rask magasinet nr. 1 - 2007

Lisbet Dahl efter hofte- og

hjerteoperationer

Et godt grin er guld værd

Fødevarer tilmedicinske formål

Hvad laver de på geriatrisk afdeling?

Michael J. Fox’ fond giver 3/4 mio. til dansk forsker

Kronprinsesse Mary am assadør for

solkampagne

Lars Løkke Rasmussen: Der gøres en ihærdig indsats mod brystkræft

TEMA

®

MAGASINETMaj/juni 20072. årgang

Danmarks eneste magasin gratis til dig, der er indlagt Pris 49,95 kr.

b

LederDer indlægges dagligt tusindvis af patienter i Dan-

mark. Mange med lidelser og sygdomme, som patien-terne bliver helbredt for og efter nogen tid glemmer i det daglige. Andre er ikke lige så heldige. Slet ikke dem, som får en kræftdiagnose. Når et menneske hører ordet kræft første gang i forbindelse med egen diagnose, sker der en chokreaktion. Man bliver lammet, rystet, opgivende, de-primeret og kan slet ikke rumme ordet kræft. Pårørende og omgivelserne i øvrigt kan reagere på samme måde og trækker sig - måske ubevidst – tilbage fra den syge. Det gør slet ikke tingene bedre. Tværtimod.

Men måske er der lys for enden af tunnelen. I denne udgave af RASK kan du læse flere artikler om kræftvac-ciner, hvoraf den ene allerede nu er godkendt til fore-byggelse af livmoderhalskræft. I en anden artikel kan du læse om forskning i dendritcellevacciner, som forment-lig om relativt kort tid tages i anvendelse over for visse typer diagnosticeret kræft. I det hele taget forskes der på verdensplan voldsomt meget i kræftvacciner, ligesom danske forskere er med i front både hvad angår vacciner

og anden medicin. I marts måned blev det offentliggjort, at man på Rigshospitalet har noteret sig et historisk gen-nembrud i kræftbehandlingen på dansk grund. En for-søgsbehandling af 31 uhelbredeligt syge patienter med hjernesvulster, har resulteret i forbløffende resultater. For fem af patienternes vedkommende er hjernesvulsten helt forsvundet, hos 6 er svulsterne mindsket og hos 15 er sygdommen stabiliseret. Forsøgsbehandlingen, som indebærer at man så og sige slukker for blodforsyningen til svulsten, tilbydes nu tillige i Odense og i Ålborg.

Der findes endnu ikke en mirakelkur, som fjerner al kræft. Så langt fra. Men omvendt synes der nu at være opnået så gode resultater med eksperimentel- og for-søgsbehandling, at man kan begynde at være fortrøst-ningsfuld. Der sker faktisk landvindinger. Hver dag.

Af Charlotte Søllner HernøChefredaktø[email protected]

Den Hvide Verden

Vi samarbejder både med hospitalerne og leverer til private. Hos os finder De både frisør, sygeplejerske og en overlæge.Læs mere på www.svaneklinik.dk

Lyngby Hovedgade 272800 Lyngby Telefon: 45870110

Parykker ved kemobehandling

Familielægen er krumtap-pen i sundhedsvæsenet

Ligesom alle kan tale om vejret, kan alle give deres be-syv med, når snakken går om praktiserende læger. Alle har en og alle har været i kontakt med en.

Den praktiserende læge eller familielægen, som jeg foretrækker at kalde ham (M/K), er krumtappen eller det faste holdepunkt i hele vores sundhedsvæ-sen. Han følger familien fra vugge til grav og står altid til rådighed, uden man skal have penge op af lommen. Sådan har det været så længe jeg kan huske; men læ-gens rolle er alligevel ændret noget i de 22 år jeg har været praktiserende læge.

Tidligere sad patienten og lyttede respektfuldt til lægens råd. Lægen stillede diagnoser og fore-tog behandlinger og patienten fulgte måske hans ordinationer.

I dag mødes lægen med moderne, velorienterede og ofte velforberedte patienter, som via internet og tv-programmer har stor viden om sygdomme og behand-linger. Nu mødes man i en dialog mellem to mennesker, hvor lægen, udover at stille diagnoser, som konsulent hjælper patienten til at vælge mellem mange mulig-heder. Familielægen er særdeles veluddannet til denne rolle. Under den ca. 13 år lange uddannelse opnår han stor konkret viden, men også stor erfaring om menne-skers reaktionsmåder under sygdom og stress. Selvom den moderne patient ofte er velinformeret, vil alvorlig sygdom ofte medføre en radikal ændring i den måde

han som patient opfatter verden på. Dette betyder ofte, at han bliver mere rådvild og måske hjælpeløs med hensyn til at tolke og sortere de mange og måske mod-stridende informationer, han får. Patienten har derfor brug for en fast dialogpartner og tovholder, der kan føre ham gennem det stadig mere og mere specialiserede sundhedsvæsen med flere og flere aktører. Denne rolle som tovholder bliver endnu mere aktuel, når kommu-nerne nu skal overtage endnu større dele af sundheds-væsenet. Familielægen har allerede denne funktion. Han er vant til at følge patienten før, under og efter alvorligt sygdomsudbrud.

Familielægen færdigbehandler faktisk 90% af pa-tienterne uden at involvere sygehusvæsenet. Han vir-ker som visitator til sundhedsvæsenet og sørger for, at den rette behandling tilbydes den rette patient. Det er tankevækkende, at hvis effektiviteten blev mindsket til 80%, ville det betyde en fordobling af henvisnin-gerne til sygehusvæsenet.

Familielægen er og bør vedblive at være krumtap-pen i vort sundhedsvæsen.

Hans Jørgen Jaritz-Nielsen, speciallæge i almen medicin

Hans Jørgen Jaritz-Nielsen er praktiserende læge i Voldum, Favrskov Kommune, medlem af PLO, Dansk Selskab for Almen Medicin og Dansk Selskab for Muskuloskeletal Terapi.

®




creo

Indhold

Redaktionsudvalg

Charlotte Søllner HernøChefredaktør

Karsten Skawbo-JensenPatientforeningen Danmark

Gregers HermannOverlæge dr. med.

Flemming Hatting HansenFormand for Patient-foreningernes Samvirke

Frede HeilbergSpecialist i AlmeneMedicinske Sygdomme, læge

RASK Magasinet distribueres til:Patienter og personale på offentlige sygehuse og hospitaler, patienter og personale på privathospitalerne, hospitalernes indkøbsafdelinger, ledelsen på plejehjem og i hjemmeplejen, blodbankerne, offentlige råd, nævn og udvalg i sundhedssektoren, regionerne og kommunerne, patientorganisationerne samt enkelte praktiserende læger

Ansvarshavende udgiver:Carsten Elgstrø[email protected]

Chefredaktør:Charlotte Søllner Hernø[email protected]

Skribenter i denne udgave:Jørgen LindCharlotte Søllner hernøPedro alias Peder ChristoffersenHans Jørgen Jaritz-NielsenKarsten Skawbo-JensenPia Stokvad Hansen

Fotograf: Anders Beldring

Forsidefoto: Henrik Petit

Tryk:Rosendahls Bogtrykkeri

Rask MagasinetFrydendalsvej 31809 Frederiksberg Cwww.raskmagasinet.dkTlf.: 33 26 95 20

Kontakt:[email protected]@[email protected]@raskmagasinet.dk

Virksomheder i profil:Griffin Ejendomme A/SCareMatch Aps.DanDrit Biotech A/SSkagenfood.dk

Redaktionen har ingen bestemmende indflydelse på teksterne i profilerne

Oplag: 25.000

ISSN Danmark:1902-5092

16

4

11

2523

2 Leder og Den Hvide Verden

3 Indhold og kolofon

4 Interview med Lisbet Dahl:

– Et godt grin er guld værd

11 Kronprinsesse Mary ambassadør for solkampagne

12 Dansk firma i front med cancerbehandling

13 Terapeutisk cancervaccine

14 Spis dig sund – at spise fisk har en forebyggende effekt

16 Eksklusivt for RASK:

De syge mænd – Pedro skærer ind til benet

20 Hvad laver de på geriatrisk afdeling?

Interview med overlæge Narcisa Florescu på Bispebjerg

Hospital

22 Skal ikke mere bide i græsset

23 En gave for livet:

Interview med sygeplejerske Karina Winther om

livmoderhalskræftvaccine

24 Fødevarer til medicinske formål

25 Spis dig rask:

Interview med Knud Steensborg,

radiodyrlægen på DR’s P4

26 Patienthåndbogen – den nødvendige opslagsbog til

enhver husstand

Patientens bog – en personlig guide

27 Danmarks første hospital fylder 250 år

28 Genialt indsamlingsprojekt

Scleroseforeningens nye helårsløsning

29 Konkurrence: Vind Lance Armstrongs bog om sin

allerstørste sejr.

Ikke over konkurrenterne, men over kræften

30 750.000 kr. fra Michael J. Fox til dansk forsker.

Marina Romero-Ramos forsker i Parkinsons sygdom

32 Let læst lægeserie

33 Ministeren svarer:

– interview med indenrigs- og sundhedsminister

Lars Løkke Rasmussen

34 Advokaten fortæller:

Ny arvelov

35 Nyt fra forskningens verden:

Kirurgi uden ar

LederDer indlægges dagligt tusindvis af patienter i Dan-

mark. Mange med lidelser og sygdomme, som patien-terne bliver helbredt for og efter nogen tid glemmer i det daglige. Andre er ikke lige så heldige. Slet ikke dem, som får en kræftdiagnose. Når et menneske hører ordet kræft første gang i forbindelse med egen diagnose, sker der en chokreaktion. Man bliver lammet, rystet, opgivende, de-primeret og kan slet ikke rumme ordet kræft. Pårørende og omgivelserne i øvrigt kan reagere på samme måde og trækker sig - måske ubevidst – tilbage fra den syge. Det gør slet ikke tingene bedre. Tværtimod.

Men måske er der lys for enden af tunnelen. I denne udgave af RASK kan du læse flere artikler om kræftvac-ciner, hvoraf den ene allerede nu er godkendt til fore-byggelse af livmoderhalskræft. I en anden artikel kan du læse om forskning i dendritcellevacciner, som forment-lig om relativt kort tid tages i anvendelse over for visse typer diagnosticeret kræft. I det hele taget forskes der på verdensplan voldsomt meget i kræftvacciner, ligesom danske forskere er med i front både hvad angår vacciner

og anden medicin. I marts måned blev det offentliggjort, at man på Rigshospitalet har noteret sig et historisk gen-nembrud i kræftbehandlingen på dansk grund. En for-søgsbehandling af 31 uhelbredeligt syge patienter med hjernesvulster, har resulteret i forbløffende resultater. For fem af patienternes vedkommende er hjernesvulsten helt forsvundet, hos 6 er svulsterne mindsket og hos 15 er sygdommen stabiliseret. Forsøgsbehandlingen, som indebærer at man så og sige slukker for blodforsyningen til svulsten, tilbydes nu tillige i Odense og i Ålborg.

Der findes endnu ikke en mirakelkur, som fjerner al kræft. Så langt fra. Men omvendt synes der nu at være opnået så gode resultater med eksperimentel- og for-søgsbehandling, at man kan begynde at være fortrøst-ningsfuld. Der sker faktisk landvindinger. Hver dag.

Af Charlotte Søllner HernøChefredaktø[email protected]

Den Hvide Verden




Familielægen er krumtap-pen i sundhedsvæsenet

Ligesom alle kan tale om vejret, kan alle give deres be-syv med, når snakken går om praktiserende læger. Alle har en og alle har været i kontakt med en.

Den praktiserende læge eller familielægen, som jeg foretrækker at kalde ham (M/K), er krumtappen eller det faste holdepunkt i hele vores sundhedsvæ-sen. Han følger familien fra vugge til grav og står altid til rådighed, uden man skal have penge op af lommen. Sådan har det været så længe jeg kan huske; men læ-gens rolle er alligevel ændret noget i de 22 år jeg har været praktiserende læge.

Tidligere sad patienten og lyttede respektfuldt til lægens råd. Lægen stillede diagnoser og fore-tog behandlinger og patienten fulgte måske hans ordinationer.

I dag mødes lægen med moderne, velorienterede og ofte velforberedte patienter, som via internet og tv-programmer har stor viden om sygdomme og behand-linger. Nu mødes man i en dialog mellem to mennesker, hvor lægen, udover at stille diagnoser, som konsulent hjælper patienten til at vælge mellem mange mulig-heder. Familielægen er særdeles veluddannet til denne rolle. Under den ca. 13 år lange uddannelse opnår han stor konkret viden, men også stor erfaring om menne-skers reaktionsmåder under sygdom og stress. Selvom den moderne patient ofte er velinformeret, vil alvorlig sygdom ofte medføre en radikal ændring i den måde

han som patient opfatter verden på. Dette betyder ofte, at han bliver mere rådvild og måske hjælpeløs med hensyn til at tolke og sortere de mange og måske mod-stridende informationer, han får. Patienten har derfor brug for en fast dialogpartner og tovholder, der kan føre ham gennem det stadig mere og mere specialiserede sundhedsvæsen med flere og flere aktører. Denne rolle som tovholder bliver endnu mere aktuel, når kommu-nerne nu skal overtage endnu større dele af sundheds-væsenet. Familielægen har allerede denne funktion. Han er vant til at følge patienten før, under og efter alvorligt sygdomsudbrud.

Familielægen færdigbehandler faktisk 90% af pa-tienterne uden at involvere sygehusvæsenet. Han vir-ker som visitator til sundhedsvæsenet og sørger for, at den rette behandling tilbydes den rette patient. Det er tankevækkende, at hvis effektiviteten blev mindsket til 80%, ville det betyde en fordobling af henvisnin-gerne til sygehusvæsenet.

Familielægen er og bør vedblive at være krumtap-pen i vort sundhedsvæsen.

Hans Jørgen Jaritz-Nielsen, speciallæge i almen medicin

Hans Jørgen Jaritz-Nielsen er praktiserende læge i Voldum, Favrskov Kommune, medlem af PLO, Dansk Selskab for Almen Medicin og Dansk Selskab for Muskuloskeletal Terapi.

®




creo

Da min datter som tre et halvt årig var al-vorligt syg af blærebetændelse i flere måne-der, og lægerne ikke kunne hjælpe hende, råbte jeg af mine lungers fulde kraft til dem deroppe: „Nu stopper I det her! Det her er for uretfærdigt, hun er for lille“. Fire dage senere blev det hedebølge, temperaturen steg fra 18 til 32 grader. Jeg flåede tøjet af min datter, lod hende komme ud i frisk luft, og sygdommen forsvandt i løbet af de næ-ste uger. Jeg huskede at sige tak.

Jeg er ikke religiøs i gængs forstand – jeg går da i kirke juleaften og til konfirmationer og bryllupper – men man behøver ikke at gå i kirke for at bede. Det kan man gøre alle steder. Og jeg gør det gerne, hvis jeg skal have hjælp.

Min mor sagde altid: „Lisbet, du skal bede om hjælp, hvis du har brug for det. Bed om det!“

Jeg voksede op med alt det her. Jeg ved, at der er nogle ånder og skytsengle, der hjælper mig. Jeg ved bare, at det er sådan.

Anråber du kun dine skytsengle i alvorlig nød, eller gør du det også, når du bare er desperat efter at finde en p-plads?

- Ja, lyder det lattermilde svar, - vi har da også parkeringsengle!

Lav en huskeliste før indlæggelsen

Fordi Lisbet Dahl benytter sig af de højere magter, betyder det ikke, at hun undlader at drage nytte af lægernes hjælp.

– Selvfølgelig skal man gå til læge, hvis der er noget alvorligt og tilbagevendende galt med ens helbred. Det gør mænd ikke. De tror altid, at alting går væk af sig selv. De „bider smer-ten i sig“, de vil ikke være tøsedrenge.Du godeste!

Følte du dig i gode hænder de to gange, du var indlagt for at blive opereret?– Også i den grad. Både på Frederiksberg og på Rigshospitalet var de gode og dygtige og rimeligt tålmodige med mig. Jeg spurgte og spurgte, for jeg ville have besked om alt.

Apropos, så har jeg et godt råd. Lav en huskeliste over de spørgsmål, du gerne vil have svar på, før du bliver indlagt for et el-ler andet. Hvad skal der ske? Hvorfor det? Hvor mange sting får jeg? Hvor mange

timer tager operationen? Skriv det ned, for ellers glemmer du det, når du først er i situationen.

Havde du selv en lang huskeseddel?– Nej, jeg kunne huske det! Ellers løb jeg bare efter dem bagefter og spurgte. De er jo bare

Snart tv-aktuel

Lisbet Dahl er snart igen tv-aktuel med DR’s afløser for „Krøniken“, nemlig tv-se-rien „Sommer“. Her spiller hun en af ho-vedrollerne som lægefruen Sophia Som-mer med Jesper Langberg som partner. Barnebarnet, 15-årige Caroline, medvir-ker også i „Sommer“.

Cirkusrevyen 2007 får premiere 24. maj med Lisbet Dahl som instruktør og på scenen Ulf Pilgaard for 27. gang, Hen-rik Lykkegaard for 8. gang, Ditte Hansen for 2. gang og årets debutant Andreas Bo Pedersen. Revyen spiller til og med 25. august, hvorefter den flytter til Aalborg Kongres & Kultur Center fra 29. august til 2. september.

Journalister og fotografer flokkes om Lisbeth Dahl på Frederiksborg Store Slots Kro til pressemøde om årets Cirkusrevy. Foto: Tariq Mikkel Khan, PolFoto 5

Lisbet Dahl, fejret skuespiller, instruk-tør og mor til fem, fortæller om hu-morens værdi, om ikke at være bange for at bede om hjælp – og om sit livs to alvorlige hospitalsindlæggelser

Min mor sagde: „Lisbet, du bliver aldrig syg“. „Hvorfor ikke?“ „Fordi du er mit barn“.

Sådan skriver Lisbet Dahl i sin biografi, „At overkomme livet“, og moderen fik stort set ret.

Kun stort set, for nok har Lisbet Dahl kun været ramt af forkølelse og lignende småtteri hele sit liv, men de seneste år har hun været indlagt på sygehus to gange. Første gang for at få to nye hofter, og i fjor for at få en bypass -operation og en ny hjerteklap.

Men syg – det føler hun sig bestemt ikke. Den nu 60-årige skuespiller og instruktør er for længst på benene igen og har lige så travlt, som hun altid har haft, lige siden hun debuterede i 1960’erne. I skrivende stund er hun ved at indspille femte del af DR’s 20 epi-soders tv-serie „Sommer“, og forude venter endnu en omgang Cirkusrevy, som hun har sat i scene ikke færre end 17 gange.

Angsten for sygdom kan gøre dig syg

– Bortset fra, at jeg endnu tager blodfortynd-ende medicin, blodtryksdæmpende piller og noget mod det høje kolesteroltal – så er der ikke noget i vejen med mig, ler Lisbet Dahl. Hun er et af de mennesker, der mener, at et godt grin er guld værd. „Jeg synes godt, at vi kunne brede humoren lidt mere ud i hver-dagen“, sagde hun for nylig til pressen. „Nogle mennesker tager simpelthen livet for seriøst. Latteren må gerne fylde lidt mere, for den er så livgivende“.

Kan man grine sig rask?– Nej, men man kan grine sig frem til en åben-hed, så man bedre er i stand til at modtage positivitet og behandling – og dermed blive rask. Når du ler rigtig meget, er det ligesom en eksplosion inden i dig. Der bliver udløst nogle kræfter, nogle energier, en morfin i hjernen (endorfiner, red. bemærkn.), og alt det kan helbrede din krop. Det er ikke noget, jeg har fundet på, det har nogle videnskabsfolk.

Godt humør er vigtigt, men så let er det jo heller ikke. Vi kan ikke bare lave en latterko-mité og lukke alle hospitalerne. Man kan og skal, ikke grine alting væk …

Omvendt kan angsten for sygdom gøre dig syg. Ja, det lyder lidt letkøbt, men det er ikke desto mindre rigtigt.

Lisbet Dahl mindes en dame, hun kendte engang:

– Livet igennem frygtede hun for at få kræft. Det fik hun så langt om længe, hvorefter hun sagde, at det var da en lettelse. Nu behøvede hun ikke længere at være bange! Er det ikke for langt ude? Vi skal ikke tillade en eneste negativ tanke. Vi skal rense dem ud, luge så snart de kommer. Man skal ikke gå lalleglad gennem tilværelsen, men man kan lige så godt se positivt på livet.

Mors beskyttelsesklokke

– Min mor lagde en beskyttelsesklokke om mig. Hvis jeg tillader mig at tro på det 98%, holder jeg sygdom fra livet. Det er en be-sværgelse, og den virker åbenbart. Nu ved jeg jo ikke, hvad der ligger i posen til mig, men jeg har aldrig fejlet en skid. Hvis jeg endelig har været forkølet – det er det alle mennesker kalder influenza i vore dage – så går jeg ud foran spejlet og siger: „Kan du så lade mig være!“. Eller også appellerer jeg til dem deroppe. Ikke Gud, for han har meget travlt, men dem, som han har til at hjælpe sig, jeg kalder det Senatet. Han må have et Senat. Jeg anråber dem om hjælp.


Af Jørgen Lind

[email protected]

Lisbeth Dahl er både skuespiller og instruktør på Cirkusrevyen igen i 2007. Foto: Thomas Sjørup, PolFoto

4

Da min datter som tre et halvt årig var al-vorligt syg af blærebetændelse i flere måne-der, og lægerne ikke kunne hjælpe hende, råbte jeg af mine lungers fulde kraft til dem deroppe: „Nu stopper I det her! Det her er for uretfærdigt, hun er for lille“. Fire dage senere blev det hedebølge, temperaturen steg fra 18 til 32 grader. Jeg flåede tøjet af min datter, lod hende komme ud i frisk luft, og sygdommen forsvandt i løbet af de næ-ste uger. Jeg huskede at sige tak.

Jeg er ikke religiøs i gængs forstand – jeg går da i kirke juleaften og til konfirmationer og bryllupper – men man behøver ikke at gå i kirke for at bede. Det kan man gøre alle steder. Og jeg gør det gerne, hvis jeg skal have hjælp.

Min mor sagde altid: „Lisbet, du skal bede om hjælp, hvis du har brug for det. Bed om det!“

Jeg voksede op med alt det her. Jeg ved, at der er nogle ånder og skytsengle, der hjælper mig. Jeg ved bare, at det er sådan.

Anråber du kun dine skytsengle i alvorlig nød, eller gør du det også, når du bare er desperat efter at finde en p-plads?

- Ja, lyder det lattermilde svar, - vi har da også parkeringsengle!

Lav en huskeliste før indlæggelsen

Fordi Lisbet Dahl benytter sig af de højere magter, betyder det ikke, at hun undlader at drage nytte af lægernes hjælp.

– Selvfølgelig skal man gå til læge, hvis der er noget alvorligt og tilbagevendende galt med ens helbred. Det gør mænd ikke. De tror altid, at alting går væk af sig selv. De „bider smer-ten i sig“, de vil ikke være tøsedrenge.Du godeste!

Følte du dig i gode hænder de to gange, du var indlagt for at blive opereret?– Også i den grad. Både på Frederiksberg og på Rigshospitalet var de gode og dygtige og rimeligt tålmodige med mig. Jeg spurgte og spurgte, for jeg ville have besked om alt.

Apropos, så har jeg et godt råd. Lav en huskeliste over de spørgsmål, du gerne vil have svar på, før du bliver indlagt for et el-ler andet. Hvad skal der ske? Hvorfor det? Hvor mange sting får jeg? Hvor mange

timer tager operationen? Skriv det ned, for ellers glemmer du det, når du først er i situationen.

Havde du selv en lang huskeseddel?– Nej, jeg kunne huske det! Ellers løb jeg bare efter dem bagefter og spurgte. De er jo bare

Snart tv-aktuel

Lisbet Dahl er snart igen tv-aktuel med DR’s afløser for „Krøniken“, nemlig tv-se-rien „Sommer“. Her spiller hun en af ho-vedrollerne som lægefruen Sophia Som-mer med Jesper Langberg som partner. Barnebarnet, 15-årige Caroline, medvir-ker også i „Sommer“.

Cirkusrevyen 2007 får premiere 24. maj med Lisbet Dahl som instruktør og på scenen Ulf Pilgaard for 27. gang, Hen-rik Lykkegaard for 8. gang, Ditte Hansen for 2. gang og årets debutant Andreas Bo Pedersen. Revyen spiller til og med 25. august, hvorefter den flytter til Aalborg Kongres & Kultur Center fra 29. august til 2. september.

Journalister og fotografer flokkes om Lisbeth Dahl på Frederiksborg Store Slots Kro til pressemøde om årets Cirkusrevy. Foto: Tariq Mikkel Khan, PolFoto 5

Lisbet Dahl, fejret skuespiller, instruk-tør og mor til fem, fortæller om hu-morens værdi, om ikke at være bange for at bede om hjælp – og om sit livs to alvorlige hospitalsindlæggelser

Min mor sagde: „Lisbet, du bliver aldrig syg“. „Hvorfor ikke?“ „Fordi du er mit barn“.

Sådan skriver Lisbet Dahl i sin biografi, „At overkomme livet“, og moderen fik stort set ret.

Kun stort set, for nok har Lisbet Dahl kun været ramt af forkølelse og lignende småtteri hele sit liv, men de seneste år har hun været indlagt på sygehus to gange. Første gang for at få to nye hofter, og i fjor for at få en bypass -operation og en ny hjerteklap.

Men syg – det føler hun sig bestemt ikke. Den nu 60-årige skuespiller og instruktør er for længst på benene igen og har lige så travlt, som hun altid har haft, lige siden hun debuterede i 1960’erne. I skrivende stund er hun ved at indspille femte del af DR’s 20 epi-soders tv-serie „Sommer“, og forude venter endnu en omgang Cirkusrevy, som hun har sat i scene ikke færre end 17 gange.

Angsten for sygdom kan gøre dig syg

– Bortset fra, at jeg endnu tager blodfortynd-ende medicin, blodtryksdæmpende piller og noget mod det høje kolesteroltal – så er der ikke noget i vejen med mig, ler Lisbet Dahl. Hun er et af de mennesker, der mener, at et godt grin er guld værd. „Jeg synes godt, at vi kunne brede humoren lidt mere ud i hver-dagen“, sagde hun for nylig til pressen. „Nogle mennesker tager simpelthen livet for seriøst. Latteren må gerne fylde lidt mere, for den er så livgivende“.

Kan man grine sig rask?– Nej, men man kan grine sig frem til en åben-hed, så man bedre er i stand til at modtage positivitet og behandling – og dermed blive rask. Når du ler rigtig meget, er det ligesom en eksplosion inden i dig. Der bliver udløst nogle kræfter, nogle energier, en morfin i hjernen (endorfiner, red. bemærkn.), og alt det kan helbrede din krop. Det er ikke noget, jeg har fundet på, det har nogle videnskabsfolk.

Godt humør er vigtigt, men så let er det jo heller ikke. Vi kan ikke bare lave en latterko-mité og lukke alle hospitalerne. Man kan og skal, ikke grine alting væk …

Omvendt kan angsten for sygdom gøre dig syg. Ja, det lyder lidt letkøbt, men det er ikke desto mindre rigtigt.

