MARSTALSØFARTSMUSEUM

2007

17. årgang

Redaktion: Erik B. Kromann

Udgivet af:Marstal Søfartsmuseum · Prinsensgade 1 · 5960 Marstal

Tlf. 62 53 23 31· Fax 62 53 31 66E-mail: info@marmus.dk

Hjemmeside: www.marmus.dk

ISBN 87-89829-35-2 – ISSN 1398-7844

Tryk: Ærø Ugeavis Bogtrykkeri ApS.

Forside:

En af årets erhvervelser: »Skibe i høj sø«,malet af J. E. C. Rasmussen i 1882

– et fremragende søstykke, hvor en bramsejlsskonnertkæmper sig frem for styrbords halse med mindsket sejlføring.

Bagside:

Den 13. februar 2008 kom BONAVISTA på land på Eriksens Pladsfor at påbegynde den store restaurering.

INDHOLD

Jørn Ørnstrup:Johan Arndt Dyssels besøg på Ærø i 1763 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Carl Ewald:Ærø anno 1893 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Flemming Rasmussen:Dansk sømand i allieret tjeneste under 2. verdenskrig . . . . . . . . . . 20

Martin Østergaard:Jul i arkivet – et studieophold på Marstal Søfartsmuseum . . . . . . 25

Martin Østergaard:Småsparere og skibsredere– parthavere i Marstal Handelsplads 1896-1922 . . . . . . . . . . . . . . . 28

Karl Hansen:Til søs med DORTHEA af Marstal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

Karsten Hermansen:Fra storhed til fald– Svendborgrederiet Falkens historie i afslørende nyt lys . . . . . . . 48

Flemming Boye:Marstallerne på nettet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59

Tanja Millinge:Årsberetning 2007 fra Øhavsmuseernes Fællessekretariat . . . . . . 64

Leif Rosendahl:Årets gang i SAMKA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66

Erik B. Kromann:Årets gang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70

Den sønderjyske præst, magister Dysselsbog »Forsøg til Indenlands Reise« er op-rindelig skrevet i form af dagbogsbreve.Dyssels rejse til Ærø fandt sted i måne-derne september og oktober 1763, og hanhar haft selskab af sin hustru, deres barn,en ung pige og en tjener. Selskabet rejsteoverAls,Ærø og Langeland og til Lolland,hvor de har besøgt familie og venner, indende indledte hjemturen med en Marstaljagt,der skulle til Åbenrå.Bogen, der er en meget tidlig og særdeles

ofte citeret kilde til Marstals historie – er

»oversat« til almen læsbar skrift af JørnØrnstrup, København tidl. Marstal. Denforeliggende tekst og bemærkninger er af-grænset til at omhandle Ærø, som JørnØrnstrup har et personligt forhold til.HeleØrnstrups bearbejdede materiale og for-klarende noter er dog ikke medtaget her iårbogen, men forefindes på museet i sinhelhed, hvor interesserede kan læse det imuseets bibliotek.Magister Dyssel var barn af oplysnings-

tiden og gennem sine kritiske skrifter for-midlede han periodens fornuftsprægedeholdning.Dyssel skrev i sit forord til bogen,der i 1774 udkom på baggrund af dag-bogsbreve: »Jeg reiste med aabne Øjne ogskrev af et aabent Hjerte. Fornuften lærtemigTankerne, og Oprigtighed tvang mig tilat skrive, som jeg tænkte«. En kritikerhavde følgende betragtninger om Dysselsudgivelse: »En opmærksom og vittig Rei-sende kan endog paa en almindelig Lan-devej gøre nogle nyttigeAnmærkninger ogIagttagelser. Af Marstal, en liden ikke forlænge siden opbygt By på Ærø og densIndbyggere, giver Forfatteren et meget for-delagtigt Skilderie«.Notaterne starter ved afrejse fra Mom-

mark. Om opholdet i Mommark fortæl-ler Dyssel bl.a. følgende: »Vinden var justmed en Storm gaaet til Øster, som er stikModvind, saa jeg med mit lidet Følgeskabmaatte blive liggende i 4 Dage.DenTid varmig i dette smukke Land meget lang. EtCanaan kan også blive kiedsommeligt.Herberget var ogsaa meget slet bestillt, ogburde, hvor Overfarten er stor, være bedre.Fartøiet er en maadelig Baad. Færgefool-kene er træskoede Bønder, og slet befarne.

Johan Arndt Dyssels besøg på Ærø i 1763

Af JØRN ØRNSTRUP

4

Titelsiden fra JohanArndt Dyssels »Forsøgtil en indenlands Reise«.København, 1774.

Jeg saae, at mange Reisende før mig havdeværet ligesaa misfornøyede, thi paa Bielker,Vinduer, Dørre læses mange ynkelige Kla-ger over Ophold og slet Beværtning«.Dys-sel undlod heller ikke at afsætte en blyants-bemærkning. Hermed overlades ordet tilmagister Dyssel:

Endelig og endelig femte Dags Morgenblev Vinden halv god, og vi vovede os, iHerrens Navn, ud, endskiønt det kuuledehaardt, og kom efter 4 Timers Krydsen,mange Byger og Overhalinger, ganskevaade til Ærøe.Men mine hurtige Matro-ser, den ene en Skræder, den anden enSkoemager, formaaede ikke at sætte os iLand paa det rette Sted som er Søbye,men en halv Miil derfra ved den allery-derste Spidse af Landet Siollernes. Detburde dog af Øvrigheden eftersees, at derved saadanne almindelige Færgeløb1, varealtid befarne Folk, thi naar Overfarten,som billigt er, fastsættes til visse alminde-lige Streder, saa burde og disse, som al-mindelige Anstalter, falde under Opsigt.For en paalagt Betaling maa man nyde almulig Tryghed. Vi takkede Gud vi slap.Paa Landbreden satte vi os, indtil vi fikhentet Befordring fra næste Bye.Dette Land har en forunderlig Dan-

nelse. Det ligner, i smaat, America paavore Landkorter. FraÆrøskiøbing, som erKiøbstaden paa Landet, løber et flakVandind, der næsten skiller Landet i toe Deele,om ikke en smal Strimmel, som mester Stene, holde det tilsammen ved Gaar-den Graasten, eller Gravenstein fordumkaldet. Denne Bugt kan min Herre fore-stille sig at være SINUS MEXICANUS2,saa har De den fulde Lignelse. LandetsLængde er toe og en halv Miil, men i Bre-den ikke større end at man jo seer Havetpaa begge Sider, hvor man kiører. Øen erfrugtbar, mest paa Byg3, men ikke mind-ste Skov4, saa det er et meget bart ogaabent Land.Dog give visse Byers Navnetilkiende, at der fordum har været Skov5;

endnu ere nogle faa Egetræer ved Gaar-den Graasten; ikke desmindre er her dogpaa Landet en Skovrider, hvilket maaskefalder min Herre ligesaa forunderligt, somat nævne en Skovrider paa Floden. DetVildt her falder, er Harer, i temmeligMængde, og en Deel Fugle6. Den almin-delige og store Landeplage, Sygdommeniblant Hornqvæget7, grasserede her, saajeg saae lidet Qvæg, men en Mængdeskiønne og store Faar. Paa Landet ere4 Herregaarde8 som ere Kongens menunder Forpagtning.Ved disse Gaarde seesen slags ældgammel Fortification, som be-staaer i en stor rund Høi opkastet medsmale Graver omkring, man seer et Parderaf betegnede paa Dankverts Landkort9

med det Navn Borg og Wald. Det maahave været i uroelige gamleTider, at disseForsvarsstæder har været brugte, thi nuomstunder sees ikke, til hvad Nytte ellerBrug. De fire Herre- eller rettere Avls-gaarders Navne ere: Søbygaard, Wode-rup, Gravenstein, som nu overalt kaldesGraasteen, item Gottesgabe, som nu al-drig nævnes andet end Gudsgave; det kil-dre en Patriots Øren, at høre efter Haan-den de tydske Navne offentligen udryd-dede. Straks Østen for sidste Gaard liggerByenMarstal;Dankverts kalder denMar-sted.Derfra lode vi os oversette til Rud-

kiøbing paa Langeland.Dette Færgeløb ermeget fornøieligt, forbi lutter Holme ogsmaae Øer, i meest flak Vand af to MilesLængde. Fra Rudkiøbing har man en lidenMiil tvers over Landet til Sposberg, somer Færgestedet.Her ere treMile overVan-det til Taars paa Lolland.

Johan Arndt Dyssel opholder sig sammenmed sin familie på Lolland indtil udgangenaf september, 1763. Hjemrejsen til Sønder-jylland begynder om bord på en Marstal-jagt, som skal til Åbenrå. Den første dagnår de dog ikke længere end til Albuen,hvor der ankres indtil næste morgen.

5

Vejret var blik stille, og vi sov i vores retartige Cahytte som i et grundmuret Huus.Om Morgenen henved Kl. 3 lettede viAnker, hidsede Segl, og efter forrettedMorgensang, som Folket holdt ret andæg-tig, begyndte vi med Fornøielse at tælleTi-merne, naar vi kunde være ved Ærøe; thilige over forbi Forbierget Gulstav paaLangeland, havde vi ikkun syv Mile. Men...

HELAS ! SI PRETDUPORT,CONTRETOUTEAPPARENCE.UN ORAGE SIPROWBRISATNOTREESPERENCE.Corn. le Cid.10

Vinden slog i en Hast om, efter en TimesSeilads, og den liden Hielp vi havde af enhalv Vind, var ikke nok til at stoppe denstærke Synden-Strøm, som forsatte osmere og mere, saa at Skipperen lagde overStavn, for at gaae Norden om Langeland,forbi Hou, hvilket gav os et Omsvøb af 13Mile i stedet for 7.Vi løbe i Hast til Endenaf Langeland,menmaatte krydse op imel-lem dette Land og Fyen, Farten imellemdisse Lande er behagelig, og vi havdeseilet med stor Fornøielse, dersom ikke

Vinden op ad Dagen havde forøget sigtil en Storm; ja hen imod Middag til enHimmel-Storm, med Regn og Slud samtKastevinde fra Landene. Vejret blev saahaardt, og tog saa skrækkelig til, at Skibetikke kunne føre sine Sejl. Søen rasede saastærk, at Bølgerne spillede ikke alene overDækket, men op i Sejlene. I yderste Faretumlede vi om, bestandig med Loddet iHaanden for at undgaa Skiær og Stene,hvoraf der er enMængde imellemTaasingog Langeland.Endelig ved Himlens Hielpnaaede vi Havnen vedMarstal.Her dreveSkibene for deres Anker. Baadene vareopkastede paa Landet, andre tumlede omi de rasende Bølger.Tænk,min Herre! detvar dette gruelige Veir, der lukte mangeØine, detteVeir, somAvisen siden fortalteos at have raset paa Temsen Aftenen til-forn Klokken 7, saaledes mærkes altid, atet heftigt Veir tager en stor Strækning forStormen holdt ved i tre Dage, hvilketogsaa pleier at være. Formedelst dette ogpaafølgende Modvind, var jeg nødt til atblive her i Marstal i 9 Dage. Jeg havde alt-saa mere Tid end jeg skiøttede om, og be-høvede til at eftersee, hvad jeg om denneBye kan melde Dem.

6

Marstaljagt efter farvelagt tegning af J.E.C. Rasmussen (Søfartsmuseet).

Marstal er et Sted bygt paa Strandkan-ten11, som bestaaer af lutter Søefarende;en Bye i ønskelig Opvext; en af de rareByer i vore Tider, som tager aarlig til, dadesværre vore øvrige Kiøbstæder tageraarligen af.Den har 83 Huse,men uden etFodsbred Agerland, og er det Skade, atHusene for Rums Skyld maa bygges saasmaa og uordentlige.Dens Næring er blotSøefart, Fiskerie og Handel.Den er en rig-tig Afbildning paa alle vore Kiøbstædersførste Oprindelse. Jeg tænker paa denTid,da Steileborg12 saae saaledes ud, førenddet nu er blevet til Kiøbenhavn.Alt hvadVIRGIL LIB. 4. GEORGIE13 siger tilBiernes Roes kan hentydes paa Marstal-lerne; de helmer aldrig; de ere idelig i Be-vægelse; en Dag at ligge stille er for demen Plage. De lever tarvelige, stille og ind-getogne. At stræbe og samle er alt deresSag. De lader sig aldrig nogen Sag være

surt og vanskeligt, naar der er mindsteHaab.De tager visseligen mangen Fordeelfra andre, mindre flittige Stæder; og detere de at rose for. Denne Stræbsomhedgør dem, som sædvanlig, meget misundte,især af deres Naboer Lollikerne, og dog af-lade disse aldrig at handle med dem.Naardet Indfald skikker den Lollandske Kiøb-mand, saa giver han Klage over Klage tilKammeret over Ærøboens Handel, somsig fornærmende, og selv kan han ikkebare sig at handle med dem. Bliver deborte, saa er det som hans Handel var død.Denne lille Bye eller Flekke eier alene

til Søfarten, Fragter og Handelskab 38store Jagter, foruden mindre Fartøjer, saamange eier ikke alle femKøbstæder i Lol-land; nu da dette renskrives, erfarer jeg atde haver 50 Jagter14.Marstallernes Fart ogHandel er deri forskiellig fra andres, atderes meeste Fart er fra Michelsdag, og

7

Kortet er tegnet af Hans Skanke i 1783.

heeleVinteren igiennem, saa længe et Far-tøi kan gaae i Søen. I den Tid er deresstørste Handel med Korn og feede Varefra Lolland, Fyen og omliggende Øer, tilKiøbenhavn og de Holstenske Stæder.Deres Skibe ere snilde, sikre, og Folketrette Søehaner.Naar andre Stæders Skibeere aftaklede, løber Marstallernes forfulde Sejl; og naar en anden Skipper skalførst i Magelighed drikke sin The og spisesin Froekost, før han letter, saa seilerÆrboen paa et stykke Ost og Brød, elleren Pibe Tobak. Jeg vilde ønske at kundeopvække en nidkier Stræben ved min For-tælling. som er sandfærdig.Deres Fiskerie er ikke alene, til daglig

Føde, ved deres egne Kyster; men medmangfoldige store Baade, som de kaldeBeltebaade15, gaaer de om Efterhøstenunder Langeland, Lolland, Falster, ogFyen og fisker en mængde Sild, til Skamfor Indvaanerne, der har Sildene ved deresegne Lande, og kiøber, saa at sige, dereseget af lutter Magelighed eller Vankun-dighed. Paa saadan en stor Sildebaad erfire Fiskere, hver har fire Garn, hver paa40 Favne. Disse fæstes sammen i en Linie,omAftenen seiler de ud i Strømmen, sæt-ter Garnene ud, og binder Enden fast vedBaaden. Strømmen driver altsaa Garneneog Baaden med Folkene i den heele Nat,indtil de omMorgenen tager Garnene ind,og fører, hvadGud har givet dem, til Land.Saadan Uleilighed underkaster sig Flittig-hed, i Haabet, og ofte i et uvis Haab. I etpar Aar har Sildefangsten været mager;men ellers er det ikke rart, at en Baad kanfortiene i beholdne Penge 50 Rdlr. og der-over i Fisketiden, som varer henved 6Uger.Byen har ikke for meget længe siden

faaet sin egen Kirke da den førhen hørtetil Riese Kirkesogn, hvortil den var etAnnex, nu et Hovedsogn for sig selv. Kir-ken er bygget 1738, og altsaa nye, megetsimpel dog smuk indrettet, udenTaarn; degamle Dags gothiske Taarne, som man

seer paa de fleste Kirker i Danmark, ereogsaa i sig selv en meget overflødig ogunyttig Bygning. Hvortil ere de nødven-dige? man kunde bygge en heel Kirke forsligt et Taarn. Uagtet at Marstals Kirkeer saa nye, maatte jeg dog undre migover Prædikestolens Brøstfældighed, somkunde give en Skiemtere Anledning til atdadle enten Prædikanternes Hidsighed,eller Vedkommendes slette Tilsyn medKirken, helst da den har smukke Indkom-ster. Den var saa aaben, at der læt kundehendes en Prædikant her det Puds, somKong Christian den 3die i sine unge Aargjorde ved Munken til Worms, VID.OLEAR. CHRON. P. 85... Nu var detellers i Giærde at udvide Kirken med enSidebygning, da den er for liden for Til-hørernes tilvoxende Mængde; thi deresTal, som fra 12 Aar betaler Extraskatten,beløber sig til henved 600; hvorved maaagtes, at nogle Bønderbyer hører til Mee-nigheden.Den opvoxende Ungdom iMarstal Bye,

saa mange som kunde og burde gaae iSkole, var den Tid Hundrede nogle ogtyve.Der var en skikkelig Bygning til Sko-len, men ingen Skolemester, eller ret An-stalt til denne vigtige Sag.Nogle Skippere3 a 4 holdte derfor en Karl til deres egneBørn; de øvrige sværmede om paa Gadenog ved Stranden. Til Beviis paa Frugtbar-hed hos Marstallerne blev mig fortalt, aten Kone, Eleonora Christen Peders, somfor kort Tid siden var død, havde seet ogefterladt 144 Børn,Børne-Børn og Børne-børns Børn af sit Afkom.De seer altsaa, høiædle Ven! en Bye i

blomstrende Opvækst. Gid den maa bliveved at tiltage, og ved sit Exempel opmun-tre andre Steder. Gid ikke Tidernes Yp-pighed skulde nogensinde besmitte den tilsin Undergang; thi agter min Spaadom, Igode Marstallere! naar tre S kommer iForagt, da falder Eders Velstand, naarMændene foragter Seiladsen, KonerneSpinderokken, Døtrene Syenaalen; og

8

naar tre K kommer i Agt, naar Kortspilgiør Eders Forlystelser, Kroergang EdersVellyst, og Klædedragten Eders Værdig-hed, da gaaer Eders Lykke Krebsgang.Speiler Eder i de andre smaae Stæder.Dersom denne Bye ved et eller andet bli-ver understyttet, vil det med Tiden bliveen vigtig Bye.Indvaanerne ønskede nok noget Ager-

jord til Byen. Jeg vilde ønske dem saameget, at de kunde faa meere Rum tilderes Huse, bedre Gader, og nogle Hau-gepladser, men neppe troer jeg, at jeg øn-skede dem meere; thi efter mine Tankerburde ingen Kiøbstad have Agerland; deter at giøre blandede Byer; at en Kiøbstadkan undvære det, viser den folkerige ogvelhavende Bye Synderborg, som ikke harFodsbred.Den havdeAgerland indtil Her-tug JohannisTid.Han blev vred paa Byen,fordi en af hans Hofbetientere var ihiel-slaget i Byen, og Morderen ikke kundeopdages; som Straf borttog han deres Jor-der. Byen har i sin Tilstand ikke tabt,mensnarere vundet derved. Har de nøjommehollandske ByerAgerland? maaske det eret af de Stykker, der fordærver vore Søe-stæder. Naar en Skatteborger faaer saameget Land, der kan til Nød føde ham,legger han sig hverken ret efter Handelen,eller Haandverk. Han har for mange Jerni Ilden. Han bliver en Fuskere baade somBorger og Bonde.Vil han væreAvlsmand,da lad ham flytte ud paa Marken, ud fraByens Privillegier; hver Stand for sig erbedst, vil Borgeren ikke taale, at Bondengiør ham Forfang, bør han ikke hellerfalde Bonden ind i sit Brug.De vilde vel ellers, høitærede Ven!

spørge, hvorledes jeg fordrevTiden i disse9 Dage: jeg maa atter bevidne mit Ønskeat have nydet deres Selskab; men ellersgik Tiden ret godt, naar man fatter Sindetefter Nødvendigheden, saa finder et for-nuftig Menneske altid Tidsfordriv. VoresHerberge var godt, saa vi intet manglede;og ikke langt fra boede den residerende

Capellan Hr. Horneman16, en meget fromstille og oprigtig Mand; han besøgte os,og vi ham i sit Huns, hvor han somMUSICUS EX PROFESSO fornøiedeos meget.Han forstod at behandle adskil-lige Instrumenter, især Harpe, tillige medVocal-Musikken.Hans Kiæreste17 spillederet artig paa Claveer, og sang derhos, saaat de to alene kunde anrette en heel Con-cert. Deres Høflighed og Godhed imod osvar indtagende; et fromt og stilleVæsen zi-rede dem begge, og glæder det mig meget,at han, som jeg siden har hørt, er blevetStedets Sognepræst, da Byen Marstal erblevet et Kald for sig selv. Jeg hørte hamprædike med megen Opbyggelse.Min brave Vært førte mig ogsaa om-

kring til andre af sine Naboer. Folkeneere overalt meget skikkelige, tager ærlig,aabenhiertig og velmeent imod Frem-mede; store Figurer og Complimenter ereikke deres Sag. Hvor jeg kom ind, maattejeg beundre deres gode og ordentligeHuusholdning. Fruentimmerne ere tarve-lige, huuslige og flittige. jeg saae iblantandet mangesteds, at de spandt Uld, ogmaatte rose den fine Traad, som de derafkunde spinde;men det faldt mig underligt,at Ulden var at see til saa graae og skiden.Jeg spurgte om det sidste, og fik til Svar, atman i Almindelighed der paa Landet al-drig toer Faarene, førend de klippes, menalene strøer vel under dem hvor de liggerinde, naar da Ulden utoet klippes af dem,har den en Fittighed ved sig, der giør densaa beqvem til at spindes fiin, som dentoede aldrig kan blive, hvilket jeg her saaeBeviis paa, men ikke før har vidst. Jegfandt den samme Grund heri som i Olie-Høren, der lader sig spinde finere endanden Hør.Den bliver ligeledes giort smi-dig ved at smøre lidet Olie paa Heglen,hvor igiennem den trækkes. Men at denomtalte Uld kan nu blive reen, naar dener spundet, da toes den paa en egenMaade. De kaager den i Klintelud, det er:i Forhold med Uldgarnets Qvantum tager

9

de endeel Klinte, og paa en Qværn malerden grovt, eller grøfter den, som nogle kal-der det.Deraf kåges en Lud, hvori Garnetskaaldes. Blev, denne Maade almindelig,saa kunde Bonden mangesteds faae enSkilling for sit Ukrud. Seer De,min Herre!her lærte jeg jo en Huusholdnings-Regel.Jeg lærte endvidere et Mærke, hvorpaa

Marstallerne kiende, om Sviin ere bravfeede; dersom Sviinene triner saa dybt,naar de gaaer paa jevn Jord, at de rørerved Jorden med de to smaae bageste Klo-ver, saa holder de dem gode. Imedens jeger kommet ind i den Sviine-Materie, maajeg fortælle enAnmerkning, som jeg ingenandensteds har seet: nemlig den tugtige ogartige Opdragelse, som Ærboerne giverderes Sviin.Andre Steder lader man Sviinblive Sviin; ligesomman lader Pøbel blivePøbel, uden at tænke paa at forbedre dem.Her, hvor deres Sviin stode indelukt for atfeedes, enten inden for et lidet Planke-værk, eller et flettet Giærde, saae jeg, atSviinene vare meget reene, og, som meestbesynderligt, at al deres Ureenlighed laaepaa et eneste Sted i indelukket, uden atvære spredet paa heele Pladsen. Jeg varnysgierrig for at vide, hvorledes det gik til,og fik at høre, at det kom afVanen og Op-dragelsen. I de første dage staaer en gam-mel Kielling eller et Barn med en Kiep, ogsaasnart det mærkes at Svinet vil: SALFAFENIA18, faaer det Hug og jages hen tilden Krog, hvor det er tilladt. Siden skaldet aldrig kaste sin Ureenlighed paaanden Plet i hele Indelukket; jeg havdeikke for tænkt, at Sviin vare saa lærevillige.Men sandelig mangt et Sviin blev bedre,ifald han blev bedre behandlet og under-viist. I det Slesvigske, hvor jeg boer, stigervi lkke slet saa høit i vor Svinetugt. Vi al-leneste holder dem i Tyder; de faaer ikkeLov at oprode og fordærve Græsbunden,somman seer skammelig at ske andre Ste-der. Jeg veed, at min Herre hverken beleereller foragter saa smaae Fortællinger, deanføres med Flid; maaske til Nytte for

Agtsomme, og jeg aflagde mine Beføjel-ser ikke som en ørkesløs Tilskuer.Iblant dem, som jeg saae og talede med,

merkede jeg ogsaa nogle hengivne til denHernhutiske Sekt. Visse smilende Træk iAnsigtet udmærker dem; det skal haveSkin af Venlighed og forbarmende Kier-lighed, men røber tillige en foragtendeMedynk over alle de stakkels Vanhellige,som er uden for deres Selskab. I Talen erstrax visse Ord deres Tegn. jeg talte medet Par af dem.Den ene var af Griller gan-ske forvildet, ja virkelig forrykket i Hove-det; han paastod at kunde fornemmeAandens Paamindelser inden i sig ved ty-delig Stemme. Med saadan en Grillefæn-ger var det ikke værd at indlade sig. Jeghar visse Efterretninger, at ban i denneStund sidder paa Møens Tugthuus, somdet ham best passende Sted.En af mine fornøielige Tidsfordriv var

ogsaa, at jeg nogle Gange talte med, og be-søgte en meget vittig og fornuftig Smed,ved Navn Mester Claus19; jeg fordrevnogleTimer i hansVerksted, jeg fandt hamligesaa skikkelig og høflig, somVittig.Hanvar en virkelig ESPRIT CREATEUR,som havde lært sig selv, ved blot GrundenogTænken,mangeTing. Jeg vil ikke meldenoget om det Rygte, han stod i somLæge20, da mange søgte ham om Raad.Hvorvidt han deri systematice var grun-det, kan man vel tænke;men det som jeg idenne Videnskab maatte rose, var at hanfulgte nøieWeisbach21, og ikke som andreBedragere, eller saa kaldede Visemænd,brugte Urimeligheder, dog havde han,hvad udvortes Skade angik, en stor Troetil det sympathetiske Pulver E VITRI-OLO. Og da han hørte, at jeg kiendte det,havde vi en lang Samtale derom. Mendet jeg meest maatte beundre, var hansHaandarbeide og Mekanique; han havdeet virkelig, og af Naturen dannet meka-nisk Hoved. Fra Grovsmed-Haandverk,som han nu ikke meget øvede, havde hanselv lært sig al Slags fiint Arbeide og

10

giorde de smukkeste og rigtigste Uhrver-ker, somman kunde forlange, af alle SlagsForandringer og Indretninger.Han havdetil Lettelse og hurtig Arbejde i den Kunstselv opfunden endeel Redskaber, som hanforsikrede mig, aldrig at have seet, og ikkeheller troede at nogen Uhrmager havde.Tilsidst viste han mig nogle fortreffeligeMaskiner, som han selv havde opfundetog forarbeidet, til at fange Sælhunde med.Jeg maa tilstaae min Forundring over dem.Hvor sindrig kan ikke Forstanden blive,naar den ret pønser paa noget, og Haabom Fordeel opvarmer Hiernen. Det skalneppe være mueligt, at beskrive dette In-strument for min Herre, og vilde ønskeved en Tegning at giøre det tydelig; ja giddet kunde blive almindelig i Brug ved voreStrandbredder, hvor det mange Stedsvrimler af Sælhunde22. Instrumentet varaltsammen af Jern, og bestod først af en

stærk Jernstang, som kunde sammenfol-des, og udstrækkes paa tre Steder, ved saamange modstaaende Led. Ved hver afdisse Led sad et skarp Harpunejern fastpaa Stangen. Dernæst hørte hertil en fir-kantet aflang Jernsteilads, paa hvis eneEnde var en meget stærk Staalfieder, dermed en liden Lænke kunde opspændes, ogkastes over Enden af den omtalte Jern-stang med Harpunerne paa. Naar nuEnden af Stangen var sat. i Lænken, blevStangen med sine Led trækket tilbage,langs ad Steiladsen, og ved den andenEnde af Steiladsen heftet med en JernStillepind, som meget snel sprang af, naarman trækkede paa en Snor; og dervedsprang tillige den forreste Fieder ned, oghævede Stangen med saadan en Gevalt, atnaar den med sit Harpunejern slog frem,maatte, efter de Prøver jeg saae, denstørste Tyr hugges igiennem.

