Magasin 4 I August 2012

Thor Möger Pedersen, skatteminister

En ny kurs i skattepolitikken

TEMA:UNGDOMSARBEJDSLØSHED• Uddannelse til unge• De unge føler sig pressede• Håbet er der endnu

JEG vIL GERNE ANBEfALE fORDyBELSEN

Randi Laubek, sanger og albumaktuel

2 2

Mere indflydelse end nogensinde før

Ved sommerferiens udgang var der en kendt dansk musiker, som sagde

nogenlunde sådan her til mig:

”Villy – jeg har stemt på jer. Jeg kan jo godt se, at det ikke er lige godt

alt sammen. Og at der er et stort pres på jer. Men I må holde fast! Ellers

får vi jo ikke andet end politik med de blå og Lars Løkke tilbage lige om

lidt.”

Det er faktisk så enkelt, det er: Uden SF i regeringen vil en S-R-

regering lave alle aftaler til blå side. De vil hurtigt blive efterfulgt af en

endnu mere blå regering med Venstre og Dansk Folkeparti. Ergo er et SF i

regeringen selve forudsætningen for, at der laves politik til venstre.

En regering er en beslutningsmaskine, hvor der hver dag tages en

ufattelig mængde beslutninger om stort og småt. At præge handler både

om det, der gøres – og dét, der forhindres. Det er i dag blandt andet

SF’ere, der gør det. Og dermed står SF – i dybden og i bredden – med

mere indflydelse end nogensinde før. Også selv om der er vigtige ting,

som ikke er blevet til noget, er der også en masse, der er: Den mest ambi-

tiøse grønne politik i verden, afskaffelse af fattigdomsydelserne, styrkelse

af sundhedsområdet, opgør med overbetaling af privatsygehuse og så

videre.

Vi må som SF’ere dedikere os til at stå sammen og i et forpligtende

fællesskab udveksle idéer til, hvordan vi bliver endnu bedre og endnu

stærkere. Dét er opgaven. Det er en stor opgave og en uomgængelig

opgave. For det er den, der bliver afgørende for, at denne regering fortsat

kan lave politik til venstre i Folketinget – eller om det bliver Venstre, der

igen laver al politikken.

Situationen for regeringen – og for både Socialdemokratiet og SF – er

åbenlyst vanskelig. Men regeringen ændrer kursen for Danmark – efter

10 år med VKO, skattelettelser i en lind strøm, krig i Irak, overbetaling af

privatsygehuse og et i det hele taget giftigt politisk klima.

Vi gør det midt i en voldsom økonomisk krise, med stigende arbejds-

løshed og en alarmerende ungdomsarbejdsløshed. Næsten alle landene

omkring os, de lande som er vores primære samarbejdspartnere, står i

endnu større vanskeligheder. Så det er ikke nogen nem opgave, regerin-

gen står med.

Jeg tror ikke et sekund på, at Danmark, heller ikke den danske ven-

strefløj som i øjeblikket er frustreret eller skuffet – fra Enhedslisten over

SF til Socialdemokratiet – ville have fordel af, at SF frasagde sig medan-

svar for at få sætte sejlet, holde om roret og udstikke kursen. Så selv om

kursen kan slingre i høj sø, og selv om både regeringen og SF har taget

vand ind, så er det afgørende for kursen, at SF er med på broen.

Villy Søvndal

F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlem-mer af partiet. Næste nummer udkommer i midten af oktober 2012.

Redaktionsudvalg:Turid Leirvoll (ansvarshavende), Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Mattias Tesfaye, Caspar Ryttergaard, Sigrid Rasmussen, Kirstine Rask Lauridsen, Cecilie Brøndum Boesen og Ole Larsen

4 TEMA: UNGDOMSAREBEJDSLØSHED

6 Uddannelse til unge

9 Brug for de unge

10 Forsker: De unge føler sig pressede

12 Håbet er der endnu

14 Fakta om de unge ledige

16 En ny kurs i skattepolitikken Interview med Thor Möger Pedersen, skatteminister

18 Hele verden i Holgers hule Mit kontor ved Holger K. Nielsen, forsvarsordfører for SF

20 Kampen om fremtidens landbrugsstøtte Margrete Auken arbejder for grønnere landbrug

23 Svar i en fart F!-quiz hvor du kan teste dig selv og dit F!

24 Fri og lige adgang til sundhedsvæsenet Tre spørgsmål til Astrid Krag, sundhedsminister

25 Nye arbejdspladser og ja til homovielser Skridt for skridt viser regeringens små og store sejre

26 En fiskenørd, der brænder for miljøet SF’s ansigter med Rasmus Jensen, medlem af SF

28 Danmark skal være grønt test-land Kronikken om bud på fremtidens energiløsninger, af Anders Eldrup, tidligere administrerende direktør i DONG

30 Jeg vil gerne anbefale fordybelsen Interview med Randi Laubek, albumaktuel sanger

34 Morfar tilbydes Klummen af Connie Bertelsen, projektleder

35 Rundt om SF og Kalender

36 Smugkig

LEDER

3

Skribenter i dette nummer: Villy Søvndal, Gitte Roe Eriksen, Sigrid Rasmussen, Merete Thorøe, Helle Aagaard, Anders Eldrup, Peter Rewers, Connie Bertelsen og Rosa Juel Nordentoft

Forsidefoto: Peter Sørensen

Foto:Hvor fotografen ikke er angivet, er billederne i magasinet fra Colourbox

Art Direction & Produktion: Jesse Jacob /iBureauet.dk

Layout: André Leit / iBureauet.dk

Denne tryksag er fremstillet på et Svanemærket trykkeri, den er trykt på G Print og Reprint Deluxe som er FSC samt PEFC godkendt og klimakompenseret.

Oplag: 17.000

F!Socialistisk FolkepartiChristiansborg1240 København KTlf: 33 37 44 44E-mail: f@sf.dkwww.sf.dk/f

4

18 24

climate_nordic+dk

klima_dk

TEMA: UNGDOMSAREBEJDSLØSHED

30

Det er så vigtigt at få de unge igennem en uddannelse - Lisbeth Bech Poulsen, ungdomsuddannelsesordfører, SF

INDHOLD

4

U N G

A

L

R

Ø

B

S

D

E

H

5

Ungdomsarbejdsløsheden stiger i Danmark. Mangel på praktikpladser, jobs og uddannelsespladser har sendt godt 100.000 under 30 år på offentlig forsørgelse. Regeringen er i fuldt sving med at vende udviklingen. Hør hvad politikere, eksperter og de unge selv siger.

O M S

J

E

D

D

S

I dette tema kan du læse om:• Flere praktikpladser og skræddersyede uddannelsesforløb til de unge• Tre unge medlemmers bud på, hvordan stigningen i arbejdsløshed vendes • Byggebranchen og nye lånemuligheder skal skaffe flere unge i arbejde • De unge føler sig mere pressede end i 1990’erne• Frisøren Camilla Thorell, der håber på et fast job• Ledige unge er sårbare og fagligt udfordrede

6

Af Gitte Roe Eriksen----------------------

Flere praktikpladser og skræd-dersyede uddannelsesforløb skal ruste unge arbejdsløse til arbejdsmarkedet, siger Lisbeth Bech Poulsen, SF's ungdoms-uddannelsesordfører. Den økonomiske krise er med til at holde unge

fast i et jerngreb. For det er svært at finde

arbejde, få en praktikplads og for nogle også

svært at komme i gang med en uddannelse.

Netop derfor er uddannelse et af de elemen-

ter, regeringen har fokus på – og ikke mindst

manglen på praktikpladser på erhvervsuddan-

nelserne, der gør, at over 11.000 unge ikke kan

komme videre i deres uddannelse.

- Det er helt grundlæggende for vores uddan-

nelsespolitik, at man kan gøre sin uddannelse

færdig, siger Lisbeth Bech Poulsen, ungdoms-

uddannelsesordfører for SF.

Regeringen har nedsat et tværministerielt

udvalg, der skal bidrage til en samlet politik for

ungdomsuddannelserne. Her er erhvervsud-

dannelserne specielt i søgelyset. Målet er, at

mindst 95 procent af en ungdomsårgang skal

gennemføre en ungdomsuddannelse.

- I forhold til erhvervsuddannelserne er pro-

blemet jo ikke, at der ikke er stor nok søgning,

men det er frafaldet undervejs, vi skal have

kigget på, siger Lisbeth Bech Poulsen.

For de, der startede i 2010, har der været et

frafald på 46 procent. En gruppe heraf er dog

startet på en ny uddannelse, efter de er faldet

fra en anden.

Forsøg med praktikpladscentreEt forsøg på at skaffe flere praktikpladser er

dog allerede på tegnebrættet. Der er sat penge

af til praktikpladscentre på erhvervsskoler.

Centrene skal blandt andet oprette fælles-

skaber af praktikvirksomheder, som skal give

skolepraktikelever mulighed for at komme på

Uddannelse til DE UNGE

RegeRingens ungepAkke

Regeringen arbejder i sin 2020-plan med en række initiativer, der skal hjælpe de unge til en bedre fremtid. Her er et udpluk af rege-ringens indsatsområder:• Partnerskabsaftalermedforsvaretogpolitiet, så flere unge bliver præsenteret for uddannelser her.• Brobygningtiluddannelse,hvorungetil-bydes et aktivt forløb på en uddannelsesin-stitution, så de påbegynder og gennemfører en uddannelse. • Udvidejobrotationsordningen,hvorledigevikarierer for beskæftigede: Arbejdsgivere kan efteruddanne medarbejdere og samtidig ansætte ledige til at varetage de ansattes arbejdsopgaver.• Styrketindsatsforopkvalificeringafungefaglærte og ufaglærte med særlig risiko for langtidsledighed.• Styrkeogudviklevidenpilotordningen:Private virksomheder får tilskud til at an-sætte højtuddannet arbejdskraft for blandt andet at få gennemført konkrete udviklings-projekter.

7

UNGDOMSARBEJDSLØSHED

En stor gruppe forlader folkeskolen uden at kunne læse og regne, og det er vigtigt at få dem med op på et niveau, så de føler sig klædt på til en uddannelse eller et jobLisbeth Bech Poulsen, ungdomsuddannelses-ordfører, SF

Frygter du en dag at stå uden job?- Det er selvfølgelig frustrerende, at der

er så relativt få jobs at søge. Jeg er positivt indstillet overfor mine muligheder, og jeg søger jobs i både Danmark og udlandet. Men udsigten til arbejdsløshed er da skræmmende.

Vil eller har du justeret dine fremtids-drømme for at komme i arbejde?

- Nej. Jeg drømmer om at arbejde med internationale spørgsmål, udvikling og politik. Måske med ligestilling. Det tror jeg nok skal lykkes – men måske bliver det ikke i det første job.

Hvad tror du, der skal til for at hjælpe unge ud af arbejdsløsheden? - Bedre vejledning og mere fleksibili-tet til unge, som ikke kan finde job efter

deres uddannelse. Og så er det et problem med ansættelsesstop i det offentlige. De job, som ellers skulle have været slået op, bliver besat af folk i løntilskud, og dem, der er tilbage, arbejder alt for meget. Det er uholdbart, og en ændring af det vil løse en stor del af problemet for unge akademikere.

kathrine Jensen, 27 år, bachelor i internationale udviklingsstudier, RuC, og master i Asien studier, Lund universitetMedleMMerNe MeNer

praktikophold i flere virksomheder efter en forud

fastlagt plan. Der skal blandt andet gøres forsøg

med, om skolerne kan løfte ansvaret for elevens

samlede uddannelse.

