masteropgaven eyðun gaard 95 % - kan det...

Masteropgaven Eyðun Gaard 95 % - kan det realiseres?

1

1.0 Summary ........................................................................................................................................2 1.1 Forord til indledning ......................................................................................................................3 1.2 Indledning ......................................................................................................................................3 1.3 Baggrundsfelt .................................................................................................................................4 1.4 Det nuværende erhvervsuddannelsessystem..................................................................................4 1.5 Reformarbejdet på erhvervsuddannelsesområdet ..........................................................................5 1.6 Forholdet mellem folkeskolen, erhvervsskolen og virksomheden.................................................6 1.7 Inkludering .....................................................................................................................................8 2.0 Problemformulering .......................................................................................................................9 3.0 Valg af empiri og metode...............................................................................................................9 3.1 Empiri...........................................................................................................................................11

3.1.0 Vision 2015...........................................................................................................................11 3.1.1 Uddannelse............................................................................................................................12 3.1.2 Folkeskolen ...........................................................................................................................13 3.1.3 Ungdomsuddannelsen ...........................................................................................................13 3.1.4 Arbejdsmarkedet ...................................................................................................................15 3.1.5 Ungdomsuddannelses struktur ..............................................................................................15 3.1.6 Dem som vælger sømandslivet. ............................................................................................19 3.1.8 Kvinde/mand % fordeling blandt de unge. ...........................................................................19

4.0 Valg af teori .................................................................................................................................20 4.1 Analysen.......................................................................................................................................21

4.2 Ledelses delen ..........................................................................................................................21 4.2.0 Strategien ..........................................................................................................................21 4.2.1 Visionen ............................................................................................................................24 4.2.2 Ændring af den offentlige sektor ......................................................................................27 4.2.3 Ændring af organisationsstruktur kontra kultur..............................................................30 4.2.4 Sammenlægning af kommuner .........................................................................................32 4.2.5 Ændring af skolesystemer – vidensdeling – HRM ...........................................................33

4.3 Den pædagogiske del ...............................................................................................................38 4.3.0 Læringsteoretiske forståelser ............................................................................................38 4.3.1 Nuværende situation .........................................................................................................40 4.3.2 Livslang læring .................................................................................................................43 4.3.3 Reformen af erhvervsuddannelserne.................................................................................45 4.3.4 Metastyring .......................................................................................................................47

4.4 Konklusion af ledelsesdelen.....................................................................................................48 4.5 Konklusion af den pædagogiske del ........................................................................................51

5.0 Konklusion ...................................................................................................................................53 6.0 Perspektivering.............................................................................................................................53 7.0 Arbejdet med masteropgaven.......................................................................................................55 8.0 Litteraturliste................................................................................................................................56


2

1.0 Summary The focus of this thesis is an examination of how the vision from the government that 95

% of the young population16 to 19 years old should be implemented in the further going

process of continuing the school after the primary school and to secondary educational

school, and I will consulting this vision to the reality number of pupils in the school system

today, with the vision question in mind, is the Faroese school system ready to implement

95 % of the pupils from prime school to the secondary school ?

The empirical case I have collected I get from the vision 2015 strategic paper from the

government and the real number of students that today is going on to secondary school,

which I am able to see from the technical system inside the educational ministry of the

Faroe Islands which is my employer. From this empiric I have analyzed the vision

according to the real number and to the theoretical point of view I have chosen.

To investigate my empirical material I have chosen the theoretical material from among

others according to Mintzberg strategy, Kotters Leading change, Hjorts modernization of

the Danish society, Holst knowledge theory in institutions, Scheins cultural theory and

Lave / Wenger theory about situated learning.

From this angel I have come to this conclusion that the Faroese society is not ready to

reach the goal of the 95 %, because among others thing the society and the population

attitude to education system and modernization of the society is not ready for this way of

thinking. But the government’s vision is about to being integrating in the society and we

are starting to move us from one step on the stairs up to another – ahead to the vision. But

it will take some years before we reach the top. This is also because the Faroese

economic system is based on the incoming from one sector – the primary sectors which

are the fisheries.


3

1.1 Forord til indledning Da det har indflydelse på denne opgave, hvilke emner jeg har været igennem i de første 3 moduler,

vil jeg give et kort resumé over de emner, jeg har arbejdet med. Projektet skal forbinde de enkelte

elementer i uddannelsen og ligge inden for hovedemnet.

Overskriften til min modul 1 opgave var: Rummeligheden i folkeskolen og PPR´s rolle, modul 1´s

overskrift var Læring i et specialpædagogisk perspektiv, og var det disse perspektiver, som blev

brugt som optik til denne opgave, specielt var jeg med Anne Morin som vejleder meget optaget af

Lave og Wengers opfattelse af læring og bl.a. Anne Morin´s artikel Learning together – a child

perspective on educational arrangement of special education [inprep]

Overskriften til min modul 2 opgave var: Sammenlægningen af Færøernes Specialskole og PPR,

modul 2´s overskift var Organisationsudvikling i et specialpædagogisk perspektiv, og her var det

specielt Lise Vislie, Susanne Idun Mørch og Mai-Britt Herløv Petersens optik, som blev brugt som

øjenåbnere til løsning af problemformuleringen.

Overskriften til min modul 3 opgave var: Forandringsledelse, og modul 3 overskrift var Ledelse af

uddannelsesinstitutioner, og var det specielt Rex Degnegaards udlægning af John Kotter´s Learning

Change, som var den store inspirator, også her brugte jeg Jean Lave og Etienné Wengers teorier

vedrørende Situated Learning (Mesterlæren) som optik, på opgaven.

1.2 Indledning Jeg har i denne opgave tænkt mig at se på omstændighederne omkring erhvervsuddannelserne på

Færøerne, hvordan de hænger sammen og hvordan mulighederne er for udvikling af disse, indenfor

de rammer, som de færøske myndigheder har sat for uddannelserne. Samtidig har jeg til hensigt at

se på, hvilke elever vælger denne uddannelse, hvorfor og hvor mange af en årgang, som kommer ud

af Folkeskolen i 9´ende eller 10´ende klasse går over til at tage en erhvervsuddannelse. Jeg vil

belyse erhvervsuddannelsen på Færøerne og se på, hvordan de hænger sammen med de andre

uddannelser. Alt dette skal ses i lyset af at 95 % af alle unge skal tage en ungdomsuddannelse, som

det færøske landstyre har sat sig som mål at opfylde.


4

1.3 Baggrundsfelt Mit arbejdsområde er i øjeblikket inden for erhvervsuddannelserne og sidder strategisk som

overordnet inde i Undervisningsministeriet. Derfor vil min optik blive tilrettelagt efter denne

baggrund. Da jeg startede masteruddannelsen, var situationen lidt anderledes, fordi jeg dengang var

lærer og aftrådt leder for Færøernes eneste specialskole. Derfor har mine to første opgaver haft sit

udgangspunkt indenfor det område. Jeg har derfor besluttet at beskrive lidt af det felt jeg i

øjeblikket befinder mig i, således at læseren har mulighed for at sætte sig ind i mit udgangspunkt.

Derfor kommer en kort redegørelse omkring erhvervsuddannelserne på Færøerne og hvordan de er

sat sammen. Jeg vil også komme lidt ind på arbejdet med den nye reform inden for

erhvervsuddannelserne, som i øjeblikket fylder ret meget i Undervisningsministeriet.

1.4 Det nuværende erhvervsuddannelsessystem Der er to handelsskoler på Færøerne, en i Torshavn og en i Kambsdalur. To tekniske skoler er der

også, en i Torshavn og en i Klaksvig, og endelig har vi en fiskeri industriskole i Vestmanna. Disse

skoler modtager de fleste af de ca. 1000 lærlinge, som er i det færøske lærlingesystem. Desuden

tilbyder disse skoler de ordinære uddannelser FHS, HH, SIT osv. Når lærlingene uddanner sig

indenfor et speciale fag, som disse skoler ikke har uddannelsesressourcer til, så er de nødt til at rejse

til Danmark for at få disse.

Erhvervsuddannelsen på Færøerne er en vekselvirkningsuddannelse, dvs. at lærlinge skifter mellem

læreplads og skole – den traditionelle mesterlære. Skoleperiodernes varighed er af forskellig

længde, alt fra en grunduddannelse, som kan være 40 uger, til enkelte skoleperioder med 5 ugers

varighed. Forholdet mellem skolegang og arbejde er i gennemsnit 55 uger på skolen og det

resterende på virksomheden, mens selve uddannelsen varierer efter de forskellige erhverv, fra 2 til 4

år. Her kommer et meritsystem i spil, og alt efter hvilken grunduddannelse lærlingene har, før de

kommer i lære, har de mulighed for merit. F.eks. hvis en kontorelev har HH fra Handelsskolen, får

han godskrevet to år af sin lærlingeuddannelse, som ellers ville vare 4 år. Netop det, hvilken

baggrund lærlingen har, før han underskriver kontrakt med arbejdsgiver, er ved at skifte. Det ser ud

som om handelsvirksomhederne foretrækker, at eleven har grunduddannelsen FHS, og

håndværkervirksomheder foretrækker lærlinge der har en SIT grunduddannelse fra Teknisk skole.

Denne holdning er ny og kan måske ses i lyset af, at virksomhederne foretrækker lærlinge, som

hurtigere kan komme gennem uddannelsen. Hvorfor? - vil jeg komme ind på senere i opgaven.


5

Erhvervslivet har sin andel i systemet gennem ”Erhvervsuddannelsesrådet”. Det er et rådgivende

organ, med henvisning til landstyremanden. Det har 9 medlemmer, 4 fra de repræsentative

fagforbund og 4 fra arbejdsgiversiden. Det sidste niende medlem er formand og er direkte udnævnt

af landsstyremanden. Skriveren er leder for erhvervsuddannelseskontoret og i dette tilfælde denne

opgaves indehaver. Funktionen for erhvervsuddannelsesrådet er nedfældet i en lagtingslov og

arbejdes der ud fra denne lov1.

Det faglige udvalg er sammensat af 4 personer – 2 fra løntagerens side og 2 fra arbejdsgivernes

side. Det faglige udvalg har en skriver, som er underordnet lederen af erhvervsuddannelseskontoret

og derfor ansat på dette kontor, som igen er en afdeling af Undervisningsministeriet. Vi har i dag 9

faglige udvalg som repræsenterer de 9 familier som uddannelserne er opdelt i.

Dette system har den lovlige og administrative andel i, at lærlingene på Færøerne får deres

lærekontrakter godkendte og deres beviser udstedte efter endt uddannelses tid. Selve strukturen kan

ses i bilag 1. Jeg vil nu gå over og forklare lidt om hvilke tanker vi har vedrørende reformarbejdet

på erhvervsuddannelserne.

1.5 Reformarbejdet på erhvervsuddannelsesområdet Mentamálaráðið (Det færøske Undervisningsministerium) har i samråd med erhvervslivet

(Erhvervsuddannelsesrådet) besluttet at igangsætte et reformarbejde på vores erhvervsuddannelses

område.

Gældende erhvervsuddannelseslov er fra 1998, og som de fleste bekendt, er der sket en del på alle

uddannelsesområder og ikke mindst på erhvervsuddannelsesområdet de sidste 10 år. Samfundet har

ændret sig drastisk, og den tekniske udvikling er meget stor.

Andre Nordiske lande har allerede implementeret de forskellige programmer og ordninger i henhold

til Bologna-, Lissabon- og Københavner-deklarationen, herunder bl.a. Europass, Certificate

Supplement (tillæg til uddannelsesbevis), Mobilitetsbevis m.m.

1 Løgtingslóg nr. 94 frá 29. desember 1998 um yrkisútbúgvingar, sum seinast broytt við løgtingslóg nr. 15 frá 16. mars 2006 kilde: www.logir.fo


6

Ifølge Mentamálaráðið og Vision 20152, er det alt afgørende, at de færøske uddannelser ikke lever

sit eget stille liv i Nordatlanten, men kommer med i det internationale (europæiske) samarbejde om

uddannelser.

Det færøske landsstyre har med Vision 2015 sat sig som mål, bl.a. at alle skal have mulighed for at

påbegynde en ungdomsuddannelse og at 95 % af hver årgang skal i 2015 kunne gennemføre en

ungdomsuddannelse. Ligeledes er målet, at de nuværende uddannelser skal styrkes og nye etableres

efter erhvervslivets behov.

En ting er, hvad vi har tænkt os i fremtiden, men uden at kende nutiden og dens faktuelle indhold,

så bliver det svært at tænke fremad. Derfor vil jeg beskrive det nuværende forhold mellem de

involverede dele i folkeskolen, erhvervsskolen og virksomheden.

1.6 Forholdet mellem folkeskolen, erhvervsskolen og virksomheden Statistisk kan man se, at der er en tendens til at når konjunkturen i samfundet er høj, så er tilgangen

af lærlinge også stor. Man kunne derfor sætte spørgsmålstegn ved, om erhvervsuddannelsen er en

direkte konsekvens af en høj konjunktur, og om virksomhederne kun er interesserede i at få billig

arbejdskraft, den tid hvor virksomheden har rigeligt med arbejde. Dette medfører også spørgsmålet,

hvorvidt virksomheden har interesse i, at lærlingen virkelig er i lære og får en uddannelse, eller om

skolegangen kun er noget, som de ifølge loven er nødt til at overholde. Sætter dette ikke også

skolen i et andet lys som f.eks. i en kunde - serviceforhold3 set fra virksomhedens side.

Som f.eks. Piil Hansen (2004) påpeger: ”Parterne inden for de traditionelle håndværk og

industriens lærlingeuddannelser har en underliggende antagelse om, at skolen leverer viden,

kundskaber og færdigheder på det generelle plan, og virksomhedens opgaver er at give eleverne

rutine.” Dette er selvfølgelig en generalisering og er sikkert ikke altid tilfældet, men som påpeget,

giver dette mig endnu et argument for at perspektivere over, hvordan virksomhed pr. skoleforholdet

er, men det er også interessant hvorfor eleverne vælger en erhvervsuddannelse, hvad er den sociale

baggrund, siger den noget om valg af uddannelse. Og hvordan er Folkeskolen stillet i forhold til

erhvervsuddannelserne. Er der måske forskel imellem by og bygdesamfund. Hvilken indflydelse har

skolen på valg af videre uddannelse. Og har det noget med lærernes baggrund i folkeskolen at gøre,

2 www.visjon2015.fo 3 Samfundsborger – Medarbejder: Debat om de erhvervsrelaterede uddannelser – Jette Larsen s. 16


7

hvordan eleverne påvirkes til at vælge uddannelse? Ifølge Ida Juul4 er det en sorteringsmekanisme i

folkeskolen, som er årsag til elevernes valg af uddannelse. I denne sammenhæng synes jeg også, at

det ville være interessant at se på, om den færøske folkeskole er gearet til, at vi på Færøerne kan nå

det mål, at alle unge i 2015 skal tage en ungdomsuddannelse. Her tænker jeg specielt på, om de

unge bliver ’mindet’ til at tage en ungdomsuddannelse, når Færøerne har et uddannelses niveau i

folkeskolen, som ifølge den første Færøske Pisa undersøgelse viser, at vi er på niveau med

Rumænien og Mexico og langt fra vores andre Nordiske naboer. Og hvis dette resultat er rigtigt,

hvorfor mister eleverne så interessen for skolen? Er det måske folkeskolen, som ikke har indsigt i,

hvad elevernes ønsker er? Tænker lærerne i folkeskolen måske kun den fagligt gymnasiale vej, hvor

de måske selv kommer fra? Lægger diskursen i folkeskolen måske op til at eleverne kun skal

”kunne” de boglige fag? Og er det derfor vi mister de elever, som er kreative og tænker begge dele

– fagligt/kreativt eller måske kun kreativt i første omgang. Er dette måske et spørgsmål om

holdning til læringsteoretiske forståelser, og er lærerens personlighed i folkeskolen måske større

end tidligere forventet? Det kunne derfor være af interessant at finde ud af, hvor mange af de unge

tager direkte videre til en gymnasial-, erhvervs- eller anden ungdomsuddannelse. Jeg har igennem

vores datasystem mulighed for at trække på disse tal, så det kunne være spændende at se, om der er

en sammenhæng. Senere i opgaven vil jeg, se på disse tal, i forhold til vision 2015, set ud fra

udvalgte teoretikere. Jeg vil på det tidspunkt argumentere videre på dette perspektiv.

