målgruppevurderingen vedrørende efterværn i overgangen til

Udsatteunge–

målgruppevurderingenvedrørende

efterværniovergangentil

voksenlivet

Gr.59:IdaBarfred20162876

Vejleder:MieEngen

Antalanslag:166091

Antalsider:160

KandidatuddannelseniSocialtArbejde,AalborgUniversitet,10.

semester,juni2018.

IdaBarfred KandidatiSocialtArbejde,AAU 1.juni2018

2

Indholdsfortegnelse

Abstract....................................................................................................................................................4

Forord.......................................................................................................................................................6

Kapitel1:Problemfelt.......................................................................................................................10

Eksisterende forskning ........................................................................................................................................... 10 Problemformulering ......................................................................................................................................... 17

Projektdesign ........................................................................................................................................................ 19

Kapitel2:Socialpolitiskeogjuridiskerammer.........................................................................20

Kapitel3:Videnskabsteoretiskposition.....................................................................................27

Videnskabsteori ..................................................................................................................................................... 27 Forskningsdesign ................................................................................................................................................... 30

Kapitel4:Metode...............................................................................................................................31

Metodiske overvejelser .......................................................................................................................................... 31 Interviews ............................................................................................................................................................. 32 Informantudvælgelse ............................................................................................................................................ 33 Udførelse af interviews .......................................................................................................................................... 34 Kvalitetskriterier .................................................................................................................................................... 37

Kapitel5:Præsentationafteori.....................................................................................................39

Oplevelse af sammenhæng af Aaron Antonovsky ................................................................................................... 39 Anerkendelse og dømmekraft ................................................................................................................................ 40

Opsamling på teori ........................................................................................................................................... 42

Kapitel6:Casebeskrivelser.............................................................................................................44

Randers kommune ................................................................................................................................................ 44 Viborg kommune ................................................................................................................................................... 46 Horsens kommune................................................................................................................................................. 47 Skive kommune ..................................................................................................................................................... 48

Kapitel7:Analyse...............................................................................................................................49


3

Tema 1: Målgruppevurdering og inddragelse ......................................................................................................... 49 Påbegyndelse af drøftelse om efterværn........................................................................................................... 49 Definitionen på en positiv udvikling .................................................................................................................. 62 Definitionen på samarbejdsvillighed ................................................................................................................. 66

Tema 2: Tværsektorielt samarbejde og videndeling ................................................................................................ 68 Tema 3: Forbedringstiltag ..................................................................................................................................... 72

Forslag til forbedringer af praksis ...................................................................................................................... 77

Kapitel8:Konklusion........................................................................................................................83

Bibliografi.............................................................................................................................................86

Juridiske kilder....................................................................................................................................................... 89

Bilag1–Dokumentationforpraktikaftale.................................................................................90

Bilag2–Skabelontilnetværksmøder..........................................................................................92

Bilag3.1–InterviewguidetilRandersKommune.....................................................................95

Bilag3.2–InterviewguidetilViborgKommune......................................................................100

Bilag3.3–InterviewguidetilHorsensKommune...................................................................105

Bilag3.4–InterviewguidetilSkiveKommune........................................................................109

Bilag4.1–Meningskondenseringaftemaet:Målgruppevurderingoginddragelse......113

Bilag4.2–Meningskondenseringaftemaet:Tværsektorieltsamarbejdeogvidendeling

...............................................................................................................................................................140

Bilag4.3–Meningskondenseringaftemaet:Forbedringstiltag.........................................149

Bilag5–Skabelonforungesamtalen..........................................................................................159


4

AbstractTheprojectderivesfromtwoofmyprioreducationalcourses;first,mybachelorprojectfrom

thestudiesofsocialwork,whichwasanexploringexaminationontheeffortofaftercareasa

social study. The project resulted in the development of a help-to-self-help app for young

peopleinaftercare.

Additionally,theprojectbuildsuponmyinternshipattheMentalHealthServices,Capital

RegionofDenmark,SecretariatandCommunicationsduringmymaster’sdegreeinsocialwork.

One of mymain assignments was to help develop a working tool for networkmeetings –

meetingsbetweenthevulnerablecitizenandrelevantprofessionalexperts.

In this thesis, I have used my knowledge and experience from especially those two

courses,partlymyknowledgeonthesegmentofvulnerablechildrenandpartlymyexperiences

withimprovementprojects.

The project contains a short presentation of the sociopolitical and legal conditions

throughtheyears.

Thethesisusesperspectivesonsegmentestimationconcerningaftercare,itappliesthe

perspectiveonsegmentestimationinthematterofaftercareandisbasedoninterviewswith

fourinformantsfromfourdifferentmunicipalities.

Theobjectiveof theprojectwastogain insight intothespecificcriteriaonwhich it is

decidedwhetheravulnerableyoungperson receives the social effortof aftercareornot, in

preparationforhowitispossibletoqualifythesegmentestimationwithespeciallyfocusonthe

youngperson’sinvolvement.

The project is based upon a hermeneutic theory of science and an action-oriented

researchstrategy.Itappliestheoriesonexperiencesofcoherence,appreciatoryandsolution-

focusedapproachesandorganizationaltheoriestoconductananalysisofthestatementsfrom

the four informants around the following themes: Segment estimation and involvements,

intersectoralcollaborationandknowledgesharing,andimprovementmeasurements.

Myintentionwastodesignapilotordraftworkingtooltobeusedinthemunicipalities

toensureconsistent,systemic,well-coordinatedcaseworkandforthepurposeofsupporting

theyoungpeople’sexperiencesofcoherencebasedonanappreciatoryandsolution-focused

approach.


5

Thedraftworkingtoolispresentedattheendofthethesisandisbasedonmyknowledge

fromtheanalysis.Finally,mythesiscontainsaconclusionaboutotherexpressedimprovement

measurments.(2407anslag)


6

ForordDette projekt vil tage afsæt i to uddannelsesforløb; mit bachelorprojekt på

socialrådgiveruddannelsen,ogmitpraktikforløbpåkandidatuddannelseniSocialtArbejde.

Jeg skrev bachelorprojekt om efterværn under titlen ”Eksplorativ undersøgelse om

efterværnsomsocialfagligindsats”(BarfredI.,2016,s.85).Bachelorprojektetsproblemstilling

blev udviklet pba. en artikel fra Berlingske, hvoraf det fremgik, at Ankestyrelsen, med

udgangspunktiengennemgangaf100sagerfraAalborgKommune,harvurderet,at90%afde

tidligereanbragteungeharbehovforefterværn,hvorafdetbloter10%afdisse,derfårdet

(Dahlgaard,2007).

Efterværnerensocialfagligindsats,dertilbydes,udsatteungeialderen18-23år,somhar

behovforhjælpogstøtteiovergangentilvoksenlivet,ogsomharhaftfastkontaktpersoneller

væretanbragtudenforhjemmet,umiddelbartoptildet18.år,jf.Serviceloven1§76.

Udsatte unge defineres som unge der er særligt udsatte ift. udviklingen eller

vedligeholdelsenafsocialeproblemer(Socialministeriet,u.d.).

Somfølgeafegenoplevelseafbehovforhjælpogstøtteiovergangentilvoksenlivet,og

enundrenoveratblotentiendedeludsatteungereeltmodtogefterværnsomfølgeafAalborg

Kommunesvurdering,komjegfremtilfølgendeformålmedbachelorprojektet;

”…at opnå en indsigt i, hvor det vil være hensigtsmæssigt at regulere praksis ved

efterværnsindsatsernemhp.atøgebrugenafefterværnogpådenmådesikredenudsatte

ungeenbedreovergangfrabarntilvoksenifremtiden.”(BarfredI.,2016,s.85)

Dettepba.78anbragteungesegnebudpå,hvaddemåttehaveafbehovogønskerforhjælpog

støtteiovergangentiletselvstændigtvoksenliviensurvey-undersøgelse(BarfredI.,2016,s.

91).

Ibachelorprojektetkonkluderedejegb.la.,atungeimålgruppenforefterværn,mestrer

voksenlivetbedreenddeunge,derikkeharmodtagetefterværn,hvorvidtdetteskyldesatunge,

dermodtagerefterværn,ermereressourcestærkeogderforunderalleomstændighederville

havemestretvoksenlivetbedre,videsdogikke(BarfredI.,2016,s.85).Deterderforfortsat

1Fremover:SEL.


7

min opfattelse, at efterværn som udgangspunkt er den mest hensigtsmæssige indsats at

iværksætte overfor udsatte unge med særlige behov for hjælp og støtte i overgangen til

voksenlivet.

Yderligerekonkluderedejegatdeti”detgodeefterværn”eressentieltatinddrageden

unge i den socialfaglige målgruppevurdering2 vedr. efterværn i udsatte unges overgang til

voksenlivetsamtatsikreformidlingenomhvadefterværner,oghvaddetforventesatkunne

betyde fordenenkelte.Jegkomherefterfremtil,atformidlingenomefterværnoghvadder

hører til vedr. overgangen til voksenlivet med fordel kunne suppleres med en ”hjælp til

selvhjælps”-appindeholdendedisseinformationer(BarfredI.,2016,s.94).

Bachelorprojektetførtesåledestilapp’enMitEfterværn,somjegdesignedeogudviklede

som et omkostningsfrit supplement til efterværn. Derudover blev app’en anvendt til at

indsamlebesvarelserpåenrevideredeudgaveafdenoprindeligesurveytiltidligereanbragte

unge(Apple,u.d.).Hensigtenmeddenrevideredesurveyvardelsatopnåenbrederevidenom

efterværn-modtageres tilknytning til uddannelse- og arbejdsmarkedet, og dels at opnå en

størreforståelseforhvorfornogleungeafviserefterværn.

Da formidlingenomefterværnviaapp’enaleneeret supplementog ikke forventesat

kunneståalene,erkvalificeringmålgruppevurderingenvedr.efterværnsåledesfortsataktuel

ift.atsikredengodeovergangtilvoksenlivetforudsatteunge.Derforskaldenviden,jeghar

opnået via mit bachelorprojekt og besvarelserne på den reviderede survey, anses som

pilotviden,derhar influeretpåudviklingenafproblemformuleringen inærværendeprojekt,

samtdannetbaggrundfordespørgsmåljegstilleridekvalitativeinterviews,deranvendessom

denprimæreempiriidetteprojekt.

Endvidere tager dette projekt, som nævnt, afsæt i mit praktikforløb i Region

Hovedstadens Psykiatri3 i Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen under mit

uddannelsesforløbpåkandidatuddannelseniSocialtarbejde,hvorjegvartilknyttetProjekt-og

Porteføljeteamet. Teamet beskæftiger sig med forskellige tværfaglige og tværsektorielle

projekter,deralleomhandlerforbedringerafdenpsykiatriskepraksisiRHP,ift.at forbedre

2Fremovervil”densocialfagligemålgruppevurderingvedr.efterværniudsatteungesovergangtilvoksenlivet”

blivebeskrevetsom”målgruppevurdering”.3FremoverRHP.


8

igangværende tiltag samt at udvikle og implementere nye tiltag til gavn for patienter,

pårørendeogmedarbejdere(Bilag1).

Den erfaring, jeg tilegnede mig vedr. samfundsfagligt forbedringsarbejde under

praktikforløbet, har øget min interesse omkring projekt- og udviklings/innovativt arbejde,

hvorforjegefterudarbejdelsenafapp’en,”Mitefterværn”tilmålgruppenforefterværn,nuhar

etønskeomatudvikleetudkasttiletredskab,derkananvendesimålgruppevurderingenvedr.

efterværniovergangentilvoksenlivetmhp.atkvalificeredenne.

En målgruppevurdering er i denne kontekst, den specifikke del af udsatte unges

sagsbehandling,hvorden socialfagligemyndighedvurdererhvorvidtdenungekan tilbydes

efterværn eller ej. Selve målgruppevurderingen er dog mere kompleks, da et afslag på

efterværnimplicitindbefatterrådogvejledningomhjælpfraandenforvaltningsmyndighed,

såfremtdetvurderesatdenungesbehov forstøtteer foromfattende til atblivedækketaf

efterværn,jf.Retssikkerhedsloven4§5.

Et afdeprojekter framitpraktikforløbder særligthar inspireretmig tilnærværende

projekt, er ”Samarbejdsaftaler og netværksmøder”, hvor formålet bestod i at udvikle en

skabelontilafholdelseafnetværksmøder.Skabelonenskulleudarbejdessåledes,atdenkan

anvendes uafhængigt afmålgruppen på tværs af de ni psykiatriske centre i RHP og de 29

tilhørendekommuner(Kvorning,RHP,2017).

Årsagen til at det blev besluttet at udvikle netværksskabelonen skyldtes tidligere

erfaringeromatnetværksmødereretnyttigtredskab til atunderstøttedet tværsektorielle

samarbejde og at sikre kvalitet i borgerens sag samt at kvaliteten af netværksmøderne og

antallet af afholdte mødermed fordel kunne øges ved hjælp af en standardiseret måde at

afholdedissemøderpå.

Skabelonenerudvikletpba.etarbejdsseminarmedpraktikere,hvorresultatetbleven

skabelonbeståendeaftresider,hvorafdetoførstesidererselveskabelonen,somskaludfyldes

pånetværksmødetogafslutningsvistresultereietreferatframødetaf,efterudfyldelse,som

alle tilstedeværende kan fåmed ved afslutningen afmødet. Den tredje og sidste side er en

tjeklistedeltopitrefaser:Før,underogeftermødet.Skabelonenerdesudenudarbejdetudfra

etsprog,derervarmtogletforståeligtienomsorgsfuldtone,såledesatdetbådeerrartatlæse

forborgeren,ogatskabelonengiverborgerenmulighedforselvatbydeind(Bilag2).

4Fremover:RSL


9

Såledeserhensigtenmednærværendeprojektatundersøgemålgruppevurderingen,dels

pba.mitbachelorprojekt,besvarelsernepådenrevideredesurveyogmitpraktikforløb,dels

vedhjælpafkvalitativeinterviewsmedfiresocialrådgiverefrahverdereskommune.Denviden

vilderefterbliveanvendtienteoretiskanalysetilatargumentereformuligeforbedringsforslag

iformafetkonkretarbejdsredskab.

Denspecifikkeproblemformuleringvilblivepræsenteretpås.18.

Godlæselyst!

IdaBarfred,AalborgUniversitet,juni2018


10

Kapitel1:ProblemfeltDette kapitel består af en kort beskrivelse af, hvad efterværn er, oghvemder tilbydes det.

Dernæst følger en redegørelse af eksisterende forskning på efterværns- og

anbringelsesområdet, samt dennes relevans for nærværende projekt. Herefter præsenteres

projektetsproblemformuleringogafgrænsningenheraf.

Efterværnerenterminologi,derdækkeroverenrækkesocialfagligeindsatser,somkan

tilbydes,udsatteungeialderen18-23år,derentenharværetanbragtudenforhjemmeteller

somharværettilknyttetenkontaktpersonumiddelbartoptilderes18.år,jf.SEL§76.Dvs.at

densocialfagligemyndighedskaludarbejdeenmålgruppevurderingomhvorvidtdenungeder

entenharhaftenfastkontaktpersonellerværetanbragtoptildet18.år,skaltilbydesefterværn

eller ej. Et tilbud om efterværn er på foranledning af en individuel vurdering af den unges

behov,ønskerogsamarbejdsvillighed.Hardenungeværetanbragtudensamtykkeoptildet

18.år,skaldennedogtilbydesefterværn,jf.SEL§76stk.5.EfterværnbevilgesudfraSEL§76.

Detoverordnedeformålmedefterværnersåledesatbidragetil,atdenungefårengod

overgangtilvoksenlivet.

Efterværneretfrivilligttilbud,hvorfordetforudsætteratdenungeskalværemotiveret

tilogønskehjælpen,førenddenkaniværksættes,jf.SEL§76stk.1.Denunge,somharværet

anbragtudenforhjemmetellersomharværettilknyttetenkontaktpersonumiddelbartoptil

det18.år,blivertilbudtefterværnsåfremtdetfagligtvurderes,atdenungersamarbejdsvillig

ogatdererudsigttilenpositivudvikling,dogudenkravomatdenungeskalværeselvkørende

ved udgangen af det 22. år (Ankestyrelsens principafgørelse 95-13, 2013). Hvorvidt det

vurderesatdenungekanprofitereafefterværnogatdererudsigttilenpositivudvikling,er

altid en individuel vurdering, der træffes af en myndighedssagsbehandler i den unges

opholdskommune,jf.SEL§68stk.12.

EksisterendeforskningUdsatte unge, som har været anbragt uden for hjemmet eller haft en kontaktperson

umiddelbartoptildet18.år,tilhørerensårbargruppe,dermestrervoksenlivetdårligerepå

flere parametre end ikke-udsatte unge. Efterværn har til formål at afhjælpe nogle af de

udfordringer,deudsatteungemøderiovergangentilvoksenlivet.


11

Med begrebet overgang, henvises der i denne kontekst, til de både personlige,

organisatoriskeogjuridiskeovergangedenungekanmøde,nårdenungeblivermyndig.Ift.den

personligeovergangerdermegetnytatforholdesigtil ift.atværeselvforsørgendeogblive

myndig.Ift.deorganisatoriskeovergangekandetf.eks.væreenungderfårefterværnmenogså

har behov for uddannelseshjælp. Såfremt den unge samtidigt modtager efterværn, vil der

derforværebehovforettværsektorieltsamarbejdemellemdissetoafdelinger(Seemann,2013,

s.14).

Er der tale om en ung, der vurderes at have behov for hjælp og støtte fra

voksenbestemmelsernesomf.eks.iformafbostøtte5,vildenungeløberindinoglejuridiske

overgange fra børnebestemmelserne til voksenbestemmelserne. Samtidigt vil der være et

behov for en overdragelse fra familieafdelingen til voksenafdelingen6 - dvs. igen en

organisatoriskovergang.

Ovenståendeer såledesnogleafdeovergange,derhenvises til, når termen ’overgang’

anvendesiprojektet.

Flere undersøgelser peger på, at den unges oplevelse af inddragelse, ejerskab,

koordineringogsammenhængeressentieltfordengodeovergangtilvoksenlivet.Ihvorhøj

graddenungeermotiveretforogønskeratsamarbejde,afhængersærligtafdennestidligere

erfaringermedatfølesiginddraget.Nårinddragelseanvendesidetteprojekt,inkluderesdatre

termer;medindflydelse,medbestemmelseogselvbestemmelse.

Medmedindflydelsemenesderift.udsatteunge,atdenungegiverudtrykforoplevelseaf

egen situation til myndighedssagsbehandleren (Ejler, 2004, s. 9). Der er her tale om en

tovejskommunikation,somindbefatteratsagsbehandlerengiverudtrykfor,hvilkebehovhun

ser hos den unge. Inkluderet i termenmedindflydelse, er den juridiske term børnesamtale

implicit;børnesamtalenerensamtalemedbarnet.Detteeryderstrelevantforatmyndigheden

kansikreatsagenertilstrækkeligtbelystogdermedtræffedenkorrekteafgørelseiengiven

sag,f.eks.omefterværn.Ligeledesvilenbørnesamtalekunneøgetillidenmellemdenungeog

denoffentligeforvaltning,jf.SEL§48ogRSL§10.

5EnbostøtteomtalesidagligtaleogsåsomhjemmevejlederogbevilgesudfravoksenbestemmelserneiSEL.

Indsatsenerfrivilligogindbefatterhjælpogstøttetilborgereover18årmednedsatfysiskellerpsykisk

funktionsevneog/ellersærligesocialeproblemer,jf.SEL§85.6MedvoksenafdelingenhenvisesdertildenafdelingderbevilligerstøtteudfravoksenbestemmelserneiSEL,

dvs.bostøtteogbotilbud.


12

Medmedbestemmelsemenesatdenungeharmulighedforselvatkommepåbanenmed

egnebudpå,hvaddenungeønskerogselvopleverathavebehovforiformafhjælpogstøtte

(Ejler,2004,s.9).Detkanf.eks.væreenungderharværetanbragtoptildet18.år,ogsom

gernevilprøveatboselv,mensomikkeerheltklartilatståpåegneben,ogatdennederfor

udtrykkeretønskeomenudslusningsordning.Deterderforenforudsætningatdenungefra

starteroplystomsinerettighederogmulighederiformafforskelligeindsatser,fornetopat

kunnetagestillingtilhvad,dervilværerelevant.

Medselvbestemmelsemenesder,atdenungeidialogmedmyndighedssagsbehandleren

oplysesommuligeindsatseroghvilkekonsekvenserdenungestilvalgsåvelsomfravalgafdisse

kanmedføre.Medbestemmelseogselvbestemmelsegiverdermedmulighedforatværemedtil

atbestemme,hvadderskalske,menstadighvordetermyndighedssagsbehandlerendermed

hjemmelilovgivningenogudfraetindividueltskøntræfferdenendeligeafgørelse.

Yderligere peger undersøgelserne på, at der ligeledes er plads til en kvalificering af

målgruppevurderingen og efterværnsindsatserne, det tværsektorielle samarbejde,

udarbejdelseafspecifikketildelingskriterierogserviceniveau.

Påtrodsafatderbådeerpladstil,ogbehovforkvalificeringafførnævnteområdervedr.

udsatte unges overgang til voksenlivet, er der endnu ikke udarbejdet en landsdækkende

standard/manual,dersikredengodeovergangtilvoksenlivetforudsatteunge.Derforviljeg,

som tidligere beskrevet, undersøge hvordan målgruppevurderingen, udfoldes i praksis.

Herunder udfordringer og styrker der opleves i fire forskellige kommuner, mhp. på at

udarbejdeetudkasttiletarbejdsredskab,somkananvendesiallekommuneruafhængigtaf

denenkelteungesproblematikker,ogsombidragertilensammenhængende,koordineretog

helhedsorienteretmålgruppevurdering.

Førnævntevilblive redegjort formedudgangspunkt i ottenationaleog internationale

undersøgelserogartikler,derharfundetsteddesidste10år.

Jeg er blevet bekendt med undersøgelserne ifm. min litteratursøgning omhandlende

anbragtebørnogungeogungeiefterværnhosSFI,samtgennemlæsningafSFI’skilderideres

undersøgelser. Disse undersøgelser er suppleret af en international forskningsartikel fra

Australien og en undersøgelse fra Rockwoolfonden, som jeg har stiftet bekendtskabmed i

undervisningsøjenmed.

Undersøgelsen”Forskningskunnskapomettervern”,somerudarbejdetafNOVA,etnorsk

samfundsvidenskabeligt velfærdsforskningsinstitut, undersøger unges oplevelse med


13

efterværn,bådepåetnationaltogetinternationaltniveau(Backe-Hansen,2008).Delandeder

i rapporten anvendes forskning fra, er lande i Skandinavien, Storbritannien og USA.

Undersøgelsenviser,atdeudfordringer,deroplevesmedefterværn,ertilsvarendepåtværsaf

landegrænserne.

Centraltfordetgodeefterværnerifølgerapporten:

- Inddragelseafdenunge.

- Tidligplanlægningafefterværnet.

- Velorganiseretogvelkoordineretefterværn.

Undersøgelsenkonkludererdesudenatderisærerpladstilkvalificeringafdettværsektorielle

samarbejde mellem børn- og unge-regi og voksen-regi (Bakketeig, 2008). Derudover

præsentererundersøgelsenetdilemma,derberorpå,atdererenrisikoforatressourcestærke

ungeikketilbydesefterværn,dadepågrundafderesressourcervurderestilikkeathavebehov

forefterværn.Tildetteudtrykkerenungfølgende:

”Atjegerflink,betyrikkeatjeghardetbra.Jegharfortsattbehovfornoenåpratemednår

jeghardetvanskelig(...)Ettervernetgirmegentrygghet.Jegharingenandre7.(Tøftnår

hjelpentarslutt,VG16.august2008).(Backe-Hansen,2008,s.279)”

Dvs.atdererenrisikofor,atnogleungefaldermellemtostoleiovergangentilvoksenlivet,

hvordenungepådenenesideopleverathaveetbehovfor,ogetønskeomefterværn,menpå

denandensideatblivevurderetsomværendeforressourcestærke.Atnogleungevurderes

somværendeforressourcestærketilathavebehovforefterværnerparadoksalt,dadetiandre

undersøgelsererkonkluderetatungedermodtagerefterværnmestrevoksenlivetbedre,end

dederikkegør(Mølholt,2012,s.196-197).

Derudover kan ovennævnte udtalelse tolkes som et udtryk for et behov for en øget

inddragelseift.denungesønskerogbehoviovergangentilvoksenlivet.

7Oversattildansk:Atjegerressourcestærk,betyderikkeatjeghardetgodt.Jegharstadigbrugfornogenattale

mednårjeghardetsvært.(…)efterværnetgivermigtryghed.Jegharikkeandreattalemed.


14

Enandenrelevantundersøgelseer”Tidligereanbragtesomungevoksne”udarbejdetaf

SFI8i2011(Olsen,2011).Undersøgelsenomhandlerlangtidsvirkningenvedanbringelse,hvor

dermålespå følgendeområder:Arbejdsmarkedsdeltagelse, somatiskogpsykiskhelbredog

kriminalitetogfængsling(Olsen,2011,s.109).Undersøgelsenkonkludereratanbragteunge

som24-årige:

- Er længere væk fra arbejdsmarkedet og uddannelse, end kontrolgruppen, hvor

hyppighedenblandttidligereanbragteungepåkontanthjælp(nuuddannelseshjælp)

erstørredesældredenungeervedanbringelsen.

- Harstørresandsynlighedforathavemindsténsomatiskdiagnosesamtathaveværet

ikontaktmeddetpsykiatriskesystem.

- Eristørrerisikoforathaveværetdømtmindsténgangforstraffelovovertrædelser

(Olsen,2011,s.113-116).

Undersøgelsenkonkluderersåledes,atanbragteungepåflereparametreerensårbargruppe,

hvoromenoverrepræsentationafdisseungemåforventesathavebehovforhjælpogstøttei

overgangentilvoksenlivet.

Entredjeundersøgelseer”Efterværnfortidligereanbragteunge”,ligeledesudarbejdetaf

SFI (Mølholt, 2012). Rapporten er udarbejdet som en videns- og erfaringsopsamling på

efterværnsområdet i Skandinavien, Storbritannien og i USA, herunder b.la. for at opnå et

bredere kendskab tilmålgruppen for efterværn samtmålsætningen for indsatsen (Mølholt,

2012,s.177-178).Undersøgelsenkonkludererb.la.:

- Atderikkeerspecifikketildelingskriterierforefterværn.

- Attildelingenafefterværnafhængerafdenungesmotivationogsamarbejdsvillighed.

- Attværsektorieltsamarbejdemellembørne-ogvoksensystemeterenforudsætning

fordengodeovergangtilvoksenlivet.

- Atenfysisktætplaceringafbørne-ogvoksensystemetøgersmidighedenpåtværs.

- Atdesmereinddragelseogdestidligereinddragelsenpåbegyndes,jobedre(Mølholt,

2012,s.183-185+189-190).

8SFIstårforDetnationaleforskningscenterforvelfærd.


15

Undersøgelsenbekræfterdermedogsåbehovetforenkvalificeringafmålgruppevurderingen.

Det tidligere nævnte dilemma omhandlende de ressourcestærke udsatte unge, er ligeledes

beskrevetheri,samtidigtmedatundersøgelsen,somnævnt,konkluderer,atungedermodtager

efterværngenerelt,mestrervoksenlivetbedreendde,derikkemodtagerefterværn.(Mølholt,

2012,s.191-192+195-197).

En fjerdeundersøgelseer forskningsartiklen”Youngpeople leavingcare:Participatory

researchtoimprovechildwelfarepracticesandtherightsofchildrenandyoungpeople”,fra

fagbladetAustralianSocialWorkmedtitlen(Törrönen,2014).Artiklentagerudgangspunkti

anbragte unges overgang til voksenlivet i Finland, hvor de unge anses som værende

eksperternepåområdet.Iartiklenfremgårdet,athvorvidtdenungetilbydesefterværneller

ej, afhænger af dennes motivation og samarbejdsvillighed herfor. Hvorvidt den unge er

motiveretforogønskeratsamarbejde,afhængerafomdererenmeningsfuldhedidetogat

denungeharenoplevelseaf ejerskabogat føle sighørt (Törrönen,2014, s.137-138).Det

fremgårendvidereafartiklenatkvalitetenafefterværnersvingende,påtrodsafatforskere

giverudtrykfor,atdenungesovergangtilvoksenliveterenafdemestkritiskefaserienudsat

ungsliv,ogdermedspillerenafgørenderolleforhvordandenungeseneremestrervoksenlivet

(Törrönen,2014,s.137-138).

En femte undersøgelse er ”Anbragte børn og unges trivsel 2016”, udarbejdet af SFI

(Lausten, 2016). Undersøgelsen omhandler anbragte børn og unges subjektive oplevelse af

derestrivseli2016.Étafdetemaerderundersøges,erdenungesinddragelse.Halvdelenafde

anbragte17-årigeangiver, atdeharoplevelsenaf at være inddraget i egensagsbehandling,

hvordererenstatistisksammenhængmellemde,derharværetanbragtikortesttid,oghvor

megetdefølersiginddraget.Deflesteungeangiver,atdeved,hvadderskalskeefterderes18.

år.Pba.undersøgelsenkandetatterkonkluderesatinddragelsenafdenungeeressentielidet

godeefterværn(Lausten,2016,s.51-54).

Densjetteundersøgelse,ligeledesudarbejdetafSFI,hedder”Anbragteungesovergangtil

voksenlivet” (Skårhøj, 2016). Rapporten er en evaluering af en række initiativer, som er

finansieret af SATS-puljeaftalen 2011-2014, under efterværnspakken der har til formål at

styrkedenungesovergangtilvoksenlivet(Skårhøj,2016,s.5).

Et af initiativerne i SFIs undersøgelse omhandler hjælp til anbragte unges vej til

beskæftigelse og/eller uddannelse, hvori der er udarbejdet og implementeret en


16

samarbejdsmodel omhandlende løbende afholdelse af netværksmøder med den unge og

relevantefagpersonermhp.atstøttedenungeivejentiluddannelseogbeskæftigelsefraden

unges15-23år.Bådedeungeogfagpersonernevarovervejendeenigei,atsamarbejdsmodellen

bidrogtilenmerekoordineret,målrettetoginddragendeindsatsfordeunge(Skårhøj,2016,s.

7-9).DennetværksskabelondersidenhenerudarbejdetiRHP,somblevpræsenteretiforordet,

erdognuimplementeretitreudaffireafdekommunerderafprøvedesamarbejdsmodellen

(Kvorning,RHP,2017;RHP(A),u.d.;RHP(B),u.d.;Kvorning,RHP.dk,2017).

I et andet beskæftigelsesrettede initiativ var fokus også på det tværsektorielle

samarbejde, hvor det blev besluttet at implementere en relationskoordinator fra

familieafdelingenogenseniormentorfrajobcenteret(Skårhøj,2016,s.15).Seniormentorenfik

såledesovervejendesammefunktionsom”denkoordinerendesagsbehandler”der,burdevære

væretblevetimplementeretiallelandets98kommuner,somfølgeafkontanthjælpsreformen

2014 (Westersø, 2016-2017, s. 5). Med udgangspunkt i begge disse beskæftigelsesrettede

initiativer konkluderes det, at velorganiseret tværsektorielt samarbejde, målrettethed og

koordineringeressentieltidenanbragteungesvejtilbeskæftigelse,ogdermedogsådenunges

overgangtilvoksenlivet(Skårhøj,2016,s.15-16).

En syvendeundersøgelseer ”Theeffectof aftercareonhumancapital acquisitionand

antisocial behavior among foster care alumni” udarbejdet af Rockwoolfonden i 2016 (Hald,

2016). Undersøgelsen sår tvivl ved effekten af efterværn. Heri konkluderes det b.la., at

efterværnvirkerpålangsigt,menatpåkortogmellemlangsigtøgesrisikoenderimodforat

flereungeerkriminelleogledige(Andersen,2016).

Som følge af den viden der i nærværende projekt allerede er udledt af de seks andre

undersøgelseromanbragteungeogefterværn,antagesdetatnogleafårsagerneherforkan

væreatmålgruppenderfårefterværniforvejen,erensårbargruppemedenøgetrisikofor

ledighed og kriminalitet, men at disse unge kunne have været i større risiko foruden

efterværnet.Samtidigterderiflereafdetidligerenævnteundersøgelserlagtstorvægtpåden

ungesinddragelse,etbehovforentidligplanlægningafefterværn,enensformigogmålrettet

sagsbehandlingsomaltsammenligeledesmåforventesatinfluerepåkvalitetenafefterværn.

Om end det konkluderes i Rockwoolfondens undersøgelse, at efterværn ikke er en entydig

succes,erdetikkeligmedatefterværn–meddenrettetilrettelæggelseogkvalitet,ikkehar

potentialeforpåsigtatblivesuccesfuldforungemedbehovforekstrastøtteiovergangentil

voksenlivet.


17

Enottendeogsidsteundersøgelseer”Efterværnogdengodeovergangtilvoksenlivet–

undersøgelseafefterværnsområdetiDanmark”udarbejdetafDeloittei2017.Undersøgelsen

fokuserer på tre aspekter af efterværn: Målgruppen, kommuners praksis og unges

perspektiver.Detfremgårafundersøgelsen,atdetkuner60%afdeungedererimålgruppe

forefterværn,somfaktiskmodtagerdette.Årsagenherforkanb.la.være,atkommunenikke

anserdenungeforatværesamarbejdsvillig,atdenungevurderesikkeatkunneprofitereaf

efterværn, eller at den unges handleplansmåler opfyldt, samtidigtmed, at definitionen for

hvornårdenungeoplevessomværendesamarbejdsvilligogsomathaveudsigttilenpositiv

udvikling,ligeledeserforskelligfrakommunetilkommune.Derudoverfremgårdet,atdeter

begrænset hvor ofte og hvor meget der arbejdes tværsektorielt f.eks. med jobcenteret og

voksenafdelingerne(Deloitte,2017,s.88-89).

Ifølgeundersøgelsen fremgårdetdesuden,atentredjedelafkommunerne ikkeharen

arbejdsgangsbeskrivelse for visitationsprocessen inklusiv målgruppevurderingen til

efterværn. De kommuner, der har arbejdsgangsbeskrivelser, kvalitetsstandarder eller

defineredeserviceniveauerforefterværn,erligeledesindividuelleogudarbejdetalenei,ogtil

denenkeltekommune(Deloitte,2017,s.79).Forskelligearbejdsgangeindbefatterhérnogle

risiciforforskelligekvalitetsniveauer.

Generelt konkluderes det løbende i rapporten, at der er plads til at kvalificere

efterværnsområdet,særligtift.atsikredenungesinddragelseogunderstøtteatdenungefår

en oplevelse af ejerskab, at målgruppevurderingen bliver mere ensformig og rummer

minimumskrav,samtatderarbejdeshenimodetbedresamarbejdemellembørn-ogunge-regi

og voksen-regi, mhp. at sikre en mere helhedsorienterede vurdering ift. den unges

målgruppevurdering,hvadentendetertilefterværn,tilvoksenregiellertilegneben(Deloitte,

2017,s.89+107).

Problemformulering

Ovenståendegennemgangafdennyesteeksisterendevidenpåefterværnsområdet,ledermig

såledesvideretilfølgendeproblemformulering:

Hvordan kan den socialfaglige målgruppevurdering vedr. efterværn i udsatte unges

overgangtilvoksenlivetkvalificeres?


18

Projekteteretkvalitativtcasestudie,omhandlendemålgruppevurderingenvedr.efterværn i

udsatte unges overgang til voksenlivet. I projektet vil jeg identificere udfordringer i denne

målgruppevurdering mhp. at udvikle et udkast til et redskab der kan anvendes i

målgruppevurderingen vedr. efterværn i udsatte unges overgang til voksenlivet mhp. at

kvalificere denne. Jeg vil undersøge fænomenet ud fra den hermeneutiske

videnskabsteoretiskepositionogindsamleminempirigennemsemistruktureredeinterviews

medensocialrådgiverfrahveraffølgendefirekommuner:Randers,Viborg,HorsensogSkive.


19

ProjektdesignProjektets struktur er illustreret i nedenstående figur, som er udarbejdet mhp. at skabe

overblikforlæseren.

Figur1:Figurenskalillustrereprojektetsstruktur.


