Veits vsekli er ciownloscist tks Zlsögtsto^skefnss vibliotsk

M ^/F/d/'L^s/'/rsF F /

3!s6gi8fo>'8l<6M68 ZidHoisK 61" 63 cis> Zf f0^63>3g63 L»8-L>3>1M3^, 3>S6gi Li L>3i3. L>6i Sl- s i 3psc>3>- bibHoisk mscf vss^ks!', clsi' 6^ 63 c>6> Zf v o ^ Z fs6>>63 kuiiu^Zi'v, d>33c!t 33cl6i om f3ii63cl6 3>ssgt3-, >ok3>- og P6>'8033!>1>8i036.

8!s6gi3fo>'3><6M63 6>b>>oisk^fittp://d>d>>ot6 l<.ci>8-c>3 3M3 ><.cfk

1^0>'63>3g63 L>>3-L>33M3l'><, 3>ssgi Li L>3i3^W W W .3>36gi0g^3i3.(K

Sk b/b//oks/csk mcks/io/c/s bscksmsck 09 UL/SN op/isi/smk. /Vs L/sk L/w/sr s/9 om ss/c/w i/Lbf/csf, kii/o/ opkisi/s-wkksn ock/obsk, kcsn cko knk ofoum/osc/s 09 sni/ooc/s 5>O -k//sn.

-Vsf t/sk c/w/sf s/9 om i/ssf/csf, som omkskksk sk op/?s s sk, sf c/sk /9k/9k sk opmss /csom ps, sk PO^-k//so /con k// / snk ps^son//9, pni/sk bft/9.

Minder oq Mliglerfra

4 0 A a r s I k o l e l i v

af

W orten Askesen.

O d e n s e .

Forlagt af den M i l o s k e Boghandel.

Trykt i Chr. M ilos Officm.

1881.

Jorord.

„Ersaren M and er god at gjocste". siger det gamle Bisdomsord. Og „E rfa ring " vinde vc ved at leve, hvorsor ogsaa et andet Bisdomsord siger: „D e gamle t i l Raad, de unge t i l D aad!" M ine 40 Aar i Skolens Tjeneste har givet mig S va r paa adskillige Sporgsmaal med Hensyn t i l Barnelivets Tarv og T rang , og jeg tccnkte da, om ikke en kort og sammenhcrngende Frcrm< stitting af, hvorledes jeg gjennem bisse Aar naaedc frcrm t i l m it nuvcrrende Stade, künde tjene t i l Oplysning for fler, hvem Barnets og Menneskets sunde Udvikling ligger alvorlig paa Hjcrrte.

Det var i m in forste Ungdom, det kom t i l at staa for mig, at Vanens Vej ikke altid er det samme som Sandhedens Vej, og den er det dog frcrm for alt, det gjcrlder for os at gaa, ogsaa i Borneopdragelsen, naar v i med den skal naa det bcrdste M aa l. Og hvem der elfter deres B o rn , v i l dog ikke finde det bcrdste for godt. G ib sandhedskjcrrlige ZEgtefolk, som Gud har givet Born , maatte lcrre noget ogsaa af mine 40 Aar, som jeg her i körte Trcrk har sogt at frcrmlcrgge for dem — ja just for dem, og jeg tror, de ved dem v il künde finde gavnlige V ink t i l deres Borns Tarv. De v il da nok undskylde, om de hist og her skulde finde Frcrmstillingen

IV

l id t for bred, eller, at jea ikkc altid ffnlle bcwe skio^in-t skarpt imellem det „private" og det som er af atmen (^yldighed.

Jeg ved tilfu lde, at W reri sor a lt det godc i dette Skoleliv tilkommer den evige, alkjarlige Gud, ^ysenes Fader, hos hvem der ikke er Skhgge af Omskiftelse, og lad da Ham forst og framst have Takten for alt godr. N^en ogsaa de, som trosaft har arbejdet med mig og stattet mig, baade mens jeg var „los og ledig" og sidcn, da jeg var bleven ALgtemand og Husfader, da Ävinden hos mig blev ^ivet i Huset, vilde jeg gjcrrne yde mln og mineö Tat. Og Lornene maa ikke glemmes; ti af dem har vi a ltid havt lige saa megen Oplivelse, som de af os, og vi har la r t lige saa meget af dem, som de af os, hvilket er af de T in g , der er selvfolgelig, hvor „ L i v e t er i O r d e t og i t z i ve t M en n e s k e t s L y s ! "

Odense, den 10de Desember 1880.

W o rten Askesen.

I .

Zndsedmng.

3de t jeg herved tager mig for at meddele adskilligt af det, jeg har oplevet under min 40aarige Skolevirksomhed i det Haab, al det kan vcrre t i l nogen O plysning for den yngre Slcrgt, som ikke har havt Lejlighed t i l at leve under de Forhold, under hvilke jeg har levet og virket, kan jeg ikke godt lade vcrre rned at give nogen indledende Meddelelse om, hvordan Livet og Skolen log sig ud i m in Barndom, i m it Hjem og paa min Hjemegn.

M i t Fodesogn er Lyne i Norre-Horne Herred, som Hörer t i l Ringkjobing Amt, medens de tilstodende Vester- og Oster-Horne Herreder Hörer t i l Ribe Amt. M in Fodeby er Uldbcrk, hvor Sagnet gik i m in Barndom, at ude i Mosen brcrnder der ved Nattetid B la a lys oder en S ka t, som selvfolgelig maatte gjore sin Finder t i l en lykkelig M and. Og i Tinghojene oppe i Nord og Ost for Kirken maatte der vel ogsaa findes gamle Skatte, som det gjaldt om at faa „Bjcrrgmanden" ud med. Og ude sydvest for Kirken havde Kong M a w og Hans Dronning hver sin vcrldige Hoj, M aw hoj og Dronninghsj, hvilke v i altid ncrrmede os med ZErbodighed. D et var os som om de Henfarnes Aander scrrlig dvcrlede paa saadanne Steder, ligesom det ogsaa var med en underlig LErefrygt, v i ncrr­mede os Kirkegaarden eller traadte ind paa samme, hvor

i

2

Folk vilde have set Lys brcrnde ved Nattetid eller set de Henfarnes Skygger og Skikkelser gaa frem af Graven, dog iscrr deres, som paa Grund af lsn lig Brode ikke künde faa Fred i Graven. Billederne i Kirken bleve levende, og der var et underligt Liv i Klokkeklangen, et L iv, der loftede og drog t i l sig. En Gang, jeg og mine Brodre gik hjem fra Skolen, der laa som en D e l af Kirkegaardshegnet ved Siden af „Stcetten" eller oe S te tt', opstod der en uimodstaaelig Lyst t i l at füge op i Taarnet, hvortil Doren kun var lukket med en Krampe udeu at vcrre aflaaset, og prove, om jeg künde ringe den störe Klokke. M in e Brodre skulde da staa ude paa Kirkebakken og höre, hvorledes det klang, naar jeg ringede. Som tamkt, faa sagt, og som sagt, saa g jort, og da mine Brodre horte Klokken, opstod samme Lyst hos dem, de maatte ogsaa op og prove, hvilket altsammen kom mig dyrt at staa Dagen efter i Skolen, hvor jeg som Ophavs- manden fik med Mester Erik at gjore, noget jeg desvcrrre var a lt for kjendt med; th i Mester Erik havde meget at sige der i Skolen, naar vi ikke künde vore Stykker udenad paa vore Fingre.

D er var kun liden Gammen derinde i Skolen baade for Skolemester og Skoleborn. D er var nok ikke mange, der folte sig t i lta lt af den Kristendom, som der raadede. Jeg ved, at jeg for m it Vedkommende vistnok gjentagne Gange overvejede, om der ikke var mere Sandhed i at vcrre Jode end Kristen ; ved at tcrnke tilbage derpaa, sinder jeg det siet ikke saa underligt, at siig en Tanke künde op- staa, da v i dog mcrrkede mer t i l Lovens Torden end t i l Glcedesbudskabets milde Luftning. Folkets Kjcrrlighed var ikke dette Skolevcrsens Styrke, det var S ynd at sige. D er blev af Godtsolk baade let og grcrdt over det, iscer den indbyrdes Undervisning med sine Tabeller, „N u m ­mere", Pegestokke, Skilte r, Pibe og ovrige Kjedsommelig- heder. Udenadslcesningen var ikke noget n y t, og Balles

3

Lcrrebog samt Birchs Bibelhistorie havde Folk allerede vcrnnet sig t i l med de „gale Navne" og de lange A n- mcrrkninger. „Forcrldrene skal nu gjores umyndige", hed det, „det maa ikke mer regnes for noget, hvad v i lcrrcr dem hjemme, for om de har aldrig lcrrt saa meget, saa skal de endda danse rundt om Bordet eftcr Piben hen t i l Tabellerne for at tcrrske dem igjennem for fra ".

Det var ikke Soren Degn selv, der holdt Skole. Han havde vcrret paa B o rris Sem inarium og var eftcr den almindelige Mening godt lcrrt. M en Han var Kro- mand og Gaardcjer i Lyne og Ejer af Papirmollen i Lem, saa Han havde andet at tage Vare paa end at holde Skole. Desuden var det kommet dertrl, at Flasken stun- dom fristcde Ham over Hans Formue. Det sidste Aar, Han levede, maatte Han holde Sem inarist, tidligere gik det med en Bondemand der fra Sognet, som ogsaa gjaldt for at vcrre godt lcrrt. Seminaristen Haahr var en Spaö- mager, der tid t skaffede os lid t Morskab i Skolen og havde langt fra saa meget som Forgjcrngeren med Mester Erik at gjore. Jeg horte t i l Hans Dndlinger i Skolen, ja Han havde saa stör T illid t i l m ig , at Han satte mig t i l at holde Skole en G ang, Han var bortrejst t i l sin Broders Iordefcrrd. M en en Gang voldte Han mig og­saa en flem Tort. Det havde i forrige T ider, da der tun holdtes Skole fra M ortens Dag t i l Peders D ag, vcrret Skik at „dritte Skolen op" Fastelavns Mandag. D e t var en S lags „Karneval", der nok havde vcrret fejret med adskillige Lojer, som at slaa Pötten i Stykker o. lign ., og saa vankede der godt D l og M jod at dritte, jaBrcrnde- vinen var desvcrrre itte Heller udeluttet. Denne gamle S ttk mente Haahr maatte dog kaldes tillive. V i stk af vore Forcrldre hver et P a r S k illing , og „mange Bcette smaa gjor en A a". D et gik med Leg og Lystighed. M en nu var der et P ar Kncrgte, som lumsk havde et Horn L Siden paa m ig , fordi de mente sig tilsidesatte for m in

1*

4

S ty ld . Forrige Sommer havde de, da vi var ovre i Kvong t i l Bispe-Eftersyn af gamle Tage M ü lle r, gaaet og gjort mig slov ved t i l de fremmede B o rn at raabe mig ud som „Studenten fra Lyne" og „M orten B isp i Ribe S t i f t " ; men nu skulde jeg drittes under Bordet. Ie g havde tcrnkt at vilde holde mig t i l M joden og itke bryde mig om, at de skosede mig med, at jeg drak med Pigerne. Omsider lod jeg mig dog overtale t i l at dritte en Snaps, og da Kncrgtene itke künde overtale mig t i l mere, heldte de det med Bold i m ig , nagtet jeg gik og kjcrrtegnede dem og bad saa mindelig om at vcrre fr i. Haahr var gaaet ned i Kroen, da dette gik for sig, og da Han kom op t i l S tolen, var jeg doddrutken. Jeg husker not, hvor den arme M and jamrede sig, medens Han fyldte mig Sne i Munden og f it mig fo rt hen i et lilte Hus hos en enlig gammel Pige, hvor jeg sov Rusen ud, og hvor jeg blcv Vidne t i l , hvordan den gode gamle M a r- grethe bad for m ig, medens min Fader truede mig med en meget a lvorlig Ncvselse. Jeg glemmer aldrig den gamle Piges indtrcrngende Forbon for mig og Heller itke det, at m in Fader holdt, hvad Han lovede hende, hviltet jeg sikkert ogsaa havde badre af end, om Han havde iskjcrnket mig den Skaal, Han havde tiltcrnkt mig, og som jo ogsaa t i l sin T id kan vcrre et godt M iddel.

Haahr maatte bede om godt V e jr hos min Fader, som i ovrigt godt led den lystige Spasmager, der var S on af min Farm oders Herflab paa Lindberggaard, hvor- fra Fader gjennem hende havde adskillige H istorier, som blev opfriskcde nu , naar Farmoders lille N iels Severin saa ind t i l os og bragte os en Aftens Underholdning baade med A lvor og Gammen. En af Hans Historier gjorde et stcerkt Jndtryk paa mig. Den var om en M and, som havde vundet stör Ry der paa Egnen, var bleven regnet for at vcrre en rig M and og var bleven stört g iv t; men paa Hans Bryllupsdag var der paa Kirkegulvet bleven

5

set en M u s , og ved bette S y n var der gaaet en tung Anelse gjennem B ry llupsfo lke t; men den stormodige B ru d - gom, som i Lykkens Dage stak Ncrsen i Sky, maatte dale saa dybt, at Han efter et ulykkeligt og oplost ALgteskab endte i den sorteste Armod, ja om jeg husker ret ligefrem i Fattighuset. S aa fortalte Han om Jyden og Tydskeren, der kom i Trcrtte, fordi Tydskeren sagde: „D a s es w ahr", da Jyden sagde: „N u kan vi se R ibe!" og mente, at Tydskeren vilde paastaa, det var Varde (W aahr); og om Jyden, der i Haab om Ros og V inding sagde t i l Köngen: „A er aa en S aw ser". I Skolen hjalp Han stundom i Fritiden Bornene at lege, og naar Ruderne vare frosne, aandede Han paa sit S ignet og viste, hvorledes Han saa künde trykke det af paa den frosne Rüde, narrede os A p ril, flog Navne paa Bordet med sin Hue, gjorde ved sine Vittighcder Legene rigere, naar v i flog B lind flag , puttede i Bcrlte, legede: Hvor boer M a r ia ? S o l og Maane, gjorde künftige Track paa Tavlen, legede „T r ip , T rap, Trwsk' op for Rukket hend^ D o r " , trak T av l o. desl.

En Vinterdag i en rygende Snestorm var jeg og mine Brodre ikke t i l at ftyre hjemme fra Skolen. Fader sagde ncj i det mindste to Gange, men endelig gav Han os Lov, efter at v i havde lovet Ham at gaa om ad Kirke- vejen og ikke ad den meget kortere men ogsaa meget v ild - sommere Kirkesti. V i naaede ogsaa lykkelig op t i l Skole- doren; men den var lukket, og nu maatte jeg ned t i l Kroen for at hente M efter Haahr, der havde indrettet sig paa en Hviledag den Dag, saa det var ikke den aller­blideste Modtagelse jeg fik, og hvad det ikke blev bcedre af, var, at Skolenoglen var bleven borte sor Ham. Efter en D e l forgjcrves Roden i Torvekrogen gik Han alligevel med op t i l Skolehuset, og da Han ikke saa anden Udvej t i l at komme ind, hjalp Han mig op paa Kirkegaards- Digen og jeg Ham op paa Husets Tag, hvorfra Han lod sig dumpe med igjennem Skorstenen, saa Han saa vcrrre

6

ud end en Skorstensfejer, da Han havde skudt Slaaen fra og fik Doren lukket op. Lidt efter kom Fader for at se, hvordan det var gaaet os, og undrede sig ikke lidet ved at se, hvordan Haahr saa ud. „J a sikken en Kvolm det gav, sagde Haahr, da jeg dumpede ned i Askedyngen!"

Ncrvnte gamle Margrethe havde plejet Soren Degns Fader, den gamle Kristen Andersen (1746— 1836), paa Hans gamle Dage. Denne gamle M and, efter Sagnet af svensk S lcrgt, var en stör Regnemester og skrev en ypperlig S k rift. M in Fader havde nydt Undervisning hos Ham i disse Fcrrdigheder et P a r V in tre , efter at Han var „a fh o rt", saa det var intet Under, at Fader ogsaa künde hjcrlpe os t i l rette i disse T ing. Han lcrrte m ig ogsaa at läse, saa den Fcrrdighed gjaldt jeg som fcrrm i , inden jeg kom i Skole, hvor jeg ikke vandt meget. Bcrdre hjalp det, da jeg 10 Aar gammel var kommen op t i l Kroen for at Vogte Faar i Heden; t i Krokonen, Soren Degns Kone satte mig i m in F rit id t i l at lcrse Olger Danskes Kronike for sig, foruden nogle andre lignende Kroniker fta Middelalderen. Dette gav mig baade Lcrse lyst og Fcrrdighed. Hos den ncrvnte gamle Margrethe var jeg ogsaa en velkommen Gjcrst i F ritiden, og det var ikke mig alene men flere B o rn , der samledes hos hende isnr ud paa Efteraaret, naar hun sad og syslede ved Spinderokken eller med N aal eller Strikkepinde, mens Lyseklynen blinkede i den aabne Kakkelovn eller Kamin, og da fortalte hun LEventyr for os og hvad hun ellers havde set og Hort eller modt paa sin Vej. Og naar Margrethe rig tig var i det muntre H jorne, log hun sine Sporgs- maalskort, Tcrrninger og Spaabogen frcrm, hvor v i havde megen Morskab af Spaadommene, som v i jo ikke tog fo r andet end, hvad de var.

Med Soren Degn stod jeg ogsaa paa den allerbcrdste Fod og ikke mindst, naar Han havde sig en „L e tte r"; t i da var Han munter og morsom, medens Han ellers tid t

7

gik og grublede og saa noget merkt ud. Fuld M undtaler af Hjcertens G rnnd, siger det gamle O rd , og vister det, at naar Degnen havde sin „Letter" gjorde Han ingen Roverkule af sit Hjcrrte, men talte rent ud af Posen, og da Han i ovrigt var en cedel S jc rl, lcerte jegikke saa lid t af Ham, naar Han var i den T ilstand; dakom Han gjcerne frcem med, hvad Han havde oplevet, og Han havde en skjonne D e l Ordsprog t i l sin Tjceneste. Jeg horte ogsaa sorst af Ham om Balles B la d : „B ibelen for- svarer sig selv". En Dag blev Han ved at gjentage:

„Verdens LEre, Gods og Magt,Verdens Lykke, Fryd og Prägt, alt er Ubestandighed, hjcelper ej til Salighed".

Han havde ogsaa sit Billedsprog. Saaledes sagde Han lid t: D a jeg var ung, mente jeg, det var Froerne, der kvcrkkede i Kjcrret om Aftenen, men nu har jeg opdaget, at det er Tudserne.

En Gang var Han oppe i Skolen, og da talte Han saa yndigt barn lig t for os om Guds Vcrrk i Grces og Urter, Korn og Blomster, Trcrer og Guske, D y r , Fugle og Fiske og allehaande Kryb, om S o l og Skyer. — M en ttlsidst gik desvcrrre D ritten Ham helt paa. D a Han laa paa sit sidste Sygeleje, vilde Han have mig t i l at vaage hos sig hver Nat. Jeg var den Gang 12 A ar og var lykkelig ved, at jeg künde tjene Ham i Hans Svaghed, lette Ham lid t og rcrkke Ham en Lcedfledrik, mens Han laa der og talte saa venlig t i l mig og varslede mig en god Froemtid. En M orgen, da jeg just var gaaet fra Ham, siger en af Karlene inde ved Davrebordet: „V a r D u ovre i Skjcrreloen i Astes?" D a jeg sagde nej, siger Karlen: „J a saa lever Degnen ikke lcrnge. V i horte D ig saa tydelig komme springende over Gaarden og gaa ind i Skjcrreloen ved Siden af Karlekammeret, og v i var ude

8

at söge efter D ig , for v i troede. D u havde skjult D ig i B ingen (Hakkelsegjammet)". Tre Dage senere, det var nok M ajdag 1838, kom Hans eneste Datter Sidsel iud for at lose mig af. Jeg gik som scrdvanlig ind t i l Davre- bordet, som Karlene just rejste sig fra, og gik ud i Karle- kammeret for derefter at gaa paa Markarbejde. Mens jeg nu sidder ved Bordet, kommer Datteren Sidsel ind oz siger grcrdende: „N u er Fader dod; Han vendte sig om mod Vceggen, strakte sig ud og sagde: Gud vcrr mig Synder naadig!" Jeg Llev saa glad ved dette sidste, at jeg ilede over i Karlekammeret med denne Tidende som en Glcrdes-Tidende. „N u er Degnen dod", sagde Karlen, der havde ta lt derom 3 Dage forud. „Saadan var det, v i horte D ig komme den anden Asten".

Soren Degn ligger jordet indenfor Stcrtten (Kirke- gaardsporten) tcrt ved, hvor den gamle Skole stod. Den sagde Folk om, at den stod i Forbrand; men den brcrndte ikke. Ikke lccnge efter Soren Degns Dod blev den ned- bmdt. V i fik en ny Degn og en ny Degnebolig omttent m idt i Sognet, naar undtages Dstergaard og Knude, som v i siden skal saa med at gjore. Den nye Degn var N i e l s P e t e r s e n , som nu er den gamle Degn der- hjemme, medens Hans S on er den unge Degn. Ham kom jeg ogsaa t i l at holde af i de halvandet Aar, Han blev min Lcrrer. Jeg skal blot her ncrvne et Par Smaa- trcrk. Det var henimod Host 1838 vi fik Ham, og f r i var det ikke, at der blev Hort nogle saftige Vittigheder over Hans fornemme Voesen og Gang baade paa Kirke- gulvet og ellers, og jeg kan ikke sige mig f r i for at have givet dette Medhold. M en da vi naaede ind under J u l, bod Han, den sidste Dag vi var i Skole for Julefreden, mig tillige med nogle flere Drenge, som vare Kordrenge i Kirken, om t i l sig Juleaftens Dag, saa vilde Han hjcrlpe os t i l at saa Iulesalmernes Melodier rig tig indovede. V i kom, og Han spillede for os paa sit enstramgede

9

Instrument, medens Han sang for, og v i fulgte med. Allerede dette glcrdede os; men da vi saa vare fcrrdige ogskulde t i l at gaa, gik Han hen og lukkede sin rundlaagedeKlcrdeskiste op og frcrmtog deraf en rig tig god Iu lekring le t i l hver af os. Ieg husker nu ikke, hvorlcrnge jeg gjcrmte Kringlen, for jeg ncrnte at spise den; men denne Iu le - gave har jeg aldrig glemt, og det vidner om, at der varmere end Kringlen, at der var noget bag ved. Og aldrigmindes jeg at vcrre bleven L ilta lt med et stramgt O rd af denne Degn. Dog husker jeg nok, det var en Gang, jeg kom t i l at sidde fast i et Regnestykke, som jeg bad Degn- ens Broder om at hjcrlpe mig ud a f; men da denne Heller ikke künde finde Rede i det, gik Han t i l Degnen, som da gav det for mig lidet tilfredsstillende S v a r : „Lad Ham knn selv lcrgge sinFjcrrding i B lö d !" Ieg künde i Ojeblikket ikke rig tig skjonne paa, at Degnen var fu ld t optaget af andre, som trcrngte haardcre t i l Hans Hjcrlp, men siden har Livet leert mig det.

D a jeg siden selv skulde vcrre Lcrrer, vilde Han give mig et Raad, som Han maaske selv havde taget for gode Vare, men som jeg ikke künde faa m in Samvittighed t i l at billige. „N aar Bornene", sagde Han, „sporger D ig om T ing , D u i Ojeblikket ikke ved Rede paa, saa skal D u ikke lade D ig mcrrke dermed for Bornene, at de ikke skal tabe Agtelsen for D ig , men se at lede Barnets Tanke hen paa noget andet!" Nej, sagde jeg, det Raad kan jeg ikke folge, Bornene tabe ikke Agtelsen for m ig, fordi de faar at vide, at m in Viden har sine Grcrndser; jeg onsker blot at vcrre deres Lcrrer og ikke deres alvidende Gud. Og B o rn lader sig desuden ikke saa let daare, de mcrrke nok, naar man stiller noget op, som ikke er virkelig, og ved at gjore dette, taber man netop Agtelsen hos dem.

Hvad der har stör Jndflydelse paa os som B o rn er Sangen, og Selskabssangene var i de T ider ikke de heldigste. Daarlige Kjcrresteviser, Drikkeviser og N idviser

10

bredte sig, inedens den gode gamle Folkevise og Kcrmpe- viSe trcrngtes mer og mer tilbage. „D e t var en Tors- dag Asien" og „Kong Kristjau stod ved hojen M ast" var de bcrdste V ise r, jeg horte. En Kartemager fra R ing- kjsbing, Mogens K^ristian Holm , var iscrr en Mester t i l at digte N idviser og Spotteviser, og da Han var v ittig og künde vcrre morsom, ligesom Han ogsaa nok künde rore ved de ommere Folelser og skrive Klagesange for ulykkelige Elftere og Elflerinder, saa fik Hans V iser med en Hel D e l Raahed og Gudloshed desvcrrre a lt sor stör Fremgang. Jeg saa Ham et P a r Gange i Kroen, hvor Han digtede og sang lystig paa staaende Fod. Og saadan en Sang­rost Han havde! Hans fleste Sange gik med Tonen: „Velkommen i D in Ungdomslund". Somme Tider brugte Han ogsaa: „Hvo ved hvor ncrr mig er m in Ende". M en Hans mest omtalte Sang var den:

„Ringkjpbing i Jylland der er jeg opfpdt, der saa jeg fprst Solen frcemskinne, rundt om paa vor Klode jeg spger mit Brpd, indtil at jeg Dpden flal finde.Men hvor jeg i Verden er her eller der, min Tanke til Kjcerlighed bliver og er, og naar jeg fra Verden stal drage, mig Flasken og Pigen ledsage!"

O g saaledes bliver det ved. Folk sagde, Han kom i Tugt huset for denne V ise, og nogle saa i Ham en M a rty r , fordi Han havde vovet at sige de störe Sandheden, nogle lo ad Ham og andre, deriblandt m in Moder, harmedes. Drikfceldig og liderlig havde Han O rd for at vcrre, og tilsidst hed det sig, at Han var dod, og at man havde fundet Hans Lig i Vejgroften et Steds nede i Thy, hvor Han flulde have faaet sin G rav paa M b y Kirkegaard. Jeg fik Ändtrykket af, at Han var en M and med ikke ringe Evner, og der blev sagt, at Han havde sunget smukt for Krederik den sjette, en Gang Köngen var ude ved Nyminde-

11

gab, og at Han ogsaa i sine sidste Dage havde digtet for Frederik den syvende som Kronprins, en Gang Han gjoestede Vestjylland, hvor Kartemageren Mogens Krisüan Holm havde sin Tumleplads, Vestslesvig, Thy, M o rs og S a lling medregnet, og jeg kan huste, Han i en af sine NidviSer truede med, at den stulde blive sungen blandt andre Steder „ i S a lling , i M o rs og i T h y " .

En bcrdre Sang havde vi i Kirken, hvor Kingos Salmebog havde holdt sig, og hvor iscrr Kingos egne Salm er og blandt disse atter iscer Passionssalmerne var velgjorendc, og af og t i l lcrste Fader ogsaa Aftenbonnen mcd Kingos Aftensuk samt sang en eller anden Salm e, og det er den bcrdste A rv af Sang jeg har fra Barndoms- Hjcrmmet og fra Barndoms-Aarene. M in Fader sang listig og hjcrrtelig, Han havde en god Stemme og Han mente, hvad Han sang, mens Han sang; men hedensk Overtro og Bantro blandede sig hos os med vor Gnist af Kristentro, og derfor var F ryg t for Hexe, Spogelser, Gjengangere og Trolde saa stcrrk hos mig, at jeg knap turde gaa udenfor vor D e r i Morke, ligesom raa Eder og anden Raahed godt künde blande sig ind imellcm Salmesangen. Bed Julebordet havde Hcdenskabet sit Udtryk i Svinehovedet (Julegalten), som var det forste, der nodes med Sigtebrod og Gronkaal, og stukkede nogen Julelyset, efterat det var bragt paa Bordet, stulde Han ikke leve Aaret rundt. D et samme gjaldt ogsaa om Lyset paa Bordet Nyaarsaften. D er maatte ikke flibes i Iu lc n , for saa stulde der flaues i Fasten, og saaledes var der mangfoldige Iulemcrrker. I Iulestuerne gjaldt det om at faa Legen holdt vedlige ikke blot med de nedarvede Julelege men ogsaa med Sam tale, Fortcrlling og Sang, og naar da en af de gamle meddelte om sine Barndom s­og Ungdoms-Hcrndelser, da var det noget, der tildrog sig m in hele Opmcerksomhed.

M in sidste V in te r i Barndomshjcemmet var den, da

12

jeg gik t i l Prcrsten. Denne V in te r holdt m in Fader sammen med Naboerne Prcrsten C. L. Borresens: „D en danske Bondeven, et Ugeblad t i l Nytte og Fornojelse", og det havde v i ikke ringe Udbytte af. D er lcrste vi M ichers „H jorterytteren", som morede os scrrdeles og det osterlandfle ZEventyr Aladdins Lampe med indflettede Vers af Dhlenschlcrgers A laddin, siden ogsaa Sangene ved Frederik den sjettes Dod af Holst, Ingemann og Grundtvig. Jscrr folte jeg mig stärkt t ilta lt af Jnge- manns: „Paa sin Ligseng ligger Kong Frederik hvid" og G rundtv igs : „Kong Frederik den sjette henstumred i Fred". D et var en ny og stör Verden, der nu aabnede sig for mig og inde i m in S jc r l, idet jeg hilsedes af disse vore störe Skjalde uden at vide, at dette endda kun var lid t af det hele. Denne V in te r gik Klokkerne hele Landet over fra 10— 12 Form., og fra 4— 6 Aften hele Iu le tiden, hvilket ogsaa tjente t i l at udmcrrke denne V in te r fra de ovrige. Denne R ingning bragte mig en Aftenstund ved Solhvervstid et kille LEventyr. Klokken ringedes paa Omgang af Sognets Mcrnd, idet Ringesedlen, skreven paa Pergament gik omkring fra Hus t i l Hus, saa hver Fam ilie i de almindelige T ider havde hver sin Sondag rlle r Helligdag at ringe, medens hver Familie selv lod ringe over sine Grave. M en nu, mens Köngen laa Lig, maatte der to M and t i l daglig: Formiddag og Eftermid- dag. En Dag, da Kongeringningen tilfa ld t Fader og en af Naboerne, bad jeg saa mindelig om Eftermiddagen, jeg var kommen hjem fra Prcrsten, om jeg ikke maatte have Lov at vcrre med. Dette blev mig ncrgtet. M en da det var bleven morkt, gav jeg mig alligevel paa Vej op t i l Kirken, listede mig over Kirkegaarden og op ad Taarn- trappen, hvor jeg stillede mig saaledes, at jeg künde se Mcrndene, der med en Lygte stod oppe paa Taarnloftet og skiftedes t i l at ringe. Fader blev just aflost, Han kastede et B lik hen mod m it Skjulested, jeg rorte mig lydlost.

13

og Han vakler fsrst over mod Taarnmuren og vender sig derpaa frygtsoin t i l Naboen. Ie g skjonnede da, at Han havde taget mig for et Spogelse, traadte srem sor at hjcrlpe Ham ud af den Vildfarelse, og paa Grund af Stedets Hellighed flap jeg for de Ulcrmper, jeg ellers var bleven Gjenstand for, ja jeg fik tilmed nok Lov t i l at ringe for Frederik den sjette, om hvis Dod jeg forsthavde Hort af Prcrstens M und , en Dag vi vare hos Ham.

Gamle Kong Frederik var elsket af Almuen; men derfor kaldte man det dog ikke godt, a lt hvad Han gjorde. Han var Landets Fader og havde sorget faderligt for f it Folk, ikke mindst for sin danske Bonde; men Falitten af 1813, Afstaaelsen af Norge 1814, samt Skoleloven af samme Aar fik Han ingen Tak sor. I Afstaaelsen af Norge fandt man sig dog, da man havde ta lt mednorske Sofolk ude ved Nymindegab, og de havde sagt,at Svenskerne var gode ved dem og lod dem have dercsFrihed, og saa var det ogsaa kommen ud iblandt Folk, at Köngen paa Kongressen i Wien havde reddct Danmark fra at blive udstykket mellem fremmede Herrer, og at Han ved sin Fcrrd der havde vundet alles Hjcrrtcr. Om Fal- litten og Pengenoden horte jeg oppe i Kroen en Nord- mand bande paa, at Kong Frederik var ikke bcrdre vcrrd, end, at Han skulde trwkkes udenfor og skydes. „Han har", sagde Nordmanden „skilt m ig, som var en velhav- endc M and, ved hele m in Formue". E t P a r Aar for Köngens Dod var jeg en Sondag, v i fad ved M iddags- bordet, tror jeg ncesten, kommen t i l at tale om, hvad jeg i Birchs Loesebog havde lcrst om Köngen, og min Fader nikkede glad t i l m in Fortcrlling, in d til jeg kom t i l at tale om Skolen. M en da foer Han op, flog i Bordet, saa det knagede og sagde: „J a Hans Skole maatte Han gjerne havt for sig selv, den har Han ingen Tjeneste gjort os med; th i her er v i nu nodt t i l at holde Ie r i Skole hele Aaret, og saa lcrrcr I ikke ncrr saa godt, som

14

vi lcrrte fo r!" — Her maa v i ikke glemme Faders f r i- v illige Skolegang to V in tre , efter at Han havde gaaet t i l Prcrsten, og m in Fader var ikke ene med sin M ening om Skoletvangen. Den samme M ening gjorde sig gjcrld- ende fra danske Bonder i Stcrndersalene baade i V iborg og i S lesvig .

Hos Prcrsten Frederik Christian Bloch havde jeg mine kronede Dage. D et var altid med milde O jne Han saa hen t i l det Hjorne, hvor jeg som den overste Dreng sad ved Siden af den sverste Pige, som jeg sik T id t i l i m it stille S in d , uden dog at lade hende mcrrke noget, saavidt jeg vidste, at tcrnke mig som Prinsessen lig Alad- dins Gulnare i m it Livs 2Eventyr. M ine Lcrreboger havde jeg efter megen M oje faaet lcrrt saaledes, at jeg künde dem paa mine Fingre, og det künde Prcrsten godt lide; men hvad der nok ikke mindst huede Ham, var altid at künde finde S v a r paa sine Sporgsmaal oppe i vort Hjorne, hvilket vel voldte, at Han i m in Skudsmaalsbog gav mig Vidnesbyrd for „scrrdeles god Religionskundstab". Prcrsten künde nok i sin Undervisning af og t i l vcrkke Munterhed med en eller anden lille skjcrlmfl Vittighed, som naar Han for at klare Davids Udraab: D u störe, D u vcrldige G ud! sagde: I har jo nok Hort Tale om „en hvcelle Kaahl?" og dermed var Ordet vcrldig fu ld- stcrndig oplyst for v i vesterjydfle B orn . — Den 26de A p r il var det Konfirmations-Sondag i det Aar 1840, og det var m in den störe Dag, som det var Anton Knudsens i „Landsbybornene." „N u har jeg holdt D ig i M re og i Leere", sagde m in Fader, nu gjcelder det, om D u v il skikke D ig efter det!" Og i Kirken indfljcrrpede Prcrsten for os Ordene af Herrens Tale ved Nadver- bordet: „B liv e r i m ig, saa bliver og jeg i Eder!" og af Bjcrrgprcedikenen: „H im m el og Io rd flu lle forgaa, men mine Ord stulle ikke forgaa!" Ved Overhsringen talede Han med mig om Guds Ord. „E fter at Gud fordum

15

havde tatet t i l Fcedrene ved Profeterne, haver Han i de sidste Dage tatet t i l os ved Sonnen" og „hvorved skal en ung holde sin S t i ren? Derved at Han holder sig, Herre efter D i t O rd ! Jeg gjemte D i t Ord i m itHjcerte, at jeg ikke skal synde imod D ig !" Efter Haand- paalcrggelsen fremsagde Han gjerne et Vers, Han havde digtet t i l hver af os, og m it handlede just om at gjcrmme og fastholde Guds O rd. Jeg lovede i m it Hjcerte, at det stulde ske. Ved Altergangen kan jeg huske, at Han i Skristetalcn advarede os imod at sammenligne os med dem, der vare ringere end os men hellere med dem, der var forud for os. Raadet var vel ment og det er ogsaa godt, naar det sattes ret; t i det er virkelig bedre, at vcrre vendt t i l Lyset end t i l Merket, helft t i l Ham, som er „Verdens Lys, Vejen, Sandhcden og L ive t!"

Forrige Sommer havde jeg tjent som Hyrdedreng i Sognefogden S im on Pedersens Gaard, som Han isvrig t havde afstaaet t i l sin Svigerson; men det var iscrr de to gamle S i m o n og A n n a , jeg leerte noget af, som künde komme mig t i l gode under m it Livs Virksomhed. Gamle S im on Pedersen havde vcrret med i Krigen 1807— 14, havde set sig om i Verden og tcrnkt ved, hvad Han saa. Og Han künde fortcrlle morsomt; som naar Han fortalte om Vorherre og S t . Peder, der drog omkring og delte Gaver ud, saaledes at Tydsken fik Kunst og Videnskab, Franskmanden S tads og P ra l, Engelskmanden S o lv og G uld, Dansken Flcrsk og Rugbrod og Svensken Logn og Bedrageri. V i ser nok, hvor den Historie har sine K ilder, det saa gamle S im on maaske ikke; men Han fo r­talte den morsomt og gav -den alligevel ikke ud for andet, end hvad den er. Jeg saa og ser endnu i Ham en sand- hedskjcerlig M and, der ikke holdt af, at Ord eller Lov tolkedes, „som Fanden tolker B ibe len !" som Han sagde. Gamle Anna havde gode M inder at opfriske med sine Fortcrllinger og det var ret hendes Lyst at höre mig

16

synge „Kong K ris tian !" som ret havde gaaet i hendes unge Dage, men siden „va r gaaet af M ode."

D er var fire gamle Anna 'r som jeg, m in egen M oder uforta lt, havde Forkjcrrlighed for : Gamle Anna S im ons, Anna Iorgens, Anna Peders og Anna paa Dstergaard. Alle fire tog de sig af mig med moderlig Om hu, iscrr den forstncrvnte og den sidstnlrvnte, som fik scrrlig Lejlighed dertil som gamle i Gaarde, hvor jeg tjente. Anna Iorgens havde M inder fra Biskop H. A. Brorsons H us, hvor hun, en Skolelcrrerdatter fra Ribe, havde tjent. Hun var en god og from Amme for sine Borne­born, iscrr hendes crldste Sonneson Jorgen Wad Thjelle- sen, som hun gjorde fortro lig med Bibelen, Brorsons S a lm er og andre gode Sange baade gudelige og folkelige, saa Han siden som La?rer og Student nod godt deraf og künde for sine Sanges Skyld vcrre en velkommen Gjcrst hos A. P . Berggren, som efter Hans Dod 1852 blev ved at mindes Ham med Kjcrrlighed. V o r Nabokone Anne Peders var ogsaa en from Kone af den gamle Skole, og i hendes sidste S uk lod Kingosalmen.

Kffergaard (1840—42).

3 Sommercn 1840 var jeg Hyrde paa Dstcrgaard, dct v il sige paa den vestligste af de tre Gaarde, som var frcrmstaaet af den forrige Herregaard af samme Navn og hvor der endnu gik Sagn om den strcrnge Herremand Knud G atts D rab. Her vogtede jeg altsaa endnu i denne Sommer og den ncrste Faar og Ungkvcrg i Hede og M ark,

17

og efter Host over hele Herligheden. D er stod den ene af Anna-Firkloveret, jeg har ncevnet, endnu for S ty re t inden Dorre. Hjemme paa m in Fodegaard var v i B o rn vant t i l at se op t i l Tjenestepigen og Karlen som t i l celdre Sodstende, og det var vist det almindelige Forhold i de Dage der hjemme i m in Fodeegn; men neppe noget Sted skjonnere end her paa Dstergaard, hvor N ie ls K ri- stian Nielsen var „vor Fader" og Anna Frands-Datter „vor M oder". Gudelige Talemaader havde man ikke sin Styrke i ; men der var en mcrrkelig gammeldags Fynd i a l deres Tale og Fcrrd, og gudfrygtige Folk var de ogsaa efter den T ids Lejlighed. Eder og raa Tale, Sladder og Bagvaskelse kom sjcrlden indenfor Porten der; t i hvem der kom med sligt, var siet ikke velkomne Gjcrster, og S tads og F jas havde Husbondcn en markelig Evne ü l med tor Lune at gjore latterlig. Selv gik Han om V in - teren paa gammel nordisi V is klcrdt i Skind, og det samme var t i l Dels ogsaa Tilfcrlde med Sonnerne, og vm Sommeren var det Vadmel, Linned og i det hele taget hjemmegjorte Klceder. Gamle S im on havde lcrrt mig V is e n : „Jeg er saa fro, jeg er saa glad, jeg er m in egcn Herre." Den kaldes norsk Bondevise men künde ligc saa godt, naar vi satte Lyngen sor Klippen, vcrre vestjydsk. Hjemmegjort var Mcrndenes, og hjemmegjort var Kvindernes Klader.

„Vadmel og Lader skal vcere mine Klceder,Kloede og Kallemanke kommer aldrig i min Tanke"

var Moders Mundheld, og her horte jeg forst O rdet: „Hvem, der klcrder sig paa Franst, skal fryse sig paa D a n fl!" Fodemidlerne vare saa godt som udelukkende af Landets egne Frembringelser, som „vor Fader" mente maatte voere de sundeste for Landets Folk, og „vor M oder" var

2Efle'en: Minder c>g Udfigter

18

enig med Ham og vidste ved F lid og Omhu at skaffe god og velsmagende M ad paa Bordet. Gaarden var i de trange A ar efter 1807 kommen i Forfald baade paa Io rd , Bygninger ogKvceghold; men nu var Gygningerne bygget om, Io rd og Kvcrghold i god S tand, og der var god Skik allevegne baade ude og inde. Om det saa var Moddingen, saa blev den plejet og klappet omhygge- lig . D e t maatte jeg sorge for, naar jeg om Morgenen for Davretid gjorde rent paa Stalden med H ju lbor, Greb, Skovl og Vidjekost, ligesom det ogsaa horte med t i l min Syssel at bjcrrge Kosteris, V id jer t i l Staldkoste, der ogsaa tjente som Gaardkoste, og Rcevlingris (Rcrvelyng) t i l Lyngkoste, brugelige t i l at feje Stuegulvene. Desuden maatte Hyrdedrengen ogsaa hjcrlpe t i l med Hobjcrrgningen og saa smaat tillige med Kornhosten.

Alle tre Gaarde ligger paa den nordlige Hcrvning af et Dalstrsg, paa hvis Bund en Aa siynger sig i de gronne Enge ned t i l Skjernaa eller Lonborg Aa. Lcrngst ude i vest indsncrvrer Dalen sig, just hvor Aaen siynger sig imod Nord nedefter B rosbo ll Kro. D er bcerer Dalen endnu Navn efter Landsbyen Ncerild, som i sin T id var bleven tilHerregaarden Ostergaard. Her ude i Ncrrilddal med sine temmelig stejle Skraaninger, hvor Femmilspcrlen fra Ringkjobing stod paa Vejen t i l Barde, og hvor man rig tig kan vcrre og fole sig ensom, var efter Sagnet cn Kvceghandler eller Hestepranger bleven myrdet, da Han vendte tilbage fra et af Markederne i Husum eller Lcrk. Morderen havde ventet at gjore en god Fängst i den myrdedes Vadscrk; men hele B ytte t blev kun 7 Gylden. Kvccghandleren savnedes; men ingen vidste, hvor Han var bleven af, in d til en Gang en Rejsende maaste tynget af en Rus saavelsom af sin onde Samvittighed sad og faldt i Sovn ved Bordet i Krostuen. D a sagde Han i D rom m e:

»Jeg fljpd en Gang en Kok i Ncrrild Dale,Han havde syv Gylden under sin Hake!"

19

De Tilstedevcerende blev opmcerksomme og fik Saudheden klcrmt ud af Morderen, som nu frcrmviste Hüllet, hvor Han havde skjult den myrdedes Lig.

Paa Skrcenten ned t i l Aaen findes Stra'kninger af Egekrat, som var det eneste, der i M ile s Omkreds havde nogen Lighed med Skov. D et var mig en stör H ojtio , naar jeg efter Host fik N iels Kristians Krat ind under m it Omraade. V e l vidste jeg, at Hugormen havde sin Gang her lige saa vel som Rcrv og Hare og de andre vilde D y r „ud i Skoven"; men de crngstede mig ikke, menS jeg var paa Fcrrde i ALventyrets Rige. En Dag, jeg sad lid t ovenfor Krattet, saa jeg en kjoleklcedt Ungersvend komme strygende op ad Markvejen. Jeg saa nok, hv?m det var; det var Jorgen Wad Tjellesen, m in 7 Aar celdre Barndomsven, som just var kommet hjem fra Snedsted Lcrrerskole (Sem inarium ). Hjcrrtet hoppede mig i Brystet, idet jeg saa Ham og end mere, da Han vinkede ad mig ved at svinge med sin Stok. Jeg sprang op t i l Ham. V i havde allerede tidligere ta lt om, at jeg skulde gaa samme Vej, som Han var slaaet ind paa, og nu var det allerede afgjort, at jeg t i l Iste November skulde holde Skole paa Dstergaard. Han opmuntrede mig t i l at ud- vide mine Kundskaber efter Evne og Lejlighed, og det var netop det, der var m in Lyst. Og m in gamle Veninde Margrethe, som havde taget sig saa moderlig af mig, da jeg var kommet galt af Sted ved Skolegildet og mange Gange ellers, hun havde sagt mig, at hun havde en rig Broder nede i Thy, ikke langt fra Snedsted, og Han havde sagt t i l hende, eller maaske skrevet, at Han havde ikke glemt, hvad gamle Jorgen Wad og M orten Roust havde gjort rnod Ham, da Han var en sättig Karl. N u havde Han stottet den forstncrvntes Sonneson paa Sem inariet, og naar Tiden kom, agtede Han ogsaa at stotte mig, M orten RoustS Sonneson, hvis jeg agtede at gaa den Dej. Her stod da vi to og talte om vore Frcemtids-Veje. Jorgen

2»

20

W ad var vendt hjem med det wachste Vidnesbyrd, Lcrrer- flolen giver, og Han skulde nu vcere Huslcrrer hos Provst Daugaard i Thorstrup. Hvilken Lykke! Ie g var 7 Aar bag efter!

Gamle N ie ls Kristian var ikke f r i for at gjoreLojer med den ny Seminarists fine Scrder og sine Klcrder. Aaret forud havde Jorgen Wad vcrret hjemme og da endnu ta lt f it gamle Vesterjydske, og det var Folk der hjemme da saare lykkelige ved, iscrr da det spurgtes, at Han, der havde vcrret t i l S po t, da Han kom ü l Sem inariet, hvor de andre Seminarister kaldte Ham „en Lyneborger med et P a r rode (eller rogede) S to v le r", havde gjort Spotterne t i l Stamme ved den aarlige Kundskabsprove. En Sorg havde Han gjort sine Venner i Hjemmet, og det ved at brcrnde den störe skrevne Visebog, Han havde efterladt sig t i l manges Morskab. Sagen var den, at Morskaben, der künde vindes ved denne Visebog, var ikke altid af den reneste og uskyldigste S lags. D er var en D e l Raa- hed og Sm uds iblandt. D et havde Jorgen Wad nu faaet Djnene op for, og den S lags Morskab tillod Hans Samvittighed Ham nu ikke at fremme. Folk, som ikke var saa fin t folende, undrede sig over denne Adfcrrd med Visebogen men lagde Ham den dog ikke videre t i l Last. A t han nu derimod kom hjem og sagde „ Ie g " t i l sig selv (og ikke A ) det varede det lcrngere, inden man künde finde sig i. Lidt Skaberi har der maaske nok vcrret, og det var mod fiig t N ie ls Kristian gjcrrne havde Viddets P ile skcrrpede. B ist er det, at Forholdet mellem den gamle Hcrdersbonde og den unge flinke Seminarist en T id lang var noget spcrndt, et Forhold, der ikke helt undlod at volde mig Vanskeligheder.

I . W . Thjellesen fortalte mig, at Skolelcrrerne paa M o rs nojedes nu ikke blot med at holde Skole men at de ogsaa gav sig af med at prcedike, og det künde jeg lige saa lid t som Thjellesen skjonne at vcere rig tig. Han

21

ncrvnede mig ikke Navnene paa de prcrdikende Skoleloerere, og det var fsrst 6— 7 A ar efter, mens jeg var paa Lcrrerskolen i Snedsted, jeg horte Kolds Navn ncrvne og saa et G lim t af Ham, da Han var vendt tilvage fra Sm yrna.

D et var Allehelgens Dag, (Iste November) 1840, jeg forste Gang modte som Lcrrer i Dstergaards Skole, hvor nuvcrrende Gaardejer P a l l e P e d e r N i e l s e n havde vceret min Formand. Han var S on af Skolens ncrrmeste Nabo N iels Pallesen, og nu da den yngste af Hans Sodskende var „afhort" ülligemed mig, tra t Han sig tilbage og lod mig komme t i l. 4 Piger var der at holde Skole for, og af disse var de to crldste ikke meget yngre end deres Lcrrer; men alligevel künde jeg ikke klage over Ncrsvished eller Ulemper, som jeg for havde Hort Tale om, at saa mange Skolemestre havde vcrret Gjenstand for. Prcrstens gode Vidnesbyrd hjalp mig selvfolgelig meget hos Forcrldrene, og disses V e lv illie havde sin gode Indflydelse paa Bornene. N ie ls Kristians D a tie r Karen gik t i l Prcrsten, der var saa god at sige t i l hendes Fader, Han nok künde mcrrke, „hun havde faaet Gavn af M ortens Lardom ". Dette künde N iels Kristian ikke bare sig for at sige, da Han sad en Aftenstund i Husfader-Scrdet for B o rd ­enden og som scrdvanlig underholdt os under Udovelse af den i enhver Bondegaard scrdvanlige H usflid , da H us- moderen og Dotrene spandt, og stundom Pigen med, naar hun ikke hjalp Karlene at karte. Karlene dels kartede, dels snoede S im er (Halmreb t i l Tcekning), dels snoede Reb af Fcrhaar, Svinehaar, Rcrvelyng, o. desl., bandt Koste, Bikuber eller Halmkurve, og under a lt dette sad „vor Fader" og holdt en baade munter og sommelig Samtale i Gang; der krcrvedes kun S tilhed den körte S tund , da Karen stille sad og tcrnkte sig ind i de Stykker, hun havde for nccste Dag i Skolen eller hos Prcrsten. HusetS Hygge skcemmedeS ikke af den uhyggelige Ramsen, som

22

paa mange Steder var en aandsfortcrrende Plage. For Kvcrldsarbejdet tog fat, havde v i ogsaa gjcrrne en lille Hhggelig S tund med Fortcrlling og Samtale, og det var sandelig en god Skole, hvor v i künde llrre, som vi levede, og nyde, som vi ncrmmede.

Oplcrsning gav v i os ikke meget af med i disse Vinteraftener. En Gang havde jeg dog faaet laant oppe hos Thjelles: „Jesper Hansens Historie." Og denne Jesper Hansen var en M and N iels Kristian künde lide. V o r Fader lod sig om Foraaret mure en S lags Cisterne, hvor Moddingvandet künde opsamles, at Han derfra kilnde fore det jcrvnt ud over Grcrshaven, hvor der floges Grcrs t i l Hestene Foraar og Sommer. Saaledes gjorde Han G rug as „Jesper Hansens Kaffe."

N ie ls Kristians Bogsamling var ikke stör: Morskabs- lasning som Robertus von Agerkaal og Svend Tom ling havde vi Lov at gotte os ved, og stundum künde vi ogsaa gotte os ved den gamle „Bondepraktika". TiSsots Lcrge- bog var ogsaa t i l Stede i Huset; men da vi kun kjendte lid t t i l Sygdom og Upasselighed, saa lcrstes der kun lid t i Lcrgebogen. Henrik Harpestrcrngs Hovedmidler: M a lu r t, Hyld og Bukkeblade var snart de eneste Lcrgemidler vi saa.

Bibelen var vel nok i Huset; men i al Fald brugtes den ikke meget, og Kingos Salmebog, Luthers Katekismus, den i Skolen brugelige Lcrrebog og Bibelhistorie var noget ncrr paa den T id Husets Herlighed af gudelig Lcrsning, med mindre „Bedekjcrden" ogsaa skulde have vlrret der. S iden saa jeg nok, at gamle N iels Kristian, da Han var gaaet paa Aftcrgt, havde skaffet sig Birkedals Prcrdikener: „S yn d og Naade" var det vistnok, jeg saa Ham sidde og lcrse i, da jeg, saa vidt m ulig t, gjcrstede Ham paa Hans Aftcrgt, saa lcrnge jeg var „los og ledig."

K l. 9 gik v i t i l Sengs om Aftenen og K l. 5 om Morgenen stod v i op om Vinteren, om Sommeren i

23

Seng K l. 10 og op K l. 3, og saa vankede der en M id - dagssovn. Om Morgenen kom N iels Kristian hen og linnede Deren, hvor den mandlige Ungdom sov, og sagde: „Godmorgen!" og snart var v i da alle paaBenene, i et R u f i Klcrderne og hver ved f it Arbejde. S am tid ig horte vi vor Moder paa samme V is kalde paa den kvindelige Ungdom, som havde f it Soverum paa den modsatte S ide af Dagligstuen ved Siden af Kjokkenet. Den unge Skolemester tog med Fornojelse D e l i Husfliden om A f- tenen og havde den samme Morgensyssel som Hyrden om Sommeren, saa Han gik ikke i Skolen, for Stalden var renset og Moddingcn klappet. Naar dettc var stet, künde man vaste sig, gaa t i l Bords, nyde et sundt og kräftigt M aa ltid og saa gaa i Skolen. D er gik det med Lcrsning, Skrivn ing, Regning og Forklaring 3 T im er for M iddag og 2 efter M iddag, da v i rastede en Time, og Pigerne havde dcrcs Lege og jeg mine, saa tegnede jeg, prcrntede og lavede Vers, fyrede i Bilcrggerovnen og skar Penne, ti Staalpennenc var endnu ikke komne i B rug hos os, og det var en ikke ringe D e l af m in Skolegjerning at holde Bornene vedlige med gode Fjcrrpenne, og det havde jeg virkelig mange Gange min Nod med. Saa spruttede Pennen, saa var den for grov, saa for blöd, og saa vilde den ikke give Blcrk af sig, etter den vilde lcrgge Klatter, altsammen Skjcrr, som maatte undgaas, om v i vilde have en smuk S k rift, og det vilde v i jo da gjore vort bcrdste for at saa. Saa solger det af sig selv, at jeg maatte tcrnke mig ind i det, vi skulde have for om Estermiddagen, at jeg ikke stulde staa som en „M jc rg " og ikke künde hjcrlpe mine Lcrrlinger t i l Rette, for de stulde hjcrlpes frirmad. D et var en stör T illid , der var vist mig, og den maatte ikke skuffes.

I Iulestuerne crredes jeg som Skolemester; men den samme M re voldte vistnok, at jeg knap künde rore mig med den Frihed, jeg ellers vilde have kunnet. Det horte

24

med t i l Julelojerne, i godmodig Skjcrmt at revse Folks Scrrheder og Unoder, iscrr a lt paataget Vcrsen. Iegmindes kun en G ang, at jeg var Gjenstand for en saa- dan Revselse; men jeg folte den og blev meget skamfuld. D et var en Gang i Efteraaret, for jeg blev Skolemester, at jeg gik oppe vest for A i n h o f e n e syd for Ncrrilddal og vogtede Faar. Jeg anede ikke, der var nogen i Ncrr-heden, steg op paa en stör S ten, der laa i Heden, ogsom om nu Stenen var en Talerstol og Faareflokken en Menighed eller Folkeforsamling, gav jeg mig t i l at holde en Tale. D a saa jeg t i l m in Skrcrk to af ByensUngersvende stryge hen ad Hedevejen noget derfra. Jeg sluttede straks m in Tale og trostede mig med, at de maaske var saa langt borte, at de ikke havde mcrrket, hvad jeg tog mig for. De lod sig Heller ikke mcrrke med noget fs r nu i Julestuen; da gjentog netop en af dem de samme O rd, jeg Hustede, jeg havde sagt, og i samme Prcrketone. Den Gang künde jeg ikke le med, og jeg var ikke fr i for at blive lid t stodt paa Gjerningsmanden, som der aldeles ikke var nogen G rund t i l , snarere t i l at vccre Ham tak- nemlig for Hans venlige Paamindelse, som uindviede dog ikke vidste, hvor Han vilde hen med.

I Julestuen hos Hans Prcrst lagde jeg i m it stille S in d meget Mcrrke t i l Hans to Broderdotre, af hvilke den ene forekom mig at vcrre en litte Vildkat, medens den anden gjorde et scrrdeles godt Jndtryk paa mig. Gründen t i l , at jeg lagde saa meget Mcrrke t i l dem, var dog ikke udelukkende den samme, hvorfor man vel ellers i den Alder kan lcrgge Mcrrke t i l unge Piger. DereS Fader, en mcrrkelig livsfrisk M and, havde jeg et P ar Gange set hjemme i min Faders Hus, og en Gang horte jeg Ham med en mcrrkelig Frejdighed sige t i l m in Moder, der tid t var tungsindig, ja sindssyg: „Nojes med det J have, t i Herren har selv sagt, jeg v il ikke flaa Haanden af DLg, og ingenlunde forlade D ig , saa vi kunne sige med

25

f r it M od, Herren er m in Hjcclper, jeg v il ikke frygte!" Kort efter spurgte v i, at Peder Prcest var dod efter en kort Sygdom, og mine Forcrldre var da omme i Strelev Kirke, den Dag Han blev jordet. M in Moder havde da ved denne Lejlighed faaet godt af gamle Jakobs O r d : „ S e jeg doer; men Gud skal vcrre med Eder!" hvilke Ord Prcrsten i Ligprcrdiken havde draget frem t i l Trost for den Hedengangnes Enke og B orn . Her modtes j^g nu med de B o rn , som saaledes vare overgivne i Guds Varctcrgt, og det var det, der gjorde det dybe In d tryk paa mig, som vedvarer endnu. Den, jeg syntes bedst om, gjcrstede jeg nogle Aar senere som gift Kone i sit B a ru - doms Hjem og horte da forste Gang af hende P oul Gerhardts dejlige S a lm e: „B e fa l D u D ine Veje og al D in Hjcrrtesorg t i l Hans trofaste Pleje, som bor i H im lcns B o rg ". V i var da begge i en modnere Alder blcven alvorlig greben af Guds Kfirrlighed. Det var efter m in Hjemkomst fra Snedsted Sem inarium .

Den sidste V in te r, jeg var paa Oslergaard, skedte der Landet oder en Jndsamling t i l en grundig Fornyelse af Nibe Domkirke i sin oprindelige Skikkelse. Ved denne Lejlighed fik jeg bcrdre Tanker om en M and , som jeg y id til havde Hort omtale som en G n icr og stundeelos Troel. Gamle Soren Knude, eller, som Folk spowis kaldte Ham, Soren Behs (af Ordet „behs" — bisse), sad paa Aftcrgt oppe i Knude, et Boelsted, som ogsaa horte t i l Dstergaards Skolesogn. D a jeg nu skulde ud med „Kollekten" for Ribe Domkirke, Vestjyllands stoltefte Bygning, det prcrgtige Mindesmcrrke fra Middelalderen, maatte jeg da ikke gaa Astcrgtsfolkenes D o r forb i paa Knude, da jeg var oppe hos Eske Knude, hvis Datter var en af mine Folk i Skolen. M en ingen Steds fik jeg en mildere Modtagelse end hos de gamle Folk, som jeg jo nok stadigt havde modt ved Kirken, da de vare flittige Kirkegjamgere, ligesom Dstergaardsfolkene og i det hete

26 .

taget Sognets Folk, ikke mindst de, der, som Knudefolkene, havde lcrngst Vej. Soren Knude gav t i l Domkirken en M ark dansk, dersom det ikke var en M ark lybsk, altsaa i det rnindste 50 D re om ikke rigelig en Krone, hvilket ikke var ringe for en Aftcrgtsmand paa den Egn paa en T id , da man künde kjobe en Gaard for et P ar Tusende Kroner, en Tonde B yg for en 3— 4 Kroner og et Pund S m o r for en 15— 20 D re , naar det skal regnes ud med vor T ids M on t, og det var endda stört imod, hvad det havde vcrret for en 15— 20 Aar siden. Dagleje og Folke- lon var selvfolgelig ogsaa derefter; hvis jeg ikke husker fe jl, stk jeg i rede Penge ikke mer end, hvad v i nu v il kalde 16 Kroner, fo r hele Aaret, foruden Uld t i l Stromper og hjemmegjort T o j t i l Klcrder.

Stcrnderforsamlingerne og de ved denne T id oprettede Sogneforstanderskaber gav Mcrnd som N iels Kristian og N ie ls Pallesen mer at tcrnke paa, end det, der laa dem allerncermest. Egnens Stcrnderdeputerede, Peder Iakobseu fra B il lu m , kom for at raadfore sig med „vor Fader", og der var da ogsaa Tale om at hindre det opstyltede Skolevcesen i at tage Overhaand. V i saa af Aviser kun den lille „R ibe S tiftstidende", udgivet as Chr. sal. Hyp- hoff, redigeret as E. Hyphoff, og det var endnu kun lid t v i crnsede det siesvigholstenske Uvcrsen eller var oppe i den ny Vcrkkelse i Danskheden. En Gang horte jeg en lidet trostelig Tale af „vor Fader" om hvor udsatte v i var t i l alle S ider, og at vore Naboer bare ikke künde enes om at dele os. S lesv ig vilde jo ind i det tydske For- bund, og hvor künde v i hindre det. „Fyns Stiftstidende" og „Berlingske" künde v i trceffe t i l at kige i oppe i Kroen, hvor de blev lagt af t i l Prcesten. „D en danske Bondeven" vandt nogen Indgang og var baade under- holdende og oplysende. A f Trykkefrihedsselskabets Skrifte r havde v i faaet fa t paa T o r d e n s k j o l d s L ev net af H . B oh r. D e t gik meget smaat; men det gryede dog. En

27

lille Iordrystelse mcrrkedes bette Foraar op igjennem Iy lla n d , ligesom et lille Forbud for, hvad der forestod.

III.

ch.ellerup, Garde Landsogn (1842—44).

^ a a Vstcrgaard blev jeg i to Aar. I de 6 V in te r- maaneder havde v i daglig Skolegang, men i Sommer- maanederne kun 5 T im er om Ugen, nemlig en Formiddag fra 7 t i l 12. I Sommeren mellem de to V in tre (altsaa 1841) var jeg endnu Hyrde som forrige S om m er; og den ncrste Sommer hjemme hos Fader at hjcrlpe Ham med Gaardens D r if t . M en min Hu stod t i l en mere udvidet Skolegjcrrning, og jeg havde allerede om Vinteren i al Stilhed skrevet t i l Prcrsten i Lonborg, I^ie. V i k t o r B l o c h , om jeg ikke künde komme ned t i l F o e r som; men da jeg havde saaet t i l S va r, at det var uvist om Foer- som blev ledig, sogte jeg min Ven Tjellescn paa Haand om at höre sig for hos Proosten i Thorstrup, om der ikke i Hans Provsti skulde findes en Plads t i l mig, og det gjorde jeg saa meget dristigere, som vor egen Prcrst, der var bleven vidende om Brevet, jeg havde skrevet t i l Hans Fcrtter i Lonborg, noget skjcrlmsk havde ta lt t i l mig om den Sag ved sidste Foraarsprove, og havde tydelig nok ladet sig mcerke med, at Han nok vilde give mig et V id - nesbyrd, som vel maatte hjcrlpe. E t scrrdeles godt V id - nesbyrd fik jeg, og med det i Lommen indstillede jeg mig en Dag i Sommeren 1842 hos Provst Daugaard, der havde stcrvnet mig ind t i l at proves sammen med nogle flere. Provsten tog meget gjcrstfrit imod os, gav os en

28

god Middagsmad, Risgrod og andre gode Säger, vistnok finere end de fleste af os vare vante. Proven stod vel af, og nu skulde Provsten t i l at uddele „Lenene" mellem os. D er var et Sted, hvor v i alle, saa vidt jeg husker, onskede os fritagne for at komme, og jeg grcrd som et B a rn , da det netop blev dette Sted, der faldt i m in Lod. Det var Gjellerup i Varde Landsogn, hvor Kjobstadens Nccrhed, som v i mente, vilde gjore det vanskeligt for saa- danne Bondeknolde at tjene t i l Takte. Og saa sagde man tilmed, at Sogneprcrsten, den gamle Provst Nees, var meget vanskelig at komme ud af det med. Det saa noget stramgt ud for mig, som endnu tun var i m it syt- tende A a r; men da den gode Provst Daugaard trostede mig med, at Han skulde statte mig af al M ag t, ifa ld der skulde mode mig Vanskeligheder, saa hjalp det paa mig, og jeg fattede godt Haab.

Den sidste Dag i Oktober 1842 pakkede jeg da m it T s j i m it lille rode S k rin , som har fu lg t mig sra Sted t i l Sted lige siden, jeg som T iaars-D reng forste Gang kom ud at tjene, og Fader kjorte da med mig t i l G jelle­rup, syd for Varde Aa. Det blev morkt, for v i naaede der hen; men v i blev venlig modtagne hos Gaardejer N ie ls U h d , hvor jeg for det forste skulde bo. Jeg skulde bo paa Omgang hos de 6 Gaardmamd der i Byen, blandt hvilke ogsaa var Provstens S on , Fuldmcrgtig Neess paa G jallerupholm. M in Fader har ikke rejst ret langt i sine Dage; men Han er en liv lig M and, og Han vandt strax de gode Folks Dndest, hvilket ikke blev t i l Skade for Hans S on. M in Formand var den gamle K r is te n S a n d fra Glaksmark. Han var godt lid t som en dygtig Skole- mester, men Han havde nu paa Grund af Alderdom maattet trcrkke sig tilbage. Bornene var maaske Heller ikke alle og a ltid flinke mod den gamle M and med de rystende Hcrnder. Jeg havde da ikke m in Skade i at vcere for gammel, og da jeg nogle Dage efter m it Komme skulde frcrmstille mig

29

i Barde Skole, hvor Provst Daugaard var paa Eftersyn, künde Provst Nees ikke lade vcrre med at saare mig ved i de tilstedevcrrende Herrers, og maaske endog iBornenes. Ncrrvcrrelse at skjcrmte lid t med den langt fra oplobne Gondedreng i de grove Vadmelsklcrder, meget stcrrnt fra at vcrrr syede efter nyeste Pariser-Mode. Og saa paa- lagde Han mig at mode i Kirken med Ungdommen t i l Overhoring, noget jeg dog ikke gjorde mere end en Gang, da jeg mcrrkede, at Ungdommen gjorde sig lystig oder „den Gjellerup Skolemester", og Bonderne i Gjellerup desuden ikke vilde vide af at sige, at deres B orns Leerer saaledes skulde frcrmstilles for „Gadedrengene". A t der var Gadedrenge i Barde folger af sig selv, og „rode Toste", Byens eneste Politibetjent, vrcengede de kun ad og snod Ham paa alle optcenkelige Maader, saa Ham skulde jeg ikke vente mig megen Hjcelp af, naar Drengene paa af- sides Steder tillod sig adskillige Raaheder, som jeg dog omsider leerte at lade vcere ucensede, og med dette Folke- fcrrd er det som med de smaa Hunde, at jo mere man lcegger Mcrrke t i l dem, desvcerre bjceffe de. Dem stk jeg altsaa omsider Fred fo r; men jeg kan ikke blive f r i for den Tanke, at den gamle Provst ved sin Adfcerd imod mig ikke var Hel uskyldig i de Ulcrmper, jeg fra sorst af havde med Vildbasserne, skjondt det vel ncrppe var det, Han vilde. M en skjondt Han havde stodt m ig, horte jeg dog t i l Hans flittig fte Kirkegjcrngere, ihvorvel jeg ncrppe stk meget ud af Hans Prcrdikener. Jeg havde Mrbodighed for Hans graa Haar og Hans hoje Alderdom; Han var langt oppe imod de 80 og bar i ovrigt sin Alder godt.