Lisbet Dahl mindes en dame, hun kendte engang:

– Livet igennem frygtede hun for at få kræft. Det fik hun så langt om længe, hvorefter hun sagde, at det var da en lettelse. Nu behøvede hun ikke længere at være bange! Er det ikke for langt ude? Vi skal ikke tillade en eneste negativ tanke. Vi skal rense dem ud, luge så snart de kommer. Man skal ikke gå lalleglad gennem tilværelsen, men man kan lige så godt se positivt på livet.

Mors beskyttelsesklokke

– Min mor lagde en beskyttelsesklokke om mig. Hvis jeg tillader mig at tro på det 98%, holder jeg sygdom fra livet. Det er en be-sværgelse, og den virker åbenbart. Nu ved jeg jo ikke, hvad der ligger i posen til mig, men jeg har aldrig fejlet en skid. Hvis jeg endelig har været forkølet – det er det alle mennesker kalder influenza i vore dage – så går jeg ud foran spejlet og siger: „Kan du så lade mig være!“. Eller også appellerer jeg til dem deroppe. Ikke Gud, for han har meget travlt, men dem, som han har til at hjælpe sig, jeg kalder det Senatet. Han må have et Senat. Jeg anråber dem om hjælp.


Af Jørgen Lind

[email protected]

Lisbeth Dahl er både skuespiller og instruktør på Cirkusrevyen igen i 2007. Foto: Thomas Sjørup, PolFoto

4

creo

Europas nye metropoler tiltrækker inve-storer som aldrig før. Griffin Ejendomme A/S har som en af landets største udbyde-re af ejendomsprojekter ekspertisen til at udvikle de attraktive investeringsproduk-ter. Nu er turen kommet til Berlin.

Europas nye metropoler tiltrækker investorer som aldrig

før. Det stiller store krav til selskaber med ekspertise i at ud-

vikle attraktive investeringsprodukter. Det danske selskab

Griffin Ejendomme A/S har etableret sig som et seriøst sel-

skab, der udbyder produkter, som giver investorerne et di-

rekte ejerskab i udviklingen af de nye metropoler.

Berlin er p.t. det bedste eksempel på en europæisk metro-

pol. Byen har på ganske kort tid udviklet sig til et verita-

belt kraftcenter, der tiltrækker kultur, erhvervsliv, kapital

og dermed talenter i et tempo sjældent set. Den engang så

stolte by har siden murens fald gennemgået en eksplosiv

udvikling – særligt i forhold til infrastrukturen.

Tyskerne har arbejdet hårdt for at integrere det tidligere

Østtyskland, og her har Berlin spillet en væsentlig rolle.

Tyskerne har udpeget Berlin til at være det tyske centrum

i Europa. Berlin er det ny Tysklands regeringsby, hvor hele

det politiske apparat nu har sit fremtidige centrum. Store

tyske industrikoncerner som Siemens, Mercedes-Benz og

japanske Sony m.fl. har allerede truffet beslutning om at

flytte deres hovedkontorer til byen. Der er en ny interna-

tional lufthavn under opførelse, som forventes indviet i

2011. Der er ikke mindre end 4 anerkendte universiteter

i Berlin – og senest var Berlin centrum for afviklingen af

VM i fodbold.

Tidspunktet er til investeringer i Berlin

I Griffin er man ikke i tvivl om, at tidspunktet er til inve-

steringer i Berlin. Griffins koncerndirektør Jesper Zerlang

fortæller, at priserne lige nu er historisk lave, hvorfor Ber-

lin sammenlignet med Paris, London og andre storbyer er

et oplagt investeringsobjekt. Jesper Zerlang spår, at Ber-

lin bliver for Tyskland, hvad Paris er for Frankrig og Lon-

don for England.

mennesker, de dér læger. Man skal ikke være bange for at spørge.

Holdt op med at ryge lige på stedet

Er du et modigt menneske?– Jeg var så bange, så bange, før min første operation. Aftenen før gik hænderne på mig, jeg tabte alting, og jeg måtte ha’ nogle glas vin. Næste gang var det ikke slemt. Nå ja, jeg ville da hellere have været en tur på Mallorca, men det var ikke ligesom alternativet, vel?

Nu har du gennemgået to større opera-tioner. Er det ikke en advarsel, som gør, at du overvejer pensionering?– Det var godt jeg ikke fik dem som 30-årig … så, nej, jeg har det fint som jeg har det. Jeg føler mig ikke som en hjertepati-ent. Jeg bliver kun mindet om det, når jeg læser om alt det, jeg skal og bør, altså leve sundt og motionere og alt det, som jeg jo altid har gjort – og lade være med at ryge. Jeg røg min sidste cigaret for et par år si-den. Jeg inhalerede ikke, men røg så mange cigaretter, at jeg nok kunne betegnes som storryger. Pludselig irriterede det mig, at jeg altid skulle stå dér og fægte med en

smøg i hånden, og jeg holdt op fra den ene dag til den anden. Det var ikke nogen kold tyrker. Jeg tog en dag af gangen. Jeg havde en pakke cigaretter liggende, hvis nu … men trangen blev aldrig for stor, og jeg har ikke røget siden.

Mange i min omgangskreds ryger. Og det får mig til at tænke på den tåbelige rygepolitik, rygerne udsættes for her i landet. Hvor er det dog uforskammet, at man ikke kan få lov til at ryge nogen steder, og hvis man endelig må, så bliver man henvist til et sted, der lig-ner indvoldene fra en rådden ko.

„Man“ skal ikke bestemme

Du har altid sagt din uforbeholdne me-ning. Du er opdraget til ikke at tage dig af, hvad andre tænker og tror om én?– „Man“ kommer ikke og hjælper dig, hvis det en dag går dig galt. Glem dog „man“ – uden at blive totalt egoistisk. Det ville da være for-færdeligt, hvis du som 60-årig ser tilbage og siger „hvad er dog det for et liv; jeg har jo kun pleaset andre“.

Men vær ikke egoistisk. Som min mor sagde: „Du går ikke ustraffet gennem livet, med mindre du opfører dig ordentligt. Du får på hatten for det på et eller andet tidspunkt.“

Jeg har også lært, at hvis der venter en skide-balle forude, så er det bedre at tage den med det samme i stedet for at gå og vente på den. Det er usund at gå rundt med alt det nega-tive skvulpende inde i sig.

Hvordan har du det så generelt med at have rundet de tre snese?– Godt, kommer det bestemt og alvorligt. – Ens velbefindende har jo intet som helst at gøre med din alder. Man behøver ikke at være 20 år for at være lykkelig. Jeg har da også prøvet at være 20 år og smadder ulyk-kelig. Alder er ligegyldig. o

„En hån mod publikum“

„Jeg elsker revygenren … Men revy er ikke fint, og jeg er ikke fin, jeg er mest plat … Skiftende kulturministre regner os ikke for noget, og de siger, at vi ikke behø-ver støtte, for vi kan selv tjene pengene … Det er en hån mod det publikum, der gerne vil se den slags, og det er en hån mod os, der elsker at lave det, lever af det og har tænkt os at gøre det fremover. Nu har man heldigvis fået bevist, at latter er helbredende, gad vide, om vi ikke kan få støtte fra Sundhedsministeriet“.

„Det er det sværeste i verden at spille komik. Mens en god revyspiller kan gå ind og spille hvad som helst, så tror jeg, at det er langt vanskeligere for den seriøse at gå ind og spille komik. For ikke at sige det, som det er: Det kan de slet ikke, for i den genre har du ikke noget at hænge din hat på. Du har kun dit talent – dit komiske talent“.

(Fra Lisbet Dahls selvbiografi „At over-komme livet“)

BLÅ BOG

Lisbet Dahl, skuespiller og instruktør. Mor til fem børn med fem forskellige mænd. Enke to gange. Uddannet fra Aalborg Tea-ters skuespillerskole 1967. Talrige film-, tv- og teaterroller, bl.a. i „Hamlet“, „Caba-ret“, „Chicago“, „Julefrokosten“, „De uan-stændige“, „Høfeber“, „Jeppe på Bjerget“, Edith Piaf-musicalen „Mylord“ og „Shirley Valentine“. Revydebut på Rottefælden i Svendborg i 1972. I revyer har hun haft et frugtbart samspil med ikke mindst Ulf Pilgaard og Claus Ryskjær. Medvirkede for første gang i Cirkusrevyen i 1976, instruktør 1985 – 1995 og igen siden 2002. Udgav i 1999 sin selvbiografi, „At overkomme livet“.

Lisbeth Dahl er varm og direkte, plat siger hun selv, og hun har ikke ladet sig slå ud af sorg, tragedier og sygdom. Foto: Thomas Sjørup, PolFoto

6

creo

Europas nye metropoler tiltrækker inve-storer som aldrig før. Griffin Ejendomme A/S har som en af landets største udbyde-re af ejendomsprojekter ekspertisen til at udvikle de attraktive investeringsproduk-ter. Nu er turen kommet til Berlin.

Europas nye metropoler tiltrækker investorer som aldrig

før. Det stiller store krav til selskaber med ekspertise i at ud-

vikle attraktive investeringsprodukter. Det danske selskab

Griffin Ejendomme A/S har etableret sig som et seriøst sel-

skab, der udbyder produkter, som giver investorerne et di-

rekte ejerskab i udviklingen af de nye metropoler.

Berlin er p.t. det bedste eksempel på en europæisk metro-

pol. Byen har på ganske kort tid udviklet sig til et verita-

belt kraftcenter, der tiltrækker kultur, erhvervsliv, kapital

og dermed talenter i et tempo sjældent set. Den engang så

stolte by har siden murens fald gennemgået en eksplosiv

udvikling – særligt i forhold til infrastrukturen.

Tyskerne har arbejdet hårdt for at integrere det tidligere

Østtyskland, og her har Berlin spillet en væsentlig rolle.

Tyskerne har udpeget Berlin til at være det tyske centrum

i Europa. Berlin er det ny Tysklands regeringsby, hvor hele

det politiske apparat nu har sit fremtidige centrum. Store

tyske industrikoncerner som Siemens, Mercedes-Benz og

japanske Sony m.fl. har allerede truffet beslutning om at

flytte deres hovedkontorer til byen. Der er en ny interna-

tional lufthavn under opførelse, som forventes indviet i

2011. Der er ikke mindre end 4 anerkendte universiteter

i Berlin – og senest var Berlin centrum for afviklingen af

VM i fodbold.

Tidspunktet er til investeringer i Berlin

I Griffin er man ikke i tvivl om, at tidspunktet er til inve-

steringer i Berlin. Griffins koncerndirektør Jesper Zerlang

fortæller, at priserne lige nu er historisk lave, hvorfor Ber-

lin sammenlignet med Paris, London og andre storbyer er

et oplagt investeringsobjekt. Jesper Zerlang spår, at Ber-

lin bliver for Tyskland, hvad Paris er for Frankrig og Lon-

don for England.

mennesker, de dér læger. Man skal ikke være bange for at spørge.

Holdt op med at ryge lige på stedet

Er du et modigt menneske?– Jeg var så bange, så bange, før min første operation. Aftenen før gik hænderne på mig, jeg tabte alting, og jeg måtte ha’ nogle glas vin. Næste gang var det ikke slemt. Nå ja, jeg ville da hellere have været en tur på Mallorca, men det var ikke ligesom alternativet, vel?

Nu har du gennemgået to større opera-tioner. Er det ikke en advarsel, som gør, at du overvejer pensionering?– Det var godt jeg ikke fik dem som 30-årig … så, nej, jeg har det fint som jeg har det. Jeg føler mig ikke som en hjertepati-ent. Jeg bliver kun mindet om det, når jeg læser om alt det, jeg skal og bør, altså leve sundt og motionere og alt det, som jeg jo altid har gjort – og lade være med at ryge. Jeg røg min sidste cigaret for et par år si-den. Jeg inhalerede ikke, men røg så mange cigaretter, at jeg nok kunne betegnes som storryger. Pludselig irriterede det mig, at jeg altid skulle stå dér og fægte med en

smøg i hånden, og jeg holdt op fra den ene dag til den anden. Det var ikke nogen kold tyrker. Jeg tog en dag af gangen. Jeg havde en pakke cigaretter liggende, hvis nu … men trangen blev aldrig for stor, og jeg har ikke røget siden.

Mange i min omgangskreds ryger. Og det får mig til at tænke på den tåbelige rygepolitik, rygerne udsættes for her i landet. Hvor er det dog uforskammet, at man ikke kan få lov til at ryge nogen steder, og hvis man endelig må, så bliver man henvist til et sted, der lig-ner indvoldene fra en rådden ko.

„Man“ skal ikke bestemme

Du har altid sagt din uforbeholdne me-ning. Du er opdraget til ikke at tage dig af, hvad andre tænker og tror om én?– „Man“ kommer ikke og hjælper dig, hvis det en dag går dig galt. Glem dog „man“ – uden at blive totalt egoistisk. Det ville da være for-færdeligt, hvis du som 60-årig ser tilbage og siger „hvad er dog det for et liv; jeg har jo kun pleaset andre“.

Men vær ikke egoistisk. Som min mor sagde: „Du går ikke ustraffet gennem livet, med mindre du opfører dig ordentligt. Du får på hatten for det på et eller andet tidspunkt.“

Jeg har også lært, at hvis der venter en skide-balle forude, så er det bedre at tage den med det samme i stedet for at gå og vente på den. Det er usund at gå rundt med alt det nega-tive skvulpende inde i sig.

Hvordan har du det så generelt med at have rundet de tre snese?– Godt, kommer det bestemt og alvorligt. – Ens velbefindende har jo intet som helst at gøre med din alder. Man behøver ikke at være 20 år for at være lykkelig. Jeg har da også prøvet at være 20 år og smadder ulyk-kelig. Alder er ligegyldig. o

„En hån mod publikum“

„Jeg elsker revygenren … Men revy er ikke fint, og jeg er ikke fin, jeg er mest plat … Skiftende kulturministre regner os ikke for noget, og de siger, at vi ikke behø-ver støtte, for vi kan selv tjene pengene … Det er en hån mod det publikum, der gerne vil se den slags, og det er en hån mod os, der elsker at lave det, lever af det og har tænkt os at gøre det fremover. Nu har man heldigvis fået bevist, at latter er helbredende, gad vide, om vi ikke kan få støtte fra Sundhedsministeriet“.

„Det er det sværeste i verden at spille komik. Mens en god revyspiller kan gå ind og spille hvad som helst, så tror jeg, at det er langt vanskeligere for den seriøse at gå ind og spille komik. For ikke at sige det, som det er: Det kan de slet ikke, for i den genre har du ikke noget at hænge din hat på. Du har kun dit talent – dit komiske talent“.

(Fra Lisbet Dahls selvbiografi „At over-komme livet“)

BLÅ BOG

Lisbet Dahl, skuespiller og instruktør. Mor til fem børn med fem forskellige mænd. Enke to gange. Uddannet fra Aalborg Tea-ters skuespillerskole 1967. Talrige film-, tv- og teaterroller, bl.a. i „Hamlet“, „Caba-ret“, „Chicago“, „Julefrokosten“, „De uan-stændige“, „Høfeber“, „Jeppe på Bjerget“, Edith Piaf-musicalen „Mylord“ og „Shirley Valentine“. Revydebut på Rottefælden i Svendborg i 1972. I revyer har hun haft et frugtbart samspil med ikke mindst Ulf Pilgaard og Claus Ryskjær. Medvirkede for første gang i Cirkusrevyen i 1976, instruktør 1985 – 1995 og igen siden 2002. Udgav i 1999 sin selvbiografi, „At overkomme livet“.

Lisbeth Dahl er varm og direkte, plat siger hun selv, og hun har ikke ladet sig slå ud af sorg, tragedier og sygdom. Foto: Thomas Sjørup, PolFoto

6 7

Men som investor skal man også mere konkret fokusere på,

hvilke faktorer der afgør, hvordan den økonomiske vækst

vil udvikle sig, da denne udvikling er afgørende for, hvordan

priserne på boliger vil dannes. Den aktuelle situation i Ber-

lin er, at byen har mere end 100.000 tomme lejligheder og

økonomisk set er meget trængt pga. de store omkostnin-

ger ved integrationen af øst. Endvidere er købekraften på

kort sigt begrænset, da det nuværende befolkningsgrund-

lag har en relativ svag købekraft. Disse faktorer er netop

årsagen til, at man som investor skal slå til nu.

”Det gælder om at spotte markedet, når priserne er i bund og

så se sin investering vokse i takt med, at økonomien forbed-

res i Tyskland”, fastslår Jesper Zerlang og fortsætter: ”Som

investor skal man have en investeringshorisont på 5-10 år,

hvis der for alvor skal tjenes penge. Griffins investeringsbud-

getter tager udgangspunkt i 10 år, men der er mulighed for

en tidligere realisering, hvis mulighederne opstår.”

Hvad er ideen med en ejendomsaktie?

Tidligere var der kun mulighed for at foretage en investe-

ring, præcis som man er vant til i Danmark; nemlig ved køb

af en ejendom eller en ejerlejlighed og så leje den ud.

Men for mange er det et virkeligt stort spring at foretage

den type investeringer i udlandet grundet forhold som det-

te lands anderledes lovgivning og skatteforhold, vedlige-

holdelse, istandsættelse og sprogforhold, som giver man-

ge nervøse trækninger.

Alternativet er at investere i et helt almindeligt dansk ak-

tieselskab, hvis eneste formål er investering i og drift af at-

traktive ejendomme i Berlin.

Griffin III Berlin A/S er et eksempel på et sådant selskab: ”Vi

oplever et øget pres fra vores kunder, der har det økonomi-

ske råderum, og som har spottet potentialet i Berlin, men

ikke orker alt det praktiske ved selv at gå i gang på et frem-

med marked. Med en placering i Griffins aktieselskaber får

man imidlertid både et løbende udbytte fra driften i selska-

bet, og man ejer en direkte andel af den potentielle værditil-

vækst på boligmarkedet i Berlin”, forklarer Jesper Zerlang.

I Griffins aktieselskaber investeres der i ejendomme for ca.

3 gange aktiekapitalen, så når en investor eksempelvis pla-

cerer 1 mio. kr. i et selskab, vil værditilvæksten være base-

ret på en ejendomsværdi lydende på 3 mio. kr. Aktieudbyt-

tet (ca. 5%) beregnes dog alene af den indskudte kapital,

som i dette eksempel er den indskudte 1 mio. kr.

Griffins aktieselskaber i Berlin handles på Københavns

Fondsbørs, hvilket gør aktien yderligere interessant i for-

hold til personligt at eje en ejendom, for ønsker man ikke

længere sin investering, kan den på almindelig vis sælges

til dagskurs på Danmarks anerkendte børs. Alternativt skal

man i gang med en ukendt proces, nemlig at sælge en ejen-

dom i et fremmed land, som er en yderst ressourcekræven-

de og ofte langsommelig proces.

Griffin Berlin III og IV

Det underliggende aktiv i Griffins aktieselskaber er ejendom-

me i Berlin. Udviklingen i aktiekursen vil således skabes af

forventningerne til markedsudviklingen dels i Berlin og dels

i Tyskland. Med Griffins første aktieselskab, Griffin Berlin III,

er aktien steget 10% i værdi, hvilket er meget tilfredsstillen-

de, og selskabet forventer, at de yderligere positive signaler

fra Tyskland vil gøre aktien endnu mere interessant.

Jesper Zerlang uddyber videre: ”På trods af, at der dagligt

handles med Berlin III-aktien, er det langt fra nok til at dæk-

ke den store efterspørgsel, vi møder. Derfor vil Griffin i maj/

juni måned 2007 udbyde endnu et selskab på Københavns

Fondsbørs, nemlig Griffin Berlin IV.

Konceptuelt er selskabet identisk med Griffin Berlin III, blot

er de underliggende ejendomme indkøbt over en periode

forskudt 6 måneder. I denne periode har vi oplevet en pris-

stigning på 4-5%, hvilket dog stadig er uhyre interessant i

forhold til andre store metropoler. Gennemsnitskøbsprisen

i Griffin Berlin IV er på 6.634 kr. pr. m² (Griffin Berlin III var

6.094 kr. pr. m².). Til sammenligning er m²-prisen i Køben-

havn for tilsvarende ejendomme 20.000 kr. pr. m² og endnu

højere i Paris og London”, konstaterer Jesper Zerlang.

8

Men som investor skal man også mere konkret fokusere på,

hvilke faktorer der afgør, hvordan den økonomiske vækst

vil udvikle sig, da denne udvikling er afgørende for, hvordan

priserne på boliger vil dannes. Den aktuelle situation i Ber-

lin er, at byen har mere end 100.000 tomme lejligheder og

økonomisk set er meget trængt pga. de store omkostnin-

ger ved integrationen af øst. Endvidere er købekraften på

kort sigt begrænset, da det nuværende befolkningsgrund-

lag har en relativ svag købekraft. Disse faktorer er netop

årsagen til, at man som investor skal slå til nu.

”Det gælder om at spotte markedet, når priserne er i bund og

så se sin investering vokse i takt med, at økonomien forbed-

res i Tyskland”, fastslår Jesper Zerlang og fortsætter: ”Som

investor skal man have en investeringshorisont på 5-10 år,

hvis der for alvor skal tjenes penge. Griffins investeringsbud-

getter tager udgangspunkt i 10 år, men der er mulighed for

en tidligere realisering, hvis mulighederne opstår.”

Hvad er ideen med en ejendomsaktie?

Tidligere var der kun mulighed for at foretage en investe-

ring, præcis som man er vant til i Danmark; nemlig ved køb

af en ejendom eller en ejerlejlighed og så leje den ud.

Men for mange er det et virkeligt stort spring at foretage

den type investeringer i udlandet grundet forhold som det-

te lands anderledes lovgivning og skatteforhold, vedlige-

holdelse, istandsættelse og sprogforhold, som giver man-

ge nervøse trækninger.

Alternativet er at investere i et helt almindeligt dansk ak-

tieselskab, hvis eneste formål er investering i og drift af at-

traktive ejendomme i Berlin.

Griffin III Berlin A/S er et eksempel på et sådant selskab: ”Vi

oplever et øget pres fra vores kunder, der har det økonomi-

ske råderum, og som har spottet potentialet i Berlin, men

ikke orker alt det praktiske ved selv at gå i gang på et frem-

med marked. Med en placering i Griffins aktieselskaber får

man imidlertid både et løbende udbytte fra driften i selska-

bet, og man ejer en direkte andel af den potentielle værditil-

vækst på boligmarkedet i Berlin”, forklarer Jesper Zerlang.

I Griffins aktieselskaber investeres der i ejendomme for ca.

3 gange aktiekapitalen, så når en investor eksempelvis pla-

cerer 1 mio. kr. i et selskab, vil værditilvæksten være base-

ret på en ejendomsværdi lydende på 3 mio. kr. Aktieudbyt-

tet (ca. 5%) beregnes dog alene af den indskudte kapital,

som i dette eksempel er den indskudte 1 mio. kr.

Griffins aktieselskaber i Berlin handles på Københavns

Fondsbørs, hvilket gør aktien yderligere interessant i for-

hold til personligt at eje en ejendom, for ønsker man ikke

længere sin investering, kan den på almindelig vis sælges

til dagskurs på Danmarks anerkendte børs. Alternativt skal

man i gang med en ukendt proces, nemlig at sælge en ejen-

dom i et fremmed land, som er en yderst ressourcekræven-

de og ofte langsommelig proces.

Griffin Berlin III og IV

Det underliggende aktiv i Griffins aktieselskaber er ejendom-

me i Berlin. Udviklingen i aktiekursen vil således skabes af

forventningerne til markedsudviklingen dels i Berlin og dels

i Tyskland. Med Griffins første aktieselskab, Griffin Berlin III,

er aktien steget 10% i værdi, hvilket er meget tilfredsstillen-

de, og selskabet forventer, at de yderligere positive signaler

fra Tyskland vil gøre aktien endnu mere interessant.

Jesper Zerlang uddyber videre: ”På trods af, at der dagligt

handles med Berlin III-aktien, er det langt fra nok til at dæk-

ke den store efterspørgsel, vi møder. Derfor vil Griffin i maj/

juni måned 2007 udbyde endnu et selskab på Københavns

Fondsbørs, nemlig Griffin Berlin IV.

Konceptuelt er selskabet identisk med Griffin Berlin III, blot

er de underliggende ejendomme indkøbt over en periode

forskudt 6 måneder. I denne periode har vi oplevet en pris-

stigning på 4-5%, hvilket dog stadig er uhyre interessant i

forhold til andre store metropoler. Gennemsnitskøbsprisen

i Griffin Berlin IV er på 6.634 kr. pr. m² (Griffin Berlin III var

6.094 kr. pr. m².). Til sammenligning er m²-prisen i Køben-

havn for tilsvarende ejendomme 20.000 kr. pr. m² og endnu

højere i Paris og London”, konstaterer Jesper Zerlang.

9

GriffinPaul Bergsøes Vej 142600 GlostrupTelefon: +45 46 900 [email protected]

Derfor bør man investere i Tyskland:-Europas største og verdens 3. største økonomi-Verdens p.t. mest undervurderede boligmarked-Brohoved mellem det tidligere Vesten og de nye østlande-Højt udviklet land med en gennemsigtig og troværdig boliglovgivning

Derfor bør man investere i Berlin:-Centrum i det nye, udvidede EU-Hovedstad i Europas største økonomi-Største by i Tyskland (3,4 mio. indbyggere – næsten samme størrelse som Hamborg, Frankfurt og Mün-chen tilsammen!)-Største europæiske hovedstad efter London-Europas p.t. mest attraktive by for internationale firmaer – specielt medie-, high-tech- og it-sektoren-3. største turistdestination i Europa efter Paris og London-Siden 1998 har Tyskland investeret mere end 75 mia. euro i Berlins infrastruktur-Uovertruffen infrastruktur – Europas største jernbanestation og snart den nye Berlin Brandenburg Inter-national Airport (2011)-En grøn by (40% af Berlins areal er dækket af offentlige parker)

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

Berlin

Eu

ro

London Paris Dublin Prag Budapest

Kilde: Colliers

Gns. pris/m²

Gns. årlig husleje

BNP pr. indbygger

„Skru ned for solen“ hedder Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens nye kampagne, som blev åbnet i marts af en højgravid Kronprinsesse Mary.

Gode solvaner skal grundlægges allerede i barndommen. Solskader og for megen sol, når man er barn, øger risikoen for at udvikle kræft senere i livet. „Børn er nogle af de mest sårbare, når det gælder solbeskyt-telse. De leger ude mange timer hver dag og forskning har vist, at jo tidligere man begynder at få meget sol og mange skold-ninger, jo større er risikoen for at få kræft i huden senere i livet“, siger Anja Philip, der er projektchef i Kræftens bekæmpelse.

Dårlige vaner i solen

Netop fordi danskerne har så dårlige vaner i solen, indtager vi en kedelig 7. plads over lande i verden, der har flest tilfælde af hud-kræft per indbygger. Alene i år vil 8.000 dan-skere få konstateret modermærke- eller hud-kræft. Det svarer til en tredobling på 30 år.

