VORES PROGRAM 2014

D. 12. - 15. JUNI 2014vores program 2014

Hvad sker der efter krigen? Vi har talt lidt med Tine Meyer Thomsen om sine oplevelser med de ar, krig sætter på sjælen. læs mere ����������������������������������5

Markant stigning i antallet af foranstalt-ningsdomme til psykisk syge – særligt som følge af vold og trusler mod offentligt ansatte læs mere ��������������������������3

Spiseforstyrrelser er en redningskrans læs mere ���������2

VI DEBATTERERFredag d. 13 juni - kl.10-11

TVANG I PSYKIATRIENFLERE PSYKISK SYGE KRIMINALISERES

Lørdag d. 14 juni - kl.12.30 - 13.15

BRUGER VI PENGE PÅ VELFÆRD ELLER SYSTEMER?

Rådet for Socialt Udsatte har fået udarbejdet en rapport om udviklingen af det stigende antal foranstaltningsdomme, som psykisk syge modtager for at have udøvet trusler eller vold. Rapporten er udarbejdet af Justitsministeriets Forsk-Debat: fredag d. 13 juni, Kl. 10.00 – 11.00

Tvang i psykiatrien: Flere psykisk syge kriminaliseresDer er en stigning af domme af patienter, som er indlagt; fra 150 domme i 1981 til 871 domme i 2012, stigningen toppede med over 900 domme i 2011� Dette rejser spørgsmål om kvaliteten af den psykiatriske indsats; hvorfor optrappes konflikter, og kan der gøres noget som i stedet nedtrapper konflikter�

ningskontor og baserer sig på data fra Danmarks Statistik om domme afsagt fra 1980 til 2012.

Rapporten viser, at stigningen af domme, der er afsagt for vold eller trusler, overvejen-

de er foregået på psykiatrisk hospital eller under kontakt med andet psykiatrisk behand-lingsforløb, snarere end lov-overtrædelser, der er foregået, mens den dømte ikke havde kontakt med psykiatrien. Hvad er de samfundsmæssige

omkostninger af retspsykia-trien versus udgifter til almen psykiatri? Kan ressourcerne anvendes mere konstruktivt? Kan vi tilbyde sikkerhed og tryghed til mennesker med akutte psykiske lidelser, eller vil de risikere at have fået en dom, inden de forlader en psy-kiatrisk afdeling? Og hvilke omkostninger har det at blive kriminaliseret, når man er psy-kisk sårbar?

Vi vil gerne benytte lejlighe-den til også at invitere dig til at besøge Psykiatriens Telt. I vores telt kan du møde brugere af psykiatrien, eksperter, poli-tikere og fagpersoner inden for psykiatrien. Du kan få lejlig-

Kom til debat om psykiatri på FolkemødetPsykisk sårbare mennesker er en alt for sjælden stemme i den offentlige debat� På Folkemødet på Bornholm den 12� – 15� juni vil ”Psykiatriens Telt” igennem fire dage sætte vilkårene for psykisk og socialt udsatte til debat� Vi har inviteret organisationer og debattører inden for psykiatrien til både at debattere og dele viden og erfaringer�

hed til både at høre om erfa-ringer, ideer og visioner, samt til selv at stille spørgsmål til debattørerne.Psykiatriens Telt arrangerer blandt andet debatter om den stigende brug af tvang i psy-

kiatrien og om, hvordan vi bruger ressourcerne i psyki-atrien mere effektivt. Du kan høre om behandling af piger med diagnosen borderline, om Læger uden Grænsers arbej-de med krigstraumer, om pi-

ger med spiseforstyrrelser og møde tidligere psykiatribruge-re fortælle om deres oplevelser i psykiatrien med blandt andet brug af tvang. Se det fulde pro-gram på bagsiden af avisen.

På Facebook kan du følge ak-tiviteterne i Psykiatriens Telt�

Psykiatriens Telt finder du ved Kirkepladsen på pladsen K20.

Foto: Knud Kølh

Foto: Jan Grarup

Bornholm - Kirsten Kallesøe arbejder som konsulent og rådgiver i støtteforeningen for pårørende til spiseforstyrrede. Flere gange om ugen tager hun til Århus og en gang om måneden til København, hvor hun rådgiver pårørende og personer, der lider af spisefor-styrrelser og selvskade. Der-udover har hun egen praksis som psykoterapeut i hjemmet i Randers, hvor hun bor sam-men med sin mand. På dette års Folkemøde deler

Foredrag i Psykiatriens telt:

Spiseforstyrrelser er en redningskransAnoreksi, bulimi, angst, depression, borderline, skizo-affektiv lidelse og selvskadende adfærd var i 22 år hverdag for den i dag 49-årige psykoterapeut og foredragsholder Kirsten Kallesøe� Trods alverdens mod-stand, tilbagefald og opgivelse har Kirsten Kallesøe alligevel formået at vende sin dystre fortid til noget positivt, hvor hun hjælper andre i lignende situationer�

Mød Kirsten Kallesøe i Psykiatriens Telt, når hun fredag

kl. 12.30 og lørdag 11.45 holder foredraget ”Spiseforstyrrelser er en redningskrans”.

‘Det er vigtigt at sige til sig selv - jeg er ikke min sygdom.’

Kirsten Kallesøe, psykoterapeut og foredragsholder

FAKTA OM SPISEFORSTYRRELSE- I Danmark har mere end 75.000 mennesker

en spiseforstyrrelse.

ANOREKSI – hvor personen undlader at spise og har et stort behov for kontrol.BULIMI – hvor personen spiser, men skiftevis vil udrense og overspise.TVANGSOVERSPISNING (Binge Eating Disor-der) – hvor personen overspiser og ikke kan kontrollere sit indtag af mad.MEGAREKSI – hvor personen (ofte en mand) føler deres krop er for tynd, let eller ikke muskuløs nok.ORTOREKSI – hvor personen har et overdrevet fokus på sundhed.