11

Claus Smeds sælharpun. Findes i dag udstillet på Søfartsmuseet.

Er det ikke enYnk, at man kan have etklart Begreb om en Ting hos sig selv, ogikke kan giøre det tydelig for andre. Saa-ledes gaaer det med denne min Beskri-velse. Er det Mangel i vort Sprog, eller ivor Forstand? hvilket det end er, saa kie-des ikke, høiædleVen! ved min ufuldkom-menhed; thi jeg forsikrer, at intet er migselv modbydeligere, end enten at læse enHoben Ord, eller høre en lang sammen-væved Lyd, og ved Slutningen at maaespørge: Hvad var alt det? Men følgen-de herom er tydelig: Naar Mester Claushavde opstillet sin Cataputte i Grundenved de store Stene, som Sælhundene tilvisseTider altid søger til, laae han selv ski-ult bag noget paa Strandbredden, for attrække paa sin Snoer, og naar da en Sæl-hund var paa Stenen, turde han veddemed en Engelskmand selv, at Hunden varHans; burde saadant et vittig Hoved ikkevære mere bekiendt, trækket frem, og dre-vet til mueligste Fuldkommenhed? nu erdet for silde; thi jeg vedder, at han ENPHILOSOPHE vilde sige: Jeg lakker tilAlder, og siden Verden ikke har seet tilmig i de beste Aar, saa beder jeg, at denikke foruroeliger mig i mine gamle Dage.Jeg har giort det jeg kunde, ved at nævneham og hansVittighed, til hans sande For-tienesters Belønning.Af Naturens Merkverdigheder saae jeg

intet, uden dertil kan henføres en Kilde,lige ud forTolderens Huus.Vandet overalttil Byen er ikkunmaadelig, og brak.DenneKilde har det beste og klareste Vand; denhar og dette besynderlige, at den vælder opaf den flade Strandbredde, saa at naar Ha-vetsVand voxer ved visseVinde (thi Ebbeog Flod er ikke i Østersøen ordentlig)staaer denne Kilde under Søvandet, og ervirkelig paa Havets Bund, men saasnartHavet træder tilbage, merker man ikkeSpor til nogen Salthed i Kildevældet.Hvorfor er det da saa underligt, som for-tælles os i de fleste Rejsebeskrivelser, somnoget besynderligt, om søde Vande paa

Havets Bund? saaledes anseer man detsom noget forunderligt, hvad Linschot23

siger ved den Øe Bahrem i den persiskeHavbugt, og hvad Tavernier24 ved CapComorim fortæller. Iblant de nyeste læservi nu hos Kaysler ved Fiume om »süsseWasser-Quellen an der See«25. Vi forun-drer os over det hos Fremmede, som vi harhos os selv, om vi gav Agt derpaa. Dettemaae jo findes mange Steder ved voreØer, især vedVesterhavet. Saaledes er derved den Øe Sylt, over et Kanonskud udefra Landet, mange ferske Kildevæld paaHavets Bund, som man kan finde i Ebbe-nes Tid; og iblant dem er nær ved Strand-bredden i Morsums Sogn, en Kilde af saastærk en Aare eller Udløb, at den endogAnno 1741 i den strenge Vinter, holdt etaabent Rendeløb igiennem Havets Iis paaen halv Miil. Jeg kan derfor med lige godGrund anføre denne Merkverdighed vedMarstal, og derved om ikke ved andet,giøre min Reisebeskrivelse merkelig.Iblant Landets Lyksaligheder kan jeg

og henregne dette, at der hverken paaÆrøe eller Als ere boesiddende Advoca-ter. Lyksaligt Folk, der kan undvære dem!Om Indvaanerne just ere fredeligere endandre, skal jeg ikke sige; man maae dogtroe det, i det mindste siden ingen Procu-rator har fundet Regning ved at satte signed hos dem, at de ere klogere heri endandre, der ofte hengiver deres hele For-mue for en ringe Sags Skyld, af Trætte-kierhed.Ordentlige og studerede Læger ere hel-

ler ikke paa begge Landene;Mester Claus,den omtalte, er en med de fornemmeste,om enten Indvaanernes arbeidsomme, tar-velige og ordentlige Levemaade; eller enstuderet Mands ringe Levebrød har for-voldet, at ingen provincial Medicus endnuher er kommet, det veed jeg ikke. Jeg veeddog, at Regieringens milde og faderligeOmsorg for sit Folk har haft den prisvær-digste Hensigt med at oprette disse Em-beder i andre Provincer.

12

Magister Dyssel hengiver sig herefter til be-tragtninger over øvrighedsembeder og mis-brug af magt, og afslutter således:

Men for ikke at gaae videre i saa ubeha-gelige Sandheder, vil jeg forlade denneMaterie; ligesom jeg ogsaa forlader Mar-stal, og siger de gode Ærboer et velmeentFarvel..

SUPPLERENDE NOTER1. Færgeløb: Her er der, som ovenfor beskrevet,tale om Søby-Mommark færgeruten

2. SINUS MEXICANUS... Den Mexicanske Hav-bugt

3. »Øen er meget frugtbar paa Rug, Byg,Havre ogErter.Kjøkkenurter og Haugevæxter, især Hvid-kaal, Løg og Kommen, avles her i Mængde.Mansaaer ogsaa Annis og Koriander i Haugerne.«(Ludvig Holberg: Geographie eller Jordbeskri-velse ... Kbh., 1759-91. 5. Deel. Side 937).

4. I Almindelighed er Ærrøe meget frugtbar paaalle Slags Korn, Jordgevæxter og Klever. Pånogle Steder, især ved Ærrøeskiøbing anvendesJorden til Kommen, Sennep, Coriander, Løg,Kaal,Gulerødder,Roer, Potatos m.m., hvoraf ad-skillige Ladninger aarlig sendes til Jylland ogHolsten.« (Erich Pontoppidan: Den Danske At-las ... Kbh.,1763-81.Tomus 7. Bind]. Side 445).

Dog drives Agerdyrkningen der med saadan Lykke,at Øen ikke alene forsyner sig selv med Korn,men kan endog udføre en mængde Havre, der ersaa god, at man i Holsten giemmer den til Sæde-havre, og at den nu paa Øen gielder 11 MarkTønden.Dette Overflod paa Forsørgning, denneMængde Mennesker, som her finder Brod ogNæring; denne Kornets fortrinlige Godhed, ereFrihedens Frugter.« (Minerva.Et Maanedsskrivt.Kbh. , 1787..4rg. 2. Bind 3. Side 48).

5. »Skove findes her ikke for nærværendeTid,menfordum har her været mange, hvorom gamle Folkendnu vide at fortælle, og tildeels endnu sees afmange Steders navne. Man har og for kort Tidsiden i Windeballe Bye fundet Egetræer medfuld Rod og Top i Jorden af 18 Alens længde ogderover, som tydelig kunne sees at have faldetfor en Storm af Sydvest. Ligeledes fandtes og en-deel Hesseltræer med Nødder, i hvilke Kier-nerne vare fortærede. For 21Aar siden var og entemmelig Skov ved Gravensteen, hvoraf nu kunfaae Træer er tilovers.«

6. »Af Fuglevildt er her Mængde og deriblandt ad-skilligt af en rar Art, saasom Kongefuglen, treslags Vildgies, og endnu flereArter af Ænder ogSvaner. Paa den liden ubeboede Øe Eegholm

lige ud for Marstall, findes de saakaldede Bruus-høns, som ere af en Dues Størrelse, og ellersmeget sieldne.« (Erich Pontoppidan: Den Dan-ske Atlas ... Kbh., 1763-81. Tomus 7. Bind]. Side445).

7. »Endelig skal jeg tilføje, at Ærø har til forskel-lige Tider været hjemsøgt af Qvægsyge, bestan-digt to Aar efter hinanden: 1745-46; 1762-63;1766-67; 1777-78. Det sidste Aar spærredes enDel af Øen ved en militair Cordon, for at hindreSmittens Udbredelse,men til ingen Nytte.« (JensRasmussen Hübertz:Beskrivelse over Ærø.Et hi-storisk topographisk Forsøg. Kbh., 1834. Side135)

8. »Øen indeholder 1) de kongelige, tilforn adeligeGodser Gottesgabe og Søbyegaard, som udgiørden østlige og nordvestlige Deel af Øen, og staari de Sager, som angaa de kongelige IndkomstersOppebørsel, under Amtmanden til Nordburg.Ethvert af disse Godser har sit eget Ting. Der-næst 2) det Amt Gravenstein, som den mellem-ste Part af Øen, der består af tvende, af Begyn-delsen adelige, men nu kongelige Godser, Gra-venstein ogWuderup.Det har enAmtsforvalter,som tillige er Husfoged og Dommer ved detTing, som holdes i Rise. Staden 7Eroeskiobinghar sin besynderlige Indretning for sig selv.«(Ludvig Holberg: Geographie eller Jordbeskri-velse ... Kbh., 1759-91. 5. Deel. Side 937).

9. Caspar Danckwerth, fadt i 1605, død i 1672.Vir-kede som læge og forfatter. Mest kendt er hanfor sit historisk-topografiske værk »Newe Lan-desbeschreibung der zwey Hertogthümer Schle-swich und Holstein«, som blev udgivet i 1652som det første trykte atlas i Danmark.Værket in-deholder en samling af topografiske kort frem-stillet af den kendte kartograf Johannes Mejer,(1606-74). Værket var så epokegørende, at detkom til at danne grundlag for den efterfølgendetids topografiske videnskabelige arbejder i her-tugdømmerne.»Die Insul Arröe oder Erröe / ist ausser Fe-

mern und Hilgeland das eusserste Stück nachdem Osten hingelegen / so zu dem HerzogtuhmSchleswich gehörig / ist nach Ihrer Grosse einefeine Insul / erstrecket sich in die Länge dritte-halb Meil / ist aber keine halbe Meil breit, ohneallein an demOsterende beyMarstrande.« (Cas-par Danckwerth: Newe Landesbeschreibung derzwey Herzogthümer Schleswich und Holstein.Schleswich,1652).

10. Ak, så nær ved havn, stik imod al forventningknuste et voldsomt uvejr brat vor forhåbning.(Pierre Corneille, fransk dramatiker fadt i Roueni 1606, død i Paris i 1686.Citatet er hentet fra Cor-neilles klassiske heltetragedie, »Le Cid«, opført iParis første gang i 1636.)

13

11. »I Marstal Sogn drives der en stærk Handel medHeste. Hestene bliver for største Deelen kjøbtei Fyen og paa Thaasinge, bragte i Marstal-Skibetil Holsteen og solgte paa Markederne i Olden-borg og Lütjenborg. Mangen een er saa hengi-ven til denne Handel, at han derover forsømmersin Jord og sit Huusvæsen, og kommer til Bet-lerstaven. Gamle Heste, som man ikke holderVinterfoderet værd, plejede man i forrige Tiderat jage ud og overlade til deres egen Skjebne.Men denne Skik er næsten ganske ophørt. Dogfinder man endnu hist og her omVinteren Styr-tende Heste, der ikke have kunnet udholdeKulden og Hungeren.« (Nyt Bibliothek for Phy-sik, Medicin og Oeconomie. Kbh., 1802. Side202).

12. I Arrild Hvitfeldts »Danmarks Riges Krønike«,der udkom i 1603, omtales navnet Stegelborgkort under året 1168 (s.232): »Samme Aar lodBisp Absalon opbygge Stegelborg / som Kio-benhaffn Slaat nu er.«

13. »Georgica«(Landliv) udkom i ar 30 f.Kr.Det eret didaktisk digt, som består af fire bøger, somhver især fokuserer på landbrug, vinavl,kvægbrug og biavl. 4. bog lovpriser arbejdsom-hed og samarbejde, egenskaber som Dyssel heroverfører på den marstalske befolkning.

14. »Mange af Marstal-jagterne gik med korn fradanske provins-havne til Flensborg, hvor de i ste-det indtog en last af norsk tømmer og jern. I slut-ningen af århundredet blev transport af nordtyskog baltisk korn – især rug – til København en vig-tig del af grundlaget for marstallernes fart. Ogflåden voksede uafbrudt. I 1779 havde den be-stået af 87 fartøjer på ialt 524 en halv læster. Defordelte sig med en enkelt galease på en snes la-ster, 66 jagter på mellem 3 og 17 læsler, 15 jagt-sejlbåde på mellem I og 3 læster. I 1807 varMarstals flåde vokset til 149 fartøjer på tilsam-men 1.6601æster-det største antal skibe efterKøbenhavn og Flensborg«. (Dansk Søfarts Hi-storie, København, 1997. Bd.3, 1720-1814. Side72-73).»I Marstal bestod flåden af små skibe og far-

tøjer. Her var det regelen, at skipperen selv ejedesit fartøj. Kun ganske enkelte marstallere ejedeto eller tre jagter, som så sejledes af sætteskip-pere«»I Marstal med de mange små jagter var tiden

derimod ikke inde til dyre havneanlæg.De søfa-rende sørgede selv for at sætte prikker: koste tilafmærkning af de krogede sejlløb og for at hvid-kalke de store sten, der markerede renderne indtil havnen. Når fartøjerne anløb hjemhavnen isejladssæsonen, lå de i sommerhavnen ud forbyen. Når de gik i vinterleje, var det lidt sydli-gere, hvor sandodden Halen ydede læ mod

ostestormen og mod isskruningerne.Denne vin-terhavn havde de selv været med til at betryggemed stensætninger af store sten, som de slæbteud,mens isen kunne bære, og som sank på plads,nar den smeltede«.»I Marstal var der i slutningen at’ 1700-tallet

flere, der underviste i navigation. Og patentetsom skipper kunne så siden erhverves enten iSkipperlavets Navigationsskole i Københavneller i Flensborg«. (Dansk Søfarts Historie,København, 1997.Bd.3, 1720-1814. Side 159, side16.5, side 187).

15. »Baadejerne i Marstal gik hvertAar i Begyndel-sen af September til Lollands Sydkyst, hvorde slog sig ned for et Tidsrum af henved et parMaaneder. De opførte Tanghytter, hvor dekunde opholde sig, vedAlbu og særlig ved Kram-nis, hvor de paa en Ø i Udløbet af Rødby Fjordhavde en udmærket Plads til at tørre og ophængederes Garn. Om Aftenen gik de til Søs i deresBaade, der hver havde 4Mands Besætning og 30-40 Garn, som de drev i Søen med Natten igen-nem. Foruden disse Drivnet havde de nu ogsaaGarn, som de, efter hvad der siges 1738, havdestaaende 2 Mil fra Kramnis. Fiskene blev straksi fersk Tilstand solgt til Omegnens Beboere.«(Erik Kroman: Marstals Søfart indtil 1925. Mar-stal, 1928. Side 33).

16. JacobUtzon ClausenHorneman, født i 1720, dødi 1787.Horneman var præst vedMarstal kirke fra1761 til 1787.11766 blev han sognepræst.Han varfar til den kendte botaniker JensWilken Horne-man, som blev fadt i Marstal i 1770. Om JacobHorneman og hustru fremgår bl.a. følgende: »Enherlig Fader; en from, retsindigMand,med sandtGenie til Musik og Digtekunst; en god Philolog,men gammeldags Theolog; en højst ærværdigPræst, der allerede her paa Jorden var som uden-for denneVerden medTankerne i Himlen; havdedet blide Jesusind modAlle og levede et Engle-liv i søde Andagtstanker. Hustruen var over-

14

Jagten CHRISTIANE OLRIKE, skibsportræt af OleJohnsen 1823 (Søfartsmuseet).

maade vindskibelig og sparsom.« (Personalhisto-riske, statistiske og genealogiske Bidrag til en al-mindelig Præstehistorie. Samlet og udgivet af S.VWiberg. Odense, 1870. Bind 2. Side 391).Jacob Hornemans søn, botanikeren Jens Wil-

ken Horneman, skriver følgende i sin selvbio-grafi: »Den 6te Marts 1770 blev jeg født i densom By ubetydelige, men som Opholdssted foren Mængde raske, vindskibelige og virksommeSomænd mærkelige Flække Marstal på ØenÆrø.Min Fader Jacob Horneman, gift medMar-grethe Dorothea Sadolin, var dette Steds agtedeog elskede Præst. Hans Minde dyrkes endnu iMarstal med Savnets Følelser.Denne fromme oggudfrygtige Mand var min Lærer til mit 14deAar, da jeg fra mine kjærlige Forældres Huus, saaminderigt paa barnlige Glæder, og fra deresØmhed og Undervisning, saa velgjørende formin physiske og moralske Dannelse, traadte indi en for mig ny Verden, idet jeg forlod detskovløse, af Havet snævert indskrænkede Ærø,for at opholde mig i det større, med NaturensSkjønheder saa rigelig prydede Fyen.« (Botani-keren Jens Wilken Hornemans Levnet. Særskiltaftrykt af Genealogisk og Biografisk Archiv.Kbh., 1842. Bind 1. Side 3).

17. Hornemans hustru,Margrete Dorothea Sadolin,fadt i 1738, død i 1810.

18. »Falsk afføring«19. Omtalte Mester Claus, hvis navn var Claus Clau-

sen Fabricius, blev fadt 1722 i Ommel påÆrø ogdøde 1796 i Marstal. Mester Claus omtales ogsåaf Pontoppidan under beskrivelsen af Marstal:»Her boe og 1 Bager, I Bødker, I Seylmager, 4Skoemagere, 4 Skrædere, 2 Smede, 6 Tømmer-og Muurmestere og 1 Uhrmager, som 1776 fikPræmie af Landhuusholdnings-Selskabet for denaf ham opfundneMachine, til at fange SæIhundemed.« (Erich Pontoppidan: Den Danske Atlas ...Kbh.,1763-81.Tomus 7. Bind]. Side 451).Foruden omtalte maskine til at fange sæler

med fremstillede Mester Claus også ure, og hanvirkede som naturlæge og fremstillede urteme-dicin. Nogle af urterne dyrkede han selv på sitlille landbrug, andre fik han leveret fra gårderundt omkring på Ærø. »1779 imod Hosten, daJoh.urt staar i Blomst i deTider, da skicket LaursTherkelsen i Skovbye mig et KnippeTusind-Gyl-den, nys plucket, de var gode. Jeg er skyldig atbetale ham derfor« Det fremgår også, at MesterClaus ofte modtog betaling for sit arbejde i na-turalier: »Den 5te October 1793 af Peter Kræmeri Ommel fik jeg et Lam. 6te November 1793 fikjeg en fed Gaas af ham. 31te Juli 1795 fik jegaf ham 24 Knipper Hør.« (Mester Claus. ClausClausen Fabricius. Efterladte Papirer. MarstalMuseum).

20. Det var hovedsagelig udvortes skader, som f.eks.arm- og benbrud, datidens »kloge« tog sig af.Ifølge lægen Jens Rasmussen Hübertz fandtesder ingen uddannede læger påÆrø førend 1786.En gang om året besøgte »en Fysikus« fra Søn-derborg øen.Han medbragte forskelligt medicinog medikamenter, der blev fordelt rundt om-kring hos øens præster, der af »Fysikus« fik vej-ledning i, hvorledes det skulle anvendes. (JensRasmussen Hübertz:Beskrivelse over Ærø.Et hi-storisk topographisk Forsøg. Kbh.,1834. Side121).

21. ChristianWeisbach, tysk læge(1684 –1715).Weis-bach udgav i 1711 et værk. På dansk udkom detunder titlen »Retskafne og grundige Cuur af alledet menneskelige Legemes paakommende Syg-domme ... med Anmerkninger forbedret vedCarl Jensenius.«

22. I dansk topografisk litteratur findes der mangeberetninger om store sælforekomster i de dan-ske farvande. På Dyssels tid fortæller tegnerenSørenAbildgaard (1718-1791) således følgende:»Men der ere Rov-dyr som inde i Vigene ogFjordene odelsægge og forfølge Fiskene, for-nemmelig giør den storeMængde Sælhunde, somvrimle ved de fleste Søe-Kanter og Øer her imel-lem Landene, storAfbræk og Hindring i Fiskeri-erne; thi de ikke alene deels optræde deelsforjage Fiskene,men de sønderrive endog Fisker-Garnene. Saaledes kan de ikke ved Fladstranddrive Flynder-Fangst med deres Garn, længereend fra først om Foraaret til St. Olufs dag ellermidt i Julii Maaned, thi fra den Tid og heleHøsten igiennem er der fuldt af Sælhunde, somopæde Fiskene og sønderrive Garnene.« (Dan-marks og Norges Oeconomiske Magazin. Kbh.,1757-64.Tomus 5. Side 330).

23. linje 11:Jan Huyghen van Linschooten. (1563-1611) hollandsk opdagelsesrejsende, opholdt sigi arene 1583-89 i den portugisiske koloni Goa.Efter hjemkomsten til Holland udgav han i 1591et stort værk om sine rejser og om opholdet i denportugisiske koloni.

24. Jean-Baptiste Tavernier. Fransk handelsmand,(1605- 1689) foretog rejser til Indien og Persien,og han fik derved et indgående kendskab tildenne del af verden. Han har skrevet en rækkefremmedartede rejseskildringer.

25. Formentlig Johann George Keyssler, som i sitværk »Fortsetzung Neuster Reisen«, der udkomi Hannover i 1741, på side 837 ganske rigtigt skri-ver nogle anmærkninger om »SüsseWasser Qu-ellen an der See«. Byen Fiume, hvis politisk-historiske tilhørsforhold har vekslet mellemØst-rig/Ungarn, Italien og Jugoslavien, er det italien-ske navn for den nuværende havneby Rijeka iKroatien.

15

OM JOHANARNDT DYSSELJohanArndt Dyssel blev født 26. juni 1726 iVrenstediVendsyssel, hvor hans far Eiler Christian Dyssel varsognepræst. Allerede som ganske lille mistede hanbegge sine forældre, hvorefter han blev optaget somplejebarn i hjemmet hos provst Johs. Friedenreich iSennels i Thy.Da familien flyttede til Fredensborg, blev Dyssel

student derfra i 1744. Derefter begyndte han at stu-dere teologi. Bade under og efter sin studietid varDyssel huslærer på flere herregarde i Jylland. I 1755tog han magistergrad fra Københavns Universitet.Samme år blev han ansat som residerende kapellani Landet og Ryde på Lolland, og i 1757 giftede hansig i en alder af 31 år med den 23-årige Andrea Ca-thrine Thestrup. 1 1758 fik han et embede som præstved Nustrup Sogn i Sønderjylland. 6 år senere vendtehan tilbage til Lolland, for at blive sognepræst iSandby. I 1774 tiltrådte han et større kald i Østofte,som han i 1789 på grund af et svigtende helbred af-stod til sin søn Frantz Thestrup Dyssel. JohanArndtDyssel døde 4. december 1795. Få dage senere, 4. de-cember 1795, kunne man under rubrikken »Avertis-sements« læse følgende i Kjøbenhavnske Tidende:»At min uforglemmelige Mand Magister JohanArndt Dyssel førhen Provst i Fuglse Herred og Sog-nepræst for Østofte Meenighed i Lolland, ved enrolig og salig Død er faldet til et bedre Liv Løver-dagen 28de Nov. sidstleden i sit Alders 69de Aar,bekiendtgiores for fraværende Slægt ogVenner, fra-bedende mig al skriftlig Condolence der kun viligienkalde den billigste Sorg. – Andrea CatharinaThestrup salig Dyssel«.Dyssel blev begravet på kirkegarden i Østofte på

Lolland, hvor der i 1802 blev rejst et sandstensmo-nument til minde om ham.»Mennesket er dannet fri og ei født til Slaverie«

siger Dyssel i sin digtsamling »Tanker i Tusmørke«.Det var i 1791, 3 år efter Stavnsbåndets ophævelse iDanmark.Dyssels litterære produktion er ikke over-vældende stor. Men gennem sine tekster bidrog hanaktivt i en samfundsdebat, der pegede frem mod endemokratisering af det danske samfund.Dyssel var et barn af oplysningstiden, og gennem

sine kritiske tekster præsenterede han periodens for-nuftsprægede holdning.Hans største indsats la indenfor landbrugsoplysningen, idet han ønskede en mererationel udnyttelse af landbruget. Fra midten af 1700-tallet begyndte han at deltage ivrigt i den løbendedebat om landbrugsforbedringer.I sit forord til »Forsøg til en indenlands Reise«

peger Dyssel selv på forfatteren Jens SchelderupSneedorf (1724-1764) som en af sine væsentligste in-spiratorer -(»Jeg er blevet bestyrket deri ved vor yp-perlige Skribent Sneedorfs Tanker«). Sneedorff varen af oplysningstidens pionerer herhjemme, og hananså landbrugs- og råstofproduktionen som de vig-tigste erhverv i samfundet. Præsterne drev jo selvlandbrug dengang, og fra omkring midten af 1700-tallet foregik der derfor en livlig debat om, hvorvidtderes landbrugsmæssige kundskaber var tilstrække-lige. I en af sine andre publikationer beskriver Dys-sel sine erfaringer med teglstensbrænding. Det ind-bragte ham en guldmedalje fra Det Kongelige Dan-ske Landhusholdningsselskab. Men han havde ogsåandre mærkesager, som f.eks. almen oplysning. Såle-des oprettede han et lille sognebibliotek for almueni Østofte i 1782.En af tidens religiøse sekter, hernhuterne, oppo-

nerede han dog kraftigt imod, som det fremgår afÆrø-teksten.Dyssels forfatterskab strækker sig tids-mæssigt over en periode i Danmarks historie, hvorder var opbrud i den statslige kulturpolitik. Indtil1770 var det forhåndscensuren, der bestemte, hvilkeboger, der fik lov at se dagens lys.Men efter Struen-sees love om ytring- og trykkefrihed, strømmedeboger og tidsskrifter ud på markedet. Behovet for atdebattere offentlige anliggender var stigende.Men da Dyssels »Forsøg til en indenlands Reise«

udkom i 1774, var reglerne for det stof, som forfat-terne matte bringe, allerede blevet indsnævret, fordiet nyt regime havde overtaget magten, efter at Stru-ensee var blevet fjernet og henrettet. Samme ar somDyssels bog udkom, fik hans forlægger således enbøde på 500 rdl., fordi forlæggeren havde forsynet enmistænkelig forbindelse med et par Struensee-ven-lige skrifter, hvoraf det ene skildrede dronning Juli-ane Marie som en sand djævel.»Forsøg til en indenlands Reise« er oprindelig

skrevet i form af dagbogsbreve og i to tempi. Førstebrev (s.7-131) er underskrevet »Nustrup, den 16.De-cember 1763«, andet brev (s.132-175) »Sandbye iLolland den 4. December 1773«. Dyssels rejse tilÆrø har fundet sted i månederne september og ok-tober 1763, og han har haft selskab af sin hustru,deres barn, en ung pige og en tjener. Selskabet rejsteover Als, Ærø og Langeland og til Lolland, hvor dehar besøgt familie og venner, inden de indledte hjem-turen med et Marstal-skib, som skulle til Åbenrå.Dyssels bog indeholder mange gode iagttagelser, ogden er krydret med mange kildehenvisninger, somhan ofte forholder sig kritisk til.