Skru ned for solen

Kræftens bekæmpelse har i samarbejde med TrygFonden lanceret en kampagne der skal lære os at passe bedre på vores hud, når vi be-finder os i solen. I den forbindelse udkommer „En bog om solen“, der henvender sig til børn i alderen 5-8 år. Børnene skal lære, at solens

stråler er livsvigtig for alt liv, at den gør os i godt humør og giver os D-vitamin, men at solen også kan være usund, hvis vi ikke be-skytter os. Det er de usynlige UV-stråler, der er farlige. Halvdelen af disse rammer mellem kl. 12 og 15. Det er derfor børn og voksne skal lære at skrue ned for solen, især i dette tidsrum.

Bliv ven med solen hele livet

„En bog om solen“ er skrevet og tegnet af Pernilla Stalfelt, som er en af Sveriges mest roste, moderne børnebogsforfattere. Bo-gen gør børn og deres forældre samt andre voksne klogere på solen, hvad den gør for os

og hvad vi kan gøre for at være ven med den hele livet. Det handler om at passe på vores egen indpakning, huden. Forordet er skrevet af Kronprinsesse Mary. o

Mary gav børnene kampagnens solhat på, lige som hun selv tog en hat på. Solhatten kan købes fra maj måned via www.cancer.dk. Den fås i to farver og i både voksen- og børnestørrelse.

Af Charlotte Søllner Hernø [email protected]

Foto: Tomas Bertelsen, Kræftens Bekæmpelse.

Pernilla Stalfelt´s „En bog om solen“ kan bestilles hos Kræftens Bekæmpelse på www.cancer.dk.

Kronprinsesse Mary ambassadør for solkampagne

Protektor Kronprinsesse Mary:„På Tasmanien, hvor jeg voksede op, var det naturligt at beskytte sig mod solens stråler. Den tradition vil jeg gerne bringe med til mit nye land, Danmark.

Når sommersolen står højt på himlen, skal vi undgå for meget sol. Derfor skal vi søge skygge, bruge hat, bluse med ærmer og solcreme. Så kan vi blive ved med at være ven med solen hele livet.“

Kronprinsesse Mary læste ved åbningen af kampagnen højt af „En bog om solen“ i en børnehave i Gentofte.

10

creo

GriffinPaul Bergsøes Vej 142600 GlostrupTelefon: +45 46 900 [email protected]

Derfor bør man investere i Tyskland:-Europas største og verdens 3. største økonomi-Verdens p.t. mest undervurderede boligmarked-Brohoved mellem det tidligere Vesten og de nye østlande-Højt udviklet land med en gennemsigtig og troværdig boliglovgivning

Derfor bør man investere i Berlin:-Centrum i det nye, udvidede EU-Hovedstad i Europas største økonomi-Største by i Tyskland (3,4 mio. indbyggere – næsten samme størrelse som Hamborg, Frankfurt og Mün-chen tilsammen!)-Største europæiske hovedstad efter London-Europas p.t. mest attraktive by for internationale firmaer – specielt medie-, high-tech- og it-sektoren-3. største turistdestination i Europa efter Paris og London-Siden 1998 har Tyskland investeret mere end 75 mia. euro i Berlins infrastruktur-Uovertruffen infrastruktur – Europas største jernbanestation og snart den nye Berlin Brandenburg Inter-national Airport (2011)-En grøn by (40% af Berlins areal er dækket af offentlige parker)

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

Berlin

Eu

ro

London Paris Dublin Prag Budapest

Kilde: Colliers

Gns. pris/m²

Gns. årlig husleje

BNP pr. indbygger

„Skru ned for solen“ hedder Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens nye kampagne, som blev åbnet i marts af en højgravid Kronprinsesse Mary.

Gode solvaner skal grundlægges allerede i barndommen. Solskader og for megen sol, når man er barn, øger risikoen for at udvikle kræft senere i livet. „Børn er nogle af de mest sårbare, når det gælder solbeskyt-telse. De leger ude mange timer hver dag og forskning har vist, at jo tidligere man begynder at få meget sol og mange skold-ninger, jo større er risikoen for at få kræft i huden senere i livet“, siger Anja Philip, der er projektchef i Kræftens bekæmpelse.

Dårlige vaner i solen

Netop fordi danskerne har så dårlige vaner i solen, indtager vi en kedelig 7. plads over lande i verden, der har flest tilfælde af hud-kræft per indbygger. Alene i år vil 8.000 dan-skere få konstateret modermærke- eller hud-kræft. Det svarer til en tredobling på 30 år.

Skru ned for solen

Kræftens bekæmpelse har i samarbejde med TrygFonden lanceret en kampagne der skal lære os at passe bedre på vores hud, når vi be-finder os i solen. I den forbindelse udkommer „En bog om solen“, der henvender sig til børn i alderen 5-8 år. Børnene skal lære, at solens

stråler er livsvigtig for alt liv, at den gør os i godt humør og giver os D-vitamin, men at solen også kan være usund, hvis vi ikke be-skytter os. Det er de usynlige UV-stråler, der er farlige. Halvdelen af disse rammer mellem kl. 12 og 15. Det er derfor børn og voksne skal lære at skrue ned for solen, især i dette tidsrum.

Bliv ven med solen hele livet

„En bog om solen“ er skrevet og tegnet af Pernilla Stalfelt, som er en af Sveriges mest roste, moderne børnebogsforfattere. Bo-gen gør børn og deres forældre samt andre voksne klogere på solen, hvad den gør for os

og hvad vi kan gøre for at være ven med den hele livet. Det handler om at passe på vores egen indpakning, huden. Forordet er skrevet af Kronprinsesse Mary. o

Mary gav børnene kampagnens solhat på, lige som hun selv tog en hat på. Solhatten kan købes fra maj måned via www.cancer.dk. Den fås i to farver og i både voksen- og børnestørrelse.


Foto: Tomas Bertelsen, Kræftens Bekæmpelse.

Pernilla Stalfelt´s „En bog om solen“ kan bestilles hos Kræftens Bekæmpelse på www.cancer.dk.

Kronprinsesse Mary ambassadør for solkampagne

Protektor Kronprinsesse Mary:„På Tasmanien, hvor jeg voksede op, var det naturligt at beskytte sig mod solens stråler. Den tradition vil jeg gerne bringe med til mit nye land, Danmark.

Når sommersolen står højt på himlen, skal vi undgå for meget sol. Derfor skal vi søge skygge, bruge hat, bluse med ærmer og solcreme. Så kan vi blive ved med at være ven med solen hele livet.“

Kronprinsesse Mary læste ved åbningen af kampagnen højt af „En bog om solen“ i en børnehave i Gentofte.

11

creo

Dansk firma i front medcancerbehandling


DanDrit Biotech A/S er en forholdsvis ung, dansk virksomhed, som forsker i og producerer en vaccine til immunterapi mod cancer. Der er indgået forskningssamarbejder med førende læger på Herlev og Gentofte Hospital, Kræftens Bekæmpelse, Statens Serum Institut og The National Cancer Centre i Singapore.

DanDrit Biotech A/S har adresse i Symbion Science Park i Københavns udkant sammen med omkring 90 andre forskningsvirksomheder specielt inden for biotek og IT. Læs mere på www.dandrit.com Foto: Anders Beldring.

DanDrit forsker i og producerer vacciner til im-munterapi mod cancer.

Alle mennesker indeholder milliarder af celler. Der dannes hele tiden nye

celler for at erstatte dem, der bliver ødelagt eller slidt op. Når man for eksempel får et sår, heles det op igen – der dannes nye celler. Normalt sker celledeling helt uden problemer. Men der kan opstå fejl, så cellerne deler sig for meget og danner en knude. Hvis cellerne ligner normale celler, er der tale om en harmløs knude. Hvis cellerne derimod har ændret form og udseende, er der sket en yderligere fejl i cellernes gener. Der kan nu være tale om forstadier til kræft. Hvis en almindelig celle bliver syg vil den normalt begå selvmord, ligesom kroppens immunforsvar træder til, når der er behov for det. Når der er tale om kræftceller sker ingen af delene.

Cancervaccine er skræddersyet immunterapiDanDrits Biotechs fokusområde er im-munterapi inden for cancer. De førende produkter hedder MelCancerVac, som er en dendritcelle vaccine baseret på patien-tens eget blod pulset med tumorekstrakt samt MelVaxin, som er baseret på et celle lysat, et melanom ekstrakt. På klart dansk betyder det, at man nærmest skræddersyr en vaccine til hver enkelt cancerpatient. Dendritcellerne sorteres fra blodet, bliver sat ”på skolebænken”, så de lærer at genkende de specifikke kræftceller. Når de returneres til den kræftsyge patient, kan de nu finde og identificere de celler, der kan angribe og destruere de farlige kræftceller. Dendritcelle vaccinen forbedrer og forstær-

ker altså patientens eget immunforsvar til at bekæmpe cancertumorer og metastaser.

Vacciner bliver netop nu klinisk afprøvet i DanmarkUdviklingen i DanDrit Biotech tog for alvor fart i 2004, tre år efter selskabets grund-læggelse, idet kliniske forsøg med dendrit-celle vaccine blev sat i gang. En videreud-vikling af gængse fremstillingsmetoder for dendritiske celler blev i 2005 patentbeskyt-tet. DanDrit Biotech er i hastig udvikling med hensyn til udvikling og afprøvning af MelCancerVac i forskellige cancer typer. Vaccinen bliver netop nu afprøvet på pa-tienter med coloncancer (kræft i tyktarmen) og på patienter med lungecancer. MelVaxin planlægges afprøvet som en forebyggende vaccine mod coloncancer i 2008. M

Normalt forbinder man en vaccina- tion med et middel til at forhindre

en sygdom i at opstå, så man f.eks. ikke får børnesygdomme eller influenza. Men en ny terapeutisk kræftvaccine skal ikke forhindre, at kræft opstår. Den skal i stedet bruges til at fjerne eller mindske risiko for tilbagefald af allerede opstået sygdom.

Immunforsvaret hjælper os ved at an-gribe bakterierne, når vi eks. får infektioner. Immunforsvaret genkender heldigvis raske eller normale celler og angriber derfor ikke disse. Men kræftceller kan snyde ved at iføre sig ”forklædning”, idet de har arvet en del af de normale cellers evne til at undgå angreb fra immunforsvaret. I cancer-vaccine forsøg prøver man at få celler fra immunforsvaret, såkaldte dræber T-celler, til at angribe cancercellerne. Dette sker via dendritceller.

Vaccine forbedrer og forstærker patientens eget immunforsvarOverlæge, dr. med. Anders Mellemgaard fra Herlev Hospitals onkologiske afdeling,

Terapeutisk cancervaccine

Dræber T-celler dræber virusinficerede celler eller celler, som udviser tegn på udvik-lende kræft. Når en celle er invaderet af f.eks. en virus, så vil cellen ændre karakter. T-cellerne genkender den inficerede celle som fremmed. T-cellerne frigiver en celle-gift som nedbryder den syge celles væg. Hermed kan bl.a. vand trænger ind i cellen, så den svulmer op eksploderer, dvs. den dør.

Dendritiske celler fungerer som en slags ”dørvogtere” i immunsystemet. Dendri-tiske celler kan genkende og skelne mellem farlige og uskadelige molekyletyper i kroppen. Det unikke ved dendritiske celler er, at de enerådigt styrer, hvilken respons immunsystemet skal svare tilbage med. Dendritiske celler udskilles fra knoglemar-vens stamceller, hvorfra de udgår som umodne dendritiske celler til vævet, hvor de påvirkes og differentieres. Cancervaccinen er baseret på dendritceller som

udvindes af patientens eget blod.Foto: Anders Beldring.

Dendritcellerne pulses med tumorekstrakt og vil, når de kommer tilbage i kroppen, forbedre og for-stærke patientens immunrespons mod cancertumorer og metastaser. Foto: Anders Beldring.

forsker i MelCancerVac i forbindelse med lungekræft og han forklarer det således: ”Vaccinen, som er baseret på dendritcel-ler udvundet af patientens eget blod pulset med tumorekstrakt, forbedrer og forstærker patientens immunrespons mod cancertumorer og metastaser. Cancerceller er i det væsentlige ikke anderledes, end andre celler, hvorfor overvågningen i krop-pen svigter. Dendritcellerne er immunceller, en slags hjælpeceller, som populært sagt skal finde og identificere noget fremmed. Dendritcellerne opsporer kræftcellerne, markerer dem og hidkalder ”de væbnede styrker”, dræber T-cellerne, som så skal gøre det af med kræftcellerne.”

Eksperimentel behandling af lungecancer på Herlev HospitalPå nuværende tidspunkt er behandling med den terapeutiske kræftvaccine en eksperimentel behandling af lungecancer patienter på Herlev Hospital. Behandlin-gen erstatter ikke anden behandling, men tilbydes udvalgte patienter som et supple-ment. ”Man skal huske på,” siger Anders Mellemgaard, ”at kræft er en kompliceret sygdom og behandlingen er derfor også kompliceret. Behandling med vaccine vil formentlig blive en supplerende behand-ling, en behandling i kombination med andre midler. Vaccinen er blot en ny vinkel af skyde fra.” M


13

Da der er vide rammer for, hvad der er normalt, kan en lille huskeliste

være nyttig for at vurdere, om man lider af forstoppelse. En engelsk fysiolog sagde allerede i 1909, at en hyppighed fra tre gange om dagen til en gang hver tredje dag ikke er unormalt – og den tommelfingerregel er stadig anvendelig.

Forstoppelse optræder hyppigere hos ældre og gravide end hos andre befolkningsgrupper, men alle kan komme ud for forstoppelse, enten i kortere perioder eller mere kronisk. Visse sygdomme og anvendelsen af en række lægemidler (læs indlægssed-lerne for de produkter, der anvendes) kan øge risikoen for forstoppelse.

Hvad er Dix?Dix er et plantebaseret produkt, der stimulerer tarmfunktionen og dermed afhjælper forstoppelse. Virkningen er baseret på to planter: Sennes og ka-mille med hvert deres virkeområde:

• Sennes indeholder stoffer, som virker stimulerende på tarmfunktionen og fremmer transporten af tarmindholdet og dermed hyppigheden af toiletbesøg.• Kamille virker beroligende og kan dæmpe nogle af de gener, der kan optræde i forbindelse med forstoppelse og afhjælpningen af denne tilstand.

Hvornår kan man anvende Dix?Dix er et naturlægemiddel, som fås uden recept hos Matas, på apoteket og i helsekostbutikker. Produktet er be-regnet til at afhjælpe mindre gener, som man normalt ikke ville søge læge for.

Forstoppelse kan ramme alle og er oftest ufarlig og forbigående, men kan også være tegn på andre sygdomme, som bør behandles i samråd med lægen.

Andre tiltagDer findes mange ”husråd”, som kan supplere anvendelsen af Dix. Det kan

være en god idé at spise grove, fiber-rige fødevarer, drikke rigeligt med vand og få tilstrækkelig med motion.

Dobbelt effektDix virker allerede i løbet af 8-10 timer og er dobblet effektiv idet præparatet både virker afførende og beroligende på maven på samme tid.

Spørg efter Dix hos Matas, på apote-ket og i helsekostbutikker.

Anvendelse: Naturlægemiddel til kortvarig anvendelse ved forstoppelse. Dosering: 1 kapsel ved sengetid. I særlige tilfælde op til 3 kapsler daglig. Må ikke anvendes til børn under 12 år uden lægens anvisning. Kontraindikationer: Bør ikke anvendes ved forsnævringer i mave-tarm kanalen eller andre tilstande, der kan forhindre en normal passage gennem denne. Bør ikke anvendes ved mavesmerter af ukendt årsag. Forsigtighed bør udvises ved betændelsestilstande i tarmen. Interaktioner: Ingen kendte. Graviditet og amning: Generel forsigtighed, specielt i 1. trimester bør udvises. Bør generelt ikke anvendes uden samråd med læge. Bivirkninger: Kan bevirke mavekolik samt elektrolytforstyrrelser. Dix kan farve urinen gul-brun ved sur pH og rød ved basisk pH. Overdosering: Ved indtagelse af doser, som giver tynd afføring, eller ved for langvarig anvendelse er der risiko for forstyrrelser i vand- og saltbalancen. Ved længerevarende overdosering kan udvikles leverbetændelse (toksisk). Ved langvarig brug kan udvikles en atonisk ikke-funktionel tyktarm.

Forstoppelse?

Hvornår har man forstoppelse?

Hvis man har haft 2 eller flere af følgende symptomer samtidig, inden for en tre-måneders periode i det seneste år, kan der være grund til at søge behandling:

• At man ved toiletbesøg må ”presse” mere end hver fjerde gang.

• Afføringen er hård eller knoldet mere end hver fjerde gang.

• Man føler, at man ikke er ”blevet færdig” mere end hver fjerde gang.

• Man føler, at endetarmen er ”blokeret” mere end hver fjerde gang.

• Det er nødvendigt at hjælpe afføringen manuelt mere end hver fjerde gang.

• Mindre end tre toiletbesøg omugen.

Vores fordøjelse er omfattet af stor opmærksomhed,

og vi er bedst tilpas, når både det at spise og

toiletbesøgene foregår regelmæssigt. Fordøjelsen

er dermed en vigtig faktor, når vi skal vurdere vores

velbefindende. Dix er et helt nyt afføringsmiddel,

som kan hjælpe, når maven holder lukket.

- Prøv Dix, når maven holder lukket

Dix_Rask_annonce.indd 1 15-06-06 10:28:15


Spis dig sund

Omega-3-fedtsyrerEn kostændring, hvor man indtager større mængder Omega-3-fedtsyrer via fi sk, især fede fi sk, medfører et fald i blodets ind-hold af tri-glycerid. Tri-glycerid er en op-lagringsform for fedt, og det er den form fedtet har i for eksempel nogle fl ydende planteolier, fast plantefedt, synligt fedt på kød og fedtdepoter hos mennesket.

En kostændring, hvor man indtager større mængder Omega-3-fedtsyrer, medfører et øget indhold af HDL-koleste-rol, ’det gode kolesterol’, i blodet, nedsat risiko for dannelsen af forkalkning i blod-årerne og for dannelsen af blodpropper.

Blodpropper rammer eksempelvist stort set aldrig grønlandske fangere eller japanere, da begge befolkningsgrupper traditionelt har fi sk som fast element i den daglige kost.

Effektiv forebyggelse via fi skNye undersøgelser viser, at kvinder effektivt kan forebygge risikoen for at få blodprop-per i hjernen. Amerikanske forskere har fulgt en gruppe amerikanske kvinder i alderen 34-59 år i 14 år. Undersøgelsen dokumenterer, at kvinder, som spiser fede fi sk to eller fl ere gange om ugen, halverer deres risiko for blodprop i hjernen. En del af forklaringen er, at Omega-3-fedtsyrerne gør blodet mere tyndtfl ydende, sænker blodtrykket og mindsker mængden af det stof, der får blodet til at klumpe.Faktisk ville 25% af alle hjerteblodpropper herhjemme kunne forebygges, hvis alle i højrisikogrup-

Fisk er sundt. Det ved enhver. Men der er alligevel ikke så mange danskere, der regelmæssigt spiser fi sk, som der kunne være. Indvendingerne er, at det er svært at få fat i frisk fi sk og at det er besværligt at lave. Intet kunne imidlertid være mere forkert.

Direkte fra havet til din hoveddørSkagenfood.dk leverer årstidens friske fi sk fanget i danske farvande og landet i danske hav-ne samt andre råvarer i høj kvalitet direkte hjem til den private forbruger og til kantiner eller institutioner. Skagenfood.dk gør det nemt at spise sundt ved at spise fi sk jævnligt. Man kan abonnere på lige præcist den kasse, der passer til appetit og pengepung. Og man kan være sikker på helt friske råvarer. Den friske fi sk bliver håndfi leteret, pakket og afsendt direkte til kunden uden fordyrende mellemled. Der følger altid nøjagtig opskrift med pakken. Lettere kan det ikke blive. Læs mere på www.skagenfood.dk eller ring på tlf. 70 20 06 30.

pen spiste fed fi sk som sild, laks, makrel, hellefi sk og ål nogle gange om ugen.

Højrisikogruppen er mennesker med sukkersyge, højt blodtryk, højt kolesteroltal, overvægtige, rygere samt mennesker der har oplevet blodpropper i den nærmeste familie.

Prostatakræft Forskere har desuden bevist, at mindst halvdelen af de 1.350 danske mænd, som hvert år bliver ramt af kræft i prostata,

kunne have undgået sygdommen ved regelmæssigt at have haft fi sk på menuen. Prostatakræft er en alvorlig sygdom, og der er derfor god grund til at være aktivt forebyggende. Kun hver tredje mand med sygdommen lever fem år efter, diagnosen er blevet stillet.

Vidste du i øvrigtMange danskere får for lidt D-vitamin, jod og muligvis også selen i kosten. Alle de stoffer fi ndes i fi sk og man får nemmest mere af dem i sin kost ved at spise fi sk. Kilde: Fødevarestyrelsen.

Vind mini luksuspakke i 3 måneder

Du kan vinde levering af en mini luksuspakke hver 14. dag i 3 måneder ved at tilmelde dig nyhedsbrevet fra Skagenfood.dk. Send en mail til [email protected] Indsend kuponen senest den 31. august tilSkagenfood.dk, Havnegade 21, 9900 Frederikshavn

Navn: ___________________________________________________

Adresse: ________________________________________________

Postnr. og by: ____________________________________________

Tlf.: ________________________ Mail: ______________________________________________

Du kan også sende en mail til kundeservice@skagenfood med dit navn, postnummer og mail-adresse. Husk at skrive ’Nyhedsbrev – RASK’ i emnelinien.

14

creo


være nyttig for at vurdere, om man lider af forstoppelse. En engelsk fysiolog sagde allerede i 1909, at en hyppighed fra tre gange om dagen til en gang hver tredje dag ikke er unormalt – og den tommelfingerregel er stadig anvendelig.

Forstoppelse optræder hyppigere hos ældre og gravide end hos andre befolkningsgrupper, men alle kan komme ud for forstoppelse, enten i kortere perioder eller mere kronisk. Visse sygdomme og anvendelsen af en række lægemidler (læs indlægssed-lerne for de produkter, der anvendes) kan øge risikoen for forstoppelse.

Hvad er Dix?Dix er et plantebaseret produkt, der stimulerer tarmfunktionen og dermed afhjælper forstoppelse. Virkningen er baseret på to planter: Sennes og ka-mille med hvert deres virkeområde:

• Sennes indeholder stoffer, som virker stimulerende på tarmfunktionen og fremmer transporten af tarmindholdet og dermed hyppigheden af toiletbesøg.• Kamille virker beroligende og kan dæmpe nogle af de gener, der kan optræde i forbindelse med forstoppelse og afhjælpningen af denne tilstand.

Hvornår kan man anvende Dix?Dix er et naturlægemiddel, som fås uden recept hos Matas, på apoteket og i helsekostbutikker. Produktet er be-regnet til at afhjælpe mindre gener, som man normalt ikke ville søge læge for.

Forstoppelse kan ramme alle og er oftest ufarlig og forbigående, men kan også være tegn på andre sygdomme, som bør behandles i samråd med lægen.

Andre tiltagDer findes mange ”husråd”, som kan supplere anvendelsen af Dix. Det kan

være en god idé at spise grove, fiber-rige fødevarer, drikke rigeligt med vand og få tilstrækkelig med motion.

Dobbelt effektDix virker allerede i løbet af 8-10 timer og er dobblet effektiv idet præparatet både virker afførende og beroligende på maven på samme tid.

Spørg efter Dix hos Matas, på apote-ket og i helsekostbutikker.

Anvendelse: Naturlægemiddel til kortvarig anvendelse ved forstoppelse. Dosering: 1 kapsel ved sengetid. I særlige tilfælde op til 3 kapsler daglig. Må ikke anvendes til børn under 12 år uden lægens anvisning. Kontraindikationer: Bør ikke anvendes ved forsnævringer i mave-tarm kanalen eller andre tilstande, der kan forhindre en normal passage gennem denne. Bør ikke anvendes ved mavesmerter af ukendt årsag. Forsigtighed bør udvises ved betændelsestilstande i tarmen. Interaktioner: Ingen kendte. Graviditet og amning: Generel forsigtighed, specielt i 1. trimester bør udvises. Bør generelt ikke anvendes uden samråd med læge. Bivirkninger: Kan bevirke mavekolik samt elektrolytforstyrrelser. Dix kan farve urinen gul-brun ved sur pH og rød ved basisk pH. Overdosering: Ved indtagelse af doser, som giver tynd afføring, eller ved for langvarig anvendelse er der risiko for forstyrrelser i vand- og saltbalancen. Ved længerevarende overdosering kan udvikles leverbetændelse (toksisk). Ved langvarig brug kan udvikles en atonisk ikke-funktionel tyktarm.

Forstoppelse?


være nyttig for at vurdere, om man lider af forstoppelse. En engelsk fysiolog

• Sennes indeholder stoffer, som virker stimulerende på tarmfunktionen og fremmer transporten af tarmindholdet og dermed hyppigheden af toiletbesøg.

Hvornår har man forstoppelse?

Hvis man har haft 2 eller flere af følgende symptomer samtidig, inden for en tre-måneders periode i det seneste år, kan der være grund til at søge behandling:

• At man ved toiletbesøg må ”presse” mere end hver fjerde gang.

• Afføringen er hård eller knoldet mere end hver fjerde gang.

• Man føler, at man ikke er ”blevet færdig” mere end hver fjerde gang.

• Man føler, at endetarmen er ”blokeret” mere end hver fjerde gang.

• Det er nødvendigt at hjælpe afføringen manuelt mere end hver fjerde gang.

• Mindre end tre toiletbesøg omugen.

Vores fordøjelse er omfattet af stor opmærksomhed,

og vi er bedst tilpas, når både det at spise og

toiletbesøgene foregår regelmæssigt. Fordøjelsen

er dermed en vigtig faktor, når vi skal vurdere vores

velbefindende. Dix er et helt nyt afføringsmiddel,

som kan hjælpe, når maven holder lukket.

- Prøv Dix, når maven holder lukket

Dix_Rask_annonce.indd 1 15-06-06 10:28:15

creo

Når mænd skranter, taler de hver-ken med hinanden eller konen og de opsøger ofte først meget sent lægen. Ligesom Pedro selv.

Aldrig er et menneske så syg, som når en mand er syg. Raske er mænd aldrig. Der er altid noget, der svier og knækker og plager og snue og hold i ryggen og hovedpine, ma-vepine, tandpine, rød i halsen, belagt tunge, gigt, slidgigt, problemer med tarmen, vorter i ansigtet, allergier, røde pletter og „Hvad mon dét nu er?“.

Det er sjældent lidelser, der faktuelt kan diagnosticeres. De er der bare og gør hver-dagen til et mindre helvede. Det går ikke stille af. „Av for fanden. Det gør bare så ondt“. Det er kvinder, der lider i stilhed.

Hvordan kan det nu være?

Lad os starte med forskellene på de to køn. Mænd er højere, de er stærkere og ifølge professor Helmuth Nyborg også mere intel-ligente, det vil sige at de har højere intelli-genskvotient. Et sted mellem 2 og 3 pct. i snit. Mænd er mere stridbare, mere intri-gante og sladdervorne end kvinder. De er bedre til at lave mad, bedre til at komponere klassisk musik (det er de faktisk), de er sek-suelt polygame, mens kvinder siges at være monogame.

