medlemsblad juni 2011

12
Migræne & Hovedpineforeningen Medlemsblad -for patienter med hovedpine og migræne www.hovedpineforeningen.dk Juni · 02-11

Upload: reklamehuset-soenderborg-aps

Post on 25-Mar-2016

230 views

Category:

Documents


2 download

DESCRIPTION

Medlemsblad juni 2011

TRANSCRIPT

Page 1: Medlemsblad juni 2011

Migræne & HovedpineforeningenMedlemsblad-for patienter med hovedpine og migræne

www.hovedpineforeningen.dk

Juni

· 02-

11

Page 2: Medlemsblad juni 2011

Sekretariat:Migræne&HovedpineforeningenToftehøj90,6470SydalsTlf.70220052,fax74427652Læserbrevesendestilovenståendeadresseellerpåe-mail:[email protected]

Redaktion:HanneJohannsen(ansv.)

Læserbreve:Viforbeholderosrettilatforkortedeindsendtelæserbreve.

Layout/tryk:ReklamehusetSønderborgApSTlf.74427460Næstenr.:Udkommerseptember2011.Materialetillæserbreveogartiklerskalværeosihænde1.august2011,pr.e-mail:[email protected].

Erdernogen,dervilbetænkevoresforening,kanbeløbindsættespågirokonto:1-660-6464ellerDanskeBank:95700016606464Beløb på 500,- og op til 6400,- er fradragsberettigede

Formandens indlægFormand

Hanne JohannsenToftehøj 90, Høruphav • 6470 Sydals

Tlf. 74 41 55 53 efter kl. [email protected]

NæstformandKarin Eriksson

C. F. Richs Vej 103 A 5.th. 2000 Frederiksberg • Tlf. 36 16 65 82

[email protected]

KassererConnie Nielson

Margretheparken 94 • 6400 Sønderborg [email protected]

Tlf. 70 22 00 52

BestyrelsesmedlemmerOle Nielsen

Dalslandsgade 48 3. s. th. Bolig nr. 2602300 Kbh. S • Tlf. 32 57 29 60

Helle [email protected]

Kirsten DyrholmHolmevej 30 · 3400 HillerødTlf. 32 11 37 01/22 90 37 01

[email protected]

Line Thomsen Nimbusparken 13, 4. th.,

2000 Frederiksberg [email protected]

Tlf. 3083 4819

SuppleanterLone Jakobsen

Matrosvænget 211 • 6710 Esbjerg [email protected]

Tlf. 7546 1880

Litten RingbergNormasvej 35 • 2000 Frederiksberg

[email protected]

RevisorRikke Sandberg Poulsen

Nedervej 15 • 7140 [email protected]

Tlf. 4073 5467

Revisor suppleant Else Marie Sørensen

Kærvangen 5, Turup • 5610 [email protected]

Tlf. 2271 9646

Bestyrelsen i Hovedpineforeningen

2

Som I kan læse i bladet sker der igen mange nye ting indenfor forskningen. Vi venter spændt på det elektroniske apparat, som bliver indsat i kinden. Rigmor Jensen skriver jo, at de også vil forsøge med migrænepatienter. Jeg har læst artikler fra 2008 hvor de allerede har an-vendt noget lignende i USA, men da fik de det indsat i nakken. Hvis nogle af jer prøver den nye nålefri injektion, vil vi gerne høre om det. Send venligst en mail, så kan vi sætte det underlæserbreve. I kan se mere på side ni om Su-mavel Dosepro.

I år arrangerer vi en weekend, hvor vi har tid til at tale, hygge os og få to foredrag, se side tre.Vi ved, at der er rigtig mange af jer, der har det svært, og derfor vil vi i foreningen gerne gøre lidt godt for jer. Der skal være tid til afslapning evt. i varmvandsbassin, massage, gåturer og hyggeligt samvær. Vi glæder os til at mødes med jer. Men husk hurtig tilmelding, da der er begrænset antal pladser. Pas på jer selv i ferien. Skal I på lange bilture, så drik rigeligt

med almindelig postevand, hold flere pauser. Sid og lav lidt øvelser med benene.(Det samme gælder i fly). Sid ikke og læs, da det i sig selv kan give hovedpine. Pas på med åbne vinduer og aircondition, træk i nakke og skuldre kan også give en slem hovedpine, det samme hvis man sidder med hovedet lige i solen, tag kasket på.Iflg. DR af 8. sept. blev det nævnt, at der årligt er 720.000 tabte arbejdsdage i Danmark pga. migræne. Det koster samfundet ca. 2 milliarder kroner. Det skal der gøres noget ved udtalte Lars Bendtsen fra Hovedpine- centret. Der går alt for mange rundt med ubehandlede hoved-piner. Husk hvis et middel ikke hjælper, findes der altså 6-7 forskellige til anfaldsbehandling af migræne. Giv ikke op.

Jeg ønsker jer alle en rigtig dejlig sommer og pas godt på jer selv og husk at være glad.

Kærlig sommerhilsenHanne Johannsen, Formand

Husk vores medlemstilbudGratis psykolog hjælp: Poul Røpker fra Brain-Center. Han træffes mandage i lige uger fra kl. 8.00-9.30 eller pr. mail. Vi har også en gratis socialrådgiver der hedder Anne-Marie Sølv-sten. Hun træffes hver torsdag fra 17.00-18.00

Telefonnr. og mail-adresser finder du på på www.hoved-pineforeningen.dk under medlemstil-bud.

Ill. Videnskab nr. 3/2009Elektriske rokker sendte hovedpinen på flugtDen romerske kejser Claudius beordrede i år 47 sin hoflæge, Scribonius Largus, til at lave en liste over alle medicinske behandlinger. Her var et af listens 271 “medikamenter” en elektrisk rokke. I sine notater anbefalede lægen den elektri-ske fisk mod fx hovedpine.” for øjeblikkeligt at dulme og bestandigt kurere hovedpine, uanset hvor langvarig og smertefuld den måtte være, lægges en levende, elektrisk rokke oven på det smertende sted, indtil smerten ophører”. Den elektriske rokke dræber eller paralyserer sit bytte med elektriske stød op til 220 volt og 1 ampere.

Strøm og magnEtEr får migrænEn til at lEttEElektrisk eller magnetisk stimulering af nerverne i hjernen eller hovedbunden kan være fremti-dens kur mod kronisk migræne.Forskerne er ikke sikre på, hvorfor metoderne virker, men flere forsøg har vist lovende resultater.

Elektrisk rokke - Sandra leidersdorff, Koralrev.dk

Page 3: Medlemsblad juni 2011

3

Deltagere var Hanne, Line, Karin. Connie, Kirsten, Ole + tre andre medlemmer.

ad dagsordenens pkt. 1 (valg af dirigent)Connie blev valgt.

ad dagsordenens pkt. 2 (valg af referent) Karin varetog jobbet.

ad dagsordenens pkt.3 (formandens beretning)Hanne forelagde beretningen og den blev godkendt.

ad dagsordenens pkt. 4 (fremlæggelse af regnskab)Connie fremlagde det reviderede regnskab, som blev godkendt.

ad dagsordenens pkt.5 (fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent)Connie gennemgik budgetforslaget, der blev god-kendt. Der blev ikke stemt for kontingentforhøjelse.

ad dagsordenens pkt. 6 (valg af bestyrelsesmedlemmer)De der var på valg blev genvalgt med undtagelse af Jette Dideriksen, som havde ønsket at stoppe. Ind kom et nyt medlem som hedder Helle.

