nr 1, 2007

8
Et billede, som i dag gør ondt, fra 1930’ernes “kristne” Europa. – Den kors- fæstede Jesus kigger hen på skiltet “Juden sind hier nicht erwünscht” (”Her er jøder uønskede”). Hvilken “kristen” hån mod Jesus, der kæmpede Israels sag og døde som Israels konge. Af Kai Kjær-Hansen P insedag 2006 blev der i Trinitatiskirken i Køln holdt en gudstjeneste, hvorfra der blev udsendt en erklæring med et “nej” til jødemission. Debat- ten om dette ”nej” fortsætter i Tyskland. Det udfordrende er, at man betegner et sådant “nej” som “bibelsk”. Alt andet lige, så står dette “nej” i diametral modsætning til den Israelsmissionsbevægelse, som blev dannet i 1842 i Køln. Dengang med et klart “ja” til jødemission. Mottoet for pinsegudstjenesten i 2006 er inspireret af missions- befalingen i Matthæus 28,16-20: “Gå ud i alverden: lær sammen med Israel, forkynd i verden – vores bibelsk begrundede nej til jødemission.” Inspireret af missionsbefalingen, ja! Men efter min mening også fordrejet – “bibelsk” set. Efter gudstjenesten besøgte en lille delegation to jødiske menigheder i Køln og overrakte rabbinerne en kort erklæring. Her slås det indledningsvis fast, at Guds pagt med og forjættelser til Israel stadig gælder. Herefter følger et “ja” til mission; dette er et forpligtende “ja”, der gælder mennesker i hele verden. Dette efterfølges imidlertid af et lige så stærkt “nej” til jødemission. “Vi forstår og understreger vor for- pligtelse til principielt at imødegå enhver form for organiseret jøde- mission og anerkender dermed Guds særlige forhold til sit folk Israel.” Afsluttende lægges der afstand til “vor tidligere tradition for jødemission”, og man beder alle evangeliske kirker om at gøre det samme (jf. tidsskriftet Begeg- nungen – Zeitschrift für Kirche und Judentum, nr. 3, 2006). Ikke underligt, at den kristne delegation blev godt modtaget i de to synagoger i Køln. Og heller ikke underligt, at der måtte komme reaktioner fra andre tyske kristne. Reaktioner på “nej’et” I et læserbrev i Idea Spektrum (23/2006) reagerede bl.a. Pro- fessor Dr. Günter R. Schmidt, Erlangen, i fem korte punkter. Punkt 1 lyder: “Et ‘nej til jøde- mission’ betyder en ny form for antisemitisk diskrimination: alle skal kaldes til Kristus, blot ikke jøderne!” I punkt 2 citeres ordene fra ApG 4,12 om, at frelse alene er at finde i Jesu navn, og det påpeges, at disse ord var hen- vendt, ikke til hedninger, men til repræsentanter for det jødiske lederskab. I punkt 3 hævdes det, at “nej’et til jødemission” er be- gyndelsen til et “nej” til al anden mission. Når jøder ikke har brug for Jesus, hvorfor skulle mus- limer og buddhister så have det? I punkt 4 gøres det gældende, at dette nej til jødemission pris- giver det kristne princip “Solus Christus” (Kristus alene). I punkt 5 understreges det, at jøder skal mødes på en venlig og medmen- neskelig måde, men at dette godt kan ske uden afkortning af det kristne budskab. Hertil svarer de to forfattere af “nej’et” til jødemission efter- følgende, at spørgsmålet om jødemission på afgørende måde hænger sammen med, om man mener, at rabbinsk jødedom i dag er udtryk for kontinuitet med den bibelske jødedom. Hvis man benægter denne kontinuitet, stilles Israel lige med alle andre folkeslag, hævder de. Vel kan det ske, skriver de, at nogle jøder modtager evangeliet, eller at nogle kristne går over til jødedommen. Men ingen af par- terne bør drive “systematisk” mission over for den anden. Som om Jesus ingen forskel har gjort Erklæringen fra pinsegudstjenes- ten i Køln er efter min opfattelse et advarende eksempel på, at man med et bibelsk korrekt udgangs- punkt, nemlig Israels vedvarende pagt og udvælgelse, alligevel ender med en teologi om Israel, som ikke tager hensyn til Guds frelsende handling i Jesus. Uanset hvor nær eller hvor fjern vores dages rabbinske jødedom står “bibelsk jødedom”, viser evangelierne, at Jesus kom med godt nyt til jøder. Det gælder også nutidens jøder. Når teksterne nu er, som de er, er det mig en gåde, at nogen tør lancere et “bibelsk” begrundet “nej” til jødemission. Noget sådant er svært at for- holde sig til. At der findes ikke- bibelske argumenter for et “nej”, det er en anden historie, og det kan man forholde sig til. Som om Jesus ingen forskel har gjort! “... af hele mit hjerte ønsker jeg og beder til Gud om, at de må frelses” (Rom 10,1) Israelsmissionens Avis er fortsat gratis og tilsendes enhver, som ønsker den. En del betaler et frivilligt abonnement på kr. 95,-. Det hjælper Israelsmissionen med at få en god økonomisk start på året 2007. På forhånd tak! BRUG GIROKORTET EVANGELIET OG DEN JØDISKE VERDEN NR. 1 FEBRUAR 2007 INFO-AVISEN De fire midtersider i dette nummer af avisen udgør Israelsmissionens InfoAvis 2007. Der kan rekvireres flere eksemplarer fra sekre- tariatet til uddeling. ISRAELSSTÆVNE OG ÅRSMØDE Israelsmissionen holder årsmøde i Fredericia lørdag den 24. marts. Israelsmissionens Unge tager forskud dagen før. Se program på s. 8. Et ”bibelsk” nej til jødemission? Avis Israelsmissionens Returneres ved varig adresseændrig. PP B (12749) Afs. YMH, Nørregade 14, DK-6070 Christiansfeld

Upload: israelsmissionen

Post on 26-Mar-2016

229 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

Israelsmissionens Avis

TRANSCRIPT

  • Et billede, som i dag gr ondt, fra 1930ernes kristne Europa. Den kors-fstede Jesus kigger hen p skiltet Juden sind hier nicht erwnscht (Her er jder unskede). Hvilken kristen hn mod Jesus, der kmpede Israels sag og dde som Israels konge.

    Af Kai Kjr-Hansen

    Pinsedag 2006 blev der i Trinitatiskirken i Kln holdt en gudstjeneste, hvorfra der blev udsendt en erklring med et nej til jdemission. Debat-ten om dette nej fortstter i Tyskland. Det udfordrende er, at man betegner et sdant nej som bibelsk.

