MIO'S ÅRSRAPPORT 2018

MIO-P UkIUMOORTUMIk NAlUNAARUTAA 2018

INDHOlD

4 IN T RO

5 F OROR D8 Børnetalsmandens opgaver

9 B ø R Ne R Å De T F OR 2 018 10 Børnerådets opgaver10 Afholdelse af interessentmøde12 Børnetalsmandens indsatsområder13 Børnerådets beretning over virke i 2018

14 MIO ’ S A k T I v I T e T e R14 Fremlæggelse for politisk koordinationsgruppe14 Arbejdsgruppe og børneambassadør

i Qeqqata Kommunia15 Rejse til Qaanaaq16 TV programmer om rettigheder17 Samarbejde med Ombudsmanden for Inatsisartut17 Følgegruppemøde om Killiliisa17 Udnævnelse af børneambassadører18 Samarbejde med de Nordiske Børneombudsmænd18 Deltagelse i paneldebat NBK19 MIO prisen 201820 Børnetalsmandens invitationer til arrangementer20 Børnebisidderkorpset Najorti 21 SMS rådgivning 189922 Borgerhenvendelser23 MIO støtter børneprojekt i Qaanaaq23 Hvem kan henvende sig til MIO?

IMAI

4 Il I S A R I T I T S INeq

5 S IUl e q U T8 Meeqqat Illersuisuata suliassai

9 Me e q q AT P Il l Ug I T S IUNNe R S U IS Oq AT Ig I I T 2 01810 Meeqqat pillugit Siunnersuisoqatigiit suliassaat10 Soqutigisaqaqatigiinnik ataatsimiititsineq12 Meeqqat Illersuisuata suliaqarfigisai13 Meeqqat Siunnersuisoqatigiit 2018-imut nalunaarusiaa

14 MIO - P S Ul IN IU TA I 14 Naalakkersuinikkut ataqatigiissaarisoqatigiinnut saqqummiussineq14 Qeqqata Kommuniani suleqatigiissitat aamma

meeqqanut ambassadøri 15 Qaanaamut angalaneq16 Pisinnaatitaaffiit pillugit TV-kkut aallakaatitassiat 17 Inatsisartut Ombudsmandiannik suleqateqarneq17 Killiliisa pillugu malinnaatitaasut ataatsimiinnerat17 Meeqqanut ambassadørinik toqqaanerit18 Nunani avannarlerni Meeqqat Ombudsnmandiinik suleqateqarneq18 NBK-mi paasisimasallit oqallitsinneqarneranni peqataaneq19 MIO-p nersornaasiuttagaa 201820 Meeqqat Illersuisuata aaqqissuussinernut qaaqqusaaneri20 Meeqqanut illersuisoqartitsisarneq Najorti 21 SMS-ikkut siunnersuisarneq 189922 Innuttaasut saaffiginnissutaat23 MIO-p Qaanaami meeqqanut suliniut tapersersorpaa23 Kikkut MIO-mut saaffiginnissinnaappat?

24 MIO ’ S UDg I v e l S e R24 Grænsesætning i børneopdragelse25 Filmklip om opdragelse25 Plakat: Du må være præcis som du er26 Rapport over MIO’s arbejde fra 2015-201827 MIO merchandise

28 MIO ’ S R e gN S k A B

2 9 B e v Il l INge R Og S P ON S OR AT e R T I l M IO29 Særlig tak til NunaFonden30 TelePost30 Støtte fra Brugseni31 Støtte fra Selvstyrets Tips og Lottomidler pulje C31 Støtte fra Rotary31 Støtte fra Royal Greenland32 Ny Kammak-bamse fra Mary Fonden32 Støtte fra enkeltpersoner og firmaer

3 3 H ø R INg S S vA R

3 4 N y He D S Dæ k NINg A F MIO34 MIO på sociale medier

36 MIO ’ S R e j S e A k T I v I T e T

37 MIO ’ S P e R S ON A l e

24 MIO - P S Aq q UMMe R S I TA I24 Meeqqanik perorsaanermi killiliisarneq25 Perorsaaneq pillugu isiginnaagassiaaraq25 Plakati: Illerpiaasinnaavutit26 2015-2018-imi MIO-p suliaanut nalunaarusiaq27 MIO-p takoqqusaarutai

28 MIO - P N A AT S OR S UU TA I

2 9 A N INg A A S A l I I S S U T I T MIO - MUl l U TA P I I S S U T e q A R T U T29 NunaFondenimut immikkut qujassut30 TelePost30 Brugsenip tapiissutaa 31 Namminersorlutik Oqartussat Tips aamma

Lottomit aningaasaliissutaat pulje C 31 Rotary-mit tapiissutit31 Royal Greenlandimit tapiissutit32 Mary Fondenimit Kammak-bamse nutaaq32 Inunnit kiisalu suliffeqarfinnit ataasiakkaanit tapiissutit

3 3 T U S A R NI A A Ne R MI A k IS S U T I T

3 4 MIO - P T U S A g A S S IU T I T IgOOR TA R Ne R A34 MIO inuit attaveqaqatigiittarfiini

36 MIO - P A Ng A l A S A R Ne R A

37 MIO - P S Ul IS U I

S Aq q UMMe R S I T S IS Oq MIO

A Aq q IS S U IS Oq / A l l A A S e R INNI T T Oq MIO-mi allattoqarfik

A S S I T MIO

I l U S IS I l e R S U IS Oq Nuisi grafik

I SBN 978-87-999111-0-3

UDg I v e R MIO

R e DA k T ION / T e k S T MIO's sekretariat

F O T O MIO

gR A F IS k De S IgN Nuisi grafik

I SB N 978-87-999111-0-3

Naala

gaaff it Peqatigiit Meeqqat pillugit Isumaqatigiissutaat

FN’s Børnekonvention

1 • 2 • 3 • 4 • 5 • 6 • 7 • 8 • 9 • 10 • 11 • 12 • 13 • 14 • 15 • 16 • 17 • 18 • 19 • 20 • 21 • 22 • 23 • 24 • 25 • 26 • 27 • 28 • 29 • 30 • 31 • 32 • 33 • 34 • 35 • 36 • 37 • 38 • 3

9 • 40

• 41 • 4

2 • 4

3 • 4

4 • 4

5 • 46 •

47 • 48 • 49 • 50 • 51 • 52 • 53 • 54

MIO-p sulissutigaa Naalagaaffiit Peqatigiit Meeqqap Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissutaata (Meeqqat pillugit isumaqatigiissut) Kalaallit Nunaanni ilisimaneqarnerulernissaa, kiisalu Meeqqat pillugit isumaqatigiissutip sulini-utinik piviusunik timitalerneqarnissaa, Kalaallit Nunaanni meeqqanut inuu-suttunullu – pingaartumik atugarliortut – ulluinnaat pitsanngorsarnissai.

MIO politikkikkut attuumassuteqanngilaq, Kalaallillu Nunaata Naalagaaffiit Peqatigiit Meeqqap Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissutaanut atatillugu pisussaatitaaffii inatsisitigut sulinikkullu malinneqarnersut nakkutigalugu. MIO-p illersuinera Meeqqat Illersuisuata angalasarneranik, meeqqat isu-maannik peqataatitsisarneranik, kiisalu MIO-mut innuttaasut saaffiginnit-tarnerinik tunngaveqarpoq. Meeqqat Illersuisuat Meeqqat Siunnersuisoqati-giivinik ikiorneqarpoq.

MIO-p Meeqqat Siunnersuisoqatigiivi suleqatigalugit 2018-2021-mut periu-sissiaq suliarinikuuaa, ukiumoortumillu nalunaarusiami matumani MIO-p 2018-imi suliarisimasai killiffissiorneqarput.

AT UA R l UA R IN A

IlISARITITSINeq

MIO arbejder for at udbrede kendskabet om FN’s Konvention om Barnets Rettigheder (Børnekonventionen) i Grønland, og for at Børnekonventionen omsættes til konkrete indsatser, som forbedrer dagligdagen for – særligt udsatte – børn og unge i Grønland.

MIO er politisk uafhængig og monitorerer, at lovgivning og praksis er i overensstemmelse med de forpligtelser, Grøn-land har iht. FN’s Konvention om Barnets Rettigheder. MIO’s fortalervirksomhed er baseret på Børnetalsmandens rejser, inddragelse af børns synspunkter, og på borgerhenvendel-serne til MIO. Børnetalsmanden bistås af et Børneråd.

MIO udformede i samarbejde med Børnerådet sin strategi 2018-2021, og denne årsrapport giver en status på de akti-viteter, som MIO har haft i 2018.

gOD l æ S NINg

INTRO

Mål og strategiplan for MIO2018-2021

MIO-p anguniagai periusissamullu

pilersaarutaa

2018-2021-mut

4

Asasakka meeqqat, inuusuttut inersimasullu

2018 ukioq pingaartuuvoq, Kalaallit Nunaanni Meeqqat Illersuisuattut inger-laqqinnissannut periarfissinneqarfiga. Periarfissaq tamanna tunniunneqar-mat nuannaarpunga tulluusimaarlungalu, 2021-llu tungaanut meeqqat inuu suttullu pisinnaatitaaffiinik sorsuuteqarnerup nanginnissaanut piareer-simavunga.

Annertuunik suli suliassaqarpugut sulilu anguniakkagut sorsuutigisagut amerlapput.

Ukiuni 2015-2018-imi MIO Kalaallit Nunaanni illoqarfinni nunaqarfinnilu 33-ni angalavoq, meeqqat inuusuttullu inuunermi atugarisaannik oqaloqati-giartorlugit. Angalanerit ersarissumik takutippaat meeqqat inuusuttullu nu-natsinni qanoq innersut, kiisalu Naalagaaffiit Peqatigiit Meeqqat pillugit isumaqatigiissutaani artikelit sorliit Kalaallit Nunaata eqqortinnginnerai. PItsaasumik meeraanissamut meeqqat inuusuttullu pitsaanerpaanik sinaak-kusiinnissamut suliaqarnissaq annertuvoq sulilu sivisussalluni.

MIO-mi ingerlatiinnassavarput nakkutigalugu Kalaallit Nunaat Naalagaaffiit Peqatigiit Meeqqat pillugit isumaqatigiissutaanik eqqortitsinersoq, meeqqat inuusuttullu pisinnaatitaaffii aamma inuunermi atugarisaat pillugit oqallis-saarisassalluta; kiisalu sorsuutigissallugu, Kalaallit Nunaata sulissutigissa-gaa, Naalagaaffiit Peqatigiit Meeqqat pillugit isumaqatigiissutaanik atuler-sitsinerminut atatillugu nunap pisussaatitaaffimminik eqquutsitsinissaa.

Naggataatigut meeqqat siunnersuisoqatigiivi tunuartut qutsavigerusuppak-ka. Pitsaasumik suleqatigisimanissinnut qujanarsuaq, ikiuuttarnissinnut ta-persersuisarnissinnut kiisalu eqqartueqatigiittarnitsinnut oqallittarnitsinnul-lu. Ukiut ingerlanerini MIO-mi piffissaq, nukiit suliamullu ilisimasat tunniut-tarsimasasi qujassutigaagut.

SIUleqUT

Kære børn, unge og voksne

2018 var et særligt år, ret hvor jeg fik muligheden for at fort-sætte som Børnetalsmand i Grønland. Det gør mig glad og stolt, at have fået denne mulighed og jeg er klar til at kæmpe videre for børn og unges rettigheder frem til 2021.

Vi har et endnu et stort arbejde foran os og mange mål vi fortsat kæmper for at nå.

MIO har i årene 2015-2018 rejst til 33 byer og bygder i Grønland for at komme i dialog med børn og unge om deres livsvilkår. Rejserne har tegnet et tydeligt billede af hvordan børn og unge i vores land har det og hvilke artikler i FN’s Børnekonvention Grønland ikke lever op til. Der ligger et stort og fortsat langvarigt arbejde for, at give børn og unge de bedste rammer for et godt børneliv.

Vi vil i MIO fortsat monitorere hvorvidt Grønland lever op til FN’s Børnekonvention, italesætte og skabe debat om børn og unges rettigheder og levevilkår; og kæmpe for, at Grøn-land arbejder mod, at leve op til de forpligtelser som landet har i henhold til ratificeringen af FN’s Børnekonvention.