- Måske har en lille virksomhed ikke råd til

at betale en fuld praktikplads, men kan godt

byde ind med en tredjedel, og så er der måske

en anden virksomhed, der kan byde ind med den

resterende del. Og det er bedre end slet ingen

praktikplads, forklarer Lisbeth Bech Poulsen.

En anden vej er sociale klausuler i kommu-

nerne. Sociale klausuler betyder, at virksom-

hederne skal tage lærlinge, hvis de ønsker at

udføre opgaver for kommunen. En kortlægning

af kommunernes brug af sociale klausuler

i udbud fra september sidste år viser, at 54

procent af de danske kommuner anvender

sociale klausuler, og mere end halvdelen af

resten overvejer at begynde med det. Og ifølge

beregninger fra fagforeningen 3F, så ville der

komme 1500-2000 flere praktikpladser, hvis

alle kommuner lavede samme model for so-

ciale klausuler som København. Her er 76 unge

blevet sikret en praktikplads i byggebranchen

på grund af sociale klausuler.

FleksuddannelseMen ikke kun praktikpladser er i fokus. Det er

også en ny uddannelse: fleksuddannelsen.

- Vi har jo en gruppe unge, der har svært

8

ved at se sig selv i de nuværende ”uddannel-

seskasser”. Med fleksuddannelsen ønsker vi at

skræddersy et forløb til den enkelte. Et forløb

der blandt andet vil bestå af allerede eksiste-

rende moduler. Det kan være, der skal noget

dansk og matematik ind over, så vi skal som

sådan ikke ud og opfinde noget nyt, men skabe

nogle nye rammer. En stor gruppe forlader

folkeskolen uden at kunne læse og regne, og

det er vigtigt at få dem med op på et niveau, så

de føler sig klædt på til en uddannelse eller job,

siger Lisbeth Bech Poulsen.

Hun forventer, at fleksuddannelsen kan

præsenteres til efteråret. Hvorvidt uddannel-

sen bliver kompetencegivende eller en indgang

til at komme videre i det eksisterende uddan-

nelsessystem, er endnu ikke på plads.

- Vi skal passe på med ikke at lave for man-

ge nye kompetencegivende uddannelser, så de

andre bliver udvandede. I stedet skal vi sikre

os, at det, vi giver til de unge, også er noget,

som arbejdsmarkedet efterspørger netop for

at sikre, at der så også er jobs bagefter, siger

Lisbeth Bech Poulsen og fortsætter:

- Det er så vigtigt at få de unge igennem

en uddannelse – også for at sikre, at de i

fremtiden har bedre jobmuligheder.

Frygter du en dag at stå uden job? - Nej. Jeg er glad for at leve i et land med så gode muligheder for uddan-nelse. Står jeg en dag uden job, er der glimrende muligheder for at studere. Og jeg vil hellere studere end at være på kontanthjælp.

Vil eller har du justeret dine fremtids-drømme for at komme i arbejde? - Nej. Jeg er parat til at kæmpe for, at de fremtidsdrømme, jeg har, skal gå i opfyldelse, lige meget hvor gode jobmu-ligheder, der er i fremtiden.

Hvad tror du, der skal til for at hjælpe unge ud af arbejdsløsheden? - Man skal være bedre til at samar-bejde mellem virksomheder, skoler og de arbejdsløse unge. Både virksomhederne, skolerne og de unge kan lære af hin-anden. Det er også vigtigt at slå fast, at unge skal motiveres ud af arbejdsløshe-den, ikke tvinges!

emil Fredeløkke, 23 år, kontorelev i Odense kommuneMedleMMerNe MeNer

9

Af Gitte Roe Eriksen

----------------------

Investeringer i byggebranchen og nye lånemuligheder skal skaffe flere unge i arbejde og flere praktikpladser, fortæller erhvervs- og vækstminister Ole Sohn, SF.

En ny Femern-forbindelse, en ny Storstrøms-

forbindelse og nye supersygehuse står for

at skulle bygges i de kommende år. Og det

betyder arbejdspladser, der også er relevante

for unge i byggebranchen, og udsigt til flere

praktikpladser i uddannelsesforløbet.

- Vi har markante vækstinitiativer i gang.

Energiaftalen betyder for eksempel to nye

havvindmølleparker, og der er fokus på det

maritime område med eksportmuligheder i

forhold til skibsbygning til Asien. Altså nye

jobmuligheder til gavn for metalområdet,

fortæller erhvervs- og vækstminister Ole

Sohn, SF.

Derudover har regeringen indgået et sam-

arbejde med Eksportkreditfonden (EKF), hvor

private pensionsselskaber har polstret EKF

med 20 milliarder kroner. Målet er at styrke

væksten og skabe arbejdspladser hos danske

eksportvirksomheder og deres underleveran-

dører.

- Det betød, at der sidste år blev fastholdt

eller udviklet 20.000 arbejdspladser, fortæller

Ole Sohn.

Ud over de 20.000 arbejdspladser, betød

det også ordrer til danske virksomheder for 30

milliarder kroner, viser beregninger foretaget

af Copenhagen Economics på vegne af EKF.

- Samtidig understøtter Vækstfonden nye

iværksættere, der kan søge om lån til at ud-

vide produktionen, og her er der skabt 2.000

nye arbejdspladser, lyder det fra Ole Sohn.

Vækstfonden er en statslig investerings-

fond, der medvirker til at skabe flere nye

vækstvirksomheder ved at stille kapital og

kompetencer til rådighed.

Ministeren erkender, at der for eksempel

inden for sundhedssektoren ikke vil være brug

for samme mængde personer, men at der her

sker en forandring grundet tekniske hjælpe-

midler.

- Til gengengæld skal det tekniske udstyr

udvikles. Udstyr, der også kan eksporteres. Og

kan vi på den måde sikre vækst i det private

erhvervsliv, så gavner det eksporten, og det

giver penge i statskassen til også at kunne

udvikle den offentlige sektor, så vi

fortsat har dygtige læger, sygeplejer-

sker med mere, siger Ole Sohn.

Brug for DE UNGE Vi har markante vækstinitiativer

i gangErhvervs- og vækstminister Ole Sohn, SF

UNGDOMSARBEJDSLØSHED

10

Af Gitte Roe Eriksen

----------------------

Kombinationen af manglen på jobs, praktikpladser og skole-mæthed er en rute belagt med nederlag for en stor gruppe unge mennesker.

Det er ikke første gang i Danmarks historie,

at ungdomsarbejdsløsheden er i fokus. I midt-

90’erne halverede Poul Nyrup-regeringen dag-

pengene for unge under 25 år for at motivere

dem til at komme i gang med en uddannelse

i stedet for at gå ledige – og det

virkede.

- Dengang var der flere

arbejdsløse men samtidig

også flere ressour-

cestærke arbejdsløse.

Mange ønskede at gå

den kreative vej med

musik, teater og så

videre, men valgte i

stedet en anden uddan-

nelse, da man fra politisk

side halverede dagpengene, fortæller Noemi

Katznelson, Centerleder for Center for Ung-

domsforskning ved Aarhus Universitet.

Men billedet ser anderledes ud i dag.

- Vi har mere komplekse problemstillinger.

De unge sidder jo ikke og spiller guitar der-

hjemme. Flere kæmper med faglige vanske-

ligheder, psykiske problemer, ordblindhed og

misbrugsproblemer. Mange har allerede prøvet

lykken i uddannelsessystemet – måske endda

flere gange i forhold til en ungdomsuddan-

nelse, men har af forskellige årsager ikke gjort

den færdig. Den gruppe føler sig pressede, og

en stor del ved ikke, hvad de skal gøre, for der

er jo heller ikke noget job at opdri-

ve. Og de hader at gå i skole,

fordi mange har nederlag

med sig fra den tid, siger

Noemi Katznelson.

Hun nævner dog,

at der også er stor

bevægelse i den

gruppe – at det lyk-

kes for en del unge,

som således kun er

ledige i kortere perioder.

Ufaglærte hårdest ramtDet er især det ufaglærte område, hvor de unge

har det svært. Tidligere kunne man som skole-

træt gå ud og få erfaringer fra jobs i stedet for

at fortsætte i uddannelsessystemet.

- Den rute er knækket, og hvor skal de så gå

hen? Mange sejler rundt uden at være på vej no-

get sted hen, og jo ældre du bliver, des sværere

bliver det at finde vej, siger Noemi Katznelson.

UngDoMsfoRskeR:

DE UNGE føleR sig pResseDe

ALteRnAtiVt ARbeJdsMARked

Det hjælper ikke at tvinge skoletrætte, udsatte unge tilbage på skolebænken. De tørster efter et ’rigtigt arbejde’, ifølge Noemi Katznelson, Centerleder for Center for UngdomsforskningvedAarhusUniversitet.Det kræver et alternativt arbejdsmarked, der ifølge forskeren kunne indeholde:

• Job inden for omsorgs-, pasnings-, pleje- og de pædagogiske områder.

• Job inden for produktion og distribution, for eksempel i forhold til omlægning af landbruget til økologisk bæredygtig drift.

• Skole- eller uddannelsesorienterede ele-menter, der tager udgangspunkt i arbejdet og ikke i en læreplan, for eksempel en uddannelsesdag om ugen.

11

UNGDOMSARBEJDSLØSHED

- Uddannelse er vejen frem. Problemet er

bare, at netop den vej er den sværeste for den-

ne gruppe. Og her er der brug for nye tilbud.

Hun er ikke sikker på, at den kommende

fleksuddannelse er nok til at løfte lige præcis

denne gruppe.

- Jeg kan godt blive bekymret for, om den

bliver for individualiseret; altså enkelte særlige

forløb for enkelte udsatte unge. Det er selvføl-

gelig godt, der bliver taget hånd om dem, men

man skal huske, at netop den gruppe også har

brug for at være en del af en sammenhæng

med andre unge.

Et kig på folkeskolenIfølge Noemi Katznelson står regeringen over-

for en række

udfordringer,

som også går

længere tilbage

end til de unge,

der nu befinder sig i

arbejdsløshedskøen.

- De unge skal fanges allerede i folkeskolen,

hvor de skal rustes fagligt, og der skal tages

hånd om sociale problemer. Det er også her

lysten til at gå i skole skal skabes. Den anden

udfordring er de unge, der netop har dårlige

oplevelser med sig fra folkeskolen, og som har

svært ved at klare en ungdomsuddannelse.

Samtidig ligger der jo en skjult arbejdsløshed

netop i ungdomsuddannelserne. Der er ikke

job nu og her og

heller ikke i den

nærmeste fremtid.

Så hvad gør vi ved

den gruppe? Her

mangler politisk svar.

I forhold til de manglende praktikpladser på

erhvervsuddannelser, mener Noemi Katznel-

son, at det er intet mindre end en katastrofe.

- Hvor motiveret er du lige, hvis du bliver

nødt til at tage grundforløbet tre gange, fordi

du ikke kan få en praktikplads? Det håber jeg,

der bliver taget hånd om.

De unge sidder jo ikke og spiller guitar derhjemme. Flere kæmper med faglige vanskeligheder, psykiske problemer, ordblindhed og misbrugsproblemer Noemi Katznelson, centerleder for CenterforUngdomsforskningvedAarhusUniversitet.

Illustration: iBureauet

Frygter du en dag at stå uden job?- Jeg tror aldrig, at jeg kommer til at stå

helt uden arbejde. Det har ikke været svært for mig i skolen, og jeg har god opbakning fra mine forældre. Men når man hører ny-hederne, kan man godt nogen gange blive bange for, at de mange hårde studietimer skulle ende i en stilling hos Netto.

Vil eller har du justeret dine fremtids-drømme for at komme i arbejde?

- Tryghed i ansættelsen er helt klart begyndt at spille en større rolle for mig end tidligere.

Hvad tror du, der skal til for at hjælpe unge ud af arbejdsløsheden?

