RUMMENTALE

ARKITEKTUR - PSYKIATRI - SAMFUND

AR

KITE

KTU

R - P

SY

KIA

TRI - S

AM

FUN

DM

ENTA

LE RU

M

“Det må være en betingelse - for at sikre mennesker med et psykosocialt handicap deltagelse i samfundet - at de, der beskæftiger sig med socialt arbejde, forstår det fysiske rums betydning og at de, der beskæftiger sig med udformningen af det fysiske rum, forstår disse menneskers værdier og res-sourcer.”

Preben Brandt,

dr.med., speciallæge i psykiatri

Bogen tager fat på en række problemstillinger indenfor psykiatrien, som vi kan påvirke gennem planlægning og omtanke, når vi udvikler arkitekturen på det psykiatriske område.

Vi kan med arkitektur understøtte kontakten til det omgivende samfund, og derigennem befordre recovery. Vi kan skabe en hospitalsarkitektur, som giver plads til patienternes per-sonlige rum. Vi kan indtænke rum til de pårørende, forme uderum med plads til udfoldelse, udvikle byen, så den giver plads til forskellighed, og ikke mindst kan vi med omtanke for det liv som leves, forme en arkitektur, der sætter nye rammer for psykiatrien.

Hvis vi tør tænke nyt og anderledes og hvis vi har tillid til, at vi igennem arkitekturen kan skabe et bedre udgangspunkt for psykiatrien, kan vi skabe de mentale rum, som understøt-ter psykiatrien på hospitalet og i samfundet.

ISBN

978

-87-

9953

50-0

-2

aarhus arkitekterne a/saarhus arkitekterne er en moderne og internationalt orienteret tegnestue. Vi arbejder med arkitek-tur, design og planlægning i alle faser fra konceptudvikling til byggeledelse og fagtilsyn. Tegne- stuen beskæftiger sig bredt med alle arkitekturens felter, men har derudover spidskompetencer inden for sundhed, planlægning, brugerundersøgelse og bæredygtighed.

Projekterne vi skaber, er oftest resultatet af en procesorienteret tilgang, hvor vi sammen med andre af byggeriets parter og projektets bygherre arbejder mod et fælles defineret mål. Sammen får vi udviklet et klart og visionært koncept, som kan danne afsæt for smuk og oplevelsesrig arkitektur. Ved hvert projekt handler det om at udforske en opgaves særlige potentiale, dets muligheder og dets begrænsninger for at sikre den bedst mulige løsning i forhold til den økonomiske ramme og i relationen til stedet og landskabet; til samtiden, til brugerne og det liv, der skal udfolde sig.

Dansk ProjektrådgivningDansk Projektrådgivning er en privatejet konsulentvirksomhed med kontor på Åboulevarden i Århus. Virksomhedens primære rådgivningsområder er projektudvikling, procesrådgivning, bruger-inddragelse og brugerdreven innovation.

Rådgivningen indgår i alle projektfaser fra idé til evaluering af det færdige resultat. I de fleste rådgivningsopgaver spiller brugerne en central rolle og vi hjælper vores kunder med at afklare og systematisere brugernes behov og ønsker som baggrund for udviklingen af nye innovative idéer og brugerorienterede løsninger.

UDGIVERaarhus arkitekterne a/s

DESIGNaarhus arkitekterne a/s

REDAKTIONaarhus arkitekterne a/swww.aa-a.dk

Dansk Projektrådgivningwww.danskprojektraadgivning.dk

PRINTET BYScanprint A/S - a licensed eco-labelled printing house with enviromental certifications according to ISO 14001 and EMAS

1. udgave2. oplagISBN 978-87-995350-0-2

Trygt på FSC certificeret papirIndhold: 115gr. Munken print white 18Omslag: 300gr. Munken Lynx

Dansk ProjektrådgivningBirgitte Wistoft, arkitekt maa. / proceskonsulent

Birgitte er medindehaver af Dansk Projektrådgivning, som rådgiver i innovations- og udviklingsprojek-ter, herunder fundraising både nationalt og internationalt. Birgitte har tidligere arbejdet i private og offentlige rådgivningsvirksom-heder, senest som leder af et videncenter for tilgængelighed og design for alle. Birgitte’s primære rådgivningsområde er idé- og konceptudvikling, projektudvikling, behovsanalyser og brugerdrevet innovation blandt andet i relation til byggeri og design.

aarhus arkitekterne a/sSigne Marie Svarrer, arkitekt maa.