Afsluttende vil jeg give en tak til det afgående børneråd. Tu-sinde tak for det gode samarbejde, Jeres hjælp og støtte og de mange drøftelser og debatter vi har haft sammen. Tak for den tid og energi og faglige ekspertise I har givet os i MIO gennem årene.

FORORD

Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga / Med venlig hilsen

Aviâja Egede Lynge Meeqqat Illersuisuat / Børnetalsmand

5

Meeqqat taMarMik

naleqarputMIO-p MeeqqanIk

Is Ig InnerIa asIa

inuppalaarneq MIO-mi inuk inuttut salliutitaraarput. Taamaammat inoqatigut – meeqqat,

inuusuttut inersimasullu – inuttut isumassuillutalu naapittarpagut.

Suliassagut maniguulluta suliarisar-pagut meeqqallu namminneq

tunngavigisaat malillugit naapittarlugit.

Meeqqat

taMarMik asseqaratik iMMikkuullarissuusut MiO-Mi ilisiMavarput

Meeqqat tamarmik asseqaratik immikkuullarissuupput, qanoq ittuunertik pigiinnassallugu pisinnaatitaaffigaat.

MIO-mi inuit tamaasa assut ataqqivagut, meeqqallu tamaasa assigiimmik naleqartutut isigalugit. Meeqqat

inissisimanerat paasisaqarfigerusuttarparput ataasiakkaanullu naleqqussartarluta;

taamatuttaaq najugarisaannut aamma naleqqussarniartarpugut.

Meeqqat nalunnginneruaat

Meeraaneq qanOq ittuunersOqMIO-mi sulinitsinni meeqqat namminneq misigisaat

tunngavigisarpagut. Meeqqat sinnerlugit oqaaseqar- tarpugut, meeqqallu peqataatinneqartarnerat sulinitsinni pingaaruteqartumik tunngavigineqassasoq isumaqarluta.

Periutsit assigiinngitsut atortarpagut, atortussallu tigussaasut atorlugit meeqqat inissisimaviini

naapinnissaat anguniartarlugu.Meeqqat meeraapput, inissisimaffigisaallu

tunngavigalugit naapinneqassallutik.

Meeqqat isuMaat inersiMasut isuMaattulli

pingaaruteqartigaatMeeqqat inerisimassusiat apeqqutaatinnagu

isumaat inersimasut isumaattulli pingaaruteqartigaat. Meeqqat namminneq

killigititaat, pisariaqartitaat misigissusaallu ataqqivagut. Meeqqat oqariartuutaat

pissusilersornerat isumaallu kikkut tamarmik ataqqissavaat.

Meeqqat pillugit suleriaaserput

Meeqqat inuusuttullu inuunerminni tunngavissaqarnissaat MIO-mi kissaatigaarput.

Meeqqanut aqqutissiuisuunissarput, ilitsersuisuunis-sarput nassuiaassisuunissarpullu kissaatigaarput.

Tatiginassuseqarluta naleqartitatta pitsaassusaat illersorlugu ataqqeqatigiillutalu

sulivugut, meeqqallu namminneq killigititaat ataqqillugit. Suliatsinnik ilisimaarinnilluta

suleriaaseqarpugut meeqqallu inuppalaarluta naapittarlugit.

Meeqqat pisinnaatitaaffeqarnerat isumaqanngilaq meeqqat sunik tamanik aalajangiisinnaasut, inersimasulli eqqaamassavaat meeqqat

aperi

ssall

ugit q

anoq

isum

aqar

ners

ut.

www.mio.gl

6

Alle børn er

værdifuldeMIO’s børnesyn

MedMenneskelighed I MIO er vi først og fremmest

mennesker. Derfor møder vi vores medmennesker – børn, unge og voksne - med menneskelig kontakt og omsorg.

Vi går ydmygt til vores opgave og kommer barnet i møde på barnets

egne præmisser.

i MiO ved vi, At Alle børn er unikke individer

Alle børn er unikke individer og alle har ret til at være som de er.

I MIO har vi stor respekt for det enkelte individ og anser alle børn for at være lige meget værd.

Vi forsøger at få forståelse for barnets situation og tilpasser os til det enkelte

individ; ligesom vi søger at tilpasse os det enkelte barns

bosted.

børn ved bedst, hvOrdAn

det er At være børn Alt hvad vi laver i MIO er baseret på børns egne oplevelser. Vi er børnenes stemme og

anser inddragelse af børn, som en vigtig forudsætning for vores arbejde.

Vi anvender forskellige metoder og visuelle redskaber til at møde børn i børnehøjde.

Børn er børn og børn skal mødes, der hvor de er.

børns Meninger er lige så vigtige

sOM vOksnesUanset alder og ståsted er barnets

stemme lige så vigtig som den voksnes. Vi respekterer barnets egne grænser,

behov og følelser. Barnets stemme, perspektiv og meninger skal

respekteres af alle.

vOres tilgAng til børn

I MIO ønsker vi at give børn og unge et ståsted. Vi ønsker at være vejviseren og vejlede og guide børn og unge. Vi bygger vores arbejde på tillidsfulde relationer med høj troværdighed

og værner om vores integritet, ligesom vi respekterer barnets egne grænser. Vi har

en professionel tilgang til vores arbejde og møder barnet i medmenneskelig

kontakt.

Når børn har rettigheder, betyder det ikke, at børn kan bestemme, men det betyder, at de voksne skal huske at spørge børn

om, hv

ad de

syne

s.

www.mio.gl

7

Me e q q AT I l l e R S U IS UATA S Ul I A S S A I

• Meeqqat, inuusuttut angajoqqaallu meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit naammagittaalliuteqarfissarlu pillugu siunnersuineq ilitsersuinerlu

• Pisortat suliffeqarfiutaanik suliffeqarfinnillu namminersortunik siunnersuineq ilitsersuinerlu

• Naalaagaaffiit Peqatigiit Meeqqat pillugit Isumaqatigiissutaanut atatillugu meeqqat inuusuttullu pillugit inatsisinik suleriutsinillu qulakkeerinninneq

• Meeqqat inuusuttullu atugaat pillugit nalilersuineq

• Meeqqat inuusuttullu pillugit paasissutissanik katersineq ingerlatitseqqiinerlu

• Inuiaqatigiit oqallinneranni peqataaneq, kiisalu meeqqanut inuusuttunullu peqataanissamut kajumissaarineq

• Meeqqat atugaannik nukittorsaasussanik suliniutinik siunnersuuteqarneq

• Meeqqat Illersuisuat aamma Meeqqat pillugit Siunnersuisoqatigiit pillugit inatsit naapertorlugu pisortat suliffeqarfiutaanni suliffeqarfinnilu namminersortuni meeqqat atugaat pillugit paasissutissanik tamanik pissarsisinnaaneq.

• Suliani ataasiakkaani aalajangiisinnaanngilaq, taamaallaalli pissutsit nalinginnaasut pillugit oqaaseqarsinnaalluni.

Meeqqat Illersuisuat ukiunut 3-ni atuuttussaalluni Naalakkersuisunit toqqar-neqartarpoq. Meeqqat Illersuisuat Aviâja Egede Lynge aappassaat nagga-taamillu toqqarneqarpoq.

Meeqqat Illersuisuat aamma Meeqqat pillugit Siunnersuisoqatigiit pillugit inatsisit pillugit paasisaqarnerugit uani: www.naalakkersuisut.gl aamma www.mio.gl

B ø R Ne TA l S M A NDe N S OP g Av e R

• Rådgiver og vejleder børn, unge og forældre om deres rettigheder og klageadgang

• Rådgiver og vejleder offentlige og private institutioner

• Sikrer lovgivning og praksis omkring børn og unge i forhold til FN’s Børnekonvention

• Vurderer forhold for børn og unge

• Indsamler og formidler information om børn og unge

• Deltager i samfundsdebat og opfordrer børn og unge til deltagelse

• Foreslår tiltag, der styrker børns vilkår

• Har i henhold til loven om Børnetalsmand og Børneråd adgang til alle informationer om børns vilkår i offentlige og private institutioner.

• Kan ikke træffe afgørelser i enkeltsager, men kan alene komme med udtalelser om generelle forhold

Børnetalsmanden er udpeget af Naalakkersuisut for en 3-årig periode. Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge sidder i sin anden og sidste periode.

Læs mere om lovgivningen for Børnetalsmand og Børneråd på www.naalakkersuisut.gl og www.mio.gl

8

MeeqqAT PIllUgIT SIUNNeRSUISOqATIgIIT 2018

Meeqqat pillugit Siunnersuisoqatigiit 7-inik ilaasortaqarput, ukiut pingasuk-kaarlugit toqqarneqartartunik. 10. december 2018-imi Meeqqat pillugit Si-unnersuisoqatigiit nutaat pilersinneqarput, 2021-p naanerata tungaanut issiasussat. Meeqqat Illersuisuat siunnersuisoqatigiinnut siulittaasuuvoq.

Siunnersuisoqatigiit 10. december 2018-ip tungaanut issiasut atuarfimmi inuunermi, kulturimi aamma sunngiffimmi, peqqissutsimi, meeqqat inuu-suttullu inatsisitigut inissisimaneranni aamma ineriartorneranni ilisimasa-qartunik ilaasortaqarput.

Meeqqat pillugit Siunnersuisoqatigiit december 2018-ip tungaanut ilaasor-taasut:

Meeqq AT Il l eRSUISUAT A A MM A Meeqq AT P Il lUgIT S IUNNeR- S U IS Oq AT Ig I INNU T S IUl I T TA A S Oq Av I â j A e ge De ly Nge

I S UM A g INNINNe R MI S IUNNe R S OR T I S A R A A Be l S e N

P Sy kOl Og I C ONNI gR e ge R S e N

Me e q q AT N A kOR S A AT INg A H jUl e R

I l INN I A R T I T S I S Oq W Il l I A M k R Ie ge l

IN AT S IS I l e R I T OOq MOR T e N NOR DNIl D

P e ROR S A A S Oq A NDA P OUl S e N

Meeqqat illersuisuata aamma Meeqqat pillugit Siunnersuisoqatigiinnut si-ulittaasup Aviâja Egede Lyngep meeqqat pillugit siunnersuisoqatigiit tunuar-tut pimoorussinerujussuannut, ilisimasaannut kiisalu suleqataalluarneran-nut qutsavigerusuppai. Tamatumunnga atatillugu Meeqqat pillugit Siunner-suisoqatigiit nutaat tikilluaqquneqarput.

Børnerådet består af 7 medlemmer, som er udpeget for tre år ad gangen. Den 10. december 2018 blev der nedsat et nyt børneråd, som skal sidde frem til udgangen af 2021. Børnetalsmanden er formand for rådet.

Rådet der sad frem til den 10. december 2018 bestod af fagfolk med indsigt i skoleliv, kultur og fritid, sundhed, rets-stilling og udvikling for børn og unge.

Børnerådet frem til december 2018 bestod af:

B ø R Ne TA l S M A ND Og F OR M A ND F OR B ø R Ne R Å De T Av I â j A e ge De ly Nge

S OC I A l R Å Dg I v e R S A R A A Be l S e N

P Sy kOl Og C ONNI gR e ge R S e N

B ø R Ne l æ ge INg A H jUl e R

S kOl e l æ R e R W Il l I A M k R Ie ge l

jUR IS T MOR T e N NOR DNIl D

Pæ DA gOg A NDA P OUl S e N

Børnetalsmand og formand for Børnerådet Aviâja Egede Lynge vil gerne takke det forgående børneråd for deres store engagement, ekspertise og gode samarbejde. I denne sam-menhæng bydes der velkommen til det nye Børneråd.

BøRNeRÅDeT FOR 2018

9

2018-2021-mut Meeqqat pillugit Siunnersuisoqatigiit nutaat ukuupput:

Meeqq AT Il l eRSUISUAT A A MM A Meeqq AT P Il lUgIT S IUNNeR- S U IS Oq AT Ig I INNU T S IUl I T TA A S Oq Av I â j A e ge De ly Nge

I l INN I A R T I T S I S Oq A k A gR ø N v Ol D

INUU S S U T IS S A R S IU T Ig A l UgU A A l IS A R T Oq T OkU O S H IM A

P Sy kOl Og I A R k A l O A Be l S e N

I S UM A g INNINNe R MI S IUNNe R S OR T I P e T e R BR I x A D S e R S e N

P e q q IS S A A S Oq D IN A B e R T He l S e N

e q q A R T UU S S IS S U S e R IS Oq A NDe R S Me IlvA Ng

Me e q q AT P Il l Ug I T S IUNNe R S U IS Oq AT Ig I I T S Ul I A S S A AT

• Meeqqat pillugit suliassaqarfimmi periusissianik ineriartortitsinermik Meeqqat Illersuisuannik ikiuineq, matuma ataani periusissiat meeqqanut attaveqarnermik attaveqaqateqarnermillu qulakkeerinnittussat.

• Meeqqat pillugit apeqqutini tamani Meeqqat Illersuisuannik ikiuilluni siunnersuineq ilitsersuinerlu.

• Inatsisartut inatssisaat nr. 11, 22. november 2011-meersumik eqquutsitsinissamut peqataaneq.

Det nye børneråd for 2018-2021 består af:

B ø R Ne TA l S M A ND Og F OR M A ND F OR B ø R Ne R Å De T Av I â j A e ge De ly Nge

l æ R e R A k A gR ø N v Ol D

e R H v e R v S F IS k e R T OkU O S H IM A

P Sy kOl Og A R k A l O A Be l S e N

S OC I A l R Å Dg I v e R P e T e R BR I x A D S e R S e N

Syge P l e je R S k e D IN A B e R T He l S e N

A Dv Ok AT A NDe R S Me IlvA Ng

B ø R Ne R Å De T S OP g Av e R

• Bistå Børnetalsmanden med at udvikle strategier på børneområdet, herunder strategier der skal sikre kontakt til og kommunikation med børn.

• Bistå Børnetalsmanden med råd og vejledning i alle spørgsmål, som vedrører børn.

• Medvirke aktivt til opfyldelsen af Inatsisartutlov nr. 11 af 22. november 2011.

”Deltagerstaterne forpligter sig til gennem

passende og aktive forholds -

regler at gøre principperne og bestemmelserne i konventionen

almindeligt bekendt for både voksne og børn”.

Børnekonventionens artikel 42.

”Suliniutit naleq quttut eqeersimaartumillu

ingerlatsinerit aqqutigalugit naalagaaffiit peqataasut imminnut

pisussaaffilerput isumaqatigiissummi isummanik tunngaviusumik nalinginnaasunik

inersimasunut meeqqanullu ilisimasaqarnerulersitsinissaminnut”.

Meeqqanut Isumaqatigiissummi artikeli 42.

10

S Oq U T Ig I S Aq Aq AT Ig I INN Ik ATA AT S IMI I T I T S INe q

Meeqqat Illersuisuat aamma Meeqqat pillugit Siunnersuisoqatigiit pillugit Inatsimmi § 16 naapertorlugu MIO aamma Meeqqat pillugit Siunnersu-isoqatigiit ukiut tamaasa soqutigisaqaqatigiinnik ataatsimiisitsisassapput, tassani meeqqat pillugit suliassaqarfimmut soqutigisaqartut tamarmik Meeqqat pillugit Siunnersuisoqatigiit suliaannut apeqquteqarnissamut peri-arfissaqarlutik kiisalu siunissami sulinissamut sunniuteqarsinnaallutik.

MIO aamma Meeqqat pillugit Siunnersuisoqatigiit Meeqqat Illersuisuat aam-ma Meeqqat pillugit Siunnersuisoqatigiit pillugit Inatsimmi § 16 naapertor-lugu ukiumoortumik soqutigisaqaqatigiinnik ataatsimiisitsineq 28. novem-ber 2018-imi ingerlappaat.

Soqutigisaqaqatigiinnik ataatsimiisitsineq Meeqqat pillugit Siunnersuisoqa-tigiinnut inassuteqarsinnaasunoorpoq tassa pisortani oqartussaasunut, pi-sortat aamma namminersortut suliffeqarfiutaannut, kattuffiit il.il., kiisalu meeqqat pillugit suliassaqarfimmi soqutigisalinnut attuumassuteqartunut allanut.

A F HOl De l S e A F IN T e R e S S e N T M ø De

MIO og Børnerådet skal hvert år holde et interessentmøde i henhold til Lov om Børnetalsmand og Børneråds § 16, hvor alle interessenter på børneområdet har mulighed for at stille spørgsmål til Børnerådet om deres arbejde og komme med input til det fremtidige arbejde.

MIO og Børnerådet afholdt 28. november 2018 det årlige interessentmøde iht. Loven om Børnetalsmand og Børneråds § 16.

Interessentmødet er for de offentlige myndigheder, de of-fentlige og private institutioner, organisationer og foreninger m.v., der er indstillingsberettigede til Børnerådet, samt øvrige relevante interessenter på børneområdet.

11

B ø R Ne TA l S M A NDe N S IND S AT S OMR Å De R

Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge har sammen med det tidligere Børneråd nedsat forskellige strategiske fokus- og indsatsområder, som Børnetalsmanden og MIO skal arbejde med i 2018-2021:• Familier føler sig motiverede• Samarbejde og dialog med myndigheder om at styrke

børns rettigheder ud fra FN’s Børnekonvention• Inddragelse af børn og voksne• Børn får den hjælp de har ret til• Børns viden om klageadgang• Systemer, kultur og samfundsstruktur til debat• Daginstitutionsområdet i fokus• Børnetalsmanden og Børnerådets løbende

italesættelser skaber debat• Alle i Grønland kender til Børnekonventionen og børns

rettigheder• Undersøgelser inden for børne- og ungeområdet

skaber viden, debat og initiativer

Ud over de strategiske fokus- og indsatsområder arbejder MIO med forskellige aktuelle og kommende projekter og aktiviteter. Disse indebærer bl.a.:• Børnetalsmandens rejse til Kommune Qeqertalik • Bog til børn om, at tale om følelser• Rapport over borgerhenvendelser til MIO• Børnepanelsundersøgelse• Børn og organisationer anbefalinger i forhold til

efterlevelse af FN’s Børnekonvention• Udbredelse af kendskab til FN’s Børnekonvention

gennem sociale medier, hjemmeside og merchandise• Undersøgelser i samarbejde med VIVE, det

nationale forsknings- og analysecenter for velfærd• M.v.

Me e q q AT I l l e R S U IS UATA S Ul I Aq A R F Ig I S A I

Meeqqat Illersuisuat Aviâja Egede Lynge Meeqqat pillugit Siunnersuisoqatigii-usimasut peqatigalugit aaqqissuussamik ukkataqarfissat suliaqarfissallu as-sigiinngitsut pilersinnikuuai, Meeqqat Illersuisuata MIO-llu 2018-2021-mi su-liarisassaat:• Ilaqutariit kajumissuseqarnissaat• Naalagaaffiit Peqatigiit Meeqqat pillugit Isumaqa tigiissutaa aallaavigalugu

meeqqat pisinnaatitaaffiinik nukittorsaanissaq pillugu oqartussaasunik suleqateqarneq oqaloqateqarnerlu

• Meeqqanik inersimasunillu peqataatitsineq • Meeqqat ikiorneqarnissa pisinnaatitaaffitsik pissagaat • Naammagittaalliornissaq pillugu meeqqat ilisimasaat• Aaqqissuussinerit, kulturi aamma inuiaqatigiit

aaqqissuussaanerannik oqallisiginninneq• Ulluunerani paaqqinnittarfinnik ukkatarinninneq• Meeqqat Illersuisuata aamma Meeqqat pillugit Siunnersuisoqatigiit

ingerlaavartumik oqaasertaliisarneri oqallitsitsilersarput• Kalaallit Nunaanni kikkut tamarmik Meeqqat pillugit Isumaqatigiissummik

aamma meeqqat pisinnaatitaaffiinik ilisimanninnissaat • Meeqqat aamma inuusuttut pillugit suliassaqarfiup iluani misissuinerit

ilisimasanik, oqallinnermik suliniutinillu pilersitsisarput

Aaqqissuussamik ukkataqarfissat suliaqarfissallu saniatigut MIO pilersaaruti-nik suliaqarnernillu assigiinngitsunik maanna ingerlasunik aggersunillu sulia-qarpoq. Taakku ilaatigut imaraat:• Meeqqat Illersuisuata Kommune Qeqertalimmut angalanera • Misigissutsit eqqartornissaat pillugit meeqqanut atuagaq• MIO-mut innuttaasut saaffiginnissutaat pillugit nalunaaruisaq• Meeqqat isummersorfii pillugit misissuivik • Naalagaaffiit Peqatigiit Meeqqat pillugit Isumaqatigiissummik

malinninnissamut atatillugu meeqqat kattuffiillu innersuussutaat• Inuit attaveqaqatigiittarfii, nittartagaq aamma merchandise atorlugit

Naalagaaffiit Peqatigiit Meeqqat pillugit Isumaqatigiissutaanik ilisimasanik siammarterineq

• VIVE, atugarissaanermut nuna tamakkerlugu ilisimatusarnermik aamma misissueqqissaarnermik sullissivik suleqatigalugu misissuinerit

• Il.il..

12

B ø R Ne R Å De T S Be R e T N INg O v e R v IR k e I 2 018

Børnerådet udarbejder hvert år en skriftlig beretning over Børnerådets virksomhed. Beretningen kan læses nedenfor. Børnerådet holdt i 2018 fire lovpligtige møder samt interes-sentmøde.

På Børnerådets første møde i 2018 vedtoges MIO’s strategi for årene 2018-2021. Udover MIO’s lovbundne opgaver be-skriver strategien 10 overordnede fokus- og indsatsområder for årene 2018-2021. MIO’s strategi er præget af den dialog og de aktiviteter, som MIO har haft med børn og voksne i 33 byer og bygder om børns levevilkår i årene 2015-2018.

Børnerådet har derudover afholdt tematiserede Børneråds-møder med oplæg om blandt andet underretninger og lovgiv-ning i forhold til familier. I forhold til barnets ret til hjælp og resocialisering (FN-artikel 39), har Børnerådet drøftet en generel problemstilling om retten til hjælp for de børn og unge, som ikke figurerer i socialsagerne. Der er generelt store mørketal, hvilket betyder, at børn, der ikke er registre-ret i det sociale system, overses og derfor ikke får hjælp. På Børnerådets sidste møde evaluerede Børnerådet sine aktivi-teter og loven om Børnetalsmand og Børneråd.

Børnerådet har året igennem bidraget med input Børnetals-mandens løbende italesættelser samt til høringssvar.

Me e q q AT S IUNNe R S U IS Oq AT Ig I I T 2 018 - IMU T N A l UN A A RU S I A A

Meeqqat Siunnersuisoqatigiivisa ukiut tamaasa Meeqqat Siunnersuisoqati-giit ingerlasimanerat allakkatigut nalunaarusiortarpaa. Nalunaarusiaq ataani atuarneqarsinnaavoq. Meeqqat Siunnersuisoqatigiit inatsisit malillugit 2018-imi sisamariarluni ataatsimiippoq kiisalu soqutiginnittunik ataatsimii-titsilluni.

Meeqqat Siunnersuisoqatigiit 2018-imi ataatsimiinnerani siullermi ukiuni 2018-2021 MIO’p suleriaasissaa akuerineqarpoq. MIO’p inatsisit malillugit suliassaasa avataatigut suleriaasissap allaaserivaa pingaarnerutillugit uk-katassat pimoorullugillu anguniagassat qulit ukiuni 2018-2021. MIO’p suleriaa sissaata takutippaa MIO’p meeqqanik inersimasunillu, meeqqat inuunerminni atugaannik, oqaloqateqarlunilu sammisaqartitsisarsimanera illoqarfinni nunaqarfinnilu 33-ini ukiut 2015-2018 ingerlanerini.

Meeqqat Siunnersuisoqatigiit aammattaaq Meeqqat Siunnersuisoqatigiivisa aaqqissugaannik aaliangersimasunik qulequtalinnik ataatsimiititsisarsi-mavoq, ilaatigut nalunaarusiortarneq ilaqutariinnullu inatsiseqarneq pillugit. Meeqqat ikiorserneqarnissaminnut pisinnaatitaaffiat kiisalu inuunerinner-mut uteqqinnissaat (FN-artikel 39) pillugu, Meeqqat Siunnersuisoqatigiivisa oqallisigisimavaat meeqqat inuusuttullu, inunnik isumaginnittoqarfimmi nalunaarsorsimanngitsut ikiorserneqarnissaminnut pisinnaatitaaffiisa ajor-nartorsiutaanerat. Ataatsimut isigalugu kisitsisit nalunaarsorneqanngitsut amerlasoorujussuupput, tamannalu kinguneqarpoq meeqqat inunnik isu-maginnittoqarfinni nalunaarsorneqanngitsut takunngitsoorneqartarnerinik, taamaalillutillu ikiorser neqartannginnerinik. Meeqqat Siunnersuisoqatigiivi-sa ataatsimiinnermini ki ngullermi Meeqqat Siunnersuisoqatigiivisa sammisi-masaat nalilersorsimavaat, kiisalu Meeqqat Illersuisuat aamma Meeqqat Siunnersuisoqatigiit pillugit inatsit.

Meeqqat Siunnersuisoqatigiit, ukiut ingerlanerini Meeqqat Illersuisuata oqaa seqaataanut tusarniaarnernullu akissutinut, immersueqataasarsi-mavoq.

13

2018-imi MIO meeqqanut, inuusuttunut inersimasunullu suliniuteqartarpoq kiisalu suliniuteqarnernut arlalinnut ilaasarluni. Immikkoortumi matumani suliniutit taakku ilaat nassuiarneqarput.

N A A l A k k e R S U IN Ik kU T ATAq AT Ig I I S S A A R IS Oq AT Ig I INNU T S Aq q UMMIU S S INe q

Januarimi Meeqqat Illersuisuat Aviâja Egede Lynge naalakkersuinikkut ataqatigiissaarisoqatigiinnut saqqummiivoq. Nunami tamarmi borgmesterit kiisalu Naalakkersuisut ataqatigiissaarisoqatigiit ataatsimiinneranni peqa-taapput. Meeqqat Illersuisuata Aviâjap Kalaallit Nunaanni meeqqat inuu-suttullu inuunermi atugarisaat pillugit killiffik, suliassaqarfiit akimorlugit su-leqatigiinnissamut tamatuminngalu ataqatigiissaarinermut siunnersuut saq-qummiuppaa.

Ataatsimiinneq soqutiginniffiulluarpoq oqalliffiulluarlunilu.

q e q q ATA kOMMUNI A N I S Ul e q AT Ig I I S S I TAT A A MM A Me e q q A NU T A MB A S S A Dø R I

2017-imi Qeqqata Kommunianut MIO-p angalanerata kingorna, Qeqqata Kommunia februar 2018-imi kommunimut MIO-p innersuussutai pillugit isumasioqatigiinnermik ingerlatsivoq. Isumasioqatigiinnermut atatillugu MIO peqataavoq, Qeqqatalu Kommuniata borgmesteria meeqqanut ambassadø-ritut toqqarlugu, meeqqat inuusuttullu pisinnaatitaaffii pillugit sulineranut nersorlugu.

MIO-P SUlINIUTAI

I 2018 har MIO afholdt og deltaget i en hel del aktiviteter for og med børn, unge og voksne. Dette afsnit beskriver en del af disse aktiviteter.

F R e Ml æ gge l S e F OR P Ol I T I S k kOOR DIN AT ION S gRUP P e

I januar fremlagde Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge for den politiske koordinationsgruppe. Borgmestre fra hele lan-det samt Naalakkersuisut deltog på koordinationsgruppemø-det. Børnetalsmand Aviâja fremlagde status for børn og un-ges levevilkår i Grønland, forslag til tværfagligt samarbejde samt koordination heraf.

Der var god interesse og aktiv debat på mødet.

A R Be jD S gRUP P e Og B ø R Ne A MB A S S A Dø R I q e q q ATA kOMMUNI A

Efter MIO’s rejse til Qeqqata kommunia i 2017, afholdte Qeq-qata Kommunia i februar 2018 et seminar omhandlende MIO’s anbefalinger til kommunen. I forbindelse med semina-ret deltog MIO og udpegede Qeqqata Kommunias borgme-ster Malik Berthelsen som børneambassadør, som en aner-kendelse for hans arbejde for børn og unges rettigheder.

MIO’S AkTIvITeTeR

14

QAANAAQMeeqqat Illersuisuata

angalanerminit nalunaarusiaa

QAANAAQ, juuNi 2018

q A A N A A MU T A Ng A l A Ne q

6.-11. junimi MIO Qaanaamiippoq meeqqat inuusuttullu inuunermi atugarisaat pillugit meeqqat, inuusuttut inersimasullu oqaloqatigiartorlugit. Angalanerup takutippaa, Qaanaami inuiaqatigiinni nukittuunik pingaartitaqartuni mee-rarpassuit inuunermi sapiissuseqarlutik peroriartortut. Najukkami nukittooru-jussuarnik iluaqutissaqarput, artornartorsiortunut inuunermik kivitseqataasu-nik. Aammali angalanerup takutippaa, Qaanaami meeqqanik atugarliortoqar-toq, ikiorneqarnissamik tapersersorneqarnissamillu pisinnaatitaaffigisaminnik pissarsineq ajortunik.

MIO Qaanaami tamarmi inunnik inussiarnersunik, soqutiginnittunik suleqataa-jumasunillu naapitsivoq. Qaanaarmiut meeqqanut inuusuttunullu qanoq ilior-toqarsinnaaneranik MIO-mut oqaaserpassuarnik innersuussuterpassuarnillu tunniussipput. MIO-p neriuutigaa kissaatigalugulu oqartussaasut akisussaa-suusut – Qaanaarmiut namminneq innersuussutaat aallaavigalugit – Qaanaa-mi meeqqat ilaqutariillu sanngiitsumik inissisimasut ikiussagaat.

Pissutsit innersuussutillu tamarmik MIO-p angalanermi nalunaarusiaani nas-suiarneqarput, uani nassaarineqarsinnaavoq: www.mio.gl

R e j S e T I l q A A N A Aq

Fra den 6.-11. juni var MIO i Qaanaaq for at tale med børn, unge og voksne om børn og unges levevilkår. Rejsen viste, at mange børn i Qaanaaq vokser op med livsmod og i et sam-fund med stærke værdier. Der er meget stærke ressourcer lokalt, som løfter livet for dem, der har det svært. Rejsen vi-ste dog også, at Qaanaaq har udsatte børn, som ikke får den hjælp og støtte, de har ret til.

MIO blev overalt mødt af imødekommende, interesserede og samarbejdsvillige mennesker i Qaanaaq. Qaanaarmiut gav MIO mange ord og anbefalinger med, til hvad der kunne gø-res for børn og unge. Det er MIO’s håb og ønske, at de an-svarlige myndigheder – med udgangspunkt i Qaanaarmiuts egne anbefalinger - hjælper de sårbare børn og familier der er i Qaanaaq.

Alle forhold og anbefalinger er beskrevet i MIO’s rejserap-port, som kan findes spå www.mio.gl

15

P IS INN A AT I TA A F F I I T P I l l Ug I T T v - k kU T A A l l A k A AT I TA S S I AT

2018-imi MIO TV-kkut aallakaatitassianik arlalinnik Mudi TV suleqatigalugu suliarineqartunik saqqummiussivoq.

Aallakaatitassiat kalaallisuujupput, qallunaatut allannilersorneqarlutik. Aal-lakaatitassiani pineqarput:1. Aallakaatitassanut ilisarititsineq – Aallakaatitassiat sooq

suliarineqarpat, aallakaatitassiallu kikkunnut saaffiginnippat. MIO sooq qanorlu pinngorpa? MIO sulerisarpa? Pisinnaatitaaffiit suunuku?

2. Tunngaviusumik pisinnaatitaaffiit kiisalu toqqissisimalluni meeraanissamut pisinnaatitaaffik

3. Illersorneqarnissamut pisinnaatitaaffik4. Ikiuineq akisussaaffillu5. Illerpiaasinnaavutit6. Pingaartitavut 7. Killissagut nukittuffigullu8. Sunngiffik, innarluuteqarneq kiisalu aallakaatitassianik eqikkaaneq

Aallakaatitassiat taakku 8-t KNR TV-kkut aallakaatinneqarput. Aallakaati-tassiaq siulleq 1. november 2018-imi aallakaatinneqarpoq, aallakaatitas-siarlu kingulleq 2019-ip aallartinnerani aallakaatinneqarluni.

Aallakaatitassiat NunaFonden, Brugseni Nuuk aamma Namminersorlutik Oqartussat Tips aamma Lottomit aningaasaliissutaat pulje C suleqatigalugit pilersinneqarput.

T v P ROgR A MMe R OM R e T T IgHe De R

I 2018 lancerede MIO en række TV programmer udarbejdet i samarbejde med Mudi TV.

Programmerne foregik på grønlandsk og tekstes til dansk. Programmerne omhandlede:1. Introduktion til udsendelserne – Hvorfor laves

udsendelserne og hvem er udsendelserne rettet til. Hvorfor og hvordan blev MIO til? Hvad laver MIO? Hvad er rettigheder?

2. De grundlæggende rettigheder samt retten til en tryg barndom

3. Retten til beskyttelse4. Hjælp og ansvar5. Du må være lige som du er6. Vores værdier 7. Vores grænser og styrker8. Fritid, handicap og opsamling af udsendelserne

De 8 programmer blev sendt på KNR TV. Første program blev sendt den 1. november 2018 og sidste program blev sendt i starten af 2019.

Programmerne er blevet til i samarbejde med NunaFonden, Brugseni Nuuk og Selvstyrets Tips og Lottomidler pulje C.

16

IN AT S IS A R T U T OMBUD S M A NDI A NNIk S Ul e q AT e q A R Ne q

Kalaallit Nunaanni ulloq unnuarlu angerlarsimaffinnik takusaalluni pu-laartarnernut atatillugu MIO-p Inatsisartut Ombudsmandiat suleqatigaa. 2018-imi MIO Tasiilami Nuummilu PITU-mi nakkutilliinermi peqataavoq.

k Il l I l I I S A P Il l UgU M A l INN A AT I TA A S U T ATA AT S IMI INNe R AT

Kinguaassiutitigut atornerluineq pillugu suliniummik, Killiliisa sulinermut ma-linnaatitaasuni MIO peqataavoq. Killiisa 20. august 2018-imi saqqummiun-neqarpoq.

Periusissiaq uani nassaarineqarsinnaavoq: www.naalakkersuit.gl

Me e q q A NU T A MB A S S A Dø R IN Ik T Oq q A A Ne R I T

2018-imi MIO-p inuit marluk meeqqanut ambassadøritut toqqarpai. Qeq-qata Kommuniani borgmesteri, kiisalu piniartoq aalisartorlu Toku Oshima marluullutik najukkaminni inuiaqatigiinni meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit ambassadøritut toqqarneqarput. Marluullutik meeqqat pisinnaatitaaffiinik piviusunngortitsiniarlutik annertuumik pimoorussisuupput suliaqartuullutillu.

S A M A R B e jDe Me D OMBUD S M A NDe N F OR IN AT S IS A R T U T

MIO samarbejder med Ombudsmanden for Inatsisartut i for-bindelse med inspektion på døgninstitutioner i Grønland. MIO deltog i 2018 ved tilsyn på PITU i Tasiilaq og i Nuuk.

F ø l ge gRUP P e M ø De OM k Il l I l I I S A

MIO har deltaget og deltager fortsat i følgegruppen for arbej-det med overgrebspakken Killiliisa. Killiisa blev lanceret 20. august 2018.

Strategien kan findes på www.naalakkersuit.gl

UDN æ v Ne l S e A F B ø R Ne A MB A S S A Dø R e R

I 2018 udnævnte MIO to personer som børneambassadører. Borgmester i Qeqqata Kommunia og fanger- og fisker Toku Oshima blev begge udnævnt som ambassadører for børns rettigheder i deres lokalsamfund. Begge har udvist og udvi-ser stort engagement og arbejde for at realisere børns ret-tigheder.

17

NUN A NI AvA NN A R l e R NI Me e q q AT OMBUD S NM A NDI IN Ik S Ul e q AT e q A R Ne q

MIO maj 2018-imi Nunani avannarlerni Meeqqat Ombudsmandiisa illersui-suisalu suleqatigiiffianni peqataavoq. Ataatsimiinneq Stockholmimi inger-lanneqarpoq nunat avannarliit tamarmik peqataaffigisaannik – Danmark, Norge, Åland, Sverige, Finland, Island, Savalimmiut aamma Kalaallit Nu-naat. Ataatsimiinnermi ilaatigut sammineqarput tarnikkut nappaatit, Meeqqat pillugit Ataatsimiititaliarsuamut nalunaarusiortarneq, inuusuttut atugarissaarnerat il.il. Nunat tamarmik, Kalaallit Nunaat ilanngullugu, meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit sulinermut killiffimmik saqqummiussipput.

NB k- MI PA A S IS IM A S A l l I T Oq A l l I T S INNe q A R Ne R A NNI P e q ATA A Ne q

Septemberimi Meeqqat Illersuisuat Aviâja paasisimasallit oqallitsinneqar-neranni peqataavoq, meeqqat atugarissaarnerat pillugu nunani avannarlerni ataatsimeersuarneq (The Nordic Congress on Child Welfare) Islandimi inger lanneqartoq, tassanilu peqataapput nunani avannarlerni meeqqat om-budsmandii. paasisimasallit oqallitsinnerani meeqqat nakuusernernut ator-nerluinernullu illersorneqarnissamut pisinnaatitaaffiannut tunngavoq.

S A M A R B e jDe Me D De NOR DIS k e B ø R Ne OMBUD S M æ ND

MIO deltog i maj 2018 i samarbejdsforum for Nordiske Bør-neombudsmænd og talsmænd. Mødet blev afholdt i Stock-holm med deltagelse fra hele norden – Danmark, Norge, Åland, Sverige, Finland, Island, Færøerne og Grønland. Mø-det omhandlede bl.a. psykisk sygdom, afrapportering til Bør-nekomitéen, unges trivsel m.m. Alle lande, inklusiv Grønland, fremlagde en status for arbejdet med børns rettigheder.

De lTA ge l S e I PA Ne l De B AT NB k

I september deltog Børnetalsmand Aviâja i en paneldebat, sammen med de nordiske børneombudsmænd, på den nor-diske kongres om børns velfærd (The Nordic Congress on Child Welfare) afholdt på Island. Paneldebatten handlede om børns ret til at blive beskyttet mod vold og misbrug.

18

MIO - P Ne R S OR N A A S IU T TA g A A 2 018

MIO ukiut tamaasa 20. november Naalagaaffiit Peqatigiit Meeqqat pillugit Isumaqatigiissutaa ullorsioraangat, inuit imaluunniit kattuffiit, meeqqanut taakkulu pisinnaatitaaffii pillugit – atukkani imaannaanngitsuni – immikkut suliaqartunut malunnartitsisarpoq.

MIO-p nersornaasiuttagaa 20.000 kr.-it, NunaFonden-imit aningaasaler-sorneqartut, 2018-imi uunga tunniunneqarput: Dronning Ingridip Nappar-simmavissuani Meeqqanut Immikkoortortaq.

MIO-p nersornaasiuttagaa meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit kusanartumik nersortariaqartumillu sulinermut nersorinninneruvoq. Piumassuseq nutaa-liorlunilu eqqarsarneq, sulinermi atukkat ajornakusooraluartut. Matumani meeqqanut immikkoortortap pingaartumik, meeraaqqat atugaannik pitsanngorsaaniarlutik suliaqarneranut, MIO kajumissaaseerusussimavoq.

MIO-p NunaFonden aningaasaliinerannut qujassuteqarfigaat, ukiut tamaa-sa Kalaallit Nunaanni ilungersuussilluartunut annertuumik allanngueqataa-sarpoq.

MIO P R IS e N 2 018

MIO sætter hvert år den 20. november på årsdagen for FN’s Børnekonvention, fokus på personer eller organisationer, som gør en særlig indsats for børn og deres rettigheder – ofte under svære vilkår.

MIO prisen på 20.000 kr., som er sponsoreret af NunaFon-den, gik i 2018 til: Børneafdelingen på Dronnings Ingrids Hospital.

MIO-prisen er en anerkendelse for et flot og beundringsvær-digt arbejde for børns rettigheder. Engagement og nytænk-ning, trods vanskellige arbejdsvilkår. Her er det specielt bør-neafdelingens indsats for, at forbedre vilkårene for de små børn, som MIO gerne vil give en opmuntring til.

MIO takker NunaFonden for deres sponsorat, som hvert år gør en stor forskel for ildsjæle i Grønland.

19

Me e q q AT I l l e R S U IS UATA A Aq q IS S UU S S INe R NU T q A Aq q U S A A Ne R I

Meeqqat Illersuisuat Aviâja Egede Lynge Kalaallit Nunaanni meeqqat pisin-naatitaaffiinut kiisalu inuunermi atugaannut atatillugu saqqummiussinernut, eqqartuinernut oqallinnernullu suli arlalinnik qaaqqusissutinik tigusaqartar-poq. Qaaqqusissutit ulluunerani paaqqinnittarfinniit, atuarfinniit, Namminer-sorlutillu Oqartussat naalakkersuisoqarfiini immikkoortortaneersuusarput. Aammali politikkikkut partiineersuusarlutik, aningaasaateqarfinneersuusar-lutik – matumunnga ilaallutik kunngikkormiut aningaasaateqarfiutaat – kii-salu suliassaqarfiit allat meeqqat inuusuttullu atugaat pillugit suliaqartut. Ajoraluartumik sulisut ikinnerat kiisalu MIO-mi suliassarpassuaqarneq pis-sutigalugit Meeqqat Illersuisuat aamma MIO periarfissaqartuaannanngilaq, saqqummiussinernut oqalugiarnernullu takkutissalluni.

Meeqqat Illersuisuata qujassutigaa Kalaallit Nunaanni meeqqat pisinnaati-taaffii pillugit annertuumik soqutiginnittoqarlunilu tapersersuisoqarnera kis-saatigalugulu, ukiuni aggersuni taama tapersersuisoqartigiinnassasoq.

Me e q q A NU T I l l e R S U IS Oq A R T I T S I S A R Ne q N A jOR T I

2018-imi MIO Najortimut ilinniarnermut atatillugu siunnersuisartutut inger-laannarpoq. Meeqqanut illersuisoqartitsisarnermik Najortimik tamakkiisu-mik ingerlatsineq maanna Foreningen Grønlandske Børn-imi inissisimavoq.

Meeqqat tapersersorneqarnissaat pillugu Inatsisartut inatsisaat naapertor-lugu meeqqat Najorteqarnissamut pisinnaatitaaffeqarput. Kalaallit Nunaan-ni meeqqat tamarmik ullumikkut Najorteqarnissamut periarfissaqarput.

Isumaginninnermut Aqutsisoqarfik aamma Peqatigiiffik Kalaallit Meerartaat inatsisit malillugit isumaginninnikkut meeqqanut Najortissanik ilinniartitsi-nissamut atatillugu suleqatigiilernikuupput. Ilinniagaq nutaajuvoq maannalu meeqqanut illersuisoqartitsisarneq atuutereersoq Najorti tapersersussal-lugu.

MIO-p Peqatigiiffik Kalaallit Meerartaat ukiunut qaangiuttunut qutsavigaa, siunissamilu suleqatigiilluaannarnissaq qilanaaralugu.

B ø R Ne TA l S M A NDe N S IN v I TAT IONe R T I l A R R A Nge Me N T e R

Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge modtager fortsat adskil-lelige invitationer til fremlæggelse, drøftelse og debat i for-hold til børns rettigheder og levevilkår i Grønland. Invitationer kommer fra daginstitutioner, skoler, døgninstitutioner og af-delinger i Selvstyrets departementer. Men også fra politiske partier, fonde – her iblandt de kongelige fonde – samt andre instanser, hvor der arbejdes for børn og unges vilkår. Des-værre har Børnetalsmanden og MIO ikke altid mulighed for, at stille op til fremlæggelser og oplæg grundet de få ansatte og mange opgaver der er i MIO.

Børnetalsmanden takker for den store interesse og opbak-ning der er for børns rettigheder i Grønland og håber, at op-leve ligeså står opbakning i de kommende år.

B ø R Ne B IS IDDe R kOR P S e T N A jOR T I

I 2018 fortsatte MIO som sparringspartner i forhold til ud-dannelsesforløbet for Najorti. Den fulde drift af børnebisid-derkorpset Najorti er nu placeret ved Foreningen Grønland-ske Børn.

Børn har ret til bisiddere i henhold til Inatsisartutlov om støt-te til børn. Alle børn i Grønland har i dag mulighed for, at få adgang til bisidning.

Socialstyrelsen og Foreningen Grønlandske børn har indgået et samarbejde i forhold til at uddanne socialfaglige børne-bisiddere efter lovgivningen. Uddannelsen er ny og kommer til at understøtte den allerede eksisterende børnebisidder-ordning Najorti.

MIO takker Foreningen Grønlandske Børn for det forgangne år og ser frem til et fortsat godt samarbejde.

2 0

S M S - Ik kU T S IUNNe R S U IS A R Ne q 18 9 9

SMS-ikkut siunnersuisarneq 1899 maanna Namminersorlutik Oqartussanit aalajangersimasumik aningaasalersorneqalerpoq. SMS-ikkut siunnersui-sarnermik ingerlatsineq 2018-ip naanissaata tungaanut MIO-mit tigummi-neqarnikuuvoq.

2019-imit siunnersuisarneq siunnersuisarnernut allanut atuutereersunut kattunneqarpoq. SMS 1899 maanna innuttaasunut tamanut, inersimasunut meeqqanullu SMS-ikkut siunnersuisarfittut atulerpoq. Soorlu oqarasuaatik-kut siunnersuisarfiit atoreersut maanna Tusaannga-mut oqarasuaat 801180 kattunneqartut, kiisalu SMS-ikkut siunnersuisarnertut innuttaasunit tamanit atorneqarsinnaalluni.

MIO-p nuannaarutigaa, suliamut tassunga taama annertutigisumut peqa-taasimanini, maanna aningaasanut inatsimmi aalajangersimasumik ilaasu-mut tamanullu atorneqarsinnaasumut. MIO-p SMS-ikkut siunnersuisartut pikkorissut pimoorussisullu tamaasa qutsavigerusuppai, ukiut ingerlanerini MIO-mi suleqataasimasut. Suliassinnut qujanarsuaq. Ilisseqanngippat iluat-sissimanavianngikkaluarpoq. Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu pisin-naatitaaffiinik tapersersuiniarlusi piffissamut atorsimasassinnut taperser-suinissinnullu qujanaq.

2018-imi meeqqat inuusuttullu 903-t SMS-ikkut siunnersuisarfimmut saaf-figinnipput. 2018-imi MIO-p IT-kkut aaqqissuussineq taarserpaa, tamatu-ma kinguneraa, 2018-imi ukiakkut meeqqat saaffiginnittut nalunaarsorne-qannginnerat, tamanna isumaqarpoq, 2018-imi meeqqat saaffiginnissima-sut amerlanerusinnaammata.

Saaffiginninnermut pissutaasartut suli amerlasarput assigiinngittarlutillu, ilaatigullu pimmatiginnittarnermut, kinguaassiutitigut innarliinermut, imminut toqunnissamik eqqarsaateqarnermut, atornerluisuunermut kiisalu angerlar-simaffimmi inuunermi ajornartorsiuteqarnermut tunngasarlutik.

S M S R Å Dg I v N INg 18 9 9

SMS rådgivningen 1899 er nu fast finansieret af Selvstyret. Driften af SMS rådgivningen har frem til slutningen af 2018 været varetaget af MIO.

Fra 2019 blev rådgivningen sammenlagt med andre eksiste-rende rådgivninger. SMS 1899 fungerer nu som SMS råd-givning for alle borgere, voksne som børn. Ligesom de eksi-sterende telefonrådgivninger er blevet sammenlagt til Tu-saanga tlf. 801180 og er ligesom SMS rådgivningen tilgæn-gelig for alle borgere.

MIO er glad for, at have været en del af dette store projekt, der nu er en fast del af finansloven og nu tilgængelig for alle. MIO takker alle de dygtige og engagerede SMS-rådgivere, der gennem årene har været en del af MIO’s team. Tusinde tak for Jeres arbejde. Uden Jer var det ikke lykkedes. Tak for al Jeres tid og opbakning for at støtte børn og unges rettig-heder i Grønland.

I 2018 henvendte der sig 903 børn og unge til SMS rådgiv-ningen. I 2018 skiftede MIO IT system hvilket bevirkede, at antallet af børn der henvendte sig i efteråret 2018 ikke er blevet registreret, hvilket betyder, at antallet af børn der har henvendt sig i 2018 kan være højere.

Henvendelsesårsagerne var fortsat mange og forskellige, og omhandlede bl.a. mobning, seksuelle overgreb, selvmords-tanker, misbrug og sociale problemer i hjemmet.

21

Soriarsinnaajunnaarneq

oqariartuutinngoraangat

InnuttaasutMIO-mut

saaffiginnissutaannut nalunaarusiaqNår magtesløsheden taler Rapport om borgerhenvendelser til MIO

INNU T TA A S U T S A A F F Ig INN IS S U TA AT

2018-imi innuttaasut 504-t MIO-mut saaffiginnipput. Saaffiginnissutit meeq-qat pisinnaatitaaffiinut, angerlarsimaffiup avataani inissiinernut, avinnernut, angajoqqaatut oqartussaaffimmut, meeqqanut naapertuilluanngitsuliorfigine-qartunut imaluunniit nakuuserfigineqartunut, ilinniarnermut, atornerluisuuner-mik ajornartorsiuteqarnernut allarpassuarnullu pissutsinut assigiinngitsunut tunngapput.

MIO-p innuttaasut saaffiginnissutaannik suliassaqarfik nalunaarusiami Soriar­sinnaajunnaarneq oqariartuutinngoraangat nassuiarpaa, taanna MIO-p nit-tartagaani nassaarineqarsinnaavoq.

Nalunaarusiaq 2019-imi saqqummiunneqartoq, uani nassaarineqarsinnaavoq: www.mio.gl

B ORge R He N v e NDe l S e R

I 2018 henvendte der sig 504 borgere til MIO. Henvendel-serne omhandlede forskellige forhold omhandlende børns rettigheder, anbringelser uden for hjemmet, skilsmisser, for-ældremyndighed, børn der er udsættes for overgreb eller vold, uddannelse, misbrugsproblematikker og meget andet.

MIO har beskrevet området for borgerhenvendelser i en rap-port Når magtesløsheden taler, som kan findes på MIO’s hjemmeside.

Rapporten der blev udgivet i 2019, kan findes på www.mio.gl

2 2

MIO - P q A A N A A MI Me e q q A NU T S Ul IN IU T TA P e R S e R S OR PA A

Polar Seafoodip, VisioBox-ip aamma Toku Oshimap, tassani ilaatigut meeqqa-nik mersoqateqartarluni suleqatigiillutik Qaanaami meeqqanut suliniutaannik pilersitsinissamut MIO ikiuutaavoq. Aningaasaliiffigineqarnikkut Toku Oshi-map suliniutini annertusarsinnaavaa, soorlu piniarnermi aalisarnermilu sam-misassanik amerlanerusunik imaqalersillugu.

MIO S T ø T T e R B ø R Ne P RO je k T I q A A N A Aq

MIO har hjulpet med at etablere et samarbejdsprojekt mel-lem Polar SeaFood, VisioBox og Toku Oshimas børneprojekt i Qaanaaq, hvor hun bl.a. syer med børnene. Med et sponso-rat kan Toku Oshima udvide sit projekt til at indebære flere aktiviteter såsom fangst og fiskeri.

Kikkut MIO-mut

saaffiginnissinnaappat?MIO-p inatsisitigut tunngavia naapertorlugu Meeqqat Illersuisuat aamma Meeqqat pillugit Siunnersuisoqatigiit pillugit Inatsisartut inatsisaanni

nr. 11, 22. november 2011-meersumi § 8 Imm. 2. Meeqqat Illersuisuat:

1) Meeqqat pisinnaatitaaffii naammagittaalliuuteqarsinnaanerilu pillugit meeqqanut siunnersuillunilu ilitsersuisassaaq.

2) Meeqqat atugaat aamma meeqqat pisinnaatitaaffii naammagittaalliuuteqarsinnaanerilu pillugit

apeqqutinut tunngassuteqartunik, pisortatigut oqartussanut, pisortat namminersortullu suliffiinut kiisalu kattuffinnut peqatigiiffinnullu il.il. siunnersuillunilu ilitsersuisassaaq.

MIO Kalaallit Nunaanni tamarmit meeqqanit inersimasunillu innuttaasunit saaffiginnissutinik

pisarpoq, mailikkut, oqarasuaatikkut, inuit attaveqaqatigiittarfiisigut kiisalu aqqusinermit toqqaannartumik. Siunnersuinerit ilitsersuinerillu

neqeroorutigisinnaasagut, kiisalu uatsinni killigititat pillugit atuarsinnaavutit uani:

www.mio.gl

Hvem kan

henvende sig til MIO? I henhold til MIO`s lovgrundlag

Inatsisartutlov nr. 11 af 22. november 2011 om Børnetalsmand og Børneråd § 8. Stk. 2. skal Børnetalsmanden:

1) Yde råd og vejledning til børn om børns rettigheder og klageadgang.

2) Yde råd og vejledning til offentlige myndigheder, offentlige og private institutioner samt organisationer og foreninger m.v. og privatpersoner om spørgsmål, der vedrører børns vilkår og børns rettigheder og klageadgang.

MIO får borgerhenvendelser fra børn og voksne fra hele Grønland, både over mail, telefon, sociale medier og direkte

fra gaden. Du kan læse mere om hvilken form for råd og vejledning vi kan tilbyde, og hvilke be-

grænsninger vi har, på www.mio.gl

2 3

Grænsesætning i børneopdragelsen

H v or f or . . . oG H vor G å r Gr æ n s e n ?

Meeqqanik perorsaanermi killiliisarneq

S ooq k il l i l i i S oq a r ta r pa . . . k i i Sa lu k il l i S S at S uMi ip pat ?

2018-imi MIO ataatsimik atuakkiorpoq, arlalinnik nalunaarusiorluni kiisalu merchandisenik arlalinnik, ass. plakatinik aamma postkortinik saqqummer-sitsilluni.

MIO-p saqqummersitai MIO-p nittartagaani www.mio.gl nassaarineqarsin-naapput imaluunniit MIO-mut piniarneqarsinnaallutik.

Me e q q A NIk P e ROR S A A Ne R MI k Il l I l I I S A R Ne q

Atuagaq una angajoqqaanut meeqqanillu isumassuisunut, meeqqanik pe-rorsaasunut saaffiginnippoq, killiliisarnermullu atatillugu isumassarsiorfittut atorneqarsinnaalluni. Meeqqap killilerneqarnissani pisinnaatitaaffigaa, ta-matumalu eqquutsinneqarnissaanut angajoqqaat akisussaasuupput.

Atuagaq Royal Arctic suleqatigalugu saqqummersinneqarpoq.

MIO-P SAqqUMMeRSITAI MIO’S UDgIvelSeR

MIO har i 2018 lavet en enkelt bog, flere rapporter og en del merchendise fx i form af plakater og postkort.

MIO’s udgivelser kan findes på MIO’s hjemmeside www.mio.gl eller rekvireres ved MIO.

gR æ N S e S æ T NINg I B ø R Ne OP DR A ge l S e

Denne håndbog er rettet til forældre og børnenes omsorgs-personer, der opdrager børn, og kan bruges som inspiration i forhold til grænsesætning. Barnet har ret til at få sat græn-ser, og voksne har ansvaret for, at denne ret bliver opfyldt.

Bogen er blevet til i samarbejde med Royal Arctic.

24

Maani illerpiaasinnaavutit

Her må du være præcis som

du er

Her respekterer vi alle personer uanset race, køn, seksualitet, identitet, religion, sprog, udseende, baggrund, politisk holdning, handicap, etnisk eller social oprindelse og lign.

Børnekonventionen – Artikel 2

Maani inuit tamarmik inuiaassutsimikkut, suiaassutsikkut, seksua litiitikkut, kinaassutsikkut, upperisakkut, oqaatsitigut, isikkutigut, innuttaassu seqarnikkut, politikkikkut isummat,

innarluuteqarnikkut imalt. allatigut qanoq ittuuneri apeqqutaatinnagit ataqqivagut. Meeqqat pillugit Isumaqatigiissutaat – Artikeli 2

www.mio.gl

P e ROR S A A Ne q P Il l UgU I S Ig INN A A g A S S I A A R Aq

MIO 2018-imi isiginnaagassiaaqqamik naannerusumik killiliisarnermut kii-salu meeqqap perorsarneqarnissamut pisinnaatitaaffianut tunngasumik saqqummersitsisvoq. Isiginnaagassiaaraq Youtubekkut isiginnaarneqarsin-naavoq: https://www.youtube.com/watch?v=Zmpa8hfg9-o.

P l A k AT I : I l l e R P I A A S INN A Av U T I T

MIO meeqqanut inersimasunullu inunnik tamanik, ammip qalipaataa, sui-aassuseq, atoqateqartarnikkut qanoq inissisimaneq, oqaatsit, isikkoq, poli-tikkikkut isummertariaaseq, innarluuteqarneq imaluunniit suminngaan neer-fik apeqqutaatinnagit ataqqinninnissamik kajumissaarisumik saqqummer-sitsivoq.

Plakati uani aaneqarsinnaavoq: www.mio.gl imaluunniit MIO-mut piniarne-qarsinnaalluni.

F Il Mk l IP OM OP DR A ge l S e

MIO lancerede i 2018 et kortere filmklip omhandlende græn-sesætning og barnets ret til opdragelse. Filmklippet kan ses på Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=Zmpa8hfg9-o.

P l A k AT: DU M Å væ R e P R æ CIS S OM DU e R

MIO har udgivet plakat til børn og voksne med en opfordring om at respektere alle mennesker, uanset race, køn, seksua-litet, sprog, udseende, politisk holdning, handicap eller op-rindelse.

Plakaten kan hentes på www.mio.gl eller rekvireres ved MIO.

25

”En af de ting, jeg husker er en lørdag, da

jeg, mine søskende og min mor gik i seng, hvor han (faren)

var rigtig gal og sagde nogle meget grimme ting. At han ville slå min

mor ihjel og bagefter begå selvmord. Jeg stopper her, jeg

har ellers meget mere at skrive om”.

”Eqqaamasama ilagaat arfininngornerit ilaanni,

uanga qatanngutikka anaa­nagalu innaratta, taanna (ataataa) kamattorujussuulluni oqaatsinik

kusa naatsunik oqalummat. Anaanaga toqunniarlugu kingornalu

imminorniarluni. Tamaanga killippunga naak suli

allagassaqaraluaqalunga”

”Hvis man skal hjælpe børnene, skal man også

hjælpe forældrene”.

”Meeqqat ikiussagaanni angajoqqaat

aamma ikiorneqartari­

aqarput”.

Meeqqanik inuusuttunillu peqataatitsineq,

qanoq aamma sooq

”Angerlarsimaffatsinni tikilluaqqusaavugut. Ullut tamarluinnaasa

nuannaartanngikkaluarluta, ingerlariaqqittuartarpugut,

misigissutsillu oqaasertalersortarlugit”Nukappiaraq 9. klasseq

Inddragelse af børn og unge,

hvordan og hvorfor

”I vores hjem er vi velkomne. Selv om vi ikke er

glade hver eneste dag, så kommer vi altid videre og vi sætter ord på følelserne”.

Dreng 9. klasse

Me e q q A NIk INUU S U T T UNIl l U P e q ATA AT I T S INe q , q A NOq A A MM A S OOq

MIO-p Thomas Trier Hansen suleqatigalugu ilanngutassiamik suliaqarpoq, Meeqqat Illersuisuata aamma MIO-p piginnaatitaaffinnik piginnittunik pingaarnerpaanik, meeqqanit inuusuttunillu peqataatitsiniarlutik sulineran-nik erseqqissaasussamik. Ilanngutassiaq MIO-p suleriaasianik nassuiaanis-saq, kiisalu meeqqat inuusuttullu sullinneqarneranni innuttaasunik peqataa-titsinissamik kissaateqartunut allanut taassuma periarfissiinissaa siunerta-ralugu suliarineqarpoq.

2 015 -2 018 - IM I M IO - P S Ul I A A NU T N A l UN A A RU S I Aq

2018-imi Kalaallit Nunaata Naalagaaffiit Peqatigiit Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissutaanik atulersitsinermini ukiut 25-t nalliussivai.

