modul iv - affald€¦ · modul iv - affald nyborg den 18. maj 2016 specialistadvokat (l) jacob...

Modul IV - AffaldNyborg den 18. maj 2016

Specialistadvokat (L) Jacob Brandt

Affaldsreguleringens struktur

Affaldsplanlægning, affaldsregulativer og affaldshierakiet

Affaldsgebyrer og –afgifter

Affaldsregulering i miljøgodkendelser

Forholdet mellem MBL § 19 og § 33

Tilsyn og håndhævelse – særlige udfordringer på affaldsområdet

Herreløst/henkastet affald

Samspillet mellem jordflytnings- og affaldsbekendtgørelsen

2

Dagens emner

• Det retlige hierarki på affaldsområdet:

• EU-traktaten (Lissabon)

• Affaldsdirektivet m.fl.

• Forordningen om overførsel af affald (Basel-konventionen)

• Miljøbeskyttelsesloven

• Affaldsbekendtgørelsen m.fl.

• Retspraksis:

• Domme

• Statsforvaltningens udtalelser/afgørelser

• Miljøstyrelsens vejledende udtalelser

• De kommunale affaldsregulativer

3


Lissabontraktatens artikel 191 fastlægger de overordnede rammer for EU’s miljøpolitik, og det er samtidig den retlige ramme, som EU-domstolen anvender, når den skal fortolke direktivernes formål og anvendelse, herunder medlemsstaternes implementering

Art. 191, stk. 2:

Unionens politik på miljøområdet tager sigte på et højt beskyttelsesniveau under hensyntagen til de forskelligartede forhold, der gør sig gældende i de forskellige områder i Unionen. Den bygger på

forsigtighedsprincippet og

princippet om forebyggende indsats,

princippet om indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden og

princippet om, at forureneren betaler.

EU-traktaten

4

Affaldsdirektivet er det generelle overordnede direktiv – a la miljøbeskyttelsesloven i Danmark – som fastlægger de almindelige principper for affaldshåndteringen i den Europæiske Union.

Affaldsdirektivet indfører bl.a. en lang række definitioner, jf. artikel 3.

Affaldsdirektivet indfører affaldshierarkiet, som er normerende for prioriteringen i lovgivningen og politikken, jf. artikel 4.

Affaldsdirektivet fastlægger, hvornår affald kan klassificeres som nyttiggørelse eller bortskaffelse, hvilket har afgørende betydning for mulighederne for at importere eller eksportere affald, jf. bilag I og II

Affaldsdirektivet

5

Affaldsdirektivet fastlægger forureneren betaler-princippet, jf. artikel 14

Hotel Futura (sag C-254/08):

En italiensk kommune havde fastsat prisen for afhentning af dagrenovation ud fra størrelsen af det beboelige areal.

En række hoteller fik dermed en meget stor regning for dagrenovation

Hotellerne betalte en uforholdsmæssig stor andel af regningen for håndtering af dagrenovation, og det, mente de, var i strid med forureneren betaler-princippet.

Affaldsdirektivet

6

Hotel Futura (sag C-254/08):

EF-domstolen fastslog:

Forureneren betaler-princippet indebærer, at medlemsstaterne i princippet skal sikre, at samtlige brugere af en kollektiv ordning afholder omkostningerne forbundet med håndteringen af det pågældende affald

Det er imidlertid op til medlemsstaterne at beslutte form og midler

Det vil ofte være vanskeligt og urimeligt byrdefuldt at sikre milimeterdemokrati

EU-retten fastsætter alene krav om, at der anvendes objektive og egnede kriterier

Det anvendte kriterium var egnet til ud fra gennemsnitsbetragtninger at fastslå affaldsproduktionen

Affaldsdirektivet

7

Affaldsdirektivet fastslår principperne om tilstrækkelig egenkapacitet og nærhed, jf. artikel 16

Principperne tager sigte på, at der lokalt, nationalt og på EU-niveau etableres tilstrækkelig affaldshåndteringskapacitet, hvorved man søger miljøproblemet håndteret ved så tæt på kilden som muligt, og fællesskabet bliver samlet i stand til selv at håndtere sine miljøproblemer

Eksempelvis er der mulighed for at vedtage forbud mod import/eksport af affald til bortskaffelse

Affaldsdirektivet

8

Der kan dog ikke nedlægges et forbud mod import/eksport af affald til nyttiggørelse med henvisning til principperne om tilstrækkelig egenkapacitet og nærhed

Chemische Afvalstoffen Dusseldorp – sag C-203/96:

Holland gjorde indsigelse mod en udførsel af to partier oliefiltre på henholdsvis 2.000 og 60 tons til nyttiggørelse i Tyskland med henvisning til principperne om tilstrækkelig egenkapacitet og nærhed

Berettigelsen heraf blev anfægtet af den tyske modtager

Affaldsdirektivet

9


Den nationale domstol spurgte EF-domstolen om navnlig følgende:

1. Er der hjemmel i transportforordningen til at gøre indsigelse mod overførslen af affald til nyttiggørelse med henvisning til principperne om egenkapacitet og nærhed?

2. Kan der på grundlag af traktatens kildeprincip gøres indsigelse mod overførslen af affald til nyttiggørelse?

I forhold til det første spørgsmål fastslog domstolen, at forordningens systematik kun gav grundlag for at gøre indsigelse mod udførsel af affald til bortskaffelse på grundlag af principperne om tilstrækkelig egenkapacitet og nærhed.

Affaldsdirektivet

10


EF-domstolen fastslog endvidere, at systematikken var udtryk for de forskellige roller, som var tiltænkt de to typer af affald i udviklingen af EU’s miljøpolitik, og at miljøpolitikken alene kunne realiseres, såfremt affald til nyttiggørelse kunne bevæge sig frit

EF-domstolen fastlog herefter, at direktivet og forordningen måtte fortolkes således, at der ikke heri var hjemmel til at gøre indsigelse mod udførsel af affald til nyttiggørelse

Affaldsdirektivet

11


Med hensyn til det traktatfæstede kildeprincip konstaterede domstolen, at et forbud begrundet heri skulle være i overensstemmelse med reglerne om varernes fri bevægelighed, og at reglen derfor skulle være miljømæssigt tvingende nødvendigt

EF-domstolen konstaterede herefter, at selve affaldets karakter af at være egnet til nyttiggørelse talte imod, at der var væsentlige miljøhensyn, der talte for et udførselsforbud med henvisning til kildeprincippet.

EF-domstolen konstaterede også, at der ikke konkret var grundlag for at tale om tvingende miljømæssige hensyn

Affaldsdirektivet

12

Affaldsdirektivet stiller krav om national affaldshåndteringsplan, jf. artikel 28

Affaldsdirektivet stiller krav om affaldsforebyggelsesprogrammer, jf. artikel 29

Affaldsdirektivet stiller krav om effektiv håndhævelse, jf. artikel 36

Affaldsdirektivet

13

Centrale definitioner og bestemmelser:

Art. 3, nr. 1 (affaldsbek. § 2, stk. 1):

”affald: ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med”

Art. 3, nr. 5 (affaldbek. § 3, nr. 6):

”affaldsproducent: enhver, hvis aktivitet frembringer affald (den oprindelige affaldsproducent), eller enhver, der foretager en forbehandling, blanding eller andet, som medfører en ændring af dette affalds karakter eller sammensætning”

Art. 3, nr. 9 (affaldsbek. § 3, nr. 33):

”affaldshåndtering: indsamling, transport, nyttiggørelse og bortskaffelse af affald, herunder tilsyn i forbindelse hermed, og efterbehandling af deponeringsanlæg samt forhandleres og mægleres virksomhed”

Affaldsdirektivet

14

Nyttiggørelse vs. Bortskaffelse

Bilag I opregner bortskaffelsesoperationerne

Bilag II opregner nyttiggørelsesoperationerne

EU-domstolen har slået fast, at bilagene ikke er en udtømmende opregning af de mulige bortskaffelses- henholdsvis nyttiggørelsesoperationer

Sondringen har stor betydning i forhold til navnlig overførsel af affald samt kravene til miljøgodkendelse

Affaldsdirektivet

15

Deponeringsdirektivet

IE-direktivet

Miljøansvarsdirektivet

Produktansvarsdirektiverne (WEEE, ELV, batterier)

Emballagedirektivet

Øvrige direktiver af relevans for affaldsområdet

16

Forordningen om overførsel af affald tager bl.a. sigte på at implementere den såkaldte Basel-konvention

Basel-konventionen handler om kontrol med grænseoverskridende overførsel af farligt affald og bortskaffelse heraf

Forordningen tager sigte på at kontrollere og begrænse sådanne overførsler

Forordningen indfører et totalharmoniseret regime for overførsel af affald til og fra unionen samt mellem medlemslandene i unionen.

Der indføres forskellige procedurer for overførsel af affald, som afhænger af affaldets klassificering

Transportforordningen

17

Det grundlæggende princip er, at der skal være styr på det affald, som kan udgøre et reelt og alvorligt miljøproblem, hvis det ikke håndteres på miljømæssig forsvarlig vis

Det affald, som ikke i samme udstrækning udgør en risiko for miljøet, skal derimod kunne bevæge sig frit i EU’s indre marked

Affald til bortskaffelse samt i hovedsagen affald til nyttiggørelse, som ikke er omfattet af den ”grønne” liste (bilag III)

Sondringen mellem bortskaffelse og nyttiggørelse bliver central

Historisk eksempel i Luxembourg-dommen (Sag C-228/00)


18

Det grønne affald til nyttiggørelse skal blot ledsages af bestemte oplysninger

Det øvrige affald skal anmeldelse forudgående og opnå samtykke fra afsendelses-, transit- og modtagelsesmyndighederne

Der er med andre ord mulighed for at gøre indsigelse iht. de indsigelsesgrunde, som findes i forordningen

Eksempelvis forkert klassificering – ASA-dommen

Kommunerne har tilsynsopgaven, indtil affaldet rammer vejene

Problematik omkring MST’s klassificeringsvejledning og retspraksis


19

Kap. 5 omhandler affaldshåndteringen inde på ejendommen/virksomheden og de vilkår herom, som fastsættes i miljøgodkendelsen

Kap. 6 omhandler affaldshåndteringen efter, at affaldet har forladt ejendommen, hvor den er frembragt

”Generalklausulen” findes i miljøbeskyttelseslovens § 43:

”Enhver, der frembringer, opbevarer, sorterer eller håndterer affald, er ansvarlig for, at der ikke opstår uhygiejniske forhold eller sker forurening af luft, vand eller jord.”

Udtryk for en implementering af forureneren betaler-princippet, jf. forarbejderne

Vag og elastisk lovbestemmelse, men strafbelagt!

Miljøbeskyttelsesloven

20

§ 43 har sammen med § 46 givet anledning til forvirring om, hvorvidt der gælder et grundejeransvar på affaldsområdet

Et praktisk relevant problem, fordi det ofte ikke er grundejeren, som har placeret problematisk affald på hans ejendom

§ 46:

”Myndighederne kan meddele påbud eller forbud med henblik på at forebygge og sikre, at affald opbevares og håndteres på forsvarlig måde.”

Der er i lyset af bl.a. Rockwool-dommen næppe grundlag for et objektivt grundejeransvar i miljøbeskyttelsesloven

Særskilt indført efterfølgende med miljøerstatningsloven, jordforureningsloven og miljøskadeloven


21

Miljøbeskyttelsesloven indeholder herudover i forhold til affald primært sektorregulering

Dvs. bemyndigelser til miljøministeren til at fastsætte rammerne for affaldshåndteringen, herunder regler om:

De kommunale ordninger, regulativer og benyttelsespligten

Registre over affald, transportører, affaldsbehandlere m.v.

Kommunale behandlingsanlæg for genanvendeligt erhvervsaffald

Kompetencefordeling mellem stat og kommune ved klassificering af skibe

Benchmarking m.v.


