mediegruppen - medieinfo - demo - pharma

pharma for akademikere på lægemiddelområdet

Læs ogsåSide 4 Zealand Pharma afkræves 20 millioner af tidligere ansat

Side 26 Ung forsker blev lokket til af festerne, men blev for det faglige

Side 36 Tilbage på job efter ferien: 8 gode råd til at overleve

Side 6

Første kandidater fra ny uddannelse:

FarmateknologDenise Neumann

Aug

ust

2012

Med

lem

sbla

d fo

r P

harm

adan

mar

k. A

ugus

t 20

12

Det er aldrig for tidligt at få et fagligt kosttilskud

Som medlem af Studenternetværket i Pharmadanmark får du adgang til mødestedet for studerende ved de uddannelser, der retter sig mod lægemiddelområdet. Medlemskab det første år er gratis. Herefter koster det 25 kr. pr. måned. Som velkomst-gave får du en kittel.

Klik ind på www.pharmadanmark.dk, skriv til [email protected]

eller ring 3946 3600.

Oversigt over de øvrige medlemsfordeleArbejdsløshedsforsikring Pharmadanmarks Arbejdsløshedskasse (PDA) er en ekstra arbejdsløshedsforsikring, du får som medlem af Pharmadanmark. Tillægsforsikring Via Pharmadanmark kan du tegne en personlig tillægsforsikring hos Topdanmark og således sikre din indtjening i tilfælde af ufrivillig arbejdsløshed. Kontraktgennemgang Vi gennemgår din ansættelseskontrakt, inden du skriver den under. Bare giv os 24 timer. Karriereudvikling Vi tilbyder dig individuel karriererådgivning og hjælp til udformning af ansøgninger og CV. Forenede Gruppeliv Alle erhvervsaktive medlemmer af Pharmadanmark inklusive arbejdsløse og personer på orlov er omfattet af en gruppelivsforsikring i Forenede Gruppeliv. Hospitalsforsikring Du kan tegne en hospitalsforsikring i Skandia Lifeline på favorable vilkår. Rabat hos TRYG Du har mulighed for at tegne en fordelagtig forsikringsordning hos Tryg. Ordningen administreres af Forsikringsforeningen for Farmaceuter. Pharmabank Pharmadanmark tilbyder sammen med Lån & Spar Bank attraktive banktilbud gennem Pharmabank. Avisabonnement Du kan tegne avisabonnement til særdeles favorabel pris. Sommerhuse Du har mulighed for at leje Pharmadanmarks sommerhuse til en favorabel pris. Forbrugsforeningen Du kan blive medlem af Forbrugsforeningen af 1886 og få bonus, når du handler. Coaching Pharmadanmark tilbyder alle medlemmer individuelle coachingforløb til reduceret pris. Pensionsrådgivning Du kan få personlig rådgivning om dine samlede pensionsforhold hos PFA Pension. Mediation Du kan få hjælp til at løse arbejdsrelaterede konflikter. Skatterådgivning Hvis du får arbejde i udlandet, kan du få en times gratis rådgivning om dine danske skatteforhold i forbindelse med dit udenlandsarbejde. Rådgivning om aktieløn Bliver du tilbudt aktieaflønning, kan du få rådgivning hos Pharmadanmark. Uddannelses- og udviklingsfonden – U2F U2F er en fond, der kan søges af apoteksansatte farmaceuter. Studiefonden Studiefonden kan du søge om projekt- og rejsestøtte. Hjælpefonden Kommer du i akut trang på grund af sygdom eller andre sociale begivenheder, kan du søge fonden om hjælp. Pharma Courses Vores elektroniske efteruddannelsesportal hjælper dig med at finde rundt i det store udbud af kurser og efteruddannelse for akademikere på lægemiddelområdet. Fredag Formiddag Vores elektroniske nyhedsbrev giver dig overblik over ugens relevante nyheder på lægemiddelområdet. Mentorordning Få en mentor til din personlige karriereudvikling eller bliv mentor og oplev glæden ved at hjælpe en yngre fagkollega på vej. Fitness Få rabat hos fitness.dk som medlem af Pharmadanmark.

pharma august 2012 | 3

indhold

Udgiver

Rygårds Alle 1, 2900 HellerupTlf.: 3946 3600. Fax: 3946 3639Telefontid: 9.30-16.00 (fredag 9.30-14.00)[email protected]

FormandAntje Marquardsen. Tlf. 3946 [email protected]

RedaktionChristian K. Thorsted (redaktør, ansv.) [email protected]. 3946 3614Connie Faaborg Nielsen (redak.sekr.)[email protected]

AnnoncerStillingsannoncerConnie Faaborg Nielsen, [email protected]

ProduktannoncerMediegruppen asHelle HviidTlf 76 70 64 [email protected]

Grafisk tilrettelæggelseJørn Thomsen Elbo A/S

Forsidefoto: Ole Ziegler

Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S

ISSN 1902-7966

Oplag: 6.474 expl.

Deadline for næste numre Nr. Udgives DeadlineSeptember: 19. 4. septemberOktober: 17. 2. oktoberNovember: 14. 30. oktober

Sidste skrig i lægemiddelfaglige uddannelser: FarmateknologerDe første kandidater i farmateknologi fra DTU Veterinærinstituttet er nu færdiguddannet og er klar til at tage konkurrencen op med de andre lægemiddelfaglige uddannelser.Denise Neumann og Kristoffer Laumann er to af de nye farmateknologer. De tror på, at der er plads til dem i lægemiddelindustrien.

» 6

Post ferie stress – nej tak

Bunker af mail og for mange møder kan hurtigt få den dejlige fornemmelse af en god sommerferie til at fordufte, når man vender tilbage til jobbet.Men hvordan undgår man oplevelsen af at løbe i et hamsterhjul?Malene Gude fra Gude Coaching kommer med 8 konkrete gode råd til at overleve tilbage-komsten til hverdagen. » 36

Gik efter studiemiljøetog blev forsker

Festerne, ritualerne, stemningen og miljøet lok-kede Lenea Nørskov-Lauritsen ind på farmaceut-uddannelsen, men det faglige tændte hende så meget, at hun i dag er ph.d.-studerende i Hans Bräuners velansete forskergruppe.

» 26

4 Forsker kræver 20 mio. for god idé

6 Sidste skrig i lægemiddelfaglige uddannelser:

Farmateknologer

10 Pharmadanmark: Også for studerende

12 De flytter sig

14 Lønsikring er en jungle

16 Regulatory affairs – den strategiske knastaksel

20 Apoteket med Orange Scene ved bagdøren

24 Parallelimport af lægemidler deler vandene

26 Gik efter studiemiljøet og blev forsker

30 Gang i debatten om apotekervæsenet

32 Sådan sikrer vi en underskov af nye biotekvirksomheder

34 Når medicin bliver hverdagskost

36 Post ferie stress – nej tak!

40 Kort om

44 Meddelelser

Det er aldrig for tidligt at få et fagligt kosttilskud

Som medlem af Studenternetværket i Pharmadanmark får du adgang til mødestedet for studerende ved de uddannelser, der retter sig mod lægemiddelområdet. Medlemskab det første år er gratis. Herefter koster det 25 kr. pr. måned. Som velkomst-gave får du en kittel.

Klik ind på www.pharmadanmark.dk, skriv til [email protected]

eller ring 3946 3600.


4 | pharma august 2012

løn & AnSæTTelSe

en tidligere ansat i Zealand Pharmas researchafdeling har indgivet stævning, fordi

han vil have andel i den fortjeneste, som biotekvirksomheden har og vil få på en

lægemiddelkandidat, som han var med til at udvikle. omdrejningspunktet er den

såkaldte opfinderlov.

Af: ChristiAn K. thorsted | foto: ole Ziegler

Forsker kræver 20 mio. for god idé

Den danske biotekvirksomhed Zealand Pharma er blevet stæv-net af en tidligere ansat, som mener, at han har krav på en stor godtgørelse for sin indsats i forbindelse med udviklingen af lægemiddelkandidaten ZP 2929. Lignende sager giver ikke et entydigt billede af, om han har en chance for at vinde sagen og få millionerne.

Forskeren kræver 7,5 millioner kroner plus fem procent af alle betalinger ud over 150 millioner kroner, som Zealand Pharma måtte modtage vedrørende ZP 2929. Eller en engangs-betaling på 20 millioner kroner. ZP 2929 retter sig imod type 2-diabetes og fedme og er i øjeblikket i præklinisk udvikling. Lægemiddelkandidaten blev i 2011 udlicenseret til den interna-tionale lægemiddelkoncern Boehringer Ingelheim.

Men hvordan kan forskeren overhovedet få den idé, at han skal have en kæmpe godtgørelse for dybest set at have passet sit job godt?

Svaret findes i paragraf 8 i Lov om arbejdstageres opfindel-ser, populært kaldet Opfinderloven.

Loven fastslår, at man som ansat har ret til en økonomisk godtgørelse for sin idé, hvis værdien af opfindelsen overstiger, hvad man med rimelighed kan forudsættes at præstere i sit arbejde. Loven forsøger at afbalancere to forhold: At arbejdsgi-veren naturlig nok sikres retten til de opfindelser, som medar-

bejderen har gjort under sit arbejde. Og at medarbejdere får betaling for en helt særlig innovativ indsats.

Bedre is gav ingen pengeDet er dog ikke mange, som søger om godtgørelse, og der er heller ikke mange, som ender med at få den.

Et konkret eksempel på en sag, som endte med en lang næse til en innovativ ansat, handler om erhvervsforsker Niels Barfod fra Danisco. Han udviklede en helt speciel emulgatorblanding, som stopper iskrystallers vækst og dermed gjorde det mere behageligt at sætte tænderne i is. Samtidig gav opfindelsen isen længere holdbarhed – til gavn for isproducenter og detail-handel. Opfindelsen blev patenteret og blev med årene en salgssucces for Danisco.

Niels Barfod søgte derfor at få del i Daniscos indtjening på den nye emulgator. Danisco sagde nej, fordi virksomheden mente, at opfindelsen lå inden for det forventelige af Niels Barfoeds arbejde, og at kravet om godtgørelse i øvrigt var rejst for sent. I opfinderloven gælder der nemlig som hovedregel en tre års forældelsesfrist. Dette indebærer i realiteten også, at den ansatte i praksis skal rejse kravet om godtgørelse på et tidpunkt, hvor man ofte endnu ikke kender værdien af et patent for virksomheden.


Lov om arbejdstagers opfindeLser

§ 8. Erhverver arbejdsgiveren i henhold til § 5 eller på

andet grundlag retten til en af arbejdstageren gjort

opfindelse, er arbejdstageren, selv om andet måtte være

aftalt, berettiget til rimelig godtgørelse, medmindre

værdien af opfindelsen ikke overstiger, hvad arbejdsta-

geren under hensyn til sine arbejdsforhold i det hele

med rimelighed kan forudsættes at skulle præstere. Ved

fastsættelsen af godtgørelsen skal hensyn særligt tages

til opfindelsens værdi og dens betydning for virksomhe-

den, til arbejdstagerens ansættelsesvilkår samt til den

betydning, arbejdstagerens tjeneste har haft for opfin-

delsen.

Opfinderloven gælder for privatansatte. Ansatte ved

universiteter, forskningsinstitutioner og hospitaler er

derimod underlagt en anden lov, “Lov om opfindelser

ved offentlige forskningsinstitutioner”.

Niels Barfod skulle altså have gjort mit krav gældende, alle-rede da han opfandt emulgatorblandingen. Alene det faktum, at han ikke gjorde det, kostede ham en godtgørelse.

A.P. Møller-sagenDer findes dog i alt fald mindst én sag, hvor en ansat faktisk er lykkedes med sit krav, nemlig A.P. Møller- sagen. Her opfandt en ingeniør i 1983 et containeroplagringsanlæg, som øgede skibe-nes containerkapacitet betydeligt. Ingeniøren mente, at den patenterede opfindelse var så værdifuld, at han burde have en godtgørelse. Rederigiganten afviste kravet, men retten endte med at tilkende den ansatte 2,5 millioner kroner.

Zealand afviserZealand Pharma har sammen med virksomhedens rådgivere gennemgået kravet angående ZP 2929 fra den tidligere ansatte og afviser det blankt. Virksomheden mener, at forskeren ikke på nogen måde er berettiget til særskilt vederlag for sin indsats.

Sagen er anlagt ved retten i Glostrup og føres på forskerens vegne af hans faglige organisation. Den kan imødese endog meget betydelige sagsomkostninger, selv hvis sagen ikke når videre end til indsendelsen af stævningen.

Zealand Pharma blev portræt-

teret i Pharma i anledning af,

at virksomheden modtog den

prestigefyldte Frost & E Sul-

livan- pris ”2008 European

Research & Development

Company”. Smilet hos adm.

direktør David Solomon er nu

muligvis stivnet en smule.

Virksomheden afkræves 20

millioner kroner af tidligere

ansat.


KArriere

Sidste skrig i lægemid-delfaglige uddannelser:

Farmateknologer


endnu en ny lægemiddelfaglig uddannelse har produceret det første batch færdige

kandidater. i år er det farmateknologi fra dTU. denise neumann og Kristoffer laumann

kaster sig nu ud i kampen om de attraktive job i den farmaceutiske industri. de er opti-

mister på trods af et svært jobmarked. »Vi har noget, som hidtil har manglet« mener de.


>

Sidste år var det medicin med industriel specialisering

fra Aalborg Universitet – i år er det farmakoteknologi

fra DTU, som har leveret kandidater fra en hel ny

uddannelse. Her ses Denise Neumann og Kristoffer

Laumann fra farmateknologi.


KArriere

De første studerende med den to-årige kandidatuddannelse i farmateknologi fra DTU Veterinærinstituttet står nu med dugfri-ske kandidateksamener i hænderne og er dermed klar til at tage konkurrencen op med både andre nye lægemiddelfaglige ud-dannelser og de veletablerede uddannelser, fx farmaceutuddan-nelsen. Men hvem er disse farmateknologer, og hvad vil de?

»Farmateknologerne har den fordel, at vi ser det store bil-lede – sammenhængen og helheden – i lægemiddeludviklingen. Vi har fået en bred viden, der involverer hele forløbet fra forsk-ningen, over udviklingen, produktionen og til de kliniske aspek-ter. Derfor ved vi også, hvad der er vigtigt at holde fokus på i de forskellige faser, herunder bl.a. dokumentation, sikkerhed og opskalering af processer. Som forsker kan man hurtigt sidde i sin egen boble og glæde sig over, at noget kan lade sig gøre i laboratoriet. Men i udviklingsafdelingen og produktionen er det jo nogle helt andre og nye udfordringer, man møder,« forklarer Denise Neumann, som lige har afleveret sit kandidatspeciale.

Kristoffer Laumann har også lige afleveret sit speciale og bliver i denne måned den første nogensinde, som kan skrive far-mateknologi på CV’et.

»Lægemiddeludviklingsprocessen – fra sygdomstarget til færdigt lægemiddel – er en meget lang proces, og skal den lykkes, så er der mange forskellige ting og processer, som skal foregå parallelt med hinanden, meget der skal koordineres, og mange specialer som skal tale sammen. Jeg synes, at det kunne være spændende at være med til netop at binde tingene bedre sammen. Det mener jeg, at vores uddannelse er ideel til. Det er en bred uddannelse, ikke så specialiseret, men vi kan tale med alle, der er involveret i lægemiddeludviklingsprocessen og på den måde få kommunikationen mellem eksperterne til at køre,« siger han.

Der startede 10 studerende på det første hold af uddannel-sen, og det samme antal året efter.

Derfor valgte de uddannelsenOprindeligt sigtede Ingen af de to nye kandidater egentlig efter at tage en lægemiddelfaglig uddannelse. Denise Neumann studerede biokemi på Københavns Universitet og skulle for to år siden vælge, om hun ville fortsætte på kandidatdelen eller finde andre græsgange.

»Da jeg hørte om den nye kandidatlinje på DTU, syntes jeg med det samme, at det lød som noget for mig. Jeg savnede at beskæftige mig med noget mere virkelighedsnært i forhold til biokemistudiet, som er meget grundforskningsorienteret. Grundforskning er spændende, men det var ikke der, jeg så min fremtid,« fortæller hun.

Kristoffer Laumann var for to år siden lige blevet diplominge-niør og ville gerne ud i job. Mens han ventede på, at det skulle lykkes, søgte han ind på farmateknologistudiet.

»Da jeg så kom i gang med studiet, blev jeg grebet af det, og jeg stoppede med at søge stillinger. Jeg ville gøre det her fær-digt.«

Kristoffer Laumann fortæller videre, at han længe har haft en fascination af lægemidler og lægemiddeludvikling – ikke mindst udløst af at han som 17-årig fik lungebetændelse. Havde det været for 100 år siden, kunne sygdommen meget vel have slået ham ihjel, men i stedet kunne han få en recept på antibiotika og hurtigt blive rask.

»Det er en luksus, vi tager for givet i hverdagen, lige som rindende vand i hanerne og elektricitet. Men at vi har de ting, skyldes, at der har været en teknologisk udvikling. Nogle dyg-tige mennesker har udført et stort stykke forsknings- og udvik-lingsarbejde. Og det arbejde slutter aldrig. I dag har vi jo store problemer med resistens blandt mikroorganismer, og der er stadig mange sygdomme og tilstande, som man ikke har medi-cin imod, fordi det endnu ikke er blevet udviklet.«

det siger aftagerne af farmateknoLogerne

Gert Mølgaard, vicedirektør i NNE Pharmaplan, sad med ved

bordet, da farmateknologiuddannelsen skulle sammensæt-

tes. Han siger:

»Der var efter vores mening et område mellem det farma-

ceutiske, det bioteknologiske og det ingeniørmæssige, der

ikke var dækket. Derfor er det kombinationen af de tre ting,

der gør uddannelsen interessant. Vi var interesseret i, at der

kom en uddannelse, der var rettet mere mod vores forret-

ningsområde.«

Han fastslog derfor, at kandidaterne skulle opnå nogle helt

konkrete kompetencer, som der er brug for i industrien.

»Vi lagde vægt på bioteknologi og formuleringen af farma-

ceutiske produkter baseret på bioteknologi, fx monoklonale

antistoffer og insulin. Derudover synes jeg, at det er vigtigt,

at de studerende lærer noget om moderne kvalitetsstyrings-

principper, fordi der er en tiltagende harmonisering af regu-

lativer.«

Gert Mølgaard fortæller, at man i NNE Pharmaplan regner

med at ansætte nogle af de nye farmatekonologer i fremti-

den.


Rigtige projekter i rigtige virksomhederDet ligger i uddannelsen, at de studerende kobles op på rigtige forsknings- og udviklingsprojekter i lægemiddelvirksomheder – «real life cases» leveret af en række lægemiddel- og medici-nalvirksomheder. Denise Neumann har således skrevet sit kan-didatspeciale på ALK Abelló og Kristoffer Laumann på Lundbeck.

Denise Neumann har arbejdet med at optimere en af virk-somhedens produktionsprocesser for husstøvmideallergi vacci-nen – og bl.a. testet, at produktet forbliver identisk, selv om der ændres i produktionsforløbet.

»Det lyder meget ingeniøragtigt, men jeg har brugt rigtig meget af min viden om biokemi i projektet og anvendt en række spændende analysemetoder,« siger hun.

Kristoffer Laumann beskæftigede sig derimod med meget tidlig forskning i udvikling af ny medicin mod Parkinsons syg-dom – specifikt hvordan en bestemt type nanopartikler påvirker de proteiner, som er væsentlige for udviklingen af sygdommen.

