K O MMagasinET

magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 49 / august / 2010

PERsOnLig BRanDing FaCEBOOK-POLiTiK, TaK! – ELLER nEJ TaK?

JO MERE DU DELER, JO MERE FÅR DU igEn

Vi TROR aT Vi Kan sE Os sELV MED anDREs ØJnE

TEMa: PERSONLIG BRANDING

inDHOLD

16 / JO MERE DU DELER, JO MERE FÅR DU igEnNajda Pass’ umiddelbare reaktion var at takke nej da redaktionen opfordrede hende til at skrive om me-branding.- For jeg vil nødig have at mine blogindlæg og opdateringer på facebook fremover læses som led i en nøje kalkuleret brandingstrategi når det i virkelig-heden handler om at bidrage til de store virtuelle inspirations-børser, skriver hun i dette nummer af KOM. Ved nærmere eftertanke var denne indvending jo en pointe i sig selv – så der-for kan du læse Nadjas svar på redaktionens fem skarpe spørgsmål.

20 / nÅR DET ER BiLLEDET DER BRanDER DigDet er faktisk en stor tillidserklæring og lidt af et sats at lade sig portræt-tere – lade sig se gennem et andet menneskes øjne – og træde frem som den kunstneren ser. Når først billedet er der, er det uden for den portrætteredes rækkevidde at styre hvordan det opfattes. Læs en kunsthistorikers betragtnin-ger over billeder der brander personer og virksomheder.

29 / ”nÅ Ja, CaTHRinE, HUn Kan DET Og DET, MÅsKE HUn ViL VÆRE MED…”Personlig branding. Nogle ser rødt når de hører ordet. Nogle arbejder strategisk med det, andre absolut ikke. Nogle bruger flere timer om ugen på det, andre ingen tid. Nogle gør det for at profilere deres virk-somhed, andre vil profilere sig selv. Syv kom-folk og KS’ere svarer på hvordan de gør – og ikke gør.

32 / sTUDiEsKOLEn sÆTTER FOKUs PÅ FagsPROgKender du Studieskolen? Den udbyder mere end 30 forskellige sprog, heri-blandt dansk. Og man kan vælge både skræddersyede kurser og undervis-ningshold. I oktober afholder KS, DI og Studieskolen i samarbejde et arran-gement ”Lost in translation?”

7 / FaCEBOOK-POLiTiK, TaK! – ELLER nEJ TaK?Stadig flere chefer vil styre deres medarbej-dernes udskejelser på de sociale medier. Men hvorfor blande sig i hvad voksne mennesker laver på facebook, twitter eller deres egen blog? Og har arbejdsgiveren overhovedet no-get at gøre i de ansattes sociale medieliv?

HaR Vi BRUg FOR ET FaCEBOOK-POLiTi?Dette nummer af KOM handler blandt andet om personlig branding og brug af sociale medier. Du har formentlig tilbragt en skøn sommer-ferie sammen med familie og venner og haft mulighed for at slappe af og lade op til anden halvdel af 2010.

Selv om vi i større eller mindre grad har rykket stikket ud til ar-bejdslivet eller jobsøgningerne for en kort periode, er jeg overbevist om, at vi alle i ferien har brugt sociale medier som Facebook, Twitter, Linkedin eller andre for måske blot at følge med i kollegers og ven-ners liv uden for sommerparadiset eller for at bygge videre på den personlige branding.

Men adskiller din brug af sociale medier i sommerferien sig mar-kant fra den måde, du bruger disse medier på, når du ikke er på ferie, altså når du er på din arbejdsplads? Jeg tror det næppe.

Vi bør imidlertid være opmærksomme på, at der er en stigende tendens til, at grænserne mellem, hvornår vi er privatpersoner og hvornår vi er en del af et arbejdsfællesskab, bliver mere og mere udviskede. Jeg er dog ikke et øjeblik i tvivl om, at du som medlem af KS er meget bevidst om dette og derfor agerer i overensstemmelse hermed, når du ytrer dig på de sociale medier. Jeg er heller ikke et øjeblik i tvivl om, at de moderne medier har været med til at rykke grænserne for, hvad der anses for le-gitimt at ytre sig om på nettet. Men er det en udvikling, vi bifalder? Kan en arbejdsgiver blande sig i, at man som privatperson udtrykker sig om personlige eller politiske forhold eller bare er lidt mere bramfri på nettet?

Der har inden for de seneste par år været omtalt flere Facebook-fa-dæser, hvor mange mener, at grænserne for, hvad man kan tillade sig at skrive i det offentlige rum, klart er blevet overtrådt. Disse fadæser

har blandt andet fået mange virksomheder til at formulere en politik på området. Men er det nødvendigt? Jeg mener, at brugen af sociale medier rejser så mange etiske spørgsmål, der trænger til at blive afklaret. Der-for vil jeg opfordre medlemmer af KS til at danne en netværksgruppe med det formål at drøfte de etiske spørgsmål i forbindelse med brug af sociale medier og komme med anbefalinger til virksomhederne om eventuelle retningslinjer for medarbejderes brug af sociale medier.

Et andet område, hvor de sociale medier har haft en afgørende be-tydning for udviklingen, er personlig branding, der i dag af mange betragtes som et selvstændigt fagligt område. De sociale medier ud-mærker sig først og fremmest ved, at et budskab kan spredes langt hurtigere og til en betydelig større målgruppe end tidligere. Det kan jo i sig selv også være det, det skaber det faglige område. Men er personlig branding eller me-branding et helt nyt fænomen, eller er det nye i fænomenet den platform, der bruges? Når vi i dag betragter et af de mange malerier med Christian IV, der afbilder ham som enten den store statsmand eller krigshelten, tænkte de færreste i 1600-tallet på, at han var god til personlig branding. Eller hvad med Simon Spies? I 1970’erne talte ingen om, at han var god til personlig branding. Han var god til markedsføring eller bare excentrisk. Jeg synes, at dette emne er rigtig spændende og glæder mig til at læse og høre mere om det, så jeg også bedre kan forstå dette faglige område.

KOM magasinetISSN: 1604 – 0961

Medlemsblad forForbundet Kommunikation og Sprog

Bladet er medlem afDanske Specialmedier

RedaktionPer Lindegaard Hjorth (ansvarshavende)Anne Nimb (redaktør)

KOM magasinet 2010Nr. Deadline Udgivelse50/2010 03/09 24/0951/2010 14/10 05/11

annoncerDG Media a/sTelefon 70 27 11 55Fax 70 27 11 56epost@dgmedia.dk

Årsabonnement 8 stk.500 kroner for ikke-medlemmer

Artikler og indlæg i bladet gengiver ikke nødvendigvis forbundets holdning.Eftertryk og publicering er tilladt med tydelig kildehenvisning.

Forbundet er medlem af Akademikernes Centralorganisation (AC)

grafisk design og produktionFalk og musen grafisk design

Tryk PR OffsetOplag 7.660 eksemplarerDistribueret oplag ifølge Fagpressens Mediekontrol for kontrolperioden 1. juli 2008-30.juni 2009

adresseHauser Plads 20, 3. sal1127 København K.Telefon 33 91 98 00E-mail: info@kommunikationogsprog.dkHjemmeside: www.kommunikationogsprog.dkPostgiro 8 17 65 90

EkspeditionMandag-torsdag 10-16Fredag 10-15

arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og sprogGl. Strand 461202 København K.Telefon 33 42 80 01

LEDER

TEKsT / PER LinDEgaaRD HJORTH, FORManD FOR KOMMUniKaTiOn Og sPROgFOTO / CaRsTEn snEJBJERg

Per Lindegaard HjorthFormand

HER FÅR DU En OPDaTERing MED nYHEDER FRa WWW.KOMMUniKaTiOnOgsPROg.DK Og KOMMUniKaTiOn Og sPROgs UgEnTLigE nYHEDsBREV. PÅ HJEMMEsiDEn Kan DU FØLgE MED i nYHEDERnE HVER Dag, Og DU Kan TiLMELDE Dig nYHEDsBREVET.

UPDaTELØnTiLsKUD BØR TÆLLE sOM aRBEJDERegeringen og Dansk Folkepartis beslutning om at nedsætte dagpengeperioden kommer til at give pro-blemer for en stor gruppe ledige som i dag har et job med løntilskud, hvad enten det er i det private eller det offentlige.

- Man er nemlig også ledig og bruger af sin op-tjente dagpengeperiode når man er i løntilskud. Løn-tilskud tæller ikke som arbejde i den sammenhæng. Det gør det til gengæld i ledighedsstatistikken, for her er de mange der er i løntilskudsjob og anden aktivering, ikke med i statistikkerne. Og det holder jo ikke, siger KS-formand Per Lindegaard Hjorth.

Han opfordrer til at løntilskudsjob fremover kom-mer til at tælle som arbejde, og at man således optje-ner dagpengeret mens man er i løntilskud.

Som det fungerer i dag, går der typisk op til seks måneder fra det tidspunkt hvor en person registre-res som ledig, til en aftale om ansættelse i løntil-skud i en periode på mellem 6-12 måneder kommer i stand. Hvis aftalen fører til en fast ansættelse, er operationen lykkedes, og alle er glade. Hvis løntil-skudsjobbet derimod ikke fører til fast ansættelse, hvilket ofte er tilfældet – især i det offentlige – bli-ver den ledige bombet tilbage til udgangspunktet og skal begynde forfra i sin målrettede jobsøgning.

- Når dagpengeperioden sættes ned fra fire til to år, bliver den ledige udsat for et helt urimeligt ekstra pres fordi der i mange situationer vil være gået op til 18 måneder, og så er der kun seks måneder tilbage inden der skal bankes på kommunens dør for at søge om kontanthjælp. Det kan ingen vel se det hensigts-mæssige i, siger Per Lindegaard Hjorth.

Følg KS-medlemmernes debat om løntilskuds-ordningen på artiklerne på www.kommunikationogsprog.dk.

HVis DU BLiVER OPsagT UnDER BaRsEL, Kan DU FÅ Din LØnHvis du bliver opsagt mens du er barsel, og i den periode hvor du kun er på dagpenge, så skal du kæmpe for at få din rigtige fulde løn i opsigelsesperioden. Det kan nemlig godt betale sig. Et KS-medlem har netop fået tre måneders løn ud af at protestere over at skulle være på dagpenge i opsigelsesperioden.

I efteråret 2009 blev medlemmet opsagt under sin barselsorlov. På opsigelsestids-punktet var hun netop gået fra løn under barsel og over på barselsdagpenge. Virksomhe-dens aktiviteter var blevet solgt til anden side, og der var ikke nogen medarbejdere der skulle med over i den nye virksomhed. Så opsigelsen i sig selv kom ikke som den helt store overraskelse.

Men medlemmet blev overrasket da hun så pludselig ikke fik løn i sin opsigelsespe-riode. Det gjorde alle hendes kollegaer der ikke var på barsel, nemlig.

Sammen med KS har hun protesteret, og nu er der så indgået et forlig der giver hende ret til fuld løn i opsigelsesperioden under hendes barsel.

CV-RYTTERE FÅR HURTigERE JOB EnD KaRaKTERsTRÆBEREDanske studerende knokler for at fylde erhvervserfaring på cv’et, så for de studerende er det ’old news’ at vejen til drømmejobbet afhænger af erhvervserfaring snarere end af gode karakterer. Påstanden bliver nu bakket op af en ny rapport, ”Det frie valg eller det frie fald? – overgangen fra studium til job” der er udarbejdet af Rambøll for Aka-demikernes Centralorganisation (AC). En af rapportens hovedkonklusioner er netop at studierelevant arbejde mindsker chancen for at nyuddannede kommer ud i ledighed. Rapporten undersøger overgangen fra studium til job med sigte på hvad det er der afgør om en nyuddannet bliver ledig eller får job med det samme. Selvom rapporten konklu-derer at studierelevant arbejde tæller mere end gode karakterer i jobsøgningen, mener formanden for AC, Erik Jylling at man skal passe på ikke at generalisere.

- Det er ikke så sort-hvidt. Mange af respondenterne har faktisk haft studierelevant arbejde. Men hvis man skal vælge mellem et studiejob eller topkarakter, så ser det ud til at studierelevant arbejde er den bedste strategi lige nu og her. Analysen indikerer at arbejdsgiverne efterspørger medarbejdere der er nyttige fra dag ét. De vil altså hellere ansætte en kandidat med masser af praktisk erfaring end en teoretisk generalist, siger Erik Jylling, formand for AC.

4/5

HVaD BLiVER DU sÅ nÅR DU ER FÆRDig?Hvad laver en account manager? En junior-markedskonsulent, en commercial business manager? De mange stillingsbetegnelser kan virke uoverskuelige når nye dimittender skal ind på arbejdsmarkedet.

I en undersøgelse foretaget af Forbundet Kommunikation og Sprog blandt studerende på Copenhagen Business School er det af-klaring i forhold til jobmarkedet der står hø-jest på ønskelisten når de studerende nærmer sig slutningen af deres studium.

Men det går også den anden vej. – Jeg vil gerne høre om arbejdsmarke-

dets krav i forhold til hvad jeg kan bidrage med – for eksempel hvad chefen forventer sig af en nyuddannet medarbejder, siger en af de studerende og fortsætter: - Mange af de stillingsopslag der kunne være relevante for mig, indeholder ofte titlerne cand.comm. eller journalist, men det kunne da godt være at jeg med min cand.ling.merc.-uddannelse også kunne bruges i stillingen…

Konsulent Anne Møller fra Kommunika-tion og Sprog råder de studerende til ikke at hænge sig i titlerne når jobjagten går ind.

– Fokuser på det du kan, og det du har lært igennem din uddannelse, i praktik eller ved relevant studiearbejde, siger hun.

Kommunikation og Sprog afholder i lø-bet af efteråret flere jobprofilarrangementer hvor du kan få svar på nogle af de spørgsmål du måtte have i forhold til arbejdsmarkedet. Følg med i kalenderen på www.kommunika-tionogsprog.dk

Som medlem hos Kommunikation og Sprog har du også mulighed for at deltage i flere karrierenetværk via Medlemsnettet.

TJEK Din BOnUs PÅ DET FF-KORT DU FÅR sOM Ks-MEDLEMVed hjælp af bonusberegneren på forbrugsforeningens hjemmeside kan du se hvor meget bonus et medlemskab af Forbrugsforeningen kan give. I 2009 var rekorden 18.000 kroner.

På bonusberegnerens hjemmeside får du et overblik over de besparelser og anvendelsesmu-ligheder som forbrugsforeningens betalingskort tilbyder.

KS-formand Per Lindegaard Hjorth var for nylig til repræsentantskabsmøde i Forbrugsfor-eningen.

- Forbrugsforeningen er en sund forretning som jeg vil opfordre KS-medlemmerne til at bruge. Et medlemskab kan give fordele som kan betale det faglige kontingent flere gange. På repræsentantskabsmødet hørte vi om et medlem som i 2009 fik en bonus på 18.000 kroner. Året før var rekorden 20.000 kroner. Så der er noget at gå efter, siger formanden.

Se bonusberegneren http://bonusberegner.forbrugsforeningen.dk/

HisTORisK MangE HØJTUDDannEDE ansaT i DE DansKE ViRKsOMHEDER De sidste år har der været en stærk stigning af højtuddannede ansat i de små og mellem-store virksomheder.

Fra 2001 til 2007 er antallet af højtuddan-nede årsværk i virksomhederne steget fra 66.537 til 95.077. Især de små og mellem-store virksomheder med under ti ansatte af-tager markant flere højtuddannede. For alle virksomheder er andelen af højtuddannede steget fra 15 procent i 2001 til 28,7 procent i 2007. I de små virksomheder med en til ni ansatte er andelen der har højtuddannede, steget fra 10,8 procent. til 25,6 procent. Det viser en ny rapport, ’InnovationDanmark 2009’ som Videnskabsministeriet i samar-bejde med Rådet for Teknologi og Innova-tion (RTI) netop har offentliggjort.

Samtidig viser en helt ny effektmåling af videnpilotordningen fra CBS at små virk-somheder får op til 1,1 millioner kroner i ge-vinst ved at ansætte deres første akademiker i virksomheden.

