netværk

40
KOMMUNIKATIONSMILJØER - NETVÆRK 26/9 – 2014. v. Claus Toft-Nielsen

Upload: claus-toft-nielsen

Post on 29-Jun-2015

98 views

Category:

Documents


2 download

TRANSCRIPT

Page 1: Netværk

KOMMUNIKATIONSMILJØER- NETVÆRK 26/9 – 2014. v. Claus Toft-Nielsen

Page 2: Netværk

Jeres communityanalyser

¨  Overordnet rigtig godt! ¨  Meget varierede casevalg. ¨  Godt med de næranalytiske nedskag, hvor I lader empirien

argumentere for rigtigheden af jeres analyse. ¨  Gode refleksioner over hvad vi ikke kan vide ud fra empirien

(følelsesmæssige bånd osv.). ¨  Rigtig godt med analyser der peger på community-konstituerende

træk som ikke er til stede! Og hvad effekten af dette kan være. ¨  HUSK: referencer! Altid, altid, altid. Praksisfællesskaber – find

referencer på det. Ikke mine slides. ¨  Jeg savner flere steder en kontekstualisering af analysen – hvad er

et community og hvordan kan vi afgøre om vi har med et sådan at gøre her? Introducer Baym, Anderson, Blanchard m.fl. og forklar hvorfor de er relevante at bruge. Mange af jer bruger Bayms 5 kvaliteter men introducerer først Baym til slut i jeres caseanalyse.

Page 3: Netværk

Recap fra sidst: 5 kvaliteter ved online communities – Facebook? ¨  Er Facebook et fællesskab – vurderet ifølge Bayms 5

parametre? ¨  Sense of space? (Om brugerne har et sted de føler danner

rammen om deres kommunikation – a third place). ¨  Shared ressources and support? (Medlemmerne føler sig i

stand til at opnå forskellige former for hjælp). ¨  Interpersonal relationships? (Bekendtskaber, venskaber m.m.

Kender folk hinanden?). ¨  Shared practice? (En fælles diskurs, ’insider lingo’, fælles

praksisser udtrykkes gennem rutinemæssig adfærd). ¨  Shared identities? (Et fælles ’os’. Vi kender hinanden). ¨  Undersøg og skriv ned.

Page 4: Netværk

Facebook er et medie for netværkskommunikation.

¨  Facebook er primært for folk, der kender hinanden i forvejen. ¨  Facebook er ikke et medie, der givet

fællesskabskommunikation med dem, man er ven med, da de alle vil have venner, der er forskellige for dem, man selv har. Der kan ikke opstå en fælles forståelse af hvem hinanden er.

¨  Facebook er et medie, en infrastruktur, der giver mulighed for netværkskommunikation.

¨  Der findes med andre ord ikke nogen forhandlet meningsgrænse på Facebook – det som konstituerer et fællesskab, ifølge Tække.

¨  Forskellen mellem fællesskaber og netværk er en forskel i graden af kommunikation.

Page 5: Netværk

Castells: The Network Society (2004)

¨  ”A network is a set of interconnected nodes. A node is the point where the curve intersects itself. A network has no center, just nodes. Nodes may be of varying relevance for the network” (p. 3).

¨  Ikke alle knudepunkterne i netværket er lige vigtige for alle.

Page 6: Netværk

Et socialt netværk

¨  Her er knudepunkterne mennesker: Ikke noget centrum (alle er centrum i deres eget netværk), man agerer ikke i et samlet forum (men via decentrale relationer på kryds og tværs). Aktørerne er kun direkte synlige for hinanden, når de indgår i relationer (eks. kommenterer på hinandens posts eller optræder på vennelister). Ikke en fælles mening i kommunikationen.

Page 7: Netværk

Socialt netværk

¨  Teorien om netværk kommer fra matematik, men beskriver sociologisk set, at den sociale afstand mellem et tilfældigt menneske og et hvilken som helst andet menneske.

¨  I princippet er netværket åbent og uendeligt. ’Six degrees of separation’ – vi er alle forbundet med alle gennem et stort netværk via 6 eller færre knudepunkter.

