RA

PP

OR

T

Dansk Gasteknisk Center a/s • Dr. Neergaards Vej 5B • 2970 Hørsholm • Tlf. 2016 9600 • www.dgc.dk • dgc@dgc.dk

Myndighedsbehandling af store gasinstallationer

ProjektrapportJuli 2014

Grænseflader mellem myndigheder samt pligter og krav til sagsbehandling og dokumentation

Myndighedsbehandling af store gasinstallationer Grænseflader mellem myndigheder samt pligter og krav til sagsbehandling og dokumentation

Lars Jørgensen

Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2014

Titel : Myndighedsbehandling af store gasinstallationer

Rapport kategori : Projektrapport

Forfatter : Lars Jørgensen

Dato for udgivelse : Juli 2014

Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s

Sagsnummer : 737-37; H:\737\37 Myndighedsbehandling gasinst\Rapport\Rapport_Myndighedsbehandling_final.docx

Sagsnavn : Myndighedsbehandling

ISBN : 978-87-7795-379-8

DGC-rapport 1

Indholdsfortegnelse Side

1 Resume ......................................................................................................................................... 5

2 Indledning og baggrund ............................................................................................................... 7

3 Formål .......................................................................................................................................... 9

4 Metode ....................................................................................................................................... 10

5 Gasleverandørens sagsbehandling af store gas-installationer .................................................... 11

5.1 Forpligtelser og ansvar ......................................................................................................... 11

5.2 Sagsforløbet ......................................................................................................................... 11

5.3 Dokumenter ......................................................................................................................... 12

6 Lovgivning og myndigheder ...................................................................................................... 15

6.1 Gasreglementet og andre myndigheder ............................................................................... 15

6.2 Byggeloven, Bygningsreglementet og Energistyrelsen ....................................................... 17

6.3 Miljøbeskyttelsesloven og Miljøstyrelsen ........................................................................... 17

6.4 Arbejdsmiljøloven og Arbejdstilsynet ................................................................................. 18

6.5 Beredskabsloven og Beredskabsstyrelsen ........................................................................... 18

6.6 Myndighedernes hierarki ..................................................................................................... 19

7 Den kommunale myndighedsbehandling ................................................................................... 21

7.1 Generelt ................................................................................................................................ 21

7.2 Gasleverandøren og den kommunale myndighedsbehandling ............................................ 21

8 Gasleverandørens overordnede ansvar og pligter over for andre myndigheders krav ............... 24

8.1 Generelt ................................................................................................................................ 24

8.2 Vurdering af risici og håndtering af fejl og mangler ........................................................... 24

8.3 Eksempler på håndtering af andre myndigheders regler ..................................................... 25

9 Gasreglementets grænseflader til andre myndigheder og lovgivning ........................................ 27

9.1 Generelt ................................................................................................................................ 27

9.2 Miljømyndigheden ............................................................................................................... 27

9.3 Arbejdstilsynet ..................................................................................................................... 28

9.3.1 Gasområdet ............................................................................................................ 28

9.3.2 ATEX .................................................................................................................... 28

9.3.3 Elektrisk udstyr på maskiner ................................................................................. 29

9.3.4 Tankstationer og værksteder for gaskøretøjer ....................................................... 29

DGC-rapport 2

9.4 Byggeloven og Bygningsreglementet .................................................................................. 29

9.5 Beredskabsstyrelsen og de lokale brandmyndigheder ......................................................... 30

9.5.1 Regelgrundlag ....................................................................................................... 30

9.5.2 Kommunalbestyrelsens/brandmyndighedens ansvar - konkrete grænseflader ..... 31

9.6 Andre myndigheder i Gasreglementet ................................................................................. 33

9.7 Overordnet tjekliste omkring forhold til andre myndigheder .............................................. 39

10 Gasmateriel og Gasapparatdirektivet (GAD) ..................................................................... 40

10.1 Mærkning af gasmateriel ............................................................................................... 40

10.2 Mærkning af skorstene efter byggevareforordningen ................................................... 41

10.3 Enhedsverifikation ........................................................................................................ 42

10.3.1 Enhedsverifikation af gasmateriel ..................................................................... 42

10.3.2 Enhedsverifikation af specielle installationsløsninger ...................................... 43

10.4 Godkendelse .................................................................................................................. 44

10.5 Overensstemmelseserklæring og inkorporeringserklæring ........................................... 44

10.6 Sags- og myndighedsbehandling i forhold til GAD-status ........................................... 46

10.7 Standarder ...................................................................................................................... 47

11 Brandfarlige virksomheder og oplag .................................................................................. 48

12 Referencer og kilder ............................................................................................................ 50

DGC-rapport 3

Bilag Bilag 1 Myndighedsbehandling af gasinstallationer (større gasfyrede anlæg), SIK notat Bilag 2 Gasreglementet - oversigt Bilag 3 DONG Vejen: Sagsbehandling/-forløb hos gasselskab Bilag 4 HMN: Anmeldelse GR-B4-anlæg Bilag 5 HMN: Tillæg til anmeldelse GR-B4 for gasmotoranlæg Bilag 6 HMN: Tillæg til anmeldelse GR-B4 for procesanlæg Bilag 7 HMN: Tillæg til anmeldelse GR-B4 for varmeproducerende anlæg Bilag 8 HMN: Projektansøgning GR-B4 Bilag 9 HMN: Projektgennemgang GR-B41 for gasmotoranlæg Bilag 10 DONG Vejen: Instruktion i tilsyn af B-4-anlæg Bilag 11 Grænseflader i relevante AT-vejledninger Bilag 12 Grænseflader til Beredskabet Bilag 13 Grænseflader fra Gasreglementet til Bygningsreglementet Bilag 14 Henvisninger fra Bygningsreglementet til Gasreglementet Bilag 15 Oversigt over love, bekendtgørelser mv. Bilag 16 EN-standarder til brug i industrielle gasinstallationer Bilag 17 Marcogaz – sammenhæng mellem direktiver, standarder og gasapparater og -materiel Bilag 18 Håndtering af regler, cases Bilag 19 Brandfarlig virksomhed Bilag 20 Gasapparater under GAD (Gas Appliances Directive (90/396/EEC), GUIDANCE A 1) Bilag 21 Harmoniserede standarder for skorstene under byggevareforordningen Bilag 22 Københavns Brandvæsen vedrørende anmeldelse af gasinstallationer til beredskabet Bilag 23 Eksempel på inkorporeringserklæring for en ionisationsbrænder

DGC-rapport 4

Forkortelser AT Arbejdstilsynet ATEX Atmosphere Explosible BEK Bekendtgørelse BR Bygningsreglementet CE Comitee Europenne CPD Byggevaredirektivet (Construction Products Directive) CPR Byggevarefordningen (Construction Products Regulation) DG Dansk Gasmateriel DGC Dansk Gasteknisk Center a/s FSK Forskrift GAD Gasapparatdirektivet (Gas Appliance Directive) GOE Gasoplagsenhed GR Gasreglementet LBK Lovbekendtgørelse MST Miljøstyrelsen OML Operationel Meteorologisk Luftkvalitetsmodel SIK Sikkerhedsstyrelsen VVM Vurdering af Virkning på Miljøet GR B-4 Gasreglementets afsnit B-4 (Installationsforskrifter for større gasfyrede anlæg) GR B-40 Gasreglementets afsnit B-40 (Forskrifter for gasturbineinstallationer) GR B-41 Gasreglementets afsnit B-41 (Forskrifter for gasmotorinstallationer) GR C-1 Gasreglementets afsnit C-1 (Bestemmelser om overensstemmelsesvurdering af

gasmateriel) GR C-2 Gasreglementets afsnit C-2 (Bestemmelser om konstruktion, funktion og mærkning

af gasmateriel) GR C-8 Gasreglementets afsnit C-8 (Bestemmelser om enhedsverifikation)

DGC-rapport 5

1 Resume

Store gasinstallationer er underlagt krav fra Gasreglementets afsnit B, men under sagsbehandlingen skal gasleverandøren1 også forholde sig til andre myndigheders regler og krav. Denne rapport beskriver grænsefladerne mellem Gasreglementet og krav fra disse øvrige myndigheder. På baggrund af en gennemgang af reglementer, love og vejledninger samt kontakt til relevante myndighedspersoner opstil-les specifikke grænseflader. Sikkerhedsstyrelsen (SIK) er primær myndighed på de fleste gasinstallatio-ner i Danmark, men sædvanligvis er det gasleverandøren, der står for tilsyn og godkendelse af installationerne efter Gasreglementet. Andre myndigheder, der har indflydelse på sagsbehandling af store gas-installationer, er: - Beredskabsstyrelsen (Beredskabsloven) - Arbejdstilsynet (Arbejdsmiljøloven) - Miljøstyrelsen (Miljøbeskyttelsesloven) - Energistyrelsen (Byggeloven/Bygningsreglementet) Kommunalbestyrelsen og det lokale beredskab er, bortset fra Sikkerhedssty-relsen, i praksis de myndigheder, som gasleverandøren oftest vil have kon-takt med i forbindelse med sagsbehandling af en større gasinstallation. Disse myndigheder administrerer lovgivning omkring bygnings- og brandforhold og fører tilsyn med, hvorvidt regler og krav er overholdt på deres område. Hvor andre myndigheder stiller krav til gasinstallationen, har gasleverandø-ren en forpligtelse til at kontrollere disse efter nedenstående, generelle an-visninger:

1 Begreberne ”gasleverandør” og ”gasselskab” anvendes begge i nærværende rapport. Sik-kerhedsstyrelsen er overordnet myndighed i forhold til Gasreglementet. Gasselskaberne arbejder som Sikkerhedsstyrelsens ”forlængede arm” og fungerer som myndighed ved godkendelse og installation af anlæg.

DGC-rapport 6

Der er udarbejdet en tjekliste indeholdende konkrete forhold, hvor andre myndigheder kommer i spil i forbindelse med regler eller krav. Et eksempel herpå er flugtveje fra opstillingsrummet for en gasinstallation. Listen angi-ver ligeledes, hvem der er primær myndighed.

• Andre myndigheders krav skal sikres overholdt ved dokumentati-on.

• Gasleverandør skal visuelt kontrollere, at der er overensstemmel-se mellem det godkendte projektmateriale og den fysiske installa-tion.

• Gasleverandøren skal ikke foretage destruktive indgreb for at kontrollere opfyldelse af andre myndigheders krav. Ved begrun-det tvivl om opfyldelse af krav skal gasleverandøren rekvirere yderligere dokumentation.

• Hvis manglende opfyldelse af andre myndigheders krav kan med-føre fare for personers sundhed og liv, må installationen ikke idriftsættes før krav er opfyldt (eksempelvis utilstrækkelig brand-sikring, ventilation og flugtveje).

DGC-rapport 7

2 Indledning og baggrund

I efteråret 2006 startede FAU GI projektet ”Retningslinjer for udførelse af skorstene”. Resultatet var færdigt i august 2010 og blev udmøntet i et revi-deret kapitel 5 i Gasreglementets afsnit B-4 kaldet ”Skorstene og aftrækssy-stemer”. Ændringen er jf. Sikkerhedsstyrelsens BEK nr. 47 af 21/01/2011 trådt i kraft 25. januar 2011. Det reviderede kapitel 5 har bl.a. medført, at der nu er overensstemmelse mellem Gasreglementet og gældende miljølovgivning. Samtidig gives der mere uddybende anvisninger i en række forhold vedrørende fastlæggelse af skorstens- og aftrækshøjder, afslutninger over tag, kondensatudledning, brandsikring mv. Forespørgsler fra gasselskaber, myndigheder, rådgivere m.fl. viser, at der er behov for klarhed og øget viden omkring myndighedsbehandling vedrøren-de store gasinstallationer primært under B-4-reglementet. Gasselskaberne oplever endvidere varierende håndtering af i praksis enslydende problemstil-linger hos de kommunale myndigheder. • Hvilke afgrænsninger, pligter og krav til dokumentation gælder for gas-

selskaberne i samspillet med de øvrige myndigheder i forbindelse med nye installationer samt udvidelser?

• I hvilke situationer kommer de enkelte myndigheder i spil og på hvilket tidspunkt i sagsforløbet?

• Hvilken myndighed ”har det sidste ord”? På baggrund af ovenstående har FAU GI primo 2012 ordret nærværende projekt. Projektleder for FAU GI er Bjarne Koch, DONG Energy, mens Lars Jørgensen er projektleder for DGC og har udarbejdet denne rapport.