- Bedre uddannelse er naturligvis vigtig. Derudover må vores arbejdsmarked gøres endnu mere fleksibelt, så der bliver plads til flere.

tobias bornakke, 26 år, studerer politisk kommunikation og ledelse, Cbs, og er partner i et digitalt bureauMedleMMerNe MeNer

12 Foto: Peter Sørensen

84.000 unge ARbeJdsLøse

• Knap 84.000 unge har mistet jobbet, siden den økonomiske krise indtraf i efteråret 2008. Det svarer til godt 30 procent af de 278.800 unge, der var i beskæftigelse inden krisen.

• 53.600 af de knap 84.000 unge, der mistede jobbet, er mænd og de 30.000 er kvinder.

• De fleste unge mænd har mistet deres arbejde inden for byggeri, anlæg og industri. Handelssektoren er den branche, hvor flest unge kvinder har mistet jobbet.

- Det er dejligt at komme i gang igen, fortæl-ler Camilla Thorell, der er frisør, efter at hun en periode har været arbejdsløs. Nu har hun en midlertidig deltidsstilling og håber på fastansættelse.

13

UNGDOMSARBEJDSLØSHED

Håbet er der endnuAf Gitte Roe Eriksen

----------------------

Camilla Thorell er uddannet frisør. Efter en periode med arbejdsløshed og 31 ansøg-ninger er det lykkedes at få en midlertidig deltidsstilling.

Det har været op ad bakke for 20-årige Camilla

Thorell, siden hun stod med sit svendebrev i

hånden og kunne kalde sig frisør. For godt nok

vidste hun, at det var svært at finde arbejde,

men hun blev alligevel noget overrasket over

den manglende respons på de mange ansøgnin-

ger, hun personligt afleverede i frisørsalonerne.

- På tre uger fik jeg kun ét svar ud af de 30

ansøgninger, jeg var ude med. Og det var et nej,

men at salonen ville gemme min ansøgning.

De havde de ansatte, de havde brug for, husker

Camilla Thorell.

Siden hun var 13 år, har hun fungeret som

hjælper i en salon i København, og da hun på et

tidspunkt fik tilbudt en læreplads, sprang hun

til.

- Egentlig gik jeg ikke med en drøm om at

blive frisør. Faktisk havde jeg andre drømme

og tænkte mere på at blive indretningsarkitekt

eller blomsterdekoratør. Men jeg sagde ja tak

til lærepladsen. Nok mest fordi, jeg ikke vidste,

hvad jeg ville.

Faget fik dog fanget

hendes opmærksomhed,

og undervejs i uddan-

nelsen tog hun kurser,

så hun i dag også kan

kalde sig for make-up

artist og kosmetiker. Men

forholdet mellem hendes

arbejdsgiver og hende

gik dog ikke helt så godt, og Camilla Thorell fik

det skidt med at være i salonen. Hun afbrød

kontrakten før tid.

Med hjælp fra fagforeningen fik hun dog

forkortet uddannelsen, så hun alligevel kunne få

sit svendebrev.

Sov hele tidenDe første 14 dage uden job følte Camilla Thorell

som en befrielse, og det var også her, hun per-

sonligt tog rundt med 30 ansøgninger.

- Det, synes jeg, er vigtigt, men samtidig var

det også grænseoverskridende for mig at skulle

aflevere ansøgningerne. Jeg følte jo, at jeg ikke

var god nok og ikke havde nok erfaring. Jeg er

heller ikke sikker på, at alle mine ansøgninger

nåede frem til den rette person i salonen – eller

om de bare blev smidt ud. Så det var rigtigt

hårdt.

Og det blev da også kun til den ene tilbage-

melding. Hun fulgte selv op på et par af ansøg-

ningerne, men uden positiv respons.

- Så følte jeg mig pludselig låst fast. Alle,

jeg kendte, havde jo arbejde eller gik i skole, og

pludselig sov jeg bare det meste af tiden, fortæl-

ler Camilla Thorell.

En måned før hun stoppede på sin læreplads,

gik det samtidig op for hende, at hun aldrig

havde fået meldt sig ind i en A-kasse, og det

betød tillige fire ugers karantæne, hvor hun

ingen penge fik.

- Så måtte mine forældre hjælpe med regnin-

gerne, siger Camilla Thorell, der bor i lejlighed

sammen med sin kæreste, der studerer.

Klippede hjemløseEfter en periode hvor

Camilla Thorell ikke rigtigt

kunne finde fodfæste,

foreslog en veninde hende,

at hun kunne hjælpe med

klippe de mænd, der boede

på Mændenes Hjem. Det

er et bredt, socialt tilbud til

hjemløse og udsatte mennesker.

- Så jeg tog ud en dag og klippede dem gratis.

Bagefter tog jeg hjem og begyndte at ringe rundt

til alle, jeg kender, for at samle penge sammen

til dem til at købe mad, kaffe, sokker, under-

bukser og andet tøj. Jeg var jo arbejdsløs, så jeg

kunne jo ligeså godt hjælpe til. Det er jo super

søde mennesker.

Lej en stolEt øjeblik overvejede Camilla Thorell også en

alternativ vej, nemlig at blive selvstændig og leje

sig ind i frisørsalon efter princippet ”Lej en stol”.

- Men så skal du have penge med dig; både

til depositum og den månedlige leje samt til

indkøb af hårfarve, shampoo og så videre. Og

jeg kan ikke investere så mange penge, som jeg

ikke har, og følte heller ikke, jeg stod med nok

erfaring, fortæller Camilla Thorell.

Hun spurgte dog, om hun kunne få en

prøvemåned, som indehaveren af salonen først

sagde ja til.

- Men bagefter hørte jeg aldrig fra hende.

Hjælp fra netværkDet var en lille hånd fra Camilla Thorells net-

værk, der atter gav hende en saks og kam i hæn-

derne. Hendes mors veninde kender en frisør

og havde sagt til Camilla Thorells mor, at hun da

godt kunne tage en ansøgning med for hende.

- Jeg blev kontaktet af salonens indehaver. To

af hans frisører er på barsel, og en er sygemeldt,

så han stod og manglede en frisør, fortæller

Camilla Thorell.

Hun tøvede ikke et sekund med at sige ja til

jobbet, selv om det kun var en deltidsstilling og

heller ikke en fast stilling.

- Det er dejligt at komme i gang igen. Jeg

ved godt, det ikke er sikkert, jeg kan blive, men

jeg har håbet. Hvis ikke jeg kan blive, har jeg

da overvejet, om jeg så skulle prøve andre veje

end frisørfaget. Jeg er i hvert fald åben overfor

at prøve andre ting. Men jeg ville ikke kunne

overskue, hvis jeg atter skulle tage en uddan-

nelse – og så skulle tilbage på skolebænken og

leve af SU samt job ved siden af.

På tre uger fik jeg kun ét svar ud af de 30 ansøgninger, jeg var ude med. Og det var et nejCamilla Thorell, frisør

14

sÅRBARe Unge MeD fAglige VAnskeligHeDeR Der er ikke lavet nogen større landsdækkende undersøgelse af, hvem de unge ledige mellem 16 og 25 år er. Til gengæld har man undersøgt det til bunds i Faxe Kommune, og her er billedet langt fra entydigt. Se hvad undersøgelsen viser om de unge i de seks afsnit.

De UNGE leDige unge unge

1 De unge er placeret i matchgruppe 1 (det vil sige, at de på papiret er klar til job eller uddannelse). Kommer man tættere på, er mange af de unges liv dog præget af en række problemstillinger, som stiller spørgs-målstegn ved deres parathed for uddannelse og arbejde. Det kan være misbrug, psykisk sårbarhed, sociale problematikker med mere. Altså en stærkt sammensat gruppe unge med forskellige behov fagligt, socialt og personligt.

2 De unge kommer fra hjem præget af varierende grader af ustabilitet. Uddannelse anses som uhyre vigtigt. Dog kan uddan-nelsesvalget opleves som uoverskueligt og svært, hvilket kan medføre, at de resignerer i en periode – og på den måde udskyder et eventuelt valg af en uddannelse.

3 De unge har oplevet et folkeskoleliv med faglige vanskeligheder, konflikter med lærere, mobning med mere. Erfaringer som gør, at en del betegner sig selv som meget skoletrætte.

HELE EUROpA ER RAMTDet er ikke kun i Danmark, at ungdomsarbejdsløsheden har fået ram på de unge. faktisk er dansk ungdomsledighed blandt den laveste i europa. De se-neste tal fra Danmarks statistik for hele europa er fra fjerde kvartal 2011. De viser, at 13,7 procent af Danmarks arbejdsstyrke mellem 15 og 24 år er le-dige. selv om tallet er højt, så er det lavt i forhold til andre europæiske lande, hvor gennemsnittet ligger på 21,9 procent. Værst ser det ud i de kriseramte lande grækenland og spanien med en ungdomsledighed på henholdsvis 49,9 procent og 48,6 procent. fire lande mere – portugal, slovakiet, italien og litauen – havde en ungdomsledighed over 30 procent. kun i Tyskland, nederlandene, østrig og Malta er tallene lavere end Danmarks 13,7 procent.

15

UNGDOMSARBEJDSLØSHED

U ON MG S A LR ØB SD HJ ED DSE

Undersøgelsen er finansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland og er en del af et projekt, der har som mål at finde nye veje til at hjælpe unge ledige videre i uddannelse. projektet har været organiseret som et samarbejde mellem VUC Storstrøm, Ungdommens Uddannelsesvejledning, ZBC Næstved, EUC Sjælland og Jobcenter Faxe. Center for Ungdomsforskning har bistået med råd og vejledning samt udarbejdet undersøgelsen for Faxe Kommune.

4 De unge har en sårbarhed i forhold til arbejdsmarked og uddannelsessystemet og en stor usikkerhed i forhold til deres egen formåen. Eller oplever det som et personligt nederlag, at de ikke er i stand til at finde arbejde eller elevplads.

5 De unge oplever manglende tid på job-centrene, og at de bliver mødt med mistillid og fordomme.

6 Aktiveringsprojekterne har en vigtig funk-tion for de unges videre vej til uddannelse.

SLåET MiNDST 15 åR TiLBAGE Arbejdsløsheden for de 15-29-årige er mere end fordoblet under krisen og ligger i dag på næsten 12 procent. på grund af databrud i statistikkerne er der imidlertid usikkerhed om, hvor høj ungdomsarbejdsløsheden er i dag sammenlignet med tidli-gere. Meget tyder dog på, at ungdomsarbejdsløsheden i dag er på samme niveau som i slutningen af 90’erne og muligvis endda på samme niveau som i midten af både 80’erne og 90’erne.kilde: Arbejderbevægelsens erhvervsråd (Ae)

SpORENE SKRæMMERTusindvis af unge ledige fra 90’erne er i dag på offentlige forsørgelse. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens erhvervsråd, der har undersøgt, hvordan det er gået de unge, der var langtidsmodtagere af kontanthjælp i 1994 – sidste gang ungdomsarbejdsløsheden toppede. fem år efter de unge var ledige, var kun lidt mere end hver tredje i beskæftigelse (38 procent), mens andelen af beskæftigede blandt de unge, der ikke var på kontanthjælp, næsten var dobbelt så høj (71 procent).kilde: Arbejderbevægelsens erhvervsråd (Ae)

16

Af Sigrid Rasmussen

----------------------

Hvor de borgerliges seneste skattereformer

handlede om at dele skattelettelser ud til

bankdirektøren, giver regeringens skattereform

først og fremmest mere i lønningsposen til

håndværkeren, skolelæreren, akademikeren og

politibetjenten. Derfor er den ofte blevet kaldt

for rugbrødsreformen.