Men mænd lever i gennemsnit 5 år min-dre end kvinder. Danske mænd bliver i snit 76 år og lever 3 år mindre end mænd alle andre steder i Europa. Dog minus England, der har både dybt usunde mænd og kvinder. De er heller ikke så pæne at se på derovre. De spiser forkert, fish and chips, drikker alt for mange bajere og ryger som danskere. De spiser slik og hænger foran flimmeren, mens de ser sport. „Hvorfor overanstrenge sig, når andre gør det så godt på TV“. Mønsteret kendes også herhjemme.

Et hav af gynækologer, men ingen mandologer

Der findes forskellige lidelser, som faktisk kun angår mænd. Det handler alt sammen om forhold lige omkring kønsdelene. Det er ret snævert område, og derfor findes der så at sige ingen „mandologer“. Det hele sidder udvortes, er lige at gå til for enhver læge. Der findes derimod et hav af gynækologer, fordi

kvinder har langt flere specialsygdomme. De kan få børn, og kvinder er specialiseret kvindelige helt op i maven. Hos kvinder sid-der det hele indvortes og kræver apparaturer. Desuden har de bryster og kan få brystkræft. Det kan mænd også, men det er sjældent. Omvendt kan nogle kvinder få skæg, men det er ligeså sjældent.

Kvinder er mere raske, fordi de går mere til læge

Så simpelt og indlysende, som det lyder, så er det faktisk sådan, at kvinder er mere raske end mænd, fordi de går mere til læge. Mænd gør det ikke, fordi det er pjevset. Mænd vil hellere tale om det end gøre ved noget ved det. Følgen er, at mænd bliver rigtigt syge og dør af det. Det er ikke indbygget i mænd, at de skal dø tidligere. Tværtimod er det bety-deligt mere risikabelt at være kvinde. At få børn har dræbt milliarder af kvinder og gør det stadig. Mænd dør af at gå i krig, men det er trods alt ikke så almindeligt mere.

Mænd lever et udvendigt praleliv – det dør de af

Der er ting, som giver sig selv med statistik-ken. Mænd lever et udvendigt praleliv. 9 ud af 10 dødsfald i trafikken rammer mænd, fordi de kører for stærkt og tror, at de kan køre på vandet, i hvert fald frosset vand. De-res idrætsskader er alvorligere, de slås mere, de leger Tarzan i vanvittige sportsgrene, kravler op på bjerge og springer ud fra dem igen osv, osv.

Mænd får betydeligt mere cancer end kvinder. Mænd går alt for længe med det. Selv gik jeg år 2004 i et lille halvt års tid med manglende appetit. Det gjorde ikke ondt, og hvem har ikke godt af at tabe sig. Først da

der begyndte at komme vrøvl med afførin-gen, gik jeg til speciallæge. Kræft i tyktarmen. Ugelangt ophold på Gentofte Amtssygehus. Operation og fremragende behandling, 70 kilo, da jeg blev udskrevet. Det er ikke kamp-vægten. 3 uger efter operationen blev jeg frikendt. Det hele var kommet ud ved ope-rationen, og gudskelov skal jeg resten af livet gå til kontrol.

Mænd kan være fremragende kokke, men de lever af snask og bajere

Livsstil betyder naturligvis en masse. Mænd kan godt være fremragende kokke, men de fleste er mildt sagt ikke. For det voksende antal singler betyder det take away, røde pøl-ser, slik og andet snask, for mange bajere og sprut. Dog er smøgerne på retur. Det er ikke trendy mere. Alt det andet kan give kræft i tyktarmen og i leveren og bugspytkirtlen. Opdages kræften for sent, er der ikke meget at gøre. Sidder kræften i leveren og bugspyt-kirtlen er det så godt som en dødsdom.

Kvinders psykiske beredskab bedre

Endelig er der det psykiske beredskab. Kvin-ders er langt bedre. De har umiddelbart ansvar både overfor sig selv, partneren og børnene. De har ikke tid til at henfalde i triste tanker over manglende succes. Men den tid har mænd.

Mænd er mere psykisk skrøbelige. De kredser for meget om sig selv og manglen på succesoplevelser. Selvom antidepressive piller har pillet lidt af pynten, så går stadig hårdt for sig. Der er langt flere selvmord blandt mænd, specielt for alenemænd efter skilsmisse. Mænd har for højt stress-niveau. De er sure af princip. „Hvorfor er det mig, der skal ud at handle?“

Læg mærke til mænd i køen i supermar-kedet. Det er mænd, der brokker sig. Jeg er selv en af dem. Omvendt er det også mænd, der fornuftigt spørger, hvor på hylderne va-rerne er. Kvinder vil ikke være til besvær.

At mænd dør tidligere, er ikke noget Vorherre har bestemt

Hvad kan der gøres ved det? Ingenting. Kam-pagner er penge smidt lige ud luften. Det vil være godt med flere mandelæger. Det vil være godt, hvis mænd betænker deres situa-tion, finder ud af at de betyder noget for an-dre. Men for at nå derhen skal mænd lære at snakke ordentligt med sig selv og med andre mænd. Det vil de desværre ikke. Og så dør de 5 år før kvinderne.

Det er ikke noget, Vorherre har bestemt. o

Specialdesignede hovedbeklædningerNærmeste forhandlere 70 25 00 77www.christinesite.dk

Mænd lever et udvendigt praleliv, siger Pedro. Foto: Anders Beldring

af Pedro [email protected]

DE SYGE MÆND

CareMatch har gjort det til sit speci-ale at skaffe motiverede og fagligt kvalificerede medarbejdere indenfor hele pleje og omsorgsområdet

Manglen på hænder i ældreplejen er det stør-ste enkeltstående velfærdsproblem over-hovedet, siger formanden for Foreningen af Socialchefer i Danmark, Ole Pass.

Det er en utrolig stor udfordring at få den rette ansøger og den rette virksomhed i sundhedssektoren til at finde hinanden, siger direktør i CareMatch, Stefan Førster-Christensen.

De understreger dermed alvoren i talrige undersøgelser, som dokumenterer, at kommu-nerne i de kommende år får meget vanskeligt ved at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft til æl-

dreplejen. Der skal ekstraordinære kræfter til, hvis fremtidens fru Jensen på 93 og hr. Han-sen på 81skal have en tryg hverdag.

Hver anden kommune har allerede problemer

Den senere tids skandaler i ældreplejen kan vise sig at være det rene vand i sammenlig-ning med, hvad fremtidens ældre skal stå mål til. Inden for de kommende fire år vil det nemlig blive langt, langt sværere at rekruttere tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft til ældreplejen, mener 6 ud af 10 kommunaldi-rektører i de nye storkommuner ifølge Uge-brevet A4.

De kommunale topchefers melding kom-mer på et tidspunkt, da mange kommuner allerede har store rekrutteringsproblemer. Kommunernes Landsforening er nået frem til, at over halvdelen af landets kommuner nu har

problemer med at få tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft til ældreplejen.

Problemerne bunder først og fremmest i de velkendte ændringer i befolknings-sammensætningen. Mens der i 1950 var 5 beskæftigede for hver person over 60 år, er tallet i dag 3, og det vil ifølge National-banken falde yderligere til 2 i 2040. Særligt gruppen af de ældste, dvs. 80-årige og æl-dre, vil vokse markant. At disse aldersklas-ser er relativt plejekrævende, kommer både sundhedsmedarbejderne og deres arbejds-givere til at mærke – arbejdstagere i form af øget pres, arbejdsgiveren økonomisk og rekrutteringsmæssigt.

Arbejdsmiljøet bør være optimalt

En af aktørerne i bestræbelserne på at tilføre ældreplejen motiverede og fagligt kvalificerede medarbejdere er CareMatch på Frederiksberg.

Den store velfærdsudfordring:Kompetente ildsjæle til ældreplejen

Når mænd skranter, taler de hver-ken med hinanden eller konen og de opsøger ofte først meget sent lægen. Ligesom Pedro selv.

Aldrig er et menneske så syg, som når en mand er syg. Raske er mænd aldrig. Der er altid noget, der svier og knækker og plager og snue og hold i ryggen og hovedpine, ma-vepine, tandpine, rød i halsen, belagt tunge, gigt, slidgigt, problemer med tarmen, vorter i ansigtet, allergier, røde pletter og „Hvad mon dét nu er?“.

Det er sjældent lidelser, der faktuelt kan diagnosticeres. De er der bare og gør hver-dagen til et mindre helvede. Det går ikke stille af. „Av for fanden. Det gør bare så ondt“. Det er kvinder, der lider i stilhed.

Hvordan kan det nu være?

Lad os starte med forskellene på de to køn. Mænd er højere, de er stærkere og ifølge professor Helmuth Nyborg også mere intel-ligente, det vil sige at de har højere intelli-genskvotient. Et sted mellem 2 og 3 pct. i snit. Mænd er mere stridbare, mere intri-gante og sladdervorne end kvinder. De er bedre til at lave mad, bedre til at komponere klassisk musik (det er de faktisk), de er sek-suelt polygame, mens kvinder siges at være monogame.

Men mænd lever i gennemsnit 5 år min-dre end kvinder. Danske mænd bliver i snit 76 år og lever 3 år mindre end mænd alle andre steder i Europa. Dog minus England, der har både dybt usunde mænd og kvinder. De er heller ikke så pæne at se på derovre. De spiser forkert, fish and chips, drikker alt for mange bajere og ryger som danskere. De spiser slik og hænger foran flimmeren, mens de ser sport. „Hvorfor overanstrenge sig, når andre gør det så godt på TV“. Mønsteret kendes også herhjemme.

Et hav af gynækologer, men ingen mandologer

Der findes forskellige lidelser, som faktisk kun angår mænd. Det handler alt sammen om forhold lige omkring kønsdelene. Det er ret snævert område, og derfor findes der så at sige ingen „mandologer“. Det hele sidder udvortes, er lige at gå til for enhver læge. Der findes derimod et hav af gynækologer, fordi

kvinder har langt flere specialsygdomme. De kan få børn, og kvinder er specialiseret kvindelige helt op i maven. Hos kvinder sid-der det hele indvortes og kræver apparaturer. Desuden har de bryster og kan få brystkræft. Det kan mænd også, men det er sjældent. Omvendt kan nogle kvinder få skæg, men det er ligeså sjældent.

Kvinder er mere raske, fordi de går mere til læge

Så simpelt og indlysende, som det lyder, så er det faktisk sådan, at kvinder er mere raske end mænd, fordi de går mere til læge. Mænd gør det ikke, fordi det er pjevset. Mænd vil hellere tale om det end gøre ved noget ved det. Følgen er, at mænd bliver rigtigt syge og dør af det. Det er ikke indbygget i mænd, at de skal dø tidligere. Tværtimod er det bety-deligt mere risikabelt at være kvinde. At få børn har dræbt milliarder af kvinder og gør det stadig. Mænd dør af at gå i krig, men det er trods alt ikke så almindeligt mere.

Mænd lever et udvendigt praleliv – det dør de af

Der er ting, som giver sig selv med statistik-ken. Mænd lever et udvendigt praleliv. 9 ud af 10 dødsfald i trafikken rammer mænd, fordi de kører for stærkt og tror, at de kan køre på vandet, i hvert fald frosset vand. De-res idrætsskader er alvorligere, de slås mere, de leger Tarzan i vanvittige sportsgrene, kravler op på bjerge og springer ud fra dem igen osv, osv.

Mænd får betydeligt mere cancer end kvinder. Mænd går alt for længe med det. Selv gik jeg år 2004 i et lille halvt års tid med manglende appetit. Det gjorde ikke ondt, og hvem har ikke godt af at tabe sig. Først da

der begyndte at komme vrøvl med afførin-gen, gik jeg til speciallæge. Kræft i tyktarmen. Ugelangt ophold på Gentofte Amtssygehus. Operation og fremragende behandling, 70 kilo, da jeg blev udskrevet. Det er ikke kamp-vægten. 3 uger efter operationen blev jeg frikendt. Det hele var kommet ud ved ope-rationen, og gudskelov skal jeg resten af livet gå til kontrol.

Mænd kan være fremragende kokke, men de lever af snask og bajere

Livsstil betyder naturligvis en masse. Mænd kan godt være fremragende kokke, men de fleste er mildt sagt ikke. For det voksende antal singler betyder det take away, røde pøl-ser, slik og andet snask, for mange bajere og sprut. Dog er smøgerne på retur. Det er ikke trendy mere. Alt det andet kan give kræft i tyktarmen og i leveren og bugspytkirtlen. Opdages kræften for sent, er der ikke meget at gøre. Sidder kræften i leveren og bugspyt-kirtlen er det så godt som en dødsdom.

Kvinders psykiske beredskab bedre

Endelig er der det psykiske beredskab. Kvin-ders er langt bedre. De har umiddelbart ansvar både overfor sig selv, partneren og børnene. De har ikke tid til at henfalde i triste tanker over manglende succes. Men den tid har mænd.

Mænd er mere psykisk skrøbelige. De kredser for meget om sig selv og manglen på succesoplevelser. Selvom antidepressive piller har pillet lidt af pynten, så går stadig hårdt for sig. Der er langt flere selvmord blandt mænd, specielt for alenemænd efter skilsmisse. Mænd har for højt stress-niveau. De er sure af princip. „Hvorfor er det mig, der skal ud at handle?“

Læg mærke til mænd i køen i supermar-kedet. Det er mænd, der brokker sig. Jeg er selv en af dem. Omvendt er det også mænd, der fornuftigt spørger, hvor på hylderne va-rerne er. Kvinder vil ikke være til besvær.

At mænd dør tidligere, er ikke noget Vorherre har bestemt

Hvad kan der gøres ved det? Ingenting. Kam-pagner er penge smidt lige ud luften. Det vil være godt med flere mandelæger. Det vil være godt, hvis mænd betænker deres situa-tion, finder ud af at de betyder noget for an-dre. Men for at nå derhen skal mænd lære at snakke ordentligt med sig selv og med andre mænd. Det vil de desværre ikke. Og så dør de 5 år før kvinderne.

Det er ikke noget, Vorherre har bestemt. o

Specialdesignede hovedbeklædningerNærmeste forhandlere 70 25 00 77www.christinesite.dk

Mænd lever et udvendigt praleliv, siger Pedro. Foto: Anders Beldring

af Pedro [email protected]

DE SYGE MÆND

CareMatch har gjort det til sit speci-ale at skaffe motiverede og fagligt kvalificerede medarbejdere indenfor hele pleje og omsorgsområdet

Manglen på hænder i ældreplejen er det stør-ste enkeltstående velfærdsproblem over-hovedet, siger formanden for Foreningen af Socialchefer i Danmark, Ole Pass.

Det er en utrolig stor udfordring at få den rette ansøger og den rette virksomhed i sundhedssektoren til at finde hinanden, siger direktør i CareMatch, Stefan Førster-Christensen.

De understreger dermed alvoren i talrige undersøgelser, som dokumenterer, at kommu-nerne i de kommende år får meget vanskeligt ved at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft til æl-

dreplejen. Der skal ekstraordinære kræfter til, hvis fremtidens fru Jensen på 93 og hr. Han-sen på 81skal have en tryg hverdag.

Hver anden kommune har allerede problemer

Den senere tids skandaler i ældreplejen kan vise sig at være det rene vand i sammenlig-ning med, hvad fremtidens ældre skal stå mål til. Inden for de kommende fire år vil det nemlig blive langt, langt sværere at rekruttere tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft til ældreplejen, mener 6 ud af 10 kommunaldi-rektører i de nye storkommuner ifølge Uge-brevet A4.

De kommunale topchefers melding kom-mer på et tidspunkt, da mange kommuner allerede har store rekrutteringsproblemer. Kommunernes Landsforening er nået frem til, at over halvdelen af landets kommuner nu har

problemer med at få tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft til ældreplejen.

Problemerne bunder først og fremmest i de velkendte ændringer i befolknings-sammensætningen. Mens der i 1950 var 5 beskæftigede for hver person over 60 år, er tallet i dag 3, og det vil ifølge National-banken falde yderligere til 2 i 2040. Særligt gruppen af de ældste, dvs. 80-årige og æl-dre, vil vokse markant. At disse aldersklas-ser er relativt plejekrævende, kommer både sundhedsmedarbejderne og deres arbejds-givere til at mærke – arbejdstagere i form af øget pres, arbejdsgiveren økonomisk og rekrutteringsmæssigt.

Arbejdsmiljøet bør være optimalt

En af aktørerne i bestræbelserne på at tilføre ældreplejen motiverede og fagligt kvalificerede medarbejdere er CareMatch på Frederiksberg.

Den store velfærdsudfordring:Kompetente ildsjæle til ældreplejen

17

CareMatch er Danmarks eneste firma med speciale i formidling af jobs i sundhedssek-toren. Virksomhedens vision er, at borgene i Danmark får den bedst tænkelige service på alle niveauer i sundhedssektoren. Målet er at være den foretrukne samarbejdspart-ner i sundhedssektoren, når ansøger og virksomhed skal finde hinanden.

– Som erfarne konsulenter inden for syge-pleje, rekruttering og projektledelse forstår vi sundhedssektorens kultur, udfordringer og mål – særligt når det drejer sig om at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere. Vi opsøger konstant ny viden og impulser, der inddrages i vores opgaveløsninger. Derfor kan vi samtidig garantere de ansøgere, vi repræ-senterer, at de altid vil blive tilbudt stillinger, der passer til deres profil, og som vil give dem stor arbejdsglæde, understreger Stefan Før-ster-Christensen, der grundlagde CareMatch. Som tidligere sygeplejerske har han selv en baggrund i sundhedsvæsenet.

– Vi har at gøre med et lavtlønnet fag, så det er arbejdsglæden nok så meget som lønnen, der får de gode medarbejdere til at opsøge eller blive i disse jobs. Det gode arbejdsmiljø er alfa og omega for sådanne mennesker, og derfor vælger vi kun at

samarbejde med virksomheder, der vil inve-stere i et godt arbejdsmiljø – og dermed i gode medarbejdere, fortsætter Stefan Før-ster-Christensen. – Før et samarbejde etab-leres, sender vi altid to konsulenter ud på arbejdspladsen for at tjekke stedet. Det er en undersøgelse, der kan tage fra en halv dag til en uge.

Endvidere har vi eksterne professionelle leverandører af både coaching, Teambuilding, samt massage og fysioterapi tilknyttet som vi uden fortjeneste for os kan tilbyde i en samlet pakke. Det gør det nemmere for os at rekrut-tere og det sikrer en effektiv fastholdelse af dygtige medarbejdere.

Ansøgeren i centrum

De største kræfter bliver lagt i kommunika-tionen med ansøgeren til jobbet.

– Hos os er ansøgeren i centrum. Vi tager os god tid til den indledende sam-tale, to mand i mindst et par timer fortæller direktøren for CareMatch videre. – Mange kommer til os udbrændte og med stress. Det er jo ofte dem, der brænder mest for deres job, som bliver slidt mest ned. Og de har vanskeligt ved at gå ud og sælge sig selv. Vi giver dem så troen tilbage – troen på både

dem selv og på en fremtidig arbejdsplads. Vi har en særlig kærlighed til dem, der gerne vil gøre en forskel …

– Vi præsenterer udelukkende motive-rede ansøgere, hvor profil og værdigrundlag udgør det perfekte match. Det sikrer virk-somheden løsninger, der optimerer arbejds-miljøet og reducerer såvel personaleom-sætning som sygefravær.

Mindre personaleomsætning

CareMatch følger altid en ansættelse eller et projekt op med møder, for at sikre at alle forventninger og krav mellem virksomhed og ansøger er blevet indfriet.

Der er mange penge vundet ved at finde den rette mand/kvinde til den rette stilling. Rådgivningsfirmaet Carl Bro har regnet sig frem til, at en ansættelse af en ikke-akademisk medarbejder hurtigt løber op i 2-300.000 kr. til annoncering, vikarer, samtaler og oplæring. Virksomheder, der re-krutterer via CareMatch får en mindre per-sonaleomsætning.

I øvrigt forfalder regningen for CareMatchs rekrutteringsarbejde først, når opgaven er løst, dvs.den rette medarbejder er fundet.

Jeg har fået nyt job via CareMatch

Vivi Helle, daglig leder:

Efter nytår begyndte jeg at arbejde som daglig leder på en plejeboligin-stitution i Gentofte Kommune. Og jeg har fået lige præcis, hvad jeg bad om. Jeg havde et meget nært samarbejde med CareMatch, lige fra jeg indsendte mit CV til jeg begyndte på min nye ar-bejdsplads kun et par måneder senere. Det hele gik glat og hurtigt.

CareMatch følger godt op på tingene.


Ayse Acar, social- og sundheds-assistent:

I mit nuværende arbejde har jeg over halvandet år arbejdet primært sammen med afløsere, og det var meget opslid-ende, selv om jeg egentlig er glad for mine opgaver. Jeg så en annonce fra CareMatch, henvendte mig – og kom straks i gode hænder. De undersøgte alt om mig, så de var i stand til at finde det helt rigtige arbejde på et privat pleje-hjem i Rødovre. CareMatch har givet mig en god og tryg behandling, der oversteg mine forventninger.


Karsten Rasmussen, social- og sund-hedshjælper:

Når jeg opsøgte CareMatch, var det fordi jeg gerne ville skifte fra en traditio-nel arbejdstid til nattevagt, som giver en dejlig frihed. Jeg var faktisk ikke ked af mit gamle arbejde, så jobskiftet hastede ikke fra min side, men i løbet af få uger præsenterede CareMatch mig for noget virkelig attraktivt: Ansættelse på en insti-tution, hvor man trives. Det kunne jeg se med det samme, for alle smilede til mig, da jeg trådte ind ad døren. For mig er det vigtigt at være et sted, som prioriterer livskvaliteten højt.

Fagligt løft og fald i sygefravær

– Når vi skal finde den rette ansøger til en stilling, kan vi trække på vores omfattende database der indeholder højt kvalificerede sygeplejersker, sygehjælpere, social- og sundhedsassistenter, social- og sundheds-hjælpere samt servicemedarbejdere.

Ved at knytte en personlig konsulent til virksomhed og ansøger opnår vi, at alle rele-vante informationer er samlet hos én person. Det sparer tid og gør, at opgaverne bliver løst effektivt, siger Stefan Førster-Christensen.

Anders Krauch, rekrutteringskonsulent i CareMatch, giver et eksempel på et samar-bejdsforløb: – Et plejehjem på den københavn-ske Vestegn havde gennem længere tid lidt af personaleproblemer på særligt én afdeling og

søgte vores hjælp. Vi gjorde vores engagement hos dem betinget af, at vi måtte besætte alle de ledige stillinger. Det betød, at vi kunne garan-tere nye ansatte, at de ville få faste kolleger med det samme høje værdigrundlag som dem selv. Efter syv måneder er der ansat i alt 12 nye medarbejder, og sygefraværet er gået fra 7,2 % til 3,4 % i forhold til året før.

– Vi har efterfølgende leveret teambuild-ing til arbejdspladsen, så man kunne ryste folk ordentligt sammen. Lederen på afdelingen siger, at man har kunnet se en rød tråd i de personer, der er kommet fra CareMatch – de ønsker at gøre en forskel og har samme vær-digrundlag.

Vi har nu indgået en eksklusivaftale med stedet om at levere alle nye ansatte i fremtiden.

Danmarks Statistiks prognoser viser, at antallet af danskere på 65 år og der-over vil vokse med 668.000 personer fra 823.000 i dag til 1,49 mio. omkring 2045. I samme periode vil folketallet i den erhvervsaktive aldersgruppe (25-64 år) falde med 416.000, nemlig fra 2,98 mio. i dag til 2,57 mio.

CareMatchFalkonér Alle 54

2000 Frederiksberg CTlf. 35 340 360

www.carematch.dk

„Vi vinder tid,penge ogstabilitet“

En kunde fortæller:

Anne Nielsen, centerleder, Gildhøjhjemmet i Brøndby:

Vi bruger CareMatch til rekruttering af de personalegrupper, hvor det er svært at skaffe medarbejdere: Sygeplejersker, afdelingssygeplejersker, aften- og nat-personale. På den måde sparer vi megen tid, får færre omkostninger og opnår en stabil medarbejderstab.

Vores samarbejde indledtes sidste sommer, da jeg på en konference traf en af grundlæggerne af CareMatch. Vi kendte hinanden lidt i forvejen. Et stykke henne i vores snak fortalte han om det nye firma, og det gik op for mig, at her kunne Gildhøjhjemmet da vist hente hjælp. En af vores afdelinger stod netop dengang med nogle problemer, fordi vi havde sagt farvel til en leder og flere medarbejdere.

Da CareMatch kom ind over, blev alle problemer løst. Vi fik nogle dejlige med-arbejdere, og siden er vores samarbejde med CareMatch blevet udvidet til at om-fatte rekruttering for resten af centret.

De medarbejdere, vi får gennem CareMatch, er gode, ikke blot fagligt, men også fordi de har valgt netop os efter grundige overvejel-ser og grundig information.

CareMatch drøfter hver enkelt arbejds-plads igennem med den potentielle an-søger, og kun hvis det viser sig, at der er overensstemmelse mellem arbejds-pladsens og ansøgerens ønsker, etablerer man forbindelsen mellem de to parter. Derefter har vi selv en ansættelsessam-tale med ansøgeren, men deres store motivation og forudgående kendskab til os gør, at samtalen går meget let.


Dorthe Hansen, social- og sundheds-hjælper:

Jeg har fået mit drømmejob! Efter syv år i samme stilling ledte jeg på nettet efter noget andet, og så stødte jeg for første gang i mit liv på CareMatch’s navn i en annonce for et job med handicap-pede unge på Nørrebro. Beliggenheden var ikke lige mig, men jeg kontaktede CareMatch.

Da jeg var til samtale hos dem inde på Frederiksberg, troede jeg næsten ikke min egne ører. De var så flinke. „Vi finder dit drømmejob“ og „Hvad har du lyst til at beskæftige dig med“. Jeg spurgte ligeud, om det her var skjult kamera, for det lød for godt til at være sandt.

Efter bare én samtale blev jeg tilbudt min nuværende stilling, som jeg tiltrådte 1. januar. Arbejdspladsen ligger meget længere væk fra mit hjem end Nørrebro, men jeg har aldrig været så glad for et job som det her.

Klientellet, kollegerne og ledelsen er bare i top.

18

creo

CareMatch er Danmarks eneste firma med speciale i formidling af jobs i sundhedssek-toren. Virksomhedens vision er, at borgene i Danmark får den bedst tænkelige service på alle niveauer i sundhedssektoren. Målet er at være den foretrukne samarbejdspart-ner i sundhedssektoren, når ansøger og virksomhed skal finde hinanden.

– Som erfarne konsulenter inden for syge-pleje, rekruttering og projektledelse forstår vi sundhedssektorens kultur, udfordringer og mål – særligt når det drejer sig om at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere. Vi opsøger konstant ny viden og impulser, der inddrages i vores opgaveløsninger. Derfor kan vi samtidig garantere de ansøgere, vi repræ-senterer, at de altid vil blive tilbudt stillinger, der passer til deres profil, og som vil give dem stor arbejdsglæde, understreger Stefan Før-ster-Christensen, der grundlagde CareMatch. Som tidligere sygeplejerske har han selv en baggrund i sundhedsvæsenet.