DGC-rapport 8

Til projektet har der været tilknyttet en arbejdsgruppe bestående af neden-stående personer: Bjarne Koch, DONG Energy Gasdistribution Niels Kristian Mortensen, Naturgas Fyn Jørn E. Andersen, HMN Naturgas Brian Petersen, DONG Energy Kent Eriksen, Sikkerhedsstyrelsen Bjarne Andersen, DONG Energy Søren Hyldegaard-Pedersen, HMN Naturgas Bjarne Jørgensen, HMN Naturgas

DGC-rapport 9

3 Formål

Gasleverandøren skal ved godkendelse af en større gasinstallation hovedsa-geligt forholde sig til Gasreglementets krav. Store gasinstallationer er dog typisk også underlagt krav og regler, som udspringer af lovgivning, der normalt administreres af andre myndigheder2. Formålet med denne rapport er at beskrive sags- og myndighedsbehandling af store gasinstallationer, herunder krav fra andre myndigheder. Derudover anskueliggøres gasleverandørens forpligtigelser med hensyn til at overholde disse krav. Der fokuseres især på ansvarsområder, grænseflader mellem myndigheder, forpligtelser ved tilsyn samt krav til dokumentation. Det er ikke hensigten, ej heller muligt i denne sammenhæng, at belyse samt-lige forhold ved sags- og myndighedsbehandling af en B-4 gasinstallation. Erfaringen viser, at der til stadighed dukker nye tilfælde op, som myndig-hedsmæssigt befinder sig i en gråzone. Der anvises i stedet generelle ret-ningslinjer, som vil sikre, at sagsbehandlingen bliver udført sikkerhedsmæs-sigt forsvarlig. Rapporten skal danne baggrund for udarbejdelse af en DGC-vejledning pri-mært rettet mod gasleverandørernes sagsbehandlere, rådgivere og kommu-nale myndigheder. Vejledningens hensigt er at skabe overblik over de in-volverede myndigheders ansvarsområder i forbindelse med sagsbehandling, godkendelse og tilsyn ved etablering og ændring af store gasinstallationer under Gasreglementets afsnit B. Kapitel 10 og 11 omhandler mærkning og godkendelse af materiel samt brandfarlige virksomheder og oplag. Disse kapitler tjener som uddybning af emner, der er vigtige og tæt knyttet til sags- og myndighedsbehandling af store gasinstallationer.

2 Sikkerhedsstyrelsen er overordnet myndighed i forhold til Lov om gasinstallationer. Gas-selskaberne arbejder som Sikkerhedsstyrelsens ”forlængede arm” og fungerer derfor også som myndighed i forbindelse med godkendelse og etablering af gasinstallationer. Når der i rapporten nævnes ”andre myndigheder” er det altid i forhold til Sikkerhedsstyrelsen og evt. gasselskab.

DGC-rapport 10

4 Metode

Gasleverandørens interne sagsbehandling skal sikre, at Gasreglementets bestemmelser bliver overholdt. Til dette formål har Gasselskaberne udarbej-det et omfattende materiale (ansøgnings- og anmeldelsesskemaer, instrukti-oner, vejledninger etc.), som sammen med Gasreglementet og Sikkerheds-styrelsens dokumenter er anvendt som basis for denne rapport. Arbejdet er udført efter følgende metode og fremgangsmåde: 1. Tilvejebringelse af viden

• Indsamling af viden og projektmateriale fra gasselskaber/-leverandører

• Indsamling af input fra arbejdsgruppens medlemmer • Kontakt til repræsentanter for andre myndigheder • Kontakt til virksomhed, der udfører bygherrerådgivning på gasinstal-

lationer • Gennemgang af Gasreglementet for henvisning til andre myndighe-

der og relevant dokumentation • Indsamling af viden fra lovstof og vejledninger

2. Beskrivelse af myndigheder og deres grænseflader til Gasreglementet

3. Beskrivelse af relevante områder omkring projekt- og myndighedsbe-handling af gasinstallationer (GAD3, ATEX4, CE-mærkning, brandfar-lig virksomhed)

4. Udarbejdelse af liste over gasselskabernes ansvar og pligter i forbindel-se med grænseflader til andre myndigheder

Listen, som er nævnt under punkt 4, har ikke til formål at dække alle forhold omkring sags- og myndighedsbehandling af gasinstallationer. Dertil har gasselskaberne deres eget materiale. Listen omfatter udelukkende forhold, hvor andre myndigheder er involveret i myndighedsbehandling og godken-delse af forhold omkring gasinstallationen.

3 Gasapparatdirektivet 4 ATEX er en forkortelse af ”atmosphere explosible”

DGC-rapport 11

5 Gasleverandørens sagsbehandling af store gas-installationer

5.1 Forpligtelser og ansvar

Overordnet set følger gasleverandørernes forpligtelser gaslovens5 § 23, stk. 1. Af bestemmelsen fremgår det bl.a., at gasleverandørerne har følgende forpligtelser i henhold til gasloven og Gasreglementet. Gasleverandøren skal: 1. Behandle anmeldelser og projektansøgninger på gasinstallationer. 2. Føre tilsyn med, at arbejdet er udført i overensstemmelse med Gasreg-

lementet (af autoriserede eller godkendte, kompetente virksomheder). 3. Udføre eller overvære funktionsafprøvninger. 4. Ved tilsyn/inspektion og kontrol sikre at installationen lever op til be-

stemmelserne i Gasreglementet. 5. Give nødvendige godkendelser og ibrugtagningstilladelser forudsat, at

disse opfylder krav i Gasreglementet. Til brug for den praktiske afvikling af et gasprojekt har gasselskaberne ud-arbejdet et omfattende dokumentmateriale bestående af anmeldelsesskema-er, ansøgningsskemaer, tjeklister, interne vejledninger og instruktioner osv. Eksempler på dette materiale kan ses i bilag 3-10. Materialet indgår typisk i gasselskabernes interne kvalitetsstyringssystem. 5.2 Sagsforløbet

Et projekt starter, når der er indgået en aftale mellem kunden og gasselska-bet om levering af naturgas. Aftalen definerer hvor meget gas, der skal leve-res samt ved hvilket tryk. Derefter opretter gasselskabets sagsbehandler et projekt og projektaktiviteterne starter. Dette indebærer bl.a.: - Sende projektmateriale til relevante parter - Stikledningsaftale inklusive målere og regulatorer - Aftale opsætning af afregningsudstyr - Klassifikation af projektmateriale 5 Lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger med senere ændringer.

DGC-rapport 12

- Kontakt med det lokale beredskab - Kontrol af autorisationer - Gennemgang af enhedsverifikationer og mærkninger - Godkendelse af projektmateriale - Udstedelse af igangsætningstilladelse (tidligere samme som projektgod-

kendelse) samt diverse andre tilladelser til arbejdets udførelse Når installationen er færdigmeldt fra VVS-firmaet (kompetent virksomhed), beslutter gasselskabet inspektionsniveau og udfører tilsyn med gasinstallati-onen. Når gasinstallationen er godkendt, eventuelt efter udbedring af fejl og mang-ler på baggrund af fejlsedler6, fremsender den kompetente virksomhed di-verse materiale (herunder indreguleringsrapport) til gasselskabet, som efter en opfølgning udsteder en ibrugtagningstilladelse til forbrugeren/ejeren. Fremsendelse af den endelige ibrugtagningstilladelse markerer afslutningen på sagsbehandlingen af gasinstallationen. 5.3 Dokumenter

I forbindelse med sagsbehandling af en gasinstallation indgår adskillige do-kumenter til dokumentation og beskrivelse af selve installationen, dens ar-bejdsmæssige udførelse samt godkendelser og tilladelser. Hovedparten af dokumenterne er relaterede til gasleverandørens forpligtel-ser beskrevet i Gasreglementet. Derudover er der dokumenter, som i sagens interesse bør forefindes i sagen. Dokumenter kan antage form af dokumen-tation for, at en given aktivitet er udført eller taget hånd om. Et eksempel herpå er dokumentation for brandteknisk godkendelse af anlægget eller do-kumentation for, at installationen er anmeldt til andre myndigheder. I Tabel 1 og Tabel 2 er der vist en oversigt over dokumenter, der kan fore-komme i et gasprojekt. Listen er ikke komplet, men kan variere afhængig af installationens kompleksitet.

6 Fejlsedler udstedes som udgangspunkt udelukkende på konstaterede fejl, der er relateret til krav i Gasreglementet.

DGC-rapport 13

Tabel 1 Eksempler på dokumenter i et gasprojekt

DGC-rapport 14

Tabel 2 Flere eksempler på dokumenter i et gasprojekt

DGC-rapport 15

6 Lovgivning og myndigheder

6.1 Gasreglementet og andre myndigheder

Størstedelen af naturgasinstallationer i Danmark bliver reguleret af Gasreg-lementet, som er udarbejdet på baggrund af Lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003. Gasreglementet er opdelt i forskellige afsnit rettet mod spe-cifikke installationsstørrelser og -typer, hvor afsnit A omhandler almindeli-ge bestemmelser for mindre anlæg (under 135 kW), mens afsnit B og C fo-reskriver myndighedskrav til alle større gasfyrede anlæg. Der er dog andre myndigheder, der er i spil mht. regulering af gasfyrede anlæg. Gasreglementet henviser i en del tilfælde til andre myndigheder, som også stiller krav til, hvordan installationen skal udføres. Mellem Arbejdstil-synet og Sikkerhedsstyrelsen eksisterer der faste grænseflader, idet hver især tager sig af definerede områder inden for gasforsyning og gasinstallati-oner. I Gasreglementet er der direkte henvisninger til nedenstående myndigheder eller lovstof administreret af disse myndigheder: - Arbejdstilsynet og dets bekendtgørelser - Kommunale godkendelsesmyndigheder - Det kommunale beredskab og beredskabsstyrelsen - Miljøstyrelsen - Energistyrelsen Figur 1 viser Gasreglementets relation til andre myndigheder og lovgivning, herunder de vigtigste love, bekendtgørelser og vejledninger. Kapitel 6.2 - 6.6 beskriver på overordnet plan disse myndigheders arbejds- og ansvarsområder.

DGC-rapport 16

Figur 1 Lovgivning, myndigheder og grænseflader omkring Gasregle-mentet

Gasreglementets krav og regler administreres almindeligvis af gasleveran-døren, som arbejder i forlængelse af Sikkerhedsstyrelsen (SIK) under Er-hvervs- og Vækstministeriet. I praksis er sagsbehandlingen af stort set alle naturgasinstallationer lagt ud til gasleverandørerne, herunder håndtering af gasturbine- og gasmotorinstal-lationer. Ifølge SIK håndterer gasleverandørerne 98 % af gasinstallationer. SIK håndterer selv forhold omkring biogasanlæg. Der er dog undtagelser, idet Arbejdstilsynet overordnet set tager sig af in-stallationer og naturgasanlæg før naturgasforbrugerne, mens stikledninger

Gasreglementet (Afsnit A, B og C)

Arbejdsmiljøloven (LBK nr. 1072)

BEK nr. 414 (Sikkerhedsbestemmelser for

naturgasanlæg)

BEK nr. 100 (Trykbærende udstyr)

A.1.10 Flugtveje B.4.8 Varmtvandsanlæg

F.0.1 Naturgasanlæg D.2.7 Biogasanlæg

Beskæftigelsesministeriet

Arbejdstilsynet

Kommunalbestyrelsen (Redningsberedskabet)

Lov om gasinstallationer (LBK nr. 988)

Erhvervs- og Vækstmini-steriet

Sikkerhedsstyrelsen

Gasselskaberne

BEK nr. 1674 (Kompetent virksomhed…)

BEK nr. 1653 (Faglige kvalifikationer…)

BEK nr. 1046 (Undtagelser fra krav om

autorisation..)

