modsatte er bevist noget, før det jeg fejler ikke - blind.dk · hunde har førerhunde mulighed for...

32
NR 10 · OKTOBER 2017 Julegaver der gør livet lettere Lige i øjet med Sebastian Klein Borgmesteren fik indblik i blindes verden Blinde kan godt spille fodbold Ida er født blind Jeg vil gerne gøre en forskel Det kræver sin hvalp at blive førerhund Eva har øjensygdommen AMD Jeg fejler ikke noget, før det modsatte er bevist På sommerskolen var der kamp på gulvet

Upload: others

Post on 19-Oct-2019

14 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

NR 10 · OKTOBER 2017

Julegaver der gørlivetlettere

Lige i øjet medSebastian Klein

Borgmesteren fik indblik i blindes verden

Blinde kan godt spille fodbold

Ida er født blind

Jeg vil gerne gøre en forskel

Det kræver sin hvalp at blive førerhund

Eva har øjensygdommen AMD

Jeg fejler ikke noget, før det modsatte er bevist

På sommerskolen var der kamp på gulvet

INDHOLD

3 tips der kan mærkes 15

Mette hjælper Willys 24

Gaveidéer til jul 20

Sådan får du den bedste førerhund 4

En skole uden lektier 8

Eva lever med et synshandicap 10

Sebastian Klein går tæt på øjet 14

Synslinjen giver råd og støtte ved synstab 14

3 tips 15

Ida vil være med til at nedbryde fordomme 16

Gaveidéer til jul 20

Mette hjælper Willys 24

Blinde kan sagtens spille fodbold 28

Legatuddeling skabte glæde og entusiasme 30

Vind en banebrydende smartphone 31

Støt øjenforskningen 32

Bidragydermagasinet fra Dansk Blindesamfund Nr. 10 · 5. årgang Oktober 2017

ISSN nr. 2245-9847

Udgiver Dansk Blindesamfund Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Telefon 38 14 88 44 [email protected] www.blind.dk

Redaktion Ansvarshavende redaktør: Thorkild Olesen Redaktør: Anne Marie Tiedemann e-mail: [email protected]

Design: Paramedia 1923

Oplag: 80.000 eks.

Næste udgivelse: Maj 2018

NO

RDI

SK MILJØMÆRKNIN

G

5041-0004 TRYKSAG

Dansk Blindesamfund er en uafhængig privat forening, opbygget og ledet af mennesker, der er blinde eller stærkt svagsynede. Foreningens formål er at varetage blinde og stærkt svagsynedes interesser for herigennem at sikre ligestilling med andre borgere i samfundet samt mulighed for selvbestemmelse over eget liv og egen tilværelse. Vi udgør et landsdækkende fællesskab, hvor vi inspirerer og støtter hinanden. Vi støtter endvidere aktivt blinde og stærkt svagsynede i udviklingslandene.

Protektor for Dansk Blindesamfund: Grevinde Alexandra af Frederiksborg

3ØJEBLIKKET OKTOBER 2017

KÆRE BIDRAGYDER

Tid til kommunalvalg betyder for os et vigtigt spot på blinde og stærkt svagsynedes interesser Efterårets måske største politiske begivenhed, kommunal- og regionsvalget, nærmer sig med hastige skridt. Tirsdag den 21. november skal vi allesam-men til stemmeurnerne og vælge, hvem der skal sidde i landets byråd og regionsråd de næste fire år.

Det er vi i Dansk Blindesamfund naturligvis meget opmærksomme på, da det er her, muligheden for at påvirke de folkevalgte er ekstra stor. Derfor vil vi i de kommende uger frem mod valgdagen gøre alt, hvad vi kan, for at få fokus på vores mærkesager i debatterne rundt omkring i landet og i medierne.

Vi har faktisk allerede tyvstartet valgkampen. Tilbage i sensommeren holdt vi møder med vores kredse om vores egne tre hovedtemaer, så vores tillidsfolk er godt rustet til at kæmpe kampen og tage fat i politikerne lokalt.

For der er virkelig noget at kæmpe for. I flere kommuner halter det geval-digt med tiltag målrettet blinde og stærkt svagsynede. Både når det handler om at få ordentlig adgang til en lokal lydavis, hvis den altså findes, og sikre, at lydfyrene i vejkrydsene fungerer optimalt. Og hvorfor må en ældre blind eller stærkt svagsynet person over 67 år ikke have ret til at modtage kom-munal ledsagelse til eksempelvis en indkøbstur? Det må personer under 67 år nemlig gerne få?

Vi håber, at lokalpolitikerne vil være lydhøre og tage positivt imod vores ønsker, så vores medlemmer ude i kommunerne lettere kan få hverdagen til at hænge sammen. Vi vil i hvert fald gøre vores til, at det sker.

Rigtig god læselyst.

Thorkild Olesen Landsformand for Dansk Blindesamfund

Dit bidrag hjælper Ved at give et bidrag til Dansk Blindesamfund kan du hjælpe os med at give synshandicappede i alle aldre en bedre hverdag og sikre vores ret til at leve som ligeværdige mennesker. Alle mennesker har ret til at leve et indholdsrigt og selvstændigt liv. Det gælder også mennesker med synshandicap. Dit bidrag kan blive begyndelsen på et nyt liv for mange mennesker.

Indbetal din støtte på: Bankoplysninger 4180-0006400337 Mobil Pay 1010 SMS ”SYN” til 1245 og støt automatisk med 150 kr. (udbydes af Dansk Blindesamfund, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup)

Der er stadig noget at kæmpe for. Blinde og stærkt svagsynede kan fx kun få adgang til 15 timers kommu-nal ledsagelse, hvis de mister synet, før de fylder 67 år. Jeg håber, at kommunalpoliti-kerne – hver især i deres respektive kommuner – vil gøre op med denne urimelige forskelsbehandling”.

4 ØJEBLIKKET OKTOBER 2017

FØRERHUNDE

Sådan får du

den bedste fører-hund

De fleste kender vores førerhunde-

kalender, som hvert år spreder

glæde i mange hjem. Men det

er ikke kun ”sjov” det hele. For mange med synshandicap er

førerhunden nemlig ensbetydende med frihed og vejen tilbage til et aktivt liv. Dansk Blindesamfund sørger for at uddanne nye fører-

hunde, og der står meget på spil allerede helt fra start, når de

rigtige hvalpe skal udvælges.

TEKST: ANNE MARIE TIEDEMANN FOTO: HENRIK FRYDKJÆR, HELENE BAGGER

OG SUSANNE HEMMINGSEN

Tanja Nørager er tilknyttet Førerhundeordningen hos Dansk Blindesamfund, og det er hende,

der har det overordnede ansvar for hvalpetest og foderværtsordningen.

Det er vigtigt at aflive myten om, at en førerhund selv kan finde rundt. Det kan den ikke. Den kan adlyde de kommandoer, den har lært. Det er

brugeren, som giver signalerne,

ellers bliver førerhunden også nemt usikker, og det går ikke.

5ØJEBLIKKET OKTOBER 2017

F find stol”, ”Find trappe”, ”Find felt” (fodgængerfelt) … De indlærte komman-

doer er mange, når en fører-hund er på job, og førerhunde-brugeren skal hjælpes sikkert igennem trafikken eller have anden hjælp til orientering.

”Jeg hører ofte vores brugere beskrive, hvordan det er som at få et helt nyt liv, når man får en førerhund. Alt bliver bare let-tere, for som blind bruger du enormt mange ressourcer på at finde rundt, lytte til trafikken og i det hele taget bare at orientere dig”, fortæller Tanja Nørager fra Dansk Blindesamfunds Fører-hundeordning. ”Vi har fx mange brugere, der hver dag skal på job. Førhen var de nærmest ud-mattede, inden de kom på job, fordi selve turen til jobbet var anstrengende. Med en fører-hund er det en anden sag, for de behøver ikke at være ”på” hele tiden, det er førerhunden, der i stedet er opmærksom.”

Tanja Nørager er tilknyttet Førerhundeordningen hos Dansk Blindesamfund, og det er hende, der har det overordnede ansvar for hvalpetest og foder-værtsordningen. Efterfølgende overgår hvalpene til et intensivt 5-måneders uddannelsesforløb hos de enkelte instruktører, hvor de skal lære 40 forskellige kommandoer. Det lyder af man-ge, men de er indbyrdes kom-binerede i 7 findekommandoer, der bruges i kombination med 8 retningskommandoer.

Sundhedsattest og miljø-påvirkning skal være i orden En førerhund er gennemsnitligt i tjenesten i otte år, og derfor er en fejlfri sundhedsattest første og nok allervigtigste skridt overhovedet mod vejen som kommende førerhund. ”Vores

førerhunde må ikke gå og have ondt eller have små skavanker, for det går ud over deres trivsel og arbejdsevne. Desuden løber prisen for en færdiguddannet førerhund let op i ca. 100.000 kr., og så er det selvfølgelig vigtigt, at den ikke har dårlige hofter og kun kan være i tjenesten i få år”, fortæller Tanja Nørager.

En førerhund skal være ret robust, og derfor er den miljø-påvirkning, der sker i hvalpens første 8 uger, en vigtig faktor, når vi udvælger opdrætter.

”Det dur ikke, at jeg pludse-lig kommer og henter en hvalp, der aldrig har prøvet noget, og kører af sted med den. Mange hvalpe vil på den måde blive mærket for livet”.

Santo har i fem måneder boet hos førerhundeinstruktør

Verner Elberg. Her er de til den endelige eksamen, hvor Santo

heldigvis bestod.

Hvilke færdigheder skal en førerhund have? Samarbejdsvilje: Hunden skal frem for alt have lyst til at samarbejde tæt med et menneske – og nyde at udføre hverda-gens opgaver.

Rigtigt temperament: Hunden skal have et roligt, velafbalanceret temperament, og den må ikke udvise mange tegn på dominans, da det kan virke forstyrrende på hundens koncentration under arbejdet.

Overblik: En førerhund skal bevise, at den har overblik til at forudse farlige situationer i trafikken, så den kan reagere og beskytte sin blinde bruger i tide.

Omstillingsparathed: Hunden skal være indstillet på, at den skal arbejde, når den får sin bøjle på – og at den enten skal ligge stille eller kan lege frit, når bøjlen kommer af.

Tempo: En førerhund må ikke trække for meget. Den skal selvfølgelig kunne føre, men den skal også fornemme sin blinde brugeres tempo og hjælpe med at holde balancen.

Udvælgelse og test af hvalpe Det er Tanjas job at udvælge de rigtige hvalpe. ”Når jeg kommer ud og tester, kan der altid kun være tale om et øjebliksbillede, og derfor er mit samarbejde med de enkelte opdrættere utrolig vigtigt”, fortæller Tanja Nørager. ”Udadtil kan hvalpene virke meget ens, men tager du dem en efter en ud af flokken og ser, hvad de gør, så mærker man hurtigt en tydelig forskel.”