Bestyrelsen ser nu således ud:Formand, HanneNæstformand, KarinKasserer, ConnieBestyrelsesmedlemLine, Kirsten, Helle og Ole

ad dagsordenens pkt. 7 (valg af suppleanter)Litten og LoneThaus udgik

ad dagsordenens pkt. 8 (valg af revisor og revisorsuppleant)Rikke blev genvalgt som revisor og Else Marie blev genvalgt som suppleant

ad dagsordenens pkt. 9 (indkomne forslag)

Hovedpinedagen blev til en forlænget weekend, så vi også har tid til at snakke, hygge, foredrag + wellness.Selvhjælpsgrupperne kører dårligt, kun få møder op.

Ole havde foreslået, at vi skulle have lavet en polet med vores navn til brug i indkøbsvogne, dette blev nedstemt, i stedet var der enighed om kuglepenne.

Der blev i år igen vedtaget at vi gav kr. 20.000,- til en Phd studerende vedr. migræne på børneafdeling i Glostrup.

Vi havde en hyggelig generalforsamling og bestyrel-sesmøde i Odense.

Efter generalforsamlingen havde vi et foredrag med kraniesakralterapeut Dorte Larsen.

Referat af generalforsamlingenafholdt den 17. april 2011

Vi har lejet to feriehuse i Gråsten. Der er et wellnesscenter tilknyttet, som vi må benytte. Det hedder Marina Fiskenæs, 6300 Gråsten, et skønt sted lige ned til vandet og tæt ved banegården. Dem der kommer med tog henter vi gerne, der er ca. 1 km fra banegården.I kan se mere på www.dayz.dk, hvad centret kan tilbyde.

Ønsker I at bestille specielle behandlinger som ansigts, fod eller helkropsmassage må I selv ringe og aftale tid + selv betale for dette. Dejlig varmvands bassin, sauna, damp-bad m.m. er incl. I vores feriehuse. Der er begrænset antal pladser, og vi ved, at der er mange, der har det rigtig svært, og dem vil vi gerne gøre noget ekstra for. Hører du til en af dem så send en mail til post@hovedpineforeningen eller ring 70220052 for tilmelding senest 1.8.2011. I skal kun betale kr. 500,- for hele arrangementet i delt dobl. vær. + 95,- for linned, hvis i ikke selv medbringer dette, resten betaler foreningen. Altså først til mølle princippet.

Vi mødes fredag eftermiddag fra 15.00 –16.00 til eftermiddagskaffe. Derefter er det muligt at gå en tur i det skønne område eller gå i welnesscenter. Kl. 18.30 er der mid-dag og bagefter skal vi hygge os med lidt musik og sang. Efter morgenmaden lørdag den 10.9 får vi besøg af neurolog Mary-Jette fra Esbjerg sygehus. Hun vil fortælle lidt om behandling af hovedpine og migræne. Efter frokost får vi besøg af hypnotisør Palle Jespersen fra Vejle. Palle har god erfaring med behandling af bl.a migræne.

Vi har et medlem som har været hos ham og har det meget bedre. Efter foredraget med Palle er der igen mulighed for at gå i wellnesscenter og igen søndag formiddag.Vi spiser sammen igen lørdag aften og hygger os og slutter søndag formiddag efter fælles morgenmad. For dem der vil en tur over grænsen er der ca. 15 km.

Vores årlige hovedpinedag har vi i år valgt, at udvide til et weekendophold fra fredag d. 9.9 – søndag d. 11.9.2011

For at afgøre en diskussion i forskerkredse har et hold forskere fra Dansk Hovedpine Center, Glostrup Hospital og Det Sund-hedsvidenskabelige Fakultet undersøgt migræne-patienters blodkar under et fremkaldt anfald. Forskerne har her gjort en opdagelse, som vil få stor betydning for fremtidens migrænemedicin.

Migræne er en meget smertefuld hoved-pine, som rammer næsten en halv million danskere. Der findes medicin, men ingen kur, og forskerne arbejder stadig intenst på at afdække årsagerne til hovedpinen. Hovedpineforskere har længe været enige om, at migræne skyldes en endnu ukendt mekanisme i hjernen. Til gengæld har de diskuteret, om udvidelse af hjernens blodkar

er den skyldige. For at kaste lys over sagen, besluttede forskere fra Dansk Hovedpine Center og Københavns Universitet sig for at undersøge diameteren af blodkar in-den i og udenpå hjernen. Det skete i en magnetisk resonansscanner på migræne-patienter under et migræneanfald.Blodkar i hjernehinden giver smerten - På baggrund af vores undersøgelse kan vi slå fast, at migræneanfald hænger sammen med udvidelse af blodkar, som forsyner hjernehinderne og blodkar, som forsyner selve hjernevævet. Det bekræfter den gamle hypotese om, at migrænesmer-ten er forbundet med udvidede blodkar, fortæller læge og ph.d.-studerende Sohail Asghar. Læs hele artiklen påwww.nyheder.ku.dk

HovEdpinEforSKning: BlodKar afSlørEr nyE muligHEdEr for BEHandling af migrænE

Page 4: Medlemsblad juni 2011

4

Jeg er uddannet psykolog og har gennem 7 år arbejdet med mindfulness meditation i min praksis i forbindelse med stress eller ubalance i livet. Da jeg har selv gode erfaringer med at anvende mindfulness generelt og i forbindelse med migræne, vil jeg gerne fortælle lidt om det her i bladet.

mindfulness smertebehandling sætter fo-kus på den enkeltes egne ressourcer og på at lære at skelne mellem sig selv og smerten, og derigennem håndterer smerterne anderledes.

Hvad er mindfulness? Mindfulness handler om at være fuldstændig vågen. Det handler om at sanse hvert eneste udsøgte levende øjeblik. Vi føler os mere i live. Vi opnår også umiddelbar adgang til være egne stærke ressourser for indsigt, transformation og heling.” Jon Kabat-Zinn, Center for Mindfulness, Massachusetts.

forskning i mindfulness igennem snart 30 år har vist, at denne form for opmærksomheds-træning giver vedvarende reduktion af fysiske og psykiske symptomer og en markant bedring af livskvaliteten.

En vigtigt del af mindfulnes smertebe-handling er meditationsøvelser, hvis formål er at udvikle ro og balance i sindet, samt give indsigt i de tanker og følelser, der ligger bag.