- DGC-vejledninger - DGC-faktablade - Gasselskabernes blan-

ketter og vejledninger

Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 879)

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen

Kommunalbestyrelsen

BEK nr. 1454 (Godkendelsesbekendtgørelsen)

BEK nr. 1450 (Gasmotorbekendtgørelsen)

MST vejl. nr. 2/2001 (Luftvejledningen)

Beredskabsloven (LBK nr. 660)

Forsvarsministeriet

Beredskabsstyrelsen

Kommunalbestyrelsen (Redningsberedskabet)

BEK nr. 1444 (Tekniske forskrifter for gasser)

BEK nr. 613 (Brandfarlig virksomhed/oplag)

Vejledning til tekniske for-skrifter for gasser

Vejledning om brandteknisk sagsbehandling af visse

naturgasanlæg

Byggeloven (LBK nr. 1185)

Klima-, Energi- og Byg-ningsministeriet

Energistyrelsen

Kommunalbestyrelsen

Bygningsreglementet (BR10)

SBI anvisning 230

DGC-rapport 17

og installationer hos forbrugerne varetages af Sikkerhedsstyrelsen. Derud-over er der forhold omkring øvrige brændbare gasser, hvor Arbejdstilsynet spiller en rolle. Dette er beskrevet nærmere i kapitel 9.3. 6.2 Byggeloven, Bygningsreglementet og Energistyrelsen

Byggeriet i Danmark er hovedsageligt reguleret af byggeloven og Bygnings-reglementet. Byggeloven hører under Energistyrelsen og er den rammelov, som formulerer det overordnede formål med lovgivningen på byggeområ-det. Bygningsreglementet, som i dag med BR10 er et funktionsbaseret regle-ment, udspecificerer byggelovens krav og indeholder de nærmere detaljere-de krav, som alle byggearbejder skal leve op til. Kravene i byggeloven og Bygningsreglementet skal sikre, at et byggeri udføres og indrettes, så det er tilfredsstillende i både brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for administration af reglerne, og i prak-sis varetages arbejdet af den kommunale bygningsmyndighed. Kommunalbestyrelsen er i øvrigt jf. Bygningsreglementets kap. 1.10 for-pligtet til at undersøge om, et ansøgt byggearbejde er i strid med al anden lovgivning. Dette omfatter bl.a. miljøbeskyttelsesloven, beredskabsloven, arbejdsmiljøloven og gasloven7. 6.3 Miljøbeskyttelsesloven og Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen har ansvaret for godkendelsen og tilsynet med de største, mest komplicerede og potentielt mest forurenende virksomheder, samt for tilsynet med kommunale affaldshåndteringsanlæg. For alle andre virksom-heder er det kommunalbestyrelsen, der har ansvar for og varetager godken-delse og tilsyn. Miljøstyrelsen administrerer en række love, bekendtgørelser og EU-retsakter, som bl.a. handler om miljøbeskyttelse, kemiske stoffer og produk-

7 Lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger

DGC-rapport 18

ter, affaldshåndtering og forurenet jord. Dette udmøntes bl.a. i virksomhe-dernes miljøgodkendelser, hvor der gives vilkår i forbindelse med udledning af emissioner. 6.4 Arbejdsmiljøloven og Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet har som mission at fremme et sikkert og sundt arbejdsmiljø, men regulerer også vha. vejledninger funderet i bindende love og bekendt-gørelser visse dele og delområder af gasinstallationerne. Arbejdstilsynet fører tilsyn med de i 9.3.1 nævnte installationer, mens andre såkaldte inspektionsorganer (eksempelvis FORCE og JEBRU) er bemyndi-gede til at føre tilsyn med trykbeholdere efter Arbejdstilsynets vejledninger. 6.5 Beredskabsloven og Beredskabsstyrelsen

Beredskabsstyrelsen yder beredskabsfaglig rådgivning til andre myndighe-der i forbindelse med særlige anlæg, som f.eks. omfatter visse naturgasan-læg. Beredskabsstyrelsen administrerer de brandforebyggende regler ved større brand- og eksplosionsfarlige virksomheder og oplag. I andre tilfælde har kommunalbestyrelsen ansvaret for administration af reglerne, og i praksis vil kommunens beredskabsforvaltning oftest tage sig af det arbejde. De brandforebyggende regler, der er fastsat i medfør af beredskabsloven, skal anses som en særlovgivning i forhold til byggelovgivningen og funge-rer som en overbygning til Bygningsreglementets brandkrav. Dette gælder også tekniske forskrifter. For at sikre en ensartet sagsbehandling i kommunerne har Beredskabsstyrel-sen udarbejdet en vejledning i brandteknisk sagsbehandling af visse natur-gasanlæg /1/. Vejledningen skal hjælpe brandtekniske byggesagsbehandlere med at kende lovgivningens brandforebyggende tiltag og kommunalbesty-relsens rolle ved sagsbehandlingen af naturgasanlæg.

DGC-rapport 19

Vejledningen indeholder en introduktion til naturgas, en oversigt over regler og myndigheder, samt en gennemgang af de enkelte typer naturgasinstallati-oner. 6.6 Myndighedernes hierarki

På spørgsmålet om ”hvem der har det sidste ord” i sager eller projekter, hvor flere myndigheder er indblandet, kan der ikke gives et entydigt svar. De enkelte myndigheder har gennem lovgivning beføjelser, som i tilfælde af anvendelse, hver især kan influere på sagsbehandlingen af en gasinstallati-on. Ved tvister og uenigheder er det normal praksis, at forholdet søges løst mel-lem parterne, inden der gribes til videregående handlinger. Kommunalbestyrelsen eller andre myndigheder (eksempelvis Miljøstyrel-sen) kan udstede en standsningsmeddelelse8 til ejer/bruger, der har til formål omgående at standse en ulovlig aktivitet, der er under udførelse. Stands-ningsmeddelelser gives oftest i forbindelse med ulovligt byggeri under opfø-relse, men kan også komme på tale ved gentagende og alvorlige overskridel-ser af vilkår for luftemissioner, eller hvor der er akut fare for personers liv og sikkerhed i forbindelse med arbejdets udførelse. Heraf følger, at en ejer/bruger af kommunalbestyrelsen kan pålægges at standse et byggearbejde, der omfatter etablering eller ombygning af en gasinstallation. Gasleverandøren er som myndighed i denne situation for-pligtet til at følge eventuelle konsekvenser af en sådan standsningsmeddelel-se, men vil typisk blive berørt af påbuddet gennem ejer/bygherre. Nægtes et anlæg opstart eller idriftsættelse af miljømyndigheden på bag-grund af uopfyldte krav i miljøgodkendelsen (eksempelvis utilstrækkelig skorstenshøjde), er ejer/bruger forpligtet til at efterkomme et sådant påbud. Gasleverandør eller kompetent virksomhed skal ligeledes efterkomme på-buddet og må ikke foretage idriftsættelse eller indregulering af anlægget.

8 Også kaldet et standsningspåbud

DGC-rapport 20

Det påhviler ejer eller bygherre at informere gasleverandøren om et opstarts-forbud. Det kan være svært at tale om et veldefineret hierarki myndighederne imel-lem, men generelt har arbejdsmiljøloven stor indflydelse/paraplyeffekt, idet den omfatter fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Gasreglementets afsnit A, B og C er oprindeligt udarbejdet og vedtaget som en undtagelse fra arbejdsmiljø-loven. De brandforebyggende regler, der er fastsat i medfør af beredskabsloven, skal anses som en særlovgivning i forhold til byggelovgivningen og funge-rer som en overbygning til Bygningsreglementets brandkrav. Dette gælder også tekniske forskrifter.

DGC-rapport 21

7 Den kommunale myndighedsbehandling

7.1 Generelt

Den kommunale myndighedsbehandling omfatter bl.a. følgende emner: • Lokalplanlægning • VVM-anmeldelse og -behandling • Miljøansøgning og miljøgodkendelse • Behandling i forhold til varmeforsyningsloven • Vurdering af anlæg i forhold til risikobekendtgørelsen • Ansøgning og bevilling af byggetilladelse Derudover kan der være brandteknisk sagsbehandling, som typisk varetages af det kommunale beredskab. Afhængig af anlæggets kompleksitet og karakter er det ikke nødvendigvis alle ovenstående aktiviteter, der indgår i myndighedsbehandlingen. I ”Kogebog for etablering af biogasanlæg” /2/ er der angivet et faktaark, der illustrerer tidsforløbet for en miljøsagsbehandling af biogasanlæg, se Figur 2 på næste side. En del aktiviteter er ikke relevante for naturgasfyrede anlæg, men oversigten giver et godt indblik i, hvilke aktiviteter en myndighedsbe-handling kan indeholde. 7.2 Gasleverandøren og den kommunale myndighedsbehand-ling

Gasleverandørens engagement i en sag starter med kundens henvendelse vedrørende leverance af naturgas. Dette medfører oprettelsen af et projekt hos gasleverandøren, som i den forbindelse typisk vil tjekke forhold om-kring varmeplan og varmeforsyningslov9. Hovedparten af gasleverandørens aktiviteter og tidsforbrug på sagsbehand-ling vil dog ligge i den sidste del af forløbet med reference til Figur 1, når projektet er detailprojekteret og senere ved tilsyn under anlægsfasen. 9 Dette er, ifølge Bjarne Koch, DONG Energy Gasdistribution, normal procedure hos DONG Energy

DGC-rapport 22

Figur 2 Myndighedsbehandling af biogasanlæg (Kilde: Kogebog for etablering af biogasanlæg)

DGC-rapport 23

I relation til den kommunale myndighedsbehandling er det især nedenståen-de områder, der influerer på gasselskabernes projektbehandling: 1. Miljøforhold i form af OML-beregninger og skorstenshøjder 2. Brandmæssige forhold og kontakt med det lokale beredskab 3. Kondensatafledning til kloak Med indførelsen af den seneste revision af kapitel 5 i Gasreglementets afsnit B-4, stilles der i Gasreglementet krav til skorstenshøjder. Det er kommunal-bestyrelsen som primær myndighed, der administrerer forhold omkring skorstenshøjder og emissionsgrænseværdier. Dette sker typisk i forbindelse med udstedelse af miljøgodkendelse. Udover skorstenshøjder og placering af aftræk omhandler kapitel 5 i GR-B4 også CE-mærkning, føringsveje, brandsikring, kondensatforhold og materia-lekrav. Her er det især føringsveje, brandsikring og kondensatforhold, der kan medføre kontakt mellem gasleverandør og de kommunale myndigheder.

DGC-rapport 24

8 Gasleverandørens overordnede ansvar og pligter over for andre myndigheders krav

8.1 Generelt

Hvor andre myndigheder stiller krav til gasinstallationen, har Sikkerhedssty-relsen opstillet et sæt overordnede retningslinjer, der definerer gasleveran-dørens forpligtelser mht. at kontrollere opfyldelse af disse myndigheders krav:

Det er således normalt, at gasleverandøren i et vist omfang kontrollerer an-dre myndigheders krav, men det skal kunne gøres uden brug af specialistvi-den, specialværktøjer eller ved brug destruktive indgreb eller metoder. Er der, på trods af manglende opfyldelse af krav stillet af andre myndighe-der, et ønske fra bygherre eller ejer om idriftsættelse af gasinstallationen, må dette kun ske på baggrund af skriftlig dispensation fra den relevante, primæ-re myndighed. 8.2 Vurdering af risici og håndtering af fejl og mangler

Hvis gasleverandøren ved kontrol af projektmaterialet eller ved inspektion af installationen opdager manglende opfyldelse af andre myndigheders krav, afhænger gasleverandørens håndtering af sagen, hvor alvorlig fejlen er i sikkerhedsmæssig forstand. Fejl kan eksempelvis opdeles i ”høj” og ”lav”

• Andre myndigheders krav skal sikres overholdt ved dokumentati-on.

• Gasleverandør skal visuelt kontrollere, at der er overensstemmel-se mellem det godkendte projektmateriale og den fysiske installa-tion.

• Gasleverandøren skal ikke foretage destruktive indgreb for at kontrollere opfyldelse af andre myndigheders krav. Ved begrun-det tvivl om opfyldelse af krav, skal gasleverandøren rekvirere yderligere dokumentation.

• Hvis manglende opfyldelse af andre myndigheders krav kan med-føre fare for personers sundhed og liv, må installationen ikke idriftsættes før krav er opfyldt (eksempelvis utilstrækkelig brand-sikring, ventilation og flugtveje).

DGC-rapport 25

sikkerhedsmæssig kategori. Fejl, der kategoriseres som ”højrisikofejl” mod-svarer fejlgrad 3-4 i gasmekanikermanualen. Fejlkategori med høj sikkerhedsrisiko:

• Utilstrækkelig eller manglende brandsikring • Utilstrækkelig ventilation af opstillingsrum • Manglende flugtvej(e) • Manglende eller defekt sikkerhedsudstyr (sikkerhedsventiler, overkogs-

sikringer) • Manglende brandteknisk godkendelse, hvor dette kræves Fejlkategori med lav sikkerhedsrisiko:

• Afstandskrav • Overskridelse af støj- og luftemissionskrav • Kondensatafledningsforhold • Ikke indreguleret varmesystem Konstateres der fejl og mangler i forhold til andre myndigheders krav i ka-tegorien ”høj sikkerhedsrisiko”, må installationen ikke umiddelbart sættes i drift. Idriftsættelse kan dog ske ved skriftlig dispensation fra den primære, ansvarlige myndighed. Eksempelvis dispensation fra beredskabet om opstart på trods af mangelfuld brandsikring. 8.3 Eksempler på håndtering af andre myndigheders regler

Eksempel 1 Arbejdstilsynet stiller krav om mindst to af hinanden uafhængige flugtveje i opstillingsrummet. Under godkendelsen af projektet kontrolleres det på teg-ningerne, at der er to flugtveje, og igen ved visuel inspektion. Hvis der ved inspektion observeres, at der ikke forefindes de krævede flugt-veje, må installationen ikke sættes i drift, da manglende flugtveje kan med-føre risiko for liv og sundhed i tilfælde af brand, ulykke eller udslip af gifti-ge røggasser.