22

Der er dog en vis direkte regulering:

§ 47 fastsætter krav om kommunale affaldsplaner

§ 47a fastsætter krav om national affaldsplan

§ 48 fastsætter dog rammerne for gebyrfastsættelsen, som dog pr. 1. januar 2010 er blevet tæt reguleret i affaldsbekendtgørelsen

”kan” er blevet til ”skal”, og kommunerne er derfor blevet forpligtet til at gebyrfinansiere håndteringen af alt affald med undtagelse af ”herreløst affald”

§ 49 handler om kommunale fællesskabers håndtering af affald fra andre kommuner end interessentkommunerne

§ 50 fastsætter krav om, at nye deponeringsanlæg ejes af offentlige myndigheder


23

Det er en slags rammebekendtgørelse, som omfatter alt det affald, som ikke er omfattet af specialregulering som WEEE, ELV, batterier, emballage, restproduktbekendtgørelsen m.v.

Implementerer store dele af affaldsdirektivet, herunder definitionerne og forureneren betaler-princippet

Fastlægger den materielle ramme for den kommunale affaldshåndtering og regulerer det kildesorterede erhvervsaffald til materialenyttiggørelse

Klassificering

Affaldsplaner

Regulativer, herunder specifikke krav til visse ordninger

Gebyrer

Affaldsdatasystem, regulativdatabase, affaldsregister

Krav om kildesortering

Affaldsbekendtgørelsen

24

I Danmark er udgangspunktet, at kommunerne står for affaldshåndteringen

Strukturen var oprindeligt overordnet

Kommunerne kortlagde affaldsproduktionen og planlagde for håndteringen

De etablererede den nødvendige indsamlings- og behandlingskapacitet

Til gengæld skulle affaldsproducenterne benytte de kommunale faciliteter

To større ændringer gør det kompliceret

EU har liberaliseret det europæiske marked for affald til nyttiggørelse

Gennem en forordning om overførsel af affald mellem medlemsstaterne

Kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald er ikke længere en kommunal opgave

25


Miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 1, fastslår udgangspunktet:

”Kommunalbestyrelsen forestår håndteringen af affald, medmindre andet er fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør af loven”

Bestemmelsen indebærer, at håndtering af affald er en kommunal opgave, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat i lovgivningen.

Dette sikres ved, at den oprindelige affaldsproducent er forpligtet til at benytte den kommunale ordning, som er regulativfastsat, og som omfatter det affald, som er frembragt, jf. miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 3, og affaldsbekendtgørelsens § 39, stk. 1, og § 47, stk. 1.

Virksomheder er dog berettigede til at eksportere forbrændingsegnet affald til nyttiggørelse, jf. affaldsbekendtgørelsens § 47, stk. 2.

26

Ansvarsfordelingen - udgangspunktet

Miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 6, 1. pkt., fastslår den vigtigste undtagelse:

”Stk. 3 finder ikke anvendelse på indsamlingsordninger for genanvendeligt erhvervsaffald.”

I affaldsbekendtgørelsen er betydningen og indholdet af dette præciseret i §24, stk. 3:

”Kommunalbestyrelsen må ikke etablere ordninger for eller tilbyde indsamling af kildesorteret erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse fra virksomheder, jf. dog §40, stk. 1, §§ 41 og 42”

”Kommunalbestyrelsen kan dog fortsat lade kildesorteret erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse fra kommunens egne institutioner og virksomheder være omfattet af ordninger for affald egnet til materialenyttiggørelse”

27

Ansvarsfordelingen - undtagelsen

I affaldsbekendtgørelsens § 84, stk. 1, gælder et tilsvarende forbud for kommunale behandlingsanlæg:

Kommunale behandlingsanlæg må ikke varetage indsamling eller behandling af kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse, jf. dog stk. 2 og 3.

Et kommunalt behandlingsanlæg, ejet af en kommunalbestyrelse eller et kommunalt fællesskab, kan behandle kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse fra kommunens eller kommunernes egne institutioner og virksomheder.

Et kommunalt behandlingsanlæg kan behandle kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse fra andre virksomheder end de af stk. 2 omfattede, i det omfang det er i overensstemmelse med en af Miljøstyrelsen godkendt anmeldelse, jf. § 99.

Med bestemmelsen overlades det som udgangspunkt til markedet at håndtere erhvervsaffald til materialenyttiggørelse.

Dette betyder samtidig, at kommunerne som udgangspunkt ikke må håndtere erhvervsaffald til materialenyttiggørelse.

Der er dog undtagelser…

28

Ansvarsfordelingen - undtagelsen

Affaldsbekendtgørelsens § 40, stk. 1, fastslår, at virksomhederne skal have adgang til de kommunale genbrugspladser:

”Kommunalbestyrelsen skal tilbyde både virksomheder, som er hjemhørende i kommunen, og de virksomheder, som ikke er hjemhørende i kommunen, herunder udenlandske virksomheder, adgang til mindst én genbrugsplads, jf. dog stk. 3”

”Ordningen giver virksomhederne adgang til genbrugspladsen med affald, der i karakter svarer til det, husholdninger har adgang med”

29

Ansvarsfordelingen – undtagelsen til undtagelsen

Der er som udgangspunkt ingen mængdebegrænsning på. Det er tanken, at affaldsbekendtgørelsens § 40, stk. 2, indebærer, at mængderne begrænses:

”Kommunalbestyrelsen skal for virksomheder begrænse adgangen efter stk. 1 til affald bragt til pladsen i indregistrerede køretøjer, der vejer op til 3.500 kg. Kommunalbestyrelsen skal endvidere give virksomhederne adgang til genbrugspladsen med affald, som transporteres i en på køretøjet monteret trailer”

Det er Miljøministeriets opfattelse, at dette udgør en naturlig begrænsning, som indebærer, at affald frembragt i store mængder ikke vil blive bragt til genbrugspladsen.

For farligt affald gælder en mængdebegrænsning på 200 kg pr. virksomhed om året.

Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen ikke er forpligtet til at sikre ubegrænset kapacitet, men at de dog i tilfælde ved opbrugt kapacitet skal anvise et alternativ.

30


Affaldsbekendtgørelsens § 41 indebærer, at virksomheder kan benytte ordninger for organisk affald udsorteret fra dagrenovationslignende affald, hvor der er fastsat en sådan ordning i kommunen.

Affaldsbekendtgørelsens § 42 indebærer, at virksomheder, som er beliggende i beboelsesejendomme o.lign., kan benytte den kommunale henteordning for genanvendeligt affald.

Det er tanken, at eksempelvis butikker beliggende i etageejendomme med beboelse på de øvrige etager kan tilbydes at benytte bl.a. papirordningen, hvis der er tale om en henteordning.

Undtagelsen er bl.a. begrundet i et ønske om, at antallet af beholdere på ofte begrænsede gårdarealer kan minimeres.

31


Kommunen har ansvaret for håndteringen af:

Deponeringsegnet affald

Forbrændingsegnet affald

Affald til materialenyttiggørelse fra husholdninger

32

Opsummerende

Markedet har ansvaret for håndteringen af:

Affald egnet til materialenyttigørelse fra erhverv

Kommunen kan dog modtage:

Affald egnet til materialenyttiggørelse fra erhverv, som i karakter svarer til affald fra husholdninger, på genbrugspladserne

Affald egnet til materialenyttiggørelse fra egne virksomheder og institutioner

Affald egnet til materialenyttiggørelse i henhold til konkret godkendelse fra Miljøstyrelsen

33

Opsummerende

Affaldsbekendtgørelsens § 2, stk. 1:

Ved affald forstås i denne bekendtgørelse ethvert stof eller enhver genstand, jf. bilag 2, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med.

34

Affaldsdefinitionen

EU-domstolen:

Tombesi (Forenede sager C-304/94, 330/94, 324/94 og 224/95):

I en italiensk straffesag var en gruppe af transportører m.v. tiltalt for at have brudt den italienske affaldslovgivning

Italien sondrede i affaldslovgivning mellem ”affald” og ”restprodukter”, ligesom der var indført forenklede procedurer og lempelige for restprodukter

Restprodukt var defineret som: ”ethvert affaldsstof eller –materiale, der hidrører fra en produktions- eller forbrugsproces, og som kan genanvendes”

Den lokale italienske domstol mente ikke, at sondringen var forenelig med fællesskabsretten

Affaldsdirektivets direkte anvendelige definition

35

Tombesi (Forenede sager C-304/94, 330/94, 324/94 og 224/95):

EF-domstolen fastslog, at det fremgår af transportforordningen, at der er regler, som gælder for overførsler inden for og ud af fællesskabet

Der er imidlertid også bestemmelser, som finder anvendelse på transport af affald inden for medlemsstaten.

EF-domstolen konkluderede på den baggrund, at der med affaldsdirektivets definition ”er indført en fælles definition af begrebet affald, som er umiddelbart anvendelig”

Heraf kan udledes, at dette også gælder de øvrige definitioner i affaldsdirektivet

Affaldsdirektivets direkte anvendelige definition

36

Mafioso-dommen (Sag C-194/05):

Italien havde problemer med, at mafiaen sad på affaldshåndteringen, og man indførte derfor regler om, at uforurenet overskudsjord var undtaget fra affaldslovgivningen

Reglen var officielt begrundet i, at det var unødigt fordyrende for bygge-og anlægsarbejder, hvis det rene overskudsjord skulle håndteres som affald med alt, hvad dette indebærer

EF-domstolen fastslog, at det ikke kunne udelukkes, at ren jord var affald, og at den generelle regel herom derfor var i strid med, at der i affaldsdirektivet var indført en definition af affald, som er direkte gældende

Affaldsdirektivets definition må ikke normeres

37

Affaldsdefinitionen er afgørende for, hvorvidt en genstand, som bliver til affald, skal anses som husholdnings- eller erhvervsaffald:

”Ved affald forstås i denne bekendtgørelse ethvert stof eller enhver genstand, jf. bilag 2, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med”.

Hvis genstanden ejes af en husholdning på det tidspunkt, hvor genstanden bliver til affald, er der tale om husholdningsaffald

21) Erhvervsaffald: Affald, som er frembragt af virksomheder, herunder dagrenovationslignende affald, have-park-affald, storskrald, bygge- og anlægsaffald, produktionsaffald, industriaffald, kildesorterede affaldsfraktioner og jord. Erhvervsaffald kan enten være farligt eller ikke-farligt.

31) Husholdningsaffald: Affald, som er frembragt af husholdninger, herunder dagrenovation, haveaffald, storskrald, kildesorterede affaldsfraktioner og jord fra husholdninger. Husholdningsaffald kan enten være farligt eller ikke-farligt.

38

Affaldsdefinitionen og klassificering af affald

Bygge- og anlægsaffald frembragt hos en husholdning, vil som udgangspunkt være husholdningsaffald, medmindre husholdningen har overdraget genstanden til håndværkeren, inden denne bliver til affald

Have- og parkaffald frembragt hos en husholdning, vil om udgangspunkt være husholdningsaffald, medmindre husholdningen har overdraget græsset, træet eller busken til anlægsgartneren, inden dette bliver til affald…..

Affald frembragt af en husholdning, der bor til leje, vil som udgangspunkt være husholdningsaffald

Tilsvarende overvejelser bør gøres ved:

Andelsboligforeninger

Ejerforeninger

Boligforeninger

Udlejningsvirksomheder

39

Erhvervsaffald vs. husholdningsaffald

Biprodukter (§ 2, stk. 2):

Som affald anses dog ikke stoffer eller genstande, som er resultatet af en produktionsproces, som ikke primært sigter mod fremstilling af dette stof eller denne genstand, og hvis

1) det er sikkert, at stoffet eller genstanden videreanvendes,

2) stoffet eller genstanden kan anvendes direkte uden anden yderligere forarbejdning, end hvad der er normal industriel praksis,

3) stoffet eller genstanden fremstilles som en integreret del af en produktionsproces, og

4) videreanvendelse er lovlig, dvs. at stoffet eller genstanden lever op til alle relevante krav til produkt-, miljø- og sundhedsbeskyttelse for den pågældende anvendelse og ikke vil få generelle negative indvirkninger på miljøet eller menneskers sundhed.