En førerhund, der ikke er interesseret i at samarbejde, bliver aldrig en dygtig fører-hund. Derfor er det første, jeg kikker efter, hvor interesseret hvalpen er i mig: Hvem kommer hurtigst hen til mig? Hvem bli-ver hos mig? Kommer den med ting til mig? Og hvilken hvalp opsøger mig igen og igen? Når hvalpen viser initiativ og er nys-gerrig er det som regel et rigtigt godt tegn på, at den har lyst til at samarbejde.

XXX

TEKST: XXXX · FOTO: XXXX6 ØJEBLIKKET OKTOBER 2017

”Jeg kikker også på tempera-mentet”, fortæller Tanja. ”Tem-peramentet skal være roligt og velafbalanceret. Hvalpen skal helst ikke virke alt for selvstæn-dig, for det er ikke rart hverken for instruktøren eller brugeren efterfølgende at skulle være den, der hele tiden lægger en dæmper på hvalpen. På den anden side må hvalpen heller ikke vise tegn på manglende selvstændighed og være passiv.

En hvalp på ca. otte uger, som lige skal sunde sig lidt, før den går i krig med at undersøge omgivelserne, når man fjerner den fra kuldet og sætter den på gulvet, kan vise sig at blive en rigtig god førerhund. Den vil vokse sammen med opgaverne og udvikle et overblik, som kan vise sig at være alfa og omega.

En god førerhund skal rea-gere på kommandosættet, men den skal også være i stand til samtidigt og selvstændigt at reagere på uforudsete forhold i det offentlige rum, fx hvis en bil kommer drønende om hjørnet, eller man møder et vejarbejde – så skal der styres udenom, selv om føreren af gode grunde ikke har givet signal, for vedkommende har jo ikke set forhindringen”.

Tanja Nørager har lige været på besøg hos opdrætter Susanne Hemmingsen,

hvor hun har udvalgt tre hvalpe til Førerhundeordningen. Hvalpene er knap

syv uger gamle, så det er nu, de skal igennem det første nåleøje. Foderværtsfamilie

Når de udvalgte hvalpe er otte uger gamle, bliver de placeret i familiepleje. Her skal de bo, indtil de er ca. 11 måneder gamle, og den ”rigtige” træning hos instruktøren kan begynde. ”Foderværtsfamilierne og den prægning, de giver hvalpene, er enormt vigtig for vores videre arbejde med hvalpene. Alle vores foderværter går til hvalpe-træning med hvalpene, hvor de lærer de mest almindelige færdigheder. Men de får også

ekstra opgaver, som skal være med til at styrke hvalpenes om-stillingsparathed og overblik. Fx er det vigtigt, at hvalpene jævn-ligt tages med i offentlige trans-portmidler, lærer at færdes, hvor der er mange mennesker, og i det hele taget er med til alle mulige forskellige aktiviteter”.

”Vi har ikke en bestemt profil på de familier, vi udvælger som foderværtsfamilier, og man er altid velkommen til at kontakte os. Lige nu kan vi fx godt bruge nogle flere. Det hænger sammen med, at flere af dem, der står på vores liste, selv har valgt at anskaffe sig en hund. Nogle vælger at være vært for en af vores hvalpe, før de beslutter sig endeligt for selv at anskaffe sig en hund. Andre vil bare gerne gøre en samfundstjeneste og yde noget for andre,” fortæller Tanja Nørager.

Dansk Blindesamfund står bag førerhundene • Dansk Blindesamfund har været ansvarlig for uddannelse og udplacering af

førerhunde i Danmark siden 1949, hvor der i dag findes ca. 250 førerhunde. • En førerhund er et hjælpemiddel, som bevilliges af brugerens bopælskommune. • Det er primært retrieverracer, som bruges som førerhunde i Danmark. • Fødevarebutikker og restaurationer har mulighed for at give tilladelse til, at en

førerhunde må komme med ind for at hjælpe brugeren. • Førerhunden skal blandt andet lære at bevare overblikket og færdes upåvirket i

alle slags situationer, således at førerhundebrugeren kan færdes sikkert, frit og uafhængigt.

5-måneders intensiv træning Når hvalpene er ca. 11 måneder gamle, bliver de endnu en gang

Det er en spændt Rose Marie, der på Dansk Blindesamfunds Fører-hundekursus her for første gang er ude at gå sammen med en fører-hund. Førerhundeinstruktør Jens Martin Elsborg er klar med den rette hjælp og vejledning.

grundigt under-søgt hos en dyrlæ-ge. Hofter og albuer røntgen-fotografe-res. Hvis alt viser sig at være i orden, er de klar til at flytte ind hos en af vores mange førerhundeinstruktører.

Det er et hårdt job at være førerhund, men det er også et spændende hundeliv, der venter forude. Modsat mange familie-hunde har førerhunde mulighed for at være rigtig meget sammen med deres bruger og komme med rundt. De er sjældent alene hjemme.

En førerhundeinstruktørs job er aldrig slut. Når førerhun-den har bestået, og den rigtige bruger er fundet, ligger der sta-dig masser af instruktion og samtræning forude. En fører-hundebruger kan til enhver tid kontakte instruktørerne for gode råd, vejledning og ekstra træning.

Bestået! Når eksamen er bestået, begyn-der et andet vigtigt arbejde. Det rigtige match mellem førerhund og bruger skal findes. Både førerhund og bruger er forskel-lige mht. personlighed, tempe-rament og aktivitetsniveau. Og der er også stor forskel på, om førerhunden hver dag skal kryd-se Rådhuspladen i København sammen med sin bruger, eller om den skal lære at begå sig i Nordjylland.

Brugerne testes også Det er ikke kun førerhundene, der skal bestå en prøve. Ønsker man at få en førerhund, skal man også godkendes hos Dansk Blindesamfunds Førerhunde-ordning for at kunne have fø-rerhund. ”Vi kommer altid på

hjemmebe-søg for at se på forholde-ne, vurdere luftemulig-hederne og ikke mindst se på perso-nens fysik og aktivi-

tetsniveau”, fortæller Carsten Druekær, der er ansvarlig for Dansk Blindesamfunds Fører-hundeordning. ”Man skal være ret aktiv for at få en førerhund, have lysten til at bevæge sig og allerede være i stand til at kun-ne begå sig med den hvide stok. Hvis ikke man er aktiv, har man jo faktisk ikke brug for en fører-hund.”

Hvis vi vurderer, at en fører-hund vil være en god idé, bliver vores medlemmer tilbudt et tre dages kursus på Dansk Blinde-samfunds kursus- og feriecenter Fuglsangcentret, som ligger ved Fredericia. Her bliver undervist i hundens behov og pleje, der er mulighed for samtaler med erfarne førerhundebrugere, og deltagerne får lov til at gå med nogle forskellige hunde for at fornemme, hvordan det er. Vi-ser kurset, at en førerhund er den rigtige løsning, hjælper vi med at udarbejde en ansøgning, som skal godkendes i bopæls-kommunen.

Hele tiden nye udfordringer ”Vi bliver aldrig færdige med at justere på vores træning af førerhunde, for der er hele ti-den nye kommandoer, som de skal kunne”, fortæller Carsten Druekær som en afsluttende bemærkning.” I takt med, at byrum fornyes, bliver førerhun-denes arbejdsvilkår også udfor-dret. Mange pladser anlægges uden fortovskanter, som ofte er

vigtige pejlemærker, når fører-hunden er på job. Det betyder, at vi hele tiden skal tilpasse vores kommandoer og finde nye pejlemærker. En af vores nyeste kommandoer er fx ”Find stan-der” (rejsestander). Ved ind-førelse af det nye rejsekort har man ikke tænkt over, at blinde har meget svært ved at finde standerne, hvor rejsekortene skal checkes ind og ud. Nu kan de få hjælp fra deres førerhund.

En gave som tak for din støtteHusk at holde øje med postkassen i uge 46. Her omdeler vi nemlig næste års fører-hundekalender. Førerhundekalenderen er vores gave til dig, der jævnligt støtter os, og den udsendes automatisk til alle, der har givet et bidrag i 2017. Flere kalendere kan bestilles efter d. 1. december ved at sende en mail til [email protected] eller ringe på tlf. 38 88 14 44. Dansk Blinde-samfund udsender hvert år førerhunde-kalenderen som symbol på den fantastiske forskel, en førerhund gør for et menneske, der ikke kan se. Vi håber, at kalenderen ligesom tidligere år vil bringe dig stor glæde. Indtægterne fra årets førerhunde-kalender går ubeskåret til vores arbejde for at skabe en bedre hverdag for blinde og stærkt svagsy-nede.

7ØJEBLIKKET OKTOBER 2017

8 ØJEBLIKKET OKTOBER 2017

A

SOMMERSKOLE

En skole uden lektier Hvert år er det en fest, når knap 100 blinde og stærkt synshandicappede børn i aldersgrup-pen 7-16 år mødes på den årlige sommerskole på Synscenter Refsnæs ved Kalundborg. I år var ingen undtagelse, og så kunne sommerskolen oven i købet fejre sit 50-års jubilæum.

TEKST OG FOTO: ANNE MARIE TIEDEMANN

altså, jeg har set på alt det, I skal lave, og jeg må sige, at jeg er meget mis-

undelig. Men nok vigtigst af alt: Hvem ved, om I allerede lige nu sidder ved siden af en ny ven?”. Sådan indledte formand for Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg Troels Ravn sin tale i forbindelse med sommer-skolens officielle åbning.

Og ja! Han var inde på noget af det helt rigtige, for sommer-skolen er et unikt fristed for de mange blinde og stærkt svagsy-

nede børn, der til dagligt går i en almindelig folkeskole, hvor de med deres synshandicap skiller sig ud fra deres kammerater.

Et af de vigtigste elementer på sommer-skolen er at møde andre børn og unge med et synshandicap, fordi børnene til

dagligt er den eneste i klassen eller i nabolaget med et synshandicap.

Ubrydelige venskaber opstår ”Jeg var selv den eneste blinde elev på Karup Skole og i Karup by, og sommerskolen var det sted, hvor jeg selv oplevede, at jeg ikke var den eneste i verden med et synshandicap. Det var en vigtig del af min egen op-vækst at opleve det fællesskab, som sommerskolen skaber”, fortæller Christian Bundgaard, som til dagligt er projektansvar-lig for sommerskolen hos Dansk Blindesamfund. ”Jeg kender mange, som lige som mig føler, at sommerskoleugen har haft en ganske særlig betydning.”

På sommerskolen sammen-sættes børnene i grupper efter alder, interesser og udvikling. ”Der er ikke noget, der er tilfæl-digt her på sommerskolen”, for-klarer Randi Møllebro. ”Vi ved i forvejen en del om børnene: færdighedsmæssige oplysninger, sociale relationer, hvordan den enkelte er bedst muligt støttet i hverdagen osv. Og ud fra den viden sammensætter vi grupper og planlægger aktiviteter”.