DGC-rapport 26

Eksempel 2 Miljøstyrelsen stiller krav om skorstenshøjder for at begrænse lugt- og luft-forurening fra virksomheder. Under projektgodkendelsen kontrolleres, at der, som foreskrevet, er foretaget OML-beregning og ved inspektionen kon-stateres visuelt, at skorstenshøjden er korrekt i henhold til beregningen. En skorsten, der ved inspektionen vurderes at være lavere end krævet giver ikke umiddelbart gasleverandøren grundlag for at nægte opstart af gasinstal-lationen, idet der ikke er umiddelbar fare for personers sundhed og liv. Flere eksempler på håndtering af regler kan ses i bilag 17. Specifikke grænseflader og håndtering af disse er beskrevet i kapitel 9.

DGC-rapport 27

9 Gasreglementets grænseflader til andre myndighe-der og lovgivning

9.1 Generelt

Grænseflader til andre myndigheder er undersøgt på baggrund af Sikker-hedsstyrelsens materiale samt gennemgang af udvalgte reglementer og vej-ledninger. Sikkerhedsstyrelsen har primært beskrevet forholdet til Arbejds-tilsynet samt ATEX, se reference /3/, /10/ og /13/. Gasreglementets afsnit B-4, B-40 og B-41 er gennemgået for henvisninger til andre myndigheder og lovgivning. Derudover er følgende dokumenter gennemgået for specifikke grænseflader til Gasreglementet eller tekniske forhold, der omtales i Gasreglementet: • BR10, Bygningsreglementet • AT-vejledning A.1.10. Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning)

på faste arbejdssteder • AT-vejledning B.4.8. Indretning og anvendelse af fyrede varmtvandsan-

læg • AT-vejledning D.2.7. Projektering og drift af biogasanlæg • AT-vejledning F.0.1. Naturgasanlæg • AT-vejledning C.0.9 Arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære Der henvises til kapitel 9.6 og kapitel 9.7 for konkrete grænseflader til andre myndigheder. 9.2 Miljømyndigheden

Miljømyndighederne (kommunalbestyrelsen) stiller gennem miljøgodken-delser krav til skorstenshøjder, emissioner og støj. Som konsekvens heraf, er Gasreglementets afsnit B-4 kapitel 5 omhandlende skorstene og aftrækssy-stemer i 2010 revideret, så Gasreglementet er i overensstemmelse med gæl-dende miljølovgivning. Støj er berørt i generelle vendinger i Gasreglementet omkring gashastighe-der og eventuelle støjgener fra mekaniske udsugningsanlæg. Specifikke henvisninger til overholdelse af støjkrav findes i to tilfælde for henholdsvis

DGC-rapport 28

gasreguleringsenheder og gasmotorer, hvor der henvises til Miljøministeri-ets og Arbejdstilsynets bekendtgørelser og publikationer. Eksterne støjforhold, dvs. støj fra udendørs placerede maskiner, ventiler, afblæsninger, skorstene mv. håndteres af miljømyndigheden. Intern støj er et arbejdsmiljøanliggende og hører under Arbejdstilsynet. 9.3 Arbejdstilsynet

9.3.1 Gasområdet

Arbejdstilsynet er ansvarlig myndighed for trykbærende komponenter og stikledninger frem til gasturbine, hvis trykket er over 16 bar. Arbejdstilsynet er desuden myndighed for naturgasanlæg til transmission, oplagring, forde-ling og distribution af naturgas i gasfasen, herunder rørledninger, kompres-soranlæg, reguleringsanlæg, armatur og andet tilbehør10. Sikkerhedsstyrelsen er myndighed for gassikkerheden ved alle øvrige anlæg, installationer og forbrugerinstallationer, herunder den overordnede gassik-kerhedsmæssige godkendelse af anlæg med biogas, lossepladsgas, brint og pyrolysegas. 9.3.2 ATEX

Beredskabet er suveræn myndighed i forbindelse med ATEX-forhold. De B-4 installationer, som er omfattet af Gasapparatdirektivet vil ikke være omfattet af ATEX-direktivet, når Gasreglementets afsnit B-4’s krav om na-turlig ventilation er opfyldt. Installationer, der ikke er omfattet af Gasapparatdirektivet (procesanlæg), skal underlægges en udvidet arbejdspladsvurdering i henhold til 99/92/EF. Hvis Gasreglementets afsnit B-4 er opfyldt11, vil arbejdspladsvurderingen normalt ikke føre til en zoneklassificering.

10 Dette gælder dog ikke stikledninger og husinstallationer, som er omfattet af Gasregle-ment A, B og C, udstedt i medfør af lovgivningen om gasinstallationer m.v. Sikkerhedsstyrelsen foretager også den overordnede gassikkerhedsmæssige godkendelse af anlæg med biogas, lossepladsgas, brint og pyrolysegas. 11 Ånderørshuller og trykaflastninger ført til det fri i stålrør.

DGC-rapport 29

Installationer efter Gasreglementets B-40 (Gasturbiner) og B-41 (Gasmoto-rer) skal underlægges udvidet arbejdspladsvurdering i henhold til 99/92/EF. I begge tilfælde gælder som ved ovenstående, at hvis Gasreglementets afsnit B-4 er opfyldt vil arbejdspladsvurderingen normalt ikke føre til en zoneklas-sificering. Hvor krumtapudluftning, åndehuller i regulatorer og sikkerhedsventilers aflastning med stålrør er ført til det fri, skal der normalt zoneklassificeres i en afstand af 2 m fra rørenes udmunding. ATEX-forhold er i øvrigt et område, hvor der ifølge en rådgiver hersker nogen usikkerhed i forbindelse med naturgasinstallationer. Både hvad angår zoneklassifikationer samt hvem, der har ansvar/myndighed på området. 9.3.3 Elektrisk udstyr på maskiner

På anlæg i zoneklassificerede områder skal elkomponenter være EX-mærkede. Gasleverandøren skal ved kontrol af projektmateriale og visuel inspektion sikre sig, at der er anvendt korrekt mærkede komponenter. 9.3.4 Tankstationer og værksteder for gaskøretøjer

Der er ved denne rapports færdiggørelse ikke taget endelig beslutning om grænsedragning mellem SIK og AT mht. ansvarsforhold omkring tankstati-oner og værksteder for gaskøretøjer. Der er igangværende drøftelser, men p.t. er emnet uafklaret. 9.4 Byggeloven og Bygningsreglementet

Byggeloven og Bygningsreglementet har følgende grænseflader med Gas-reglementet: - Generelle bygningsmæssige forhold - Fundering af kassestationer - Krav til brandceller og opstillingsrum (herunder flugtveje) - Nyttevirkning af kedler - Ventilation af rum med ildsteder - Aftrækssystemer

DGC-rapport 30

- Små kraftvarmeanlæg på højst 120 kW12 - Nyttevirkning for kedler (nominel effekt op til 400 kW) 9.5 Beredskabsstyrelsen og de lokale brandmyndigheder

9.5.1 Regelgrundlag

Beredskabslovens § 34 lyder: § 34. Kommunalbestyrelsen skal godkende oprettelse, væsentlige ombygninger, udvidelser eller forandringer i driften af virksomheder i det omfang, der er fastsat regler herom i medfør af § 33, stk. 1.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt bestemme, at bygninger, grundarealer og flydende konstruktioner skal indrettes og benyttes på en sådan måde, at risikoen for brandfare formindskes mest muligt, og at forsvarlige rednings- og slukningsmu-ligheder sikres bedst muligt. Anlæg eller oplag, der er omfattet af § 3313, er reguleret af lovgivning - i gassernes tilfælde af Beredskabsstyrelsens bekendtgørelse om tekniske for-skrifter for gasser. Jævnfør bilag 1 kap. 1.2.1 pkt. c) i BEK nr 1444 af 15.12.2010 Tekniske forskrifter for gasser er ”gasfyrinstallationer, gasturbineinstallationer og gasmotorinstallationer” ikke omfattet af forskriften. Kommunalbestyrelsen (brandmyndigheden/beredskabet) kan dog med hjemmel i § 34 stk. 2 i Be-redskabsloven stille krav til disse installationer. Dette forudsætter dog, at brandmyndigheden er bekendt med gasinstallatio-nen, enten gennem direkte anmeldelse14 fra ejer/bygherre eller via bygge-myndigheden i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse. I visse tilfælde er det ikke nødvendigt med en byggetilladelse i forbindelse med et gasprojekt. Det gælder eksempelvis ved ombygninger og udskiftnin-ger, der ikke medfører ændringer i bygningen, de brandtekniske forhold eller anvendelsesformålet. Omfatter et gasprojekt indgreb i bygningsdele,

12 Ikke relevant for B-4 installationer. 13 Se nærmere i kap. 11 omkring brandfarlige virksomheder og oplag. 14 Der er nogen uklarhed om, hvorvidt der eksisterer et regelgrundlag, eksempelvis en para-graf i en lovtekst, der pålægger en ejer/bygherre at anmelde gasinstallationer, der ikke er omfattet af § 33 i beredskabsloven, direkte til de lokale brandmyndigheder.

DGC-rapport 31

herunder specielt i brandceller, skal der foreligge tilladelse fra byggemyn-digheden. Det er ejer/bygherre, der er ansvarlig for, at gældende regler for overholdel-se af brandsikkerhed er opfyldt, men gasleverandøren bør i projektmaterialet have dokumentation for at projektet er anmeldt til brandmyndigheden, og om der foreligger en brandteknisk godkendelse evt. med vilkår. Ved større projekter anbefales det at indlede en forhåndsdialog med det lo-kale beredskab for at afklare vigtige brandtekniske forhold omkring gasin-stallationen, inden man er for langt i processen15. Dette er ifølge Henrik Vind, Beredskabsinspektør i Gladsaxe Kommune, normal praksis. Derved kan brand- og byggesagsbehandling af projektet forløbe mest optimalt. Be-redskabet syner installationen og giver derefter en brandteknisk godkendel-se. 9.5.2 Kommunalbestyrelsens/brandmyndighedens ansvar - konkre-te grænseflader

På baggrund af gennemgangen af Gasreglementet og Beredskabsstyrelsens ”Vejledning om brandteknisk sagsbehandling af visse naturgasanlæg, de-cember 2003” /1/ kan kommunalbestyrelsens ansvar og aktiviteter afgræn-ses til: - Stillingtagen til og godkendelse af opstilling af gasinstallationer i nær-

heden af brandfarlig virksomhed eller oplag. - Vurdering af adgangsforhold for redningsberedskabet og/eller stillingta-

gen til tilstedeværelse af brandslukningsmateriel og gas- og branddetek-torer ved installationer med gasturbiner og gasmotorer, såfremt dette er nødvendigt.

- Placering af muligheder for afspærring. - Redningsberedskabets indsatsprocedure i forbindelse med uheld. Over-

vejelser i forbindelse med brug af nødplan.

15 Jævnfør Henrik Vind, beredskabsinspektør i Gladsaxe kommune

DGC-rapport 32

Specifikke opgaver i forbindelse med de enkelte typer af gasinstallationer er omtalt i de underliggende kapitler.

9.5.2.1 Store gasfyrede anlæg Kommunalbestyrelsen skal generelt tage stilling til gasfyrede installationer ved brandfarlige oplag samt på virksomheder omfattet af tekniske forskrifter for visse brandfarlige virksomheder og oplag. Derudover kan opgaverne afgrænses til: - Vurdering af adgangsforhold. - Placering af evt. brandslukningsmateriel. - Vurdering af opstillingsrum, jf. punkt 4.4.1 i Gasreglementets afsnit B-

4. - Rørgennemføringer i sektionsafgrænsninger, jf. punkt 4.4.5 i Gasregle-

mentets afsnit B-4. Anlæg større end 1 MW skal godkendes af bygge-myndigheden evt. i samråd med redningsberedskabet.