Page 8: Netværk

Netværk & netværksindividualisme

¨  Netværk har en særlig værdi i virtuelle communities: Man kan selv skabe sig sit eget sted på internettet, udsende sine informationer og netværke derfra med andre. Alle er centrum i deres eget personlige netværk.

¨  Et skifte: Fra fællesskab til netværksindividualisme. FB som et eksempel på "networked individualism" in which each person sits at the center of his or her own personal community […] social networks are egocentric and no two will be identical” (Baym, p. 90).

¨  Kritikken: Svage relationer, ingen fælles mening, tema eller diskurs.

Page 9: Netværk

Netværk & netværksindividualisme

¨  Skiftet fra communities til netværk er et skifte: ¨  Fra emne- og meningsgrænse & følelsesmæssige bånd til at

være defineret af relationer (strong / week ties) mellem personer.

¨  Fra at have en bestemt rolle i et community til at agere under eget navn i netværket.

¨  Fra et indbyrdes hierarki til decentrale relationer (centrum i eget netværk, som er forskellig fra alle andres netværk).

¨  Fra at være orienteret indadtil, en lukkethed for omverdenen til at være orienteret udadtil mod netværket.

¨  Fra et være kommunikation til alle til at være kommunikation til de medlemmer som er en del af mit netværk.

Page 10: Netværk

boyd & Ellison: SNS

¨  boyd & Ellison (2007) definerer SNS som webbaserede services, der:

¨  Tillader individer at konstruere en offentlig eller halvoffentlig profil.

¨  Definerer en liste over andre brugere, til hvem man har en tilknytning.

¨  Gør det muligt at se egne og andres lister over relationer og gøre brug af disse.

Page 11: Netværk

danah boyd: SNS

¨  Sociale netværkssider (SNS) er online sociale rum, der minder om eks. cafeen hvor vi hænger ud med vennerne. Men de adskiller sig også fra offline/fysiske sociale rum.

¨  Hvordan adskiller de sig?

¨  Forskellen på at hænge ud online og offline? ¨  Diskuter og skriv ned.

Page 12: Netværk

Petriskål for specifikke online- og subkulturer?

12

Page 13: Netværk

SNS >< Offline sociale rum

¨  Vedvarende (informationerne lagres og kan tilgås senere).

¨  Søgbare (folk kan finde dig; din mor, din chef, din barndomsven).

¨  Kan gentages (billede og tekst kan kopieres og ændres – kopi og original kan ikke skelnes)

¨  Usynligt publikum (vi ved ikke præcist hvem som læser bloggen eller ser vores profil)

danah boyd (2007). "Why Youth (Heart) Social Network Sites: The Role of Networked Publics in Teenage Social Life." MacArthur Foundation Series on Digital Learning - Youth, Identity, and Digital Media Volume (ed. David Buckingham). Cambridge, MA: MIT Press, pp. 119-142.

Page 14: Netværk

SNS vs sociale netværk

¨  Et socialt netværkssite (SNS) er ikke automatisk lig med et socialt netværk:

¨  SNS understøtter forskellige sociale netværk. ¨  SNS er formaliserede/materialiserede sociale netværk,

men sociale netværk eksisterer uafhængigt og på tværs af sociale tjenester (SNS).

¨  Sociale netværk består af relationer, ikke af ’friends’ eller ’followers’.

¨  SNS er ikke i sig selv bærer af en bestemt interesse/diskurs e.a., men kan godt huse en serie af netværk og communities der kan have en bestemt genstand.

Page 15: Netværk

Fællesskaber versus netværk?

¨  ”Communities are networks of interpersonal ties that provide sociability, information, a sense of belonging, and social identity” (Wellman, in Castells, 2001, p. 127)

¨  ”Man må forstå skellet mellem onlinefællesskaber og onlinenetværk som en skala snarere end en dikotomi” (Linaa Jensen (2009), ”Fra onlinefællesskaber til onlinenetværk”).

Page 16: Netværk

Networked collectivism

¨  Bayms 5 parametre for hvad der konstituerer et community – for de fleste internetfænomenter gælder det, at ikke alle 5 vil være opfyldt.

¨  Er det så et netværk eller et community vi har med at gøre? ¨  Et sted ind imellem – præcist som de distribuerede

fancommunities for svensk indiemusik hun selv har undersøgt – sense of community på trods af det manglende faste tilhørssted. Vi mangler altså ”sense of space”, men alligevel har vi med et community at gøre.