Bonderne i Gjellerup stod paa en noget spcrndt Fod med den gamle, og da det var dem, jeg daglig levede iblandt, stk det ikke ringe Jndflydelse paa m it Forhold t i l Ham, saameget mere, som jeg var saa lykkelig at vinde Bornenes Kjcrrlighed og deres Forcrldres T illid . Her i Gjellerup dcrmrede det for mig, at skulde det blive t i l

30

noget med m it Skolehold, maatte jeg ikke indskrcenke mig t i l at eftergjore, hvad jeg saa andre gjore; men der maatte aabnes nye Kilder i mig selv, om jeg end vel vidste, at jeg ikke havde noget af mig selv. Den forste V in te r, jeg var der, havde v i Skalen i N ie ls Wads Storstue. N ie ls W a d havde nok selv vcrret Skolemester, for Han blev gift, om jeg husker ret. Im id le rtid var Han en M and, jeg künde saa mange gode Raad hos, og dem var jeg altid taknemlig for at modtage af Forcrldrene, ja det er vel egentlig det bcrdste af det ny, jeg har vcrret med at lcrgge ind i Skoleholdet, at jeg altid i Forcrldrene har set mine bcrdste Raadgivere og mine ncrrmeste Foresatte, lige som jeg altid har strcrbt at lcrmpe mig efter Forholdene i Hjcrmmet. Her i Gjellerup havde jeg hjemme hos alle Gaardmands-Familierne, og hos Husmanden Jens Ho var jeg en velkommen og ikke nogen sjcrlden Gjcest. Det kan jo nok have sine Ulcrmper saaledes at bo paa U m ­gang, men jeg mcrrkede dog ikke stört t i l dem ; blandt andet faar man da lcrrt at holde Tungen lige i Munden, at man ikke skal komme t i l at bcrre ond J ld iblandt Folk. Hvor mange B o rn , der var i Skolen, husker jeg ikke; men der var vist ikke over 20, og jeg havde min störe Glcede af dem, baade i Skolen og i Hjcrmmene.

Jeg husker ikke, om det ikke forst var H a n s H a rk , der sagde mig, at Skolemesteren var vant t i l at bcrre Skolens Dagbog ud t i l Provsten en Gang om Maaneden. Han saa da efter med Skolegangen og skrev sit Navn under. Dette syntes Bonderne ikke om; de mente, at Provsten nok künde vcrre saa god, som Loven bod, at komme i Skolen om ikke to saa dog en Gang om Maaneden. Jeg var tilbojelig t i l at bcrre over med den gamle Provst; men paa den anden S ide stodte det mig ogsaa, at Han ved sin Underskrift stk det t i l at se ud, som Han havde vcrret i Skolen, uden dog alligevel at have vcrret der, og jeg lod da vcrre at gaa ud t i l Ham med

31

Bogen. M en saa var det en Sondag, jeg gik fra K irke; Han indhentede mig paa Torvet og bad mig folge med sig hjem, hvilket jeg selvfolgelig ogsaa gjorde, skjondt det bares mig for, at der var Uvejr i Lüften, vg ganske r ig tig ! da vi vel var kommen ind i Hans Lonkammer, fik jeg forst det paa min Tallerken, at jeg ikke modte t i l Over­horingen; men da jeg saa svarede Ham, om end hofligt saa dog saaledes, at Han mcrrkede, der vgr ikke noget at stille op, saa lod Han dette falde, da Han vel kom t i l at indse det urimelige den. M en saa kom Han t i l Skole- dagbogen; hvorfor jeg ikke bragte Ham den? H e rtil svar­ede jeg, at jeg var vant t i l at se Prccsten i Skalen og ikke at bringe Ham Dagbogen. Im id le rtid var det ingen­lunde min M ening, at jeg vilde node den gamle M and t i l at rejse ud t i l Skolen (hvad skulde det gavne den?) men jeg syntes jo nok, Han künde give mig et venligt O rd for at bringe Ham Bogen, og andet onskede jeg ikke. Provsten var im idlertid vant t i l at byde og ikke t i l at bede Folk som mig om Tjenester, saa det kneb med at saa et godt O rd af Ham, som jeg dog mener, jeg fik t i l sidst, og saa holdt vi Fred med Hinanden t i l ud paa Foraaret.

S aa var det en Dag, det var nok en Sondag, Hans Hark og N iels Wad spurgte mig om, hvor naar jeg vilde tage imod m it B yg . „ M i t B yg ? " sagde jeg, „jeg skal ingen B yg have". „D a har Provsten ladet paaligneByg t i l D ig " , sagde de; „men skal D u have D in Lon i Penge, saa staa D u paa D in Ret; det er ikke forste Gang, Han laver os saadan noget, den gamle". Jeg skrev t i l I . W . Tjellesen og bad Ham sporge Provst Daugaard, om jeg skulde have mine 6 Tdr. B yg in natura eller efter Ka- pitelstazct. „Han skal", sagde Provsten, „have dem efter Kapitelstaxt, og v il de ikke give Ham det, skal v i nok skaffe Ham det; t i det har v i rene O rd fo r!" Dette skrev Tjellesen ü l mig og fik mig t i l at moelde Provsten skrift-

32

lig t, hvad der var stet, for at Han derefter künde faa Leilighed t i l at give inig S o rt paa Hvidt for det. Dette stete. Provstens S va r gik ud paa, at ifolge Kancelli- strivelse af 2den J u n i 1842 skulde Lonnen udredes efter det foregaaende Aars Kapitelstaxt. Med Provst D au- gaards Skrivelse gik jeg nu ud t i l den gamle, og da Han stk ledt efter, fandt Han det ganske rig tig t og strev dette under Provstiets Skrivelse. Bonderne i Gjellerup frydede sig oder, at deres Skolemester var ingen Kastekjcrp; men da jeg kom t i l Skolepatronen, Forvalter P la u b o r g paa L u n d e ru p , fandt Han, at det var ikke noget for saadan en Dreng at gjore Ophcrvelser over. — D et var i ovrigt nok omtrent paa samme T id , at jeg Konfinnations-Sondag 1843 havde en ikke ringe Ulempe med Gadedrengene, som i Flok satte efter m ig, da jeg gik hjem fra Kirke.

Ved Vaarproven i Skolen var baade Provsten og H r. Plauborg t i l Stede; men der var ogsaa Hans Hark og, om jeg ikke husker sejl, flere af Mcrndene. V i klarede os vel, og Provsten strev i Bogen: „R et godt begyndt!"

M en faa om Sommeren, mens jeg var hjemme hos m in Fader, indstillede der sig et ungt Menneske hos Provst Daugaard og bad om at blive provet, om Han künde blive Skolelcerer, og da Provsten sporger Ham, hvor Han tcrnker paa at blive Skolelcrrer, svarer Han, at Han f la l t i l Gjellerup. „ T i l G jellerup!" siger Provsten, „der har de jo en". — „J a , men Han fla l ikke varre der lamger, fo r de ynder Ham ikke". — „J a faa maa de klage, hvis der er noget at klage over!" — Fyren kommer hjem t i l den gamle Provst i Barde; det var vel sagtens Ham og Skolepatronen, der var Mester for dette; men saasnart Gornenes Forcrldre kom t i l Kundskab om dette, rejste et P a r af dem paa alles Vegne over t i l Provst Daugaard fo r at sige, at de vilde nodig miste den Leerer, de havde.

V i var da atter sammen ncrste V in te r og byggede videre paa samme Grund som sidst. O m Sommeren

33

havde gamle T a g e M ü l l e r , Bispen i R ibe, vceret i Barde og set efter i Kirke og Skole. Landsognets Skole- bern havde da ogsaa vcrret med, og de Forcrldre, der havde vcrret t i l Stcde, sagde, at medens Bispen var mis- fornojet med Skolen i Barde, roste Han Bornene fra Landsognet, og scrrlig havde Han sundet vore vcrre vel op- lcrrte. Det gav M od. Denne V in te r var Skolestuen ude hos Jens K ris tian ; men jeg boede som scrdvanlig paa Umgang. Hos Bonderne fandt jeg mig vel tilpas, mindre vel paa Gjcllerupholm, hvor Herskabet holdt sig for sig selv, medens det gik lid t v ild t t i l i B o r g e s t u e n . Hos Kristen Jversens kom jeg af og t i l denne V in ter for af Sonnen Iv e r at lcrre at spille V io lin , og jeg fik da og­saa saa meget lcrrt, at m in gamle Farfader paa sit Dods- leje künde glcrde sig ved min Musik, da jeg i Paasken sidste Gang saa Ham, saa Dage for Han dode.

Aaret i Forvejen havde jeg havt anden Gammen, da jeg ligeledes ad Ringkjobingvejen var vandret hjcrm i Paasten. D a spilledc jeg de Varde Toldere et Puds. Det var blevct saa indgroct i os, at det var der ingen Synd i. Det var iscrr den urimelige Toldgrcendse ved Kongcaaen og Tolden, der skulde ydes ved Kjobstcrdernes Porte, der gjorde saa mangc t i l Smuglere, og gjorde, at Bissckrcrmmernö fik nogen Medhold, skjont det vilde vcrre Synd at sige, det var af Kristenkjcrrlighed, og jeg künde slet ikke lide dette omstrejfende Krcrmmervcrsen; men dog künde jeg ikke bare mig for, som sagt, at spille Tolderne et Puds og derved redde eu Krcemmer. I S k ju l bag en Kjampehoj holdt en 3— 4 „Posekiggere", omtrent et GoSseskud syd for Scrkbcrk Kro. De spurgte mig, om jeg vilde ind i Kroen, og da det ikke var m in Hcnsigt, fulgte jeg kun Sandheden ved at sige Nej. Inden jeg naaede Kroen, faldt det mig ind at gaa ind og drikke et G las M jod og da lade et O rd salde om, hvilke srcrmmede, der var i Vente. A f Travlheden, der blev, saa jeg ogsaa

L-estn: Minder og Ubfigter. 3

34

nok, at der var Fängst; om „Posekiggerne" siden stk den, skal jeg lade vcere usagt; men at Tolderne havde b id t Mcrrke i m ig , stk jeg at vide, da jeg nogen T id efter havde ALrinde t i l dem, og de truede mig med at kalde mig for Retten, hvad de im id lertid ikke havde faaet noget ud a f; t i jeg vidste ikke noget, hverken om Bissekrcemmeren eller Hans Krampose. Jeg pralede ikke af m it Skjcelms- stykke; men der var mange, der gjorde sig t i l af at have gjort lignende Streger. Det var ikke nogen misundelses- vcerdig S t ill in g at vcere Toldbetjent, da Hans Haand ncesten var mod alle og alles mod Ham, ind til Bommene faldt ved Kongeaaen og ved Kjobstcrdernes Porte, og der- med en af Skillerumsmurene mellem Kjobstadfolk og Landboere.

D er var kun et Hus i Barde, hvor jeg f r it gik ind og ud og folte mig som hjcemme, og det var hos S tads- musikanten A n d e r s B l o c h i Skovbogade. Han havde Vcertshus, og der tog m in Fader ind, naar Han var t i l Marked og ellers havde LErinde i Barde. Det var gode jcevne Borgerfolk, flinke og tjenstvillige. Naar det ret skulde blive t i l noget med Musikken, skulde man gjcerne have lcert hos Anders Bloch i Barde. Im id le rtid skjod jeg Gjenvej ved at lcrre hos Hans Lcerling, Ive rK ris ten - sen i Gjellerup, og fljon t jeg aldrig har drevet det t i l stört, kom jeg dog snart saa vidt, at jeg künde lade mine egne Folelser og Fatasier lege paa Strenge. M in forste M elod i blev t i l ved T h o r v a l d s e n s D o d t i l en af Mindesangene: „N u vandrer Rygtet sortklart dort fra nord og bringer B ud t i l Tiberflodens B s lg e r", og fra den S tund af var m in Deltagelse vakt for Thorvaldsen og Han- Kunst, som jeg siden, lid t efter lid t, har faaet nogen Forstand paa og Glcede af.

O r l a L e h m a n n s Navn var ogsaa naaet ud t i l os; men hvad det var, Han vilde og blev fcrngslet fo r, det stod i en Taage for os. B i saa hans Billede paa Kager,

35

Pibehoveder og allevegne og horte Hans Navn ncrvne ved enhver Leilighed; saa det var da klart, at Han var paa Moden. B i horte ogsaa tale om, at Studenterne, da Kristian den ottende blev udraabt t i l Konge, havde raabt: Leve K o n s t i t u t i o n e n ! Leve Friheden! men der blev ogsaa sagt, at det hele var noget Vildskab. Köngens S on , Kronprinsen, var ikke altid Gjenstand for den venligste Omtalc, og det var da gjcrrne Hans H us liv , der var Gjenstand for Rygtet. Han skyldtes for at vcere en Samson i sit Forhold t i l Kvinden, at det var ikke noget godt Tegn. Der blev ogsaa sagt, at naar Han en Gang blev Konge, vilde der blive en gruelig K rig , for Han vilde fsre Krig med Alverden. M en der var dog alligevel meget godt ved Ham. Saaledes da Han forleden Aar var her ude paa Jagt, saa Han oppe paa B l a a b j c e r g , at Tordenen flog ned og tcrndte i en Gaard ude i Dster-Horne Herred, strax greb Han i Lommen og gav Herreds-fogden en god S k illing t i l de Brandlidte. S aa var det ogsaa en Gang, mens Han var „fangen" i FrederitS, fordi Han ikke havde vcrret, som Han burde, at Han horte om en Herremand der i Egnen, som var altid saa lcrkker, naar Prinsen og Hans Folk kom, at Han var et Skarn imod de sättige. Det vilde Prinsen dog nok vide, hvor- dan det hcrngte sammen. Han klcedte sig da i T igger- klceder, fik et P ar gamle Trcrsto og en gammel rod Lue paa, og saa gik Han med Pose og Kjcrp ud t i l den om-talte M ands Gaard, kom ind i Kjokkenet og bad om lid ti Guds Navn. M en Kjokkenpigen sagde, at hun maatte ikke give noget hen t i l Landstrygere. Hun künde ikke komme af med denne her Tigger og maatte da ind og hente Manden, som kom ud og talte Tiggeren gruelig t i l , og da Han ikke var t i l at stippe as med men blev ved at trygle, saa lod Manden spamde for en Markvogn, lcegge et Halmknippe deri og bod Tiggeren scrtte sig derop for at fores t i l Fredcrits og straffes som Losgjcrnger. Tiggeren

3»

36

kom med M oje op i Vognen. D a skjod Han Ham, Tiggerdragten faldt, og der stod Prinsen. Manden bad rneget ydmyg om Forladelse, men Prinsen bad Ham gjcemme noget af a l den Godhed, Han odslede paa for- nemme Folk, for at der ogsaa künde blive noget t i l overs t i l de sättige. Rygtet har en stör M und og mange Tunger i M unden! E ller som Engelskmanden siger: Rygtet er Folkets Aande, stundom ilde lugtende.

En Jldebrand i et af Nabosognene var der megen Tale om denne V inter. D et var en stör Bondegaard, der bramdte Dagen efter, at den var bleven ualmindelig godt sikret i Brandkassen. Folk troede Manden t i l , at Han selv havde sat J ld paa Gaarden, for at Han af Brandkassen künde faa Hjcrlp t i l at faa sin Gaard slyttet ud m idt i Markerne. M en man lod Ham ikke have nogen tryg Glcrde deraf. Ud paa Aftenen var der Folk, soin havde set en fort Hund med gloende D jne og Tuuge skride sra Stedet, hvor den gamle Gaard havde ligget, op t i l den ny, hvor den skred ind ad Porten. M an vidste og­saa, at samme Hund gik i Seng med Manden hver Asten.

Byens muntreste LEventyrsortcetter var vistnok Niels Uhds Tjenestekarl, Soren sra Dse. Han fortalte t i l stör Gammen for Bornene, som der var mange as i Hnset, om Stcrrke Hans, Prcrstens Ba?dstemoder, „der dode af Polsetorst" osv., og Bornene fortalte som fuld Sandhed om Junkeren sra Krogsgaard, der ved „ R o v e r k j c r l d e r " red mod et Tov, saa der ringede en Klokke nede hos Roverue, som da ojeblikkclig var paa Fcrrde for at fangeGytte. Junkeren svang sit Vcrrge og red a lt hvad Rem-mer og T o j künde holde ovcr t i l Gjellerup, som da laa et godt Stykke oven for Aaen ude i Heden, hvor Ager renene endnu ses. Junkeren bad i en af Bondegaardeneom at blive; men da Konen kom ud med Lygten, udbrodden kille Pige, som fulgte hende: „D e r sidder Faders Haand i Hestens H a le !" Junkeren af Sted ad Barde

37

t i l ; men her havde Vesterhavet trcengt sig op i Aadalen, som det kan det med sydvest S to rm . „G ud frelse mig og min Heft", bad Iunkeren, „saa skal jeg ved den lille Kirke i Barde bhgge en Bygning, som skal staa, mens Verden staar!" Han blev frelst og holdt sit Loste, som Han künde, og det holdt ogsaa Haardt at saa denne Kor- rnnding ned, da .Kirken blev nedbrudt og den störe Kirke udvidet.

Wejers (1844—46).

2 m lrc n t paa samme T id , som Avisen bragte os Tidende om Albert Thorvaldsens Dod, bragte den os ogsaa T id ­ende om et Skibbrud ude i Ncrrheden af Blaavands Huk. Det var et engelsk Handelsskib, ladet med Raasukker, der strandede ud for B e j e r s i O x b y S o g n . 27 Fiskeee og Somcrnd fra Oxby og Blaavand var sat ud i 5 Fiskerbaade for at komme de engelske Sofolk t i l Hjcrlp, og om m uligt saa Skibet bragt i Havn paa Fano. Delle mislykkedcs, de 4 af Baadene kcrnllcde og 22 gifte Mcrnd og Ungersvcnde fandt deres Grav i Bolgerne. Äudskabet om denne Ulykke optog Sindene stcrrkt der paa Egnen og rimeligvis over hele Landet, og der var megen Deltagelse for de mange Enker og Faderlose derude i Klitbyerne, og Talen derom var lcrnge levende hos de gode Klitboer, hvilke jeg ikte i Djeblikket tcrnkte at komme i saa ncrrt Forhold t i l , som det dog snart skikkede sig. D a jeg om Sommcren opholdt mig hos Degnen i Ncesborg, C h r. I d e r i k , og hjalp Ham med at drive Hans liüe Faste- gaard i Skonager, medens Han skulde hjcelpe mig at dprke

38

den Iordbund, jeg havde i rnig, mine Evner, at jeg des bcedre künde blive skikket t i l al lose min Livsopgave, fik jeg en Dag Brev fra I . W . Tjellesen om at komme over t i l Provsten, da Han havde en vigtig Sag at tale med mig om. D a jeg kom derover, kaldte Provsten mig ind i sit Lonkammer, hvor Han sagde, at Han mente, jeg nu nok künde overtage en storre Skole end den, jeg havde. Han havde, sagde Han, tiltcenkt mig Vinterskolen i Vejers i Oxby Sogn, og, skjont jeg gjcerne var bleven, hvor jeg var, vilde jeg selvfolgelig ogsaa gjcerne tage imod den mere frcemrykkede S till in g , Provsten saa velvillig havde tiltcenkt mig. Jeg künde nok trcenge t i l den storre Lon (8 Tdr. B yg ), og da Provsten desuden lod sig mcrrke med, at jeg bcedre vilde künde komme t i l Rette med Sogneprcrsten i Ho og Oxby, hvem Han roste som en flink og rimelig M and, saa tog jeg med Tak imod Tilbudet, og P . I . P . Gejel fra G libstrup blev nu min Ester- mand i Gjellerup.

Hos Dderik künde jeg saa S va r paa nogle af de Sporgsmaal, der esterhaanden vare opstaaede hos mig, og m in Synskreds udvidede sig noget. „H indringcr", sagde Han, hvor Han nu havde det fra, „langtfra ned- trykker störe S jcrle, der som Havets Bolger rejse sig des kräftigere for at bryde frcem mod deres M a a l!" Hos Ham saa jeg forst M a l l i n g s „ S t o r e og gode H a n d ­l i n g e r " og glcrdede mig ved Lcrsningen af denne i sin T id ypperlige Bog. Han gjorde mig ogsaa opmcrrksom paa G rundtvigs Overscettelse af S a k s e s D a n m a r k s K r o n i k e og morede sig af at fortcrlle mig om Amleth og om Vermund og Uffe. D et er rimelig nok, at det störe M ode, der samme Aar holdtes paa SkamlingS Banke og hvor G r u n d t v i g just brugte Uffesagnet, har havt sin D e l i denne Degnens Livlighed t i l at fortcrlle; og hvor det gottede Ham, naar Han gjentog gamle Kong Vermunds O rd : „ D e r h o r t e jeg S krce p !" og „D e r

39

horte jeg Skrcrp igjen!" saa vel som Svaret, Han fik Den unge sonderjydske Bonde L a v r i d S S k o u kom i R y med P. H. L o r e n t s e n og N i s L or en t se n , der i Stcrndersalen havde kaldt paa H o lg er Danske. Folket kom ogsaa mer med i Kämpen for Danskheden mod den frcrmtrcengende Tydsthed. H id til havde det vcrret en lemmelig almindelig M ening, at v i burde se op t i l Tydst- erne, og at det var sydfra a lt godt kom, medens det hed sig, at „Svensken var aldrig Dansken god", og v i ikkc künde glemme Engelskmanden, hvad Han havde gjort imod os 1807. N u gik der en Anelse igjennem Folket om en blodig Kamp med Slesvigholstenerne, hvilket bl. A . fandt sit Udtryk i Rygtet om, at Vcegteren i Tonder, da Han en Nat (Nytaarsnat?) havde raabt: „Klokken er flagen T o lv !" havde Hort en Rost raabe: „Atten hundrede og sex og fy rre !" medens Han syntes at vade i B löd op t i l Halsen. Hvorledes Köngen lod sig putte B la a r i Djnene af sine slesvigholstenske Raadgivere t i l Danskhedens Skade, og hvorledes Han igjen fik Djnene op, det laa uden for vor SynskredS; men da Köngen denne Sommer drog gjennem Ribe t i l Fohr for at bade, blev jeg underlig ro rt ved at lcese i Avisen om, at „Danebrog", som jeg i ovrigt aldrig havde set og kjendte kun af Omtale, vajede Köngen i Mode fra Domkirkens Taarn, medens Köngen bodes velkommen med et D ig t i Avisen af gamle Rektor T h o r u p :

„Vaj Danebroge hpjt fra Taarnets Tind til srods for Dpgnets selvopfundne Faner, vis Danekongen drager nu herind i Ribe, hvor Han hyldes end af Damer.---------------- Den gamle Holger Danstehar samlet Krcrfter, Han har sovet ud, til Barbarosse kaster Han sin Handste, som sledfier for Hans gjoeve unge Brud!

40

Foruden Vhlenschlcrgers, G rundtvigs, IngemannS og Blichers Sange mcrrkede v i nu ogsaa efter Haanden lid t t i l J e n s K r i s t r u p (C. Hostrup) og P o u l R y t - t e r (C a rl P loug), dels ved Affloringen af Frederik den sjcrttes Billedstotte paa Skanderborg Slotsbakke og dels fra det nordiske Studentermode og fra Folkefesterne. M en det dar i al Fald hos mig endnu kun i Dcrmring. Jeg skrev selv moralske, dydige Sange, der mer lignede Prcrkener end D ig te ; det var matte Maaneskinsstykker, hvilket jeg ogsaa godt nok selv folte, hvor megen Ros jeg end sik for m it Versmageri, og hvor let en Sag dette end var mig. D a var det noget andct, syntes mig, det jeg 1845 lcrste i Ribe Avis efter Vejle Avis af den 4 A ar crldre Bondekarl C h r i s t e n A n d e r s e n T h y r e g o d , da Han var i Fcrrd med at gaa t i l Kjobenhavn, indkaldt t i l „Köngens Tjeneste", og hvori fandtes det for mig blivende dcjlige Vers :

„Vel Gudenaaens Bredder jeg skjvnne find er dem ; men Vesteregnens Heder — der er mit Fcrdrehjcem ; der over sorte HFje fig hvcelver Himlen blaa, og blaa er Pigens Pje og Engens Blomster smaa."

Dette mcrrkede jeg der var Skjaldskab i og glcrdede mig som et B a rn ved, at Sangens Gave saaledes var given t i l den vestjydske Bondeson, som jeg og mange med mig siden har havt mere Glcrde af.

Stednavnenes Oprindelse og Tydning havde Aderik en D e l med at gjore og henledede derved min Opmcrrk- somhed paa; men Han var ikke altid lige heldig i sin Strcrben. Jeg fandt det ikke urimeügt, at Ncrsborg egentlig skulde hedde Ncrsberg, som Aderik skrev det, fordi Byen var ncrrmefte B y ved den fremragende fr it -

41

liggende Bakke M o g e l b j c r r g , sydost for Kirken; men naar Han vilde aflede Navnet Skonager af det thdske schön, saa vilde min danske Folelse ikke finde sig den. Degnen gav mig ogsaa nogen Undervisning i Bogbinderiet, hvortil jeg har Forskrifterne optegnet allerforrest i mine „Adskillige nyttige Forskrifter og E rfa ringer", som jeg allerede medens jeg var i Gjcllerup tog fat paa at skrive (1 ste M a rts 1844). Dercfter har jeg Optegnelser af „ D m oprigtige Almanakmand", hvorefter jeg om Vinteraftenerne i Vejers gav mig af med at regne Almanakker ud, saa jeg saa mig i Stand t i l at forsyne hvert Hus i Byen med skrevne Almanakker. Den oprigtige Almanakmand, som Ddcnk havde en vis Forkjcrrlighed for, blcv virkelig en Morskabsbog for mig, skjont jeg er vis paa, at de allersleste vilde finde den meget kjedelig.

En Gang jeg var i Thorstrup Pnrstegaard, maafie for at tale med I . W . Thjcttesen, maaske ogsaa for at saa min Beskikkelse t i l Vejers, var Thjellesen nede paa N o r h o l m , hvor Han i Borgestuen morede Folkene med at lcese op af H o l b e r g s K o m e d i e r , B l i c h e r s „ E B i n d s t o u w " , o. s. v. Jeg blev vist derned og morede mig med Herregaardsfolkene ved Thjelleseus mor- somme Oplcesning. Den Gang morede jeg mig, men siden har jeg glcrdet mig ved den Omsorg for Tycndet, som den aabenbaredes. Besidderinden af Stamhuset Norholm var den Gang Froken I n g e b o r g C h r i s t i a n e R o s e n o r n - T h e i l m a n n , der var meget yndct af GodsetS Bonder. Paa Egnen gik der en D e l Sagn om den dygtige A n d r e a s C h a r l e s T h e i l m a n n , S tam - husets S tifte r, der gav den Lov for Arvefolgen, at S ta m ­huset sknlde fo rtrinsv is gaa i A rv paa Spindcsiden. For jeg kom t i l Norholm havde jeg ikke set andet, der künde tjene t i l at give Forestilling om en Skov, end Dstergaards og Brosbo ll K ra t; men her ved Norholm var der en Lund, hvor Trcrerne vare mange Gange saa

42

hoje som i Krattet. Paa Vejen fta Skonager t i l Thor- strup kom jeg oder Aaen ved K a r l s g a a r d , hvor jeg maatte tcrnke paa Verset, jeg saa tid t havde Hort i Lege- stuerne:

„Gammel-Efle i Kaalsgaard,Han kom hjcem fra Brpllup,Han flow boegge Hans Laar i Skaar o Han forvinder et «aller",

og dette skjcrlrnske Vers, som havde saa mangen en Jcrvn- lige, kan endnu hver Gang jeg fta Icrrnvejen mellem Varde og S ig ved Thorstrup ser Karlsgaarden der ude i Heden t i l Hojre, lokke et S m il ftcrm hos mig.

Dderik var en Bondeson fta Thorstlup Sogn, Seminarist fta Lyngby, hvis Forstander, Plesner, Han havde megen LErbodighed for, ligesom ogsaa for Synge- lcrreren Boye. S e lv sang Dderik smukt, fljon t Han ikke havde nogen gjennemtrcrngende Rost. Paa Sem inariet havde Han ogsaa set og Hort Syngemesteren R. B ay , Fader t i l Tonen: „B is t stolt paa Codans B o lge", som I . W . Thjellesen havde sat i Omlob. Ham havde jeg ogsaa Hort i Thorstrup Prcrstegaard synge ved Klaveret: „Och det var liten K a rin ", som var det forste Svenske jeg horte, og solle mig scrrdeles t i lta lt af, saa vel som „D anser M ajen skjon i M ode", „D e r danser en Pige for hver M ands D o r " , „M a s a Las de ginge paa Raad", o. s. v. Hos Dderik lcrrte jeg Ingemanns dejlige M orgen­sang: „Morgenstund har Guld i M un d " med den dej­lige M elod i af E. C. Weyse. Jeg kom en Gang syngende den hjcrm t i l Thjellesens Barndoms-Hjcrm, og Hans Moder blev da ogsaa greben as de listige Toner. „D e har DereS Styrke i Sangen!" sagde Kald en Gang siden t i l m ig, og Thjellesens gode Moder sagde noget lignende. D et var maaske ogsaa for m in Sangs Skyld, at de blev opmcrrksom paa mig paa Vstergaard. De sortalte mig, at en Gang, de en Sondag Formiddag gik

43

t i l Kirke, folgende Landevejen, trak der et Tordenvejr op over, og, at de havde set mig under Uvejret staa paa en Bakke eller maaske en Kcrmpehoj og Hort mig synge med klar Rost. I de stille Sommeraftener sang vi Hedehyrder om Kap, saa hele Egnen vel stundom ligesom bolgede af Sang. V i sang det bcrdste, v i künde og vidste, men det var som efter Haanden flere og flere Sangfugle kom t i l Mcrle i m it B ryst, og som det er gaaet med mig, er det gaaet med mange. Det var en dejlig T id , da det blev Foraar i Danmark, da kom med Solen Trcrkfuglene tilbage.

Det var iovrigt hverken Oldtidens eller Middelalder- ens etter den lutherske Tidsalders störe Sangfugle, der klart var kommet t i l Mcrle hos W enk; i kirkelig Hen- secnde fandt Han „den evangeliske Salmebog" ypperlig, der var ikke, sagde Han, i dens Salm er som i de gamle, hvor man havde Fanden og Helvede t i l at kyse Folk med, og samme Forskjel var der paa Prcrdikerne i gamle Dage og saa paa dem nu. Saadanne Udtalelser stodte mig dog; t i jeg havde virkelig Forkja'rlighed for de kingoskc Salm er, og det var maaske dem, der siden gjorde, at jeg ogsaa stk Kjcrrlighed t i l Kcrmpeviserne. En lign- ende U viljc folte jeg, da en af de unge Karle der i Skonager vilde lcrre mig i den treenige Guds Navn at strtte Ildebrand hen, hvor Gygninger stod i Forbrand. „R c j, sagde jeg, det v il jeg ikke lcrre", og da Han saa alligevel sagde mig det, künde jeg ncrsten ikke siden lide Ham, som jeg for havde vcrret saa glad ved, og det gjor mig virkelig ondt endnu at tcrnke paa det.

Det var da i de samme Dage, som Rodding Hoj- skole blev aabnet: ved Allehelgens T id (1844), da jeg reiste fra Ncrsberg t i l Vejers. V i vare to BarndomS- Venner i Folge en D e l af Vejen, i det I . W . Thjelle- sens Broder J o h a n n e s T h j e l l e s e n som tidligere havde vcrret Huslcrrer paa Store Hebo for Kaptajn

44

Theilmanns B o rn , nu var bleven Lcrrer i Mooevraa, ogsaa i Oxby Sogn. V i var omtrent lige i Alder, lige i Udvikling og ligesindede, saa v i havde Gla'de af vort Nabostab. Rejsen gik ad Landevejen, der gaar fra Barde t i l Blaavand, Vejers o. s. v. igjennem Janderup, B il lu m og A a l Sogne. D a v i kom t i l B i l l u m , folte jeg noget af det, jeg kan tccnke mig Pilegrimmene folte, naar de drog ind i R o m ; ü her i Kroen boede vor Stcrndermand Peder Iakobscn, og i Degneboligen den ene af de to Brodre T h e r k i l d s e n , der havde forfattet den Regncbog, som Petersen havde indfort i Lyne Skole og jeg havde lccrt Bornene paa Ostergaard og i Gjellerup at regne efter, ligesom jeg agtede at bruge den samme ved Under- visningen af Bornene i Vejers, som jeg endnu ikke havde set. I Mosevraa var vi inde hos en Husmand eller Boelsmand, som boede lamgst om efter Skjodstrup i Aa l Sogn, der hvor Vejen stikker lige frcrm i vest t i l Vejers, medens Vejen om efter Mosevraa, Bordrup, Ho og Dxby drejer i S yd . Hos den M and, hvis Navn jeg har glemt, fik jeg t i l godt Kjob adskillige af Trykkefriheds- Selskabets S krifte r, deriblandt P e d e r T o r d e n s k j o l d af H . B ohr og N i e l s I u u l af Garde, samt adskillige Hefter af Magazin for N atur- og Meuneskekundskab, blandt hvilke fandtes en S kildring af Linieskibet „ P r i n s K r i s t i a n s " Kamp og Undergang, hvilken Skildring i Scrrdeleshed tiltrak mig. D e ri lcrste jeg ogsaa om „ A l p h o n s e de L a m a r t i n e " , saa ogsaa Hans B illedc, og hvad jeg saaledes havde set og lcrst, var ncrsten alt, hvad jeg kjendte t i l Ham, da denne Skjald i 1848 ved Februar-Omvcrltningen dukkede op som den franste Repu­b l ik President. D . G . M o n r a d s „Gjengangeren" fik jeg ogsaa lcrst; men jeg fik vist nok mere Udbytte af I . A. W o r s a a e s „Danmarks O ldtid oplyst ved Oldsager og Gravhoje". T i l Historist Oplysning fik jeg ogsaa siden fat i M u n t h e S Danmarks-Historie og H e r s l e b s

45

Eibelhistorie. A f selvc B i b e l e n fik jeg kun lcrst det ny Testamentes historiske Boger. Johannes Aabenbaring turdc jeg aldelcs ikke rare ved; t i det horte med t i l min Bornelcrrdom, at i den havde mange lcrst sig fra Sands og S äm ling, saa den var det bcrdst at blive fra.

B e j e r s er omgiven af K litte r t i l alle S ider, dog ikke anderledes i Nord, end at vi nok künde se oder t i l G r c r r n p , Nabobyen ovre i A a l Sogn, og de hojeste K litte r var i vest ud mod Havet, hvortil der vel er fra en Fjcrdingvej t i l en halv M i l . Vestervovvov er en urolig Nabo, v i künde nok sidde inde i Husene og höre den tumle, dog ikke iscrr i S torm vejr, t i da var det selve Lüften, der larmede, men i S tille ester Stormen. Det er vel ncrsten daglig, at der driver et eller andet op af Havet, og Klitboerne mente, at saadant herrelost Gods „künde Navnenc lige saa godt have som Kragerne", det v il sige, den forste Finder, den bcrdste. M en andet sagde Landslcwcn, den sagde, at Vcrrdicn af sligt herrelost Gods maatte gaa ind i Köngens Kasse, og derfor var der sat Strandfogdcr t i l at paase at dette stete, de havde edelig lovct at tage som T yv eller Ransmand enhver, som saa- ledcS forgreb sig paa Köngens og Landets Ejendom. D et opdrevnc, som ikke med Lethed künde fores dort, blev hentet djem t i l StrandfogderneS Oplagssted, og var det forst kommen der, laa det ogsaa lige saa sikkert, som ander Laas og Lukke; t i tyvagtige er Klitboerne ikke; de havde kun i det Stykke deres eget S vn paa, hvad der var Ret og Uret. .

Gaardenc vare vel byggedc; men Tommeret, der var hentet hjcm fra Kjobstaden, var vist snart ta lt. Det var drcvct op af Havet enten som Skibsvrag eller som Dele af forliste Tommerladningcr. Bostab, Panel, Dorre og desl. var kjendelig nok tid t KahytSforklcedninger, Kahyts- dorre, o. s. v. Ja man künde finde buede Egebjcelker, fvi? nu vare Husbjcrlker, men üdligere havde vcrret

Skibsbjcelker, og Skibets Planker var der selvfolgelig ogsaa god B ru g for.

Mcrndene i Vejers vare enten Sofolk eller Fiskere men tillige Agerdyrkere. Sovante vare de i det mindste alle, og det skulde de vcrre, da de i Krig skulde gjore Tjeneste t i l O rlogs. Manden, jeg kom t i l at bo hos, var egentlig ingen K litbo af Fodsel. Han var Sonneson af en af Prcrsterne i A a l, saa medens ellers Bycns Mcrnd havde redet Plankehesten t i l O rlogs, havde Han vcrret Rytter blandt de Randers Dragoner. Han og Hans Kone, som ogsaa var fra A a l Sogn, en rig Gaard- mands Datter fra Skjodstrup, vare „byklcrdte", det v il sige klcedte nogenlunde efter Kjobstadskik eller Moden fra P a r is ; men Klitboerne havde deres egne D r a g t e r , vcrsentlig den samme, som bruges paa Fans. De vare af hjemmegjort To j og mer indrettede paa Gavn end paa Stads. Hvad der ikke var hjemmegjort, som Baand, Torklcrder og Knapper, var vel i Almindelighed af Sofolkene bragt hjem fra Hamborg, Holland etter Eng­land. Det var ikke almindeligt, at vore Sofolk tog Hyre t i l lcrngere F a rt; men ske künde det jo nok, at de künde ogsaa gaa t i l den spanske S o , t i l Middelhavet og selv t i l Amerika.

Gaardene i Vejers laa i fire Klynger eller Rcrkker; lcengst i Nord over mod Grcerup har v i N o r r e - G r a n d e - l a g e t , 3 Gaarde. Sydost derfra ligger V s t e r - N o r r e b y ,4 Gaarde. Sydvest derfra ligger igjen S o n d e r b y e n ,5 Gaarde, og langt ude i sydvest V e s t e r g a a r d e n e , 2 Gaarde, og saa var der desuden en D e l Huse. Skole- stuen havde v i i det ostligste Hus i Sonderbyen hoS Johan M a rtin Hansen, der selv tidligere havde holdt Skole. Skolen var ikke meget stör, ikke en Gang tyve B o rn ; men de gik sammen, störe og smaa hele Vinteren, medens de, ligesom i Gjellerup og paa Dstergaard som i det hele taget, ikke var i Skole om Sommeren mere end

46

47

en halv Dag om Ugen, og da var det Degnen i Oxby, der havde Skalen. Bsrnene vare vante t i l at omgaaeS deres Lcerer med megen ALrbsdighed. Naar de kom i Skalen, og ligeledes naar de gik, kyssede de Haanden og gav Lcrreren, og det samme iagttog de, naar de modte Lcrreren enten i Hjemmet eller anden steds. Jeg brod mig ikke om dette; men Forcrldrene snflede, at denne gamle Skik skulde vedligeholdes, og saa bojede jeg mig for deres Onske. Gjcrstfri var disse gode Folk i stört M aa l. Jeg blev meget ofte bedt hjcrm t i l dem, og det var mig en Gloede at tilbringe en Aftenstund hos dem i Samtale om, hvad der laa for, og som jeg da havde af at höre, havde de deres Glcrde af at tale om deres Rejsecrventyr og övrige Hcendelser. D et var unge Folk, jeg boede hos, og Byens Ungdom holdt meget af at samles hos os, noget hvori m in Sm ule V io linsp il havde ikke en ringe D el. T id t traadte de da ogsaa en Dands, en Sejre, en Kontra, en Skotsk, Hamborger, Peru-V a ls, V iener-Valts og lignende. D et var nu saa meget dejligt det, fandt den livsglade Ungdom; men der var enUnger- svend, der ikke fandt det saa morsomt, og det var vor Nabos Son Peder Terkelsen, som hos Byens gamle muntre, skikkelige Spillemand, Strandfoged B o j P e d e r - f en havde lcrrt at stryge paa en V io lin t i l en Polskdands. Han blev helt forncermet over, at jeg, som Han syntes, tvg Ncrringen fra Ham, skjsnt jeg ikke gjorde det for Fortjeneftens Skyld men for Morskabens - og meget sjcclden lod mig overtale t i l at tage imod Spillemandspenge, da jeg ikke fandt det sommeligt at drive min Musik som en Nceringsvej, jeg vilde nemlig ikke dybere ind i dette, end at jeg künde sige nej, naar jeg vilde, i Fald det skulde udarte t i l Vildskab, hvilket jeg dog ikke kan sige, det gjorde. Skjcrmten künde jo nok stundum falde noget d rs jt, og da Ungdommen fandt det latterlig t, at Peder vilde paaprakke den sin Musik, gik det tid t ud over Ham, som

48

da de en Gang i Sonderbyen i Iulcstuen holdt Auktion over Ham og folgte Ham Stykke for Stykke, Indvoldeue ikke undtagne, som endog bleve udstykkede i mange Dele. Dctte var vel nogct, jeg ommede mig ved; t i jeg folte godt, at det flet ikke havde vcrret ra rt at vcrre i PederS S te d ; men jeg künde dog ikke bare mig for at le ad dette dog i Gründen, fra Ungdommens S ide, ganske godmodige Pudseri, medens min V ir r t var en Mester t i l at holde det i Gang, for Han undte „ V c r g l u r e r c n " en god Revselsc.

Han skyldte nemlig det unge Menneske for at vare Dcrglurer, at Han stod uden for vore Vinduer og lurede om Astenen, naar Ungdommen var samlet hos os; men jeg havde Mistanke om, at der var noget imellem dem, som jeg ikke vidste og ikke maatte vidc. D et forekom mig nemlig, at m in Veerts Vittighedcr ikke var saa uskyldige, fom jeg onskcde, fra Hans S ide, saaledes naar Han gav Ham Dgenavnet „Lueifer". Jeg kan just Heller ikke sige, at jeg folte mig opbhgget ved de mange Fortcrlünger, Han var en Mester i at varte op med om Spogeri og Gjen- gangerc, Han selv i marke Aftener havde modt paa sin Dcj . Saaledes havde Han en Gang modt en Hund, vel selve Helvedhunden Garm med den gloende Tunge og degloende D jne. „Hvad F .......... v il D u ? " tcrnkte Han, ogskjont Han ikke sagde det, var Han dog ojeblikkelig kästet t i l Jords, blev ilde rakket t i l og syg bag efter. T id t lo jeg ad dissc H istorier; men en Aften var jeg med Ham oppe hos Anders Jepsens i Sonderbyen, hvor nogle Rejs- ende morcdc Folk med et Dukketheater, og hvor jeg havde paataget mig at gjore Musik mellem „Akterne", skjont m in Mevbejler, Peter, var den unge Husmoders Broder, og efter endt Forestilling vankede der en lille Svingom efter m in V io lin . Jeg moredc mig da blandt andet over de vide Skiorter, der- flo j omkring, saa jeg havde min Nod Vt'o at have in in Bne i Fred, at den ikke blev revet mig

49

ud af Hcrnderne. Det var en munter Asten, og den fik ikke Ende for ved M idnatstid .

Det var dejligt klart stjcrrnelyst, og vi künde tydelig sc hjem t i l Oster Norby, hvor jeg havde m in Rede paa den vcstligste Gaard. Jeg husker ikke, hvordan det var, at min Bcrrt og jeg kom t i l at gaa ene to. M en lid t nord for Sonderbyen var der en. litte Scrnkning, hvor- igjennem gik et litte Vandlob, vel sagtens fra Soen Henne under den ostlige Klitterand, ud t i l Havet. Over Vand- lobet var lagt en ganske simpel Bjcrlkebro med Torvdcekke for Overkjorslens Skyld, og det var kanske ogsaa bredere, end gaaende Folk vel künde springe derover. M en lid t for vi naaede Broen, blev ^det uscrdvanligt morkt, og jeg ved ikke, hvordan det gik t i l , at v i blev drageu omkuld og laa i nogle M inu tte r og famlede efter Hinanden, hvor vi laa ved Siden af Vejen. Omsider kom v i da paa Bencne, og da var det ligesaa klart igjen, som for et Ojeblik siden. M in Vcrrt forckom mig at vcrre bleven noget underlig og talte om, at det var om at gjore, om vi nu ikke blev syge, naar v i kom hjcrm. „A a , hvorfor skulde vi blive syge", mente jeg. „J a , ja " , sagde Han, „se nu ad!" Og da vi saa kom hjcrm, mente Han, det var ikke vcrrd at tcrnde Lys. D et künde jeg ikke vide, hvorfor vi ikke skulde have Lys tcrndt, og saa fik vi tcrndt; men Han stirrede paa mig, som Skoven var fuld af Rov- ere, og sagde: „B liv e r D u ikke syg?" Ncj, jeg blev ikke syg, og jeg tog, mcrrkelig nok, det hele med fuld S indsro .

Nogle Dage efter kom Kristen Andreasen og sagde: „N u kan jeg sige D ig , hvad det var, v i var i den anden Asien. For lid t siden kom de med Liget af en af de, der druknede i Foraaret" (Han ncrvnede Hans Navn). Liget var drevet i Land omme nord paa paa H e n n e g a a r d s Forstrand.

D et H u s , jeg allerhelst gjcrstede, var T h e r k e l B ak ke n se n s i Norre Grandelaget. F ra dette Hus

4Eftesen: Minder oft Udstgter.

50

havde jeg tre af de flinkeste og dygtigste B o rn i Skalen. Den crldste af dem, Karen, var allerede forlovet med min Den HansJensen, eneste S on af J e n s H a n s e n i Dster Norby, hvis Hus ogsaa var et af de Steder, hvor jeg med Glcrde dvcrlede, naar jeg var budt, som jeg ofte blev, og havde Lejlighed. Hvad der drog mig t i l Therkel Balken^ sens var dog ikke alene Bornene men det, at Therkel havde oplevet en D e l i sine Dage, da Han i sin Ungdom havde faret som Styrm and, iscrr oppe i de nordlige Have, og Han havde Evne t i l at skildre Livet og Naturen saa ledes, som Han havde modt begge Dele, dels oppe mellcm Nordhavets I s , hvor Ise n lagde sig i Lag omHcrnderne, dels inde paa de norske Kyster, hvor man kan sejle ind under Fjcrldet, hvor Folk har den lange Kirkevej og ikke Prcrdiken hver Sondag, og hvor de spise „to r Fisk t i l vaad F if l" .

„N a a , hvordan gaar det med Kncrgtene", sagde Therkel en Asten, jeg sad ved Hans B o rd ; men da jeg sagde m in Hjcrrtens M ening og roste Drengene, mcrrkede jeg snart, at der havde jeg ikke vcrret snild nok. Jeg flulde have vcrret hemmelighedsfuld og ladt Bornene vcrre i Uvished om, hvad jeg egentlig mente, dog saaledes, at Faderen nok künde mcrrke, hvad der var Meningen. Det var en Maade at vcrre paa, som var meget almindelig hos de gode Klitboer. To künde i en stör Forsamling sidde og fore en liv lig Samtale og det baade hojrostet og paa godt Dansk, uden at dog det ovrige Selskab flulde lobe med, hvad der egentlig var Tale om imellem dem. D a jeg gik og Therkel fulgte mig ud, sagde Han, saasnart Han havde faaet Deren lukket: „Jeg er glad ved, at D u synes om mine Kncrgte; men det kan de ikke taale at vide saadan rent ud". Det var altid en slem Hage, naar man sagde om nogen, at de enten var gode eller kjonne og man saa fojede t i l : men Han eller hun ved ogsaa nok af det selv.

b l

„Bakken tegner ikke t i l at blive nvgen Som and", sagde Therkel en anden Gang, v i sad og -alte om Dreng- ene, „da er der cnere M od i Hans (Bakken var den Gang i sit 13de og Hans 10 Aar). Det fik jeg at se den anden Asten. De bad mig om at gaa ud at strcrnde (lede efter opdrevne Säger paa Strandbredden). Jeg holdt lcrnge igjcn; men da de blev ved at tigge for det, gav jeg om- sider cfter. De gik, og vi gik tilS e n g s ; men det varede ikke lcrnge, inden de kom farende igjen, som der var J ld i Hcrlene paa dem, og som de skulde tabe Vejret. „„H vad er der paa Fcrrde?"" spurgte jeg. „ „ A a " " , sagde de, „ „der kom en dod M and op afHavet og rakte efter os ! " " „ „ N u er I da ulykkelige; det maa have vcrret en forlist Somands Lig, som er kästet op; skynd Eder ud igjen, inden Floden atter drager det ud og faa Ham hjulpen op ovenfor Bandskjellet og givet en Pude af Tang; t i ellers faar I aldrig en Nat Fred for Hans G jenfcrrd"". Det kneb for Kncrgtene at komme af S ted; men der var ikke andet for, og de gav sig da ogsaa paa Vej, skjsndt det ikke gik saa lystigt som forste Gang. M en derud kom de, og jeg var bag efter og holdt D je med dem oppe fra Klitterne. De stod lcrnge og summede sig. Hans var den, der fo^st fik M od t i l at gaa hen og drage i Liget. „ „Kom nu Bakken!"" sagde Han; men det kneb for Bakken".

Somandens Lig blev da trukken op og fik oppe ved Klitterne Tang under Hovedet. Siden maatte det vcrre Strandfogdernes Knud Pedersens og B o j Pedersens Sag at faa det lagt i Kiste og stcrdt t i l Io rde ude i „cr Kappel", Sofolkenes Kirkegaard inde mellem Klitterne, dog uden Iordspaakastelse af Prcrsten; man vidste jo ikke, om bette ikke var stet eller hvad T ro , den dode havde vcrret af. Sagn om, hvor ilde det gik Folk, der havde undladt at hde de opdrevne Somcrnd Ligtjeneste eller naar de endog havde mishandlet og lemlcestet Liget ved at udplyndre det,

4*

52

som at skjcrre en Finger af for at faa fat i Guldringen, gik der en D e l af imellem Folk.

I Iulestuerne gik det t i l omtrent som hvor jeg tid- ligere havde vcrret. D er var sorget tilstrcrkkelig for god Levemaade, Iu le o l og Sigtekage-Rundtenomer med gode Säger som Paalcrg. En Ejendommelighed var „K rim sen", en Kage i Skikkelse som en stör Honningkage; men den havde sin Godhcd af ganske andre gode Säger, som gjorde den saa skjor, at der maatte agtes vel paa, at den ikke smuldrede i Utide. Krimsen horte i ovrigt ikke blot Iu lc n l i l ; men der opvartedes ogsaa med den baade ved B ry l- lupper og andre husligc Hojtidcr. Ja , det var endogsaa Skik, at man forte den og andre gode Säger med sig fra Hojtidsgaardene og t i l Kirken, hvor der da blev ovet storartet Gjcrstfrihed lige uden for Kirkegaardsporten, hvor Vognen holdt med V iad og D ritte , baade D l og Bramde­vin. Jeg blev noget scrr ved det, da jeg forste Gang, i a l Fald en af de forste Gange, jeg var i Oxby Kirke, blev taget under Armen af en ungdommelig munter M and, som jeg aldrig havde set, fort ud t i l Nogncn og med stör Venlighed budt K rim s og en Taar paa Brudeparrets Velgaaende. D et var oppe i Oxby eller paa Blaavand, der da var „H o jtid ", og hvilken Sorg var der ikke blandt de gode Mennesker, da der en andcn Gang ved en saadan Lejlighed var hamdt det störe Uheld, at Ankeret var falden i S taver undervejs under Kjorselen og D ritten saaledes gaaet t i l S p ild e ; jeg husker godt, at Han, der gjorde G ildet, var meget nedstaaet af Skamfuldhed.

D er blev paastaaet, at man stundom drev det vel v id t paa Kirkevejen, der var lang og trang, og ved Kirke­gaardsporten med Legen og Lystigheden; men det kan jeg ikke tale med om, da jeg ikke har set noget t i l det, og jeg har ingen Grund t i l at tro, at de smuglede med de T in g ; et enkelt enestaaende Tilfcrlde v il jeg ikke tale om. D er er braadne Kar i alle Lande og paa alle Egne. Sandt

53

er det, at deres Ord og Lojer stundom künde falbe noget i det raa; men det er jeg ikke saa bange for, det er vcrrre med det raadne, som skjuler sig under en tynd glinsende Skal, der let brister og rober Raadenskabet. D et var ikke fin t gjort af Manden fra Oxby eller Blaavand, der en Gang fik det Jndfald at ofre Klorkncrgt t i l en Prcrst, de havde, der var meget hengiven t i l Kortspil; men var det egentlig ilde gjort? D et var Heller ikke fin t, naar de havde ofret og havde vendt Prusten Ryggen, naar de da strakte sig og hug Ncrven op i Kirkeloftet; men jeg op- dagede ikke nogen Ondskab deri men snarere en ungdomme- lig , overstrommende Livsfriskhed.

Forste Gang, jeg skulde t i l Oxby Kirke, stodte jeg, ved Indgangen t i l Kalles Mcrrsk, sammen med Gaardejer Jens Hansen fra den yderste Gaard i Dster Norby og den ostligste Gaard i Vejers nord for Soen eller Kjcrret, hvad vi skal kalde det. Kalles Mcrrsk er en meget vid Slette inde imellem Klitterne, syd for Vejers og nord for Oxby og Blaavand. Den svarer nu ikke t i l sit Navn af Mcrrsk, hvad den saa tidligere har; t i det er kun „Filske", der bjcrrges dernde. Men igjennem Kalles Mcrrsk snoer sig Kirkestien fra Vejers t i l Oxby Kirke en Hel M i l , medens Kjorcvejen om eftcr Mosevraa er endnu langt lcrnger, om ikke det dobbelte. M en Vejen er ikke lang, naar man har en saa munter og liv lig Ledsager, som den da 52aarige Jens Hansen var. D a vi skulde t i l at füge op ad en temmelig stejl Sandklit, spurgte jeg min Led­sager, om vi endnu havde langt t i l Kirken. „J a , meget langt", sagde Han og lo ; men da v i naaede Sandklittens Top, laa Kirken med Straatag lige under vore Foddcr. A f en Kirke at vcrre er det en temmelig lav grundmuret Bygn ing, som den da maa vcrre lav, naar den ungdomme- lige Somand skal naa at scrtte Ncrven i Lostet derinde, hvilket v i har Hort, Han kan; men den har dog baade Hojkirke og Kor, og midt i Hojkirken (Skibet) er Lostet

54

saaledes hvcrlvet op, at der kan hange et Skib. Udskaarne Billeder findes der i Kirken; men a lt er smaat, skjont derfor ikke saa ilde. Den udskaarne Prcrdikestol, som jeg havde faaet m it Stade tcrt ved, mindcde ncrsten om en stör Bilcrggerovn, og det var underligt at sidde der og se Prusten ncesten lige ind i Ansigtet. M en der var dejligt at komme i Kirke; t i baade havde vi Kingos Salmebog og en Prcest, der talede i samme Aand og Tone, det var J e n s P e t e r G e o r g J e n s e n , Sogneprccsten t i l Ho og Oxbh. Det var her i Kirken med Straatag, at jeg forst horte Vidnesbyrdet af en Prcest, der horte t i l Grundtvigv Bennekreds. D et var denne Prcest, som Provsten, den senere Giskop I . E . D a u g a a r d , havde lovet mig, at jeg skulde faa det godt med, hvilket maaske rcrkkedc noget lcrnger, end den kjcrre Mand tamkte.

Jensen var jo vistnok ikke en M and med glimrende Talegaver. Nej, det var langt f ra; „men", sagde gamle N i e l s S i m o n s e n i Vejers en Sondag, Han kom fra Kirke, „det kan nok vcere, Han sagde os det i D a g : „„F a re r ikke vild , Gud lader sig ikke spotte; som Mennesket saar, saa hoster det, hvem der saar i Kjodet, hoster For- krankelighcd (Tomhed) as Kjodet; men hvem der saar i Aanden, hoster det evige L i v " " ! " Denne Formäning af Pnvlus var ved Prcrstens Prcrdiken falden gamle 'Niels Simonsen vaa Sinde, og nu faldt det ogsaa mig paa Sinde. Bcrdst fandt jeg det i Fasten, naar Prcrsten gik paa Kirkegulvet og talte saa jcevnt med Ungdommcn om Guds Kjcrrlighed aabenbaret ved Sonnen Jesus KristuS. En Dag talte Han om, hvoraf det kom, at der baade i Jodeland og allevegne var Folk, der ikke künde lide Jesus og ikke vilde have med Ham at gjore, og da flog Han fast dette Hcrrens O rd : „Verden Hader mig, fordi jeg siger Sandhed og vidner om den, at dens Gjcrrninger ere onde". D a gik der for mig et Lys op over, hvad Han mente, da

5b

Han sagde t i l P ila tu s : „Den, der er af Sandhed, Hörer min Rost!"

En Gang var jeg i en ikke ringe Klemme her ved Kirken og kam endda i en storre siden, som vi skal höre. En af Gaardmcrndene i Vejers, Nabo t i l Jens Hansen, heb B ernt Krislensen og Hans Hustru M ariane Klaus- Datter. Deres Hus var ogsaa et dejligt Sted at gjcrste, og de havde 3 yndige Smaapiger. En Dag, jeg havde va'ret et lille S v ip omme hos Jens Hansens, saa jeg, da jeg vcndte tilbage, B e rn t og M ariane staa ude i Loen ved Hinandens S ide og svinge Plejlen. Det er et S yn , som er ikke saa sjcrldent i Klitterne, og det var maaske ikke blevet ncrvnt her, naar jeg ikke Dagen cfter havde spurgt, at M ariane var syg, og et P a r Dage senere, at hun var dod. Hun havde ved at hente Torv ind faaet „LEdder" ved en Finger, som om hun var bleven bidt af en Slange, og det blev den herlige, livsfriske Kvindes Dod. Jeg folte meget levende Savnet af denne Hus- moder og künde skjonne, hvor tungt det maatte vcrre for Familien, der maatte savne hende. M en den D ag, hun blev begravet, var det, jeg kom i en elendig S till in g . Prcrsten havde om Sondagen ladt sin Kjole hcrnge oppe i Kirken, uden at tcrnke paa, at der var M u s ; men det var der, og de havde givet sig i Lag med Rynkerne over Ryggen og under Kraven. Jeg var saa uheldig at komme t i l at staa bag ved Prcesten, mens Han holdt Talen over Graven, og netop fordi Djeblikket var saa alvorligt, fik jeg en meget uvelkommen Latter at kjcrmpe med, idet jeg fik at se, hvor Prcrstekjolen grinede og vrcrngede, a lt som Prcrsten rorte Armene.

Aaret efter laa jeg en Sommernat paa cn frisk Grav i Ncrrheden af Marianes. Det var den unge Spillemand fra Vejers, der havde taget sig sin forladte S till in g saa ncrr, at Han i Vanvid havde lagt Haand paa sig selv; man havde fundet Ham kvalt i en Haresnare. Dette faldt

56

mig brat meget tungt paa Sinde, og da jeg havde arveten D e l Overtro, blev det vcrrre, da jeg horte, at For-crldrene havde ladet hente en Hex omme fra Lunde Sogn og af hende faaet et O rd for, at Peter var salig, medens alle de, der havde kramtet Hans S in d , var Helvede vis. Jeg var den Gang kommen over t i l Ho Prcrstegaard, hvor jeg skulde vcrre og forberedes t i l Optagelse paa Lcrrer- skolen i Snedsted, medens jeg saa t i l Gjengjcrld skulde lcese med Prcrstens B o rn , som Han havde en stör Flokaf. D er gik jeg og havde gode Dage, in d til hine sorge-lige Tidender kom fra Vejers og ramte m in S jc r l som et Tordenslag. Jeg havde vist aldrig i mine Dage bedt m it Fadervor, som jeg hin Sommernat bad det der paa Peters G rav, med scrrlig Vcrgt paa: „Forlad os vor Skyld, som v i og forlade vore Skyldnere!" men det var- ede dog et helt Aar, inden jeg ret künde tilegne mig den fulde Trost deraf, skjsnt det lettede iD jeblikket. D et var en tung Sky, der saaledes lagde sig over min S jc r l ; men det blev mig t i l saare megen Velsignelse, og det skal nu ikke hindre mig i at se med Glcrde paa de velsigncde Dage og de elskelige Folk i Vejers. V i vilde dog ikke myrde nogen, men var unge, muntre Mennesker, der tramgte t i l at flaa Gjcrkken los, og det tror jeg for m it Vedkommende at kunne sigc med Sandhed, at havde Peter virkelig vcrret m in Overmand t i l at spille, havde jeg med Glcrde gaaet i Lame hos Ham. Dette skylder jeg Sand­heden at sige, uden derfor at ville frikjendc hverkeu mig selv eller de kjcrre Folk i Vejers for Overdrivelser og Ud- skejelser. . Jeg har ikke levet blandt scrdeligere og skikteligere Folk, efter hvad jeg kan skjonne; men hvor vidt kommer v i med vor Scrdelighed og Skikkelighed? Hvenr, der er af Sandhed, Hörer Frelserens Rost!

57

Larrerskolen i Snedsted (1846—48).

2 !o B in trc var jeg i Bejers og den mellemliggende Sommer atter hos M e r ik ; men nu folte jeg nok det maatte blive t i l A lvor for mig med at komme paaLcrrer- stolcn. Jeg mcrrkede nok, der laa Krcrster bundne hos mig, som trcrngte t i l at loses, og det var det, der var i Fcrrd med at ske, da jeg kom i den haarde Sjcrlenod. „B l iv hos os", sagde min Hjcrrtens-Ven, Hans Im sen i Vejers, „tag ikke paa Scm inariet, for saa miste vi D ig !" M en jeg skulde dort fra Vejers, derfor skulde det komme, som det kom, og jeg skulde op af Dvalen, jeg gik i, trods al Livlighedcn, Munterheden og Elskva'rdigheden, man syntes at finde hos mig. I Ho Prcrstegaard blev jeg gjenncm den kjcrre Jensen kjendt med Mcrnd som G rundt- vig og Lindberg, saa jeg fik Forkjcrrlighed for dem som crrlige Redskaber i Guds Haand. Proesten underviste mig im idlertid i Religion cfter I . W ictor Blochs Lcrre- bog og Herslebs Bibelhistorie. Han underviste mig i Iordkundskab og Historie, og isoer havde jeg godt af de skriftlige Arbejder; Han gav mig ALmner grebne ud af det Liv og de Forestillinger, jeg h id til havde levet i, saa- ledes „O m Ho- og Kornhosten". De skriftlige Arbejder fik jeg saadan Lyst t i l , at jeg endog gav mig i Fcrrd med efter Apostelsagaen at skrive P a v li Levnetslob.

Hvad jeg havde soerdelss godt af var, at Proesten gav mig lid t Havearbejde at udfore og gik selv og hjalp t i l med, mens vi saa havde Lejlighed t i l at samtale baade om det ene og det andet som forelaa, ligeledes, at Han tog mig med ud paa sine Vandringer. Ved saadanne

58

Lejligheder blev der gjcrrne lid t at tale om. (Ln Gang dar vi oppe i Vejers for at fiske i Soen der; men der fik jcg at se, at m in gode Jensen var ikke nogen meget stör Helt. V i lagde nemlig i en meget skrobelig Baad ud paa Soen, der ncrppe nogen Steds er dyb nok t i l , at man kan drukne i den, naar man da staar paa Gen- ene; men saadan Han dog tiggede og bad og paakaldte m it Navn, da den litte bitte Baad truede med at kcrntre, og saadan Han dog sprang, da vi naaede saa vidt, at Han künde springe i Land! En anden Gang vi gik ud, krob der paa Vejkanten en Hugorm, som strcrbte at skjule sig for os. Jeg Irak m in Stok for at gjore det af med det giftige Kryb, som jeg var vant t i l det fra min Hyrdetid. Men Han bad fo rO rm en : „A a lad dengaa!" Og jeg lod den gaa, men fandt dog, at denne Skaan- somhed var ikke paa rette Sted. „Hvad om et af Bornene nu siden blev bidt af den?" sagdc jeg, og grundede paa dette her. En Dag fortalte Proesten, at et stakkels Menneske der i Sognet, som efter Sigende var af Lider - lighed blever et elendigt vcrrkbrudent Menneske, nu var dod. „D a vardet da godt", sagde jeg efter den gjamgse Tanke, „a l T ing joevnes, naar vi dor". „E r det saa vist?" sagde Prüften, og det flog mig, at der künde dog vcrre Sporgsmaal om, 7)vorvidt Han, som jeg mente, nu havde det godt.

Ud paa Sommeren var jeg i Thy t i l Optagelses- prsve. Det var en lang Rejse, den lcengste jeg endnu havde gjort. V i kom igjennem Holstebro, over Oddesund, over Thyholm og Udby, og da vi kom saa vidt, at jeg künde se Snedsted Kirke med sit rode Spidstag paa Taarnet, lo a lt i mig og omkring mig, det var som det var et stört M a a l, jeg nu var i Fcrrd med at naa. M en da jeg kom t i l gamle Margrethes Broder, som havde ta lt om at holde mig paa Seminariet, og derved vakt et Haab hos mig, saa brast nu dette, da Han sagde

59

det at vcrre umuligt, for Han havde gjort Skiste med sine Born. Jeg grcrd b itte rlig ; men fattede mig dog og del- wg alligevel i Dptagelsesproven. D a jeg kom ind ü l L u d v i g Chr . M ü l l e r paa Hans Vcrrelse og Han havde svurgt mig ud, maalt mig med Djnene og set mine Papirer, mcrrkcde jeg nok paa Hans hjcrrtelige Latter, at Han ikke syntes ilde om inine Ejendommeligheder. Han spurgtc mig blandt andet om, hvad jeg havde lcrst, og da jeg netop nys havde lcrst Valdemar Sejer, ncrvnede jeg den. D a Han spurgtc mig, om jeg künde Luthers >tatekismus, sagde jeg nej; t i jeg künde den jo nok udcnad: men saa vidt var jeg da kommen, at jeg künde skjonne, der sknlde mere t i l for at kunne dennc Bog, som jeg ikke cndnu v il give mig ud for at kunne tilbunds.

Dvilke P lig ter havc vi mod Fa'drelandet? var Sporgs- maalet, som jeg skriftlig skulde svare paa, og jeg horte hmtc om, at det skulde vcrre dettc in it skriftlige Arbejde, der iscrr overthdedc M ü lle r og Hans Medlcrrerc om, at der künde blivc noget ud af det med mig. D a jeg horte, hvad de andre künde i Geografi og Verdenshistorie, fandt jeg det rigtigst at sige, jeg künde ingen T ing as de Dcle. Men dcrtil svarcde M ü lle r: „D e t gjor Heller ikke noget, for det kan D u lcrre hernede hos os". Jeg undrede mig imidlertid ovcr at vcrre blandt de Dptagne, da der ikke var faa, der maatte gaa tilbage. M en nu kneb det. Paa en af de forte Vcrgtavlcr fandtes en Forskrift, som vi skulde afskrive og mode med den underskrcven af en vederhcrftig M and, som vilde gaa i Borgen for den S um , Undervisningen paa Skolen kom t i l at koste os. Hvem skulde det vcrre? Det var med tungt Hjcrrte, jeg rejfte hjcrm, og da min Fader horte, at Margrethes Broder ikke künde gjore noget for mig, saa sagde Han rent ud, at det blev der saa ikke noget af. Han brod sig egentlig stet ikke om, at jeg blev Seminarist.