Men kunne det måske tænkes, at løsningen vedrørende målet, at 95 % af en ungdomsårgang,

simpelthen blev tvunget til at tage en ungdomsuddannelse. Det kunne jo nemt løses ved at Lagtinget

indførte 12 års skolepligt for alle. Dette kræver dog en grundlæggende ændring af strukturen af de

færøske uddannelser, hvor de så f.eks. fik mulighed for at bruge 10 klasse som en overgang til at

vælge deres uddannelsesretning. Målet kunne jo også løses på mere demokratisk vis, som vores del

af verden er præget af. At vi skal kunne vælge frit, hvilken uddannelse vi ønsker os. Men jeg tror

alligevel at dette kan forsvares, for vores del på Færøerne, fordi vi som samfund ikke har

skoletankegangen rodfæstet i vores dannelsestænkning. Vi er jo i bund og grund et fiskersamfund,

hvor 95 % af vores indkomst kommer fra primærsektoren, og hvor det at tjene penge er det

fundamentale og skolegang er spild af tid. Skal vi samtidig følge med i den nordiske tankegang og

vision 2015, at vi skal have verdens bedste skole og uddannelse, så er vi måske nødt til at tænke

anderledes.

4 Samfundsborger – Medarbejder: Debat om de erhvervsrelaterede uddannelser – Ida Juul s. 54


8

At viden og uddannelse er grundlaget for velfærds samfundet kræver en holdningsændring. Ifølge

Niels Egelund5, så er det måske ikke så mærkeligt at det færøske samfund har stor spredning i

resultaterne i Pisa undersøgelsen, og at folkeskolen i Klaksvig, som er en fiskerby er dårligere end i

Torshavn, hvor de fleste forældre arbejder i tertiærsektoren. Samme mand påpeger også, at pigerne

på Færøerne, ifølge den færøske Pisa undersøgelse 2007, klarer sig bedre, fordi hvis de skal gå en

fremtid i møde som selvstændige uafhængige, så er de tvunget til at tage en uddannelse, i udlandet,

primært Danmark, det ses også i den befolknings sammensætning, vi har i dag, hvor der er 2000

flere mænd på øerne, og er det meget ud af en befolkning på 50.000; det svarer til 4 % flere mænd.

Pisa undersøgelsen viser ifølge Niels Egelund, at der er direkte proportionalitet imellem forældrenes

uddannelsesniveau og barnets 'udøvelsesevne'. Er det forældrenes uddannelsesniveau der er

afgørende – er det et problem, dog er dette problem ikke af social karakter. Fordi når du ser på

indkomsten hos forældrene i Klaksvig, så ligger den absolut højere hos de forældre, hvor faderen

arbejder på et skib og moderen måske er hjemmegående, end hos forældrene i Torshavn, hvor

begge måske arbejder på et kontor, eller lignende i tertiærsektoren.

1.7 Inkludering Tankegangen i den diskurs som undervisningsministeriet lægger op til er, at undervisningsforløbene

bygger ovenpå hinanden. Dvs. at meningen er, at man går ud af folkeskolen og har mulighed for at

vælge den uddannelse man ønsker, formår og har lyst til. Bologna aftalen sætter krav til hvert enkelt

lands internationale/europæiske standarder vedrørende brobygning mellem landegrænser, og sætter

krav til de enkelte landes undervisningssystemer. Men hvad med de elever, som ikke magter en

skolegang som f.eks. er på C niveau? Dem som ikke har lært at læse, stave og regne i folkeskolen.

Hvor bliver de af i denne globaliserede verden, som kører ud ad landevejen med 120 km/t. Er det

ikke et samfundskrav, at disse mennesker også får mulighed for at leve i nutidens samfund, på lige

fod med alle andre. Det som er vigtigt i denne sammenhæng er, at vi ikke stirrer os blinde i ræset

fremad, men tager hånd om alle samfundsborgere. Det må her være op til den enkelte leder, at sørge

for at læringsmiljøer som understøtter disse elevers behov, så de også bliver implementeret i en

skole og kan få en uddannelse.

Hvis vi diskuterer udviklingsreformer og innovative processer, er vi nødt til at gå mere i dybden

med den boglige uddannelse og give lærlingene muligheden for at erhverve sig den faglige dybde,

5 Uddrag af et interview med Ùtvarp Føroya 5. desember 2007 i forbindelse med Pisa 2007


9

på samme niveau som de gymnasiale elever. Samfundet har brug for innovative kræfter i

erhvervslivet, og dem som kan give erhvervslivet det videre kompetenceløft, er næste generation af

lærlinge. Samtidig med at vi sætter ind over for vores unge, må vi aldrig glemme den tunge ende.

Derfor er det vigtigt for vores politikere og ledere, ikke at forgabe sig i fagligheden som PISA så

meget lægger op til, men at bevare de kreative kvaliteter, som vores elever lærer i folkeskolen som

Eva Hofmann Bang6 femlægger det. Det være sig, tankegangen vedrørende:

o Processer – evnen til at tage en ny og avanceret teknologi i anvendelse.

o Samarbejde – evnen til at fungere sammen på tværs af organisatoriske skel.

o Fleksibilitet – evnen til at tilpasse sig nye krav og vilkår hurtigt.

o Kreativitet – evnen til at finde nye løsninger på konkrete kundebehov.

o Relationer – evnen til at samarbejde på tværs af sektorer og grænser.7

Dette er kvaliteter, som dårligt kan måles på, men er en vigtig del af vores innovations evne. Derfor

skal den ikke tabes på gulvet, fordi man stirrer sig blind i en OECD undersøgelse.

Til sammenfatning af min indledning og frem til min inkludering kan jeg konkludere, at det jeg vil

finde ud af er, hvordan vi som et samfund der er afhængigt af fisk, kan få vores velfærdssamfund

sammenskruet således, at vi i fremtiden har en ungdom, som vil tage kampen op og følges med de

vestlige landes udvikling. Eller kræver det måske en helt anden tankegang, at få det færøske

samfund op på et niveau som alle andre nordiske lande tænker sig deres ordning, også med hensyn

til konkurrence om OECD´s Pisa undersøgelser.

2.0 Problemformulering Er det færøske undervisningssystem gearet til at modtage de ændringer der sker omkring os i EU og

de andre nordiske lande, og er vores undervisningssystem og samfund parat til at få løftet

ungdommen op på et niveau, så 95 % af alle som kommer ud af folkeskolen forsætter med en

ungdomsuddannelse?

3.0 Valg af empiri og metode Jeg har valgt at bruge det officielle strategi oplæg for vision 2015, som selveste lagmanden har

ledet. Som udgangspunkt for min empiri for at se hvilke planer de offentlige myndigheder har, og

6 Ledelse er en underlig elastik: Lars There Jensen og Ole Holst s. 19 7 Ledelse er en underlig elastik: Lars There Jensen og Ole Holst s. 19


10

hvordan de tænker sig planerne gennemført. Dette skal ses i forhold til de tilgængelige officielle tal,

som det er muligt for mig at indsamle igennem den database, jeg som offentlig ansat person inde i

den offentlige forvaltning, har adgang til.

Til de tal jeg ikke kan få fra egen database og Hagstova Føroya, som er den officielt tilgængelige

statistik – sammenlign Danmarks statistik, der vil jeg lave et opsøgende arbejde med f.eks. at spørge

de enkelte fagforeninger, for at få en oversigt hvor mange 16 – 19 årige er registrerede de enkelte

steder, den færøske arbejdsløshedsforsikring ALS har også tal over hvor mange er arbejdsløse i

aldersgruppen.

Jeg må allerede nu tage hensyn til, at vi ikke har en fuldkommen statistik på området. Men vil jeg

prøve på at nærme mig de rigtige tal, så vidt det er muligt. Jeg tror at det giver mening, fordi vi har

de rigtige tal for dem, som tager en uddannelse her på Færøerne, og så kan vi trække det tal fra de

100 % og få de andre tal, fordi det er dem, som også er interessante. Det er så dem som ikke er i

systemet og som det er hensigten med visionen at nå, hvis 95 % skal give mening

Jeg vil til løsning af denne problemformulering, benytte mig af den realitet, at jeg sidder midt i en

organisation, som gerne ser visionen om at 95 % af alle unge skal gå videre fra folkeskolen over til

en ungdomsuddannelse. Min position i forhold til empiri, medfører at det bliver i et metaperspektiv,

jeg kommer til at se problemet, dette kan give problemer i form af, at vi ikke altid har indsigt i,

hvad der rører sig blandt de involverede, som arbejder på dækket, hvis vi tænker i

skibsterminologien. Det er derfor vigtigt for mig, selv om jeg ikke altid kan se konsekvenserne af

de enkelte tiltag, så have en teoretisk formodning om, hvordan tingene kunne se ud, og derfra

forholde det til den virkelige verden, når vi engang i mellem færdes nede på dækket. Selve empirien

vedrørende visionen, er også et udkast til forventning til hvad nu hvis? Derfor tror jeg det er vigtigt,

også i et metaperspektiv at kunne sætte spørgsmålstegn omkring de tanker og strategier,

forvaltningen har gjort sig vedrørende visionen og de forskellige strategier. Det kan også se lidt

underligt ud, at jeg vil gå ind og analysere f.eks. en kultur jeg i realiteten ikke kender. Men igen her

synes jeg, at det er afgørende, at når du tager en beslutning, som påvirker ned i systemet, så er det

en fordel, at du er bekendt med og kan forudsige at sådan ville tingene ske også andre steder.

Princippet om ikke at opfinde den dybe tallerken engang til, er meget betydningsfuld i næsten alle

henseender, også i dette tilfælde.


11

Derfor vil jeg nu beskrive min empiri og derefter analysere den ud fra valgte teorier. Jeg har valgt at

dele empiri i to dele, en visionsdel – det er den almene del, som landsstyret har udarbejdet, og så de

fakta som jeg selv har kunnet uddrage. Analysen bliver også delt i to dele en ledelsesdel og en

pædagogisk del. Efter analysen vil jeg drage en konklusion af analysedelen, i forhold til min

problemformulering, og derefter perspektivere over det endelige resultat.

3.1 Empiri

3.1.0 Vision 2015

I sin åbningstale til Lagtinget i 2005 sagde Lagmanden:

”Færøerne står ved et vendepunkt. Dette kræver at store politiske afgørelser skal tages. Det er disse

afgørelser, som skal vise os, om vi er i stand til at klare os i det internationale økonomiske samfund.

Visionen er, at Færøerne i 2015 skal være blandt verdens bedste samfund at leve og arbejde i. Vores

ønske er, at Færøerne skal have en stærk økonomi, arbejde til alle, og sociale systemer så at alle kan

leve et værdigt liv. Skal vi nå disse mål, er det nødvendigt med en klar og fremadrettet strategi”8.

Dette blev startskuddet til en arbejdsplan, som blev lavet af Landstyret fra 2005 og frem til 2007.

Der blev nedsat 13 udvalg, til at lave en strategi til hver deres hovedoverskrift. Da vi er et lille

samfund og den offentlige forvaltning er tilsvarende, betyder det at flere af topsceferne i de

forskellige sekretariater, gik igen i de forskellige udvalg, men de kom frem til et resultat, som det

daværende landstyre kunne give sin støtte til.

Hoved overskrifterne, som også blev kaldt de 13 grundsten er følgende:

− Globalisering

− Uddannelse

− Forskning

− Iværksættere

− IT

− Ressourcer

− Samfundsstruktur

8 Visjón 2015 Mål og vegir side 7


12

− Infrastruktur

− Miljø

− Kultur

− Arbejdsmarked

− Velfærd

− Selvstyre

Det som jeg vil se på, er grundstenene uddannelse og arbejdsmarked, fordi det er dem, der er

interessante vedrørende min problemformulering. Først til grundstenen uddannelse.

3.1.1 Uddannelse

Målsætningen er, som jeg før har nævnt, at 95 % af alle på Færøerne skal gennemføre en ungdoms-

uddannelse, og er uddannelses udvalget for vision2015 kommet frem til følgende udsagn om,

hvordan vi skal nå dette mål:

En HR (human ressource) plan bliver lavet for alle medarbejdere indenfor skoleområdet. Planen er,

at sikre opkvalificering af alle undervisere og ledelse på alle trin i undervisningssektoren. Ledelsen

skal have lederuddannelse, og skal de hovedsagligt have denne uddannelse, før de bliver ansat som

ledere. Målet er at alle i uddannelsessektoren i gennemsnit skal gå på kursus eller efteruddannelse to

uger hvert år. Samtidig som vi tænker på at ændre systemet i forhold til, at uddannelsestilbud og

støtteforanstaltninger og lignende inden for højere uddannelser bliver tilrettelagt på sådan en måde,

at det er frit for den studerende at vælge mellem uddannelse og uddannelsessted. Vi skal have et

sammenhængende vejledersystem, som skal laves i forhold til uddannelsessektoren. Og kommer det

derfor også at gælde for erhvervsuddannelser og livslang læring uddannelser, således at

befolkningen har mulighed for at uddanne sig gennem hele livet.

Endvidere skal der laves et evaluerings og kvalifikationssystem for fremadrettet kvalificering inden

for uddannelse, og der skal også laves systemer vedrørende uddannelser, som garanterer god og

simpel forvaltning, som giver alle den information, de har brug for i systemet. Dette medfører, at vi

har mulighed for at trække næsten alle de data ud af systemet, vi skal bruge.


13

3.1.2 Folkeskolen

Færøerne skal opdeles i flere skoleområder og en hovedforvaltning. I hvert skoleområde bliver der

lavet en områdeforvaltning. Dette skal hænge sammen med den nye kommunalreform. Når den er

blevet en realitet, er det meningen at hovedforvaltningen laver lovmæssige rammer omkring

undervisningssystemet. Landsstyremanden har ansvaret for hovedforvaltningen (undervisnings-

ministeriet) og de enkelte skoleområdeforvaltninger (kommunerne). Og sørger for at de gældende

love og regler bliver overholdt. Sekretariatet skal lave handlingsplaner for småbørnsområdet og

skoleområdet, det er det samme, som de laver i dag. Forskellen i dag er dog, at kommunerne har

ansvaret for bygningerne, mens Undervisningsministeriet styrer indholdet i folkeskolen.

Når kommunesammenlægningen er blevet en realitet, er det meningen at område forvaltningen skal

have en område leder vedrørende småbørns og skoleområdet. De andre ledelser forsætter på deres

institutioner, men under ledelse og ansvar af område lederen. Af andre indsatser – som skal

iværksættes indenfor folkeskolen, kan bl.a. nævnes.

− Forberedelse til skolegangen, vi har tænkt os at iværksætte børnehave klassen, dette skal ses

i forhold til skolestarten, hvor børnene skal starte skolegangen som 6 årige.

− Lærernes ansættelse er i området ikke på skolen, og skal de være indstillede på at udvikle

sig selv, f.eks. med mindst to ugers efteruddannelse pr. år. Samtidig som lederen skal være

med i en lederuddannelse, hvis han ikke har den i forvejen. Personalet skal også være med

på et eventuelt evalueringssystem.

− Visionen lægger op til at styrke grundfagene – de almene fag samt at IT og kommunikation

skal være et grundlæggende element i undervisningen

− Eleverne skal mødes med de udfordringer, de har evne til, og skal den specialpædagogiske

rådgivning styrkes ude i områderne

− Skole hjem samarbejde skal styrkes, samt at der skal lægges vægt på undervisningsmateriale

som svarer til nutiden og niveaudeling.

3.1.3 Ungdomsuddannelsen

Her har vi sat os det mål, at skiftet fra folkeskolen skal være så smidigt som muligt. Tanken er, at

der skal bygges bro fra folkeskolen over til ungdomsskolen. Samtidig som adgangskravene til

ungdomsuddannelserne fra folkeskolen bliver forenede. Målet er, at alle skal være egnede til en

ungdomsuddannelse efter folkeskolens 10. klasse og i 2015 skal mindst 95 % gennemgå en


14

ungdomsuddannelse. Samtidig siger vi, at alle elever skal tilbydes udfordringer på det niveau, de er

på. Og skal hovedvægten lægges på, at de får en god faglig og almen faglig kompetence, således at

75 % kan gå videre til en højere uddannelse, dvs. enten kortere, mellemlang eller lang uddannelse.

Ungdomsuddannelserne skal også bruges til voksen uddannelserne (livslang læring), samtidig med

at differentieringen bliver større, da uddannelserne bliver udbudt som spor dvs., at der bliver

differentieret fagligt og niveaumæssigt. Dette medfører en ændret struktur af selve skolerne, således

at de bliver lavet som centre ude i områderne. Dog med en overordnet ledelse til hvert center. Som

jeg før har nævnt under reformen af erhvervsuddannelserne, skal de ændres, så erhvervs-

uddannelserne passer ind i denne uddannelsesstruktur, både med hensyn til niveau og videre

uddannelse.