- Den nye skattereform sætter en ny kurs.

For første gang er lav- og mellemindkomst-

grupperne i fokus i en skattereform. Det er

som bekendt dyrt at lette skatten i bunden –

men vi har valgt at gøre det, fordi det kun er

rimeligt, at de lavtlønnede også får skattelet-

telser i en tid med reallønsnedgang. Derfor

bruger vi to tredjedele af pengene i reformen

til at forhøje beskæftigelsesfradraget, siger

skatteminister Thor Möger Pedersen.

Beskæftigelsesfradraget er den del af løn-

nen, som lønmodtageren ikke betaler skat af.

Derfor kommer reformen alle lønmodtagere til

gavn, men dem med de laveste indkomster får

mere ud af reformen, fordi det udgør en større

del af lønnen.

Ekstra bonus til enlige Med reformen bliver topskattegrænsen også

rykket, så almindelige lønmodtagere ikke

længere bliver ramt i så høj grad. Før betalte

hver tredje metalarbejder og lærer topskat.

Fremover bliver det kun én ud af ti metalarbej-

dere, der skal betale topskat.

Men også dem, der har allermindst, får gavn

af reformen – for eksempel de fattigste pensio-

nister og de førtidspensionister, der har været

parkeret på en alt for lav ydelse. Og for de

enlige forsørgere bliver beskæftigelsesfradraget

næsten tredoblet.

- Jeg har enorm stor respekt for, at de

forsørger sig selv – selv om de måske kunne

få stort set det samme på passiv forsørgelse.

Jeg er overbevist om, at alle gerne vil have

et arbejde. For den enlige mor – eller far – i

lavtlønnet job kan det imidlertid være svært at

få enderne til at mødes. Derfor er jeg stolt af,

at de får en nettogevinst på 8.800 kroner, siger

Thor Möger Pedersen.

Svære beslutninger Regeringen skaffer knap 2,7 milliarder kroner

til velfærd og knap 15.000 ekstra personer til

arbejdsmarkedet. Alle bidrager til finansierin-

gen – også de mest velstillede. Det sker ved at

skærpe beskatningen af fri bil, aftrappe børne-

og ungeydelsen for de mest velhavende, øge

beskatningen af bankerne og lukke smuthuller

i skattelovgivningen, som muliggør social dum-

ping. Men med til finansieringen hører også, at

overførselsindkomsterne kommer til at stige

lidt langsommere end ellers planlagt fra 2016.

Det har været en svær kamel at sluge for SF og

for regeringen.

- Det er ikke let. SF mener ikke, overfør-

selsindkomsterne er for høje, og vi har derfor

allerede afskaffet VKO’s fattigdomsydelser. Nu

løfter vi de fattigste førtids- og folkepensioni-

ster, siger Thor Möger Pedersen.

Lurepasseri fra EnhedslistenRegeringen forhandlede med både Enhedsli-

sten og de borgerlige partier. I lang tid lignede

Enhedslisten den eneste reelle forligspartner,

men forhandlingerne med støttepartiet trak i

langdrag og pludselig kom Venstre og Konser-

vative ind fra højre og meldte sig parate til at

underskrive en aftale, der kommer meget tæt

på regeringens oprindelige udspil.

- Jeg er da glad for, at vi først påbegynder

den langsommere stigning af overførslerne i

en ny kurs i skATTepoliTikken

Den nye skattereform kommer særligt til at kunne mærkes for de enlige forsørgere og de lønmodtagere, der har mindst. Det er et helt nyt fokus i en skattereform, forklarer skatteminister Thor Möger Pedersen fra SF.

17

2016. Indtil da sætter vi alle sejl for at skabe

arbejdspladser til de arbejdsløse, siger Thor

Möger Pedersen og tilføjer:

- Regeringen tager politisk ansvar for at

skabe arbejdspladser og vil med kickstarten,

boligrenovering, klimainvesteringer og skat-

tereformens investeringsvindue skabe over

20.000 nye job næste år. Det er job, som ikke

ville have været der uden en ny regering.

RugbRødsReFORMen i skiVeR

Her er reformens vigtigste elementer.

Fordobling af beskæftigelsesfradragetEn almindelig LO-familie vil få godt 7.200 kroner mere til sig selv om året.

ekstra jobgevinst til enligeBeskæftigelsesfradraget tredobles for enlige forsørgere.

Job gennem investeringsvindue7.250 nye arbejdspladser på vej, fordi virksomhederne får skattegevinst ved at investere.

Mindre sort arbejde og social dumpingDet bliver mindre attraktivt at hyre sort eller billig udenlandsk arbejdskraft.

Færre skal betale topskatTopskattegrænsen sættes op til 467.000 kroner. Det betyder at færre lærere og metalarbejdere bliver ramt.

Mindre børnecheck til de rigeste Børnefamilier, hvor den ene tjener over 700.000 kroner , får mindre børne- og ungeydelse.

bankerne beskattes hårdereAfgifterne på bankernes udgifter til løn stiger.

Mere til de fattigste ældrePensionstillægget og ældrechecken forhøjes, så de fattigste ældre får op mod 5.000 kroner mere om året.

Yderligere besparelser i forsvaretVenstre og Konservative gik med på at finde en stor del af finansieringen ved at trimme forsvarets budgetter.

øget beskatning af fri bilFordelen ved at indregistrere en bil senere på året forsvinder.

Mindre regulering af overførsels-indkomsterne

Overførselsindkomsterne kommer til at stige med en lavere takt, end de gør i dag, ligesom også reallønnen holder sig i ro.

SKAT

For den enlige mor – eller far – i lavtlønnet job kan det være svært at få enderne til at mødes. Derfor er jeg stolt af, at de får en nettogevinst på 8.800 kronerThor Möger Pedersen, skatteminister

18

Af Sigrid Rasmussen----------------------

Holger K. Nielsen er en gammel rotte i SF, og

ganske passende slår han sine folder i en hyg-

gelig hule af et kontor på Christiansborg. Mange

kender ham som Holger K. fra hans tid som for-

mand for SF fra 1991 til 2005. Mellem papirbun-

ker og klenodier fra hele verden arbejder han

som forsvarsordfører, for netop udenrigspolitik

– og særligt kampen for fred og beskyttelse af

minoriteter – har været hans lidenskab, siden

han blev fanget af politik tilbage i 1970’erne.

SKULPTUREN

– Man kan godt diskutere den kunstne-

riske kvalitet af skulpturen fra Sydafrika,

men ikke dens betydning for mig. Jeg havde me-

get tæt kontakt til Nelson Mandelas parti ANC, og

derfor blev jeg inviteret ned til Sydafrika, da Man-

dela blev indsat som præsident. Landet havde væ-

ret isoleret i mange år, men den dag var hele ver-

den mødt op. Stemningen var eventyrlig. Der var

landskamp, Mandela besøgte spillerne i pausen,

og i starten af 2. halvleg scorede de to mål. Findes

der en gud på jorden, var det Mandela den dag.

æBLET

– Æblet fik jeg til min 50 års fødselsdag

fra en SF partiforening, da jeg var par-

tiformand, og det står her på mit bord. Rødt er

sundt, lød vores slogan i mange år, og æblet var

et rigtig godt symbol, der holdt i mange år. For

mig symboliserer det noget, der er sundt. Noget

der giver liv og kræfter! Den røde farve står for

solidaritet og den grønne bæredygtighed. Det er

en smule nostalgisk, selvom jeg ikke ønsker mig

tilbage til de gamle dage, men jeg kunne rigtig

godt lide det – og tankegodset bag.

1

21 2

Hvad har en trærod, en klodset glasblomst og et tørklæde fra Palæstina til fælles? Alle tre ting har faste pladser på Holger K. Nielsens kontor, og de minder ham om, at han som politiker har gjort en forskel.

HELE vERDEN I HOLGERS HULE

19

BOGEN

– Jeg havde længe ønsket at skrive en

samlet fremstilling af moderne venstre-

orienteret politik. Da Anders Fogh Rasmussen

kom til magten, tog jeg mig sammen og skrev

’Venstrefløjen i en ny tid'. Det er en klassisk

ideologisk bog, som står lidt i modsætning til de

mange politiske bøger, der udkommer i dag, men

som bliver forældede dagen efter. Den fik ikke

specielt gode anmeldelser, men jeg synes faktisk,

at den holder stadig. Jeg kan stadig hive den frem

og finde citater eller konkrete oplysninger.

TØRKLæDET

– Da jeg var barn var hele folkestemnin-

gen meget pro Israel, men op gennem

1970’erne måtte man smertefuldt indse, at Israels

politik over for palæstinenserne var problemet.

Det var en af de første sager, der for alvor tændte

mit politiske engagement. Det har fulgt mig lige

siden. Palæstina-tørklædet fik jeg til en demon-

stration sidste år mod bosættelsespolitikken. Det

ser sort ud for tiden, hvor israelerne bare fort-

sætter bosættelserne. Men jeg tror på, at histo-

rien ender godt. Kald mig bare naiv!

BLOMSTEN

– Jeg har altid støttet kurderens sag, og

derfor betød det meget for mig, da jeg

blev udnævnt til ’årets kurder’ i 2008 og fik over-

rakt glasblomsten. Kurderne har jo været udsat

for en af historiens værste uhyrligheder. Den

britiske del- og hersk-politik har betydet, at kur-

derne lever i fire lande, hvor de bliver så grueligt

undertrykt. Alligevel har de formået at fastholde

en kulturel identitet. Jeg bliver stolt og glad, når

jeg ser på blomsten. Den viser, at det har gjort

en forskel.

34

4

3 5

3 4 5

Foto: Peter Sørensen

MIT KONTOR

20

21

kAMpen oM fReMTiDens lAnDBRUgssTøTTe

EU

Af Helle Aagaard

----------------------

Mange husker, hvordan EU’s landbrugsstøtte i

løbet af 80’erne fik sit dårlige renommé ved at

fremme en stærk overproduktion af land-

brugsvarer. Med jævne mellemrum blev der i

medierne rapporteret om mælke-og vinsøer,

smør- og kødbjerge, der hobede sig op i EU’s

overskudslagre.

Dengang var landbrugsstøtten afhængig af,

hvor meget den enkelte landmand produce-

rede og gav derfor et voldsomt incitament til

at producere i det uendelige. Konsekvenserne

har været store for Europas landjord, der i sti-

gende grad er blevet udpint, men også miljøet

og biodiversiteten har lidt under det voksende

og stærkt forurenende industrilandbrug.

EU’s landbrugspolitik har allerede gen-

nemgået flere reformer. I 90’erne dukkede

ord som bæredygtighed op i debatten, og i

00’erne ændrede man reglerne for at undgå

overproduktion: Man gik bort fra at støtte pr.

produceret enhed til i stedet at give støtten

til hele landbrugsbedriften – den såkaldte

hektarstøtte.

Med udvidelsen fra 15 til 27 medlemslande

blev antallet af EU’s landmænd fordoblet.

Aftalen var på det tidspunkt, at de nye med-

lemslande ville få markant mindre landbrugs-

støtte end de gamle medlemsstater indtil

2014. Derefter skulle det være på lige fod. Nu

er vi næsten fremme, og alle ved, at der ikke

er råd. Den gennemgående reform af land-

brugspolitikken, der er i gang nu, er derfor

helt nødvendig.

Ny rolle for ParlamentetMed Lissabontraktaten i 2009 fik Europa-Par-

lamentet for første gang medbestemmelsesret

over landbrugspolitikken. Landbrugsudvalget

i Parlamentet har derfor arbejdet intensivt i

snart et år med at behandle og ændre Kom-

missionens udspil.

