der heller ingen, der nogen-

sinde vil acceptere, at vi går tilbage. Det skaber

stor optimisme for fremtiden, siger Hossam

Bahgat, der er leder af en uafhængig egyptisk

menneskerettighedsorganisation i Cairo, The

i EgyptEnDen første eufori har knapt lagt sig, før opbygningsar-bejdet af det nye Egypten er i gang. Det er nu, revolutionen står sin vanskeligste prøve. Og der bliver brug for alle gode kræfter i og udenfor Egypten, lyder beskeden til Villy Søvndal og Emilie Turunen under deres fælles besøg i Egypten.

25

EU

Egyptian Initiative for Personal Rights. Han

understreger, at demonstranterne stadig spil-

ler en stor rolle, og at hæren i høj grad lytter

til dem og ikke nødvendigvis til de politiske

partier. Hæren har hurtigt stillet sig på folkets

side. Efter revolutionen opstod der en mindre

episode, hvor der var voldsomme sammen-

stød mellem hæren og enkelte demonstranter.

Dagen efter sendte hæren en sms rundt til alle

mobilabonnenter, hvor de undskyldte episoden

og forsikrede om, at det ikke ville ske igen.

Og netop det faktum at revolutionen er så

bredt folkeligt funderet, gør de folkelige bevæ-

gelser til en stærk magtfaktor, der er vanskelig

at kontrollere, siger journalist Gamila Ismeal,

da hun mødes med den danske delegation for

at fortælle om de ophedede dage på Tahrir-

pladsen.

- Ingen grupperinger havde autoriteten.

Ingen kunne styre revolutionen. Det var folkets

revolution, siger hun og understreger, at selv

om Egypten får en demokratisk valgt præsident

og et parlament, så er den største udfordring

stadig at skabe økonomiske forbedringer for

egypterne. Hvis folk ikke oplever, at revolu-

tionen giver dem bedre levevilkår, så vil de

forbande den, siger hun.

De folkelige bevægelser er sat på en hård

prøve. At de kunne samles om Mubaraks afgang

er ikke nødvendigvis det samme, som at de

kan samles i politiske partier, der skal udforme

fremtidens Egypten. Halvtreds års undertryk-

kelse af den politiske opposition har sat sine

spor, og alle har pludselig fået meget travlt med

at genoplive politiske partier og danne nye.

Folkets revolution

VAlg i egypten

Foreløbig er planen, at der skal afholdes parlamentsvalg i Egypten i juni og præsi-dentvalg 6 uger efter. Flere er bekymrede for, at partierne ikke er parate og for, at det kun vil være til Det muslimske broder-skabs fordel, da de er bedst organiserede. Andre frygter, at en udsættelse af valget vil tildele hæren for stor magt.

Foto

graf

: Jan

Gra

rup

Foto

graf

: Tas

ja P

ariz

e

26

Minneapolis

Khabarovsk

PODGORICA

ALASKA

KIRIBATI

FIJI

TONGA

TUVALU

SAMOA

GREENLAND(Kalaallit Nunaat)

FRENCH GUIANA

WESTERNSAHARA

WEST BANK

KASHMIR

EAST TIMOR

PAPUA NEW GUINEA

SOLOMON ISLANDS

MARSHALLISLANDS

NAURU

FEDERATED STATES OF MICRONESIA

PALAU

VANUATU

FIJI

TONGA

TUVALU

SAMOA

AUSTRALIA

NEW ZEALAND

AUSTRIA

NETHERLANDS

FRANCE

GERMANY

DENMARK

ITALY

MALTAGREECE

SPAIN

M.C

ANDORRA VATICAN C.

S.M

LIECHT.

BELGIUMLUX.

SWITZ.

TURKEY

CAMBODIA

CYPRUS

PHILIPPINES

GEORGIA

FINLAND

ICELAND

UNITEDKINGDOM

IRELAND

PORTUGAL

ISRAEL

NIGERIA

COMOROS

BURUNDI

RWANDA

MAURITIUS

ALGERIALIBYA

EGYPT

SUDAN

ETHIOPIA

KENYA

TANZANIA

ANGOLA

ZIMBABWE

MOZAMBIQUE

LESOTHOSWAZILAND

SOUTH AFRICA

NAMIBIABOTSWANA

DEM. REP.OF CONGO

CENTRALAFRICAN REPUBLIC

UGANDA

CONGO

CAMEROON

GABON

NIGER

EQUAT. GUINEA

GAMBIA

GUINEA-BISSAU

SIERRA LEONE

LIBERIA

CÔTED'IVOIRE

SÃO TOMÉ AND PRINCIPE

DJIBOUTI

TUNISIA

ERITREA

MOROCCO

MAURITANIA

CAPE VERDE

HUNGARY

MOLDOVACZECH REP. SLOVAKIA

POLAND

ROMANIASLOV.

ALBANIAF.Y.R.O.M1

MONTENEGRO KOS.

BOSNIA& H.

BULGARIA

AFGHANISTAN

PAKISTAN

IRAN

SAUDI ARABIA

IRAQSYRIA

JORDAN

KYRGYZSTAN

KAZAKHSTAN

THAILAND

MYANMAR(BURMA)

SRI LANKA

CHINA

MONGOLIA

BHUTAN

BANGLADESH

KUWAIT

LEBANON

BRUNEI

N. KOREA

TAIWAN

JAPAN

S. KOREA

INDONESIA

QATAR

ESTONIA

LATVIA

LITHUANIA

BELARUS

UKRAINE

BAHRAIN

SERBIA

R U S S I A N F E D E R A T I O N

HAITI

THE BAHAMAS

CUBADOMINICANREP.