¨  I modsætning til ”networked individualism” har vi her at gøre med ”networked collectivism” – ”groups of people now network throughout the internet and related mobile media, creating a shared but distributed group identity” (Baym, p. 91).

Page 17: Netværk

Strong / weak ties

Vi har forskellige typer af relationer til medlemmerne i de forskellige grupper. Og ikke alle medlemmerne i de forskellige grupper er ligestillede.

Page 18: Netværk

Strong / weak ties

¨  Vore relationer til andre personer i vores netværk (IRL / Facebook m.m.) består af både stærke og svage bånd.

¨  Strong ties: Nære venner, slægtskabsrelationer, tætte kolleger. Mere homogene. Fælles interesser. Større sandsynlighed for communitydannelse. (Bonding social capital)

¨  Weak ties: Bekendte, gamle klassekammerater m.m. Heterogen gruppe. Her er der større sandsynlighed for at møde ny information end via strong ties. Nemmere at vedligeholde. (Bridging social capital)

Page 19: Netværk

Mark Granovetter (1973): ”The strength of week ties”

¨  Granovetter var interesseret i hvordan ideer spredtes gennem fællesskaber.

¨  Et af hans kerneargumenter var, at ’weak ties’ mellem individer var vigtigere for udbredelsen af information end ’strong ties’ – giver personer tidlig adgang til ny information.

Page 20: Netværk

¨  Weak ties er vigtige hvis information skal nå langt ud i og på tværs af netværk / SNS.

¨  Weak ties kan fungere som broer til andre (sub)kulturer og fællesskaber – hvilket bestemt er en kvalitet ved SNS som facebook eller sociale medier generelt.

Page 21: Netværk

¨  Skal man tjene penge via korporat kommunikation, så sigter man mod knudepunkter i et netværk med mange svage bånd – de store hubs i et netværk.

¨  De egocentrerede SNS indeholder derfor nogle helt andre potentialer end de lukkede community sites.

¨  F.eks.?

Page 22: Netværk
Page 23: Netværk
Page 24: Netværk

¨  Bloggen er en populær online-genre og bliver ofte fremhævet som et eksemplarisk udtryk for den udvikling hen mod ”Web 2.0”, ”Live web” eller ”Read-write web”.

¨  Fra nettet som en envejs-formidlingsplatform; downloads og informationsudveksling è uploads, vidensdeling, interessefællesskaber og møde mellem mennesker.

Page 25: Netværk

Rettberg: What is a Blog?

¨  For at forstå en blog skal man læse den over tid. Mediemæssig serialitet.

¨  Hoff-Claussen skriver, at blogs er grundlæggende kollaborative konstruktioner bestående af egne tekster, paratekster (links, citater m.m.) og metatekster (brugerkommentarer, som afspejler receptionen af bloggen) = skaber bloggerens ethos.

¨  En kommunikationsform, hvor skribenten/bloggeren er (stort set) enebestemmende for indhold, layout, links og tempo: Af-institutionalisering /nanopublicering.

¨  3 typer af blogs / blogstile: ¤  Personlige blogs (dagbog), ¤  Filterblogs (nettet filtreret gennem bloggerens synsvinkel – hvad

bloggeren nu falder over / finder interessant (Minus personlig offline-liv) og

¤  Emnestyrede blogs (hobbies, passioner, professioner).

Page 26: Netværk

Anne Scott Sørensen

¨  Bloggenren spænder over et kontinuum fra ¨  Den personlige blog (intim, faglig eller politisk karakter) over ¨  Den gruppe- eller virksomhedsbaserede (korporative) til ¨  Linksamlingen/registeret (fildeling), dvs. en kommenteret samling

af links til relevante ressourcer på nettet. ¨  Hertil kommer ikke blot tekstuelle blogs, men også fotoblogs,

videoblogs og lydblogs, og de fleste blogs er nu mere eller mindre multimodale med tekst, billeder og lyd.

