magasinet f! 4-10
DESCRIPTION
SF's magasin F!. Tema om ’En Fair Løsning’: Sammen ud af krisen. Interview med Astrid Krag om velfærd. Debat mellem Jonas Dahl og Henriette Kjær om gratis fertilitetsbehandling. SF-udspil om bedre hjælp til krigsveteraner. Interview med Adam Price, tv-kok og manuskriptforfatter på ny dramaserie ’Borgen’. God læsning!TRANSCRIPT
Ondt i Sjælen efter krig
Krigsveteraner
skal hjælpes bedre
Magasin 4 | August 2010
TEMA:EN FAIR LØSNING • Fairsvarienfart• Sammenudafkrisen• Hvorforskullevihave de skattelettelser?
AdAm PriceTv-kok og manuskriptforfatter
på ny dramaserie ’Borgen’
Vi Vil haVe det
hele
F#4_01_forside_TRYK_1.indd 1 13/08/10 12:05:52
F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet
Redaktionsudvalg:Turid Leirvoll (ansvarshavende), Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Thor Möger Pedersen, Claus Perregaard, Marie Schultz, Henrik Larsen og Kirstine Rask Lauridsen
Skribenter i dette nummer: Villy Søvndal, Marie Schultz, Gitte Roe Eriksen, Rosa Juel Nordentoft, Jonas Dahl, Henriette Kjær, Tasja Parize, Merete Thorøe, Abelone Glahn, Peter Rewers og Anki Ahlsten
Indhold
Næste nummer udkommer midt i oktober 2010
F!Socialistisk FolkepartiChristiansborg1240 København KTlf: 33 37 44 44E-mail: [email protected] www.sf.dk/f
Oplag 18.500
3 Nu går det løs!
4 TEMA: EN FAIR LØSNING
6 Sammen ud af krisen
7 Medlemmerne mener
12 Hvorfor skulle vi have de skattelettelser?
14 Fair svar i en fart
16 Velfærden er vigtig for Danmark SF på Borgen med Astrid Krag om velfærd
20 Skal staten tilbyde gratis
fertilitetsbehandling?
Versus med Jonas Dahl, SF’s sundhedsordfører,
og Henriette Kjær, politisk ordfører for Konservative
22 En bombe under arbejdsmarkedet Interview med Emilie Turunen om solidaritet,
løntrykkeri og elendige arbejdsvilkår i EU
25 Ondt i sjælen efter krig SF’s udspil om krigsveteraner
Ondt i Sjælen efter krig
Krigsveteraner
skal hjælpes bedre
Magasin 4 | August 2010
TEMA:EN FAIR LØSNING • Fairsvarienfart• Sammenudafkrisen• Hvorforskullevihave de skattelettelser?
AdAm PriceTv-kok og manuskriptforfatter
på ny dramaserie ’Borgen’
Vi Vil haVe det
hele
Forsidefoto: Peter Sørensen
25
16
16
F! #4_02-03_indhold-leder_TRYK.indd 2 12/08/10 20:47:23
xxxxxxxx
Næste nummer udkommer midt i oktober 2010
F!Socialistisk FolkepartiChristiansborg1240 København KTlf: 33 37 44 44E-mail: [email protected] www.sf.dk/f
Oplag 18.500Villy Søvndal
Kære alle SF’ere. Nu går det løs! Vi
står foran det skarpeste politiske opgør i
mange, mange år. Der kan være op til 14
måneder til valget. Men der kan også være
3 uger. Som vi har oplevet det henover
sommeren, så er tonen i den politiske
debat blevet voldsomt skærpet.
Personligt synes jeg, det er gået over gevind. Person-
angreb og fnidder flytter fokus fra de virkeligt væsentlige
ting. Helt ærligt: Regeringen har smidt et historisk opsving
over styr i skattelettelser, de har overbetalt privathospita-
lerne med en milliard på de offentlige sygehuses bekost-
ning. Der skæres på skoler, på de ældre, på daginstitutio-
nerne. Og det er denne regering, der har kastet Danmark
ud i to krige, hvoraf den ene var ulovlig, og de begge uden
rimelig chance for at kunne vindes. Og så diskuterer vi
Lene Espersens kalender i 4 måneder og Helle Thorning
Schmidts skatteforhold, og alle er helt oppe i det røde felt…
Lad os nu få proportionerne tilbage i dansk politik.
SF vil gå ind i valgkampen med positivt formuleret poli-
tik. Vi vil ikke deltage i den mudderkastning, som Venstre
har varslet, at de vil dyrke frem mod valget. Vi vil ikke
drives rundt i manegen af alle mulige ”sager”, når arbejds-
løsheden og udlandsgælden vokser, når de unge får afslag
på uddannelse, praktikpladser osv. Vi vil knokle for at skabe
varige løsninger på reelle problemer.
Det er i det hele taget tiltrængt med et højere niveau
i debatten. Politikere, der tiltales for racisme, eller som i
flæng kalder politiske modstandere for løgnere, er blevet
ganske almindeligt. Jeg er stor tilhænger af en skarp og
kritisk debat, men jeg synes ikke, man i flæng skal slynge
om sig med grove personangreb. Der er brug for at få
strammet op på både den demokratiske kultur og tonen i
debatten – også i Folketinget. Og derfor har SF fremlagt
en række bud på en bedre praksis, når regeringsmagten
skifter.
Henover foråret og sommeren er der kommet mange
sager frem om danske soldater med alvorlige psykiske
problemer efter udsendelse. SF er kommet med vores bud
på, hvordan vi bedst hjælper de hjemvendte soldater. Læs
mere om det her i F!.
I dette nummer kan du læse om, hvorfor Socialdemo-
kraternes og SF’s ’En Fair Løsning’ er det bedste svar på,
hvordan Danmark kommer gennem den økonomiske krise.
Det er en meget ambitiøs plan, som prioriterer vækst og
beskæftigelse og sikring af velfærden.
Tak for al jeres opbakning. Det er nu og i månederne
frem, at det virkelig gælder, og vi alle vil blive sat på hårde
prøver. SF vil knokle for, at det bliver en ordentlig og poli-
tisk valgkamp.
Design og produktion: FORMIDABELwww.formidabel.dk
Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS.Den er trykt på Galleri One, klorfrit og miljøvenligt papir www.stibographic.dk
leder
28 Når privat bliver offentligt 2. halvleg om facebook og ytringsfrihed,
af Abelone Glahn, kommunikationsrådgiver og forfatter
30 Vi vil have det hele Interview med Adam Price,
tv-kok og manuskriptforfatter
34 Svensk venstrefløj klar til valg Uden filter af Anki Ahlsten,
partisekretær for Venstrepartiet i Sverige
35 Rundt om SF
36 Kalender
nu går det løs!
30
F! #4_02-03_indhold-leder_TRYK.indd 3 12/08/10 20:47:34
Vi kan enten arbejde eller spare os ud af krisen. Men vil vi sikre
folkeskoler, plejehjem og sygehuse samtidig, er der ingen tvivl:
Så skal vi arbejde lidt mere. SF og S’s økonomiske plan ’En Fair
Løsning’ viser, hvordan Danmark kan rette op på økonomien og
samtidig bevare velfærden. Lær planen at kende og hør, hvad
politikeren, fagforeningsmanden, økonomen, sygeplejersken og
medlemmerne mener om den. God læsning.
F
E
tema
4 5
F! #4_tema_TRYK.indd 4 13/08/10 11:56:33
en fair løsning
GØ
4 5
F! #4_tema_TRYK.indd 5 13/08/10 11:57:11
tema
- Den økonomiske krise er virkelig et tema
i skurvognen og i kantinerne, siger Tonni
Hansen. Han er formand for LO Sydfyn og re-
præsenterer 23.000 murere, sosu’er og andre
faggrupper.
- Det er meget nærværende for folk. De
snakker også meget om de to modeller,
politikerne har præsenteret, altså, om vi skal
arbejde os ud af krisen eller skære os ud af
krisen. Det er tydeligt, at folk helst vil arbejde
sig ud af krisen, siger LO-formanden.
Og at arbejde eller skære sig ud af krisen
er virkelig nødvendigt, fortæller chefanalyti-
ker Martin Madsen fra Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd. Han deltager jævnligt som øko-
nomisk ekspert i nyhedsprogrammet Deadline
på DR.
- Danmark har både økonomiske problemer
på kort sigt og på lang sigt. På kort sigt er pro-
blemet, at beskæftigelsen falder, arbejdsløshe-
den stiger, faldende produktivitet og lav vækst.
- På lang sigt har vi et varigt hul på de
offentlige finanser, dvs. at vi ikke har penge
nok i kassen til at betale for vores velfærds-
samfund, hvis ikke vi gør noget, siger Martin
Madsen.
Skattelettelser uden dækningDe økonomiske problemer skyldes især VK-
regeringens skattelettelser i 2004 og 2007,
der var ufinansierede, dvs. uden dækning.
Hertil kommer skattelettelsen i 2009, der
først er finansieret i 2019 og derfor medvirker
til det underskud, Danmark har på kort sigt,
fortæller Martin Madsen. Finanskrisen gjorde
derudover situationen værre.
Det var derfor ikke for sjov, at SF og Social-
demokraterne satte sig sammen og gennem
flere måneder forhandlede en økonomisk
plan, der genskaber balancen i dansk økonomi
Venstrefløjen beder utraditionelt danskerne om at arbejde mere, og fagbevægelsen støtter usædvanligt forslaget. For Danmarks økonomiske hul skal lukkes, hvis vi vil sikre velfærdssamfundet – mens regeringen bare fortsætter med at skære ned. Hør politikeren, fagforeningsmanden og økonomens syn på krisen og SF og Socialdemokraternes ’En Fair Løsning’. Af Marie Schultz
Sammen ud af krisen
tema
6 7
F! #4_tema_TRYK.indd 6 13/08/10 11:57:14
en fair løsning
Hvad synes du om regeringens genopretningsplan?Alle kan blive enige om, at der skal spares. At der skal spares så meget, er dog en konsekvens af VK-regeringens uansvarlige økonomiske politik op til krisen. Regeringens spareplan er en smertefuld og klodset hovsa-løsning uden visioner.
Hvad synes du om S og SF’s ’En Fair Løsning’?Det er en god start. Især at fremrykke offentlige investeringer. Dog un-drer det mig og skuffer mig, at en nænsom udfasning af efterlønnen ikke indgår. Desuden savner jeg en redegørelse for de offentlige udgifter til Danmarks blindtarm: Kongehuset.
Med ’En Fair Løsning’ skal studerende hurtigere igennem ud-dannelsessystemet? Hvad har du selv gjort? Jeg har selv været relativt hurtigt igennem uddannelsessystemet. Fint, at ’En Fair Løsning’ indeholder incitamenter til at få studerende hurtigere igennem en uddannelse. Samme effekt kunne opnås ved at øge indvan-dringen af højtuddannede.
medlemmerne mener
Asger Martin Haugaard, 27 år, civilingeniør, ph.d.-studerende, København
Kai Frostholm, 60 år, uden job – p.t. sygemeldt, Skanderborg
Hvad synes du om regeringens genopretningsplan?På trods af regeringens adskillige skattelettelser var deres efterfølgende spareplan ventet, men ikke desto mindre hyklerisk, irrationel og ulige.
Bliver du påvirket af den? Spareplanen rammer særligt de borgere, jeg har med at gøre i det dagli-ge som pædagogmedhjælper, nemlig børn og forældre. Udover drastiske nedskæringer på personale- og ledelsesområdet i daginstitutionerne bliver det betydeligt mindre attraktivt at sætte flere børn i verden – ikke videre hensigtsmæssigt i et land, hvis eneste råstof er mennesker.
Hvordan vil S og SF’s ’En Fair Løsning’ påvirke dig? Planen er et salomonisk alternativ, der betænker de borgere i vort sam-fund, for hvem vi alle deler et ufravigeligt ansvar – børnene, de unge og uuddannede samt syge og ældre. Mennesker, vi hverken kan være bekendt eller har råd til at svigte og slet ikke for ussel mammon.
Andreas Johnsen, 24 år, pædagogmedhjælper, Vesterbro
Hvad synes du om regeringens genopretningsplan?Spareplanen ser ud til at være vokset ud af et menneskesyn hos politi-kerne, som jeg ikke kan acceptere: ”Vi er alle født lige og har de samme muligheder. Den, der ikke kan klare sig selv, er selv ude om det”. Jeg har lært at hjælpe dem, der har brug for det, men det har den brede befolkning glemt.
Bliver du påvirket af den? Ikke direkte. At dagpengeperioden forkortes til maksimalt to år, betyder ikke noget for mig. Jeg har i forvejen fået ”dommen”, at jeg ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet, da jeg i en kort periode i sommeren 2009 efter min A-kasses opfattelse ikke har søgt tilstrækkelig mange stillinger. Jeg er p.t. sygemeldt på ubestemt tid.
Hvordan vil S og SF’s ’En Fair Løsning’ påvirke dig? Det vil den ikke, da jeg er dømt ude af arbejdsmarkedet. Men det er et meget sympatisk alternativ til regeringens spareplan. Og så vil det være sympatisk, hvis de mennesker, som har redet med på velstandsbølgen og scoret kassen med hensyn til overforbrug i en årrække, nu kom til at betale regningen, som de har efterladt.
på både kort og lang sigt.
SF’s gruppeformand og finansordfører, Ole
Sohn, var en af hovedforhandlerne gennem
hele forløbet.
- Opgaven var at lave en plan, der var
økonomisk ansvarlig, socialt ansvarlig og
havde blik for fremtiden, dvs. indeholdt en
erhvervsstrategi, der medvirker til at skabe
de arbejdspladser, vi skal leve af i fremtiden.
Planen kom til at hedde ’En Fair Løsning’,
fortæller Ole Sohn.
Vækst og arbejdspladser nu’En Fair Løsning’ er delt op i en vækst-del, der
handler om at skabe arbejdspladser og vækst
her og nu, og en reform-del, der handler om at
skabe sikkerhed for, at Danmark kan beholde
og udvikle vores velfærdssamfund på lang
sigt.