20

Kapitel 2: Socialpolitiske og juridiske

rammerI begyndelsen af problemfeltet beskrev jeg kort, hvad efterværn som socialfaglig indsats,

dækker over. I følgende afsnit vil jeg redegøre for den socialpolitiske udvikling samt

efterværnsparagraffens juridiske historie, og slutte af med en beskrivelse af hvordan

målgruppevurderingenpraktiseresudfralovgivningensomdeneridag.

Socialpolitik omhandler den politik der beskæftiger sig med social velfærd, i denne

kontekstvelfærdenforudsatteunge.Densocialevelfærdspolitikpåbørnogungeområdethar

ændretsigitaktmedudviklingenafbørnesynet(Bryderup,2015,s.89).

Når man taler om børnesyn, taler man om måden man anskuer barnet og dennes

udfordringer på. Børnesynet har stor betydning for hvordanman b.la. indenfor det sociale

arbejde,griberudsattebørnogungesudfordringeran(Bryderup,2015,s.88).

Ibegyndelsenaf1900-talletblevdenførstebørnelovvedtagethvorimanansåbørnmed

socialeproblemer,sombørnrestenafsamfundetskulleskærmesfra.Dervarligeledesfokus

påbarnetsopførselogikkedebagvedliggendeårsagerhertil.Børneneansessåledespådette

tidspunkt som værende ”problemet” i samfundet, hvor man i 1950’erne bliver mere

opmærksompåbarnetsvelfærdogdefamiliedynamikkerderkaninfluerenegativtpåbarnets

udfordringer(Bryderup,2015,s.90-91+95).

I1970’erneændresbørnesynetfortsatogmanfårmerefokuspåbarnetstrivselsamtden

helefamilie,hvorforderindførestilsynsførselsamtrådogvejledningift.opdragelseogpleje

(Bryderup, 2015, s. 99). Opdragelsesformerne har ligeledes ændret sig gennem tiden fra i

90’erne,hvorforældrenehavdeenmereautoritæropdragelsesform,tilidagathaveenmere

demokratisk opdragelsesform. Den demokratiske opdragelsesform omhandler en mere

ligeværdig relation mellem barn og voksen, hvori barnet/den unge inddrages (Den store

danske,2016).Inddragelsenafbarnet/denungeafspejlesligeledesilovgivningen.Før90’erne,

vardetf.eks.ikkeumiddelbartmuligtforanbragteungeatfåhjælpiovergangentilvoksenlivet

nårdefyldte18år.Detbetyderatanbragteungeoptil90’erneumiddelbartstodpåegneben,

så snart de fyldte 18 år. Dette blev dog ændret i 1993, hvorfra det blev implementeret i

bistandsloven,(dengamleservicelov)atdetnuvarmuligtfordenungeatfåhjælpogstøttei


21

overgangen til voksenlivet i form af fast kontaktperson og/eller forlængelse af den

igangværendeanbringelseoptildet20.år,jf.Bistandsloven1993§36stk.2.Isammeårblev

det lovpligtigt at der forud for en anbringelse skulle udarbejdes en handleplan, efter

udarbejdelsenafdenbørnefagligeundersøgelse,jf.SEL§140(Servicestyrelsen,2011,s.142).

En børnefaglig undersøgelse er en undersøgelse der belyser barnets behov ud fra en

helhedsorienteretvurdering,jf.SEL§50.Undersøgelsenskalfinderstedsåfremtdengældende

myndighederblevetbekendtmedatetbarnellerenungkanhavebehovforsærligstøtte,jf.

SEL§50.Ifm.udarbejdelsenafdenbørnefagligeundersøgelse,skaldekommuner,derarbejder

medICSligeledesværeopmærksommepåikkealeneatbeskrivedenungesrisikofaktorermen

ogsåeventuellebeskyttelsesfaktorerfordenunge(Vejl.nr.3pkt.318).BådeRanders,Viborg,

HorsensogSkivekommunearbejdermedICS(Socialstyrelsen,2016).

ICSstårforIntegratedChildrensSystemogerenmetodederprimærtanvendesafden

socialfagligemyndighed inden for børn og ungeområdet.Metoden anvendes til at sikre en

helhedsorienteretogsystematisksagsbehandling(Red.:Henriksen,2015,s.109-110).

Risikofaktorerdefineresifølgevidensportalensomforholdderøgersandsynlighedenfor

enten at udvikle eller vedligeholde sociale problemer. Følgende elementer er eksempler på

risikofaktorer:omsorgssvigt,skilsmisse,mistrivselogarbejdsløshed.Beskyttendefaktorerer

forholdderreducerersandsynlighedenforudviklingellervedligeholdelseafsocialeproblemer.

Eksemplerpå beskyttende faktorer kan være: socialt velfungerende, positive rollemodeller,

arbejdeogekstraomsorgspersoner(Hjortebjerg,2017).

Somdetfremgårafkap.1,erflereafdeanbragteungeensårbargruppemedøgetantalaf

risikofaktoreridereslivogoftebegrænsetantalafbeskyttendefaktorer.Detbetyderderfor,at

deharsærligtbehovforstøtteideresopvækstsåvelsomovergangentilvoksenlivet.

Handleplanenerenplanhvorafbarnet/denungesstøtteforanstaltningerfremgåri,som

tagerudgangspunktidebehovderblevkonkluderetatværeidenbørnefagligeundersøgelse,

jf. SEL §140. Af handleplanen skal målene med støtten fremgå samt hvordan disse skal

imødekommes via støtten, som f.eks. kunne være efterværn, jf. SEL §140 (Servicestyrelsen,

2011,s.133).

Efter indførslenaflovkravetomudarbejdelseafhandleplanen i1993, fandtdennæste

juridiske ændring sted i 1998 hvor bistandsloven blev omdøbt til serviceloven. Denne

lovændring medførte et øget fokus på inddragelsen af specifikt de unge over 12 år, i

udarbejdelsenafhandleplanen,jf.SEL§58stk.1,1998.Samtidigtblevdetvedlovbestemtat


22

denungedereranbragtumiddelbartoptildet18.år,atdenneskalhøresiegensagift.hvad

derskalskeefteranbringelsesophørefterdet18.år,jf.SEL§46stk.2ogstk.41998.

Denegentligeefterværnsparagrafsomenselvstændigbestemmelse,implementeresførst

iServiceloveni2001,hvorefterværnsindsatsennukunnegældetilogmeddenunges21.år,jf.

SEL,2001§62a.

I2006trådteanbringelsesreformenikraft,hvoraf formåletbestod iatøgekvaliteten i

indsatserneogsikreenmeremålrettetindsatsmedfærrebrudteanbringelsesforløb.Samtidigt

kom der større fokus på inddragelse af barnets netværk samt den tidlige indsats

(Servicestyrelsen,rev.udg.2007,s.7).

I forlængelse af anbringelsesreformen blev efterværnsparagraffen yderligere udvidet,

hvilketb.la.fikdenbetydning,atdenungefikmulighedforatmodtageefterværnfremtildet

23.år,samtidigtmedatdet,såfremtdenungeiførsteomgangharafvistefterværn,fikdenunge

mulighedforsenereatfortrydeogmodtageefterværnalligevel.

Derudoverblevudslusningsordningenimplementeret,somenmuligefterværnsindsats,

jf.SEL,2006§76(Servicestyrelsen,rev.udg.2007,s.143).Udslusningsordningenerettilbud

tilungederharværetanbragtudenforhjemmetogsomharbehovforatfortsætteanbringelsen

kortvarigtsådenungegradvistkanvænnesigtildennyevoksentilværelse.Idagfindesder

således fire typer af efterværn: Fast kontaktperson, udslusningsordning, fortsættelse af

anbringelseogandet.

I2011implementeres”Barnetsreform”,somb.la.hartilformålatforbedreudsatteunges

overgangtiletselvstændigtvoksenliv.Heraffremgårdetb.la.,atkonkretemålalleredefraden

unges16.årskalfremgåihandleplanen,ift.denungesovergangtiletselvstændigtvoksenliv,

jf.SEL,2011§§76stk.1,nr.4-5og140.Samtidigtblevdetmuligtattilbyde’andreformerfor

støtte’ (Servicestyrelsen,2011,s.209-210).Andre former forstøtteanvendes forskelligt fra

kommunetilkommuneafhængigtafserviceniveauet(Deloitte,2017,s.67).

Der har altså siden 1993 været et stigende fokus på udsatte unges overgang til et

selvstændigtvoksenliv.Sideløbendeerderudarbejdetundersøgelsermhp.atbliveklogerepå,

hvad’detgodeefterværn’egentliger,hvornogleafdisseblevpræsenteretiproblemfeltet.

Ovennævntegennemgangafudviklingenpådetsocialpolitiskeogjuridiskeområdevedr.

udsattebørnogungebetyderogså,atdervilværeenforskelpåen7-årigsoplevelsemeddet

kommunale system i f.eks. 2000 og en 7-årig der i 2018 stifter bekendtskab med det

kommunalesystemforførstegang.F.eks.kandettænkes,atetbarnellerenung,derforførste


23

gangmøderdetkommunalesystemidag,vilfølesigmereinddragetendetbarnellerenung

derførstegangstiftedebekendtskabmeddetkommunalesystemfor16årsiden.

Endvidere har Ankestyrelsen udarbejdet guidelines omhandlende tildelingen af

efterværniformaftreprincipafgørelser9ihenholdsvis2010,2011og2013.Dissepejlemærker

kanformuleressomfølgende:

- Dermåikkegivesafslagpåefterværn,alenepba.,atdetforventesdenunge,harbehov

forhjælpogstøtteefterdet23.år(Ankestyrelsensprincipafgørelse233-10,2010).

- Denungeskalværesamarbejdsvilligift.efterværn.

- Efterværnkan tilbydesnårdeterafvæsentligbetydning fordenunge,samtatden

ungegiversamtykkehertil(Ankestyrelsensprincipafgørelse95-13,2013).

- Døgnopholdskalophøresåfremtdetvurderesatformåletikkelængerebliveropfyldt

elleratdenungeerfyldt23år.

- Der må ikke fremsættes en varighedsbegrænsning på efterværn (Ankestyrelsens

principafgørelse43-11,2011).

- Derskalværeudsigttilenpositivudvikling,førendatefterværnkantilbydes.

- Enpositivudviklingerikkeligmedatdenungeskalværeselvhjulpenvedudgangenaf

det22.år(Ankestyrelsensprincipafgørelse95-13,2013).

- Den positive udvikling omhandler at den unge er påbegyndt uddannelse og/eller

beskæftigelsesamt:

”… andre relevante forhold, eksempelvis stabil og selvstændig boligsituation,

økonomihåndtering,husholdningmv. (Ankestyrelsensprincipafgørelse95-13,

2013).”

Hvad ’mv.’merespecifiktdækkerover,eruvistogefterladerdermedpladstilatden

enkeltekommunekantræffeafgørelseomefterværnudfraetskøn,dervurderesiden

konkretesag(Ankestyrelsensprincipafgørelse95-13,2013).

9Enprincipafgørelseerenbindenderetskilde,somskalanvendessomrettesnor,nårenmyndighedskaltræffe

afgørelseienlignendesag(Ast,2017).


24

Både samarbejdsvillighed og den positive udvikling er begreber, der kan tolkes forskelligt,

afhængigtafhvilkebrillermanharpå.

Alletreprincipafgørelserliggersåledesfortsatoptil,atderaltidskaltræffesenindividuel

fagligvurderingomhvorvidtdenungeforventesatkunneprofitereafefterværnellerej.

Denoverordnedeforskel i tildelingenafefterværn ikommunerne, liggersåledes idels

tolkningenafAnkestyrelsensprincipafgørelserogdelsskønnetidenkonkretesag.Hvorvidtto

ungemedidentiskeproblematikkerogbehov,menfrahverdereskommune,tilbydesefterværn

ellerej,afhængerderforafdenpågældendekommune.

Fælles for alle kommuner er i dag, at det fremgår af loven at handleplanen som

udgangspunktskaludarbejdesførderiværksættesforanstaltninger,hvorformålogmålmed

indsatsenskalfremgå.Hvisdenungeerfyldt16år,skalderihandleplanenfremgåkonkrete

målforovergangentilvoksenlivet,herundermedforeløbigeovervejelserominitiativervedr.

uddannelseogbeskæftigelsesamthvorvidtderkanværebehovforefterværnellerej,jf.SEL

vejl. Nr. 3 pkt. 333. En opfølgning på handleplanen skal finde sted tre måneder efter

iværksættelseafforanstaltningerogderefterhverthalveår,jf.SEL§70stk.1.

Der er to foranstaltningstyper ud fra SEL §52 der giver ’adgang’ til efterværn; fast

kontaktpersonog/elleranbringelse,jf.SEL§52stk.3nr.6-7.

Såfremt den unge er anbragt uden for hjemmet og/eller er tilknyttet en fast

kontaktperson,skalderudarbejdesenmålgruppevurderingafdenungesenestseksmåneder

forindendennefylder18år,mhp.attræffeafgørelseomhvorvidtdenungeerimålgruppefor

efterværn eller ej, jf. SEL §§ 68 stk. 12 og 76. En sådanmålgruppevurdering indebærer en

revideret udgave af handleplanen, hvoraf det skal fremgå hvorvidt den unge skal tildeles

efterværnefterdet18.årellerej,samtformålogmålmedindsatsen,jf.SEL§68stk.12.

Hvisdetvurderesatdenungeikkekantilbydesefterværn,skaldennemeddelesherom.

Hvorvidtafgørelsenmeddelesskriftligtellermundtligtfrakommunalbestyrelsen,erderingen

bestemmelser for,doganbefalesdetafombudsmandenatalleafgørelsermeddelesskriftligt

somledidengodeforvaltningsskik(Ankestyrelsen,2016,s.24).

Såfremtenafgørelseomafslagpåefterværnmeddelesskriftligt,skaldenværeefterfulgt

afenbegrundelseforafslag,enklagevejledningsamtrådogvejledningvedr.søgningomhjælp

hos en anden myndighed eller efter en anden lovgivning, hvilket ligeledes fremgår af

helhedsprincippet, jf. Forvaltningsloven §§ 22og 25ogRSL §5. Borgeren har dog ret til at


25

modtagebegrundelsenforafgørelsenpåskrift,såfremthan/hunbederomdet.Detforudsætter

dog,athan/huneroplystomdennerettighed(Ankestyrelsen,2016,s.38).

Førnævnte betyder desuden for unge der f.eks. har været anbragt uden for hjemmet

umiddelbartoptildet18.år,menhvordetvurderesatderesbehovforhjælpogstøtteerfor

omfattendetilatdevilkunneprofitereafefterværn,atdet,såfremtdemodtagerenskriftlig

afgørelseomafslagpåefterværn, ligeledesskal fremgåtypenafhjælpder istedetkanvære

aktuelfordemudfravoksenbestemmelserne,jf.RSL§5.

Med voksenbestemmelser henvises der til de bestemmelser der visiteres til indenfor

socialpsykiatrien/voksenafdelingen,herunderbostøtteogbotilbud107og108,jf.SEL§§85,

107,108.

Ovenstående betyder, at de juridiske trin fra den unge kommer i kontakt med

familieafdelingen,tilmålgruppevurderingenogevt.iværksættelseafefterværnidagforløber

somdetillustreresifølgendefigur:


26

Figur2:Flowchartskalskabeoverblikoverdenungesjuridisketrinfraførstekontaktmedfamilieafdelingentilefterværn.


27

Kapitel3:Videnskabsteoretiskposition

VidenskabsteoriIdetfølgendeafsnitviljegredegørefordenvidenskabsteoriderpositionereridetteprojektog

herunderrefleksioneroverdenepistemologiskeogontologisketilgang.

Nårmantaleromvidenskabsteori,handlerdetomhvadvideneroghvordanmantilegner

sigdenneviden.Foratbeskrive,hvordanjeginærværendeprojektharvalgtattilegnemigden

videnderkommerispil,harjegmedudgangspunktiJacobsensbogomvidenskabsteoriudvalgt

firevidenskabsteoretiskebegrebertilatredegøreherfor;empirisk,deskriptiv,epistemologiog

ontologi.

I dette projekt arbejder jeg empirisk, hvilket vil sige at jeg opnårmin viden gennem

empiri. Denne empiri består af kvalitative semistrukturerede interviews med fire

socialrådgivere fra hver sin kommune, der til dagligt beskæftiger sig med

målgruppevurderingen. Alternativt kunne jeg have arbejdet filosofisk, hvilket ville have

betydetatjegtilegnedemigvidenviafilosofiskrefleksion(Jacobsen,2012,s.15-16).

Udover at arbejde empirisk har jeg benyttet mig både en normativ og deskriptiv

videnskabsteoretiskposition.

Deskriptiv videnskabsteori er optaget af, hvordan noget faktisk er. Normativ

videnskabsteori er optaget af, hvordan noget bør være. Jeg har søgt at opnå viden ved at

undersøge, hvordan målgruppevurderingen allerede er i praksis, mhp. teoretisk at

argumenterefor,hvordandenbørværeunderstøttetafAntonovskysteoriomOplevelsenAf

Sammenhæng10 og Juul, S. og Høilund, P’s teori om dømmekraft og deres anvendelse af

Honnethsanerkendelsesteori(Jacobsen,2012,s.14-17).

Detosidstnævntevidenskabsteoretiskebegreberhandleromhvadvideneroghvordan

denopnås,hvortilbegreberneontologiogepistemologianvendes.

Ontologi handler omdet værende, dvs. den videnmanhar. Epistemologihandler om,

hvordanmanerkenderdetværende,dvs.hvordanmanerkommetfremtildenvidenmanhar

(Jacobsen,2012,s.21).Epistemologienersåledesdendelafdenvidenskabeligeproces,der

angårmitvalgafteoriogmetodetilatkunnebesvareproblemformuleringen.Ontologiener

10OplevelsenAfSammenhængvilfremoverbliveforkortetOAS.


28

således dels den viden jeg allerede har og dels den viden jeg tilegner mig som følge af

nærværendeprojekt.Nårmantaleromepistemologi,erdetderforrelevantatsepå,hvilken

forskningsstrategi, der anvendes. Indenfor samfundsforskning er der ifølge Laila Launsø i

bogen Forskning om og med mennesker, er der fire forskellige forskningsstrategier: Den

beskrivende,denforklarende,denforståendeogdenhandlingsrettede(Launsø,2017,s.16).

De forskningsstrategier jeg benytter mig af i dette projekt, er den forstående og den

handlingsrettede. Formåletmedden forstående forskningsstrategi er at forståog fortolke i

forvejen fortolkede fænomener,somgøresviaenmenings-ogprocesanalyse.Formåletmed

den handlingsrettede forskningsstrategi er at lave forandringer i praksis som følge af en

analyseafden.Denhandlingsrettedeforskningsstrategiharsåledesenagendaomatundersøge

nogetmhp.atkunneudarbejdemulige forbedringstiltagefterfølgende(Launsø,2017,s.37).

M.a.o. betyder det, at jeg søger viden baseret på de udforskede mennesker – dvs.

socialrådgiverne, deres perspektiv i den specifikke kontekst – dvs. målgruppevurderingen

vedr. efterværn. Med kontekst henvises der til de social- og samfundsfaglige kontekster

socialrådgivernesforståelseroghandlingerudfoldesi.Førnævntegrundetatjegerafhængigaf

etkendskabtilsocialrådgivernesaktuellekontekst,foratkunnesikreenvisvaliditetimine

fortolkninger,dakonteksten indenfordenforståendeforskningstypeeren integreretdelaf

selve fortolkningsprocessen (Launsø, 2017, s.27-30+45).Den viden jeg opnår ved hjælp af

anvendelsen af den forstående forskningsstrategi, skal således anvendes til at udarbejde et

udkasttiletredskabderkanbidragetilatkvalificeremålgruppevurderingen.

Denforståendeogdenhandlingsrettedeforskningsstrategispillergodtsammen,daden

forståendeerrelevantift.atundersøge,hvilkeforbedringsbehovderkanværeipraksis,hvor

denhandlingsrettedeundersøgerhvordanmankanudvikleogforandrepraksis.

Alternativt kunne jeg have benyttet mig af den beskrivende eller den forklarende

forskningsstrategi.Formåletmeddenbeskrivendeforskningsstrategieratskabeetobjektivt

overblik, som gøres via en deskriptiv statistisk analyse, oftest af surveys eller registerdata

(Launsø, 2017, s. 17-18). Formålet med den forklarende forskningsstrategi er at opnå en

årsagsforklaring,somgøresvedatudarbejdeenkausalanalyse(Launsø,2017,s.20).

Nårmantaleromontologierdetrelevantatsepå,hvilkegrundinteresserderarbejdes

ud fra. Somdet fremgårafproblemformuleringen, er jeg interesseret i at forståog fortolke

udfoldelsen af det socialfaglige myndighedsarbejde omhandlende målgruppevurderingen

(Jacobsen,2012,s.68-69).Jegersåledesinteresseretiatindhenteenempiriskviden,fortolke


29

denogdermedopnåen forståelseafudfoldelsen ipraksis,mhp.atkunnegivemitbesyvpå

hvordandetermuligtatforbedredennepraksis,medetteoretiskafsæt.

Når jegvælgerat fortolkeminempiri, erdet foratopnåenbedreogmerenuanceret

forståelseafdetsocialfagligemyndighedsarbejde.Medensådangrundinteresseerdetoplagt

atarbejdefænomenologisk,symbolskinteraktionistiskellerhermeneutisk(Jacobsen,2012,s.

69).Sidstnævnteerdenanvendtevidenskabsteoriogontologiinærværendeprojekt.

Hermeneutikken er særligt optaget af fortolkninger. Mere specifikt at fortolke nogle

udtrykogoversættedissetilletforståeligmening(Jacobsen,2012,s.218).Hermeneutikkenhar

to grene. Den metodologiske og den ontologiske. Den metodologiske handler om at man

fortolkerudtrykienbestemtsammenhæng,hvorhverkendeleafudtrykellerhelhedenafet

udtrykkanståalene i fortolkningen.Denontologiskehermeneutikhandleromat forskeren

kontinuerligtudviklersinforståelseafetfænomen.Hvergangforskerentilegnersigennyviden

om fænomenet, danner denne sig en ny for-forståelse. Den nye for-forståelse influerer på

mådenvifortolkeretfænomenpå,hvordenvidenderopnåsigen,ændrerfor-forståelsen,også

kaldet den hermeneutiske cirkel (Jacobsen, 2012, s. 226). Det betyder, at jeg forinden

påbegyndelsenprojektethavdeénviden,sommedførteenfor-forståelse,hvorminvidenog

minfor-forståelsekontinuerligtudvikles.

Årsagen til at jeg ikke arbejder f.eks. fænomenologisk, på trods af at denne

videnskabsteorilæggersigtætopaddenhermeneutiskeer,atdenfænomenologiskeogsåer

optagetafsubjektetselv.Jegerikkeoptagetafdenenkelteinformantssubjektiveoplevelseaf

det socialfagligemyndighedsarbejdes udfoldelse,mennærmere, hvordan fænomenet – dvs.

målgruppevurderingensomsådan,udfoldesgenereltikommunen,ogikkeblotfordenenkelte

medarbejder(Jacobsen,2012,s.234-235).

Ovenståendebetyder,atjegiprojektetharendeskriptiv-empiriskepistemologi,dertager

afsæt i den forstående og handlingsrettede forskningsstrategi, med udgangspunkt i den

forståendeogfortolkendeontologiskehermeneutik,hvilketudføresvedatarbejdeabduktivt.

Atarbejdeabduktivtvilsige,at jegudarbejderenhypotesepba.denviden, jegtilegnermig,

hypotesenerdermedudkastettildenskabelonderudarbejdesislutningenafprojektet.Havde

jegderimodistedetanvendtteorientilatudarbejdenoglekonkretehypoteseromhvordanjeg

mentemålgruppevurderingenudfoldes,ogderefter testetdissehypoteservedat interviewe

praktikere,havdejegistedetarbejdetdeduktivt.


30

Dvs.underudarbejdelsenafundersøgelsenopnår jegenvidenud fradendeskriptive-

empiriske epistemologi og forstående forskningsstrategi, som anvendes til at udarbejde et

udkasttiletredskab,dvs.,hypotesenom,hvordanmålgruppevurderingenvedr.efterværnkan

forbedres,udfradenhandlingsrettedeforskningsstrategi.

ForskningsdesignEtforskningsdesignermåden,hvorpåmanudformerenundersøgelse(Launsø,2017,s.33).I

nærværendeprojektbeskæftiger jegmigmedetcasestudie.Etcasestudieanvendessomen

strategitilatstudereetkomplekstfænomen,idensocialekontekstfænomenetudfoldersigi.

Et casestudiebliver relevantat anvende,når det tænkes, atderkanværeen sammenhæng

mellemdetsocialefænomenogdetskontekst.Fordelenvedatbeskæftigesigmedcasestudier

kanvære,atdisseervelegnettilatundersøgesocialeprocesserikoncentreredesammenhænge

somf.eks.bestemteorganisationer.Enulempevedatbeskæftigesigmedcasestudierkanvære,

atdetkanværesværtatsigenogetgenereltpba.undersøgelsen,dadennetopkoncentrerersig

ombestemtecases(Launsø,2017,s.101-102).

Medafsætideneksisterendeforskning,dertidligereerredegjortfor,fremgårdetderaf,

ateventuelletildelingskriterier,serviceniveauerogarbejdsgangsbeskrivelsererforskelligefra

kommunetilkommune.M.a.o.erderensammenhængimådenhvorpåmålgruppevurderingen

(det sociale fænomen) udfoldelse, og den enkelte kommune som målgruppevurderingen

udfoldesi(Red.:Antoft,2012,s.32-33).

I stedet forat anvende et casestudie som forskningsdesign,kunneetoplagt alternativ

væreatanvendeaktionsforskning.Aktionsforskningerenmeresubjektivmådeatforskepå,

hvorforskningenudføresisamarbejdemeddepersonerforskningenomhandler(Sociologisk

ordbog,2018).Atanvendeaktionsforskningsomforskningsdesignidetteprojekt,havdederfor

krævetatjegløbendehavdedrøftetprojektetmedinformanterne,hvilketligeledesvillehave

væretsærdelesressourcekrævendebådeformigogforpraksis.


31

Kapitel4:MetodeFølgendekapitelomhandlermåden,hvorpåvidenompraksis er indhentetmhp. atbesvare

problemformuleringen.Denanvendtemetodeerkvalitativeinterviewsdererafholdtpba.eni

forvejenudarbejdetinterviewguide,hvilketovervejendeeridentiskfrakommunetilkommune,

dogmedenkeltetilpassedespørgsmåltildenpågældendekommune(Bilag3.1-3.4).

MetodiskeovervejelserFleremetoderharværetmedimineovervejelserforindenminempiriindsamling.B.la.harjeg

tidligerepåuddannelsenovervejet,omjegskulleindhentemindatavedhjælpafsurveystil

sagsbehandlere,primærtafdengrund,atjegpersonligtforetrækkeratarbejdekvantitativt.Jeg

konkluderededoghurtigt,atjegikkeisammegradvillekunneopnåetnuanceretbilledemed

abstraktesvaromkringpraksispåbørn-ogungeområdepba.ensurvey,somvilleværemuligt

vedatarbejdekvalitativt.Derforbesluttedejegatarbejdekvalitativt,hvortil jegovervejede,

hvorvidtdetskulleværefokusgruppeinterviewellerenkeltmandsinterviews.

Fordelenvedatarbejdemedfokusgruppeinterviewsvilleværeatfåmulighedfornogle

interessantediskussioneromkringmålgruppevurderingen,socialrådgivereimellem.Ulempen

villevære,atetfokusgruppeinterviewforudsætter,atjegkunnefremskaffeflereinformanter

frasammekommune,hvilketkunneværeforressourcekrævendefordenenkeltekommune.

Fordelenvedenkeltmandsinterviewseratdetressourcemæssigtermindrekrævendefor

denenkeltekommuneblotatstilleénsocialrådgivertilrådighed.Omvendtkanderværeen

størrerisikoforatjegsominterviewerkomtilatstilleledendespørgsmålellerpåandenvis

guide informantenet stedhen i interviewet,hvor informantenville endemedat svaredet,

hun/han troede, jeg gerne ville høre. Da intervieweren ikke er specielt deltagende i

fokusgruppeinterview, ville risikoen for førnævnte i denne interviewform ikke være lige så

stor.

Uansethvilken forskningsmetode,deranvendes til at indsamledata, erder fordeleog

ulemper ved dem alle. Den metode, jeg har vurderet, ville give mest mening ift. min

problemformuleringogmineressourcer,varatafholdeenkeltmandsinterviews.Jegvurderede,

atmindsttointerviewsvarenforudsætningfor,atjegvilleopnånokviden/datatilatkunne


32

sammenlignepraksis,hvorfireinterviewsvillebidragetiletfortsatmerenuanceretbilledeaf

målgruppevurderingensudfoldelse(Kvale,2015,s.20).

Dadenviden,jegharopnåetgennemintervieweneercentralift.valgafteoriogprojektets

analysedel, forsøgte jegatafholdedisse interviewshurtigstmuligt,daselvebearbejdningaf

dataerenlangproces,ognetopdettetrineressentieltførredegørelseforteoriogudarbejdelse

afanalyseafsnitkunnefindested.Samtidigthardersideløbendemedminudarbejdelseafdette

projekt været overenskomstforhandlinger blandt offentlige ansatte i gang, hvortil der blev

varsletbådestrejkeoglockout,hvorforderharværetenfrygtforatmineinterviewsvilleblive

aflyst enten på grund af tidspunktet for disse eller grundet det offentliges ressourcer ift.

forhandlingerne(DS,2018).

Udoverdetoffentligesressourcer,haregneressourcerligeledesspilletenrolle.F.eks.ville

detikkeressourcemæssigtkunneladesiggøreformigatafholde10interviews,ogtosyntes

umiddelbartforsårbart,såfremtdeentenvarovervejendeenigeelleratenafinformanterne

varnødsagettilataflyse(Kvale,2015,s.162-167).

InterviewsEtinterviewisigselverethåndværkhvoriformåletbeståriatforståverdenudfraetsubjektivt

synspunkt, hvilket betyder, at interviewene vil bære præg af den enkeltes oplevelse af

målgruppevurderingensudfoldelseuagtetaf,hvilkenafovennævntekvalitativemetoder,jeg

anvendte.

Med dette henvises der til, at det er baseret på intervieweren, dvs. mine praktiske

færdigheder.Derersåledesikkenogenspecifikrigtigellerforkertmådeatgøredetpå.Den

enesterigtigemådemankanforbedresineinterviewfærdighederpå,eratinterviewe(Kvale,

2015,s.38).Jegharderforogsåværetsærligtopmærksompå,hvadderfungeredesærligtgodt

og hvad der fungerede knap så godt ved de interviews jeg har afholdt ifm. et tidligere

eksamensprojekt.B.la.harjegerfaret,atdeteressentieltathaveøvetinterviewguidenflere

gangeindeninterviewet,såledesatjegsominterviewerhuskerstoredeleafinterviewguiden

ogdermedblivermerepræcisimineformuleringer,hvilketbidragertilenkorrektforståelseaf

spørgsmålene hos informanten. Derudover lærte jeg at det er vigtigt at holde pauser og

derigennemgivetidogrumtilatinformantenkanreflektereoverbådedespørgsmål,jegsom

interviewerharstillet,samtdesvarinformantenhargivetoghartænktsigatgive.Yderligere


33

har jegværetopmærksompåat forberedeen introduktion istartenaf interviewet,somhar

væretdensammevedalleinterviews.Jegharbestræbtmigpåatbidragetil,atinformanten

føltesigtrygogvarindforståetmedrammerneforinterviewet.

Interviewskandesudensessomenproduktionafnyviden,hvordenvidenderkommer

ud af interviewet, afhænger b.la. af de spørgsmål intervieweren formulerer, måden de

formulerespå,informantensforståelseafspørgsmåletoginformantensvidenomkringemnet

(Kvale,2015,s.39).

InformantudvælgelseOprindeligtvillejeghaveafholdtinterviewsitostoreogorganisatoriskforskelligekommuner

iJylland.Dettevardogudfordrendeift.bådepraksis’ogegneressourcer.Jegharderforsøgt

informanter via forskellige socialfaglige facebooksider, herunder facebook-siden til Mit

efterværn-appen,hvor jegoprettedeetsponsoreretopslag (Facebook,2018).Da jeg selver

bosatiAarhus,harjegligeledesvalgtatrettetelefoniskogelektroniskhenvendelsetilledelsen

ikommunerneiRegionMidtjylland,udfraetønskeomatfålovatintervieweensocialrådgiver

derbeskæftigersigmedtildelingenafefterværn.Jegbegyndtemeddestørstekommunerførst.

Nogleafinformanterneharselvrettethenvendelsetilmigpba.minefacebookopslag,ogandre

erblevetoplystommininformantsøgenviaderesledelse.

Resultatet blev en socialrådgiver fra henholdsvis Randers, Viborg, Horsens og Skive

kommune.11Tabel1:Præsentationafinformanterne.

11Informanterneharfåetnyenavne,hvorforbogstaveterdetsammesomforbogstavetidenkommunedeer

ansati.


34

Fordelenvedatinterviewetoinformantermed6-10årserhvervserfaringindenforområdeter,

atdederesudtalelserkantænkesatbærebrægafdensocialpolitiskeogjuridiskeudviklingpå

børnogungeområdet.Fordelenvedatinterviewetoinformanterderblevfærdiguddannetfor

1-5årsidener,atdettænkesatderesudtalelservilbæreprægafvidenomdennyereteoretiske

ogmetodiske tilgange,dadettemå liggemerenært ihukommelsen.Detvurderesderforat

informanternesamletsikremigetnuanceretbilledeafmålgruppevurderingenvedr.efterværn.

UdførelseafinterviewsBrinkmannogKvalegiverideresbog”Interview”udtrykfor,atensystematiskplanlægningaf

interviewundersøgelserøgerkvalitetenafdenvidenmanherudfrakanproducere,samtidigt

med at det efterfølgende vil være lettere at bearbejde data (Kvale, 2015, s. 151). I bogen

anbefalerdeb.la.atmanpræcisererogtydeliggøredecentraletemaer,sommansøgeratopnå

videnomkring.Dajegsøgeratopnåvidenommålgruppevurderingen,vurderedejegmedafsæt

i min pilotviden og gennemgangen af den eksisterende forskning, at følgende temaer var

væsentligeatundersøgenærmere:

- Sagsbehandling

- Målgruppe

- Inddragelse

- Organisation

Derefterharjeganvendtdenvidenjegtilegnedemigsomfølgeafdenpilotvidenderblevnævnt

i forordet, samt gennemgangen af den eksisterende forskning der er præsenteret i

problemfeltet, til atudarbejde spørgsmål til informanterneud fraovenstående temaer, som

fremgårafinterviewguiden.Metodenersåledesoplagtatanvendeindenfordenhermeneutiske

videnskabsteoretiskeposition,damanudfradennepositionanvenderdenvidenmantidligere

haropnået,tilatopnånyviden.Interviewguidenersemistruktureret,hvilketvilsigeatdeter

enguideline.Ingenafinformanterneharmodtagetinterviewguidenpåforhånd,mendenhar

liggetpåbordettilfritskueunderheleinterviewene.Detteforatskabeentillidogåbenhedi

interviewsituationen.


35

Spørgsmåleneiinterviewguidenerdelsindledendeogåbne,mensandreharkarakteraf

atværemereindirekte,mhp.atstillemigsååbenognysgerrigsåmuligtforpådenmådeat

understøtteinformanteniatkommemedreflekterendeogærligesvar.Undervejsideenkelte

interviewsharjegstilletsonderendespørgsmålmhp.atfåuddybetinformantenssvar.Såfremt

jegharværetusikkerpåhvorvidtjegharforståetetsvarkorrekt,harjegspurgtfortolkende,

hvorefterinformantenharbe-ellerafkræftet(Kvale,2015,s.189-191).

Alle interviews er afholdt i et rum uden andre tilstedeværende, på informantens

arbejdsplads i den pågældende kommune, i et rum uden andre tilstedeværende. Forinden

interviewstartharjegspurgtomjegmåtteoptageinterviewet,hvilketderergivetsamtykketil

i alle fire tilfælde. Efter påbegyndelsen af optagelsen af hvert interview, har jeg briefet

informantenvedattakkedennefordeltagelse,orienteretomformåletmedinterviewet,samt

beskrevetforventningift.længdeafinterview,ønskeomtransskriptionogdelvisanonymitet.

Meddelvisanonymitethenvisesdertil,atinformantenhargivetsamtykketil,atjegmå

oplyseomdennesprofessionogorganisation,menikkenavn.Afslutningsvistharjegdebriefet

vedatstillemigåbenoverforominformantenharnogetattilføje,nogethunharundretsigover

jegikkehavdespurgtomellerlignende(Kvale,2015,s.183-184).