Dermed künde m it Haab dog nu ikke nedstaaes. Jeg

60

gik op t i l den gamle Sognefoged S im o n P e d e rs e n , der blev meget ilde ved det, da Han horte, at den S tstte , jeg havde bygget m it Haab paa om at faa Pengemidler t i l Skolegangen, var falden. Han glcrdede sig im idlertid over, at jeg alligevel var optagen, „og ", sagde han, „D in Fader skaffer nok Pengene t i l Veje." „D e t mener Han, at Han kan ikke", siger jeg. „H an skal!" sagde S im on, klcrdte sig paa og gik med mig ned t i l m in Fader. M en Han var stiv, Han turde ikke scrtte sig i mere Gjcrld, Han skulde ogsaa have sorget for de yngre B orn , som endnu var smaa. M en det künde ikke hjcrlpe, hvad Han sagde. „S a a skulde D u ikke ladet Ham gaa saalcenge paa den V e j" , sagde S im on. „H a r man sagt A , maa man ogsaa sige B . Jeg vover halvt med D ig , og jeg skal nok skrive under og gaa i Borgen".

Dermed var den Sag afgjort, og jeg rejste om t i l Ho sor at optage Arbejdet der. Kort efter saa jeg forste Gang S o n d e r jy l la n d , idct jeg fik det LErinde paa Ho Sogns Vegne at rejse ud t i l „K o ls n a p m a n d e n " , og se t i l en syg, som paa Sognets Regning laa der i Kur. Jeg kom da med det samme forste Gang t i l Ribe, hvor jeg lod mig vise omkring i Domkirken og fik i dejligt V e jr den vide Udsigt fra Taarnet. Jeg kom igjennem Gram , og Kolsnapmanden var meget flink ellers, men jeg syntes ikke om, at Han lastede Laurids Skau. Jeg var atter i Nibe paa Tilbagevejen. Her var Daugaard nu bleven S tiftsprovst, og jeg horte Ham prcrdike over 2. T im . 4, 2— 5: „Prcrdike Ordet, hold ved i Tide og i Utide o. s. v ." I . W . Thjellesen fulgte mig et Stykke paa Vej ud mod V ils lev , hvor Han skaffede mig Gjcrst- frihed hos en af sine Venner, Lcrrer Fog. Thjellesen glcrdede sig over, at jeg nu skulde t i l Snedsted, selv lcrste Han t i l at blive Prcrst, og onskede mig saa hjcrrtelig Gud i Bold, som jeg aldrig havde Hort for. Det blev sidste Gang, jeg saa denne min kjcrre Ven, som virkelig blev

61

Student, men maatte for sit Underhold arbejde strcrngt, bl. A. underviste Han Finantsminister Grev Sponnecks Born. Han dode 1852 og blev jordet fra Vartov Kirke, hvor Grundtvig talte ved Hans Kiste.

Den Iste Oktober 1846traadte v i ny optagne altsaa ind paa Lcrrerskolen. D et forste Aar kom jeg t i l at bo hos P h i l l i p P f a f f , Lcrreren i Sang og Musik, Jord- lu're, Skjonskrift og Legemsovelser, og der kom jeg t i l at bo sammen med en Vendelbo, I . P . Iensen, som allerede havde vcrret et Aar paa Skolen og var endog den ncrst overste (V ice-Dux) i overste Klasse. D et var nu ikke heldigt; der var a lt for stör Afstand imellem os i alle Maader t i l at v i kunne folges ad, og skjont Han var frcrmmeligi sit Hold, künde der efkr det S y n Han havde, vcrre nok for Ham at tage vare paa, saa der blev ikke nogen Tale om, at Han künde hjcrlpe mig ved min forste S t i l ; Han jagede t i l at skrive S tile n for m ig, saa künde jeg blot skrive den af; men den Hjcrlp skjonnede jeg dog nok, jeg ikke künde vcrre tjent med, og maatte altsaa se at hjcrlpe mig selv. Jeg gik om Aftenen op t i l E l s t e d for at lcrse sammen med Folk, jeg bccdre künde hamle op med, og jeg lcrste, saa jeg var fcrrdig at daane, og sad oppe om Natten t i l langt hen mod Morgenstunden. Jeg havde alligevel Iensen at se paa, hvor Han künde, og dette vakte tid t mere end sundt var Kundskabstorsten hos mig, saa selv Pfasf advarede mod „Lcrsegjerrighed". Jeg higede og higede, lcrste og lcrste, glemte at pleje m it kegeme, saa det vilde have set fo rt ud for mig, dersom ikke kjcrrlige Mennesker havde hjulpen mig t i l rette. Noget bcrdre blev det, da jeg kom t i l at bo ene paa Pfafss Embedsvcrrelse ovenpaa Sem inariet, med Vinduer ud i den ostre G avl. Pfasf var i mine O jne en flink halv- gammel M and, der med fand Deltagelse tog sig af vort Ve lfurd , det bcrdste Han vidste, og det samme var Tilscrlde med Hans langt yngre Hustru, Broderdatter af Sohelten

62

P e t e r W i l l e m o e s , fra hvem P faff ejede et Brev, saavidt jeg husker skrevet t i l Gröberen ombord paa „P rin s K ristian", kort for Han salbt ombord paa denne „vor sidste Orlogsmaud" 22de M a rts 1808. Nu boede jeg vel paa Sem inariet men spiste alligevel ved Pfasfs Bord ovre i Hans egen Lejlighed, ikke langt borte fra Seminariet, nordost for dets Have. Jeg ncrvner bette, fordi P faff var meget fornojelig at sidde t i l Bords med og havde gjarrne et eller andet at meddcle. Der var for mig at se t i l noget uhyggeligt, hvilelost i Iensens Larsning, noget der en T id tog mig med M ag t, saa jeg kom ogsaa ud i det vilde Jag men grebes af det morkeste M ism od, der ligcfrcrm grarnsede t i l Fortvivlelse, og det hcrndte sig mcr end en Gang, naar jeg ved Aftenstid gik ene fra S em i­nariet over t i l P faffs, at jeg gik om ved Dämmen, som om jeg med uimodstaaelig M ag t droges derud for at finde min Dod. Den gamle Historie med Spillemanden i Vejers blandede sig ind i, og tidt stod Spillemandens Skygge ttuende for mig. Det var som Guds Himmel var lukket for mig, og som om al Skabningen sukkede, sorgede og harmedes over mig. Saa jeg nogen gaa og sukke og sorge, troede jeg, det var mig, der voldte det.

Ludvig M ü lle rs Prardikener var som Lyn og Torden over mig arme Synder. Jeg vilde skyde det hele t i l S ide ; men det marldte sig paa ny. Jeg husker ikke et Ord af M ü lle rs P ro fite n S t . S t e p h a n s D a g 1 8 4 6 ; men den, med hele Stephans Historie, gjorde et saa ftcrrkt Ind tryk paa mig, som aldrig nogen Sinde for nogen Gudstjeneste, og fra nu af var det ikke mer S to rm og Tordenbrag, jeg horte, naar M ü lle r prcedikede, men den milde sagte Susen. Ve l blev jeg endnu siden overfalden af starrt ALngstelse og T v iv l; men nu var jeg kommen saa vidt, at jeg künde tale med Folk derom, forst med et P a r af „de starrte Iy d e r" , v i havde paa Stolen og som jeg syntes og synes endnu talte for meget om

63

Djcrvelen. „Kjcrre M orten ! vogt D ig for Djcrvelen!" var det forste af et B rev, jeg modtog fra den ene af dem; men jeg kom ogsaa t i l at oplade mig lid t for U. A. T h . K r u s e , som var Lcrrer for M ü lle rs B orn , og, da T v i l s t e d g a a r d flyttede t i l Lyngby, blev Hans Eftermand som Lcrrer paa Lcrrerskolen. M en Kruseviste mig hen t i l M ü lle r, og jeg stk virkelig M od t i l at gaa t i l Ham i Hans Lonkammer og aabenbare Ham min Nod. D a jeg skristede for Ham, hvordan vi unge lystige Vejersfolk var kqmmen af Sted med Spillemanden, og hvilken sorgelig Ende det derfor havde taget med Ham, vcrldede derenLatter op i Ham, saa overvcrldende, at den, idet Han udbrod: „D e t havde Han jo ikke nodigt at hcrnge sig fo r!" bortskyllede det hele Skrcrmsel, og jeg gjorde det vel ikke men künde gjcrrne udbrudt som Palne­toke i Hans Dodsstund: „Tak, Bue, Tak! der svandt den rode Skygge!" og siden den T id har jeg aldrig set den litte Peter Spillemand staa for m it S y n som min S jcrls Ankläger. M en dermed var jeg endnu ikke f r i for Anklage. „V ogt D ig for Djcrvelen!" skrev den stcrrke Jyde, og med denne gamle Ankläger havde jeg min Nod endnu. Den samme, som skrev, fortalte mig, hvordan Fanden var kommen saa t i l den og saa t i l den ; og i den Tilstand jeg endnu var, fangede jeg G rille r af det. Jeg mcrrkede idelig den stemme gaa og lüfte efter mig, iscrr naar jeg gik ude om Aftenen, og allervcrrst var det, naar jeg gik i Ncrrheden af Dämmen i Haven. Jeg gik atter ind t i l M ü lle r, og Han spurgte som scrdvanligt: „Hvad ligger der D ig paa S inde?" Jeg sagde Ham da, hvordan det stod t i l , og da jeg havde udost min Angst for Ham, sagde Han: ,^Hvad var det Kong H iftia sagde t i l sine Tjenere, da de truedes af den störe Asyrerkonge?" Det künde jeg kkke komme i Tanker om for Ojeblikket. „ D u ska l ikke svare Ham !" sagde M ü lle r. Og med bette Ord vckr det som Morgensolen med et steg op i

64

m in S jc r l og jog alle M idnattens grimme Spogelser paa F lugt. D et blev mig klart, at Anklageren ikke havde noget med os at skaffe og v i ikke med Ham, naar vi h ö r e G u d S S o n s Ros t . D a komme vi „ikke t i l Dommen men ere overgaaede fra Doden t i l Livet".. To Sondcrjyder, vi havde paa Skalen, M a r k u s B u c h fta Skjorbcrk, og T h o m a s K n u d s e n fra Vester- Vedsted, havde jeg megen Glcrde af at omgaaes med. „Ged og arbejd!" sagde M arkus Buch, og vist er det, at B on og Arbcjde er de bcrdstc Poler, hvorom vort Liv kan dreje sig. D et var M arkus Buch, som M ü lle r gav det Vidnesbyrd, da Han afgik fra Lcrrerskolen: „H an ved, hvad Han v il, og Han v il det gode!" Han var en af mine kjcrreste Gjcrster oppe i m it Munkebo paa Lcrrer- flolens Loft.

D e t var en Gang i Foraaret eller Forsommcren, at M ü lle r gjcrstede mig deroppe og spurgte mig, om jeg ikke havde Lyst t i l at gaa med Ham ud i Marken. Jeg fad og havde boret mig ind i Lcrsningen, og havde det vcrret en anden, havde jeg maaske sagt nej; men M ü lle r künde jeg ikke sige nej t i l . D a v i kom ned i Haven, gjorde Han mig opmcerksom paa Lovetanden, der groede der om- kring ved Buskene, og raadede mig t i l at lave en D rik af den for m it Helbreds Skyld. Han var S on af en Lcrge og havde arvet noget af Lcrgekyndigheden efter sin Fader. Ude paa Marken talte Han forst med mig om Groden og spurgte mig saa ud om, hvordan jeg havde det? D et var endnu, som det var. Jeg klagede min Nod over, at jeg ingen Begne kom i noget, hverken i Liv eller i Lcerdom. Prcrsten hjcrmme havde jo den forste Gang, v i vare t i l A lters, raadet os t i l at sammenligne os ikke med de ringeste, men med de bcedste, og ved at folge det Raad var jeg nu kommen t i l det Udflag, at jeg stod saa uhyre tilbage. Naar jeg sammenlignede m in O p lysn ing med M ü lle rs , hvad blev der saa af m in?

65

Naar jeg saa endda künde fastholde noget af a lt det, her blev os tilbudt? men dermed dar det saa uhyre smaat. „Ved D u , hvad der er D in F e jl?" sagde M ü lle r. „D e t er den, at det, D u skal svoxe D ig t i l i et helt Liv, det v il D u opnaa paa en Gang som ved et T rylle flag." V i maa lcrre mens vi leve og leve mens vi lcere! det var Meningen af Hans Tale. Og da jeg sagde, at den Tanke opstod tid t hos mig, at jeg vist ncrppe duede t i l at blive Lcrrer og vel aldrig havde duet t i l det, spurgte Han mig, om jeg da aldrig havde troet, jeg duede t i l det? D e rtil svarede jeg jo ; men det künde jo vcrre en Fejl- tagelse. M en dertil svarede M ü lle r afgjort, at det var det ikke. D et blev nok godt igjen. Denne Samtale havde en uhyre Virkning paa mig. V e l falte jeg mig lille og ringe; men jeg glcrdede mig ved, at „Guds Naade vilde fuldbyrde sin K ra ft i m in Skrobelighed." Om Aftenen, jeg bad min Aftenbon deroppe i m it enlige Kammer, var det som jeg paa en Gang blev f r i for et M arerid t, der h id til havde tynget paa mig. Jeg solle en salig Fred i m in S jc r l og en stille Glcrde. M ine Medelever fandt det vel underligt, saa stille jeg nu gik, og en Dag sagde nogle af dem t i l m ig : „D u gaar nu altid og sorger, hvi gjor D u det?" „N e j" , svarede jeg, „det tagerJ fe jl i, jeg sorger ikke, jeg er inderlig glad!"

Paa O l a n d , Jens Globs gamle Herrescrde, boede Forpagtcr J e n s D a h l , der med sin Hustru Sophie Steen horte t i l „de opvakte". D er var jeg nu gjcrrne en velkommen Gjcrst tilligemed de „opvakte" fra Sem i- nariet. Jeg husker nok, hvad det kostede mig den forste Gang, jeg gik derind, inden jeg fik banket paa Doren; jeg gik flere Gange frcrm og tilbage, havde Haanden paa Haandtaget og stap det igjen. Endelig fik jeg M od og bankede paa. Kom ind ! lsd det med m ild Rost, og det var godt, jeg fik banket paa; t i det var en stör Veder- kvcrgelse, naar v i sad der og Glcrdestaarerne trillede ned

Estesen: Minder nst Udfii)ter. 5

ad Husfaderens Kinder, idet Han sang: „O , D u minIm a n u e l" . —

66

„Op min Sjcel med Sang og Fryd, flyde Glcedestaare, hvor en Puls med Harpelyd klinge til min Baare.Du, som for mig Kalken drak,Jesus, Jesus, evig Tak!O, Du min Jmanuel!"

Jeg blev nn ogsaa indfort hos „de opvaktc" paa M o rs , navnlig i Dsterjolbh, hvor vi samledes i Kirken og hvor N oe d var Prcrst. N u var jeg altsaa naaet at komme t i l M o rs , hvor Skoleürrernc havde prcrdiket, som m in Ven I . W . Thjellcscn havde ta lt om, da Han kom hjem fra Sem inarict. Nn fik jeg nrerc at vide, og nu havde jeg faaet et nht S yn paa de T ing. Fra Mcnig< Heden i Dstcrjolby toncdc dct lcruge i min S ja 'l af Kingos Paaskesalme:

„Spde Jesus, giv mig Naade ved Din gode Helligaand, at jeg saa min Gang kan raade og vejledes ved Din Haand, at jeg ej skal falde hen udi Dpdens Svcelg igjen, hvoraf Du en Gang mig rykte, da Du Dpden undertrykte."

Og nu blev Arbejdet, der laa for mig paa Lcrrer- skolen, ret en Liflighed for mig. M in gamle Ben og Velgjorer S im on Pederscn havde skrevet mig t i l om at vare mig for ikke at sprcrnge mig ved at mrgte mig selv den nodvendige Sovn , som Han kaldte en god Engel, og nu künde jeg saa godt faa No t i l Arbejde, naar T id var t i l det, og t i l Hvile, naar Hvilens T id kom. Derfor blev de 5 sidste Fjerdingaar af m it Skoleliv i Snedstcd en af de listigste T ider, jeg har oplevet. Der var virkelig

67

oejligt at vlvrc paa Snedsted La?rerskole. Der oar ^'-roderstad mellem Lcrrera:innerne og god Forstaaelse mellem Leererne; l i vel var gamle P fa ff ikke af G rundt- vigs Skole, saaledes som M ü lle r og Kruse: men Han var ejegod, en stink Ltrrer i sine M g og vidste i al SUkkelighed at krpdre sin Undervisning med lid t Skjcrlmeri, vlj Hans Ulldervisning gav ogsaa gjcrrne noget af jig , der jl l j t üte gik dort som Avner. Som Syngelcrrer ind- ovcde l,all os i vore berdste Sange, Kamweviscrne ikke at glenuue, og i K'jcrmpevlser hjalp M ü lle r og Kruse godt i l l , iscrr efter at vi yaode faaet Grundtvigs „Kjaempe- viser t i l Skolcbrug". Pfaffs Underoisning i Iordkund- stad oar ligefrann underholdendc, iscrr naar Han rejste rnndt med os. (5n Gang sandt Han vaa at lade os hvcr stinge sit Vers paa Omgang af den Bise, hver af os holdt mest af, og det oar da ikke noget daarligt AUddcl t i l Sstrleknndskab. Zeg sang:

Hr. Tpnne Han rider ud fra Alsp,Han kaster ej Spgd med Lcempe, og enten det er til Lands eller Bands,Han er saa bold en Kjcempe.

Ränder I vel de Runer?

Kruse var, da Han afloste Tvilstedgaard, nok kun tyve Aar. LlLldste Klasse var ikke f r i for at gjore Ham nogle Banskeligheder: men hos os var der ikke noget i Vcien. Saa vidt jeg hnsker var det Hans Bedtegninger i Skolebogerne, man ikke vilde finde sig i, og min Makker Zeusen var nok en af Hovdingerne i Oproret. Ärammers „Pädagogik" var tidligere bleven dyrket temmelig om- hyggelig; men vi havde ikke noget imod, at Kruöe gik lid t lettelig over det, saa der blev nogen T id tilovers t i l Kscrmpevisesang, Oplcrsning af „Baldemar den störe og Hans M crnd", „Lykonskning t i l Danmark med det danske Dommerhoved og den danske Hsjskole" og des lige. Hans

5*

68

Regneundcrvisning fandt jeg meget tiltalende og tanke- vcrkkende, det var ikke den gammeldags tankelose Regning efter dode Regler. Retskrivningen tog Han ogsaa for- staudigt, idet Han gjcrrne tog „hovelige" LEmner ud af det virkelige Liv og ikke ved vore S tile leerte öS at bygge Kasteller i Lüften. A t det var LEniner, der laa for mig scrrlig, kan det va're et Vidnesbyrd om, at mine skriftlige Arbejder et P a r Gange oplcrstes som Monsterarbcjder.

M ü l l e r var Forstandcren, og Han var Mesteren. Han havde istrr sin Styrke i at fortcrlle: det künde Han, saa man vanskelig blev traet deraf. Naar Han fortaltc, flyttede Han hele vor Tanke og vort S yn , ja vort hele indre Jeg hen t i l det Land eller det Folk, Fortcrllingen gjaldt, eller rettere, Han flyttede Wrnnet ind i vor S jcrl. „Eegribcr D u det>" künde Han saa sige, og af Stcd igjen. I Vinteren 1847— 48 skrev Han sin bibelske Historie 1. B in d , det gamlc Testamente, som oi fik Ark efter A r t ; men M ü lle r var ikke af de Folk, hviö Fortcrlliiig eller Tale tager sig bcrdre ud paa Papiret end i Munden. B e l er baade Danmarkshistorien, Bibelhistorien, den lille Dvcrsigt ovcr Verdenshistorien og de ovrigc historiske For- ürllinger, vi har efter Ham, godt skrevnc; men det er kun som Skygge mod Legeme, som Maane mod S o l imod hano Fortlr lling , saa jawnt, saa indlysende, saa oplivcnde. D e t var ikke „S nak om en T in g " , som saa meget ellers, der giver sig ud for Historist Undervisning; Han gav os selve Tingcn og lod hvem, der havde Lyst, snakke om den,

Hans Undervisning i M o d e r s m a a l e t var lige saa ypperlig, men desvcrrre a lt for ringe paaskjonnet. Paa Timesedlen, opflaaet paa Skolens D e r, stod der for Tors- dag Asten 6— 7 Dansk, og det var ogsaa Danst, Han i denne Time underviste os i ; men det var gammel Danst eller hvad Snorre Sturlessn kalder den danske Tunge, som ogsaa er O ld is land fl etter, om v i v il, O ldnord ifl. M ü lle r kjendte hvilket ypperligt M idde l Dyrkningen af det

69

gamle Skriftsprog paa Runestenene, i Sagabogerne og i Edda'erne er t i l Oplysning af Modersmaalet; men der var mange af Hans kjcrreste Lcrrlinge, som gjorde Ham den Sorg at vrage den gode Tjeneste, Han i det Stykke künde tilbpde. Ingen af os skal endnu rose os af, at v i over- gaar Ham i Jndsigt i Modersmaalet, skjont det nu er lige vcd 60 Aar siden, Han nedlagde sin Vandringsstav. Ieg har havt scrrdeles megen Glcrde af, at jeg troede Ham paa Hans Ord, ind til Erfaringen la^rte mig Sandheden deraf.

M ü lle r var ogsaa en udmcrrket Oplcrser, og Han havdc dcrved et M idde l t i l at give os Smag paa vore Hovedskjalde og andre dristige Mcrnds Bcrrker. Dels af bam og dels af 5^ruse fik vi saaledes lcrst: Ieppe paa Bjcrrget, (Lrasmus M ontanus, Gert Bestfaler og flere af Holbergs Komcdier; A lladins Lampe, Frejas A lter, Hakon J a r l osv. af Dhleuschlcrgcr; O ptrin af Nordens Kjcrmpe- liv o. fl. af Grundtvig. Ogsaa Pou l M ölle rs Himmel- brev blev lwst med meget mere. Skjont Han ikke selv var Mathematiker, talte Han dog med os om dens Nytte og gav os ogsaa en litte Mundsmag af den, hjulpen af en Elev fra A ls , vi knldte Ham litte P e t e r s e n , en litte dygtig Fy'-, som var Dup i vor Klasse. Ham og en anden A ls ing, Jorgensen, holdt Dronning K a r o l i n e A m a l i e paa Skalen.

V o rt Svommestcd havde v i nede i B i l s u n d , hvor jeg i Sommeren 1847 tog meget ivrig D e l i Svomningen ug sporede gode Folger deraf for m it Helbred. D et ncrste Aar kom jeg der ikke saa meget, som jeg gjcrrne vilde, fordi jeg da maatte vcrre i Bornestolen, hvor v i for Ovelsens Skyld skulde hjcrlpe t i l ved Undervisningen under Degnen N o r g a a r d s Vejledning. Norgaard stod hojt hos M ü lle r, der morede sig hjcertelig over Degnens Fortcrlling for Bornene paa „ram Thybomaal", og M ü l­lers gode Tanker om Ham var ikke ugrundede. I ovrigt

70

kom der ud af det — at jeg Var en övet Skolelcrrer i For^ vejen, at Deinen künde scrtte mig i sit Sted, naar Han havde Forfald. D et var i mange Maader gavnligt för­mig, at jeg var provet i Skolegjcrrningen, for jeg kvm paa Lcrrerii ölen, jeg havde dcrfor mere Sil'lcrhed i Balget mellem, hvad der af det, der bodcs os paa Vcrrers^olen, havde starre eller mindre Vwrd t i l B ru g i Borneskolen. Jeg lagde Mcrrke t i l Adskillige, der ikke havde havt stört med Slolehold at gjore, for de kom paa Vcrrcrskolen, som gik og overlassede sig med T ing , de aldrig fik gavnligt B ru g for, og som snarere maatte gjore dem uduelige t i l dercs Gjcrrning. 9 det mindste soa det saaledes ud for mig. Iscrr var deren, etskikkeligtMenneske, derstruttede vcrldigt af 2crrdom, hvoraf Han rim eligvis blev nodt t i l at lade det mefte gna ufordojet fra sig, t i l liden Dp- bhggelse for de B o rn , Han skulde hjcrlpe med deres Evners og ttrcrsters Udvikling.

M ü lle r skrev 1^37 et S ty lte i „Dansk Folkeblad" om „Danm ark og Is la n d " og hvori Han blandt andet ogsaa fortcrller om, hvorlcdes de ingcn Borneskole havde paa Is la n d , men hvor Bornene undervistes hjcrmme af Husfaderen, og at Jslcrnderne desuagtet den Gang Porte t i l de mest oplyste og dannede Folk i Evropa. Dette fortalte Han ogsaa paa Lcrrerskolen, og jeg blev derved end mere styrkct i, at Forcrldrene bor selv undervise deres B o rn hjcrmme, saa lcrnge de kan, og siden, naar de ikke lcrnger kan, selv sorge for at skaffe den notwendige Hjcrlp, mens de kan, og kun i Nodsfald ty t i l Sognet, lige som enhver bor ncrre sig af sit Arbejde, mens Han kan, og forst gaa paa Sognet, naar Han er ude af Stand dertil.

M in Ben H e r l u s D a l h o f f , som jeg var Makker med det sidste Aar, horte t i l de stcrrke Iyd e r, og skjont v i i adskilligt gik hver vore Veje, som naar Han sov om Aftenen, mens jeg arbejdede mig ind i Sagerne, og gik oppe og sang S alm er, mens jeg skulde sove, saa havde

71

jeg dog adskilligt at takke Ham sor og deriblandt for Op- lvsningen om, hvordan det var de starke Jyder en Sam - vittigheds Sag at faa deres B orn oplyste i den rette Tro efter deres Skjon, samt hvorledes disse Godtfolk ikke vilde lade sig fravriste eller ftaliste Kingos Salm er for at faa de „evangeliske" i Steden, og jeg fandt, at de starke Jyders Tankegang havde ikke lid t t i l fcrlles med Jslcrnder- ncs Fcrrd og min Faders Tale, da Han ncrr havde flaaet sn Bord i Stykker af Harme over Skoletvangen. Saa- ledes kan man, lige som den sättige Dreng og Kongeson- ncn i Andersens LEventyr „Klokken", stile t i l fcrlles M a a l ad forskjellige Vejc.

Det var en Gang jeg, ved at höre om H a n s i^gede og G r o n l c r n d e r n e , fik det Jndfald, om jeg ikke skulde gaa t i l Grönland i Hans Egedes S po r; men saa kom 1848, og saa blev der andet at ürnke paa. Kristian den ottende dode, Frederik den syvende loste Ham af, og hvordan da Folket rcjste sig, det ved hvert B a rn nn inrsten. B i fik L e v i n s K r i g s b r e v e og Grundtvigs „ D a n s k e r e n " at lcrse, og de blev lwste hojt af M ü lle r og Krnse. Der blev holdt Moder paa Sem inariet med os Lcrrera'inner og Omegnens Folk. D er blev sunget, Brüller holdt Tale og der var stcrrkt Nore. M arie Be- bildclses Sondag stod Slaget ved B ov, og Sondagen efter, Palmesondag, indledede M ü lle r sin Prcrdiken med de O rd : „Sidste Sondag, mens vi varc samlcde her, tordncde Kanonerne og Bosserne knaldede over den blodige M ark, hvor mangcn Ungersvelcd gav sit Liv hcn for Fcrdre-' landet Saaledes omttent var det; saa optagnevar vi af Fcrdrelandetö Be og Ve l, at en from Prcrst som M ü lle r ikke künde prcrdike Palmesondag uden at tale, som Han gjorde. Jeg vidste im idlertid godt, at hvis jeg havde spurgt mine Forcrldre eller gamle S im on om T i l- ladelse t i l at gaa med som F riv ill ig , vilde de afslaaet mig det og sagt: Lad dem gaa i Krigen, som Köngen

72

kalder paa; b liv D u i D i t Kald og gjer der D in Skyldig- heb. Im id le rtid lod jeg mig indskrive som den 22de, da 21 andre af de unge Mcrnd paa Skolen, med Kruse i Spidsen, enedes om at mcrlde sig hos Krigsministeren som Friv illige. D et gjorde vi da, og der blev skreven baade t i l Ie llinge og Lyngby om ogsaa at gaa med. Hvordan det nu gik t i l , at Ungdommen fra Lyngby og Ie llinge virkelig kom med og v i ikke, kan jeg ikke klare, men jeg ved ikke rettere, end at vi sik T ilho ld fra K ligs- ministeriet om at blive, hvor vi var, in d til v i fik T il- sigelse, og en saadan fik vi ikke siden. M en vi ovede os i Vaabenbrug med vore gamle F linte, som vi tumledc os med, og skjod t i l Skive ude paa en M ark syd for Kirken. En Projser, Koop, som var Konditor i Thisted, men som efter Sigende havde staact i projsisk Krigstjeneste og havde maattet romme herned paa Grund af, at Han havde fcrldet sin Modstander i en Tvekamp, var vor Forer, stjont det tog sig noget mwrkelig ud, at v i, som agtede at gaa i Kamp med Tydskerne paa Liv og Dod, lod os trcrkke om af en Tydsker, som knap künde tale det danske Sprog, et Forhold, som ogsaa gav S to f t i l en D e l Lojer.

Krigen kom vi ikke med i saaledes; men en Gang rykkede vi dog ud i sluttet Klynge, vandrende ad ^ande- vejen ned mod Vilsund med Gevcrret ladt og Bajonetten paa, idet vi sang: „Danmark, dejligst Bang og Vcrnge", mens Kvinderne, sagdc man, fcrldte Taarer over det Ung- domsblod, som nu künde blive udgydt. D er var nemlig kommen Tilsigelsc fra Dvrigheden t i l Egnens Mamd om at mode nede ved Vilsund for at hindre de Rendsborger S laver, der skjcrndte og brcrndte, hvor de kom fr(rm , og allerede huserede i Skive. Klyngen fra Lcrrcrskoleil vilde da for det forste tage t i l Vilsund og siden lade sig scrtte over t i l M o rs og derfra atter t i l S a lling for at slaa til. det gruelige Afskum. D er stod vi da, som sagt, med vore Besser; men Thyboerne vare modte med Hotyve, og hvad

73

de ellers künde faa fat paa, og forsikrede med fyndige Eder, at Slaverne skulde komme tid lig nok og faa Forken i Livet. Amtmanden, Kammerherre R o s e n k r a n t z , kom ogsaa ud t i l os og roste os for vores Aarvaagenhed. B i Bossemcrnd blev forelobig sat t i l at vcrre Forere og T i l - synsmcrnd, in d til v i sik sikker Tidende om, hvordan det hcrngte sammen, og im idlertid var vores General, Ludvig M ü lle r, t i l Heft kommen ned t i l os, den eneste Gang, jeg saa M ü lle r t i l Heft. Det kommer mig for, at Han ikke tog sig videre krigerisk ud, og i statelig Holdning havde ludvig M ü lle r ikke sin Styrke.

Ud paa Natten kom der imidlertid sikker Tidende ovre fra M o rs , at Rygtet om de hcrrgende S laver var „ganske falsk". B i vendte da atter tilbage t i l de fredelige Sysler.

I Paasken var jeg en Nejse paa T h y h o l m og var bl. A. ncrrva'rende ved et tcmmeligt ta lrig t Mode i Hvid- bjcrrg Kro. Det var godt at mcrrke, at Folk ikke var fn lgt med Udviklingen; men Holger Danske var vaagnet, og det mcrrkedes, at det var ikke et tomt O rd, naar Kong Frederik paa sin forste M o n t havde sat som sit Valgsprog: „ F o l k e t s K j c r r l i g h e d m i n S t y r k e ! "

Paaskedag, mens S l a g e t stod ved S l e s v i g , var jeg t i l Kirke i den gamle störe Klosterkirkc i V e s t e r o i g og stydede mig udenfor ved at höre en Bondemand for en Kreds af opmcrrksomme Tilhorere fortcrlle om K a rl den tolvte, saaledes som Han havde lcrst det i „Bondevennen". Det var kjendelig nok, at havde den danske M und vcrret i Baglaas, saa var den nu sprangen op, lige som Usfes i gamle Dage, da det kneb. Paa Vejen fra Thyholm t i l Bestervig havde jeg Dagen i Forvejen, Paaskelordag, Hort Sagnet om H j o e l p en s B j c r r g , der knejser derude i Kjcrret ved Gjetterup, om Lcegedomskilden paa Bjcrrgets Top, som tabte sin Kraft, da Manden badede sine skabede Dg deri, samt om G u l d p l o v e n eller G u l d s k i b e t ellcr

74

maaske begge Dele, der laa i Bjcrrget, t i l det i Danmarks yderste Nod f la l drages frcrm t i l dets Frelse. Men Paaskedags Aften horte jeg i H u r u p forste Gang i m it Liv V isen synge om A x e l T o r d s e n og Valborg Im m ers- D atter, og det var as min gjcrftfri V a 'rt, Gaardmand J e n s A n d r e a s c n . D e jlig t vr.r det at vcere mcd at synge Kicrmpcviser i Snedstcd, men dejligere var det at höre dennc Bonde synge den for sin Hustru, sine B orn og sine Hojtidsgjcrstcr, en ung Sucdkcr og mig, La'rlingcn fra La^rerskolen. Visen gjordc Ind tryk p-..a mig og sandt at sigc, hcle Fam ilien, og iscrr Husets dejlige Dotte gjorde Zndtrvk paa nng i det hyggelige og sredelige Hjcrm. D et var ogsaa i dctte yndige Hus, jeg horte Sagncne, efter gammel levende Overlevcring, om P r i n s B u r i s og L i d e n K i r s t e n , hvis Ligstcn jeg samme Paaskcdag havde set, mcil dog ikkc lagt Mcrrke t i l Sporet af B ru n ­ning S ofias Hestesko, som Husmoderen sagde, der sknlde findcs vaa den. Her levcde ogsaa Sagnet om den stolte H r. M ollerup paa Vcstervig Kloster, der havde for Skik at forc sine Gjayter op paa A a s ho jene med den vidc og dejlige Udsigt ud over Fjord og Land, Bakker og Dalc i T l.y , paa M o rs og Thyholm, ja selv over t i l Harsys sal, Landet vieltem Skjcrrnaa og Limfjorden. Den rige Herre künde da her pege ud over sine vidt udstrakte Ejen domme, de, der i gamle Dage som Sjcrlegavcr vare blevnc lagte t i l Nonneklostcret, og sige: „S e , dette er m it, og dettc der er m i t ! " M en for faa Aar siden var den stolte Herres sidstc Livsarving dod som Almisselem i Vestervig Hospital.

D et var alvorlige, vemodige Sagn; men det var ogsaa alvorlige Sagn, Provst B l i c h f e l d t s Sonner fo r­talte mig samme Paaskc, idet de oejledede mig paa min Pillcgrimsgang der, hvor man nu var i Fcrrd med at bortfore de sidste Kvaderstene af det gamle crrvcrrdige Klosters M ure , som dog, a lt inden det kom saa vidt.

75

havde aivet Ly t i l gcmske andre end Klosterjomfruer, hvis Iomfruelighed nok ogsaa stundom havde sin sorgelige (^rcrndse, hvorom Sagnct, jeg horte om de i Taarnmuren for U ti!gt levendc begravne, vidnede. Deres sorgelige (Arav btev urig paavist af de vakre Drcnge, og nede paa S t . T y o g e r s K i r k c g a a r d , hvor Kirken var bleven nedbrudt, sidcn Klafteret blev Sognekirkc, paaviste de S t. T h o g e r s K i l d e og fortalte Sagnet om dens Dprind^ else, da de hedenske Thyboer i D ldtiden havde naegtet den hellige Thoger fra Tyriugcn, men kommen fra England nied Kristi Mtrdesbudskab, M ad og D ritte og Nattely, og den hellige M and dercfter havde lagt ng med brcrnd^ ende B ^n t i l Hvile paa den aabne Nkark, mens den sthrkende og lcrgende Kilde, da Han rcjste sig i Morgen- gry, vwldede frcrm, hvor Han havde hvilet sit >?ovcd om Natten, Lcrgcdomskraften tabte Kilden paa samme V is som bilden paa Lycrlpens Bjaerg. D et var magerst vel- gjorende i en saadan Paasketid, som den vi havde 18-48, at höre saadannc Sagn af troskyldige B orn og friske, troskyldige Bsndcrfott. Ja , det var en lykkelig Paasketid, da „Paaskeklokken kirned' m ild t fra den danske Kyst, mcrldte over Lande dog om saa haard en D ys t", og det er umu- lig t for mig at tale og skrivc om dcnne faare lhkkelige T id med sine Nederlag og sine Sejre nden titlige at tale om de dejlige Sagn, der mvdte mig just da, cfter at have levet med Folket fra Sla-gt t i l Slaegt.

Jeg vandt et Navn for min Kjcrmpevisesangmen dcnne Paaskedag modtog jeg Indvielsen dertil ved Hjcrlpens B jcrrg, S t. Thogers Kilde, under Klosterkirkens B uer og ved Jens Andreasens Arne, hvilket im idlertid naeppe var­stet, hvis jeg ikke ved Ludvig M ü lle rs og Kruses Kjcrmpe. visesang var bleven vendt der henimod. Det ene med det andet lod mig fsle, at i dette Billedsprog maatte vort folkeligeLiv gjenfodes, og hvilken D e l har ikke Ingemanns dejlige Billedboger med Kjcrmpevisenres og SagneneS

76

Billedsprog netop i denne glcrdelige Opstandelse! Saa- dan en Opstandelses-Tid lader Ingemanns strcrnge Dom- mere nok vcrre med at skabe af sikre eller usikre Brevskaber og selvklvge S lu tn inger. Gamle Breve kan vcrre gode t i l sit B ru g : men det er en M isb rug med dem at vildc t i l- intetgjore Folkets Livsord, som lever med Folket og giver Haab, som det giver Liv.

K r i s t e n M i k k e l s e n , Son af Smeden i Flovlev var med godt Lov udgaaet fra Snedsted 1847 og var nu Huslaner paa Dlandgaard hos D ahls. Mikkelsen havde vcrret min muntre Ledsager fra O land t i l Thyholm , og der havde J o h a n n e s N i e l s e n og Povl Hoelgaard ogsaa hjcrmme. Mikkelsen var den Gang meget optaget af I . H. Wessel: Johannes Nielsen var godt hjcrmme i Sted^ sagaerne, ligesom Han ikke gav mig noget efter i K jcrrlig- heden t i l den gamle danske Tunge og t i l de oldnordiske Skrifte r. R ig tig nok havde Han som Dreng ved Baade mistet sin ene Arm , rnen Han var bleven udrustet med et Hoved, der künde mer end gjore Fyldest for den, saa Han tagde sig ikke alene efter Oldnordisk, men ogsaa efter ny og g a m m e l E n g e l s k , som M ü lle r ogsaa var i Stand t i l at give Ham Vejledning i ; og hos P o v l H o e l g a a r d s Forcrldre fandt jeg et gjcrstfrit Hus. Det vilde blive for langt, om jeg her skulde meddele endog blot det mindste af, hvad jeg saa og horte paa denne dejlige Paaskevandring. B land t andet var Mikkelsen og jeg Skjcrrtorsdag Formiddag inde i K j c r m p e g r a v e n f r a O l d t i d e n , som fredcs paa Ullerup M a rk i Heltborg Sogn. M ine Venner var ikke med paa Vandringen om efter Gjetterup, Oxenboll, Vestervig, en Udflugt t i l Agger, tilbage t i l Vestervig og t i l Hurup, hvorfra jeg ncrr ikke var fluppet, saa jeg kom nok ikke hjcrm t i l Snedsted inden tredie Paaskedags Morgen.

S n a rt kom Tidenden om T i l b a g e t o g e t f r a D a n n e v i r k e efter S laget ved S lesvig. N u ventede

77

jeg, vi skulle komme med og var mer opsat paa det end nogen S inde ; men det samme var des vcrrre ikke T i l- fcrlde med os alle. De, der havde gjcrstet deres Hjcrm i Paaflen, havde saaet Utak sor Skridtet, der var gjort, og da det lod t i l , v i vare blevue glcrmte af Krigsstyrelsen, blev der ikke gjort noget nyt, hvilket A. I . D a h l fra M o rs tillige med mig ftcrrkt tilstyndede t i l ; men ene to mente v i dog ikke, v i vilde ftikke af, og saaledes blev der da for os ikke andet at gjore end tjcne vort Folk med vort Arbejde paa Lcrrerskolen, hvilket, saa vidt jeg husker, M ü lle r t i l sidst ved et M ode, v i havde paa Kruses Vcrrelse, om end med blandede Folelser, ogsaa raadede os t il. V i gav os da atter hen t i l vort Arbejde og dcltog derunder i Folkets Rorclser, Sorger og Glcrder. Jeg fik dette Aar „S tipendium " af Scminariesondet; nien jeg lod Stipendiet gaa i Krigskassen og det med Glcrde, skjont det sved t i l mig at undvcrre det, og da jeg skrev t i l Dderik om Laan, künde Han ikke give mig anden Trost end den, at jeg var vant t i l at doje Savn, medens dog gamle S im on Pedersen endnu havde lid t tilovers t i l mig, og idet Han sendte mig de sidfte Penge, künde skrivc, at hvad Han havde laant mig, maatte jeg en Gang, naar jeg künde, betale t i l Hans Datterson; men Nentcr skulde jeg aldrig twnke paa at svare. „ K a n D u s a a " , fojede Han t i l , „e n a n d en G a n g hjcr lpe et s ä t t i g t B a r n , m a a det vcrrc R e n t e r ! "

Nu ncrrmede Tiden sig med raste S krid t, da v i skulde bort fra Lcrrerskolen for at gaa hver t i l S it . Jeg fik Erev om at modtage „Konstitution" som Kirkesanger i O vtrup, Vefter-Horne Herred ved Varde, og Forstelcerer ved Sognets to Skoler. Jeg havde egentlig tcrnkt at tage t i l Ho Prcrstegaard, men endelig blev det dog flaaet fast, at jeg stulde tage t i l O vtrup, som jeg blev stcrrkt opfordret t i l , og nu gjaldt det om at staa sin Prove den 1— 4 August, da skulde S laget staa. Ved Aarsprsven

78

slod jeg mig bravt ligesom forrige Aar. Aor m it strist^ lige Arbejdc var Lcercrue eilige om at give mig Uduurrk. else; men denne Udmcerkelse gik jeg G lip af ved Afgangs proven. B i havde havt 3 Opgaver at vcelge imellem, og af dem valgte jeg at skrive om „Undervisning i Bibelhistorie i Borneskolen", og inden jeg vidste af, haode jeg skrevet m it Forord t i l Friskolen og gjort et skarpt Jndhug imod Namseriet. Balles Lcerebog og de sadoanlige „Katekisationcr" over Sthtkerne i den gik Heller ikk fr i. Det var oist en Fredag, vi sad famgslede ved dctte skriftligc Arbejdc og haode ^crrcrne gaaende ooer os son' Slavefogdcr for at det skulde gaa cerligt t i l og ikkc den ene stjcrle fra den anden. Äken om Sondagcn, da v l gik af Kirke, fik M ü lle r fat i mig ude paa Kirkegaarden og bedcr mig om at gaa med Ham hjann, hvilket jeg gjorde, og Han sagde mig da, at det siet ikke künde gaa at sende min S t i l ind t i l B ispcn, for saa var jeg odc-lagt. Jeg spurgte da M ü lle r, om der var noget galt iS t i le n ; men det indrommede M ü lle r, at der egentlig ikke var, og vist er det, at haode det ikke vceret M ü lle r, havde Han ikke faaet mig ovcrtalt t i l som uvedkoinmende at tage dort Jndhugget mod Lcerebogsramseriet og den dermed forbundne Frittekomedie. Bidere künde Han ikke drive det med mig, og Bispen, den gamle N. F o g t m a n n fandt da ogsaa eudnu adskilligt upassende i den, og det varnot med Nod og nceppc, hau undte mig „godt" for den.Im id le rtid havde unoer den mundtlige Kundskabsprove nogle af mine Benner Hort Kundskabsdommerne (t5en- sorerne) sidde og täte om den som scerdeles velskreven, saaledes at det ene udvikledc sig af det ander. Jeg havde nemlig som Indledning mindet om Bibelselskaberne, der virkede for Bibelens Uobredelöe, og der fra gaaet over t i l den Paastand, at det nyttede ikke noget med Bibeten paa Hylden, naar den ikke blev lcest, og det var derfor rigtigere at gjore noget for at faa den lcest, hvilket künde

79

ske ved levende Forta lling ud af dens Indhold i Steden for at gjore Folk lede ved den med det dode Ramseri. Det var Grundtanken, jeg havde udviklet, og at jcg op- rindelig havde Larebogen med laa i, at den jo er lagt om Skriftsteder af Bioelen. „Meget godt", faldt saa t i l sidst Hojsteretsdonunen, som lod mig miste den Udurark- elöe, jeg ellers vilde naaet, men som jeg künde undvare. „Den künde D u ikke taalc!" sagde Kruse i S p o g ; men jeg tanker, Han havde Net i A lvo r; t i „den forfccngelige ALre er batst at nndvare", sigcr Folleordct.

Bcd den mundtlige Provc gik det straalende, og jeg markcdc ikke t i l nogen Uvilje hos nogen. Bispen havde Forfald, og Provst M ic h e l f en fra Thisted saavclsom de ovrigc Herrer viste mig den venligste Opmarksomhed, nvget jcg vistiwk for en stör D e l kan takke mine smaa Benncr, Skolcbornene for. D a vi var oppe og skulde staa vor Prove ved at underviöe i den kristelige Borne­lardom gik det noget trangt for de 4— ö, der var oppe for m ig; men da jeg slod foran de friste B o rn , hviü inildc O jnc straalede mig i Mode, glcmte jeg nasten, at vi stod her paa Prove, og jcg talte med Bornene, som jeg var vant t i l det. Det var faldcn i min Lod efter den derhenhorende 8 i Balles Larebogs sjatte Kapitel at sknldc talc med Bornene om Gudsfrygt, og det stete friskt og liv lig t undcr almindelig Opmarksomhcd. „D e t var godt!" sagde Provst M i c h e l s e n , „kan De saa talc lid t med Bornene om Abrahams Distoric." „ J a " , sagde jeg ojeblikkclig t i l Bornene, „der har vi en gudfrygtig M an d ! Abraham troede, hvad Gud sagde t i l Ham og gjorde som Han sagde, idet Han troede om Ham, at Han nok holdt, hvad Han lovede Ham t i l Vclsignelse for alle Folk paa Jorden." B i vare i Aande og saaledes rorte v i ved de markeligste T rak i Abrahams Liv. „D e t er godt!" lod det saa, og der blev strevet „Udmccrket godt". M en da jeg gik ud i Gangen, kom den kjare Ludvig M ü lle r,

80

m in faderlige Ven, og udbrod saa glad soni et B a rn , idet Han flog mig paa Skuldrene: „D e t var ret, Eskesen! D u scrtter Liv i hele S em inarie t!"

M ü lle r havde sagt ved min Optagelse, at det gjorde ikke noget, jeg ikke kjendte Landkort og Verdenshistorie, fo r det künde jeg lcrre hos Ham og Hans Medhjcrlpere, og nu gav man mig Udmcrrket godt for begge Dele, og i det hele taget ikke andet end Meget godt'er og Udmcrrket godt'er. M en hos min Ven, den stcrrke Iyde , lcrrte jeg ikke Verdenshistorie; t i sagde Han: „Verdens Venskab er Guds Fjcrndskab!" og hvad der blot havde Navn efter Verden vilde Han ikke have med at gjore, skjondt det er lige saa sandt, at Jesus sagde t i l Nikodemus: „S a a elskede Gud Verden, at Han hengav sin enbaarne Son . som, at Kjcrrlighedens Sendebud Johannes skriver: „Elster ikke Verden eller de T ing , som er i Verden. .D er er mer end en Verden; men hvad den stcrrke Jhde stk for sin Verdens-Historie, künde skrives med et rundt T a l. D et faldt i m in Lod at tale om Tyrkerne, deres Jndtranigen i Evropa og Jndtagelse af Konstantinopel, samt om hvad der her i Norden indtraf samtidig der med, navnlig om Kristian den forste. M in Landkundstab skulde jeg aabenbare ved at tale om V iktor Emanuels, Cavours og G ariba ld is Hja'mstavn, Norditalien, og nun B ib e l­kundstab ved at flaa fast, at man ikke skal komme sin B in i gamle Lcrderflaster eller lappe gamle Klcrder med nyt To j.

„Jeg er vis paa, at det er Hans alvorlige Dnske og Forscrt, at bruge sine Kundstaber og Evner i Guds Tjeneste, og er derfor overbevist om, at Han v il arbejde af alle Krcrfter paa sin egen Uddannelse og for sine Disciples Frcrmgang."

Saaledes skrev L u d v i g E h r . M ü l l e r paa m it Afgangs-Vidnesbyrd, og hverken Han eller jeg bildte os ind, at jeg nu var fcrrdig. Tvertimod sagde jeg t i l Ham,

81

at havde jeg nu M agt, som jeg havde Agt, saa blev jeg et Aar t i l for helt paa f t i Haand at nyde godt af M ü l­lers Kundstaber; men jeg var alligevel ogsaa glad ved at skulde ud i Livets Skole med det Lys, jeg havde faaet tandt, og i Livets Skole var der just Damp oppe i de Aar. „ V i ses i g j e n ! " sagdeMüller, da vi skiltes, og et Par Aar efter skrev jeg t i l Ham:

„„Vi ses igjen!" det var Dit sidste Ord, da Hedens S-n vemodig gav Dig Haanden, og saas vi ej med Pjnene af Jord, saa saas vi da saa mangen Gang i Aanden. Samdrcegtig ppnse vi paa Danmarks Held og -ygge paa det nye Dannevirke i Pagt med Br-drene ved Elv og Fjceld,Gud splge os i Skole, Hjcem og Kirke!"

v i .Antrup (1848— 49).

O ve r Hovcdindgangen t i l Snedstcd Lccrcrskole stod op- rindelig Frederik den sjcrttes Navnetrcrk og Aarstallet 1813; men hvad enten det nu var ved Ungdommens Kaadhed etter ved Tidens gnavende Tand, var k' bleven t i l I , saa nu stod der : I v i 1813. Det var altsaa 35 Aar, Lcrrerstolen der var i Virksomhed under sine tre Forstandere: Amtsprovst Be n tz e n , v r . tdeol. G . P. E r a m m e r og Ludv. C h r . M ü l l e r . Den sidstncrvnte var nu kaldct t i l Sogneprcrst for Ranum og M alle og t i l Forstander og Forstelcrrer for den ny oprettede Lcrrerstole i Ranum. Kruse flyttede ogsaa med ü l Ranum; men

6

82

Pfa ff blev ved sin Ejendom i Snedsted og sattes paa Ventepenge, medens Oauä. tbeol. M a l l e r (nu Provst og Prcrst i Sjelde i S a lling ) blev anden Lcrrer.

Ieg skulde mode t i l Session i Ringkjobing den 15de September, og nu fik jeg det saaledes indrettet, at jeg künde vcrre der den Dag paa Hjcrmrejsen fra Thy. I de mellemliggcnde 6 Uger opholdt jeg mig mest paa M a n d , hvor jeg fik Lov t i l at gaa og syslc lid t i Havcn og more mig med Bornene, som der var en stör Flok af. Herfra künde jeg da ogsaa endnu en Gang se ovcr t i l gode Venner i Snedsted. D er i Kirken horte jeg M ü lle r holde sin Afskcdsprcrdiken, i hvilken Han ingenlundc op- hojede sig selv, men gav Gud ALren for, hvad godt der maatte vcrre udrettct, medens Han bad om Tilgivelse for mulige M isgreb. M ü lle r künde nok t i l sine Tider vcrre noget hcrftig og da let ovcrile sig; men var da dobbclt m ild bagefter mod den, Hans Overilelse var kommen t i l at gaa ud over. S ine Prcrkener studerede Han ikke, men prcrdikede, som det gaves Ham i Djeblikket, og Hans Tale fa ldt paa Prcrkestolen lige saa jcrvnt, som naar Han stod og samtaledc etter fortalte paa Lcrrerskolen. Der var ikke S po r af opstyltet Prcrketone, og det var der, scrrt nok, en D e l af Sognefolkene, som ikke spates om. Saa megen M ag t har en ond Vane. Han hilsede saa venligt paa Menigheden, idet Han kom ind i Kirken og gik op t i l Alteret, og Han sagde selv, at naar Han ved sin Indgang i Kirken havde tcrnkt paa at tale ud af Evangeliet, künde det godt ske, idet Han mcrssede Epistelen fra Alteret, at Han saaledes blev grebet af en T ilta le i Epistelen, saa Han var nodt t i l at bruge den t i l sin Prcrdiken, og, at saadanne Prcrdikener mange Gange blev Hans bcrdste.

Ieg var endnu en Sondag, efter at M ü lle r var rejst, ovre i Snedsted t i l Kirke; da prcrdikede Sogneprcrsten i Ssnderhaa og Horsted, S i d e n i u s , og lagde Sogne­folkene paa Sinde, at gjcemme det gode Ord, hviS crrlige

83

Tjener M ü lle r havde vcrret, og bede Borherre om, at de altid maatte faa saadanne Ordets Tjenere. Jeg var vist nok ogsaa endnu en Gang oppe og se t i l det elskelige Mgtcpar, hos hvem jeg og min Makker samt et P ar andre havde boet b illig t og godt det sidste Aar. M ine Kaar bod mig at tage stcrrkt Hensyn t i l Bittigheden; ti Laan maa gaa lcrkkelos hjcrm, saa det gjaldt om ikke at vade lcrnger ud, end der künde vcrre Udsigt t i l at komme i Land; men hos Tcrkkemanden A n d e r s K r i s t i a n og Hans huslige Koinde Kirsten havde vi det efter sättig Lejlighed udmcrrket godt. Der var Liv i dem, maaske nok mcst hedensk; men der var meget elskeligt, og da de ingen Born havde selv, blev vi Gjenstand for deres Fader - lighed og Moderlighed. Det var saa hyggeligt, naar vor Moder, mens Rokken snurrede, sang med lif lig Rost sin yndige Folkevise om „Dagen, som dages i Dster".

Jeg fulgtes ogsaa med min Ven A. I . D a h l over t i l M ors , hvor jeg indfortes i Vennehuse paa Io lbygaard og i Tcrbring, hvor det var en Lyst at dvcrle hos Leereren S o r e n s e n , der var lysvaagen og godt med baade folke- lig t og kristeligt. Han sang for mig, t i l jeg künde den, Grundtvigs „ F r e r m a d " og „ P a k J e r " med S lu tn ings- Omkvcrdet:

„Det bruser paa Slette, paa Bjcerg og i Dal, det bruser fra Sarpen og Gi-tekanal:

Norden har sejret,Norden har sejret i Himmelens Navn!"

I K a r b y Kirke horte v i Provst Sorensen prcrdike mod de falske Profeter, og i Galtrup modtoges v i scrrdeles venligt i Prccstegaarden af Prcesten Roed. F ra M ors gik jeg atter tilbage t i l Thy, hvor jeg endnu en Gang gjcestede mine Paaskevenner i Hurup, hvor jeg aldrig kan glawme m it Paaskeherberg, og tilsidst pakede jeg m it rode

6*

84

S krin , fik det fragtet hjcrm, vandrede saa paa min Fod sra Vennehus t i l Vennehus i Holstebro-Egnen og siden ad Landevejen fra Holstebro t i l Skjcrrumbro, samt derfra igjeu gjennem Ulvborg, Thim og He t i l Ringkjobing, hvor jeg fik baade mig selv og mine Papirer synede paa S es­sionen, og künde saa vandre videre efter Hjcrmmet. I Lonborg Prcrstegaard havde jeg en H ilsen at bringe sra D land , og var glad ved derved at saa Lejlighed t i l at hilse paa V i c t o r B l o c h , der dengang var Udgiver af et kirkeligt B la d : „ C h r i s t e l i g t F o l k e b l a d " , hvilket jeg lcrste med megen Deltagelse. Og jeg blcv ikke skuffet ved at gjcrste Hans Hus, hvorvel jeg undrede mig over en D tring , F r u e n lod falde over Borde, da der var Tale om at le ad Folk. D a sagde hun nemlig, at der mcrldtes i Bibelen to Gange om, at Jesus grcrd, men ikke en eneste Gang, at Han lo. Det har sin Nigtighed; mendet kom mig for, at den gode Frue dog satte dette paa Spidsen, og husker jeg ikke fejl, advarcde Prcrsten netop imod at gaa t i l Dderlighed i den Retning ; men derom maatte vi da alle vcrre enige, at det er den onde, der ler, naar det gaar ilde t i l , og at den letsindigc „Skjcrm t med Lyder" er i S lcrg t dermed. Efter Bordet legcde vi med Bornene ude i Haven, inden jeg gav mig paa Vcj t i l Hjcrmmet, hvor jeg var en velkommen Gjcrst hos S lcrgt og Venner. De havde set i Avisen, „hvordan det vargaaet m ig ", og det var de tilfreds med. Hvad der ikke mindst glcrdede dem var Sangen, der nu fulgte mig alle- vegne, hvor jeg bodes velkommen. Krigsviserne var i Gang, men nu kom med flere af dem Kjcrmpeviserne og andre gode danske Sange t il.

R a s m u s J e ns en fra Hejboll var ogsaa kommen hjcrm ; Han var blandt dem, der fra Lcrrerskolen i Lyngby var gaaet med i Krigen; men Han gjorde sig ikke t i l af sin Daad og sagde, Han kun havde vcrret lid t i Jlden ved Stepping. A f Ham leerte jeg: „N aar Hörnet lyder,

85

Trommerne gaa, nyt L iv, friskt M od Soldaterne faa" og „Kongernes Konge ene D u kan skjcrrme vort elskede Fadrene- land". V i to fulgtes ad ned t i l Sonderomme, hvor v i havde Glcrde af at gjerste Prcrsten V i l h e l m B i r k e d a l , hvem jeg h id til ikke havde kjendt stört andet end af Rygtet og saa Hans Prcrdiken: „Vagter, hvad siger D u om Natten?" M en da Han horte, det var afgjort, at jeg skulde t i l Ovtrup, sagde Han, da Han bod os vel at fare: „Tag Vorherre med ind i Skolen, saa gaar det nok godt!"

Den crldste af mine Skolepiger, Karen fra Vster- gaard, var, mens jeg var paa Lcrrerskolen, bleven baade Husttu og Moder, og samme Dag jeg i Ovtrup Kirke blev indsat, stod den crldste af mine Skolepiger i Vejers, Therkel Bakkensens Datter Karen, B rud i Oxby Kirte, hvor hun viedes t i l m in Ven, Hans Iensen i O sttr Norby. Det var Allehelgens Sondag 1848. M ine gamle Benner udtalte deres Glcrde over, at jeg stet ikke var bleven „fornem "; kun künde min Fader ikke lide, at jeg omgikkes med „de hellige", som Han havde ladet sig ind- bilde en Hel D e l Snak om. Paa K n u d e var der sket en stör Omskiftelse, hvilket jeg opdagede ved en underlig Handelse. Jeg havde vcrret oppe hos gamle S im on Pederscn og vilde derfra tage ned t i l N iels Kristians paa Ostcrgaard. Jeg vilde skyde Gjenvej tvers over Heden t i l Ningkjobing-Landevejen; men imidlertid faldt Aftenen paa, og jeg gik vild. Jeg syntes nok, det varede noget lange, inden jeg naaede Landevejen, og omsider indsaa jeg, at jeg var vildfarende paa Heden, hvor jeg i m in Barndom havde vogtet Faar, og der var t i l alle S ide r langt t i l B y . Det var iovrig t en fülle stjcrrnelys Asten. Jeg horte Hundeglam og troede, det var sra S o n d e r - V i u m ude i vest, som jeg da vel maatte vare i N a r- Heden af, og maatte da tage ü l Takke hos gode Benner der. Omsider laa der et enligt Sted for mig, og jeg gik ind for at höre, hvor jeg var. „Hvad hedder den M and ,

86

som bor her?" spurgte jeg. „Han hedder Eske K n ud e ! " lod Mandens velkjendte brede Rost. Jeg var altsaa allige vel, uden at have mcrrket det, kommen over Landevejen og oft paa, som det künde lade t i l , over K j a l l i n g s t e d M o s e , hvor det vel ikke var hclt uden Livsfare at gaa saaledes ved Aftenstid, paa Grund af de dybe Pytter. Jeg undredc mig over, hvordan dette künde hcenge sam- men; men de gode troskyldige Knudefolk var sjcrleglade over, at jeg var kommen der, ja lovede og prisede Gud derfor, at Han som paa LEnglevinger og med LEnglevagt havde fort mig t i l dem. Jeg maatte blive der om Natten, og v i havde der i Jesu Navn en dejlig Aftcnstund og en lige saa dejlig Morgenstund. V i havde saa svcrrt ved at stilles, at Manden sulgte mig et godt Stykke af Vejen derfra om t i l Ostergaard.

Ncrst efter Prcrstens gode Vidnesbyrd havde N iels Kristian ladet sin Son og Eftermand paa Gaarden skrive i m in Skudsmaalsbog: „M orten Eskesen har tjent mig i 2 Aar med M d og Troskab og mig t i l Fornojelse". Og jeg havde lovet ved mig selv, at F lid og Troskab flulde med Guds H ja'lp alle Dage pryde m it Liv. Jeg folte, at jeg uvcrrdigc tog sra dette Hus Venskab og Ve l- signelse med mig for hele Livet, og modte nu ogsaa her det hjcrrteligste: „Velkommen hjem!"

Medens jeg saaledes gik og flog mig los, og var da ogsaa baadeiG jellerup ogiVejers, k o m V a l g d a g e n , da der stulde vcrlges Rigsdagsmcrnd t i l den grundlov- givende „Rigssor-samling", og der aabenbarede sig mange Underlighcder ved den Lejlighed. I V a r de stillcde sig t i l V a lg Daugaards Eftermand, Provst C. L. T o b i e s e n i Thorstrup; men Han havde imod sig Bonden K r i s t e n H o y fra Scrding i Norre Nebel Sogn. Jeg var ikke t i l Stede; men Kristen Hoy var bleven opfattet, som om hmi vilde have Kirkerne gjort om t i l Skoler og Taarnene t i l VejrmsÜer. Om Prcesterne stulde Han have ment, at

87

dc gjorde ikke Skillings Gavn men megen Skade, idet de ürrede Landets Fedme. Del fandt Folk, at Manden var baade dygtig og djcrrv; men dette gik dem dog for vidt, og Provsten blev Rigsdagsmand for Ribe Amts forste Kreds. '

I . P . G . Iensen var im idlertid bleven kaldet fra Ho og Dxby, og var nu Sogneprcrst for I a n d e r u p og B i l l u m ; men Hans Familie var endnn i Naadsens- aaret i Ho. Der var jeg omme og med i Oxby Kirke sammcn med mine gamle Venner fra Vejers, da Iensens Eftermand, cn Bondeson fra Scrding, C. T . C h r i s ten- scn, af Provst Tobiasen blev indsat i f it Embede. Med Provsten kjortc jeg dort dcrsra: „F ryg t Gnd og folg Landcvejcn!" sagde Han t i l sin K arl, og under Vejs havde jcg en lille Dyst med min Provst, der ikke ncrrede de bcrdstc Tanker om Ludvig M ü lle rs Bornetugt.

I D v t r u p K i r k e brugtes Kingos Salmebog, og den var jeg vant t i l at bruge, saa den voldte ikke mig nogen Banskelighed. M en jeg mcrrkede nok, at Folk ikke var meget tittidsfulde med H ensyn.til, hvordan det skulde gaa i Skolerne, hvor de störe Drcnge var komne i Vane med at scrtte Lcrreren under Bordet. Det var en halv- gcnnmel, halt M and, der i Ovtrup Skole havde undervist baade Store og Smaa, men som nu herefter blot skulde have Smaaborncnc baade i Ovtrup og V ittrup Skoler, niedens jeg saa skulde have de alldste, netop dem, den gode Hans Jessen havde havt sin Ulhkke med. Han havde tun lid t at mcddele Bornene og var ikke meget under- holdende, hvilke M angler Han med R is og Tamp havde strcrbt at raade Bod paa, og derved bragt Bornene i den Fortvivlelse, i hvilken de, som sagt, havde puttet Ham under Bordet, saa Han künde have Grund t i l at klage: „Fo r mange M u s de bide en K a t; t i maa jeg romme af Lunde!" Det var jo uncrgtelig en slem Vane, Bornene havde faaet; men jeg trostede de oengstelige Modre med,

at den Bane fik vi dem nok i al Skikkelighed vcrnnet af med.

D et forste, jeg da tog mig for fra Lcererstolen i O vtrup Skole, var, at jeg ved et lille Forord gav B o rn - ene Balget imellem i et glcrdeligt S am liv med mig at bliven hjulpen t i l rette eller faa en meget strccng Skole^ gang under stramme Tojler. D a alles D jne vogtede paa mig, sagde jeg: „J a , det er mig, der nu er Eders Lcrrer, og I tcrnke vel allehaande om m ig ; men det kan jeg sige Eder, at det staar t i l Eders eget B a lg , hvorledes vi skal have det med Hinanden. Jeg har i Sinde at gjore Eder- a lt det gode, jeg kan; men naar I nu ser paa mig, kan I maaske ikke tcrnke Eder, at jeg kan blive vred, og jeg bliver Heller ikke vred for Sm aating; men den, der v il hindre mig i at gjore det gode, jeg kan, skal faa min Vrede at sole, I skal faa at mcrrke, at jeg skal holde, hvad jeg lover Jer, om det saa er Hug, som jeg i ovrigt ikke har Lhst t i l at dele ud, og jeg haaber, at I sjcrlden eller aldrig v il gjore det nodvendigt for mig. Jeg skal da love Jer, at I skal faa baade Gavn og Glcrde af at komme her i Skolen".

Det var i al Fald Meningen, og da jeg var i Aande, gjorde Talen sin Virkning. Samme Dag gjorde jeg T illob t i l at holde F r i s ko l e . D a jeg nemlig havde holdt Skole i alle de T im er og T in g , som Loven bod, sagde jeg: „H v is I kan blive her i Skolen endnu en Time, skal jeg fortcrlle noget for Je r; men I maa raade Eder selv og sclv vide, om I maa for Eders Forcrldre". Nogle faa blev; men de fleste gik, og for de faa, som blev, fortalte jeg af Bibelen paa samme V is , som jeg gjor det endnu, og for hver Dag kom der fler og fler B o rn t i l disse aldeles friv illige T imer, in d til jeg tilsidst havde dem allesammen. Ncrste Morgen talte jeg saa med Bornene om det, v i saaledes havde havt for om Aftenen. Lcerebogen künde v i ikke afskaffe; men jeg fritog Bornene

88

89

for at lcrre den udenad, medens jeg derimod talte med dem om Bogens Indho ld , saaledes soin der kan tales derom med B orn . Kingos Salm er brugte vi flittig . Om Jordens Lande og Have, Bjcrrge og Moder, B ye r og Folk, var der ogsaa Tale efter T id og Lejlighed, og de fcrdrelandske og folkelige Sange, som vi jcrvnlig sang, var ret Band paa Bornenes M olle , og Visen om Soren Kanne og „Ved Kristianssand, der laa den sidste O rlogs- inand" horte t i l deres Dndlingssange. „M oders Navn er en himmelst Lyd" blev sungen alle Versene. A f Bornene mindes jeg iscrr to, som siden selv blev Leerere: L a v r i d s M o u r i d s c n fra Thorboll og K r i s ten B i r k fra Ovtrup.