- I den første del af planen foreslår vi, at
man fremrykker offentlige investeringer – fx
renoverer nedslidte folkeskoler eller plejehjem
nogle år før end ellers. Det vil skabe en masse
arbejdspladser til fx tømrere og murere, som
man dermed ikke skal betale arbejdsløs-
hedspenge til. Det vil desuden skabe vækst
i samfundet. Og renoverer man skolerne og
plejehjemmene nu i stedet for om fem år,
sparer kommunen penge på energiregningen
fem år tidligere, siger Ole Sohn.
Mere arbejde på lang sigtI reform-delen af ’En Fair Løsning’ foreslår
SF og Socialdemokraterne bl.a., at danskerne
arbejder mere og uddanner sig hurtigere.
Om nogle få år vil Danmark mangle ar-
bejdskraft, fordi mange ældre går på pension,
og knapt så mange unge kommer ud på
arbejdsmarkedet. Det betyder, at samfundet
vil mangle penge til velfærden.
- I stedet for at placere det problem hos
efterlønnerne ved at afskaffe efterlønnen,
eller hos de arbejdsløse, som regeringen og
Dansk Folkeparti har gjort ved at halvere
dagpengeperioden, beder vi alle danskere om
at bidrage, siger Ole Sohn.
- Vi beder alle om at arbejde ekstra, så det
samlet svarer til 15 mia. kr. Det kan fx ske
ved, at alle i gennemsnit arbejder 12 minutter
ekstra om dagen.
Er det venstreorienteret at bede danskerne
om at arbejde mere?
- Det er almindelig sund venstreorienteret
logik, at man sikrer, at der er styr på øko-
nomien. Det kan vi kun ved at øge produk-
tiviteten, der handler om vores evne til at
producere. Lige nu falder vores produktivitet i
forhold til de lande, vi handler med. >>
6 7
F! #4_tema_TRYK.indd 7 13/08/10 11:57:16
tema
Det betyder, at arbejdspladser forsvinder. Vi
kan kun blive mere konkurrencedygtige – og
dermed skabe jobsikkerhed – ved at arbejde
og uddanne os mere, siger Ole Sohn.
Men tidligere har SF jo arbejdet for mindre
arbejdstid?
- Ja, og det var også meget fornuftigt
historisk set. Men det handler om, at vi skal
have råd til vores velfærdssamfund. Vores
produktivitet er grundlaget for, at vi skaber
og beholder fremtidens arbejdspladser og
dermed skatteindtægter til bl.a. ældreomsorg,
folkeskoler og sundhed, siger Ole Sohn.
Han påpeger, at regeringens spareplan
netop gør det modsatte. Den vælger spareve-
jen, der vil føre til dårligere folkeskoler, flere
lukkedage i daginstitutionerne osv.
LO-medlemmer sure på DFDet er LO-formanden på Sydfyn enig i.
- Mine medlemmer kender godt alterna-
tivet til SF og Socialdemokraternes forslag
om at arbejde mere. Det er Løkke og Pia
Kjærsgaards plan, som betyder halv dagpen-
geperiode, lavere ydelse under skolepraktik,
lavere børnepenge, osv. Det er ikke populært
i LO-kredsen, siger Tonni Hansen.
- Jeg har aldrig oplevet, at så mange har
henvendt sig og sagt, ’jo, jeg har stemt Dansk
Folkeparti tidligere, men det er fandeme slut
nu! I april sagde
de, at de ikke
ville røre ved
dagpengene, og
to måneder efter
foreslår de det så
selv.’ Det er sim-
pelthen – und-
skyld udtrykket
– at pisse folk op
og ned af ryggen,
siger LO-formanden og fortsætter:
- Med Socialdemokraternes og SF’s plan får
folkene en anden velfærdsmodel end Løkkes.
Man vil investere i skoler, i den nære velfærd
i kommunerne og sætte hjulene i gang. Løkke
vil skære på skoler og den nære velfærd.
Økonomen Martin Madsen påpeger, at
regeringens og Dansk Folkepartis plan vil
føre til serviceforringelser – fx flere elever
i klasserne, mindre tid i hjemmeplejen eller
andre borgernære ting. Det er især på grund
af diktatet om nul-vækst i kommunerne,
der skal give en
besparelse på 13
mia. kr.
- Kan man spa-
re 13 mia., uden at
det kan mærkes?
Nej, det kan man
næppe. Finans-
ministeriet har
tidligere skrevet,
at 1 procent vækst
er nødvendig, hvis man skal have uændret
service. Nul vækst er dermed det samme som
lavere service.
Martin Madsen forklarer, at det skyldes,
at der kommer flere ældre i kommunerne de
?
12min
OpgaVEn Var at LaVE En pLan, DEr Var øKOnOMiSK anSVarLig, SOciaLt anSVarLig Og HaVDE BLiK FOr FrEMtiDEn - Ole Sohn, finansordfører for SF
>>
tema
>>
8 9
F! #4_tema_TRYK.indd 8 13/08/10 11:57:51
en fair løsning
12 minutter mere
SF og Socialdemokraterne henter 15 mia. kr. i deres økonomiske plan på arbejdsmarkedet. Milliard-
erne skal findes i samarbejde med lønmodtagernes og arbejdsgivernes organisationer, altså arbejds-
markedets parter.
Arbejder alle danskere i gennemsnit 12 minutter mere om dagen, opnår man de 15 mia. kr. Men
pengene kan findes på mange forskellige måder, fx ved at give offentligt ansatte ret til fuldtidsbe-
skæftigelse i endnu højere grad end i dag; mere fleksible bestemmelser om overarbejde; at den 5.
ferieuge kan omlægges til 5 feriefridage, der kan udbetales som løn; at efterlønsmodtagere, før-
tidspensionister og folkepensionister får mulighed for at arbejde mere ved siden af folkepensionen;
kollektiv transport og offentlige servicetilbud som børnehaver og vuggestuer.
Forhandlingerne med arbejdsmarkedets parter afgør hvad, man lander på. Eneste krav er, at for-
handlingerne skal hente 15 mia. kr.
>>
en fair løsning
Læs om ’En Fair Løsning’ på: www.fairløsning.dk
8 9
F! #4_tema_TRYK.indd 9 13/08/10 11:58:34
kommende år. Alene dét koster kommunerne
ekstra 4 mia. kr. i serviceudgifter. De penge
er kommunerne så nødt til at tage andre ste-
der – børnehaver, skoler, sundhedsprojekter.
Fagbevægelsen inddragesFagbevægelsen har udtrykt markant støtte
til SF og Socialdemokraternes økonomiske
plan og ikke regeringens. Udover en bedre
velfærdsmodel skyldes støtten, at de får ind-
flydelse på samfundsudviklingen med ’En Fair
Løsning’.
- Det er
væsentligt, for
pokker, siger den
sydfynske LO-
formand.
- Vi vil gerne
bidrage til at
finde løsninger
på de økonomi-
ske problemer.
Fagbevægelsen har gennem hele sin levetid
været kendt for at tage medansvar for vores
velfærdssamfund. Det vil vi stadig gerne.
Den borgerlige regering holder os ude, ja, vi
oplever, at de ødelægger den danske arbejds-
markedsmodel. Socialdemokraterne og SF
inddrager os, derfor vil vi godt være med til at
finde de 15 mia. kr. på arbejdsmarkedet, som
det kræver, siger Tonni Hansen.
Men det er da usædvanligt, at fagbevægelsen
har sagt ja til at arbejde mere. I plejer at kæmpe
for at arbejde mindre?
- Villy og Helle kører hårdt på ”12 minutter
ekstra om dagen”, der giver til 15 mia. kr. Vi
siger ja til at finde 15 mia. ved mere arbejde,
men vi mener, der er mange måder at få folk
til at arbejde mere på. Man behøver ikke lige
lande på en 38 timers arbejdsuge for alle.
Mange af mine LO-medlemmer er tvunget
i halvdagsjobs. Hvis vi kan sikre dem ret til
fuldtidsjob, er vi jo nået et stykke. Vi ved
også, at mange af vores medlemmer på efter-
løn gerne vil have småjobs, men det forhin-
drer reglerne i dag. Det åbner S-SF’s plan også
for, siger Tonni Hansen.
ikke nødvendigvis 38 timers arbejdsugeOle Sohn er helt enig. Han understreger, at
’En Fair Løsning’ netop foreslår flere metoder
til flere arbejdstimer. Og forhandlinger med
arbejdsmarkedets parter afgør, hvad man
ender på.
- Arbejdstiden skal ikke nødvendigvis gå
op for alle. Hvis seniorordninger gør det mere
attraktivt at
arbejde længere
tid, eller hvis
unge kommer
hurtigere gen-
nem uddan-
nelsessystemet,
eller hvis vi
kunne nedbrin-
ge sygefraværet
på arbejds-
pladserne, er vi også et godt stykke. 50.000
danskere er løbende fraværende pga. sygdom.
Hvis man bare kan sætte det ned med 10.000
om året, så har vi udvidet arbejdsstyrken
med 10.000. Så der er mange måder at øge
arbejdstiden på svarende til, at alle arbejder
12 minutter mere om dagen, siger Ole Sohn.
- Det afgørende er, at vi finder nogle
løsninger med arbejdsmarkedets parter, der
svarer til 15 mia. kr. Det er ganske enkelt
nødvendigt for at kunne sikre velfærden i
Danmark i fremtiden, siger Ole Sohn.
SF vil bryde blokpolitikken15 mia. kroner fra planen skal findes hos ar-
bejdsmarkedets parter. Deponerer SF ikke sin
beslutningskraft om dansk økonomi hos arbejds-
markedets parter?
- Nej, vi bryder blokpolitikken, som har
hærget dansk politik de seneste 9 år. Når
man skal lave så store reformer, som 15 mia.
kr. er udtryk for, så er det mindste, man kan
gøre, da at involvere lønmodtagerne og deres
organisationer. Kun sådan kan vi tilrette-
lægge reformerne, så de kommer til at virke
bedst muligt, siger Ole Sohn. Han nævner, at
arbejdsmarkedets parter jo netop er dem, der
bedst ved, hvilke ændringer der er behov for
på arbejdsmarkedet.
Ole Sohn nævner ændringen af dagpenge-
perioden som eksempel på forskellen mellem
det nuværende VKO-flertal og oppositionen.
Regeringen og Dansk Folkeparti kom som
en tyv om natten og halverede dagpengepe-
rioden uden at involvere de berørte parter.
En masse mennesker er kommet i klemme,
og fagbevægelsen ser det som angreb mod
fleksicurity-modellen og har bebudet længere
opsigelsesvarsler.
Socialdemokraterne og SF lægger i ’En Fair
Løsning’ også op til at modernisere dagpenge-
systemet. Men i samarbejde med arbejdsmar-
kedets parter. Og det er blevet taget godt imod.
to modeller i dansk politikOle Sohn mener, planerne fra hhv. opposi-
tionen og VKO-flertallet viser, at der er store
forskelle i dansk politik nu. Man ser det i
angrebet på den offentlige sektor.
- Regeringen har en åbenlyst, politisk og
ideologisk interesse i at presse den offentlige
sektor. Nu har den fået chancen og bruger så
EU som den store stygge ulv til at legitimere
deres nedskæringsplan. Men planen er i
virkeligheden med til at bremse det spirende
opsving og forlænge perioden med høj ar-
bejdsløshed.
- Jeg tror, at danskerne er ved at finde ud
af, at regeringens svar på at skære sig ud af
krisen går ud over skoleelever, ældre og han-
dicappede. Og det bryder de sig ikke om. De er
klar til at bidrage lidt mere på arbejdsmarke-
det, så vi sikrer vores velfærdssamfund, gode
uddannelsesmuligheder og arbejdspladser.
Derfor vælger de vores økonomiske plan og
ikke regeringens og Dansk Folkepartis.
FagBEVægELSEn Har gEnnEM HELE Sin LEVEtiD VærEt KEnDt FOr at tagE MEDanSVar FOr VOrES VELFærDSSaMFunD. DEt ViL Vi StaDig gErnE
- Tonni Hansen, formand for LO Sydfyn
’En Fair Løsning’ på 48,5 mia. kr. De 48,5 mia. kr. hentes her:
• 22,3 mia. kr. ved at arbejde mere og uddannelse
• 12,2mia.kr.fraskatteoplæggetFairForandring
• 14mia.kr.frabesparelserogøgetproduktivitet
Sådan bruges pengeneDe 48,5 mia.kr går til:
• 24mia.kr.tilatsikre,atdanskøkonomier
holdbar, dvs. at der er nok indtægter til at
sikre velfærdssamfundet
• 12,2mia.kr.tilfolkeskole,sundhed,mv.
• 12,3mia.kr.eroverskudtilatbrugetiløget
velfærd
22,3 mia.
14 mia.
12,2 mia.
12,3 mia.
12,2 mia.
tema
24 mia.
10 11
F! #4_tema_TRYK.indd 10 13/08/10 11:58:42
en fair løsning
Mere velfærd’En Fair Løsning’ sørger for, at der er ekstra penge
til velfærden. Fordi, at planen løser de økonomiske
problemer ved bl.a. mere uddannelse og arbejde, er
der råd til at annullere den nulvækst i det offentlige
forbrug, som regeringen og Dansk Folkeparti har
aftalt. Det betyder flere penge til velfærden:
• Kommunernefår12mia.kr.,somkanbruges
til børnehaver, handicappede, ældre osv.
• Regionernefår15,6mia.kr.,hvoraf15mia.kr.
skal gå til sundhed
• 1,6mia.kr.skalgåtilatforbedrekvalitetenpå
uddannelserne
• 2mia.kr.skalgåtilatfåflereiuddannelse
15,6 mia.
12 mia.
2 mia.
1,6 mia.
?