Efterafholdelsenafinterviewene,erdeblevettransskriberet.Intervieweneeroptagetpå

enapppåsmartphone,såledesatjegsominterviewerharkunnetværemeretilstedeiselve

interviewet,samtatetoptagetinterviewgivermulighedenforatjegkanaflyttedetfleregange

ogtransskriberenøjagtigtdetderbliversagttilsenereanalyse.

At transskribere et interview tager væsentligt længere tid, end at afholde selve

interviewetgør.Hvorudfordrendeogressourcekrævendedeterattransskribereetinterview

afhængerafflerefaktorer.F.eks.erdetenfordel,atdeterdensammederafholderinterviewet,

somtransskribererdet,eftersominterviewerenhuskerstoredeleafinterviewet,hvorforjeg

ogsåharvægtetatpåbegyndetransskriberingomtrentsammedagsomdetenkelteinterview

erafholdt.Enandenvæsentligfaktorerdetekniskeressourcermanhartilrådighed.Jeghar

derforforindeninterviewenetestetomlydkvalitetendervilbliveproduceretioptagerapp’en

på smatphonen har været optimal. Derudover har jeg undersøgt fordele og ulemper ved

forskelligetransskriptionsprogrammer,hvorvifraAalborgUniversitetb.la.fårstilletNvivotil

rådighed,somjegvalgteatanvende(Kvale,2015,s.238-239).


36

Jeg har brugt ca. 60-75 minutter pr. kvarter der er transskriberet. Jeg har ikke

transskriberettoneleje,’øhm’ogrefleksionspauser,dadetikkevurderesatværerelevantfor

nærværendeprojekt.

Efterhvertransskriptionharjeglæstinterviewetigennem,samtaflyttetenkeltesessioner

igen,såfremtjegharværetusikkerpå,hvorvidtjeghavdetransskriberetkorrekt.

Tabel2:Oversigtoverinterviewvarighedogantaltransskriberetsidertildetenkelteinterview.

Årsagentildeforskelligelængderpåintervieweneogantalletaftransskriberedesider,skyldes

blotatnogleharhaftlængeretænkepauser,sagtmere’øhh’oguddybetsvarenemereendnogle

andre.Kvalitetenafintervieweneervurderettilatværeoverensstemmende.

Eftertransskriberingenafinterviewene,erdeblevettolketpå.Dererforskelligemetoder

der kan anvendes til at fortolke på interviews. Jeg har valgt at meningskondensere

interviewenemhp.atskabeoverblikoverdemestcentraleudtalelser,deranvendesiprojektets

analyseafsnitmhp.atbesvareproblemformuleringen.Meningskondenseringerenmetodetil

at bearbejde kvalitative interviews på, som omhandler at man forkorter og simplificerer

udsagnene.BrinkmannogKvaleanbefaleratmangriberenmeningskondenseringanvedat

gennemlæsedetransskriberedeinterviewsmhp.atudvælgedenaturligemeningsenhederder

eressentielleift.undersøgelsen.Mednaturligemeningsenhedermenesderheleudsagnetsom

detertransskriberet.Dereftererudsagnetgjortlæsevenligtogsimplificeret.Dvs.dererfjernet

pludseligeopbremsninger,fyldordsom”ligesom”,kontekstspringoggentagelserforattrække

essensenudafdetenkeltecitat,disseskriftligekonstruktionervilsåledesbæreprægafmine

fortolkninger om dels hvad der bliver sagt og dels hvad jeg vurderer som værende vigtigt

(Brinkmann,2009,s.208-209)(Bilag4.1-4.3).EfterfølgendeforeslårBrinkmannogKvaleat

mantematisererdevalgteudsagnvedatinddelerdisseidemestdominerendetemaer.Jeghar

valgtattageudgangspunktideforskningstemaerjegudarbejdedemineinterviewguidesudfra,


37

og tilpassetdemefterde temaerder synedemestdominerende ift. informanternesudsagn.

Detteresulteredeifølgendetredominerendetemaer,derligeledesvilværecentraleianalysen:

- Målgruppevurderingoginddragelse

- Tværsektorieltsamarbejdeogvidendeling

- Forbedringstiltag

Ovenståendetemaervilværecentraleianalysen,hvormeningsenhedernekoblespåteorien,

sombeskrivesietsenerekapitel.

KvalitetskriterierKvalitetskriteriererdekriterierhvorudfrakvalitetenafkvalitativeinterviewsvurderes.Kvale

ogBrinkmannharfremsatnoglekriterierderkananvendestilatvurderekvalitetenaf

interviewene.Nogleafdissekriterieromhandleratinterviewerenfortolkerløbendei

interviewetogatinterviewerenforsøgeratverificeresinefortolkninger(Kvale,2015,s.186).

Detteharjegforsøgtved,somnævnt,løbendeatstillefortolkendespørgsmålmhp.atsikre

mig,atjegfortolkerkorrektpådeudsagninformantengiver.Følgendeeretudkastfra

interviewetmedVibekemhp.atillustrereeteksempelherpå:

Vibeke:”Hvorjegsådantænkerdetkunneogsåværeatdeterforsårbartatslippei

overgangen,menatmanmåskeligeskalnedpådenandensideafdet,tilmanerlidt

meregrounded.”

Interviewer:”Altsåskaldetforståssådanat,atstatusquof.eks.ogsåkansessomegentlig

enpositivudvikling,baredetatdetikkegårtilbageienperiode?”

Vibeke:”Ja.Detkandet.”(Bilag4.3pkt.4)

Ettredjekvalitetskriterieergradenafgeneraliserbarhed,somhandlerom,omdenvidender

erproduceret,sigernogetgenerelt(Kvale,2015,s.287-288).Jegharimineinterviewslagt

storvægtpåatspørgemed”I”,mhp.athørehvordandengenerellepraksisomkring

målgruppevurderingenvedr.efterværn.Medudgangspunktheri,kandetbetydeatdereren


38

højgeneraliserbarhedidekommunerhvorframineinformanterkommer.Dvs.atsåfremten

andenintervieweranvendteminesemistruktureredeinterviewguidesikvalitativeinterviews

meddesammekommuner,vilderværeenstorsandsynlighedfor,atinterviewerenvilopnå

overvejendeidentiskesvar.Gælderdetistedetatenandenintervieweranvendersamme

semistruktureredeinterviewguidesiandrekommuner,vildersandsynligvisværestørre

afvigelseisvarene–altsåenlaveregradafgeneraliserbarhed.


39

Kapitel5:Præsentationafteori

OplevelseafsammenhængafAaronAntonovskyAaronAntonovsky(1994)varenamerikanskmedicinsksociolog,somharudarbejdetteorien;

OAS(Antonovsky,2000,s.9).Antonovskymeneratenhøjgradafsammenhængøgerindividets

resiliensift.atmestrevanskeligelivsvilkår,hvilketdermedøgerindividetstrivsel.

TeorienomOASerderforrelevantidetteprojektdadetantagesatenhøjgradafudsatte

ungesOASimålgruppevurderingen,kanbidragetilenbedremestringafudfordringersenerei

livetogmedvirketilatforebyggesocialeproblemerhosudsatteunge.

OAS består af tre delelementer: begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed

(Antonovsky,2000,s.34).Hverafdetreelementerkanoplevesihøjellerlavgrad.

Begribelighed handler om, hvorvidt noget er forståeligt eller ej. Dvs. at enhøj grad af

begribelighed,medfører,atnogeterforståeligt,hvorenlavgradafbegribelighedmedførerat

nogetenteneruforståeligtellerermindreforståeligt.Detbetyderm.a.o.atførendudsatteunge

kanoplevemålgruppevurderingensomsammenhængende,forudsættesdetb.la.,atdenunge

forstårhvadmålgruppevurderingenhandleromogformåletmedudarbejdelsenafden–dvs.

enhøjgradafbegribelighed.Hvisdenungeikkeforstårhvadmålgruppevurderingenhandler

omogformåletmeddenne,kandetsyneuoverkommeligtatnavigereiogmedføreatdenunge

bliveropgivendeomkringdeltagelse(Antonovsky,2000,s.35).

En måde hvorpå socialrådgiveren kan bidrage til at gøre målgruppevurderingen

forståeligfordenunge,ervedatorienteredenungeomprocessenogsikreinddragelsen.

Detandetelementerhåndterbarhed.Håndterbarhedhandleromhvorvidtindividetkan

håndtere noget eller ej. Dvs. at en høj grad af håndterbarhedmedfører at individet har de

ressourcer,derernødvendigeforathåndteredensituationhan/hunbefindersigi,hvorimod

enlavgradafhåndterbarhedmedfører,atdetoplevessomentenudfordrendeellerumuligtat

håndteredensituationindividetbefindersigi(Antonovsky,2000,s.35-36).

En måde, hvorpå socialrådgiveren kan bidrage til at gøre målgruppevurderingen

håndterbarfordenunge,ervedattilpasseformidlingenoginddragelsenafdenungemedafsæt

idenenkeltesressourcer,udviklingsstadieogdenungesalder.Hvisdenungeopleverenlav

gradafhåndtering,kandettemedføreathan/hunbliveropgivendeomkringegen situation

hvilketkaninfluerenegativtmeddenungesudvikling.


40

Dettredjeogsidsteelementer;meningsfuldhed.Nårnogetermeningsfuldt,betyderdet

atnogetgivermening,hvilketkanfungeresometmotivationselementforståetpådenmåde,at

såfremtnogetikkeoplevessommeningsfuldt,tilknyttesdethelleringenværdifordenenkelte,

hvorforindividetsandsynligvisikkevilværemotiveretfordet(Antonovsky,2000,s.36-37).

Enmådehvorpåsocialrådgiverenkanbidragetilatmålgruppevurderingengivermening

for den unge, er ved at gøre det forståeligtmed

afsæt i den unges ressourcer. Samtidigt er det

belystikap.1,atdenungessamarbejdsvilligheder

afhængig af om den unge kan semeningen heri

(Törrönen,2014,s.137-138).Medudgangspunkt

iteorienomOASbetyderdetaltså,atforatskabeOAS

i den unges målgruppevurdering forudsættes det, at

socialrådgiverenbestræbersigpåatgøreselveprocessenså

forståeligsommuligt,medafsætidenungesressourcerogdermed

sikre at den unge kan se en mening i målgruppevurderingen og

slutteligtopnåOAS.

Alle tre ovenstående delelementer spiller således en

afgørenderolleift.udsatteungesOASimålgruppevurderingen

vedr.efterværnmhp.atforebyggeudviklingogvedligeholdelseafsocialeproblemervedatøge

denungesresiliens.

AnerkendelseogdømmekraftIbogen”Anerkendelseogdømmekraftisocialtarbejde”harPeterHøilundogSørenJuulder

beggeerdr.scient.soc,professoroglektorfrahenholdsvisRUCogAAU,forsøgtatklarlæggeog

analysere de væsentligste forudsætninger for det gode sociale arbejde (Juul, 2015, s. 13).

Centralt heri er b.la. den anerkendende tilgang der tager afsæt i Axel Honneths

anerkendelsesteori, som beror på at anerkendelse er en forudsætning for en vellykket

identitetsdannelseogmenneskeligopblomstring.

DenneteoriharHøilundogJuulomsattilpraktisksocialtarbejde,hvordehenvisertilto

formerforanerkendelse,hvoridetervæsentligtatborgerenanerkendesindenforbeggedisse

anerkendelsesformermhp.atstyrkeborgerensidentitetogmenneskeligopblomstring,hvilket

ansessomværendegodtsocialtarbejde(Juul,2015,s.16).

Håndterbarhed/ressourcer

Begribelighed/forståelig

Meningsfuldhed/motivation

Figur3:Figurenerudarbejdetmhp.atillustrereAntonovskysteoriomOAS.


41

Denneanerkendendetilgangersåledesrelevantidetteprojekt,daanerkendelseafden

unge imålgruppevurderingen, er essentiel foratdenungeopnåren styrket identitetogen

menneskeligopblomstringviagodtsocialtarbejde.

Detoførnævnteformerforanerkendelselydersomfølgende;anerkendelsesometisk-og

juridiskperson(Juul,2015,s.54).

Atanerkendeborgerensometiskperson,indebæreridennekontekst,atsocialrådgiveren

imødetmeddenunge,anerkenderham/hendesometuniktog ligeværdigt individ,samtat

socialrådgiverenlytteraktivtogforsøgeratforståverdensomdenoplevesafdenunge(Juul,

2015,s.35+40).Atdenungeimålgruppevurderingenfølersigbådehørtogset,erendelafden

inddragelsedernetoperkonstateretsomværendeessentielfordenungessamarbejdsvillighed

ogønskeforforandring,hvilketblevbelystidetteprojektskap.1.

Atanerkendeborgerensomjuridiskperson, indebærer idennekontekstatanerkende

den unge som et ligeberettigetmedlem af samfundets retsfællesskabmed lige rettigheder,

hvilket b.la. indebærer at den socialfaglige myndighed inddrager den unge i

målgruppevurderingen ved at tilkende ham/hende medindflydelse, medbestemmelse og

selvbestemmelse(Ejler,2004,s.9)(Juul,2015,s.40).

Førend socialrådgiveren kan imødekomme den unges behov for anerkendelse,

forudsættesdetatsocialrådgiverenpåtagersigtokampeomanerkendelse.

Denenekampomhandleratsocialrådgiverenbestræbersigpåatetablereetminimalt

fællesskab med den unge. Dette fællesskab er et solidaritetsforhold hvor begge parter

anerkenderhinandensegenskabersombetydningsfuldeforatopnåetfællesmål–dvs.atsikre

denungeengodovergangtilvoksenlivet(Juul,2015,s.129-130).

Denandenkampomhandleratsocialrådgiverenbestræbersigpåatforholdesigkritisk

tildeninstitutionelledømmekraftfremforureflekteredeaterstattefortrolighedskundskaben

(Juul,2015,s.135).

Høilund og Juul skelner mellem tre former for dømmekraft; den personlige, den

institutionelleogdensocialedømmekraft.

Den personlige dømmekraft tager afsæt i socialrådgiverens arv og miljø, dvs. f.eks.

uddannelseoglivserfaringer.Deninstitutionelledømmekrafttagerafsætidenkulturdereri

deninstitutionsocialrådgiverenbefindersigi,dvs.f.eks.denormerogrammerderarbejdesud

fra. Den sociale dømmekraft tager afsæt i den del af borgerens livshistorie, som


42

socialrådgiveren skal forholde sig til. Disse tre former for dømmekraft vil oftest påvirke

hinanden(Juul,2015,s.61-63).

Fortrolighedskundskabendefineressomdenvidenderbyggerpåsocialrådgiverensevne

tilatsættesigidenungesstedogseverdensomdenungeserdenogmedudgangspunktiden

ungesvisionomdetgodeliv(Juul,2015,s.64).Detbetyderatsocialrådgiverenbørbestræbe

sigpåikkealeneogukritiskattræffeafgørelseomefterværnpba.afdenormerogderammer

der er i den enkelte kommune,men ogsåmed afsæt i den unges livshistorie og de faglige

erfaringersocialrådgiverenhargjortsigtidligere(Juul,2015,s.61-63).

Dømmekraftenidetsocialearbejdeersåledesrelevantidetteprojekt,dadenhenvender

sigtildetindividuelleskøn,hvorudfradetvurderes,hvorvidtdenungeskaltilbydesefterværn

ellerej.

Tilhørende ovenstående to anerkendelsesformer, hører to krænkelsesformer til, som

ifølgeHøilundogJuulomtalessomkrænkelsersometisk-ogjuridiskperson.

Krænkelser kan føre til vrede og frustration hos borgeren samt tab af selvværd,

selvagtelse og selvtillid, og dermed reducere forudsætningerne for en styrket identitet og

menneskeligopblomstring(Juul,2015,s.31+37).

Atblivekrænketsometiskperson,handleridennekontekstomatdenungeikkefølersig

anerkendtvedatfølesighørtogsetsometuniktmenneske,afsocialrådgiveren.

AtblivekrænketsomjuridiskpersonhandlerifølgeJuulogHøilundomatindividetikke

fårogikkeerbekendtmedderettighederhanellerhunhar(Juul,2015,s.33).

Éternemligatmanharnoglerettighederijuridiskforstand,nogetandeterommaner

bekendtmedogharforståetatmanhardisserettigheder.Detbetyderderforatsåfremtden

unge ikke er indforståetmed de rettigheder han/hun har ifm.målgruppevurderingen, kan

han/hunfølesigkrænketsomjuridiskperson(Juul,2015,s.135).

Opsamlingpåteori

Ovenstående teori og tilgang skal således anvendes i analysen mhp. at besvare

problemformuleringen.Måleteratflereudsatteungetilegnersigforudsætningerneforetgodt

liv, hvorfor der er behov for at kvalificere målgruppevurderingen vedr. efterværn. For at

kvalificeremålgruppevurderingen,erdetnødvendigtatøgedenungesresiliensogbidragetil

atdenungeopnårenstyrketidentitetogmenneskeligopblomstring.Enmådehvorpåmankan


43

øge den unges resiliens er ved at den socialfaglige myndighed bestræber sig på at gøre

målgruppevurderingsprocessen så begribelig, håndterbar og meningsfuld som muligt og

dermedunderstøttedenungesOAS.Enmåde,hvorpådensocialfagligemyndighedkanbidrage

tilatdenungeopnårenstyrketidentitetogmenneskeligopblomstring,ervedatanerkende

den unge som etisk og juridisk person gennem et minimalt fællesskab og en kritisk

reflekterendetilgangtildeninstitutionelledømmekraft.

Ovenståendekanillustreresifølgendefigur:

Figur4:Figurenskalillustrereteoriernesrelevansforprojektet.


44

Kapitel6:CasebeskrivelserSombeskrevetikap.4erforskningsdesignetetcasestudie,hvoridertagesudgangspunktifire

cases;Randers-,Viborg-,Horsens-ogSkiveKommune.

Kommunernearbejderalle,sombeskrevetikap.2,medudgangspunktiICS-metodenog

lovgivningens skal-paragraffer12, hvor måden hver kommune specifikt målgruppevurderer

hvorvidtdenungeharbehovforefterværnellerej,er forskellig frakommunetilkommune.

Forskellighedeniarbejdsgangeneomhandlendenetopdennemålgruppevurdering,erligeledes

belyst i kap. 2, hvoraf det fremgår at en tredjedel af kommunerne ikke har en

arbejdsgangsbeskrivelse formålgruppevurderingenogatdederhar,harudarbejdetden til

interntbrugalene(Deloitte,2017,s.79).

Idetfølgendeviljegderforkortredegørefordeforskelligekommunerogderesinterne

dokumenterderanvendesimålgruppevurderingerne.

RanderskommuneRandersKommuneeropdelt i fire forvaltninger:Udvikling,MiljøogTeknik,BørnogSkole,

Social og Arbejdsmarked og Sundhed, Kultur og Omsorg. Den afdeling jeg primært vil

beskæftigemigmedinærværendeprojekt,er”BørnogSkole”.”BørnogSkole”beståraffire

mindreafdelinger,hvorafénafdisseerFamilieafdelingen.DeteriFamilieafdelingenhvorde

socialrådgiveredertræfferafgørelseromefterværnerplaceret.

IRanderskommunevarder iudgangenaf97864 indbyggere i2016,hvoraf48unge

mellem18-23årmodtogefterværn(Larsen,u.d.)(Westphall,u.d.).

Hvormangeungederblevmålgruppevurderet ift.efterværn–dvs.antalletaf17-årige

ungederentenvaranbragtellerhavdeenkontaktpersoni2015,erderikkeførtstatistikover,

ligeledeserderhelleringenstatistikoverantalletaf18-årigedermodtogefterværni2016.Det

betyder,atder ikkeerkendskabtilhvormangeungederblevtildeltefterværnversushvor

mangeungederblevmålgruppevurderet.Dettegørsiggældendeforalledefirekommuneri

projektet.

12


45

Ifm. med interviewet med Randers Kommune, har jeg modtaget følgende

arbejdsgangsbeskrivelserogredskaberderkananvendesimålgruppevurderingenbestående

afialt55sider:

- Visuelleskabeloner(detrehuse)(5s.).

- Procedureforhandleplansforløbet(30s.)

- Børnesamtalen–beskrivelseafbørnesamtalenogdensformål(13s.).

- Dagsordentilbørnesamtale(4s.).

- Dagsordentilstatusmøde(3s.).

De”visuelleskabeloner”erredskaberdertagerafsætiSignsOfSafety,somerudarbejdetiflere

udgavertilbeggekønogallealdersgrupper,tilbrugibørnesamtalenomhandlendedrøftelseaf

barnets/denungesbehov,ønskerogudfordringer.

SignsOfSafety(SOS)erenmetodeudarbejdetmhp.atskabetrivselforbarnetgennemet

styrkettværfagligtsamarbejdemedbådefamilieogøvrigefagpersoner,hvilketgøresudfraen

ressourcebaseretoghelhedsorienteret tilgang i inddragelsenafbarnet/denunge. IRanders

Kommunesuppleres SOSmedden løsningsfokuserede tilgang (LØFT), hvor det undersøges

hvadder fungerer,hvadder ikke fungereroghvaddenungesdrømmeer (Red.:Henriksen,

2015,s.124+136+141)(Bilag4.1pkt.2).

”Procedureforhandleplansforløbet”eretdokumentderbestårafenkortbeskrivelseaf

ICS og LØFT der arbejdes ud fra, samt beskrivelser af relevante paragraffer, herunder

handleplans-ogopfølgningsparagrafferne,jf.SEL§§140og70.Derudoverbestårdokumentet

afetskemaindeholdende14trinihandleplansforløbet.Underhvertafde14trinermindretrin

beskrevetsamtmetoder, tilgangeogredskaberderanvendestiludarbejdelsenafdissetrin,

samtenestimeredetidshorisont.

I dokumentet; ”Børnesamtalen – en beskrivelse af børnesamtalen og dens formål”,

fremgårderligeledesskemaerforhvordanoghvorledesbørnesamtalenafholdestrinfortrin,

samthvilkeovervejelsermansomfagpersonskalgøresigforinden,underogeftersamtalen.

Skemaetbeståraffiretrin.

Yderligere har Randers Kommune internt udarbejdet en skabelon til ”dagsorden for

børnesamtalen”samtenskabelontilstatusfor”dagsordentilstatusmøde”tilopfølgningsmøde

vedr.handleplanenderbeggetagerafsætiICS.


46

ViborgkommuneViborgkommuneerinddeltifemforvaltninger,hvorafenafdisseerBørnogUngeafdelingen.

Børnogunge-afdelingenerdesudenbeståendeaffireafdelinger,hvorenafdisseerFamilie&

Rådgivning. Familie & Rådgivning består igen af seks afdelinger, hvoraf en af dem er

Familieafdelingen. I Familieafdelingen sidder de socialrådgivere der besidder

beslutningskompetencentilattræffeafgørelseromefterværn.

Viborgkommunesbyrådspolitikerehardesudenbesluttet, at inddragelse skal væreet

fokusområdepåFamilieområdeti2018,dadetererfaretatværeenvæsentligforudsætning

foratindsatsernelykkes(Viborgkommune,2018,s.44).

IViborgkommunevarder96272indbyggerei2016,hvoraf103ungemodtogefterværn

(Larsen,u.d.).

Ifm. med interviewet med Viborg Kommune, har jeg modtaget følgende

arbejdsgangsbeskrivelserogredskaberderkananvendesimålgruppevurderingenbestående

afialtnisider:

- Skabelon:VisitationtilJobcenterViborg(2s.).

- SamarbejdeogoverdragelseafsagerfraFamilieafdelingentilVisitationSocial(6s.).

- SkemaforungetiloverdragelsesmødetilVoksen(1s.).

Visitationtiljobcentereterenskabelonbeståendeafetskemahvorifaktuelleoplysningerom

denungessituationudfyldesheri,arbejdsmarkedsperspektiv,herundereventuellejobønsker,

denungesfagligeogpraktiskekvalifikationer,denungespersonligekompetencer,denunges

økonomiognetværksamthelbred.Skemaetudfyldesisamarbejdemeddenunge,mhp.atsikre

enkoordineretogsammenhængendeovergangfrafamilieafdelingentiljobcenteret.

”Samarbejdeogoverdragelse”erenprocedureforsamarbejdetmellemfamilieafdelingen,

voksenafdelingen og beskæftigelsesafdelingen, som ligeledes er udarbejdet til intern brug i

ViborgKommune.Overdragelsesmødeterettypisknetværksmødederafholdesmedformålet

omatoverdragedenungepåbedstmuligvistildenmyndighedderskalovertagedenunges

sag,nårdenungefylder18år,såfremtdenungestadigharbehovforhjælpogstøtteogikke


47

vurderesatværeimålgruppenforefterværn–ellerikkeatværeimålgruppeforefterværn

alene.Mødetafholdessåvidtmuligtaltidisamarbejdemeddenunge.

Skemaet for overdragelsesmødet er et skema der anvendes til at koordinere selve

overdragelsesmødernehvori familieafdelingenstartermedatnoteredenungesnavnderer

behov forat afholdeoverdragelsesmødemed,ogsender skemaetvidere tilnæste relevante

samarbejdspartner.

HorsenskommuneHorsensKommunebestårligeledesaffireforvaltninger,herunder:VelfærdogSundhed,Teknik

og Miljø, Uddannelse og Arbejdsmarked og Kultur og Medborgerskab. Under Velfærd og

Sundhed er der fem afdelinger, hvoraf en af disse er Familie og Forebyggelse. I Familie og

Forebyggelse sidder de socialrådgivere der besidder beslutningskompetencen til at træffe

afgørelseromefterværn.

IHorsenskommunevarderi2016,23ungeiefterværnudafgodt89598indbyggerei

helekommunen(Larsen,u.d.)(Westphall,u.d.).

Ifm. med interviewet med Horsens Kommune, har jeg modtaget følgende

arbejdsgangsbeskrivelsederanvendesimålgruppevurderingen:

- SamarbejdsmodelimplementeretiHorsenskommunei2016(12s.)

SamarbejdsmodelleneretarbejdsredskabforankretinterntiHorsensKommune,somhartil

hensigt at styrke det tværsektorielle samarbejde vedr. den unges overgang til voksenlivet.

Samarbejdsmodellen er implementeret i 2016 og anvendes i alle sager vedr. udsatte unges

overgang til voksenlivet. Samarbejdsmodellener en aftalemellemFamilieog Forebyggelse,

UngeenhedenogHandicapsamtÆldrerådgivningen.

Samarbejdsmodellenbestårafguidelinestilbevillingafhjælpogstøtteiovergangentil

voksenlivet.Dererudarbejdetotteguidelinestilotteforskelligemålgrupper,afhængigtafom

den unge f.eks. er på en almen uddannelse eller har et betydeligt handicap og lignende.

Yderligereerderudarbejdetguidelinestilhåndteringaftvivlssager.Medtvivlssagerhenvises

dertilsagerhvordengældendemyndighederusikkerpå,hvilkenmålgruppedenungehører

underogdermedhvilkeindsatserderermesthensigtsmæssigeativærksætte.


48

SkivekommuneSkive Kommune består af tre forvaltninger, herunder: Kultur- og Familie, Social og

ArbejdsmarkedogTeknik,MiljøogUdvikling.Førstnævntebeståraffireafdelinger,hvorafen

af disse er Familieafdelingen. I Familieafdelingen sidder de socialrådgivere der besidder

beslutningskompetencentilattræffeafgørelseromefterværn.ISkiveKommunevarderi2016,

46599indbyggerehvoraf33ungemodtogefterværn(Larsen,u.d.)(Westphall,u.d.).


49

Kapitel7:AnalyseIdetfølgendekapitelharjeganvendtdetidligerebeskrevetteorierogtilgangeomhandlende

behovet for anerkendelse og OAS, samt den data jeg har indhentet via de fire kvalitative

interviews i udarbejdelsen af den analyse der danner grundlag for besvarelsen af min

problemformulering.

Som beskrevet i kap. 4, har jeg i min bearbejdning af den indhentede data først

meningskondenseret,simplificeretogdereftertematiseretdevalgteudsagn,hvorforanalysen

erudarbejdetpba.minefortolkningerafinformanternesudsagn.

Følgendeanalyseerinddeltitredelemedudgangspunktidetidligerebeskrevettemaer:

- Målgruppevurderingoginddragelse

- Tværsektorieltsamarbejdeogvidendeling

- Forbedringstiltag

Tema1:MålgruppevurderingoginddragelseSom det blev belyst i kap. 1, er det forskelligt fra kommune til kommune hvordan der

målgruppevurderes ift. efterværn. Målgruppevurderingen vedr. efterværn handler, som

tidligerenævnt,omvurderingenaf,omdenungeerimålgruppeforefterværnellerej.Derfor

vilfølgendeafsnitomhandlehvornårdefirekommunerpåbegynderdrøftelsenomdenunges

overgang til voksenlivet,herunderefterværn,meddenunge,hvordandenunge inddrages i

målgruppevurderingen,kommunernesdefinitionpåenpositivudviklingoghvaddermedtilat

afgøre om det vurderes at en ung er samarbejdsvillig eller ej. Den endelige afgørelse om

efterværntræffesafdensocialfagligemyndighedpba.drøftelsermeddenungeogeventuelt

suppleretaftværfagligeogtværsektorielledrøftelser.Vurderingeneraltidindividuelogviltage

udgangspunktidenenkelteunge.

Påbegyndelseafdrøftelseomefterværn

Hvornårdefirekommunerpåbegynderdrøftelsenomefterværnmeddenunge,erindividuelt

fra kommune til kommune. I Randers Kommune påbegyndes drøftelsen om den unges

overgangtilvoksenlivet,herunderefterværn,alleredeveddenunges15-16år.


50

Såfremtdetvurderesatdenungekanhavebehov forhjælpog støtte i overgangen til

voksenlivet, fra andre indsatser end efterværn drøftes dette tværsektorielt på et

koordinationsmøde. Forinden mødet udarbejdes der materiale omhandlende den unges

situationisamarbejdemeddenunge,hvoreftermaterialetanvendespåkoordinationsmødet

medbørnehandicapogvoksenpsykiatrien.Drøftelsentagersåledesudgangspunktidenunges

egne udtrykte ønsker og behov, og den unges nuværende situation. Hensigten med

koordinationsmøderneer ligeledesatpåbegynde selvekoordineringenogplanlægningenaf

denungesovergangtilvoksenregi,såfremtdetvurderesatdenungeformentligskaltilbydes

hjælpogstøttefraandreafdelingerendfamilie-afdelingen,somf.eks.børnehandicapog/eller

voksenpsykiatrien.Denungeerikkedeltagendepådetegentligemøder.Fokuspådenunges

overgang til voksenlivet, intensiveres omkring den unges 17. år. Den endelige

målgruppevurderingudarbejdesogformidlestildenungeveddenunges17-17,5år,hvorden

ungeløbendeerblevetinddragetiprocessenhertil(Bilag4.1pkt.1).

Måden hvorpå koordinationsmødet udfoldes i Randers Kommune kan illustreres i

følgendefigur:

Figur5:Flowchartudarbejdetmhp.atillustreremålgruppevurderingeniRandersKommune.

Den unge er, som nævnt, ikke deltagende på koordinationsmøderne, i stedet afholdes der

formødeforinden,såledesatdenungeerbekendtmedatmødetfindersted,hvaddethandler

omog harmulighed for selv at tilkendegive egne ønsker og behov. Førnævnte kommer til


51

udtrykiRikkesfølgendeudsagn,somresponspåmitspørgsmålom,hvorvidtdenungeermed

påkoordinationsmødetellerej:

”Deterdenungeikke.Denungebliverinddragetaltdet,denungeoverhovedethar

lysttil,idetmaterialederbliverafleverettildetherudvalg[koordinationsmødet].”(Bilag

4.1.pkt.4).

EnmådehvorpådeiRandersKommuneinddragerdenunge,somdetudtrykkesiovenstående

udsagn,ervedatarbejdeudfraLØFT,somerendelafSignsOfSafetymetoden.

At arbejde med LØFT indebærer at være undersøgende på det der faktisk fungerer,

fremfor det der ikke gør (Red.:Henriksen, 2015, s. 124).Dette kommer til udtryk i Rikkes

følgendeudsagn:

”…Vikanikkegørenogetudendenungeermed.(…)Istedetforathavestortfokuspå,

at;”nå,nuharduogsårøgethashhverenestedagidenneheruge”,såsnakkemeddenunge

om,såhvaderdineambitioner?Hvaderdetdugernevilmedlivet?Oghvishansåsiger;

"jamenjegvilgerneværepolitimand""okay,såhvadskaldertil?""Jamensåskaljegnoktil

atbegyndeoggåiskole,fordijegskalogsåhaveenuddannelse""ja,okay,såhvordankan

vistartemeddet?""Måskeskullejegprøveatstoppemedatrygehash""Detkunneogså

godtværedetvarengodide".

Sådetikkebliverosdersiger"duskalstoppemedatrygehash,fordiatduskalditten

duttenogdat.”Menatviligesomprøveratmotiverearbejdetmeddenungetilatdeselv

ermedtilatsættedagsordenen.”(Bilag4.1.pkt.5).

Ovenståendeudsagnhandleromdenungesambitionerforfremtiden,hvoridenungeharet

ønskeomatblivepolitimand.Samtalenhandlerdernæstom,hvaddenungeselvmenerder

skaltilforatopnådettemål.Hertilnævnerdenunge,atdetnokerengodideatstoppemedat

rygehashogpåbegyndeenuddannelse.Dvs.atderidennesamtalefremgårtomåldenunge

selvbeslutter;atstoppemedatrygehashogatpåbegyndeenuddannelse.Dissemålindbefatter

m.a.o.enreduktionafrisikofaktorerforvedligeholdelseogudviklingafsocialeproblemerogat

den unge blive inkluderet mere i samfundet som en aktiv medborger (Hjortebjerg, 2017)

(Skytte,2013,s.87).


52

I ovenstående udsagn, ses der ligeledes et eksempel på, hvordan den socialfaglige

myndighediRandersKommuneanerkenderdenungesometiskperson,vedatladedenunge

komme tilorde– specifiktvedat ladedenungebidragemedegnemeninger (Juul,2015, s.

35+40).Atdenungeselvermedtilatsættedagsordenen,erligeledesenmådeatgivedenunge

bådemedindflydelse,medbestemmelseogselvbestemmelsepå,dadenungefårindflydelsepå,

ogermedtilatbestemmehvilkemålderskalfremgåafhandleplanen(Ejler,2004,s.9).Dermed

erovenståendeligeledeseteksempelpå,hvordandenungeanerkendessomjuridiskperson

(Juul,2015,s.40).

Enforudsætningforatdenungekanværeenaktivmedspillerogevt.formåatværemed

tilatsættedagsordenen,somdetfremgåriovenståendeudsagn,erb.la.atdenungesoplevelse

afsamtalenogatformåletmeddenneerforståelig,håndterbarogmeningsfuld(Antonovsky,

2000, s. 34-36). Måden samtalen og formålet herfor gøres forståelig, håndterbar og

meningsfuldpå,ervedattageudgangspunktidenungeogdetdergivermeningfordenunge,

hvilketligeledeserendelafdenførnævnteanerkendendetilgang.Eteksempelherpåsesiden

forløbendedelafsamtalen,hvorRikkeudtrykkerfølgende:

”Ogogsåhvisdesiger;”denderdel,detviljegsimpelthenikkearbejdemed”.Fint,såerdet

ikkedervierendnu,vitagernogetandet.(…)Såervinødttilatstartemeddet.Forvinår

ikke imålmedat fåsuccesmed,athanarbejdermeddetmål,hvishansigernej.”

(Bilag4.1.pkt.5).

Ovenståendeeksemplervisersåledes,hvordandeiRandersKommuneinddragerdenungeud

fraenløsningsfokuseredeoganerkendendetilgang,hvorvedmanunderstøtterdenungesOAS

(Red.:Henriksen,2015,s.124)(Juul,2015,s.16)(Antonovsky,2000,s.34-36).Endvidereses

eteksempelhvorsocialrådgiverenbestræbersigpåatskabeetminimaltfællesskabmedden

unge ved at understøtte den unges vision for et godt liv, samtidigt med at den sociale

dømmekraftvægteshøjtvedattageudgangspunktidenungeslivshistorieoghvadderpådette

tidspunktervigtigtforham/hende(Juul,2015,s.129-130).

