mØdetidspunkt mØdested medlemmer...perioden fra 2013 til 2019. faldet fra 2018 til det forventede...

SUNDHEDSUDVALGET

MØDETIDSPUNKT 28-08-2019 09:00

MØDESTED Regionsgården, mødelokale H4

MEDLEMMER

BESLUTNINGER Sundhedsudvalget - mødesager

Bodil Holmgreen Kornbek Medlem Deltog Christoffer Buster Reinhardt Formand Deltog Leila Lindén Næstformand Deltog Annie Hagel Medlem Deltog Christine Dal Medlem Deltog Finn Rudaizky Medlem Deltog Karin Friis Bach Medlem Deltog Karoline Vind Medlem Afbud Lars Gaardhøj Medlem Deltog Line Ervolder Medlem Deltog Niels Høiby Medlem Deltog

Side 1 af 37

INDHOLDSLISTE 1. Beslutning: Fremtidig model for fremmedsprogstolkning 2. Orientering: Aktuelle orienteringer 3. Drøftelse: Opfølgning på dialogmøde om ufrivillig barnløshed og fertilitet 4. Orientering: Status vedrørende rekruttering og fastholdelse af jordemødre på regionens fødesteder, særligt på Herlev og Gentofte Hospital 5. Drøftelse: Evaluering af akutbil Bornholm 6. Orientering: Udvikling i brystkræft, lungekræft og hovedhalskræft 7. Beslutning: Mødeplan 2020 8. Beslutning: Udvalgsmøde på Hvidovre Hospital den 2. oktober 2019 9. Eventuelt

Side 2 af 37

1. BESLUTNING: FREMTIDIG MODEL FOR FREMMEDSPROGSTOLKNING

INDSTILLING Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:

1. At Region Hovedstadens organisering af fremmedsprogstolkning inden for tele-, video- og fremmøde på hospitaler og i almen praksis fremadrettet organiseres ud fra en af nedenstående modeller i forbindelse med en kommende udbudsaftale:

� Model 1. Et fuldt udbud, der dækker tele-, video-, og fremmødetolkning på samtlige sprog på hospitaler og i praksis, eventuelt fællesregionalt.

� Model 2. Oprettelse af eget tolkekorps, der dækker tele- og videotolkning på hovedsprogene på hospitaler, kombineret med et udbud, der dækker fremmødetolkning og alle de mindre sprog i forhold til hospitaler samt tele-, video- og fremmødetolkning i praksis. Modellen må forventes at forudsætte en overgangsperiode på hospitalstolkningen, hvor tolkeydelser leveres af en ekstern leverandør.

� Model 3. Et fuldt udbud med udgangspunkt i netværksbaseret teknologi, hvor tolke kobler sig på, og sundhedsprofessionelle selv booker. Netværket dækker tele-, video- og fremmødetolkning på samtlige sprog på hospitaler og i praksis.

2. At drøfte, hvorvidt administrationen skal arbejde videre med en supplementsløsning til model 1, 2 eller 3 og fremme en kultur på hospitalerne, hvor sundhedspersonale med kompetencer inden for fremmedsprog yder tolkebistand ved behov og på tværs af afdelinger.

3. At tage brugerundersøgelsen "Tolkebistanden i Region H" (bilag 1 og 2) til efterretning, herunder at administrationen har holdt møde med TolkDanmark om forbedringstiltag på tolkeområdet.

POLITISK BESLUTNING Sundhedsudvalgets beslutning den 28. august 2019: Efter drøftelse af modellerne 1, 2 og 3 stillede formanden ændringsforslag til indstillingspunkt 1, idet han supplerede med en model 4: Model 4: En kombination af model 1 og 3, så et fuldt udbud, der dækker tele-, video-, og fremmøde på samtlige sprog på hospitaler og i praksis med fordel kan være baseret på en netværksbaseret teknologi, hvor tolke kan koble sig på og sundhedsprofessionelle selv booker og kan give en anmeldelse af den enkelte tolk. Udvalgsformanden satte model 4 i indstillingen til afstemning: For stemte: A (3), C (2), B (1), O (1), V (1), I (1) = 9 Imod stemte: 0 Undlod at stemme: Ø (1) = 1 I alt 10. Model 4 i indstillingspunkt 1 blev hermed anbefalet. Desuden bemærker et samlet udvalg, at der i et udbud skal være fokus på følgende: Kvalitetsmæssigt skal der arbejdes for stigende brug af certificerede tolke i takt med at anerkendte uddannelsesinstitutioner tilbyder certificeringsuddannelsen; der skal mere fokus på at udbrede videotolkning og mindre telefontolkning. Udvalget understreger, at fremmødetolkning stadig skal finde sted. Derudover skal der ske et samarbejde med det nationale akuttolkecenter. Indstillingspunkt 2: Drøftet. Udvalget ønsker ikke at administrationen arbejder videre med dette. Indstillingspunkt 3: Taget til efterretning. Side 3 af 37

Karoline Vind (F) deltog ikke i behandlingen af punktet.

BAGGRUND I forbindelse med en kommende udbudsproces for fremmedsprogstolkning i Region Hovedstaden har sundhedsudvalget ønsket at se på mulige modeller for organiseringen af området for fremmedsprogstolkning. Den nuværende kontrakt med TolkDanmark udløber den 30. september 2020. I nærværende sag forelægges tre forslag til modeller og én supplementsløsning for fremtidig organisering af fremmøde-, telefon- og videotolkning til politisk beslutning.

SAGSFREMSTILLING I Region Hovedstaden får patienter stillet tolk til rådighed, hvis lægen vurderer, at der er behov for en tolk. Det er lægen, som bestiller tolken, og der skelnes mellem tre typer af tolkning henholdsvis fremmødetolkning, telefontolkning og videotolkning. Ved fremmødetolkning er tolken tilstede ved konsultationen, mens telefon- og videotolkning foregår digitalt ved henholdsvis telefonisk opkald til tolken og via computer med tilhørende kamera. Region Hovedstadens nuværende kontrakt om fremmedsprogstolkning er indgået med TolkDanmark på baggrund af et fællesregionalt udbud i 2016. Kontrakten dækker både almen praksis-, hospitals-, psykiatri samt den sociale virksomhed. Sundhedsudvalget har ad flere omgange behandlet organisering af tolkeområdet og har hentet inspiration fra blandt andet Region Syddanmark, der i marts 2019 har udrullet et regionalt tolkekorps til samtlige hospitaler. Idet kontrakten med Region Hovedstadens leverandør, TolkDanmark, udløber 30. sept. 2020, foreslås det udvalget, at der ses på modeller for eventuelt at organisere fremmedsprogstolkningen på anden vis end ved det nuværende fællesregionale udbud, hvor det er et eksternt tolkebureau, der leverer tolkningen. Se eventuelt bilag 4 for sundhedsudvalgets proces. Der lægges i sagen op til en drøftelse af følgende tre modeller:

1. Et udbud svarende til i dag, eventuelt fællesregionalt 2. Oprettelse af eget tolkekorps 3. En netværksmodel, hvor autoriserede tolke kan koble sig på et digitalt netværk

Derudover behandles muligheden for brug af eget sundhedspersonale til tolkning som et supplement til model 1-3. For at kvalificere udvalgets drøftelse har administrationen gennemført en brugerundersøgelse af patienternes og sundhedspersonalets tilfredshed med den nuværende fremmedsprogstolkning. Til sundhedsudvalgets møde den 28. august 2019 er indkaldt en række interessenter for at få belyst tolkeområdet fra forskellige perspektiver:

� Dansk Røde Kors, Modtagecenter Sandholm ved sygeplejerske Bettina Toftgaard Hansen � TolkDanmark ved kvalitets- og udviklingschef Philip Aller � Tolkesamfundet ved translatør Lisbet Pors Abildager � Almen praktiserende læge Lise Dyhr, Brøndby � Overlæge på Amager og Hvidovre Hospital, Indvandremedicinsk Klinik, Hanne Nødgaard

Christensen

Forretningsudvalget forelægges sagen den 17. september og regionsrådet den 24. september 2019. Status på tolkningen i Region Hovedstaden Forud for en beskrivelse af modellerne foretages en status på tolkningen i Region Hovedstaden. Her belyses aktivitet, økonomi og kvalitet samt resultaterne af brugerundersøgelsen vedrørende fremmedsprogstolkningen foretaget i maj og juni 2019 i regionen. Aktivitet

Side 4 af 37

Antallet af tolkninger i 2018 er 74.672. Der er i 2018 stort set lige mange tolkninger på hospitaler (inkl. psykiatri og den sociale virksomhed) og i almen praksis. Tolkeaktiviteten er karakteriseret ved, at 98 % af tolkningerne foregår i dagtid. Der tolkes på 89 sprog i regionen, og de tre mest tolkede sprog er arabisk (39 %), tyrkisk (13 %) og urdu (6 %). Der er sket et markant fald i antallet af tolkninger i regionen efter indførelsen af tolkegebyret den 1. juli 2018. I nedenstående tabel 1 ses antallet af tolkninger i de første syv måneder af 2018 set i forhold til samme periode i 2019. Det fremgår, at der totalt set er sket et fald på 35 % når de to perioder sammenlignes. Tabel 1: Tolkeaktivitet fordelt på typer januar - juli 2018 og 2019

Tolkeaktiviteten på hospitalerne er i 2019 karakteriseret ved 69 % fremmødetolkning og 31 % telefon- og videotolkning. På praksisområdet er 87 % af tolkeaktiviteten fremmødetolkning og 12 % telefontolkning. Der er stort set ingen videotolkning i almen praksis (1 %). Der er således væsentlig forskel på brugen af tolkeformer mellem primær og sekundær sektor. Det er målsætningen, at brugen af videotolkning på sigt skal vokse. Økonomi: I tabel 2 ses udgifterne til fremmedsprogstolkningen i perioden fra 2013 til 2019. Forventningen til årsforbruget i 2019 er beregnet på baggrund af forbruget fra januar til juni måned (inkl.). Tabel 2: Udgifter (mio. kr.) til tolkning i Region Hovedstaden fra 2013 til 2019.

*) Se bilag 5 Det fremgår af tabel 2, at udgifterne er faldet væsentligt efter tolkegebyrets indførelse den 1. juli 2018. Udgiften i 2019 til tolkning forventes at blive på ca. 20,8 mio. kr., hvilket er det laveste udgiftsniveau i perioden fra 2013 til 2019. Faldet fra 2018 til det forventede regnskab i 2019 er på ca. 25 %. Akuttolkecenter: I finanslovsaftalen for 2018 er der frem til 2021 afsat midler til etablering og drift af et fællesregionalt center for akut videotolkning placeret i Region Syddanmark. Akuttolkecenteret skal i perioden vederlagsfrit levere video- og telefontolkning, men ikke fremmødetolkning. Med akut forstås ikke-planlagte ambulante besøg eller indlæggelser. Tidsplanen for udrulning af tolkecenterets video- og telefontolkning til akutte tolkninger er fastsat til medio 2020 for alle regionernes hospitaler og medio 2021 for regionernes praksissektor. Det forventes, at ca. 5 % af alle tolkninger på landsplan vil være akutte. Det nationale akuttolkecenter vil forventeligt medføre et mindre fald i antallet af tolkninger og i udgifterne hertil på cirka 5 % i forhold til i dag. Kvalitet:

År2018 jan-

juli 2019 jan-

juli Fordeling 2019

Aktivitets-fald

Hospital 24.112 17.466 100 % -28 %Fremmødetolkning 17.482 12.000 69 % Telefontolkning 3.076 2.253 13 % Videotolkning alm. 3.554 3.213 18 % Praksis 24.021 13.726 100 % -43 %Fremmødetolkning 21.354 12.004 87 % Telefontolkning 2.558 1.555 12 % Videotolkning alm. 109 167 1 % Hovedtotal 37.029 23.643 100 % -35 %

Område/år 2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019 Jan.-juni

2019 forv.

Hospital og psyk.

17,4 16,0 19,0 21,0 22,8 18,3 6,9 13,8

Praksis 15,8 11,9 11,5 11,8 23,0 9,1 3,3 7,0

Ialt mio. kr.) 33,2 27,9 30,5 32,8 45,8* 27,4 10,2 20,8

Side 5 af 37

Det er vigtigt, at borgere, der har brug for tolkebistand i deres kontakt med sundhedsvæsenet, oplever en god kvalitet og service. Det indgår i kontrakten med leverandøren, at klager skal registreres, og det har hidtil været eneste parameter for kvalitetsmåling. Som supplement til den politiske drøftelse af sagen har administrationen gennemført en brugerundersøgelse for at høre, hvad patienter og sundhedsprofessionelle mener om kvaliteten og servicen. Regionens tolkeleverandør "TolkDanmark" registrerer klager, hvis brugerne er utilfredse med den udførte tolkning. Ud af 74.672 tolkninger i regionen i 2018 blev der klaget 1.500 gange svarende til 2 % af fremmedsprogstolkningerne. Kravet i kontrakten med leverandøren er en tilfredshedsgrad på 95 %. Klagerne omhandler primært forsinkelser og udeblivelser. Brugerne har adgang til et booking- og klagesystem, der er stillet til rådighed af tolkeleverandøren, hvor der bl.a. kan bestilles tolke af et bestemt køn, og hvor det er muligt efter hver tolkning at vurdere, om tolken levede op til forventningerne. Det er således vigtigt, at regionens bestillere af tolke sikrer sig at bestille korrekt, og at klage, hvis der er behov herfor. Regionens undersøgelse af brugertilfredsheden omfatter både sundhedspersonale og patienter. Brugernes oplevelse af regionens tolkning baserer sig på telefoninterview med 11 klinikere fra hospitalerne og seks alment praktiserende læger. Derudover er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse, der er oversat til arabisk, tyrkisk og engelsk, hvor i alt 58 patienter har svaret. Det fremgår af undersøgelsen, at 58 % af patienterne i høj eller meget høj grad er tilfredse med den tolkning, de har fået. 20 % svarer, at de i mindre grad eller slet ikke er tilfredse. I kommentarfeltet skriver patienterne, at der er stor forskel på tolkene. Klinikerne oplever generelt, at det fungerer, når de skal bestille tolk hos TolkDanmark, og til spørgsmålet om tolken møder op, oplever 82 % af patienterne i undersøgelsen, at TolkDanmark møder til den aftalte tid. 65 % af patienterne i undersøgelsen oplever, at tolken ved deres seneste besøg var venlig, mens 45 % af patienterne i høj eller meget høj grad har tillid til tolken som person. Endelig angiver 18 % af patienterne, at de har oplevet, at der er sket fejl, som kan tilskrives tolkningen. De fleste interviewede klinikere i undersøgelsen siger, at de aldrig har oplevet fejl, som kan tilskrives tolkningen. Nogle har dog oplevet misforståelser. Se hele undersøgelsen i bilag 1 og 2. Der er således mindre tilfredshed i brugerundersøgelsen set i forhold til antallet af registrerede klager fra leverandøren. Regionsadministrationen har efterfølgende holdt møde med TolkDanmark om forbedringstiltag på tolkeområdet. TolkDanmark har bl.a. iværksat et undervisningstilbud i den gode tolkning/korrekt brug af tolk overfor regionens hospitaler, der kan benyttes af alle interesserede afdelinger. I det mere langsigtede perspektiv skal der være en skærpet fokus på kvaliteten af ydelsen - dette uanset hvilken organisering, der politisk ønskes. Som det fremgår af undersøgelsen kan det bl.a. have betydning for kvaliteten, hvis tolkene er certificerede. Brugerundersøgelsens resultater er i tråd med Rigsrevisionens rapport om fremmedsprogstolkning fra marts 2018 (se link: http://www.rigsrevisionen.dk/media/2104793/myndighedernes-brug-af-tolkeydelser.pdf), der bl.a. konstaterer, at der er udfordringer med at sikre tolkeydelser af tilfredsstillende kvalitet, og at der er et uudnyttet potentiale f.eks. ved udbredelse af en certificeringsordning og øgede krav til kvalitet og kvalifikationer. Region Hovedstaden har i bemærkningerne til Rigsrevisionens rapport anført, at regionen er enig i at der behov for en tværsektoriel kvalitetssikring og opkvalificering af udbuddet af tolke, som bør forankres nationalt, og at regionerne er udfordret i forhold til at skaffe kvalificerede tolke, da der er et misforhold mellem udbuddet af tolke på et givent sprog og efterspørgslen. Den statslige certificeringsordning for fremmedsprogstolkning trådte i kraft den 1. marts 2019. Certificeringsordningen sætter officielle krav til fremmedsprogstolkenes kompetencer, således at det ikke alene er in-house test hos tolkefirmaerne, som danner grundlag for at vurdere om tolkene er kvalificerede.

Side 6 af 37

Tolkene skal bestå eksamination for at opnå certificering som fremmedsprogstolk i sundhedsvæsenet. Det er frivilligt at blive certificeret som tolk, men det ventes at blive et krav fra kunden, at leverandørens tolke er certificerede. Imidlertid er der ifølge Sundhedsministeriet på nuværende tidspunkt endnu ikke udpeget nogle institutioner af staten til at forestå certificeringen. Løsningsmodeller: Der fremlægges tre forskellige modeller samt en supplementsløsning for organisering af fremmedsprogstolkningen. Uanset hvilken model der vælges, vil et udbud være nødvendigt. I bilag 3 ses de tre modeller stillet overfor hinanden i skemaform. Nedenfor er de tre modeller samt supplementsløsningen nærmere beskrevet. Model 1: Udbud, eventuelt fællesregionalt Model 1 vil være en videreførelse af nuværende organisering, hvor der er indgået aftale med en ekstern leverandør. Et nyt udbud vedrørende fremmedsprogstolkningen i regionen kan eventuelt foretages i samarbejde med de øvrige relevante regioner i et fællesregionalt udbud. Der vil blive indgået kontrakt med en ekstern udbyder. For at sikre tolkeydelser af en tilstrækkelig kvalitet kan Region Hovedstaden i forbindelse med et udbud anlægge en udbudsstrategi, der fokuserer på leverandørens egnethed, herunder økonomiske og tekniske formåen. Det vil konkret betyde, at for at være med i konkurrencen skal leverandørerne opfylde fastsatte egnethedskrav. Der kan gennemføres et begrænset udbud mellem udvalgte tolkeleverandører eller et udbud med forhandling. Ved et begrænset udbud sker valg af tilbudsgivere på baggrund af offentliggjorte kriterier for udelukkelse, egnethed og udvælgelse. Antallet af prækvalificerede ansøgere skal være tilstrækkeligt stort til at sikre reel konkurrence, og skal mindst omfatte fem ansøgere. Alternativt kan der for eksempel vælges et udbud med forhandling, der giver ordregiver mulighed for, på baggrund af et indledende tilbud, at gennemføre forhandlinger eller drøftelser med tilbudsgiverne med henblik på at forbedre indholdet af tilbuddet, så ydelsen bliver tilpasset ordregivers behov. Her kan ligeledes stilles krav til leverandørens økonomi, tekniske og faglige kunnen, samt til leverandørens kvalitetssikringssystem. Valg af udbudsform og strategi vil blive fastsat efter markedsdialog med hospitalerne og praksis. I den forbindelse vil vægtningen mellem pris og kvalitet også blive fastsat. Regionen kan stille en række kvalitetskrav i udbuddet og for eksempel anføre, at et krav er, at leverandøren skal levere kvalificerede tolke til regionen, der har bestået aftalte test, muligvis ikke fra dag et efter kontraktindgåelse, men for eksempel efter et år. Det er dog vigtigt at regionen ikke stiller højere krav end markedet kan honorere både for at sikre konkurrence, og for at udbuddet ikke annulleres. Fordele og ulemper: En umiddelbar fordel ved udbudsmodellen er, at tolkeleverancen varetages af en ekstern leverandør, som har ansvaret for at skaffe tolke til samtlige sprog. Derudover er det en væsentlig fordel, at regionen ikke har ansvaret for at skulle beskæftige tolkene en fuld arbejdsdag, idet tolkeaktiviteten er fluktuerende med spidsbelastningstidspunkter og tidspunkter med mindre aktivitet. Ved at gå i udbud med al fremmedsprogstolkning undgår regionen at opstarte en stor organisation med dertilhørende administration, IT-systemer og lokaler. En ekstern leverandør står for hele det omfattende administrative set-up, med dertilhørende tolke, på et fluktuerende område. Derudover vurderes udbudsmodellen at være den mest økonomisk fordelagtige i forhold til de andre modeller. Regionen vil have mulighed for at skærpe kravene til kvaliteten af tolkene yderligere i et udbud, bl.a. ved at kræve, at det er testede tolke, som tilbydes regionen på baggrund af aftalte standarder.

Side 7 af 37

Det vurderes som en ulempe, at regionen ikke på samme måde, som ved oprettelse af eget tolkecenter, løbende har styr på kvaliteten og kvalitetsvurderingen af tolkene til hovedsprogene. Tid: Udbudsmodellen vil kunne implementeres indenfor ca. et år, bl.a. fordi der i forvejen ligger et udbudsmateriale, som dog skal justeres. Model 2: Oprettelse af eget tolkekorps. Model 2 omfatter oprettelse af eget regionalt tolkekorps i form af digital fremmedsprogstolkning på hospitalerne bestående af telefon- eller videotolkning, men i udgangspunktet ikke fremmødetolkning. I forhold til praksis, der stort set ikke anvender videotolkning, kan der eventuelt ske en hjemtagning af fremmedsprogstolkningen i løbet af tre til fire år efter implementering på hospitalerne. Der ansættes alene tolkepersonale til hovedsprogene, som omfatter ca. 8 sprog. Modellen omfatter endvidere ansættelse af personale til styring og logistik af tolkene, etablering af et IT-bookingsystem, ombygning og indretning af lokaler med afskærmede og lydisolerede tolkerum til teletolkning, information m.v. i forhold til hospitalerne. Modellen er inspireret af Region Syddanmark og baseret på deres erfaringer må det forventes at tage mindst et år at oprette egen tolkeorganisation. Oprettelsen af et rent teletolkningscenter, der betjener hospitalerne, vurderes at forudsætte ansættelse af ca. 25 - 30 fastansatte tolke til hovedsprogene og ca. 6-8 tilkaldetolke. Derudover skal der ansættes én leder samt 4-5 administrative medarbejdere. Tolkecenteret skal endvidere rekvirere eksterne tolke til de mindre fremmedsprog. Derudover er det nødvendigt at rekvirere eksterne tolke til hovedsprogene, når tolkecenteret ikke kan dække efterspørgslen fra hospitalerne i spidsbelastningsperioder, som typisk ligger i tidsrummet fra kl. 8:30-11:30 og kl. 12:30-ca.14:30. Fordele og ulemper: Det vurderes at være en fordel, at regionen selv står for kvaliteten og kvalitetsopfølgningen på sine egne tolke. Det vurderes, at det er muligt at rekruttere velkvalificerede tolke til tolkecenteret blandt andet fordi en del tolke ønsker at komme væk fra free-lance arbejdet som selvstændig tolk, der arbejder for flere bureauer, og over i faste løn- og ansættelsesvilkår i regionen. Det kan i en overgangsperiode være en ulempe, at der alene tolkes digitalt (video og telefon) på hospitalerne. Det bemærkes, at andre regioner er længere fremme med videotolkning på hospitalerne end Region Hovedstaden. Såfremt Region Hovedstaden skal tilbyde fremmødetolkning på hospitalerne vil bemandingen skulle øges væsentligt. Ved oprettelse af eget tolkekorps vil det at være nødvendigt med et offentligt udbud omfattende alle sprog, det vil sige inklusiv hovedsprogene. Det skyldes, at tolkecenteret ikke altid kan imødekomme efterspørgslen på spidsbelastningstidspunkterne. Der må således rekvireres eksterne tolke på de hyppigst tolkede sprog, som et tolkecenter ellers selv besidder. Derudover vil et udbud skulle omfatte alle de mindre sprog, som tolkecenteret ikke har ansat tolke indenfor. Oprettelse af eget tolkekorps betyder således ikke, at det er muligt at undgå et udbud. I forhold til praksisområdet vil regionen i udgangspunktet fortsat tilbyde tolkebistand fra en ekstern leverandør. En anden ulempe er at tolkeaktiviteten er fluktuerende. Der er spidsbeslatningstidpunkter og tidspunkter i løbet af dagen, hvor der er mindre arbejde f.eks. om morgenen og eftermiddagen samt midt på dagen. En bemanding af fastansatte tolke forudsætter således, at det er muligt at beskæftige tolkene i stort set hele arbejdstiden, hvilket kan være vanskeligt. Tid: Modellen forventes at medføre en ekstern tolkeleverandør i en overgangsperiode i forbindelse med udrulningen af den digitale tolkning på hospitalerne. Det vurderes endvidere at være vanskeligt at kunne holde tidsrammen på et år til oprettelse eget tolkekorps, idet der er tale om en stor organisation, som skal ansættes og implementeres. Model 3: En netværksmodel, hvor autoriserede tolke kan koble sig på et digitalt netværk

Side 8 af 37

Model nummer tre er en netværksmodel, hvor autoriserede tolke kan koble sig på et digitalt netværk, som er drevet af en ekstern udbyder. Det er muligt via dette netværk, at booke en tolk, der matcher ens behov i forhold til sprog og faglighed. Efter hver tolkning anmelder rekvirenten kvaliteten af tolkningen, og anmeldelserne kan ses direkte på tolkens profil. Derved sikres, at de dygtige tolke automatisk bliver fremhævet. Der tilbydes både fremmøde, telefon og videotolkning. Såfremt Region Hovedstaden går efter en netværksmodel vil der være tale om en ekstern udbyder af fremmedsprogstolkningen, hvorved regionen skal i udbud med tolkeleverancen. Det anses ikke for at være muligt for Region Hovedstaden at oprette sit eget tolkekorps og ved ledig kapacitet udleje tolkene til en netværksleverandør af tolkeydelser, idet det vurderes, at være uden for regionens kompetencer efter myndighedsfuldmagten, hvor regionen i udgangspunktet ikke må drive erhvervsvirksomhed. Fordele og ulemper: Den netværksbaserede model vurderes at højne kvaliteten af tolkningen, hvor tolkene bl.a. kan bookes af sundhedspersonalet p.b.a. anmeldelser og erfaringer med tolken. Det kan derudover skabe mulighed for en øget kontinuitet i tolkeleverancen. I det nuværende booking- og klagesystem er det dog også muligt at bestille bestemte tolke bl.a. i forhold til køn og at vurdere tolkene. Såfremt regionen opretter eget tolkekorps vurderes regionen ikke at have bemyndigelse til at udleje egne tolke til et netværksbureau. Det vurderes derudover at en del af faciliteterne i den netværksbaserede model allerede findes i regionens nuværende booking og klagesystem. Tid: Netværksmodellen forventes at kunne implementeres indenfor ca. et år, bl.a. fordi der i forvejen ligger et udbudsmateriale, som dog skal justeres bl.a. i forhold til systemteknologien og kvalitetskrav. Supplement til model 1-3 - brug af eget sundhedspersonale til tolkning Som et supplement til model 1-3 behandles brugen af eget sundhedspersonale til tolkning. Der lægges op til, at der kan indgås aftale med egne kvalificerede ansatte i regionen, der behersker udvalgte fremmedsprog. Supplementsløsningen sigter primært på tolkning på hospitalerne og i psykiatrien. Det er en praksis, der allerede foregår i dag på nogle afdelinger, hvor sundhedspersonales fremmedsproglige kompetencer udnyttes. Denne kunne eventuelt systematiseres. Forud for en beslutning om brug af supplementsløsningen vurderes det hensigtsmæssigt at iværksætte en forundersøgelse af, hvor stort ansøgerfeltet i givet fald vil være, hvor ansatte, der besidder et eller flere fremmedsprog kan tilkendegive om de er interesserede i at arbejde som tolk. På baggrund af tilkendegivelser kan det derudover undersøges, om det sundhedspersonale, der i dag behersker fremmedsprog allerede benyttes til akut opståede tolkeopgaver i deres afdelinger. Såfremt der er tilstrækkeligt med interesserede, vil regionen, for at sikre sig kvaliteten af tolkningen er i orden, skulle have tolkene testet. Der skal endvidere tages stilling til, om det er alle sundhedsfaglige grupper, som skal varetage tolkeopgaverne, og om disse skal oppebære en differentieret løn afhængig af deres hovedansættelse, eller om timelønnen skal være ens. Brug af eget sundhedspersonale vil medføre administrative omkostninger i form af registrering af de til rådighed værende tolke, afregning af løn, ansættelsesforhold m.m., ligesom der skal etableres et IT-bookingsystem til tolkeopgaver med angivelse af behov og kompetencer m.v.. Ordningen vil derudover skulle suppleres af eksterne tolke, hvis der ikke kan rekrutteres tilstrækkeligt med tolke blandt egne ansatte. Fordele og ulemper: Det vurderes at være en fordel, at regionens medarbejdere i forvejen har et kendskab til sundhedsvæsenet og de fagspecifikke begreber, og dermed burde være bedre klædt på til at varetage tolkeopgaven. Side 9 af 37

Supplementsløsningen sigter på anvendelse i hospitalsregi, men vurderes ikke realiserbar i forhold til almen praksis. Ved brug af eget sundhedspersonale kan der være en risiko for, at medarbejderen samtidig går ned i tid i deres hovedansættelse med deraf følgende kapacitetsnedgang i kerneproduktionen. I tilfælde, hvor en af regionens egne ansatte overtræder tolkeetiske retningslinjer, tavshedspligt eller lignende skal det afklares, om det kan få en afsmittende effekt på hovedansættelsen, og om den ansatte kan få forbud mod at varetage tolkeopgaver. Tid: En kortlægning og systematisering af sundhedspersonalets sproglige kompetencer forventes at tage ca. et år.

KONSEKVENSER Det vurderes, at uanset hvilken model der vælges, vil et udbud af fremmedsprogstolkning være nødvendigt. Grundet det store antal fremmedsprog vil det ikke være realiserbart at ansætte tolke til samtlige sprog i regionen. I model 2, der omfatter oprettelse af eget tolkekorps, viser erfaringerne, at selv på hovedsprogene opstår der kapacitetsproblemer i spidsbeslastningsperioder, hvorfor et udbud af fremmedsprogstolkning omfatter alle sprog inklusive hovedsprogene. De økonomiske konsekvenser af modellerne er behæftet med betydelig usikkerhed (se evt. bilag 3), men administrationen vil i den videre proces fremlægge indstillinger herom. De økonomiske konsekvenser af model 1, 2, og 3 kendes ikke før udbuddene er gennemført. Konsekvensen af de fremlagte modeller vil bl.a. være:

� Model 1: Der vil være øget fokus på kvalitet i udbudsmodellen, set i forhold til den nuværende aftale.

� Model 2: Modellen er tidsmæssigt udfordret, og vurderes vanskelig at implementere inden for et år. � Model 3: Der vil som i model 1 været fokus på kvalitet i netværksmodellen. � Sideløbende med valget af enten model 1, 2 eller 3 skal der arbejdes med systematisering af

hospitalspersonalets sproglige kompetencer og anvendelsen heraf. � Som opfølgning på brugerundersøgelsen har administrationen kontaktet TolkDanmark og drøftet

forbedringstiltag på tolkeområdet.

RISIKOVURDERING Der er en risiko for, at der ikke bliver tiltrådt nogen løsningsmodel og at sagen udskydes. Det vil medføre et væsentligt øget tidspres og gøre det vanskeligt at nå at implementere både model 1 og model 3 inden den 30. september 2020. Model 2 vurderes selv ved en politisk beslutning i september at have vanskeligt ved at holde tidsrammen inden for et år, idet der er tale om en stor organisation, som skal opstartes og implementeres. Derudover medfører modellen en trinvis udrulning af den digitale tolkning til hospitalerne, hvilket i en overgangsperiode medfører en ekstern tolkeleverandør. En ophævelse af tolkegebyret kan medføre en væsentlig forøget aktivitet, med stigende udgifter på ca. 25 % til tolkeområdet.

ØKONOMI Model 2 vedrørende oprettelse af eget tolkekorps vurderes at overskride det nuværende budget for tolkeydelser væsentligt, bl.a. set i lyset af Region Syddanmarks udgifter til tolkeområdet. Model 1 vurderes umiddelbart til at være den billigste model, som kan holdes inden for budgettet, idet der alene rekvireres tolkning efter behov, og det er en ekstern leverandør, som har ansvaret for

Side 10 af 37

bemandingen, hvorved regionen undgår betaling for tomgang.

KOMMUNIKATION Alt efter hvilken model der vælges kan der overvejes en pressemeddelelse.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES Sagen forelægges sundhedsudvalget den 28. august med henblik på forelæggelse i forretningsudvalget den 17. september, og regionsrådet den 24. september 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON Svend Hartling / Søren Jessen Jensen

JOURNALNUMMER 19025249

BILAGSFORTEGNELSE 1. Resumé tolkerapport 2. Rapport Tolkebistand 3. Oversigt vedr. modeller for fremmedsprogstolkning 4. Politisk proces i sundhedsudvalget 5. Bilag til note vedr tolkeøkonomi i 2017

Side 11 af 37

2. ORIENTERING: AKTUELLE ORIENTERINGER

INDSTILLING Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

� At tage status for aktuelle orienteringer til efterretning.

POLITISK BEHANDLING Sundhedsudvalgets beslutning den 28. august 2019: Taget til efterretning. Udvalget bad om, at de snarest blev informeret om udbuddet af klimarejser. [Udvalget blev orienteret senere samme dag, den 28/8-2019] Udvalget bad om at blive orienteret om, hvorfor proceduren for behandling for udskiftning af høreapparat er forskellig mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden. Desuden bad de om status for ventetiden til høreapparatsbehandling. Udvalget vil blive orienteret per mail. Formanden orienterede om, at han har bedt om, at udvalget får en sag omkring metoden til indkaldelse til mammografiscreening med henblik på at reducere antallet af udeblivelser uden afbud. Karoline Vind (F) deltog ikke i behandlingen af punktet.

BAGGRUND Sundhedsudvalget har på deres første møde den 31. januar 2018 aftalt, at udvalgets møder altid indledes med et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.

SAGSFREMSTILLING Sundhedsudvalget har aftalt, at der på udvalgets møder indledningsvist er et fast punkt om aktuelle orienteringer, der vedrører udvalgets opgaveområde.

KONSEKVENSER Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag vil administrationen gå videre med sagen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES Sagen forelægges fast som første punkt på udvalgets møder fremadrettet.

DIREKTØRPÅTEGNING Anne Skriver / Mette Kofod Kahr


Side 12 af 37

3. DRØFTELSE: OPFØLGNING PÅ DIALOGMØDE OM UFRIVILLIG BARNLØSHED OG FERTILITET


� At drøfte den videre politiske opfølgning på udfordringerne på fertilitetsområdet i forlængelse af dialogmøde om ufrivillig barnløshed og fertilitet den 15. august 2019.

POLITISK BEHANDLING Sundhedsudvalgets beslutning den 28. august 2019: Drøftet. Karoline Vind (F) deltog ikke i behandlingen af punktet.

BAGGRUND Med budgetaftalen for 2018 er der indgået aftale om, at der på fertilitetsområdet i samarbejde med de faglige miljøer påbegyndes et arbejde med den strategiske udvikling og organisering af fertilitetsområdet med henblik på at øge kapacitet og specialets styrkeposition samt rekruttering. Udviklingen af området indgår samtidig i udkast til ny hospitalsplan i regionen. Sagen om en ny strategi for fertilitetsområdet (bilag 1), der var i sundhedsudvalget den 31. oktober 2018, og som blev forelagt regionsrådet den 18. december 2018, gik tilbage i sundhedsudvalget, som ville arbejde videre med en række udfordringer på området. I forlængelse heraf besluttede sundhedsudvalget den 24. april 2019 at afholde et dialogmøde om udfrivillig barnløshed og fertilitet den 15. augst 2019 om udfordringerne. Udfordringerne A til H, som dialogmødet tog udgangspunkt i er nærmere beskrevet i sagen fra 24. april 2019, der er vedhæftet som bilag 1. Såfremt udvalget beslutter det, vil input fra dialogmødet blive skrevet ind i udkast til strategi på fertilitetsområdet, afsnit 10 om den videre politiske opfølgning på fertilitetsområdet i Region Hovedstaden.

SAGSFREMSTILLING Den videre politiske opfølgning på fertilitetsområdet Sundhedsudvalget har på møde den 24. april 2019 drøftet udfordringerne på fertilitetsområdet og besluttede at afholde et dialogmøde med politikere, sundhedsprofessionelle og borgere om, hvordan regionen i fremtiden skal prioritere på fertilitetsområdet (bilag 2). Dialogmødet tog udgangspunkt i dilemmaer i behandlingen af ufrivillig barnløshed – både etiske og prioriteringsmæssige, fx at kvinder og par kun kan få hjælp til ét barn på de offentlige hospitaler, hvorimod der hos praktiserende speciallæger og i det private ikke er en grænse. Jo ældre kvinden er, jo dårligere er resultatet af kunstig befrugtning, og derfor blev det også drøftet, om aldersgrænsen skal være lavere end i dag, hvor den er 41 år. Samtidig er det en væsentlig samfundsmæssig udfordring, at unge ofte ønsker børn sent i livet. Det betyder, at mange mennesker har svært ved at blive forældre. Se eventuelt bilag 3, s. 2. I forlængelse af dialogmødet skal sundhedsudvalget drøfte, om og hvordan udvalget ønsker at gå videre med udfordringerne på fertilitetsområdet. Såfremt udvalget ønsker at gå videre med en eller flere udfordringer, skal udvalget beslutte, hvordan og overfor hvem udfordringerne skal rejses politisk. Fertilitetsområdet er et lovreguleret område, hvor mange forhold ikke kan ændres regionalt, men kræver tværregionale eller nationale beslutninger. Dialogmødet I dialogmødet, der blev holdt på Bispebejerg Hospital, deltog omkring 90 borgere, sundhedsprofessionelle og politikere. Indledningsvis blev der foretaget en "slido-afstemning", hvor

Side 13 af 37

deltagerne anonymt svarede på tre af ni dilemmaer, som også er vedhæftet (bilag 4). Herefter var der oplæg om:

� Udfordringer på fertilitetsområdet ved Søren Ziebe fra Rigshospitalet (bilag 5) � Etik og prioritering på fertilitetsområdet ved Poul Jaszczak fra Etisk Råd (bilag 6) � Et kritisk kig på lov om assisteret reproduktion ved Janne Rothmar Herrmann fra Københavns

Universitet (bilag 7).