ANTIGUA AND BARBUDA

DOMINICA

ST LUCIA BARBADOS

ST VINCENT AND THE GRENADINESGRENADA

TRINIDAD AND TOBAGO

ST KITTS AND NEVIS

MEXICO

BELIZE

PANAMACOSTA RICA

EL SALVADOR

GUATEMALA

NICARAGUA

HONDURAS

JAMAICA

GUINEA

UNITED STATES OF AMERICA

C A N A D A

VENEZUELA

COLOMBIA

BOLIVIA

BRAZIL

ARGENTINA

URUGUAY

SURINAME

PARAGUAY

ECUADOR

PERU

NEPAL

LAOS

VIETNAM

INDIA

TAJIKISTAN

UZBEKISTAN

TURKMENISTAN

OMAN

YEMEN

SOMALIA

U.A.E3

ARMENIA

AZERB.

CROATIA

NORWAYSWEDEN

CHAD

GHANATOGO

BENIN

BURKINA

MALI

ZAMBIAMALAWI

SENEGAL

MADAGASCAR

GUYANA

CHILE

KIRIBATI

SEYCHELLES

MALDIVESMALAYSIA

ALGERIETLIBYEN

TUNESIENMAROKKO IRAN

JORDAN

KUWAIT

OMAN

YEMEN

EGYPTEN

IRAK

BAHRAIN

Men det tager tid, og ikke alle ønsker mag-

ten. 6. april-bevægelsen fra Facebook, der med

sine mere end 100.000 støtter har spillet en af

hovedrollerne i oprøret, har besluttet, at den

ikke vil forme et politisk parti.

- Vi overvejer at transformere vores ’op-

rørsbevægelse’ til en ’bevidsthedsbevægelse’.

For os er det vigtigste, at folk forstår deres

rettigheder. Vi er en bred, folkeligt forankret

bevægelse, hvis vi bliver et parti, er vi ikke

længere folkets bevægelse, siger Hossam Bah-

gat, der sammen med 3 andre aktive unge fra

6. april-bevægelsen møder Emilie Turunen og

Villy Søvndal i Dansk-Egyptisk Dialogcenter.

Mødet gør tydeligvis et stærkt indtryk på de

to danske politikere.

- Det er virkelig imponerende og meget

modigt, det de har gjort. Hvis det var gået galt,

kunne de lige så godt været blevet skudt eller

været rådnet op i et af Mubaraks fængsler, siger

Villy Søvndal. Han understreger, at det nu er

utrolig vigtigt, at Danmark og EU understøtter

de unges håb for fremtiden.

eu ude af skammekrogenVesten har i alt for mange år holdt hånden

under Mubaraks undertrykkende regime, og

det var pinligt at se EU’s tøven, da de folke-

lige oprør brød ud i Nordafrika, mener Emilie

Turunen.

- Situationen er ekstremt skrøbelig, og der

er ingen tvivl om, at Egypten får brug for hjælp

udefra, hvis ambitionerne skal indfries. Demo-

krati er ikke meget værd, hvis folk ikke har brød

på bordet. Det er her, EU komme ind i billedet.

Der er brug for massiv økonomisk støtte, hjælp

til opbygning af demokratiske institutioner og

et stærkt civilsamfund. Der er stadig meget

konkret at gøre, hvad angår at genetablere en

vis form for retfærdighed. Mubarak og hans

families milliardsummer, som er placeret i

europæiske banker, bør omgående indefryses

og kanaliseres tilbage til egypterne. Og så skal vi

hjælpe egypterne til at gennemføre et retsopgør

med det gamle regime. Et retsopgør som rigtig

mange forståeligt nok efterlyser. Revolutionerne

i Nordafrika har udstillet mange års fejlslået

EU-politik. Vi kan ikke komme hurtigt nok ud af

skammekrogen og vise, at dobbeltstandardernes

tid er forbi, fastslår hun.

situationen er ekstremt skrøbelig, og der er ingen tvivl om, at egypten får brug for hjælp udefra

- Emilie Turunen, EU-parlamentariker for SF

Minneapolis

Khabarovsk

PODGORICA

ALASKA

KIRIBATI

FIJI

TONGA

TUVALU

SAMOA

GREENLAND(Kalaallit Nunaat)

FRENCH GUIANA

WESTERNSAHARA

WEST BANK

KASHMIR

EAST TIMOR

PAPUA NEW GUINEA

SOLOMON ISLANDS

MARSHALLISLANDS

NAURU

FEDERATED STATES OF MICRONESIA

PALAU

VANUATU

FIJI

TONGA

TUVALU

SAMOA

AUSTRALIA

NEW ZEALAND

AUSTRIA

NETHERLANDS

FRANCE

GERMANY

DENMARK

ITALY

MALTAGREECE

SPAIN

M.C

ANDORRA VATICAN C.

S.M

LIECHT.

BELGIUMLUX.

SWITZ.

TURKEY

CAMBODIA

CYPRUS

PHILIPPINES

GEORGIA

FINLAND

ICELAND

UNITEDKINGDOM

IRELAND

PORTUGAL

ISRAEL

NIGERIA

COMOROS

BURUNDI

RWANDA

MAURITIUS

ALGERIALIBYA

EGYPT

SUDAN

ETHIOPIA

KENYA

TANZANIA

ANGOLA

ZIMBABWE

MOZAMBIQUE

LESOTHOSWAZILAND

SOUTH AFRICA

NAMIBIABOTSWANA

DEM. REP.OF CONGO

CENTRALAFRICAN REPUBLIC

UGANDA

CONGO

CAMEROON

GABON

NIGER

EQUAT. GUINEA

GAMBIA

GUINEA-BISSAU

SIERRA LEONE

LIBERIA

CÔTED'IVOIRE

SÃO TOMÉ AND PRINCIPE

DJIBOUTI

TUNISIA

ERITREA

MOROCCO

MAURITANIA

CAPE VERDE

HUNGARY

MOLDOVACZECH REP. SLOVAKIA

POLAND

ROMANIASLOV.

