kØbenhavns kommunes biblioteker, kulturhuse og … · lokale bibliotek. den overordnede...

Undersøgelse

UNDERSØGELSE AF BRUG OG TILFREDSHED PÅ

KØBENHAVNS KOMMUNES

BIBLIOTEKER, KULTURHUSE OG IDRÆTSANLÆG

EFTERÅRET 2012

Side 2

Københavns Kommune

Kultur- og Fritidsforvaltningen

Nyropsgade 1

1602 København V.

eDoc-sagsnr.: 2012-67818

eDoc-dokumentnr.:2013-38413

Rapporten er udarbejdet af Anders Holm Laursen og Mikkel Sørensen / Drift & IT,

Servicecentret

Fotos: Colourbox ©

Side 3

INDHOLD

1. INDLEDNING .......................................................................................................................................... 4

1.1 UNDERSØGELSENS FORMÅL ....................................................................................................................................................................4

1.2 RAPPORTENS INDHOLD ..............................................................................................................................................................................4

2. RESUMÉ ................................................................................................................................................... 5

3. RESULTATER OG ANALYSE ....................................................................................................................... 7

3.1 TILFREDSHED ................................................................................................................................................................................................7

3.1.1 TILFREDSHED MED FACILITETER M.V. PÅ BIBLIOTEKERNE .....................................................................................................9

3.1.2 TILFREDSHED MED FACILITETER M.V. PÅ IDRÆTSANLÆGGENE .........................................................................................11

3.1.3 TILFREDSHED MED FACILITETER M.V. PÅ KULTURHUSENE ...................................................................................................12

3.2 BRUG ...............................................................................................................................................................................................................14

3.2.1 BRUG AF BIBLIOTEKERNE ...................................................................................................................................................................14

3.2.2 BRUG AF KULTURHUSENE ...................................................................................................................................................................15

3.2.3 BRUG AF IDRÆTSANLÆGGENE .........................................................................................................................................................16

3.3 BRUGERINDDRAGELSE OG FRIVILLIGHED........................................................................................................................................19

3.3.1 DELTAGELSE I PLANLÆGNING OG UDVIKLING AF TILBUD OG SERVICES .......................................................................19

3.3.2 TILFREDSHED MED MULIGHEDERNE FOR DELTAGELSE ..........................................................................................................20

3.3.3 ’KUNNE DU TÆNKE DIG AT DELTAGE MERE?’ ..............................................................................................................................20

3.3.4 FRIVILLIGHED ..........................................................................................................................................................................................21

3.4 BRUGERPROFIL............................................................................................................................................................................................23

3 GENNEMFØRELSE OG METODE ................................................................................................................ 28

3.1 SPARRINGSGRUPPE ...................................................................................................................................................................................28

3.2 SPØRGESKEMAERNE OG SAMMENLIGNING AF SPØRGSMÅL .....................................................................................................28

3.3 DELTAGENDE INSTITUTIONER ..............................................................................................................................................................28

3.4 GENNEMFØRELSE OG ANTAL BESVARELSER ....................................................................................................................................29

3.5 REPRÆSENTATIVITET ...............................................................................................................................................................................29

3.6 FRAFALD.........................................................................................................................................................................................................30

3.7 STATISTISK USIKKERHED .......................................................................................................................................................................30

4. BILAG .................................................................................................................................................... 31

4.1 BILAGSLISTE ................................................................................................................................................................................................31

4.2 INDEKS OVER FIGURER OG TABELLER ...............................................................................................................................................31

BILAG 1: SPØRGESKEMAER ...........................................................................................................................................................................33

BILAG 2: LISTE OVER DELTAGENDE INSTITUTIONER OG ANTAL BESVARELSER ......................................................................36

BILAG 3: TILFREDSHED MED FACILITETER M.V. PÅ IDRÆTSANLÆG 2006-2012......................................................................38

BILAG 4: GENEREL TILFREDSHED, ENKELTE INSTITUTIONER .........................................................................................................41

BILAG 5: ANDELE AF AKTIVITETER PÅ IDRÆTSANLÆGGENE 2006-2012 ....................................................................................47

BILAG 6: BANERNES VEDLIGEHOLDELSES-STANDARD, IDRÆTSANLÆG 2010-2012 ..............................................................48

BILAG 7: TILFREDSHED MED BADE- OG OMKLÆDNINGSFORHOLD, ENKELTE ANLÆG 2010-2012 ...................................52

BILAG 8: TABELLER FOR ALLE DE I RAPPORTEN ANVENDTE FIGURER .........................................................................................56

Side 4

1. INDLEDNING

1.1 UNDERSØGELSENS FORMÅL

I efteråret 2012 er der gennemført en brugerundersøgelse på Københavns Kommunes

biblioteker, kulturhuse og idrætsanlæg. Undersøgelsen er iværksat af Kultur- og

Fritidsforvaltningens direktion og gennemført af Servicecentret med hjælp fra institutionerne.

Formålet med undersøgelsen er:

At afdække brug og tilfredshed med alle forvaltningens institutioner

At etablere et validt datagrundlag til brug for ledelsesinformation, benchmark og udvikling

At undersøge potentialer i forhold til brugerinddragelse og frivillighed

Undersøgelsen er gennemført over en periode på 8 uger, hvor der er udleveret 6000

papirspørgeskemaer til brugerne på 64 institutioner/faciliteter i Kultur- og Fritidsforvaltningen. I

alt har 5859 brugere deltaget i undersøgelsen. Målgruppen er brugere over 13 år.

Det er første gang, at der gennemføres en samlet undersøgelse af tilfredshed med og brug af

forvaltningens biblioteker, kulturhuse og idrætsanlæg. Undersøgelsens resultater sammenholdes

hvor det er relevant med resultaterne af følgende undersøgelser: Idrætsundersøgelserne fra

2006, 2008 og 2010; Voksne københavneres kultur- og fritidsvaner 2006; Brugerundersøgelse

på Københavns Kommunes Biblioteker 2004. Alle disse undersøgelser er gennemført af KFF.

Derudover inddrages udvalgte undersøgelser, heriblandt ’Danskernes kulturvaner 2012’

(Kulturministeriet).

1.2 RAPPORTENS INDHOLD

Rapporten rummer undersøgelsens overordnede resultater samt en umiddelbar analyse af disse

resultater. Hensigten med analysen er ikke at angive entydige konklusioner, men derimod at

skabe grundlag for den videre udvikling af forvaltningens institutioner.

Rapporten rummer ikke de institutions-specifikke resultater. Disse resultater er tilgængelige på

Københavns Kommunes Statistikbank via www.kk.dk.

Resultaterne af denne undersøgelse er repræsentative for alle brugere af KFF’s institutioner (se

mere herom i metodedelen).

http://sgv2.kk.dk:9704/analytics/saw.dll?PortalPages

Side 5

2. RESUMÉ

FORMÅL

Undersøgelsen er gennemført i ugerne 37-40 og 43-46. 5859 brugere over 13 år på i alt 64

institutioner (20 biblioteker, 18 kulturhuse og 26 idrætsanlæg) har deltaget i undersøgelsen.

Formålet med undersøgelsen har været at afdække brug af og tilfredshed med alle forvaltningens

institutioner samt undersøge potentialer ift. brugerinddragelse og frivillighed. Undersøgelsen har

tilvejebragt et stort, validt datagrundlag til brug for ledelsesinformation, benchmark og udvikling.

TILFREDSHED

Tilfredsheden med KFFs institutioner er generelt meget høj. 94 % er tilfredse, mens 3 % er

utilfredse. En del af utilfredsheden kan henføres til bestemte brugergrupper, hvilket giver

muligheden for en målrettet indsats overfor disse.

Den samlede tilfredshed med idrætsanlæggene – indendørs og udendørs – er 94 %.

Tilfredsheden er siden 2010 er steget med 1 procentpoint, hvilket betyder at tilfredsheden nu

ligger 11,5 procentpoint over landsgennemsnittet (Danskernes motions- og sportsvaner 2011 –

Idrættens Analyseinstitut).

Bibliotekernes brugere er for 96 % vedkommende alt i alt tilfredse med forholdene på deres

lokale bibliotek. Den overordnede tilfredshed med bibliotekerne kan med forbehold

sammenlignes med en undersøgelse fra 2004, hvor 45 % af brugerne var meget tilfredse og 54

% var tilfredse.

For kulturhusbrugernes vedkommende er den samlede tilfredshed 91 %. Da der ikke tidligere har

været gennemført en samlet undersøgelse af tilfredsheden på kulturhusene, foreligger der intet

sammenligningsgrundlag.

BRUG

Hele 84 % af brugerne af idrætsanlæggene benytter disse mindst én gang om ugen. 49 % af

biblioteksbrugerne og brugerne af kulturhusene kommer mindst én gang om ugen.

De største idrætsgrene på de københavnske idrætsanlæg er svømning med knap 25 % af alle

brugere, badminton med ca. 18 % og fodbold med ca. 14 %. 62 % af brugerne benytter

anlægget i foreningsregi, 36 % dyrker selvorganiseret idræt. I 2010 var fordelingen hhv. 60 %

foreningsbrugere og 35 % selvorganiserede og i 2008 hhv. 63 % og 35 %.

Biblioteksbrugerne kommer primært for at benytte bibliotekernes kerneområde, altså tilbud, der

vedrører lån af materialer. I dag er det dog knap 27 procentpoint færre end i 2004 ligesom 5

procentpoint færre kommer for at afhente reserverede materialer ift. 2004. Ca. 16 % af

brugerne kommer med det formål at bruge PC-faciliteter. Dette er en stigning på ca. 11

procentpoint siden 2004.

Side 6

Generelt set kan halvdelen af kulturhusenes brugere karakteriseres som hyppige brugere. 1/3 af

brugerne deltager i foreningsbaserede aktiviteter og 1/3 kommer som publikummer til koncerter,

foredrag og lignende.

BRUGERINDDRAGELSE OG FRIVILLIGHED

Der ses et meget pænt potentiale for yderligere arbejde med brugerinddragelse og frivillighed.

Ca. 9 % af brugerne angiver, at de deltager i institutionernes arbejde med planlægning og

udvikling af tilbud og services. På kulturhusene er andelen på lige over 15 %, mens idrætsanlæg

og biblioteker ligger på hhv. 7,5 og 6,4 %. Ca. hver 6. bruger stiller sig positiv overfor, at

deltage i ovennævnte arbejde, mens ca. hver 5. bruger er positiv overfor at yde en frivillig

indsats for institutionen.

Der skal tages højde for, at de adspurgte formodentlig har meget forskellige opfattelser af, hvad

deltagelse i udviklingsarbejde og frivillige indsatser indebærer. Desuden viser erfaringen, at der

sædvanligvis er en betragtelig forskel på brugernes tilkendegivelser og ’virkeligheden på dagen’.

Selvom potentialerne derfor med stor sandsynlighed er en god del mindre end det umiddelbart

afdækkede, er de dog stadig af en størrelse, der gør dem meget interessante at se nærmere på.

Side 7

3. RESULTATER OG ANALYSE

I det følgende præsenteres og analyseres de væsentlige resultater af undersøgelsen. Udover de

overordnede resultater, og en kort analyse heraf, præsenteres ligeledes de med iøjnefaldende

resultater. Idet datamaterialet er omfattende, er rapportens analyser ikke udtømmende.

3.1 TILFREDSHED

Deltagerne er blevet spurgt til, hvor tilfredse de alt i alt er med den institution, de har besøgt.

Udover den generelle tilfredshed er deltagerne blevet spurgt til deres tilfredshed med en række

forhold på den benyttede institution, bl.a. rengøringsstandard, åbningstid, personalets service og

imødekommenhed og overordnede fysiske forhold. Spørgsmålene varierer på hhv. bibliotekerne,

kulturhusene og idrætsanlæggene alt efter relevans for hvert område.

Den generelle tilfredshed med kultur- og fritidsinstitutionerne i Københavns Kommune er meget

høj. Ca. 94 % af de adspurgte har svaret, at de alt i alt er ’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ med

den institution, de besøgte. 3 % af de adspurgte har svaret, at de er enten utilfredse eller meget

utilfredse. Ca. 3 % af undersøgelsens deltagere har ikke besvaret spørgsmålet om generel

tilfredshed.

Ca. 96 % af brugerne er tilfredse/meget tilfredse med bibliotekerne. For brugerne af

kulturhusene er andelen ca. 91 % og for idrætsanlæggene er andelen ca. 94 %.

Tilfredsheden med de enkelte institutioner fremgår af bilag 4. Bemærk, at der i bilag 8 findes

tabeller for alle figurer i selve rapporten.

Sammenlignet med deltagernes alder, køn, uddannelse, oprindelse, bopæl og

arbejdsmarkedstilknytning er der ikke nogen særlige grupperinger, der skiller sig ud i forhold til

generel tilfredshed. Som det ses af figuren, er der lidt færre meget tilfredse brugere af

kulturhusene og idrætsanlæggene ift. bibliotekerne.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Biblioteker Kulturhuse Idrætsanlæg Total

Figur 1. 'Hvor tilfreds er du alt i alt?' (%)

Ved ikke

Meget utilfreds

Utilfreds

Tilfreds

Meget tilfreds

Anm: Vægtede besv.Ikke-vægtet antal besv. = 5859

Side 8

Den generelle tilfredshed med idrætsanlæggene kan sammenlignes med resultaterne af en

undersøgelse af disse i 2006, 2008 og 2010 (se figur 2 nedenfor). Der skal tages forbehold for

forskelle i indsamlingsmetoder, antal besvarelser og antallet af deltagende anlæg.

Andelen af utilfredse/meget utilfredse brugere på idrætsanlæggene er siden 2006 faldet med ca.

9 % procentpoint, heraf meget utilfredse med ca. 4 procentpoint, og der er i dag ca. 8,5

procentpoint flere meget tilfredse brugere. Den procentvise fordeling af hhv. meget tilfredse og

tilfredse brugere er omtrent den samme i 2010. 1 procentpoint flere brugere er i dag

tilfredse/meget tilfredse sammenlignet med 2010.

Til sammenligning viser undersøgelsen ’Danskernes Motions- og Sportsvaner 2011’ (Idrættens

Analyseinstitut), at ca. 82 % af brugerne (repræsentativt udvalgt, hele landet) er tilfredse/meget

tilfredse med deres lokale idrætsfaciliteter. KFFs institutioner ligger ca. 11,5 procentpoint

herover.

Den generelle tilfredshed med biblioteker kan med forbehold sammenlignes med resultaterne af

en undersøgelse fra 20041. Den procentvise fordeling af hhv. meget tilfredse og tilfredse brugere

var i 2004 hhv. 45 og 54 % mod hhv. 40 og 56 % i dag2.