Med udgangspunkt i oplæggene var der dialog om udfordringer, dilemmaer og prioritering ved borde mellem borgere, sundhedsproffessionelle og politikere. Til sidst blev der igen foretaget en "slido-afstemning", for at se om deltagerne svarede anderledes på dilemmaerne i forhold til den første afstemning. Resultatet af Slido afstemningen bør kun ses som et udtryk for holdningen hos dem, der deltog i mødet. Afstemningen er ikke repræsentativ og den er ikke videnskabelig og generaliserbar. Det generelle indtryk fra afstemningerne og borddialogen er, at der er mange holdninger og mange forskellige meninger til prioritering på fertilitetsområdet. Det var dog en gennemgående holdning, at der skal gøres noget ved, at vi får færre og færre børn i Danmark. Der er brug for omfattende forebyggelse særlig på ungdomsuddannelserne, og der er brug for forskning om årsagerne til fertilitetsproblemer og dalende sædkvalitet. Afslutningsvis blev deltagerne bedt om at notere, hvad de havde set som en af de vigtigste pointer efter dagens dialog. En opsamling af disse pointer er vedlagt i bilag 8. Fertilitetsområdet i regionen Fertilitetsbehandling i regionen foregår i alle fire planlægningsområder på de fire fertilitetsklinikker på Nordsjællands Hospital, Herlev Hospital, Hvidovre Hospital og Rigshospitalet. Patienter på Bornholm hører under Rigshospitalet. I planlægningsområde Nord er der samarbejde mellem Nordsjællands Hospital og Rigshospitalet, fordi patienterne får udtaget æg, oplagt befrugtede æg og frosset overskydende æg på Rigshospitalet. Behandlingstyperne inden for barnløshedsbehandling omfatter:

� Behandling, hvor der tages æg ud af kvinden (ASP), � Behandling med befrugtede æg, der har været frosset, og som er optøet (FER), � Insemination med mandens sæd (IUI-H) og � Insemination med donorsæd (IUI-D).

Hertil kommer en række højt specialiserede behandlinger, som varetages på Rigshospitalet, der også inkluderer behandling af patienter fra andre regioner. Det totale antal behandlinger i 2017 udgjorde 4.558. Ventetiden til fertilitetsbehandling på hospitalernes fertilitetsklinikker er mellem 4 og 8 måneder. Fertilitetsbehandling sker også i gynækologisk speciallægepraksis. I Region Hovedstaden udfører ca. 23 praktiserende gynækologer inseminationsbehandling, og der blev i 2017 udført 5.494 behandlinger. Der udføres ikke reagensglasbehandling (ASP og FER) i speciallægepraksis. Ventetiden til en ikke-akut første konsultation i gynækologisk speciallægepraksis er cirka syv uger. Endelig er det også muligt at blive behandlet på private fertilitetsklinikker, som ikke kræver henvisning fra egen læge, og hvor der er fuld egenbetaling.

KONSEKVENSER Såfremt udvalget ønsker, at der arbejdes videre med en eller flere udfordringer, vil der blive indarbejdet et afsnit herom i den samlede strategi på fertilitetsområdet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES Sagen behandles på sundhedsudvalgets møde den 28. august 2019. En opdateret strategi for fertilitetsområdet forelægges sundhedsudvalget til godkendelse den 24. september 2019 og forelægges efterfølgende forretningsudvalget og regionsrådet henholdsvis den 8. og 22. oktober 2019.

Side 14 af 37

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON Anne Skriver / Hanne Rasmussen


BILAGSFORTEGNELSE 1. Strategi for fertilitetsområdet_SUND.docx 2. Sund beslutning 24_4-2019 proces for strategi på fertilitetsområdet 3. Info-ark om barnløshed, temaer og dilemmaer.docx 4. Slido resultater ved afstemning 1 og 2 5. Søren Ziebe Dialogmøde om ufrivillig barnløshed og fertilitet_om reproduktion aug2019 6. Poul Jaszczak Dialogmøde om ufrivillig barnløshed og fertilitet_om prioritering aug2019 7. Janne Rothmar Herrmann Dialogmøde om ufrivillig barnløshed og fertilitet_om loven aug2019 8. Opsamling fra dialogmøde om ufrivillig barnløshed og fertilitet

Side 15 af 37

4. ORIENTERING: STATUS VEDRØRENDE REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF JORDEMØDRE PÅ REGIONENS FØDESTEDER, SÆRLIGT PÅ HERLEV OG GENTOFTE HOSPITAL

INDSTILLING Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget over for forretningsudvalget anbefaler:

� At tage status på rekruttering og fastholdelse af jordemødre på fødestederne til efterretning, herunder særligt:

» At Herlev og Gentofte Hospital fortsat benytter eksterne vikarer til jordemoderfunktioner frem til den 1. november 2019.

» At Herlev og Gentofte Hospital udskyder deltagelsen i den regionale hjemmefødselsordning frem til den 1. oktober 2019.

POLITISK BEHANDLING Sundhedsudvalgets beslutning den 28. august 2019: Taget til efterretning. Karoline Vind (F) deltog ikke i behandlingen af punktet.

BAGGRUND Region Hovedstaden har igangsat en række initiativer med henblik på at forbedre forholdene på fødestederne. Som en del af indsatsen i forhold til at forbedre rekruttering og fastholdelse af jordemødre på Region Hovedstadens fødesteder blev det i december 2018 besluttet at gennemføre et fuldt stop for brug af eksterne vikarer for jordemødre på fødeområdet. Dette er gennemført på henholdsvis Rigshospitalet, Amager og Hvidovre Hospital og Nordsjællands Hospital, men det har endnu ikke været muligt på Herlev og Gentofte Hospital på grund af jordemodermangel. Samtidig er det besluttet at etablere en regional hjemmefødselsordning pr. 1. september 2019, og Herlev og Gentofte Hospital ser sig nødsaget til at udskyde deltagelse i ordningen frem til 1. oktober 2019. Sundhedsudvalget fik senest en status på udvalgets møde den 24. april 2019 og bad om ny status for Herlev og Gentofte Hospital på udvalgets møde i august.

SAGSFREMSTILLING Som en del af indsatsen for at bidrage til rekruttering og fastholdelse af jordemødre på Region Hovedstadens fødesteder er det besluttet at gennemføre et stop for brug af eksterne vikarer for jordemødre på fødeområdet. Der blev pr. 15. januar 2019 indgået en midlertidig aftale mellem Region Hovedstaden og Jordemoderforeningen om frivilligt ekstraarbejde (FEA) i overgangsfasen til det fulde stop. Aftalen ophører per 1. september 2019. Aftalen har bidraget til, at det har været muligt at arbejde hen i mod et fuldt stop for brug af eksterne jordemodervikarer. Det er lykkedes for tre af de fire fødesteder. Herlev og Gentofte Hospitals fødested har dog fortsat brug for en undtagelse fra beslutningen om fuldt stop for brug af eksterne jordemodervikarer. De vil derfor gerne vente med at indgå i ordningen til den 1. november 2019. Samtidig har Herlev og Gentofte Hospital et ønske om at udskyde deltagelse i den regionale hjemmefødselsordning til den 1. oktober 2019. Den regionale hjemmefødselsordning er et kvalitetsløft, der kræver ekstra jordemoderressourcer, hvilket Herlev og Gentofte Hospital ikke ser sig i stand til at afsætte før forventeligt den 1. oktober 2019. I det følgende gives en kort status på indsatser igangsat med henblik på at styrke rekruttering og fastholdelse af jordemødre henholdsvis lokalt på Herlev og Gentofte Hospital og på tværs af fødestederne. Sekretariatschef Sven Skovmand og enhedschef Charlotte Hess fra Center for HR deltager under sundhedsudvalgets behandling af sagen for at svare på eventuelle spørgsmål om

Side 16 af 37

situationen på fødestederne. Status Herlev Gentofte Hospital Udover de tværgående aktiviteter, der er igangsat på fødeområdet, er der iværksat en række lokale aktiviteter for at bedre forholdende i forhold til at rekruttere flere jordemødre og sikre fastholdelse af de jordemødre, der er ansat i afdelingen. Der er blandt andet udviklet et onboarding- og introduktionsprogram og ansat en leder med særskilt ansvar for nyansatte, der er etableret tilbud med kompetenceudvikling og supervision for afdelingens ledere, og der er iværksat flere tiltag, der giver medarbejderne mulighed for faste time-outs og tværfaglige samlinger. Ifølge afdelingen er der taget godt imod de nye tiltag. Det underbygges af, at der i 2019 i alt er ansat 31 jordemødre (nyuddannede og erfarne), samtidig med at kun 3 jordemødre er fratrådt (perioden 1. januar - 1.maj 2019). Den regionale hjemmefødselsordning træder i kraft fra 1. september 2019. Ordningen er et kvalitetsløft, der kræver flere jordemoderressourcer, fordi der fremadrettet vil være jordemødre dedikeret til hjemmefødsler, hvor de i dag går fra på fødegangen. I forbindelse med etableringen af den regionale hjemmefødselsordning forventer Herlev og Gentofte derfor, at der stadig vil mangle at blive besat 10-15 jordemoderstillinger. Der arbejdes fortsat med at finde løsninger for fuld vagtdækning indtil februar, hvor afdelingen forventer at være fuldtallige. Herlev og Gentofte Hospital forventer at kunne indgå i den regionale hjemmefødselsordning fra 1. oktober 2019. Indtil da varetager Herlev og Gentofte hjemmefødsler i eget optageområde. Status regionale indsatser Der er igangsat aktiviteter på tværs af fødestederne - nogle aktiviteter er af strukturel karakter, andre handler om trivsel og arbejdsmiljø. Fx er dimensioneringen øget på jordemoderuddannelsen med 30 ekstra pladser årligt, hvilket vil få stor betydning fra om tre år, når det første store hold afsluttes. Andre eksempler på tiltag er etablering af en regional aftale mellem Region Hovedstaden og Jordemoderforeningen om frivilligt ekstraarbejde, som løber indtil den 1.september 2019 samt etableringen af in-house fødeklinikker og den regionale hjemmefødselsordning. Data fra lønsystemet viser, at der på regionens fødesteder i perioden 1. august 2017 - 1. august 2019:

� Er kommet flere jordemødre (i alt 35). � Er kommet flere årsværk jordemødre (i alt 45). � Er kommet flere jordemødre på fuld tid.

Regionens fire fødesteder har ansat en høj andel af de jordemødre, der afsluttede deres uddannelse i juni 2019, og der er stadig opslag i proces med stillinger, som forventes besat. De nye tiltag med henholdsvis in-house fødeklinikker og den regionale hjemmefødselsordning forventes at skabe bedre arbejdsmiljø for jordemødre og bedre tilbud til de fødende, men de bevirker samtidig en udvidelse af behovet for jordemødre. Når den regionale hjemmefødselsordning træder i kraft den 1. september 2019 forventer fødestederne på Rigshospitalet, Amager og Hvidovre Hospital og Nordsjællands Hospital ikke at have vakante stillinger eller ikke flere end, at alle vagter kan dækkes via lokale løsninger. Der vil fortsat være behov for fokus på både at rekruttere jordemødre og sikre, at der ikke er et for stort personale-flow på alle regionens fødesteder. Administrationens vurdering I forbindelse med den fælles FEA-aftale er merudgiften for fødestederne finansieret via uforbrugte midler i budgettet, de øvrige indsatser er finansieret indenfor de eksisterende budgetter. Administrationen vurderer, at FEA-aften og de øvrige initiativer på fødeområdet har bidraget til at forbedre situationen på fødestederne. Der er fremgang i forhold til at rekruttere jordemødre på alle fødesteder, og den øgede dimensionering på jordemoderuddannelsen vil sammen med de øvrige indsatser give et større rekrutteringsgrundlag fremadrettet. Samtidig vil indsatserne bidrage til at sikre konstant fokus på at fastholde de jordemødre, der er ansat på fødestederne og på at sikre et bæredygtigt arbejdsliv.

Side 17 af 37

Administrationen vurderer ligeledes, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis de igangsatte tiltag på Herlev Hospitals fødested får mulighed for at skabe den ønskede effekt, og at afdelingen dermed med fordel kan vente med at deltage i den regionale hjemmefødselsordning pr. 1. oktober 2019 og det fulde stop for brugen af eksterne vikarer pr. 1. november 2019.

KONSEKVENSER Såfremt Herlev Hospital ikke kan udskyde fuldt stop for brug af eksterne vikarer til den 1. november 2019 og deltagelse i hjemmefødselsordningen til den 1. oktober 2019 vil konsekvensen være, at gravide og fødende omfordeles til de øvrige fødesteder i regionen. Ved at afvente, at Herlev Hospital er klar til at indgå i ordningerne, vil der være mindst mulige ulemper for de fødende. Administrationen vil sikre, at der løbende følges op på situationen og anbefaler, at der følges op om 6 måneder - primo 2020.

-

-

POLITISK BESLUTNINGSPROCES Sagen forelægges sundhedsudvalget den 28. august 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON Konstitueret direktør Mette Keis / sekretariatschef Sven Skovmand Eriksen


Side 18 af 37

5. DRØFTELSE: EVALUERING AF AKUTBIL BORNHOLM


� At drøfte evalueringen af Bornholms akutbils første driftsår.

POLITISK BEHANDLING Sagen blev udsat.

BAGGRUND Der har siden 2013 været en akutlægebil på Bornholm som en midlertidig ordning. Med budget 2018 besluttede regionsrådet at gøre ordningen på Bornholm permanent, men i en lidt anden form. I den nye ordning kaldes køretøjet for en akutbil og ordningen trådte i kraft den 1. januar 2018. I sommeren 2018 var der presseomtale af, at bilen kun i få tilfælde var bemandet af en anæstesilæge. Som opfølgning på ordningens første driftsår er der er nu udarbejdet en evaluering, som forelægges sundhedsudvalget med henblik på drøftelse af, om ordningen fungerer efter hensigten.

SAGSFREMSTILLING I Region Hovedstaden tilbydes alle borgere hurtig akuthjælp i livstruende situationer. Dette gælder også Bornholm, hvor der siden 1. januar 2018 har været en permanent ordning med en akutbil. Formålet med akutbilen er at sikre, at borgerne på Bornholm får samme hurtige akuthjælp som resten af regionens borgere. Akutbilen på Bornholm Akutbilen på Bornholm har base på Bornholms Hospital i Rønne og dækker øens knap 40.000 indbyggere. Der er indgået en samarbejdsaftale mellem Akutberedskabet og Bornholms Hospital om bemanding og drift af akutbilen. Ordningen indbefatter at:

� Akutbilen bemandes enten ved anæstesisygeplejerske eller anæstesilæge fra Bornholms Hospital altid suppleret af paramediciner.

� Anæstesilægen bemander akutbilen mandag til torsdag i dagtid kl. 8.30–15.30, såfremt driften på hospitalet tillader det. Alternativt sendes anæstesisygeplejerske, og akutbilen er således bemandet af anæstesisygeplejerske og paramediciner i det øvrige tidsrum.

Bornholms Hospital har ansvar for bemanding med anæstesilæge og anæstesisygeplejerske, mens Akutberedskabet har ansvar for bemanding med paramediciner og drift af akutbilen, foruden at have det sundhedsfaglige ansvar for anæstesilæger og anæstesisygeplejersker, når de arbejder uden for hospitalet, dvs. i den præhospitale funktion. Regionsrådet besluttede ifm. vedtagelsen af budget 18 at afsætte 7,1 mio. kr. i 2018 til investerings- og driftsomkostninger og 6,2 mio. kr. om året herefter til løbende drift af den permanente ordning. I forhold til de tidligere ordninger er organiseringen af akutbilen lidt anderledes. I bilag 1 fremgår en nærmere beskrivelse af de tidligere midlertidige ordninger. Akutbilen på Bornholm adskiller sig primært fra akutlægebilerne i den øvrige del af regionen ved, at den ikke altid er bemandet af en anæstesilæge. Administrationen følger løbende op på en række indikatorer for akutbilen, så det sikres, at ordningen fungerer optimalt. Opfølgningen omfatter responstider, samarbejde, årsag til udrykning med sygeplejerske eller læge mv. Resultater fra evaluering Region Hovedstadens Akutberedskab (Akutberedskabet) og Bornholms Hospital har i samarbejde udarbejdet en evaluering af ordningens første år i 2018. Evalueringen er vedlagt i bilag 1.

Side 19 af 37

Overordnet viser evalueringen, at der er et godt samarbejde både på medarbejder og ledelsesniveau om akutbilen. Anæstesilæger og anæstesisygeplejersker fra Bornholms Hospital, der bemander akutbilen har gennemført relevant efteruddannelse i præhospitalt arbejde. Evalueringen finder, at der har været tilfredsstillende kvalitet, og der har ikke været alvorlige utilsigtede hændelser. Akutbilen havde i 2018 lav aktivitet sammenlignet med regionens øvrige akutlægebiler, men svarende til befolkningsgrundlaget. I langt størstedelen af kørslerne (98%) var akutbilen bemandet af en anæstesisygeplejerske og en paramediciner. Det skyldes, at anæstesilægen skal kunne frigøres fra opgaver på Bornholms Hospital, hvilket kun i meget begrænset omfang har været muligt. Evalueringen tager udgangspunkt i en række centrale emner som aktivitet, bemanding, kvalitet og kompetencer, samarbejde og økonomi. Der gøres opmærksom på, at der ses på udviklingen i aktivitet, behandling mv. over ét enkelt år, hvorfor resultaterne skal tolkes med forsigtighed. Aktivitet: Tabel 1 nedenfor viser udviklingen i disponerede og gennemførte kørsler fra 2017 til 2018. Tabel 1 - Antal kørsler for akutlægebilen/akutbilen på Bornholm

Stigningen i antallet af disponerede kørsler fra 2017 til 2018 ligner mønsteret i resten af regionen, idet regionens samlede antal disponerede akutbils- og akutlægebilskørsler er steget med knap 9% fra 2017 til 2018. Det fremgår, at der blev gennemført 97 færre kørsler i 2018 end i 2017. Årsagen er primært, at den første ambulance på stedet afmelder akutbilen, da ambulancepersonalet ikke vurderer, at der er behov for yderligere assistance. Faldet i antallet af gennemførte kørsler fra 2017 til 2018 ses også i resten af regionen, men er lidt højere på Bornholm. Akutbilen har i 2018 haft lav aktivitet sammenlignet med regionens øvrige akutlægebiler, men svarende til befolkningsunderlaget. I 2018 var der 654 disponerede kørsler og 471 gennemførte kørsler med akutbilen. Det svarer til henholdsvis 1,8 disponerede- og 1,3 gennemførte kørsler pr. dag i gennemsnit. Responstid: Evalueringen vurderer, at akutbilen på Bornholm generelt har høj responstid, og at det skal forklares ved de forholdsvis store afstande på øen sammenlignet med resten af regionen og ikke aktivitetsniveauet. Responstiden er perioden fra en kørsel afsendt fra AMK-vagtcentralen til akutbilen er ankommet til skadestedet. Medianen for akutbilens responstid, der angiver, hvornår halvdelen af kørslerne senest var fremme, var i 2018 mellem 8 og 12 minutter. Yderligere information om responstiderne kan findes på side 3 og 4 i bilag 1. Bemanding af akutbilen: Evalueringen viser, at det kun i meget begrænset omfang har været muligt at bemande akutbilen med en anæstesilæge, da det har været vanskeligt at frigøre anæstesilægen på Bornholms Hospital fra dennes opgaver på hospitalet. I 2018 var akutbilen bemandet af en anæstesisygeplejerske og en paramediciner ved alle disponerede kørsler. I 2% af de disponerede kørsler var akutbilen bemandet af en anæstesilæge, anæstesisygeplejerske og en paramediciner. På side 4 i bilag 1 fremgår en nærmere sammenligning af bemandingen med den tidligere ordning med en akutlægebil i 2017. Det bemærkes, at det i evalueringen fremgår, at akutbilen var bemandet med anæstesilæge fra Bornholms Hospital 10 gange i 2018, og hertil kommer seks kørsler under Folkemødet på Bornholm, som blev bemandet med anæstesilæge ansat ved Akutberedskabet som ekstraberedskab. Akutberedskabet har tidligere oplyst, som svar på aktindsigt fra P4 Bornholm og politikerspørgsmål RR 117-18, at akutbilen var bemandet med akutlæge 25 gange i første halvdel af 2018 (svarende til 8%). Dette tal har vist sig at

Kørsler 2017 2018 Forskel Disponerede kørsler 633 654 21 Gennemførte kørsler 568 471 -97

Side 20 af 37

være forkert. Tallene i evalueringen er retvisende. Kompetencer: Fra 2018 er akutbilen bemandet af anæstesisygeplejersker og -læger fra Bornholms Hospital samt en paramediciner fra Akutberedskabet. For at sikre, at personalet fra Bornholms Hospital har de fornødne kompetencer i præhospitalt arbejde specificerer samarbejdsaftalen den fornødne efteruddannelse. Det er vurderingen, at den nødvendige efteruddannelse i præhospitalt arbejde har fungeret efter hensigten i samarbejdsaftalen, og at ingen kørsler foregår med personale, der ikke har gennemført superviserede følgevagter som beskrevet. Kvalitet: En gennemgang af tilfældigt udvalgte patientforløb for både læger og sygeplejersker har vist, at den ydelse borgere har modtaget har været af høj kvalitet. Den systematiske gennemgang viste, at anæstesilægernes dokumentation var yderst tilfredsstillende, og for sygeplejersker fandt man tilfredsstillende dokumentation. De relevante behandlingsvejledninger er overholdt, der er ikke sket forsinkelser i behandlingen og patientsikkerheden er tilgodeset. For sygeplejerskerne vurderes det, at der er taget relevant kontakt til den behandlingsansvarlige læge ved Akutberedskabet, hvor det har været nødvendigt. Det tilfredsstillende resultat ved auditgennemgangen understøttes af et tilsyn ved akutbilen fra Styrelsen for Patientsikkerhed i maj 2019, hvor resultatet var meget tilfredsstillende. På de områder, hvor der blev fundet forbedringsmuligheder har Bornholms Hospital iværksat tiltag for at drage læring heraf. Utilsigtede hændelser: Foruden audit er der i evalueringen set på utilsigtede hændelser ifm. akutbilen i 2018. Der er rapporteret ni utilsigtede hændelser i 2018 på akutbilen. Indholdsmæssigt fordeler de ni hændelser sig på følgende emner: medicin, kompetence, overflytning og manglende opfyldning i akutbilen. Ingen af de utilsigtede hændelser var alvorlige, og der er draget læring af alle forløb. Det er vigtigt at understrege, at antallet af utilsigtede hændelser ikke nødvendigvis afspejler dårlig kvalitet, men kan fx afspejle etableret en kultur, hvor man rapporterer fejl for at fremme læring. Interhospitale transporter: Evalueringen viser, at der fra 2017 til 2018 har været et fald i brugen af forsvarets helikopter (SAR) til transport af patienter fra Bornholm til særligt Rigshospitalet fra 123 i 2017 til 56 i 2018. Samtidig har der været en stigning i antallet af flyvninger med regionernes akutlægehelikopter (HEMS) fra 58 i 2017 til 153 flyvninger i 2018. Udviklingen skal ses i lyset af, at der er blevet indgået en aftale med den landsdækkende helikopterordning om en højere anvendelsesgrad af regionernes akutlægehelikopter (HEMS) til interhospitale transporter, hvor speciallæge fra akutlægehelikopteren er en del af besætningen. Flyvninger med SAR-helikopteren kræver typisk, at en anæstesilæge fra Bornholms Hospital kan ledsage patienten under flyvningen. I 2017 kunne anæstesilægen, ansat ved Akutberedskabet, ledsage patienter ved transport i SAR-helikopteren. I den nuværende ordning vil det være en anæstesilæge ved Bornholms Hospital, der skal ledsage patienten. Samarbejdet om akutbilen: Det vurderes, at samarbejdsaftalen udgør et godt arbejdsredskab for samarbejdet mellem Akutberedskabet og Bornholms Hospital. Det lokale samarbejde mellem medarbejderne på akutbilen på Bornholm fungerer godt. Teamet, der bemander akutbilen, har et godt samarbejde omkring patienten. De har et godt kendskab til hinandens kompetencer og faglige kunnen. På ledelsesniveau er der ligeledes et godt samarbejde og en god dialog. Der har været tekniske

Side 21 af 37

opstartsproblemer ift. Bornholms Hospitals mulighed for at deltage i Akutberedskabets faste ledelsesmøder for akutlægebilerne, hvor relevante forhold for samarbejdet og ordningen kan drøftes. Det forventes snart at være på plads og dermed kommer ind i en fast mødekadence. Evalueringen nævner et muligt fremtidsperspektiv i øget samarbejde med Bornholms Regionskommune på det præhospitale område. Eksempelvis ved, at sygeplejersker og paramedicinere foretager tidlig udkørsel til borgere med akut forværring af kronisk sygdom. Formålet med samarbejdet er at give borgerne et nært akuttilbud, potentielt forebygge unødige indlæggelser og udnytte de præhospitale kapaciteter. Økonomi: De samlede drifts- og lønudgifter til akutbilen var i 2018 6.437.156. Heraf afholdte Akutberedskabet 3.037.156 kr. og Bornholms Hospital 3.400.000 kr.

KONSEKVENSER Administrationen vil tage sundhedsudvalgets drøftelser til efteretning. Administrationen vil løbende evaluere ordningen, som sker i henhold til de aftalte indikatorer i samarbejdsaftalen.


DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON Anne Skriver/Nicolai Gottlieb


BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag 1 - Evaluering af akutbilen på Bornholm 2018

Side 22 af 37

6. ORIENTERING: UDVIKLING I BRYSTKRÆFT, LUNGEKRÆFT OG HOVEDHALSKRÆFT


� At tage udviklingen i målopfyldelsen for pakkeforløbene for brystkræft, lungekræft og hoved- og halskræft til efterretning.

POLITISK BEHANDLING Sundhedsudvalgets beslutning den 28. august 2019: Taget til efterretning, idet sundhedsudvalget udtrykker stærk utilfredshed med den manglende overholdelse af kræftpakkeforløb i forhold til særlig brystkræft. Vi forventer et stærkt fokus fra hospitalsdirektionerne på at få bragt overholdelsen markant op. Derfor vil vi nøje følge op på den plan, som forretningsudvalget har bestilt vedrørende brystkræft, så patienterne sikres behandling til tiden. Det forventer patienterne af os, og det skal der leveres på. Karoline Vind (F) deltog ikke i behandlingen af punktet.

BAGGRUND Sundhedsudvalget besluttede ved mødet den 20. marts, at udvalget ved hvert udvalgsmøde skal have en opdateret status for, om patienterne behandles inden for de anbefalede forløbstider i kræftpakkeforløbene for hhv. brystkræft, lungekræft og hoved-og halskræft. Baggrunden herfor er, at Region Hovedstaden i en længere periode har haft udfordringer med at overholde forløbstiderne i pakkeforløbene for blandt andet disse kræftformer.

SAGSFREMSTILLING Regionens samlede målopfyldelse for kræftpakkerne er for juni 69 %, mens målopfyldelsen for juli ligeledes er 69 %. I forhold til de enkelte kræftpakkeforløb er der inden for flere kræftpakker udfordringer med at behandle patienterne inden for forløbstiderne. Det gælder eksempelvis brystkræft, lungekræft samt hoved- og halskræft, som omfatter store patientgrupper. På baggrund af de længerevarende udfordringer med at behandle patienterne inden for forløbstiderne for disse tre kræftformer ønsker sundhedsudvalget at følge udviklingen. Brystkræft Status Af bilag 1 ses det, at 35 % af patienterne i juli blev opereret for brystkræft inden for forløbstiden, mens målopfyldelsen i juni var 33 %. Der er således fortsat en stor andel af patienterne, som ikke bliver behandlet inden for forløbstiden. Igangsatte initiativer

� Brystkirurgisk Afdeling har arbejdet på at rekruttere speciallæger, og afdelingen har ansat en brystkirurg pr. 1. juni og en afdelingslæge fra 1. september, der skal oplæres inden for brystkirurgi

� Operationskapaciteten på Herlev og Gentofte Hospital er fra uge 34 blevet udvidet permanent med et ekstra operationsleje.

� De radiologiske afdelinger er udfordret på grund af et øget antal henvisninger. Radiologisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital har aktuelt øget ressourcerne inden for mammaradiologien med henblik på, at flere patienter bliver udredt inden for forløbstiden.

� Der vil snarest muligt blive gennemført en patientforløbsanalyse med inddragelse af de afdelinger, som indgår i brystkræftforløbet. I analysen vil delprocesserne i forløbet blive kortlagt med hensyn til visitering, udredning og behandling for at kunne identificere flaskehalse og konkrete løsningsforslag.

Lungekræft Side 23 af 37

Status Bilag 2 viser, at der er variation i målopfyldelsen for kirurgisk behandling for lungekræft, hvor overholdelsen i juni var 47 % og i juli 73 %. I juni var målopfyldelsen for medicinsk behandling 81 %, mens den i juli var 69 %. I juni fik 55 % strålebehandling inden for forløbstiden, mens det i juli var 65 %. Igangsatte initiativer

� Arbejdsgruppen for lungekræft arbejder på at konkretisere initiativerne fra den afholdte workshop

Hoved- og halskræft Status Af bilag 3 ses det, at der er udfordringer i forhold til at overholde forløbstiden for strålebehandling af hoved- og halskræft, hvor 50 % af patienterne i juni og 43 % i juli er blevet behandlet inden for forløbstiden. Målopfyldelsen i juni og juli er på et tilfredsstillende niveau på henholdsvis 88 % og 90 % i forhold til kirurgisk behandling af hoved- og halskræft. Igangsatte initiativer

� Hospitalerne arbejder løbende på at optimere planlægningen af patientforløbene, og der er med det nationale behandlingsfællesskab for hoved-og halskræft et forpligtende samarbejdet på tværs af regionerne

KONSEKVENSER Sundhedsudvalget har til møde den 25. juni besluttet, at udvalget ønsker at fortsætte med at følge udviklingen for de tre udvalgte kræftområder. Administrationen tager sundhedsudvalgets drøftelser med i det videre arbejde med at følge udviklingen og sikre opfølgning på de igangsatte initiativer. Det skal sikre, at flere patienter fremadrettet bliver udredt og behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakkerne. Forretningsudvalget har bedt administrationen udarbejde en samlet handleplan for kræftområdet. Handleplanen vil indeholde konkrete tiltag, som skal sikre en forbedre målopfyldelsen for regionen samlet set og for de enkelte kræftformer, hvor der er særlige udfordringer.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES Sagen forelægges sundhedsudvalget den 28. august 2019. Udvalget får status til hvert møde året ud.

DIREKTØRPÅTEGNING /KONTAKTPERSON Anne Skriver og Charlotte Hosbond


BILAGSFORTEGNELSE 1. Brystkræft 2. Lungekræft 3. Hoved-og halskræft

Side 24 af 37

7. BESLUTNING: MØDEPLAN 2020


� At godkende det fremlagte forslag til mødeplan for 2020, herunder at et møde afholdes på Bornholm den 25. maj 2020.

POLITISK BEHANDLING Sundhedsudvalgets beslutning den 28. august 2019: Godkendt. Karoline Vind (F) deltog ikke i behandlingen af punktet.

BAGGRUND Administrationen har udarbejdet forslag til mødeplan 2020.

SAGSFREMSTILLING Administrationen har med baggrund i den mødeplan, som er vedtaget for regionsrådets og forretningsudvalgets møder, udarbejdet et udkast til mødeplan for møder i 2020. Der er taget højde for, at en sag normalt vil kunne behandles færdigt i udvalg, forretningsudvalg og regionsråd i løbet af en måned eller halvanden. Desuden er der taget højde for udvalgsmedlemmer, der sidder i byrådsmøder. Forslaget til mødeplan tager udgansgpunkt i, at møderne i regionens seks stående udvalg skal afvikles over to dage. Forslaget tager derfor højde for de medlemmer, der sidder i mere end ét udvalg. Mødeplanen indeholder ti møder, hvoraf et er på Bornholm, og to ekstra møder, som er aftalt kan afholdes efter behov. Begge møder ligger samme dag som regionsrådsmøde. Administrationen foreslår, at sundhedsudvalget i 2020 holder udvalgsmøder på følgende dage:

� Onsdag den 15. januar, kl. 18.30 - 21.30 � Mandag den 24. februar, kl. 18.00 - 21.00 � Onsdag den 18. marts kl. 13.00 -16.00 � Onsdag den 29. april, kl. 11.00-14.00 � Mandag den 25. maj på Bornholms Hospital med afgang cirka kl. 08.00 og retur afgang cirka kl.

16.00 � Onsdag den 24. juni, kl. 11.00-14.00 � Onsdag den 26. august, kl. 11.00-14.00 � Onsdag den 30. september, kl. 11.00-14.00 � Onsdag den 28. oktober, kl. 11.00-14.00 � Onsdag den 25. november, kl. 11.00-14.00

Ekstra møder:

� Tirsdag den 19. maj, kl. 15 - 16 � Tirsdag den 22. september, kl. 15 - 16.

KOMMUNIKATION Udvalgets mødetidspunkter bliver annonceret på regionens hjemmeside.

Side 25 af 37

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON Anne Skriver Andersen og Jakob Sidenius


BILAGSFORTEGNELSE 1. Ny mødeplan for udvalg 2020_endelig

Side 26 af 37

8. BESLUTNING: UDVALGSMØDE PÅ HVIDOVRE HOSPITAL DEN 2. OKTOBER 2019


� At godkende, at udvalgets møde onsdag den 2. oktober, kl. 12 - 15 afholdes på Hvidovre Hospital.

POLITISK BEHANDLING Sundhedsudvalgets beslutning den 28. august 2019: Godkendt. Karoline Vind (F) deltog ikke i behandlingen af punktet.

BAGGRUND Sundhedsudvalget fastsætter selv sin mødeplan og efterfølgende ændringer.

SAGSFREMSTILLING Sundhedsudvalget har ønsket at afholde møde på Amager Hvidovre Hospital i forbindelse med besøg af ny fødeklinik. Det foreslås, at mødet onsdag den 2. oktober kl. 12 - 15 flyttes fra Regionsgården til Hvidovre Hospital. Udvalget vil få rundvisning i den nye fødeklinik suppleret med oplæg om de nye tiltag. En rundvsining vil af hensyn til antallet af sager på udvalgets dagsorden kunne ligge enten forud for eller efter mødets afholdelse.

KONSEKVENSER Mødet afholdes på Hvidovre Hospital. Udvalget vil få tilsendt ny kalenderinvitation.


DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON Anne Skriver og Mette Kofod Kahr


Side 27 af 37

9. EVENTUELT

Side 28 af 37

SUNDHEDSSUDVALGET

MØDETIDSPUNKT 28-08-2019 09:00

MØDESTED Regionsgården, mødelokale H4

MEDLEMMER

BESLUTNINGER Sundhedsudvalget - meddelelser

Bodil Holmgreen Kornbek Medlem Deltog Christoffer Buster Reinhardt Formand Deltog Leila Lindén Næstformand Deltog Annie Hagel Medlem Deltog Christine Dal Medlem Deltog Finn Rudaizky Medlem Deltog Karin Friis Bach Medlem Deltog Karoline Vind Medlem Afbud Lars Gaardhøj Medlem Deltog Line Ervolder Medlem Deltog Niels Høiby Medlem Deltog

Side 29 af 37

INDHOLDSLISTE 1. Meddelelser - Opfølgning på forebyggende migrænebehandling 2. Meddelelser - Prioritering af hæmatologiske lægemiddelbehandlinger 3. Meddelelser - Restordrer på medicin 4. Meddelelser - Undersøgelse af patienters madoplevelse igangsættes 5. Meddelelser - Patientvejledningens Årsberetning 2018 6. Meddelelser - Sundhedsudvalgets arbejdsplan

Side 30 af 37

1. MEDDELELSER - OPFØLGNING PÅ FOREBYGGENDE MIGRÆNEBEHANDLING

MEDDELELSER Sundhedsudvalgsmødet blev på mødet den 14. maj 2019 orienteret om problemstillingerne vedrørende den nye behandling af migræne (Aimovig). Der har bl.a. været uklarhed om antallet af potentielle patienter, hvor tallet fra Medicinrådet menes at ligge cirka ti gange for lavt. Dette medfører, at behandlingsomkostningerne hurtigt bliver langt højere end forventet, hvilket udfordrer Dansk Hovedpinecenters (DHC) kapacitet. Sundhedsudvalget har bedt om at få en status på implementeringen af behandlingen. Medicinrådet har d. 10. april 2019 anbefalet ibrugtagning af lægemidlet Aimovig til kroniske migrænepatienter, som ikke har haft effekt af to tidligere former for forebyggende behandling. Ifølge Sundhedsstyrelsen er der ca. 640.000 personer med migræne i Danmark. Ved utilfredsstillende behandlingseffekt kan patienten henvises til DHC. DHC vil få henvist patienter fra Region Sjælland og Region Hovedstaden. Aimovig anvendes til forebyggelse af migræne blandt voksne med mindst fire månedlige migrænedage. Det skønnes, at ca. 1000 patienter opfylder kravene til behandlingen. Dertil skønnes det, at der årligt vil komme 600 ekstra ny-henviste migrænepatienter til DHC, som også opfylder kravene. Behandlingen anslås at koste 40.000 kr. pr. patient eksklusive personaleudgifter. En afklaring fra Center for Økonomi om behandlingens økonomiske konsekvenser afventer data for antallet af patienter, hvilket forventes efter nytår. Kompensation for medicinudgifter vil følge den sædvanlige model, dvs. at 80 pct. af Rigshospitalets meromkostninger vil blive dækket af Center for Økonomi. Center for Økonomi tager initiativ til en dialog med Region Sjælland om igangsættelsen af den nye behandling. Center for Økonomi besluttede ultimo juni, at alle patienter, som fylder kriterierne, skal sættes i behandling. DHC har således i løbet af sommeren sat patienter i behandling med Aimovig.


Side 31 af 37

2. MEDDELELSER - PRIORITERING AF HÆMATOLOGISKE LÆGEMIDDELBEHANDLINGER

MEDDELELSER I juli 2019 kørte Danmarks Radio en historie om, at Hæmatologisk Afdeling (Afdelingen for Blodsygdomme) på Rigshospitalet har indført en instruks, som medfører, at lægerne skal tage stilling til, hvad det månedligt koster at behandle patienter med dyr medicin. Behandlinger drøftes desuden på møder. Den nye arbejdsgang på afdelingen har resulteret i kritik fra bl.a. Ulla Astman, næstformand i Danske Regioner. Som opfølgning på denne sag får sundhedsudvalget nærværende meddelelse. Behandling af knoglemarvskræft En væsentlig andel af de hæmatologiske afdelingers udgifter til lægemidler vedrører behandling af knoglemarvskræft. Medicinrådet udgav den 15. maj 2019 en ny behandlingsvejledning om lægemidler til knoglemarvskræft. Af vejledningen fremgår, at der er klare anbefalinger for primærbehandling, mens der er flere variationsmuligheder for 1. relapsbehandling (behandling efter recidiv/tilbagefald) og endnu flere for 2. relapsbehandling. Det fremgår endvidere, at de forskellige variationer af 1. og 2. relapsbehandling kan anvendes sekventielt (i rækkefølge), hvorfor der i en given patients behandling kan optræde mange lægemiddelskift gennem en lang årrække. Helt generelt sker behandling af knoglemarvskræft på regionens hæmatologiske afdelinger i overensstemmelse med Medicinrådets vejledning. Som nævnt efterlader behandlingsvejledningen imidlertid et stort spillerum for variationer i 1. og 2. relapsbehandlinger, hvorfor det er helt fornuftigt at regulere lægemiddelforbruget til den individuelle patient via lokale instrukser og lokalt nedsatte lægeråd. Andre behandlinger og off-labelbehandling For sygdomme, der ikke er dækket af vejledninger fra Medicinrådet, følges vejledninger fra en af fire hæmatologiske DMCG’er (Danske Multidisciplinære Cancergrupper). Ved mere fremskredne sygdomstilfælde diskuteres behandlingsmuligheder ved regelmæssige lægelige konferencestrukturer i de hæmatologiske afdelinger i regionen. Udover lægemidler, som er godkendt til en specifik sygdom, har lægerne mulighed for at udskrive medicin off-label. Det vil sige, at medicinen ikke er godkendt til den pågældende patients sygdom, eller at patienten ikke opfylder de øvrige behandlingsmæssige kriterier. Der foreligger således ikke dokumentation for, at behandlingen har effekt på sygdommen, men da bivirkninger stadig kan forekomme, er det hensigtsmæssigt, at disse behandlinger følges tæt, og behandlingen stoppes, hvis der ikke ses en effekt. Rationel medicinanvendelse og geografisk lighed i behandling - regionale og tværregionale initiativer I regi af de regionale lægemiddelkomiteer anvender regionerne et tværregionalt forum, Tværregionalt Forum for Koordination af Medicin, til at koordinere og sikre en national ensartethed om anvendelse af medicin, hvis anvendelse ikke er klar i forhold til nationale guidelines. Sundhedsudvalget vil på et af udvalgets møder i efteråret få besøg af Hanne Rolighed Christensen, som er ledende overlæge på den Klinisk Farmakologisk Afdeling, formand for regionens Task Force for Rationel Medicinanvendelse på Hospitalerne og for Tværregionalt Forum for Koordination af Medicin for at drøfte, hvordan regionen arbejder med at fremme rationel anvendelse af medicin på såvel regionalt som tværregionalt plan.


Side 32 af 37

3. MEDDELELSER - RESTORDRER PÅ MEDICIN

MEDDELELSER Region Hovedstadens hospitaler mangler løbende omkring fem procent af de lægemidler, som gerne skal være til rådighed på hospitalerne. Region Hovedstadens Apotek forsyner regionens hospitaler med 3000-4000 forskellige præparater, hvoraf omkring 200 er i restordre. Det er dog forskellige lægemidler, som ikke kan skaffes. Region Hovedstadens Apotek arbejder kontinuerligt på at afhjælpe udfordringerne med at skaffe den rette medicin til patienterne, så de manglende lægemidler ikke går ud over patienternes sikkerhed og behandling. Når apoteket ikke er i stand til at skaffe et specifikt lægemiddel, søger apoteket at skaffe et lignende lægemiddel hjem til hospitalerne. At skaffe andre lægemidler er dog en større logistisk opgave, som både medfører øget arbejde med at få Lægemiddelstyrelsens tilladelse til at få de alternative lægemidler udleveret i Danmark, og som øger risikoen for utilsigtede hændelser på hospitalerne. Indkøbsafdelingen på apoteket publicerer hver dag en række medicinnyheder på regionens intranet, der vedrører de mest omfattende restordrer. Her kan sundhedspersonalet på hospitalerne holde sig orienteret. Region Hovedstadens Apotek indgår i et tæt samarbejde med Amgros, som er regionernes fælles indkøbsorganisation. Sammen udarbejdes en liste over kritiske lægemidler, som apoteket køber ind i større mængder end andre lægemidler for at minimere risikoen for mangelsituationer. Endvidere overvåger Amgros leverandørernes evne til at levere lægemidler, og der følges op med leverandører, som ofte ikke er i stand til at levere. Med nogle leverandører er der indgået aftaler, som betyder, at leverandøren ved leveringssvigt skal dække den eventuelle merudgift, som regionen har ved at få leveret lægemidler fra en anden leverandør. Endelig arbejder Amgros på, at de nordiske lande i højere grad skal indgå i fælles nordiske udbud på medicin. Det er forventningen, at landenes større indkøb vil betyde, at landene bliver mere attraktive kunder og derfor prioriteres højere i eventuelle situationer med restordrer. Lægemiddelindustriforeningen (Lif), som er brancheorganisation for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark, har oplyst, at problematikken med restordrer ikke skyldes leveringsproblemer hos lægemiddelvirksomhederne. Lif er i dialog med Amgros og distributørerne for at afklare problemerne og deres årsag. Region Hovedstaden er repræsenteret i Amgros’ bestyrelse og kan således herigennem sætte fokus på regionernes udfordringer med restordrer. Endelig har Danske Regioner i regi af sundhedsdirektørerne og sygehusapotekerne indledt en dialog med Lægemiddelstyrelsen med henblik på at få styrelsen til mere aktivt at gå ind i arbejdet med at løse regionernes udfordringer med restordrer.


Side 33 af 37

4. MEDDELELSER - UNDERSØGELSE AF PATIENTERS MADOPLEVELSE IGANGSÆTTES

MEDDELELSER Af Region Hovedstadens Budgetaftale 2019 fremgår det, at partierne fortsat ønsker at understøtte gode spiseoplevelser og en brugerorienteret tilgang til kvalitetsudviklingen i køkkenet, fx ved at gentage undersøgelsen fra 2014 af patienternes oplevelser med maden. Sundhedsudvalget orienteres her om, at den nye undersøgelse påbegyndes september 2019. Undersøgelse I 2014 gennemførte Region Hovedstaden den første regionale tilfredshedsundersøgelse af patienternes oplevelser af maden på hospitaler og psykiatriske centre i Region Hovedstaden. Her vurderede 82 % af patienterne samlet set hospitalsmaden til at være ’god’ eller ’virkelig god’ under deres indlæggelse. Undersøgelsen viste også, at patienter med mulige underernæringsproblemer (fx kvalme, tyggebesvær, vægttab) havde et dårligere samlet indtryk af maden end patienter, der ikke havde oplevet nogen af disse gener. Siden 2014 har regionens hospitaler på forskellige måder arbejdet med at udvikle patientrettede madtilbud, og som en samlet regional indsats blev der i 2017 oprettet et Madpanel bestående af patienter, der besøgte regionens hospitaler og psykiatriske centre for at smage på og vurdere maden, menuplaner og spiseomgivelser og give en direkte tilbagemelding til hospitalernes køkkener. For at få en status på patienterne madtilfredshed, har politikerne ønsket at gentage undersøgelsen fra 2014. Undersøgelsen vil i videst muligt omfang være identisk med undersøgelsen fra 2014, men pga. GDPR- reglerne er det ikke muligt at lave statistiske analyser på forskelle mellem 2014 og 2019. Baseret på de offentliggjorte resultater fra 2014 vil afrapporteringen i 2019 dog indeholde deskriptive analyser af udviklingen i patienternes oplevelser. Formål Formålet med undersøgelsen er at få viden om patienters oplevelser af den nuværende mad på de forskellige hospitaler og på de psykiatriske centre i regionen. Formålet er ligeledes benchmarking af hospitalerne/centrene i forhold til regionresultatet. Endelig er formålet at få patienternes forslag til forbedringer på området. Undersøgelsen skal belyse patienternes oplevelser af:

� Madens smag, udseende, anretning, konsistens og variation � Mængden af maden og patienternes vurdering af, hvor meget de spiser under indlæggelse i forhold

til derhjemme � Madens tilgængelighed (kan patienterne få mad, når de ønsker det) � Spiseomgivelserne � Den mundtlige og skriftlige information om maden under en indlæggelse

Metode og afrapportering Undersøgelsen gennemføres på alle Region Hovedstadens hospitaler og psykiatriske centre som en spørgeskemaundersøgelse med opfølgende kvalitative telefoninterview, der har til formål at få uddybet nogle af de oplevelser med maden, som patienterne har haft. Undersøgelsens resultater formidles i en skriftlig rapport. Rapporten vil belyse, hvordan forskellige grupper af patienter svarer, fx om der er forskel på ældre/yngre, mænd/kvinder, langtids-/korttidsindlagte, akut/planlagt indlagte, patienter med/uden helbredsmæssige udfordringer i forhold til at spise, patienter der vurderer deres madindtag som lille/mellem/stort. På baggrund af spørgeskemaets åbne svarkategori samt de kvalitative telefoninterview, vil rapporten ligeledes indeholde patienternes input og ønsker i forhold til hospitalsmaden. Udtrækket bliver på op til 400 patienter pr. matrikel/lokation. Der er 10 somatiske hospitalsmatrikler og 9 psykiatriske. Der vil således være op til 7.600 patienter, der får tilsendt et spørgeskema. Antallet bliver

Side 34 af 37

formentlig lidt lavere, da nogle psykiatriske centre ikke har 400 patienter. Sundhedsudvalget og social- og psykiatriudvalget forelægges undersøgelsens resultater i 1. kvartal 2020.

JOURNALNUMMER

Side 35 af 37

5. MEDDELELSER - PATIENTVEJLEDNINGENS ÅRSBERETNING 2018

MEDDELELSER Her følger årsberetningen 2018 fra Patientvejledningen i Region Hovedstaden. Regionen skal ifølge Sundhedslovens § 51 udarbejde en årsberetning for sin virksomhed. Årsberetningen skal indsendes til Sundheds- og Ældreministeriet til orientering, ligesom Region Hovedstadens sundhedsudvalg får forelagt årsberetningen.


BILAGSFORTEGNELSE 1. Årsberetning 17. juli 2019

Side 36 af 37

6. MEDDELELSER - SUNDHEDSUDVALGETS ARBEJDSPLAN

MEDDELELSER Tentativ arbejdsplan for sundhedsudvalget 2019 Arbejdsplanen er vedlagt i bilag 1. Udvalgets medlemmer har naturligvis altid mulighed for at komme med forslag eller kommentarer til den vedlagte årsplan.


BILAGSFORTEGNELSE 1. Sundhedsudvalgets tentative arbejdsplan for 2019_20190821

Side 37 af 37

•••

••••

••••

52 % 62 %58 %

Punkt nr. 1 - Beslutning: Fremtidig model for fremmedsprogstolkningBilag 1 - Side -1 af 1

Møde i Sundhedsudvalget d. 28-08-2019

To

lkeb

ista

nd

en

i Re

gio

nH

Juni 2

019

Region Hovedstaden

Tolkebistanden i Region H

Undersøgelse af brugernes oplevelser med

tolkeydelser på hospital og i almen praksis

Ud

arb

ejd

et a

f Ko

mp

ete

nce

cen

ter fo

r Patie

nto

ple

vels

er



2

Tolkebistanden i Region H

Undersøgelse af brugernes oplevelser med tolkeydelser på

hospital og i almen praksis

Udarbejdet af Kompetencecenter for Patientoplevelser på

vegne af Center for Sundhed – Økonomienheden, Region

Hovedstaden

Chefkonsulent Rikke Gut

Specialkonsulent Mette Foged

Konsulent Marie Louise James

Enhedschef Marlene Willemann Würgler

© Kompetencecenter for Patientoplevelser, Region Ho-

vedstaden, juni 2019

ISBN: 978-87-93048-60-7

Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt mod

tydelig kildeangivelse

Rapporten kan findes på www.patientoplevelser.dk

Henvendelser vedrørende undersøgelsen til:

Chefkonsulent Rikke Gut

Kompetencecenter for Patientoplevelser

Nordre Fasanvej 57

2000 Frederiksberg

E-mail: [email protected]



http://www.patientoplevelser.dk/

3

Indhold

Introduktion 4

Resultater 5

Fravalg af tolk 5

Servicen hos tolkeleverandøren 6

Sprog- og kulturforståelse 7

Tillid til tolken 8

Kontinuitet 9

Den gode tolkesamtale 9

Fejl og compliance 11

Fremtidig organisering af tolkebistanden 11

Konklusion 13

Klinikere og patienters forbedringsforslag 15

Om undersøgelsen 16

Baggrund 16

Formål 16

Metode 16

Rekruttering 18

Materiale 19

Bilag 1: Resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen 20



Introduktion

4

Introduktion

Antallet af tolkninger i Region Hovedstaden var i 2018 på 74.672. Der er stort set lige mange tolk-

ninger på hospitaler og i speciallæge/almen praksis.

Formålet med denne undersøgelse er at belyse brugernes oplevelser med servicen og kvaliteten af

de fremmedsprogstolkninger, som Region Hovedstadens tolkeleverandør leverer i almen praksis og

på regionens hospitaler.

Brugerundersøgelsens resultater skal bidrage til en drøftelse af den fremtidige organisering af frem-

medsprogstolkningen i regionens Sundhedsudvalg.

Kompetencecenter for Patientoplevelser (KOPA) har gennemført telefoninterview med i alt 11 kli-

nikere. Fem læger, fem sygeplejersker og én sekretær fra såvel somatiske som psykiatriske hospi-

talsafdelinger samt seks alment praktiserende læger.

Til at indsamle patienternes oplevelser har KOPA gennemført en spørgeskemaundersøgelse, som er

oversat til tre forskellige sprog (arabisk, tyrkisk og engelsk) ud af 89 sprog i alt. 58 patienter har be-

svaret spørgeskemaet. Under dataindsamlingen opstod der uformelle samtaler, hvoraf enkelte poin-

ter indgår i afrapporteringen sammen med patienternes input fra kommentarfelterne. Se endvidere

afsnittet ”Om undersøgelsen” for en uddybning af undersøgelsens baggrund, formål, metoder og

materiale.



Resultater

5

Resultater

Fravalg af tolk Under dataindsamlingen spurgte flere patienter dataindsamleren, hvorfor tolkegebyret1 er blevet

indført, og hvem der har besluttet det. Det manglende kendskab bliver bekræftet af, at kun 25 % af

patienterne i denne undersøgelse svarer, at de kender til reglerne om egenbetaling for brug af tolk.

Siden indførelsen af gebyr for fremmedsprogstolkning er antallet af tolkninger faldet væsentligt.

Det er mest markant på praksisområdet, men det ses også på hospitalerne. Totalt set er tolkeaktivite-

ten, ifølge regionens opgørelser, faldet med 36 %, når de første fire måneder af 2018 sammenlignes

med de første fire måneder af 2019.

Fald i antallet af tolkninger

Antal tolkninger jan-april 2018 og jan-april 2019

Jan

2018

Feb

2018

Mar

2018

April

2018 2018 Total

Jan

2019

Feb

2019

Mar

2019

April

2019 2019 Total

Hospital 3.966 3.428 3.432 3.420 14.246 2.842 2.382 2.831 2.336 10.391

Praksis 4.215 3.528 3.625 3.703 15.071 2.307 1.952 2.243 1.851 8.353

Total 8.181 6.956 7.057 7.123 29.317 5.149 4.334 5.074 4.187 18.744

Flere patienter fortæller, at de, efter indførelsen af tolkegebyret, tager pårørende med, der kan fun-

gere som tolk. De foretrækker dog en professionel tolk, fordi deres pårørende heller ikke selv forstår

dansk.

Klinikerne (læger, sygeplejersker og praktiserende læger) er enige i, at det er uhensigtsmæssigt, når

pårørende fungerer som tolk. Dels kan deres dansk være begrænset, og dels er der diagnoser, der er

svære at overbringe. Der er også emner, der er svære at tale om, særligt hvis det er et barn, der fun-

gerer som tolk.

Det er svært at sige til en 12-årig pige ”Sig til din mor at hun skal gå hjem og tabe sig”. Det har jeg prøvet, og

jeg har også prøvet at have en 12-årig pige, der sidder og græder, for hvordan siger man det til sin mor. Prak-

tiserende læge

Klinikere fortæller, at de efter indførelsen af tolkegebyret nu oftere taler engelsk ved konsultationer.

Det er ikke optimalt, da patienterne ikke nødvendigvis er gode til engelsk, og da det også er et

1 Den 1. juli 2018 trådte loven om gebyr for fremmedsprogstolkning i kraft. Loven betyder, at patienter, der har boet mere end tre år i

Danmark uden at have opnået tilstrækkelige danskkundskaber, opkræves et gebyr ved tolkning i sundhedsvæsenet. Det er regionen,

der opkræver gebyret.



Resultater

6

fremmedsprog for klinikerne. Andre gange forsøger klinikerne sig på dansk, men de oplever det

som fagligt uforsvarligt, hvis de har en fornemmelse af, at patienterne ikke forstår dem.

Jeg bliver nødt til at gå i gang på meget gebrokkent dansk, med tegnsprog og ”Google Translate”. Jeg kan

ikke være sikker på, om de har forstået, at de fx selv skal holde øje med en indkaldelse. Det er i bund og grund

mit ansvar, så man går hjem med en følelse af: ’Bare det her går godt. Bare jeg ikke har overset noget.’ Det er

rigtig ubehageligt. Og fagligt er det virkelig utilfredsstillende. Praktiserende læge

Servicen hos tolkeleverandøren Klinikerne oplever, at det fungerer fint, når de skal bestille en tolk. De kan stort set altid få en tolk

til de ønskede tidspunkter, hvis de bestiller tolken nogle dage forud for konsultation. Dog kan det

skabe problemer, hvis patienter har brug for tolk til et sjældent sprog, eller et sprog hvor der ikke er

mange tolke.

De sekretærer, der bestiller tolkene, fortæller, at tolkeleverandørens oversigt over tolkede sprog og

dialekter er fin. Derimod er der uoverensstemmelse med Sundhedsplatformens (SP) liste over sprog

og dialekter. Det skyldes, at det i SP ikke er muligt at se og angive patientens dialekt. Der er også

sprog, der ikke kan vælges (fx Sorani), hvilket besværliggør bestillingen af en tolk med den helt rig-

tige dialekt. Nogle afdelinger har opfordret SP til at udforme listerne, så de passer med tolkeleve-

randørens. Uoverensstemmelserne i listerne kan bevirke, at der ikke bliver bestilt en tolk med den

rigtige dialekt, hvilket kan påvirke patienternes oplevelser.

Klinikerne fortæller, at det sjældent lykkes at få en akut tolkning i stand, fx på akutmodtagelser eller

ved akut opstået sygdom i almen praksis. Hospitalerne benytter sig ind imellem af interne tolke i

akutte situationer. Det vil sige læger og sygeplejersker, der kan tale patientens sprog. Nogle klini-

kerne påpeger dog, at det er forkert brug af ressourcer.

I en snæver vending bruger vi kollegaer, der kan tolke, hvis det er meget nødvendigt, at patienten får det at

vide NU. Men jeg må alt andet lige sige, at jeg synes, at det er spild af ressourcer, hvis jeg beder en læge fra

en anden afdeling om at stille op som tolk. Lægen er god til at være læge og ikke tolk. Læge på hospital

I psykiatrien fremhæver klinikerne dog, at det er en fordel at bruge sundhedsprofessionelle som

tolk, fordi psykiatriske patienters tilstand kan være svære at forstå og håndtere for en tolk uden erfa-

ring på området.

Når en sundhedsfaglig kan tolke, kan de stille de relevante spørgsmål. Hvis en patient er psykotisk, kan de

stille spørgsmål, for ikke at køre patienten op, fordi de kender til deeskalerende kommunikation. Læge på hos-

pital

Når det kommer til at møde op, oplever 82 % af patienterne, at tolkene fra tolkeleverandøren møder

til den aftalte tid. Klinikerne fortæller, at hvis der er forsinkelser, så skyldes det oftere patienterne

eller klinikerne, end det skyldes tolken. Ind imellem udebliver tolken dog helt. En opgørelse fra re-

gionen viser, at der i de fire første måneder af 2019 har været klager over 125 udeblivelser fra en

tolk (ud af 18.744 tolkninger). Langt de fleste interviewede klinikere har oplevet, at tolke ikke mø-

der op, og det skaber irritation, da de som regel sætter ekstra tid af til patienter med tolk.



Resultater

7

Det er meget forskelligt om tolkene overhovedet møder op, eller om patienterne møder op. Vi booker en

dobbeltkonsultation. Når patienten ikke møder op, er det ærgerligt, men når tolken ikke møder op, er det endnu

mere ærgerligt, så skal vi bare sende patienterne afsted igen. Og så er det 1,5 time, man har spildt på

ingenting. Læge på hospital

En kliniker har oplevet, at blandt andet tolkens udeblivelse blev fatalt for en alvorligt syg patient, da

behandlingen blev udskudt.

Jeg havde en patient, som bestilte tid til en knude i lysken, og så kom tolken ikke, og jeg forstod ikke hvad

problemstillingen var, så vi skulle have en ny tid. Det viste sig faktisk, at knuden var en metastase fra

disponeret rektum cancer, og forløbet blev forsinket i 3 måneder. Noget af det var fordi, der var en tolk, der

udeblev, og noget af det var, fordi patienten tog på ferie, før hun vidste, at det var alvorligt, så der gik alt muligt

galt. Jeg har anmeldt det som en utilsigtet hændelse. Praktiserende læge

Et par af de klinikere, der ofte bruger tolk, giver udtryk for, at samarbejdet med tolkeleverandøren

er blevet bedre siden start. De er blevet bedre organiseret, gode til at finde løsninger og til at efter-

uddanne deres tolke.

Jeg synes, at det går fint. Hvis du havde spurgt mig, da vi startede med at have [tolkeleverandøren], så havde

jeg nok sagt, at vi skulle have det gamle [tolkebureau] tilbage. Vi havde meget bøvl med dem i starten, men de

er vokset med opgaven. Sygeplejerske på hospital

[Tolkeleverandøren]Danmark er blevet bedre til at ringe og finde nye løsninger, fx at bruge telefontolkning. I

starten var det ikke godt. Jeg tror simpelthen ikke, at de kunne skaffe de tolke de skulle. Og tolkene mødte ikke

op. Det er ligesom, at de har fået opdraget lidt på tolkene. Sekretær på hospital

Sprog- og kulturforståelse Kultur er en referenceramme og 74 % af patienterne oplever, at det er vigtigt, at tolken kan formidle

deres kultur til lægen eller sygeplejersken. I en del tilfælde oplever klinikerne, at det bidrager posi-

tivt til samtalen og til forståelsen mellem kliniker og patient, at tolken har kendskab til den samme

kultur, som patienten og kan videreformidle denne. I andre sammenhænge kan den blive en barriere

for klinikerens samtale med patienten, hvis tolken får en for stor rolle i samtalen og har holdninger

til, hvad patienten kan og bør ud fra en kulturel sammenhæng.

Jeg havde en episode, hvor tolken skulle fortælle en patient, at hun kunne få abort. Så siger tolken, at det må

hun ikke i deres kultur. Så måtte jeg sige: ”Ud af min butik, det må man i Danmark”. Hvad nu hvis hun ikke

holder sin tavshedspligt. Praktiserende læge

Sprog og kultur hænger uløseligt sammen. Der vil således være begreber, som ikke nødvendigvis

findes på dansk eller på tolkesproget. Her kræver det en dygtig tolk, at kunne forklare henholdsvis

læge og patient hvad modparten mener. At tolk og patient deler samme etniske baggrund er dog

ikke ensbetydende med, at tolk og patient forstår hinanden. Hvis patienten er opvokset i et landligt

område og aldrig har gået i skole, kan sprog og forståelsesramme være så markant forskellig fra en



Resultater

8

ung tolks, at de kan have svært ved at forstå hinanden, selvom de har baggrund i den samme egn.

Mange tolke er opvokset i Danmark og ved ikke noget om at bo i en lille landsby i Tyrkiet. De kender ikke

bonde-tyrkisk. Som bonde har de ikke det store sprog og en del er analfabeter. ”Sort lever” og ”hvid lever” for

lunger. Men det er der nogle af de unge tolke, der ikke ved. Praktiserende læge

Ifølge klinikerne er tolkene som oftest dygtige nok på dansk, men de og patienterne oplever, at det

kan være problematisk, hvis tolk og patient ikke har samme dialekt, da det skaber forståelsesproble-

mer.

Jeg har oplevet, at de talte samme sprog, men kom fra vidt forskellige steder, så de ikke forstod hinanden, og

hvor tolken sagde: ”Jeg kan kun sige det meget overordnet, fordi dialekten er så forskellig”. Sygeplejerske på

hospital

Patienterne udtrykker frustration over tolkenes manglende ordforråd på deres dialekt. Det gælder

såvel kurdisk som arabisk. 62 % af patienterne svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad forstod

tolkens dialekt, mens 60 % af patienterne oplever, at tolken i meget høj grad eller i høj grad er dyg-

tig nok på deres sprog.

Når det kommer til tolkninger på små sprog, er nogle klinikere tilbøjelige til at acceptere en ringe

tolkekvalitet, da udvalget af tolke er begrænset.

Jeg har en patient med en sjælden dialekt fra Afrika, hvor der måske er en eller to på Sjælland, der tolker, og

der må man sige, at det må man acceptere, at det bliver så godt, som det kan. Og der må jeg se på tolken i

stedet for på patienten, for at sikre mig, at tolken forstår hvad jeg siger. Læge på hospital

Tillid til tolken 65 % af patienterne oplever, at tolken ved deres seneste besøg var venlig, og 45 % af patienterne har

i meget høj grad eller i høj grad tillid til tolken som person, mens 27 % svarer, at de i mindre grad

eller slet ikke har tillid til tolken. Nogle klinikere oplever også, at der ikke altid er tilstrækkelig tillid

mellem patient og tolk. Det resulterer i, at patienter ikke altid fortæller, hvordan de egentlig har det,

når der er en tolk til stede. Årsagerne til dette beskriver klinikerne som, at patient og tolk kender

hinanden, eller fordi ”rygterne løber hurtigt i de små indspiste miljøer hvad tabubelagte sygdomme

angår”.

Det er jo nogle små lokalsamfund, så jeg har oplevet, at de måske kender hinanden i en anden

sammenhæng, og nu er det jo en gynækologisk obstetrisk afdeling, og det er ikke altid, at man er interesseret

i, at det man foretager sig på den her afdeling, det kommer ud i ens lokalsamfund. Læge på hospital

Nogle klinikere oplever, at de kan være nødt til at aflyse en tolkesamtale, fordi patienten frabeder

sig den fremmødte tolk og 9 % af patienterne angiver, at de har oplevet, at tolken brød sin tavsheds-

pligt inden for det seneste år.



Resultater

9

At tolken har samme køn, er ofte et kriterie for tillid. For 61 % af patienterne er det vigtigt, at tolken

har samme køn som dem selv2. Ifølge flere klinikere finder patienter det især svært, at tolken er af

det modsatte køn, hvis konsultationen omhandler fx underliv eller seksualitet, og når patienten skal

tage noget af tøjet af for at blive undersøgt. Her spørger klinikerne patienterne, om de ønsker, at tol-

ken bliver i rummet og står med ryggen til, eller om tolken skal gå uden for døren, mens patienten

bliver undersøgt. Hvis patienten slet ikke kan forstå dansk, foretrækker klinikerne, at tolken bliver i

rummet, og sidder med ryggen til, så de kan oversætte hvad patienten skal gøre, og hvad patienten

svarer.

Jeg har brug for tolkning af fx: ”Prøv at knib sammen”. ”Prøv at slappe af”. Jeg kan ikke lave en ordentlig

undersøgelse, hvis patienterne ikke forstår, hvad de skal gøre undervejs, og hvis jeg ikke kan spørge: ”Gør

dette her ondt?”. ”Kan du strække?”. ”Kan du bøje?”. Man får også nogle gode oplysninger under selve

undersøgelsen. Praktiserende læge

Kontinuitet Kontinuitets betydning for patienternes tryghed er et kendt fænomen i sundhedsvæsnet. Patienter og

klinikere påpeger, at det giver tryghed, når det er den samme tolk, der er til stede igennem et pati-

entforløb, hvis kontakten mellem parterne er god. Enkelte gange lykkes det, men generelt er det

ikke de samme tolke patienterne møder i deres forløb. Det er dog muligt at bestille den samme tolk

på afdelingerne, men en del klinikere kender tilsyneladende ikke til denne funktion.

Der er heller ikke kontinuitet i de tolke der kommer på afdelingen. Dette ærgrer klinikerne, da gen-

tagelse og erfaring betyder, at tolken fx kan få kendskab til specialet (og den anatomi der er tilknyt-

tet), de kliniske arbejdsgange, samt regler mm. hvis de kommer på afdelingen flere gange.

Vi havde en tolk på et tidspunkt, der spurgte, om det var ok, at han lige talte med patienten. Han prøvede at

forklare, hvorfor han skulle være her [på lukket afdeling], og patienten synes jo ikke, at han skulle være her.

Det gav noget rigtig fint og var rigtig rart. Han kendte også reglerne for tvangstilbageholdelse og havde noget

baggrundsviden. Sygeplejerske på hospital

Den gode tolkesamtale Når patienterne spørges til deres samlede indtryk af tolkesamtalen, svarer 58 % at de i meget høj

grad eller i høj grad er tilfredse med den tolkning de har fået. 20 % svarer, at de i mindre grad eller

slet ikke er tilfredse. I kommentarfelterne skriver patienterne at der er stor forskel på tolkene.

Der er ingen tvivl om, at det er en kompleks opgave at være en god tolk. Der stilles mange forskel-

ligrettede krav til tolkenes færdigheder, og de mange forventninger til tolkenes kunnen, kan gøre det

svært for dem at navigere i.

En del klinikere fremhæver, at det er vigtigt, at de løbende bliver informeret om, hvad der bliver talt

om, hvis tolken og patienten taler sammen. Hvis tolken ikke oversætter løbende, afbryder de fleste

2 Det er muligt at vælge tolkens køn ved bestilling hos tolkeleverandøren.



Resultater

10

klinikere dem og spørger, hvad de taler om og forsøger at sætte rammen for samtalen. Dog er der

klinikere, der ikke formår dette, og de oplever, at tolk og patient bruger tiden til at tale sammen

udenom klinikeren.

Der er nogle tolke, der er rigtig dårlige. De lader bare patienten tale uden at afbryde, man kan jo godt afbryde

med sit kropssprog, og sige ’pause, nu skal jeg oversætte’. Så de dårlige tolke, det er dem der ikke afbryder

patienten og som ikke styrer samtalen, men i stedet koger en ti minutters enetale ned til tre sætninger. Prakti-

serende læge

Klinikerne oplever, at en tolk er god, hvis tolken har en autoritet og bryder ind og måske er med til

at ”opdrage” patienten. Klinikerne har nemlig brug for at få specifikke oplysninger, og det får de

ved, at patienter svarer på deres spørgsmål.

Jeg er utrolig afhængig af en dygtig tolk, som kan stoppe patienten og lige sige til mig: ”Hun svarer ikke på

spørgsmålet. Nu stopper jeg hende lige igen, og stiller det igen”. Det oplever jeg næsten aldrig. Jeg oplever, at

patienten får lov til at snakke ’blablablablabla’, og så oversætter tolken det som: ”hun sagde det samme som

før”. Så siger jeg prøv at stille spørgsmålet en gang til. Når man så har gjort det tre gange, så sidder alle og ser

desorienterede ud, og så er tiden gået. Og så er der fire uger til næste tid. Praktiserende læge

52 % af patienterne oplever, at tolken i meget høj grad eller i høj grad, er god til at forklare det, som

lægen eller sygeplejersken siger. Samtlige klinikere oplever, at tolkningen er god, hvis tolken over-

sætter, det patienten siger, ordret og fx siger: ”Jeg har ondt i maven” fremfor ”hun har ondt i ma-

ven”. Det gør klinikerne mere sikre på, at tolken ikke selv fortolker eller omformulerer det, de over-

sætter. Tolken skal også oversætte eventuelle patientsvar, der ikke giver mening for tolken, fordi det

godt kan have værdi for lægen. Det gælder særligt indenfor psykiatrien, hvor en præcis og ordret

gengivelse er af stor betydning, da fx de små nuancer kan påvirke udfaldet af en psykiatrisk test.

Det er sindssygt svært og især på psykotiske patienter, men det er meget svingene om det bliver oversat

korrekt. Jeg havde en patient engang, der kiggede ned på gulvet og sagde ”jeg ser små djævle”. Der gik lige

lidt tid før tolken forstod, hvad han sagde. Sygeplejerske på hospital

Langt de fleste klinikere foretrækker, at tolken indgår som et relativt usynligt bindeled mellem pati-

ent og kliniker, og at det er patienten, der er i centrum. Dog nævner nogle klinikere, at det giver en

bedre samtale, hvis tolken også er en formidler af budskaber og ikke bare er en ”oversætterma-

skine”. Det vil sige, at tolken gerne må udtrykke sig fx omsorgsfuldt, bestemt, spørgende. Det er

også en ekstra bonus hvis tolken kan oversætte det nonverbale.

Vi havde en patient, som havde en tolk, som kom fra præcis samme område og som var utrolig dygtig til at

videregive det, der blev sagt. Og som havde tolket mange gange før for den patient. Vi havde et indtryk af, at

han havde et kendskab til patienten, og at der var en tillid. Det gav nogle bedre samtaler. Tolken beskrev

måden patienten snakkede på sprogligt, i forhold til hvordan han oplevede patienten værende i sit forløb. Han

kunne sige, at sprogligt var det blevet værre. Det var en kompetence. Sygeplejerske på hospital

Klinikerne oplever, at tolkene er professionelle, hvis de sikrer sig, at de har forstået det lægen eller

sygeplejersken siger korrekt, inden de oversætter det til patienten. Det kan fx være hvis en læge



Resultater

11

spørger patienten om han/hun tænker på, at ”gør noget ved dig selv" og tolken sikrer sig ved at

spørge, om det handler om selvmordstanker. Det virker også professionelt, når tolkene informerer

klinikerne om, at de vil oversætte det lidt anderledes, hvis det omhandler noget kulturelt.

Jeg ville egentlig ønske, at tolkene hyppigere bad os forklare yderligere. Det er en tryghed for mig, for så ved

jeg, at de ikke forsøger at forklare noget, de ikke selv helt forstår. Sygeplejerske på hospital

Klinikere foretrækker, at tolkene løbende spørger ind til indhold og kontekst, fremfor at de gør det

til sidst i samtalen, da det giver anledning til bekymring angående kvaliteten af den hidtidige tolk-

ning. Det er dog en hårfin balance, for hvis tolkene stiller for mange spørgsmål om ting, som klini-

kerne oplever som almen viden, anser de tolkene for inkompetente.