Kirsten Kallesøe, i foredraget ’Spiseforstyrrelser er en red-ningskrans’, ud af sine erfa-ringer med spiseforstyrrelser og selvskade. Vi har snakket lidt med hende om et liv ind og ud af psykiatrien, ydmy-gelse men ikke mindst håb.

Hvad kan folk forvente at høre om fra dig til Folkemødet? Jeg vil forsøge at give folk en an-den opfattelse og forståelse af hvad det vil sige, at være syg, som jeg var. En stor del af mit

foredrag handler også om, hvad jeg, ud fra mit virke som rådgiver og dengang jeg selv var syg, mener kan gøres an-derledes, fra politikernes side, for at vi får et mere velfunge-rende system.

Hvad er det vigtigste for dig, at få fortalt? At det er muligt at komme videre og få et liv uden sygdom – især når alle andre synes at have opgivet een. Jeg er et levende eksem-pel på, at der er muligheder,

bare man får den rette hjælp og forløb. Det er også vigtigt for mig at sige, at behand-lingssystemet kun kan blive bedre, hvis region og kommu-ne bliver bedre til at samarbej-de, og man i højere grad kom-mer væk fra kassetænkningen, når det handler om mennesker. Virkeligheden er alt for ofte, at har du to diagnoser, havner du tit mellem to stole og ender med svar som ”du er ikke syg nok” eller ”vi ved ikke, hvad vi skal gøre af dig”.

Hvornår gik det for første gang op for dig, at du var syg? Som 15-årig. I perioden 1980-82 havde jeg mistet mit humør. Jeg oplevede, hvordan jeg fik skæg og øget hårvækst, så jeg gik til læge. Lægens råd var alt andet end medfølende og han bad mig gå hjem og tage tre kilo på. Fordi jeg følte mig så svigtet og misforstået, beslut-tede jeg mig at tabe 3 kilo i stedet. Da vidste jeg, at der var noget helt galt med mig.

Hvad har været det værste under dine sygdomsforløb? Jeg var 18 år og meget meget syg, da jeg møder en overlæge på en banegård. Han råber ud over hele perronen: ”Kirsten

dit magre rad, du må hellere komme med op på min afde-ling, for du kan jo tydeligvis ikke klare dig selv.” Jeg var i chok og følte mig så ydmyget.

Hvad er dit bedste råd til folk i en lignende situation? Bevar håbet og hav fokus på mulig-heder og ikke begrænsninger. Det er også vigtigt, at være be-vidst om hvad der gør een glad og ked af det. Der skal være plads til begge dele. Jeg fik det selv bedre fra det øjeblik en psykolog sagde til mig: ”vi må styrke den sunde del af dig, for jo mere Kirsten jo mindre sygdom”.

Meningsmålinger i Psykiatriens Telt

Hver dag vil det være muligt at forholde sig til forskellige meningsmålinger, der tager af-sæt i problematikker indenfor psykiatrien. Resultatet, for den enkelte dags meningsmåling, vil sidst på dagen blive offent-liggjort på Granhøjens Face-bookside, der kan findes under www.facebook.com /Gran-

højen-Specialpsykiatrisk-Be-handling. Meningsmålingerne vil dog ikke være hemmelige, i løbet af dagen er det nemlig muligt at følge meningsmålin-gens udvikling i Psykiatriens Telt, via tre glassøjler der er placeret centralt i teltet. ”Hensigten ved at skabe en me-ningsmåling i Psykiatriens Telt,

er udover at høre fagpersoner og politikeres bud på effekti-visering inden for økonomien, tvang og behandling gennem debatterne, så vil vi også give Folkemødets deltagere en mu-lighed for at udtrykke deres generelle holdning til emnet” udtaler Bodil Svare, projektle-der for Psykiatriens Telt. De emner som danner ram-men for meningsmålingerne er således tæt forbundet med de enkelte dages debatter, som dagligt kommer til at udspiller sig i Psykiatriens Telt.

En meningsmåling er karakteriseret ved at være en stikprøveundersøgelse, hvor et ’repræsentativt’ udvalg af borgere spørges om deres holdning til et givent emne� I Psykiatriens Telt, bliver den overordnede ramme psykiatri�

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Bodil Svare, bs@granhojen.dk

TEKST OG REDIGERING: Sigrid Køhl

GRAFIK:Sandy Stammis

AVISEN ER UDGIVET AF:

vi debatterer

Mød Helle Johnston i Psykiatriens Telt, når hun torsdag, fredag og lørdag

holder foredrag om borderline behandling.

”Jeg oplevede, at det rent faktisk var

muligt at hjælpe disse mennesker,

forudsat at jeg gik til opgaven som væren-

de nysgerrig�”

Helle Johnston, terapeut og supervisor

Borderlines betydning? Bor-derline betyder grænselinje. Betegnelsen er skabt fordi man i begyndelsen af 1900-tallet, skelnede mellem to hovedty-per af psykiske sygdomme: Svære psykotiske lidelser som skizofreni og maniodepressive tilstande med svære psykoser, og de neurotiske lidelser som ikke indbefatter psykotiske til-stande.Der var dog en gruppe patien-ter, der ikke passede ind under disse diagnosekriterier. Disse patienter virkede nogenlunde velfungerende, dog var deres psykiske tilstande meget svin-gende. Ofte fik disse perso-nerne det meget værre under indlæggelse på psykiatriske afdelinger, og havde generelt meget svært ved at følge et be-handlingsforløb. Psykoanalytikeren Adolph Stern (1938) betragtede dem som en særskilt gruppe, de var på grænsen mellem de psyko-tiske og neurotiske tilstande, en borderline tilstand heraf navnet.

Systemisk og narrativt behandling af borderline

Hvad er borderline? Borderli-ne er en personlighedsforstyr-relse der ofte er kendetegnet ved manglende fleksibilitet i tilpasningen, en vedvaren-de tendens til at komme ind i onde cirkler samt en svaghed i stabiliteten. Dette står i skarp kontrast til den ikke-borderli-ne prægede personlighed, som er kendetegnet ved, at perso-nen kan opsøge og føle glæde, kan tåle og håndtere psykisk smerte når den melder sig, samt er i stand til at forholde sig til omgivelserne på en flek-sibel og tilpasset måde.