ALBANIAF.Y.R.O.M1

MONTENEGRO KOS.

BOSNIA& H.

BULGARIA

AFGHANISTAN

PAKISTAN

IRAN

SAUDI ARABIA

IRAQSYRIA

JORDAN

KYRGYZSTAN

KAZAKHSTAN

THAILAND

MYANMAR(BURMA)

SRI LANKA

CHINA

MONGOLIA

BHUTAN

BANGLADESH

KUWAIT

LEBANON

BRUNEI

N. KOREA

TAIWAN

JAPAN

S. KOREA

INDONESIA

QATAR

ESTONIA

LATVIA

LITHUANIA

BELARUS

UKRAINE

BAHRAIN

SERBIA

R U S S I A N F E D E R A T I O N

HAITI

THE BAHAMAS

CUBADOMINICANREP.

ANTIGUA AND BARBUDA

DOMINICA

ST LUCIA BARBADOS

ST VINCENT AND THE GRENADINESGRENADA

TRINIDAD AND TOBAGO

ST KITTS AND NEVIS

MEXICO

BELIZE

PANAMACOSTA RICA

EL SALVADOR

GUATEMALA

NICARAGUA

HONDURAS

JAMAICA

GUINEA

UNITED STATES OF AMERICA

C A N A D A

VENEZUELA

COLOMBIA

BOLIVIA

BRAZIL

ARGENTINA

URUGUAY

SURINAME

PARAGUAY

ECUADOR

PERU

NEPAL

LAOS

VIETNAM

INDIA

TAJIKISTAN

UZBEKISTAN

TURKMENISTAN

OMAN

YEMEN

SOMALIA

U.A.E3

ARMENIA

AZERB.

CROATIA

NORWAYSWEDEN

CHAD

GHANATOGO

BENIN

BURKINA

MALI

ZAMBIAMALAWI

SENEGAL

MADAGASCAR

GUYANA

CHILE

KIRIBATI

SEYCHELLES

MALDIVESMALAYSIA

ALGERIETLIBYEN

TUNESIENMAROKKO IRAN

JORDAN

KUWAIT

OMAN

YEMEN

EGYPTEN

IRAK

BAHRAIN

27

EU

Kilder: National Journal, abc-cbnnews, Berlingske, Politiken, Ritzau m.fl.

mArokko

1. februar: 40 personer forsøger at sætte ild til sig selv.

liByen

15. februar: Protesterne starter i Libyens næststørste by Benghazi.1. marts: Oppositionen kontrollerer det østlige Libyen og talrige byer i vest, mens Tripoli og omegn forbliver under Gaddafis kontrol.2. marts: Mindst 6.000 mennesker er blevet dræbt siden starten af oprøret.6. marts: De voldsomme uroligheder har sendt hundredetusinder på flugt fra Gaddafi.15. marts: I de seneste dage er det lykke-des sikkerhedsstyrkerne, der er loyale over for Gaddafi at generobre flere byer.17. marts: Oprørerne i Benghazi fester, da FN vedtager en militærindsats i Libyen. Dagen efter bakker et enigt dansk folke-ting op om FN’s beslutning.

Algeriet

22. januar: Mindst 42 mennesker såres under sammenstød mellem demonstranter og politi.3. februar: Præsident Abdelaziz Bouteflika meddeler,at19årsundtagelsestilstandophæves i ”nær fremtid”.

tunesien

14. januar: Præsident Zine al-Abidine Ben Ali flygter ud af landet.19. januar: Regeringen tilbyder amnesti til alle politiske grupper.

jordAn

1. februar: Kong Abdullah II fyrer regerin-gen og lover reformer.10. februar: Ny regering indsættes.

yemen

23. januar: Hundredevis demonstrerer og opfordrer Yemens præsident Ali Abdullah Saleh til at træde tilbage.27. januar: Titusinder af demonstranter marcherer på kapitalmarkedet mod præ-sident Saleh.2. februar: Præsident Ali Abdullah Saleh meddeler, han ikke genopstiller.

kuWAit

6. februar: Indenrigsministeren fyres.

irAn

14. februar: Tusinder demonstrerer i Teheran.

omAn

13. marts: Efter flere demonstrationer meddeler Omans regent, sultan Qaboos bin Said, at han har planer om at over-drage den lovgivende magt til et delvist folkevalgt råd.

egypten

16. januar: Tusindvis af demonstranter strømmer ud på gaderne i Cairo. Opstan-den begynder.29. januar: Præsident Mubarak fyrer regeringen.1. februar: Præsident Mubarak meddeler, at han ikke stiller op ved næste valg.2. februar:Over1500meldessåretiCairo,10demonstranterbliverdræbt.11. februar: Hosni Mubarak træder tilbage.

irAk

25. februar:15dræbesisammenstødmedpolitiet, efter at tusindvis er på gaden i Bagdad.27. februar: Premierminister al-Maliki giversinregering100dagetilatkommemed varige løsninger på de problemer, som demonstranterne har rejst. Premier-ministeren lover ikke at genopstille.

BAhrAin

15. marts: Undtagelsestilstand erklæres.

opstandeni nordafrika og MELLEMØStEn

Af lars ungermann

Af tonni hansen

I LO-fagbevægelsen er vi utilfredse med udvik-

lingen i Danmark og bekymrede for konsekven-

serne af den økonomiske krise. Arbejdsløsheden

blandt unge i alderen 16-29 er eksploderet de

sidste to et halvt år. I september 2008 var ca.