- Ved at ansætte højtuddannede kan virk-somhederne skabe forskning og få vigtig ny viden som de kan omsætte til udvikling og innovation. Det er positivt, for det er de virksomheder der forsker og udvikler, der kommer bedst ud af krisen, siger formand for Rådet for Teknologi og Innovation Lars Mikkelgaard-Jensen.

HaR Ks DE RigTigE OPLYsningER OM Dig?Har du husket at fortælle os hvis du har skiftet job, er flyttet eller har fået ny e-mailadresse?Det er vigtigt at vi har de rigtige op-lysninger om dig, for så kan vi bedre sikre os at du får de informationer fra os som er relevante.Hvis du har opdateringer der skal foretages, kan du selv gøre det på KS Medlemsnet som du kommer ind på via www.kommunikationogsprog.dk. Du skal bruge et log-in, men det kan du meget nemt bestille via hjemmesi-den hvis du ikke allerede har det.

FÅ PEngE TiL aKTiViTETERAlle medlemmer, klubber, netværk, faglige foreninger og andre aktive i Kommunikation og Sprog kan ud-byde arrangementer til medlemmerne og få dækket udgifter på op til 10.000 kroner. For at få penge til en aktivitet må aktiviteten ligge inden for KS’ ram-mer. Det vil sige at den skal have et fagligt, et fagforeningsmæssigt eller et netværksdannende formål. Derud-over skal aktiviteten være åben for alle medlemmer i KS. I søger om penge ved at udfylde Ske-ma til anmodning om aktivitetspenge og sende det til aktiviteter@kommu-nikationogsprog.dk. Du kan regne med hurtig tilbagemelding fra KS.

TEKsT / annE niMB FOTO / giTTE sOFiE HansEn, DJ

PERsOnLig BRanDing

Q. Hvorfor tror du det er blevet mere nødvendigt at være bevidst om sit personlige brand?A: Verden har orienteret sig mod større enheder. Det betyder at vi fra at leve i ”den lokale landsby” med et begrænset antal mennesker er flyttet til ”den globale landsby” med næsten syv milliarder mennesker. Det skaber andre behov for synlighed end før hvor man jo kendte blandt andet præsten, bageren, smeden og degnen. Der var man bagerens knejte eller degnens tøs, og så opbyggede man et personligt brand ved at være en vedvarende del af gadebilledet.

I dag er der en mere virtuel tilgang til begrebet synlighed: de fleste af de mennesker vi beskæftiger os med, har vi aldrig mødt i det virkelige liv. Rent arbejdsmæssigt kan det være menne-sker vi på et eller andet tidspunkt skal skabe et arbejdsmæssigt fællesskab med – uden at vi nogensinde interagerer fysisk. Det var for eksempel tilfældet for mig, da jeg arbejdede på bogen ”Personal Branding”, der er på engelsk og internationalt rettet. Flere der bidrog med cases eller research, havde jeg søgt ud fra

Q&aderes suverænitet eller kompetencer på internettet - og det var så op til deres og min personlighed om vi kunne finde sammen i et fornuftigt samarbejde. Det samme gælder, hvis man skal arbejde med andre i store, multinationale virksomheder. Man bliver konstant vurderet ef-ter hvad man har at byde på og i hvilke sammenhænge andre finder én anvendelig.

Q: Hvordan kan vi skille os ud når vi alle gør det samme?A: Personlig branding er til en start ikke for alle. Det er for de menne-sker der vil noget med at synliggøre sig. Etnologen Karen Schousboe har i rapporten ”Slangen i Paradiset” opdelt os i fire grupper: hverdags-menneskene, de ængstelige, panikerne og de foretagsomme. Hverdags-menneskene udgør op mod 80 procent, og de får det hele til at fungere, men de ønsker ikke ændringer. De næste to grupperinger har for mange blokeringer, og det betyder at det er en forholdsvis lille gruppe af fore-tagsomme der vil brande sig ved at vise hvad de kan gøre for andre og i samspil med andre. Julius Cæsar er citeret for at ”I sidste ende er det umuligt ikke at blive hvad andre anser dig for at være”.

Det er derfor, at personlig branding er en social aktivitet. Alene kan man intet. Man skal have andre med. Q: Hvor skal man begynde hvis man gerne vil arbejde med sit personlige brand?A: Definitionen på personlig branding er ”den offentlige gengivelse af personlighed og dine færdigheder i den udformning, der fremmer dine mål bedst muligt”. Samtidig siges også at ”vore forudsætninger er ved at være så ens, at det, der adskiller os mest, er vores personlighed”. Faktisk skal man starte med sin vision, fortsætte med mission, strategi og implementering. Laver man en tidslinje, er det en god ide at tegne sig selv om 15 år og derefter gå tilbage til nutiden. De færreste vil ane hvor de er om 15 år, men det er en god rettesnor for om man skal gå til højre eller til venstre i livet – og i reglen kan man med en vis sandsynlighed se tre år frem. Ud over det skal man lave sin personlige varedeklaration – det er jo altid godt at kende sit indhold og finde ud af om ”varen” skal blandes på en anden måde – og sin personlige markedsanalyse, der jo er tæt på Julius Cæsars citat. Personlig branding opbygges ved at være no-get for andre. I stedet for at prale af et opnået resultat på jobbet hjælper man kollegaen med at kunne nå samme resultater. I stedet for selv altid at score på boldbanen giver man andre muligheden. Men det forhindrer ikke at man tænker smart og kan sine målgrupper, sine opinionsdannere og beslutningstagere. Nu nævntes før at man skal kunne være noget for andre. Det omfatter også at man har styr på sin etik og moral – altså både hvad man bør og hvad man gør. Q: Hvem har Danmarks stærkeste personlige brand, og hvorfor er det ham/hende?A: Vi er som samfund blevet så stærkt segmenterede at vi er nødt til at forholde os til de forskellige grupperinger og hvem den enkelte grup-pering anser for sit stærkeste brand. Disse kåringer er sjældent stabile. I politik kan det være SF’s Villy Søvndal, i erhvervslivet A.P. Møller-Mærsks Nils Smedegaard Andersen, blandt skuespillere og kunstnere Mads Mikkelsen og Susanne Bier. Generelt hælder de stærke brands mere og mere mod Andy Warhols ”15 minutters berømmelse” – med-mindre vi fokuserer på de brands der er samfundsinstitutionelle – som f.eks. kongehuset. Det er som i den ”lokale landsby”. De er der på livstid.

DU BYggER DiT PERsOnLigE BRanD VED aT VÆRE nOgET FOR anDRE

PETER HORN, LEDELSESRÅDGIVER OG FORFATTER TIL EN RÆKKE BØGER OM PERSONLIG BRANDING

6/7

PERsOnLig BRanDing

TEKsT / anDERs KLEBaKiLLUsTRaTiOn / MaJ RiBERgÅRD

sTaDig FLERE CHEFER ViL sTYRE DEREs MEDaRBEJDERnEs UDsKEJELsER PÅ DE sOCiaLE MEDiER. MEn HVORFOR BLanDE sig i HVaD VOKsnE MEnnEsKER LaVER PÅ FaCEBOOK, TWiTTER ELLER DEREs EgEn BLOg? Og HaR aRBEJDsgiVEREn OVERHOVEDET nOgET aT gØRE i DE ansaTTEs sOCiaLE MEDiELiV?

FaCEBOOK-POLiTiK, TaK! – ELLER nEJ TaK?

Berlingske har en, Hewlett Packard har en, Venstre har en. En so-cial mediepolitik med mere eller mindre restriktive regler for hvordan ansatte skal gebærde sig på nettet. Og meget tyder på at fænomenet breder sig.

Virksomhederne kæmper nemlig for at undgå at blive den næste der rammer forsiden med en ny ”Okman” – sagen hvor pressen glu-bende kastede sig over en pressemedarbejder fra Venstre der kaldte en kioskdame fra Folketinget for psykisk syg på sin Facebook-profil. Især Facebook hvor godt 2,3 millioner danskere har en profil, giver dybe panderynker for ledere rundt om i landet.

For eksempel har både Politiet og Forsvaret haft vanskeligheder med at holde deres folk i geledderne på det digitale netværk. Tolv betjente fra Nordjyllands Politi meldte sig ind i en gruppe der støttede rydningen af spillestedet 1000fryd i Aalborg. Afghanistan-soldater har offentliggjort billeder i det digitale forsamlingshus hvor de poserer med våben i bedste Rambo-stil, hvilket har vakt forargelse. Og der er masser af andre eksempler at tage af.

- Ingen ønsker at blive knyttet sammen med den slags bom-merter, så køen ved rådgivningsskranken er blevet længere, fortæller Mikael Lemberg. Han er Facebook-konsulent i fir-maet Komfo og rådgiver blandt andet virksomheder i at ud-arbejde retningslinjer for deres ansattes færden i de sociale medier. Og ifølge ham giver det god mening at ledelsen blan-der sig i medarbejdernes ytringer på de digitale netværk. Et par fortalelser fra en ansat kan nemlig lynhurtigt klæbe fast på virksomhedens image.

- Hvis du går hjem i aften og skriver en racistisk opdatering på din profil, så vil folk ikke nødvendigvis skelne imellem om du var på arbejde eller hjemme da du skrev det, siger han.

Og næste skridt er at en eller anden – måske pressen, må-ske en blogger – kobler ansat og arbejdsplads sammen. Det kan betyde mange dages hårdt arbejde for kom-munikationsafdelingen hvis den racistiske udtalelse kommer fra en medarbejder i en virksomhed der fylder noget i landskabet.

- I sådan en situation er det ikke muligt at sige: ”Det har ikke noget med os at gøre”. Man er tvunget til at gå ud og forsvare hvorfor man overhovedet har ansat en person med de holdnin-ger, forklarer han.

nødvendigt at blande sigI Danmark har der allerede været et par sager hvor folk er blevet fyret for udtalelser på deres private blogs – blandt andet en kirkegårdsleder i Vordingborg hvis bramfrie sprog på bloggen ikke

8/9

faldt i menighedsrådets smag. Den første reelle Facebook-fyring har vi dog stadig til gode, fortæller Mikael Lemberg (der ikke tæller Ven-stres pressemedarbejder som en fyring). Men den kommer, lover han.

- Problemet er at det er blevet meget sværere – nærmest umuligt – at sætte klare rammer for hvornår man er repræsentant for arbejdsplad-sen, og hvornår man er en privatperson, siger Mikael Lemberg.

Den traditionelle skelnen mellem fritid og arbejdsliv dur ikke læn-gere, og de ansatte har selv aktivt fjernet store sten i de mure der holdt de to sfærer adskilt. Dels ved at invitere chefer og kollegaer indenfor på Facebook. Dels ved at bruge Facebook i arbejdstiden.

- Kigger man bare et års tid tilbage, handlede debatten om hvorvidt medarbejderne skulle have lov til at bruge Facebook på kontoret. Det var alt man behøvede at bekymre sig om, fortæller Mikael Lemberg.

- Nu er vi kommet til et punkt hvor det både er rimeligt og nødven-digt at ledelsen tager et skridt ind i medarbejderens privatliv gennem en social mediepolitik, siger han.

Claus Dahl er IT-iværksætter, men har også en velbesøgt blog – Classy.dk – hvor han blandt andet skriver om sociale medier. Han har som sådan ikke noget imod sociale mediepolitikker – bortset fra at flere af dem tager et forkert udgangspunkt.

- Det er muligt at holde privatliv og arbejde hver for sig, siger han. Og udgangspunktet må være om den ansatte ønsker at blande de to ting sammen eller ej. Det handler om respekt for de ansatte og tillid til at de selv kan navigere i de nye medier, forklarer han.

- Lige så snart du kalder det en Facebook-politik, lægger du din klamme hånd over medarbejderens sociale medieliv uden at de selv har bedt om det, siger han.

Det hører ikke hjemme i en moderne virksomhed med selvledende medarbejdere, mener han. Hvis Claus Dahl var virksomhedsleder, ville budskabet lyde:

- Det står dig frit for at adskille dit arbejde fra dit sociale medieliv. Men hvis du ikke kan finde ud af det, hvis du begynder at snakke om din arbejdsplads på nettet, så bliver vi nødt til at lave nogle retnings-linjer.

- Er medarbejderne selv interesserede i at bruge deres Facebookpro-filer eller blogs aktivt i deres arbejde, kan det være en glimrende ide

at lave nogle retningslinjer for hvordan det skal foregå, mener han.

samme gamle reglerMen når nu aviserne allerede har skrevet spalte op og

ned om Facebook-fadæser, er der så ikke noget der ty-der på at man ikke kan have tillid til folk? At mange

danskere – inklusive soldater, kirkegårdsledere, betjente og topprofessionelle kommunikatører fra Venstre – ikke har forstået hvad man kan og ikke kan på de sociale medier?

- Det fremgår af nogle af de sager der har været fremme, at der er mange der ikke har fattet det endnu, medgiver Claus Dahl.

Men han tilføjer at der ikke er nogen forskel på hvad man kan fore-tage sig på Facebook og på andre offentlige steder. Det har aldrig været en god ide at omtale sin arbejdsplads negativt. Venstres pres-semedarbejders udskejelser ville formentlig være set som bramfri hu-mor hvis det var de rigtige hundrede mennesker hun havde ramt. Men hun havde åbenbart ikke forstået at det var et offentligt forum hun talte i, vurderer han.

- Uanset om du arbejder for Netto eller en politisk organisation, har du jo ingen ret til at rakke ned på din arbejdsplads. De regler har altid været der. Hvis du som talsmand for en organisation stiller dig op stangvissen og optræder ubehøvlet, så dur du ikke til det job. Større er mystikken ikke.

Claus Dahl mener at medarbejdere er i deres gode ret til at udtrykke sig personligt, politisk og bramfrit på nettet uden at ledelsen skal gå i panik. Igen – så længe deres udtalelser ikke har med arbejdet at gøre.

- Hvis jeg var arbejdsgiver og en ansat dummede sig på en måde hvor det ikke drejede sig om arbejdspladsen, ville jeg lægge afstand og sige at det er et privat men-neske der udtaler sig privat, siger han.

Berlingske gik for langtDa Berlingske Tidende i foråret lancerede et sæt ”Guidelines til sociale medier”, fik journali-sterne kaffen i den gale hals. Flere beskrev det som indgreb i deres ytringsfrihed og stejlede over at reglerne mere end antydede at journa-listerne som udgangspunkt var repræsentan-ter for Berlingske i det øjeblik de loggede på Facebook.

Både Berlingskes retningslinjer og Hewlett Packards sociale mediepolitik kan findes på nettet ved googlesøgning. Og der er markan-te forskelle i formuleringerne.

”Selvom du agerer som privatperson i sociale medier, vil dine opdate-ringer kunne blive opfattet som et udtryk for dit professionelle virke. (...) Skriv kun ting på sociale medier, der kan tåle at blive offentlig-gjort,” står der i Berlingskes retningslinjer.

Hos Hewlett Packard er tonen anderledes åben:”Privatliv og arbejdsliv smelter mere og mere sammen og kan i visse

situationer være svære at adskille. HP hverken forventer eller forlan-ger, at man benytter Facebook til arbejdsformål, og det er eksempelvis fuldstændig op til den enkelte at beslutte, om arbejdskontakter skal

tilføjes Facebook netværket eller ej”. Mikael Lemberg mener også Berlingske-ledelsen er gået for restriktivt til værks i sine guidelines.

- Det virker som om disse regler er blevet kastet foran medarbejderne uden varsel. Og der er for meget fokus på ”skal” frem for ”bør”, siger han.

En social mediepolitik skal ifølge Mikael Lem-berg sammensættes i fællesskab mellem ledelse og ansatte. Det er ikke godt for samarbejdet at ledelsen tvinger regler ned over hovedet på folk, specielt ikke når det handle om deres privatliv. Samtidig skal po-litikken ikke fokusere på restriktioner, men snarere være en guide til fornuftig omgang med de nye me-

dier. Begrænsninger for de ansatte er ikke gavnligt for virksomheden, siger han.