Læs om ’En Fair Løsning’ på:
www.fairløsning.dk
10 11
F! #4_tema_TRYK.indd 11 13/08/10 11:58:58
tema
Line Woldsted AndersenAlder: 32 år
Parforhold: Kæreste med Kim Smedegaard
Børn: 1 – Mikkel på to år
Job: Sygeplejerske
Bopæl: Rækkehus i Espergærde
— Jeg er træt af at høre om nedskærin-
ger hele tiden, men det er et nødvendigt
onde. Vi må alle tage del i løsningen af
krisen, hjælpe til og gøre en indsats,
siger Line Woldsted Andersen, der er
sygeplejerske. Her er hun i haven med
sønnen Mikkel.
FOTO
: Pe
ter Sø
ren
sen
/Da
s Bü
ro
13
F! #4_tema_TRYK.indd 12 13/08/10 11:59:08
en fair løsning
?
Line Woldsted Andersen er indstillet på, at hun og hendes familie må tage del i at få løst Danmarks økonomiske krise – men det skal ske på en fair måde.
Af Gitte Roe Eriksen
Det er midt på ugen og Line Woldsted Andersen sidder i sin stue med
en kop kaffe. Kæresten er på arbejde, og deres søn Mikkel har hun lige
hentet i vuggestuen. Selv har hun fri, så hun har haft mulighed for at
hente Mikkel tidligere end normalt, og det nyder hun. Line arbejder fire
dage om ugen som basis-sygeplejerske på Rigshospitalet og har en ar-
bejdsuge på 30 timer. Oveni skal hun så lægge transport, da familien bor
i Espergærde. Derfor er det et bevidst valg, at hun har taget et arbejde på
nedsat tid.
- Det giver luft i hverdagen og mere tid til min søn. Hverdagen gli-
der lettere. På min fridag kan jeg nå alt det, man som regel ikke kan få
passet ind, komme på posthuset, tandlægen osv., fortæller Line.
Hun har som mange andre danskere været oppe af stolen i forhold til
regeringens løsningsforslag til at få Danmark ud af krisen – men også
oppe af stolen over oppositionens forslag. Hun
indrømmer dog også, at det er svært at finde
løsninger, der ikke gør ondt på den ene eller
anden måde.
- Jeg er træt af at høre om nedskæringer
hele tiden, men det er et nødvendig onde. Vi
må alle tage del i løsningen af krisen, hjælpe
til og gøre en indsats. Samtidig bliver jeg godt vred over de skattelet-
telser, som vi har fået. For hvad skulle de til for? Nu skal regningen jo
betales, og jeg synes, det er bestemte grupper, der bliver gået efter.
Nedskæringer har hun også mærket i forhold til sit job som sygeple-
jerske. Tidligere arbejdede hun 32 timer som klinisk sygeplejespecialist
på Helsingør Hospital. Men nedskæringerne efterlod mange frustratio-
ner, og glæden ved et sted, hun før holdt af, forsvandt. Og det betød et
jobskifte.
- Samtidig savnede jeg patientkontakt – det havde jeg ikke meget af
i mit tidligere job, og jeg er nødt til at have et job, jeg er glad for, lyder
det fra Line.
Jobskiftet betød så også, at hun fik længere til arbejde – ca. 25
minutters kørsel fra København, hvis der vel at mærke ikke er kø på
motorvejen.
ikke de store konsekvenser Line og Kim hører ikke til de danskere, der bliver hårdest ramt af
regeringens spareplan. De har begge to arbejde og ét barn. I forhold til
sønnen Mikkel vil de få færre penge udbetalt i forbindelse med børne-
checken men det vælter ikke deres økonomi. Især angående børnecheck-
en, synes Line dog, at man rammer skævt.
- Jeg synes altid, det er børneområdet og ældreområdet, der står for
skud i spareplanerne. Det er fejt, at det skal ramme en enkelt gruppe.
Det er da ok, at dem, der tjener rigtig mange penge, ikke skal have så
meget i børnepenge, men rent socialt hænger det jo ikke altid sådan
sammen, at de, der har mange børn, også har mange penge. Og de
familier skal vi da ikke give færre midler til en god opvækst. Og vi
har i flere år hørt på, at der bliver født alt for få børn i Danmark, og
så virker det altså lidt mærkeligt, at man efterfølgende vil ramme de
mennesker økonomisk, som har lyst og mulighed for at få to, tre eller
måske fire børn, siger Line.
Selv kunne hun godt tænke sig flere børn, og her er det ikke pen-
gene, der skal være afgørende, men lysten.
- Men jeg tror da, at det kan afskrække nogle fra at få barn nummer
tre, men ikke alle. Man vænner sig jo til ting.
Op eller ned i arbejdstid?Med Lines jobskifte følger også en arbejdsuge, der nu er to timer kortere,
og derfor lød der et klart ”Nej” fra Line, da hun hørte S og SF’s forslag om
at arbejde en time mere om ugen for at få Danmark ud af krisen.
- Hvordan skal det give noget? Der er så mange arbejdsløse, hvorfor
ikke få dem i arbejde i stedet for? Og hvad er det lige, man skal lave 12
minutter mere om dagen? Men ok, samlet en time om ugen ville kunne
betyde en hel del for fx et plejepersonale.
Efter at have tygget lidt på forslaget
vil hun dog godt acceptere at skulle
arbejde en time mere om ugen.
- Men den ekstra time skulle kunne
planlægges fleksibelt fx i forhold til
mødetiden. Så ville jeg møde en time
tidligere en af dagene. Og hvis det samtidig betød, at det vil fjerne
noget af alt det daglige overarbejde, som foregår i mange sengeafsnit på
landets hospitaler, så kunne det måske være med til at fjerne en del af de
daglige frustrationer hos plejepersonalet. Men jeg savner et regnestykke,
der kan forklare mig, at det rent faktisk vil gøre en forskel i forhold til
økonomien – at det batter noget, siger Line.
Frygter a- og B-samfundLine har svært ved at holde tanken – og konsekvenserne - ud, hvis hun
eller Kim skulle miste jobbet og ryge på dagpenge. Men hun ved, det vil
betyde konsekvenser, uden at parret har sat sig og regnet på det.
- Det ville være værst, hvis det var Kim, der mistede jobbet, da han
tjener mest. Så vil det være farvel til hus og biler, siger hun.
Med regeringens forslag om at halvere dagpengeperioden så frygter
Line, at det kan være med til at skabe et endnu større A- og B-samfund –
med flere ”B’ere”, der ryger under fattigdomsgrænsen.
- Og det er skrækkeligt i det hele taget at tale om en fattigdomsgræn-
se i Danmark. De fleste har jo ikke selv valgt at være på dagpenge, og det
må være hårdt for dem, der har svært ved at finde et arbejde og udsigt
til at få halveret dagpengeperioden. Man skulle hellere støtte folk bedre
til at komme i arbejde, lyder hendes forslag.
DEn EKStra tiME SKuLLE KunnE pLanLæggES FLEKSiBELt
- Line Woldsted Andersen, sygeplejerske
HVORFORskulle vi have de skattelettelser?
FOTO
: Pe
ter Sø
ren
sen
/Da
s Bü
ro
13
F! #4_tema_TRYK.indd 13 13/08/10 11:59:13
tema
Fair Svar i en FartF! giver dig svar på spørgsmål om ’En Fair Løsning’, 12 minutters ekstra arbejde, skattelettelser, nul-vækst, og EU’s konvergenskrav. Af Rosa Juel Nordentoft
?! Hvorfor skal studerende tvinges til at gennemføre en uddannelse hurtigere?
Danmark har brug for arbejdskraften, når der kommer flere ældre
og færre unge. ’En Fair Løsning’ lægger op til at give studerende, der
er indstillet på at studere hurtigere, en økonomisk bonus. Men ingen
hverken tvinges eller trækkes i SU. I dag bruger unge 4 år ekstra på
at tage en uddannelse i forhold til, hvis de gik direkte fra folkeskolen
til en ungdomsuddannelse til en videregående uddannelse. Et halvt år
hurtigere, som S og SF foreslår, vil give 2,3 mia. kr. til statskassen.
?!Der er blevet talt om, at regeringen og DF har uddelt ufinansierede og underfinansierede skattelettelser – hvad betyder det egentlig?
I 2010 er skattereformen fra 2009 underfinansieret med ca. 13 mia. kr.,
dvs. skattelettelserne bidrager til et hul i kassen i år og de næste mange
år. Først i 2019 er skattelettelserne dækket ind. Pengene bliver hentet
gennem bl.a. højere afgifter på fedt og tobak – men de afgifter vil berøre
alle borgere, mens skattelettelserne især er gået til de rigeste.
I 2004 og 2007 gav regeringen også skattelettelser. De skattelettel-
ser var der ingen dækning for, og de er derfor ufinansierede. Det har
givet et permanent hul i statskassen på 20 mia. kr.
?! Hvor skal pengene komme fra til bedre velfærd, som SF og S foreslår? Skal vi betale mere i skat?
Den almindelige dansker skal ikke betale mere i skat, og boligskatten
forbliver uændret. Det fremgår af S og SF’s skatteudspil fra sidste år,
Fair Forandring, der også indgår i ’En Fair Løsning’. Men bankerne skal
betale en højere afgift. De penge vil blive brugt på en bedre folkeskole.
Det usunde, som sukker og cigaretter, skal beskattes, så der er råd til
mere sundhed. Derudover skal der bl.a. indføres en millionærskat.
Regeringen har sagt, at ‘En Fair Løsning’ ikke lever op til EU’s regler, er det rigtigt? Og hvad betyder ’konvergenskrav’ egentlig?
EU’s konvergenskrav betyder, at EU-landene skal begrænse deres
offentlige underskud til 3 procent af bruttonationalproduktet (BNP,
landets samlede produktionsresultat) i 2013. I Danmark er statens
underskud steget markant. I år er det på ca. 5 procent. Det skal selvføl-
gelig betales ned, så Danmark lever op til EU’s konvergenskrav. Det er
alle uanset partifarve enige i. Og det sker også med ’En Fair Løsning’.
?!
?
Læs om ’En Fair Løsning’ på:
www.fairløsning.dk
tema
14 15
F! #4_tema_TRYK.indd 14 13/08/10 11:59:14
en fair løsning
?!Hvis man skal arbejde 12 minutter mere om dagen, så passer det ret dårligt ind i fx et skoleskema eller en vagtplan – hvordan skal det kunne lade sig gøre i virkeligheden?
De 12 minutter er kun et gennemsnit. Det svarer til en ekstra time om
ugen. Men alle skal ikke nødvendigvis have en 38 timers arbejdsuge.
Det kan være, at nogle på deltid går op på fuld tid. Og folk, der går på
efterløn, fortsætter med at arbejde nogle timer om ugen, hvis de vil.
Og arbejdsmiljøet kan gøres bedre, så sygefraværet falder, og flere
derfor er på arbejde. Det store regnestykke skal bare samlet set ende
med 15 mia. kr., og det svarer til, at vi alle arbejder 12 minutter mere
om dagen.
Hvorfor skal folk arbejde mere, når der er folk, der er arbejdsløse?
Om nogle år vil vi mangle arbejdskraft, fordi mange ældre går på
pension, og færre unge kommer ud på arbejdsmarkedet. Det er på dét
tidspunkt, at S og SF beder folk om at arbejde lidt mere. Lige nu, hvor
arbejdsløsheden er høj, skal vi sætte gang i væksten og skabe arbejds-
pladser, fx ved at renovere nedslidte folkeskoler og ældreboliger.
?!
?! Der er blevet talt om at ’fremrykke’ investeringer. Hvad vil det sige?
Det betyder, at en lang række investeringer bliver lavet nu – frem for
senere, hvor de alligevel skulle foretages, fx renovering af skoler og
plejehjem. Det skaber jobs nu, og så sparer kommunen penge på ener-
giregningen tidligere end ellers.
?! Kan man være sikker på, at SF ikke vil forringe efterlønsordningen?
Ja. SF tilslutter sig Velfærdsforliget, der blev indgået i 2006, hvor bl.a.
efterlønsalderen bliver sat op fra 60 til 62 år. SF vil ikke skabe uro om
efterlønnen og vil slet ikke bidrage til forringelser. Mange efterlønnere
er reelt nedslidte, bl.a. fordi de har tjent velfærdssamfundet, derfor
skal efterlønnen bevares.
Hvad betyder ’nul-vækst’ i kommunerne?Nulvækst betyder, at kommunerne ikke får ekstra penge fra staten i
forhold til i år. Regeringen påstår, at det ikke vil betyde besparelser
i velfærdsydelserne, men det er forkert. Udgifterne stiger, når der
kommer flere ældre – som der gør de kommende år – og udgifterne på
det sociale område stiger fx også. De penge er kommunerne så nødt
til at tage fra andre steder, fx børnehaver og folkeskoler. Derfor giver
nulvækst ringere service.
?!
Vækst 0,0
14 15
F! #4_tema_TRYK.indd 15 13/08/10 11:59:19
16 17
Der er især to ting, der får Astrid Krags
øjne til at funkle af intensitet. Det er, når hun
passioneret fortæller om, hvordan vi med ’En
Fair Løsning’ kan få Danmark ud af krisen,
uden at det går ud over velfærden. Og når
snakken falder på hendes datter Karla på 15
måneder. Og på trods af, at de to roller som
henholdsvis politiker og mor er forskellige, så
hænger ’velfærd’ og Karla godt sammen.
- For mig er velfærd bl.a., at jeg ikke behøver
at bekymre mig for min datter, når jeg er på
arbejde. Men at jeg trygt kan aflevere hende i
vuggestue hver dag, hvor man tager sig godt
af hende. Velfærd er også, da vi fik hjemme-
besøg af en sundhedsplejerske til hende. Og at
jeg ikke skal bekymre mig for min gamle bed-
stemor, som der også bliver taget hånd om.
Det giver i høj grad tryghed i ens liv, lyder det
fra Astrid Krag.
Som politisk princip er velfærdssamfundet
samtidig ensbetydende med, at det ikke er
pengepungen, der afgør, hvordan man kan
leve sit liv, at der er lige adgang til skoler,
sundhedsvæsen, videreuddannelser m.m.,
uanset hvem man er født af. Og at alle tilby-
des den samme kvalitet.