– Vi har at gøre med et lavtlønnet fag, så det er arbejdsglæden nok så meget som lønnen, der får de gode medarbejdere til at opsøge eller blive i disse jobs. Det gode arbejdsmiljø er alfa og omega for sådanne mennesker, og derfor vælger vi kun at

samarbejde med virksomheder, der vil inve-stere i et godt arbejdsmiljø – og dermed i gode medarbejdere, fortsætter Stefan Før-ster-Christensen. – Før et samarbejde etab-leres, sender vi altid to konsulenter ud på arbejdspladsen for at tjekke stedet. Det er en undersøgelse, der kan tage fra en halv dag til en uge.

Endvidere har vi eksterne professionelle leverandører af både coaching, Teambuilding, samt massage og fysioterapi tilknyttet som vi uden fortjeneste for os kan tilbyde i en samlet pakke. Det gør det nemmere for os at rekrut-tere og det sikrer en effektiv fastholdelse af dygtige medarbejdere.

Ansøgeren i centrum

De største kræfter bliver lagt i kommunika-tionen med ansøgeren til jobbet.

– Hos os er ansøgeren i centrum. Vi tager os god tid til den indledende sam-tale, to mand i mindst et par timer fortæller direktøren for CareMatch videre. – Mange kommer til os udbrændte og med stress. Det er jo ofte dem, der brænder mest for deres job, som bliver slidt mest ned. Og de har vanskeligt ved at gå ud og sælge sig selv. Vi giver dem så troen tilbage – troen på både

dem selv og på en fremtidig arbejdsplads. Vi har en særlig kærlighed til dem, der gerne vil gøre en forskel …

– Vi præsenterer udelukkende motive-rede ansøgere, hvor profil og værdigrundlag udgør det perfekte match. Det sikrer virk-somheden løsninger, der optimerer arbejds-miljøet og reducerer såvel personaleom-sætning som sygefravær.

Mindre personaleomsætning

CareMatch følger altid en ansættelse eller et projekt op med møder, for at sikre at alle forventninger og krav mellem virksomhed og ansøger er blevet indfriet.

Der er mange penge vundet ved at finde den rette mand/kvinde til den rette stilling. Rådgivningsfirmaet Carl Bro har regnet sig frem til, at en ansættelse af en ikke-akademisk medarbejder hurtigt løber op i 2-300.000 kr. til annoncering, vikarer, samtaler og oplæring. Virksomheder, der re-krutterer via CareMatch får en mindre per-sonaleomsætning.

I øvrigt forfalder regningen for CareMatchs rekrutteringsarbejde først, når opgaven er løst, dvs.den rette medarbejder er fundet.


Vivi Helle, daglig leder:

Efter nytår begyndte jeg at arbejde som daglig leder på en plejeboligin-stitution i Gentofte Kommune. Og jeg har fået lige præcis, hvad jeg bad om. Jeg havde et meget nært samarbejde med CareMatch, lige fra jeg indsendte mit CV til jeg begyndte på min nye ar-bejdsplads kun et par måneder senere. Det hele gik glat og hurtigt.

CareMatch følger godt op på tingene.


Ayse Acar, social- og sundheds-assistent:

I mit nuværende arbejde har jeg over halvandet år arbejdet primært sammen med afløsere, og det var meget opslid-ende, selv om jeg egentlig er glad for mine opgaver. Jeg så en annonce fra CareMatch, henvendte mig – og kom straks i gode hænder. De undersøgte alt om mig, så de var i stand til at finde det helt rigtige arbejde på et privat pleje-hjem i Rødovre. CareMatch har givet mig en god og tryg behandling, der oversteg mine forventninger.


Karsten Rasmussen, social- og sund-hedshjælper:

Når jeg opsøgte CareMatch, var det fordi jeg gerne ville skifte fra en traditio-nel arbejdstid til nattevagt, som giver en dejlig frihed. Jeg var faktisk ikke ked af mit gamle arbejde, så jobskiftet hastede ikke fra min side, men i løbet af få uger præsenterede CareMatch mig for noget virkelig attraktivt: Ansættelse på en insti-tution, hvor man trives. Det kunne jeg se med det samme, for alle smilede til mig, da jeg trådte ind ad døren. For mig er det vigtigt at være et sted, som prioriterer livskvaliteten højt.

Fagligt løft og fald i sygefravær

– Når vi skal finde den rette ansøger til en stilling, kan vi trække på vores omfattende database der indeholder højt kvalificerede sygeplejersker, sygehjælpere, social- og sundhedsassistenter, social- og sundheds-hjælpere samt servicemedarbejdere.

Ved at knytte en personlig konsulent til virksomhed og ansøger opnår vi, at alle rele-vante informationer er samlet hos én person. Det sparer tid og gør, at opgaverne bliver løst effektivt, siger Stefan Førster-Christensen.

Anders Krauch, rekrutteringskonsulent i CareMatch, giver et eksempel på et samar-bejdsforløb: – Et plejehjem på den københavn-ske Vestegn havde gennem længere tid lidt af personaleproblemer på særligt én afdeling og

søgte vores hjælp. Vi gjorde vores engagement hos dem betinget af, at vi måtte besætte alle de ledige stillinger. Det betød, at vi kunne garan-tere nye ansatte, at de ville få faste kolleger med det samme høje værdigrundlag som dem selv. Efter syv måneder er der ansat i alt 12 nye medarbejder, og sygefraværet er gået fra 7,2 % til 3,4 % i forhold til året før.

– Vi har efterfølgende leveret teambuild-ing til arbejdspladsen, så man kunne ryste folk ordentligt sammen. Lederen på afdelingen siger, at man har kunnet se en rød tråd i de personer, der er kommet fra CareMatch – de ønsker at gøre en forskel og har samme vær-digrundlag.

Vi har nu indgået en eksklusivaftale med stedet om at levere alle nye ansatte i fremtiden.

Danmarks Statistiks prognoser viser, at antallet af danskere på 65 år og der-over vil vokse med 668.000 personer fra 823.000 i dag til 1,49 mio. omkring 2045. I samme periode vil folketallet i den erhvervsaktive aldersgruppe (25-64 år) falde med 416.000, nemlig fra 2,98 mio. i dag til 2,57 mio.

CareMatchFalkonér Alle 54

2000 Frederiksberg CTlf. 35 340 360

www.carematch.dk

„Vi vinder tid,penge ogstabilitet“

En kunde fortæller:

Anne Nielsen, centerleder, Gildhøjhjemmet i Brøndby:

Vi bruger CareMatch til rekruttering af de personalegrupper, hvor det er svært at skaffe medarbejdere: Sygeplejersker, afdelingssygeplejersker, aften- og nat-personale. På den måde sparer vi megen tid, får færre omkostninger og opnår en stabil medarbejderstab.

Vores samarbejde indledtes sidste sommer, da jeg på en konference traf en af grundlæggerne af CareMatch. Vi kendte hinanden lidt i forvejen. Et stykke henne i vores snak fortalte han om det nye firma, og det gik op for mig, at her kunne Gildhøjhjemmet da vist hente hjælp. En af vores afdelinger stod netop dengang med nogle problemer, fordi vi havde sagt farvel til en leder og flere medarbejdere.

Da CareMatch kom ind over, blev alle problemer løst. Vi fik nogle dejlige med-arbejdere, og siden er vores samarbejde med CareMatch blevet udvidet til at om-fatte rekruttering for resten af centret.

De medarbejdere, vi får gennem CareMatch, er gode, ikke blot fagligt, men også fordi de har valgt netop os efter grundige overvejel-ser og grundig information.

CareMatch drøfter hver enkelt arbejds-plads igennem med den potentielle an-søger, og kun hvis det viser sig, at der er overensstemmelse mellem arbejds-pladsens og ansøgerens ønsker, etablerer man forbindelsen mellem de to parter. Derefter har vi selv en ansættelsessam-tale med ansøgeren, men deres store motivation og forudgående kendskab til os gør, at samtalen går meget let.


Dorthe Hansen, social- og sundheds-hjælper:

Jeg har fået mit drømmejob! Efter syv år i samme stilling ledte jeg på nettet efter noget andet, og så stødte jeg for første gang i mit liv på CareMatch’s navn i en annonce for et job med handicap-pede unge på Nørrebro. Beliggenheden var ikke lige mig, men jeg kontaktede CareMatch.

Da jeg var til samtale hos dem inde på Frederiksberg, troede jeg næsten ikke min egne ører. De var så flinke. „Vi finder dit drømmejob“ og „Hvad har du lyst til at beskæftige dig med“. Jeg spurgte ligeud, om det her var skjult kamera, for det lød for godt til at være sandt.

Efter bare én samtale blev jeg tilbudt min nuværende stilling, som jeg tiltrådte 1. januar. Arbejdspladsen ligger meget længere væk fra mit hjem end Nørrebro, men jeg har aldrig været så glad for et job som det her.

Klientellet, kollegerne og ledelsen er bare i top.

19

creo

For at blive indlagt på geriatrisk

afdeling er det ikke nok at patienten

er gammel. Patienten skal have et

træningsbehov og –potentiale.

Ordet geriatri stammer fra græsk og først del af begrebet kommer af ordet geras, som betyder alderdom. Geriatri er altså læren om alderdommens sygdomme og deres behand-ling. Man skulle derfor tro, at en geriatrisk afdeling generelt har patienter indlagt, hvor fællesnævneren kun er en høj alder. Det er imidlertid ikke korrekt.

Geriatri i DanmarkI Danmark er geriatri et nyere speciale, som hører ind under intern medicin. Geriatriske patienter blev tidligere behandlet på lang-tidsmedicinske afdelinger. For at blive spe-ciallæge i geriatri skal en læge efter grund-uddannelse og turnusarbejde på hospitaler gennemgå en fireårig uddannelse i intern me-dicin og medicinske grenspecialer, hvorefter

der følger 2 1⁄2 års arbejde som 1. reserve-læge på en afdeling for geriatri.

På nuværende tidspunkt er der 23 geria-triske afdelinger og geriatriske behandlingscen-tre i Danmark. Bispebjerg Hospital, som er et af hospitalerne i Hovedstadens Sygehusfælleskab, har således også en geriatrisk afdeling, Geriatrisk Klinik G., Medicinsk Center. En af overlægerne, Narcisa Florescu, som er chef for faldenheden sammen med en afdelingssygeplejerske siger:

Tværfagligt samarbejdespecielt for geriatrien”For at blive indlagt på geriatrisk afdeling skal patienten have et træningsbehov og - potentiale. Der skal endvidere være tale om polymorbiditet (flere sygdomme) og sociale problemer. Vi tager os af det hele. For ek-sempel inkontinens, sukkersyge, fald, kontakt til hjemmeplejen og i det hele taget kontakt til hele det sociale apparat.” Narcisa Florescu forklarer, at arbejdet på en geriatrisk afdeling adskiller sig væsentligt fra andre afdelinger: ”Et væsentligt kendetegn ved geriatrien er, at der er tale om tværfagligt samarbejde. Ved

indlæggelse samarbejder læger med pleje-personale, fysioterapeuter og ergoterapeuter og inden udskrivelse samarbejdes der med hjemmeplejen og med familien. Vi tager os simpelt hen af patienten som helhed og ikke kun en speciel diagnose”.

Man er ikke i tvivl om Narcisa Florescus engagement og interesse for geriatrien, når hun taler om arbejdet på Geriatrisk Afdeling G. Og hun fortæller da også, at hun synes geriatrien er et interessant område: ”Efter min ansættelse på Rigshospitalet blev jeg ansat på Kommunehospitalet. Det blev mit første møde med geriatrien. Jeg fandt ud af, at jeg kunne lide at arbejde med de gamle. De er meget mere søde, mere autoritetstro. Jeg kan lide, at jeg kan få lov til at tage mig af det hele. Og så er det tilfredsstillende, at man faktisk kan gøre meget for patienterne. Jeg synes, det er meget spændende.”

Den geriatriske patient skal være egnetDet er sjældent, at patienter under 65 år bliver indlagt på en geriatrisk afdeling, men det hænder dog, idet den såkaldte biolo-

Bispebjerg Hospital, et af de smukkeste, gamle hospitaler i Hovedstadens Sygehusfællesskab. Det er den berømte arkitekt bag Københavns Rådhus Martin Nyrop, som har tegnet hospitalet. Bispebjerg Hospital blev indviet

den 19. september 1913.



giske alder kan være betydeligt højere end den kronologiske alder. Plejehjemspatienter kommer derimod stort set aldrig på geriatrisk afdeling, da der for disse ofte slet ikke er et genoptræningspotentiale til stede. En patient kan blive indlagt på geriatrisk afdeling på en af tre måder. Den praktiserende læge henvi-ser til såkaldt almindelig geriatrisk vurdering, hvilket i praksis vil sige, at der godt kan gå nogen tid. Den praktiserende læge kan også henvise sub-akut, hvilket vil sige til en geria-trisk vurdering inden for få dage. Endelig kan en patient blive indlagt akut på en anden af-deling. Denne afdeling kan så bede om et ge-

riatrisk tilsyn. Hvis man skønner, at patienten er egnet, vil denne blive overført til geriatri-ske afdeling. Ellers ikke.

Overset område, som bliverendnu vigtigere i fremtidenI forbindelse med strukturreformen og kom-munernes overtagelse af ansvar for træ-ning og forebyggelse, har der været røster fremme, som har ment, at der ville blive mindre brug for geriatri i fremtiden. Intet kunne være mere forkert. Som overlæge Narcisa Florescu forklarer: ”Geriatrien har været et overset område. Man har i star-

ten ikke investeret meget i det. Men vi ved i dag, at 1/3 af alle over 65 år falder i løbet af et år. Af disse får 10% knoglebrud. Hvis unge patienter får et knoglebrud behand-les dette og patienten udskrives. Når der er tale om geriatriske patienter, sker udredning af faldet fra flere vinkler, som f.eks. hjerte-sygdomme, sygdomme i mellemøret eller andre sygdomme. Man ser på balancen og på træningsmuligheder.” Og så skal man ikke glemme, at yderligere en faktor gør sig gæl-dende. ”Når patienterne er gamle og de er syge, så tager behandling og rehabilitering længere tid,” afslutter Narcisa Florescu. o

Geriatrisk afdeling blev etableret på Bi-spebjerg Hospital den 1. januar 1992. Fra januar 1998 har afdelingen indgået i Me-dicinsk Center sammen med akut mod-tageafsnit, kardiologisk klinik, rheuma-tologisk klinik og intern medicinsk klinik. På samme tidspunkt ændrede afdelingen navn til Geriatrisk Klinik G.

Bispebjerg Hospital danner sammen med de øvrige hospitaler i Hovedstadens Sy-gehusfællesskab (H:S) og Københavns Universitet Københavns Universitetshospi-tal. KUH er altså ikke en institution under et tag, men et fællesskab, som danner rammen om det universitetsbaserede samarbejde om klinisk forskning og klinisk uddannelse af de læge-, tandlæge- og humanbiologistuderende på hospitaler og sygehuse i Storkøbenhavn. Parterne i KUH er de 9 sygehuse og hospitaler i H:S og Københavns Amts Sundhedsvæsen. Steno Diabetes Center er associeret medlem.

Dansk Selskab for GeriatriBestyrelsen i Dansk Selskab for Geriatri har udformet et notat i forbindelse med struktur-reformen. Heri præciseres de geriatriske kerneydelser. Den geriatriske tilgang til svæk-kede gamle ved akut sygdom udmærker sig ved: Geriateren foretager en helhedsvur-dering frem for blot at fokusere på det symptom, der udløste indlæggelsen. Der lægges vægt på at afsløre og forhindre utilsigtede hændelser, som følge af polyfarmaci, dvs. mange forskellige slags medicin, og der foretages en grundig medicingennemgang. Der foretages en tværfaglig funktionsvurdering, idet denne har vist sig at have større be-tydning end medicinske diagnoser. Den tværfaglige indsats fremhæves som en krum-tap i den geriatriske metode og det tværsektoriale samarbejde. Sidstnævnte betyder, at geriatriske teams, daghospitaler og ambulatorier samarbejder med praktiserende læger, hjemmepleje og kommunale institutioner og bygger bro mellem sektorerne.

Andre geriatriske ekspertfunktioner er gennemførelse af helhedsvurdering af svækkede ældre i hjemmet eller på plejehjemmet, faldudredning, orto-geriatri (geriatrisk stuegang på ortopæd-kirurgisk), polyfarmaci, demens, urininkontinens og apopleksi. Samlet set er der altså tale om en vifte af kompetencer, som tages i anvendelse, når der er tale om ge-riatriske patienter.

Selskabet har som formål at samle danske læger med interesse og erfaring inden for geriatri. End-videre er formålet at virke rådgivende i forbindelse med uddannelsen i geriatri 0og at fremme stu-diet af de geriatriske sygdomme og syndromer.

Overlæge Narcisa Florescu, chef for faldenhedenpå Geriatrisk Klinik G., Medicinsk Center,

Bispebjerg Hospital. Narcisa Florescu er fødtog uddannet i Rumænien.

En af de smukke pavilloner og en del afhaveanlægget på Bispebjerg Hospital.

20

For at blive indlagt på geriatrisk

afdeling er det ikke nok at patienten

er gammel. Patienten skal have et

træningsbehov og –potentiale.

Ordet geriatri stammer fra græsk og først del af begrebet kommer af ordet geras, som betyder alderdom. Geriatri er altså læren om alderdommens sygdomme og deres behand-ling. Man skulle derfor tro, at en geriatrisk afdeling generelt har patienter indlagt, hvor fællesnævneren kun er en høj alder. Det er imidlertid ikke korrekt.

Geriatri i DanmarkI Danmark er geriatri et nyere speciale, som hører ind under intern medicin. Geriatriske patienter blev tidligere behandlet på lang-tidsmedicinske afdelinger. For at blive spe-ciallæge i geriatri skal en læge efter grund-uddannelse og turnusarbejde på hospitaler gennemgå en fireårig uddannelse i intern me-dicin og medicinske grenspecialer, hvorefter

der følger 2 1⁄2 års arbejde som 1. reserve-læge på en afdeling for geriatri.

På nuværende tidspunkt er der 23 geria-triske afdelinger og geriatriske behandlingscen-tre i Danmark. Bispebjerg Hospital, som er et af hospitalerne i Hovedstadens Sygehusfælleskab, har således også en geriatrisk afdeling, Geriatrisk Klinik G., Medicinsk Center. En af overlægerne, Narcisa Florescu, som er chef for faldenheden sammen med en afdelingssygeplejerske siger:

Tværfagligt samarbejdespecielt for geriatrien”For at blive indlagt på geriatrisk afdeling skal patienten have et træningsbehov og - potentiale. Der skal endvidere være tale om polymorbiditet (flere sygdomme) og sociale problemer. Vi tager os af det hele. For ek-sempel inkontinens, sukkersyge, fald, kontakt til hjemmeplejen og i det hele taget kontakt til hele det sociale apparat.” Narcisa Florescu forklarer, at arbejdet på en geriatrisk afdeling adskiller sig væsentligt fra andre afdelinger: ”Et væsentligt kendetegn ved geriatrien er, at der er tale om tværfagligt samarbejde. Ved

indlæggelse samarbejder læger med pleje-personale, fysioterapeuter og ergoterapeuter og inden udskrivelse samarbejdes der med hjemmeplejen og med familien. Vi tager os simpelt hen af patienten som helhed og ikke kun en speciel diagnose”.

Man er ikke i tvivl om Narcisa Florescus engagement og interesse for geriatrien, når hun taler om arbejdet på Geriatrisk Afdeling G. Og hun fortæller da også, at hun synes geriatrien er et interessant område: ”Efter min ansættelse på Rigshospitalet blev jeg ansat på Kommunehospitalet. Det blev mit første møde med geriatrien. Jeg fandt ud af, at jeg kunne lide at arbejde med de gamle. De er meget mere søde, mere autoritetstro. Jeg kan lide, at jeg kan få lov til at tage mig af det hele. Og så er det tilfredsstillende, at man faktisk kan gøre meget for patienterne. Jeg synes, det er meget spændende.”

Den geriatriske patient skal være egnetDet er sjældent, at patienter under 65 år bliver indlagt på en geriatrisk afdeling, men det hænder dog, idet den såkaldte biolo-

Bispebjerg Hospital, et af de smukkeste, gamle hospitaler i Hovedstadens Sygehusfællesskab. Det er den berømte arkitekt bag Københavns Rådhus Martin Nyrop, som har tegnet hospitalet. Bispebjerg Hospital blev indviet

den 19. september 1913.



giske alder kan være betydeligt højere end den kronologiske alder. Plejehjemspatienter kommer derimod stort set aldrig på geriatrisk afdeling, da der for disse ofte slet ikke er et genoptræningspotentiale til stede. En patient kan blive indlagt på geriatrisk afdeling på en af tre måder. Den praktiserende læge henvi-ser til såkaldt almindelig geriatrisk vurdering, hvilket i praksis vil sige, at der godt kan gå nogen tid. Den praktiserende læge kan også henvise sub-akut, hvilket vil sige til en geria-trisk vurdering inden for få dage. Endelig kan en patient blive indlagt akut på en anden af-deling. Denne afdeling kan så bede om et ge-

riatrisk tilsyn. Hvis man skønner, at patienten er egnet, vil denne blive overført til geriatri-ske afdeling. Ellers ikke.

Overset område, som bliverendnu vigtigere i fremtidenI forbindelse med strukturreformen og kom-munernes overtagelse af ansvar for træ-ning og forebyggelse, har der været røster fremme, som har ment, at der ville blive mindre brug for geriatri i fremtiden. Intet kunne være mere forkert. Som overlæge Narcisa Florescu forklarer: ”Geriatrien har været et overset område. Man har i star-

ten ikke investeret meget i det. Men vi ved i dag, at 1/3 af alle over 65 år falder i løbet af et år. Af disse får 10% knoglebrud. Hvis unge patienter får et knoglebrud behand-les dette og patienten udskrives. Når der er tale om geriatriske patienter, sker udredning af faldet fra flere vinkler, som f.eks. hjerte-sygdomme, sygdomme i mellemøret eller andre sygdomme. Man ser på balancen og på træningsmuligheder.” Og så skal man ikke glemme, at yderligere en faktor gør sig gæl-dende. ”Når patienterne er gamle og de er syge, så tager behandling og rehabilitering længere tid,” afslutter Narcisa Florescu. o

Geriatrisk afdeling blev etableret på Bi-spebjerg Hospital den 1. januar 1992. Fra januar 1998 har afdelingen indgået i Me-dicinsk Center sammen med akut mod-tageafsnit, kardiologisk klinik, rheuma-tologisk klinik og intern medicinsk klinik. På samme tidspunkt ændrede afdelingen navn til Geriatrisk Klinik G.

Bispebjerg Hospital danner sammen med de øvrige hospitaler i Hovedstadens Sy-gehusfællesskab (H:S) og Københavns Universitet Københavns Universitetshospi-tal. KUH er altså ikke en institution under et tag, men et fællesskab, som danner rammen om det universitetsbaserede samarbejde om klinisk forskning og klinisk uddannelse af de læge-, tandlæge- og humanbiologistuderende på hospitaler og sygehuse i Storkøbenhavn. Parterne i KUH er de 9 sygehuse og hospitaler i H:S og Københavns Amts Sundhedsvæsen. Steno Diabetes Center er associeret medlem.

Dansk Selskab for GeriatriBestyrelsen i Dansk Selskab for Geriatri har udformet et notat i forbindelse med struktur-reformen. Heri præciseres de geriatriske kerneydelser. Den geriatriske tilgang til svæk-kede gamle ved akut sygdom udmærker sig ved: Geriateren foretager en helhedsvur-dering frem for blot at fokusere på det symptom, der udløste indlæggelsen. Der lægges vægt på at afsløre og forhindre utilsigtede hændelser, som følge af polyfarmaci, dvs. mange forskellige slags medicin, og der foretages en grundig medicingennemgang. Der foretages en tværfaglig funktionsvurdering, idet denne har vist sig at have større be-tydning end medicinske diagnoser. Den tværfaglige indsats fremhæves som en krum-tap i den geriatriske metode og det tværsektoriale samarbejde. Sidstnævnte betyder, at geriatriske teams, daghospitaler og ambulatorier samarbejder med praktiserende læger, hjemmepleje og kommunale institutioner og bygger bro mellem sektorerne.

Andre geriatriske ekspertfunktioner er gennemførelse af helhedsvurdering af svækkede ældre i hjemmet eller på plejehjemmet, faldudredning, orto-geriatri (geriatrisk stuegang på ortopæd-kirurgisk), polyfarmaci, demens, urininkontinens og apopleksi. Samlet set er der altså tale om en vifte af kompetencer, som tages i anvendelse, når der er tale om ge-riatriske patienter.

Selskabet har som formål at samle danske læger med interesse og erfaring inden for geriatri. End-videre er formålet at virke rådgivende i forbindelse med uddannelsen i geriatri 0og at fremme stu-diet af de geriatriske sygdomme og syndromer.

Overlæge Narcisa Florescu, chef for faldenhedenpå Geriatrisk Klinik G., Medicinsk Center,

Bispebjerg Hospital. Narcisa Florescu er fødtog uddannet i Rumænien.

En af de smukke pavilloner og en del afhaveanlægget på Bispebjerg Hospital.

21

Novafon-280x105-Helse-feb.indd 1 13/02/06 9:03:30

Mennesker og dyr glædes over forårets komme, solen skinner og alt grønnes. Men luften fyldes også med pollen, dvs. blomsterstøv, fra især birk og græsser. Og det er uhyre plagsomt for de mere end 300.000 danskere, som lider af høfeber. Jacob Nielsen er en af dem.

Gennem næsten hele sit 40-årige liv har Jacob Nielsen, som bor i Sønderjylland, lidt af allergi over for græspollen. Dvs. han har høfeber. Det betyder, at når græsset sætter blomst og af-giver pollen, så svulmer slimhinderne i næsen op, øjnene bliver betændte, løber i vand og han nyser meget. „Jeg har prøvet mange forskellige midler. Både håndkøbs- og receptpligtige midler. Nogle har virket meget godt, andre ikke så godt. Det ville måske ikke have været så slemt, hvis ikke det er fordi, jeg som konsulent skal være i kontakt med mange mennesker hver dag. Både telefonisk og ved personligt møde. Det er ikke spor rart at lyde forkølet og snøvlet hele tiden og det ser be-stemt heller ikke godt ud at have røde øjne og løbende næse“, fortæller Jacob Nielsen.

Forebyggelse og behandling virker

For en 3-4 år siden talte han med en kollega, som selvfølge-lig havde bemærket hans høfeber. Kollegaen anbefalede ham at prøve et homøopatisk høfebermiddel, som han selv havde afprøvet. Jacob Nielsen gik i gang inden græspollensæsonen begyndte og fortsatte hele sommerperioden. Han erfarede, at hans høfeberreaktion blev endog meget modereret. Han eks-perimenterer derfor ikke længere med forskellige præparater. Hvert forår, inden pollen fylder luften, går han i gang med den homøopatiske medicin. „Jeg tyr nu til midlet hver gang. Jeg ta-ger Høfazin hver dag, så længe der er pollen i luften. Jeg tjek-ker pollentallene og når tallet for græspollen er nul, så holder jeg op igen“, afslutter Jacob Nielsen. o

Skal ikke mere bide i græsset

For græspollenallergikere er dette ikke et behageligt syn.