Sommerskolen havde også besøg af musikeren Kalle Mathiesen, som er kendt

fra DR Ramasjang. Sammen med Kalle udforskede eleverne musikken, og de

fandt fælles rytme i musikformen stomp.

Judo i blinde I år prøvede deltagerne som no-get nyt kræfter med den japan-ske kampsport judo, hvor det i høj grad gælder om at udnytte både den fysiske og den mentale styrke, og de var meget spændte!

”I begyndelsen virkede det lidt voldsomt, men jeg synes,

9ØJEBLIKKET OKTOBER 2017

at det var nogle sjove øvelser, vi lavede. Fald-teknik var lidt skræmmende til at starte med, for der lød nogle høje klask, når kroppen ramte madrassen”, siger 11-årige Cecilie Dam.

”Der bliver grinet, da instruktøren beder børnene om at sætte sig ned på knæene, og man kan høre at det knækker rundt omkring i de stive knæled. Der kan I se judo er også godt for smidigheden”.

Sommerskolen gør, at man møder ligestillede, og at der opstår ubrydelige venskaber på tværs af landet.

Glæden ved at røre sig ”I år havde vi valgt judo, fordi judo faktisk er en sport, som egner sig godt til personer med synshandicap. Det er en relativ ny sportsgren her i Danmark for blinde og svagsynede. Vi vil gerne udfordre eleverne på dette fysiske område, fordi vi tror, at glæden ved at røre sig og den selvtillid, som man opbygger herigennem, kan bruges i det daglige både nu og i voksenlivet. De fysiske udfordringer, vi gi-ver eleverne, er også med til at skabe bedre kropsforståelse og balance”, fortæller Christian.

Fra trænerne var der også kun lovord til de mange børn.

”Det har været en su-persjov oplevelse at få lov til at undervise de unge mennesker her på Refsnæs. Vi har naturligvis haft stor fokus på at for-klare, hvad der fore-

går med vores stemmer, men så anderledes har det heller ikke været at undervise, selv om bør-nene ikke kunne se”.

Judo for blinde og svagsynede Judo for blinde og svagsynede er et område, som Judo Danmark har fokus på i den kommende tid. Målet er at tilbyde flere aktiviteter for blinde og svagsynede i Danmark for alle aldre og niveauer. Til maj 2018 afholder Judo Danmark for første gang Nordiske Mesterskaber for blinde og svagsynede i Hillerød, og på sigt er håbet at få en deltager med til de Paralympiske Lege.

Brug stemmen Eleverne på sommerskolen kom dog ikke kun til at bruge krop-pen til fysiske aktiviteter, der var også stemmetræning. En talepædagog gav eleverne ind-blik i, hvilke signaler forskellige stemmelejer sender, og hvordan man kan aflæse andres stemme-leje. ”Det, stemmen udtrykker, er det indeni”. Et af budska-berne var blandt andet: ”Hvad vi siger, er noget, vi har tænkt”. Og børnene blev også spurgt om, hvad de mener om deres egen stemme.

D

10 ØJEBLIKKET OKTOBER 2017

NYBLIND

Eva lever med et syns-handicap og giver gode råd Eva Solveig Henriksen kan huske tilbage på et spændende og aktivt liv fyldt med gode oplevelser. Hun har altid været svag-synet, men først som 59-årig tvang synet hende til at trække sig tilbage fra arbejds-markedet. Det betyder dog ikke noget for humøret og gåpåmodet hos Eva, der i dag er 75 år og bor i Smørum. Trods synstabet forsøger hun at bibeholde et aktivt liv med masser af indhold, og mottoet er: ”Jeg fejler ikke noget, før det modsatte er bevist”.

TEKST: ANNE MARIE TIEDEMANN · FOTO: HENRIK FRYDKJÆR

der skal helst ske lidt hver dag”, siger Eva med et smil. For på trods af synstab er Eva stadig en aktiv dame med humøret i

behold. ”Jeg har jo altid dyrket meget sport, og jeg har altså et stort behov for at få mig rørt. Tidligere var jeg aktiv håndboldspiller i mange år. Det kan jeg naturligvis ikke mere, men hver uge deltager jeg i noget, der hedder ”ældre i bevægelse”, jeg går til gymnastik og fitness, og så elsker jeg at gå lange ture i stisystemet, som hører til her, hvor jeg bor.”

Øjensygdommen, der kom snigende ”Allerede som ung var min brillestyrke minus 13”, fortæller Eva, som senere i livet også har døjet med både grå og grøn stær. En nethindeløsning er det også blevet til. Men det var øjensygdommen AMD, som har været skyld i det største synstab. ”Min øjenlæge sagde til mig for mange år siden: ”Eva, du har fået den øjensygdom, de gamle får,

AMD. Du har bare fået den 20 år for tidligt”. ”Så vidste jeg jo godt, hvad klokken var slået”, fortæl-ler Eva. ”Selvfølgelig havde jeg også selv mærket, at den var gal. Det startede med, at jeg var meget længe om at kunne fokusere, og pludselig kunne store områder af mit synsfelt være væk.”

Modsat andre, som man hører mister synet fra den ene dag til den anden, har jeg haft den fordel, at mit synstab er kommet lidt efter lidt. Derfor har jeg kunnet kompen-sere og stille og roligt kunne vænne mig til min nye situation”, fortæller Eva.

Blev indmeldt i Dansk Blindesamfund Det var Evas øjenlæge, der til sidst puffede lidt til hende og spurgte, om ikke hun skulle se at blive medlem af Dansk Blindesamfund. ”Han sagde, at de ville kunne lære mig en masse om at begå mig som blind. Og han fik ret,” fortæller Eva.

”Da jeg først havde taget kontakt til Dansk Blindesamfund, gik der ikke lang tid, før jeg fik besøg af min konsulent Jeannette Voer. Hun hjalp mig med at få kontakt til kommunen, få ansøgt om de rigtige hjælpemidler, og vi fik også arrangeret, at jeg kom på 8 dages nyblindekursus på Fuglsangcentret. Sammen lagde vi en plan for, hvordan jeg kunne få mest muligt ud af mit nye seniorliv med et synshandicap”, fortæller Eva.

”Jeg kan sagtens huske allerede første gang, jeg var på besøg hos Eva”, fortæller Jeannette Voer, som er konsulent hos Dansk Blindesamfund og stadig jævnligt er i kontakt med Eva. ”Eva er jo helt unik i den forstand, at hun har et utrætteligt gåpåmod, der kan være til stor inspiration for os andre”.

11ØJEBLIKKET OKTOBER 2017

12 ØJEBLIKKET OKTOBER 2017

Eva ved ikke helt selv, om hun har den rigtige opskrift til et godt liv med et synshandicap, men Jeannette Voer er ikke i tvivl: ”Nogle gange kan det være svært for mennesker at acceptere om-væltninger i livet og tage imod hjælp. Eva accep-terer, orienterer sig og tager de muligheder, der er, til sig. Hun vil klare det her”.

NYBLIND

Her kommer nogle gode råd fra Eva:

Acceptér situationen og tilpas forholdene forhold For Eva var det vigtigt at give slip på det, der ikke duede længere i det ”gamle” liv og var medvirkende til frustration. Eva boede i mange år i eget hus i Mørkhøj, men i takt med, at synstabet blev større, blev huset for stort og for besværligt at passe. ”Jeg ville gerne blive boende, men jeg vidste også, at jeg ville få et meget nemmere liv, hvis jeg tilpassede min bolig efter min nye livs-situation. Derfor besluttede jeg at sælge huset og flytte til noget mindre. For mig var det også vigtigt at lære at orientere mig det nye sted, inden hele mit syn var væk”, fortæller Eva.

Hun flyttede til en dejlig lejlighed i Smørum, hvor hun føler sig tryg i dag. Til lejligheden hører også en lille have, som hun nyder at opholde sig i, og sommerfuglebusken, som står uden for vindu-et, er faktisk en stikling fra hendes gamle have.

Lær de små fif, der skal til i dagligdagen Eva kan helt klart anbefale et ophold på Dansk Blindesamfunds kursus- og feriecenter Fuglsang-centret. ”På nyblindekurset lærte jeg en mæng-de små fif, som i dag er en stor hjælp for mig i hverdagen, både når det gælder madlavning og rengøring.” Jeg vil gerne gøre tingene selv – også

rengøring. Jeg ved jo godt, det ikke er helt så godt som før, men det går, og jeg har gode venner, som er flinke til at fortælle mig, hvis jeg har overset noget. De fortæller mig, hvis jeg har glemt at tør-re støv af på en hylde, eller jeg har tabt noget, der bare ligger på gulvet. Jeg er taknemmelig for, at de er ærlige, og ikke bare tænker, at jeg ”sjusker”. Sådan tror jeg faktisk, der er mange af os, der ikke kan se, der har det. Vi sætter pris på ærlighed”.

Orden i tingene En anden ting, Eva har lært, er, hvor vigtigt det er at have orden i tingene. ”Alle må fx gerne tage ting frem her hos mig, men de får ikke lov til at lægge noget på plads, for så kan jeg ikke finde det. Der er ikke noget værre end at gå rundt og lede efter ting, man lige står og mangler.”

Gå med en badge Det kan være svært i starten at gøre det synligt for andre, men når man først har overvundet denne grænse, gør det det hele nemmere. ”Jeg kan jo godt orientere mig lidt, men det er ikke meget. Nogle gange kommer jeg også til at tage den forkerte bus eller overser et stoppested og kører for langt. Derfor har jeg altid min badge på, der viser, at jeg har et synshandicap, for så kan andre se, at jeg måske behøver hjælp. Jeg synes stadig, det er svært at spørge tilfældige på gaden om hjælp, men det er nødvendigt, når man som mig ikke selv kan finde rundt”.

Selv om synet ikke er, hvad det har været, holder Eva stadig meget af at strikke.

13ØJEBLIKKET OKTOBER 2017

Eva fokuserer på det, hun stadig kan Det er et kæmpe tab at miste synet. Og der er meget, du pludselig ikke længere kan. ”I starten kunne jeg da godt tænke, at det hele var lidt ærgerligt, men hvorfor ikke i stedet fokusere på det, der så kan lade sig gøre? Selv om jeg fx ikke længere bevæger mig ud efter mørkets frembrud, så kan jeg jo sagtens komme ud i dagtimerne, og så glæder jeg mig over det”.