»Det var spændende, men også meget langt fra, at man står med et lægemiddel i hånden. Men forskellen på Denises projekt og mit viser noget om bredden af farmateknologiuddannelsen. Det er stort set på alle faser i udviklingsprocessen, at vi kan gå ind.«

Hvad med job?Denise Neumann er optimistisk mht. job, selv om der naturligvis altid ligger et usikkerhedsmoment i, hvordan aftagerne i indu-strien tager imod en ny og relativt ukendt uddannelse.

»I min tid i ALK Abelló har jeg oplevet, at der er behov for sådan nogen som os – uanset om det handler om forskning, udvikling eller produktion. Hele uddannelsen er lavet i samar-bejde med industrien, og store og små virksomheder er kommet med input til, hvad de mangler. At vi så endda får kandidatpro-jekterne direkte fra virksomhederne selv, betyder, at vi allerede har en fod i døren hos virksomhederne og måske er godt på vej til et job.«

Hun lægger ikke skjul på, at et job i en udviklingsafdeling står højt på ønskelisten.

Kristoffer Laumann vil gå efter stillinger som research assi-stent og produktionskemikerstillinger. »Den her kandidatret-ning er et rigtig godt afsæt for et ph.d.-studie, men det har jeg dog ikke tænkt mig. Jeg vil gerne ud at arbejde – jeg synes, at jeg har gået i skole i mange år.«

Hvordan med at være prøvekanin?Som første årgang på en spritny uddannelse har de studerende naturligvis måttet affinde sig med at være en slags prøvekani-

fakta om uddanneLsen

Det er DTU Veterinærinstituttet, som sammen med fem

andre DTU institutter (Food, Kemi, Kemiteknik, Nanotech

og Systembiologi) står for kandidatuddannelsen farma-

teknologi.

Uddannelsen har fokus på discovery, udvikling og pro-

duktion af lægemidler i den moderne farma- og biotek-

industri.

Målet er, at kandidaterne med deres faglige baggrund

og viden om lægemiddeludvikling og diagnostiske tek-

nikker skal kunne binde forskellige elementer af udvik-

ling og produktion af lægemidler sammen.

Uddannelsen er tværvidenskabeligt opbygget og kombi-

nerer kompetencer inden for kemi, biologi, nano- og

bioteknologi med viden om udvikling af nye innovative

produkter inden for lægemiddel- og sundhedsindustrien.

Den første del af uddannelsen fokuserer på at give de

studerende et overordnet kendskab til de forskellige

faser i et lægemiddels udvikling fra idé over design til

lovgivningsmæssige forhold i forbindelse med produk-

tion og distribution af lægemidler. De studerende stifter

også bl.a. bekendtskab med kvantitative modellerings-

teknikker, assay-teknologi, diagnostik og nanoteknolo-

giske behandlingsmetoder af sygdomme samt fuld-skala

produktion af lægemidler.

På anden del af uddannelsen får de studerende mulighed

for via valgfrie elementer at opnå en særlig spidskompe-

tence inden for et af uddannelsens specialeområder.

ner. Det har dog ikke generet Denise Neumann og Kristoffer Laumann – tværtimod.

»Vi har selv været med til at definere uddannelsen. Vi har ikke bare kunnet læne os tilbage og nyde underholdningen til forelæsningerne, men har været nødt til at tage aktivt del og forholde os til indholdet. Det er da positivt, da man udvikler sig ved udfordringer.«

Han tilføjer:»På studiet har vi haft mange forskellige bachelor-baggrunde

– det gør, at vi har kunnet lære af hinanden, og det er jo netop det, vi skal, når vi kommer ud på arbejdspladserne – få folk til at tale sammen.«


PhArmAdAnmArK

Pharmadanmark har cirka 6.000 medlemmer – heraf 1.500 stu-derende. Det store antal studerende skyldes ikke mindst, at Pharmadanmark målrettet forsøger at gøre sig attraktiv for de studerende.

»Studerende ved lægemiddelfaglige uddannelser er vigtige for os. Derfor har vi skabt Studenternetværket, som er møde-sted for studerende ved de mange forskellige lægemiddelfag-lige uddannelser landet over. Vi har også studenterambassadø-rer på fire universiteter,« siger Antje Marquardsen, formand for Pharmadanmark.

Studenterambassadørerne repræsenterer Pharmadanmark på studiestederne og er bindeled mellem de studerende og Pharmadanmark. De videreformidler altså de studerendes øn-sker til foreningen og foreningens tilbud til de studerende og sikrer, at spørgsmål, der er relevante for studierne, bliver bragt frem til Pharmadanmark.

Kontante fordeleAntje Marquardsen mener, at der er gode grunde til, at man som studerende melder sig ind i foreningen.

»Gennem sit medlemskab af Pharmadanmark får man mas-ser af viden om det arbejdsområde, som de lægemiddelfaglige uddannelser retter sig imod. Derudover holder vi løbende arran-gementer og kurser, som er målrettet studerendes behov og interesser. Og så er der selvfølgelig en masse kontante fordele, herunder en af Danmarks billigste studenterforsikringer,« siger hun.

Antje Marquardsen peger også på, at Pharmadanmark har noget, som ingen anden fagforening har: Specialviden om læge-middelområdet og et stærkt fagligt netværk og fællesskab.

Pharmadanmark: Også for studerendePharmadanmark har omkring 4.500 erhvervsaktive medlemmer, men

vokser også kraftigt i antal af studentermedlemmer. det er der gode

grunde til, mener Pharmadanmarks formand, Antje marquardsen.

Af: ChristiAn K. thorsted

pharmadanmarks studenterambassadører

Pharmaschool, Københavns Universitet:

Halfdan Jensen

Københavns Universitet:

Freja Albjerg Venning

Aarhus Universitet:

Claes Rousing Vium

Camilla Frich Riber

Syddansk Universitet:

Freja Skov Larsen

Katrine Nøregaard Jørgensen

Aalborg Universitet:

Ny ambassadør tiltræder snarest

»Vi ser det som vores vigtigste opgave at sikre, at medlem-merne har de absolut bedste rammer for et godt arbejdsliv – herunder de bedste løn- og ansættelsesvilkår, fagligt spæn-dende jobs og mulighed for personlig udvikling. Gode løn- og ansættelsesvilkår kommer nemlig ikke af sig selv. Det er nød-vendigt for den enkelte konstant at vedligeholde og udbygge sin viden og færdigheder. Derfor har vi bl.a. etableret en række


stærke faglige netværk, hvor man får ny viden og sparring på sit område,« forklarer hun.

Mange forskellige akademikere Over 20 lægemiddelorienterede uddannelser er nu repræsente-ret i foreningen – senest farmateknologer – og dermed kan Pharmadanmark med rette karakteriseres som den samlende faglige organisation på lægemiddelområdet, siger Antje Mar-quardsen.

Cirka 5.500 akademikere er beskæftiget i dansk farma- og biotekindustri, og af dem har godt 3.300 en naturvidenskabelig baggrund. Pharmadanmark har cirka 2.200 medlemmer ansat i industrien og repræsenterer altså to ud af hver tre akademikere med en naturvidenskabelig baggrund.

I dag har cirka 19 procent af foreningens medlemmer en anden uddannelsesbaggrund end farmaceut, og foreningen dækker over et bredt felt af uddannelser.

Eksempler på akademikere i Pharmadanmark:• Farmaceuter• Kandidater i lægemiddelvidenskab• Humanbiologer• Molekylær Biomedicinere• Biomedicinere• Medicinalkemikere• Bioinformatikere• Bioteknologer• Biokemi- og molekylærbiologer• Medicinalkemikere• Farmateknologer• Medicinere med industriel specialisering

Herudover findes der bl.a. ingeniører, læger og dyrlæger blandt medlemmerne. Specielt dyrlægerne har i de seneste måneder fået øjnene op for foreningen og meldt sig ind.

foreningens tiLbud:

Forsikring

Som medlem kan du få en af landets billigste forsikringer for

studerende. Du er helt dækket med både indboforsikring og

ulykkeforsikring.

Kurser og arrangementer

Du kan deltage i foreningens faglige arrangementer. Forenin-

gen har bl.a. gå hjem-møder om aktuelle faglige emner og

netværksmøder. Pharmadanmark udbyder også løbende

kurser i fx kommunikation og præsentationsteknik.

Når du skal i job

Foreningen arrangerer dimittendmøder, hvor der informeres

om alt det, du skal huske, når du bliver kandidat. Foreningen

tilbyder også et skræddersyet jobsøgningskursus, og hvis du

efter seks måneder som færdiguddannet stadig står uden

job, så tilbyder foreningen et ekstra intensivt jobsøgnings-

kursus.

Derudover tilbyder Pharmadanmark individuel karriererådgiv-

ning og hjælp til udformning af ansøgninger og CV.

Når du er færdiguddannet og skal ansættes i dit første job,

kan du inden for 24 timer få foreningens konsulenter til at

gennemgå din ansættelseskontrakt.

Endelig har du under studiet som medlem adgang til indivi-

duel juridisk rådgivning om løn- og ansættelsesforhold i

forbindelse med lægemiddelfaglige studiejob. Karriererådgiv-

ning i forbindelse med valg af studiejob kan Pharmadanmark

også tilbyde.

Pharma

Du modtager hver måned vores fagblad Pharma. Det elek-

troniske nyhedsbrev Fredag Formiddag er også en del af

tilbuddet.

Mentorordning

Pharmadanmarks mentorordning er et tilbud til dig, som

måske sidder i dit første eller andet job og ikke synes, du

har fundet din helt rigtige hylde endnu. Udbyttet er person-

lig udvikling og karriereudvikling.

Bank og lånemuligheder

Pharmadanmark har i samarbejde med Lån & Spar skabt

vores helt egen medlemsbank. Med tilbuddet har du adgang

til en række attraktive banktilbud.


de FlyTTer Sig

Ny ålborgensisk uddannelse gav job – i Aalborg

Af: ChristiAn K. thorsted | foto: MiChAel Bo rAsMussen

Som helt ny kandidat har du fået job på Aalborgs nok eneste private virksomhed på lægemiddelområdet. Hvordan har du båret dig ad med det?Jeg er fra anden årgang på den nye uddannelse Medicin med industriel specialisering ved Aalborg Universitet og fik mit eksa-mensbevis 5. juni.

Netop fordi det er en ny uddannelse, som arbejdsgiverne ikke nødvendigvis kender, og fordi jobmarkedet i det hele taget er så dårligt, har jeg været bekymret for, om jeg kunne få job. Det er ikke sjovt for nogen at blive færdig lige nu. Jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at jeg tog det helt cool, men omvendt beroli-gede det mig, at 75 procent af den første årgang allerede var i arbejde efter tre måneder.

Jeg ville gerne blive i Aalborg og ville samtidig helst ud i en privat virksomhed. CCBR er virksomheden i Nordjylland, så

derfor kontaktede jeg dem. De kender kandidaterne og uddan-nelsen, fordi de sidste år faktisk ansatte tre fra den første år-gang. De syntes heldigvis, at jeg havde en interessant profil, og ansatte mig, bl.a. fordi jeg har gået på den linje af uddannelsen, hvor man specialiserer sig inden for klinisk afprøvning.

Jeg er selvfølgelig meget glad for, at det lykkedes at finde et godt, faglig job heroppe – langt hovedparten af den type job ligger jo i hovedstaden.

På rygtebasis hører jeg fra mine medstuderende, at der allerede er mange, som er afsat rundt omkring i landet.

Hvad skal du lave i CCBR?CCBR udfører bl.a. kontraktforskning, hvor nye former for medi-cin afprøves i store internationale multicenterundersøgelser. Jeg er project manager og skal først og fremmest være bindeled


bLå bogkasper faurhoLt raaby, 26 år

2012: cand. scient.med i medicin

med industriel specialisering,

Aalborg Universitet

2012: CCBR, project manager

nyt job i juLiAlbretsen, Steinar Solli · Flügger Group

Andersen, Mette Joan · Ferritslev Apotek

Berthelsen, Louise · PPD Denmark A/S

Dalal,Nassim · Assens Apotek

Foged, Lene Vittrup · William Cook Europe ApS

Grandal, Michael Vibo · Symphogen A/S

Jensen, Jesper Bornø · CCBR A/S

Jensen, Katrine Tarp · KU, Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Kristensen, Lene Torp Kronegh · Egalet Ltd

Kræmer, Jeannette · Novartis Healthcare A/S

Larsen, Maja Mellergaard · Randers Løve Apotek

Madsen, Claus Greve · Statens Serum Institut

Mondrup, Thomas · H. Lundbeck A/S

Mulvad, Helle · KU, Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Neutzsky-Wulff, Anita Vibsig · Novo Nordisk A/S

Nielsen, Frank Alexander · Værløse Apotek

Nielsen, Jesper Damm · Xellia Pharmaceuticals ApS

Nilsson, Matias · Aalborg Sygehus

Raaby, Kasper Faurholt · CCBR A/S

Tehrani, Arash Younes · Tabs’n Caps ApS

Vistesen, Kirstine Uldall · Birkerød Apotek

Winther, Christina · Novartis Healthcare A/S

mellem os og den virksomhed, der sponsorerer det kliniske forsøg. Det handler bl.a. om at holde kunderne opdateret mht., hvordan studiet forløber. CCBR’s kunder er medicinalvirksom-heder over hele verden – både små og store.

Jeg regner med, at jeg også skal ud at besøge de sites, hvor forsøgene gennemføres i praksis, så jeg har en praktisk forstå-else for, hvordan man arbejder med forsøgene og patienterne ude i klinikken, men ellers handler det altså meget om at sørge for, at kunderne er tilfredse.

Hvordan kommer din uddannelse ind i billedet?Medicin med industriel specialisering er en blanding af lægevi-denskab og naturvidenskab og kombinerer fag fra lægeviden-skab, farmakologi, naturvidenskab og teknisk videnskab.

Bachelordelen er en traditionel medicinsk bachelor med fag som anatomi, fysiologi og farmakologi, og som studerende er vi ude på hospitaler for at opleve den kliniske hverdag. I kandidat-delen har man tre valgmuligheder: En biomedicinsk retning, en market access retning, og en translational retning, som fokuse-rer på afprøvning af medicin i prækliniske og kliniske studier

samt regulatoriske forhold ved afprøvning af disse. Jeg valgte at specialisere mig inden for den translationelle retning, og føler derfor, at jeg er klædt godt på til jobbet her hos CCBR.

Så du er tilfreds med dit valg af uddannelse?Ja, bestemt.

Noget af det bedste har været den måde, som undervisnin-gen er struktureret på, og at uddannelsen er så bred.

Vi har arbejdet meget i grupper og lært en masse om projekt-styring og projektledelse. Vi har også arbejdet meget problem-orienteret.

Vi har haft ugentlige cases, hvor vi har gennemgået patient-sygdomshistorier og ud fra dem diskuteret anatomi, fysiologi, men også farmaceutisk behandling. På den måde har vi fået et godt billede af virkeligheden i stedet for blot at læse side op og side ned om fx leverens anatomi.

Den kliniske erfaring med patienter fra vores hospitalsop-hold er også rigtig nyttig. Vi har en forståelse for, hvad en pa-tient er, og samtidig har det gjort, at vi kan alle fagudtrykkene på rygmarven.


lønSiKring

Cirka 100.000 danskere har forsikret sig med en lønsikringsord-ning, som giver dem et beløb oven i dagpengene, hvis de bliver ledige. Men i Forbrugerbladet Tænk Penge er der udtalt skepsis over for ordningerne:

De er så komplicerede og svære at gennemskue, at man ikke kan føle sig sikker på, at de rent faktisk dækker, når man får brug for den, lyder dommen fra eksperterne. De peger også på den helt indlysende sandhed, nemlig at forsikringsselskaberne udbyder ordningerne for at tjene penge på dem. Det er altså med andre ord benhård business, når det handler om, hvordan ordningerne er skruet sammen.

Tænks gennemgang viser, at man typisk skal have betalt til ordningen i et år, før man er berettiget til at få penge. Hertil kommer der ofte en såkaldt karens- eller selvrisikoperiode på en måned, før udbetalingerne fra lønsikringen begynder. Det er dog forskelligt fra ordning til ordning og kan være helt op til tre

Lønsikring er en jungleForbrugerbladet Tænk Penge har undersøgt de lønsikringsordninger, som 14 af

landets større a-kasser mod klækkelig betaling tilbyder deres medlemmer. Konklu-

sionen er, at ordningerne er komplicerede og fyldt med huller. det sætter det unikke

ved Pharmadanmarks lønsikring, PdA, i relief, mener Pharmadanmarks direktør.


måneder. Men for mange vil det gælde, at de tidligst kan få penge fra deres lønsikring 13 måneder efter, at de har tegnet den.

Mange undtagelserTænk tilråder kraftigt, at man sætter sig grundigt ind i en lønsik-ringsordning, før man skriver under på den, for der er mange undtagelser og detaljer, som kan have betydning, den dag man står og er blevet arbejdsløs, fx:• Ofte dækker ordningen ikke, hvis der allerede er varslet

afskedigelser, når man tegner den. • Nogle ordninger dækker ikke, hvis man bliver fyret efter

sygdom, fx stress eller depression.• I nogle ordninger kan det gå ud over udbetalingerne, hvis

man efterfølgende siger ja til deltidsarbejde.• Flere selskaber forbeholder sig ret til at justere på præmien

med helt ned til en måneds varsel, hvis selskabets samlede udbetalinger bliver for høje.

• Accept af en frivillig fratrædelsesordning kan betyde, at man mister retten til lønsikring.

• Nogle selskaber vil ikke forsikre folk over 55 år

Fordelagtig PDAArne Kurdahl, adm. direktør i Pharmadanmark, mener, at Tænks analyse er med til at sætte det unikke ved Pharmadanmarks lønsikring, PDA, i relief.

»Vores PDA har den helt indlysende fordel, at den ikke skal tjene penge, men derimod alene er skabt for at støtte de med-lemmer, som rammes af ledighed. På den måde adskiller den sig markant fra de ordninger, som andre faglige organisationer udbyder gennem private forsikringsselskaber. Det indebærer dels, at vi kan give en højere dækning til det arbejdsløse med-lem, end man normalt ser. Men også at vi ikke har noget behov for at forsøge at holde udgifterne til ordningen nede ved at lægge mere eller mindre logiske undtagelser og faldlemme ind i ordningen,« siger han.

Hos Pharmadanmark er lønsikring indbygget i medlemska-bet, og derfor er alle omfattet af ordningen. Inkluderet er i øv-rigt også en gruppelivsforsikring.

PDA giver op til 13.600 kroner oven i den understøttelse,

sådan får man støtte fra pda

På første ledighedsdag skal man have været medlem af

foreningen i to år (24 måneder). Hvis man har været

medlem fra studieafslutning, er man berettiget efter ét år.

Inden for disse to år (ét år, hvis man har været med-

lem fra studieafslutning), skal man have haft 12 måne-

ders fagrelevant arbejde (og i disse 12 måneder betalt

fuldt kontingent til foreningen og hermed kontingent til

PDA).

Man skal i understøttelsesperioden være til rådighed for

arbejdsmarkedet.

Man skal være under 67 år.

Man skal ansøge om at få understøttelse – vær opmærk-

som på reglerne om, hvornår ansøgningen skal være

Pharmadanmark i hænde.

Medlemskab af en a-kasse er ikke en betingelse.