Homøopatisk medicin virker ved at stimulere menneskets egen evne til at helbrede. Denne påvirkning hjælper til at få rettet op på ubalancer i kroppen. Homøopatisk medicin tager udgangspunkt i et mineral, en plante eller et dyrepro-dukt. Dette oprindelige stof bliver fortyndet så meget, at der som regel ikke er noget tilbage rent fysisk - ikke et eneste molekyle. Men informationsstrukturen er der. Fortyndingen foregår på en måde så informationen fra grundstoffet bliver stærkere med hvert trin. Principielt kan det sammenlignes lidt med vaccinationer, hvor man forebygger alvorlig sygdom ved at påføre mennesker samme sygdom i let eller fortyn-det grad.


22

creo

Cervixcancer eller livmoderhalskræft rammer gennemsnitligt 430 kvinder

om året. Blandt disse ses også en del unge kvinder. Faktorer, der øger risikoen, er i meget høj grad Human Papilloma Virus, HPV. Kræftens Bekæmpelse angiver faktisk, at cervixcancer næppe forekommer uden HPV infektion. Den nye vaccine, Gardacil, er strengt taget ikke en vaccine mod kræft, men derimod en vaccine mod den virus, som i 75% af alle tilfælde er årsag til livmo-derhalskræft.

Har selv set hvor syge kvinderne bliver af livmoderhalskræftKarina Winther er sygeplejerske fra Næst-ved. I efteråret læste hendes mand om et nyt middel, der ville kunne tilbydes unge piger og kvinder mod livmoderhalskræft. Da Karina Winther tidligere har arbejdet på en gynækologisk afdeling, har hun selv set, hvor syge kvinderne blev af den form

En gave for livet

Karina Winther tøvede ikke et sekund, da hun fandt ud af, at hun kunne få sin datter Stephanie vaccine-ret mod livmoderhalskræft. Foto: Anders Beldring


Fantastisk at man kan vaccinere”Jeg synes det er fantastisk, at man nu for første gang kan vaccinere mod en kræft-form. Selvfølgelig skal politikerne tænke sig om. Der fødes ca. 25.000 piger om året i Danmark, så det er dyrt, hvis alle skal vaccineres med Gardacil. Mit skøn er dog, at man indenfor de næste par år vaccinerer pigerne sammen med 12-års vaccinen MFR.”– Praktiserende læge, specialist i almen medicin, Frede Heilberg.

Gardacil er verdens første kræftforebyggende vaccine. Den bekæmper Human Papil-loma Virus, HPV, som er årsag til 75% af alle tilfælde af livmoderhalskræft. HPV over-føres via sex. Vaccinen modvirker også andre seksuelt overførte sygdomme, herunder kønsvorter. Gardacil er udviklet og produceret af Sanofi Pasteur MSD. Imidlertid er konkurrenten Glaxo Smithkline lige i hælene med et andet og lignende produkt, Cervi-rix. De i Danmark ca. 430 årlige tilfælde omfatter kun forekomst af livmoderhalskræft. Forstadier, som typisk opdages ved screening, registreres ikke som kræft.

”Jeg har givet min datter en gave for livet”, siger sygeplejerske Karina Winther. Den første dag det blev muligt at få en vaccine mod livmoderhalskræft, tog hun sin datter med til sin praktiserende læge og betalte 3.500 kr. for at få datteren vaccineret med Gardacil.

for kræft. Mange døde, herunder også helt unge kvinder, fortæller hun. ”Jeg ringede til Gardacil for at høre om min datter

Stephanie kunne deltage i et forsøg med afprøvningen af vaccinen. Jeg fik at vide, at det slet ikke var nødvendigt, for Gardacil var netop blevet godkendt og ville komme på markedet ugen efter.”

”Valget var ikke svært”, fortsætter Karina Winther. ”Min datter er 14 år og vaccinationen skal helst gives inden den seksuelle debut. Hun mangler nu kun den sidste af tre vaccinationer, som gives over et halvt år. Min datter har heldigvis også syntes det var en god idé med vaccinatio-nerne. Hun er selvfølgelig påvirket af mig. Det er jeg godt klar over.”

Anbefaler alle at få vaccineret deres piger”Jeg anbefaler alle jeg kender, som har piger, at de skal prøve at finde pengene og få vaccineret deres døtre. Men selvfølgelig ville det være bedst, hvis vaccinationen gratis kunne tilbydes alle piger og unge kvinder. Vaccinationen kunne mest oplagt være en del af 12-års vaccinationstilbud-det. Her kommer alle børn i kontakt med sundhedsplejen og den praktiserende læge. Budskabet skal spredes så meget som muligt. Faktisk bør der laves en oplysnings-kampagne. Der skal gives viden og infor-mation til alle forældre. Drenge overfører jo i øvrigt virus, så bør drenge ikke også være med?” spørger Karina Winther retorisk til afslutning. M

Novafon-280x105-Helse-feb.indd 1 13/02/06 9:03:30

Mennesker og dyr glædes over forårets komme, solen skinner og alt grønnes. Men luften fyldes også med pollen, dvs. blomsterstøv, fra især birk og græsser. Og det er uhyre plagsomt for de mere end 300.000 danskere, som lider af høfeber. Jacob Nielsen er en af dem.

Gennem næsten hele sit 40-årige liv har Jacob Nielsen, som bor i Sønderjylland, lidt af allergi over for græspollen. Dvs. han har høfeber. Det betyder, at når græsset sætter blomst og af-giver pollen, så svulmer slimhinderne i næsen op, øjnene bliver betændte, løber i vand og han nyser meget. „Jeg har prøvet mange forskellige midler. Både håndkøbs- og receptpligtige midler. Nogle har virket meget godt, andre ikke så godt. Det ville måske ikke have været så slemt, hvis ikke det er fordi, jeg som konsulent skal være i kontakt med mange mennesker hver dag. Både telefonisk og ved personligt møde. Det er ikke spor rart at lyde forkølet og snøvlet hele tiden og det ser be-stemt heller ikke godt ud at have røde øjne og løbende næse“, fortæller Jacob Nielsen.

Forebyggelse og behandling virker

For en 3-4 år siden talte han med en kollega, som selvfølge-lig havde bemærket hans høfeber. Kollegaen anbefalede ham at prøve et homøopatisk høfebermiddel, som han selv havde afprøvet. Jacob Nielsen gik i gang inden græspollensæsonen begyndte og fortsatte hele sommerperioden. Han erfarede, at hans høfeberreaktion blev endog meget modereret. Han eks-perimenterer derfor ikke længere med forskellige præparater. Hvert forår, inden pollen fylder luften, går han i gang med den homøopatiske medicin. „Jeg tyr nu til midlet hver gang. Jeg ta-ger Høfazin hver dag, så længe der er pollen i luften. Jeg tjek-ker pollentallene og når tallet for græspollen er nul, så holder jeg op igen“, afslutter Jacob Nielsen. o

Skal ikke mere bide i græsset

For græspollenallergikere er dette ikke et behageligt syn.


23

Fødevarer til medicinske formål dækker over begrebet klinisk ernæring, dvs. fødevarer til syge, svækkede og underernærede mennesker, som befinder sig primært på sygehus, men også på plejehjem eller i eget hjem.

Fødevarer til medicinske formål er ernæring til underernærede eller syge mennesker, der ikke via den almindelige mad kan få opfyldt be-hovet for energi og næringsstoffer. Der er tale om energi- og protein-rige tilskudsdrikke, desserter og sondeernæring, som indeholder en

sammensætning af næringsstoffer, der giver et fuldgyldigt måltid med alle de næringsstoffer, som de syge og underernærede menne-sker har brug for. Der findes også en produktserie målrettet børn med lille eller ingen appetit, f.eks. som følge af alvorlig sygdom.

Mange patienter er underernærede ved indlæggelse

En undersøgelse foretaget på flere danske sygehuse har vist, at mere end 20% af alle indlagte patienter er i ernæringsmæssig risiko ved indlæggelsen, dvs. underernærede og undervægtige. Det vil oftest resultere i længere indlæggelse og i dårlige helbredelse. For mange patienter betyder sygdom tilmed, at appetitten mistes, selv om beho-vet for energi og næringsstoffer netop er øget. Fejlsynkning, medicin, smerter, den anspændte sygdomssituation og faste inden undersø-gelser kan ligeledes betyde et uønsket vægttab.

Raske taber fedt, syge taber muskler

Forskning har vist, at der er forskel på vægttab hos raske og hos syge. Raske personer vil normalt tabe fedtvæv, mens syge taber protein-holdigt væv, dvs. muskler. Svinder musklerne ind, bliver patienten mere træt, sår er længere tid om at hele og på længere sigt kan også hjertemuskulaturen påvirkes. Der ses også flere infektioner hos per-soner, der ikke får deres behov for næring opfyldt og immunforsvaret vil generelt blive negativt påvirket.

Branchenetværk for fødevarer til medicinske formål

Tre medicinalvirksomheder, som er repræsenteret på det danske mar-ked, dannede for 1½ år siden et branchenetværk. Formålet er at syn-liggøre branchen og fungere som talerør over for myndigheder, poli-tikere, presse og samarbejdspartnere i sundhedssektoren. „Dannelsen af netværket har betydet, at vi nu er med i et forum i Fødevaresty-relsen, som varetager godkendelser m.v. Det har lettet adgangen til markedet. Fødevarer til medicinske formål er underlagt fødevarelov-givningen, men også et specielt regelsæt, som så til gengæld betyder, at man må sige mere om disse fødevarer. Produkterne må kun sælges til hospitaler, lægeklinikker og på apoteker,“ fortæller Hanne Bach, sekretariatschef i Branchenetværk for Fødevarer til Medicinske For-mål, FMF. „Man kan godt gå direkte ind fra gaden og købe en række fødevarer til medicinske formål på apoteket, hvor man samtidigt vil få god rådgivning. Men det er en god idé at konsultere sin læge. Hvis han vurderer, at det er formålstjenligt at ordinere fødevarerne, så vil der være tilskud på 60%“.

Pionerindsats på Rigshospitalet

På Rigshospitalet er klinisk udviklingssygeplejerske Lise Munk Plum gået en anden vej. Hun har ydet en pionerindsats for at sikre god ernæring til underernærede patienter. Et forsøg blev gennemført på fire afsnit. På de tre af afsnittene kunne patienterne selv bestille frit fra et menukort og få leveret maden direkte fra køkkenet inden for en time. Konceptet fik patienterne til at spise mere energi. Men de manglede at få nok protein. På ét afsnit afprøvedes et såkaldt „madmor“-koncept, hvor en særlig kompetent projektsygeplejer-ske vejledte og nødte de underernærede patienter til at spise mere og af de rigtige ting. Her fik signifikant flere patienter dækket deres energi- og proteinbehov. Og patienterne var rigtigt glade for deres „madmor“. Lise Munk Plum fik i 2005 Rigshospitalets Nightingale-pris 2005 for sin indsats. o

Børn har et stort energibehov, fordi de vok-ser meget og er fysisk aktive. Utilstrækkelig næringsindtagelse som følge af traume el-ler akut sygdom kan betyde dårlig vægt-udvikling, nedsat modstandskraft, nedsat sårheling og øget sygelighed. Novartis Me-dical Nutrition har derfor udviklet en række produkter til børn, herunder MiniMax, som er en fuldgyldig ernæringsdrik til børn fra 12 mdr. MiniMax serveres afkølet, som is eller opvarmet og findes i tre smagsvarian-ter. Læs mere på www.noivartisnutrition.dk

Ældre patienter, patienter med dårlig sårheling, patienter som skal opereres og mange andre med eller uden nedsat appetit kan have brug for ekstra protein og energi. Fresenius Kabi producerer Fresubin, som er proteinholdige energidrikke i flere varianter. Læs evt. mere på www.fresenius-kabi.com. Produktet kan i øvrigt kø-bes på de fleste apoteker.


Fødevarer til medicinske formål

Medicinske fødevarer er noget helt andetFørst kom funktionelle fødevare. Nu arbejdes der også på at ud-vikle pharma foods – fødevarer med medicinske egenskaber eller medicinske fødevarer. Forskere er langt fremme med genmo-dificerede afgrøder som f.eks. majs mod den alvorlige sygdom cystisk fibrose, kartofler der indeholder vaccine mod hepatitis B (leverbetændelse), tomater, der beskytter mod kræft og bananer, der beskytter mod human papillomavirus. Der gives i Danmark sjældent tilladelse til at tilsætte vitaminer og mineraler til føde-varer. En kendt undtagelse er jod tilsat salt. Af egentlige medicin-ske fødevarer findes der endnu kun en enkelt produktlinie, nemlig Becel pro.activ. Der markedsføres og sælges margarine, yoghourt og en mælkedrik, som alle er tilsat plantesteroler. Produkterne udmærker sig ved, at de sænker kolesteroltallet markant ved at nedsætte optagelsen af kolesterol fra tarmen.

24

Hunde får i det store og hele de samme sygdomme som mennesker. De får livsstilssygdomme som sukkersyge, overvægt

og hjerteproblemer og de behandles med samme typer medicin som mennesker, blot i tilpassede doser. Hvor mennesker typisk bli-ver sat i lang eller livsvarig medicinsk behandling, også selv om der forekommer store bivirkninger, så er der for hunde en indlysende mulighed for at ændre på en tilstand, en lidelse eller en sygdom ved ganske enkelt at ændre på kosten.

Kostomlægning afhjælper eller helbreder heltHvis en hund får akut colitis, bakteriel tarminfektion eller kronisk tarmbetændelse vil en dyrlæge udover eventuel medicin ofte ordi-nere, at hunden spiser et specialfoder for at gendanne tarmslim-hinden. Foderet spises i to-tre uger eller i tilfælde af kronisk lidelse resten af hundens liv. Royal Canin producerer et foder til dette brug, Intestinal, i deres Veterinary Diet program. Foderet er delikat og dufter meget godt, faktisk bedre end det almindelige foder. Letfordøjelige ingredienser kompenserer for tarmens reducerede enzymaktivitet og sikrer optimal næringsoptagelse, ligesom tilsatte fibre og sakkarider stimulerer tarmens immunforsvar og har en neutraliserende virkning på sygdomsfremkaldende bakterier.

Specialkost fjernede nyresten på dyrlægeKnud Steensborg, som er dyrlæge i Brabrand og kendt i hele Danmark som radiodyrlægen på DR’s P4 fortæller: ”Jeg fik smerter, havde blod i urinen og på Århus Kommunehospital konstaterede man, at jeg havde nyresten. Smerterne var så voldsomme, at jeg fik morfin. Nyrestenene skulle fjernes og det skulle ske på på Skejby, men der var 2 måneders ventetid. Dæleme nej, tænkte jeg, så gør jeg i mellemtiden et forsøg. Nu spiser jeg en urine stone diet”. Som sagt så gjort. Knud Steensborg spiste et specialfoder til hunde med urinvejslidelser i næsten to måneder. Han drak rigeligt

Spis dig raskHvis du lider af kronisk tarmbetændelse, har diarré, en leverlidelse, nyresten, for højt blodtryk eller en række andre sygdomme, så vil du ofte i stedet for en recept få ordineret at spise specialfremstillede fødevarer, som kan afhjælpe sygdommen eller som måske ligefrem helbreder dig. Hvis du altså er en hund.


Smilla R.H. Kjeldbjerg, en Jack Russell Terrier, spiste Intestinal i to uger og fik fin balance i maven igen.

Serveret på pænt porcelæn er Intestinal fra Royal Canin både delikat og ind-bydende. De fleste mennesker spiser det samme til morgenmad, år ind og år ud, det samme til frokost og får kun variation i kosten til aftensmad. Hvorfor skulle man så ikke kunne spise den samme mad i en periode, hvis det faktisk gør en rask?

med vand og hældte også vand på foderet samt lidt sukker. Han indtog absolut intet andet og fik det egentlig godt, selv om han tabte sig nogle kilo. På Skejby kunne man efterfølgende konsta-tere, at de nyresten man tydeligt havde kunnet se på scanningen på Århus Kommunehospital ikke længere fandtes. Lægen spurgte Knud Steensborg, om det kunne være rigtigt. Det kunne det for så vidt godt og dyrlægen forklarede, hvad han havde gjort. Lægens reaktion var imidlertid blot, ar han syntes det var en sjov historie, som skulle med i sygehusets juleblad. Mere kom der ikke ud af det.

Dyrlæge udviklede specialfoder og blev konsulteret om kost til menneskerAt kosten kan gøre en afgørende forskel har man vidst i mange år. Men kun dyrlæger og hundeejere (og andre ejere af dyr) tager det alvorligt og handler konsekvent derefter. Allerede i 1939 gik Mark Morris i USA i gang med at udvikle specialfoder til hunde. Forman-den for det amerikanske blindesamfund opsøgte Mark Morris med sin hund, som også hed Morris. Hunden led af alvorlige nyrepro-blemer og ejeren var selvsagt dybt ulykkelig. Han bad Mark Morris, som udover at være dyrlæge også var bioanalytiker, om at lave et foder, der kunne afhjælpe tilstanden. Både hund og ejer blev ind-lagt på dyrehospitalet, hunden fik en kidney diet., kaldet KD, altså en særlig nyrediæt. Det hjalp. Og det blev starten på udviklingen af en lang række specialprodukter til hunde og andre dyr med lidelser og sygdomme. Faktisk blev Mark Morris også konsulteret i forbindelse med ernæringsproblemer under 2. Verdenskrig, dvs. fødevarer til mennesker. Dyrlægerne har altså viden og erfaring, som i høj grad også kan anvendes i forbindelse med mennesker. Det sker blot endnu ikke i nævneværdigt omfang. Og det kan unægtelig godt undre. M

Fødevarer til medicinske formål dækker over begrebet klinisk ernæring, dvs. fødevarer til syge, svækkede og underernærede mennesker, som befinder sig primært på sygehus, men også på plejehjem eller i eget hjem.

Fødevarer til medicinske formål er ernæring til underernærede eller syge mennesker, der ikke via den almindelige mad kan få opfyldt be-hovet for energi og næringsstoffer. Der er tale om energi- og protein-rige tilskudsdrikke, desserter og sondeernæring, som indeholder en

sammensætning af næringsstoffer, der giver et fuldgyldigt måltid med alle de næringsstoffer, som de syge og underernærede menne-sker har brug for. Der findes også en produktserie målrettet børn med lille eller ingen appetit, f.eks. som følge af alvorlig sygdom.

Mange patienter er underernærede ved indlæggelse

En undersøgelse foretaget på flere danske sygehuse har vist, at mere end 20% af alle indlagte patienter er i ernæringsmæssig risiko ved indlæggelsen, dvs. underernærede og undervægtige. Det vil oftest resultere i længere indlæggelse og i dårlige helbredelse. For mange patienter betyder sygdom tilmed, at appetitten mistes, selv om beho-vet for energi og næringsstoffer netop er øget. Fejlsynkning, medicin, smerter, den anspændte sygdomssituation og faste inden undersø-gelser kan ligeledes betyde et uønsket vægttab.

Raske taber fedt, syge taber muskler

Forskning har vist, at der er forskel på vægttab hos raske og hos syge. Raske personer vil normalt tabe fedtvæv, mens syge taber protein-holdigt væv, dvs. muskler. Svinder musklerne ind, bliver patienten mere træt, sår er længere tid om at hele og på længere sigt kan også hjertemuskulaturen påvirkes. Der ses også flere infektioner hos per-soner, der ikke får deres behov for næring opfyldt og immunforsvaret vil generelt blive negativt påvirket.

Branchenetværk for fødevarer til medicinske formål

Tre medicinalvirksomheder, som er repræsenteret på det danske mar-ked, dannede for 1½ år siden et branchenetværk. Formålet er at syn-liggøre branchen og fungere som talerør over for myndigheder, poli-tikere, presse og samarbejdspartnere i sundhedssektoren. „Dannelsen af netværket har betydet, at vi nu er med i et forum i Fødevaresty-relsen, som varetager godkendelser m.v. Det har lettet adgangen til markedet. Fødevarer til medicinske formål er underlagt fødevarelov-givningen, men også et specielt regelsæt, som så til gengæld betyder, at man må sige mere om disse fødevarer. Produkterne må kun sælges til hospitaler, lægeklinikker og på apoteker,“ fortæller Hanne Bach, sekretariatschef i Branchenetværk for Fødevarer til Medicinske For-mål, FMF. „Man kan godt gå direkte ind fra gaden og købe en række fødevarer til medicinske formål på apoteket, hvor man samtidigt vil få god rådgivning. Men det er en god idé at konsultere sin læge. Hvis han vurderer, at det er formålstjenligt at ordinere fødevarerne, så vil der være tilskud på 60%“.

Pionerindsats på Rigshospitalet

På Rigshospitalet er klinisk udviklingssygeplejerske Lise Munk Plum gået en anden vej. Hun har ydet en pionerindsats for at sikre god ernæring til underernærede patienter. Et forsøg blev gennemført på fire afsnit. På de tre af afsnittene kunne patienterne selv bestille frit fra et menukort og få leveret maden direkte fra køkkenet inden for en time. Konceptet fik patienterne til at spise mere energi. Men de manglede at få nok protein. På ét afsnit afprøvedes et såkaldt „madmor“-koncept, hvor en særlig kompetent projektsygeplejer-ske vejledte og nødte de underernærede patienter til at spise mere og af de rigtige ting. Her fik signifikant flere patienter dækket deres energi- og proteinbehov. Og patienterne var rigtigt glade for deres „madmor“. Lise Munk Plum fik i 2005 Rigshospitalets Nightingale-pris 2005 for sin indsats. o

Børn har et stort energibehov, fordi de vok-ser meget og er fysisk aktive. Utilstrækkelig næringsindtagelse som følge af traume el-ler akut sygdom kan betyde dårlig vægt-udvikling, nedsat modstandskraft, nedsat sårheling og øget sygelighed. Novartis Me-dical Nutrition har derfor udviklet en række produkter til børn, herunder MiniMax, som er en fuldgyldig ernæringsdrik til børn fra 12 mdr. MiniMax serveres afkølet, som is eller opvarmet og findes i tre smagsvarian-ter. Læs mere på www.noivartisnutrition.dk

Ældre patienter, patienter med dårlig sårheling, patienter som skal opereres og mange andre med eller uden nedsat appetit kan have brug for ekstra protein og energi. Fresenius Kabi producerer Fresubin, som er proteinholdige energidrikke i flere varianter. Læs evt. mere på www.fresenius-kabi.com. Produktet kan i øvrigt kø-bes på de fleste apoteker.


Fødevarer til medicinske formål

Medicinske fødevarer er noget helt andetFørst kom funktionelle fødevare. Nu arbejdes der også på at ud-vikle pharma foods – fødevarer med medicinske egenskaber eller medicinske fødevarer. Forskere er langt fremme med genmo-dificerede afgrøder som f.eks. majs mod den alvorlige sygdom cystisk fibrose, kartofler der indeholder vaccine mod hepatitis B (leverbetændelse), tomater, der beskytter mod kræft og bananer, der beskytter mod human papillomavirus. Der gives i Danmark sjældent tilladelse til at tilsætte vitaminer og mineraler til føde-varer. En kendt undtagelse er jod tilsat salt. Af egentlige medicin-ske fødevarer findes der endnu kun en enkelt produktlinie, nemlig Becel pro.activ. Der markedsføres og sælges margarine, yoghourt og en mælkedrik, som alle er tilsat plantesteroler. Produkterne udmærker sig ved, at de sænker kolesteroltallet markant ved at nedsætte optagelsen af kolesterol fra tarmen.

24 25

Rigshospitalets historie går 250 år tilbage i tiden. Danmarks første egentlige hospi-tal, ”Det Kongelige Frederiks Hospital”, blev indviet den 30. marts 1757.

Hospitalet blev opført af Frederik den 5 i den nye bydel Frederiksstaden, ikke langt fra Amalienborg. For første gang i medi-cinens historie blev der ansat uddannede læger og sygeplejersker til at undersøge, behandle og pleje patienterne. De 300 sengepladser skulle gå til patienter, der vurderedes til at kunne blive helbredt og som var ubemidlede. Dog behandlede ho-spitalet også enkelte selvbetalere.

Hospital for alle borgere i det danske rigeDet Kongelige Frederiks Hospital, som i dag huser Kunstindustrimuseet i Bredgade, blev i det følgende århundrede for trangt. I 1910 flyttede man ind i nye, moderne bygnin-ger samme sted som nu. Hospitalet skiftede samtidigt navn til Rigshospitalet og overgik fra at være privat til at være statsdrevet- og finansieret. Fra kun at behandle københavnere

skulle hospitalet nu være åbent for alle bor-gere i det danske rige. Ligesom i dag.

Forpligtelse til at forskeRigshospitalet har derudover en forpligtelse til at forske på internationalt niveau med henblik på at indføre de nyeste behandlinger. I 1970 blev Det Nye Rigshospital indviet, som de fleste kender af udseende med en 16 etagers central bygning og tilstødende længer.

Officielt jubilæumRigshospitalet fejrede 250 års jubilæet på selve dagen, den 30. marts, med foredrag, symposier, udstillinger og andre arrangemen-ter for såvel fagfolk som patienter, pårø-rende, samarbejdspartnere og offentligheden. Dronning Margrethe og Prins Henrik aflagde besøg, ligesom indenrigs- og sundhedsmini-ster Lars Løkke Rasmussen også var til stede. Der er endvidere udkommet to jubilæumsbø-ger, hvor den ene er historisk betinget, idet den omhandler Rigshospitalet gennem 250 år. Den anden jubilæumsbog er et personligt vidnesbyrd om Rigshospitalet, fortalt og foto-graferet af Suste Bonnén.

Patienterne nød godt af jubilæetDe patienter, som var indlagt på jubilæums-

dagen, kunne også mærke, at der skete noget særligt. Patienterne fik serveret en udsøgt menu til frokost og en lækker 3-retters menu om aftenen, ligesom der blev tilbudt kranse-kage til alle, også de ansatte, sponseret af Kgl. Hofleverandør Trianon. Men egentlige gaver til patienterne var der ikke tale om. ”Vi føler os forpligtet til at bruge vore offentlige midler til bredest mulig gavn”, fortæller Lene Galsgaard, jubilæumskoordinator og informationsmedar-bejder på Rigshospitalet. o

Danmarks første hospital fylder 250 år


Læs mere om Rigshospitalets historie og jubilæet på www.rigshospitalet.dk. Her findes også en række spændende bøger indscannet, f.eks. ”Blegdamshospi-talet i Kjøbenhavn 1879 – 1905”, som beskriver Københavns første egentligt Epidemihospital - baggrunden for det og fakta om dets funktion. Hospitalet lå der, hvor Panum Instituttet i dag breder sig. En godt 50-siders fortælling om håndteringen af smitsomme sygdomme i 1800-tallet. Og en fortælling om ét af de mange hospitaler, der i tidens løb er blevet integreret i Rigshospitalets højtspecialiserede virksomhed.