Uddannelses sporene i den nye reform bliver derfor

− Almene uddannelses spor

− Merkantilt uddannelses spor

− Højere teknisk uddannelses spor

− Fiskeri industri uddannelses spor

Ind i disse spor er det meningen at erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser bliver

sammenkoblede så meget, som det er muligt.

Samtidig med at vi har sat os mål for folkeskolen og ungdomsuddannelserne, har vi sat os nogle

fælles mål, og er de at:

− Vi skal være med i det internationale samarbejde og evalueringer f.eks. Pisa

− Evaluerings og udviklingssystem skal implementeres i hele uddannelsessystemet

− Vi skal være med i internationale rammeprogrammer for uddannelse og pædagogisk

forskning

Og de særlige mål vedrørende folkeskolen skal være at:

− Folkeskolen skal lægges ud til kommunerne

− Alle børn fra børnehave til 10. klasse skal have en uddannelsesplan

− Sikre at alle børn har de bedst mulige udviklingsmuligheder, fagligt og socialt


15

Samt at de for ungdomsuddannelserne skal være:

− En helt ny tre årig gymnasium uddannelse bliver implementeret

− Erhvervsuddannelserne bliver organiserede i forhold til de andre gymnasiale uddannelser

− Ungdomsskolerne bliver lagt sammen i centre

Alt det som jeg hidtil har beskrevet ovenfor i min empiri, har jeg fra Landstyrets målsætning om

vision 2015.9 Men de har også en grundsten, som kaldes arbejdsmarkedet, og den vil jeg se på, for

at undersøge om de har noget omkring livslang læring, og hvornår de forventer, at de unge eventuelt

går ud på arbejdsmarkedet.

3.1.4 Arbejdsmarkedet

Målet med den livslange læring er at udvikle arbejdsmarkedet – alle som på en eller anden måde er

tilknyttet arbejdsmarkedet, skal være med i et udviklingssystem, hvis formål er at udvikle og

uddanne et bedre arbejdsmarked.

Det overordnede mål for det udviklende arbejdsmarked, er den livslange læring. Og skal den

ufaglærte arbejdskraft have muligheder for at få uddannelse i det nuværende uddannelsessystem,

meningen er at det skal være muligt at få udbetalt den arbejdsløshedsforsikring, som vedkommende

har ret til, hvis han var arbejdsløs og har lyst til at videre uddanne sig. Det skal også være muligt at

give ufaglærte fjernundervisning hvor udgifterne bliver betalt af de almene myndigheder.

Nu vil jeg gå over og beskrive hvilke uddannelsestilbud er på Færøerne i dag, og hvorledes

tilgangen er til de enkelte uddannelser.

3.1.5 Ungdomsuddannelses struktur

Figuren nedenfor viser mulighederne for at tage en ungdomsuddannelse på Færøerne.

− HF 2 og ST 3 er gymnasium uddannelser

− SIT 1 & 2, HT 3 er grundforløb og gymnasial teknisk uddannelse på Teknisk skole

− HH 2, FHS foregår på Handelsskolen

− SIF og HIF 2, er grundforløb og hovedforløb på Fiskeri industriskolen

9 Visjón 2015 Mål og vegir side 37 - 48


16

Det er muligt at bygge ovenpå alle disse uddannelser til videregående uddannelser, men SIF, FHS

og SIT 1 & 2 er beregnet på de erhvervsrelaterede uddannelser.

I min figur står erhvervsuddannelsen samtidig alene, fordi som jeg tidligere har forklaret, er den en

mesterlæreuddannelse. Figuren viser, hvilke uddannelser det er muligt at tage på Færøerne, når du

er 16 – 17 år og ældre og uddannelsens varighed. At f.eks. arbejde kun står for et halvt år, skal kun

vise, at arbejdet som ufaglært er en mulighed, hvor lang tid vedkommende er i det ufaglærte

arbejdsfelt, er et andet spørgsmål. Jeg har efterskolen i Danmark med, fordi det er nogle der rejser

til Danmark, for at gå på en efterskole.

Hvis vi ser på alle unge, som tager en ungdomsuddannelse fordelt på årgangene 16 til 19 år får vi

følgende resultat.

Kilde: Yrkisdepilin

2005 2005 % 2006 2006 % 2007 2007 %

år

16 131 750 17 134 811 17 127 826 15

17 381 778 49 383 815 47 426 811 53

18 456 723 63 497 789 63 499 815 61

19 448 689 65 436 719 61 482 789 61


17

Hvis vi ser på hvilken uddannelse de er på, så er resultatet som nedenfor. Tallene står for antal

elever, og skal man tænke over, at hver årgang tæller ca. 800. Tabellen skal læses således, at ud af

dem som er 17 år pr. 1. august 2007, er der 231 ud af de i alt 426, som er i uddannelse, og som tager

en student (gymnasium) uddannelse, og er selve årgangen af de 17 årige 811 på Færøerne.

Uddannelses profil for 16 - 19 årige pr 1. august 2007

År

gang

Stud-

ent HF FHS HH SIF HIF 2 HT 3 SIT 1 SIT 2

Erhvervs

udd.

Efterskoler

DK Kok

I

udd.

Årgang

sum

16 89 16 1 2 14 1 2 2 127 826

17 231 85 25 5 13 36 3 22 2 4 426 811

18 253 20 52 48 9 22 27 2 62 2 2 499 815

19 206 57 13 65 8 17 8 0 101 3 3 481 789

Kilde: Yrkisdepilin

For at vise den samlede tilgang lærlinge hvert år siden 1987, viser jeg tabellen nedenfor. Det ses

tydeligt hvornår samfundet var i krise, f.eks. var lærlingetilgangen i 1993 og 1994 rekordlav.

Tilgangen af lærlinge til siden 1987 til 2007:

År 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996

Sum 370 329 237 147 131 120 66 48 151 173

År 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007

Sum 184 242 304 307 306 277 225 234 402 379

Det som vi nu blandt andet mangler, er dem som er på arbejdsmarkedet, og viser følgende tabel

hvor mange 17 – 19 årige har fået udbetalt en månedsløn i intervallet 0 – 5000 kr. osv.


18

Kilde: Hagstova Føroya

Denne tabel viser alle dem, som f.eks. er 17 år og har fået udbetalt løn i 2007. Dvs. at det er både

dem, som er 17 år i 2007 og bliver 18 i samme år. Dette medfører at nogle tæller dobbelt. Hvis vi

forestiller os, at halvdelen af de 17 årige bliver 18 år i løbet af året 2007. Så bliver de talt med som

18 årige. Derfor bliver det samlede antal 18 årige alt for stort i forhold til dem, som virkelig er 18 år

i 2007, og i forhold til de tal, som jeg regner med i tabellen vedrørende uddannelsesprofilen. Denne

tabel skal tages med stort forbehold, men den giver alligevel et fingerpeg om, hvorvidt de unge er

aktive på arbejdsmarkedet eller ikke. Og taget i betragtning at en årgang tæller omkring 800, så er

rigtig mange meget aktive.

Et andet tal, som er med i tabellen over uddannelsesprofilen, er de lærlinge som får udbetalt løn og

betaler skat. Og er de f.eks. i 2007 antal lærlinge 101, som er i erhvervslære. Og har de en indtægt,

som kun med lærlingelønnen er omkring 10.000 kr., så skal der beregnes overtidsarbejde og andet

oveni, så en månedsløn på 15.000 for en lærling er ikke urealistisk. Det seneste er selvfølgelig et

skøn, og kan ikke bevises ud fra tabellerne. Men taget i betragtning den højkonjunktur, som er på

Færøerne for øjeblikket, så tror jeg ikke, at jeg skyder ret meget ved siden af.

17 år 18 år 19 år

0-5 448 358 274

5-10 435 427 380

10-15 305 287 302

15-20 150 169 188

20-25 40 62 76

25-30 24 34 32

30-35 18 15 18

35-40 12 10 8

40-45 8 6 7

45-50 2 5 4

50+ 5 15 14


19

3.1.6 Dem som vælger sømandslivet.

En forespørgsel til Færøernes Fiskeriforbund gav mig følgende resultat:

Årgang Antal Tur

16 29 1 - 2 ture kun 5 % fuld tid

17 65

18 108

19 145

Kilde: Føroya Fiskimannafelag. (telefonsamtale 8/2 2008)

Her skal vi tænke på, at de her tal er dem, som har mønstret på et større skib dvs. over 50

bruttoregister tons, og at langt fra alle arbejder fuld tid på søen, men har været ombord 1 – 2 ture.

Specielt de helt unge har ikke lang karriere ombord ifølge Fiskerifagforbundets kilde. Han siger

også, at dem som arbejder med det som på Færøerne kalder for 'útróður' – det er en dages ture med

små både helt ned til 5 bruttoregistertons, ikke er de helt unge, ”fordi det gider de ikke”10

. Jeg tager

denne bemærkning med, da den er interessant for holdningen til fiskeriet, og unges arbejdskraft

indenfor det samme.

Men holder vi løn tabellen sammen med tabellen vedrørende dem, som er ombord på skibene, så

skal vi skrive os bag øret, at de store indkomster kommer hovedsageligt fra fiskeskibene, og er de

unges sejltid på disse skibe absolut ikke spild af tid. Vi skal tænke på, at de optjener sig sejltid til

senere at tage en officers - navigationsuddannelse, og der sejler f.eks. 500 færøske officerer ombord

på rederiet Mæerks skibe, hvilket er en stor indtægtskilde til det Færøske samfund. Dvs. vi udflytter

for store summer know how til andre lande i form af human arbejdskraft.

3.1.8 Kvinde/mand % fordeling blandt de unge.

En anden påstand er eksport af kvinder, eller kvinder der søger bort for at finde deres egne ben at

stå på. Derfor viser jeg nedenstående tabel, som viser procent fordelingen af kvinder og mænd fra

17 til 27 år de seneste 6 år.

10 Kilde: Føroya Fiskimannafelag. (telefonsamtale 8/2 2008)


20

Procent fordeling for kvinder og mænd på Færøerne pr. 1. jan 2002 til 1. jan. 2007

Kilde: Hagstova Føroya

Det er vigtigt at have dette element med i min empiri, fordi at det viser tydeligt at der er underskud

af kvinder i alderen 17 til 27 år.

4.0 Valg af teori Jeg har valgt at dele analysen op i to dele:

− Ledelses del

− Den pædagogiske del

Hovedårsagen er, at jeg for at nå alle elementer i min masteropgave, som jeg tidligere har nævnt, er

det et krav at en fleksibel master skal inddrage delelementer fra alle 3 semestre. Derfor har jeg valgt

teori, som jeg har arbejdet med i de tre foregående semestre, og som jeg har brugt i mine

modulopgaver. Modul 2 og 3 har omhandlet ledelse og organisationsteori, og derfor kommer den

teori at fylde meget i min analyse. Modul 1 omhandlede læring i et specialpædagogisk perspektiv,

og bliver de pædagogiske teorier i henhold til den optik. Det som omhandler den sociale del af

opgaven kommer ikke til at fylde, og har jeg valgt at lægge den ind de to andre dele, så det bliver

mere sammenhængende. Grunden til at jeg gerne vil have det sociale perspektiv med er, at jeg jo

beskriver en problemstilling, som omhandler hele samfundet, og kan jeg efter min mening ikke se

bort fra sociale perspektiver.

01.01.02 01.01.03 01.01.04 01.01.05 01.01.06 01.01.07

M K M. K M K M K M K M K

17 år 53 47 52 48 51 49 52 48 51 49 55 45

18 år 57 43 52 48 53 47 51 49 51 49 51 49

19 år 52 48 58 42 52 48 52 48 52 48 52 48

20 år 53 47 52 48 58 42 52 48 53 47 53 47

21 år 53 47 53 47 52 48 60 40 56 44 56 44

22 år 58 42 54 46 53 47 55 45 62 38 59 41

23 år 58 42 58 42 55 45 54 46 55 45 62 38

24 år 58 42 58 42 59 41 57 43 53 47 54 46

25 år 56 44 59 41 59 41 59 41 55 45 55 45

26 år 60 40 55 45 57 43 56 44 58 42 54 46

27 år 55 45 59 41 54 46 57 43 56 44 57 43


21

4.1 Analysen

4.2 Ledelses delen

Som jeg indledte med i min empiri, så var det den færøeske lagmand, som lagde ud med visionen,

om at Færøerne i 2015 skulle være et af verdens bedste samfund at leve i. Det var kort tid efter at

den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen, havde lanceret sin plan med globaliseringsrådet.

Det er en kendsgerning, at vi på Færøerne ser på den danske forvaltning, den danske politik og

hvordan og hvorledes de handler. Dette er heller ikke uden årsag, de fleste af os i den færøeske

forvaltning, kommer jo fra den danske skole, og hvad er mere naturligt end – ikke at opfinde den

dybe tallerken engang til. Hvis vi ser på hjemmesiderne – den danske www.globalisering.dk og den

færøeske www.visjon2015.fo, kan vi se utrolige ligheder både i planlægning af strategi og

opbygning af indhold. Færøerne har lavet deres vision2015, det er en kendsgerning, om de så har

kopieret idéen fra Danmark, som måske har kopieret den andre steder fra, er et andet spørgsmål. Jeg

vil forholde mig til de konkrete resultat og de retningslinier i “Mál og Vegir” i forhold til det

indhold, det færøeske landstyre fra 2005 til slutningen af 2007 har fremlagt, og i forhold til det

statistise materiale jeg har været stand til at fremstille.

Det er flere måder at lede et strategisk arbejde og sætte ud i kortet, Lagmanden har sat sig som mål

at ændre et helt samfund, derfor er det vigtigt, at de har sat sig nogle retningslinjer, indeholdende

værdier og strategier. Derfor viser jeg nedenfor nogle muligheder for, hvad det indebærer at gå i

gang med sådan et projekt, og vil jeg analysere det efter de teoretikere, jeg har udvalgt. Jeg kan

selvfølgelig ikke vide hvad Lagmandens forvaltning har tænkt, men har jeg mulighed for at sætte

det op efter nogle teoretiske forudsætninger og analysere dem ud fra det

4.2.0 Strategien

Strategien med visionen var i første omgang, at få alle involverede kræfter inden for de enkelte

kategorier – grundsten, som målsætningen var at fremstille, med på idéen og fremstille

strategipapirer for visionen. Hvis vi ser dette i forhold til Mintzberg, som er kendt som

strategiteoretiker der siger, at en strategi er en “pattern in a stream of decisions”11 , samtidig som

hans 5 P´er beskriver hans udlæggeles af organisationsteori strategi som en:

•Plan – en tænkt udviklings politik eller guidelines

11 Mintzberg s. 129


22

•Ploy – kortsigtet taktik og manøvre som har til hensigt at udspille andre interessenter

•Pattern – et samspil af afgørelser over tid

•Position– en samspil mellem organisationer og det miljø

•Perspective – en organisations drivende kraft eller måde at tænke på

Hvis vi forholder det til Landstyrets plan om at involvere alle i visionen om de 95 %, ser vi i

forhold til hans udlægning, at en strategi bliver udført fra det som forventes over til en realiseret

strategi, på vejen over til det realiserede, kan der selvfølgelig ske forskelligt, som forhindrer

tilgangen, da vi jo har med mennesker at gøre og over en tid, kan både holdninger og andre ting ske

på vejen.

Kilde: Mintzberg s. 130

Det er dog af betydning, at der lægges en strategi, og teoretisk er der ikke nogen tvivl, at det var en

strategisk planlægning, som Lagmanden sammen med Landstyret og forvaltningen havde, det kan

læses og overføres til Mintzbergs teori.

For ikke kun at få Mintzberg udlæging ind i analysen, synes jeg det er vigtigt at se på hvad Stacey

tankegang er vedrørende samme emne. Forskelligheden mellem Stacey og Mintzberg er, at Stacey

ser på mennesker og deres kommunikation og handlinger, mens den anden ser på organisationer.

Ifølge strategien så var det landstyrets plan, at involvere alle interessenter i visionen, og gøre den til

en sag og implementere den i folket. Om det er sket er en anden historie, men forsøget blev lavet og

er det også en fornuftig strategi, hvis vi følger disse to teoretikeres tanker.

Selv om Stacey mere tænker i kommunikation mellem mennesker, så ligner hans udlægning af

strategien Mintzberg, fordi begge arbejder de med begrebet kaos tilstande, og at de ud fra denne


23

tilstand arbejder sig videre, hvis strategien bøjer af til en kaos tilstand, så er det ledelsens ansvar at

få den bøjet ind imod den naturlige tilstand igen.

Det er i hvert fald vigtigt, at du er klar over, hvad der er i spil og derfor er i stand til at ændre dine

planer, hvis de slet ikke virker. Dvs. at du som leder er i stand til at imødekomme emergent

situationerne.

For at få en tredje vinkel ind i Landsstyrets visions tænkning er Gailbraiths stjernemodel relevant,

og er også en måde at lave en strategi. Den går dog mere ud på at klargøre de andre elementer, når

du har lagt strategien. Det vil sige, at du går ind og analyser de delelementer, som du, når strategien

er kortlagt, har muligheder for at dreje på. Her er det vigtigt at antyde, at vi i dette tilfælde ikke ser

på en simpel organisation, men et komplekst samfund, som en organisation, og i dette samfund skal

du implementere din strategi og vision. Jeg synes Gailbraith´s stjernemodel er anvendelig i

analysen, og ikke mindst reel at have som teoretisk baggrund, når du som leder af et helt samfund,

har lagt en strategi for udvikling af en vision. Spørgsmålet er om landstyret har gjort sig tanker om,

hvordan de har tænkt sig at implementere folket i strategien. Og om de har klargjort, hvad

samfundets belønning er i forhold til, at næsten alle skal have en ungdomsuddannelse. F.eks. sidder

forvaltningerne lige for øjeblikket med det problem, at for mange har søgt ind på en

ungdomsuddannelse, dette set i forhold til finansloven. Ungdomsskolerne på Færøerne har ikke en

taxameterordning, som de danske skoler har, derfor får de en blok, som de skal overholde. Derfor

kan ledelsen for de enkelte skoler ikke nødvendigvis tage alle elever ind på skolen, som eventuelt

ligger indenfor adgangsbetingelserne. Men de har begrænsede ressourcer, derfor har Landstyret nok


24

ikke taget højde for, at de har lavet en vision om 95 %, men finansloven kan ikke bære en øget

tilgang i forhold til det forrige året. De har glemt at dreje på strukturen. Men det ligger dog i

strategipapiret fra udvalgene i vision 2015. Det er kun et spørgsmål om at få implementeret de

rigtige ting, så de kan dreje på de rigtige knapper ifølge Gailbraith.

4.2.1 Visionen

Jeg vil her beskrive hvordan Landstyret har tænkt sig samfundet i 2015, og hvordan deres

tilrettelæggelse af dette arbejde ser ud med Kotters teoretiske briller. Grunden til at jeg gerne vil se

på det er, at jeg vil finde ud af om dette teoretisk giver mening i forhold til de 95 %, og et af

verdens bedste samfund.

Først til forudsætninger for at lave en vision. Hvorfor var den en nødvendighed? Og ifølge

Lagmanden som sagde: “Hvis vi skal klare os i det internationale økonomiske samfund og

globaliseringen, skal store politiske afgørelser tages”.

Dvs. at Lagmanden og hans forvaltning har set en stjerne lyse et eller andet sted derude, som de

gerne vil følge, var det nok for at gå i gang med en vision. Ifølge Mintsberg er der 3 typer

forandring dvs. dramatisk – systematisk – organisk, se figur på næste side.

Derfor vil jeg stille spørgsmålet til visionen ? Var det en Dramatisk forandring og ifølge Mintzberg

/ Huy,12 så var der i første omgang tale om en Dramatisk forandring, som forvaltningen strategisk

ville lægge over til en Systematisk forandring, ved at inddrage de forskellige græsrødder med til

12Quy Nguyen Huy and Henry Mintzberg The Rythm of Change p 80


25

visionsforumet / diskussionen, som blev tilrettelagt, efter at hvert udvalg havde lavet et

strategipapir.

Lagmanden har derfor ifølge Mintzberg og Huy været i den revolutionære zone, da han startede

processen, men har hurtigt bevæget sig over reform zonen.

Spørgsmålet er om forudsætningerne var og er til stede for at lave en sådan reform. At kalde dette

en reform, er ikke den rigtige benævnelse, fordi den ikke i sig selv laver noget som helst, det er

måske i stedet ifølge Mintzberg og Huy, en del af en revolution, som lægger op til at flere reformer

skal implementeres.

Ifølge Degnegaard (2005), som jeg har med som teoretiker, fordi han forklarer, hvad der skal til at

forstå problematikken, er der tre forudsætninger, som skal være opfyldt for at igangsætte en

forandring og han siger:

I. Den samme forandring berører et større antal mennesker i organisationen, organisationen

skal i dette tilfælde opfattes som samfundet.

II. Forandringen har gennemgribende betydning, for de berørtes arbejde og/eller arbejdsliv.

III. Forandringen kan beskrives som en bevægelse fra et stadie gennem en forandringsfase til et

nyt stadie. 13

13 Degnegaard, Rex 2005: Otte trin til forandring. Ledelse i dag, maj.


26

Tegningen viser Degnegaards tankegang i punkt III. Overgangen fra det nuværende stadie over i et

nyt stadie. Så ifølge Degnegaard opfylder vision 2015 alle kriterier til forandring. Den berører et

større antal mennesker og har betydning for de involveredes arbejdsliv / hverdagsliv, samt at den

formodentlig vil gå fra et stadie til et nyt stadie. Men hvordan har man tænkt sig at iværksætte

denne vision? Her har John Kotter (1995) et svar på, hvordan sådan en struktur muligvis kan

implementeres, og kan det ske som vist nedenfor:

1) Synliggøre den kritiske nødvendighed

2) Skabe opbakning i organisationen

3) Udarbejde en vision for forandringen

4) Kommunikere visionen og forandringen

5) Skabe rum for handling

6) Generere succeser på kort sigt

7) Konsolidere og genopfriske forandringen

8) Forankre forandringen i den nye kultur14

Ifølge Degnegaard er punkt 1 det vigtigste punkt, og her har lagmanden måske det største problem.

Fordi, hvordan kan han synliggøre en så dramatisk forandring, som ifølge befolkningen måske slet

ikke er nødvendig. Lagmanden fremfører i sin tale fra Lagtingets talerstol ved nationalfesten

Ólavsøka, at det er en nødvendighed at ændre samfundet og lave en vision 2015, hvis vi skal være

med i den vestlige verdens velfærdsamfund. Det var måske ikke alle færinger, som hørte lagmanden

denne festdag sidst i juli måned 2005, men efterfølgende, fik han synliggjort nødvendigheden ved

hjælp af medierne og fik forklaret sig til en nødvendighed og kunne skabe opbakning (Kotters punkt

2) i forvaltningen, til at gå i gang med vision 2015, og der blev lavet de udvalg, jeg før har omtalt.

Udvalgenes opgave var at lave strategipapirer, som skulle diskuteres i et fælles forum – visionstorv,

samtidig som de blev lagt ud på nettet, så offentligheden havde muligheder for at lave

bemærkninger til de enkelte strategipapirer. Adgang til visionstorvet havde alle politikere og

14 Kotter, John 1995: Leading Change: Why Transformation Efforts Fail. Harvard Buisness Review. March – April.


27

græsrødderne, dette for at alle skulle føle et ejerskab i visionen. Vi er her ved Kotters punkt 3 og

ifølge Degnegaard: ”Hensigten med at formulere en vision er, at de berørte får en overordnet ide

om, hvad der skal ske med dem og deres job, ved at kende den overordnedes retning i forandring.”15

De involverede parter havde i hvert fald mulighed for at få sig et ejerskab i visionen, om de gjorde

det, er et andet spørgsmål, det er nok ikke et målbart element.

Punkt 4 omhandler at kommunikere visionen og forandringen, og det gjorde Landstyret i hvert fald

et forsøg på. Jeg tænker på udvalgenes sammensætning. Visionstorvet som blev placeret forskellige

steder rundt omkring på øerne. Offentliggørelsen af strategipapirer på hjemmesiden, plus

diskussionsforum på samme, samt mediernes interesse for vision 2015, i 2007 blev arbejdet udgivet

i bogen Mál og Vegir, som er fundamentet i papirudgave under vision 2015.

Landstyrets problem med hensyn til kommunikation, var selvfølgelig, at der er tale om et samfund

og ikke en organisation. Men forsøget blev lavet, og er det lige efter bogen set med Kotters optik.

Kotters sidste 4 punkter synes jeg ikke er relevante for analysen på nuværende tidspunkt, begrundet

med at visionen ikke er kommet hertil endnu, den er kommet til punkt 4 vedrørende kommunikation

og videre implementering i samfundet. Dog kan vi sige, at samfundet er gået fra det dengang

nuværende stadie, over i en forandringsfase, på vej til et nyt stadie. Stadiet ændres jo som tiden går

og bliver det nuværende stadie hele tiden anderledes.

Jeg vil nu gå over og analysere grundstenen – Uddannelse, og hvordan de har tænkt sig visionen

gennemført. Det er nok her Kotters sidste fire punkter ville spille en rolle. Men vil jeg gå over og

bruge en anden optik på analysen, da jeg som før nævnt ikke synes at Kotter er aktuel i denne

sammenhæng, begrundet med at implementering af reformer ikke er aktuel endnu.

4.2.2 Ændring af den offentlige sektor

Jeg vil her bruge Katrin Hjort som teoretiker, og årsagen til at jeg synes hun er interesant i forhold

til min problemstilling. Det er fordi den færøeske samfunds udvikling tit kommer bagefter, eller

følger det danske samfunds udvikling. Og når Hjort har gjort en analyse af den danske

modernisering, er den Færøernes moderniseringprocss nok ikke er meget anderledes. Hvis vi ser på

15 Degnegaard, Rex 2005: Otte trin til forandring. Ledelse i dag, maj. Side 88


28

Katrin Hjorts analyse, hvor hun gør sig nogle overordnede betragtninger om moderniseringen af den

offentlige sektor i Danmark, så siger hun “at dynamikken i den offentillge modernisering kan

analyseres som resultatet af et samspil mellem mindst tre forskellige rationaler.”16

Og er de som følger:

− et politisk rationale: decentralisering / deregulering, men også modsætningen: en stigende

national - og ikke overnational – centralisering af de politiske beslutningsprocesser på

såvel europæisk, som globalt plan. Mål- og rammestyring har i den forbindelse

repræsenteret dobbeltheden af institutionel (økonomisk) selvforvaltning og politiske

centraliseringsbestræbelser.

− et økonomisk rationale: hel eller delvis markedsgørelse eller forberedelse til

markedsgørelse af vilkårene for driften af de institutioner / organisationer / virksomheder,

der varetager de opgaver, der hidtil har været defineret som offentlige. (taxameterstyring,

udlicitering, privatisering mm.)

− et kulturelt rationale: demokratisering og humanisering eller individualisering, forstået

som en ændring af den offentlige sektors ydelser fra at være defineret centralt, politisk (som

den enkelte borgers ret) til at blive defineret lokalt, personligt ( af den enkelte brugers behov

eller den enkelte forbrugers købekraft).17

Hvis vi først ser på det politiske rationale af moderniseringsprocessen på Færøerne, så følger det

Hjorts teori omkring, at man gerne vil være med i globaliseringsprocessen, samtidig som visionen –

som ifølge lagmanden, er nødvendig, hvis vi skal være med i vestens økonomiske fremgang.

Politikerne lægger også op til en kommunalreform, så kommunerne kan være i stand til at

selvforvalte ældreområdet, folkeskoleområdet og børneområdet. Det bliver ikke sagt højt, at de

tænker over i det økonomiske rationale, men der er alligevel noget der tyder på det. Politikerne har

ikke villet påvirke den demokratiske proces vedrørende kommunesammenlægningner, som

kommunerne selv skal lægge op til. Dvs. at de gerne ser at forhandlingsprocessen er i spil, og når

den process er i spil, så bevæger vi os igen over i Kotters optik vedrørende nødvendighed af

ændringer. og det videre spil blandt alle interessenter. Og igen er det her vi bevæger os over i Hjorts

kulturelle rationale, politikerne så gerne at de involverede parter forhandler sig frem til en løsning,

16 Hjort, Katrin (2001) Moderniseringen af den offentlige sektor. Erhvervs- og Voksenuddannelsesgruppen, Institut for Uddannelsesforskning, RUC. Kapitel 3: Forhandlet modernisering P:27-70, p. 30 17 Hjort, Katrin (2001) Moderniseringen af den offentlige sektor. Erhvervs- og Voksenuddannelsesgruppen, Institut for Uddannelsesforskning, RUC. Kapitel 3: Forhandlet modernisering P:27-70, p. 30


29

om sammenlægning af kommurer, samtidig med at de lægger områder ud til kommunerne. Det er

lagt op til en demokratisk frivillig tvang f.eks. i forhold til børneværnsområdet, hvor de har lavet en

bekendtgørelse, som sikrer børnenes rettigheder, men hensyn til barnets tarv osv. Men som de små

kommuner ikke har en chance for at forvalte, fordi de små samfund ikke har ressourcerne og derfor

ikke mulighederne. Det er her vi får en kulturel frivillig tvang og sammenlægning. Det samme gør

sig gældende på ældreområdet, de lægger op til en taxameterstyring under tvang. Bonusen er at

kommunerne får støtte, hvis de opfylder betingelserne, laver de det ikke så mister de støtten.

Dog er de ikke kommet til det økonomiske rationale vedrørende taxameterstyring af

ungdomsuddannelserne. Jeg har omtalt dette før, men jeg synes at det er vigtigt at pointere dette

engang til, fordi det ifølge Hjort var en del af den danske modernisering og new public management

ledelses processen. Og ifølge Klausen (1996) 18 er New public Management en samlebetegnelse for

en række forhold vedrørende velfærdsstatens indretning, og relationen mellem forskellige styrings-

og kontrolmekanismer. Og her er der bevilget et bestemt beløb på finansloven, og bliver det så

uddelt til hver enkelt skole via undervisningsministeriet. Får skolen derfor flere ansøgninger om

optagelse, end den har økonomi til, ja så kan ledelsen jo ikke modtage så mange elever, som de

måske gerne ville have modtaget. Og er det i direkte modsætning til visionen om de 95 %. Kunne

det måske løses ad andre veje end taxameterstyring? Det kunne måske tænkes, men

moderniseringen følger ikke med de overordnede planer på dette område. Dette kan også ses

gennem Klausens (1996)19 optik, hvor han påpeger at New Public Management også rummer

følgende temaer:

• Dårlig evne til strategisk og overordnet tilpasning på grund af politisk styring

enkeltsagsorientering

• Manglende omstillingsevne på grund af bureaukratisk, stift fungerende og hierarkisk/

centralistisk opbygning og regelbundet styring20

Der er dog ifølge Hjort lagt op til en politisk strategi vedrørende en modernisering, så toget er sat på

skinner. Spørgsmålet er måske mere om, som lagmanden også er inde på, at der skal tages politiske

beslutninger, som vil dreje det færøeske samfund i retning af en velfærdstat. Vi kan også sætte

18Birkelund. Finn Salbøg: Organisationsforståelse i moderne pædagogiske institutioner side. 91 19 Birkelund. Finn Salbøg: Organisationsforståelse i moderne pædagogiske institutioner side. 92 20Birkelund. Finn Salbøg: Organisationsforståelse i moderne pædagogiske institutioner side. 92


30

Gailbraiths stjernemodel i perspektiv i denne betragting til udførelse af visionen. Der skulle måske

drejes lidt mere på nogle knapper og mindre på andre.

4.2.3 Ændring af organisationsstruktur kontra kultur

Hvis vi med en organisationsanalyse skal danne os en mening om, hvordan en eventuel ændring i en

organisationsstruktur vil påvirke de involverede parter, vil jeg i denne del komme lidt ind på

hvordan Schein og Joanne Martin ser på organisations kultur og derfra analysere denne del af vision

2015, dvs. en forbyggende analyse, der går ud på, at visionen skal lykkes og ikke mislykkes.

Visionen siger: Områdeforvaltningen skal have en områdeleder vedrørende småbørns- og

skoleområdet. De andre ledelser forsætter på deres skoler, men under ledelse og ansvar af område

lederen. Samtidig siger visionen, at ungdomskolerne bliver lagt sammen i centre. Vi har her to

centrale elementer, de tænker på at lægge organisationer sammen og flytte nye opgaver ind i

organisationen. Dette kan selvfølgelig lade sig gøre, men hvordan påvirker det de involverede –

medarbejdere ?