16

En noget senere beretning omMarstal fin-der vi i værket »Danmark i Skildringer ogBilleder«, M. Galschiøt, bind 2, 1893, hvorforfatteren Carl Ewald beskriver Ærø:

Ærø er Ærøboernes egen og ikke bereg-net på at være andet. Kommer der frem-mede til Øen, er de sikre på en god Mod-tagelse, forÆrøboerne er gæstfri;men derer intet gjort for at lokke dem til. Ærøligger uden forTuristruterne og bryder sigheller ikke om at blive indlemmet i delystrejsendes Territorium. Det viser de toSmåbyer allerbedst.Ærøskøbing er Hovedstaden, den for-

nemste. Den er knap halv så stor somMarstal,men alligevel mærker man straks,

at den Øens gamle Købing. Ikke just påLivet, der rører sig i den. Dens Handel erdød – forrige Tiders lovløse Landpranggav den Dødsstødet.Nu er der stille i densGader, og man ser ikke stort andet endlegende Børn.Havnen er tom og tyst.Kunnår Damperen kommer fra Svendborg,samles hvad der er af Forretningsfolk ogHonoratiores på Bryggen for at se, hvadden kan bringe. Hotelværten kigger efteren eller anden rejsende, der for en Stundkunde hjælpe til at fylde hans tommeStuer. Men han kigger i Reglen forgæves.Men over Byen med dens gamle Huse

og utrolige Brolægning er der dog enSmule historisk Duft.En af de mange sles-vigske Hertugsønner, der i sin Tid lyksa-

17

Ærø anno 1893

Af CARL EWALD

J.E.C.Rasmussen:Marstal Havn. Skibene for udgaaende om Foraaret (illustration i bogen).

liggjorde Øen med dens Regering, byg-gede sig et Hus i Ærøskøbing for at resi-dere der.Og der er over Byen noget af enlille tysk Residensstad, som Hovedstadeni et inkorporeret Fyrstendømme, en hen-sygnende lille By, der holder sig stiv medsine hældende Huse og krumme Små-gader, udygtig til at leve, fattet på at dø.Så erMarstal af en hel anden Slags.Den

er fra yderst til inderst en Skipperby. Deflittige Sømænd har rejst sig et Hjem iHast, når de en Stund lå over. Hus harføjet sig til Hus, som de kunde bedst, udenringeste Orden og Plan. En Mur springerkækt frem over Fortovet, en anden træk-ker sig beskedent tilbage bag en lilleBlomsterhave. De fleste Gader er såsmalle, at to Vogne næppe kan passerehinanden – og der kan da også gå Dage,hvor der ikke ses enVogn i Byen. Rende-stenene løber åbent og frejdig tværs overSidegaderne – et to Etagers Hus og etRendestensbræt er Ting, man skal ledelænge om i Marstal. Det gjaldt jo blot omat bygge sig en lille Kahyt, hvor Mutter ogRollingerne kan sidde lunt og trygt, mensFatter er på Søen, og hvor Fatter selv kanhvile sig ud, når han kommer hjem, hvorhan kan hænge sin Køje, når han blivergammel og ikke dur til andet end at siddestille og tære på Sparerskillingerne ogdrive ned til Havnen og kritisere NutidensSømandskab.Og det mål er nået. Husene er indentil

lige så propre og pyntelige, som de er små.Hvordan Gaden er, er ligegyldig. Søen erVejen til Fornøjelse og daglig brød og vok-sende velstand. Og den er frisk og farbarÅret rundt. Markerne rundt om hørerikke Byen til; de får blive LandkrabbernesSag. Og midt i Byen løfter Kirken sitgrimme, tjærede Træspir. Rundt om denligger Skippere og Sømænd på Rad medpæne Kors over sig – alle de af Marstal-lerne, der ikke blev derude, hvor de levedederes meste Liv.Så ligger Marstal der som en stille Skip-

perby, der År for År sender sine Børn udi Verden og tager gladelig mod dem, nårde kommer hjem igen. Den er ikke andetend sådant et Sømandshjem og vil ikke gåog gjælde for mere.Og den faste Stok, derskal plaske rundt i fremmede Farvande ogbringe Velstand hjem til lille Fødeø – denrekrutteres bravt fra de små Huse.Vil man vide lidt om Marstals Fremtid,

skal man gå på Erikshale, der krummersig, sandet og bar, kun få Alen bred om-trent en halv Fjerdingvej ud iVandet.Denskærmer Byens Havnmod Bølgeslaget fraSyd.På Nordsiden erVandet lavt og smult,der ligger Småbåde i Mængde, men selvhar Landtungen ikke andet at opvise endSand og strid, gråblå Marehalm.Er man der ude en Sommereftermid-

dag, lidt efter at Skolen har sluppet Ung-dommen løs, kan man prise sin Lykke, omman ikke bliver overrendt af den stoltesteSamling Gadedrenge, nogen dansk By kanopvise. De kommer inde fra Byen som enVestenstorm, piler langs Stranden medHujen og Skrål, Huen bag i Nakken, alleuden Strømper og Sko, de fleste med Buk-serne på Armen. En og anden sakker enSmule bag ud, men han hopper af sted, sågodt han kan, på det ene Ben og haler sinePermissioner af det andet. Så pisker hanefter de andre med etVræl, svinger trium-ferende de lappede unævnelige over sitHoved og skyder Genvej over det laveVand,mens Skjorten vifter bag ud som envims lille Hale.De agter sig ud påTangen for at bade. I

utrolig Fart får de Resten af Klædernesmidt i Marehalmen.De kækkeste er gåettil Søs i en Båd og vælter nu under etdjævelsk Spektakel ud i Vandet over denvippende Ræling. I et Nu er der alleVegnefuldt af nøgne Drengekroppe, sprællendeArme og Ben og tætklippede Hoveder,der dukker op og ned i Vandskorpen.Hvor er de brune og kraftige!Hvad har de for en let Gang, hvad er

det for en bedårende Uforskammethed,

18

der stirrer dem ud af Øjnene! Den SmuleBlæk, der klæber ved deres Fingre, er skyl-let væk i en Håndevending.Og hvor er ikke sådant et Pragteksem-

plar af en Dreng forfriskende i Nevras-

theniens blegsottigeTidsalder.Hans bruneKind og hans klare Blik, hans stærke Lem-mer og impertinente lille Næsetip – det erLandets og Luftens og Havets Svar til destore Kulturstæders nervøse Kæremål.

19

Alfr. Schmidt: I vandet!

Min farfar Rasmus Madsen Rasmussenblev født den 25. januar 1893 iVestergadei Marstal. Han tog styrmandseksamen fraMarstal Navigationsskole i 1914. Han varombord på skonnerten EVA af Marstal, dadenne i november 1925 havarerede i At-lanten på vej fra New Foundland (Be-skrevet i »Et 10 års minde« i Årbogen fra2005). Men det var ikke den eneste dra-matiske begivenhed, han var udsat for.Den 2. april 1940 sejlede han fra Dan-

mark og kom først hjem 5 år senere,da besættelsen var overstået. Jeg kenderhverken navn på skib eller rederi,men veddog at det var dansk, da hans efterladte fa-milie i Ærøskøbing modtog hjælp fra re-deriet under besættelsen. Skibet endte iU.S.A. hvor det ligesom de øvrige danskeskibe der, blev opbragt af de amerikanskemyndigheder. Først et år senere i april1941 kom skibene igen ud at sejle,men nuikke under dansk flag blandt andet pågrund af Danmarks uafklarede stilling i deførste krigsår.RasmusM.Rasmussen blev 1. styrmand

på EL OCCIDENTE et handelsskib, der sej-lede under Panamaflag men under ejer-skab af »The War Shipping Administra-tion«.Det havde en besætning på 41 mandog en bruttotonnage på 6.008 tons.Det var umådeligt farligt at færdes på

havet på den tid.Man sejlede derfor i kon-vojer bestående af f.eks. 10-20 handels-skibe og flere ledsagende krigsskibe i etforsøg på at beskytte mandskab, skib oglast.Under krigen var der over 200 forskel-

lige konvojruter.Af disse blev 94 angrebetaf grupper af tyske U-både såkaldteWolf

packs (ulvekobler). Hver konvoj havde 2eller 3 kendingsbogstaver, der angav nav-net på henholdsvis udgangsstedet ogmålet. SQ var således Sydney – Quebec ogQS den omvendte tur. HX var Halifax-UK og PQ Island-Nord-Rusland (Mur-mansk). Konvojerne blev desuden num-meret fortløbende PQ12 var således den12. konvoj fra Island til Murmansk.EL OCCIDENTE sejlede fra Halifax i

New Foundland den 7. februar 1942 i kon-voj HX 174. Skibet ankom til Clyde Riveri Skotland den 23. februar og ankom 6dage senere til Reykjavik. Den 1. martssejlede skibet derfra nu udstyret medvåben og engelske skytter i konvoj PQ12til Murmansk. Der var 17 handelsskibe ikonvojen, der blev ledsaget af flere engel-ske krigsskibe. Det mægtige tyske krigs-skib TIRPITZ (et søsterskib til BISMARCK)ledte efter den, men fandt den ikke pågrund af problemer med luftrekognosce-ringen, og den 13. marts ankom denuskadt til Murmansk.Den 10. april forlod ELOCCIDENTE igen

Murmansk. Denne gang i en konvoj (QP10) bestående af 16 handelsskibeskibe.La-sten, der samtidig udgjorde ballast, bestodaf chrommalm.Konvojen blev ledsaget af4 engelske krigsskibe bl.a. minestrygerenHMS SPEEDWELL. Telegrafisten ombordpå SPEEDWELL førte dagbog, og det erblandt andet den, der ligger til grund forberetningen her. Konvojen blev alleredefra første dag angrebet af både fly og U-både. Den 11. april bestod angrebet af etstort antal tyske fly af typen Junker 88. Etbritisk handelsskib, EMPIRE COWPER, på7164 tons blev ramt midtskibs og faldt ud

Dansk sømand i allieret tjenesteunder 2. verdenskrig

Af FLEMMING RASMUSSEN

20

af konvojen. HMS SPEEDWELL skød etfly ned og beskadigede 3 andre. EMPIRE

COWPER blev ladt tilbage eskorteret af lo-kale styrker. Det blev senere angrebetgentagne gange og til sidst sænket. Fly-angrebene fortsatte de følgende 4 dage.Der var i det hele taget en voldsom krigs-aktivitet på havet og i luften ud for Nord-norge og Kolahalvøen, hvilket vil fremgåaf det følgende:En indkommende konvoj fra Island til

Murmansk kom i vanskeligheder øst forHMS SPEEDWELL. HMS SPEEDY, LORDAUSTIN og 5 handelsskibe blev beskadi-gede af pakisen og vendte tilbage til Is-land. Hele konvojen blev spredt, og 6 afskibene sluttede sig senere til QP 10.Det var en hård tur i pakisen langs den

nordnorske kyst. Den 12. april skød HMSSPEEDWELL yderligere et fjendtligt fly ned.SPEEDWELL blev angrebet af en U-båd

60 mil syd for Bear Island men uden held.SPEEDWELL prøvede derefter at vædreU-båden, men også dette var uden held.U-båden dykkede, hvorefter man angrebmed 4 dybvandsbomber.MARNE, et andetkrigsskib fulgte efter med et større angrebpå u-båden. Skibene cirklede rundt påpositionen og så en stor olieplet på over-fladen.

Den 13. april kl. 0100 blev konvojen an-grebet af U-både. Kl 0129 blev EL OCCI-DENTE ramt af torpedoer fra U-435 ført afSiegfried Strelow. Positionen var 78-28N/28-30 E. Skibet blev ramt af en eller 2torpedoer i maskinrummet og brækkedenæsten midt over. Skibet sank med stæv-nen først indenfor 2 minutter. Så hurtigtat der ikke var tid til at sætte redningsbådeud. De overlevende måtte springe i van-det, og blev først samlet op af det iskoldevand af HMS SPEEDWELL ca. 30 minuttersenere. Man kan undre sig over, at dekunne klare sig så længe.Af den 41 mandstore besætning blev de 21 reddet blandtdemR.M.Rasmussen.Man samlede også9 lig op som senere blev begravet til havs.Der har næppe været andre danskere endR.M.Rasmussen ombord. I hvert fald varder ingen danskere blandt de omkomne.Den 15. april blev kaptajnløjtnant Sieg-

fried Strelow tildelt U-bådskrigsmedaljenfor at have sænket EL OCCIDENTE. (Hanblev senere sammen med hele sin besæt-ning sænket i Atlanten af et britisk Wel-lington fly den 9. juli 1943).Den 20. april ankom de overlevende fra

EL OCCIDENTE til Reykjavik.En dramatisk rejse,men det er ikke slut

endnu.Ca. 21/2 år senere var RasmusMad-

21

S/S EL OCCIDENTE, bygget i Newport News 1910. Steameren, deltog såvel i første somanden krig og mødte sit endeligt den 13. april 1942.

sen Rasmussen 1. styrmand på Liberty-båden S/S THOMAS NELSON i Leyte Gol-fen.I perioden 1941 til 1945 blev der i U.S.A.

produceret over 2700 Libertybåde blandtandet for at kompensere for det tonnage-tab, der var resultatet af den tyske sø-krigsførelse iAtlanterhavet. Libertyskibe-ne havde en lasteevne på 10.700 tons ogkunne præstere en fart på 11,5 knob. Detstore antal skyldtes blandt andet en ene-stående rationel arbejdsgang, der gjordebyggetiden for det enkelte skib ekstremkort. Helt ned til en uge. Man anvendteelektrosvejsning, der dengang var enuprøvet teknik, somman ikke fuldt ud be-herskede, og flere Libertyskibe brækkededa også over i hårdt vejr.Adskillige af demsejlede dog i en årrække efter krigen.S/S THOMAS NELSON var et af de første

og havde skrog nr. 30. Det blev i modsæt-ning til de fleste andre Libertybåde ikkesvejset, men nittet sammen.

I slutningen af 1944 var de japanskeflådestyrker trængt langt tilbage i Stille-havet, og efter et afgørende slag i slutnin-gen af oktober i Leyte gulfen i områdetmellem Fillipinerne og New Guinea, op-hørte den kejserlige flåde stort set med ateksistere. På det tidspunkt introduceredejapanerne selvmordspiloterne. De blevkaldt Kamikaze (den guddommelige vind)efter en tyfon, som havde reddet Japan fraen mongolsk invasion i 13. århundrede.Man forsøgte først og fremmest at rammetroppetransportskibe som for eksempelS/S THOMAS NELSON.Der følger nu tre øjenvidneskildringer:Rasmus Madsen Rasmussen har selv

skrevet følgende i »Hvem er hvem i dendanske handelsflåde« fra 1954: »1. styr-mand i S/S THOMAS NELSON – da dette skibi ammunitions- og troppetransport underU.S.A.’s flag mellem Fillipinerne og NewGuinea blev angrebet af en japansk døds-flyver, hvorved 260 blev dræbt og 170 såret

22

HMS SPEEDWELL.

af en ombordværende troppestyrke på 850måtte kastes overbord, da skibet kom ibrand, men til trods herfor nåede det alli-gevel ved egen hjælp frem til Fillipinerne«.Det følgende er en oversættelse af en

del af et brev som ledelsen på et andet Li-berty ship S/S MORRISONWAITE har skre-vet til U. S.War Shipping Administrationom kamikaze angrebet i Leyte gulfen søn-dag den 12. november 1944.»Kl 1125 blev skibene i området angre-

bet af 3 japanske fly, der kom ind fra øst/sydøst. Flyene beskød dækkene kraftigt.Det første skib, der blev ramt var Leonoi-das Merrit ca 2 km fra S/S MORRISON

WAITE.Det næste var S/S THOMAS NELSON

næsten 3 km fra MORRISON WAITE. Etfjendtligt fly var tilsyneladende landet pådækket af S/S THOMAS NELSON, der brød ibrand. Skibet havde over 600 soldater fra345. Bomb Group ombord. Mens MORRI-SON WAITE havde resten af gruppen. Dervar mange ofre på THOMAS NELSON over100 døde og over 100 sårede«.

Kent Sanborn var et dengang 18 år gam-melt besætningsmedlem på S/S THOMAS

NELSON. Han husker det således:I oktober 1944 fik vi i Biak soldater og

udstyr fra Army Air Force’s 345th BombGroup ombord og fortsatte til Hollandia,New Guinea. Der sluttede vi os til kon-vojen, der ifølge planen skulle være en delaf invasionsstyrken på Fillipinerne.Rejsenind i Leytegolfen skulle vise sig at væreden sidste tur for NELSON det år på grundaf de skader, der opstod ved et Kami-kazeangreb mens vi lå for anker nær byenDulag på øen Leyte.Som jeg husker det, var havnen i Hol-

landia fyldt godt op med skibe. Der varkrigsskibe,men de fleste var handelsskibesom vores. Jeg husker at aftenen før voresafsejling var meget mørk. Vi betragtedesignallysene fra krigsskibene blinke inogle timer, men signalmændene taltemed hinanden i en strøm af kodede med-delelser. Lidt efter midnat stod jeg på an-løbsbroen og talte med vores 2. styrmand

23

Libertybåden S/S THOMAS NELSON.

og betragtede flåden, der kom næsten lyd-løs forbi os som spøgelser. Om morgenenvar de alle væk.Turen til Leyte gik langsomt. Alle sej-

ladser med Libertybåde var langsomme.For S/S THOMAS NELSON var 10 knob enalmindelighed hastighed, når den sejledealene, og i konvoj sejlede man oftest ensmule langsommere end det langsomsteskib. Da vi ankom til Leyte golfen den 29.oktober 1944 lå noget af konvojen foranker nær Dulag. Jeg husker ikke omalle gjorde det, men vi og S/S MORRISON

WAITE som havde resten af folkene fra345. Bomb Group ombord var der.Jeg stod på styrbords kahytstrappe da

en voldsom eksplosion slog benene vækunder mig.En af skibskokkene var der, ogdet tog os lang tid at komme os over chok-ket. Vi gik udenfor for at se, hvad der varsket.Vi så først ned på fordækket, der varnærmest. Vi kunne ikke se noget, derkunne forklare eksplosionen, så vi løb ag-terud ad den udendørs kahytstrappe. Vivar tæt på toppen af en midlertidig trappe,der førte ind til det midlertidige kvarterfor 345-folkene i 4. lastrum.Derfra kunnevi se en kraftig ild i agterenden af skibet.Der var kraftigst ild på bagbordssidenog lidt agter for masten mellem 4. og 5.lastrum. Jeg husker uroen, da jeg opda-gede, at jeg ikke kunne se dækshuset, hvorvores marineskytter havde kvarter, oghvor der var magasiner fulde af ammuni-tion til vores 10 cm kanoner og 22 mmma-skingeværer. Der var absolut kaos i nogleminutter, der føltes som flere timer.Da jeg fik mig samlet igen gik jeg hen

til den nærmeste brandslukningsstation.Der var allerede folk, der prøvede at fåslangen, der var beskadiget, til at fungere,så jeg fortsatte hen til den næste.Meget afmateriellet var beskadiget. Jeg ved ikke,hvor længe det tog os at få ilden underkontrol, men det føltes som en evighed.Efter at ilden var slukket, gik jeg agterudtil 10 cm kanonopstillingen og brugte re-

sten af dagen til at tømmemagasinerne ogsmide overophedet ammunition overbord.Når vi gik rundt på dækket den dag,

kunne vi se mange dræbte eller hårdtsårede. Vi kunne også se folk i vandetlangs med skibet. Nogle var blevet blæstoverbord ved eksplosionen, andre var sik-kert sprunget i vandet for at undgå ilden.Da jeg så rundt på ankerpladsen på de

andre skibe, så jeg at S/SMORRISONWAITE

også var blevet ramt. Det så umiddelbartværre ud end hos os. Flyet, der havde ramtos, synes at have ramt riggen nær maste-toppen agter på hoveddækket. Det mesteaf flyet faldt i vandet og ilden, som vi be-kæmpede, var brændende brændstof fradets ødelagte tanke. På MORRISON WAITE

havde flyet ramt siden af skibet nedenforrælingen, og havde frembragt et stort tre-kantet hul ind til 1. lastrum.Vi lå imidlertidret langt fra hinanden, så jeg kan hav tagetfejl. I hvert fald fik begge skibe betydeligeskader, og de menneskelige tab var ube-skrivelige. Jeg har aldrig set så forfærdeligelemlæstelser som det. Det var forfærdeligt.Jeg får stadig tårer i øjnene ved tanken, ogjeg glemmer det aldrig.Jeg ved ikke hvor mange, der døde fra

345. Bomb Group. Af vores besætningblev 2 af 14 marineskytter dræbt og 2 blevbragt i land hårdt sårede. Da det var fro-kosttid var de fleste var af folkene indendøre, da flyet eksploderede, så ingen af de35 handelsflådesøfolk blev dræbt.

På min farfars skrivebord lå der i minbarndom et stykke gulligt, forvredet metalmed et lille hjul på. Det var en stump fradet kamikazefly, der styrtlandede på dæk-ket af S/S THOMAS NELSON i Leyte golfenpå en søndag formiddag i november 1944.Rasmus Madsen Rasmussen fra Mar-

stal deltog således både i kampen omAt-lanterhavet og i Stillehavskrigen. Hanmodtog, de sidste år han levede, pensionfra den amerikanske stat på grund af sinindsats under krigen.

24

Besejlingen af det sydfynske øhav er ikkefor uerfarne sejlere, områdets mangegrunde og smalle løb skal man kende forat kunne nå sikkert i havn. På en rejse fraÅrhus til Marstal skal der ligeledes navi-geres igennem tog, bus og færgeplanersmange faldgruber og det tager næsten femtimer at nå frem, hvis alt går vel. Men etstudieophold i Marstal var nødvendigt forat samle materiale til mit speciale, som jegsidder og skriver på i min lejlighed iÅrhus. I løbet af 2007 boede jeg på museeti juli, august og december i en to-tre ugeraf gangen og sov på loftet af museets kon-

torbygning. Det har primært været skatte-ligningskommissionens protokoller og ar-kivkasser, som jeg har arbejdet migigennem og tastet ind i en database for atkunne behandle tallene.Arbejdet har bl.a.resulteret i en artikel om parthaverne iMarstal Handelsplads, som kan læses idenne udgave af årsberetningen.Det er ikke første gang jeg gæster mu-

seet, førhen har jeg skrevet en opgave omtre skibsmæglere i Marstal og deres be-fragtninger af sejlskibe. Jeg kendte derforfaciliteterne på museet, der både har ind-rettet en køje oppe under kippen og har

25

Jul i arkivet- et studieophold på Marstal Søfartsmuseum

AfMARTIN ØSTERGAARD

Museets bibliotek var min arbejdsplads. Når alle medarbejdere og frivillige var til stede,kunne det dog knibe med pladsen.

brusebad i stueetagen. Der er dog ikkenoget større køkken, hvor man kan varmeaftensmaden. Skal man leve af andet endrugbrød i tre uger, må man enten ud ibyen at spise eller selv medbringe et blus.Jeg medbragte et sæt campinggrejer og enlille el-kogeplade, der kunne varme engang forloren skildpadde eller en omgangsuppe.Mit seneste ophold i december 2007 va-

rede indtil lørdag den 22., hvor jeg luk-kede og slukkede som sidste mand påmuseet inden jul. I løbet af månedenhavde der både været bogudgivelse medKarsten Hermansens »Never give up!« omrederiet Erik B.Kromann, foredrag på na-vigationsskolen med forfatteren CarstenJensen, julefrokost på museet og juleaf-slutning i »messen«. Jeg oplevede også po-styret, da kommunalbestyrelsen få dagefør jul besluttede at omlægge øens færge-fart. Desuden fandt man ligene af ægte-parret Teisen, hvilket i løbet af året havdeværet det helt store samtaleemne såvel iMarstal som på landsplan. Kom ikke ogsig at der ikke sker noget i Marstal.Som udefrakommende er det en ople-

velse at komme til Marstal, ikke bare fordibyen rummer en rig maritim historie,menogså på grund af marstallerne selv. Sø-fartsmuseet i Marstal er mere end et mu-seum, det har også en central socialfunktion i byen. Det er ikke blot de an-satte, som har deres gang her. I løbet af ar-bejdsdagen, der starter kl. 08.00, finder etvæld af slægtshistorikere, forfattere, hånd-værkere, frivillige og besøgene frem tilmuseet, og der kan af og til blive rettrangt. Særligt formiddagskaffen kl. 09.30i messen er velbesøgt. Stolepladserne imessen indtages efter et bestemt mønster,nærmest døren sidder gerne de øverst-kommanderende, hvilket er praktisk nården ustandseligt kimende telefon skal be-svares.Jeg var meget beæret over at blive invi-

teret med til museets julefrokost, der trak

mange gæster. Maden var god traditioneljulemad og Riga-balsam manglede hellerikke. Under julefrokosten blev der holdtet utal af taler, der blev stadig hyppigereefterhånden som aftenen skred frem.Dagen efter afholdt museet en festlighedi anledning af udgivelsen af »Never giveup!«, hvor Karsten Hermansen fik brugfor sin fyldepen til at signere bøger. Selvvar jeg gået en tur ud på Eriks Hale for atblive luftet igennem efter gårsdagens stra-badser.Søfartsmuseets leder sidder i kommu-

nalbestyrelsen og beslutningerne om øensfærgefart betød at Marstal-færgen skulleophøre. Søfartsmuseet blev i dagene her-efter bestormet af journalister og eksalte-rede borgere, der ringede eller mødte op ifuld figur. Men også denne orkan kunnesøfartsmuseet takle. Det kunne selvfølge-lig være lidt svært at koncentrere sig omfortidens skattebetalere og partredere, nårmuseets bibliotek blev samlepunktet fordiskussionen om nutidens færgefart. Mendet var trods alt interessant at følge med i»nyhedscentralen«.Men julen nærmede sig og opholdet var

ved at være til ende. Da jeg entrede Mar-stal-færgens agtersalon på vejen tilbage tilfastlandet, tænkte jeg at opholdet ogsåhavde givet mig et indblik i Marstals nuti-dige beboere. Særligt har jeg fundet ud afat historien i høj grad er levende i Marstalog betyder noget for borgerne. Intet sted iden universitetsverden, jeg normalt befin-der mig i, er der blevet spurgt til mit ar-bejde med en så oprigtig interesse, somblandt folk jeg har mødt i Marstal. Selv-følgelig handler specialet om Marstal oger derfor genstand for marstallernes nys-gerrighed, men jeg fornemmer også at detbetyder noget for folk, det jeg skriver kande bruge til noget. Det er en vigtig moti-vation, at det man laver vil blive brugt ogikke bare arkiveres i universitetets kælder.Efter at have tastet fortidige skatteyde-

res og parthaveres navne, erhverv og

26

gader ind i computeren kender jeg geo-grafien og familierne i Marstal. Gennemmit studie af det historiskeMarstal har jegfået et forbindelsesled til byens nutidigebeboere, og jeg føler mig derfor ikke somen fremmed. Jeg blev hurtigt indviet ibyens nutidige forhold og aktuelle udvik-ling blandt medarbejdere og frivillige påmuseet, og nåede næsten at få en fastplads i messen.Jeg kan kun anbefale andre studerende

at tage et ophold i Marstal og udforske detrigholdige søfarts- og lokalarkiv på sø-søfartsmuseet. Leverer man et stykke ar-

bejde, kvitteres der med gratis logi på sejl-magerloftet i agent Petersens gamle bolig,der i dag huser museumskontoret. Havdemuligheden for overnatning ikke eksi-steret, var mit ophold i Marstal blevetvæsentligt begrænset af min sparsommeøkonomi. Derudover råder museet overmange kyndige medarbejdere og frivillige,der kan hjælpe med alle tænkelige spørgs-mål i forbindelse med arkivet, lokalhisto-riske forhold eller det maritime sprogbrug.Jeg skal hermed sige museet tak for op-holdet og uvurderlig hjælp i forbindelsemed studiet.