- Vurdering af behov for yderligere tiltag, jf. punkt 4.6.1.1 i Gasreglemen-tets afsnit B-4.

- Godkendelse af nødplan for installationer med en effekt over 1 MW, jf. punkt 7.4.2 i Gasreglementets afsnit B-4.

9.5.2.2 Gasturbineinstallationer Gasreglementets afsnit B-40 stiller krav til gasturbineinstallationer. Jævnfør kapitel 7 har kommunalbestyrelsen følgende opgaver: - Fastsættelse af krav til detektorer og slukningsudstyr i opstillingsrummet

og øvrige rum i bygningen samt placering af manuelle nødstop. - Godkendelse af systemerne for brand- og gasdetektering samt brand-

slukning. - Godkendelse af planerne for vedligeholdelse og afprøvning af udstyret. - Godkendelse af turbineindkapslingen, der skal være forsynet med fast

tilsluttet brandslukningsudstyr.

DGC-rapport 33

9.5.2.3 Gasmotorinstallationer Gasmotorinstallationer er omfattet af de generelle bestemmelser i afsnit B-4 samt afsnit B-41, der specifikt omhandler gasmotorer. De fleste forhold skal kontrolleres af gasselskabet, men for motorer med en indfyret effekt større end 600 kW skal hovedhanen placeres efter aftale med det lokale beredskab/brandmyndighed. Desuden skal Arbejdstilsynet god-kende eventuel etablering af eksplosionsklapper.

9.5.2.4 M/R- og kassestationer M/R- og kassestationer er omfattet af Gasreglementets afsnit B-4 samt Ar-bejdstilsynets vejledning nr. F.0.1. Normalt kontrolleres afstandskrav, byg-ningsmæssige forhold osv. af gasleverandøren. Kommunalbestyrelsens opgaver kan afgrænses til: - Vurdering af klassifikationen af eksplosionsfarlige områder. - Godkendelse af placering af bygninger. - Godkendelse af placering af afspærringsventiler eller betjeningsanord-

ninger til gastilgangsledninger og gasafgangsledninger16. - Godkendelse af placering af brandslukningsmateriel. Brandsluknings-

materiel skal anbringes på hensigtsmæssige steder, fortrinsvis ved ind-gange til de pågældende afsnit.

9.6 Andre myndigheder i Gasreglementet

Tabel 3 til Tabel 7 viser oversigter, hvor andre myndigheder eller krav fra og henvisninger til disse er nævnt. Det er ligeledes angivet, hvem der er den primære myndighed, og hvem der har ansvaret for en eventuel godkendelse af forholdet. Endelig er gasleverandørens ansvar og forpligtelser angivet. Primær myndighed er i denne sammenhæng den myndighed, der via lov-tekst (love, bekendtgørelser eller vejledninger) stiller krav til gasinstallatio-nen.

16 Afspærringsventiler eller betjeningsanordninger til såvel gastilgangsledninger som gasaf-gangsledninger skal placeres i en afstand af mindst 10 m og højst 30 m fra bygningen. Sik-kerhedsafstanden er et funktionskrav, og der bør tilstræbes en maksimal afstand afhængig af størrelsen på stationen. Placeringen skal tydeligt være angivet med skilte.

DGC-rapport 34

Tabel 3 Andre myndigheder i GR B-4 (store anlæg)

DGC-rapport 35

Tabel 4 Andre myndigheder i GR B-4 (store anlæg) (fortsat)

DGC-rapport 36

Tabel 5 Andre myndigheder i GR B-4 (store anlæg) (fortsat)

DGC-rapport 37

Tabel 6 Andre myndigheder i GR B-40 (gasturbiner)

DGC-rapport 38

Tabel 7 Andre myndigheder i GR B-41 (gasmotorer)

DGC-rapport 39

9.7 Overordnet tjekliste omkring forhold til andre myndigheder

På baggrund af foregående kapitler er der udarbejdet en overordnet tjekliste over forhold, der medfører kontakt til eller kontrol af krav fra andre myn-digheder. Der bør i projektansøgningsmaterialet spørges til, hvorvidt gasprojektet er anmeldt til andre myndigheder. Hvis dette er tilfældet, kan der være fore-skrevet supplerende krav af interesse for gasleverandøren i forbindelse be-handling af projektmateriale og tilsyn/inspektion.

Arbejdstilsynet Gasmotorer Høreværn i opstillingsrum

Eksplosionsklapper

Udstødskedler

Gasturbiner Gastryk > 16 bar

Udstødskedler

B-4 (generelt) Svejsecertifikater/tilsatsmaterialer

Gastryksregulering i rum > 15m3

Flugtveje og nødbelysning

Trykbærende anlæg/damp- og hedtvandskedler

Direkte fyrede varmluftsaggregater, > 0,025 kW pr. rum

Intern støj

Øvrigt Gastankstationer

Værksteder for gaskøretøjer

Biogasanlæg

Brandmyndigheden Gasmotorer Placering af hovedhane ved motorer > 600 kW

Gasturbiner Placering af opstillingsrum/turbineaggregater

Detektorer og slukningsudstyr

Slukningsudstyr i turbineindkapsling

Opstillingsrum for nødbatterier

B-4 (generelt) Placering af hovedhane, jordhaner og afspærringsventiler

§ 33 virksomhed/ § 34 stk. 2 (brandteknisk sagsbehandling)

Nødplan for anlæg > 1 MW

ATEX og zoneklassifikation

Miljø- og Gasmotorer Støj fra opstillingsrum

byggemyndighed B-4 (generelt) Ekstern støj (Gastrykreguleringsenhed)

Skorstenshøjde/OML-beregning

Kondensatafledning

Opstillingsrum/brandceller

Nyttevirkning for kedler ≤ 400 kW

Specialproduceret aftrækssystem

Tabel 8 Tjekliste vedrørende andre myndigheder

DGC-rapport 40

10 Gasmateriel og Gasapparatdirektivet (GAD)

10.1 Mærkning af gasmateriel

I Danmark skal komponenter og apparater, der markedsføres, sælges og anvendes til gasinstallationer, være påført enten CE- eller DG-mærket17. Gasmateriel, der er underlagt Gasapparatdirektivet (GAD) skal CE-mærkes, mens øvrigt gasmateriel er omfattet af nationalordning om overensstemmel-sesattestering, og derfor skal DG-mærkes. Der findes særlige regler for gasmateriel og gasapparater, der markedsføres i enkelte eksemplarer eller i mindre styktal samt for specielle installationsløs-ninger. Her udføres overensstemmelsesvurdering i form af en enhedsverifi-kation jævnfør Gasreglementets afsnit C-8. Hvilke typer gasapparater eller gaskomponenter, der er underlagt GAD og hvilke der ikke er, er beskrevet nærmere i DGC-vejledning 69 /11/, på dansk Standards hjemmeside samt i bilag 19 ”Gas Appliances Directive (90/396/EEC), GUIDANCE A1”. Generelt gælder, at alle gasapparater, der ikke er specielt konstrueret til brug i industrielle processer i industrielle an-læg, er omfattet af GAD og derfor skal CE-mærkes. For at være undtaget fra bestemmelserne i GAD, skal de 3 følgende punkter være opfyldt: 1. Processen, hvor gasapparatet indgår, skal være industriel. 2. Processen skal foregå under industrielle forhold. 3. Gasapparatet skal være specielt designet til et specifikt behov i proces-

sen. Eksempler på komponenter, der specifikt er nævnt som værende ikke omfat-tet af GAD er: - factory baking oven - blow lamp - cutting/brazing equipment

17 En CE- eller DG-mærkning udføres efter en overensstemmelsesvurdering/-godkendelse efter GAD eller nationalordning.

DGC-rapport 41

- laboratory burner - incinerator - greenhouse heater for industrial use - appliances with normal water temperature > 105 °C - industrial laundry I Gasreglementets afsnit C-1, bilag 4, er vist gasmateriel og gasforbrugende udstyr, der er omfattet af nationalordning for overensstemmelsesattestering. Listen omfatter: • Hobbysæt og håndværktøjer • Udstyr, bortset fra opvarmningsudstyr, til anvendelse i landbrug og min-

dre industri • Regulatorer til installationsformål • Haner og ventiler m.v. til installationsformål • Gasslanger • Installationskomponenter til aftrækssystemer • Industribrændere • Gasmotorer • Gasturbiner For en del af dette udstyr vil overensstemmelsesattestering blive udført i form af enhedsverifikation, se næste kapitel. 10.2 Mærkning af skorstene efter byggevareforordningen

Mange af de større gasinstallationer vil omfatte et afkast i form af en skor-sten, som godkendelses- og mærkningsmæssigt hører under Byggevarefor-ordningen (CPR). Denne forordning erstattede 1. juli 2013 det tidligere byggevaredirektiv, også kendt som CPD 89/106/EEC. CPR bygger på det samme fundament af harmoniserede standarder som CPD.

DGC-rapport 42

Indtil nu har det været et krav, at udelukkende skorstenskernen (”lineren”) er CE-mærket efter DS/EN 13084-7:200518. Denne standard sætter bl.a. krav til kernens egenskaber mht. temperatur, korrosion, levetider etc. Fra 01.07.2014 træder den harmoniserede standard DS/EN 1090-1 + A1:201219 i kraft, og det er derefter obligatorisk at mærke stålskorstene efter denne standard. DS/EN 1090-1 omhandler de konstruktionsmæssige forhold som eksempelvis svejsninger, boltesamlinger osv. Det har dog været muligt at foretage CE-mærkning efter DS/EN 1090-1 siden 01.01.2011. Ifølge Stig Pedersen, konstruktionschef på VL Staal i Esbjerg, vil der typisk være to mærkninger på en stålskorsten med separat kappe og kerne. Kappen vil bære CE-mærkning efter DS/EN 1090-1, mens kernen mærkes efter DS/EN 13084-7. Hvis skorstenen er udformet som en enkeltvægskonstruk-tion, skal den efter 01.07.2014 være mærket efter begge standarder. 10.3 Enhedsverifikation

10.3.1 Enhedsverifikation af gasmateriel

Enhedsverifikation af gasmateriel omfatter overensstemmelsesvurdering af enkelteksemplarer eller små styktal af gasmateriel og er aktuel i forbindelse med: • Fabrikation eller import af enkelteksemplarer eller mindre styktal • Opbygning af individuelle typer gasmateriel • Installation af godkendt gasmateriel, der ønskes indreguleret eller instal-

leret på en anden måde end foreskrevet i typeafprøvningsattesten. Denne enhedsverifikation sikrer, at krav i Gasreglementets afsnit C-2, her-under de væsentligste krav i GAD, er opfyldt. Enhedsverifikationen omfat-ter, at fabrikanten påsætter CE- eller DG-mærke på apparatet, samt at SIK (eller en dertil bemyndiget) udformer overensstemmelsesattest og anbringer identifikationsnummer på apparatet.

18 Fritstående skorstene - Del 7: Produktspecifikation af cylindriske stålfabrikationer an-vendt i enkeltvægs stålskorstene og stålbeklædning 19 Udførelse af stål- og aluminiumkonstruktioner - Del 1: Krav til overensstemmelsesvurde-ring af konstruktionskomponenter

DGC-rapport 43

10.3.2 Enhedsverifikation af specielle installationsløsninger

Enhedsverifikation af specielle installationsløsninger omfatter SIK’s (eller en dertil bemyndiget) godkendelse af den samlede installationsopbygning og drift. De specielle installationsløsninger omfatter bl.a.:

• Gasinstallationer med gasforbrugende udstyr til procesformål i industri eller erhverv

• Gasinstallationer med gasturbiner og gasmotorer i industri og fjernvar-mecentraler

• Gasinstallationer på kraftværker • F-gasfyldestationer • Produktionsanlæg ved gasproduktion, for så vidt angår gasførende sy-

stemer og deres sikkerhedssystemer, men eksklusiv tanke og beholdere. De specielle installationsløsninger bliver ikke påført CE- eller DG-mærke i forbindelse med enhedsverifikationen. I stedet udsteder SIK (eller en dertil bemyndiget) en ibrugtagningsgodkendelse, baseret på en vurdering af den samlede projektdokumentation og installationen. To af Danmarks mest betydningsfulde gasmotorleverandører er forespurgt, hvorvidt de foretager CE-mærkning af deres motorer. Den ene leverandør oplyser, at deres motorer bliver CE-mærket. Der foreligger ingen oplysning om i henhold til hvilke regler/direktiver. Den anden leverandør oplyser, at de vedlægger en CE-erklæring, som hen-viser primært til maskindirektivet og trykdirektivet. De mærker ikke motor-anlægget i henhold til GAD og mener heller ikke, at de er forpligtet hertil. Små gasmotorenheder, som har karakter af masseproducerede standarden-heder, er ifølge SIK omfattet af GAD i de tilfælde, hvor varmeproduktion er den primære leverance20. Derved er de underlagt kravet om overensstem-melsesvurdering og mærkning efter GAD. Det er dog muligt at foretage mærkning af større gasmotorer i henhold til GAD, hvis det ønskes. 20 Samtale med Kent Eriksen, Sikkerhedsstyrelsen

DGC-rapport 44

10.4 Godkendelse

Et gasapparat overholder GAD, hvis det opfylder de væsentlige krav opstil-let i GAD’s bilag I ”ESSENTIAL REQUIREMENTS”. Bilaget er opdelt i 3 afsnit: - General conditions - Materials - Design and construction Væsentlige krav er ligeledes beskrevet i Gasreglementets afsnit C-1 samt de relevante harmoniserede standarder. Apparatet kan enten opnå godkendelse i form af en enhedsgodkendelse (ét eller få apparater) eller en typegodkendelse ved seriefremstillede apparater. Godkendelsesproceduren omfatter test, dokumentgennemgang, certificering hos et Notified Body, samt mærkning af apparatet. 10.5 Overensstemmelseserklæring og inkorporeringserklæ-ring

Betydning og indhold af begreberne ”overensstemmelseserklæring” og ”in-korporeringserklæring” står ikke altid klart. Metal Supply DK21 forklarer på en letforståelig måde de to begreber:

21 Metal Supply DK er en del af Industry Supply Danmark A/S, som er et onlinemedie og et kommercielt branchenetværk for leverandører, underleverandører og indkøbsvirksomheder fra industrien.