Støtten gives i op til et år og udbetales fra første ledig-

hedsdag.


man kan få fra sin a-kasse – svarende til knapt en fordobling af dagpengene. Hvert medlem betaler kun 100 kroner om måne-den for den obligatoriske ordning.

Arne Kurdahl hæfter sig ved, at Tænks analyse dokumente-rer, at det er temmelig dyrt at tegne en lønsikringordning.

»Det skal man have naturligvis have med, når man ser på den samlede pris for medlemskab af Pharmadanmark sammen-lignet med andre faglige organisationer. Ser man kun på grund-kontingentet, kan man finde billigere fagforeninger end Phar-madanmark, men sammenligner man med vores samlede tilbud, altså inklusiv PDA, er billedet et helt andet. Tager man det med, er vi ikke bare billigere end vores søsterorganisatioer i AC, men det koster mindre at få den samlede pakke i Pharma-danmark, end det gør i selv den billigste af "de gule fagforenin-ger". Faktisk er den samlede pris hos os ofte mindre end prisen for den rene lønsikring hos andre organisationer. Det skyldes, at prisen på vores lønsikring kan holdes nede, netop fordi den er solidarisk, fordi alle er med, oven i det er den i øvrigt samlet set er mere fordelagtig, end hvis man tegner en tilsvarende dæk-ning i et forsikringsselskab,« siger han.

Store udbetalingerArne Kurdahl tilføjer, at kontingentindbetalingen til PDA-ordnin-gen på de 100 kroner om måneden ikke er tilstrækkelig til at dække udgifterne i nedgangstider. Samlet set har Pharmadan-mark i årene 2010 – 2011 udbetalt støttebeløb, der svarer til cirka 35 procent af de samlede kontingentindtægter til forenin-gen, heri inkluderet kontingenterne til PDA. På baggrund af de ekstraordinært store udbetalinger fra PDA besluttede Pharma-danmarks Hovedbestyrelse i 2010 at overføre foreningens sam-lede overskud på knap to millioner kroner, plus renteindtægter på halvanden million kroner, til PDA.

I 2008 modtog 41 medlemmer i en kortere eller længere

dyrt at tegne Lønsikring seLv

Prisen på lønsikring varierer meget og afhænger af, hvor

gammel man er, hvor man bor, og hvad man beskæftiger sig

med. Tænk Penge har valgt en modelperson, som er 40-49-

år, leder, og som bor i København – med en ydelse efter

arbejdsløshed på 12.000 kroner om måneden i 12 måneder.

Her ser priserne således ud.

Magistrenes a-kasse 7.212 kroner

IAK+IDA 4.944 kroner

Lederens a-kasse 6.156 kroner

Business Danmark 6.720 kroner

Krifa: 7.188 kroner

Det faglige hus 6.324 kroner

CA – a-kasse (civil,- akademi- og markedsøkonomer): 6.480

kroner

Ase: 8.196 kroner

Frie Funktionærer 5.472 kroner

3F: 10.224 kroner

HK 6.480 kroner

FOA: 5.515 kroner

FTF-A (Finansforbundet): 6.228 kroner

Dansk metal 9.936 kroner

Tænk vurderer, at den lønsikring, som FOA tilbyder sine med-

lemmer, er den bedste af de 14 undersøgte.

møder i pda netværket

Pharmadanmark etablerede sidste år PDA netværket, som skal give deltagerne redskaber til at håndtere situationen som ledig

og til at komme videre i jobsøgningsprocessen.

De næste møder i netværket er: 22. august klokken 09:30 og 5. september 09:30

Møderne afholdes i Pharmadanmark. PDA sagsbehandler Louise Boss kan kontaktes for yderligere information:

tlf. 3946 3626 eller e-mail [email protected]

periode PDA-støtte, i 2009 var det 110, og i 2010 var det 164. I 2011 var der i alt 166 modtagere af støtte, og PDA udbetalte lidt mere end syv millioner kroner i støtte.


UddAnnelSe

Regulatory affairs – den strategiske knastaksel regulatory affairs bliver et større og større ansættelsesområde for farmaceutiske

kandidater. På PharmaSchool – det tidligere farmaceutiske fakultet på KU – skal et

velkendt, men nydesignet, kursus ruste de studerende til et job inden for regulatory

affairs. det virker, mener både studerende og lærer.

Af: ChristiAn K. thorsted | foto: ColorBox

Det valgfrie kursus i regulatory affairs på School of Pharmaceu-tical Sciences, KU, er blevet fornyet, så de studerende nu er kommet tættere på den virkelighed, de møder som ansatte i en regulatorisk funktion.

»Fornyelsen af kurset ligger primært i, at de studerende er blevet kastet ud i at producere en Regulatory Development Plan for et fiktivt lægemiddel – denne plan er et nøgleinstrument i godkendelsesprocessen for ethvert lægemiddel. Undervejs har der været workshops, hvor de har kunnet sparre med garvede regulatory folk, og det er også dem, som de studerende præ-senterede deres planer for ved afslutningen af kurset,« fortæller kursusleder, lektor Eva Horn Møller.

Hun forklarer, at det valgfrie kursus “Drug Regulatory Affairs - from Drug Discovery to Approval and Marketing” længe har været populært hos de farmaceutstuderende.

»Det har givet mig et fingerpeg om, at de har en idé om, hvor der er arbejde at få, når de er færdige, men også at området ikke længere betragtes som kedeligt og uinteressant. Regula-

tory affairs har af mange været opfattet som et kontor for af-skibning af papirer, men det image er vendt, og de studerende har fået øjenene op for dette spændende og udfordrende fag, som stiller store krav til både strategisk og bred videnskabelig forståelse,«siger hun og fortsætter:

»I dag sidder der en regulatory affairs person med ved bor-det i udviklingsprojekterne, for det kan jo ikke nytte noget at udvikle et lægemiddel, som man ikke kan få godkendt. Regula-tory affairs er nærmest en overliggende strategisk knastaksel på hele forsknings- og udviklingsdelen – derfor er det også blevet et stort ansættelsesområde for farmaceutiske kandida-ter.«

Det anslås løseligt, at cirka 20 procent af kandidaterne fra Farmaceutisk Fakultet – nu PharmaSchool – ansættes inden for regulatory affairs.

Mere værdi for aftagerneEva Horn Møller overvejede, hvordan det valgfrie kursus kunne


>

videreudvikles, så det også gav mere værdi for aftagerne af de færdige kandidater, altså lægemiddelindustri og regulatoriske myndigheder. Sammen med Vibeke Bjerregaard, Senior Regula-tory Affairs Project Manager i Novo Nordisk A/S, og adjungeret professor Per Helboe, tidligere Lægemiddelstyrelsen, nåede hun frem til modellen, hvor de studerende skal formulere en Regulatory Development Plan.

»Det var meget væsentligt for os, at de studerende fik mulig-hed for at diskutere deres development plan med nogle, som er erfarne inden for området. Vi er nødt til at have folk ind over undervisningen, som beskæftiger sig med regulatory affairs i praksis. Der er rigtig meget intelligence i regulatory affairs. Hvis man fx laver insulin – hvor er det område så i øjeblikket? Hvilke trends er der, og hvilke beslutninger og holdninger skal man kende for at kunne navigere regulatorisk? Det oplever man jo i høj grad hos dem, som faktisk går til møde med de europæiske lægemiddelmyndigheder,« siger Eva Horn Møller.

God måde at lære påVibeke Bjerregaard var en af de garvede regulatory affairs folk, som gav de studerende gode råd undervejs og vurderede deres regulatoriske udviklingsplan. Hun er begejstret, bl.a. fordi me-toden viste sig at være en særdeles god måde at få de stude-rende til at lære på.

»Når de selv skal ud og finde forklaringerne og selv finde ud af, hvordan tingene hænger sammen for at kunne løse en op-

School of Pharmaceutical Sciences har for nyligt afrundet et valgfrit

kursus om lægemiddelregistrering. Regulatory affairs er et område, som

potentielt er vanskeligt, fordi det kræver en 360 grader strategisk

anvendelse af kandidaternes lægemiddelviden.


UddAnnelSe

gave, så husker de studerende det meget bedre. Jeg har ikke oplevet en metode, der virker så godt som den her,« siger hun.

Hun forklarer videre, at de studerende på det første hold har været meget motiverede for undervisningen, fordi de får stillet opgaven med at lave en udviklingsplan ved begyndelsen af kurset. Derfor ved de, at de skal bruge informationen for at kunne løse opgaven.

»De var forvirrede og frustrerede i starten, fordi de ikke forstod, hvad regultory affairs gik ud på, men det var meget positivt at se, hvordan brikkerne hurtigt begyndte at falde på plads for dem.«

Hjælp til selvhjælpVibeke Bjerregaard har engageret sig i kurset – og i en årrække også fungeret som ekstern lektor – fordi det for hende er helt afgørende, at de nyuddannede forstår fagområdet regulatory affairs – ellers har industrien et meget større stykke arbejde med efterfølgende at lære dem op.

Hun siger, at man i industrien typisk ikke har gået efter at ansætte de helt nyuddannede i regulatoriske stillinger. Det skyldes, at det er en fordel at få nogen ind, som har prøvet at være ude og producere de data, som de regulatoriske afdelin-ger skal bruge for at få godkendelserne igennem.

»Men jeg tror efterhånden godt, at vi i Novo Nordisk kan bruge nogle af de unge, når de på nogle få uger kan forstå så meget af selve den grundlæggende filosofi og fagområdet. Det vigtige er, at de forstår, hvad deres rolle er, og derfor kan arbejde selvstæn-digt med deres lille del af puslespillet i godkendelsesarbejdet. Det mener jeg, at dette kursus har bidraget til.«

Pharmadanmarks største netværk er i øvrigt det Regulatoriske Netværk med 222 medlemmer. Her er også studerende vel-komne til at deltage gratis, hvis de er medlem af Pharmadan-mark.

studerende: mere Lyst tiL reguLatory affairs

Ann Merry er en af de studerende, som

har gennemført det valgfrie kursus

“Drug Regulatory Affairs - from Drug

Discovery to Approval and Marketing”

»Kurset har helt sikkert givet mig mere

lyst til at søge job inden for det regula-

toriske område, når jeg om et år er

færdiguddannet som farmaceut. Regu-

latory affairs er spændende, fordi man

der faktisk følger lægemidlet hele

vejen fra udvikling til markedsføring.

Man slipper det ikke af syne, hvilket

man ville gøre, hvis man sad i en ud-

viklingsafdeling og sendte det videre til

næste led i processen. I regulatory

affairs beskæftiger man sig med

mange af de discipliner, vi har i farma-

ceutuddannelsen,« fortæller hun.

Lige som mange andre studerende

kendte Ann Merry ikke særlig meget til

at arbejde med regulatory affairs, men

ved en erhvervstemadag på studiet,

hvor en registreringsmedarbejder fra

industrien fortalte om sit job, fattede

hun interesse for feltet og valgte se-

nere kurset.

»Jeg er selvfølgelig også godt klar over,

at det er et stor ansættelsesområde,

så alene af den grund ville jeg gerne

vide mere om at arbejde med det. Det

er ikke noget, man støder ret meget

på på bachelordelen – den er meget

mere baseret på bl.a. kemi,« fortæller

hun.

Lav en Regulatory Development Plan

Ann Merry er meget tilfreds med, at de

studerende på kurset nu skal lave en

regulatorisk udviklingsplan for et fiktivt

lægemiddel.

»Selvfølgelig har vores udviklingsplan

ikke været så omfattende, som hvis

det var et rigtigt lægemiddel, men det

har givet mig en god fornemmelse for,

hvordan det kan forløbe, når man laver

en plan for en registrering af et læge-

middel – herunder hvordan man fx

søger i guidelines og laver statistik og

om forskellene på kravene, alt efter

om lægemidlet skal på markedet i

Europa, USA eller Japan,« siger hun.

Ann Merry mener, at det har givet

særlig værdi til kurset, at planerne blev

til i dialog med garvede regulatory

affairs folk, og at de også evaluerede

de studerendes planer.

»Det er folk, som virkelig har hands on

regulatory affairs – det er noget, man

ikke som studerende kan læse sig til.

Det har været spændende at ping-

ponge med dem om, hvad der kunne

gøres bedre og anderledes i vores

planer.«


Ekstra fordele til

medlemmer af Pharmadanmark

Vælg en bank som ved, hvordan det er at være studerende Du kan få hjælp til at lægge et holdbart budget. Gode råd om, hvordan du finansierer et studieophold i udlandet eller om, hvordan du bedst får økonomien til at hænge sammen gennem hele studietiden. Din bank skal selvfølgelig tage dig alvorligt. Også når du er på SU. Hos Lån & Spar får du en personlig rådgiver, som forstår, hvad det vil sige at være studerende.

Ud over en seriøs rådgivning så kan du, som medlem af Pharmadanmark få en Studiekonto med en høj rente (2,25 %) på de første 30.000 kr. og 0,25 % på resten og en lav rente (6,75 %) på kassekreditten. Det betyder at du får noget ud af at have penge i banken. Samtidig med at kassekreditten er billigere i drift end mange andre steder. Og så er det nemt at få en Studiekonto – vi klarer nemlig det praktiske.

Få en bedre studiekonto! Ring på 3378 1956 eller gå på studiekonto.dk/pharmadanmark

Til din studiekonto kan du vælge en kassekredit på op til 50.000 kr. Debitorrenten er 6,92 %, det svarer til ÅOP på 6,92 %.(ÅOP er beregnet på samlet kreditbeløb 50.000 kr., 100% udnyttelse og løbetid på 5 år). Studiekonto får du på baggrund af en almindelig kredit vurdering. Du skal være medlem af Pharmadanmark. Alle rentesatser er variable og gældende pr. 13. februar 2012. Din løn og SU skal gå ind på kontoen.

Vil du læse et semester i udlandet?

Have råd til studiebøger?

Flytte hjemmefra eller bare flytte?

Pharma_120723_Studie_210x297.indd 1 18/07/12 13.13


APoTeK

Apoteket med

Orange Scene ved bagdøren

Apoteket på roskilde Festival har i snart 20 år hjulpet festivalgæsterne med ørepropper,

panodiler, solcreme og gode råd - hvad det nu kræver at komme godt gennem de hårde dage

med musik og fest. Apoteket er i dag en fast del af festivallen, og selvom der er travlt, er det

for personalet blevet en populær tradition at kombinere arbejdet, musik og fællesskab med

kollegaerne.

Af: Kenneth grothe toustrup | foto: MiKKel fAurholt

”Køb to hovedpinepiller og et glas vand for en femmer.” Da Susanne Jensen, farmakonom på Roskilde Dom Apotek, så skiltet i en tilfældig bod på festivalen for næsten 20 år siden, gik det op for hende, at der var behov for et apotek. »Det er jo ikke lige måden, man sælger smertestillende på, så det blev begyn-delsen på apoteket. Og nu har vi været på festivalen i 17 år og i de sidste fire år ude på campingpladsen i dagene op til, at mu-sikken begynder. For gæsterne og os bag skranken er apoteket blevet en fast del af festivalen,« fortæller Susanne Jensen, der er ansvarlig for at drive festivalapoteket.

Udbud og efterspørgsel Apoteket ligger i et træskur, centralt lige ved Orange Scene. Trafikken ved skranken er tæt, og det er den hele dagen fra 12.00 til 24.00, hvor apoteket har åbent. Festivalgæsterne står troligt i kø for at få hjælp til at klare sig gennem strabadserne. Udover ørepropper, hovedpinepiller og andet håndkøbssalg kan man få ekspederet recepter, og bude og medhjælpere kører i fast rutefart mellem Roskilde Dom Apotek og festivalpladsen. »Da vi begyndte herude, havde vi noget smertestillende, sol-creme, plaster og antihistamin, men vi har løbende justeret på

og udvidet sortimentet. Vi lytter til, hvad kunderne spørger efter og ændrer som regel lidt fra år til år, så man nu kan få det me-ste. Og så tager vi os af recepterne,« siger Susanne Jensen. Hun løfter sløret for, at nye produkter på hylden til næste år kan være sugetabletter og zinkplaster, som flere har spurgt efter.

Udover bekvemmelighed for festivalens gæster er apoteket også med til at skåne apoteket inde i Roskilde, som tidligere har været under stort pres i festivalugen.

»Det er en dobbelt service, for vi hjælper festivalgæsterne herude, samtidig med at vi aflaster apoteket inde byen. Tidli-gere har især de ældre i byen undgået apoteket under festivalln, hvor køens længde og typen af kunder har virket afskrækkende. De turde simpelthen ikke dukke op,« siger Susanne Jensen.

En pause fra specialetDer er som sagt travlt i træskuret, og i år har bemandingen på festivallen været oppe på 24 personer med farmakonomer, en enkelt uddannet farmaceut, studerende, chauffører og med-hjælpere. Arezu Sadat og

Arzu Akram er begge i den sidste del af farmaceutuddannel-sen og sidder med de sidste rettelser på specialet. De arbejder >


et kig på festivaLapotekets hyLder

På apoteket lige ved Orange Scene kan man købe det mest almin-

delige, få ekspederet sine recepter og få opbevaret følsom medicin

som insulin og lign.

På listen over festivalgæstens foretrukne indkøb findes bl.a.: Øre-

propper, alkogel, syreneutraliserende, smertestillende, renseserviet-

ter, fortrydelsespiller, antihistaminer, vabelplaster, sårplaster, sol-

creme, kondomer, regntøj, engangsskrabere, tandbørstesæt osv.


APoTeK

begge på apoteket i Roskilde, og for dem er festivallen en vel-kommen pause fra specialet og en god anledning til at være sammen med kollegaerne. Ingen af de to har tidligere været på festivallen, så sommerjobbet er også en oplagt mulighed for at debutere som festivalgæst. Det er første gang, vi er på Ros-kilde, og det er sjovt at være på apoteket, for vi kan bare åbne bagdøren og høre musikken ovre fra orange scene. Senere skal vi over og høre Bruce Springsteen med nogle af de andre fra apoteket, « fortæller Arzu Akram, der nyder pausen fra specia-let.

Selvom det sociale fylder meget, så har de to farmaceutstu-derende fuldt fokus på den faglige rådgivning. Vi sælger rigtig meget håndsprit, ørepropper og smertestillende. Meget af det, vi sælger, skal bare ekspederes, men når vi fx sælger fortrydel-sespiller, så fortæller vi altid, hvad man bør gøre, og hvad man skal være opmærksom på. Vi er her for at få en god oplevelse, men også for at hjælpe folk med rådgivning, når det er nødven-digt,« fortæller Arezu Sadat.

Den faglige rådgivning følger medSusanne Jensen lægger også stor vægt på den sociale del af

arbejdet på festivallen og glæder sig hvert år til at komme med kollegaerne af sted. Men den faglige rådgivning er vigtig, også selvom rådgivning på festivallen ofte adskiller sig fra hverda-gens rådgivning på apoteket inde i Roskilde. Vi rådgiver omkring produkterne, vi sælger, men er også godt klar over, at det ikke altid nytter. Jeg kan godt stå og sige til en, der skal bruge noget syreneutraliserende, at man som udgangspunkt bør holde sig fra alkohol, men jeg ved også, at det ikke kommer til at ske under festivallen. Så må vi hjælpe så godt vi kan. Der er stor forskel på behovet. Det gælder også fortrydelsespiller, og her spørger vi altid pigerne, om de har prøvet dem før. Vi spørger til kvalme, opkastning osv. Nogle er meget afslappede med pillerne, har taget dem flere gange før og skal bare have pillen og videre. Andre er meget mere usikre og beklemte. De spørger mere, og vi giver dem hjælp. Man skal kende deres behov og give rådgivningen, hvor der er brug for den,« siger Susanne Jensen.