Som medarbejder er man dog nødt til at ac-ceptere en vis grad af indgreb i privatsfæren, men man skal ikke lægge sig fladt ned på ma-ven og sige: ”Værsgo at invadere mit privatliv” til ledelsen.

- Det er en byttehandel. Medarbejderne skal have noget til gengæld, siger han.

Og når man bliver bedt om at afgive noget af sit privatliv, er det kun fair at man også får lov til at tage sit privatliv med på arbejde.

DET ER iKKE gODT FOR saMaRBEJDET aT LEDELsEn TVingER REgLER nED OVER HOVEDET PÅ FOLK, sPECiELT iKKE nÅR DET HanDLE OM DEREs PRiVaTLiV

10/11

VejlePorschevej 12DK-7100 Vejle

MEDIEGRUPPEN BEVÆGER MENNESKER

www.mediegruppen.net

Det er fantastisk at lave magasiner, men det skal også være lønsomt. Hos Mediegruppen er vi specialister i at skabe magasiner, som er interessante for både læsere og afsendere, uanset om formålet er at sælge, informere, underholde, skabe loyalitet eller noget helt femte. Ring i dag og hør mere om, hvad vi kan gøre for dig og dit magasin.

ANALYSE OG WORKSHOP

POLICY

DESIGN

JOURNALISTIK OG INDHOLD

PRODUKTION

FRA PRINT TIL INTERNET

DISTRIBUTION

DIALOG OG MÅLING

DISTRIBUTIONMan kan gøre alt det rigtige i den redaktionelle proces og alligevel ende på en europalle på et lager. Distribution er en af de store faldgruber i magasinproduktion. Få hjælp til at få styr på den.

DESIGN Gennem design, billedvalg og -beskæring, brug af farver etc. skal dine læsere føle sig velkomne og i godt selskab med dit magasin i hånden.

DIALOG Magasiner behøver ikke at være envejskommuni-kation. Find ud af, hvad sms-respons, mails, konkurrencer, læserbreve etc. kan gøre for dig. WEB

Dit magasin kan skabe liv og aktivitet på et website. Vi kan få det til at ske helt automatisk, hver gang magasinet udkommer.

Gennem design, billedvalg og

RING PÅ 75 84 12 00 OG BESTIL ET SERVICETJEK AF DIT MAGASIN

MÅLGRUPPE Kreative individualister eller konforme masser. Mediegruppen ved, hvordan du skriver til læserne på den rigtige måde – uanset hvem din målgruppe er.

HVAD SKAL DIT MAGASIN?

T. +45 7584 1200F. +45 7584 1229info@mediegruppen.net

KøbenhavnWildersgade 10ADK-1408 København K

15046_Annonce til Kom Mag.indd 1 21/06/10 13.05

PERsOnLig BRanDing

TEKsT / JOHn DE sUMMER-BRasOnFOTO / CaRsTEn snEJBJERg

BLÅ BOg

JOHn DE sUMMER-BRasOn. ER 51 ÅR, JOURNALIST DJ, BA I FILM-

OG MEDIEVIDENSKAB. KURSUSLEDER PÅ KALØ OG ESBJERG

HØJSKOLE. TIDLIGERE ANSÆTTELSER I TEATER- OG MEDIEVER-

DENEN. FORFATTER TIL ”BERØMMELSENS ANATOMI” (BØRSEN,

2004), DER HAR GJORT HAM TIL EFTERSPURGT OPLÆGSHOL-

DER OM PERSONLIG BRANDING.

12 / 13

RÅD TiLPERsOnLigBRanDing

BRUg BLOgs Og VÆR ÆgTE. gØR DET MODsaTTE aF anDRE, Og KOM JOURnaLisTERnE i FORKØBET. DET ER nOgLE aF DE gODE RÅD OM PERsOnLig BRanDing sOM Kan FÅs FRa DE HELT TUngE DREngE Og DE HURTigE DaMER.

9

1. BLOg DiT BRanD [Martin Thorborg]”Mit bedste råd er at blogge – enten at videoblogge eller at skrive. Det afhænger af hvordan man er som person. Hvis man er meget ligefrem og har meget at sige, så er videoblogging, som jeg gør det på Thorborg.

tv, meget effektfuldt. Men det afhænger selvfølgelig af hvilket personlig brand man ønsker at bygge op. Er ens image seriøs forretningsmand, er det måske lige ”freestyle” nok at tage sin iPhone og råbe ind i den. Det handler om at finde en vinkel på sin profession, finde sin målgruppe og finde ud af hvad de laver. Resultatet er at man gennem sin videoblog bli-ver indekseret af Google og igen tilgængelig for journalister der googler meget i deres research. Pludselig er man på.”

Martin Thorborg har aldrig haft problemer med at finde ud af hvad han ville, efter at han tidligt i karrieren kvittede politiet. Men for dem der går efter medieeksponering, kan en manglende afklaring af mis-sion og vision være fatal. Et manende eksempel er Rigmor Zobel der efter at have været markedsført som et dydsmønster og hårdtarbejden-de rollemodel for unge erhvervskvinder har mødt store udfordringer efter narkodom og jetset-venner i fængsel.

Rollemodellens problem var at hendes brandbuilding ikke i tilstræk-kelig grad har taget højde for foræringerne fra en rig baggrund og faldgruberne i et løssluppent jetset-liv.

2. Vis VELViLJE OVER FOR OMgiVELsERnE [Ida Borch]”Hvis man skal beskæftige sig med personlig bran-ding, skal man foretrække retorikkens etos-model frem for en merkantil tilgang,” siger lektor Ida Borch der er cand.mag. i retorik, pædagogik og sprogpsy-

kologi og underviser i personlig branding på CBS. ”Man skal nemlig

være meget opmærksom på at den personlige troværdighed forbliver intakt. I denne sammenhæng synes jeg at de aristoteliske dyder er mere interessante end en ren brandingtilgang. Dyderne er faglig dyg-tighed, social kompetence og velvilje over for omgivelserne, som på græsk hedder ennoia og betyder intention eller mening. Ennoia er det modsatte af paranoia. Ennoia handler om velvilje over for omgivel-serne. Den traditionelle branding stopper med de to første. Men etos er uhyre vigtig.”

3. BLiV anERKEnDT, iKKE KEnDT [Souleima Gourani]Der er andre personlig branding-forkyndere som tæn-ker det samme: ”Det handler ikke om at blive kendt. Det handler om at blive anerkendt!” udtaler Soulaima Gourani der er MBA, rådgiver store virksomheder og

er forfatter til ”Tag magten over din karriere”: ”Det handler om at blive kendt for det som er vigtigt for dig. Kommer du i de kulørte blade, skal du som professionel lige stoppe op. For den form for omtale genererer ikke omsætning. Når et brand bliver stort, betyder alene størrelsen at det kan være vanskeligt at styre! Samtidig oplever vi et trendskifte. Vi vil ikke længere have noget stort og flot som er blingbling. Personlig branding handler om evnen til at bygge tillidsfulde relationer. At jeg selv foretrækker at bo på Nørrebro selv om min indtægt kunne kvalifi-cere mig til stederne nordpå, er en af de måder jeg brander mig selv på.”

4. VÆR aUTEnTisK [Lotus Turèll]At autenticiteten i brandet er kritisk, bekræfter Lotus Turèll, datter af en Danmarks nok stærkest brandede kulturskikkelser. Med en ny afgangseksamen fra film- og medievidenskab og en række pr-projekter for DR

og Roskilde Festivalen tegner Lotus selv til at blive en af fremtidens

Tidligere var det vigtigt at udvise nærmest selvudslettende loyalitet over for arbejdsgiveren. Det er det ikke længere. Den konkurren-cedrevne globalisering gør at hverken arbejdsgivere eller fagfolk er interesserede i for ømme bindinger. Moderne virksomheder er ofte moderne brands hvor der bliver kæmpet for omdømme og tiltræk-ningskraft indtil den sidste reklamekrone. Det åbner for øget brug af personlig branding.

Personlig branding eller omdømmebeherskelse, som nordmændene kalder det, er blevet et must. Inden for socialpsykologien tales der om at man kun er en personlighed – eller et brand om man vil – i kraft af den betydning omgivelserne tildeler en.

Men hvordan opnår man så betydning? Hvordan opnår man at den rigtige arbejdsgiver eller målgruppe begynder at interessere sig for en?

Svaret ligger lige for, nemlig ved at finde ud af hvad man er god til. Gøre det man er god til, på en god måde. Og frem for alt: få æren for det man er god til.

Mange vil her tænke: Nu gælder det om at komme på tv – jo før, jo bedre! Og det er ikke helt forkert. Flere personlig brandingrådgi-vere har netop tv-træning på programmet. Det er dog samtidig en stor sandhed at de færreste af os opnår ret megen tv-tid nogensinde. Martin Thorborg der med Jubii og SPAMfighter har opnået gurustatus blandt iværksættere, har en løsning på det problem:

14 / 15

brandingeksperter: ”De personer der har påhæftet succesrige, trovær-dige brands, er ikke spændt bag en ustyrlig facadebaseret pr-vogn – de er bare deres brand. Magien opstår når et autentisk brand kommuni-keres dygtigt (verbalt, viralt, visuelt). Det er sjældent man devalueres som brand ved at fejle som den man er. Men fejler man og derved viser sig som en anden end det brand man profilerer sig som, da er markedet ikke nådigt. Med det rigtige, det autentiske brand kan man skabe sig en smidig ramme for egen arbejdsunikke position, som jo er det der gør det personlige brand interessant som kommunikations-værktøj.”

5. sTYR OMTaLEn HEn MOD DET DU Kan [Jens Romundstad]Er der nogen der har skabt sig et personlig brand, men også oplevet de styringsproblemer som følger med et stærkt brand, så er det HR-chefen Jens Romundstad, HD, der i senhalvfemserne charmerede sig igennem

som Biker-Jens i Robinson Ekspeditionen på TV3: ”Mange af delta-gerne så nytte af den eksponering programmet medførte. For de fleste var det mest logiske at henvende sig ved kilden til eksponeringen: TV3. Fælles for alle tv-løfterne var at de ikke blev til noget. Langsomt døde rampelyset ud. Mit råd til alle dem der opnår tv-eksponering, er at styre omtalen hen mod det man kan, især ens komparative kon-kurrencefordele. Men hvordan klarer man det uge efter uge når TV3 trækker tiden ud? Jeg begyndte en foredragsturné. Jeg knoklede som besat aften efter aften og uge efter uge. Hver eneste uge havde jeg forsider i provinsaviserne omkring disse foredrag. De bekræftede at jeg havde leveret god underholdning, men også var civiløkonom og kunne være alvorlig. Strategien var pull i stedet for push. Jeg ser ofte kendte profiler som render journalisterne på dørene med historier som er for små. Det skal man aldrig gøre. Man skal kende sin besøgelsestid og kun mobilisere sig i medierne med et styret formål.”

6. FinD JOURnaLisTERnEs YnDLingsORD [Martin Thorborg] Blogging kan være et stærkt pull-medie. Martin Thor-borg: ”Anja Lysholm, forfatter til ”Hvem er du utro?”, ville gerne i medierne. Jeg anbefalede hende at blog-ge op til julefrokosterne. Der gik en uge eller fjorten

dage, så ringede begge frokostbladene for at lave artikler hvor Anja, der er eksperten, kunne fortælle hvordan konen derhjemme kunne undgå at manden lavede sidespring! Det at overveje meget hvilke ord journalister vil bruge, og så bruge dem i sine overskrifter, det fungerer rigtig godt.”

7. BRUg DE sOCiaLE MEDiER MED PRÆCisiOn [Uffe Just] At kombinationen af hjemmesider, blogging og so-ciale medier kan revolutionere din tilstedeværelse i det offentlige rum, er alle personlig brandingspeciali-ster enige om. Med sociale medier forstår man fælles-

skaber på internettet hvor man kan dele sine tanker, fotos og videoer. Her er der ingen ”gate-keepers” som ved de ordinære medier. Det gi-ver muligheder. Civiløkonomen Uffe Just, der senest med bureauet BrandNEW Identity har en yderst struktureret tilgang til personal branding, peger på LinkedIn.com som et overset og derfor interessant medie:

”På LinkedIn kan man segmentere målgrupper. Man kan skabe rela-tioner til de målgrupper man finder interessante. Rent fagligt kan man

målrette budskaber til folk med eksakt profil. Overordnet er LinkedIn ret interessant fordi vi taler om erhvervsmæssige profiler. LinkedIn stod på et tidspunkt stille. Nu vokser det rigtig meget, og med personal branding opbløder man fint den vel kolde erhvervsmæssige stemning som præger LinkedIn.”

Uffe Just er ikke den som springer over hvor gærdet er lavest. Som personal branding-konsulent lader han og meddirektøren Henrik Wenøe kursister gennemgå et intensivt NLP-forløb for at finde deres brandingkerne, inden de gennemgår et syvtrinsprogram som munder ud i emner som ”stemme og kropssprog”, ”personal brand-strategi”, ”medie- og pr-strategi”.

8. VÆR KOnCEnTRERET aFsPÆnDT sOM ROVDYRET [Morten Grunwald]”I begyndelsen var Ordet,” hedder det. Og står man foran at skulle holde en tale eller gøre en god per-formance til en jobsamtale, er det afgørende at have ordet i sin magt. Morten Grunwald, der har brilleret

som skuespiller, teaterdirektør og filmkonsulent, fremhæver to for-hold som skal være i orden før man møder sit publikum: ”Mit råd er, forbered dig omhyggeligt, lær det udenad du vil sige. Og så spænd af! – ikke slap af, men vær koncentreret afspændt som rovdyret lige før det springer!”

Dette er sagt af en mand der ikke blot er nået til tops inden for de kreative fag, men undervejs har udvist excellent målgruppebeher-skelse. Som Benny i Olsen-Banden var han aldrig sen til at promovere højvandsbukserne, de storternede jakker og det fjogede grin. Som teaterdirektør har han omvendt været den intellektuelle kulturperson-lighed der i stilige jakkesæt kunne byde for eksempel Royal Shake-speare Theatre velkommen til København. Grunwalds ekstreme bril-lemode har været med til at sikre medieopmærksomheden ikke blot på manden, men bestemt også de store, dristige projekter han har stået i spidsen for. At tankegangen er gængs blandt CEO inden for showbiz, forstår man når man lader stafetten gå videre til Zentropa Films flam-boyante direktør, Peter Aalbæk Jensen.

9. gØR DET MODsaTTE aF DE anDRE [Peter Aalbæk Jensen]”I virkeligheden var jeg bare selskabsryger,” forklarer Peter Aalbæk Jensen, der ikke har noget imod tilnav-net Ålen på spørgsmålet om hvorfor han har tillagt sig vanen med altid at skulle have en pulserende cigar

med i fotografernes blitzlys. ”Under et af mine første interview var jeg så nervøs at jeg instinktivt greb efter cigaren, så det så ud som om jeg havde styr på det hele. Senere forstod jeg at jeg med cigarrøgen gav fotograferne et flot lys at arbejde med. Billedet komponerer sig med andre ord om dig. Denne effekt stivede mig voldsomt af i of-fentligheden.”

”Man kan gøre ubeskriveligt meget med små virkemidler. Da jeg trådte ind i branchen, var jeg den eneste der gik i jakkesæt. Da alle på et tidspunkt gik i jakkesæt, gik jeg ikke i jakkesæt. Hvis alle går i korte bukser, går jeg i lange bukser og omvendt. Det handler om at skille sig ud fra mængden. I Sverige har vi en producent med et stort overskæg hvor spidserne er vokset så de peger opad. Han er en stille mand. Men alle i branchen husker ham. Tænk lige over det,” siger Peter Aalbæk Jensen der er en central skikkelse bag den berømmelse dansk film har opnået de senere år.