40

Affaldsdefinitionen og biprodukter

Sag C-9/00:

Sagen drejede sig om, hvorvidt sidesten fra et granitbrud oplagt nær stenbruddet med henblik på senere anvendelse i et vejbyggeri skulle anses som affald

Sådanne sidesten skulle som udgangspunkt anses som affald, medmindre det er sandsynligt, at der sker en fuldstændig genanvendelse af sidestenene uden forudgående forarbejdning

Det er uden betydning, om biproduktet er farligt

Det blev forudsat, at oplaget var midlertidigt

NB: Dommen har stor praktisk betydning i forhold til uforurenet jord

Sidestensdommens kriterier for, hvad der ikke er affald

41

Affaldsbekendtgørelsen § 4, stk. 4 og 5:

Stoffer og genstande, som opfylder følgende kriterier, er ikke længere affald:

1) Stoffet eller genstanden har gennemgået en nyttiggørelsesoperation, herunder genanvendelse.

2) Stoffet eller genstanden er almindeligt anvendt til specifikke formål.

3) Det findes et marked for eller en efterspørgsel efter et sådant stof eller en sådan genstand.

4) Stoffet eller genstanden opfylder de tekniske krav til de specifikke formål og lever op til gældende lovgivning og normer vedrørende produkter.

5) Anvendelsen af stoffet eller genstanden får ikke generelle negative indvirkninger på miljøet eller menneskers sundhed.

Alle kriterier skal være opfyldt!

Kommunen skal orientere Miljøstyrelsen om afgørelser om end-of-waste. Afgørelser offentliggøres på www.mst.dk.

42

End-of-waste

Sagen handlede om anvendelse af end-of-waste kriterierne i affaldsdirektivets art. 6

Sagen handlede om istandsættelse af en 35 km lang sti, som forbinder byen Raittijärvimed den nærmeste farbare vej, hvoraf visse strækninger går igennem et Natura2000-område.

Istandsættelsen skulle bl.a. bestå i anlæggelse af bræddestier med henblik på at gøre det muligt for køretøjer af typen ”quad” at komme frem i vådområder uden for vintersæsonen.

Bræddestierne skulle understøttes af en struktur bestående af gamle telefonpæle, som med henblik på deres tidligere anvendelse var blevet behandlet med kobber, chrom og arsen.

En laplandsk miljøsammenslutning mente, at der var tale om farligt affald, mens anlægsmyndigheden mente, at pælene havde mistet denne karakter som følge af genanvendelsen.

End-of-waste – Lapin luonnonsuojelupiiri – Sag C-358/11

43

Når der ikke var fastsat specifikke kriterier for behandlet træ, er det op til medlemsstaterne at beslutte, hvornår anvendelsen af stoffet eller genstanden ikke skal anses for at have negative indvirkninger på miljøet eller menneskers sundhed

Den omstændighed, at en genstand er resultatet af en form for nyttiggørelse, er kun en af de faktorer, der skal tages i betragtning ved afgørelsen af, om genstanden fortsat er affald.

På den baggrund fastslog EU-domstolen, at EU-retten ikke udelukker, at affald, som anses som farligt, ophører med at være affald, hvis en nyttiggørelsesoperation bevirker, at det kan anvendes:

uden at menneskets sundhed bringes i fare,

uden at miljøet skades, og

såfremt det ikke fastslås, at indehaveren skiller sig af med genstanden.

Farligt affald kan således principielt også ophøre med at være affald.

End-of-waste – Lapin luonnonsuojelupiiri – Sag C-358/11

44

Hvem har kompetencen?

Affaldsbekendtgørelsens § 4:

HR: Kommunalbestyrelsen afgør om et stof eller en genstand er affald (stk. 1)

Klassificering af affaldet (stk. 2 og 3)

Om ”end-of-waste”-kriterierne er opfyldt (stk. 4-6)

45

Klassificering

Klassificeringskategorier (§ 4, stk. 2):

1) Farligt affald (§ 3, nr. 22, jf. bilag 2 og 4)

2) Emballageaffald (§ 3, nr. 20)

3) Affald egnet til materialenyttiggørelse (§ 3, nr. 38)

4) Forbrændingsegnet affald (§ 3, nr. 25)

5) Deponeringsegnet affald (§ 3, nr. 18)

46

Klassificering

22) Farligt affald: Affald, som er opført på og markeret som farligt affald på listen over affald i bilag 2, og som udviser én eller flere af de farlige egenskaber, som er angivet i bilag 4. Som farligt affald anses endvidere affald, som udviser egenskaber, som er angivet i bilag 4.

20) Emballageaffald: Emballageaffald som defineret i bekendtgørelse om visse krav til emballager (§ 3, nr. 2 og 3 samt bilag 1).

38) Materialenyttiggørelse: Forberedelse til genbrug, genanvendelse eller anvendelse til anden endelig materialenyttiggørelse eller forbehandling med henblik på en af de nævnte behandlingsformer.

47

Klassificering af affald

25) Forbrændingsegnet affald: Affald, som ikke er egnet til materialenyttiggørelse, og som kan destrueres ved forbrænding, uden at forbrænding heraf giver anledning til udledning af forurenende stoffer i uacceptabelt omfang.

Forbrændingsegnet affald omfatter ikke:

a) Affald, som det efter lovgivningen er forbudt at forbrænde.

b) Affald, der efter lovgivningen, herunder et regulativ vedtaget af kommunalbestyrelsen, skal indsamles eller anvises til materialenyttiggørelse eller anden behandling, herunder deponering eller som konkret anvises til materialenyttiggørelse eller anden behandling, herunder deponering.

18) Deponeringsegnet affald: Affald, som ikke er egnet til materialenyttiggørelse eller til forbrænding.

48


Kildesorteret affald egnet til materialenyttiggørelse (§ 4, stk. 3):

Erhvervsaffald skal klassificeres som kildesorteret affald egnet til materialenyttiggørelse, hvis affaldsproducenten kan godtgøre, at affaldet kan forberedes til genbrug, genanvendes eller anvendes til anden endelig materialenyttiggørelse.

Sammenblandinger af affald egnet til materialenyttiggørelse skal klassificeres som kildesorteret affald egnet til materialenyttiggørelse, hvis affaldsproducenten kan dokumentere, at sammenblandingen ikke forringer materialenyttiggørelsen af hvert enkelt materiale.

49


Betydningen af om et projekt anses som nyttiggørelse eller bortskaffelse

Godkendelsesbekendtgørelsen

Deponeringsbekendtgørelsen

MBL § 50, stk. 1

Affalds- og råstofafgiftsloven

Import- og eksport af affald

50

Klassificering som nyttiggørelse eller bortskaffelse

Sondringen mellem nyttiggørelse og bortskaffelse har betydning for hvilket listepunkt, som et givent projekt er omfattet af

Eksempler på relevante listepunkter:

K 206 (bilag 2):

”Anlæg, der nyttiggør ikke-farligt affald, bortset fra anlæg under listepunkt 5.3 i bilag 1, autoophugning, skibsophugning, biogasfremstilling, kompostering og forbrænding.”

K 207 (bilag 2):

”Deponeringsanlæg for ikke-farligt affald, som modtager mindre end eller lig med 10 tons affald pr. dag, og som har en samlet kapacitet på mindre end eller lig med 25.000 tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald.”

Mens K 206 har standardvilkår (administrativt enkelt), skal K207 iagttage kravene i deponeringsbekendtgørelsen

51

Godkendelsesbekendtgørelsen

Hvis anvendelse af bygge- og anlægsaffald i et projekt ikke kan anses som nyttiggørelse, vil der ofte være tale om deponering, som reguleres af deponeringsbekendtgørelsen:

Deponeringsbekendtgørelsens § 3, nr. 10:

”Et bortskaffelsesanlæg til deponering af affald på landjorden, herunder interne deponeringsanlæg, hvorved forstås lokaliteter, hvor affaldsproducenten deponerer eget affald på produktionsstedet, og permanente lokaliteter, som bruges til midlertidig oplagring af affald, når lokaliteten er etableret for en periode på et år eller derover. Som deponeringsanlæg betragtes ikke lokaliteter, hvor affaldet læsses af til forberedelse inden videre transport med henblik på nyttiggørelse, behandling eller bortskaffelse andetsteds, og hvor oplagring sker:

a) i en periode på som hovedregel under tre år, hvis affaldet skal nyttiggøres eller behandles, eller

b) i en periode på under et år, hvis affaldet skal bortskaffes”

52


Deponeringsbekendtgørelsen supplerer godkendelsesbekendtgørelsen med en række yderligere krav i forbindelse med miljøgodkendelsen.

Det skal bl.a. godtgøres i forbindelse med miljøgodkendelse, at

deponeringsanlægget kan leve op til alle relevante krav i deponeringsbekendtgørelsen

kravene i bekendtgørelse om uddannelse af driftsledere og personale beskæftiget på deponeringsanlæg er iagttaget

deponeringsanlægget vil blive drevet således, at der træffes de nødvendige foranstaltninger til forebyggelse af ulykker og begrænsning af følgerne af sådanne ulykker

der vil blive stillet sikkerhed i henhold til kapitel 4

Et væsentligt element er naturligvis sikkerhedsstillelsen, jf. deponeringsbekendtgørelsens kap. 4

53


Deponeringsbekendtgørelsens § 8, stk. 1:

Godkendelsesmyndigheden skal fastsætte vilkår om sikkerhedsstillelse i forbindelse med godkendelse af deponeringsanlæg samt godkendelsespligtige ændringer og udvidelser af disse.

Deponeringsbekendtgørelsens § 8, stk. 2:

Sikkerhedsstillelsens størrelse fastsættes på grundlag af et skøn over de samlede udgifter til opfyldelse af godkendelsens vilkår om nedlukning og efterbehandling. I skønnet indgår bl.a.

1) godkendte affaldsmængder og affaldsklasser,

2) skønnede udgifter til nedlukning, jf. bilag 2, punkt 14, og bilag 4, punkt 1,

3) skønnede årlige udgifter til efterbehandling

4) foreløbig fastsættelse af efterbehandlingsperiodens varighed på 30 år

Dertil kommer særlige vilkår om nedlukning, efterbehandling samt krav om overgang til passiv tilstand, før sikkerhedsstillelse kan frigives.

54


Miljøbeskyttelseslovens § 50, stk. 1, kræver, at nye deponeringsanlæg er ejet af offentlige myndigheder

Derved forstået offentlige enheder med ubegrænset hæftelse, herunder fælleskommunale selskaber, men eksempelvis ikke kommunale aktieselskaber

Ved ”nye anlæg” forstås anlæg etableret efter 1. januar 1992

Der findes dog en dispensationsadgang i navnlig miljøbeskyttelseslovens § 50, stk. 3, 1. pkt.:

”Godkendelsesmyndigheden kan meddele en virksomhed dispensation fra bestemmelsen i stk.1 til etablering af et anlæg, der er bestemt til deponering af specielle affaldstyper fra virksomheden.”

Dispensationsadgangen administreres restriktivt.

55

Miljøbeskyttelseslovens krav om offentligt ejerskab til deponeringsanlæg

Affaldsbekendtgørelsens § 3, nr. 40 (nyttiggørelse):

”Enhver operation, hvis hovedresultat er, enten at affald opfylder et nyttigt formål ved aterstatte anvendelsen af andre materialer, der ellers ville være blevet anvendt til at opfyldeen bestemt funktion, eller at affaldet bliver forberedt med henblik på at opfylde denbestemte funktion i anlægget eller i samfundet generelt. Bilag 5 B indeholder en ikke-udtømmende liste over nyttiggørelsesoperationer”.