Kun et P ar af Drengene fik min Brede at sole, den ene en lille stridig F yr fra Atterslev, som en Gang i en Regnetime fik Lhst t i l at scrtte min Taalmodighed paa Prove sor en Forandrings Skyld. Den forste Gang gjorde jeg lid t Lojer med det; men da det gjentog sig Dagen efter, sagde jeg Ham, hvad Han künde vente sig, hvis det skulde gjentage sig tredie Gang. Dette skete. Jeg fik da i al Ro og M ag den nedarvede Tamp frcrm, spurgte Ham, hvor mange Han künde taale af den, og da Han ikke sagde noget, gav jeg Ham det forste, som Han gav sig svcrrt ved. Jeg sagde Ham, at jeg blev ved, t i l Han tav, og da jeg ved det fjcrrde mente, de bcrdre Folelscr var kommen frcrm, lod jeg det blive derved; en mere barnlig Graad gav mig Haab om, at det havde fragtet. Prcrste- bornene havde ogsaa en Dag, de kom fra Prcrsten, taget T illob med lid t D r il le n ; men dem talte jeg mig t i l rette med, og nu var v i enige om, at det var bcrdst, vi holdt Fred med Hinanden.

Hvad der hjalp godt t i l at jeg blev kjendt med Sogne- folkene, var 4 störe Bryllupper, der holdtes omtrent hver i f it Hjorne af Sognet. Bed det forste af dem, i L o f t g a a r d , husker jeg blandt anden Gammen, at da Brüdens Fader gik med Tallerkenen for at indsamle Spillemands-

90

penge sor Bordmusikken, vilde Han have en fas t B r o bygget niellern Danmark og Engelland, det var da den, Han under megen Mnnterhed samlede ind t il. Disse B ryllupper varedc tre hele Dage t i l Ende, og t i l den bar selvfolgelig de Godtfolk al deres Liv og Munterhed i Hob. K r i s t e n I e p s e n i Bekhuöe giftede sin crldste Datter med S t a r k e J e n s , og paa den ttedie B ry llups- dag deltog Brüdens Fader i Dandsen paa Hosesokker, men otte Dage efter laa Han Lig. D a var der atter B ry llu p nede i Skyhede, hvor jeg paadrog mig en stcrrk Forkjolelse, da jeg var bleven gjennemvaad paa Vejen sra Bryllupsgaarden t i l Kirken, hvor jeg den Sondag i Pra'st- ens Fravcrrelse lcrste Prcrdiken, og da min gladc Vw rt fra Gcrkhuse skulde jordes, laa jeg ovre i Dcgneboligen syg af Hcrvelse i Halsen, saa jeg künde ikke synge over Hans Grav. Ved disse B ry llupper og i Julestucrne var jeg en velkommen Gjcrst med mine Sange, og Folk lofte^ des let i de Dage baade ved Leg og ved Arbejde.

Ogsaa i Skalen tog jeg mig af Bornenes Lege og lcrrte derved vist nok alle Dage lige saa meget af dem, som de af mig. V i l man ret lcrrc B o rn at kjende, maa man give Agt paa deres Lege; ti i dem er Livet mest ubundet og frcrmstiller sig, som det er. D er gives B o rn , som ikke kan lege, og dem er der da gjcrrne noget i Vejen med, som vi gjcrrne maatte se at saa opdaget sor at saa raadet Bod derpaa. D er gives ogsaa nogle, som synes at more sig allerbcrdst, naar de kan komme t i l at ode- lcrgge de andre B orns Lege. Bcrdst er det, naar de entcn selv har Evne t i l at scrtte Lege i Gang eller dog B a rn - lighed nok t i l at künde glcrde sig ved de Lege, som scrttes i Gang af „Genierne". Den Lcrrer ellerLcrrerinde, som er ligegyldig ved Bornenes Lege, giver jeg ikke meget sor. D er var Folk i O vtrup, som sagde, at jeg paa den V is „narrede" Lcrrdornmen i Bornene, og skjont det ikke var det rette Udtryk, var Meningen dog godt nok truffen.

91

Ved et Barselgilde her i Ovtrup var jeg en Gang sammen mcd en Gaardmandsfamilie fra Henne Sogn. Mauden sagde om sine to Sonner, et Par Drenge paa en 10— 12 Aar, at de havde siddet paa Köngens Knce. „D a Han som Kronprins", sagde Manden, „var herude paa Jagt i Klitterne og var oppe paa Blaabjcerg, var jeg Husmand. B i havde Vinduer staaende oppe, det var jo Sommerdag. Da höre vi Hestetrampcn udenfor, og lid t öfter raabte Prinsen ind ad Binduet t i l m in Kone, om hun ikke künde lave en Kop Kaffe t i l Ham og Hans Folge. M in Kone blev Hel ildc tilmode, hun mente ikke, at hun künde lave Kaffe t i l saa hoje Herrer; men det hjalp ikke, hun undskyldte sig. „ „^a v D u den"", sagde Prinsen, „„som D u er vant t i l selv at dritte den"". Hun maatte da t i l det, og mens nu hun havde travlt i Kjokkenet med Kaffen, kom Prinsen ind og satte sig ned. Drengcne gik derinde og krob i Krog, saadan en K arl var de ikke vant t i l at se. Men Han lod dem ikke stippe, for Han sad med dem, hver paa sit Knoe. Den ene af dem (Han der) gav sig t i l at grade; men Prinsen trostedc Ham og sagde: „ „ D u skal itte vcrre bange for mig, D u kan maaske en Gang komme t i l at tjene m ig "" , og saa red Han ranke med dem, saa det stod efter. Jm idlertid fik Han sin Kaffe, og den lod t i l at smagc Ham godt".

Den gamle Sognedegn, B e r n h a r d U l r i k Warncke ffa Bergen, havde sine Ejendommeligheder; men vi künde i meget godt sammen, skjont Han Hel og holden var det forrige Aarhundrcdes B arn . Han havde i sin T id godt kunnct klare sig paa Prcrdikestolen, sagde Folk; man maa nemlig vide, at Han var Student. V i traettedes dygtig imellcm, men var dog altid gode Venner. Om Kong David sagde Han rig tig nok, at Han var det storste Af- skum, Guds gronne Io rd havde baaret, fy, forst skjcrnde en anden Mands Hustru og saa lumskelig lade Ham drcrbe! men naar jeg saa sagde: „J a , Hans S ynd findes der nok

92

Mage t i l ; men Hans Anger v il det vel voere vanskeligere at finde Mage t i l ! " saa var den Samtale ude, og saa var vi lige gode Venner. Warncke havde en vcrldig Lyst t i l at faa sig et lille S la g K o rt: Whist eller B ru s . Han künde ogsaa nok saa mig t i l at spille med; men en T ing vogtede jeg mig altid for, og det var at blive Hans Makker; t i den, der i S p il var Hans Makker, var Han altid paa Nakken. „D e er saa mcen en daarlig Kort- spiller, Jens B a h l" , sagde Han t i l en saadan Makker. „ J a " , sagde Jens B a h l og lo, „hver Djcevel regjcrcr i sin T id !" og saa tyggede den gamle lid t paa den, t i l der atter indtraf et lille Uheld, saa var Freden ude paany.

En Gang var jeg en Astenstund gaaet op t i l Thor- bol, og som jeg sidder der, kommer der en Dreng fra Lundager, en af mine Skoledrenge, grcedende ind, Han skulde op t i l B irket ved Siden af Kirken og hente Sukker t i l sin M oder; men Han turde ikke, for Han var bange for Spogeri, iscrr naar Han stulde om ved Kirkegaarden. D et var lige ved Sengetid, saa jeg skulde hjcrm, og samme Vej, som Drengen skulde for at rogte sit M rinde for den urimelige Moder, som havde Ord for at tage fig en Taar over Torsten imellem. „H a r D u nogen Sinde merket noget t i l Spogeri?" spurgte jeg Drengen, da vi var kommen ud i Nattens Morke. „ J a " , sagde Drengen, „det spoger hjcemme hos os, somme Tider lofter det Moder helt op t i l Lostet, naar hun ligger i Sengen." Det er nok Flasken, det Spogelse, tcrnkte jeg, men det var jo ikke at sige t i l Drengen. „T ro r D u virkelig noget Spogeri kan gjore D ig noget?" sagde jeg. Ja , Drengen vidste ikke rig tig , hvad Han skulde tro. „J a da er jeg ikke bange for Spogeri", sagde jeg, „fo r Vorherre holder nok Spogelserne fra m ig ". „Beder I aldrig Fader vor hjcemme hos Je r? " spurgte jeg, „g jor det, saa skal D u se Spogeriet bliver nok borte". Jm id lertid naaede v i op t i l Kirkegaarden, hvor Vejen kredser sig omkring; men hvor det er ncrrm-

93

cre at gaa ind paa S tien , der forer tvers over Kirke­gaarden. Uden at sige et O rd hvorfor, gik jeg ad S tien og Drengen inig lige i Hcrlene, mens jeg blev ved at samtale med Ham som for, in d til v i naaede ud gjennem Kirkeporten ved Degneboligen. „E r D u nu bange?" spurgte jeg Drengen. „N e j!" sagde Han, som hele Hans S jc r l laa den, og Han ind paa Birket, lige ved Siden af, for at rogte sit 2Erinde. Ncrste Morgen horte jeg der ovre fra, at Drengen alligevel havde vcrret bange, da Han skulde paa Hjcrmvejen, og da fik jeg med Warncke at gjore, fordi jeg ikke havde rent ud sagt t i l Drengen, at der intet Spogeri var t i l uden i enfoldige Menneskers Jnd- bildning, og Han kom saa med mange af de kjendte H i- storier om Folk, der havde troet at se Spogeri og ved at sc ncrrmere efter havde opdaget, at det var en Hel natur- lig T ing eller et rent Blcrndvcrrk. Sporgsmaalet var om O v e r t r o e n stulde vige for T r o eller for V a n t r o .

A f Warnke fik jeg forst at vide, at jeg var en G r u n d t v i g i a n e r , det Ord fandtes ikke tidligere i min Ordbog. d!u vidste jeg altsaa dette med.

D e r var nogle af de frcrmmeligste Mcrnd i Sognet, som foreslog mig, om v i ikke i S äm ling skulde holde Nigsdagstidenden og „Berlingske" og saa samles i Skalen visse Aftener om Ugen for at lcrse op deraf. Hoved- manden for dette Forsiag var Sognefogden N i e l s H e n ­r i ks en H o y i Thorbol, og Forsiaget vandt min fulde T ils lu tn ing. Det blev ogsaa sat i Vcrrk, og de Moder, vi saaledes fik i S tand, sodte flere af sig. Ide t vi lcrfte op, gik det nemlig op for Deltagerne, at der maatte noget mer Oplysning t i l , for at de künde folge med. D i maatte da have A f t e n m o d e r hele Ugen igjennem dels i Ovtrup og dels i V ittrup Skole. I V ittru p var det iscrr Gaardejer B e r t e l J e n s en, Skolens Nabo, der drev paa den Sag, og jeg var v illig t i l at vcrre t i l Tjeneste. T i l Oploesningen af Aviserne var det

94

kun Mcrndene, der indfandt sig, og de Karle künde ogsaa more sig lid t ved Siden af; men Morskaben gik ofte ud over den gode Hans Jessen, som jo ikke künde gjore ved, at Han lcrste saa daarlig, som Han gjorde. Det var ikke nok med, at Han, naar Han stulde lcrse Tscherning, ürste Tcrrskning, t i l stor M oro for Sognefogden, som var sirr dig at rcrvne af Latter; men Han lcrste i det hele saaledes, at det var let at mcrrke, Han ikke selv vidste stört t il, hvad Han lcrste. Jeg gav mig da efter Tilskyndelse t i l at meddele af, hvad jeg vidste baade om vort eget og andre Folks Lande, Lejlighed og Levnetslob under slittig B ru g af Landkortet, og da v i tog Sangen med (V i havde „Sange for dansk S am fund"), saa indfandt sig snart baade unge og gamle, Mcrnd og Kvinder, og vi brod os ikke om, at en Naboprcrst, som ikke var en Vestjyde, fandt, at det smukke Kjon ikke burde vcrre med, medens jeg fandt, at de burde netop forst og frcrmmest vcrre med, iscrr da det saa ogsaa kom Bornene t i l gode i Hjcrmmet. De unge Piger tog ogsaa T illob t i l at tage Undervisning i Regning og S krivn ing ; men det blev de snart kjede af.

V o r egen Prcrst saa meget m ildt t i l a lt bette og fandt det meget priseligt. Det var M a r c u s P e t e r T e i s e n , Sogneprcrst for Lunde og Ovtrup. Omtrent midtvejs mellem begge Kirkerne laa Prcrstegaarden oppe ved Lundtang og Revsgaard. Her kom jeg stundom, sammen med den gamle Warncke, og spillede en Whist, om Kejserens Skjcrg, som Prcrsten sagde. Han var fra Odense, og Lcrrerinden var ogsaa fra Odense, som de talte om med Kjcrrlighed og som jeg derved fik et godt O je t il. Lcrrerinden sang udmcrrket, fandt jeg, og af hende lcrrte jeg i det mindste „Holmens faste S tok", som im idlertid trcrngtes tilbage efter Eckernforde-Historien. B o rt S y n for Skolesagen var jo nok ikke saa lid t for- flje llig t, og v i havde af og t i l , naar Prcrsten saa ind t i l

95

mig i Skolen et lille Sammenstsd; men Teisen saa saa meget godt i min Birksomhed, at Han ikke namte at bruge Myndighed, hvor Han mente, det burde vcrre anderledes, saa det maa jeg sige, Han lod mig aldrig fole den myn- dige Foresatte men den velvillige Raadgioer, og det gjorde, at Prcrsten vandt min Hcngivenhed, ligesom Han i det helc taget havde Sognefolkenes.

Men det er dog et Sporgsmaal, om det vilde gaaet med os i Lcrngden, hvis jeg lcrnge var bleven i Ovtrup, som jeg saa gjcrrne vilde den Gang nren som jeg af Iorholdenes M ag t var nodt t i l at opgive. Embedet som Forstelcrrcr ved Skolernc i Hylderslev og Kjcrrup, Iande­rup Sogn, var blevet ledigt, og dette tilskyndedes jeg t i l at söge — fra forskjellige S ider og af forskjellige Grunde. M ine Fonrldre og gamle S im on Pedersen, som selv var fad i Ianderup Sogn, krcrvede i Gründen af mig, at jeg skulde söge det, da de ikke onskede jeg nu skulde forlade min Livsgjerning for at blive Krigsmand, hvilket gjcrrne künde ske, hvis jeg blev i Ovtrup, som jeg jo da saa alligevel maatte forlade. Prcrstefamilien i Ianderup saa ogsaa gjcrrne at jeg fik det ledige Embede, da jeg saa med det samme künde tage det op igjen med mine Clever fra 1846, og fra Hylderslev og Kjcrrup mcrrkede jeg i al Fald ikke noget t i l, at man havde noget imod, at jeg kom. Jm idlertid vilde mine Benner i Ovtrup Sogn ikke gjcrrne, at jeg skulde forlade dem, og de henvendte sig derfor t i l Prcrst og Degn for at formaa dem t i l at skafse mig fast Embede hos sig. Det künde ikke ske paa anden Maade end ved, at Degnen afstod sit Embede t i l mig, hvilket Han ogsaa gik ind paa, imod, at Han blev ved at nyde Embedets Indtcrgter, saa lcrnge Han levede, at jeg altsaa saalcrnge nojedes med, hvad jeg havde som Scrtte- degn. Dette blev klappet og klart, og med gode Papirer i Lommen kom jeg af Sted ud t i l Bispen i Ribe. BiSpen vilde im idlertid paa Gm nd af min Ungdom

96

tcrnke lid t ncrrmere over den Sag, og im idlertid gaar det op for gamle Warncke, at det hele dar um uligt, da Han jo var Sognedegn baade for O vtrup og Lunde og künde altsaa komme t i l at miste Lunde med, uden t i l- strcrkkeligt Vederlag. Den gamle M and rejste da selv ud t ilB is p e n for at saa det hele hindret, hvad det ogsaa blev, hvorfor jeg gav Ansogning ind om Hylderslev og K jcrrilp. Provst Tobiasen var paa Rigsdagen og Teisen Scrtteprovst saa lange, og saaledes den gejstlige Side af Skoledirektionen, den anden Side var Stiftam tmand Grev Sponneck i Ribe, saa nu maatte jeg ud t i l Ribe igjen, for at faa Kaldet jeg sogte. Greven lod t i l at omme sig noget ved at kalde mig i den unge Alder, da der var en cr ldre M a n d , som sogte det; men det blev dog mig, der fik Embedet, som jeg egentlig, naar jeg havde maattet raade mig selv, og ikke havde vcrret i Gjcrld, helft vilde vcrret f r i for.

Den crldre M and, som sogte dctte Embedc tillige med mig, var ingen ringere cnd K r i s t e n M i k k e l - sen K o l d , der selv siden sagde, at Han bad saa mindelig om dog at faa dette lille Embede; men fojede Han t i l , „det sagde inden i m ig : „ „ I bede og faa In te t, ford i I bede ild e "" !" Nu kan vi vel nok skjonnc, hvad det var godt for, at Kold ikke fik Embedet. Han blev for det forste Huslcrrer hos Prcrsten E h r . D s t e r g a a r d , den Gang i Sonderfcrlding, og siden, da Birkedal var kommen t i l Ryslinge, kom Kold over t i l Ham, og her vvre paa Fyn var det, at Kold rig tig blev Kold.

Pastor Teisen havde, som sagt, a lttid vcrret venlig imod mig, naar Han gjcrstede mig i Skolen, og det var Han ogsaa, da Han var ovre t i l Foraarsproven. Han led godt, at der var „F u t" i det og Frcrmgang; men under et lille Ophold hvisker Han t i l mig, om jeg ikke v il komme over t i l Ham en D ag, da Han havde noget, der laa Ham paa Sinde at tale med mig om. Jeg kom

97

da derover en Dag, der var flere Gjcrster; men Prüften lod strax mig folge sig op i Sälen. „ J a " , sagde Han, „D e har udrettet meget i Ovtrup Sogns Skoler i V in ter, og De har navnlig udrettet det, at Bornene, som for kun nodig gik i Skole, nu komm er der med Lyst og Glcrde; men der var en T ing , jeg savnede, da jeg var ovre t i l Examen; Bornene", fojede Han ncrsten hviskende t i l , „künde ikke Bogens O rd ." „ J a " , sagde jeg, „det er just en af Grundene, hvorfor Bornene har gjcerne gaaet i Skole, fordi de har faaet noget at höre, der har t ilta lt dem, og er ikke blcvne plagede med Udenadslcrren af, hvad der dog liggcr over dcres Fatteevne." - „J a jeg ved nok", sagde Han, „a t det er Ludvig M ülle rs M ening, men De kan vcrre sikker paa, Bornene har godt af noget fast i Hukommelsen." — Det var nu im idlertid mm Mening ligesaa fu ldt som det var Ludvig M ü lle rs , men jeg havde den tilfcrlles med Ham, hvad jeg ikke havde nodig at undse mig ved.

^ 1 1 .

Lylderslev og Mcerup (1849—51).

9!yaarsmorgcn 1849 kimcdc jeg i Kirkctaarnct i Ovtrup „Den tappre Landsoldat", men inden Aarets forste Maaned var omme, havde v i Hort om de sonderjydske Bonders Rejsning og deres blodige Kamp ved Brons. I Paasken fik v i den nedslaaende Tidende om Ulykken i Eckernforde F jord, og Folkestemningen var noget dcrmpet den forste Halvdel af dette A ar; t i ogsaa efter det blodige S lag ved Kolding, Aarsdagen efter Paaskeflaget ved

7Effesen: Minder ,'g Udsigter.

98

Slesvig , gik det tilbage, R y e gik tilbage og Frederik indefluttedes mens stesvigholstenske Ryttere ftrejfcde om- kring og udpressede Fodemidler, in d til K l o p p e n b o r g kom ud t i l os med sine Ryttere og holdt Fjenden lid t i Skak, og saa blev endelig Dommedags-Slaget siaaet ved Frederits, som vel kostede Rye og mange flere Helte Livet, men som ogsaa gav en S e jr , der var Offeret vcerdt. Under a lt dette flyttede jeg saa fra Ovtrup t i l Ianderup Proestegaard, hvor jeg skulde vcrre Huslccrer i den T id , der levnedes mig fra Skolerne i Hylderslev og Kjcrrup. D et var den forste M a j, jeg tog ud i den Lcj- lighed, der i Prcrftegaarden var mig overladt t i l B o lig , Skole og Arbejdsvcrrelse. I m in F rit id var jeg her iscer optaget af at lcrse „D a n fle re n "; og t i l de af Sang- ene, jeg ellers ikke kjendte Toner t i l , vcrldede der Toner frcrm hos mig. Saaledes t i l : „Fcrdreneland ved den bolzende S tra n d ", „B y g og Bog og Dannekvinder", „D e t ny Bjarkemaal" med Omkvcrd: „O p at ride for Dag Danmarks Lykke i M ode". Desuden ogsaa t i l „M ellem Brodre kaldt den lille " , „K a jn plojed rask i V a a r" , „D e r var en gammel Skytte, Han gik paa Jagt i F y n " , „D y b t Helder Aaret i sin Gang" og endda flere end disse. Proesten havde en herlig B o g s a m l i n g , hvortil jeg havde f r i Adgang; men det er let at indse, at der ikke blev saare megen T id t i l overs t i l Lcrsning, naar jeg skulde gjore Fyldest i mine 3 Skoler og saa folge med „Danskeren" og i Bladene holde O je med Tingenes Gang. I „ B r a g e og I d u n " havde jeg allerede i Ho loest Hammer ickss „Skandinaviske Rejse- m inder", og den friskede jeg nu op paa ny og var endnu mere lostet deraf, efter at L e o p o l d L o v e n s k j o l d , E r i k L e j o n h u f v u d og S o m m e l i u s havde blandet norsk og svensk B löd med vore danfle Brodres i Kjcrmpe- dansen paa D ybbol Banke 5te J u n i 1848.

O vtrup og Ianderup Sogne stsdte sammen nede ved

99

det davcrrende ostligste Hjorne af F i l S o , der afsatte her en lillc B ig , som havde givet Herregaarden S o v i g sit Naon. Denne Gaard Hörer t i l Ovtrup Sogn; inen S mig Ncark, syd for Vigen og det Vandlob, der falder lld i smiime, horte med t i l Kjcerup Skolesogn. Kjcrrup ligger paa den Bakkeskraaning, der i Nord falder jcrvnt ned mod F il S o , medens Hylderslev ligger paa den sydlige Skraaning ned mod Varde Aa, somByen ligesom Ianderup iscrr skylder sin Beistand, fordi den vander de temmclig vidtstrakte Enge, der ligger t i l disse Byer. Det er Storbonder, der boer i disse B yer, og t i l samme S ide höre ogsaa Bandsberg, Strudvad, Sonderhebo, og Storhebo, medens der er tarveligere B ilkaar for Bonderne i Norhebo og Kja?rup. I den velhavende D e l af Sognet satte man en LEre i at holde S krid t med Kiobstadfolkene, for saa vidt det künde enes med Land- l ivet; men inan var derfor ikke blind for Landlivets For­tran. I Kjanup var man af mere gammeldags Scrder ligesoill i Nabosognet Ovtrup. D er levede endnu oeldre og yngrc Sagn og en D e l LEventyr, som jeg havde m it Morskab af at lade Bornene fortcrlle mig, naar v i holdt M iddag i Skolen, eller at faa forta lt af de gamle i Iulestuernc. E t Skaar var det jo nok i Morskaben, at der ikke saa sjcrldent blandede sig plumpe Raaheder ind i Fortcrllingen; men der var ikke andet at gjore, end at tage det, som det var, og tröste sig med, at for den, der fortalte, var der ikke noget ondt i >det. Ligesom Legene blev just saadanne Fortcrllinger en Kilde for mig t i l at lcrre baade Bornene og deres Hjcrm at kjende, hvad man selvfolgelig vanskclig v il faa Lejlighed t i l , naar man ikke v il höre af Bornene andet, end hvad man selv har sat i dem, eller, som de har lcrrt at ramse op efter en Loere- bog. Og det gjoelder virkelig om baade over for B o rn og for Voxne at höre ret for at man kan svare ret paa det, der er Sporgsmaal om hos dem.

7»

100

D a jeg var i O vtrup, lod jeg ved Lejlighed i et B rev M ü lle r vide, hvordan jeg gik frcrm der, og fik t i l S v a r af M ü lle r : „D e t glcrder mig, at D u bruger D in M und t i l Sang og Fortcrlling. G liv kun ved dermed: t i udcn det kan der ikke gives nogen fand O p lysn in g !. Og den samme Vej, jeg gik i O vtrup, gik jeg ogsaa her vg gaar den frcrmdeles, hvilket nu snart ingen finder underligt, da den Vej nu snart er Alsarvcj: men saadan var det ikke den Gang.

Undcrlcrreren K n u d I a k o b s e n boede oppe ved Kirkevejen mellem Ianderup og Kjcrrnp. Han künde stet ikke finde sig t i l Rette paa den Vej. Pore Veje kryds- edes gjcrrne, naar vi om Morgcnen gik t i l Skole. Han var nemlig i Hyldcrslev hos yngste Afdeling, den Dag jeg var i Kjcrrup hos a'ldstc, og da krydscdes ogsaa tid t vore Tanker og aandelige Veje. Han künde stet ikke tro, at Borncne fik nogct varigt Udbyttc af Undcrvisningcn, naar de ikke lcrste deres Boger udenad, eller at Bornene künde blive velopdragne udcn Strcrnghed mcd Skjcrnd, R is og Tamp.

„Jeg kan ikke forstaa", sagde Han en Dag, vi faa- lcdes modtes, „hvorledes D u kan faa Borncne t i l at agte uden at true eller straffe. Jeg kan snart ikke gjore andet fra Morgen t i l Aftcn cnd skjande, og jeg har eudda ondt ved at styre dem." „D e t finder jeg mcgct rim e lig t" sagde jeg, „a t B o rn ikke bliver gode at styre, naar man skjcrndcr paa dem fra Morgen t i l Aftcn." „J a , hvad skal jeg gjore?" sagde Knud, „og hvad gjor D u ? " „Jeg fortcrller Bornene noget godt, som jeg, ved at omgaaes dem, kommer efter, at de gjcrrne v il höre. Derved kaldes det gode frcrm hos dem, og naar det er frcrmme, faa bliver de ogsaa gode at have med at gjore. M en ved blot at gaa og fortcclle dem, hvor onde de er, saa kommer netop det onde mer og mer frcrm, og de blive onde at omgaaes."

101

Han provedc siden selv paa at fortcrlle for Bornene cfter Bibelen og havde lagt Mccrke t i l , hvor glade B o rn - ene var vcd at höre og selv fortcelle om Josef, hvis Skjcebne de fulgte med Deltagelse.

En Dag var Han meget oprort over, at Hans Tamp, som Han havde hängende paa Skolev^rggen, var bleven horte, og som Han paastod, at en af mine Drenge havde taget og odelagt, og Han ligefrcem paalagde mig at give Gjcrrningsmandcn en god üvfuld Hug. „ J a " , sagde jeg, „forst maa jeg da vide, om det er en af de störe Drenge, og hvcm af dem, det er, for ikke at slaa om mig i Bünde, det kommcr der ikke noget godt ud af, og det var jo dog det, vi skulde have." „ J a " , sagde Han, Han var temme- lig sikker paa, det var N iels Kieldscn", og Han lagde mig igjen alvorlig paa Sindc, at Han fik sine Hug, saa hau künde huste det. Det vilde jeg ikke love Ham; men jeg lovedc Ham, at hvis det var N iels Kjeldsen eller uogcn andcn af mine Drenge, der havde vaerct G jcrrninzs- inanden, saa skulde Han nok faa sin Tamp igjen. Knud gik da t i l Hyldcrslev og jeg t i l Kjcrrup.

D a Bornene vare samlede og jeg stod for dem, saa jeg forst t i l Sommct, hvor Tampen havde hcrngt, og derncrst t i l Drengene, og Niels Kjeldsens Ansigt robede snart, at Han var Gjaerningsmanden. „H vor har D u gjort af Knud Jakobsens Tamp?" spurgte jeg. „Jeg har br^rndt den!" sagde N iels med Taarer iL)jnene. „H vor- for det?" „Jo for den var saa tyk, at den künde ncrsten slaa ene, og jeg syntes, det var Synd, at de Sm aa skulde have Hug af den!" sagde N iels med B landing af Graad og skjcelmskLatter. „ J a " , sagde jeg, „det kan jeg godt lide, at D u har Meofolelse med de Smaa og ikke selv v il slaa dem; men det har D u jo da Heller ingcn Grund t il. Knud Jakobsen derimod maa nok straffe de Sm aa, naar de er uartige, og D u er jo ikke Hans For- mynder, der skal holde t i l raade med Ham og svare t i l .

102

hvad Han gjor. Tampen var Heller ikke D in men Hans Ejendom, og D u ved nok, at hvem der gjor Indgreb i Ncrstens Ejendom er en Tyv. V i l D u vcrre en Ty v ?" Nej det vilde N iels da ikke. „J a saa bringer D u i Morgen tid lig , inden Han gaar ind i Skolen, Knud Jakobsen en Tamp lige saa god, som den du bramdte, og beder Ham om Forladelse. Lover D u mig der?" .,9a". „G odt, og naar Knud Jakobsen saa nüsbrnger den, saa er det Hans og ikke D in S a g ".

Ncrste Gang, jeg modtes med Knud Jakobsen paa Vejen t i l Kjcrrup, smilede Han mig langt borte fra i Mode. „N a a ", sagde jeg, „sik D u saa D in Tamp." „J a , da jeg kom t i l Skoledoren, stod N iels der med Tampen og bad mig grcrdende om Forladelse. Hvad gjorde D u ved Ham?" „J a D u tcrnker jeg tampede Ham?" J a det tcrnkte Han. „N e j, jeg sagde, Han skulde skaffe D ig D in Tamp og bede D ig om Forladelse. D et har Han jo nu gjort, og dermed er vel saa den Sag afgjort."

V i havde en lille Dreng i Hylderslev Skole, der hed Hans F ris , en lille vakker Dreng baade t i l at höre og t i l at fortcrlle. Skolepattonen var Kaptejn T h o g e r R e e n b e r g T H e i l m a n n paa Store Hebo. En Gang, Han og Prcrsten var t i l Stede ved den scrdvanlige Kulid- skabsprove i Skolen, fortalte den lille Hans F riis paa brcdt Eesrerjydsk om E lis Sonncr og den lille Sam uel: „S o waar den lille Sam uel dcrhr henn' ve E li ; men E li haahd tow Sonncr, dcr waa' saadden nowen slemm' Kncrjht. Ncrr Folk kom sammel for aa offer, saa saaw di aa ltihr atter aa find' den fijdest Stykk' Kjod te dem sjaell, aa saa huhret di mcr ce Pigger. — M en saa waar 'et jcrn Ncrt lille Sam uel skuld' waahg ind i cr Säm lings T jcclt, saa Hohr Han de' raavt: „„S am u e l, S am u e l!"" — Han vidst' it t ' annt, end de waa' E li de' raawt atter Ham, aa saa rcrnnd Han ind te' Ham aa saah: „„H va*

103

skal a ? " " — „ A raavt i l t crtter dej"", saa' E li, „ „gaa du hen a ligg' de j."" Men de waahr it t lcrnng, inden de' raavt ig'en: „„S am ue l, S a m u e l!"" Han rennd ijcrn derind; men de' waar it t Ham, dce haad raavt alter Ham. Men saa tridde Gaang raavt i t t ijcrn crtter Ham, aa Han rcrnnd ijcrn ind te E li. M en saa saah' Han: „ „ D e ' maa viss vcrrW orhahr dce vel scrj nowed te' dej. (Aaa ind aa pas cr Lamp', te den gaar it t uhd, aa ncrhr de' raaver ijcrn, saa ska' du scrjh: Taahl, W orhahr! di Tjenner har 'e t."" Aasaa war'etW orhahr saa' te' Ham, te Han waar vre' aa E li, faadi Han gjcrk aa saaw aa, hudden Hans Sonner borr dem ad, aa straffet dem it t for 'et. Dcrfor sku' Han saa Sorre a' dem, aa di sku' doe jcrn Daw bcrgge tow. . ."

Nogle Dage efter sagde Prcrsten t i l mig, at denne platte Maade at fortcrlle efter Bibelen paa, havde stodt Kaptejnen, og Han var selv kommen i T v iv l om, hvorvidt det var rig tig t at tillade B o rn at fortcrlle paa den Maade. Ieg spurgte da Prcrsten, om Han havde faaet Jndtryk af, at Borneuc i nogen Maade fjasede med Fortcrllingen.' Nej det havde Han ikke; men der var navnlig en T ing , som Han ikke mente burde ncrvnes for B orn . Aten der- t i l svarede jeg, at det nyttede kun lid t, at vi undlod at ncrvne det med sit rette Navn, naar Bornene alligevel horte det ncrvne hjcrmme og det dcsvcrrre ikke altid med den Afsky for Tingen, som den bor vcrre Gjenstand for. Papisterne mene, at der er visse T ing , som kun bor ncrvnes paa Latin og ikke hjaskes med paa alle Tunge- m aa l; men var det ikke netop en as de papistiske Paastande, M orten Luther, og vi med Ham, gjor Indsigelse (pro- testere) imod? Hvorsor skulde de jydske B o rn ikke have Lov t i l paa jydsk at tale med Afsky om det afskyelige og med hellig LErbodighed om det hellige. V i maa gjore Forskjel paa Talesproget og Skriftsproget. Talesproget er her Jydsk, medens Skriftsproget er Dansk og hverken

104

Scrllandsk, Fynsk eller Iy d f l. Lad os ikke bilde os ind, at det dode Sprog paa Papiret er mere helligt end det levende paa Folketunge.

Saadan omtrent lod m it Forsvar, og Prcesten gav Sandheden deri LErcn, saa Äornene fik Lov t i l paa I y d f l at tale om E li og Samuel og alle de heilige, hvorved det blev m ulig t at tale mer hjcrrtelig om dem, end dersom de flulde, som de siger, tale efter Skriften. En andcn Sag er det med Sange, som ikke godt kan synges anderledeö, end de er bleven t i l hos Skjalden. Den lille Hans F riiö sang listig, og jeg horte Ham en Gang gaa ude i Marken og syngc, saa det var en Lyst: „M ellcm Grodrc kaldt den lille " . Det var forste Gang, jeg horte en af mine Frilandstoner saaledes klinge under aaben Himmel. Kort efter bukkede im idlertid den lille Hans F riis under sor en Bornesygdom.

Det var ogsaa her i Hylderslev, at jeg blev ncrrm- ere kjendt med A m b r o s i u s S t u b . Uden at vide, det var af Ham, var dette Vers almindelig:

„Vel füd er vel en Tr^st, men bcrdre vel opdragen, vel gift er Livets Lyst, vel dfld er hele Sagen!"

M en nu var det en Sondag, jeg var t i l Barsclgilde paa en af Gaardene i Hylderslev, at der blandt Gjwst- ernc var en M and omme sra E illu m . Han spurgtc mig, om jeg kjendte S tub . Jeg havde jo nok Hort Ham ncrvne; men hvad jeg ellcrs künde have Hort om Ham, havde jeg i al Faid glemt. Det kom mig sor, at Fortcrlleren ikke var Herre over sin Lyst, hvor der var nok af stcrrke Drikke, og Han havde Heller ikke ved denne Lejlighed taget sig i Agt. M en alligevel fortalte Han og sang saa, mens Taarerne strommede ned over Hans K ind: „Hvad vindes paa Verdens det vildsomme Hav?" sang hele Visen ikke

105

just ganske som den almindelig synges, men dog vcrsentlig med den samme Tone i et andet T r it . Sangen gik mig t i l Hjcrrte, og jeg blev meget glad, da jeg siden ved F r e d er i k B a r f o d s Arbejde künde faa endnu ncrrmere Oplysning om denne Vaarürrke ved Kyndelmisse T id og mere Kundskab t i l Hans fordringslose men tiltalende Digtc.

Dct var den femtc J u n i 1 84 9 , at G r u n d l o s e n blev undcrskrcven af Köngen og ThroncnS Mcrnd, samt under Tordenbrag udraabt. Og det var omtrent paa samme T id , at jeg forste Gang ret f it K o l d at se og sik ta lt med Ham. Jeg var gaaet ud i Prcrstegaardens Have, hvor jeg just var i Fcrrd med at luge nogle Urte- bedc, da et „ G o d d a g og G u d h j c r l p ! " vakte mig op fra min Hvile, og da jeg stk at vide, hvem den hilsende var, sprang jeg glad op, og Arm i Arm g il vi nu ind ovcr Gaarden for at hilse paa Huscts ovrigc Gstrster, Pnrstefolkenc fra Felding. Prcrsten Ch r . D s t e r g a a r d kjendte jeg dels af vor Prcrsts crrefulde Omtale af Ham, og dels af hvad Han i „Christcligt Folkeblad" havde skreoet om Gronlcrnderne og Grönland, hvor Han, den vesterjydske Bondeson, der havde gaaet bag Ploven t i l sit to og tyvende Aar og dcrefter gaaet i Pnvsteloerc, havde va-rct Prcrst i 8 Aar. Hos Ham opholdt Kold sig og var nu fu lgt med hen t i l os. „Han er en rask K a r l" , sagde vor Prcrst, som selv i sin Ungdom havde provct sig i, hvad vi nu kalder en Friskole indc i sin Fodeby Kjobenhavn, og jeg skal love for, at Sem inarist-V igtig- hcden og Skolemester - Storagtigheden blev set efter i Sommene. „Skolelcrrerstanden", sagde Kold, „finder det saa dcjligt at vcere Gejstlighedens Hale i Steden for, at den skulde vcrre Bondestandens Hoved!" Gjcrsterne var hos os i 3 Dage, og i al m in F ritid var dct mig en Glcede at tale med Kold. Han havde set sig om i Ver­den, og det var tydeligt nok, at Han ikke havde sovet sig

106

igjennem. A t Han ikke bar Nag t i l mig, fordi jeg havde faaet Embedet, Han havde bedet saa mindeligt om, frcrm- gik af meget. Han talte nemlig med mig om lonlige Forhold i sit Liv, som man ellers ikke taler med Uv ed- kommende om, og en Eftermiddag, vi gik sammen t i l Barde, kom vi ind paa, hvad der horte t i l et lykkeligt ALgteskab og et lykkcligt H usliv . Han talte ogsaa om, hvad Han havde oplevet i sin Udlamdighed i S m y rn a ; men vi talte ogsaa om Skolevcrrket, hvorom vi im idler- tid var saa enige, at der ikke fremkom noget mcrrkeligt ved det, undtagcn, da jeg endelig vilde havt Ham med op i Hylderslev Skole, hvor Han dog ikke mente, Han havde noget at gjorc. D a jeg sagde Ham, at Borncne nok var vcrrd at fortcrlle for, de horte godt efter, spnrgte Han mig, om jeg ogsaa var vis paa, at Bornene vare lige saa glade ved at höre, som jeg var ved at fortcrlle, hvilket vakte en D e l Eftertanke hos mig og kaldte mig t i l Selvprovelse, som iscrr kan gjores nodig, naar man har med Vanetilhorere at gjore, naar Folk saaledcs gaar t i l en vis Kirke, fordi det nu en Gang er deres Kirke, eller t i l en vis Skole fordi de nu er vant t i l at se i den deres Skole, o. s. v., o. s. v. Jeg sagde Ham, hvor uklart m in Vej og m it M a a l mange Gange laa for mig, medens de t i l andre T ider laa for mig som i Sommer- dagens Lys. „B inder Klarheden eller Uklarheden i Ud- strcrkning?" spurgte Han, og da jeg dog mente, at mcrrke Klarheden ogedes, svarede Han: „S a a vcrr kun rolig , jeg er 10 Aar crldre end De, i 10 Aar kan der naaeS meget i Klarhed." I Barde lyste Han efter Snustobak, in d til Han sandt ind t i l en Tydsker, der havde provet Adskilligt i sine Dage, og med Ham fik Kold en dybere- gaaende Samtale, end Han künde komme ind paa de andre Steder, hvor Han havde lyst efter Snustobak: „Hvor er De fra? " — „Jeg er ude fra Heden!" var der gjcrrne den körte Samtale.

107

Med min Ven og Formand i Hylderslev N. O u t ze n , som nu var Degn i Hodde, fulgte jeg i Hosthvilen ned t i l Sonder Felding for at gjcrste Kold og de gode Prcrste- folk. D a var Kold allerede paa det rene med at vilde over t i l Birkedal i Ryslinge for der at komme i Gang med en Skole efter f it S in d og sit S yn . V i havde da meget at tale om, og Han fulgte med os et langt Stykke paa Hjcrmvejen. Hos Outzen har jeg tid t vederkvcrget mig og vccret som hjoemme, v i to har tid t aabnet vore Hjcrrter for Hinanden og delt Sorger og Glcrder med Hinanden. Det var just ikke altid, vi i Enkelthederne delte S yn med Hinanden. Saaledes huster jeg vi var meget uenige, da Striden stod om det Spandetske Forslag om borgerlig Mgtevielse, da jeg var fuldtud paa Span- detö Side.

M in Eftermand i Ovtrup I . C. H o r s b o l l , nu Kordegn i Ribe, blev ogsaa min Ven, og i Orten, Barde Landsogn havde jeg forst t i l Nabo I . C. L a ug e- sen, ogsaa en af Ludvig M ü lle rs Lcrrlinge, og siden H a n s S u u s v i n d fra Osterlinnet i Sonderjylland. Han var udgaaet fra Jellinge Lcrrerskole. V i to havde ikke i nogen Henseende lang Vej t i l Hinanden, iscrr da jeg det sidste Aar, jeg var i Janderup Sogn, var flyttet over at bo i Hylderslev, hvor jeg boede godt hos Bonden H a n s F r i i s og Hans Hustru A n n a K i r s t i n e . Jeg havde faaetBirkedals „ S y n d og N a a d e " , som det snart viste sig, jeg ret künde glcrde min Vcrrtinde med at loese en Prcrdiken af, saavel som ogsaa Sosterdatteren A n d r e a , som de havde taget t i l sig for Datter, da de ikke selv havde B o rn ; men Hans F riis havde ikke T id t i l at höre Prcrdikener. „N aar vi skikter os det lnrdste vi kan, for- langer Vorherre ikke mere af os", sagdc Han, hvilket ikke var at undres over efter den Lcrrdom, de havde havt der i Sognet i mange Aar. En af de forrige Prcrster blev flild re t som en Jens Beldenak, der var dygttgere Pranger

108

end Prccft. En Gang, der havde vceret Barnedaab i Kirken, havde Han vcrret med om Eftermiddagen t i l Barselgilde. „D e t forbandede Borneskrig!" havde Han da udbrudt, mens Moderen tyssede paa Barnet og künde ikke faa det t i l at tic. „A a den lille Gudö 2Engel!" sagde Moderen. „LEngel", vrcrngede Prcrsten, „er det en LEngel, saa er det cn Satans LEngel."

Som sagt, AnnaKirstine holdt af „ Sy n d og Naadc", og da v i skiltes, den Gang jeg jkulde rcjsc t i l Sonder- jhlland, var det maaske den kjcrreste Mindegavc, jeg künde efterlade.til hende. Hun var ellers ikke blodsoden, og da de slesvigholstenske Ryttere, for Kloppenborg og Frcdericia- dagen kom, svcrrmede omkring og hentede Fodemidler, var hun en Dag saa forbitret, at hun sagde, vi var nogle uslc Mcrnd, at vi ikke, hvordan det end gik, skafsede os Besser og skjod dem. En Dag kom der en lille Saxer ind i Prcrstegaarden og bad om at maatte tcrndc sin Pibe ved Skorstenen. Prcrsten og jeg stod hver ved sin Side af Ham, idet Han tcrndte Piben; men Lunde vi end ved et raskt Greb have kneblet Ham, havde vi ncrppe vundct megct ved det. Ovre i Kvong havde de ncrr hcrngt Degnen, da de ikke künde faa fat i Prcrsten, som nogle Dage tidligere havde jaget dem dort ved at gaa dem i Mode i sin Prcrstedragt, true dem med Kloppcnborg og kalde dem sine Fänger, men som nu maatte skjule sig i en Torvcstak ude paa Mosen. Saaledes blev det da i Almindelighed fo r­ta lt; Fjcrnderne var saa gale efter LEg, og det gottede ret Folk, naar de künde narre dem med et Kuld raadne LEg. En Fortcrlling, der gik, morede Hans F ri's sig ret med at lade gaa videre. En fjcrndtlig Nytter kom en Dag ind t i l cn Bondckone, som var ene hjcrmme. Konen blev sorst bange, da hun saa den lige t i l Tcrndcrne rustede Rytter füge ind t i l hende. „Aa, Herre G ud!" udbrod hun. „Hvad?" sagde Rytteren, der var en af de stesvig- holstenske Hallunker, „jeg tro r" , bandede Han, „hun kalder

109

paa G u d ; men den Ulejlighed skal hun ikke gjore sig, sor Han er ikke hjcrmme, Han er rejst nord paa!" „D a var det ve l", sagde Konen, idet hun fattede sig, „fo r saa er Han hos vore Folk".

I Klügens T id havde Hanö F riis maaske ikke efter Umgang faaet lagt nyt S traa tag ; men saa efter Krigen lod Han i Forsommeren 1851 lcrgge nyt Straatag paa hele Vestsiden af Gaardens vestre S ideflo j. „D u gjor nogct ved det i Aar, Hans F r i is " , sagde en afNaboerne; „men D u har jo Heller ikke nodig at spare, D u Häringen B o rn at samle t i l, og D u kan ikke tage noget med D ig hcrfra". „J a , hvem ved", sagde Hans F riis med et lun t S m il, „her künde maaske dog vcrret spart t i l Fortcrring i en Kro undervejs".

D a Ungdommen, som havde dcltaget i Krigen, tid lig i Foraarct 1851 vendtc tilbage fra Krigen, blev den alle- vegnc festlig modtagct, hvorom Aviserne fra de Dage kan vidne vcd de mange Mcddelelser og Taksigelser. I Janderup stod G ildet i Prastegaardcn den 2 0d c M a r t S 1 8 5 1 , da altsaa de tre Aar vare rundne siden Dprorets Udbrud og Folkcrcjsningen i Hovedstadcn. D er blev da sungcn og ho ld tTa ler, ho ld tM aa ltid og leget. D erblev vel iscrr lyttet t i l de hja?mvcndte Krigsmcrnds Fortcrllinger, og iscrr havde de mcgct at fortcrlle om O l a f R y e og Sc h l eppe g r e l l og den lillc Kaptejn W i l s t e r , samt om, hvad Köngen og deres Forere havde sagt t i l dem. Det dar sjcrldent at höre nogen prale med, hvad Han selv havde gjort. Jcg havde skrcven en H urra-Sang, som blev sungen med den almindelige Skaalvisc-Tone:

„Vor elfkede Konge til 8Ere vi sjunge

Hurra!Han gav os fit Hjcrrle i Fryd og i^Smcrrle

Hurra!

110

og Beeidet i Danfolkets Hjcerte i Faren at kjende Han leerte.

Hurra, Hurra!Vor Konge vi sjunge Hurra!

Lad synke Tyrannei med Helhjcemmets Banner

Hurra!Vor gilde og gjceve Kong Frederik leve

Hurra!Fra Folket, Han kaldte til Thinge, uflrMtet Hans Heeder skal klinge.

Hurra, Hurra!Vor Konge vi sjunge Hurra!"

Ja , der var H ojtid i Proestegaardens Hojtidssal, hvor to D orre forte ind t i l Gjoestekamrene op t i l Husets vestlige G avl. M en i disse to Dorre straalede denne Asten to „Transperenter". Saadanne Jndretninger med deres lys- ende Indskrifter havde jeg aldrig for Hort noevne, langt mindre set; men her havde jeg faaet Lov at hjoelpe vor Proest, m in faderlige Ven, med at faa dem bragt i S tand. F ra dem lyste Köngens Navnetroek, Slagdagene, S lag - stedernes Navne og Verset af K. K a r s t e n s e n :

„Nu bygges paa Dannevirke igjen, og Ledet Hanges i Lave, takket vcere de gjceve Mcend, som hegned' for Danmarks Have"

samt:

„Sit Lpste har Han holdt den tapre Landsoldat!"

111

En Folge af Krigen var, at der blev aabnet en ny Handelsvej mellem Danmark og Engelland. V i husker not, at der ved Brylluppet i Loftgaard blev samlet ind t i l en fast B r o ; men nu kam Vejen alligevel t i l at gaa over den gamle Gyngebro, „Danftens Vej t i l Ros og M a g t" . Tidligere var vor Kvcrghandel gaaet over Ham­borg t i l Engelland, nu gik den med Dampskib fra H j e r - t i n g t i l L o v e s t o f t - L o n do n . B land t andre var der et hollandsk Dampskib („Borgmester Hvidehoved", kalbte vi dct), der med hollandske Sofolk gik i denne Fart. V i var en D e l unge Mennesker fra Hylderslev, der en Sommcrdag tog ned t i l H jerting sor at se Dampftibet. B i havde aldrig i vore Dage set et saadant. I Selftabet deltog S . M . S o r e n s e n , : nuvcrrende Ejer af S tore Hebo, og det var nok egentlig Ham, der var Mester for, at Udflugten kom i Stand. M en v i havde virkelig Glcrde af den T u r. Den hollandske Kaptejn og Hans Folk tog overmaade gjcrstfrit imod os, viste os rundt paa Skibet og forte os ind i sin Kahyt, hvor Han vartede os op med

Leer anä eugti8li Lee r". V i sang „B y g og Bog og Danekvinder" for Ham, og Han og Hans H o l- lcrndere sang hollandsk for os.

^ I I I .Kyrup i Aeftofi Sogn (1851—53).

2 l ! i n B en , H anS S u u S v in d , havde nok sin D e l i , a t m in H u vendte sig t i l at rejse t i l S onderjylland for a t tjene den danske S a g der, hvortil jeg desuden folte m ig

scrrlig drevet, fordi det ikke var falben i m in Lod a t

112

komme med i Krigen. Ie g havde gammel Kjoerlighed ü l Sonderjy lland; t i der ude havde min Farfader, M orten Roust, boet en D e l af sine Ungdoms-Dage og havde ved sine Fortcrllinger der ude fra, vel uden selv at vide det, lon lig opflammet sin Sonneson. A t Ludv. Chr. M ü lle r lige forst i Aaret 1851 Var bleven kaldet t i l Sogneprcrst i S ta rup og Grarup, havde Heller ikke ringe D e l deri. Kunde jcg komme i Ncrrheden af Ham, maatte jeg kunne faa megct godt af Ham; der var meget, der nu, efter snart tre Aars Adskillelse, laa mig paa Sinde at tale med Ham om. D er sogtes om Lcrrere t i l flere smaa Skoler ude i T o r n i n g Len. Jeg tilbod min Tjenestc og den blev modtagct for Hyrup Skole i B e f t o f t S o g n . Dette var mig cn Gl l rde; men Glcrden blandedes med S org , da Suusvind kom ovcr og onskede mig t i l Lykke, men med det sammc mcrldte mig, at Ludvig M ü lle r var dod som G jast hos sin Ven, Prcrsten Hansen i H a m m e ­l e v Pra'stcgaard, Grimdlovsdagen den 5te Jun i. M ine Folclser ved den Lcjlighed fik t i l D cls Udtryk i et lille D ig t, som, da jeg kom t i l Haderslev for at faa m it Kaldsbrev, gav mig LErinde t i l P e t e r Chr . Koch for at faa D ig tct optaget i „ D a n n e v i r k e " . Hos Koch fik jeg en scrrdeles venlig Modtagelse, just for m it LErindes S ky ld ; t i Han havde havt megen Glcrde af at tale med M ü lle r, havde ogsaa havt Stykker fra Ham i „Danne­virke" i sin T id . M i t D ig t blev optaget, og ikke alcne det; men Kock havde opsamlet mine Skoletanker af den Sam talc, jcg havde med Ham, og deraf lavet et Stykke, som ogsaa kom i „Dannevirke" under Mcrrket m 8 n. Hos Amtmanden i Haderslev, Kammerherre W i l l i a m Wa l ck e r S t o c h f l e t h , modtog jeg m it Kaldsbrev og svor med Haandslag at vcrre Köngen af Danmark Huld og tro og gjore m in Skyldighed som Lcrrer.

D a jeg ad Landevejen mellem Haderslev og Ribe var ncrrmet mig Haderslev, havde jeg truffen M ü lle rs

113

celdste S on, P e t e r G u s t a v M ü l l e r , som kom fra sin Faders G rav, der var lukket sig over Hans Kiste Dagen i Forvejen. Gustav var paa Tilbagevej t i l Ribe, hvor Han var hos sin Faders Venner — fra den T id , Han var Prcrst der — for at gaa i Skole. A f Gustav fik jeg da at höre om Hans Faders sidste Sygdom, og en Bondeson fra S tarup Sogn fortalte, at da M ü lle r Sondagen fsr Pinse kom ud af Kirken, havde Han havt saa gode Stunder t i l at tale med Sognefolkene, hvis Hengivenhed Han havde vundet, og Han havde udtalt sit glade Haab om en dejlig Pinse, som forestod, den, Han dog ikke skulde opleve i detteLiv. Hans Hustru og B o rn boede endnu i Naadsens- aarct i Ranum, saa der künde jo nok vcrre noget ensomt for Ham i Prcrstegaarden; Han gik da om Eftermiddagen den halve M i l ud t i l Haderslev og derfra atter, med Ribcvcjen, den M i l , der er ud t i l Hammelev, hvor en Ben af Ham, H a n s e n , var Prcrst. Kommen t i l Bords blev Han brat overfalden af den voldsomste Pine i Under- livet og maatte gaa t i l Sengs, hvor Han under Paakald- else af Herrens Navn sov hen om Torsdagen, der, som sagt, var G r u n d l o v s d a g e n . V i har intet Billede as Ham t i l at gjengive Hans kräftige, mandige Skikkelse med de störe lcvende V jne og de aandfulde Trcrk, der gjorde, at Hans noget skjodeslose Gang og Paaklcrdning let over- saaes. Han gik dort m idt i sin Manddoms K ra ft (Han var fodt 12te M a j 1806), derom vidnede blandt andet det stcrrke brune Haar, Han tog med sig i Graven. Paa Hans Grav satte „ t a k n e m l i g e D i s c i p l e f r a S n e d - sted og R a n u m " Ham et Mindesmcrrke, hvorpaa i vort Ravn blev sat folgende Vers af G rundtvig:

„Kristen af det cegte dansie Blöd, var Han baade Himmelens og Jordens, som et Barn Han drak af Livets Flod, elstet op af Herrens Aand og Nordens.

ttstescu: Minder og Udfigter. 8

114Mundens Ord for Ham var Liv og Aand, blev ved Ham og Liv for mange Sjcele.Med Guds Ord Hans Sjcrl er i Guds Haand, i vor Mund er Liv Hans Estermcrle".

Ieg har kun en Gang Hort en Nattergal flaa der paa Egnen, og det var en Sommeraften paa Rejse fra Aarosund efter Haderslev; men det lod for mine Dren, som det var paa M ü lle rs G rav, den flog sine T rille r. Ie g gjorde denVen, som fulgte mig, opmcrrksom paa det, og Han horte det samme.

Fra Haderslev gik jeg t i l Hygum Prcrstegaard, twor jeg fik m it Kaldsbrev paaskrevet af Provsten for Torning- lens Provsti, H a n s H e n r i k M a t z e n , en af Mcrndene fra forrige Aarhundrede, men en cegte dansk Mand og dertil frisindet. Jeg fik et meget venligt Jndtryk baade af Ham og Hans Hus, og jeg overnattede der i Prcrste- gaarden i det mindste den ene Gang paa min Vandring t i l Ribe efter min „K o lla ts ", som udstcrdtes i Biskop Jakob Daugaards Navn, men i Hans Fravcrrelse under- skreves af den nuvcrrende Ribe B is p , C. F. B a l s l e v , som da var Stiftsprovst.

Saa kom jeg da t i l Beftoft, hvor jeg lcrngtes efter at hilse paa Helten fra Rendsborg, H a n s K r y g e r , og derfor var Beftoft Kro det forste Sted, jeg var inde; dog traf jeg ikke K ryger; men Hans Hustru og Softer, I n g e - b o r g K r y g e r , tra f jeg i fuld Virksomhed i Krostuen — med at stryge Linned. Jeg spurgte Vej t i l H yrup; vi blev snart kjendt, og med det bcedste Jndtryk vandrede jeg af Sted t i l m it ny Hjcrm : Hyrup („hojere op"). Byen ligger hojt oppe paa den sydlige Skraaning ned i nord t i l den D a l, hvorigjennem J a r d e a a e n strommer i vest t i l nord ud efter Ribe, der den yder f it störe Tilskud t i l Ribe Aa. Den er nu Band paa Hans Krygers M olle , B efto ft M olle , som endnu paa den T id , her er Tale om, hsrte t i l Krongodset. Hyrup Skole ligger skikkelig hojt.

115

og vi har derfra en dejlig Udsigt i nord ud oder Daten og Hjartbro Skov paa dens nordtige Skraaning. Her havde jeg en hyggelig Skolestue og et Arbejdsvcrrelse, som rillige var Sovevcrrelse, men ellers kom jeg t i t at bo hos A. A nd r eas en s Enke, en elskelig Familie. Den var kom­men her t i l Byen lcrngere syd fra, og det varede ikke lcrnge, inden jeg kom efter, at dette var almindelig for alle Fam ilier der i Byen. Det vifte sig snart, at medenS tydske Fam ilier var trcrngt ind og trcrngte sig frcrm mod nord, var de danske Fam ilier ligesom paa Tilbagetog. Det var gode danske Fam ilier her boede, vistnok ogsaa af dansk B lö d , naar undtages lid t italiensk i Fam ilien L a g on i . Der var kun 7 Gaarde i Byen, og paa 2 af de storste boede Sognefogden, N i k o l a j P e t e r L a g o n i , paa den ene og Hans celdste Son, P e t e r L a g o n i , paaden anden. Stamfader t i l denne Slcrgt her i Danmarkvar, sagde de, en italiensk Skrcrder, som havde giftet sig ind i Sognefogdens Gaard.

Sognefogdens noestcrldste S sn , P e d e r L a g o n i , var Elev fra R o d d i n g H o js ko l e , hvorfra Han havde bragt cn D e l godt med sig hjoem, og vi to gik snart ikke saa daarligt i Spcend med Hinanden. I en Scenkning lid t vest for Byen havde samme B y en smuk lille Bogeskov, som sor mig var en Hel ny Herlighed. Her i Sonder- jylland lagde jeg for forste Gang Mcrrke t i l det dejlige Bogetrcr, og nu her lige ved Byen en saadan Bogeskov! Jeg var snart cnig med Peder Lagoni om, at denneSkov maatte v i have noget bragt ud af. V i hjalp Hin­anden med at pynte op derinde med Gange, og Aarsdagen efter J s te d s l a ge t holdt v i saa en Fest derinde. Jeg husker ikke, om der var andre med end B yensFolk; men Festen havde ikke vceret Lillyst i Aviserne. Alligevel havde v i Gammen af vor Fest; Sognefogden var med, og der blev baade ta lt og sjunget. Jeg havde skrevet Festsangen, der endte saaledes:

s»

116„Medens Liv der er paa Jorden,Foedres Kjcrmpeaand leve kongeligt i Norden binde Samfunds Baand!Samme Aand ved Thyras Dige frede gamle Danmarks Rige:Lyset, Sandheds Lys, herinde trodse alle Binde!"

Sogneprcesten for B e fto ft og T irs lu n d , J o r g e n C h r i s t i a n R a n d b o l l , var meget yndet af Sogne- folkene, og det var et stört Held for m ig, at jeg i hoj Grad vandt Hans Velv ilje og T illid . Jeg kan ikke sige det for vist, men det kom mig fo r, at m it lille M inde- digt i „Dannevirke" over M ü lle r havde sin D e l deri, og den Dag, Han fra Prcrdikestolen oplcrste m it Kaldsbrev og B ispens „K o lla ts ", holdt Han en meget darin M inde- tale over M ü lle r, som Han i Drengeaarene havde siddet paa Bcrnk sammen med i Borgerdydskolen paa Kristians- havn, hvor gamle M i t t e l N i e l s e n stod for S tyre t. Randboll var ilke saaledes som M ü lle r bleven paavirket af G rundtvig, som .Han tid t tlagede over ikke at künde forstaa; men Han havde Heller ikke afgjort Fordom imod G rundtvigs S y n og Tankegang. D et var mange Gange siden, da v i kom i et fortroligere Forhold t i l Hinanden, at Han harmedes over G rundtvigs „Urimeligheder": naar v i saa havde ta lt lid t ro lig t om Tiugene, künde Han ud- bryde: „J a , nu kan jeg forstaa det; men hvorfor künde Han da ikke lige saa godt sige eller skrive det saaledes, at almindelige Folk kan satte Ham uden videre". Den gode M and tcrnkte ikke paa, at det jo lige saa godt künde voere Hans Tankegang, der var hildet, som Grundtvigs Tale, der var opskruet.

Degnen B o t c h e r i T irs lund var en alvorlig M and, som jeg gjcrrne saa over t i l , og Han saa nok, at Ramse- r in ikke var nogen Herlighed i Skalen; men Han künde

117

ikke frigjore sig eller Bornene for dets M arerid t. En Gang jeg om Vinteren var ovre hos Ham, og vi kam t i l at tale om den T ing , siger Han: „Lader D u ikke B o rn ­ene lcrre Bogerne udenad?" og da jeg svarede Nej, sagde Han helt cengsteligt: „J a , saa gaar det galt med D ig , for Prcrsten tager den T ing meget strcrngt". „Han maa tage det saa strcrngt, Han v i l" , sagde jeg, „jeg tvinger ikke Bornene t i l at lcrre udenad". „J a , saa gaar det ga lt", gjentog Han med endnu mere Vcrgt. „H vor galt kan det vel gaa? Ja , scette mig af kan man, og det v il D u vel kalde slemt!" Ja , det mente Han rigtignok; men jeg trostede Ham med, at jeg vilde tage mig det meget let, om man afsatte mig sor den Sags Skyld, og jeg vidste ikke af, v i havde nogen Lov, der krcevede det.

Skjont Han havde ikke mindre end 5 Skoler i sine Sogne, var Randvoll dog en sikker M and i Skolen to Gange om Maaneden. M en Strcrngheden, som Botcher talte om, mcrrkede jeg ikke noget til. Stundom gav Han mig jo rigtig not Raad, som jeg ikke künde folge; men saa sagde jeg Ham det aabent og ligefrcrm og gav Ham Grunde for det. Mange Gange flog det Ham da, at m in Maade at tage det paa var den rigtige, og saa gav Han Sandheden ZEren og tcrnkte ikke paa, at Han var Prcrst og jeg kun en sättig Skolelcrrer. M en selv om Han ikke künde indse Rigtighcden i mine Meninger og Paastande, saa greb Han dog ikke t i l at trcrde op med Myndighed imod mig men sagde da, og det stet ikke i nogen bitter Tone: „J a , vcrr saa god, gjor De, som De kan komme t i l Nette derom med Deres Sam vittighed; men jeg tror. De v il komme t i l at angre det". Han morede sig koste- lig over, at Bornene künde fortcelle efter Bibelen iLands- maalct. Jscrr var der en lille Dreng, der hed Peder Henriksen, som talte om de bibelske Mcrnd og Kvinder, ligesom naar Han talte om Folk, Han omgikkes daglig med hjcrmme. Fik Prcrsten saa sat paa et ret ejendommeligt

118

O rd eller Udtryk, Han ikke for havde lagt Mcrrke t il, saadan det saa dog gottede Ham.

En Dag fortalte Peder om Jakobs D rom : „S a a laa Han scrj te' aa sow uhd aa ce M ark mcr Hans Hohj aa en S t ijn . Han drcrmt da, te' Han saa en stuwr laang Lcrhr (Prcrsten: „Hvad siger Han?"). — En stohr laang Lcrhr" (Prcrsten: „E n Lcehr — Engelsk: Ladder — ha, ha, ha !").

En anden Gang var det om Jsaks O fring lille Peder skulde fo rta lle : „S a a tow Abraham cr Kn ijv aa vild ' te aa offer Ham; men saa Hohr Han, de ojht: „„Abraham , Abraham, ligg ' i t t Hahnd aa cr Drcrng, for no ved cr godt, D u frygter G u j, sinn D u it t haar spahr D i ' jani- n e s tS o n !"" Saa kijg Abraham om, aa saa soh Han en Runnevcrr, dcr wa renn' fast mcr Hans W orn i en Twaan- busk" (Prcrsten: „Hvad var det, Han sagde, det var?") . „E n Runnevcrr!" (Prcrsten: „E n Runnevcrr!" — og saa

gottede Han sig ved det).Saaledes gik det öftere, saa Prcrsten fik ligefrcrm sin

Klrndskab t i l det danske Tungemaal oget ved at se op t i l os.Jeg gjorde Bornene kjendt med den Rask-Petcrsenske

Retskrivning, da jeg mente, som det ogsaa har vist sig, at den havde Frcrmtiden for sig. M en det var en af de T ing , Randboll havde svcrrest ved at komme over med mig. „ J a " , sagde jeg, „forbyder De mig det, saa lader jeg det vcrre; ti denne Retskrivning er ikke, strcrngt taget, noget Livssporgsmaal for m ig; men jeg sinder dog, det var bcrdre, vi efterhaanden fritog Bornene for unodvendigt Arbejde, for at dcr saa kan blive des mer T id for dem t i l det nodvendige. Og giver De mig min Frihed, skal jeg nok selv svare for, hvad jeg g jor". „J a , vcrr saa god!"

J Foraaret 1852 stete det en Sondag, jeg var gaaet over t i l Agerskov Sogn og ikke var i Kirke, at Prcrsten fra Prcrdikestolen tillyste den scrdvanlige Aarsprove i H yrup Skole ü l forstkommende Tirsdag. D a jeg ved min

119

Hjcrmkomst Mandag Morgen fik den Tidende, kan jeg ikke ncrgte, jeg ferst blev noget hed om Drene. Inden Aften, da jeg sendte Bornene hjcrm fta Skalen, var jeg dog kommen t i l S indsro og sagde derfor rolig t i l Bornene: „H v is Prcrsten i Morgen skulde vcrre kjed af, at I ikke kan Eders Boger udenad, skal jeg nok tage Skylden paa mig, som det da ogsaa er min Skyld, da jeg ikke har holdt (Lder t i l at lcrre dem".

Det var en Lykke, at Prcrsten havde havt Glcrde af det Par Konfirmander, Han denne V in te r havde havt fra Hyrup, blandt hvilke der da ogsaa iscrr var en sjcrlden Dreng, med hvem vi künde fore en Samtale, som künde vcrre t i l Oplysning og Opbyggelse for hele Skolen. Det maa her huskes, at Drenge i Sonderjylland ikke konfir- meredes, for de var 16 og Pigerne ikke for de var 15 Aar ; men fra det lOde Aar gik de i Almindelighed stet ikke i Skole om Sommeren og derimod daglig om V in - teren. Det stete stundom, at B orn künde vcrre fuldvoxne, inden de bleve konfirmerede, og at Pigeborn faa Dage efter deres Konfirmation künde staa B rud , hvad der dog selvfolgelig ikke horte t i l Dagens Orden og Heller ikke yndedes i Almindelighed.