Husk at bevare dine interesser Når synet forsvinder, kan det være nemt at lægge alle sine interesser på hylden, men det er ikke nødvendigt ifølge Eva. ”Man kan måske godt sam-menligne mit syn i dag med en meget tæt tåge, og så er der jo områder af synsfeltet, som er helt væk,

så selvfølgelig kan udfoldelsesmulighederne ikke være de samme, men så må man sætte ambitions-niveauet ned. Førhen var jeg ofte til koncerter, bl.a. når der var Jazzfestival i København. Det kan jeg slet ikke mere, så nu er det mindre lokale arrangementer, jeg besøger sammen med mine veninder, som følger mig derhen. Jeg har også altid strikket, men det er jo ikke de store komplice-rede kreationer, jeg kaster mig ud i længere. Nu er det ”futter”, og pindene er store. Til gengæld forærer jeg dem væk, så de kan blive solgt til velgørenhed. Det kan jeg godt glæde mig over”.

På nyblindekurset lærte jeg en mængde små fif, som er en stor hjælp for mig i hver-dagen. Der var et utrolig godt sammenhold blandt os deltagere. For mange af os var det første gang, vi fik sat ord på den store sorg, det er at miste synet. Vi fik svømmet i svømmehallen. Og vi så jo, hvor godt kursus-lederne kunne klare det hele, og det var en stor inspiration for os alle. ”Når de kan, kan jeg også”. Og sådan tror jeg, at der var mange af os, der tænkte. På Fuglsangcentret så jeg, at livet ikke var forbi, og underviserne var en kæmpe inspiration.

Jeg prøver at lade som ingenting og fortsætte med at leve det liv, jeg altid har gjort. Jeg har boet alene sammen med mine to børn i mange af mine voksne år, og derfor er jeg nok vant til at klare mig selv langt hen ad vejen.

Netværk, familie og venner er det vigtigste Hvis du spørger Eva, så er netværk, familie og ven-ner næsten det vigtigste. Eva er heldig at have sine to børn, børnebørn, bonusbørnebørn og oldebarn omkring sig, som alle jævnligt kommer på besøg. Og så er de ca. 10 ældre her, hvor Eva bor, der hol-der sammen. De fejrer for eksempel fødselsdage med kaffe og rundstykker, og det er i høj grad med til, at Eva føler sig tryg og har kontakten med andre mennesker i det daglige, for man skal ikke undervurdere behovet for lige at drøfte stort og småt hver dag. Det har alle brug for.

En plan for fremtiden skaber tryghed ”Om 10 år kan jeg sikkert ikke se noget over-hovedet, men det tager jeg til den tid. Lige nu vil jeg have det godt. Men jeg har nu alligevel været forbi Solgaven i Farum, som er et bo- og dagtilbud for ældre med synshandicap, som er opført af Dansk Blindesamfund. For den dag, hvor min veninde ikke er her mere, ved jeg ikke, om jeg vil kunne klare mig selv, og så er det godt at have en plan. Jeg har hørt så meget godt om Solgaven.” siger Eva.

14 ØJEBLIKKET OKTOBER 2017

S

UNDERVISNING

Professor i øjensygdomme Toke Bek, til venstre i billedet, forklarer Sebastian Klein, hvordan øjet er opbygget.

Sebastian Klein går tæt på øjet Synet er en af vores absolut vigtigste sanser, og vi bruger synet og øjnene hele tiden, men hvordan fungerer øjet egentlig, og hvad sker der inde i øjet, når vi bruger synet?

TEKST OG FOTO: TINA ADELE HOFF

Sammen med undervis-ningsforlaget Cleo og Universitetshospitalet

Århus står Dansk Blindesam-fund bag produktion af tre undervisningsfilm om synet og øjets opbygning. Til at for-midle budskabet har vi fået hjælp af tv-værten Sebastian Klein, der er kendt fra et utal af lærerige og underholdende naturprogrammer for børn produceret af Danmarks Radio.

Øjet fungerer som et kamera Sebastian Klein besøgte profes-sor i øjensygdomme Toke Bek på Århus Universitetshospital, og der blev tegnet og fortalt. ”Man kan godt sammenligne øjet med et kamera. I et kamera kommer billedet ind via linsen, og først inde i kamerahuset bli-

ver det til et billede. Det samme sker i øjet, hvor det vi ser, først bliver til et signal, når det kom-mer ind på bagsiden af øjet. Signalet bliver derefter til et billede, som hjernen kan genkende eller observere”, forklarer Toke Bek.

Griseøjne gør os klogere I en af filmene viser professor Toke Bek også, hvordan et rig-tigt øje ser ud indvendigt. Han dissekerer et griseøje. ”Grise-øjne er næsten identiske med menneskeøjne, så vi, der forsker i øjne, bruger faktisk griseøjne til at blive klogere på, hvordan øjet er opbygget og på, hvordan vi kan udvikle nye operations-teknikker og hermed være med til at redde synet for så mange mennesker som muligt.”

Synslinjen giver råd og støtte ved synstab Spørgsmålene kan være mange, når man oplever, at synet svigter. Er man selv eller kender man nogen, som er ramt af en synsnedsættelse, kan man få hjælp hos Synslinjen. Ring til Syns-linjen, hvis du har behov for at tale med en og få gode råd og vejledning.

Ring på telefon 45 80 00 10 Telefonen er åben: Mandag kl. 9.00-13.00, onsdag kl. 13.00-17.00 og torsdag kl. 17.00-21.00 eller få yderligere information på www.synslinjen.dk.

Synslinjen er skabt i et samarbejde mellem Dansk Blindesamfund og Øjenafdelingen på Århus Universitetshospital.

3 tips

System i tingeneSom blind eller stærkt svagsynet er der mange ting, man kan blive frustreret over i hverdagen. En af dem er frustrationen over ikke at

kunne finde sine ting. Jeg kan derfor stærkt anbefale, at man lærer at have pinlig orden og system i sine ting. Det gælder også i køleskabet og i fryseren. Mit eget køleskab er fx inddelt, således at den øverste hylde er til morgenmad, næste hylde er til frokost osv. Det sparer mig for masser

af tid i hverdagen, hvor jeg hurtigt kan finde de madvarer, jeg skal bruge, i stedet for at skulle føle hele køleskabet igennem.

Kend dit tøj på klippet Når synet ikke er, hvad det har været, kan det være svært at skelne farverne på tøjet. Med lidt øvelse kan man som blind eller stærk svagsynet hurtigt lære at skelne tøjet på de små forskelle i modeller og stoftyper. Men ofte har man to ens T-shirts el-ler to ens par bukser – bare i hver sin farve – og så begynder det at blive svært. For mange år siden fik jeg et tip om altid at klippe hjørnet af det vaskemærke, der sidder i det mørke-ste stykke tøj. Det er et råd, der har fulgt mig siden, og det fungerer upåklageligt. I det hele taget drejer det sig om i hverdagen at gøre tingene så simple som overhovedet muligt.

Markering, der kan mærkes Mange har vanskeligt ved at ind-stille ovn, vaskemaskine, strygejern mv., og jeg kan derfor anbefale, at man anskaffer nogle små følbare selvklæbende gummidutter, som kan bruges til markering. De små gummidutter kan være en fan-tastisk – ja nærmest uundværlig markeringshjælp. Personligt bruger jeg de samme dippedutter, som bruges til skabe og skuffer, for at disse ikke skal smække hårdt i. Dippedutterne kan købes i mange forskellige farver, former og i mange forskellige forretninger. Prøv fx diverse hobbybutikker eller byggemarkeder.

Talende hjælpemidler Når man først er blevet fortrolig med marke-ringshjælp, kan en Pen Friend eller Pennytalk være et uundværligt hjælpemiddel. De er ikke helt billige, men jeg vil alligevel nævne disse ”talende” markeringshjælpemidler, der kan bruges til nærmest alt: pilleglas, krydderiglas, æsker på kontoret, madretter, der ligger i fry-seren osv. De leveres sammen med labels, og de virker ved, at man placerer en label på en ting, og så kan der indtales en besked, der passer til den label. Efterfølgende peges på label med ”maskinen”, og så læses teksten op. Vejl. udsalgspris: 1.300-1.600 kr. Forhandles bl.a. hos www.butikkik.dk.

SelvsynAnette Bjerre er kursusleder på Dansk Blindesamfunds kursus- og feriecenter, Fuglsangcen-tret, der ligger i Fredericia. Her har hun blandt andet undervist nyblinde siden 1993. Anette er i dag selv helt blind som følge af øjensygdommen retinitis pigmentosa, og hun ved om nogen, hvilke ting der kan drille, og hvilke små tips der kan hjælpe i hverdagen.

15ØJEBLIKKET OKTOBER 2017

16 ØJEBLIKKET OKTOBER 2017

BØRN OG UNGE

Ida vil gerne være med til at nedbryde

fordomme I Himmelev ved Roskilde bor Ida

sammen med sin familie. Ida er blindfødt, men det har bestemt ikke taget modet fra hende, der i dag går

i 2G på Himmelev Gymnasium og drømmer om at blive psykolog.

TEKST: ANNE MARIE TIEDEMANN FOTO: HENRIK FRYDKJÆR

JJeg har altid syntes, at det var vigtigt at være åben om mit synshandicap, for jeg oplever, at der er mange mennesker, der har fordomme om os med syns-handicap, så hvis jeg kan være med til at nedbryde nogle af disse mange barrierer, så vil jeg rigtig gerne det.” Ordene kom-mer fra Ida Raunkiær, der bor i Himmelev ved Roskilde.

Hun er netop kommet hjem fra gymnasiet, hvor hun sam-men med de andre elever er i fuld gang med at gennemføre sin ungdomsuddannelse. ”Da jeg startede, insisterede skolen på, at jeg skulle have bevilliget en seende ledsager i de første 14 dage, og det er jeg faktisk utrolig taknemmelig for i dag. For det gjorde det hele så meget lettere for mig. Jeg lærte at finde rundt på den nye skole, og mine klasse-kammerater kunne også meget nemmere se, hvilke ting jeg kun-ne klare selv, og hvilke jeg skulle

”Mine forældres indstilling til mit synshandicap, og den måde, hvorpå jeg er opdraget, har betydet meget for mig. Jeg har altid haft de samme pligter som mine søskende: opvask, rengøring, oprydning. Jeg har aldrig selv betragtet mit synshandicap som tabu-belagt, og derfor tror jeg også, at mine kammerater har haft nemmere ved at acceptere mig, som den jeg er”, fortæller Ida.

have hjælp til. Jeg blev derfor meget hurtigt en del af klassen, og mine klassekammerater er enormt søde til at spørge, om jeg skal have hjælp. Vi er 21 piger i klassen, så der er næsten altid nogen, jeg kan spørge om hjælp.

Jeg er glad for, at jeg kan være med til at vise andre mennesker, at man sagtens kan leve normalt og have et godt liv, selv om man har et synshan-dicap. Med min åbenhed viser jeg andre, at de kan slappe af, og at de gerne må stille mig alle de spørgsmål, som de har.