Dronningen og Prinsgemalen deltog – og viste stor interesse for jubilæumsudstillingen ”Rigshospitalet, før og nu – og i fremtiden”, som kan ses i stueetagen ju-bilæumsåret ud. Her præsenterer professor Liselotte Højgaard, Klinik for Fysiologi og Nuklearmedicin, PET-scannerens mange muligheder. Foto: Lars Bahl.

En ny håndbog til alle patienter har både goderåd og svar på mange spørgsmål. Bogen er skrevetfor at støtte patienter i situationer, hvor deer blevet klemt af systemet.

I 1998 fik vi i Danmark en lov om patientrettigheder, som samler bestemmelser fra andre love og som konkretiserer borgernes ret-tigheder, når de kommer i berøring med sundhedsvæsenet. Loven understreger, at patientens integritet og medbestemmelse skal respekteres. Loven skal endvidere medvirke til at sikre tillids- og fortrolighedsforhold mellem patient og sundhedsperson.

Uundværlig håndbog til patienter, der er blevet klemt i systemetLone Scocozza, som er professor i folkesundhed og Karsten Skawbo-Jensen, tidligere formand for og nu medlem af Patient-foreningen Danmark, har sammen skrevet håndbogen, som ud-kom for godt et halvt år siden. Bogen er skrevet i et forsøg på at vejlede og støtte patienterne i de situationer, hvor de bliver klemt i systemet, skriver forfatterne i forordet. Bogen er i denne sam-menhæng uundværlig. Men den er også på alle andre måder en særdeles brugbar opslagsbog, idet den giver præcise svar, det være sig korte eller lange, på de allerfleste spørgsmål man som patient eller pårørende kan komme til at stå over for. Bogen kom-mer vidt omkring, men har især sin styrke i, at den på alle måder er på patientens side. Patientens rettigheder er ikke til diskussion og bagest i bogen finder man adskillige eksempler på, hvordan breve til forskellige instanser kan formuleres, for som det pointeres, det er frustrerende og kan eventuelt være skadeligt for ens sag, hvis modtageren ikke forstår det budskab, man ønsker at sende.

Bilag med gode råd og medicinsk ordlisteBogen indeholder endvidere adskillige glimrende bilag, som for eksempel en liste over de mest anvendte medicinske ord. Her for-klares hæmoglobin, inflammation, clysma og mange andre ord af latinsk oprindelse. Allerbedst er bilag B, som er en liste over gode råd ved hospitalsindlæggelse. Det fremhæves f.eks., at man ikke skal acceptere et svar, man ikke forstår, at man skal tjekke sin egen medicin for at undgå fejl, at det er en god idé at skrive sin egen journal (det vil sige skrive egne observationer ned) og hvis man skal opereres, at man selv eller sammen med lægen, med en spritpen markerer det sted på sin krop, der skal opereres.

Patienthåndbogen er god at slå op i, når man støder på ord eller ar-tikler, der omhandler sundhedsvæsenet i bred forstand. Og den er i særdeleshed indlysende god og det rette opslagsværk, hvis man er patient eller pårørende. Med bogen i hånden er man godt rustet.

Patienthåndbogen– den nødvendige opslagsbogtil enhver husstand


Lone Scocozza ogKarsten Skawbo-JensenPATIENTHÅNDBOG202 siderGads Forlag199,- kr.

Dansk Selskab for Patient-sikkerhed og TrygFonden har udgivet „Patientens Bog – en guide til et sik-kert patientforløb“. Bogen er overskuelig og fyldt med gode råd og vejled-ninger. Et must for enhver patient, og så er den gratis.

„Patientens Bog“ kan bruges fra den første kontakt med sund-hedsvæsenet og hele vejen igen-nem et forløb. I bogen er der plads til at skrive egne data og til at notere alle oplysninger om sit behandlingsforløb. Bogen er logisk opbygget i gennemtænkte kapit-ler. Den er samtidigt handy i for-matet, lækkert produceret med flotte fotos og med plasticomslag, som oven i købet indeholder lom-mer til egne billeder eller papirer.

Patienten sættes i centrumEt vigtigt kapitel omhandler 10 gode råd til patienter om patient-sikkerhed. Rådene er enkle, ind-lysende og gode at læse for pa-tienter og pårørende. Med bogen i hånden og de gode råd i bag-hovedet, vil man kunne føle sig mere tryg ved indlæggelse og et behandlingsforløb. Bogen sætter patienten i centrum og sådan skal det naturligvis også være. Intet kan være mere vigtigt end den enkelte patient, dennes sygdom, behandling og helbredelse.

Projekt Tryg PatientDansk Selskab for Patientsik-kerhed blev stiftet i decem-ber 2001 med det formål at forbedre patientsikkerheden i sundhedsvæsenet. Næsten hver 10. patient bliver udsat for en utilsigtet skade i forbindelse med en hospitalsindlæggelse, det være sig egentlige fejl el-ler uventede følgevirkninger. Selskabet ønsker at fremme vidensdeling og dialog om, hvordan sikkerheden kan blive bedre. TrygFonden er en selv-stændig organisation, der ar-bejder for at sikre alle danskere en mere tryg hverdag. Hermed altså også patienter. Selskabet og fonden samarbejder i et fæl-les projekt, Tryg Patient.

Udveksling af viden og erfaringerProjektets hjemmeside, www.trygpatient, er et forum, hvor viden og erfaringer om patient-sikkerhed kan udveksles åbent for professionelle, patienter og pårørende. Hjemmesiden inde-holder også en række cases, som man som ansat i sund-hedssektoren kan blive klogere af. Alle andre kan selvfølgelig også læse med. Siden opdate-res næsten dagligt. De 10 gode råd findes også her, på både dansk og engelsk, lige til at downloade eller printe ud.


„Patientens Bog“ kan gratis bestilles på www.trygpatient.dkDu kan læse mere om Dansk Selskab for Patienssikkerhed på: www.dsfp.dk og om TrygFonden på www.trygfonden.dk

Med bogen i hånden kan man som patient få en mere sikker og tryg op-levelse.

26

creo

Rigshospitalets historie går 250 år tilbage i tiden. Danmarks første egentlige hospi-tal, ”Det Kongelige Frederiks Hospital”, blev indviet den 30. marts 1757.

Hospitalet blev opført af Frederik den 5 i den nye bydel Frederiksstaden, ikke langt fra Amalienborg. For første gang i medi-cinens historie blev der ansat uddannede læger og sygeplejersker til at undersøge, behandle og pleje patienterne. De 300 sengepladser skulle gå til patienter, der vurderedes til at kunne blive helbredt og som var ubemidlede. Dog behandlede ho-spitalet også enkelte selvbetalere.

Hospital for alle borgere i det danske rigeDet Kongelige Frederiks Hospital, som i dag huser Kunstindustrimuseet i Bredgade, blev i det følgende århundrede for trangt. I 1910 flyttede man ind i nye, moderne bygnin-ger samme sted som nu. Hospitalet skiftede samtidigt navn til Rigshospitalet og overgik fra at være privat til at være statsdrevet- og finansieret. Fra kun at behandle københavnere

skulle hospitalet nu være åbent for alle bor-gere i det danske rige. Ligesom i dag.

Forpligtelse til at forskeRigshospitalet har derudover en forpligtelse til at forske på internationalt niveau med henblik på at indføre de nyeste behandlinger. I 1970 blev Det Nye Rigshospital indviet, som de fleste kender af udseende med en 16 etagers central bygning og tilstødende længer.

Officielt jubilæumRigshospitalet fejrede 250 års jubilæet på selve dagen, den 30. marts, med foredrag, symposier, udstillinger og andre arrangemen-ter for såvel fagfolk som patienter, pårø-rende, samarbejdspartnere og offentligheden. Dronning Margrethe og Prins Henrik aflagde besøg, ligesom indenrigs- og sundhedsmini-ster Lars Løkke Rasmussen også var til stede. Der er endvidere udkommet to jubilæumsbø-ger, hvor den ene er historisk betinget, idet den omhandler Rigshospitalet gennem 250 år. Den anden jubilæumsbog er et personligt vidnesbyrd om Rigshospitalet, fortalt og foto-graferet af Suste Bonnén.

Patienterne nød godt af jubilæetDe patienter, som var indlagt på jubilæums-

dagen, kunne også mærke, at der skete noget særligt. Patienterne fik serveret en udsøgt menu til frokost og en lækker 3-retters menu om aftenen, ligesom der blev tilbudt kranse-kage til alle, også de ansatte, sponseret af Kgl. Hofleverandør Trianon. Men egentlige gaver til patienterne var der ikke tale om. ”Vi føler os forpligtet til at bruge vore offentlige midler til bredest mulig gavn”, fortæller Lene Galsgaard, jubilæumskoordinator og informationsmedar-bejder på Rigshospitalet. o

Danmarks første hospital fylder 250 år


Læs mere om Rigshospitalets historie og jubilæet på www.rigshospitalet.dk. Her findes også en række spændende bøger indscannet, f.eks. ”Blegdamshospi-talet i Kjøbenhavn 1879 – 1905”, som beskriver Københavns første egentligt Epidemihospital - baggrunden for det og fakta om dets funktion. Hospitalet lå der, hvor Panum Instituttet i dag breder sig. En godt 50-siders fortælling om håndteringen af smitsomme sygdomme i 1800-tallet. Og en fortælling om ét af de mange hospitaler, der i tidens løb er blevet integreret i Rigshospitalets højtspecialiserede virksomhed.

Dronningen og Prinsgemalen deltog – og viste stor interesse for jubilæumsudstillingen ”Rigshospitalet, før og nu – og i fremtiden”, som kan ses i stueetagen ju-bilæumsåret ud. Her præsenterer professor Liselotte Højgaard, Klinik for Fysiologi og Nuklearmedicin, PET-scannerens mange muligheder. Foto: Lars Bahl.

En ny håndbog til alle patienter har både goderåd og svar på mange spørgsmål. Bogen er skrevetfor at støtte patienter i situationer, hvor deer blevet klemt af systemet.

I 1998 fik vi i Danmark en lov om patientrettigheder, som samler bestemmelser fra andre love og som konkretiserer borgernes ret-tigheder, når de kommer i berøring med sundhedsvæsenet. Loven understreger, at patientens integritet og medbestemmelse skal respekteres. Loven skal endvidere medvirke til at sikre tillids- og fortrolighedsforhold mellem patient og sundhedsperson.

Uundværlig håndbog til patienter, der er blevet klemt i systemetLone Scocozza, som er professor i folkesundhed og Karsten Skawbo-Jensen, tidligere formand for og nu medlem af Patient-foreningen Danmark, har sammen skrevet håndbogen, som ud-kom for godt et halvt år siden. Bogen er skrevet i et forsøg på at vejlede og støtte patienterne i de situationer, hvor de bliver klemt i systemet, skriver forfatterne i forordet. Bogen er i denne sam-menhæng uundværlig. Men den er også på alle andre måder en særdeles brugbar opslagsbog, idet den giver præcise svar, det være sig korte eller lange, på de allerfleste spørgsmål man som patient eller pårørende kan komme til at stå over for. Bogen kom-mer vidt omkring, men har især sin styrke i, at den på alle måder er på patientens side. Patientens rettigheder er ikke til diskussion og bagest i bogen finder man adskillige eksempler på, hvordan breve til forskellige instanser kan formuleres, for som det pointeres, det er frustrerende og kan eventuelt være skadeligt for ens sag, hvis modtageren ikke forstår det budskab, man ønsker at sende.

Bilag med gode råd og medicinsk ordlisteBogen indeholder endvidere adskillige glimrende bilag, som for eksempel en liste over de mest anvendte medicinske ord. Her for-klares hæmoglobin, inflammation, clysma og mange andre ord af latinsk oprindelse. Allerbedst er bilag B, som er en liste over gode råd ved hospitalsindlæggelse. Det fremhæves f.eks., at man ikke skal acceptere et svar, man ikke forstår, at man skal tjekke sin egen medicin for at undgå fejl, at det er en god idé at skrive sin egen journal (det vil sige skrive egne observationer ned) og hvis man skal opereres, at man selv eller sammen med lægen, med en spritpen markerer det sted på sin krop, der skal opereres.

Patienthåndbogen er god at slå op i, når man støder på ord eller ar-tikler, der omhandler sundhedsvæsenet i bred forstand. Og den er i særdeleshed indlysende god og det rette opslagsværk, hvis man er patient eller pårørende. Med bogen i hånden er man godt rustet.

Patienthåndbogen– den nødvendige opslagsbogtil enhver husstand


Lone Scocozza ogKarsten Skawbo-JensenPATIENTHÅNDBOG202 siderGads Forlag199,- kr.

Dansk Selskab for Patient-sikkerhed og TrygFonden har udgivet „Patientens Bog – en guide til et sik-kert patientforløb“. Bogen er overskuelig og fyldt med gode råd og vejled-ninger. Et must for enhver patient, og så er den gratis.

„Patientens Bog“ kan bruges fra den første kontakt med sund-hedsvæsenet og hele vejen igen-nem et forløb. I bogen er der plads til at skrive egne data og til at notere alle oplysninger om sit behandlingsforløb. Bogen er logisk opbygget i gennemtænkte kapit-ler. Den er samtidigt handy i for-matet, lækkert produceret med flotte fotos og med plasticomslag, som oven i købet indeholder lom-mer til egne billeder eller papirer.

Patienten sættes i centrumEt vigtigt kapitel omhandler 10 gode råd til patienter om patient-sikkerhed. Rådene er enkle, ind-lysende og gode at læse for pa-tienter og pårørende. Med bogen i hånden og de gode råd i bag-hovedet, vil man kunne føle sig mere tryg ved indlæggelse og et behandlingsforløb. Bogen sætter patienten i centrum og sådan skal det naturligvis også være. Intet kan være mere vigtigt end den enkelte patient, dennes sygdom, behandling og helbredelse.

Projekt Tryg PatientDansk Selskab for Patientsik-kerhed blev stiftet i decem-ber 2001 med det formål at forbedre patientsikkerheden i sundhedsvæsenet. Næsten hver 10. patient bliver udsat for en utilsigtet skade i forbindelse med en hospitalsindlæggelse, det være sig egentlige fejl el-ler uventede følgevirkninger. Selskabet ønsker at fremme vidensdeling og dialog om, hvordan sikkerheden kan blive bedre. TrygFonden er en selv-stændig organisation, der ar-bejder for at sikre alle danskere en mere tryg hverdag. Hermed altså også patienter. Selskabet og fonden samarbejder i et fæl-les projekt, Tryg Patient.

Udveksling af viden og erfaringerProjektets hjemmeside, www.trygpatient, er et forum, hvor viden og erfaringer om patient-sikkerhed kan udveksles åbent for professionelle, patienter og pårørende. Hjemmesiden inde-holder også en række cases, som man som ansat i sund-hedssektoren kan blive klogere af. Alle andre kan selvfølgelig også læse med. Siden opdate-res næsten dagligt. De 10 gode råd findes også her, på både dansk og engelsk, lige til at downloade eller printe ud.


„Patientens Bog“ kan gratis bestilles på www.trygpatient.dkDu kan læse mere om Dansk Selskab for Patienssikkerhed på: www.dsfp.dk og om TrygFonden på www.trygfonden.dk

Med bogen i hånden kan man som patient få en mere sikker og tryg op-levelse.

27

creo

Blærekræft er en af de mest belastende sygdomme både for patienterne, de pårørende og sundhedsvæsnet. Der er behov for at sætte mere fokus på denne sygdom.

Derfor er der dannet en ny patientforening i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse

Fakta om blærekræft:• 13.000 mennesker i Danmark er i livslang behandling for sygdommen• 3.000 får taget vævsprøver fra blæren under fuld bedøvelse årligt• 6.000 fik �ernet en eller flere tumorer i 2005• Ca. 10 procent kommer i kemoterapi• 206 fik �ernet blæren i 2005• Der opstår 1.700 nye tilfælde årligt – heraf 400 kvinder og flest over 60 år• Vigtigste symptom: Blod i urinen• Vigtigste årsag: Rygning

For patienter med polypper eller blærekræft og deres pårørende

Foreningens formål er at vejlede og støtte patienter af begge køn, der har fået konstateret polypper eller kræft i blæren samt pårørende til disse patienter. Vi vil etablere forbindelse mellem disse patient-grupper samt informere om sygdommens erkendelse, diagnose, undersøgelser, indgreb og behandlingsmuligheder og arbejde for forskningens fremme.

Formålet er også at optimere kommunikationen mellem behandlere og patienter.

Yderligere er det foreningens ønske at oprette lokal-afdelinger overalt i Danmark samt at søge samarbejde med tilsvarende foreninger i udlandet.

Vi a�older jævnligt informationsmøder, hvor der kan stilles spørgsmål til lokale specialister på området, og du får mulighed for at møde andre patienter i samme situation.

BLÆREFORENINGENFrydendalsvej 31955 Frederiksberg C33 26 95 [email protected]

Scleroseforeningen indledte i decem-ber sidste år Projekt Bon-Kammerat i samarbejde med SPAR-kæden og dens godt 500 købmænd. Kunderne opfordres til at donere deres flaske-bon til scleroseforskning.

Mange patientforeninger og humanitære or-ganisationer samler ind i december eller kører kampagner i begrænsede perioder i løbet af året. Scleroseforeningen har hidtil indsam-let midler via for eksempel telemarketing og Face-2-Face kampagner for at få flere med-lemmer og bidragsydere.

Projekt Bon-Kammerat er en helårsløsning

Nu har man imidlertid taget skeen i den anden hånd og har fået et genialt samarbejde op at stå med SPAR-købmændene. Når kunderne afleverer deres flasker i SPAR-butikkerne, kan de i stedet for selv at indkassere flaskepan-ten, lægge bonerne i en boks, som er strate-gisk rigtigt placeret lige ved flaskeautoma-terne. Kunderne kan gøre, hvad de har lyst til, men har altså også mulighed for hele året at give penge til en patientforening.

I stedet for kortere kampagner er Sclerose-foreningen gået ud med en helårsløsning, som drypvis uden tvivl vil tilføre foreningen hårdt tiltrængte midler til forskning og arbej-det for de scleroseramte.

Mange bække små …

„Med det her projekt er vi helt tæt på en stor befolkningsgruppe, nemlig kunderne

Prøv et aktivt, afslappende og forfriskende kurop-hold. Opholdet inkluderer bl.a. fuld pension, samtale med kurhotellets læge, to gange fysioterapi á 25 min.og tre gange fysioterapi á 50 min. Pris for 5 dagesophold fra kr. 6.200,- pr. person i dobbeltværelse og fra kr. 8.200,- for enkeltværelse (svarende til 20%rabat). Tilbudene gælder ikke i forbindelse med andrerabatter eller ekstra ydelser. Ring og bestil Deresophold på telefon 45 58 58 00.

Sommer kurophold påSkodsborg Kurhotel & Spa

5 dage for 4 dages pris i ugerne 26-32 og uge 38.10 dage for 8 dages pris i ugerne 26-32.

SKODSBORG KURHOTEL & SPASkodsborg Strandvej 1392942 Skodsborgwww.skodsborg.dk


Sclerose rammer centralnervesystemet og viser sig ofte ved symptomer som synsproblemer, føleforstyrrelser, gangbe-svær og lammelse, træthed og hukom-melsessvigt. 70% får de første sympto-mer, før de fylder 40 år og markant flere kvinder end mænd rammes. Over 7.000 danskere er ramt af sygdommen.

Scleroseforeningen arbejder for at støtte og rådgive sclerose ramte og deres fami-lier, at oplyse om sygdommen og at støtte forskerne i at finde behandlingsmulighe-der. Scleroseforeningen betaler største-delen af dansk scleroseforskning. Læs mere på: www.scleroseforeningen.dk

Modelfoto: En kunde putter sin bon i Bon-Kam-merat boksen. Projektet er foreløbigt sat til at skulle køre i to år.

Genialt indsamlingsprojekt

hos Spar, som kan få information om den alvorlige sygdom sclerose og samtidig give et lille bidrag til den livsnødvendige forsk-ning. Sjældent har ordsproget om, at ‘mange bække små …’ været mere relevant. Vi glæder os til at følge udviklingen og håber at få rigtig mange nye bon-kammerater“, siger Peter Kauffeldt, direktør i Scleroseforeningen. o

Godadgang.dk

www.godadgang.dk

creo

10 læsere kan vinde den bjergtagende selvbiografi

Lance Armstrong, der har vundet Tour de France 7 gange, fortæller om sin allerstørste sejr. Ikke over konkurrenterne, men over kræf-ten. Med fantastisk livsmod og fi ghtervilje kæmpede han mod alle odds – og vandt. Lance Armstrong kalder ikke sig selv for cykelryt-ter. Han kalder sig selv for kræftoverleveren. ’Det handler ikke om cyklen’ giver således håb for alle, der på en eller anden måde er berørt af alvorlig sygdom. Det handler nemlig helt bogstaveligt ikke om cyklen, men om den måde, man tager kampen op på – og måske taber, måske vinder – men i hvert fald forsøger.

Vind Lance Armstrongs bog om sin kamp mod kræften

Svar på spørgsmålet herunder og send kuponen ind til RASK Magasinet.

Hvad landsmand er Lance Armstrong?M Amerikaner M Englænder

Indsend kuponen i lukket konvolut senest den 20. august til:RASK MagasinetFrydendalsvej 31809 Frederiksberg CMrk.: Lance Armstrong

Vinderne får direkte besked og vil modtage bogen fra Borgens Forlag.

Navn: ____________________________________________________

Adresse: _________________________________________________

Postnr. og by: _____________________________________________

Tlf.: _____________________________________________________

E-mail: ___________________________________________________

Lance Armstrong med Sally JenkinsDET HANDLER IKKE OM CYKLENFra kræftpatient til vinder af Tour de France290 sider + 16 sider fotos

29

Godadgang.dk

Mærkeordningen for Tilgængelighed viser vejen til god adgang for alle!Når hoteller, restauranter, rådhuse, biblioteker og mange andre steder har fået tildelt et mærke for deres tilgænge-lighed, kan du læse om stederne på Mærkeordningens hjemmeside www.godadgang.dk – den officielle hjemme-side om tilgængelighed.

Her finder du de steder, der kan byde dig indenfor.

www.godadgang.dk

Foreningen Tilgængelighed for Alle – Kløverprisvej 10 B – 2650 Hvidovre – Tlf. : +45 3635 [email protected] – www.godadgang.dk

creo

Michael J. Fox-fonden har uddelt i alt 1,5 mio. dollars til forskning i Parkinsons sygdom. Blandt de 12 for-skere, der har fået midler, er Marina Romero-Ramos, der er adjunkt ved Institut for Medicinsk Biokemi på Aarhus Universitet.

Michael J. Fox-fonden, har siden sin grundlæggelse i 2000, ud-delt mere end 90 mio. dollars til forskning i Parkinsons sygdom. Marina Romero-Ramos er den første forsker i Danmark, som har modtaget midler fra fonden. Hun har siden 2005 været ansat på Aarhus Universitet, hvor hun leder en forskergruppe. Hendes forsk-ning støttes af den svenske Par-kinsonfond, the Nordic Center of Excellence of Neodegeneration, Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom, Lundbeckfonden og nu også Michael J. Fox-fonden.

Midlerne anvendes til defineret projekt

„I vores nye projekt vil vi ‘over-sætte‘ de spændende data, man har fra forsøg med simple organismer, til forsøgsrotter, der ligner mennesker langt mere“, fortæller Marina Romero-Ramos på Aarhus Universitets hjemme-side. „Man har fundet frem til, at proteinet alfa-sunyclein er en medvirkende årsag til, at syg-dommen opstår, og det her bliver første gang, man afprøver alfa-synucleins virkninger på rottere i Danmark, og dermed opstiller en realistisk model af Parkinsons sygdom i en dyremodel“.

Hvad er Parkinsons sygdom?

Pakinsons sygdom er karakteri-seret af muskelstivhed og rysten samt nedsatte og langsomme be-vægelser. I Danmark har cirka én ud 1.000 mennesker sygdommen og den er derfor en af de almin-

deligste neurologiske sygdomme. Forskerne ved endnu ikke, hvad der udløser sygdommen, men man mener, at en kombination af arv og udefrakommende faktorer som miljø, opvækst og påvirknin-ger fra giftstoffer kan have be-tydning. Sygdommen er betinget af et tab af dopaminproducerende nerveceller i hjernen. Dopamin er et signalstof, som er nødvendigt for at have et normalt bevæge-mønster. Hjernen skal hele tiden bruge dopamin, som konstant dannes og nedbrydes. Blot ikke hos patienter med Parkinsons sygdom. Hos dem er produktio-nen af dopamin nedsat, mens nedbrydningen samtidigt fort-sætter som normalt. Resultatet er et underskud af signalstoffet.

Hvem bliver ramt og hvad kan man gøre?

De fleste rammes i 50 – 60 års alderen og sygdommen ses sjæl-dent hos personer under 40 år. En

af undtagelserne er den kendte, amerikanske skuespiller Michael J. Fox, der som kun 30-årig fik diagnosen. Endnu kan Parkinsons sygdom ikke helbredes, kun be-handles medicinsk. Medicinen kan enten forbedre virkningen af det dopamin patienter selv produ-cerer, hæmme nedbrydningen, erstatte det manglende dopamin eller hæmme de nedbrydende enzymer og hermed forsinke nedbrydningen. Kun enkelte pa-tienter tilbydes eller kan tilbydes operation. Patienter med Parkin-sons sygdom kan dog selv gøre meget ved at holde sig fysisk aktive. Det er vigtigt at få motion, at røre sig og træne, for at holde muskler og led smidige. o

750.000 kr. fra Michael J. Fox til dansk forsker


Michael J. Fox blev født i 1961 i Canada. Han har en omfattende skuespillerkarriere bag sig i tv-serier som „Blomsterbørns Børn“, i spillefilm bl.a. „Tilbage til Fremtiden“ og har lagt stemme til Stuart Little i filmene af samme navn. I 1998 meddelte Michael J. Fox offentligt, at han alle-rede i 1991 havde fået konstateret Parkinson. Foto: M. Spencer Green, AP Photo.

Marina Romero-Ramos er født i Spanien, uddannet på Universitet i Sevilla, hvor hun blev ph.d. i 2000. Herefter arbejdede hun to år i Los Angeles, inden hun på et Marie Cu-rie-stipendium fra EU kom til Lund og fra 2005 til Århus Universitet. Foto: Lars Kruse, AU-foto.

Fremtidig udvikling Forskere ved New Yorks Universitet i Rochester has publiceret en undersøgelse i tidsskriftet Neurology, der viser, at Parkinsons sygdom sand-synligvis vil fordobles over de næste 25 år. Ifølge forskerne vil den øgede forekomst finde sted i verdens største lande, herunder i Kina, bl.a. fordi befolkningerne som helhed bliver ældre og ældre. Læs mere på www. neurology.org. Om Parkinsons sygdom i Danmark kan du læse mere på Dansk Parkinsonforenings hjemmeside: www.parkinson.dk

Micahel J. Fox-fonden: Michael J. Fox Foundation for Parkinson’s Research har til formål at støtte forskning i Parkinsons sygdom. Ifølge fonden er der sket store fremskridt på mange neurologiske fronter og på forskernes viden om sygdommens indvirkning på hjernen. Fonden satser på at finde frem til en helbredelsesmetode indenfor det nuværende årti ved at give store 1-årige forskningsmidler. Læs mere på: www.michaeljfox.org

Kobberforurening måske årsag til bl. a. Parkinsons sygdom Dyrelæge Hanne Loplev skrev i Børsen i december måned, at parkinson patienter i en undersøgelse viste sig at have markant mere kobber i urinen ved en såkaldt provokationstest. Metoden er en mere end 50 år gammel test og opfundet til behandling af tungmetalforgiftede minearbejdere. Pa-tienter, som er blevet behandlet for en tungmetalforgiftning, får mindsket deres neurologiske symptomer. Kobberforgiftning kan også tænkes at have betydning for Alzheimers demens og multipel sklerose.