¨  Med inspiration fra J. D. Bolter og R. Grusin (1999) kan man tale om, at bloggen remedierer en række såvel off- som on-line genrer: fra den trykte presse (journal, dagbog, roman mv.) til de digitale medier (hjemmeside, chat -forum, online verden mv.).

“Den intime blog: autenticitet, affekt og etik” (Arbejdspaper under forskningsprojektet ”Hvor går grænsen? Højspændingsæstetik og etisk kvalitet i den aktuelle mediekultur” 2005-2008)

Page 27: Netværk

¨  Blogs er en type af online-kommunikation der tillader en personlig udtryksform og peer-to-peer-interaktion, hvilket understøtter sociale relationer mellem mediebrugere.

¨  En bevægelig genre, der opstår gennem ”produsage” af tekster. Produsage = den kollaborative og kontinuerlige udbygning/forlængelse af indhold i forsøget på at forbedre det. Indeholder en konvergens i produktions- og forbrugsprocesserne (production & usage = Produsage).

The image cannot be displayed. Your computer may not have enough memory to open the image, or the image may have been corrupted. Restart your computer, and then open the file again. If the red x still appears, you may have to delete the image and then insert it again.

Page 28: Netværk

¨  De fleste blogs har interaktive features, der etablerer relationen mellem bloggeren og læserne (gennem kommentarer RSS-feeds m.m.) og skaber direkte links til den primære information / holdninger som inspirerede bloggeren (blogrolls, trackacks, permalinks m.m.).

¨  De interaktive features kan ses som genretræk fra den personlige webside & CMC som chat, nyhedsgrupper og debatfora.

Page 29: Netværk

Digitalt medierede sociale netværk

¨  Blogs og sociale netværk: Links mellem to (eller flere) blogs kan være tegn på bloggerne kender hinanden, er venner – eller også, at en blogger kan lide at læse den andens blog.

¨  Ved bl.a. at se på links og kommentarer mellem forskellige blogs (ex. modeblogs) kan vi skabe os et kort over det sociale netværk eller interessefællesskab der er. De forbindelser kan forstås som digitalt medierede sociale netværk.

¨  Hvis det udelukkende bestod af strong ties = svært ved at få ny information (spotte trends). Weak ties til knudepunkter i andre netværk er helt centrale her.

Page 30: Netværk

Baym: Distrubuerede fanfælleskaber

¨  Distribuerede fanfællesskaber gennem et kompleks økosystem af sites og platforme (nyhedsgrupper, blogs, sociale netværk, kommentarer, diskussionsfora, PMs, shoutboxes, MP3-filer, videoer m.m.). Åbenheden (netværk) og følelsen ’sense of community’.

Page 31: Netværk
Page 32: Netværk

the Ello social media platform

Page 33: Netværk

Undersøgelsesdesign!

Page 34: Netværk

Undersøgelsesdesign

¨  Oprindeligt: online! Fællesskab/netværk/praksis. ¨  Parrene spiller sammen i spillet: Udfyldt et

spørgeskema. ¨  Hvad kan vi sige umiddelbart om disse par?

Page 35: Netværk

”Hvordan begyndte I at spille computerspil?”

Lykke: ”Jeg blev så introduceret via min ex… han var systemadministrator… så skal man sidde ved en PC 24 timer i døgnet jo… Så det kunne jeg jo også lige så godt gøre jo så… så købte han Neverwinter Nights og så var jeg solgt.”

Martin: ”Jeg fik lokket Tina med med det samme fordi jeg vidste da godt.. jeg havde spillet MMORPG før så jeg kendte jo godt til den vanedannende effekt så… Jeg vidste da godt jeg ville få ballade hvis jeg gav mig til at spille igen.. [griner]. ”

Line: ”Jamen… jeg syntes det var et lortespil jo… Nu havde jeg jo ligesom boet sammen med Morten i… temmelig noget tid og… han sad derude og jeg sad herinde… inde foran fjernsynet og så var jeg ude at kigge engang imellem og jeg fattede ikke et klap om hvad der forgik på den skærm der… og når jeg var sammen med Lykke og Thomas så snakkede de om det og jeg kunne ikke følge med. Så lavede jeg en deal med Morten om at… fordi Morten ville ikke være bloddonor af princip… at hvis han blev bloddonor så skulle jeg nok prøve at begynde at spille”. KOMMENTARER TIL DISSE UDTALELSER?