- Denne nye medindflydelse er en mulig-

hed for at presse hårdt på for en omstilling til

mere bæredygtigt landbrug. Det er bydende

nødvendigt, hvis vi vil redde de allerede

knappe naturressourcer og sikre en bæredyg-

tig produktion af gode og sunde fødevarer i

fremtiden, forklarer Andrzej Nowakowski, der

er landbrugsrådgiver i den Grønne Gruppe i

Parlamentet.

Omstillingen til mere miljøvenligt landbrug

Overproduktion, dumpingpriser og miljøsvineri forbinder mange danskere medEU’slandbrugsstøtte.Ligenuerfremtidenslandbrugspolitikfremtil2020 under behandling i Europa-Parlamentet. Mens reformer er nødvendige, er oddsene for succes beskedne.

LAndbRuget Og MiLJøet

• Landbruget optager omkring halvdelen af Europa jordareal.

• 22 % af Europas vandforbrug bruges til landbruget. Det er lige så stor en andel, som alle europæiske borgere bruger tilsam-men.

• Det europæiske landbrug står for 10 % af den samlede udledning af drivhusgasser i Europa.

• Ca. 15 % af Europas landbrugsjord er i dag påvirket af erosion, det vil sige nedsat evne til at absorbere og holde vand på grund af for intensiv landbrugsdrift.

Kilder: EEA og Det økologiske råd

Når vi ikke kan komme af med støtten, er vores eneste håb at gøre den mere grøn Margrete Auken, medlem af

Europa-Parlamentet

22

har bred opbakning i den danske befolkning.

Faktisk er Danmark en af de mest kritiske

røster i debatten, og det er på trods af, at Dan-

mark får en forholdsvis stor del af pengene.

En gennemgående reform af EU’s landbrugs-

politik har altid været en mærkesag for SF.

- Vi så egentlig helst en decideret ud-

fasning af landbrugsstøtten, siger Margrete

Auken, medlem af Europa-Parlamentet for SF

og medlem af landbrugsudvalget.

- Det konventionelle landbrug, som forure-

ner på højde med den tunge industri, støttes

og beskyttes med offentlige midler. Ingen

anden industri i Europa får den slags hjælp.

Desværre er afviklingen af støtten en sag, vi

står ret alene med i Europa, forsætter hun.

En sej kampMed en landbrugsstøtte, der i øjeblikket udgør

omkring 40 % af EU’s samlede budget, ville en

udfasning ellers kunne frigøre vigtige penge

til jobskabelsesinitiativer og investeringer ud

af krisen. For eksempel initiativer der kunne

øge implementeringen af EU’s lovgivning om

affaldshåndtering, som Kommissionen har

anslået kan skabe over 400.000 jobs.

Den prioritering er ikke ens for alle med-

lemmer i Parlamentet – specielt ikke for dem

fra Spanien og Frankrig, hvor landbrugssekto-

ren er afhængig af EU’s støtte for at fungere.

De nye medlemslande i Østeuropa, der blev

stillet ligebehandling og dermed mange penge

i udsigt, er heller ikke meget for at afvikle den

støtte, som er deres mulighed for endelig at

effektivisere deres gammeldags landbrug. For-

handlingerne bliver heller ikke nemmere af, at

en stor del af medlemmerne i Landbrugsud-

valget selv er landmænd.

- Det fungerer jo nærmest, som om

landbruget sidder med som part ved forhand-

lingsbordet. På den måde minder Europa-

Parlamentet ganske meget om Folketinget,

hvor landmændene i dansk politik også altid

har siddet hårdt på landbrugsudvalget og især

landbrugsministeriet. Det er et næsten håbløst

udgangspunkt, når man vil i en grønnere

retning, forklarer Margrete Auken.

Landbrugspolitikken er et område, hvor

mange nationale interesser er på spil. I

Europa-Parlamentet er der således alliancer

på kryds og tværs af alle politiske grupper og

nationaliteter.

- Derfor er det en ekstra udfordring at

opnå gode kompromisser, fordi vi ikke nød-

vendigvis kan regne med dem, vi normalt al-

lierer os med i andre sammenhænge, forklarer

Andrzej Nowakowski.

En tommelfingerregel er, at den politiske

opbakning til den nuværende landbrugspolitik

er størst i de lande, hvis landbrug stadig er

relativt ineffektivt og dyrt, for eksempel som

i Frankrig. Samtidig er opbakningen langt

svagere i de lande, hvor det intensive og effek-

tive landbrug står stærkt, for eksempel som i

Danmark og Holland.

Grønne prioriteterKommissionens udspil fra november sidste år

blev af mange anset for at være rimeligt i sine

grønne ambitioner, men det forventes at blive

svækket på sin vej gennem Parlamentet og Rå-

det. En af de vigtigste prioriteter for SF og den

Grønne Gruppe er at insistere på at gøre den

direkte støtte, som hver enkel landmand får

af EU, betinget af skarpe miljøkrav. Det kunne

være at gøre det individuelle grundbeløb

mindre, men samtidig give mere støtte, hvis

de for eksempel dyrker økologisk eller bruger

andre miljøfremmende dyrkningsmetoder.

- Når vi ikke kan komme af med støtten,

er vores eneste håb at gøre den mere grøn.

De landmænd, der dyrker med mindst mulig

skadelig effekt på miljøet, skal selvfølgelig

støttes mere end dem, der sviner med gylle og

pesticider, siger Margrete Auken.

Selvom økologisk landbrug har været i

vækst gennem de sidste 20 år, udgør det sta-

dig kun ca. 4 % af det samlede landbrugsareal

i EU. Resten er i varierende grad konventio-

nelt.

- Europa har brug for at skifte spor nu.

Med denne reform har vi en enestående

chance for at hjælpe bønderne til at kunne

tilpasse sig fremtidens klimaforandringer og

ressourceknaphed og dermed sikre fødeva-

resikkerheden. Det er en spildt chance, hvis

ambitionerne ikke skrues gevaldigt op både i

Parlamentet og i Rådet, siger Andrzej Nowa-

kowski.

Landbrugsudvalget forventes at stemme

om reformpakken i november 2012. Forhand-

lingerne med Rådet forventes at blive afsluttet

i løbet af foråret 2013.

dAnMARk Og LAndbRugsstøtten

• EU’s landbrugsstøtte udgør omkring 40 % af det samlede budget. Det svarer til over 50 milliarder euro.

• I 2009 modtog Danmark 1062,9 millioner kroner i landbrugsstøtte fra EU. Det svarer til 1,9 % af den samlede landbrugsstøtte.

• Danskerne er mest positive over for mere miljøvenligt landbrug and resten af euro-pæerne. 69 % af danskere mener, at den direkte støtte primært skal gå til grønne landbrug. I resten af Europa er 44 % enige i det.

• Danskerne er også mere positive over for, at der sættes loft på udbetalinger til den enkelte landmand.

Kilder: EU-oplysningen og EuroBarometer

Det konventionelle landbrug, som forurener på højde med den tunge industri, støttes og beskyttes med offentlige midler. Ingen anden industri i Europa får den slags hjælpMargrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet

23

fik DU DeT Hele MeD, elleR spRingeR DU oVeR? TesT Dig selV og DiT f! i en HURTig qUiz

Svarene på spørgsmålene finder du i dette nummer af F!Svarer du rigtigt på alle spørgsmålene, deltager du i lodtrækningen om to biografbilletter. Send din

besvarelse til quiz@sf.dk inden d. 12. september 2012. Vinderen får direkte besked.

★ ★ ★ ★ ★ ★

svar I eN fart☛

---Hvor stort er den nettogevinst, som skattemini-ster thor Möger Pedersen er stolt over, at enlige forsørgere med den nye skattere-form får?

a2.300 kroner

B5.000 kroner

C8.800 kroner

---Hvad er navnet på den nye ud-dannelse, der skal skræddersy uddannelses-forløb til den enkelte unge?

aUng i arbejde

BFleksuddannel-sen

CUngdoms-garantien

---sidst ungdoms-arbejdsløsheden toppede var i 1994. Hvor mange af de le-dige dengang var i beskæftigelse fem år efter?

a81 procent

B52 procent

C38 procent

1 2 3 4 5 6

---Hvor meget udgør eU’s land-brugsstøtte ca. af det sam-lede budget? det svarer til over 50 milliarder euro.

a20 procent

B40 procent

C60 procent

---astrid Krag, forebyggelses- og sundhedsmi-nister, indfører en udrednings-garanti, så alle patienter får ret til at blive hurtigt undersøgt for, hvad de fejler. Hvornår træder garantien i kraft?

aJanuar 2013

BSeptember 2013

CAugust 2014

---Hvor mange penge vil regerin-gen investere i klimatilpasning?

a500 millioner kroner

B1 milliard kroner

C2,5 milliarder kroner

24 24

Af Sigrid Rasmussen

----------------------

Hvilken sag betyder noget særligt for dig? - Min hjertesag er og bliver, at alle har

adgang til sundhed – uanset hvem man er, og

hvor mange penge man har. Derfor er jeg glad

for, at vi hurtigt fik afskaffet skattefriheden

for private sundhedsforsikringer. Skattefrihe-

den betød, at nogle fik fordele på fællesska-

bets regning, mens andre som pensionister

og arbejdsløse måtte se til. Den frie og lige

adgang til sundhedsvæsnet er for mig ganske

enkelt en af livsnerverne i et retfærdigt og

solidarisk samfund, hvor alle har de samme

muligheder.

Hvilken enkeltsag vurderer du, vil medføre mærkbare ændringer? - Vi indfører en udredningsgaranti, så man

som patient hurtigt får afklaret, hvad man

fejler og ikke bliver kastet rundt mellem egen

læge, speciallæge og sygehus. Det betyder

både større tryghed for den enkelte patient,

men også at behandlingen kan komme hurti-

gere i gang og blive mere effektiv. Patienten

må ikke blive kastebold i systemet – derfor

skal det enkelte sygehus tage ansvar for

udredningen, indtil patienten har fået en

afklaring.

Hvad ser du frem til den kommende tid?

- Mere end hver tredje dansker lider af én

eller flere kroniske sygdomme – og antallet

af kroniske sygdomme er stigende. Vi lever

kortere end for eksempel vores naboer i

Sverige. Derfor skal vi opstille nogle nationale

mål, der forpligter alle sundhedsvæsenets

aktører på at styrke indsatsen og på at

forebygge, at vi bliver syge. Det vil ikke blot

give danskerne flere gode leveår, men også

sikre at vi fremover har råd til et

sundhedsvæsen med behandling af

høj kvalitet til alle.

Skridt for skridt forandrer SF samfundet. F! giver dig indblik og overblik.

Patienten må ikke blive kastebold i systemet Astrid Krag, forebyggelses- og sundhedsminister

lIge ADgAng TilsUnDHeDsVæseneT eR en lIvsNervedet må aldrig blive dankortet, der skal bestemme, om man kan blive behandlet for en sygdom eller ej. sygesikringskortet skal være adgangsbillet til et stærkt sundhedsvæsen, siger sundheds- og forebyggelsesminister Astrid krag.

25

Nye

arBe

jdsP

lads

er, f

Ixer

UM o

g ja

tIl

HoM

ovIe

lser Regeringen har fejret mange små og store sejre hen

over foråret og sommeren. Her er et bredt udsnit.