Affaldsbekendtgørelsens § 3, nr. 14 (bortskaffelse)

”Enhver operation, der ikke er nyttiggørelse, også hvis operationen som sekundær konsekvens fører til genvinding af stoffer eller til energiudnyttelse. Bilag 5A indeholder en ikke-udtømmende listeover bortskaffelsesoperationer”.

56

Nyttiggørelsesbegrebet

Affaldsbekendtgørelsen indeholder to ikke-udtømmende lister over bortskaffelses- og nyttiggørelsesoperationer (Bilag 5A og 5B):

Eksempler på bortskaffelsesoperationer:

D 1: Deponering på eller i jorden (f.eks. deponeringsanlæg)

D 5: Deponering på specielt indrettet deponeringsanlæg (f. eks. placering i vandtætte,

tildækkede rum, der er adskilt indbyrdes og isoleret fra det omgivende miljø)

D 12: Permanent oplagring (f. eks. placering af beholdere i en mine)

Eksempler på nyttiggørelsesoperationer:

R 5: Genanvendelse eller genvinding af andre uorganiske stoffer ***

***Dette omfatter jordrensning, som medfører nyttiggørelse af jorden og genanvendelse af

uorganiske byggematerialer.

R 10: Spredning på jorden med positive virkninger for landbrug eller miljø

R 11: Anvendelse af affald hidrørende fra en af operationerne R 1 til R 10

57

Nyttiggørelsesbegrebet

EU-domstolens dom i Sag C-6/00:

Et østrigsk affaldsselskab (ASA) ønskede at overføre restprodukter fra affaldsforbrænding i form af slagge og aske

Det var hensigten, at affaldet skulle anbringes i en nedlagt saltmine i Kochendorf med henblik på sikring af hulrum – dvs. opfyldning af minen

ASA oplyste, at der var tale om nyttiggørelse

De tyske myndigheder havde tilkendegivet, at man var enig i, at der var tale om nyttiggørelse

De østrigske myndigheder mente, at der var tale om bortskaffelse

ASA-dommen om nyttiggørelsesbegrebet

58

Der var herefter to hovedspørgsmål:

1. Kunne østrigerne overhovedet forhindre overførslen, når tyskerne mente, at det var nyttiggørelse?

2. Hvilke kriterier skulle lægges til grund for vurderingen af, hvornår en behandlingsform skulle anses som nyttiggørelse

I forhold til det første spørgsmål fastslog EU-domstolen, at østrigerne var berettigede til at gøre indsigelse, hvis de anså oplysningerne i anmeldelsen for fejlbehæftede


59

EU-domstolen fastslog i forhold til bedømmelse af hulrumsudfyldningen med slagge og flyveaske, at denne operation både kunne anses som permanent oplagring (bortskaffelse) og recirkulering af uorganiske stoffer (nyttiggørelse)

Klassificeringen af opfyldningen som nyttiggørelse eller bortskaffelse måtte derfor bero på en konkret vurdering

EU-domstolen fastslog herefter, at den det væsentligste kendetegn ved en nyttiggørelse operation er:

”at den primært har til formål, at affald kan opfylde en effektiv funktion, som bidrager til at bevare de naturlige ressourcer, ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, som ellers skulle have været anvendt i dette øjemed”


60

EU-domstolen fastslog herefter, at såfremt der ikke blev anvendt flyveaske eller slagge (eller andet affald) til opfyldningen af saltminens hulrum, så ville der skulle anvendes primære råstoffer

EU-domstolen fastslog endvidere, at det ikke var nødvendigt, at der blev foretaget en forudgående behandling af affaldet, før der kunne blive tale om en nyttiggørelsesoperation

Endelig fastslog EU-domstolen, at det ikke var et relevant kriterium for bedømmelsen, om der var tale om farligt affald


61

EU-domstolens dom i Sag C-103/02 (MAD.2004.1168):

EU-Kommissionen indstævnede Italien for EU-domstolen, fordi Italien klassificerede anvendelse af farligt affald til slutafdækning på lossepladser som nyttiggørelse.

EU-kommissionen gjorde gældende, at der var tale om ”at deponere affald ovenpå allerede derværende affald”

EU-kommissionen mente, at der var tale om ”deponering på eller i jorden”

EU-kommissionen var opmærksom på bl.a. ASA-dommen, men henviste til, ”at anvendelsen af affald og boreslam, som kan indeholde op til 50 kg kulbrinter pr. ton og 300 kg mindre giftig brændselsolie/olie pr. ton, ikke kan klassificeres som miljømæssig nyttiggørelse.”

Den Italienske regering gjorde gældende, at der var tale om en genoprettelsesaktivitet.

62

Italiensk anvendelse af farligt affald til slutafdækning på lossepladser

Domstolen forstår EU-kommissionen synspunkt således, at det gøres gældende, at farligt affald ikke kan nyttiggøres

EU-domstolen anfører herefter (præmis 62 og 63):

”Domstolen har imidlertid fastslået, at den omstændighed, at affaldet er farligt eller ufarligt, ikke er et relevant kriterium for vurderingen af, om en behandlingsmetode for affald skal klassificeres som »nyttiggørelse« ”

”Det væsentlige kendetegn ved en nyttiggørelsesoperation er, at den primært har til formål, at affald kan opfylde en effektiv funktion, som bidrager til at bevare de naturlige ressourcer, ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, som ellers skulle have været anvendt i dette øjemed”

”Det følger heraf, at alene den omstændighed, at det omhandlede affald indeholder kulbrinter eller mindre giftig brændselsolie og olie i store mængder, ikke er til hinder for, at det kan anvendes til nyttiggørelsesformål.”

63

Italiensk anvendelse af farligt affald til slutafdækning på lossepladser

Hvoraf udspringer det retlige grundlag for affaldsplanlægningen, herundernavnlig i lyset af

affaldsdirektivet

miljøbeskyttelsesloven og

affaldsbekendtgørelsen

Ressourceplanen som retlig ramme for kommunal affaldsplanlægning

Hvordan forpligtes kommunerne?

Hvordan skal ressourceplanen afspejles i den kommunaleaffaldsplanlægning?

64

Affaldsplanlægning

Medlemsstaterne skal sikre, at de relevante myndigheder udarbejder en eller flere planer, som tilsammen dækker medlemsstatens område:

Planerne skal være i overensstemmelse med:

Art. 1 (formålsbestemmelsen):

Beskytte miljøet og menneskers sundhed

Forebygge eller mindske de negative følger ved affaldsproduktion og –håndtering

Mindske de samlede følger af ressourceanvendelsen

Forbedre effektiviteten i ressourceanvendelsen

Art. 4 (affaldshierarkiet):

Forebyggelse

Forberedelse med henblik på genbrug

Genanvendelse

Anden nyttiggørelse, herunder energiudnyttelse

Bortskaffelse

65

Affaldsdirektivets artikel 28

Art. 13 (særlig bestemmelse om beskyttelse)

Affaldshåndtering skal foretages uden, at menneskets sundhed bringes i fare, uden at miljøet skades, og navnlig

uden risiko for vand, luft, planter eller dyr

uden forvoldelse af støj- og lugtgener, og

Uden at landskaber eller områder af særlig interesse påføres skade

Art. 16 (Tilstrækkelig egenkapacitet og nærhed)

EU skal have et integreret og tilstrækkeligt net af bortskaffelsesanlæg og anlæg til nyttiggørelse af blandet kommunalt affald

Skal sikre behandling med optimale metoder og teknologier til gavn for miljø og sundhed

Udtrykkeligt fastslået, at der ikke er krav om tilstrækkelig egenkapacitet hos hver enkelt medlemsstat

66


Affaldshåndteringsplanerne skal indeholde:

En analyse af den aktuelle affaldshåndteringssituation i området omfattet af planen

Hvilke foranstaltninger skal der til for at forbedre en miljømæssig forsvarlig affaldshåndtering

Hvordan vil planen understøtte affaldsdirektivets formål og bestemmelser

Affaldshåndteringsplanerne skal, hvor det er relevant, også indeholde oplysning om bl.a.:

Det producerede affalds art, mængde og kilde

Eksisterende indsamlingsordninger og større bortskaffelses- og nyttiggørelsesanlæg

Behovet for nye indsamlingsordninger, lukning af eksisterende anlæg og yderligere affaldsanlægsstruktur

Arealreservation til fremtidige anlæg

Generelle politikker for affaldshåndtering

67


Affaldshåndteringsplanerne kan indeholde:

Organisatoriske aspekter ved affaldshåndtering

Evaluering af økonomiske og andre instrumenter

Informationskampagner rettet mod offentligheden

Gamle forurenede anlæg og foranstaltninger til genopretning af disse

Affaldsplanerne skal endvidere respektere nærmere angivne krav i emballagedirektivet og deponeringsdirektivet

68


Miljøbeskyttelseslovens § 46c (den nationale affaldshåndteringsplan)

12-årig plan, som revideres hvert 6. år

Planen skal indeholde:

En analyse af den aktuelle affaldshåndteringssituation

En beskrivelse af den nationale affaldspolitik

En beskrivelse af affaldsprioriteringen på affaldsområdet

En beskrivelse af EU- og nationale mål samt nødvendige tiltag

En beskrivelse af kriterierne for placeringen af fremtidige anlæg til bortskaffelse

En national kapacitetsplan

Planen skal iagttage affaldshierarkiet

Miljøbeskyttelseslovens § 47 (Den kommunale affaldsplan)

En plan for håndteringen af affaldet omfattet af den kommunale kompetence

69

Miljøbeskyttelseslovens krav til affaldsplanlægning

Affaldsbekendtgørelsens kapitel 5 indeholder regler, som fastslår, hvad de kommunale affaldsplaner skal indeholde

Affaldsbekendtgørelsens § 13

Kortlægningsdel – status for kommunens område

Målsætningsdel – overordnede målsætninger

Planlægningsdel med fokus på de første 6 år

Derudover fastslås, at de også skal gælde for 12 år og revideres hvert 6. år

Den kommunale affaldsplan skal iagttage affaldshierarkiet i miljøbeskyttelseslovens § 6b (inkl. affaldsforebyggelse), mens den kommunale affaldshåndtering ikke indeholder forebygge, jf. affaldsbekendtgørelsens § 12

70

Affaldsbekendtgørelsens krav til affaldsplanlægning

Affaldsbekendtgørelsens § 13, stk. 4 (hierarkiet mellem minister og kommune):

”Den kommunale affaldshåndteringsplan skal udarbejdes med udgangspunkt i den nationale affaldshåndteringsplan, jf. lovens § 46c, og må ikke stride mod denne”

Den nationale affaldshåndteringsplan (ressourceplanen) udgør således den retlige ramme for kommunens affaldshåndteringsplan

Ressourceplanen, s. 12:

”Ressourceplanen om affaldshåndtering udgør miljøministerens udmelding af den nationale affaldspolitik, som skal danne rammen for de kommunale affaldsplaner. De kommunale affaldshåndteringsplaner skal udarbejdes med udgangspunkt i den nationale ressourceplan og må ikke stride mod denne. De skal beskrive, hvordan affaldssystemet gennemføres i praksis.” (min fremhævning).

71

Affaldsbekendtgørelsens krav til affaldsplanlægning

Affaldsbekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 2:

”En vurdering af behovet for nye indsamlingsordninger”


”En beskrivelse af den forventede fremtidige håndtering af det affald, som kommunalbestyrelsen indsamler eller anviser til behandling”


”Hvilke behandlingsanlæg, der planlægges anvendt til håndtering af det affald, som kommunalbestyrelsen indsamler, samt hvor store mængder affald, der forventes tilført de enkelte anlæg”


”Planlagte fremtidige investeringer til renovering, ombygning eller etablering af nye anlæg, jf. § 61, som er vedtaget af kommunalbestyrelsen”

72

Hvordan skal ressourceplanen afspejles i den kommunale affaldsplan?