Vi træner vores evne til at være til stede i nuet og leve livet med fuld opmærksomhed – øjeblik for øjeblik – og lærer derved at acceptere vores liv, som det er lige nu uden modstand – for når vi har modstand mod det oplevede nu, skabes der fysiske og psykiske spændinger.

når vi oplever smerte er det ofte forbun-det med negative tanker og følelser, som vi har, som reaktion på den fysiske smerte. Vores mentale og følelsesmæssige reaktioner er ofte automatiserede. Det er svært at adskille dem fra smerten. Ved fysiske smerter kan vi opleve reaktioner som frygt, angst, bekymring, vrede og frustration og kan være bekrymrede om, hvordan smerten vil udvikle sig i fremtiden.Med mindfulness kan du lære at give smerter den samme medfølelse og venlige opmærk-somhed, som du vil give en person som er dig kær, når denne oplever smerte eller ubehag. Give smerten din fulde opmærksomhed fra øjeblik til øjeblik og derigennem blive opmærksom på forandringer i forhold til din oplevelse af smerten. Og ligeledes blive opmærksom på øjeblikke, hvor du ikke mærker intense smerter.

i mindfulness smertebehandling træder vi et skridt tilbage, hviler opmærksomheden og observerer vores tanker, følelser og kropsfor-

nem-melser på en anerken-dende måde. Herved frigøres energi, vores nærvær øges og vi bliver bedre til at håndtere vanskelige situationer.I august 2011 starter jeg to grupper op med mindfulness smertehåndtering kun for perso-ner med hovedpine eller migræne. Se mere på www.humanrelations.dk under nyheder.

lone andersen Aut. Psykolog, Cand.pæd.psych.aut.Human Relations Holmegårdsvej 23B 3400 Hillerød. Mobilnr. 21246580

Mindfulness smertebehandling – migræne og hovedpineIntroduktionsaften: Hvornår: den 29. juni 2011 kl 19.00-21.00 eller den 10. august 2011 kl 19.00-21.00Hvor: Human Relations, Holmegårdsvej 23b, 2. sal, 3400 HillerødProgram: Introduktion til mindfulness smertebehandling med øvelser og refleksioner. Åben dialog om egne erfaringer med smertebehandlinger og nuværende situation og behov. Kort intro til mindfulness smertebehandling i gruppeforløbPris: 200 kr. Inkl. Kaffe/te og frugt. Medlemmer af Migræne og Hovedpineforeningen får 15 % rabatTilmelding: [email protected] med angivelse af navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse, hvor regning fremsendes til. Betaling: Beløbet overføres til bankkonto: reg.nr. 4001, kontonr. 4001078135.

Mindfulness smertebehandling i gruppeHvornår: Gruppe 1: 24/8, 31/8, 7/9, 14/9 og 21/9 kl. 19.00-21.00 Gruppe 2: 30/8, 6/9, 13/9, 20/9 og 27/9 kl. 8.30-10.30Hvor: Human Relations, Holmegårdsvej 23b, 2. sal, 3400 HillerødIndhold: Introduktion og træning i mindfulness smertebehandling: Mindfulness opmærk-

somhedstræning / meditation i praksis Min livssituation og hverdag: styrker og begrænsninger. Opgaver mellem mødegangene med opfølgning

Pris: 2900 kr. Inkl. Kaffe/te og frugt. Medlemmer af Migræne og Hovedpineforeningen: 15 % rabatTilmelding: [email protected] med angivelse af navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse, hvor regning fremsendes til. Betaling: Beløbet overføres til bankkonto: reg.nr. 4001, kontonr. 4001078135.

Mindfulness smertebehandling

Nu er det dokumenteret:Den svenske sømmåtte har en posetiv effekt på kroniske smerter, stress, angst og de-pression.

Derfor tilbyder vi alle nye kunder “fuld tilfredshed eller pengene tilbage”

Læs mere om dette tilbud på: www.soemmaatten.dk eller www.hjemmefitness.dk

Page 5: Medlemsblad juni 2011

5

Defination af menstruel migræneMange kvinder mener, at deres migræne er hormonrelateret, hvis den kommer i ugen før eller ugen efter menstruation eller om-kring ægløsning. Da disse tidsrum imidlertid dækker det meste af måneden, har det været nødvendigt med mere strikse kriterier for at sikre, at der er en kausal sammenhæng mel-lem menstruationscyklus og migrænen. I den seneste hovedpineklasifikation er der foreslået følgende beskrevne kriterier for menstruel mi-græne, som nu er alment accepterede.

Ved menstruel migræne forstås anfald af mi-græne uden aura i forbindelse med menstrua-tion. Der skelnes mellem menstrueationsrela-teret migræne og ren menstruations migræne. Menstruationsrelateret migræne defineres som anfald af migræne uden aura, der forekommer på menstruationens første dag + - 2 dage i mindst 2 ud af 3 menstruations cyklusser, men også på andre tider i cyklus. Med menstruation menes endometrieblødning, som stammer enten fra normal menstruationscyklus eller fra seponering af tilført kvindeligt kønshor-mon, som ved østrogenholdige p-piller og

cyklus hormonterapi. Hvis der udelukkende forekommer migræneanfald i forbindelse med menstruation, defineres dette som ren menstruationsmigræne.

Behandling af menstruel migræneVed utilstrækkelig effekt af den traditionelle mi-græne behandling kan specifik forebyggende behandling af menstruel migræne forsøges.Menstruel migræne kan behandles ved at undlade at holde pauser med p-piller gen-nem flere cyklusser, fx ved at tage p-piller kontinuerligt i 9 uger (i stedet for vanligt 3 uger) efterfulgt af en 7 dages pillefri periode. Hvis der kommer gennembrudsblødning før, holdes der pause på tidspunkt for gennem-brudsblødning.

Alternativt kan der behandles med korttids profylakse dvs. behandling i 6 dage starten-de 2 dage før 1. menstruationsdag (eller før pillefri fase hos kvinder der bruger p-piller) med følgende:NSAID fx naproxen tbl. 500 mg x 2 eller tablet frovatriptan 2,5 mg x 2. Dette bør gøres med forsigtighed pga. risiko for medicinoverfor-

brugshovedpine eller kortvarig dosisøgning af vanlig forebyggende medicin.Korttids profylakse bør som minimum forsø-ges ved tre cyklusser, før det kan konkluderes, om der er effekt.Ved brug af korttids forebyggende behand-ling er det vigtigt, at grænsen for brug af an-faldsmedicin ikke overskrides (højst 14 dage pr. måned med anfaldsmedicin heraf højst 9 dage med triptaner) for at undgå medicin-overforbrugs hovedpine.

KonklusionMenstruel migræne er hyppig og påvirker ofte livskvalitetn meget, da menstruel migræne er mere smertefuld og varer længere end almin-delig migræne. Det er derfor vigtigt at opti-mere behandlingen af menstruel migræne.

Graviditet og amningMedicinsk behandling af migræne under gra-viditet og amning er vanskelig, da der kun er få medikamenter, der med sikkerhed kan be-nyttes uden risiko for skade på foster og barn. Heldigvis ophører eller bedres migrænen hos langt de fleste kvinder under graviditet.

Menstruel migræne Af overlæge Ph.D. Dr. Med. Lars Bendtsen og genoptryk fra Lægemagasinet af 8.12.2010

LONDON, 3. Maj (Reuters) – Næsten halvdelen af alle voksne lider af hovedpine så som migræne og spændingshovedpine, og problemet med-fører store økonomiske byrder og samfundsøko-nomiske omkostninger, udtaler WHO.

På trods af det, er hovedpiner ikke anerkendt, ofte underdiagnosticeret, og underbehandlet hvilket medfører store økonomiske og sam-fundsøkonomiske konsekvenser og de byrder det medfører, skal forbedres, siger WHO.

Offentliggørelse af det første globale atlas over hovedpiner af Forenede Nationer (FN) Sund-hedsorganisation har vist at 47 procent af alle voksne har en form for hovedpinelidelse og omkostningerne til samfundet via tabt arbejds-fortjeneste er enorme.

Alene i EU mistes hver dag 190 millioner ar-bejdsdage på grund af migræne. ”Hovedpine

og migræne er i høj grad undervurderet og får utrolig lidt opmærksomhed” udtalte Dr Shek-har Saxena, WHO's direktør for ”mental health & misbrugslidelser”, om rapporten. "Hovedpiner kan være invaliderende for mange mennesker og forhindre dem I at passe et job.