Den ncrvnte Tirsdag havde vi Prcrsten i Skolen nojagtig t i l den fastsatte T id . Han satte sig paa Lcrrer- stolen, flog Lcrrebogen op og udkaftede et Sporgsmaal, men gled ojeblikkelig ind i en liv lig Samtale med B o rn ­ene, saa Han Hel glemte, hvordan Tiden gik. Omsider farer Han op, ser t i l sit Uhr og undres over, hvor Tiden er bleven as. „Kan D u lcrse mig det Stykke?" (Han ncrvner en tz i Lcrrebogen, men fik intet S va r). „Kan D u ?" — „Kan D u ? " — „Kan D u ?" — In te t S va r. „N e j", sagde jeg, „det har jeg ikke krcrvetafdem". „D e t er saamen ogsaa det samme", sagde Han. „N aar I saa- ledes er inde i det, saa er det mig lige meget, hvorledes det sker". Han provede derncrst, om de künde Luthers

120

KatekismuS udenad; men Heller ikke bette fandt Han, og grundede en S tund over, hvorvidt bette ogsaa künde gaa. „Hverken De eller jeg kan bog bruge bcedre O rb end dem, Luther har valgt i sin Katekismus!" sagde Han, og det indrommede jeg, idet jeg dog fojede t i l : „men vi kan dog nok i Djeblikket bcedre lcrmpe os efter Barnets Tarv og T rang". „ J a " , sagde Prcrsten, „det er saamen ogsaa det samme, naar de saaledes kan".

M en det kan dog nok vcrre, at det var Prcestens D tringer om Luthers O rd og vore, der spogte paa Grand- stcevnet, da en H e r r n H u t t e r ude fra Heden opkastede det Sporgsm aal: M o n Eflesen kjender en bcedre Vej t i l Salighed end M orten Luther? H vo rtil H a n s J o r g e n R i e s tort svarede: „J a , Han ved maaske en Hedevej!" Samme Herrnhutter, Hans Jensen heb Han, havde jeg i ovrigt en D e l B ryde ri med. Han vilde, at Hans Dreng skulde stave ikke i Frolunds Stavebog men i den gamle med Hanen paa forreste B lad , Vorherre paa det nceste og med Fadervor, Trosordet og Budordct t i l Staveovelser. „D e t er dog saa godt", sagde Han, „a t Bornene tid lig holdes t i l Guds O rd !" „J a , det har D u R e t i " , sagde jeg; „men det sker ikke ved at bruge det t i l Staveovelser, dertil er det for godt, og ved saaledes at hjaske med det fo r B o rn , gjor vi dem snarere lebe ved det end vcrkker deres Kjcerlighed t i l det, og det skulde vel dog vwre Meningen med Talen om at holde dem t i l Guds O rd ". Hans Jensen tav og gik, men overtydet var Han ikke; t i Han kom snart igjen og klagede over de „Skjogeviser", Drengen kom syngende hjcrm fra Skolen. Saaledes kalbte Han Viserne om „S to rk Langeben", „G ilbe t i Skoven", „Storken sidder paa Bondens Tag" og alle de fcrdre- landske Sange. „D en stakkels D reng", sagde Han, „gaar her og traller paa de elendige V iser, og saa kan Han ikke en Gang sit Fadervor!" „Fadervor?" spurgte jeg, „ ja hvad skal Han med Fadervor?" D et gjss vist nok i Hans

121

Iensen at höre et saadant Sporgsmaal. „Hvad Han skulde med Fadervor?" gjentog Han. „ J a " , sagde jeg, „det maa man nok sporge, naar D u krcrver af m ig, at jeg skal lcrre D in S on Fadervor; t i I maa da ikke bruge den, for saa loerte Han den ellers bcrdst af Brugen i Hjcrmmet; den er ingen Lektie men en kostelig Gave, Bsrnenes Arvegods".

Jeg nnrrkede im idlertid ikke t i l , at Manden kam paa andre Tanker, skjont jeg gjcrstede Ham i Hjcrmmet og kom ellers godt nok ud af det med Ham. M in Hu vendte sig mer og mer dort fra det Skolevcröen, hvor Folk nsdes t i l at sende deres B o rn t i l Lcrrere, de dog ikke kan sam- men med. D et kan ikke andet end gjore Bornene Skade, tcrnkte jeg. Hvad om D u havde en Herregaard og der- ved var i Stand t i l at kunne samle friv illige Folk, som künde skjsnne paa den Oplysning, D u kan meddele.

„2E tykkes, M inscrl, di sejer, te de now ska ha en noj Trow i cr Skoh l!" sagde G u n d e r R i e s en Dag t i l mig. „D e t ved jeg ikke af", svarede jeg; „ t i det er den wldgamle Kristentro, jeg holder mig t i l " . „D a tykkes a, M inscrl, di sejer, te I sjongcr om e S to rk". „ J a " , sagde jeg, „v i syngcr om Ham, men vi tror ikke paa Ham".

Sondagen efter den omtaltc KundskabSprove i Hyrup Skole stod vi 5 Skolelcrrere derfra Sognet udenfor Kirke- doren og talte med Hinanden, da Prcrsten, idet Han gik ud af Kirken, traadte hen t i l mig, tog mig under Armen og sagde: „Folg med mig hjcrm". „N a a ", tcenkte jeg, „her har vi nu igjen den samme Historie som med Teisen i Lunde". M en det tog jeg dog sejl i, det var ikke den samme Historie men en ganske anden. D a v i kom ind i Prcrstegaarden, stod og sad Prcrstens störe Bsrneflok i Klynge udenfor Dorren og smilede os i Mode, og da Prcrsten havde faaet mig ind paa sit Vcrrelse, sagde Han : „H ör, Eskesen, jeg har h id til holdt Lcrrerinde t i l mine B o rn ; mm hun er nu bleven PrcHkkone, og jeg kan ikke

122

selv overkomme hele deres Undervisning. Nu vilde jeg gjcrrne bede Dem, om De ikke vilde gaa herned og under- vise dem i Sommer hver Eftermiddag, jeg skal nok lsnne Dem for det". Jeg undskyldte mig med, at jeg stulde holde Skole lige t i l K l. 3 om Eftermiddagen for Smaa- bornene i Hyrup, de störe gik, som vi ved, ikke i Skole. M en Prcrsten blev ved, og jeg lovede Ham at prove paa det. Jeg blev da nu med det samme Huslcrrer i Beftoft Prcrstegaard, hvorved jeg fik Lejlighed t i l mange Samtaler med Prcrsten, Prcrstekonen og Husets Gjcrster, ligesom jeg ogsaa fik f r i Adgang t i l Prcrstens Bogsamling, tog derfra adflillige gode Goger hjcrm med mig og loche i min Celle der oppe i Skolen paaBakken. Her fik jeg saaledes blandt andet Lejlighed t i l et grundigere Kjendskab med Dhlenschlcrger, mens jeg gjorde m it bcrdste med Prcrstens B orn . Jeg undgik ikke altid nogle venskabelige B ryd - ninger med Prcrsten, men, sagde Han, saa havde jeg gjcrrne Hans Hustru t i l Sagforer; hun stod nemlig gjcrrne paa m in S ide, hvoraf det vel kan skjonnes, det ikke var Fjcrndtligheder, der var mellem hendes M and og mig. D a L u d v i g G l c r d e l var kommen t i l Nustrup, drog jeg tid t derover om Sondagen, og Randboll mcrrkede nok, at jeg havde mere ud af Blcrdels Prcrdiken end af Hans; men det gjorde aldeles ikke noget Skaar i Forholdet imellem os, snarere det modsatte. „Jeg Hörer t i l den gamle Skole", sagde Randboll; „men vi kan have meget at lcrre af Hinanden gjensidig, det gjcrlder kun om, at hver er tro efter f it S y n " . Randboll var i Gründen et ungdommeligt Menneske, der blev ung med de unge; men det trykkede Ham en D e l, at Hans gode Hustru led af et skrobeligt Helbred og var tid t meget nedtrykt i S indet. Gornene vare vel opdragne og gode at komme t i l rette med, men selvfolgelig ikke alle af lige gode Evner. Jeg sporede i Almindelighed ikke andet end god V ilje , og mindes med Glcrde Dagene i Beftoft Prcrstegaard.

123

En Gang var Provst M a tze n der for at efterse Prcrstegaarden og Kirken. D a opstod der indc i D ag lig - stuen en S tr id imellem Prcrsten og mig orn Trosfrihed og Frimenigheder, som vi vel endnu ikke havde, men som jeg fandt det onskeligt, at vi fik, medens Prcrsten tog S igte paa de Vildskaber og Udskejelser, som künde folge med en saadan Frihed. Provsten og Degnen, H r. Frank, gik i Samtale frcrm og tilbage oppe i Sälen, in d til vi blev meget Hojrostede; t i v i vare begge i Aande. „Hvad er det for en S tr id her staar?" spurgte Provsten venlig. „ Aa " , sagde Prcrstekonen, „det er Trossager de to lcrrde Herrer tvistes om". „M a a jeg höre det?" sagde Provsten, og Prcrsten sagde Ham, hvorvidt vi vare komne, og skjont jeg nok syntcs, Prcrsten lob for let hen over mine Grunde og lagde for megen Vcrgt paa sine, kom det mig for, at Provsten i denne Sag stod mig ncrrmere end Prcrsten, medens Degnen ikke var f r i for at vilde gjore det hele t i l Lojer, hvad det i Sandhed ikke var for nogen af os, der stred. V i vilde egentlig, tror jeg nok, det sammeM aa l, men det var om M idlerne, vi tvistedes.

Den „evangelisk-kristelige Salmebog" brugtes i Eeftoft Kirke, og jeg taltc med Prcrsten om, v i ikke künde faa indfort Monsters Tillcrg. Hvordan Prcrsten log den Sag med Sognefolkene, mindes jeg ikke noget om; men det blev overdraget mig at skrive t i l Goghandleren for at faa skaffet det nodvendige T a l af Tillcrget, som faa blev folgt t i l Sognefolkene og indfort ved Kirketjenesten. I dette Tillcrg har Monster, som det skjcrlmsk er bleven sagt, kun optagen en cneste Salme af Grundtvig, og faa endda skreven oven over: „Herre jeg har handlet ilde". Det var „Sondag Morgen fra de Dode", der synges med den ncrvnte Tone, og som jeg havde saare kjcrr fra Snedfted af, hvor v i sang denne Salme hver- anden Sondag, den Sondcrg der var Formiddagstjeneste, mens der var Eftermiddagstjeneste i Norhaa. Denne

124

dejlige Salme tag Randboll en Sondag Eftermiddag og talte om og udlagde for Ungdommen paa Kirkegulvet t i l stör LErgrelse for Degnen H r. Frank, som ikke led Salmens Billedsprog og iscer fandt det taabeligt at tale om, at Doden gyser hver Sondag, og at Morket künde stjcrlve. — Dette kan vel vcrre nok t i l at give en lille Foresülling om den Degn, som havde oplcert og optugtet Hans Kryger, da Han som Dreng gik i Beftoft Almue- skole. Frank gav sig i O v rig t nu ikke mer selv af med at undervise i Skolen, det overlod Han t i l sin jcrvnald- rende Meningsfcrlle I . Stenderup; men Degnetjenesten i Kirken stod Han selv for, og det gik saa lettelig; cllers var Hans T id og Krcrfter optagne af en BrandsikringskaSse, Han var Kassemester for.

Den forste Gang, jeg ret kom H a n s K r y g e r i Tale, var, da jeg havde skreven en Sang om Ham og faaet den indrykket i „Dannevirke" og hvori jeg i Glwde over hars F^rrd paa Rendsborg-Modet 18de M a rts 1848 havde sammenlignet Ham med Ole S tam , hvem Han t i l- lige efter Skildringen, Saxo har given os af Ole S tam lignede noget i sin Udtale. En Dag, jeg kom hjoemme fra Hyrup og gik ned t i l Beftoft, modte jeg Kryger, som gav mig sin crrlige danske Haand med Tak for Visen. „M e n " , fojede Han t i l , „det er knap jeg forstaar den, hvad er det for en O le S tam , De lignede mig ved ?" „Kjender De ikke Ham? H ar De da aldrig lcest Sazces Danmarks K ro- nike?" „N ej ingen af Delene." — „J a da maa De have den lcrst, den v il De faa Glcrde a f!" Og med den forste den bcrdste Lejlighed bragte jeg Ham min gamle forslidte Saxe, som det siden rig tig gottede „Beftoftmanden" at ürse; men hvad der ogsaa gottede Ham, var Biskop Absalons Snildhed i sin Underhandling med den slaviske Udsending Dumber. M en det blev ikke sidste Gang, da Han fortalte mig dette, at jeg havde godt af Hans Krygers friste, hjoertelige Latter, t i jeg var snart en velkommen

125

Gjcrst i Hans Hus, hvor vi i vor F rit id morede os med at spille sammen paa V io lin , skjont hverken den ene eller den anden af os dar nogen Ole G u ll; men vi havde da Heller ikke Ham t i l at sammenligne os med. Ingeborg Kryger fortalte mig, at hun paa en Rejse t i l Kjobenhavn havde vcrret i Vartov Kirke, hvor hun var bleven meget indtaget i Menighedssangen og iscrr, naar „Guds M enig- hed syng for vor Skaber i Lon" blev sungen, hvilken Salme hun sagde blev sungen der, ligesom hun horte mig synge „H r. Wittemann og Hans M o saa pur". Kjcrmpevisesangen var velkommen i Hans Krygers Hus. Selv sang Han udmcrrket. Han künde nok synge morsomme Sange t i l at vcrkke en fristende Latter; men Han künde ogsaa synge uhyre tungsindige, som naar Han sang: „D e t blanke Svcrrd paa Vcrggen Hang". Han var paa den T id her er Tale om, i sin friskeste M and- doms-Aldcr, i sit 37te Aar.

Bed denne T id var der en D e l Fam ilier der fra (ägnen, som vandrede ud t i l Amerika, og Sjcrlen i denne Udvandring var, saavidt jeg skjonnede, en Broder t i l Kromanden i Ncderjerstad, Peder Skovby. Han havde allcrede som Somand vcrret i Amerika og udset Lejlighed der. Han havde mer end en Gang ta lt med mig om at drage med og stillede mig endog i Udsigt at blive Prcrst iblandt Landsmcrnd derovre; men jeg havde ingen Lvst t i l at forlade Hjcrmmet i Danmark og den Virksom- hed, jeg her havde, med endnu bcrdre i Vente. Jeg gik nemlig i m it stille S ind og dromte om en endnu stiere Virksomhed at ligge for mig her hjcrmme. Den tvungne Skolegang vilde ikke künde holde mig. M en hvor skulde Herregaarden komme fra?

Nandboll gjorde sig tid t lystig over m it rige B o - have. D et var m it lille rode S krin , hvori jeg gjcrmte mine Klcrder og i dets Lcrdike mine Smaasager. M m jeg var et saare lykkeligt Menneske; t i vel var det mig

126

klart nok, at jeg var ikke alles Ven; men jeg havde S o l og B ind paa min Side. Koch var ikke knap med at op- tage mine D igte og Meddelelser i „Dannevirke", saa jeg var ikke f r i for at komme i Ry for Skjaldskab, og baade unge og gamle künde prise sig lykkelige ved blot at mod- tage et lille Vers fra mig. E t D ig t, jeg havde sendt t i l G rund tv ig : „ S o n d e r j y l l a n d s P r i s " , havde Han taget med i „Danskeren" endogsaa foran sine egne: „Den danske Havfrue" og „Sydsjcrlland". Hvor künde jeg saa tvivle om, at der dog maatte vcrre noget ved det at gjore, og det var der, som sagt, mange, der ikke tvivlede paa. B land t de Stambogsvers, jeg gjcrmmer fra Venner i Ssnderjytland, skal jeg blot her medtage et fra den for lcrnge siden afdode, men den Gang ligesaa livsfriske, som elskelige Lcrrer E r i k H a n s e n fra Gestrup. D eterunder- skrevet Gestrup Skole, den 6te Oktober 1852:

„Nordens SM ! aaben SErlighed faar til LM ren Kjcerlighed.Hjoerter Vej har fundet til dit aabne Bryst,Hjoerter Du har vundet ved din milde R§st.

Broder min,kjcer som BrMre saa,Harpen Din stedse lydt Du flaa!Mens den toner, Hoeder vorde stal Dit Liv, rig paa sijMne Gloeder, delt med cedel Viv!"

E rik Hansen var fra R o o s t i A rild S o g n , H a n -

RostgaardS Foedreby, og Han var maaske blandt de unge

Gkoleloerere der paa Egnen, den der fik mest G a v n af den

127

Oplivelse og Oplysning, jeg havde med at fare. Han havde vcrret paa Lcrrerstolen i Lyngby, og jeg syntes fra forst af, at Han vel meget lignede en flagrende Sommer- fug l; men efterhaanden fandt vore Hjcrrter Hinanden, og vi havde da wegen inderlig Glcrde af hinandcn. Han horte ogsaa t i l dem, der blandt andet fik Gavn af gamle Saxe, og hvad Han künde prise sin Lykke for, var, at Han var kommet t i l at bo i et Hus, hvor der var baade Hjcrrterum og Husrum for det gode Ord i Tale og Sang, baade det kristelige og det folkelige. Det var hoS Gaardejer M a t h i a s R e f s l u n d og Hans venlige Hustru. I dette Hus samledes vi en D e l unge Mennesker der fra Omegnen, et Par Gange om Maaneden i Vintermaaned- erne, t i l Sang, og Samtale, og fra disse Sammenkomster gjcrmmer jeg endnu nogle af mine listigste M inder. B land t den Ungdom, som samledes, varLcrrerne A n d r e - sen i Neder Ie rsda l, J e n se n fra Mellerup, A. N i e l ­sen fra Rurup, og foruden Husets Ungdom, Brodrene Lars og Kristen L a u t r u p fra Grestrup, Jes og HansL. M ü l l e r fra Galsted, Bunde og Kresten, samt BundeM . R e f s l u n d fra Bovlund, Brodrene F a u s b o l l fra Mandbjcrrg, samt Brodrene T o p p fra Agerskov.

Disse Moder var det vel iscrr, der gav Stodet t i l Folkefcsterne i M a n d b j c r r g S k o v i Branderup Sogn. Den forste af disse Fester blev holdt den 25de J u l i 1852, og det var noget andet end den lille Fest vi Aaret forud samme Dag havde havt i Hhrup. D er var Sognefogden, men her var Herredsfogden fra Toftlund, Frederiksen ikke alene med ; men jeg tror ncrsten, Han ogsaa lod sin Rost höre. Jeg havde som Medlcm af „Komiteen" vcrret paa Fcrrde for at faa Talere, og dem fattedes v i ikke. Jeg havde ogsaa t i l denne Fest sungen ny Sange, som vare trykte tilligemed crldre danske Sange, deriblandt „ B e ­kommen i den gronne Lund", som fra den Dag af kom

128

paa alles Lcrber. Ie g har ikke det trykte Sanghefte ved Haanden; men i en af mine Sange stod der:

„Den gamle Skrcep vi alter hprte sjunge,til Fjcender stratt med braadne Pander laa!"

O g bisse O rd tog Prcrsten Koch fra Skjorbcrk som In d - gang t i l sin Tale, medens L u d v i g B l c r d e l fta Nustrup brugte G rundtv igs: „D e t var en Sommermorgen". Ellers talte H a n s K r y g e r , I . W. M a r c k m a n n ,

Husfoged G r o c h n e r , o. fl. Ie g fik Talernes egne Op- strifter t i l deres Ta le r; men Marckmanns var saa skrap, al Koch ikke künde tage den med i Meddelelsen, som jeg gav Ham t i l „Dannevirke".

B land t Indbyderne t i l Folkefesten i Mandbjcerg Skov var ogsaa Hjalpeprasten i Agerskov, Vaupell, som Folk der paa Egnen ikke fandt prcrstelig nok. Ieg künde godt lide den muntre unge M and, og iscrr var jeg lütter V re , naar Han talte om sine Grodre, som alle havde deltaget i Krigen, men iscrr om Ham, der havde vcrret Schleppegrells Adjutant og ikke tabte Hovedet, fordi Hans General salbt. Det var en stör Hojtid at se Vaupell ride paa Schleppegrells Heft, vel den Heft, Han red, da Han fik f it Ganesaar, idet Han kalbte „frcrmad!" Vaupell var ret i f it Es, naar Han sang sine lystigc Studenter- v iser; men paa Prcrdikeswlen lod det ikke t i l , Han var det, i det mindste ikke efter det Jndtryk, jeg fik af Ham, den eneste Gang, jeg horte Ham i Kirken, hvorfor jeg ogsaa en Gang vi skjcrmtede lid t med Hinanden, sagde t i l Ham, at jeg egentlig kun havde en T ing at udscrtte paa Ham, det nemlig, at Han var Prcrst og ikke Krigsmand.

D e t var saadan m it S y n paa det. En af Hans Ärodre C h r . V a u p e l havde i Krigen ofret sin ene Arm , Han var Naturforsker og gik og granskede i Moserne ovre hos os.

Iu le tiden var ogsaa her paa denne Egn en Gjcrste-

129

budß-Tid, ligesom paa de Egne, hvor jeg tidligere havde havt hjcrmme, og jeg modte ogsaa her med den Under- holdning, som det var given mig at byde. Jeg mindes fra disse Gjcrstebud megen Venlighed og Hygge. To (Nange holdt jeg for denne Sindc J u l hos de kjcere Benner i Ssnderjylland. M en saa var det kort efter J u l, kun noglc faa Dage ind i det ny Aar 1853, jeg en Morgen modte paa Skolen, der laa et Brev t i l mig fra Kjobenhavn og med adeligt Vaabenmcerke i Seglet. Brevet var fra F r a n z i s k a C a r l s e n , F ru M arie Grundtvigs Softer, og deri var Sporgsmaal, om jeg künde og vilde overtage den hojere Bondeskole i Uth, som Grevedatteren E m m y J u e l - V i n d - F r i s var i Fcrrd med at stifte. Tonnen, der lovedes, var kun lille og Vanskelighederne, der stilledes i Udsigt, vare störe. D et kan altsaa ikke siges, det var Egenkjcrrligheden, der kaldtes ad, og det gjaldt derfor om at ojne en god Sag, som var vcrrd at give sig hen t i l. Jeg gik hen t i l Ludvig B llrde l i Nustrup og raadspurgte mig hos Ham, Rand­voll gik jeg ikke forst t i l , fordi jeg mente, Han saa uden videre vilde raade mig fra det. D a vi havde overvejet det med Hinanden, rig tig nok med en Forudscetning, som det snart vistc sig ikke var t i l Stede, enedes vi om, at jeg burde sige Ja. Jeg var i en ikke ringe Klcemme ved at skulde rive mig los fra et Vennelag, hvor jeg havde udfoldet mig, som Frugttrcret udfolder sig med sine Blomster. M en ligesom Svanhvide rakte Regner Svcrrdet og vinkede Ham t i l sin Livsdaad, saaledes syntes jeg Dannekvinden vinkede mig t i l F r i s k o l e n , der saavidt jeg ved, ved denne Lejlighcd blev forste Gang ncrvnet ved det Navn, den siden har baaret. Om Randboll, Hans Kryger og andre Venncr, jeg raadforte mig med, fraraadede mig dette S krid t, husker jeg ikke; men i al Fald modtog jeg mine Venners hjoertelige Lykonskning, da Valget var gjort. F ra Provst H . H . Matzen modtog jeg folgende

Efkesen: M in d e r vff Udsigter. 9

130

Lin ie r: „Dersom De v il söge det ledige Embede iE n d r u p s k o v , stal,' jeg gjore a lt, hvad jeg kan, for at De kan faa det." —

Saaledes vinkedes jeg ogsaa venlig fra den Side. Endrupskov paa Gram Gods var paa Embedsvejcn med Udsigt t i l at rykke frcrm, og t i l Efterlon. Der künde man scrtte Fod under eget B ord, medens alt dette syntes paa det Uvisse i Friskolen. M en der kom atter Brev baadc fra Franziska Carlsen og Emmy F rijs . „Nornerne sidde ved Urdas Kilde, stcrnke Asken af Vcrldet og spindc Skjabnens S no re r", sang vore gamle Nordboer, og nu foltc jeg mig dragen af saadanne stcrrke Snorer, og skjont HindringerneS Norne i rigeligt M a a l har ytrct sig, kan jeg med Sandhed sige, at Snorerne faldt for mig paa de listigste Steder. Tcerningerne vare lastcde: jeg gik t i l Prcrsten og takkede Ham for Hans Venlighed men bad Ham ligesaa venlig undskylde, at jeg nu ikkc künde söge E n d e r u p s k o v men i det Sted maatte bede om at blive lost fra Embedet, jeg havde. Provsten sagde da, at Han gjcrrne havde set mig blive, og skjonnede iscrr paa den Indslydelse, jeg ovede ved min S ang: hvis Vcerd som folkelig Oplivelsesmiddel, Han ikke var blind fo r; men det undrede Ham ikke, at jeg hellere valgte den fr i S t i l - ling , i hvilken Han onskede mig Lykke og Velsignelse, og bad mig da ogsaa at.mindes Ham. Jeg bad nu Ham om at tcrnke paa min Ven I . H . A n d r e äsen i Ie rsda l, hvilket Han lovede, og det blev da Ham, der kom t i l Endrupskov og satte Fod under eget Bord.

Provsten bad mig om at blive ved Skolen i Hyrup t i l Iste A p ril, fra hvilken T id jeg saa skulde vcrre lost fra Embedet der'. Dette stete, og det sidste jeg tog mig for i Hyrup Skole, var at synge Kcrmpevisen om „H r . V i s m e r i AL l ve h j ce m" , idet jeg onskede, at vi danste,, hvor vi end bo, i Sonderjylland eller der udenfor, maatte stippe for som H r. V ism er at tabe os i O j e b l i k k e t S

131

N y d e l s e r og derover glcemme F o r t i d e n s M i n d e r (Fader og Moder) og F r c r m t i d e n s H a a b (Fcrstemoen), at vi, blivende det Gud stabte os t i l, maa undgaa at blive overlistede og overvcrldede af det frcrmmede fjcrndtlige der, fo rtil dejlig og from, men bagtil hnl og tom, frisier, som 2Ellefruen fristede H r. Vismer. -

IX.

Hojlkoleliv i Nodding, MH og paa Kindholm(1853-55).

3 min Stambog gjcrmmer jeg 2 Blade, et rsdt og et hvidt, de minde mig om to unge trolovede, som fandt et Fristed hos mig paa m it Lonkammer i Hyrup Skole. De havde eftcr megen Kamp og Lidelse vundet Samtykke af de ncrrmeste Slcrgtninge t i l at de maatte faa Hinanden, og T r i n e k e havde tidt af Taknemlighed plejet mine Blomster. Men nu, da de syntes at staa ved deres Onskers M a a l: et lykkeligt husligt S am liv , kastedes F^stemoen paa det Sygeleje, hvorfra hun ikke mere rejste sig. Hun laa netop paa f it Iderste, da Tiden kom, at jeg maatte dort, og da jeg atter vendte tilbage, kvidrede Kirkesvalen over hendes Gravtue; men hverken hendeS etter hendes elskedes Trcek ere udstettede i min S jcrl. Paa hendes det hvide B lad stod: „F ra m it Hjcrrte Dnster lyde: G id D u maa i Livet nyde, a lt hvad tjener t i l D i l V e l . . og paa Hans det rode stod: „Lev vel med Fryd og Glcrde, min uforglcrmmelige Den, gid Lykke med D ig trcrde, i hvor D u drager h e n . . . " . L u d v i g M ü l l e r kaldtes dort, just som jeg stulde her t i l Hyrup

s»

132

og havde haabet at künde gjcrste Ham i den ikke fjoernt liegende S ta rup Prcrstegaard. M in Barndom s-Ben t i l langt ind i Ungdomstiden I . W . T h j e l l e s e n var nu ogsaa gaaet hersra, og jeg havde for kort siden faaet B rcv fra Enken om at folge min faderlige Bens I . P. G . J e n s e n s S tov t i l Graden paa Jandrup Kirkegaard. — De var gaaet ind i det gaadefulde Livets Land, og min Sangfug l havde kvidret oder deres G ravtuer; men for m ig laa Frcrmtiden med sine Gaader.

D a jeg i Paaskcn gjcestede Jensens Efterladte, tilbod Enken mig, at jeg maatte sorlange, hvad jeg onskcde mig af den Hedengangnes Bogsamling; men da jeg ikke saa mig i S tand t i l at yde noget Bederlag derfor, tillod min Folelse mig ikke at gjore G rug af denne TiUadclse. Ester at jeg ligeledes havde gjastet mine Forcrldre og de Vennehuse derhjcrmme, som Tiden tillod, tog jeg t i l Rodding Hojskole for i cn Maanedstid at faa lid t ind- samlet t i l Gavn for m in ny Virksomhed. M en da jeg kom t i l Nodding, laa der fra Grev E. F r i j s - F r i s e n - b o r g et B rev, hvori det gaves mig t i l kjende, at der havde dannet sig en Styrelse for Hojskolen i Uth med Greven som Formand. De andre Medlcmmer af S ty r - elsen vare Provst P a l l u d a n i Nebsager, Sogneprcrsten for Thyrsted og Uth, I . C. S c h m i d t , Proesten E. G o e se n i Horsens, Forvalter A u g . R a v n paa Mogel- Hoer og Sognefoged R . C h r i s t e n s e n i Uth. Det künde ikke andet end glcrde mig, at saadanne hojtstillede Accrnd vilde tage sig af Skolen, hvis de havde Skjon paa Lcrr- dien af en saadan Skole og de M id le r, hvorved dens Virksomhed skulde frcrmmes. M en da jeg saa Planen, de havde lagt for Skolen og som skriftlig fulgte med, fandt jeg, at dette langt fra var Tilfcrlde. Og Po U l­fe n D a l , som gjastede os i de Dage, künde lige saa lid t som Hogsbro og Knudsen se det anderledes. „Härmen lyser ud af D em ", sagde Knudsen, da vi sad sammen

133

inde paa HogsbroS Vcrrelse, „hug t i l , saa det kan mcrrkes der er S taa l i K lingen". Og jeg skrev t i l Komtessen, at saadan en Skole som den, der var bleven sendt mig Billedet af, var det ikke, jeg agtede at tjene eller havde paataget mig at tjene, saa hvis den sendte Skoleplan skulde staa ved M ag t, maatte hun se sig om en andcn t i l at fore den igjennem. — Sagen var den, at Planen gik ud paa, der skulde holdes baade Adgangs-Prove og Afgangs-Prove, og drives paa saa megcn Kundskabstil- egnelse paa en Vinterstid , at man naar det kom t i l Stpkket blev nodt t i l at nojes med Skinnet, som intet vindes, men meget tabes ved. Rigtignok havde Greven givet mig Udsigt t i l , at der vilde m uligvis blive tagen Henshn t i l enkeltc „Bcnnrrkninger" af m ig; men det, svntes mig, künde tun blive at lappe gamle Klwder med iip Klude, og jeg lod mig henrive t i l at skrive t i l en ^a-dersmand, som jeg dog maatte antage mente det godt med, hvad Han gjorde, noget skarpere end jeg nu vilde gjort: „at jeg havde tun en Bemcrrkning at gjore t t l en saadan P lan, og det var, at den künde ikke bruges, hvor icg jkuldc vcrre Lcrrer."

T i l Franziska Carlsen skrev jeg noget lignende og bad hende sporge Grundtvig t i l Rands, for her synteö jeg inrsten gode Raad var dyre. Grundtvig raadede mig sra at tage t i l Uth, dersom i det mindste ikke Abgangs- proven künde falde dort, og F ru M a r i e G r u n d t v i g skrev mig t i l , at hvis jeg ikke saa mig i S tand t i l at tage t i l Uth, saa maatte jeg tage t i l Ronnebcrksholm, hvor jeg skulde finde baade Underhold og Arbejde. Kort eftcr fik jeg imidlertid Brev sra Komtessen, at Greven var fratraadt Styrelsen og at Planen ikke var saa strcrngt ment, som det saa ud t i l , men at det jo ikke künde skade, vi havde en saadan P lan paa Papiret, da v i alligevel künde gjore, hvad v i vilde. Dette S va r smagte mig ikke; men for at komme paa det rene med, hvordan det

134

skulde vcrre, da jeg „enten maatte tcrrske eller af Laden", saa tog jeg t i l B ö l l e r , hvor den gamle gode G r e v i n d e H e n r i e t t e tog meget vcl imod mig, men da Hendel D atter ikkc var hjcrmme, men paa Frisenborg, viste hun mig t i l Prcrsten Bo e s e n i Horsens. Med Ham Harde jeg, om end i al Venlighed, lid t S tr id , da jeg slet ikke vilde lade mig binde af Forskrifter med Hensyn t il, hvad jeg skulde tale med de unge Menneskcr om. Jeg mente, inan ikke burde vcrlgc cn Lcrrer, man ikke havde anderledes T illid t i l, end at man for en Sikkerheds Skyld maatte give Ham Mundkurv paa, for at Han ikke skulde gjore Skade. V i skiltes im idlertid i al Venlighed, og det r?r bleven Enden paa det, at jeg skulde udstyres med Penge t i l at blivc i Rodding om Sommeren, mens Skolebyg- ningen opfortes, og saa i Oktober Maaned vcrre paa Mogelkjcrr for derfra at se mig om og blive kjcndt med Folk og Forhold der paa Egnen, t i l Skalen saa künde aabnes t i l November.

En lille Afftikker gjorde jeg hen t i l U l d n m Hoj skole, hvor C. M . R o t t v i d t som R a s m u s S o r e n senS og K o l d s Eftermand var Manden for det hele, ligesom dNeningen var, jeg skulde vcrre det i Uth. Jeg blev meget vel modtagct, og künde godt lide Rottvidt, og svntes, Han maatte nok kunne opmuntre Ungdommen; men jeg mente rigtignok, Han havde lovlig mange Icnn i Ilden , t i l at Han ikke maatte saa nogen af dem brcrndt. I Rodding blev jeg den Sommer; men det var ikke den allerbcrdste T id paa Grund af Spliden mcllem Lcrrerne, som den Gang nok ellers var mer end en „offentlig Hemmelighed". Om Stridens Gjenstand er det ikke her Stedet at mcrldc; men Lcrrernes Uenighed gik igjen blandt Lcrrlingerne, saa „Roddingaanden", som der cn Gang var Tale om, var ikke saa god, som den burde vcrre. Hos H o g s b r o fik vi im idlertid en grundig Frcrmstilling af den franste Rigsomvcrltning, dens Mcrnd og dens

13b

Folger. Hos I . L. K n u d s e n arbejdede jeg, det bcrdste jeg künde i Engelsk ved at lcrse ,.lL l68 ok a Zranäkatder^. H o s E d v . T h o m s e n tog jeg ivrig D e l i Landmaalingen og Landmaalingstegningen og hos T h . S ch io tz fik jeg min Sands for Naturen sat i Virksomhed, saa jeg er Ham meget takncmlig for de Morgentimer, Han gav mig uden at modtage noget Vederlag derfor. Det hcrndte sig da ikke saa sjcrldent, at vi ogsaa kom ind paa andre T ing t i l gjensidig Underholdning.

Den forste T id , jeg var paa Skalen, havde jeg Vcrr- elsc sammen med en udmcrrket Angelbo B e r n t G r u h n , som jeg havde megen Glcrde af at tale med. Han var, syntes mig, saa kjcrrnesund. Jeg hufler, vi havde Luthers Lcvnet af N . M . Petersen at lcrse, og hvor Han gottede sig ved at lcrse Luthers Lovprisning af Musikken og iscrr den D tring : „Musikken driver Djcrvelen ud !" B ruhn rejste ud paa Sommeren t i l Skotland for at scette sig ind i det skotske Agerbrug, og da flyttede jeg ind t i l R a s m u s F e n g e r , som vel var meget forskjellig fra B ruhn , men derfor ikke ringere at bo sammen med, naar man havde Lyst t i l at saa noget udrettet. Han var et sürldent a lvorlig t Menneste og iscrr i det Stykke langt forud for sin A lder; men af det brcrndende Sporgsmaal der paa Skalen havde hver as os sin Opfattelse. — D er var cllers mange af vore ungdommelige Medlcrrlinger, der havde adstilligt Morstab af „Skolemesteren". D et var stet ikke saa ncrmt for mig. D a det spurgtes, at jeg, „Seminaristen med bcrdste Karakter" vilde tage paa Hoj- stolen sor der igjen at gaa i Lcrre, saa fandt maaste nok flere Degne end Degnen i Beftoft, at det var at vancrre Lcrrerstanden og Lcrrerstolen, og den lystige Ungdom havde fra den anden Side Lejlighed t i l at gjore sig lystige over mig. Skolemesterscrrheder mente jeg dog ikke at vcrre ladt med; men en Skolemester var en Skolemester, og hvad saa mer? Jeg var maaste den forste Skolemester,

136

der af f r i D r i f t og Trang gjorde et saadant S k r id t; men jeg blev ikke den sidsle, og nu finder man det ikke saa scrrt. D et gode jeg fik paa Loererskolen blev ikke taget fra mig paa H ojflo len; men der blev given mig mere t i l , og det er nu en Gang en af mine Grundscrtninger, at „v i maa lcrre mens v ileve ", ligesom det er en anden, at „hvem, der v il vcere noget, maa ogsaa lide noget".

En dejlig Udflugt foretog v i os t i l Fyn, t i l Moens K lin t og t i l F a l s t e r , hvor v i gjcrstede Landbrugsskolen paa N c r s g a a r d og den driftige Etatsraad T e s d o r p h paa Ourupgaard, hvor v i modtoges med stör Gjcrstfrihed, men hvor en af de unge var kommet galt fra at vilde slaa sig t i l Nidder paa Tydskerne. Ved Jndsejlingen t i l Faa< borg hilsedes vi med Kanonskud, og i denne B y var det iscer Agent V o i g t , der var vor g^nnN de Vcrrt. Jeg nod den LEre at blive given det Hverv at udbringe Skaalen for Faaborg, men havde ingen LEre af Udfor- elsen, idet jeg ikke har m in Styrke i Skaaltaler og jeg desuden, med Skam at tale om, ,havde vcrret sosyg paa denne min forste S e jltu r og havde i denne Tilstand faaet m it T o j revet, saa m it forste modne LErende i Faaborg var hos Skrcrderen, at Han künde hjcrlpe mig ud af den Nodvendighed, at maatte sljule mig i Thomsens Negn- kappe. Paa Moens K lin t kom jeg bcrdre fta det, da jeg med det blotte D je opdagede Nygen, medcns selv Hogsbro paastod, at dette var um uligt, ind til Han fik Kikkerten og Körtet frcrm, og de bcrgge gav mig Net. M on det var „Skolemesteren", der ikke künde modstaa Fristelsen t i l at gaa paa LEventyr ved at klatre op ad en hoj og temmelig stejl Klintvcrg? Det gik godt men künde let gaaet galt. Naaet op t i l Randen, hvor jeg havde faaet fat i Bogegrenene, taber jeg Huen, som t r i l ­ler et Stykke ned. Jeg fik den samlet op og flap vel fta det, men jeg mcrrkede nok Forskjellen paa at kige ned t i l Havstokken og se op t i l Bogekronen om Klintens Isse.

137

Under Hosthvilen deltog jeg i M a n d b j c e r g - F e s t e n , hvor det bette Aar var C. A p p e l fra Tonder, der dar saa skrap i sin Tale, at Koch ikke künde optage en Gjen- givelse, fordi Ovrigheden saa Ham skarpt paa Fingrene, og Prcrsten i Skjerbcrk saa sig nodt t i l , da jeg, med Hans Tilladclse, havde fr it gjengivet Hans Tale, at tilintetgjore nogle skrappe Udtryk, jeg havde faaet med efter Ham. Saaledcs var Tilstanden bleven, og Folkestemningen var a lt andct end venlig overfor den „danske Dvrighed", der lige saa vel holdt Danskerne i Nordflesoig som Tydflerne iSydf lesvig under stramme Tojler. D er künde endogsaa blandt godc danske Folk, naar de tcrnktc Tydskerne ikke horte det, vcrre Tale om de danske Embedsmcrnds For- nemhed i Sammenligning med Tydflernes Ligefrcemhed, skjont de helft vilde give a lt dansk Fortrinnet.

Den 8de September var Grundtvig 70 Aar. Det var jo den Dag, der blev Ham ovcrrakt 7000 Rd. (14000 K r.) t i l Grundlcrggelsen af Hans Hojskole. Jeg havde ondt ved at faa mine Penge t i l at siaa t i l , men tcrnkte paa at byde Arbejde t i l Hojskolen efter bcrdste Evne. Jeg har siden havt ondt as, at jeg dog ikke ydede lid t Penge ogsaa t i l et Vidnesbyrd. Jm id lertid fejrede vi Dagen ogsaa paa Hojskolen ved et Festbord med Tale og Sang. Sidst i September tog jeg halvsyg bort fra Hojskolen og om efter Nustrup, hvor Blcrdel keg mig i Halsen, om det ikke var den stemme Syge, jeg havde, hvad det dog heldigvis ikke var, og her modtog jeg fra en af Hojskolens Clever (Hpbschmann) bette „F a rv e l" :

„Jeg hilsed Dig, men nu Farvel Dig byder, en Stund vi stilles; men det er min Trpst, at der som her den danske Tunge lyder, jeg er dog hjcemme ved min Moders Bryst.Naar nu en Aftenstund Du Harpen stemmer og Hjcertet svulmer op og rives hen , i saadan salig Stund ej mig Du glcemmer, men venlig Tanken flyver til Din Ven!"

138

I V i l s t r u p Prcrstegaard saa jeg forste Gang F. C. B o i s e n , og derfra gik det over Aarosund t i l Assene, Od ense og om efter R y s l i n g e . D et var egentlig K o l d Rejsen gjaldt; men Kold var ikke i Ryslinge, Han var i D a l b y , hvor Han just byggede paa Hojskolen. Girkedal var Heller ikke hjcrmme men i Kjvbenhavn for at hente „Koleraborn", det v il sige B o rn , hvis Forcrldre vare blcvne borttevne af Koleraen, som havde raset i Kjvbenhavn. Og „hvad er der", blev der sagt, „ved at komme t i l Rom, naar man ikke faar Pavcn at se". Men saa var der Frederik Larsen og Hans J o h a n n e og Albrekt Vcrver. Og naar de var hjcrmme, var man ikke gaaet forgjcrves t i l Ryslinge, ja der var desuden endnu Anc K o l d omme paa Hojskolen. L a r s F r e d e r i k s e n kjendte mig, sagde Han, as min „Sonderjyttands P r is " i „Dansk eren". Han skulde paa Rodding Hojskole t i l V inter, og der var meget for Ham at sporge om, da jeg kom lige derfra.

Hos K o l d opholdt jeg mig et P ar Dage i Dalby, hvor vi blandt andre gjcrftede Folketingsmanden K r i s t e n L ar se n. I Friskolen horte jeg blandt andet P o u l s e n D a l spille og synge: „N aar kommer Vaaren vel?" og det syntes jeg var et godt „M o d " i Friskolen. Men Kold sagde mig, at Grundtvig ikke havde det bcrdste Haab t i l , at det vilde komme t i l at gaa med Skolen i Uth. Jeg mente im idlertid, det burde proves. Jeg vilde ikke have det at trcrkkes med, at der havde vcrret en Lejlighed, som jeg havde ladet gaa unyttet hen, og jeg mente des­uden, at en Sag saa god, som vor, maatte nok kunne taale et Nederlag, om det skulde vcrre: hvor der da falder en, rejser der sig en igjen. Kold fulgte mig ned t il Fjorden, hvor vi bod Hinanden Farvel, da jeg blev sat over t i l S letten, hvor jeg paa Landevejen t i l Bogense tra f Forvalter L a n g h o r n fra B ö lle r, et Mode, hvor- ved vi begge blev lige overraskede, og jeg künde nu saa

139

en Hel D e l at vide om, hvordan det stod t i l derovre, og hvad jeg horte saaledes, oplivede m it Haab, medens jeg just ikke kan sige det samme om det, Kold sagde. V i lagde os ned paa Vejen og lod Körtet, jeg havde kjobt i Odense, sige os, hvor vi var, og vejlede os vidcre, hvor- paa vi gik hver t i l sin S ide, for dog siden atter at modes i Uth.

I Oktober Maaned var jeg atter paa M o g e l k j c r r , en af Grevens Gaarde, liggende i Raarup Sogn i en D a l ved Foden af Bjerrelide. Her fra Mogelkjcrr faldt min Vej op t i l S k j o l d Kirke og Prcrstegaard, hvor jeg det Aar, jeg var i Uth, fik m it uforglemmelige Sondags- Hjcrm. Ja, her har jeg listig hvilet og vederkvcrget mig efter 6 Dages tid t meget strcrngt Arbejde i Skolen. M en Prcrsten C a r l F o g s Hvile om Sondagen var der Maade med; ti Han havde et umaadeligt Arbejde med at faa sine Prcrdikener i S tand, og paa Prcrdikeftolen stod Han ncesten som en Slave lcrnket t i l Papiret. En Sondag ud paa Binteren sad Fog og sukkede over al den M oje, Hans Prcrdikener kostedc Ham hele Ugen igjenncm. D a stak Skjcrlmcriet op i mig, og jeg sagde: „Aa er det nogct, er det vcrrd saaledes at gaa og tcrnke paa de Prcrdikener altid. H vis jeg skulde det, glemte jeg rent at leve; men naar vi leve, maa vi sagtens kunne prcrdike, vi kan da prcrdike ud af det vi lever, lige som naar vi ellers taler t i l Folk". „ J a " , sagde Fog, „det skulde De bare prove, De ved ikke, hvad det er". „J a , ved De hvad", sagde jeg, „dersom jeg skulde prcrdike, saa tror jeg ikke, jeg holdt mig t i l de scrdvanlige Texter". „Hvad for Texter vilde De da holde Dem t i l? " „Jeg tror, jeg vilde tage Kjcrmpeviserne og prcrdike ud af, for der er en god Prcr- diken i hver af dem!" „Kjcrmpeviserne! Ha, ha, ha! det vilde nok blive nogle gode Prcrdikener, ha, ha, ha!" „J a , de skulde blive gode nok, lige saa gode, som dem, De holder!" „J a , ha, ha, ha! lad os da höre en saa-

140

dan Prcrdiken, hold den nu, ha, ha, ha!" Ja , nu sad jeg godt i det, Fruen og Bornene stemte i med Prcrsten, jeg maatte holde for og tog paa maa og faa Visen om „Agnete og Havmanden". Prcrsten havde maaske aldrig lyttet ü l nogen Prcrdiken, bcrdre end Han nu lyttedc t i l m in, og da vi naaede t i l Billederne, der vendte sig om- kring, da Havmanden traadte ind i Kirken, saa d: blev t i l Vrangebilleder, da lo Han vel ikke men udbrod: „Det var magelost!" Om de var det i Forvejen, kan jeg ikke sige, men sra den Dag af var Kjcrmpeviserue i Skud i Skjold Prcrstegaard, og det varede Heller ikke lcrnge, inden Prcrsten brod ud af S laverie t og talte f r i t ud om Fadnen i Jesu Navn og ved Aandens Fuldmagt.

Den forste Gang, jeg skulde ind paa B ö lle r og täte med Komtessen, var det ikke uden en vis F rygt og Bceven; men den gik snart over, da jeg havde ta lt et Par Ord med denne crdle Kvinde, en af de crdleste, jeg har modt paa m in Vej. Hun saa ikke paa Stads eller Stand men paa Mennesket, hun vidste godt, at der under grove Klcrder künde siaa et fin t Hjaute. „Hvordan er Vejen op t i l U th?" spurgte hun mig. „Den er meget solet", sagde jeg. „T ro r De ikke nok, vi kan gaa med derop, Froken H a n c h " , sagde hun t i l sin Selskabsdame. „ I o " , sagde Froken Hanch smilcnde, og dermed var den Sag afgjort. Begge var de snart i Tojet og vi i Gang ad den solede Vej, den Fjcrrdingvej, der var op t i l Uth, hvor v i forst saa t i l Skolebygningen, som nu omtrent var fcrrdig, og den fandt jeg smuk og hensigtsmcrssigt indrettet. Derfra forte hun os saa over i Huset ved Siden af. Det var Hospitalet. Der gik vi rundt t i l de sättige, og allevegne fa ldt der et venligt O rd, og, vel at mcerke, ikke med den cekle paatagne Venlighed; men der var Hjcerteslag den, og et enkelt Sted blev der Lejlighed t i l at synge en Sang t i l Oplivelse for den syge, som laa der. Siden gik vi et P ar andre Steder i Byen, hvor der laa sättige og

141

syge, som Grevedatteren satte sig paa Sengen hos, og sagde endogsaa t i l en gammel Kone, hvor der saa meget griset og elendigt ud: „Jeg er jo D in Soster", og saa sang hun ogsaa for hende.

Siden sendte hun mig over t i l sine Slcrgtninge paa S t e n s b a l l e g a a r d , hinsides Horsens Fjord. Der blev jeg modtaget af to venlige Baronesser med fordringslos Gja'stfrihed, og Baronesse E l i s e K r o g - I u e l - V i n d - A r e n f e l d t viste mig omkring i Vcrrelserne med de historiske M inder, deriblandt ogsaa et Billede af G r i f f e n f e l d t , som horte t i l Slcrgtens Aner. Jeg havde Natteherberg derovre, men om Morgenen saa jeg mig lid t om paa Gaarden. D a kom der en midaldrende M and t i l mig og var meget iv rig t i l at sporge mig ud, noget jeg fandt noget uscedvanligt af saadan en simpel M and, som Han syntes at vcrre. D a Han havde faaet at vide, hvad Han vilde, gik Han ned i Kjcrlderen Henne ved Siden af eller maaske ind under Hovedtrappen. D a jeg staar og grunder paa, hvem det vel künde have vcrret, kommer der netop et Menneske, som jeg spurgte om det. „D e t var Baronen!" fik jeg t i l S va r og blev noget skamfuld over, at jeg havde ydet Ham saa liden Opmcrrksomhed.

Ncrsten lige saadan gik det mig omme i Prcrste- gaarden, hvor Baronesse Elise bad mig at gaa hen for at hilse paa Provst H o e g - G u l d b e r g , og t i l hvem jeg maaske endog havde H ilsen sra Komtessen. Jeg kom ind i Prcrstegaarden, hvor jeg ser en M and i Trcrsko komme hen over Gaarden. Jeg hilsede Ham og spurgte Ham, om Provsten var hjcrmme. Ja , det var Han da. Om Han vilde vcrre saa god at sige mig, hvor Provsten havde sit Vcrrelse. Ja , jeg künde folge med Ham. Det gjorde jeg. Mandcn forte mig ind paa Provstens Vcrrelse, satte sine Trcrsko ved Dorren, tog et ParMorgensko paa, bod mig sidde og satte sig selv t i l Scrde. D et var Provsten, der

142

viste sig at vcrre lige saa jcrvn i sin Tale som i sin Fand, og andet har Han aldrig vcrret over for mig.

Heronune paa samme Kant gjcrstede jeg min gamle Larer fra Seminariet, I . I . T v i l s t e d g a a r d , der nu var Lcrrer i Serrits lev, og det havde jeg scrrdeles wegen Glcrde a f; t i Han var nu fu ld t ud med paa vor Lide.

Paa M o g e l k j c r r var jeg snart som hjcrmme hos den elskelige Fam ilie, der, hvor H e d e v i g R a v n var Husmoder, Dronningen i Kuben, og den gamle Ravn var meget flink t i l at skaffe os Lcrrlinger t i l Skolen. B landt disse var en 2Erobo, H. L. I e n s e n , som var Tegl- brcender, og det var en stör 2ykke, vi fik Ham, Han var Basen iblandt Lcrrlingerne der paa Skolen og künde tale rent ud af Posen, naar de andre ikke künde cller turde. D er var fra forst af 15 Karle; men de 3 af dem fandt sig ikke rigtig hjcrmme hos os og gjorde sig usynlige for os, efter at de kun havde gaaet faa Dage. T i l Hus- holderske havde vi M a r e n K r i s t e n s e n fra Ny borg ved Vejle, og hun havde Dygtighed nok t i l at holde os Huset i S tand ; hvad vi flulde bruge, fik vi fra Böller, saa vi havde ingcn Ncrringssorger; men derfor gik alting just ikke glat af. Ic rvn lig havde vi den Glcrde at se Kom­tessen og Froken Hanch paa Skolen, og det livede altid op. Det samme var Tilscrlde med Geheimeraadinde Reetz fra Palsgaard (Bispinde Grundtvig). Ogsaa Grevinden fra Frijsenborg saa ud t i l os en Gang; men det havde ncrr bleven os en dyr Historie, vist nok udcn hendes Vidende og V ilje . Den grevelige Fam ilie foretog sin en Udenlandsrejse. Hn af T j e n e r n e skulde blive tilbage, og saa skulde Han paa Skolen. Han fik der eget Kam­mer, og som Han var vant t i l at leve flot paa Herre- gaarden, vilde Han ogsaa hos os, og Han trumfede op med, at Han flulde l c r r e T y ds k . JegprsvedeHam i det danfle og fandt Ham at vcrre overmaade tynd deri, hvor- for jeg raadede Ham t i l forst at l c e r e D a n s k , inden han

143

tcrnkte paa at lcrre Tyd fl. Han flulde og vilde lcrre T yd fl, sagde Han, og da bette ikke künde lade sig gjore hos os, gjorde Han sig ogsaa usynlig; men det vcrrste var, at Han havde faaet de ovrige Elever sat F luer i Hovedet, som det kostede B ryderi at faa ud igjen.

N i e l s H a n se n fra Vrigsted havde jeg sagt noget t i l en D ag, fordi jeg mente, Han lagde ikke Krcrfter nok i, hvor det gjaldt om at ove sig i de nyttige Fcrrdigheder, jeg tror, det var Hans Oplcrsning, jeg fandt noget skjodes- los. Jeg vidste nemlig ikke af, at det var Hans Helsot, Han gik med, som det siden viste sig. Det var kort efter den grevelige Tjeners Bortrejse. N iels Hansen mente at vcrre sket Uret, hans Fcrller vel ogsaa, og nok er det: den ncrste Morgen, som jeg sidder inde og nyder min Morgen drik, kommer H. L. Iensen ind og siger, at saadan en Overhaling, som den N. Hansen havde faaet, vilde de ikke finde sig i, og dersom det ikke künde blive anderledes, dlev der ikke en mer paa Skalen. Jeg tog det med Ro, bad H. L. Iensen hilse, at de bare skulde passe deres Arbejde, jeg flulde nok passe m it. Jeg bad Ham kalbeN iels Hansen ind. D a Han kom, talte jeg mig snart t i l rette med Ham, og bagefter gik jeg saa ind, og fra Lcrrerstolen talte jeg mig ogsaa t i l rette med de ovrige, idet jeg lod dem vide, at naar jeg alvorlig mindede dem om at arbejde selv med, maatte de jo nok kunne indse, at det var t i l deres eget Gavn. De saa jo nok, jeg laa ikke paa den lade Side, det mente jeg Heller ikke, de gjorde, men der kan jo nok vcrre Forskjel, og en alvorlig Paamindelsc mente jeg nok, man maatte künde taale af sin Lcrrer.

E tP a rD a g e efter kom de og bad mig om at maatte gaa t i l Horsens, hvor der var Marked, og hvor de, som de sagde, havde Venner og Frcrnder at trcrffe. Efter en kort Samtale gav jeg dem TilladelSe. De rejste t i l Horsens, og jeg gik hjcrmme og summede mig. Onr

144

Aftenen husker jeg, at Srneden og Sognefogden dar kom­men om t i l m ig, og medens jeg sad i en Samtale med dem, kommer Husholdersken ind og siger, om jeg ikke vilde komme ud i Kjokkenet, der var nogen ude og vilde gjoerne tale med mig, og da jeg kom der ud, hvem var det saa andre end vor Skoles Ungdom, der med straal- ende Glcrde bragte mig en Mindegave, som jeg blev lige saa glad ved at modtage, just efter en saadan Fcrrd, som den vi lige forud havde havt med Hinanden. Men fra denne S tund af vare vi som sammensmoelteoe og ingen gik mere hos os mellem Bark og T u — En af Eleverne havde vakt allehaande Tanker hos mig fra forst af. Han havde vcrret meget strcrngt opdraget af en Moster, som horte t i l de stcrrke Iyd c r, og hun havde ved sin urimelige Strcrnghed kuet Ham, saa Han vidste knap, hvad Han turde give sig hen t il. Han turde nok lcrre at skrive og regne; men om Han turde lcrse i de Boger, vi havde, det var Han kjendelig nok ikke paa det rene med. Naar vi sang vore fcrdrelandske Sange efter P . O . B o i s e u s Sangbog eller Kjcrmpeviser efter G r u n d t v i g s K jc r m p e v i s e b o g , saa var det rent galt, og naar jeg fortalte enten om vore egne hedenske Fcrdre eller om andre Folks hedenske Daad og Idrcrtte r, saa var det vel, om m ulig t, endda vcrne. Han vendte mig Ryggen med en saadan Ringeagt og Afsky, som om det var selve Fanden, der var paa S p il. S o lftraa ler maa der alligevel fra Sagatalen og Sangen have trcrngt sig ind i hans S jc r l; t i lid t efter lid t vendte Han Ansigtet t i l m ig, og omsider naaede det sig, at Han kom t i l at smile glad t i l , hvad Han horte, og de bundne Krcrfter loste sig efter Haanden i Hans S jc rl, efter hvad jeg mcrrkede, t i l ikke liden Skrcrk for Hans Frcrnder i Hjcrmmet, og den Uvilje , Han nu mcerkede hos dem, var maaske ikke den ringeste Aarsag i, at Slyngelen ogsaa stak op i Ham. „D e r kan D u se, hvad det sorer t i l" , blev der sagt t i l m ig, „a f a l den megen Frihedstale kom-

145

mer der megen Vildskab". „ J a " , sagdejegda, „saalomge Iorden ligger frossen om Vinteren, gror der hverken Korn eller Ukrudt, men den samme S o l, som kalder den gode Scrd frcrm af Io rden, kalder ogsaa Ukrudtet, og dette er i Almindelighcd forst paa Fcrrde; men skulde v i da onske evig V in te r for at blive f r i for Ukrudtet. M on ikke dog en saadan V in te r er vcerre end Ukrudtet? Ligesaa, hvis Havet var bundfrosset, da kastede dets fraadende Golger intet Skib omkuld eller knuste det mod Klipper og Skjcrr, men det bar Heller intet Skib med Fragt mellem Landene. D et er nu en Gang ikke anderledes i denne Verden, end at ondt og godt ytre sig imcllcm Hinanden, og v il v i ikke tage imod det gode, fordi det tid t misbruges, faar v i aldrig nogcr godt; t i det allerbcrdste misbruges netop allcrvcrrst og allcrmest ved at eftergjores af den onde".

En Dag, jeg gik paa Vcjen mellem B jerre og M ogel- kjwr, indhentedes jeg af en Rytter, en Bondemand fra Naarup. D a Han naaede mig, lod Han sin Heft gaa i Fodgang, og der opstod folgende Samtale imellem os:

„Jeg kan godt lide D ig " , sagde Han.„ J a " , sagde jeg, „saa har v i det ens, for jeg kan

ogsaa godt lide D ig " .„ J a " , gjcntog Han, „jeg kan godt lide D ig ; men

D u er for f r i" .„Hvad mencr D u med det, at jeg er for f r i? "„J o , D u siger jo, det er ikke S ynd at danse".„J a , men det er det jo Heller ikke".„E r der da ikke kommet meget ondt ud a f, at Folk

har gaaet t i l D ans?"„J o , men der er ogsaa kommet meget ondt ud af,

at Folk er gaaet t i l Bords og t i l Sengs. S ka l v i der- for sige, det er Synd at gaa t i l Bords eller S ynd at gaa t i l Sengs?"

„M a d og Sovn kan ingen undvoere; men DanSen kan nok undvcrres!"

Eftesen: M in d e rU d s ig te r . 10

146

„J a , D u kan maaske undvcere den; men lid t Leg maa der t i l , for at Livet kan udvikle sig sundt og ikkc komme t i l at lide af vcrrre Ulcrmper end dem, Dansen kan fore med sig. Gaar D u i D ans, se t i l , hvem Du Lager ved Haanden! siger Ordsproget, og det er et godt O rd. Det siger ikke: Lad vcrre med at danse, men va'r D ig , hvem D u danser med. D et var en syndig Leg, Israeliterne havde for, da de dansede om Guldkalven-, men naar de paa deres störe Hojtider legede for Herren, var det vel ikke rent, for hvad er rent af vores, men vi kan da Heller ikke uden videre kalde det Synd. D a David dansede for Herrens Ark, var det Synd af S au ls Datter, Davids Hustru, at hun blev stodt over det og skjcrldtc Ham saa godt som ud for en Gadedreng. Og hvem gjorde S ynd, enten den vildfarne Sons Fader, der gjorde G ilde og holdt Leg (D ans), da Sonnen var vcndt til bage fra sin Elendighed, eller Broderen, der optog sin Fader det saa ilde?"

„J a , D u er mig for klog; men jeg kan ikke lide, D u siger t i l de unge, det ikke er Synd at danse, for D n ved jo nok, at giver man forst Fanden en Finger, tager Han hele Haanden".

„H a r D u nogen Sinde set mig danse?"„N e j, det ved jeg nok, D u gjor ikke, og det kan jeg

godt lide; men D u skulde ikke give de unge Lov t i l det!"„H vorfor ikke det? Naar jeg, siden jeg kom her paa

Egnen, ikke danser, er det ikke, fordi jeg mener, Vorherrc ikke kan lide det; men det er, fordi jeg ved, at D u og mange flere, som jeg holder meget af, og som jeg ved, Vorherre holder endda mere af, vilde saares ved det. Og det er slet ikke noget stört O ffer, jeg der bringer; t i min Danselyst er nu ikke saa overmaade brcrndende; men jeg kan ikke skjonne rettere, end at der er lige saa megen Fare ved at lade vcrre med at danse; t i det kan let fore t i l Selvophojelse, og det ved vi af paalidelig Kildc, at

147

.. „hvo sig selv ophojer, skal fornedres"". Ieg v il sige n l de unge: Leg I kun, det kan I have godt a f; men Leg, som der blev leget i Faderhuset, da den vildfarne S an var vendt tilbage dertil, og ikke, som der i S e lv- raadighed blev leget i Orken omkring Guldkalven".

„D e t kan ikke nytte; v il v i vcrre Guds B o rn , kan vi ikke skikke os lige med denne Verden og tage D e l i dens Lystigheder; Verden forgaar med dens Lyster; men den, der gjor Guds V ilje , bliver t i l evig T id " .

„J a , ved D u hvad, miu gode E rik , D u har mere Lighed med den Verden, D u taler om der, end D u ved af at sige; t i, ser D u , Verden kan ogsaa bruge Skriften. Naar saaledes Paulus siger: Glcrder Eder i Herren, saa siger Verden ogsaa: Glcrder Eder! men glemmer i Her­ren. Og naar Vorherre selv siger: Salige ere de, som sorge; t i de skulle husvales, saa indskjccrper D u det forste men gaar i det mindste alt for let over det sidste, og tager det, som om der ikke her i dette Liv kan vcrre Tale om Husvalelse. Og er det ikke Husvalelse, naar Herren lyser sin Fred over os, og Hans Ord giver, som de lyde".

Paa Skolen gjcrstedes vi en Gang af Börsen og ad- skillige Gange af Sogneprcrsten, I . C. S c h m i d t , som vist nok nodig vilde staa noget godt imod. M en Skolen i Uth var Ham en Gaade, og det var tydeligt nok, at Han crngstedes for, at den skulde blive et Arnested for alskens Svcrrmeri, noget jeg im idlertid lige saa nodig som Han vilde se, og som jeg just mener, at den Oplysning, v i Lader straale ud af Levnetslobet („den historiske O p­lysn in g "), skal blive et godt M idde l imod ; t i det er i Vankundighedens Morke, at Svcermeriet ret trives.

En D ag, vi sang Visen om „G ildet i Skoven" og just ftemte op :

„Og Ravnen siulde ogsaa vcrre deres Prcest,

10*

148Hans sorle Kjole viste, at Han var Kaldet ncest".

bankedes der paa Dorren, og ind traadte Sogneprcrsten. Hvad v i sang, var ikke myntet paa Ham, som Han, hvis Han havde vcrret lid t mere cnd almindelig mistcrnkelig, dog let künde faldet paa at tcrnke. Han vilde dog ikke vcrre vor alvidende Gud, som det viste sig en Dag, Han kom over t i l os, mens jeg takte med Karlene om de siberiske Tundras; t i det tilstod Han for os alle, at dem havde Han aldrig Hort tale om sor. En Gang voldte Komtessen og jeg Ham en ingen ringe Kvide. Hvordan Han tog sig af de aandclig lidende, kjendcr jeg ikke noget t i l , men Han syntes at mene, at Umsorgen for Folkcls aandelige V c l alene paahvilede Prcrsten, og i det Stykke havde Han, og har vel endnu, Tusindcr og atter Tusinder af Meningsfcrllcr. D e r boede i Ncrrhedcn af Skalen en M and , som var i stör aandclig Nod. Dette gjorde Kom­tessen mig opma'rksom paa og bad mig om at gja-ste Ham, hvilket jeg ogsaa gjorde af og t i l og syntes at spore gode Folger deraf, in d til ind i Foraarct andcn Jndflydclse gjorde sig gja'ldende, idet Han modtog Trost af en mcre verdslig Nod end den, jeg havde at bringe. Men det forte kun t i l , at Hans Tilstand blev endnu vcrrre, og da Han i lang T id ikke havde set m ig, kom Han t i l mig, klagede sin Nod og bad mig om at se ind t i l Ham, hvilket jeg da ogsaa gjorde, men kun t i l lidcn Baade, da den anden Tröster, eller rettere Trosterinde, lagde sig imellem og der blev klaget over mig t i l Sogttcprcrstcn, hos hvem jeg fik Skyld- for ukaldet at have trcrngt mig ind i Mandens Hus og ved m in Tale bragt Ham t i l Forw iv l- elscns Rand. Jeg gik over t i l Prcrsten, der ogsaa havde skyldt mig for, at jeg ukaldet var trcrngt ind i Prcrste- gjcrrningen, hvilket jeg dog fralagde mig, da jeg hverken havde dobt eller taget nogen t i l A lters. Og naar jeg saa Avgen i Nod, hvad enten det saa D a r timelig eller aandclig,

149

saa mente jeg, at hver Kristen ikke blot maatte menendvss burde tage sig af de nodlidende, og jeg havde i det Stykke en god Samvittighed og künde ikke paatage mig Skylden for, hvad den daarlige Trosterinde havde gjort.

Jeg gjorde Prcrsten Rede for m in Fcrrd og det baade nnmdtlig og skriftlig, som Han krcrvede. Med m it skrift- lige Jndlcrg horte jeg siden, k)an havde vcrret hos Provsten for at fore Klage over m ig ; men at Han af Provsten havde faaet den Trost, at Han snarere maatte vcrre mig taknemlig, fordi jeg havde hjulpen Ham med Sjcrle- omsorgen. Han maatte gjcrrne hilse m ig , at hvis jeg ovre i Provstens Sogn, Raarup, horte om nogen, der saaledes lcd Nod, saa skulde jeg vcrre velkommen, naar jeg vilde tage mig af dem. B ist er det, at Prcrsten siden var meget venlig imod mig og ikke gjorde mindste Vanske- lighed, da jeg bad Ham om at maatte gaa t i l A lters i Skjolde, hvilket Han fandt meget rim elig t, da jeg der havde m it Sondagshjcrm.

Nogle ligncndc Moder, som de Ungdomsmoder, v i havde hos M ath ias Nefslund i Gestrup, fik v i ogsaa i Gang her i MH paa Hojskolen. T i l disse Moder, der holdtes hver Tirsdag Asten, samledes med Ungdommen fra Mogelkjcrr, Gärtner S l e n g e r i c h og Langhorn fra B ö lle r en ikke ringe D e l af Omegnens Ungdom, saa v i havde gjcrrne fu ld t Hus den Asten. D et var iscrr Sangen, og da atter iscrr K j c r m p e v i s c s a n g e n og Talen i F lug t med den, der samlede os. D er var Liv i disse M oder, og v i mcrrke endnu, hvor vi modes, at H jcrrtet flammer i M indet derom. Prcrstefolkene i Skjolde havde S om - meren efter tagen sig en lille Udflugt t i l B jcrrre lide, med den herlige Skov og den henrivende Udsigt over Land og Hav og Fjord. Det fa ldt sig da saaledes, at Ungdommen fra Prcrstegaarden stemte op med - Kjcrmpevisen: „H r. O lu f Han rider saa vide om Land!" og dybere inde i Skoven horte de da Röster falde ind i den samme Sang.