7.250 Nye joB Med INvesterINgsvINdUe

gevINst tIl de lavestløNNede

straM KUrs Mod sort arBejde

Bedre og BIllIgere KolleKtIv trafIK

SKRIDT FOR SKRIDT

ressoUrCeforløB for førtIdsPeNsIoNIster

Bedre KlIMatIlPasNINg I KoMMUNerNe

fIxerUM tIl NarKoMaNer

aMBItIøs grøN oMstIllINg

HUrtIgere dIagNose

ja tIl HoMovIelser

Ny lærerUddaNNelse gIver Bedre UNdervIsNINg

Fixerum til narkomaner

Bedre klimatilpasning i kommunerne

Stram kurs mod sort arbejde

Bedre og billigere kollektiv tra�k

7.250 nye job med investeringsvindue

Ja til homovielser

Mere kvalitet i daginstitutionerne

Fixerum til narkomaner

Bedre klimatilpasning i kommunerne

Stram kurs mod sort arbejde

Bedre og billigere kollektiv tra�k

7.250 nye job med investeringsvindue

Ja til homovielser

Mere kvalitet i daginstitutionerne

Fixerum til narkomaner

Bedre klimatilpasning i kommunerne

Stram kurs mod sort arbejde

Bedre og billigere kollektiv tra�k

7.250 nye job med investeringsvindue

Ja til homovielser

Mere kvalitet i daginstitutionerne

Fixerum til narkomaner

Bedre klimatilpasning i kommunerne

Stram kurs mod sort arbejde

Bedre og billigere kollektiv tra�k

7.250 nye job med investeringsvindue

Ja til homovielser

Mere kvalitet i daginstitutionerne

Fixerum til narkomaner

Bedre klimatilpasning i

kommunerne

Stram kurs mod sort arbejde

Bedre og billigere

kollektiv tra�k

7.250 nye job med

investeringsvindue

Ja til homovielser

Mere kvalitet i

daginstitutionerne

Fixerum til narkomaner

Bedre klimatilpasning i kommunerne

Stram kurs mod sort arbejde

Bedre og billigere kollektiv tra�k

7.250 nye job med investeringsvindue

Ja til homovielser

Mere kvalitet i daginstitutionerne

Regeringens skattereform sikrer et økonomisk skulderklap til lav- og mellemindkomstgrupperne. En enlig forsørger får 8.800 kroner mere om året.

Regeringens reform af fleksjob og førtidspensionen sikrer, at flere af de mennesker, der har været skubbet ud af arbejdsmarkedet kommer i uddannelse eller får et job.

Den kollektive trafik får en indsprøjtning på en ”Villy-milliard”. Det betyder billigere billetter i bus og tog, flere siddepladser i myldretiden og nye el-tog. Og massive inve-steringer i den kollektive trafik.

De mange milliarder kroner, som staten går glip af på grund af sort arbejde, skal tilbage i statskassen. Derfor har regeringen sat hårdt ind mod social dumping og sort arbejde. Det bliver for eksempel nemmere for skattemyndighederne at gennemføre razziaer på private villaveje.

Virksomhederne får skatterabat ved at investere i for eksempel maskiner i år og næste år. Det vil nemlig sætte yderligere gang i økonomien og skabe ca. 7.250 nye arbejdspladser. Aftalen er en del af regeringens skattereform.

Kommunerne har nu fået lov til at oprette fixerum, som skal nedbringe dødeligheden for narkomaner og øge trygheden for borgere i områder med mange stofmisbrugere. Der er afsat et tocifret millionbeløb i år og næste år til formålet.

Nu får to mennesker af samme køn ret til at gifte sig i kirken. Regeringen har fjernet det forbud, der var for præster mod at vie bøsser og lesbiske.

Patienter får ret til at få en diagnose inden fire uger. Behandlingsgarantien bliver æn-dret, så de mest syge bliver behandlet hurtigst. Regeringen har også sørget for, at psykiatriske patienter får samme rettigheder som andre patienter.

Tusindvis af arbejdspladser og en total omlægning af energiproduktionen, så Danmark bliver selvforsynende med vedvarende energi i 2050.

Ildelugtende kloakvand i kælderen, nej tak! Det vil regeringen forhindre med en aftale om at investere 2,5 milliarder kroner i klimatilpasning.

Fagligt stærkere lærere og dermed bedre undervisning. Det sikrer den nye aftale om læreruddannelsen, som blandt andet betyder, at lærerne får tre linjefag i stedet for to.

26

Af Merete Thorøe

----------------------

- Lige siden jeg som dreng var med min farfar

ude på molen i Hundested for at fiske, har jeg

været bidt af det. Selvfølgelig håber jeg altid

på fangst, men det er langt fra det afgørende.

For mig er det vigtige at være ude i naturen,

få frisk luft og få stressen fra en travl hverdag

ud af kroppen.

Sådan lyder den korte version af 31-årige

Rasmus Jensens beskrivelse af sin helt store

passion. Og han bruger gerne både tid og

kræfter på at formidle sin glæde ved fiskeriet

videre til andre. Den yngste datter Luna på to

år har netop været på sin første fisketur på

Møn, hvor familien fast har en campingvogn

stående. Udbyttet blev 12 små suder og skal-

ler. Og en væg i familiens stue i lejligheden i

Valby prydes af et kæmpe foto af den ældste

datter Mathilde, der stolt fremviser et par

flotte ørreder.

Fiskeklub som frirum for ungeRasmus Jensen har gennem de seneste fem

år drevet juniorklubben i Hvidovre Sports- og

Lystfiskerforening på frivillig basis. Hver man-

dag aften mødes 10-15 halvstore drenge for at

fiske enten i de lokale vandhuller, i en ’put &

take’ sø eller i havet fra kutter. Om vinteren

står den på fluebinding, bygning af fiskegrej

og blink samt hygge og film.

- Der er både kommet enkelte indvandrer-

drenge og nogle knallertdrenge, som ellers

godt kan finde på at lave lidt ballade. Men

juniorklubben er et frirum, hvor drengene

har medbestemmelse og medansvar for, at

tingene fungerer, fortæller Rasmus Jensen.

Efter at have oplært en junior til at over-

tage har Rasmus imidlertid netop trukket sig

tilbage som klubleder. Ganske enkelt på grund

af mangel på tid. For de ugentlige klubaftener

i voksenafdelingen skal også passes – plus

familien, arbejdet som murer, campingvognen

på Møn, andelsboligforeningen og murerbran-

cheforeningen. Men Rasmus Jensen har dog

alligevel indvilget i at køre en fiskeskole over

et par måneder til vinter!

Villy gjorde udslagetOp til folketingsvalget i 2007 besluttede

Rasmus Jensen, at han ville melde sig ind i et

parti. Efter først at have flirtet med tanken

om Enhedslisten faldt valget på SF. Det var

oplevelsen af Villy Søvndal i en paneldiskus-

sion om Øst-aftalen, der gjorde udslaget. Som

en fiskenøRD, DeR BræNder foR MiljøeT

SF’s ansigter er en mangfoldig skare af menne-sker, som F! sætter fokus på. Det er aktive SF’ere over hele landet i idrætsforeninger, skolebestyrel-ser, indkøbsfællesskaber og meget mere.

Fiskeri er Rasmus Jensens altoverskyggende interesse, som han glad og gerne bruger mange timer om ugen på. Herudover finder den travle familiefar også tid til at være aktiv i murerbrancheklubben og i andelsbolig-foreningens bestyrelse.

valBy

RAsMus Jensen

Politisk forbillede: - Svend Auken

Personlig mærkesag: - Genopretning af Harrestrup Å

Min velkomst til en ny SF’er: - Velkommen i en ”klub”, hvor man er virkelig godt oplyst, og hvor der er mulighed for at præge tingene, hvis man gerne vil.

27

bestyrelsesmedlem i murerbrancheforeningen

havde Rasmus udtalt sig om Øst-aftalen i både

tv og sit fagblad. Han var derfor blevet bedt

om at holde et oplæg i 3F for fagbosser og

politikere.

- Jeg har nok aldrig været så nervøs i mit liv

før. Men oplægget gik faktisk fint. Bagefter gav

jeg min tale til Villy, for han virkede som den

eneste i panelet, der forstod, hvad problematik-

ken gik ud på. Så jeg tænkte, at han nok kunne

bruge mine pointer ude fra det virkelige liv til

noget, smiler Rasmus Jensen, som har begge

ben solidt plantet i netop virkeligheden.

Det var også den praktiske tilgang, der i sin

tid fik stemt Rasmus ind i andelsboligforenin-

gens bestyrelse. Efter en tvist i forbindelse med

at Rasmus lavede nyt badeværelse, blev han

valgt ind i bestyrelsen af landets næststørste

andelsboligforening med 540 andele.

- Det viste sig så, at bestyrelsen faktisk

består af nogle rigtig fornuftige og søde men-

nesker. De vidste bare ikke ret meget om

håndværk og byggeri. Så mine kompetencer

er et godt supplement til deres og har blandt

andet sparet foreningen for to millioner

kroner til byggeråd-

givning i forbindelse

med et nyt tag,

fortæller Rasmus

Jensen.

Visionen om en rigtig åRasmus Jensen udøver med egne ord politik

på ”laveste” niveau, men kunne – når børnene

er blevet større – godt tænke sig at være

aktiv der, hvor man er med til at bestemme

noget. Eksempelvis i lokalpolitik. Han har

faktisk allerede en mærkesag, som han i den

grad brænder for, nemlig genopretning af

Harrestrup Å, som i dag løber i en snorlige

betonkasse.

- Det gør ondt på mig med den å. Den

ligner en stor pisserende. Min vision er, at

den skal slynge sig gennem Vigerslevparken

og blive en lille oase for fiske- og fugleliv midt

i storbyen. I løbet af fem år kan man få sådan

en å op at køre ved at

gøre den dybere, etab-

lere gydebanker og så

videre. Det ville være

en lise for sjælen at

høre åen risle og bruse

af sted. I dag er den en skamplet, fastslår Ras-

mus Jensen, som mener, at SF i det hele taget

burde gøre mere for vandmiljøet.

At Rasmus Jensen er en fiskenørd, for-

hindrer ham dog ikke i også at dyrke andre

interesser, eksempelvis musik, hvor Metallica,

DAD og Magtens Korridorer står højt på hitli-

sten. Metallica-koncerten i Horsens i sommer

var en fed oplevelse – og Rasmus tænkte ikke

på fisk et eneste øjeblik undervejs.

SF'S ANSIGTER

Jeg har nok aldrig været så nervøs i mit liv førRasmus Jensen, medlem af SF

1. Rasmus i aktion ved de norske elve – på ferie med en god fiskeven.

2. Rasmus i gang med at mure en døråbning til i lejligheden i Valby.

3. I fars fodspor. Mathilde med årets fangst ved Stevns Klint.

4. Familiefar med overskud. På tur med hele banden til Tyskland.

1 2

3

4

Priv

atfo

tos

28

Af Anders Eldrup

----------------------

Som borgere i det globale samfund med nu

syv milliarder mennesker står vi over for

alvorlige udfordringer.

• Der er klimakrisen: Opvarmningen fort-

sætter, og der er ikke tegn på, at vi kan

begrænse den til de to grader.

• Der er en miljøkrise: Den store økonomiske

vækst blandt andet i Sydøstasien sætter sig

nu kraftige spor i stigende forurening med

alvorlige skadevirkninger for mennesker og

natur til følge.

• Der er ressourcekrisen: De voksende befolk-

ninger og den hastigt stigende andel af dem,

der rykker op i middelklassen, fører til et

voldsomt pres på ressourcerne; det være sig

vand, energi, metaller eller fødevarer.

• Den økonomiske krise: Den økonomiske re-

cession i mange af de udviklede lande fører

til en uholdbar stigning i arbejdsløsheden –

især ungdomsarbejdsløsheden.

Hver for sig er der tale om tunge og

alvorlige problemer, og set samlet kan det

virke næsten uoverkommeligt at løse opgaven.