Page 36: Netværk

Fællesskaber!

¨  1) Gaming er en social praksis som rækker ud over selve spillet og spilsituationen – den er både inkluderende og ekskluderende. Line oplever at være ekskluderet i andre sociale sammenhænge (middagsbesøg af Thomas og Lykke, som spiller med Morten), da de hele tiden taler om WoW – som hun ”ikke fatter et klap af”. Løsning: Hun begynder at spille.

¨  2) Kvindernes introduktion til spillet sker gennem deres partner (Lykkes 3 x ”jo” + Lines bloddoner-argument) tjener til at legitimere, at de som kvinder træder ind i en aktivitet og en praksis (computerspil i almindelighed og MMOs i særdeleshed!) som er særdeles maskulin. De gør det af andre grunde end ”fordi det er sjovt” – det er egentligt ikke deres skyld de spiller.

Page 37: Netværk

Hvilke fordele er der ved, at I begge spiller? ¨  Lykke: ”Jamen, mine forældre har spurgt mig

hvorfor vi ikke tilbragte noget mere tid sammen med at se noget fjernsyn eller et eller andet…” Line: ”...jamen det er da det samme…” Lykke: ”… Der er da det samme! [Andre: ja] Om vi sidder i sofaen og ser fjernsyn eller om vi sidder ved computeren, sammen og spiller – jeg kan ikke se hvad forskellen den er….”

Page 38: Netværk

Beskriv med termer fra faget det her:

¨  Jeg bad dem beskrive en typisk aften før de begge loggede ind i spillet – hvad laver I?

¨  Lykke: ”Jamen vi sørger for der fyldt godt op med øl og sodavand og hvis man skal have noget snolder op så sørger man for det, og man får tisset af… da jeg også røg så skulle vi have askebægerne tømte og stående klar og nok cigaretter…”

¨  Thomas: ”Og kattene skulle fodres….” ¨  Lykke: ”Ja kattene… og kattebakken skulle også tømmes og hvis du vidste du løb

tør for de cigaretter der var i den pakke, jamen så havde du allerede en ny åbnet. Nogle gange tog jeg sågar nogle ud og lagde på bordet, for hvis du nu var i boss-kamp så skulle du lige kunne skynde dig at tænde en ny cigaret… ”

¨  Thomas: ”Man kan sammenligne det med… lidt kan man godt sammenligne det med man skal ind at se en helaftensfilm i biografen…[…] … Du skal have dine popcorn med, du skal have din sodavand med, du skal helst tisse, for det er en 2 ½ - 3 timer vi snakker om her… du skal lige nå at ryge… du må ikke ryge derinde.. du skal huske at slukke din mobil… det kunne jo være forældrene ringede og det gider vi ikke midt i en boss-fight.”

¨  Lykke: ” Det er rigtigt – hiv telefonstikket ud.” ¨  Thomas: ”Alle de der ting, det er ligesom en go’ gang biograftur altså… ”

Page 39: Netværk

Gruppearbejde

¨  Afgrænsningsøvelse. ¨  Vælg et community – ikke et communitysite – samt en

motiveret problemstilling: Hvad kunne være interessant at undersøge og hvorfor?

¨  Reflekter over hvordan I vil strukturere en undersøgelse, hvilke metoder I kunne bruge (offline og online) og hvilke steder (offline og online) som er relevante for dataindsamling.

¨  Reflekter over hvilke implikationer de afgrænsninger I nødvendigvis laver har for jeres undersøgelse og dens udsigelseskraft.

Page 40: Netværk

Næste gang

¨  Vi skal se på strategisk kommunikation på nettet, herunder retorik, branding og virale kampagner i sociale medier.

¨  I skal:  ¤  Læse teksterne (OBS: ny tilføjelse + ekstra supplerende tekst) ¤  Hver studerende finder en case, som kunne være interessant at

analysere på i undervisningen  ¤  Det kan være en kampagne/et socialt medieoutput for en

virksomhed eller organisation, en interessant hjemmeside eller noget helt fjerde)

¨  Skriv jeres bud på en brugbar case i kommentarfeltet i Pages inden torsdag kl. 23.59.