1Ö0

D e gik efter Hinanden, og modtes under Kjampevise sangen: Prastcfolkene fra Skjolde og — Brandehuggere, som arbejdede i Skoven. „V a r det ikke de jlig t", udbrod F ru E m m y F o g , da hun ined straalende Glade fortalte mig dette, „a t Folk saaledes fra alle S ider kan modes i Ksampevisesangen. D er kan De se, det var alligevel ikke forgjcrves, De var i U th".

Nej, det var ikke forgjcrves, og jeg vandt min gode D e l af Udbyttet i de listige M inder. Om Torödag Aften havdc vi Oplasnings-M oder mest for Byens M and. D a laste jeg blandt andet F. E. B o i s e n s „Nordiske ^udesagn", som syntes at falde i udmcrrkct god Io rd . Om Lordag Eftermiddag gjastedes vi stundom af kirkelige Venner, deriblandt de Godtfolk ovre fra V r i g s t c d , og jeg mindes, T H e r t e l M a d s e n siden tilstod, at Han isar havde sott sig lostet af m in glade Kristcndom. I V rig sted stk de i ovrigt en meget levende Paamindelse om, hvorledes Hvedekornet ved at falde i Jorden og do just kommer t i l at bare mange Fold Frugt. N i e l s Hansen, som jeg i min Jver var kommen t i l at saare, men som siden jublede over, at Han ikke lob sin Vcj men blev, mens Han künde, blev kästet paa Sygelejet, hvorfra Han ikke rejste sig men hvor Han aflagde et Vidnesbyrd, der blev S a d t i l ny Vidnesbyrd om Ordets K la fte r, og soin sikkert nok havde sin D e l i, at mens Hojskoledorren smak kedes Haardt t i l i U th , sprang der en anden op i Vrigsted.

A f P e t e r L a r s e n fra Dons og A. C. Poulsen D a l gjastcdes vi ud paa Foraaret. D et var da et brandende Sporgsmaal hos os, om vi skulde afholde Foraarsprove eller ikke. D et var bleven mig tilkjendc givet, at Styrelsen vilde komme og afholde en saadan fsrst i M a j Maaned. Altsaa stulde Skoleplanen dog gjennemfores i det Stykke. Jeg havde sagt baade t i l den ene og den ariden af de Herrer, at de skulde vare velkomne

151

naar som helft, de vilde gjcrste Skalen, kun onskede jeg den fritagen for de urimelige Kundskabsprover, der efter m it S yn ikke künde andet end frcrmme Overfladiskhed, idet man let fristedes t i l at jage efter at se mere paa, hvad der künde tage sig ud ved en saadan Prove, end hvad, der virkelig var Trang t i l. Poulsen raadede mig ivrig t i l at afvcrrge, at dette Uvcrsen ogsaa kom ind paa dennc Skale, medens Peter Larsen ikke var paa det rene mcd, hvad der künde vcrre det klogeste. Jeg vidste godt, at Skolens Tilvcrrelse i Uth sattes paa S p i l ved at ncrgtc Afholdclsen af denne Kundskabsprove; men ikke des mindre blev det Enden paa det. Ester at jeg havde fu lgt mine Gjcrster paa Vej og var vcndt tilbage t i l Skalen, stad jeg just og raadfarte mig med Ungersvendene am, hvad vi skulde gjare, da Komtessen kom ind i det samme. Hun mcrrkede snart, at Ungdommen helft vilde undvcrrc den Hojtidelighed, der var dem tiltcrnkt; men hun vidste lige saa godt som jeg, hvad det künde fore t i l at foje dem. De fleste af dem sagde im id le rtid , at de künde ikke blive lcrnger end t i l M ajdag, og naar de rejfte, künde der ikke blive noget af det. Hun tog sig da paa at skrive t i l de gode Mcrnd, at der ikke künde blive nogen Kundskabsprove af t i l den aftalte T id . Jeg gav da Ungersvendene det Vidnesbyrd, jeg fandt stemmede med Sandhedcn. I N iels Hansens SkudsMaalsbog skrev jeg mindre smagfuldt, at jeg haabede, Han havde dog la r t saa megct, at Han künde skjcrlne mcllem et levende Menneske og en M uldvarp, og ncrrede derved Uviljen hos de Folk, som maatte finde et saadant Billedsprog usomme- lig t i en Skudsmaalsbog. S e lv af Peter Larsen maatte jeg höre dette, maaske den sidfte Gang, v i saas i dette Liv.

Peter Larsen gav mig i ovrigt, da Han var m in Gjcrst i Uth, den Bog, Han havde skreven mod D . P o n - t o p p i d a n i Ribe : „Vejledning t i l Bedommelse af Op- vcrkkelsen i vore Dage", hvori Han giver en meget liv lig

152

Frcrmstilling af den Opvcrkkelse, der udgik fra Kjerteminde- Egnen, og hvori Kristen Madsen var Hovedmanden. Ud paa Sommeren var jeg indbudt som Gjcrst hos Peter Larsen sammen med en ta lrig Vennekreds, hvoriblandt Prcrsterne Boisen og H. S v e j s t r u p , og hvor Vcrrten frcrm- stillede mig, da Han forte inig t i l B ords, som „det Faar, der var tabt og var funden ig jen".

Ester endt Vinterskole gav den gamle Grevinde mig Rejsepenge, for at jeg künde faa Lejlighed t i l at se mig lid t om i Sjcrlland. D et var forst H i n d h o l m og H o l ­s t e i n s m i n d e , Nejsen skulde gjcrlde, derncrst Herfolge og Kjobenhavn. Hos A n d e r s S t e p h e n s e n og Hans aandrige Hustru, D o r o t h e a S v e n n i n g s e n , solte jeg mig scrrdeles vel tilpas ; men det faldt mig ikke ind, at jeg skulde lcrgge det ncrste Aars Arbejde hos dem. Stephensens havde et godt O je t i l E r i k B o g h , hvis Forcrldre boede der i Ncrrheden, og selv havde Han vcrret Degn i Fuglcbjcrrg. Jeg havde havt Glcrde og Morskab af det, jeg kjendte af Erik B ogh , og skrev folgende H ilsen t i l Ham:

„Tak for Bien med sin Brod og med Blomstersödmen,Tak for Spydet med sin Odd dyppet godt i Jcetterpdmen".

Erik Bogh sendte mig siden sin Overscrttelse af NunebergS „Svenn D u fva " med det Sporgsmaal i al S tilhed gjen- nem F ru Stephensen, om jeg ikke syntcs bcrdre „om Runebergsk Simpelhed end Grundwigsk Ordskvalder". D et var en bedsk P ille , jeg fik der i al „Benskabelighed", og som jeg stet ikke havde ondt a f; men Grundtvig tabte ikke noget derved i mine Ojne. Han gav mig selv en Gang og endnu mere venskabelig en lignende Paamind- else. Og bcrdre er Vennenap end Fjcrndeklap.

I Herfolge havde jeg ncrr ikke kommen sta den gamle

153

blinde Prcest, W i l l e m o e s , Broder t i l Sohelten. — I K j o g e lod jeg mig af Degnen vise omkring i Kirken, og Han viste mig da med det samme Skalen. — I Kjoben- havn var det iscrr m it LErende at gjcrste gamle G rundt- vig, som jeg endnu aldrig havde set men dog havt saa megen Gavn og Glcrde af. M en hvordan vilde det gaa mig hos G rundtvig? D er var bleven mig sagt, at Han var det urimeligste Menneske at komme ncrr, naar det stak Ham. M en jeg tcrnkte, kommer Han med sine Urime- ligheder t i l m ig, skal Han ikke do i Synden. Han skal saa raat for usodet; Han skal ikke have Lov t i l at vcere urimelig imod sine Venner. Jeg v il crre Ham som en Fader; men jeg v il ikke lade mig trcrde under Fod af Ham. I saadanne og lignende Tanker ncrrmede jeg mig Grundtvigs B o lig . Jeg havde fra Grevedatteren Brev t i l F r a n z i s k a C a r l s e n , og af hende frcrmslitledes jeg da for G rundtvig, der tog saa jcrvnt og venligt imod mig som nogen, og aldrig har jeg market noget t i l a lt dette, der var bleven mig foregjoglet. Han spurgte mig ud om adskilligt, og Han syntes vel tilfreds med, hvad jeg havde at mcrlde Ham. Jeg fortalte Ham blandt andet, at da Degnen i Kjoge havde forevist mig Kirken, viste Han mig ogsaa ind i Skalen, og da jeg der fandt iblandt Bogerne L i n d b e r g s „Harpen" og spurgte Ham, om de ogsaa künde bruge en saadan Bog i Kjoge Skole, svarede Han: „N e j, her bruger vi ingen Harpe!" „G od t", sagde Grundtvig og lo, „der sagde Han mer end Han vidste!" — D et var den Dag, da Grundtvigs yngste S an blev fodt. — Ved denne Lejlighed gjcrstede jeg ogsaa forste Gang C. I . B r a n d t og I . T . A. T a n g , som jeg skulde komme t i l at arbejde sammen med paa G rundtvigs Hojskole, noget der vel ncrppe den Gang var tcenkt paa fra nogen af Siderne.

I Uth havde jeg lid t Borneskole om Sommeren, og lid t arbejdede jeg med T h s g e r S o r e n s e n , som derr

154

Gang var Lcrrer ved den lille f r i Borneskole i Lund, Raarup Sogn, men som tcrnkte paa at gaa t i l G r ö n ­l a n d soin M issioncrr, hvilket siden stete. Ham er det gaaet saadan omkring for, at Han nu er Prcrst i Ulvborg og Raasted.

For Skolen i Uth saa det meget vanskeligt ud. De, der havde Magten, krcrvede nu af mig, at jeg skulde bruge visse forcskrevne Lcereboger, höre Eleverne efter dem og dermed skulde det vcrre not. Det var kommet saa vidt, at entcn maatte jeg dort eller ogsaa Styrelsen. D a fik jeg B rev fra Stephensen om at komme t i l Hindholm, hvor der var indmcrldt 52 Ungersvende, hvor jeg ikke skulde vcrre eneste Lcrrer og hvor der ikke krcrvedes saa danne Urimeligheder, som de, der nu krcrvedes af mig i U th, hvad der i mine D jne maatte gjore det hele t i l et Skin . D et vilde jeg ikke ind paa. D et var en haard Fristelsens T id for mig dette Efteraar. E t Haab om huslig Lykke var ved en u t i d i g frcrmmed Indblanding blevet tamdt hos m ig : men det truede snart med, at hvis dette Haab skulde opfyldes, da maatte jeg dort fra den Bej, der med Sthrke stod for mig skulde fore mig til M aa le t for m it Liv og min Virksomhed, men det maatte ikke ske; ethvert andet tim eligt Haab maatte vige for dette ene: at blive tro i m it Dagvcrrk. Jeg künde ikke andet med god Samvittighed. Komme, hvad komme vilde; Hindringernes Norne skulde ikke have det sidste Ord.

Med Komtessens M inde tog jeg mod Opfordringen fra Hindholm, og vi lovede Hinanden, at hvis der skulde atter tilbydes Lejlighed, saa Gjcrrningen künde gjennem fores, saa skulde vi atter tage den op i Uth. Prcrste- konen i Skjolde gav mig et lille ny Testament, som kan stikkes i en Vestelomme. Det saa jeg tid t t i l , det mind- ede mig om Giverinden og drog mange dejlige M inder med sig. V i havde lid t et Nederlag, og det var et stört Sporgsmaal, om jeg nogen Sinde fik ovet nogen Daad.

155

Med saadanne Tanker Horte jeg ined cn Bonde derovre i S jcrlland mellem Korsor og Slagelse. Jeg tog m it kille ny Testament og flog op. „D a Han var tredive Aar, kom Han t i l Jordan, t i l Johannes!" var det forste, jeg kcrste. Og nu spurgte det op i m ig : Hvad gjorde Han for den T id? Han adlod sine Forceldre og voxede i Bisdom og Dndest hos Gud og Mennesker. Det flog mig, at jeg havde nok snarere vcrret for tid lig t end for sent paa Fcrrde. Jeg skulde samle ind og söge Raad hos de Gamle, baade dem, der lcvede iblandt os, og de Hen- farne i Eftermcrlet; t i som Jngemann synger:

„Lad Sjcelene bortfare, dog Aanden er igjen i evige Tider,

ret aldrig for evigt det störe farer hen, i Kjcerlighed er en stör Glcede".

D a jeg havde summet mig en S tund paa dette, menS vi gled frcrm ad den sja?llandske Landevej, og jeg fandt Trost i endnu kun at vcrre et ungt Menneske i B lom strings- tiden, og hvis T id endnu ikke var kommen t i l ret at yde den modne Frugt, paakom der mig atter en Trang t i l at flaa op i min lille Bibelbog, og da jeg gjorde det, var det dette, der modte m ig: „T im en er kommen, da M en- neskens Son skal herliggjores; uden Hvedckornet falder i Iorden og dor, bliver det ene; men dor det, bcrrer det mange Fold F ru g t!"

Ogsaa dette blev mig t i l stör Trost, og i saadanne Tanker naaede jeg t i l Hindholm, hvor jeg bodes hjcrrte- lig Velkommen, ligesom ogsaa paa Holsteinsminde. A n­ders Stephensen var her Manden ; men paa Hojskolen var dog Oanä. tbeol. N i e l s J u l i u s J e n s e n den, der havde den daglige Ledelse, og da Arbejdet blev delt imellem os, fik jeg Verdenshistorien, de skriftlige Arbejder og Folke- poesien (Sagn og Kjcrmpeviser). Landmaaler P e t e r T e i l - m ann havde nok den matematiske Side af Undervisningen,

156

F ra Iste November 1854 havde jeg altsaa m in D el i Arbejdet paa Hindholm, hvor jeg boede, men var dog ogsaa som hjccmme paa Holsteinsminde, hvor der altid var gode Raad at hente og Oplivelse i den aandrige Frues Selskab. Jeg ved aldrig at have varet paa Kant med hende, hvad jeg derimod nok künde komme mcd gamle Stephensen, naar Han stundum med Fingren paa Nasen künde lade O rd falde om, at Ludvig M ü lle r var Hoven, eller, at Kold var ond eller lignende, som rorte mig paa det omme Sted. Klarhcd var ikke altid Stephen- sens starke S ide, og Han maatte da ty t i l Jorgen Honse- krammers Raad: „A a Dorthea! sig D u Eskesen, hvad jeg mener!" sagde Han da, og Dorthea künde da altid klare Sagen. „Stephensen mener . . . saaledes indledede hun gjarne sin F o rk la r in g . og enten det nu var mig eller en anden, den var rettet t i l , künde man gjarne med kettet B rys t udbryde: „N u det var M eningen!" og saa var Freden, Venskabet og den gode Forstaaelse gjarne fuldstandig gjenoprettet, hvis den ellers havde truet med at briste. D er var en Hel D e l M isfornojelse i disse Aar mod den Drstedske Rigsstyrelse ikke alene i Sonder- jy lland, som vi har Hort, men ogsaa i Kongeriget. Det saa ud t i l , at v i igjen skulde knibes ind under den konge- lige Enevalde. M od Talefrihed, Skrivefrihed og al anden borgerlig Frihed var Rigsstyrelsen saa nargaaende som m ulig. V i skulde kobles sammen med det tydske Holsten, og derefter skulde det danske Folk lampe sine Säger. T i l dette Aars Grundlovsdag var det G rundtvig havde skrevet den ypperlige Grundlovssang:

„Frit at tanke, tro og tale, det er Folkets gamle Ret, som paa Bjcerge og i Dale, saa paa Marken Videslet..."

LigeledeS havde Han ladet Here fra sig t i l Köngens A a rs -

157

dag den 6te Oktober, da Han i den danske Forenings B la d „Dannebrog" tilskrev Köngen:

„Könning i Ministerkloemmen lnk ej paa Din F^dselsdag j2re Dit for Folkestoemmen.. ."

Grundtvig havde'det ikke alene paa Folelsen, hvor elen- digt det var at skulde vcrre sammenkoblede med Holsten- ernc, at det ikke künde fore t i l andet end en Dodens Fred og Enhed, t i Hans Folelse var ved Levnetslobets Lys klaret sig t i l sikkert Jndblik og Overblik. M en det var desvcrrre langt fra hcle Folket, der delte Hans Klarsyn. I Uth havde det saaret m ig, at en crdel Kvinde künde finde G rundtvigs Fa?rd i det Stykke endog la tterlig , og her paa Hindholm saarede det mig ikke mindre at finde Ungdommen hildet i den V ild fa rc lse , at A f ta le n i L o n d o n 1 8 5 1 var den Grundvold, hvorpaa det danske Nigshus for Frmntiden maatte bygges. Den samme Ungdom sik desva'rre a lt for snart og a lt for bittert at folc, hvilkct Grundlag de ncrvnte Aftaler var. D et saarede ogsaa min danske Folelse, som var bleven stcrrkt udviklet i S am livc t med de danske Sonderjyder, at sjcrllandske Bonderkarle under en V in ters Ophold paa Hojslolen künde finde det nodvendigt at lcrre Tydsk for det Tilfcrlde, at de som Krigsfolk skulde komme t i l at ligge i Borgelejr i en sydslcsvigsk eller holstensk S tad. Ie g künde ikke skjonne rettere, end at hvor gode Evner de end künde have, saa havde de paa saa kort en T id ingen t i l overs fra Arbejdet paa Udviklingen af vore egne Hjcelpekilder, og jeg künde ikke skjonne rettere end at Iensen tog fe jl, da Han fojcde dem i at ilcrse Tydsk med dem. D et stodte mig a ltid meget, naar jeg mente, der blev firet for meget fo r den evropcrjske Nodvendighed, og saa lod det gaa, som det künde, med den i danske Nodvendighed. Og det var, mente jeg den Gang som endnu, en dansk Nodvendighed,

158

2t Samfolelsen med vore Foedre oplivedes, som er den danske, ja den oldnordiske Folelse, og at denne Folelse klares ved at finde f it rette Udtryk i Modersmaalet. Forst naar dette er sket, synes mig, der uden Skade tan vcere Tale om at dyrke frcrmmede Sprog for Samlivetö Skyld med frcrmmede Folk t i l gjensidig Gavn. Iensen mente, det künde ikke skade at foje Ungersvendene, da Han, ved at lcrse Tydsk med dem, vilde ad Sammenligningens Bej hjcrlpe dem t i l at faa Jndsigt i Modersmaalet, og at Meningen var god fra Hans Side, ncrrede jeg Heller ikke den fjcrrneste T v iv l om; jeg er vis paa, Han fojede ikke Folk i noget, som Han vidste maatte blive t i l Skade for dem eller for andre ved at fore dem paa Vildspor, og det samme er jeg vis paa, Han mente om mig, naar Han fandt mig for hensynslos, som jeg fandt Ham for hensynsfuld.

V a r jeg stundom for hensynslos, saa maatte jeg da ogsaa bode for det ved at enkelte af Lcrrlingerne ogsaa blev hcnsynslose imod mig, saa de endogsaa künde stodc sig over m in skjodeslose Paaklwdning, og det künde de sagtens, da jeg vist sjallden er i S tand t i l at staa M aat under Skrcrderens Alen, og har man saa vakt Folk t i l at se paa sig med Uvilje, bliver D un let t i l Fjcrr og Fjcrr t i l fem Hons. Jeg er im idlertid ikke nogen Diogenes men ved meget godt, jeg er Heller ingen Plato.

Det var Skyggesiden; men Lyssiden er ikke glcrmt, fordi den er gjcrmt. Jeg havde megen Glcrde af Sam- livet med Ungdommen paa Hindholm og var ogsaa en oelkommen Gjoest, mcrrkede jeg nok, naar jeg tog imod deres Indbydelse og fulgte dem t i l deres Hjcrm. Derved fik jeg mig atter set lid t om paa Moen, i B o n d e ru p ved Nestved, hvorfra v i var ude at se det ncrrliggende H o lm e g a a rd s G la s v c r r k , t i l S ig e rs te d ved R ing­sted, hvor v i valfartede t i l Tomten fra Signes Io m fru - bur, t i l Signes Kilde, t i l Bakken, hvor Hagbard homgtes.

159

l i l Hojene ved Mested, hvor Hakekampen stod, og nod godt af de sjlrllandske Bonders Gjcrstfrihed. B i var ogsaa i Ringsted Kirke ved Baldemarernes Grave, a lt t i l O p liv - else af den Folelse, som havde fuget Roering af Kjcrmpe- Visen vg Folkesagnet, M id le r, hvorved det iscer var falden i min Lod at dyrke Folkefolelsen hos Ungdommen paa Hindholm. Ogsaa i M a r b j c r r g ved Roskilde og hos Hedebonderne i S e n g e l o se fik jeg saaledes Indgang.

I Iu le n var jeg i Kjobenhavn, hvor jeg forste Gang var t i l Kirke i Vartov, fjcrrde Sondag i Advent. Det var just i de Dage S o r e n K i e r k e g a a r d havde taget sat paa vor T ids Sandhedsvidner ved nogle Stykker i „F^drelandet". Og Ludvig M ülle rs Broder, Pedellen paa Universitetet, V a l d e m a r M ü l l e r , som jeg den Gang gjaestede og siden ofte, sagde, at det var kjendelig paa Grundtvigs Prcrdiken, at Han havde lagt Mcerke t i l Kierkegaards Storm lob. „ B i flojtede for Eder, og I vilde ikke danse, v i sang Jammersange, og I vilde ikke grcrde, Johannes Doberen kom og hverken aad eller drak, og om Ham sagde I , at Fanden stod i Ham, Menneskenes Son kom, og baade aad og drak, og saa sagde I : Hvilken Fraadser og Dranker, Tolderes og Synderes Ben! M en Bisdommen er retfcrrdiggjort i sine B o rn !" Det var Ordene, Grnndtvig tog frcrm t i l Opklarelse af Forholdene ogsaa nu om Stundcr, da man ogsaa ser saa meget paa det ydre, i Steden for at holde sig t i l Guds Visdom i Hans O rd, der retfcrrdiggjores ved sine Birkninger i dem, der er af Sandhed.

D a jeg gjcestede Grundtvig, fandt jeg ikke den aller­blideste Modtagelse. D er sad to Mcrnd hos Ham, da jeg kom, N . H a s l e sra Lovegaard og A. F lei scher . D a Grundtvig ikke lod t i l at lcrgge Mcrrke t i l m ig, i det jeg traadte ind, gjorde Fleischer Ham opmcrrksom paa mig. „J a jeg holder ikke af saaledes at fo rtv iv le ", sagde G rundt­vig. Jeg lod imidlertid de to ALcend blive scerdige mcd^

160

hvad de havde at tale med Grundtvig om, og, saavidt jeg mindes, var det nok deresLErinde at foresiaa G runds vig at tage Hindholm Hojskole som sin, idet Han saa satte sine Penge ind i den og raadede for Valget af Lcrrerne. Jeg ved i al Fald, at der var tankt paa det. M en da saa de to Mcrnd var gaaet, tog jeg det op med G rundtvig og sagde, at jeg var siet ikke fortvivlet. Jeg spurgte Ham, om Han mente, at der var siet nogen Skade for den gode S ag derved, at jeg dog havde vcrret i Uth et A ar og havt god D renlyd, saa Han künde vcrre sikker paa, det ikke skulde blive uden.Frugt. A t jeg nu blcv nodt t i l at tage derfra, det maatte vi jo nok kalde etNederlag; men den künde Sagen vel nok taale, idetmindste havde jeg den T ro , at Sagen var bcrdre tjent med det, end om der siet ingen T ing var bleven gjorl. Nej Sagen mente Grundtvig da ikke var sket nogenSkade ved det. Og hvem, sagde jeg saa, har tabt mcre ved det end jeg, der vel ikke har vundet noget Navn ved

det? „ J a men det er ogsaa siemt nok", sagde Grundtvig. „J a vist er det siemt nok; men var jeg en gammelM and , var det endnu vcrrre. Jeg er ung, og hvad jeg har mistet, dels ved egne M isgreb, dels ved andres For- domme, det faar jeg vel nok for den gode SagS S ty ld T id t i l at saa oprcttet." D et hjalp paa Grundtvig; men saavidt jeg husker, fandt Han det ikke rig tig t, at jeg var tagen t i l H indholm, hvor man, mente Han, havde andre Form aal end Hans, idet de nemlig sor megct saa paa den evropcriske og for lid t paa den danske Nodvendighed. Jeg havde egentlig tcrnkt hos Grundtvig at tale et godt Ord sor H indholm, og jeg gjorde det ogsaa, saa meget som m in Samvittighed vilde ttllade; men videre künde jeg ikke gaa.

Soren Kierkegaards „Vjeblikket" blev meget ivrig last hos Stephensens, og Ungdommen paa Skolen havde ogsaa faaet Fcrrten af dem; de tog det da paa deres V is .

161

Prasterne skulde brcrndes og Herremcrndene hcrnges! künde man höre en eller anden sige halvt i Spog og halvt i A lvor. Nej da, sagde jeg saa i samme Tone, hvor stal vi saa faa Herremcrnd fra? I hvordan v i vender og drcjer det, saa v il altid nogen blivc de forste, andre folge dag cftcr og nogle blive de sidste. M en saa skal v i se, at I , der v il have de Herremcrnd, vi nu har, hcrngte, selv blive Herremcrnd. Og tror I saa, I blive bcrdre? Ja det troede de da. J a lad os nu se, om der er noget, der kan give Haab om det. I har Tjenestefolk hjcemme hoö Jer. Omgaas I nu dem som Eders Jcrvnlige, saa- ledcs som I ville, at Herremcrndene og Prcrstcrne skal omgaaes med Eder. Lader I Eders Tjenestefolk vcrre t i l Stedc og dclc a lt med Eder, naar der kommer gode Benner t i l Eder? Ja vcrr nu crrlige imod Eder selv. Jkke sandt? I deler a lt med Eders Tjenestefolk og lader dem ikkc sidde i deres F ritid og ligge i daarlige usunde Rum, og frier Tjenestekarlen t i l Eders Softer, er Han da en ligesaa velkommen Bester som den rige Gaardmands S o n ? Husk paa, at den, som v il vaste Pletter af, maa have rene Fingre. V i kan ikke krceve af andre, mer end vi selv v il yde.

Ligesom i Uth lod jeg de unge Karle paaHindholm ove sig i at skrive deres Modersmaal ved at optegne Sagn og LEventyr, de havde Hort fra Hjcrmmet. Naar jeg da havde rettet Fejlenc, lod jeg Karlene skrive det hele am, hvor efter jeg künde sende S v end G r u n d t v i g en ikke ringe D e l, og lid t af det findes ogsaa optaget i Hans „Gamlc danske M in de r", men mere har Han at gjcrmme

paa. Dettc Arbcjde var mig en stör Glcrde paa H ind- Holm saa godt som nogen Steds, og jeg fandt tid t derved cn Lejlighed, som jeg ellerS ikke vilde have funden, t i l at komme de gode Svende i Tale. Ved en saadan Lejlighed var det maaske, jeg kom t i l at foreflaa, om vi ikkc skulde samles en Gang om Ugen et P a r Aftentimer for at drofte

11Eskestn: Minder i't Udsi ter.

162

et eller andet ALmne. Forsiaget faldt i god Io rd baade hos Svendene og hos Jensen, som da ogsaa deltog i vore M oder, hvor der jo viftnok stundom kom nogle poli- tiske Kandeftoberier frcrm, men hvor der virkelig ogsaa blev Lejlighed t i l klare at Livssporgsmaal, som vi maaske ncrppe ellers vilde faaet. N iels Peter Larsen fra S o l - b j e r g fik da ogsaa tid t Lejlighed t i l at lcegge for Dagen, at Han var et sjcrldent godt Hoved.

Ieg havde i ovrigt ikke vcrret ret lcrnge paa Hind- Holm, inden jeg fik Lejlighed t i l at lcrggeMcrrke t i l Ham. En Dag havde jeg ta lt om LEllefolk, Nisser og desligc og paastaaet, at disseVcrsener, som var bleven Gjenstand sor Overtro, neppe havde vcrret dette oprindelig men der- imod B illcdta le (Runer) for usynlige Kra'fter i Menncskc- livet, onde og gode, men de forstode altid ondc. Den Tankegang künde N iels Peter Larsen siet ikke gaa ind paa, og ncrste Morgen, da jeg kom i Skolen, overrakte Han mig en skriftlig Indsigelse, som endnu findes i mine Papirer, hvorefter jeg fik en ikke ringe Dyst med Ham.

I Foraaret ved Paasketid fik J e n s e n en T u r bragt i S tand t i l S o r o , yvorhen vi havde et Par M i l at gaa. V i fik da Lov at se os lid t om paa A k a d e m i e t , hvor bl. A. en af Herrerne meget liv lig t og tydeligt srcrmstillede det menneskelige Aandedrcrt. V i var ogsaa inde i „ S a x o s C e l l e " og blev vist omkring i Kloster- kirken med sine herlige Mindeömcrrker. S ka l vi nu gjcrste gamle J n g e m a n n ? sagde Jensen t i l m ig, og det vilde jeg selvfolgelig gjcerne. I Hans B o lig blev v i forst ven- lig t modtagne af Fruen, der mcrldte os hos Skjalden, som fad inde paa f it Arbejdsvcrrelse. „N u skal min M and snart vcere t i l Tjeneste", sagde den venlige Frue og bod os im idlertid Kage og V in , samt frccmviste os sine Billeder, hvormed alle Vceggene ncesten helt vare dcekkede og som for en stör D e l var hendes eget Arbejde. Omsider kom den gamle med de lange hvide Lokker ncrsten

163

som en Manke flagrende om Jssen, mens Hans venlige Aasyn straalede os i Mode og Han liv lig t bod os sin Haand. Icnsen havde Han vist ta lt med i Forvejen og Ham henvendte Han sig forst t i l , mens jeg i crrbodig Afstand lyttede t i l ; men siden henvendte Han sig dog ogsaa t i l m ig, og vi kom t i l at tale om Grundtvigs Over- scrttelse af Saxo, som Han kaldte et „Sprogmonument" og om L u d v . C h r . M ü l l e r , hvem ogsaa Jngemann kjendte og skattede hojt. „M en hvad siger De om N y ­heden fra R usland?" spurgte Han os begge. „M o n det er gaaet naturlig t t i l? " Det var Kejser Nikolaus's Dod, vi just havde faaet Tidende om, samme Dag vi gjcrstede Jngemann, og det saa uncrgtelig ogsaa noget mistcrnke- lig t ud, at dette Dodsfald spurgtes, uden at v i havde Hort noget om, at Kejseren var syg, og saa just nu, da det paa Krim var gaaet Russerne ilde i Kämpen mellem dem og Vestmagterne (England-Frankrig-Sardinien), som vare komne Tyrkerne t i l Hjcelp, da det havde set ud t i l , at de skulde bukke under i Kämpen med Rusland. M en nu havde vi gjcestet gamle Jngemann og fundet Ham, som Hans D ig tn ing m ild og elskelig.

En af Ungersvendene, som jeg tid t siden har havt Glcrde af at modes med baade i Hans og i m it eget Hjcrm, er Gaardmand og Gärtner R a s m u s H a n s e n R a s m u s s e n i R ifbjcrrg, Rudkjobing Landsogn paa ^angeland. Det er mig en Glcrde i m in Have at plukke F rugt af Trceer, der forst ere opelskede i Hans.

Dm Sommeren havde jeg et P ar T im er om Ugen her t i l at underholde de sättige B o rn i Bornehjcrmmet paa Holsteinsminde med Sang og med Tale, og v i havde stör Glcrde af Hinanden. Jeg husker en Dag, v i sang: „ I Astes kom den jydske Post med nyt fra Norre Snede", saa hele Gaarden kom paa Benene og skulde hen t i l Vinduerne og höre. Om Vinteraftenerne prsvede jeg lid t paa at underholde Tjenestefolkene paa Hindholm, hvor de

11»

164

sad sor sig selv i Borgestuen. Det kom mig neinlig for, deres Underholdning var noget sättigt. Hver enestc Asten, naar vi sad t i l Bords, hvor Forvalter Hansen vg Frue vartede os op bl. A. med en Perikum, stemte Folkene op rned den Vise, som man da iovrig t horte allevegne paa S jcrlland : „O , her I mine Venner, om I v il gi' en Pcrgl, en V ise v il jeg synge Ie r om M aren og mig selv". Jeg talte med Hansen om, at Han burde gaa ind og underholde sine Folk og fik t i l S v a r : „G jo r det selv!" Jeg gik da ind og morcde dem ved at lcrse op for dem bl. A . af Saxe.

Om Sommeren fik vi nogle Moder i Stand for Omegnens Folk, lig dem vi havde i Uth. D er kom ogsaa Folk og syntes glade ved det; men der var dog knap saa megen Deltagelse som i Uth. Her var det v i fik „Ved Toldbodcn steg en M a tros i Land" med Melodien: „En stjcerneklar Asten i Roligheds Lund".

X.

Los Lans Kryger (1855—56).

8 r a C. I . B r a n d t modtog jcg B rev mcd Hilsen fra G r u n d t v i g om at blive Lcrrer paa hansHojskole, naar den kom i G ang, som dog ikke vilde blive for det sorste. Dette künde jeg ikke sige Nej ü l. M en fra Kold havde jeg ogsaa modtaget B rev om at komme over t i l Ham, da Han tcrnkte paa at söge Degnekaldet i D alby, og Han saa nok künde tramge t i l slere Krcrftcr. Dette syntes jeg ikke rigtig om og Heller ikke, at Han flog paa, at Han ikke vilde staa underm ig; t i det havde jeg aldrig

165

tlrnkt paa, og jeg blev bange for, at det künde vcrre sirr egen Skygge Han saa; men jeg krcrvede ikke andet end Frihed t i l at udfolde mig og saa gjcrrne, at andre udfoldede sig i den samme gode Sags Tjeneste, som blev mig mer og mer klar. T i l Grundtvigs Hojskole lovede jeg at komme, og dcrmed var den Sag for saa vidt afgjort. M en jeg havde en uimodstaaelig Lcrngsel efter at komme t i l S.mder- jy lland; ti ingen Steds havde jeg fo lt mig bcrdre hjcrmme end der, saa det er ikke for ingen T ing , at mange har ttoet, jeg var en indfodt Sonderjyde, saa der endog ved en Skyttefest her i Odense er bleven udbragt et Leve for Sonderjyden M orten Eskesen. Jeg skrev t i l m in gamle Ven Blcrdcl, som nu efter Matzen var bleven Provst i Torning Len, og havde det vcrret et Degne-Embede, jeg havde bedt Ham om at skaffe mig, havde jeg rim eligvis saact det, saa det var kanske ikke bar Spog, da en af mine Venner nogle Aar efter sagde t i l m ig: „J a havde D u skikket D ig derefter, havde D u nu vcrret Degn r Rustrup!" M en det bad jeg ikke om, jeg bad ikke Provsten, men min Ven om at hjcelpe mig t i l at saa en Friskole sat i Gang. Det saa Han sig ikke i Stand t i l , og jeg skrev da t i l Hans Kryger. Han raadede mig ogsaa fra det og spaaede mig, at som Forholdene var, vilde det let blive mig „et andet Uth." Im id le rtid var der dog noget1 Hans Brev som gjorde, at jeg maatte over og tale med Ham. I Hosthvilen rejste jeg da forst over t i l Kold og derfra t i l Hans Kryger, som strax bod mig for at under- vise Hans 3 Sonner a lt f r i t i Huset foruden 100 gamle Daler (320 K r.) i Lon, og saa maatte jeg tage saa mange B orn , jeg for Resten vilde, t il. Kromanden havde2 og P. Madsen i H jartbro havde 3, de maatte vel kunne give andre 100 D a le r mente Kryger. Saa megen Lon var der aldrig i mine Dage for bleven budt mig, og jeg stod vel snart, „som jeg var falben ned fra M a a n e n '.

J a , sagde jeg, det er meget mere end jeg künde h itt -

166

paa at krcrve i Lon, og det Lager jeg imod med Tak; men der er dog en T ing , jeg maa vcrre paa det rene med, inden jeg Lager ind i Deres Hus som ^crrer for Deres B orn . M e r fik jeg ikke sagt, Kryger vidste nok, hvad jeg mente. „J a det er med Hensyn t i l Religionen!" sagde Han, „og De ved vel nok, hvordan jeg er stillet i det Stykke, at jeg nemlig ikke gaar t i l A lters, fordi jeg ikke kan finde den Vclsignelse deri, som andre siger de finde, men jeg har den storste Respekt for dem, det er A lvor med, naar de gaar t i l A lters, og jeg taaler ikke, der drives S pot dermed. Jeg kjender godt Dem og ved, at det er Sandhed for Dem. De ved nok, jeg er meget borte fra Hjcrmmet, og derfor »Verlader jeg ganske mine B o rn t i l Dem. Jeg giver Dem samme Myndighed over dem, som det var Deres egne, og det v il glcrde mig, om de kommer paa den L e j, De er paa".

Jeg kjendte Hans Kryger saa godt, at jeg tvivlcde ikke om, det jo var Hans Hjantens M en ing ; men om det künde blive ved at vcrre det, det var noget andet; men ligesom i Uth — det maatte proves, og her blev jeg i ingen Henscender skusfet. Jeg künde altsaa vende tilbagc t i l Hindholm og sige, at t i l Iste ')Lovember havde jeg en Friskolc i Vcnte i Hans Krygers Hus i Geftoft. „Hans K ryger!" sagde M a le r P . E. O l s e n fra Skjcrlskor, som jeg forste Gang saa paa Hindholm, „Han er en Kjcrrnc- ka rl!" Og t i l den aftalte T id , November 1855, havde vi Skolen i Gang med 8 B o rn , Hans Krygers egne 6 : Thomas, Georg og N ie ls Schmidt. Saa var der A lfride og Anna M ö lle r fra Kroen, samt M arie , Em ilie og Peter Madsen fra H jartbro.

Madsen i H jartbro var en Slesvig-Holstener, som Han crrlig vedkjendte sig ; men Hans B o rn havde jeg ikke mindst Fornojelse af i Skolen, og paa dem saa jeg det flaaende stadfcrstet, at den, der tager Barnet ved Haanden tager Moderen ved Hjcertet. Moderen var fed i Flens-

167

borg af tydsktalende Forcrldre, og der var siet ikke noget tilovers for hende med at tale Dansk. M en saadan hun glcrdede sig ved, hvad Bornene bragte hjcrm fra Skolen. Og Manden morede sig. En Asten, jeg gjcrstede Huset, var der en anden Slesvig-Holstener, som gjcrstede Ham. D a jeg nu kam, blev Han maaske noget undsclig ved det lige sttax; men det gik snart over. „D e t er fa rlig t alt det, de B o rn kommer hjcrm fra Skolen og fortcrller. Somme Tider kan vi knap komme t i l at sove for dem. M en somme Tider bliver det dog ncrsten for galt. S a a ­dan kom de hjcrm den anden Aften og fortalte om, at Vorherre kom t i l Trolden (e T ro ll) ude paa enHede, og saa sagde Trolden t i l Vorherre, at Han vilde give Ham hele Verden, naar Han vilde bede t i l ham." Nu var Han kommen i Aande, og saa kom Han i Tanker om, da Han nu talte om Trolden, hvordan Han var kommen af Sted en Gang for ikke lcrnge siden ovre i Skrydstrup Kirke, da Han skulde holde et Drengebarn over Daaben. „For- sager D u Djcrvelen?" sagde Prcrsten. „2E vidst' Fa'n, va cr sku sej, saa sa' cr N e j; men saa sa' 'e Prcrst Ja ." Og saadan gik det med det hele. Han sagde det modsatte af, hvad Han skulde, Prcrsten rettede Ham, og saa dobte Han paa sine Rettelscr. — Saadan stod det t i l med Kristendom og Folkelighed hos Ham, efter hvad Han selv sagde. Han sagde ogsaa selo, at Hans Forcrldre var gode danske Folk, og da jeg saa spurgte Ham, hvordan Han da var bleven tydsksindet, sagde Han, at det havde en Lcrrer, De havde, sat i Ham. Samme Lcrrer var ellers, sagde Han, et grueligt Skarn t i l at siaa. Ja , sagde jeg, saa var det ikke saa scrrt, at Tydskheden bed paa, naar det saaledes blev banket ind. „Den Gang Han skulde rejse", vedblev Madsen, „skulde v i pent folge Ham ned t i l Skibet; men da gik jeg hen og lagde Brcedtet saaledes, at det maatte vippe med Ham." D a det vippede, uden at Han

168

dog kom videre t i l , vendte Han sig meget höjtidelig t i l mig og truede med Fingeren: Pcrter, Pcrter!"

Nogen mere graadig t i l at singe Danmarks Historie end denne Slesvigholsteners crldste D atier har jeg aldrig havt med at gjore, og hun Var saa dansk, er der bleven mig sagt, at det hjalp siet ikke, hun blev skikket op t il Holsten for at der künde blive sat lid t Skik paa hende, Dansk var hun, og Dansk blev hun. Hun künde bruge I . T . A. T a n g s „Bornelcrrdom i Danmarks Historie", og hun künde bruge mer end det. A t hendes Moder ikke var vred paa mig for den danske Fode, jeg gav hendes B o rn , fik jeg iscrr at mcrrke en Gang, jeg var bleven skammelig rakket ned i Avisen. Det havde gjort hende ondt; men hun trostede sig med, at det var ikke de vcrrste Pcrrer, Brcrmserne var efter.

Hans Kryger mente om den crldste af Drengene, at Han fik nok ikke meget lc r't, og det saa Heller ikke ud t i l det i Forstningen; men det var morsomt at se, hvor der kom Lio i Fyren, da nogen T id var gaaet, og hvor Han da künde tale med om ncrsten a lt m uligt. Krcrfterne lostes og da viste det sig, der var Fut i Ham. Vakre var de alle tre, men den yngste havde v i mest Morskab af. Han lcrrte fuldstcrndigt at lcrse paa et Aar, og det uden anden Stavebog end Andersens M ventyr. D a Han var i sit Hyvende Aar kom Han en Dag, jeg var i Rodding, ind t i l sin Farmoder, gamle „E llen Krokone". Saa giver Drengen sig t i l at fortcrlle hende om S t c e r ko dd e r . „D e t er jo ikke sandt", sagde den gamle, „det D u der fortcrller!" — „ I o det er", sagde Drengen, „fo r Eskesen har fo rta lt det". — „Saadan en har der aldrig vcrret t i l " , sagde hun. — „ I o Han har", sagde Drengen, „og Han er ogsaa t i l endnu". — „H a r D u da set Ham?" — „Kan man se en Aand?" — „E r det en Aand?" — „J a det er jo Holger Danske." — „Holger Danske! er det en Aand, hvad er det da for en Aand?" - „D e t er

169

Danskernes Aand." — „E r det ikke ogsaa Tydskernes Aand?" — „N e j, Tydskerne har ingen Aand!" — „G od t", sagde Grundtvig, da jeg fortalte Ham dette, det var Vand paa Hans M olle.

De Moder, vi havde havt hos M ath ias Refslund, var gaaet ind ; men nu fik vi stiftet et „Dansk S am fund", som mest holdt sine Moder i Agerskov, og der blev det danske Liv plejet i adskillige Aar ved Tale og Sang. Jeg plcjede ogsaa Livet ved at „gaa et litte Lob ned t i l V ils trup ", som Kryger plejede at sige, naar Folk spurgte efter mig, naar jeg var der nede, og det var jeg for det meste hver anden Sondag. D er var det, jeg gjorde straalende Lykke med en Bryüupssang den 19de J u n i

da Boisens celdste Datter, N a n n a , havde B ry l- lup med min Ven fra Hindholm N . I . I e n s en . Jeg havde vcrret der nede Sondagen for, og da blev jeg saa yndigt af Brüdens Softer bedt om at mode med en Sang; det hjalp ikke, jeg undflog mig, og Sangen blev ogsaa t i l om Natten, da jeg gik hjcrm t i l Beftoft, saa jeg med Tone og samt künde sende den t i l Trykken ncrste Morgen og mode med den t i l B rylluppet om Torsdagen.

Amtmanden var ogsaa med t i l samme B ry llu p , og nu vilde man gjore mig den 2Ere at frcrmstille mig for Ham; men det fik de ingen Glcrde af, t i det havde truffet sig saa uheldigt, at jeg lige kort for, maaske Dagen forud, havde Hort noget om Amtmanden, som havde vakt min Harme. Det var nemlig bleven mig sagt, at Han gik og bildte Folk ind, at Han virkede hos Rigsstyrelsen for at faa oprettet et Amtsraad for Haderslev A m t, medens det var Ministeren, der vilde Amtsraadet, og Amtmanden, der fraraadede det. Det var kanske en Fejltagelse; men nok er det, jeg var kommen i Harnisk, og da jeg ser Am t­manden, der hilsede noget nedladende paa mig, tog det selv for mig. Der var ingen Krcrnkelser i Ordene, jeg sagde ; men Tonen var ikke god, og jeg mcrrkede nok, den

170

gode Amtrnand blev stobt over bet. Og hvad godt künde der saa komme ud af det? Det var intet Under, at Boisen kalbte mig en „Borste", paa samme T id , som Han syntes aldrig at kunne blive mcrt at af synge min Sang, og sagdc, at naar det stete, vilde Han ikke have

mange Haar paa f it Hoved.L a u r i d s S k a u havde faaet O rd for, at siden Han

havde taget imod Amtsforvalter-Embedet i Haderslev, var Han blevcn en daarlig Talsmand for Folket. Nu gik Han, heb det sig, mcd Rigsstyrelsen i tykt og tyndt, og det var ikke altid sundt for den folkelige Udvikling. Han havde, heb det sig, i Stcrndersalen misbrugt den T illid , Folket havde havt t i l Ham, t i l at fraraade Folke- friheden. Hans Kryger havde ogsaa vcrret tilbudt et Embede, men havde ikke fundet det stemmende med fit

Kald, som Folkets Talsmand, at tage imod det. Han vilde ikke lade sig binde ved et Levebrod, og Han havde i Almindelighed Folkets fulde T illid . D a der i det tidlige Foraar 1856 var Ba lg t i l Rigsraadet, deltes ved Valget i Haderslev Stemmerne mellem Kryger og Amtmanden saaledes, at Kryger blev Medlem af Rigsraadet for sin Hjcrmkrcds. D a Han kom hjcrm og var valgt, var Han meget langt fra at vcrre stolt af det. Ieg gik ud for at onste Ham og Krebsen t i l Lykke; men Han svarede: „Ja nu foler jeg meget dybt Savnet af flere Kundstaber og en bcrdre Dannelse ; t i jeg er ikke i S tand t i l at folge med de lcrrde Herrcrs Frcrmstillinger, da meget af det, de frcrmforer, er mig aldeles frcrmmed." H e rtil svarede jeg Ham, at den evropcr iske D a n n e l s e ingenlunde var et utvivlsomt Gode for den, som skulde vcrre Tolk for det danste Folks Tarv og Trang, jeg mente, at den Dannelse og de Kundstaber, Han havde vundet sig ved at leve med Folket, var meget mere vcrrd end en stör Mcengde „T eo rie r", hentede her og der fra, men som ikke stemmede med den folkelige Virkelighed.

171

Hans Kryger skulde altsaa have Scrde i Rigsraadet. D a Han derfor skulde t i l Kjobenhavn, spurgte jeg Ham, om Han ikke künde have Lysl t i l at gjcrste gamle G rundt- vig? Jeg syntes, de maatte kunne have godt af Hin­anden, de to danske Kjcrmper: den crrlige danste Hedning ined LErbodighcd for crrlig Kristendom, og den crrlige danskc Kristen med LErbodighed for crrlig dansk og nordist Hcdenskab. 5Lryger lod ikke t i l at have M od paa det, Han havdc ogsaa Hort Rygtet om Grundtvigs Lunefuldhed og Urimelighed imod sine Gjcrstcr. M en saa i Paasken havde jeg M rinde t i l Kjobenhavn og t i l G rundtvig. Jeg talte da med Ham om Hans Kryger, som Grundtvig selv- folgelig godt kjendte og havde gode Tanker om, og jeg ncdsattc hmn ikke. Jeg spurgte Ham, om Han ikke künde have Vyst t i l at se Hans Kryger hjcrmme hos sig. Det vilde Han gjcrrne, og jeg fik Lov t i l at bringe Ham en Hilseu fra Grundtvig om at gjcrste Ham, naar Han kom t i l Kjobenhavn. Det hjalp, og da Kryger siden vendte tilbagc fra Nigöraadsamlingcn fik jeg med Ham en varm Hilsen fra G rundtvig : „Jeg skal hilse Dem fra den gamle! Han er en M and, der er vcrrd at tale med!" Siden paatog Kryger sig sammen med Grundtvig og K.

K n n d s e n t i l Trojborg og V isby Hedegaard at vcrre T illidsmand for Nodding Hojskole. Derved fik Han öftere M rinde hos Grundtvig, som vandt Hans fulde T illid .

5lryger var ogsaa tid t en velkommen Gjcrst hos Kong F r e d e r i k den syvende, og Han roste meget G r c v i n de D a n n e r s Forstandighed og Jndsigt i R igs- husholdningen og Rigssysselen. „Köngen kan dog", sagde Han en Gang, Han kom hjcrm fta en Kjobenhavnsrejse, paa hvilken Han ogsaa havde vcrret paa Frederiksborg, „Köngen kan dog huste, hvad man siger t i l Ham. D a vi sad ved Bordet, sagde Han: „„K a n De huste, Kryger, hvad De sagde t i l mig i Haderslev? Kan De se, det h ja lp " !" " Jeg spurgte da Hans Kryger om, hvad det

172

var, Han havde sagt t i l Köngen. D a denne sent om Efteraaret 1854 havde rejst i Hertugdommerne, maatte Han efter den Sm iger, Han horte, tro, at der var alminde lig Tilfredshed med Hans davcrrende (den orstedske) R igs- styrelse. „M en jeg", sagde Kryger, „havde sat mig for, at Han skulde höre Sandheden. Den Dag Han sknlde komme t i l Haderslev, tog jeg da derud, og da Han var tagen ind paa Amthuset, gik jeg t i l Amtinanden og bad Ham skaffe mig Adgang. Det blev im idlertid sagt mig, at jeg maatte ikke tcrnke paa at komme Köngen i Tale for ncrste D ag ; t i der var baade den og den (der blev ncrvnet en Hel D e l hoje Herrer af Rang) som skulde ind for Köngen, for der künde voere Tale om mig. M en jeg sagde, at jeg künde ikke tove t i l den ncrste Dag, og bad om, at man dog vilde sige dette t i l Köngen". Lidt efter nurldtes det Kryger, at Köngen havde sagt: „Lad Hans Kryger forst komme ind, Ham v il jeg forst tale med!" „Jeg kom da in d ", vedblev Kryger, „og Köngen saa meget lykkelig ud, da Han moder mig med Sporgsmaalct: „ „N u hvordan har De det, m in kjcrre Hans Kryger, og hvordan har mine kjcrre Slesvigere det?"" „D e t er Pinedod Skidt, sagde jeg, det er ikke ved Tyrann i og Trcrldom , Deres Majestcrt skal vinde S le sv ig !" — Köngen foer sammen og skiftede Farve. „ „D e t er Heller ikke M en ingen!"" stammede Han, og jeg mcrrkede da, at jeg maaske havde ta lt noget stcrrkere end jeg vilde, men fik dog Lejlighed t i l at tale ud for Köngen om For- holdene, som de vare!"

Kongerigets Folketing var just oplost i de Dage, da denne Samtale fandt S te d ; men Valgene gik alter R igs- styrelsen imod, og nu maatte Drsted vige.

I hvor optaget Kryger var af sine folkelige T illidS- hverv, glemte Han dog ikke derfor at tage sig af de hjcrm- lige S y s le r , og Han lod udfore adskillige Arbejder t i l Udbcrdring af sin M olle og sine Enge. Det saa tid t ud

173

for ring, sorn Han lod saadanne Arbejder udfore for at skaffe Folk, som levede af Haanden i Munden, B rod, naar det ellers kneb for dem at faa Arbejde. Han var en hjalpsom M and ; men arbejdsfore Folk hjalp HanHeller med vcllonnet Arbejde end med Almisse, og ikke saaledes, som jeg desvarre a lt for tid t har set Folk gjore, der lonner deres Folk meget daarligt for faa siden, naar de just paa Grund deraf er kommen paa Knccerne iFattigdom og Sygdom, at spille Vclgjorere. SaadanneBelgjorere er i mine D jne meget vcrrre end MestertyvenJ a k o b Rask i Sonder B ium , der stjal fra de rige og var rundhaandet imod de sättige; t i dissc stjcrler i Gründen fra de sättige selv. Jeg v il ikke en Gang tale om saa- danne Folk, der ved at knibe paa deres Arbcjderes Lsn, skafser sig M id le r t i l flotte Gjcrstebud, hvor de leve i S u s og D us med de rige og rhggeslose, som altsaa i Gründen stjcrler fra de sättige og giver t i l de rige. Deres Aand var ikke Hans Krygers; jeg har aldrig mcrrket noget t i l , at Han har ydmyget nogen med sin H ja lp . Ogsaa i dette Forhold kjendtes det, at Han havde H jarte i Livet.

En danskere M and end Hans Kryger har jeg aldrig fundcn; men just sordi Han er saa kjcrrnedansk, taaler han ikke, at der gjores Tydskerne Uret, og smaalig Hcrvn veudte Han sig fra med Afsky. Jeg har desvcrrre tid t nok vcrret Bidne t i l kjcrllingagtigt D r il lc r i oversor Tydsk- ere og Slesvigholstenere; men aldrig har jeg market t i l sligt fra Hans Krygers Side. Jeg glcrdede mig i m it stille S in d , naar uskadelige Slesvigholstenere sogte og fandt H ja lp hos K r y g e r , naar man havde havnet sig paa dem ved at tage Naringen fra dem. „H vorfor skal vi gjore en Ulykke paa os selv", sagde Kryger, „ved at afskjare dem fra at lade deres Arbejde komme vort Sam - fund t i l gode". M en det forstaar sig, det var kun de vildledte, Han tog det saaledes med, de, der havde ondt i

174

Sinde, fik noget andet at sole. Ogsaa de holstenske Riddere og Rigsraadslemmer künde Han omgaaes ridder- lig t. Hans Skikkelse og Hans Focrd minder om vore Oldtidskonger, og naar jeg, efter at vcere flyttet t il Kjobenhavn, fra Tilhorerpladsen saa Ham skride ind i Nigsraadssalen, lo Hjcrrtet i m it B ryst, som det vilde le mod R o lf Krake cller Hellig O la f, hvem jeg ncrsten ikke kan tale om, uden at se Ham i Hans Krygcrs Skikkelse.

Jeg spurgte Ham en Gang, vi sad ene to der hjcrmme, hvordan Han egentlig havde det, da Han den 18de M arts 1848 i Rendsborg stod i Gäbet for Nordstesvigs Danst- hed, og Han gav mig da en meget levende Frcrmstilling deraf og sagde, at Han, mens det stod paa, folte sig lige saa tryg og ro lig , som mens Han nu sad ved fit Bord og fortalte mig det; men da Han kom ned, fik Han travlt med at komme dort fra Staden, hvis Porte kort efter lukkedes, og nu var Han fredlos, saa vidt Oprorernes M a g t strcrkkede sig. Ogsaa dette künde Han tage med R o ; „men", sagde Han, „da jeg kom t i l Kjobenhavn og i Kasino, af den der samlede Moengde, modtoges med H urra - og B ifa ldsraab — det var jeg ikke saa rolig ved og havde der vcrrre ved at komme t i l M crle". Og som 1848 i Rendsborg, saa nu i B e rlin . D a jeg en Gang gjcestede Ham i hans Hjcem, hvilket jeg nodes t i l at gjoremeget, meget sjcrldnere, end jeg gjcerne vilde, sagde Han:„D e ved nok, jeg er ikke veltalende i mig selv; men min Sag gjor mig veltalende. Naar jeg ( i den tydske Rigs dag) gaar op t i l Talerstolen, ved jeg ikke et Ord af, hvad jeg skal sige; men naar jeg saa skal t i l at tale, er det, som naar en Flok Faar stimler sammen og v il ud af en lille D o r !"

F ru B o l e t t e K r y g e r , som har faaet en Del af sin Opdragelse paa K r i s t i a n s f e l d t , er desvcerre ikke L Stand t i l at glcrde sig fu ldt med os over alt dette;hun er mere „Dydens" end Danskhedens Ben, og naar

175

Kryger ikke var hjcrmme, snakkede vi dydig med Hinanden om Borneopdragelse og deslige og kom godt ud af det med Hinanden. Hustruen maatte da ogsaa sagtens vcere glad ved, selv om hun kun halvt fattede det, at jeg op- hojcde hendes M and for Hans Danskhed og Ridderlighed; men Sosteren, Ingeborg Kryger, giver ikke Broderen noget efter i Danskhed og sinder intet timeligt O ffcr for stört for den danske S a g ; for hende, som for os, er Dansk- heden Dyd i Danmark!

i^igesom Nornegjcrst fandt det friest hos de danske Konger, saaledes kan jeg sige med Sandhed, at jeg intet Steds har aandet friere end hos Haus Kryger i B e fto ft M olle . Der sang jeg med Krygers Drenge Smaadrenge- nes S ang ; der sang jeg Femaarsdagen efter Ludvig M ü lle rs Hjcrmgang en ny Mindesang om Ham; der sang jeg Bryllupösangen, der künde loste Sindene „ i Frejas S a l" , Bryllupspaulunet i V ilstrup Pnrstegaard, og der sang jeg for Bornene en ny Sang om Grundtvig, den Dag, Han fyldte de 7 3 ; men der var srcrmfor a lt Liv i den gamle Sang og i Fcrdres og Modres Tale t i l Dansk- hedens Oplivelse; og Guds Naades Ord var derfor ikke bundct. Naar jeg fra Beftoft gjcrstede Vennerne i B o v - kund , saa jeg ogsaa gjcrrne ind t i l den gamle livsfriske Kvinde K jes t en M a r i e H e l v i g s paa Ag er skov Ry^ m a r k ; t i hun var fuld af gamle Sange og gamle O rd, som jeg maatte have bjcrrget t i l det gamle Livs For- plantelse og t i l Glcrde for S v end G r u n d t v i g og A n d r e a s P e t e r B e r g g r e e n . Skjont m in Ven og Lcrrer fra Rodding, I . L. Knudsen (Prusten i Lejrskov), havde hostet godt ind hos hende, fik jeg dog nu en ikke ringe Efterhost, iscrr da vi künde sige „D o " t i l Hinanden og jeg havde sungen og tydet for hende Visen om Ungcn Svegder, og iscrr Gaverne, Hans Moder sieg op af Graven og bragte Ham: Odins-Hesten, Jduns-Frugten, Hejmdals- Svcrrdet og Frejrs-Skibet. Kristendom fandt jeg ikke

176

noget as hos Kjesten M a r i men godt Hedenflab, som kan kristnes. D et var saaledes ikke kristeligt, som hun havde baaren sig ad med sin Nabo, hvem hun havde vcrret Uven med, men som, da Han laa paa sit Dderste, scndte Bud efter hende. Hun opfhldte nemlig ikke Hans V n fle , men Lod Ham do uden det Forlig fra hendes S idc, som Han m uligvis trcrngte t i l for at kunne gaa dort med Fred.

D et havde den gode Kone vistnok ogsaa faaet en Folelse af, da hun oplod sit Hjcrrte for mig og skristede Sandheden, mens jeg ikke vidste andet Raad end at vise hende hen t i l Gudö naadige Tilgivelse for Jesu Kristi Skyld.

XI.

Aaa chrunütvigs Kojstiote og i Kjobenhavn(1856-58).

Ä ld r ig har dct varet strcrngere for mig at brydc op fra noget Sted, end det var for mig at rejse dort fla Beftoft M olle og fra den kjcrre G ja rn ing , jeg der havde, og havde jeg ikke fo lt mig bundet ved m it O rd, saa var det ikke blevet af, at jeg var rejst dcrfra t i l G rundtvigs Hojskole, jkjont det r ig tig nok var dct Sted, jeg helft vilde flytte hen, fordi jeg haabede, at jeg ogsaa der vilde faa god Lejlighed t i l at udfolde mig. Og saa den Vejledning, jeg maatte kunne saa hos den vise O lding, som ikke blot var kjcrrnedanfl men ogsaa Kristenmand! Aftenen, for jeg skulde rejse, overraskede H a n s K r y g e r mig med et G ilde, hvori Husets Folk deltog og drak min Skaal paa Hans O rd med Dnske om, at jeg nu efter f u l d e n d t Gjoerrnng her, maatte faa Lykke t i l m in Virksomhed, hvor

177

jeg drog hen. — Hvor det O rd „ f u l d e n d t " brcrndte mig. Nej, sagde jeg, her var ikke noget fuldendt, og jeg sagde, jeg vilde onske, jeg ikke skulde rejse. „J a , rejs De kun", sagde Kryger, „og Pladscn her skal blive stau­ende aaben for Dem i en Maaned, og hvis De da efter den T id vender her tilbage, skal De vcrre velkommen".

Ncrste Morgen fik jeg da m it T o j fort t i l F l e n s ­b or g og fulgte selv med for at assejle derfra t i l Kjoben- havn. D et var forste Gang, jeg saa Flensborg, og jeg blev snart optaget af de minderige og skjonne Omgivelser af Flensborg Fjord. V i havde en svensk Skrcrdersvend ombord. Ham fandt jeg nogen Tilfredsstillelse i at tale med om svenske Forhold, og da S o n d e r b o r g S l o t laa for os, pegede jeg paa det og sagde: „D e r var det „Kristjern T yran " maatte Kode for det svenske Adelsblod, hvormed Han farvede Stokholms Gader". „ J a " , sagde Svenskeren, „en sädan Konung sakne v i nu om dager i Sverige; ty de stora Herrarne der hjämme tränger att blifva ett hufvud kortare; men den konungen v i nu har gjör dem snarare et hufvud hogare!"

En af de ombordvcrrende Herrer spurgte mig meget flitt ig ud om min Rejse, og jeg maatte gjore Ham Rede for, hvordan en saadan Skole künde kaldes Hojskole eller Friskole. Paa en Hojskole, mente Han, man maatte blive hojlcrrd og paa en Friskole maatte man saa a lt f r i t uden Vederlag, og det künde der jo ikke vcrre Tale om paa en Skole, hvis Lcrrere ikke var Köngens lonnede EmbedS- mcrnd. Hos G r u n d t v i g , der bod mig Velkommen, künde jeg ncrsten ikke tale om andet end hvor strcrngt det havde vcrret mig at rive mig los fra Beftoft, og hos C. I . B r a n d t varede det endda noget, inden jeg künde saa sagt, hvad Hans Kryger og jeg havde afta lt med Hinanden ved Bortrejsen, og da det saa skete, vilde B rand t ikke höre noget om min Tilbagerejse; men det var endda nogen T id efter, at Han sagde, jeg stod altid med Haanden

Askesen: Minder n, Udfigter. Id

178

paa Klinken. Og det var mig altid en Trost, naarHans Kryger kom t i l Kjobenhavn t i l Rigsraadet, da at modtage en H ilsen fra mine kjcrre Drenge. „Glemmer D u nu ikke a lt det, D u horte af Eskesen", fortalte Han mig, Han havde sagt t i l Georg. „N e j" , havde Georg sagt. „Lad mig da höre, hvad D u kan huste!" sagde jeg, og saa for­talte Han om den f o r l o r n e S o n , ikke som Han künde have lcrst det i en Bog, men som Han selv havde set det, ligesom man künde höre Dem fortcrlle". Jeg künde mccrke paa Kryger, at dette var gaaet Ham t i l Hjcrrte, og det var en Trost for mig.

Den 3die November 1856 var der et litte Venne­mode paa M arie lyst. D a blev Hojskolen aabnet med „ S o l s a n g e n " , som Grundtvig den Gang kaldte den („H vad Solskin er for det sorte M u ld " ) , hvori Verset:

„Oprind da over M arielyst Oplysnings Sol med Din Morgenr-de, syng, Ungdoms Fugl, af dit fulde Bryft; ti Modersmaalet har Toner s§de!

Trods M^rkets Harme, med Straalearme af Lys og Varme er Rpsten klar!"

Grundtvig holdt selvfolgelig selv Indvielsestalen, som der blev vrcrnget med i „Dagbladet" og i „Dannevirke", saaledes at strrlig jeg fik et Tak for sidst for noget af det sidste, jeg havde gjort, for jeg rejste fra Sonderjylland. Sagen var den, at P e t e r C h r . Koch havde afhcrndet „Dannevirke" t i l Godske N i e l s e n ; men efter den al- mindelige M ening iblandt Folk, var det egentlig Regjer- ingen, som nu havde faaet B ladet i sin M ag t, og det var man ikke glad ved. Koch var flyttet t i l Kjobenhavn, og nu var den Tanke opstaaet i G rundtvigs Vennekreds, at D a n fl Forenings Ugeblad „Dannebrog" künde med Koch som Leder gaa ud som Dagblad, og det var noget,

179

Koch gjcrrne gik ind paa; maaske det endogsaa var Ham, der havde tcrndt Tanken. D er var da bleven udstoedt Jndbydelse t i l at tegne sig som Holder af det ny D ag- blad, og denne Jndbydelse var undertegnet af Grundtvig og Mcrnd af Hans Vennekreds. Denne Jndbydelse fik jeg i Hcrnde en Gang, jeg var i V ilstrup hos Boisen, og paa Vejen derfra t i l Befto ft var jeg flere Steder inde med den, og var velkommen, fordi Koch var med i Sagen. Jeg samlede i det hele mellem 20 og 30 Holdere, og de sagde da ojeblikkelig „Dannevirke" op t i l Iste Oktober. M en da Iste Oktober kom, kom der intet nyt B lad , Koch havde faaet Forfald, Han havde nemlig med S o r t paa H vidt lovet ikke at udgive noget politisk B la d , inden en vis T id var gaaet, og Han har vel ment i Haderslev; men det rcrkkede videre. De ny Ejere af „Dannevirke", saa vel som de skuffede Holdere, blev selvfolgelig vrede over det T illob , der havde vcrret gjort, Ejerne, fordi, at dersom det var lykkedes, vilde det have tilfo je t dem stört Tab, og Holderne, fordi de var bleven tagen ved Ncrsen og derved let künde komme i et flettere Forhold t ilP re s - sens Magthavere, end de fandt onsteligt.

B ist er det, at jeg fik mere end en Gang de ncrvnte Magthaveres Uvilje at fole, saa m it gode Navn og Rygte vandt ikke ved dette ZEventyr, i det mindste ikke i V je - blikket, saa jeg maatte gribe t i l Kingos Trost:

„Gak, syng bin Sorrig hen, det 1§r vel blive godt;ti ALre fpdes tidt ud af vanartig Spot".

Det forste Aar, jeg var paa GrundtvigS Hojskole, blev Vartov Kirke gjort i S tand, og Grundtvig havde faaet Lov t i l at samles med sin Menighed i Slotskirken. D er gik efter Ruslands Nederlag paa K rim en friere Luftning gjennem Evropa, og jeg tror nok, v i kan sige med Sandhed, at G r e v C a v o u r og VestmsgterneSHelte paa K rim havde deres D e l i, at Tilbagegangsfolkene her

12*

180

hjcrmme maatte vige fra Magten, og at Mcrndene fra 1848 igjen kom t i l Roret. C. C. H a l l styrede nu fr i- sindet for Kirke og Skole, og det var under Hans Styrelse, at Sognebaandslosningen blev lovlig , medens man tid- ligere i det Stykke havde maattet tigge sig frcrm, saaledes som jeg halvvejs gjorde det, mens jeg var i Uth. F ri- skolen blev ogsaa sra 2den M a j 1855 mere lovlig , og at G rundtvig og Hans Benner fik Lov t i l at bruge S lo ts - kirken, det var maaske ogsaa noget, som ikke vilde vcrre stet i Orsteds T id . M en v i havde det hyggeligt der, og det var dejligt at kunne modes med Venner trind t om fra Landet her under Kirkens Hvcrlvinger og med en levende Forkyndelse og Salmcsang, endvidere udenfor at kunne stifte mangt et hjcrrteligt O rd og Haandflag! Og saa Vennehusene, som der ikke var lang Vej imellem i Kjoben- havn. D et var et vidunderligt elskeligt S am liv .