Affaldsforebyggelse

Kommunerne skal gennemføre en affaldsplanlægning, som tilsigter forebyggelse af affald, jf. affaldsbekendtgørelsens § 13, stk. 3.

Kommunerne skal som en del af planlægningen give en vurdering af, hvordan ”de af planen omfattede foranstaltninger er i overensstemmelse med affaldshierarkiet, jf. lovens §6b”, jf. affaldsbekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 8.

Det forudsættes, at planen omfatter foranstaltninger til realisering af planlægningen.

Den kommunale affaldshåndtering omfatter imidlertid ikke forebyggelse, jf. affaldsbekendtgørelsens § 12, og det er alene udgifterne forbundet med de kommunale affaldsordninger, som kan gebyrfinansieres.

Det er uklart, hvorvidt affaldsforebyggelse er en opgave, som kommunerne skal varetage som den kompetente affaldsmyndighed efter affaldsbekendtgørelsen

73

Ressourceplanen ift. den kommunale affaldsplan

Affaldsdirektivet

Art. 4, stk. 1:

”Følgende affaldshierarki skal tjene som en prioritetsrækkefølge for lovgivning og politikker om affaldsforebyggelse- og håndtering:

A) forebyggelse

B) forberedelse med henblik på genbrug

C) genanvendelse

D) anden nyttiggørelse, f.eks. energiudnyttelse, og

E) bortskaffelse.

Implementeret ved affaldsbek. § 12, stk. 1 og mbl. § 6b

Affaldshierarkiet

74

Miljøbeskyttelseslovens § 6b:

Udarbejdelse af politikker og udstedelse af regler om affaldsforebyggelse og -håndtering skal, jf. dog stk. 2, ske i overensstemmelse med følgende affaldshierarki:

1) Affaldsforebyggelse.

2) Forberedelse med henblik på genbrug.

3) Genanvendelse.

4) Anden nyttiggørelse.

5) Bortskaffelse.

Stk. 2. Affaldshierarkiet kan fraviges for særlige affaldsstrømme, hvis fravigelsen er begrundet i en livscyklusbetragtning.

Stk. 3. Anvendelsen af affaldshierarkiet og fravigelser herfra skal ske med henblik på at opnå det bedste samlede miljømæssige resultat, jf. § 1 og § 3.

75

Affaldshierarkiet

Affaldsbekendtgørelsens § 12:

Den kommunale affaldshåndtering skal, jf. dog stk. 2, ske i overensstemmelse med følgende affaldshierarki:

1) Forberedelse med henblik på genbrug.

2) Genanvendelse.

3) Anden nyttiggørelse.

4) Bortskaffelse.

Stk. 2. Affaldshierarkiet kan fraviges for særlige affaldsstrømme, hvis fravigelsen er begrundet i en livscyklusbetragtning.

Stk. 3. Anvendelsen af affaldshierarkiet og fravigelser herfra skal ske med henblik på at opnå det bedste samlede miljømæssige resultat, jf. lovens §§ 1 og 3.

76

Affaldshierarkiet

Regulativpligt

Miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 4:

”Kommunalbestyrelsen fastsætter i et regulativ forskrifter om de kommunale affaldsordningers omfang og tilrettelæggelse m.v.”


”Miljøministeren kan fastsætte regler om regulativer omfattet af stk. 4. Miljøministeren kan herunder fastsætte regler om udformning, indhold, indberetning og offentliggørelse af regulativer, om indberetningsform og om inddragelse af offentligheden, herunder om udelukkende digital annoncering.”

Udmøntet i affaldsbekendtgørelsens kap. 6

77

Affaldsregulativer

Lette arbejdet for virksomheder, som arbejder i flere kommuner, med at sætte sig ind i reglerne

Kun to regulativer pr. kommune (husholdnings- henholdsvis erhvervsaffald) med standardiseret indholdsfortegnelse og formuleringer

Ønske om digitale og centralt tilgængelige regulativer

Ensarte og harmonisere udvalgte initiativer (klare plastsække)

Særligt om bilag 6 og 7

Formål: At gøre den kommunale sagsbehandling mere smidig

Definitioner henviser til affaldsbekendtgørelsen

Obligatorisk tekst og tekst, der udfyldes af enkelte kommune

Bestemmelser om affaldsgebyrer fremgår alene af bekendtgørelsen og gebyrbladet.

78

Standardregulativer (bilag 6 og 7)

Krav om offentlig annoncering af udkast til regulativer.

Kan ske udelukkende digitalt på kommunens hjemmeside

Krav om høring i 4 uger

U: Høring ikke krævet, hvis der alene ændres i den obligatoriske del

Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre regulativer ved indrapportering til NSTAR –den nationale regulativdatabase => gyldighedsbetingelse

Regulativerne træder i kraft dagen efter offentliggørelse i regulativdatabasen

79

Høring og offentliggørelse

I regulativerne fastsættes de indsamlings- og anvisningsordninger, som gælder i kommunen

I regulativerne skal fastsættes forskrifter om omfang og tilrettelæggelse af:

Indsamlingsordninger (§ 21)

Anvisningsordninger (§ 22)

Det vil sige: Formen er standardiseret – men på indholdssiden vidt kommunalt spillerum

80

Regulativernes indhold

Udgangspunkt: Kommunen vælger selv om indsamlings- eller anvisningsordning.

Dog normeret en række fraktioner, hvor der skal etableres indsamlingsordninger

Affaldsbekendtgørelsens kapitel 7 angiver ordninger, som skal etableres –men listen er ikke udtømmende

81

Ordninger

Dagrenovation – indsamlingsordning i form af henteordning

I sommerhusområder kan der dog en del af året etableres en anvisningsordning

Mulighed for at bestemme, at husholdninger kan kompostere den vegetabilske del af dagrenovationen på egen grund

Krav om indsamlingsordninger, som sikrer, at væsentlige dele af affaldet indsamles og genanvendes for:

Papir- og papaffald (i bebyggelser med mere end 1000 indbyggere) – skærpet krav til indsamlingsordninger, hvis ikke genanvendelsesmålet på 55 % nås

Glasemballageaffald (i bebyggelser med mere end 2000 husstande)

Metalemballageaffald

Plastemballageaffald

Genanvendeligt og ikke-genanvendeligt PVC-affald

82

Obligatoriske ordninger for husholdninger

Adgang til genbrugspladser (bringeordning)

Affald af imprægneret træ (deponeres eller (eksporteres) til forbrænding på anlæg godkendt til at behandle affaldet)

Endelig krav om ordning for bygge- og anlægsaffald, som giver husholdningerne mulighed for sortering efter bekendtgørelsens krav

83

Obligatoriske ordninger for husholdninger

Som udgangspunkt har kommunen frit valg med hensyn til etablering af ordninger for

Forbrændingsegnet affald

Deponeringsegnet affald

Dog obligatorisk at etablere en ordning for adgang til genbrugspladser – en tilvalgsordning – med affald, der i karakter ”svarer til en husholdning”

Obligatorisk at etablere en ordning for ikke-genanvendeligt PVC-affald

84

Obligatoriske ordninger for virksomheder

Affaldsbekendtgørelsens §§ 21 og 22:

Mulighed for at fastsætte detaljerede krav til f.eks. opbevaring af affald, renholdelse og placering af beholdere m.m.

Baggrunden er hensynet til en velfungerende ordning

Adgangsveje => hensynet til en velfungerende ordning betyder:

Kommunen skal ved udarbejdelse af en ordning tage følgende i betragtning:

De konkrete forhold i kommunen / på den enkelte matrikel

Anden relevant lovgivning, som f.eks. arbejdsmiljølovgivningen

Grundliggende krav til al offentlig virksomhed så som saglighed og proportionalitet

85

Velfungerende ordninger

Grundlæggende principper

Hvile i sig selv-princippet

Lighedsgrundsætningen

Gennemsigtighed

Forureneren betaler princippet

Undgå krydssubsidiering mellem ordninger og mellem husholdninger og erhverv

86

Affaldsgebyrer

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte gebyrer til dækning af udgifter til

Planlægning, etablering, drift og administration af affaldsordninger,

Indsamling og registrering af oplysninger og

Forskudsvis dækning af planlagte investeringer

Undtagelser til kravet om gebyrfinansiering

Batterier og akkumulatorer

Kommunernes tilsyn (dog brugerbetalingsbekendtgørelsen

Herreløst affald

87

Affaldsgebyrer - Miljøbeskyttelseslovens § 48

Opkrævning

Husholdningernes gebyrer opkræves hos ”den, der har tinglyst adkomst på ejendommen” (stk. 6)

Virksomhedernes gebyrer opkræves hos ”den i CVR-registret registrerede ejer af virksomheden” (stk. 7)

Sikrer overensstemmelse med forureneren betaler princippet

Opkræves hos virksomheder beliggende i kommunen den 1. januar i gebyråret (skal kun betale i én kommune)

Udfordring med foreningsretten i ejer- og andelsboligforeninger med både husholdninger og virksomheder

U.2013.624V: Kommune berettiget til at opkræve renovationsgebyrer hos ejerlejlighedsforening

88

Affaldsgebyrer

Begrænsning af adgangen til henlæggelser

Skal være truffet beslutning om investeringer til renovering, ombygning eller etablering af nye anlæg.

Beslutning skal træffes på grundlag af et budget for investeringens omfang og en plan for finansieringen.

Investeringen skal fremgå af den gældende affaldsplan

Henlæggelser kan foretages i op til 5 år efter, at investeringsbeslutningen er truffet.

89

Affaldsgebyrer

Krav om særskilt gebyr for hver (indsamlings- og anvisnings) ordning

Alle omkostninger til ordningen skal indgå – herunder administrationsomkostninger

Gebyret skal følge opdelingen i det kommunale budget og regnskabssystem

Gebyrerne kan samles på én regning – men skal kunne adskilles

Der kan opkræves særgebyrer, hvor den enkelte affaldsproducent giver anledning til ekstraomkostninger – f.eks. ukorrekt sortering.

Standardydelser skal fremgå af gebyrbladet

Gebyrstørrelsen skal fastsættes i et særskilt gebyrblad, som skal godkendes af kommunalbestyrelsen og offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Gebyret for den enkelte ordning skal fremgå.

90

Affaldsgebyrer – Affaldsbekendtgørelsens kap. 8

Ordninger for husholdninger (§ 55)

Består af flere delgebyrer:

Administrationsgebyr

Administration af ordningen medregnes i gebyrer for ordningen

Det generelle administrationsgebyr omfatter: Regulativarbejde, IT-systemer, generel info, administration af anvisningsordninger, planlægning og administration, der ikke kan henføres til en ordning mv.

Gebyret kan fastsættes som et gennemsnitsgebyr eller fordeles mellem forskellige typer af husholdninger – ud fra objektive kriterier

91


Gebyrer for de enkelte indsamlingsordninger (inkl. administration)

Dagrenovation – fordeles ud fra objektive kriterier egnede til at fastslå belastningen af ordningen (vægt, beholdervolumen, tømningsfrekvens evt. kombineret med yderligere kriterier)

Papir, pap og glas – gennemsnitsgebyr

Farligt affald – gennemsnitsgebyr

Storskrald og haveaffald – gennemsnitsgebyr

Genbrugspladsen – gennemsnitsgebyr

Evt. yderligere indsamlingsordninger – kriterier ikke normeret men skal afspejle belastning af ordningen

92


Ordninger for virksomheder (§ 56)


Administrationsgebyr

Administration af ordningen medregnes i gebyrer for ordningen

Det generelle administrationsgebyr omfatter: Regulativarbejde, ITsystemer, generel info, administration af anvisningsordninger, planlægning og administration, der ikke kan henføres til en ordning mv.