PERsOnLig BRanDing

TEKsT / naDJa PassFOTO / CaRsTEn snEJBJERg

16/17

Generøsitet som kodeord i branding: JO MERE DU DELER,JO MERE FÅR DU igEnMin UMiDDELBaRE REaKTiOn VaR aT TaKKE nEJ Da REDaKTiO-nEn OPFORDREDE Mig TiL aT sKRiVE OM ME-BRanDing – Min sTRaTEgi FOR BRanDing aF Mig sELV. FOR JEg ViL nØDig HaVE aT MinE BLOginDLÆg Og OPDaTERingER PÅ FaCEBOOK FREM-OVER LÆsEs sOM LED i En nØJE KaLKULERET BRanDingsTRa-TEgi, nÅR DET i ViRKELigHEDEn HanDLER OM aT BiDRagE TiL DE sTORE ViRTUELLE insPiRaTiOns-BØRsER. MEn VED nÆRMERE EFTERTanKE VaR DEnnE inDVEnDing JO En POinTE i sig sELV – sÅ DERFOR Kan DU HER LÆsE MinE sVaR PÅ REDaKTiOnEns FEM sKaRPE sPØRgsMÅL.

1. Hvad er dit brands styrke? Og svaghed?Den største styrke er vist at jeg slet ikke tænker på mig selv som et brand, og jeg blev ret overrasket da I spurgte om jeg ville skrive om min personlige brandingstrategi. For sådan en har jeg slet ikke. Jeg ved godt at jeg tit er meget synlig fordi jeg blogger, Facebook-opdaterer, klummer og foredrager så meget. Men jeg gør det ikke med henblik på at brande mig selv. Jeg gør det for at inspirere. Vække tanker ved at dele gode link, eftertanker og aha-oplevelser. Jeg sætter selv stor pris på dem der gider gøre sig den ekstra umage at dele deres perspektiver med mig. Og jeg vil gerne give mindst lige så meget til gengæld. Jeg tænker meget på det som én stor tanke- og ideudvekslingsbørs hvor vi alle sammen bidrager og bliver rigere på ideer, nuancer, viden og perspektiver. Det handler mest af alt om at være generøs – om at dele sit guld med andre i stedet for at holde det hele for sig selv.

Men nu hvor I spørger, kan jeg da godt se at det samtidig virker me-brandende. For undervejs har jeg fået et kolossalt og meget varieret netværk af virtuelle livliner. Vi trækker på hinanden når vi har brug for et råd, et fagligt perspektiv eller en mental opstrammer. Vi er på hinandens radar. Og det er et meget kærkomment fælles frynsegode.

Til gengæld er mit ’me-brand’ helt håbløst set ud fra et professionelt brandingperspektiv. Jeg kan hverken elevator-pitche, koge mit virke ned til hårdtslående USP’er eller holde mig inden for cv-skabeloner-ne. Jeg er lige præcis den slags brand man ville trække frem til skræk og advarsel på side ét i ’Marketing for Begyndere’.

Men den svaghed ser jeg nu alligevel selv som en styrke. For på sin egen uhåndgribelige måde siger det alligevel en masse om hvem jeg er, hvad jeg mener, og hvad jeg kan. For ærligt talt – hvis man har brug for en tekstforfatter der kan skære tingene ud i pap, er det jo alligevel ikke mig man skal spørge. Man skal spørge mig hvis man står med en fastkørt problemstilling, eller hvis man skal have udviklet noget helt nyt fra grunden og ikke ved hvordan man skal gribe det an. Eller hvis man sidder med noget alle andre kalder ’lavinteresse’. Så er der brug for eksplorative tilgange, intuition, nysgerrighed og mærkelige kryds-koblinger. Og den slags er bare ikke så ligetil. Nogle elsker det, andre er komplet uforstående. Og det er o.k. med mig. Jeg synes alligevel det er sjovest at lege med de første.

2. Hvad opnår du ved flere gange dagligt på Facebook/egen hjemmeside at statusopdatere med smalltalk som ”har en faible for at knække friske grønne asparges. synes simpelthen det er så elegant designet fra naturens side, at de automatisk knækker lige præcis dér, hvor de skal knække”?Taget ud af en sammenhæng opnår jeg jo ikke særlig meget, og det er heller ikke meningen. Men når nu I trækker lige den ud, er det selvføl-gelig sjovt at filosofere lidt over det:

Timingaspektet og den fælles sanselighed – Jeg skrev den i de al-lerspædeste forårsdage hvor man bare må have asparges. Og derfor

vidste jeg at der nok var mange andre der skulle have asparges samme aften. Det er sjovt at ramme en fælles stemning – og dermed indfange et strejf af tidsånden og bidrage til det moderne, virtuelle fællesskab. Jeg oplever ofte at vi på Facebook vækker og forstærker hinandens sanser. Jeg synes det er synd hvis nogen går glip af aspargessæsonen. Og jeg blev glad da en veninde ansporede mig til at cykle en tur gen-nem junibyen med vibrerende næsebor for indfange syrenernes duft. For jeg havde travlt og havde slet ikke været ude endnu den dag, så ellers havde jeg ikke vidst at netop den dag var syrenduftedagen. På samme måde bliver jeg vildt glad når mine Facebook-venner deler deres begejstring for musik, film, politik og poesi med mig så jeg får udvidet min horisont på de fronter. Vi pirrer hinandens sanser og ud-vider vores fælles universer.

Den ekstra krølle – Der er en verden til forskel på bare at konstatere at man ”skal ha’ asparges”, og så at folde tanken ud så den også giver andre en lille ekstraoplevelse. I dette tilfælde er det en kombination af synæstesi og noget lidt naturvidenskabeligt der forhåbentlig tilføjer de grønne asparges nogle ekstra dimensioner.

Delene i den store helhed – Alene står aspargeserne lidt nøgent, men det sjove ved Facebook-opdateringer er jo netop at de indgår som hver deres lille del af en ret omfattende større helhed. Hvis man har fulgt en person længe, får man virkelig et show-don’t-tell-agtigt indblik i deres tankerækker, optik og kompetencer. De behøver ikke at sige at de er gode til deres arbejde, ved meget om film eller er sympatiske men-nesker – det ser man tydeligt af deres daglige praksis. Man begynder

også at kende hinandens særheder. For eksempel driller folk mig med at jeg har en faible for ordet faible. Så når jeg bruger netop det ord, er det en implicit hilsen til mine venner.

De blandede sfærer – Nu handler denne opdatering om mad, men lidt senere skrev jeg nok noget retorisk fagnørdet, diskuterede demo-krati, syntes det var synd for prinsesse Madeleine, anbefalede en ny vinbar, trak en pointe ud af en artikel eller sendte et eksotisk pust fra Istanbul. Og det miks er i virkeligheden ret afgørende. Det er en klas-sisk fejl at tro at man kan me-brande sig ved kun at skrive om sine faglige præstationer. Det virker krampagtigt, og man går glip af Face-books største styrke – nemlig at vi derinde er til stede som hele men-nesker på godt og ondt. Umiddelbart og ofte meget ærligt. Hvis man først prøver at styre det for strategisk, virker det modsat hensigten.

3. Hvilken vægt og betydning tillægger du traditionelle mediers (printaviser og tv) interesse for eller opmærk-somhed på dig?Jeg befinder mig på det min ven Sten Jauer kalder ’det personlige ar-bejdsmarked’ hvor man ikke har et stort firma i ryggen til at garantere for ens kvaliteter, men bliver hyret på en kombination af sine person-lige og faglige kompetencer. Og derfor skal man bestemt ikke kimse ad andres blåstemplinger. Det betyder helt klart noget at der også er andre der synes man er ekspert.

Jeg siger nu ofte nej til at medvirke. For jeg har ikke lyst til at udtale mig om hvad som helst, men holder mig til de emner hvor jeg ligger

naDJa PASS: JEG ER LIGE PRÆCIS DEN SLAGS BRAND MAN VILLE TRÆKKE FREM TIL SKRÆK OG ADVARSEL PÅ SIDE ÈT I ’MARKETING FOR BEGYNDERE’. MEN DEN SVAGHED SER JEG NU ALLIGEVEL SELV SOM EN STYRKE

18/19

inde med nogle særlige vinkler, perspektiver, erfaringer og nuancer jeg synes er markant undereksponerede i debatten. Og det er selvføl-gelig også en slags strategi.

4. når det kommer til kontant indtjening, har dit brand så en hverdagsagtig ”rugbrødsside” og en mere fancy og mindre indbringende ”flødeskumsside”? Lad os hellere kalde det rugbrødslagkage. For alt hvad jeg laver, krydsbefrugter hinanden. Det andre kalder rugbrødsarbejde, kan føles som at danse rundt i flødeskum, for uanset hvad jeg roder mig ud i, følger der næsten altid det frynsegode med at jeg får lejlighed til at dykke dybt ned i et område jeg ellers intet vidste om før. Og det har gennem tidens løb været alt fra energi til erhvervskvinders ambitioner, ventetiden i Kastrup, statens arbejdspladser, Martini, videnskabsfor-midling, turisme, design, øjenskygger, nanoteknologi og demokrati. Samtidig er jeg privilegeret ved at møde en masse eksperter og samar-bejde med en masse spidskompetente folk undervejs. Og de fleste af dem møder jeg i tidens løb i helt andre konstellationer.

Omvendt kræver det I kalder mine ’fancy flødeskumsprojekter’, ofte benhård disciplin og mange afsavn. Og de er ikke så fancy endda. De handler mere om at bidrage med noget meningsfyldt. Så det hele er rugbrød og flødeskum i skøn forening. Noget tjener jeg penge på, og det finansierer så at jeg bruger meget store dele af min tid og energi på at knokle på deciderede underskudsforretninger. Det balancerer meget godt i det store perspektiv.

5. Hvilke personlige brands synes du – i øvrigt ;-) – gør det godt og hvorfor?Uh, den er svær. For jeg kender mange gode eksempler, men de vil nødig nævnes i denne sammenhæng. Det hænger sammen med mit svar på det første spørgsmål. De gør det jo netop godt fordi de ikke tænker på det som me-branding, men ligesom mig gør det for at in-

LiDT sEnERE sKREV JEg nOK nOgET RETORisK FagnØRDET, DisKUTEREDE DEMOKRaTi, sYnTEs DET VaR sYnD FOR PRinsEssE MaDELEinE, anBEFaLEDE En nY VinBaR, TRaK En POinTE UD aF En aRTiKEL ELLER sEnDTE ET EKsOTisK PUsT FRa isTanBUL. Og DET MiKs ER i ViRKELigHEDEn RET aFgØREnDE. DET ER En KLassisK FEJL aT TRO aT Man Kan ME-BRanDE sig VED KUn aT sKRiVE OM sinE FagLigE PRÆsTaTiOnER

spirere, dele og nuancere. Og den balance risikerer man meget nemt at forrykke hvis man pludselig bliver hyldet som me-brand – især i Danmark hvor janteloven stadig ikke er mere udryddet end at der føl-ger skepsis og latterliggørelse med hvis man alt for strategisk prøver at brande sig selv.

Men selv uden konkrete eksempler er nøgleordene enkle: jo mere generøse og jo mere alsidige, jo bedre. Der er også en vigtig balan-cegang mellem det personlige, det professionelle og det private. De personlige perspektiver fungerer klart bedst. Og anlægger man dem på henholdsvis det professionelle og det private, kan det sagtens fungere fint. Men det er vigtigt at man samtidig formulerer dem på en måde der vækker en mere generel gen- eller erkendelse hos vennerne.

Så faktisk tror jeg det ville være en god idé helt at droppe begrebet me-branding der smager lidt amerikansk og 90’er-agtigt i en tid hvor tidsånden kalder på inderlighed, nærvær, deling og tankevækkere. Or-det me-branding forvirrer fordi marketingjargonen antyder at det skal være kort, klart, højlydt, kontant – og konstant. Mens det i virkelighe-den er besjælet og behjertet smalltalk der fungerer bedst.

BLÅ BOg

naDJa Pass, CAND.MAG. I RETORIK. SELVSTÆNDIG KULTUR-

ANALYTIKER, FOREDRAGSHOLDER, BLOGGER OG KOMMUNI-

KATIONSKONSULENT. HAR I DE SENERE ÅR FOR EKSEMPEL

UNDERSØGT ERHVERVSKVINDERS AMBITIONER FOR BE-

SKÆFTIGELSESMINISTERIET OG PROTOCOL OG UNDERSØGT

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED FOR STATENS CENTER FOR

KOMPETENCE OG KVALITETSUDVIKLING. SKRIVER KLUMMER

I SAMVIRKE OG HAR NETOP – SAMMEN MED ANTROPOLOGEN

ANDREAS LLOYD – STARTET BEVÆGELSEN BORGERLYST, DER

GØR DET SJOVERE OG MERE SPONTANT AT BRUGE VORES

STEMMER OG HANDLEKRAFT.

HTTP://NADJASREFLExIONER.NET

HTTP://BORGERLYST.DK

PERsOnLig BRanDing

TEKsT / annE-gRETE sTaHL, KUnsTHisTORiKER

20/21

DET ER FaKTisK En sTOR TiLLiDsERKLÆRing Og LiDT aF ET saTs aT LaDE sig PORTRÆTTERE – LaDE sig sE gEnnEM ET anDET MEnnEsKEs ØJnE – Og TRÆDE FREM sOM DEn KUnsTnEREn sER. nÅR FØRsT BiLLEDET ER DER, ER DET UDEn FOR DEn PORTRÆTTEREDEs RÆKKEViDDE aT sTYRE HVORDan DET OPFaTTEs.

Det er meget almindeligt at brande sig selv med et portræt lige fra bil-ledet på ansøgningens cv og de privat iscenesatte Facebookportrætter til de bestilte kunstportrætter – fotografiske eller malede.

Uanset hvilket portræt det drejer sig om, udstiller det personen i en fastfrosset tilstand og udleverer ham og hende til beskuerens be-undring og respekt eller måske latter og mangel på respekt. Når først billedet er der, er det uden for den portrætteredes rækkevidde at styre hvordan det opfattes.

Hvis man nærstuderer de lederportrætter der hænger rundt omkring i de store virksomheder og organisationer, kan man se at stilen udvik-ler sig, og der en tendens til at portrættet er gået fra at skildre noble respektindgydende mænd til at skildre de mere personlige sider af disse mænd ved at inddrage forskellige rekvisitter der fortæller om personens liv, bedrifter og personlighed.

Malere som Niels Winkel, Niels Strøbæk og Mads Rye har malet en lang række kendte danskere og dyrket denne metode, som i øvrigt er kendt fra herskerportrætter til alle tider. Der er ingen grænser for iscenesættelseskunsten i storhedens tjeneste.

Nogle af de mest spændende portrætter kan ses på Frederiksborg Slots permanente samling af moderne portrætter – både malede og

nÅR DET ER BiLLEDET DER BRanDER Dig

fotografiske – for eksempel Suste Bonnéns enkle iscenesatte foto af Susanne Brøgger i en krukke. Sårbart, erotisk og anderledes end andre portrætter af Susanne Brøgger og med både en humoristisk sproglig vinkel og henvisning til det klassiske motiv Susanna i badet. I det klassiske motiv er der altid en eller to gamle mænd der lurer på Su-sanne. Det er der ikke her, her er det kun beskueren der lurer.

I sommeren 2009 var værker fra den nordiske portrætkonkurrence Brygger J.C. Jacobsens Portrætpris udstillet på særudstillingen Por-træt Nu!

Den danske kunstner Niels Corfitzen vandt publikumsprisen med sit enkle portræt af politikeren Svend Auken. Det er et portræt hvis eneste iscenesættelse består i at Svend Auken er portrætteret som talende og gestikulerende siddende på en stol, og på denne måde indfanger ma-lerne en væsentlig del af identiteten.

Det er sandsynligt at billedet vandt fordi Svend Auken var en meget folkekær politiker kendt for sit engagement som netop er det kunstne-ren har valgt at skildre i portrættet – og måske også fordi alle vidste at han var en meget syg mand.

BLÅ BOg

annE-gRETE STAHL ER KUNSTHISTORIKER OG HAR SKREVET

SPECIALE OM VIRKSOMHEDERS OG ORGANISATIONERS BRAN-

DING VIA BILLEDER OG PORTRÆTTER. TIL DAGLIG ARBEJDER

ANNE-GRETE STAHL SOM KONSULENT I KOMMUNIKATION OG

SPROG.