DGC-rapport 45

Overensstemmelseserklæring

En overensstemmelseserklæring er en erklæring, som fabrikanten af en maskine eller den-

nes repræsentant i EU skal udarbejde, og som skal ledsage maskinen, indtil den når frem til

brugeren. Overensstemmelseserklæringen er en juridisk erklæring, som fabrikanten eller

dennes repræsentant afgiver, og hvori det attesteres, at den pågældende maskine er i

overensstemmelse med alle de relevante bestemmelser i direktiverne.

Overensstemmelseserklæringen og oversættelser heraf skal udfærdiges på samme måde

som brugsanvisningen og udarbejdes på et eller flere officielle EU-sprog. Hvis der ikke

findes en original overensstemmelseserklæring på anvendelseslandets officielle sprog, skal

fabrikanten eller dennes repræsentant eller den, der indfører maskinen i det pågældende

sprogområde, sørge for en oversættelse til det eller de pågældende sprog. Disse oversæt-

telser skal bære påtegningen ”Oversættelse”.

Når overensstemmelseserklæringen er underskrevet, skal CE-mærkningen anbringes et

sted på maskinen, der er synligt udefra og ikke skjult bag eller under dele af maskinen og

placeret så vidt muligt ved siden af navnet på fabrikanten eller dennes repræsentant.

Inkorporeringserklæring

En inkorporeringserklæring er en erklæring, som skal udarbejdes af fabrikanten af delma-

skiner eller af dennes repræsentant, der er etableret i EU. Denne erklæring skal ledsage

delmaskinen, indtil den når fabrikanten af den færdige maskine, hvori delmaskinen skal

inkorporeres. Inkorporeringserklæringen skal herefter indgå i det tekniske dossier for den

færdige maskine.

Inkorporeringserklæringen har til formål at oplyse fabrikanten af den færdige maskine om,

hvilke af de gældende væsentligt sikkerheds- og sundhedskrav i maskindirektivets bilag 1,

der er blevet anvendt og opfyldt, og hvor dette er relevant, at erklære, at delmaskinen er i

overensstemmelse med bestemmelserne i andre EU-bestemmelser, der finder anvendelse.

Af inkorporeringserklæringen skal det fremgå, at delmaskinen ikke må tages i brug, før den

færdige maskine, som den skal inkorporeres i, er blevet erklæret i overensstemmelse med

maskindirektivets relevante bestemmelser.

Ligeledes skal der sammen med inkorporeringserklæringen medfølge en monteringsvejled-

ning, som er udarbejdet af fabrikanten eller dennes repræsentant, og som leveres til fabri-

kanten af den færdige maskine.

Endvidere gælder de samme retningslinjer for inkorporeringserklæringen som for overens-

stemmelseserklæringen, hvad angår udarbejdelse og sprog (se ovenfor).

For gasinstallationer vil inkorporeringserklæringen have relevans i proces-anlæg, som bygges/fabrikeres specielt til unikke forhold. Her vil man oftest

DGC-rapport 46

anvende gaskomponenter beregnet til indbygning i eller sammenbygning med andre maskiner eller udstyr. Typiske eksempler er procesgasbrændere og ionisationstændbrændere. I inkorporeringserklæringen vil der blive henvist til f.eks. maskindirektivet22 og til den harmoniserede standard EN 746-2 Industrielle termoprocesanlæg; Sikkerhedskrav til fyringer og brændstofførende systemer. Et eksempel på inkorporeringserklæringsteksten i en driftsvejledning for en KromSchroder ionisationstændbrænder kan ses i bilag 23. For gasleverandøren betyder det, at for procesanlæg ikke omfattet af GAD, skal der foretages kontrol af inkorporeringserklæringer for de anvendte del-komponenter. Dokumentationen skal være i orden, og det skal sikres, at del-komponenten er indbygget til anvendelse i overensstemmelse med formålet og de tekniske data. 10.6 Sags- og myndighedsbehandling i forhold til GAD-status

Gasselskabets sagsbehandling af en gasinstallation er overordnet set kun i mindre grad betinget af installationens status i forhold til, om den er omfat-tet af GAD eller ikke. En afgørende forskel er, at eksempelvis industrielle procesanlæg, som ikke er omfattet af GAD, skal overholde krav i EN 746-2, der omhandler sikker-hedskrav til fyrings- og brændstofsystemer i udstyr til industrielle termiske procesanlæg. EN 746-2 gælder for følgende dele i procesanlæggets installa-tion: • Rørføring fra og med afspærringsventil • Brænder og brændersystem, herunder tændsystem • Sikkerheds- og kontrolsystem For rørføring frem til afspærringsventil, opstillingsrum, ventilationsforhold osv. gælder Gasreglementets afsnit B-4.

22 BEK nr 693 af 10.06.2013 Bekendtgørelse om indretning m.v. af maskiner

DGC-rapport 47

Der skal desuden foreligge inkorporeringserklæringer jf. forrige afsnit for det anvendte deludstyr i procesanlægget. 10.7 Standarder

En oversigt over harmoniserede standarder under GAD findes på http://ec.europa.eu. Specielt for store anlæg gælder, at skorstenen indgår som en byggevare un-der byggevareforordningen. Der er udarbejdet en række harmoniserede standarder, som kan ses i bilag 20. Det gælder bl.a. at skorstenskerner af stål skal være CE-mærkede efter DS/EN 13084-7:2005 ”Fritstående skorstene - Del 7: Produktspecifikation af cylindriske stålfabrikationer anvendt i en-keltvægs stålskorstene og stålbeklædning”. Marcogaz har fremstillet en lettilgængelig brochure/oversigt over industriel-le gasinstallationer. Her er bl.a. gengivet en samlet oversigt over alle rele-vante standarder, der kan være tilknyttet en industriel gasinstallation, se bi-lag 16.

DGC-rapport 48

11 Brandfarlige virksomheder og oplag

Opbevaring, anvendelse og fremstilling af brand- eller eksplosionsfarlige stoffer og produkter er omfattet af særlige brand- og eksplosionsforebyg-gende regler. De brandforebyggende regler er fastsat med hjemmel i bered-skabslovens § 33. Ifølge loven kan følgende virksomheder og oplag være omfattet af reglerne: • Oplag og/eller produktion med brandfarlige væsker eller gasser • Oplag og/eller produktion med træ og plast • Korn- og foderstofvirksomheder samt fremstilling og oplagring af mel • Visse brandfarlige virksomheder og oplag og højlagre • Områder med eksplosiv atmosfære – ATEX • Risikovirksomheder – Seveso • Oplag af nitrocellulose, chlorater og perchlorater og ammoniumnitrat Beredskabsstyrelsen administrerer de brandforebyggende regler ved større brand- og eksplosionsfarlige virksomheder. I andre tilfælde har kommunal-bestyrelsen ansvaret for administration af reglerne, og i praksis vil kommu-nens beredskabsforvaltning oftest tage sig af det arbejde. Gasreglementets gyldighed er begrænset i forhold til gasinstallationer på særlig brandfarlige virksomheder, hvor der her henvises til Beredskabssty-relsens særlige krav. Gasselskabet skal ved projektansøgningen gøres opmærksom på, om der er tale om en såkaldt § 33-virksomhed (særlig brandfarlig virksomhed). Så-fremt dette er tilfældet bør gasselskabet indlede dialog med det kommunale beredskab med henblik på at afklare specielle krav til gasinstallationen. Gasselskabet administrerer ikke brandforebyggende regler på dette område, men har pligt til at sikre, at gasinstallationen overholder gældende regler og afstandskrav. Ansvaret omfatter kontrol ved projektbehandlingen samt visu-el inspektion på opstillingsstedet.

DGC-rapport 49

Tabel 9 indeholder en oversigt over, hvornår der kræves tilladelse, hvem der giver tilladelse, og om Beredskabsstyrelsen også skal stille vilkår for kom-munalbestyrelsens tilladelse. En gasoplagsenhed (GOE) defineres som:

• 1 kg fordråbet gas (undtagen CO2) • 1 kg opløst gas (inkl. opløsningsmiddel) • 10 liter komprimeret gas (vandvolumen) • 10 liter CO2 (vandvolumen)

Tabel 9 Tilladelse mv. ved gasoplag (kilde: Vejledning nr. 15, Beredskabsstyrelsen)

Der kræves ikke tilladelse

Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet)

giver tilladelse

Beredskabs-styrelsen

angiver vilkår Oplag i beholdere og tanke

Oplag i bygning ≤200 GOE X1) X2)

Oplag i det fri ≤264 GOE X1) X2)

200 GOE < oplag i bygning ≤ 10.000 GOE X

264 GOE < oplag i det fri ≤ 10.000 GOE X

Oplag >10.000 GOE X X

Oplag med stablingshøjde på over 6 meter X X

Anlæg med lagerafsnit i bygning

Lagerkapacitet≤200 GOE X1) X2)

200 GOE < lagerkapacitet ≤ 1.000 GOE X

Anlæg med lagerafsnit i det fri

Lagerkapacitet ≤264 GOE X1) X2)

264 GOE < lagerkapacitet ≤ 10.000 GOE X

Lagerkapacitet >10.000 GOE X X 1) Efter forskrifterne 2) På anden måde end beskrevet i forskrifterne

DGC-rapport 50

12 Referencer og kilder

Nedenstående referencer og kilder har alle i forskelligt omfang bidraget til rapportens indhold og konklusioner. Rapporten indeholder ikke direkte hen-visninger til alle referencer. Der kan i rapporten være anvendt direkte formuleringer fra relevante hjem-mesider, hvor dette er mest hensigtsmæssigt for kommunikationen af bud-skabet. /1/ Beredskabsstyrelsen. Vejledning om sagsbehandling af visse natur-

gasanlæg, december 2003. /2/ Tybirk, K. (red.) 2010. Kogebog for etablering af biogas med 12

fakta ark. Agro Business Park/ Innovationsnetværket for Biomasse. November 2010.

/3/ Sikkerhedsstyrelsen. Myndighedsbehandling af gasinstallationer (større gasfyrede anlæg), 2012.

/4/ Eriksen, Kent. Sikkerhedsstyrelsen. Gastekniske Dage 15.-16. maj 2012. Grænseflader mellem Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsy-net.

/5/ DONG Energy. Diverse materiale vedrørende projekt- og myndig-hedsbehandling af gasinstallationer.

/6/ HMN. Diverse materiale vedrørende projekt- og myndighedsbe-handling af gasinstallationer.

/7/ Mofid, Ianina. DGC. Sammenhæng mellem kravene i GR og BR10. Projektrapport, juni 2012.

/8/ DGC-vejledning 64, Aftræk til kaskadekoblede gaskedler, 2013. /9/ Kursusmateriale, Kierulff a/s, Kursus i CE-mærkning i relation til

BR10 og Byggevaredirektivet. /10/ De overordnede rammer for tilsyn på store gasinstallationer, ATEX

Forummøde den 26. november 2013, Kent Eriksen (Sikkerhedssty-relsen). Sikkerhedsstyrelsens vurdering af gasinstallationer i for-hold til ATEX-direktivet. Revision 5 af 30. november 2008.