Et attraktivt land at investere iMen velfærden i Danmark består af mere
end de ydelser, danskerne modtager for
deres skattepenge. Velfærden giver også
genklang uden for landets grænser. Og det
har stor betydning for erhvervslivet.
- Velfærden er faktisk en forudsætning
for, at vi er et attraktivt land at investere i.
Derfor er det helt forfejlet, når regeringen
med sin spareplan vælger at skære i velfær-
den. Velfærden gør, at vi i Danmark ikke alene
er veluddannede, men at vi også er effektive
på arbejdsmarkedet, bl.a. fordi vi kan få vores
børn og ældre passet. Og det gør, at her er
attraktivt at investere for andre. Ja, vi har en
krise, men vejen ud er ikke at skære ned, men
at investere os ud af det. Vi skal skabe – ikke
lukke ned, siger Astrid Krag.
Fremrykke offentlige investeringerEn måde at skabe på er ved at fremrykke of-
SF på Borgen giver indblik i et aktuelt politisk felt og præsenterer SF’s folketingspolitiker på området.
Velfærden er vigtig for DanmarkSkal velfærden bestå, kræver det investeringer på flere områder. Det er nødvendigt og vejen frem i stedet for regeringens nedskæringer, lyder det fra SF’s ordfører for integrationsområdet og ældrepolitik, – og næstformand for folketingsgruppen – Astrid Krag.
Af Gitte Roe Eriksen
sf på borgen
FOTO
: Pe
ter Sø
ren
sen
/Da
s Bü
ro
>>
F!#4 sf pa borgen_TRYKindd 16 13/08/10 10:53:50
16 17
FOTO
: Pe
ter Sø
ren
sen
/Da
s Bü
ro
Astrid Krag• Studererstatskundskab
• Valgti2005somstedfortrædertilVilly
SøvndaliFolketinget
• FormandforSFU2005-2007
• ValgttilFolketingeti2007
• Ordførerforintegrationsområdetog
ældrepolitikiFolketingetognuogsåny
næstformandforfolketingsgruppen.
>>
F!#4 sf pa borgen_TRYKindd 17 13/08/10 10:54:01
18 19
fentlige investeringer i forhold til renovering
af skoler og andre offentlige bygninger.
- Her kan vi kun vinde på alle fronter, for
det afhjælper også arbejdsløsheden indenfor
byggebranchen. Det koster at investere, men
i det lange løb vinder vi på det. Jo længere tid,
der går, før vi går i gang med at renovere, des
dårligere bliver bygningerne – og så bliver
det dyrere på sigt, siger Astrid Krag, der lige
skal nå en frokost i Snapstinget, inden dagens
arbejde fortsætter.
Netop i dag er der
afstemning om regerin-
gens genopretningspakke,
så der er trafik frem og
tilbage i folketingssalen.
- Det ville have været
dejligt, hvis regeringen
havde været åben overfor
forskellige strategier og
set vores plan som en
udstrakt hånd, men vi
har fået en klar afvisning,
siger Astrid Krag.
Udover at fremrykke offentlige investerin-
ger skal kommunerne også have mulighed for
at låne penge til nødvendige energirenoverin-
ger, som de måske ikke har råd til her og nu,
men som betaler sig på sigt.
FremtidenshænderEt andet område, hvor investeringer kan
gavne i forhold til velfærden og økonomien
på samme tid, er velfærdsteknologien – især
på ældreområdet, hvor der i fremtiden bliver
færre hænder til at løfte opgaverne.
- Jeg ville hellere have et toilet, der automa-
tisk sørgede for, at jeg blev tørret bag i, frem
for at skulle sidde og vente på hjemmehjæl-
peren. Og det er jo netop, hvad velfærdstek-
nologi handler om – hjælp til selvhjælp til en
gruppe mennesker, der bliver stadigt flere af,
men færre hænder til at tage sig af. Her har
erhvervslivet samtidig mulighed for gode in-
vesteringer, der på sigt også skaber eksport. Vi
har både et godt testmarked og et startmarked
i kraft af vores offentlige ældrepleje.
StyrketsamarbejdemedkommunerneBåde regeringens genopretningspakke og SF og
Socialdemokraternes ’En Fair Løsning’ invol-
verer kommuner og regioner. Med regeringens
genopretningsplan med nul-vækst i kommu-
nerne er der lagt op til besparelse på stort set
alle fronter.
- Men selv om vi ser, at der nu skal spares
på alle områder, er det umuligt at komme ud af
krisen den vej, siger Astrid Krag og fortsætter:
- Derfor er der brug for at danne reelle
partnerskaber med kommunerne og ikke bare
diktere, hvad de skal gøre. Det betyder fler-
årige aftaler mellem kommunerne og staten
om kommunernes økonomi.
Med ’En Fair Løsning’, er der stillet helt
konkrete finansierede forslag, som også
påvirker kommunerne. Bl.a. skal folkesko-
lerne have et løft på to mia. kr., og der er sat
to mia. kr. af til forebyggelse. Sidstnævnte
penge hentes ind ved at beskatte en række
usunde fødevarer
og cigaretter.
Dog vil der også
blive tale om en
kompensation
i forhold til de
usunde fødeva-
rer, så beskatnin-
gen ikke får en
social slagside og
rammer de øko-
nomisk dårligst
stillede hårdest. Det sker ved at hæve sat-
serne på alle overførselsindkomster, undtagen
pensionisternes – der til gengæld får hævet
pensionstillægget med 2.000 kr. før skat.
Plads til innovation Samarbejdet med kommunerne skal også
kunne rumme, at kommunerne kan være
innovative. Kort fortalt skal en afbureaukra-
tisering og udvikling konkret udmunde i nogle
mere frie forsøg i både regioner og kommuner.
- Alt fra ældreplejen til jobcentrene er un-
derlagt et hav af kontroller, krav om registre-
ring og unødigt bureaukrati. Men også under
en ny regering vil der være behov for styring
og kvalitetssikring. Her skal vi udvikle de
bedste metoder sammen med de mennesker,
der har dagligdagens ekspertise – og derfor
foreslår vi, at man kan oprette fri-kommuner
eller fri-institutioner, hvor en kommune eller
en børnehave eller et plejehjem kan søge om
at få en pause fra det pålagte bureaukrati
mod så til gengæld at udvikle nye metoder,
hvoraf de bedste vil kunne udbredes til resten
af landet, fortæller Astrid Krag.
FlerekommunalemusklerNetop i forhold til kommunerne er SF ved at
styrke samarbejdet. Og det skal Astrid Krag
ikke mindst være med til som ny næstfor-
mand for folketingsgruppen.
- For første gang har SF repræsentanter i
samtlige kommuner. Så vi skal blive endnu
bedre til at bruge vores nye store kommunale
muskler. Et samspil med vores byrødder er
utrolig vigtigt, og en byrod skal opleve, at vi i
folketingsgruppen ikke er længere væk end et
telefonopkald eller mail.
LøsningmedspændetrøjeAstrid Krag kigger på uret. Det er snart tid
til næste afstemning. Og ifølge hende er det
også tid til en ny regering. For hun vil gerne i
gang med ’En Fair Løsning’, og det kræver et
regeringsskifte at føre planen ud i livet.
- Det er frustrerende og hårdt for vores
medlemmer i kommunerne, som skal udmøn-
te og forvalte de nedskæringer, der nu bliver
trukket ned over hovederne på dem. Mange er
vidne til, at en velfærd, det har taget mange
år at bygge op, nu bliver smadret i løbet af
kort tid. Det er katastrofalt og uhyggeligt
kortsigtet. Og det kommer til at tage lang tid
at få den bygget op igen, siger Astrid Krag.
I hendes egen datters institution er det
fx slut med morgenmad til børnene, hvis de
kommer tidligt. Og for flere institutioner
tyder det på, at der er flere lukkedage i sigte.
- Har du flere lukkedage, bliver du samtidig
en ringere arbejdskraft. For hvem skal så pas-
se dit barn? Lukkedage er også til skade for
erhvervslivet, siger Astrid Krag og fortsætter:
- Og selv om nedskæringer skal få kommu-
nernes økonomi til at hænge sammen, kan de
reelt forværre økonomien. Med forringelser
af børnepengene og halvering af dagpenge-
perioden får kommunerne flere udgifter til
hjælpen til fattige familier, som vi vil få flere
af. Så udover nedskæringer er det også kom-
munerne, der arver ekstra-regningen. Men vi
behøver slet ikke de konsekvenser, hvis vi i
stedet vælger ’En Fair Løsning’.
FOTO
: Pe
ter Sø
ren
sen
ViSkaLbLiVeendnUbedretiLatbrUgeVOreSnyeStOrekOmmUnaLemUSkLer -Astrid Krag,
SF’s ordfører for ældrepolitik og integration,
og næstformand for SF’s folketingsgruppe
Læs om ’En Fair Løsning’ på:
www.fairløsning.dk
En Fair LøsningSFogSocialdemokraternevilsikredendanskevelfærdiudspillet’enFairLøsning’.dethandlerkortoggodtomatudnytteskatteydernespengebedstmu-ligtmedudgangspunktifireprincipper:• mereforebyggelse–færrepå offentlig ydelse• merevelfærdsteknologi–bedretid til omsorg• Friereadgangtilatgennemføre investeringer• afbureaukratiseringogudvikling
FOTO
: Pe
ter Sø
ren
sen
/Da
s Bü
ro
F!#4 sf pa borgen_TRYKindd 18 13/08/10 10:54:03
18 19
sf på borgenFOTO
: Pe
ter Sø
ren
sen
Ingen kan længere lukke øjnene for regerin-
gens besparelser.
- Mange er vidne til, at en velfærd, det har
taget mange år at bygge op, nu bliver smadret i
løbet af kort tid, siger SF’s Astrid Krag.
FOTO
: Pe
ter Sø
ren
sen
/Da
s Bü
ro
F!#4 sf pa borgen_TRYKindd 19 13/08/10 10:54:09
JA / NEJEr øget brugerbetaling på sundhedsområdet, herunder fertilitetsbehandling, vejen frem? Jonas Dahl, SF’s sundhedsordfører, og Henriette Kjær, politisk ordfører for Konservative, har hver deres holdning til spørgsmålet.
SkAl StAtEN tilbydE grAtiS fErtilitEtSbEhANdliNg?
FOTO
:IstockVersus: I hvert nummer stiller vi to synspunkter
over for hinanden og lader de to debattører svare på hinandens indlæg.
21
F! #4_versus_TRYK.indd 20 13/08/10 10:49:32
versus
Jonas Dahl Henriette Kjær
Kære Henriette >Helt op til hver syvende fødedygtige kvinde rammes af en særlig
hormonel forstyrrelse, der gør det vanskeligt at få børn. Derfor
anerkender vi også ufrivillig barnløshed som en sygdom og yder
gratis hjælp til fertilitetsbehandling. Det har tusinder af mennesker,
der gerne ville være forældre, nydt godt af – og det har tusindvis af
børn også! Men alt det vil regeringen nu lave om på ved at indføre
brugerbetaling på behandlingen. Det har jeg svært ved at forstå, for
hvad har ændret sig? Ufrivillig barnløshed er jo ikke holdt op med
at være en sygdom, og behandlingen er stadig så dyr, at det kan
afholde mange fra at modtage den. Er du og regeringen på vej væk
fra princippet om, at sygdomsramte skal kunne få gratis behandling?
Frygter I ikke, at fertilitetsbehandling i højere grad bliver reserveret
de mere velstående?
Venlig hilsen Jonas
Kære Henriette >Jeg er helt enig med dig i, at vi skal prioritere de mest alvorlige
lidelser, men hvorfor har I så lavet en behandlingsgaranti uden
prioritering mellem patienten med skavanken og den alvorligt syge?
Du siger, at Konservative vil overflødiggøre private sundhedsfor-
sikringer, men hvorfor har I så gjort dem skattefri? Vi er også enige
om, at vi skal have mest mulig sundhed for pengene, men hvorfor
har I så – med Lene Espersens ord – haft åbent for de ”gyldne ha-
ner” til privathospitalerne, så de blev overbetalt i stride strømme?
Løsningen er bedre prioriteringer i sundhedsvæsenet, ikke mere
brugerbetaling. For mig er ufrivillig barnløshed ikke et luksuspro-
blem. Er du ikke enig i, at det indebærer et kæmpe afsavn for den
enkelte? Er du ikke enig i, at brugerbetaling på fertilitetsbehandling
vil påvirke fødselstallet negativt, selvom vores samfund netop har
brug for flere børn?
Venlig hilsen Jonas
Kære Henriette >
For mig ligger styrken i det danske sundhedsvæsen i princippet
om fri og lige adgang. Det princip bryder statsstøtten til private
sundhedsforsikringer med. Fælleskassen betaler en milliard kroner
til noget, der kun gavner grupper på arbejdsmarkedet, men lader
pensionister, studerende og arbejdsløse i stikken. I mine øjne svæk-
ker brugerbetalt behandling til ufrivilligt barnløse også vores fælles
sundhedsvæsen ved at bryde med princippet om gratis behandling til
sygdomsramte og dermed den lige adgang. Skal staten så også betale
for adoption, spørger du. Jeg synes, det giver god mening, at der i
dag ydes et rimeligt tilskud til adoption. Men det vil du måske også
afskaffe? Det er rigtigt, at det at få et barn som sådan ikke er en ret.
Men det at kunne blive behandlet for en sygdom er. Så derfor: Er
de Konservatives nye princip, at der kan indføres brugerbetaling på
behandlingen af enhver sygdom?