Signe har igennem forskellige sund-hedsfaglige opgaver ved aarhus arkitekterne, samt sin afgangsop-gave fra arkitektskolen 2009 opbyg- get en særlig interesse og viden indenfor det sundhedsfaglige felt.

aarhus arkitekterne a/sMette Dan Weibel, arkitekt maa. / partner, aarhus arkitekterne a/s

Afdelingsleder i afdelingen for syge-husbyggeri. Bygherrerådgivning og projektledelse.Sygehusplanlægning.Koordinering af brugerind-dragelsesprocesser. Programmering, detailindretning, brugerbehandling ogarkitektur.

6

Foto: Thomas Holm

Frandsen

Hvad og hvordan skal der planlægges og bygges? Hvilke løsninger tjener patienten og samfundet bedst ud fra vor tids værdigrundlag og levevis? Hvilke behandlingsformer skal bygningerne danne rammen om? Hvilke arkitektoniske virkemidler understøtter behandlingen bedst muligt? Hvilke boformer og boligtyper fungerer bedst?

Tommy Falch, adm. dir. aarhus arkitekterne a/s

7

Forandring forudsætter indsigt.

Det kræver stor viden at imødekomme de komplekse krav, der stilles til udform-ning og indretning af de fysiske rammer inden for det psykiatriske område. Udfordringerne er store for såvel politiske beslutning-stagere og bygherrer, som for arkitekter og øvrige aktører.

Det nytter ikke at være ”erfaringsramt” og repetere eksister-ende krav. Der er behov for nytænkning, nysgerrighed og refleksion. Derfor har vi hos aarhus arkitekterne taget ini-tiativ til udarbejdelsen af denne bog, hvor vi dykker et lag dybere efter ny viden ud fra et klart ønske om at medvirke til at skabe den bedste arkitektur til fremtidens psykiatri. Den psykiatriske patientgruppe er et bredt felt med børne- og ungdomspsykiatri, gerontopsykiatri, retspsykiatri og al-men voksen psykiatri. Der findes i dag mange forskellige behandlingstilbud, som spænder bredt. Fra indlæggelse i sygehuspsykiatrien og ambulante konsultationer i distrik-tspsykiatrien til boliger, væresteder og andre dagtilbud i socialpsykiatrien. Hvad og hvordan skal der planlægges og bygges? Hvilke løsninger tjener patienten og samfundet bedst ud fra vor tids værdigrundlag og levevis? Hvilke behandlingsformer skal bygningerne danne rammen om? Hvilke arkitektoni-ske virkemidler understøtter behandlingen bedst muligt? Hvilke boformer og boligtyper fungerer bedst? Vi har stillet disse spørgsmål og mange flere til en række fremtrædende eksperter og andre med tilknytning til psyki-atrien. Det er der kommet nogle meget interessante artikler ud af. Vi retter en STOR TAK til alle, som på denne måde har videregivet en værdifuld viden til læserne!

Tak til Fonden Realdania og Det Kommunale Momsfond for deres økonomiske støtte til projektet!

Vi håber, at bogen vil være til stor inspiration for alle ak-tører i fremtidige byggeprojekter indenfor psykiatrien.

Forord< Psykiatrisk sygehus i Middelfart, konkurrence forslag.

Tommy Falch (f. 1950),

adm. direktør for aarhus

arkitekterne a/s. Cand.

Arch. 1980.

Etablerede aarhus

arkitekterne i 1986, og

grundlagde 10 år senere

fundamentet for

rådgivning inden for

sundhed ved opkøb af

Salling Mortensens Tegnes-

tue i Aarhus, med speciale

i sundhedsbyggeri, og

Poul Clausens Tegnestue i

København med speciale i

byggeri til psykiatrien.

Tegnestuen har vundet

mange store og spæn-

dende sundhedsprojekter

i Danmark og udlandet,

senest de nye hospitaler i

bl.a. Aabenraa, Aalborg

og Rigshospitalet.

Siddet i bestyrelsen for

Praktiserende Arkitekters

Råd 1999–2006, PAR-FRI

Rådets Eksportudvalg

(næstformand 2004-2008)

og Realkredit Danmarks

Lokalråd siden 1990.

8

Arkitektur

Foto: Nanna Kreutzm

ann

“Angst æder sjæle - uvidenhed ligeså. Vi vil tabuer og fordomme til livs. Psykisk sygdom og sårbarhed er ikke en livstidssygdom. Man kan godt komme sig - og mange flere kan få et arbejde. Vi vil forebygge og skabe nye rettigheder - og en ny stolthed hos plejepersonale og alle dem, der hjælper. Vi vil ændre holdningerne i samfundet. Stoppe udstødning, isolation og stigmatisering - alle skal med. Psykisk sårbare kan også få et godt liv.

Poul Nyrup Rasmussen, formand “Det sociale netværk”

14

“Fælles for de fleste psykiske sygdomme er at opleve en følelse af ensom-hed. Det kan bl. a. skyldes at det er så svært at blive forstået, fordi det er så vanskeligt for omgivelserne at sætte sig ind i hvordan det er, når man ikke selv har prøvet det. Psykiske sygdomme opleves indefra – i et helt privat univers – men iagttages af andre udefra”

Anne Lindhardt, formand for PsykiatriFonden

Foto: Nanna Kreutzm

ann

16

Indblik

Når verden ikke længere er den verden vi kender Et indblik i psykiatrien set fra patienternes synsvinkel

Af Anne Lindhardt, formand for PsykiatriFonden

sykisk sygdom kan ramme en lang række af menneskers men-tale funktioner. Det kan dreje sig om humøret og stemningen. Det kan også dreje sig om opfattelsesevnen, eller om måden at tænke på, eller hvad tankerne drejer sig om. Det kan handle om evnen til at huske og lære nyt og om evnen til at kunne koncentrere sig om en arbejdsopgave, eller om at være sammen

med andre. Og det kan handle om, hvordan man opfatter andre mennesker, og det kan handle om følelserne.

Psykiske sygdomme opleves forskelligt fra person til person og kan derfor give stor ensomhed. Andre mennesker vil måske kunne se det i måden, den syge op-fører sig på. Men man kan ikke, som med et brækket ben, direkte se hvad der er galt, men må spørge og lytte til hvad det menneske, der har en psykisk sygdom oplever og kan fortælle, for så at bruge sin indlevelsesevne så godt som muligt.

Når man bliver sindssyg, forvrænges ens opfattelse af virkeligheden på en måde, som ikke kan deles af andre mennesker. Normalt har mennesker en fælles virke-lighedsforståelse, selv om den kan være bundet af forskellige kulturer. Men ved sindssygdom bliver opfattelsen af virkeligheden helt privat og kan derfor være meget svær for andre at leve sig ind i.

Forholdet til andreForholdet til andre mennesker kan være meget forskelligt for mennesker med psykiske sygdomme. Sommetider vil den syge hele tiden søge og appellere om hjælp. Andre vil være mistroiske og sky, uden tillid til at der er nogen, der vil eller kan hjælpe. Nogle gange vil den syge kunne reagere vredt og voldsomt og andre gange passivt og tilbagetrukket i sin egen verden.

PAnne Lindhardt(f 1946)

er speciallæge i psykiatri, formand for PsykiatriFonden og centerchef på Psykiatrisk

Center København. Psykiatri-Fonden er en privat human-

itær organisation (NGO), der arbejder målrettet for at

gøre det mere accepteret at have en psykisk sygdom i

Danmark.

PsykiatriFonden arbejder blandt andet for at formid-

le viden om psykiatri – og sætte billede på psykiatriens

mange ansigter. Det sker gennem oplysning, viden og

aftabuisering.

Statue fra Risskov skulpturpark >

20

1.

2.

4.

Plandiagrammet viser forholdet mellem de lukkede kuber og mellemrummet mellem dem. De lukkede kuber er i to etager, hvor der i stueplan er rum til sociale aktiviteter, fordelt i større og mindre opholdsrum og spiserum. På 1. sal er der etableret værelser og små opholdsnicher af mere privat karakter med kig til stueetagen. 1. Bygningen ligger som en hvid monolit i landskabet. Mellem-rummene mellem de kvadratiske kuber fremstår udefra som lysende skår i den hvide bygning.2 + 3. Boksene er organiseret i mindre grupper. Mellem dem opstår større centrale fællesrum.4. Mellem kuberne opstår lommer og nicher i forskellig størrelse, som giver mulighed for at trække sig tilbage fra fællesskabet og skabe et eget privat rum med udsigt ud over landskabet.

Fotos: Daici A

no

Foto: Morten Thusen

23

Brugerinddragelse i praksisAf Signe Marie Svarrer, arkitekt maa.

”Fælles for brugere i somatisk regi er, at alle kan sætte sig ind i at være pa-tient. Stort set alle har på et eller andet tidspunkt i sit liv været i kontakt med ”det at være patient” og dette er imidlertid heller ikke noget som er tabubelagt. I psykiatrien er det temmelig anderledes.” Signe Marie Svarrer

36

Foto: Thomas Holm

Frandsen

” Vi skal som arkitekter holde fast i at skabe nogle bygninger, der har arkitektonisk kvalitet. Der for er det vigtigt for os, at holde fokus på, hvad arkitekturen er og kan. Vi har en viden og en kunnen, der skaber kvalitet og værdi – arkitektonisk, funktionelt og samfundsmæssigt. At de fysiske rammer kan være med til at fordre helbredelse er ikke bare en døgnflue, men er noget, som altid har eksisteret. Og det vi kan, er at skabe de fysiske rammer som både arkitektonisk og funktionelt er sund-hedsfremmende for patienterne” Mette Dan Weibel, partner aarhus arkitekterne a/s

< Vola academy i Horsens, aarhus arkitekterne, ankomst

37

Det psykiatriske område har som et særegent lægevidenskabeligt område en gan-ske kort historie, der har sin spæde begyndelse i starten af 1800-tallet. Psykiatriens fysiske rammer blev tidligt inddraget i tankegangen om de psykiatriske patienters behandling og bolig. De store asylbyggerier fra det 19. og tidlige 20.århundrede er karakteristiske, store bygningsværker placeret i smukke naturomgivelser, som ek-sempelvis Psykiatrisk Hospital i Risskov ved Aarhus. Artiklen ”Psykiatrien i et historisk perspektiv” fortæller, som titlen mere end antyder, om det psykiatriske områdes historiske udvikling frem til i dag. Aktuelt er tråden igen taget op fra asylæraens store byggerier og 1940´ernes anbefalinger om sammenlægning af psykiatriske og somatiske hospitaler, gennem tidens store hospitalsrenoveringer og nye supersyge-huse.

I det efterfølgende arkitektur SPOT vises tre eksempler på nutidig dansk arkitektur i forskellig skala, inden for sundheds-/psykiatrisk byggeri, som på sin vis rækker tilbage til tidligere tanker om indretning og planlægning af psykiatriske hospitaler, og ud i fremtiden med nyeste tanker inden for blandt andet fælles akutmodtagelse, evi-densbaseret design og helbredende arkitektur. Selvom de tre eksempler har taget nogle af de samme koncepter til sig, er de meget forskellige i udtryk. Det store GAPS i Slagelse, hvor psykiatri og somatik forenes på en stor sundhedscampus, den min-dre Aabenraa almen- og børn og unge psykiatri og i en mindre målestok det nye psykiatriske afsnit for børn og unge på ”Fjorden”, Roskilde. Disse nye byggeprojekter er en del af udmøntningen af kvalitetsfondsprojekterne, og skal være med til at sikre tidssvarende hospitaler i de danske regioner i mange år frem.

Dette er en udfordring, som regionernes formand Bent Hansen udreder i artiklen ”Regionale planer for psykiatriens fysiske rammer”. Regionerne har i forbindelse med nybyggeri og renovering af ældre hospitaler også øje for de fysiske rammers indvirkning på patienterne, og Bent Hansen påpeger, at der tages højde for tiltag, der rummes i begrebet helbredende arkitektur i nybyggerier og renoveringer. Her-udover skal der også tages hensyn til de psykiatriske patienter og specifikke krav inden for psykiatrien om blandt andet patientsikkerhed og fleksibilitet i de fysiske rammer - og gennem fleksibilitet og sikring af kontinuitet i indlæggelsen, således at patienten ikke flyttes rundt mellem afdelinger. Med udgangspunkt i den psykiatriske patient skal de bedst mulige fysiske rammer for patienten realiseres.

Kommunerne tager, som ansvarlige for socialpsykiatrien, også udfordringen op omkring de fysiske rammer. I artiklen ”Den inkluderende bolig” påpeger Anny Win-ther, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, at mennesker med psykiske syg-domme skal støttes i at se og udvikle deres potentiale og bevæge sig fra at være kroniske patienter til aktive medborgere i samfundet. I den sammenhæng indgår de fysiske rammer også som en betydende faktor. Der skal være en bred vifte af forskellige boligtilbud, hvor lokalsamfundet er let tilgængeligt, og som støtter inklu-sionen i det almindelige samfund. Beboerne skal samtidig have mulighed for at vælge det sociale fællesskab i dagligdagen med andre mennesker til eller fra.

II delTraditioner og visioner i Psykiatrien

Psykiatriske hospitaler i et historisk perspektivSPOT: Dansk Psykiatri i et nutidigt perspektiv

Regionale planer for psykiatriens fysiske rammerDen inkluderende bolig

38

Foto: Signe Svarrer

“Overlægens moralske indflydelse blev tillagt megen vægt. Denne rolle blev understreget rent arkitektonisk ved at overlægens bolig på flere af anstalterne, f.eks. Jydske Asyl og Oringe i Vordingborg, blev placeret midt i anlæggets akse, hvorfra han fra sin bogstavelig talt ophøjede position kunne overvåge anstalt-ens dagligliv, såvel konkret som symbolsk i kraft af arkitekturens repræsenta-tion af hans tilstedeværelse og omnipotens.” Trime Brum Petersen

Foto: Signe Svarrer

Psykiatrisk center Sct, Hans, patientgravsted >

41

behandlingsformer, herunder feberkure mod syfilis og sågar vaccinering af patienterne med bakterier fra deres egen tarmflora, blev der ikke skabt effektive kure mod sindets sygdomme, hvilket skabte en vis portion pessimisme. Snart så nye typer somatisk-kirurgiske indgreb såsom chokbehandling med insulin, lobotomien og behandling med elektrochok dagens lys, og psykiatrien nærmede sig en biologisk- og somatisk betinget sygdomsforståelse.

Tilnærmelse mellem det psykiatriske og somatiske område Sindssygehospitalerne og deres patientpopulationer havde spillet en væsentlig rolle for etableringen af psykiatrien som selvstændigt fagområde, men deres betydning blev efterhånden mindre. I 1947 argumenterede et lægefagligt udvalg for, at de gamle psykiatriske hospitaler ikke længere kunne danne ramme om den aktuelle videnskabelige psykiatri og brugen af somatisk ekspertise, som krævede adgang til moderne lægevidenskabelige faciliteter såsom laboratorieudstyr og operationsstuer. Overlægerne på de statslige hospitaler gjorde sig i en fælles erklæring til talsmænd for, at de psykiatriske sygehuse i fremtiden skulle placeres i tilknytning til de somatiske sygehuse. Fra 1950’erne blev integrationen mellem de psykiatriske og de somatiske sygehuse en realitet med oprettelsen af psykiatriske afdelinger på en række centralsygehuse. Her var det ikke længere de fysiske rammer omkring de psykisk syge, der var centrale, men derimod adgangen til sygehusenes funktioner og behandlinger.

Det afgørende vendepunkt for den biologiske psykiatri kom i 1950’erne, hvor psykofarmaka til behandling af psykoser kom på markedet. Psykofarmaka revolutionerede især behandlingen af psykoserelaterede lidelser, og var et vægtigt argument for den mere biologisk orienterede del af psykiaterstanden. Behandlingen fik store

II del

organisatoriske konsekvenser, idet en stor del af de psykisk syge hurtigt fik det så meget bedre, at de kunne udskrives til ambulant behandling. Det blev muligt også at behandle patienter med lettere sindslidelser. Dette gav et ændret indlæggelsesmønster med flere, men kortere indlæggelser. I løbet af 1970’erne blev den såkaldte distriktspsykiatri indført i Danmark. I distriktspsykiatrien behandles patienten ambulant af et tværfagligt team, og grundfilosofien er, at patienten bør fastholdes i sit lokalmiljø for derved at undgå institutionalisering og uselvstændiggørelse.

I 1976 overgik de statslige psykiatriske hospitaler som en udløber af kommunalreformen til amterne. Herved blev det psykiatriske og det somatiske område sidestillet. Der blev lagt yderligere vægt på den ambulante behandling, hvorved et stort antal sengepladser blev nedlagt. Den ambulante behandling betød, at personer med lettere psykiatriske lidelser kunne behandles, men den efterfølgende nedskæring af sengepladser betød samtidig ringere behandlingsmuligheder for alvorligt sindslidende.

1. 2. 3. 4.

1.Diagramfleksibilitet - opdeling af værelsesafsnit

2.Diagrampatient - ophold, multirum, værksteder mv.

3.Diagrampersonale - kontor, frokoststue, centralevagtrum mv.

4.Diagramåbne gårdhaver med udsyn og lukket atriumgårde

52

2 VÆRELSER

2 VÆRELSER

2 VÆRELSER

2 VÆRELSER

LUKKET ATRIUM

VAGTRUM

VAGTRUM

PERSONALE

PERSONALE

LUKKET ATRIUM

GÅRDHAVE

GÅRDHAVE

4 VÆRELSER

4 VÆRELSER

HOVEDANKOMST

MODTAGELSESLUSE

69

“Den moderne metropol, præget af effektivitet, pænhed og glit-ter, skal ikke have lov til at være fri for de, der har en anderledes adfærd og er forstyrrende i deres måde at være på”.

Preben Brandt

Foto

s: Si

gne

Svar

rer

86

ålet er at etablere de rette fysiske rammer, som kan sikre en gradvis udvikling af sociale relationer, netværk og stimulation for patienterne på landets psykiatriske afdelinger, og derigennem sikre en fortsat bedring og optimal overgang til andre psykiatriske tilbud. I denne udvikling vil personalets rolle, sociale tiltag og adgang til

aktiviteter være centrale emner, som skal inddrages i indretningen af de fysiske rammer i den fremtidige psykiatri.

Den akutte psykiatriske afdelings opgavePsykiatriske afdelinger er i disse tider præget af en stræben efter korte indlæggelser, hurtig udredning, diagnostik og behandling. Lange indlæggelser er ofte stigmatiserende for patienterne, og derfor giver det god mening at arbejde ud fra devisen ”hurtigt ind og hurtigt ud”. Der arbejdes med en akutbehandling af de psykiatriske patienter, og derefter hurtig udskrivning fra den psykiatriske afdeling.

Jan Møller Nielsen (f. 1957) er uddannet sygeplejerske og har arbejdet indenfor det psykiatri-ske område siden 1979 i forskel-lige organisationer og i forskel-lige stillinger, blandt andet 15

år som oversygeplejerske. Jan Møller Nielsen har arbejdet

med udvikling og igangsæt-ning af nye tiltag, med fokus på

de lange behandlingsforløb, relationsskabelse og system-

overgange.

Er aktuelt ansat som projektle-der for projektet ”Pavillonen”, som er et integreret dag- og døgnafsnit med fokus på de

stabiliserende processer under Regionspsykiatrien i Randers.

På vej fra indlæggelsetil samfund De vanskelige overgange

Af Jan Møller Nielsen, sygeplejerske og projektleder

Der bør tages en række nye hensyn i den fremtidige udvikling og indretning af psykiatriske afdelinger, herunder :

M

Samfund

• Den akutte psykiatriske afdelings opgaver.• Gode sociale færdigheder og netværks betydning for sygdommens prognose.• Relationernes betydning for skabelsen af behandlingsalliancer, tidlig indsats, psykoterapeutisk intervention og den samledere habiliteringsproces. • Personalets rolle og arbejdsmæssige begrænsninger.• De svære overgange for psykiatriske patienter.

87

”Hvis flest mulige tilbud huses sammen, vil mulighederne for kontakt mellem medarbejdere og patient i de fleste faser af sygdommen være optimal og dermed vil risikoen for behandlingsbrud ved overgange minimeres. Det vil skabe en bedre og bredere forståelse for de forskellige tilbudsmuligheder og begrænsninger, og i sidste ende føre til en mere sammenhængende indsats. ”

Jan Møller Nielsen

Foto

: Ja

n N

ielse

n

arkitektur SPOT /Solgården, Thisted aarhus arkitekterne a/s <

103

Egen bolig - Planudsnit af boligen.Boligen er beboernes private område. Bo-enhederne er indrettet, så de åbner sig mod landskabet. Fra de fleste rum vil man have udsigt over landskabet, og de er orienteret, så de er sikret et godt dagslys. Boligen er indrettet, så den kan fungere som to-rumsbolig og samtidig let konverteres til en et-rumsbolig.

Det store centrale fællesrum holdes adskilt fra boen-hederne, så de sociale aktiviteter ikke forstyrrer de mere private enheder. Boenhederne og fællesrummet er dog tæt forbundet, så beboerne let kan bruge cen-terets forskellige funktioner.

Mellemrum – Gangarealer med mulighed for ophold (stueplan + terrasser)Fordelingsgangen langs boligerne, med nicher ved den enkelte bolig, forbinder ligeledes mindre op-holdsrum og fælles terrasser. Gangzonen bliver der-ved et mere attraktivt mellemrum mellem boligerne og det store fællesrum. De mindre nicher giver mu-lighed for at man både kan deltage og følge med i de forskellige aktiviteter, som foregår rundt omkring i bygningen og i gårdrummet. Ved at koble mindre opholds nicher langs et centralt flow, skabes plads til mere uformelle mødesteder af mere privat karakter.

LandskabetUderum og udsigt har stor betydning for oplevelsen af en bygning både i kraft af, at man kan gå uden-for og opholde sig der eller man har noget at kigge ud på. Den skalamæssige variation af uderummene er vigtig. Solgården har arbejdet med tre forskellige skala i uderum. Hver bolig har en lille privat terrasse, som er hver enkeltbeboers private uderum.

Bygningen samler sig omkring et gårdrum, der skaber sammenhæng og fællesskab. Dette centrale og beskyt-tende gårdrum er Solgårdens hjerte. Både boligde-len og centerdelen knytter sig her til og giver en stor følelse af nærhed og overskuelighed. Fra gårdrummet er der visuel kontakt til blandt andet bo-enhedernes fællesarealer og vagtrum.

< Situationsplan, Solgården

< Planudsnit, Egen bolig

Stueplan, boliger og fællesarealer ude som inde >

Foto

: Sig

ne S

varre

r

104

115

“Samspillet mellem smartphone og teknologi i bygningerne skaber motivation og tryghed og hjælp til selvhjælp - alt sam-men gennem anvendelse af teknologi, der ligeså fint kan være installeret i hjemmet som på behandlingsstedet.”

Preben Mejer

Foto

: Tho

mas

Hol

m F

rand

sen

144

Foto

: Mor

ten

Thue

sen

Projektteamet har bestået af i alt 13 medarbejdere fra de to virksomheder, organiseret i en styregruppe og forskellige arbejdsgrupper med ansvar for specifikke delopgaver. Følgende har medvirket i projektet:

Aarhus arkitekterne a/s:Birte VestergaardBodil Mathilde RanningCamilla Bandholm Mette Dan WeibelMette Herold Thomsen Niels Bondrup Jensen Niels JacobsenSigne Marie SvarrerSofie Odgaard Bausø SørensenThomas Holm Frandsen Tommy Falch

Dansk Projektrådgivning:Louise Vestergaard Skøtt PoulsenBirgitte Wistoft

152

RUMMENTALE

ARKITEKTUR - PSYKIATRI - SAMFUND

AR

KITE

KTU

R - P

SY

KIA

TRI - S

AM

FUN

DM

ENTA

LE RU

M

“Det må være en betingelse - for at sikre mennesker med et psykosocialt handicap deltagelse i samfundet - at de, der beskæftiger sig med socialt arbejde, forstår det fysiske rums betydning og at de, der beskæftiger sig med udformningen af det fysiske rum, forstår disse menneskers værdier og res-sourcer.”

Preben Brandt,

dr.med., speciallæge i psykiatri

Bogen tager fat på en række problemstillinger indenfor psykiatrien, som vi kan påvirke gennem planlægning og omtanke, når vi udvikler arkitekturen på det psykiatriske område.

Vi kan med arkitektur understøtte kontakten til det omgivende samfund, og derigennem befordre recovery. Vi kan skabe en hospitalsarkitektur, som giver plads til patienternes per-sonlige rum. Vi kan indtænke rum til de pårørende, forme uderum med plads til udfoldelse, udvikle byen, så den giver plads til forskellighed, og ikke mindst kan vi med omtanke for det liv som leves, forme en arkitektur, der sætter nye rammer for psykiatrien.

Hvis vi tør tænke nyt og anderledes og hvis vi har tillid til, at vi igennem arkitekturen kan skabe et bedre udgangspunkt for psykiatrien, kan vi skabe de mentale rum, som understøt-ter psykiatrien på hospitalet og i samfundet.

ISBN

978

-87-

9953

50-0

-2