neuropædagogisk efteruddannelse modul 3 · form pragmatik semantik sprogets tre komponenter...
TRANSCRIPT
Kommunikation
Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3
Læringsmål for undervisning
Viden om:
Kommunikation, sproglig udvikling, funktionshæmninger og kompensationsstrategier
Færdigheder:
Udfylde kommunikationsdelen i neuroscreeningen
Udfylde kommunikationsafdækningsskemaet
Kompetencer:
Planlægge og gennemføre aktiviteter med fokus på kommunikation, tydelighed og forudsigelighed
Kommunikation
Indhold på modul 3, dag 2
Dag 2
Hvad er kommunikation
Normal sprogudvikling
Sprogets komponenter
Neuropsykologiske forudsætninger for sprog
Sproglige vanskeligheder
ASK og kommunikationsredskaber
Udredning - kommunikationsafdækning
Kommunikation
Et Integrativ neuropædagogisk
perspektiv på pædagogisk praksis
Sanseintegration
Hvad er kommunikation?
Kommunikation = ”At gøre fælles, at dele” (communicare)
Kommunikation er fællesskab, gensidighed og samspil
Kommunikation er en proces, hvor kommunikationens parter gensidigt tilpasser sig hinanden for at skabe fælles mening
I samvær med andre mennesker opstår synkronicitet, der danner grundlag for afstemning og gensidig forståelse
Dette opstår bl.a. på baggrund af hjernens spejlneuronsystem, der skaber forbindelsen mellem menneskers nervesystemer
Sprog og kommunikation
Sprog er et middel til kommunikation
Sprog er et system af tegn med
et udtryk (udseende og lyd) og
et indhold (mening)
Disse repræsenterer den virkelige verden og er et sprogsamfunds ’betydningsaftaler’
Afkodning, opfattelse og udførelse af lydkombinationer kræver neurale forudsætninger samt et stimulerende sprogmiljø
Sprog bruges til at gribe og begribe verden
Hvad er sprog?
Sprog og kommunikation
Sprog og kommunikation
SPROG
Impressivt
(Indre sprog,
sprogforståelse)
• Verbalt: auditiv
afkodning
af lydsymboler
• Nonverbalt:
- visuel afkodning
af
kropssprog
- opfattelse af det
ekstra-verbale
Ekspressivt
(Ydre sprog,
sprogproduktion)
• Verbalt udtryk
(”lydsymboler”, ord
og sætninger)
• Teknologiske
former
(tegnsprog,
talemaskine etc.)
• Non-verbalt
(kropssprog,
mimik, positur,
rumlig adfærd,
udseende)
• Ekstra-verbalt
(stemmeføring,
tempo, klang,
styrke, artikulation,
pauser m.m.)
Generelle indlæringsmekanismer
Kommunikation
Arv - miljø
Hukommelse
Kognitiv refleksion
Mentalisering
Imitation
Stimulering
Fælles opmærksom-
hed
Feedbackproces
Kommunikation
Normal sprogudvikling
Kommunikation
Sprogtilegnelse - Imitation
Kommunikation
At observere andres handlinger for derefter at forsøge at eftergøre handlingen
Det nyfødte barn er i stand til at imitere ansigtsudtryk
Den tidlige imitation opstår automatisk og bliver gradvist mere bevidst og selektiv
Spejlneuroner i præmotorisk cortex er den neurobiologiske forudsætning for imitation
Imitation har betydning for evnen til at udvikle sprog
Sprogtilegnelse: Objektkonstans
Ordudvikling kræver mentale repræsentationer af den
konkrete verden, hvilket optræder i 6 mdrs. alderen
Evnen til at fastholde en repræsentation af et objekt og
hæmme andre impulser har stor betydning for bl.a.