Under migræneanfald udsætter 90 % deres huslige opgaver, næsten to tredjedele har be-grænset evne til at arbejde og halvdelen kan slet ikke arbejde."Migræne rammer cirka hver sjette kvinde og en ud af tolv mænd, og det vurderes at være den dyreste hjerne-lidelse for samfundet i EU og USA.

WHO rapportens vigtigste konklusion er, at hovedpiner er meget invaliderende; På ver-densplan er migræne skyld i 1,3 procent af al erhvervsudygtighed på grund af sygdom, og eksperter vurderer, at inkluderes alle typer ho-vedpine er tallet det dobbelte.

Migræne alene er skyld i ca. 400.000 mistede skole- og arbejdsdage hvert år for hver million i industrilande og EU. Den totale årlige omkost-ning af alle typer hovedpine er 155 milliarder euro (svarende til ca. 1,1 billioner danske kroner).”Myndigheder skal tage dette problem mere seriøst, uddanne sundhedspersonale i diag-nose og behandling af hovedpine og sikre, at den rette medicin er til rådighed og at denne anvendes korrekt” siger Saxena.

Et internationalt videnskabeligt team har udtalt, at sidste år blev en genetisk risikofaktor for før-ste gang identificeret. Dette kan være med til at åbne vejen for ny behandling til forebyggelse af migræneanfald.

TELEGRAM WHO Rapport afslører “enorme” omkostninger forbundet med hovedpine

Page 6: Medlemsblad juni 2011

6

Mit navn er Anne. Jeg er 30 år gammel, bor sammen med min kæreste gennem 14 år, og sammen har vi en datter på knap 2 år. Jeg har lidt af hovedpine og migræne, siden jeg var omkring 12 år (eller nok i virkeligheden så langt tilbage som jeg kan huske), men de seneste fem år har smerterne været kroniske med ca 25 hovedpine og migrænedage om måneden, så på den måde hører jeg velsagtens ind under kategorien af ”hårdt ramte.”

Jeg har valgt at fortælle min historie i bladet, fordi jeg håber, at andre, unge som ældre, kan få en fornemmelse af, at de ikke er alene med denne lidelse, men især for at fortælle, at selvom det er virkelig hårdt indimellem, når kampen med kommunen er på sit højeste, og man, udover smerterne, også mødes med mistro og spørgsmål fra såvel sagsbehandlere som folk i ens omgangskreds, herunder måske også arbejdspladsen, ja så er der alligevel mulighed for at komme helskindet ud på den anden side, og komme tilbage til en form for normalitet på trods af, at dagene med hovedpine og migræne måske ikke bliver færre.

SådAn bEGyndTE dETAt have hovedpine og migræne var altså for mig bestemt ikke noget nyt, da jeg tog hul på sidste del af min ud-dannelse. Men under studiet, som var særdeles krævende og ofte talte lange studi-edage af 10-12 timers varighed, begyndte dagene med migræne at blive flere. Hvorvidt det skyldtes stress el-ler det faktum, at jeg pressede kroppen ved samtidig at træne op til et maraton, er svært at sige. Samtidig havde jeg også et yderst uheldigt styrt, hvor jeg faldt baglæns ned af en trappe, og landede lige på den ene skulder. Noget jeg ikke fik un-dersøgt nærmere på daværende tidspunkt.

Med eksamen i hus var migrænen dog tilta-get i en sådan grad, så jeg blev sygemeldt i en meget lang periode. Herunder fulgte utallige undersøgelser på sygehuset, og da der ofte var lang ventetid, harmonerede det i virkelig-heden ikke særlig godt med, at man kun kan modtage sygedagpenge i 52 uger. Jeg valgte derfor at tage skeen i egen hånd og opsøgte Mølholm Privathospital, som lavede diverse

neurologiske udredninger. Under en scanning tidligere i forløbet var lægerne kommet frem til, at jeg havde en diskusprolaps relativt højt oppe på ryggen, og efter megen research på nettet, tog jeg derfor til en privatklinik i Mün-chen, Tyskland med henblik på at blive opereret. Dette blev imidlertid lidt af en fuser, da det på klinikken, hvor de var yderst professionelle og klarede op til flere scanninger og udredninger på samme dag, skulle vise sig, at der alligevel ikke var tale om en diskusprolaps. Det skal si-ges at jeg, sideløbende med alle sygehusun-dersøgelser, prøvede alt inden for massage, fysioterapi, kiropraktorer, kranio-sakral terapi, zoneterapi, akupunktur, m.v. Noget havde lidt, eller kortvarig, effekt men ellers havde de mest det til fælles, at de primært var medvirkende til at gøre et stort indhug i pengepungen, og i virkeligheden ikke så meget andet.

ARbEjdSpRøvninG oG REvALidERinGPå nogenlunde samme tidspunkt blev jeg sendt ud i en arbejdsprøvning på en arbejdsplads, som jeg selv havde været med til at etablere kontakt til. Arbejdet var spændende og rele-vant nok for min uddannelse, men målet for praktikken hed fuldtid, da jeg nu var kommet

over på revalidering. Alle med kronisk hovedpine og migræne ved, at

en 37 timers arbejdsuge prak-tisk talt er umulig, selv hvis

man ”spiser piller som var de smarties,” og filmen knækkede da også of-test for mig omkring en arbejdsuge på 15 timer. Midt i forløbet blev jeg

så gravid med vores dat-ter, hvilket komplicerede

situationen, fordi jeg ikke længere kunne tage noget

smertestillende medicin, og derfor måtte kæmpe en kamp for blot at kunne

arbejde 12 timer om ugen. Det blev et kæmpe problem i forhold til praktikken, og der var nu megen snak om, hvorvidt jeg skulle fortsætte, eller om jeg skulle sendes ud på REVA til videre udredning. Sidstnævnte var jeg bestemt ikke interesseret i, fordi jeg ikke kunne se fidusen i at blive fjernet fra et praktiksted, når nu jeg endelig havde fået en, omend spag mulighed, for at etablere mig på arbejdsmarkedet. Sam-tidig var jeg allerede forsøgt udredt af en lang række kompetente læger, som ikke kunne give nogen forklaring på de mange migræneanfald.

bARSEL oG ny ARbEjdS-pRøvninGTiden gik, og da jeg påbegyndte min barsel, var man ikke kommet en afgørelse nærmere i forhold til, hvilken ”hylde” jeg passede ind på, så jeg rettede fokus mod min lille datter og min nye status som mor, og nød det frirum jeg havde, da jeg gik hjemme på barsel. Her var der ikke nogen usikkerhed omkring, hvad fremti-den ville bringe, og hvor jeg ville ende henne. Det var derfor med nogen kriller i maven, at jeg, efter endt barsel, tog til møde med kommunen for at få at vide hvad der nu skulle ske. Heldig-vis blev mine bange anelser gjort til skamme. Jeg havde nemlig i mellemtiden fået både ny rådgiver og jobkonsulent, og de skulle begge vise sig at være guld værd. De var både kom-petente og menneskelige og oprigtig interes-serede i, hvordan jeg havde det. Jeg havde selv et forslag til en arbejdsprøvning, og selvom det var et kontroversielt forslag, og derfor ikke noget de havde prøvet før, blev det taget godt imod, og der gik ikke lang tid, før papirarbejdet var i orden, og jeg kunne starte i mit nyt ”job”.