En sekretær hjælper ”I dagligdagen har jeg en sekre-tær, der fx hjælper mig med at tage noter – det er en af de andre piger i klassen”, fortæl-ler Ida med et smil, men ellers downloader jeg selv alt mit un-dervisningsmateriale fra Nota, som er ”blindebiblioteket” her i Danmark. Det er dem, der står for at klargøre alt det under-visningsmateriale, som jeg skal bruge til undervisningen. Som hjælpemiddel har jeg et elektro-nisk punktnotatapparat, dvs. en slags tastatur eller minicompu-ter, hvor jeg både kan skrive og læse punktskrift, og som efter-følgende kan tilsluttes en rigtig computer.”

Punktskrift har jeg lært på Synscenter Refsnæs, hvor jeg er kommet, så længe jeg kan huske. Jeg har også deltaget på som-merskolen, hvor jeg har mødt andre med synshandicap. Jeg ved, der er et meget stort fæl-lesskab blandt blinde og stærkt svagsynede, men det er ikke no-get, jeg decideret har opsøgt. Jeg føler mig faktisk meget heldig, fordi jeg har været godt integre-ret i min klasse.

Nota giver Ida adgang til vigtig viden Nota producerer og udlåner tekster, der er gjort tilgængelige for mennesker med læsehandicap. Det gør Nota på vegne af staten som en institution under Kulturministeriet. Formålet med Nota er at sikre lige adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker, der ikke kan læse alminde-lig trykt tekst.

Folkeskolen gik godt Når jeg tænker tilbage på min folkeskole, husker jeg det som en rigtig god tid. Jeg har altid gået i den samme folkeskole, og de har vidst, hvem jeg var. Jeg har været tryg, og det er herfra, jeg har mit netværk.

Efter folkeskolen var det fak-tisk meningen, at jeg skulle på efterskole. Men for at sige det, som det var, var det for stor en mundfuld for mig. Det selv at skulle finde rundt et fremmed sted samtidig med, at jeg skulle forholde mig til så mange nye mennesker, var en større udfor-dring, end jeg havde forventet. Så jeg droppede ud og flyttede hjem igen og startede på en 10. klasse i stedet. Herefter startede jeg på gymnasiet, hvor jeg nu går i 2G. Jeg drømmer om at blive psykolog, og derfor er det vig-tigt, at jeg får gennemført min gymnasiale uddannelse.

ØJEBLIKKET OKTOBER 2017 17

18 ØJEBLIKKET OKTOBER 2017

Dansk Blindesamfund kæmper for børn og unge med synshandicap I Danmark er der ca. 2.000 synshan-dicappede børn og unge. Heraf er ca. 600 blinde eller stærkt svagsynet. Dansk Blindesamfund kæmper for at sikre, at børn og unge med syns-handicap: • gennem kærlig og kompetent

rådgivning får den allerbedste start i livet

• vokser op med samme muligheder som alle andre børn og unge

• allerede fra skolestart får den hjælp, der skal til, så de lærer at begå sig i den seende verden

• ikke lever en overbeskyttet hverdag, men en naturlig hverdag, som også indeholder udfordringer og nederlag

• udvikler og træner sociale rela-tioner, som – i vores øjne – er dét absolut vigtigste for alle børn

• møder andre synshandicappede børn, så de opdager, at de ikke står alene

• og deres forældre ikke bliver kastet rundt i systemet, men får den hjælp og vejledning, de har behov for

• vokser op med aktiviteter og får muligheden for at udvikle interesser, der giver dem samvær med og tætte relationer til andre mennesker.

Jeg bliver rigtig glad, når jeg ser, hvor godt Ida klarer sig, og hvor godt hun er inkluderet i folkeskolen, gymnasiet, fritidsinteresser og i sit fritidsjob. Skolerne har givet hende plads, og den nødvendige støtte har fungeret. Jeg bemærker også, at hendes forældre har udfordret hende gennem hele hendes opvækst. Dette er alt sammen faktorer, der er vigtige, når blinde og stærkt svagsynede børn og unge skal ud på livets motorvej, hvor der kan komme nogle bump.

Claus Sørensen, formand for Lands-foreningen af forældre til

blinde og svagsynede

Venner siden børnehaven Mine venner er mest seende venner fra folkeskolen og gym-nasiet. Men jeg har også to gode venin-der, som har et syns-handicap lige som mig. Den ene kender jeg helt tilbage fra børnehaven af. Det er dejligt, for vi drøf-ter naturligvis mange andre ting, som mine veninder, der kan se, ikke nødvendigvis tænker over. Det er lidt forskelligt, hvor ofte vi mødes, men som regel er det hver eller hver tredje måned.

Ikke pakket ind i vat Mine forældre har aldrig pak-ket mig ind i vat. Jeg er blevet bedt om at klare mig selv, og jeg har haft lige så mange plig-ter herhjemme som mine andre søskende. Når jeg har været på Refsnæs og mødt andre børn og unge med synshandicap, har jeg godt nok tænkt, at jeg har været heldig at være vokset op i trygge rammer, hvor mine forældre lø-bende har givet mig udfordrin-ger, så jeg har kunnet udvikle mig, så jeg i dag føler mig som alle andre. Mine forældre har

fx ikke bare gjort tingene for mig, det har jeg selv skullet tage initia-tiv til. Jeg har selv skrevet ansøgnin-ger, hvis der var hjælpemidler el-ler andet, som jeg havde brug for. Det har givet mig lidt hår på brystet, og jeg er god til at for-

mulere mig på skrift. Det skub, tror jeg, der er mange, der ikke har fået.

Jeg er glad for at arbejde på Dark Waiter. Jeg bruger nok de andre som rollemodeller. De er ældre end mig, og det er dejligt at se, at man kan komme videre i livet, selv om man har et synshandicap.

Har aldrig kendt til andet ”Jeg har jo aldrig kendt til an-det, jeg er jo født blind, så derfor tænker jeg faktisk ikke så meget over, at jeg ikke kan se. Sådan er det jo bare”, fortæller Ida.

Jeg bruger ca. ½-4 timer på lektier hver dag. Det, tror jeg, er meget normalt og også det an-tal timer, som mine klassekam-merater bruger. Jeg tror faktisk ikke, der er den store forskel, og jeg tror også, at jeg har præcis lige så mange overspringshand-linger, som de har.

Korsang, fitness og kaffe Fritiden bruger Ida til at drikke kaffe med veninderne og se

BØRN OG UNGE

19ØJEBLIKKET OKTOBER 2017

Netflix-serier præcis som alle andre teenagere. ”Jeg har stadig kontakt med mange af mine fol-ke-skolekammerater, og sammen med en af mine folkeskolevenin-der træner jeg også i et fitness-center. Jeg synger også i kor og får også soloundervisning. Det er min måde at bryde grænser på”, fortæller Ida.

Jeg har i flere år været barnepige for et par tvillinger, der i dag er 8 år. De har ofte venner med hjem, der spørger ind til mit synshandicap. Så taler vi om det, og jeg bliver glad over at vide, at det er noget, de kan tage med videre i livet.

Fritidsjob på ”Dark Waiter” Ida har altid ønsket sig et fri-tidsjob ligesom sine kamme-rater. Det var en veninde, der

fortalte hende om Dark Waiter for ca. to år siden, og det fik Ida til at skrive en ansøgning. ”Jeg skrev til dem og præsenterede mig selv, og så blev jeg ringet op af Jannie Hammershøi, der sammen med Lene Johannsen står bag Dark Waiter. Hun sag-de, at jeg var meget velkommen til at komme ind og kikke forbi. Det gjorde jeg, og det var meget lærerigt for mig. Der er plads til ca. 40 gæster på restauranten, og min opgave er at servere maden for gæsterne. Jeg har mit eget bord, som jeg skal servicere, når jeg er på arbejde.

Blind date på Dark Waiter På restauranten

Dark Waiter i Køben-havn serveres maden

i mørke. Så er det muligt for gæsterne at sætte sig i blindes sted. Sammen med den gode mad og vin skaber det totale mørke en spæn-dende, sammenhængende oplevelse, der udfordrer alle sanserne undtagen det syn, vi normalt tager for givet. Me-nuen bliver ikke offentliggjort på forhånd. Det er en del af oplevelsen at gætte sig til, hvad man får at spise. Læs mere på www.darkwaiter.dk

Sårbare gæster ”Jeg oplever gæsterne som meget sårbare, når de kommer ind på restauranten og pludselig bli-ver placeret der i mørket uden at kunne se. Vi fortæller dem jo ikke på forhånd, hvad det er, de skal have at spise, og det kan godt være noget af en overvin-delse for vores gæster at smage på noget, de ikke ved, hvad er. Men det er jo også det, der er me-ningen”, forklarer Ida, ”det skal være en oplevelse”. Det er mange forskellige slags mennesker, der kommer på restauranten. Nogle gange kommer der også seende forældre med et blindt barn. Det,

synes jeg, er så fint, at de har lyst til at sætte sig ind i ”vores” ver-den. På restauranten har vi også sjove indslag mellem måltiderne. Vi kan fx finde på at bede gæster-ne om at gætte en mønt kun ved hjælp af følesansen, eller gætte alderen på en, der taler ved kun at skulle høre stemmen, og så skal de selvfølgelig gætte, hvad de spiser.

Drømme om fremtiden Fremtiden? Jeg vil gerne være psykolog, for jeg kan godt lide tanken om at sætte mig ind i, hvordan andre mennesker tæn-ker. Men herudover tænker jeg egentlig bare, at jeg gerne vil have styr på mit liv. Have et arbejde, som giver mening for mig, og ja, have det godt.

20 ØJEBLIKKET OKTOBER 2017

GAVEIDÉER TIL JUL

Hjælpemidler, der holder gang i håndarbejdet Selv om synet svigter, behøver du ikke lægge din interesse for håndarbejde på hylden, for der er god hjælp at hente blandt flere forskellige hjælpemidler.

ALLE PRISER ER VEJLEDENDE, OG DER

TAGES FORBEHOLD FOR TRYKFEJL OG PRISÆNDRINGER.

Gaver der forøger livskvaliteten Vi har samlet en række gaveidéer, som kan gøre livet lettere for mennesker med nedsat syn.

Håndfri sylupMed en sylup, der hænges om halsen og støtter ind mod maven, har du god hjælp til håndarbejdet samtidig med, at begge hænder kan være frie. Set hos www.lysoglup.dk 125 kr.

Målebånd med hul-markeringMålene bliver følbare med dette følbare målebånd, hvor der er et tydeligt hul ud for hvert tal. Herved bliver det let at tælle dig frem til længden på dit arbejde. Set hos www.butikkik.dk 90 kr.

Strikkepinde og hæklenåle med lysLys og kontrastfarve gør det lettere at se maskerne i dit strikke- eller hækletøj. De fungerer ved hjælp af batterier, som nemt kan udskiftes. Set hos www.hobbii.dk Fra 99 kr.