27

I kølvandet på 1990’ernes IT-eventyr påverdens børser har der udviklet sig enaktiekultur blandt de danske småsparere.Det er i dag ikke usædvanligt at folk medjævne indkomster spekulerer i investe-ringsforeningsbeviser, obligationer elleraktier.Rundt omkring i de danske hjem erdet ikke overraskende, hvis talen falder påden seneste udvikling i dollarkursen ellerder udveksles tips om morgendagenshotte aktier.Omkring århundredeskiftet iMarstal har lignende samtaler om denbedste placering af skillingerne sikkertfundet sted. Hvordan udviklede de inter-nationale valutaer sig i forhold til kronen,hvilke fragtrater kunne skibene forvente,og hvordan mon afkastet ville blive i år?Sagen var den at skibsparter i Marstalshandelsflåde for en stor dels vedkom-mende var ejet af byens egne borgere i en

grad, så man kunne tale om en partreder-kultur. Der var naturligvis det store H. C.Christensens rederi med de hovedrigesønner og svigersønner af en af byensførste initiativtagere til partrederier, nem-lig Hans Clausen Christensen (1816-1879).Rederiet ejede byens dampskibe samtmange sejlskibe ved århundredeskiftet.Men partrederiet i Marstal havde sidenstarten omkring 1860 udviklet sig til en helfolkesport, der ikke kun var reserveret derige skibsredere. Den hjemmehørendehandelsflåde var næsten udelukkende ba-seret på lokal kapital, og verdensmarke-dets konjunkturer har kunnet mærkes heltned i tæerne på marstallerne. Hvordan såpartredermiljøet i Marstal ud, hvem varpartrederne egentlig?Et partrederi består i al sin enkelthed af

et antal personer, der sammen stiller med

28

Småsparere og skibsredere- parthavere i Marstal Handelsplads 1896-1922

AfMARTIN ØSTERGAARD

Oplæggere i Marstal 1921. Hollandskbyggede tjalke er ved at blande sig med træskibene.

kapital til et skib og dets drift. Parthavernedeler over- og underskud i skibet i forholdtil den mængde kapital den enkelte harindskudt.De første partrederier i byen be-stod kun af ganske få parthavere, menefterhånden blev skibene delt op i fleremindre parter, der var til at betale forsmåsparerne i byen. På den måde blevbåde enker, blikkenslagere og boghand-lere skibsredere i Marstals skibe.1

Dengang som i dag interesserede skat-tevæsenet sig for borgernes indtjening ogformue, skatteligningskommissionen forMarstal Handelsplads gav sig derfor til atnedskrive alle byens parthavere til brugved udarbejdelsen af skatteligningen. IMarstals kommunearkiv ligger tre listerover parthavere i Marstal Handelspladsfra 1896, 1903 og 1922. Listerne fra 1896og 1922 synes at have været gældende foren årrække, da der er tilføjet og slettet en-kelte parter samt nedskrevet bemærknin-ger om forlis og salg af skibene. 1903-listener derimod et øjebliksbillede, der indehol-der ikke bare angivelse af skibsparter,men også værdi af fast ejendom,kapital oggæld samt afkast af skibsparterne og løn-indtægter.2

Skibene, der optræder i de tre lister, varnæsten udelukkende lokale og de flesteforsikret i SøassurancenÆrø, kun enkelteskibsparter vedrørte skibe fra Ærøskø-bing eller uden for øen. Den samledeMarstaltonnage i årene 1896, 1903 og 1922steg de to første år fra henholdsvis 25.145nrt. til 32.165 nrt., men efter første ver-denskrig var tonnagen reduceret til 19.219nrt. i 1922. I partrederlisten fra 1896 varder opført 854 parter svarende til 17.266,5nrt., hvilket dækker ca. 69 pct. af den sam-lede hjemskrevne tonnage i året 1896. For1903 var tallene 1156 parter fordelt på13.949 nrt. svarende til 43 pct. af Marstalssamlede tonnage. I alt 353 parter var no-teret i partrederlisten fra 1922, der samletudgjorde 4033 nrt. eller 21 pct. af byensskibstonnage samme år.3

Idet listerne for 1896 og 1922 løber overet par år, er det svært at afgøre præcis,hvor mange parter der reelt har været pået bestemt tidspunkt, og derfor er antalletaf parter og skibstons måske lidt højt sat ide to år.Det kan muligvis være årsagen tilat året 1896 dækker en større del af ton-nagen i byen end 1903-listen. Alligevelgiver listerne et meget godt billede af part-rederiets grundlag, udvikling og betydningfor det lokale søfartserhverv. I de første topartrederlister kan man se noget af ud-viklingen hen imod flere mindre parter,idet 1896-listen har færre parter fordelt påflere tons, mens 1903-listen næsten har entredjedel flere parter fordelt på en mindretonnage. For 1922-listens vedkommendespiller den reducerede handelsflåde na-turligvis ind, men derudover var aktiesel-skabsformen vokset frem på bekostning afpartrederiet i årene op til 1922.Det skal i det følgende bemærkes at un-

dersøgelsen kun dækker området MarstalHandelsplads, der svarer til bebyggelsenindenfor den stiplede linje på kortet. I

29

tidsrummet 1861 til 1962 var Marstal deltmellem to separate kommuner underMar-stal Sogn, kommunerne hedMarstal Han-delsplads og Marstal Landsogn. Til Mar-stal Landsogns kommune hørte forudenBondebyen også landsbyerne Ommel ogKragnæs.4

Mandlige og kvindelige partredereI figur 1 illustreres de mandlige og kvinde-lige partrederes andele af tonnagen målt inettoregistertons. Selvom de tre lister ikkeer fuldstændig sammenlignelige, fordi 1896og 1922 som nævnt tilsyneladende dækkerover en to-tre år, viser figuren tydeligt atde mandlige parthavere er langt i overtal,enker og andre kvinder udgør ca. tolv pct.i 1896 og 1903, mens der kun er lidt overfire pct. i 1922. For alle tre år spiller skat-telovgivning dog også en rolle, gifte kvin-der blev skattelignet under deres mænd ogdermed kan deres skibsparter være skjultunder de mandlige parthavere i figur 1.Det kunne ligefrem være attraktivt for en-lige kvinder at eje parter, fordi de dermedblev et »godt parti« i et ægteskab.5

Det er muligt at fremdrage enkerne for

alle tre år, mens det kun er listerne fra1903 og 1922, der har nedfældet oplysnin-ger om de øvrige partrederes erhverv.Figur 1 viser at enkerne i 1896 og 1903 varden største gruppe enlige kvinder, derejede skibsparter.Som enke i Marstal omkring år 1900 var

der ikke de store indtægtsmuligheder,mange klarede sig udover enkekassernesbidrag med lidt syarbejde, vask og stryg-ning for folk eller et lille brødudsalg,skibsparter kunne derfor være et godt sup-plement til husholdningen.Enkerne har sandsynligvis arvet en stor

del af parterne fra deres afdøde mænd,men i skibs-, skøde- og pantebrevproto-kollen, hvor alle handler med skibsparterer registreret, viser det sig at nogle enkerfaktisk købte og solgte parter og der-med aktivt deltog i markedet for skibs-handel.6

De største partredereNogle få enker med ret betydelige parteri Marstals skibe adskilte sig fra flertallet,enkelte af dem kunne endog måle sig medde største skibsredere i byen.

30

31

Anna Egidia Rasmussen, der her ses omgivet af mand og børn, stod efter manden kunst-maler J.E.C.Rasmussens død i 1893 som reder for nogle skibe.Denne kvindelige partrederbidrager ikke til nærværende undersøgelse, idet hun boede på nordsiden af Teglgade, derligger uden for Handelspladsens bygrænse. (Anna Egidia optræder for øvrigt i forfatterenCarsten Jensens to sidste værker).

I tabel 1 er de fem største partredere forde tre år stillet op, og i 1896 dukker B.Kromanns enke op på en tredjeplads, somhun stadig holdt i 1903 på trods af en re-duktion af tonnagen.Ikke overraskende findes på første-

pladsen i 1896 og 1903 købmand HansChristensen i Prinsensgade, der var søn afførnævnte H. C. Christensen. KøbmandH. Christensen var ifølge skattelignings-protokollerne den rigeste mand i MarstalHandelsplads indtil sin død i januar 1934.Det var han i særdeleshed på grund afsit medejerskab i byens største virksom-hed, som faderen grundlagde. I 1903havde skatteligningskommissionen op-gjort hans formue til ikke mindre end554.875 kr. – en uhyrlig sum penge på dettidspunkt.7

Tabel 1: top fem største partredere

1896. nrt. i alt

Hans Christensen . . . . . . . . . . . . . . . . 762N. Petersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 611B. Kromanns enke . . . . . . . . . . . . . . . . 452L. J. Bager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 412M. L.Madsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 309

1903

købmand H. Christensen . . . . . . . . . . 539skibsreder L. J. Bager . . . . . . . . . . . . . 404B. Kromanns enke . . . . . . . . . . . . . . . . 285købmand Chr. Rasmussen . . . . . . . . . 257sejlmager H. Petersen . . . . . . . . . . . . . 255

1922

skibsfører Erik Christensen . . . . . . . . 631skibsreder Erik B. Kromann . . . . . . . 391kæmner Rasmus K. Bager . . . . . . . . . 328bankbestyrer KristianAlbertsen . . . . 320sejlmagermester Valdemar Petersen . 98

(Skatteligningskommissionens partreder-lister for Marstal Handelsplads 1896, 1903og 1922).

Den næststørste partreder i 1896 var N.Petersen, ligeledes bosat i Prinsensgade,og selvom partrederlisten ikke nævnernoget erhverv, er der være tale omAgentPetersen, der boede i huset, hvor MarstalSøfartsmuseum nu har kontor.Udover købmænd, enker og skibsre-

dere optrådte også skibsførere og sejlma-gere blandt de største partredere i byen.Alle skibsfører Christensens parter var i1922 placeret i barken PAX, som han førteog ejede 67/100 af,mens sejlmagerne HansPetersen og Valdemar Petersen havdehenholdsvis 27 og 21 parter i forskelligeskibe.Valdemar Petersen var søn afAgentPetersen, og han videreførte faderensvirksomhed. Sejlmager Hans Petersenderimod boede i Skolegade, han stod foren del rederier og havde ikke noget medAgent Petersens virksomhed at gøre. Ud-over søfartserhverv fandtes blandt destore partredere i 1922 kæmner RasmusK. Bager og bankbestyrer Kristian Al-bertsen, begge er dog også kendte som

32

Købmand og skibsreder Hans Christensen.

skibsredere og for øvrigt også skibsførere.Rasmus K.Bager var bestyrende reder for»Havrebarkerne« som talte bl.a. før-nævnte PAX og han ejede selv 33/100 afhavrebarken CLAUDIA.KristianAlbertsenvar udover skibsreder også skibsmægler,som nævnt også skibsfører og medlem afhavnekommissionen, han blev desudenborgmester i Marstal.8

Kristian Albertsens bror Rasmus Al-bertsen var kompagnon med skibsrederErik B. Kromann i skibsmæglerfirmaetHerman C. Boye. Rasmus Albertsen for-lod mæglervirksomheden i 1914, og ErikB. Kromann måtte således køre firmaetalene gennem første verdenskrig.Det bleven periode, hvor spekulationen i skibstonsnærmest udviklede sig til en nationalsport,idet krigen drev prisen på tonnage lodretop.Efter krigen var Erik B. Kromanns for-

mue vokset til den fjerde største i MarstalHandelsplads, og den nyvundne rigdomblev genplaceret i endnu flere skibe, hvil-ket gav ham en andenplads blandt destørste partredere i 1922.9

Som gennemgangen af de fem størstepartredere i de tre lister viser, var det ikkealtid den samme investeringsstrategi manplacerede sine penge efter. Man skullemåske synes at Erik Christensen burdehave fulgt et gammelt råd om ikke at pla-cere alle sine æg i den samme kurv, mendet kunne også bero på andre forhold.Detvar normalt at føreren af partrederietsskib selv havde en større part, på denmåde kunne partrederne sikre sig at derblev taget vare på last og skib.Det er et in-vesteringsprincip man også bruger i dag,når pengene skal placeres; hvis bestyrel-sen f.eks. ikke ejer en eneste aktie i sel-

33

Havrebarken PAX af Marstal, en af Marstals og dermed Danmarks sidste store windjam-mere.

skabet, kan man så som investor være sik-ker på at de tager hensyn til kursen på ensaktier? Datidens skibsførere fik naturlig-vis del i et eventuelt overskud, så lønnenaf og til kunne suppleres med et klække-ligt afkast. At Erik Christensen ejede totredjedele af så stort et skib som Pax på942 nrt. må alligevel siges at være usæd-vanligt. For sejlmagere og andre sejlskibs-håndværkere var det ligeledes en almin-delig praksis at man fik en skibspart i ste-det for kontant betaling for et udført ar-bejde.10

Partrederiernes kapitalgrundlagDen samlede partrederkapital i 1903 ud-gjorde 2.593.878 kr. svarende til ca. halv-delen af formuen i byen, den andenhalvdel var fordelt på fast ejendom, kapi-tal (inkl. aktier) og varelagre.Partrederkapitalen er illustreret i figur

2, hvor den samlede værdi af parterne i1903 er fordelt efter partredernes erhverv.Skibsførere/styrmænd og skibsredere ud-gjorde 51 pct. af partrederiernes kapital-grundlag, 25 pct. kom fra enten hånd-værkere eller handelsfolk, mens de sidste24 pct. var placeret hos funktionærer,enker og andre enlige kvinder samt folkuden erhvervsbetegnelse, forhenværendeerhverv og andre (fiskere og particuliers).

For håndværkernes vedkommende var lidtover halvdelen sejlskibsrelaterede, somf.eks. sejlmager, rigger og skibsbygmester.Indenfor gruppen af funktionærer var 84pct. af erhvervene skibsrelaterede hoved-sagelig i form af skibsmæglere.Lægges allesøfartsrelaterede erhverv sammen, var 61pct. af finansieringen bag byens partrede-rier baseret på søfartens umiddelbare ak-tører, mens 39 pct. af partrederne ikkehavde et direkte erhverv indenfor søfar-ten. Det er dog ikke sikkert, at denne op-deling holder i virkeligheden. Som til-fældet var med de to herrer R.K.Bager ogK. Albertsen, havde nogle borgere i byengerne en hel vifte af beskæftigelser både iog uden for søfartserhvervet. Mange folk,der betjente et job i land, havde sejlet tilsøs på et tidligere tidspunkt. Skattelig-ningskommissionens stillingsbetegnelserafspejler således ikke altid hele billedet afde enkelte borgeres levned. Pointen er, atlangt de fleste partredere var involveret iskibsfarten, hvilket ikke var så mærkeligt,da hovedparten af byens befolkning havdederes levned på havet. Bemærkelsesvær-digt var den vigtige rolle de enlige kvinderi byen spillede for finansieringen af den lo-kale søfart. Tilsammen bidrog enker ogøvrige enlige kvinder med elleve pct. afpartrederkapitalen i 1903.I figur 2 er der ikke skelnet mellem

parthavere og selvejende skippere. Selv-ejernes kapital udgjorde ca. femten pct. afden samlede værdi af parterne. Selvejernevar så godt som alle skibsførere og hørerderfor til under gruppen skibsførere/styr-mænd i figur 2.Partredermønstret for Marstal er gan-

ske typisk i forhold til hvad man så andresteder med partrederier eller en lignendeorganisering af skibsfarten. Initiativtage-ren til et partrederi havde som regel ikkeselv penge nok til at få bygget skibet, der-for spædede familie og venner til og købteparter i rederiet indtil kølen kunne stræk-kes. Det var også almindeligt at låne pen-

34

gene i f.eks.Marstal Spare- og Laanekasse,men der skulle stadig kautioneres for pen-gene, hvilket dog ikke var det store pro-blem i perioder med højkonjunktur. Nårskibet skulle bygges og udstyres, aftogskibsbyggeren, sejlmageren, riggeren,mægleren eller andre der havde medvir-ket til at få søsat foretagendet også gerneskibsparter.Bagere, slagtere, købmænd ogisenkræmmere kunne ligeledes findesblandt partrederne, når der skulle træffesaftaler om proviant, kabysgrej og andreformer for udstyr til skibet.Derimod fand-tes sjældent menige søfolk blandt partha-verne, udover skibsførere ejede kun trestyrmænd parter i byens skibe i 1903.11

Året 1903 repræsenterer en periodeomkring århundredeskiftet, hvor Marstalshandelsflåde kulminerede. Tiden indtilførste verdenskrig blev på mange måderretningsvisende for sejlskibsteknologiensfremtid. Dampskibe overtog for alvor destore fragtruter, og sejlskibsflåderne blevoveralt afviklet. I Marstal faldt sejlskibs-tonnagen også,men trods alt ikke i sammeforhold som i resten af landet. Alleredeved århundredeskiftet havdeMarstal pro-vinsens største sejlskibsflåde, en positionbyen holdt helt indtil anden verdenskrig,ikke fordi man indkøbte sejlskibe, menfordi alle andre havde afhændet deres.12

Efter første verdenskrigFørste verdenskrig skulle vise sig at bliveen rigtig god forretning for spekulanter.Børsen i København summede af aktivi-tet, og investorerne kunne hente enormegevinster ved spekulation i krigens behovfor bl.a. skibstonnage. For de mindre ogmellemstore spekulanter var særligt sejl-skibstonnage interessant, fordi det var tilat betale i modsætning til den dyre damp-skibstonnage. Prisen på sejltonnage kunnefordobles fra den ene måned til den næste,og kursernes udvikling var nærmest even-tyrlig. Efterspørgslen på skibstonnagefaldt naturligvis kraftigt med krigens

ophør, og således sluttede første verdens-krigs børseventyr også i 1920. Skibston-nage var ikke længere så efterspurgt,prisen var alt for høj og styrtdykkede iløbet af få måneder.13

Under første verdenskrig havde mar-stallerne solgt mange af skibene til de ton-nagehungrende spekulanter.Det var flereårslønninger,man kunne tjene på én gangved et sådant salg. Man forstår noget afdet dilemma partrederne stod overfor; iMarstal mistede man omtrent hver andenuge i 1917 et skib som følge af torpederin-ger og miner,men samtidig var der mulig-hed for at indløse en enorm gevinst vedsalget af et skib. Skibsejerne stod mellemtre valg: enten mod god betaling at løbe ri-sikoen for skib og liv, oplægge indtil meresikre tider indtraf eller tage gevinsten vedet salg. At mange valgte det sidste, kanman ikke bebrejde dem, for hvem vidstehvor længe krigen ville vare?14

Sejlskibe og partrederier var efter-hånden en saga blot, og partrederlisten fra1922 viste med al ønskelig tydeligheddenne udvikling. Partredertonnagen varreduceret med over 70 pct. i forhold til1903, men nogen kapital var der trods alttilbage i partrederierne, og redernes er-hvervsfordeling er på samme måde som ifigur 2 illustreret i figur 3.15

35

Første verdenskrig vendte op og ned påmange ting også kapitalgrundlaget for delokale partrederier. Nu kom over halvde-len af pengene fra skibsførere/søfolk.16

Medregnes skibsredere, søfartsrelateredehåndværk og funktionærstillinger, var 82pct. af partrederierne baseret på folkinden for søfarten. Selvejerne sad på 38pct. af de samlede parters værdi og ud-gjorde dermed den største enkelte partre-dergruppe. Den store andel af funktio-nærkapital skyldtes førnævnte KristianAl-bertsen og Rasmus K. Bager, der tilsam-men besad knap tretten pct. af byenspartrederikapital. Håndværkerne havdestadig en forholdsvis høj andel, mensskibsredere og handelsfolk var blevet re-duceret. Enkerne og de øvrige kvinder ud-gjorde seks pct. af kapitalgrundlaget, ogmå dermed siges stadig at have været envæsentlig gruppe investorer uden direkterelationer til søfartserhvervet.

Investering i lokalsamfundetAt investeringslysten blandt partrederne iMarstal efter første verdenskrig var kraf-tigt reduceret er ikke så underligt. Mangehavde taget gevinsten hjem under krigen,og markedet for sejlskibstonnage efter kri-

gen så mildest talt ikke lovende ud. Frem-tiden tilhørte maskindrevne skibe, og denteknologi var væsentlig dyrere end sejlene.Partrederiet var ikke nogen bæredygtig or-ganisering af kapital i den størrelsesorden,men partrederiet havde på mange måderværet opskriften på den lokale søfarts suc-ces og byens vellevned, man slog skillin-gerne sammen og fandt en vej frem.Marstals partredere muliggjorde stor-

skibsfarten som skabte grundlag for enlang række erhverv i byen; bagere, køb-mænd, skibsmæglere, håndværkere osv.Alle havde en interesse i succes’en.Ved atkøbe parter sikrede borgerne sig deresegen overlevelse også selvom man ikkevar direkte beskæftiget i søfartserhvervet.Succesen havde dog også en bagside, for idårlige tider har det ikke været morsomtat investere sine beskedne sparepenge iskibsparter. Når hele byen i den grad varbaseret på lokalt finansieret skibsfart, slogdet rigtigt hårdt, når dampskibene efter-hånden fik overtaget de givtige fragter ogsejlskibene måtte nøjes med nichefragter,som ingen andre ville røre. For en by somMarstal, der ikke havde andre erhverv endskibsfart at falde tilbage på, blev det sværtat fortsætte.

36

Oplagte sejlskibe med hjælpemotor og dampere i Marstal Havn i den sløje tid i 30’erne.Dampskibene er N. J.OHLSEN,ENIGHEDEN og inderst den største DORTHEA, der sejler medind i næste beretning her i bogen.

Alligevel holdt nogle få partredere stadigfast på sejlskibene – også efter første ver-denskrig. Det var hovedsagelig de klassiskepartredere, der selv var involveret i erhver-vet som figur 3 viste. Handelsfolk og skibs-redere havde trukket en stor del af dereskapital ud af partrederierne og nød etotium som velhavende particuliers, andreflyttede til København, hvor nogle af pen-gene sandsynligvis havnede i børsnoteredeaktieselskaber, som bedre kunne modståkriser og benytte sig af stordriftsfordele.Naivt, ville hovedstadens professionelle in-vestorer måske sige til de små partredere,der blev ved, men motivet for partredernehar måske ikke været at forrente pengenepå bedste vis. Det gjaldt først og fremmestom at sikre lokalsamfundet en fremtid vedat investere og reinvestere lokalt og ikkeflytte pengene til et stort børsselskab, hvorbeslutningerne blev taget af en professionelbestyrelse fjernt fra investorerne.

Noter1. Boye (1975) s. 32-33.2. 1903-listen er muligvis ikke helt komplet idet

Enighedsstræde og Teglgade ikke er opgjort i li-sten.

3. Kroman (2001) s. 292-295.4. Rausgaard (1989) s. 7-10.5. Henningsen (1972) s. 106.6. Skibs-, skøde- og pantebrevprotokollen 1894-

1951 (RA) 1494.7. Skatteligningskommissionens partrederliste i

1903 er egentlig en kladde til skatteligningspro-tokollen, derfor er varelagre, kapital, gæld og fastejendom også noteret. Værdien af Hans Chri-stensens medejerskab af familien Christensensvirksomhed samt kapital er opgjort til 344.000kr. I skatteligningsprotokollerne for MarstalHandelsplads 1914-15, 1919-20 og 1924-25 havdeHans Christensen den største formue i byen.

8. Kromann (2001) s. 203-204, 223-224, 259-261.Hermansen (2000) s. 28.

9. Hermansen (2007) s. 12-45. Skatteligningsproto-kollen for Marstal Handelsplads 1919-20.

10. Henningsen (1972) s. 102-104.11. Henningsen (1972) s. 101-104.

12. Dansk Søfarts Historie (1998) s. 15-16.13. Dansk Søfarts Historie (1998) s. 225-238.14. Kühl (2004) s. 78-91.15. Partrederlisten fra 1922 angiver ingen værdi af

parterne, men kun andelen. Ved hjælp af Sø-assurancen Ærøs taksationssummer er det mu-ligt at beregne værdien af de forsikrede skibesparter, mens f.eks. havrebarkerne Pax og Clau-dias værdi ikke kendes og derfor heller ikke ermedtaget i figur 3.