Flere klinikere beretter, at den gode tolkesamtale ofte er et resultat af gensidig uddannelse og sam-

arbejde mellem tolk og kliniker. Tolkekontinuitet er således vigtig for kvaliteten af den tolkede

samtale.

Fejl og compliance 18 % af patienterne angiver, at de har oplevet, at der er sket en fejl, som kan tilskrives tolkningen.

Langt de fleste af de interviewede klinikere siger, at de aldrig har oplevet, at der er opstået fejl, der

kan tilskrives mangelfuld tolkning. Nogle har dog oplevet misforståelser, som fx har ført til, at pati-

enten skulle komme til flere besøg, således at behandlingen blev fordyret og forsinket.

Jeg har mange patienter, der kommer tilbage og ikke lige har forstået det. Der er mange faktorer, der spiller

ind. Det kan godt være, at tolken har oversat det, men at patienten ikke lige forstod det. Sygeplejerske på hos-

pital

Nogle klinikere oplever, at tolken bygger videre på deres sætninger og begynder at forklare patien-

ten noget, som er forkert. Til gengæld pointerer klinikerne, at deciderede fejl opstår, når der IKKE

er en tolk til stede.

I forhold til at følge den aftalte behandling oplever klinikerne ofte, at patienterne ikke gør, som de

har aftalt ved konsultationerne. Klinikerne kan ikke sige, om det har noget med tolkningen at gøre,

men de tror det ikke, da etnisk danske patienter også undlader at følge klinikerens anbefaling, fordi

det er svært - fx at udfylde et væske/vandladningsskema eller tabe sig.

Fremtidig organisering af tolkebistanden I forhold til problemstillingen om hvorvidt tolkene fremover skal være fysisk tilstede eller tilstede

pr. video eller telefon, er der tale om et hypotetisk spørgsmål, da langt de fleste patienter og klini-

kere kun har prøvet fremmødetolkning.

78 % af patienterne angiver således også, at de foretrækker fremmødetolkning i samtaler med

læge/sygeplejerske. Klinikernes første indskydelse er da også, at de i fremtiden vil foretrække frem-

mødetolkning, men efter lidt refleksion siger flertallet at videotolkning formentlig, i langt de fleste

tilfælde, kunne være et godt alternativ, da de kan få øje på en del gevinster.

Gevinsterne ved videotolkning mener klinikerne først og fremmest vil være, at regionen og patien-

terne sparer penge, da videotolkning er betydelig billigere end fremmødetolkning for de patienter,

der selv skal betale (191 kr. mod 334 kr.). Klinikerne tror også, at videotolkning vil kunne bruges



Resultater

12

mere fleksibelt, således at det er muligt at få akut tolkning og tolkning til små eller sjældne sprog.

De klinikere, der har erfaring med videotolkning, oplever desuden, at der er færre aflysninger og at

tolkene fylder mindre i samtalen, end når de er fysisk til stede ved konsultationerne. Videotolkning

kan også give mere anonymitet til såvel patient som til tolk.

Det er egentlig rigtig rart at bruge videotolkning, hvor tolken ikke er til stede i rummet. Det fylder lidt mindre,

når de ikke sidder der, og der er også mulighed for at slå kameraet fra, hvis patienterne ønsker større

anonymitet. Så er det bare med lyd. Vi kan godt anbefale teletolkning herfra, både ud fra et økonomisk, et

praktisk og pragmatisk synspunkt. Det gør også det meget nemmere at booke [akutte] tolke. Sygeplejerske på

hospital. Sygeplejerske på hospital

Klinikerne oplever at ulemperne ved fremmødetolkningen er, at der nogle gange er dialoger i vente-

værelset mellem tolk og patient Det betyder, at tolkenes personlige sfære overskrides, fordi de bli-

ver spurgt ind til deres hjemegn/region, eller måske deres familie. Klinikerne oplever, at nogle tolke

kommer til at føle, at de har et "etnisk hjælpebehov". Det vil sige, at de bør hjælpe patienten ud over

tolkningen efter konsultationen. Dette mener klinikerne vil undgås ved videotolkning.

Til gengæld er gevinsterne ved fremmødetolkning, at kropssprog også kan læses. Klinikerne fore-

stiller sig også, at fremmødetolkning er det eneste rigtige at bruge ved samtaler, hvor der er mange

personer til stede.



Konklusion

13

Konklusion

Tolkeopgaven er kompleks

Det er en kompleks opgave at være en god tolk på hospitaler og i almen praksis. Der stilles mange

forskelligrettede krav til tolkenes færdigheder, og de mange forventninger kan gøre det svært at na-

vigere i. Klinikere og patienter har en række kriterier, som beskriver den gode tolk, og som rækker

ud over de sproglige færdigheder. Overordnet set er der efterspørgsel på tolke, der forstår at tolke

det patient og kliniker siger direkte. De skal samtidig kunne omskrive eller forklare de ord, der ikke

kan oversættes direkte og have kendskab til sundhedsområdet. Derudover skal tolken forholde sig

følelsesmæssigt neutral til samtalens indhold og kunne styre patienten i samtalen, når det er nødven-

digt, samtidig med at de ikke skal fylde for meget. De skal formidle det usagte, og de skal spørge

ind efter behov - men ikke for meget. Nogle tolke er gode til at finde den rette balance, men det er

dog de færreste nuværende tolkesamtaler, der lever op til alle disse kriterier. Derfor er der brug for

at uddanne og certificere tolkene. Samtidig vil det være hensigtsmæssigt hvis klinikere og tolke af-

satte fem minutter til supervision og sparring efter hver tolkning, dels for at øge tolkens kvalifikati-

oner men også for at kompetenceudvikle klinikeren i ’den tolkede samtale’.

Tolkene er venlige men ikke alle er tillidsskabende

Generelt oplever både klinikere og patienter, at tolkene er venlige, men patienterne har ikke altid

tillid til tolken som person. Årsagen kan være frygt for rygtedannelse i nogle miljøer - særligt angå-

ende tabubelagte sygdomme. Indimellem kan der opstå fejl eller misforståelser, som kan tilskrives

tolkningen. Det kan blandt andet føre til at patienten skal komme til flere besøg, således at behand-

lingen bliver fordyret og forsinket.

Kontinuitet er vigtigt og kan godt ske over video

Der er som regel ikke kontinuitet i de tolke, der kommer på afdelingen. Dette er ærgerligt, da genta-

gelse og erfaring betyder, at tolken fx kan få kendskab til specialet og de lokalspecifikke arbejds-

gange, hvis de kommer på afdelingen flere gange. Det er dog muligt at bestille den samme tolk,

men denne mulighed synes klinikerne ikke at kende til.

De klinikere der har prøvet videotolkning kan få øje på en række gevinster ved dette. Dels kan regi-

onen (og patienter der selv skal betale) spare penge, da videotolkning er betydelig billigere end

fremmødetolkning. Det er (formentlig) muligt at bruge i akutte situationer eller til små eller sjældne

sprog, da det er mere fleksibelt. Ved videotolkning fylder tolken mindre i samtalen, end når han/hun

er fysisk til stede ved konsultationerne. Det kan give mere anonymitet til såvel patient som til tolk.

Dog er videotolkning mindre velegnet ved fx samtaler, hvor der er flere personer til stede.

Tolkeleverandørens serviceniveau er blevet bedre

Serviceniveauet hos tolkeleverandøren er blevet bedre siden start. De er blevet gode til at finde løs-

ninger på forskellige udfordringer, og det er stort set altid muligt at få en tolk til de ønskede tids-

punkter, hvis tolken bestilles nogle dage forud for konsultation. Tolkene møder generelt til tiden,

men indimellem er der udeblivelser, og så er tiden spildt for patient og kliniker.

På grund af uoverensstemmelser i oversigten over tolke i Sundhedsplatformen, taler patient og den

bestilte tolk ikke altid samme dialekt, hvilket forringer kvaliteten af tolkningen betydeligt.



Konklusion

14

Patienter fravælger tolk af økonomiske årsager

For patienter, der har boet mere end tre år i Danmark, har egenbetalingen betydet, at antallet af tolk-

ninger i regionen er faldet væsentligt, fordi patienter tager familiemedlemmer med i stedet. Det er

uhensigtsmæssigt, da pårørende ikke altid behersker tilstrækkeligt dansk, og særligt uheldigt hvis et

barn bruges som tolk. Klinikerne oplever derfor konsultationer med familiære tolke som fagligt

uforsvarlige.



Klinikere og patienters forbedringsforslag

15

Klinikere og patienters forbedringsforslag

Certificér tolkene3 Tolkene skal ikke bare kunne tale dansk og fremmedsproget, de skal også have de rette kvali-

fikationer til at tolke, fx kompetence i at styre en samtale og at oversætte ordret. Lige nu stilles

der ingen krav til certificering og tolke-titlen er ubeskyttet. Dette medfører en varierende kvali-

tet. Der er behov for en professionalisering og standardisering af tolke og deres tolketeknik.

Uddan tolkene

med speciale in-

denfor krop og

sundhed

Mange klinikere og patienter peger på behovet for tolke, der har specifikt kendskab til krop og

sundhed. Foruden behovet for certificering af tolke, er der et yderligere behov for specialise-

ring. Hvis tolkene kender til fx kroppens anatomi vil det forbedre tolkningen. Viden om psykiatri

er også vigtigt, da samtalerne her kan være særligt komplekse.

Genovervej tolke-

gebyret

Med indførelsen af tolkegebyret fravælger mange patienterne tolk og tager i stedet deres pårø-

rende med. Dette forringer kvaliteten af konsultationen, da en del pårørende ikke taler og for-

står tilstrækkeligt dansk. I øjeblikket oplever klinikerne, at de bruger mange ressourcer på at

finde ud af reglerne om, hvorvidt patienterne kan fritages fra gebyr.

Oplys om mulighe-

den for kontinuitet

af tolke

Klinikere på både hospitaler og i almen praksis vil gerne have tolkekontinuitet i såvel det en-

kelte patientforløb som på afdelingerne/i praksisserne. Kontinuiteten betyder, at tolken er be-

kendt med konteksten – både med patientens situation og afdelingens/klinikkens problemstil-

linger og arbejdsgange. Det resulterer i øget kvalitet og tidsoptimering, men kan også få betyd-

ning for, hvor hurtigt man kan få en kendt tolk ud. Det er muligt for afdelingerne/klinikkerne at

bestille en specifik tolk, men de færreste klinikere kender til denne funktion. Kontinuitet kan

sikres ved at etablere eget tolkebureau eller undlade at skifte tolkebureau.

Sats mere på vi-

deotolkning - sær-

ligt til tolkningerne

på små sprog og

til akutte tolknin-

ger -det er fleksi-

belt og billigere

Ikke alle tolkede samtaler egner sig til video, dog siger de klinikere, der har stor erfaring med videotolkning, at de i langt de fleste situationer foretrækker video frem for fremmøde eller tele-fon.

Satser man mere på videotolkning, vil det give en bedre udnyttelse af de sproglige kompeten-cer, og højne kvaliteten, hvis tolke fra små sprog opererer nationalt og tolker gennem video.

Det kan være svært at udrede akutte patienter eller give patienter informationer om videre for-

løb uden en tolk. Dette bør i højere grad være muligt, evt. via video, da patientsikkerheden er

på spil.

Installation af videoudstyret koster noget at få etableret, men udgifterne til tolk via video kan

spare patienter og regionen penge. Det er ligeledes muligt at få en videotolk med kortere var-

sel.

Når det er sagt, foretrækker 78 % af patienterne, at tolken er fysisk til stede ved samtaler med

læger og sygeplejersker.

Sørg for løbende

supervision og

gensidig udvikling

Flere klinikere efterlyser plads til en løbende supervision og sparring med tolkene. De peger

på, at der skal afsættes tid til dette efter hver tolkning, dels for at øge tolkens kvalifikationer og

hjælpe tolken ved svære situationer men også for at kompetenceudvikle klinikeren i ’den tol-

kede samtale’.

Ensret listen i SP

med tolkeleveran-

dørens liste over

sprog og dialekter

Listen over sprog og dialekter i Sundhedsplatformen skal være den samme som tolkeleveran-

dørens liste. Bestilling af rette dialekt er afgørende for, om konsultationen kan gennemføres.

3 Fra national side er der pr. 1/3-2019 blevet indført et certificeringsforløb for fremmedsprogstolke. Dette var dog ikke effektueret da ud-

buddet med tolkeleverandøren blev indgået og nærværende undersøgelse gennemført.



Om undersøgelsen

16

Om undersøgelsen

Baggrund

Region Hovedstadens kontrakt med tolkeleverandøren udløber den 30. september 2020. Inden

Sundhedsudvalget beslutter, om Region Hovedstaden skal etablere eget tolkekorps eller gå i fælles

udbud med andre regioner, ønsker Sundhedsudvalget bl.a. at inddrage erfaringer fra brugerne i Re-

gion Hovedstaden. Derudover inddrages erfaringer fra Region Syddanmark, som har hjemtaget

fremmedsprogstolkningen (november 2017). Årsagen til, at Region Syddanmark har oprettet eget

tolkekorps, er på grund af manglende forsyningsstabilitet og lav kvalitet i opgaveløsningen4.

Antallet af tolkninger i 2018 i Region Hovedstaden var på 74.672. Der er stort set lige mange tolk-

ninger på hospitaler (39.645) og i praksis (35.027). Der skelnes mellem tre typer af tolkning hen-

holdsvis fremmødetolkning, videotolkning og telefontolkning. Det er lægen, som bestiller tolknin-

gen og afgør, i hvilken form den skal udføres. 81 % af tolkningerne omfattet fremmødetolkning,

mens de resterende 19 % vedrører teletolkning (telefon 11 % og videotolkning 8 %). Fokus i nær-

værende undersøgelse er brugernes oplevelser af fremmødetolkning.

Der tolkes på i alt 89 sprog i regionen. De tre mest tolkede sprog i Region Hovedstaden er arabisk

(39,0 %), tyrkisk (13,3 %) og urdu (6,3 %).

Regionens tolkeleverandør skal registrere klager5, hvis brugerne er utilfredse med den udførte tolk-

ning. Ud af 74.672 udførte tolkninger i 2018 blev der klaget 1.500 gange svarende til 2,0 % af frem-

medsprogstolkningerne. Klagerne omhandler primært forsinkelser og udeblivelser.

Kompetencecenter for Patientoplevelser har indsamlet erfaringer fra patienter, praktiserende læger

og klinikere i Region Hovedstaden til brug for drøftelsen i Sundhedsudvalget.

Formål Formålet med denne undersøgelse er at høre om brugernes oplevelser med servicen og kvaliteten af

den fremmedsprogstolkning (fremmødetolkning), der leveres af tolkeleverandørens medarbejdere.

Brugergruppen udgøres af patienter, læger og sygeplejersker på hospitaler samt praktiserende læger.

Brugerundersøgelsens resultater skal bidrage til en drøftelse i Sundhedsudvalget af den fremtidige

organisering af regionens fremmedsprogstolkning.

Metode Ved udviklingen af undersøgelsens design er der søgt inspiration i en række danske og internatio-

nale publikationer om oplevelser af tolkebistand. Resultaterne fra denne undersøgelse er i høj grad

sammenfaldende med de øvrige undersøgelsers resultater.

4 Region Hovedstaden har ikke samme tolkeleverandør som Region Syddanmark havde.

5 Med den nuværende kontrakt har man etableret et elektronisk bestillings- og klagesystem. Dette skal bruges, når afdelinger hhv. skal

bestille en tolk eller ønsker at klage over en specifik tolkning. Foretages bestillingen eller klagen telefonisk da registreres det i bestillings-

og klagesystemet. I forbindelse med bestillingen af tolke, er det eksempelvis muligt at rekvirere eller frabede en specifik tolk samt bede

om at tolken er af specifikt køn



Om undersøgelsen

17

Anvendt litteratur

Hadziabdic, E. , Heikkilä, K. , Albin, B. and Hjelm, K. (2011), Problems and consequences in the

use of professional interpreters: qualitative analysis of incidents from primary healthcare. Nursing

Inquiry, 18: 253-261. doi:10.1111/j.1440-1800.2011.00542.x

Hadziabdic, E., Albin, B., Heikkilä, K., & Hjelm, K. (2014). Family members’ experiences of the

use of interpreters in healthcare. Primary Health Care Research & Development, 15(2), 156-169.

doi:10.1017/S1463423612000680

Itani, N., Khalil, M., & Sodemann, M. (2017). Language Skills and Level of Experience among Ara-

bic-Speaking Healthcare Interpreters in Denmark: an Explorative Study. Diversity and Equality in

Health and Care, 14(6), 283-289.

Knudsen, A H. (2015) Evaluering af teletolkning i almen praksis. Enhed for Evaluering og Bruger-

inddragelse (nu KOPA)

Nørredam, Marie (2016). Er vi parat til at håndtere kulturel diversitet i det danske sundhedsvæsen?,

Leder i Ugeskr Læger 178/2 25. januar 2016

Sodemann, M., et al. De blinde vinkler i samtalen med indvandrerpatienten,

Indvandrermedicinsk Klinik, Infektionsmedicinsk afdeling Q, Odense Universitetshospital

https://docplayer.dk/68723635-De-blinde-vinkler-i-samtalen-med-indvandrerpatienten.html

Sodemann M, Kristensen TR, Sångren H et al. Barrierer i lægesamtalen med indvandrerpatienten.

Ugeskrift Læger 2015;177:02150105.

Vikkelsø L S Institut for Menneskerettigheder (2014). Lige adgang til Sundhed – En analyse af

praktiserende lægers møde med patienter med etnisk minioritetsbaggrund. https://menneskeret.dk/si-

tes/menneskeret.dk/files/media/dokumenter/udgivelser/lige_adgang_til_sundhed_pdfa.pdf

Spørgeskemaundersøgelse blandt patienter

Patienternes oplevelser af tolketilbuddet er indsamlet via et spørgeskema oversat til tre sprog (ara-

bisk, tyrkisk og engelsk). Spørgeskemametoden er valgt, for at patienterne anonymt og frit kan an-

give deres oplevelser med tolk uden at skulle anvende tolk. Spørgeskemaet har et omfang på 13

spørgsmål samt et fritekstfelt, hvor patienterne kan uddybe deres svar eller angive øvrige forhold,

som spørgeskemaet ikke dækker over.

Det viste sig at være vanskeligt at rekruttere patienter, der benytter fremmedsprogstolk, mens de var

på hospitalet. Derfor blev alternative dataindsamlingssteder taget i brug. Spørgeskemaerne er såle-

des indsamlet på:

• Indvandremedicinsk klinik på Hvidovre Hospital (2 dage)



https://doi.org/10.1111/j.1440-1800.2011.00542.x

https://docplayer.dk/68723635-De-blinde-vinkler-i-samtalen-med-indvandrerpatienten.html

https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/dokumenter/udgivelser/lige_adgang_til_sundhed_pdfa.pdf

https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/dokumenter/udgivelser/lige_adgang_til_sundhed_pdfa.pdf

Om undersøgelsen

18

• Gynækologisk obstetrisk ambulatorium på Hvidovre Hospital

• Endokrinologisk afdeling på Herlev Hospital

• Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri på Psykiatrisk Center Ballerup

• Lægepraksis klinik i Brøndby

• Muhabet (aktivitetssted for mennesker, som er psykisk syge og traumatiserede, med fokus

på flygtninge og indvandrere på Nørrebro)

• Kulturhuset BuQetten (aktivitetshus for kvinder i Hvidovre)

• Tyrkisk kulturforening i Albertslund

• Vestegnenes sprog og kompetencecenter i Glostrup (3 dage)

I forbindelse med dataindsamlingen uden for hospitalsregi, blev patienterne bedt om at tænke på

den seneste tolkebistand hos egen læge eller på et hospital i Region Hovedstaden fra regionens spe-

cifikke tolkeleverandør.

I spørgeskemaet indgår spørgsmål om fremmedsprogstolkning i såvel almen praksis som ved kon-

sultation/indlæggelse på hospitaler. Patienten svarede ud fra sin seneste oplevelse med tolk hos egen

læge eller på hospital og udfra regionens specifikke tolkeleverandør.

Spørgeskemaet er blevet oversat til tyrkisk, arabisk og urdu og genoversat til dansk ved to forskel-

lige oversættelsesfirmaer for at sikre, at der bliver spurgt på den tiltænkte måde. Oversættelsen fra

urdu til dansk var dog af en så ringe karakter, at den ikke kunne anvendes.

Patienterne kunne både besvare spørgeskemaet på en IPad og i en papirversion. Langt hovedparten

foretrak at svare på papir. Patienternes svarede anonymt.

Interview af klinikere

KOPA har gennemført 11 telefoninterview med hospitalslæger, sygeplejersker og en sekretær fra

afdelinger der jævnligt har patienter der bruger tolk:

• Indvandremedicinsk klinik – Hvidovre Hospital

• Gynækologisk afdeling – Hvidovre Hospital

• Urologisk afdeling – Herlev Hospital

• Hæmatologisk afdeling – Herlev Hospital

• Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri – PC Ballerup

• Intensivt afsnit B1- PC Amager

Desuden har KOPA gennemført telefoninterview med seks praktiserende læger.

Rekruttering Indledningsvis foretog konsulenter fra KOPA exit polls på forskellige hospitalsafdelinger og psyki-

atriske centre og i en almen praksis. Her blev patienter, der havde brugt tolk, opfordret til at besvare

spørgeskemaet. Denne fremgangsmåde viste sig at være vanskelig, dels fordi antallet af patienter,

der benytter tolk, er minimal, dels fordi nogle patienter i målgruppen er analfabeter og ikke kunne

læse spørgeskemaet. Endelig lå dataindsamlingen under Ramadanen, hvilket betød at færre patienter

med muslimsk baggrund mødte op på hospitalerne. Spørgeskemaindsamlingen er derfor suppleret

med indsamling på sprogskoler, på væresteder og i kulturforeninger for målgruppen.



Om undersøgelsen

19

Praktiserende læger er rekrutteret via en nyhed i Praksisnyt, hvor de selv meldte deres deltagelse til

telefoninterview til KOPA. Sideløbende tog KOPA direkte kontakt til praktiserende læger, der er

nøglepersoner i forhold til emnet.

Læger og sygeplejersker på hospitalet er rekrutteret via udvalgte afdelingsledelser efter tilsagn fra

hospitalsledelsen.

Materiale 58 patienter har besvaret et spørgeskema. 38 % er mænd og 62 % er kvinder. 71 % har besvaret et

spørgeskema på tyrkisk, 11 % på arabisk, 11 % på engelsk og 8 % på dansk (med hjælp fra tredje

person).

Der er i alt gennemført telefoninterview med 17 klinikere. 6 praktiserende læger og 11 hospitalsan-

satte læger og sygeplejersker samt en sekretær. Tre var fra psykiatrien mens 7 var ansat på somati-

ske afdelinger.



Bilag 1: Resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen

20

Bilag 1: Resultater fra patienttilfredsheds-

undersøgelsen



Bilag 1: Resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen

21



Kompetencecenter for Patientoplevelser

Nordre Fasanvej 57

2000 Frederiksberg

Telefon: 38649966

E-mail: [email protected]

www.patientoplevelser.dk



http://www.patientoplevelser.dk/

Bilag: Oversigt vedrørende de fire modeller for den fremtidige tolkning

Tabel 1: Oversigt vedrørende de fire modeller:

Model/Indhold 1. Udbud 2. Eget tolkekorps 3. Netværksmodel

Leverandør Ekstern leverandør Egne tolke til hospital + ekstern

leverandør Ekstern leverandør

Model Udbud Egen ansættelse + udbud Udbud

Tid Ca. 1 år Minimum 1 år, men forventeligt

væsentligt mere. Ca. 1 år

Kvalitet Afhænger af krav i udbud.

Regionen tester selv sine tolke. Ved

udbud er kvaliteten afhængig af de

stillede krav.

Afhænger af krav i udbud.

Kvalitet ses bl.a. af brugernes

rating

Økonomi (mio. kr.)*

20 - 26 mio. kr.

Udbudsmodellen vurderes alt

efter udbudsstrategi og krav

til leverandører, at kunne

rummes inden for et budget

på 20-26 mio. kr.

32 - 40 mio. kr. inkl.

etableringsomkostninger.

Tolkeaktiviteten er ca. den samme i de to

regioner. Erfaringen fra Region

Syddanmark er, at tolkecenteret er

budgetteret til ca. 22 mio. kr. i 2019.

Såfremt der også tilbydes

fremmødetolkning på hospitalerne

vurderes udgiften at stige til ca. 30 mio.

kr. Derudover kommer udgifter til

praksisområdet, samt etableringsudgifter

til tolkecenteret på ca. 5,0 mio. kr.

(Region Syd’s tal). Den samlede udgift

vurderes at være på 32 - 40 mio. kr.

28 - 32 mio. kr.

Der er p.t. et begrænset antal

tolkeleverandører, som kan

tilbyde software, hvor tolkene

kan koble sig på et digitalt

netværk. På baggrund af

priserne hos en tolkeleverandør

med dette produkt vurderes

udgiften at ligge på mellem 28

- 32 mio. kr.

Omfang

Leverandør har ansvar for

levering af tolke til både

hospital og praksis

Egne tolke på hospitaler omfatter ca. 8

hovedsprog. Ekstern leverandør til

praksis og til hospital

Leverandør har ansvar for

levering af tolke til både

hospital og praksis

*) Tallene vedrørende økonomien er behæftet med betydelig usikkerhed.



Bilag: Politisk proces i sundhedsudvalget vedrørende tolkesagen

Sundhedsudvalget har tidligere behandlet sagen:

• I november 2017 drøftede udvalget muligheden for at oprette et regionalt tolkekorps som i

Region Syddanmark, hvor det netop var besluttet at hjemtage fremmedsprogstolkningen på

hospitaler i dagtid.

• I maj 2018 blev udvalget orienteret om status, hvor det blev besluttet, at muligheden for at

hjemtage fremmedsprogstolkningen udsættes, indtil der foreligger brugbare erfaringer fra

Region Syddanmark.

Region Syddanmarks tolkekorps startede i oktober 2018 og er efterfølgende udrullet til samtlige

hospitaler i marts 2019. Region Syddanmark har endnu ikke gennemført en evaluering af

tolkekorpset.

• I februar 2019 tog udvalget til efterretning, at administrationen forlænger kontrakten med

TolkDanmark med yderligere et år til september 2020, idet det ikke vurderedes at være

realistisk at etablere et nyt tilbud for tolkning på under et år og der ikke forelå brugbare

erfaringer fra Region Syddanmark.



Bilag 5 til note vedr. økonomi

Baggrunden for den høje udgift til tolkning i 2017 vedrørende Praksis er, at regionens tidligere tolkeleverandør Social-Medicinsk Tolkeservice ikke sendte alle regninger ind løbende. Efter ophør af kontrakten pr. 1. februar 2017 modtog praksisadministrationen regninger for 13,4 mio. kr. fra den tidligere tolkeleverandør. Administrationen indhentede som følge heraf en ekstern juridisk vurdering vedrørende betalingsforpligtigelsen for de forsinkede regninger. Advokatfirmaet konkluderede, at regionen havde pligt til, at betale de forsinkede regninger for tolkeydelser, der var leveret frem til kontraktophør.



Punkt nr. 3 - Drøftelse: Opfølgning på dialogmøde om ufrivillig barnløshed ogfertilitetBilag 1 - Side -1 af 31


Indhold

1. Arbejdsgruppens anbefalinger ................................................. 5

1. Indledning ............................................................................ 7

2. Hvad ønsker patienterne ........................................................ 7

3. Principper for fertilitetsbehandling ........................................... 8

4. Rammerne for fertilitetsbehandling .......................................... 9

5. Fertilitetsbehandling i Region Hovedstaden .............................. 10

6. Forskning og udvikling .......................................................... 17

7. Uddannelse og rekruttering ................................................... 17

8. Udfordringer på fertilitetsområdet........................................... 18

9. Fremtidig strategi for fertilitetsområdet ................................... 20



Med budgetaftalen for 2018 er der indgået aftale om, at der på fertilitetsområdet i samar-

bejde med de faglige miljøer påbegyndes et arbejde med den strategiske udvikling og or-

ganisering af fertilitetsområdet, med henblik på at øge kapacitet og specialets styrkeposi-

tion samt rekruttering. Derfor har der været nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme

med anbefalinger til en fremtidig strategi for fertilitetsområdet.

I forbindelse med arbejdet er der gennemført fokusgruppe interview med 24 patienter,

som er en kvalitativ undersøgelse af, hvad det er for behov og ønsker, patienterne har til

fertilitetsbehandling.

Arbejdsgruppen har drøftet de principper, der bør ligge til grund for behandlingen af barn-

løshed i Region Hovedstaden og lægger særlig vægt på lighed og individuel behandling.

Infertilitet er en sygdom, som bør behandles på lige fod med andre sygdomme, og fertili-

tetspatienter er som andre patienter forskellige, og bør behandles individuelt og ud fra den

enkeltes behov.

Rammerne for fertilitetsbehandlingen, der i stor udstrækning er fastlagt i lovgivningen,

varetages i offentligt regi på regionens fire fertilitetsklinikker samt i gynækologisk speci-

allægepraksis. Derudover varetages fertilitetsbehandling også på private klinikker. De

største udfordringer på fertilitetsområdet er, dels lange ventetider til fertilitetsbehandling,

dels et stigende antal kvinder som følge af, at antallet af kvinder i den fødedygtige alder er

stigende. Dermed øges presset på behandling for barnløshed.

Arbejdsgruppen finder herudover, at der er en række udfordringer som udspringer af lov-

givningen og kulturelle og samfundsmæssige forhold, som det vil være relevant at rejse

politisk nationalt og regionalt.

De unge i dag ønsker børn for sent i livet, og det har den konsekvens, at frugtbarheden

falder, og at der med stigende alder følger sygdomme, som påvirker evnen til at få børn.

Der er således et presserende behov for tiltag til forebyggelse af barnløshed i Danmark, en

forebyggelse der både menneskeligt og økonomisk vil være en gevinst.

Når kvinden/parret kommer i fertilitetsbehandling, sker der forskelsbehandling i forhold

til andre patientgrupper, fordi der kun gives hjælp til ét barn. Det afviger fra eksisterende

praksis i sundhedsvæsenet, hvor en kvinde kan føde flere gange eller få behandlet et

brækket ben mere end gang.

I henhold til gældende praksis har kvinden/parret ret til tre forsøg med reagensglasbe-

handling. Arbejdsgruppen foreslår at udvide behandlingsforsøget fra tre og op til seks for-

søg. Med de eksisterende tre behandlingsforsøg er succesraten for at føde et barn 64 %,

med op til seks behandlingsforsøg skønnes succesraten at være 83 %. Hermed vil kvin-



der/par i fertilitetsbehandling, i højere grad blive ligestillet med andre somatiske behand-

lingstilbud, hvor den lægefaglige vurdering er afgørende for omfanget af behandlingstil-

buddet.

Ændringer i lovgivningen om sæddonorer med mulighed for ikke-anonym donor samt

kompensation til kvinder, der donerer æg har medført betydeligt stigende udgifter. Ar-

bejdsgruppen foreslår, at der tilføres ressourcer til fertilitetsklinikkerne alternativt, at prin-

cipperne for anvendelse af inseminationsbehandling med donorsæd på de offentlige ferti-

litetsklinikker harmoniseres med gældende praksis for inseminationsbehandling med do-

norsæd i speciallægepraksis.

Problemstillingerne om flere end tre behandlingsforsøg er en årelang praksis, mens reg-

lerne om ikke-anonym sæddonor og honorering af ægdonorer samt retten til kun ét barn er

fastlagt i lovgivningen. Det er derfor udfordringer, der bør rejses politisk via Danske Re-

gioner.

For en fremtidig strategi for fertilitetsområdet i regionen anbefaler arbejdsgruppen, at den

nuværende organisering opretholdes, og at der etableres et murstensløst samarbejde mel-

lem de fire fertilitetsklinikker ved:

”Region Hovedstadens Reproduktionsmedicinske Center

Fertilitetsklinikkerne: Herlev, Nordsjælland, Hvidovre og Rigshospitalet”

Der er således ønske om, at der sker et fortsat, men også udvidet samarbejde om behand-

ling, uddannelse, forskning og kvalitetsudvikling på fertilitetsområdet, som kan bidrage til

synergi på området. En styrkelse af disse elementer er nødvendige, hvis visionen om pati-

entudredning og behandling i verdensklasse, skal indfries.

Det reproduktionsmedicinske center skal over tid udvikle samarbejdet om kapacitet fx ved

en mere struktureret visitation og øget kapacitet til ægudtagning. Der skal arbejdes med

kvalitet for bedre monitorering og større patientsikkerhed herunder fælles vejledninger, og

der skal udvikles én fælles APP og hjemmeside. Rekruttering af personale skal styrkes, og

fælles uddannelse og udveksling af personale skal øges.

Via det reproduktionsmedicinske center styrkes samarbejdet om forskning til gavn for pa-

tienterne. Fertilitetsklinikkerne har gennem flere år sat forskning på verdenskortet, og det

er en forskning, der har medvirket til, at der i dag tilbydes en mere mild og sikker behand-

ling. Region Hovedstaden er internationalt anerkendt og ligger forskningsmæssigt blandt

top 10 i Europa. Derfor er det også afgørende, at forskningssamarbejdet fortsætter, også

når det EU finansierede projekt ”ReproUnion” ophører med udgangen af 2018. Endelig

skal det reproduktionsmedicinske center samarbejde omkring den sundhedsmæssige fore-

byggelse, der er i relation til sygdom og ufrivilligt barnløse.



Med budgetaftalen for 2018 er der indgået aftale om, at der på fertilitetsområdet i samar-

bejde med de faglige miljøer påbegyndes et arbejde med den strategiske udvikling og or-

ganisering af fertilitetsområdet, med henblik på at øge kapacitet og specialets styrkeposi-

tion samt rekruttering.

På den baggrund er der nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med anbefalinger til en

fremtidig strategi for fertilitetsområdet. Arbejdet, der er afsluttet i september 2018, skal

ses i sammenhæng med revision af Hospitalsplanen.

I arbejdsgruppen har deltaget ledelses- og faglige repræsentanter fra hospitalerne,

Sundhedsfagligt Råd for Gynækologi og Obstetrik, Enhed for Praksisoverenskomster

samt Enhed for Hospitalsplanlægning, jf. kommissoriet i bilag 1.

I forbindelse med arbejdsgruppens arbejde er der ved fokusgruppe interview gennemført

en kvalitativ undersøgelse af patienters behov ved fertilitetsbehandling jf. bilag 2. Her

deltog 24 patienter fra regionens fire fertilitetsklinikker. Der deltog både solomødre og

par i fertilitetsbehandling, nuværende og tidligere patienter samt kvinder og mænd med

varierende alder.

Det, der er vigtigt for patienter i fertilitetsbehandling varierer alt efter, hvem de er som

individer, og hvor langt de er i deres behandlingsforløb. Der er imidlertid en række fælles

behov:

• Ventetiden skal afkortes væsentligt, og der skal helst ikke være ventetid

• Grundig udredning allerede fra starten af behandlingsforløbet

• Ingen afvisning når kvinden/parret er klar til udtagning af æg eller oplægning af

æg

• Manglende professionel støtte til psykiske og følelsesmæssige aspekter af be-

handlingen

• Etablering af netværksgrupper for patienter i fertilitetsbehandling

• Skræddersyet og individuelt tilrettelagt behandlingsforløb

• Personalet skal være lydhør overfor patienternes ønsker og tid til at tale om be-

handlingsplan

• Der efterlyses kontinuitet og kendt personale

• Nærhed er afgørende for nogle, andre vægter kompetent og specialiseret perso-

nale

• Bedre tilgængelighed til fertilitetsklinikkerne fx udvidet telefon- og åbningstid og

ingen sommerferielukning

• Der er ønske om flere end tre behandlingsforsøg og ret til mere end ét barn

• Behov for støtte efter fertilitetsforløbet

Nogle af behovene er allerede adresseret i denne rapport, andre af behovene er nye og vil

indgå i arbejdet med den fremtidige strategi.



WHO definerer infertilitet som en sygdom i det reproduktive system, der er defineret ved

manglende klinisk graviditet efter 12 måneder eller mere med regelmæssigt ubeskyttet

seksuelt samliv.

Nedsat frugtbarhed er jf. figuren en af de mest udbredte kroniske sygdomme blandt 25 til

44-årige. Ufrivillig barnløshed har alvorlige personlige konsekvenser for den enkelte, og

mellem 16 og 26 % af alle der ønsker at få børn, vil opleve problemer med at få dem. Sta-

digt flere bliver ramt af nedsat frugtbarhed, fordi de ønsker børn i en sen alder og på

grund af livsstil og miljøpåvirkninger.

Arbejdsgruppen har drøftet de principper, der bør ligge til grund for behandlingen af barn-

løshed i Region Hovedstaden og lægger særlig vægt på lighed og individuel behandling.

Der skal være lige adgang til fertilitetsbehandling, fordi;

• Infertilitet er en sygdom, som bør behandles på lige fod med andre sygdomme

• Retten til at få mere end ét barn bør være ens uanset om kvinden går i behandling

i speciallægepraksis eller på hospital

• Der bør være ens regler for egenbetaling af donorsæd.

Fertilitetsbehandling skal være individuel, fordi;

• Fertilitetspatienter er som andre patienter forskellige, og bør behandles individu-

elt og ud fra den enkeltes behov

• Nogle kvinder vil have gavn af flere end tre reagensglasbehandlinger, beslutning

herom bør bero på en lægefaglig vurdering



Rammerne for fertilitetsbehandling i regionerne er fastlagt i Lov om assisteret reproduk-

tion fra 1996. Det fremgår af loven, at den gælder i forbindelse med behandling, diagno-

stik og forskning m.v., der foretages af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons

ansvar. Loven fastlægger, hvilke befolkningsgrupper der kan få fertilitetsbehandling, og

hvilke behandlingsformer der skal tilbydes.

Aldersgrænse for fertilitetsbehandling

Assisteret reproduktion må ikke finde sted, hvis kvinden er ældre end 45 år. I Region Ho-

vedstaden og Region Sjælland har aldersgrænsen for fertilitetsbehandling på hospitalerne

været fastsat til 40 år. Aldersgrænsen er begrundet med, at behandlingen har bedst effekt i

forhold til yngre kvinder, og at man af ressourcemæssige hensyn må prioritere yngre

kvinder frem for ældre kvinder.

I Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark er aldersgrænsen 41 år.

Sundhedsministeren har i april 2018 udtrykt, at det er hensigtsmæssigt med ensartethed i

regionerne, og derfor har bestyrelsen i Danske Regioner netop besluttet en ens alders-

grænse på 41 år i alle regioner.

Tre reagensglasbehandlinger

Det har været en mangeårig praksis i det offentlige sygehusvæsen, at der tilbydes maksi-

malt tre behandlinger med oplægning af befrugtede æg (reagensglasbefrugtning). Hvis der

er overskydende æg kan de fryses ned, og kvinden kan inden for 5 år få oplagt de frosne

befrugtede æg. Yderligere fertilitetsbehandling kan kun ske på privatklinik for egenbeta-

ling. Med en gennemsnitsalder hos fertilitetspatienter på 33 år og en dermed reduceret

graviditetschance per cyklus, er tre behandlinger hos mange par, ud fra en lægefaglig vur-

dering, ikke et tilstrækkeligt behandlingstilbud.

Tilbuddet om tre behandlinger samt ovennævnte aldersgrænse afspejler de accepterede

vilkår for behandlingstilbuddet i det offentlige sygehusvæsen. Det fremgår af lovens be-

mærkninger, at efter folketingets opfattelse er denne mangeårige praksis (fra amterne) en

god rettesnor for indsatsen i det offentlige sygehusvæsen.

Kun ret til ét barn

Det fremgår også af loven, at der på de offentlige fertilitetsklinikker kun må ydes behand-

ling med assisteret reproduktion til enlige kvinder, der ikke har børn, og par, der ikke har

fælles børn. Sammenholdt med andre patientgrupper forskelsbehandles patienter med re-

produktionssygdomme. Reproduktionssyge patienter behandles på baggrund af en medi-

cinsk indikation. Men hvis de får ét barn bliver de efterfølgende, trods fortsat eksisterende

sygdom, afvist til offentligt betalt fertilitetsbehandling til barn nummer to. Det afviger fra

den eksisterende praksis i det danske sundhedsvæsen, hvor en kvinde kan føde flere

gange, få flere provokerede aborter og kan få behandlet et brækket ben mere end en gang.



Frit valg

Der er frit valg på fertilitetsområdet og kvinderne kan selv vælge klinik såvel i egen re-

gion som i hele landet. Patienterne har imidlertid ikke ret til udredning og behandling in-

denfor 30 dage, og dermed er der heller ikke mulighed for at benytte udvidet frit sygehus-

valg, når ventetiden overstiger 30 dage.

I Region Hovedstaden er der, jf. kortet, en fertilitetsklinik i hvert af de fire planlægnings-

områder på Nordsjællands Hospital, Herlev Hospital, Hvidovre Hospital og Rigshospita-

let. Patienter på Bornholm hører under Rigshospitalet. I planlægningsområde Nord er der

samarbejde mellem Nordsjællands Hospital og Rigshospitalet således, at udredning og

hormonstimulation af Nordsjællands patienter foregår på fertilitetsklinikken på Nordsjæl-

lands Hospital, mens patienterne får udtaget æg, oplagt befrugtede æg og frosset oversky-

dende æg på Rigshospitalet.



Fertilitetsområdet har gennem tiden ændret sig fra et tilbud om fertilitetsbehandling til

par, hvor kvinden havde lukkede æggeledere og manden normal sædkvalitet til i dag, hvor

der er tale om et reproduktionsmedicinsk område, der inkluderer både assisteret reproduk-

tion (hjælp til at få børn) samt behandling indenfor en lang række specialiserede områder.

Endelig er hele området omkring sæd- og ægdonation blevet tiltagende komplekst og res-

sourcekrævende. Samlet fødes omkring 9 % af alle børn i Danmark som et resultat af assi-

steret reproduktion.

Fertilitetsbehandling på regionens hospitaler

Behandlingstyperne inden for barnløshedsbehandling omfatter:

• Behandling, hvor der tages æg ud af kvinden (ASP),

• Behandling med befrugtede æg, der har været frosset, og som er optøet (FER),

• Insemination med mandens sæd (IUI-H),

• Insemination med donorsæd (IUI-D).

På Rigshospitalet udføres også en række højt specialiserede behandlinger, der inkluderer

behandling af patienter fra andre regioner.

Antallet af fertilitetsbehandlinger på regionens hospitaler fremgår af figur 1, der viser det

samlede antal behandlinger med ægudtagninger (ASP), behandlinger med oplægning af

fryseæg (FER) samt inseminationer (IUI). Der udføres desuden ca. 60 behandlinger årligt

med udtagning af sædceller fra testiklerne.

Kilde: Hospitalernes egne oplysninger

0

500

1000

1500

2000

2500

3000

3500

4000

4500

5000

2015 2016 2017

Figur 1. Total antal behandlinger 2015-2017

Total antal behandlinger(ASP, FER og IUI)



Det samlede antal behandlinger i 2017 var 4.558, og er faldet fra 2015, hvor der var 4.942

behandlinger. Årsagen til det faldende antal behandlinger skyldes dels nedgang i aktivite-

ten ved sundhedsplatformens indførelse, dels at sammensætningen af behandlingerne er

ændret, de er blevet mere komplicerede og kræver mere tid at udføre.


Figur 2 viser det samlede antal behandlinger med stimulation og ægudtagninger, fryseæg

og inseminationer fordelt på de fire fertilitetsklinikker. Der er lidt forskel på de behandlin-

ger, der foretages på klinikkerne. Alle klinikker foretager insemination og stimulationer til

udtagning af æg. Tre klinikker udtager æg og oplægger befrugtede æg, mens ægudtag-

ning, oplægning af befrugtede æg og frysning af overskydende æg for patienter i Nord-

sjælland foretages på Rigshospitalet, da Nordsjællands Hospital ikke har laboratorium til

håndtering af æg. Desuden er der to klinikker, der udfører ægdonation, og endelig vareta-

ges højt specialiserede funktioner på Rigshospitalet, som der ikke redegøres nærmere for i

denne rapport.

Rigshospitalet har i 2017 foretaget 1.809 behandlinger. På Hvidovre Hospital og Herlev

Hospital er der foretaget henholdsvis 1.244 og 1.176 behandlinger, og på Nordsjællands

Hospital er der foretaget 400 behandlinger i 2017.

0

500

1000

1500

2000

2500

2015 2016 2017

Figur 2. Behandlinger (ASP, FER, IUI) fordelt på klinikker

Hvidovre

Herlev

Rigshosp. (minuspatienter fra Hillerød)

Hillerød (ASP og FERforegår på Rigshosp




I perioden 2015-2017 er kompleksiteten af behandlingerne på hospitalerne steget, idet der

foretages færre inseminationsbehandlinger (IUI) og flere behandlinger med oplægning af

fryseæg (FER) efter reagensglasbehandling med udtagning af æg (ASP). Det fremgår af

figur 3, at inseminationer med såvel partners sæd som med donorsæd er faldet fra 1.546

inseminationer i 2015 til 1.034 inseminationer i 2017. Antallet af behandlinger med op-

lægning af fryseæg (FER) er steget fra 1.148 i 2015 til 1.399 i 2017, mens reagensglasbe-

handling med udtagning af æg (ASP) stort set er uændret i samme periode.

På Rigshospitalet og Herlev Hospital udføres ægdonation, der er stigende, og på Rigs-

hospitalet foretages et stigende antal behandlinger med sortering af æg for genetiske syg-

domme, der er en mere kompleks og tidskrævende procedure end almindelig reagensglas-

behandling (ASP). For alle hospitalerne er kirurgiske indgreb en integreret del af fertili-

tetsbehandlingen.

I figur 4 og 5 vises de behandlinger, der foretages flest af fordelt på hver af de fire fertili-

tetsklinikker. Formålet er at vise, hvor mange flere behandlinger der forventes udført med

de 8 mio. kr. forligspartierne i regionen tilførte fertilitetsområdet i 2017. Midlerne er ud-

møntet således, at de i 2017 er anvendt til ventelisteafvikling, i 2018 skal de anvendes til

ventelisteafvikling og opbygning af varig kapacitet, og i 2019 og frem skal midlerne an-

vendes til varig kapacitet.

0

500

1000

1500

2000

2500

2015 2016 2017

Figur 3. Behandlingsantal fordelt på type

ASP

FER

IUI-H

IUI-D



Kilde: Hospitalernes egne oplysninger. For ASP og FER foregår hormonstimulering på Nordsjælland, mens

udtagning og oplægning af æg foregår på Rigshospitalet.

I figur 4 og 5 vises antallet af behandlinger for ASP (reagensglasbehandling), FER (be-

handling med befrugtede frosne og optøede æg), IUI-H (insemination med mandens sæd)

og IUI-D (insemination med donorsæd) foretaget på de fire fertilitetsklinikker i 2017 og i

perioden januar til juli 2018.

Under forudsætning af, at den aktivitet der har været for de fire typer af behandling i peri-

oden januar til juli 2018 fortsætter uændret i resten af 2018, vil der generelt set være en

pæn stigning i aktiviteten, som ligger over aktiviteten i 2017. Undtaget herfra er behand-

ling med ASP på Rigshospitalet og IUI-H på Herlev Hospital, hvor der formentlig vil

være et mindre fald. Samlet set har de midler, der er givet til fertilitetsområdet medført, at

der udføres flere fertilitetsbehandlinger, og at ventetiden er faldende.

0

100

200

300

400

500

600

700

800

900

1000

ASP FER IUI-H IUI-D

Figur 4. Behandlinger fordelt på type i 2017

Nordsjælland Herlev Hvidovre Rigshospitalet



Kilde: Hospitalernes egne oplysninger. For ASP bemærkes, at 18 ud af 329 behandlinger på Herlev er sket

med donoræg, og for Rigshospitalet at 21 og 79 behandlinger ud af 441 er sket med henholdsvis donoræg og

med efterfølgende ægsortering

Ventetid

Ventetiden til fertilitetsbehandling i regionen varierer mellem hospitalerne jf. tabel 1.

Ventetiden fra henvisning til første behandling ligger fra 4 til 8 måneder. Antallet af kvin-

der der står på venteliste udgør knap 1000 kvinder i august 2018.

Tabel 1. Ventetid til fertilitetsbehandling

Ventetid i måneder 2018

Ventetid fra hen-

visning til første

behandling

Hvor mange kvinder

står på venteliste i

august 2018

Nordsjælland 5 97

Herlev 5 280

Hvidovre 4-6 250

Rigshospitalet 8 370


En lavere ventetid på de offentlige fertilitetsklinikker vil typisk få de kvinder, der går i de

private fertilitetsklinikker for egen betaling eller kvinder fra andre regioner til at søge til

de offentlige klinikker, hvormed ventetiden stiger. Ligeledes vil kort ventetid på en of-

fentlig fertilitetsklinik få kvinderne til at søge til klinikken med kort ventetid, hvorved

ventetiden igen stiger på pågældende klinik. Ventetid kan ikke ses isoleret, den er dyna-

misk, og må holdes op mod aktiviteten, og må ses i sammenhæng med antallet af behand-

linger, der jf. figur 4 og 5 udføres på klinikkerne.

De 8 mio. kr. der er tilført fertilitetsområdet i 2017 er anvendt til at nedbringe ventelisten.

Der er ansat mere personale, og ventetiden er reduceret samlet for hospitalerne siden 2016

0

100

200

300

400

500

ASP FER IUI-H IUI-D

Figur 5. Behandlinger fordelt på type frajanuar til juli 2018

Nordsjælland Herlev Hvidovre Rigshospitalet



med op til 7 måneder. Det er en udvikling, der fortsættes i 2018 således, at ventelisten kan

nedbringes yderligere, og så der kan opbygges varig kapacitet i 2019.

Den forventede stigning af kvinder, der har behov for fertilitetsbehandling og ændring i

aldersgrænsen for fertilitetsbehandling, medfører at ventetiden stiger. Der vil derfor være

behov for øgede ressourcer fremover, hvis der skal foretages flere behandlinger, og hvis

ventetiden ikke skal stige yderligere.

Fertilitetsbehandling i gynækologisk speciallægepraksis

Fertilitetsbehandling varetages også i gynækologisk speciallægepraksis. I Region Hoved-

staden er der 41 fuldtidspraktiserende speciallæger og 8 deltidspraktiserende speciallæger

i gynækologi- og obstetrik. Heraf varetager ca. 23 praktiserende gynækologer inseminati-

onsbehandling.

Praktiserende speciallæger i gynækologi har, som en del af deres aftale med det offentlige

sundhedsvæsen under speciallægeoverenskomsten, mulighed for at udføre fertilitetsudred-

ning og behandling herunder ydelsen insemination (IUI). Reagensglasbehandling (ASP)

er ikke omfattet af aftalen med det offentlige sundhedsvæsen. Patienter i reagensglasbe-

handling (ASP) på hospitalerne kan derfor ikke få delydelser foretaget i speciallægeprak-

sis som fx konsultationer, ultralydsskanninger og blodprøver.

Fertilitetsbehandling i speciallægepraksis må ikke finde sted i de tilfælde, hvor den

kvinde, der skal føde barnet, er ældre end 45 år jf. § 6 i Lov om assisteret reproduktion.

Der er ingen begrænsning i antallet af børn, der kan ydes behandling til i speciallægeprak-

sis i modsætning til hospitalerne, hvor der kun må ydes assisteret reproduktion til et barn

til enlige kvinder, der ikke har barn, og par der ikke har fælles barn.

Regionens samlede udgifter til udredning og behandling af infertilitet i gynækologisk spe-

ciallægepraksis var ca. 29 mio. kr. i 2017. I udgiften indgår bl.a. konsultationsydelser, in-

seminationsydelser, passageundersøgelser af æggeleder med ultralyd, ultralydsundersø-

gelser af testikler og sædpræparation til insemination. Derudover afholder regionen udgif-

ter til eventuel hormonbehandling jf. reglerne om tilskud til medicin.

Ved behandling i speciallægepraksis afholdes udgiften til donorsæd af patienten selv i

modsætning til behandling på hospitalerne, hvor regionen afholder udgiften.

Tabel 2. Inseminationsbehandling i gynækologisk speciallægepraksis (ydelse 2107)

Udgifter Antal inseminationsbe-

handlinger

Unikke Patienter

2015 3,0 mio. kr. 5.957 2.538

2016 2,3 mio. kr. 4.577 2.033

2017 2,8 mio. kr. 5.494 2.459

Kilde: NOTUS regional, afrundet til nærmeste 1.000 kr.



Tabel 2 viser, at der i 2017 blev udført 5.494 inseminationsbehandlinger i gynækologisk

speciallægepraksis, og at udgiften hertil var 2,8 mio. kr. Dette niveau har været stabilt de

senere år bortset fra en nedgang i 2016, hvor Sundheds- og Ældreministeriet vurderede, at

der i speciallægepraksis på lige fod med hospitalerne ikke kunne ydes behandling til mere

end ét barn.

Ventetiden til en ikke-akut første konsultation i gynækologisk speciallægepraksis er ca. 7

uger. Her er der ikke skelnet mellem udredning og behandling af infertilitet eller andre

gynækologiske ydelser.

Fertilitetsbehandling på privat klinik

Det er også muligt at blive fertilitetsbehandlet på private klinikker. Her kræves i modsæt-

ning til behandling i speciallægepraksis og på hospital ikke henvisning fra egen læge. På

private fertilitetsklinikker tilbydes ofte de samme behandlinger som på hospitalerne i form

af inseminationsbehandling (IUI) og reagensglasbehandling (ASP). Behandlingen er dog

altid omfattet af fuld egenbetaling, men patienterne er på lige fod med de patienter som

modtager offentlig behandling omfattet af tilskudsreglerne for medicin.

Gennem de seneste 25 år har Danmark og i særdeleshed fertilitetsklinikkerne i Region

Hovedstaden sat forskning og udvikling indenfor assisteret befrugtning på verdenskortet.

Regionens forskning har medvirket til, at der i dag tilbydes mildere og sikrere behandlin-

ger til flere patienter.

Den forskning, der udføres på regionens fertilitetsklinikker ligger mellem verdens 10 fø-

rende lande, ligesom Region Hovedstaden er førende på området i Danmark og Norden.

Det er et meget stort forskningsområde, som rummer såvel grundforskning som klinisk

forskning. Forskning på området er vigtig af mange årsager. Helt overordnet er formålet,

at sikre patienterne den bedst mulige behandling – også på længere sigt. Det er derfor vig-

tigt, at satse på den kliniske og reproduktionsbiologiske forskning.

Der er fortsat et stort behov for forskning og udvikling i regionen. Det gælder både for be-

handling af nye patientgrupper som fx fertilitetsbevaring hos unge piger med cancer samt

behandling og diagnostik hos kvinder med gentagne ufrivillige aborter. Det gælder også

den fortsatte forskning indenfor almindelig barnløshedsbehandling herunder, at klinik-

kerne sikres mulighed for at følge med den internationale udvikling på området. En væ-

sentlig faktor for at skabe tilstrækkelige forskningsmuligheder er således, at det enkelte

behandlingssted har en vis volumen af ”basispatienter” og gennemfører et tilstrækkeligt

antal behandlinger årligt.

Regionen har en stor uddannelsesforpligtigelse. Hele reproduktionsområdet er centralt for

læger under uddannelse såvel i speciallægeuddannelsen i gynækologi og obstetrik som i

almen medicin. Der er stigende behov for, at læger der påtænker at gå ud i gynækologisk

speciallægepraksis får uddannelse indenfor dette centrale faglige område. Der er desuden



behov for, at medicinstuderende, yngre læger, sygeplejerskestuderende, bioanalytikerstu-

derende og jordemoderstuderende under uddannelsen har ophold på en fertilitetsklinik.

Der vil i fremtiden blive behov for mere personale på fertilitetsområdet, hvis der skal ud-

føres flere behandlinger og tages højde for det stigende antal kvinder i den fødedygtige al-

der. Der skal samtidig planlægges med, at fertilitetsbehandling er et specialiseret område,

og det tager derfor tid at uddanne nyt personale heri.

Der er lange ventetider til fertilitetsbehandling i regionen, og det er et problem, fordi

kvinden samtidig bliver ældre og ældre, når hun føler sig klar til at blive gravid, og det

udfordrer en succesfuld fertilitetsbehandling. Desuden er lang ventetid også stressende for

kvinden/parret, fordi ”uret tikker” samtidig med, at det ikke er patientvenligt. Hertil kom-

mer, at antallet af kvinder i den fødedygtige alder er stigende, som beskrevet i Fødeana-

lyse II fra marts 2018. Dermed øges presset på behandling for barnløshed også, og særligt

i de områder, hvor der bor mange kvinder i den reproduktive alder. I figur 4 ses udviklin-

gen i antallet af kvinder, der er målgruppe for fertilitetsbehandling.

Figur 4. Befolkningsprognose for kvinder i alderen 25-40 år

Kilde: Region Hovedstadens befolkningsfremskrivning 2018, der er baseret på Danmarks Statistik og Køben-

havns Kommunes egen befolkningsfremskrivning, opdelt på optageområderne for kvinde-barn specialerne

Et stigende antal kvinder

Som det ses, vil antallet af kvinder i den relevante alder stige igennem perioden i planom-

råderne Syd, Midt og Byen, mens der er en mindre stigning i Nord og stort set uændret på

Bornholm. Den største stigning forventes på Hvidovre Hospital, hvor antallet af kvinder i

perioden 2015 til 2025 stiger med knap 22 % svarende til 15.018 kvinder. Stigningen i

samme periode er knap 15 % svarende til 5.519 kvinder på Rigshospitalet og godt 12 %

svarende til 7.575 kvinder på Herlev Hospital, mens den på Nordsjællands Hospital er

0

20.000

40.000

60.000

80.000

100.000

HvidovreHospital

NordsjællandsHospital

Herlev Hospital Bornholm Rigshospitalet

Fremskrevet udvikling i befolkningstal for kvinder (25-40) pr. kvinde-barn optageområde

2010 2015 2020 2025 2030



7 % svarende til 2.729 kvinder. Stigningen inden for de enkelte planområder er ikke nød-

vendigvis udtryk for, at planområdet får hele stigningen, da nogle kvinder henvises til fx

Rigshospitalet, som har højt specialiseret funktion. Desuden har kvinderne frit valg til fer-

tilitetsklinikkerne såvel i regionen som i hele landet.

Samlet set forventes der en stigning i perioden fra 2015 til 2025 på knap 15 % i alle plan-

områder stigende til 17,5 % i 2030, som er mere usikker, da det er længere ude i fremti-

den. Presset på fødeområdet har med en forsinkelse på to-tre år ramt fertilitetsområdet fra

2016-2017. Dansk Fertilitetsselskab har opgjort antallet af fertilitetsbehandlinger i Dan-

mark, og det viser en stigning fra 2016 til 2017 på 7 %, og fertilitetsområdet forventes

fortsat at stige de kommende 10-12 år.

De unge ønsker børn for sent i livet

Kvinderne og deres partner får børn senere i livet end tidligere, men der er en grænse for,

hvornår mennesket biologisk kan reproducere sig. Kvindens frugtbarhed er, som det frem-

går af figur 6, størst i 20 års alderen og er halveret i 30 års alderen. I Region Hovedstaden

kommer kvinderne typisk i fertilitetsbehandling, når de er omkring 33 år, men der er stor

aldersspredning, og mange er endnu ældre.

Figur 6. Graviditetschance pr. måned sammenholdt med kvindens alder

Kilde: Aldersfordeling af fertilitetspatienterne (Rigshospitalets fertilitetsklinik) i relation til biologisk gravidi-

tetschance

40 % af de danske mænd har et lavt eller meget lavt antal sædceller, som betyder, at det

tager længere tid at gøre kvinden gravid. Desuden følger med stigende alder forskellige

sygdomme, hvor nogle påvirker fertiliteten negativt. Endelig har det stigende antal unge

med fedme også indflydelse på fertiliteten ligesom rygning, alkohol og usund livsstil.



Den danske befolkning har svært ved at reproducere sig selv, og i dag bliver hver femte

mand aldrig far, hver tiende kvinde får ikke de børn, hun gerne ville have, og hvert 12.

barn bliver til via en fertilitetsklinik. Det er en konsekvens af en række faktorer som re-

produktive sygdomme, manglende forebyggelsesindsatser, ukendskab til menneskets re-

produktive biologi samt lovgivningsmæssige og kulturelle udfordringer.

Arbejdsgruppen har drøftet den fremtidige strategi for fertilitetsområdet. Som det fremgår

af det foregående, er der en række udfordringer, som udspringer af lovgivningen og kultu-

relle og samfundsmæssige forhold. Arbejdsgruppen finder, at der er væsentlige forhold, af

behandlingsmæssig og kulturel karakter, som det vil være relevant at rejse politisk. Her-

udover kommer arbejdsgruppen med anbefalinger til, hvordan organiseringen på fertili-

tetsområdet kan styrkes via et murstensløst samarbejde mellem fertilitetsklinikkerne, samt

hvordan fertilitetsbehandlingen kan udvides.

9.1 Styrket organisering og behandling Behandling, forskning, uddannelse og kvalitet er alle sammenhængende elementer, der er

nødvendige, hvis visionen om en patientudredning og behandling i verdensklasse, skal

indfries. Det er fertilitetsklinikkernes ønske, at der sker et fortsat, men også udvidet sam-

arbejde om behandling, uddannelse, forskning og kvalitetsudvikling på fertilitetsområdet,

som kan bidrage til synergi på området. Derfor foreslås et murstensløst samarbejde med et

internationalt oversætteligt navn for de fire klinikker i regionen, som kan signalere og un-

derstøtte det øgede samarbejde imellem klinikkerne, og som kan bidrage til fortsat inter-

national anerkendelse. Navnet der foreslås er;

”Region Hovedstadens Reproduktionsmedicinske Center

Fertilitetsklinikkerne: Herlev, Nordsjælland, Hvidovre og Rigshospitalet”

Til fremme af ”Region Hovedstadens Reproduktionsmedicinske Center” nedsættes en sty-

regruppe med repræsentation fra de fire klinikker. Styregruppen skal udfærdige et oplæg

til det udbyggede samarbejde. Styregruppen kan afholde fælles møder, der inddrager alle

fire hospitalers ledelse på forskellige niveauer, og styregruppen skal løbende rapportere til

afdelingsledelser og direktioner.

Under det Reproduktionsmedicinske Center skal det fortsatte og øgede samarbejde om-

fatte nedenstående.

Kapacitet

Samarbejdet om kapacitet må udvikles over tid, idet fertilitetspatienter adskiller sig fra

mange andre somatiske patienter. Fx kan en patient, der skal have en ny hofte flyttes til et

andet hospital ved stort pres på et hospital. Det samme gør sig ikke gældende for fertili-

tetspatienter, fordi fertilitetsbehandling ikke kun er én behandling, men en række af be-

handlinger samtidig med, at der er levende væv (æg og sæd), som ikke blot kan flyttes fra

en fertilitetsklinik til en anden. Med op til 8 måneders ventetid på fertilitetsbehandling er

der heller ikke aktuelt overskydende kapacitet, der kan bringes i spil mellem klinikkerne.



Hertil kommer at kvinderne/parret selv er meget opsøgende, og såfremt det er muligt væl-

ger en anden klinik med kortere ventetid.

Det reproduktionsmedicinske center kan på sigt samarbejde om kapaciteten på fertilitets-

klinikkerne fx ved at gå ind i en mere struktureret fælles visitation, og ved øget behand-

lingskapacitet, specielt i forhold til større kapacitet til ægudtagning/laboratoriebehandling

på de tre eksisterende laboratorier (Herlev, Hvidovre og Rigshospitalet) af patienter sti-

muleret via Nordsjællands Hospital. Endelig har fertilitetsklinikkerne i regionen kapacitet

til at behandle flere kvinder og par, hvis der tilføres ressourcer, så der kan ansættes det til-

strækkelige personale.

Antallet af kvinder i den fertile alder forventes samlet set at stige i regionen i alle planom-

råder i perioden fra 2015 til 2025 med knap 15 % svarende til en stigning på knap 31.000

kvinder. Det er en stigning, der også ses på fødeområdet, og som har ramt fertilitetsområ-

det med to-tre års forsinkelse. Det antages, at det vil være ca. 3000 flere kvinder (både kli-

nik og speciallægepraksis), der skal have fertilitetsbehandling. Der forventes ca. 1.500

flere kvinder på fertilitetsklinikkerne, og det skønnes, at udgiften vil udgøre 9,8 mio. for

hele perioden 2015 til 2025.

Aldersgrænsen for fertilitetsbehandling har været drøftet i bestyrelsen i Danske Regioner

og ensrettes i regionerne således, at den ændres fra 40 til 41 år. For Region Hovedstaden

forventes det at medføre en udvidelse af aldersgruppen på 5-7 %, og det forudsættes, at

ville koste mellem 1,3 og 3,3 mio. kr., hvis der ønskes ventetider på behandling svarende

til i dag.

Visitation og kvalitet

Der er frit valg til fertilitetsbehandling og patienterne henvises til den klinik, hvor de øn-

sker at blive behandlet. Hvis patienterne ønsker omvisitering til en anden klinik med fx

kortere ventetid sker det uden problemer. Det samme gælder visse specielle behandlinger,

som kun foregår på nogle af klinikkerne fx ægdonation.

Der har været et betydeligt samarbejde klinikkerne imellem for at få fælles registrering og

fælles kvalitetsindikatorer. Dette er blevet styrket med implementeringen af Sundheds-

platformen (SP) og fertilitetsklinikkernes fælles kliniske dokumentationssystem og fertili-

tetsdatabase (DMDC), som er delvist samkørt med Sundhedsplatformen. Der skal fortsat

arbejdes med løbende integration af DMDC og SP med henblik på større patientsikkerhed

og bedre monitorering af behandlingskvaliteten, og der skal ske en udbygning af den fæl-

les dokumentation af patientbehandling og laboratoriedata. Der skal udvikles fælles kvali-

tetsmarkører for behandling, og der skal være fælles VIP (vejledninger, instrukser og poli-

tiker) til sikring af ensartethed i behandlingstilbuddet. Dette medfører en øget kvalitet,

som vil komme patienterne til gavn i den konkrete fertilitetsbehandling.

Det reproduktionsmedicinske center skal desuden lave en fælles webside for alle patienter

i regionen med en fælles APP herunder fælles blanketter, ligesom der skal udarbejdes fæl-

les årsrapporter med resultater for fertilitetsbehandlinger i regionen. Der vil samtidig være



en opgave med at tydeliggøre for patienterne, at regionen giver et ensartet behandlingstil-

bud. Endelig vil patienternes ønsker til behandlingen og optimering af behandlingsforløb

ske via fokusgruppe-interview.

Som det fremgår af det gennemførte fokusgruppeinterview jf. bilag 2, har 24 patienter

rejst forskellige problemstillinger til fertilitetsbehandlingen. Nogle problemstillinger fx

grundig udredning fra starten handler om klar kommunikation fra klinikkernes side, idet

gentagne aborter eller genfejl først erkendes senere i forløbet, og først når de kendes, kan

de udredes. Andre problemstillinger fx netværksgrupper kan måske let arrangeres via en

fælles hjemmeside, mens fx egentlig patientstøtte vil kræve ressourcer. Det vil være na-

turligt, at de problemstillinger patienterne har rejst, indgår i det videre samarbejde i det re-

produktionsmedicinske center, og i det omfang det er muligt, søges der løsninger herpå.

Sammenhæng til gynækolog og obstetrik

Arbejdsgruppen har drøftet, om der vil være strukturelle og økonomiske gevinster og an-

dre fordele ved at fusionere de fire fertilitetsklinikker i regionen. Fertilitetsområdet er på

de gynækologiske/obstetriske afdelinger en integreret del af det gynækologiske/obstetri-

ske speciale, bortset fra Rigshospitalet, som har en selvstændig fertilitetsklinik. Da tre ud

af fire klinikker er integreret i specialet, vil der organisatorisk ikke være et ledelsesmæs-

sigt besparelsespotentiale. Fagligt er udredning og behandling af infertilitet en integreret

del af det gynækologiske speciale såvel behandlingsmæssigt som undervisnings- og forsk-

ningsmæssigt. En gynækologisk afdeling har behov for tæt samspil med læger med særlig

erfaring indenfor subspecialet infertilitet/reproduktionsmedicin og omvendt. Det er et for-

hold der forstærkes yderligere, da der er en betydelig undervisnings- og forskningsforplig-

telse indenfor begge områder. Det giver umiddelbart ikke mening at samle de fire klinik-

ker i en tid, hvor der ses en stigende tilgang af kvinder som følge af befolkningsvæksten i

regionen, og dermed et stigende antal kvinder på de enkelte klinikker. Hertil kommer at

klinikkerne har harmoniseret og standardiseret inden for fertilitetsområdet, som fungerer

effektivt og strømlinet.

Nærhed

Nærhed, men særligt kontinuitet i behandlingen af ufrivillig barnløshed er samtidig væ-

sentlig både fagligt og for patienterne, fordi et behandlingsforløb ofte omfatter mange be-

søg på fertilitetsklinikken. Et eksempel på et almindeligt forløb med tre inseminationsbe-

handlinger, tre reagensglasbehandlinger og tre behandlinger med befrugtede fryseæg om-

fatter i alt 30-40 besøg. For mange patienter er nærhed og kontinuitet vigtig, fordi hoved-

parten har et arbejde, som de passer samtidig med, at de er i fertilitetsbehandling. Det er

derfor vigtigt, at patienterne har mulighed for at vælge en klinik tæt på hjemmet eller ar-

bejdspladsen, og frit valg anvendes da også i stor udstrækning. Ud fra et fagligt synspunkt

opsamles der i behandlingen hele tiden viden om kvinden/parrets æg og sædceller, som

bruges i den videre behandling. Endelig lægger mange kvinder vægt på støtte og omsorg,

og at være tilknyttet en mindre fertilitetsklinik med kendt personale, fordi fertilitetsbe-

handling er meget stressende for kvinden/parret.



Nærhed har også betydning for kvindens partner herunder den mandlige partner, fordi af-

levering af sædprøve skal ske indenfor en time. Der er dog mulighed for, at manden kan

lave sædprøven på klinikken. Desuden vil partneren eller anden pårørende ofte deltage i

flere af de mange besøg på fertilitetsklinikken.

Uddannelse

Fertilitetsklinikkerne hjælper allerede hinanden i dag med uddannelse af personale. Det

sker blandt andet ved, at klinikkerne udveksler medarbejdere fra forskellige faggrupper.

Fremover vil det reproduktionsmedicinske center arbejde for øget mulighed for udveks-

ling af personale på studieophold mellem de forskellige klinikker samt styrket rekruttering

af nye medarbejdere i alle faggrupper. Et tilstrækkeligt uddannet og kompetent personale

skal sikre et dækkende og optimalt fertilitetstilbud. På nationalt niveau er der desuden

nedsat et lægefagligt udvalg, der skal udarbejde en strategi for øget rekruttering og uddan-

nelse af kommende speciallæger i specialet.

Forskning

De tre fertilitetsklinikker på Herlev, Hvidovre og Rigshospitalet har gennem de senere år

haft et tæt samarbejde om specielt forskning via EU-projektet ReproUnion. ReproUnion

er et offentligt-privat samarbejde med 13 kliniske forskningsenheder i Region Hovedsta-

den, Region Skåne, Region Sjælland og Lund og Københavns Universiteter, som er finan-

sieret af EU under Interreg-programmet. Fertilitetsklinikkerne har i fællesskab løftet klini-

ske forskningsprojekter og assisteret hinanden i inklusion af patienter. Det har ført til gen-

nemførelsen af flere store kliniske undersøgelser, hvor resultaterne hurtigt kan implemen-

teres i klinikken og dermed forbedre kvaliteten i behandlingen.

ReproUnion projektet afsluttes den 1. december 2018, og det betyder, at en del af forsk-

ningssamarbejdet ændres, fordi bevillingen til projektet ophører. Region Hovedstadens

fertilitetsklinikker, der udfører forskning og patientbehandling i verdensklasse, ønsker en

fortsat styrket forskningsindsats også efter afslutningen af ReproUnion. Med klinikkernes

i alt ca. 4500 årlige behandlinger er regionen på størrelse med de største europæiske kli-

nikker, hvilket bidrager til at tiltrække flere udenlandske eksperter og forskere. Region

Hovedstaden er allerede internationalt anerkendt for sin fertilitetsforskning, og vil ved et

fortsat forskningssamarbejde efter ReproUnion’s ophør, ligge blandt top 10 i Europa. Der-

med sikres også et behandlingstilbud til kvinderne/parret, som er i verdensklasse.

Via det nye center styrkes forskningssamarbejdet ved at samle ekspertise til fundraising,

protokolskrivning og indhentning af tilladelser. Såfremt forskningssamarbejdet skal fort-

sætte uændret, vil der være behov for at tilføre 1,73 mio. kr. årligt, som er udgiften til Re-

proUnion projektet.

Forebyggelse

Fertilitetsklinikkerne forebygger i relation til sygdom og ufrivilligt barnløse, og kan kun i

mindre omfang præge kulturændringer og samfundsmæssige ændringer.



På Rigshospitalet og Herlev Hospital er der fertilitetsrådgivning. Fertilitetsrådgivningerne

rådgiver unge mennesker om, hvor frugtbare de er, og om det kan anbefales at de går i

gang med at få børn. De to rådgivninger har en forebyggende påvirkning på udfordringen

med det stigende behov for fertilitetsbehandling. De to fertilitetsrådgivninger må imidler-

tid lukke ultimo 2018 som følge af besparelser. Den årlige udgift er mellem 0,9 og 1,05

mio. kr. Fertilitetsrådgivningerne har stor søgning, og der er fyldt op til lukningstidspunk-

tet.

Der er enkelte andre nye forebyggelsesinitiativer, som handler om fertilitetsrådgivning,

der er igangsat af Rigshospitalets Fertilitetsklinik, og som via EU-projektet ReproUnion

er blevet implementeret på enkelte fertilitetsklinikker i Danmark og Sverige. Udfordrin-

gerne er stort set enslydende i samtlige nordiske lande, og det er derfor relevant at samar-

bejde om at finde fælles nordiske løsninger for at forebygge ufrivillig barnløshed. Et sam-

arbejde mellem ReproUnion og Rigshospitalets Fertilitetsklinik har ført til en vision om

etablering af en fælles nordisk tænketank ”Nordic Center for Fertility Awareness”. Den

danske sundhedsminister har udtrykt støtte til ideen og har kontaktet sundhedsministrene

fra de øvrige nordiske lande med henblik på samarbejde og støtte.