NåletræderHvis det er svært at træde synålen, kan denne nåletræ-der hjælpe. Nålen sættes i holderen i siden, og tråden skubbes ind ved hjælp af knappen i midten. Set hos www.butikkik.dk 75 kr.

MakeupbrilleNetop når makeuppen skal lægges, eller brynene rettes, er en almindelig brille i vejen. Makeupbrillen her er med et glas, som kan vippes fra side til side. Brillen leveres med valgfri styrke ligesom ved en læsebrille. Styrken starter ved +2. Set hos www.lysoglup.dk 195 kr.

Se bedre med mere lys Med nedsat syn er det nærmest umuligt at klare sig uden hjælpe-midler som lup og ekstra lys. Det kan anbefales at få uvildige råd fra IBOS (Institut for blinde og svagsynede) eller opsøge specialoptikere og synscentre for at få skræddersyede løsninger, der kan hjælpe i hverdagen.

Lys i lommen Denne kraftige lommelygte kan nemt ligge i lommen og hjælpe i skumringen, når trappetrin eller nøglehuller bliver svære at se. Set hos www.lysoglup.dk 623,75 kr. Lys i kasketten

Med tryk på indersiden af skyggen tændes op til 6 små lamper, der hjælper, når hænderne ellers er fulde, måske ved småreparationer. Set hos www.butikkik.dk 400 kr.

Kom tættere på med makeupspejl Hvis man har nedsat syn, er spejlet med lys og forstørrelse uundværligt, når du skal sætte håret og lægge makeup. Set hos www.lysoglup.dk Fra 380 kr.

Lup og smykke i etHvorfor lede efter lup eller briller, når det kan hænge som et smykke om halsen og altid være lige ved hånden? Smykkelup med guldfarvet kæde. Set hos www.lysoglup.dk 662,50 kr.

Som synshandicappet er hjælpemidler stort set uund-

værlige i hverdagen. Som pårørende kan du være med til at sikre livskvali-tet og adgang til hjælp i hverdagen. Kik ind på

www.butikkik.dk eller www.synsnerven.dk og

bliv inspireret – der findes masser af hjælp. 21ØJEBLIKKET OKTOBER 2017

22 ØJEBLIKKET OKTOBER 2017

Gaver der forøger livskvaliteten

Se bedre med farvede brilleglasFarvede glas kan forbedre synet både i dag- og aftentimerne. Farven af glassene afhænger af, hvilket synsproblem der er tale om. Set hos www.lysoglup.dk, der også tilbyder vejledning. 700-1200 kr.

Håndgjort fra Blindes Arbejde At binde børster er et traditionelt erhverv for blinde og stærkt svagsynede. Børsterne fra Blindes Arbejde findes i mange udgaver – funktionelle og meget smukke.

Gavepakke med badebørste, sæbe og svampSet hos www.blindesarbejde.dk 329 kr.

Børster til opvaskenOpvaskebørsterne fra Blindes Arbejde er både smukke, funktionelle og meget slidstærke. Find nærmeste forhandler på www.blindesarbejde.dk Fra 105 kr.

Kontrastfarver i køkkenetKarklude i klare farver gør arbejdet i køkkenet mere overskueligt. Set hos www.flyingtiger.dk 2 stk. 20 kr.

Husk også at alle har mulighed for at få besøg af en af Dansk Blinde-samfunds konsulenter, der selv har et synshandicap tæt inde på livet. Vi ved en masse om hjælpemidler, og det er gratis. Kontakt os på 38 14 88 44.

GAVEIDÉER TIL JUL

23ØJEBLIKKET OKTOBER 2017

Hvem vil ikke gerne have ens strømmer på? Med sokkeholdere er det nemt at samle sokkerne i par, før de smides til vask. Fås i forskellige farver i pakker af 10 stk. Set hos butikkik.dk 70 kr.

Fang nøglehullet

Med en nøglehulsfanger er det aldrig svært at låse sig ind.

Set hos www.butikkik.dk 30 kr.

Mærkbar måling til handymanden

Selv om synet svigter, har mange stadig stor glæde af hobbyarbejde, hvor der skal måles. Tommestok i træ med mærkbar afmærkning. Set hos www.butikkik.dk, hvor der også er mere inspiration til handymanden. 300 kr.

TIPS

Sådan kender du forskel på pengene Har du problemer med at skelne mellem de forskellige danske mønter og pengesedler, så læs med her, for alle mønter og sedler har sine egne følbare kendemærker.

Styr på mønterne Parvis har mønterne fælles mønster på den smalle kant, men er forskellige i størrelse, tykkelse eller markeret

med et hul i midten.

Hvis du har fat i en mønt, hvor den smalle kant er skiftevis rillet og glat, så ved du, at det er

enten en 2-krone eller en 20-krone, du står med i hånden. Herefter mærker du efter, om der er hul i mønten. Er der et hul, er der tale om en 2-krone. Er der ikke et hul, er der tale om en 20-krone.

Hvis du har fat i en mønt, der er rillet på hele den smalle kant, så ved du, at du har fat i en 1-krone eller en 5-krone. Både

1-kronen og 5-kronen har hul i midten, men 1-kronen er betydelig mindre end

5-kronen.

Hvis du har fat i en mønt, der er helt glat på den smalle kant, så ved du, at du har fat i en 50-øre eller i en 10-krone. 50-øren er meget tyndere og vejer betydelig mindre end 10-kronen.

Styr på sedlerne Pengesedlerne er forskellige i længden, dvs. sedlerne bliver 1 cm længere for hver gang, værdien er større. Det er en fordel at have et system i sine pengesedler, så man ved, hvordan de er gemt i pungen. Uden syn er det svært at kende forskel på penge-sedler. Men pengesedler har forskellig længde, og med en penge-måler til sedler bliver det nemt. Bestil hos www.ibos.dk GRATIS

24 ØJEBLIKKET OKTOBER 2017

KONSULENTTJENESTEN

Mette hjælper Willys med at klare tilværelsen som nyblind Når Mette Strojek, der er konsulent i Dansk Blindesamfund, besøger nye medlemmer, skal der tales om hjælpemidler og muligheder, men der skal også lyttes, snakkes og gives gode råd om hverdagen med et synshandicap.

TEKST OG FOTO: ANNE MARIE TIEDEMANN

I I dag er det Willys Kathlin Jordt, der bor i Tønder, der skal have besøg af Mette Strojek. Mette er Dansk Blindesamfunds konsulent i

Sønderjylland, hvor hun dækker de fire kommu-ner: Tønder, Sønderborg, Haderslev og Åbenrå. Tilsammen er der ca. 300 medlemmer i området.

Det er fjerde gang, Mette kommer på besøg hos Willys, og i dag skal de tale om hjælpemid-ler, herunder en Daisy-afspiller. Willys skal un-derskrive en fuldmagt, så Mette kan gå videre og foretage selve ansøgningen. Men først skal livs-situationen lige vendes, og Willys har også nogle andre ting, hun lige skal spørge Mette om.

Styr på kørslen Sidste gang, Mette var på besøg, hjalp hun Willys med at få bevilliget handicapkørsel, for når du ikke længere har synet, kan det være svært at komme uden for en dør. Det betyder, at Willys har mulighed for transport til en overkommelig pris, når hun skal noget, og at hun, når de kom-mer frem til bestemmelsesstedet, har mulighed for at blive fulgt ind til døren. ”Husk, at når du skal af sted til Dansk Blindesamfunds arrange-menter, skal du bare tage regningen med til næste arrangement, så dækker vi hovedparten af kørsels-omkostningerne”, minder Mette hende lige om.

Mette, til højre i billedet, hjælper Willys, der er ramt af øjensygdommen AMD. Hun har problemer med at se ting tæt på. Hun kan for eksempel slet ikke læse mere, og hun kan heller ikke genkende menneske, hun møder på gaden.

ØJEBLIKKET OKTOBER 2017

Glæder og sorger deles med konsulenten Willys var til bryllup i lørdags, og her brugte hun for første gang den nye kørselsordning, og det skal Mette selvfølgelig høre om. ”Jeg kom op at køre med min familie, da vi skulle af sted, men da jeg skulle hjem, havde jeg bestilt handicapkørsel, og det var så dejligt for første gang i lang tid selv at kunne bestemme, hvornår jeg ville af sted. Jeg skulle ikke sidde og vente på, de andre ville hjem.

Jeg havde på forhånd aftalt, at jeg gerne ville med i kirken og bagefter være med om eftermid-dagen og have kaffe og kage. Men jeg tog af sted før middagen”, fortæller Willys. ”Det er dejligt at høre, at du er begyndt at bruge ordningen”, sup-plerer Mette.

Willys fortæller videre, at hun selv ønskede at fravælge middagen. ”Jeg kan jo ikke se, hvad der ligger på tallerkenen, så derfor bryder jeg mig ikke om at spise sammen med andre, så sidder

man der og roder rundt i maden og spilder. Det gider jeg ikke”, fortæller Willys.

Det betyder utrolig meget for mig at yde omsorg til andre Mette Strojek er konsulent hos Dansk Blindesamfund. Hun har selv været medlem af Dansk Blindesamfund siden 1967. Hun er født med øjensygdommen RP (retinitis pigmentosa). Som 13-årig fik hun beskeden fra øjenlægen, at hun skulle forberede sig på at blive helt blind, og som 36-årig var synet helt væk. I dag er Mette 69 år. Hun beskriver sit job således: ”Det at yde omsorg til andre mennesker betyder utrolig meget for mig. Det er sådan en glæde at mærke, hvordan jeg kan være med til at forandre et menneske fra at være handlingslammet og dødtrist til igen at have mod på livet. Det sker ofte, når jeg er på besøg i takt med, at de hører om de muligheder, der er.”

Få et gratis besøg af konsulenten Den første tid efter et synstab kan være rigtig svær, og de fleste har brug for hjælp til at komme videre. Dansk Blindesamfund har et netværk af ca. 50 konsulenter, der er spredt ud over landet, og som alle selv har et synshandicap. Konsulenterne kommer på hjemmebe-søg, rådgiver om hjælpemidler og rettigheder. Vi giver gode råd til at klare sig uden synet i køkkenet, trafik-ken og på arbejdsmarkedet. Vi hjælper med at læse og udfylde alle de papirer, det kræver for at søge om hjælpemidler og støtte fra det offentlige. Vi anker også, hvis det er nødvendigt. Og vigtigst af alt: Vi er ofte indgangsvinklen til et nyt netværk til andre, der er ramt af synshandicap. Vores konsulenter kan kontaktes ved at ringe til Dansk Blindesamfunds hoved-kontor på tlf.: 38 14 88 44.