Der er ikke tidligere gennemført undersøgelser af brugernes tilfredshed med kulturhusene, og

der findes derfor ikke noget sammenligningsgrundlag af resultaterne herfor.

1 Undersøgelsen er gennemført af KFF med i alt 3131 besvarelser fra eksisterende brugere på byens biblioteker, herunder også bogbussen. 2 Spørgsmålsformuleringen i denne og 2004-undersøgelsen er meget ens. Der er dog forskel på opbygningen af spørgeskemaerne i de to,

hvilket kan betyde en forskellig vægtning og læsning af spørgsmålene for brugerne. Forskellene kan desuden skyldes en statistisk

usikkerhed.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

2006 2008 2010 2012

Figur 2 Sammenligning af generel tilfredshed, idrætsanlæg (%)

Ved ikke

Meget utilfreds

Utilfreds

Tilfreds

Meget tilfreds

Anm. :Vægtede besv.Ikke-vægtede antal besv.: 2006=2490; 2008=2078; 2010=1928; 2012=2591

Side 9

3.1.1 TILFREDSHED MED FACILITETER M.V. PÅ BIBLIOTEKERNE

Nedenfor ses tilfredsheden med de forhold, der er spurgt til på bibliotekerne.

Generelt om tilfredsheden

Tilfredsheden med faciliteter m.v. er generelt høj. Dog er der en relativ stor andel af brugerne,

der har angivet ’Ved ikke/ikke relevant’ som deres svar.

Tilfredshed med personalets imødekommenhed, vejledning og service kan sammenlignes med

undersøgelsen fra 20043. I den udstrækning at bibliotekets fysiske rammer kan forstås som dets

indretning (som der specifikt blev spurgt til i 2004), er tilfredsheden omtrent den samme nu som

dengang. Størst utilfredshed var der i 2004 i med mulighederne for at finde et sted på biblioteket

med ’fred og ro’. Udover disse parametre er der ikke grundlag for sammenligning med 2004-

undersøgelsen.

Tilfredshed med åbningstiderne

Der er ikke overraskende en tendens til, at utilfredsheden med bibliotekernes åbningstid er

lavest på biblioteker med tidlig åbent (før 10.00) og sent åbent (efter 19.00/20.00).

Sjælden brug af biblioteket kunne tænkes at skyldes utilfredshed med åbningstiderne. Dette er

dog ikke tilfældet: ca. 67 % af de brugere, der kommer flere gange om ugen, er

utilfredse/meget utilfredse med åbningstiderne. Til sammenligning er det ’blot’ ca. 24 % af de

brugere, der sjældent benytter biblioteket, der er utilfredse/meget utilfredse. Dette indikerer, at

behovet for at benytte biblioteket vejer tungere end en utilfredshed med åbningstiderne. Unge

og/eller brugere, der er under uddannelse, kunne tænkes at have det største behov. Andelen af

brugere mellem 14 og 25 år, der benytter biblioteket flere gange om ugen og som er

utilfredse/meget utilfredse med åbningstiderne er ca. 90 %. Og for de hyppige brugere, der er

under uddannelse/elever, er andelen ca. 80 %.

Samme tendens gør sig gældende for brugere, der er i arbejde/på orlov: her er det ca. 85 % af

brugerne, der er utilfredse/meget utilfredse med bibliotekernes åbningstider.

3 Der blev i 2004-undersøgelsen spurgt til, om ’Personalet er venligt og imødekommende’ og om ’jeg kan få den hjælp, jeg har brug for’.

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Bibliotekets samling

Bibliotekets online-services

Personalets imødekommenhed

Personalets vejledning og service

PC-faciliteter

Studie-/læsepladser

Bibliotekets fysiske rammer

Bibliotekets åbningstider

Rengøringsstandarden

Figur 3. Tilfredshed med bibliotekets faciliteter m.v. (%)

Meget tilfreds

Tilfreds

Utilfreds

Meget utilfreds

Ved ikke/ikke relevant

Anm: Vægtede resultaterIkke-vægtede antal besv. = fra 1487 til 1676

Side 10

Set i forhold til biblioteker med hhv. kortere og længere åbningstid er utilfredsheden mest tydelig

blandt den gruppe af brugere, der er under uddannelse sammenlignet med brugere i arbejde/på

orlov og de øvrige arbejdsmarkedstilknytningstyper.

Noget tyder således på, at de brugere, der enten har et behov for at benytte biblioteket i

uddannelsesøjemed, og de brugere, der er i arbejde og dermed har mindre tid til

biblioteksbesøg, kunne ønske sig, at åbningstiderne var nogle andre, end de er i dag. Der er

grundlag for at undersøge særligt disse brugergruppers behov nærmere. I forhold til det

igangværende arbejde med ubemandet (og dermed udvidet) åbningstid på bibliotekerne, kunne

det være spændende at følge ovenstående tendenser.

Tilfredshed med studie/læsepladser

En stor del af de, der benytter studie-/læsepladser er ikke overraskende brugere under

uddannelse, og disse er generelt unge/yngre. Lidt over en fjerdedel af alle de, som benytter

studie-/læsepladser, er utilfredse eller meget utilfredse med disse faciliteter. Disse brugere

angiver samtidig, at de bruger studie-/læsepladser mindst én gang om ugen. Utilfredsheden

skyldes formentlig en oplevelse af mangel på studie-/læsepladser.

Over en femtedel af brugere der er 65 år eller derover, er utilfredse/meget utilfredse med studie-

/læsepladserne. Hvorvidt dette skyldes en mangel herpå eller om utilfredsheden skyldes støj fra

de, der hovedsageligt benytter pladserne – de unge/yngre – er uvist. Det er desuden de ældre

(56+), der er mest utilfredse med bibliotekets fysiske rammer.

Brugere af PC-faciliteter

Af de deltagere, der benytter bibliotekets PC-faciliteter, er ca. 39 % utilfredse/meget utilfredse

med disse. Over to tredjedele af de deltagere, der benytter PC-faciliteterne, gør det én eller flere

gange om ugen. Det er dog både hyppige og ikke-hyppige brugere af PC-faciliteterne, der er

utilfredse med disse.

Bibliotekets fysiske rammer

Ca. 8 % af brugerne er utilfredse med bibliotekets fysiske rammer. Deltagere, der benytter

biblioteket til ’Anden informationssøgning’ og ’PC-faciliteter’, er markant mere utilfredse med de

fysiske rammer end brugere af de øvrige tilbud/services. Der er en svag tendens til, at deltagere

over 45 år er mere utilfredse end de øvrige deltagere.

Tilfredshed med bibliotekets samling

Der er dobbelt så mange (ca. 10 %), der er utilfredse/meget utilfredse med bibliotekets samling

blandt brugere, der er født i et andet land end Danmark og hvis forældre også er født i andet

land end Danmark, end blandt brugerne som helhed.

Ud over de ovenfor nævnte resultater er der for tilfredshedsparametrene ingen markante

forskelle, når der ses på baggrundsvariable som køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning,

oprindelse og højest opnåede uddannelse.

Side 11

3.1.2 TILFREDSHED MED FACILITETER M.V. PÅ IDRÆTSANLÆGGENE

Nedenfor ses tilfredsheden med de forhold, der er spurgt til på idrætsanlæggene.


Sammenlignet med tidligere undersøgelser på idrætsområdet, er der generelt ikke store udsving

på de 8 tilfredshedsparametre. Ses der bort fra en større andel af brugere, der svarer ’Ved

ikke/ikke relevant’, er tilfredsheden med hhv. rengøringsstandarden, åbningstider og personalets

imødekommenhed/vejledning og service omtrent den samme. For tilfredsheden med

café/kioskforhold og mulighederne for socialt samvær er der en stigning på ca. 8 procentpoint ift.

2010. For en direkte sammenligning af resultaterne for tilfredshedsparametrene med 2006,

2008, 2010 og 2012 (se bilag 3).


Andelen af brugere, der er tilfredse/meget tilfredse med rengøringsstandarden er vokset med ca.

10 procentpoint fra 2006 til i dag. Dog er ca. hver femte bruger i dag utilfreds/meget utilfreds

med idrætsanlæggets rengøringsstandard. Af de brugere, der benytter anlæggene mere end én

gang om ugen (ca. 45 %), er over halvdelen i dag utilfredse med rengøringsstandarden.

Banernes vedligeholdelsesstandard

Tilfredsheden med banernes vedligeholdelsesstandard er generelt stor – og i øvrigt uændret set i

forhold til 2010. Dengang blev brugerne spurgt efter en massiv genopretningsindsats på

idrætsanlæggene i kommunen. Siden 2010 er der foretaget genopretning på enkelte anlæg, og

indsatsen pågår stadig i 2013.

På Valby Idrætspark har der siden 2010 fundet en genopretning sted, og tilfredsheden er dér

steget med hele 56 procentpoint. For en sammenligning af 2010 og 2012 på hvert anlæg, se

bilag 6.

Der er dobbelt så mange (ca. 18 %) mandlige brugere, der er utilfredse/meget utilfredse med

banernes vedligeholdelsesstandard, sammenlignet med de kvindelige brugere. Overvægten af

mandlige brugere på idrætsanlæggene kan ikke alene forklare denne forskel – en overvægt, der

ikke slår igennem på de øvrige tilfredshedsparametre. Set i forhold til idrætsgrene er

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Anlæggets åbningstider

Banernes vedligeholdelsesstandard

Bade- og omklædningsforhold



Mulighed for socialt samvær

Café/kioskforhold


Figur 4. Tilfredshed med idrætsanlæggets faciliteter m.v. (%)

Meget tilfreds

Tilfreds

Utilfreds

Meget utilfreds



Side 12

utilfredsheden størst blandt de, der dyrker squash (ca. 28 %), fodbold (ca. 26 %) og

tennis/padel tennis (ca. 21 %).


forskelle, når der tjekkes for køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning, oprindelse og højest

opnåede uddannelse.

Bade- og omklædningsforhold

Genopretningsindsatsen har også haft en effekt ift. bade- og omklædningsforholdene.

Tilfredsheden på Kløvermarken Idrætsanlæg er steget med ca. 50 procentpoint. For Sundby

Idrætspark og Valby Idrætspark er tilfredsheden steget med hhv. ca. 20 procentpoint og ca. 18

procentpoint. Se bilag 7 for en sammenligning af 2010 og 2012 på de enkelte anlæg.

Lidt over hver femte bruger er utilfreds/meget utilfreds med anlæggenes bade- og

omklædningsforhold. Andelen af tilfredse/meget tilfredse brugere er vokset med 7 procentpoint

fra ca. 54 % i 2006 til lige over 60 % i dag. Andelen af brugere, der adspurgt om bade- og

omklædningsforhold svarer ’Ved ikke/ikke relevant’ er mere end fordoblet i perioden til ca. 18 %.

Det er mere sandsynligt, at bade- og omklædningsfaciliteterne ikke er relevante for denne

relativt store gruppe af brugere, end at de ikke har vidst, hvad de skulle synes herom. Der er i

øvrigt ikke forskel på tilfredsheden med bade- og omklædningsforhold for kvinder og mænd.

Andelen af brugere, der dyrker håndbold, fitness og volleyball, og som er utilfredse/meget

utilfredse med rengøringsstandarden, er 30 % eller lidt derover. Andelen af brugere, der dyrker

håndbold, kampsport, volleyball, atletik, squash og boksning, og som er utilfredse/meget

utilfredse med bade- og omklædningsforhold, er 30 % eller lidt derover.

Andelen af brugere af svømmefaciliteter, der er tilfredse/meget tilfredse med

rengøringsstandarden og bade- og omklædningsforhold er generelt større end for

idrætsanlæggene samlet set. Samme billede tegnede sig i undersøgelserne fra 2006, 2008 og

2010.

3.1.3 TILFREDSHED MED FACILITETER M.V. PÅ KULTURHUSENE

Nedenfor ses tilfredsheden med de forhold, der er spurgt til på kulturhusene.

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Kulturhusets udbud af aktiviteter

Lokalernes standard

Lokalernes udstyrsniveau



Mulighed for socialt samvær

Café/kioskforhold

Kulturhusets åbningstider


Figur 5. Tilfredshed med kulturhusets faciliteter m.v. (%)

Meget tilfreds

Tilfreds

Utilfreds

Meget utilfreds



Side 13


Overordnet set er 70-80 % af deltagerne tilfredse/meget tilfredse med de angivne forhold.

Ca. 1 % af brugerne er utilfredse/meget utilfredse med kulturhusets udbud af aktiviteter og 3 %

er utilfredse/meget utilfredse med åbningstiderne. Over 25 % har dog svaret ’Ved ikke/ikke

relevant’ i forhold hertil.

15 % af brugerne er utilfredse/meget utilfredse med rengøringsstandarden, og der er en tendens

til, at hyppige brugere er mere utilfredse end ikke-hyppige brugere.

Brugere, der deltager i en foreningsorganiseret aktivitet

Ca. 17 % af deltagere i foreningsorganiserede aktiviteter på kulturhusene er utilfredse med

lokalernes udstyrsniveau og en femtedel med rengøringsstandarden.

De ledige brugere, der deltager i selvorganiserede aktiviteter i kulturhusene, er for ca. 43 %

vedkommende utilfredse/meget utilfredse med lokalernes standard og for ca. 70 %

vedkommende utilfredse/meget utilfredse med lokalernes udstyrsniveau.

Brugerne af kulturhusenes værksteder, hobbyrum m.v.

Omkring en fjerdedel af brugerne kommer i kulturhusene for at benytte værksteder, hobbyrum

m.v. Tre fjerdedele af disse brugere er pensionister/efterlønsmodtagere og ledige. Disse to

brugergrupper udgør samtidig to tredjedele af alle brugere, der benytter kulturhusene mindst én

gang om ugen. De er således hyppige brugere af kulturhuset og meget hyppige brugere af

værksteder, hobbyrum m.v.

75 % af pensionisterne/efterlønsmodtagerne og 84 % af de ledige er utilfredse/meget utilfredse

med lokalernes standard. 54 % pensionisterne/efterlønsmodtagerne er utilfredse/meget

utilfredse med café/kioskforholdene.


forskelle, når der tjekkes for køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning, oprindelse og højest

opnåede uddannelse.

Side 14

3.2 BRUG

Deltagerne er blevet spurgt til, hvad de foretager sig på deres besøg på institutionen samt til,

hvor ofte de kommer på institutionen og på hvilke tidspunkter af dagen (på hhv. hverdage og i

weekender).