sprogudvikling og helt overordnet for al kognition
Sprog og kommunikation
Sprogtilegnelse - Fælles opmærksomhed
Kommunikation
1. Instrumental pegen (protoimperativ):
Barnet peger på noget for at få det
2. Kontaktskabende pegen (protodeklarativ):
Barnet peger på noget for at dele oplevelsen med
en anden
(Byrial Jensen 2009)
Før sproglig stimulation
Kommunikation
Træne fælles opmærksomhed
Øve imititation og turtagening med barnet i særligt
tilrettelagte og strukturerede aktiviteter
Udgangspunktet er altid at det skal være sjovt,
meningsfuldt og motiverende
Sprogets tre komponenter
Form og
grammatik
Semantik
Sprogets
meningsindhold
Pragmatik
Anvendelse
af sproget
(Model: Lois Bloom og Margareth Lahey)Sprog og kommunikation
Sprogets tre komponenter
Sprogets form:
Det formelle system for regler om sammensætning af lyde, ord og
sætninger
Det samlede udtryk:
Grammatik, dvs. morfologi og sætningsopbygning
Lyd, dvs. artikulation og udtale
Kropssprog, gestus, tegn, signaler
Form
SemantikPragmatik
Sprog og kommunikation
Sprogets tre komponenter
Semantisk kompetence:
Læren om betydninger og meningsindhold i sproget
At kunne opfatte en forståelse af betydningen af og relationer mellem ordene, såsom antonymer (ord med indbyrdes modsat betydning), synonymer (ord som er ensbetydende) og billedlige udtryk
At have fornemmelse for flere betydninger af det samme ord og eventuelle tvetydigheder
At kunne vælge ord til at formidle en præcis mening
Form
SemantikPragmatik
Sprog og kommunikation
Form
SemantikPragmatik
Sprogets tre komponenter
Pragmatisk kompetence:
Anvendelse af sprog i social interaktion under hensyntagen til kommunikative grundregler
At kunne aflæse og tilpasse sproget til den aktuelle situation og person (ordvalg, intonation, prosodi mm.)
At kunne starte, vedligeholde og afslutte en kommunikation i relation til de forventninger og hensigter, der måtte være til stede
Den sproglige ytring skal ind i en passende sammenhæng, både i forhold til den verbale og den non-verbale kontekst
Man må kunne tilpasse sproget til situationen og tilhøreren
(Bishop, 1988) Sprog og kommunikation
Sprogets tre komponenter
Pragmatisk kompetence :
Evne til at holde øjenkontakt
Evne til at svare, når nogen indleder en samtale
Evne til at være bevidst og få tydeliggjort samtalens tema, så at
modtageren forstår én
Evne til at holde sig til emnet eller være tydelig ved emneskift
Evne til at skelne mellem, hvordan man taler og opfører sig i forhold
til forskellige personer og situationer
Evnen til at afslutte interaktionen hensigtsmæssigt
Form
SemantikPragmatik
Sprog og kommunikation
Gruppeøvelse
Beskriv for hinanden borgerens kommunikative
kompetencer ud fra modellen af sprogets tre
komponenter:
Er der en sproglig komponent, der er særligt
fremtrædende?
Hvor bør der støttes og kompenseres? Form
SemantikPragmatik
Sprog og kommunikation
1. Lyden
analyseres i
primært auditivt
cortex og
informationen
sendes til
Wernickes område
1
2
5
43
3. Informationen fra
Wernickes område
transmitteres gennem
et stort
nervebanebundt,
fasciculus arcuate
4. Brocas område
En motorisk plan til
at gentage ordet
konstrueres og
sendes til motorisk
cortex
At gentage et ord
2. Wernickes område
analyserer lydinformationen
for at bestemme hvad, der
blev sagt
5. Motorisk cortex
udfører planen, og
ordet artikuleres v.h.a.
taleorganerne
Sprog og kommunikation
Sprog og lateralisering
Venstre hemisfære er hovedansvarlig for sproget hos ca. 95 % af befolkningen, men højre side er også involveret i sprogprocessen
Venstre hemisfære:
Analyserer og arkiverer sprogets detaljer
Står for præcision og sekvenser
Er afgørende for forståelse og arkivering af sproget (Wernicke)
Er afgørende for udtalen, herunder den rette grammatik, sætningsopbygning og udførelse (Broca)
Sprog og kommunikation
Højre hemisfære:
Visualiserer, opbevarer billedlige helheder og skaber sammenhæng
Opfatter det nonverbale sprog – kropssprog og ”det usagte”, fx ironi, sarkasme, humor, billedsprog (ordsprog, metaforer)
Er ansvarlig for toneklang, talemønster, intonation og melodi
Bidrager i høj grad til det kommunikative sociale aspekt
Højre hemisfære bidrager også til:
At kunne abstrahere (modsat konkret tænkende)
At forstå/formidle det bagvedliggende budskab
At opfatte antydede følelser og tillægge dem betydning
Sprog og lateralisering
Sprog og kommunikation
Neuropsykologiske
forudsætninger for sprog
For at kunne udvikle og anvende sprog må følgende neuropsykologiske funktioner være involveret:
Sensoriske processer: behandling af indkomne sansestimuli
Motoriske processer: den motoriske planlægning og kommando til taleorganerne. Produktion af sproglyde
Kognitive processer: opmærksomhed, hukommelse, abstraktion, planlægning, initiativ etc.
(John Østergaard)Sprog og kommunikation
Definitioner af sproglige vanskeligheder
a- : Mangel eller bortfalddys- : Hæmmet eller nedsat funktion
Afasi: erhvervede sproglige vanskeligheder, fuldt eller delvist tab af sproget
Dysfasi: medfødte eller udviklingsbetingede sproglige vanskeligheder Ekspressiv dysfasi: Nedsat evne til at udtrykke sig sprogligt Impressiv dysfasi: Nedsat evne til at opfatte og forstå det hørte sprog
Dysartri: artikulationsproblemer, mangelfuld/utydelig udtale. Afficerer talemusklerne så de bliver svage, langsomme eller ikke kan bevæges
Dyspraksi: problemer med at planlægge viljestyrede bevægelser. Verbal (udtale), motorisk og oralmotorisk dyspraksi
Sprog og kommunikation
Genetisk betinget specifik sprogforstyrrelse
Påvirkning af den umodne hjerne
Generel udviklingshæmning
Psykiske lidelser eller udviklingsforstyrrelser
(fx autisme)
Emotionelle forstyrrelser (fx mutisme)
Deprivation / nedsat stimulation
Nedsat hørelse
Sproglige vanskeligheder
Sprog og kommunikation
Effektiv kommunikation
Kommunikation
Hvad er effektiv kommunikation?
Hvordan sikrer I, at borgeren forstår budskabet?
Hvordan sikrer I, at borgeren ved hvad der skal ske?
ASK – Alternativ og Supplerende Kommunikation
Kommunikation
Karaktertræk ved det kommunikative samspil
Kommunikation
Udtryk for behov og ønsker
Informationstransfer
Udtryk for social kontakt
Udtryk for social etikette
(Beukelman)
Overvejelser før en ASK-løsning
Kommunikation
Viser brugeren interesse i andre?
Kan brugeren indgå i turtagning?
Hvilke kommunikationsprocesser er vigtige for brugeren?
Hvordan udtrykker brugeren i dag sine behov og ønsker, foretager informationstranfer, skaber social kontakt og demonstrerer social etikette?
Hvilke kommunikationsprocesser er sværest at udtrykke for brugeren?
Hvilke kommunikationsprocesser er vanskeligst at forstå for kommunikationspartneren?
(Beukelman)
Kommunikationsformer og kommunikationsbehov. Hvordan gør personen sig forståelig? Effektivitet: Skala 1 - 10
Navn: Dato:
KOMMUNIKATIONSFORMER KOMMUNIKATIONSBEHOV
LYDE
TEGN
GESTUS
HOVED-BEVÆGELSER
ØJE- PEGNING
ANSIGTS- UDTRYK
ASK-LØSNINGER / HJÆLPEMIDLER
FYSISK GUIDNING
TALESPROG
Tage social kontakt
Deltage i turtagning
Påkalde sig opmærksomhed
Bede om hjælp
Bede om ting
Bede om aktivitet
Give andre instruktioner
Spørge om noget
Udtrykke følelser
Kommunikationsafdækning. Kommunikationsformer og -behov.
Hvordan gør personen sig forståelig? Effektivitet i kommunikation, sæt kryds: X = lidt – XX = mellem – XXX = meget
Kommunikation
ASK
Kommunikation
Alt det, der gør kommunikation og samspil muligt for
mennesker med begrænset verbal tale og/eller
sprogforståelse
ASK indbefatter:
Brugeren
Redskabet
Omgivelserne
ASK
Kommunikation
De kropsbaserede udtryksmåder:
Kropssprog, kropsspænding, gestus, uro, hudkulør, mimik, lyde, niv,
spyt samt personlige tegn, tegn til tale og tale
De partnerbaserede udtryksmåder:
Hvor partneren fx stiller ja/nej spørgsmål, stiller sit ordforråd til rådighed
(udpegning eller partnerstøttet scanning), eller ved tolkning og
oversættelse af personens udtryk
De hjælpemiddelbaserede udtryksmåder:
Brug af konkreter eller grafiske symboler
Brug af fx kommunikationstavler og -bøger
Brug af talemaskiner, talecomputer, taleklods, iPad mm.