Virksomheden var bekendt med alle regler i forhold til arbejdsprøvninger og lignende, og gav mig en masse gode råd til, hvordan jeg skulle føre dagbog med præcise klokkeslæt, og herunder også notere, hvornår jeg ikke kunne arbejde, graden af hovedpine, osv. På den måde var det nemmere for kommunen, at gå ind og lave en reel vurdering af, hvordan jeg havde det, og hvad jeg kunne klare, og efter endt praktik blev jeg visiteret til fleksjob.

AfkLARinG GivER RoDa afgørelsen faldt, var det nærmest en uvirke-lig følelse, jeg stod med. Jeg havde, efter fem seje år, ikke turdet sætte næsen op efter noget, og derfor var det ekstra glædeligt, at jeg ikke skulle presses ud i flere arbejdsprøvninger el-ler andet, men at det jeg sagde, og det jeg nu engang fejler, rent faktisk blev anerkendt som værende reelt.

At jeg så også var så heldig efterfølgende at komme i fleksjob på den arbejdsplads, hvor jeg havde været i arbejdsprøvning, jamen det var jo bare en ekstra bonus. Efter lang tid hvor jeg ligesom følte, at jeg trådte vande, og tiden bare gik, kunne jeg nu endelig komme ud og få alvor prøve kræfter med arbejdsmarkedet uden at smadre mig selv fuldstændig.

Det, jeg har lært i forhold til at ”være inde i sy-stemet” er selvfølgelig, at prøve at være åben

En læser fortæller: ˝Mit liv med migræne̋

Page 7: Medlemsblad juni 2011

7

og imødekommende overfor kommunen og forsøge at bevare troen på, at de godt vil hjælpe en, hvis man selv er meddelsom og til at ”arbejde sammen med.” Er kemien hel skæv med en sagsbehandler, har jeg så også erfaret, at det er muligt at skifte til en person, som man måske kan tale lidt bedre med.

SMå fif TiL MødET MEd koMMunEnHar man det ligesom jeg skidt med at være sat udenfor indflydelse, fordi man føler, at ens fremtidige skæbne hviler i andres hænder, ja så hjalp det mig at lave mit forarbejde ordentligt, inden jeg skulle til møder. Det er helt utroligt, hvad man selv kan finde af paragraffer og lignende på nettet, hvis man ellers har kræfterne, og overskuddet, til at sætte sig lidt ind i stoffet. På den måde er man altid lidt bedre klædt på til møderne.En bisidder har for mig også været en rigtig god ting. Et langt stykke hen ad vejen havde jeg et nært familie-medlem med, men det kræver selvfølge-lig, at vedkommende kan bevare roen og for-holde sig stille og neutral under mødet. I mit tilfælde hand-lede det lidt om at ”fire ører hører bedre end to” og så gav det selvfølgelig også tryghed at vide, at der hvert fald var en, der var på min side. Da det hele begyndte at blive mere ”langhåret” hen imod slutnin-gen af den sidste arbejdsprøvning, tog jeg kontakt til min fag-forening, og det viste sig, at de havde et socialt team, hvor de tilbød deres assistance til møder og lignende. Her blev jeg altså tilknyttet en kontaktperson, som har været en uvurderlig hjælp lige siden, både på møderne, men også i forhold til min ansættelse i mit nuværende job. Og skal man ud i en arbejdsprøvning, er det en virkelig god ide med en dagbog, som helt præcist rummer oplysninger omkring, i hvilket tidsrum man har kunnet arbejde, på hvilket tidspunkt på dagen, migrænen begyndte at komme, osv. På den måde er alt dokumenteret, og det gør det lettere at arbejde videre med,

når man sidder på et møde med kommunen.

ET Liv MEd hovEdpinE oG MiGRænEI dag går jeg stadig ved en neurolog, hvor jeg har prøvet snart sagt alt, hvad der er værd at prøve af forebyggende medicin, desværre uden synderlig effekt. Jeg har også prøvet den hårde metode: ingen piller i en periode for ligesom at sikre at jeg ikke var kommet ind i et overforbrug af smertestillende medicin. Jeg håber selvføl-gelig stadig at knække koden på et tidspunkt, eller at der sker noget banebrydende i forhold til medicinering, så antallet af dage med hoved-pine og migræne kunne blive reduceret, eller i bedste fald halveret. Lige nu tager jeg dog bare

en dag ad gangen. Lader være med at planlægge for meget og slår mig

til tåls med, at for meget aktivitet oftest udløser

et anfald.

Da jeg rent sports-ligt altid har været meget aktiv, er det en kæmpe kamel for mig at sluge, at jeg ikke længere kan bevæge mig

ud på lange løbe-ture uden at lægge

brak i flere dage efter. Ikke så sjældent vover jeg

dog pelsen, og tager så bare en tur på et par kilometer, fordi jeg på den

måde føler, at jeg lever, og selv har nogenlunde kontrol over, hvad jeg kan give mig i kast med.

Dog skal der også være kræfter og overskud til henholdsvis familieliv og arbejde, og derfor forsøger jeg at få motionen ind på andre må-der ved eksempelvis at gå lange

ture eller løbe på rulleskøjter. Sidstnævnte er mit seneste påfund, og resultatet heraf vides derfor ikke rigtig i skrivende stund. Ikke desto mindre er optimismen dog stor, da det er en motionsform, der passer godt til mig, fordi jeg kommer ud og får frisk luft, men undgår de mange stød jeg ville få op i nakken, hvis jeg havde haft løbeskoene på.

I forhold til familien kan der godt være dage, hvor jeg har skyldfølelse overfor min datter, fordi jeg ikke har så meget overskud, som jeg meget gerne ville have. De fleste dage ved jeg dog godt, at jeg gør mit absolut bedste med

de ressourcer, jeg har, og at hun bestemt ikke lider nogen nød. Det kan godt være, det ikke bliver til vilde ture på legepladsen hverken hver eller hver anden dag, og at det er faderen, som kommer til at gå til mor-far-barn gymnastik efter sommerferien, så der ikke bliver alt for mange afbud. Til gengæld er jeg så den, der prøver kræfter med de kreative sysler, og så hygger vi os sammen på den måde.

Vores familieliv bærer da heller ikke præg af, at vi flyver rundt til mange forskellige aktiviteter eller familiearrangementer, men i stedet, at vi er meget sammen med den nærmeste fami-lie, og ellers tager det stille og roligt, og gør de ting, vi nu engang har lyst til, når vi kan, og når hovedet er til det. I virkeligheden er det nok det positive aspekt i alt dette, hvis man sådan skal forsøge at finde frem til sådan et. Nemlig at man, når man skal have så mange dage med migræne og hovedpine, bliver lidt bedre til at tænke på sig selv og sige fra overfor de ting, som man egentlig ikke behøver, eller magter, at skulle deltage i.

Økonomisk har tiden på sygedagpenge, og ef-terfølgende på revalidering, selvfølgelig også betydet meget for vores lille familie herhjemme, og jeg har da tit haft sved på panden omkring d. 10 i måneden, fordi det pludselig begyndte at stramme noget til. Da jeg i sin tid gik i gang med en lang uddannelse, var det netop med henblik på, at jeg meget gerne skulle ud og gøre karriere.