Og nu ude paa Skalen. J a der var jo vel det, der künde vcrre bcrdre; men jeg var i al Fald ikke over- lcrsset med Arbejde. Jeg havde gjcrrne taget mig paa at underviSe i H istorie; men det künde der ikke vcrre Tale om; t i Tang havde Fcrdrelandets og B rand t Menneske- flcrgtens Historie. Jeg fik Kjcrmpeviserne og Jordkund- skaben; men Regneundervisningen, som jeg troede Tang bcrdre künde tage end mig, navnlig naar der var Tale om at undervise voxne Mennesker, skuppede jeg fra mig, hvilket jeg havde Ondt af siden, da B rand t saa skulde have den at trcrkkes med; men jeg havde min störe Glcrde af, saa vidt m ulig t, at vcrre t i l Stede i B randts T imer, iscrr naar Han, stottende sig t i l Kronike-Rim, underviste i VerdcnS Historie. M en Grundtvig var dog Grundtvig, og naar Han kom, da gav det noget af sig. Svendene sad omkring et aflangt rundt B ord , og Grundwig stillede sig ved den nederste spidse Ende, hvor Han, fattende med Hcrnderne om Bordkanten, stod og talte saa jcrvnt og dog saa dybt om Menneskelivets Londomme, idet Han meget

181

klcrdte sin Tale i det gamle nordiske Billedsprog. Enkelte T ing bed sig iscrr fast hos mig. Saaledes:

„Menneskehjcrrtet er det vidunderligste, Gud har skabt; t i det er saa lidet, at det kan rummes i et Menneske- bryst og dog saa stört, at det kan rumme hele H im len, hele Helvede og scedvanlig noget af bcrgge!"

„D e r er en Kamp, som opstaar af Misforstaaelse, som den mellem Äser og Vaner, og den maa ende med F o rlig ; men der er ogsaa en Kamp, som kun kan ophore, naar den ene af de stridende tilintetgjores. Saaledes er det med Kämpen mellem Sandhed og Logn (T o r og Midgaardsormen), Liv og Dod (O din og Fenris), LyS og Morke (F re jr og S u r t) " .

„Bogerne er at ligne ved M im ers Hoved, der naar Aanden opliver dem, kan bringe Tidender fra Dodninge- riget".

„Den uoplyste Troflyldighed er som den blinde Hoder, og kan let komme afsted som Han, da Loke lagde Ham Misteltenen i Haand".

„Dannet er den, der kan tcrnke, hvad Han foler, sige, hvad Han tamker, og ved, hvad Hans M und siger".

Det var en Gang ved Fastelavnstide, Han var ude hos os og bad da B rand t oplcese af Nytaarsgaven „Hejmdal" det forste og det sidste af No rn eg j oc s t s S a g a , hvorpaa Han frcrmstillede Nornegjcest som et Ud- tryk for vort Folks aandelige Liv. D et var netop samme Dags Asten, jeg forste Gang indlededes i den norske Billedhugger C h r i s t o p h er B o rc h s H u s , hvor jeg, med flere, siden skulde have saa megen Glcede. D er tra f jeg ogsaa forste Gang B j o r n s t j e r n e B j o r n s o n , derjust, da v i traadte ind, var i Fcerd med at oplcese „M ellem Slagene". Han havde den Gang intet Navn; men Han skulde snart faa det, og det var vist nok alle Tilstede- vcrrende vis paa. Jeg var det ikke alene paa Grund af Hans eget D ig t, Han lceste, men snart endda mere paa Grund

182

af Hans Oplcrsning af S norros Fortcrlling om H a r a l d H a a r d e r a a d e s F a l d , saaledes at det blev et D ig t, nagtet Han lcrste Ord for O rd, hvad der stod i J a k o b A a l l s Overscrttelse. Jeg fik en temmelig lang Samtale nied Ham om Slcrgtskabsforholdet mellem Nordens S tum ­mer og om Sprogslcrgtskabet. Endelig, da Han horte, jeg var fra Grundtvigs Hojskole, blev Han meget opsat paa at blive sat ind i, hvad en saadan Skole stilede efter. Jeg valgte da, for at klare dette for Ham, at fortcrlle Ham om en Dags Arbejde og netop den sidste Dag. Jegmcrrkede, at havde Han uscrdvanlige Evner t i l at frcrm- stille, saa havde Han ogsaa uscrdvanlige Oren t i l at höre med, saa der gik ncrppe meget tabt for Ham. M enG rundtvigs B ru g af Sagnet om Nornegjcrst med Lyset i Harpen vandrende blandt Nordens Folkefcrrd og vcrrende med i deres Daad, fulgte Han iscrr med Opmcrrksomhed, og nceste Sondag saa jeg Ham i Kirken med den samme Opmcrrksomhed lyttende t i l Grundtvigs Prcrdiken; men at Han da blev stcrrkt t ilta lt , har Han selv vidnet ; og Morgenen efter m it forste Mode med Ham i Borchs Hus udraabtes Han paa Grundtvigs Hojskole som norsk Skjald, og det var Han, skjont Han endnu ikke havde vundet det störe Navn, som mange nu have angret at have givet Ham. Jeg for m it Bekommende troster mig im idlertid med, at jeg har ikke nodig at tage mine Gaver igjen, jeg har ikke givet Ham mere, end Han gjcrrne maa blive ved at have, og Han har altid givet mig mer end jeg Ham. De af Hans Frcrmbringelser, jeg ikke har hav tB rug for, har jeg ladet ligge t i l andres Fryd eller ZErgrelse. D a „S y n - nove Solbakken" var kommet ud, var B rand t den forste af os, der lcrste den, og lcrste den stden, t i l almindelig Gloede, op paa Skalen.

Underneden i Sideflojen havde jeg m it Vcrrelse, hvor jeg tid t gjcrstedes af de unge Karle, saa jeg ofte om Astenen havde Bcrrelset fu ld t af dem, og min Deltagelse

183

i de Samtaler, der fortes, var maaske min frugtbareste Gjcrrning der paa Skolen I disse Sam taler blev det tid t taget op i igjen, hvad der havde vcrret fort ftcrm oppe paa Skolen, dels af G rundtv ig , dels af Skolens daglige Lcrrere eller a f L u d v i g H e l v e g , som kom ud og fortalte Kirkehistorie, mens Han boede inde i Kjoben- havn, ind til Han i Foraaret 1857 kaldtes t i l Prcrst i Odense, omtrent paa samme T id , som jeg havde m it ovenanforte forste Mode med Bjornson, og jeg i et af vore Aftenmoder havde en lille S tr id med Eleverne med Hensyn t i l Grundtvigs Tale om Nornegjcrst. Karlene künde ikke lide, Grundtvig havde sagt, at Nornegjcrst skulde frcrmstille vort Folkeliv, og saa tillige, at nu var Tiden for os kommen t i l at tage Lyset ud af Harpen; t i saa mente de, at vi fik kun kort T id at leve, ligesom det snart var ude med Nornegjcrst, da Han havde tcrndt sit Lys. Jeg maatte have misforstaaet G rundtvig paastod blandt andre N i e l s P e t e r F r a n d s e n sra Vendsyssel. „ J a " , tcrnkte jeg, „saa hellere gaa t i l Hovedet end t i l Halen, Grundtvig maa da bcrdst vide, hvad Han har ment". Jeg greb den forste den bcrdste Lejlighed t i l at tale med Grundtvig derom en Eftermiddag, jeg var inde hos Ham. V i stod just ude paa Svalen og saa ud over Dresund, da jeg gav Ham min Opfattelse og fik Hans S v a r : „J a , naturligv is ! V a r det da bcrdre, at v i tog vor L ivslys med os i G raven!" — D et gjcrlder netop ogsaa folkeligt om at arbejde, mens Dagen er; t i Natten kommer, da ingen kan arbejde. De af Karlene, jeg iscrr havde Glcrde af at tale med, var G unni Buscks S on , J o h a n n e s Gusck, Peter Larsens S on , J o h a n n e s L a r s e n , Jens Jorgensens S on sra Bjerregaard, J o r g e n J e n s e n , ovenncrvnte F r a n d s e n , Vcrver J e n s H a n s e n sra G raaby, samt Sognefogdens S on sra Brondbyvester, Soren Jorgensen eller J o r g e n S o r e n s e n , det ene heb Faderen og Sonnen det andet. T a n g boede ovenpaa og

184

havde tid t sin T id stcrrkt optagen, dels med at lcrse og dels med at skrive Boger, saa Han fik mindre T id t i l saaledes at give sig af med Svendene.

Tang künde Heller ikke faa T id t i l at gaa ud t i l Kristianshavn sor at fortcrlle for Drengene i Frelsers Kirkeskole, hvilket Sogneprcrsten P. A. Fe ng er gjcrrne onskede. Ie g tog mig da paa at gaa derud et P ar Gange om Ugen, og i Forstningen tegnede det scrrdeles godt; men siden fik jeg ikke ringe B ryde ri derude. Gamle Fenger var selv med den forste Gang og sagde t i l Dreng­ene, at Han gjcrrne selv var kommet hen og fortcrlle for dem, naar Han havde havt T id ; men da Han ikke künde for Tiden, havde Han bedet mig om at gaa derhen paa Hans Begne. Han blev der Timen ud og horte mig for­tcelle om Bjarke og Agnes Ingelsen, som paa sin B ry l- lupsdag gik smilende i Doden, hvilket gav Fenger Lejlig- hed t i l at lcrgge Bornene paa Sinde Verset:

„Hvem, der smile kan ad Dpden,Ham har Himlen smilet til, og som Sol i Astenr-den lukker Han sit Pje mild.Over Kristentpj i Daaben Han ifpres Purpurkaaben".

Paa Grund af det Arbejde, v i saaledes havde sam- men i denne Skole, havde jeg ofte M rinde t i l gamle Fenger, gjcrstede ofte Hans Hus og var der som hjcrmme, fik ogsaa Gavn af de Moder, der holdtes t i l Indovelse af gode Salmemelodier. I Skolen fik v i en D e l B ryderi, og forst adskillige A ar efter fik jeg ret Gründen at vide. D et var en Dag i Efteraaret 1864, jeg gik om ved S lo tte t i Odense og horte m it Navn ncrvne, uden at jeg fsrst skjonnede, af hvem det ncrvnedes; men efter at det havde gjentaget sig, opdagede jeg, det var Skildvagten, der havde kalbt paa mig. „Kjender De m ig?" spurgte

185

jeg. „ J a " , sagde Han, „kjender De ikke den gale J e n s P e t e r sen fra Frelsers Kirkestole paa Kristianshavn". „Hvad, er det D ig , D in G avtyv! hvordan kan det vcrre, D u er her, hvor gammel er D u ? " „19 Aar ; men jeg mente, der faldt saa mange af de, der har Alderen, og saa mcrldte jeg mig og f i kLov t i l at komme med" .— „D e t kan jeg lide D ig fo r". Han fik nu at vide, hvor jeg boede, gjcrstcde mig flere Gange og sagde mig, hvor glade alle Drengene i Skolen havde vcrret ved mine Sange og Fortcrllinger, men hvorledes Skolens Lcrrere havde sat Ondt i dem og opmuntret dem ü l at ove Skjcrlmsstykker i m in Time, og at det kom dem dyrt at staa, naar de gav nogen Glcrde t i l kjende over det, jeg havde med at fare. Jeg havde hvert Aar i Hosthvilen nogle af disse Drenge med ovre hos sonderjydske Venner, og en Dag havde jeg fort dem alle hen i Borchs Billedhuggervcrrksted. Borch havde der i Ler frcrmstillet K r i s t u s med Haanden let hvilende paa en lille Drengs Hoved. „Kan I se, hvad Han v il sige?" sagde Borch. „Han siger", svarede Jens Petersen: „„Uden I blive som B o rn , kommer I ikke ind i Guds R ig e "!" „D e t var magelost!" sagde Borch, om hvem jeg siden skrev:

„Hvis magerst paa Jord var alt,var Borch sig aldrig her fortalt".

M en Drengene var glade ved den friste Nordmand, som med stör Venlighed viste dem sine Arbejder og sagde dem Meningen med dem. D et var nok ikke vidt fra , at IeuS Petersen var kommen i ^crre hos Borch.

En anden Skole, hvor jeg fik T im er, var P i g e - a s y l s k o l e n paa N o r r e g a d e . Undervisningen gaves der f r i t af unge Studerende. A f saadanne, som jeg tra f sammen med der paa Skolen, mindes jeg Prcrsterne H . H. B r a u n e i S e r , G r o v e - R a s m u s s e n og Overlcrrer V i l h e l m L a r s e n , som i Udseende havde en saadan

186

Lighed med mig, at Froken I d a K ietz en Gang, vi havde Iu le trc r, stod lcrnge og talte med Ham i den T ro , at det var m ig, hun blev helt elendig, da hun opdagede Sejltagelsen, skjont der ingen Ulykke var sket. Lcrrerinder ved Skolen var Froknerne B a g g e r , I o r g e n s e n og M a r i e M e i n e r t , som Prof. S t e p h e n s en Gang sagde om, at hun var en god Student. Froken Bagger havde den daglige Ledelse af Skolen, som var delt i to Afdelinger. Ieg havde paataget mig at undervise i den krrstelige Gornelcrrdom, havde en D e l af den historiske Undervisning og Sangen som Oplivelsesmiddel. Den gode Froken Bagger paastod, at Bornene var ikke gode at styre for dem, der kom bag efter mig, fordi, som hun mente, Bornene var blevne vilde, uagtet jeg med Sand- hed kan sige, at jeg mcrrkede ikke t i l nogen Vildstab, saa lcrnge jeg var hos dem, da var de gjcrrne lütter D re, og sang v i, var der Liv i Sangen; vi kjedede os ikke, og det er let at skjonne, at de ikke gjcrrne lige oven paa med Ro künde finde sig i at lade sig kjede, og at Vildskabet stak op i dem, naar flig t bodes dem, efter at de sorst vare frigjorte. — En Dag stete der en strcrkkelig T ing , som vi sang Pinsesalmen: „Den signede Dag med Fryd v i ser". — V i sang just Verset:

„Som Guld er den aarle Morgenstund naar Dagen staar op af Dpde, dog kysser os og med Guld i Mund den listige Aftenrpde, saa tindre end maa de matte Blik, de blegnende Kinder glpde".

D a lod Raabet som fra en M u n d : „A a , en S va le ! en S v a le !" og Dorren blev reven op ind t i l Frokenens Dcrrelse: „Hvad er det for en Norden!" Ie g stod da med en lille Svale i Haanden. Den var ind ad det aabne Vindue ncrsten flojet mig lige i Haanden, og jeg

187

fandt det fuldkommen i sin Orden, at Bornene derved afbrod Sangen og jublede; men det fandt den godeFroken Bagger ikke. Saadan en Forskjel kan der vcrre paa Folk, og denne Forskjcl aabenbarede sig her i mange Dele; det var derfor intet Under, at Froken Bagger grcrd med torre O jne, da Tiden kom, at jeg skulde dort, medens Bornene, som jeg mcrrkede, Heller havde set, jeg var bleven.

Ved en af Kundskabsproverne der paa Skalen, den sidste jeg var med t i l , nemlig i Vaaren 1858, kom jeg paa Kant med min gamle Ben, v r . F r e d e r i k H a m m e ­ls ich, fordi jeg ikke havde sorget for, at Bornene künde en D e l udenad. Han fandt det helt urimeligt, at B o rn ­ene ikke en Gang künde T r o s o r d e t , det maatte de dog kunne allesammen. Jeg mente, det maatte vcrre nok, naar jeg af Hjcrrtens Grund bekjendte m in K r i s t e n t r o med dem etter for dem, for jeg talte med dem om, hvad der Hörer t i l K r i s t e n t r o og K r i s t e n l i v , og tilsidst havde Han da Heller ikke andet at stotte sig t i l end, at v i ikke künde slippe igjennem med det hos de borgerlige M ynd ig - heder. Jeg undrede mig meget over, hvad dog en M and, som maatte vide, hvad levende Kristendom er, kan lade sig drive t i l, naar Binden blcrser fra den Kant. P . O . B o i s e n , som ogsaa sad paa Dommerscrdet, sogte at komme dort ved at bede mig samtale med Bornene om Io h . 1, 1 : „ I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud o. s. v .". M en Bornene, som for havde vcrret i Solskinslag under den Samtale, jeg havde fort med dem, var nu kommen i Graavejrs- stemning, og alting gik trevent. Jeg künde da ikke bare mig for i Bornenes Paahor at tale deres Sag og sige, at jeg vilde ikke vcrre med t i l at frcrmtvinge noget, der hoerken künde blive t i l Velsignelse for Bornene eller i nogen Henseende t i l Kristendommens Frcrmme men kun künde blive en Scrd t i l Hykleri og Vantro.

Og da jeg siden talte med Grundtvig om den Sag,

188

gav Han mig fu ld t ud Ret og sagde om Hainmerich i bette T ilfcrlde: „Han krcrver da mer end Vorherre, for Han nojes da med et „ J a " " (og krcrver ikke Trosordet lcrrt paa Ramse). Og jeg havde da ogsaa havt den Glcrde at se Solskinsvejret vende tilbage hos Bornene og folte mig derved fu ld t lonnet for at have ta lt deres Sag, at de skulde have Lov t i l at vcrre B o rn og i alle Maader omgaaes som B orn .

For de storste af Pigerne i denne Skole oplcrste jeg forste Gang „Synnove Solbakken", og det var under denne Oplcrsning, at Melodien t i l Synnoves S ang : „N u T a k for a lt ifra vi varsm aa", vcrldede op, saaledes, at jeg künde synge den med Bornene, og de faa den lcrrt, inden jeg gik fra dem. Og med denne fulgte siden: „Vesle Blomme, Engeblomme", som den gode gamle Stephensen paa Holsteinsminde glcrdede sig faa hjcrrtelig ved og fandt den at vcrre m it udtrykte Billede, ligesom den ogsaa tilta lte P . O . Boisen saaledes, at der hjalp hverken Lon eller B on , v i maatte synge den for Enke- dronningen, da hun lille Iu leaften faa ind t i l os paa Skolen.

Med bisse Melodier gik jeg op t i l gamle A. P. B e r g g r e e n for af Ham at faa at vide, hvad disse duede t i l , og paa: „N u T a k for a lt" , havde Han ikke det mindste at udscrtte. Og lad os nu blive lid t hos Berg­green. Ham har jeg havt megen Glcrde af at gjcrste, og jeg havde ret m it Frisprog hos Ham. Han künde faa godt lide mig, sagde Han, fordi jeg ikke stak under S to l men sagde m in M ening rent ud ; men min Mening var rig tig - nok tid t langt fra Hans. Tonekonst, Digtekonst og i det hele al Konst satte jeg ikke sonderligt hojt. Jeg sagde som saa: For Syndefaldet var der ingen Konst, da var a lt oprindeligt ligesom det friste Vcrld, og saadan mente jeg ogsaa, at de Toner, der aldeles uden Konst vcrldede frcrm som et Vcrld, saaledes som Tilfcrlde var med mine,

189

de var de bcrdste Toner. Og Berggreen stodte sig ikke over mine fripostige Paastande, men sagde ganske sagt- modig, at det var sandt nok, at for Syndefaldet gik Mennesket nogent; men nu var Syndefaldet sket, og saa maatte vi vcrre glade for, at der ved Konst var tilveje- bragt Klcrder t i l at skjule oor Nogenhed. Han priste den dejlige, stiske Skov; men en smuk Have og en vel dyrket M ark syntes jeg vel Heller ikke saa ilde om, og var dette ikke frcrmbragt ved Konst? Det künde jeg ikke ncrgte, og det klarede sig for mig, at jeg ikke havde skjcrlnet tydeligt imellem Konst og Konstleri, imellem hvilke der er lige saa megen Forskjel, som der er mellem nette og narartig ud- majcde Klcrder. Berggreen künde ikke lide, at man sang Salm er med Visetoner, og om den T ing havde jeg en lang Dyst med Ham, in d til jeg fik Djnene op for, at Han hovedsagelig havde Ret. Jeg maatte da hen og tale med gamle Grundtvig om den T ing , var ncrsten bange for, jeg nu skulde faaet en Dyst med Ham fra modsatte S ide, men det blev der dog ikke noget a f; Grundtvig holdt og- saa paa de langtrukne Salmetoner, „naar bare der var 2iv nok t i l at udfylde dem, saa de ikke blev slcrbende; t i i saa Fald maatte man hellere lade det gaa lettelig og rask". Hvad v i im idlertid havde den haardeste Dyst om var Grundtvigs Salm er, i hvilke Berggreen mente at finde mange Smaglosheder og en D e l S ogt og Tvungent. Skjont Berggreen vel ikke altid havde Uret i det Stykke, gik Han dog for vidt der, og det var en Asten, v i paa denne Valplads holdt et S lag i fire samsulde Timer. M en Berggreen var aldrig ondskabsfuld i sin Kamp.

Hvad der egentlig bandt os t i l Hinanden, det var K j c r m p e v i s e n og Folkevisen, som v i bcrgge elskede. Jeg var ung i min ^crrlighed, men Han var gammel i sin, og Han havde allerede den Gang snart i 40 Aar ostet Folkesangen og Kjcrmpevisen sine bcrdste Krcrfter. Det var de Hcrmpeviser og Folkesange, jeg bragte med

190

mig, der gjorde mig t i l Hans velkomne Gjcrst. Ved Siden af Berggreens B o lig ude ved Norrevold laa den Skole, hvor Kallehauge indovede de B o rn , der sang for oppe paa Orgelet i Vartov. Naar vi nu havde fordybet os i Kjcrmpevisesangen, skete det mer end en Gang, at Berg- green för op og blev Hel elendig, idet det skraalede op derinde hos Kallehauge. Han för sammen, holdt sig for Munden og Drene og hylede, som om Han havde den voldsomste Tandpine, og v i maatte da holde inde, t i l Kallehauge var fcrrdig. Ieg lod ogsaa Berggreen höre mine egne Melodier, skrev ogsaa nogle af dem op, som Han gjemte. Saaledes havde Han ogsaa adskillige af Proesten Balles Melodier.

P e t e r C h r i s t i a n Koch, S tifteren af „Danne- virke", var nu kommen t i l Kjobenhavn at bo. Ham künde Berggreen mindre godt lide, fordi Han fuskede Ham for meget i Musiken. M en Berggreen künde jo ogsaa tage fe jl, og i al Fald har Koch ikke hjulpen mig saa lid t og­saa i det Stykke, saa jeg fik mere Klarhed over, hvad jeg ellers kun havde paa Folelsen. Han gjennemgik med megen Taalmodighed mine T ing med mig men indsaa ogsaa nok, at som Konftner kom jeg ikke vidt i Tönernes Rige. „D e er en ren Natursanger", sagde Han. Ieg Icrnkte dog paa, om det ikke künde blive t i l noget mere, hvis jeg künde faa lcrrt at spille Fortopiano, og den gode Musiklcrrer F r e d e r i k F e r d i n a n d Wienecke tilbod mig, og det uden Vederlag, at give mig et P ar Timers ugenlig Undervisning. V i tog fat paa det; men saa efter nogle Maaneder kaldtes jeg dort fra Kjobenhavn og fik andet at vare paa. M en jeg skylder Wienecke og Hans Hustru Tak for deres venlige Opofrelser. „D e t er ikke noget at tale om mellem öS", sagde Wienecke; „ t i v i ere jo B rod re !"

A f Froken M arie M einert fortes jeg en Sommerdag sammen med Prof. G e o r g S t e p h e n s ude i Sonder­

191

marken ved Frederiksberg, og jeg mcrrkede nok, at af Ham, Engelskmanden med den störe Kjcrrlighed t i l Nordens O ldtid , künde der vcrre meget for mig at lcrre. H a n t il- bod mig f r i Abgang i sit Hus og t i l Hans Forelcrsninger paa Universitetet. Jeg takkede for T ilbude t; men fik ikke andet nd af det, end en vedvarende Folelse as Taknem- lighed t i l den gode Engelskmand; t i, som sagt, jeg kaldtes snart dort fra Kjobenhavn. Nogle ForelcrSninger paa Universitetet af N . M . P e t e r s e n om islandskSkjaldskab naaede jeg netop, inden min Gortrejse, at faa godt af og har godt af alle Dage. Ligesom t i l Gerggreen gav Kjcrmpeviserne mig ogsaa imellem LErinde t i l S v end G r u n d t v i g , som paaskjonnede m it Samlerheld, og künde da ogsaa oplade mig sine Skatte. M en en Gang fik jeg Skam t i l Talke af Ham. I en Gjengangerhistorie sra Vejers forekom der en T ilta le af Gjengangeren paa Vers. Og dette Vers var Grundtvig scrrlig glad ved og sagde, det faa ud t i l at vcrre Lcrvning af en Kjcrmpevise; men min Samvittighed tillod mig im idlertid ikke at dolge, at jeg havde ikke oprindelig Hort det paa V ers , men at det under Opskrivningen var lige som loben i Vers for m ig, og jeg forvandlede derved Svend Grundtvigs Glcrde over at vcrre kommen paa S po r efter en Kjcrmpevise t i l Uvilje, faa jeg maatte finde mig i at modtage en Revs- else for u tilbo rlig Omgang med Danefcr. Jeg mente i Forvejen, at naar bare Jndholdet var der, faa gjorde det ikke faa meget, om Formen skiftede, som jeg jo vidste, den gjorde uvitterlig i Folkemunde.

H. C. A n d e r s e n fik jeg ogsaa ALrinde t i l et P a r Gange. Den forste Gang blev Han meget lykkelig ved den H ilsen, jeg bragte Ham fra Hans og mine smaa Ven- ner i Skolen hos Hans Kryger. M en da jeg spurgte Ham, om jeg ikke skulde sammenskrive Ham Raastosfet t i l et P a r Folkecrventyr, som Han maaske künde vinde Guldet ud af og tildanne t i l et kosteligt Smykke, sagde Han: „D e t

192

kan De selv gjore; men jeg foler Krcrfter t i l at skabe noget nyt. Anden Gang jeg var hos Ham, vardetBorch, der havde overtalt mig t i l at gaa op t i l ham med „Hede- l c r rk e n" , hvilket blev scrrdeles vel optaget af Andersen. Han omfavnede mig og trykkede mig t i l f it B rys t; men meget fik jeg ikke ta lt med Ham, da Han stod rejseklcrdt og skulde ud. S iden horte jeg, at et Bud fra Ham for- gjceves havde gaaet og spurgt efter min B o lig , og jeg ved, at Han havde tiltamkt mig et Hefte af sine LEventyr, som jeg saaledes ikke fik.

Paa Hojskolen havde vi tid t Gjcrster og stundom hoje Gjcrster. A f saadanne inindes jeg iscrr Enkedronning K a r o l i n e A m a l i e , Gehejmeraadinde H a l l , Biskop D . G . M o n r a d og Biskop P . C. K i e r k e g a a r d . Enke- dronningen kom en Dag sammen med G rundw ig, og idet D orren gik op, horte jeg hende sige: „ V i har kun set saa lid t af det endnu!" „ J a , Deres M ajestcrt", sagde G rundtvig, „v i har dog set noget; men vore B o rn skal se mere". „J a , men vi vilde gjcrrne se noget mere". B rand t talte samme Dag om Is la n d , og Grundtvig op- lcrste selv Kronikerimet: „Isk lcrd t med I l d i Barm en", og det, saa det havde Klcrm. M en jeg sang Kjcrmpevisen om Dronning Dagmar med Omkvcrdet: „D e r scjler Herr Strange med Dronning Dagm ar". I M onrads Ncrr- vcrrelse fortalle Tang Griffenfeldts H istorie, og for K i e r k e g a a r d sang jeg min Andlingsvise: „O la f Koning og Broder Hans", og som jeg horte Biskoppen ogsaa havde Forkjcrrlighed for. Han var den Gang endnu ikke bispe- viet, hvilket Han blev Fastelavns Sondag, S t. Peders Dag (22de Februar) 1857, da Han talte indtrcrngende om Klippetroen og Daabens hellige Kilde. M en det var dog forst ved d e t nord iske K i r k e m o d e i J u n i samme Aar at denne M ands Tale gjennemstraalede m ig , idet Han vidnede om Trosordet, Daabsordet, som det Evangelium, der er celdre end det ny Testamentes S krifte r, som ikke

193

for den forste Menighed künde vcrre Trosregel og Livsord, da Menigheden er crldre end disse Skrifter. Dette Mode dar, med sine Röster trind t fra Norden, for mig som et styrkende Bad. Jscrr M a lte mig blandt Svenskerne Lunds Giskop T h o m a n d e r og Kyrkoherdan H a m a r ; men fra Norge var det iscrr Prcrsten F a y e , Forstander for Lcrrerskolen i Klcrbo. Ved dette Mode kom G rundt- vigs gamle Ven og senere Modstander, v r . Nudelbach, siemt t i l Kort med sin Skriftklogskab. Kierkegaard var det iscrr, som gjorde det af med den.

Ieg var i to Aar Lcrrer paa Grundtvigs Hojskole; men det sidste Aar boede jeg inde i Byen, hvor jeg efter Haandeu havde faaet mere at vare paa. M en de ikke faa T imer, jeg havde paa Pigeashlskolen, var hoad man kalder brodlost Arbejde. D a kom Brygger J e n s W c s t b e r g en Dag op t i l m ig , hvor jeg boede i Norrcgade i Farver Grundtvigs Gaard og sagde: „Jeg skulde hilsc Dem fra min Kone og mig selv, om De v il vcrre saa god at spise t i l M iddag hos os i Dag og siden hver D ag !" — Denne Jndbydelse tog jeg med Glcrde imod, saa nu var jeg der en daglig Gjcrst, mens jeg boede i Kjobenhavn, medens jeg om VinLcren havde min B o lig forft i N o r r e g a d e , siden i S t o r e L a r s b j o r n s - S t r c r de og om Sommeren ude paa V e s t e r b r o , overfor A l h a m b r a , hvor jeg daglig havde fr i Musik og künde i sin T id se Ballonen stige op og stryge ud over Norrefcrlled. M ens jeg boede paa selve M arielyst, var det Ungdommen der fra Hajskolen, jeg havde t i l Aftengjcrfter, men i m in V interbolig i Kjobenhavn var det tlllige og iscrr Ungdommen fra Lcrr- doms-Hoiskolen. Bag Raad- og Domhuset i Hestemolle- Strcrde boede Vognfabrikant J a m e s F ise og i samme Gaard boede slcre unge Studerende sammen og holdt egen Husholdning. Det var „ A n s t a l t e n " , hvor vi bl. A. künde gjcrste P. B o i s e n , Brodrene N i k o l a i og K a r l

1 3

194

H a s l e , og hvor der allerede forrige V in te r var bleven stiftet et „ B r a g e s a m f u n d " , dels af Studenter og Polyteknikere og dels ogsaa andre unge Menneskcr, der iblandt mine Lcrrlinge: den unge R o b e r t G r o t h og N. P. F r a n d s e n (Groth var ikke paa Hojskolen, Ham gik jeg hjcrm t i l og hjalp i Danmarks-Historie.) I „Bragesamfundet" samledes v i vistnok en Gang om Ugen under M . S . H e s t b ek s Forscrde, og foruden de ncrvnte mindes jeg iscrr de studerende N . P . C h r i s t e n s e n , P. I . B e r t e l s e n , I . H. G. S t a m p e , C a r s t e n s e n , J e n s P a l l u d a n - M ü l l e r ; og Brodrene L u d v i g og F r e d e r i k W a g n e r saa vi ogsaaimellem; men jeg husker ikke, om de var Medlemmer af Samfundet. Der blev droftet mangfoldige T ing baade ncrrliggende og fjcrrnt< liggende og maaske iscrr det sidste. Jeg husker, at jeg en Gang, for at der dog künde vcrre noget at vcrlge imellem, indbragte paa en Gang vistnok omtrent 50, om ikke flere LEmner t i l Droftelse efter Haanden. Jeg husker, at jeg som ostest fandt mig scrrdeles vel tilpas blandt disse unge friste Svende, hvorvel jeg ikke stal noegte, at der ogsaa künde lobe noget ind imellem, som jeg ikke rig tig sorstod mig paa. Dette Samfund havde den sidste V in te r tid t sit Samlingssted paa m it Voerelse i Store Larsbjorns-Stroede.

I en Restaurations-Lejlighed i Vingaardsstrcrde havde v i i Sommeren 1857 faaet et Sted, hvor Grundtvigs Venner daglig künde finde Hinanden, og hvor der ogsaa var henlagt Boger og Blade t i l foelles Boedste. Det var iscrr Borch, der havde faaet dette bragt i S tand, og v i havde tid t Glcrde af at samles der. D er horte jeg forste og sidste Gang gamle v r . J a k o b K r i s t i a n L i n d b e r g tale. D et var forste Trefoldigheds Sondag. D a havde jeg vcrret i Frelsers Kirke, Boisen havde i Vartov Kirke stodt Folk ved at udtale, at der var i Cvaugeliet adflillig t, der tydede paa, at den rige M and

195

ikke var evig tabt. Denne Sag kom nu sor oppe i For­eningen om Eftermiddagen, og da det blev lid t stivt, sagde Boisen: „Hvad mener De, 0 r. Lindberg?" „ J a " , sagde Lindberg, „jeg mener nok, der er meget der taler for, at den rige M and ikke var det Afskum, som man gjcrrne mener; t i Han taalte jo dog den sättige M and ved s inD or. Hvormangen rig M and i vore Dage vilde ikke lade P o li- tiet sorge for at faa en saadan fort bort! For Resten mener jeg nok, vi gjor bcedre i at tcrnke paa, hvordan den sättige M and kom i Abrahams Skjod end paa, om den rige M and kan komme i Himmerige."

Lindberg dode et halvt Aar efter. M ens Han laa Lig, var jeg oppe hos Grundtvig. V i kom da t i l at tale om det O rd, jeg havde Hort af Lindberq og om T i l - standen efter Doden. Grundtvig fik derved Lejlighed t i l at sige, at naar der, med Hensyn t i l Tilstanden efter Doden, tales om Sted, kan dette kun voere billedlig, og naar der er Tale om Svcrlget lige saa; det er der som her, at der er et Svcelg imellem Aanderne og Sjcrlene. V i kan gaa her legemlig ved siden af Hinanden og kan dog ikke raabe hinanden op aandelig ta lt. Og den samme Tanke gik igjennem Grundtvigs Prcrdiken S on- dagen efter.

Hos Brodrene L ar se n (Handskemagerne N . F. og Ch r . og Skrcrdermesteren C a r l L.) havde jeg megen Glcrde af at komme, lige saa hos N. F. S p a n g e n b e r g . E t vakkcrt Hus var det ogsaa paa Kristianshavn hos Skrcrder I . H . W i n t her og hos Sonnen C a r l W i n t h e r , lige saa hos min SkomagerH. J o r g e n s e n i Vingaardsstrcrde, som nok var den forste, der satte M elod i t i l „Hyggelig ro lig ", og lige saa M a le r B e n n i - kes Hus. Jeg ncrvner med Taknemlighed alle disse Huse, fordi de alle har ydet deres Skjoerv t i l m in Manddoms- Gjcrrning. De unge 2Egtefolks P . og E l v i r a S c h i o r - r i n g s Hus burde ikke ncrvnes sidst; ü der har jeg tid t

13*

196

vederkvcrget min S jc r l: men det bliver Heller ikke sidst: t i endnu har vi det Hus tilbage, hvor jeg og ikke faa med mig samledes hyppigst og glcrdeligst — er det vel ikke for meget sagt. D et var hos vor kjcrre B o rc h og Hans T h o r a . V i levede saare meget sammen, der gik ikke mange Dage hen, uden at vi saas. Ved Omgangen med disse velsignede Mennesker fik jeg Sansen vakt for Naudens Tale gjennem de bildende Kunster, saa jeg künde faa et rigere Udbytte af at gaa paa de kostelige Sam linger, vor Hovedftad indeslutter, som Thorvaldsens, Oldnordisk, Folkekundstabens (Etnografisk), Sämlingen fta Asyrien, LEgypten, Grcrkenland og Rom o. s. v. (Antiksamlingen), Eilledsamlingerne, og ikke mindft Kunlrudstillingerne paa Charlottenborg, hvorfra jeg mindes ypperlige T ing, Borch netop gjorde mig opmcrrksom paa. Og vi havde gjensidig Glcrde af Hinanden. V i brod ogsaa omttent samtidig op fra Kjobenhavn. Ved et Afskedsmaaltid, vi holdt med vor glade Vcrrt og Vcrrtinde den 21de September 1858, bod jeg ogsaa Farvel. J u l i u s W i n t h e r og jeg havde bragt Sange t i l Festen, og den ene af dein var:

„Nys blomstrede Engen, hvor Bcekkene smaasig risle lilsammen og vorde til Aa."

XII.Audme (1858-64).

^ ru n d tv ig takkede mig for min Deltagelse i Arbcjdet paa Hans Hojskole, og Hans sidste O rd, da jeg sagde Ham Farvel, var : „ N u v i l jeg rnske D e m G u d s Ve l - s ig n e l e e t i l D e r e s G j c r r n i n a paa F y n ! "

197

Jeg syntes, Han havde lid t at takke mig for; men Han var stör i meget og maaske störst i sin Taknemlighed. Ieg havde ncrst Gud maaske Ham mest at takke af alle Mennesker; t i det var ved Ham og Hans Venner, jeg blev ret vendt, da det var blevet vildsomt for mig, og de stille T imer, ti'dt mange paa Rad, jeg tilbragte med Ham i Lonkammeret, dem tror jeg nok, jeg tsr sige, jeg havde mer ud af end alle Hans Prcrdikener to Aargange rundt, og a lt hvad jeg ellers horte af Ham i de to Aar, jeg tjente sammcn med Ham. „'Naar jeg er hos G rundtv ig ", sagde Kold engang, „foler jeg ret min Storhed, da kan jeg täte rent ud og blive forstaaet; men N . N . og N . N . lukkcr Munden paa mig, saa jeg ikke kan faa et Ord indfort!" „ J a " , sagde jeg, „ i Grundtvigs Ncrrvcrrelse foler jeg, at jeg er noget; t i Han er en virkelig S to r- mand, stör nok t i l , at Han kan lade os tilfu lde udfolde os." Naar jeg gav Grundtvig mine Tanker, mine Op- levelscr, og maaske mine dunkle Folelser, saa gav Han sig Stunder t i l at höre ret og künde derfor ogsaa svare ret, ved i Gründen at give mig selv forklaret tilbage. N u sagde jeg Farvel t i l G rundtvigs Hojskole paa M arie - lpsn men sagde, at hvor jeg end stcrdtes, der skulde den samme Skole findes, ikke som et elendigt Aberi, men som et Ba'rk, der skulde udfolde sig ogsaa af m it Liv. Jeg skiltcö venlig og vel fra M arie lyst og mine Vcrrkfcrller. B randt og Tang blev der endnu et Aars T id , Tang langst af vi tre, saa v i havde kun vcrret med at siaa det i Gang ; men da sagde Grundtvig og skrev det aabenlyst, at Bcrrket med os „var vel begyndt i alle Maader."

Det var min Ben og Lcrrling fra Hyrup K r i s t i a n A p p e l i Ryslinge, som vinkede ad mig, da de i Rudme i Herringe Sogn fik Trang t i l en Friskole, og P o v l s e n D a l , som havde vcrret medvirkende t i l , at det var kom­met saa vidt, kom selv t i l Kjobenhavn og kaldte ad m ig. ligesom jeg ogsaa af Ham fik RejSepengene. Jeg husker.

198

at blandt dem, jeg raadforte mig med ved denne Lejlighed, var ogsaa gamle Fenger, som jeg havde stör T illid t il, husker ogsaa nok, at det, der egentlig gjorde Udsiagct, var, at der var Fare sor, der ellers ikke blev noget af det med F ri- stolen i Rudme. Jeg maatte altsaa af Sted og kom af Sted. Den forste t i l at hilse mig velkommen i Rudme var Smeden H a n s J a k o b A l s i n g , som stod ude paa Vejen, for ved Smedien, og udbrod: „Her har vi Manden, vi har lcrngtes cfter saa lcrnge!" Og i Gaard^er H a n s I o r g e n s e n s Havestue, aabnede v i Mikkelsdag 18b8 Skalen med 12 B o rn og i Forcrldrenes Narvcrrelse under Afsyngelse af „A lt staar i Gud Faders Haand." Jeg mcrrkede snart, at her maatte tages fat fra Gründen af. Holger Danske og Bussemanden kjendte Bornene ingen Forskjel paa, og med den kristelige Bornelcrrdom stod det lige saa smaat t il. Det viste sig snart, at Skalen f i t sin meste T ilgang fra B o l t i n g g a a r d , B o l t i n g g a a r d S Skov og V o l d s t r u p i Ringe Sogn, og indcn en Maancd var gaaet, krcrvedes Bornene derfra t i l Kund- skabsprove i B r a n g s t r u p S k o l e , hvor de tidligere havde gaaet i Skole. Jeg raadede Forcrldrene t i l baade at lade Bornene mode og selv mode med, hvilket ogsaa stete, og her modtes jeg atter med min gamle Prcrst F. C. B lo c h , som for henved 18 Aar siden havde glcrdet sig ved at spore min Lcrrdom hos Karen fra Dstergaard. Han var nu Sogneprcrst i Ringe, og derfor modtes vi da her i Brangstrup Skole. Han var meget m ild ; men ved at tale med Bornene om A b s a l o n s O p r o r var Han ikke f r i for at skotte lid t skjcrlmsk hen t i l mig. Hvis Han kjendte „Hedelcrrken", som jeg dog ikke ved, om Han gjorde, var det ikke underligt, om Han havde fo lt sig krcrnkct ved den uhcrldige Maade, hvorpaa jeg havde om- ta lt Hans Undervisning den V in te r, vi gik t i l Ham, og som var a lt andet end hensynsfuld overfor en M and, som havde ydet mig det bcrdste, Han vidste. Denne Kund- skabsprove havde im idlertid ikke stört at sige for os, da

199

vi kun havde havt Bornene saa kort; og Bornene krcrv- edes ikke mere t i l Kundskabsprove i Brangstrup Skole.

Kort efter gik jeg op t i l Herringe Prcrstegaard for at hilse paa Sogneprcrsten C h r . C a m r a d t . Han mod- tog mig ferst noget keligt og spurgte mig bl. A. om,hvilken Lcrrebog jeg lagde t i l Grund for Kristendoms- Undervisningen. — „Jeg lcrgger ingen Bog t i l G run d !"— „D a maa De jo da have en G rund !" — „J a detfelger af sig selv, at der maa vcrre en G ru n d !" —„Hvilken Grund lcrgger De da?" — „Jeg lcrgger ingen G rund". — „D e siger, der maa vcrre en Grund, og saa siger De igjen, at De lcrgger ingen Grund. Hvordan faar De disse to T ing t i l at salde sammen?" — „D e tfaar jeg ved at blive ved den Grund, som er lag t:J e s u s K r i s t u s." — „J a det er godt nok, hvorledes bygger De paa den G rund?" — „Ved at holde mig t i l Hans D rd, det D rd, hvorved vi ere kristnede". — „D e t er a lt for vag en G rund !" — „D a er det dog den Grund, hvorpaa Bornene ere kristnede, og som Faddernc, hvis de skal trcrde i Forcrldrenes Sted, er paalagte at opdrage dem paa, opdrage dem i den kristelige Gorne- lcrrdom, l i g e s o m de ved Daaben indpodedes i Ham. Altsaa ved Drdet i Daaben er Bornene indpodede i Kristus, og ved den Bornelcrrdom, der grundcr sig paa dette O rd, opdrages de t i l at blive i Ham!"

„ V i er egentlig ganske enige", sagde Prcrsten omsider, da Samtalen havde bolget sig lid t frcrm og tilbage. „ J a " , sagde jeg, „bare vi kan nu for det forste vcrre enige om, at v i lader Hinanden sejle hvcr sin egen S o , saa skal Tiden og iscrr Enigheden vise, hvor meget og hvor lid t, v i i D v r ig t er enige om!"

Denne Tale lod t i l at stode Prcrsten, og Han sagde: „J a jeg ved nok, De mener at vcrre bcrdre end m ig."— „S a a ved De mere end jeg ved", sagde jeg, „og det vilde vcrre vcrrst for mig selv, om jeg troede det. Nej jeg

200

tror ikke, jeg er bcrdre end D e m ; men jeg v il ikke hykle for Dem og derfor rent ud sige Dem mm M ening, at jeg mener at vcere forud for Dem i kristelig Oplivelse og O p lysn ing; men det har jeg ikke af mig selv, og De kan meget snart vcrre forud for m i g ; t i i dettc Korhold ved De nok, at Forste kan blive Sidste og Sidste blive Forste."

Jeg tror ikke, at Prcrften nogen Sinde siden ncrrede Uvilje mod mig eller Stolen, men Han künde ikke altid frigjore sig for Paavirkning af Folk, som bcrgge Dele var T ilfcrldet med. Efterat Han allerede i flere Aar havde gjlrstet Skolen et Par Gange om Aaret sammen med Bornenes Forcrldre, for at se, hvordan det gik, fandt Han en Gang for godt at skrive t i l Hans Iorgenscn i Rudme om, at Han skulde tilsige Bornene i Hans Stole t i l at mode ved den halvaarlige Prove i Herringe Stole. Hans Iorgensen vidste knap, hvad Han skulde gjore ved dette; men da Han spurgte mig t i l Raads, svarede jeg Ham, at Han jo ikke havde noget at sige over de andre Forcrldres B o rn , og havde altsaa kun at afgjore, om Han vilde lade sine egne B o rn mode efter den ncrvnte T ilsig- else. Det lilev da mig, der maatte op t i l Prcrften for at faa Ham paa andre Tanker. I Forstningen stod Han paa, at Loven ikke indeholdt noget Bud om, at Han skulde mode som h id til i Friskolen; men jeg gjorde Ham opmcrrksom paa, at den Heller ikke indeholdt noget Forbud, saa der mente jeg, Han havde sin Frihed t i l at handle, som vi künde komme t i l Rette om, efter Ordet „et er Ret (hvad Loven byder) og et ander Scrt (hvad vi enes om, hvor Loven tie r)" . „J a saa la d det da vcere S c r t " , sagde Han saa t i l sidst, og det blev med os ved det gamle. Han var meget rimelig, naar Han kom i Skolen, og den allerforste Gang (17de M a j 1859) skrev Han paa den forelagte Liste: „ I Undervisningen er Friskhed og L iv, der nodvendigvis maa blive Skolen t i l

201

G avn". Og den 16de M a j 1864, da jeg var i Fcerv med at skulle flhtte t i l Odense, gav Han mig folgende Bidnesbyrd:

„H r. M orten Eskesen, demitteret fra Snedsted Sem inarium den 4de August 1848, har en T idlang bestyret den her i Sognet oprettede Friskole. Jeg jkal ikke undlade at bevidne, at Han, efter den Lejlighed, jeg har havt t i l at lcrre Ham og Hans Gjcrrning at kjende, med gode Kundskaber forener en ustrdvanlig Gave t i l at underviöe og Nidkjcrrhed for Opfyldelsen af sit Kald. — M ine bcrdste Onsker om Guds Velsignelse paa Hans FrcrmtidS Bane leosage Ham.

Herringe Prcestegaard, den 16de Maj 1864.C hr. L a m r a d t . "

Botcher i T is lnnd mente i sin T id , at jeg gik og gjorde mine HoSer gronnc for Prcrsten i Beftoft, hvortil jeg svarede, at saa var det i al Fald ikke ved at smigrc Ham, og det var Heller ikke ved Sm iger, jeg vandt der gode Omdomme af Prüften i Herringe. Begge tror jeg, de fandt sig vel ved, at jeg ikke forestillede noget andet, naar jeg talte med dem, end jeg var, og ikke gav dem Ret i mer, end jeg t i l enhver T id künde staa ved. De m^rrkede ligesom gamle Berggren, at M und og Hjcrrte fulgtes ad, og at jeg var v illig t i l at tage imod gode Raad, hvor de end var at finde, og just derfor künde de ogsaa finde gode Raad hoS mig.

Ln Gang jeg efter min Bortrejse fra Beftoft gjcrst- ede Randvoll, traf jeg gos Ham Prcrsten C. A p p e l i Rodding, den Gang Loerer i Tonder. „D e r har v i dette Spritmenneske!" udbrod Prcrsten, i det jeg traadte ind. „M age t i l Skolehold, som det, Han holdt i Hyrup, har jeg aldrig set i mine Dage. Naar jeg kom der op, künde jeg finde Bornene sidde og lcrse en i Saxe, en anden i Snorre og omtrent allesammen hver i sin Bog. Dette

202

maatte blive en dejlig Redelighed, tcrnkte jeg; men ved na'rmere Eftersyn fandt jeg god Rede i det. Og saa maatte de selvfolgettg ikke lcrre udenad; men det künde jeg finde mig i, for Bornene sik virkelig noget lcrrt. N . N . vilde Heller ikke lade Bornene lcrre udenad; men saa lcrrte Han dem ingen T ing , og noget maa de dog lcrre". — Randboll havde, ved m in forste Bortrejse fra Eeftost, ved et Selskab i f it Hus, ladet afsynge Sangen: „D e r er et yndigt Land", og efter S lutningen

„Og cedle Kvinder, stjMne Mp'r og Mcrnd og rasie Svende bebo de danfle ^)r",

udraabt et hjcrrteligt Leve, som Selskabet istcrmmede för­mig som en af „Danmarks raste Svende". Og nu mente Han ret, jeg maatte have fundet m it Stade i den fynske Friskole; hvilket „hjwrtelig glcrdede Ham!"

M en allercde den forste Sommer indvikledes jeg i en Kamp, hvor jeg sik den Prcrst, som sorst havde givet mig det gode Vidnesbyrd, F. C. Bloch, imod mig. Ved de ugenlige Aftenmoder i Friskolen, hvortil iscrrUngdom- men flokkedes ligesom i Uth, og hvor det ligesom der for en stör D e l var Kjcrmpeviserne og Oldsagnene, der gav LEmnet ü l Talerne, saas et Par Gange i Lobet af den forste V in te r Husmand K n u d P e d e rs en i Voldstrup. Han var af den gamle Opvcrkkelse, og blev den forste Gang, Han var med, frygtelig stodt over min Fortcrlling om Thors Rejse t i l Gejerods Gaard og Paavisningen af dens Tilsvarcnde i Menneskelivet gjennem alle T ider, og Han advarede alle, som havde deres S ja lls Salighed kjcrr, mod denne sarlige Skole. Im id le rtid havde Prcrsten I . N . L. S c h i o r r i n g , som den Gang havde Friskolen i Sodinge, ta lt Knud Pedersen t i l Rette, saa Han atter gik derhen Lordagen for Fastelavns Sondag; og denne Asien talte jeg om Iohannes-Doberens Gjcrrning at vende

203

Bornenes Hjcrrter t i l Fcrdrene og Fcrdrenes t i l Bornene og derved gjore Folket rede t i l at tage imod Herren. Derefter paaviste jeg, hvorledes den folkelige Friskole ved at optage Fcrdrenes aandelige Efterladenskab just havde den samme Gjcrrning her i Danmark og Hojnorden. Dette künde den gode Knud vel ikke helt faa fat paa; men Han havde dog fundet noget Tiltalende deri. Og efter cn vistnok ikke ringe Kamp med sig selv, enedes Han med sin Husttu om, at deres to Fosterborn ikke lcrnger skulde gaa i Brangstrup Skole, men skulde t i l Friskolen i Rudme.

Det var im idlertid to B o rn , som Fattigvcesenet i Ringe havde sat ud hos det barnlöse Wgtepar som de, der tog dem billigst; men de holdt dem og havde dem saa kjcrre, som det künde vcrret deres egne. De vilde derfor ogsaa unde dem den bcrdste Skolegang, de oidste og künde overkomme, og Skolepengene gik ud af deres Pung. M en dette O ffer skjonnede Sogneraadet i Ringe ikke paa og vedtog mod to Stemmer, at Bornene skulde bringes tilbage t i l Brangstrup Skole, og vilde Mgtefolkene ikke gaa ind paa det, skulde Bornene tingeS ind i et andet Hus. (Ln Aftenstund, jeg gik igjennem Voldstrup, kom den gamlc M and ud med sine flagrende graa Haar og var helt sortvivlet over Brevet, Han havde faaet fra Sogneraadet om, at Han enten skulde scrtte Bornene i Brangstrup Skole, og det inden en given, meget kort Frist, eller ogsaa Bornene blev tagen fra Ham. — „Hvad tcrnker D u da at gjore?" spurgte jeg Ham. Ja det vidste Han ikke, men Bornene künde Han ikke give S lip paa. „G odt! jeg skal se, hvad vi kan gjore", sagde jeg. Den 6te J u li var jeg t i l Folkefest i A a s u m ved Odense og talte der med Folketingsmand K o r n e l i u s P e t e r s e n om Sagen; men hos Ham stk jeg ingen Trost. „Fa ttig - vcesenet har Hals og Haand over saadanne B o rn ", sagde Han. Dermed künde jeg im idlertid ikke lade Sagen falde.

204

og da jeg atter var hos Knud Pedersen, spurgte jeg Ham, om der ikke var nogen skreven Aftale mellem Ham og Fattigvcesenet. Jo der var. „S ta a r der noget om, at Bornene skal gaa i B rangftrup Skole?" „Nej det gjorde der ikke, der stod bare, Han skulde holde dem ordentlig i Skole." „G odt! har D u denne Aftale ved Haanden?" „N e j den staar optegnet i Fattigvcrsenets Protokol." „S kaf os da en Afskrift af den." Knud turde ikke gaa l i l Prcrsten, men Han gav mig Lov t i l at gaa i Hans LErinde. Dagen efter var jeg hoö Sogneprcrsten F. E. B lo ch .

„H vor kan det vcrre, at De som en udensognS M and kommer her og v il have en Afskrift af Ringe Sogns Fattigprotokol?"

„D e t er i Knud Pedersens LErinde."Prcrsten bad mig sidde ned, tog Bogen framr og

skrev; men a lt som Han skrev, mcerkede jeg nok, Han skiftede „baade Lod og Lyd". Han havdc h id til t ilta lt mig tcrmmelig barsk, men tiltvang sig nu en mildere Tone:

„Hvad er Hensigten med denne Afskrift?"„D e t er Hensigten at indgaa med Foresporgsel t i l

hojere Vcdkommende, om det ikke er ordentlig Skolegang at gaa i Rudme Friskole. Knud Pedersen v il vcrrne om sin Ret t i l i den Sag at handle efter sin Overbevisning, og jeg v il ikke finde mig i, at Friskolen kramkes, den v il jeg vcrrge, mens jeg kan!"

»Dg jeg skal vcrrge om den offentlige Skole."„N u ja, lad os saa begge gjore det bcrdste, vi ved.

Jeg v il gjore m it bcrdste i Friskolen, v il ogsaa gjore m it bcrdste i denne S a g !"

Saavidt var jeg kommen, da jeg gik over t i l Folke- tingsmand J e n s J e n s e n i Trunderup og fik Ham, som den, der havde Dvelse i sligt, t i l at stile en Forestilling t i l Amtet. Denne Forestilling og Frcemstilling skrev

205

Knud Pedersen under og gik da selv t i l Amtmanden, Kammerherrc C e d e r f e l d t ä? S i m o n s e n med den. Ved sin Hjcrmkomst gjengav Han folgende Samtale mellein Ham og Amtmanden:!

„H vorfor tog D u Bornene ud af Brangstrup Skole?"„F o r Leereren er saa siem ved Bornene. Den lille

Pige paa 9 Aar har Han siaaet med en tyk Rebtamp, og det er ikke nodvendigt".

„G ud bevare os! slaa en lille Pige med en tyk Reb­tamp; det maa man ikke en Gang slaa en So ldat med, end siden da en lille Pige. S la a r Lcrreren i Friskolen da ikke?"

„N e j!"„Hvordan holder Han da S ty r paa Bornene?"„Bed at fortcrlle dem noget godt, de gjcrrne v il höre,

og ved kja'rlig Umgang".„D e t er da ogsaa meget bcedre. M en det koster vel

Penge, at holde dem i Skole der".„J a , 4 Rd. om Aaret for hver".„H a r D u da forlangt af Ringe Fattigvcrsen, at det

skal udrcde de Penge?"„N e j, dem v il jeg gjcrrne selv betale, for at Bornene

kan have det godt og lcrrc noget godt".„Jeg synes Ringe Sogn burdc takke D ig for D in

Omhu for disse sättige B orn . Rejs D u kun hjcrm, min gode M and, der skal ikke vcrre noget i Vejen, dersom D u da ikke har ladet Bornene forsomme Skolen, mens de gik i Brangstrup Skole".

„Tager de ikke Bornene fra m ig?"„R e j, for den Sags Skyld tager de dem ikke fra

D ig " .Bornene blev ved at gaa i Friskolen. D et gik frcrm

og tilbage mellem Amtet og Sogneraadet, ind til tilsidst M in isterie t gav Amtmanden Net, og jeg fik forst Udfaldet at vide af Prcrsten M . M e l b y i Asperup, den D ag,

206

Han crgteviede mig t i l m in M a r i a , som havde tjent i Hans Hus. Det var den 13de November 1860, da der var gaaet 20 Aar, siden jeg kom t i l at gjore Skole- tjeneste.

Samme Aar om Sommeren saa jeg sidste Gang i dette Liv m in M o d e r i en meget lidende T ils tand ; men da jeg talte t i l hende om det gode O rd, hun i m in B a rn ­dom havde lagt mig paa Sinde, kom hun t i l sig selv, og da jeg gik dort fra hende, stod hun i Dorren og lyste Velsignelse over mig smilende igjennem Taarer. D a jeg saa kom her hjcrm t i l Fyn, saa jeg sor forste Gang den Kvinde, som gav mig sit Hjcrrte og sin Haand og bragte S m il t i l m it Manddomshjcrm, blev Moder t i l mine B orn og Veninde for mine Venner. Hans Jorgensen havde kjobt en Jordlod paa 4 Tonder Land og derpaa ladet opfore en god stcrrk og rummelig Bygning, som i Oktober Maaned indviedes ved Sang og Tale af B i r k e d a l , S c h i o r r i n g og K r . K o s t e r , saa vel som af mig selv. B irkedal holdt en meget munter Tale over Ordsproget: „N u sidde v i alle saa vel, sagde Katten, Han sad paa Flcrsket". Koster mindede om den grcrske Sagnsanger O rfeus, der sang, saa Stene kom dansende t i l B y s , hvilket Han var bleven mindet om ved T ilblivelsen af denne Skole med dens Bygning. Han bad godt for Fuglen i vort B rys t: „Lad Fuglen ikke ds!" I denne Rede byggede da v i to Sangfugle, og Frcrnder flokkedeS t i l os, saa det var en Lyst. V i fluttede os t i l M enig- heden i Ryslinge; men Menigheden fluttede sig ogsaa t i l os, og der gik vel ikke tid t nogen Dag hen, undtagen vi havde Gjcrster i Skolen, iscer Omegnens Kvinder, som tog deres Strikketoj med sig og sad saa, mens Fingrene var f litt ig i Gang, og frydede sig ved Undervisningen. D et var da iscrr Modrene, der gjcrstede os og undredesig over a lt det, deres B o rn nu fik at höre, og som de ikke

havde Hort noget af i deres Barndom og for en stör D e l Heller ikke siden.

Men de, der ikke vilde have med os at gjore, skumlede tidt flemt oder os, og hvad der saaledes künde snige sig vm i Morket, fik jeg allerede en litte Prove af, da jeg gjorde mig i S tand t i l at rejse t i l K i r k e m o d e t i L u n d 18b9. D a var der en Rendekjcrrling, der havde aaben- baret en Dannekvinde den Hemmelighed, at det var intet Under, jeg rejste; t i jeg var paa Grund af noget, jeg ikke her kan ncrvne, nodt t i l at rejse dort og künde aldrig rner komme tilbage, og jeg fik saaledes tid t fra den S ide stadfcrstet Sandheden af det engelske O rd : „Lver.v man'8 vkn-;dbour 18 di8 svarende t i l det danske:„T y v tror, Hvermand stjcrler, og Höre, at der ingen crrlig er t i l " .

B land t de, der vilde vide Sandheden og derfor saa ind t i l os og blev Vidne t i l det Liv, der bar oppe i Skolen, og det Arbejde, der var i Gang, var ogsaa M a d s H a n s e n fra Hundstrup. Det var forste Gang, Han saa en saadan Skole, og Han var strax t i lta lt af den og var med i den S ag, der var scrrlig vor Sag men er hele Folkets Sag, ja en Livssag for det. D et samme var Tilfcelde med Degnen i Vejle, I e s p e r I e n s e n , en sjcrlden elskelig Ven, der jcrvnlig gjcrstede vort Hjcrm. Ogsaa de unge, ugifte Friskolelcrrere havde v i tid t den Glcrde at se hos os; men iscrr K r . A p p e l i N yslinge, P . O l s e n i Lunde, D i d e r i k I o h a n s e n i Hojby og Lebcrk i Ferritslev.

J n d til jeg blev g ift, gik jeg om Vinteren op t i l Sodinge og hjalp S c h i o r r i n g med den Hojskole, Han der fik i Gang sammen med Bornefriskolen. D er naaede det sig, at jeg hen efter J u l 1860 fik tre af Ungersvendene at läse o l d n o r d i s k med. Den ene af dem var nuvar- ende Folketingsmand A n d e r s T a n g e , som snart kom saa vidt, at Han med ikke ringe Foerdighed laste gamle

207

208

Sagaer i Oldsproget. D et gav M ob paa mere, saa jeg sik flere unge Karle der fra Egnen, saa vel som dencrvnte Friskolelcrrere, at lcrse med. K n u d R a s m u s s e n fra Sodinge var ogsaa med, og Lcrrerne L u m h o l d t fra Vojstrup og I e n s e n fra Vejle tog fat med, som Lejlig- heden gaves. T i l noget fuldkomment drev vi det ikke; men selv arbejdede jeg mig dervcd efterhaanden ba'dre ind i det, og de fleste fik dog vel ogsaa lid t dybcre Indb lik i Modersmaalets Helligdom. „H vor langt kan I rejse med dette S prog?" spurgte os en Gang en Handelsmand. „ V i kan", sagde jeg, „gjcrste vore nord iske Fcrdre og Franc der og komme dem i Tale t i l at lcrre Visdom af dem". Den Visdom gav Han ikke meget for; nej, saa var det da bcrdre at lcrre Tydsk, for „med det kan man rejse Alverden rund t". „ V i l D u vcrre fuldkommen i V isdom ", siger den gamlc Vismand i Kongcspejlet, „saa lcrr alle Tungemaal, iscrr Latin, Tydsk og Vcrlsk (Franst), men od dog ikke D it eget Tungemaal". Det gjcrldsr altsaa forst om at blivc vel hjcrmme i det; men dertil Hörer mer end de fleste tror, mer end at kunne den over- fladiske tid t endog meget urimelige „G ram matik".

K j c r mp e v i s e r n e dyrkedc vi ftcrmdeles, og jeg gjorde en tcmmelig rig Hast her i Rudme. Den gamle Bodker

Hans Jorgensen, „ H o l t e - B o d k c r e n ", vidste ikke rig tig, hvad Han skulde tro om al denne Kfcrmpevisesang og Talen i samme Aand; men en Dag, jeg gjcrstede Ham sammen med Iensen fra Vejle, fik vi H u l paa Ham, og Han sang os nu den ene Kjcrmpevise efter den anden, og jeg bar mig ad med Hans Kjcrmpeviser, ligcsom Grundt- vjc, havde baaren sig ad med mine Meddeleser t i l Ham: gav Ham dem forklarede tilbage, saa Han blev dobbelt glad ved dem. Han havde vel for over tredive Aar siden ladet sig indbilde, at det hele var noget ukristeligt K ram ; men nu kom Han efter, hvilket dejligt Billedsprog de var, verliie Helligdomme.

209

B lano t de HuSe, vi scrrlig udenfor Rudme havde Glcrde af at gjcrste, maa navnes J e n s J e n s e n s i Trunderup. D er var det de jlig t,a t finde og at give gode Raad, og min Hustru havde ingen Beninde, hun skattede hojere end A n n a I e n s c n , skjont der var ikke faa, hun skattede hojt. Her i dette Hus havde den fynske Friflo le et af sine forste og friskeste Vcrld. Det var nok egentlig og- faa hos Anna Iensen, at Tanken forst opstod om Pige- hojskolen, og hendes oeldste D atter horte med t i l det forste Hold paa Schiorrings Hojskolc, cndnu forend Kold stk Pigestole om Sommeren. I ovrigt var det forst i V i l - strup Prcrstegaard hos F. E. B o i s e n , jeg faa noget, der laa paa Vejen dertil, idet unge Bondepiger der fta Sognet samledes om Haandarbejde, Sang og Fortcrlling; t i Moderne i O vtrup Skole 1849 tor jeg vel ikke tale om paa Hojskolevejen. - .

A f nogle Statsskolelcrrere stk jeg Indbydelse t i l at dcltage i S k o l e m o d e r n e i Od ense tredie Pinsedag; men det viste sig snart, at der var ikke noget for mig enten at bringe eller at hente. Provst B lo c h i Kjerte- minde var Formand i „ S e l s k a b e t f o r den danske A l m u e s k o l e " , som iscrr vilde.stotte den unge F riflo le med Penge, hvor der var Trang t i l dem. Hos K o l d kom jeg ofte, Han kom ogsaa et P a r Gange ud t i l os, og vi havde da gjcrrne meget at drofte med Hinanden. HoS Ham gik man sjcrlden vild om et godt Raad. Somme Tider künde man jo ogsaa nok tage sig den Fri!)ed at mene noget andet end Han; men vi kjedede os ikke i Hin­andens Selskab. Bornene hos os var lütter D re , naar Han talte, lige saa vel som v i voxne. Og da sagde Han en Gang t i l m ig : „E n Hojflole kan De ikke drive saa godt som jeg; men De er den bcrdste Bornelcrrer, jeg kjender, ikke en Gang mig selv undtagen". .

En Sag, der optog mig mer end almindeligt i de Aar, jeg var i Rudme, var „ D a n n e v i r k e f o r e n i n g e n ",

14

210

som gik nd paa at forberede en retfcrrdig Opgjorelse imellem Danmark og Tydskland. V i mente, det vilde vcere en saadan, naar Holsten og Lauenborg lostes fra al Forbindelse med Danmarks Rige, og dette fik sin gamle Grcrndse ved Ejderen. Og det var mig en stör Hjcrrtc- sorg, at der ingen M ulighed viste sig for en saadan Op- gjorelse, og at man spottende künde sige, at jeg vilde for- cere Tydskerne Holsten og Lauenborg, eller ogsaa mau i usalig Blindhed sagde, at uden Holsten og Lauenborg künde Danmark ikke bestaa. Det var en „ T a n k e d o v c m skab" hos Folk, sagde Hans Kryger. Kejser V i l h e l m og B i s m a r k shntes i 1861, i deres Vcrldes forste Dage, at ville en rimelig Opgjorelse, og det var iscrr B l i x e n - F i n e c k e , der forte Ordet derfor hos os. Det var i den T id , L . K r a b b e redigerede „M ilo s A v is " , og Han var en af de virksomste t i l her paa Fyn at arbejde for den Sag.