Gebyret kan fastsættes som et gennemsnitsgebyr for alle gebyrpligtige virksomheder

Generelle administrationsudgifter opkræves sammen med gebyr for en ordning eller særskilt (hvis ingen indsamlingsordninger for virksomheder)

93


Ordninger for virksomheder (§ 56)


Gebyrer for de enkelte indsamlingsordninger (inkl. administration)

Dagrenovationslignende affald– fordeles ud fra objektive kriterier egnede til at fastslå belastningen af ordningen (vægt, beholdervolumen, tømningsfrekvens evt. kombineret med yderligere kriterier)

Tidligere retspraksis fortsat relevant. Kriterierne skal afspejle belastningen –”ydelse / modydelse”

Forbrændings- og deponeringsegnet farligt affald – differentieres efter belastningsgrad

Evt. yderligere indsamlingsordninger – kriterier ikke normeret men skal afspejle belastning af ordningen

94


Genbrugspladsgebyr for virksomheder (§§ 57 - 59)

Tilvalgsordning, hvor kommunen skal sikre adgang imod betaling for de virksomheder, der ønsker det

Kommunen vælger selv betalingssystem (abonnement, klip, vægt mv. inkl. kombinationer)

Reglerne indeholder en ramme:

Krav om kostægte priser (tæt sammenhæng imellem brug og betaling)

Mindst to fraktioner (farligt og ikke-farligt affald)

Farligt affald skilles fra og afregnes med hensyntagen til de højere behandlingsudgifter

95


Genbrugspladsgebyr for virksomheder (§§ 57 - 59)

Betaling pr. besøg (§ 58, stk. 1):

Vægt eller pr. tur (klip, sms mv.)

Evt. læs af forskellige størrelser

Mindst to fraktioner (farligt affald og andet)

Årligt abonnement (§ 58, stk. 2)

Udgangspunkt: Sammenhæng imellem virksomhedens betaling og faktisk afleverede mængder

Kommunen vælger modellen indenfor rammen

Kommunen skal anvende oplysninger om afleverede mængder fra brugerundersøgelse

96


Gebyrfritagelser for virksomheder

Affaldsbekendtgørelsens § 60

Udgangspunktet for § 60 => Finde virksomheder, som ikke har ”en egentlig affaldsproduktion”

§ 60 modificerer den i retspraksis fastslåede ret til at opkræve ”rådighedsgebyrer”

Fritagelsesmuligheder:

Fritagelse på baggrund af branchekode og virksomhedsform

Fritagelse på bagrund af moms- eller lønsumsomsætning under 300.000 kr.

Fritagelse efter kommunens vurdering (§ 60, stk. 4):

”Kommunalbestyrelsen kan fritage virksomheder fra et eller flere af gebyrerne efter § 56, stk. 1-4, hvis kommunalbestyrelsen kan lægge til grund, at virksomheden ikke har en egentlig affaldsproduktion.”

97


Deponeringsanlæg er som det klare udgangspunkt registreringspligtige virksomheder efter råstof-og affaldsafgiftsloven.

Der findes en række mindre undtagelser til afgiftspligten, som ikke i udgangspunktet er relevante, hvor der er tale om konkrete projekter, hvori der anvendes bygge- og anlægsaffald, herunder jord.

Eksempelvis:

Ren jord og jordfyld til afdækning

Bygge- og anlægsaffald og lettere forurenet jord, der overholder Miljøstyrelsens afskæringskriterier, til daglig afdækning og interimsveje (begrænsede mængder)

Derudover er der dog råstof- og affaldsafgiftslovens § 11, stk. 5, hvorefter

”anlæg til deponering af olie-, kemikalie- eller tungmetalforurenet jord og oprensningssedimenter”

er fritaget for afgift.

Fritagelsen forudsætter dog, at anlægget ikke modtager andet anvisningspligtigt affald.

Efter råstof- og affaldsafgiftslovens § 10 er afgiften kr. 475 pr. ton.

98

Råstof- og affaldsafgiftsloven


”Virksomheder, anlæg eller indretninger, der er optaget på den i § 35 nævnte liste (listevirksomhed), må ikke anlægges eller påbegyndes, før der er meddelt godkendelse heraf. Listevirksomhed må heller ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, herunder med hensyn til affaldsfrembringelsen, på en måde, som indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt.”

Godkendelsesbekendtgørelsens § 19:

” Hvis ansøgningen vedrører en listevirksomhed, der ikke er omfattet af bilaget til bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed, skal godkendelsesmyndigheden ved vurderingen efter § 18, stk. 1, nr. 1, og idet der tages hensyn til den teknologiske udvikling, sikre sig, at virksomheden indrettes og drives på en sådan måde, at:

….

4)affaldshierarkiet, jf. § 6 b i miljøbeskyttelsesloven, iagttages,

99


Godkendelsesbekendtgørelsens § 21:

”Vilkårene skal sikre, at kravene i § 18 opfyldes, og skal i relevant omfang fastsætte følgende:

8) Krav til håndtering og opbevaring af affald på virksomheden, herunder angivelse af den maksimale mængde affald, der må opbevares på virksomheden.”

Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed

Krav til ansøgning:

Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald. For farligt affald angives EAK-koderne.

Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres på virksomheden (herunder affald, der indgår i virksomhedens produktion) og om mængden af affald og restprodukter, som oplagres på virksomheden.

100


Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed

Eksempler på vilkår:

Metalliseringsanlæg

Filterstøv skal opsamles og opbevares i egnede lukkede beholdere, containere, big-bags eller lignende, som er tætte og mærket med indhold.

Filterstøv og grov spildfraktion (gulvopfej, belægninger, trådrester) skal genanvendes internt på virksomheden eller eksternt.

Virksomheder, der fremstiller produkter i ekspanderet polystyren med et forbrug af polystyren på mere end 5 tons pr. dag

Farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er mærket, så det tydeligt fremgår, hvad beholderen indeholder.

Støvende affald skal opbevares i tætte lukkede emballager eller på anden måde sikres mod støvflugt. Filterstøv skal tilsvarende opsamles og opbevares på virksomheden i tætte, lukkede beholdere, container, big-bags el. lign og mærket med indhold.

101


Kontekst og problemstilling

Der har i en årrække været tvivl hos mange af landets kommuner i forhold til, hvornår miljøbeskyttelseslovens § 19 bringes i anvendelse, når forurenet jord eller bygge- og anlægsaffald anvendes i eksempelvis støjvolde, vejanlæg, fundamenter o.lign.

Natur- og Miljøklagenævnet har afsagt en række afgørelser, hvoraf den første også har været genstand for behandling hos Østre Landsret (den er berammet i Højesteret til maj).

102

Forholdet mellem miljøbeskyttelseslovens § 19 og § 33

Miljøbeskyttelseslovens § 19:

Stk. 1:

”Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, må ikke uden tilladelse

1) nedgraves i jorden

2) udledes eller oplægges på jorden eller

3) afledes til undergrunden.

Stk. 4:

”Tilladelse efter stk. 1 … gives af kommunalbestyrelsen, medmindre miljøministeren fastsætter andre regler”.

103

Den retlige ramme - miljøbeskyttelsesloven


”Virksomheder, anlæg eller indretninger, der er optaget på den i § 35 nævnte liste (listevirksomhed), må ikke anlægges eller påbegyndes, før der er meddelt godkendelse heraf.”


”Miljøministeren udfærdiger en liste over særligt forurenende virksomheder, anlæg og indretninger, som er omfattet af godkendelsespligten i § 33.

104

Den retlige ramme - miljøbeskyttelsesloven

Godkendelsesbekendtgørelsens § 3, stk. 1:

”Listevirksomhed må ikke anlægges eller påbegyndes, før der er meddelt godkendelse heraf, jf. miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1”.

Eksempler på relevante listepunkter (bilag 1):

5.4

”Deponeringsanlæg, som defineret i artikel 2, litra g) i Rådets direktiv 1999/31/EF om deponering af affald, som modtager over 10 tons affald om dagen eller har en samlet kapacitet på over 25.000 tons, undtagen deponeringsanlæg til inert affald. (s).”

5.6

”Underjordisk lagring af farligt affald, hvor den samlede kapacitet er større end 50 tons. (s).”

105

Den retlige ramme - godkendelsesbekendtgørelsen

Eksempler på relevante listepunkter (bilag 2):

K 201: ”Anlæg. Der nyttiggør farligt affald, hvor virksomhedens aktiviteter ikke er omfattet af listepunkt 5.1 eller 5.2c i bilag 1”

K 205: ”Anlæg, der bortskaffer ikke-farligt affald ved anden behandling end deponering eller forbrænding, bortset fra anlæg under listepunkt 5.3 i bilag 1”

K 206: ” Anlæg, der nyttiggør ikke-farligt affald, bortset fra anlæg under listepunkt 5.3 i bilag 1, autoophugning, skibsophugning, biogasfremstilling, kompostering og forbrænding.”

K 208: ”Deponeringsanlæg for ikke-farligt inert affald”

106

Den retlige ramme - godkendelsesbekendtgørelsen

Hvis et anlæg mv. kan henføres under et listepunkt, skal der ansøges om en godkendelse efter MBL § 33

Spektret af miljøhensyn, som skal varetages ved meddelelse af tilladelse

§ 19 er placeret i kap. 3 – beskyttelse af jord og grundvand

§ 33 er placeret i kap. 5 – forurenende virksomhed

Vilkårsfastsættelsen efter § 19 skal alene tage sigte på at beskytte jord og grundvand, mens vilkårsfastsættelse efter § 33 skal varetage enhver relevant miljøpåvirkning som følge af anlæggets etablering og drift

107

Hvad er den miljømæssige og praktiske forskel på bestemmelserne?

En tilladelse efter § 19 skal tage stilling til et konkret jordparti, mens en godkendelse efter § 33 indeholder generelle vilkår

En listevirksomhed udløser ved sin blotte etablering godkendelsespligt, mens § 19-tilladelse kun skal meddeles, hvis der er en risiko for jord eller grundvand

Der er forskellige krav til ansøgningen om tilladelse:

Der er ikke specifikke krav til ansøgning om tilladelse efter § 19

Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 og 4 indeholder omfattende krav til indholdet af ansøgningen om miljøgodkendelse

Redegørelse for anvendelse af BAT

Tegninger over indretning

Luftforurening, støj mv.

Forslag til vilkår og egenkontrolvilkår

108

Hvad er den miljømæssige og praktiske forskel på bestemmelserne?

En kommune meddelte i oktober 2007 tilladelse efter § 19 til at udvide en eksisterende motorvej mellem et boligområde og motorvejen

Tilladelsen gav adgang til at anvende ca. 40.000 m3 lettere forurenet – klasse 2-jord

Der blev tilvejebragt lokalplan, og Juelsberg Gods’ arealer blev eksproprieret.

Godset påklagede kommunens afgørelse med hovedargumenterne:

Der er ikke tale om nyttiggørelse

Der er tale om en aktivitet, som – selv hvis det er nyttiggørelse – skulle have haft godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33

109

Nævnets afgørelse i Juelsberg Gods (MAD.2011.584)

Nævnet pointerede indledningsvis, at Nyborg Kommune gav tilladelse i sin egenskab af myndighed til sig selv i kommunens egenskab af bygherre.

Kommunen skal som myndighed påse, at kommunen som bygherre overholder vilkårene i tilladelse, og kommunen er ansvarlig for at meddele den korrekte afgørelse, med rette hjemmel og vilkår

110


Nævnet tilsluttede sig synspunktet om, at der var tale om en aktivitet, som skulle have miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33

Nævnet bemærkede, at en aktivitet omfattet af et listepunkt ikke kan tillades med hjemmel i MBL § 19

Nævnet bemærkede desuden, at en § 19-tilladelse ikke kan være generel.