3.2.1 BRUG AF BIBLIOTEKERNE

Brugerne er blevet stillet spørgsmålet ’Hvad er formålet med dit besøg på biblioteket?’. Som det

fremgår af figur 1.7, benytter brugerne i vid udstrækning bibliotekerne til det, der kan betegnes

som bibliotekernes kerneområde, altså tilbud, der vedrører lån af materialer.

I undersøgelsen af biblioteksbrugerne i 2004 svarede 93 % af brugerne, at de typisk benyttede

biblioteket til lån af materialer. På trods af at kategorien nu er udvidet til at omfatte reservering

og materialesøgning, er der tale om et markant fald på knap 27 procentpoint4. Der er ikke én

umiddelbar forklaring på dette fald. I forhold til i 2004 går ca. 5 procentpoint færre i dag på

biblioteket for at afhente reserverede materialer, hvilket kan undre.

Ca. 16 % af brugerne kommer på biblioteket med det formål at bruge PC-faciliteter. Dette er en

stigning på ca. 11 procentpoint siden 2004. Blandt brugere, der er født i Danmark af

udenlandske forældre eller er født uden for Danmark af udenlandske forældre, er der markant

flere (ca. 24 procentpoint), der benytter bibliotekets PC-faciliteter end den samlede gruppe

biblioteksbrugere.

To tredjedele af brugerne erklærer sig tilfredse/meget tilfredse med bibliotekernes online-

tjenester, hvilket indikerer, at de rent faktisk er brugere af disse. Dette bekræftes delvist af

undersøgelsen ’Danskernes Kulturvaner 2012’, hvor ca. 45 % af brugerne i Region Hovedstaden

benytter bibliotekernes online-tjenester. Af biblioteksundersøgelsen fra 2004 fremgår det, at en

stor del af brugerne benyttede computer som led i brugen af biblioteket (via hjemmesiden

bibliotek.kk.dk). På daværende tidspunkt var der ikke apps tilknyttet bibliotekstilbuddene.

4 I 2004 var svarkategorien ’Deltage i arrangement, kursus eller lektiehjælp’ ikke en mulighed.

0 10 20 30 40 50 60 70

Andet

Henvendelse til Borgerservice

Brug af biblioteket som mødested

Brug af bibliotekets PC'er

Anden informationssøgning

Brug af studie/læseplads

Tage børn med på børnebibliotek

Deltage i arrangement, undervisning, kursus eller lektiehjælp

Få inspiration til lån af materialer

Afhente reserveret materiale

Lån, reservering og søgning af bibliotekets materialer

Figur 6. Formål med besøg på biblioteket (%)

Anm: Ikke-vægtede besv.Ikke-vægtede antal besv.:=1864 Borgerservice-andel af alle biblioteker Flere svar mulige

Side 15

Borgerservice KVIK

Borgerservice KVIK benyttes af ca. 6 % af brugerne. Til sammenligning er andelen af borgere i

hele Region Hovedstaden, der benytter Borgerservice, 14,5 %5. Der er p.t. fem biblioteker, der

tilbyder Borgerservice KVIK. I gennemsnit benyttes servicen af 13,5 % af brugerne af disse

biblioteker (se figur 1.8 nedenfor). Omtrent tre fjerdedele af de brugere, der benytter

bibliotekernes tilbud om Borgerservice, benytter biblioteket mindst hver 14. dag, og ca.

halvdelen mindst én gang om ugen. Dette indikerer, at brugen af borgerservice i vid udstrækning

er en integreret del af biblioteketsbesøget.

3.2.2 BRUG AF KULTURHUSENE

Brugerne er blevet stillet spørgsmålet ’Hvad er formålet med dit besøg på kulturhuset?’. Som det

fremgår af figur 1.9 er fordelingen af brugernes aktiviteter i kulturhusene mere spredt end for

bibliotekerne.

5 Kilde: ’Danskernes Kulturvaner 2012’ (Kulturministeriet)

0 5 10 15 20 25

Hovedbiblioteket

BIBLIOTEKET Rentemestervej

Valby Bibliotek

Vanløse Bibliotek

Øbro-Jagtvej Bibliotek

Figur 7. Andel af henvendelser til Borgerservice KVIK på biblioteker med dette tilbud (%)

Anm: Ikke-vægtede besv. Ikke-vægtede antal besv.: HB=200; Rente=214; Valby=113;Vanløse=100; Øbro=94

0 5 10 15 20 25 30 35

Andet

Socialt samvær

Deltager i et projekt

Deltager i selvorganiseret aktivitet

Deltager i foreningsorganiseret aktivitet

Bruger af et af kulturhusets værksteder, hobbyrum o.lign.

Publikum til koncert, foredrag o.lign.

Figur 8. Formålet med besøg i kulturhuset (%)

Anm: Ikke-vægtede besv.Antal ikke-vægtede besv.=1404 Flere svar mulige

Side 16

Halvdelen af kulturhusenes brugere kan karakteriseres som hyppige brugere. Derudover benytter

halvdelen af brugerne faciliteterne efter klokken 17 (både på hverdage og i weekender). Lidt

over halvdelen af brugerne er i arbejde/på orlov og en fjerdedel af brugerne er under

uddannelse. Kun ca. 6 % af de, der benytter kulturhusene, er ledige.

Ca. 70 % af de brugere, hvis formål med at komme på kulturhus er deltagelse i selvorganiseret

aktivitet, brug af værksteder o.lign., deltagelse i foreningsbaseret aktivitet, benytter huset

mindst én gang om ugen. Disse kan således betegnes som hyppige brugere. Hvis formålet

derimod er, at være publikum til en koncert, et foredrag o.lign., kommer 44 % af brugerne

sjældnere end én gang om måneden.

Generelt set er der relativt store forskelle, når man ser på kulturhus-aktivitet fordelt på

aldersgrupper. De 14-25-årige deltager i relativ lille grad i foreningsorganiserede aktiviteter, men

de udgør langt størsteparten af de brugere, der benytter kulturhusene mhp. at deltage i et

projekt. Der er en forholdsvis stærk sammenhæng mellem alder og socialt samvær. Og så er der

en meget stærk sammenhæng mellem alder og dét, at benytte kulturhusene som publikum: jo

yngre brugerne er, desto større andel er publikum til koncert, foredrag m.v.

3.2.3 BRUG AF IDRÆTSANLÆGGENE

Brugerne er blevet stillet spørgsmålet ’Hvilken aktivitet skal du dyrke/har du dyrket på anlægget

i dag?’.

De dyrkede idrætsgrene er i vid udstrækning de samme som i de tidligere undersøgelser (se

bilag 5).

I figuren nedenfor er vist den procentvise fordeling af idrætsgrene.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

14-25 26-35 36-45 46-55 56-65 65+

Figur 9. Aktivitetstype fordelt på alder (%)

Publikum til koncert, foredrag m.v. Bruger af værksteder m.v. Foreningsorganiseret aktivitet Selvorganiseret aktivitet Deltager i projekt Socialt samvær

Side 17

Til sammenligning er de mest (og regelmæssigt) dyrkede idrætsgrene/motionsformer6 i Region

Hovedstaden i følge undersøgelsen ’Danskernes Kulturvaner 2012’ fitness (ca. 32 % af

borgerne), svømning (ca. 15 %), gymnastik (ca. 12 %), fodbold (ca. 7 %), badminton (ca. 5 %)

og håndbold (ca. 1 %).

Forening – ikke forening?

62 % af brugerne benytter anlægget som medlem af en forening eller klub, og 36 % som

private/selvorganiserede brugere. 2 % har svaret ’Ved ikke’ til spørgsmålet herom. I 2010 var

fordelingen hhv. 60 % foreningsbrugere og 35 % private/selvorganiserede, og i 2008 hhv. 63 %,

35 %7. Over de sidste 8 år har fordelingen således været stabil.

I figuren nedenfor ses disse andele fordelt på idrætsgrene.

6 Dyrket regelmæssigt. Her ses bort fra vandreture (27 % af borgerne), jogging (26 %) og cykling (23 %) idet disse typisk dyrkes

udendørs og i privat regi. 7 Der kan ikke sammenlignes med 2006-undersøgelsen.

0 5 10 15 20 25 30

Andet

Boksning

Atletik

Basketball

Tennis/Padel tennis

Fitness

Kampsport/Selvforsvar

Hockey/Floorball

Dans

Bowling

Squash

Styrketræning

Bordtennis

Volleyball

Gymnastik

Håndbold

Fodbold/Futsal

Badminton

Svømning/Vandsport

Figur 10. Aktiviteter på idrætsanlæggene (%)

Anm: Ikke-vægtede besv.Antal ikke-vægtede besv.=2591

Side 18

For næsten halvdelen af idrætsgrenene er der en nogenlunde ligelig fordeling af hhv. forenings-

brugere og ikke-foreningsbrugere.

62 % af foreningsbrugerne er mænd og 38 % kvinder. Dette billede bekræftes af undersøgelsen

’Danskernes motions- og sportsvaner 2011’ (Idrættens Analyseinstitut8). I 2010 var fordelingen

hhv. 63 % mænd og 37 % kvinder, og i 2008 var fordelingen hhv. 68 % mænd og 32 %

kvinder9. Fordelingen har således været nogenlunde stabil over de sidste 4 år.

Ca. 48 % af alle foreningsbrugerne er under 36 år, og kun ca. 3 % af de arbejdsledige er

foreningsbrugere.

Fitness

Lidt over halvdelen af de, der dyrker fitness, gør dette som private brugere. Til sammenligning

dyrker knap 40 % af borgerne i Region Hovedstaden idræt i et privat træningscenter mod 29 % i

hele Danmark. Dette kan være en medvirkende årsag til, at andelen af brugere i denne

undersøgelse, der dyrker fitness på kommunale anlæg, er relativ lav – ca. 3 % mod ca. 33 % i

hovedstaden – og måske derfor søger mod private træningscentre. Som beskrevet i afsnit 3.1.2,

er en stor andel af de brugere, der dyrker fitness, utilfredse/meget utilfredse med hhv. bade- og

omklædningsforhold (ca. 31 %), rengøringsstandarden (ca. 43 %) og banernes

vedligeholdelsesstandard (ca. 28 %). Dette kan også være medvirkende årsager til, at brugerne

primært benytter de private centre.

8 Denne er en undersøgelse af borgere og ikke – som her – af brugere. 9 De resterende besvarelser var fejludfyldte og ubesvarede. Der kan ikke sammenlignes med 2006-undersøgelsen.

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Andet

Squash

Svømning/vandsport

Fitness m.v.

Tennis/padel tennis

Badminton

Dans

Styrketræning

Basketball

Hockey/floorball

Gymnastik

Boksning

Bordtennis

Volleyball

Fodbold/futsal

Bowling

Atletik

Håndbold

Kampsport/selvforsvar

Figur 11. Andele af forenings- og selvorganiserede/private brugere (%)

Medlem af forening/klub Privat/selvorganiseret Ved ikke

Anm.: Vægtede besv.Antal ikke-vægtede besvarelser: 2442

Side 19

3.3 BRUGERINDDRAGELSE OG FRIVILLIGHED

Brugerne er blevet spurgt til, om de deltager i institutionens arbejde med at planlægge og

udvikle tilbud og services, om de kunne tænke sig at deltage mere i dette arbejde og om de er

tilfredse med mulighederne for at deltage. Brugerne er derudover blevet spurgt til, om de på

frivillig basis vil være interesserede i at yde en indsats for institutionen.

3.3.1 DELTAGELSE I PLANLÆGNING OG UDVIKLING AF TILBUD OG SERVICES

Andel af brugere der angiver, at de i høj eller nogen grad deltager i planlægning og udvikling af

aktiviteter på institutionerne.

Det kan være svært at vide, hvad brugeren opfatter som deltagelse. Det er langt fra alle

respondenter, der har en ensartet opfattelse af, hvad deltagelse i institutionernes planlægnings-

og udviklingsarbejde indebærer. Ved blot at medtage kategorierne ’I høj grad’ og ’I nogen grad’

frasorteres yderområdet af forståelsen af deltagelse - dvs. den del af forståelsen af begrebet

deltagelse, der ikke nødvendigvis er enighed om. Vi forsøger således at isolere de respondenter,

hvis indsats, der vil være bred enighed om, kan karakteriseres som deltagelse. Den frasorterede

gruppe, der angiver at deltage i lav grad, udgør i alt 7,9 %.

På bibliotekerne deltager brugere under uddannelse en smule mere end de øvrige brugere, mens

de 36-45-årige deltager en smule mindre. På kulturhusene deltager gruppen under uddannelse

og de arbejdsledige mere end de beskæftigede og pensionister/efterlønsmodtagere. Ellers

fordeler graden af deltagelse sig jævnt på de forskellige brugergrupper.

7,5%6,4%

15,4%

9,1%

0%

2%

4%

6%

8%

10%

12%

14%

16%

18%

Idrætsanlæg Biblioteker Kulturhuse I alt

Figur 12. Andel af brugere, der deltager i institutionernes arbejde med at planlægge og udvikle tilbud og services (%)

Anm. Ikke-vægtede besv. Kun 'I høj grad' og 'I nogen grad' medtaget. Ikke-vægtede antal besv.: Idræt=2510; Bib=1806; Kul=1362; I alt=5678.

Side 20

3.3.2 TILFREDSHED MED MULIGHEDERNE FOR DELTAGELSE

29,5 % er tilfredse og 2,5 % er utilfredse med mulighederne for at deltage i arbejdet med

planlægning og udvikling af institutionen. Det må antages, at utilfredsheden skyldes en interesse

for deltagelse, som de ikke føler honoreret og de utilfredse kan således siges at være potentielle

deltagere.

Den store andel, der besvarer spørgsmålet med ’Ved ikke’, må antages ikke at kende til

mulighederne for deltagelse. En udbredelse af kendskabet til mulighederne for deltagelse må

derfor formodes, at resultere i en højere grad af deltagelse – hvor høj er naturligvis svært at sige

noget om.

På de enkelte institutionstyper ses der en sammenhæng mellem graden af tilfredshed med

mulighederne for deltagelse og den faktiske deltagelse. At graden af tilfredshed med

mulighederne for deltagelse er større end den faktiske deltagelse, kan formodentlig i nogen grad

forklares med, at de brugere, der intet ønske har om deltagelse, angiver at være tilfredse med

mulighederne herfor. Hvorfor være utilfreds med noget, man alligevel ikke har tænkt sig at gøre

brug af?

3.3.3 ’KUNNE DU TÆNKE DIG AT DELTAGE MERE?’