Kommunikationsredskaber
Kommunikation
Konkreter
Fotografier
Tegninger
Grafiske tegn
Kropslige tegn
Almindelig skrift
Hightech
Lowtech
Intensive interaction - Kommunikationens basale grundlag
Kommunikation
”Kontakt, samspil og kommunikation skal ske
gennem glædesfyldt, meningsfuldt samspil”
Intensive interaction
Kommunikation
At forstå betydningen af fysisk nærhed
At lære at give opmærksomhed til en anden
At kunne indgå i sociale aktiviteter
At lære turtagning
At lære blikkontakt
At lære at bruge stemmen
At lære at regulere sig
Intensive interaction – Centrale principper
Kommunikation
1:1-kvalitetstid
Afstemning
Tempo/hastighed
Responsitivitet
Imitéring, kopiering og gåen med
Brug af simpel adfærd
Pauser
Fælles fornøjelse
Konkreter
Kommunikation
Symboler i form af genstande, der kan bruges til at
kommunikere ønsket om en bestemt handling/situation
Anvendes til at få overblik og information fra
omgivelserne
Symboliserer enkeltord eller handlinger
Er mindre abstrakte og nuancerede end fx fotografier og
pictogrammer
Grafiske symboler
Kommunikation
PECS
OpskrifterSkemaer
Kommunikationsbøger
PECS - Picture Exchange Communication System
Kommunikation
PODD – Pragmatisk Organiserede Dynamiske Displays
Kommunikation
Øjenudpegningsbøger
Kommunikation
Talking Mats - Visuelt støttede samtaler
Kommunikation
Auditiv og visuel støtte
Talende fotoalbum
Recordable Bar / lydtavle: til fx dagsskema
med lyd (10 sek. pr. felt)
Recordable Pegs: klemmer med
optagefunktion
BIG-01 Big Button: 0 – 1 kontakt med
udskiftning af billede (taleklods)
WhisperPhone: værktøj til forstærkning af egne
lydudtryk
Sprog og kommunikation
Teknologiske hjælpemidler
Kommunikation
Tegn-Til-Tale
Kommunikation
Kropssprog, mimik, naturlige tegn og vedtagne tegn
Tegnene er oftest ’logiske’ billedlige tegn, som kobles på de meningsbærende verbalt udtrykte ord
Det auditive indtryk underbygges af et visuelt indtryk
Ved brug af tegn laver man ofte kortere og mindre komplicerede sætninger
Motorisk er det lettere at styre sine hænder end muskulaturen i munden
Kommunikationspas
Kommunikation
Til eftertanke
Kommunikation
Børn uden talevanskeligheder øver sig dagen lang
fra de er helt små i at tale
Børn med en talemaskine eller lignende får den
måske først i 6 – 7 års alderen og forventes at
påbegynde tale efter kort tid …
…GIV TID!
Kommunikationsredskaber
Kommunikation
Der er forskel på hjælpemidler, der:
Orienterer og støtter selvorganisering
Skaber tydelighed og overblik
OG
Udvider muligheden for at ytre sig
Udvider muligheden for at forstå andres hensigter
Udvider muligheden for dialog og gensidighed i samspillet
Forudsigelighed og overblik - De 10 H’er
Hvad skal jeg lave (indhold)?
Hvordan skal jeg lave det (metode)?
Hvorfor skal jeg lave det (mening)?
Hvor skal jeg lave det (placering)?
Hvornår skal jeg lave det (tidspunkt)?
Hvor længe skal jeg lave det (tidshorisont)?
Hvor meget skal jeg lave (mængde)?
Hvem skal jeg lave det med (personer)?
Hvad skal jeg bagefter (næste)?
Hvor kan jeg få hjælp (støtte)?
Kommunikation
Forudsigelighed og overblik - Skema
Kommunikation
Forudsigelighed og overblik - Skema
Skema Matche station
Kommunikation
Teknologiske hjælpemidler
Kommunikation
Udredning - Kommunikationsafdækning
Kommunikation
Pædago-gisk
udredning
Udviklings-beskri-velse
Sanse-bearbejd-
nings-skema
Forud-sætnings-observa-
tioner
Stress-profil
Neuro –screening
Kommuni-kations-
afdækning
Videns-
indsamling
Analyse og
hypotese
Neuro-
pæda
gogisk
plan
Udførelse
Evaluering
Neuroscreening
Kommunikation
Gruppearbejde
Kommunikation
Neuroscreening: sprog, tegnsprog og Tegn-Til-Tale
Tag udgangspunkt i en borger
Udfyld sprogdelen i neuroscreeningen med fokus
på impressivt og ekspressivt sprog