Apoteket lægger ryg til hurtige overskrifterNetop fortrydelsespillerne kom i søgelyset, da DR rapporterede fra campingområdet og slog et slag forbi apoteket, der havde


åbent i dagene op til musikken. De udsendte journalister undrede sig over den lange kø og spurgte et par af pigerne i køen, der begge skulle have fortrydelsespiller. Køen blev herefter døbt ”skammens kø” og konklusionen lød, at samt-lige piger i køen ventede på at få udleveret fortrydelsespiler efter nattens udskejelser. Det er ifølge Susanne Jensen en overdrivelse og et eksempel på, at pressen på Roskilde Festival ofte leder efter de hurtige og gerne sjove historier. Det er rigtigt, at vi sælger en del fortrydelsespiller, også i år. Men jeg tror ikke engang, de ligger i top ti over de produk-ter, vi sælger flest af. Vi havde de længste køer, da vi åbnede på campingpladsen, og folk havde ventet på os, og sådan er det altid. Vi har også haft en journalist, der spurgte, om vi solgte kondomer. Det svarede jeg ja til, og dagen efter var overskriften noget i stil med, at salget af kondomer boomer. Pressen leder tit efter de sjove overskrifter, og det er vilkå-rene, når vi er med på festivalen,« siger Susanne Jensen.

Målet er at være del af sundhedsgruppenSelvom der er gang i salget på apoteket, så er det ifølge Susanne Jensen ikke nogen stor overskudsforretning. Den

store personalegruppe og logistikken omkring ekspeditionen af recepter giver en dyr drift. » Faktisk tror jeg kun, det lige løber rundt. Det kræver et stort personale på stedet og til at ekspe-dere recepter frem og tilbage mellem apoteket inde i byen og festivalpladsen. Men vi har også andre prioriteter ved at være med. Ud over det sociale element, som fylder meget, så synes vi, det er vigtigt, at der skal være et apotek som en del af sund-hedsgruppen på så stor en festival. Vi ligger jo lige ved siden af samaritterne, og det passer godt til formålet og vores idé med at være med,« siger Susanne Jensen.


BrAnche

Parallelimport af lægemidler deler vandeneKøb et lægemiddel billigt i det ene land, og sælg det dyrere i et andet. det er ikke alene

en god forretning, det er også med til at reducere priserne på lægemidler og sikre

dynamik på markedet, lyder det fra parallelimportørerne. Tomme lagre og en trussel for

patientsikkerheden lyder det modsat fra industrien i den anden lejr, der må leve med

varernes fri bevægelighed i eU, prispresset og parallelimporten.

Af: Kenneth grothe toustrup | foto: ColourBox

Køb billigt ind i fx Grækenland eller Spanien og sælg dyrere i Danmark eller et andet land, hvor prisen er højere. Det er gan-ske enkelt en god forretning, og parallelimportørerne tjener millioner af kroner på at flytte lægemidlerne rundt i Europa, men sørger også for en nødvendig regulering af priserne, hvis man spørger dem. »Vi er naturligvis på markedet for at tjene penge, men faktum er, at parallelimporteret medicin kun har relevans, fordi det er billigere og dermed reducerer priserne. Parallelimporterede lægemidler står i dag for ca. 15 pct. af al den medicin, som formidles via apoteker og sygehuse, og hvert

år sparer parallelimporteret medicin samfundet for flere hun-drede millioner kroner alene i Danmark,« siger formand for Parallelimportørforeningen, Anders Nordstrand.

Hos Lægemiddelindustriforeningen (Lif ) er begejstringen mindre udtalt, og cheføkonom hos Lif, Jørgen Clausen, peger på nogle udfordringer omkring parallelimporten. »Vi har en tradi-tion for parallelimport i Danmark. Det er et markedsvilkår, som vi har lært at leve med. På den anden side giver det nogle ud-fordringer for den forskende industri omkring innovation og udvikling og for patienterne, når parallelimportørerne scorer nogle store fortjenester og tømmer lagrene rundt om i Europa,« siger Jørgen Clausen.

Risiko for mangel på lægemidlerEt udtalt kritikpunkt fra industrien går således på, at parallelim-porten og de store indkøb af lægemidler fra de billige lande

medfører mangel på lægemidler. Det er ifølge Lif et problem, især ved enkelte lægemidler, der kun produceres i begræn-sede mængder til hvert land. »Det er vanskeligt at sikre forsyninger til visse sydeuropæiske og andre lande, hvor de mangler mange specifikke lægemidler, fordi parallelim-portørerne opkøber og udtømmer lagrene. Problemet gæl-

der især nye moderne lægemidler, fx biologiske lægemidler til behandling af cancer, som er meget dyre at producere. Her

tilrettelægger man produktionen efter behov, og man kan ikke bare gå tilbage og lave noget mere, hvis et enkelt land pludse-lig har udsolgt,« siger Jørgen Clausen.



Det er en holdning, som parallelimportørerne anfægter med henvisning til EU-lovgivning, hvor leverandører og grossister er forpligtet til at levere den efterspurgte mængde. »Enkelte lande vil kun løbe tør for medicin, hvis originalproducenterne vælger kun at sælge en begrænset mængde i det land for at undgå, at parallelimportører kan købe. Det er jo ikke sådan, at de sælger medicin med tab, så det er kun et spørgsmål om at levere, hvad der er efterspørgsel efter. Det er simpelthen ikke korrekt, at parallelimport fører til, at lande løber tør for medicin, « siger Anders Nordstrand.

Hæmmer innovationenDen anden problematik, som industrien peger på, lyder, at parallelimportørerne presser priserne i en sådan grad, at det bremser udviklingen af nye lægemidler. »Industrien er under-lagt nogle regler og vilkår for at kunne udvikle lægemidler, og det er ikke nogen hemmelighed, at der skal anvendes betyde-lige ressourcer på at udvikle et nyt lægemiddel. Og de penge skal tjenes hjem igen – nogen skal betale for innovationen,« siger Jørgen Clausen.

Også her er parallelimportørerne uenige. »Det kan aldrig være et godt argument, at kunstigt høje priser skal fremme innovation og udvikling. Parallelimport reducerer prisen på eksisterende produkter, men ikke på innovation. Innovation og udvikling handler om at opbygge de rette miljøer, den rette uddannelse den rette offentlige støtte etc. Man kan også spørge sig selv, hvorfor danskerne skal betale mere for dette end andre lande,« siger Anders Nordstrand.

Kan man prissætte efter landenes velstand?Jørgen Clausen er bevidst om, at høje priser på nye lægemidler rammer de fattigste lande, som i forvejen er pressede på øko-nomien. Han mener, at parallelimporten bremser muligheden for en retfærdig prissætning, hvor landene betaler det, de har råd til. »Vi tager nogle priser, der afspejler landenes velfærd og pris- og udgiftsniveau, så i Danmark betaler vi fx mere for medi-cinen end i Grækenland. Vi har højere lønninger, højere omkost-ninger til at drive en virksomhed og generelt et højere prisni-veau, så det er i udgangspunktet en retfærdig model, men parallelimporten skaber ubalance i det. Hvis man satte en fæl-leseuropæisk pris, ville de fattigste ikke have råd, og alternativt kunne man indføre kvoteordninger – i Grækenland har man

indført restriktioner på lægemidler. Det er et svært område at styre, og vi har i forvejen en hård offentlig regulering, så mulig-hederne er begrænsede« siger Jørgen Clausen.

Anders Nordstrand peger igen på princippet om varernes frie bevægelig i EU, og på at lovgivningen generelt er med til at skabe større konkurrence og dermed billigere priser og større effektivi-tet, også på medicinalområdet. Han siger: »Parallelimport af medicin er med til at sikre dynamik på markedet og presse pri-serne ned på de markeder, hvor originalproducenterne har pres-set priserne i vejret. Forudsætningen for parallelimport er jo, at originalproducenterne har forskellige priser på forskellige marke-der, og selvom de måske gerne vil præsentere det som om, de sætter priserne lavt for at beskytte nogle fattigere lande, så er sandheden snarere, at de sætter priserne så højt som muligt på alle markeder. Og så er billedet i øvrigt langt mere nuanceret. Vi køber ikke kun vores varer i Sydeuropa, men lande som England, Frankrig, Holland og Norge er også eksportlande«

Debat om referencepriser I flere lande, herunder Norge, bruger man referencepriser til at fastsætte priserne på lægemidler og til at justere priserne, når referencepriserne ændrer sig. Senest har Dansk Sundhedsinsti-tut (DSI) i en rapport fra april i år undersøgt mulighederne for at anvende referencepriser i Danmark . Her fremgår det bl.a. af konklusionen, at lande med referencepriser har et betydeligt lavere prisniveau end Danmark på en række konkrete sygehus-lægemidler. Ifølge rapporten er Norges model interessant, og her fastsætter man priserne ud fra et gennemsnit af priser fra de tre billigste lande i sammenligningsgruppen.

Men når det gælder referencepriser er både parallelimportø-rerne og industrien skeptiske.

»Referencepriser er free rider-adfærd. Den differentierede prissætning burde være den rigtige, og de mindre velstående lande burde betale mindre. De enkelte lande trykker priserne, og der er noget galt, når et rigt land som Norge presser priserne ned ved at referere til priserne i nogle af de fattige lande,« siger Jørgen Clausen.

Også parallelimportørerne forholder sig kritisk til reference-priserne. »Det er naturligt at skele til andre lande for at se, om der er mulighed for at reducere omkostningerne, men vi er enige i, at man ikke altid kan sammenligne direkte,« lyder det fra Anders Nordstrand.



ForSKning

Da Lenea Nørskov-Lauritsen skulle vælge en studieretning efter gymnasiet, kiggede hun forbi til åbent hus på daværende Dan-marks Farmaceutiske Universitet. Her faldt hun pladask for stemningen og studiemiljøet, der bar præg af et godt sammen-hold og de mange traditioner og ritualer. »Jeg blev grebet af stedet med det samme. Undervisningsformen med undervis-ning i klasser og laboratorier, studiegrupperne og alt det sjove med festerne. Jeg vidste, at jeg ville noget med naturvidenskab, og da det virkede som et sted med et rigtig godt studiemiljø, valgte jeg ud fra det. At det faglige så fulgte med, var bare hel-digt,« fortæller Lenea Nørskov-Lauritsen.

Gik efter studiemiljøet og blev forskerFesterne, traditionerne, stemningen og studiemiljøet lokkede lenea nørskov-

lauritsen ind på farmaceutuddannelsen. heldigvis fulgte det faglige med, og i

dag arbejder hun i hans Bräuner-osbornes velansete forskergruppe, hvor hun

netop har afrundet første år af sit ph.d.-projekt inden for molekylær farmakologi

ved institut for lægemiddeldesign og Farmakologi, KU.

Af: Kenneth grothe toustrup | foto: ole Ziegler

FOKUS På yNGRE FORSKERE

De yngre forskere udgør en stadig større gruppe af med-

lemmer hos Pharmadanmark, og derfor etablerer Pharma-

danmark nu nye tilbud målrettet denne medlemsgruppe,

bl.a. rådgivning, netværk og arrangementer.

Pharma vil også sætte ekstra fokus på de yngre forskere,

bl.a. med interview og med formidling af forskningsresul-

tater.

Mulighederne blev flere og flereLenea Nørskov-Lauritsen havde ikke på forhånd noget konkret mål med uddan-nelsen, men jo længere hun kom i forlø-bet, desto flere muligheder dukkede der op. »Man kan sige, at det var en glædelig overraskelse, at jo længere jeg kom på studiet, jo flere ting fandt jeg ud af, at jeg kunne. Man lærer lidt om alt inden for matematik, fysik og kemi, og efterhån-den som man bygger på, så har man lige pludselig en bred uddannelse, som kan bruges til mange forskellige ting. Der var udsigt til, at jeg kunne komme til at ar-bejde på vidt forskellige områder,« for-tæller Lenea Nørskov-Lauritsen, der ikke på daværende tidspunkt havde overvejet muligheden for at forske videre, når farmaceuteksamen var i hus.

Skrev speciale i SydfrankrigGennem sin interne vejleder på specialet, professor Hans Bräuner-Osborne, fik Lenea Nørskov-Lauritsen mulighed for at komme til Montpellier i Sydfrankrig og skrive sit speciale på et forskningsinsti- >


Fokus på forskere


ForSKning

pharmadanmarks karrierevejLedning for yngre forskere

Hos Pharmadanmark kan du få karriererådgivning og

gennemgang af cv og ansøgninger.

Pharmadanmark tilbyder individuelle coachingforløb til

reduceret pris for alle medlemmer. Tilbuddet er primært

målrettet medlemmer, der sidder i et job - men som

ønsker coaching i forhold til at fortsætte karriereudvik-

lingen. Måske ønsker du nye udfordringer i dit nuvæ-

rende job - eller også har du overvejet at skifte til noget

helt andet. Coachingforløbet består af en personlig-

hedstest efterfulgt af to samtaler, som hjælper dig med

at sætte nye mål og forfølge dem.

Pharmadanmark tilbyder også mentorforløb. Et mentor-

forløb muliggør et frugtbart samspil mellem to personer

– den mere erfarne, mentoren, og den, der søger spar-

ring om sin karriereudvikling, menteen – ud fra fælles

faglige referencerammer. Mentor hjælper mentee til at

hjælpe sig selv. Mentees udbytte er større indsigt og

bedre mulighed for personlig udvikling og karriereudvik-

ling.

Deltag i netværket for yngre forskere. Netværket tager

relevante emner op for dig, som er ph.d.-studerende,

eller som netop har afsluttet din ph.d.-uddannelse.

Pharmadanmarks netværk for yngre forskere tilbyder dig

et fagligt fællesskab og faglige udfordringer.

Se mere om tilbuddene på Pharmadanmark.dk

tut under det franske forskningsråd. »Min vejleder kendte pro-fessoren dernede, og de ville gerne have en dansk studerende. Den franske forsker, der tog sig af mig, havde selv været i Dan-mark og havde et godt indtryk af de danske forhold. Og så fik jeg chancen for at komme til udlandet og bo,« siger Lenea Nør-skov-Lauritsen.


netværksmøde den 21. august: ”værdien af en ph.d.”

Er du i tvivl om, hvad din ph.d. egentlig er værd, og

hvordan du skal sælge de kompetencer, du har tilegnet

dig under ph.d.-forløbet? Så kom til netværksmøde i

gruppen af yngre forskere i Pharmadanmark

På mødet vil Global HR manager Ulrik Sørensen Tingga-

ard fra Lundbeck A/S og HR manager Hanna Schön-

ström-Lund fra Ferring Pharmaceuticals A/S, fortælle

mere om, hvilke kompetencer der tillægges vægt ,og

hvilke jobs der er særligt relevante for ph.d.- uddan-

nede.

Undervejs vil der være lidt mad og tid til at netværke.

Der er gratis medlemskab af netværket for alle medlem-

mer af Pharmadanmark, og ikke-medlemmer kan del-

tage mod en årlig betaling på 800 kr. I er meget vel-

komne til gratis at tilmelde en kollega, som ikke har

været med før, hvis de har lyst til at se, om netværket er

noget for dem.

Tilmelding foregår via Pharmaforum

Fokus på forskere

terapeutisk potentiale inden for lidelser som type-2 diabetes og fedme. For at kunne udrede receptorens fysiologiske funktioner arbejder jeg tæt sammen med andre forskere. Projektgruppen består af computer- og syntesekemikere og forskere, der udfø-rer forsøg på mus. Mit projekt er bindeleddet, da jeg bruger computermodeller og syntetiserede stoffer for at kunne udvikle hjælpemidler, som kan benyttes i dyreforsøg og derved bidrage til yderligere forståelse af receptorens funktion,« fortæller Le-nea Nørskov-Lauritsen. Hun planlægger at rejse tilbage til Syd-frankrig og Centre National de la Recherche Scientifique (CNRS), idet der her findes ”state-of-the-art” viden og teknikker inden for forskningen i receptornetværk, så en tur tilbage sydpå er oplagt som led i projektet.

Hvad karrieren skal bringe efter ph.d.-projektet, ved hun endnu ikke, men overvejer at benytte sig af Pharmadanmarks tilbud om karrierevejledning og netværksmøder.

Opholdet blev en succes, og med et godt samarbejde med den franske forsker professoren, der begge er specialiserede inden for oligomeriseringsstudier af receptorer, blev specialet skrevet og resulterede i en publiceret artikel i det velansete tidsskrift EMBO Journal.

Fik chancen for at forske videreSelvom Lenea Nørskov-Lauritsen efter specialet havde fået nok af laboratorietimer og store skriveopgaver, så fik hun alligevel blod på tanden, da der dukkede en ny mulighed op. »Jeg vidste ikke, hvad jeg ville, så da jeg fik tilbud om at blive forskningsas-sistent for en ung eliteforsker, sagde jeg lynhurtigt ja. Det var en chance for at prøve det af. Det var et års ansættelse, og jeg skulle arbejde på et projekt, der svarede til mit speciale – på-vise at bestemte receptorer kan sætte sig sammen med andre. Desværre blev min chef headhunted til et job i industrien alle-rede efter en måned, og jeg ville jeg stå uden job, hvis ikke der skete et eller andet,« siger Lenea Nørskov-Lauritsen.

Professoren for gruppen, Hans Bräuner-Osborne, havde ingen andre til at varetage den del af projektet, og han opfor-drede derfor Lenea Nørskov-Lauritsen til at blive som forsk-ningsassistent og søge et ph.d.-stipendium. »Vi fik hurtigt skre-vet en ansøgning og beskrevet projektet. Universitetet plejer at oprette et antal stipendier per år, og mit projekt blev prioriteret som nr. 6. Til at begynde med valgte dekanen kun at oprette 5, men ændrede heldigvis mening og besluttede alligevel at op-rette det 6 for at imødekomme regeringens krav til antallet af stipendier. Desuden søgte Hans Bräuner-Osborne om eksterne midler til at finansiere projektet. Jeg var ikke sikker på at få det, da det blev slået op offentlig, men søgte selvfølgelig, og sidst i august 2011 fik jeg stillingen med start 1. september, hvilket var en rigtig glædelig nyhed.«

Forskning i hjælpemidler I dag har Lenea Nørskov-Lauritsen arbejdet på projektet i et år. Et projekt, der går ud på at afdække og udvikle hjælpemidler til at studere de fysiologiske funktioner af et bestemt sensor-pro-tein, kaldet GPRC6A, i kroppen. Forskergruppen havde i 2004 opdaget en ny receptor, som tilhører familien af ”G-protein-kob-lede receptorer”,og som også i dag er genstand for gruppens forskning.