I RyslingeKirke og i B i r k e d a l s H u s var v i som hjcrmme, og der var os en Glcrde, naar Birkcdal kom over og talte i vore Moder, da havde vi altid fu ld tH u s , skjont v i havde ikke blot Hjcrrterum men ogsaa Husrum t i l mange. M en vi snakkede ikke Hinanden efter Munden, og det var maaske mere end en Gang, at jeg maatte paa- tage mig at vcrre M und hos Birkedal for Folk, som ikke künde tale rent ud t i l Ham. M en en Gang husker jeg det tydeligt. D a kom der to Mamd fra Ryslinge Sogn og ktagede over, at Birkedal pinte Prcrstebornene med Udenadslcrren. „D e t tagcr I fe jl i " , sagde jeg, „ for jeg har ingen Hort udtale sig skarpere imod Ramseriet end B irkeda l". Ja , da troede Gornene, at Han krcrvede der af dem, og led meget under det. „T a l med Birkedal dcrom", sagde jeg, „det nytter jo ikke noget at talc mcd mig om det". „ V i tor ikke", sagde de. „ V i l I da, at jeg skal tale med Ham om det?" Ja , det vilde de gjcrrnc. „J a , men saa maa I staa ved, hvad I har sagt t i l m ig".

211

Det skulde de nok. Nceste Sondag efter Kirketid gik eg da ind og talte med Birkedal om den T ing , og Birkedal svarede, at det var en ren Misforstaaelse. Jm id lertid kom det mig for, at Birkedal ikke var Hel uskyldig i MisforstaaelSen, idet Han ncrmlig künde stamme B o rn - ene ud, naar de ikke ordret kunne srcrmsige Joh. 3, 16: „S aa clskede Gud Verden o. s. v." „Jeg kan ikke", sagde jeg, „vcrre med t i l at stamme B orn ud, fordi de ikke i et givet B jeb lik kan srcrmsige et saadant O rd, som derved bliver kun Gjenstand for forfcrngelig LEreog Skam, og er det ikke at bringe frcrmmed Rogelse paa Alteret?" Det har sin störe Vanskclighed at trcrttes med B irkedal; ti der er noget i, hvad George Stephansen sagde t i l S i r Robert Peel: „As alle overjordiske og underjordiske M agier er Vcltalenhed den storste!" Birkedal gav mig im idlertid Vov t i l at sige t i l Vedkommende, at Han, som det eftcr Voven var Hans Skyldighed, brugte Lcrrebogen men onskede ikke tvungen UdenadSlcrren af Bornene.

BirkedalS Vcltalenhed var t i l Tjcneste ved de Folke fester, vi i diose Aar holdt. Den forste, jeg var med t i l , var i Hans Iorgensens Skov i Rudme, den Dag B . S . I n g e m a n n fyldtc sit 70de Aar, da der holdteS Taler af Birkedal og Schiorring, og min Sang blev sungen:

„Ved Sord Lysalfer Blomster strp i ( ngemajen den skjpnne, og Himlen kysses i klare So med Bpgen den lysegrdnne.

Der bygged fra Arilds Tid en Fugl,Han bygged der Ncetter og Dage, og drog Han end dort fra Skoven gul, i Vaar kom Han atter tilbage".

Samme Aar gjcrstede jeg i Sonderjylland mine gamleVenner, der holdt Fest i M a n d b j c r r g S k o v paa DanmarkS Rigcs Grundlovs Dag, og sang bl. A. mine

212

Sange: „Paa D ybbol Banke gik der D ans" og „S to le v i paa Frihedsbreve af P ap ir og Kalveskind?" og paa m in M elod i sang de G rundw igs S ang : „Sonderjylland glemtes lcrnge, hvor om Danmark Fugle sang", samt sang Kjcrmpevisen om Hertugcn og Dannekvinden, og der holdtes Taler af B u n d e R e f s l u n d , S o f u s H o g s b r o , I . L. K n u d s e n og S i e g f r e d L e y , t i l Delö Haabets Tale r om, at Danmarks Riges Grundlov maatte komme t i l at svare t i l sit Navn som Grundloo for hele Danmarks Rige, og ikke blot for Kongeriget. De folgende Aar 1860 — 63 var m in Sang og mine Sange ogsaa med oed Grundlovsfester i G u l t v e d h o l m s S k o v , Peder Peder^ sens Skov i V o l d s t r u p , paa en Plads i Nan-Heden af R i n g e , og t i l Mindefester paa Danmarks Sejersdage i F u g l e h a v e n ved Hvidkilde, ved S k j o l d e m o s e og i P a l l e s h a v e , og t i l en Mindefest i Klingsttup Skov den 20de J u n i 1861 for S t a v n s b a a n d e t s L o s n i n g . Den sidste Fest, hvori jeg deltog i dissc Aar, var den i Norrebroby Prcrsteskov den 18de September 1863, hvor jeg modte med en ny Sang om „Nordens Kjcrmpeliv" med dette S lu tn ingsve rs :

„Nu er i Nord vi meget mere tamme, ja alt for tamme synes det iblandt; men gid for Alvor blive ej til Skamme den starke Kjamperod, hvoraf vi randt.I Stammen podet blev r Tidens Fylde en heilig Kvist, gid Frugt den bare maa, at Livets Sol kan Nordens Kvald forgylde i Rosenskjar, trods Uvejrsskyer graa".

Denne Sang var bleven t i l i Ferritslev ude paa T h y g e H a n s e n s Hostmark, hvor jeg laa paa et Nea og skrcv, mens Leerne blinkede og Körnet segnedc. Ved Festen i Palleshave havde jeg im idlertid fandet det nodvendigt at winde om, at Gud ikke gav os Seire, for at vi skulde have dem t i l at brovte af, eller Nederlag for at vi skulle

213

sortvivle, men begge Dele for at vi skulde tage os sam- men, vidende, at efter Sejer kan folge Nederlag og efter Nederlag Sejer. Og der sang vi m in B ise fra Danne- virkeforeningens D a g e : „ T i d e n er ko mm en ! " i Anelsen om, hvad der var ncrr for Haandeu:

„Naar mon da Tiden kommer at rejse

. op sig af Dvalenmed Manddom og Mod?Kommer den först, naar Fjcenderne knejse der, hvor vi f§r for Kong Frederik stod?"

S n a rt kom den tunge Tidende om Frederik den shvendes Dod, og saa kom Krigen med Nederlagene, trods Hcltemodet, lige saa vel paa D y b b e l B a n k e som ved M i s u n d e , I a g c l , S a n d e l m a r k og H e l g o l a n d . Og im idlertid var Olsen i Lunde blandt de, der kom med i Krigen, medens jeg maatte overtage Hans Friskole t i l- iigcmed Nudme, og hen i Foraaret fik Sonderjyden N i k o l a j D a m t i l m in Medhjcrlper. Jeg havde Hcrnderne snlde her hjcrnnne, og der künde ikke godt va're Tale om andct end at blive ved det; men jeg tcrnkte dog ikke saa lid t paa, om det ikke künde blive m ulig t for mig at komme med i Krigen, i det mindste som Feltdegn. I Paasken var jeg med Olsens Venner paa A ls , hvor vi horte Kanonerne drone paa ncrrt Hold, og hvor vi var tilsrede, da en D e l af Ofrene i Kämpen ved B o f f e l - kabbel den 17de M a rts paa Krigervis jordedes paa Augustenborg Kirkegaard.

XIII.

Kdense (stden 1864).

„S em ina ris t og Skolelcrrer i Ianderup Sogn, Morten Eskesen, var i Halvaaret fra Iste November 1848 t i l Iste M a j 1849 konstitueret Forstelcrrer ved O vttup Sogn^ Skoler. I dette sit Embede viste Han sig som en meget flitt ig og duelig af fand Jver for sit Kald besjcrlet Lcrrer, der ogsaa forstod at vwkke Lcrrelysteu hos Bornene, som under Hans Vejledning gjorde meget god Frcrmgang. I samme T id forestod Han med megen Duelighed Sangen i O vtrup Kirke. Og da Han tillige stedse har fort en kristelig og ustraffelig Vandel, saa tor jeg paa det bcrdste anbefale Hans Ansogning om Befordring t i l ved passende Lejlighed at komme i hvjgunstig Betragtning.

Lunde Proestegaard, den 28de September 1849.M . P . T e i s e n ,

Sogneprcest for Lunde og Ovtrup Menigheder".

Saaledes skrev en af Odenses Sonner med mig, da jeg ester Opfordring af Sognepra'sten H. W i b o r g og Bonderne i Kvong Sogn, stottet af et Bonbrev fra dem, sagte hos Bispen i Ribe om det ledige Degneembede i Kvong. Bispen fandt im idlertid ikke, paa Grund af min Ungdom, denne Lejlighed passende. M en 15 Aar senere var det ikke noget Degneembede, jeg sogte i Teisens Fodeby, eller gavesUdsigt t i l af adskillige af Hans Byes- born. De onskede at faa mig t i l Lcrrer ved den Friskole, de havde oprettet, og som det saa lid t broget ud for. Der var allerede blevet slaaet paa det hos mig Aaret forud: men jeg mente im idlertid ikke da at kunne gaa bon fra Rudme, og de havde da sogt og faaet en anden. Im id le r­tid gav H a n s I o r g e n s e n mig Udsigt t i l paa scrrdeles

215

billige V ilkaar at blive Ejer af Skolens davcrrende B yg - ninger med tilliggende Jordlod, og Friflolefolkene, som havde D e l i Opforelsen af Bygningerne, var i Fcrrdmed at skyde sammen for at tilvejebringe Halvparten af den billige Kjobesum, 2000 Rd., medens den anden halbe D e l saa fra Hans Jorgensens S ide maatte henstaa uop- sagt og rentefrit, mens Han havde B o rn i Skole — dog alt under den Forudscrtning, at hvis jeg flyttedc anden Steds hen, skulde jeg overlade Ejendommen t i l m in Ester- mand paa samme billige V ilkaar.

M en i det samme blev Opfordringen fra Odense niere indtrcrngende, og hvad der gjorde Udflaget, var, at K o l d meget indtrcrngende, jeg kan ncrsten sige, paalagde mig at komme de Forcrldre, som af forskjellige Grunde attraaede en Friskole, t i l Hjcrlp. Omsider gik jeg ind paa, sammen med Kold at holde et Mode med disse F or­crldre i den lille Lejlighed paa Norregade, hvor de fore- lobig havde indrettet Friskolen. Det saa mig noget mat ud det Hele, og det var en mcrrkelig Trost, jeg sik af Kold: „Tag De kun herind, Eskesen, om to Aar kan De have helt andre Folk. Odense er en stör B y ! " Pastor Helveg raadede mig t i l at söge Skolen godkjendt af Myndighederne; jeg sulgte dette Raad og stk den attraaede Godkjendelse. Kold lovede at stotte Friskolen og vilde holde to F rip ladser; Prcrsten, v r . Helveg, Stadslcrgen og flere stottede ogsaa Skolen ved Fripladser. Eftermid- dagen om Sommeren og om Vinteraftenerne flulde jeg efter Evne og Lejlighed vcrre t i l Tjeneste paa Hojskolen, iscrr med min „Folkepoesi", lige som i sin T id paa Hindholm. A f Friskolens midlertidige Lcrrer flulde jeg afloses i Rudme, hvor m in Kone og mine B o rn stk Lov t i l at blive boende, in d til v i t i l Oktober Flyttedag künde saa en fyldestgjorende Lejlighed baade t i l B o lig og t i l Skole.

En af de sidste Dage i M a j Maaned havde jeg

mine gamle Venner samlede i Rudme Friskole for at sige dem Farvel. Ie g sagde da t i l dem, at nu skulde jeg saa t i l Odense og se, om der var noget af O d i n derude; men jeg rcjste ikke i Haab om at faa bcrdre V ilkaar der end dem, jeg havde, men fordi det var mig et Kald nu for det forste at hjcrlpe de Forcrldre, som efterhaanden kom saa vidt, at de selv künde overtage deres Borns Undervisning og Opdragelse, og selv vcrlge den Hja-lp, som Bornene trcrngte t i l efter deres Alder og Evner. Ieg forestillede mig, at det künde blive noget strcrngt; men med Guds Hjcrlp kom der nok noget godt ud af det. — Det var vemodigt at stilles fra dette Sted, hvortil jeg var bundet ved saa mange gode M inder. Der havde Bornene og Vennerne flokkedes saa m ild t omkring os, hvorved den frosne Fordom og den grinende Dulnhed km sjcrlden havde faaet M ag t t i l at gjore os S indet bittert, som det ellers saa let bliver under saadanne For- hold. D er havde m in milde Dustru havt Trost t i l mig og jeg t i l hende, a lt som vi trcrngte t i l det. Dette haabede vi dog at finde ogsaa i Odense; men ogsaa vort S am liv blev kun saa kort ovenpaa denne Sommers Skilsmisse.

Den sidste Dag i M a j Maaned slyttede jeg ind t i l Byen, og den Iste Ju n i, den forste Skjcrrsommerdag, tog jeg fat paa min ny Virksomhed. V o r kjcrre Ben, Jensen fra Vejlc, gjcrstede mig kort efter, og Han grcrd ved at se paa de smaa Kaar, der var Udsigt t i l for mig og mine, og i det hele taget ved de Udsigter, Friskolen syntes at have. V i vilde ikke udelukte de sättige, derfor maatte Vilkaarene blive noget tarvelige for os, og vi havde maaske ikke tcrnkt tilstrcekkelig klart, at en T ro ld ved Navn „ d e n h on et t e A m b i t i o n " da vilde udelukke de rige og velhavende, medens den samme Tro ld tid t i Skikkelse af Gameliel den vises Raad voldte, at Somme i Steden for at hjcrlpe t i l med at faa Sagen i den gode Gjccnge, har stillet sig som orkeslose Tilskuere for saaledes at se, „om

217

Sagen var af Gud eller af Mennesker". „Folk ser pa r det ydre, Herren ser paa H jcrrte t", det er en gammel Saga. Trcrtofter, Trcrsko og Blanklcrders S tov le r eller vel endog Silkestovler gjor en mcrrkvcrrdig stör Adskillclse, lige saa grove og sine Klcrdcr. De i de grove Klcrder kan im idlertid godt liaade legemlig og aandelig va're lige saa renlige som de i de fine; og hvad der gjcrlder for fine Scrder, er ikke det sainme som rene Scrder, Heller ikke er raat det samme som raadent.

Hovedsagen er, at vi saa Bornene fra gode Hjcrm, det v il sige Hsirm, der ere vendte t i l Sandheden, og ikke sra saadanne, bvor det ikke tages saa noje med, hvad Tingen er, naar bare den tager sig godt ud. D et er saa dejligt at saa B o rn , der hjcrmme fra bringer med sig baade S ind og Evne t i l at tage imod det gode, som vi har at byde, og som der er Nimelighcd i at byde B orn .

M isb ru g t kan Friskolcn ikke undgaa at blive. I en stör B y er det saa let at flytte sine B o rn fra den ene Skole t i l den andcn, lade dem gaa lid t i Skolc, holde dem hjcrmme, undlade at mode med Skolepengene, og naar saa dette ikke kan gaa lcrnger paa et Sted, saa prove paa det et andet Sted. Bornene fra saadanne Hjcrm lcrrer tid t ingen T ing i de Uger eller P ar Maaneder, de drive deres Uvcrsen under Paaskud af Sygdom eller deslige. De bryde dem ikke om at give det Udseende af, at saadan staar det t i l med hcle Skalen. E r der saa mange, der har Tilbojclighcd t i l at tro flig t, ja saa er Rygtet paa S p il og siger: Kom ikke der, der lcrrer Bornene ikke noget.

S aa siger vore Venner: Saadanne B orn skal I ikke tage imod, de odelcrggcr Skolen, som Kold sagde en Gang: „Den litte Pige der skal De ikke have, for hun v il odelcrgge Dem Skolen". Jeg saa maaske Vanskelig- hederne lige saa godt som Kold, og lid t B ryderi havde v i med den samme lille P ige; men hun fik godt af Skolen

218

og blev t i l nogel. Saadant maa der lides noget for. V i ved jo dog ikke, hvad der kan ligge og stumre i et saadaut B a rn , indcn vi ret faar provet det. Der kan vcrre mange Vanskeligheder ved et B a rn , og af det kan v i siden faa den allerstorste Gla'de. T i hvor den gode Io rd er, er Ukrudtet ogsaa paa S p il, og det meget ofte allerforst. D et gjcrlder da om at faa de gode S p ire r lokket frcrm. Og i min Skole bcrrer jeg mig ad som i m in Have: der er visse S lags Ukrudt, som gjor sin Tjenestc ved at Vogte de spcrde Sprrer mod Solens altfor brcrndcnde S ttaa le r. Det Lader man da staa urort, t i l den rette T id kommer t i l at tage det dort. Der er i en Skole meget, som man maa se og endda ikke se.

V i har havt megen Glcrde af Skalen, og den har ikke vcrret uden god Frugt. Vel kan vi endnu ikke pege paa nogcn Stormand eller frcrmragende Kvinde, der er udgaaede fra Skalen; men for det forste kan ingen Skole udklcekke. Stormcrnd uden af Stormandscrmner, og hvem kjender Frcrmtiden for de smaa Drenge og Piger, der sidde lyttende paa vore Bcrnke og leger i vore Gaarde eller over sig i de notwendige Fcrrdigheder? D er har adskillige tagen T illob t i l at vcrre med os i vort alvor- lige Arbejde, men adskillige af dem ere faldne fra i Fristelsens T id , og det er maaske, naar de skulle tcrlles, ikke mange, der har holdt ud; men det er kun dem, der holder ud t i l Enden, som faar D el i Glcrden og Frugten af Dagvcrrket.

D et er nu paa attende Aar, siden Stolen kom i Gang, og det er alligcvel mcrrkeligt, hvor Binden har vendt sig siden den T id . Den f r i Fortcrlling, som der den Gang rympedes Ncrse af, er nu snart alle Vegne godkjeudt, og selv, hvor man ikke har Evne t i l at udfore den, fuskes der dog paa den, medens Ramseriet, som den Gang agtedes for en Nodvendighed, viger som Avner for Binden, selvtzder, hvvr der skumles over og skriges mod

219

Fnskolcn. Her i Odense og Omegn er Mcrnd og Kvinder, som, bcrrcnde Frugt i Taalmodighed, tager hjcrrtelig D el i Friskolens Arbcjde, og blandt de henfarne maa jeg islrr navne Bagermestcr G e o r g I b s e n , som baade var en af de forste t i l at kalde mig t i l Hjcrlp her og som i morke og lyse Dage blev tro t i l sidste Aandedrwt. Han ftottede Skolen mcd Raad og med Daad, hvortil Han scrrlig fik Lejlighed som en af de Mcrnd, der stod for Skolebygningen, hvor Friskolen har H usly, og Han har, som Han sagde, tid t „fo r Skalen b^>t sin Ncrse i S kaar", det v il sige gjort Ende paa Bagvaskelsen, naar den kom bam for Ore.

B land t de henfarne Kvinder maa jeg iscrr ncevne min Hustru M a ria , som ofrede sig i Troskab t i l det sidste, og ved sin milde Bortgang gav sin S jc r l i Guds Haand og hendes Efterladte i Hans Varetcrgt. Hun dode cn Sondag Morgen ved Kirkctid. Det var anden S on- dag i Fasten, den 12tc M a rts 1865, og den 17de M a rts fulgtes hendes S tov t i l Graven af et ta lrig t Folge fra B y og Land. Jeg glemmer aldrig ny og gamlc Bcnners Deltagelse ved denne Lejlighed. A f hendes og Skolenö Veninder ere siden bortkaldteFru M a r i e O s t e r g a a r d , der bar hendes Datter t i l Daabcn, samme Dag som hendes S tov bares t i l Graven, og B i r g i t t e S o f e l d t , som ikke alene ved denne Lejlighed var som Moder for vor crldste D a tte r; men t i l det sidste en tro Veninde for Skolen, for vort Hus og for den Kvinde, som siden i Troskab blev min Hustru og Moder for Gornene: min A n n a , der ogsaa trofa ft, trods sit skrobclige Hel- bred, og med Dygtighcd har delt Arbejdet med mig i Skalen, hvor hun afloste Froken F ischer og A. N i e l s e n (nu Fru Jakobscn). B land t Sagcns udholdende Venner maa jeg ncrvne Brodrene H e l v e g (Prcrsten og Stadsloegen), der med deres Evner og Jndflydelse har stottet Sagen det bcrdste de vidste og efter Forholdene künde. Fra dereS

220

Kreds har unge Kvinder, som havde T id tilovers dertil, stottet Skalen ved at deltage i Arbejdet i Pigeskolen, medens Prcrsten 0 r. L. N . H e l v e g sclv ved enTimes Undervisning am Ugen har stattet os. Jeg künde na'vne mange flere, men dels ved jeg ikke am de Halde af saaledes at ncrvncs her, og jdcls vildc det ogsaa blive en lang Liste, am alle vore Medarbejdere skulle ncrvnes. B la n d t de, som ere flyttede dort fra Odense, men socn var med, mens de var her og opofrcde sig for Sagen, maa jeg ncrvne Borgmester F. B r u h n , Prcrsten M . T . B r e d s d o r f f , 'og Froken M a r i e L u u n . I Ester aaret 1870 gjorde J d a B o , Saster t i l Gaardbru^er P e r B o i Gausdal i Norge, Gavn her paa Skalen. Den hamlc Lcrgprcrdikant, Gaardejer R a s m u s N i e l s e n fra Ejby bragte ikke ringe O frc for Skalen. P e t e r L a r s e n fra Dons deltog i sine sidste Leveaar i vore Juleglcrder og lagde ogsaa sin Indflydelsc i Vcrgtskaalen. Paa D a l u m g a a r d , i S a n d c r u m , i H u n d e r n p og i E j b y har Skolen Benncr, og iblandt dens opost rende Lcrrere maa jeg endnu ncrvne nuvcrrende Folketings- mand J o r g e n Pe d e r s e n , Lcrrer K n u d La rse n paa Kolds Skole, og vor nuvcrrende Tegnelcrrer, min Ung- domsven V . J en se n.

En S totte har Skolen ogsaa havt i de M o d e r , der har vcrret holdt her hver V in te r Sandag Asten, og jeg er meget taknemlig mod de Mcrnd, der ved dercs gode Foredrag har hjulpen t i l at bwre Lys for den gode Sag saavelsom for de Mcrnd og Kvinder, unge og gamle, som trods Fordommenes stcrrke Modvind har vovet sig med t i l disse Moder. Jeg künde med Bager Ibsen og Trcrskomand J o r g e n N i e l s e n ncrvne mange, der saa­ledes har glcrdet os og stottet Gjcrrningen ; men vi lade det blive hcrmed. Ester Ibsens Dod er Jorgen Nielsen indtraadt i Bygningsraadet, og Han saavelsom Hans heden- gangne Hustru har Skolen meget at takke for, og det er

221

de fcrrreste, der som de er i Forstaaelse med Skolens Arbejdc og dets M aa l. Som Ordforere i de ncrvnte Moder har vi havtS to tte a f R . H a n s e n og P. T h om- sen fta Ryslinge Hojskote, I . P . Lebcrk og K n u d Larsen fra KoldS Hojskole, J o r g e n P e d e r s e n fra ögebjcrrg Friskole, men iscrr af Prcrsterne v r . L. H e lveg og E. Koch samt Lcrrerne F r . K j c r r og P. T r a n b e r g , og tidligere de nuvcerende Prcrster M . T . G r e d s d o r f f , A l f r e d H e y og N. C. N. M u n k e b o , Borgmester B r u h n og Lieutenant J o h . S p e y e r . Ogsaa Hojskole- mcrndene N o r r e g a a r d og N u t z h o r n , saavelsom Prcrst­erne Dr. N i e l s e n fra Rudkjobing, C. A p p e l fra Rod­ding og L. G . ^ P o v l s e n fra Bovlund, maa v i i den Hcnseende bringe vor T a l.

I Sommeren 18ö9 havde Kold hos sig i D alby et Mode af Hojskolelcrrere og Friskolclcrrere. D er var ogsaa Professor C. F l o r t i l Stede, og havde, da Han vendte tilbage t i l Kjobenhavn, sagt t i l G rundtv ig : „D e r traf jeg min Overmand!" M en saa var det en Eftermiddag i Efteraaret 1864, Kold sad, som Han oste gjorde, paa Brcrndekassen ude i Kjokkenet, og jeg stod eller sad Henne ved Bordet; Kold siger: „Lumholdt fra Vojstrup var her forleden Dag og sagde t i l mig, at hvis De vilde komme herud og lcrsc Jslandsk og synge Kjcrmpeviser, og jeg vilde holde Foredrag for dem. saa vilde en D el unge Lcrrere, udgaaet fra Ie llinge, gjcrrne samles her i August Maaned. N u ^kan De tcrnke over det; siger De Ja , saa bliver det, og siger De Nej, saa bliver der ikke noget af". „ J a " , sagde jeg, „det har jeg ikke nodigt at tcrnke mer over, det kan jeg godt sige Ja t i l med det samme." „ J a " , sagde Kold, „saa er dermed den Sag afgjort".

S aa kom da de H o s t m o d e r i S tand, som vi alle havde stör Vederkvcrgelse af, ja var noget af det glcrde- ligste, jeg har oplevet, og de har med deres Efterfolgere

222

paa de andre Hojskoler havt cn overordenlig Indflydelse paa Undervisningen, ikke alenc i Friskolen, men ogsaa i Statsskolen, hvorved iovrigt den Tanke er opstaact hos adskillige, at Statsskolen ved at optage Friskolens Under- visningsmaade maa kunne gjore Friskolen overflodig, og det er dog at gaa t i l den fcjle S idc, da det kun kan vcrre Hjcrmmene, der kan gjore Friskolen overflodig og i hvilke Friskolen gjor sig selv overflodig. Kold lcrste ikke meget, men Han tcrnkte des mcr over, hvad Han laste, men iscrr over hvad Han oplevede, og derfor havde Han gjcrrne sine S va r paa rede Haand, naar der blev stillet Livösporgsmaal t i l Ham; men naar Han frcrmsagde sine Mcninger og Grundscrtninger, satte Han dem gjcrrne saa ledcs paa Spidscn, at Folk, der lob mcd et halvt V e jr, let fik nogct ravgalt ud af dem. Saalcdes husker jeg tydelig, at Han en Gang i Talens Lob kom t i l at sige: „Bornene skal ncmlig ikke lcrre noget". „S ta l de ikke lcrre noget?" sporger da En ganskc spcrndt. „'Ncj de skal ikke lcrre noget!" sagde Kold rolig som for, og da der saa ikke blev gjort Indvending, gik Han vidcrc i Sam - talen. Men Kold havde ikke sagt, at Bornene m aa ikke lcrre noget, og dog var Han ikke langt fra at blive op fattct saalcdes af enkelte. Saaledes lod det ogsaa en Gang, som om Kold pristc det som den allersineste Op- dragclsc, naar man lod Bornene ligge og grise i M od dingen cller gaa for Lud og koldt Band. S lig t sagde Han kun, naar der var Tale om det, der ro.rrc var, som den evige Retten og Manen, der gjor, at Bornene t i l sidst ikke ved, hvad de maa og tor; saa hellere ligge og grise i Moddingcn. Kold havde et skarpt B lik for den menncskelige Tilbojclighed t i l at gaa fra den ene Id e r lighed t i l den anden, og det var maaske af den Grund, Han med V iljc satte det paa Spidscn for at vcrkle Op- mcrrksomhcden for disse Dderligheder. Naar jeg horte cn ekler anden tom Tonde buldre med saadanne Scrtninger

223

aj Kold, künde jeg i al S tilhed blive „ironisk" og synge paa Tonen: „A a , kille Karen, aa ved D u hva '":

„Nu sidste Vinter jeg var hos Kold og Foredragen hprte,Han hug til Jcette og flog til Trold, bevares, hvor Han dem smdrte.Jeg hprte og af den störe Mester om arme Degne og usle Prcrster,

med Mand i Moser med rpde Hoser

til Dprs Han alle dem kjprte!"

Kan gjcrrne vcrre, at et Udbrud af mig, i Slcegt meddette, kan i et svagt D jeblik have bragt Kold paa deTanker, at jeg vildc ud over Ham. Dette mcrrkede jeg 2 (hange hos Ham, den ene er a lt omtalt. Den andcn Gang var en Dag i August Maaned 1865; mens de ovrige Deltagere i M odct var gaact ned t i l D a lum , sad jeg oppe og tcrnkte lid t paa det o l d n o r d i s k e , jeg skulde gjore godt med, naar de kom tilbage. Kold kom da indmed et B la d i Haanden: „S e her staar det!" sagdeHan og loftede Gladet hen imod mig. — „Hvad staar der?" — „J a det er det, De ikke v il indromme!" — „E r det da noget godt, jeg ikke v il indromme ? for saa var det dog bcrdsl, jeg indrommede det!" — Det var Ugebladet „Danm ark" hon stod med i Haanden, og det Han mente, jeg ikke „vilde indromme" var et Stykke, C. A p p e l havde skrevet om Friskotcn her paa Fyn, og hvor Kold var frcrmstillct som Hoved'mandcn. „ J o " , sagde jeg, „det v il jeg nok indromme, De har aldrig Hort andet af mig, og har andre sagt noget andct efter mig, kan De trostig gaa ud fra, det cnten er ligefrcrm ^ogn ellcr Misforstaaelse. M en De ved nok, Kold, at der er noget, De har ondt ved at indromme." — „J a " , sagde Kold, „jeg skal indromme, at de andre ogsaa kan noget. Ja det er min Strovetigl-ed!" Han havde im id-

224

lertid fat sig ned paa Bcrnken, hvor Han sad sammen- bojet, idet Han sagde dette med en inderlig ydmyg Rost, og jeg har aldrig dybere end i dette D jeblik fo lt, at jeg holdt af Kold, jeg har aldrig set Kold storre, end just i dette D jeblik, og jeg saa ret, t i „storre er den, der over- vinder sig selv, end den, der undertvinger en S tad ."

Under det sidste as de Hosvnoder, vi holdt tilsammen (1869), sagde en Dag et P a r af Deltägerne, at de havde en Anelsc oin, at Kold ikke blev stört crldre end Han var, ja , de vilde endogsaa tale om, hvem, der skulde vcrre Hans Afloser, noget, jeg im idlertid ikke holdt af at komme ind paa. M en det visrc sig snart, at Krcrfterne trak sig t il- bage med stcrrke Skrid t. Han havde den sidste V in te r ikke saa lid t over 100 Karle paa Sko len; men Han havde svcrrt ved at magte dem og sagde derfor en Gang t i l m ig, at Han mente ikke, de var saa flinke som de, Han havde havt de foregaaende Aar. Jeg mente, de var meget flinke, og Han blev noget eftertcrnksom, da Han horte, at jeg t i l Sondagsmoderne hjcrmme havde mange flere af dem end tidligere V in tre , saa jeg havde fu ldt H us­En Asten, lid t lcrnger hen i Tiden, traf jeg et P ar af dem ude püa Gangen. Kold havde just faaet laoet en Jndretning foran Dorren t i l at holde Regnen borte fra Gangen. Jeg priste Kolds Dygtighed, og de to Karle sagde da: „ J a , Kold kan v i ikke undvcrre". „Saadan maa v i ikke tale for ho jt", sagde jeg, „a t vi ikke skal gjore Vorherre skinsyg paa Kold; t i Han er skinsyg paa frcrmmede Guder".

M en da jeg kom ind t i l Kold, var det noget trangt sor Ham den Asten. „J a , nu gaar jeg op paa Skolen, m e n s A a n d e n v i l f o l g e med; men naar det ikke sker mere, v il jeg blive siddende her nede!" Den inderlige Vemod, hvormed dette blev sagt, greb mig dybt, og jeg udbrod: „N e j, Kold, det sker ikke, at Vorherre tager Aanden fra Dem og saa lader Dem sidde her som en

225

Skygge. Skal Deres Dagvcrrk snart vcrrc endt deroppe i Skolen, er Han Dem nok saa naadig, at Han tager Dem hjcrm t i l det, der er bcrdre!" „D e t tcrnker jeg ogsaa", s<kgde Kold med vaade D jne. — Ester J u l blev Han meget svag: men Han streb imod, stob, saa lcrnge som m uligt, op fra sit Lese og gik op paa Skolen for at täte lid t t i l Svendene; men t i l M a rts maatte Han sende dem dort: jeg gjcrstede Ham jcrvnligt, mens Han laapaaS yge- lejet, plejet af den omme Hustru. M en Han troede nok, Han stulde komme op igjen, og saa skuldc Han tage bcrdre fat, hvad der h id til var gjort, var kun en lille Begynd- elsc. Ja , skulde Han do, saa vildc Han nok alligevel komme t i l at holde Skolc der, hvor Han saa kom hen. Dg Han gik dort saa Dage eftcr, at Han var fy ld t de 54 Aar.

Men den Aand, der levede i Hans Drd og gjorde det saa mcrgtigt, lever endnu i Eftermcrlet. I Eftermcrlet holder Kold Skole endnu. Han künde ncrsten lige t i l det sidste lege med sin lille D atter, og noget af det sidste Han sagdc, for Mcrlet gik sra ham, var: „P ip , lille M i ! "

I sine sidste Leveaar holdt Han paa Skolen Mode to Gange om Aaret: Tredie Paaskedag og Mikkelsdag. D et sidste, Mikkelsdag 1869, var uscrdvanlig ta lrig t, saa der ikkc var Num t i l det i Skolens Horesale. Det blev dcrfor holdt nede i Kjoreladen, hvor en Vogn var Haus Talerstol. Fastelavnsmoderne, som nu i en lang N M e af Aar har vauet holdt her i Ddense, spirede maaske froem i Rudme, hvor Ungdommen kom sammen ved Friskolen t i l Leg om Eftermiddagen, og hvor ogsaa de crldre sam- ledes om Aftenen t i l Sang, Tale og Samtale. Dmegnens Fristolelcrrere og Friskolens Ven Iensen fra Vejle kom da ogsaa med, og det var ved et af bisse smaa Moder, Ie n - sen opdagede, at Han künde holde en Tale. D a vor Skolc her i Ddense i 1866 havde saaet sin egen Eygning, og denne ved Jndvielsen af v r . H e l v e g var bleven

15Sslrstn: Minktr >'st Udü^ter

226

kalbt „ den danske S k a l e " , var bet iscer Ham, der bad am at faa Lejlighed t i l her Fastelavns-Mandag at samles med Friskolens Venner, og A p p e l i Ryslinge og K l. B e r n t s e n iH o jb y var blandt de forste, der gik ind paa det, og K l. Berntsen blev siden, da Moderne udvidcde sig, vor Ordstyrer, ligesom Han var den forste, jeg gjorde Aftale med om Udgivelsen af „ F a l k e d l ad et F y l l a " (1869— 76). 1872— 73 holdt vi vore Fastelavnsmoderpaa Industriforeningens S a l, 1874 paa Raadstucn i Nyborg, 1875— 76 atter paa Industrisalen og siden 1867 paa Raadstuen her i Byen. D et var noget af det sidste, den gamle Borgmester M ourie r tog sig for i bette Liv, at give os Tilladelse t i l at holde vort Friskolemode paa Raadstuen, ligesom t i l Bod for, at det kneb for Ham at skaffe mig Orenlyd, da jeg 1873 ved Folketingsvalget stillede Vcrgtfabrikant H. S o r e n s e n .

V i har en Mcrngde Foreninger her i Byen, og hvor jeg har troet at kunne vcrre t i l Tjeneste, har jeg med Glcede vcrret med i deres Arbejde, saaledes i „Svende- foreningen", „Folkeforeningen", „Arbejderforeningen" og „Foredragsforeningen", selofolgelig ikke altid med lige Held, men i Haab om at faa noget godt derud af, og skjont det er kommet tid t t i l at se smaat ud, er m it Haab dog ikke bleven t i l Skamme.

Ligesom Kold sagde^ at jeg havde min Styrke i Sangen, saaledes har der vcrret stör Held med mine S a n g b o g e r , hvilke im idlertid neppe var bleven t i l , hvis jeg ikke var bleven fo rt ind paa det af Boghandler C h r . M i lo . M ilo havde a lt for flere Aar siden ta lt med sin Svoger Seminarieforstander H. I . M . S v e n d - sen i Jellinge om Udgivelsen af 'en ny Sangbog; men Svendsen havde den Gang ommet sig ved det af Hensyn t i lP . O . B o i s e n s Efterladte; men nu var det med Hans M inde , at M ilo henvendte sig t i l m ig, da Svendsen ikke paa Grund af det nedbrudte Helbred selv künde give sig

227

af dermed. Dette, at Han i modsat Fald havde tcrnkt at samle en saadan Sangbog, var ikke nagen ringe Opmunt- nng for mig t i l at lcrgge Haand paa Vcrrket, soin fra forst af forekom mig noget overflodigt, eftersom vi alle­rede havde foruden Boisens, adskillige andre Sangboger. D a forste Säm ling var udkommet, sagde Svendsen t i l en ns sine Venner: „H ils M orten og sig, at det er en god Bog, som Han kan have M re af og mange blive glade ved!" Den Gang priste Han min Sangbog, ligesom Han rcd et Skolemode i Vejle den 18de M arts 1872 priste H'.'iskolcn med de „rullende B olger". Og ligesom P. O. B o i s e n s Sangbog i min Ungdom var min Ledsager i det selskabclige Liv, saaledes er nu min Sangbog det for unge og gamle, det sidste maaske ikke mindft paa Grund af „Menighcdens Lovsange", som kom t i l efter H r. M ilo s scrrlige Onske.

Den U n g d o m , som har dvcrlct hos os for under vor Vejlcdning at ove sig i Skolevcerket og derved har tilfo rt os gode Krcrfter, skylde vi vor Tak, og iblandt denne Ungdom vcrre det tillad t scrrlig at ncrvne Frilcrreren i Testrup J o r g e n Ander sen B o . M en ogsaa den gamle norske Prcrst, I . E. G u n n e r u s , mindes v i med Tak, og iscrr Hans O rd : „D e t maa vcere rig tig , men De har Tiden (Vanen) imod D e m ". Har vi end havt VanenS V ind imod os, saa det af den Grund ikke har vcrret let at vcrrne m it Hus, idet Modvinden ogsaa er trcrngt ind paa det, saa er det vist, at vi har glcrdet öS saa meget des mer ved de milde Solskinsdage, der har smilet t i l os i venlig Paaskjonnelse, og saadanne Dage har v i havt ikke faa af; men iscrr mindes vi den 5te Januar 1876, da en Vennegave fra hele Landet oplivede vort Haab, og ligesaa den 31te M a rts 1878, da Friskolens Venner i Odense mindedes m in 25 Aars Tjeneste i Friskolen lige- ledes ved en Vennegave, overrakt af v r . L. Helveg i et saare venligt Mode. Ogsaa FastelavnSmoderne var saa-

15*

228

-arme Solskinsdage, og jeg er taknemlig mod de Mcend, der med os Frilcrrere har opladt deres Rast for Friflo len ved disse Lejligheder, iscrrDr. H e l v e g , L u d v i g S c h r ä ­d e r , N u t z h o r n , Prasierne P . B i r k e d a l , N. L i n d ­b e r g , R. P e t c r s e n , J o h . C l a u s e n , T h . R o r d a m og Io h . M ö l l e r samt Hojskolemcrndene P. B o i s e n , J e n s L u n d , L. M a l t e s e n , F r . I u n g e r s e n o g U . S . S o r e n s e n . Lad vcrre de ikke alle dele vort S y n paa Fristolen, de har dog ved at folge vor Jndbydelse vist, at vare Friskolens Venner, og fortjener vor T a l, fordi de venskabelig v il drofte Sagen med os.

Wejseliv.

3 c g har havt wegen Lyst t i l at se mig om i Verden, og havde jeg havt M ag t, som jeg har havt Agt, var jeg endda kommet meget videre, end jeg er kommet, baade her hjcrmme og hos Frcrndefolkene, t i dem vilde jeg dog for gjcrste end Folk, hvis Slcrgtskab er lcrngere ude. Jeg har h id til maattet nojes med at se Himmelbjcrrget i Af- stand, og Bornholm har jeg ikke en Gang set, Heller ikke „Dannevirke" og dens minderige Dmegn. I S v e r i g har jeg vel vcrret i Land ikke mindre end 5 Gange, og dog er L u n d det lcrngste Sted, hvor jeg har vcrret oppe i Sverig. I Norge kam jeg noget hojere op: tilP rcrste- kan'pen imellem Gausdal og Gudbrandsdalen, og i Eng­land t i l Newcastle, Durham og Aork. D et er ikke vidt ud i den vide Verden, men naar der tages Hensyn t i l mnu B ilkaar, er det stet ikke t i l at kimse ad.

229

M in forste Udflugt ud over Danmarks Grcense var t i l Kullen i Skaane, i Sommeren 1856. Der var tre T ing, der tilta lte mig strax: Udsigten fra „ K ä r n a n " , det gmnle Borgtaarn i Helsingborg, Nedstigningen i Ä n l- gruben ved H ö g a n ä s og Opholdet paa Kullen. Bed Höganäs blev vi hilset af unge Tangere, og underügt var det i Bjcergfolkenes Dragter at blive firede ned i Dybet, og der fra det störe B a a l at se os om i Staldene og siden, med Lys i Haand, at blive fort ad Icrrnbane omkring i Gangene, se der Bjcrrgmcrndene yugge ud „prim a Kolan", „andra Kolan" og „S k ife r". D a vi kjorte tilbage t i l Baalet under Grubens Aabning, hilse- des vi inde fra en Sidegang med S angen:

„ lö r vaum arä« kolk oek tör vauursrlr» kunx:, kurra. kurra. kurra!

8tat upp treeuißa ^ ord oek sjuu^ kurra, kurra, kurra!

H urra tör gä lten , soru uu vid kälter,

tör kriketen N ^ ter 8 itt ädla klod, kurra tör Neu Kämpen sä, i?od

Paa K u l l e n var der intet, der tilralte mig mere end Sam livet med de svenske Born . Iscer var der 3 smaa Sodskende, som jeg havde min störe Glcrde af; men det havde ncrr kommet mig dyrt at staa, da jeg i Spog sagde, jeg vilde tage lille A x e l med hjcrm t i l Danmark, t i Axel tog Spogen for A lvor og vilde oirkelig fu lgt med mig t i l Danmark. De fortalte mig, at dereS Moder boede i „et stört Hus, der kaldtes Aattighuset", og da jeg med Bornene gjcestede Moderen dernede i „^äna ", sortalte hun mig, at hendes M and havde vceret Skovfoged, men „dog" for 3 Aar siden og „lemnade" hende med de 3 B orn. Det lod ncrsten Heller ikke t i l paa hende, at hun havde havt noget imod, jeg havde taget hendes tille Axel med hjoem. Og da jeg sagde hende, at jeg var

230

Huslcrrer hos Rigsraaden Hans Kryger, mcrrkede jeg nok, hun troede, det inaatte vcrre en overmaade fornem Herre.

„Jeg har set Eders Konung, Han har vcrret her ovre, Han er sä tjak och sä fet!" sagde en stör D reng ; men da jeg fortalte Ham om Slaget ved Frederits, ud- brod Han med stör Selvsolelse: „M en Svenskan kan klo Danskan!" „Kan Han ogsaa klo Russen?" spurgte jeg. „N e j" , sagde hanDrengen, „v i er i Slägtskab med „R y s s e n " '. „9 a " , sagde Knudsen, som kom ü l i detsamme, „ligesom Faaret er i S lcrgt med Saxen". „ V i er ingen F aa r!" sagde Drengen. Bornene viste mig Kullemandens H ule: men Han boede der nu ikke mere, Han var flyttet dort fra Landet. Den svenske Majsang stk flere af os lcrrt at synge af Bornene.

Paa Tilbagevejen fra Kulten t i l Helsingborg traf vi v r . F r . H a m m e r i c h , som med sin Familie ho ld tM a a l tid i det gionne og indbod os t i l at gjore Selskab.

Det var m in forste Udenlandsrejse. Den varede i stere Tage; men den ncrste endtes paa en Dag. Det var den 4de J u l i k 8 ö 8 , et stört Selskab fra Kjoben havn sejlede t i l Helsingbvrg og drog derfra ud t i l Ranr< l o s e , hvor der paa Kong Oscars Aarsdag var rig t paa Ta le r baade Svenske og Danske; men blandt andet künde v i Danske ikke lade vcrre med at bcrre vore Trcrtter srcrm for SvenskenS Vren. Det var C a r l P l o u g og F r . F r o l n n d , der skar sammen: men ellersvar det en dejlig Dag. V i stk et godt Jndtryk af en svensk Bondes T a le : „ I Begyndelsen vare alle Bonder! o. s. v . ' Ligeledes af en svensk Gladskrivers for Kvinden: „Fo r Hagbards Signe, Axels Valborg og H jalm ars Jngeborg!" M en, den der iscrr gjorde Lykke, var gamle F r e d e r i t B a r f o d med sit:

„Ingen Glemsel, mindes skalHelstngborg og Frederikshald!"

231

Han gjorde iscrr stormende Lykke hos Svenskerne og man sagde, Han blev baaren i Guldstol, et O ptrin , der dog undgik mine D jne.

M in tredie Udenlandsrejse gik t i l Kirkemodet i Lund sammen med flere, deriblandt den unge L a n g k i l d e fra Langkildegaarden. D et var efter Host 1859; men den Gang var paa Grund af Kong Oscars Dod Lunds Domkirke klcrdt i Sorg. A f Talerne var det iscrr Biskop T h o m a n d e r s Prcrdiken i Domkirken om Kristi Kors, og Prof. Hajens om den crrvcrrdige Kirkebygning, jeg fik godt af.

Det var her i Lund, at L u d v i g S c h r ö d e r fra Aftov siger, Han forste Gang saa mig, !i det jeg fad paa en Stentrappc og underholdt mig med en Flok svenskc B orn . Jeg husker ikke, jeg saa Schröder den Gang; men jeg saa to svenske Studenter, som t i l min Sorg kom og jog Bornene fra mig, i det de bad „Herran udsäkta", at der var saa daarlig P o lit i i Bycn. M en jeg glemmer aldrig Bispens rige Gjcrftfrihed mod vi Danskc, og hvor- ledeo vi, fort af C. I . B r a n d t , den sidste Asien bragte Ham vor Tak i Tale og Sang. Der saa jeg forste Gang de Io den Gang meget unge Nordmcrnd O le A r v e s e n og H e r m a n A n k e r , og hvilket Liv var der ikke i Talen og Sangen under Sejladsen fra M alm ö t i l Kjobcnhavn. Det künde maaske med Nette kaldes vort forste kirkelige Vcnncmode — det der holdtes.

De andre to Gange, jeg satte min Fod paa Sverigs Grund, var paa Rcjsen t i l og fra Norge kort efter M id sommer 1875. Det var Sondag Morgen, vi lagdc ind t i l G o t e b o r g begge Gange, og hvad der undrede mig var, at man ikke künde faa M ad paa Gjcrstgivcriet, fordi det var Sondag. E llcrs fandt jeg Göteborg at vcrre en overmaade malerisk S ta d , og Mastcskoven i Havnen künde mcrlde om, at den er en mcrgtig Handclsstad. M en jeg saa ogfaa et G lim t af ZElvepigen, der siister den

232

ungc Somand. Hun stod for mine Ojne, som hun lige künde vcere skudt op af Io rden ; men ved m it S va r paa T ilta le , var hun ogsaa borte igjen som et Lyn.

Paa G u s t a v A d o l f s Toro, omkring Heltetongens Billedstottc, traf jeg et fin t Selskab af Svenfle, som spurgte mig, hvem dette Billede forestillede. Det lod t i l at vcrre overmaade fine og flinke Folk: men jeg tcenkte ved mig sclv, at det var ikke godt, om Dannelsen i Sverig i Almindclighed holdt sig saa frcrmined for de folkelige Mindesmcrrker. Det var en af de firc aarlige Bods- og Bededage, jeg sulgte Strommen ind i Kirken og horte lid t paa Sangen, men fik dog ikke stört ud af det; jeg maatte af Sted, at ikke Skibet skulde sejle sra mig, for var det sket, var det ikke sagt, jeg var kommet saa vel sra det som Hellig Anders fra Slagelse, da Skibet sejlede fra Ham i Joppe. Her har vi Fjcrldene saa smaat, og Skjcrrene, og her er Skuepladsen for en af T o r d e n s k j o l d s raske Helteidrcrtter. Herude er Den Hisingen, hvor de nordiske Konger modtes: navnlig M ag­nus Barfod, Inge Stenkildsen og Erik Ejegod.

1874 om Sommeren gjcrstedes vi her i Odense af Storbonden P e r B o fra Gausdal med Hans Husttu N i k o l i n e og hendes Softer E l i s e K r a a b o l l . De kom fra Askov H o j s k o l c og rejstc t i l B a l l e k i l d e . M ig indbod de t i l at gjcrste Norge. Det var ikke forste Gang, jeg havde modtagct en saadan Indbyoelse; Borch havde for ttrnge siden budt mig derop, og t i l det nordiske Kirkemode i Kristiania 1861 var jeg ventet, men udebtev paa Grund af huslige Forhold. Noget for Midsommer 187o fik jeg fra Per B o Brev, hvori Han gjentog sin Indbydclse og bad mig om at tage flere Vcnner :ned op t i l Folkemodet i ^illehammer (Wetlehamar). I Folge med nuvcrrende Prcrst F. M y g i n d og R a s m u s P o u l - sen fra Sandcrum gik Rejsen for sig. Hvilket S y n ! I Skjcrrsommer-Skjar at se Klippelandet! Den dejlige Op-

sejling i Kristianiafjorden! Husene paa Grund af de mcrgtige Dmgivelser tagende sig ud som Dukkehuse! K r i s t i a n i a , en stör, dejlig B y , og saa med sin Maste- skov i Havnen! Her er dejlig i Norge nu i de lange Dage og de lyse N atter, da man kan tydelig se at lcese ved M idna t og se Fjcrld og D a l med Trceer, Grces og Blomster i de rette Farver. Her skal ikke klages over Ensformighed, idet vi fare med Toget fra Kristiania t i l Ejdsvald og op over M j o s e n med Nommerigc, Hede­marken og det dejlige Ringsaker paa den ene L ide og Toten og Bired paa den anden, t i l k i l l e t ) a m m e r . Her var meget at se men og meget at höre, som godt var; t i hvor vi lagde ind, kom flere og flere ombord paa „S k ib - ladner" afGjcester t i l L i l l e h a m m e r m o d e t , et folkeligt og kirkeligt Bennemode, og her var Liv i Sangen og i Samtalen. Det var Asten, da vi kom t i l ^illehammer, og dog maatte vi under vor Ben, A n d e r s S o l l i e n s Forelse op og se M e s n a f o s s c n oven for Bhen. Det var en Musik den opferte, som v i ikke havde Hort Mage t il, det skulde da vcrre i Besterhavcts Brummen og Broten i sin oprorte Skikkelse.

Det var dejtige Dage, vi havde paa Modet. Der var Mcend, som virkelig havde Drdet: K r i s t o f f e r B r u u n , K r i s t o f f e r I a n s o n , O. Ä r v e s e n , F r i t s H a n s e n , B. U l l m a n n samt Prccsterne H. G e x e l s e n og Lange. Ogsaa vi danske, M y g i n d og jeg, fik Lov t i l at lade vor Rost höre. M in Tale var en Meddelelse af nogle Smaatrcek fra Friskolen i Danmark, og Talen fa ldt i scerdeles god Io rd .

„N u er vi i G u d b r a n d s Dat en , nu sige v i alle D u t i l Hinanden!" sagde W e x e l s e n , da vi siden kjsrte ad Landevejen längs Lougen, som vi maatte krydse for at komme ind i Gausdalen. Her havde vi forst Faberg, hvor vi paa I u n g c r u d gj^steoe Udskiftningsformand L l . K a m s t r u p og Hans elskelige Fam ilie, havde et kirkeligt

234

Mode oppe i Skolen, og fra Juugerud gik Vejen om t i l B o , hvor v i „favnedes v e l" ; men hvor der var Sorg i Huset, fordi de ungc Mgtefolks eneste Son, den lille Iv a r , laa syg uden nogen Udsigt t i l , at Han künde faa sin Helsen igjen. Her var ellers meget at se og at höre. M ens v i havde vort Stade her paa B o , gjcestede vi og- saa B ru n n og B j o r n s t j e r n e B j o r n s o n , hvor v i og- saa fandt en scrrdeles hjcertelig Modtagelse og ikke faa Gjcrster, deriblandt min gamle Ven C. Borch og Hans Thora, men ogsaa F rits Hansen og Kr. Ianson og deres Hustruer. Ieg nod den LEre at blive bcrnket ved B jö rn sons S ide men tcrnker, jeg tog ikke selv mere af LEren, end jeg künde med god Samvittighed. Ieg glcrdede mig meget ved her at hilse paa Bjornsons Moder, som jeg fik et scrrdeles hyggelig tIndtryk af. Hun fortalte, hvor ledes hun dernede i Kristiania, hvor hun boede, maatte vcrre Vidne t i l , hvorledes hendes Son blev dcrngct t i l ; men dct var der bleven givet hende K ra ft t i l at bcrre, og hun glcrdede sig over, at Han paa en af de T ider, da Han var bleven allervcrrst tilredt, havde kunnet skrive „En glad G u t" . „O g dct var jo Ham selv", fojede hun til.

En Sommer-Sondag i det dejligste V c jr tilbragte vi paa V o l d s l i e n s Scrter. V i kom dertil Lordag Asten og blev scrrdeles gstrstfrit modtagne af Ungdommen fra D oldslien: Kristiane, O la , O laus og Gjcrterguttcn O la. Inden vi gik t i l Hvile, sang v i: „ I Danmark er jeg fodt, der har jeg hstrmme", t i l stör Glcrde for den friste norskc Ungdom. Sondag Morgen stod vi op Kl. 2 for at gaa t i l P r c r s te ka mp e n og se Solens Opgang; men nu saa v i, at om det skulde naaet sig, maatte vi siet ikke lagt os t i l H v ile ; ti da vi saa ud af Scrterhyttens D o r, smiledc Morgcnsolen t i l os og var allerede et Stykke oppe over Synskrcdsen. M en det varede vel henved 2 T imer, inden vi stod paa Prcrstekampens Top, hvorfra vi havde en ovcrmaadc vid Synskreds med hoje Fjcrlde yderst ude.

23b

iscrr i Nord og Best. Det var et stört S yn ud over dejlige Dale og skovklcrdte, nogne og snedcrttede Fjcrlde. Hvilken Friskhed her i den rene, klare F jcrld lu ft!

Om Eftermiddagen flokkedes Scrterjcrnterne Jngeborg, Anna og — , jeg husker ikke Navnet paa den ttedie, hos vor gode Vcrrtinde. De var meget glade ved at tale med Danskerne og blande deres Rost med vores i Sang. Havde vi havt bcrdreTid, var vi maaske kommet med t i l B ry llu p omme i Gudbrandsdalen; men v i maatte af Sted og Anders Sollien forte öS op over Fjcrldene t i l Nordre Land t i l sin Fcedrenegaard Sollien. Under Vejs opvarte- des vi i Solliens Scrter med „ R o m m e g r o d " , og det var nok over M idna t, da vi kom t i l Hvile paa Sollien. Om Morgenen kom Äonen op t i l os med Kaffe. „D ig kjender jeg nok!" sagde hun t i l mig. „Hvordan det?" „ I o , for B illedet D i t har vi hängende paa vor Vcrg!" — Der var tre Ma?nd paa Gaarden: gamlc Anders S o llien , som var ved de 90 Aar, Sonnen Andreas og vor tro Forer, Anders. Den gamle sagde, van var en Dansker, Han havde tjent den dauskc Konge, Andreas var af det Kuld, som havde Hort saa meget om det danske Thranni og den danske Narighed; men Sonnen var Dar­ling sra Sagatun Hojskole. van vavdc Oje og Hjcerte for det nordiske Broderskad.

Den 6te J u l i mindedes vi her ude paa Tunet, hvor Norges Flag vistede over os, O l a f N y c , hvis Lugge havde gynget ikke langt bortc herfra, ovre i Balders, hin- sides Dalen i Best.

B i var nu paa vjcrmvejen og fit Skhds ncd t i l Odnftks ved Randsfjord, ned ad hvilken vi sejlcde ncrfie Dag paa „ H a r a l d H a a r f a g e r " i godt Sclskab, navn- lig var G u d b r a n d (L. T a n d b e r g dygtig t i l at gjore os Rede for de minderige S teder: O la f TrygvasonS Kodes Ejd, Stedet hvor Halvdan Svartc drukncde, Rognvald Rettclbeins Gaard og Djornsons Fcrdregaard. Bed Hone-

236

fos skiltes jeg fra mine danske Ledsagere og tog op over Ringerike, var ude paa Tanberg, „Algrevens" gamle Gaard, saa Tanbergmoen, hvor Grundtvig i Pinsetiden 1851 talte om N o r d e n s A a n d , der vilde gjore Bonderne t i l Konger, saa N o r d e r h ä n g Kirke og Prcestegaard og Gaarden S t e n ocd Stensfjord, kom Dagen efter i fin t Selskab oppe i Kongeudsigten ved Krogkleven. „Jeg kjender Dem nok", sagde Fru O t t o , en Sosterdatter af E j l e r t S u n d t , „v i sejlede igaar sammen ned ad Rands­fjord paa „Harald H aarfager"; men jeg sejlede paa forste og De paa anden Plads, hvor De havde det saa dejligt, men paa forste Plads tcrnkte hver bare paa sig selv!" „S e jle r Egenkjcrrligheden paa forste og Kjcrrligheden paa anden Plads, saa ved jeg nok, hvvr jeg helft sejler!" svarede jeg.

Jeg holdt ogsaa Skole der oppe i Kongeudsigten, idet jeg underviste baade F ru Otto og hendes Soster saint en rejsende Engelskmand — i Runer. D e jlig t ^andskab og störe M inder ligger for os fra Kongeudsigten: T y r i - f j o r d og S t e n s f j o r d under vore Fodder; Ringerike i Forgrunden i en Ramme af Fjcrlde t i l alle Sider. F ra S u n d v o l d e n sejlede vi dort over T yrifjo rd og gik med Toget om efter D r a m m e n op igjennem det d e jlig e ^ ie r og videre om t i l Kristiania, hvor jeg iscrr glcrdcde mig ved at gjcrste Smed H e l l e n o g gamle L i n d e m a n n . Jeg stk mig set om i Stortingsbygningen, som giver os et godt Billede af Norges Grundlos. Kristiania er en dejlig opblomstrende B y med ikke faa Mindesmcrrker, incerkelige Bygninger og herlige Omgivelser.

D a min Ben N. I . B j e r r e i Newcastle paa Faste- lavnsmodet i Odense 1877 indbod mig t i l at vcere Hans Gjwst i E n g l a n d , blev jeg jo nok glad ved det; men jeg tcrnkte alligevel: „Havde det dog vceret t i l Norge!" D er vilde jeg meget Heller op igjen og vcere der noget lcrnger end sidst; t i der er meget at hente. M en I) r.

237

Helveg sagde: „D e maa t i l England, hvad der saadan kommer af sig selv, det maa vi agte paa!" — Ieg sejlede da Lordag Morgen den 28de J u l i 1877 paa Dampskibet „Esbjerg" ud fra Esbjerg Havn. V i var saa tid lig paa Fcrrde, at da vi saa det ferste M im t af Morgensolen, dulgte Klitterne sig i det samme bag Havets Bolger, og nu saa v i Lordag og Sondag intet andet end Himmel og Hav; det forste, jeg saa af Englands Kyst, var B l in k - f y r e t ved S u n d e r l a n d , hvor Wearfloden udgyder sig i Vcsterhavet. Det blinkede og vinkede saa m ild t, og strax efter saas lcrngcr omme t i l hojre de to F yr ved T y n e f l o d e n s Udlob ved North Schicld og South Schield. S n a rt sejlede v i ind imellem dissc F yr, og den forste engelske Hilsen, jeg horte, var af Tolderen, der kom ombord ved Tynemouth: Selv denneSondags N at var det crventyrligt at sejle op ad Tynes dybe D a l og se Lysene blinke paa Skraaningerne og Skjcrret fra de flammende Kulovne, og Vcrrkstederne, som var ved at optage deres Virksomhed efter S o n d a g s - H v i l e n .

Knap 4 Uger blev jeg i Nordengland i det gamle „Danelagen", hvor Folket er saa jyd fl i sin Tale, at man et D jeblik gjcrrne künde tro, man som ved et Trylleslag var bleven hensat i Thy, men dog ikke saaledes, at man uden videre kommer igjennem med sit jydske, skjont Eng- lcrnderen snarere v il forstaa Jyden end Iyden Englamderen, med Hans forskjellige Udtryk for en og samme T ing. Hvad jeg iscrr lagde mig efter, foruden at opfatte Landets Ejendommeligheder, var Drdsprogene. Dg jeg gjorde i det Stykke en ganske god Host. Jeg sagde t i l Folk, at de vidste jo nok, at vi danske fra gammel T id var vant t i l at söge over Havet t i l England. Det var Guldet, der lokkede os. D et var ogsaa Guldet, der lokkede mig. Jeg vilde have „wone^ ok §o1ä" med mig tilbage. M an saa stivt paa mig: men da man kom efter, at det var

238

„Kraftordet", jeg mente, Folkcts Visdomsord, saa var der ikke noget i Vejen, ingen pruttede med mig. Og da jeg en Lordag Aften holdt Foredrag i „ S k a n d i n a v i s k K l u b " , greb jeg Lejligheden t i l ogsaa at lcrgge mine nordiske Landsmcrnd paa Sinde, at de ikke nojedes med det dode Guld men sogte det levende i det engelske Folks Visdomsord.

En Sondag var v i ude i B y w e l l hos M r . T r o t h e r , en god cerlig Farmer: Hans (Svigerinde)mcrrkede, at jeg var meget indtaget i Egnens Skjonhed, den dejlige Udsigt over Tynefloden fra Northumbcrland t i l Durhamshire (Vejra-boii^). Paa hendes Sporgs- maal, om jeg syntes godt omdetteLand, svarede jeg med Glcrde J a ; men da hun spurgte mig, om jeg ikke syntes bcrdre om England end Danmark, blev jeg taus, og hun vedblev: „No, Lome is dome, in nbero ne eome!" (Hjcrm er Hjcrm ihvor v i komme), og det var den forste Guldmont, jeg fik med mig hjcrm fra England. Siden kom t i l : „ Ib e xooä 8bal eome trom bome" sDet gode skal komme fra Hjcrmmet); „L lv kou8e i8 eagite" ( M i t Hus er m in B o rg ); ,,^d e n Lnvman i8 been §reat, be bs.3 baä a §ooä m otker" (N aar en M and er bleven stör, har Han havt en god M oder); „^Vork kor monev anä marrz^ tor love" (Arbejd for Monten men gift D ig for Kjcrrlighed); . ,^ o rk i8 8alt ok tke like^ (Arbejdet er Livets S a lt) . Og mange flere stk jeg lige af M unden; men den lcrrde 1)r. B r u c e , som gav mig sit S k r if t : „ I k e olä 6L8tIe" (Den gamle B org ), i Newcastle hjalp mig ogsaa t i l at saa en engelsk Ordsprogsbog, som jeg siden har havt overmaade megen Glcrde af.

E t P a r danske M i l vest for Newcastle ligger W y - l a m , G e o r g S t e p h a n s e n s Fodeby, og halv saa langt oft for Byen ligger B e d a dm crrvcrrdiges Fodeby Monk- thon. Begge ere Stormcend, hver fra sin Tidsalder, Beda fra Middelalderen, en udmcerket f lit t ig M unk ag

Sagamand, i det Stykke som Fader t i l vor Saxe, og Stephansen, en M and fra vor egen T id , Lokomotivets endeligc Opfinder og Jcrrnbanernes Grundlcrgger. Over Ham er der rejst et prcrgtigt Mindesmwrke i Newcastle ude paa Pladsen ved Hans Lokomotiv-Bwrksted og ikke langt fra Hans Sons Storvcrrk: Jwrnbanebrocu over Tyne, mellem Newcastle og G a t e s h e a d , og ..tlie central slution^ (Jcrrnbanestationen). Beda Par t i l M indes- mcrrke en Kilde imellem Hans Fodcby og I a r r o w , hvor Han i Klostcret arbejdede tro lig t t i l sin D vd, lige efter at Han havde oversat Johannes Evangelium, hvorom Billederne paa Korvinduet i I a r r o w minder og hvor endnu Hans S to l findes i Kirken. Hans Grav forevises i V o r Frueö Kapel ved den störe deilige Domkirke i Durham , og den endnu stene og dejligere Dork-Minster ved LErkebispescrdet i Dork hvcrlver sig om et af de dej^ ligste M inder, Han har fredet, M indet om Kong Edvin, Dronning ZEdelborg og Biskop Paulin .

Det var mange dejlige M inder, jeg tog hjcrm med mig fra England, baade om Land og Folk, som jeg stk det elskeligste In d tryk af. F ra M idtertaarnet paa Dork- M inster har man en vid Udsigt ud over det gamle North- umberland t i l Valpladserne for mange af Oldtidens og Middelalderens Kampe og ud over E g i n h a r d s Fsdeby, Staden, hvor K o n s t a n t i n den s töre ferst hilsedes som Kejser. M en paa Vejen fra D ort t i l Newcastle sang engelske Piger for m ig : „Lom e, liome. 8>veet b o m v ! ' efter at jeg havde givet dem en S kild ring af m it Hjcrm i Danmark. Saa hjcrmligt fandt jeg det im idlertid i England, saa det undrede mig ikke, at mangen B iking künde glemme, Han var ude, og blive i England.

M ine Rejser h e r h j c r m m e har gjcerne vceret hen, hvor jeg har havt ALrinde med min Tale og m in S ang , og dermed har jeg havt ALrinde bl. A. i V e n d s y s s e l r Paasken 1870, paa M o r s i Sommeren 1875 og alter

240

-e r og i S a l l i n g 1879, ligeledes hos Friskolens Venner paa L a n g e l a n d . T id t har jeg ogsaa havt ZErinde t i l vorc Folkehojskoler, iscrr t i l A sk o v , G j e d v e d og Te- s t r u p , dels paa Gjcrsteri med min Huslru t i l Styrkelse og Vederkvcrgelse, dels ogsaa for efter T id og Lejlighed at gjore Gavn, iscrr med min Kjcrmpevisesang. Og det har vcrret os t i l stör Opmuntring og Vederkvcrgelse at finde aabne D orre t i l Vennehuse paa de Steder, hvor den gamle Nornegjcrst har paa den kristnede Folkekonges Bud taget sit Lys frcrm af Harpen og tcrndt det op t i l at lyse fo r alle i Huset!

In d e rlig Tak t i l udholdende og opofrende Venner, M crnd og Kvinder, ude og hjcrmme, ikke mindst t i l dem, hvis Navne ikke findes i denne B o g ; men det sidste Navn skal vcrre Navnet over alle Navne: Jesus K ris tus !

Men hvor vi end fcrrdes i Z2st eller Best, i Syd eller Nord, bliver Hjcemmet dog bcedst.Ja selv, naar vi rejse, vi Hjcemmet har med, det spreder sit Lys over rikjendte Sted.Hvor Kvinden i Hjcemmet paa Arnen har Jld, hun Guldtraaden spinder saa lys og saa snild; og Traaden os drager til Hjcemmet med Flid; med den selv i Mulmet er Lykken os blid.Paa Guldtraaden Minder, som Pcrrler i Rad, os Tanken opklarer og Sindet gjyr glad.Fprst er det vor Moder og siden vor Viv, som Guldtraaden spinder til Fryd sor vort Liv; og hjcemme hos hende, der trives de smaa, mens hende de ligne i Livets Attraa.Men som hun er ydmyg for Gud, er hun prud,Ham Idmyghed dog er det fineste Skrud.Da fostrer hun Bprn, som i kommende Slcegt har Guld, som kan veje paa Sandhedens Vcrgt.Saa glcede Gud Eder, som hygger mit Liv i Hjcemmet, min D atter, min Svn og min Viv!