16.000 unge i aldersgruppen arbejdsløse eller

i aktivering. I dag er tallet helt oppe omkring

60.000. Vi er chokerede over tallene. De giver et

meget klart billede af, hvor alvorlig situationen

blandt unge i virkeligheden er. Omkring 8.000

unge mangler praktikplads.

I LO er vi derfor glade for S og SF’s unge-

udspil, som vi mener, indeholder gode løsnings-

forslag på udfordringerne.

LO-fagbevægelsen har også taget positivt

imod Fair løsning. Fair løsning indeholder

nemlig en bred vifte af indsatser, som er meget

attraktive for fagbevægelsens medlemmer. Det

er en konstruktiv plan, modsat mange af rege-

ringens indsatser.

tabte milliarder på resultatløs aktivering Regeringen spilder f.eks. milliarder af kroner på

resultatløs aktivering af kontanthjælpsmodta-

gere. Det burde være åbenlyst, at hele området

og indsatsen skal gennem en grundig analyse, så

der ikke sættes noget nyt i gang, før vi ved, hvad

der virker og hvilke mål, der er realistiske.

Det var pinligt for regeringen, da Rigsrevi-

sionen kunne konkludere, at de, der blev sendt i

aktivering, er kommet lige så lidt i arbejde, som

de, der slap for aktivering. Med Rigsrevisionens

undersøgelse blev den nuværende regering der-

for ramt af den ydmygelse, som de i det daglige

udsætter arbejdsløse for.

Alle vi, der arbejder inden-

for området, ved, at blandt de

personer, der står allerbagerst

i jobkøen, er det oftest ikke

arbejdsløsheden, der er det

største problem. Hvis de 9,4

milliarder kroner, som rege-

ringen har spildt på nytteløs

aktivering, i stedet var blevet

brugt til at løse ’ikke-arbejds-

markedsparate’ menneskers

andre problemer, ville investe-

ringen utvivlsomt have givet et

større udbytte.

plagsomme jobcentre Der er ingen hjælp at hente til at

finde nyt arbejde, og indsatsen er dårlig.

Det er plagsom oplevelse, flertallet af arbejdslø-

se har i jobcentret, viste en nyere undersøgelse.

Der bliver brugt alt for meget krudt i jobcen-

trene på kontrol, mener også både LO og DA og

kræver derfor en reform af systemet.

I undersøgelsen oplyser 83 procent af de

arbejdsløse, at de har fået ingen eller kun lidt

hjælp fra jobcentret til at få arbejde. Og næsten

lige så mange, 80 procent, blev ikke præsente-

ret for en eneste ledig stilling af jobcentret den

seneste måned af deres ledighed.

sygt systemSyge danskere bliver sendt på aktiveringskur-

ser som aldrig før. I 2007 blev ca. 19.000 syge

personer sendt i aktivering. Det tal er steget

med 10.000 personer om året siden. I 2010 er

tallet mere end fordoblet. Bare i årets 8 første

måneder blev mere end 48.000 personer på

sygedagpenge aktiveret i en kortere eller læn-

gere periode.

28

Det har konsekvenser når SF’s repræsentanter hovedsagligt er højtuddannede, mens mere end halvdelen af vælgerne er ufaglærte og faglærte. Det betyder noget, hvem der kom-mer til orde, og hvordan og om hvad, der bliver talt om.

Sf skal fortsat være etfolkeparti

VALGET 2007

Ufaglæ

rte

Faglæ

rte

MF'ere 1977 18% 26% 10% 16% 30%MF'ere 2007 5% 18% 10% 27% 41% MF'ere under 40 (2007) 4% 8% 8% 8% 71% Befolkningen (2006) 27% 36% 17% 15% 6%

Kilde: Tabel fra Lars Olsens bog, ’Eliternes triumf’

Gym el

ler ko

rt vid

ere-

gåen

de uddan

nelse

Mellem

lang v

ider

e-

gåen

de uddan

nelse

Akad

emisk

uddannels

e

29

1. HALVLEG

Men det er ikke alle sygemeldte, der er

parate til at komme i aktivering. Man skal

acceptere, at folk er syge og ikke jagte dem.

Vi oplever, at regeringens borgerlige, teoreti-

ske tankegang ikke fungerer i virkelighedens

verden. Behandlingen af lægeerklæringer er

efterhånden blevet farceagtige, og syge bliver

sendt til træning i fitnesscentre, selvom de er

både fysisk og psykisk nedslidte.

Systemet duer helt åbenlyst ikke. Vi må

genindføre socialpolitikken i Danmark. Vi har

brug for menneskelig omsorg og empati i såvel

lovgivning som sagsbehandling.

Ingen må efter en sygdomspe-

riode efterlades uden nogen form

for forsørgelse.

Det samme gælder sikring af

arbejdsløse. Ingen skal overlades til

ruin, tvangsauktion og total forarmel-

se efter en kort periode på arbejdsløs-

hedsdagpenge, ligesom efterlønsordnin-

gen ikke må forringes.

lo’erne er utilfredse med udviklingenI LO-fagbevægelsen er vi utilfredse med ud-

viklingen i Danmark og måden, krisen er ble-

vet håndteret på. Det viser dokumentationen

og synspunkterne ovenfor med al tydelighed.

Der er i den grad brug for at diskutere de reelle

udfordringer, Danmark står overfor, i stedet

for det personfnidder og den mudderkastning

højrefløjen dyrker.

Tag nu f.eks. udlændingeområdet og point-

systemet: 18 gange har VKO foretaget stram-

ninger på udlændingeområdet. Denne gang

handlede det om, hvor mange point, uddannel-

se, indkomst, bosted og sprog, skal give, for at

man må bosætte sig her i landet. Det vedkom

ikke LO-gruppen, som heller ikke brugte tid på

at forholde sig til det. Man kan konstatere, at

hverken blå eller røde pointsystemer har LO-

arbejdernes opmærksomhed.

et folkepartiHvorfor bruger SF’erne så megen tid på at

diskutere et pointsystem, som tilsyneladende

er ligegyldigt for den almindelige befolkning?