Det betyder at mennesker med borderline ofte er meget svin-gende mellem ekstrem over-idealisering og devaluering, samtidig med at de har svært ved at forholde sig til den for-tolkende og tilpassede virke-lighed, som kan være selvføl-gelig for andre.

Behandlingen af borderlineBorderline kan ikke behandles medicinsk, dog kan en del af symptomerne lindres ved me-dicinsk behandling, men selv personlighedsforstyrrelsen som er hovedproblematikken kan kun behandles ved lang-varig psykoterapi og social-pædagogisk indsats. Ved tidlig behandling kan prognosen forbedres væsentligt, og pa-tienten kan undgå mange og svære perioder hvor tilstanden invaliderer personen betragte-ligt.Mange borderlinepatienter får ikke den rette behandling, hvilket bevirker at de belastes af en invaliderende lidelse der forhindrer dem i at leve en tålelig tilværelse. Mange vil med den rette indsats i tide, kunne opnå at leve et nogen-lunde almindeligt liv med fa-milie, børn samt arbejde og et rimeligt socialt netværk.

Mentalisering som et led i be-handlingenArbejder med mentalisering er yderst vigtigt i selve bor-derlinebehandlingen, da men-taliseringen bliver udviklet hos børn i deres første leveår.

Denne udvikling er unik for individet fordi det bevirker, at individet kan socialisere sig. Vi er som individer et socialt væsen, der fra naturens side trives bedst i flok. Det betyder at selve socialiseringen af indi-videt er meget væsentlig forat vi kan fungere i relationer med andre individer i løbet af vo-res liv. Personer, der ikke har gennemgået en optimal men-taliseringsproces har således

svært ved at skabe blivende og sunde relationer, ligesom det kan være svært for dem at koble fortid, nutid og fremtid. Det betyder, at mennesker, som ikke har gennemgået en vellykket mentaliseringspro-ces ikke ville kunne forstå effekterne af deres og andres handlinger, og dermed hvilken betydning deres handlinger har for den fremtidige situati-on. Den mentaliseringsbasere-

de borderlinebehandling sæt-ter derfor fokus på, hvordan det er muligt at hjælpe denne gruppe af mennesker, til at af-kode deres sociale relationer, samt hvilken tilgang der så er brugbar, når mentalisering først kan igangsættes og ud-vikles så mange år efter, den naturlige udvikling burde være påbegyndt.

Borderline er en personlighedsforstyrrelse, der ikke kan behandles medicinsk, det betyder dog ikke at symptomerne ikke kan reduceres medicinsk, men at det essentielle i borderlinebehandlingen er selve metoden, hvorpå det gøres�

To af debatterne i Psykiatriens Telt tager udgangspunkt i en ny undersøgelse fra Rådet for Socialt Udsatte� Den viser, at der er sket en markant stigning i an-tallet af foranstaltnings-domme til psykisk syge – særligt som følge af vold og trusler mod offentligt ansatte, hvor der ses en firedobling af antallet af domme siden år 2000� Rådets formand Jann Sjursen er deltager i en af debatterne� For ham kalder undersøgelsens resultater på politisk opmærksomhed:

- En så stor stigning i domme på et hvilket som helst andet område ville medføre et poli-tisk ramaskrig, og jeg mener, at

de her nye tal må vække politi-kernes bevågenhed. Der er be-hov for meget mere viden om årsagerne til den store stigning – både for de psykisk syges skyld og for medarbejdernes skyld, siger Jann Sjursen.Undersøgelsen viser, at hoved-parten af episoderne, som fører til en dom for vold modoffentligt ansat, finder sted in-denfor psykiatriens egne væg-ge. Mange af episoderne finder sted på selve indlæggelsesda-gen.

- Det er et meget vigtigt resul-tat, at vi nu sort på hvidt kan dokumentere, at det stigende antal foranstaltningsdomme i høj grad skyldes episoder in-denfor psykiatrien selv. Talle-ne giver endnu et vink med en vognstang til politikerne om, at psykiatrien er presset på både ressourcer og metoder, siger Jann Sjursen.

Læs hele undersøgelsen, ’Ud-vikling i domme til foranstalt-ning’ på www�udsatte�dk under ’Publikationer�’

HVEM ER RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE?

Rådet for Socialt Udsatte er nedsat af regeringen med den opgave at være talerør for socialt udsatte mennesker i Danmark, indsamle viden om og oplyse om socialt udsat-tes vilkår, og komme med forslag til, hvordan man kan forbedre vilkårene for udsatte danskere. Ved socialt udsatte mennesker tænkes især på hjemløse, stofmisbrugere, al-koholmisbrugere, mennesker med sindslidelse, mennesker i prostitution, mennesker ramt af fattigdom eller andre store og sammensatte sociale problemer, der er forbundet med eller kan føre til social udsathed.

Jann Sjursen:

Vores undersøgelse viser, at psykiatrien er presset til det yderste

Mød Jann Sjursen i Psykiatriens Telt, når han lørdag 16.00 holder debatterer “Hvordan opleves det også at blive kriminaliseret, når man er psykisk syg?”Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte

Foto: Uffe Weng

”Psykiatri er et bredt begreb, og med Psykiatriens Telt øn-sker vi at skabe et debattelt, der kan skabe rammerne for alle psykiatriens indgangs-vinkler” siger Granhøjens for-stander, Grete Mikkelsen.Psykiatriens Telt kommer til at danne rammerne for debatter om økonomi, frihedsberøvel-

Under hele Folkemødet er det muligt at sætte sig i den varme stol i Psykiatriens Telt, hvor en forholdsvis simpel opgave skal løses alt imens, at man ifører sig et sæt høretelefoner.”Det kan være svært at forstå, hvad det vil sige at høre stem-mer, og vi ønsker derfor at prøve at skabe en forståelse og sætte fokus på problematikken, ved på sin egen krop at prøve, hvordan det føles” udtaler Bo-dil Svare, projektleder for Psy-

se og tabuer i psykiatrien. ”Vi ser derfor frem til nogle spæn-dende dage med debatter og mulighed for at møde mange forskellige mennesker” udta-ler Grete Mikkelsen.