Venlig hilsen Jonas
< Kære JonasLægevidenskaben udvikler sig hele tiden. Vi kan mere og mere. Nye
behandlingsformer skyder op, ny medicin udvikles og nyt apparatur
kommer til. Det er særdeles positivt, men det sætter vores sygehus-
væsen under voldsomt pres. I forbindelse med genopretningspakken
som handler om noget så kedeligt som at spare, foreslår regeringen, at
man selv skal betale for behandling mod barnløshed. Det gør vi, fordi vi
gerne vil friholde mere alvorlige lidelser fra nedskæringer. Vi konserva-
tive ønsker et stærkt offentligt sygehusvæsen, der overflødiggør private
forsikringsordninger. Blandt andet derfor har vi indført behandlingsga-
ranti, så man nu kun skal vente en måned på at blive behandlet. Men
vi tror, at vi i fremtiden kommer til at prioritere knivskarpt mellem
behandlingsmulighederne, netop fordi vi kan mere og mere.
Venlig hilsen Henriette
< Kære JonasDu rejser en række spørgsmål, som jeg vil prøve at besvare. Jeg
synes, det er godt, at folk bekymrer sig om deres helbred, og når
virksomheder tager et socialt ansvar og giver deres ansatte en
sundhedsforsikring, skal det naturligvis være skattefrit. Alt andet
vil da virke fuldstændigt grotesk. Da den borgerlige regering ind-
førte den yderst tiltrængte behandlingsgaranti, var der mangel på
kapacitet. De offentlige sygehuse kunne ikke overholde fristerne, og
de private var ikke udbyggede nok. De private krævede en betaling,
som afspejlede forholdet mellem udbud og efterspørgsel. Nu har vi
heldigvis mange aktører på banen, og derfor kan vi få behandlin-
gerne billigere. Og så tilbage til de barnløse. Det at få et barn er en
mulighed ikke en ret. Nogle vælger at adoptere – og de betaler altså
også en del af regningen for at få et barn. Skal man følge din logik,
skal det så også være vederlagsfrit at adoptere?
Venlig hilsen Henriette
< Kære JonasJeg spurgte dig, om du var imod brugerbetaling for adoption, og det
svarer du ikke på, tværtimod spørger du mig, om jeg vil fjerne til-
skuddet. Nej, det vil jeg ikke. Men jeg betragter dit svar, som om du
accepterer, at der er en vis brugerbetaling ved adoption. Så kan det
da ikke være helt forkert med brugerbetaling på kunstig befrugtning,
skulle jeg mene. Men igen handler det jo om at prioritere, og det er
altid svært og ubehageligt at skulle gøre som politiker. Da vi ikke
har ubegrænset med penge, skal vi jo foretage nogle valg. Og ligesom
jeg synes, vi skal målrette midlerne på socialområdet til de mest
udsatte og de svageste grupper, så mener at jeg også, at vi skal bruge
pengene i sygehusvæsenet på de sygdomme og lidelser, der er livs-
truende, bringer folk i et smerte-helvede eller gør dem ude af stand
til at passe job eller uddannelse. Derfor foreslår vi altså, at barnløse
selv skal betale for behandlingen.
Venlig hilsen Henriette
Læs om SF’s sundhedspolitik på: www.sf.dk/sundhed
FOTO
:Istock
21
F! #4_versus_TRYK.indd 21 13/08/10 10:49:33
22 24
eu
bombe under arbejds-markedet Et stigende antal EU-borgere bruger deres ret til at bevæge sig frit og søge arbejde i et andet EU-land. Bagsiden af medaljen er løntrykkeri og elendige arbejdsforhold. Solidariteten i EU er un-der hårdt pres, og medlemslandene bliver nødt til at vågne op, hvis arbejdsmarkedet ikke skal bombes mange år tilbage, siger SF’s Emilie Turunen.
Hvad enten det drejer sig om et besøg i det lokale fitnesscenter, valget
af øl eller overvejelser om, hvem der skal bygge den nye carport
i indkørslen, så møder vi det – hvis vi altså spærrer øjnene
op. Bag kulisserne udspiller sig en hård kamp om løn og
arbejdsvilkår. En kamp mellem et A-hold, som er om-
fattet af overenskomst, og et B-hold, som udfører
det samme arbejde til lav løn og under kritisable
arbejdsforhold. For det kan godt være, at en
håndværkerløn på 80 kr. i timen er lav i
Danmark, men for en polak er det langt
over, hvad han kan tjene i Polen, hvilket
netop får mange til at pakke kufferten
og rykke til fx Danmark for at finde ar-
bejde. Taberne er de danske arbejdere,
der langsomt presses ud på sidelinjen,
fordi deres overenskomst-fastsatte
løn ligger langt over deres østeuro-
pæiske kollegaers. Den danske fagbe-
vægelse har gennem lang tid forsøgt
at råbe op og insistere på, at danske
overenskomster bliver overholdt –
også af deres udenlandske kollegaer
– men mødes med beskyldninger om,
at den er asocial og usolidarisk med de
langt fattigere arbejdere fra Østeuropa.
EU-borgere kan frit bevæge sig på tværs
af grænserne for at arbejde. Og med østud-
videlsen i 2004, hvor 10 nye lande blev en del
af det europæiske fællesskab, er det danske
arbejdsmarked sat under hårdt pres. >>
Af Tasja Parize
en
F! #4_23-25_En bombe...v5.indd 22 13/08/10 10:01:21
22 24
- Selv om jeg sagtens kan forstå, at en
polsk far føler sig fristet til at rejse til
Danmark og arbejde for en løn langt under
dansk overenskomst, som for ham er væ-
sentlig højere, end det han kan få i Polen,
så kan jeg ikke acceptere det, mener SF’s
europaparlamentariker Emilie Turunen:
- En accept af den enkeltes ret til løn-
dumping går kun en vej for fællesskabet,
nemlig mod bunden.
bombe under arbejds-markedet
FOTO
: T
asj
a P
ari
ze
F! #4_23-25_En bombe...v5.indd 24 13/08/10 10:01:25
24
Social dumping i danmark’social dumping’ handler typisk om sociale vilkår på arbejdsmarkedet, hvor der opstår pres fra et marked, hvor der er lavere sociale standarder. der konkurreres på løn og arbejdsvilkår, men det kan også dreje sig om brud på arbejdstidsregler, urimelige boligforhold (når arbejdsgiveren stiller bolig til rådighed mod fradrag i løn) og omgåelse af skatteregler. der findes flere eksem-pler på social dumping i danmark:
• HarboeBryggeriansatteviaungarskeunderentreprenørerungarskebryggeriarbejderetilen
timelønheltnedtil30kr.påderesbryggeriiSkælskør.
• DaFitnesskædenFitnessWorldskulleudvidemed3nyecentre,hyredeenunderentrepre-
nør,derbenyttedesigafunderbetaltepolskearbejdere.
• Dendanskefagbevægelseharialt30mio.kr.tilgodefraudenlandskefirmaer,dererblevet
idømtbøderafarbejdsrettenforikkeatoverholdedanskeoverenskomster.Firmaerneer
forsvundetudafDanmark,ogmedlemmerneventerstadigpåderespenge.
• RockwoolFondenvurderer,atdendanskestatskasseårligtbliversnydtfor10miakr.frauden-
landskefirmaer,fordideundladeratladesigregistrereogderforundladeratbetaleskat.
>> Arbejdskraftens frie bevægelighed byder på
mange dilemmaer – for hvor langt strækker
solidariteten sig i Europa? Bliver den danske
fagbevægelse ikke bare nødt til at stikke næ-
sen op af andedammen og acceptere, at frihe-
den til at bevæge sig også har omkostninger?
Nej, mener SF’s
europaparla-
mentariker
Emilie Turunen,
der arbejder i
Parlamentets
beskæftigelses-
udvalg.
- Selv om
jeg sagtens kan
forstå, at en
polsk far føler
sig fristet til at rejse til Danmark og arbejde
for en løn langt under dansk overenskomst,
som for ham er væsentlig højere, end det han
kan få i Polen, så kan jeg ikke acceptere det,
siger hun og fortsætter:
- En accept af den enkeltes ret til løndum-
ping går kun en vej for fællesskabet, nemlig
mod bunden. En bund, hvor der konkurreres
på dårlig løn og dårlige arbejdsvilkår, og i
sidste ende rammer det alle, uanset om de er
fra Danmark eller Polen.
Politikerne snorksover- Blandt den politiske elite i Europa er der
stadig ikke en forståelse for, hvor stor udfor-
dringen med social dumping egentlig er. Og
særligt de borgerlige politikere herhjemme
har brugt den danske model som undskyld-
ning for ikke at gøre noget. Fagforeningerne
er derfor nu ved at drukne i sager om løn-
dumping og sikkerhedsproblemer. Myndighe-
derne kan ikke følge med. Og der er slet ikke
ressourcer nok til at løfte opgaven. Det er en
rigtig kedelig situation, konstaterer hun.
Da de østeuropæiske naboer blev indlem-
met i EU i maj 2004, indførte Danmark en
række restriktioner for østeuropæere, der
ønskede at søge arbejde i Danmark. Over-
gangsordningen – kaldet Østaftalen – blev
indført for at sikre stabilitet på det danske
arbejdsmarked og for at sikre ordentlige for-
hold for alle, der har arbejde i Danmark. Men
politikerne udnyttede ikke tiden til at finde
ud af, hvordan man skulle håndtere proble-
merne, som siden hen er vokset i omfang.
- Der er brud på overenskomster, arbejds-
tidsregler, sikkerhed, utallige eksempler
på skatteunddragelse, og skuffeselskaber
skyder i vejret. Mange danske virksomheder
udnytter hullerne i lovgivningen og lukker
øjnene for, at deres underleverandører hyrer
underbetalte polske eller ungarske arbejdere.
Fagbevægelsen skriger på hjælp fra politiker-
ne, som jo er dem, der skal sikre, at myn-
dighederne fungerer, og at reglerne bliver
overholdt, fortæller Emilie Turunen.
Men selv om man i Danmark oplever det
som et problem, så er der jo rigtig mange folk
fra Østeuropa, der nyder godt af reglerne…?
- Ja, det er rigtigt, at det for nogle enkelt-
personer kan være attraktivt. Men ser vi på
det i et større samfundsperspektiv, er det
ikke i nogen arbejds-
tageres interesse at
konkurrere på lav løn
og dårlige arbejds-
vilkår. Østudvidel-
sen var oprindeligt
båret af en solidarisk
ambition om, at vi
skulle løfte Europas
arbejdsvilkår, men
ifølge en EU-rapport,
som udkommer til
efteråret, så er det i stedet gået i den stik
modsatte retning.
Myndighederne svigterSkal der dæmmes op for social dumping,
så skal både de nationale og de europæiske
politikere, fagforeninger og myndigheder på
arbejde, mener Emilie Turunen:
- Første skridt på vejen mod forandring er
en fælles erkendelse af problemerne, og her
er der stadig et pænt stykke vej igen – både
i Danmark og i EU. Hvis man ser på priori-
terings-listen for EU-formandskaberne de
seneste år, står der ikke et eneste ord om
social dumping. Kommissionen har udarbej-
det masser af målsætninger for alle mulige
andre områder, hvorfor er der ikke en eneste
rapport om fremtidens arbejdsmarked og om
målsætninger for det gode arbejde?
I øjeblikket er Emilie Turunen og hendes kon-
tor i Europa-Parlamentet ved at skabe sig et
overblik over problemet og dets faldgruber.
Næste skridt bliver at få spørgsmålet rejst i
Parlamentets beskæftigelsesudvalg og presse
på for at få lukket hullerne i EU-lovgivningen
og sikre, at alle medlemslande prioriterer
implementering og kontrol.
Fælles mindsteløn i Europa?En af de helt ømme tæer for en forsvarer af
den danske arbejdsmarkedsmodel er spørgs-
målet om en fælles europæisk mindsteløn.
Når Emilie Turunen taler om social dumping
i Beskæftigelsesudvalget, er der flere af
hendes europæiske kollegaer fra centrum-
venstre, der plæderer for en fælles europæ-
isk mindsteløn.
- Her bliver solidariteten for alvor sat på
prøve, og derfor er det også svært for mig
at afvise ideen, når jeg kun repræsenterer
5 mio. mennesker. En fælles minimumsløn
ville kunne gøre en kæmpe forskel i mange
andre lande, hvor mange vitterligt arbejder
for 3 euro i timen. Vi er en del lande, der har
et overenskomstbaseret system. Men selv
om vi måske kun udgør et mindretal, så kan
vi omvendt heller ikke acceptere at bombe de
danske reallønninger tilbage til stenalderen.
Vi må i EU blive enige om, at hvert medlems-
land skal finde en minimumsindkomstmodel,
der kan sikre borgerne en indkomst, der
ligger et godt stykke over fattigdomsgræn-
sen. En indkomst der kan sikre et ordentligt
liv. Hvordan man så vil strikke sin model
sammen, bør være op til det enkelte land,
fastslår hun.
ØstudvidElsEn var oPrindEligt bårEt aF En solidarisk aMbition oM, at vi skullE lØFtE EuroPas arbEjdsvilkår, MEn iFØlgE En Eu-raPPort, soM udkoMMEr til EFtErårEt, så Er dEt i stEdEt gåEt i dEn stik ModsattE rEtning- Emilie Turunen, europaparlamentariker for SF
F! #4_23-25_En bombe...v5.indd 24 13/08/10 10:01:26
26
Det vigtige er at fritage De nye solDater for skylD og skam, hvis De får psykiske eftervirkninger. De skal viDe, at Det kan være en normal reaktion
- Pernille Frahm, SF
i sjælen efter krig
veteranpolitikFO
TO: M
OH
AM
AD
ITAN
I, PO
lFOTO
F!#4 ondt i sjælen_TRYK_indd.indd 26 13/08/10 10:42:01
26 27
• Sidenstartenaf1990’erneharDanmarksendtca.42.000 soldater udpå
internationale missioner –herafca.30.000tilBalkanfra1992,ca.6.000til Afghanistansiden2002ogca.6.000tilIraksiden2003.
• Hverudsendelsevarer6måneder.
• 75pct.afsoldaterneharværetudsendt1gang. 20pct.harværetudsendt2-3gange,og5pct.harværet
udsendt4ellerfleregange.