/11/ DGC-vejledning 69, Mærkning af gasforbrugende apparater i Danmark, 2013.

/12/ Gas Appliances Directive (90/396/EEC), GUIDANCE A 1 – A5

DGC-rapport 51

/13/ Sikkerhedsstyrelsens vejledning til vurdering af gasinstallationer, udført i henhold til Gasreglementerne i forhold til ATEX-direktivet.

/14/ DGC-vejledning 60, Ansvar, sikkerhedsmæssig kontrol og service på gasfyrede kraftvarmeanlæg, 2013.

/15/ ATEX-direktivet, Eksplosionsbeskyttelse i Europa, Gasteknik 1/2005.

/16/ AT-Vejledning, F.0.1 - Naturgasanlæg - juli 2001. /17/ AT-Vejledning, D.2.7 - Projektering og drift af biogasanlæg - fe-

bruar 2002. /18/ AT-Vejledning, A.1.10 - Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbe-

lysning) på faste arbejdssteder - december 2003. /19/ AT-Vejledning, B.4.8 - Indretning og anvendelse af fyrede varmt-

vandsanlæg - september 2007. /20/ AT-Vejledning, C.0.9 - Arbejde i forbindelse med eksplosiv atmo-

sfære - august 2005. /21/ Marcogaz, Guidelines for industrial gas installations – FINAL, ver-

sion 17, rev. 08/10/09. /22/ Marcogaz, brochure, Industrial gas installations, April 2008. /23/ Beredskabsstyrelsen, Vejledning til tekniske forskrifter.

Personlige referencer (mail og telefon) /1/ Bjarne Koch, Marine Engineer, DONG Energy Gasdistribution /2/ Per Søndergaard Petersen, Senior Engineer, Rambøll /3/ Kent Eriksen, Ingeniør hos Sikkerhedsstyrelsen /4/ Susanne Gam, Hillerød Kommune /5/ Bent Iversen, Business Development Manager, Wärtsilä /6/ Steen Møllebjerg, Project Manager, GE Power & Water /7/ Henrik Vind, Beredskabsinspektør, Gladsaxe Kommune /8/ Ole Nedahl, Viceberedskabschef, Gladsaxe Kommune /9/ René Ruusunen, Vicebrandinspektør, Københavns Brandvæsen /10/ Emilie Just Nielsen, Miljø, Byg og Beredskab, Hillerød Kommune

DGC-rapport 52

Hjemmesider Københavns Brandvæsen http://www.brand.kk.dk Gladsaxe Kommune http://www.gladsaxe.dk Hillerød Kommune http://www.hillerod.dk Sikkerhedsstyrelsen http://www.sik.dk Beredskabsstyrelsen http://brs.dk Miljøstyrelsen http://www.mst.dk Energistyrelsen http://www.ens.dk Arbejdstilsynet https://arbejdstilsynet.dk DONG Energy http://www.dongenergy.dk HMN Naturgas https://www.naturgas.dk Naturgas Fyn http://www.naturgasfyn.dk Dansk Gasteknisk Center http://www.dgc.dk

DGC-rapport 53

Bilag 1: Myndighedsbehandling af gasinstallationer (større gasfyrede anlæg), SIK-notat

Myndighedsbehandling af gasinstallationer (større gasfyrede anlæg) Når en gasleverandør skal godkende en gasinstallation, omfatter det også, at man skal forholde sig til andre myndigheders regler. Følgende redegør for, hvordan gasleverandører skal forholde sig i forbindelse med godkendelse af gasinstallationer. Overordnet set følger gasleverandørernes forpligtelser af gaslovens23 § 23, stk. 1. Af bestemmelsen fremgår det bl.a., at gasleverandørerne skal føre tilsyn efter bestemmelserne i Gasreglementet, herunder at arbejdet er udført i overensstemmelse med Gasreglementet. For større gasfyrede anlæg er der således tale om, at gasleverandøren skal føre tilsyn med, at installationen lever op til bestemmelserne i Gasreglementet afsnit B-4. Det følger af afsnit B-4, punkt 2, at ejeren (brugeren) skal udarbejde pro-jektmateriale, og at dette skal indsendes til gasleverandøren. Projektmateria-let skal dokumentere opfyldelse af bestemmelserne i afsnit B-4, herunder at gasinstallationen bliver udført i henhold til de tekniske krav i B-4. Kravene til den samlede installation omfatter også krav fra andre myndighe-der end Sikkerhedsstyrelsen, såsom:

• Energistyrelsen • Miljøstyrelsen • Kommunale godkendelsesmyndigheder • Beredskabsstyrelsen • Arbejdstilsynet.

Gasleverandøren er herefter forpligtet til at behandle projektansøgningerne, og som led i dette give de nødvendige tilladelser, herunder igangsætningstil-ladelse. Gasleverandøren skal her særligt forholde sig til de gastekniske krav (krav til komponenter m.v.), mens andre myndigheders krav skal sikres overholdt ved dokumentation. Eksempelvis skal det ved godkendelsen kon- 23 Lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger med senere ændringer.

DGC-rapport 54

trolleres, at skorstenshøjden er bestemt ved en OML-beregning, som følge af krav fra Miljøstyrelsen Det er kun de pågældende andre myndigheder, der kan dispensere fra eventuelle afvigelser. Ejeren (brugeren) har herefter bl.a. ansvaret for, at indkøb af komponenter og udstyr foretages på basis af det godkendte projekts specificerede krav m.v. Det er efterfølgende ligeledes ejer (brugers) ansvar at få afprøvet og kontrolleret installationen i henhold til punkt 6 i Gasreglementet afsnit B-4. Gasleverandørens forpligtelser fremgår af punkt 2.4, hvorefter gasleveran-døren bl.a. skal overvære eller selv udføre systematisk kontrol af færdig-meldte installationer. Gasleverandøren skal påse, at installationen er kontrolleret og bliver afprø-vet efter anvisningerne i Gasreglementet afsnit B-4, punkt 6. Denne kontrol omfatter eksempelvis ventilations- og aftræksforholdene, hvor andre myn-digheder end Sikkerhedsstyrelsen stiller krav. Gasleverandøren skal her vi-suelt kontrollere, om der er overensstemmelse mellem det godkendte pro-jektmateriale og den fysiske installation. Følgende eksempler kan nævnes:

• Arbejdstilsynet stiller krav om mindst to af hinanden uafhængige flugtveje i opstillingsrummet. Under godkendelsen af projektet kon-trolleres det på tegningerne, at der er to flugtveje, og igen ved visuel inspektion.

• Miljøstyrelsen stiller krav om skorstenshøjder for at begrænse lugt- og luftforurening fra virksomheder. Under projektgodkendelsen kon-trolleres det, at der er foretaget OML-beregning (medmindre der ik-ke er krav efter anden lovgivning), og det konstateres visuelt, at høj-den er korrekt.

Gasleverandøren skal ikke foretage destruktive indgreb for at kontrollere opfyldelse af andre myndigheders krav, men må bede om yderligere doku-mentation ved begrundet tvivl om opfyldelse. Kontrollen skal resultere i, at gasleverandøren ved gennemgang af doku-mentationen og den fysiske besigtigelse kan konstatere, at installationen lever op til bestemmelserne i Gasreglementets afsnit B-4.

DGC-rapport 55

Bilag 2: Gasreglementet - oversigt Gasreglementet afsnit A Almindelige bestemmelser og generelle installationsforskrifter for gasinstallationer hos den almindelige forbruger. (1. juni 1991, rev. 1 af 1. marts 1993, rev. 2 af 1. maj 1995, rev. 3 af 1. januar 1998, rev. 4 af 1. februar 1999, rev. 5 af 1. januar 2001 og rev. 6 af 1. december 2005) Gasreglementet afsnit B-3 Installationsforskrifter for F-gasinstallationer (flaskegasinstallationer) i skurvogne, campingvogne, autocampere m.v. (1. januar 2003) Gasreglementet afsnit B-4 Installationsforskrifter for store gasfyrede anlæg. (1. oktober 1998, revideret 1. december 2005) Bemærk, at Gasreglementet afsnit B-4 ikke er opdateret med det nye kapitel 5 Skorstene og aftrækssystemer. Gasreglementet afsnit B-4 kapitel 5 (revideret januar 2011) Den 21. januar 2011 trådte et nyt kapitel 5 Skorstene og aftrækssystemer i kraft. Der er tale om en revision af eksisterende regler med to nye bilag, der skematisk viser, hvordan skorstenshøjder bestemmes for de enkelte anlægstyper, praktiske eksempler på bestemmelse af skorstenshøjder på bygninger samt rettelser af redak-tionel karakter. Desuden beskrives, hvordan plastaftræk kan inddækkes og brand-sikres. (21. januar 2011) Gasreglementet afsnit B-5 Installationsforskrifter for F-gasinstallationer i bolig- og fritidssektoren, midlertidi-ge F-gasinstallationer til festivaler og lignende, mindre erhverv og F-gasinstallationer til undervisningsbrug. (1. juni 2009) Gasreglementet afsnit B-40 Forskrifter for gasturbineanlæg. (1. september 1991)

DGC-rapport 56

Gasreglementet afsnit B-41 Forskrifter for gasmotorinstallationer. (1. september 1991) Gasreglementet afsnit C-1 Bestemmelser om overensstemmelsesvurdering, salg, markedsføring og ibrugtag-ning af gasmateriel. (1. januar 1992, rev. 1 af 1. juli 1994, rev. 2 af 1. januar 1996 og rev. 3 af 1. no-vember 2004) Gasreglementet afsnit C-2 Bestemmelser om konstruktion, funktion og mærkning af gasmateriel. (1. januar 1992, revideret 1. juli 1994) Gasreglementet afsnit C-8 Bestemmelser om enhedsverifikation. (1. januar 1996) Gasreglementet afsnit C-10 Bestemmelser om gasleverandører. (1. januar 1994)

Gasreglementet afsnit C-11 Bestemmelser for autoriserede vvs-installatørers servicearbejde på gasinstallatio-ner. (1. juli 1999)

Gasreglementets afsnit C-11 er udgået pr. 7. januar 2011, da kravene til indhold i kvalitetsstyringssystemer for gasservicefirmaer er omfattet af Bekendtgørelse nr. 1674 af 14. december 2006.

Gasreglementet afsnit C-12 Bestemmelser om gaskvaliteter. (14. december 2012) Gasreglementets afsnit C-1, C-2 og C-8 refererer også til Rådets direktiv 90/396/EØF om gasapparater, som ændret ved Rådets direktiv nr. 93/68/EØF af 22. juli 1993.

DGC-rapport 57

Bilag 3: DONG Vejen: Sagsbehandling/-forløb hos gasselskab

DGC-rapport 58

Bilag 3: DONG Vejen: Sagsbehandling/-forløb hos gasselskab

(fortsat)

DGC-rapport 59

Bilag 4: HMN: Anmeldelse GR-B4-anlæg

DGC-rapport 60

Bilag 5: HMN: Tillæg til anmeldelse GR-B4 for gas-motoranlæg

DGC-rapport 61

Bilag 5: HMN: Tillæg til anmeldelse GR-B4 for gas-motoranlæg (fortsat)

DGC-rapport 62

Bilag 6: HMN: Tillæg til anmeldelse GR-B4 for pro-cesanlæg

DGC-rapport 63

Bilag 6: HMN: Tillæg til anmeldelse GR-B4 for pro-cesanlæg (fortsat)

DGC-rapport 64

Bilag 7: HMN: Tillæg til anmeldelse GR-B4 for var-meproducerende anlæg

DGC-rapport 65

Bilag 7: HMN: Tillæg til anmeldelse GR-B4 for var-meproducerende anlæg (fortsat)

DGC-rapport 66

Bilag 8: HMN: Projektansøgning GR-B4

DGC-rapport 67

Bilag 9: HMN: Projektgennemgang GR-B41 for gasmotoranlæg

DGC-rapport 68

Bilag 9: HMN: Projektgennemgang GR-B41 for gasmotoranlæg (fortsat)

DGC-rapport 69

Bilag 9: HMN: Projektgennemgang GR-B41 for gasmotoranlæg (fortsat)

DGC-rapport 70

Bilag 9: HMN: Projektgennemgang GR-B41 for gasmotoranlæg (fortsat)

DGC-rapport 71

Bilag 10: DONG Vejen: Instruktion i tilsyn af B-4-anlæg

DGC-rapport 72

Bilag 10: DONG Vejen: Instruktion i tilsyn af B-4-anlæg (fortsat)

DGC-rapport 73

Bilag 10: DONG Vejen: Instruktion i tilsyn af B-4-anlæg (fortsat)

DGC-rapport 74

Bilag 10: DONG Vejen: Instruktion i tilsyn af B-4-anlæg (fortsat)

DGC-rapport 75

Bilag 11: Grænseflader i relevante AT-vejledninger

DGC-rapport 76

Bilag 11: Grænseflader i relevante AT-vejledninger (fortsat)

DGC-rapport 77

Bilag 11: Grænseflader i relevante AT-vejledninger (fortsat)

DGC-rapport 78

Bilag 12: Grænseflader til Beredskabet

DGC-rapport 79

DGC-rapport 80

Bilag 13: Grænseflader fra Gasreglementet til Byg-ningsreglementet

DGC-rapport 81

Bilag 14: Henvisninger fra Bygningsreglementet til Gasreglementet

DGC-rapport 82

Bilag 14: Henvisninger fra Bygningsreglementet til Gasreglementet (fortsat)

DGC-rapport 83

Bilag 15: Oversigt over love, bekendtgørelser mv.