Lys, der giver lyst til at spise med andre Mette lytter, og Willys fortælling får hende til at foreslå noget, der hedder en ”kuvertlampe”. En kuvertlampe er nemlig nem at have med i tasken, er genopladelig, og den giver et godt lys, så man nemmere kan se maden på tallerkenen. ”Var det måske en idé at ansøge om sådan en? Det kan må-ske give dig lysten til igen at spise blandt andre, og den kan også bruges herhjemme”, siger Mette.

25

FOTO: TOMMY BURT JENSEN, M.FL.

KONSULENTTJENESTEN

Her i august var Willys med på udflugt, og det var en stor inspirationskilde for hende at tale med de

andre ligestillede deltagere.

Det tager tid at blive klar til at modtage hjælp Willys mistede sin mand for 3 år siden, og siden er det gået stærkt med synstabet. Det var Willys datter, der sørgede for, at Willys blev meldt ind i Dansk Blindesamfund, efter at hun havde søgt information på internettet om hjælp til personer ramt af synshandicap. ”Jeg var en tur hos øjen-lægen, og han sagde til mig, at ”Ja, den er god nok, du er blind”.”

Inspiration fra andre: Daisy-afspiller Første gang, Mette var på besøg hos Willys for tre måneder siden, skulle det hele lige fordøjes. Anden

gang blev der talt om, at Willys skulle deltage i foreningens udflugt, som netop er afholdt her i august. Der var ca. 50 deltagere, og udflugten var lidt af en øjenåbner for Willys. ”Jeg fik talt med nogle af de andre og blev meget inspireret.

Vi talte bl.a. om en Daisy-afspiller til at afspille bøger på. Jeg har altid læst mange bøger, men det er fem år siden, jeg stoppede med at læse ”Magna-print” pga. synet. De seneste år er det blevet til lydbøger, men nu har jeg snart læst alle dem, biblioteket har. Derfor kunne jeg godt tænke mig at prøve en Daisy-afspiller”, fortæller Willys. ”Den er også lettere at bruge, og udbuddet af tilgængelige bøger, der er indlæst på Daisy-skive, er meget større end lydbøger”, siger Mette.

Willys er også blevet inspireret til at deltage på et af Dansk Blindesamfunds mange nyblindekurser, der afholdes på Fuglsangcentret ved Fredericia. Her lærer man at klare sig selv i hverdagen med et synshandicap, og det er stedet, hvor der kan skabes nye, værdifulde relationer til ligestillede.

Samler mod til nyblindekursus Det var også på foreningens udflugt, Willys talte med de andre om Fuglsangcentret. Mette er glad for, at hun fornemmer, at Willys ikke er afvisende for at deltage i et nyblindekursus på Fuglsangcen-tret, for hun har så mange gange set, hvor meget det kan gøre for folk at møde andre, der også har et synshandicap, og lære en masse fif til, hvordan man kan klare hverdagen og være selvhjulpen, selv om synet ikke er der mere.

”Det er det, der er godt ved at komme ud og være sammen med andre, der også er ramt af et synshan-

26 ØJEBLIKKET OKTOBER 2017

dicap – man bliver inspireret og suger til sig om hjælpemidler og andre ting, som måske kunne være til gavn for en selv”, supplerer Mette.”

”Ja, jeg skal lige samle mod, så skal jeg nok gøre det”, siger Willys med et smil.

ØJEBLIKKET OKTOBER 2017 27

Jeg bliver så glad, når et af vores nye medlemmer møder op til vores klubaften eller til en af vores udflugter. Jeg ved, hvor stor en overvindelse, det kan være. Jeg sidder jo ofte og taler med folk, der helt har mistet modet og lysten til at komme ud. At se den for-vandling, der kan ske med folk, er en af de største glæder, jeg har her i livet”, fortæller Mette.

Svært ved at komme uden for en dør En anden ting, Willys gerne vil drøfte med Mette, er det her med at komme ud af døren. Willys har boet i Tønder i rigtig mange år. Hun har været kø-rerlærer og kender derfor så godt som alle i byen. Derfor er det også en stor sorg for hende, at hun ikke længere kan genkende dem, hun møder, på gaden. Hun er bange for, at de skal synes, at hun er snobbet eller dement, bare fordi hun ikke kan se dem. ”Det går mig meget på”, fortæller hun, og det kan Mette godt forstå. Mette siger: ”Og det er jo så også derfor, at du skal gå med din badge, så andre tydeligt kan se, hvorfor du ikke hilser på dem, selv om I kender hinanden godt.”

Hjælpemidler, der gør en forskel Inden Mette tager af sted, ligger hun også lige adressen til Butik Kik, som er en butik, der for-handler hjælpemidler til blinde og stærkt svagsy-nede. Willys mangler nemlig flere færdselsmær-ker (badges), som hun kan sætte på tøjet, så det er synligt for enhver, at hun har et synshandicap. Det er vigtigt, når man færdes i trafikken. Og hun vil også gerne kikke efter andre ting i butikken, fx svagsynspapir, for hun skri-ver stadig dosmersedler, så hun kan få hjælp til indkøb. Men det kniber med at se, og nogle gange kommer hun til at skrive tingene oven i hinan-den, og så kan hendes datter ikke læse det alligevel.

Hjælpemidler, der kan gøre livet lettere for Willys og andre nyblinde Færselsmærke Det blå mærke med silhuetten af et menneske med hvid stok er symbolet for svagsynede eller blinde. Det kan købes i mange for-skellige udgaver. For eksempel som klistermærke eller som emblem, der kan fastgøres med sikkerhedsnål på tøjet.

MagnaPrint-bøger Der findes nu mere end 800 titler i Magna Print-serien, som er bøger med stor og tydelig skrift. Serien udgives af De danske biblioteker og er målrettet mod læsere med svækket syn. Bøgerne kan lånes på eller

bestilles hjem til dit lokale bibliotek.

Lydbøger Lydbøger er bøger, der er indlæst, så de høres i stedet for at læses. Lydbøgerne kan lånes gratis på biblioteket som CD’ere og hentes som lydfiler på bib-liotekernes netbaserede samling på www.ereolen.dk.

Daisy-afspiller DAISY-afspilleren er en lydbogsafspiller, som er lavet til blinde og stærkt svag-synede. Afspilleren er brugervenlig med store og tydelige taster. Afspilleren husker, hvor i bogen du er kommet til, og

giver dig mulighed for at søge efter afsnit, kapitler og sider i lydbogen. Selve Daisy-

skiverne bliver sendt automatisk med posten fra NOTA, som er blindes og ordblindes bibliotek i Danmark.

Svagsynspapir Blok med skrivepapir, der har ekstra

tydelige linjer eller tern.

Kuvertlampe Sammenklappelig, transportabel,

ledningsfri og genopladelig lam-pe, der er på størrelse med en paperbackbog. Giver meget kraftig belysning på tallerke-nen, bingo-pladen el. lign.

B

28 ØJEBLIKKET OKTOBER 2017

SPORT

Blinde kan sagtens spille fodbold Deltagerne i BioNutria Park i Randers. Fra venstre bagerst: Rasmus Thomsen, Joel Allansson, Nikaolaj Dahl Hansen, Kevin Conboy, Brandur Henriksson og træner Mark Blake. Fra venstre forrest: Mads Lauersen, Mette Jensen, Mads Hvid, Kevin Taylor, Frederik Due, Tine Drellsdorf og Stine Skovbon. Allerforrest: Kasper Mikkelsen.

Der var godt humør og gode ben på kunstgræsbanerne ved BioNutria Park i Randers den 9. september, hvor 10 forventningsfulde spillere prøvede kræfter med blindefodbold.

TEKST OG FOTO: METTE OSCAR PEDERSEN

Det er lidt svært at forestille sig, hvordan 10 mennesker med bind for øjnene over-hovedet skal kunne finde ud af at ramme

en bold, drible rundt og score mål. Men ikke des-to mindre så var det lige præcis det, der skete, da Dansk Blindesamfund i samarbejde med International Blind Sports Federation (IBSA) på en varm september lørdag fløjtede til start i Randers FC. Spillerne kom fra hele landet, og den svenske landsholdstræner, Mark Blake, var fløjet ind fra Stockholm for at bruge en dag på at sparke blindefodbold i gang i Danmark.

Spillerne kastede sig ikke hovedkulds ud i tak-linger og straffespark. I første omgang gjaldt det om at få en fornemmelse af bolden, af banen og af

hinanden ved at lave forskellige tillidsøvelser, hvor man for eksempel stod i en cirkel og sendte bolden rundt til hinanden. Når man ikke kan se bolden, skal man bruge alle sine andre sanser for at for-nemme, hvor bolden er. Senere på dagen lærte spillerne at drible og spille til hinanden – og ikke mindst at score mål. ”Spillerne var rigtig gode,” siger Mark Blake. ”De gjorde alt det, man skal gøre for at lære blindefodbold. De lærte at spille bolden til hinanden, at løbe på banen og at kommunikere.”

En paralympisk disciplin Blindefodbold startede som en skolegårdssport på specialskoler for blinde, men er i dag en af de anerkendte og mest populære sportsgrene for

D

Spillerne kastede sig ikke hovedkulds ud i taklinger og straffespark. I første omgang gjaldt det om at få en fornemmelse af bolden, af banen og af hinanden ved at lave forskellige tillidsøvelser, hvor man for eksempel stod i en cirkel og sendte bolden rundt til hinanden.

blinde og svagsynede verden over. IBSA (Interna-tional Blind Sports Federation) tog blindefodbold til sig tilbage i 1996 og sørgede for, at sporten blev en af de paralympiske discipliner.

Undgår ulykker med et ”Voy” Det vigtigste ord i blindefodbold er det spanske ord ”voy”. Det siger spillerne for at gøre opmærk-som på, hvor de er på banen. ”At sige ”voy” er meget vigtigt for orienteringen, og det er meget vigtigt for ikke at støde ind i hinanden,” siger Mark Blake, der til dagligt er træner for det sven-ske blindefodboldlandshold.

”Især er ”voy” vigtigt, når man er helt ny spiller, for der lytter man meget intenst efter bolden, og så sænker man hovedet. Og idet man sænker hove-det, er der altså fare for, at man støder ind i andre. Hvis man siger ”voy”, så undgår man ulykker.”

Besøg fra Superligaen Efter frokost fik spillerne sig en overraskelse, da fire superligaspillere fra Randers FC fik lyst til også at lære at spille blindefodbold. De fire spille-re fik deres sag for og var overraskede over, hvor svært og grænseoverskridende, det var at spille fodbold uden at bruge sit syn. De fire spillere var Kevin Conboy, Frederik Due, Joel Allansson og Brandur Hendriksson. ”Det var ret svært, og jeg er imponeret over, hvor meget spillerne kan, selv om de ikke kan se”, sagde Conboy efter selv at have skudt forbi målet et par gange.