    Alt andet lige, s str dette nej i diametral modstning til den Israelsmissionsbevgelse, som blev dannet i 1842 i Kln. Dengang med et klart ja til jdemission.Mottoet for pinsegudstjenesten

    i 2006 er inspireret af missions-befalingen i Matthus 28,16-20: G ud i alverden: lr sammen med Israel, forkynd i verden vores bibelsk begrundede nej til jdemission. Inspireret af missionsbefalingen, ja! Men efter min mening ogs fordrejet bibelsk set.Efter gudstjenesten besgte

    en lille delegation to jdiske menigheder i Kln og overrakte rabbinerne en kort erklring. Her sls det indledningsvis fast, at Guds pagt med og forjttelser til Israel stadig glder. Herefter flger et ja til mission; dette er et forpligtende ja, der glder mennesker i hele verden. Dette efterflges imidlertid af et lige s strkt nej til jdemission. Vi forstr og understreger vor for-pligtelse til principielt at imdeg enhver form for organiseret jde-mission og anerkender dermed Guds srlige forhold til sit folk Israel. Afsluttende lgges der afstand til vor tidligere tradition

    for jdemission, og man beder alle evangeliske kirker om at gre det samme (jf. tidsskriftet Begeg-nungen Zeitschrift fr Kirche und Judentum, nr. 3, 2006).Ikke underligt, at den kristne

    delegation blev godt modtaget i de to synagoger i Kln. Og heller ikke underligt, at der mtte komme reaktioner fra andre tyske kristne.

    Reaktioner p nejet

    I et lserbrev i Idea Spektrum (23/2006) reagerede bl.a. Pro-fessor Dr. Gnter R. Schmidt, Erlangen, i fem korte punkter. Punkt 1 lyder: Et nej til jde-mission betyder en ny form for antisemitisk diskrimination: alle skal kaldes til Kristus, blot ikke jderne! I punkt 2 citeres ordene fra ApG 4,12 om, at frelse alene er at nde i Jesu navn, og det ppeges, at disse ord var hen-vendt, ikke til hedninger, men til reprsentanter for det jdiske lederskab. I punkt 3 hvdes det, at nejet til jdemission er be-gyndelsen til et nej til al anden mission. Nr jder ikke har brug for Jesus, hvorfor skulle mus-limer og buddhister s have det? I punkt 4 gres det gldende, at dette nej til jdemission pris-giver det kristne princip Solus Christus (Kristus alene). I punkt 5 understreges det, at jder skal mdes p en venlig og medmen-neskelig mde, men at dette godt kan ske uden afkortning af det kristne budskab.Hertil svarer de to forfattere af

    nejet til jdemission efter-flgende, at sprgsmlet om jdemission p afgrende mde hnger sammen med, om man

    mener, at rabbinsk jdedom i dag er udtryk for kontinuitet med den bibelske jdedom. Hvis man bengter denne kontinuitet, stilles Israel lige med alle andre folkeslag, hvder de.Vel kan det ske, skriver de, at

    nogle jder modtager evangeliet, eller at nogle kristne gr over til jdedommen. Men ingen af par-terne br drive systematisk mission over for den anden.

    Som om Jesus ingen forskel har gjort

    Erklringen fra pinsegudstjenes-ten i Kln er efter min opfattelse et advarende eksempel p, at man med et bibelsk korrekt udgangs-punkt, nemlig Israels vedvarende pagt og udvlgelse, alligevel

    ender med en teologi om Israel, som ikke tager hensyn til Guds frelsende handling i Jesus.Uanset hvor nr eller hvor fjern

    vores dages rabbinske jdedom str bibelsk jdedom, viser evangelierne, at Jesus kom med godt nyt til jder. Det glder ogs nutidens jder. Nr teksterne nu er, som de er, er det mig en gde, at nogen tr lancere et bibelsk begrundet nej til jdemission. Noget sdant er svrt at for-holde sig til. At der ndes ikke-bibelske argumenter for et nej, det er en anden historie, og det kan man forholde sig til.Som om Jesus ingen forskel har

    gjort!

    ... af hele mit hjerte nsker jeg og beder til Gud om, at de m frelses (Rom 10,1)

    Israelsmissionens Avis er fortsat gratis og tilsendes enhver, som nsker den.En del betaler et frivilligt abonnement p kr. 95,-.Det hjlper Israelsmissionen med at f en god konomisk start p ret 2007.P forhnd tak!

    BRUG GIROKORTET

    EVANGELIET OG DEN JDISKE VERDEN NR. 1 FEBRUAR 2007INFO-AVISEN

    De re midtersider i dette nummer af avisen udgr Israelsmissionens InfoAvis 2007. Der kan rekvireres ere eksemplarer fra sekre-tariatet til uddeling.

    ISRAELSSTVNE OG RSMDE

    Israelsmissionen holder rsmde i Fredericia

    lrdag den 24. marts. Israelsmissionens Unge

    tager forskud dagen fr. Se program p s. 8.

    Et bibelsk nej til jdemission?

    AvisIsraelsmissionensR

    etur

    nere

    s ve

    d va

    rig

    adre

    sse

    ndri

    g.PP

    B (

    12749)

    Afs

    . YM

    H, N

    rre

    gade

    14,

    DK

    -607

    0 C

    hris

    tian

    sfel

    d

  • Gud Herren vil fre Israels folk ind i et herligt land ... et land med olivenlunde ... (5 Mos 8,7-8) - her olivenhst.

    Valg til Landsstyret

    Ydre Missions lodseddel 2007

    SekretariatYdre Missions Hus Nrregade146070 ChristiansfeldTlf. 7456 2233

    GeneralsekretrBodil F. SkjttTlf. 7456 2233@: [email protected] tlf. 7565 2190

    Ungdomssekretr og volontrkoordinatorse s. 8

    Hjemmesidewww.israel.dk

    Girokonto 305-4500

    Evangeliet ogden jdiske verdenOplag: 7.000ISSN 0907-2314Eftertryk tilladt ved kildeangivelse

    RedaktionBirger PettersonBodil F. Skjtt

    Kai Kjr-Hansen(ansv. red. s. 1-5+7) Box 11, 8520 LystrupTlf. 8622 6470@: [email protected]

    Flytning m.v.Adressendring meddeles til Post Danmarks lokale postkon-tor, hvorefter Israelsmissionens Avis automatisk bliver sendt til

    den nye adresse i Danmark. Ved ytning til udlandet, Frerne og Grnland meddeles ytning til Israelsmissionens se-kretariat. Ved uregelmssig levering samt afbestilling kontakt sekre-tariat.

    Layout: www.betteridea.dk

    Tryk: Vinderup Bogtrykkeri a/s 7830 Vinderup

    Eftertryk tilladt ved kildeangi-velse.

    Af Jan Mortensen, Immanuel Kirken, Jaffo

    Denne juleaften slog alle rekorder. Over 210 men-nesker var mdt op, og der var stopfyldt i kirken; de este var almindelige israelere fra Tel Aviv. Sidste r var der 160.

    Nogle ekstra var vel dukket op i r, fordi de havde hrt vores Johannes (Elgvin) fortlle om julen p israelsk TV2 om mor-genen. Det jdiske pigekor, der medvirkede i r, havde sik-kert ogs trukket en del familie med. Mange fulgte med over til menighedshuset for kaffe og kage og en snak. Der var s mange, vi gerne ville

    have fulgt op p og s kort tid. Sdan en aften skulle man kunne dele sig i to, sagde Johannes sidste r. Det var ikke mindre re-levant i r.

    Vi oplever konstant denne begrnsning. Vi forsger at pri-oritere mellem vigtigt og mindre vigtigt fordele vores tid, s f fr for meget og frre fr for lidt. Denne konstante erfaring af begrnsning, hvad enten vi er givere eller modtagere af tid, kommer ogs let til at pvirke vores opfattelse af Gud. Som n sagde: Hvis prsten har travlt m Gud selv vel ikke have mindre travlt. Han har et noget strre sogn og betydeligt strre proble-mer p hnderne. Hvordan fr han overhovedet plads til os alle i kalenderen?