Schein påpeger, at hvis du ønsker at forstå hvordan en institution fungerer, og samarbejder som den

gør, er du nødt til at analysere den. Han siger endvidere, at vi kan bruge organisationskultur-

forståelsen til såvel at blive klogere på sine egne handlinger og deres baggrund til at forstå andre

kulturers baggrunde, handlinger og antagelser. (Mørch 2004)21

Sheins definition på en organisationskultur er: “et mønster af grundlæggende antagelser, der er

opfundet, opdaget eller udviklet af en bestemt gruppe, samtidig med at den lærer at klare sine

problemer i forbindelse med ekstern tilpasning og intern integration, og som fungerer godt nok til

at blive betragtet som gyldige og derfor bør læres til nye medlemmer som den korrekte måde at

opfatte, tænke og føle på i relation til disse problemer.” Dvs at Schein mener at medarbejderne i en

organisation har deres egen tilpasningsmetode i forhold til de givne omgivelser de arbejder under,

også fra eksterne elementer. Opgaven er derfor, hvis de har tænkt sig at implementere en ny

organisationsstruktur at have disse elementer med i planlægningen. Man kan selvfølgelig ikke lave

en fuldstændig analyse af ting, som måske kommer til at ske, men som jeg sagde tidligere, det er

21 Mørch, Susanne Idun (2004). Den pædagogiske kultur. Grundbog i Kommunikation, Organisation og Ledelse.

Systime A/S side 155


31

værd at have i tankerne, begrundet med at kulturen i enhver organisation er unik, og ser du bort fra

den kendsgerning, så bliver både sammenlægning og implementering af nye opgaver i

uddannelsessektoren meget kompliceret. Vi har flere eksempler på at der let kan mislykkes. Jeg kan

f.eks. nævne sammenlægningen af PPR og den eneste færøeske specialskole, som jeg har beskrevet

i min modul 2 opgave.

Scheins organisationskulturforståelse er meget simpel i forhold til Joanne Martins, som tænker i tre

perspektiver, hvilke absolut er vigtige i planlægningen af en ny organisation. Det være sig

sammenlægning i centre, eller en omfordeling af opgaver og ikke mindst, når de har tænkt sig at

implentere småbørnsområdet ind i folkeskoleområdet. Joanne Martins tre perpektiver er:

Perspektiv Integration Differention Fragmentation

Orientering mod

enighed

Organisationens

bredde enighed

Subkulturel enighed Multikulturelle

synspunkter ( ingen

enighed)

Relation mellem

manifestationer

Troskab Ingen troskab Kompleksitet ( ikke

klar enighed eller

uenighed

Orientering mod

tvetydighed

Ekskluderer den Kanaliserer den

udenom subkulturen

Fokuserer på den

Metaforer Rydder op i junglen,

mindesten,

helhedsbillede

Øer af klarhed i søer af

tvetydighed

WEB, jungle

Kilde: Martin, Joanne (1992) Cultures in Organisations. Three Perspectives. Oxford University Press P: 13

Det ser selvfølgelig ud af meget og kræver en hel opgave til forklaring. Forskellen mellem Schein

og Martin er, at hun ser på kulturen som en mere kompleks del, og siger hun at Schein opererer

mere indenfor hendes inkluderende perspektiv, hvor hun vil se på alle tre perspektiver det ene

udelukker ikke det andet. Vi opererer i vision 2015, med et helt samfund – dvs. vi bevæger os i

Martins fragmenterede perspektiv.


32

Jeg vil gerne have dette med, selv om jeg ikke laver selve organisations analysen, fordi det er en

øjenåbner i min analyse, og jeg mener at denne del ofte bliver glemt, da vi snakker om

sammenlægning af institutioner i centre osv.

4.2.4 Sammenlægning af kommuner

Jeg vil nu gå over og analysere hvad myndighederne bør tænke over, når de i visonen siger at:

“Færøerne skal opdeles i skoleområder og en hovedforvaltning, i hvert skoleområde bliver der lavet

en områdeforvaltning, dette skal hænge sammen med den nye kommunalreform.”

Mai-Britt Herløv Petersen har undersøgt sammenlægningen af Bornholms kommune.

Undersøgelsen foregik i 2003 og 2004. Hun undersøgte i organisationsanalysen, rammerne for den

faglige ledelse og i funktionsanalysen, hvordan den faglige ledelse har fungeret i de første år efter

sammenlægningen. Grunden, til at jeg vil inddrage Petersen i den her del af analysen, er at på

Bornholm bor der næsten lige så mange mennesker som på Færøerne, samtidig som Bornholm er

meget større i areal end Færøerne. På Færøerne siger visionen til den nye kommunalreform, at de

vil lægge folkeskole forvaltningen ud til kommunerne. Det er ikke blevet realiseret endnu, fordi

myndighederne ifølge Hjort holder sig til det kulturelle rationale, hvor de gerne ser frivillige

kommunesammenlægninger, myndighederne lægger op til 4 til 7 kommuner. Årsagen til at de ikke

har lavet kommunesammenlægningen med tvang, er manglende politisk enighed. Det er måske her

vigtig at indskyde, at Færøerne nu er blevet ét valgdistrikt, og her kan vi også sammenligne os med

Bornholm. Forskellen er dog, at politkkerne i deres forslag til frivillig sammenlægning, ikke lægger

op til én kommune men 4 – 7 kommuner, her skal vi også indskyde, at infrastrukturen på Færøerne

ikke er den samme som på Bornholm, selv om 75 % af Færøernes befolking ikke har mere end en

times kørsel til hovedstaden

Petersen (2005) lægger i sin analyse af Bornholm op til en deling i en 1, 2 og 3 ordens faglig ledelse

på 3 niveauer nemlig:

1. Mikroniveauet: 1. ordens faglig ledelse – de professionelle medarbejderes egne

ledelsesfunktioner i de pædagogiske virksomheder.

2. Mesoniveauet. 2. ordens faglig ledelse – ledelsesniveauet i de pædagogiske virksomheder


33

3. Makroniveauet: 3 ordens faglig ledelse – Fagsekretariaterne og Fagområderne med

reference til det politiske niveau via direktørerne.22

Vi er her på makroniveauet, hvor visionen strategisk har lagt op til en sammenlægning af skoler i

centre, samtidig med at kommunalreformen træder i kraft. Det er her vigtigt, når vi går igang med at

iværksætte denne plan, at vi her ser på hvordan det er foregået i andre lande f.eks. Danmark –

Bornholm, og hvordan også forvaltningen blev ændret i takt med sammenlægningen. Samtidig som

det faglige personale blev samlet i teams, og gav det en synergi effekt til fagligheden, så niveauet

af fagligheden blev bedre ifølge Petersen (2005). Jeg synes dette perspektiv skal være med i

analysen for at give et bredere grundlag vedrørende visionsdiskusionen om de 95 %, fordi visonen

lægger op til at en kommunesammenlægning er en forudsætning. Jeg synes også, det er vigtigt, at vi

tager diskusionen op her vedrørende Meso- og Mikroniveauet, forstået således at alle involverede

interessenter har mulighed for at tage stilling til dette, således at det også kan give en synnergi

effekt ned gennem systemet. Petersens analyse af sammenlægningen af Bornholm i en kommune er

et godt eksempel på, hvordan en kommunesammenlægning kan lykkes.

4.2.5 Ændring af skolesystemer – vidensdeling – HRM

Visionen lægger op til, at der skal udvikles et evaluerings og udviklingssystem, som skal

implementeres i hele uddannelses systemet. Derfor vil jeg gerne se på hvordan udvikling –

vidensdeling og human ressource management systemet hænger sammen teoretisk i forhold til det

visionen lægger op til.

Ifølge Peter Holdt Christensen er definitionen på vidensdeling:

Videndeling handler om at identificere allerede eksisterende og tilgængelig viden, for derefter at

overføre, anvende – og eventuelt lagre – denne viden til at løse konkrete aktiviteter hurtigere, bedre

og mere sikkert end de ellers ville være blevet løst.23

Det kan selvfølgelig være flere perspektiver på viden, det afhænger af hvem videnspersonen er,

eller hvem interesenten for viden er. F.eks. har jeg i denne opgave haft svært ved at finde den rette

22 Petersen, Mai-Britt Herløv (2005) Kommunesammenlægning – og faglig ledelse i de pædagogiske virksomheder på Bornholm. Side 46. 23 Christensen Peter Holdt (2004) Vidensdeling–perspektiver, problemer og praksis. Handelshøjskolens Forlag side 26.


34

statistik og de rigtige tal for unge i uddannelse, og for at se hvor langt Færøerne er kommet i

visionsdiskursen. Det vil sige, at vi for at kunne vidensdele, skal kunne identificere den allerede

eksisterende viden, og den har vi ikke, og det er jo ifølge Christensens definition en fundamental

fejl, da det er svært at analysere på noget, som ikke findes. Det nytter ikke noget, at vi tror, at

således forholder det sig. Så kan vi tro på, at vi kan nå vision 2015 og 95 % af unge i

ungdomsuddannelse, uden at vi kan dokumentere det. Men visionen lægger op til, at der skal laves

systemer, så dette kan vidensdeles. Undervisningsministeriet har i snart mange år arbejdet med et

teknologisk system, som kan følge barnet fra det starter i skole systemet, til det forlader systemet. I

dette system vil vi implementere alle dele af undervisingen såsom: Skema, fagligt indhold,

hjemmearbejde, lærerens kompetence, har eleverne været i timen osv. Og når dette system kører,

giver det muligheder for at drage statistik ud af systemet, og det er her, jeg f.eks. i denne opgave,

kunne gå konkret ind og sige, at således forholder tallene sig. Men nu forholder tallene sig

anderledes, og så bliver det svært for mig at analysere selve vidensdelingen Men dog kan jeg sige

noget ud fra Peter Holdt Christensen udsagn om, hvor vigtigt det er at kunne analysere disse ting,

hvad det vil sige at håndtere menneskelige ressourcer.

Arbejdsbegrebet har ændret sig fra at være “hard work”, til at kunne beskrives som “hard fun”. Den

nye generation af medarbejdere stiller anderledes krav til institutionen, end forrige. I modsætning til

forrige generationer, finder medarbejderen ikke nye elementer såsom løn og magt tilstrækkelige.

Der ønskes i stedet: Ansvar, fleksible arbejdstider, udfordrende arbejdsopgaver, gode kollegaer. De

tænker på hvorledes fremtiden ser ud i forhold til børn, pasning af dem osv. Herved er der

fremkommet et behov for at undersøge og derigennem anerkende de menneskelige ressourcer.

Det er vigtigt for den enkelte arbejdsgiver at beholde sin arbejdskraft, for at den kan udvikles og

være med i samfundets vision. Visionen er en vigtig del af hele HRM begrebet. Hvis der findes en

overordnet vision, for udvikling af arbejdspladsen og dens ansatte, er der store muligheder for

udvikling af kompetence og kvalifikationer af hver enkelt ansat. Og er HRM begrebet blevet nævnt

igen og igen vedrørende vision 2015.

Kvalifikation kan beskrives, som en persons viden og kunnen, som forøges gennem læring, og

mindskes når personen glemmer eller aflærer. Og kan kompetence, fortolkes som anvendelsen af


35

ens viden og kunnen. Formålet med HRM er at udvikle den individuelle kompetence hos hver

enkelt ansat, samtidig med at kvalifikationen øges inden for den enkeltes område.

En definition af HRM kunne måske se således ud: HRM refererer specielt til brugen af funktioner

og aktiviteter, som sikrer at den menneskelige ressource bliver brugt effektivt til fordel for den

individuelle, institutionen og samfundet.

LEDELSE

Nuværende kompetence hos den

ansatte

Vision

Mål for kompetence hos den

ansatte

Kompetence udvikling

Figuren skal læses således, at det er ledelsen, der i vores tilfælde er Landstyret, som har den

overordnede vision, hvor den ansatte indenfor disse rammer, har mulighed for at udvikle sin

kompetence og egen profil. Men selvfølgelig kan Landstyret ikke lave en vision for hver enkelt

institution, og derfor er det institutionens ledelse og medarbejdere, der udfører dette i praksis.

HRM vil være en integration af personlige funktioner. Desuden vil den være en hjælpefunktion til at

sammensætte de rigtige tilbud til hver enkelt ansat.

Formålet kan også være langsigtet. Hvis institutionen f.eks. forudser opsigelser indenfor et

fagområde, så kan ansatte få opkvalificeret deres viden inden et andet fagområde i institutionen.

Heri ligger også betydningen af visionen hos ledelsen. Kan ledelsen forudsige ændringer i

strukturen på arbejdspladsen, er der også en mulighed indenfor HRM at tilrettelægge hver enkelt

medarbejders visionsprofil, så han altid kan være parat til at imødekomme de opgaver der ligger ude

i fremtiden, indenfor et rimeligt tidsinterval på ca. 3 til 5 år.


36

Der ligger også muligheder i HRM at sammensætte et team til en helt specifik arbejdsopgave. Dvs.

en faglig sammensætning af ansatte til at udføre et projekt, som skal være færdigt til det og det

tidspunkt.

En meget vigtig del i udarbejdelsen af f.eks. en kompetenceprofil, er medarbejderudviklings-

samtalerne, også nævnt MUS. Det er gennem disse samtaler, at hver enkelt medarbejder sammen

med ledelsen, har mulighed for at tilrettelægge sin fremtid og være med til at udvikle institutionen /

samfundet. Disse samtaler skal være velforberedte, og skal ikke føles som en eksamen for

vedkommende. Men hver enkelt ansat skal føle, at han er på lige fod med ledelsen, og at han er med

til at udvikle sig selv og derigennem også institutionen.

Hvis vi samtidig forholder HRM begrebet med Hjorts før nævnte økonomiske rationale, kan vi

hurtigt komme frem til nyttigheden, af en bedre dokumenteret viden i forhold til Human Ressource

Mannagement systemet, som lægger op til, at fordele de menneskelige ressourcer alt efter den

bedste nytte evne. Endnu en gang er dette en del af moderniseringen af det færøeske samfund. Men

som jeg før har nævnt, har vi ikke endnu disse redskaber i vores samfund, og selv om det bliver

arbejdet med det hver dag, kommer det til at tage mindst et år før f.eks. vores system VITANET -

på dansk vidennettet, bliver køreklart i det færøeske skolesystem. Og herefter vil det tage nogle år,

før vi kan uddrage statistik til brug af vores Human Ressource del i samfundet.

Visonen lægger også op til at folkeskolen skal lægges ud til kommuerne i skoleområder, hvor der

skal være en leder eller ressourcefordeler for hvert skoleområde. Også på dette niveau er vi nødt til

at tænke vidensdeling, i forhold til fordeling af ressourcer og bilver både HRM og vidensdeling et

vigtigt redskab, Christensen24 er inde på at der eksisterer forkskellige former for viden. Nedenfor

ses hvordan han tænker sig den.

24 Christensen Peter Holdt (2004) Vidensdeling – perspektiver, problemer og praksis. Handelshøjskolens Forlag side 80


37

Faglig viden Koordinerende viden Objektbaseret viden

Aggregeret afhængighed

Aktiviteter kan foregå

i forskellig tid og sted

Faglighed erfaringer Regler for handlingen Unik og stabil

Hvordan deles viden ? Efteruddannelse

Oplæring

Praksis

Modtager reglerne Modtager viden fra

objektet

Sekventiel afhængighed

Aktiviteter foregår

samme sted, men på

forskellig tid

Faglighed

Erfaringer

Planlægning før

handlinger

Unik og kortvarig

Hvordan deles viden? Efteruddannelse

Oplæring

Praksis

Modtager reglerne

Deltager i mødet

Modtager viden fra

objektet eller fra en

anden

Gensidig afhængighed

Aktiviteter foregår

samme tid og sted

Faglighed

Erfaringer

Tilpasning i

handlingen

Unik og kortvarig

Hvordan deles viden? Efteruddannelse

Oplæring

Praksis

Modtager reglerne

Deltager i mødet

Deltager i handlingen

Modtager viden fra

objektet eller fra en

anden

Spørger i handlingen

Kilde: Christensen Peter Holdt (2004) Vidensdeling – perspektiver, problemer og praksis. Handelshøjskolens Forlag side 80

Aggregeret afhængighed er en proces, der består af en række delprocesser, der hver især leverer en

proces, der er uafhængig af de andre aktiviteter. En sekventiel afhængighed betyder, at der først

kommer hændelse A, så kan hændelse B starte osv, i den sekventielle afhængighed behøves den

sidste afhængighed ikke at have indflydelse på den første. Og er det forskellen imellem sekventielle

og den gensidige afhængighed, her har hver delproces indflydelse på den anden og den sidste

påvirker den første.

Jeg tager dette med for at vise vigtigheden af, at en leder er klar over, hvordan selv om han tænker

økonomisk, også inddrager de foskellige vinkler og kan konkludere ud fra dem, derfor er det også

vigtig for ledeslesn at gøre sig klart, hvilke konsekvenser de enkelte indflydelser har på hinanden.


38

Og hvis de skal følge vision 2015 om at alle medarbejdere indenfor skoleområdet skal sikres

opkvalificering, og at alle medarbejdere, skal gå på kursus mindst to uger hvert år. Så er ledelsen

nødt til at have et redskab at arbejde ud fra, og der tror jeg at Christensens teori om vidensdeling

løser op for nogle områder, som vi synes tage for givet i første omgang, men som ikke er det

alligevel.

4.3 Den pædagogiske del

Ud fra vores traditionelle uddannelsessystem siger folkeskoleloven i sin formålsparagraf blandt

andet, at der skal tages udgangspunkt i den enkelte elev og dens forudsætninger.

Når det er sagt, så skulle opgaven være løst, og der var kun et spørgsmål om at tage udgangspunkt

ud fra hvert enkelt individ. Problemet er, at de individer (undervisere) som skal tage disse

udgangspunkter, har forskellige forudsætninger og indgangsvinkler til at lave disse deltagerbaner

som Dreier samt Wenger (1998) benævner læringsprocessen. Og det er slet ikke indlysende at

underviseren tænker i deltagerbaner, men tænker han måske snarere om eleven som et produkt, ja

en flaske der skal hældes viden i, dvs. en undervisningsmåde hvor det er lærerstyret traditionel

undervisning og ikke deltagerrelateret (social) undervisning.

Lev S.Vygostkij siteres for at sige: “Pædagogikken må orientere sig mod morgendagen i barnets

udvikling og vende sig bort fra gårsdagen.”25, de andre teoretikeres tankegang forenes godt med

Vygotskij´s og hans nærmeste udviklingszone, som også bliver brugt organisationsteoretisk. Han

påpeger jo, at vi skal først se på den nærmeste udviklingszone, og på den måde at konstatere vores

nuværende situation for at se udviklingsmulighederne til at komme videre, eventuelt ved hjælp af en

vejleder ind i en ny zone, hvor vi så med hjælp kan færdes og udvikles. Det vil sige at den sociale

læringsproces er i spil, nøjagtig som ved Dreier og Wengers deltagerbaner. For at uddybe disse

forståelser bedre, vil jeg komme ind på nedenfor stående læringsteoretiske forståelse.

4.3.0 Læringsteoretiske forståelser

Grunden til at jeg inddrager disse perspektiver er, at jeg tror de er grundlæggende principper i

folkeskolen, hvis vi skal nå visionens målsætning vedrørende de 95 %. Det er flere måder at tænke

læring på, og hvordan den pædagogiske indsats bedst kommer eleven til gode. Anne Morin skriver

25 Lindén, Nora (1997). Det støttende stillads. I: Nora Lindén, Stilladser om børns læring. Århus: Klim. (s. 51-69). s. 51


39

om to tilgangsmåder at tænke læring på. ”Den første tilgang er – færdighedstilgangen. Det er, hvor

færdigheden er givet først i den interesse at skabe muligheder for (mulig) deltagelse. Først skal

barnet have den grundlæggende færdighed, siden hen kan deltagelse i f.eks. gruppearbejde gøres

muligt”26. Hun karakteriserer denne tilgang som ”kognitivistisk (f.eks. Piagets 1977) og

essentialistisk reducerende, hvor læringen kun ses, som en proces der foregår i hovedet på folk uden

kontakt til social praksis. En anden nærliggende tilgang til læring findes i en

struktur/formal(logiske) model af læringsprocessen, som forløber over fire stadier: Transmission –

internalisering – transformering – application (Dreier, 2003, s. 23) Transmission refererer til

transmission af viden fra lærer eller en tekst bog til elev. Denne viden internaliseres i hovedet på

eleven, og rationalet er, at den kan transformere viden til andre områder eller situationer, og

anvende det som er lært”27. Disse to traditionelle tilgange sættes i forhold til en anden tilgang, som

repræsenteres af den situerede læringsteori, som Jean Lave har udviklet, her forstås læring som en

del af social praksis.

Og det er netop den sociale praksis og den situerede læring, som har været i fokus de senere år,

Charlotte Højholt beskriver det således, ”Man kan sige at indlæring finder sted i en social praksis,

og i denne er man deltager. Vi kan derfor ikke kun kigge isoleret på et ”skoleliv”, hvor der foregår

nogle aktiviteter, som er organiseret på en særlig måde. Selve læreprocessen må forstås som en

social praksis, som en særlig måde at gøre noget på.”28 Jeg vil videre oversætte det således fra

Morin´s artikel. ”Denne model for teoretisk tænkning af læring er forståelsen af læring som social

praksis. (Jean Lave, 1991, 1999). I denne forståelse er subjektet og derfor eleven, set som en aktiv

deltager i læringsprocessen, som ikke kun tager udgangspunkt i videregivelse af information –

færdighedstilgangen – men også om at mestre de sociale processer i relation til andre som deltager i

undervisningen samt lærerne”29. Hansen (2005) beskriver det således ”Læring omhandler altid også

tanker om, hvordan børns udvikling foregår. Læring og udviklinger på en og samme måde er to

sider af samme sag. Vygotsky har ligefrem sagt det sådan: at læring går forud for udvikling.”30 Det

er derfor vigtigt at skolen tager hensyn til alle elementer vedrørende eleven, det være sig skole –

26 Egen oversættelse fra: Anne Morin: Learning together – a child perspective on educational arrangement of special education [inprep.], Australian Research in early childhood education s. 3 27 Egen oversættelse fra: Anne Morin: Learning together – a child perspective on educational arrangement of special education [inprep.], Australian Research in early childhood education s. 3 28 Charlotte Højholt(1996). Udvikling gennem deltagelse. s. 65 29 Egen oversættelse fra: Anne Morin: Learning together – a child perspective on educational arrangement of special education [inprep.], Australian Research in early childhood education s. 4 30 Mogens Hansen: Skolens rummelighed – inteligenser, undervisning og læring. s. 21


40

hjem samarbejde, individuelle handlingsplaner, undervisningsdifferentiering osv. Nøjagtig som

visionen lægger op til, er denne forståelse et grundelement i vision 2015, men her ender med et

spørgsmål om holdninger hos hver enkel underviser.

4.3.1 Nuværende situation

For at analysere min empiri, vil tage udgangspunkt i de ovenfor nævnte pædagogiske

læringsteoretiske forståelser, og vil jeg ud fra denne optik analysere de tiltag som Landsstyrets

Vision 2015 udgave Mál og Vegir lægger op til under grundstenen uddannelse.

Teorien tager jo udgangspunkt i læring som social praksis, og når børnenes forberedelse til

skolegangen i hovedstadsområdet er gennem børnehaven, er det meget sandsynligt at det er denne

tilgang som finder sted, og at de enkelte børnehaver er i stand til at lave en handlingsplan for hvert

enkelt barn. Man har politisk lagt op til at småbørns området skal lægges ind under

Undervisningsministeriet, og har vi derfor også grobund for både handlingsplaner og brobygning

mellem børnehave og skole. Disse tiltag skulle hjælpe visionen på vej, problemet er måske snarere

mangel på professionel arbejdskraft. Pædagogmangelen på Færøerne er stor, og mange børnehaver

kører med ufaglærte pædagog medhjælpere, og har disse ingen forudsætninger for at følge nogen

teoretisk praksis, da de af gode grunde ikke kender til denne teoretiske baggrund. Højkonjunkturen

på Færøerne de seneste år, har også drænet de mandlige medarbejdere fra de ikke velbetalte erhverv

over i de arbejdsområder hvor indtjeningen er større, dette medfører, at der er meget få mandlige

medarbejdere på småbørns området og tendensen tegner til at blive den samme på folkeskole

området. Der begynder lærermangelen også at vise sig, her har vi et andet problem, og det er at

visionen lægger op til at alle lærere skal efteruddanne sig ca. 2 uger pr. skoleår, og i disse uger skal

der indsættes vikarer, og skulle dette være udmærket, at lærere gerne vil tilegne sig mere viden.

Men det giver så over et tidsforløb nogle problemer, da der ikke er faglærte afløsere i samfundet til

at tage dette arbejde, det viser sig jo at arbejdsløsheden på Færøerne i 2007 og 2008 er næsten nul,

og set ud fra et økonomisk synspunkt negativ.

Derfor har det sine omkostninger at opgradere arbejdskraften i forhold til vision 2015, men et eller

andet sted skal der, startes og i forhold til det som kræves at få implementeret både brobygning, god

skolestart og styrkelse af grundfagene. Det er selvfølgelig svært at sige om lærere og pædagoger vil

følge de pædagogiske principper, jeg her har fremlagt, men de må i det mindste først blive bekendt


41

med dem, før de kan tage stilling til om det er en vej, de selv vil gå eller ej. Hvis eleverne skal

mødes med de udfordringer de har evne til, så er det klart, at der nok skal tænkes i andet end

traditionel tavleundervisning.

Det er noget der tyder på at niveauet i folkeskolen ligger meget lavt, i hvert fald meget lavere end

vores andre nordiske naboers, ifølge den seneste Pisa undersøgelse og forundersøgelse skal vi

sammenligne os med Mexico og Rumænien, derfor er det noget, som tyder på at skal vi nå op på et

nordisk niveau, skal der tænkes anderledes.

Jeg vil nu bevæge mig fra småbørns/ folkeskoleområdet over til folkeskole/ ungdomsuddannelses-

området, og er det nok her at kløften er meget stor vedrørende uddannelsesvalg og brobygning. Vi

har ifølge mine tal ca. 53 % af de 17 årige, der søger ind på en ungdomsuddannelse og 61 % af de

18 og 19 årige. Det er selvfølgelig lidt langt fra de 95 %, som er visionen. Hvis vi ser på, hvor

mange der er i en erhvervsuddannelse som 17 årige, så er tallet pr. 1. august 2007 kun 22 ud af en

årgang på 811. Det svarer til ca. 3 %, men for de 18 og 19 årige er procentfordelingen 7,6 % og 15

%. Dvs. at de unge ikke går ud af folkeskolen over i en erhvervsuddannelse. Her skal der tilføjes at

de erhvervsrelaterede ungdomsuddannelser såsom FHS og SIT, dog har en tilgang som mærkes,

dvs. at for de 17 årige var tilgangen for FHS 10,5 % og SIT 4,4 % og for de 18 årige 6,4 % og 3,3

%.

Der er dog ikke selvsagt, at de som tager sådan en ungdomsuddannelse går videre til f.eks. en

merkantil/kontor uddannelse eller håndværksmæssig uddannelse, men de har mulighed for at

forsætte en gymnasial relateret uddannelse. Hvis vi skal have flere til at tage en ungdomsuddannelse

og derved højne vores uddannelsesprocent, så er det noget der tyder på, at vi blandt andet skal til at

gøre erhvervsuddannelsen mere attraktiv. Men her er det ikke på nuværende tidspunkt

undervisningsministeriet, der har mulighed for at styre tilgangen. Fordi tilgangen til

erhvervsuddannelsens mesterlære er kontrolleret af, om der er arbejde i samfundet, derfor havde vi i

2007, en tilgang på 379 lærlinge og i 2006, 402 lærlinge, men det er bemærkelsesværdigt, at de som

går i mesterlære ikke er de 16 til 19 årige. Dvs. som jeg før har nævnt, så begynder lærlinge

tilgangen at stige når de bliver 19 år. Her kan vi så stille os det spørgsmål, om det er dem, som har

taget en FHS eller SIT uddannelse før de starter læren, det er selvfølgelig udmærket, men her

hjælper selve mesterlæren ikke med på at højne uddannelsesprocenten for de 16 – 19 årige, som


42

visionen lægger op til. Vores spørgsmål i erhvervsuddannelses reformarbejde, har derfor været, om

vi ikke hellere skal se på ungdomsskolerne, og se at få indsluset flere elever den vej, så vi ikke er

afhængige af en høj eller lavkonjunktur i samfundet.

Jeg vil her indføje den danske uddannelsesprofil 2004 – 2005 Region; og det er alle dem som er i

færd med en uddannelse efter 9. klasse og i et interval på 5 år. Dvs. at dem som er med i den profil

er ca. 20 – 21 år, her skal der tænkes på, at de tal jeg har i min empiri ikke er helt sammenlignelige,

fordi jeg kun har set på de 16 – 19 årige.

Kilde: http://www.uvm.dk/statistik/tvaergaaende/profilmodel/data.htm?menuid=551040 UNI-C Statistik & Analyse

Og vi ser med det samme, at skal vi nå det danske niveau, så skal der sættes ind over for de

erhvervsfaglige uddannelser. På det gymnasiale uddannelsesniveau er vi på højde med det danske,

og måske højere i de enkelte årgange, men tager vi gennemsnittet bliver det nogenlunde det samme.

Spørgsmålet til analysen er her igen, 95 % - kan det realiseres? Hvis vi i første omgang først ser på

den pædagogiske del, og går ned på folkeskoleniveau, så er der sket forandringer i forhold til tiltag

som er sat i værk efter en dårlig Pisa undersøgelse, tiltagene er f.eks:

− Flere timer til indskolingen

− Engelsk i fjerde klasse

− Flere ressourcer til specialundervisningen som også bliver organiseret anderledes.

− Flere prøver i 6. klasse samt overbygningen.


43

Der er også sket andre ting, som skal bedre undervisningen, som jeg har nævnt før, alle disse tiltag

skulle hjælpe til at højne niveauet i folkeskolen, men er det nok, hvis ikke selve holdningen hos

lærerne til undervisning ikke ændres i forhold til de teoretiske perspektiver, som jeg før har nævnt.

4.3.2 Livslang læring

Visionens overordnede mål, for det udviklende arbejdsmarked, er den livslange læring og alle som

på en eller anden måde er tilknyttet arbejdsmarkedet, skal være med i et udviklingssystem hvis

formål er at udvikle og uddanne et bedre arbejdsmarked. Og kommer visionen med nogle postulater

om, at den ufaglærte arbejdskraft have muligheder for at få uddannelse i det nuværende

uddannelsessystem, også kommer visionen med muligheden for at give økonomisk støtte fra f.eks.

arbejdsløshedsforsikringen. Visionen nævner også at ufaglærte skal have tilbud om

fjernundervisning, hvor udgifterne bliver betalt af de almene myndigheder. Årsagen til at dette er

interessant for denne opgave er blandt andet, at det er de voksne som skal uddannes, for at vi skal få

de unge i uddannelse. Jævnfør min læringsteoretiske forståelse ovenfor.

Ifølge Jensen (2007)31 var den livslange læring i 1960`erne et nyt livs og dannelsesideal. Det

lærende menneske levede et godt liv, i og med at læring betød konstant udvikling. Senere er

livslang læring blevet en strategi for voksenuddannelse, der indgik i det politiske og sociale projekt

med at sikre uddannelse til alle og også ofte lighed mellem uddannelse. Tankegangen var, at jo flere

der havde en uddannelse, jo flere var der om at bære byrderne, og mere vækst blev der i samfundet.

Sloganet lyder at velfærdsamfundet er betinget af viden og uddannelse. Og skal vi følge med i den

globaliserede verden og være blandt de rigeste, er uddannelse ikke blot en politisk ønskværdig

situation, men i stigende grad en økonomisk, social og politisk nødvendighed. Og er det denne

nødvendighed landsstyret med visionen har sat sig som mål, og et krav til sig selv. Men her har

landsstyret et problem i forhold til visionen, vi får ikke alle i uddannelse og vi har ikke

implementeret de værktøjer der skal til for at opnå dette.

Et af disse værktøjer er godkendelse af realkompetence. Hvis vi skal skabe et system for livslang

læring, er det nødvendigt med en kompetencegivende uddannelse, som indgår i et

sammenhængende system og at realkompetence kan anerkendes formelt. Nedenfor stående billede

viser sammenhængen i realkompetencebegrebet.

31 Skolen for livet – remtrækket til virkeligheden: Sorø mødet 2007: Jensen, Hans Siggaard Den Livslange læring s. 63


44

Kilde: Realkompetence det du kan32

Og har vi et problem i det nuværende uddannelses system. Vi har ikke nogen lov vedrørende

realkompetence, som f.eks. Danmark, dog har vi på mit eget erhvervsuddannelsesområde nogle

meritgivende værktøjer, f.eks. hvis du har arbejdet inden for faget, som du har tænkt dig at lære

indenfor. Men det er mere et tilfældigt system, som hvert enkelt fagligt erhvervsudvalg tager stilling

til. Det skal dog siges, at merit ikke skal forveksles med realkompetence, da det jo kan bruges til at

springe over, hvor gærdet er lavest, det er jo ikke meningen, Pointen er, at der ikke skal laves de

samme ting to gange, så det system som vi har - skal gøres bedre og skal sættes op i faste rammer,

f.eks. ved en lov. Vi kan også udvikle en realkompetencehåndbog som f.eks. Danmark har lavet.

Landsstyret har også sat sig som mål at være med i de internationale aftaler, som Bologna og

Lissabon traktaten, samt Københavner deklarationen. Derfor er vi nødt til hurtigst muligt at få

implementeret en lov på dette område, som i en eller anden forstand vil tage højde for den livslange

læring og få den indført i vores uddannelsessystem. Og er dette nødvendigt, hvis visionen om de 95

% skal gennemføres, ikke for at vi skal få dem, som er i folkeskolen ind på en ungdomsuddannelse,

de unge har i forvejen ingen realkompetence, nej som jeg har været inde på i starten af dette afsnit,

det er deres forældre, som også skal ind på en ungdomsuddannelse, eller kortere uddannelse, så vi

får uddannelsesmentaliteten ind i vores befolkning. Og derfor er realkompetenceproblematikken

interessant for min opgave vedrørende de 95 % - kan det realiseres.

Her er det også interesant med den tabel, jeg i min empiri lagde op til vedrørende de unge mellem

17 og 19 år, der er i arbejde, og var der forholdsvis mange af en årgang der tjente nok så mange

32 Skolen for livet – remtrækket til virkeligheden: Sorø mødet 2007 s. 13


45

penge hver måned, og ser vi også på tabellen over dem, som er mønstrede på et større skib, er tallet

over 100, af dem som er 18 år og ældre. Det er her vigtigt at holde fast i, specielt for dem, som er

ombord på de større skibe, kræves der tre års effektiv sejlingstid (realkompetence) ombord på et

skib for at komme på navigationsskolen. Og her er realkompetencen en realitet og et krav.

Tabellen vedrørende forskellen mellem mænd og kvinder på Færøerne, skal også ses i forhold til

realkompetencen. Grunden til at jeg drager denne del ind her, er de sociale forhold på Færøerne.

Det er ingen direkte undersøgelser, som understøtter påstanden om at kvinderne flytter ud af landet

for at videre uddanne sig, og derfor bliver dette en påstand, dog er den underbygger af Rasmus Ole

Rasmussen fra Roskilde Universitetscenter som påpeger at: ”underskuddet af kvinder på Færøerne,

ikke er et særligt færøsk fænomen, da udbuddet af gode stillinger ikke er til stede i samme mængde

i et lille samfund”33. Her skal der dog bemærkes at det ikke er de gode stillinger kvinderne søger ud

af landet efter, men selve uddannelsestilbuddet og måske også de økonomiske omstændigheder for

de enlige kvinder med børn, som er meget bedre i Danmark end på Færøerne. Dette sammenholdt

med realkompetenceforholdene, og at mulighederne derfor er bedre at få den livslange læring med

sig i bagagen, giver jo større muligheder, og det har kvinderne forstået at udnytte.

Visionen siger at ungdomsuddannelserne også skal bruges til voksen uddannelserne (livslang

læring), samtidig med at differentieringen bliver større da uddannelserne bliver udbudt som spor

dvs. at der bliver differentieret fagligt og niveaumæssigt, alt dette er positivt, men vi er først nødt

til, som jeg har før har påpeget, at udvikle værktøjet til vurdering af realkompetencen og derfra

arbejde videre. Derfor er det urealistisk at stille nogle postulater op i en vision hvis vi ikke samtidig

implementerer de værktøjer, som skal til for at udføre visionen også jævnfør (Kotters 1995) 8 trins

plan.

4.3.3 Reformen af erhvervsuddannelserne

Jeg har været lidt inde på hvilken rolle erhvervsuddannelserne spiller i forhold til vision 2015, og

som vi har set, er erhvervsuddannelsestilgangen konjunktur afhængig, og derfor vil vi i

reformarbejdet stræbe efter at gøre erhvervsuddannelserne mere fleksible. Det kunne måske tænkes

at vi i forhold til Hjorts rationale model ligger lidt skævt i forhold til disse uddannelser. Problemet

er, at det kulturelt er erhvervslivets parter, der styrer dem, og har som sådan alt at sige indenfor

33 Referat fra radioavisen KRF onsdag morgen 8. april 2008


46

disse uddannelser, det være sig strukturmæssigt som tilgangsmæssigt. Historisk var det også

industrien, der ejede de tekniske skoler, og er deres andel i selve styringen af disse skoler endnu en

realitet. Jeg har været lidt inde på før, hvordan strukturen er opsat i forhold til de enkelte sags parter

på arbejdsmarkedet i vores nuværende erhvervsuddannelses system. Der er en jævn fordeling af

medlemmer fra arbejdsgiversiden og fra fagforeningerne, med henhold til de udvalg, som sidder og

laver bekendtgørelser og kommer med udtalelser og redegørelser til landstyremanden. Dette

medfører, at det kulturelt ikke er en selvfølge, at tilgangen til uddannelserne skal gøres anderledes

end de er i dag – nemlig kun en mesterlære tilgang.

Jeg har været inde på, at selve mesterlæretanken, og er den – som både Lave og Wenger samt

Vygotskij i sin tilgang til læring måske foretrækker – og er det læringsmodellen ’situeret læring’ og

’læring gennem social deltagelse’. Vi har i vores tilgang til ny reform, også lagt os efter ikke at gå

dette princip imod, idet vi tænker at bibeholde selve mesterlæren, men dog med lidt mere

skolegang. Endvidere har vi tænkt os at implementere tiltag som:

− Realkompetencevurdering

− Voksenlærlingeuddannelsen

− Niveaudeling af uddannelsen

− Internationalisering af uddannelsernes godkendelse (Bologna, Lissabon og Københavner-

traktaten)

− Individuel handlingsplan / elevplan

− Skoleperioderne skal gøres færre i antal, men derimod forlænges perioderne

− Ændring af selve strukturen af erhvervsudvalg og erhvervsuddannelsesråd

− En ikke konjunkturstyret tilgang

Med denne reform vil vi gerne lægge op til Landsstyrets vision og få flere ind på en

erhvervsuddannelse, dvs. at vi tager højde for den andel som f.eks. Danmark har på

erhvervsuddannelserne, hvor tilgangen fra folkeskolen er ca. 37 % i forhold til vores 3 %. Men det

er noget som koster penge, og derfor er det ikke selvsagt, når det økonomiske rationale er i spil.

Vi har også en pædagogisk/strukturel tilgang når vi har tænkt os at få denne struktur implementeret.

Vi har tænkt os, at for at få arbejdsmarkedets parter med på idéen, så vil vi have dem med i arbejdet

fra start, dvs. at de skal være med i udvalgene, som kommer til at lave et udkast til


47

Landsstyremanden, og derfor bliver de også en del af udviklingen af reformen. Vi er her inde på en

model, hvor vi er på lige fod med alle involverede. Dvs. at vi niveaumæssigt ikke udelader nogen

og giver dem samme tilgang som undervisningsministeriet, dette for at de skal være fuldstændig

klar over hvad og hvorfor det bliver lavet og kender alle konsekvenser, og derfor også fordele af de

ændringer, som reformen lægger op til. Derfor vil jeg her forklare lidt om tilgangen til reformen

nedenfor, og da jeg selv vil være formand for reformudvalget, vil jeg her sætte vores strategi

teoretisk op i et metaperspektiv.

4.3.4 Metastyring

Eva Sørensen (2004) definerer metastyring som: ”en indirekte styreform, der består i en regulering

af selvstyring”34 og deler den endvidere i tre former for metastyring:

− New public management som metastyringsstrategi

− Deltagelse som metastyringsstrategi

− Netværksstyring som metastyringsstrategi

Disse begreber kan også tænkes ind i Hjorts relationsmodel, hvor new public management styringen

går ud på effektivisering, samt udlicitering af offentlige midler. Visionen lægger jo op til at overføre

f.eks. folkeskoleområdet ud til kommunerne, dvs. at de får et større selvstyre indenfor et reguleret

område. Vi opnår samme formål med sammenlægning af ungdomsuddannelserne i centre, osv. Men

det var nu ikke det jeg ville med denne model. Jeg vil vise vores arbejdsmåde med implementering

af reformen i erhvervsuddannelsesmiljøet via netværksstyring. Samme fremgangsmåde er blevet

brugt af undervisningsministeriet før med gymnasiereformen, hvor det er blevet lagt op til at samle

dem i centre, som jeg før har været inde på. Men idéen ligger i en netværksstyring som

metastyringsstrategi, som nedenfor stående billede viser.

34 Sørensen, Eva (2004) Offentlig ledelse som metastyring af netværk. Working paper 2004:3. In Cenre for Democratic Network Governance, Working Paper Series. Side 3.


48

Kilde: Det Færøeske Undervisningsministeriets gymnasiereform.

Selve idéen er som forklaret, at Undervisningsministeriets embedsmænd skal lægge ud med en

strategisk plan, om hvordan de har tænkt sig reformens indhold. De har en overordnet idé om, hvad

der skal til, for at få uddannelsesprocenten op og hvordan man får uddannelserne internationalt

godkendte, og hvilket uddannelsesmæssigt indhold, skal være med i reformen, så det svarer til de

standarder, som enhver uddannelse skal have, for at være tilsvarende opdateret. Dette vil

embedsfolkene så forklare landsstyremanden og få ham med på idéen, Landstyremanden tager

idéen med sig på en internt møde på ministerplan, så alle er bekendt med idéen og kan støtte den når

den skal realiseres. Så har vi fået implementeret idéen på strategisk plan, og derfor er taktikken også

lagt. Siden vil udvalget arbejde videre med idéen, så alle involverede har mulighed for at diskutere

diverse idéer og dens indhold. Videre vil alt blive diskuteret i et samlet netværk af interesserede

organisationer, dvs. alle dem som har et eller andet med reformen at gøre. Som arbejdet med

reformen skrider frem, vil alle der bliver berørt af reformen, kende til dens indhold og konsekvenser

og medfører dette, at der ikke kommer noget revolutionerende frem, når reformen en skønne dag ser

dagens lys. Derfor bliver det meget nemmere at implementere reformen i samfundet. Man kunne

måske kalde dette en skjult dagsorden, og måske er den det. Men der er blevet spillet med åbne kort

vedrørende indholdet hele tiden, så den er mere strategisk taktisk, end den er skjult.

4.4 Konklusion af ledelsesdelen

Det ser ud som om, at landsstyret når de har tænkt sig vision 2015, har set til, hvad de andre

nordiske lande og specielt Danmark har gang i på det her område. Derfor har lagmanden sat sig det

klare mål at implementere globaliseringens tankegang i det færøske samfund, samtidig med at de


49

andre nordiske lande, har sat sig som mål at 95 % af alle, som kommer ud af folkeskolen, skal have

en ungdomsuddannelse. Landstyret gjorde et forsøg på at få forvaltningen til at lave en strategi og

ser det ud til at have lykkes. I hvert fald startede en proces / tilgang, som strakte over to år og som

endte med 13 strategipapirer til de 13 grundsten, som landsstyret havde sat sig som mål at lægge en

strategi/vision over. Samtidig blev disse strategipapirer diskuteret ude i samfundet via diverse

multimedier dvs. aviser, fjernsyn, radio og visionens hjemmeside, og ikke mindst i de diskussions

forummer – visionstorvet, som blev holdt rundt omkring på øerne. Så der er ingen tvivl om, at det er

lykkedes landsstyret at mobilisere strategien fra tanke til handling. Og ifølge mine teoretikere

Mintzberg, Stacey og Gailbraith, er den blevet konstrueret rigtig godt endda set i et teoretisk

perspektiv.

Hvis vi ser på hvordan det er lykkedes landsstyret at iværksætte visionen, så har jeg benyttet

specielt Degnegaard og Kotters optik på dette område. Selv om begge deres teorier går på en

organisation, så synes jeg godt at kunne simplificere hele samfundet ned til en

organisationslignende model, hvor folket er medarbejderen og landstyret er ledelsen. Det er helt

klart, at når ledelsen har sat størstedelen af sin forvaltning at arbejde sammen om en vision over tid

og samtidig har magtet at samle de fleste fagforeninger og andre interessenter og har fået deres

meninger med i udvalg og diskussionsforum, så er det lykkedes landsstyret at få startet en proces,

som i hvert tilfælde har flyttet nogle holdninger fra det nuværende stadie over i forandringsstadiet

og så videre ind i et nyt stadie. Om det er lykkedes at forankre visionen – er noget der vil vise sig.

Men vedrørende grundstenen uddannelse, er det blevet gjort klart for alle og enhver at målet er at 95

% af alle unge skal tage en ungdomsuddannelse. Dog synes visionen noget uklar omkring hvordan

og hvorledes disse mål skal nås. Og her er det vigtigt ikke at glemme Kotters resterende 4 punkter

og tænke over, hvordan der kan skabes rum for handling, og ikke mindst at forankre forandringen i

den nye kultur. Kotter mener, at hvis vi ikke får forankret den, er der stor risiko for at den

mislykkes. Så det er vigtigt at holde fast ved det nye stadie og ikke stå stille, men komme endnu et

skridt videre igen over til forandringsstadiet, så vi kan nå endnu et trin højere på vores trin opad

trappen mod målet 95 %, det er ligesom Christensens (2004) sekventielle afhængighed der er i spil.

Men uden tvivl er det også teoretisk lykkedes landsstyret at komme et lille skridt videre mod målet

med visionen.


50

Visionen lægger op til en ændring af den offentlige sektor, for at vi skal nå vores mål. Teoretisk er

der ikke nogen hindring at ændre så meget vi ønsker, der er dog forskellige tilgange til denne

ændring. Det ser ud til at myndighederne er enige om, at en kommunesammenlægning skal

gennemføres, hvis kommunerne skal have mulighed for at have større selvstyre. Dog vil landsstyret

ikke gennemtvinge en sammenlægning, og er det også teoretisk grundlag for at dette skal ske

gennem det kulturelle rationale, som Hjort lægger op til. Grunden til at denne kommune

sammenlægning er nødvendig er, at det i øjeblikket er undervisningsministeriet, som har ansvaret

for folkeskolen og dens indhold, mens det eneste som kommunerne er ansvarlige overfor er

bygningerne. Derfor vil de for at gennemføre en ændring af den offentlige sektor lave større

enheder, så kommunerne har ressourcer til at forvalte en større andel af det, som landet i dag har

ansvaret for. Teoretisk er denne tankegang den samme, som er sket omkring os, vedrørende en

decentralisering/deregulering og en delvis markeds føring af skoler og institutioner, det som Hjort

kalder for modernisering, men hvorfor det er nødvendigt for at opnå de 95 % til en ungdomsårgang,

kommer ikke rigtigt frem i lyset. Vi kunne jo se på Bornholm, som jeg også har været inde på

vedrørende kommunesammenlægning, men hele Færøerne er ikke større i befolkningstal end

Bornholm, som også er større i areal, selv om Færøernes infrastruktur ser lidt anderledes ud. Så

hvorfor vi skal deles i 4 – 7 kommuner er ikke helt klart vedrørende visionen, men er det trods alt et

stor indskrænkning fra de i dag 50 kommuner, som i øjeblikket er på landsplan. Så måske er det

løsningen på at få ressourcerne samlede i centre, som visionen lægger op til for at nå de 95 %.

En ting er i hvert tilfælde hel klar, og det er at enhver ændring af organisations struktur kontra

kulturen kræver stor omtanke. Jeg har selvfølgelig ikke været i stand til at analysere en bestemt

organisation, men har bevæget mig på metaperspektivet og set ned over systemet, for at gøre det

klart, at hvad du end laver organisationsmæssigt, så er det afgørende, at du ved hvordan og

hvorledes den nye kultur kan påvirke medarbejderne i organisationen. Det nytter ikke noget at have

en vision om at lægge ungdomsskolerne sammen i centre, hvis dette ikke bliver gjort med omtanke.

Det ser selvfølgelig ud til at være en god idé ifølge visionen om at få en synergieffekt inde i centret,

og at få etableret ’videnscentre’, så det bliver mere attraktivt at tage en ungdomsuddannelse. Men

jeg synes ikke, det kan siges tydeligere, at hvis du i enhver sammenlægning af skoler eller andre

institutioner, ikke tager hensyn til den indvendige kultur, ender du op med at ødelægge

institutionen, og hvad er så vundet? Så er vi måske snarere gået et skridt tilbage i forhold til de 95

%.