Kan det være, fordi S og SF er blevet så aka-

demiserede, at de taler sig længere og længere

væk fra LO-arbejderne? Hvis det udsagn er

korrekt, så kan partierne godt se i vejviseren

efter regeringsmagten. Gruppen af ufaglærte

og faglærte udgør 53 procent af vælgerne. Hvis

SF taler et sprog, den gruppe ikke forstår, om

temaer, der ikke vedkommer dem, hvordan kan

man så i sin vildeste fantasi forestille sig, at de

skulle stemme på SF?

Man kan ligeledes spørge: Hvis SF’s repræ-

sentanter alle er fra det højere uddannelsesseg-

ment og aldrig har prøvet at mangle til dagen

og vejen, aldrig har prøvet arbejdsløshed,

oplevet umyndiggørelse i behandlersystemet,

følt socialt mindreværd – hvordan kan sådanne

repræsentanter så tro, at LO-arbejderne skulle

opfatte dem som deres repræsentanter?

SF skal stadig være et parti, der også taler

de ufaglærte og faglærtes sag. Der er en gejst

og et engagement som aldrig før i partiet. Brug

det, så befolkningen kan se, at partiet kan

omsætte drømme og visioner til konkret politik

- nu og i fremtiden.

Vi har brug for menne-skelig omsorg og empati i såvel lovgivning som sagsbehandling

- Tonni Hansen,

fagforeningsformand

Tonni Hansen er formand 3F Sydfyn og LO Sydfyn og medlem af SF’s landsledelse

Under titlen 1. halvleg bringer F! i hvert nummer en kronik, som indspark til SF’s principprogram, der skal fornyes i 2012: Lige fra refleksioner om samfundets

indretning til visioner for øget demokratisering. Velkommen til spillet.

Illustration: Naja Jørgensen

VALGET 2007

Kun

folke

skole

Erhve

rvs-

uddannels

e

Gym el

ler ko

rt vid

ere-

gåen

de uddan

nelse

Mellem

lang v

ider

e-

gåen

de uddan

nelse

Akad

emisk

uddannels

e

0

25

50

SF’s vælgere fordelt på højeste uddannelse

Kilde: Udsnit af tabel fra Lars Olsens bog, ’Eliternes triumf’

Pct.

16% 20% 21% 26%18%

30 30

peter AAlBæk jensen

• Fødti1956.• Færdiguddanneti1987fraDenDanske

Filmskoles producerlinje. • Yndlingsfilm er Barry Lyndon, A

Clockwork Orange og Dr. Strangelove. Alle instrueret af Stanley Kubrick.

• Som forbillede har han producer Per Holst, som i sit lange virke bl.a. har arbejdet sammen med Bille August, Nils Malmros og Lars Von Trier.

Foto

graf

: Pet

er S

øren

sen

31

KULTUR

31

Det er en lidt mere end almindelig ru Peter

Aalbæk, der strækker hånden frem og byder

indenfor. Smilet er velment men en anelse træt

i mundvigene. Forståeligt nok, da smilet for-

mentlig har siddet fast i hans ansigt, siden det

blev trukket tre dage tidligere i Kodak Theater

i Los Angeles, hvor Susanne Bier blev udråbt

som Oscar-vinder for sin film Hævnen.

Natten forinden interviewet med F!

kulminerede det i en stor fest på Zentropa i

Avedøre, hvor Peter Aalbæk blev hængende,

indtil der ikke var flere at være vært for.

Stemmen er således en anelse grødet i kanten.

Men ordene, som i første omgang beskriver

sekunderne, hvor Bier fik overrakt statuetten,

er afrundede og bestemte.

- Det var først og fremmest rørende.

Susanne og hendes lille hold (bestående af

hendes klipper og højre hånd Pernille Bech

og manuskriptkonsulent Vinca Wiedemann)

har jo holdt sammen lige siden filmskolen. De

har arbejdet sammen i 28 år. Det er ekstremt

sjældent at se den slags loyalitet i filmbran-

chen. Det var smukt at se kulminationen på

så lang tids samarbejde, lyder det fra Peter

Aalbæk, der selv har kendt Susanne Bier og

hendes hold lige så længe. I 1993 producerede

han med sit nystartede Zentropa hendes an-

den spillefilm, Det bliver i familien.

At Peter Aalbæk betoner værdien af at

holde sammen giver god mening, når man ser

på, hvordan han selv har indrettet sit profes-

sionelle liv. Siden han i 1992 smedede sig sam-

men med Lars Von Trier og stiftede Zentropa,

har de to excentrikere været hinanden tro og

udviklet sig til den største magtfaktor i dansk

film.

- Vi er ekstremt forskellige, som det kan

ses og høres. Men vi er trygge i relationen,

og vi blander os ikke i hinandens sager. Lars

laver sine film, og jeg sælger dem. Vi er

bundet sammen af alt det, vi er gået igennem

sammen over årene. Vi har taget mange tæsk,

men også gennemført meget. Det er vel lidt

som med soldater, der

har kæmpet skulder ved

skulder. Når kuglerne

er fløjet om ørerne,

og man har stået det

igennem sammen, så

er man følelsesmæssigt

forbundet resten af li-

vet, tror jeg, siger Peter Aalbæk og forsøger at

bjerge blodsukkeret med et par Ritter Sport-

kvadrater, inden han afrunder filosofien bag

sammenholdet hos Zentropa. Eller Familien

som selskabet ikke helt uden alvor kaldes af

ansatte og andre indforståede.