    Gud uden grnser

    Uden at vi mske gr os det klart, overfrer vi erfaringen af vores begrnsning til Gud; for-nemmelsen af, at Gud ikke har

    tid til mig og mine smting. For-nemmelsen af, at tid med ham s heller ikke rigtig gr hverken fra eller til.For Herren er n dag som tusind

    r, og tusind r som n dag (2 Pet 3,8). Jo, Gud har skabt tid og rum og relaterer til os i tid og rum men han er selv uden for tid og rum. Uden at mit hoved helt kan rumme det, s m det vel betyde, at Gud har hele evigheden til at lytte til netop min bn; til at flge med mig fra morgen til aften, hvad enten jeg str eller ligger. Han inviterer mig ind under sin

    udelte opmrksomhed uop-hrligt. Han har tid og evighed til rdighed; Bde til mig og til den nabo, som jeg ikke k tid til men som jeg altid kan bede for.

    I forbindelse med et rsmde er der valg til Israelsmissionens Landsstyre.Da der ved fristens ophr ikke var opstillet ere

    kandidater, end der skal vlges, bortfalder valget.Kai Kjr-Hansen er dermed genvalgt som medlem

    af Israelsmissionens Landsstyre for perioden 2007-2111.

    Af Bodil F. Skjtt, generalsekretr

    Frste nummer af Israelsmis-sionens Avis i 2007 udkom-mer samtidig med, at den jdiske kalender markerer Tu BShvat. Navnet betyder den 15. (= TU) i mneden shvat, og dagen er en af de i alt re nytrsdage i en jdisk kalen-der.

    De tre andre falder p den 1. dag i de jdiske mneder Nisan, Elul og Tishrei.Tu BShvat kaldes ogs for

    trerne nytr. Nr vi nr frem til den 15. i mneden Shvat, s er siger man det meste af vin-terens regn faldet. Trerne har fet den nring, de kan bruge til nste rs frugter, og det udbytte, trer giver fra nu af, skal regnes til det nye tr-r. De trer, der er tnkt p, er selvflgelig dem, der

    vokser i Israels jord, ligesom det er den regn, der falder der.Det er en dag til at fejre og

    betnke, hvordan regnen gder jorden, som giver sin afgrde i form af trernes frugter, som igen giver fde til mennesker. Nr jdedommen opregner den fde, landet giver, henvises der ofte til 5 Mos 8,7-8. Her beskrives landet, som israelitterne er p vej ind i, og jordens syv afgrder nvnes. Ganske vist nvnes ogs hvede og byg, men det er trernes frug-ter, der er i centrum. Derfor er der ogs tradition for p denne dag at spise frugter af de trer, som vokser i Israel jord.

    Trets nytrsreeksion

    Men dagen er ogs, som enhver dag i kalenderen, en anledning til at standse op og tnke efter. Nu tnker trer vel ikke og dog; i jdisk mystik kan alt f sjl, og i hvert fald har en jdisk lrd for-

    muleret en nytrsreeksion for tret, hvori tret bl.a. siger fl-gende: Gav jeg ly for de spirer, der groede i min skygge s de kan vokse op og blive til den nste generation? Voksede jeg mod solen, som et tr skal, idet jeg rakte hjere og hjere op mod det, som jeg aldrig vil n, men som ikke desto mindre giver mig inspiration, alt mens jeg strber mod det? Tog jeg vare p, at mine rdder var plantet solidt i den jord, der nrer mig, og lod jeg mine blade falde, s de igen kunne blive til nring for det, som opretholder mig? Srgede jeg for, at mine frug- ter var sde og nrende for alle dem, som kom for at nyde dem? Gik de, der spiste mine frugter, videre med smil p lben? Bjede jeg mig for vinden

    og accepterede jeg, hvad Gud sendte uden at knkke og uden at opgive hbet? Voksede jeg i styrke og visdom med hver ny ring, der blev fjet til min stamme?

    Man kan trkke lidt p smile-bndet over trets tanker. Men jeg tror nu, jeg selv vil tage den

    checkliste med mig, her hvor jeg starter et nyt r og nu som gene-ralsekretr i Israelsmissionen. Jeg tror ikke, trer tnker heller ikke trer i Israels jord. Men jeg kan bruge tr-checklisten for mig selv her ved overgangen til et r og et nyt job.Jeg glder mig til samarbejdet

    med Israelsmissionens venner!

    Salget af lodsedlen nder sted i perioden 15. marts til 15. maj 2007.

    En lodseddel koster 20 kroner. Heraf gr omkring 15 kroner til det selskab, som slger den. Bestil derfor et bundt lodsedler og slg dem videre.P lodsedlen kan man vinde

    gavekort til mange forskellige forretninger, rejser eller kon-tantprmien p 50.000 kr. Men de strste vindere er de mennesker, som kirken arbejder

    for ude i verden. Ogs de men-nesker, som Israelsmissionen arbejder iblandt i Israel.

    Kontakt: Jens Arne Skjtt, Nykirkevej 14, lsted, 8723 Lsning.Tlf. 7565 2191e-mail: [email protected]

    Kai Kjr-Hansen

    s. 2Israelsmissionens Avis nr. 1, 2007

    Sekretariat Avisen

    Kolofon

    For Herren er n dag som tusind r

    Trernes nytr og et tnkende tr

    Andagt

    Diverse

    Generalsekretrens klumme

  • Det jdiske pigekor optrdte ved gudstjenesten juleaften 2006 i Immanuel Kirken i Jaffo, hvor danske Jan Mortensen er prst. Ved gudstjenesten var der over 200 mennesker til stede, heraf en del israelere, som ikke plejer at g til gudstjeneste.

    Louise V. Thomsen Hanna B. Hovaldt Louise Jensen

    Siden 2004 har Jan og Vicka Mortensen vret prstepar ved Immanuel Kirken i Jaffo. Inden da var Jan Mortensen i fem r dansk prst i Jerusalem og er stadig ansvarlig leder for Den Danske Israelsmission i Israel.

    Jan Mortensen er prst for to menigheder, dels en hebraisk-talende, som samles om sabbat-ten, dels en engelsk-talende, som holder gudstjeneste om snda-gen. Selv om den sidste er en skaldt international gudstjene-ste, kommer der ogs her nogle messianske jder.Begge menigheder er forholdsvis

    sm menigheder, men oplever ved srlige lejligheder stor tilstrmning. Sledes deltog over 200 personer i

    juleaftengudstjenesten 2006.Immanuel Kirken blev bygget

    i 1904 og er den eneste protes-tantiske kirkebygning i Tel Aviv-omrdet. Over 5.000 israelere besger den om ret; for nogles vedkommende er det frste gang, de besger en kirke. Nr det er russiske jder der er p besg, foretages guidningen ofte af Vicka Mortensen, der har rus-sisk som sit modersml. En sdan guidning gennem kirkerummet giver anled-ning til at fortlle, hvad tro p Jesus som Messias betyder og indebrer.Sanne Dyssegaard Peder-

    sen er medarbejder ved kirken, er aktiv i ungdoms-arbejdet og fr brugt sin organistuddannelse som

    aser for kirkens organist. Hvad der glder Jan Mortensen

    mest er, at han som prst har fet lov til at undervise og fre enkelte jder til db.

    Gudstjenester p dansk afholdes to gange om mneden i St. Johns Chapel, som ligger kun et stenkast fra Grav- og Opstandelseskirken, bygget over det sted, hvor tra-ditionen mener Golgata har vret beliggende.

    Siden 2005 har Hans-Ole Bkgaard som dansk prst i Jeru-salem stet for disse gudstjenester. I det danske arbejde er han blevet bistet af skiftende volontrer. I forret 2007 er Martin og Mette Lysholm Hornstrup kirkevolontr og ungdomsmedarbejder.Gudstjenesterne p dansk er

    beregnet for fastboende dan-skere og danske volontrer p kortere eller lngere ophold i Israel. Foruden gudstjenesterne tilbydes guidede ture i Jerusalem, besg i messianske menigheder og ekskursioner i Israel. Desuden indbydes til bibelstudier, og der tilbydes foredrag med en rkke spndende talere, jder og kristne samt messianske jder og palstinensiske kristne.Evangeliet lyder alts p dansk

    i den hellige by, og danskere udfordres til at forst de stridende parter i omrdet. Og at vi alle, jder og arabere, har brug for evangeliet.

    Danske S-mandskirker og Udlandskirker (DSUK) stt-ter ogs dette arbejde.

    Musalaha betyder p arabisk forsoning. Selv om man tror p Jesus, er det svrt for messianske jder og arabiske kristne at lytte til og forst hinanden. Forsoningsbev-gelsen Musalaha arbejder ihr-digt herp.Israelsmissionens

    Unge har sendt ere volontrer til dette arbejde. I forret 2007 har Hanna B. Hovaldt og Louise Jensen stillet sig i for-

    soningens tjeneste blandt unge i omrdet. Louise Vibjerg Thomsen har i ere r arbejdet p Musala-has kontor i Jerusalem.Gennem Israelsmissionen er

    det lykkedes at kanalisere en del penge fra offentlige midler, bl.a. til kvindearbejdet.

    CITATTIL AT UDRETTE NOGET I

    ISRAELSMISSIONEN KRVES DER MERE END ABRAHAMS TRO, MERE END MOSES UDHOLDENHED OG MERE END JOBS TLMODIGHED.

    LEWIS WAY,MEDSTIFTER AF LONDON JEWS

    SOCIETY, 1809

    Sanne Dyssegaard

    Mette og Martin Lysholm Hornstrup

    Israelsmissionen i IsraelMortensen og Immanuel Kirken i Jaffo

    Den danske kirke i Jerusalem

    Jan og Vicka Mortensen med deres tre brn

    H.-O. Bkgaard

    Musalaha-projektet

    Avisen er gratis men mange vlger at indbetale et sttte-abonnement p kr. 95,- om ret.

    Avisen kan rekvireres hosDen Danske IsraelsmissionTlf. 7456 2233mail: [email protected] - hjemmeside: www.israel.dk

    Flg med...Ls Israelsmissionens Avis, hvis du vil vide mere om Israel, de messianske jder og mere...

    Israelsmissionen

    2007

    InfoAvis

  • Af Birger Petterson

    Bodil F. Skjtt satte sig fra begyndelsen af 2007 i stolen som generalsekretr for Den Danske Israelsmission. Hun er ikke ny i Israelsmis-sionens sammenhng. Israel, Israelsmission og formidling af Bibelens budskab har optaget hende siden studietiden i rhus.

    Sammen med sin mand, Jens Arne Skjtt, var hun rejseleder et r i Israel i begyndelsen af 1970erne. Det gav hende appe-tit p landet og arkologien. Det har hun fortsat. Men, som hun siger: Selvflgelig vidste vi, at der var noget, der hed Den Danske Israelsmission, men det var ikke rigtigt noget, der optog os dengang.Men det blev der ndret p i

    efterret 1976. Den Danske Israelsmission i

    aktivitet mdte jeg frste gang i Israel i 1976, da jeg sammen med nogle andre stud. theol.er var p et semesters studieophold. Det var den gang, Kirsten og Kai Kjr-Hansen var dansk prstepar i Jerusalem. Han k sat mission til det jdiske folk og messianske jder p dagsordenen for os re studerende og inddrog os efter-flgende i slutfasen med at gre den danske udgave af bogen Messianske jder frdig. Siden da har de vret i hovedet og hjer-tet.Tilbage i rhus blev Bodil F.

    Skjtt i 1977 leder af en Israels-kreds; i en kort periode var hun ogs medlem af Israelsmissionens landsstyre, inden hun og Jens Arne Skjtt i 1981 blev udsendt til Liberia som missionrer for Ethiopermissionen. En af de ting, jeg var optaget

    i Liberia, var hvordan liberianske

    kristne lser Det Gamle Testa-mente, s selv om Israel ikke var p nethinden hver dag, indgik Israel og den mde, man i en afrikansk kontekst lser det skaldte Gamle Testamente p, dog i mine reeksioner.I 1989 afsluttede Skjtts deres

    tjeneste i Liberia. Boplen blev yttet til Jerusalem, hvor Jens Arne Skjtt blev dansk prst, og Bodil F. Skjtt blev tilknyttet Cas-pari Center.

    Jerusalem 1989-1999

    Perioden 1989-1999, hvor vi var i Jerusalem, ser jeg tilbage p med stor taknemlighed. Hvilket privilegium. En del af mit arbejde var at arrangere forelsninger, hvor jeg k rigtig god person-lig kontakt med talerne, hvad enten de var jder eller kristne. En anden del af mit arbejde var p Caspari Centers vegne at

    kortlgge den messianske bev-gelse i Israel, et arbejde, som frte mig i nrkontakt med mange ledere inden for den messianske bevgelse i Israel. Jeg blev ogs sat til med Bibelen i hnden at guide udenlandske grupper, som nskede dette af Caspari Center. Det var vel her, jeg oplevede, at man kunne fortlle bibelhistorie p en i hvert fald for mig selv ny mde. At bruge landet og historien som et klasserum for udlgningen af de bibelske tek-ster er utroligt spndende. Om jeg savner det? Det kan jeg ikke ngte, indrmmer hun.Tilbage i Danmark blev Bodil F.

    Skjtt tilknyttet Israelsmissionen som konsulent. De seneste re r har hun ogs vret deltidsansat i Det Danske Bibelselskab som bibelformidler og har i den periode holdt en lang rkke bibelforedrag rundt omkring i landet og p en mde, som undertiden har fet tilhrerne til at fornemme, at de var i landet Israel. Jeg vil som generalsekretr

    fortstte med at fortlle Bibel. Israelsmission er jo bibelmission. Det er at give Bibelens budskab tilbage til det jdiske folk. Og det er ogs at lytte til den jdiske bibeludlgning. Jeg holder af at lse jdisk litteratur og ogs af at trkke den livsvisdom frem, som jeg ofte nder i jdiske kilder.