ÅrsagentilanvendelsenafLØFTliggeri,atdetiRandersKommuneererfaretatdenne

tilgangbidragertilatmotiveredenungeforforandringogtilselvattageejerskab,hvilketer

afgørendeforatdenungeudviklersigpositivt.Detersåledesmedudgangspunktibådeden

institutionelleogdenpersonligedømmekraft,derarbejdesmedLØFT,mhp.atinkludereden


53

socialedømmekraftiafgørelseomefterværn(Red.:Henriksen,2015,s.124)(Juul,2015,s.61-

63).

I Horsens Kommune påbegyndes drøftelsen om den unges overgang til voksenlivet,

herunder efterværn, ved den unges 16-17 år. Dette gøres som led i den tidligere nævnte

samarbejdsmodel,mhp.atsikredenungeengodovergangtilvoksenlivet.Uansethvilkenafde

otte målgrupper den unge hører under, afholdes der ligesom i Randers Kommune, som

udgangspunkt et formøde med den unge og evt. dennes forældre. Selve afgørelsen om

efterværntræffesdogførstomkringdenunges17,5år(Bilag4.1.pkt.2).

Måden,hvorpåsamarbejdsmødetudfoldesiHorsensKommunekanillustreresifølgende

figur:

Figur6:Flowchartudarbejdetmhp.atillustreremålgruppevurderingeniHorsensKommune.

I modsætning til koordinationsmødet i Randers Kommune, deltager den unge i disse

samarbejdsmøder.PåformødetanvenderHorsenskommuneligeledesdenløsningsfokuserede

og anerkendende tilgang, hvor den unge er med til at sætte dagsordenen for

samarbejdsmøderne,oghvordenungesfremtidsdrømmesamtmulighedenforatindfridisse,

ligeledesdrøftes(Bilag4.1.pkt.6).Dettilstræbesogsåhératskabeetminimaltfællesskabmed

denunge,bådemedudgangspunktidensocialedømmekraft–dvs.denungeslivshistorieog

visionerforetgodtliv,menogsåmedudgangspunktideninstitutionelledømmekraft–dvs.

samarbejdsmodellen(Juul,2015,s.61-63+129-130).

IViborgKommuneafholdesder istedet forkoordinationsmøderogsamarbejdsmøder,

overdragelsesmødertogangeårligt.Mødernesomplanlæggesethalvtårforindenafholdesnår

denungeer15ellernårdenungeer17år,afhængigtafkendskabettildenungeogdenunges


54

udfordringer.Nårdetførsteoverdragelsesmødeerafholdt,afholdesdissemøderløbendemed

denungehverthalveåroptildet18.år.

På disse møder drøftes ligeledes den unges overgang til voksenlivet. De unge, hvis

overgangdrøftespådissemøder,erunge,derervurderettilathavebehovforhjælpogstøtte

fraandreafdelinger i overgangen til voksenlivet (Bilag4.1.pkt.8).Disse samarbejdsmøder

mindersåledesomdensamarbejdsmodelderblevbelyst ikap.1somet initiativderskulle

støtteudsatteungesvejtilbeskæftigelseog/elleruddannelse(Skårhøj,2016,s.7-9).

Implicit indbefatter afholdelsen af overdragelsesmøderne, ligeså vel som i Randers

Kommune,enforeløbigmålgruppevurderingomatdenungeharbehovformereomfattende

hjælpendefterværn.Erderalenebehovforhjælpogstøttefrajobcenteret,afholdesderistedet

etvisitationsmødemedjobcenteretogdenunge.Dissemøderafholdesefterbehovogsenest

tremånederindendenungefylder18år(Bilag4.1.pkt.19).

Måden hvorpå Viborg Kommunes overdragelsesmøder udfoldes i praksis illustreres i

følgendefigur:

Figur7:Flowchartudarbejdetmhp.atillustreremålgruppevurderingeniViborgKommune.

Ligesom ved samarbejdsmøderne, deltager den unge også i overdragelsesmøderne og

visitationsmøderne.

De aftaler for handleplansmål, der besluttes på møderne med den unge, tager altid

udgangspunktidenungeoghans/hendesønsker,hvordensocialfagligemyndighedbestræber

sigpå at gøremålene begribeligeogmeningsfulde forden unge.Dette kommer til udtryk i


55

Vibekesfølgendeudsagn,hvoriVibekedrøfterdenungeshandleplanforefterværnetmedden

unge,somermodtagetfraentidligereopholdskommune:

”Deterdem,derskalværemedtilogpegepå,jamenhvaderdet,derskaltil.Fordijeg

havde en ung, hvor der stod i hendes handleplan til efterværn, at hun skulle have flere

fritidsinteresser. Og hvor jeg siger til hende; ”altså, hvad tænker du når vi snakker

fritidsinteresser?”Detvidstehunikke,hunhavdeikkelysttilnogenfritidsinteresser.Såsiger

jeg;”okay,skaldetsåværeetmål,atderskalværeflerefritidsinteresser?”Jamendetvidste

hunikke,detkunnehunegentligikkeligesenogeti,hvorforderskulledet.”Jamenkunne

mansnakkeom,atmanhavdeenaktivfritid?Dethermedatmankomudoggåentur,man

ikkefikisoleretsigpåværelset?”Jamendetgavmeremeningforhende.”Godtjamenså

synesjegdeterdetviskriver”.

Så det skal give mening for de unge. Og det er det samme hver gang vi har

opfølgning med efterværn, der sidder jeg med handleplanen, og så er det den vi tager

udgangspunkti:Hvordangårdetmeddehermål?Hvordanforløberdetsigmedlejligheden

hvisdeterdet,ellerudviklingenafadfærd,hvisderernogetderift.udredning,ellerfølge

forløbellerhvaddetnuskalvære.”(Bilag4.1.pkt.8).

Ovenståendeudsagnhandlerom,atdetidenungeshandleplanforefterværnfremgår,athun

skalhaveflerefritidsinteresser,hvortildenungeselvgiverudtrykfor,athunfaktiskikkeved

hvaddermenesmeddetteogathun ikkehar lyst tilnogenfritidsinteresser.Dvs.denunge

oplevermåletmedefterværnsomværendeubegribeligtogmedmanglendemeningsfuldhed

(Antonovsky,2000,s.34-36).Mådenhvorpådensocialfagligemyndighedhåndtererdette,er

vedatbenyttesigaffortrolighedskundskabenogdrøftemåletmeddenungemhp.attilpasse

detsåledes,atdetnetopbliverbegribeligtoggivermeningfordenunge,medafsætidenunges

ressourcer(Juul,2015,s.64).

I Skive Kommune afholder de i stedet for koordinationsmøder, samarbejdsmøder og

overdragelsesmøder, i stedet17-årsmøder, såfremtdetvurderesatdenungeharbehov for

støttefraandreafdelinger.Forinden17-årsmødetafholdesderligeledesetformødemedden

unge,hvordenungeharmulighedforattilkendegiveegneønskerforfremtiden.Efterformødet,

udarbejdes en indstilling til 17-årsmødet, som indbefatter behovet for relevante

samarbejdspartnere, f.eks. jobcenteret såfremt den unge skal søge om uddannelsesydelse.


56

Selvemødetafholdes,nårdenungeerca.17-17,5år.Forinden17-årsmødeterdenungesom

følge af drøftelser med denne, ligeledes målgruppevurderet ift. behovet for efterværn. 17-

årsmødetbetyderikkenødvendigvis,atdenungeikkeharbehovforefterværn–blotatder

ogsåerbehovforandenhjælpogstøttefraandreafdelingeraf(Bilag4.1.pkt.3).

Måden,hvorpåSkiveKommunes17-årsmøderudfoldes ipraksis, illustreres i følgende

figur:

Figur8:Flowchartudarbejdetmhp.atillustreremålgruppevurderingeniSkiveKommune.

Ligesom ved koordinationsmøderne, er den unge heller ikke med på selve 17-årsmødet.

ÅrsagenherforkommertiludtrykiSannesfølgendeudsagn:


57

”…fordimangeafdeunge,dekanikkerigtigforholdesigtildet,hvismanbegynderat

snakkeometårfør,atom1år,vildudatageimodhjælp,eller?”(Bilag4.1.pkt.9).

Ovenståendeudsagnhandlerom,atderkanværeungederikkeharressourcernetilatkunne

forholdesigtil,hvadderskalskeidenneslivetårfremitiden.Såfremtdetteertilfældet,vilen

evt.drøftelseheromformentlighellerikkeoplevessommeningsfuldogbegribeligfordenunge,

hvilketkaninfluerenegativtpådenungesOAS.Dettolkesderforudfraovenståendeudsagn,

således,atderkanopståetdilemmaift.atinddragedenungetidligtogsamtidigtunderstøtte

denungesOAS.

IViborgKommunegiverVibekeudtrykforetlignendedilemma,hvorinddragelsenafden

unge risikerer atmedføre en reduktion af den ungesOAS pba. at drøftelsen omden unges

fremtiderforabstrakt–dvs.ubegribeligfordenunge(Antonovsky,2000,s.34-36).

”…afklaringerdetallervigtigste.Ogdeterogsåderforjegsigerdethermed,hvornårer

det, at vi inddrager den unge? At, jamen de skal høres, fordi det er dem, der skal have

efterværn,deterdemderskalhavestøtten,deterdemderskalindgåidet.Ogudviklesig

veddenhjælpdefår,menfornogenungekandetogsåværeenstørrefrustration,at

mansidderogsnakkeromnogetderbliverforukonkret,fordidetkommertilatskabe

enforstorusikkerhed,såderernoglegangeveddehertværfagligedrøftelserhvor

mannoglegangekørelidtenplanistillingforatkunnegøredetmerekonkretfor

dem.”(Bilag4.1.pkt.8).

Ovenståendeudsagnomhandlerrefleksionerom,hvornårinddragelsenafdenungebørfinde

sted. Umiddelbart vidner refleksionen om, at Vibeke tager udgangspunkt i sin personlige

dømmekraft,hvoridettolkessomenerfaringhunhargjortsig,omatdetfornogleungekan

skabestørre frustrationendroatpåbegyndedrøftelsenomdenunges fremtidtidligereend

hvaddenungeharressourcertilathåndtere(Juul,2015,s.61-63).Endviderekanovenstående

udsagnsessometeksempel,hvorpådensocialfagligemyndighedforholdersigkritisktilden

institutionelle dømmekraft og tilrettelægger den unges inddragelse,med afsæt i den unges

ressourcer,vedførstatundersøgemerekonkret,hvilkeindsatser,derkanværerelevantefor

denunge,førenddenegentligedrøftelsemeddenungefindersted(Juul,2015,s.135).


58

Påtrodsaf,atdetsåledeskanværeudfordrendeforenkelteungeatbliveinddragettidligt,

viserforskningafnetopdennetidligeinddragelsekanværemedtilatskabedenforankringhos

den unge der dels understøtter OAS og dels bidrager til den gode overgang til voksenlivet

(Mølholt,2012,s.191).

Somtidligerenævntermåden,hvorpådeinddragerdenungeimålgruppevurderingeni

Skive Kommune, ligeledes via samtaler med den unge, hvor den unge får mulighed for at

udtrykkeegneønskerogbehovift.hvilkemålderskalfremgåafhandleplanen–dvs.atden

unge også hér får medindflydelse, medbestemmelse og selvbestemmelse og dermed

anerkendessometiskogjuridiskperson(Ejler,2004,s.9)(Juul,2015,s.35+40).

Derudoverfremgårdetaffølgendeudsagn,atselveformidlingenom,hvadefterværner

oghvaddetkanføremedsig,ernogetdervægteshøjtiSkiveKommune:

”Ja.Altsåmankansigemådenjegpræsentererdetpå,eregentligbareomdeefterdet18.

årønskeratfortsættederesindsats,ogvitagerudgangspunktidenenkelteindsatsog

denenkeltehandleplan,ogsåselvfølgeligudfradefremtidsdrømmesomdenungehar,fordi

atdetotingskaljospillesammen.Jegtænkeregentligatjegmestforklarersådan,hvaddet

ligesomindebærernårmanbliver18;såindebærerdetatjegikketagerkontakttil

dine forældre og du skal tage telefonen når jeg ringer fordi nu er det dig der er

styrendeogja,sådeterikkesådan,deterdanogenlundedetsammejegfårsagthvergang.

Mendetermegetmedudgangspunktidenenkelteoghvaddeterfornoglepunkter

dererihandleplanen.”(Bilag4.1.pkt.10).

Ovenståendeudsagnhandler,somnævnt,omdrøftelsenmeddenungeom,hvorvidthan/hun

er interesseret i efterværn i form af fortsættelsemed igangværende indsats samt hvad det

betyderforligepræcisdenneungeatfylde18år.Ift.hvaddetbetyderfordenungeatblive18

år,orienteredensocialfagligemyndighedomforventningernetildenungeiformaf,atdenunge

erstyrendeogatdeterdennederskaltagetelefonennårsocialrådgiverenringer–atdetikke

længere er forældrene. Ovenstående udsagn er derfor ligeledes et eksempel, hvorpå den

socialfagligemyndighedbestræbersigpåatskabeetminimaltfællesskabmeddenunge,ved

f.eks.attillæggedenungeansvarogejerskabiegetefterværnsforløb(Juul,2015,s.129-130).


59

Hvornår de forskellige kommuner påbegynder drøftelsen om den unges overgang til

voksenlivet med den unge er således forskelligt, hvor drøftelsen om efterværn således er

implicit.

Fælles for koordinationsmødet, overdragelsesmødet, visitationsmødet,

samarbejdsmødetog17-årsmødeteratdealleernetværksmøder–dvs.møderderafholdes

meddenungesprofessionellenetværk.Forindenalleovennævntemøder,afholdesderformøde

meddenunge(Bilag4.1.pkt.4,6og8;Bilag4.3pkt.2).Denungeerdogkundeltagendepå

overdragelsesmødet, visitationsmødet og samarbejdsmødet (Bilag 4.1. pkt. 2, 8, og 19 )..

Samarbejdsmødeterdetenesteafovenståendenetværksmøderderafholdesforalleudsatte

unge,hvorkoordinationsmødet,overdragelsesmødet,visitationsmødetog17-årsmødetalene

afholdessåfremtdetvurderesatderkanværebehovforandenstøtteendefterværn.

Ipåbegyndelsenafdrøftelsenomdenungesovergangtilvoksenlivet,herunderefterværn,

inkludererdermedligeledespåbegyndelsenaftidligplanlægningogkoordineringafdenunges

overgang til voksenlivet. Den tidlige planlægning og koordinering blev belyst i kap. 1 som

værendeessentielidetgodeefterværn(Backe-Hansen,2008).

Uanset hvilken indsatsman somborger ønsker fra det kommunale system, er der en

sagsbehandlingstid.Hvor langdenne sagsbehandlingstidkanvære, afhængerafdenenkelte

kommuneogdenenkelteindsats.

IRandersKommuneerdeterfaretatensådantidligplanlægningafdenungesovergang

tilvoksenlivetforebyggeratdenungeløberindiuhensigtsmæssigelangesagsbehandlingstider

ellerventelister–altsåsagsbehandlingstiderellerventelisterderforårsageratdenungestår

uden indsats fradet18. år. Førnævntekommer tiludtryk iRikkes følgende respons tilmit

spørgsmålom,hvorvidtsagsbehandlingstiderivoksenregikanforårsage,atindsatsenikkekan

påbegyndefradenunges18.åraf:

”…detvijoarbejderpå,deterjoatgåigangmeddetherlangtindendebliver18år,såat

derliggerenplan,nårdebliver18,såvikanundgådetder.”(Bilag4.1.pkt.7).

Ovenstående kan suppleres af Vibekes respons til samme spørgsmål, hvor også hun giver

udtrykforatdethandleromatværepåforkantift.atforebyggeatdenungefaldermellemto

stole,somfølgeafdissesagsbehandlingstider:


60

”Dethandlermegetomarbejdetinden.(…)Detderersvært,deternårderkommernogen

indfrahøjre.(…)ligepludseligsåkanvifåenunderretningpåenungpå17,5ogsåstårvi

derogskallaveenvurdering.(…)Ogsåskalvitilathavesocialafdelingenmed,ogderkan

vinoglegangekommetilathalteefter,ogståiensituationhvorviegentligveddet18.år

ikkeharstøttenfrasocialafdelingen.Sådethandlermegetomatværepåforkant.Derer

ingentvivlom,atderhvordeungebliverfangetmellemtostole,deterderhvorviikke

harværetpåforkant.”(Bilag4.1.pkt.8).

Medudgangspunktiovenståendetoudsagn,erproblematikkenveduhensigtsmæssigtlange

sagsbehandlingstiderdermedreelnok ipraksis.Enmådehvorpåmankanforebyggedenne

problematikkanværevedhjælpaftidligplanlægningogkoordineringafdenungesovergang

tilvoksenregi,hvordererforetagetenumiddelbarmålgruppevurderingvedr.efterværn,hvori

deterbesluttetatdenungeformentligharbehovforandet/mereendblotefterværnfradet18.

år.Dogerdetvæsentligtatværeopmærksompå,atdenungesbehovkanændresigfraf.eks.

det15.årtildet17.år,hvorforgrundlagetforafgørelsenkanhavebehovforatbliverevideret

løbende.

Dvs.atentidligplanlægningafdenungesovergangtilvoksenliveterressourcekrævende

forpraksis,samtidigtmedatdetkandiskuteresomnetopdennetidligeplanlægning,pga.den

helhedsorienterede indsats, der implicit ligger heri, kan væremedvirkende til at den unge

alligevelikkefårbehovforhjælpfravoksenafdelingenveddet18.år.Meddettemenesder,at

derharværetflereøjnepådenungessag,vedhelhedsorienteredetværsektorielledrøftelser

omdenungesbehoviovergangentilvoksenlivet,hvorfordrøftelserneomdenungesmålmed

den/de indsatserderer iværksat indendenunge fylder18årkanhaveværetdrøftetmere

intensivt,endvedungederf.eks.fradet15.årafumiddelbarttænkesikkeathavebehovfor

hjælpogstøttefradet18.åraf,ellerathavebehovforefterværnalene.

Dér hvor en udsat ung kan opleve uhensigtsmæssigt lange sagsbehandlingstider i

overgangentilvoksenliveterf.eks.iovergangentilbostøtteellerbotilbud,jf.SEL§§85og107-

108.


61

Sagsbehandlingstidenfraansøgningombostøtte tilborgerens førstemødemeddenne

kanvarierefraca.3-4månederogoptiletår,ogvedbotilbudkanventelisterne13væreårelange

(Bengtsson,2012,s.22)(Socialrådgiveren,2016,s.6).

Daafgørelsenom,hvorvidtdenungeskaltilbydesefterværnellerej, ligeledesrummer

rådogvejledningomandenhjælpogstøtte,såfremtdenungesbehoverforomfattendetilat

kunneblivevaretaget i et efterværn, tyderovennævnte sagsbehandlingstiderogventelister

altsåpåatSELsbestemmelseomhandlendeatdersenesteseksmånederforindendenunges

18.år,skalværetruffetenafgørelseomefterværn,ikkeertilpassetdesagsbehandlingstiderog

ventelisterderkanværeipraksis,jf.SEL§68stk.12.

Langesagsbehandlingstiderogventelisteripraksis,kanderforbetyde,atdetvilværeen

fordelatpåbegyndeplanlægningogkoordineringafdenungesovergangtilvoksenlivetigod

tid,foratsikreatdenungeikkestårudenindsatssom18-årig,hvisdettænkesatdenungekan

have behov for anden indsats end efterværn eller supplerende indsatser fra f.eks.

voksenafdelingen.

Måden hvorpå den tidlige planlægning influerer på den unge, betragtes somværende

positivpba.afRikkesfølgendeudsagn:

”…deterenkæmpehjælpfordidetgiverropåbagsmækkenforrådgiveratdeved,atdet

erdenhervej.Mendetgiveridengradogsåropåfordenunge,somved;”okay,nåmen

såerderstyrpådet,ogsåvedjegminrådgiverhungørnoget,ogvikansnakkeomdet,og

viharnogenårtilatfindeudafdet”.”(Bilag4.1.pkt.4).

Ovenståendeudsagnhandlerom,atdetgiverenrobådehosdenungeoghossocialrådgiveren,

atvideatdererenplan,samthvadplanenerift.denungesovergangtilvoksenlivet,hvadenten

detertilefterværnellervoksenregi.Førenddenungekanoplevedennero,indbefatterdetat

denplandererudarbejdet, fremstår somværendebegribeligogmeningsfuld fordenunge.

Forindenplanenkanoplevessomværendebegribeligogmeningsfuldfordenunge,indbefattes

det at den er udarbejdetmed afsæt i den unges ressourcer.Det betyder derfor at en tidlig

drøftelsemeddenungeomovergangentilvoksenlivetogherunderbehovetforefterværn,som

13Sagsbehandlingstiderdenprocesdettagerattræffeframyndighedenbliverbekendtmedborgeren,til

afgørelsenertruffet.Ventetiderdentiddettagerforborgerenatståpåventeliste.


62

udgangspunkt vil være en fordel i de fleste kommunermhp. at kunne påbegynde en tidlig

planlægningafovergangensåfremtderkanværebehovforhjælpfraandreafdelingeraf.Dette

mhp.atunderstøttedenungesOAS(Antonovsky,2000,s.34-36).

Definitionenpåenpositivudvikling

Hvorvidtdenungetilbydesefterværnellerej,afhænger,sombeskrevetikap.2afom,hvorvidt

det vurderes at der er udsigt til en positiv udvikling og at den unge er samarbejdsvillig.

Vurderingenomhvorvidtderhosdenungeerudsigttilenpositivudviklingogatdenungeer

samarbejdsvillig,afgøresafdensocialfagligemyndighedpba.samtalermeddenunge.

Hvilkeparametre,derafgøromdererudsigttilenpositivudviklingogatdenungeanses

somværendesamarbejdsvillig,er,somnævntikap.1forskelligtfrakommunetilkommune.

Derforharjegimininterviewguidespurgtdefirekommuneromderesdefinitionpåenpositiv

udviklingogomhvornårdeopleverenungsamarbejdsvillig(Bilag3.1-3.4).

IRandersKommuneerdesærligtoptagetafdenungesfunktionsniveau,hvordetoftest

vurderesatunge,derformentligharbehovforstøttelængeefterdet23.år,umiddelbartvil

profitere bedre af hjælp og støtte fra voksenregi end fra efterværn (Bilag 4.1. pkt. 11).

SommetideropleverdedogiRandersKommune,atenungdertilbydeshjælpfravoksenregi

fradet18.åraf,ikkeønskerdette,menaleneermotiveretforattageimodefterværn.Erdette

tilfældet,vildenungeblivetildeltefterværn.DettekommertiludtrykiRikkesfølgendeudsagn:

”Hvisdetf.eks.erenungvitrorharbehovforbostøtterestenaflivet,såkanvijogodt

giveefterværnindtildebliver23,mendetersådanlidtpseudo,forsåvedvijoatnår

dubliver23,såskaldujonogetandet.Såerviafdenoverbevisning,atduligesågodt

nårdubliver18,kanfådenstøttesomerbedstfordig,meddefunktionsnedsættelser

dunuhar.Mendeterjoenvurderingfragangtilgang.(…)Ogdererogsånoglegange

nogenungedersiger"nej,detvilvipåingenmådedetdervoksenpsykiatri,deterikke

noget for os, og det vil vi ikke.Men vi vil gerne tage imod efterværn som fortsat

anbringelse."Sågørviselvfølgeligdet.Deterjoikkesådanatvibaresiger;”jamensåkan

duikkefånogetherfraos.”.”(Bilag4.1.pkt.11).


63

Iovenståendeudsagnanvendersocialrådgiverentermen”voksenpsykiatri”,detvidesdogikke

om det også er denne term der anvendes over for den unge. Er det tilfældet kan alene

anvendelsenafdennetermværebaggrundenforatdenungeikkeønskerhjælpherfra,men

alenefraefterværn.Årsagenhertiler,attermen”psykiatri”kanmedføreatdenungefølersig

stigmatiseret. Når en ung stigmatiseres, tillægges han/hun nogle negative egenskaber af

majoriteten (Skytte, 2013, s. 65). Nogle af disse negative egenskaber kan f.eks. være at

majoritetentroratdenungeeranderledeselleratdenungeerutilregnelighvishan/hunfår

hjælpfrapsykiatrienaf.Detkanderforværemerebegribeligtogmeningsfuldtfordenunge,at

fåefterværnfrafamilieafdelingenaf.

IViborgKommunekanderumiddelbartsætteslighedstegnmellemudsigtentilenpositiv

udvikling og en høj grad af samarbejdsvilje hos den unge, hvilket Horsens Kommune er

overvejendeenigei(Bilag4.1.pkt.13).DennefortolkningafViborgKommunesdefinitionpå

udsigtentilenpositivudvikling,kommertiludtrykiVibekesfølgendeudsagn:

”Detkanværeenungsomharværetudeinogetkriminalitetogetmassivtmisbrug,men

somsåerbegyndtatvende,ogbegyndtatfølgesinskole,stoppetmedsitmisbrugogderser

man en positiv udvikling. (…)Han kan godt falde i sit misbrug, han kan også blive

involveretinogetkriminalitet.Mensålængehanervilligtilatsnakkeom,athangerne

vilenforandringidet,såerderstadigenpositivudviklingidet,selvomhanegentlig

gårtilbage.”(Bilag4.1.pkt.12).

Ovenståendeudsagnhandleromenfiktivungderharhaftnoglesocialeproblemeriformaf

kriminalitetogmisbrug,mensompåtrodsafadfærdsændringogenøgettrivsel,haroplevetet

tilbagefald.Såfremtdenneungestadiggiverudtrykfor,athan/hunfortsatharetønskeomen

forandring, vurderesdetumiddelbart atderhosdenungeerudsigt til enpositivudvikling.

Ovenståendekanderfor ligeledes ses somet eksempelhvorpåden socialfagligemyndighed

benyttersigaffortrolighedskundskabenogdensocialedømmekrafttilatanerkendedenunge,

vedattageudgangspunktidenungesoplevelseafverdenogdennesvisionfordetgodeliv(Juul,

2015,s.64).Ovenståendekanligeledessessometeksempel,hvorpåderskabesetminimalt

fællesskabmellemsocialrådgiverenogdenunge,hvorsocialrådgiverenanerkenderdenunges

samarbejdsviljesomværendebetydningsfuld,samtatdenungeanerkendersocialrådgiverens


64

professionelleegenskabersombetydningsfuldevedatsamarbejdemedsocialrådgiveren(Juul,

2015,s.129-130).

ISkiveKommuneerdesærligtoptagetafseksparametrenårdeskalvurdere,hvorvidt

der hos en ung er udsigt til en positiv udvikling. Disse parametre lyder som følgende:

Uddannelse,beskæftigelse,boligsituation,økonomihåndtering,socialeforholdogegenomsorg.

Årsagentilatdetspecifikterdisseparametre,erifølgeSanneatdeterdetingdererafgørende

foratdenungekanklaresigsenere.Deterdogikkeenforudsætningatdenungeerselvkørende

fradet23.år,menblotatdererudsigttilatdenungeietvistomfangkanudviklesigindenfor

disse parametre (Bilag 4.1 pkt. 18). Samtidigt stemmer disse parametre overens med

Ankestyrelsens tidligere nævnte principafgørelse (Ankestyrelsens principafgørelse 95-13,

2013).

Er der tvivl om, hvorvidt den unge skal tilbydes efterværn eller hjælp og støtte fra

voksenafdelingen af, kan den unges relation til sine plejeforældre eller det opholdssted

han/hunerhos,spilleenafgørenderolle.DettekommertiludtrykiSannesfølgendeudsagn:

”Hvisdeterenungderf.eks.harværetanbragtidesidste10år,ogvivedatihvertfaldde

næstefemår,derkommerhanikketilatkunneklaresigselvilejlighed,ogvivedathan

harenrigtiggodrelationf.eks.ift.deplejeforældrehanerhos,ellerdetopholdssted

hanborpå(…)Detkanværedeterensag,hvordeersådan ligepåvippentilatværei

målgruppe for efterværn, og så godkender vi (…) fordi at han er bedre hjulpen i et

efterværnendhanvilivoksenafdelingen.”(Bilag4.1pkt.14).

Ovenståendeudsagneret fiktivteksempelsomomhandlerenung,hvordeterusikkertom

han/hunerimålgruppeforefterværnellerforvoksenafdelingen.Dadenungeharenrigtiggod

relationtilf.eks.sineplejeforældre,bliverdettedenafgørendefaktor,hvorfordetvurderesat

denungeerbedrehjulpeniefterværnet.

Pga.dengoderelationtilplejeforældrene,kandisseansessomværendeenressourcefor

den unge. Det betyder at såfremt den socialfaglige myndighed fjernede den unge fra

plejeforældreneaf,vildettekunnemedføreatdenungesressourcerreduceres,hvorfordenne

flytningsandsynligvisogsåvilsyneubegribeligfordenunge(Antonovsky,2000,s.34-36).En

afgørelsederoplevessomubegribeligogsomudfradenungesoptikikkegivermening,kan

medføreathan/hunfølersigkrænket(Juul,2015,s.135).


65

Implicitiafgørelsenomatladedenungeblivehosplejeforældrene,liggerderherisåledes

enanerkendelseafdenunge.Denneafgørelsevilbæreprægaffortrolighedskundskabenogden

sociale dømmekraft, da det er den unges behov og den unges vision for det gode liv der

prioriteres(Juul,2015,s.61-64).

IformålsparagraffentilServicelovenskap.11omhandlendesærligstøttetilbørnogunge,

fremgårdetatstøttenskalværetidligoghelhedsorienteret,ogatformåletmedatydestøttetil

børnogungemedbehovherfor,eratsikreatdisseopnårsammemuligheder forpersonlig

udvikling,sundhedogetselvstændigtvoksenliv somderes jævnaldrende, jf. SEL§46stk.2.

Behovet for at sikre en mere helhedsorienteret målgruppevurdering vedr. efterværn, blev

ligeledesbelystikap.1(Deloitte,2017,s.89+107).

Påtrodsaf førnævnte,erder,somnævnt,alligevel ikke fremsatnoglemerespecifikke

parametreaflovgivningenderskalindgåivurderingenom,hvorvidtderhosenungerudsigt

tilenpositivudviklingellerejift.målgruppevurderingenvedr.efterværn.Istedeterdetaltså

op til den enkelte kommune at beslutte, hvilke parametre de ligger vægt på, når det skal

vurderes,hvorvidtdererudsigttilenpositivudviklingellerej.Dadisseparametrenetoper

forskellige fra kommune til kommune, kan det derfor diskuteres, hvorvidt

målgruppevurderingenvedr.efterværnegentligerhelhedsorienteretellerej.Måden,hvorpå

densocialfagligemyndighedkanbidragetilenmerehelhedsorienteretmålgruppevurdering

vedr.efterværn,erf.eks.vedatinddragealledeparametredeforskelligekommunervurderer

denpositiveudviklingudfra.Disseparametrevilmedudgangspunktiovenstående,isåfald

lydesomfølgende:

- Uddannelse/beskæftigelse

- Økonomihåndtering

- Egenomsorg

- Socialeforhold

- boligsituation

- Verbalog/ellernonverbaltudtrykforforandring

- Funktionsevne


66

Definitionenpåsamarbejdsvillighed

Sombeskrevetibegyndelsenafovenståendeafsnit,erdernoglekriterierdererafgørendefor,

hvorvidtdensocialfagligemyndighedvurderer,omdenungeskaltilbydesefterværnellerej.

Udoverudsigtentilenpositivudvikling,somblevanalyseret i foregåendeafsnit,omhandler

dissekriterierogsåatdenungeskalværesamarbejdsvillig,hvorforjegimininterviewguide

har spurgt informanterne fra de fire kommuner om, hvornår de oplever at en ung er

samarbejdsvillig,oghvornårenungideresoptikikkeerdet.

Alle fire kommuner er overvejende enige i, at en ung opleves som værende

samarbejdsvillignårhan/hungiverudtryk foretønske for forandring–entenverbalt eller

nonverbalt.Etverbaltudtrykforetønskeomforandringhandleromatdenungeitalesætter

detteønske,hvordetnonverbaleudtrykhandleromatdenungeoverholderaftalermedden

socialfagligemyndighedogderigennemillustrererønsketomforandringviahandling(Bilag

4.1pkt.13,16,17).

Måden, hvorpå den socialfaglige myndighed håndtere situationen når en ung ikke

fremstår som samarbejdsvillig, kan f.eks. være ved at spørge undersøgende ind til årsagen

herfor,hvilketSannegivereteksempelpåifølgendeudsagn:

”Menselvfølgeligforsøgerviatfådemtilatsamarbejdebedstmuligt,ogderkanman

sige,jamennoglegangesåmåmanogsåsådanligekiggetilbageogtænke;”jamenokay,

handlededetegentligom,atdefaktiskikkevarklaroverhvaddesagdejatil?Ellerhandler

detomatdetsimpelthenerforsværtnu?Ellerhandlerdetomatnuerdeover18ogrigtig

gernevilklaresigselv?Altsåmanernødttilaltidatgåindogkiggepå:Hvaderdetder

gøratdeikkeønskeratsamarbejde?”(Bilag4.1pkt.15).

Ovenståendeudsagnhandlersomnævntometeksempel,hvorpådensocialfagligemyndighed

italesætterfraværetafdenungessamarbejdsviljeogundersøgendespørgerindtilårsagentil

dette. At spørge undersøgende ind til årsagen er ligeledes en måde at anvende

fortrolighedskundskabenogseverdensomdenoplevesafdenunge(Juul,2015,s.64).

En af årsagerne til at nogle unge ikke ønsker at samarbejde, giver Helle et bud på i

følgendeeksempel:


67

”Atjegvilværefriforkommunenogfriforsystemet.Jegtænkerdetbunderrigtigmeget

i,hvordanselvesagsforløbetharværetoptil;hardenungeikkeføltsiginddraget,såkan

jegdagodtforståatdeikkevilhavenogetsomhelststøtteherfra.(…)menhardeføltsig

inddragetoghjulpet,ogerblevethørtogogsåblevethørtinogenafderesønskeroghar

haftf.eks.engodungevejleder,f.eks.haftengodrelationtildenungesomderentfaktiskhar

sværtvedatslippe,såerderingentvivlom,atsåerdedainteresseretiatfortsættemeddet,

sådetafhængerrigtigmegetafforløbetoptildet18.år,ommanerinteresseretidet

ellerej,oghvorkomplekseproblemstillingernehosdenungeer.”(Bilag4.1pkt.16).

OvenståendeudsagnerHellesbudpå,hvorfornogleungeikkeønskeratsamarbejde.Hungiver

herudtrykforatdenungeønskeratvære”fri”forkommunen,ogatårsagentildettemuligvis

kanfindesidenungestidligereerfaringermedkommunen.Dennerefleksionbakkesopafden

tidligerenævnteaustralskeforskningsartikel,hvorafdetfremgårat,hvorvidtdenungeønsker

at samarbejdeafhængeraf,hvormegetdenungehar følt sig inddraget tidligere (Törrönen,

2014,s.137-138).

Gælderdetf.eks.atdenungeerblevetkrænketsombådeetiskogjuridiskpersonvedikke

athaveføltsiginddragetogikkeharhaftOAS,erdenungeformentligikkeinteresseretiattage

imodenstøttefrafamilieafdelingen(Antonovsky,2000,s.34-36)(Juul,2015,s.33).Erden

unge i stedetblevetmødtmedenanerkendende tilgangogharhaft engodomsorgsfuldog

tillidsfuld relation til f.eks.denneskontaktperson,hardenungederigennemopnåetengod

erfaring,somkanhavebidragettilatopbyggeentillidmellemdenungeogfamilieafdelingen,

hvorfor den unge pba. denne gode erfaring ønsker at samarbejde og kan semeningen i at

samarbejde. Omvendt kan det også diskuteres om en ung der ikke har følt sig inddraget

overhovedetharhaftmulighedenforattilkendegiveeteventueltønskeometsamarbejde.

Gradenafdenungessamarbejdsviljeharsåledesrodidenungestidligereerfaringermed

densocialfagligemyndighed.Førnævntebekræfterdermedvigtighedeniatdensocialfaglige

myndighed anerkender den unge og bestræber sig på at skabe et minimalt fællesskab og

derigennementillidsfuldrelation.

Enandenårsagtilatdenungeikkeumiddelbartvirkersamarbejdsvillig,kanbundeiden

specifikke indsats den ungemodtager. Dette kommer til udtryk i Vibekes følgende udsagn

omhandlendeenungdereriefterværnienplejefamilie,hvorsamarbejdetmellemdenungeog

plejefamilienikkefungerer:


68

”…derharrådgiverenjosatsignedoghørtad;jamenhvaderdetdu[denunge]harbrug

for?”Jamenjegharbrugforikkeatværeudeidenplejefamilie”.”Godt,jamensåerdetdet

viarbejderhenimod,sålavervietandetefterværn.”

Såderbliver anbringelsenændret til noget andet. Så derkanman sige,dereren

plejefamilie som giver udtryk for, at der ikke er et samarbejde og at der ikke er

motivationforgerneatvillenogetmere,hvorrådgiveregentligopleveratdeterder,

mendetskalbareværeunderenandenramme.”(Bilag4.1pkt.17).

Ovenståendeudsagnereteksempelpå,hvordensocialfagligemyndighederblevetoplystaf

plejefamilien om, at den unge ikke virker samarbejdsvillig, hvortil socialrådgiveren

undersøgende har spurgt den unge herom. Den unge har derefter givet udtryk for at det

specifikterhosdénplejefamilie,hunikkeharlysttilatværehos,menatdetikkehandlerom

athunikkeønskerefterværn.Efterfølgendebesluttesdet,atdenungeskalietandetefterværn.

Detteer således et eksempel,hvorpåden socialfagligemyndighedmøderdenungemeden

anerkendende,løsningsfokuseretogundersøgendetilgangogtagerudgangspunktidenunges

behovogønsker,hvorefterhun tilpasser indsatsenherefter (Red.:Henriksen,2015, s.124)

(Juul,2015,s.16).

Tema2:Tværsektorieltsamarbejdeog

videndelingSom det blev belyst i kap. 1, er der flere undersøgelser der peger på at et tværsektorielt

samarbejdeofteernødvendigtift.atsikredenungeengodovergangtilvoksenlivet.Måden,

hvorpå det tværsektorielle samarbejde udfoldes i de fire kommuner er igen forskellig fra

kommunetilkommune,somdelvistblevafklaretiovenståendeanalyse.

Behovetforettværsektorieltsamarbejdeomhandlendeenungsovergangtilvoksenlivet

afhænger af den enkelte unge og hans/hendes udfordringer. For at sikre dels en god

overdragelsefrafamilieafdelingentilenanden,ogdelsatsikreatdeindsatserderigangsættes,

ervelkoordinerede,helhedsorienteredeogmålrettede,forudsættesdetderforatdereretgodt

tværsektorieltsamarbejdemhp.atunderstøttedenungesOAS(Antonovsky,2000,s.34-36).


69

Ettværsektorieltsamarbejdefinderstediorganisatoriskegrænseflader.Organisatoriske

grænsefladererdesnitflader,hvorideeksternerelationermødes(Seemann,2013,s.14).Et

eksempelpåengrænsefladehvoriderarbejdes tværsektorieltmedudsatteunge,kan f.eks.

væremellemfamilieafdelingenogvoksenafdelingen,somkanillustreressåledes:

Figur9:Figurenerudarbejdetmhp.atillustreregrænsefladenmellemfamilieafdelingenogvoksenafdelingen.

Der er flere forskellige typer af grænseflader; overordnet set kan de være enten

overensstemmendeelleruoverensstemmende,hvordenoverensstemmendegrænsefladeer

denmestkonstruktiveogmestkonfliktfrieafdisse.Enoverensstemmendegrænsefladeeren

grænseflade,hvorideinvolveredeparterharfællesinteresserogkontinuerligtvidendelerog

sparrerpåtværs(Seemann,2013,s.16-17).Videndelinghandleromatdeleviden.Videndeling

kanstyrkesamarbejdetogbidragetilenøgettillidogøgetforståelseforhinandenspraksis.Det

betyderatmåden,hvorpåmankanstyrkedettværsektoriellesamarbejdeervedatunderstøtte

en mere overensstemmende grænseflade mellem sektorerne. Måden, hvorpå man kan

understøtteenmereoverensstemmendegrænsefladeogreducererisikoenforkonflikter,er

vederb.la. vedatøgevidendeling, reduceredifferentieringogøge formalisering (Thorsvik,

2014,s.169-170).

AtøgevidendelingkommertiludtryksometønskeiViborgKommuneiVibekesfølgende

udsagn:

”Fordinoglegange tror jeg også atvi fårnogen frustrationerogkommer tilat sige

nogentingpga.uvidenhed.Ogdeterikketilgavnfordeungemennesker.(…)såkunne

detogsåværerartatjegkunneværemedtilatklædepå[denunge].”(Bilag4.2pkt.1).


70

OvenståendeudsagnerenrefleksionoverdettværsektoriellesamarbejdeiViborgKommune,

hvoriVibekegiverudtrykforatenøgetvidendelingomhinandenspraksisserkanbidragetilat

den socialfaglige myndighed bedre kan orientere den unge om overgangen til f.eks.

voksenafdelingen, samtidigtmed at en øget videndeling kan reducere frustrationer. Vibeke

følgersenereoppådennerefleksion,hvortilhunudtrykkerfølgende:

”…voresfornemmesteopgaveerjoogsåatforberededeungepå,jamenhvaderdet

faktiskforenhjælpmanfårnårmanervoksen.Fordivikommerikketilatkunneændre

pådenhjælpmanfårivoksenafdelingen,ellerdetserviceniveauderer(…)Såjegtænkervi

harogsåenfornemopgavesområdgiveriatsættevoresstøttetil,atviikkefårnogen

ungeud,somfaktisksletikkekanhonorereatværeudeidetsystemdesåkommerud

til.”(Bilag4.2pkt.2).

Ovenståendeudsagnhandlersåledesomat et styrket tværsektorieltsamarbejdemedmere

videndeling,kanbidragetilatdensocialfagligemyndighedbedrekanorienteredenungeom,

hvadf.eks.bostøtteeroghvadforskellenerpådetogenkontaktpersonviaefterværn.Desmere

tværsektoriel videndeling, des bedre forudsætninger har den socialfaglige myndighed fra

familieafdelingenforatunderstøttedenungesOASvedatsikreatdenungeopleverovergangen

sombegribeligogmeningsfuldmedafsætidenungesressourcer(Antonovsky,2000,s.34-36).

I Randers Kommune er behovet for et styrket tværsektorielt samarbejde og en øget

videndeling ligeledes velkendt (Bilag 4.2. pkt. 4). Konsekvenserne ved en mangelfuld

tværsektorielvidendelingkanværeatdenungeikkefårdenstøttedervurderesatværemest

hensigtsmæssigefordenunge,hvilketRikkegivereteksempelpåifølgendeudsagn:

”…Sådeteretafdehergråzonetilfælde,hvordeharsagtovrefravoksen,atnejdetænker

viskalbehandlehendeiefterværn,ogdetharvigjortfordivihartænkt;selvfølgeligskal

pigenhavenogetstøtteianbringelsenfordi,athunikkeeristandtilatklaresigselv.”

(Bilag4.2pkt.4).

Iovenståendeudsagn fremgårdet altså, atdererenuenighedmellem familieafdelingenog

voksenafdelingensvurderingafdenungesbehov,hvoridenendeligebeslutningbliver,atden

unge tilbydes efterværn alene for at forebygge at den unge faldermellem to stole. Et øget


71

kendskab til hinandens praksisser, herunder f.eks. ressourcer og

målgruppevurderingskriterier samt øget formalisering omkring f.eks. ansvarsfordeling vil

sandsynligvis kunne reducere risikoen for ovenstående uenigheder/konflikter (Thorsvik,

2014,s.169-170).

Væsentligterdetdogatpointerehertil,atvoksenafdelingensandsynligvisharenanden

oplevelseafdennesituation.Detændrerdogikkepå,atderuanset,inoglekommuner,eret

behovforatforbedresamarbejdetmhp.atgavnedenungeogunderstøttedenungesOAS.Med

dette menes, at den unge i eksemplet ovenfor sandsynligvis ikke oplever en høj grad af

begribelighedogmeningsfuldhedidenindsatsdererblevettildelt,såfremtdennetopikkeer

tildeltmedafsætidenungesressourcer(Antonovsky,2000,s.34-36).

IfølgeThorsvikogJacobsenerderenstørrerisikoforkonflikteriorganisationerdesmere

strukturelt opdelt en organisation er, hvilket ligeledes er erfaret i Viborg Kommune som

kommertiludtrykifølgendeudsagn(Thorsvik,2014,s.81+171):

”Derernoknogendervilmeneatfordivisidderdecentralt,restenafforsamlingen

sidderjopårådhusetheriViborg,atdetharnogetatsige.Deterbesluttedeatviskal

flyttepårådhusetogså,ogderkanjegdatænkeatdetkanværeenafdefordelevedat

viskalpårådhusetkanvære,atvisåogsåkommertætterepåhinanden.Altså,ogdet

er ikke fordiat jeggår ind foratman skal stå og laveafgørelserne i døråbninger,men

drøftelserogkendskabtilhinandentrorjegfaktiskogsåkangørenogetift.deunge.”

(Bilag4.2pkt.1).

IovenståendeudsagngiverVibekeudtrykforatenreduceretdifferentieringafdeforskellige

afdelinger,hvoridererbehovforettværsektorieltsamarbejde,kanøgevidendelingogsparring

ogderigennemstyrkesamarbejdet.Entætterefysiskplaceringafbørne-ogvoksenregifremgår

ligeledesikap.1somnogetderøgersmidighedenpåtværs(Mølholt,2012,s.183-185+189-

190).

At øge formaliseringen i det tværsektorielle samarbejde i grænsefladen, har man i

Horsens Kommune umiddelbart gode erfaringer med, hvilket kommer til udtryk i Helles

følgendeudsagnomhandlendeimplementeringenafsamarbejdsmodelleni2016:

”Jeg synes faktisk vi er godt med, og igen så er jeg kæmpe fortaler for den her


72

samarbejdsmodel,jegsynesdenhargjortdetmegetmereoverskueligt,ogsåsærligt

fordenunge.(…)mitindtryker,atdetgivermening,atviallesammenersamlet,delsatde

ikkeskalrendetilmøderhoshverenkeltindsats.”(Bilag4.2pkt.5).

IovenståendeudsagngiverHelleligeledesudtrykforatkendskabettilhinandenspraksisserer

godt og at samarbejdsmodellen bidrager hertil. Med udgangspunkt i ovenstående udsagn,

fremstår grænsefladerne i Horsens Kommune som følge af samarbejdsmodellen derfor

overvejendeoverensstemmende(Seemann,2013,s.16-17).

Tema3:ForbedringstiltagDenvalgte forskningsstrategi inærværendeprojekter,somtidligerenævnt,handlingsrettet

medformåletomatudarbejdeetudkasttiletredskabderhartilhensigtatkvalificereudsatte

ungesmålgruppevurderingvedr.efterværn.

Udoverudfordringerjegharanalyseretmigfremtilidetoovenståendeanalyser,harjeg

spurgt de fire informanter om, hvilke ønsker de kunne have til at forbedre

målgruppevurderingenvedr.efterværn.

IRandersKommunehardeetønskeomatøge fokuspåuddannelseogbeskæftigelse.

Dette pba. egne erfaringer og undersøgelser hvori det fremgår at en god tilknytning til

arbejdsmarkedet og/eller uddannelse, influerer positivt på andre ellers udfordrende

parametre i den unges liv. Denne erfaring underbygges i kap. 1 og 2, hvoraf det ligeledes

fremgåratengodtilknytningtilarbejdsmarkedeterenbeskyttendefaktorderkanmedvirke

tilatforebyggesocialeproblemer(Hjortebjerg,2017).OvenståendekommertiludtrykiRikkes

følgendeudsagn:

”…vi vil meget gerne være meget, meget mere skarpe på alt det der hedder

uddannelseogbeskæftigelse.Fordivitrorpå,ogdeterderselvfølgeligogsåforskningder

underbygger,athvisvisætterindift.uddannelseogstøtterdenungeift.det,såhardet

simpelthendirekteindflydelsepåmangeafdeandreparametre,(…)f.eks.dethermed

ensomhed,ogsocialeproblemergenereltogmisbrugogpsykiatri.”(Bilag4.3pkt.1)


73

Et større fokus på den unges tilknytning til uddannelse og beskæftigelse, som Rikke giver

udtryk for i ovenstående udsagn, kan også bidrage til at den unge blivermere inkluderet i

samfundet gennem en øget tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidigt kan den potentielle

reduktionafsocialeproblemervedhjælpafenøgettilknytningtilarbejdsmarkedetanvendes

afdensocialfagligemyndighedsomenmotivationsfaktorfordenunge.

Yderligeregiverflereafkommunerneudtrykforetbehovforflereoghyppigeredrøftelser

meddenunge,bådeoptiliværksættelseafefterværn(Bilag4.3pkt.1;Bilag4.1pkt.12)–eller

andenindsats,ogsomopfølgningpådeniværksatteindsats,hvilketb.la.kommertiludtryki

Sannesfølgendeudsagn:

”… jegkunnegodt tænkemigatmanhavdenogetmere tid tilat sætte sig nedog

hjælpe,altsåforklaredemhvaddetdrejersigom.Ogikkefordi,altsåvitagerostid,men

detdermedmanmåskeligekunnemødesen2-3-4gangeogsnakkeomefterværn,ogsnakke

omhvaddetvilbetydefordem,måskesærligtdemhvordererlidtmodstandpå,der

kunnedetværerart.”(Bilag4.3pkt.2)

IovenståendeudsagngiverSannesåledesudtrykforatmulighedenforfleredrøftelsermedden

unge omhandlende den unges overgang til voksenlivet – herunder efterværn, er et

forbedringsønske,særligtveddeungederikkeumiddelbartermotiveretforefterværn.Flere

drøftelsermeddenungeerogsåenmåde,hvorpådensocialfagligemyndighedinstitutionelt

kanunderstøttes iatarbejdeud fraenanerkendendeog løsningsfokuseret tilgangmedden

unge,daderhértagesudgangspunktidenenkelteungeogdenneungesbehovmhp.atmotivere

denungetilattageimodefterværn(Juul,2015,s.16).Samtidigtøgesmulighedenforatden

socialfaglige myndighed undersøgende kan spørge ind til den unges manglende

samarbejdsviljemhp.atafhjælpedenne–igenmedudgangspunktiLØFTogdenanerkendende

tilgang(Red.:Henriksen,2015,s.124)(Juul,2015,s.16).Slutteligtvilfleredrøftelsermedden

ungeformentligkunnebidragetilatdensocialfagligemyndighedinstitutioneltunderstøttesi

mulighedenforatkunneskabeetminimaltfællesskabmeddenunge.

EndvideregiverinformanternefrabådeSkiveogViborgKommuneudtrykforetønske

om at kunne benytte sig mere af SEL §76 stk. 3 pkt. 4 omhandlende ”andet”, under

efterværnsparagraffen,jf.SEL§76stk.3pk.t4(Bilag4.3pkt.2-3).Samtidigtmedatdereret


74

ønskeomathæveserviceniveauetoguddelegerebeslutningskompetencenherunder,hvilket

kommertiludtrykiVibekesfølgendeudsagn:

”…detkunne f.eks.væresamtaleforløb,økonomiskhjælp,altsåsomenengangsydelse

ellerienkortperiode.Vikunnehavenogenungesomervedatblivesmidtudafenlejlighed

ogsige,jamenhvadvillederskevedatvibetalteenhuslejepå6000kr.Ogsåsagdenukunne

vifaktiskfastholdedigidenherlejlighedforatdukankommegodtvidere.”(Bilag4.3pkt.

3)

Derkanværemange forskelligeårsager til, at enungpludseligerbagudmedeneller flere

huslejer,somiovenståendeudsagn.Denungekanhavehaftnogleuforudsigeligeudgifterf.eks.

til tandlægeregninger. Der kan også have været en social begivenhed som pludselig

arbejdsløshedellerlignende,sominfluerernegativtpådenungesforsørgelsesgrundlag.Uanset,

vil det at en ung ikke kan betale sin husleje gentagende gange sandsynligvis medføre at

han/hun smides ud af boligen. Sker det at en ung smides ud af egen bolig, kan det være

udfordrendeatfågenetableretenstabildagligdag,samtidigtmedathjemløshedkanmedføre

yderligeresocialeproblemer(Hjortebjerg,2017).Enmådeatforebyggedettepå,kanværeat

densocialfagligemyndighedgårindogbevilgerstøttetilhuslejensomenengangsydelse,som

nævntiovenståendeudsagn.

Dennemulighedfindesdogalleredeiformafenkeltydelsertilf.eks.huslejerestancereller

støttetilsærligthøjeboligudgifter,jf.Lovomaktivsocialpolitik14§§81og34.Gælderdetdog

specifikthjælptiltandlægeudgifter,kanungedermodtageruddannelseshjælpsøgeomstøtte

specifikttiltandbehandlinger,jf.LAS§82a.Idaggælderdetdog,atdeterydelseskontoretpå

jobcenteretder træfferafgørelserherom,samtidigt forudsættesdet,at førenddenungekan

søgeomenkeltydelser,athan/hunerbekendtmedmulighedenherfor.Enmåde,hvorpåman

kan sikre den unges kendskab hertil er, f.eks. ved tættere opfølgning med den unge, som

ligeledeserettidligereudtryktbehov,såledesatdensocialfagligemyndighedhurtigstmuligt

fårkendskabtildenungesudfordringerift.betalingafhuslejeogderigennemkanguideden

ungebedstmuligt.

Alternativtkanmanadministrativtuddelegerebeslutningskompetencensåledesatden

14Lovomaktivsocialpolitikvilfremoverbliveforkortet:LAS


75

socialfagligemyndigheddernetophardentættekontaktmeddenunge,harmulighedforat

bevilgerenkeltydelseellerstøttetilsærligthøjeboligudgifter,jf.LAS§§81,82aog34.

Udoveretønskeomatkunnehjælpedeungeift.økonomiskstøtte,erderogsåudtryktet

behovforatkunnetilbydesamtaleforløb,hvilketogsåkomtiludtrykiovenståendeudsagn.26

aflandets98kommunertilbyderalleredegratispsykologhjælptilungemellem18-25år,hvoraf

mangeafdissetilbuddogkundækkeroptilfemsamtalersamtidigtmedatderkanværelang

ventetidherpå(Psykiatrifonden,2017).

Intentionenerderforgod,menvirkerlangtfradækkendeforudsatteungederkanhave

behovforetlængerevarendeforløbdekanpåbegyndeindenforrimeligtid,hvilketkommertil

udtrykiSannesfølgendeudsagn:

”…viharselvfølgelignoglefrivilligetilbud,gratistilbud[ompsykologhjælp]somdekan

gørebrugaf,mendererjosådanenstopklodspåift.samtalerne.”(Bilag4.3pkt.2)

Alternativterdetogsåhérenmulighedatsøgeomenkeltydelseiformaføkonomiskstøttetil

psykologsamtalertildenenkelteunge,detkandogdiskuteresomdetikkeogsåhérvilvære

mere hensigtsmæssigt at beslutningskompetencen herom ligger hos den socialfaglige

myndighed, som formentlig har etableret et tættere kendskab til den unge via etminimalt

fællesskab,fremforydelseskontoretpåjobcenteret,jf.LAS§81.

Athjælpedenungemedatforebyggehjemløshedogydetilskudtilpsykologsamtalerer

ogsåenmådeatanerkendedenungepå,vedherigennemattillæggedenungeenværdisom

medborger,iogmedatderfrasamfundetssideafprioriteresathjælpedenungemedatudvikle

sigpositivtogblivemereinkluderetisamfundetigen(Skytte,2013,s.87).

Ift.denpositiveudvikling,giverinformantenfraViborgKommuneudtrykforatmankan

udfordredefinitionenpådenpositiveudvikling,hvilketkommertiludtrykiVibekesfølgende

udsagn:

”…såkunnejeggodttænkemigatmanogsåudfordrededetlidtmereiatsige,(…)atder

skalværedenherudvikling,deterogsådetjegsnakkerommedprogression,detkommerjo

etstedfra.Mendetdermedatsigeatetefterværndetkanvareindtilmaner23,ogfor

størstedelenafvedkommendeafdeunge,trorjegfaktiskatdeternødvendigtathavedet

tildeer23år.Mendetersomomatderskalværelidtmereudviklingpåenelleranden


76

måde.Altsåduved,vivilgerneseudviklingennogetførognuermanogsåbegyndtat

snakkeomatviskalbarehjælpetilovergang,såhvismaneriengodovergang,så

kanmangodtlukkedetned.Hvorjegsådantænkerdetkunneogsåværeatdeterfor

sårbartatslippeiovergangen,menatmanmåskeligeskalnedpådenandensideaf

det,tilmanerlidtmeregrounded.”(Bilag4.3pkt.4)

I ovenstående udsagn forholder Vibeke sig således kritisk overfor den institutionelle

dømmekraftoggiverudtrykforatstatusquohosdenungesudviklingumiddelbartgodtkan

defineressomenpositivudvikling.Dvs.hvismanf.eks.harenunghvorudviklingenergåeti

dennegativeretningilængeretid,atsåkandetgodtværeenpositivudvikling,atdenungeover

længeretidharenstabiltrivsel,påtrodsafderikkeerendirektemålbarefremgang.Denne

mådeatdefinere”enudsigt tilpositivudvikling”på,er ligeledesenmådeatanerkendeden

ungepå,vedatmødedenungeiøjenhøjdeogattageudgangspunktidenenkeltesressourcer

pådetudviklingstrindenneungenuengangerpå(Juul,2015,s.35+40).

Hvilket udviklingstrin den unge er på, kan ligeledes være en svær vurdering, som er

lettereattræffesåfremtsocialrådgiverenforindendaharfåetetableretetminimaltfællesskab

meddenunge,ogderigennemopnåetetbrederekendskabtildenungesoplevelseafverdenog

dennesvisionforetgodtliv(Juul,2015,s.129-130).

Yderligere stiller Vibeke sig kritisk overfor den institutionelle dømmekraft, hvori hun

giverudtrykforatdereretøgetfokuspåatefterværnsommetiderdelsblothandleromselve

overgangenogdelsenmeremålbarprogression,fremforatsikresigatdenungeerveletableret

overenlængereperiodeførendefterværnetophører(Juul,2015,s.135).

Derudover kan der være en risiko for at efterværnet afsluttes for tidligt såfremt

socialrådgiverenforholdersigukritisktildeninstitutionelledømmekraft,alenepba.afatden

ungeharværet i trivsel ienkortereperiode,hvilketkanmedføreatdenungeefterfølgende

afvigerfradennegodetrivselogdermedfølersigkrænketvedikkeatværeblevettilbudtden

hjælpogstøtte,han/hunselvharføltetbehovfor(Juul,2015,s.31-37).Yderligereerderogså

enrisikoforatdenungefølersigkrænketalenefordihan/hunikkeopleveratfåopfyldtsit

behovforhjælp.Dennerefleksionunderbyggesdesudenafdennorskerapportderblevbelyst

ikap.1,hvorienungfortælleratblotfordiathan/huneritrivsel,betyderdetikkeathan/hun

ikkefortsatharbehovforhjælpogstøtte(Backe-Hansen,2008,s.279).

SlutteligtgiverSanneudtrykforetønskeomatmanhavdenogetmerematerialeomkring


77

efterværn,somvarmerehåndgribeligtfordeunge,evt.pba.andreudsatteungeserfaringer

medefterværn.Etsådantmaterialekanogsåbidragetilatdenungefølersigmereanerkendt

ogatefterværnetogmålgruppevurderingenfremstårmereforståeligogmeningsfuldforden

unge, og dermed understøtter den unges OAS (Bilag 4.3. pkt. 5). Hertil kunne man f.eks.

inddragebrugerhistorieiMitefterværnsapp’en.

Forslagtilforbedringerafpraksis

Medudgangspunktiovenståendeanalysedelefremgårdetatdererbehovforat;påbegynde

drøftelsenomefterværn, tidligt,arbejdemerehelhedsorienteret,anerkendendeogLØFT,at

understøttesocialrådgivereniatskabeetminimaltfællesskabmeddenunge,atarbejdemere

ensartet ift. tildelingskriterier forefterværn,atstyrkedetværsektoriellesamarbejde,atøge

antallet af drøftelser og opfølgninger med den unge, at øge fokus på uddannelse og

beskæftigelse, øge fleksibiliteten af efterværn vedr. ”andet” og sikre formidlingen om

overgangentilvoksenlivet.

Nogleafovenståendepunkterogdepunkterderblevidentificeretistartenaftema3kan

imødekommes ved at kvalificere målgruppevurderingen vedr. efterværn, mhp. at øge den

ungesOASoganerkendelse(Juul,2015,s.16)(Antonovsky,2000,s.34-36).

Måden, hvorpå nogle af disse punkter kan imødekommes på er ved at udarbejde en

skabelontilafholdelseafdenbørnesamtalederfinderstedmellemdensocialfagligemyndighed

derskaltræffeafgørelseomefterværnogdenunge,forindenafgørelsentræffes,jf.SEL§48.I

detfølgendeviljegderforredegøreforetudkasttilensådanskabelon,medafsætiovenstående

tre analysedele. Denne specifikke børnesamtale defineres i det følgende afsnit som

”ungesamtalen”.

Skabelonenvilblivepræsenteretidele,hvordetfuldeudkastfremgårafbilag5.Udkastet

tilskabelonenerudarbejdetsåledesatdenbesidderendagsordenformødet,somudfyldespå

mødetogderefterenderudietreferat–ligesomnetværksskabelonenderblevpræsentereti

forordet.

Skabelonen er forsøgt skrevet på et varmt og omsorgsfuldt sprog, med plads til

fleksibilitet således at den kan tilpasses den enkelte unge. Samtalen er tiltænkt som et

formidlingsmødemedden unge, hvor samtalen kan bidrage til at den unge kan blivemere


78

afklaretomkringegnebehovforstøttesamttypenafindsatsderkanværerelevant,somf.eks.

efterværn.

Som følge af tidligere analyse anbefales det, at samtalen finder sted tidligt – dvs. i

nærhedenafdenunges15.år.Samtatsamtalenafholdesafensagsbehandlerderharetableret

etminimaltfællesskabmeddenungeogsomdenungefølersigtrygved(Juul,2015,s.64).Er

den unge ny i kommunen og endnu ikke har fået etableret etminimalt fællesskabmed en

sagsbehandler,anbefalesdetsåvidtdetermuligt,atsamtalenafholdesafdensagsbehandler

der besidder beslutningskompetencenmhp. at kunne orientere den unge bedstmuligt. Det

anbefalesyderligereatsagsbehandlerenanvenderLØFTogenanerkendendetilgangisamtalen

meddenunge(Red.:Henriksen,2015,s.124)(Juul,2015,s.16).Forindenmødetbørdenunge

oplysesommulighedenforatmedbringeenbesidder,delsfordimulighedenforenbisidderer

endelafdenungesjuridiskerettigheder,ogdelsfordienbisidderkanunderstøttedenunges

OASvedatageresom”ekstraøre”ogeftersamtalenhjælpemedatgøredrøftelsenforståelig

fordenunge(Antonovsky,2000,s.34-36)(Juul,2015,s.40).

Skabelonensførstedelerenintroduktionomkringindholdiskabelonenogformåletmed

mødet,samtpraktiskeoplysninger,hvilketillustreresnedenstående:

Figur10:Udkastafskabelondel1(Bilag5).

Pkt.1 idagsordenenkanomhandledrøftelserneomhvaddvs.atblive18år for ligepræcis

denneunge.Deparametrederhérkanvære relevante atdrøfte, erdeparametre somblev


79

identificeret i tema1,der er væsentlige imålgruppevurderingen vedr. efterværn, sommed

fordelkanværeessentielleatbelyseift.vurderingenafom,hvorvidtdererudsigttilenpositiv

udvikling hos den unge. Derudover anbefales det at det drøftes med den unge hvad det

indebæreratfylde18år,dettepba.atdetikkesikkertatdenungenødvendigviserklarover

hvadderegentligskernårmanblivermyndig,ogdermedikkehardet fuldegrundlag forat

kunnetræffedenmesthensigtsmæssigebeslutningom,hvorvidtdenungefølerathan/hunhar

behovforefterværnellerej.

Dengråskrifterenguidetilsagsbehandlerenogikkenogetdernødvendigvisskalfremgå

afdetudprintedeeksemplartilselvesamtalenmeddenunge.Sagsbehandlerenredigererblot

deenkeltepunktersåledesatdetilpassesdenenkelteunge–evt.isamarbejdemeddenunge.

Pkt.1illustreresnedenstående:

Figur11:Udkastafskabelondel2(Bilag5)15.

Pkt.2kanomhandledrøftelsenomhvadefterværner,oghvaddetkangøre for ligepræcis

denneunge.Sagsbehandlerenkanmedfordelindenudprintvælgedenindsatsdenungeskal

oplyses om. Samtidigt understøtter denne del af dagsordenen altså videndeling således at

sagsbehandlerenbedrekanklædedenungepåomindsatserderkanværerelevanteforden

ungeidenungesovergangtilvoksenlivet,somf.eks.bostøtte.Såfremtdenungefølersigbedre

orienteret omkring den indsats der forventes at være relevant for denne unge, kan dette

bidragetilatdenungeimindregradfølersigstigmatiseretvedf.eks.atmodtagehjælpogstøtte

fra voksenpsykiatrien (Skytte, 2013, s. 65). Yderligere er pkt. 2 en anerkendendemåde at

15KRAMderfremgårifigur11underegenomsorg,stårfor:Kost,rygning,alkohologmotion.


80

inddragedenungepå,vedat tageudgangspunkt idenungesressourcerogudfordringerog

sikreatdenungebliverklædtgodtpåtilovergangenfrabarntilvoksen(Juul,2015,s.35+40).

Pkt.2illustreresnedenstående:



Pkt.3kanomhandlekriterierneforatblivetildeltdenønskedeindsatogforatbeholdedenne

– dvs. ift. f.eks. efterværn; hvornår kommunen oplever den unge som samarbejdsvillig og

hvordan de definerer udsigten til en positiv udvikling. Først vælges den indsats samtalen

omhandler, dernæst vælges det felt i dropdown-menuen der omhandler den selvsamme

indsats.Pkt.3ersåledesmedtilatgøremålgruppevurderingenforståeligfordenunge,mhp.at

understøttedennesOAS(Antonovsky,2000,s.34-36).Pkt.3illustreresnedenstående:




81

Pkt.4kanomhandleorienteringomhvaddetindebærerhvisdenungeafvisertilbudomindsats

fra det 18. år, ift. f.eks. efterværn kunne det være retten til at fortryde, hvor lang tid

fortrydelsesrettengælder,hvemdenungeskalkontaktehvishan/hunfortryderoghvadder

derefter sker. En sådan orientering som det fremgår i pkt. 4 er altså ligeledes enmåde at

anerkendedenungepåsomjuridiskperson(Juul,2015,s.40).Pkt.4illustreresnedenstående:


Pkt.5kanomhandledenungesklagerettigheder,såfremtdenungefårafslagpådenindsats

han/hunharsøgtom–herunderhvordanmanklager,hvadderskalindgåienevt.klage,hvor

den unge kan få hjælp til udarbejdelse af en evt. klage, hvem klagen skal sendes til, ca.

tidshorisont forbehandlingafklagenog lignende.Pkt.5er såledesyderligereetpunktder

bidragertilatanerkendedenungesomjuridiskperson,ogligeledessometiskpersonvedat

sikreatdenungeharmulighedforatblivehørtviaenanke–såfremthan/hunikkefølersig

hørtiafgørelsenomf.eks.efterværn(Juul,2015,s.40).Pkt.5illustreresnedenstående:


Pkt.6kanomhandlehvilkealternativehjælpeforanstaltningerdenungekansøge,oghvilkeder

kanværerelevanteforligepræcisdenneunge,hvaddisseforanstaltningergenereltkanhjælpe

med, samt hvor den unge skal henvende sig for at søge om disse foranstaltninger og evt.

sagsbehandlingstidenherpå.Pkt.6bidragerigentilatdenungefølersiganerkendtsomjuridisk

personvedatdenneoplysesområdogvejledningomandenhjælp,somlediretssikkerheden,

jf.RST§5(Juul,2015,s.40).Yderligerebidragerpkt.6 tilatanerkendedenungesometisk


82

person, ved at den socialfagligemyndighed lytter til den ungesudtrykte behov og vejleder

derefter(Juul,2015,s.35+40).Pkt.6illustreresnedenstående:


Intentioneneryderligereatdenungefårdenudfyldtedagsordenmedihåndensamtatdenne

scannesindogeftersendespr.digitalpostsåledesatdenungehardenvedhåndenvedbehov.


83

Kapitel8:KonklusionHensigten med nærværende projekt har, med udgangspunkt i den forstående og

handlingsrettede forskningsstrategi, været at undersøge hvordan den socialfaglige

målgruppevurderingvedr.efterværniudsatteungesovergangtilvoksenlivetkankvalificeres.

Førnævnte har jeg undersøgt gennem et kvalitativt casestudie omhandlende følgende fire

cases:Randers-,Viborg-,Horsens-ogSkiveKommune.

Med udgangspunkt i ovenstående analyse konkluderes det, at måden hvorpå

målgruppevurderingen udfoldes er forskellige fra kommune til kommune – ligeledes er

tildelingskriterierneherfor.Overordnetsetskaldenungeværesamarbejdsvilligogderskal

væreudsigttilenpositivudvikling.Måden,hvorpådenungeoplevessamarbejdsvilligerved

både verbalt og nonverbalt at give udtryk herfor. De parametre der anvendes til at

målgruppevurdereud fra, er forskellige frakommune til kommune. Samledemanalledisse

parametre,villedetdogunderstøtteenmerehelhedsorienteretmålgruppevurderingsamtden

ungesinddragelseogoplevesafatfølesiganerkendt,dadensocialfagligemyndighedpåden

mådesikresigatdertagesudgangspunktidenungeslivshistorieogdennesvisionforetgodt

liv.

Samtidigtkonkluderesdetatdereretbehovfortidligpåbegyndelseafdrøftelseomden

ungesovergangtilvoksenlivet,herunderefterværn,mhp.atkunnepåbegyndeplanlægningog

koordinering,hvilketbidragertilatdenungefølersiganerkendtogopnårenhøjgradafOAS.

Endviderekonkluderesdetatenøgetformidlingomdenungesovergangtilvoksenlivet,

hvaddetvilsigeatblivemyndig,hvadf.eks.efterværneroghvaddetkanforligepræcisdenne

unge,eressentieltforatdenungefølersiginddragetoganerkendt.Enmådehvorpåmankan

understøtte formidlingen om f.eks. efterværn er ligeledes ved at udarbejde ensartede

tildelingskriterier–dvs.ensartetdefinitionpåsamarbejdsvillighedogudsigtentilenpositiv

udvikling,f.eks.medudgangspunktilavestefællesnævner.

Derudover konkluderes det at ikke alle kommuner oplever grænsefladen hvori det

tværsektorielle samarbejde finder sted som overensstemmende, måden hvorpå dette kan

imødekommeservedatøgevidendeling,udarbejdeformellesamarbejdsaftalerogeventueltat

desektorerderarbejdespåtværsaf,fysiskplacerestætterepåhinanden.


84

Ydermerekonkluderesdet,atdetipraksisønskesatdereretbehovforøgetfokuspå

uddannelseogbeskæftigelse,hyppigeredrøftelserogopfølgningermeddenunge,ogenøget

fleksibilitetunderefterværnsparagraffens”andenhjælpogstøtte”,jf.SEL§76stk.3pkt.4.

Det betyder samlet set at der gives udtryk for behov for følgende forbedringer ift. at

kvalificeremålgruppevurderingenvedr.efterværn:

- Atpåbegyndeplanlægningogkoordineringafdenungesovergangtilvoksenlivet,tidligt.

- Atunderstøtteenhelhedsorienteretmålgruppevurdering.

- Atøgeformidlingenomovergangentilvoksenlivet,efterværnoghvadderfølgermed.

- AtfortsættemedatarbejdeudfraLØFTogenanderkendendetilgangiinddragelsenaf

denunge.

- Atunderstøttesocialrådgivereniatskabeetminimaltfællesskabmeddenunge.

- At arbejde mere ensartet ift. definitionen på samarbejdsvillighed og udsigten til en

positivudvikling.

- Atstyrkedettværsektoriellesamarbejde.

- Atøgefokuspåuddannelseogbeskæftigelse.

- Atøgeantalletafdrøftelsermeddenunge.

- Atøgeantalletafopfølgningermeddenunge.

- Atøgefleksibilitetenvedr.§76stk.3pkt.4.

Måden,hvorpåflereafovenståendebehovf.eks.kanimødekommes,ervedudarbejdelsenafen

skabelon til afholdelse af ungesamtalen, som et arbejdsredskab der kan anvendes ved

drøftelsenmeddenungeomhandlendeovergangentilvoksenlivet.Enfastskabelonvilkunne

bidragetilensammenhængende,koordineretoghelhedsorienteretmålgruppevurdering,der

ligeledesunderstøttervidendeling,LØFTogdenanerkendendetilgang.YderligerevilLØFTog

denanerkendendetilgangbidragetilatforebyggeatdenungefølersigkrænketogatdenunges

inddragelseunderstøttes.

Ved at sikre den unges kendskab til det at blive myndig, efterværn og lignende der

fremgår iovenståendepunkter,er ligeledesenmådeat inddragedenungepå–vedatgøre

målgruppevurderingen,overgangenogefterværnetsåbegribeligtogforståeligtsommuligtog

dermedunderstøttedenungesOAS.Derudoverkanøget inddragelsebidrage til atøgeden

unges samarbejdsvilje. Formidling om andre støtteforanstaltninger indbefatter ligeledes en


85

videndeling og et øget kendskab til hinandens praksisser. Slutteligt kan udfyldelsen af

skabelonen anvendes i tværsektorielle drøftelser mhp. at sikre at den endelige

målgruppevurderingbliversåhelhedsorienteretsommuligt.


86

BibliografiAndersen,S.H.(Jun.2016).Efterværnfortidligereanbragteerikkenogenentydigsucces.

Hentetfrahttps://www.rockwoolfonden.dk/artikler/eftervaern-for-tidligere-

anbragte-er-ikke-nogen-entydig-succes/

Ankestyrelsen.(2016).Atskriveenafgørelse.KBH:Ankestyrelsen.

Ankestyrelsensprincipafgørelse233-10.(30.Nov.2010).Hentetfra

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=153311

Ankestyrelsensprincipafgørelse43-11.(31.Mar.2011).Hentetfra


Ankestyrelsensprincipafgørelse95-13.(28.Jul.2013).Hentetfra


Antonovsky,A.(2000).Helbredetsmysterium.KBH:HansReitzelsForlag.

Apple.(u.d.).Itunes.apple.com.HentetApril2018frahttps://itunes.apple.com/dk/app/mit-

efterv%C3%A6rn/id1167701849?mt=8

Ast.(11.Maj2017).HentetMaj2018frahttps://ast.dk/for-borgere-med-en-klagesag/sadan-

behandler-vi-din-sag/hvad-er-en-afgorelse/hvornar-er-en-sag-principiel

Backe-Hansen,E.B.(2008).Forskningskunnskapomettervern.Elisenberg:NOVA.

Bakketeig,E.B.-H.(2008).Hioa.no.HentetMaj.2018frahttp://www.hioa.no/Om-

HiOA/Senter-for-velferds-og-

arbeidslivsforskning/NOVA/Publikasjonar/Rapporter/2008/Forskningskunnskap-

om-ettervern

Barfred,I.(2016).Eksplorativundersøgelseomefterværnsomsocialfagligindsats.IV.

Aarhus,Refleksioneroverkvalificeringafsocialtarbejde-Udvalgtebachelorprojekterfra

Socialrådgiveruddannelsen.Aarhus:VIAUC.

Bengtsson,S.R.(2012).Etliviegenbolig-analyseafbostøttetilborgeremedsindslidelser.

KBH:SFI.

Brinkmann,S.K.(2009).Interview-introduktiontilethåndværk.KBH:HansReitzelsForlag.

Bryderup,I.M.(2015).Synetpåbørnogpådesocialpædagogiskeopgaver-ethistoriskblik.I

H.Kjærgaard,Socialogspecialpædagogik.KBH:AkademiskForlag.


87

Dahlgaard,M.(5..Maj2007).HentetJan.2018fraBerlingske:

https://www.b.dk/nationalt/faa-anbragte-unge-faar-hjaelp-til-at-komme-videre

Deloitte.(2017).EfterværnogdengodeovergangtilvoksenlivetUndersøgelseaf

efterværnsområdetiDanmark.Odense:Socialstyrelsen.

Denstoredanske.(4.Jul.2016).Denstoredanske.HentetMaj2018fra

http://denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/P%C3%A6dagogik_og_uddan

nelse/P%C3%A6dagogik,_didaktik_og_metodik/opdragelse

DS.(2018).Socialraadgiverne.dk.HentetMaj2018fra

http://www.socialraadgiverne.dk/raad-og-vejledning/ok18/bag-ok18/

Ejler,N.B.(2004).UndersøgelseafRetssikkerhedsloven§4.København:Socialministeriet.

Facebook.(26.Feb.2018).Facebook.HentetMaj2018fra

https://www.facebook.com/pg/miteftervaern/posts/?ref=page_internal

Hald,S.(2016).Theeffectofaftercareonhumancapitalacquisitionandantisocialbehavior

amongfostercarealumni.KBH:Rockwoolfonden.

Hjortebjerg,N.(13.Okt.2017).HentetMaj2018fraVidensportalen.dk:

https://vidensportal.dk/temaer/udadreagerende-adfaerd/risiko-og-

beskyttelsesfaktorer

Jacobsen,M.H.-R.(2012).Videnskabsteoriistatskundskab,sociologiogforvaltning.KBH:Hans

ReitzelsForlag.

Juul,S.H.(2015).Anerkendelseogdømmekraftisocialtarbejde.KBH:HansReitzelsForlag.

Kvale,S.&.(2015).Interview-Detkvalitativeforskningsinterviewsomhåndværk.KBH:Hans

ReitzelsForlag.

Kvorning,J.(22.Dec.2017).RHP.HentetMar.2018frahttps://www.psykiatri-

regionh.dk/undersoegelse-og-behandling/Tvaersektorielt-

samarbejde/Samarbejdsaftaler/voksne/behandlingsforloeb/Sider/Netv%C3%A6rksm

%C3%B8der.aspx

Kvorning,J.(22.Dec.2017).RHP.dk.HentetMar.2018frahttps://www.psykiatri-


samarbejde/Samarbejdsaftaler/boern-og-

unge/Behandlingsforl%C3%B8b/Sider/Netv%C3%A6rksm%C3%B8der.aspx

Larsen,D.(u.d.).DST.Hentet2018fra

http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1440


88

Launsø,L.R.(2017).Forskningomogmedmennesker.KBH:Munksgaard.

Lausten,M.J.(2016).Anbragtebørnogungestrivsel2016.KBH:SFI.

Mølholt,A.S.(2012).Efterværnfortidligereanbragteunge.KBH:SFI.

Olsen,R.F.(2011).Tidligereanbragtesomungevoksne.KBH:SFI.

Psykiatrifonden.(2017).Psykiatrifonden.HentetMaj2018fra

http://www.psykiatrifonden.dk/om/projekter-aktiviteter-og-samarbejder/kv-17/er-

din-kommune-roed-gul-eller-groen.aspx

Red.:Antoft,R.J.(2012).Håndværkoghorisonter-traditionognytænkningikvalitativmetode.

Odense:SyddanskUniversitetsforlag.

Red.:Henriksen,K.(2015).Metodisketilgangeisocialtarbejde.KBH:HansReitzelsForlag.

RHP(A).(u.d.).RHP.dk.HentetMar.2018frahttps://www.psykiatri-


samarbejde/Samarbejdsaftaler/voksne/generel-information/Sider/default.aspx

RHP(B).(u.d.).RHP.dk.HentetMar.2018frahttps://www.psykiatri-


samarbejde/Samarbejdsaftaler/boern-og-

unge/Generel%20information/Sider/default.aspx

Seemann,J.o.(2013).Ungeiorganisatoriskgrænseland-organisering,samarbejdsstrategier,

tillidogledelse.Udenfornummer27.

Servicestyrelsen.(2011).Håndbogombarnetsreform.Odense:Servicestyrelsen(nu:

Socialstyrelsen).

Servicestyrelsen.(2011).HåndbogomBarnetsreform.Odense:Servicestyrelsen.

Servicestyrelsen.(rev.udg.2007).Håndbogomanbringelsesreformen.Odense:

Servicestyrelsen(nu:Socialstyrelsen).

Skårhøj,A.H.-S.(2016).Anbragteungesovergangtilvoksenlivet-evalueringaffire

efterværnsinitiativerunderefterværnspakken.KBH:SFI.

Skytte,M.G.(2013).Socialtarbejde-teorierogperspektiver.KBH:AkademiskForlag.

Socialministeriet.(u.d.).Socialministeriet.HentetMaj2018fra

http://socialministeriet.dk/arbejdsomraader/udsatte-boern-og-unge/

Socialrådgiveren.(Maj2016).Psykisksygeventeriårevispåbotilbud.Socialrådgiveren.


89

Socialstyrelsen.(8..Aug.2016).Socialstyrelsen.Hentetfra

https://socialstyrelsen.dk/filer/born/sagsbehandling/ics-

filer/05610_sos_danmarkskort-nyeste.pdf

Sociologiskordbog.(2018).Hentetfra

https://ordbog.gyldendal.dk/#/pages/result/dasoc/aktionsforskning/expert?cache=1

527501917972

Törrönen,M.L.(2014).YoungPeopleLeavingCare:ParticipatoryResearchtoImproveChild

WelfarePracticesandtheRightsofChildrenandYoungPeople.AustralianSocial

Work(Vol.67.No.1.),17.

Thorsvik,J.J.(2014).Hvordanorganisationerfungerer-enindføringiorganisationogledelse.

KBH:HansReitzelsForlag.

Viborgkommune.(2018).Målogmidler2018-2021.Viborg:Viborgkommune.

Westersø,P.o.(2016-2017).Dansksocialrådgiverforening.Hentetfra

http://www.socialraadgiverne.dk/wp-content/uploads/2017/11/C1-Den-

koordinerende-sagsbehandler.pdf

Westphall,N.(u.d.).DST.Hentet2018fra

http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1440

Juridiskekilder- Bistandslov.DSKnr.19992af27/8/1993.:§36

- Forvaltningsloven.Lovnr.571af19/121985,jf.LBKnr.433af22/42014.:§§22og25

- Lovomretssikkerhedogadministration.Lovnr.453af10/61997,jf.LBKnr.1345af

23/112016.:§§5og10

- Lovomsocialservice.Lovnr.581af6/81998,jf.LBKhistorisk:§58.

- Lovomsocialservice.2001,jf.LBKhistorisk:§62a.

- Lovomsocialservice.Lovnr.573af24/62005,jf.LBKnr.102af29/12018.:§§46,48,

50,52,68,70,76,85,107,108,140

- Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til

serviceloven).Social-ogIndenrigsministerietsvejledningnr.9007af7/12014,ændret

vedvejledningnr.9047af28/12015ogvejledningnr.9535af9/62016.:pkt.:318og

333


90

Bilag1–Dokumentationfor

praktikaftalePraktikaftale

Navn:IdaBarfred

Adresse:Tranekærvej58,2sal,vær.136

8240Risskov

Tlf.nr.:60378995

Studienummer:20162876

Praktiksted:RegionHovedstadensPsykiatri,Sekretariats-ogkommunikationsafdelingen.

Vejlederepåpraktiksted:KatrineSkræppenborgFrydendal,ProjektlederogSocialrådgiver,og

RikkeVinding,ProjektlederogCand.scient.adm.

MailadressetilKatrineSkræppenborgFrydendal:[email protected]

Praktikperiode:14August-1decemberpåflekstid.

Ugentligttimetal:Gennemsnitligt25,375timer.Deresterendetougerfra1decembertil15

decembererafsat37timerugentligttileksamensopgave.Dvs.480timerialt.

Praktiklængde:15ECTSpointsomforløberoverfiremåneder.

Beskrivelseafpraktiksted:RegionHovedstadenbestårafflerehospitaler,heriblandtRegion

HovedstadensPsykiatri(RHP).RegionHovedstadenspsykiatribestårafnipsykiatriskecentre;

ottevoksenpsykiatriskecentreogetbørne-ogungdomspsykiatriskcenter.Derudovererder

administrationen,somblandtandetbestårafHR-,Driftogkommunikation.ISekretariats-og

kommunikationsafdelingen vil jeg blive tilknyttet teamet: Projekt- og porteføljeteamet.

KerneopgaveniheleRHPbeståraf,atudredeogbehandleborgereforpsykisksygdomiRegion

Hovedstaden.

Minearbejdsopgaver:

Jeg vil blive tilknyttet førnævnte tværfaglige team, bestående af tidligere nævnte

praktikvejlederesamtflereprojektledere,hvorjegvilindgåiteametpåligefodmeddeøvrige


91

administrativemedarbejdere.Jegvilfåselvstændigeopgaveriforbindelsemedledelseafde

forskellige igangværende projekter, f.eks. udarbejdelse af dagsordener, referater,

milepælsplanlægningog lignende. Jegvildesuden indgå i opgaverneomkringhåndteringaf

interessenter, koordinering og afholdelse af undervisningsarrangementer, koordinering af

bidrag tilsagerder skalbehandlespåpolitiskniveau.De igangværendeprojektererblandt

andet: EBBIS, Huset for psykisk sundhed, Collabri, Modelprojekt ”Fra dobbeltarbejde til en

enkelthedforpatientermedpsykisksygdomogsamtidigmisbrug”ogBørnsompårørendei

psykiatrien.Derudoverforventesdet,atjegvilopnåetindblikoverorganisationensamtdennes

struktur og kultur. Undervejs i praktikforløbet forventes det ligeledes at jeg skal ud på de

forskellige centre og flere af de 29 kommunerRegionHovedstadens Psykiatri samarbejder

med,og følgemedpåsidelinjen, forsåledesatbliveklogerepåkerneopgavenderer fokus i

RHP. Disse centre beskæftiger sig med fagområder som f.eks.: Retspsykiatrien, Børne- og

ungdomspsykiatrien, Almen Psykiatrien, Psykiatrien for døve og Psykiatrien for

spiseforstyrrelser.


92

Bilag2–Skabelontilnetværksmøder


93


94


95

Bilag 3.1 – Interviewguide til Randers

KommuneJegvilgernestartemedatsigetusindtakfordiduharlysttilatdeltageogsålige

giveenkortopsummeringaf,hvorforvierheridag.Jegersomsagtigangmedat

skrive speciale om efterværn. Mere specifikt vil jeg gerne undersøge hvordan

sagsbehandlingenafefterværnudfoldersigipraksisihenholdsvisRandersogtre

andrekommuner,hvordetcentraleerdenungesinddragelseiegensag.

Også tildetpraktiske: Interviewet forventer atvareca.1 time, interviewetvil

blive optaget til senere analyse. Dit navn vil selvfølgelig ikke fremgå,men din

professionogdenorganisationdukommerfravilfremgåafspecialet–erduokay

meddet?

Jegharforberedtnoglespørgsmål,menerdernogetderudoverduharlysttilat

fortælle,erduvelkommentildet.Dereringenhverkenrigtigeellerforkertesvar.

Hvisduharnogleeksemplerpådinesvar,vil jegrigtiggernehøredem.Erder

nogetduerusikkerpåellerikkeønskeratsvarepå,sigerduselvfølgeligogsåbare

til,ogsåvilvigåvideretilnæstespørgsmål.

Hardunoglespørgsmål,førvigårigang?

Forskningstemaer

Indledning - Kan du fortælle meget kort om din

uddannelsesbaggrund,dinstillingheroghvor

længeduharværetansather?


96

Sagsbehandling - Tegneopgavetidslinje:Kandu fortælle lidt

om,når i stårmedenung,hvordan forløber

sagsbehandlingenift.efterværn?

o Start:hvornårdrøftesefterværn?

o Slut:Hvornåriværksættesefterværn?

- Hvordan udarbejdes den reviderede

handleplan(6månederinden18år)?

o Hvor aktivt deltagende er den unge i

udarbejdelsenafhandleplanen?

o På Randers kommunes hjemmeside,

fremgårdetafjeresaftalemåljan.2017-

dec. 2018, at i benytter jer af ’den

strukturerede samtale’ ift. at inddrage

denunge,kandufortællenogetomdet?

- Oplever i ventetid/sagsbehandlingstid der

resultere i at den unge ikke kan påbegynde

efterværnfradet18.år?–isåfald,hvadsker

derså?

- Hvilketyperafefterværnbrugeritypisk?

Målgruppe - Har i en

arbejdsgangsbeskrivelse/manual/vejledning

fortildelingafefterværn?

- Det fremgår af Ankestyrelsens anbefalinger,

at den unge skal tilbydes efterværn såfremt

det fagligt vurderes at der er en udsigt til

positivudvikling–Hvordandefinerei’positiv

udvikling’idennesammenhæng?


97

- Har i nogle specifikke tildelingskriterier for

hvornåritildelerefterværn?–hvilkekandet

være?

- Hvilkeårsagerkanderværetilatnogleunge

ikketilbydesefterværn?

- Kandukommemednogleeksemplerpåunge

hvisbehoversåomfattendeat ivurdererat

denungeikkekanprofitereafefterværn,men

istedetvilhavegavnafvoksenparagrafferne?

- Hvilke problematikker kan det f.eks. være

som voksenparagrafferne kan hjælpe den

ungemed,mensomefterværnsparagrafferne

ikkekan?

- Kanderværenoglepraksisforholddergørat

i vælger efterværn fremfor

voksenparagrafferneelleromvendt?

Inddragelse - Når i introducerer efterværn for den unge,

hvordan beskriver i så den indsats der kan

værerelevantforligepræcisdenneung?

- Hvordaninddrageridenungeivurderingen

om den unges behov og målene med

efterværnet?

- Hvordan orienteres den unge om dennes

rettighederift.atfortrydeetnejtilefterværn

ellerklageoverenefterværnsafgørelse?

- Denungessamarbejdsvillighedfremgårifølge

ennyligtudarbejdetrapportafDeloitte,som


98

en væsentlig faktor ift. hvorvidt en ung

tildelesefterværnellerej,hvordandefinerei

samarbejdsvillighed?

- Hvilke årsager kan der være til at den unge

ikkefremstårsamarbejdsvillig?

- Oplever i nogle særlige kendetegn ved de

unge der ikke er særligt samarbejdsvillige

kontradederer?–kandufortællenogetmere

omdet?

- Hvisder ernoglesamarbejdsvanskeligheder

meddenunge,hvadgøriså?

- Hvisdetvardigderbestemte,hvordanskulle

sagsbehandlingsprocessen så se ud ift. at

inddrageogvisiteredenungetilefterværn?

Organisationen - Kandugiveeteksempelpåtidspunkterhvori

drøfter en sag om efterværn på tværs af

kommunale afdelinger, f.eks. med

voksenafdelingen/socialpsykiatrien?

- Hvordan samarbejder i mellem familieog

voksenafdelingen?

- Hvororienteredefølerijerifamilieafdelingen

omdemuligeindsatserenungkantilbydesi

voksenafdelingen?

- Hvilkerammeropleverierdemestafgørende

forhvorvidtenungtildelesefterværnellerej?

–gerneflereiprioriteretrækkefølge.


99

- Hvis det var dig der bestemte hvordan de

organisatoriskerammerskullevære,hvordan

ville de så se ud hvis de skulle gavne den

ungessagsbehandlingbedstmuligt?

Afslutning - Erdernogetdugerneviltilføje?


100

Bilag 3.2 – Interviewguide til Viborg




sagsbehandlingenafefterværnudfoldersigipraksisihenholdsvisViborgogtre





meddet?







Forskningstemaer





101










o Det fremgår af Viborg kommunes

hjemmeside, at i har en politisk

målsætningfor2018omathavefokus

på inddragelse af den unge i

sagsbehandlingen – kan du fortælle

nogetomhvordanivilgøredet?




derså?









102





være?










ikkekan?









efterværnet?





103











omdet?











voksenafdelingen?



voksenafdelingen?


104










105

Bilag 3.3 – Interviewguide til Horsens




sagsbehandlingenafefterværnudfoldersigipraksisihenholdsvisHorsensogtre





meddet?







Forskningstemaer





106













derså?












være?




107








ikkekan?









efterværnet?












108




omdet?











voksenafdelingen?



voksenafdelingen?










109

Bilag 3.4 – Interviewguide til Skive




sagsbehandlingenafefterværnudfoldersig ipraksis ihenholdsvisSkiveogtre





meddet?







Forskningstemaer





110













derså?












være?




111








ikkekan?









efterværnet?












112




omdet?











voksenafdelingen?



voksenafdelingen?










113

Bilag4.1–Meningskondenseringaftemaet:

Målgruppevurderingoginddragelse

Pkt.: Interviewspørgsm

ål

Naturligmeningsenhed Fortolketogsimplificeret

meningsenhed

Pkt.1 Yes,kandufortælle

lidtom,nårisådan

stårmedenung,

æh,hvordanæh

sådanheledenher

sådan

sagsbehandlingspro

cessendenforløber,

altsåhvisvistarter

medhvornåri

ligesomæh

begynderatdrøfte

efterværnmedden

Rikke:

Ja,altsåvierjoopmærksommepådet,altsåivirkelighedenallerede

fradeer15-16årogsnakkemeddemom,jamen,dererdetjoprimært

uddannelse,fremtidenvistartermedatsnakkeom,ikke?Mennumed

detforøje,atdetharbetydningfornårdubliver18,hvadskalderså

ske.Såallerededer,derbegynderrådgiverenjoogideres

opfølgningerathavefokuspådet.Nårdeterdesnakkermeddeunge.

Derhvordetsådanbliveraltsåhvormanintensivererfokus,deterjo

ligeinden,ellerderhvordebliver17,ligeindenatviskalhavetruffet

ellerviskalhavelavetenmålgruppevurdering,somvijoskalgøre

efterSEL§68.12.Ja,altsåethalvtårindendebliver18.Ogdetgørvi

megetudaf,foratfålavetdehermålgruppevurderinger,forligesomat

kunnevurdere,erdeindenformålgruppenforefterværn,ellererdeti

virkelighedennogen,nogenmerespecifikketingivoksenpsykiatri

”…vierjoopmærksommepådet,i

virkelighedenalleredefradeer15-16

årogsnakkemeddemom,jamen,der

erdetjoprimærtuddannelse,

fremtidenvistartermedatsnakke

om,ikke?Mennumeddetforøje,at

detharbetydningfornårdubliver

18,hvadskaldersåske.Såallerede

derbegynderrådgiverenideres

opfølgningerathavefokuspådet,

nårdeterdesnakkermeddeunge.

Derhvordetsådanbliveraltsåhvor

manintensivererfokus,deterjolige

inden,ellerderhvordebliver17,lige


114

ungeogift.

Iværksættelse?

ellervoksenhandicap,som,somdererbehovfor.Sådeteren,detkan

mansigederhvorvifaktiskliggerhovedvægtenafvoresarbejde

sammenmeddeunge.Ogdemdereromkringdem,plejefamilie,

opholdssted,hvaddernuer,ikke?Deterderhvorderbliverlaveten

rigtiggodmålgruppevurdering.Forsåvilderjoværenogendersiger

nejtaktilefterværn.Nårdentidsåkommer.Menderforhardestadig

deresbevis,hvismansådankansigedetigåseøjne.Dender

målgruppevurderingsomsiger:"Duerimålgruppeforefterværnfordi

sådanogsådanogsådan".Det,detkanjoværedetderkanhjælpedem,

ogsåhvisdesånårdebliver20,såfinderudaf"ej,jegsagdegodtnok

nejdengang,menjegkunneegentliggodttænkemigdet",såkande

bådekommeher,menhvisdeborienandenkommune,såhardejo

rettilathenvendesigog,ogfågenoptagetefterværnet.

indenatviskalhavetruffetellervi

skalhavelaveten

målgruppevurdering,somvijoskal

gøreefterSEL§68.12.Ja,altsået

halvtårindendebliver18.Ogdet

gørvimegetudaf,foratfålavetde

hermålgruppevurderinger,for

ligesomatkunnevurdere,erdeinden

formålgruppenforefterværn,ellerer

detivirkelighedennogenmere

specifikketingivoksenpsykiatrieller

voksenhandicap,som,somderer

behovfor.(…)detkanmansigeder

hvorvifaktiskliggerhovedvægtenaf

voresarbejdesammenmeddeunge.”

Pkt.2 Hvorgammeler

denungenåriførst

begynderatsnakke

omdet?

Helle:

Jamenvibegynder,mankansigeibundoggrunderdetførstved17,5

årvibegynderatværeindeomkringattræffeselveafgørelsen,men

typisksåharvidetjoalleredemedibaghovedetnårdeer16år.Lige

nuharvi,arbejdervirigtigmegetiHorsenskommunemeddetder

heddersamarbejdsmodellen,hvorviinddragerUUvejleder,og

”…vibegynder,mankansigeibund

oggrunderdetførstved17,5årvi

begynderatværeindeomkringat

træffeselveafgørelsen,mentypiskså

harvidetjoalleredemedi

baghovedetnårdeer16år.Ligenu


115

inddragerogsåungeenhedensomer,somjoertilbuddet+18,hvis

man,dethedderikkekontanthjælpmere,uddannelseshjælp,hvisvi

vurdererjamenherersimpelthenbehovforyderligerestøtteendet

efterværnkangøre,såharvialleredeinddragetungeenhedenher,for

atsikreatdenungeikkeblivertabtogdereretkendskabogderbliver

satkorrektind,ogdererflereombordetnårviholderdeher

netværksmøder,somjoervoresopfølgningsmøder,mensomvi

inddrageralleomkringbordet.Sågørvirigtigmeget,jeghar

samarbejdsmodellentildigher,sådenmådufåmed.

arbejdervirigtigmegetiHorsens

kommunemeddetderhedder

samarbejdsmodellen,hvorvi

inddragerUUvejleder,oginddrager

ogsåungeenhedensomer,somjoer

tilbuddet+18,hvisman,dethedder

ikkekontanthjælpmere,

uddannelseshjælp,hvisvivurderer

jamenherersimpelthenbehovfor

yderligerestøtteendetefterværn

kangøre,såharvialleredeinddraget

ungeenhedenher,foratsikreatden

ungeikkeblivertabtogderbliversat

korrektind”

Pkt.3 Hvordan

samarbejderisådan

ift.medpåtværsaf

familieog

voksenafdelingen,

f.eks.ift.dether

medoverlevering

Sanne:

Ogsåbrugervijovores17årsmøder,derlaverdenenkelterådgiver

enindstillingogdetersådansetikke,deterikkekuntilaltså,tilden

delafvoksenderkangivehjælp.Detkanogsåværetiljobcenteret

ellerUU.Hvisvif.eks.,hvisviikkeherfrasætterindmedenindsats,og

ogsåselvomvigør,såkanviogsålaveen17årsindstilling,hvorvi

f.eks.skriveriatdeternødvendigtatdenungebliverendelaf,af

”Ogsåbrugervijovores17

årsmøder,derlaverdenenkelte

rådgiverenindstillingogdeter

sådansetikkekuntildendelaf

voksenderkangivehjælp.Detkan

ogsåværetiljobcenteretellerUU.

Hvisviikkeherfrasætterindmed


116

ogsådannoget,har

isådaneteller

andet

koordinationsmøde

r?

jobcenteret,fordivivilskulleindogsøgeuddannelsesydelsef.eks.

ellerdeternødvendigtatUUkommerindoverfordiviskalhavefundet

demnogetuddannelse.Detersådandenmådevilaveroverleveringen

på.Ogdeteregentligengodmådeatgøredetpå,mankansigefordet

mestesåharvimåskefatidemalligevel,menpådenhermådesåkan

deogsåforudseokayjamendervilkomme15ungenuher,somalle

skaliUUeller,nogenafdemskalivoksenellernogenskal,sådeter

egentligengodmådeatsådangøredetpå,såviersikrepå,atderer

nogenandreattageovernårvigiverslip.

enindsats,ogogsåselvomvigør,så

kanviogsålaveen17årsindstilling,

hvorvif.eks.skriveratdeter

nødvendigtatdenungebliverendel

afjobcenteret,fordivivilskulleind

ogsøgeuddannelsesydelsef.eks.

ellerdeternødvendigtatUU

kommerindoverfordiviskalhave

fundetdemnogetuddannelse.Det

ersådandenmådevilaver

overleveringenpå.”

Pkt.4 Erdenungemedpå

mødet?

Rikke:

Deterdenungeikke.Denungebliverinddragetaltdetdenunge

overhovedetharlysttil,skullejegtilatsige,idetmaterialederbliver

afleverettildetherudvalg.Sådeterdenungemedtilatsigeokay.Og

dererogsåheltfasteskabelonertil,altså,hvaderdenungesholdning

tildether,sådeselvfårmulighedforogsåatsige.Noglegangekanvi

godthavenogenambitionerpåderesvegneogsigevitænkerdeter

detogdetogdet.Mennoglegangesåsigerde,nejdethardefaktisk

ikkelysttil.Altså,detkandetjoværeengangimellem,ikke?Men

deresordbliverhørtidether,sådetogsåbliverrigtigtydeligt,hvader

”Deterdenungeikke.Denunge

bliverinddragetaltdet,denunge

overhovedetharlysttil,idet

materialederbliverafleverettildet

herudvalg[koordinationsmødet].”

”…deterenkæmpehjælpfordidet

giverropåbagsmækkenfor

rådgiveratdeved,atdeterdenher

vej.Mendetgiveridengradogså


117

detdeønsker.Ogsåkommerdejopådetherudvalg.Ogdeterikke

fordiatderblivertruffet,jamenderskalskedetogdetogdetogdet.

Menderbliverihvertfaldtruffetbeslutningom,jamennårhanbliver.

18år,såerdetvoksensocial,ogsåvedrådgiverherovrehosos,jamen

jegharfaktisktoårnutilsammenmeddenungeogvoksensocialat

planlæggehvadskalderske,dendaghanbliver18,ikke?Såvipåden

mådekommerindlangttidligereendhvisvistårderethalvtårinden

ogtænkerpuha,hvadskalvigøre,ogdesigernej,ogvisigerhvadgør

viså?Altså,såpådenmådesåskulledetgerneværemedtil,deter

nogetnytvierstartetpånuherislutningenafsidsteår,ikke?Såpå

denmådekanmansigeat,effektenafdetserviikkeheltendnu,menvi

kanalleredemærke,atdemvifårpå,altsåviharjohaftnogenpånu

hersomer16ogogsådemderer17,somviafgodegrundeikkehar

haftpåfør.Ogderkanvijosenuat,jamendeterfaktiskenkæmpe

hjælpfordidetgiverropåbagsmækkenforrådgiveratdeved,okay

deterdenhervej,mendetgiveridengradogsåropåfordenunge,

somvedokay,nåmensåerderstyrpådetogsåvedjegminrådgiver

hungørnoget,ogvikansnakkeomdet,ogviharnogenårtilatfinde

udafdet,ikke?Sådettrorjegpå,detkanbestyrkeos.

ropåfordenunge,somved;”okay,

nåmensåerderstyrpådet,også

vedjegminrådgiverhungørnoget,

ogvikansnakkeomdet,ogvihar

nogenårtilatfindeudafdet”.”

Pkt.5 Inævnernoget

med,jegharværet

Rikke: ”…Vikanikkegørenogetudenden

ungeermed.(…)Istedetforathave


118

indepåRanders

kommunes

hjemmesideog

fundetsådannogle

aftalemål,frajan.17

tildec.2018,hvori

skriveratibenytter

jermegetaf'den

strukturerede

samtale'ift.at

inddragedenunge,

mendetvarikke

nogetjeg

umiddelbartkunne

findesåmegetmere

om,erdetnogetdu

kanuddybe?

Jegtænkeratgenereltsåarbejdervi,løsningsfokuseretheri

afdelingen,ogdetforståetpådenmådeatvi,altsåløsningsfokuseret

metode,ikke?Deteralleiafdelingenuddannetiogdetergenerelt.

Bådesommankansige,somdialogværktøjisamtalen.Menogså

genereltdetmindsetsomviiafdelingenhar.Ogdetbetyderjoat,at

dethermedinddragelseafdenunge,detsimpelthenerhøjeste

prioritet.Vikanikkegørenogetudendenungeermed.Så,sånårvi

lavermålihandleplanenognårvi,nårviiværksætterindsatserosv.Så

gørvidetkunhvisdenungeermedpådet.Så,såpådenmedkanman

sigevi,vihellerikkeersåinteresseretinårvisidderoverfordenunge

ogskal,skalhavefokuspåalledeproblemerderer.Vivilmeget

helleresepåaltdetderfungerer,ogsågørenogetmereafdet.Deter

detderliggeridenløsningsfokuserettænkning,ikke?Istedetforat

havestortfokuspå,atnånuharduogsårøgethashhverenestedagi

denneheruge,så,såsnakkemeddenungeom,såhvaderdine

ambitioner?Hvaderdetdugernevilmedlivet.Oghvishansåsiger,

"jamenjegvilgerneværepolitimand""okay,såhvadskaldertil?"

"Jamensåskaljegnoktilatbegyndeoggåiskolefordijegskalogså

haveenuddannelse""ja,okay,såhvordankanvistartemeddet?"

"Måskeskullejegprøveatstoppemedatrygehash""Detkunneogså

godtværedetvarengodide"Sådetikkebliverosdersiger"duskal

stortfokuspå,at;”nå,nuharduogså

røgethashhverenestedagidenne

heruge”,såsnakkemeddenunge

om,såhvaderdineambitioner?

Hvaderdetdugernevilmedlivet?

Oghvishansåsiger;"jamenjegvil

gerneværepolitimand""okay,så

hvadskaldertil?""Jamensåskaljeg

noktilatbegyndeoggåiskole,fordi

jegskalogsåhaveenuddannelse"

"ja,okay,såhvordankanvistarte

meddet?""Måskeskullejegprøveat

stoppemedatrygehash""Detkunne

ogsågodtværedetvarengodide".

Sådetikkebliverosdersiger"duskal

stoppemedatrygehash,fordiatdu

skaldittenduttenogdat.”Menatvi

ligesomprøveratmotivere

arbejdetmeddenungetilatde

selvermedtilatsætte

dagsordenen.”


119

stoppemedatrygehash,fordiatduskaldittenduttenogdat.Menatvi

ligesomprøveratmotivererarbejdetmeddenungetilatdeselver

medtilatsættedagsordenen.Ogderkanmansige,førvibegyndtepå

det,dervardetjomegetsådannårvilavedehandleplanerherinde,så

misbrug,ejdetvidstevinogetom,deterikkegodtforen,såder

skrivervi"duskalstoppeopmedatrygehash",hvisdetvardet.Det

varsåmåletihandleplanen.Ogderkunnedenungesige"jamendet

harjegfaktiskikkelysttil,sådetgiderjegikke".Ogsåvardetmåske

noglegangedemdermedparaderneoppe,ikke?Hvoratnuder

opleverviilangthøjeregrad,atvikanmotiveredeunge.Forat

samarbejdeomdemålvisætteropihandleplanen,fordideselvtager

ejerskab,fordideselvermedtilat,atudformedem,ikke?Altsåvi

laversimpelthenhandleplanernesammenmeddeungepåmødet.Så

deterikkenogetmedatvisætterostilbagepåkontoretogsætteros

tilatlaveenellerandenhandleplan,nejvisidderdersammenogvi

snakkeromhvaderdetogdefårmulighedforatbydeind.Ogogså

hvisdesiger,denderdel,detviljegsimpelthenikkearbejdemed.Fint,

såerdetikkedervierendnu,vitagernogetandet.Såkandetgodt

værevived,vikunneheltvildtgodttænkeosatarbejdemeddetder

misbrug,menligenu,dererdetaltsånogetandethanermotiveretfor.

Såervinødttilatstartemeddet.Forvinårikkeimålmedatfåsucces

”Ogogsåhvisdesiger;”denderdel,

detviljegsimpelthenikkearbejde

med”.Fint,såerdetikkedervier

endnu,vitagernogetandet.(…)Såer

vinødttilatstartemeddet.Forvi

nårikkeimålmedatfåsucces

med,athanarbejdermeddetmål,

hvishansigernej.”


120

med,athanarbejdermeddetmål,hvishansiger:nej.Sådeternogetaf

detderogsåliggeriheleSMART-måltankegangen.Altsådetmedat

detskalværeaccepteretogsåafdenungeogdet,altsåderharvijo,du

kanjo,viharenmassematerialesomerdetviarbejderudfra.Detkan

væreduerinteresseretidet.Detkanviligesnakkeom.

Pkt.6 Sådandeher

samarbejdsmøder

ogsådannoget,er

denungemedtil

dem?

Helle:

Ja,viholderaltidformøde,altsårådgiver,dvs.jegholderetformøde

meddeungeindendehermøder,forligesomatklarlægge

dagsordenen.Hvaderdetderervigtigtpådethermøde,hvemskal

væremedtildethermøde.Deteraltiddeungederbliver,deregentlig

fårlovtilselvatlavederesdagsorden,ogsåfordiatvilaver

handleplanernepådehermøder.Mankansigefordelenvedatvære

samletpådehermøderer,atalleparterarbejdersammenomdet

fællesmål,sådanatalleikkeføler,nåmennugørskolendetogvihar

satenungevejlederind,ogdegørdet,mendesnakkeroverhovedet

ikkesammenogvedikkehvadhinandenarbejdermed,såforligesom

atsikrebådedethelhedsorienteredesynmenogsådetgode

samarbejdeomkringdenunge,sådenungeikkefølersigsatmellemto

forskelligeforanstaltningerellerenheder.Ja,såviinddrageregentlig

denunge,vistartermeddetherformøde,ogsåholdervi,hvorvi

gennemgårhandleplanenogdenungesønskerommål,hvaderdetder

”…jegholderetformødemedde

ungeindendehermøder,for

ligesomatklarlægge

dagsordenen.Hvaderdetderer

vigtigtpådethermøde?Hvemskal

væremedtildethermøde?Deter

altiddeunge,deregentligfårlov

tilselvatlavederesdagsorden,

ogsåfordiatvilaverhandleplanerne

pådehermøder.(…)vistartermed

detherformøde,hvorvigennemgår

handleplanenogdenungesønsker

ommål,hvaderdetderskaludvikles

på?Hvaderdetfornogen

risikofaktorerviser?Hvaderdet

fornogenvanskelighederdenunge


121

skaludviklespå,hvaderdetfornogenrisikofaktorerviser,hvader

detfornogenvanskelighederdenungehar,hvaderdetderbekymrer.

Visnakkerogsårigtigmegetomhvaderdetsåderfungerer,hvader

detsomdrømmendeoghåbetforfremtiden,hvaderderafønskerfor

hvadderskalske,ikk?Ogsåholdervimødethvorvilaverdenher

handleplan,såallegårderfraogdenungeharsinplanogallehar

skrevetunderpådenherhandleplan,såallevedhvaddeteraf

arbejdsopgaverdererforskelligesteder.Detkanf.eks.væreenung

somhar,somerimisbrugogvihar,viharvoresegneinterne,der

hedderUturnsomeretmisbrugs,jamankanikkekaldedet

misbrugscenter,menUturnerihvertfaldderhvorvikanvisitereunge

nedhvismanerietmisbrug,ogsåerderenbehandlerdernedefra

somsåblivertilknyttetdenunge,ogdeterrelevantathavemedpåde

hermøder,hvisdeterenungderharetmisbrug.Detkanværeenung

derharetmisbrugoggårpåproduktionsskolen,såkandetvære

relevantogsåathaveskolenmed,enkontaktpersonderudefrasåman

ved,hvaderdetegentligderarbejdesmedoghvadkanmanstøtteop

omiskoleregi,uddannelsesregi,nårvinårdertil.Ogsåkanmansige

denherkanjogodtvære,samarbejdsmodellenoghandleplanenkanjo

godthaveværetigangilangtid,ognårdenungenærmersigde18.år,

ogsåbliverdenungeoplystom,atduharmulighedforstøtte.Altså

har?Hvaderdetderbekymrer?Vi

snakkerogsårigtigmegetomhvad

erdetsåderfungerer?Hvader

drømmendeoghåbetforfremtiden,

hvaderderafønskerforhvadder

skalske,ikk?”


122

fremtilduer23,altsådetskalselvfølgeliggivemening,ogdetskal

være,derskalværevurderetatdetligesomstadigkanstøtteomat

hjælpedenunge.

Pkt.7 Hvad,opleveri

noglegangeatder

kanværeen

ventetidelleren

sagsbehandlingstid

ovreivoksenregi,

f.eks.ift.bostøtte

somgøratdenunge

ikkekanfåen

indsats,altsåfradet

18.år?

Rikke:

Altså,detvijoarbejderpå,deterjoatgåigangmeddetherlangt

indendebliver18år,såatderliggerenplannårdebliver18,såvikan

undgådetder.Mendetvijoopleverderkanvære,deteratvinogle

gangekanhavelangbetænkningstid,langvurderingpåomdenskal

liggedeteneellerdetandetsted.Dendeloplevervisomen

udfordring.Atderkanværealtsåfagliguenighedomkring,altsåerdet

herimålgruppenforefterværn,trorvipådererprogression,ellertror

vipå,atdetervoksenpsykiatrienogbostøtterestenaflivet,ellerhvad

detnumåtteværeikke.Denerderselvfølgelignogenungederhavner

i.Mendetvihargjortforligesomatimødekommedendel,sådetikke

skulleske,deterat,atvialleredefradebliver16år,harsådanet

koordinationsudvalghvoratrådgiverherfraogfradeandreafdelinger

henvisertilogsigerokay,hererenungehvordeter,atvialleredenu

ved,atnårvedkommendebliver18,såskalvihavetagetstillingtil,

hvadskalderske.Såtagervidempåalleredenårdebliver16,såvi

alleredenårdebliver16,siddersammen.Sådeterallei

voksensystemet,ogosogbørnehandicap,dersiddersammenog

”…detvijoarbejderpå,deterjoat

gåigangmeddetherlangtindende

bliver18år,såatderliggerenplan,

nårdebliver18,såvikanundgå

detder.”


123

vurdererpådenherunge,okay,sådubliver18,hvadskalviså?Såvi

alleredefaktiskhartoårtilatforberedeospå.

Pkt.8 Opleverinogle

gangeatdereren

ventetidelleren

sagsbehandlingstid

hvisivurderer,

jamendenherunge

vilnokprofitere

bedreafatkomme

overi

voksenparagraffern

e,omderereteller

andetderift.om

denungekanfå

hjælpenfradet18.

år,hvisdeskal

overgåtil

voksenregi?

Vibeke:

Dethandlermegetomarbejdetinden.IViborgkørervimed

overdragelsesmødertogangeomåretimajogioktober.Ogderblev

herifebruarbliverdersendtenkalenderud,somfamilieafdelingen

udfyldermeddeungedeharderskalovergåtilvoksne,sådvs.atde

ungejegharderfylder18indenoktober,kanmanjosige,ellerinden

majnæsteårkandetogsåvære,demsætterjegpåkalenderenogså

nårfamilieafdelingenharudfyldt,såbliverdensendtvideretil

jobcenteret,tilUU.Ogsåerdetsimpelthenalleafdelingerderdeltager

sammenmedforældreogdenunge.Ogdehermøder,derer

simpelthenlavetsådanenhelkøreplanellerhvadmankansige,hvor

atmansiger,jamenfordeungehvorvialleredeveddet15.årtænker,

dether,detbliverensagtilvoksen.Dersættermandempåsom15-

årig.Ogsåmødesmanengangomåret,ogsåved17årogved17,5og

såderharmanovergangtildet18.år.Jegsynesdesagerhvorman

startertidligtud,ogharetgodtsamarbejde,dersynesjegegentligatvi

rigtigtitopleveratderersocialafdelingenogsåmed.Detderersvært,

deternårderkommernogenindfrahøjre,ogdeterjodetdereri

voresarbejde,atligepludseligsåkanvifåenunderretningpåenung

”Deterdem,derskalværemedtil

ogpegepå,jamenhvaderdet,der

skaltil.Fordijeghavdeenung,hvor

derstodihendeshandleplantil

efterværn,athunskullehaveflere

fritidsinteresser.Oghvorjegsigertil

hende;”altså,hvadtænkerdunårvi

snakkerfritidsinteresser?”Detvidste

hunikke,hunhavdeikkelysttil

nogenfritidsinteresser.Såsigerjeg;

”okay,skaldetsåværeetmål,atder

skalværeflerefritidsinteresser?”

Jamendetvidstehunikke,detkunne

hunegentligikkeligesenogeti,

hvorforderskulledet.”Jamenkunne

mansnakkeom,atmanhavdeen

aktivfritid?Dethermedatmankom

udoggåentur,manikkefikisoleret

sigpåværelset?”Jamendetgav


124

på17,5ogsåstårviderogskallaveenvurdering,erdetdeteneeller

detandetoggud,haneregentligheltvildtdårligellerhunhardet

rigtigskidtellerhvaddetkanvære.Atderbliverdetsværere,fordivi

ernødttilatlaveenvurderingførstsammenmeddenungeogfindeud

af,hvadhandlerdetherom,ogsåskalvitilathavesocialafdelingen

med,ogderkanvinoglegangekommetilathalteefterogståien

situationhvoratviegentligveddet18.årikkeharstøttenfra

socialafdelingen,sådethandlermegetomatværepåforkantjo.Derer

ingentvivlom,atderhvordeungedebliverfangetmellemtostole,det

erderhvoratviikkeharværetpåforkant.Ogjegtænkerogsådeter

derforatdethedder17,5år.Fordiattingenedetagertid,ogdeunge

deharbrugforenafklaring.(…[Eksempelerklippetudafhensyntil

forskningsetikken])Såafklaringerdetallervigtigste.Ogdeterogså

derforjegsigerdethermed,hvornårerdetatviinddragerdenunge,

atjamendeskalhøresfordideterdemderskalhaveefterværn,deter

demderskalhavestøtten,deterdemderskalindgåidet.Ogudvikle

sigveddenhjælpdefår,menfornogenungekandetogsåværeen

størrefrustration,atmansidderogsnakkeromnogetderbliverfor

ukonkret,fordidetkommertilatskabeenforstorusikkerhed,såder

ernoglegangeveddehertværfagligedrøftelserhvormannoglegange

kørelidtenplanistillingforatkunnegøredetmerekonkretfordem.

meremeningforhende.”Godt

jamensåsynesjegdeterdetvi

skriver”.

”Sådetskalgivemeningforde

unge.Ogdeterdetsammehvergang

viharopfølgningmedefterværn,der

sidderjegmedhandleplanen,ogsåer

detdenvitagerudgangspunkti:

Hvordangårdetmeddehermål?

Hvordanforløberdetsigmed

lejlighedenhvisdeterdet,eller

udviklingenafadfærd,hvisderer

nogetderift.udredning,ellerfølge

forløbellerhvaddetnuskalvære.”

”…afklaringerdetallervigtigste.

Ogdeterogsåderforjegsigerdether

med,hvornårerdet,atviinddrager

denunge?At,jamendeskalhøres,

fordideterdem,derskalhave


125

Ogpådenmådekunnesnakkeom,atdeterfaktiskdetherdereren

mulighed,hvaderdinetankeromdet?

efterværn,deterdemderskalhave

støtten,deterdemderskalindgåi

det.Ogudviklesigveddenhjælpde

får,menfornogenungekandet

ogsåværeenstørrefrustration,at

mansidderogsnakkeromnoget

derbliverforukonkret,fordidet

kommertilatskabeenforstor

usikkerhed,såderernoglegange

veddehertværfagligedrøftelser

hvormannoglegangekørelidten

planistillingforatkunnegøredet

merekonkretfordem.”

”Dethandlermegetomarbejdet

inden.(…)Detderersvært,deter

nårderkommernogenindfrahøjre.

(…)ligepludseligsåkanvifåen

underretningpåenungpå17,5også

stårviderogskallaveenvurdering.

(…)Ogsåskalvitilathave


126

socialafdelingenmed,ogderkanvi

noglegangekommetilathalteefter,

ogståiensituationhvorviegentlig

veddet18.årikkeharstøttenfra

socialafdelingen.Sådethandler

megetomatværepåforkant.Der

eringentvivlom,atderhvorde

ungebliverfangetmellemtostole,

deterderhvorviikkeharværet

påforkant.”

Pkt.9 Ja,kandufortælle

lidtomnårdeteri

stårmedenung,

hvordan

sagsbehandlingen

densåforløberhvis

duskalstartefra

hvornåribegynder

atdrøfteefterværn

meddenunge,til

hvornåri

Sanne:

Ja,altsåfordetmestesåerdetjonogetvisådanbegynderatsnakke

omlidtoverethalvtårfør,fordideterjoilovgivningentrorjegnok

derstår17år,menvibegynderved17,5,fordimangeafdeunge,de

kanikkerigtigforholdesigtildethvismanbegynderatsnakkeomet

årfør,atometårvildudatageimodhjælpeller?Såethalvtårstidfør

begynderviatsnakkemeddenungeomkringefterværnoghvaddet

betyderoghvaddetvilsigeognårmanbliver18atmanblivermyndig

osv.Ogaltefterhvaddeterforenindsatssåerdetlidtforskelligt

hvordan,hvorbevillingskompetencendenligger.Hvisderersnakom

kontaktperson,såvilkompetencenliggeiteamet,ogerdersnakom

”…fordimangeafdeunge,dekan

ikkerigtigforholdesigtildet,hvis

manbegynderatsnakkeometårfør,

atom1år,vildudatageimodhjælp,

eller?”


127

iværksætter

indsatsen?

fortsatanbringelsesåliggerdenvedbevillingsvisitationenhvordeter

ledelsenderdeltager,sådetkommerlidtanpåhvordetermanskal

havedetoppehenne.Svarerdetligesompåditspørgsmål?

Pkt.10 Nåriintroducerer

efterværnforden

unge,kandusige

nogetomhvordani

beskriverdetover

fordenungeog

hvaddetmåskekan

bidragemedforlige

præcisdenherung?

Sanne:

Ja.Altsåmankansigemådenjegpræsentererdetpå,eregentligbare

omdeefterdet18.årønskeratfortsættederesindsatsogvitager

udgangspunktidenenkelteindsatsogdenenkeltehandleplan,også

selvfølgeligudfradefremtidsdrømmesomdenungehar,fordiatdeto

tingskaljospillesammen.Jegtænkeregentligatjegmestforklarer

sådanhvaddetligesomindebærersådannårmanbliver18,så

indebærerdetatjegikketagerkontakttildineforældreogduskal

tagetelefonennårjegringerfordinuerdetdigdererstyrendeogja,

sådeterikkesådan,deterdanogenlundedetsammejegfårsagthver

gang,mendetermegetmedudgangspunktidenenkelteoghvaddet

erfornoglepunkterdererihandleplanen.

”Ja.Altsåmankansigemådenjeg

præsentererdetpå,eregentligbare

omdeefterdet18.årønskerat

fortsættederesindsats,ogvitager

udgangspunktidenenkelteindsats

ogdenenkeltehandleplan,også

selvfølgeligudfrade

fremtidsdrømmesomdenungehar,

fordiatdetotingskaljospille

sammen.Jegtænkeregentligatjeg

mestforklarersådan,hvaddet

ligesomindebærernårmanbliver

18;såindebærerdetatjegikke

tagerkontakttildineforældreog

duskaltagetelefonennårjeg

ringerfordinuerdetdigderer

styrendeogja,sådeterikkesådan,

deterdanogenlundedetsammejeg


128

fårsagthvergang.Mendeter

megetmedudgangspunktiden

enkelteoghvaddeterfornogle

punkterdererihandleplanen.”

Pkt.11 Okay,såhvisilaver

envurderinghvori

tænkeratdenunge

ikkenødvendigvis

erselvhjulpenfra

det23år,hvadsker

derså?

Rikke:

Jamensåerdetjo,atvivisitererovertilvoressocialafdeling,altså

voksenpsykiatriellervoksen-handicap.Hvisdetf.eks.erenungvitror

harbehovforbostøtterestenaflivet,f.eks.såkanvijogodtgive

efterværnindtildebliver23,mendetersådanlidtpseudo,forsåved

vijoatnårdubliver23,såskaldujonogetandet.Såerdet,atvieraf

denoverbevisning,atduligesågodtnårdubliver18,kanfådenstøtte

somerbedstfordig,meddefunktionsnedsættelserdunuhar,ikke?

Altså,mendeterjoenvurderingfragangtilgang.Altsådeterjoikke

sådanatmankansige,nåmendeherpejlemærker,detersådanog

sådanogsåerdetdet,ogsåerdetvoksenosv.Deterjoenvurdering

fragangtilgang.Deterjoogsåenvurderingviarbejdermed,med

voksenpsykiatri,hvordeogsåermedtilatvurderepå,udfraden

videndehar,jamenerdetherenungvitænkerderermålgruppen

ovrehosos.Ogdererogsånoglegangenogenungedersiger"nej,det

vilvipåingenmådedetdervoksenpsykiatri,deterikkenogetforos,

”Hvisdetf.eks.erenungvitror

harbehovforbostøtterestenaf

livet,såkanvijogodtgive

efterværnindtildebliver23,men

detersådanlidtpseudo,forsåved

vijoatnårdubliver23,såskaldu

jonogetandet.Såerviafden

overbevisning,atduligesågodt

nårdubliver18,kanfådenstøtte

somerbedstfordig,medde

funktionsnedsættelserdunuhar.

Mendeterjoenvurderingfragang

tilgang.(…)Ogdererogsånogle

gangenogenungedersiger"nej,det

vilvipåingenmådedetder

voksenpsykiatri,deterikkenoget


129

ogdetvilviikke.Menvivilgernetageimodefterværnsomfortsat

anbringelse."Sågørviselvfølgeligdet.Deterjoikkesådanatvibare

siger,jamensåkanduikkefånogetherfraos.Sådanerdet

overhovedetikke.Mendeterklartvieroptagetaf,atdenungefården

rettehjælpfrastart.

foros,ogdetvilviikke.Menvivil

gernetageimodefterværnsom

fortsatanbringelse."Sågørvi

selvfølgeligdet.Deterjoikkesådan

atvibaresiger;”jamensåkandu

ikkefånogetherfraos.”.”

Pkt.12 Nusnakkededu

ogsålidtomkring

detmed

Ankestyrelsens

anbefalingerogift.

denher

progression.Ift.

Ankestyrelsens

anbefalinger,så

beskriverdedether

medatderskal

fagligtvurderesat

derskalværeudsigt

tilpositivudvikling.

Menhvaderjeres

Vibeke:

Ja.Hvoromsåkanmanhaveenunghvormanegentligtænkerderer

egentligsetenpositivudviklingopmoddet18.år.Detkanværeen

ungsomharværetudeikriminalitetogmassivtmisbrug,mensomså

erbegyndtatvende,ogbegyndtatfølgesinskole,stoppetmedsit

misbrugogdersermanenpositivudvikling.Flyttetienlejlighedfor

sigselv,ogklaredetegentligrigtigfintilejligheden.Hankangodtfalde

isitmisbrug,hankanogsåbliveinvolveretinogetkriminalitet.Menså

længehanervilligtilatsnakkeomathangernevilenforandringidet,

såerderstadigenpositivudviklingidet,selvomhanegentliggår

tilbage.Sådetersværtdetdermedatsige,hvaderpositivudvikling?

Fordiderkanjogodtværetilbageganginoget,mendererogsånogen

derkanståiensituationhvordeformårikkevedtilbagegangat

kommefremigen.Ogsåerdetsomomudvikling,altsådeterdetder

igenstårdenstilleellererdernogetprogressionidet.Ogdersynesjeg

”Detkanværeenungsomharværet

udeinogetkriminalitetogetmassivt

misbrug,mensomsåerbegyndtat

vende,ogbegyndtatfølgesinskole,

stoppetmedsitmisbrugogderser

manenpositivudvikling.(…)Han

kangodtfaldeisitmisbrug,hankan

ogsåbliveinvolveretinoget

kriminalitet.Mensålængehaner

villigtilatsnakkeom,athan

gernevilenforandringidet,såer

derstadigenpositivudviklingi

det,selvomhanegentliggår

tilbage.”


130

definitionpå,hvad

erpositivudvikling

forjer?

determegetforskelligt.Altsåderkanværenogenungehvorviernødt

tilligeatgivedetherethalvtårogsehvadkommerdertilatske.Der

erogsånogenhvordesådanhvormankantænke,holdnukæfthuner

sgugodtnoklangtudeligeiøjeblikket,vitagerenopfølgningigenom

tremånederogserhvordandetgår,ogstårdetstilleder,såkandet

væreviernødttilatkiggepå;skalindsatsenværeenanden?De

efterværnjegharerderoftereopfølgning,oftereopfølgningendhver

halveår.Ogdethandlersimpelthenomatværeopmærksompåden

herprogression.Mendetersvært;Hvaderpositivudvikling?Fordidet

kanjoogsåværepositivudviklingat,hvismanharsåmegetangstat

mansidderindepåsitværelseheletidenogatsåermanbegyndtat

åbnesindør,jamendeterjopositivudvikling,menerdetpositiv

udviklingnoktilatmansåkansigeatmankanfåefterværn,såman

kankommeudogklaresigselv,hvismanikkeengangkankommeud

afsitværelse?Ogdeterigendetdermed,hvaderdetvitrorpåatder

erafpotentiale.Ogderkommerderjoogsånoget,nogetpsykiskinde

overtænkerjeg,nogetaltså,derernogensomviharmeddiagnoserog

nogetoghvorviernødttilatsigerentkognitivsåformårdeikkeat

kunneomsættetilatkunnekommetilatklaresig.

Pkt.13 Nuharjeglæstlidt

ommed

Helle: ”…førstogfremmesthandler

detrigtigmegetomatden


131

Ankestyrelsens

anbefalingerhvor

deb.la.skriverat

derblivertilbudt

efterværnsåfremt

atdetfagligt

vurderesatderer

udsigttilenpositiv

udvikling,hvader

jeresdefinitionpå

enpositiv

udvikling?

Jamenførstogfremmesthandlerdetrigtigmegetomatdenungeselv

erinteresseretiatvillehavehjælpen/støtten.Derkangodtværenogle

gangehvorvitænker,atherervirkeligbrugforefterværn,ogduskal

tageimoddenherstøtte.Menatdenungeikkeviltageimodnoget

støtte.Såkanvisigeat,såkanviikkegøreyderligereendatvikan

motiveretildet,mennårdenungefylder18,jamensåharderettilat

sige"jegvilikkehavehjælpmere,farvelogtak".Noglegangekandet

sagensværeat,atviharhaftetsupergodtforløbhvormåleterjoi

bundoggrund,hvornårkanvisættefluebenvedmålenei

handleplanen,erdetatdenungeskalmødestabiltiskole,jamenvi

skalgernekunneseatderligesomerenudvikling.Nå,mennuformår

denungeatståopommorgenen,ognuformårdenungeatkommetil

tiden,nuformårdenungeatværeiskolenogdeltagende,såvihele

tidensætternoglemålvikanmålepå,ogkanviseenudvikling,såer

detselvfølgeligrelevantatvurderestøtten,menservioverhovedet

ikkenogenudviklingogdenungehellerikkeerinteresseretiatgøre

enindsatsforatnåmålene,såerdetklart,såervinødttilatvurdere

jamenoghvorlangtidhandlerdetselvfølgeligogsåaf,altsåhvorlang

tidforløbetharværetigang.Detgiverikkemeningativærksætteen

støttesomalleredeharværetafprøvetogharværetsatværkilangtid

ogdersåikkeersetenudviklingomkringdet.Jegtænkerdetermeget

ungeselverinteresseretiat

villehavehjælpen/støtten.

(…)Jegtænkeregentlig,atvier

klartilathjælpealleunge

menneskerderharbrugfor

støttenoginteressereti

støtten,såibundoggrundde

menneskerviikkelaver

efterværnpå,ellertilbyder

efterværn,deterjotypiskde

ungemenneskersomikkeselv

erinteresseretidet.”


132

sådan,deterikkesådanatviharendefinitionpåskrift.Jegtænker

ogsåallesagererindividuelleogkompleksepåhverderesmåde,så

detafhængerrigtigmegetafdenungeselv.Jegtænkeregentlig,detjeg

tænkerernogetatsådanerdet,atvierklartilathjælpealleunge

menneskerderharbrugforstøttenoginteresseretistøtten,såibund

oggrunddemenneskerviikkelaverefterværnpå,ellertilbyder

efterværn,deterjotypiskdeungemenneskersomikkeselver

interesseretidet.Giverdetsvarpå?

Pkt.14 Ja,detvardethelt

bestemt.Nuskaljeg

ligese,dethardu

sådansetogså

svaretpå.Kander

værenogensådan

praksisforholdder

gøratitænkerat

denungehervil

profiterebedreaf

voksenparagraffern

eendafefterværn?

Sanne:

Altsådetharjegkunprøvetimegetfåtilfælde.Hvordetaltså,hvor

denungevarendelafos,altsåvoresafdelingogsåhavde,såvarhun

endelafjobcentretogså,ogdetoting,despilledebareikkerigtigt

sammenfordiatmitformåldeterathunkanklaresigbedstmuligt,og

dererjobselvfølgeligogsåendelafdet,mendeterikkedetderermit

hovedformål.Ogdeterjojobcenteretshovedformål,såden

kontaktpersonvihavdepåframitefterværnaf,ellerframinafdeling

af,villejoudviklepånogleandretingogjobcenteretvillehavehende

tilatgørenogleandre,altsålavenogleandreopgaver.Ogsåvurderede

vi,dervarsåogsånogleandretingdergjordedetfordiatformålet

medefterværnikkekunnenås,mendersattejobcenteretenmentor

pånedefrademaf,fordihvissåikkehunpassersineopgaverift.den

”Hvisdeterenungderf.eks.har

væretanbragtidesidste10år,ogvi

vedatihvertfalddenæstefemår,

derkommerhanikketilatkunne

klaresigselvilejlighed,ogvivedat

hanharenrigtiggodrelation

f.eks.ift.deplejeforældrehaner

hos,ellerdetopholdsstedhanbor

på(…)Detkanværedeterensag,

hvordeersådanligepåvippentilat

væreimålgruppeforefterværn,også

godkendervi(…)fordiathaner


133

mentor,jamensåvildekunnesanktionereihendesydelse,såderfor

valgteviegentligatafslutteefterværn.Bådefordiat,jamendet

vurderesikkeatformåletkunneopnås,ogsåfordiatdervarhjælpfra

enandenafdeling,sådetvilværedobbeltkonfekt,ellersså,såtæller

detselvfølgeligogsånoglegangedethermedrelationen,altsåhvisdet

erenungderf.eks.harværetanbragtidesidste10år,ogvivedati

hvertfalddenæstefemårderkommerhanikketilatkunneklaresig

selvilejlighed,ogvivedathanharenrigtiggodrelationf.eks.ift.de

plejeforældrehanerhos,ellerdetopholdsstedhanborpå,såkandet

godtværeatvivilsigeja,okay.Detersgulidtsværtatsvarepåfordi,

deterjoaltidetskønienindividuelsagmen,altsådervilvære,detvil

ikkekunværerentpraktiskeårsager,dervilogsåværenogenandre

tingsomspillerind.Detkanværedeterensaghvordetersådanlige

påvippenatværeimålgruppeforefterværn,ogsågodkenderviog

sigerjamendeterfintnoksåerhanimålgruppenfordiathanerbedre

hjulpenietefterværnendhanvilivoksenafdelingen.

bedrehjulpenietefterværnend

hanvilivoksenafdelingen.”

Pkt.15 Nunævnerduselv

dethermedatde

skaltagetelefonen

selvfølgeligosv.og

deterogsåhvadjeg

Sanne:

Altsåmankansige,deterjoendelaflovgivningen,atdenungeønsker

atsamarbejdeomkringefterværnfordi,vildeikkedet?Altsånormalt

kanmansige,nårdeungeerunder18,sågårvijomåskelidtlængere

førvivælgeratsige,jamensåervinødttilatafslutteindsatsenfordi

”Menselvfølgeligforsøgerviatfå

demtilatsamarbejdebedst

muligt,ogderkanmansige,jamen

noglegangesåmåmanogsåsådan

ligekiggetilbageogtænke;”jamen


134

kanlæsemigfrem

til,at

samarbejdsvillighed

harmegetatsigeift.

denherefterværns

tildeling,kandu

sigenogetmereom

hvordanidefinerer

denher

samarbejdsvillighed

?

deikkevil.Mennårdeerover18,så,såselvfølgeliggørvienindsats

foratfådemtilatsamarbejdeomkringdethvisdeiførsteomganghar

sagtjaselvfølgelig,fordihardesagtnej,såerderikkenogetatgøre.Så

kanviikketvingedemselvomvikanståogseatdetkunneværerigtig

godtfordem,atvikunnehjælpedemvidere.Menefterfølgende,hvis

sådeikkeønskeratsamarbejdeogdeteroverenlængereperiode,

altsådeterjoikkebaresådanligefordiatviikkekankommeikontakt

meddemi14dageellerenmånedellersådannoget,atviafslutter

indsatsen.Mengårdertremåneder,firemånederellerethalvtårhvor

viligesomkanse,okay,jamenderskerikkenoget.Såervinødttilat

afsluttedet.Menselvfølgeligforsøgerviatfådemtilatsamarbejde

bedstmuligt,ogderkanmansige,jamennoglegangesåmåmanogså

sådanligekiggetilbageogsåtænke,jamenokay,handlededetegentlig

omatdefaktiskikkevarklaroverhvaddesagdejatil,ellerhandler

detomatdetsimpelthenerforsværtnuellerhandlerdetomatnuer

deover18ogrigtiggernevilklaresigselv.Altsåmanernødttilaltid

atgåindogkiggepå,hvaderdetdergøratdeikkeønskerat

samarbejde.Handlerdetomrelationen,erdetfordihanbaresynesjeg

erendumkohvergangjegringer,ellerhvadhandlerdetom.Men

sådangenereltsåsynesjegikkedeteretproblematfådeungetilat

samarbejdeomefterværn.

okay,handlededetegentligom,atde

faktiskikkevarklaroverhvadde

sagdejatil?Ellerhandlerdetomat

detsimpelthenerforsværtnu?Eller

handlerdetomatnuerdeover18og

rigtiggernevilklaresigselv?Altså

manernødttilaltidatgåindog

kiggepå:Hvaderdetdergøratde

ikkeønskeratsamarbejde?”


135

Pkt.16 Nufårjegsåligeet

spørgsmåltil,fordi

såtænkerjegnår

deterdeungede

sigernejtil

efterværn,hvadkan

deres,altsåhvad

beskriverdeselv

somderes

begrundelseforat

deikkevilhavedet?

Helle:

Atjegvilværefriforkommunenogfriforsystemet.Jegtænkerdet

bunderrigtigmegetihvordanselvesagsforløbetharværetoptil,har

denungefølt,hardenungeikkeføltsiginddraget,såkanjegdagodt

forståatdeikkevilhavenogetsomhelststøtteherfraellerhavenoget

medfamilieafdelingenlængereatgøre,menhardeføltsiginddraget

oghjulpetogerblevethørtogogsåblevethørtinogenafderesønsker

ogharhaftetf.eks.engodungevejleder,f.eks.haftengodrelationtil

denungesomderentfaktiskharsværtvedatslippe,såerderingen

tvivlomatsåerdedainteresseretiatfortsættemeddet,sådet

afhængerrigtigmegetafforløbetoptildet18.år,ommaner

interesseretidetellerej,oghvorkomplekseproblemstillingernehos

denungeer.

”Atjegvilværefriforkommunen

ogfriforsystemet.Jegtænkerdet

bunderrigtigmegeti,hvordanselve

sagsforløbetharværetoptil;har

denungeikkeføltsiginddraget,så

kanjegdagodtforståatdeikkevil

havenogetsomhelststøtteherfra.

(…)menhardeføltsiginddragetog

hjulpet,ogerblevethørtogogså

blevethørtinogenafderesønskerog

harhaftf.eks.engodungevejleder,

f.eks.haftengodrelationtildenunge

somderentfaktiskharsværtvedat

slippe,såerderingentvivlom,atså

erdedainteresseretiatfortsætte

meddet,sådetafhængerrigtig

megetafforløbetoptildet18.år,

ommanerinteresseretideteller

ej,oghvorkomplekse

problemstillingernehosdenunge

er.”


136

Pkt.17 Dunævnernoget

omdethermed

samarbejdeifm.

inddragelseogsåaf

denunge,kandu

definerenoget

omkringhvadiser

som,hvornårer

man

samarbejdsvilligog

hvornårerman

ikke?

Vibeke:

Jamendererdenheltklokkeklarei,jamenhvisjegharen

kontaktpersondersiger,jamenjegkanikkefåfatidenunge.Elleren

plejefamiliederopleveratdenungeikkeopholdersig,elleren

institutionderopholderatdenungeikkeopholdersigpåinstitutionen.

Mendeterstadigvækmedudgangspunktidenunge,(…[Eksempeler

klippetudafhensyntilforskningsetikken])Menderharrådgiverenjo

satsignedoghørtad;jamenhvaderdetduharbrugfor?Jamenjeg

harbrugforikkeatværeudeidenplejefamilie.Godt,jamensåerdet,

detviarbejderhenimod,sålavervietandetefterværn.Såderbliver

anbringelsenændrettilnogetandet.Såderkanmansige,dererjoen

plejefamiliesomgiverudtrykforatderikkeersamarbejdeogderikke

ermotivationforgerneatvillenogetmere,hvorrådgiveregentlig

opleveratdeterder,mendetskalbareværeunderenandenramme.

Jegsynesogså,altså,viharjoogsåungeimisbrughvorviernødttilat

sige,jamenaltsåhvisdeblivervedmedatkøreudafdendervejog

ikkevilindgåiatskullenedpårusmiddelcenteretellerselvvilstyre

hvormegetdeskaltageafforskelligetingogsager,derharviogså

”…derharrådgiverenjosatsigned

oghørtad;jamenhvaderdetdu[den

unge]harbrugfor?”Jamenjeghar

brugforikkeatværeudeiden

plejefamilie”.”Godt,jamensåerdet

detviarbejderhenimod,sålavervi

etandetefterværn.”

Såderbliveranbringelsen

ændrettilnogetandet.Såderkan

mansige,dererenplejefamilie

somgiverudtrykfor,atderikkeer

etsamarbejdeogatderikkeer

motivationforgerneatvillenoget

mere,hvorrådgiveregentlig

opleveratdeterder,mendetskal

bareværeunderenanden

ramme.”


137

noglegangeværetindeatsigeatderkanviikkesigeatman

samarbejderomsitefterværn.

Pkt.18 Ja.Harinogen

sådanspecifikke

tildelingskriterier

ift.hvornåri

tilbyder

efterværnetog

udoverdenher

tilstrækkelige

positiveudvikling?

Sanne:

Altsåifølge,jegmenerdetstårivejledningentilservicelovens§76,at

ift.tildenhertilstrækkeligeudvikling,såerdetpåseksparametre.Det

erbl.a.vigårindogkiggerpådethermedhygiejne,oprydningog

rengøring,økonomi,arbejdeoguddannelseogift.detsociale.Deter

sådandetingvigårindogkiggerpåfordi,hvadskalmansige,deter

ligesomdetingdeskalbrugeforatkunneklaresigsenerehen,sådan

helt,altsåoverordnet.Deterdetingvivilseenpositivtilstrækkelig

udviklingi,foratviersikrepåatdeihvertfaldkanklaresigbedst

muligtnårdebliver23.Såerdetsådandetingvigårindogkiggerpå

ift.omdet,hvaddeterfornogentingdesåkanudviklesigpå.Ja.

”…deterligesomdeting,deskal

brugeforatkunneklaresig

senerehen,sådanheltoverordnet.

Deterdeting,vivilseenpositiv

tilstrækkeligudviklingi,foratvier

sikrepå,atdeihvertfaldkanklare

sigbedstmuligtnårdebliver23.”

Pkt.19 Opleveriatderer

nogenungesomhar

væretanbragtoptil

det18.Årf.eks.

som,hvorisiger

måleneersådanset

opfyldther,i

tænkerikkeatduer

Vibeke:

Jamenhvisvivurdereratmåleneeropfyldtogderikkeergrundlagfor

efterværn,jamensåfårdeenafgørelseomdet,ogsåerderen

klagevejledningmedogså.Jegsynesfaktiskdeungeergodetilat

klage.Ogdetskalikkelydesådan,altsådetsynesjegerpositivtfordi

atdetviserogsåatde,atdeselvtalerforderesegensag.Ogdetskalde

også.Ognoglegangejamenså,denklagesomdenusenderindogofte

erdetjoisamarbejdemedf.eks.plejefamilienellerkontaktpersonen

”Ogvihjælperdemogsåopi

jobcentret,derharviogså

visitationsskemaer(…)Jegersåi

tvivlomdethedder17,5årellerom

detbarehedder3månederførde

fylder18,mendemharviihvertfald

ogsåsamarbejdemed,detdermedat

fådeungegodtopijobcentret.”


138

ikategorifor

efterværn,men

hvordenunge

måskeselvsiger,

jamenjegvilgerne

havemin

kontaktpersoneller

fortsætte

anbringelseneller

etellerandet?

Hvadgøriså?Eller

hvadskerderså

f.eks.typisk?

ellerhvaddetnukanvære,forældrene.Mensåtagervidenjooptil

genvurdering,ogdetgørvialtidpåvoresvisitationsmøder.Såharvijo

klagenmed,ogdenvurderingdererlavetsidstognoglegangejamen

sågørklagenatmansåsiger,jamenokaysågivervidenunge

efterværn.Vikangodtsehvaddeterhanbeskriverift.Hvadderer

hansudfordringer.Oghanharbrugforhjælp.Ogandregangejamenså

fastholderviogsårygerdeniAnkestyrelsen.Viharhaftetparstykker

trorjeg,jegsådanligekanhuske,hvorviharsagtatdenungeikkehar

væretimålgruppeforefterværn,oghvorankestyrelsenhargivetos

medholdiatdetvardeikke.Påtrodsafatdeungesynesatdehavde

brugfordet.(…[Eksempelerklippetudafhensyntil

forskningsetikken])Ogvihjælperdemogsåopijobcentret,derharvi

ogsåvisitationsskemaerogaltså,dervilviogsårigtiggerne.Jegersåi

tvivlomdethedder17,5årelleromdetbarehedder3månederførde

fylder18,mendemharviihvertfaldogsåsamarbejdemed,detder

medatfå,hvadhedderdet,ja,fådeungegodtopijobcentret.Ogdeter

også,altsånuharjegjo,altsåungeiefterværnhvordesåikkeeri

uddannelseellerbeskæftigelse,jamenderlaverviogså,hvadhedder

det,ligesomminioverdragelsesmøde,demlaverviikkeideder2

gangeomåret,demlavervinårdererbehov.Mensimpelthenforat

snakkemedrådgiverneijobcentretogklæderådgiverengodtpåtil,


139

hvaderdetfaktiskforenungderkommer.(…[Eksempelerklippetud

afhensyntilforskningsetikken])Såaltsådethelehandleromatfå

lavetengodovergangtilatdeungeogsåsådan,vedhvaderdetsåder

skerisystemerneikkeogså,oghvadkommerdertilatskenårjeg

fylder18.Fordideterjoennyverden.


140


Tværsektorieltsamarbejdeogvidendeling

Pkt.: Interviewspørgsmål: Naturligmeningsenhed: Fortolketogsimplificeret

meningsenhed:

Pkt.1 Nunævntedudether

omkring§§85og107og

108,hvororienterede

føleri,atierift.detilbud

som

voksenparagraffernekan

give?

Vibeke:

Ikkeretmeget.Denvidenjegharersådannogettilfældigtog

nokogsåfordiatjegsåharsiddetmedsåmangeefterværn,som

jeghar.Altsåforenmånedsidenellerto,jadeterihvertfald

ikkeretlangtidsiden.Opdagedejeg,atiViborgkommuneer

derforskelpåomdublivertilknyttetdetderhedderhandicap

socialafdelingenellerdetderhedderpsykiatri,fordeterto

forskelligebostøttekorps.Sådajegsadogbrokkedemigovertil

rådgivernesagde:ja,menjeresbostøtteikommerogsåkun

torsdagkl15.30,såhvismanikkeåbner,såkommerdebare

næstetorsdag.Ogsåkiggedehanpåmigogsagde,nej,deter

ovreipsykiatri,ihandicapdererdetnogetandet.Nå,okay.

Hvorjegsåtænkeratdender,altsåsomdusigerhvaderdet

egentligdekantilbydeoghvadermulighederne,det,nejdervil

”Fordinoglegangetrorjegogsåatvi

fårnogenfrustrationerogkommer

tilatsigenogentingpga.

uvidenhed.Ogdeterikketilgavnfor

deungemennesker.(…)såkunnedet

ogsåværerartatjegkunnevære

medtilatklædepå[denunge].”

”Der er nok nogen der vil mene at

fordi vi sidder decentralt, restenaf

forsamlingensidder jopårådhuset

heriViborg,atdetharnogetatsige.

Det er besluttede at vi skal flytte på

rådhuset også, og der kan jeg da


141

jegsigeatdetsynesjegikkeatvisådanergodtnokoplystom.

Jegsynesderbegynderatværeenstørrefokuspåatviskal,vi

skalkendetilhinandensområdernogetmere.Derernoknogen

dervilmeneatfordivisidderdecentralt,restenafforsamlingen

sidderjopårådhusetheriViborg,atdetharnogetatsige.Det

erbesluttedeatviskalflyttepårådhusetogså,ogderkanjegda

tænkeatdetkanværeenafdefordelevedatviskalpårådhuset

kanvære,atvisåogsåkommertætterepåhinanden.Altså,og

deterikkefordiatjeggårindforatmanskalståoglave

afgørelserneidøråbninger,mendrøftelserogkendskabtil

hinandentrorjegfaktiskogsåkangørenogetift.deunge.Fordi

noglegangetrorjegogsåatvifårnogenfrustrationerog

kommertilatsigenogentingpga.uvidenhed.Ogdeterikketil

gavnfordeungemennesker.Fordijegtænker,viskaljoogså,

nårjegharenunghvorjegtænker,duerimålgruppenforat

skulleisocialafdelingen,såkunnedetogsåværerartatjeg

kunneværemedtilatklædepå.Istedetforhvergangatskulle

sige,jamensåmåvisnakkemedenisocialafdelingen,deter

hendederskalfortælledighvadfortilbuddukanfå,ikke?Det

erjolavetsådan,ogdettrorjegfaktiskogsåerefteren

afgørelsefraankestyrelsen,atnårvilaverenafgørelseom

tænke at det kan være en af de

fordele ved at vi skal på rådhuset

kan være, at vi så også kommer

tætterepåhinanden.Altså,ogdeter

ikkefordiatjeggårindforatmanskal

ståoglaveafgørelserneidøråbninger,

men drøftelser og kendskab til

hinanden tror jeg faktisk også kan

gørenogetift.deunge.”


142

efterværnmedafslagpåefterværn,hvorvitænkeratdeskali

socialafdelingen,såmåviikkesendeafgørelsenudfør

socialafdelingenharværetmedtilatpegepå,hvaderdetsåder

kantilbydesfrasocialafdelingen.Såderskalsimpelthenværeet

afsnitiafgørelsen,hvorderstårhvadsocialafdelingenvurderer.

Ogdeterikkefordiatdesåskalsige,deterdetogdettilbuddu

kanfå,menderskalstånogetiretningenaf,atdetvurderesat

duerimålgruppefor107ellerbostøtteellerhvaddetkanvære,

ogdetmenerjegsimpelthenerenafgørelsedererkommet

tilbagetilos,hvordesiger,jamenikanikkegiveafslagudenat

sættenogetandetistedet.Såderformeddemvigiverafslagpå,

harviogsåsamarbejdetmedsocialafdelingenomatsendedet

afsted.Manerikkeitvivlomatdererkommetmegetmere

fokuspådether,altså,ift.atviskalsikredeunge,ogdetgiver

ogsågodmeningikke.Forestildigatværeungogsåfåetbrev

omatduikkeerimålgruppenforefterværn:"ejfedtnok,men

hvorkanjegsåfåhjælpefra?".Ogdeterogsådetderliggerialt

dethermedoverdragelsesmøderneogsparringsforumengang

ommånedenogefterværnsdrøftelserhernedeogsåogatdet

blivermerekvalificeret,atdetikkeblivertilfældigthvemdeter

derfårdet.Ogogsånårduspørger,jamenhvaderkriterierne


143

forhvornårmankanfåefterværn,detharjegsværtvedatsvare

på,hvaderkriterierne.Menjegtænkerdeterdetsomvigerne

vilhenimod,hvaderdetvikansigeatkriterierneskalvære

ikke.

Pkt.2 Hvadkunnedugodt

tænkejerimåskebrugte

nogetmereafunder

andethjælp?

Vibeke:

Jamendetkunnef.eks.væresamtaleforløb,økonomiskhjælp,

altsåsomenengangsydelseellerienkortperiode.Vikunne

havenogenungesomervedatblivesmidtudafenlejlighedog

sige,jamenhvadvillederskevedatvibetalteenhuslejepå

6000kr.Ogsåsagdenukunnevifaktiskfastholdedigidenher

lejlighedforatdukankommegodtvidere.Jegtænkerdetkan

væresmåtingegentlig.Ogjegtænkerogsåmankunnebruge

udslusningnogetmere,mankanværeanbragtienplejefamilie

ogmåskenedsættevederlagetogsåbegyndeatkaldedeten

udslusningatværeienlejlighed,menatmanstadigbetaler

plejefamilienmedvederlagforatdesåbesøgerdenungei

lejlighedenogkalderdetenudslusning.Jegharendrøftelse

medeninstitutionherikommuneniøjeblikketmedatsige,det

kunneværeiskulleprøveatsigeatdenungeskaludi

lejligheden,menatisåstadigertilknyttetsompædagogerog

kaldedetudslusning.Såjegtænkerdeterikkekunossom

”…vores fornemmeste opgave er jo

ogsåatforberededeungepå,jamen

hvaderdetfaktiskforenhjælpman

får når man er voksen. Fordi vi

kommerikketilatkunneændrepåden

hjælpmanfårivoksenafdelingen,eller

det serviceniveau der er (…) Så jeg

tænkerviharogsåenfornemopgave

sområdgiveriatsættevoresstøtte

til,atviikkefårnogenungeud,som

faktisk slet ikke kan honorere at

væreudeidetsystemdesåkommer

udtil.”


144

kommune,jegtænkerdeterogsådeforanstaltningervibruger

somskalværemerenysgerrigpå,hvordankanvifaktiskbruge

efterværnet,fordijegsynesvif.eks.harnogeninstitutionersom

siger,nuerhunblevetbevilligetefterværn,såkanhunvære

herudetilhunbliver23,hvorjegsådantænkerokay,deterogså

rimeligtstortspringatskulleværepåeninstitution,hvadsker

dersådendaghunfylder23?Såerdetdaførstatmanfåret

chok.Sådetdermedatudfordredetlidtmere,ogsedetsomvi

ernødttilatgivedeherungemenneskerredskabernetilat

kunneklaresig.Viharhaftdrøftelsenmegetmed

socialafdelingen,sommenteatvinursedeformegeti

familieafdelingen,ogsåkunnemanjosiddeheri

familieafdelingenogsige,jamenierogsåbarealtforkoldeoppe

isocialafdelingenogafviserdembareosv.ikke?Menhvorviså

ogsåmødtehinandenmeddender,jamenvoresfornemmeste

opgaveerjoogså,atforberededeungepå,jamenhvaderdet

faktiskforenhjælpmanfårnårmanervoksen.Fordivi

kommerikketilatkunneændrepådenhjælpmanfåri

voksenafdelingen,ellerdetserviceniveaudererfordi,altsåså

skaljegtilatværepolitikerelleretellerandetduved.Såjeg

tænkerviharogsåenfornemopgavesområdgiveriatsætte


145

voresstøttetil,atviikkefårnogenungeud,somfaktisksket

ikkekanhonorereatværeudeidetsystemdesåkommerudtil.

Fordidererforskel.Ogdeterderjofordiatvijoogsåharet

børnesyn,ogdeterderogsåhvorjegtænkerdeterderden

unge,detkanværemanskalbegyndeathaveetungesyn,altså

pådenmådekunneændrenogettankegangogsåfra

socialafdelingenssideogfrajobcenteretsside.Jegsynesat

jobcentreneerbegyndt,altsåderermegetfokuspådenher

ungeledighedogderharmanjonogetafdet.Meni

socialafdelingentrorjegikkedererforskelpånårmanskal

havebostøtte,ommaner18ellerommaner38.Dererbostøtte

enbostøtte.Ogdererjonogenafdeherbostøttejamenåbner

duikkedørentorsdagkl.15.30nårviharenaftalesåkommer

jegbarenæstetorsdagkl.15.30tilvoressamtale,hvorjegkan

tænke,deterdernogenafvoresunge,altså,jamensåfårde

bareikkehjælpen.Ogdeterderhvorjegtænker,dererviogså

nødttilatforberededem,hvaderdetdekommerudtil,såduer

detikkeatviharenkontaktpersonsomblivervedmedatringe

heletidenhvergang.Ogdeterselvfølgeligrigtigfint.Detharvi

ogsåetellerandetstedenforventningom,fordiviskalstøttede

unge,menjegtænkervierogsånødttilatklædedempå,for


146

ellerssåsynesjeghellerikkevigørvoresjobordenligt,hvisvi

barelukkerøjnenefor,hvaderdetfaktiskforenverdendeskal

udi.Ogdetatværeiplejefamilieeller,altså,ellerhavestøtte

tænkerjeg,deterjoaltsåifamilieafdelingenlidten,altsådet

bliverjoetlidttrygtstedfordem,ogdetskaldetogsåvære,

mendeskalogsåudfordres.

Pkt.3 Hvororienteredeføleri

jeromkring

mulighedernei

voksenregi,ift.deres

sagsbehandlingstidog

hvordandethelesådan

fungererderovreift.nåri

skalvejlededenunge?

Rikke:

Altsådettænkerjegivirkeligheden,deterrådgivernehernoki

virkelighedenikketilstrækkeligoplysteomkring.Altsåvived

nogenafdederovre,jamensåkandufådetogbostøtteog

psykiatriogaltdetherikke,menjegvilegentligsigesådanrent

overordnetsåtænkerjegatderkunnenokgodtværepladstil

forbedringerpådetområdeogså.

”…deterrådgivernehernoki

virkelighedenikketilstrækkelig

oplysteomkring.Altsåvivednogenaf

dederovre,jamensåkandufådetog

bostøtteogpsykiatriogaltdether,

ikke?Menjegvilegentligsigesådan

rentoverordnet,såtænkerjegatder

kunnenokgodtværepladstil

forbedringerpådetområdeogså.”

Pkt.4 Erdernogetsådan

specifiktdutænkerpå

[Responspåovenstående

svarfrainformanten]?

Rikke:

Jamendetermerefordi,manvedjonogetkonkret,hvismanså

kantænkeiensarbejdeorienteredesystemteoriosv.Såvedvi

jonogetomkringatviskalsamarbejdemedhinandenpåbedst

muligvis,såskalvikendehinandenspraksisserikke?Altsådet

kanmansige,detkunnemanheltsikkertstyrke.(…[Eksempel

”… Så det er et af de her

gråzonetilfælde,hvordeharsagtovre

fra voksen, at nej de tænker vi skal

behandlehendeiefterværn,ogdethar

vigjortfordivihartænkt;selvfølgelig

skal pigen have noget støtte i


147

erklippetudafhensyntilforskningsetikken])Sådeteretafde

hergråzonetilfældehvordeharsagtovrefravoksen,atnejde

tænkerviskalbehandlehendeiefterværn,ogdetharvigjort

fordivihartænktselvfølgeligskalpigenhavenogetstøttei

anbringelsenfordi,athunikkeeristandtilatklaresigselv.

(…[Eksempelerklippetudafhensyntilforskningsetikken])Og

dettænkerjegivirkeligheden,detdertættesamarbejdekunne

joværemedtilatsikrenogetafdether,såoverlappetbliver

nemmere.Såpådenmådekanmansigeikke.

anbringelsen fordi,athun ikkeer i

standtilatklaresigselv.”

Pkt.5 Ja.Hvissånu,hvisdetnu

vardigderbestemteom,

hvordandenher

sagsbehandlingsproces

denskullefungereogift.

inddragelsemedden

ungeifokus,harduså

sådanetellerandet

ønskescenarieomhvad

dervilleværehelt

perfekt?

Helle:

Jegsynesfaktiskviergodtmed,ogigensåerjegkæmpe

fortalerfordenhersamarbejdsmodel,jegsynesdenhargjort

detmegetmereoverskueligt,ogsåsærligtfordenunge.Dether

medikkeatskullerendetilmødepåvedungeenheden,ikkeskal

rendetilmødemedsinuu-vejleder,ikkeskalrendetilmøde

medskole,altså,menatvisamlerdet.Jegsynesatdeungestår

megetstærkereogmegetbedre,determåskeskalduogså

snakkemeddeungemåske,sådeterspændendeathørehvad

desynesomdet.Menmitindtryker,atdetgivermening,atvi

allesammenersamlet,delsatdeikkeskalrendetilmøderhos

”Jeg synes faktisk vi er godt med, og

igensåerjegkæmpefortalerforden

hersamarbejdsmodel,jegsynesden

har gjort det meget mere

overskueligt, også særligt for den

unge. (…)mit indtryk er, at det giver

mening, at vi alle sammen er samlet,

delsatdeikkeskalrendetilmøderhos

hverenkeltindsats.”


148

hverenkeltindsats,hvisviskalkalde,skoleindsatsog

familieafdelingindsatsogjob,hvaddenuellerskunnehave.


149


Forbedringstiltag

Pkt.: Interviewspørgsmål: Naturligmeningsenhed: Fortolkningogsimplificeret

meningsenhed:

Pkt.1. Yes,kandufortællelidt

om;nårisådanstårmed

enung,hvordansådan

heledenhersådan

sagsbehandlingsprocessen

denforløber?Altsåhvisvi

startermedhvornåri

ligesombegynderat

drøfteefterværnmedden

ungeogift.iværksættelse?

Rikke:

Hersåharjegdenlige,detkanduihvertfaldligefålovatse.

Menderharligeværetansøgningsfristnuher,den2.marts.Og

viharligesendtvoresansøgning,ogdetviegentliggernevil,

hvisdetlykkesmedatfådenansøgning.Deteratvivilmeget

gerne,væremeget,megetmereskarpepåaltdetderhedder

uddannelseogbeskæftigelse.Fordivitrorpå,ogdeterder

selvfølgeligogsåforskning,SFIforskningogså,der

underbygger,at,athvisvisætterindift.uddannelseogstøtter

denungeift.det,såhardetsimpelthendirekteindflydelsepå

mangeafdeandreparametre,altsåmangeafdeandrefelter,

ikke?F.eks.dethermedensomhed,ogsocialeproblemer

genereltogmisbrugogpsykiatriogheledetderfeltbliver

understøttetaf,hvisman,hvismanbliverendelafetfællesskab

”…vivilmegetgerneværemeget,

megetmereskarpepåaltdetder

hedderuddannelseog

beskæftigelse.Fordivitrorpå,ogdet

erderselvfølgeligogsåforskningder

underbygger,athvisvisætterindift.

uddannelseogstøtterdenungeift.

det,såhardetsimpelthendirekte

indflydelsepåmangeafdeandre

parametre,(…)f.eks.dethermed

ensomhed,ogsocialeproblemer

genereltogmisbrugogpsykiatri.”


150

påenuddannelse,manfølermanegentligharnogetatståoptil

ikke,ogman,manbliversetoghørt.Detmedatfåen

uddannelse,detgørjosåogsåatmankangåudogfåetarbejde

ogbliveselvforsørgende,boligogheledetderapparat,somvi

jovednogetomsådanrensamfundsmæssigt,deternogetvi

rigtiggernevilstyrke,ogdetviegentligharplanerom,hvisdet

lykkesatfådehermidler,såharviplaneromatvivil,

selvfølgelighardelovpligtigeopfølgningersomviskal,men

derudoversåvilvifaktiskgerneengangommånedenhave

opfølgningmeddenungepåuddannelsesplan.Vivil

sideløbendemedhandleplanen,laveuddannelsesplaneni

samarbejdemedUUogdetuddannelsesstedsom

vedkommendesågårpå,ogdervilvifaktisksammenmedde

partersomdenungeermedtilatvælge,forheleinddragelsen

afdenungeidether,erdetvigtige.Hvemerdetderervigtigfor

dig,ift.dether?Ligefålovtilatværemedtilatsige,hvemskal

visamarbejdemed,ikke?Ogsåvilvigernedethermedatsige,

minimumengangommåneden,såentenmødesviogsidder

overforhinanden,ellerligeringersammenogsnakkerom,

hvordangårdetsidensidst,dehermålblevsati

uddannelsesplanen.Fungererdetosv.?Sideløbendemeddet


151

gårvirigtigmegetopifraværogså,såvivilogsåhavelaveten

aftalemeddeherinstitutioneroguddannelsessteder,atvi

simpelthenløbendefårafrapporteringdeherstederfra,såvi

kanfangedethvisdetersådanatdebegynderathavemeget

fravær.

Pkt.2 Ja.Hvisdetnuvarheltop

tildigogdukunnelaveet

ellerandetanderledesi

sagsbehandlingsprocessen

foratdetsåfungerede

bedreift.altsåhvisdu

tænkerspecifiktpåden

ungesinddragelse,hardu

såsådanetellerandet

ønskescenarieom,

hvordandetskulleseud?

Sanne:

Altsåmendettrorjegikkeerspecifiktforefterværn,jegtror,

jegkunnegodttænkemigatmanhavdenogetmeretidtilat

sættesignedoghjælpe,altsåforklaredemhvaddetdrejersig

om.Ogikkefordi,altsåvitagerostid,mendetdermedman

måskeligekunnemødesen2-3-4gangeogsnakkeom

efterværn,ogsnakkeomhvaddetvilbetydefordem,måske

særligtdemhvordererlidtmodstandpå,derkunnedetvære

rart.Ellersvedjegdetikkelige.Altsåjeg,hvisdersådanvar

nogenandretilbudjeggodtkunnetænkemigderskulleværei

efterværnet,såvilledetf.eks.væretilbudompsykologhjælp.Vi,

mangeafdem,viharmulighedforattilbydedemnårdeeren

14-15-16årgamle,menmangeafdemdeerbareførstklartil

detligeomkringnårdebliveren17-18årgamle.Ognårførst

deer18,herikommunenihvertfald,derharviikkemulighed

forattilbydedemsådanrenpsykologhjælp,somviharunder,

”…jegkunnegodttænkemigat

manhavdenogetmeretidtilat

sættesignedoghjælpe,altså

forklaredemhvaddetdrejersig

om.Ogikkefordi,altsåvitagerostid,

mendetdermedmanmåskelige

kunnemødesen2-3-4gangeog

snakkeomefterværn,ogsnakkeom

hvaddetvilbetydefordem,måske

særligtdemhvordererlidt

modstandpå,derkunnedetvære

rart.”

”…viharselvfølgelignoglefrivillige

tilbud,gratistilbud[om

psykologhjælp]somdekangørebrug


152

nårdeerunder18.Ogdetkunnejeggodttænkemigatman

kunnetilbydedemlængerevarende.Fordiviharselvfølgelig

noglefrivilligetilbud,gratistilbud,somdekangørebrugaf,

mendererjoikkeuendelig,dererjosådanenstopklodspåift.

samtalerne.Menellerssåtrorjegikkedersådanernogetaltså

jegvillaveompå,jegsynesegentligatdetfungerermegetgodt,

udoverdethermedatdetnoglegangekunneværerartat

brugenogetmeretidsammenmeddenungeogsnakkemed

demomhvaddetvilbetydefordem.

af,mendererjosådanenstopklods

påift.samtalerne.”

Pkt.3 Hvadkunnedugodt

tænkejerimåskebrugte

nogetmereafunder

”andet”hjælp?

Vibeke:

Jamendetkunnef.eks.væresamtaleforløb,økonomiskhjælp,

altsåsomenengangsydelseellerienkortperiode.Vikunne

havenogenungesomervedatblivesmidtudafenlejlighedog

sige,jamenhvadvillederskevedatvibetalteenhuslejepå

6000kr.Ogsåsagdenukunnevifaktiskfastholdedigidenher

lejlighedforatdukankommegodtvidere.Jegtænkerdetkan

væresmåtingegentlig.Ogjegtænkerogsåmankunnebruge

udslusningnogetmere,mankanværeanbragtienplejefamilie

ogmåskenedsættevederlagetogsåbegyndeatkaldedeten

udslusningatværeienlejlighed,menatmanstadigbetaler

plejefamilienmedvederlagforatdesåbesøgerdenungei

”…detkunnef.eks.være

samtaleforløb,økonomiskhjælp,

altsåsomenengangsydelseellerien

kortperiode.Vikunnehavenogen

ungesomervedatblivesmidtudafen

lejlighedogsige,jamenhvadvilleder

skevedatvibetalteenhuslejepå6000

kr.Ogsåsagdenukunnevifaktisk

fastholdedigidenherlejlighedforat

dukankommegodtvidere.”


153

lejlighedenogkalderdetenudslusning.Jegharendrøftelse

medeninstitutionherikommuneniøjeblikketmedatsige,det

kunneværeiskulleprøveatsigeatdenungeskaludi

lejligheden,menatisåstadigertilknyttetsompædagogerog

kaldedetudslusning.Såjegtænkerdeterikkekunossom

kommune,jegtænkerdeterogsådeforanstaltningervibruger

somskalværemerenysgerrigpå,hvordankanvifaktiskbruge

efterværnet,fordijegsynesvif.eks.harnogeninstitutionersom

siger,nuerhunblevetbevilligetefterværn,såkanhunvære

herudetilhunbliver23,hvorjegsådantænkerokay,deter

ogsårimeligtstortspringatskulleværepåeninstitution,hvad

skerdersådendaghunfylder23?Såerdetdaførstatmanfår

etchok.Sådetdermedatudfordredetlidtmere,ogsedetsom

viernødttilatgivedeherungemenneskerredskabernetilat

kunneklaresig.Viharhaftdrøftelsenmegetmed

socialafdelingen,sommenteatvinursedeformegeti

familieafdelingen,ogsåkunnemanjosiddeheri

familieafdelingenogsige,jamenierogsåbarealtforkolde

oppeisocialafdelingenogafviserdembareosv.ikke?Menhvor

visåogsåmødtehinandenmeddender,jamenvores

fornemmesteopgaveerjoogså,atforberededeungepå,jamen


154

hvaderdetfaktiskforenhjælpmanfårnårmanervoksen.

Fordivikommerikketilatkunneændrepådenhjælpmanfåri

voksenafdelingen,ellerdetserviceniveaudererfordi,altsåså

skaljegtilatværepolitikerelleretellerandetduved.Såjeg

tænkerviharogsåenfornemrådgiversomiatsættevores

støttetil,atviikkefårnogenungeud,somfaktisksketikkekan

honorereatværeudeidetsystemdesåkommerudtil.Fordi

dererforskel.Ogdeterderjofordiatvijoogsåharet

børnesyn,ogdeterderogsåhvorjegtænkerdeterderden

unge,detkanværemanskalbegyndeathaveetungesyn,altså

pådenmådekunneændrenogettankegangogsåfra

socialafdelingenssideogfrajobcenteretsside.Jegsynesat

jobcentreneerbegyndt,altsåderermegetfokuspådenher

ungeledighedogderharmanjonogetafdet.Meni

socialafdelingentrorjegikkedererforskelpånårmanskal

havebostøtte,ommaner18ellerommaner38.Derer

bostøtteenbostøtte.Ogdererjonogenafdeherbostøtte

jamenåbnerduikkedørentorsdagkl.15.30nårviharenaftale

såkommerjegbarenæstetorsdagkl.15.30tilvoressamtale,

hvorjegkantænke,deterdernogenafvoresunge,altså,jamen

såfårdebareikkehjælpen.Ogdeterderhvorjegtænker,der


155

erviogsånødttilatforberededem,hvaderdetdekommerud

til?Såduerdetikkeatviharenkontaktpersonsombliverved

medatringeheletidenhvergang.Ogdeterselvfølgeligrigtig

fint.Detharviogsåetellerandetstedenforventningom,fordi

viskalstøttedeunge,menjegtænkervierogsånødttilat

klædedempå,forellerssåsynesjeghellerikkevigørvoresjob

ordenligt,hvisvibarelukkerøjnenefor,hvaderdetfaktiskfor

enverdendeskaludi.Ogdetatværeiplejefamilieeller,altså,

ellerhavestøttetænkerjeg,deterjoaltsåifamilieafdelingen

lidten,altsådetbliverjoetlidttrygtstedfordem,ogdetskal

detogsåvære,mendeskalogsåudfordres.

Pkt.4 Nutænkerjegbarelige

højt,menaltsåhvisman

nulavedesådanen

ungelovgivningfra15-25,

vilmansåikkebareflytte

overlappet?Altsårisikere

manikkeatdetvilliggeet

andetsted?

Vibeke:

Jegtænkeratdenudviklingdererfordeungefra18-25,dener

enorm,altså,jegtænkervisnakkernærmestaltså0-18,altså,

jegsynesdererrigtigmangeafdeungederrykkersig,helt

vildt.Ogogsåbarefra20-22,derskeretellerandetmeddeher

ungemennesker,ogogsårigtigmangeafdeungeviharmedat

gøre,erjosenmodnetidengrad.Mendekommertildet.Såjeg

trorfaktiskatvivilseatdererflereungesomerretgodt

etableretnårdenårtil25.Vedsådanenungelovgivning,der

tænkerjegikkemansåskaltænke,jamensåskalallebarehave

”…såkunnejeggodttænkemigat

manogsåudfordrededetlidtmereiat

sige,(…)atderskalværedenher

udvikling,deterogsådetjegsnakker

ommedprogression,detkommerjoet

stedfra.Mendetdermedatsigeatet

efterværndetkanvareindtilmaner

23,ogforstørstedelenaf

vedkommendeafdeunge,trorjeg

faktiskatdeternødvendigtathave


156

Altsåskaldetforstås

sådanat,atstatusquo

f.eks.ogsåkansessom

egentligenpositiv

udvikling,baredetatdet

ikkegårtilbageien

periode?

efterværn.Altsåmanskaljostadigsepå,hvorerdetmaner

bedsthjulpen.Menkunnejegnugiveenbostøtte,ogsiger,

jamendenbostøttekunnefaktiskvareved,udenaltsåuden

nogenalder.Ellerkunne,altså,kunnemanændrenogentingi

efterværnettilatnu,nufindervisimpelthenudaf,atderer

brugfornogetmerevedvarende,atsåmankunnegøredet,det

trorjegfaktiskvilkunnegøreatmanikkesådanfalder

igennem.Fordideterjopåforskelligelovgivninger.Deterjo

detderkommertilatske,ogdeterogsådetderskermed

jobcentrene.Jobcentretsiger,jamenviharhvadhedderdet,lov

omaktivbeskæftigelsesindsats,ogvisidderogsiger,jamenvi

harserviceloven§76,ogsåsidderdeovreisocialafdelingenog

sigervihar§107-108ogbostøtteefter§85ellerhvadpokker

detnuhedderikke.Altsådetbliversådanvoresegensmå

kasser.Detkunneværegodtatkunne,atmanpåenelleranden

mådekunnekombineredet,sådetikkebliversådannoget

kassenoget,menistedetforatdetbarevardenungederkunne

væredenderstyrervejen.Ogsåkunnejeggodttænkemigat

manogsåudfordrededetlidtmereiatsige,detsynesjegvi

sådanerlidtramtafiViborgiøjeblikket,atderskalværeden

herudvikling,deterogsådetjegsnakkerommedprogression,

dettildeer23år.Mendetersomom

atderskalværelidtmereudvikling

påenellerandenmåde.Altsåduved,

vivilgerneseudviklingennogetførog

nuermanogsåbegyndtatsnakke

omatviskalbarehjælpetil

overgang,såhvismaneriengod

overgang,såkanmangodtlukke

detned.Hvorjegsådantænkerdet

kunneogsåværeatdeterfor

sårbartatslippeiovergangen,men

atmanmåskeligeskalnedpåden

andensideafdet,tilmanerlidt

meregrounded.”

”Ja.Detkandet.”


157

detkommerjoetstedfra.Mendetdermedatsigeatet

efterværndetkanvareindtilmaner23,ogforstørstedelenaf

vedkommendeafdeungevihar,trorjegfaktiskatdeter

nødvendigtathavedettildeer23år.Mendetersomomatder

skalværelidtmereudviklingpåenellerandenmåde.Altsådu

ved,vivilgerneseudviklingennogetførognå,nuermanogså

begyndtatsnakkeomatviskalbarehjælpetilovergang,såhvis

maneriengodovergang,såkanmangodtlukkedetned.Hvor

jegsådantænkerdetkunneogsåværeatdeterforsårbartat

slippeiovergangen,menatmanmåskeligeskalnedpåden

andensideafdet,tilmanerlidtmeregrounded.

Ja.Detkandet.Ogsåsynesjeg,altsåjegsynesdererjomange

altså,76.3harmangemuligheder.OgjegsynesderiViborger

megetfokuspåjamendeteranbringelseellerkontaktperson.

Jegsynesikkevibrugerudslusningogandethjælpretmeget.

Ogdet,detsynesjegerærgerligt.

Pkt.5 Yes.Såtrorjegfaktiskat

jegsådanellerservedat

væreigennem,meget

hurtigtførtid.Hardu

Nej,jegtænkerbaredetvilværerigtigfint,altsådererjolavet

sådannoglefolderemenerjegderhedder,etellerandet

omkringefterværn.Jegsynesdetvilleværefinthvismanhavde

”…Jegsynesdetvilleværefinthvis

manhavdenogetmere

håndgribeligt,endnumere

materialemankangivedeunge.”


158

sådanetellerandetdu

gerneviltilføjeelleret

ellerandet?

nogetmeresådan,altsåhvismanharnogetmere,håndgribeligt,

endnumerematerialemankangivedeunge.


159

Bilag5–SkabelonforungesamtalenSKABELONFORUNGESAMTALENVEDRØRENDEOVERGANGENTIL

VOKSENLIVET

Formåletmedungesamtaleneratinddragedenungeimålgruppevurderingenomhandlendedenungesovergangtil

voksenlivet,vedatsnakkemeddenneom,hvadderskalskenårhan/hunfylder18åroghvilke

støtteforanstaltningerdereventueltskaliværksættes.Detanbefalesatsamtalenafholdesafensagsbehandlerden

ungekenderogfølersigtrygved,og/ellerdensagsbehandlerderharbeslutningskompetencen,samtatdenunge

forindenafholdelsenafsamtalenorienteresommulighedenforatmedtageenbisidder.Skabelonenbestårafen

dagsordenogetreferat.

Navn:

CPR.Nr.:

Mødedato: Vælgdato Angivtidsrum

Sagsbehandlerens

kontaktoplysninger

og

træffetidspunkter:

Deltagende

bisidder:

Øvrigedeltagere:

Dagsorden:

1. Hvadbetyderdetformignårjegfylder18år?

- Boligsituation:Hvorskaldenungebohennefradet18.år?

- Uddannelse/beskæftigelse:Erdenungeiuddannelse/beskæftigelse?Hvisikke,hvad

erdenungesønskerherfor?

- Økonomihåndtering:Hvaderdenungesforsørgelsesgrundlagfradet18.år?Skal

denungef.eks.søgeomSUelleruddannelseshjælp?

- Socialeforhold:Hardenungef.eks.nogensocialeudfordringer,hvorhjælpen

ændresnårdenungefylder18år?


160

- Egenomsorg:Orienteringomf.eks.KRAM,tandlægeskiftfraskoletandlægetil

voksentandlæge,ansvarformedicin,oprettelseafforsikringeroglignende.

- Funktionsevne:Hardenungef.eks.ennedsatfysiskellerpsykiskfunktionsevne

hvortilderevt.skalsøgesomhandicapkompenseredehjælpemidler?

2. DenindsatsderkanværerelevantformigerVælgindsats.

Vælgindsats.

3. HvadskaldertilforatjegkanfåogbeholdeVælgindsats?

Vælgindsats.

4. Hvadhvisjegikkeønskerdenindsatsjegblivertilbudt?

Vælgindsats.

5. Hvadnuhvisjegfårafslagpådenindsatsjeggernevilhave?

Hvisdueruenigiafslaget,kanduklage.Hvisikkeduharfåetmeddeltafgørelsenskriftligt,

kandubededinsagsbehandleromdette.Idetbrevhvoriafgørelsenomafslagetstår,erder

enklagevejledningmed.Kanduikkefindeklagevejledningen,kandualtidkontakte

sagsbehandlerenderafholderdettemødeigen(kontaktoplysningerstårøversti

dokumentet).Erdufortsatitvivlomhvordanduklager,oghvorlangtiddettagerellerhar

andrespørgsmål,kandukontaktedinsagsbehandlerellerombudsmandensbørnekontorpå

tlf.:33132512.

6. Hvorkanjegellerssøgeomhjælpogstøtteeftermit18.år?

Kommunaletilbud,NGO’eridenungesopholdskommuneoglignendesomkanvære

relevantefordenunge.

målgruppevurderingen vedrørende efterværn i overgangen til

Documents