Speciallægepraksis

Der er et godt samarbejde mellem speciallægepraksis og fertilitetsklinikkerne på fertili-

tetsområdet. I de situationer, hvor patienter henvises fra speciallægepraksis til hospita-

lerne er henvisningerne med oplysninger og gennemførte undersøgelser gode. Det er ferti-

litetsklinikkernes opfattelse, at det nuværende niveau for behandlinger i speciallægeprak-

sis er passende, idet der på hospitalerne skal være en vis andel af det almindelige (insemi-

nationer), for at hospitalerne kan udføre det specielle (reagensglas m.v.). Arbejdsgruppen

foreslår derfor ikke ændringer i arbejdsdelingen mellem speciallægepraksis og fertilitets-

klinikkerne, da kapaciteten i speciallægepraksis ikke i højere grad kan benyttes til at af-

korte ventetiden i fertilitetsklinikkerne.

9.2 Udvidelse af behandlingen Der er et ønske om, at fertilitetsbehandlingen dels bliver mere individuel og behovsbe-

stemt, men også at den lægefaglige vurdering får væsentlig mere betydning for behand-

lingstilbuddet end i dag, hvor meget af behandlingen er fastlagt i lovgivningen og praksis.

Ligeledes er der også et ønske om større lighed for kvinder/par i fertilitetsbehandling her-

under, at højne succesraten og målrette tilbuddet der, hvor det klinisk giver mening såle-

des, at antallet af børn også øges.

Flere end tre behandlinger

Som nævnt tidligere er der en gammel praksis om at tilbyde kvinden tre forsøg med rea-

gensglasbehandling (ASP) i det offentlige, og med det får cirka to ud af tre patienter et

barn. Trods disse resultater er potentialet større, idet hver tredje patient forlader fertilitets-

klinikkerne uden et barn. For mange af disse patienter ville det give både biologisk og

medicinsk mening at fortsætte behandlingen. Samtidig har fertilitetsområdet gennem de

seneste år reduceret risikofaktorer som overstimulation og tvillingegraviditeter, og det er



initiativer, der kan påvirke patienternes chance for graviditet, men med maximalt tre be-

handlinger er der ikke mulighed for at tilbyde kompenserende behandling.

En del patienter vil have gode graviditetschancer ved fire, fem eller seks forsøg med rea-

gensglasbehandling. Hvorvidt der bør gennemføres op til seks behandlingsforsøg skal ske

efter en konkret lægefaglig vurdering, og hvis det skønnes medicinsk og biologisk me-

ningsfuldt. Med de eksisterende tre behandlingsforsøg er chancen for at føde et barn 64

%, med op til seks behandlingsforsøg er chancen for at føde et barn 83 %.

Det er arbejdsgruppens vurdering, at udgiften med op til yderligere tre flere forsøg vil ko-

ste 13,5 mio. kr. årligt samlet for de fire fertilitetsklinikker. Med en sådan udvidelse er det

arbejdsgruppen opfattelse, at der med det nuværende antal af patienter vil kunne gives et

medicinsk og biologisk passende behandlingstilbud.

Da tre behandlinger har været en mangeårig praksis tilbage fra amternes tid, og da

sundhedsministeren lægger vægt på ensartede regler i alle regionerne, vil anbefaling om

op til seks behandlingsforsøg skulle rejses politisk i Danske Regioner.

Donorsæd og donoræg

Frem til 2012 var al sæddonation i Danmark anonym. Det indebar, at sæddonorer på sæd-

bankerne blev undersøgt for arvelige og smitsomme sygdomme, men modtagerne af sæ-

den kunne kun få oplysninger om sæddonors blodtype, højde, vægt og hår- og øjenfarve.

Fra 2013 blev det ændret således, at det nu er muligt for sæddonorer at registrere sig som

anonym donor eller som åben donor, hvor barnet efter at være fyldt 18 år kan få donors

identitet oplyst af sædbanken. Ved valg af donor har modtagerne i varierende omfang ad-

gang til yderligere oplysninger om donorerne, blandt andet billeder af donor som barn og

stemmeprøve. Generelt gælder det, at prisen på donorsæd stiger, jo flere oplysninger mod-

tagerne ønsker, og jo bedre kvalitet sæden har.

Priserne på donorsæd hos European Sperm Bank er minimum 2.302 kr. per behandling for

sæd fra en anonym donor og minimum 4.165 kr. for sæd fra en åben donor. I speciallæge-

praksis og på de private fertilitetsklinikker betaler modtagerne selv for donorsæd, men på

hospitalernes fertilitetsklinikker betaler klinikkerne sæden.

Ændringerne i 2013 har medført betydeligt stigende udgifter til donorsæd. Fx betalte ferti-

litetsklinikken på Hvidovre Hospital 2.048 kr. pr. behandling i 2013, mens udgiften er

3.786 kr. i 2017 pr. behandling således, at hospitalet har betalt omkring 0,5 mio. kr. mere i

2017. Konsekvensen af de stigende udgifter betyder, at klinikkerne må holde igen med

behandlinger med donorsæd. Antallet af behandlinger med insemination af donorsæd på

regionens fire klinikker er således faldet til 439 i 2017 mod 610 i 2015, og det er vurde-

ringen, at det vil falde yderligere i 2018.



Af hensyn til sikring af et fortsat tilbud om behandling med anvendelse af donorsæd, vil

arbejdsgruppen foreslå, at der enten tilføres ressourcer til klinikkernes indkøb af donor-

sæd, eller at principperne for anvendelse af inseminationsbehandling med donorsæd på de

offentlige fertilitetsklinikker harmoniseres med gældende praksis for inseminationsbe-

handling med donorsæd i speciallægepraksis.

Ægdonation kan tilbydes par og enlige, hvor barnløsheden skyldes mangel på funktions-

duelige æg. Graviditetschancen er særdeles høj, fordi æggene stammer fra yngre donorer.

Behandling med ægdonation sker altid som led i reagensglasbehandling. Det er en relativ

udbredt form for fertilitetsbehandling i Europa, og antallet af behandlinger er stigende. I

Danmark har antallet af donationsbehandlinger ligget stabilt omkring 200 i mange år, men

efter en lovændring i 2016 om kompensation til ægdonorer, er antallet af behandlinger

steget markant til mere end 1.100 donationsbehandlinger i 2017.

Lige som ved sæddonation kan ægdonorer registrere sig som anonym donor, eller som

åben donor, hvor barnet efter at være fyldt 18 år kan få donors identitet oplyst, eller som

kendt donor.

Ægdonorer modtager en fast kompensation per donation på 7.000 kr. Kompensationen er

uafhængig af behandlingsresultatet og eventuelle gener forbundet med behandlingen.

Desuden udleveres al medicin til behandlingen gratis fra fertilitetsklinikken, således at do-

nor ikke har medicinudgifter under behandlingen. Medicinudgifter til en behandling af-

hænger af dosis og antallet af dage med hormonstimulation, men beløber sig typisk til

mellem 8.000 til 10.000 kr.

I Region Hovedstaden varetages det offentlige tilbud om ægdonation af fertilitetsklinik-

ken på Herlev Hospital og Rigshospitalet.

Af hensyn til sikring af et fortsat tilbud om behandling med anvendelse af donoræg, vil

arbejdsgruppen anbefale, at der tilføres ressourcer til udgifter i forbindelse med donorud-

redning samt udgifter til medicin.

Problemstillingen om donorsæd og donoræg, der er fastlagt i lovgivningen vil ligeledes

skulle rejses politisk via Danske Regioner. Administrationen afventer i øjeblikket svar fra

Sundhedsministeriet på fortolkning af regionens forpligtelse til at afholde udgifterne til

donorsæd som en del af forpligtelsen til at stille vederlagsfri sygehusbehandling til rådig-

hed jf. sundhedslovens § 79 og § 81. Desuden afventes svar på, om regionen kan anlægge

et serviceniveau på hospitalerne, så der kun tilbydes anonym donorsæd.

9.3 Behov for kulturændring Mens levealderen generelt er stigende, har den relativt korte periode i vores liv, hvor vi

kan få børn, ikke flyttet sig. Menneskets biologi er den samme, men kulturelt er der sket

en forlængelse af ungdomstilværelsen, hvor tanken om børn føles fjern. Konsekvensen er,

at et stort antal mænd og kvinder risikerer at blive barnløse eller ikke får så mange børn,



som de havde ønsket. At blive ramt af reproduktive lidelser resulterer for mange i stor

sorg, og for nogle vil det præge dem resten af tilværelsen.

Sundhedsfagligt har fokus de seneste mange år været på forskning og behandling af ufri-

villigt barnløse. Hospitalerne kan dog ikke forebygge, at kvinder og mænd ønsker at få

børn i en senere alder. Det er en forebyggelse, der skal varetages fra centralt niveau, og

som handler om ændring af kultur og normer hos de unge, og om samfundsmæssige initi-

ativer, der giver mulighed for, at de unge vælger at få børn i 20`erne i den periode, hvor

de er mest frugtbare. Der er behov for initiativer, der kan ændre de faktorer, der i dag er

årsag til den stigende alder for start på familiedannelse og dermed også stigende risiko for

reproduktiv sygdom hos den enkelte.

Der er således et presserende behov for forebyggelse af barnløshed i Danmark.



Bilag 1. Kommissorie

I første økonomirapport 2017 er det besluttet, at der som ny disposition afsættes 8 mio. kr.

til fertilitetsområdet. Midlerne er udmøntet således, at i 2017 anvendes de til ventelisteaf-

vikling, i 2018 anvendes de til ventelisteafvikling og opbygning af varig kapacitet, og i

2019 og frem skal midlerne anvendes til kapacitetsudvidelse.

På fertilitetsområdet har patienterne ikke ret til udredning og behandling indenfor 30

dage. I december 2016 ventede knap 1.300 borgere på fertilitetsbehandling, og ventetiden

fra henvisning til første undersøgelse lå mellem 3 uger og 15 måneder på regionens hospi-

taler.

Med budgetaftalen for 2018 har partierne indgået aftale om, at der på fertilitetsområdet i

samarbejde med de faglige miljøer påbegyndes et arbejde med den strategiske udvikling

og organisering af fertilitetsområdet, med henblik på at øge kapacitet og specialets styrke-

position samt rekruttering.

Der nedsættes derfor en arbejdsgruppe, der skal se på den strategiske udvikling og organi-

sering af fertilitetsområdet, samt se på hvordan kapaciteten kan øges, og hvordan fertili-

tetsområdet kan styrkes. Arbejdet skal ses i sammenhæng med revision af Hospitalspla-

nen.

I arbejdsgruppen deltager ledelses- og faglige repræsentanter fra hospitalerne, SFR for gy-

nækologi og obstetrik samt Enhed for Hospitalsplanlægning med følgende:

Charlotte Hosbond enhedschef for Enhed for Hospitalsplanlægning, formand

Charlotte Wilken-Jensen, ledende overlæge, Amager og Hvidovre Hospital og næstfor-

mand i sundhedsfagligt råd for gynækologi og obstetrik

Peter Hornnes, ledende overlæge, Nordsjællands Hospital og medlem i sundhedsfagligt

råd for gynækologi og obstetrik

Lars Franch Andersen, overlæge, Nordsjællands Hospital

Helle Ejdrup Bredkjær, ledende overlæge, Herlev og Gentofte Hospital

Ulrik Schiøler Kesmodel, professor og overlæge, Herlev og Gentofte Hospital

Anne Zedeler, laboratorieleder, Amager og Hvidovre Hospital

Nina la Cour Freiesleben, afsnitsledende overlæge, Amager og Hvidovre Hospital

Søren Ziebe, klinikchef og professor, Rigshospitalet

Anja Pinborg, overlæge og professor, Rigshospitalet

Anna Marie Rahbeck Schmidt, chefkonsulent, Praksisoverenskomster

Hanne Rasmussen, chefkonsulent i Enhed for Hospitalsplanlægning, sekretær for arbejds-

gruppen.

Udpegningen af repræsentanter skete i februar 2018, og arbejdsgruppen har holdt seks

møder.



Bilag 2. Fokusgruppe interview om patienters behov ved fertilitetsbehandling

Input fra patienter

Kompetencecenter for Patientoplevelser har på vegne af Enhed for Hospitalsplanlægning

gennemført en kvalitativ undersøgelse af patienters behov i forbindelse med fertilitetsbe-

handling. Formålet med undersøgelsen var at få viden om, hvad der er vigtigt for patienter

før, under og efter deres fertilitetsbehandling.

Metode og analyse

Den kvalitative undersøgelse bestod af to fokusgruppeinterview af 1½ times varighed i

august 2018. Der deltog i alt 24 patienter fra alle fire fertilitetsklinikker i Region Hoved-

staden. Der deltog både solomødre og par i fertilitetsbehandling, nuværende og tidligere

patienter samt kvinder og mænd med varierende alder. Interviewene blev gennemført se-

mistruktureret ud fra en temaopdelt interviewguide og blev lydoptaget efter accept fra pa-

tienterne. Efterfølgende blev der skrevet referater af interviewene samt foretaget en tema-

tisk analyse af interviewene.

Resultater

Hvad der er vigtigt for patienter i fertilitetsbehandling varierer alt efter, hvem de er som

individer, og hvor langt de er i deres behandlingsforløb. Der er imidlertid en række fælles

behov, som bliver skitseret her:

Ventetid før og under behandlingsforløb skal afkortes

Det er vigtigt for patienterne, at ventetiden, til de starter i fertilitetsbehandling, bliver af-

kortet væsentligt eller helt elimineret. Mange af patienterne har ventet adskillige måneder

på at starte i behandling. Det er hårdt at vente af flere grunde. Mange har forsøgt at blive

gravide længe før behandlingsstart, og flere ved ikke, hvornår de kan starte i behandling

og må ofte selv kontakte fertilitetsklinikken for at høre, hvornår behandlingen starter.

Derudover er ventetiden hård, fordi patienterne er velvidende om, at jo ældre de bliver, jo

sværere bliver det at blive gravide. Flere patienter vælger derfor at starte behandling i pri-

vat regi. Ventetid under selve behandlingsforløbet oplever flere også som et problem.

Grundig udredning – allerede fra starten af

Patienterne pointerer, at det er vigtigt, at de får en grundigere udredning end den eksiste-

rende udredning – og gerne allerede i starten af behandlingsforløbet, vel at mærke inden

behandlingsforsøgene starter. Flere oplever, at de først bliver grundigt udredt efter læn-

gere tids behandling, hvilket er til stor undren og frustration for dem. De oplever det som

spild af tid og behandlingsforsøg.

At blive afvist er uacceptabelt og hårdt

Det er af stor vigtighed, at patienter ikke bliver afvist til fx ægudtagning og ægoplægning,

når deres cyklus tillader det. Årsagerne til afvisninger har blandt andet været kapacitets-

problemer og implementering af sundhedsplatformen. At blive afvist er utroligt hårdt for



patienterne, da de er helt klar til behandling både psykisk og ift. den ofte ubehagelige hor-

monelle behandling. Efter afvisning har de oplevet at vente op til flere måneder før, at be-

handlingen bliver genoptaget.

Mangler støtte fra professionelle

Patienterne mangler støtte til de psykiske og følelsesmæssige aspekter af behandlingen.

Det er vigtigt, at de får mere støtte fra personalet end blot støtte til behandlingen, fordi de-

res krop og psyke konstant er på ”rutschetur”, og fordi de mangler overskud til at orien-

tere sig i, hvordan og hvorfra de kan få støtte. Støtten bør tilbydes i opstarten af behand-

lingen, og når behandlingen ikke går som forventet. Støtten omhandler fx anbefaling til

psykolog med erfaring inden for fertilitetsområdet, kostvejledere, parterapeuter, da det

kan tære på parforholdet at være i fertilitetsbehandling, akupunktører samt oplysning om

relevante hjemmesider for patienter i fertilitetsbehandling.

Brug for støtte via netværksgrupper med ligesindede

Ifølge patienterne har de brug for, at fertilitetsklinikkerne etablerer netværksgrupper for

patienterne med ligesindede, som der allerede eksisterer for solomødre. Patienterne har

nemlig et stort behov for at mødes med og tale med andre i samme situation, da de føler

sig meget alene og ønsker at udveksle erfaringer og bliver inspireret af andre til, hvordan

de kan leve så almindeligt et liv som muligt på trods af livet i fertilitetsbehandling.

Behov for mere helhedsorienteret fertilitetsbehandling med mennesket i centrum

Patienterne har behov for en mere helhedsorienteret fertilitetsbehandling med mennesket i

centrum. De har behov for, at deres behandlingsforløb bliver ”skræddersyet” og individu-

elt tilrettelagt med udgangspunkt i, hvad der er vigtigt for dem, så deres liv kan blive levet

så ”normalt” som muligt. Ydermere er det vigtigt, at personalet husker, at der er et men-

neske bag patienten og ikke omtaler og behandler patienten som en sag eller sygdom, men

som et menneske med en sygdom, som har et liv, der skal leves med en diagnose.

Lyt til patienternes behov og tydeliggør behandlingsplan

At personalet lytter til og er lydhøre over for patienternes og partnernes ønsker og behov

er vigtigt. Patienterne ønsker, at personalet tager dem seriøst og ikke negligerer den store

sorg, som patienterne oplever, at de står midt i pga. deres reproduktive udfordringer. Der-

udover har patienterne brug for, at personalet har nok tid til at tale med dem, særligt til at

forklare om planen for, hvad der skal ske hvornår, og hvad der skal ske, hvis behandlin-

gen ikke går som forventet, samt at de støtter patienterne i at træffe beslutninger om be-

handling. Samtidig er det centralt, at personalet er ærlige om sandsynligheden for, at pati-

enterne bliver gravide, men på en anerkendende facon, samt at de rådgiver patienterne

konkret ift., hvad patienterne selv kan gøre for at øge sandsynligheden for at blive gra-

vide.

Kontinuitet og kendt personale efterlyses

Det er vigtigt, at patienterne bliver behandlet af de samme læger og sygeplejersker over

tid. De oplever det som usikkert og utrygt, når de skal til behandling hos en ny læge.



Blandt andet fordi personalet ofte giver uens beskeder til patienterne, og fordi nogle læger

kun ser patientens situation her og nu og ikke læser tilbage i journalen. Nogle patienter

oplever, at de selv skal være ”projektledere” i deres eget forløb, fordi personalet ikke ved,

hvilke hormoner den forrige læge bad patienten om at tage.

Afstand til behandling

Der er variation i, hvor vigtig afstanden til fertilitetsklinikken er for patienterne. Nogle sy-

nes, at det er vigtig med en kort afstand til klinikken, hvor andre finder det mindre vigtigt

og i højere grad foretrækker kompetent og specialiseret personale. Dog fremhæver patien-

terne på Nordsjællands Hospitals, at de bruger unødig meget tid og energi på at tage til og

finde parkeringsplads ved Rigshospitalet ved ægudtagning og ægoplægning, hvilket gør

dem stressede. Samtidig oplever nogle, at det er problematisk, at personalet fra Rigshospi-

talet ikke har kendskab til deres forløb.

Ønske om bedre tilgængelighed til fertilitetsklinikkerne

Patienterne ønsker en bedre tilgængelighed til fertilitetsklinikkerne. Dels har de behov for,

at klinikkerne har åbent i weekender og ferieperioder, så deres behandling ikke bliver sat

på pause. Dels har de behov for, at klinikkerne har længere telefontid, da de har svært ved

at komme igennem til dem. Uden for almindelig telefontid foreslår patienterne en fælles

vagttelefon på tværs af de fire klinikker (i stedet for 1813), hvor de kan få kvalificeret vej-

ledning ved akut opstående situationer ift. deres fertilitetsbehandling. Derudover er det

vigtigt, at klinikkerne har åbent i ydertidspunkter fx før kl. 8 og indtil kl. 18. Hermed vil

behandlingen bedre kunne blive forenet med patienternes arbejds- og privatliv, som er

vigtig for patienterne at kunne opretholde og værne om.

Ikke kun tre forsøg og hjælp til ét barn

Patienterne har tre behandlingsforsøg. Denne grænse er med til at stresse patienterne unø-

digt. Flere patienter fortæller, at de føler sig stressede allerede, når de starter på behand-

lingen, hvilket er det sidste, at de har brug for, for at blive gravide. Derudover undrer det

patienterne, hvorfor det kun er muligt at få hjælp til ét barn. Patienterne føler sig forskels-

behandlet sammenlignet med andre patientgrupper både ift. manglende pakkeforløb med

mulighed for støtte- og/eller netværksgrupper, bedre rettigheder ift. ventetid-, udrednings-

og behandlingsgaranti. Samtidig ytrer flere patienter, at aldersgrænsen for afsluttet be-

handling på 40 år er et problem.

Støtte efter fertilitetsforløb

Patienter, der bliver gravide, har behov for støtte også efter, de har afsluttet fertilitetsfor-

løbet. Patienterne er meget bange for at miste barnet. De oplever, at det er meget sent, at

de er til første jordemoderkonsultation, og de har behov for at blive fulgt mere tæt og hyp-

pigere af personalet.



Ufrivillig barnløshed og fertilitet

Alder er den vigtigste faktor for en kvindes frugtbarhed. Chancen for at blive gravid falder i

takt med, at kvindens alder stiger. Når en kvinde er 20 år, er hendes chance for at blive gra-

vid 34% pr. måned. Når hun er 30 år, er chancen halveret til 17%, og når kvinden er 40 år, er

chancen kun 6%.

Kvinderne og deres partner får børn senere i livet end tidligere, men der er en grænse for,

hvornår mennesket biologisk kan reproducere sig selv.

Fertilitetsbehandling

Hvis kvinden ikke er blevet gravid inden for et år ved regelmæssig ubeskyttet samliv, kan

egen lægen henvise kvinden og parret til en fertilitetsklinik for at hjælpe kvinden med at blive

gravid. Det kaldes assisteret reproduktion.

Assisteret reproduktion kan ske ved insemination, hvor mandens sæd eller sæd fra en donor

sprøjtes op i kvinden. Det kan også ske ved reagensglasbefrugtning, hvor der er taget æg ud

af kvinden.

På hospitalernes fertilitetsklinikker er der mellem 4 og 8 måneders ventetid på at komme i

fertilitetsbehandling.

Aldersgrænse for fertilitetsbehandling

Der er en aldersgrænse for kvinden. Assisteret reproduktion på hospitalernes fertilitetsklinik-

ker må ikke ske, hvis kvinden er ældre end 41 år. I speciallægepraksis er aldersgrænsen 45

år. På privatklinikker er der ingen grænser, og der er fuld egenbetaling.

Ret til ét barn og tre behandlinger

På hospitalernes fertilitetsklinikker kan der kun tilbydes hjælp til ét barn til enlige kvinder, der

ikke har børn, og til par der ikke har fælles børn.

På hospitalernes fertilitetsklinikker tilbydes der tre behandlinger med reagensglasbefrugt-

ning. Udgiften afhænger af antal behandlingsforsøg, men koster skønsmæssigt kr. 29.000.

Med op til seks reagensglasbehandlinger koster det skønsmæssigt kr. 41.000.



Side 2

Tre temaer med dilemmaer

Tema 1. Etiske overvejelser

• Vi får færre og færre børn i Danmark, skal vi gøre noget ved det, eller skal vi lade

stå til?

• Hvor meget skal det offentlige hjælpe, hvis man ikke selv kan producere børn?

• Skal vi motivere de unge til at få børn tidligere, eller skal det offentlige ikke blande

sig i det?

Tema 2. Hvem skal have tilbuddet?

• Skal vi prioritere mellem patientgrupper, så nogle har førsteprioritet til fertilitetsbe-

handling før andre?

• Skal vi prioritere mellem reagensglasbehandling og insemination, så man kun kan

blive insemineret og ikke få reagensglasbehandling?

• Skal vi prioritere, at det kun er kvinder og par med sygdom som fx lukkede æggele-

der eller unge der har kræft, der kan komme i fertilitetsbehandling?

Tema 3. Hvor meget hjælp skal tilbydes?

• I dag kan kvinder og par kun få hjælp til ét barn på de offentlige hospitaler, hos prak-

tiserende speciallæger og i det private er der ingen grænse. Skal der gives en ret til

mere end ét barn, to tre eller ubegrænset?

• Jo ældre kvinden er, jo dårligere er resultatet af kunstig befrugtning. Skal vi sætte en

lavere aldersgrænse end i dag, hvor den er 41 år?

• I dag tilbydes tre reagensglasbehandlinger, skal vi i stedet tilbyde seks behandlin-

ger?



Slidi.com – Dialogmøde om ufrivillig barnløshed og fertilitet den 15. aug. 2019, Region Hovedstaden

1. Afstemning ved mødets begyndelse



2. Afstemning ved mødets afslutning



Søren ZiebeProfessor, Klinikchef

Rigshospitalets Fertilitetsklinik

Udfordringer på fertilitetsområdet

En overset folkesygdom



Reproductive Health DefinitionUnited Nations, 1995

The International Conference on Population and Development Programme of Action states that "reproductive health ... implies that people are able to have a satisfying and safe sex life and that they have the capability to reproduce and the freedom to decide if, when and how often to do so.



FØDSEL

Der tilbydes maksimalt én fødsel på de offentlige sygehuse.

Ved yderligere graviditeter henvises til den private fødeklinikker

Prisliste privat fødeklinik:

Per påbegyndt vaginal fødsel (op til 24 timer) kr. 25.000Efterfølgende fødetid (per blok á 8 timer) kr. 8.000Kopanlæggelse kr. 1.250Epiduralblokade kr. 925Syning ved ruptur i forbindelse med vaginal fødsel kr. 2.250Kejsersnit kr. 19.500



FERTILITET - Virkelighed Punkt nr. 3 - Drøftelse: Opfølgning på dialogmøde om ufrivillig barnløshed ogfertilitetBilag 5 - Side -4 af 38


Hvis du har en kræftdiagnose og er over 70 år

tilbydes kun ½ dosis kemoterapi.



28

34

24

17

12

6

0,50

5

10

15

20

25

30

35

40

18 20 25 30 35 40 45

Chan

ce fo

r gra

vidi

tet p

er c

yklu

s (%

)

Kvindens alder

3 behandlinger

3 behandlinger

3 behandlinger

FERTILITET - Virkelighed

Behandlingstilbud



HVAD ER EN FOLKESYGDOM

• Det rammer over 2% af befolkningen

• Det er alvorligt

• Der kan gøres noget ved det



JA - Infertilitet rammer 15-20% af alle par

RAMMER DET MERE END 2% AF BEFOLKNINGEN?Punkt nr. 3 - Drøftelse: Opfølgning på dialogmøde om ufrivillig barnløshed ogfertilitetBilag 5 - Side -8 af 38


“To what degree would the following conditions Impact your psychological wellbeing ?”

ARTHRITIS INFERTILITY CARDIOVASCULARDISEASES

Women %Cumulated

%Cumulated

%Cumulated

To very high degree 132 24,7% 199 37,2% 195 36,5%

To high degree 202 62,4% 139 63,1% 190 71,9%

To some degree 147 89,9% 91 80,1% 117 93,7%

To a lesser degree 40 97,4% 39 87,5% 18 97,2%

Not at all 5 98,4% 36 94,2% 4 98,0%

Don’t know 8 100% 31 100% 10 100%

Survey conducted for the Danish and Swedish Fertility Awareness group 2013 and 2016

ER DET ALVORLIGT?Punkt nr. 3 - Drøftelse: Opfølgning på dialogmøde om ufrivillig barnløshed ogfertilitetBilag 5 - Side -9 af 38




Women %Cumulated

%Cumulated

%Cumulated


To high degree 202 62,4% 139 63,1% 190 71,9%

To some degree 147 89,9% 91 80,1% 117 93,7%


Not at all 5 98,4% 36 94,2% 4 98,0%

Don’t know 8 100% 31 100% 10 100%




JA - I Danmark undfanges hvert 10. barn på en fertilitetsklinik

KAN DER GØRES NOGET VED DET?Punkt nr. 3 - Drøftelse: Opfølgning på dialogmøde om ufrivillig barnløshed ogfertilitetBilag 5 - Side -12 af 38


…the clinical definition for infertility as “a disease of the reproductive

system defined by the failure to achieve a clinical pregnancy after 12

months or more of regular unprotected sexual intercourse.”

DET ER ALTSÅ SYGDOMPunkt nr. 3 - Drøftelse: Opfølgning på dialogmøde om ufrivillig barnløshed ogfertilitetBilag 5 - Side -13 af 38


ICD (International Classification of Diseases)



Reproduktionssygdomme er langt de hyppigstekroniske sygdomme i aldersgruppen 25-44 år

Lone Schmidt and ”Sundhedsprofil 2013” (National Board of Health)

0%

2%

4%

6%

8%

10%

12%

14%

Heart attack Cancer Diabetes Asthma Mental disorder(>6 months)

Infertility



I DANMARK HJÆLPER VI NÅR VI BLIVER SYGEPunkt nr. 3 - Drøftelse: Opfølgning på dialogmøde om ufrivillig barnløshed ogfertilitetBilag 5 - Side -16 af 38


I Danmark får vi 1,7 barn per kvinde (2018)



SverigeSVT 2018

“Svenska kvinnors barnafödande har minskat under saenare år …Men vad minskningen beror har myndigheten ingen bra förklaring på”



FinlandStatistikcentralen 2018

“…the birth rate fell for the eighth year in a row...1,41 children. This figure is now the lowest of all times”



ICELANDStatistics Iceland 2018

“In 2018 the total fertility rate was 1.707 … the total fertility rate in Iceland has never been so low.”



Norge Statistisk sentralbyrå 2018

“Dette ga et samlet fruktbarhetstall på 1,62 barn per kvinne - det laveste som er målt i Norge noen gang”



Erna Solberg, Statsminister, NorgeNytårstale 2019

“ Der fødes for få børn her i landet til at den norskevelfærdsmodel kan videreføres”



Økonomiske overvejelsereller

Etiske overvejelser



En god forretningPunkt nr. 3 - Drøftelse: Opfølgning på dialogmøde om ufrivillig barnløshed ogfertilitetBilag 5 - Side -24 af 38


De offentlige udgifter til assisteret reproduktion:

Offentlige fertilitetsklinikker…………..

Tilskud til medicin via apotek for patienter behandlet i offentlig og privat regi ………………………………………

0,1 % af den nationale sundhedsbudget

0,1 % af den nationale sundhedsbudget

Ialt ca. 200 mio kr. som financierer undfangelse af hvert 10. barn i Danmark



Er det etisk forsvarligt, at vi fortsat

diskriminere og forskelsbehandler

patienter med reproduktive

sygdomme?



Jeg har to børn -

Sarah på 24 og Adam på 28



20 %

Adam’s børn



10 %

Sarah’s børn



10 %

Mine børnebørn



40 %

Vores sønners sædkvalitet



Hvornår synes du at dine børn

skal starte deres familie?

Og hvis dine børn får

reproduktionssygdomme bør de

så ikke behandles som alle

andre patienter?



Fertility Awareness og Reproduktiv bæredygtighed



I en tid med demografiske udfordringer burde

forebyggelse af reproduktionssygdomme samt

sufficient behandling af patienter ramt af

reproduktionssygdom være et højprioritetsområde

i det danske sundhedsvæsen

BØRN ER FREMTIDENS GENERATIONER



Antallet af børn der fødes i verden er forlængst holdt op med at vokse



Koordinations-sygeplejersker

Infektions-medicinere

Klinisk Genetik

Vækst og Reproduktion

Reproduktionsbiologisk

laboratorium

Gynækologisk klinik

FERTILITETS-BEHANDLING

plus

Ægdonations-program

PGD program

Projekt koordinering

Fertilitets-rådgivning

og Fertility

Awareness

Gentagne ufrivillige aborter

Fertilitets-bevaring

ViruspositivePatienter

Andrologi

Gynækologisk Endokrinologi

&Kirurgi



Fertilitetsbehandling!BBH 15.august, Poul Jaszczak



Hvad er etik?

Etiske spørgsmål drejer sig om, hvordan man behandler andre mennesker og andre levende væsener. Etik handler om, hvad det gode liv er, og betydningen af at tage hensyn til andre og ikke kun have blik for sig selv og sine egne behov.



Præmisser for vederlagsfri behandling!

(Etisk råd: 28.11.2011)

At man har en sygdom eller en fysiologisk fejlfunktion!At man har et fundamentalt behov, som sundhedsvæsenet er i stand til at afhjælpe: Eller at der i nogle tilfælde er tale om politisk prioritering i en gråzone!



Prioritering!(Etisk Råd: Retfærdig prioritering i det danske sundhedsvæsen, 30. sept.

2018)

• En konsekvens af ”økonomiske” begrænsninger

• En konsekvens af fastsatte normer• En konsekvens af politiske holdninger



(U)Retfærdig prioritering!

• 1. Åbenhed: Beslutninger som begrænser adgang til sundhedsydelser skal være offentlige og begrundelserne skal være offentligt tilgængelige



(U)Retfærdig prioritering!• 2. Relevans: Begrundelserne skal være

relevante. Det vil sige, at de skal hvile på faglig dokumentation, grunde og principper som alle parter, politikere, forvaltning, administratorer, klinikere, patienter og medborgere kan acceptere som relevante for at afgøre, hvordan forskellige behov for sundhedsydelser kan tilfredsstilles for hele befolkningen, givet ressourceknaphed




• 3. Klageadgang og korrektion: Der bør eksistere mekanismer for klager og kritik af afgørelser i de tilfælde, hvor der er uenighed om beslutninger som begrænser adgangen til sundhedsydelser, herunder mulighed for at revidere beslutninger i lyset af ny dokumentation eller nye argumenter




• 4. Regulering og institutionalisering: Der bør være offentlig eller frivillig regulering af de mekanismer og procedurer, som sikrer, at de tre foregående krav er opfyldt



Dilemmaer!

• Antal (behandlinger/børn)?• Alder?• Civilstand?• Køn?• Rettighed?• Diskrimination?



Tak for ordet!



Professor msoJanne Rothmar HerrmannDet Juridiske Fakultet

Et kritisk blik pålov om assisteretreproduktion



• Slægtskabsreguleringer. Feministisk retsretorik somanalyseramme—og dens potentiale for at identif icere lovensperformative effekter (Rhetorica Scandinavica 2019) med Charlotte Kroløkke

• Eggs on Ice. Imaginaries on Eggs and Cryopreservation in Denmark (Nordic Journal of Feminist and Gender Research, 26 ( 1) , 2018: 19-35) med Charlotte Kroløkke

• Monster Moms – Motherhood on the Edge of Time (Science as Culture, i review) med Stine Willum Adrian, Charlotte Kroløkke

• The right to procreate and the regulation of pregnancy iHervey & Orentlicher (eds.) ‘Oxford Handbook on Comparative Health Law,’ 2020

• Assisted Reproduction in Denmark i Weyers m.f l. (eds.) ‘Assisted Reproduction in Europe’, 2020

• Health & Human Rights in Europe (med Toebes, Hartlev, Hendriks) , 2012



Infertilitet er en sygdom

• WHO (FNs Verdenssundhedsorganisation):

Infertilitet er et handicap og en sygdom i det reproduktive system karakteriseret ved manglende opnåelse af graviditet efter 12 måneders forsøg ved ubeskyttet samleje

20-08-2019 3



Retten til sundhed: indeholder både frihedsrum og rettigheder

• FNs konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ICESCR) art. 12:

The States Parties to the present Covenant recognize the right of everyone to the enjoyment of the highest attainable standard of physical and mental health.

• WHO forfatningen giver også en ret til den højest opnåelige sundhedsstandard:

• “a state of complete physical, mental and social well-being and not merely the absence of disease or infirmity.”

• FNs Kvindekonvention kræver særlig opmærksomhed påreproduktiv sundhed. Der må ikke diskrimineres, sådan at sundhedsbehov, der af biologiske grunde, kun er til stedehos kvinder, tilsidesættes eller behandles ringere

20/08/2019 4



En ret der er afhængig af kultur og økonomi

MEN• The freedoms include the right to control one's health

and body, including sexual and reproductive freedom. • By contrast, the entitlements include the right to a

system of health protection which provides equality of opportunity for people to enjoy the highest attainable level of health

• The right to health extends …to timely and appropriate health care

(CESCR Committee general comment 14)

20/08/2019 5



Princippet om AAAQ

Availability: tilbud der adresserer sundhedsbehovafstemt med landets udviklingsgradAccessibility: ikke-diskriminerende, økonomisktilgængeligtAcceptability: skal være kulturelt passende, respekteremedicinsk etikQuality: skal være videnskabeligt og medicinsk i orden

Respect, protect, fulfill: giver staterne manøvrerum tiløkonomiske prioriteringer. Men ikke-diskrimination erpå “fulfill”-niveau!