Ca. 17 % kunne i nogen eller høj grad forestille sig, at deltage i institutionernes planlægnings-

og udviklingsarbejde. Inkluderes andelen, der besvarer spørgsmålet med ’I lav grad’, er det ca.

hver tredje bruger der kunne tænke sig at deltage. Generelt er det dog vores erfaring, at man

skal være varsom med at tilskrive besvarelser af denne type – altså ’I lav grad’ – et egentligt

potentiale. Svarkategorien er et udtryk for, at respondenterne ikke er afvisende overfor

deltagelse, men sådanne spørgsmål tolkes erfaringsmæssigt en smule hypotetisk af de

adspurgte, hvorfor potentialet, i det omfang det er til stede, er svært realiserbart.

29,0

22,5

39,6

29,5

2,8

2,2

2,2

2,5

68,2

75,3

58,3

68,0

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Idrætsanlæg

Biblioteker

Kulturhuse

I alt

Figur 13. Tilfredshed med muligheder for deltagelse (%)

Tilfreds

Utilfreds

Ved ikke

Anm. Ikke-vægtede besv. Kun 'I høj grad' og 'I nogen grad' medtaget. Ikke-vægtede antal besv.: Idræt=2293; Bib=1603; Kul=1246; I alt=5142.

Side 21

Ca. 2/3 af de 17 %, der i nogen eller høj grad kunne forestille sig at deltage, deltager allerede.

Det må betyde, at denne gruppe opfatter arbejdet som givende - enten i form af indflydelse eller

i form af fællesskab med øvrige brugere. Det er oplagt i kommende undersøgelser, at se

nærmere på, hvilke årsager brugerne lægger til grund for deres deltagelse og hvad deltagelsen

giver den enkelte. Denne viden vil kunne være med til at gøre fremtidige

brugerinddragelsesindsatser attraktive for flere.

Den sidste tredjedel, hvilket svarer til knap 6 % af alle brugere, deltager ikke på nuværende

tidspunkt og må derfor siges, at udgøre et ganske stort potentiale for fremtidig inddragelse.

Potentialet er størst på biblioteker og kulturhuse med hhv. 8,3 % og 7,4 % af brugerne, mens

tallet for idrætsanlæggene er 3,4 %.

3.3.4 FRIVILLIGHED

21,5 % er i nogen eller i høj grad interesserede i – på frivillig basis – at yde en indsats for

institutionen. Der ses altså et betragteligt potentiale for at arbejde med forskellige former for

frivillige indsatser blandt brugerne af kulturinstitutioner og idrætsanlæg. Interessen er størst på

kulturhusene, hvor næsten hver tredje bruger i nogen eller i høj grad er interesseret i, at yde en

frivillig indsats. Det tilsvarende tal for bibliotekerne er knap 25 % og for idrætsanlæggene 14 %.

0

5

10

15

20

25

30

Idræt Bibliotek Kultur Samlet

Figur 14 Potentiale for deltagelse i institutionernes arbejde med planlægning og udvikling af tilbud og services (%)

Deltager og positiv overfor mere deltagelse Deltager ikke, men kunne forstille sig at deltage I alt

Ikke-vægtede antal besv.: 922

0

5

10

15

20

25

30

35

Idræt Biblioteker Kulturhuse Samlet

Figur 15. Potentiale for frivillighed (%)

Anm.: Ikke-vægtede besv.Ikke-vægtede antal besv.: 5579

Side 22

Lige under halvdelen af de interesserede deltager på nuværende tidspunkt allerede i

institutionernes planlægnings- og udviklingsarbejde. Denne fordeling er ens for de tre

institutionstyper.

Langt det største potentiale ses blandt de brugere, der er under uddannelse og blandt de

beskæftigede. Disse grupper udgør hhv. 30 % og 41 % af de interesserede. Pensionister og

efterlønsmodtagere udgør ca. 16 %, mens de ledige udgør 10 %. Selvom de to sidstnævnte

grupper udgør det mindste potentiale, er de måske alligevel værd at give lidt opmærksomhed

eftersom det må antages, at disse brugere vil kunne afse mere tid end de studerende og de

beskæftigede.

Fortolkningen af, hvad en frivillig indsats kan tænkes at indeholde, er naturligvis åben for de

adspurgte, hvilket betyder at det er vanskeligt at vide præcist, hvor stort potentialet for

brugernes frivillige indsatser faktisk er. Nogle forestiller sig måske at bruge et kvarter på

oprydning efter et arrangement, de selv har deltaget i, mens andre kunne være interesserede i

en frivillig indsats på tilbagevendende basis – eksempelvis en garderobetjans en aften hver 14.

dag på det lokale bibliotek i forbindelse med litteraturarrangementer.

Der ud over kan man forestille sig, at de adspurgte er positivt indstillede under forudsætning af,

at rammerne – ex. tidspunkt eller mængden af forberedelse - for den frivillige indsats, passer ind

i de adspurgtes hverdag. Det vil være meget interessant at undersøge indenfor hvilke rammer de

adspurgte forestiller sig, at ville yde en frivillig indsats.

Samtidig har de adspurgte formodentlig også en holdning til, hvad de selv ønsker at få ud af, at

yde en frivillig indsats. Det kan være forventning om et socialt fællesskab, anerkendelse af

indsats eller at føle sig som en del af institutionen. Disse forventninger skal institutionerne i en

eller anden grad kunne honorere for at en så stor del som muligt af ovennævnte potentiale kan

realiseres.

Side 23

3.4 BRUGERPROFIL

I det følgende beskrives brugerne af KFFs institutioner ud fra de baggrundsinformationer, der

spørges til i undersøgelsen. Dette gøres for hvert af områderne biblioteker, kulturhuse og

idrætsanlæg samt for alle institutioner samlet. Der er for køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning,

uddannelsesgrad og oprindelse sammenlignet med fordelinger for borgerne i Københavns

Kommune. For enkelte af de kategorier, der er benyttet i undersøgelsen, kan der kun foretages

en tilnærmelsesvis sammenligning. Hensigten med disse sammenligninger er, at give et indtryk

af, i hvilken grad sammensætningen af brugere på KFFs institutioner afspejler københavnerne

som helhed.

Som det fremgår af det følgende, er sammensætningen af brugerne i vid udstrækning den

samme som for borgerne i Københavns Kommune.

Køn

Som det fremgår af figur 2.4, er der blandt brugerne en overvægt af kvinder, der benytter

bibliotekerne og kulturhusene. Det modsatte er tilfældet på idrætsanlæggene. Alt i alt er der

ligelig fordeling af kvinder og mænd på institutionerne. Den samlede kønsfordeling matcher

fordelingen for alle borgere i Københavns Kommune.

Overvægten af kvindelige brugere på bibliotekerne viser sig i alle de typer af aktiviteter, der er

spurgt til i undersøgelsen, på nær brugen af bibliotekernes PC-faciliteter, som en overvægt at

mænd benytter. Største forskelle er, at ca. 10 % flere kvinder end mænd benytter biblioteket til

afhentning af reserverede materialer og 8 % flere kvinder benytter biblioteket til at låne, søge og

reservering af materialer. Disse tendenser er også at finde i undersøgelsen af københavnernes

kulturvaner fra 2006 og biblioteksundersøgelsen fra 2004.

Besøgs-hyppighed

Hele 84 % af brugerne af idrætsanlæggene benytter disse mindst én gang om ugen. I 2010 var

andelen ca. 87 % af brugerne, i 2008 ca. 90 % og i 2006 var andelen 92 %. Der ses således en

tendens til færre og færre hyppige brugere på idrætsanlæggene.

Andelen af biblioteksbrugere, der benytter disse mindst én gang om ugen, er ca. 49 %. Tallet for

kulturhusene er det samme (se figur 2.5, nedenfor). Undersøgelsen af københavnernes

kulturvaner (2006) viste, at 12 % af borgerne benyttede bibliotekerne mindst én gang om ugen,

og 4 % af borgerne benyttede kulturhusene mindst én gang om ugen.

0%

20%

40%

60%

80%

100%

Biblioteker Kulturhuse Idrætsanlæg Samlet København

Figur 16. Kønsfordeling, type institution og samlet (%)

Kvinde

Mand

Anm: Vægtede besv.Ikke-vægtede antal besv.:Bib=1836; Kul=1367; Idræt=2591; Samlet=5738. København = borgere i alt 2012

Side 24

Halvdelen af biblioteksbrugerne kan betegnes som relativt hyppige brugere, idet de kommer på

biblioteket mindst én gang om ugen. Dette er en svag stigning ift. undersøgelsen af bibliotekerne

i 2004. Andelen af brugere i Region Hovedstaden, der kommer mindst én gang om måneden ca.

30 % (’Danskernes Kulturvaner 2012’). På de københavnske biblioteker er denne andel væsentlig

større.

Næsten en tredjedel af kulturhus-brugerne benytter disse sjældnere end én gang om måneden.

Andelen af brugere, der er født i et andet land end Danmark af forældre født i et andet land end

Danmark, og som benytter bibliotekerne flere gange om ugen, er ca. 15 % større end andelen af

brugere, der er født i Danmark af forældre født i Danmark. Denne forskel ses ikke på

idrætsanlæggene og kulturhusene.

Alder

Gruppen af 14-25-årige brugere er en smule større på idrætsanlæggene end på biblioteker og

kulturhuse. Derudover er aldersfordelingen nogenlunde den samme for alle områderne.

Aldersfordelingen for alle brugerne matcher nogenlunde fordelingen for alle borgere i

Københavns Kommune.

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Idrætsanlæg

Biblioteker

Kulturhuse

Figur 17. Hvor ofte kommer du på institutionen? (%)

Flere gange om ugen

Ca. én gang om ugen

Ca. hver 14. dag

Ca. én gang om måneden

Sjældnere

Dette er mit første besøg

Anm: Vægtede besv.Ikke-vægtede antal besv.:Bib=1832; Kul=1371; Idræt=2546

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%


Figur 18. Aldersfordeling, type institution og samlet (%)

65+

56-65

46-55

36-45

26-35

14-25

Anm: Vægtede besv.Ikke-vægtede antal besv.:Bib=1845; Kul=1380; Idræt=2551; Samlet=5776. København = borgere ialt 2012.

Side 25

Arbejdsmarkedstilknytning

Brugere, der er uden arbejde/ledige benytter bibliotekerne i markant mindre grad (9 %)

sammenlignet med brugere under uddannelse (32 %), brugere i arbejde/på orlov (ca. 38 %) og

pensionister/efterlønnere (ca. 18 %). I 2004 benyttede gruppen af ledige bibliotekerne i mindst

samme grad som de øvrige grupper. Faldet i de lediges brug af bibliotekerne er interessant og

bør undersøges nærmere.

Set i forhold til fordelingen blandt borgere i Københavns Kommune er der flere brugere, der er

under uddannelse. Der skal i denne sammenligning dog tages højde for forskellige

opgørelsesmetoder/inddelinger.

Brug og uddannelse

Fordelingerne af grupperne er nogenlunde ens på tværs af områderne. Dog er der en lidt større

andel af biblioteks- og kulturhusbrugere, der har en lang videregående uddannelse,

sammenlignet med brugere af idrætsanlæggene.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%


Figur 19. Arbejdsmarkedstilknytning, type institution og samlet (%)

Andet

Pensionist/efterlønsmodtager

Uden arbejde/ledig

I arbejde/på orlov

Under uddannelse/går i skole

Anm: Vægtede besv.Ikke-vægtede antal besv.:Bib=1802; Kul=1351; Idræt=2506; Samlet=5659. København=tilnærmet kategorisering pba. andre kategorier for sammenlign. Tal fra 2011. 16+ år.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%


Figur 20. Højest opnået uddannelse, type af institution og samlet (%)

Andet

Lang, videregående uddannelse

Mellemlang, videregående uddannelseKort, videregående uddannelse

Erhvervsuddannelse

Studenter-, HF-, HH-eksamen eller lignende

Anm: Vægtede besv.Ikke-vægtede antal besv.:Bib=1802; Kul=1351; Idræt=2506; Samlet=5659. København = Tilnærmede kategorier for bedst mulige sammenligning. Tal fra 2011, 16-66 år.

Side 26

Sammenlignet med borgerne i Københavns Kommune er de mest væsentlige forskelle andelene

af brugere med lang videregående uddannelse samt folkeskole. Der skal dog tages højde for

forskellige opgørelsesmetoder/inddelinger.

Ifølge undersøgelsen ’Danskernes Kulturvaner 2012’ bruger personer med kort videregående

uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse og folkeskole som højeste uddannelse bibliotekerne

mindre end personer med mellem- og lang videregående uddannelse. Dette bekræftes i

nærværende undersøgelse.

Brug og oprindelse

Lidt over tre fjerdedele af brugerne er født i Danmark af forældre, der er født i Danmark.

Andelen af brugere, der er født i et andet land end Danmark af forældre født i et andet land end

Danmark, er højest på biblioteksområdet. Dette bekræftes af ’Danskernes Kulturvaner 2012’.

Der kan ikke sammenlignes direkte med fordelingen af borgere i Københavns Kommune, idet

denne (der ligner undersøgelsens kategorier mest) er opgjort for danske statsborgere og ikke-

danske statsborgere. Dog giver sammenligningen et billede af brugerne i forhold til borgerne:

der er vis overensstemmelse i andelene af brugere, født i Danmark/forældre født i Danmark og

danske statsborgere.

Bopæl

Tabel 1 (nedenfor) angiver fordelingen af brugerne, her inddelt efter postnumre. Postnumre kan

ikke direkte sammenlignes med de københavnske bydele, men er valgt, da en stor del af de

adspurgte formodentlig ikke vil kunne svare på, hvilken bydel de bor i – ex. Amager Øst eller

Vest.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%


Figur 21. Oprindelse, type institution og samlet (%)

Født i et andet landet / forældre født i et andet land

Født i Danmark / forældre født i et andent land

Født i Danmark / forældre født i Danmark

Anm: Vægtede besv.Ikke-vægtede antal besv.:Bib=1815; Kul=1359; Idræt=2501; Samlet=5675.København = Andele af danske statsborgere og ikke-danske statsborgere for bedst mulige sammenligning. Tal fra 2012. 15+ år.

Side 27

Tabel 1: Fordeling af brugere på bopæl (Københavns Kommune samt øvrige)(%)

Anm.: Ikke-vægtede besv. Antal ikke-vægtede besvarelser = 5631

Interessant er det, at hele 18 % af brugerne kommer fra Frederiksberg og omegnskommunerne,

og at der i alt er ca. 22 % af brugerne, der ikke bor i Københavns Kommune.