Nævnet vurderede herefter, at der var tale om et nyttiggørelsesanlæg:

Indledningsvist fastslår nævnet, at der er tale om overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder, som kommer fra ikke på forhånd kendte lokaliteter. Der er derfor tale om affald. (Sidestensdommen (Sag C-9/00))

111


Det bærende argument i forhold til sondringen nyttiggørelse/bortskaffelse er,

at der er et dokumenteret behov for støjafskærmning, og

at der foreligger beregninger, som anlæggets effektivitet og dimensionering som støjdæmpende i forhold til støjforureningen.

I forhold til at anse støjvolden som et anlæg i MBL § 33’s forstand lægger nævnet vægt på:

Udføres over en periode på 2-3 år

Forskellige jordpartier fra forskellige lokaliteter

Krav om løbende dokumentation for forureningsgrad, egenkontrol, driftsjournal

Krav om signalnet, afslutning med ren jord samt beplantning

112


Sagen blev indbragt for Østre Landsret:

Der var på dette tidspunkt meddelt miljøgodkendelse efter MBL § 33, listepunkt K 206 (nyttiggørelsesanlæg for ikke-farligt affald)

Landsretten stadfæstede nævnets afgørelse

Sagen blev indbragt for Højesteret, som stadfæstede nævnets afgørelse i maj i år

113


Juelsberg Gods (MAD.2011.584):

Støjvold med lettere forurenet jord

ca. 40.000 m3 lettere forurenet type 2 jord

Jorden kommer fra ikke på forhånd kendte lokationer

behov for vilkår der varetager andre hensyn end til jord, undergrund og grundvand

=> godkendelsespligt

FeF Chemicals (MAD.2012.3022):

Terrænhævning og dige

Forurenet jord, som er affald

Ca. 4.800 m3 forurenet overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder på grunden


Natur- og Miljøklagenævnets seneste praksis – fokus på anlægsbegrebet/godkendelsespligt

114

Vejen i Tårnby (MAD.2013.1249):

Vejbyggeri med anvendelse jord som vejfyld

1.200 tons forurenet klasse 4-jord, som er affald

behov for vilkår om signalnet over, under, ved siden af

behov for vilkår om varig fast belægning

vejen anlægges med henblik på varig forbliven


Trappeanlægget i Aalborg (NMK-10-00415):

Landskabsmodellering til rekreativt formål på eternitgrunden i Aalborg med asbestfiberholdigt jord

byomdannelsesområde, herunder lokalplanlagt rekreativt anlæg (235.000 m3 jord)

anvendelse af asbestfiberholdigt og lettere forurenet jord fra grunden i stedet for tilførsel af rene materialer


Natur- og Miljøklagenævnets seneste praksis – fokus på anlægsbegrebet/godkendelsespligt

115

Juelsberg Gods (MAD.2011.584):

Støjvold med lettere forurenet jord

Dokumenteret behov for forbedret støjdæmpning som følge af øget trafik på motorvejen

Beregninger påviser støjdæmpende effekt som følge af projektet

Den lettere forurenede jord erstatter anvendelse af rene materialer

=> Nyttiggørelse

FeF Chemicals (MAD.2012.3022):

Terrænhævning og dige med forurenet jord

Dokumentation for forhøjet vandstand og øget risiko for oversvømmelse

=> Nyttiggørelse

116

Natur- og Miljøklagenævnets seneste praksis – fokus på nyttiggørelsesaspektet

Vejen i Tårnby (MAD.2013.1249):

Vejbyggeri med anvendelse af klasse 4-jord som vejfyld

Det lægges til grund, at der ville være anvendt rene materialer, hvis det forurenede jord ikke kunne anvendes

=> Nyttiggørelse

Trappeanlægget i Aalborg (NMK-10-00415):

Landskabsmodellering til rekreativt formål på eternitgrunden i Aalborg med asbestfiberholdigt jord

Byomdannelsesområde, herunder lokalplanlagt rekreativt anlæg (235.000 m3 jord)

Anvendelse af asbestfiberholdigt og lettere forurenet jord fra grunden i stedet for tilførsel af rene materialer

=> Nyttiggørelse

117

Natur- og Miljøklagenævnets seneste praksis – fokus på nyttiggørelsesaspektet

• Hovedreglen er MBL § 65:

• Kommunalbestyrelsen fører generelt tilsyn med, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes.

• Kommunalbestyrelsen fører desuden tilsyn med:

1. At påbud og forbud efterkommes

2. At vilkår fastsat i forbindelse med godkendelser og tilladelser overholdes, og

3. At miljøkrav fastsat i en aftale efter MBL § 10, stk. 2, overholdes

• Kommunen fører desuden tilsyn med forureninger eller risiko for forurening som følge af ophørt virksomheden

Tilsyn og håndhævelse

118

• Det såkaldte kapitel 5-tilsyn er virksomhedstilsynet

• Det indebærer tilsyn med de virksomheder, som er godkendelsespligtige eller ikke-godkendelsespligtige efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5

• Til loven knytter sig godkendelsesbekendtgørelsen og dens branchebilag, bekendtgørelserne om affaldsforbrændings- og deponeringsanlæg

• Virksomhedstilsynet omfatter således i høj grad de affaldshåndterende virksomheder

Kap. 5-tilsynet

119

• ”Kapitel 5-reguleringen” er rettet mod emissioner og risikoen for emissioner fra virksomheden, herunder affaldsfrembringelsen

• Tilsynet sker både som led i en udvikling af reguleringen af virksomhedens emissioner og som kontrol af, at virksomheden overholder gældende regulering

• Tilsynet er brugerfinansieret

• Tilsynet er fordelt mellem Miljøstyrelsen og kommunerne

• MST har de store (og få)

• Kommunerne har alle de andre

Kap. 5-tilsynet

120

• Godkendelsesbekendtgørelsen forudsætter, at virksomhederne overholder bestemte vilkår om bl.a. opbevaring af affald

• Godkendelsesbekendtgørelsen indeholder i bilag 5 en række standardvilkår, hvor følgende er særligt relevante for affaldsområdet:

• Afsnit 16: Biogasanlæg (Listepunkt J205)

• Afsnit 17: Anlæg for oplagring, omlastning m.v. af affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse (listepunkt K203)

• Afsnit 18: Anlæg, der nyttiggør ikke-farligt affald med visse undtagelser (listepunkt K206)

• Afsnit 19: Autoophugning

• Afsnit 20: Genbrugspladser (Listepunkt K211)

• Afsnit 21: Modtageanlæg for ikke-farligt affald og WEEE (listepunkt K212)

• Afsnit 22: Komposteringsanlæg (listepunkt K214)

Kap. 5-tilsynet

121

• Miljøbeskyttelseslovens kapitel 6 er kapitlet om håndtering af affald, som suppleres af kapitel 2 og 7, navnlig i forhold til affald med producentansvar, transportforordningen og POP-forordningen.

• Til lovens kapitel 6 knytter sig affaldsbekendtgørelsen, de kommunale regulativer samt bekendtgørelser om anvendelse m.v. af særlige fraktioner

Kap. 6-tilsynet

122

• Kap. 6 er rettet mod håndteringen af affaldet efter, at det er frembragt af husholdninger eller virksomheder

• Hvordan

• Hvem

• Det drejer sig primært om kontrol af, at virksomheder eller borgere overholder den gældende regulering

Kap. 6-tilsynet

123

• Stk. 1:

• ”Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, må ikke uden tilladelse

1) nedgraves i jorden

2) udledes eller oplægges på jorden

3) afledes til undergrunden”

• Stk. 4:

• ”Tilladelse efter stk. 1 og 2 gives af kommunalbestyrelsen, medmindre miljøministeren fastsætter andre regler”

124

Miljøbeskyttelseslovens § 19

”Enhver, der frembringer, opbevarer, sorterer eller håndterer affald, er ansvarlig for, at der ikke opstår uhygiejniske forhold eller sker forurening af luft, vand eller jord”

Strafbelagt efter MBL § 110, stk. 1, nr. 1.

Miljøbeskyttelseslovens § 43

• Husholdninger

• Der føres navnlig tilsyn med, om de regulativfastsatte kommunale ordninger overholdes, herunder kravet om kildesortering

• Virksomheder

• Overholdelse af kravet om kildesortering er central

• De direkte gældende bestemmelser i kapitel 14 for erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse

• Der føres tilsyn med, om de regulativfastsatte kommunale ordninger overholdes for så vidt angår forbrændings- og deponeringsegnet affald


126

• Henkastet affald er ofte et problem for kommunerne

• På offentlig ejendom må det offentlige håndtere det på skattefinansieret grundlag

• På privat ejendom kræver det et betydeligt omfang, før grundejeren kan holdes ansvarlig

Henkastet affald

127

• Miljøbeskyttelsesloven indeholder formentlig alene et forurener-ansvar, hvor ansvarsgrundlaget er fastslået til at være et culpa-ansvar , jf. Rockwool-dommen.

• Miljøbeskyttelseslovens § 43 og/eller § 46 indebærer således alene et forurener-ansvar på culpagrundlag, hvorfor en grundejer ikke kan gøres ansvarlig på såkaldt objektivt grundlag i medfør af denne lovgivning

• Der gælder dog et skærpet ansvar, så der skal ikke være meget at bebrejde grundejeren, før det kan være muligt at bruge miljøbeskyttelsesloven

Henkastet affald

128

• Der kan dog være andre håndtag, som kan afhjælpe problemet:

• Planlovens § 35, stk. 1:

• ”I landzoner må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. dog §§ 36-38.”

• Planlovens § 37, stk. 2:

• ”I tilknytning til de bygninger, der er nævnt i stk. 1, kan der endvidere etableres et mindre ikke skæmmende oplag efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse.”

• Bl.a. boliger, lager- og kontorformål samt håndværksvirksomhed

Henkastet affald

129

• MAD.2012.310V:

• En kommune havde meddelt påbud (2010) om, at oplag af byggematerialer og affald på nogle ejendomme skulle fjernes, fordi det var etableret uden landzonetilladelse

• Tiltalte forklarede, at kommunen var begyndt at skrive til ham tilbage i 1995.

• Tiltalte forklarede, at der var en mening med det meste af det.

• Der var tale om 800 m2 skrot og byggematerialer

• Landsretten fandt, at der var tale om et oplag, som krævede landzonetilladelse.

• Landsretten idømte en bøde på kr. 10.000 og 1.000 kr. om måneden i tvangsbøder for manglende efterkommelse af kommunens påbud (på trods af manglende klagevejledning).

Henkastet affald

130

• Byggelovens § 14:

• ”Bebyggelse, ejendommes ubebyggede arealer og derpå værende indretninger skal holdes i forsvarlig stand, således at de ikke frembyder fare for ejendommens beboere eller andre eller på anden måde er behæftet med væsentlige mangler. Endvidere skal ejendommen holdes i en under hensyn til beliggenheden sømmelig stand.”

• Byggelovens § 17:

• ”Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at berigtige forhold, som er i strid med denne lov eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter.”

Henkastet affald

131

• U.1997.1319V:

• Et oplag af byggematerialer, radiatorer, cykler, olietønder og 2 campingvogne blev opbevaret på en ejendom i landsby (landzone)

• Kommunen meddelte med henvisning til byggelovens § 17 påbud om:

• Sortering af byggematerialer, der kunne anvendes til almindelig vedligeholdelse

• Fjernelse af øvrige byggematerialer/skrot, radiatorer, cykler, olietønder og campingvogne

• Vedligeholdelse af ejendommen i en sømmelig stand i lighed med de øvrige ejendomme i landsbyen

Henkastet affald

132

• U.1997.1319V:

• Landsretten vurderede, at ejendommen ikke blev holdt i en sømmelig stand under hensyn til ejendommens beliggenhed.