- Vi er meget fællesskabsorienterede. Det

er sikkert ikke særlig professionelt, men jeg

kan sgu godt lide, at man er nogle venner, der

samtidig arbejder sammen.

lussinger til folketEderne indgår i Peter Aalbæks sætninger med

samme naturlighed som underlægningsmusik i

de film, han producerer. Det er en velkendt del

af hans image som den rødskæggede cigar-

pulsende producent, der ikke er bange for at

være hudløs ærlig. Og frekvensen intensiveres,

da samtalen drejer ind på det danske riges

tilstand.

For fællesskabet, som Peter Aalbæk skatter

så højt og søger udlevet i sin virksomhed, er

fraværende i det danske samfund, mener han.

- Vi bliver

mere og mere

grådige og tænker

kun på at rage

mest muligt til

os. Danskerne har

i virkeligheden

brug for et par på

skrinet og en moralsk oprustning, udbasu-

nerer Aalbæk, mens den anden plade Ritter

Sport forsvinder.

Han har dog ikke glemt at tjekke sit eget

dørtrin for at se, om der ligger noget, der skal

fejes væk. Og det gør der, mener Peter Aalbæk.

- Jeg skal hilse og sige, at jeg ser med foragt

Viermegetfælleskabs-orienterede

- Peter Aalbæk, filmkøbmand

Af peter rewers

Danskerne trænger til et par på skrinet og en moralsk oprust-ning, mener Peter Aalbæk. Særligt kritiserer han sig selv og sin egen forkælede generation. Zentropas succesfulde filmkøb-mand landede for nylig en Oscar og har snart premiere på en ny Lars Von Trier-film.

vi rager for MEgEt tiL oS

VI RAGER FOR MEGET TIL OS

PETER AALBÆK

32

på min egen generation. Ingen har været så

forkælede som os. Notér endelig, at jeg ikke

er en kæft bedre selv. Jeg har vinkælder, dyrt

køkken og rejser seks gange om året. Det er

et kæmpe paradoks. Den generation af gamle

socialister, der har haft alle de her forkromede

idealer, er i færd suge blodet ud af vore egne

børns kroppe. Vi sidder på boligmarkedet, på

medierne – på alt. Vi er så stor en gruppe, at

politikerne er nødt

til at lefle for os, og

vi har ingen hæm-

ninger overhovedet.

Ifølge Peter

Aalbæk er det ikke

op til politikerne

at kompensere

for befolkningens

manglende moral. Den holdningsændring må

komme fra folket selv. Men det kan godt se

svært ud, for han mener, det er indlejret i

menneskets natur at samle til hobe, så længe

det kan lade sig gøre. Ganske som han ind-

rømmer selv at gøre. Ikke mindst professio-

nelt, hvor det er hans primære arbejdsopgave

at sælge sine film så dyrt som muligt til så

mange som muligt. Ofte inden de er overhove-

det er lavet.

kræmmersjælI den forbindelse hjælper det at kunne skrive

en Oscar-vinder på listen over tidligere produk-

tioner. Men det hjælper også, at der fra politisk

side er bred opbakning til Zentropa og resten

af den danske filmbranche. I en svær tid har

området ikke mistet økonomisk støtte og samt-

lige partier bakker op om sidste års filmforlig.

Det glæder Peter Aalbæk, der derfor som en

selvfølge møder op, når de politiske partier –

uanset farve – inviterer.

- Jeg er den eneste fra kulturlivet, der

nogensinde viser sig hos Dansk Folkeparti,

men derfra kommer jo 15 % af min støtte.

Min holdning er at have en dialog med alle

legitime partier, og mit område er så kraftigt

subsidieret, at jeg

ikke kan føle mig

for fin til at komme

nogle steder.

For Peter Aal-

bæk er det netop

et spørgsmål om

at give og tage.

Hele hans drivkraft

ligger i handelen med filmene. Derfor kalder

han sig ikke direktør men filmkøbmand. Det

er smukkere. Og i øvrigt er alle jo direktører i

dag, som han siger.

- Jeg har en fuldstændig usmittet barn-

agtig glæde ved at handle. For mig er det et

smukt kammerspil, hvor folk med forskellige

interesser skal finde hinanden. Mimik og ge-

stik tilpasses, alt efter om man handler med

en græker, kineser, tysker eller israeler.

- Det er simpelthen skide sjovt at skulle

sno sig rundt igennem de forskellige tempe-

ramenter og kulturer.

- Det er meget følelsesladet. Lidt som en

slåskamp. Folk kan være presset helt op i et

hjørne. Men pludselig falder tingene på plads,

og så står den på kram hele vejen rundt og

alle græder nærmest af glæde.

Verdens undergang går godtOm Ritter Sport og kaffe endelig får effekt, eller

det er emnets fortjeneste, skal være usagt;

men Peter Aalbæk er nu kommet længere frem

i stolen, og med færre bandeord beskriver han

sin rolle i Zentropas salgsforestilling.

Senest har han promoveret og solgt Lars

Von Triers næste film, Melancholia, der

handler om verdens undergang. Der er al-

lerede indgået mange aftaler, og Peter Aalbæk

forventer, at filmen vil løbe over lærreder i

det meste af verden. Plottet forklares med

købmandens sans for kort salgstale: To søstre

både elsker og hader hinanden. Til den ene

søsters bryllup opdager man, at en planet er

på vej mod jorden, og verden derfor snart vil

gå under. Nysgerrig?

Filmen forventes i vanlig Trier-stil at få

verdenspremiere ved filmfestivalen i Cannes

i maj, men allerede i februar havde film-

købmand Aalbæk en såkaldt promo med til

festivalen i Berlin, som han viste for sine

købmandskollegaer. En promo er et tre minut-

ters udsnit fra filmen, designet til at lokke

penge ud af potentielle købere, en spiseseddel

i levende billeder.

Her krydses grænsen mellem kunst og

kræmmervirksomhed åbenbart. En promo skal

udelukkende skæres, så den sælger filmen.

Derfor er der hos Zentropa ingen tvivl om hvem,

der bestemmer, hvad de tre minutters strim-

mel skal vise, også selv om filmens egentlige

instruktør hedder Lars Von Trier.

- Det bestemmer jeg, siger Peter Aalbæk og

et genfødt smil breder sig i skægget.

- Det skal jo være så skrupelløst som muligt.

jeg har en fuldstændig usmittet barnagtig glæde ved at handle

- Peter Aalbæk, filmkøbmand

33

KULTUR

Foto

graf

: Pet

er S

øren

sen

ZentropA

Navnet stammer fra navnet på et sove-vognsfirma som optræder i filmen Europa af Lars Von Trier.Zentropa var med til at revolutionere filmskabelsen med flere Dogmefilm og selskabet har udover Oscar og Golden Globe til Hævnen vundet De Gyldne Palmer i Can-nes med Dancer In The Dark og juryens Pris samme sted med Breaking The Waves.Zentropa står også bag sidste års succeser som Klovn og Sandheden om mænd.

Foto

graf

: Pet

er S

øren

sen

34

Vil oppositionen beskytte naturen og landska-

bet bedre end regeringen?

Det umiddelbare svar må være ja,

når man ser, med hvilken ihærdighed de

forskellige miljøordførere forsøger at få

regeringen til at tage ansvar for de sidste

10 års forarmelse af naturen. Men kan vi

så være så sikre på, at et regeringsskifte

munder ud i handling? Kan vi være sikre

på, at miljøordførernes ytringer ikke er

andet end den sædvanlige kritik af alt, hvad

en siddende regering foretager sig? Og er

det mest realistiske ikke, at når magtens

realpolitiske virkelighed har lullet en ny

regering i søvn, vil tabet af natur fortsætte

med uformindsket styrke? Jeg håber det

ikke, men har de politiske ledere en mening

om naturen? Udover den politisk korrekte

om, at vi da selvfølgelig skal passe på vores

natur. Jeg mindes ikke, at de politiske ledere

i de seneste år har nævnt naturen fra folke-

tingets talerstol eller personligt har meldt

ud, at naturens tilstand bekymrer dem. Det

kan jo selvfølgelig skyldes, at de ikke mener,

at naturen er så væsentlig i den politiske

debat, og at den derfor står nederst på den

politiske dosmerseddel. Hvis den overhove-

det er kommet med.

Er de politiske ledere da ligeglade med

naturen?

Jeg tror det ikke, men snarere at det drejer sig

om, at de ikke ved:

• atallevores9økosystemerertruet,

• at22afvoresagerlandsfugleergåettilbage

med 36 %,

• at27%afdevurderededanskerødlistede

arter er truet i større eller mindre grad og

faktisk er i fare for at uddø,

• atDanmarksMiljøundersøgelserhar

vurderet, at der er blevet ødelagt mellem

9200 og 19500 hektar beskyttet natur

(Naturbeskyttelse.dks vurdering er dog, at

ødelæggelsen af natur er langt større),

• atDanmarkeretafdelandeiEuropa,hvor

naturen og dens arter er allermest truet.

Måske ved de heller ikke:

• attabetafnaturogkulturhistoriskeværdier

udgør en alvorlig trussel mod dansk

økonomi, da vi i EU har forpligtet os til at

stoppe tabet af natur og rette op på det

ødelagte,

• atvimedtabafnaturødelægger

muligheden for at styrke dansk økonomi

gennem at satse på turisme,

• atetnaturfattigtlandskabforværrerklima-

forandringerne,

• atenoverudnyttelseafnaturenødelægger

muligheden for en overskudsgivende land

brugsproduktion, og

• attabafarterogdereslevestederudgør

en lige så stor økonomisk trussel som

klimaforandringerne – for bare at nævne

nogle problemstillinger.

Forhåbentlig vil partiledere gå i rette med

mig og melde ud, at naturens tilstand virkelig

bekymrer dem. Og at de har tænkt sig, at

deres bekymring ikke kun skal være en side

i deres partiprogram, men at de i ord og

handling vil gøre varetagelse af naturen til en

væsentlig del af deres daglige virke.

Skat, sygehuse, skoler og ældrepleje er de

klassiske værdipolitiske kamppladser. Det vil

de givetvis vedblive at være de næste mange

hundrede år. Vi kan dog ikke tage for givet,

at vi om få årtier har en natur, der tilnær-

melsesvis rummer den mangfoldighed af

arter, som vi har i dag. Derfor bør ansvarlige

politikere som minimum sikre naturen en

ordentlig og tidssvarende lovmæssig beskyt-

telse.

ViL opposiTionen beskyTTe natUrEn?

Peder Størup står bag webstedet Naturbeskyt-telse.dk, hvis formål er at beskytte naturen, landskabet og de rekreative interesser gennem oplysning.

Sommerfuglene er en af de artsgrupper, som har væ-ret udsat for den mest markante tilbagegang. Her er

det krabbeedderkop og dens bytte, dukatsommerfugl.

Af peder størup

UDEN FILTER

’Uden filter’ er titlen på en klumme, hvor F! giver et engageret menneske spalteplads til at få luft for en hjertesag.

RUNDT OM SF

Alliancen mellem S og SF bliver hele tiden stærkere. Her er det SF

Østerbro, der har inviteret Socialdemokraterne indenfor i deres loka-

ler – så Villy Søvndals, Anne Grete Homsgaards og Helle Thorning-

Schmidts aktivister nu har fælles valgkampskontor.