16. Kun en maskinist, en matros og en styrmand varat finde blandt partrederne i 1922. Som tilfældetvar i figur 2, var langt størstedelen skibsførere.

LitteraturBoye, Albert E.Marstalleren Albert E. Boyes erin-dringer, trykt v. Martin Boye,Marstal 1975.

Henningsen, Henning. Part i skib, i årbog for Han-dels- og Søfartsmuseet på Kronborg, Kbh. 1972.

Hermansen, Karsten (red.). Marstal Søfart 1925-2000, Marstal 2000.

Hermansen, Karsten.Never give up! – Rederiet ErikB. Kromann i årene 1907-2007, Marstal 2007.

Kroman, Erik. Marstals Søfart indtil 1925, Kbh.2001(1928).

Kühl, Mikkel. Marstallerne solgte væk – Marstalshandelsflåde 1914-1918, i Erik Gøbel (red.) Mari-tim Kontakt 26, Kbh. 2004.

Møller, Anders Monrad m.fl. Sejl og damp, DanskSøfarts Historie bd. 5 1870-1920, Århus 1998.

Rausgaard,Gitte Lundager m.fl.Registratur over ar-kivet Marstal Handelsplads, Marstal Kommune1825-1987, Odense 1989.

KilderMarstal Søfarts museums arkiv.30/1 skatteligningskommissionen for Marstal Han-

delsplads forhandlingsprotokoller, heri ligger par-trederlisterne for 1896 og 1922.

30/42 1903 kladde til skatteligningsprotokollen forMarstal Handelsplads.

30/53 1914-15 skatteligningsprotokollen for MarstalHandelsplads.

30/58 1919-20 skatteligningsprotokollen for MarstalHandelsplads.

30/63 1924-25 skatteligningsprotokollen for MarstalHandelsplads.

135A19-1 Søassurancen Ærø, årsregnskaber og tak-sationslister.

RigsarkivetSkibs-, skøde- og pantebrevsprotokoller 1894-1951,

(proveniensnr. 1494 1894-1951).

37

Fra foråret 1935 til foråret 1937 sejlede jegmed damperen DORTHEA fra Marstal. Visejlede med træ, kul og jernmalm.Vi har la-stet og losset i Sovjetunionen, Frankrig,Spanien, England og i flere andre lande.Rederiet hed »Hans Christensens Re-

deri«, det havde syv skibe, og DORTHEA varfor øvrigt det største.Jeg startede som letmatros og blev senere

matros. Som det fremgår, lavede jeg ogsåtømmerarbejde ombord.

Når vi gik gennem den norske skærgård,havde vi lods hele vejen. Min første turgennem skærgården var i de sidste dage iMaj 1935.Vi var lidt for tidligt på den og låtil ankers ud for Honningsvåg den 28.maj,på min fødselsdag – i en halv snestorm.Hvis vi gik ud i det nordlige Ishav før 5.juni, ville vi ikke kunne få isbryderhjælpuden selv at skulle betale,men senere villeden være gratis, hvis det blev nødvendigt.Der var godt nok en del is, men da ikke

38

Til søs med DORTHEA af Marstal

Af KARL HANSEN

DORTHEA blev bygget på »Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft« i 1921. Den var et fir-luget »trunkbygget« stålskib med en lasteevne på 2100 tons eller 750 stander træ. Der varto kedler,maskinen var en langsomtgående dampmaskine med firbladet skrue, som gav enfremdrift på 11 knob under normale forhold. Styringen foregik med en dampdrevet styre-maskine, som blev aktiveret af et lille rat på broen, det store rat agter, er et reserverat, somkan kobles til, hvis rorkæden skulle knække. Her ses damperen med trælast i BristolKanalen.

mere end vi selv kunne gå igennem. Deter mærkeligt, at man på nogle få dagekunne komme fra en dejlig forsommer ogind i en snestorm.På denne rejse til Arkhangelsk i sep-

tember havde vi tåge hele vejen igennemIshavet, det var strengt at skulle høre pådampfløjten både dag og nat.

GrundstødningenVed middagstid d. 22.9. skete det, somikke måtte ske. Jeg stod til rors, pludseligråbte udkigsmanden »props forude«1,samtidig med han slog på klokken. I tågenkunne det godt ligne en bunke tømmer,men det var altså en flad klippe. Der blevslået bak omgående, men det hjalp kunlidt. Med et ordentligt brag og tre storehop sad DORTHEA med næsen helt oppe iluften. Vi havde i lang tid hørt en andendamper, der tudede lige i vores kølvand,så lige så snart vi var grundstødt, gav styr-manden faresignalet med dampfløjten.Tromig eller ej, tågen lettede så hurtigt, at viså den anden damper dreje rundt. Efterden første forskrækkelse fik skipper ogstyrmand en snak og blev enige om, atskipper skulle over og snakke med dem påden anden damper, som var blevet lig-gende på stedet.Vi satte en jolle i vandet, matrosen

Rasmus og jeg roede skipper over til detandet skib. Der blev omgående smidt enlejder ud over siden, og skipper gik om-bord. Der blev lavet den aftale, at denanden damper skulle hale DORTHEA afgrunden, og man begyndte straks at riggewirer til.Da vi var kommet halvvejs tilbage, rej-

ste skipper sig halvt op i jollen og sagde,nu vælter den – når vi roede, sad vi jo medryggen til – vi fik hurtigt drejet hovedet også,DORTHEA glide sidelæns af og blive lig-gende halvt på siden.Da vi så kom ombord, blev vi sat til at

pejle2.Vi fandt frem til, at vi havde fået enstor læk i bagbords side. Da vi så fik taget

bundplankerne op, viste det sig, at der varsprunget nogle nagler, og at et par plade-hjørner var blevet revet fra hinanden.Detvar en temmelig stor læk, men ikke værreend at pumperne kunne klare det. Skipperog styrmændene blev enige om, at viskulle sejle videre, og den anden damperfik et praj. Det varede ikke længe indenden passerede os, det var en finne – nogetstørre og hurtigere end DORTHEA, så denså vi ikke mere til.

ReparationenVi lå 8 dage i Arkhangelsk, og i den tidskete der en hel masse.Vi fik med det samme en dykkerbåd3

på siden. Dykkeren lå og rodede nedeunder bunden og fandt ud af, at der ikkevar revet hul ind til ballasttankene. Derblev så sat et par store bolte i dér, hvornaglerne var sprængt. Jeg fik et par storemøtrikker, som jeg skulle skrue på ind-vendig, når dykkerne havde sat boltene i.Da dykkeren fjernede naglehovedet, fikjeg vand, så det kunne forslå. Tredie-mester4 Rosenbæk grinede godt, da hansmed en stor svensknøgle ned til mig, ogmøtrikkerne blev spændt godt. Konstruk-tionen var dog langt fra tæt. Da jeg havdefået noget tørt på, kom andenstyrmandenog forklarede mig, at jeg skulle lave et dækover lækagen, og at der skulle støbes medcement ovenpå dækket, så lækagen blevlukket på den måde. Jeg mente, at det villeblive vanskeligt, da plankerne skulleskæres skrå i begge ender, men der varikke så meget mere at snakke om, det varjo faktisk en ordre. Dækket blev lavet af11/2” planker. Da det efter stort besværvar overstået, blev vi tre mand sendt nedi lasten igen, det var Hans Skov, PaulPettersen og jeg. Der blev firet både grus,cement, vand og et par skovle ned til os.Vi var godt trætte, da vi havde fået dethele dækket til og fået stampet cementensammen. Nu skulle det så hærde et pardage.

39

Stalins RuslandVi fik dårligt nok tid til at rydde op, førden første stander træ5 blev firet ned ilasten foran lastningen var for længst be-gyndt i agterlasten.Det var mest kvinder, der stuvede træet.

Der var som regel 24 i et sjak, de gik to ogto i en række, og så gik der sådan en ski-derik af en soldat med pikhue6 og bajonetpå geværet bagefter. Det var værre, endnår man driver en flok køer. Kvindernesklædedragt var også under al kritik, storevatfrakker, som mange gange var lasedemed vattet hængende ud af hullerne. Såhavde de nogle enorme filtstøvler på,hvordan, de kunne styre støvlerne, varnæsten ikke til at forstå. Der var også enanden ting, vi skulle sørge for ikke atkomme i læ af dem, det var nemlig langt

fra dem alle, der lugtede lige godt. Sålænge de var i lastrummet,mærkede vi detjo ikke, men når de begyndte at læggedækslast kunne det blive lidt stramt. Viskulle jo blive ved spillene, selvom detikke var den bedste duft – selvfølgelig vardet ikke altid lige slemt.Noget af det, der irriterede mest, var, at

vi ikke kunne gå 100 meter hen ad kajen,før vi havde sådan en pisok7 i hælene påos.Der var ikke mange steder, vi kunne gåuden at blive jaget væk,men en gang imel-lem blev vi inviteret på en rundtur medbus og havnede gerne i noget, de kaldte»Internationale«8, der blev vi budt pånoget, de kaldte kaffe – jeg kan næstenikke forstille mig noget kogt på »Fandensmælkebøtte« kunne være værre.Vi blev også ved en lejlighed inviteret

40

Billedet er taget foran bakken med døren ned til lugaret. Fyrbøder Andersen sidder medryggen til. Stående tv.matros Rasmus Rasmussen, som var fast lampemand, dvs. han skullesørge for lanterne, som var petroleumslamper – et særligt betroet arbejde.Nummer to er migselv. Nummer tre er letmatrosen Harry, som ikke var med på det her omtalte tidspunkt.Nummer fire og fem er henholdsvis messedreng og dæksdreng. – jeg kan desværre ikkehuske deres navne. Foto: Karl Hansen.

ombord på en russisk damper. Vi så ikkederes køjer,men vi så det, de kaldte deresfælles opholdssalon, den var flot med plysmåtter, flotte stole, blankt bord med frugt-skål og dug – det misundte vi dem virkelig.På en senere rejse blev jeg det,man kaldte»taljemand« det vil sige, vi blev sat til attælle hvor mange stander træ, der kom ombord. Jeg kom til at tælle sammen med enrussisk dame, hun var vel 50-60 år, ual-mindelig pæn i tøjet, meget høflig og taltegodt skandinavisk.Bl.a. nævnte jeg de fineforhold på det russiske skib, hun smiledeog sagde, at det havde været propaganda.Hvis der overhovedet kom nogen i densalon, så var det højest kaptajnen, ellersvar den låset og kun til fremvisning.

Høj sø i lugaretVi fik lastet og var klar til at afsejle ommorgenen 6.10. Vi fik temmelig dårligtvejr i Hvidehavet med så meget sø ind frabagbord, at skibet fik slagside, fordi træetpå dækket dér trak mest vand.Rasmus ogjeg havde tværkøjer og fandt ud af, at vi såmåtte vende dem9. To af dem, der havdelangsgående køjer, spurgte, om jeg ikkekunne lave dem en sengehest, for de varbange for at trille ud.Det dårlige vejr fort-satte, da vi var kommet tilbage til skær-gården. Vi fik lods ved Honningsvåg. Pådenne rejse gik vi meget længere ned gen-nem skærgården end ellers på grund af detdårlige vejr. Da vi havde ligget for ankerog stod ud fra skærgården, var det stadigutroligt dårligt vejr, og maskintelegrafenstod på halv kraft.En nat stadig med et rigtigt møgvejr og

på halv kraft stod jeg til rors, og gamle ma-tros Rasmussen gik udkig. Da Paul ogRasmus kom for at afløse os, videregav vibare kursen og gik intetanende forud tilvores lugar. Sikke en redelighed, dæks-drengen og jungmanden var ved at hældevand ud igennem døren, og fyrbøder An-dersen sang af fuld hals. Rasmussen blevgal i skralden og råbte til ham: »Hold kæft

dit fulde svin«. Hvad var der sket? Jo, detvar gået sådan til, at den fordrukne fyrbø-der havde skullet op på dækket for at ladevandet, og så ikke havde fået lukket dørenhurtigt nok, da DORTHEA stak næsenunder. Så var han væltet ned af trappensammenmed al vandet.Donkeymanden10

var ædende gal – på grund af slagsiden varvandet løbet ind til fyrbøderne, så det vargået op i deres køjer. Der var bare ikkenoget, der bed på den fulde fyrbøder, hansad på røven på kanten af sin køje med etpar lange gummistøvler på. Så sagde hanligeså sørgmodig: »Da Vor Herre så Jeru-salem græd han, hvis han havde set mignu, så ville han have tudbrølet«. Vi fikefterhånden styr på den værste redelighed,vi hjalp donkeymanden og den anden fy-rbøder med at få deres køjetøj hen og fåtørret det over kedeltoppen11. Ham druk-måsen måtte klare sig selv.

Stormens ødelæggelserRejsen forsatte stadig med dårligt vejr. Såen dag kom Rasmus ned og purrede migud. »Ud af køjen kammerat, men du fårsgu ikke noget at æde lige straks«. »Hvadmener du med det?« spurgte jeg søvn-drukkent. »Det får du nok at se«, svaredehan og gik igen. Jeg blev paf, da jeg komop på dækket og så, at det halve af bro-klædningen var væk og ikke nok med det,storbåden var smidt hen oven på ma-skinskylightet og havde fået slået hul isiden, et tremmeskab var smadret. I ka-byssen var ilden i komfuret blevet slukketog maden ødelagt.Henne agter så det hel-ler ikke for godt ud, wirerullerne var to-talt krøllet sammen, og en tøndeMASUT– noget der lignede tjære, som vi brugte ibunkersrummene12 var slået flad, og al detsorte stads var løbet ind i dækslasten, såen del træ ikke længere var brugbart.D. 27. okt. kom vi i smult vande. Lige så

hurtigt det kunne lade sig gøre fik vi tagethætterne af lugarets ventiler og skor-stene13 vi fik lukket døren op og fyr på

41

kakkelovnene, så al den varme fugtige luftblev blæst ud. Herligt, herligt, det havdeværet et elendigt, indelukket, usundt hum-mer i mange dage, nu glædede vi os til atkomme en tur i land.Vi fik lods ombord fra en lodsbåd. Så

snart vi var kommet op ad floden tilRouen, begyndte vi at fjerne surringer ogalt, hvad der var i vejen for at komme til atlosse – vi kaldte det Rouenreviret, mendet må jo have været Seinen.

Søforhør med tømmermændI Rouen gjorde vi klar, så vi kunne påbe-gynde losningen næste morgen. Vi glæ-dede os til, at komme i land. Vi kom ilandgangstøjet og ville finde et sted, hvorder var musik og havnede på en beverding

med liv og glade dage – »SautWales Bar«.Efterhånden gled der jo lidt inden for ve-sten, og klokken blev næsten 5, inden viatter kom ombord – en oplevelse rigere,men et par skillinger fattigere og en heldel dummere, end vi var i forvejen.Vi komtil køjs, men skulle tørne til allerede kl. 7.Vi kom på dækket temmelig klatøjede.Førstestyrmand kom og sagde, at gamleRasmussen og jeg skulle møde hos dendanske konsul til søforhør om grundstød-ningen kl. 10 sammenmed skipper og hamselv.Vi var klar, da tiden kom, han så mis-tænksomt på os og sagde: »Nu opfører Ijer vel ordentlig?«Vi skulle med en såkaldt »hænge-

færge«14 over på den anden side af floden.Hos konsulen blev Rasmussen og jeg pla-

42

Dårligt vejr i Nordsøen på vej til Rouen – november 35.Billedet er taget fra midtskibs modagter. I riggen ses »kødsækken«, den bestod af en rund træplade, hvori der sad nogle kroge,endvidere var der en dug udenom, som kunne snøres sammen om kødet. Hvis man f.eks.hang et stort stykke oksekød op og lod det lufttørre, kom der en hård skorpe på overfladen,og kødet kunne holde sig i meget lang tid – det var selvsagt før køleskabenes tid. Foto:KarlHansen.

ceret i et lille forkontor.De andre kom indmed det samme. Så blev Rasmussen ogsåkaldt ind. Lidt senere var det min tur. Pået tidspunkt ville jeg tage mit lommetør-klæde op af lommen og hev derved en heldel småpenge med op, som blev spredt pågulvet, dem ville jeg så bøje mig med ogsamle op. Jeg kunne hurtigt mærke, at detikke gik, at bøje mig ned og samle møn-terne op, så jeg lagde mig i stedet på knæfor at samle dem sammen. Konsulen gri-nede højt, og skipper skulede. Rasmussengav mig et puf i siden, da jeg igen havdesat mig, han og jeg var nær ved at grine.Viblev da færdige.

Et par gode dybe stoleDa vi igen kom udenfor, sagde førstestyr-manden: »Nu går I lige ombord, ingensvinkeærinder, skipper og jeg skal førsthen på et forsikringskontor.« Det var fuld-stændig, som var vi nogle uvorne unger.»Hører I?« sagde han.Nå, vi gik så hen og ventede på hænge-

færgen og snakkede om, at det ville væregodt at få skyllet halsen, men var enigeom, at det bare skulle være et enkelt glas.På den anden side af floden gik vi hensamme sted, hvor vi havde været aftenenfør og bestilte et par glas rødvin.Dem sadvi så temmelig længe over og var ved atfalde i søvn. Så kom Rasmussen i tankeom, at vi skulle sætte os til at sove, det varjeg ikke meget for, selvom jeg havde lyst.»Nu går jeg hen og bestiller et par stykkermad og et glas øl, så ser vi, hvad der sker«,sagde han. Det gjorde han så, vi fik ølletog maden. Jeg blev selvfølgelig endnumere søvnig, så jeg hørte mere efterRasmussen end efter min samvittighed.Der stod et par gode dybe stole, der måttevi gerne sove.Vi skulle så vækkes kl. 3.30,det blev vi og var rigtig friske, for nuhavde vi fået flere timers søvn. Rasmus-sen, som havde sejlet med Havrebarker-ne15 i flere år og talte flydende fransk,havde sagt til hende, jeg kaldte »bordel-

mutter«, at hvis vi fik lov at sove der et partimer, så kom vi igen til aften alle sammen,ellers kom ingen af os – han var lidt af engavtyv. Men nu begyndte min samvittig-hed at plage mig, så jeg sagde til Rasmus-sen, hvad tror du, der sker, når vi kommerombord. »Du holder bare fuldstændigkæft«, sagde han, »skal der svares pånoget, så gør jeg det«.Tak skal du have, sikken et uvejr da vi

kom op ad landgangen. Førstestyrmandenskældte ud, han troede sikkert, at vi varfulde.Der var ingen af os, der sagde noget,for han havde jo ret. Så sagde han, at viskulle tørne til næste morgen kl. 7, og gik.Om aftenen var vi lige et smut i land oggik hen for at få et glas øl, men var om-bord og gik til køjs kl. 10, så vi fik en godlang nats søvn.Vi lastede gammelt jern i Rouen, det

skulle til Polen.

I dok i SvendborgVi udlossede i Gdynia og efter en ganskekort forhaling, lastede vi kul til Århus.Efter Århus, gik vi så til Svendborg i dok.Dér havnede vi i et sandt helvede af spek-takel, for nitterne arbejdede jo døgnetrundt, så vi dårligt kunne opholde os i lu-garet.Da de så tog bundplankerne op ned til

cementen, var vi et par stykker, der stodog kikkede på, da de skulle til at hugge detop. Vi kunne høre, de begyndte med atbande og regere. En af dem så, at vi stodog grinede, så han råbte op til os, at de, derhavde lavet dette her, skulle hænges ogtærskes fordærvet. Rasmussen råbte nedtil dem, at det var noget, russerne havdelavet. »Ja gid fanden havde de russere«,svarede han, vi morede os og gik. Selvføl-gelig blev cementen fjernet, og der blevmonteret 32 plader og 13 bundstokke –jeg regner med at de fleste bøjede pladerog bundstokke blev rettet og igen pånit-tet16. Selvom vi stoppede ørerne, fik vi al-drig sovet rigtig.Det varede tre lange uger,

43

og en dag blev Rasmus og jeg enige om, atvi ville gå op og se, om vi kunne finde etsted, hvor vi kunne komme til at sove engod rolig nat. Vi gik så ind på et hotel inærheden af havnen, og Rasmus spurgteom, vi kunne leje et dobbeltværelse, en

mand gloede på os og sagde ikke noget. Såsagde Rasmus: »Lejer I værelser ud, ellerlejer I ikke værelser ud. Vi er nødt til atskal finde et sted at sove, for det er heltumuligt at få udsovet i det spektakel, derer ombord«. Lige pludselig kunne vi sågodt få et værelse. »Skal det være nu meddet samme eller hvordan?« Næste aften,så snart vi havde spist, blev vi vasket ogklædt om og gik op på hotellet. Vi havdefået en aftale om, at vi skulle purres udkvart over seks, så kunne vi lige nå at fåmorgenmad ombord, inden vi skulle tørnetil kl. 7. Det var en skøn nat, vi sov i om-trent 12 timer. Den tur tog vi 3 gange i de3 uger vi lå i dok.Næste gang vi spurgte påværelse, blev der bare sagt, at vi kunne fådet samme som sidst. Gud ved, hvad denstodder tænkte første gang, vi spurgte påværelse! Da vi gik derfra sidste gang,sagde vi farvel og tak. »Ja, selv tak«, sagdehan, »kom igen en anden gang«. Der varsmuttet over en halv månedsløn for atsove godt 3 nætter, men vi var enige om,at det alligevel havde været pengene værd.Vi blev da færdige på værftet og slap til

søs igen. En dejlig stille og rolig fornem-melse i forhold til de sidste 3 uger. Hvorvi så gik hen de følgende rejser, husker jegikke, jeg ved bare, at der ikke skete nogetsærligt.

En dårlig juleaftenVi nærmede os jul, hvor vi lastede træ i Ja-kobstad i Finland i en hundekulde. Vi låpå en ankerplads og lastede fra prammeog havde et gevaldigt besvær med at fåprammene på siden på grund af is. Viskulle ifølge oplysninger fra rederietkomme til København juleaftensdag for attage bunkers ombord.Maden var kold ri-sengrød, kokken var så fuld, at han ikkekunne stå på benene, men lå og kravledepå knæene – så der blev ordentlig rav iden. Jeg var da selv godt sur, men da minmor havde skrevet, at der lå en pakke meden stegt and og en hel del andet godt, når

44

DORTHEA i dok.Man ser »lastemærkerne«foran. Man kalder et gammelt misligholdtskib for en »plimsoller«. Det er helt uret-færdigt, for Plimsol er faktisk navnet påden mand, der med flid og stædighedfik gennemført, at der internationalt komlastemærker på alle skibe over en vis ton-nage. Vandets bæreevne afhænger af detssaltindhold, derfor læses forskellige tegnefter, hvor skibet befinder sig. Foto: KarlHansen. (Samuel Plimsoll (1824-98) burdefaktisk hædres for sin indsats. Sommedlemaf det engelske parlament kæmpede hani årevis imod skruppelløs overlastningaf skibene, hvilket har forårsaget mangeskibsforlis. Det lykkedes ham at få indførtlastliniemærkerne også kaldet plimsoller-mærkerne (Red.))

vi kom til København, tog jeg det ganskeroligt.Da vi så kom ind til bunkers julenatog omgående gled igen, så røg humøretned under 0. Jeg skulle til rors, da vi sej-lede ud, og jeg kunne høre, at der var bal-lade nedenunder, derfor forventede jeg, atder ville ske et eller andet. Da jeg så fikfrivagt, fortalte de andre, at skipperenhavde sagt, at han ville sørge for, at kok-ken kom til at lave den bedste nytårsaften,der kunne skaffes.Det forventede vi så, ogkokken han fik stikpiller, så snart vi kom inærheden af ham. Men ak og ve, nytårs-aften lå vi ude i den Engelske Kanal, hav-nede i »en halv pelikan« og kunne dårligtstyre de tørre klemmer.Men alt får jo sombekendt en ende, og de fleste er da hel-digvis gode til at glemme den slags fortræ-deligheder, så efterhånden gik alting i densædvanlige rolige gænge, »vagten drejer ogkokken bakker op«, som man siger.

En ny kokHvorfor så DORTHEA gik hjem, og vi blevafmønstret 27. marts og så udmønstretigen 13. maj, husker jeg ikke, men jegkunne forestille mig, at det havde nogetmed maskinreparation at gøre. For migvar det en lille kærkommen, lad mig kaldedet ferie. Jeg kom hjem og fik gjort lidtved min mors hus og fik ordnet hendesstore have, hvad hun dårligt kunne magteselv, da hun ikke var så rask mere.Da jeg udmønstrede igen, fik vi en ny

kok. »Gud ved, hvad vi får af mad i år, hanligner én, der har levet af væggelus«, sagdeRasmus – kokken var så mager, at tøjethang på ham, dertil havde han nogle bril-ler, der var ligeså stærke som linserne i etfyr.Men »Man skal ikke skue hunden på

hårene«, lyder en gammel talemåde, vi togfaktisk meget fejl ud fra kokkens udsende,

45

DORTHEA under spouten afventer på at laste jernmalm via et transportbånd i Vivero iNordspanien. Vejret var så uroligt, at skibet kørte frem og tilbage i det meget kraftigetovværk, det var fortøjet i. Det var under den spanske borgerkrig kort før fascisterne ind-tog hele Nordspanien. Foto: Karl Hansen.

han var rar, og han kunne lave mad. Ligeså snart vi havde forladt havnen, kom hanog sagde: »Hør nu her folkens, hvis I nulevner kartofler, pålæg med mere, så ladvære med at smide det ud, men kom hentil mig med det, så laver jeg noget af det«.Det må jeg sige: brasekartofler, biksemad,jo selv pandekager af gule ærter, alt vel-smagende og veltillavet. En ting mere:når vi var vagtmand, havde han altid satsmørrebrød til os i kabyssen plus æg, så vikunne lave os et eller to spejlæg. Det varden slags, vi satte enorm stor pris på – isærpå en kold nattevagt. Så I forstår jo nok,at hvis han manglede hjælp til noget, når viskulle have proviant ombord, var vi mereend villige til at give ham en hånd.

Jul i RigaDet blev efterår, og snart nærmede vi osatter jul. Vi begyndte at snakke om, hvormon vi skulle holde jul. Vi håbede på, atdet blev i havn og var så heldige, at vi komtil Riga juleaftensdag kl. to om eftermid-dagen. Jeg fik fri med det samme, for jegskulle nemlig starte kl. 7 som vagtmand.Det var bittert, faktisk var det heller ikkemin tørn – det var vi enige om forude,mendet var jo noget styrmændene bestemte.Vihavde den forrige jul i frisk erindring.Mendet blev en uforglemmelig aften, først fikvi at vide, at vi skulle spise henne i messenmidtskibs sammen med fyrbøderne.Da vikom derhen, var bordet dækket med hviddug og med juleservietter, der var båderød og hvidvin på bordet. Så kom madenind, to fade med ande- og flæskesteg, dervar alt tilbehør, derefter risalamande.Detvar simpelthen bare så flot. Senere komder et stort fad juleknas, to flasker des-sertvin og lagkage til kaffen. Da vi havdespist, sad vi og snakkede om, at vi ikkekunne have fået det bedre hjemme.