En risikabel affære at blive portrætteretDet er faktisk en stor tillidserklæring og lidt af et sats at lade sig por-trættere – lade sig se gennem et andet menneskes øjne – og træde frem som den kunstneren ser. Typisk taler kunstner og person om hvordan portrættet kan iscenesættes, men det er maleren der suverænt bestem-mer hvordan billedet kommer til at se ud. Uanset om portrættet er ma-let eller fotograferet, er det iscenesat og bærer i sig både kunstnerens forståelse af personen og personens ønske om en fremtræden, men derudover også beskuerens sym- og antipatier, følelser og forhistorie.

I efteråret 2009 viste Politiken to portrætter af Henning Dyremose til Dansk Industris æresvæg som tidligere formand for DI. Han var ikke tilfreds med det første portræt malet af Berit H. Jensen og fik derfor malet et andet af en anden maler.

Formentlig har han og Berit Jensen talt om at han skulle fremtræde som en moderne afslappet leder, siddende med benene over kors på den maskuline måde i en lys åbentstående habit. Altså ikke et af de kedelige mørke habitklædte formandsportrætter som vi har set så mange af.

Resultatet er ved første øjekast et moderne portræt af en afslappet leder, men maleren driller os på flere måder. Det er som om gulvet er forsvundet, bænken har ingen ben, og bordet med koppen svæver frit i luften. Det lyse jakkesæt ser snarere gyldent ud end sandfarvet, og den lille bog der stikker op af lommen, ligner en gammeldags bankbog. Bukserne sidder for stramt, og hvorfor sidder han med en pegepind?

Jeg tror Berit H. Jensen har haft en personlig og humoristisk ide med billedet – men det kan selvfølgelig også være at det bare er mig som beskuer der tillægger portrættet disse egenskaber. Uanset hvad passede det ikke med Dyremoses opfattelse af sig selv.

I stedet fik han Mikael Melby til at male sig – nu stående i mørk åbenstående habit indhyllet i hvide skyer og blå himmel og med Chri-stiansborg i baggrunden ligeledes indhyllet i skyer. Der er næsten no-get guddommeligt over ham som han ser venligt ned på os fra sin høje himmel. Det brand kunne han bedre lide.

Branding af virksomhed eller organisation gennem portrætterOgså virksomheder og organisationer brander sig ved hjælp af por-trætter.

Det er portrætter der skal signalere værdighed og respekt om orga-nisationen eller firmaet. Det gælder store gamle virksomheder som for eksempel Danisco og hæderkronede organisationer som DA, DI og Ingeniørforeningen. Men også yngre og mindre virksomheder kender til portrætternes kraft som branding.

Plougmann og Vingtoft, som er et internationalt patentbureau, er et spændende eksempel på dette. Et enkelt blik på portrætterne af de to stiftere giver på et øjeblik en god fornemmelse af firmaets værdi-grundlag og spændvidde mellem kreativitet og stabilitet.

Folketingets OmbudsmandEt andet eksempel er ”institutionen” Folketingets Ombudsmand. Der har indtil nu været fire Ombudsmænd siden embedet blev vedtaget ved lov i 1953. Portrætbusten af den første ombudsmand, Stefan Hur-witz, sender budskabet om en klippefast mand der kan modstå selv det hårdeste pres fra både højre og venstre i retfærdens tjeneste, intet magtmisbrug passerer hos ham. Det var nødvendigt i embedets første tid.

Portrættet af den næste ombudsmand, Niels Eilschou Holm, signa-lerer venlighed og imødekommenhed. Institutionen har med Stefan Hurwitz fået slået sin ukrænkelighed fast – ingen politiker eller myn-dighed ønsker at få en næse af ombudsmanden – så Eilschou Holm

22/23

KOM magasinet benytter sig ofte af iscenesatte portrætter fordi de er underholdende og flotte – og der er altid en ide med isce-nesættelsen som enten forholder sig til et helt tema i bladet eller til den enkelte artikel.

Portrætterne giver sig ikke ud for at være kunstværker – det er illustrationer, men det er tydeligt og naturligt at fotografen er in-spireret af genrens store kunstfotografer som Cindy Sherman og Annie Leibovitz og de danske som f.eks Per Ole Abrahamsen, Suste Bonnén, Sif Meincke og Henrik Saxgreen.

Ved en kritisk gennemgang af de sidste års iscenesatte por-trætter kan vi se at de for det meste virker godt – men så er der da også tilfælde hvor sammenhængen eller præsentationen ikke er helt så vellykket.

Et eksempel på et godt portræt er KOM nummer 41 fra august 2009. Her var det overordnede tema i bladet ”Arbejdsliv”, og på forsiden er dette symboliseret med en rød trillebør, en blå skovl og en grøn kost i børnestørrelse. I en artikel der bærer overskriften ”små ting gør en stor forskel”, er Jon Kjær Nielsen, konsulent hos Projekt Arbejdsglæde, fotograferet i naturen med de små arbejdsredskaber omkring sig. Billedet er flot, hoved-personen tager sig godt ud og vækker uhøjtidelig respekt, og der er sammenhæng mellem iscenesættelsen og både artiklens overskrift og bladets tema.

Et eksempel hvor det fungerer mindre godt, er et portræt i KOM nummer 31 fra juni 2008. Bladets tema er ”Sprog i virk-somheder”. I artiklerne er dette et par gange symboliseret ved et bogstavspil hvor plastikbogstaver i flotte farver sættes på en plade og danner ord. En af artiklerne er med erhvervsforsker Henrik Køhler Simonsen. Han er iscenesat siddende på Han-delshøjskolens ternede gulv med bogstavlegen foran sig – og han føler sig tydeligvis ikke godt tilpas med at sidde sådan. Da han samtidig sidder helt alene på en meget meget lang gang, får

portrættet på en gang noget sørgmodigt og noget lidt komisk over sig. Så det giver på ingen måde pondus til ekspertens ud-talelser i artiklen. Heldigvis er der to portrætter af ham, og det andet yder ham langt mere retfærdighed.

Redaktørens ansvar for billederneHenning Dyremose er professionel og vant til at blive portræt-teret i aviser og blade – han kan sige fra som han gjorde over for Berit H. Jensens portræt. Samme professionalisme kan man ikke forvente hos ethvert ”interviewoffer” som måske ikke har samme bevidsthed om portrættets kraft og om at det er legalt at sætte grænser.

Hvis redaktørerne på et blad der benytter sig af iscenesatte portrætter, får en fornemmelse af at billedet ikke tjener personen særlig godt, bør de gøre den portrætterede opmærksom på det – især hvis det er en person der er uvant med situationen. Og det vil være god stil hvis redaktør og fotograf er enige om at have øje for den side af sagen.

isCEnEsaTTE PORTRÆTFOTOs i KOM

kan stå for modernisering og åbenhed, og det er netop det der lyser ud af billedet. Portrættet er malet af Berit H. Jensen.

Portrættet af den tredje ombudsmand, Lars Nordskov Nielsen, gi-ver yderligere spræl til både embedet og institutionen, ”Folketingets Ombudsmand”. Her er en rød sofa og gule striber på vægen, og slip-set sidder skævt. Her er bøger og artikler om fængselsvæsen, Efg-uddannelse og sociallovgivning spredt omkring ham som viser at det var ham det udvidede ombudsmandens område betydeligt så nu også sociale klienter har fået en talsmand. De rige farver og den åbne at-titude føjer uhøjtidelig patos til artiklernes logos – tilsammen bliver ”etos-effekten” høj.

De tre portrætter brander dels de tre ombudsmænd i al deres forskel-lighed, men tilsammen skildrer de også i høj grad ”firmaets” identi-tet, dets brand, på en langt mere iøjnefaldende og tilgængelig måde end alverdens biografier kunne have gjort. Det bliver interessant at se hvad portrættet af den nuværende ombudsmand, Hans Gammeltoft Hansen, vil føje til de tre andre.

CV-MEnnEsKET

TEKsT / annE niMBFOTO / CaRsTEn snEJBJERg

24/25

Vi TROR aT Vi Kan sE

Os sELV MED anDREs ØJnE

”Et nyt menneskebillede er kommet til syne. Det dukker op i snart sagt enhver sammenhæng. Man genkender det ved at det stiller som ideal, at man konstant skal forholde sig til sig selv. Bestandigt skal man kunne rykke ud med en historie om sit eget liv og finde ord for egne mål og værdier.

CV-mennesket, det gennemevaluerede menneske, det selvudviklende menneske er nogle af de navne der knytter sig til det nye menneskebil-lede”.

Ovenstående er forlagsomtalen af bogen ”Jeg-automaten”, der er skrevet af Jørgen I. Jensen, teolog, tidligere lektor på Københavns Universitet, musikelsker og foredragsholder.

Jørgen I. Jensen er optaget af det pres vi mennesker lægger på os selv gennem jagten på det fuldendte cv. Ikke fordi han ikke kan forstå de studerende og de jobsøgende, for det er jo noget vi bliver pålagt. Men derfor kan – og bør – vi alligevel stoppe op og tænke over hvad det gør ved os. Og det gør Jørgen I. Jensen så. Gennem de seneste år har han rejst land og rige rundt og diskuteret problemstillingen, på højskoler, i forsamlingshuse, i bøger og i medier.

Men hvordan gik det til at han blev opmærksom på problemstillingen?- Jeg har jo aldrig været en del af den samfundskritiske debat, for jeg har altid interesseret mig mere for teologi, musik og sådan noget, men så en dag for otte år siden mødte jeg Bjørn Bredahl fra Politiken til en kon-cert. Vi diskuterede koncerten, og så siger han om musikerne til kon-certen at ”det er ligesom om de ikke har nogen historie at fortælle”. Og det var ligesom han trykkede på en knap. Jeg nærmest råbte til ham ”om nu også han skulle begynde med at alt skal være historie – det er ikke en historie vi har hørt – det er klassisk musik, det er en strygekvartet”. Jeg overfaldt ham nærmest. Der var jo ingen tvivl om hvad han mente, så det var en tosset overreaktion fra min side. Men han var storsindet nok til at gå ind til Politikens kronikredaktør,, og så skrev hun til mig om jeg ville lave en kronik om det, og det gjorde jeg så. Den hed Det lineære Menneske og blev vel modtaget, fortæller Jørgen I. Jensen.

- Lige pludselig blev det åbenbart for meget for mig med det der storytelling. Det var alle vegne på det tidspunkt. Og nu taler man så om personlig branding, og det som er noget skidt ved det, er jo at man tager et mærke fra erhvervslivet og så overfører man det til det person-lige liv. Brand kan jo betyde brændemærke. Det er da en problematisk måde at se mennesker på. En person er altid mere end det den pågæl-dende giver sig ud for.

- Men det er også et godt eksempel på at vi er havnet i en kultur hvor der er kommet et fuldstændig nyt universalsprog. Vi bruger de samme ord om alle de samme ting. Fra vuggestue til plejehjem skal vi vise vores kompetencer, der skal være en plan for vores liv, vi skal have en strategi, og der skal være et mål. Og det er jo ikke spændende når vi alle skal gøre det samme på trods af at vi taler om at individet skal komme til sin ret. I realiteten bliver det til at hver enkelt siger at jeg brænder for sagen, jeg er dybt engageret og hamrende spændende. Og så får vi et samfund hvor den eneste måde at argumentere for en sag på, er at man fortæller sin egen livshistorie, og det kan man ikke argumentere imod, for så generer man den pågældende person.

JØRgEn I. JENSEN: SOM DET ER NU, ER DET JO SÅDAN AT HVAD DER IKKE ER SKREVET OP, DET EKSISTERER IKKE. DERFOR SKAL VI HAVE DET HELE IND PÅ CV’ET.

DET ER ØDELÆggEnDE FOR aLLE MEnnEsKER KOnsTanT aT gÅ RUnDT Og FOKUsERE PÅ DEREs CV. DET ER ØDELÆggEnDE FORDi Vi sKaL sE PÅ Os sELV MED FREMMEDE ØJnE Og VURDERE Os sELV sOM anDRE sER Os. FORFaTTEREn JØRgEn i. JEnsEn FORTÆLLER HVORFOR Han OPFanDT BEgREBET CV-MEnnEsKET.

26/27

- Det er blevet vigtigere at man kan fortælle noget om sig selv og for-tælle hvad man har oplevet, end at man har oplevet det. Det er blevet vigtigere at man kan dokumentere at en undervisning er gået godt, end at den er gået godt.

Man har aldrig lavet nok- Hele den teoridannelse og filosofi som er knyttet til erhvervslivet med firmaer der skal gå frem og så videre, er blevet overført til men-neskelivet. I starten blev jeg helt forskrækket når jeg hørte unge men-nesker tale om deres cv og at de lige skal lave det der, for det giver noget til mit cv – og det betyder også at der er nogen der ikke får stilling hvis de bare har passet deres studier. Og der kommer vi ind i en frygtelig bekymringskultur, for man har aldrig lavet nok. Hvis man har et godt bredt og krævende studium, så fylder det jo det hele. Så vil man gerne have et fritidsjob, men det er mere fordi man skal have lidt ekstra penge i kassen.

- Men den form for strategitænkning vi ser nu, kommer jo fra spor-ten og inden da fra militæret. De tætte personlighedstester har jeg kun mødt den gang da jeg var soldat, og det forstår jeg glimrende at for-svaret skal bruge, men livet er jo ikke militæret. Det spændende ved sporten er jo at ikke alt er sport.

- Som det er nu, er det jo sådan at hvad der ikke er skrevet op, det eksisterer ikke. Derfor skal vi have det hele ind på cv’et. Alenlange cv’er og forsøg på at gøre sig særlig interessant og gøre en forskel. Men hvis vi alle sammen gør det, så er der jo ingen forskel.

Men bliver man da ikke nødt til at gøre som erhvervs- livet vil have?- Jeg har ikke spor imod det private erhvervsliv, det vil jeg gerne un-derstrege. Men man lægger ansvaret fra sig når man skal have disse test. På ti minutter ved du jo om det er en medarbejder der passer.

- Og så er der kommet coaching til. Det går jo ud på at man hele tiden skal tale ud i fremtiden. Der er ikke nogen nutid i de her syste-mer. Man skal hele tiden tænke fremad med billederne af sin karriere og i øvrigt også sine partnere. Du skal se om din partner svarer til dit fremtidige lykkebillede, som det hedder.

Det ikke-nærværende menneskeBegrebet cv-mennesket kom i Jørgen I Jensens bog Jeg-automaten. Så det er ham der har fundet på det.

Cv-mennesket er et menneske der ikke er nærværende nu, men som hele tiden er i gang med noget andet og altid er beregnende – og som hele tiden skal have opmærksomhed.

- I bogen beskriver jeg karrieremennesket, det coachede, det målret-tede, professionelle, testede, det overvågede – og så videre – menne-ske. Det menneske der hele tiden fortæller om sig selv.

Det oplevelseshungrende menneske som hele tiden skal opleve no-get ikke for at opleve, men for at kunne fortælle at det har oplevet det.

Jørgen I. Jensen mener at disse ”menneskeformer” betyder noget på flere planer, men først og fremmest at vi bliver fremmedgjorte over for hinanden.

- Det er jo ikke længere en narcissistisk eller individualistisk kultur. Det er en biografistisk kultur. Og vi får det her totalt selvhøjtidelige menneske som hele tiden forholder sig til sig selv. Og det er filosofisk set meget vanskeligt, og man kan heller ikke holde til det. De helt sikre resultater af alt det her på arbejdspladserne er jo stress og depression.

- Vi bliver testet hele tiden, og det er en videnskabeliggørelse af mennesket og menneskelivet. Jeg har aldrig selv været udsat for no-get af det. Jeg gik af på universitetet inden det greb om sig, og jeg har aldrig været til en MU-samtale, men vi kunne vælge at foretage mundtlig evaluering af undervisningen.

- Men nu har vi altså fået denne virus på balancenerven så vi ikke længere kan skelne hvad der er en del af arbejdslivet, og hvad der er et spil vi spiller.

Vi kan da tale sammenJørgen I. Jensen er ikke i branchen for gode råd, så han går ikke ud og fortæller hvad det enkelte individ skal gøre. Men han påpeger et problem, og så håber han at det får nogle til at tænke.