    BODIL F. SKJTT ISRAELSMISSIONENS NYE GENERALSEKRETR

    Arbejdet i Israel og i DanmarkMessianske jder og palstinensiske kristneIgennem talrige artikler, ikke mindst i Israelsmissionens Avis, har Bodil F. Skjtt siden 1989 skrevet om jdiske skikke og messianske jder. Det, jeg er glad for og optaget af, har jeg bde lyst til at tale og skrive om. S jeg hber, at jeg kan fortstte med at skrive lidt. Som generalsekretr skal jeg fortsat vre optaget af, hvordan vi i Den Danske Israelsmission bedst kan sttte den messianske bevgelse i Israel. Jeg vil lgge krfter i, at vi fortsat omfatter Jesus-troende jder med vores krlighed og forstelse. De har brug for vores opbakning, ogs selv om de frreste har en luthersk baggrund. De er del af kirken, Messias legeme. De er ogs del af det israelske samfund, og de este af os har svrt ved at forst, hvor meget jdisk identitet betyder for dem. Det er ikke kun dem, der skal lre af os. Vi har ogs et og andet at lre af dem. Jeg er ogs glad for, at vi de senere r p forskellig mde har kunnet kanalisere midler til det forsoningsarbejde, som udfres gennem Musalaha. Gennem denne forsoningsbevgelse fres messianske jder og palstinensiske kristne sammen til et ofte smertefuldt, men ndvendigt mde. Jeg er ikke s naiv, at jeg tror p paradisiske tilstande i Mellemsten her og nu. Men ethvert fremskridt p forsoningens vej er et stort skridt, og at vende had til hb, s mennesker ser nye muligheder, m vre en del af vores dagsorden.

    Hjemmefronten Og hvilke tanker gr den nye generalsekretr sig om arbejdet p hjemmefronten, her i Danmark? Jeg er sat til at pleje Israelsmissionens venner. Jeg glder mig til at mde dem. Jeg har allerede kikket venne-kartoteket igennem og m konstatere, at Israelsmissionen har mange gode venner, som jeg ikke kender. Og s skal stafetten gives videre. Israelsmissionen har haft forbin-delse med s mange dejlige unge danskere p besg i Israel. En del af disse unge fortstter deres engagement i Israelsmissionens Unge, nr de vender tilbage til Danmark. Sammen med IU ser jeg det som en stor udfordring at fastholde dem i deres interesse for Israel og vores forpligtelse til fortsat at dele evangeliet med det jdiske folk. I vrigt ser jeg ikke mig selv som generalsekretr for en lille klub mennesker, som har en srinteresse, nemlig Israel. Israelsmission er kirkens mission. Jeg mener, at det gr ud over den kristne kirkes identitet og selvforstelse, hvis kirken ikke p en eller anden mde medtnker det jdiske folk i sin selvforstelse. Jeg vil gre mit til, at budskabet m klinge i dansk kirkeliv, at vi som kristne har en forpligtelse over for det jdiske folk og Jesus-troende jder. Dette er ikke noget nyt i Den Danske Israelsmissions histo-rie. Hertil har vi alle i Israelsmissionen brug for Guds hjlp og vel-signelse og en god portion ydmyghed, nr vi husker p alle de forbrydelser, der er beget i Kristi navn mod det jdiske folk, slutter Bodil F. Skjtt.

    Bodil F. Skjtt

    Intet besg i Jerusalem uden et visit i Gravkirken, eller Opstandelseskirken, uanset hvor travlt jeg har, siger Bodil F. Skjtt.

    Med Bodil F. Skjtt som guide og med

    Bibelen i hnden har mange p besg

    i Jerusalem fet inspiration til at se de

    skaldte helligsteder p en ny mde.

    Fra rejseleder til missionsleder

    2007 InfoAvis

  • Bodil F. Skjtt

    Jeanette Wind

    Miriam Vibjerg

    Ydre Missions Hus Kai Kjr-Hansen

    Israelsmissionen sttter

    Venner og sttterDen Danske Israelsmission er et lille missionsselskab. Vi formr ikke at gre mere, end vore venner tillader os. Vi indbyder vore venner til

    at f endnu mere indydelse ved at ptage sig ansvar for delopgaver i Israelsmis-sionen. Kontakt generalsekretr

    Bodil F. Skjtt.

    Mission til IsraelMission er et sejt trk. Det glder ikke mindst Israelsmis-sion.

    Mden, man driver mission p, m altid vre genstand for dis-kussion. Sagen mission er deri-mod ikke til debat. Ikke mindst i lyset af den kristne kirkes ugerninger over for det jdiske folk m kristen mission drives i ydmyghed.

    Holdninger til MellemstenI Den Danske Israelsmission kan man have forskellige meninger om mange forhold ikke mindst om de aktuelle problemer i den mellemstlige konikt.

    Men vi str sammen om hoved-sagen: Jder har brug for evan-geliet om jden Jesus af Nazaret deres Messias og hele verdens frelser.

    VolontrkoordinatorJeanette Wind: Tlf. privat 2554 1494mail: [email protected]

    Redaktr Kai Kjr-Hansen: Tlf. privat 8622 6470; mail: [email protected]

    Det kristne studenterarbejde i Israel omfatter bde hebraisk- og arabisktalende studenter, men i det daglige mdes hver sprog-gruppe for sig. I lbet af ret er der konferencer, hvor alle kommer sammen.

    Desuden mdes man undertiden med grupper af kristne studenter fra udlandet.Igennem rene har Israelsmissionen stttet dette arbejde, bde ko-

    nomisk og mere direkte, bl.a. gennem Vicka Mortensen og forskellige danske volontrer.Arbejdet er vigtigt, idet disse studenter i de kommende r vil stte

    deres ngeraftryk p, hvordan fremtiden skal vre for Jesus-troende jder og kristne palstinensere eller arabere.

    Ebenezer-hjemmet er et kombineret pleje- og alderdomshjem i Haifa. Siden dets start i 1976 har DIM vret inddraget i hjemmets arbejde. Med nogle sygeplejersker og et stort antal volontrer og konomisk tilskud.

    Lokalt plejepersonale og volontrer har i stor grad overtaget dette arbejde, hvilket man kun kan glde sig over. Men stadig har hjemmet brug for konomisk sttte.Mange overlevende jder fra Holocaust har tilbragt deres sidste tid p

    Ebenezer-hjemmet. I dag er der blandt beboerne bde messianske jder og arabiske kristne. Nogle af disse har mske haft svrt ved at forsone sig med hinanden, da de var yngre. Derfor er Ebenezer-hjemmet ogs et forsoningshjem for nogle af beboerne.

    Caspari Center ligger i centrum af Jerusalem. Det er et studiecen-ter, som i 1982 blev oprettet til sttte for Jesus-troende jder i Israel.

    Siden centrets start har Israelsmissionen p forskellig mde stttet dets arbejde. Op gennem 1990erne var Bodil F. Skjtt ansat der, og man har stillet personer til rdighed for projektet Jder i sten, hvor man forsger at rkke evangeliet til israelere, der er p rejse i sten.Desuden publicerer Caspari Center et internationalt tidsskrift, som

    hedder Mishkan, med fokus p jdemission og messianske jder. DIM har stillet Kai Kjr-Hansen og Bodil F. Skjtt til rdighed for dette arbejde, frstnvnte som hovedredaktr og sidstnvnte som tidsskriftets sekretr.

    At distribuere Bibelen bde det skaldte Gamle Testamente samt Det Nye Testamente p hebraisk har altid haft hj prioritet i de forskellige jdemissioners arbejde. Sdan ogs i dag.Israelsmissionen sttter bibelbutikken, som ligger p en af Tel Avivs

    hovedgader. Andy Ball, lederen af bibelbutikken, fortller, at nr folk kommer for at kbe Det Nye Testamente p hebraisk, er det ikke s sjldent, at de stiller sprgsml om den kristne tro. Det giver ham anledning til at fortlle om jden Jesus fra Nazaret.Det har altid vret forbundet med en vis risiko at lse om Jesus.

    Det affder sprgsml og frer undertiden til tro p ham som Israels Messias og verdens frelser.

    Generalsekretr Bodil F. Skjtt: Tlf. privat 7565 2190; mail:[email protected]

    Ungdomssekretr Miriam Vibjerg: Tlf. privat 4035 3669;mail:[email protected]

    Adresse: Nrregade 14, 6070 Christiansfeld. Tlf. 7456 2233; mail:[email protected] 3 05 4500

    Israelsmissionen i DanmarkDen Danske Israelsmission blev stiftet s langt tilbage som i 1885. I dag har den sit sekretariat i Ydre Missions Hus i Christiansfeld.

    Israelsmissionen forhandler Kirsten Stoffregen Pedersens smukke ikon-kort. Et st med otte dobbeltkort med kuverter samt to enkeltkort koster kr. 100.

    Bestilling: Israelsmissionen, Nrregade 14, 6070 ChristiansfeldTlf. 7456 2233; mail: [email protected]

    Ikon-kort

    2007 InfoAvis

    Den Danske IsraelsmissionFormlet for Den Danske Israelsmission er udtrykt i re para-graffer

    1. at bringe evangeliet om Jesus Kristus til jderne2. at lytte til, hvad Bibelens Gud vil sige os gennem

    jdernes vidnesbyrd3. at fremme indbyrdes kendskab og forstelse mellem

    jder og kristne og derved fjerne gensidige misforstelser4. at modvirke og bekmpe antisemitisme under enhver

    form.De tre sidste paragraffer bygger p den frste, som udtrykker

    hovedformlet. Med jeres sttte vil Den Danske Israelsmission fortsat forsge at leve op til sit forml.

    Kort og godt

    Ebenezer-hjemmet

    Studenterarbejdet

    Caspari Center

    Bibelarbejdet

  • er at f unges jne op for at rkke evangeliet tilbage til det jdiske folk p baggrund af Paulus opfordring: For jde frst ... og Jesu ord: I skal begynde i Jerusalem og I skal vre mine vidner .. i Jerusalem m..

    Vi arbejder lokalt, p lands- og verdensplan ved at arrangere mder, lejre, koncerter, kurser, rejser og projekter.

    Vores slogan er Return to sender - rk evangeliet til-bage til det jdiske folk.

    Meet The People F et meningsfyldt ophold i Israel som volontr for Israelsmissionens Unges volontrprogram. Har du 6 mneder, du nsker at bruge p mere end back- packing, s klik ind p www.meetthepeople.dk IFES: Du kan komme til Israel for at lse videre og samti dig indg i evangelisations-arbejdet i den kristne studen terbevgelse. Musalaha er en organisation i Jerusalem, der arbejder med at skabe forsoning og forstelse mellem arabiske kristne og messianske jder. Hertil sender vi ogs volontrer. I samarbejde med organisationen Jews for Jesus sender vi volontrer afsted p evangelisationskampagner til storbyer i verden - som f.eks. New York og Tel Aviv. Jder i sten: Vi hjlper med at rkke ud til de jdiske unge, der sger svar i New Age o.l.

    Bo i Jerusalem arbej-de blandt jder og ara-bere snorkle i det Rde Hav udforske den jdiske kultur og historie ride p kameler i rkenen.

    LYDER DETTE SOM INTERES-SANTE UDFORDRINGER FOR

    DIG? S LS VIDERE!

    Hvad skal vi vlge i dag?Efter nsten et halvt r i Israel

    kan volontr Lise Sndergaard sige: Jeg troede ikke, at det ville blive s fedt!. Hun havde for-ventet en lang og svr tilvn-ningsperiode i de nye omgivelser, og selvom det har vret krven-de, er det mest begejstring, der fylder hende: Hverdagen er ikke kedelig rutine, fordi vi ser og oplever s meget nyt hver dag.Hun fortller, hvordan hun og

    hendes veninde, Louise Thams, vgner p deres fridage og tnker: Hvad skal vi vlge i dag Ddehavet, rkenen eller Mid-delhavet?

    Arbejdets udfordringer

    Som volontr mder du mange nye udfordringer: plejeopgaver, israelernes lidt anderledes hygiejni-ske standarder og arbejdsforhold og ikke mindst sprogbarrieren. Men man nder hurtigt alterna-tive mder at kommunikere p, og et smil gr jo ogs en stor for-skel!

    Et trygt forum

    Midt i den Gamle By omgivet af diverse moskeer, synagoger og andre kirker ligger den luther-ske Redeemer Church, hvor der ca. hver anden lrdag afholdes danske gudstjenester i St. Johns Chapel.Louise fortller, hvordan hun til

    sin frste gudstjeneste nrmest k kuldegysninger over at opleve, at en ok danskere var samlet om Gud midt i brndpunktet for j-dedom, kristendom og islam.I det danske fllesskab kommer

    bde volontrer, studerende,

    udstationerede og fastboende danskere alle med forskellig kirkelig eller ikke-kirkelig bag-grund. Der er plads til alle.Udover gudstjenester tilbyder

    kirken: ugentlige menighedsm-der i prstelejligheden, reeksions-aftener og undervisningsdage med fokus p kristendom, jdedom, Israel, dansk kultur mm. Nsten hver uge er der guidede

    ture enten i Jerusalem eller rundt om i landet.Prstelejligheden er altid ben,

    s her kan man komme og slappe af og opleve et trygt og kendt

    forum midt i alt det nye og f en god snak p dansk. Det er ogs muligt at fejre hjtider som juleaf-ten, pske og nytrsaften i den danske menighed.

    Sikkerheden i Israel

    Mske tnker nogen: er det ikke farligt at vre i Israel? Til det udbryder Lise:Sikkerheden er i hvert fald

    det mindste problem ved at tage herned. Der tages mange forholdsregler for n, s man ikke behver at fle sig usikker.Volontrerne oplever at kunne

    fre en normal hverdag, hvor de tnker mindre over urolighe-derne, end da de var i Danmark og blev bombarderet med triste

    nyheder fra medierne. Israel er nok et uroligt sted i forhold til Danmark, men det kan alts lade sig gre at rejse til Israel som dan-sker og oven i kbet fle sig tryg.