DORTHEAs endeligtRasmus og jeg afmønstrede d. 20.2. 19.3en måned efter lå DORTHEA på 40 meter

vand oppe ved Læsø. Det var en skam,DORTHEA var ikke noget nyt skib, men etrigtigt godt søskib så at sige i alt slags vejr.Forliset skete i tæt tåge, hvor en finskdamper brasede ind i siden på DORTHEA

om natten 19.3. Ingen kom til skade, meningen fik andet end det tøj, de havde på,med sig fra borde.Det gjorde mig ondt, dajeg hørte det, jeg havde alligevel haftmange gode timer ombord, og vi lærte johinanden at kende ud og ind, når vi var såtæt sammen til hverdag, nå,men jeg var dakommet hjem. Hvis der dengang havdeeksisteret radar, var DORTHEA sandsynlig-vis hverken grundstødt eller forlist. Jeg togikke til søs mere, selvom jeg fik flere fore-spørgsler. Det var lidt af de oplevelser, jeghavde ombord på DORTHEA af Marstal i35-36-37.

46

Artiklens forfatter Karl Hansen, fotografe-ret i sin hjemstavn ved Lindelse Nor 70 årefter afmønstringen fra DORTHEA. Karl ernu ved at være en ældre herre, idet han erårgang 1909. Foto: Jørgen Jensen.

Noter:1. Props er tømmer beregnet til afstivning i kulmi-

nerne.2. I en snor firer man en såkaldt pejlestang ned

gennem et dertil monteret rør, så man kan måle,om der er vand i skibet.

3. Specialbyggede både med dykkerpumpe og di-verse andet udstyr.

4. Betegnelsen »mester« er vedrørende officerernei maskinen.

5. Kvantum. Jeg ved at DORTHEA lastede 750 stan-der, andet mål kender jeg ikke. (DDB: deals,battens and boards (savede planker og brætter)udtryk når man slutter x antal standard træ i løsvægt. 1 standard: 6,116 kubikmeter eller 216 ku-bikfod. Når et skib kunne sejle med et antalstander træ, der svarede til 1/3 af dødvægten reg-nedes det for at være godt, eksempelvis et skibpå 300 dw,der kunne »stå med« 100 standard træ(Red.)).

6. En pikhue var en rund kalot med en stor spidsoveni. Soldaternes uniformer var skidengrå.

7. Vi kaldte soldaterne for »pisokker«. Jeg har kig-get lidt i et par bøger for evt. at finde betydnin-gen af ordet pisok, som antagelig er et slang-udtryk. Det nærmeste, jeg er kommet indtil vi-dere, er ordet pechota, som betyder fodfolk el.infanteri.

8. Samlingssteder i bygninger fra zartiden, enormtflot udstyret med store statuer og malerier – kuntil propagandaformål.

9. Lugarforholdene var meget dårlige. Vi boede

otte mand i et lille hul henne foran – fem dæks-folk og tre fyrbødere. I det hummer, hvor vi femboede, var der så snævert, at vi skulle trækkemaven ind for at komme forbi hinanden.Køjernevar sådan nogle trækasser, der var sømmet op, også var der en madras i. Men det gjorde ikke såmeget, vi sov såmænd meget godt i dem.Madras-sen og vores køjetøj skulle vi selv møde med.

10. Toiletforholdene var under al kritik. Der var etvaskerummed udløb til hver side.Når så det vardårligt vejr, og DORTHEA stak næsen neden-under, så kom vandet ind i stedet for ud.Det vardet samme medWC´et. Der skulle være en klapnede, som faldt for, og som lukkede for slagvan-det fra søen, men den var rustet fast.

11. Donkeymanden var ham, der skulle sørge fordamp til spillene, når vi lastede og lossede – enslags »førstefyrbøder«.

12. Toppen af kedlerne hvor der var op til 100 gra-der varmt.

13. Rum til opbevaring af kul til eget forbrug.14. Hverken skorsten eller ventiler kunne bruges i

høj sø.16. Enmeget kraftig konstruktion bygget tværs over

floden, hvori der var ophængt en stor platform,som kørte frem og tilbage som en anden færge.

17. Danmarks sidste storsejlere, der var partsejet afskibsførere i Marstal og et rederi i Le Havre,med fart på Ostindien.

18. Bundstokke er de kraftige skillerum, som ermonterede i ballasttankene, der ligger mellemskibsbunden og bunden af lastrummet.

47

Første Verdenskrig (1914-1918) var enfarlig tid for danske søfolk, men det varogså en tid med gode muligheder for attjene virkelig store penge. Mulighedenblev naturligvis grebet af de fleste i rederi-og skibsmæglerbranchen, og resultaterneudeblev ikke. Fragtraterne steg, og flereog flere fik mod på at investere i skibe.Spekulationen lagde et voldsomt pres påskibspriserne, og prisstigninger på 50 og 60procent af skibenes oprindelige værdiforekom. Selv hvis skibene forliste, kunnekrigsforsikringssummen gøre investerin-gen rentabel,men naturligvis aldrig så løn-nende som en gennemført rejse.1

Men højkonjunkturer har det med at

slutte, og da Første Verdenskrig endte ien våbenstilstand i november 1918, varbranchekendte folk udmærket klar over,at søfartens gyldne tid var forbi. Indenlænge ville fragtraterne falde drastisk, ogdet samme ville skibspriserne,men til for-skel fra krigsårene ville der ikke længerevære rift om skibene, som for de flestesvedkommende var købt alt for dyrt, dengang ingen anede, hvornår eller hvordankrigen en skønne dag ville ende.Svendborg-rederiet »Falken« A/S gjor-

de kometkarriere under forretningsførerA.C.Rasmussens ledelse fra 1917 til 1919.Rederiet dukkede for første gang op iDanmarks Skibsliste i januar 1918 og om-

48

Fra storhed til fald- Svendborgrederiet Falkens historie i afslørende nyt lys

Af KARSTEN HERMANSEN

Svendborg Havn i slutningen af første verdenskrig, hvor så mange spekulationsforetagen-der opstod bl.a. rederiet Falken i Svendborg.

fattede på det tidspunkt syv mindre sejl-skibe. Året efter var flåden vokset til 16skibe, og dertil kom Sejlskibsselskabet»Energi« A/S med otte skibe, som Ras-mussen også bestyrede. I januar 1920 stodRasmussen for ti skibe i sejlskibsselskabetEnergi, men alle Falkens skibe var kom-met i andre hænder, idet skibsreder ErikB. Kromann fra Marstal havde overtagetforretningsførerposten.Ved udgivelsen afnæste skibsliste i januar 1921 var sejl-skibsselskabet Energi svundet ind til treskibe, som A. C. Rasmussen bestyrede.Rasmussens rolle var imidlertid ikke heltdet, den lignede, og det kom tydeligt fremi skibslisten fra januar 1922, hvor derunder Rasmussens navn stod »værge:E.B.Kromann, Marstal«. Dermed var bådeFalken og Energi i realiteten overladt tilskibsreder Kromann i Marstal, medensRasmussen var helt ude af billedet.2

Men hvad var der sket? Hvorfor havdeKromann fået alle Rasmussens opgaveroverdraget? Hvad gemmer der sig bagskibslistens nøgterne oplysninger om ski-bene? Ja, det får man en forklaring på irederiet Falkens årsregnskab for driftsåretmarts 1919-1920, som indledtes med ne-denstående bemærkninger:

»Fremlæggelsen af omstaaende Regnskabhar Bestyrelsen ønsket at ledsage med føl-gende Bemærkninger:Det forløbne Regnskabsaar har for Re-

deriet »Falken« været et umaadeligt van-skeligt Aar. Dette skyldes for Størstedelenden rent ud fortvivlede Stilling, som fhv.Skibsreder A. C. Rasmussen viste sig athave bragt Selskabet i, men Strejker ogHaverier har dog ogsaa hæmmet Driftenmeget.SomAktionærerne bekendt fratraadteA.

C. Rasmussen Ledelsen af Selskabet vedden sidste Generalforsamling, hvorefterSkibsreder Erik B. Kromann overtog Le-delsen og indtraadte i Bestyrelsen tillige-med Sagfører Elmquist.Desværre viste det

sig imidlertid efterhaanden som SkibsrederKromann og Bestyrelsen kom til Bunds iRederiets Affærer, at Rasmussens Disposi-tioner havde været af en saa meningsløsKarakter, at der skulde langTid til at bringeOrden i Rederiets Virksomhed. Som etenkelt Eksempel kan nævnes, at adskilligeaf Rederiets Skibe var sluttede under dob-belte Certepartier.Til at bringe Orden i dette, maatte der

selvfølgelig krævesTid, og Skylden for Un-derskudet paa Regnskabet skyldes isærdisse Forhold, idet der nødvendigvis maattegaa Tid, inden man fik en saadan Orden iSkibenes Dispositioner, at Rederiet kundekomme til at tjene Penge.En saadanOrdenmaa nu siges at være tilvejebragt, og er detherefter Bestyrelsens og den korrespon-derende Reders Haab, at man, saafremt denuværende Fragter holder sig, og Striker ogHavarier ikke griber altfor ødelæggendeind i Driften, kan se det kommende Aarforhaabningsfuldt i Møde.Desværre har Rasmussen imidlertid

ogsaa foruden disse indirekte Tab paaførtRederiet store direkte Tab. Efter hans Fra-trædelse er der nemlig i Aarets Løb blevengjort det ene Erstatningskrav gældendeefter det andet imod Rederiet for Certe-partibrud, som han havde gjort sig skyldigi, Oprettelse af dobbelte Certeparter osv.,ligesomRederiet har lidtTab paaTab grun-det paa urigtige Opgivelser fra hans Sideom Rederiets Stilling. Disse Tab, som erblevet debiteret A. C. Rasmussen ifølge enOverenskomst, der inden hansTilbagetræ-den blev oprettet mellem ham og dendaværende Bestyrelse, hvorved han paatogsig Ansvaret for saadanne Tab, der maatteskyldes Forsømmelse eller uberettigedeHandlinger fra hans Side, er foreløbigopgjort til ca. 1,200,000 Kr., hvoraf Kr.942,102,04 er indbefattet under diverseDebitorer, medens Restbeløbet først vilfremkomme i næste Aars Regnskab. DaDividenden i Rasmussens Bo desværremaa forventes at blive meget ringe, vil

49

Bestyrelsen paa Generalforsamlingen stilleForslag om Nedbringelse og eventuel Af-skrivning af dette Beløb.Endelig skal det bemærkes, at Rederiet

i det forløbne Aar har bortsolgt en DelSkibe, ligesom nogle Skibe er forliste. Veddisse Skibe er der indvundet ca. 90,000 Kr.mere end disses bogførte Værdi. Paa denanden Side er der ved Skibe, der er solgt idet indeværende Regnskabsaar, indgaaetbetydelig mindre end den bogførte Værdi.Efter de saaledes stedfundne Salg maa

Gennemsnitskvaliteten af Rederiets Flaadeanses for at være bleven betydelig forbed-ret, men er det dog Bestyrelsens Mening, atSelskabets Flaade endnu trænger til nogenReduktion. Naar dette er sket og RederietsVirksomhed derefter er bragt endelig i Or-den maa det ventes, at man kan se Rederietsvidere Udvikling roligt i Møde.«3

Man skulle tro, at en sådan historie kunnevække de fleste søfartshistorisk interes-seredes opmærksomhed, men det kanman ikke just påstå. I Fra Sejl til Diesel,som udkom i årene 1951-1953 bemærkedeF. Holm-Petersen blot, at det svendbor-gensiske rederiaktieselskab overgik tilKromann i 1920.4 Oplysningen er antage-lig fundet i E. Kromans bog om MarstalsSøfart indtil 1925 (1928),5 da oplysnin-gerne næsten er lige så beskedne her. IHolm-Petersens lille bog om Maritimeminder fra Svendborgsund, (1978) er Fal-ken end ikke nævnt, og det samme gælderom hans bog om Maritime minder fraMarstal og Ærøskøbing (1979). H. C. Rø-dersDansk skibsfarts renæssance fra 1962har heller ikke nævnt et ord om Falken,selv om Røders hang til detaljer synesganske omfattende. I ErikMøller Nielsenssamlende værk fra 2003 om Svendborg Sø-farts Historie siden 1253 har Falken hellerikke fået nogen form for opmærksomhed,men i det femte bind afDansk Søfarts Hi-storie, som udkom i 1998, omtaler HansChristian Johansen rederiet Falken. Jo-

hansen har sine oplysninger fra bemærk-ningerne til regnskabet for 1919-1920, somer citeret i det foranstående.6 IMarstal Sø-fart 1925-2000 (2000) har undertegnedeomtalt Falken på baggrund af Johansensoplysninger i Dansk Søfarts Historie,7 ogflere kendsgerninger har der så vidt videsikke foreligget.Under arbejdet med bogen Never give

up! (2007) om rederiet E. B. Kromann iårene 1907-2007 dukkede der ganskeuventet nye oplysninger frem fra skibs-reder Erik. B. Kromanns skrivebords-skuffe, som stadig står på rederikontoret iKongensgade i Marstal. Det var egentligbare et lille skrivehæfte, som ikke på-kaldte sig større interesse, men efter enhurtig gennemlæsning stod det klart, ather forelå afgørende nyt om Falkensmærkelige historie. Hidtil har vi kun haftFalkens bestyrelses udlægning af sagen,som den fremstod i det citerede forord tilregnskabet for driftsåret 1919-1920. Meni den lille notesbog beskrives Falkens hi-storie set fra forretningsfører og skibs-

50

Karsten Hermansen

Nevergive up!Rederiet Erik B. Kromanni årene 1907-2007

rederA.C.Rasmussens synsvinkel, og deter i høj grad en historisk nyhed. Ras-mussen forsøger ikke at løbe fra nogetansvar, men har trods alt følt et behov fori nogen grad at retfærdiggøre sig over forKromann, som hanmå have sendt den lilleredegørelse til. Takket være dette over-raskende fund i Kromanns skrivebords-skuffe bliver sagen ikke bare nuanceret,men vi får også kendskab til en bestyrelse,der – for at redde deres eget skind – be-nyttede sig af nogle barske, ja nærmestumenneskelige metoder, da rederiet Fal-ken havde lidt økonomisk forlis.Rasmussens oplysninger er refereret i

bogen Never give up!, hvor man ogsåhører, hvad der videre skete,8 men herneden for kommer Falkens historie somA. C. Rasmussen opfattede den:

»Mit Arbejde for Falken. Min Kamp forgodt Resultat. Mine Vanskeligheder medPenge. Vaabenstilstandens Forandring afTiden.Mit store Fejlgreb ved Omsvøb.MitFald i Kampen for Falken og dermed Ruinog de fleste Venners Svigten.

Marts 1918 da Falken sluttede sit førsteRegnskabsaar, saaTidernes for Skibsfartenret lyse ud og Formandens Ord ved Fal-kens Middag 1918 i Marts Maaned var atsaa lang Tid man kunde købe Manufak-turvare kunde man ogsaa købe Skibe.Vi havde i 1917 haft en meget lille Kapi-

tal, faa Skibe, adskillige Uheld og ikke gen-nem Starten nogen virkelig god Indtægt, dadet først var i Slutningen af 1917 vi havdenogen ordentlige Skibe, som dog først ma-atte udrustes og provianteres, forinden defuldt ud var skikkede til Sejlads, men etstort Udbytte maatte vi have. Formandenmente 100%, dette modsatte jeg mig, mendet kunde ikke være mindre en[d] 85% ogFølgen blev at f[or at] faa dette Udbytte-sum sammen med lovformelige Afskriv-ninger Tantiemer m m blev der taget en helDel afsluttede Certepartier med, der enten

ikke var fuldførte eller paabegyndte, saale-des at disse kom til at staa paa Indtægt-siden, dette Beløb var paa 400.000 Kr.,hertil kom senere, at vi manglede Forstaa-elsen af de Udgifter der kom i de forskel-lige Havne, som heller ikke var medtagetligesaa med forskellige andre Regnskabersammen med forskellige Assurancer altdette skulde også indtjenes i det nu afslut-tede Aar 1918-1919.Resultatet blev, at vi maatte udvide Ak-

tiekapitalen med 800.000 Kr. for at kundeskaffe Penge til Udbytte,Tantime, Lønnin-ger og forskellige Skibskøb. Følgen blev, atde indkomne Penge ingenting forslog ogjeg kom straks til at arbejde under et Tryk.Straks efter Generalforsamlingen var jegklar over dette frygtelige Fejlgreb og jeggjorde Bestyrelsen opmærksom her paamed alle de Penge der først skulde indtje-nes nu og som absolut vilde forvolde migmegen Fortræd.MenAktierne skulde iVej-ret, de maatte efter Generalforsamlingenikke sælges under Kurs 250%, jeg sagdeat det var for højt sat, under Kurs 200%maatte de dog ikke sælges. Jeg sagde at tilvore nærmeste Venner maatte vi da sælgedem for hvad vi havde givet, dette gjordejeg til mange. Jeg maatte nu se saa godt jegkunde at oprette denne forfærdelige Fejl, ogjeg købte da Skibe og atter Skibe fik slutteten Del gode Fragter og fik ogsaa gjort en-kelte for Falken gode Forretninger medSkibe.Imidlertid begyndte forskellige Uheld,

enkelte af Skibene krigsforliste og det end-[d]a et Par af dem der i det afvigte Aar varopført med Fortjeneste, der skulde indtje-nes af dem i dette Aar.»Kamma« var under stort Havari, »Nan-

na« og »Nordtrafik« ligesaa, hvad skuldejeg gøre for at redde det mest mulige? »Ori-ent« blev meget fordelagti[gt] sluttet, mendesværre forliste den under Færøerne udenat være assureret for mere end dens bog-førte Værdi. De nye Skibe vi allerede paaSommeren forventede færdig, blev ikke

51

52

To af rederiet Falkens skibe oplagt i Marstal. Længst væk i billedet, tremastet motorskon-nert AGNES side på firmastet motorskonnert POLARSTJERNEN. I forgrunden ses en dykker,der er ved at tjekke beddingsskinnerne.

færdige, disse krævede stadig Kapitalerbaade Rater og Renter. Straks efter Gene-ralforsamlingen blev der talt om, at vinæste Gang maatte give mindst 50%, dettekom paa tale flere Gange iAaret til hvilketjeg dog sagde, at kunde der bare blive 30-35% maatte vi være glade, men for dettevar der ikke Ørenlyd. Jeg blev ofte ringetop, hvor Hovedspørgsmaalet var hvordangaar det, kommer der nogle ind i Kassen,jeg maatte svare, at det gik langsomt, forhvordan skulde der indgaa Penge [til] flereSkibe under Havari, de nye var ikke somforventet blevet leveret. Skibene var sluttetgodt nok, f. Eks. Nanna til 350 Kr. pr.St[an]d[er]. Odin med Kul til 200 Kr prTons o.s.v. men hvad kunde det hjælpe,naar de enten var under Haveri eller de for-liste. Det hele begyndte at virke trykkendepaa mig, der gik ingen Penge ind stadig udaf Kassen paa de nyerhvervede Skibeskulde betales Raterne og Renterne.Ogsaasammen med Lønningerne og andre for-skellige Krav paa Falken. Jeg havde paadette Tidspunkt Udsigt til at kunde afsætteen Del af de købte Skibe, men pludseligkommer Vaabenstilstanden og dermedKøbernes Tilbagetrukkenhed. Børsen blevsvag, Bankerne som før uden videre udbe-talte Penge begyndte at holde igen, Pengeskulde der bruges. Bestyrelsen havde endaværet i København og set paa Bark »Sivah«,der paa dette Tidspunkt syntes at være bil-lig, jeg fik af Bestyrelsen Fuldmagt til atkøbe den, som den var for 775.000 Kr jegfik den enda bragt ned til 625.000 Kr, da jegikke kunde faa Pengene i Svendborg, sagdejeg til Formanden at han maatte skaffedem.Min Hustru blev da en Dag ringet opaf Formanden, hvor denne sagde til hende,at det var noget forfærdeligt jeg havdegjort, idet jeg ved Købet af »Sivah« havdebragt Falken paa Fallittens Rand, men nuvar det ordnet. Vi kan bede paa at faa denret hurtig i Fart, men desværre hengik dertre Maaneder med Reparation, det havdejo kun været godt om vi havde faaet den

ind i det gamle Aars Regnskab. »EmilStang« havde legget under storeVanskelig-heder i Newcastle med Reparation ogsaaden var fordelagtig sluttet, men ogsaa dettebristede, endelig forliste den paa Vejenhjem, hvor der ved Folkenes Afmønstringvar vanskeligt at skaffe Penge.Bestyrelsen havde strakt sig saa langt

den kunde med Penge, saa det var næstenumuligt at Øjne Udvej for Penge, og Pengeskulde der bruges, hvor skulde komme fra,alt hvad jeg ejede af Kontanter var gaaet,jeg greb der til det forfærdelige jeg havdelært, udstedede da Vexler baade personligtog for Falken, endvider havde vi den gamleBark Orient liggende i Frederikshavn,ogsaa her skulde skaffes Penge, og daVaa-benstilstanden var inde var hermed detteSkibs Værdi sunket betydelig i Pris.Vi søgte nu at faa solgt en Del Skibe,

53

Bark SIVAH. Illustration hentet fra Holm-Petersen firbindsværk »Fra Sejl til Diesel«– et absolut uundværligt værk i alle mari-time sammenhænge.

dette var umuligt, der var ingen Handelmed dem. Jeg tav da, som jeg aldrig skuldehave gjort.Hele Forholdet blev mere og mere pin-

ligt, jeg havde ikke Ro mere [end] enTimei Døgnet, jeg havde ingen paa Stedet ogkunde gøre mig fortrolig med og jeg grebtil de fortvivlede Ting for at skaffe FalkensPenge, i denne haabløse Tilstand kom jegind i de usandfærdige Omsvøb af Sand-heden i den tro at der endnu var mulighedfor Redning, dette var umuligt og min Til-stand endnumere frygtelig. Jeg havde ingenPenge alle var de gaaet til Fordel for Fal-ken.Jeg kunde ikke faa flere Penge i Banken

og Fragterne kom ikke ind, og kom dernogen, da var de slugt med det samme. Saa-ledes strammede det mere og mere for migog endelig forliser »Philip« under Islanduforsikret, uagtet der allerede i Novembervar meddelt Selskabet der havde forsikretden, at den skulde til Reykjavik, men vihavde ikke faaet noget Telegram derom atden var afgaaet, endvider havde Selskabetfaaet at vide at den skulde overgaa i Søfor-sikringsselskabet Svendborg og dette varnoteret, men uagtet dette, meddelte Selska-bet at dette ikke kunde anerkende den somlovligt anmeldt.Vi var alle paa Kontoret afden Opfattelse, at vi havde ikke mere at an-melde. Var den ikke forlist skulde Selska-bet nok have taget Præmie for hele Tiden.Skibet forliste to Dage efter at den var ud-løbet.Det blev stadig mørkere og mørkere for

mig. Vexlerne forfaldt enkelte blev for-nyede igen andre protesterede af Mangelpaa Penge, jeg saa ingen Udvej for Hjælp,saa pludselig forlanger forsikringsselska-berne at faa Præmierne betalt forud, detgjorde Forholdet endnu mere trykkendealle begyndte nu at presse paa for Penge,uagtet der var Værdier nok gode Folk iRyggen. Pengeknapheden mærkedes allevegne.Der var jo ingen der ønskede at sætte

Penge til, for saa lang Tid der var Penge attjene var alle venlige,men nu gjaldt det omat redde hvad reddes kunde. Jeg følte mignu bundet paa Hænder og Fødder.Vi fik et Bestyrelsesmøde og der frem-

kom Formanden med denTanke at faa Re-deriet slaaet sammen med Kromann ogdenne havde allerede skrevet med Kro-mann herom, og det var da saa vidt jeg trorBestyrelsens Mening at Kromann og jegskulde arbejde sammen, der var intet jegsaa hellere end dette, samtidig forlangteBanken en forandring i Ledelsen af Falkenog hermed blev det hele ikke med Kro-manns gode Villie overdraget ham og jegfølte da efter dette at nu var jeg færdig ikkeat Kromann vilde det saadan,men overforKromann var jeg lig Nul som Forretnings-mand paa Skibsfartens Omraade, saa alden Snak om at jeg skulde være Kromannen Støtte og kommiteret var jo kun forendnu at give mig en Smule Udseende af,at jeg ikke var sat helt ud af Spillet. VedKromanns Tiltræden reddes baade Falkenog mine Venner, men jeg blev endnu mereforpint og maatte sige at Kromann maattetage det hele fuldt ud, og dermed var jeg satud af Forretningen. Det var et haardt Slagfor mig, jeg som før var vandt til at gøreForretninger og slutte Skibene kom da tilat begaa forskellige Ting ved fragtslutnin-ger jeg ikke burde have gjort, jeg havdestridt bittert for at holde os oven Vande,dette var glippet, den forkerte Maade vi be-gyndte det nye Regnskabsaar med havdehævnet sig, sammen med at Konju[n]ktu-rerne nu var paa Retur. – Jeg tror naar HrKromann gik ind i falken, da skyldes detene dette, at jeg var i et saa nært Venskabs-forhold til Kromann som jeg var. Da Kro-mann overtog Falken fik jeg bevilliged etPengebeløb, men med dette kunde jeg kundække »Villiam« og de forfaldne Præmierog jeg stod da blottet for Penge, uagtet jegellers altid havde givet falken af minLomme, naar den manglede, nu lukkedeBogholderen Kassen for mig, der var intet

54

at faa. I min fortvivlelse kom jeg dybere indi Omsvøben, var mig ikke helt længerebevi[d]st hvad jeg svarede ja og nej til. –Saa komGeneralforsamlingen, hvor jeg

først mærkede, at jeg var lukket ude af altvedrørende Falken, den eneste jeg mær-kede somVen var Kromann, de fleste af deandre nærmest beklagede mig. Geismarvar vist den der følte mest for mig og omhan kunde også gerne havde hjulpet mig.Efter Generalforsamlingen hvor jeg nær-mest var kommet ind i fuldstændig ligegyl-dig Sindstilstand blev jeg forespurgt ommange Ting, men var i en saadan Tilstandaf alt dette, jeg næsten ikke viste hvad jegskulde, eller hvad jeg maatte og hvordanFremtiden vilde forme sig for mig, dekunde faa mig til alt, der blev da forlangtat jeg skulde skrive under paa en Umyn-diggørelse af mig og i min fortvivlelse skrevjeg under og tænkte min stakkels Hustrumit Barn mit Hjem. – Jeg havde ellers denbedste Udsigt til et nyt Selskab under min-

dre Forhold menmed Erfaringerne fra Fal-ken var jeg klar over, at jeg kun vilde have25% Bank Laan i Skibene ingen Vexlereller andre Laan og et ordentlig Regnskabfra Begyndelsen. Jeg havde begaaet denUforsigtighed at tage Søren Nielsens Navnmed paa Indbydelsen uagtet han ikke be-stemt havde lovet det. Havde jeg efter An-visning skudt de daarlige Skibe ud og kunfaaet nogle færre Skibe og Bestyrelsen vistmig den Tillid at tegne hver en 20,000 Krda kunde det have gaaet, dette er min fasteOverbevisning, og da havde jeg været red-det.Imidlertid var Konju[n]kturerne ikke

gode men som da falken blev startet, dervar ikke Udsigt til det store Udbytte ogdermed ingen Hjælp at faa. – Havde Kon-ju[n]-kturerne holdt sig, Skibspriserne medsaa er jeg sikker paa, om de Skibe jeghavde købt og var blevet afhændet medFordel, da var jeg blevet lovprist, som endygtig Mand.Nu var de Nedadgaaende og

55

Bark ORIENT, en af rederiet Falkens sejlere.

ingen ønskedeTab, og i Haab om at kundehave klaret ved Anulation(?) tav jeg medSkibene der var købt, jeg haabede at kundebæreTabet selv,men det viste sig, det kundejeg ikke. –Et stort Udbytte maatte der til, Reviso-

rerne saa det kneb, Bestyrelsen med, menUdbytte skulde der til, daAktierne ved Be-styrelsens Hjælp var jobbet op i en saa storHøjde. Revisorerne mente vi maatte have45%, det kunde der ikke blive. Jeg tog daganske rolig og svarede, saa kan jeg tagedette og dette Tab paa min Konto, ingenRente ingen Rejsepenge kurs halv Løn ogsaaledes fremdeles (her var der ingenVrøvlher var jeg efter deres Mening klar nok dadet gjaldt om at bæreTabene og faa et godtUdbytte) og det ender med at der faar etRegnskab frem med et Overskud paa enMillion og dermed var de 35% sikret, hvil-ket ellers havde været en Umulighed. DaFormanden saa Regnskabet sammen medBestyrelsen blev der hurtig kalkuleret og de

35% fastslaaet. Hr. Kromann sagde, at numaatte jeg passe, at faa alt med,men her varikke mere at gøre alt var som det skuldevære, og jeg maatte skrive under paa at alleTing der skulde have været med i det gamleAar, skulde jeg betale og dermed var jegfærdig.Efter Generalforsamlingen var jeg i

højeste Grad nedtrykt og paa ErichsensVærelse udtalte Hr. Erichsen at nu kundede ikke have mere med mig at gøre, dekunde godt undvære mit Navn paa Vex-lerne, og jeg kunde ingen Andel faa i delaante Penge, men i øvrigt var nu Bestyrel-sen reddet saa.Rasmussen maatte da ogsaareddes. Jeg var nu nærmest ligegyldig foralt ræsonnerede lad dem gøre ved Dighvad de vil. Endnu har jeg intet trods mitOffer mærket til, at Bestyrelsen vilde reddemig eller hjælpe mig nej nogle af de nær-meste Venner var efter alt dette de første tilat sende Hr. Elmquist Regning over hvadjeg skyldte dem.