Område og postnummer Biblioteker Kulturhuse Idrætsanlæg Samlet

København K (1000-1499) 7,1 7,6 2,9 5,0

København V (1500-1799) 5,8 4,8 3,5 3,9

Frederiksberg / Frederiksberg C (1800-2006) 4,0 6,8 5,8 5,2

København Ø (2100-2199) 12,5 5,4 11,3 11,1

København N (2200-2299) 14,5 11,3 12,9 13,3

København S (2300-2399) 13,9 17,2 15,9 15,4

København NV (2400-2449) 10,4 5,7 7,5 8,4

København SV (2450-2499) 2,1 1,5 2,8 2,4

Valby (2500-2599) 7,5 8,8 6,4 7,4

Brønshøj (2700-2719) 6,9 2,2 6,1 6,0

Vanløse (2720-2722) 6,2 4,8 4,0 4,9

Omegn (2600-2699; 2730-2999) 6,5 12,9 17,4 13,0

Nordsjælland (3000-3699) 1,1 6,0 1,9 2,1

Øvrig Sjælland (4000-4779) 0,9 2,8 1,0 1,2

Lolland, Falster, Møn og Bornholm (4780-4999) 0,1 0,4 0,1 0,1

Fyn og øerne (5000-5999) 0,5 0,7 0,0 0,1

Jylland (6000-9999) 0,5 1,3 0,3 0,5

Side 28

3 GENNEMFØRELSE OG METODE

3.1 SPARRINGSGRUPPE

For at sikre, at kvaliteten og anvendeligheden af undersøgelsen er så høj som muligt blev der i

planlægningsfasen indbudt til en sparringsgruppe, bestående af repræsentanter fra hhv.

biblioteker, kulturhuse og idrætsanlæg. Følgende meldte sig og udgjorde denne gruppe: Sara

Jakobsen (VerdensKulturCentret), Flemming Ohm (Blågården), Inger Gyldenkærne

(Biblioteksfaglig Afdeling), Sanne Caft (Biblioteksfaglig Afdeling) og Robert Andersen (Team

Nordøst). Gruppen bistod bl.a. med udformning af spørgsmål, konstruktion af spørgeskemaer og

den praktiske gennemførelse på institutionerne.

3.2 SPØRGESKEMAERNE OG SAMMENLIGNING AF SPØRGSMÅL

Der er i undersøgelsen benyttet tre forskellige spørgeskemaer, ét for biblioteker, kulturhuse og

idrætsanlæg (se bilag 1). Alle spørgsmål i de tre skemaer er ens på nær to: skemaerne første

spørgsmål om brug af institutionen (type af aktivitet/sportsgren) samt et spørgsmål om

vurdering af områdespecifikke forhold. Derudover er der i spørgeskemaet til brugere af

idrætsanlæg et spørgsmål om, hvorvidt anlægget benyttes som medlem af en forening/klub eller

ej. Af praktiske årsager blev der på institutioner med fx kulturhus og bibliotek på samme adresse

uddelt skemaer separat for kulturhuse, biblioteker og idrætsanlæg. Den høje grad af ens

spørgsmål i de tre skemaer muliggør, at der kan sammenlignes på tværs af områderne. De

områdespecifikke spørgsmål kan ikke umiddelbart sammenlignes på tværs.

Ud over spørgsmål med forud givne svarmuligheder er der i hvert skema mulighed for at skrive

kommentarer til den pågældende institution. Denne funktion er elektronisk, dvs. at der henvises

til en hjemmeside med et kort spørgeskema til formålet. Hjemmesiden kan også tilgås via

mobiltelefon vha. en QR-kode. Kun 19 brugere har benyttet denne mulighed. Disses

kommentarer er ikke gengivet i denne rapport, men overdraget til de respektive institutioner.

3.3 DELTAGENDE INSTITUTIONER

Udvælgelsen af institutioner til deltagelse i undersøgelsen er foretaget i samarbejde med

institutionslederne. Der er for hver institution/facilitet foretaget en konkret vurdering. Generelle

kriterier for udvælgelse har været a) størrelse (om det praktisk ville være muligt at spørge det

ønskede antal brugere), b) hvorvidt institutionen/faciliteten har en daglig åbningstid for brugere,

c) om institutionerne/faciliteterne har været i drift på tidspunktet for udlevering af

spørgeskemaer.

Tidspunktet for gennemførelse af undersøgelsen er valgt således, at brugere af både indendørs-

og udendørs-idrætsfaciliteter har kunnet deltage. Gennemførelsestidspunktet lå udenfor sæsonen

for alle udendørs bade samt skøjtebaner, der således ikke har deltaget. Thorvaldsens Museum og

Københavns Museum er omfattet af Kulturstyrelsens National brugerundersøgelse 2011, og

derfor ikke inkluderet i nærværende undersøgelse. Kunsthallen Nikolaj er i kraft af sin status som

kunsthal ikke inkluderet i Kulturstyrelsens undersøgelse, og er også udeladt her, da deltagelse

ville have krævet et særskilt spørgeskema for Kunsthallen alene.

64 lokaliteter har deltaget i undersøgelsen, heraf 20 biblioteker, 18 kulturhuse og 26

idrætsanlæg. Liste over deltagende institutioner samt antal besvarelser pr. institution fremgår af

bilag 2.

Side 29

3.4 GENNEMFØRELSE OG ANTAL BESVARELSER

Undersøgelsen er gennemført i ugerne 37-40 og 43-46 i 2012. Alle institutioner stillede en

indsamlingsansvarlig til rådighed. Denne modtog spørgeskemaer, samt en vejledning til

udlevering og indsamling af spørgeskemaer, således at der blev sikret et repræsentativt udsnit af

brugerne.

Institutionerne indsamlede ca. to tredjedele af det ønskede antal skemaer over fire uger. Den

resterende tredjedel blev indsamlet over yderligere fire uger af tre studerende ansat til denne

opgave. Dermed opnåedes en indsamling af stort set alle de ønskede skemaer, hvilket er af stor

betydning for særligt de mindre institutioner. Alle skemaer er udleveret direkte til brugerne, der

er blevet bedt om at udfylde og returnere skemaerne på stedet.

Efter indsamlingen blev de udfyldte spørgeskemaer skannet og omdannet til et datasæt med

5934 besvarelser. Renset for fejludfyldte skemaer er der i alt 5859 anvendelige besvarelser. I

alt er der indsamlet 1864 besvarelser på bibliotekerne, 1404 besvarelser på kulturhusene og

2591 på idrætsanlæggene. Der forekommer dog ubesvarede spørgsmål i en del af de besvarede

skemaer, hvilken er grunden til at antallet af besvarelser kan variere i de viste tabeller og

diagrammer.

3.5 REPRÆSENTATIVITET

Hensigten med undersøgelsen er, at den skal kunne benyttes som et udtryk for alle brugeres

brug og tilfredshed med KFFs institutioner. Det tilfældigt udvalgte udsnit af brugerne, der har

deltaget i undersøgelsen, skal betragtes som en repræsentativ stikprøve for alle brugere. Således

kan resultaterne af denne undersøgelse betragtes som gældende for alle brugere.

De 5859 deltagere i undersøgelsen udgør en stikprøve i forhold til den samlede population (alle

brugere af alle institutioner). Idet undersøgelsens resultater baserer sig på denne stikprøve,

eksisterer der en vis usikkerhed i forhold at udtale sig om den samlede population. Da den

præcise sammensætning af de forskellige brugergrupper på hver institution ikke er kendt, er det

ikke muligt at lave en egentlig repræsentativitetsanalyse, hvor vi sammenligner vores stikprøve

med populationen. Den relativt store stikprøve, tilfældigheden i udvælgelse af brugerne samt en

relativ stor spredning i forhold til indsamlingsmetoderne bevirker dog, at stikprøven med

ovennævnte forbehold kan betragtes som repræsentativ for alle brugere af KFFs institutioner.

Dette bekræftes i vid udstrækning af spredningen i datamaterialet (se bl.a. afsnit 3.4 om

deltagerprofil).

I forbindelse med udvælgelsen af deltagende institutioner blev der sat en minimumsstandard for

antal skemaer for hhv. mindre (50 skemaer), mellemstore (100 skemaer) og store institutioner

(150-250 skemaer). Med denne standard vurderes det, at undersøgelsens resultater kan

anvendes både på institutionsniveau og på et overordnet niveau. Størst statistisk sikkerhed er

der dog for resultater på aggregerede niveauer.

For at opnå den bedst mulige og mest retvisende sammenligning af alle tilfredshedsspørgsmål,

opereres der med en vægtning af alle institutioner. Vægten er en faktor, der tillægges hver

besvarelse, således at to institutioner med samme antal besvarelser, men af forskellig størrelse

(målt på antal brugere), kan sammenlignes på trods af denne skævhed. Vægten er baseret på et

månedligt besøgstal, som forefindes for stort set alle biblioteker og kulturhuse og for enkelte

idrætsanlæg. I de tilfælde hvor der for idrætsanlæg ikke forefindes opgørelser over besøgstal, er

der benyttet estimater, beregnet af institutionerne. Der er så vidt muligt benyttet

gennemsnitlige, månedlige besøgstal beregnet over et år.

Side 30

Vægtene benyttes udelukkende på aggregerede niveauer (resultater for hhv. alle biblioteker, alle

kulturhuse, alle idrætsanlæg og alle institutioner samlet). Brug af vægtning fremgår af tabeller

og diagrammer. Vægtning benyttes ikke på brugs-spørgsmål.

Med udgangspunkt i de tilvejebragte besøgstal kan der estimeres et samlet besøgstal for alle

deltagende institutioner. Dette er ca. 11.500.000 besøgende om året (2011-2012). Dette tal må

ikke forveksles med antal unikke brugere/antal forskellige brugere.

3.6 FRAFALD

Der er ikke lavet nogen systematisk registrering af brugere, der adspurgt ikke har ønsket at

deltage i undersøgelsen (frafald), men generelt har lysten til at deltage i undersøgelsen været

høj. Det vurderes, at andelen af nægtere har været ca. 10-20 %. Det vurderes, at visse grupper

kan være overrepræsenterede blandt nægterne, bl.a. ældre, forældre med småbørn og brugere

med svage danskkundskaber. Idet der ikke er foretaget en systematisk registrering af nægtere,

kan der ikke tales om en svarprocent.

3.7 STATISTISK USIKKERHED

Med mindre andet er angivet, opereres der med et signifikansniveau på 5 %. Således kan det

med mindst 95 % sikkerhed afvises, at sammenhænge mellem krydsede variable (effekt) er

opstået tilfældigt.

Side 31

4. BILAG

4.1 BILAGSLISTE

Bilag 1 Spørgeskemaer Afsnit 4 Side 33-35

Bilag 2 Liste over deltagende institutioner Afsnit 4 Side 36-37

Bilag 3 Tilfredshed med faciliteter m.v. på

idrætsanlæggene 2006-2012 Afsnit 4 Side 38-40

Bilag 4 Generel tilfredshed, enkelte institutioner Afsnit 4 Side 41-46

Bilag 5 Andele af aktiviteter på idrætsanlæggene

2006-2012 Afsnit 4 Side 47

Bilag 6 Sammenligning af tilfredshed med banernes

vedligeholdelsesstandard, idrætsanlæg 2010-2012 Afsnit 4 Side 48-55

Bilag 7 Tilfredshed med bade- og omklædningsforhold,

enkelte anlæg 2010-2012 Afsnit 4 52-55

Bilag 8 Tabeller for de i rapporten anvendte figurer Afsnit 4 Side 56-60

4.2 INDEKS OVER FIGURER OG TABELLER

Figur 1 ’Hvor tilfreds er du alt i alt?’ Afsnit 3.1 Side 7

Figur 2 Sammenligning af generel tilfredshed, idrætsanlæg Afsnit 3.1 Side 8

Figur 3 Tilfredshed med bibliotekets faciliteter m.v. Afsnit 3.1.1 Side 9

Figur 4 Tilfredshed med idrætsanlæggets faciliteter m.v. Afsnit 3.1.2 Side 11

Figur 5 Tilfredshed med kulturhusets faciliteter m.v. Afsnit 3.1.3 Side 12

Figur 6 Formål med besøg på biblioteket Afsnit 3.2.1 Side 14

Figur 7 Andel af henvendelser til Borgerservice KVIK

på biblioteker med dette tilbud Afsnit 3.2.1 Side 15

Figur 8 Formålet med besøg i kulturhuset Afsnit 3.2.2 Side 15

Figur 9 Aktivitetstype fordelt på alder Afsnit 3.2.2 Side 16

Figur 10 Aktiviteter på idrætsanlæggene Afsnit 3.2.3 Side 17

Figur 11 Andele af forenings- og selvorganiserede/

private brugere Afsnit 3.2.3 Side 18

Figur 12 Andel af brugere, der deltager i institutionernes

arbejde med at planlægge og udvikle tilbud

og services Afsnit 3.3.1 Side 19

Figur 13 Tilfredshed med muligheder for deltagelse Afsnit 3.3.2 Side 20

Figur 14 Potentiale for deltagelse i institutionernes arbejde med

planlægning og udvikling af tilbud og services Afsnit 3.3.3 Side 21

Figur 15 Potentiale for frivillighed Afsnit 3.3.4 Side 21

Figur 16 Kønsfordeling, type institution og samlet Afsnit 3.4 Side 23

Figur 17 ‘Hvor ofte kommer du på institutionen?’ Afsnit 3.4 Side 24

Figur 18 Aldersfordeling, type institution og samlet Afsnit 3.4 Side 24

Figur 19 Arbejdsmarkedstilknytning, type institution og samlet Afsnit 3.4 Side 25

Figur 20 Højest opnåede uddannelse, type institution og samlet Afsnit 3.4 Side 25