35

SFOF (det politiske eventbureau, Socialistisk Oplysningsforbund) afhol-

der årsmøde d. 9. april fra kl. 14.00-17.30.

Giv din mening til kende, vær med til at forme SFOF, vær med til at be-

stemme hvilken vej SFOF skal gå! Og nyd Claus Christoffersens oplæg:

”Hvor ville Verden dog være uden oplysningsforbund som SFOF?”

Alle er velkomne og medlemmer er stemmeberettiget.

Gratis adgang, men tilmelding nødvendig på sfof@sfof.dk.

Tid: 9. april fra kl. 14.00-17.30

Sted: Blegdamsvej 24 A, Baghuset, 2200 København N

Se mere på: www.sfof.dk

9. april

årsmøde i sfof

juli

liVøferie

Hvor vil du hen til sommer? Tilmeldingen til Livøferie er startet, og du

kan se det fulde program på livo.sfof.dk.

Programmet er om muligt bedre end nogensinde, og der er som vanligt

kamp om pladserne. Skynd dig med din tilmelding!

Se mere på: livo.sfof.dk.

Lørdag d. 9. april inviterer SF til støttefest for en ny regering. Det

sker i Huset i Magstræde, København K. Festen starter kl. 17.00, og på

programmet er der god musik og tale ved Villy Søvndal. Du bestemmer

selv, hvad du betaler for indgang – men beløbet går ubeskåret til SF's

valgkamp.

Tid: 9. april, kl 17.00

Sted: Huset i Magstræde, København K

Vil du vide mere eller vil hjælpe til, så kontakt Maria Lager på:

Tlf.: 30 20 86 75

E-mail: maria@sf.dk

9. april

støttefest for en ny regering

RUNDT OM SF KALENDER

SF’s internationale arbejde har fået nye muligheder med etableringen

af Institut for Flerpartisamarbejde. Loven trådte i kraft 1. juli 2010

og betyder, at Folketingets partier skal støtte demokratisk kultur og

flerpartisystemer i en række udviklingslande med midler fra den

danske udviklingsbistand. Demokratistøtten vil fungere dels gennem

tværpolitiske projekter drevet af Institut for Flerpartisamarbejde og

dels gennem selvstændige partnerskabsprojekter med ligesindede

partier. SF’s første projekt bliver med regeringspartiet MAS i Bolivia.

Projektet igangsættes efter planen i løbet af maj.

Med de nye rammer for partisamarbejde i udviklingslandene samt

ønsket om at styrke SF’s europæiske netværk vedtog SF’s landsledelse

i slutningen af februar en strategi for partiets internationale arbejde.

Læs mere om strategien og om, hvordan du kan deltage i SF’s

internationale projekter, på www.sf.dk/internationalt

sF inTernaTionaLT

August/september

kreAtiVt skriVeVærksted

Deltag i SFOF’s kreative skriveværksted og få den professionelle tale-

skrivers redskaber til, hvordan en lejlighedstale opbygges.

Tid: 15. august, 29. august og 12. september, kl. 17-19.

Sted: Blegdamsvej 24 A, Baghuset, 2200 København N.

Pris: 249 kr. for hele kurset. Bindende tilmelding på tilmeld@sfof.dk

Se mere på: www.sfof.dk

SF holder landsmøde den 14. og 15. maj. Dagsorden for landmødet,

beretninger, udkast til udtalelse og lovændringsforslag kan ses i tillæg

til dette nr. af F! Frist for at fremsætte ændringsforslag er den 26. april.

Find flere informationer om landsmødet på www.sf.dk/LM

Tid: 14. og 15. maj

Sted: Falkonersalen, Frederiksberg.

LanDsMØDe

FæLLes VaLgkaMpskonTor

Afsender: Christiansborg, 1240 København K

køBenhAVntrine riis jensenTlf.: 24 20 70 70trine@sf.dkAnne nielsenTlf.: 50 99 00 04anne@sf.dk

køBenhAVns omegncasper Brun pedersenTlf.: 61 27 88 24casper@sfu.dk

nordsjællAndsofie tolstrupTlf.: 28 96 28 35sofietolstrup@gmail.com

sjællAndcecilie BoesenTlf.: 30 48 72 79cecilie@sf.dk

fynrudy madsenTlf.: 28 91 99 01rudy.madsen@sf.dk

VestjyllAndAlexander thorvaldsenTlf.: 60 60 94 30alexanderthorvaldsen@gmail.com

sydjyllAndAnders WolfTlf.: 51 92 57 28anders@sf.dk

østjyllAndlouise BromanTlf.: 60 18 12 38louise.broman@gmail.com

nordjyllAndlars pedersen Tlf.: 21 86 06 31lars.pedersen@gmail.com

koNTAkT en koordinAtorTøv ikke med at kontakte SF, hvis du vil give en hånd med i valgkampen. Alle gode kræfter kan bruges. SF har

valgkampskoordinatorer i hele landet – kontakt dem, i din region:

VælT rEGEriNGEN FoR2kR.omDAGeNStøt med 2 kr. om dagen, tilmeld dig SF’s valgfond – og gør en kæmpe forskel!

Højrefløjen modtager enorme bidrag fra bl.a. danske banker. Det gør SF ikke. Dit bidrag går til annoncer, mate-

rialer og kurser for kandidater. Du kan støtte med 100 kr. ved at sms’e sf100 til 1231, eller du kan støtte med

fx 2 kr. dagligt, svarende til 60 kr. månedligt, ved at tilmelde SF’s valgfond til betalingsservice. SF’s valgfond

har reg.nr.: 8401, kontonr.: 1105701

Tusind tak!

SF På MOBILENTjek SF’s nye mobil-site ud! Få nyheder, læs om mærkesager og se, hvordan du kan støtte SF – direkte på din

mobil. Fra nu har du altid SF ved hånden.