56

POLARSTJERNEN afgår Marstal.

Hr.Ericksen havde sagt at han godt vildetage mine Aktier der tilkom mig, saaledeshvis jeg kunde afhænde nogen, da kundejeg faa dem hos ham, saaledes at jeg kundefaa den eventuelle Fortjeneste. –Det var ikke nok at jeg maatte skrive

under paa, at jeg var gjort umyndig, jegmaatte vente paa at dette blev fuldbyrdet tilFalken havde overstaaet Emissionen, dervar jo ingen der maatte vide noget før altmed Falken var vel overstaaet. –Jeg har henvendt mig til Hr.Ericksen om

at faa de af mig for et Laan i Kolding(?)deponerede Aktier udleveret, men dettekunde han ikke [to ulæselige ord], jo Be-styrelsen kunde om den vilde, der var kunen der fuldud ragte mig Haand, det var Hr.Kromann. Jeg vilde gerne have ordnetnoget med disse Aktier, men dette kundeikke lade sig gøre. –Bestyrelsen kom til Svendborg nogle

Dage efter Generalforsamlingen. Bestyrel-sen havde da ikke Brug for mig indsigehilse paa mig, det eneste jeg fik at vide varat den havde kaldt min Hustru op hos Hr.Elmquist hvor det da blev bestemt at viskulde til Norge, heller ikke her, var jegmedbestemmende, flere af BestyrelsensFruer var med, de værdigede ikke minHustru en Telefonsamtale, endsige besøgehende, uagtet hun beredvillig havde aabnetsit Hjems Døre baade med Mad og Hyggemange Gange nej nu maatte hun forladedet Hjem hun elskede med de faa Vennerhun havde i Svendborg, alt saa saa lyst udfor hende for et Aar siden, nu maatte hunforlade alt det hun havde faaet bygget sam-men. En sen Nat Kl 21/2 maatte vi med vorlille Pige flygte fra Svendborg i denne for-færdeligeTilstand syntes jeg og først nu hervaagner jeg og ser alt det frygtlige der ersket, lad os saa se om Løfterne om at reddeos bliver opfyldt. –Jeg har ikke været Herre over Uheldene,

og jeg har ikke kundet fremskynde Byg-ningen af Skibene. Jeg er faldet som etOffer for min egen Dumhed at værne og

hjælpe til at Falken, for Løfte med Hensyntil Udbytte uadtil saaledes dem der lovededet store, kunde staa frit over for dem dehavde lovet hen imod et bestemt Udbytte. –Jeg har paa mange Punkter administre-

ret forkert dette vedkender jeg mig, menventet min Ruin for Arbejdet med Falkenhavde jeg aldrig ventet.A.C.R.

Hvad gav Falken Udbyttet 1918-1919.

I At jeg tog saa meget afTabene paa minKonto

II At vi solgte Damperen PhonixIII At »Emil Stang« var saa godt ascureretIV At Falken fik PolarstjernenV At jeg ved Vaabenstilstanden tog og

sluttede »Agnes« og »Polarstjernen«med Kork fra Lissabon saa vi dervedvandt Sagen med de 90,000 Kr.

Hvad jeg ikke burde have gjort eller gaaetmed til

I Tage 400,000 Kr med som Fortjenestei fjor for at indtjene dem i 1918-1919,havde passet paa at saa mange Reg-ninger og Ascurancer ogsaa var gaaetmed som muligt i 1917.

II Aldrig gaaet ind paa at bære alle de ogde Tab af forskellig Art ej heller havebeskaaret min Gage i 1918.

III Aldrig slutte to Certepartier paa etSkib, og om jeg havde gjort det, da iCertepartiet indført eller Substitueret,hvor der oprigtig kunde være tale omat stille en saadan.

IV Have om aldrig saa mørkt ud altid taltfuldud Sandhed.

Skibskøbene

Vi havde faaet for mange og særlig angrejeg et vi købte »Astor«, men da den varkøbt mod Besigtigelse og vi fik den finesteRaport afVeritas fra Nevcastle, var der intetat gøre, uagtet vi allerede da, havde hørtden var ufordelagtig.

57

Jeg havde af Bestyrelsen faaet Fuldmagttil at købe forskellige andre Skibe, som detfremgaa af Forhandlingsprotokollen, og davi var samlede ved en Middag i Koldingvar Formanden meget opsat paa at kontra-here et Skib mere i Kolding og et paa Fanøtil de da svimlende Priser alt dette modsattejeg mig, dette skreves kun for at vise at jegikke var gaaet helt blindt med paa alt.Ligeledes Skibene vi købte dem lod jeg

besigtige saa vidt mulig baade afAlbertsenog en af de kongeligeAscurances Experter.

Men det gaar jo saaledes naar man holdersaa skyder alle paa saa man vælter, og naarman er væltet og ikke kan rejse sig saa gaaedet som det gik Manden, der var faldetblandt Røvere, at der er ingen Barmhjer-tighed, man er nok Genstand for Bekla-gelse, men dette er kunmest for at faa nogetat snakke om, de fleste kommer ikke læn-gere end til at beklage de fleste passere oglader en ligge væltet man kunde jo have setsig for, saaledes siger de.

Mine Fejl staar mejslet for mig, og jeg maalide derfor,men jeg har ikke i nogenMaadepønset paa at vilde forudrette nogen, mitLiv har indtil i Dag været optaget af athjælpe andre, dette har været min store

Glæde og er nu som det ser ud blevet hjælptil mit Fald, dog der er Gud i Himmelen derhar sagt »giver saa [skal] der gives Eder«vel, har jeg paa mange Steder hjulpetforkert, men alt kan ikke være gjortomsonst det tror jeg da, kun ser jeg HrKromann i Øjeblikket som den barm-hjertige Samaritan imod mig og min Hu-stru.«9

Noter1. Mikkel Kühl: »’Marstallerne solgte væk’.Marstals

handelsflåde 1914-1918«; i:Maritim Kontakt 26,København 2004, s. 75-92.

2. Danmarks Skibsliste 1918 s. 137; 1919 s. 133; 1920s. 138; 140; 1921 s. 149; 1922 s. 152; 154.

3. Svendborg og Omegns Museum (Søfartssamlin-gerne): 1919-1923. Regnskaber for Aktieselska-bet Rederiet »Falken«.

4. F.Holm-Petersen ogA.Rosendahl:Fra Sejl til Di-esel. Dansk Skbisfart, Søhandel og Skibsbygning,bd. II, København 1951-1953, s. 59.

5. E. Kroman: Marstals Søfart indtil 1925, Køben-havn 1928/Marstal 2001, s. 227.

6. Ole Feldbæk m.fl. (red.):Dansk Søfarts Historie,bind 5. Sejl og damp, København 1998, s. 238.

7. Karsten Hermansen (red.):Marstal Søfart 1925-2000, Marstal 2000, s. 95.

8. Karsten Hermansen:Never give up! Rederiet ErikB.Kromann i årene 1907-2007,Marstal 2007, s. 46.

9. I forbindelse med en fremtidig aflevering af rede-riet Kromanns arkiv vil A. C. Rasmussens notes-bog antagelig få en plads i arkivet på MarstalSøfartsmuseum.

58

For godt fire år siden strandede jeg i Spa-nien. Ikke under så dramatiske omstæn-digheder som nogle af vores sejlendeforfædre, men blot i en lufthavn pga. etSAS-fly med defekt hydrauliksystem. Vifik med jævne mellemrum at vide, at viskulle vente et par timer mere, så mit bed-ste tidsfordriv i cafeteriet var at kigge iMarstals folketællinger fra det 19. århun-drede, som jeg nogle dage forinden havdekopieret fra internettet til min bærbare PC,fordi jeg var begyndt at forske i min egen

slægt. Jeg kiggede på udviklingen i byensbefolkning, sammensætningen af husstan-dene og meget mere, og jeg fik den idé, aten samlet persondatabase for hele byen –ikke blot for min egen familie – ville væreinteressant, omend det ville blive en gi-gantisk opgave.Efter ti timers venten komjeg af sted hjemad og et par dage senerenåede jeg til Marstal og ned på museet,hvor jeg fik lov at se det arbejde, der alle-rede var lavet af Ove Pedersen og flereandre igennem en længere årrække. Jeg

59

Marstallerne på nettet

Af FLEMMING BOYE

Grafisk fremstår hjemmesiden efter opdateringen den 10. november 2007 meget bruger-venlig med bl.a.mange søgemuligheder. Brugerne skal nu registrere sig for at få adgang tildatabasen, men dette er ganske gratis.

foreslog at lave en bydatabase, der i prin-cippet skulle være komplet, og museetbakkede op om initiavtivet, selv om mannok i grunden mente, at det var et enormtog tvivlsomt projekt, jeg kastede mig ud i.Efterhånden som det skred frem skulle jegda også erkende, at arbejdet voldsomtoversteg, hvad jeg havde forventet, så detblev ikke blot timerne i Malaga, som jegfordrev, men nok et par tusind timer i defølgende år. Når det i det hele taget skullevise sig muligt at realisere projektet, skyl-des det også, at flere andre med interesse iMarstals personalhistorie har »joined for-ces« med mig og lavet det meste indtast-ningsarbejde samt nogle vigtige analyse-opgaver. På www.marstallere.dk finder

man en liste over alle bidragydere, der harbehandlet oplysninger, som ligger ud overderes egen familie, og det er svært her atfremhæve nogle frem for andre.

Den første udgaveI oktober 2004 blev den første udgaveaf www.marstallere.dk omhandlende ca.16.000 personer lagt ud på internettet, ogi maj 2005 erstattedes den af næste versionmed ca. 23.500 mennesker. Sideløbendemed dette foregik der et omfattende ar-bejde med at affotografere over 5.000sider kirkebøger til brug for indtasternesamt med at indtaste bl.a. alle personer,som er født i Marstal i årene 1800-1933eller døde her i tiden 1803-1990.Ligeledes

60

Ved hjælp af menupunktet »Datoer & Årsdage« på forsiden fandt jeg Kristen H.Nymannfrem, fordi han, hvis han havde levet, ville være fyldt 100 år i dag, hvor jeg skriver dette.Des-værre kom han aldrig til at opleve sin første jul, men vi vil her vise ham lidt opmærksom-hed ved at bruge ham som eksempel på disse sider – udvalgt blandt 32.967 andre idatabasen.

blev folketællingen fra 1921 indtastet ogkorrekturlæst.

Relanceringen den 10. november 2007De første udgaver lå på internettet i tre år,idet jeg undervejs besluttede at målrettemine kræfter på analyse og sammenkæd-ning af alle dataene i stedet for løbende

små opdateringer af netudgaven.Det blevefterhånden også klart, at der fandtesbedre og mere tidssvarende programmertil formidling af slægtsforskning via inter-nettet, og at et af disse fremover skullebruges.Sommeren 2007 bød meget belejligt på

11/2 måneds »efterårsferie« i juli-august, og

61

Lille Kristens aner ser vi her i fire generationer. Pilene helt til højre angiver, at der på dissekonkrete grene kan gås længere tilbage. Pilene nedenfor kasserne giver mulighed for hur-tigt at se flere data om personen. Ovenfor er pilen under Kristens far, Hans Andersen Ny-mann, aktiveret, og vi ser bl.a., at Kristen har en søster, Karoline.

det gav mig arbejdsro til at få taget tilløbtil den endelige sammenkædning og re-lancering af www.marstallere.dkPræsentationen fandt sted på »Arkiver-

nes Dag 2007« den 10. november, hvorogså mange udenøs interesserede varkommet til arrangementet på Marstal Sø-fartsmuseum. Det blev en spændende oglærerig dag for os alle sammen.Jeg vil gerne følge brugen af den nye

database og har derfor opbygget detsådan, at brugerne skal lade sig registreremed navn og adresse, men det er frem-deles gratis og uforpligtende at brugehjemmesiden. Siden relanceringen har 425tilmeldt sig som brugere, og der kommerdagligt nye til, nogle af dem så fjernt frasom USA ogAustralien.Meget af initiativet til de forbedringer

af databasen, der efter relanceringen nujævnligt lægges ud på nettet, skal fremoverkomme fra brugerne selv (se illustratio-

nerne). Siden november har jeg behand-let op imod 500 e-mails med rettelser ogtilføjelser, og det har bl.a. bevirket, at 625dublet-personer i databasen er blevetidentificeret og sammenføjet med et væ-sentligt kvalitetsløft til følge.

Hvordan finder man ud af mere?Efter at have besøgt marstaller-databasenhar nogle sikkert fået »blod på tanden« ogvil gerne vide mere. Dette kunne nemtvære emne for en selvstændig artikel ellerfor den sags skyld for en hel bog, så hernøjes jeg med nogle få indledende råd:Hvis du har mulighed, er et besøg på

museets egnsarkiv altid givtigt, da arkiveter en sand skatkiste af informationer:Hvilke skibe sejlede de med? Hvad ved viom deres huse? Findes der billeder afdem?Et alternativ kunne være »Nyttige links«

på forsiden af www.marstallere.dk, der

62

De fleste brugere vil finde fejl og mangler i forbindelse med deres slægt og fanebladetlængst til højre »Foreslå« giver en nem mulighed for at indsende et bidrag til databasen.Hvis Kristen var blevet voksen og familiefar kunne f.eks. oplysninger om hans vielse, hustru,børn, bopæl, erhverv, død og begravelse have været værdifulde i databasen.

henviser til mange relevante hjemmesider,og især til sådanne, der er væsentlige fornetop marstalsk personalhistorie.På www.marmus.dk (»Egnsarkiv«) kan

du f.eks. finde flere vigtige opslagsbøger,som er søgbare direkte via internettet, detgælder bl.a. Marstal Vejviser 1904, ÆrøsVejviser 1932 samt flere Skatte- og Tele-fonbøger.

Databasens udvikling fremoverUd over den løbende dialog med bru-gerne om rettelser og tilføjelser arbejdesder stadig med mere generelle udbygnin-ger af informationerne i databasen.Nogleaf de vigtigste planer er:Fødsels- og dåbsregistreringerne i kir-

kebøgerne for 1.500-1.600 marstallere fødti både handelspladsen og landsognet i pe-rioden 1933-1957 blev offentligt tilgænge-lige 2. januar 2008. Materialet på ialt ca.375 kirkebogsopslag er blevet affotogra-feret og er under indtastning i øjeblikket,hvorefter det senere i 2008 vil blive indar-bejdet systematisk i net-databasen.Gennemgangen af andre kirkebøger fra

det 20. århunderede er ikke helt afsluttet,

idet de stadig gennemgås for at finde æg-teskaber, som ikke er i databasen endnu,samt andre vigtige informationer.Konfirmationerne er p.t. næsten ikke

med i databasen, men indtastningen er såsmåt begyndt.Hvis der ikke kommer flerehænder til, bliver det dog et meget lang-strakt projekt...Der findes et landsdækkende projekt

med kirkegårdsfotos og fotograferingener forMarstals vedkommende foretaget afundertegnede i 2004, men igen ligger detnok stille indtil en interesseret frivilligmelder sig under fanerne til registrerings-arbejdet.Der er et behov for bedre vejledninger,

menutekster m.v. på www.marstallere.dkog dette bliver een af mine opgaver her i2008.

Summa summarum håber jeg, at der medwww.marstallere.dk er skabt en indholds-rig og fornøjelig hjemmeside, som vil blivebrugt og videreudviklet af mange marstal-lere, hvad enten de lever i byen eller ieksil.

63

Øhavsmuseerne satte i 2007 fokus på mus-eumssamarbejdet, hvilket særligt udmøn-tede sig i to fælles projekter, nemligØboliv og Saltvand i blodet.Formålet med projektØboliv var at un-

dersøge de kulturelle betingelser for livetpå de mindre øer i Det sydfynske Øhav.Disse øer hører naturligt ind under Øhavs-museerne ansvarsområde. Der er mangemyter om livet på øerne – ikke mindstblandt folk, der ikke bor på øerne.Men erdet nu så anderledes at leve på de mindre

øer, end i resten af landet? Hvilke for-skelle er der og hvilke ligheder? Og hvor-dan har udviklingen været i de sidste 50år? Ofte hører man blandt fastlandsboere,at der er et specielt fællesskab på små-øerne. Det hedder sig, at man kommerhinanden ved,men kender og hylder øbo-ere myten om et særligt fællesskab? Enanden myte er, at øboere har et specieltforhold til naturen,men bruger man natu-ren på en anden måde på øerne end påfastlandet? Og giver det sig udslag i ha-

64

Årsberetning 2007fra Øhavsmuseernes Fællessekretariat

Af TANJA MILLINGE, Øhavsmuseernes Fællessekretariat

På togt til de sydfynske øer med VIKING, Erik Kromann og Thomas Bretton Meyer, somvar skipper på turen. Foto: Svendborg Museum.

verne omkring husene? En tredje myte er,at den moderne teknologi har givet nyeerhvervsmuligheder til øerne? Eller er deti virkeligheden infrastrukturen med fær-getider og sejladslængde, som er afgø-rende? Er det en myte, at der er specieltmange traditioner på øerne? Er det gamletraditioner eller er de i virkeligheden op-stået inden for de sidste 50 år? Eller eksi-sterer der de samme traditioner somandre steder i landet?Øhavsmuseerne besluttede, at den bed-

ste måde at undersøge de mange myter på,var ved at besøge nogle udvalgte øer.Museumsinspektører fra alle fem museerdrog derfor i maj måned på tur, medSvendborg Museums toldkrydser VIKING,til 5 udvalgte øer: Drejø, Bjørnø, Lyø,Strynø og Avernakø. For at få så bredt etsammenligningsgrundlag som muligt, varder på forhånd sendt et spørgeskemarundt til samtlige husstande på de fem øer.På trods af at vejret ikke viste sig fra sinbedste side, var turen rundt til de sydfyn-ske øer en oplevelsesrig tur for Øhavs-museerne. Resultaterne fra spørgeunder-søgelsen og feltarbejdet vil blive præsen-teret i form af en udstilling om Øboliv iforåret 2008.Der vil endvidere blive udgi-vet en publikation.Øhavsmuseerne fortsatte i 2007 i det

maritime spor og valgte med Saltvand iblodet at sætte fokus på børn og unge isøfarten. Formålet med projektet var at

skabe et nyt digitalt skolemateriale, derfokuserer på børn og unges opvækst ogrolle i søfartssamfundet samt livet til søs.Samtidig har formålet været at tegne etmere generelt billede af søfartens udvik-ling frem til i dag.Undervisningsmaterialet henvender sig

til 7.-10. klassetrin. For at styrke projektetspædagogiske kompetencer og for at ind-drage projektets målgruppe aktivt i selveprojektet, har Øhavsmuseerne samarbej-det med lektor Carsten Dilling fra CVU-Fyn og historielærer Jacob Skjernaa Han-sen.Projektets deltagere har udarbejdet

et rigtig spændende materiale, som kanses på adressen www.saltvandiblodet.e-museum.dk. Siden indeholder masser aftekst- og billedmateriale om de 4 epoker:Sejlskibe, dampskibe, coastere og contai-nerskibe. Til hver epoke hører nogle ud-fordrende opgaver og quizzer, og der erudarbejdet lærervejledninger. Sidst menikke mindst kan man på hjemmesiden op-leve ægte sømandsmusik samt en film omen coaster på langfart.Øhavsmuseerne består af: Ærø Muse-

um, Marstal Søfartsmuseum, LangelandsMuseum, Svendborg Museum og FaaborgKulturhistoriskeMuseer.Besøg museernepå www.oehavsmuseerne.dk.

(Tanja Millinge er nu fratrådt som sekre-tær (Red.)).

65

Det forgangne år blev et meget aktivt årfor det gode skib SAMKA. Over vinteren låden og pyntede i Ærøskøbing, mens engruppe asylansøgere skrabede rust og pri-mede i lastrummet. Et meget stort og vig-tigt stykke arbejde. Samtidig lagde desvejsekyndige medlemmer af bevarings-foreningen et fint arbejde i at svejse nyestykker spanter og dæksbjælker, hvor detvar tiltrængt.Tidligt i foråret hentede vi skibet tilbage

til hjemhavnen, hvor der stod to store op-gaver forude.

Først skulle den store klasning overstås,og det gik over al forventning, og takketvære den store indsats fra medlemmerne,kom skibet ud med helt rene klassepapi-rer. I forbindelse med dokningen blevlastrummet malet op i en lys grå farve ogder blev monteret fast lastrumsbelysning,mange stikkontakter og en helt ny strøm-tavle.Næste store udfordring var Søfartssty-

relsens syn for at få tilladelse til at sejlemed passagerer. Også her gik alting fintuden problemer, og vi har nu tilladelse til

Årets gang i SAMKA

Af LEIF ROSENDAHL

66

Et par af de stabile slidere i det frivillige hold omkring det gode museumsskib SAMKA, Jens»Tolder« som rorgænger og Preben Skov i bestiklogaret. Carolineren er her på vej gen-nem Kielerkanalen.

at sejle med 18 personer (inkl. besætning)i dagsejlads.Hen over sommeren havde vi den tra-

ditionelle tur til havnefødselsdagen iLaboe, et arrangement som blev lavet isamarbejde med Maritimt Center Ærø.Ligeledes var skibet i Bagenkop for athente og bringe deltagere til harmonika-festivalen i Marstal.Den helt store begivenhed i 2007 var

uden tvivl sejladsen som GalatheaDan-mark ekspeditionsskib. Vi afgik fra Mar-stal mandag den 27. august bound forEsbjerg. I Kielerkanalen, som vi passerededen 28., fulgtes vi i øvrigt med kongeski-bet DANNEBROG i begge sluser og helevejen i gennem kanalen. Efter en nat medmeget slingerage i frisk vind agten fortværs, anløb vi Esbjerg onsdag morgen,hvor de næste dage skulle bruges til at op-bygge udstilling i lastrummet.

Lastrummet blev meget flot og mo-derne indrettet til foredrag og filmforevis-ninger, mens der på kajen blev opstilletakvarier og telte. Selve GalatheaDanmarktogtet blev officielt indviet lørdag den 1.september med taler, kanonsalut og op-træden af det lokale shanty kor Capstan.Tilskuere var der til gengæld ikke såmange af, da vejret var rigtig elendigt.Tirs-dag den 4. pakkede vi sammen og gjordesøklar.Det var et hestearbejde at få alt påplads og surret, og da vi var færdige,måttevi ligge og vente med nordvestlig kuling,som det ville være hasard at sejle ud i.Det betød så, at tidsplanen nemt kunne

begynde at skride, hvis der fortsat vardårligt vejr, så efter aftale med projekt-ledelsen besluttede vi at springe Hirtshalsover og i stedet gå ind gennem Limfjor-den. Onsdag kom vi så af sted i næstenstille vejr og havde en fin tur i kraftig

67

To præsentable og kønne danske skibe, SAMKA og DANNEBROG, i sluserne i Brunsbüttel,Kielerkanalen.

medstrøm op gennem Slugen inden forHorns Rev, hvor vi var passende impone-rede over den store vindmøllepark pårevet. I løbet af dagen tiltog vinden frasydvest, mens vi stadig havde en kraftignordvestlig dønning.Da vi skulle ind gen-nem Thyborøn kanal var det regntykningog store rullesøer, som gjorde styringenvanskelig, så vi var glade for det elektro-niske søkort. Efter en nat i Thyborøn sej-lede vi videre mod Aalborg, mens viforetog lidt forsøgsfiskeri undervejs. Vifangede dog stort set kun mudder!Efter en nat i Aalborg med udskiftning

af et par folk, gik vi videre mod næstehavn Randers, hvor udstillingen igenskulle bygges op.Vi var nu lidt foran tids-planen og kunne slappe en smule af. IRanders og de efterfølgende havne varprogrammet stort set ens:Akvarierne blevopstillet på kajen sammen med telte. Vihavde et mindre bassin om bord, hvori vitransporterede fisk fra havn til havn,mensvi fra en stor medbragt gummibåd foretogfiskeri med ruser af områdets fisk. Udstil-lingerne på kajen blev besøgt af de min-dre skoleklasser fra området, mens for-skere og andre fra den »rigtige« Galatheaekspedition holdt foredrag for gymnasie-klasser i lastrummet. Her var der ogsåadgang for offentligheden om aftenen –men dog ofte med begrænset succes, idetder simpelthen kom for få tilhørere, des-værre for foredragene var rigtig gode ogspændende. I hver havn havde jeg somskipper også de små på visit i styrehuset,hvor de fik fortalt røverhistorier og hørtelidt om skibet. Det store nummer var atfortælle – med passende dyster stemme-føring – om dødemandsknappen, samt atdemonstrere håndjernsknobet. Efter etpar dage sejlede vi så videre til næste havn.Da tidsplanen fremover var ret stram,havde projektet meget fornuftigt besluttetat leje en lastbil til transport af akvariermv., så vi fra skibet blot skulle gøre søklarog sejle skibet.