• De to første led i påbuddet skulle efterkommes, mens det tredje led blev anset for værende for ubestemt til at danne grundlag for en domfældelse.

• Der blev idømt bøder på kr. 1.000 og tvangsbøder på kr. 500 om måneden til påbuddets opfyldelse

Henkastet affald

133

• Naturbeskyttelseslovens § 28:

• ”På fremmed ejendom må der ikke uden ejerens tilladelse henkastes eller anbringes affald eller lignende.”

• MAD.2012.447:

• En borger havde henkastet en affaldsbunke bestående af tørretumbler, vaskemaskine og diverse andre effekter på Odense Havn

• U-dom.

• Der kan ofte findes spor/beviser i det henkastede affald

Henkastet affald

134

http://mst.dk/virksomhed-myndighed/affald/affaldsfraktioner/henkastet-affald/oversigt-over-boeder-for-henkastet-affald/

Henkastet affald

135

http://mst.dk/virksomhed-myndighed/affald/affaldsfraktioner/henkastet-affald/oversigt-over-boeder-for-henkastet-affald/

MAD.2011.1631:

Statsforvaltningen fastslog, at håndteringen af affald henkastet omkring containere ikke kunne gebyrfinansieres. Det var ikke en del af ordningen.

Statsforvaltningens udtalelse af 26. august 2010:

En kommune havde vedtaget et regulativtillæg, som fastslog, at affald fra beholdere i parker og på grønne arealer var en ordning, som stod til rådighed for alle kommunens borgere.

Statsforvaltningen fandt ikke, at der var tale om en ordning, som kunne gebyrfinansieres i medfør af MBL § 48

Henkastet affald og gebyrfinansiering

136

Statsforvaltningens tilsyn

Kommunestyrelseslovens kapitel VI

Statsforvaltningen varetager tilsynet med kommunerne og kommunale fællesskaber (§ 60 selskaber).

Statsforvaltningen har ingen kompetence i forhold til kommunale fællesskaber organiseret som A/S’er

Hvad føres tilsyn med?

At kommuner og kommunale fællesskaber overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder => dvs. forvaltningsretten, kommunalfuldmagtsreglerne og sektorlovgivningen (MBL og affaldsbekendtgørelsen m.m.)

137

Statsforvaltningen som ”klageinstans”

Beslutter selv, om der er grundlag for at rejse en tilsynssag

Kommunalbestyrelsen og ledelsen for et kommunalt fællesskab skal bistå med oplysninger og dokumenter til Statsforvaltningen

Kan anmode andre offentlige myndigheder om vejledning og bistand

Kan udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser

Tager ikke stilling til kommunernes skønsudøvelse, så længe skønnet er udøvet inden for de rammer, lovgivningen sætter (fx affaldsbekendtgørelsens § 60, stk. 4 – ”kan” bestemmelse)

138

Statsforvaltningens kompetencer

Statsforvaltningens typiske reaktionsform er en vejledende udtalelse =>indeholder tilsynsmyndighedens retsopfattelse (styrelseslovens § 50)

Tager stilling til, om en kommunal disposition eller undladelse er lovlig

Kan opfordre kommunen til at genoptage sagens behandling => har ikke selvstændig retsvirkning men kan følges op af yderligere handlemuligheder (hvis nødvendigt)

139

Statsforvaltningens reaktionsmuligheder

Statsforvaltningens yderligere handlemuligheder:

Kan sætte ulovlige beslutninger ud af kraft – både kommunalbestyrelsens og udvalgs beslutninger

Kan midlertidigt suspendere beslutninger

Kan pålægge ansvarlige kommunalbestyrelsesmedlemmer / udvalgsmedlemmer / medlemmer af bestyrelsen for kommunale fællesskaber tvangsbøder for at undlade at udføre foranstaltninger (f.eks. imødekommelse af begæring om aktindsigt)

Sektormyndighed skal udtale, at klar overtrædelse af sektorlovgivning

140


Statsforvaltningens yderligere handlemuligheder (fortsat):

Kan anlægge erstatningssag mod kommunalbestyrelsesmedlemmer / udvalgsmedlemmer / medlemmer af bestyrelsen for kommunale fællesskaber -hvis ansvar for, at kommunen er påført et tab

Kan anlægge anerkendelsessøgsmål mod kommunalbestyrelsen / udvalg / bestyrelsen for kommunale fællesskaber, bl.a. hvis

Truffet en beslutning i strid med lovgivningen

Undladt at udføre en pligtmæssig foranstaltning

141


Statsforvaltningens afgørelser om:

At sætte ulovlige beslutninger ud af kraft

At pålægge tvangsbøder

At anlægge erstatningssag

At anlægge et anerkendelsessøgsmål

kan indbringes for økonomi- og indenrigsministeren

Økonomi- og indenrigsministeren (i praksis ministeriet) kan også af egen drift tage disse sager op til behandling

Forudsætter, at sagen er af principiel eller generel betydning eller har alvorlig karakter => f.eks. hvis væsentligt retsspørgsmål af betydning for tilsynspraksis eller af stor samfundsmæssig betydning – afgørende for tilrettelæggelsen af kommunernes administration

142

Social- og Indenrigsministeriet

Statsamtet Århus – afgørelse af 7. april 2006

”Statsamtet som kommunal tilsynsmyndighed er ikke i medfør af lov om kommunernes styrelse nogen klageinstans, og statsamtet afgør selv, hvilke sager, der vil blive taget op til behandling … Efter Statsamtets opfattelse har X Kommune derfor ikke handlet ulovligt ved ikke at orientere Dem om statsamtets generelle mulig for – i henhold til lov om kommunernes styrelse –at påse, at kommuner og amtskommuner overholder gældende ret.”

143

Ikke klagevejledning vedrørende det kommunale tilsyn

Affaldsbekendtgørelsens Kapitel 6 Regulativpligt

§ 19, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde og vedtage et selvstændigt regulativ for jord, som er affald.

Ikke standardregulativ, jf. affaldsbekendtgørelsens § 19, stk. 3, modsætningsvis, men vejledning med udgangspunkt for udformning af jordregulativ.

Kommunalt ansvar og selvstændighed, men vejledning kan bidrage til større ensartethed.

Ofte bruger husholdninger genbrugspladsen, mens erhverv benytter en anvisningsordning eller eventuelt genbrugspladsen, hvis de har benyttet sig af tilbuddet om adgang hertil.

Kompetencen til at vedtage regulativer, herunder regulativændringer, efter affaldsbekendtgørelsens § 19, kan ikke delegeres til underudvalg eller forvaltningen.

144

Samspillet mellem jordflytnings- og affaldsbekendtgørelsen

Indsamlings- eller anvisningsordning, jf. affaldsbekendtgørelsens §§ 21 og 22.

Pligt til at fastsætte forskrifter i regulativerne om ordningernes omfang og tilrettelæggelse m.v., herunder krav om kildesortering, § 21, stk. 1, og § 22, stk. 1.

Herudover mulighed for at fastsætte forskrifter om de elementer, der er anført i §21, stk. 2, og § 22, stk. 2, f.eks. emballering af affald, regler om beholdere, opbevaring af affald, forudgående behandling, anvisning til midlertidig oplagring, forbehandling af affald og deklarering af affald.

145


Affaldsregulativer for jord, som er affald, skal følge samme offentliggørelsesproces som affaldsplaner, jf. affaldsbekendtgørelsens § 23, jf. §§ 16 og 17.

Dog kortere høringsperiode på 4 uger i stedet for 8 uger.

Offentlig annoncering af regulativets vedtagelse og af de begrundelser og overvejelser, der ligger til grund for regulativets vedtagelse, herunder om processen for offentlighedens deltagelse.

Annonceringen kan ske udelukkende digitalt på kommunens hjemmeside.

Jordregulativet skal være offentlig tilgængelig og formidles elektronisk til offentligheden, jf. bekendtgørelse om aktiv formidling af miljøoplysninger.

146

Offentlighed

Jordforureningslovens § 50 a:

Byzone fastlægges som lettere forurenet

Kommunalbestyrelsen kan gennem regulativ

udtage større sammenhængende områder, som ikke er forurenet

medtage større sammenhængende områder uden for byzone, som er lettere forurenet

Jordflytningsbekendtgørelsens § 14 og § 15

Regulativ om opfyldelse af dokumentationskrav i delområder beliggende i områdeklassificerede områder

Regulativ om anmeldeskema

147

Jordregulativer - jordforureningsloven

Forskellige krav til offentlighed og ikrafttræden for regulativer udstedt i medfør af affaldsbekendtgørelsen, jordforureningsloven (§ 50 a) og jordflytningsbekendtgørelsen (§ 14 og § 15).

Hvis offentlighedsreglerne efter affaldsbekendtgørelsen følges, er de forskellige krav til offentlighed og ikrafttræden opfyldt.

Ændringer af regulativer skal følge de offentlighedsregler, som er indeholdt i det regelsæt, som ændringerne har hjemmel i.

148

Offentlighed

Om jord er affald afhænger af en konkret vurdering.

I princippet kan såvel forurenet som uforurenet jord være affald eller ikke-affald.

MST-formodningsregel:

Forurenet jord vil normalt skulle anses som affald, mens uforurenet jord kan være affald.

Forurenet jord

Udgangspunkt: Forurenet jord er affald.

P.g.a. begrænsede anvendelsesmuligheder som gør, at man er forpligtet til at skille sig af med det.

Undtagelse: Forurenet jord kan konkret vurderes til ikke at være affald. F.eks. hvis jord indvindes med henblik på salg, jorden afsættes i umiddelbar forlængelse af opgravningen, og der er indgået en aftale om afsætning af jorden til lovlig anvendelse.

149

Hvornår er jord affald?

Uforurenet jord

Udgangspunkt: Uforurenet jord er ikke affald.

Forudsætter at jorden er planlagt anvendt umiddelbart i forlængelse af opgravningen.

Undtagelse: Uforurenet jord kan konkret vurderes til at være affald.

Længerevarende oplagring eller ikke-tidsafgrænset oplagring peger i retning af, at indehaveren skiller sig af med eller agter at skille sig af med jorden, og at der derfor er tale om affald.

150


Miljøstyrelsens orientering af 8. oktober 2007 til kommunerne om ny jordflytningsbekendtgørelse, bilag E.

Eksempler på hvornår jord fra bygge- og anlægsarbejder falder inden for og uden for affaldsdefinitionen:

Overskudsjord, som er opgravet for at muliggøre etableringen af f.eks. større bygge- og anlægsarbejder.

=> Formodning om affald, da der er et behov for og dermed et ønske om at skille sig af med jorden.

Tilfælde, hvor der rettes henvendelse til kommunen for at få en anvisning på at komme af med den opgravede jord, eller hvor den opgravede jord afleveres på en kommunal genbrugsplads.

=> Formodning om affald.

Uforurenet overskudsjord fra et bygge- og anlægsarbejde overdrages til f.eks. andre bygherrer med henblik på anvendelse i andre byggearbejder.

=> Formodning for et produkt.

151


Saglige kriterier:

Om aftalen om overdragelsen af jorden er indgået senest på opgravningstidspunktet

Jorden oplagres kun for en kortere tidsafgrænset periode, inden den finder fornyet anvendelse.

Såfremt jorden oplagres for en længere eller ikketidsafgrænset periode, må jorden anses for at udgøre en byrde for ejeren, hvilket er et indicium for, at der er tale om affald.

152


Jacob Brandt

Specialistadvokat · København

Offentlig Virksomhed

T +45 72 27 33 63M +45 25 26 33 63E [email protected]

Tak for i dag!

153

modul iv - affald€¦ · modul iv - affald nyborg den 18. maj 2016 specialistadvokat (l) jacob...

Documents