Af Merete Thorøe
Skud, bomber, død og ødelæggelse kan mærke soldater for livet og gøre
dem ude af stand til at leve et liv, som det de levede, før de blev sendt i
krig. Hen over sommeren har det ikke skortet på historier om hjemvend-
te soldater, som betaler en høj pris for at have været i krig for Danmark.
De færreste politikere vil lade krigsveteranerne sejle deres egen sø, men
der er stor forskel på ambitionsniveauet, mener SF.
- At være soldat er ikke et job som alle andre. Det er Folketinget, der
har besluttet at sende unge mennesker i krig, og ambitionen må som
udgangspunkt være, at soldaterne skal have deres liv tilbage, når de
vender hjem fra krig. Det siger SF’s Pernille Frahm, som dog erkender, at
det i den virkelige verden ikke kan undgås, at nogle soldater vender hjem
med krigstraumer.
- SF er i princippet imod den militære mission i Afghanistan, men det
ændrer ikke på, at soldaterne skal hjælpes. De sætter deres liv på spil. Og
det er jo ikke deres skyld, at politikerne har sendt dem ud på en umulig
opgave, tilføjer SF’s forsvarsordfører Holger K. Nielsen.
Berigelse og mareridtNogle hjemvendte soldater isolerer sig bag nedrullede gardiner og har
mistet både job, familie og venner. Andre bliver aggressive og er til fare
for deres omgivelser. Nogle bliver inden døre af frygt for snigskytter på
villavejen. Og andre igen har helt mistet kontakten med samfundet og
lever en eneboertilværelse i skoven.
Symptomerne på et krigstraume er typisk depression, stress, para-
noia, hedeture, flashbacks, søvnløshed, angst og aggression. Alt sammen
efterveer, der kan være invaliderende for krigsveteraners liv – og en
meget stor belastning for deres familier.
- Hovedparten af de udsendte soldater oplever dog heldigvis deres
udsendelse som en berigelse. Som en udviklende udfordring, der viser
verdens meget forskellige vilkår og sætter deres eget liv i relief. Det
fortæller Flemming Vinther, formand for Hærens Konstabel- og Korpo-
ralforening – soldaternes fagforening. Og den tilgang til krig kan Pernille
Frahm godt forstå.
- Men soldaterne skal forberedes bedre, og samfundet skal være mere
parat til at få dem hjem igen – uanset hvilken tilstand veteranerne er i,
siger hun.
raske drenge græder ogsåFor at gøre forberedelsen så relevant som muligt skal der ifølge Holger
K. Nielsen gøres endegyldigt op med den gamle kultur i Forsvaret, hvor
”raske drenge ikke græder”, og ”rigtige soldater ikke går til psykolog”.
I dag ved mange soldater godt, at begge dele kan være nødvendigt, når
man har været udsat for voldsomme krigsoplevelser.
- Vi foreslår, at Forsvaret både inddrager veteraner, som har haft en
problemfri hjemkomst og nogle, som har psykiske og fysiske mén. Det
vigtige er at fritage de nye soldater for skyld og skam, hvis de får psy-
kiske eftervirkninger. De skal vide, at det kan være en normal reaktion,
siger Pernille Frahm.
Holger K. Nielsen og Pernille Frahm har derfor lavet et samlet udspil,
der skal hjælpe krigsveteraner langt bedre. SF vil bl.a sikre, at psykiske
mén kan sidestilles med fysiske, at der etableres flere veteranhjem og
flere centre med speciale i behandling af krigstraumer.
Alle soldater ændrer sig af at være i krig. Alle sættes på prøve. Men for nogle bliver det en invaliderende oplevelse, der sætter dybe spor for livet. De soldater skal hjælpes bedre.
Udsendte soldater
26 27
F!#4 ondt i sjælen_TRYK_indd.indd 26 13/08/10 10:42:03
27
• Sidenstartenaf1990’erneharDanmarksendtca.42.000 soldater udpå
internationale missioner –herafca.30.000tilBalkanfra1992,ca.6.000til Afghanistansiden2002ogca.6.000tilIraksiden2003.
• Hverudsendelsevarer6måneder.
• 75pct.afsoldaterneharværetudsendt1gang. 20pct.harværetudsendt2-3gange,og5pct.harværet
udsendt4ellerfleregange.
• IfølgeForsvaretssenesteopgørelsefrajuli2008havdeigennemsnit16 pct. afsoldaternefrade
tresenesteIrak-hold(hold7,8og9)en ’kritisk score’ (dvs.erifarezonenforatudvikle psykiskeproblemer)idespørgeskemaersoldaternebesvarer6månederefterhjemkomsten.Gennemsnit-
tetfordesenesteholdudsendttilAfghanistanogIraker,at11-12 pct. er i farezonen. • AntalletafnyoprettedejournalerhosForsvaretspsykologerstegfra340i2006til654i2008.
sf er i princippet imoD Den militære mission i afghani-stan, men Det æn-Drer ikke på, at solDaterne skal hjælpes. De sætter Deres liv på spil - Holger K. Nielsen, forsvarsordfører for SF
Veteranpolitiki juni 2009 indgik venstre, konservative, Dansk folkeparti, liberal alliance, radikale, socialdemokraterne og sf et forsvarsforlig for 2010-2014. efter pres fra blandt andre sf skal der udarbejdes en officiel dansk veteran-politik, og det forventes, at den nedsatte arbejdsgruppe kommer med et forslag i løbet af efteråret 2010.
i forligsteksten hedder det bl.a.: ”en veteranpolitik bør bl.a. beskrive den vifte af muligheder, der er for hjælp og støtte til håndtering af mulige psykiske og sociale belastninger samt fysiske skader som følge af udsen-delsen. endelig bør politikken tage højde for, at den udsendtes indsats skal værdsættes, og at samfundets ansvar herfor skal tydeliggøres.”
fra slagmark til supermarked Den opfølgende indsats er af uhyre stor betydning for soldaternes mulig-
hed for at komme godt hjem igen. Forsvaret har derfor som en forsøgsord-
ning for nogle kompagnier gennemført hjemkomstforløb af 3 måneders
varighed. Soldaterne er her forblevet samlet og har langsomt kunne bear-
bejde deres oplevelser og vænne sig til overgangen til en civil tilværelse
igen – herunder få hjælp til at vende tilbage til et
job uden for Forsvaret.
- Hjemkomstforløbet er bestemt noget af det
rigtige. SF foreslår, at ordningen skal gøres per-
manent og udbredes til at gælde alle, der vender
hjem fra hårde missioner. Men samtidig skal der
strammes op, så de 3 måneder ikke bliver brugt
til afspadsering, sådan som der har været histo-
rier fremme om. For så er vi jo lige vidt, fastslår
Holger K. Nielsen.
Ifølge Flemming Vinther oplever alle soldater,
at det er sværere at komme hjem end at tage ud,
og han understreger, at hjemkomstfasen faktisk
kan vise sig at være mere betydningsfuld for
soldaternes psykiske velbefindende end det, de
har oplevet ude på missionen. Derfor bakker
fagforeningen også op om hjemkomstforløbene:
- Ideen er langsomt at få soldaterne ned i gear igen. Efter et halvt år med
et ekstremt højt adrenalinniveau gælder det i hjemkomstforløbet om at
finde en balance mellem ”vilde” aktiviteter og helt almindelige dagligdags
gøremål. Soldaterne skal simpelthen lære at stå i kø i supermarkedet igen.
Flemming Vinther tilføjer, at det er fagforeningens vision, at Forsvaret
ikke sender hjemvendte soldater ud i arbejdsløshed, men først slipper
dem, når de har fået arbejde eller er kommet i uddannelse.
forsvaret skal følge opI dag udsender Forsvaret spørgeskemaer om oplevelser, reaktioner mv.
til alle udsendte ½ år efter hjemkomsten og kontakter dem, der har
såkaldt ’kritisk score’ (se nederst på siden). Herefter stopper kontakten.
Og det er ikke godt nok, mener SF. For det første er der ca. 30 pct., som
ikke besvarer spørgeskemaet. For det andet er det langt fra alle med
psykiske problemer, som selv erkender det. Og for det tredje kan psykiske
eftervirkninger dukke op mange år efter de traumatiske oplevelser. SF
foreslår derfor, at spørgeskemaerne erstattes af en personlig kontakt, og
at de tidligere udsendte soldater kontaktes en gang om året de næste 5 år
og tilbydes psykologhjælp.
Soldaternes fagforening er enig i, at Forsvaret skal være langt mere
opsøgende – både over en længere periode og overfor dem, som ikke
svarer. Herudover er fagforeningen og SF enige om, at Forsvaret i det hele
taget skal have det koordinerende ansvar for at tage hånd om hjemvendte
soldaters behov.
- Soldaterne kan have en række forskellige psykiske, fysiske og sociale
behov, og der skal bankes på rigtig mange døre
i det offentlige system for at få hjælp. Men da de
psykisk skadede netop ikke selv er opsøgende, er
det vigtigt at etablere én fælles indgang, der kan
føre veteranen videre til den relevante behandling,
understreger Holger K. Nielsen.
Pernille Frahm taler for at indføre en slags
buffer-zone mellem forsvaret og det almindelige
social- og sundhedssystem. Den skal sikre, at
skadede veteraner ikke kører fast i de kommu-
nale systemer på grund af fx lange ventetider
eller begrænsede erfaringer med krigsveteraners
problemer.
- De hjemvendte soldater skal i videst muligt
omfang behandles i det almindelige system.
Men vi kan simpelt hen ikke være bekendt fx at
lade en ung krigsinvalid sidde og blomstre et halvt år på
Rigshospitalet, fordi der ikke kan skaffes en kommunal
handicapbolig. Det er en hån mod dem, politikerne har
bedt om at drage i krig for Danmark.
veteranpolitik
læs om SF’s veteranpolitik på:www.sf.dk/veteran
26 27
F!#4 ondt i sjælen_TRYK_indd.indd 27 13/08/10 10:42:06
Skal man trimme sin virtuelle profil med en tættekam? Eller skal man kunne være sig selv på nettet på godt og ondt? Ytringsfrihed er under person-ligt ansvar i de sociale medier.
”Vejledning i sociale medier vil være spildt.
Faktisk tror jeg, at de dårlige sager udgør
det mest effektive foredrag. Vi får aldrig
retningslinjer på området, for vi regner
med, at folk kan tænke selv. Hvis folk ikke
kan tænke selv, får de heller aldrig læst de
regler, man måtte lave.«
Sådan sagde partiformand i Liberal Alli-
ance, Anders Samuelsen, til Berlingske i for-
året i kølvandet på en række oplevelser med
politikeres og en partiansats uhensigtsmæs-
sige brug af facebook til dels halvprivate
opdateringer, og dels til medlemskaber af
angribelige grupper på samme platform.
Andre partier meddelte i samme periode, at
de både ansatte nogen til at hjælpe sig med
at styre de sociale medier, og at de holdt
kurser for de folkevalgte i fornuftig brug
af de mange ytringsmuligheder for, som
for eksempel Socialdemokraterne udtrykte
det, at forebygge ”at folk kvajer sig”. Men
faste retningslinier var der ingen, der sådan
umiddelbart bød ind på at ville have.
Retningslinier er også et vanskeligt ord.
For retningslinier opfattes af mange som
nagelfaste ufravigelige regler, der presses
ned over hovedet og forhindrer den enkelte i
at ytre sig frit, skønt ordet ikke nødvendig-
vis behøver at betyde ”regelsæt”.
Ytringsfrihed ikke truetMen bliver ytringsfriheden knægtet af ret-
ningslinier? Nej. Man har selvfølgelig altid
som ansat i virksomhed, organisation eller
som medlem af et parti en ytringsfrihed,
som dog skal forvaltes under ansvar for an-
den lovgivning og dét, som juristerne kalder
”almindelige retsgrundsætninger”. Også på
de sociale medier skal man overholde straf-
feloven (vedr. fx injurier, ærekrænkelser)
og persondataloven. Som ansat må man
naturligvis heller ikke sprede erhvervshem-
meligheder, omsætningstal, oplysninger
om kunder eller for den sags skyld for-
retningsinterne oplysninger. Det følger af
såvel markedsføringsloven som almindelige
ansættelsesretlige grundregler. Optræder
man illoyalt kan det jævnfør ansættelses-
retlige grundregler medføre bortvisning,
opsigelse eller advarsel. Det kan få alvorlige
konsekvenser, at man skriver nedsættende
om en kollega eller chef, eller virksomhe-
dens produkter eller kunder.
Derfor er det fornuftigt at indføre ret-
ningslinier i tæt samarbejde med medar-
bejderne, men ellers skal omgang med de
sociale medier dybest set ikke behandles på
anden måde, end da internet og mail kom
på markedet: I starten var der også stor
betænkelighed ved medarbejdernes brug af
surfing, 7-kabale, Tetris og kædebreve, men
de fleste arbejdspladser har for længst ind-
ført en it-politik, der tager højde for dette.
Undervisning fremmer forståelsenHvad så med de arbejdspladser, der tillader
eller måske lige frem forlanger, at man er
aktiv på de sociale medier? At man bliver
bedt om at være aktiv, kræver for det
første, at den enkelte accepterer at lade sig
registrere på nettet med en profil. Og det er
slet ikke sikkert, en medarbejder har lyst til
at være til stede på nettet, i hvert fald ikke
som repræsentant for en virksomhed eller
organisation. Her står fremsynede virksom-
heder i et dilemma, fordi de uden villige
medarbejdere kan gå glip af de forretnings-
fremmende dialoger, der kan foregå online
mellem deres kunder og rigtige, levende tro-
værdige mennesker, nemlig medarbejderne.
Det bør imidlertid være muligt for den
enkelte at sige nej til at skulle være aktiv på
nettet, og hvis aktivitet på nettet er implicit
i jobbet, bør det følges op af undervisning
i hvordan. Medarbejderne bør få undervis-
ning i, hvordan de enkelte platforme fun-
gerer, og hvordan man sikrer sig på nettet,
Når privat bliver offentligt
Af Abelone Glahn
2.halvleg
28 29
F! #4_28-29_2.halvleg_facebook_TRYK_indd 28 13/08/10 10:44:34
Abelone Glahn er kommuni-
kationsrådgiver og forfatter
til Dit Virtuelle Håndtryk.
www.abeloneglahn.dk
både i forhold til beskyttelse af privatliv,
og i forhold til hvad man må og kan skrive.
Det mest fornuftige er, at virksomheder
vælger en håndfuld ansatte til at være til
stede på nettet, mennesker, som både kan
monitorere dialogen og ved, hvordan man
indgår i den. Det er ikke en kompetence, der
automatisk følger med, bare fordi man kan
oprette en profil på twitter eller facebook.
GråzonenAt de sociale medier ligger et sted i gråzo-
nen mellem det private og det offentlige
giver imidlertid stadig dilemmaer. Skal man
luge ud i sine grupper på facebook, sine
kontaktpersoner på LinkedIn, sine status-
opdateringer, kort sagt trimme sin virtuelle
profil med en tættekam og fjerne alt, der
evt. kan være anstødeligt for nogen. Eller
skal man kunne være sig selv på nettet
på godt og ondt? Vi står især mellem to
netholdninger, hvor den ene stammer fra en
tid, hvor deling ikke var normen og den an-
den fra den tid, der kommer. Hvor det bliver
normen at dele mere og mere, i overbevis-
ning om, at en gennemgribende gennemsig-
tighed, radical transparency, som det kaldes,
vil være mest frugtbar.
Endnu er det ikke til at sige, hvilken hold-
ning, der får stærkest medvind. Det handler
ikke kun om, hvilken generation man kom-
mer fra, men også meget om hvor privat
man er som menneske, og hvad der sker
med os, når alt bliver offentligt tilgænge-
ligt. I lederstillinger ses det oftere og oftere,
at der kræves decorum, det vil sige, at der
stilles krav til lederens moralske opførsel
i både tjeneste og fritid. Jeg ser det som et
tegn på, at man erkender, at der på nettet
ikke længere kan ta-
les om privatliv. Fordi
et udsagn, et billede,
en kort besked bliver
fastholdt i bits og
bytes, er det efter-
følgende findbart,
i modsætning til,
hvad der bliver sagt
mundtligt i et lukket
rum.
Fordi vi opererer
med fastholdelse,
kommer vi til at tage
stilling til begrebet
privatliv og til, hvor-
dan vi så derfor ytrer
os. Bloggeren Ida Jeng beskriver det glim-
rende i en kronik 24. juli 2010 i Politiken.
Hendes bud er, at de sociale medier om få år
tvinger os til at offentliggøre alt indhold, vi
deler, og at vi lige så godt kan vænne os til
det, fordi det simpelthen er nemmere end at
beskytte sit indhold online. Med andre ord
– hvis man ikke kan lide lugten i bageriet,
må man bare lade være med at være på
internettet.
Hvad jeg ser ske i øjeblikket går i to
retninger: Folk fravælger sociale platforme,
fordi man ikke kan beskytte sine informa-
tioner, især facebook, hvor vejledningen er
noget nær umulig at finde ud af. Fravalget
sker også i erken-
delse af, at der er for
megen spildtid. Den
anden tendens er, at
folk indretter det, de
så endelig skriver, til
rent faktisk at være
værd at bruge tid på
at læse. Ikke alle har
den samme opfattelse
af, hvad der kan være
relevant for andre, så
derfor er der stadig
en masse summen på
nettet, men kvalite-
ten er stigende. At
alle læser med, vil
formentlige betyde, at de fleste frivilligt
begrænser deres mindre væsentlige ytrin-
ger. Og ærlig talt, det er måske slet ikke så
dårligt endda, for så kan det sandsynligvis
føre til færre dumsmarte spildtidsudsagn
og mere konstruktiv dialog.
16 august kl. 15:46 · Synes godt om ·
Abelone Glahn er kommunikationsrådgiver
og forfatter til Dit Virtuelle Håndtryk.
www.abeloneglahn.dkNår privat bliver offentligt
Abelone Glahn er kommunikationsrådgiver og forfatter til Dit Virtuelle Håndtryk. www.abeloneglahn.dk
Under titlen 2. halvleg bringer F! i hvert nummer en kronik, der går ind i værdikampens 2. halvleg. Indrømmet: højresiden har haft bolden indtil nu, det er på tide at vinde den tilbage – velkommen til spillet.
Abelone Glahn
FOTO
: I
ngri
d R
iis
Det hanDler ikke kUn om, hvilken Generation man kommer fra, men oGså meGet om hvor privat man er som menneske, oG hvaD Der sker meD os, når alt bliver offentliGt tilGænGeliGt- Abelone Glahn, kommunikationsrådgiver
28 29
F! #4_28-29_2.halvleg_facebook_TRYK_indd 29 13/08/10 10:44:39
- Vi befinder os nu i en livsførelse, hvor vi både insiste-
rer på at have et nært liv med familien samtidig med,
at vi frisætter os til karrieren alligevel. Det er meget
modstridende kræfter og et kæmpe dilemma, siger
Adam Price, tv-kok og manuskriptforfatter
30 31
F! #4_30-33_kultur_v7.indd 30 13/08/10 10:57:14
Adam Price• Født1967• JurastuderendepåKøbenhavnsUniversitet1986-90• ForfatterpåDRSatirebl.a.’DenGode,DenOndeog Denvirk’ligSjove’• Manuskriptforfatterpåtv-serien’Taxa’(DR)• Idémandbagserien’NikolajogJulie’(DR)• Hovedforfatterpå’AnnaPihl’(TV2)• MadanmelderpåDagbladetPolitikensiden1992• MedlemafDetDanskeGastronomiskeAkademi
FOTO
: Pe
ter Sø
ren
sen
De seneste år er han nok mest kendt som den yngste halvdel af
de glade madbrødre Price fra tv-programmet ’Spise med Price’ på
DR. Men nu har Adam Price for en stund lagt kniven i skuffen og i
stedet hvæsset pennen for at give danskerne den første rendyrkede
politiske dramaserie på TV.
Da Adam Price møder F!, er forklædet da også belejligt byttet
ud med et nobelt og tillidsvækkende jakkesæt, der sagtens kunne
sidde på en af de folkevalgte på tinge. Dog uden slipset – måske for
at man skal kunne se mere af personen bag ’uniformen’.
For det er netop temaet og meningen med ’Borgen’: At man på en
underholdende måde får et indblik i de politiske aktørers person-
lige dilemmaer og i livet bag de lukkede døre til deres hjem og
forhandlingslokaler. Serien er fiktion, men har et velkendt politisk
landskab, og plottet i episoderne overskrider aldrig realismens
grænser.
- Vi har typisk taget udgangspunkt i et par virkelige sager, som
vi har sat sammen til en fiktiv politisk situation. Men vi har forsøgt
at bevare det oprigtigt emotionelle grundlag for, hvorfor personerne
Tv-kokken Adam Price er forfatter til Danmarks første politiske tv-serie, ’Borgen’, der ruller over skærmen i næste måned. Serien søger at skil-dre alle de modstridende sammenhænge i det politiske spil. Uden for Borgen er Danmark også præget af modstridende livsførelser, mener ska-beren af DR’s nye søndagsunderholdning.
Af Peter Rewers
kultur
>>
30 31
F! #4_30-33_kultur_v7.indd 31 13/08/10 10:57:28
- Vores program er uden
tilsæt ningsstoffer. Vi er
ganske enkelt bare to tykke
brødre, der godt kan lide at
lave mad, fortæller Adam
Price om sit og broren,
James Prices tv-program
’Spise med Price’.
- Vi har typisk taget udgangs-
punkt i et par virkelige sager,
som vi har sat sammen til en
fiktiv politisk situation, fortæller
Adam Price, manuskriptforfat-
ter på tv-serien ’Borgen’. Serien
sendes fra september på DR1 med
Sidse Babett Knudsen i hovedrol-
len som den kvindelige politiker
Birgitte Nyborg Christensen. Hun
flankeres af Mikael Birkkjær, der
spiller Philip Christensen.
FOTO
: JEN
S RA
SMU
SSEN
,DR
kultur
handlede, som de gjorde, forklarer Adam Price og uddyber sin op-
rindelige bevæggrund for at give sig i kast med projektet.
- Det er meget interessant at se, hvad der sker, når en person, der
altid har befundet sig uden for ansvaret, på de rigtige meningers
holdeplads, pludselig får magten.
DenkvindeligedimensionSeriens hovedperson er den kvindelige politiker Birgitte Nyborg
Christensen, der spilles af
Sidse Babett Knudsen. Hun
er leder af et parti, der ved
seriens start lige har fået
en jordskredsejr ved valget
og derfor står over for helt
nye politiske og personlige
omstændigheder med den
nyvundne magt.
Grunden til, at Adam
Price har valgt en kvinde som hovedperson, er, at der ifølge manu-
skriptforfatteren stadig er særlige forhold for kvinder på arbejds-
markedet. Adam Price har i sin research talt med flere kvindelige
politikere, og han henviser særligt til én af de samtaler som et
eksempel på det tydelige kønsrollemønster.
- Der var én, der fortalte mig, at Lars Løkke efter sigende har
udtalt, at bare konen og børnene så ham en gang imellem, så var det
nok helt fint. Pointen var, ifølge den kvindelige politiker, at en kvin-
de aldrig nogensinde kunne slippe af sted med sådan en udtalelse.
Det, tror jeg, hun har ret i. Den dimension gør, at det er ekstra inte-
ressant at undersøge, hvordan en kvinde ville møde den udfordring,
det er at få magt på et niveau, der kræver al tid og total dedikation.
Jeg tror, at vi stadig er fastgroet i en gammeldags forventning til
kvinder i karriere, siger Adam Price.
UmuligneutralitetDet er efterhånden også et fastgroet ritual, at Dansk Folkeparti
kritiserer Danmarks Radios tv-serier for at være for venstreorien-
terede. ’Borgen’ er ingen undtagelse. Allerede sidste sommer, inden
optagelserne overhovedet var i gang, var Søren Espersen fremme
med udtalelser om, at serien var for rosende rød i sin tone. Espersen
tilbød sågar sig selv som manuskriptforfatter og foreslog, at man
byggede en handling op om en dansk familie, der flyttede til Ishøj,
og følte sig fremmed i eget land.
Adam Price tog kritikken med ophøjet ro og betegner den som et
politisk indlæg med det ærinde at marginalisere DR’s position mest
muligt. Men han medgiver, at
det er umuligt at forestille sig
et 100 % neutralt manuskript.
- Vi prøver at dele sol og
vind lige, men jeg skriver
jo et eller andet sted også
med hjertet. Men igen – som
forfatter skal jeg kunne stå
på mål for alle argumenter. Vi
prøver at fremstille folk, som
de fremstiller sig selv, og vi har mange kompetente folk til at læse
med og efterprøve ræsonnementerne. Alt i serien skal kunne foregå
i virkeligheden.
PressetipressenSeriens fokus på politik, presse og privatliv er netop genkendeligt
for Adam Price i den virkelige verden. Befolkningen ønsker at se
politikerne i private situationer.
- Som toppolitiker i dag er man nødt til at løfte sløret for sit pri-
vatliv. Vi vil gerne se statsministeren på ferie og Helle Thorning stå
og smøre madpakker til børnene. Generelt er der i vores tid et krav
om totaldækning af alle, der stikker næsen frem. Politikerne har
trods alt et valg, og når man eksempelvis stiller op i ’Vild med dans’,
så følger der noget med, siger Adam Price.
Feltet mellem det professionelle og det private har han selv svært
ved at manøvrere i. Og det er et tilbagevendende tema i hans tanker.
- Vi befinder os nu i en livsførelse, hvor vi både insisterer på at
have et nært liv med familien samtidig med, at vi frisætter os til
FOTO
: MIK
E KO
LLÔFFE
L,DR
AlleDeSOlIDARISKeHINKeRUDeR,VITIDlIGeReHOPPeDeRUNDTI,eRIKKelæNGeReSåVæSeNTlIGeATHAVeISPIl
- Adam Price, tv-kok og manuskriptforfatter
>>
33
F! #4_30-33_kultur_v7.indd 30 13/08/10 10:57:31
kultur
Nørdede madprogrammerAdam Price er selvudråbt nørd, når det kommer til
madprogrammer på tv. Følgende nyder han særligt:
• Rick Stein,fx’Mediterraneanescapes’(BBC) -Vanvittigdygtigkokmedmegethyggeligeprogrammer.
• Heston Blumenthal(frarestaurantTheFatDuck–verdensnr.3), ’Insearchofperfection’(BBC) -MolekylæroptimeringafklassiskerettersomSpaghettiBolognese. ekstremudgaveaf’Howto:DonottrythisatHome.’
• Hugh Fearnley-Whittingstall,’Hugh’sChickenRun’ (Channel4ogvistpåDR2) -Dygtigkokmedetfødevarepolitiskprogram,dersætter fokuspåkyllingersskandaløseforhold.
• Jamie Oliver(hansbesøgiItalienogUSAerblevetvistpåDR1i toserier) -Mangefantastiskeprogrammeroggodesocialeintentioner.
FOTO
: MIK
E KO
LLÔFFE
L,DR
karrieren alligevel. Det er meget modstridende kræfter og et kæmpe
dilemma. Jeg tror, det er vores væsentligste udfordring på det person-
lige plan i øjeblikket.
FrelstmenvæsentligtPå samfundsplan er Adam Price en anelse forbeholden ved at sætte
alt for partipolitisk sporbare ord på vores udfordringer. Han er for-
uroliget over den voksende ulighed og opdeling af befolkningen i A-,
B- og C-hold. Han refererer til
den gamle LO-formand Tho-
mas Nielsens berømte ord
om, at vi har sejret os ihjel.
Velstanden har udfordret
fællesskabet og sammen-
hængskraften, mener Adam
Price.
- Vi har ikke længere et
fællesskab i de grundlæg-
gende behov. Vi er jo blevet voldsomt velhavende. Alle de solidariske
hinkeruder, vi tidligere hoppede rundt i, er ikke længere så væsent-
lige at have i spil, lyder det fra Price, der har svært ved at se den
oplagte løsning på problemet.
- Måske skal vi være fælles om at få færre behov. Vi behøver måske
ikke at skifte iPhone hvert halve år. Måske skulle vi lade være med at
dumpe al vores affald i Afrika. Og det går jo heller ikke, at 10 % bru-
ger 90 % af verdens ressourcer. Vi risikerer en revolution, som vi ikke
kan drømme om. Det lyder måske lidt frelst, men det er væsentligt at
forholde sig til.
IngentilsætningsstofferAdam Price har som bekendt et andet virke, og her laver han hellere
end gerne politisk propaganda. Der er, når forklædet afløser jakke-
sættet, og det handler om mad, som det gør i det folkekære tv-pro-
gram ’Spise med Price’.
I ’Spise med Price’ er filosofien, at man skal lave maden med god
samvittighed og bruge de oprindeligt tiltænkte ingredienser; altså
ikke bruge kvark, hvis der står fløde i opskriften. Man ærer ikke ret-
ten, og det smager dårligere.
Adam og bror James prædiker bevidst den gode smag, men helt
frelste bliver de ikke.
- Vi forsøger at være realistiske. Vi beder jo ikke folk om selv at
plukke deres ramsløg i skoven og danse dem hjem i køkkenet. Vi
opfordrer bare til at være bevidst, når man handler ind i supermarke-
det. Gå uden om bunkerne af elendige færdigretter, siger madmanden
Adam Price.
Om budskabet bliver omsat til
handling hos folk er vanskeligt
at måle, men de to brødre har
i hvert fald enorm succes med
deres intime og humoristiske
madprogram. Tydeligst bevist ved
at programmet blev flyttet fra
smalle DR2 til kolossen DR1.
Programmets popularitet er
også kommet bag på brødrene selv.
- Måske kan det hænge sammen med, at det vitterligt er vores
ægte begejstring for mad, det handler om – og så at vi forsøger ikke
at tage os selv så højtideligt, gætter Adam Price.
- Mange af de andre programmer er koncepter fra udlandet – ver-
sioneret til dansk. Ordene lyder som replikker og efterlader folk med
en slags McDonald’s-fornemmelse. Vores program er uden tilsæt-
ningsstoffer. Vi er ganske enkelt bare to tykke brødre, der godt kan
lide at lave mad.
Nu er den ene tykke bror atter aktuel med en programserie i den
bedste sendetid på landets største kanal. Denne gang er det fiktion og
handler om mennesker i politik. Men ligesom i madlavning er trovær-
dighed og god samvittighed succesfulde ingredienser.
Borgen sendes på DR1 kl. 20.00 fra søndag den 26. september 2010
VIBeDeRJOIKKeFOlKOMSelVATPlUKKeDeReSRAMSløGISKOVeNOGDANSeDeMHJeMIKøKKeNeT
- Adam Price, tv-kok og manuskriptforfatter
33
F! #4_30-33_kultur_v7.indd 33 13/08/10 10:57:33
uden filter
34 35
Det er sjældent, at den svenske højrefløj vinder to valg i træk.
Som regel er én periode med nedskæringer, skattelettelser og pilrådne
statsfinanser nok for vælgerne. I de rød-grønne rækker er vi overbeviste
om, at vi har de bedste chancer for at vinde valget d. 19. september. Men
da meningsmålingerne for øjeblikket viser dødt løb, kommer vi nok til at
bide negle til det sidste.
Hver gang Sverige har haft en højreorienteret regering er prisen for
skattelettelser og privatiseringer blevet betalt af de fattige, de lavtlønne-
de, de syge og gamle. Desuden har man opbrugt alt, hvad der har været af
økonomiske reserver og overladt et økonomisk rod, som de efterfølgende
regeringer har måttet udrede.
Det er aldrig nemt at tage over efter sådan en regering, men vores tre
rød-grønne partier er bedre rustede end nogensinde før. For første gang
i den svenske historie står vi sammen om et fælles regeringsalternativ,
hvor både Venstrepartiet og Miljøpartiet er med. Vejen dertil har været
lang og fyldt med vanskeligheder og organisatoriske kulturforskelle. Men
vi har klaret os igennem det, fordi vi mener, det er nødvendigt for Sverige
med en ny regering.
Alle tre partier har hver især noget at bidrage med til det rød-grønne
samarbejde, og fra Venstrepartiets side ser vi vores store styrke i dem,
som vil slås for velfærden. Den seneste tid har de svenske medier
afsløret, hvordan de seneste års privatiseringer af skoler og social- og
sundhedsvæsnet har ført til, at vores skattepenge bliver til gevinster for
aktieselskaber frem for at skabe bedre betingelser for uddannelse og
omsorg. Venstrepartiet er den mest markante stemme i svensk politik og
har de bedste løsninger på det område.
Det rød-grønne regeringsalternativ er klart. Vi vil stoppe skattelet-
telserne og privatiseringer og i stedet satse på en politik til gavn for
beskæftigelse, velfærd og miljø. Vi har allerede præsenteret ny politik
omkring sygeforsikring, boligpolitik, forsvars- og sikkerhedspolitik, skole
og undervisning. Vi vil fokusere på kulturpolitik, dyrevelfærd og kemi-
kalier. Og vi vil lave den største investering i infrastruktur i moderne tid.
Blandt andet. Men vi er ikke færdige endnu. Inden valget skal vælgerne
vide, hvad det rød-grønne regeringsalternativ står for i mange andre
spørgsmål også.
Alternativet er fire år mere med en højreorienteret politik og voksende
uretfærdighed. De skader, som den siddende regering er skyld i i forhold
til den fælles velfærd og almindelige forsikringssystem – og som man
hånligt kalder ’bidrag’ – er store, men ikke umulige at reparere. En rød-
grøn regering kommer på en svær opgave, men det er stadig muligt at
skabe et mere retfærdigt Sverige.
Hvordan det vil se ud, hvis vi bliver tvunget til at leve yderligere fire år
med den samme politik, er umuligt at vide. Men det får helt sikkert meget
alvorlige konsekvenser. Det valg, vi står overfor, er på mange måder helt
afgørende for fremtiden. Enten fortsætter Sverige med at sælge ud og
langsomt falde fra hinanden, eller også får vi vendt udviklingen gennem
en aktiv politik for større retfærdighed og mere og bedre service til
borgerne og offensive investeringer med hensyn til klima og miljø.
Foran os ligger en af de vigtigste og sværeste valgkampe i moderne
tid. Meget står på spil, og venstre- og højresiden står ulide-
ligt lige i meningsmålingerne. Men vi er gode til
valgkampe. Og venstrefløjen har traditionelt set
været stærkest, når valgdagen nærmer sig.
Vi har måske ikke de samme økonomi-
ske ressourcer, som modstanderen
har, men vi har viljen, energien
og kreativiteten til at vinde.
Vi satser stort på en ny
regering og en ny politik
efter d. 19. september!
Svensk venstrefløj klar til valg
Uden filter er titlen på en klumme, hvor F! giver et engageret menneske spalteplads til
at få luft for en hjertesag.
Anki Ahlsten er partisekretær for Venstrepartiet – SF’s svenske søsterparti:
www.vansterpartiet.se
Af Anki Ahlsten
F! #5_34_udenfilter_sverigeTRYK.indd 34 12/08/10 22:30:51
xxxxxxxx
34 35
Nye folketingskandidater på pladsOpstilling af nye folketingskandidater for perioden 15. september 2010 til
30. september 2012 er afsluttet. SF opstiller i alt 98 kandidater – heraf er
57 mænd og 41 kvinder. 37 kandidater er nyopstillede, 5 kandidater har
anden etnisk baggrund end dansk og 17 kandidater er under 30 år. Det er
således lykkedes at få et ret bredt kandidatkorps, som på de fleste para-
metre opfylder Landsledelsens måltal for mangfoldighed. Kandidaterne
kan ses på www.sf.dk/kandidater
rundt om sf
Frivillige Hr-koNSuleNter SøgeSVil du være en del af et frivilligt HR-korps i SF?
SF er ved at opbygge et korps af HR-konsulenter, der på frivillig
basis vil bruge nogle weekender om året på at understøtte et godt
samarbejde/teambuilding i partiforeningerne rundt omkring i lan-
det. Initiativet igangsættes på baggrund af konkret efterspørgsel i
partiforeningerne.
Hvad går opgaven ud på? - at gennemføre seminarer om samarbejde/teambuilding i
partiforeningerne, så de får et godt afsæt for det politiske
arbejde lokalt
- at løse opgaver løbende over året i forhold til partiforening-
ernes ønsker
- du bestemmer selv, hvor mange weekender, du vil yde
(eksempelvis 3-5 om året) og hvor stort geografisk område,
du vil dække
Hvad får du ud af det? - mulighed for at bruge dine professionelle kompetencer som
HR- konsulent til at styrke SF’s politiske arbejde
- sammen med andre interesserede HR-konsulenter at udar-
bejde et fælles overordnet koncept for seminar om samar-
bejde/teambuilding målrettet partiforeningerne
- mulighed for løbende sparring/støtte
- at være med til at videreudvikle på konceptet
Hvad kan jeg forvente af SF? - fælles opstartsmøde med andre interesserede HR-
konsulenter, hvor der er mulighed for at drøfte det fæl-
les overordnede koncept og køreplan
- løbende samarbejde med SF’s organisationskonsulent
Ann Brixen, der vil koordinere opgaver m.v.
- at få dækket dine udgifter til materialer og transport
Mere informationEr du interesseret i at høre mere/være med – så kontakt organisationskonsulent Ann Brixen på tlf. 33 37 54 44 eller e-mail: [email protected]. Initiativet tænkes igangsat i løbet af efteråret 2010.
SF Får Ny HjemmeSideI begyndelsen af september går SF’s nye hjemmeside i luften. Siden vil være et løft både i forhold til udseende og funktioner, og så vil den være mere kampagneorienteret end den gamle. En del af de mere partiinterne sider vil forblive på den gamle hjemmeside en tid. Se mere på www.sf.dk
www. .dk
Kontaktrådsmøde og KampagneCampSF’s Kontaktråd og folketings-
kandidaterne mødes i weekenden
27.-29. august. Mødets hovedtema
er forberedelse af folketingsvalg-
kampen, herunder mærkesager og
kampagneplan. Kontaktrådet skal
desuden behandle landsledelsens
handlingsplan for de kommende to
år, og kandidater og valgkampkoordi-
natorer skal deltage i kurser i politik
og kampagnearbejde.
Ny organisering af udvalgsarbejde
Landsledelsen har besluttet, at udvalgsarbejdet i SF skal
organiseres på en ny måde. I stedet for faste udvalg på
alle politikområder, skal der i fremtiden – inden udvalg
nedsættes – være en præcis beskrivelse af formål, opgave
og tidshorisont for udvalgets arbejde. Desuden skal der ud-
vikles nye former for politikkonferencer og netværk eller
baggrundsgrupper, som kan støtte SF’s folketingsmedlem-
mer i deres arbejde. Nærmere oplysninger følger.
Intern kommunikation og debatLandsledelsen har igangsat et arbejde med at styrke SF’s interne
medlemskommunikation. Kommunikationen skal være mere præ-
cis og differentieret, og interne debatplatforme skal være lettere
tilgængelige. Hvis du har gode idéer til dette arbejde, er du velkom-
men til at skrive til partisekretariatet på [email protected].
Svensk venstrefløj klar til valg
F! #5_34_udenfilter_sverigeTRYK.indd 35 12/08/10 22:30:52
Afsender: Christiansborg, 1240 København K
KAlender
11.09.10SFOF’S ÅrSmøde 2.0 Vi gør det igen: Holder en indholdsrig fest! Vi starter eftermidda-
gen med Poverty Walk, hvor en hjemløs viser rundt i ”sit” Køben-
havn, se: www.udenfor.dk. Herefter begynder festen med en
lækker tre retters menu. Alt sammen for den sølle sum af kr. 149,-
Se det fulde program og meld dig til på:
www.sfof.dk senest 1. september.
11. september, Blegdamsvej 24 A, København N
15.10-20.10BeSøg eurOpa-parlamentet i StraSBOurgOplev en dag i Parlamentet og mød Margrete Auken og Emilie
Turunen og deres stab og få en god diskussion om aktuelle spørgs-
mål. Afrejse 15.oktober, hjemkomst 20.oktober 2010.
Turen foregår med tog i 4-personers liggevogn. Pris 2100 kr. inkl.
togrejse, liggevogn, overnatning i dobbeltværelse, morgenmad og
udflugt til Alsace. Transport til/fra Parlamentet. Enkeltværelse
kan reserveres i begrænset omfang mod merbetaling.
Vi råder til hurtig tilmelding, da rejserne sædvanligvis bliver
endda meget hurtigt udsolgt.
Ønsker du flere oplysninger om rejsen, henvend dig til Berit Møl-
ler Nielsen, tlf. 40 87 60 38, e-mail: [email protected] eller Niels
Erik Jensen, tlf. 65 94 33 39, e-mail: [email protected]
Tilmelding til SFOF sammen med indbetaling af depositum 1000
kr. Se mere på: www.sfof.dk
15.-20. oktober, Strasbourg
Se de nyeste arrangementer på www.sf.dk/kalenderHer kan du også selv lægge SF-arrangementer ind
16.10-23.10rejSe til alBanienFra d. 16. til d. 23. oktober i år arrangerer SFOF i samarbejde med
antropolog Lis Jespersen og Fremad Rejser en eksklusiv rejse til
Albanien.
Albanien er et af Europas smukkeste lande, og rejsen vil give mulig-
hed for at se både Tirana og den sydlige del af landet – godt krydret
med gastronomiske oplevelser, kulturelle højdepunkter og aktuelle
politiske arrangementer.
Tilmelding eller yderligere spørgsmål kan foretages ved at skrive til
Se det fulde program på: www.sfof.dk
16.-23. oktober, Albanien
F! #4_36_kalender_.indd 36 12/08/10 21:10:43