Granhøjen og Skovhus har si-den efteråret 2013 forberedt sig til Folkemødet 2014, og

glæder sig rigtig meget til at åbne op for Psykiatriens Telt med en masse spændende de-batter�

Hvem er Granhøjen? Granhø-jen består af en række forskel-lige, bo- og beskæftigelsestil-bud i og omkring Nykøbing Sjælland, herunder botilbud,

‘Psykiatriens Telt’, et initiativ af Granhøjen og Skovhus PrivathospitalPsykiatriens Telt er grundlagt af Granhøjen og Skovhus Privathospital, men det huser en langt bredere debat end blot det specialiserede socialområde� Hoved-formålet er at sætte fokus på psykiatrien og de forskellige indgangsvinkler som findes�

selvstændige boliger med støt-te og behandling i eget hjem, midlertidige og længerevaren-de botilbud samt en bred vifte af beskæftigelses- og aktive-ringsmuligheder. Sammen med beskæftigelsen udgør botilbuddene kernen i Granhøjens sociale og tera-peutiske arbejde, hvor voksne og unge med psykiske og so-ciale problematikker kan gen-finde roen og troen på fremti-den.

Beskæftigelse og motivation

3D lyd - Oplev at være stemmehørerHvordan er det at være stemmehører eller skizofren, hvad vil det sige hele siden at høre stemmer inde i hovedet? – det kan være svært at forstå for udeforstående, derfor har Psykiatriens Telt forsøgt at imitere oplevelsen gennem 3D lyd�

kiatriens Telt. Problematikken at høre stemmer kan forstås meget bredt, ofte kender man måske situationen, hvor man taler lidt til sig selv, mens en opgave løses, eller en stemme i hovedet siger ”nu skal du alt-så også have klaret opvasken”. Men hvis disse stemmer nu antager en personlighed og en mere dominerende rolle inde i hovedet så kan det være svært at holde fokus og bevare den virkelighedsopfattelse, som

ens medmennesker også kan genkende. ”Stemmerne i vores 3D lys sti-mulator er primært irriterende og forstyrrende, men ofte så oplever mange psykisksyge, stemmerne som ondskabsful-de og lokkende i forhold til at være selvskadende. Og det er derfor vigtigt at være opmærk-som på, at vi kan tage hørete-lefonerne af, men mange har dem altid på”, udtaler Bodil Svare.

Foto: Uffe Weng

Granhøjens beboer på Dalhøjgård, som er et af Granhøjens botilbud, der har særligt fokus på dyrehold. Berøringen og pasningen af dyrene giver en relation, der kan være et vigtig led i selve behandlingen af beboerne.

Mennesker er forskellige, og derfor passet ét beskæfti-gelsestilbud heller ikke alle. Granhøjen samarbejder derfor med Hotel du Vest og Nygår-dens Gårdbutik, der begge er socialøkonomiske virksom-heder, for derigennem altid at kunne tilbyde beskæftigelse der tilpasses den enkelte. De enkelte mennesker har me-get forskellige interesser, og derfor er det vigtigt at kunne skabe motivation hos den en-kelte ved at etablere en bred vifte af forskellige beskæf-tigelsesfunktioner. Det kan eksempelvis være funktionen som blomsterbinder, at være butiksmedarbejder til det mere praktiske hjørne, hvor der bli-ver bygget eksempelvis lege-pladser, kløve brænde, arbej-de i frugtplantagen og andre praktiske ting. Granhøjen sørger for at be-skæftigelsen hele tiden bliver justeret og tilpasset den en-kelte person og hans/hendes interesser og udvikling. Det betyder, at ansvaret og ar-bejdsevnerne langsomt bliver bygget op omkring den enkel-te. Det er således vigtigt at der er et tæt samarbejde mellem beskæftigelen, behandling og botilbuddene.

Hvem er Skovhus Privatho-spital? Skovhus Privathospital er Danmarks største psykia-trisk hospital i Danmark med en fast stab af psykiatere og psykologer. Det professionel-le team på Skovhus Privatho-spital tilbyder et alternativ til eksisterende udredning., reha-biliterings- og behandlingstil-

bud i den offentlige sektor. Skovhus Privathospital er i starten af året blevet akkredi-teret i forhold til Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) af Institut for Kvalitet og Akkre-ditering.(IKAS). DDKM, er et nationalt system til kvalitets-udvikling på tværs af alle sek-torer i sundhedsvæsenet.

Hvad betyder DDKM for Skovhus Privathospital?Certificeringen skal: • sikre løbende udvikling af

kvaliteten i alle offentligt fi-nansierede sundhedsydelser

• skabe bedre og mere sam-menhængede patientforløb

• forebyggefejlogutilsigtedehændelser i sundhedsvæse-net

Mennesket er i fokus På Skovhus Privathospital er det enkelte menneske i fokus – ikke diagnosen. Mennesker der er ramt af en psykisk li-delse har ofte en problemfyldt fortid og et negativt selvbille-de, som er dominerende. Dette bevirker, at identiteten som ”psykisk syg” bliver det sty-rende i livet. På Skovhus Pri-vathospital arbejdes der narra-tivt med eksternalisering, som giver mennesker mulighed for et positivt selvbillede og for selv at overtage styringen af eget liv. Alle personer er forskellige og har derfor også forskellige behov, derfor er behandlings-forløbene altid tilpasset den enkelte. Det betyder at der ta-ges udgangspunkt i den enkel-te patients historie sam behov og ressourcer.

Vi har talt lidt med Tine Meyer Thomsen om sine oplevelser med de ar, krig sætter på sjæ-len. Hvad kan tilhørerne forvente at høre om i dit foredrag?

Foredrag i Psykiatriens telt:

Hvad sker der efter krigen?Den 39-årige psykolog Tine Meyer Thomsen har været udsendt i Uganda og Sydafrika, hvor hendes opgave var træning og supervision af det lokale personale samt individuel rådgivning og psykoterapi� Posttraumatisk stresssyndrom (PTSD), depression og akut eller kronisk psykose er blot nogle af de krigstraumer, man som udsendt har tæt inde på livet�

Mennesker med psykiske lidelser dør i gennemsnit 15-20 år tidligere end mennesk-er uden psykiske lidelser, dette fremgår af en rapport fra Vidensrådet for Forebyg-gelse, som Merete Nordentoft har været med til at udarbejde

‘Det jeg kan savne ved at være udsendt er, at man meget hurtigt og

intenst ser, hvordan ens arbejde er med til

at gøre en forskel�’

Tine Meyer Thomsen, klinisk psykolog og tidligere udsendt for Læger uden grænser

vi debatterer

Hovedsageligt mine person-lige erfaringer og oplevelser med krigstraumer, og hvordan man kan hjælpe overleven-de videre. I dag er det vigtigt ikke kun at fokusere på det ødelæggende ved traumatise-

vorlige symptomer, der ender med at blive kroniske. Der er så tale om en personligheds-ændring som følgevirkning af PTSD. Det handler derfor om, at disse mennesker skal lære at få en indsigt og erkendelse i deres egen situation og smer-te, så de kan lære at leve med deres oplevelser.

Hvordan hjælper du folk vi-dere efter de rædsler de har oplevet i krigen? Mennesker har mulighed for at komme sig over de mest for-færdelige oplevelser, hvilket kan være en lang proces. Det handler netop om, hvordan man bedst muligt bearbejder sine traumatiske oplevelser, for at kunne komme videre i livet. Denne proces kan gene-relt opdeles i tre komponenter. Først skal der skabes trygge rammer, stabilitet og tilliden til et andet menneske skal gen-etableres. Dernæst kommer genfortællingen af de trauma-tiske oplevelser. En hjælp der går ud på at tale om dét, men allerhelst vil glemme. Når det handler om børn, taler vi om det på et mere symbolsk plan,

for eksempel ud fra tegninger og leg. Det er nødvendigt for at få bearbejdet uforløste fø-lelser, minder og billeder, som et traume kan forårsage. Det sidste led i denne proces er at udvikle mestringsstrategier, så man kan lære at leve med sine oplevelser og komme videre i livet.

Hvad savner du ved dét at være udsendt? Det jeg kan savne ved at være udsendt er, at man meget hur-tigt og intenst ser, hvordan ens arbejde er med til at gøre en forskel. Når man for eksem-pel ser det lokale personale aktivt bruge den viden man har tilføjet dem. Min træning og supervision handler meget om, hvordan man, trods sine traumer, kan leve videre og opbygge en tro på, at der er et liv bagefter. Det er derfor meget givende at opleve, hvor-dan mennesker, der har været udsat for de mest makabre og skelsættende oplevelser, kan rejse sig og opbygge en tillid til sig selv og andre menne-sker, som mig og det øvrige personale, igen.

Hør Trine Meyer Thomsen fortælle mere om emnet sammen med den prisvindende krigsfotograf Jan Grarup, når de lørdag kl. 11 – 12 i Psykiatriens Telt

bliver interviewet af DR-journalist Jakob Illeborg.

Hør Merete Nordentoft fortælle om livsstilsæn-dringer, der kan redde liv blandt psykisk syge, i Psykiatriens Telt fredag d. 13juni, kl 14.00

rende oplevelser. Smerte og traumatiske oplevelser kan også være med til at udvikle os som mennesker på trods. Inden for psykologien taler man om posttraumatisk vækst, der netop handler om at træ-

ne færdigheder for at komme igennem traumer og ekstreme oplevelser.

Hvordan oplever du, at krig-straumer kan mærke menne-sker for livet? I yderste konsekvens, at man simpelthen ikke kan fungere og leve sit liv – og derfor må tage det. Man kan som sagt udvikle psykiske lidelser som PTSD, depression og kronisk psykose. Næsten en tredjedel af alle, der har været udsat for et alvorligt traume, får al-

Psykiske syge har en overdø-delighed inden for stort set alle sygdomskategorier, og har ifølge tallene fra rapporten 2-3 gange så høj risiko for at dø som andre med samme lidelse,

men uden en psykisk sygdom. Dette skyldes ifølge Metere Nordentoft, at sundhedssyste-met ofte giver psykisk syge dårligere behandling for deres fysiske lidelser.

Rapporten viser, at psykisk syge ryger mere end menne-sker uden psykiske lidelser og lever i det hele taget mere usundt, dertil kommer at de-res medicin også kan give helbredsproblemer. En del af problemerne kan derfor også løses, men det kræver, at pa-tienterne får hjælp til at ændre deres livsstil. Rapporten lægger dog også vægt på, at psykisk syge er motiverede til at ændre deres

OM MERETE NORDENTOFT, Klinisk Professor og overlæge

Merete Nordentoft er ekspert i epidemiology, selvmordsad-færd, psykopatology og tidlig intervention ved psykose. Hun er PI, for mange store randomiserede kliniske forsøg om ef-fekten af forskellige psykosociale interventioner, hvoraf det danske OPUS trial (specialiseret assertiv intervention ved debuterende psykose) er det mest berømte. Hun er en af de fem PI’s i iPSYCH, the Lundbeck Founda-tionInitiativeFor Integrative Psychiatric Research, som har til formal at undersøge genetiske og miljømæssige årsager til psykiske lidelser. Hun er ansvarlig for The Danish High Risk and Re-silience Study VIA 7 som er en vigtig del af iPSYCH. Merete Nordentoft har arbejdet med selvmordsforebyggelse på nationalt niveau siden 1997. Samm en med epidemiloger fra nordiske lande har Merete Nordentoft vist, at den for-ventede livslængde ved skizofreni er 15 til 20 år kortere end baggrundsbefolkningen. I forlængelse af dette udgav hun i samarbejde med Jesper Krogh, Peter Lange, Ane Moltke og Vidensrådet for Forebyg-gelse en rapport om psykisk sygdom og ændringer i livsstil.

KILDE: KØBENHAVN UNIVERSITET

Man skal tro på, at det kan lade sig gøre!

livsstil i forhold til rygning, kost og motion, men ofte mangler de den rette hjælp og vejledning. Det er ifølge rapporten vigtigt at understrege, at det ikke er svært at ændre livsstil om man er psykisk syg eller ej, det er derfor vigtigt at give psykisk syge modtager den korrekte vejledning. Og her er det vig-tigt at tro på, at det kan lade sig gøre. De psykisk syges høje døde-lighed er lige så kompleks som den sociale ulighed i sundhed, og det kræver en bred indsats at afhjælpe problemerne, for-klare Merete Nordentoft.

Foto: Jan Grarup

Dette var den socialøkonomi-ske virksomhed, Nygårdens Gårdbutik, slet ikke i tvivl om. Nygårdens Gårdbutik har rigtig mange dekorative ind-retningsforslag, og tilbød der-for at udlåne alt fra blomster, krukker til flotte læder gulv-tæpper.

”Det er rigtig dejligt at kunne præsentere Psykiatriens Telt i så flotte rammer, og så linker Nygårdens Gårdbutik sig jo tæt op af Psykiatriens Telt ved netop at være en socialøko-nomisk virksomhed” udtaler Bodil Svare, projektleder for Psykiatriens Telt. En social-

økonomisk virksomheds uni-vers Nygårdens Gårdbutik ved Nykøbing Sj. er en socialøko-nomisk virksomhed, det bety-der at nogle af medarbejderne er socialt udsatte voksne, som er psykisk sårbare og kan have sociale problemer. Nygårdens Gårdbutik danner således

rammen om disse menneskers virkelighedsnære beskæftigel-se og aktivering. Nygårdens Gårdbutik ligger lige uden for byskiltet til Nykøbing Sj., og her findes der alt fra brugs-kunst, lækkerier til ganen, til spændende udendørsaktivite-ter, hvor det også er muligt at hilse på forskellige dyr. Ny-gårdens Gårdbutik har kort sagt noget til de flestes smag. Men for Nygårdens Gårdbu-tik handler de brede mulighe-der ikke kun om at tiltrække

Psykiatriens Telts indretningHvordan gør man et almindeligt hvidt telt med asfalt gulv til et hyggeligt spænden-de debatområde, som kan danne rammerne for Psykiatriens Telt på Folkemødet?

FAKTA OM SOCIALØKONOMISK VIRKSOMHED

Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv på almindelige markedsvilkår med det formål gennem deres virke og indtjening at fremme særlige sociale formål.

En socialøkonomisk virksomhed er overordnet ken-detegnet ved, at den:

• Isinordinæredriftløfterensocialøkonomiskvirksomhed sociale, miljømæssige eller sund-hedsmæssige opgaver – for eksempel ved at inkludere handicappede, psykisk syge, hjemløse eller andre grupper, som er svære at integrere på det ordinære arbejdsmarked.

• Haretsalgafydelserog/ellerprodukter.• Uafhængigafdetoffentlige–virksomhedenhar

eget cvr nummer og fungerer uden offentlig indflydelse på ledelse og drift.

• Geninvesterer et eventuelt overskud i virksomheden og formålet.

kunder, men i lige så høj grad om at skabe meget alsidige arbejdspladser til mennesker, der er psykisk sårbare, hvoraf en stor gruppe bor på botilbud eller i selvstændige boliger på Granhøjen.En ikke helt almindelig stør-relse ”Socialøkonomisk virk-somhed” er blevet et stadigt stigende emne, ikke mindst på det politiske plan. Social-økonomiske virksomheder giver nemlig mulighed for at koble erhvervsdriften med

samfundsmæssige udfordrin-ger. Og det er særligt denne kobling, der gør socialøkono-miske virksomheder til det nye ”sort”. Dette skyldes, at so-cialøkonomiske virksomheder har et særligt potentiale for at opkvalificere og inkludere ud-satte personer i beskæftigelse og herigennem bidrage til, at flere udsatte grupper får fod-fæste på det ordinære arbejds-marked og dermed et værdigt liv.

Foredrag i Psykiatriens telt:

Is og motion kan forhindre tvang i psykiatrien Nye metoder hos døgnafsnittet i Børn – og Ungepsykiatrien i Esbjerg har betydet

at tvang ikke har været nødvendig! Siden Børn – og Ungepsykiatrien i Esbjerg satte fokus på at nedbringe antallet af bæltefikseringer i afdelingen, har de ikke bæltefikseret én eneste gang siden juni sidste år� Før da, skete det i gennemsnit ca� to gange om måneden, skriver Lars Hjort fra DR Nyhederne�

blandt behandlingsmetoderne.Særligt isterningerne og skub-op-is har haft en stor effekt. ”De unge får is i munden, som de kan sidde og knuske og hol-de i hænderne, og det har en enorm effekt, for det fjerner fokusset fra psykosen, og så

Og der er da ingen tvivl om, at det er metoderne, som er årsagen til den kraftige redu-cering af tvang i Esbjerg. Me-toderne omfatter blandt andet motionsrum, boksebolde og en akutkasse med isterninger, skub-op-is og fodbad, som er

kan man igen komme i kon-takt med den unge. Det gør, at de kommer tilbage til vir-keligheden”, fortæller Ronnie Sydbøge der er socialpædagog på døgnafsnittet.

GRATIS IS PÅ FOLKEMØDETI tråd med nedbringelse af tvang i psykiatrien, deler Psykiatriens Telt derfor is kuponer ud, rundt omkring på Folkemødets areal. Kuponerne kan så indløses til en gratis skub-op-is i Psykiatriens Telt i løbet af dagen. ”Det er vigtigt at sætte fokus på, at det ikke altid er dyre og store ændringer der skal til, men blot ny-tænkning og så kan det jo vise sig, at noget så simpelt som is faktisk kan være med til at reducere tvangen i psykiatrien”, udtaler Bodil Svare, projektleder for Psykiatriens Telt.

Et besøg værd!

Foto: Nygårdens Gårdbutik og Frugtplantage

vi debatterer

Det som vi får ud af vores liv, er således ofte meget afhængig af vores tilgang til livet, det betyder at vi også er i stand til at ændre vores indstilling og blive mere lykkelige. Granhø-jen har derfor udformet nogle postkort, der netop har til hen-sigt at skabe fokus på, at vi selv vælger hvilken indstilling vi har til livet. Vi har ikke alle fået de samme værktøjer til at starte livet med, men hvordan

Life is a state of mindDet at være heldig handler ikke altid om at være på det rette sted på det rette tidspunkt, men måske i høje-re grad om at være i den rigtige sindstilstand, i hvert fald ifølge Richard Wiseman, der er professor ved Public Understanding of Psychology at the University of Hertfordshire i UK�

Kommissionen kom tidligere på året med en rapport, der an-befaler, at kommuner, regio-ner og stat gør en indsats for at skabe konkurrence om at løse de offentlige opgaver. Også på de såkaldt bløde områder, der omfatter velfærdydelser som børnepasning, ældrepleje og eksempelvis socialpsykiatri.I rapporten peger Produktivi-tetskommissionen på, at stats-kassen og kommunerne i 2012 brugte 385 milliarder kroner på offentlige serviceydelser, men kun omkring en fjerdedel

blev sendt i udbud. Staten og kommunerne brugte altså om-kring 290 milliarder kroner på serviceydelser uden at afprø-ve, om der findes bedre eller billigere løsninger.

Se på kvalitet og omkostningerMen det er ikke blot gjort med et udbud eller ved at sende opgaven over til private. Hvis konkurrenceudsættelse skal give de bedst mulige resultater for borgerne, stiller det nogle krav til både stat og kommu-ner, mener Peter Birch. Han

peger blandt andet på tre for-hold.

”Det er vigtigt, at de giver en klar beskrivelse af den ker-neopgave, der skal løses. Til gengæld skal de åbne op for nye og bedre måder at gøre tingene på ved at undlade at stille alle mulige detailkrav til, hvordan opgaven skal lø-ses. Det er også vigtigt at have klare procedurer og kriteri-er for, hvordan man vil måle kvaliteten af opgaveløsningen, uanset om opgaven ender med at blive løst af en privat eller en offentlig aktør. Mange ste-der har man desværre ikke haft tradition for systematiske målinger af, hvilke slutresulta-ter for borgerne, der kommer ud af de serviceydelser, det offentlige stiller til rådighed. Det gælder ikke mindst på de bløde velfærdsområder,” siger Peter Birch og fortsætter:”Selvom det ofte kan være svært at måle kvaliteten af ser-viceydelser, så er det jo noget, som private servicevirksomhe-der typisk arbejder løbende og systematisk med. Det handler ofte om at se på brugertilfreds-heden, og det kan man gøre på mange områder. Uden en lø-

bende vurdering af kvaliteten kan stat og kommuner ikke tjekke, om borgerne får en ri-melig service i forhold til de udgifter, som det offentlige af-holder,” fortæller Peter Birch, der vurderer dette som et me-get centralt forhold.”Udliciteringer må ikke ikke bare blive set som en spa-reøvelse. Nogle gange sker udliciteringer måske i forbin-delse med, at man på forhånd har besluttet sig for at spare på et bestemt område. Men om udliciteringen reelt fører til en effektivitetsforbedring, kan man kun afgøre, hvis man kan måle, hvad der sker med kvaliteten efter udliciteringen. Og her er problemet ofte, at der mangler ordentlig doku-mentation for kvaliteten både før og efter udliciteringen. Det er heller ikke altid klart, hvor store de samlede omkostnin-ger for det offentlige var før udliciteringen. Vi er nødt til at sammenholde kvalitet og omkostninger for at vurdere effekten af udlicitering,” siger Peter Birch.Nødvendigt med gennemsig-tighedPeter Birch, peger dermed på gennemsigtigheden i konkur-

rencen som et tredje centralt forhold. Politikerne i kommu-nalbestyrelserne har måske ikke altid fuldt overblik over, hvor meget det reelt koster kommunen at løse de for-skellige opgaver, fordi mange udgifter bogføres som fælles-omkostninger for kommunen som helhed. Det kan betyde, at kommunalpolitikerne reelt ikke ved, om de sparer penge - og i givet fald hvor mange – hvis de lader en privat aktør håndtere en offentlig opgave.

”Kommunerne skal have et overblik over alle omkostnin-ger, hvis konkurrencen skal fungere optimalt. Når man vurderer, om en privat aktør kan løse en opgave bedre el-ler billigere end det offentlige selv, må man indregne alle de omkostninger, det offentlige reelt har ved opgaveløsnin-gen, herunder omkostninger til forrentning og afskrivning af bygninger og driftsmidler, omkostninger til administra-tion, ledelse og medarbejder-udvikling, ” siger Peter Birch, der ikke bare ser konkurren-cen mellem de offentlige og private aktører som en vej til besparelser.

”Konkurrence kan skabe mere innovation i den offentlige sektor. Private aktører kan komme med nye løsninger og tilgange som også kan inspi-rere og smitte i det offentlige. Derfor er det vigtigt, at man i forbindelse med konkurren-ceudsættelse åbner op for nye måder at løse opgaverne på. Og i mange tilfælde vil det formentlig betyde løsninger, der involverer et tæt samar-bejde mellem offentlige og private aktører. Så det er ikke nødvendigvis et spørgsmål om offentlige contra private ak-tører, men mere et spørgsmål om den bedst mulige arbejds-deling mellem dem til gavn for borgerne,” siger Peter Birch.

Debatten fortsæt-ter fredag den 13. juni mellem klok-

ken 10 – 11 på Folkemødet på Bornholm. Debattørerne er Knud Kristensen, for-mand for Sind, Jon Krog, Branchedirektør i Selveje Danmark. Ole Pass, formand for Socialchefforeningen. Jacob Jensen, MF for Ven-stre og Julie Skovsby, MF for Socialdemokratiet.

Konkurrence skaber nye løsningerKonkurrence mellem offentlige og private kan ikke bare skabe en mere effektiv offentlig sektor, men også mere nytænkning og innovation, mener professor i økonomi Peter Birch Sørensen, der var formand for Pro-duktivitetskommissionen� Men det kræver, at offentlige og private aktører konkurrerer på lige vilkår og ikke blot ser det som en spareøvelse� Emnet bliver fredag sat til debat i ”Psykiatriens Telt” på Folkemødet�

vi bruger dem som vi har, er helt op til os selv. Postkorte-nes statements indeholder der-for budskaber som, at der er vigtigt at tro på sig selv, og at anerkende vores medmenne-sker og deres gerninger, ikke at give op, men at prøve nye vej for at nå målet. Og deri-gennem skabe en mere positiv indstilling, så livet ikke kun bliver præget af hverdagens stress.

Peter Birch Sørensen, prof. økonomi

postkortene kan hentes gratis i Psykiatriens Telt

Kl. 10.00 – 11.00 Kl. 10.00 – 11.00 TVANG I PSYKIATRIEN – LÆGER UDEN GRÆNSER – FLERE PSYKISK SYGE KRIMINALISERES KRIGSTRAUMER (inkl. morgenmad) Moderator: Jakob Illeborg, DR • Karl Bach Jensen, medlem af Rådet for Jan Grarup, prisvindende fotograf

Socialt Udsatte og udviklingskonsulent i LAP Tine Meyer Thomsen, MSF-psykolog • Ingelise Svendsen, næstformand for Sind • Karen Stæhr, formand for Social- og sundhedssektoren, FOA • Stine Brix, MF, Enhedslisten • Camilla Hersom, MF, Radikale Venstre

Kl. 11.00 – 11.30 Kl. 11.00 – 11.30 Kl. 11.00 – 11.30 SOCIALISTISK FOLKEPARTI DANSK FOLKEPARTI KONSERVATIVE

Kl. 11.30 – 12.15 Kl. 11.45 – 12.45 Kl. 12.30 – 13.15 BORDERLINEBEHANDLING - DET KAN LYKKES! SPISEFORSTYRRELSER ER AT LEVE MED BORDERLINE v/ Helle Johnston, der har mere end 15 års EN REDNINGSKRANS v/ Helle Johnston, der har mere erfaring som terapeut og supervisor Oplæg v/Kirsten Kallesøe - bruger, psyko- end 15 års erfaring som terapeut i Granhøjens behandlerteam. terapeut og supervisor, og Dorte Nielsen - og supervisor i Granhøjens pårørende og daglig leder af PS. behandlerteam.

Kl. 13.00 – 14.00 Kl. 12.30 – 13.30 SPISEFORSTYRRELSER ER EN BRUGER VI PENGE PÅ VELFÆRD REDNINGSKRANS. ELLER SYSTEMER? Oplæg v/Kirsten Kallesøe - bruger, psyko- (inkl. frokost) terapeut og supervisor, og Dorte Nielsen - • Jon Krog, branchedirektør, selveje Danmark pårørende og daglig leder af PS. • Knud Kristensen, formand for Sind • Ole Pass, formand for Socialchefforeningen, socialdirektør Rødovre Kommune • Jacob Jensen, MF, Venstre • Julie Skovsby, MF, Socialdemokratiet • Bodil Svare, souchef Granhøjen

kl. 14.00 Kl. 14.00 – 14.30 Kl. 14.00 – 14.30 Kl. 14.00

ÅBNING SOCIALDEMOKRATIET

VENSTRE

AFSLUTNINGAF FOLKEMØDET AF FOLKEMØDET

Kl. 15.30 – 16.15 Kl. 14.30 – 15.15 16.00 – 16.45BORDERLINE – HVAD ER DET? LIVSSTILSÆNDRINGER BLANDT PSYKISK HVORDAN OPLEVES DET OGSÅ AT BLIVEv/ Helle Johnston, SYGE KAN REDDE LIV. HVORDAN GØR VI DET? KRIMINALISERET, NÅR MAN ER PSYKISK SYG?der har mere end 15 års CAFÉDEBAT med Merete Nordentoft, CAFÉDEBAT med Jann Sjursen, formand forerfaring som terapeut og professor i psykiatri, forsker og overlæge Rådet for Socialt Udsatte, og Dorte Nielsen, supervisor i Granhøjens på Psykiatrisk Center Region Hovedstadens pårørende og daglig leder af PS.behandlerteam. Psykiatri.

Kl. 17.00 – 17.30 Kl. 17.00 – 17.30 Kl. 17.00 – 17.30 RADIKALE VENSTRE ENHEDSLISTEN LIBERAL ALLIANCE

Kl. 17.30 – 18.30SPISEFORSTYRRELSER ER EN REDNINGSKRANSOplæg v/Kirsten Kallesøe - bruger, psykoterapeut og supervisor, og Dorte Nielsen, pårørende og daglig leder af PS.

TORSDAG 12. JUNI FREDAG 13. JUNI LØRDAG 14. JUNI SØNDAG 15. JUNI

‘Der serveres kaffe, te og vand

alle dage. Vi har dagligt

spændende aktiviteter. Prøv

bl.a. hvordan det er at være

stemmehører.’

Ret til ændringer forbeholdes