Tamanna ullumikkut Kalaallit Nunaanni meeqqat atugaanik ataatsimut isi-ginninnermik takutitsinissamut periarfissiivoq. Nalunaarusiap Meeqqat Pi­sinnaatitaaffiinik Sullissiviup MIO­p suliai 2015­2018 taamaattumik imarai meeqqat inersimasullu misilittagai oqaluttuaallu, ukiuni 2015-2018 meeq-qat atugarisaannik MIO-mut oqaluttuarsimasut.

Nalunaarusiaq uani nassaarineqarsinnaavoq: www.mio.gl

INDDR A ge l S e A F B ø R N Og UNge , H v OR DA N Og H v OR F OR

MIO har i samarbejde med Thomas Trier Hansen fået udar-bejdet en artikel, som søger at kortlægge Børnetalsmandens og MIO’s arbejde med at inddrage de primære rettighedsha-vere, børnene og de unge. Artiklen er lavet med henblik på at redegøre for MIO’s arbejdsmetode og de muligheder, der ligger i denne for andre der ønsker, at inddrage befolkningen i arbejdet på børne- og ungeområdet.

R A P P OR T O v e R MIO ’ S A R B e jDe F R A 2 015 -2 018

I 2018 var det 25 år siden Grønland tiltrådte FN’s Konvention om Barnets Rettigheder.

Dette gav en anledning til at skabe et overblik over børns vilkår som de ser ud i dagens Grønland. Rapporten Børneret­tighedsinstitutionen MIO’s arbejde i 2015­2018 indeholder derfor erfaringer og fortællinger fra børn og voksne, som har berettet om børns vilkår til MIO i årene 2015-2018.

Rapporten kan findes på www.mio.gl

2 6

MIO - P TA kOq q U S A A RU TA I

MIO Kalaallit Nunaanni meeqqat pisinnaatitaaffiinik illersuigaangami, MIO meeqqanut, inuusuttunut kiisalu inersimasunut sumininnguanik nassartar-poq, meeqqat pisinnaatitaaffiinik ilisimasaqarnermik siammarterinissamut tapersersortaasunik. Meeqqanut minnerpaanut MIO bamsiaqqanik, pullat-takkanik kiisalu nipitittakkanik MIO-p ilisarnaataanik ilisarnaatilinnik tunni-ussisarpoq. Meeqqanut annerusunut inuusuttunullu MIO qungasequtinik (halsedisser) meeqqanik perorsaanermi inuiaqatigiit ataatsimut pingaarti-taanik allannertalinnik pilersitsisimavoq. MIO-p takoqqusaarutit tunniutta-gaasa amerlanerpaartaa aningaasaliisartut assigiinngitsut suleqatigalugit pilersinneqartarput.

MIO Me RCH A NDIS e

Når MIO advokerer for børns rettigheder rundt i Grønland, har MIO ofte en lille ting med til børn og unge samt voksne, der støtter op om udbredelsen af kendskabet til børns ret-tigheder. Til de mindste børn har MIO små bamser, balloner og klistermærker med MIO’s logo på. Til de større børn og unge har MIO fået produceret halsedisser (necktubes) med påtryk af befolkningens fælles værdier i børneopdragelse. En stor del af MIO’s merchandise bliver til i samarbejde med forskellige sponsorer.

27

2018-imi MIO-mut aningaasaliissutit 6.128. mio. kr.-iupput, taakkunannga 400.000 kr.-it toqqaannartumik SMS-ikkut siunnersuisarnermut 1899-imut atorneqarput.

2018-imi MIO – suliat nassuiarneqartut saniatigut – misissuinernik anner-tuunik marlunnik aallartisaavoq VIVE, Atugarissaarneq pillugu nuna tamak-kerlugu ilisimatusarnermik misissueqqissaarnermillu sullissivik suleqati-galugu. Aningaasat misissuinernik aallartisaanermut atorneqartut aningaa-sat MIO-p kontoaneereersuupput. Aningaasat taakku taamaasillutik naat-sorsuutitigut ukiumut 2018-imut amigartoorutitut ersissapput.

Misissuinerit ilaatigut sponsorinit aamma ukiumi naatsorsuusiorfiusumi 2017-imi aningaasanit sipaarneqartunit aningaasanit aallartisarneqarput. Misissuinerit 2020-p tungaanut ingerlassapput.

SMS-ikkut siunnersuisarneq 1899 2018-ip naanerani Isumaginninnermik Aqutsisoqarfimmut tunniunneqarpoq. Tamatumunnga atatillugu 160.000 kr.-it MIO-p kontoiniittut, SMS-ikkut siunnersuisarnermut nuunneqarput. Taamaasillutik aningaasat taakku ukiumut 2018-imut amigartoorutitut aamma ersissallutik.

Suli innersuussutiginarpoq, MIO­p ukiuni naatsorsuusiorfiusuni siuliinit aningaasat sipaarneqartunit imaluunniit kontomiittuutit atorsinnaassagaat amigartoorutitut ersitsinnagit.

MIO-p naatsOrsuutaI MIO’s regnskab

Bevillingen til MIO i 2018 var på 6.128. mio. kr., hvoraf 400.000 kr. blev benyttet direkte til SMS-rådgivningen 1899.

I 2018 har MIO – udover beskrevne aktiviteter - igangsat to store undersøgelser i samarbejde med VIVE, Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd. Midler der blev be-nyttet til igangsættelsen af undersøgelserne var midler inde­stående på MIO’s konti. Disse midler vil regnskabsmæssigt således fremgå som et underskud for året 2018.

Undersøgelserne blev igangsat med midler fra bl.a. sponso-rater og opsparede midler fra regnskabsåret 2017. Undersø-gelserne forløber sig frem til 2020.

SMS-rådgivningen 1899 blev i udgangen af 2018 overdraget til Socialstyrelsen. Hertil blev 160.000 kr. ligeledes indestå­ende på MIO’s konti, overflyttet til SMS-rådgivning. Disse midler vil således også fremgå som et underskud for året 2018.

Det er endnu anbefalelsesværdigt, at MIO kan benytte over­skydende eller indestående midler fra tidligere regnskabsår, uden at disse vil fremgå som et underskud.

2 8

NUN A F ONDe NIMU T IMMIk kU T q U j A S S U T

NunaFonden ukiuni arlalinni MIO-mut kiisalu Kalaallit Nunaanni meeqqat pisinnaatitaaffiinut annertuumik tapersersortaasimavoq. MIO-p oqaatigisin-naanngilaa NunaFonden-ip MIO-p suliaanut ukiut ingerlanerini tapersersor-taasarnera qanoq annertutigisumik ikiuutaasimanersoq. Tamanna pillugu NunaFonden ukioq manna qutsavigeqqikkusupparput.

NunaFonden 2016-imi 2017-imi SMS-ikkut siunnersuisarfimmut 1899-imut ingerlatsinissamut ineriartortitsinissamullu aningaasanik tapiissuteqar-poq. NunaFondenip SMS-ikkut siunnersuisarfiup ingerlanneqarneranut 240.000 kr.-inik tapiissuteqarpoq kiisalu SMS-ikkut aaqqissuussinertaanik ineriartortitsinermut 135.600 kr.-inik tapiissuteqarluni.

NunaFondenittaaq MIO-p nersornaasiuttagaanut MIO-mut ukiumut 20.000 kr.-inik tapiissuteqartarpoq, 20. novembarimi Naalagaaffiit Peqatigiit Meeq-qat pillugit isumaqatigiissutaa nalliussineqarneranut atatillugu ukiut tamaa-sa tunniunneqartartumut; kiisalu MIO-p Meeqqat pillugit politikkikkut in-nersuussutaanik suliaqarneranut 20.000 kr.-inik tapiissuteqarluni.

2018-imi NunaFondenip smartboardinut aningaasanik MIO-mut tapiivoq, kiisalu, Meeqqat pillugit isumaqatigiissut aamma meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit TV-kkut aallakaatitassianik suliaqarnermut 750.000 kr.-inik tapiillu-ni.

MIO-p NunaFonden Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu pitsaasumik inuunissaannik pilersitsinissamut ikiuineranut soqutiginninneranullu anner-tuumik qujassutissaqarfigaa.

ANINgAASAlIISSUTIT MIO-MUllU TAPIISSUTeqARTUT

BevIllINgeR Og SPONSORATeR TIl MIOS æ R l Ig TA k T I l NUN A F ONDe N

NunaFonden har igennem flere år været en stor støtte til MIO og børns rettigheder i Grønland. MIO kan ikke udtrykke hvor stor en hjælp NunaFondens støtte er for MIO’s arbejde år efter år. Det vil vi gerne takke NunaFondens for igen i år.

NunaFonden har i 2016 doneret midler til driften og udviklin-gen af SMS rådgivningen 1899 i 2017. NunaFonden har støttet SMS rådgivningen med 240.000 kr. til drift og med 135.600 til udviklingen af selve SMS systemet.

NunaFonden har ligeledes støttet MIO med 20.000 kr. årligt til MIO-prisen, der uddeles hvert år i forbindelse med FN’s Børnekonventionsdag den 20. november; samt 20.000 kr. til udarbejdelse af MIO’s Børnepolitiske anbefalinger.

I 2018 har NunaFonden støttet MIO med midler til et smart-board, samt 750.000 kr. til udarbejdelsen af TV-program-mer om Børnekonventionen og børns rettigheder.

MIO er meget taknemmelige for NunaFondens hjælp og inte-resse i, at skabe et godt liv for børn og unge i Grønland.

2 9

T e l e P O S T

MIO 2018-imi TelePostimit 100.000 kr.-inik kusanarluinnartumik aningaa-saliiffigineqarpoq, taakku 2016-imut Filatelia-mit frimærkinik tunisinermit sinneqartoorutaapput. Frimærkip nalingaa 12,00 + 1,00, tassani frimærki-nit tunisanit koruuni ataaseq MIO-p meeqqat pisinnaatitaaffiinik suliaqarne-ranut tuttartussaalluni. Frimærki eqqumiitsuliortumit Julie Hardenberg-imit ilusilersorneqarpoq.

MIO-p Julie aamma TelePost naammassisamut kusanartumut qutsavigai.

BRUg S e NIP TA P I I S S U TA A

2018-imi MIO Brugsenip Ukiumoortumik Akissarsiaritittagaa 100.000 kr.-iusoq pissarsiaraa. Akissarsiaritittakkap MIO-mut tunniunneqarnera ima tunngavilersorneqarpoq, MIO-p sulinera Kalaallit Nunaanni meeqqat pisin-naatitaaffiinik eqqummaariffigineqarnerulersitseqataasoq, kiisalu MIO-p pisariaqartillugu meeqqat tamarmik ikiorneqarnissamut nilliaateqarnissaa-nut kajumissaarinera annertooq pingaaruteqartorlu suliniutigigaa.

MIO-p taama akissarsitinneqarnini tulluusimaarutigilluinnarpaa nuannaaru-tigilluinnarlugulu, Brugsenillu tapiineranut qujangaarluni. Ukiumoortumik Akissarsiaritittakkamit aningaasat MIO-p pisinnaatitaaffiit pillugit TV-kkut aallakaatitaanik piviusunngortitsinermut atorneqarput.

T e l e P O S T

MIO modtog i 2018 en flot donation fra TelePost på 100.000 kr. som er overskuddet fra salget af frimærket fra Filatelia for 2016. Værdien på frimærket var 12,00 + 1,00, hvoraf den ene krone per solgt frimærke ville gå ubeskåret til MIO’s ar-bejde for børns rettigheder. Frimærket blev designet af kunstner Julie Hardenberg.

MIO takker Julie og TelePost for det flotte resultat.

S T ø T T e F R A BRUg S e N I

I 2018 modtog MIO Årets Pris på 100.000 kr. fra Brugseni. Prisen blev givet MIO med begrundelsen, at MIO’s arbejde er med til, at gøre opmærksom på børns rettigheder i Grønland, samt MIO’s store og vigtige indsats for, at indgyde alle børn mod til, at råbe om hjælp hvis det er nødvendigt.

MIO er meget stolt og glad for denne pris og takker Brugseni mange gange for støtten. Midlerne fra Årets pris er blevet benyttet til tilblivelsen af MIO’s TV programmer om rettighe-der.