Blindefodbold er kommet for at blive I Danmark er fodbold en folkesport og betyder fællesskab. Som synshandicappet er man ofte uden for dette fællesskab. Nikolaj Dahl Hansen, der deltog i arrangementet, siger: ”Jeg synes, det

er en anderledes måde at spille fodbold på. En god oplevelse. Jeg vil helt be-stemt gøre det igen, for jeg elsker at spille fodbold og har gjort det, siden jeg kunne gå.”

Rasmus Thomsen var også begejstret: ”Det har været sjovt at være med, og det gør det kun sjo-vere, at du ikke kan se noget, når du sparker til bolden. Jeg kunne sag-tens forestille mig at gå til blindefodbold, hvis der kom en klub. Det vil jeg rigtig gerne.”

Dansk Blindesamfund og IBSA arbejder i første omgang på at få to klubber i gang med blindefodbold her i Danmark. Indtil videre er der indgået aftaler med Randers FC og Skjold FC i København. Og Danmark spiller den første venskabskamp mod Sverige i marts 2018.

Det har været sjovt at være med, og det gør det kun sjovere, at du ikke kan se noget, når du sparker efter bolden. Jeg kan sagtens forestille mig at gå til blindefodbold, hvis der kom en klub.

Vil du være frivillig? Eller er du synshandi-cappet, og vil du spille med? Elsker du fodbold, og går du med en fodboldtræ-ner i maven, eller er du god til at stå og råbe på sidelinjen? Så meld dig som frivillig. Hvis du er synshan-dicappet og har lyst til at spille fodbold, så er du me-get velkommen til at komme og prøve næste gang, vi træ-ner. Kontakt Mette Pedersen på [email protected]

Reglerne Reglerne i blindefodbold minder om reglerne i indendørs fodbold med 5 spillere på banen inklusiv målmanden. Banen er 20 x 40 meter og omgivet af bander. Selve målet er omtrent på størrelse med et håndboldmål. Målmanden i blindefodbold er se-ende. Bolden ligner en almindelig fodbold, men har indsat rasler, så man kan høre bolden, når den er i bevægelse. Der er to typer hold: B1 for helt blinde spillere. Og B2/B3 for svagsynede. Alle spillere undtagen målmanden spiller med masker på, så man er helt sikker på, at der ikke snydes med synet.

Fakta om IBSA International Blind Sports Federation (IBSA) er en verdensomspændende organisation, der på ver-densplan repræsenterer 11 sportsgrene og tæller 121 medlemslande. Jannie Hammershøi, der til daglig er regionskonsulent i Dansk Blindesamfund og selv er tidligere landsholdsspiller i goalball, blev tilbage i 2014 valgt som præsidenten for IBSA. Jannie har selv delta-get i de Paralympiske Lege. Ud over præsidentposten i IBSA er Jannie Hammershøi en del af bestyrelsen i Parasport Danmark.

29ØJEBLIKKET OKTOBER 2017

30 ØJEBLIKKET OKTOBER 201730 ØJEBLIKKET OKTOBER 2017

MOTIONSFONDEN

Legatuddeling skabte glæde og entusiasme

Synshandicappedes Motionsfond uddelte i samarbejde med Dansk Blindesamfund

i alt 133.000 kr. til 18 legatmodtagere.

TEKST OG FOTO: REDAKTIONEN

Der var godt pakket med næsten 100 del-tagere i Portalens Café i Greve, da Syns-handicappedes Motionsfond i juni måned

holdt den årlige uddeling af legater til mennesker med synshandicap, der gerne vil dyrke sport og motion. Det blev en underholdende eftermiddag med fest og glæde.

Som fondens formand, Jesper Andersen, sagde, så er det fantastisk, når det at give er lige så stor en glæde, som det er for dem, der modtager.

Greves borgmester Pernille Beckmann uddelte legater og prøvede, hvordan det er at løse forskellige opgaver uden at kunne se.

Det er det hele værd Stifteren af Synshandicappedes Motionsfond, Sven Mogensen, 64 år, mistede selv som 20-årig synet i en bilulykke. Alligevel har han formået at

skabe en glimrende karriere som shippingmand og skibsmægler. ”Den glæde og entusiasme, do-nationerne spreder hos modtagerne, gør, at det er det hele værd”, fortalte han under uddelingen.

Borgmesteren i Greve, Pernille Beckmann, holdt et indlæg, om vigtigheden af at støtte hinanden der, hvor man kan og hvor vigtigt det er for den synshandicappedet at forberede sig til et almindeligt arbejdsliv gennem motion og net-værk. For der er muligheder for jobs – når bare de synshandicappede – og ikke mindst erhvervs-livet vil. Her opfordrede Pernille Beckmann det lokale erhvervsliv til at være mere parate til at åbne dørene for gruppen af synshandicappede.

Indsigt i en verden uden syn Efter uddelingen kunne de seende deltagere selv prøve, hvordan det er at skulle leve med et syns-handicap. Ved hjælp af specialdesignede briller, som deltagerne fik på, skulle de løse forskellige foruddefinerede opgaver. Det gav stor moro og ikke mindst indsigt i, hvordan hverdagens opga-ver kan give store udfordringer, og hvordan man kan løse mange opgaver med snilde og rigtig ind-retning. Dagen blev sluttet af med et musikind-slag leveret af Edis, som selv er blind. ”En stærk og smuk afslutning på en vidunderlig dag”, rundede Sven Mogensen af.

D

Legater til 18 modtagere Årets legater gik bl.a. til følgende formål: Indkøb af nye elektronsigter, indkøb af romaskine, ledsagelse og start-gebyr til Copenhagen Marathon, videreudvikling af spillet goalball, indkøb af tandemcykel, afholdelse af danseweek-end, ledsagelse til skitur, støtte til ridelejr, babysvømning for blinde forældre og deres seende babyer.

Stifteren af Synshandi-cappedes Motions-fond, Sven Mogensen gik også på scenen.

31ØJEBLIKKET OKTOBER 2017

KONKURRENCE

NYHED: DORO har opgraderet deres smartphone. Nu er den endnu mere enkel.

Vind den nye Doro 8040 Gæt Charles Dickens-citatet, der står herunder med punktskriftalfabetets prikker.

Jeg vil ære julen i mit hjerte

og prøve at beholde den hele året

Blandt de rigtige svar trækker vi lod om to Doro 8040. Uanset om du skal købe din før-ste smartphone eller opgradere en gammel, så kan du nu opleve en helt ny elegance og enkelhed i den nye Doro 8040. Doro 8040 vil imponere enhver, der kommer i nærheden af den, med sin store, smukke skærm og evne til at tænke endnu mere som dig. Med Doro 8040 skal du ikke tage komplicerede valg. Foretag en hvilken som helst handling nemt og hurtigt via intuitiv navigation, der også husker de handlingsfunktioner, du mest bruger. Træk opad på skærmen for at få flere funktioner og apps, træk ned for at få adgang til hurtigfunktioner og notifika-tioner. Doro 8040 leveres også med prakti-ske tjenester som My Doro Manager og Doro Connect and Care® samt indbygget trygheds-alarm med GPS position. Send svaret inden d. 31. januar 2018 til [email protected] eller Dansk Blindesamfund, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup

Vinderne fra sidst

Svaret på sidste nummers konkurrence: Husk at leve mens du gør det husk at elske mens du tør det

Vinderne er: Yvonne Møller, Brønshøj Kaj Christiansen, Næstved

Blindes tekstsprog Punktskrift blev opfundet for næsten 200 år siden af franskmanden Louis Braille. Han blev blind som tre-årig ved en ulykke med værktøjet i sin fars sadelmagerværk-sted. På en specialskole i Paris blev han senere dybt fascineret af at udvikle et tegnsystem, så blinde selv kunne lære at læse og skrive. Braille var samtidig en dygtig musiker, og punktskrift findes også som musiksprog. I dag er Braille tilpasset stort set alle større sprog og det primære system til skriftlig komunikation for blinde i hele verden.

Forskning kan hjælpe os i fremtiden – men kun, hvis vi gør noget i dag! Jeg glæder mig til at blive gammel, og det skyldes ikke, at jeg har en romantisk forestilling om at sidde i en gyngestol på terrassen med rynker og gråt hår. Nej, det er, fordi jeg glæder mig til at følge forskningens fremskridt og opleve dén dag, hvor jeg kan sige til vores mange AMD-ramte medlemmer, at nu findes der en effektiv kur mod deres sygdom! Jeg tror på, at den dag kommer – men vi må stå sammen nu og støtte op om øjenforskningen. Med forskning kan vi rent faktisk selv gøre noget i dag, som i fremtiden kan beskytte os, vores børn og børnebørn mod blind-hed. I mine øjne er der ingen, der fortjener at miste synet!

Hos Dansk Blindesamfund står vi klar til at hjælpe alle nyblinde med at genfinde fodfæstet og glæden ved livet. Men fremfor alt vil vi gerne undgå, at så mange af os bliver blinde! Derfor stiftede vi i 1983 Øjenfonden, som i årenes løb har uddelt 40 millioner kroner til forskning i de øjensygdomme, der rammer flest danskere. Vi håber, du også vil støtte øjenforskningen nu, så vi én gang for alle kan nå i mål med at finde en mere effektiv behandling af AMD – den øjensygdom, der gør flest af os danskere blinde.

Derfor håber jeg også, at du vil fortsætte med at støtte op om vores arbejde med en gave. Benyt girokortet, der er vedlagt midt i bladet, eller send SMS ”SYN” til 1245 – så støtter du automatisk med 150 kr. (tjenesten udbydes af Dansk Blindesamfund).

Thorkild Olesen Landsformand Dansk Blindesamfund

400 danskere bliver hvert år blinde af øjen-sygdommen AMD Tør AMD kan ikke behandles, og kun ca. 50 % af de danskere, der bliver ramt af våd AMD, behandles – men det kræver månedlige indsprøjtninger i øjet, og for mange kan det kun udskyde sygdommen i nogle år. Derfor arbejder de danske øjenforskere lige nu intensivt på at udvikle ”intelligente viruspartikler”, som kun skal indsprøjtes i patientens øje én gang – så vil øjets pigmentceller selv være i stand til at producere de stoffer, som indsprøjtes månedligt i dag. De første forskningstests viser allerede, at de ”intelligente viruspartikler” kan virke i op til ni måneder, så resultaterne ser utroligt lovende ud.

Hvem vil du beskytte mod øjensygdomme i fremtiden? Giv dem din støtte nu!

STØT ØJENFORSKNING OG VORES ARBEJDE FOR BLINDE

OG STÆRKT SVAGSYNEDE

PÅ WWW.BLIND.DK ELLER SMS ”SYN” TIL 1245 – SÅ STØTTER DU AUTOMATISK MED 150 KR.

DET KAN OGSÅ REDDE DIT SYN I FREMTIDEN!

Tjenesten udbydes af Dansk Blindesamfund, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup.