Michael Strunge og punkbevægelsen

1958-1986

• En af 1980’ernes helt store lyrikere

• 11 digtsamlinger

• 1980’ernes punkmiljø, dens særlige musik og æstetik var stærk inspirationskilde for Strunge

• Poetiserer over livet og dets vilkår

• -> gør op med 1970’ernes voldsomme politisering

• I depressiv psykose kastede han sig ud af vinduet i sin lejlighed, måske i den tro, at han kunne flyve

Tematisk

• Hans digte kredser tematisk om:

• Død, afmagt, storbyens fremmedgørelse

• (Selv)-udslettelse

• MEN også om liv, rus, storbyens autencitet og (selv)forherligelse, kærlighed

• Fortvivlelse, desperation, livgivende vrede

• Kritik af materialismen

Tematisk

• Leg med masker og roller og identitet.

• Beskriver det tomme og angstfyldte liv i krisesamfundet.

• Rastløs længsel mod et bedre liv.

• Besjæling af storbyen, natten som indre tilstand.

• Generationsmarkerende lyrik: ”Vi”.

Strunges betydning

• Strunge: Symbol på frihed og oprør for mange unge

• Efter sin død: En myte

• Mytedannelsen er et fingerpeg om, at Strunges liv og digtning er et spejl for de drømme, der eksisterede i visse miljøer i 80’erne

• Mytedannelsen indikerer også, at han var en vigtig litterær figur i sin tid

Strunges lyrik

• Kontrast til den tidligere generations hverdagslige betragtninger

• Erstatter 70’ernes realisme med en sprogeksperi-menterende, billedtæt poesi om by, nat, drøm, krop og digt

• Fyldt af voldsom energi, undersøger jeget

• De samme tematikker behandles igen og igen, men med nye ord og sproglige billeder

• Strunge så sine værker som en sammenhængende helhed, hvor værkerne hang sammen to og to ->

Strunges lyrik

• Fx Fremtidsminder og Skrigerne: Skrevet samtidig, har en dobbelkomposition:

• Strunge fra interview: For at en tekst som Fremtidsminder kan blive til, er det nødvendigt at skrige i det ydre for at få stilhed i det indre.

• Skriget blev til i Skrigerne, mens den indre stilhed tog sin form i Fremtidsminder

Punk

• Livsstil, opstået i Storbritannien, fra midten af 1970'erne udbredt blandt mange europæiske unge

• Udtrykte deres oprør og foragt for pænheden og det etablerede borgerskab gennem en ny og provo-kerende musikstil og i påklædning og udseende

• Punken, der i sit udgangspunkt var anti-autoritær og anti-social, var i begyndelsen især et arbejderklasse-fænomen, men senere fik bevægelsen også udbredelse hos middelklassens unge

Punk

• Med slagord som "No future" gav punkerne udtryk for ligegyldighed for både sig selv og deres omverden

• Punk betyder noget værdiløst, affald eller en asocial, halvkriminel person -> en punker stiller sig fra starten på sidelinjen og definerer sig selv som et socialt udskud

• 1970’ernes hippiekultur, hvis idealer var fantasi, sex, kærlighed, glæde og fred (blomsterbørn).

• Punkens visuelle iscenesættelse: Klæder sig med forkærlighed i tøj, der udtrykker to ting ->

Punk

• -> 1. Storbyens moderne og syntetiske virkelighed

• -> 2. Vold, smerte, destruktion og selvdestruktion

• Klæder sig overvejende i sort og neonfarver, der skriger imod den gode smag

• Punkens æstetik: et visuelt skrig, en højlydt vrængen (skrigende farver, farligt glimtende metal, vildt klippet hår)

• Materialerne er plastic, læder, metal -> peger mod noget hårdt og moderne

Punk

• Unge piger og drenge med sikkerhedsnåle i kinderne peger på smerten som et grundtræk ved det moderne liv

• Punkbevægelsen signalerer det stik modsatte af hippiebevægelsen som refererede til det naturlige, kærligheden og freden

Punkmusikken

• Da punken erobrer musikscenen: bestandige arresatationer, blasfemi, vold, druk og stoffer uadskilleligt forbundet med punkgrupper som Sex Pistols og The Clash

• Vrænger af specielt det konservative England (kongehuset)

• Inden længe er flere af gruppens medlemmer døde – selvdestruktiviteten har et højt tempo

Punk i DK

• Som nævnt udsprunget i de engelske storbyer

• Et udtryk for det engelske klassesamfund

• Men punken slår også igennem i andre lande med en anden social tradition.

• København får et vitalt punkermiljø, der forbindes tæt med 80’ernes litterære og musikalske fornyelse

Punk i DK

• Punkens ”skralde-æstetik” er rettet mod forældregenerationens forbrugerisme

• 1982: Politisk skifte -> Poul Schlüter afløser Anker Jørgensen

• Slut med den frie adgang til uni og en række mellemuddannelser -> mange får ikke en uddannelse

• Der opstår en gruppe af utilpassede unge som har udsigt til en lidet attraktiv fremtid som sociale klienter -> No future bliver slagord

Punk i DK

• Ser No future på vægge og mure i byen -> punkgenerationen ytrer sig med byens rum som lærred (graffiti)

• Karakteristisk at man ikke ytrer sig for noget, men af og til imod noget

• Vil ikke gøre oprør som 1968erne; den nye generation er i høj grad lukket ude (fra fx uddannelsesinstitutionerne), men de vil være vanartede børn -> deres protest er på forhånd af dem selv henvist til den politiske afmagt

• De siger nej til borgernes deltagelse (som ellers er nerven i demokratiet)

Slut

• Kilde: Litteraturens veje og den store danske encyklopædi