Under COP 15 lærte vi, at sandsynligheden,

for at der kan findes fælles globale løsninger

på disse problemer, er meget lille. Det kan

naturligvis let forlede til at sige: ”Lad os vente

og se, indtil verden er moden til de fælles

løsninger”. Men risikoen er, at vi kommer til

at vente for længe, og at problemerne i mel-

lemtiden er vokset, så de er blevet uløselige.

Oliekrisen skabte udvikling Spørgsmålet er derfor, om et lille land som

Danmark kan gå foran og gå i gang på egen

hånd. Vi lever i en globaliseret verden, hvor

landene konkurrerer med hinanden, og det

må vi naturligvis tilrettelægge vores politik

efter. På den anden side har historien lært

os, at der er et vist manøvrerum, hvis vi age-

rer klogt. Det så vi efter den første oliekrise

i 1973-74. Her omlagde Danmark dramatisk

hele sin energiforsyning. Væk fra olie over

mod andre energikilder. Det blev starten

på dansk vindmølleindustri, på kraftvarme,

på isolering og temperaturregulering af

vores huse og meget mere. Ud af oliekrisen

kom med andre ord en række af de stærke

virksomheder, der i dag står for en stor del

af beskæftigelse og eksport. Omstillingen fra

oliekrisen blev starten på en imponerende

erhvervsudvikling, som vi den dag i dag

nyder godt af.

En ny begyndelseEndnu engang står vi over for en stor omstil-

ling, som kan være smertelig på den korte

bane, men som også kan blive starten på nye

virksomheder og ny erhvervsudvikling.

Vi er kommet godt i gang – energiforliget

i Folketinget og EU-direktivet om energieffek-

tivisering er en god begyndelse. Men netop

blot en begyndelse. Der skal meget mere til.

Lad os se på de enkelte elementer:

• Produktion af el og varme: Her er vi godt

på vej med en hurtig udvikling væk fra kul

over mod vind, sol og biomasse.

• Forbrug af energi: Her er endnu meget at

gøre. ’Smart grid’, altså intelligent styring

af energiforbruget, taler vi om, men der

sker ikke så meget. Her er der behov for en

forstærket indsats.

• Transport: Transportsektoren tegner sig for

DAnMARk skAl VæRe grøNt TesT-lAnDVi bør ikke sidde og vente på, at der bliver fundet globale løsninger på klimakrisen. Danmark kan må-ske ikke ændre hele verden, men blive en form for test-land for fremtidens energiløsninger.

F! bringer i hvert nummer en kronik, som stikker dybere end dagens dagsorden

29

KRONIKKEN

Anders Eldrup er tidligere administrerende direktør i DONG og forhenværende departements-chef i Finansministeriet. I 2010 var Anders Eldrup en af stifterne bag Green Growth Leaders (GGL), der arbejder for at accelerere grøn vækst, med en vision om at skabe blomstrende grønne økonomier og samfund.

en betydelig del af ressourceforbrug

og CO2-forurening, men på det om-

råde er der kun beskedne fremskridt.

Selv om vi godt ved, at en grundlæggende

omstilling skal til, går det kun meget lang-

somt – og på globalt plan klart den forkerte

vej.

• Boliger: Vores

hjem sluger

mange ressour-

cer – både til

opvarmning og

nedkøling. EU's

effektiviserings-

direktiv hjælper på vej, men der er klart

behov for mere.

• Ressourceknapheden bliver mere og mere

tydelig. Der er derfor stort behov for et nyt

syn på, hvordan vi skaffer rent drikkevand,

håndterer spildevand og affald med videre.

Den ødselhed, som har præget vores adfærd

på disse områder gennem mange år, kan

vi ikke fortsætte med. Nye teknologier og

virksomheder må udvikles til at håndtere

disse problemer.

Hvis vi spiller vores kort klogt, står vi

med store muligheder. Men naturligvis også

med udfordringer. Når man ændrer på noget

bestående, vil det ofte få negative konsekvenser

for nogen – og de vil selvfølgelig gøre højlydt

opmærksomt på det. Vinderne derimod er langt

hen ad vejen nye virksomheder. Dem hører man

ikke meget fra, da

de knap nok findes

i dag. Derfor kræver

forandringer mod –

især fra politikerne.

Den lette løsning er

status quo, men ofte

er det ikke den kloge

løsning. En af vejene frem er, at de nødvendige

ændringer besluttes og sættes i gang, men at

der laves meget lange indfasningsforløb, således

at både virksomheder og forbrugere får god tid

til omstillingen.

Et test-land Vi står som land over for overvældende

udfordringer – men også med muligheden for

at gentage successen fra den første oliekrise,

således at omstillingen bliver begyndelsen på en

ny start. Hvis vi ser Danmark som et ’test-land’

for den grønne omstilling, har vi mulighed for at

bringe os ud af den nuværende fastlåste situa-

tion og i stedet tage afgørende fat på løsningen

af fremtidens tunge problemer: klimakrisen,

forureningskrisen, ressourcekrisen på en måde,

der skaber beskæftigelse og grundlag for nogle

af de virksomheder, vi skal leve af i fremtiden.

Tager vi energiforbedringer i vores boliger

som eksempel, så burde det kunne laves på en

måde, så der kun er vindere:

• For ejere/lejere er der særdeles god øko-

nomi i de fleste energirenoveringer med

ret korte tilbagebetalingstider på investe-

ringerne.

• For industrien er der her og nu nye ordrer,

mere beskæftigelse og på sigt en bedre

konkurrencesituation, fordi vi kan få for-

dele af at være i front med at præge de nye

højere standarder på dette område.

• For samfundet reducerer det energireg-

ningen, reducerer energiafhængigheden af

udlandet og skaber beskæftigelse her og nu.

Grøn omstilling er ikke kun en ønskedrøm

for idealister. Det er en nødvendighed – og

det er en stor mulighed for videreudvikling af

det danske velfærdssamfund.

Grøn omstilling er ikke kun en ønskedrøm for idealister. Det er en nødvendighedAnders Eldrup, tidligere administrerende

direktør i DONG

Illus

trat

ion:

iBur

eaue

t

30 Foto: Peter Sørensen

RAndi LAubek

•Fødti1973•Guitarist,sangskriverogsanger•Musiksprogligstudent1992•UddannetsangerfraDetKongeligeMusikkon-

servatorium i 2000•Stiftedei2005sitegetproduktionsselskab

Lobrook•Harudgivetalbummene:Ducks&Drakes(1997),AlmostGracefully(2000),TheWeddingofAllThings(2003),FiguresofEight(2005),Sunquakes(2009)ogLettertotheWorld(2012)

•SkrevmusiktilShakespeare-forestillingenEnskærsommernatsdrøm på Folketeatret i 2004

•I1998kårettilåretssangerinde,åretssang-skriver og årets album, og i 2000 blev hun igen kåret som årets danske sangerinde.

31

KULTUR

Af Peter Rewers

----------------------

Randi Laubek er en af de sjældne. Både fordi

hun som sangerinde besidder en af landets mest

personlige og inderlige stemmer, og fordi hun

ikke er ødsel med den. Hun lader gerne gå år

imellem, at den bestøver nye udgivelser.

Siden gennembruddet med debutalbummet

Ducks & Drakes fra 1997, der indbragte hende

tre Grammy-priser, har Randi Laubek kun ud-

givet fem plader. Ikke umiddelbart en leflen for

publikum, men for Randi Laubek eksisterer der

kun kunstnerisk nødvendighed, ikke en kom-

merciel. Det er musens kald og ikke publikums,

kunstneren adlyder.

Denne sommer har Randi Laubek udgivet

albummet Letter To The World, hvor hun ak-

kompagneret af guitar, bas og blæserkvintet syn-

ger tolv digte af den amerikanske digter, Emily

Dickinson.

- Jeg har altid søgt tilflugt i hendes digte. De

blev et inspirerende pusterum, når jeg sad fast

i arbejdet med mine egne sange. En dag, da jeg

endnu engang sad med hendes digte, begyndte

jeg at spille til, og nærmest ud af ingenting

foldede sangene sig ud. Der er en meget stor

indbygget musikalitet i hendes poesi, siger Randi

Laubek.

Den høje grad af integritet, der omgiver san-

gerinden med de nordjyske rødder, forstærkes

af hendes ydre; det er som om, at Randi Laubeks

klassiske ynde og dybtfølte udtryk er formet

af selve den smukke natur, der omgav det lille

fiskerleje ved Vendsyssels østkyst, hvor hun er

vokset op.

Tilbagetrækning foretrækkesFørste gang Randi Laubek stiftede bekendtskab

med Emily Dickinsons univers, var da hun blev

færdig på konservatoriet og af sin gamle dansk-

lærer fra folkeskolen fik foræret en samling af

hendes digte.

Flere har fremhævet de åbenlyse sammen-

fald mellem Randi Laubek og Emily Dickinson:

begge er de opvokset i et lille isoleret samfund

i pagt med naturen. Som Emily Dickinson har

Randi Laubek en bror og søster. Men Randi Lau-

bek valgte en anden udtryksform, da hun som

8-årig fik sin første guitar. Siden har guitarspillet

og sangskrivningen været hendes primære driv-

kraft og det, der førte hende væk fra Nordjylland

til København. Og dermed yderligere væk fra

Emily Dickinson, der bogstaveligt talt forblev i

sit barndomshjem hele livet. Det er da også det

åndelige slægtskab, som Randi Laubek betoner

mest.

- Jeg kan kende den der tilbagetrækning:

at slukke for verden og være overvældet af at

skulle gå ud i den. Jeg er nærmest afhængig af at

være tilbagetrukket og usynlig. Det hænger for

mig sammen med at skabe: at vende blikket ind

ad eller i hvert fald i en helt anden retning end

den, der bare kører derud af, siger sangerinden.

Et slag for ingenRandi Laubek insisterer på et liv med kunstne-

risk indhold og med rum til at forfølge den krea-

tive impuls, hvor og hvornår den tager hende.

Det er et liv uden børn, bil og andre moderne

statussymboler.

Nu er hun så afsender af en plade, hvor hun

synger tekster af en tilbagetrukket kvindelig

digter fra midten af 1800-tallet, der hele livet

blev boende i sit pigeværelse, aldrig anglede

efter offentlig opmærksomhed og først efter

sin død opnåede berømmelse og anerkendelse.

Pladen kalder hun Letter To The World efter et

af digtene.

jeg Vil geRne AnBefAle fordyBelseNRandi Laubek prioriterer en tilværelse med plads til fordybelse og kunstnerisk frihed. På hendes nye plade synger hun digte af den amerikanske 1800-tals poet Emily Dickinsons; en utilsigtet kommentar til tidens ræs.

32

Er pladen også dit brev til verden; noget du

gerne vil sige til din moderne samtid?

- Nu er pladen ikke på den måde bevidst; jeg

har aldrig haft nogen mission med albummet.

Men det er da tankevækkende, at den kommer

lige nu. Midt i al det ræs kommer der noget

så roligt og tilbageskuende. Det er vel altid en

reference til tidsånden og kan godt ses som en

ubevidst modreaktion på online-tilstanden.

Online-tilstanden står også for skud i Randi

Laubeks yndlingsdigt af Emily Dickinson. Digtet

I’m Nobody, der dog ikke optræder på pladen,

men som sangerinden rytmisk reciterer de

første vers af:

- I’m nobody! Who are you? Are you nobody,

too?

Et par store sekunder bemægtiger sig rum-

met.

- Det er et fantastisk digt, træder Randi

Laubek så til.

- Jeg er ingen, hvem er du? Er du også ingen?

Det er jo fuldstændig aktuelt i dag. Det kunne

have været en kommentar til vores tid i dag

samtidig med, at det er en tidløs kommentar til

vores identitet og til det at være menneske.