20/08/2019 6



Bioret

Derudover er det reproduktiv autonomi

• Selvbestemmelsesprincippet er en basal frihedsrettighed og en grundrettighed både i sundhedsretten og i medicinsk etik. Princippets funktion er, at mennesker frit kan vælge livspræferencer uden indblanding, kontrol eller tvang og selv kan bestemme over deres person og krop• Sundhedslovens § 2: sundhedsvæsenet skal sikre respekt for det

enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse

• EMRK artikel 12: retten til at stifte familie

• FNs Kvindekonvention artikel 16.1.e: De deltagende stater skal tage alle passende forholdsregler til at afskaffe diskrimination imod kvinder i alle ægteskabs- og familieforhold og skal, på grundlag af ligestilling mellem mænd og kvinder, især sikre samme rettigheder til frit og under ansvar at bestemme antallet af deres børn og intervallerne mellem dem og til at få adgang til oplysning, undervisning og midler, der gør dem i stand til at udøve disse rettigheder



Menneskeretten og ventelister

Ventelister er nødvendige som en slags planlægning af ”ordrebogen”, men kan sætte princippet om lige adgang under pres• Objektive kriterier baseret på professions standarder og forpligtelser

• Risikofaktorer

• Følelsesmæssige og psyko-sociale aspekter og livskvalitet

• Ikke-diskrimination(kilde Europarådets European Health Committee)

Abortsag fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

20-08-2019 8



Trygheden ved gammel teknologi

• Sæddonation (landbrug siden 1300, menneske 1799)• Justitsministeriet overvejede om der skulle reguleres i 1948

Derudover er tiden frem mod første ”lov om kunstig befrugtning” kendetegnet ved en opfattelse af, at politikere hverken kan eller skal blande sig i lægefaglige anliggender

Sæddonation bliver et klat celler, der naturligt kan overskride grænser (verdens største sædbank) og overskride grænsen mellem liv og død (mænds sæd kan bruges efter deres død)

20-08-2019 9



Fra forestillingen om den ansvarlige forsker/læge i det godes tjeneste til frygten for monsterforskning og forskning, der løber løbsk



Forskel på mænd og kvinder

• Æggene der måtte blive hjemme• Aldersgrænser (ingen for mænd, til og med 45 år for

kvinder. Udover lovens aldersgrænse har regionerne administrativt fastsat en ‘skærpet’ aldersgrænse for kvinder ifm offentlig behandling på til og med 41 år)

• Destruktion ved kvindes død, men ikke ved mands

20-08-2019 11



Mistillid og diskrimination

• Grundlæggende tilsidesætter lov om assisteret reproduktion • Princippet om lægefaglig metodefrihed (omhu og

samvitttighedsfuldhed, autorisationslovens § 17)• princippet om fri og lige adgang til

Sundhedsvæsenet• Diskriminerer mellem

mænd og kvinder• Diskriminerer infertile ift

andre syge



Det reproduktive

Det reproduktive er på mange måder en særlig kategori• Der er tale om sundhedsbehov, der knytter sig til køn

og biologi• Flere reproduktive sundhedsydelser har status af

retskrav i det danske sundhedsvæsen; fx abort inden for 12. uge og fødsler – og kan i meget begrænset omfang sættes på venteliste

20/08/2019 13



opsummering

Kan man lade være med at have et offentligt behandlingstilbud til infertile? Nej Kan man have venteliste? Jo, men der er særlige grunde, der taler for kort ventetidKan man henvise enlig og lesbiske til selv at betale? Man kan henvise enlige og lesbiske til selvbetalt inseminationsbehandling som første mulighed, hvis der ikke er indikation for sygdom i det reproduktive system, men ikke ved reproduktiv sygdom (inkl når graviditet ikke er indtrådt efter rimeligt antal inseminationsforsøg)Trænger lov om assisteret reproduktion til en opdatering?

20/08/2019 14



Opsamling fra dialogmøde om ufrivillig barnløshed og fertilitet 15. au-

gust 2019

Forebyggelse

Seksualundervisning og vejledning i skoler og særligt på ungdomsuddannel-

ser

Mere oplysning og bedre rammer for at få børn tidligere og hjælp til at blive

naturligt gravid

Redskaber og information om hvordan man kan forbedre fertiliteten og sæd-

kvaliteten – hjælp til selvhjælp

Folkesygdom og trussel for vores velfærdsstat

Kulturændring – obs på de nye generationer

Samfundsproblem der skal løses på mange niveauer – uddannelsessystem,

arbejdsliv, daginstitutioner, bolig mv. – så de unge kan få børn tidligt

Efterspørger samfundsansvar så det ikke er den enkeltes ansvar

Fokus på at det er en sygdom – jo mere syg du er jo mere hjælp skal du have

Hele diskussionen skal også inkludere enlige, LGBT/regnbuefamilier m.v.

Også hjemmeside i regionen om forebyggelse ønskes

Forskning

Forskning i årsager til dalende sædkvalitet og andre fertilitetsproblemer herun-

der stress betydning

Sammenhæng mellem hormonforstyrrende stoffer og infertilitet

1. barns problematik

Ret til et barn

Ret til flere børn

Vigtigt med hjælp til 2. barn

Luksusproblem med barn nr. 2, når man ikke engang lykkedes med nr. 1

Alle par der har 2 eller flere børn fra tidligere forhold kan ikke få gratis behand-

ling

Med ret til flere børn kommer der længere kø

Antal forsøg kan omdefineres til antal æg oplægninger, så kvinder med få æg

og nogle gange ingen æg har bedre odds for succes

Ret til 6. behandlinger og generelt lægefaglig vurdering

Lægefaglig vurdering om flere end 3 behandlinger

Det kan betales sig med flere end tre reagensglasforsøg

Ubegrænset antal behandlinger og ud fra lægefaglig vurdering

Flere forsøg jo yngre du er

Aldersgrænse

41 år er ok

Aldersdiskrimination af kvinder, hvorfor ikke 43 år eller 42

Hæve alderen til 46 år



Side 2

Der bør være aldersgrænse for fertilitetsbehandling for mænd, ved 55/60 år

Max. aldersgrænse for mænd (for gamle mænd øget risiko for bla. handicap-

pede børn)

Fryseæg

Skal kunne doneres bort/bortadopteres, så æg ikke smides ud

Ophæv 5-års grænsen for nedfrysning af befrugtede æg

Betaling for donorsæd og ægbank

Donorsæd bør være gratis

Der skal være egenbetaling for donorsæd

Æg banker skal gøres lovlige

Opret en offentlig sædbank

Udrednings og behandlingsgaranti til fertilitetsbehandling

Infertilitet er jo en sygdom!

Hvorfor gælder denne ret ikke infertilitet

Op til 10 måneders ventetid ikke rimelig, når fertiliteten falder med alderen

Lige rettigheder til sundhed og at få hjælp til at få børn

Privat/offentlig

Bedre sammenhæng mellem primær sektor og offentlige og private behand-

lingstilbud

Inseminationer flyttes til speciallægepraksis, så hospitaler får mere tid til rea-

gensglasbehandling

Lad pengene følge patienten og lade dem bestemme offentlig eller privat be-

handling

Frit valg mellem privat og offentlig

Ingen økonomiske forskelle mellem privat og offentlig

Rådgivning til par i behandling

Støtte, vejledning, omsorg og rådgivning undervejs bla. ved psykolog, motion,

diætist m.v. og information om alternative muligheder som adoption, overgang

til privat regi, accept af barnløshed.

Behandlerne skal kende mere til, hvad folk selv kan gøre

Ventetiden kan bruges på holdundervisning om, hvad man selv kan gøre

Hjælp til alternativ behandling fx zoneterapi

Prioritering

Politikere skal have viden, så de ved, hvad de prioriterer, og prioriteringen skal

være åben og offentlig

Politikere skal være ærlige og lægge overvejelser om prioritering frem

Åbenhed om prioriteringen af fertilitetsbehandlingen – hvorfor 3 forsøg, hvorfor

ikke 1 eller 1000



Dato: 28. maj 2019

NOTAT

Til: Sundhedsudvalget

Evaluering af akutbilen på Born-holm 2018

Indledning

Den nuværende ordning med akutbilen på Bornholm trådte i kraft den 1. ja-

nuar 2018. I denne evaluering vurderes ordningen for 2018 på en række ud-

valgte parametre.

Evalueringsdesign

Indledningsvis gennemgås aktivitetsdata for den tidligere akutlægebilsordning

i 2017 og den gældende ordning med akutbilen i 2018 ift. kørselsaktivitet og

bemanding, hvor 2017 medtages for at have et sammenligningsgrundlag. Det

følges af en beskrivelse af kompetencer og kvalitet, der særligt vurderes på

baggrund af audit. Herefter gennemgås data om interhospitale transporter, en

beskrivelse af samarbejde samt økonomi og afslutningsvis en konklusion om

erfaringerne.

Projektperioder med akutlægebil

Der har siden november 2013 været en akutlægebil på Bornholm i form af et

samarbejde mellem Bornholms Hospital og Akutberedskabet. Det har været to

på hinanden følgende projektperioder frem til 31. december 2017, som har

været finansieret af tilskudsmidler fra Sundheds- og Ældreministeriet. Formå-

let med akutlægebilen var, at det ikke skulle være afgørende for behandlin-

gen, hvor i regionen man bor.

I første projektperiode blev akutlægebilen bemandet med en paramediciner og

en anæstesilæge ansat på Bornholms Hospital på hverdage fra kl. 08.30 –

18.30, og i øvrige tidsrum med en paramediciner og en anæstesisygeplejerske

fra Bornholms Hospital.

Punkt nr. 5 - Drøftelse: Evaluering af akutbil BornholmBilag 1 - Side -1 af 16


Evaluering af akutbilen på Bornholm 2018 Side 2

I anden projektperiode var akutlægebilen bemandet med anæstesilæge ansat

ved Akutberedskabet og paramediciner i stort set samme tidsrum på hver-

dage, men suppleret med weekend og søgnehelligdage. I resten af døgnet var

den bemandet med en paramediciner alene. Der var indgået aftale om forud-

definerede intrahospitale opgaver i Akutmodtagelsen på Bornholms Hospital

for paramedicinere og læger imellem akutte kørselsopgaver med henblik på at

optimere ressourceudnyttelsen.

Nuværende ordning

Sundhedsudvalget valgte den 7. februar 2017, at anbefale den nuværende

model for akutbilen på Bornholm. Regionsrådet vedtog med budget 18 at af-

sætte midler til implementering af ordningen, som er gældende fra 1. januar

2018. Baggrunden var bl.a., at regionsrådet ønskede at styrke den præhospi-

tale lægedækning, samtidig med at lægen skulle være ansat på hospitalet for

at anvende tilgængelige ressourcer bedst muligt.

Akutbilen bemandes af en anæstesisygeplejerske og en paramediciner alle

døgnets 24 timer. På Bornholms Hospital er der samlet set normalt to anæste-

silæger tilstede mandag til torsdag i tidsrummet fra kl. 08.00 - 16.00 og en

anæstesilæge i rådighedsvagt fra bolig i perioden fra kl. 16.00 – 08.00. Week-

ender og helligdage er der en anæstesilæge i rådighedsvagt fra bolig. Målet

er, at såfremt driften på hospitalet tillader det, kan en af de to anæstesilæger

bemande akutbilen mandag til torsdag i dagtid fra kl. 08.30 – 15.30 og køre ud

sammen med paramediciner og sygeplejersken. I de situationer er der en

anæstesilæge på hospitalet til at dække de intrahospitale funktioner.

Ordningen er beskrevet i en samarbejdsaftale om bemanding og drift af akut-

bilen. Bornholms Hospital har ansvar for bemanding med anæstesilæge og

anæstesisygeplejerske, mens Akutberedskabet har ansvar for bemanding

med paramediciner og drift af akutbilen. Akutberedskabet har også det sund-

hedsfaglige ansvar for anæstesilæger og anæstesisygeplejersker når de ar-

bejder uden for Bornholms Hospital, dvs. i den præhospitale funktion.

Aktivitet

Antal kørsler

I 2018 var der 654 disponerede kørsler (svarende til 1,8 pr. dag/gns.) og 471

gennemførte kørsler (svarende til 1,3 pr. dag/gns.) med akutbilen, jf. tabel 1. I

2017 var der 633 disponerede kørsler, hvoraf 568 blev gennemført. Der har

været en stigning på 3% i disponerede kørsler og et fald på 21% i gennem-

førte kørsler. Langt hovedparten af de disponerede kørsler er A-kørsler (ud-

rykningskørsler) (95% i 2018) (se bilag 1, tabel 2).




Tabel 1 - Antal kørsler for akutlægebilen/akutbilen på Bornholm

Kørsler 2017 2018 Forskel

Disponerede kørsler 633 654 21

Gennemførte kørsler 568 471 -97

Stigningen i disponerede kørsler stemmer overens med, at der for Region Ho-

vedstaden, ligesom for de øvrige regioner, de senere år har været en generel

tendens mod flere akutte ambulancekørsler. På samme vis er regionens sam-

lede antal disponerede akutbil- og akutlægebilskørsler steget med knap 9%

fra 2017 til 2018. Stigningen for akutbilen viser, at den disponeres fra Regio-

nens vagtcentral efter samme kriterier som for de øvrige akutlægebiler i regio-

nen.

De færre gennemførte kørsler for akutbilen skyldes, at afmeldte kørsler er ste-

get med i alt 97. Der må tages forbehold ift. at forklare denne stigning, da der

kun ses på to år og et relativt begrænset antal kørsler. Men der har også væ-

ret en stigning i afmeldte kørsler for regionens øvrige akutlægebiler. På Born-

holm blev 10 pct. afmeldt i 2017, mens 28 pct. blev afmeldt i 2018, hvilket er

lidt højere end i resten af regionen.

Den primære årsag til stigningen i afmeldte kørsler på Bornholm er, at akutbi-

len i højere grad afmeldes af primær ambulance når den er fremme på stedet

(forklarer 2/3 af stigningen) (se bilag 1, tabel 3). Det skyldes, at ambulance-

personalet vurderer, at der ikke er behov for yderligere assistance.

Kørselsdata viser dermed, at der disponeres flere kørsler i 2018 end i 2017,

og at der procentvis afmeldes en lidt højere andel af akutbilens kørsler end i

resten af regionen. Stigningen i antallet af kørsler på Bornholm ligger lavere

end den øvrige region.

Responstid

Responstiden angiver perioden, fra en opgave er modtaget til disponering, til

ambulancen er ankommet til stedet. Responstiden opgøres typisk ved median

og 90% percentil.

Responstiden ved medianen viser, hvornår halvdelen af kørslerne senest er

fremme. Median responstiderne har i 2018 ligget på mellem 8 og 12 minutter

(se bilag 1, figur 1).

90% percentilen angiver hvornår de seneste kørsler er fremme. 90% percenti-

len for alle kørslerne topper i starten af året og ligger derefter stabilt på mellem




15-20 minutter i 2018 (se bilag 1, figur 2). Den generelt høje responstid må til-

skrives de geografiske afstande, der er på Bornholm og ikke aktiviteten.

Aktivitetsfordeling på kategorier og tidsrum

Det er især de potentielt livstruende symptomer, der resulterer i flest udryknin-

ger med akutlægebilen i 2017 og akutbilen i 2018 (se bilag 1, tabel 4). Heraf

udgøres 44% af de disponerede kørsler i 2018 af fire kategorier: bevidstløs

voksen (17%), brystsmerter – hjertesygdom (10%), ulykker (9%) og vejrtræk-

ningsproblemer (8%).

Der er flest kørsler i dagtimerne frem til ca. kl. 18, hvilket passer med fordelin-

gen i resten af regionen. Hovedparten af aktiviteten lå i 2017 inden for det tids-

rum, hvor anæstesilægen bemandede akutlægebilen. I 2018 rækker den pri-

mære aktivitetsperiode lidt udover det tidsrum, idet anæstesilæge potentielt

kan rykke ud med akutbilen frem til kl. 15.30 (se bilag 1, figur 3).

Bemanding

Personalemæssig bemanding

Efter planen skulle akutlægebilen i 2017 være dækket af anæstesilæge på

hverdage fra kl. 08.30 – 18.30, lørdage kl. 08.30 – 20.30, søndage kl. 10.30 –

20.30 og søgnehelligdage kl. 10.30 – 18.30, svarende til 43% af døgnet. Der

var anæstesilæge på arbejde, som bemandede akutlægebilen i 98% af den

normerede driftstid.

I 2018 kunne akutbilen efter planen bemandes med anæstesilæge mandag til

torsdag i dagtid kl. 08.30 – 15.30, svarende til 16% af døgnet, i det omfang det

var foreneligt med øvrige forhold på hospitalet. Det er ikke muligt for Born-

holms Hospital at trække disse tal for bemandingen.

I 2018 kørte en anæstesilæge med akutbilen i 10 tilfælde (2% af alle dispone-

rede kørsler), mens det i 2017 var 414 tilfælde (65%). I 2018 var der desuden

6 kørsler under Folkemødet på Bornholm, som blev bemandet med anæstesi-

læge ansat ved Akutberedskabet som ekstraberedskab.

I 2018 kørte en anæstesisygeplejerske og paramediciner med akutbilen i alle

654 tilfælde. I 2017 var der alene en paramediciner med i 35% af kørslerne.

Tallene vidner om ændringerne i set-up’et i 2018, hvor der planlægges med

anæstesilægebemanding i et kortere tidsrum, og hvor anæstesilægen skal

kunne frigives fra opgaver på Bornholms Hospital. Det viser, at det kun yderst

sjældent er muligt at frigøre en anæstesilæge til at køre med akutbilen i 2018.




Retningslinjer for afsendelse af akutbilen

Retningslinjerne beskriver, at akutbilen disponeres og visiteres som i den øv-

rige del af regionen, når den er lægebemandet. Når akutbilen ikke er beman-

det med læge, disponeres den som supplerende ressource til støtte for pri-

mærambulance, jf. VIP "Akutlægebiler, Visitation og disponering af".

Det anførte antal kørsler i akutbilen med dækning af anæstesilæge viser, hvor

det driftsmæssigt har været muligt at frigive en anæstesilæge fra Bornholms

Hospital. Af bilag 1 tabel 5 fremgår, hvilke tilfælde anæstesilæge rykkede ud

til.

Kompetencer

Præhospital efteruddannelse af læger og sygeplejersker

Et aspekt i at vurdere personalets kompetencer er at se på deres efteruddan-

nelse.

I samarbejdsaftalen er det aftalt, at speciallæge eller anæstesisygeplejerske

uden godkendt erfaring med præhospital indsats skal gennemføre en efterud-

dannelse bestående af fem sammenhængende superviserende følgevagter på

regionens akutlægebiler, inden pågældende kan tage selvstændige vagter.

Akutberedskabet har forpligtet sig til at tilbyde relevant efteruddannelse til de

berørte medarbejdere, ligesom Bornholms Hospital er forpligtet til at give per-

sonalet tjenestefri til denne efteruddannelse.

Det er vurderingen, at nævnte efteruddannelse har fungeret efter hensigten og

samarbejdsaftalen, og at ingen kørsler foregår med personale, der ikke har

gennemført superviserede følgevagter som beskrevet.

Der har været 13 sygeplejersker med på ledsagekørsel i København i 2018.

I forhold til efteruddannelse, kursus og kompetenceudvikling inden for fagom-

rådet Præhospital Indsats, skal disse udbydes løbende af Akutberedskabet.

Der har i 2018 ikke været udbudt sådanne kurser med relevans for sygeplejer-

sker eller læger på Bornholms Hospital. Når de relevante kurser udbydes, af-

sættes de fornødne ressourcer til deltagelse.

Der har i efteråret været afviklet en tværfaglig lufthavnsøvelse på Bornholm

med deltagelse fra akutbilen, Bornholms Hospital, paramedicinere, anæstesi-

sygeplejersker og anæstesilæger. Denne gav et godt overblik over, hvilke

kompetencer der er til stede ved en større skadestedshændelse. Lignende

øvelser kunne give anledning til at tilrettelægge den fornødne efteruddannelse

og vedligeholdelse af kompetencer. Akutberedskabet afholder årligt præhospi-

tale øvelser i forbindelse med Folkemødet på Bornholm.



http://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?open&openlink=http://vip.regionh.dk/VIP/Slutbruger/Portal.nsf/Main.html?open&unid=X01ED927579D8F0D3C1257BF10027A531&level=1596&dbpath=/VIP/Redaktoer/1596.nsf/&windowwidth=1100&windowheight=600&windowtitle=S%F8g

http://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?open&openlink=http://vip.regionh.dk/VIP/Slutbruger/Portal.nsf/Main.html?open&unid=X01ED927579D8F0D3C1257BF10027A531&level=1596&dbpath=/VIP/Redaktoer/1596.nsf/&windowwidth=1100&windowheight=600&windowtitle=S%F8g


Rutinering

Et væsentligt aspekt i personalets kompetencer er, hvor rutinerede de er i at

køre med akutbilen og arbejde præhospitalt. I 2017 blev akutlægebilen be-

mandet af anæstesilæger, som i forvejen gjorde tjeneste ved og har erfaring

og rutine fra regionens øvrige akutlægebiler. I 2018 var det anæstesisygeple-

jersker og anæstesilæger tilknyttet Bornholms Hospital, som varetog den

præhospitale tjeneste.

Kvalitet i behandlingen

Audit for 2018

Formålet med audit er at vurdere om behandling og dokumentation af behand-

ling svarer til kompetencerne ved tilfældigt udtrukne patientforløb.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at Styrelsen for Patientsikkerhed i maj

2019 har gennemført audit af akutbilen på Bornholm, hvor resultat og be-

mærkninger var meget tilfredsstillende.

Akutbilskørsler med sygeplejerske i 2018

Akutberedskabet har i samarbejde med Bornholm Hospital foretaget audit på

tilfældigt udvalgte ture indenfor bestemte patientkategorier, hvor anæstesisy-

geplejerske har bemandet akutbilen i 2018.

Der er foretaget en fokuseret audit på følgende emner: hjertestop, traume,

børn, forløb der er afsluttet på stedet af sygeplejerske og forløb med blodprop

i hjertet (STEMI). Der er auditeret på 43 forløb.

Samlet set er der en generelt tilfredsstillende dokumentation. Det vurderes, at

behandlingsinstrukser er overholdt, at der er taget relevant kontakt til AMK-læ-

gen hvor nødvendigt, at der ikke er sket en forsinkelse i behandlingen, samt at

patientsikkerheden er tilgodeset.

Der er identificeret en mulig forbedringsindsats i forhold til anvendelse af

SAMPLER1 ved vurdering, revurdering og observation af den præhospitale pa-

tient. Ved auditeringen var denne algoritme ikke anvendt konsekvent ved børn

og ved STEMI-patienter. Det skal i den forbindelse nævnes, at vurderingen

findes andet sted end SAMPLER, hvorfor der ikke sker en tilsidesættelse af

fagligheden trods mangler i systematik.

Akutbilskørsler med læge i 2018

1 SAMPLER er en måde, hvorpå man optager en kort anamnese til brug for vurdering af patienten.




Ligeledes er der auditeret på alle 10 forløb, hvor akutbilen var bemandet med

anæstesilæge, ansat på Bornholms Hospital. Denne audit var tilfredsstillende

på alle parametre. Dokumentationen er yderst tilfredsstillende, behandlings-

vejledninger er overholdt, der er ingen forsinkelser i behandling, og patientsik-

kerheden er tilgodeset.

Utilsigtede hændelser i 2018

Utilsigtede hændelser udgør et rapporteringssystem, hvor sundhedsfagligt

personale, patienter og pårørende kan rapportere hændelser, hvis de mener

der er sket noget utilsigtet. Formålet er at drage læring, så eventuelle rappor-

terede utilsigtede hændelser ikke gentager sig.

I 2018 er der rapporteret 9 utilsigtede hændelser på akutbilen Bornholm. Ind-

holdsmæssigt fordeler de sig med følgende emner: medicin, kompetence,

overflytning og manglende opfyldning i akutbilen. Ingen af de 9 utilsigtede

hændelser var alvorlige. Der er draget læring af alle forløb.

Antallet af rapporterede utilsigtede hændelser afspejler flere forhold, herunder

antal hændelser indrapporteret af organisationens personale selv og dermed

organisationens opmærksomhed på kvalitet og opfølgning. Det afspejler også

antal hændelser indrapporteret af andre og dermed borgere og andre sund-

hedspersoners opmærksomhed, samt generel opmærksomhed på området

f.eks. via medier. Endelig afspejler det hændelser, hvor der er et forløb med et

vurderet forbedringspotentiale.

Antallet af rapporterede utilsigtede hændelser afspejler derfor ikke nødvendig-

vis lav kvalitet, men derimod om der er etableret en rapporteringskultur i syste-

met, og hvorvidt området har opmærksomhed. Antallet af utilsigtede hændel-

ser øges derudover altid ved særlig fokus på et område og kan således stige

samtidigt med, at der iværksættes en række effektive kvalitetsforbedringstil-

tag, der reducerer antallet af skader. Dette er f.eks. set i forbindelse med regi-

onens indsats mod tryksår, hvor antallet af utilsigtede hændelser vedrørende

tryksår steg betydeligt, samtidigt med at det via prævalensundersøgelser kan

dokumenteres, at antallet af nye tryksår er faldet.

På samme måde kan man ikke sammenligne tal vedrørende utilsigtede hæn-

delser mellem regioner eller hospitaler, idet disse også vil afhænge af forskelle

i rapporteringskultur og særlige lokale forhold.




Specielt om interhospitale transporter

Forsvarets helikopter (SAR) kan rekvireres til transport af patienter med akut

behov for behandling på Rigshospitalet. Hvis der er behov for lægeledsagelse,

skal der følge en læge fra hospitalet med.

I 2017 var der 123 SAR-flyvninger fra Rønne til primært Rigshospitalet, hvor

anæstesilæge fra akutlægebilen kunne ledsage patienten. Der blev indgået af-

tale med den landsdækkende helikopterordning om en højere anvendelses-

grad af regionernes akutlægehelikopter (HEMS) til interhospitale transporter,

hvor speciallæge fra akutlægehelikopteren er en del af besætningen. I 2018

var der 56 SAR-flyvninger.

Det understøttes af data på HEMS-flyvninger. Der var i 2017 58 HEMS-flyv-

ninger til Bornholm og 220 HEMS-flyvninger i Region Hovedstaden i alt. I 2018

var der 153 flyvninger til Bornholm og 312 flyvninger i Region Hovedstaden i

alt.2. Stigningen for Bornholm er dermed højere end for regionen samlet.

Bornholms Hospital har et ønske om, at akutlægehelikopteren (HEMS) i sær-

lige tilfælde af hensyn til patientens tilstand kan anvendes til interhospital

transport.

Samarbejde

Samarbejdsaftalen er et godt arbejdsredskab i samarbejdet mellem Akutbe-

redskabet og Bornholms Hospital. Samarbejdet mellem de involverede aktører

og i særdeleshed mellem Bornholms Hospital og Akutberedskabet fungerer

rigtig godt.

Lokalt fungerer samarbejdet mellem medarbejderne på akutbilen på Bornholm

godt. Teamet har et godt samarbejde omkring patienten. De har et godt kend-

skab til hinandens kompetencer og faglige kunnen. Der er på ledelsesniveau

et godt samarbejde og en god dialog.

Der har været opstartsproblemer ift. at gennemføre de planlagte møder om

samarbejdet. Det forventes snart at være håndteret, således at Bornholms

Hospital deltager i Akutberedskabets faste ledelsesmøder for akutlægebilerne,

hvor relevante forhold for samarbejdet og ordningen kan drøftes.

Det kan være relevant at se på perspektiver i at arbejde med sygeplejersker

dels præhospitalt, f.eks. som et fremtidigt samarbejde mellem akutbilen og

2 Kilde: ”Årsrapport 2017, Regionernes Akutlægehelikopter”. Data for 2018 er oplyst af Den Landsdæk-

kende Akutlægehelikopterordning. Tallene inkluderer både interhospitale og præhospitale flyvninger.




Bornholms Regionskommune, dels i ambulancetjenesten i samarbejde med

paramedicinere.

Økonomi

Der var i 2017 afsat 6,3 mio. kr. til ordningen til Akutberedskabet. I 2018 var

der afsat et tilsvarende beløb, fordelt på Akutberedskabet som stiller med pa-

ramediciner og akutbil, og på Bornholms Hospital som stiller med anæstesi-

læge og anæstesisygeplejerske.

Den samlede udgift for ordningen i 2017 var 6.308.241 kr.3 Det omfatter udgif-

ter til løn, akutlægebil og øvrig drift.

Den samlede udgift for den nye ordning i 2018 var 6.437.156 kr. Akutbered-

skabets udgifter var 3.037.156 kr., og lønomkostningen til Anæstesiafdelingen

på Bornholms Hospital var 3,4 mio.kr.

Konklusion

Akutlægebilen i 2017 og akutbilen i 2018 på Bornholm har begge været karak-

teriseret ved lav aktivitet sammenlignet med regionens øvrige akutlægebiler,

men svarende til befolkningsunderlaget. Der har i 2018 været en mindre stig-

ning i antallet af disponerede kørsler. I 2018 afmeldes der procentvis en lidt

højere andel af akutbilens kørsler end i resten af regionen. Responstiden er

stort set uændret.

Der er sket et markant fald i antallet af kørsler, hvor akutbilen er bemandet

med anæstesilæge fra 65% i 2017 til 2% i 2018 af alle disponerede kørsler.

I 2017 var det muligt at sikre lægedækning i knap 100% af akutlægebilens

normerede driftstid. Med den nye ordning bemandes akutbilen i 2018 i praksis

af anæstesisygeplejersker. Når hospitalets forhold i 2018 har tilladt, at en af

hospitalets to anæstesilæger kan rykke ud med akutbilen, disponeres til dette.

Det bemærkes dog, at det ikke er hver dag, at der er udkørsler i dagtiden

mandag-torsdag kl. 08.30 – 15.30.

Hvad angår kvalitet, så viser auditgennemgangen for hhv. anæstesisygeple-

jersker og anæstesilæge på akutbilen i 2018, at der er overensstemmelse

med de kompetencer, personalet har, og at der er tilfredsstillende dokumenta-

tion.

3 For hele projektperioden, dvs. den 1.11.2016 – 31.12.2017, er udgiften 7.854.256 kr. Udgiften for 2017 er

opgjort ved at beregne, hvad det svarer til for 12 måneder. Endvidere er overhead fratrukket.




Dette understøttes også af Patientsikkerhedsstyrelsens tilsyn på akutbilen i

maj 2019, hvor resultatet var meget tilfredsstillende.

Som perspektiv kunne det være relevant at se på muligheder for øget samar-

bejde på det præhospitale område med sygeplejersker og paramedicinere og

en samarbejdsmodel med Bornholms Regionskommune. Her vil det være

særligt interessant at afprøve om tidligere udkørsel til borgere, hvor deres kro-

niske sygdom forværres, kunne reducere antallet af akutte indlæggelser.




Bilag 1

Tabel 2 – Kørselskategori for disponerede kørsler for akutlægebilen/akutbilen på Bornholm

Kørselskategori 2017 2018

A 588 624

B 45 27

C 0 3

Total 633 654

Tabel 3 – Afmeldingssårsager for akutlægebilen/akutbilen på Bornholm

Afmeldingsårsager 2017 2018

Afmeldt af primær ambulance/ambulanceleder på stedet 28 91

Opgave er ikke nødvendig 20 23

Andet 2 27

Opgave blev omdisponeret 9 7

Patient overdraget til anden ressource 0 7

Test 1 5

Afmeldt af anden myndighed 1 3

Ej at finde/Ingen patientkontakt 0 3

Færdigbehandlet på stedet 0 3

Politi overtager 0 3

Patient ønsker ikke indbringelse 0 2

Afmeldt af Sundhedsfaglig visitator 0 1

Aflyst eller afmeldt af Vagthavende AMK-læge 1 1

Omdisponeret til: Anden opgave 0 1

Omdisponeret til: A-vagt eller beredskab 0 1

Systemfejl 0 1

Fejloprettelse 1 0

De primære ændringer i afmeldingsårsagerne fra 2017 til 2018 vedrører ”af-

meldt af primære ambulance/ambulanceleder på stedet”, som er steget med

63 og ”andet” som er steget med 25.




Figur 1 - Responstid median for akutlægebilen/akutbilen på Bornholm

JanuarFebrua

rMarts April Maj Juni Juli August

September

Oktober

November

December

2017 responstid - median 09:07 10:11 07:53 13:35 08:45 07:00 09:39 11:58 08:30 08:25 08:17 09:28

2017 antal kørsler 39 43 47 47 64 51 76 73 48 58 42 45

2018 responstid - median 08:54 10:41 11:04 09:37 09:44 09:52 10:38 08:37 09:38 10:37 10:01 09:01

2018 antal kørsler 39 46 41 63 68 52 81 75 47 42 46 54

00:00

02:00

04:00

06:00

08:00

10:00

12:00

14:00

16:00

18:00

20:00

Disponerede kørsler og responstid median




Figur 2 - Responstid 90% percentil for akutlægebilen/akutbilen på Bornholm

JanuarFebrua

rMarts April Maj Juni Juli August

September

Oktober

November

December

2017 responstid - 90% percentil 21:24 39:38 24:40 28:31 17:48 19:42 18:03 20:44 18:02 16:27 22:12 23:01

2017 antal kørsler 39 43 47 47 64 51 76 73 48 58 42 45

2018 responstid - 90% percentil 19:17 28:17 21:17 18:15 18:53 17:00 19:46 20:10 18:21 18:44 18:11 17:55

2018 antal kørsler 39 46 41 63 68 52 81 75 47 42 46 54

00:00

05:00

10:00

15:00

20:00

25:00

30:00

35:00

40:00

Disponerede kørsler og responstid 90% percentil




Tabel 4 – Rekvireringsårsager for akutlægebilen/akutbilen på Bornholm

Dansk index kode 2017 2018

Bevidstløs voksen (fra pubertet) 93 112

Brystsmerter - hjertesygdom 72 64

Ulykker 43 60

Vejrtrækningsproblemer 60 52

Uafklaret problem 44 36

Krampeanfald 23 32

Nedsat bevidsthed - lammelser - svimmelhed 23 27

Trafikulykke 28 26

Allergisk reaktion 15 23

Bestilt opgave 20 18

Mulig dødsfald 28 14

Mavesmerter - rygsmerter 17 13

Blødning - ikke traumatisk 6 12

Brandskade - elektrisk skade 9 8

Sygt barn 4 8

Ekstremitetssmerter - sår - brud - småskader 13 8

Feber 2 6

Hovedpine 3 6

Vold - mishandling 4 5

Alkohol - forgiftning - overdosis 6 4

Fremmedlegeme i luftvejene 9 3

Bevidstløst barn (under pubertet) 2 4

Diabetes 3 3

Fødsel 0 2

Drukning/dykkerulykke 4 2

Dyrebid - insektstik 0 2

Øre - næse - hals 2 2

Gynækologi - svangerskab 0 1

Øje 0 1

Psykiatri - suicidal 4 0

Sundhedssag 2017 2018

Hjerte og lunger 5 7

Infektioner voksne 0 1

Kranie, hjerne, nervesystem 1 1

Hud og udslæt 3 1




Mave-Tarm 1 1

Traume / Tilskadekomst 1 1

Børn 0-12 år 2 0

Bevægeapparat uden traume 1 0

Total 551 566

* I 2017 var der 82 missing og i 2018 var der 88 missing ift. dansk index kriterier.

Figur 3 - Disponerede kørsler på klokketime for akutlægebilen/akutbilen på Bornholm

0

10

20

30

40

50

60

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23

Dis

po

ner

ede

kørs

ler

Klokketime

Antal kørsler pr. klokketime for hele året

2017 2018




Tabel 5 - Rekvireringsårsager fordelt på bemanding af akutbilen på Bornholm i 2018

Dansk index kode Anæstesilæge Anæstesisygeplejerske

Bevidstløs voksen (fra pubertet 1 111

Brystsmerter - hjertesygdom 1 63

Ulykker 1 59

Vejrtrækningsproblemer 0 52

Uafklaret problem 1 34

Krampeanfald 0 32

Nedsat bevidsthed - lammelser - svimmelhed 1 27

Trafikulykke 1 25

Allergisk reaktion 0 23

Bestilt opgave 1 16

Mulig dødsfald 0 14

Mavesmerter - rygsmerter 0 13

Blødning - ikke traumatisk 0 12

Brandskade - elektrisk skade 0 8

Sygt barn 0 8

Ekstremitetssmerter - sår - brud - småskader 1 7

Feber 0 6

Hovedpine 0 6

Vold - mishandling 0 5

Alkohol - forgiftning - overdosis 0 4

Bevidstløst barn (under pubertet) 1 4

Fremmedlegeme i luftvejene 0 3

Diabetes 0 3

Fødsel 0 2

Drukning 0 2

Dyrebid - insektstik 0 2

Øre - næse - hals 0 2

Gynækologi - svangerskab 0 1

Hud og udslæt 0 1

Øje 0 1

Sundhedssag Anæstesilæge Anæstesisygeplejerske

Hjerte og lunger 0 7

Infektioner voksne 0 1

Kranie, hjerne, nervesystem 0 1

Mave-Tarm 0 1

Traume / Tilskadekomst 0 1

Total 9 557

* I 2018 var der 88 missing ift. dansk index kriterier.