    Israel noget for enhver smag

    Nogle tror mske, at man skal vre total Israel-freak for at rejse hertil. Det behver man ikke. Men man kan mske risikere at blive det, fordi der er s mange fan-tastiske muligheder i dette land. Den afvekslende natur i form af bde rken, grnne naturparker

    og havet. De fysiske udfordringer p en kameltur eller ved snorkling i det Rde Hav. De bibelske steder og andre religioners helligsteder samt erfaringer med bde den jdiske og den arabiske kultur.Iflge volontrerne s ved I

    ikke, hvad I gr glip af jer, der sidder derhjemme i Danmark. Samtidig rder de folk, som over-vejer at rejse herned, til at vre tlmodige. Det krver tilpasnings-evne at bo og arbejde i en ny kultur. Det materielle betyder mindre, nr man er her, og alt kan gres hyggeligt, udtaler en tidligere volontr.Velkommen til Israel her er

    noget for enhver smag.

    Du fr mulighed for at blive beriget, opmuntret, lre nyt om Israel, det jdiske folk og kristendommens jdiske rdder ved at deltage i lokalaktiviteter. Ls mere herom p webben!

    Kunne I tnke jer at opleve noget fra Israel i jeres forening? Et pskemltid, et mde om Israel, billeder og indtryk fra arbejdet med de forskellige mder, vi rkker evangeliet til-bage til jderne p? S tag kontakt til Miriam Vibjerg for at f en aftale med nogle af IUs tidligere volontrer om et besg.

    For kun 75 kr. om ret kan du melde dig ind i IU og vre med i dette vigtige ungdomsarbejde!

    Tilmeld dig p www.israel.dk/iu eller send en email til [email protected]

    IU kontoret i Ydre Missions Hus: Nrregade 146070 Christiansfeld

    Tlf. 7456 2233Mail: [email protected]: Miriam Vibjerg

    Volontr i Israel noget for dig?

    Af Mette Lysholm Hornstrup, ungdomsmedarbejder

    ved den Danske Kirke i Jerusalem

    Alle er vi skabt i Guds billede.MTP-volontr Birgitte Kraft med beboer p Beit Tamar

    www.israel.dk/iuIsraelsmissionens Unge

    InfoAvis 2007

    Forml

    Projekter

    Lokalgrupper

    Mdeteams

    Bliv medlem

    Kontakt

  • Israelsmissionens fredags-konvent 23. marts 2007

    kl. 9.00-12.00Konventet henvender sig til prster, missionrer, stud.theoler og andre interesserede. Det nder sted i Michae-lisgaarden, Fredericia. Alle er velkommen, tilmelding er ikke ndvendig.

    Program 09.00 Kaffe og rundstykker

    09.30 Velkomst og indledning ved Kai Kjr-Hansen

    09.45 Hans-Ole Bkgaard, Jerusalem: Udfordringer til mig som kristen fra jder og messianske jder.

    10.45 Pause

    11.00 Morten Hrning Jensen: Herodes Antipas i Galila ven eller fjende af Jesus?12.00 Afslutning

    P den jdiske begravelsesplads i Fredericia ndes en rkke gravsten med interessante inskriptioner. rsmdet inkluderer et

    besg her lrdag eftermiddag.

    Stende gratis kaffe fra kl. 13.00

    Eftermiddag 1. del start kl. 13.30

    Velkomst

    Indledning

    Musikalsk indslag

    Formandsberetning v. Kai Kjr-Hansen

    Formandsberetning fra IU v. Lene Jensen

    Nyt fra arbejdet i Israel v. Hans-Ole Bkgaard

    Eftermiddag 2. del start kl. 15.45

    Tematur: Jderne i Frederi-cia.

    Kort byvandring og besg p den jdiske begravelses-plads.

    Guide er museumsinspektr Sren K. Jakobsen.

    Festaften start kl. 19.00

    Velkomst

    Interview med jdisk familie i Fredericia

    Prsentation af ny gene-ralsekretr

    Hvad er Israels guldkalv i dag? v. Bodil F. Skjtt

    Jder jeg mdte oplevelser ved IU-volon-trer

    Kollekt

    Kaffepause

    Koncert med Lusangi, Kolding 1. del

    Et lidende folk en sejrende Messias v. Hans-Ole Bkgaard

    Koncert med Lusangi, Kolding 2. del

    Afslutningsreplik v. Kai Kjr-Hansen

    Morten Hrning Jensen

    I dag bor de este danske jder i Kbenhavns-omrdet. Sdan har det ikke altid vret. I Fredericia, hvor Israelsmissio-nens rsmde 2007 nder sted, fandt nogle af de frste jder, der bosatte sig i Danmark, en fristad, en by, som kunne sammenlignes med Jerusa-lem udi i Jdeland, som man sagde.

    Det skete i 1670erne, og i 1676 var der fx 14 jder i Fredericia. Omkring hundrede r efter, i slutningen af 1700-tallet var der omkring 60 jdiske familier med i alt 300 personer. Herefter er det get stt nedad. Omkring r 1900 boede der kun ganske f jdiske familier i Fredericia.

    Tre synagoger

    Den frste synagoge blev taget i brug i1720 nogle mener, at det var den frste tilladte syna-goge i Norden. 1810-1812 blev den revet ned, og en anden blev bygget. Den blev delagt under bombardementet i 1864, og en ny blev indviet i 1865. I 1914 blev denne synagoge solgt til nedrivning, idet der var s f jder, at der ikke var blevet holdt gudstjeneste dr siden 1902. Den sidste gudstjeneste blev holdt p Yom Kippur, forsoningsdagen.

    Begravelsespladsen Begravelsespladsen er det eneste

    synlige tegn p, at der har boet jder i Fredericia. Alligevel er der meget at fortlle. Begravelses-pladsen skal vi besge lrdag eftermiddag ved rsmdet under kyndig guidning af museumsin-spektr Sren K. Jakobsen.Velkommen! kk-h

    Det Mosaiske Troessamfund holdt i midten af december 2006 valg til dets verste sty-rende organ, Delegeretforsam-lingen. Valget blev historisk, idet n liste Realitetslisten k absolut ertal, hvilket ikke tidligere er sket i trossamfun-dets historie.

    Realitetslisten, som bl.a. blev stttet af forhenvrende over-rabbiner Bent Melchior, havde

    mottoet Forny for at bevare. I valgprogrammet for Realitet-

    slisten blev det nvnt, at realite-terne er, at det jdiske liv i Danmark er truet p lngere sigt, at medlemstallet er faldende, at de unge har mistet interessen for det jdiske samfund, at mange medlemmer fler sig fremmed-gjorte.Realitetslisten gik i sit valgoplg

    ud fra pstanden, at der er masser

    Er du p internettet, s prv at skrive jdiske Fredericia p sgemaskinen.

    Da dukker der en del interes-sante artikler op om Fredericias jder en god forberedelse til at deltage i Israelsmissionens rsmde 2007.

    s. 7Israelsmissionens Avis nr. 1, 2007 Israelsstvne 2007

    Israelsstvne og rsmde 2007 i Fredericia

    LRDAG DEN 24. MARTS AFHOLDER ISRAELSMIS-SIONEN SIT RSMDE I FREDERICIA, HVILKET VI OGS KALDER ISRAELSSTVNE.

    Israelsstvnet nder sted den 24. marts 2007 i Fredericia Missionshus, Nr. Voldgade 18, 7000 Fredericia.