Sådan skulle det altså ikke gå, hvert fald ikke på den måde, jeg lige umiddelbart havde forestillet mig, for nu hvor jeg endelig er blevet visiteret til fleksjob, og sågar har fundet drømmejobbet, ja så letter det selvfølgelig noget på den øko-nomiske situation. Forhåbentlig kan det med tiden blive sådan, at vi kan få råd til et hus. Det er hvert fald drømmen herhjemme på nuvæ-rende tidspunkt (næstefter at ”få et nyt hoved”).

Skulle der imidlertid være nogen derude, der har gode råd i forhold til behandling eller me-dicinering af migræne, er jeg dog lutter øren. For hvor er der dog bare meget, der slet ikke fungerer, på de dage, hvor hovedet, om jeg så må sige, er stået af.

Med venlig hilsenAnnemail: [email protected]

»Det er helt utroligt, hvad man selv kan finde af paragraffer

og lignende på nettet...«

Arkivfoto

Page 8: Medlemsblad juni 2011

8

Symptomer på blodprop i hjernen Cirka 12.000 danskere rammes hvert år af en blodprop eller blødning i hjernen. Mere end hver 3. dør af det, mens ca. 80 procent af de overlevende rammes af lammelser, og ca. 30 procent får talebesvær. Kend symptomerne og reager hurtigt -hvert minut tæller.

Ny sclerosemedicin Nu lanceres verdens første kapselbehandling til sclerosepa-tienter i Danmark. Tabletten, Gilenya, indeholder det aktive stof fingolimod, som halverer antallet af attakker i forhold til standartbehandlingen.

Trombektomi En ny behandlingsform ved blodpropper er ved at blive indført i Danmark, nemlig trombektomi. Trombektomi er en kateterbaseret behandling. Trombektomi tilbydes i de tilfælde hvor standart behandling med trom-bolyse, ikke er en mulighed.

Hudkræft i fokus Førende eksperter var samlet til verdenskonference om fore-byggelse af kræft i huden. De konkluderede, at solbeskyttelse ikke er en hindring for at få nok D-vitamin, at solbeskyttelse aldrig er for sent, og at man bør holde sig ude af solarierne.

Fedme og demens Er du overvægtig som midaldrende er der næsten fire gange så stor risiko for at udvikle demens sygdomme som f.eks, Alz-heimers sygdom, end hvis du er normal vægtig. Det viser et nyt studie, som netop er blevet offentliggjort.

Pas på Saltet Vi spiser alt for meget salt. I snit spiser en dansker 10 gram salt om dagen. Salt er ikke godt for helbredet, det skyldes bla., at salt hæver blodtrykket og det kan føre til blodprop i hjernen. Hvis vi halverede vores saltindtag, ville vi kunne redde 2.500 liv om året. I forbindelse med apopleksidagen sætter HjerneSagen fokus på danskernes saltforbrug.

www.sundhedsguiden.dk

Læs mere på hjemmesiden...

Kære HanneMigræne og hovedpineforeningenNykøbing F. 25.05-11

fup eller faktaHvor må det være irriterende for alle de medlemmer, som dagligt, el-ler til tider, går og lider, selv om de har gjort meget, ja, mange gange ofret større beløb for at blive hjulpet, men intet hjælper – eller i alt fald ikke nok. Der er en ting, som i stor udstrækning bliver overset – jordstråling. Siger man dette ord til nogen, smiler de ofte hånligt af en og siger – tror du på det?

Da vi først i 80-erne begyndte at høre om farlig jordstråling, var der en del, som tænkte – det kan jeg tjene penge på. De tog ud til folk og mod betaling målte op uden at være deres ansvar bevidst og dermed gav folk falske forhåbninger – modbydeligt. Nogle fandt på de mærke-ligste ting til at afskærme med, så de kunne tjene endnu mere. Noget af det var værdiløst og andet havde en smule virkning i kortere tid.

Alle disse charlataner har ødelagt folks indstilling til jordstråling. Mange mennesker har betalt større beløb til sådan nogen, og ikke fået noget ud af det. Det er synd for de ærlige og reelle personer indenfor jord-stråling, men det er meget mere synd for alle de lidende, hvor en del kunne hjælpes for et lille beløb, enkelt, effektivt og varigt.

Det der også spænder ben for, at sandheden kommer frem, er de danske autoriteter, for de siger, at jordstråling kun er fup og fiduser. I Tyskland har nogle stater lovgivet om jordstråling ved byggeri. Så må danskerne jo mene, at tyskerne er idioter.

Jeg har haft en del med migrænetilfælde, hvor enkelte siger, at de er helt væk, medens andre siger, at anfaldene er blevet mildere. Jeg har ikke noget skriftligt på disse udtalelser. Er anfaldene værst i dagene omkring fuldmåne, er personen helt sikkert påvirket af jordstråler.Hovedpinen mindskes også, hvis man bliver befriet for stråler. Jeg har haft en del, som går i seng uden hovedpine men vågner hver morgen med hovedpine. Her er det ikke noget at tage fejl af. Første morgen efter sådan en person har fået opsat min EFFEKT, har personen ikke hovedpine mere – det er hver gang.

Jeg er en ældre pensionist og skal ikke leve af kunderne, som jeg har ca. 300 af ud over hele landet ( haft ca. 150 i Norge og 44 i Island). Gå ind på min hjemmeside: www.jordstraaling-effekt.dk og læs meget mere. Nederst på 3. afsnit, kan du klikke og få mit hæfte på 16 A-4 sider ”Jordstråling ER virkelighed”. Det udgav jeg i 1999 om mine dengang 14 års erfaring. Der er 4 ugers returret på en EFFEKT.

Med venlig hilsenJens Sørensen, tlf. 54 85 65 00

Page 9: Medlemsblad juni 2011

9

”Sygedagpengesystemet er ikke for syge men-nesker” er et udsagn, der ikke få gange er ble-vet nævnt i den igangværende debat om det danske sygedagpengesystem.

Berit Cederholm Larsen var den 13. januar 2009 udsat for en arbejdsulykke, hvor hun faldt på sit arbejde. Ved ulykken slog Berit Cederholm Larsen sin højre skulder, og fik en hudafskrab-ning i ansigtet. Skulderen blev efterfølgende blå, og hun fik voldsomme smerter i armen, skulderen og hovedet. I tiden efter ulykken forsøgte Berit Cederholm Larsen at passe sin fuldtidsstilling som socialrådgiver og perso-naleadministrationsmerkonom, men måtte på grund af tiltagene smerter i hovedet og skulderen, sygemelde sig fra sit arbejde.

Berit Cederholm Larsen forsøgte i løbet af 2009 flere gange at genoptage sit arbejde, og blev tildelt en personlig assistent, som skulle hjælpe hende med de opgaver hun ikke kunne mag-te på grund af generne efter arbejdsulykken. Efter et forløb med fyring, jobskifte, sygdom og megen usikkerhed om sin arbejdssitua-tion, blev Berit Cederholm Larsen sygemeldt på fuld tid den 9. juni 2010, og har været sy-gemeldt siden.Ved en afgørelse af 6. september 2010 beslut-tede Berit Cederholm Larsens kommune, at

stoppe udbetaling af sygedagpenge, da man ikke mente, at der var lægelige oplysninger som begrundede, at hun fortsat var sygemeldt.