Punkt nr. 6 - Orientering: Udvikling i brystkræft, lungekræft og hovedhalskræftBilag 1 - Side -1 af 1


Endelig mødeplan for udvalgene for 2020

Udvalg MILJØ- & KLIMAUDVALGET

UDVALGET FOR FORSKNING,

INNOVATION OG UDDANNELSE TRAFIKUDVALGET

14-01-2020, kl. 14.00 - 16.00 14-01-2020, kl. 16.30 - 18.30 14-01-2020, kl. 19.00 - 21.00

25-02-2020, kl. 14.00 - 16.00 25-02-2020, kl. 16.30 - 18.30 25-02-2020, kl. 19.00 - 21.00

17-03-2020, kl. 14.00 - 16.00 17-03-2020, kl. 16.30 - 18.30 17-03-2020, kl. 19.00 - 21.00

28-04-2020, kl. 14.00 - 16.00 28-04-2020, kl. 16.30 - 18.30 28-04-2020, kl. 19.00 - 21.00

26-05-2020, kl. 14.00 - 16.00 26-05-2020, kl. 16.30 - 18.30 26-05-2020, kl. 19.00 - 21.00

Bemærk: torsdag 25-06-2020, kl. 14.00 - 16.00 25-06-2020, kl. 16.30 - 18.30 25-06-2020, kl. 19.00 - 21.00

25-08-2020, kl. 14.00 - 16.00 25-08-2020, kl. 16.30 - 18.30 25-08-2020, kl. 19.00 - 21.00

29-09-2020, kl. 14.00 - 16.00 29-09-2020, kl. 16.30 - 18.30 29-09-2020, kl. 19.00 - 21.00

27-10-2020, kl. 14.00 - 16.00 27-10-2020, kl. 16.30 - 18.30 27-10-2020, kl. 19.00 - 21.00

24-11-2020, kl. 14.00 - 16.00 24-11-2020, kl. 16.30 - 18.30 24-11-2020, kl. 19.00 - 21.00

Udvalg

SOCIAL- OG PSYKIATRIUDVAL-

GET SUNDHEDSUDVALGET

UDVALGET FOR FOREBYGGELSE

OG SAMMENHÆNG

15-01-2020, kl. 15.30 - 17.30 15-01-2020, kl. 18.30 - 21.30 15-01-2020, kl. 13.00 - 15.00

Bemærk: mandag 24-02-2020, kl. 13.00 - 15.00 24-02-2020, kl. 18.00 - 21.00 24-02-2020, kl. 15.30 - 17.30

18-03-2020, kl. 16.30 - 18.30 18-03-2020, kl. 13.00 - 16.00 18-03-2020, kl. 19.00 - 21.00

29-04-2020, kl. 15.00 - 17.00 29-04-2020, kl. 11.00 - 14.00 29-04-2020, kl. 18.00 - 20.00

27-05-2020, kl. 15.00 - 17.00 27-05-2020, kl. 11.00 - 14.00 27-05-2020, kl. 18.00 - 20.00

24-06-2020, kl. 15.00 - 17.00 24-06-2020, kl. 11.00 - 14.00 24-06-2020, kl. 18.00 - 20.00

26-08-2020, kl. 15.00 - 17.00 26-08-2020, kl. 11.00 - 14.00 26-08-2020, kl. 18.00 - 20.00

30-09-2020, kl. 15.00 - 17.00 30-09-2020, kl. 11.00 - 14.00 30-09-2020, kl. 18.00 - 20.00

28-10-2020, kl. 15.00 - 17.00 28-10-2020, kl. 11.00 - 14.00 28-10-2020, kl. 18.00 - 20.00

25-11-2020, kl. 15.00 - 17.00 25-11-2020, kl. 11.00 - 14.00 25-11-2020, kl. 18.00 - 20.00

Punkt nr. 7 - Beslutning: Mødeplan 2020Bilag 1 - Side -1 af 1


Punkt nr. 5 - Meddelelser - Patientvejledningens Årsberetning 2018Bilag 1 - Side -1 af 23


Indhold

1. Indledning ....................................................................................... 3

2. Opgaver og funktion ....................................................................... 3

3. Organisering ................................................................................... 4

4. Særligt om året 2018 ...................................................................... 6

5. Aktivitet .......................................................................................... 9

5.1 Antal henvendelser .................................................................... 9

5.2 Kontaktform ............................................................................ 12

5.3 Hvem henvender sig til Patientvejledningen .......................... 13

5.4 Patientvejlederen vejleder om ................................................. 14

6. Patientmobilitet ............................................................................ 20

7. Kompetenceudvikling og aktiviteter ............................................ 22

8. Forventninger til året 2019 i Patientvejledningen ........................ 23



1. Indledning

Her følger årsberetningen 2018 fra Patientvejledningen i Region Hovedstaden. Regionen skal

ifølge Sundhedslovens § 51 udarbejde en årsberetning for sin virksomhed. Årsberetningen

indsendes til Sundheds- og Ældreministeriet til orientering, ligesom Region Hovedstadens

sundhedsudvalg får forelagt årsberetningen.

2. Opgaver og funktion

Det følger af sundhedsloven, at regionerne er forpligtet til at oprette og drive Patientkontor.

Patientkontoret er reguleret af Sundhedslovens § 51, hvori det blandt andet hedder:

”Regionsrådet opretter et eller flere Patientkontorer, der har til opgave at informere, vejlede og

rådgive patienter om patienters rettigheder, herunder reglerne om adgang til behandling, frit

og udvidet frit sygehusvalg m.v., ventetider m.v. og reglerne om klage- og erstatningsadgang

inden for sundhedsvæsenet.”

I Region Hovedstaden anvendes terminologien ”Patientvejledningen”, da dette via en

brugerundersøgelse er fundet mere sigende og umiddelbart mere forståeligt for patienter og

andre brugere af ordningen. Region Hovedstadens Patientvejledning er organiseret med et

fysisk kontor på hvert af regionens somatiske hospitaler, hvor hvert kontor har tilknyttet en –

eller flere patientvejledere.

Patientvejlederne har en vigtig rolle for patienter og pårørende, der henvender sig for at få

hjælp til at komme videre i sundhedsvæsenet, hvad enten det er med en klage eller et råd om

deres muligheder. Det gælder såvel i forhold til hospitalsbehandling (indlagte og ikke

indlagte), psykiatri, primærsektor og kommunesamarbejde samt i overgangene mellem disse.

Hospitalernes afdelinger bruger Patientvejledningens bistand til at tage potentielle

problemstillinger i opløbet bl.a. ved dialogen med patienter, der oplever vanskeligheder i

deres forløb enten af praktisk eller kommunikationsmæssig karakter. Desuden vejledes

personale, der henvender sig med spørgsmål til patienters rettigheder og muligheder i bred

forstand, og patientvejlederne anvendes således i høj grad som ressourcepersoner på de

forskellige hospitaler.



1 Kilde: Danmarks Statistik 2019, 1. kvartal

Patientvejledningen bidrager med at give hospitalsdirektionerne hurtige tilbagemeldinger,

hvis der er udfordringer på hospitalerne eller i overgange mellem afdelinger, hospitaler eller

sektorer. Patientvejlederen optræder som en neutral part i patientens forløb, hvilket kan være

gavnligt i forhold til at vejlede og være kontaktskabende. Ligeså er patientvejlederne typisk

nogle af de første til at opdage uhensigtsmæssigheder, da det er her, patienter og pårørende

ofte henvender sig. Da dette sker uden, at patientvejlederne selv er direkte involveret i

patientbehandlingen eller de beslutninger, der træffes, kombineret med patientvejledernes

neutralitet, er det en vigtig kilde til indsamling af viden og erfaringer.

3. Organisering

Region Hovedstaden har et befolkningstal på 1.835.5621 fordelt på 29 kommuner.

Regionen driver somatisk hospitalsvirksomhed på 11 lokaliteter, som siden 1. januar 2015 er

fordelt således over regionens geografiske område:



Patientvejledningen er organisatorisk tilknyttet regionens Enhed for Patientvejledning og

Sygehusvalg i Center for Sundhed. Udover Patientvejledningen består enheden af grupperne

Rådgivning om Sygehusvalg og Regnskab for Sygehusvalg. Rådgivning om Sygehusvalg er i

Region Hovedstaden den gruppe, hvor patienter rådgives og vejledes om frit og udvidet frit

sygehusvalg, og gruppen står for den praktiske omvisitering af patienter mellem regionens

hospitaler, andre regionshospitaler og samarbejdshospitaler. Organiseringen af

Patientvejledningen og Rådgivning om Sygehusvalg i samme enhed giver gode muligheder

for et tæt samarbejde med en høj grad af konkret og generel faglig sparring på tværs af

grupperne, således at patienterne sikres ensartet information og vejledning af høj kvalitet.

Patientvejledningen er bemandet med erfarne patientvejledere med kompetencer indenfor

sygepleje, jura og andre relevante akademiske felter. De forskellige uddannelsesmæssige

baggrunde og kompetencer giver et godt fundament for sparring og samspil samt bidrager til

en kontinuerlig faglig udvikling af funktionen. Patientvejledningen består af i alt 10

patientvejledere. Hver patientvejleder betjener en Patientvejledning, der er fysisk placeret på

hvert af regionens hospitaler. Patientvejledningen på Bornholms Hospital betjenes fysisk efter

behov af patientvejlederen, der også betjener Gentofte Hospital.

Placeringen af Patientvejledningen på regionens hospitaler er en del af den synlighed og

tilgængelighed, Region Hovedstaden ønsker at udvise overfor patienter, pårørende og

hospitalernes personale. Patientvejledningen har også egne sider på hospitalernes

hjemmesider, så det er nemt at danne sig et overblik over Patientvejledningens funktion og

specifikke kontaktoplysninger. Organiseringen har været gældende siden dannelsen af

regionen i 2007 og er tilpasset i 2015 i forbindelse med den nye hospitalsstruktur.

Patientvejledningen tager højde for organisering af regionens hospitaler i fem store

administrative hospitalsenheder samt Bornholms Hospital og har organiseret sig med to

patientvejledere til at betjene hver hospitalsenhed på en sådan måde, at der fortsat er fysiske

kontorer og dermed mulighed for, at patienterne kan møde en patientvejleder på alle adresser.

Det sker for at sikre et lokalt kendskab til de enkelte hospitalers afdelinger og patientgrupper

samtidig med, at synligheden af patientvejlederne er så høj som mulig.

Selvom Patientvejledningen organisatorisk hører til regionens centrale administration, er det

vigtigt for udførelsen af patientvejlederopgaven, at patientvejlederne har lokal tilknytning til



det hospital, som patientvejlederen primært betjener, da det fremmer et godt samarbejde,

sikrer udveksling af information/viden og fremmer løsningen af konkrete patientproblemer.

4. Særligt om året 2018

Patientsikkerhed – patient og pårørende rapportering

Patientsikkerhed har været et emne, der har fyldt meget i Patientvejledningen i 2018. To af

regionens patientvejledere deltog i Region Hovedstadens arbejdsgruppe under Enhed for

Patientsikkerhed og Kvalitet. Arbejdsgruppen bestod af risikomanagere, patientvejledere og

en kommunikationskonsulent. For at sikre koordinering med det nationale materiale til

patienter og pårørende har Styrelsen for Patientsikkerhed også været repræsenteret i

arbejdsgruppen. Opgaven var at synliggøre patienter og pårørendes mulighed for at indberette

utilsigtede hændelser. Patientvejlederne bidrog med viden og idéer erfaret gennem kontakt

med patienter og pårørende. Én patientvejleder blev udpeget til at deltage i en arbejdsgruppe

på tværs af regionerne, hvor opgaven var at komme med input til den informationsfilm, som i

dag ligger på Styrelsens hjemmeside under utilsigtede hændelser.

Det samlede resultat af arbejdet blev et nationalt materiale, som består af:

• En film der bliver vist på info-skærmene i hospitalernes venteområder

• En opdateret pjece ”Hjælp os med at blive endnu bedre!”

• En plakat til venteområderne

Endvidere gennemførtes ændringer i rapporteringsskemaet til patienter og pårørende, så det er

blevet nemmere at tilgå rapporteringsdatabasen. Ligeså blev der i Region Hovedstaden

lanceret en minikampagne for at motivere patienter og pårørende til at rapportere utilsigtede

hændelser. Forud for minikampagnen sendte Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed

materialet ”Dialogpakken” ud til alle hospitaler med materiale, som kunne understøtte

medarbejderne med at involvere patienter og pårørende i arbejdet med patientsikkerhed.



Synlighed

Synlighed og tilgængelighed har siden 2016 været et løbende indsatsområde i

patientvejledningen. Forskellige tiltag er med til at sikre synligheden. Vi har i 2018 arbejdet

med følgende:

Let genkendeligt logo:

Patientvejlederfunktionen har fået eget layout/logo. Dette for at sikre genkendelighed af

patientvejlederfunktionen. Layout og logo falder i tråd med patientguiden, som er under

udarbejdelse.

Skriftlig information:

Der er i regionen truffet en overordnet beslutning om i størst muligt omfang at udfase fysiske

pjecer. Som erstatning herfor har vi udarbejdet postkort med patientvejledningens

kontaktoplysninger. Disse udleveres til patienter, pårørende og hospitalspersonale.

For at udbrede synligheden af patientvejlederfunktionen er der også udarbejdet plakater til

ophæng på hospitalsafdelingerne. Plakaterne indeholder informationer om funktionen og

patienternes mulighed for at få vejledning af en patientvejleder.

Kommunikation gennem Info-TV:

Patientvejledningen bliver daglig præsenteret som et tilbud til patienterne som en del af den

løbende information via Info-TV på sengestuer, venterum, ambulatorier og øvrige relevante

steder på hospitalerne.

Besøge afdelingerne på hospitalerne:

For at sikre at afdelingsledelser og relevant personale kender til patientvejlederfunktionen, og

hvad funktionen kan bidrage med, har vi en praksis med løbende at besøge afdelinger og

klinikker, enten hvis afdelingen har et konkret behov eller på patientvejledernes initiativ. Ved

nye ledelser på afdelinger tilbydes der ligeledes besøg.

Repræsenteret på den årlige store praksisdag:



Store praksisdag afholdes hvert år i januar måned og patientvejledningen er repræsenteret

med en stand på dagen. De praktiserende læger har mulighed for at høre om

patientvejlederfunktionen og de services, der tilbydes deres patienter såvel som lægerne.

Telefonsystem

Der arbejdes med målsætningen om et fælles telefonsystem, der understøtter en høj og

ensartet tilgængelighed hos regionens 10 patientvejledere. Hver patientvejleder har deres eget

telefonnummer. Hvis den pågældende patientvejleder har været optaget på telefonen, ville

patienten tidligere møde en telefonsvarer med mulighed for indtaling af besked. Ved ferier,

sygdom, kursus eller lignende, ville patienten på telefonsvaren få oplyst, hvilke andre

patientvejledere, det var muligt at ringe til. Evalueringen af Patientvejledningen i Region

Hovedstaden i 2016, hvorfra de sidste erfaringer blev klar i 2017, viste, at der var et ønske om

en lettere adgang på telefonen. Hvis patienten ringer til en patientvejleder, der ikke er til

stede, skal det fortsat være muligt at indtale en besked for at få kontakt til en bestemt

patientvejleder. Men det skal også være muligt at trykke sig videre i systemet og tale med en

anden patientvejleder, der er ledig. Det skal ske uden, det er nødvendigt for patienten at ringe

op igen.

I løbet af 2018 er der arbejdet med at finde den korrekte tekniske løsning. Det har været en

lang og teknisk vanskelig opgave med dialog med Center for IT, Medico og Telefoni om en

stabil løsning. Arbejdet med et fælles telefonsystem har blandt andet været vanskeliggjort af

de forskellige tekniske muligheder og support, som hospitalerne hver især kan levere.

Løsningen kom ikke endelig på plads i 2018, men er fuldt implementeret primo 2019. Med

det nye telefonsystem kan patienter, der ringer indenfor telefontiden altid forvente at komme

til at tale med en patientvejleder.

Makkerpar

Patientvejledningen har de seneste år tilpasset sig den nye hospitalsstruktur fra 2015 i Region

Hovedstaden, hvor der skete sammenlægning af flere hospitalsdirektioner.



2 Amager og Hvidovre Hospital, Rigshospitalet – Blegdamsvej og Glostrup, Herlev og Gentofte

Hospital, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Nordsjællands Hospital og Bornholms Hospital.

Dette betød, at de eksisterende hospitalsmatrikler blev stående, men direktionerne blev slået

sammen to og to2. I Patientvejledningen betyder det, at vi nu arbejder i makkerpar – stadig

med en patientvejleder tilknyttet hver matrikel. Vi har arbejdet med dette siden 2015, og dette

makkerskab er blevet endnu mere tydeligt gennem vores nye telefonsystem. Det nye

telefonsystem sørger automatisk for, at hvis patientvejlederen på hospital A i makkerskabet er

optaget, vil telefonen som første led gå til patientvejlederen på hospital B i makkerskabet. Vi

har i 2018 arbejdet på internt at strukturere og optimere vores makkerskaber samt udbrede

kendskabet herom til hospitalsdirektionerne og afdelingsledelserne.

5. Aktivitet

5.1 Antal henvendelser

Som det fremgår af figur 1, har antallet af henvendelser til Patientvejledningen været stigende

fra 2010 til 2013, hvorefter der er sket et mindre fald. I 2018 er antallet igen stigende til

10.193 førstegangshenvendelser. Disse henvendelser er alene til Patientvejledningen.

Derudover har regionen i 2018 mere end 50.000 henvendelser til Rådgivning om

Sygehusvalg, som varetager selve praktikken omkring viderehenvisningen og omvisiteringen

i forbindelse med udredningsretten, frit og udvidet frit sygehusvalg. I 2018 betød dette, at

cirka 40.000 patienter blev omvisiteret til et privat hospital.

Figur 1

10.854 11.256 11.852 12.37711.525 11.455 11.157

10.058 10.193

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Antal henvendelser pr. år



Henvendelser vedrørende hospitaler

Figur 2 viser antallet og fordelingen af henvendelser relateret til regionens somatiske

hospitaler i 2018. 75 % af alle henvendelser omhandler regionens egne somatiske hospitaler.

Figur 2

Figur 3 viser fordelingen på den organisatoriske enhed. Af hensyn til synlighed og

tilgængelighed prioriteres den fysiske tilgængelighed imidlertid således, at patienter som

udgangspunkt aldrig har længere til en patientvejleder end til nærmeste somatiske hospital.

Det skal bemærkes, at det kun er den første kontakt til Patientvejledningen, der registreres. En

henvendelse afføder typisk flere kontakter mellem henvender og Patientvejledningen, men det

registreres ikke selvstændigt, og det kan derfor ikke aflæses i antallet af henvendelser.

1.500

1272

1218

841

788

699

550

180

171

149

117

Rigshospitalet - Blegdamsvej

Nordsjællands Hospital Hillerød

Herlev Hospital

Hvidovre Hospital

Bispebjerg Hospital

Gentofte Hospital

Rigshospitalet - Glostrup

Frederiksberg Hospital

Nordsjællands Hospital Frederikssund

Bornholms Hospital

Amager Hospital

Henvendelser vedrørende hvert geografisk hospital



Figur 3

Henvendelser der ikke vedrører regionens hospitaler

Udover henvendelser som omhandler regionens somatiske hospitaler varetager

Patientvejledningen også vejlederrollen i forhold til andre institutioner og aktører. Som figur 4

viser, har Patientvejledningen en del henvendelser vedrørende praksisområdet og psykiatrien.

Udover det i figuren viste antal henvendelser til andre institutioner og aktører, har

patientvejlederen en stor andel henvendelser (781), som vedrører andet end det allerede

nævnte. Dette er blandt andet henvendelser, hvor relationen enten ikke er oplyst eller ikke er

nødvendig for den videre behandling af henvendelsen. Fx hvis en patient ønsker

klagevejledning til Styrelsen for Patientklager, er det ikke altid nødvendigt for

patientvejlederen at vide tilhørsforholdet for at give vejledningen.

20501917

1443

968 958

149

RigshospitaletBlegdamsvejog Glostrup

Herlev ogGentofteHospital

NordsjællandsHospital

Bispebjerg ogFrederiksberg

Hospital

Hvidovre ogAmagerHospital

BornholmsHospital



Figur 4

5.2 Kontaktform

Næsten fire ud af fem henvendelser indledes med telefonisk kontakt til regionens

Patientvejledning. Det er uændret i forhold til foregående år. Som tidligere beskrevet er det

kun den første kontakt til Patientvejledningen, der registreres, og en telefonisk kontakt kan fx

være fulgt op af et personligt møde eller andet. Kontaktform siger derfor kun, hvordan

kontakten til Patientvejledningen indledningsvist sker. Men det er interessant i forhold til

prioritering af kontorets samlede ressourcer, hvor der arbejdes med at sikre tilgængelighed og

synlighed.

Antallet af skriftlige henvendelser ligger meget stabilt gennem de seneste år.

Samtidig fastholdes et relativt højt antal af personlig henvendelse. I 2018 er 518 af

Patientvejledningens førstegangshenvendelser registreret som et personligt fremmøde på det

lokale kontor. Den høje andel viser styrken ved patientvejledernes decentrale placering, idet

regionens Patientvejledning findes på hospitalerne, hvor patienterne også kommer. Ved

sammenligning med andre regioner ligger Patientvejledningen i Region Hovedstaden fortsat

signifikant højere mht. personlig henvendelse (se også afsnittet om Afholdelse af møder med

patienter og pårørende).

41

120

211

257

315

468

734

781

Præhospital/1813/112

Behandlingssted i udlandet

Kommunen

Sygehus i anden region

Privathospital

Psykiatri

Praksisområdet

Andet

Henvendelsen omhandler



Figur 5

5.3 Hvem henvender sig til Patientvejledningen

Brugerne af regionens Patientvejledning fordeler sig primært mellem to grupper; patienter og

pårørende. Derudover er der henvendelser fra sundhedspersoner såsom hospitalsansatte og

praktiserende læger samt henvendelser fra andre. ”Andre” udgør 2 % og dækker blandt andet

journalister, studerende af forskellig karakter, patientforeninger samt tilfælde, hvor

henvenderens relation ikke er oplyst. Fordelingen er uændret sammenlignet med de

foregående år.

Figur 6

82%

13%

5%

Kontaktform

Telefonisk Skriftligt Personligt

65%

26%

7%

2%

Hvem henvender sig

Patient Pårørende Sundhedsperson/adm. Personale Andre/ikke oplyst



5.4 Patientvejlederen vejleder om

Årets henvendelser har medført 15.831 markeringer i det, patientvejlederne vejleder om (da

en henvendelse kan have mere end én årsag). Vejledningen fordeler sig som vist i figur 7. Det

største antal henvendelser til Patientvejledningen omhandler spørgsmål vedrørende ”Frit og

udvidet frit sygehusvalg, ”Klage” og ”Erstatning”. Kategorierne ”Patientrettigheder” og

”Kørsel” giver også anledning til mange henvendelser. Efter figur 7 følger i tabelform (tabel

1-7) de enkelte kategorier opdelt i grupper og angivet i antal.

Figur 7

2484

1641

1552

1445

1168

934

908

873

850

754

717

694

459

389

298

291

275

203

122

118

113

112

Frit valg/udvidet frit valg/udredning

Styrelsen For Patientsikkerhed

Patienterstatningen/Ankeinstans

Patientrettigheder

Andet

Kørsel

Visitation

Patientforløb

Serviceklager

Henvendelse til ledelsen

Behandlingstilbud

Henvendelse til sundhedsfagligt personale

Utilsigtet hændelse

Nationalt Kontaktpunkt

Elektroniske sundhedsdata

Anden erstatning

Ventetider

Genoptræning/hjælpemidler

Servicetilbud

Maksimale ventetider/pakkeforløb

Ikke herboendes ønske om behandling i DK

Herboendes ønske om behandling i udlandet

Patientvejlederen vejleder om



Forhold ved hospitalsbehandling

Spørgsmål omhandlende frit og udvidet frit sygehusvalg, patientforløb, visitation og

behandlingstilbud udgør en stor del af henvendelserne vedrørende hospitalsbehandling.

Patientvejledningen får også flere spørgsmål, der omhandler ventetider og muligheder for at

blive behandlet i udlandet eller for udlændiges vedkommende i Danmark – se også afsnit 6

om patientmobilitet.

Tabel 1

Henvendelser om behandling

Frit og udvidet frit sygehusvalg 2.484

Patientforløb 873

Visitation 908

Behandlingstilbud 717

Ventetider 275

Maksimale ventetider/pakkeforløb 118

Ønske om behandling i udland 112

Ønske om behandling i DK – udlændinge 113

Elektroniske sundhedsoplysninger 298

Erstatning

De fleste henvendelser om erstatning vedrører vejledning eller anden hjælp i forhold til at

søge patienterstatning. Rubrikken Anden erstatning vedrører henvendelser omkring

arbejdsskade, private forsikringer m.v. samt henvendelser vedrørende bortkomne ejendele,

hvor der søges erstatning.

Henvendelser om erstatning Antal

Patienterstatning/ankeinstans 1.552

Anden erstatning 291



Klager

Serviceklager vedrører fysiske rammer, maden, rengøringen og kommunikation m.v.

Klagerne behandles af hospitalsdirektionerne. Henvendelse til ledelsen kan fx omhandle

patientforløb, som ikke har været i overensstemmelse med forventningerne, hvor en

sundhedsfaglig ledelse alene kan svare på den konkrete henvendelse.

Tabel 3

Henvendelser om klager Antal

Sundhedsfaglige klager 1.641

Serviceklage 850

Henvendelse til ledelsen 754

Service

Et større antal henvendelser vedrører service i forbindelse med kontakten med

sundhedsvæsnet. Kørsel fylder i den forbindelse meget mht. kørselsgodtgørelse eller bestilt

kørsel. Genoptræning indeholder vejledning i relation til genoptræningsplaner og

hjælpemidler. Desuden omhandler servicetilbud ofte regionale og kommunale tilbud i

somatikken og psykiatrien, som ikke hører under behandlingstilbud. Fx kontaktmuligheder,

digital post, internet, parkeringsforhold, hjemmesygeplejerske efter udskrivelse m.m.

Tabel 4

Service Antal

Kørsel 934

Genoptræning 203

Servicetilbud 122



Patientrettigheder

Spørgsmål til patientrettigheder omhandler i 2018 blandt andet aktindsigt, videregivelse af

helbredsoplysninger og udredningsret m.m.

Tabel 5

Patientrettigheder Antal

Patientrettighedsspørgsmål 1.445

Tabel 5. Henvendelser om patientrettigheder Antal

Utilsigtede hændelser

Hvert år kommer Patientvejledningen i kontakt med patienter, hvor der kan være tale om en

utilsigtet hændelse, og hvor der er behov for en tilbagemelding i systemet.

Patientvejledningen vejleder om - og bistår ind imellem med selve anmeldelsen af den

utilsigtede hændelse. Det er dog ikke alle henvendelser, der fører til en egentlig anmeldelse.

Tabel 6

Utilsigtede hændelser Antal

Utilsigtede hændelser 459

Andre henvendelser

Kategorien ”Andet” indeholder alle de henvendelser, Patientvejledningen modtager, som

ikke kan kategoriseres i de øvrige nævnte kategorier og emner. På trods af at disse

henvendelser kategoriseres som ”forhold udenfor patientvejlederfunktionen” bliver

henvenderen aldrig afvist. Henvendelserne bliver håndteret, så disse patienter også bliver

hjulpet godt videre.

Tabel 7

Andre henvendelser Antal

Andet 1.168

Henvendelse til sundhedsfagligt personale 694



5.5 Patientvejlederens handlinger

Der er registreret 7.206 handlinger foretaget af patientvejlederen. Patientvejlederens

handlinger fordeler sig som illustreret i nedenstående figur 8, hvor telefonisk tilbagemelding,

skriftlig korrespondance og kontakt til andre relevante personer fylder mest i statistikken.

Figur 8

Formidling af kontakt

Som det fremgår af tallene, har patientvejlederen 1.452 gange kontaktet en afdeling på

baggrund af en henvendelse fra en patient. Kontakt til en afdeling udspringer oftest af

patienters ubesvarede spørgsmål i relation til deres behandling eller i situationer, hvor der er

opstået spørgsmål, tvivl eller utilfredshed i forhold til et behandlingsforløb.

Patientvejledningen kan i den forbindelse have en medierende rolle og kan foranledige, at der

bliver skabt en dialog mellem patienten og afdelingen eller hjælpe patienten med at få klarhed

over behandlingsforløbet.

Afholdelse af møder med patienter og pårørende

Det fremgår endvidere, at 518 har kontaktet en patientvejleder ved et personligt fremmøde.

Derudover har Patientvejledningen afholdt 610 møder med patienter, pårørende eller

331

330

610

1452

2030

2654

Videresendelse af klager, erstatningskravm.m.

Bistand til udformning afklage/erstatningskrav

Møde med patient/pårørende

Kontaktet afd./klinik/andre

Skriftlig korrespondance

Telefonisk tilbagemelding

Patientvejlederens handlinger



personale. Fælles for møderne med patienter og/ eller pårørende er, at disse møder afholdes i

Patientvejledningen eller på en afdeling på det pågældende hospital.

Hvis vi ser på de forskellige personlige kontakter (personligt fremmøde og afholdte møder)

har cirka 10% af alle henvendelser omfattet en personlig kontakt med en patientvejleder. Den

høje andel viser igen styrken ved patientvejledernes decentrale placering, hvor synligheden og

tilgængeligheden er med til at imødekomme et tydeligt behov hos funktionens brugere for

personlige møder. Til sammenligning har andre regioner, hvor Patientvejledningen er centralt

placeret, en meget mindre andel af direkte møder.

Bistand til klager m.v.

Patientvejlederen har i løbet af året 330 gange hjulpet en patient med udformning af en klage

eller et erstatningskrav. 331 gange har patientvejlederen oversendt klagen eller

erstatningskravet til rette myndighed.

Opsummering af centrale faktorer

Personlig kontakt

•518 personlige førstegangshenvendelser

•610 møder i Patientvejledningen eller afdeling

Hjælp til udfyldelse af klager og erstatningskrav

•330 gange har Patientvejledningen ydet hjælp til udfyldelse af klager og erstatningskrav

Patientvejlederen tager kontakt til andre på henvenders vegne

•1.452 gange har Patientvejledningen kontaktet afdelinger m.m.

Skriftlig korrespondance

•2.030 gange har Patientvejledningen korresponderet skriftligt med henvender eller andre

Telefonisk tilbagemelding

•2.654 gange har Patientvejledningen ringet tilbage til henvender med et svar

Åretsførstegangshenvendelser

•10.193



6. Patientmobilitet

Patientmobilitetsdirektivet blev implementeret i dansk lovgivning og trådte i kraft den 1.

januar 2014. I direktivet er det fastsat, at hvert medlemsland skal have et Nationalt

Kontaktpunkt. I Danmark er det de regionale Patientkontorer, der fungerer som Nationalt

Kontaktpunkt. Formålet med det Nationale Kontaktpunkt er at borgere i Danmark, der ønsker

behandling i et andet EU-/EØS-land og borgere fra andre EU-/EØS-lande, der ønsker

behandling i Danmark, kan få vejledning og information om regler og praktiske procedurer,

hvis de ønsker refusion af udgifter til behandling i udlandet. Vejledningen omfatter

behandling på hospitaler, hos alment praktiserende læger, speciallæger, tandlæger m.fl.

Det Nationale Kontaktpunkt informerer om reglerne for behandling i et andet EU-/EØS-land

herunder om patienters rettigheder og betingelserne for refusion. Der vejledes i den

forbindelse bl.a. om, hvordan patienterne i praksis kan søge forhåndsgodkendelse og refusion.

Tabel 8 viser det samlede antal henvendelser til det Nationale Kontaktpunkt i Region

Hovedstaden i 2018, som ligger på samme niveau som året før.

Tabel 8

Henvendelser til det Nationale Kontaktpunkt Antal

Henvendelser 389

Tabel 9 viser, hvilke emner patientvejlederne informerer om i forbindelse med de 389

henvendelser til Patientvejledningen. Som det fremgår af tabellen, vejledes borgerne ikke

alene om patientmobilitetsdirektivet men også om retten til sundhedsydelser i et andet EU-

/EØS-land i medfør af reglerne i forordningen 883-04 om koordinering af de sociale

sikringsordninger.



Tabel 9

Vejledningsemner i Det Nationale

Kontaktpunkt

Antal

Rettigheder efter direktivet 275

Rettigheder efter forordning 252

Procedure for adgang til behandling i anden

stat

24

Procedure for forhåndsgodkendelse 157

Procedure for refusion 58

Behandlingsmuligheder 31

Andre Nationale Kontaktpunkter 32

Udbydere 2

Priser 4

Kvalitet/patientsikkerhed 0

Ud over henvendelser til Det Nationale Kontaktpunkt har Patientvejledningen også

henvendelser til behandling i udlandet og udlændinges ønske om behandling i Danmark efter

sundhedslovens regler. I 2018 har det samlede henvendelsesantal vedrørende patientmobilitet

været 614.



7. Kompetenceudvikling og aktiviteter

Faglig udvikling hos patientvejlederne vægtes højt og foregår løbende. I året 2018 har

patientvejlederne deltaget i forskellige aktiviteter og kompetenceudvikling

Patientvejlederne er desuden løbende repræsenteret i faglige og tværfaglige mødefora lokalt

og regionalt med det formål at være opdateret på nye tiltag samt at bidrage til vidensdeling.

Som eksempel herpå er møder i lokale Klinisk Etiske Komitéer på hospitalerne, Styrelsen for

Patientklager, Danske Regioner, Region Hovedstadens Psykiatri, Region Hovedstadens

Præhospitale Virksomhed, Patientsikkerhed, regionens kørselsgruppe samt regionens Center

for IT, Medico og Telefoni. Sidstnævnte med særligt fokus på elektroniske sundhedsjournaler.

•Region Hovedstadens ”Store Praksisdag”, hvor Patientvejledningen deltager for at oplyse praktiserende læger om patienternes mulighed for frit - og udvidet frit sygehusvalg, mv. 2 patientvejledere deltog.

•Det Landsdækkende Patientvejlederseminar. Alle deltog.

•Patientsikkerhedskonference. 2 patientvejledere deltog.

•Sundhedsministeriet – fora for jurister. 2 patientvejledere deltog og bidrog med input fra Patientvejledningen

•Konference - Sundhedsstyrelsen, KL, Danske Regioner og Danske Patienter. Brugerinddragelse – en nøgle til løsning af fremtidens udfordringer! 1 patientvejleder deltog.



8. Forventninger til året 2019 i Patientvejledningen

I 2019 vil Patientvejledningen fortsætte sit fokus på kerneopgaven og således yde information

og vejledning af høj kvalitet til regionens borgere og andre, der måtte henvende sig. Der vil i

2019 blive arbejdet videre med de fokusområder, som allerede er igangsat i 2018. Synlighed

og tilgængelighed er fortsat et særligt fokusområde i Patientvejledningen, hvor vi i makkerpar

fortsætter besøgene hos de relevante nøglepersoner hos vores samarbejdspartnere.

Ved indgangen til 2019 vil vi evaluere vores nye telefonsystem. Vores forventning hertil vil

være, at vores førstegangshenvendelser vil ligge i samme niveau som tidligere. Forskellen vil

være mest mærkbar hos vores brugere, som nu kan komme i kontakt med en patientvejleder i

det øjeblik, der ringes op.



Center for Sundhed

CSU Sekretariatet

Direkte 38666055

Dato: 21. august 2019

Sundhedsudvalget

- Tentativ arbejdsplan for 2019

Sundhedsudvalget - tentativ arbejdsplan 2019

2019.09.24 Beslutning Studietur

2019.09.24 Beslutning Samlet strategi for fertilitetsområdet

2019.09.24 Oriente-ring Servicemål for responstider ift ambulancekørsler

2019.09.24 Drøftelse Henvendelse fra foreningen for døvetolkning

2019.09.24 Oriente-ring Udbredelse af fælles akut telefonnummer 113

2019.10.02 Drøftelse Status for oprettelse af fødeklinik

2019.10.02 Beslutning Kommissorium til regional kræftplan

2019.10.02 Drøftelse Patientsikkerhed ift. overbelægning

2019.10.02 Drøftelse Kliniske database - manglende målopfyldelse inden for akut kirurgi (sprunget mavesår)

2019.10.02 Oriente-ring Status for aflyste hjerteoperationer

2019.10.30 Drøftelse Medicinområdet

Definition på typer af sager

Beslutning: Udvalgets behandling af sagen skal munde ud i en beslutning/afgørelse eller i en anbefaling til forretningsudvalget/regionsrådet.

Drøftelse: Udvalgets behandling af sagen er en åben drøftelse uden at blive afsluttet. Ty-pisk er der tale om tilbagevendende emner eller et emne, der skal behandles over flere mø-der og derfor indleder med en åben drøftelse før en egentlig beslutning skal tages i udval-get.

Orientering: Udvalgets behandling af sagen kan være at drøfte den/ikke drøfte den, da den ”kun” har til formål at orientere udvalget om status eller andet aktuelt.

Punkt nr. 6 - Meddelelser - Sundhedsudvalgets arbejdsplanBilag 1 - Side -1 af 2


- Tentativ arbejdsplan for 2019-2019 Side 2

2019.10.30 Drøftelse Patientinddragelse - erfaringer fra Rigshospitalets vagt-overlevering

2019.10.30 Drøftelse Kliniske database - manglende målopfyldelse inden for palliativ database

2019.10.30 Drøftelse Cannabis - opfølgning på forskningsprojekt

2019.10.30 Drøftelse Ensretning i tilbud om overnatning og transport for pa-tienter og ledsagere

2019.10.30 Beslutning Børneanalyse del 2

2019.10.30 Drøftelse Satus for arbejdet i Center for komplekse symptomer

2019.11.27 Drøftelse Hospitalspatienters udeblivelser

2019.11.27 Oriente-ring Status for overbelægning i vinterperioden

2019.11.27 Drøftelse Palliation

Punkt nr. 6 - Meddelelser - Sundhedsudvalgets arbejdsplanBilag 1 - Side -2 af 2


mØdetidspunkt mØdested medlemmer...perioden fra 2013 til 2019. faldet fra 2018 til det forventede...

Documents