51

Visionen lægger op til ændring af skolesystemer – vidensdeling – HRM, og i den forbindelse har

jeg valgt at se på den del gennem Christensens (2004) syn på dette. Og ifølge ham ligger der mange

muligheder i vidensdeling, hvis du gør dig klart at det er en mulighed. Vidensdeling er et meget

komplekst begreb og kan nemt ende i isolation, hvis du ikke er klar over disse begreber. Analysen

viser dog tydelige tegn på at visionen og undervisningsministeriet er klar over at vidensdeling er

mulig, og bruger visionen direkte begrebet Human Ressource, som en mulighed for udvikling af

arbejdskraft. Kunsten ligger snarere i at få udviklet denne arbejdskraft over hele feltet mest muligt, i

forhold til at vi skal have 95 % gennem en ungdomsuddannelse, og i forhold til at vi skal

globalisere vores viden til de internationale krav som Bologna aftalen lægger op til.

4.5 Konklusion af den pædagogiske del

Vedrørende de læringsteoretiske forståelser, inddrager jeg de læringsteorier, som jeg synes er dem,

som tager mest hensyn til den enkelte. Det er helt klart at Lave og Wenger og Vygotskij´s

tankegang vedrørende læring som social praksis, samt Dreiers deltagerbaner er nødvendige for at

give hver enkelt elev de færdigheder, som kræves for at de måske senere skal have den nødvendige

kompetence, til at gå i gang med en ungdomsuddannelse. Og jeg tror at disse teorier vil være

medvirkende til at gøre eleverne til de selvstændige selvtænkende individer, samtidig med at de får

en holdning til læring, som medvirker til, at de ikke har lyst til at blive sorteret fra. Men ser en

nødvendighed i, at viden og uddannelse er fundamentet under det fremtidige velværdsamfund og

derfor af sig selv søger ind på den ungdomsuddannelse, som de selv synes er bedst, og ikke som

læreren siger de skal søge ind på, også for at hver enkelt elev som individ har mulighed for at

imødekomme det globaliserede samfund.

Når jeg kæder dette sammen med den livslange læring, er det fordi de ting hænger sammen. Det er

holdningen til læring, som et aktiv og et fundament for den næste generation. Ikke før vi har fået det

rodfæstet i befolkningen, tror jeg at vi har mulighed for at gøre os tanker om, at vi vil nå målet

vedrørende de 95 %. Derfor er læringen i folkeskolen og måden den bliver lavet på, bestemt ikke

helt ligegyldig i forhold til læringsteoretiske forståelser. Det er også her at den livslange læring og

realkompetencen har sin betydning. Hvis vi ikke får implementeret de ufaglærte ind i

uddannelsessystemet, følger vi ikke med den vestlige verdens udvikling vedrørende den

økonomiske vækst, hvor uddannelse og viden er grundlaget under velfærdsamfundet. Derfor vil jeg


52

mene at realkompetencebegrebet og livslang læring er en forudsætning for at nå målet vedrørende

de 95 %.

Vedrørende den nuværende erhvervsuddannelse er jeg kommet til det resultat, at

undervisningsministeriets mulighed for at styre tilgangen fra folkeskolen over til

erhvervsuddannelserne er en nødvendighed, hvis vi skal gøre os tanker om at nå de 95 %. Ifølge de

danske tal er tilgangen til de erhvervsrelaterede uddannelser ca. 37 %, mens vi ligger på de 3 % for

de 17 årige, og årsagen er hovedsagelig at tilgangen til erhvervsuddannelserne er konjunktur

regulerede. Dvs. at det er her, vi skal sætte ind over for vores unge. Vi skal have de unge ind på

erhvervsuddannelserne på et tidligere stadie og helst lige efter de er færdige med folkeskolen, og det

er her at selve reformen af erhvervsuddannelserne skal hjælpe os. Derfor er den interessant for

denne opgave, samtidig som alle de andre tiltag bliver lavet nede i folkeskolen, for at højne

uddannelsesniveauet fra det Rumænske/Meksikanske op på det nordiske niveau.

Derfor bliver reformen af erhvervsuddannelserne en vigtig del af selve visionsarbejdet, for at nå

målet og her har vi tænkt os at indføre en helt ny mesterlæreuddannelse, forstået på den måde, at vi

vil implementere realkompetence begrebet, internationale aftaler, individuelle handlingsplaner,

voksenlærlinge uddannelsen, osv. Dette kræver, at alvorlige kameler skal sluges, både af landets,

myndigheder og erhvervslivet. Fordi det er noget som koster penge. Derfor bliver metastyringen af

reformarbejdet af stor betydning og bliver det spændende at se, hvordan dette vil lykkes. Vi har en

strategisk plan, og om vi er i stand til at udføre den taktisk og operativt, så vi sidst vil få den

implementeret, bliver det store og spændende projekt/ opgave det næste år.

For øjeblikket ser jeg dette, som en af mulighederne og en af konklusionerne på denne opgave, og

hvis vi samtidig med at gøre folkeskolen til en bedre arbejdsplads både for elever og lærere, så vi

kan komme op på det nordiske niveau, samt at implementere en realkompetencevurdering af

voksenlærlinge, så vi kan få de ufaglærte i uddannelse, og hvilket fører til at de bliver faglærte.

Dette tilsammen medfører en ændret holdning til skolegang, og vil være med til at gøre den færøske

befolkning bedre klædt på til at imødekomme den globaliserede verden og være en del af

velfærdsamfundet.


53

5.0 Konklusion Derfor vil jeg til slut konkludere at det færøske samfund ikke i øjeblikket er gearet til at modtage de

ændringer der sker omkring os i EU og de andre nordiske lande. Men vi har gjort os nogle tanker

om, hvordan dette kan løses, og arbejdet er sat i gang af vores Landstyre, blandt andet gennem

vision 2015. Men der er endnu langt til at vi kan nå målet, og derfor er vi i øjeblikket ikke i stand til

at få løftet ungdommen op på et niveau, så 95 % af alle som kommer ud af folkeskolen forsætter

med en uddannelse.

6.0 Perspektivering Som min analyse og konklusion siger, er det de erhvervsrelaterede uddannelser, som skal stå for

den store tilgang af de unge, som vælger en ungdomsuddannelse. Jeg har været inde på, at der skal

laves et arbejde inde i folkeskolen, så eleverne er i stand af egen fri selvstændig vilje, at vælge de

uddannelser, de har lyst til. Men det kræver også af os som samfund, at vi har de tilbud som skal til

for at ungdommen er interesseret, og dette er også gældende for den kvindelige befolknings gruppe,

som drager ud af landet for at få sig en uddannelse. En af vores færøske folketingspolitikere har i

sinde at undersøge, hvorfor de uddannede færinger, som vi ved findes i Danmark, ikke kommer

tilbage til samfundet, og hvorfor kvinderne ikke kommer tilbage.

Lige i øjeblikket foregår der en diskussion i medierne her på Færøerne, hvor en af vores færøske

forskere siger, at vi smider 8000 tons af fiskelever tilbage i havet, og hvis vi lavede disse tons af

fiskelever om til færdigprodukter til salg på verdensmarkedet, ville dette bidrage til en øget

eksportværdi 2 milliarder kroner. Denne forsker er mødt med modstand og tilsigelser igen om, at

han ikke har forstand på, hvad der foregår ombord på et fiskeskib, og skulle hellere se at få afprøvet

sølivet, i stedet for at komme med udsagn om, at fiskerne ikke laver deres arbejde godt nok. Selv

om pointen i historien ikke omhandlede interne forhold ombord på et fiskeskib, men ville han i

stedet vise at lidt penge i forskning her på øerne, kunne bidrage til øget eksportværdi. Så blev det

hængende i luften, at forskeren ikke havde forstand på fiskeri, og fiskerne følte det som et angreb på

dem som arbejdskraft og kunne derfor ikke acceptere, det som blev sagt. Dette billede viser også

tydeligt holdningen i samfundet vedrørende uddannelse, og den del af befolkningen som har lagt

sine kræfter og evner i at bidrage med forskning og andre intellektuelle forhold i det færøske

samfund, står ofte tilbage som sorteper. Derfor gider de ikke bidrage med intellektuelle

diskussioner, som bliver skudt i sænk af janteloven. Denne forsker er ikke den eneste, men har flere


54

sammen med ham sagt at uddannelse ikke bliver prioriteret og værdsat hverken på øerne ej hellere i

det politiske system.

Det er disse problemstillinger som folketingsmanden for det republikanske parti på Færøerne har sat

sig for at undersøge. Folketingsmanden jeg omtaler, hedder Sjúrður Skaale og er uddannet i

samfundsvidenskab fra Roskilde Universitetscenter. Han siger endvidere, at Færøerne i den

globaliserede verden er at betragte som en af vores egne små øer, hvor befolkningstallet kun bliver

mindre og hovedstaden større – her kan Færøerne sættes i relief til København, og kan vi

sammenlignes med en ø, i dette perspektiv hvor befolkningen går efter urbaniseringen. Hvis vi

bruger disse perspektiver i forhold til vores egen målsætning om de 95 %, bliver det lidt af et

paradoks. Men det sætter endnu større krav til den del af befolkningen, som har og gider tage en

uddannelse og som vil være en del af den fremtidige færøske befolkning. Dette vil føre landet

fremad, så vi – om ikke vi når de 95 %, så med tiden vil nå et tal der ligner. Derfor er det et

spørgsmål om tid, hvor udviklingen forsætter og ungdommen bliver dygtigere og bedre skolet, at

det bliver befolkningen, og ikke Lagmanden, der stiller krav om, at alle skal have en uddannelse.

Og selv om det ser ud til at være et konservativt samfund vi lever i, så er der tegn til at forbedringer

er på vej. Industrien var stor modstander af SIT, erhvervsgrunduddannelsen der blev startet på

teknisk skole først i nittenhalvfemserne. De syntes ikke at lærlingene lærte noget ved at sidde på

skolebænken, men SIT uddannelsen blev en realitet, og i dag er mestrene så glade for uddannelsen

at de foretrække lærlinge, som har en grunduddannelse før de starter læren. Om det er på grund af

lærlingenes faglighed, eller det er fordi at de sparer de 25 procenterne, som de ikke får refunderet

når lærlingene tager det 20 ugers grundforløb inde i selve læretiden, som de så selv skulle betale, er

et ubesvaret spørgsmål, måske er det en kombination af begge dele. Det er nogle af samme

argumenter detail branchen har, når de foretrækker lærlinge med grunduddannelsen FHS.

Men vi kunne som ministerium også fortolke det anderledes. Når industrien foretrækker faglige

lærlinge, hvorfor så ikke opprioritere den del af uddannelserne. Og er det netop det, som vi også

tænker vedrørende reformarbejdet. Måske vil vi gå over til den norske model, hvor der er to års

skolegang og siden hen to års erhvervspraktik, for til slut at lave en fag/svendeprøve. Så har vi også

som ministerium mulighed for at styre tilgangen af elever, lige meget om der er høj eller

lavkonjunktur. SIT var et resultat af en lavkonjunktur periode.


55

De foreløbige planer er, at reformarbejdet skal være færdigt i 2009 og implementeres i 2010, og er

det vores håb, at vi er i stand til at få en del af eleverne ind på den erhvervsmæssige uddannelse, så

vi som samfund er i stand til at imødekomme fremtiden. Men der er mange ubesvarede spørgsmål.

Nogle af dem er vi i gang med at få besvaret, andre vil tiden kunne besvare os og andre, såsom

holdninger af trosmæssig karakter er svære at håndtere. Men tiden arbejder for enhver sag.

7.0 Arbejdet med masteropgaven Jeg havde som mål at lave masterprojektet igennem to semestre dvs. efteråret 2007 og foråret 2008.

Jeg skiftede arbejde 1. maj 2007, hvor jeg med det samme kom ind på vision 2015 og reformen af

erhvervsuddannelserne. Derfor var det et naturligt valg for mig at koncentrere mig om denne

problematik fra start, og jeg synes, at opgaven har været en øjenåbner for selve problematikken i

reformen. Skal vi nå visionen om de 95 %, er vi nødt til at satse på livslang læring og prøve på at få

de ufaglærte – faglærte. Det synes jeg står helt klart tilbage i denne opgave, at vi i reformen har

muligheder for at optimere det færøske samfund. Hvis vi samtidig med at vi implementerer livslang

læring, satser på at ændre erhvervsuddannelsessystemet fra den konjunkturstyrede mesterlære, hvor

det er erhvervslivet i øjeblikket der styrer tilgangen over i andre tilgange til uddannelse, så har vi

muligheder for at nå visionen. Det har været en opgave med mange muligheder og samtidig store til

pr. fra valg og samtidig en spændende øjenåbner.


56

8.0 Litteraturliste Mintzberg, Henry & James A. Waters 1985: Of strategies, deiliberate and emergent. Strategic

Management Journal, vol 6

Gailbraith, Jay 2002: Designing Organisations. Josey Bass, side 1 – 55

Stacey, Ralph 2003: Strategic Management and Organisational Dymanics. Prentice Hall. Kapitel 17

– 18,

Degnegaard, Rex 2005: Otte trin til forandring. Ledelse i dag, maj.

Kotter, John 1995: Leading Change: Why Transformation Efforts Fail. Harvard Buisness Review.

March – April.

Hjort, Katrin (2001) Moderniseringen af den offentlige sektor. Erhvervs- og

Voksenuddannelsesgruppen, Institut for Uddannelsesforskning, RUC.

Kapitel 3: Forhandlet modernisering P:27-70

Petersen, Mai-Britt Herløv (2005) Kommunesammenlægning – og faglig ledelse i de pædagogiske

virksomheder på Bornholm. In Kognition & Pædagogik. Tidsskrifft om Tænkning og Læring, nr.

55, 15 årgang, tema om Lov og Læring,. Psykologisk Forlag A/S, 2005. P: 44 – 53

Martin, Joanne (1992) Cultures in Organisations. Three Perspectives. Oxford University Press P: 3

– 21

Schein, Edgar H. ( 1986) Organisationskultur og ledelse – et dynamisk perspektiv. Forlaget

Valmuen, 2 oplag København 1989

Christensen Peter Holdt (2004) Vidensdeling – perspektiver, problemer og praksis.

Handelshøjskolens Forlag


57

Højholt, Charlotte (1996): Udvikling gennem deltagelse I: Charlotte Højholt & Gunnar Witt (red.),

Skolelivets socialpsykologi. København: Unge Pædagoger. (s. 39 – 80).

Lave, Jean (1993): The practive of learning. In Seth Chaiklin and Jean Lave (EDS.): Understandin

practice. Cambridge : Cambridge Unicersity Press

Lave, Jean (1999): Læring, mesterlære, social praksis. I Klaus Nielsen og Steinar Kvale (red).

Mesterlære. København: Hans Reitzels Forlag (s. 35- 53)

Lindén, Nora (1997). Det støttende stillads. I: Nora Lindén, Stilladser om børns læring. Århus:

Klim. (s. 51-69).

Mørch, Susanne Idun (2004). Den pædagogiske kultur. Grundbog i Kommunikation, Organisation

og Ledelse. Systime A/S

Mogens Hansen: Skolens rummelighed – intelligenser, undervisning og læring. 2. udgave. Billesø & Baltzer Sørensen, Eva (2004) Offentlig ledelse som metastyring af netværk. Working paper 2004:3. In Cenre for Democratic Network Governance, Working Paper Series. http://www.ruc.dk/upload/application/pdf/f51d6748/Working_Paper_2004_3.pdf Birkelund. Finn Salbøg: Organisationsforståelse i moderne pædagogiske institutioner. Forlaget Klim 2002 Samfundsborger – Medarbejder: Debat om de erhvervsrelaterede uddannelser, 1. udgave, 1. oplag. Erhvervsskolernes Forlag 2004. Morin. Anne: Learning together – a child perspective on educational arrangement of special education [inprep.]. Australian Research in early childhood education (2006). Visjón 2015 Mál og Vegir. Udgivet af Løgmansskrivstovan 2007 ISBN: 978-99918-962-4-3 Lars Thore Jensen og Ole Holst: Ledelse er en underlig elastik – Ledelse i et selvejet skolesystem. 1. udgave, 1. oplag 2007. Erhvervsskolernes forlag 2007 Skolen for livet – remtrækket til virkeligheden: Sorø mødet 2007. Undervisningsministeriet 2007. Reformen af de færøeske gymnasiale uddannelser: Mentamálaráðið 2007


58

Nedenforstående hjemmesider er også benyttet som kildemateriale: www.logir.fo www.visjon2015.fo www.hagstovan.fo www.uvm.dk www.globalisering.dk


59

Bilag 1

masteropgaven eyðun gaard 95 % - kan det...

Documents