Der var altid to personer med fra pro-jektet, og på de korte ture op til 6. Primærtskulle de »forske«, dvs. der blev talt fugleog sæler, vi fiskede efter den berygtededræbergople samt målte temperatur ogsaltholdighed. Fiskeri efter fisk med demedbragte redskaber fra skibet var der-imod ingen succes. Dertil var vejret fordårligt og SAMKA også uegnet. Men detvar nu meget sødt at se glæden og op-hidselsen hos en ung kvindelig forsker, dahun så sit livs første marsvin.Efter Randers sejlede vi til Horsens,

Fredericia, Sønderborg, Svendborg, Ker-teminde, Helsingør for endelig at slutteaf i København. Overalt havde vi stortset samme program. I København, hvorvi lå ved Amaliehaven lige neden forMærsk hovedkvarteret, havde vi »for-nemt« besøg, idet undervisningsministerBertel Haarder besøgte udstillingen ogselvfølgelig også SAMKA. Jeg havde hamen tur oppe i styrehuset og fortalte hamom det gamle skib, og efterfølgendesmagte han en Riga balsam i salonen.Hanundslog sig til at begynde med,men da jegnævnte, at jeg også havde nydt den ud-mærkede drik sammen med Dronningen,kunne han ikke undslå sig, og han nød denda tydeligvis også.Den formelle afslutningaf togtet blev markeret på samme mådesom indledningen, nemlig med sang ogmusik af shantykoret fra Helsingør.I København blev hele udstillingen og

alt grejet rigget af, og vi kunne nu dampesydover i Øresund bound for Marstal. Vihavde vel nok turens flotteste vejr oganløb vores plads ved honnørkajen ons-dag morgen den 3. oktober. Med på denlange tur var undertegnede som fast skip-per, Preben Skov som suveræn hovme-ster/ubefaren matros og desuden på skiftJens Christensen, Jørgen Kromann, Lau-rits Nielsen, Svend Vølund Hansen, Jør-gen Petersen og Mogens Bøeg Jensen, ogalle gjorde en kæmpe indsats. Der var derogså som nævnt konstant deltagere fra

68

projektet med på sejlturene, så vi var tiltider rigtig mange mennesker om bord –ikke mindst i havnene, og det var en storudfordring for hovmesteren, når de skullebespises, men det klarede han til bravur.Årets sidste rejse blev et nyt initiativ,

nemlig deltagelse i julemarkedet i Ny-havn. Arrangementet var kommet i standi samarbejde med Maritimt Center ÆrøogÆrø Foreningen i København og fandtsted første weekend i december. SAMKA

var lastet med juletræer, turistinformatio-

ner og mange gode tilbud fraÆrø, og selvom vejret var ret elendigt, var turen ensucces.Traditionen tro var årets sidste arrange-

ment afhentning af julemanden og hansfamilie, som igen i år var »nødlandet« medkanen ude på bredningen. Vi fik dembragt sikkert i land og afleveret dem påpaketkajen til de mange ventende børn.Dagen sluttede i lastrummet med et jazz-arrangement og servering af gløgg ogæbleskiver.

69

Kig ud over SAMKAs dæk gennem artiklens forfatters fotolinse: GalatheaDanmark-ekspe-ditionen i aktion.

2007 blev et af de bedste år for museet inyere tid, også forskningen udmærkedesig og resulterede i nye oplysninger omvor søfart. Tilstrømningen af besøgendefra såvel ø som udenøs og udenlands harværet i fremgang. Dette, sammen med enjustering af billetpriserne, har medført etgodt løft i entréindtægten til 568.000 kr(hertil kommer kompensation fra staten

for børne/ungdomsentré).Carsten Jensensværk »Vi, de druknede« er fortsat medvir-kende til en øget interesse for Danmarksom søfartsnation med Marstal som gali-onsfigur og deraf afsmittende bevågenhedfor museet. Carsten Jensens næste roman,der blev udgivet efteråret 2007 har ma-rine- og grønlandsmaler Jens Erik CarlRasmussen som hovedperson, hvilket igen

70

Årets gang

Af ERIK B. KROMANN

Museets fremgang skyldes selvfølgelig den store opbakning, vi møder fra Fonde og andrevelyndere samt de mere end 1200 medlemmer, der bakker op om foretagendet. Men udenden stærke indsats fra den forhyrede besætning og frivillige gik det naturligvis ikke.Her sesstørsteparten af besætningen, forhyrede som frivillige, og folk fra bestyrelsen samlet til denårlige julespisning på museet.

har givet øget interesse for Søfartsmuseet.Museets i forvejen omfangsrige samling afden lokale store maler blev i 2007 forøgetmed to Rasmussen-stykker.Det første fo-restiller »Marstal set fra Langholm«maleti 1891, det andet »Skibe i høj sø« er etumanerligt godt søstykke med en bram-sejlsskonnert i frisk luft og malet i 1882.Det blev erhvervet på Bruun Rasmussenauktion formedelst 55.000 kr. + omkost-ninger, hvoraf vi fik 25.000 kr. fra AlbaniFonden.Maleriet er gengivet på forsiden.Sidst på året gik planerne om restaurerin-gen af skonnert BONAVISTA i orden. Na-tionalmuseet skrev efter EU-udbud kon-trakt med Ebbes Bådebyggeri om istand-sættelsen, der skal foregå på EriksensPlads frem til søsætningen Pinselørdag2012. Nationalmuseet har Søfartsmuseetsom aktiv medspiller på formidlingssiden.Det forventer vi vil give et løft til havne-områdets seværdighedsgrad og til museet.

Ved projektet opnås flere mål:

Bevaring af et stk. ærketypisk dansk sej-lende kulturarv.

Tilgængelig formidling af dansk skibsbyg-nings- og sejlskibskultur i et af de abso-lutte arnesteder for den engang så storedanske skonnertflåde. Formidlingen bi-drager til at holde et stykke levende ek-sisterende havnekulturmiljø intakt.Projektet blæser supplerende iltforsy-ninger til en autentisk skibsbygnings-plads med rødder tilbage til dansksejlskibsepokes guldalder. Skibsbyg-ningspladsen ligger klos op af MarstalSøfartsmuseum, der forestår formidlin-gen på pladsen. Projektet vil være medtil at gavne forståelsen for det Blå Dan-mark.

Udbrede kendskab til Danmark som sø-fartsnation. Projektet er med til at syn-liggøre søsiden af danmarkshistorien ogdermed rette op på slagsiden af dan-skernes historiebevidsthed. Derigen-

nem er projektet med til at understøtteMarstal Søfartsmuseums mangeårigebekæmpelse af den maritime analfabe-tisme.

Når BONAVISTA er søklar, kan den rundtomkring vise flaget som gesandt for danskskibsbygning og dansk søfart. Selvomdette skrift dækker 2007, har vi på bagsi-den tilladt os at rykke ind i det nye år,hvor BONAVISTA er trukket på land.

Bygninger, lokaler og fartøjerDrivkvasenANNE KAROLINE er blevet ud-rustet med ny stormast og nye sejl fraEbbes Bådebyggeri og Sejlloft.Museums-coasteren SAMKA har, som andetstedsnævnt, haft et godt år.Via tilførsel af eks-terne midler og en solid og prisværdig fri-villig indsats er skibet blevet klasset påMarstal Værft og opgraderet til at med-tage passagerer, som det fremgår af artik-len om det gode skib. Toldkammeret harfået en helt gennemgribende overhaling,der indbefatter kraftig understøtning medjernbjælker, tyk isolering af ydervægge ogtag, inderklædning, opsætning af væv ogspartling og efterfølgende maling af dethele.Materialerne hertil er sponsoreret afPer Maler og er udført af vor egen besæt-ning, hvor ikke mindst indsatsen fra vorfrivillige medarbejder Peter Arne harværet helt formidabel.Håndværkerne harværet i gang med elarbejde og tømmer-arbejde til det ny loft. VVS og blikken-slagerne var ved årets slutning i fuld gangmed installation af klimaanlæg og pålæg-ning af skifertaget, ligesom murerne harværet i gang med nye gulve, hvor der erisoleret underneden, og bl.a. renovering afskorstenene.Toldkammeret er klar til ind-flytning i vinteren 2008 efter alarminstal-lationer og opfylder dermed et stærktpladsbehov for ting og sager samt arkiva-lier, der er gode at have inden for række-vidde. Derfor også positionen.Museet er iudvidelserne gennem årene helt målbe-

71

vidst gået efter bygninger, der ligger inabo- eller genboposition. Denne adres-sesamling er praktisk og ressourcebespa-rende og resulterer i at vi kan holde hel-årsåbent i hele komplekset, også i dentyndt gæstebesatte tid, idet butik, udstil-lingsbygninger og øvrige bygninger kanpasses fra én overvågningsposition.På de øvrige museumsbygninger har

der været løbende vedligehold – igen tak-ket være solid indsats fra besætningen.

FormidlingSom resultat af et større og særdeles grun-digt forskningsarbejde foretaget af mu-seets historiker Karsten Hermansen, ud-sendte vi i slutningen af året bogen»Never give up! Rederiet Erik B. Kro-mann i årene 1907-2007«. Bogen fortællerom et rederi der disponerede over adskil-lige sejlskibe, og rent faktisk ejede den

sidste rene fragtsejler under dansk flagog op til nutidens coastere. Bogen er godtbemandet med mennesker såvel i rederi-kontor, som om bord og i familiehjem-mene.Værket er rigt illustreret.

SærudstillingerI starten af 2007 havde vi fortsat en mari-nemaleriudstilling af Sune Willum Niel-sen. Den blev den 19.maj afløst afValerieLoubet & Jacques Berg: »Ærø/Yeu« – enudstilling med billeder fra Ærø og denfranske ø Yeu – set gennem en kunstne-risk fotolinse. Fra 7. juli til 1. septemberviste Rita Lund: »Nymalet«, malerier frahavet og øen, udstillingen var en dobbel-tudstilling, idet der samtidig åbnedes enudstilling i Rita Lunds store nyerhvervedenaboejendom til museet i Prinsegade Fra9. september til 21. oktober vistes EmilWestmann Hertz og Asmund Havsteen-Mikkelsens »Supernumeral – Ekspeditiontil containerland« – kunstneriske indtrykfra containerfærd i fjernøstlige farvandesponsoreret af rederiet Erria (= Ærø).Resten af året havde vi som særudstil-

ling suppleret museets Carl Rasmussen-samlinger med ekstramalerier lånt bl.a.fra det nu nedlagte Troense Søfartssam-linger.

Gaver, erhvervelser, forskning ogregistreringForskning i det maritime bragte opsigts-vækkende nye oplysninger for dagen. I for-bindelse med granskningen af rederietErik B. Kromanns hundredårige sejladsdukkede der et dokument frem som brin-ger afgørende nyt om et ellers stort setoverset kapitel i den turbulente tid i slut-ningen af den første verdenskrig og tidender fulgte. Karsten Hermansen beretterher i skriftet om rederiet Falkens skæbne.Karsten er en af de universitetsstuderende,der har øst af de maritime kilder på museeti forbindelse med uddannelsen.Det sammegælder forMartin Østergaard, der ligeledes

72

TommyChristensen,PederArne Christian-sen og Jens Peter Groth i gang med desvære jernbjælker til forstærkning af ma-gasinloftet i Toldboden.

73

Museets tre Carl Rasmussen-rum var godt og vel tæt stuvet med godtfolk, da rederiet ErikB.Kromann og Søfartsmuseet afholdt en kombineret reception og bogudgivelse i anledningaf rederiets 100-års jubilæum. Forfatteren til værket om rederiets historie »Never giv up!«Karsten Hermansen, fik sat sit navnetræk i en betragtelig bunke af nyudgivelsen den dag.Til venstre i billedet ses skibsreder Boye Kromann fra rederiet.

Blandt de besøgende i anledning af rederiet Kromanns 100-års dag var en del nuværendeog tidligere søfarende i rederiet. Det lykkedes at samle de fleste af denne kategori til oven-stående foto i museumsgården.

bidrager til nærværende skrift. I forbin-delse med Martins gennemgang af gamleskattelister åbenbarede det sig, at Marstal-lerne havde store parter i de såkaldteHavrebarker. For hidtil har den gængse op-fattelse været, at det var rederiet i LeHavre, der stort set ejede storsejlerne og atde marstalske skibsførere havde en lillepart.Af skattelisterne fremgår det imidler-tid eksempelvis, at skibsfører Erik Chri-

stensen ejede broderparten af barken PAX,som der berettes om her i bladet.I årets løb indløb der igen mange rele-

vante gaver til museet. Fra den omfangs-rige gaveliste plukkes her: Stor maritimbogsamling, modtaget fra Jan Simonsen,bl.a. Basil Lubbock-bøger og årgangeaf »Sea Breezes« og »Blue Peter« i ind-bundne udgaver. En samling på 28.500fotos af skibe, udenlandske som danske,

74

Blandt årets gaver var ovenstående foto af H. C. Christensenrederiets dampskib H. H.PETERSEN af Marstal i Helsingør januar 1936 med en last kul fra Gdynia. Det var hårdfrost, og besætningen brugte tre dage på at hugge lugerne fri, således, at skibet kunne bliveudlosset. Personerne er fra v. (ude i borde): letmatros Henrik fra Mols, unavngivet, unavn-givet, bådsmand Daniel Christensen, Reberbanen,matros Simon Hansen, Rise. Skipperen(ikke på fotoet) var Jensen fra Møllevejen. Han kom den efterfølgende sommer syg i landi Tromsø, da damperen var på en af sine sædvanlige sommerrejser i ballast på vej til rus-sisk havn (Zorka?). De havde som regel tre sådanne rejser til Rusland/Arkhangelsk tilEngland. Der påmønstredes så en norsk 2. strmd. Og de andre officerer rykkede op i gra-derne. Da damperen anløb Tromsø igen på returrejsen med trælasten var Jensen død, ogen ny skipper Laurits Christensen, Græsvænge, Marstal var rejst op for at overtage fører-posten, og nordmanden kom i land igen. Oplysninger fra giveren af fotoet Holger Kri-stensen, der var påmønstret skibet som messedreng. Han var 16 år og fyldte 17 omsommeren.. 1. styrmanden var Rasmus Nielsen, Brøndstræde, 2. strm. Hans Drejer, Om-melsvejen og 1. mester Heine Fabricius,Vestergade,Marstal, 2. mester Meyer, København.

mange maritime værker og opslagsbøgersamt en flåde på 100 blyskibe og model affregatten JYLLAND blev modtaget fraNiels Faber Petersen, Nykøbing F., enspidsgatter-model fra Jørn-Bent Jensen,Nykbg. F., en samling indrammede fotosmodtaget af skibsreder Per Henriksen,Mercandia, to meget flotte skibsmodellermodtaget fra missionshuset »Bethesda«,jagtbygget barkentiner BETHESDA, byggetaf skibstømrer Jens Chr. Nielsen, »JensLilø« og skibsfører Hans Hay i 1930, ogklipperbygget bramsejlsskonnert EDEL,bygget af skibsfører Peter Hansen, Re-berbanen 1936.En samling tyske maritimebøger blev foræret af skibsreder HorstJansen, Elsfleth. Et nyt kontormøblementtil hele kontoret blev modtaget fra FioniaBank.En skrogmodel af skonnertbrig C CHORNUNG senere GUDSGAVE blev skæn-ket af Flemming Eriksen, Drejø, efter-kommer efter skibsbygmester Hans Lind

Hansen, Skibhusene,Odense, der har byg-get såvel skib som model. Sejleren harværet hjemmehørende i Marstal underbegge navne. Fra det fynske blev hjem-bragt en skibsmodel af en bark i montreog et stykke sømandsflid i form af enmodel af M/TGJERTRUDMÆRSK fremstil-let om bord i 1960’erne af, dengang jung-mand, Peder Pedersen, desuden fik viforæret et af de oprindelige navnebrætterfra FULTON af Fionia Bank, der som Mar-stal Sparekasse i sin tid modtog det fraskonnerten som tak for økonomisk assi-stance, et H.A.Hansen-maleri af skonnertUFFO af Ommel og et stort Albert Riise-maleri af barkentineren HANS, der stran-dede ved Rio Grande del Sul i 1907 oghvor besætningen på nær én blev reddetmed lasso af lokale gauchos. Begge male-rier havde havari på lærredet, men ska-derne er udbedret via vores konserve-ringsordning. I den store tilgang af effek-

75

En af årets fotogaver: Svendborg Havn i fordums tid. Den lille klinkbyggede jagt, der lig-ger og losser eller laster, er paketten ELINE af Marstal.

ter kan også nævnes skibstømrerværktøj,skorstensmærke fra Carolineren RIO, etpar breve til hjemmene i Marstal, derskulle vise sig at blive det sidste livstegnfra de pågældende søfolk, Petrine Jør-gensens (Den le’ Petrine nede fra Søl-vgade) rejsedagbogsoptegnelser overrejse til Staterne, fotosamlinger, skibspor-trætter og en mængde andre værdifuldeeffekter og arkivalier.Blandt de nytilkomne effekter er også

det nævnte Carl Rasmussen-maleri fra1891, som skolekommissionen i Marstalbestilte som afskedsgave til AndenlærerSaul, der det år flyttede til Ærøskøbing,hvor han havde fået embede. Bestillingenlød på et maleri af Marstal Skole. Besty-relsen var dog knap så begejstret formaleriet, idet skolen ikke fik den fremtræ-dende rolle på lærredet, som man havdeforventet. Carl Rasmussen sejlede i sinselvbyggede jolle til Langholm og maledeby og havn med sit eget fartøj i forgrun-den, og det er jo nok så interessant etmotiv,målt med almenhedens tommestok.Den dengang temmelig nye skole står dognogenlunde kendeligt i maleriets bag-grund. Torun Gjelstrup, skriver i bogen»Visdommens Kilde – skole i Ærøskøbingi 350 år« fra 1996: Frederik Richard Saulfødt 1855 i Frørup, død 1915, 1877 hjælpe-lærer i Marstal, 1878 andenlærer i Marstalog 1. maj 1891 overlærer ved Ærøskøbingskole. Saul huskes bl.a. fordi han havdetræben, og jeg har selv omkring 1972 hørtet par gamle mænd fortælle om ham. Hanhavde temperament, og engang forfulgtehan en uartig elev rundt om katederet forat afstraffe ham. Da vendte eleven sig ogsagde: »Saul, Saul; hvi forfølger du mig?«.De mere bibelstærke vil vide, at dette varde ord, som fik Saul (Paulus) til at om-vende sig til kristendommen. Hvordanlærer Saul reagerede, ved jeg ikke, men hi-storien er ganske vis. De ældre herrer for-talte også, at børnene fandt Sauls træben påloftet og legede med det, – formentlig efter

hans død! Den historie har jeg hørt fraanden side også. Ved skolejubilæet i 1989ledte vi efter benet, men fandt det ikke.Sauls yndlingsskælsord skulle være: »Dinfilister og fiskespiser!«. I hjemstavnsbladet»Ærøboen« fortæller lods H. Boye omSaul, da han var lærer i Marstal: »Vi saætter« sammen i aftentimerne hos Saul forhistorie og geografi sammen med en halvsnes andre lidelsesfæller. En munter histo-rie fra sådan en ellers traurig aften: Capt.Carlsen fra Græsvænge kommer hjemmedaftendamperen. Fruen (»Dronningen«) ermødt til modtagelse med børneflokken ogMads Bagers brudekaret – men Christianmangler – han »sitter ætter«. Kusken fårordre om at holde for overlærer JeppeLauritzens dør. Sammen møder de toherrer i klassen. – Saul studser, for capt.Carlsen siger i djærvt og myndigt sømands-sprog: »Hvad er dette for kunstner at ladeChristian ’sitte ætter’, når jeg kommer hjemog skal tages imod?«. Efter nogen palaverog overlærerens beroligende iblanden sigerCarlsen til Saul: »Hva sitter de ætter for?«– »Ja, det er geografi!« – »Ja, drenge«, sigerCarlsen, »det er noget I skal kunne for atblive sømænd.«.Til Saul: – »Hvad er det såde ikke kan?« – »Det er bjergene i Asien.«– Carlsen blusser op – dasker Saul på skul-deren, så han vakler: »De må jo være gal,mand! Bjergene i Asien – der kommer desku’ aldrig op at sejle, – fortæl dem nunoget de får brug for – omMarseille, Lon-don og Liverpool, Rotterdam – og skal deendelig langt bort – så ta’ Calcutta og Ba-tavia: det er noget drengene skal lære ogforstå – men det andet pjat!«. Overlærerenmægler og beroliger: »Gamle ven, vi gi’rhele klassen fri for i aften!« Carlsen tilChristian: »Spring ned i vognen og hent enkasse kiks og en kurv figner op.« Disse bli-ver rundelig delt ud til os alle fra Carlsensbrede og gavmilde næver – med ordene:»Ka I så ellers helse ejes movre (jeresmødre) – a je kommer rundt og besøgerdem!« Lærerne får hver en flaske Malaga.

76

Carlsen blev »hurraet« til vogns. – Såledesberetningen om lærer Saul, foranlediget afmaleriet »Marstal set fra Langholm«.Deni denne forbindelse omtalte Mads Bagersbrudekaret har Carl Rasmussen for øvrigtforeviget i maleriet: »Marstals første hvidebrud«, 1881, der hænger på museet og ermangfoldiggjort i reproduktion.

ØkonomiMuseet har i årets løb modtaget adskilligetilskud, hvilket vi er meget glade for, idetdet er med til at holde et godt aktivitets-niveau og bygninger og inventar i forsvar-lig stand. Således kom der 5.367 kr. fraSuperBrugsen – 1 kr. pr. solgt flaskeMars-talVin.Til restaureringen afToldboden ermodtaget følgende: 25.000 kr. af HansHenningsen,Marstal, 100.000 kr. fra rede-riet NORDEN, 100.000 kr. fra Augusti-nusfonden og desuden er 330.000 kr. fraanonym fond bevilliget som lån, derfuldtud betales af fonden. Vi har modta-get svar fra Friluftsrådet med tilsagn m

65.000 kr. til tilrigning af skure m.v. påEriksens Plads i forbindelse med Bona-vistaprojektet.Til udgivelse af bogen »Never give up!«

er modtaget 10.000 kr. fra rederiet Erik B.Kromann og 5.000 kr fra Fonden til Søfa-rendes og SøfartensVel. FraMarstal Skip-perforening er modtaget 3.000 kr. og fraMarstal Navigationsskole 3.475 kr., og fraLizzie og Ejler Ruges Kunstfond fer mod-taget 12.500 kr. til erhvervelse af J.E.C.Rasmussenmaleri.

PersonaliaDen 1. marts stoppede Pernille Skærning,der var ansat til registreringsjob, og EjnarVestergaard, der har været frivillig biblio-tekar på museet gennem de sidste 7 år.Den1. maj gik regnskabsfører Jens Lindholmpå halvtid, og fra 15. maj tiltrådte GertOrup Pedersen halvtids. Bjørn Hansenstartede som frivillig og er p.t. beskæftigetmed avisarkivet fra Fyns Amts Avis. IngeSkov tørnede til som frivillig i forbindelse

77

J. E. C. Rasmussens »Marstal set fra Langholm« 1891.

med sømandskoneprojekt.Carl Rosenkvisthar også været inde på bemandingslisten i2007, og Eigil Petersen fratrådte, til gen-gæld er Bo Raahauge tørnet til.

DødsfaldFhv. skibsfører Niels Chr. Nielsen, der varfrivillig mand på museet gennem mang-foldige år, indtil sygdom forhindrede hami at fortsætte, fhv. skibsførerArne Ryager,der bl.a. har vist rundt på museet en over-gang og fhv. krigssejler og skibsreder ErikAlbertsen.Erik har været i museets besty-relse, en overgang som formand, og hanvar lige til det sidste stærkt interesseret imuseets ve og vel. Alle tre var altid godfor en rask bemærkning og en drøj beret-ning fra De Syv Have.

AndetInge-Lise og Erik og Kromann deltog iNationalmuseets 200 års jubilæumsfestlig-heder i hovedstaden. Erik har været påinviteret besøg hos skibsreder Aksel Niel-

sen, »Nielsen & Bresling«, Faaborg ogskibsreder Per Henriksen, »Mercandia«,Charlottenlund og har holdt foredrag omMarstal søfart på Samsø og i Schiffer-gesellschafft i Lybæk. Der blev indgåetsamarbejdsaftale med Nationalmuseet ved-rørende formidling af Bonavistaprojektet.Karsten Hermansen har været til CoastalShipping-møde i Rostock, hovedaktørernebliver fremover: Søfartsmuseerne i Gronin-gen,Wishafen ogMarstal.TremastskonnertGrossherzogin ELISABETH har været påbesøg med 36 medsejlende gæster fra ven-skabsbyen Elsfleth med modtagelse i CarlRasmussen-rummet. Skibet havde på re-turrejsen gæster med fra Ærø. Museums-udflugten foregik 2007 igen i Henning Ter-kelsens og Tommy Christensens fartøjer.Destinationen var denne gang Søfartssam-lingerne i Troense for at besigtige disse ensidste gang kort før afrigning af samlin-gerne. CAROLINE S havde igen i 2007 ad-skillige anløb med museumsgæster medsidste besøg den 2. december.

78

Museumsflåden blev i årets løb udvidet med en større samling blymodeller.

79

Taget udskiftes på Toldkammerbygningen.

Benny Weber og hustruen Lis på broen af M/S LIS WEBER med platte af skibet fremstilleti ét eksemplar af Royal Copenhagen. Platten blev overdraget til Marstal Søfartsmuseum iforbindelse med at coasteren blev afhændet til Chile. Benny Weber er for øvrigt på udkigefter ny tonnage. Platten er udstillet i museets coasterrum.