»Vores forskningsgruppe såvel som andre mener, at GPRC6A spiller en essentiel rolle i kroppens energibalance. Der er gene-relt stor interesse for receptoren, for den menes at besidde et


BrAnche

Børsen krævede i sidste måned på lederplads apotekervæsenet liberaliseret for at skabe mere konkurrence. Børsen gik så langt som til at kalde liberalisering for »en lakmusprøve for reformvil-jen« hos den nye regering. Avisen fastslog også, at Apotekerfor-eningen »fremmaner de skrækkeligste konsekvenser for befolk-ningens lægemiddelforsyning, hvis monopolet falder.«

Pharmadanmark svarede kort tid efter i et indlæg i avisen, at der kan være god grund til at kritisere Apotekerforeningen, og at apotekerne naturligvis har en klar interesse i at beskytte deres velerhvervede rettigheder. Men Børsens leder burde også have rettet det kritiske blik mod den tidligere Lægemiddelsty-relse – i dag Sundhedsstyrelsen – og Sundhedsministeriet, skrev Antje Marquardsen, formand for Pharmadanmark i ind-lægget. Det er nemlig ikke mindst myndighederne, som har ansvaret for, at der i dag mangler konkurrence i apotekssekto-ren.

»Myndighederne har valgt at administrere antallet af bevil-linger, fordelingen af dem og placeringen gennem et rigidt sæt af pejlemærker. Den praksis har betydet, at der i de seneste år er sket en betydelig centralisering af apotekerne,« skrev hun.

Udviklingen har betydet, at der er blevet knapt 60 færre selvstændige bevillinger, og 17 apoteker er nedlagt.

»Det har resulteret i en betydelig svækkelse af konkurrencen mellem apotekerne i lokalområderne og dermed svækkede incitamenter til udvikling af servicen til borgerne. Meget kunne have set anderledes ud, hvis apotekerne havde fået nogle fri-hedsrettigheder til at konkurrere indbyrdes,« fortsatte hun.

Det er således efter hendes mening slet ikke tilstrækkeligt, at apotekerloven 1. juli 2011 blev justeret, således at apotekere kan etablere medicinudleveringssteder over alt i landet. Denne ændring skete netop for at fremme konkurrencen mellem apo-tekerne.

Gang i debatten om apotekervæsenetKonkurrencerådets anbefaling af en deregulering af apotekervæsenet har skabt debat

hen over sommeren, bl.a. i dagbladet Børsen, hvor den kontroversielle Uldum-apoteker

utvetydigt har erklæret sig uenig med Pharmadanmark i, at det i høj grad er myndighe-

dernes skyld, at der mangler konkurrence i apotekssektoren.

Af: ChristiAn K. thorsted

Antje Marquardsen erklærede sig i indlægget enig i, at der er behov for en modernisering af apotekssektoren – »en vitalise-ring« kaldte hun det.

»Udgangspunktet må være, at en modernisering af apoteker-væsenet skal forbedre lægemiddeldistributionen og brugen af lægemidler, så samfundet og medicinbrugerne får den størst mulige nytteværdi af de milliarder af skattekroner, som bruges på medicin. Apotekervæsenet skal tilrettelægges sådan, at de mange fejl i forbindelse med medicineringen så vidt muligt undgås. Det kræver en meget bedre brug af apotekernes faglige ressourcer,« skrev hun.

Matas-apoteker raserApoteker Danji Bhanderi, Uldum Apotek, er dog lagt fra enig med Pharmadanmarks analyse af de manglende incitamenter til indbyrdes konkurrence i apotekssektoren. Han betegner det i et hidsigt indlæg i Børsen både som »hykleri« og »grotesk«.

»Antje Marquardsen glemmer at rette skytset mod ejerne af apotekerne – som bærer en stor del af skylden. Folketinget har netop forsøgt at indføre konkurrence mellem apotekerne ved at give apotekerne mulighed for at drive medicinudleveringssteder overalt i Danmark. Apotekerne er imidlertid så fokuseret på at beskytte deres forretning og undgå konkurrence, at Danmarks største apotekerkæde har ekskluderet mig, fordi mit apotek har etableret medicinudleveringssteder rundt i landet – helt i tråd med hvad der er formålet med ovenstående lovændring,« skrev Dandji Bhanderi, som har drevet apoteket siden 1994.

Uldum-apotekeren hentyder til det kontroversielle samar-bejde, han sidste år indgik med materialistkæden Matas om udlevering af receptmedicin. I første omgang fra 13 af landets Matas-butikker, i marts i år blev det udvidet til i alt 50 Matas butikker.


Samarbejdet har i apotekerkredse gjort Dandji Banderi om-trent lige så populær som en minkavler til et årsmøde for dyre-værnsaktivister. Han er blevet ekskluderet af Danmarks største apotekerkæde, A-apoteket, hvilket ifølge apotekeren koster ham flere hundrede tusinde kroner i tabte rabatter. Det er også kommet frem, at hans samlever Åse Jensen har mistet sit job hos medicingrossisten Tjellesen Max Jenne på grund af Dandji Banderis hede samarbejde med Matas. Danji Bhanderi har stævnet A-apoteket for uretmæssig eksklusion, fordi kæden efter hans mening har handlet i strid med dens vedtægter og den gældende lovgivning.

Han fortalte i marts følgende om baggrunden for stævningen og hans tætte parløb med Matas, apotekernes hovedkonkur-rent.

»Jeg vil ikke lade mig true af mine kollegaer, der ikke vil acceptere nogen form for konkurrence. Det, jeg gør, er fuldt lovligt. Det er interessant at se, hvor meget apotekerne pludse-lig har taget sig sammen og forbedret deres service overfor borgerne, efter jeg er gået i samarbejde med Matas. Dette viser, at jo nærmere truslen om konkurrence kommer på apotekerne, jo bedre bliver servicen.«

Apotekeren understregede, at Matas har levet fuldt ud op til hans forventninger, så han er helt tryg ved at udvide samarbej-det.

Giver ikke værdiPharmadanmark har derimod ikke voldsomt imponeret over den entreprenante apotekers samarbejde med Matas. Pharmadan-mark mener, at oprettelsen af medicinudleveringssteder ikke er svaret på de udfordringer, som apotekssektoren står overfor. Foreningen mener, at der er brug for mere faglighed og flere farmaceutkompetencer i det danske apotekervæsen. Der er

ikke megen faglighed i at oprette medicinudleveringssteder uden faglig betjening – ofte tæt på i forvejen eksisterende apo-teker.

Pharmadanmark har også svært ved at tage alvorligt, at Matas med Uldum-samarbejdet profilerer sig på, at de formår at håndtere receptmedicin. Det, der ligger i samarbejdet, er nem-lig, at Matas udleverer forseglede pakker med medicin fra Ul-dum Apotek til kunderne – naturligvis uden nogen som helst form for rådgivning, At dette skulle gøre Matas til lægemiddel-eksperter er mere end svært at se, mener Pharmadanmark.

Vores største konkurrentApoteker Hanne Bülow, bestyrelsesformand i A-apoteket, sva-rede 30. juli i Børsen Dandji Banderi.

»Bhanderi har lavet et kontraktligt samarbejde med Matas om etablering af medicinudleveringssteder og er hermed med til at øge kundestrømmen til Matas. Ifølge A-apotekets vedtæg-ter kan et medlem ikke samtidig deltage i et konkurrerende kædesamarbejde. For at undgå interessekonflikter og risiko for videregivelse af fortrolige oplysninger kan enhver frivillig kæde forbyde et medlem at deltage i konkurrerende virksomhed.

Dette er begrundelsen for, at A-apoteket har ekskluderet ham, og ikke et forsøg på at bremse konkurrencen mellem apotekere,« skriver hun og betegner samtidig Matas som »vo-res største konkurrent.«

Hun påpeger samtidig, at Matas er på vej til at blive solgt af sine ejere – kapitalfonden CVC – og at dette er baggrunden for Matas’ apoteksambitioner.

2

ONSDAG DEN 11. JULI 2012

Redigering Christopher Arzrouni | Layout Jens-Peter Rohde

Anders Krab-Johansen | Ansv. chefredaktør og adm. direktør | [email protected] Lunde | Journalistisk chefredaktør | [email protected] Hansen | Kommerciel direktør | [email protected]

Jens Kristian Lai | Redaktionschef, livsstil | [email protected]ørgen Andresen | Redaktionschef, digitale medier | [email protected] Kaare Jensen | Redaktionschef | [email protected] Bahl | Designchef | [email protected] Louise Houmann | Nyhedsredaktør | [email protected]

REDAKTION

DIREKTION

Grundlagt 1896 af Th. GreenUdgivet af Dagbladet Børsen A/STryk: Dansk Avis Tryk A/S

� DEBATAf Antje Marquardsen, formand, Pharmadanmark – Akademikere på læge middelområdet

Børsen krævede forleden i sin leder, at apoteksvæsenet liberaliseres, og skød ikke mindst på Apotekerfor-eningen. Det kan der være god grund til, for apotekerne har naturligvis en klar interesse i at beskytte deres vel-erhvervede rettigheder.Men skytset bør bestemt også ret-tes imod den tidligere myndigheder-ne og deres uhensigtsmæssige regu-lering og forvaltning. De har nemlig ansvaret for, at der i dag mangler konkurrence i apotekssektoren. Myn-dighederne har valgt at administrere antallet af bevillinger, fordelingen af dem og placeringen gennem et rigidt sæt af pejlemærker.

Den praksis har betydet, at der er sket en betydelig centralisering af apotekerne. Der er blevet knapt 60 færre selvstændige bevillinger, og 17 apoteker er nedlagt. Meget kunne have set anderledes ud, hvis apotekerne havde fået nogle frihedsrettigheder til at konkurrere indbyrdes.Som faglig organisation for bl.a. apoteksfarmaceuter er vi tilfredse med, at modernisering af apoteks-sektoren er kommet på den politiske

dagsorden. Der er brug for en vita-lisering af sektoren. En modernise-ring må forbedre lægemiddeldistri-butionen og brugen af lægemidler, så samfundet og medicinbrugerne får den størst mulige nytteværdi af de milliarder af skattekroner, som bruges på medicin. Det er væsentligt, at der bliver ta-get hånd om de medicineringspro-blemer, som opstår, når patienterne går fra den ene sektor til den anden. Her giver det mening at overveje de offentlige sygehusapotekers rolle. Får de mulighed for at sælge medicin direkte til patienterne i forbindelse med udskrivning, vil det helt sikkert give sundhedsmæssige fordele og øget bekvemmelighed.

Fra politisk hold har man hidtil ment, at et troværdigt apoteksvæ-sen forudsætter to ting: Tillid til at apotekets ydelser er baseret på vel-funderede faglige principper, og at apotekets rådgivning og informati-onsvirksomhed er uafhængig af kom-mercielle interesser.Men det er betryggende, at Børsen trods alt anerkender, at det er væ-sentligt, at en autoriseret farmaceut skal have ansvaret for den faglige del af apotekets drift – også i et eventu-elt fremtidigt Matas-apotek, og også selv om Matas-apoteket måske ejes af en udenlandsk kapitalfond

Staten har dræbt konkurrencen

� DEBATAf Mads Bøgh Arildsen, iværksætter og jurastuderende, WB Recourse

Jeg er overvejende enig med Mia Amalie Holstein, Cepos, i, at en iværksætter-SU vil skabe unfair kon-kurrencevilkår og kunstigt holde sel-skaber uden reelt markedspotentiale eller korrekt eksekvering i live. Men jeg er selv studerende og ny-startet iværksætter, og kan ikke nik-ke genkendende til den manglende gulerod ved iværksætteri, snarere tværtimod. Og selvom en lavere kapi-talbeskatning og marginalbeskatning vil være et velkomment tiltag for min eventuelle fremtid som lønmodtager, har det en beskeden indfl ydelse på min iværksætterlyst.

Politikerne bør i højere grad kigge på de rigide regler for SU-fribeløbet. Starter man som studerende en virk-somhed i personligt regi, f.eks. en-keltmandsvirksomhed eller I/S, kan man ikke modregne tab i virksom-hedsregi i sit fribeløb.

Virksomheder opererer som bekendt ofte med underskud i starten. Og hvis det ekstra arbejde på studiejobbet be-tyder, at man overskrider fribeløbet, bliver man fanget af et tilbagebeta-lingskrav fra SU-styrelsen, som skal betales af de penge, man har brugt til at etablere virksomheden. Desuden kan man ikke opnå fra-drag i sit fribeløb for indskud på etableringskonti og iværksætterkonti ligedom almindelige lønmodtagere. Fribeløbets pedantiske tilgang til fi nansiering er også helt grotesk. Modtager man støttemidler fra sta-tens egen fond for entreprenørskab, er man i risikozonen for et girokort fra SU-styrelsen.

Hvis man som studerende vil være iværksætter, skal det ikke være let-tere end for alle andre. Man må selv stille med risikovillig egenkapital, arbejde adskillige timer uden garanti for løn, hæfte personligt, hæfte soli-darisk, hæfte pro rata. Men det skal heller ikke være svæ-rere.

Let iværksætteriet

OPINION

Redaktion:Møntergade 19,1140 København KTlf. 33 32 01 [email protected]

Annoncer:Tlf. 33 32 01 02Fax. 33 91 10 [email protected]

Kundeservice:Tlf. 33 32 42 42Fax. 33 15 40 01Åben: Kl. 6.30 - [email protected]

Abonnementspriser:Kvartal kr. 1095Halvår kr. 2050Helår kr. 3895

Glemt password:Tlf. 33 32 42 42E-mail: [email protected]://borsen.dk/password

Debatindlæg og kommentarer med navn, titel og adresse sendes til Børsen på e-mail:[email protected]. Indlæg må maksimalt være på 3000 tegn inkl. mellemrum.

Moderne økonomer elsker at udstille deres med-mennesker som irrationelle. Det gør de med sindrige eksperimenter, hvor folk bliver stillet ma-tematiske spørgsmål. Ofte dumper man i med et brag.Et eksempel stammer fra nobelpristageren Da-niel Kahneman: Et baseballbat og en bold koster tilsammen 1,10 dollar. Battet koster 1 dollar mere end bolden. Hvor meget koster bolden? Næsten alle svarer “10 cent”. Men det er forkert. Svaret er 5 cent. I essensen skal de matematiske spørgsmål vise, hvordan vi ligger under for illusioner. Ligesom når vi snyder børnene med spørgsmål som det mere simple: “Hvad er tungest? Et kilo sten eller et kilo fjer?” Vores svar på det spørgsmål siger mere om os selv, end det siger om sten og fjer.

Og sådan er det faktisk også, når økonomer selv bliver udsat for udspeku-lerede spørgsmål.

Tag f.eks. Børsens undersøgelse af promi-nente danske økonomers holdninger. I går gav de deres vurdering af de po-litiske partiers økonomiske politik. Er der nogen objektiv forskel på SRSF-regeringens politik og VK-partiernes? Ret beset ingen. Et kilo sten og et kilo fjer. Alligevel giver de pågældende økono-mer højere karakterer til regeringen.SRSF-regeringens grundlag fastslår direkte: “Ud-gangspunktet for regeringen er VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand”. Det gælder 2020-plan, efterlønsreform, dagpengestramning, energireform, budgetlov og reform af førtidspension og fl eksjob. Hvortil så kommer enigheden om skat-tereformen. Alligevel bliver karaktererne forskellige. Og det siger mere om økonomerne, end det siger om de dominerende partier i Folketinget.

Hvorfor giver de forskellige karakterer til samme politik – alt efter hvilke partier, der fremfører den?Hypotese 1: De adspurgte økonomer leger politiske pædagoger. Ligesom forældre kan fi nde på at rose det svage barn noget mere, når det opper sig, ønsker økonomerne at give de røde partier et ekstra lille klap på skulderen. Fornuftigt, men ikke videnskabeligt.Hypotese 2: De adspurgte økonomer har besvaret Børsens spørgsmål ud fra fornemmelser frem for egentlig analyse. De har måske en fornemmelse af, at VK-partierne i opposition opfører sig mindre lø-digt end partierne i regering. Det kunne være, at Lars Løkke Rasmussens (V) skatteudspil til 13 mia. kr. og Lars Barfoeds (K) skatteudspil til 30 mia. kr. har fremstået mindre solide.Men begge partiers udspil har baseret sig på rege-ringens egen ramme i form af 2020-planen. Hvorfor skulle lavere skat være sværere at fi nansiere end øget offentligt forbrug? Kun hvis man har en politisk skævhed indbygget i sin tænkning.Hypotese 3: Den nye regering er bedre end den tid-ligere. Eller sagt på en anden måde: Økonomerne sammenligner ikke de politiske partier anno 2012, men SRSF-regeringen og VK-regeringen. Her opstår så bare et andet logisk problem. Det var VK-regeringen, der skabte så megen holdbarhed i den offentlige økonomi, at vismændene nu slår fast, at der strengt taget ikke er brug for fl ere reformer. Så hvordan kan en kløgtig person som professor Nina Smith udtale: “Den sidste tiårige periode var forfærdelig i forhold til at føre en fornuftig økono-misk politik”. Det er simpelthen ikke seriøst. Hvem var det f.eks. lige, der gennemførte efterlønsreformen og foreslog budgetloven?

I går afviste Nina Smith at vurdere VK-regeringen. “Det er sommertid, og man skal tale pænt om folk. Derfor vil jeg ikke give dem karakter. Men det bliver under den nuværende”. Velkommen i kommentatorkorpset, Nina Smith.

Christopher Arzrouni

Økonom eller kommentator

Arkivfoto: Jan Jørgensen/Scanpix

Hvorfor giver økonomerne forskellige karakterer til samme økono-miske politik?


BioTeK

Sådan sikrer vi en underskov af nye biotekvirksomhederdanske biotekvirksomheder er nødvendige som innovativ fødekæde til de store læge-

middelproducenter. men hvad skal der til, for at dansk biotekindustri kan levere varen?

det giver martin Bonde, formand for dansk Biotek og ceo i biotekvirksomheden

epitherapeutics, svaret på i dette indlæg.

Af: MArtin Bonde | foto: ole Ziegler

Herbert Boyer, amerikansk biolog på University of California, San Francisco, opdagede i 1976, at gener fra bakterier kunne kombineres med gener fra biologiske organismer med en celle-kerne. Dermed var genteknologien var født, og samme år stif-tede Boyer og venturekapitalist Bob Swanson, Genentech, et af historiens mest succesfulde biotekselskaber, der har udviklet kendte produkter som Herceptin, Avastin og Rituxan.

I 1982 godkendte FDA i USA det første lægemiddel fremstillet ved brug af genteknologi, såkaldt gensplejset insulin. I 1986 fik Danmark verdens første lov om brug af genteknologi. Og i 1987 etablerede en række danske bioteknologiske virksomheder DANSK BIOTEK. Formålet var at bibringe debatten om gentekno-logi industriens syn på regler og love vedrørende brug af tekno-logien til udvikling og produktion af lægemidler og industrielle produkter.

Genteknologi har en lang række fordeleGenteknologi er i dag en etableret teknologi med en lang række fordele: komplicerede biologiske lægemidler produceres uden brug af menneskeligt eller dyrisk udgangsmateriale, og læge-midlerne fremstilles relativt simpelt og omkostningseffektivt i store mængder. Ved brug af genteknologi fremstilles nemt og billigt enzymer, der bl.a. erstatter kemikalier, og derved produ-ceres miljøvenlige industrielle produkter. Boyers opdagelse

blev således startskuddet til den ’moderne’ biotekindustri, som bruger genteknologiens mange facetter til fremstilling af læge-midler og en lang række andre produkter.

Biotekindustrien sikrer velstandDansk biotekindustri har en unik position. Novo Nordisk, Lund-beck, og LEO Pharma er verdensførende på deres respektive terapiområder, og Danmark er førende inden for industriel en-zymproduktion på globalt plan. Biotekindustrien er uomtviste-ligt den største bidragyder med hensyn til sikring af landets fremtidige vækst og velstand.

Biotekindustrien kæmper hver eneste dag for at bevare denne førerposition. For at dette kan lade sig gøre, er det strengt nødvendigt med et solidt flow i biotekindustriens under-skov. Det er denne underskov, der leverer teknologien og pro-dukter til de etablerede selskaber og også medarbejdere med en efterspurgt specialviden. Det er helt afgørende, at ikke mindst politikerne forstår og også værdsætter den danske biotekindustris styrkeposition, der er skabt gennem de sidste snart 100 år. Det kræver, at der er en offentlig bevågenhed og mod til at investere solidt i biotek-værdikæden - og helst i kæ-dens første led, det vil sige i dansk offentlig naturvidenskabelig grundforskning, som leverer det vigtigste brændstof til biotek-industriens fortsatte succes, nemlig innovative opdagelser og


opfindelser. Kun ved drive den bedste forskning holder vi os på omganghøjde globalt. Danmark har også i fremtiden behov for en stærk og levedygtig biotekindustri .

Ideerne ud af universiteterneKommercialisering af innovation skal have gode rammebetingel-ser. Vi skal kunne samarbejde bredt og internationalt. Kompe-tencerne på landets tech-trans kontorer skal være i top, så universiteternes bedste projekter kan udmønte sig i nye biotek-selskaber, der i den tidlige fase bør finansieres med statslige midler. Senere må selskaberne rejse private venturemidler for at drive udviklingen videre. Det nystartede såkaldte ”Copenha-gen Spin-Outs” projekt, der med midler fra Region H og EU skal kommercialisere universitetsforskning og stifte ny biotekselska-ber, er et glædeligt og væsentligt skridt i den rigtige retning.

Fødekædefunktionen skal bevaresDanske biotekvirksomheder fungerer som innovativ fødekæde til de store lægemiddelproducenter, en funktion, der skal beva-res, hvis de store virksomheder fortsat skal fungere som eks-portlokomotiver, der skal trække velstand til landet. Den farma-ceutiske industri er i dag Danmarks suverænt største eksportindustri med en eksport på cirka 60 milliarder kroner i 2011!

Martin Bonde, formand for Dansk Biotek og

CEO i Epitherapeutics:

»Biotekindustrien kæmper hver eneste dag

for at bevare sin førerposition.«

pharmadanmark – privat fyraftens-møde om biotek

Pharmadanmark – Privat inviterer til medlemsarrangement

om dansk biotek. Formanden for Dansk Biotek, Martin

Bonde, vil fortælle om baggrunden for biotek, dens betyd-

ning for samfundet, hvilken forskning der foregår, globalise-

ringens betydning, og hvor biotek er på vej hen mod 2020.

Mødet afholdes 22. august i Epitherapeutics lokaler på Ole

Maaløes Vej 3, 2200 København Tilmelding sker på Pharma-

forum – fristen er fredag 17. august 2012

20 procent af pladserne til mødet er reserveret til medlem-

mer af Pharmadanmark – Privat – de resterende 20 procent

til andre af Pharmadanmarks kredse.

Dansk Biotek arbejder målrettet for, at regeringen tager seriøst fat på at sikre de rammebetingelser, der kan fostre den nødvendige levedygtige underskov af biotekvirksomheder. Kun derved kan Danmarks styrkepositioner inden for biotek fasthol-des og udbygges i årene fremover.


FArmA

Når medicin bliver hverdagskostUndersøgelser viser, at unge tager mere medicin i dag end for bare ti år siden uden at

have flere symptomer. interessen for holdninger til og brugen af medicin til ikke-sygdoms-

tilstande er stigende i både medie- og forskningsverdenen, og med god grund.

Af: MArgit Anne petersen, stense VestergAArd, JAnine M. trAulsen, KøBenhAVns uniVersitet, det sundhedsVidensKABelige fAKultet,

institut for fArMACi, seKtion for KlinisK fArMACi og sAMfundsfArMACi.

Meget tyder på, at medicinbrug og holdninger til medicin i Dan-mark har ændret sig dramatisk i løbet af de sidste årtier, især blandt unge. Det handler ikke kun om piller til festbrug, men om medicin, som indgår i hverdagen hos raske mennesker: som for eksempel hjælper studerende med at koncentrere sig bedre, klare sig bedre til eksamen, se bedre ud, løbe hurtigere og meget andet. Fænomenet har mange navne; ‘medicinsk optime-ring’, ‘intellektuel doping’, ‘præstationsfremme’, ‘hjernedo-ping’, og sikkert mange flere. Den medicin, det handler om, kaldes bl.a. for ’smart drugs’, ’study drugs’, og ’livstilsmedicin’. Men hvad er det egentlig for et fænomen, alle disse ord dækker over? Er der tale om ét eller eventuelt flere forskellige fænome-ner?

Fokus på misbrugArtikler fortæller om studerende, som køber topkarakterer på recept. TV-indslag viser, at folk sælger receptpligtig medicin i stedet for euforiserende stoffer, dels på grund af efterspørgs-

len, dels fordi chancerne for at blive taget af politiet mindskes. Internettets blogs og diskussionsforaer fyldes med beretninger fra unge og studerende om piller, der får dem til at blive ligesom de andre, der tager hverdagspresset ved at lade dem udnytte alle døgnets timer, eller der simpelthen overtager morgenkaf-fens funktion. Med andre ord, dagligdagen er godt på vej til at være fyldt med medicin.

Både i medierne og inden for forskningen på området foku-seres der i høj grad på misbrug, afhængighed og illegalitet, hvad brugen af receptpligtige lægemidler til optimering angår. I såvel Infomedia som de lægevidenskabelige databaser, Embase og Pubmed, handler de fleste indslag og artikler om optimering som en forkert eller illegal brug af medicin. I forskningen er fokus som regel på universitetsstuderende, især studerende inden for medicinske fag, og ofte med en vinkel, som sammen-ligner brugen af medicin med brugen af traditionelle euforise-rende stoffer og alkohol: De, der drikker og tager stoffer, tager også mere receptpligtig medicin, selvom de ikke er ‘syge’. Men


hvornår er man syg? Hvilke symptomer og tilstande er behand-lingskrævende? Hvem definerer, hvornår noget er behandling, optimering eller forebyggelse? Er det fx altid behandling, hvis en læge har foreskrevet brug af medicin? Og er det aldrig be-handling, hvis en læge ikke har foreskrevet brugen? Hvad bety-der det at fokusere på illegalitet og misbrug, når vi taler om medicinsk optimering, både for dem, vi studerer, og for den viden, vi frembringer? Disse og mange andre lignende spørgs-mål er stadig forholdsvist underrepræsenterede i forskningen om medicinsk optimering.

Hvad er optimering? På Sektion for klinisk farmaci og samfundsfarmaci ved Køben-havns Universitet, er et ph.d-projekt fornyligt sat i gang med det formål at undersøge unges forståelse af strategier omkring og brug af medicin til optimering. Primært fokuserer projektet på unge i Danmark, men med et komparativt perspektiv på unge i USA. At bruge receptpligtig medicin uden recept er i flere sam-menhænge helbredsmæssigt bekymrende på både individ- og samfundsplan. Men ved på forhånd at definere det som forkert, blokerer man for muligheden for at forstå, hvad det er, der foregår. Uden videre at sidestille optimering med misbrug - eller forkert brug - af medicin er på mange måder en afstikker af compliance-diskussionen. Men hvis medicin i stigende grad bruges på nye måder, af nye målgrupper og til nye tilstande, finder vi som forskere det væsentligt at anlægge et undersø-gende, eksplorativt perspektiv, der forholder sig åbent og ikke-normativt til disse nye tendenser. Konteksterne omkring medi-cinbrug er med andre ord vigtige at forstå. Når medicin bliver hverdagskost, er det i vores optik på tide at bevæge sig væk fra at sige ‘forkert brug af medicin’ og i stedet spørge ’hvilken brug af medicin’?

pharma-parties i usa

Der er livlig snak omkring bordet ved påskefrokosten. Et

yngre par er netop kommet hjem fra en rejse til USA og for-

tæller højlydt om de mange pilleglas, de stødte på i deres

søgen efter tekopper en aften umiddelbart efter ankomst

hos deres venner på Manhattan.

»De har et helt andet medicinforbrug derovre,« konkluderes

der hurtigt, og flere har historier om et eller andet ekstremt,

hvad USA og medicin angår.

»Har I hørt om de der “Pharma-parties”«, er der en, der

spørger.

Ingen kender fænomenet.

»Det er, når de unge hver især tager medicin fra deres foræl-

dres medicinskabe og lægger alle pillerne sammen i en stor

skål. Så tager de dem og fester hele natten uden at vide,

hvad det er, de har taget.«

Alle ved bordet kigger chokeret på hinanden. En kvinde sidst

i fyrrerne ser helt forfærdet ud.

»Gud, nej, min datter fik jo lige et glas piller i fødselsdags-

gave af veninderne…hun sagde det bare var en intern joke.

Tænk, hvis det er rigtig medicin…er det virkelig også sådan i

Danmark?«

På Sektion for klinisk farmaci og samfundsfarmaci ved Kø-

benhavns Universitet, er et ph.d-projekt fornyligt sat i gang

med det formål at undersøge unges forståelse af, strategier

omkring og brug af medicin til optimering. Primært fokuserer

projektet på unge i Danmark, men med et komparativt per-

spektiv på unge i USA.


SelVledelSe & TriVSel

Post ferie stress – nej tak!Var du stresset før ferien, så kan det alt for hurtigt komme igen, når ferien er slut og

du vender hjem til en fyldt indbakke og en tætpakket kalender. læs her, hvordan du

kan bryde vanen og holde fast i et godt nyt mønster.

Af: MAlene gude | foto: ColourBox

Du kom hjem fra ferie fuld af energi, men fornemmelsen af sommerferie er allerede pist væk. Druknet i mails og for mange møder, som du optimistisk planlagde før ferien. Tilbage er for-nemmelsen af hamsterhjul, og du ser bare frem til næste ferie. Det var slet ikke meningen, vel?

Eftersom der er flest arbejdsdage, så kan det være værd at overveje, om dén balance er holdbar i længden – og har du efter

ferien svært ved at finde inspirationen og glæden frem af skrive-bordsskuffen , så er det tid til at tage en alvorlig snak med dig selv.

Krisen og arbejdsmiljøetTraditionelt er ferietiden et tidspunkt, hvor mange flirter med tanken om at søge nyt job eller lave noget helt andet. Det kan være en uskyldig sommerflirt eller noget, som opstår, fordi vi endelig har tid til at reflektere over livet.

Før finanskrisen var der en stemning af, at du bare kunne finde et nyt job, hvis du var træt af dit gamle. Nu har finanskri-sen påvirket arbejdsmiljøet. Mange af os arbejder med usikre fremtidsudsigter, og vi bider tænderne sammen, knokler og præsterer, for vi vil gerne beholde vores job.

Det har naturligt nok konsekvenser, når vi bruger rigtig me-get energi på at holde os ’oven vande’. Vi bliver dårligere til at tænke konstruktivt, fordi vores fokus er rettet mod bare at overleve. Det betyder, at mange af os oplever, at vi drænes for energi og langsomt mister arbejdsglæden.

Bryd vanenAfbrækket fra de daglige rutiner giver mulighed for at se på dag-ligdagen med friske øjne. Måske kan du luge ud i et par rutiner, som er dejlig velkendte, men i virkeligheden mere blokerer for fremdrift - og i stedet introducere nye vaner.

Kort sagt, så handler det om at reagere på det, som du har mærket i forbindelse med ferien. Skal du prøve at redefinere dine rammer, så du kommer hurtigere igennem rugbrødsarbej-det og får mere tid med de opgaver, som giver dig god energi - eller trænger du i bund og grund til at søge helt nye udfordrin-ger?


8 gode råd

»Planlæg realistisk

Hører du til den tidsoptimistiske type, så

har du måske allerede booket din første

post ferie uge med et hav af møder. Mind

dig selv om, at du ikke behøver at svare

på alting dag ét. Starter du efter ferien

ud med en firmakonference, så er der

ikke så meget at gøre ved dén planlæg-

ning - men prøv at lægge en buffer ind

umiddelbart efter konferencen, hvor der

som oftest er en hel del opfølgning, som

du mest effektivt får ud af verden ved at

udføre med det samme.

»Hold øje med energiniveauet

Der er langt flere arbejdsdage end ferie-

dage, og vil du holde i det lange løb, så

gælder det om ikke at spurte fra start. En

forlænget weekend i sensommeren kan

give dig pusten tilbage, men daglige

åndehuller er også vigtige. Planlæg om

muligt hjemmearbejdsdag og brug den

sparede transporttid til motion. Prioritér

sommersysler, hvor du kan lade op - løb

ned til stranden og spring i bølgerne eller

gå en tur i Botanisk Have.

»Bryd vanen

De dårlige vaner har du lykkeligt glemt i

ferien, så der er jo ingen grund til at tage

dem op igen! Overarbejde, overperfektio-

nisme, overspringshandlinger, arbejdsmil-

jømæssige gnidninger. Kend og erkend

dig selv. Tænk over, hvilke dele af dit

arbejde som stresser dig - og gør noget

ved det.

»Hold positivt fokus

Tænk positivt. ’Ja, det er jo nemmere

sagt end gjort’, vil mange af os nok

mene. Til gengæld er det positive fokus

uhyre effektivt til at bryde din sædvanlige

tankerække – altså vanen. Ved at foku-

sere på alt det, som du ikke har nået,

bliver du kun drænet yderligere for

energi. Så finten er at huske at glæde dig

over de opgaver, du når, så glider den

næste opgave nemmere - og den næste

og den næste. Husk på de ting, du er

god til.

»Bryd elefanten ned

Ser det hele for uoverskueligt ud, og det

eneste, du ser for dit øje, er en stor,

blinkende deadline, så gælder det om at

handle. Prøv først, om du kan dele den

store udfordring, elefanten, op i mindre

bidder, og glæd dig over hver del, du får

spist. Er der noget, du kan sige pænt nej

tak til? Er der noget, du kan sige pyt

med? Hvis det stadig kniber, så er det

med at søge hjælp hos chef, kolleger

eller coach, inden det vokser til reel

stress.

»Brug dine kolleger

Måske har din kollega siddet i samme

situation som dig og kan fortælle, hvor-

dan hun kom videre. Brug dine kolleger

til konstruktiv sparring – og hjælp hinan-

den fremad. Du kan føle dig meget alene

og bruge meget energi på et problem,

som pludselig løser sig, når du taler med

nogen om det. Formulér dig positivt, for

hvem vil du helst selv hjælpe: ”Brokke-

ren”, eller den som søger sparring til at

finde en løsning?

»Få styr på dine værdier

Find ud af, hvilke værdier der betyder

noget for dig lige nu. Som nyuddannet

vægter du måske personlig udvikling og

fordybelse højt. Som familiemor er det

vigtigt at kunne tilpasse arbejdet til bør-

nenes aktiviteter. Og som senior priorite-

rer du måske et trygt og stabilt arbejds-

miljø. Er du til specialistopgaver,

forskning, salg, projektledelse eller per-

sonaleledelse. Overvej så, hvordan dine

arbejdsopgaver understøtter dine værdier

og det, du brænder for. Hvis der er et

mismatch, så gælder det om at få hand-

let på det, inden fornemmelsen af ham-

sterhjul suger al energi ud af dig. Det er

dit valg!

»Hvis du ikke lykkes, så tag alligevel

det næste skridt

Jeg hader at sige det, men det tager tid

at gøre nye vaner til en naturlig bevæ-

gelse. Det kræver altså både tålmodig-

hed og viljestyrke. En tommelfinger regel

er, at det tager 20 dage at indarbejde en

ny vane. Den gode nyhed er, at du ikke

behøver at opgive, hvis/når du fejler. Det

gælder om at sige nej, pyt eller hjælp -

og så få taget det næste skridt og så et

til og lige ét mere. Det samme gælder,

hvis du ikke får de første jobs, du søger.

Tag det som god træning, søg sparring

og prøv igen.


En økonomisk lindring

Som medlem af Studenternetværket i Pharmadanmark kan du få en

af landets billigste forsikringer for studerende. Du skal blot tegne en

indboforsikring til 249,- kroner pr. kvartal, så giver Pharmadanmark dig

en ulykkesforsikring oveni. Med Pharmadanmarks studenterforsikring er

du altså helt dækket med både ulykkesforsikring og indboforsikring.

Meld dig til nu på www.pharmadanmark.dk/studenterforsikring

Læs mere om de andre fordele på

www.pharmadanmark.dk/fordele



En økonomisk lindring

Som medlem af Studenternetværket i Pharmadanmark kan du få en

af landets billigste forsikringer for studerende. Du skal blot tegne en

indboforsikring til 249,- kroner pr. kvartal, så giver Pharmadanmark dig

en ulykkesforsikring oveni. Med Pharmadanmarks studenterforsikring er

du altså helt dækket med både ulykkesforsikring og indboforsikring.

Meld dig til nu på www.pharmadanmark.dk/studenterforsikring

Læs mere om de andre fordele på

www.pharmadanmark.dk/fordele


pharma august 2012 1

Lørdag den 10. november 2012 på Hotel Crown Plaza CopenhagenTowers i København

Globalisering er ikke et overstået kapitel. Vi beder topledere fra

industri og forskning om at give deres bud på, hvilke udfordringer

og muligheder det giver for os, der arbejder på lægemiddelområdet.

Eftermiddagens program består af tre spor, som du kan krydse mel-

lem. Sporene dækker emner som blandt andet organisation og

ledelse, patientsikkerhed og trends inden for biologiske lægemidler.

Sæt allerede nu � i kalenderen!

Nærmere detaljer og information om tilmelding i Pharma, FredagFormiddag og på Pharmadanmarks hjemmeside.

på

tværs

Faglighed, udvikling og networking!-

og s

å e

r d

er

mid

dag

og fest

bageft

er!


Kort om

Fornuftigt med ændringer af advarslerPharmadanmark har afgivet hø-ringssvar om et forslag til æn-dring af mærkningsbekendtgørel-sen – ændret advarselsboks for svage smertestillende lægemid-ler. Foreningen finder det hensigts-mæssigt, at der foretages en revurdering af lovgivningen om advarselsmærkning af visse læge-midler, da den er vigtig for såvel kunder som apotekspersonale.Samtidig mener Pharmadanmark dog, at behovet for advarsler om risiciene burde få myndighederne til at overveje, om det overhove-det er hensigtsmæssigt, at disse lægemidler også i større paknin-ger kan købes uden recept.

GlaxoSmithKline, GSK, skal betale tre milliarder dollars i bøder for ulovlig mar-kedsføring af lægemidlerne Paxil og Wellbutrin og for mangelfulde sikker-hedsinformationer for diabetesmidlet Avandia. Den amerikanske regering kalder det den største svindelsag på sundhedsområdet nogensinde.

»Det historiske forlig udgør en milesten i vores be-

stræbelser på at ud-rydde svindel i vores sundhedssystem.

Sundhedssystemet har længe været et mål for svindlere,” siger Bill Corr, vicemi-nister for HHS, Health

& Human Services.

Europa-Kommissionen har udsendt en klagepunktsmeddelelse til Lundbeck ang. koncernens aftaler med fire generi-ske konkurrenter af depressionsmedici-nen citalopram. Spørgsmålet er, om Lundbeck med aftalerne har forsinket indførelsen af billig generisk citalopram på de europæiske markeder.Lundbeck afviser på det kraftigste be-skyldningerne om at have gjort noget forkert, og mener ikke at have overtrådt europæisk konkurrencelovgivningLundbeck vil nu nøje gennemgå klage-punktsmeddelelsen samt Europa-Kom-missionens foreløbige synspunkter og vil herefter indsende et svarskrift til klage-punktsmeddelelsen.En klagepunktsmeddelelse er ikke

Lundbeck afviser anklagerEuropa-Kommissionens endelige afgø-relse. Den endelige afgørelse kan appel-leres til de europæiske domstole, og dermed kan det tage flere år at nå til en endelig konklusion.Baggrunden for sagen er, at Europa-Kom-missionen i 2008 indledte en omfattende undersøgelse af medicinalbranchen med henblik på at afdække mulig konkurren-

cebegrænsende adfærd. I 2010 indledte Europa-Kommissionen en formel under-søgelse imod Lundbeck med henblik på at undersøge mulige overtrædelser af EUs konkurrencelovgivning vedrørende restriktiv forretningspraksis og misbrug af dominerende markedsposition.

GSK får gigantbødeGSK fik sin salgsstyrke til at presse på for off label use – brug af lægemidler uden for deres godkendte indikation – og bestak bl.a. læger med ferier på Hawaii og billetter til Madonna-koncerter.

GSK undskylder:»Selv om disse forhold stammer fra en anden periode i virksomheden, så kan de ikke ignoreres – og vil ikke blive ignore-ret. På vegne af GSK vil jeg udtrykke beklagelse og gentage, at vi har lært af vores fejltagelser,« siger CEO Andrew Witty Ikke alle er dog så kede af det. Det beta-ler sig nemlig at sladre om ulovligheder i medicinalindustrien. Fire tidligere an-satte i GSK, som fik sagen til at rulle, kan således nu dele 250 millioner dollar – godt otte procent af de tre milliarder dollar, som GSK skal betale for sine ulov-ligheder.Baggrunden for belønningen er, at gam-mel amerikansk lovgivning giver whistle-blowere adgang til en andel af de penge, som staten henter i svindelsager.


Genmab laver ny givtig aftaleDet danske biotekselskab Genmab har indgået en aftale med Janssen Biotech. Aftalen har en potentiel værdi af 175 millioner dollars og indebærer udvikling af antistof-fer ved hjælp af Genmabs særlige DuoBody technology platform. »Siden introduktionen af vores DuoBody platform in 2010 har vi troet på dens potentiale til at blive den fore-trukne teknologi for den næste generation terapeutiske antistoffer. Denne aftale viser, at den farmaceutiske industri anerkender vores førerskab inden for dette område,« siger Jan van de Winkel, CEO i Genmab.Genmab modtager en upfront betaling på 3,5 millioner dollars for aftalen.

Nu koster det ikke at blive brygmesterHar man interesse for ølbrygning, er det nu muligt som farma-ceutbachelor at vælge at blive kandidat i Brewing Science & Technology. Brygmesteruddannelsen gennemføres på Det Na-turvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet (SCIENCE) i samarbejde med Den Skandinaviske Bryggerhøjskole. Bryggerhøjskole har i 87 år uddannet brygmestre fra både Dan-mark og udlandet, men uddannelsen har indtil fornylig været privat. Det har betydet, at man som studerende på uddannelsen ikke kunne få SU og oven i købet skulle betale for uddannelsen. Derfor var brygmesteraspiranterne afhængige af en arbejdsgi-ver eller andre, der ville betale for uddannelsen. Men det er altså ikke længere tilfældet. Gennemfører man den teoretiske del af uddannelsen, får man titel som cand. techn. al. med specialisering i Brewing & Tech-nology (Master of Science (MSc.) in Food Science and Techno-logy). For at opnå titlen som brygmester skal den studerende gennemføre ni måneders dokumenteret praktik inden for seks fagområder. Selve uddannelsen foregår på engelsk og strækker sig over to gange ni uger. En brygmester har gode beskæftigelsesmuligheder. Traditionelt har de fleste fået arbejde i private virksomheder med bl.a. pro-duktion, forskning, og udvikling. Der er i dag mindre end fem ledige brygmestre fra SBH / KU.

foto: ole Ziegler

Ny europæisk lovgivning forbedrer overvågningen

Ny lovgivning på området for lægemiddelovervågning er trådt i kraft i EU. Formålet med den nye lovgivning er at styrke patientsikkerheden ved at forbedre det nuværende system til overvågning af sikkerheden ved medicin i Europa.Lovgivningen skal overordnet set sikre:– Solidt videnskabeligt og internationalt baserede beslut-ninger ud fra en risiko-baseret tilgang – Høj grad af gennemsigtighed og information til offentlig-heden samt involvering af patienter – Rationelle processer og samarbejde, så ressourcerne udnyttes bedst, og der undgås dobbeltarbejde. De nye regler er ændringer i Direktiv 2010/84/EU og For-ordning (EU) Nr. 1235/2010, som blev vedtaget i Minister-rådet og Europa-Parlamentet i december 2010. Reglerne i den nye lovgivning bliver understøttet af en række guide-line moduler (Good Vigilance Practice – GVP moduler), der hver omhandler forskellige kerneområder i den nye lovgiv-ning.The European Medicines Agency (EMA) glæder sig over den nye lovgivning.»Fremskridtene på sundhedsområdet ville ikke have været mulige uden lægemidler og den forskning og udvikling, som ligger bag dem. Men vi har brug for intelligent lovgivning, for at systemet fortsat er i stand til at levere sikker og effek-tiv medicin,« siger Guido Rasi, Executive Director i EMA.


Kort om

Erhvervsmanden Asger Aamund har de seneste år tabt hele 465,7 millio-ner kroner, viser en opgørelse, som Ekstra Bladet har lavet. Tabet skyl-des en stor aktiebesiddelse i biote-kvirksomheden Bavarian Nordic.Aamund har flere gange understre-get, at det kun er papirpenge og urealiserede tab, men nu er egen-kapitalen i hans private selskab dog væk, og han lever reelt på banker-nes nåde, fortæller avisen. Asger Aamund spår dog gode resul-tater for Bavarian Nordic på grund af en ny vaccine mod prostatakræft. De amerikanske myndigheder har i øvrigt besluttet at udvide indikati-onsområdet for Bavarians koppe-vaccine, og det er ifølge virksomhe-dens direktør ensbetydende med en femdobling af vaccinens poten-tiale.

Novo Nordisk har rundet en milepæl, nemlig en børsværdi på 500 milliarder kroner. Det betyder, at virksomheden nu fx er 10 procent mere værd end olieselskabet Statoil.Den værdimæssige milepæl blev nået, efter at Novo Nordisks aktie på blot ti dage gik fra kurs 820 til en kurs på den anden side af 890. Alene i indeværende regnskabsår er værdien af Novo Nordisk steget med cirka en tredjedel eller omkring 165 milliarder kro-ner. Det svarer næsten til den samlede værdi af A.P. Møller.En af Novo Nordisks konkurrenter er i øvrigt blevet solgt. Det drejer sig om det amerikanske biotekselskab Amylin. Amylin fokuserer på udvikling og salg af diabetesmedicin og står bag diabetesmidlerne Byetta og Bydureon.Køberen er den amerikanske medicinalkoncern Bristol Myers-Squibb.Prisen for Amylin er syv milliarder dollar – svarende til cirka 40 milliarder kroner. Samtidig annoncerede Bristol Myers-Squibb, at samarbejdet med britisk-svenske AstraZeneca på diabetes-området udvides til også at omfatte kommercialisering og ud-vikling af Amylins produktportefølje. For dette betaler AstraZe-neca cirka 3,4 milliarder dollars.

Minus 465,7 millioner

foto: ole Ziegler

Topotarget skuffedeTopotarget tabte på få timer 60 procent af sin kursværdi, fordi det danske biotek-selskab leverede skuffende resultater i det kliniske fase 2-studie CLN-17 for kræftlægemidlet Belinostat, PXD101.Topotarget havde håbet, at studiet ville dokumentere, at lægemidlet har effekt på indikationen CUP – kræft med en ukendt primærtumor – men studiet viste ikke signifikant statistisk forskel i den såkaldte objective response rate (ORR). Topotarget konkluderer:»Der er ingen godkendte lægemidler til behandling af patienter med CUP, og der er fortsat et stort medicinsk behov for dette. Selv om studiet ikke nåede de primære effektmål, så ser vi opmun-trende kliniske signaler. Vi tror fortsat på Belinostats potentiale, enten som mono-terapi eller i kombination med andre behandlinger,« siger Francois Martelet, Topotargets CEO.

Novo Nordisk er 500 milliarder værd

foto: ole Ziegler


Medicinen sejler på plejehjemKristeligt Dagblad har gennemgået Sundhedsstyrelsens tilsyns-rapporter fra landets plejehjem for de seneste fem år. Gennem-gangen viser, at der er store problemer med plejehjemsbeboer-nes medicin. Fx er antallet af plejehjem med alvorlige fejl og mangler i medicinhåndteringen fordoblet på fire år: fra 35 pleje-hjem i 2007 til 70 plejehjem i 2010.Alene i 2010 forlangte landets tilsynsførende embedslæger medicinske forbedringer på 84 procent af de 892 kontrollerede plejehjem med formuleringen »Der kræves fortsat en stor ind-sats vedrørende medicinhåndteringen for at sikre patientsikker-heden.«.Tilsynsrapporten fra 2011 er endnu ikke offentliggjort, men ifølge Henrik Trykker, ledende embedslæge i Sundhedsstyrelsen og ansvarlig for plejehjemstilsyn, er udviklingen ikke vendt.I Nordjyske Stiftstidende forklarer Annette Press, formand for social- og sundhedssektoren hos FOA Mariagerfjord, at proble-met med medicineringen bl.a. skyldes, at ufaglærte hælder medicin op, selv om de ikke er uddannet til det.»De ansatte føler sig presset til at gøre det, men de ønsker ikke en åben dialog om problemet, fordi de frygter at miste deres job. I disse her tider er lysten til at påpege fejl ikke så stor.«

Farmacien trækker op Verdensranglisten over universiteter fra QS World Uni-versity Ranking viser, at Københavns Universitet opnår fire top 50-placeringer inden for farmaci, medicin, stats-kundskab samt kommunikation og medier. Aarhus Universitet har to top 50-placeringer inden for farmaci og kommunikation og medier. QS World University Ranking sammenligner 600 univer-siteter fra 27 lande, og bedømmelsen af de enkelte universiteter er baseret på i alt 50.000 svar fra personer på universiteter og i erhvervslivet. Bedømmelsen vægter bl.a. forhold som akademisk anseelse og antal citatio-ner pr. artikel.

* D

et k

oste

r ku

n al

m s

ms-

taks

t

Det kan koste kassen, hvis du ikke har styr på forsikringerne.

Fx hvis din iPhone bliver stjålet, eller du styrter og slår tænderne ud.Som studerende kan du få indbo-,

ansvar- og ulykkesforsikring i én og samme pakke fra kun 2.392 kr.

om året.

Er du stud.

chance?

Ring på 86 17 43 44 eller SMS GFSUNDHED + dit navn til 1272*, og vi kontakter dig.

GF Hospital og Sundhedwww.gf-hospitalogsundhed.dk


Fra Pharmadanmark

Fra Pharmadanmark

meddelelSer

bevillinger opgivetApoteker Lone Hilden, Nysted Apotek, har fået tilladelse til at opgive sin bevilling fra udgangen af juni måned 2013.

Apoteker Ingrid Paula Warming, Smallegades Apotek, har fået til-ladelse til at opgive sin bevilling fra udgangen af december måned 2012.

apoteksovertagelseApoteker Rikke Holm Løvaas over-tager Nørresundby Apotek pr. 1. september 2012.

pharmadanmark – hospitalEr du medlem af Pharmadanmark - Hospital? Er der kongresser du gerne vil deltage aktivt i? Har du planer om at arrangere en studierej-se for en gruppe kredsmedlemmer, eller har du andre aktiviteter på bedding, som opfylder betingelser-ne for at få støtte fra vores fælles uddannelsesfond? Så bemærk: Fristen for næste ansøgning er lør-dag den 1. september 2012. Der ydes støtte til deltagelse i kon-gresser, symposier og lignende. Støtten er betinget af aktiv deltagel-se, det vil sige præsentation af fore-drag, poster, eller lignende. Der kan maksimalt tildeles kr. 10.000 i indi-

viduel støtte per ansøgning, men det typiske støttebeløb vil snarere være kr. 5.000. Man vil således sjældent kunne få dækket alle udgifter med støtten fra Uddannelsesfonden. Der ydes kun støtte til tilmeldings-gebyr, rejseomkostninger, opholds-udgifter. Der gives ikke tilskud til diæter eller forplejning udover den forplejning, som måtte være inde-holdt i tilmeldingsgebyret. NB: Du kan forvente svar inden 1. oktober 2012.

Læs mere om Uddannelsesfonden på www.pharmadanmark.dk

uddannelses- og udviklingsfonden u2fNæste frist for ansøgninger til Uddannelses- og udviklingsfon-den U2F er den 1. oktober 2012. Læs mere på www.pharmadan-mark/Fordele

nedsat kontingentPharmadanmarks medlemmer, der afholder orlov uden løn, men får offentlige dagpenge, kan få nedsat kontingentet til p.t. 445,00 kroner per kvartal, gæl-dende fra førstkommende kvartal efter orlovens start.For at få nedsat kontingentet, skal meddelelse om orlovsafhol-delse (fra dato til dato) gives til sekretariatet så hurtigt som muligt. Meddelelsen kan ske på tlf. 3946 3600, per mail (pd@

pharmadanmark.dk) eller per brev til Pharmadanmark.OBS! Kontingentet vil ikke kunne nedsættes med tilbagevirkende kraft.

jeg bliver snart kandidat!Hvor skal jeg henvende mig og hvad skal jeg huske?Når du er ved at blive kandidat, skal du huske følgende:Meld dig ind i en anerkendt arbejdsløshedskasse, gerne i god tid inden du bliver kandidat. Pharmadanmark anbefaler, at du melder dig ind i Akademikernes Arbejdsløshedskasse (AAK). Indmeldelsen skal være AAK i hænde senest 14 dage efter bestået eksamen, for at du kan blive optaget på dimittendbetin-

gelserne. Du kan rekvirere en indmeldelsesblanket ved henven-delse til AAK, eller du kan udfylde en elektronisk formular på AAK’s hjemmeside www.aak.dkBed dit studiekontor om at give Pharmadanmark besked om, at du nu er blevet kandidat. Vi skal bruge bekræftelsen, for at du kan blive optaget i Pharmadanmark.Mød personligt op på det Jobcenter (tidligere AF), der ligger tættest på din bopæl, du skal registreres på Jobcenteret for at kunne få udbetalt dagpenge fra AAK. Du kan også melde dig ledig via Jobcentrets hjemmeside (www.jobnet.dk).Læs mere:www.pharmadanmark.dk/med-lemskab/ledigwww.jobnet.dkwww.aak.dk

Officielt


dansk biotek: hvor går den hen? - status nu og i fremtiden!Onsdag den 22. august 2012, kl. 17-19.30, Epitherapeutics ApS, Ole Maaløes Vej 3, 2200 København NDen danske biotekindustri, af mange udråbt som dansk forsknings innovati-ve og kreative flagskib, vil i fremtiden være leverandør af nye lægemidler til farmaindustrien, og samtidig være den industri, der skaber fornyelse indenfor industriel biotek, herunder enzymproduktion. Det er i denne sek-tor de nye muligheder for viden og vækst bliver skabt og dermed de nye arbejdspladser. Vi er der ikke helt endnu, men er du interesseret i at blive opdateret om dette spændende emne, kan du møde DANSK BIOTEKS formand, adm. direktør Martin Bonde, Epitherapeutics Aps. Martin Bonde vil fortælle om baggrunden for den dan-ske biotekindustri, hvordan den ser ud i dag og frem mod år 2020. Få en ide om hvad der sker forskningsmæs-sigt, og hvad den danske biotekindu-stri betyder både for det danske sam-fund og i et globalt perspektiv.Tilmelding på Pharmaforum senest fredag den 17. august.

Pharmadanmark - Privat

seniornetværket, sjællandOnsdag den 29. august, kl. 11.00 i Esrum Kloster, EsrumVor sensommerudflugt går til Esrum Kloster. Vi starter i Møllegårdens fore-dragssal med et foredrag om Esrum Kloster og klostermedicin. Frokost serveres i Møllegårdens café, hvor Esrum Kloster tænder op for røg-ovnen og byder på røgede fristelser, sommerens grønt og urter fra kloster-haven. Herefter følger en omvisning i kloster-bygningen samt i klosterhaven, hvor vi skal se nærmere på de medicinske urter, der blev anvendt af den læge-kyndige munk i patientbehandlingen. Som klosterven står Svend Norn for foredrag og omvisning. Totalprisen er 180 kr.

Parkering ved Esrum Møllegård med indkørsel fra Frederiksværksvej.Tilmelding senest onsdag den 22. august til Kirsten Rald, tlf. 4585 0734 eller til Jytte Jacobsen tlf. 2683 1923. Oplys venligst navn og telefonnum-mer.

Styregruppen

besøg på nakskov løve apotekTirsdag den 4. september, kl. 18.30-22.30, Nygade 17-19, NakskovVi bliver vist rundt og får chancen for at se det flotte apotek. Efterfølgende er der spisning og hygge i Claus og Kristinas Spisehus, Søndergade 42, Nakskov.Tilmelding på Pharmaforum senest mandag den 27. august.

Pharmadanmark – Apotek – Lolland-Falster

sundhed og sygdom i antikken10 tirsdage, 4. september-13. novem-ber 2012, kl.15.15-17.00, City CampusVed dr.pharm. Poul Kruse, dr.pharm. Svend Norn, mag.art. Ulla Rald, cand.mag. Henrik Fich og cand.phil. Mette Gregersen.Den antikke medicin blev grundlaget for sygdomsbehandling gennem hele middelalderen, og den kan spores helt op til moderne tid. Hvordan helbredte man? Med bønner, lægeurter, årelad-ning eller kirurgi? Emnet bliver behandlet filologisk, arkæologisk og farmakologisk. Desuden følges medi-cinens historie glimtvis op til i dag, hvor også fremtidens medicin kan skimtes. Foredragene indeholder: Ægypten; Lægeøen Kos; Hippokrates fra Kos; Homer og naturfilosofferne Platon og Aristoteles; Asklepios og Epidauros; græsk-romersk og arabisk medicin og apotekerkunst; Soranos og gynækolo-gi; Galen; læge- og apotekerkunst fra middelalderen og op til i dag, samt besøg på Dansk Farmacihistorisk Samling (www.dfhf.dk).

Pris 880 kr. (rabatpris: 780 kr.)Tilmelding til Folkeuniversitetet www.fukbh.dk eller tlf. 3398 6060

Dansk Farmacihistorisk Samling og Folkeuniversitetet i København

social business – hvad betyder det for dig?Tirsdag den 2. oktober 2012, kl. 17-19.30, Pharmadanmark, Rygårds Alle 1, 2900 HellerupNye tider skaber nye behov - og nye behov kræver nye løsninger. Den sociale megatrend, der bygger på etik, ansvarlighed, bæredygtighed og mening, er i fuld gang med at ændre spillereglerne for måden at drive for-retning på. Også de sociale medier udfordrer ”business as usual”, så virksomheder i dag skal tænke og arbejde på nye måder. Hvilken betydning har den sociale megatrend for dig og dit arbejde - og hvordan kan de nye forretningslogik-ker bringes i spil i din egen branche?” Med eksempler fra en lang række for-skellige virksomheder vil social busi-ness ekspert Tania Ellis give dig et tour de force gennem de tendenser og nye logikker, som er ved at gøre deres indtog i virksomheder på tværs af brancher og landegrænser. Undervejs vil vi diskutere, hvad disse tendenser betyder for din egen bran-che. Tania Ellis er dansk-britisk prisbeløn-net forfatter, foredragsholder og erhvervsinnovatør med speciale i sociale business trends. Ud over at drive foredrags- og rådgiv-ningsvirksomheden The Social Business Company® er hun forfatter til bl.a. den internationalt anerkendte bog om bæredygtig busi-ness, The New Pioneers, som i 2010 kom på Cambridge’s Top 40 Sustainability Books. Du kan læse mere om Tania Ellis på www.taniaellis.comTilmelding på Pharmaforum senest fredag den 28. september.

Pharmadanmark - Privat

Arrangementer

46 | pharma august 2012 3pharma august 2012

Pharmadanmark styrker medlemmernesfaglige identitet og udvikling. Det gør viblandt andet ved at støtte oprettelse ogdrift af faglige netværk. Hvert netværk afholder ca. fire møderårligt. Mødeindhold og mødeformbestemmes af medlemmerne.

Netværket for yngre forskere:Værdien af en ph.d.

Tirsdag den 21. august fra 17 til 19

Er du i tvivl om, hvad din ph.d. egentlig er værd, og hvordan duskal sælge de kompetencer, du har tilegnet dig under ph.d.-forlø-bet? Så kom til netværksmøde, hvor Global HR manager UlrikSørensen Tinggaard fra Lundbeck og HR manager HannaSchönström-Lund fra Ferring Pharmaceuticals vil fortælle mereom, hvilke kompetencer der tillægges vægt, og hvilke jobs der ersærligt relevante for ph.d.-uddannede.

Program

17.00-17.10 Velkomst ved Pharmadanmark

17.10-18.10 Oplæg ved Hanna Schönström-Lund om rekrutte-ringsprocessen i Ferring Pharmaceuticals A/S, herunder brugen af personlighedstest. Hanna Schönström-Lund vil give input til, hvordan man sælger sig selv og bruger sit netværk

18.10-18.40 Pause hvor der serveres sandwich

18.40-19.40 Oplæg ved Ulrik Sørensen Tinggaard om rekrutte-ring af personale, herunder særligt forskere hos Lundbeck

19.40-20.00 Spørgsmål og afslutning

Netværket for klinisk udvikling:Patientrekruttering

Onsdag den 29. august fra 17 til 19

Ofte bliver kliniske forsøg forsinkede, og såvel sponsorer sominvestigatorer får ikke afsluttet forsøgene som planlagt. Dettager ofte længere tid end først antaget at finde og rekruttere derette forsøgsdeltagere – raske eller patienter – samt at finde del-tagere nok til kliniske forsøg.Med god feasibility, omhyggelig planlægning samt rettidig omhukan man dog "komme i mål til tiden”.På mødet kommer to oplægsholdere, der repræsenterer dels enkendt global farmaceutisk virksomhed med flere blockbustersbag og foran sig, dels et internationalt Clinical Research Centre,der bl.a. har specialiseret sig i at rekruttere forsøgsdeltagere ogudføre kliniske forsøg nationalt og internationalt inden for fleresygdomsområder. De to indlægsholdere vil give os deres bud på,hvordan vi bedre kommer i mål til tiden med vore kliniske forsøg.Susanne Witzke, Clinical Research Manager, arbejder med klini-ske forsøg i EU inden for flere terapiområder for amerikanskeMerck. Anette Vierning er Director of Operations i CCBR og er ansvarligfor gennemførelsen af CCBR's kliniske forsøg globalt.Du kan inden mødet søge flere informationer om de to virksom-heder på hhv. www.merck.com og www.ccbr.com.

OBS! Dette arrangement foregår på Symbion, Fruebjergvej 3,2100 København Ø.

Netværksmøde iPharmadanmark

Praktiske oplysninger:

Arrangementet foregår i biblioteket i Pharmadanmarkslokaler, Rygårds Alle 1 i Hellerup.

Undervejs i mødet vil der være lidt mad og tid til at net-worke.

Tilmelding til mødet sker på www.pharmaforum.dk

Der er gratis medlemskab for alle medlemmer afPharmadanmark, og ikke-medlemmer kan deltage moden årlig betaling på 800 kr. I er meget velkomne til gratisat tilmelde en kollega med til mødet, hvis de har lyst til atse, om netværket er noget for dem.

Læs mere om netværkene på www.pharmadanmark.dk

pharma august 2012 | 47 2 pharma august 2012

Vinterlodtrækning

Beitostølen - Norge

Pharmadanmarks medlemmer vil i vinterperioden fra lørdag den 22. december 2012 til lørdag den 27. april 2013 kunneleje foreningens feriehytte DRYAS I Norge.

Dryas ligger i Beitostølen, 200 km. nord for Oslo – etgaranteret sneområde i vintersæsonen. Beitostølen er et meget yndet skiområde med løjperfor både nybegyndere, øvede og rutinerede skiløbere.

Hytten er på ca. 75 m2 og indeholder en stor opholds-stue med pejs/brændeovn, et stort soveværelse meddobbeltseng, et værelse med køjeseng, hvor under-køjen er meget bred, samt et værelse med almindeligkøjeseng. Der er tremmeseng/barneseng samt enTrip-Trap stol. Åbent køkken med bl.a. køleskab, fry-ser, opvaskemaskine og mikrobølgeovn. Der findes tvmed danske kanaler, dvd og radio/cd-afspiller. Der eret opvarmet tørrerum + sauna.

Priser pr. uge (lørdag-lørdag)

Ugerne 52-4 Kr. 2.800,- pr. ugeUgerne 5-17 Kr. 3.800,- pr. uge

Hytten kan også lejes i perioden 15.09. – 22.12. uden lodtrækning. Pris kr. 2.800,-

Udlejning vil ske efter lodtrækning. Deltagelse I lodtrækningen kan ske ved at sende ansøgningsblanketten viaPharmadanmarks hjemmeside www.pharmadanmark.dk/fordele/sommerhuse.

Ansøgningen skal være Pharmadanmark i hænde senest fredag den 7. september 2012.

Vær opmærksom på, at alle udtrukne får besked via mail i uge 37. Ansøgere, som ikke er udtrukket, får ingen mail,men kan se evt. ledige perioder i kalenderen på www.pharmadanmark.dk

De øvrige sommerhuse:

Verbascum i Rågeleje, Erica i Femmøller og Soldug i Tversted kan i vinterperioden lejes uden lodtrækning ved at sendeen ansøgning via hjemmesiden. Pris kr. 2.800,- pr. uge. Se billeder og orientering om husene på hjemmesiden.

Yderligere oplysninger kan fås hos Jette Schmidt Hansen, e-mail [email protected] eller tlt. 3946 3613.

Abonner gratis på Pharmadanmarks elektroniske nyhedsbrev

Fredag Formiddag på www.pharmadanmark.dk

48 | pharma august 2012 4 pharma august 2012

FERIEBOLIGER

Forsikringsforeningen for Farmaceuter i Danmark

Se billeder af boligerne på Forsikringsforeningens hjemmeside www.pharmaforsikring.dk

Er du Tryg familie kunde, dvs. er du registreret som ”Farmaceut Familie” kunde eller med i apotekernes erhvervsord-

ning i forsikringsselskabet Tryg samt medlem af Pharmadanmark eller Danmarks Apotekerforening, kan du leje

nedennævnte ferieboliger. Opfylder du ikke disse krav, vil din ansøgning ikke blive behandlet.

Vi skal gøre opmærksom på, at alle vores ferieboliger er røgfri, og husdyr må ikke medbringes.

Hovden, NorgeHytten ligger 290 km fra Oslo og 215 km fra Kristianssand. Det er områdets største skisportscenter med både alpint

og langrend. I byen er der et stort badeland med både indendørs og udendørs opvarmet pool og en helt ny og meget

lækker spaafdeling.

Hytten er på 88m2 og indeholder en stor opholdsstue med pejs og fire soveværelser. Der er plads til 8-10 personer.

Køkkenet er forsynet med elkomfur/ovn, mikroovn, køleskab, stor fryser og opvaskemaskine. Der er badeværelse med

vaskemaskine og tørretumbler. Der findes tv med danske kanaler, dvd og radio med cd-afspiller.


Ugerne 40-51 og 2-5 kr. 2.700,- pr. uge + slutrengøring

Ugerne 52-1 og 6-18 kr. 3.400,- pr. uge + slutrengøring

Udlejning vil ske efter lodtrækning. Deltagelse i lodtrækningen kan ske ved at sende en ansøgning via

Forsikringsforeningens hjemmeside www.pharmaforsikring.dk under sommerhuse. Hvis der ønskes flere forskellige

uger, skal der indsendes en ansøgning for hver uge. Send 1. prioritet først. Hvis der står, at vi ikke kender dit telefon-

nummer, går du blot videre i processen.

Ansøgningen skal være foreningen i hænde senest fredag den 7. september 2012.

Vær opmærksom på, at alle udtrukne får besked via mail i uge 37. Ansøgere, som ikke er udtrukket, får ingen mail,

men kan se evt. ledige perioder på kalenderen på Forsikringsforeningens hjemmeside.

Uden lodtrækning kan nedennævnte huse lejes:

Terrassehuse i Le Broc, NiceLe Broc er en lille sydfransk landsby, som ligger ca. 25 km fra Nice, 35 minutters kørsel fra Italien og ca. 1 times kør-

sel fra ISOLA 2000, som er et meget kendt og brugt skisportscenter. Terrassehusene er bygget af danske håndværkere

og helårsisoleret.

Terrassehus nr. 17

Huset er på ca. 76m2 i to plan med en stue og køkken nederst. Der er komfur med ovn, emhætte, køleskab med fryser

og opvaskemaskine. Der er fladskærms tv med danske kanaler og stereoradio med cd-afspiller.

På 1. sal er der to soveværelser med fransk altan. Badeværelse med bruser og vaskemaskine. Separat toilet.

Barneseng og høj stol.

Mulighed for ekstra opredning på weekendsenge. Der må maksimalt være seks personer.

Udenfor er der en stor terrasse med markise og havemøbler.

pharma august 2012 | 49 5pharma august 2012

Terrassehus nr. 23

Huset er i ét plan med stue og to soveværelser. Ellers er alt det samme som i hus nr. 17.


Ugerne 43-21 kr. 2.500,- pr. uge + slutrengøring

Er du interesseret i at leje ovennævnte terrassehuse, kan dette ske ved at sende en ansøgning som omstående.

Fra uge 22 (2013) foretages der lodtrækning for sommersæsonen, som bliver annonceret i begyndelsen af 2013.

Villa Capella, Lucca, ToscanaLejligheden ligger på 1. sal i et kloster, som indvendigt er totalt istandsat og ligger i en pragtfuld natur omgivet af oli-

venlunde.

Lejligheden er på 128 m2 i to etager med plads til seks personer. To badeværelser, tre soveværelser og integreret køk-

ken/stue. Huset er helårsisoleret og med klimanlæg.

Der forefindes tv, stereoradio med cd-afspiller, børneudstyr. Komfur med ovn, køleskab med fryser, opvaskemaskine

og vaskemaskine.

Priser pr. uge (lørdag-lørdag):


Er du interesseret i at leje ovennævnte lejlighed, kan dette ske som ovenstående.

Fra uge 22 (2013) foretages der lodtrækning for sommersæsonen, som bliver annonceret i begyndelsen af 2013.

BornholmHuset ligger i Svaneke med en enestående udsigt over byen og Østersøen. Der er gåafstand til Svaneke by og klippe-

badestrand.

Huset er i to plan, i alt ca. 105 m2 med fire soveværelser til i alt ni personer.

I stueetagen er der alrum med brændeovn (åbent køkken og spise/opholdsstue) med to udgange til terrassen, to

soveværelser og badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler.

På 1. sal er der to værelser, opholdsstue med sovesofa og toilet.

Priser pr. uge (lørdag-lørdag):


Fra uge 22 (2013) foretages der lodtrækning for sommersæsonen, som bliver annonceret i begyndelsen af år 2013.

Henvendelse se nedenstående.

Se billeder af alle ferieboligerne på vores hjemmeside www.pharmaforsikring.dk

Yderligere oplysninger kan fås hos Jette Schmidt Hansen på e-mail: [email protected] eller telefonisk 3946

3613.


www.sygehussoenderjylland.dk

regionsyddanmark.dk

- Sygehus Sønderjylland søger en

Apoteker til Sygehusapoteket i Sønderborg

På Sygehus Sønderjylland har vi taget det første spadestik til byggeriet af det nye Sygehus Sønderjylland og dermed også Sygehusapoteket. Vi indretter os efter patienterne og organiserer os i centre, som skal sikre sammenhæng og kvalitet for patienten såvel som en effektiv drift.

SygehusapoteketSygehusapoteket skal, som en del af Laborato-riecentret, bidrage til det gode patientforløb ved at levere rettidige ydelser af høj kvalitet. Som leder af Sygehusapoteket:• Har du et stort, smittende engagement og

kan skabe resultater• Har du en ledelsesstil der er åben, anerken-

dende og dialogbaseret• Er du visionær og har lyst til at præge og

udvikle sygehus apotekets fremtidige opgaver• Trives du i en organisation med forandringer• Tager du økonomisk ansvar for sygehus-

apotekets budget

Dine kompetencer indenfor ledelse skal derfor bringes i spil, samtidig med, at du får mulighed for at bevare en kontakt til de faglige opgaver i syge-husapoteket. Tiltrædelse 1. november 2012 eller efter aftale.

Se jobannoncen i sin helhed påwww.job.regionsyddanmark.dk og søg under jobnummer 116907 AnsøgningsfristMandag den 3. september 2012. Vi glæder os til at høre fra dig!

Kom og vær med til at udvikle vores sygehusapotek

Farmaceut på fuld tid, snarestHospitalsapoteket, Hospitalsenheden Vest, Herning

Har du mod på nye udfordringer?Så tilbyder Hospitalsapoteket en ny begyndelse for dig og os. Vi har en velfungerende cytostatikaproduk-tion og serviceproduktion i moderne lokaler. Du vil ved ansættelsen få en vigtig plads i vores produktionsteam med egne og voksende ansvars-områder, og mulighed for at arbejde med et område i konstant udvikling.

Ansøgningsfristen er onsdag den 22. august 2012.Se hele stillingsopslaget på www.rm.dk

et arbejde med hjerne og hjerte midtjob.dk

E f t E r u d d a n n E l s E

f o r s k n i n g s b a s E r E t E f t E r u d d a n n E l s E

29.-30 oktobersamt 21.-23. november 2012 i odense

Kom på forkant med den nyeste viden om centrale økonomiske begreber og metoder med relevans for sundhedsområdet og bliv i stand til at identificere og beskrive problemstillinger på sundhedsområdet.

Der introduceres ligeledes til sundhedsøkonomiske evalue- ringer med henblik på optimal ressourcefordeling mellem konkurrerende formål, m.m. Læs mere på ➜ www.sdu.dk/sdue eller ring 6550 1075

Sundheds- økonomi

K U R S U S i

pharma august 2012 | 51 6 pharma august 2012

Vojens Apotek søger farmaceut

En positiv og kundeorienteret farmaceut søges til en

spændende stilling som faglig ansvarlig farmaceut.

Vi arbejder på et stort og velfungerende apotek med to

afdelinger, beliggende i det sønderjyske landskab, tæt

ved motorvej og trekantsområdet. 23 dygtige og kompe-

tente ansatte bliver dine kommende kolleger.

I vores afdeling for dosispakning får du ansvaret for kva-

litetsstyring og GMP, og du vil sammen med afdelingens

leder kunne præge pakkeriets fortsatte udvikling. Vi har

netop implementeret automatiseret oprulning og foto til

kontrol af dosisruller.

På apoteket får du ansvaret for vores kerneopgave, der

er kundebetjening og faglig rådgivning. Vi sætter kunden

i centrum i alle forhold og har en god balance mellem

faglighed og den gode kundeoplevelse. Der er også

spændende opgaver inden for kvalitetsstyring, da apote-

ket er akkrediteret efter DDKM. Vi har en overskuelig

struktur, variation i arbejdet og intet vagtarbejde. Vi har

venlige kunder, der sætter pris på deres lokale apotek og

en relevant rådgivning.

Vi forventer, at du er kollegial, fleksibel, mødestabil, og

at du vil bidrage til det gode arbejdsmiljø, som vores

arbejdsplads er kendt for. Vores netop gennemførte triv-

selsundersøgelse gav udtryk for en arbejdsplads med

rum, overskud og tillid, og dette ønsker vi fortsat at

værne om.

Du har gerne erfaring med kvalitetsstyring og/eller GMP-

regler, og du er interesseret i at yde god, faglig rådgiv-

ning, der er tilpasset den enkelte kunde. Du er interesse-

ret i at stå i spidsen for apotekets faglige udvikling og

har gode ideer til de områder, hvor apoteket kan gøre en

forskel.

Tiltrædelsesdato 1.10.2012 eller efter aftale. Timetal kan

vi også aftale – deltid er en mulighed. Kontakt farmaceut

Hanne Landor eller apoteker Jacob Grønne for supple-

rende oplysninger.

Ansøgning inklusive relevante bilag sendes på e-mail til

[email protected] (apotekeren personligt) senest onsdag

29.8.2012.

Vojens ApotekRådhuscentret 11A

6500 Vojens

Telefon 74 54 14 42

Farmaceutisk efteruddannelse

SEPTEMBER 2012

17.-18. Mikrobiologisk kvalitetskontrol

20.-21. Statistik brush-up

26.-27. Kliniske forsøg med lægemidler og GCP

- en introduktion

OKTOBER 2012

1.-3. Holdbarhedsdokumentation

3. Quality Risk Management - Part III

3.-5. Kvalificering og validering af produktionsud-

styr

4. Pharmacovigilance - en introduktion

8. GMP for IT-supporter - validering og drift af

computersystemer underlagt GMP

8.-11. EU-GMP regler - krav og fortolkning.

Afsluttende eksamen

25.-26. Medicinske aspekter af bivirkninger

NOVEMBER 2012

1. Vedligeholdelse af markedsføringstilladelsen

til lægemidler

14.-16. Fremstilling og validering af sterile lægemidler

19. Kosttilskud - regler og opdateringer

22.-23. Pharmacovigilance - post marketing

23. MedDRA kodning

26.-27. Bioteknologiske lægemidler

DECEMBER 2012

3.-4. Statistisk forsøgsplanlægning

3.-5. Farmaceutiske vandsystemer i teori og praksis

6. GMP for ledere

Læs mere om vores kurser på vores kursusdatabase

på www.pharmakon-industri.dk

Tilmelding kan ske til kursussekretær Inge Fabech på

telefon 4820 6120, via telefax 4820 6060, via

www.pharmakon-industri.dk eller e-mail

[email protected]

Er du interesseret i yderligere oplysninger, kan du

kontakte uddannelseschef, cand.pharm. Ella Ulbak på

telefon 4820 6260.

Kurserne afholdes på Pharmakon, Milnersvej 42,

3400 Hillerød.

foto

: po

ul r

asm

uss

en

mediegruppen - medieinfo - demo - pharma

Documents