Er det ikke blevet meget værre siden du skrev din kronik i 2002?- Jo, det er det da, og vi kan ikke frikende computerne, for de betyder at vi opfatter al virkelighed som noget der skal være skrevet ned.

- Heldigvis kan vi da stadig tale sammen i Danmark, siger han. Men bliver det til at vi kun kan fortælle vores livshistorie, så opfatter vi kun det hos andre mennesker som også er karriereagtigt. Og det er et angreb på noget af det vidunderlige ved at være i det danske samfund – at vi alle sammen kan tale med hinanden og har noget at sige hinan-den fordi vi er forskellige.

JEg ViL gODT HOLDE FaCEBOOK UDEnFOR. JEg ER iKKE PÅ FaCEBOOK, MEn MangE aF MinE YngRE VEnnER ER, Og DE HaR MEgET FORnØJELsE aF DET. DET ER LigEsOM ET nETVÆRK, Og DET ER inDEn FOR saMME KREDs, Og DET Kan VÆRE Én MÅDE aT KOMMUniKERE PÅ sOM ER MEgET OKaY. JEg ER gLaD FOR sMs. DE HaR FÅET En gOD FORM. JEg siDDER En HaLV TiME FOR aT LaVE En Lang sMs, Og sÅ FÅR JEg En LigE sÅ Lang TiLBagE PÅ 10 sEKUnDER.nU HaR JEg OgsÅ FÅET En FLaDsKÆRM Og En DVD MED BLUE-RaY – sÅ nU ER JEg JO nÆsTEn i DEn TEKnOLOgisKE sUPERLiga.

PERsOnLig BRanDing

TEKsT / annE niMB

Mette Christiansen, medlem af Kommunikation og sprogs Repræsentantskab, har skrevet speciale om personlig branding:

Hvor meget energi vil du sige du bruger på personlig branding, og hvorfor er det sådan?I mit arbejde som Kommunikationsspecialist bruger jeg faktisk meget energi og ressourcer på personlig branding – ikke så meget på mig selv, men som en del af mit arbejde hvor jeg blandt andet rådgiver mellemledere og topledere om kommunikation – herunder personlig selvfremstilling, image og gennemslagskraft. Så i og med at jeg arbej-der strategisk med kommunikation, arbejder jeg også strategisk med personlig branding da det ofte vil være er en del af den samlede kom-munikationsplanlægning hos en virksomhed.

Hvor lang tid bruger du på at pleje dit personlige brand hvad enten det er på nettet eller andre steder? Hm, det er egentlig svært at sige hvor lang tid jeg konkret bruger på at pleje mit eget brand – hvis man kan sige at jeg har et brand, ha ha. For på den ene side gør jeg faktisk ikke rigtig noget for at pleje mit eget brand og image, og på den anden side er jeg alligevel temmelig bevidst om min fremtoning og min måde at kommunikere med andre på i både skrift og tale, fordi det nok falder mig meget naturligt når jeg netop beskæftiger mig professionelt med strategisk kommunikation. Lige nu arbejder jeg som konsulent men vil faktisk gerne have en fast stilling og er dermed på jobudkig – så derfor tænker jeg nok mere over min ageren og fremstillingen af mig selv på for eksempel LinkedIn,

PERsOnLig BRanDing. nOgLE sER RØDT nÅR DE HØRER ORDET. nOgLE aRBEJDER sTRaTEgisK MED DET, anDRE aBsOLUT iKKE. nOgLE BRUgER FLERE TiMER OM UgEn PÅ DET, anDRE ingEn TiD. nOgLE gØR DET FOR aT PROFiLERE DEREs ViRKsOMHED, anDRE ViL PROFiLERE sig sELV. sYV KOM-FOLK Og Ks’ERE sVaRER PÅ HVORDan DE gØR – Og iKKE gØR.

”nÅ Ja, CaTHRinE, HUn Kan DET Og DET, MÅsKE HUn ViL VÆRE MED…”

Facebook og Twitter. Men jeg tror klart det er noget vi generelt vil komme til at bruge langt mere tid og flere ressourcer på i fremtiden .

Hvilke midler/medier bruger du primært?I mit professionelle arbejde med kommunikation bruger jeg mange midler og medier – jeg er til enhver tid tilhænger af innovative løsnin-ger og setup og arbejder meget med nye digitale medier. For eksempel arbejder jeg strategisk med sociale medier som Facebook og Twitter – det er gode medier til at skabe opmærksomhed om en person på en nem, billig og effektiv måde. Derudover er de traditionelle medier og pressen – både online og print – jo en uvurderlig kanal til at pleje et brand. Hvis man er heldig og dygtig, kan man få vinklet historien i pressen på præcis den måde man ønsker og dermed opnå en stor effekt for det personlige brand.

Hvilket udbytte vurderer du selv at du har ud af det?Jo mere kendt og interessant du er for medierne, jo mere og nemmere kan du opnå en effekt ved at arbejde strategisk med dit personlige brand. Så jeg oplever at det kan have en rigtig stor og målrettet ef-fekt at gøre en effektiv indsats. Men et personligt brand skal plejes og vedligeholdes præcis som var det et corporate brand eller product brand – så det kræver hårdt og kontinuerligt arbejde at få et stærkt personligt brand!

28/29

”nÅ Ja, CaTHRinE, HUn Kan DET Og DET, MÅsKE HUn ViL VÆRE MED…”

Timme Bisgaard Munk, redaktør af K-Forum:

Du er ikke et brand. Du har et brand – hvis du har fundet dig selv. Den tyske eksistensfilosof Martin Heidegger skrev engang at det eneste man ejer helt personligt, er ens egen død. Tragisk, men sandt. Kun ved at forholde sig til dette livsvilkår, kan man træde i karakter som men-neske og brand, vil jeg sige.

Sand branding handler derfor om at konfrontere dig selv med livets store spørgsmål og den tid du har tilbage på jorden. Find ud af hvilke værdier du tror på, og lev efter dem. Find ud af hvad meningen er med din eksistens, og træf et eksistentielt valg. Jeg hader af den grund tips og tricks-litteraturen om personlig branding. Ja, jeg hader begre-bet ’personlig branding’ som nok mest forbindes med Rigmor Zobel i dag. Al for megen form og manipulation, al for lidt eksistentiel essens. Her prøver man at sælge ydre styring og overflade hvor det handler om indre styring og retning.

Tit møder jeg nyuddannede som ikke kan få job. Mit råd er altid: Find det du brænder for, så skal jobbet nok finde dig. Oversat til per-sonlig branding: Find ud af hvad du vil med dit liv – og arbejd hårdt for det. Resultatet er ikke blot et personligt brand, men et eksistentielt ståsted der brænder igennem hele vejen til den dag du dør.

Martin Kristiansen, cand.comm., kommunikationsmedarbejder, BO-VEsT, medlem af hovedbestyrelsen i Kommunikation & sprog:

Personlig branding er ikke en bevidst strategisk proces for mit ved-kommende. Jeg har ganske vist opdateret, finpudset og koordineret mine profiler på Facebook og LinkedIn i forbindelse med jobsøg-ningssituationer, men jeg har ikke i min hverdag brugt meget energi på at arbejde med mine fysiske, audiovisuelle eller mentale udtryk.

Personlig branding fordrer en synliggørelse af værdier der er knyt-tet til ens personlighed med det formål at opnå en eller anden ønsket og på forhånd defineret effekt. Og det er ikke noget jeg har arbejdet med bevidst.

Alligevel er personlig branding nok noget jeg benytter mig rigtig meget af. Jeg har ganske vist ikke haft en større masterplan, men i det daglige forsøger jeg ligesom mange andre at fremstå i et passende positivt og konstruktivt lys i forhold til min arbejdsgiver, kolleger, venner og familie. De fleste af os foretrækker vel at skilte med vores succeser og så begrænse omtale af eventuelle fiaskoer til en meget snæver kreds af den allernærmeste familie og måske et par venner.

Så er der selvfølgelig lige Facebook som jeg samlet set bruger cirka en halv time på hver dag. Her er både plads til kommentarer om po-litik og samfundsforhold, fodbold, musik og en skæv kommentar fra tid til anden.

Men da jeg ikke har en strategi for mit forbrug af Facebook Lin-kedIn og personlig branding generelt, er mit udbytte også begrænset. Det kan være det ændrer sig med dette bidrag til KOM.

Mads Christian Esbensen, administrerende direktør JKL a/s:

Hvor meget energi vil du sige du bruger på personlig branding, og hvorfor er det sådan?Personlig branding forstået som tid brugt på at positionere mig selv som person bruger jeg absolut ingen tid på.

Personlig branding forstået som tid brugt på at skrive bøger, holde foredrag, undervise i kommunikation på RUC og KU i mine fag og andre ting bruger jeg cirka ti timer om ugen. Disse ligger dog altid i weekenden, Derudover bruger jeg cirka to timer om ugen på at udtale mig til tv og aviser, men jeg siger nej til 95 procent af henvendelser fordi jeg mener det ligger uden for mit kompetenceområde.

Hvor lang tid bruger du på at pleje dit personlige brand hvad enten det er på nettet eller andre steder? Igen må jeg sige absolut intet. Til gengæld bruger meget stort del af min fritid i samtale med kommunikationsdirektører og ansatte, kom-munikationsforskere og teoretikere. Jeg bruger nok –to-tre aftener om ugen i selskab med disse mennesker. Hos JKL har vi som det eneste bureau i Danmark en strategi for at skabe ny viden, og vi har blandt andet lavet unikke samarbejder med KU med konferencer og andre ting. Her blandes social tid sammen med faglig, og her bruger jeg nok fem-ti timer om ugen. Min sommerferie skal bruges på at lægge sidste hånd på en ny bog om lobbyisme.

Hvilke midler/medier bruger du primært?At skrive en bog kan godt anbefales. Det er et medie der er langtids-holdbart, det har en ekskluderende natur, og det giver tid og kræver refleksion og fordybelse.

Det er interessant at se hvor mange personer, for eksempel folk fra kommunikationsbureauer der fremstiller sig som eksperter, uden at have bidraget overhovedet til kommunikationsdisciplinen med for ek-sempel en bog eller at være ekstern lektor eller andet. Jeg bruger ikke Facebook, men LinkedIn.

Hvilket udbytte vurderer du selv at du har ud af det?Det primære udbytte kommer til den organisation som jeg er en del af. Når man som person udvikler nye tanker og ytrer sig, giver det den virksomhed som jeg er en del af, nogle nuancer og en kvalitets-fuld eksponering der som regel er fordelagtig. Selv kan jeg naturligvis drage fordel af at blive anerkendt. Derudover er udbyttet også socialt da mange af mine personlige venner er mennesker der beskæftiger sig med politik, medier, public affairs og kommunikation.

astrid Haug, community manager hos Berlingske Tidende:

Hvor meget energi vil du sige du bruger på personlig branding, og hvorfor er det sådan?Personlig branding er en afledt effekt af mange af de ting jeg laver. Jeg interesserer mig for amerikansk politik og digitale medier – to

emner som har været meget hotte de seneste år, og hvor der har væ-ret stor efterspørgsel på folk der ved noget om det. Jeg stiller så vidt muligt op, både tidligt om morgenen eller sent en lørdag aften, blandt andet fordi kvinder tilsyneladende stadig er en mangelvare i ”eksper-tvældet”.

Hvor lang tid bruger du på at pleje dit personlige brand hvad enten det er på nettet eller andre steder? Jeg forbereder mig altid godt, så det tager jo noget tid. I visse perio-der er der stor efterspørgsel på det jeg ved noget om, mens der andre gange sker mindre. Så rent tidsmæssigt svinger det meget.

Hvilke midler/medier bruger du primært?For mig er det mindre afgørende hvilke medier det drejer sig om. Jeg ser en stor værdi i at bruge sociale medier som Twitter (@astridhaug) eller blogs (for eksempel Anna Ebbesens og min blog digitaletanker.dk) hvor der er mulighed for dialog, mens traditionelle medier, især tv, har en større umiddelbar gennemslagskraft. Så hvert medie til sin tid.

Hvilket udbytte vurderer du selv at du har ud af det?Det er jo interessant hvordan mange forveksler det at man er på tv med at man ved alt. Er man først ekspert på ét område, så er det nemmere at blive ekspert på andre områder. Hvis man synes det er for galt, så er det jo bare at stikke hovedet frem og blande sig i debatten.

Cathrine Holm-nielsen, kommunikationsmedarbejder, Vestas, og medlem af hovedbestyrelsen i Kommunikation og sprog:

Hvor meget energi vil du sige du bruger på personlig branding, og hvorfor er det sådan?Jeg har ikke nogen specifik tidsplan eller særlige mål for min per-sonlig branding, men jeg bruger da en del energi på aktiviteter som nok kan betegnes som at være ”out there” og være med til noget hvor andre mennesker lægger mærke til at man er en del af et projekt eller en aktivitet.

Hvor lang tid bruger du på at pleje dit personlige brand hvad enten det er på nettet eller andre steder? Tidsaspektet afhænger af de aktiviteter og projekter jeg engagerer mig i. I nogle perioder er der mere fart på end andre, og så kan det blive til en del timer om ugen, men der er også andre perioder hvor tiden går med mere private ting. Man kan nok også opgøre det i at når der er mange offlineaktiviteter at deltage i, laver jeg måske ikke så meget online – og omvendt.

Hvilke midler/medier bruger du primært?Online er jeg til stede på sociale medier som Facebook og LinkedIn. Det er vist rimelig ”basic”. Facebook for det personlige og LinkedIn er det mere professionelle netværk som det ser ud indtil videre. Næste trin må blive en blog eller Twitter, men det er ikke blevet til noget endnu da jeg ikke har fundet ud af hvad jeg skal bruge det til. Af off-lineaktiviteter er det for eksempel faglige netværk og organisationer, gå-hjem-møder, bestyrelsesarbejdet i K&S, kurser og den slags. Men det kan også være som frivillig til for eksempel Roskilde Festival hvor man træffer nye mennesker.

30/31

Hvilket udbytte vurderer du selv at du har ud af det?For mig handler personlig branding primært om at komme ud og ska-be mig et fagligt netværk og en kontaktflade der kan være med til på sigt at give mig nogle muligheder og udvikle mig personligt og fag-ligt. Gennem de aktiviteter og projekter jeg involverer mig i, møder jeg nye mennesker, får nye kompetencer og udbygger hele tiden mit netværk.

Netværk er jo en selvforstærkende ting hvor hver kontakt kan blive til en eller flere nye kontakter der kan blive til en eller flere nye mu-ligheder. For mig gælder det om allerede nu at møde nogle mennesker der på et tidspunkt vil tænke: ”Nå ja, Cathrine, hun kan det og det, måske hun vil være med…”

Christina Hjortshøj, uddannet bachelor i erhvervssprog (engelsk/tysk) og formand for Ks Region nordjylland:

Egentlig har jeg aldrig tænkt så meget over det med at skabe sig et brand, men som jobsøgende bruger jeg selvfølgelig en del tid og energi på at

sælge mine kompetencer og min arbejdskraft. Jeg tænker meget over hvordan jeg kan fremstå som en stærk medarbejder over for en potentiel arbejdsgiver. Mit bestyrelsesarbejde i KS Nordjylland fylder også meget. Det er for mig en rigtig god mulighed for at styrke mine kompetencer, men også for at få et større netværk inden for mit fagområde.

Jeg har primært forsøgt at brande mig gennem min jobsøgning og mit netværk. Mit netværk er meget vigtigt for mig fordi det er her jeg kan hente sparring og få hurtig respons. Jeg foretrækker at møde folk personligt, men benytter mig dog i et begrænset omfang af sociale medier som Facebook og LinkedIn, for at holde nogle døre åbne. Jeg har flere gange overvejet at dyrke onlinebranding noget mere, men har det stadig til gode.

Med tiden har jeg fundet ud af at det kan betale sig at lave en flot ansøgning for at skille mig ud fra mængden. Jeg synes at jeg har fået rigtig god respons på min jobsøgning og er blevet kaldt til flere sam-taler i den seneste tid. Også når jeg har fået afslag, har jeg flere gange oplevet at arbejdsgiveren er kommet med en positiv bemærkning om layoutet på min ansøgning.

Mit arbejde med KS Nordjylland har også givet rigtig positiv re-spons. Jeg har fået meget ros for mine initiativer og mit engagement, og det er selvfølgelig dejligt at se at der er nogen der for glæde af min indsats.

sPROg

TEKsT Og FOTO / JØRgEn CHRisTian WinD niELsEn

sTUDiEsKOLEnsÆTTER FOKUsPÅ FagsPROgKEnDER DU sTUDiEsKOLEn? DEn UDBYDER MERE EnD 30 FORsKELLigE sPROg, HERiBLanDT DansK. Og Man Kan VÆLgE BÅDE sKRÆDDERsYEDE KURsER Og UnDERVisningsHOLD. i OKTOBER aFHOLDER Ks, Di Og sTUDiE-sKOLEn i saMaRBEJDE ET aRRangEMEnT ”LOsT in TRansLaTiOn?”

Studieskolen er sådan en institution som de fleste tror de kender. Men hvad er det egentlig man kan bruge Studieskolen til, hvordan er sko-lens position i markedet, og hvordan positionerer skolen sig i forhold til universiteterne?

I anledning af at Kommunikation og Sprog, Studieskolen og Dansk Industri i samarbejde har lavet et debatarrangement, Lost in Transla-tion?, i København den 13. oktober, har KOM sat Studieskolens di-rektør og forstander Charlotte Lorenzen, afdelingschef Susanne Benn, Studieskolen Business og konsulent Stine Hejlesen, stævne.

Jørgen Christian Wind nielsen, Ks (JCn): Hvordan ser i studieskolens profil i markedet?

susanne: Studieskolen sælger først og fremmest sprogundervisning og sprogkurser, i alle sprog og på alle måder. Vi udbyder skrædder-syede sprogkurser til erhvervslivet. Det er en niche som Studieskolen har haft i mange år. Men vi har også undervisningshold.

Charlotte: Vi har undervisning i dansk hvor udlændinge i Danmark lærer dansk på højt niveau. De skal have en profil hvor de har lært et fremmedsprog tidligere, for de skal kunne klare en vis hurtig progres-sion. Studieskolen er det eneste sprogcenter der har fået autorisation til danskuddannelse 3, der er målrettet højtuddannede. Til gengæld har vi ikke niveau 1 og 2.

JCn: Har studieskolen en mission eller en vision?

Charlotte: Vi arbejder netop nu på en vision. Vores mission er at vi skal have sprogundervisning på et højt niveau, og vi skal udbrede fremmede landes sprog og kultur således at vore kunder har mulighed for og lyst til kommunikation.

susanne: Vi har naturligvis også strategier på de forskellige områder, for vi har business to business og business to consumer. Det gælder om at give virksomhederne de redskaber der gør at de kan konkurrere.

studieskolens kursuskatalog, september 2010:”Studieskolen er en forening, der etablerer folkeoplysende voksenundervisning og anden form for voksenundervisning samt debatskabende aktiviteter.Formålet med foreningen er gennem undervisning af høj kvalitet at udbrede kendskabet til fremmede landes sprog og kultur og til naturvidenskab for at fremme deltagerens muligheder og lyst til kommunikation og debat lokalt, regionalt og globalt, såvel i fritidsliv som i arbejdsliv.

32/33

10.000 om året

JCn: Jeg har mest set studieskolen som en almen undervisnings-institution. Hvordan ser i jeres image?

Charlotte: Vi har ca. 10.000 kursister der deltager om året – både på dansk og på fremmedsprog. Vi udbyder mere end 30 sprog. Under-visningen dansk for udlændinge er et stort område for os, men lige nu stagnerer deltagertallet. Vi tror det kan forklares med den økonomiske krise. Vi tror ikke der bliver ansat så mange udlændinge i virksomhe-derne for tiden. Flere og flere udlændinge tager også engelskunder-visning.

susanne: Den gennemsnitlige kursist har et højt uddannelsesniveau og et stort engagement i undervisningen. Det er et kulturtræk i under-visningen. Vores kursister har meget forskellige baggrunde, derfor er det både sjovt og udfordrende at undervise. Vi gør et stort arbejde ud af at få kursisterne indplaceret på et relevant niveau.

Charlotte: Vi er ved at lægge sidste hånd på en digital test der lægger sig op af den europæiske referenceramme. Det bliver en meget nøjag-tig test som den enkelte kunde kan tage hjemmefra.

JCn: Kan i mærke en dalende interesse for de europæiske hoved-sprog og måske en opblomstring i asiatiske sprog?

susanne: Mange unge mennesker læser kinesisk hos os, måske fordi de er interesserede i forretningsmuligheder i Kina. Russisk, kinesisk

Fra venstre er det konsulent Stine Hejlesen, afdelingschef Susanne

Benn, Studieskolen Business og forstander Charlotte Lorenzen,

Studieskolen.

DEBaTaRRangEMEnT: LOsT in TRansLaTiOn?Onsdag 13. oktober kl. 17.00. Dansk Designcenter, H.C. Ander-sens Boulevard 27Studieskolen inviterer sammen med DI og Forbundet Kommu-nikation og Sprog til inspirationsmøde om sprogkompetencer og sprogpolitik i danske og internationale virksomheder.

Oplæggene og debatten vil tage udgangspunkt i centrale spørgs-mål: Bliver sprog betragtet som en strategisk kompetence når virksomheden skal være aktiv på den globale scene? Er det nok at kunne engelsk? Bliver sproget betragtet som en hård kompetence ved ansættelser? Hvordan skaffer virksomheden de nødvendige sproglige kompetencer? Hvad betyder sproget for kommunikatio-nen i en virksomhed der har repræsentationer i flere lande?

I pauserne fra paneldebatten kan man afprøve sine sprogkundska-ber med nye digitale test der er bygget op ud fra den internationale sprogstandard, Den europæiske referenceramme for sprog, mens man nyder lidt god mad og drikke. Læs mere om paneldebatten og arrangementet i næste nummer af KOM-magasinet, på www.kommunikationogsprog.dk og på www.studieskolen.dk

og japansk er der stor efterspørgsel på. Vi oplever ikke et fald på de andre sprog, men snarere en svag stigning generelt set. Der er en me-get stor interesse for engelsk erhvervssprog lige nu. Det går op for mange at når vi skal agere internationalt, er vores engelsk ikke godt nok hvis vi skal bevare vores professionalitet og sælge en vare eller forhandle så vi får den rigtige kontrakt i hus.

Hvordan hjælper sprog?

JCn: i vil opprioritere jeres erhvervsfokuserede aktiviteter. Hvorfor og hvordan?

Charlotte: Vi stiller spørgsmålet åbent om hvorvidt sprogkunnen er en hård kompetence, er det noget der faktisk kan medvirke til populært sagt at løfte Danmark ud af krisen? Er det en parameter som kan med-virke til at virksomhederne kan få større andele på markederne i andre lande? ”Tyskere sælger på engelsk og køber på tysk,” siger en af vores kunder. Vores satsning går naturligvis på at få flere kunder, men vi vil også åbent undersøge om det kan hjælpe landets økonomi.

stine: Det handler også om at vi gerne vil være med at sætte spørgs-målet på dagsordenen. Der er meget fokus på at vi skal være bedre til fremmedsprog når vi skal ud at handle, og vi tror på at man med bedre sprogkompetencer kan gør en forskel i sin virksomhed. Vi kan mærke opmærksomheden omkring fremmedsprog i vores uddannel-sessystem. Der er en gruppe mennesker der har brug for træning, som vi gerne vil samle op.

JCn: satser i på en erhvervsprofil i jeres markedsføring?

susanne: Det har vi valgt som tema i dette efterår. Vi er en favnende virksomhed som har sprog på alle måder, men lige præcis her i efter-året har vi sat fokus på en række aktiviteter som sætter fokus specielt på erhvervssprog, blandt andet et debatarrangement.

JCn: i har lavet et debatarrangement med Di og med Forbundet Kommunikation og sprog som samarbejdspartnere. Hvordan vil i beskrive ideen med arrangementet?

susanne: Ideen er igen at sætte til åben debat hvorvidt sprog er en hård kompetence. Den indforståede kreds kan nikke og sige at sprog er godt. Men nu vil vi også spørge dem der arbejder ude i marken om deres erfaringer. Vi vil gerne have holdninger og erfaringer fra de erhvervsdrivende. Hvordan tager man for eksempel imod et visitkort? Hvis sprog er væsentligt, hvilke sprog er det så? Hvis engelsk er godt nok, kan vi så engelsk godt nok? Den primære målgruppe er erhvervs-livets HR-personer som vi gerne vil invitere indenfor til at høre om andre virksomheders tanker om sprog som strategisk kompetence. Selv om du har engelsk som koncernsprog, kan du ikke tale engelsk med produktionsarbejderne et sted. Hvordan foregår det så?

Charlotte: Arrangementet skal ikke være endnu et møde der argumen-terer for mere engelsk tidligt i skolen, eller at sprogundervisningen i gymnasiet er for dårlig. Det er ikke den debat vi ønsker. Vi vil gerne fokusere på hvad der virker i erhvervslivet.

JCn: Dobbeltkompetence. En ingeniør der også har lært sprog?Er det et begreb i arbejder med?

susanne: Det er et tema der er naturligt at tale om i en dialog og på et debatarrangement. Det er et vigtigt tema. Det er jo en fordel at ansætte medarbejdere med dobbeltkompetence. Vi har drøftet at udbyde mo-duler til for eksempel jurister eller ingeniører. Alt vi laver, har sigte på at give vores kunder en ekstra kompetence.

JCn: Hvordan positioner i jer i forhold til universiteterne?

Charlotte: Vi sigter på handlekompetencen. Vi vil gerne have at vores sprogundervisning fører til at vores kunder reelt kan bruge deres nye kompetence og handle. Det skal være anvendeligt til at gå i dialog med andre.

TRÆFPUnKT 2010Den 6. og 7. oktober har Studieskolen en stand på HR-messen Træfpunkt 2010 i Øksnehallen. Behovet for sproglige kompetencer stiger i takt med globaliseringen, og derfor er det oplagt for Studie-skolen at pege på hvor store muligheder for kompetenceudvikling der ligger i at dygtiggøre sig på et fremmedsprog. ”Hvis man har et kvalitetsprodukt at sælge, skal virksomhedens kommunikation modsvare den kvalitet. Ellers bliver det utroværdigt,” siger Susanne Benn, der er leder af afdelingen Studieskolen Business. Har du med Human Resources at gøre på din virksomhed, kan du gratis registrere dig som deltager på messen www.pid.dk

34/35

www.KOMMUNIKATIONOGSPROG.DKKOMMUniKaTiOn • LEDELsE • saLg Og MaRKETing • sPROg • iT Og WEB • sPROgTEKnOLOgi • PERsOnLig UDViKLing

E F T E R U D D a n n E L s E

inTERKULTUREL KOMMUniKaTiOn Og FORsTÅELsE

FormålAt give deltagerne Richard Gestelands kultur-mønstre og dennes ”værktøjskasse” med hjem, forståelse og indsigt i udenlandske kollegers og samarbejdsparternes kulturelle tankesæt og svar på deltagernes egne oplevelser.

MålgruppePersoner, som arbejder på tværs af kulturer i Danmark og i udlandet, skriftligt eller mundt-ligt, hjemmefra eller på rejser.

WorkshopindholdHvorfor opstår misforståelser? - Hvordan kan de overvindes? – Gennem en bedre forståelse af modpartens adfærds- og reaktionsmønster.Med udgangspunkt i danske værdier og nor-mer sammenligner vi med dem, der er frem-herskende i andre lande. Vi ser på ligheder og forskelle i forhold til de lande og kulturer, som deltagerne på forhånd har udtrykt interesse for at få behandlet.

Kursusleder: Finn Steffens, AIS Sprog. www.ais-sprog.dkMandag 25. oktober 2010 kl. 9-16.Ascot Hotel, Studiestræde 61, København V

Tilmeldingsfrist: fredag 8. oktober. Pris: Medlemmer kr. 3.900 ekskl. moms. Andre kr. 4.500 ekskl. moms.

Tilmelding på: tilmeld@kommunikationogsprog.dk

www.KOMMUNIKATIONOGSPROG.DKKOMMUniKaTiOn • LEDELsE • saLg Og MaRKETing • sPROg • iT Og WEB • sPROgTEKnOLOgi • PERsOnLig UDViKLing

E F T E R U D D a n n E L s E

EngELsK: WHaT’s nEW?: FinansiEL RaPPORTERing Og DansKE sELsKaBsLOVREgLER

Dine faglige kompetencer bliver ajourført så du kan implementere de sproglige konse-kvenser af de nye regelsæt der har baggrund i ændrede love og regnskabsstandarder i din hverdag.Din baggrund er BA/ED/CLM eller tilsvarende med erfaring i oversættelse af økonomiske/juridiske tekster.

indhold: Ny terminologi og tekstformulering (DA og ENG) inden for finansiel regnskabsrapporte-ring

Nyt fra IFRS-rapporteringen De ændrede danske ledelsesmodeller og selskabsformer – på dansk og engelsk Sproglige og terminologiske udfordringer i praksis Deltagernes egne jobmæssige udfordringer – på baggrund af indsendte spørgsmålDer udstedes diplom efter kurset

Underviser: Lektor, cand.interpret. Lise Mourier, Transla-tørernes Sprogtræning

Kursusleder: Kommunikation og Sprog Efteruddannelse

11-11-2010 kl. 09.00-16.00Ascot Hotel, København

Tilmeldingsfrist: 15-10-2010

Pris: 3.900,- kr. ekskl. moms for medlemmer af forbundet4.500,- kr. ekskl. moms for andre

ASSERTIONSTRÆNING – FOREBYG KONFLIKTER OG SKAB BEDRE SAMARBEJDE

Trivsel og samarbejde på arbejdspladsen hænger tæt sammen med hvordan vi kommunikerer med hinanden. Assertiv kommunikation forbedrer din kommunikations- og samarbejdsevne på arbejdspladsen og i privatlivet. Når vi kommunikerer assertivt, giver vi udtryk for vores tanker, følelser og holdninger på en direkte og afbalanceret måde. Det gør at vi nemmere kan sige til og fra over for vores omgivelser, og det øger selvtillid og tryghed i samværet med andre. På seminaret bliver du bedre rustet til at sige din mening og stå fast på dine rettigheder – også under pres. Du vil få viden om meningen med en ligeværdig dialog; derigennem får du redska-ber til en mere konstruktiv konfl iktløsning. Begge dage begynder kl. 9.00 og slutter kl. 16.00. Fra kl. 8.30 er der morgenkaffe med rund-stykker. Dato: 1.-2. nov. 2010 Sted: Kursuscenter Østerport, København Pris for medlemmer af KS: 6.155 kr. ekskl. momsKurset udbydes i samarbejde med Danske SprogseminarerTilmelding sker direkte til Danske Sprogseminarer. Læs mere: sprogseminar.dk/Assertionstraening.htm

E F T E R U D D a n n E L s E

SKRIV KLART, FORSTÅELIGT OG

KORREKT

På dette seminar om skriveregler får

du mulighed for at blive rigtig god til

at skrive. Undervisningsforløbet vil være en veks-

len mellem teori og praktiske øvelser.

Du kommer bl.a. til at arbejde med

forskellige genrer og med at omskrive

tekster, herunder e-mail, til mere læse-

værdige tekster. Du vil kunne arbejde

med nogle af skriveøvelserne på pc.

(Der er pc’er i lokalet).

Medbring gerne egne tekster (på usb)

som du kan arbejde med og få undervi-

serens vurdering af.

Dato: 4.-5. okt. 2010

Dato: 21.-22. marts 2011

Sted: Kursuscenter Østerport,

København Pris for medlemmer af KS: 6.156 kr.

ekskl. moms Kurset udbydes i samarbejde med

Danske Sprogseminarer.

Tilmelding sker direkte til Danske

Sprogseminarer.

Læs mere: sprogseminar.dk/Skriftlig_

kommunikation_formidling.htm

MODERNE JURIDISK SPROG OG KOMMUNIKATION

Dette seminar henvender sig til jurister der er ansat i en privat virksomhed, ved domstolene, i statsadministrationen eller en kommunal organisation. Målgruppen er dem der har til opgave bl.a. at skrive tekster og breve hvor det juridiske indhold skal være både præcist, holdbart og skrevet i et nutidigt og forståeligt sprog. Det kan være notater og indstillinger, høringssvar, vejledninger eller for eksempel afgørelser og breve med et væsentligt juridisk indhold. Gennem en kombination af oplæg, øvelser og praktiske opgaver får du lejlighed til at diskutere og ar-bejde med både egne og andres tekster. Efter seminaret har du et sæt sproglige redskaber til et klart, professionelt og moderne sprog – og en skærpet bevidsthed om juridisk formidling der passer til din målgruppe, til det emne du skriver om, og til den type tekster du arbejder med til daglig. Dato: 2. nov. 2010 Sted: Ingeniørforeningens Mødecenter, København Pris for medlemmer af KS: 2.640 ekskl. momsKurset udbydes i samarbejde med Danske SprogseminarerTilmelding sker direkte til Danske Sprogseminarer. Læs mere: sprogseminar.dk/Moderne-juridisk-sprog-og-kommunikation.htm

ENGELSK KORREKTURLÆSNING De fl este danskere er efterhånden tosprogede, og mange af os læser og skriver dagligt tekster på engelsk. Men engelsk er svært, og foruden de fejl som også indfødte kan begå, har dan-ske begreber og sætningsmønstre let ved at snige sig ind i vores engelske tekster.

På dette seminar i engelsk korrektur-læsning får du udviklet dit talent for at rette fejl – og fange tvivlsomme formuleringer – i dine egne og andres engelske tekster. Du bliver bedre til engelsk grammatik. Dato: 4.-5. okt. 2010 Sted: Kursuscenter Østerport, København

Pris for medlemmer af KS: 6.155 kr. ekskl. momsKurset udbydes i samarbejde med Danske Sprogseminarer, der er ansvar-lig for arrangementet. Tilmelding sker direkte til Danske Sprogseminarer. Læs mere: sprogseminar.dk/Engelsk_korrektur_grammatik.htm

LÆR AT SKRIVE REFERAT

Synes du det er svært at tage notater og at omsætte notaterne til et referat? Er du i tvivl om hvorvidt du skal vælge nutid eller datid, og har du problemer med passiver og med abstrakt sprog? Så er dette seminar i notatteknik og referatteknik noget for dig. Her lærer du at skrive referat på en hurtig og effektiv måde. Du lærer at få det vigtige med i dine notater og at skrive brugbare referater uden at bruge unødvendig lang tid på det. Et par uger inden seminaret og et par uger efter har du mulighed for at få et af dine referater efterset af underviseren. Det vil du få en mail om. Dato: 27.-28. okt. 2010 Sted: Kursuscenter Østerport, København Pris for medlemmer af KS: 6.155 kr. ekskl. moms

Kurset udbydes i samarbejde med Dan-ske Sprogseminarer der er ansvarlig for arrangementet. Tilmelding sker direkte til Danske Sprogseminarer. Læs mere: sprogseminar.dk

Læs mere om alle kurser og arrangementer på kommunikationogsprog.dk

36/37

Spin, lobbyisme og politisk kommunikation06.09.2010Sted: DKF’s lokaler, Strandvejen 100, Hellerup3.100 kr. for medlemmer af DKF, 3.800 kr. for medlemmer af KS, 5.200 kr. for ikke-medlemmer

Før helvede bryder løs – Issues Manage-ment og krisekommunikation i praksis 27.09.2010, Sted: DKF’s lokaler, Strandvejen 100, Hellerup3.400 kr. for medlemmer af DKF, 4.100 kr. for medlemmer af KS, 5.500 kr. for ikke-medlemmer

Kender du typen? – målret kommunikatio-nen med personaer 05.10.2010Sted: DKF’s lokaler, Strandvejen 100, Hellerup3.100 kr. for medlemmer af DKF, 3.800 kr. for medlemmer af KS, 5.200 kr. for ikke-medlemmer

Giv forretningsstrategien liv og mening 06.10.2010Sted: DKF’s lokaler, Strandvejen 100, Hellerup3.100 kr. for medlemmer af DKF, 3.800 kr. for medlemmer af KS, 5.200 kr. for ikke-medlemmer,

Webredaktørens udfordringer og rolle 27.10.2010Sted: DKF’s lokaler, Strandvejen 100, Hellerup 3.400 kr. for medlemmer af DKF, 4.100 kr. for medlemmer af KS, 5.500 kr. for ikke-medlemmer

Strategisk effektivitet gennem forandrings-kommunikation 04.11.2010Sted: DKF’s lokaler, Strandvejen 100, Hellerup3.100 kr. for medlemmer af DKF, 3.800 kr. for medlemmer af KS, 5.200 kr. for ikke-medlemmer

Kommunikationsstrategi og -politik med udgangspunkt i forretningen08-09.11.2010Kurset løber over to dage 8. og 9. november 2010 Sted: DKF’s lokaler, Strandvejen 100, Hellerup4.650 kr. for medlemmer af DKF, 5.350 kr. for medlemmer af KS, 6.750 kr. for ikke-medlemmer

Metoder til at lede global kommunikation 08.11.2010Sted: ÅRHUS3.100 kr. for medlemmer af DKF, 3.800 kr. for medlemmer af KS, 5.200 kr. for ikke-medlemmer

Knæk koden – fortæl historien bag tallene 11.11.2010Sted: DKF’s lokaler, Strandvejen 100, Hellerup3.900 kr. for medlemmer af DKF, 4.600 kr. for medlemmer af KS, 6.000 kr. for ikke-medlemmer Gør mobiltelefonen til en del af din digitale strategi 30.11.2010Sted: DKF’s lokaler, Strandvejen 100, Hellerup3.400 kr. for medlemmer, 4.100 kr. for med-lemmer af KS, 5.500 kr. for ikke-medlemmer

DANSK KOMMUNIKATIONSFORENING

Forbundet udbyder følgende kurser i samarbejde med Dansk Kommunikationsforening til særpris for KS-medlemmer. Læs mere på www.kommunikationsfoening.dk:

www.KOMMUNIKATIONOGSPROG.DKKOMMUniKaTiOn • LEDELsE • saLg Og MaRKETing • sPROg • iT Og WEB • sPROgTEKnOLOgi • PERsOnLig UDViKLing

E F T E R U D D a n n E L s E

EngELsK: KORT, KLaRT Og KORREKT i – ET inTEnsiVT KOMBiKURsUs – 2 DagE

For dig der kommer langvejs fra eller har svært ved at tage fri til kurser, har vi sammen-sat et kursus hvor du på kortest mulig tid får samlet de vigtigste informationer.Du får genopfrisket grammatikken, informa-tion om nyheder inden for virksomhedskom-munikation og hjælpemidler. Du får inspiration til og viden om hvordan dine engelske tekster kommer til at fungere optimalt.

Målgruppen er korrespondenter og BA’er.

indhold, 1. dag: Hjælpemidler – bøger og gode internetadres-ser, Tegnsætning/retskrivning, Grammatik: Kongruens, artikelbrug, verbets tider (udvidet tid og simpel tid), modalverber, præpositioner

indhold, 2. dag: 2. dag:(afholdes på engelsk): Clarity – getting your message across, Style and tone* Politeness – using the correct modal verbs, Spotlight on…

Kursusleder: Kommunikation og Sprog Efteruddannelse

Onsdag-torsdag d. 22.- 23. september kl. 9- 16Ascot Hotel, København

Pris: 2 dage, kr. 4.000,- ekskl. moms for medlem-mer af forbundet. 2 dage, kr. 5.000,- ekskl. moms for andre

Tilmeldingsfrist: 27. august 2010

www.KOMMUNIKATIONOGSPROG.DKKOMMUniKaTiOn • LEDELsE • saLg Og MaRKETing • sPROg • iT Og WEB • sPROgTEKnOLOgi • PERsOnLig UDViKLing

E F T E R U D D a n n E L s E

EngELsK: KORT, KLaRT Og KORREKT ii – ET inTEnsiVT KOMBiKURsUs – TO DagE

Kurset henvender sig både til deltagere fra Kort, klart og korrekt I, og andre der har lyst til at lære mere om det engelske sprogs mange facetter, faldgruber og finesser, vil også have gavn af kurset.Kurset er tilrettelagt på BA-niveau.

indhold, 1. dag: Præpositioner og fraseverber, Ordstilling og sætningsstrukturer, Adverbielle leds placering belyst ved teksteksempler, Tegnsætning – hvor

er det godt med kommaer og andre tegn?, Adjektiver og adverbier

indhold, 2. dag (afholdes på engelsk): Use of subordinate clauses, adverbial phrases and adjectives, Structure: modifiers and ambi-guity, Style: from slang to formal languageDer udstedes diplom efter kurset.

Onsdag- torsdag d. 24.-25. november kl. 9- 16Ascot Hotel, København

Pris: 2 dage, kr. 4.000,- ekskl. moms for medlem-mer af forbundet. 2 dage, kr. 5.000,- ekskl. moms for andre

Tilmeldingsfrist:12. november 2010

At være udsendt for det danske udenrigs-ministerium til vores ambassade i den sau-diarabiske hovedstad i Riyadh indebærer mange forskellige udfordringer – blandt andet at man fra maj til oktober næsten ikke er i stand til at opholde sig uden døre. I de måneder kan der nemt være 47 grader i skyggen.

- Og så er man altså rigtig glad for at der er aircondition på kontoret, fortæller kon-sul Ann-Mari Petersen, som er et af de KS-medlemmer der har valgt at tilbringe langt det meste af karrieren i udlandet. 33 år har hun været ansat i Udenrigsministeriet, heraf er de 28 år blevet tilbragt i udlandet.

- Jeg har arbejdet i 10 forskellige lande, meget koncentreret om Østeuropa og Mel-lemøsten. Det er godt et år siden jeg kom til Riyadh, og det var direkte fra Damaskus uden at være omkring Danmark imellem, forklarer Ann-Mari Petersen.

Hun kan få sit omflakkende liv til at fun-gere fordi hun er gift med en mand som ikke har noget imod at flytte med rundt. Han er ægypter, og de mødte hinanden for 16 år siden da Ann-Mari var udstationeret på den danske ambassade i Kairo.

- Jeg søgte ind i udenrigstjenesten fordi jeg gerne ville arbejde i udlandet, træffe andre kulturer og lære noget af det. Og det synes jeg i høj grad også jeg har gjort – for eksempel åbenhed over for andre. Jeg er blevet et mere og mere gæstfrit menne-

ANN-MARI PETERSEN ER KONSUL OG ARBEJDER PÅ DEN DANSKE AMBASSADE I DEN SAUDI-ARABISKE HOVEDSTAD, RIYADH.

ske. Når man selv bliver mødt med megen gæstfrihed, smitter det, så i dag sker det ikke sjældent at jeg inviterer mennesker hjem som jeg ikke kender – endnu.

De mange år i udlandet har lært Ann-Mari om mad, mennesker og meget andet. Når det kommer til mad, er det balkanmad hun nævner som sin foretrukne.

- Det er rigtig lækkert – mange forskel-lige grøntsagsretter.

Ann-Mari fortæller også at det med ud-stationering er noget man virkelig skal vil-le, for det er ikke alle poster der har været lige attraktive, og i visse sammenhænge kan man godt støde på særlige udfordrin-ger – for eksempel i Saudi-Arabien hvor det kan være svært at være kvinde – køn-net begrænser en del af udfoldelsesmulig-hederne. Kvinder må ikke køre bil og skal gå tildækket fra top til tå når de bevæger sig i åbent område.

arbejdsopgaverne har også været forskellige fra post til post.

- I Damaskus var det mest konsulære opgaver, det vil sige visum og opholdstil-ladelser til udlændinge der skulle til Dan-mark; konsulær bistand til danske stats-borgere i Syrien og så videre. I London og Bonn arbejdede jeg med presse og kultur. Her i Riyadh arbejder jeg også med konsu-lære opgaver, vi er ansvarlige for hele Den Arabiske Halvø. Endvidere har jeg mange

administrative opgaver, er ansvarlig for personale og drift og vedligeholdelse af ambassadecompounden hvor vi står over for et større byggeprojekt..

- Indtil for 10 år siden var jeg udsendt som korrespondent, fortæller Ann-Mari, som oprindeligt er uddannet korrespon-dent i tysk og engelsk fra Sønderborg og ED i tysk fra København.

Den danske ambassade i Riyadh ligger i et ambassadekvarter og er en også i in-ternationale kredse berømt bygning som er tegnet af Henning Larsen i arabisk stil. Foruden de fire medarbejdere udsendt fra Udenrigsministeriet i Danmark er der også både gartnere, vagter, vedligeholdelsesstab og fire chauffører tilknyttet ambassaden – der blandt andet bringer det kvindelige personale omkring.

- Jeg er ansat i Riyadh indtil marts næste år. Så vil jeg tro jeg skal hjem en periode indtil jeg kan få en post som jeg regner med bliver min sidste, for jeg vil gerne stoppe når jeg bliver 60 år. Jeg er 55 år og har arbejdet siden jeg var 22, så det tror jeg er meget passende – og så kan jeg også få endnu bedre tid til hobbyen som er ”gamle sten og ruiner” – dem har jeg set rigtig mange af rundt omkring i verden, slutter Ann-Mari Petersen i telefonen fra Riyadh.

aRBEJDsLiVTEKsT / annE niMB

Ks’ER PÅ aRBEJDE MED 47 gRaDER – i sKYggEn

www.KOMMUNIKATIONOGSPROG.DKKOMMUniKaTiOn • LEDELsE • saLg Og MaRKETing • sPROg • iT Og WEB

sPROgTEKnOLOgi • PERsOnLig UDViKLing

E F T E R U D D a n n E L s E

EngELsK: CiViLPROCEs i Og ii

MålgruppeTranslatører og BA’er med erfaring inden for juridisk sprog.

indholdFlere og flere procesretlige dokumenter skal efterhånden oversættes til (og fra) engelsk; indholdet i dette kursus vil foruden de gængse processkrifter med den tilhø-rende terminologi bl.a. være forskellige delemner inden for civilprocessen som for eksempel intervention og adcitation.

spørgsmål: Deltagerne opfordres til at indsende oversættelsesproblemer i form af (udsnit af) vanskelige tekster, termer eller formuleringer til info@sprogtraening.com senest en uge før kurset.

Der udstedes diplom efter kurset.

Underviser: Translatør, cand.ling.merc. Helle Pals Frandsen, Translatørernes Sprogtræning

Kursusleder: Kommunikation og Sprog Efteruddannelse

Dato: 09-09-10, kl. 9.00-16.00

Pris: Medlemmer af Forbundet Kommunikation og sprog kr. 3.900,- ekskl. moms. Andre kr. 4.500,- ekskl. moms

sted: Ascot Hotel, København

Tilmeldingsfrist: 20-08-10

Kurset gennemføres med minimum fem betalende kursister

Al Henvendelse til: KOM magasinet | Hauser Plads 20, 3. sal | 1127 København K. | Telefon 33 91 98 00

PP DANMARK

Magasinpost UMMID-nr. 42305

CiViLPROCEs i

Et opfølgningskursus til Civilproces I. Kurset beskæftiger sig bl.a. med fogedretsproces-sens terminologi samt amerikanske dokumenter og deres terminologi.Kurset henvender sig til deltagerne fra kurset Civil-proces I, men det er ikke en forudsætning at man har deltaget i kurset.Der udstedes diplom efter kurset.

Underviser: Translatør, cand.ling.merc. Helle Pals Frandsen, Translatørernes Sprogtræning

KURsUsLEDER: Kommunikation og Sprog Efteruddannelse28-10- 2010 kl. 09.00-16.00Ascot Hotel, København

Tilmeldingsfrist: 08-10-2010

Pris: 3.900,- kr. ekskl. moms for medlemmer af forbundet. 4.500,- kr ekskl. moms for andre

CiViLPROCEs ii