Nedenstående oversigt omfatter gældende hoveddokumenter på rapportens udgivelsestidspunkt. For eventuelle senere ændringer og tillæg henvises til Retsinformation, hvor der kan søges på dokumentnummer, årstal og titel.

BEK nr 100 af 31.01.2007_Bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr

BEK nr 163 af 30.04.1980_Bekendtgørelse om arbejde på gasfyldte ledninger

BEK nr 374 af 15-04-2013_Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollek-tive varmeforsyningsanlæg

BEK nr 414 af 08.07.1988_Sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg

BEK nr 613 af 03.12-1982_Bekendtgørelse om visse brandfarlige virksomheder og oplag

BEK nr 695 af 26.06.2012_Bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling efter lov om naturgasforsyning

BEK nr 791 af 20.08.2009_Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for energiinstallation (installatør AK)

BEK nr 810 af 28.06.2010_Bygningningsreglementet-BR10

BEK nr 1046 af 08.12.2003_Bekendtgørelse om undtagelser fra krav om autorisa-tion for så vidt angår gas- og vandforsyningsvirksomheder og ejere af afløbsanlæg

BEK nr 1444 af 15.12.2010_Tekniske forskrifter for gasser

BEK nr 1450 af 20.12.2012_Gasmotorbekendtgørelsen

BEK nr 1454 af 20.12.2012_Godkendelsesbekendtgørelsen

BEK nr 1653 af 13.12.2006_Bekendtgørelse om personlige faglige kvalifikationer for den teknisk ansvarlige og dennes medarbejdere i autoriserede og godkendte kompetente virksomheder

BEK nr 1666 af 14.12.2006_Risikobekendtgørelsen

BEK nr 1674 af 14.12.2006_ Bekendtgørelse om autorisation og drift af virksomhed som vvs-installatør, vand- og sanitetsmester, godkendt kompetent virksomhed eller kloakmester

LBK nr 660 af 10.06.2009_Beredskabsloven

LBK nr 879 af 26.06.2010_Miljøbeskyttelsesloven

LBK nr 988 af 08.12.2003_Bekendtgørelse af lov om gasinstallationer og installati-oner i forbindelse med vand- og afløbsledninger (Gasloven)

LBK nr 1072 af 07.09.2010_Arbejdsmiljøloven

LBK nr 1184 af 14.12.2011_Varmeforsyningsloven

LBK nr 1185 af 14.10.2010_Byggeloven

VEJ nr 12415 af 01.01.2001_Luftvejledningen

DGC-rapport 84

Bilag 16: EN-standarder til brug i industrielle gasinstallationer

DGC-rapport 85

Bilag 16: EN-standarder til brug i industrielle gasinstallationer (fortsat)

EN-standarder24, der har indflydelse på industrielle gasinstallationer (Marcogaz)

24 Fra 01.07.2014 skal stålskorstene mærkes efter DS/EN 1090-1 ”Udførelse af stål- og aluminiumkonstruktioner - Del 1: Krav til overensstemmelsesvurdering af konstruktionskomponenter”.

DGC-rapport 86

Bilag 17: Marcogaz – sammenhæng mellem direkti-ver, standarder og gasapparater og -materiel

DGC-rapport 87

Bilag 18: Håndtering af regler, cases Eksempel 1 Problem/situation I forbindelse med opstart af anlæg konstaterer gasleverandøren, at brandcel-len ikke er færdig. Håndtering/løsning Gasreglementet henviser i dette tilfælde til en anden lovgivning (Bygnings-reglementet), som administreres af kommunalbestyrelsen. GR-B4 afsnit 4.4.4.

Brandmæssige forhold håndteres typisk af beredskabsforvaltningen i den relevante kommune. Denne kan kontaktes for at høre, om evt. dispensation til opstart kan bevilges. Hvis beredskabet kan give dispensation for den mangelfulde brandcelle, kan opstart foretages mod at følge eventuelle an-visninger fra beredskabet. Eksempel 2 Problem/situation I forbindelse med opstart af anlæg konstaterer gasleverandøren, at ventilati-onsforholdene i opstillingsrummet ikke er i overensstemmelse med kravene i Gasreglementet. Håndtering/løsning Da ventilationsforhold er beskrevet i Gasreglementet uden henvisning til andre myndigheder, er det gasleverandøren (der arbejder på vegne af SIK), der er primær myndighed. Sagsbehandler fra gasleverandøren kan i dette tilfælde ikke give opstartstil-ladelse, da utilstrækkelige ventilationsforhold kan have betydelige sikker-hedsmæssige konsekvenser.

DGC-rapport 88

Bilag 18: Håndtering af regler, cases (fortsat) Eksempel 3 Problem/situation En naturgasfyret kedelcentral har de sidste 10 år ligget stille pga. omlæg-ninger i produktionen, og naturgasforsyningen har været afmeldt. Installati-onen, herunder skorstenen, blev godkendt efter daværende gældende regler og var i drift i en årrække. Virksomheden ønsker nu at genoptage driften, da det er blevet økonomisk attraktivt igen at anvende naturgas. Gasleverandøren bemærker ved projekt-behandlingen, at der ikke foreligger en CE-mærkning på skorstenskernen i henhold til reglerne. Rådgiveren for virksomheden stiller sig uforstående over for dette, da instal-lationen i sin tid blev godkendt til naturgasdrift og har kørt i flere år uden problemer. Håndtering/løsning Gasleverandøren håndterer som udgangspunkt anmodningen om at genopta-ge leverancen af naturgas korrekt ved at behandle sagen som en ny installa-tion eller en betydelig ændring af en eksisterende installation. Derfor skal gældende regler i Gasreglementet overholdes, således at det i dag vedtagne sikkerhedsniveau opfyldes. Rådgiveren kan dog søge gasleverandøren om dispensation fra kravet om CE-mærkning på skorstenskernen med henvisning til anlæggets tidligere status og godkendelse som naturgasfyret anlæg. Dispensationen skal inde-holde dokumentation for, at anlægget kan honorere det i dag gældende sik-kerhedsniveau. Gasleverandøren kan, evt. med rådgivning fra Sikkerheds-styrelsen, vælge at dispensere fra kravet om CE-mærkning. Gasleverandø-ren bør, med reference til GR-B4 afsnit 5, også forholde sig til om evt. sene-re stramninger i emissionskrav kan have indvirkning på nødvendig skor-stenshøjde.

DGC-rapport 89

Bilag 19: Brandfarlig virksomhed Virksomheder, der opbevarer, anvender og/eller fremstiller brand- eller ek-splosionsfarlige stoffer og produkter er omfattet af særlige brand- og ek-splosionsforebyggende regler25. De brandforebyggende regler er fastsat med hjemmel i beredskabslovens § 33, og ifølge den kan følgende virksomheder og oplag være omfattet af reglerne:

• Oplag og/eller produktion med brandfarlige væsker eller gasser • Oplag og/eller produktion med træ og plast • Korn- og foderstofvirksomheder samt fremstilling og oplagring af

mel • Visse brandfarlige virksomheder og oplag og højlagre • Områder med eksplosiv atmosfære – ATEX • Risikovirksomheder – Seveso • Oplag af nitrocellulose, chlorater og perchlorater og ammoniumnitrat

Begrebet ”Visse brandfarlige virksomheder og oplag” er defineret i be-kendtgørelse nr. 613 af 03.12-1982 ”Bekendtgørelse om visse brandfarlige virksomheder og oplag”. Neden for ses relevant uddrag af bekendtgørelsen.

25 Byggeloven og Bygningsreglementet gælder for alt byggeri. De brandforebyggende reg-ler, der er fastsat i medfør af beredskabsloven, skal anses som en særlovgivning i forhold til byggelovgivningen og fungerer som en overbygning til Bygningsreglementets brandkrav. Det gælder også tekniske forskrifter.

DGC-rapport 90

Bilag 20: Gasapparater under GAD Gas Appliances Directive (90/396/EEC), GUIDANCE A 1

DGC-rapport 91

Bilag 20: Gasapparater under GAD (fortsat) Gas Appliances Directive (90/396/EEC), GUIDANCE A 1

DGC-rapport 92

Bilag 20: Gasapparater under GAD (fortsat) Gas Appliances Directive (90/396/EEC), GUIDANCE A 1

DGC-rapport 93

Bilag 20: Gasapparater under GAD (fortsat) Gas Appliances Directive (90/396/EEC), GUIDANCE A 1

DGC-rapport 94

Bilag 21: Harmoniserede standarder under byggeva-reforordningen vedrørende skorstene

DGC-rapport 95

Bilag 22: Københavns Brandvæsen vedrørende an-meldelse af gasinstallationer til beredskabet

Spørgsmål:

Hvilke typer af gasinstallationer skal anmeldes til brandmyndigheden?

Københavns Brandvæsen ved René Ruusunen:

Anlæg eller oplag, der er omfattet af reglerne, der er gældende som følge af Bered-skabslovens § 33 reguleres, i gassernes tilfælde, af Beredskabsstyrelsens bekendt-gørelse om tekniske forskrifter for gasser.

Men det er ikke i alle sammenhænge af anlæg/oplag er omfattet af de tekniske for-skrifter. Man skal nemlig lige holde anlægget/oplaget op mod forskriftens anven-delsesområde.

Hvis anlægget/oplaget ikke er indenfor forskriftens anvendelsesområde, så er det at vi (redningsberedskabet) har en mulighed for at stille krav til anlægget/oplaget med henvisning til Beredskabslovens § 34 stk. 2. Det er det, der i princippet næv-nes i vejledningen for særlige naturgasanlæg.

Hvilke gasinstallationer skal anmeldes til redningsberedskabet?

Som udgangspunkt kan man lidt forsimplet sige, at det skal de særlige anlæg26, som ikke er omfattet af de tekniske forskrifter. Anmeldelsen vil så danne grundlag for redningsberedskabets vurdering af, om der skal stilles vilkår (gives en tilladelse) til etableringen af anlægget/oplaget. Så anmeldelsen kan derfor ende med et brev, hvor beskeden er, at der ikke skal gives tilladelse, eller at der gives en tilladelse.

Anlæg der er omfattet af de tekniske forskrifter, skal ikke kun anmeldes, for der skal man faktisk ansøge om lov til etablering.

Et eksempel på noget der skal anmeldes og, som bør udløse en tilladelse, er en tankstation med trykanlæg, hvor der tankes CNG "direkte" fra naturgasnettet. Så er der selvfølgelig de anlæg, der nævnes i Beredskabsstyrelsen vejledning om sær-lige naturgasanlæg.

En anden applikation hvor naturgas fra start kræver en tilladelse, er f.eks. hvor man har en LNG tank, som indgår i forsyning til en motorteststand. Her er snittet at anlægget frem til motoren er omfattet af de tekniske forskrifter og derfor skal have en tilladelse i medfør af dette. Selve motoren er ikke omfattet af de tekniske forskrifter, jf. anvendelsesområdet.

René Ruusunen Vicebrandinspektør Bygningsingeniør M.FS __________________________ Københavns Brandvæsen Bag Rådhuset 3 1550 København V 2686 4896

26 DGC-bemærkning: Herunder ”gasfyrinstallationer, gasturbineinstallationer og gasmoto-rinstallationer” i henhold til BEK nr 1444 af 15/12/2010, afsnit 1.2.1 i bekendtgørelsens Bilag 1.

DGC-rapport 96

Bilag 23: Eksempel på inkorporeringserklæring for en ionisationsbrænder