Berit Cederholm Larsen valgte herefter at kontakte en advokat, for at få hjælp i forhold til kommunen. Advokaten kontaktede kom-munen og bad dem revurdere afgørelsen om at stoppe udbetalingen af sygedagpenge, og påpegede i den forbindelse en række sagsbe-handlingsfejl, som kommunen havde begået i Berit Cederholm Larsens sag. Kom-munen fastholdt imidlertid sin af-gørelse om at stoppe udbetalingen af syge-dagpenge, hvorfor Berit Cederholm Larsens advokat klagede over kommunens afgørelse til Beskæftigelsesankenævnet.

Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i Berit Cederholm Larsens sag den 13. januar 2011, og ophævede kommunens afgørelse om at stoppe udbetalingen af sygedagpenge.

Nu er der imidlertid gået 2 måneder siden Be-skæftigelsesankenævnets afgørelse, og Berit Cederholm Larsens kommune har endnu ikke genoptaget udbetalingerne af sygedagpenge-ne, til trods for, at Berit Cederholm Larsens ad-

vokat har sendt flere rykkerskrivelser. Advoka-tens seneste brev til kommunen har dog ført til, at kommunen har meddelt, at man vil gå i gang med at arbejdsprøve Berit Cederholm Larsen, og at man formentlig også vil genop-tage udbetalingen af sygedagpenge.

Sammen med sin advokat er Berit Cederholm Larsen parat til at kæmpe videre, og hun er glad for, at hun valgte at få en professionel råd-giver til at hjælpe sig i kampen mod kommu-

nen, da hun ikke selv magtede at blive ved med at kæmpe den ulig kamp.

Efter udarbejdelse af denne artikel, blev Be-rit Cederholm Larsen indkaldt til et møde på kommunen. På mødet oplyste kommunen, at man ville genoptage udbetalingen af sygedag-penge, samt iværksætte en arbejdsprøvning af Berit Cederholm Larsen.

Berit Cederholm Larsen har opnået at få den ydelse og den behandling hun efter loven har krav på, og sagen har altså fundet en forelø-big afslutning.

Venlig hilsenBerit møller lenschow, Advokat tlf: 7538 1577, e-mail: [email protected]

KAMPEN OM SygEDAgPENgE – som David mod Goliat

godkendt af lægemiddelstyrelse. Se video på www.sumaveldosepro.com Sumavel er et alternativ til injektioner, man undgår nålen. Dumavel foregår ved at der via højtryk presses små dråber sumatriptan gennem huden. Apparatet er til engangsbrug. Jeg tror det er temmelig dyrt ca. 550,-. Kr. for to doser. Hver injektion indeholder 6 mg sumatriptan (som sumatriptansuccinat) i o,5 ml opløsning.

Bivirkningerne er dog de samme som i suma-triptan. Kan bruges hvor man hurtig skal have sin migræne “på plads” ved arbejde, møder og lignende. Sumavel bør kun bruges hvor der er stillet en klar diagnose af migræne eller Hortons hovedpine. Sumavel er til akut behandling af migræne med eller uden aura, eller Hortons hovedpine. Må ikke anvendes profylaktisk. Bør ikke anvendes af folk med hjerteproblemer,

forhøjet blodtryk, lever- og nyrerskader samt storrygere. Er man overfølsom for sulfonamider kan der udvises en allergisk reaktion.Bivirkninger kan forekomme hyppigere ved samtidig brug af triptaner og naturlægemidler der indeholder perikon. Køb det ikke på nettet, men tal med lægen eller en neurolog inden I prøver Sumavel. Læs evt. også om produktet på lægemiddelstyrelsens www.

Danmark giver som det første land i Europa tilladelse til markedsføring af Sumavel Dosepro, nålefri injektion - har været anvendt i USA i et års tid

”Sygedagpengesystemet er ikke for syge mennesker”

Page 10: Medlemsblad juni 2011

10

Alle medlemmer af Migræne & Hovedpi-neforeningen kan nu få rabat hos følgende (husk at sige, at I er medlem af foreningen ved bestilling):

tivoli friheden a/S århus Rabat på indgangen til gælder 2011:

Entre børn kr. 35,- normalpris kr. 55,- Entre voksne kr. 55,- normalpris kr. 75,-Oplys I er medlem af Migræne & Hovedpine- foreningen. Aftalen lavet med Per Rønn Christensen.

Københavns yoga Medlemmer får 15% på alle medlemska-ber på deres Yoga hold. Se mere på www.kbhyoga.dk tlf. 70 22 85 50

trend 2009, ryttervænget 30, ølstykkegiver 15% til foreningens medlemmer. Mark arbejder med akupunktur, massage og coaching.

foviJa Synstræning, KøbenhavnSynstræning vil give 30% på screening (første besøg) Tlf. 2212 0570

Julie lynge, København: Bindevævsmas-sage i hovedregionen vil give 15% rabat. Se mere på www.julielynge.dk tlf 26 45 54 10

poul røpke, SjællandPsykolog og brainfitness arbejder med neurobiofeedback vil give 50%. Kontakt ham på tlf. 20 66 02 18 eller på mail: [email protected]

fysioterapeut Caspar frausing, Sundhedscenter vanløse: Alle medlem-mer af Hovedpine og Migræneforeningen kan frem til slutningen af 2011 få 15 % ra-bat på alle behandlinger. For behandling kontakt ham på mail: [email protected]

Kraniosakralterapeut dorte larsen, Hole Skovvej 50, 5120 Odense NV. Tlf. 2326 8896. Mail: [email protected] giver foreningens medlemmer 40% på 1. behandling.

15% rabat på behandlinger v. lone andersen, Cand.pæd.psych.authos Human relationsHolmegårdsvej 23, 3400 HillerødMobilnr. 21246580, [email protected]

Rabat gennem Migræne & Hovedpineforeningen

Verden over er der en stigende interesse for et helt nyt behandlingsprincip til kronisk hovedpine, primært til Hortons klyngehovedpine og kronisk migræne. Da medicinsk behandling ikke altid er tilstrækkelig og i visse tilfælde endda forbundet med bivirkninger har man nu fokuseret på elektrisk stimulation som ny behandling, dels som forebyggelse og dels som anfaldsbehand-ling. Man arbejder med et princip, der kaldes neuromodulation. Baggrunden herfor er det faktum at al kommunikation mellem nerveceller foregår gennem elektriske signaler og hver eneste gang en nerve aktiveres skyldes det et elektrisk signal. Dette signal sætter en kæde af andre elektriske signaler i gang og det fremkalder en reaktion i krop-pen. Det kan være i muskelsystemet, hvor man starter en bevægelse så man kan gå, løbe eller tale. Det kan også starte en kædereaktion i en gruppe smertenerver, således at man ved en akut smerte flytter hånden fra kogepladen og fjerner sig fra noget der kan gøre skade, hvilket er vældig fornuftigt. Hvis det imidlertid er en ubehagelig smerte i hovedet som et hovedpine-anfald, kan man bare ikke flytte sig fra smerten eller beskytte sig imod anfaldet.

Desværre kender vi endnu ikke årsagen til den ubehagelige kædereaktion der starter et hoved-pineanfald, men vi har erfaret at man kan bryde denne smertereaktion med at tilføre en elektrisk impuls udefra således at smertenerverne blokeres. Man har bare ikke vidst hvordan det skulle kunne bruges til at behandle de enkelte anfald. Der har været problemer med at kontrollere den elektriske impuls så præcist, at der kun blev givet tilstrækkelig strøm til at stoppe anfaldet. Ligeledes har man ikke kunnet individualisere behandlingen til den enkelte person da alle i sa-gens natur ikke reagerer ens. Med ny viden om neuromodulation og en hastig IT-udvikling er der nu udviklet en helt ny generation af smertestimulatorer, der kan programmeres til den en-kelte person. Denne viden kan nu bruges til at lindre smerter og måske også migræne på sigt. På Dansk Hovedpinecenter, Glostrup Hospital er vi nu i gang med et meget spændende projekt, hvor disse programmerbare systemer afprøves på den kroniske form for Horton’s klyngeho-vedpine. Vi samarbejder med et amerikansk firma, der har udviklet behandlingen og deltager i det første projekt i verden sammen med 5 andre europæiske hovedpinecentre og der skal indgå i alt 30 patienter.

Vi har etableret et tæt samarbejde med kæbekirurgisk afdeling på Rigshospitalet, hvor opera-tionerne foregår og til dato er der opereret flest i Danmark, i alt 9 patienter. De er udvalgt efter en lang række kriterier blandt dem, der lider af klyngehovedpine med mange daglige anfald og som ikke har haft effekt af eller ikke kan tåle den medicinske behandling. Stimulationssystemet består af en lille elektrode og en chip, der indopereres i overkæben på den side hvor anfaldene optræder. Efter en helingsperiode på nogle uger indstilles stimulato-ren og elektroden programmeres til den enkelte person. Når anfaldet kommer i udbrud starter man behandlingen ved at holde en ekstern stimulator, en slags fjernbetjening, op til kinden og tænde den. Man behandler således det enkelte anfald med en lille mængde strøm indtil smerterne forsvinder og herefter slukkes stimulatoren indtil næste anfald. Det er ganske nemt og praktisk, og kan bruges overalt uden begrænsninger.

Indtil videre er forsøget i fuld gang og det er for tidligt at konkludere noget om det endelige resultat og fremtiden. De foreløbige tilbagemeldinger fra både de danske og udenlandske patienter har dog været meget positive og vi er således optimistiske med denne behandling som et alternativ eller supplement til medicinsk behand- ling. De endelige resultater vil formentlig først blive offentliggjort i slutningen af 2011. På Dansk Hovedpinecenter har vi også mu- lighed for at deltage i andre nye neurostimulations-projekter til migræne og måske også andre typer hovedpine. Der- med åbner der sig helt nye veje for behandling og forstå- else af disse svært invaliderende sygdomme.

rigmor Højland JensenProfessor og overlæge på Dansk Hovedpinecenter

Sæt strøm til din hovedpine!

Page 11: Medlemsblad juni 2011

Kontaktp ersonerLokalforeninger, støttegrupper og selvhjælpsgrupper

Lone JakobsenMatrosvænget 2116710 Esbjerg Tlf. 75 46 18 [email protected]

Poul EllesøÅparken 9 Tlf. 86 32 27 328500 grenå

Ria E.P. HansenBragesvej 556100 Haderslev Tlf. 74 53 27 27

Malene BennetsenMylius Erichsens vej 227400 Herning Tlf. 97 12 07 [email protected]

Ninka RasmussenSøbrovej 185683 Hårby Tlf. 64 73 35 [email protected]

Flemming Colding SejersenSonatevej 218700 Horsens Tlf. 26 10 33 [email protected]

Dorte LarsenHole Skovvej 50 Tlf. 23 26 88 965120 Odense NV [email protected]

Birgitte Skov IversenRavnekærlund 1485800 Nyborg Tlf. 66 15 67 [email protected]

Else Marie SørensenKærvangen 5, Turup5610 Assens Tlf. 22 71 96 [email protected]

Winnie Gudmand JensenBrøndbyøster Torv 2, 2th2605 Brøndby Tlf. 77 89 12 [email protected]

Gigi LarsenFejøvej 323550 Slangerup Tlf. 47 38 16 [email protected]

Kirsten DyrholmHolmevej 30 Tlf. 32 11 37 01/ 3400 Hillerød 22 90 37 01 [email protected]

Grete NielsenFladehøj 294534 Hørve Tlf. 59 65 71 [email protected]

Grete EvangFuglebakken 84100 Ringsted Tlf. 57 61 48 [email protected]

Stig LøyeBøgehaven 443500 Værløse Tlf. 36 17 52 [email protected]

Thaus Leopol JensenEgegade 16 III th.2200 København N Tlf. 26 28 88 [email protected]

Ole NielsenDalslandsgade 48 3. s. t.h. Bolig nr. 2602300 København S Tlf. 32 57 29 60

Karin ErikssonC. F. Richs Vej 103 A 5 th.2500 Valby Tlf. 36 16 65 [email protected]

Bjarne HansenFredensgade 24800 Nykøbing Falster Tlf. 20 45 02 70

11

Husk at meddele hvis I skifter adresse eller får ny e-mail!

Vi beder jer alle om at hjælpe os med at synliggøre vores forening endnu mere.

Rekvirer en folder; den kan ligge hos lægen, tandlægen, frisører, apo-tek, bibliotek, på arbejdspladser og hvor der ellers kommer mange mennesker.

Ring til os på tlf: 70 22 00 52 eller send en mail til: [email protected]

Hjælp os!Du får som medlem af Migræne & Hoved-pineforeningen rabat på feriehuse tre for-skellige steder i Jylland.

i får 20% rabat i fjaltring ferieby, som ligger midt på den jyske vestkyst, hvor der er fine hvide strande. Et rigtigt familiested. Der er opført separart bygning med inden-dørs swimmingpool også et børnebassin.

i får 10% rabat i Holmsland KlitbySom ligger i et pragtfuldt klitterræn mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord, der er ikke langt til fiskerbyen Hvide Sande eller turist-byen Søndervig. Holmsland Klitby er åben for udlejning fra 1. maj og til 1. november.

i får 10% rabat på læsø ferieby Læsø ligger i Kattegat og kaldes nordens “solskinsø”Flere områder er fredede, og ved et af disse arealer ligger Læsø ferieby. Hvert hus ligger ugenert i et smukt bevokset om-råde med fyrretræer, lyng og stier til øens bedste og mest børnevenlig sandstrand.

lej sommerhus med ekstra medlemsfordeleVi har fået en rabatordning med Danferie, I skal bestille på www.danferie.dk og oplyse koden 1507 for at få rabatten.

Page 12: Medlemsblad juni 2011

Afsender: Migræne & Hovedpineforeningen Toftehøj 90, 6470 Sydals

Figuren er udarbejdet af Berlin-Chemie på baggrund af den gængse litteratur om migræneanfald og migrænepatienter. Migræneanfald varierer fra person til person og fra anfald til anfald. De tre profiler er således ikke et fyldestgørende billede af migræneanfald, men en generalisering af de profiler, der oftest beskrives i litteraturen.

*) Medicinsk Kompendium, Harrisson’s Principles of Internal Medicine (15th Edition af Eugene Braunwald m.fl .),The Headaches (af Jes Olesen m.fl .).

Hvilken slagsmigræne har du?

Tal med din læge- og få den rigtige behandling

Migræneprofiler*

Hurtigt indsættende, kort varighed

Langsomt indsættende, lang varighed

Lang varighed, en til flere tilbagevendende hovedpiner

▸ ▸▸Prodrom Migræne Postdrom

▸ ▸▸Prodrom Migræne Postdrom

▸ ▸▸Prodrom Migræne Postdrom