Figur 21 Oprindelse, type institution og samlet Afsnit 3.4 Side 26

Figur 22 Tilfredshed med anlæggets åbningstider,

idræt 2006-2012 Afsnit 4 Side 38

Figur 23 Tilfredshed med banernes vedligeholdelsesstandard,


Figur 24 Tilfredshed med bade- og omklædningsforhold,


Figur 25 Tilfredshed med rengøringsstandarden,


Side 32

Figur 26 Tilfredshed med mulighederne for socialt samvær,


Figur 27 Tilfredshed med café/kioskforhold, idræt 2006-2012 Afsnit 4 Side 40

Figur 28 Tilfredshed med personalet imødekommenhed

og service, idræt 2006-2012 Afsnit 4 Side 40

Figur 29 Generel tilfredshed, enkelte biblioteker Afsnit 4 Side 41

Figur 30 Generel tilfredshed, enkelte kulturhuse Afsnit 4 Side 43

Figur 31 Generel tilfredshed, enkelte idrætsanlæg Afsnit 4 Side 45


idrætsanlæg 2012 Afsnit 4 Side 48


idrætsanlæg 2010 Afsnit 4 Side 50

Figur 34 Tilfredshed med bade- og omklædningsforhold

* enkelte anlæg 2012 Afsnit 4 Side 52

Figur 35 Tilfredshed med bade- og omklædningsforhold

* enkelte anlæg 2010 Afsnit 4 Side 54

Tabel 1 Fordeling af brugere efter bopæl (Københavns

Kommune samt øvrige) Afsnit 3.4 Side 27

Tabel 2 Generel tilfredshed, enkelte biblioteker Afsnit 4 Side 42

Tabel 3 Generel tilfredshed, enkelte kulturhuse Afsnit 4 Side 44

Tabel 4 Generel tilfredshed, enkelte idrætsanlæg Afsnit 4 Side 46

Tabel 5 Andele af aktiviteter på idrætsanlæggene 2006-2012 Afsnit 4 Side 47

Tabel 6 Tilfredshed med banernes vedligeholdelsesstandard *

enkelte idrætsanlæg 2012 Afsnit 4 Side 49

Tabel 7 Tilfredshed med banernes vedligeholdelsesstandard *


Tabel 8 Tilfredshed med bade- og omklædningsforhold *


Tabel 9 Tilfredshed med bade- og omklædningsforhold *


Side 33

BILAG 1: SPØRGESKEMAER

Spørgeskema til biblioteksbrugere

Side 34

Spørgeskema til kulturhusbrugere

Side 35

Spørgeskema til brugere af idrætsanlæg

Side 36

BILAG 2: LISTE OVER DELTAGENDE INSTITUTIONER OG ANTAL BESVARELSER

Deltagende biblioteker

Antal Anlæg Enhed/institution/anlæg Type

Skemaer udleveret/ besvarelser

1 Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter 2200 Kultur Bibliotek 100/98

2 Bibliotekshuset Amagerbro Kultur Bibliotek 100/95

3 Sundby Bibliotek Amagerbro Kultur Bibliotek 100/99

4 Blågårdens Bibliotek Blågården Bibliotek 100/94

5 Hovedbiblioteket Hovedbiblioteket Bibliotek 200/200

6 BIBLIOTEKET Rentemestervej Kultur Nord Bibliotek 150/214

7 Brønshøj Bibliotek Kultur Nord Bibliotek 100/100

8 Husum Bibliotek Kultur Nord Bibliotek 100/93

9 Tingbjerg Bibliotek Kultur Nord Bibliotek 50/44

10 Valby Bibliotek Kultur Valby Bibliotek 100/113

11 Vigerslev Bibliotek Kultur Valby Bibliotek 50/37

12 Øbro Jagtvej Bibliotek Kultur Østerbro Bibliotek 100/94

13 Østerbro Bibliotek Kultur Østerbro Bibliotek 100/100

14 Vesterbro Bibliotek Kulturanstalten Bibliotek 100/98

15 Sydhavnen Bibliotek Kulturanstalten Bibliotek 50/47

16 Islands Brygge Bibliotek Kulturhuset Islands Brygge Bibliotek 50/45

17 Christianshavns Bibliotek Kulturhuset Islands Brygge Bibliotek 50/48

18 Vanløse Bibliotek Kulturstationen Bibliotek 100/100

19 Ørestad Bibliotek Solvang & Ørestads Biblioteker Bibliotek 100/96

20 Solvang Bibliotek Solvang & Ørestads Biblioteker Bibliotek 50/49

Deltagende kulturhuse



1 Osramhuset 2200 Kultur Kulturhus 50/50

2 Børnekulturhus Ama'r Amager Kulturpunkt Kulturhus 50/48

3 Beta Amager Kulturpunkt Kulturhus 50/50

4 Amager Bio Amager Kulturpunkt Kulturhus 100/94

5 Kvarterhuset Amagerbro Kultur Kulturhus 100/99

6 Støberiet (Kulturhuset på Blågårds Plads) Blågården Kulturhus 50/36

7 Huset i Magstræde Huset i Magstræde Kulturhus 100/100

8 Lygten Kultur Nord Kulturhus 50/45

9 Kulturhuset Indre By Kultur Nord Kulturhus 100/95

10 Dansekapellet Kultur Nord Kulturhus 100/100

11 Valby Kulturhus Kultur Valby Kulturhus 75/75

12 Zone 2 Børnekultur Kultur Valby Kulturhus 75/70

13 Krudttønden Kultur Østerbro Kulturhus 50/50

14 Kulturanstalten Lyrskovsgade Kulturanstalten Kulturhus 100/94

15 Kulturhuset Islands Brygge Kulturhuset Islands Brygge Kulturhus 100/99

16 Kulturstationen Kulturstationen Kulturhus 100/99

17 VerdensKulturCentret VerdensKulturCentret Kulturhus 100/99

18 KraftWerket KraftWerket Kulturhus 100/101

Side 37

Deltagende idrætsanlæg



1 Nørrebrohallen 2200 Kultur Idræt 150/146

2 Prismen Amagerbro Kultur Idræt 100/98

3 Korsgadehallen Blågården Idræt 100/96

4 Prøvehallen Kultur Valby Idræt 50/43

5 Øbro-Hallen Team Bade Idræt 100/100

6 Bellahøj Svømmestadion Team Bade Idræt 100/98

7 Emdrup Bad Team Bade Idræt 50/50

8 Vesterbro Svømmehal Team Bade Idræt 100/97

9 Sundby Bad Team Bade Idræt 100/95

10 Hillerødsgade Bad og Hal Team Bade Idræt 100/97

11 Valby Vandkulturhus Team Bade Idræt 150/149

12 Grøndal Multicenter Team Nord Øst Idræt 250/251

13 Ryparken Idrætsanlæg Team Nord Øst Idræt 100/99

14 Remisen Team Nord Øst Idræt 100/100

15 Idrætshuset/Østerbro Stadion Team Nord Øst Idræt 100/94

16 Svanemølleanlægget/Boldklubben 1893 Team Nord Øst Idræt 50/47

17 Vanløsehallerne 1 og 2 Team Nord Øst Idræt 100/97

18 Svanemøllehallen Team Nord Øst Idræt 100/92

19 Bellahøjhallerne Team Nord Øst Idræt 100/96

20 Østerbrohuset Team Nord Øst Idræt 100/99

21 Sundby Idrætspark Team Sundby/Valby Idræt 100/102

22 Sundbyøster Idrætsanlæg Team Sundby/Valby Idræt 50/48

23 Kløvermarken Idrætsanlæg Team Sundby/Valby Idræt 100/107

24 Valby Idrætspark Team Sundby/Valby Idræt 100/97

25 Valbyhallen Team Sundby/Valby Idræt 100/97

26 Bavnehøj Idrætsanlæg Team Sundby/Valby Idræt 100/96

Side 38

BILAG 3: TILFREDSHED MED FACILITETER M.V. PÅ IDRÆTSANLÆG 2006-2012

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

2006

2008

2010

2012

Figur 22. Tilfredshed med anlæggets åbningstider, idræt 2006-2012 (%)

Meget tilfreds

Tilfreds

Utilfreds

Meget utilfreds


Anm: Vægtede resultater

Tabel til Figur 22 2006 (%) 2008 (%) 2010 (%) 2012 (%)

Meget tilfreds 38,5 36,1 41,6 42,5

Tilfreds 51,0 53,9 50,1 44,1

Utilfreds 5,2 4,8 4,1 2,8

Meget utilfreds 2,1 1,3 1,5 0,6

Ved ikke/ikke relevant 3,1 4,0 3,1 10,0

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

2006

2008

2010

2012

Figur 23. Tilfredshed med banernes vedligeholdelsesstandard, idræt 2006-2012 (%)

Meget tilfreds

Tilfreds

Utilfreds

Meget utilfreds



Tabel til Figur 23 2006 (%) 2008 (%) 2010 (%) 2012 (%)

Meget tilfreds 12,5 15,7 23,9 23,5

Tilfreds 46,6 50,9 53,9 53,9

Utilfreds 17,0 18,9 12,0 12,4



0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

2006

2008

2010

2012

Figur 24. Tilfredshed med bade- og omklædningsforhold, idræt 2006-2012 (%)

Meget tilfreds

Tilfreds

Utilfreds

Meget utilfreds



Side 39

Tabel til Figur 24 2006 (%) 2008 (%) 2010 (%) 2012 (%)

Meget tilfreds 11 10,8 15 14,1

Tilfreds 42,9 43,4 47,9 46,8

Utilfreds 24,2 22,2 21,8 18,4



0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

2006

2008

2010

2012

Figur 25. Tilfredshed med rengøringsstandarden, idræt 2006-2012 (%)

Meget tilfreds

Tilfreds

Utilfreds

Meget utilfreds



Tabel til Figur 25 2006 (%) 2008 (%) 2010 (%) 2012 (%)

Meget tilfreds 12,1 11,7 16,1 16,9

Tilfreds 50,5 54,8 59,4 55,6

Utilfreds 20,9 21,2 16,2 15,6



0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

2006

2008

2010

2012

Figur 26. Tilfredshed med mulighederne for socialt samvær, idræt 2006-2012 (%)

Meget tilfreds

Tilfreds

Utilfreds

Meget utilfreds



Tabel til Figur 26 2006 (%) 2008 (%) 2010 (%) 2012 (%)

Meget tilfreds 18,2 16,6 20,3 24,7

Tilfreds 52,3 49,7 47,7 51,1

Utilfreds 11,4 12,5 13,1 6,5



Side 40

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

2006

2008

2010

2012

Figur 27. Tilfredshed med café/kioskforhold, idræt 2006-2012 (%)

Meget tilfreds

Tilfreds

Utilfreds

Meget utilfreds



Tabel til Figur 27 2006 (%) 2008 (%) 2010 (%) 2012 (%)

Meget tilfreds 16,5 14,3 18,5 19,0

Tilfreds 51,6 44,9 41,2 44,2

Utilfreds 13,2 13,3 13,7 10,3



0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

2006

2008

2010

2012

Figur 28. Tilfredshed med personalets imødekommenhed og service, idræt 2006-2012 (%)

Meget tilfreds

Tilfreds

Utilfreds

Meget utilfreds


Anm: Vægtede resultaterKategorierne 'Personalets imødekommenhed' og 'Personalets vejledning og service' i 2012-undersøgelsen er rekodet til én kategori for sammenligning.

Tabel til Figur 28 2006 (%) 2008 (%) 2010 (%) 2012 (%)

Meget tilfreds 34,4 35,7 46,7 30,2

Tilfreds 53,8 52,4 46,4 49,2

Utilfreds 5,4 4,2 2,9 4,6



Side 41

BILAG 4: GENEREL TILFREDSHED, ENKELTE INSTITUTIONER

Biblioteker

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Østerbro Bibliotek

Ørestad Bibliotek

Øbro Jagtvej Bibliotek

Vigerslev Bibliotek

Vesterbro Bibliotek

Vanløse Bibliotek

Valby Bibliotek

Tingbjerg Bibliotek

Sydhavnen Bibliotek

Sundby Bibliotek

Solvang Bibliotek

Nørrebro Bibliotek

Islands Brygge Bibliotek

Husum Bibliotek

Hovedbiblioteket

Christianshavns Bibliotek

Brønshøj Bibliotek

Blågårdens Bibliotek

Bibliotekshuset

BIBLIOTEKET Rentemestervej

Figur 29. Generel tilfredshed, enkelte biblioteker (%)

Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke

Anm: Ikke-vægtede resultater.Antal ikke-vægtede besvarelser = 1864

Side 42

Tabel 2. Generel tilfredshed, enkelte biblioteker (baggrund for Figur 29). Ikke-vægtede

resultater.

Tabel 2 Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke

Østerbro Bibliotek 39,0% 58,0% 1,0% 0,0% 2,0%

Ørestad Bibliotek 66,3% 32,6% 0,0% 0,0% 1,1%

Øbro Jagtvej Bibliotek 33,0% 63,7% 0,0% 2,2% 1,1%

Vigerslev Bibliotek 54,3% 40,0% 2,9% 2,9% 0,0%

Vesterbro Bibliotek 35,8% 57,9% 1,1% 0,0% 5,3%

Vanløse Bibliotek 37,5% 59,4% 0,0% 0,0% 3,1%

Valby Bibliotek 30,3% 66,1% ,9% 1,8% ,9%

Tingbjerg Bibliotek 39,5% 53,5% 0,0% 0,0% 7,0%

Sydhavnen Bibliotek 58,7% 41,3% 0,0% 0,0% 0,0%

Sundby Bibliotek 27,6% 69,4% 1,0% 1,0% 1,0%

Solvang Bibliotek 51,0% 44,9% 4,1% 0,0% 0,0%

Nørrebro Bibliotek 31,6% 67,3% 1,0% 0,0% 0,0%

Islands Brygge Bibliotek 47,7% 50,0% 2,3% 0,0% 0,0%

Husum Bibliotek 38,9% 60,0% 0,0% 0,0% 1,1%

Hovedbiblioteket 42,3% 53,6% 2,0% ,5% 1,5%

Christianshavns Bibliotek 45,8% 52,1% 0,0% 0,0% 2,1%

Brønshøj Bibliotek 46,9% 52,0% 0,0% 0,0% 1,0%

Blågårdens Bibliotek 27,5% 69,2% 1,1% 0,0% 2,2%

Bibliotekshuset 48,4% 50,5% 0,0% 0,0% 1,1%

BIBLIOTEKET Rentemestervej 50,2% 43,5% 0,0% ,5% 5,7%

Side 43

Kulturhuse

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Zone 2 Børnekultur

VerdensKulturCentret

Valby Kulturhus

Støberiet

Osramhuset

Lygten

Kvarterhuset

Kulturstationen

Kulturhuset Islands Brygge

Kulturhuset Indre By

Kulturanstalten Lyrskovsgade

Krudttønden

KraftWerket

Huset i Magstræde

Dansekapellet

Børnekulturhus Amar

Beta

Amager Bio

Figur 30. Generel tilfredshed, enkelte kulturhuse (%)


Anm: Ikke-vægtede resultater.Antal ikke-vægtede besvarelser = 1404

Side 44

Tabel 3. Generel tilfredshed, enkelte kulturhuse (baggrund for Figur 30). Ikke-vægtede

resultater.