- I dag lever man jo kun i kraft af at være

nogen eller noget. Alt handler om et aftryk og

om at blive set af andre. Det fylder meget, når

alle skal være nogen hele tiden. Man kunne

faktisk godt slå et slag for at være ingen en

gang imellem, siger hun smilende af den lettere

abstrakte pointe.

Er det så alligevel en slags mission med

den her plade og hele fremdragelsen af Emily

Dickinson?

- Det ville da være en god mission. Det kan vi

godt aftale i dag, griner Randi Laubek.

- Jeg vil gerne anbefale fordybelsen, frem for

at man blindt stormer derudaf.

Modstand mod modstandRandi Laubek er vokset op i et lærerhjem med

politiske spisebordsdiskussioner. Hun har aldrig

været medlem af et politisk parti, selv om

hun med egne ord var godt og grundigt ude på

venstrefløjen som storbydrømmende teenager i

Vendsyssel.

Randi Laubek vægrer sig dog mod at tale

konkret politisk, ligesom hun også er tøvende

over for at beskrive de store linjer, som hendes

tanker naturligt søger. Det er så kompliceret, at

RAndi LAubeks YndLingsdigt AF eMiLY diCkinsOn: i’M nObOdY

I’mnobody!Whoareyou?Areyounobody,too?Then there’s a pair of us – don’t tell! They’d banish us, you know.

How dreary to be somebody!How public, like a frogTo tell your name the livelong dayTo an admiring bog!

Foto: Peter Sørensen

- Jeg er nærmest afhængig af at være tilbagetrukket og usynlig. Det hænger for mig sammen med at skabe: at vende blikket indad eller i hvert fald i en helt anden ret-ning end den, der bare kører derud af, siger album-aktuelle Randi Laubek.

33

talen let forfalder til meningsløs kliche – synes

hun selv.

- For mig handler det mest om, hvordan vi

behandler jorden og hinanden og hvilke værdier,

der hersker. Jeg føler, at verden er på vej et sted

hen, jeg ikke vil. Jeg undrer mig over omveje, i

stedet for at man gør noget ved store udfordrin-

ger som miljø og ulighed i verden. Dybest set

tror jeg på, at alle helst vil det gode. Men hvis

jeg af og til bliver

grebet af den store

angst, så er det

for, at mennesket

inderst inde er

grådigt, siger Randi

Laubek og læner

sig tilbage i stolen.

- Det er jo mere de store filosofiske temaer:

Hvad er et godt liv, og kan vi alle få det? Og

hvad kræver det? For når man zoomer ind, er

man bare i sin egen lille kunstboble.

Hun taler om, at fokus på det politisk væ-

sentlige og folks generelle interesse forsvin-

der, når medierne evindeligt jagter en negativ

dagsorden. Man mister lysten til at lytte. Direkte

adspurgt om regeringens aktuelle udfordringer

med pressens udpensling af vælgernes stigende

mistillid, trækker hun en tråd tilbage til Emily

Dickinson.

- Jeg tænker over, hvorfor mange skynder sig

om på medvindssiden.

Det virker som om,

man glemmer kompro-

miserne og alt det, der

er grimt og trælst. Det

er på en måde beslæg-

tet med, at man ikke

vil være ingen og hele

tiden vil være med og ikke har plads til pauser.

Der er en modstand mod modstand, slutter

Randi Laubek.

Hvis jeg af og til bliver grebet af den store angst, så er det for, at mennesket inderst inde er grådigtRandi Laubek, sanger

gOde digte(Re) tiLsAt gOd Musik iFøLge RAndi LAubek

eggs Laid by tigers, Musik til dylan thomas' digte: - Original, befriende ukategorisérbar skønhed. Har hørt ELBT live flere gange og glæder mig til, at der forhåbentlig kommer en indspilning af alle sangene.

sofie Livebrant, emily and i:- Emily Dickinsons tidlige digte iført ”svensk americana” a lá sydstats-eftermiddags-hede, vokalharmonier og akustisk guitar på ”porch'en” i skyggen af mosdekorerede egetræer.

Anne Linnet, kvindesind/tove ditlevsen digte:- Anne Linnets første og knap så kendte fortolkninger af Tove Ditlevsen digte. Jeg stjal i sin tid pladen fra min storesøsters samling, når hun ikke var hjemme og blandt andet takket være den, slap jeg nogenlunde uskadt gennem nogle af de kulsorte, endeløse vinteraftener på teenageværelset

Foto: Peter Sørensen

34

Af Connie Bertelsen

----------------------

I Vejle tager de ældre ikke en morfar passivt

på sofaen, de bliver aktive morfædre m/k på

Ungdomsskolen. Derfor lyder spørgsmålet ofte

blandt de unge på Ungdomsskolen i Vejle:

- Hvem har du som morfar?

Her er en morfar nemlig ikke kun en, man

har, men én man får tildelt, hvis man har

brug for det. Her kan unge, der mangler det

netværk far, mor og familie udgør, nemlig

få sig en ”morfar” gennem Projekt Morfar

m/k. Projektets kerne er, at efterlønnere og

pensionister hjælper unge godt på vej ind i

ungdomsuddannelse og job. De hjælper de

unge med at skabe personligt netværk, finde

praktikpladser, finde lærepladser, fastholdelse

i uddannelse, morgenvækning, lektielæsning,

sociale arrangementer, fritidsaktiviteter. Den

personlige ”morfar m/k” bliver den unges

personlige guide.

Mormor viser vejen Min egen mormor blev 100 år. Hun døde for

kort tid siden. Hendes ord om opdragelse, har

gjort et vist indtryk på min vej ind i den pæda-

gogiske verden og ikke mindst som mor:

- Opdragelse er ikke at fortælle børn, hvad

de ikke skal, det er at bruge meget tid på at

vise dem vejen. Børn skal have vist, hvordan de

hele vejen igennem selv skal gøre tingene.

Sådan sagde min mormor – en sej kvinde

fra Vestjylland – med erfaringer fra et langt liv,

som hun levede sammen med fem børn på en

lille ejendom.

Men mange unge har ikke et netværk af

voksne, som har vist dem vejen. Gruppen af

disse unge, har ikke de fornødne ressourcer,

som skolerne og arbejdsgiverne forventer. Vi

må sammen vise dem vejen, og derfor blev

ideen om at bruge ressourcestærke efterløn-

nere og pensionister skabt. En generation af

mænd og kvinder med masser af tålmodighed

og god tid blev efterlyst i Vejles efterlønsklub-

ber og medier.

Ærlig snak Den unge er i fokus, når morfar m/k og de

professionelle omkring den unge formulerer

en fælles plan, som udmunder i en kontrakt,

som de implicerede skriver under på. Billedet

af en rigtig ”projektmorfar” er et varmt, rundt

og venligt menneske. En person med mas-

ser af livs- og arbejdserfaring. Gerne en rigtig

håndværkertype, som siger tingene ligeud på

den gode måde. En voksen, som frivilligt og

med engagement har lyst til at støtte op om-

kring unge menneskers vej ind i voksenlivet.

En voksen som stiller op, selvom der er svære

udfordringer. De står bag den unge i ungdoms-

uddannelsen og på arbejdspladsen, og det på

trods af, at der ikke følger en lønafregning

med. Lønnen er næstekærlighed, kulturkend-

skab og glæden ved at hjælpe andre.

MoRfAR tIlBydes

I Klummen giver F! ordet til aktører uden for SF; politisk engagement findes i mange former.

Mange unge har ikke et netværk, der kan hjælpe dem til at vælge uddannelse, finde et job eller blot vende små og store problemer i hverdagen. Det råder Projekt Morfar m/k bod på.

KLUMMEN

Connie Bertelsen er projektleder af Projekt Morfar m/k, der er et toårigt projekt i Vejle. Her kan unge få tilknyttet en pensionist eller efterløn-ner, som hjælper den unge med alt fra at vælge uddannelse til morgenvækning.

35

KALENDERRUND OM SF

PartIdIsKUssIoN oM BorgerNær sUNdHed

Besøg eUroPa-ParlaMeNtet I strasBoUrg

Nye PartIsKatteregler

SF’s landsledelse har vedtaget et nyt sæt regler om partiskat. De

nye regler kan findes på SF’s hjemmeside. Den største nyskabelse

er, at også tidligere parlamentarikere, som modtager ’efterveder-

lag’, i fremtiden skal betale partiskat heraf. Oplev en dag i Parlamentet og mød Margrete Auken og Emilie

Turunen og deres stab og få en god diskussion om aktuelle spørgs-

mål. Turen foregår med tog.

Pris: 2.400 kroner inklusiv togrejse, liggevogn (4 personer i kupe),

overnatning i dobbeltværelse, morgenmad og udflugt til Alsace.

Enkeltværelse kan reserveres i begrænset omfang mod merbeta-

ling. Turen afsluttes med frokost i Parlamentets restaurant, som

også er inkl. i prisen. Vi råder til hurtig tilmelding, da rejserne

sædvanligvis bliver meget hurtigt udsolgt.

Mere information: www.sfof.dk eller hos: Berit Møller Nielsen,

tlf. 40 87 60 38, e-mail:

Bemoni@stofanet.dk eller Niels Erik Jensen, tlf. 23 80 37 61, e-mail

Nielsej@mail.tele.dk

Tid: Afrejse 20.10.2012, hjemkomst 25.10.2012

SF’s landsledelse har besluttet at igangsætte en større partidis-

kussion af borgernær sundhed. Forløbet sigter på at formulere

nogle af de næste skridt, SF’ skal arbejde for – både i regeringen

og i kommuner og regioner. Processen tilrettelægges så flest

mulig medlemmer inddrages i udviklingen af ny politik. Partidis-

kussionen bliver igangsat i forbindelse med SF’s sommertræf.

NordIsK fIlM: Besøg verdeNs ældste fIlMselsKaB

soMMertræf

SFOF Køge Bugt indbyder til en spændende rundvisning, som giver

et unikt indblik i, hvordan Nordisk Film producerer og distribuerer

topunderholdning. Rundviserne fortæller sjove røverhistorier og

anekdoter og løfter sløret for filmbranchens hemmelige tricks, der

gennem tiden har skabt magi på lærredet. Rundvisningen slutter i

merchandise-butikken.

Tid og sted: Lørdag 29. september kl. 11.45-13.30, Nordisk Film, Mo-

sedalvej 14, 2500 Valby, ved hovedindgangen. En lille del af rundvis-

ningen foregår udendørs.

Pris: 80 kronerTilmelding: Send en e-mail til Kirsten Lund: kirstenlund@mail.dk

eller telefon 23 74 90 23, senest søndag d. 16. september.

SF og SF’s medlemmer af Europa-Parlamentet holder sommertræf

på Ryslinge Højskole i weekenden 24.-26. august. På programmet

er aktuelle debatter om dansk politik, EU og internationale forhold.

Tilmeldingsfristen er overskredet, men det er muligt at deltage i

enkeltdele af programmet.

Mere information: www.sf.dk/sommertraef

24.- 26. august

29. september

20.-25. oktober

Hvem ejer æblet?Æblet fik jeg til min 50 års fødselsdag fra en SF partiforening, da jeg var partiformand, og det står her på mit bord. Rødt er sundt, lød vores slogan i mange år, og æblet var et rigtig godt symbol, der holdt i mange år. For mig symboliserer det noget, der er sundt. Noget der giver liv og kræfter! Den røde farve står for solidaritet og den grønne bæredygtighed. Det er en smule nostalgisk, selvom jeg ikke ønsker mig tilbage til de gamle dage, men jeg kunne rigtig godt lide det – og tankegodset bag.

Smugk g

Følg med i F!’s serie ’Mit kontor’ og se hvilken SF-politiker, der har et glasæble og fire andre ting på sit kontor, s. 18-19.

Afsender: SF Christiansborg, 1240 København K