    Temaet for stvnet er Et folk der venter. Hovedtaler er Hans-Ole Bkgaard, dansk prst i Jerusalem, som ogs p stvnet fortller nyt fra arbejdet i Israel.Det er muligt at deltage i fl-

    lesspisning lrdag aften kl. 17.45. Pris 80 kr. + drikkevarer. Tilmel-ding er ndvendig til sekretari-atet (tlf. 7456 2233 eller mail: [email protected]) seneste tirsdag d. 20. marts.I pauserne serveres kaffe/te og

    kage. Det koster 15 kr. per gang.Alle er meget velkomne, og man

    skal kun tilmelde sig, dersom man nsker at deltage i fllesspisnin-gen.

    STVNEPROGRAM

    Fredericia som Jerusalem udi Jdeland

    Mosaisk Troessamfund til valgaf jdisk liv uden for den snvre inderkreds. Blandede gteskaber i Danmark er mere reglen end undtagelsen; der er tilyttere fra Israel og steuropa, og mange nder ikke den jdiske menighed attraktiv.Forud for valget ld det fra

    Realitetslisten: Valget er enkelt enten en menighed p de fs prmisser eller en menighed p de manges prmisser. kk-h

  • BagsidenIsraelsmissionens Avis nr. 1, 2007IU - de unges avis

    IU har 11 volontrer i Israel i forret. Vil du af sted til sommer? S ring og hr nrmere hos Jeanette tlf. 74562233 eller send en mail: [email protected] IU havde pr. 31.december 814 betalende medlemmer. Tak!

    Kontingent fra medlemmer over 30 r udgjorde i 2006 ca. 16.500 kr. S selv ikke-tilskudsberettigede medlemskaber gr en stor forskel!!!

    IU-Herning og IU-Odense afholder generalforsamling i februar. IU-rhus afholder generalforsamling d. 7. februar kl. 19.30 hos Lisbeth Rasmussen, Fuglesangs All 61. Derudover er der hyggeaften d. 9. marts kl. 20.00. Program flger. Se mere p hjemmesiden: www.israel.dk under lokalforeninger

    Der er Jews4Jesus kampagne i Tel Aviv d. 19.-30.april. Er du god til engelsk og vil du gerne med, s skriv eller ring til Jea- nette.

    Flere lokalforeninger mangler bestyrelsesmedlemmer. Vil du engagere dig, s skriv til Miriam p [email protected]

    Tilmeld dit kontingent til PBS allerede nu ved at sende dit personnummer og dit bank-registrerings- og kontonum- mer til [email protected]. S er aftalen oprettet inden kontingent- opkrvningen pr. 1. maj.

    Vindere af en Ipod i den store medlemsundersgelse i efterret blev: Rune Herholdt og Mads Wallberg Srensen.

    Vindere af Lokalforeningernes konkurrence om at hverve est nye medlemmer blev IU-Esbjerg, der vandt 2500 kr til et arrangement.

    Vil du have IU f.eks. en af vores fem netop hjemkomne volontrer til at besge din ungdomsforening eller kirke til f.eks. et pskemltid? S ring eller skriv til kontoret.

    Vidste du, at du kan engagere dig i et af IUs projekter herhjemmefra f.eks. Musalaha-gruppen? Se mere p hjem- mesiden.

    Kirkevolontr sges!Hans-Ole Bkgaard (Olsen) har brug for en hjlpende hnd. Derfor sger vi en volontr meget gerne et gtepar. Overvej, om det er dig/jer, der skal arbejde 1 r i Jerusalem som volon-tr i den danske menighed.

    Arbejdet: Du/I bistr ved gudstjenester, arrangerer mder og ture m.v. samt har kontakt til danske volontrer og danskere i Israel.

    Kvalikationer: Du/I er personlig kristne, har lyst til at arbejde med mennesker og kan spille klaver (evt. ogs guitar).

    Fordele: Du bliver en del af et levende menighedsliv i Jerusalem, oplever det bibelske land p tt hold og fr en oplevelse for livet!

    Den Danske Israelsmission tilbyder logi og lommepenge under opholdet. Du skal blot betale halvdelen af billetten + forsikring (ca. 4000 kr.).Opstart: Efter sommerferien 2007 (ca. 1. august).

    Ring p tlf. 7456 2233 og f yderligere oplysninger ved Jeanette Wind. Ansgningsfrist - senest d. 15. marts 2007.Ansgningen sendes til: Den Danske Israelsmission, Nrregade 14, 6070 Christiansfeld eller e-mail: [email protected]

    Det hele foregr fredag den 23. marts 2007, kl. 17.30 i Missions-huset, Nr. Voldgade 18, 7000 Fredericia.

    Aftenen kommer bl.a. til at byde p

    Sabbatsmltid Foredrag ved den danske prst i Jerusalem Hans- Ole Bkgaard (Olsen)

    Lovsang Lidt lkkert til ganen Hyggesnak, skre indfald m.m.Der er selvflgelig mulighed

    for at overnatte til lrdag, hvor rsmdet og generalforsamling afholdes fra kl. 10.00. Lrdag eftermiddag flger vi DIMs pro-gram.

    Pris: 50 kr for fredag, 100 kr for hele arrangementet. Medbring underlag + sovepose.Tilmelding til IU p tlf. 74562233

    eller e-mail: [email protected] KOM FRESH!

    Krlig hilsen IUDK

    TEMA:Israel i

    Bibelen hvad str

    p spil?

    IU kontoret: Ydre Missions Hus, Nrregade 146070 ChristiansfeldTlf. 7456 2233www.israel.dk/iuUngdomssekretr Miriam [email protected] - Tlf. 4035 3669VolontrkoordinatorJeanette [email protected]. 2554 1494IU-formand: Lene Jensen [email protected] - Tlf. 8616 4540Mder: Ring til IU-kontoret

    Lokalforeningskoordinatorer:Koordinator i KbenhavnElisabeth SernerTlf. 6167 8012E-mail: [email protected]

    Projekter: Meet The People Forsoningsprojektet Musalaha Studenterarbejde i KFS/IFES Evangelisation med Jews For Jesus Jder i stenAvisen s. 6 + 8: Redigeret af Miriam Vibjerg

    IsraelsmissionensUnge

    Vigtige informationer

    KORT NYT FRA IU

    Interaktivt...Et klip fra Tobias Nedergaard Olesens beretning om Purim-festen mens han var Meet the People volontr i forret 2006:...Til selve festen bedes man komme udkldt, s vi fr udleveret

    to hatte s vi ligner to hofnarre - et mt syn. Der er ingen regler for udkldningen, andet end at det gerne m vre noget sjovt.Aftenen kommer og vi drager af sted [...] Der er en velanrettet

    buffet bestende af ere forskellige israelske retter bl.a. pitabrd med fyld, humus, oliven, salat med en slags dip, noget spicy, falafel kugler og sde kager.... Ls resten p www.israel.dk/iu

    I FORBINDELSE MED ISRAELSMIS-SIONENS RSMDE 2007 I FREDE-RICIA DEN 23.-24. MARTS BYDER IU VELKOMMEN TIL UNGDOMSAFTEN

    Feb07_s1_web.pdfFeb07_s2_web.pdfFeb07_s3_web.pdfFeb07_s4_web.pdfFeb07_s5_web.pdfFeb07_s6_web.pdfFeb07_s7_web.pdfFeb07_s8_web.pdf