Tabel 3 Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke

Zone 2 Børnekultur 34,3% 61,4% 0,0% 0,0% 4,3%

VerdensKulturCentret 28,1% 66,7% 3,1% 0,0% 2,1%

Valby Kulturhus 29,3% 62,7% 2,7% 0,0% 5,3%

Støberiet 53,1% 40,6% 3,1% 0,0% 3,1%

Osramhuset 50,0% 45,8% 4,2% 0,0% 0,0%

Lygten 70,0% 22,5% 0,0% 0,0% 7,5%

Kvarterhuset 34,3% 55,6% 2,0% 0,0% 8,1%

Kulturstationen 20,6% 75,3% 2,1% 0,0% 2,1%

Kulturhuset Islands Brygge 30,9% 64,9% 2,1% 0,0% 2,1%

Kulturhuset Indre By 32,6% 62,1% 0,0% 1,1% 4,2%

Kulturanstalten Lyrskovsgade 17,8% 65,6% 2,2% 2,2% 12,2%

Krudttønden 22,9% 56,3% 0,0% 0,0% 20,8%

KraftWerket 50,5% 37,1% 0,0% 0,0% 12,4%

Huset i Magstræde 21,2% 63,6% 0,0% 0,0% 15,2%

Dansekapellet 60,6% 37,2% 0,0% 0,0% 2,1%

Børnekulturhus Amar 34,1% 61,7% 0,0% 0,0% 4,3%

Beta 90,0% 10,0% 0,0% 0,0% 0,0%

Amager Bio 30,4% 68,5% 0,0% 0,0% 1,1%

Side 45

Idrætsanlæg

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Østerbrohuset

Øbro-Hallen

Vesterbro Svømmehal

Vanløsehallerne

Valbyhallen

Valby Vandkulturhus

Valby Idrætspark

Svanemøllehallen

Svanemølleanlægget

Sundbyøster Idrætsanlæg

Sundby Idrætspark

Sundby Bad

Ryparken Idrætsanlæg

Remisen

Prøvehallen

Prismen

Nørrebrohallen

Korsgadehallen

Kløvermarken Idrætsanlæg

Idrætshuset/Østerbro Stadion

Hillerødsgade Bad og Hal

Grøndals Centret

Emdrup Bad

Bellahøjhallerne

Bellahøj Svømmestadion

Bavnehøj Idrætsanlæg

Figur 31. Generel tilfredshed, enkelte idrætsanlæg


Anm: Ikke-vægtede resultater.Antal ikke-vægtede besvarelser = 2591.

Side 46

Tabel 4. Generel tilfredshed, enkelte idrætsanlæg (baggrund for Figur 31) Ikke-vægtede

resultater.

Tabel 4 Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget

utilfreds Ved ikke Østerbrohuset 32,3% 54,8% 0,0% 2,2% 10,8%

Øbro-Hallen 36,1% 59,8% 3,1% 1,0% 0,0%

Vesterbro Svømmehal 38,9% 60,0% 0,0% 0,0% 1,1%

Vanløsehallerne 22,9% 72,9% 0,0% 1,0% 3,1%

Valbyhallen 12,9% 82,8% 4,3% 0,0% 0,0%

Valby Vandkulturhus 53,1% 45,6% 0,0% 0,0% 1,4%

Valby Idrætspark 16,8% 76,8% 4,2% 1,1% 1,1%

Svanemøllehallen 27,5% 64,8% 6,6% 0,0% 1,1%

Svanemølleanlægget 15,6% 77,8% 6,7% 0,0% 0,0%


33,3% 62,2% 2,2% 2,2% 0,0%

Sundby Idrætspark 19,6% 75,3% 5,2% 0,0% 0,0%

Sundby Bad 28,7% 67,0% 1,1% 0,0% 3,2%

Ryparken Idrætsanlæg 24,5% 59,6% 13,8% 1,1% 1,1%

Remisen 14,3% 73,5% 9,2% 2,0% 1,0%

Prøvehallen 14,0% 72,1% 11,6% 0,0% 2,3%

Prismen 36,3% 51,6% 3,3% 0,0% 8,8%

Nørrebrohallen 30,6% 61,8% 2,8% ,7% 4,2%

Korsgadehallen 38,3% 56,4% 0,0% 1,1% 4,3%


18,1% 68,6% 10,5% 0,0% 2,9%


26,4% 70,3% 1,1% 0,0% 2,2%


40,2% 56,7% 1,0% 0,0% 2,1%

Grøndals Centret 28,8% 65,8% 2,9% ,4% 2,1%

Emdrup Bad 60,4% 39,6% 0,0% 0,0% 0,0%

Bellahøjhallerne 41,1% 55,8% 0,0% 0,0% 3,2%


50,0% 47,9% 2,1% 0,0% 0,0%

Bavnehøj Idrætsanlæg 26,6% 66,0% 7,4% 0,0% 0,0%

Side 47

BILAG 5: ANDELE AF AKTIVITETER PÅ IDRÆTSANLÆGGENE 2006-2012

Tabel 5. Andele af aktiviteter på idrætsanlæggene 2006-2012

Aktivitet 2006 2008 2010 2012

Fodbold/Futsal 14 22,1 22,4 13,8

Badminton 13 13,4 14,9 18

Svømning/Vandsport 19 16,9 18 24,4

Bowling 6 2,6

Håndbold 11 5,9 7,1 7,3

Gymnastik 5 7,6 6,3 7,3

Squash 5 2,7

Styrketræning 9 6,7 6,2 3

Volleyball 4 4,2 3,5 4,9

Bordtennis 1 1,7 1,4 3,2

Fitness 2

Hockey/Floorball 2 1,6 1,2 2,4

Kampsport/Selvforsvar 2 2,4 1,4 2,1

Basketball 2 1,6 1,3 1,7

Dans 1 2,3 1,3 2,5

Tennis/Padel tennis 1 2,1 0,8 1,9

Atletik 2 3,5 0,7 1,6

Boksning 1 0,6 1,9 1,1

Skydning Ikke med 3,1 3,2 Ikke med

Skater/rulleskøjteløb Ikke med 0,9 0,1 Ikke med

Skøjter/Ishockey 2 Ikke med Ikke med Ikke med

Billard 2 Ikke med Ikke med Ikke med

Aerobic 1 0,2 0,3 Ikke med

Andet 7 4,4 14,5 10,5

Side 48

BILAG 6: BANERNES VEDLIGEHOLDELSES-STANDARD, IDRÆTSANLÆG 2010-2012

Bemærk:

Der er kun medtaget anlæg for 2010, der også er med i 2012.

Der er anlæg i 2010, der er slået sammen i 2012-data (i 2012 skelnes der ikke mellem udendørs

og indendørs).

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%



Bellahøjhallerne

Emdrup Bad

Grøndal Multicenter


Idrætshuset/Østerbro …


Korsgadehallen

Nørrebrohallen

Prismen

Remisen


Sundby Bad

Sundby Idrætspark


Svanemøllehallen

Valby Idrætspark

Valbyhallen

Vanløsehallerne 1 og 2


Øbro-Hallen

Figur 32. Tilfredshed med banernes vedligeholdelsesstandard * enkelte idrætsanlæg, 2012

Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke/ikke relevantAnm: Ikke-vægtede besv.

Side 49

Tabel 6. Tilfredshed med banernes vedligeholdelsesstandard * enkelte idrætsanlæg 2012.

(Baggrund for Figur 32) Ikke-vægtede resultater.

Tabel 6 Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds

Ved ikke/ikke

relevant


Bellahøj Svømmestadion 59,8% 32,2% 1,1% 1,1% 5,7%


Emdrup Bad 43,6% 53,8% 0,0% 0,0% 2,6%

Grøndal Multicenter 21,8% 55,9% 12,8% 2,8% 6,6%

Hillerødsgade Bad og Hal 25,8% 62,9% 4,5% 2,2% 4,5%

Idrætshuset/Østerbro Stadion 37,0% 42,0% 3,7% 0,0% 17,3%

Kløvermarken Idrætsanlæg 7,8% 45,6% 34,0% 10,7% 1,9%

Korsgadehallen 30,3% 40,4% 3,4% 0,0% 25,8%

Nørrebrohallen 22,7% 60,3% 9,9% 2,1% 5,0%

Prismen 25,7% 45,9% 1,4% 2,7% 24,3%

Remisen 16,1% 58,1% 18,3% 6,5% 1,1%


Sundby Bad 30,2% 67,4% 0,0% 0,0% 2,3%


Sundbyøster Idrætsanlæg 28,6% 59,5% 9,5% 2,4% 0,0%



Valbyhallen 11,2% 73,0% 14,6% 0,0% 1,1%

Vanløsehallerne 1 og 2 22,8% 60,9% 10,9% 2,2% 3,3%


Øbro-Hallen 41,3% 43,8% 5,0% 0,0% 10,0%

Side 50

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Bavnehøj Indendørs

Bavnehøj Udendørs

Bellahøj Hallerne


Emdrup Svømmebad

Grøndal Centret

Hillerødgade Bad

Idrætshuset

Kløvermarken

Korsgadehallen

Nørrebrohallen

Prismen

Remisen

Ryparken Indendørs

Ryparken Udendørs

Sundby Indendørs

Sundby Svømmebad

Sundby Udendørs

Sundbyøster Hallen

Svanemøllehallen

Valby Hallen

Valby Idrætsanlæg

Vanløsehallerne


Øbro-Hallen

Østerbro Stadion

Figur 33. Tilfredshed med banernes vedligeholdelsesstandard * enkelte idrætsanlæg -2010


Side 51

Tabel 7. Tilfredshed med banernes vedligeholdelsesstandard * enkelte idrætsanlæg 2010.

(Baggrund for Figur 33) Ikke vægtede resultater.


Ved

ikke/ikke

relevant

Bavnehøj Indendørs 31,3% 58,3% 6,3% 0,0% 4,2%

Bavnehøj Udendørs 4,3% 34,8% 34,8% 17,4% 8,7%

Bellahøj Hallerne 67,6% 32,4% 0,0% 0,0% 0,0%


Emdrup Svømmebad 41,5% 53,7% 0,0% 2,4% 2,4%

Grøndal Centret 19,4% 52,0% 14,3% 5,5% 8,8%

Hillerødgade Bad 22,9% 60,4% 4,2% 2,1% 10,4%

Idrætshuset 17,6% 64,7% 5,9% 0,0% 11,8%

Kløvermarken 34,1% 46,3% 0,0% 0,0% 19,5%

Korsgadehallen 1,2% 69,9% 22,9% 6,0% 0,0%

Nørrebrohallen 41,9% 41,9% 4,7% 9,3% 2,3%

Prismen 20,5% 58,3% 15,0% 2,4% 3,9%

Remisen 50,0% 33,3% 8,3% 0,0% 8,3%

Ryparken Indendørs 25,6% 65,1% 7,0% 2,3% 0,0%

Ryparken Udendørs 10,0% 60,0% 20,0% 10,0% 0,0%

Sundby Indendørs 17,4% 34,8% 47,8% 0,0% 0,0%

Sundby Svømmebad 55,6% 41,7% 0,0% 0,0% 2,8%

Sundby Udendørs 7,6% 70,9% 13,9% 3,8% 3,8%

Sundbyøster Hallen 50,0% 50,0% 0,0% 0,0% 0,0%


Valby Hallen 31,3% 63,5% 2,1% 1,0% 2,1%

Valby Idrætsanlæg 1,7% 21,0% 31,1% 46,2% 0,0%



Øbro-Hallen 35,7% 57,1% 3,6% 0,0% 3,6%

Østerbro Stadion 40,0% 54,0% 2,0% 0,0% 4,0%

Side 52

BILAG 7: TILFREDSHED MED BADE- OG OMKLÆDNINGSFORHOLD, ENKELTE ANLÆG

2010-2012

Der er kun medtaget anlæg, hvor en sammenligning mellem 2010 og 2012 er mulig. Der er i

2012 ikke differentieret mellem indendørs og udendørs faciliteter.

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%



Bellahøjhallerne

Emdrup Bad





Korsgadehallen

Nørrebrohallen

Prismen

Remisen


Sundby Bad

Sundby Idrætspark


Svanemøllehallen

Valby Idrætspark

Valbyhallen

Vanløsehallerne


Øbro-Hallen

Østerbrohuset

Figur 34. Tilfredshed med bade- og omklædningsforhold * enkelte anlæg 2012


Side 53

Tabel 8: Tilfredshed med bade- og omklædningsforhold * enkelte idrætsanlæg 2012.



Ved ikke/ikke

relevant




Emdrup Bad 41,9% 55,8% 0,0% 2,3% 0,0%


Hillerødsgade Bad og Hal 35,6% 55,6% 5,6% 2,2% 1,1%

Idrætshuset/Østerbro Stadion 15,7% 45,8% 18,1% 9,6% 10,8%

Kløvermarken Idrætsanlæg 7,7% 60,6% 21,2% 2,9% 7,7%

Korsgadehallen 8,1% 26,7% 7,0% 0,0% 58,1%

Nørrebrohallen 9,9% 45,4% 22,0% 7,1% 15,6%

Prismen 13,8% 36,3% 7,5% 3,8% 38,8%

Remisen 6,2% 50,5% 25,8% 11,3% 6,2%


Sundby Bad 23,3% 52,3% 17,4% 4,7% 2,3%


Sundbyøster Idrætsanlæg 15,9% 61,4% 13,6% 4,5% 4,5%



Valbyhallen 4,7% 49,4% 28,2% 10,6% 7,1%



Øbro-Hallen 36,0% 52,8% 11,2% 0,0% 0,0%

Østerbrohuset 9,3% 41,9% 7,0% 2,3% 39,5%

Side 54

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Bavnehøj Indendørs

Bavnehøj Udendørs

Bellahøj Hallerne


Emdrup Svømmebad


Hillerødgade Bad

Idrætshuset

Kløvermarken

Korsgadehallen

Nørrebrohallen

Prismen

Remisen

Ryparken Indendørs

Ryparken Udendørs

Sundby Indendørs

Sundby Svømmebad

Sundby Udendørs

Sundbyøster Hallen

Svanemøllehallen

Valby Hallen

Valby Idrætsanlæg

Vanløsehallerne


Øbro-Hallen

Østerbro Stadion

Figur 35. Tilfredshed med bade- og omklædningsforhold * enkelte idrætsanlæg 2010

Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke/ikke relevant

Anm: Ikke-vægtede besv.