3 0

N A MMINe R S OR l U T Ik Oq A R T U S S AT T IP S A A MM A l O T T OMI T A N INg A A S A l I I S S U TA AT P Ul je C

MIO 2018-imi MIO-p pisinnaatitaaffiit pillugit TV-kkut aallakaatitassiaanik suliaqarnermut 100.000 kr.-inik tapiiffigitippoq. Namminersorlutik Oqartus-sat tapiissutaat TV-kkut aallakaatitassiat piviusunngortinneqarnissaannut tapeeqataapput. MIO tapiissutinut qujangaarpoq.

RO TA Ry- MI T TA P I I S S U T I T

2018-ip naanerani MIO Rotary-mit 30.000 kr.-inik tunineqarluni tupaallat-sinneqarpoq. Rotary-p MIO-p Meeqqallu Illersuisuata ukiut ingerlanerini suliaat kusanartut pillugit MIO tunivaa. MIO tapiissutinut kiisalu Kalaallit Nu-naanni meeqqat pisinnaatitaaffiinik siuarsaalluni sulinermut tapersersorne-qarnermut qujangaarpoq.

ROyA l gR e e Nl A NDIMI T TA P I I S S U T I T

Royal Greenlandimi Svenstrupimi sulisut 2018-imi MIO-mut 25.000 kr.-inik tunniussipput. Tunniussat inuussutissarsiornermi sillimmasiisarfiup Atradius-ip makitsinerani sulisut pinnassimasaanneerput.

MIO-p meeqqat pisinnaatitaaffiinik suliaqarnerani, sulisut soqutiginninne-rannut qujangaarpoq.

S T ø T T e F R A S e lv S T y R e T S T IP S Og l O T T OMIDl e R P Ul je C

MIO modtog i 2018 et tilskud på 100.000 kr. til udarbejdel-sen af MIO’s TV programmer om rettigheder. Selvstyrets til-skud har været med til at TV programmerne blev til virkelig-hed. MIO takker mange gange for tilskuddet.

S T ø T T e F R A RO TA Ry

I slutningen af 2018 blev MIO overrasket med en donation på 30.000 kr. fra Rotary. Rotary gav donationen til MIO for det flotte arbejde MIO og Børnetalsmanden har gjort i årenes løb. MIO takker mange gange for tilskuddet og opbakningen i arbejdet for at fremme børns rettigheder i Grønland.

S T ø T T e F R A ROyA l gR e e Nl A ND

Royal Greenlands medarbejdere i Svenstrup donerede i 2018 25.000 kr. til MIO. Donationen kom fra en præmie medarbejderne havde vundet i en lodtrækning hos kreditfor-sikringsselskabet Atradius.

MIO takker mange gange for medarbejdernes interesse i, at støtte MIO’s arbejde for børns rettigheder.

31

M A Ry F ONDe NIMI T k A MM A k- B A M S e NU TA Aq

2018-imi MIO Kammagiitta – Fri for Mobberi bamsemik nutaamik pissarsi-voq. Mary Fonden bamsimut, qularnanngitsumik meerarpassuarnik nuan-naalersitsisussamut, kiisalu meeqqat akornanni pimmatiginnittarnermik pi-naveersaartitseqataasussamut qutsavigaarput.

INUNNI T k I I S A l U S Ul IF F e q A R F INN I T ATA A S I A k k A A NI T TA P I I S S U T I T

Inuit kiisalu suliffeqarfiit ataasiakkaat arlallit MIO-p sulinera tapersersor-paat. MIO tapersersuisunut tunniussisunullu qujagaarpoq.

MIO 2018-imi makkunannga tapiissutisivoq:

Greenland Outdoors 5.132 kr.-inik Kalaallit Nunaanni meeqqat pisinnaa-titaaffii pillugit MIO-p sulineranut. www.greenlandoutdoors.com

Julie Pars 5.100 kr.-it Juliep inuuissiornerminut atatillugu, Juliep kissaati-gaa, Juliep 50-inik ukioqalernerminut atatillugu inuuissiornermini tunius-saqarusuttut, MIO-p Kalaallit Nunaanni Meeqqat pillugit Isumaqatigiissutip atulersinneqarnissaa qulakkeerniarlugu sulineranut aningaasanik tapiissu-teqartoqarsinnaasoq.

N y k A MM A k- B A M S e F R A M A Ry F ONDe N

I 2018 var MIO så heldige at modtaget en ny Kammagiitta – Fri for Mobberi bamse. Tak til Mary Fonden for den fine bamse, som med sikkerhed vil gøre mange børn glade og medvirke til, at forebygge mobberi blandt børn.

S T ø T T e F R A e Nk e lT P e R S ONe R Og F IR M A e R

Flere enkeltpersoner og firmaer støtter MIO’s arbejde. MIO takker mange gange for støtten og for donationerne.

MIO har i 2018 modtaget støtte fra:

Greenland Outdoors på 5.132 kr. til MIO’s arbejde for børns rettigheder i Grønland. www.greenlandoutdoors.com

Julie Pars på 5.100 kr. I forbindelse med Julies fødselsdag, ønskede Julie, at såfremt man ville give en fødselsdagsgave til Julies 50 årsdag, kunne man donere et beløb til MIO’s arbejde for, at sikre Børnekonventionens implementering i Grønland.

3 2

HøRINgSSvARTUSARNIAANeRMI AkISSUTIT

Meeqqat inuusuttullu atugarissaarnerat, atugaat kiisalu pisinnaatitaaffii pil-lugit ass. inatsisinik nutaanik imaluunniit iliuusissatut pilersaarutinik ukkata-rinninnissamik qulakkeerinninnissaq pillugu 2018-imi MIO 12-inik tusarni-aanermi akissuteqarpoq.

Tusarniaanermi akissutit uunga saaffiginnilluni pissarsiarineqarsinnaapput: mio@mio.gl

I 2018 lavede MIO 12 høringssvar med henblik på at sikre et fokus på børn og unges trivsel, vilkår og rettigheder i forbin-delse med f.eks. ny lovgivning eller handleplaner.

Høringssvarene kan rekvireres ved henvendelse til mio@mio.gl

3 3

MIO-P TUSAgASSIU-TITIgOORTARNeRA

NyHeDSDækNINg AF MIO

2018-imi MIO aammaarluni ilaatigut inuit attaveqaqatigiittarfiisigut kiisalu tusagassiuutitigut meeqqat pisinnaatitaaffiinik ukkatarinnilersitsivoq.

MIO tusagassiuutinut nalunaarutinik kiisalu oqallissaarutinik arlalinnik nuna tamakkerlugu netavisimut allagaqartarpoq, radiokkoortarluni, pisinnaatitaaf-fiit pillugit inuit attaveqatigiittarfiisigut (pingaartumik Facebookikkut) nutaar-siassanik aamma linkinik siammarterisarluni, kiisalu aviisini sapaatip akun-neranut saqqummersartuniittarluni kiisalu najukkami aviisiniittarluni. MIO 40- t missaannik tusagassiuutinut nalunaarutinik kiisalu allaaserisanik alla ga-qarpoq, kiisalu inuit attaveqaqatigiittarfiisigut amerlasunik nutaarsiassiil luni.

MIO-p tusagassiuutitigut nalunaarutai uani atuarneqarsinnaapput: www.mio.gl

M IO INU I T AT TAv e q Aq AT Ig I I T TA R F I IN I

MIO Facebookimi 9.100-it sinnerlugit malinnaasoqarpoq. Meeqqat Illersui-suata Aviâja Egede Lyngep quppernera 5.550-inik malinnaasoqarpoq. Aam-ma MIO Instagramikkut 350-inik malinnaasoqarpoq.

Naalagaaffiit Peqatigiit Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissutaa-nik ilisimasaqarneq siammerterniarlugu kiisalu MIO-p ingerlaavartumik suli-nera pillugu MIO-p inuit attaveqaqatigiittarfii atortarpai.

I 2018 har MIO igen sat fokus på børns rettigheder bl.a. via de sociale medier og via pressen.

MIO har skrevet flere pressemeddelelser og debatindlæg i den landsdækkende netavis, været i radioen, delt nyheder og links om rettigheder over de sociale medier (primært Face-book), og været i ugeblade og i lokalaviser. MIO lavede om-trent 40 pressemeddelelser og artikler samt adskillige ny-hedsopdateringer over de sociale medier.

MIO’s pressemeddelelser kan læses på www.mio.gl

MIO PÅ S OC I A l e Me D Ie R

MIO har over 9.100 følgere på Facebook. Børnetalsmand Aviâja Egede Lynges side har 5.550 følgere. Og MIO har 350 følgere på Instagram.

MIO benytter sociale medier til, at udbrede kendskabet til FN’s Konvention om Barnets Rettigheder og MIO’s arbejde løbende.

3 4

3 5

Uummannaq

Upernavik

QeqertarsuaqIlulissat

AasiaatQasigiannguit

Sisimiut

Maniitsoq

Nanortalik

Kangerlussuaq

Qaanaaq

Tasiilaq

Ittoqqortoormiit

Narsaq

Paamiut

Kangaatsiaq

Nuuk

Qaqortoq

Narsarsuaq

Kulusuk

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Kuummiut

Qassiarsuk

Napasoq

Kangaamiut

Itilleq

Atammik

Aappilattoq

Når MIO rejser, er det for at ud-brede kendskabet til Børnekon-ventionen samt for at indhente viden om børn og unges levevilkår i Grønland. I 2018 har MIO rejst i Qeqqata Kommunia og Qaanaaq.

MIO har i perioden 2015-2018 besøgt 33 byer og bygder.

MIO’S RejSeAkTIvITeT

MIO-P ANgAlASARNeRA

MIO angalagaangami Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissutinik ilisimasaqarneruler-nissaq anguniarlugu siammarterisarpoq aamma Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu inuuni-arnerminni atugarisaannut tunngasunik ilisima-sassanik katersisarpoq. 2018-imi MIO Qeqqata Kommunianut Qaanaamullu angalavoq.

Piffissami 2015-2018 MIO illoqarfinnut nuna-qarfinnullu 33-nut tikeraarsimavoq.

3 6

MIO-mi piffissaq tamakkerlugu sulisut arfiniliupput, piffissap ilaannaa su-lisoq ataasiulluni kiisalu ilinniartutut ikiortit marluullutik.

Tamatuma saniatigut MIO avataani naatsorsuusiortumik atortarpoq kiisalu suliassanut siunnersortinik ikiorteqartarluni, tassa nutserinermi, misissui-nermik kiisalu nalunaarusiornermik suliaqarnermi kiisalu siunnersuinermi.

MIO-P SUlISUI

MIO består af seks fuldtidsansatte, en deltidsmedarbejder samt to studentermedhjælpere.

Her udover benytter MIO sig af en ekstern bogholder samt konsulentbistand til opgaver i form af tolkebistand, analyse- og afrapporteringsarbejde samt til rådgivning.

MIO’S PeRSONAle

Av I â j A e ge De ly NgeMeeqqat Illersuisuat • Børnetalsmand • avi@mio.gl • Tel. 34 69 40

C A MIl l A N y M A ND P e T e R S e NAllaffimmi pisortaq • Sekretariatschef • camilla@mio.gl • Tel. 34 69 41

N AU jA B e N jA MIN S e NSiunnersorti • Konsulent • nauja@mio.gl • Tel. 34 69 48

j A k kU BR e gNH ø jAC-fuldmægtigi • AC-fuldmægtig • jakku@mio.gl • Tel. 34 69 42

e l l e N B A Ng B OURUPMeeqqanut siunnersorti • Børnekonsulent • ellen@mio.gl • Tel. 34 69 43

S OF Ie A Be l S e NPaasisanik suliaqartoq • Vidensmedarbejder • sofie@mio.gl • Tel. 34 69 39

Av I j â j A j e P S e N (atorfiniffik/ansat: 2019)

Tusagassiisartoq • Informationsmedarbejder • askj@mio.gl • Tel. 34 69 37

e l l e N j A kOB S e N jOH A N S S ONIlinniartutut ikiorti • Studentermedhjælper • elja@mio.gl • Tel. 34 69 47

N AU j A j e R e MI A S S e N j A kOB S e NIlinniartutut ikiorti • Studentermedhjælper • najj@mio.gl • Tel. 34 69 47

37