Side 55

Tabel 9: Tilfredshed med bade- og omklædningsforhold * enkelte idrætsanlæg 2010



Ved ikke/ikke

relevant

Bavnehøj Indendørs 19,4% 54,8% 19,4% 3,2% 3,2%

Bavnehøj Udendørs 3,7% 52,1% 32,1% 0,0% 12,0%

Bellahøj Hallerne 11,8% 70,6% 2,9% 0,0% 14,7%


Emdrup Svømmebad 35,6% 49,4% 12,6% 2,3% 0,0%


Hillerødgade Bad 17,9% 63,1% 11,9% 6,0% 1,2%

Idrætshuset 17,9% 82,1% 0,0% 0,0% 0,0%

Kløvermarken 1,5% 16,7% 77,3% 3,0% 1,5%

Korsgadehallen 27,0% 56,8% 2,7% 0,0% 13,5%

Nørrebrohallen 10,5% 39,1% 26,3% 11,3% 12,8%

Prismen 23,1% 53,8% 2,6% 0,0% 20,5%

Remisen 2,0% 59,2% 28,6% 6,1% 4,1%

Ryparken Indendørs 2,9% 34,3% 40,0% 20,0% 2,9%

Ryparken Udendørs 16,7% 50,0% 33,3% 0,0% 0,0%

Sundby Indendørs 0,0% 17,9% 50,0% 28,6% 3,6%

Sundby Svømmebad 55,1% 40,8% 4,1% 0,0% 0,0%

Sundby Udendørs 0,0% 50,0% 50,0% 0,0% 0,0%

Sundbyøster Hallen 71,4% 28,6% 0,0% 0,0% 0,0%


Valby Hallen 14,3% 65,3% 12,2% 2,0% 6,1%

Valby Idrætsanlæg 4,1% 24,7% 39,7% 28,8% 2,7%



Øbro-Hallen 42,5% 53,4% 4,1% 0,0% 0,0%

Østerbro Stadion 12,9% 54,8% 16,1% 0,0% 16,1%

Side 56

BILAG 8: TABELLER FOR ALLE DE I RAPPORTEN ANVENDTE FIGURER

Følgende er tabeller for alle figurer, der er anvendt i selve rapporten (ikke bilag).

De i figurerne og tabellerne anvendte anmærkninger (brug af vægt og antal besvarelser m.v.) findes kun dér,

hvor de er placeres i rapporten (se sidetalsangivelser nedenfor).

Tabel for Figur 1. 'Hvor tilfreds er du alt i alt?' (%), side 7.

Tabel for Figur 2. Sammenligning af generel tilfredshed, idrætsanlæg (%), side 8.

Tabel for Figur 3. Tilfredshed med bibliotekets faciliteter m.v. (%), side 9.

Tabel for Figur 4. Tilfredshed med idrætsanlæggets faciliteter m.v. (%), side 11.

Tabel for Figur 5. Tilfredshed med kulturhusets faciliteter m.v. (%), side 12.

Figur 1 Biblioteker Kulturhuse Idrætsanlæg Total

Meget tilfreds 40,2 30,5 28,2 32,9

Tilfreds 56,1 61,1 65,3 61,4

Utilfreds 1,1 1,4 3,8 2,6


Ved ikke 2 6,7 2,2 2,7

Figur 2 2006 2008 2010 2012

Meget tilfreds 21,0 21,7 27,8 28,2

Tilfreds 64,0 67,2 64,7 65,3

Utilfreds 9,0 8,9 5,4 3,8


Ved ikke 1,0 ,9 1,1 2,2

Figur 3

Bibliotekets

samling

Bibliotekets

online-

services

Personalets

imødekommenh

ed

Personalets

vejledning og

service

PC-

faciliteter

Studie-

/læsepladser

Bibliotekets

fysiske

rammer

Bibliotekets

åbningstider

Rengøringsst

andarden

Meget tilfreds 26,8 21,7 48,0 44,7 16,1 14,8 28,2 30,5 27,7

Tilfreds 54,5 44,5 44,3 42,6 38,0 33,9 56,5 55,1 56,7

Utilfreds 5,9 3,5 2,2 2,7 8,2 13,9 7,5 9,0 5,4

Meget utilfreds 0,8 0,7 0,7 0,9 1,0 3,5 1,9 1,0 1,4

Ved ikke/ikke relevant 12,0 29,7 4,7 9,0 36,7 33,9 5,9 4,4 8,9

Figur 4

Anlæggets

åbningstider

Banernes

vedligeholdelsess

tandard

Bade- og

omklædningsforhold

Personalets

imødekommenh

ed

Personalets

vejledning og

service

Mulighed for

socialt

samvær

Café/kioskf

orhold

Rengøringsst

andarden

Meget tilfreds 42,5 23,5 14,1 36,7 30,2 24,7 19,0 16,9

Tilfreds 44,1 53,9 46,8 48,1 49,2 51,1 44,2 55,6

Utilfreds 2,8 12,4 18,4 3,7 4,5 6,5 10,3 15,6

Meget utilfreds 0,6 2,9 4,6 0,9 0,9 3,1 7,0 5,4

Ved ikke/ikke relevant 10,0 7,3 16,2 10,6 15,1 14,6 19,5 6,5

Figur 5

Kulturhusets

udbud af

aktiviteter

Lokalernes

standard

Lokalernes

udstyrsniveau

Personalets

imødekommenh

ed

Personalets

vejledning og

service

Mulighed

for socialt

samvær

Café/kioskf

orhold

Kulturhusets

åbningstider

Rengøringss

tandarden

Meget tilfreds 23,6 20,3 17,3 40,3 32,9 28,1 22,4 22,4 16,9

Tilfreds 47,6 62,6 53,3 43,3 46,4 49,7 43,9 48,5 55,3

Utilfreds 0,7 7,9 9,8 3,4 3,0 2,3 8,2 2,4 11,2

Meget utilfreds 0,3 1,5 0,8 0,2 0,2 1,1 3,0 0,6 3,8Ved ikke/ikke

relevant 27,9 7,7 18,8 12,8 17,5 18,7 22,5 26,0 12,8

Side 57

Tabel for Figur 6. Formål med besøg på biblioteket (%), side 14.

Tabel for Figur 7. Andel af henvendelser til Borgerservice på biblioteker med dette tilbud (%), side 15.

Tabel for Figur 8. Formålet med besøg i kulturhuset (%), side 15.

Tabel for Figur 9. Aktivitetstype fordelt på alder (%), side 16.

Figur 6 %

Lån, reservering og søgning af bibliotekets materialer 66,2

Afhente reserveret materiale 39,7

Få inspiration til lån af materialer 29,8

Brug af studie/læseplads 20,3

Tage børn med på børnebibliotek 19,7

Brug af bibliotekets PC'er 16,4

Deltage i arrangement, undervisning, kursus eller lektiehjælp 8,7

Brug af biblioteket som mødested 6,3

Henvendelse til Borgerservice 6,2

Anden informationssøgning 6

Andet 9,3

Figur 7 %

Hovedbiblioteket 9,5

BIBLIOTEKET Rentemestervej 12,1

Valby Bibliotek 20,4

Vanløse Bibliotek 16,0

Øbro-Jagtvej Bibliotek 10,6

Figur 8 %

Andet 17,9

Socialt samvær 20,2

Deltager i et projekt 6,0

Deltager i selvorganiseret aktivitet 10,7

Deltager i foreningsorganiseret aktivitet 31,6

Bruger af et af kulturhusets værksteder, hobbyrum o.lign. 24,4

Publikum til koncert, foredrag o.lign. 31,8

Figur 9 14-25 år 26-35 år 36-45 år 46-55 år 56-65 år 65+ år

Publikum til koncert, foredrag m.v. 31,1% 22,4% 16,6% 13,5% 12,1% 4,3%

Bruger af værksteder m.v. 17,7% 30,6% 21,1% 11,2% 10,7% 8,7%

Foreningsorganiseret aktivitet 10,7% 22,9% 24,6% 13,0% 14,0% 14,8%

Selvorganiseret aktivitet 16,4% 22,7% 24,2% 15,9% 11,4% 9,4%

Deltager i projekt 40,5% 13,7% 13,5% 15,7% 8,8% 7,8%

Socialt samvær 27,1% 27,9% 15,6% 8,1% 12,6% 8,6%

Side 58

Tabel for Figur 10. Aktiviteter på idrætsanlæggene (%), side 17.

Figur 10 %

Svømning/Vandsport 24,4

Badminton 18,0

Fodbold/Futsal 13,8

Gymnastik 7,3

Håndbold 7,3

Volleyball 4,9

Bordtennis 3,2

Styrketræning 3,0

Squash 2,7

Bowling 2,6

Dans 2,5

Hockey/Floorball 2,4

Kampsport/Selvforsvar 2,1

Fitness 2,0

Tennis/Padel tennis 1,9

Basketball 1,7

Atletik 1,5

Boksning 1,1

Andet 10,5

Tabel for Figur 11. Andele af forenings- og selvorganiserede/private brugere (%), side 18.

Figur 11 Medlem af forening/klub Privat/selvorganiseret Ved ikke

Kampsport/selvforsvar 96,9 2,1 1,0

Håndbold 92,6 3,3 4,2

Atletik 89,9 8,7 1,4

Bowling 86,8 11,2 1,9

Fodbold/futsal 81,9 14,5 3,6

Volleyball 77,4 9,7 13,0

Bordtennis 74,3 22,2 3,5

Boksning 74,1 16,1 9,8

Gymnastik 73,3 24,8 1,9

Hockey/floorball 60,0 21,5 18,5

Basketball 51,4 24,0 24,7

Styrketræning 51,2 35,4 13,4

Dans 49,6 40,4 10,0

Badminton 45,7 50,6 3,8

Tennis/padel tennis 41,2 57,3 1,4

Fitness m.v. 38,9 53,7 7,4

Svømning/vandsport 19,1 79,6 1,4

Squash 13,4 82,3 4,2

Andet 54,9 43,5 1,6

Side 59

Tabel for Figur 12. Andel af brugere, der deltager i institutionernes arbejde med at planlægge og udvikle tilbud og

services (%), side 19.

Tabel for Figur 13. Tilfredshed med muligheder for deltagelse (%), side 20.

Tabel for Figur 14 Potentiale for deltagelse i institutionernes arbejde med planlægning og udvikling af tilbud og services

(%), side 21.

Tabel for Figur 15. Potentiale for frivillighed (%), side 21.

Tabel for Figur 16. Kønsfordeling, type institution og samlet (%), side 22.

Tabel for Figur 17. Hvor ofte kommer du på institutionen? (%), side 23.

Tabel for Figur 18. Aldersfordeling, type institution og samlet (%), side 24.

Figur 12 Idrætsanlæg Biblioteker Kulturhuse I alt

7,5 6,4 15,4 9,1

Figur 13 Idrætsanlæg % Biblioteker % Kulturhuse % I alt %

Tilfreds 29,0 22,5 39,6 29,5

Utilfreds 2,8 2,2 2,2 2,5

Ved ikke 68,2 75,3 58,3 68,0

Figur 14 Idræt Bibliotek Kultur Samlet

Deltager og positiv overfor mere deltagelse 7,5 11,5 17,8 11,2

Deltager ikke, men kunne forstille sig at deltage 3,4 8,3 7,4 5,9

I alt 10,9 19,8 25,2 17,1

Figur 15 Idræt Biblioteker Kulturhuse Samlet

Potentiale for frivillighed 14,0 24,6 31,6 21,5

Figur 16 Biblioteker Kulturhuse Idrætsanlæg Samlet København

Mand 38,4 40,2 61,0 50,6 49,2

Kvinde 61,6 59,8 39,0 49,4 50,8

Figur 17 Idrætsanlæg Biblioteker Kulturhuse

Flere gange om ugen 45,2% 27,0% 13,8%

Ca. én gang om ugen 39,2% 22,3% 35,3%

Ca. hver 14. dag 5,3% 16,9% 8,5%

Ca. én gang om måneden 3,4% 18,5% 10,7%

Sjældnere 4,5% 9,4% 21,1%

Dette er mit første besøg 2,4% 6,0% 10,6%

Figur 18 Biblioteker % Kulturhuse % Idrætsanlæg % Samlet % København %

14-25 år 23,4 19,8 26,3 24,5 21,4

26-35 år 25,7 25,0 22,5 23,8 26,8

36-45 år 15,6 20,1 18,7 17,7 17,9

46-55 år 11,4 13,0 10,0 10,9 12,6

56-65 år 12,1 12,1 9,3 10,7 10,1

65+ år 11,7 10,0 13,2 12,3 11,2

Side 60

Tabel for Figur 19. Arbejdsmarkedstilknytning, type institution og samlet (%), side 24.

Tabel for Figur 20. Højest opnået uddannelse, type af institution og samlet (%), side 25.

Tabel for Figur 21. Oprindelse, type institution og samlet (%), side 26.

Tabel 1 (samme som i rapport, side 26).


Under uddannelse/går i skole 32,0 23,8 27,4 28,6 17,5

I arbejde/på orlov 37,7 52,6 48,0 44,9 53,0

Uden arbejde/ledig 9,0 5,3 4,3 6,0 11,6

Pensionist/efterlønsmodtager 18,1 15,1 17,8 17,7 13,3

Andet 3,2 3,1 2,5 2,8 4,5

Figur 20 Biblioteker Kulturhuse Idrætsanlæg Samlet København

Folkeskole 8.-10. klasse eller lignende 7,6 8,1 14,8 11,5 28,2

Studenter-, HF-, HH-eksamen eller lignende 20,3 14,5 16,3 17,6 16,4

Erhvervsuddannelse 7,9 10,1 13,8 11,3 18,4

Kort, videregående uddannelse 6,3 5,9 7,2 6,8 4,0

Mellemlang, videregående uddannelse 26,5 27,3 23,0 24,6 18,4

Lang, videregående uddannelse 30,0 32,7 22,5 26,3 14,6

Andet 1,3 1,3 2,5 1,9 0,0


Født i Danmark / forældre født i Danmark 74,7 79,8 81,8 79,0 85,0

Født i Danmark / forældre født i et andent land 11,3 9,7 10,7 10,8 0,0

Født i et andet landet / forældre født i et andet land 14,0 10,5 7,6 10,2 15,0

Tabel 1 Biblioteker % Kulturhuse % Idrætsanlæg % Samlet %

København K 7,1 7,6 2,9 5,0

København V 5,8 4,8 3,5 3,9

Frederiksberg / Frederiksberg C 4,0 6,8 5,8 5,2

København Ø 12,5 5,4 11,3 11,1

København N 14,5 11,3 12,9 13,3

København S 13,9 17,2 15,9 15,4

København NV 10,4 5,7 7,5 8,4

København SV 2,1 1,5 2,8 2,4

Valby 7,5 8,8 6,4 7,4

Brønshøj 6,9 2,2 6,1 6,0

Vanløse 6,2 4,8 4,0 4,9

Omegn (2600-2699; 2730-2999) 6,5 12,9 17,4 13,0

Nordsjælland (3000-3699) 1,1 6,0 1,9 2,1

Øvrig Sjælland (4000-4779) 0,9 2,8 1,0 1,2

Lolland, Falster, Møn og Bornholm 0,1 0,4 0,1 0,1

Fyn og øerne 0,5 0,7 0,0 0,1

Jylland 0,5 1,3 0,3 0,5

kØbenhavns kommunes biblioteker, kulturhuse og … · lokale bibliotek. den overordnede...

Documents