Hvor kommer kobberet fra? Svaret er meget enkelt ifølge Hanne Loplev: Det kommer fra landbru-gets massive forurening med kobber, som bl.a. tilsættes svinefoder i form af kobbersulfat (200 ton rent kobber pr. år) for at svinene ikke skal få diarré. Får man mere kobber, end man kan udskille, så vil kob-ber aflejres i depoter i hjertet, leveren og hjernen. Der skal råbes vagt i gevær, siger Hanne Loplev.

30

Vore dygtige fysioterapeuter vil i løbet af opholdet give inspi-ration til fysiske aktiviteter med respekt for Deres individuelle behov med udgangspunkt i krop og fysik. Kurugen omfatter både individuel fysioterapi og holdaktiviteter.

Opholdet omfatter: Fuld pension, samtale ved fysioterapeut eller læge, individuel fysioterapi samt deltagelse på holdaktivi-teter som morgengymnastik, stræk og afspænding. Ekstra fysio-terapibehandling kan tilkøbes.

5 dage for 4 dages pris i uge 27-32, 39 og 42. Fra DKK 7.000,- pr.person i delt dobbeltværelse eller DKK 8.600,- i enkeltværelse.

Ta’ kroppen med på kur

Udsigten fra vores nye restaurant der åbner i juni måned

HandiTours arrangerer uforglemmelige oggrænseoverskridende ferieoplevelser medhøjeste sikkerhed og trygge rammer. Så har dufået mod på at opleve verden, er voresspændende rejser helt sikkert noget for dig,uanset om du er kørestolsbruger eller dårligtgående. Kontakt os for mere information!

H A N D I T O U R S A P S R Ø D T J Ø R N E V E J 2 0

D K - 2 7 2 0 VA N L Ø S E T L F : + 4 5 7 0 2 2 7 2 5 2

[email protected] WWW.HA N D I TOURS.DK

|

|

|

Danmarks største udvalg af rejsertilpasset funktionshæmmede!

Jørgen P. ApS . Bjerringbrovej 143 · 2610 RødovreTlf. 44 94 52 44e-mail: [email protected]

Swop dig i form!Swop dig i form!Hvad udretter Swopper stolen?Med Swopper træner du ryg, hofter, knæ m.m., når dusidder ved din arbejdsplads.Din ryg får den rette holdninguden du tænker over det.Du opnår bedre blodtilførseltil musklerne.Swopper tilpasser sig dig,følger dine bevægelser.

Betræk i originalt italienskAlcantara®.Udstillet på Museum ofModern Art i New York.Designer: Henner Jahns.

”På den moderne arbejdsplads er Swopper et godt valgfor folk, der både ønsker at træne deres muskler ogforebygge skader”.Ergoterapeut Susanne Hald.

Bestil din prøvestol påwww.swopper.dk

og swop i morgen.

*Retur porto må påregnes hvis du ikke ønsker at beholde stolen.

Prøv *gratis i 14 dage

Michael J. Fox-fonden har uddelt i alt 1,5 mio. dollars til forskning i Parkinsons sygdom. Blandt de 12 for-skere, der har fået midler, er Marina Romero-Ramos, der er adjunkt ved Institut for Medicinsk Biokemi på Aarhus Universitet.

Michael J. Fox-fonden, har siden sin grundlæggelse i 2000, ud-delt mere end 90 mio. dollars til forskning i Parkinsons sygdom. Marina Romero-Ramos er den første forsker i Danmark, som har modtaget midler fra fonden. Hun har siden 2005 været ansat på Aarhus Universitet, hvor hun leder en forskergruppe. Hendes forsk-ning støttes af den svenske Par-kinsonfond, the Nordic Center of Excellence of Neodegeneration, Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom, Lundbeckfonden og nu også Michael J. Fox-fonden.

Midlerne anvendes til defineret projekt

„I vores nye projekt vil vi ‘over-sætte‘ de spændende data, man har fra forsøg med simple organismer, til forsøgsrotter, der ligner mennesker langt mere“, fortæller Marina Romero-Ramos på Aarhus Universitets hjemme-side. „Man har fundet frem til, at proteinet alfa-sunyclein er en medvirkende årsag til, at syg-dommen opstår, og det her bliver første gang, man afprøver alfa-synucleins virkninger på rottere i Danmark, og dermed opstiller en realistisk model af Parkinsons sygdom i en dyremodel“.

Hvad er Parkinsons sygdom?

Pakinsons sygdom er karakteri-seret af muskelstivhed og rysten samt nedsatte og langsomme be-vægelser. I Danmark har cirka én ud 1.000 mennesker sygdommen og den er derfor en af de almin-

deligste neurologiske sygdomme. Forskerne ved endnu ikke, hvad der udløser sygdommen, men man mener, at en kombination af arv og udefrakommende faktorer som miljø, opvækst og påvirknin-ger fra giftstoffer kan have be-tydning. Sygdommen er betinget af et tab af dopaminproducerende nerveceller i hjernen. Dopamin er et signalstof, som er nødvendigt for at have et normalt bevæge-mønster. Hjernen skal hele tiden bruge dopamin, som konstant dannes og nedbrydes. Blot ikke hos patienter med Parkinsons sygdom. Hos dem er produktio-nen af dopamin nedsat, mens nedbrydningen samtidigt fort-sætter som normalt. Resultatet er et underskud af signalstoffet.

Hvem bliver ramt og hvad kan man gøre?

De fleste rammes i 50 – 60 års alderen og sygdommen ses sjæl-dent hos personer under 40 år. En

af undtagelserne er den kendte, amerikanske skuespiller Michael J. Fox, der som kun 30-årig fik diagnosen. Endnu kan Parkinsons sygdom ikke helbredes, kun be-handles medicinsk. Medicinen kan enten forbedre virkningen af det dopamin patienter selv produ-cerer, hæmme nedbrydningen, erstatte det manglende dopamin eller hæmme de nedbrydende enzymer og hermed forsinke nedbrydningen. Kun enkelte pa-tienter tilbydes eller kan tilbydes operation. Patienter med Parkin-sons sygdom kan dog selv gøre meget ved at holde sig fysisk aktive. Det er vigtigt at få motion, at røre sig og træne, for at holde muskler og led smidige. o

750.000 kr. fra Michael J. Fox til dansk forsker


Michael J. Fox blev født i 1961 i Canada. Han har en omfattende skuespillerkarriere bag sig i tv-serier som „Blomsterbørns Børn“, i spillefilm bl.a. „Tilbage til Fremtiden“ og har lagt stemme til Stuart Little i filmene af samme navn. I 1998 meddelte Michael J. Fox offentligt, at han alle-rede i 1991 havde fået konstateret Parkinson. Foto: M. Spencer Green, AP Photo.

Marina Romero-Ramos er født i Spanien, uddannet på Universitet i Sevilla, hvor hun blev ph.d. i 2000. Herefter arbejdede hun to år i Los Angeles, inden hun på et Marie Cu-rie-stipendium fra EU kom til Lund og fra 2005 til Århus Universitet. Foto: Lars Kruse, AU-foto.

Fremtidig udvikling Forskere ved New Yorks Universitet i Rochester has publiceret en undersøgelse i tidsskriftet Neurology, der viser, at Parkinsons sygdom sand-synligvis vil fordobles over de næste 25 år. Ifølge forskerne vil den øgede forekomst finde sted i verdens største lande, herunder i Kina, bl.a. fordi befolkningerne som helhed bliver ældre og ældre. Læs mere på www. neurology.org. Om Parkinsons sygdom i Danmark kan du læse mere på Dansk Parkinsonforenings hjemmeside: www.parkinson.dk

Micahel J. Fox-fonden: Michael J. Fox Foundation for Parkinson’s Research har til formål at støtte forskning i Parkinsons sygdom. Ifølge fonden er der sket store fremskridt på mange neurologiske fronter og på forskernes viden om sygdommens indvirkning på hjernen. Fonden satser på at finde frem til en helbredelsesmetode indenfor det nuværende årti ved at give store 1-årige forskningsmidler. Læs mere på: www.michaeljfox.org

Kobberforurening måske årsag til bl. a. Parkinsons sygdom Dyrelæge Hanne Loplev skrev i Børsen i december måned, at parkinson patienter i en undersøgelse viste sig at have markant mere kobber i urinen ved en såkaldt provokationstest. Metoden er en mere end 50 år gammel test og opfundet til behandling af tungmetalforgiftede minearbejdere. Pa-tienter, som er blevet behandlet for en tungmetalforgiftning, får mindsket deres neurologiske symptomer. Kobberforgiftning kan også tænkes at have betydning for Alzheimers demens og multipel sklerose.

Hvor kommer kobberet fra? Svaret er meget enkelt ifølge Hanne Loplev: Det kommer fra landbru-gets massive forurening med kobber, som bl.a. tilsættes svinefoder i form af kobbersulfat (200 ton rent kobber pr. år) for at svinene ikke skal få diarré. Får man mere kobber, end man kan udskille, så vil kob-ber aflejres i depoter i hjertet, leveren og hjernen. Der skal råbes vagt i gevær, siger Hanne Loplev.

Skodsborg Kurhotel & Spa • Skodsborg Strandvej 1392942 Skodsborg • Tlf. : +45 45 585 800Web: skodsborg.dk • Mail: [email protected]

5 dage for 4 dages pris i uge 27-32, 39 og 42. Fra DKK 7.000,- pr.person i delt dobbeltværelse eller DKK 8.600,- i enkeltværelse.

Ta’ kroppen med på kur

creo

Det første råd til patienter om patient-sikkerhed er, at det er vigtigt at for-stå, hvad man skal undersøges for og dermed også, hvad man fejler. Forlaget Libris udgiver en lægeserie, som i hæf-teform giver ren besked om de mest al-mindelige sygdomme.

Alle hæfterne beskriver detaljeret den en-kelte sygdom eller lidelse, hvordan den diag-nosticeres og hvordan den behandles. Der er ligeledes kapitler om den nyeste forskning, en liste over nyttige adresser og et udførligt stikordsregister. Lægeserien er skrevet af en-gelske læger i samarbejde med British Medi-cal Association. Serien er dog tilpasset danske forhold og oversættelsen er kontrolleret af læge Mogens Rishøj.

Hvad er blodtryk og hvad er forhøjet blodtryk?

Som eksempel på hvad hæfterne indehol-der af nyttig viden, kan nævnes hæftet om blodtryk. Der indledes med en udførlig be-skrivelse af, hvad blodtryk er og hvordan det måles. Dernæst følger et kapitel om, hvorfor et forhøjet blodtryk betyder noget og et ka-

pitel om de mulige årsager. Behandlingsmulighederne gennemgås og der læg-ges vægt på behandling med medicin såvel som på behand-ling uden medicin. I det sidste tilfælde handler det om ændring af livsstil og kost. Hæftet kom-mer godt omkring emnet uden at bagatellisere. Forhøjet blodtryk er en alvorlig tilstand, det lægges der ikke skjul på. Til gengæld kan der gøres noget ved det.

Omhyggelig og pædagogisk

Efter læsning sidder man tilbage med en behagelig følelse af, at have været i sam-tale med en god læge, som omhyggeligt og meget pædagogisk har forklaret om samtlige aspekter ved forhøjet blodtryk. Lærerigt, oplysende og sagligt. Alle kapitler ledsages af sort-hvid illustrationer, som er udmærkede, men heller ikke mere. Tegningerne ville have været mere tydelige i farver, men det ville formentlig have påvirket prisen. Med dette in mente, må man sige, at for 59 kr. får man uhyre meget for pengene. o

Let læst lægeserieAf Charlotte Søllner Hernø [email protected]

Hæfterne kan købes hos velassorterede boghandlere eller direkte på www.libris.dk. Der er indtil videre udkommet 22 titler og alle hæfterne koster 59 kr. stykket.

Hæfterne i Libris’ lægeserie kommer godt omkring emnerne.

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen har svaret på en række spørgsmål i forbindelse med en længere artikel om brystkræft i Danmark i RASK nr. 2-2006

Den relative overlevelse fem år efter diag-nosen for brystkræft halter bagud i Dan-mark, idet tallet her er 77% ifølge „Kræft i Danmark“ udgivet af Kræftens Bekæmpelse i 2006. De tilsvarende tal fra Australien er 86%. Det er det samme som i vores naboland Sverige. Overlæge Inge Haunstrup Clemmen-sen fra Kræftens bekæmpelse udtalte i for-bindelse med artiklen til RASK, at en del af forklaringen formentlig ligger i, at vi endnu ikke har en national plan for screening af brystkræft. Det har man f.eks. haft i Austra-lien siden 1991. RASK har derfor interviewet indenrigs- og sundhedsministeren.

RASK: Hvorfor har vi i Danmark ikke alle-rede for længe siden fået brystkræft screenings tilbud til alle kvinder fra 50 år og opefter?

Lars Løkke Rasmussen: – I 1999 besluttede Folketinget, at brystkræftscreeningen skulle være et tilbud til kvinder i alderen 50–69 år senest i 2010. Det blev dengang vurderet, at det ville tage 10 år inden det nødvendige personale var uddannet til at gøre tilbuddet landsdækkende, fordi der var – og for så vidt stadigvæk er – mangel på kvalificeret perso-nale til at udføre mammografierne.

Formålet med den lange tidsfrist var at afværge, at screeningstilbuddet flyttede knappe personaleressourcer fra undersøgelse af kvinder med symptomer på brystkræft til undersøgelse af en stor gruppe raske kvinder.

RASK: Hvornår bliver det en realitet, at alle kvinder i Danmark fra 50 år og opef-ter får tilbuddet?

Lars Løkke Rasmussen: - Det gør det med udgangen af 2007. Regeringen har aftalt med regionerne, at et landsdækkende tilbud om brystkræftscreening skal være på plads inden udgangen af i år, og det er mit indtryk, at man i regionerne arbejder intensivt for at have tilbuddet på plads som aftalt. For

at sikre at tilbuddet bliver til noget fordelte regeringen sidste sommer efter aftale med Dansk Folkeparti 30 mio. kr. til regionerne, så de kunne købe mammografer og andet udstyr samt lave uddannelsesprojekter for personale i mammografiscreening, der kan bidrage til opgaveglidning mellem faggrup-per og bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet.

Sundhedsstyrelsen har også lavet en vej-ledning om de kvalifikationer, der er nødven-dige, for at personale, der ikke er uddannet som radiograf eller røntgensygeplejerske, vil kunne foretage mammografier i forbindelse med screening for brystkræft.

RASK: Jeg er jo mildest talt rystet over de tal, jeg er blevet præsenteret for. Er du ikke det?

Lars Løkke Rasmussen: – Jeg kender ikke den konkrete undersøgelse, du refererer til, men det fremgår af kræftplan II, at 5-års overle-velsen efter brystkræft i Danmark er på 79%. Det er dårligere end i Finland, Norge og Sve-rige – og altså også dårligere end i Austra-lien. Det skyldes formentlig, at vi opdager 10–15% af danske brystkræfttilfælde på et

mere fremskredent stadium, end man gør i mange andre lande.

Der er således ikke noget nyt i, at vi har en øget dødelighed af brystkræft i Danmark. Men det ligger regeringen meget stærkt på sinde at nedbringe dødeligheden, og det er derfor, vi fremskynder det landsdækkende tilbud om brystkræftscreening, så det er på plads med udgangen af 2007.

Når man sammenligner 5-årsoverlevel-sen på tværs af landene skal man i øvrigt huske på, at jo tidligere man diagnosticeres, jo længere lever man med diagnosen. I lande med screeningsprogram vil 5-årsoverlevel-sen derfor være længere – også for kvinder, der reelt ikke lever længere. Det skal man tage med i betragtning.

Ud over at vi fremskynder mammografi-screeningstilbudet vil jeg også gerne påpege, at regeringen gennem en årrække generelt har tilført kræftområdet betydeligt forøgede ressourcer. Vi har udbygget undersøgelses- og behandlingskapaciteten væsentligt de seneste år. Og der er afsat betydelige ekstra midler og taget en række målrettede initiati-ver netop med henblik på at styrke kræftbe-handlingen ved hjælp af produktivitetsfrem-mende omlægninger og øget kapacitet – bl.a. i udlandet.

Så jeg synes faktisk, at vi gør en ihærdig indsats, for at få kræftdødeligheden ned. o


Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Ras-mussen mener, at vi i Danmark er ved at være meget godt med. I marts måned offentliggjorde Sundhedsstyrelsen nye tal, der viser, at den rela-tive overlevelse for brystkræft nu synes at nærme sig de lande, vi sammenligner os med.

Ministeren svarer

32


Det første råd til patienter om patient-sikkerhed er, at det er vigtigt at for-stå, hvad man skal undersøges for og dermed også, hvad man fejler. Forlaget Libris udgiver en lægeserie, som i hæf-teform giver ren besked om de mest al-mindelige sygdomme.

Alle hæfterne beskriver detaljeret den en-kelte sygdom eller lidelse, hvordan den diag-nosticeres og hvordan den behandles. Der er ligeledes kapitler om den nyeste forskning, en liste over nyttige adresser og et udførligt stikordsregister. Lægeserien er skrevet af en-gelske læger i samarbejde med British Medi-cal Association. Serien er dog tilpasset danske forhold og oversættelsen er kontrolleret af læge Mogens Rishøj.

Hvad er blodtryk og hvad er forhøjet blodtryk?

Som eksempel på hvad hæfterne indehol-der af nyttig viden, kan nævnes hæftet om blodtryk. Der indledes med en udførlig be-skrivelse af, hvad blodtryk er og hvordan det måles. Dernæst følger et kapitel om, hvorfor et forhøjet blodtryk betyder noget og et ka-

pitel om de mulige årsager. Behandlingsmulighederne gennemgås og der læg-ges vægt på behandling med medicin såvel som på behand-ling uden medicin. I det sidste tilfælde handler det om ændring af livsstil og kost. Hæftet kom-mer godt omkring emnet uden at bagatellisere. Forhøjet blodtryk er en alvorlig tilstand, det lægges der ikke skjul på. Til gengæld kan der gøres noget ved det.

Omhyggelig og pædagogisk

Efter læsning sidder man tilbage med en behagelig følelse af, at have været i sam-tale med en god læge, som omhyggeligt og meget pædagogisk har forklaret om samtlige aspekter ved forhøjet blodtryk. Lærerigt, oplysende og sagligt. Alle kapitler ledsages af sort-hvid illustrationer, som er udmærkede, men heller ikke mere. Tegningerne ville have været mere tydelige i farver, men det ville formentlig have påvirket prisen. Med dette in mente, må man sige, at for 59 kr. får man uhyre meget for pengene. o

Let læst lægeserieAf Charlotte Søllner Hernø [email protected]

Hæfterne kan købes hos velassorterede boghandlere eller direkte på www.libris.dk. Der er indtil videre udkommet 22 titler og alle hæfterne koster 59 kr. stykket.

Hæfterne i Libris’ lægeserie kommer godt omkring emnerne.

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen har svaret på en række spørgsmål i forbindelse med en længere artikel om brystkræft i Danmark i RASK nr. 2-2006

Den relative overlevelse fem år efter diag-nosen for brystkræft halter bagud i Dan-mark, idet tallet her er 77% ifølge „Kræft i Danmark“ udgivet af Kræftens Bekæmpelse i 2006. De tilsvarende tal fra Australien er 86%. Det er det samme som i vores naboland Sverige. Overlæge Inge Haunstrup Clemmen-sen fra Kræftens bekæmpelse udtalte i for-bindelse med artiklen til RASK, at en del af forklaringen formentlig ligger i, at vi endnu ikke har en national plan for screening af brystkræft. Det har man f.eks. haft i Austra-lien siden 1991. RASK har derfor interviewet indenrigs- og sundhedsministeren.

RASK: Hvorfor har vi i Danmark ikke alle-rede for længe siden fået brystkræft screenings tilbud til alle kvinder fra 50 år og opefter?

Lars Løkke Rasmussen: – I 1999 besluttede Folketinget, at brystkræftscreeningen skulle være et tilbud til kvinder i alderen 50–69 år senest i 2010. Det blev dengang vurderet, at det ville tage 10 år inden det nødvendige personale var uddannet til at gøre tilbuddet landsdækkende, fordi der var – og for så vidt stadigvæk er – mangel på kvalificeret perso-nale til at udføre mammografierne.

Formålet med den lange tidsfrist var at afværge, at screeningstilbuddet flyttede knappe personaleressourcer fra undersøgelse af kvinder med symptomer på brystkræft til undersøgelse af en stor gruppe raske kvinder.

RASK: Hvornår bliver det en realitet, at alle kvinder i Danmark fra 50 år og opef-ter får tilbuddet?

Lars Løkke Rasmussen: - Det gør det med udgangen af 2007. Regeringen har aftalt med regionerne, at et landsdækkende tilbud om brystkræftscreening skal være på plads inden udgangen af i år, og det er mit indtryk, at man i regionerne arbejder intensivt for at have tilbuddet på plads som aftalt. For

at sikre at tilbuddet bliver til noget fordelte regeringen sidste sommer efter aftale med Dansk Folkeparti 30 mio. kr. til regionerne, så de kunne købe mammografer og andet udstyr samt lave uddannelsesprojekter for personale i mammografiscreening, der kan bidrage til opgaveglidning mellem faggrup-per og bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet.

Sundhedsstyrelsen har også lavet en vej-ledning om de kvalifikationer, der er nødven-dige, for at personale, der ikke er uddannet som radiograf eller røntgensygeplejerske, vil kunne foretage mammografier i forbindelse med screening for brystkræft.

RASK: Jeg er jo mildest talt rystet over de tal, jeg er blevet præsenteret for. Er du ikke det?

Lars Løkke Rasmussen: – Jeg kender ikke den konkrete undersøgelse, du refererer til, men det fremgår af kræftplan II, at 5-års overle-velsen efter brystkræft i Danmark er på 79%. Det er dårligere end i Finland, Norge og Sve-rige – og altså også dårligere end i Austra-lien. Det skyldes formentlig, at vi opdager 10–15% af danske brystkræfttilfælde på et

mere fremskredent stadium, end man gør i mange andre lande.

Der er således ikke noget nyt i, at vi har en øget dødelighed af brystkræft i Danmark. Men det ligger regeringen meget stærkt på sinde at nedbringe dødeligheden, og det er derfor, vi fremskynder det landsdækkende tilbud om brystkræftscreening, så det er på plads med udgangen af 2007.

Når man sammenligner 5-årsoverlevel-sen på tværs af landene skal man i øvrigt huske på, at jo tidligere man diagnosticeres, jo længere lever man med diagnosen. I lande med screeningsprogram vil 5-årsoverlevel-sen derfor være længere – også for kvinder, der reelt ikke lever længere. Det skal man tage med i betragtning.

Ud over at vi fremskynder mammografi-screeningstilbudet vil jeg også gerne påpege, at regeringen gennem en årrække generelt har tilført kræftområdet betydeligt forøgede ressourcer. Vi har udbygget undersøgelses- og behandlingskapaciteten væsentligt de seneste år. Og der er afsat betydelige ekstra midler og taget en række målrettede initiati-ver netop med henblik på at styrke kræftbe-handlingen ved hjælp af produktivitetsfrem-mende omlægninger og øget kapacitet – bl.a. i udlandet.

Så jeg synes faktisk, at vi gør en ihærdig indsats, for at få kræftdødeligheden ned. o


Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Ras-mussen mener, at vi i Danmark er ved at være meget godt med. I marts måned offentliggjorde Sundhedsstyrelsen nye tal, der viser, at den rela-tive overlevelse for brystkræft nu synes at nærme sig de lande, vi sammenligner os med.

Ministeren svarer

33

Advokat Bjarne RasmussenSpecialister i sager om familie- og arveret

Mange kender ikke retsstillingen i tilfælde af død, skilsmisse eller samlivsophørog står derfor i en situation, som er langt fra, hvad de havde forventet,

når noget af ovenstående indtræffer.

Der er mange muligheder for at sikre både sig selv og hinanden, god og kompetent rådgivning kan derfor være en rigtig god investering.

Er du og din familie i tvivl om jeres retsstilling, kan I ringe og bestille tid til et møde, hvor I kan få klarhed over dette.

Tlf. 70 200 848Mandag - fredag kl. 8.00 - 22.00

www.DINE-ADVOKTAER.dk

AdvokatBjarne Rasmussen

Advokat fm.Pia Stokvad

Arv & testamente – ny arvelov

Af Pia Stokvad Hansen

Advokatfuldmægtig

DINE Advokater

Det er vores erfaring, at mange mennesker ikke kender retsstillin-gen i tilfælde af skilsmisse, brud fra samlever eller i tilfælde af død. Mange står derfor i en situation, som praktisk og økonomisk er uoverskuelig, chokerende eller dybt ulykkelig, når det utænkelige indtræffer.

Ny lov om deling af pensionerHertil kommer, at vi øjeblikket er i en brydningstid indenfor Familieretten. Der er vedtaget lovændring vedrørende deling af pensionsrettigheder ved separation og skilsmisse. Ændringen går i korthed ud på, at hver ægtefælle fremover udtager sine egne pensionsopsparinger og således ikke skal dele med den anden ægtefælle. Reglen trådte i kraft 1. januar 2007, og betyder altså at det grundlag, som mange ægtefæller har indrettet deres opspa-ringer m.v. i forhold til nu, ikke blot er ændret lidt, men faktisk i mange tilfælde i dag er helt det modsatte af, hvad det var, før loven trådte i kraft.

Ægtepagt om visse pensionerAllerede fra efteråret 2006 har det været muligt at lave ægtepagt (et dokument oprettet mellem ægtefællerne) om, at lovændringen ikke skal gælde i ægteskabet med den virkning, at ægtefællers pensionsopsparinger således også fremover skal ligedeles ved se-paration og skilsmisse – altså en bibeholdelse af, hvad der tidligere var gældende. Det skal dog bemærkes, at en sådan ægtepagt dog kun kan gælde kapitalpensioner og ratepensioner og gælder ikke f.eks. tjenestemandspensioner og lignende livsvarige pensioner.

Lovforslag om ny arvelov i ægteskabDer er den 6. december 2006 fremsat forslag til ny arvelov og her vil der også være tale om væsentlige ændringer, bl.a. om tvangs-

arveregler og om eventuel arveret mellem samlevende parter, der ikke er gift med hinanden. Tvangsarvebrøken nedsættes fra nugældende ½-del til i fremtiden alene at skulle udgøre ¼-del. En ægtefælles legale arvebrøk forhøjes derimod fra den nugældende 1/3-del til fremover at skulle udgøre ½-del. I øjeblikket arver samle-vende par ikke hinanden, med mindre de har oprettet testamente.

Lovforslag om papirløses retsstillingEfter lovforslaget kan bl.a. par, som har levet sammen på fæl-les bopæl de sidste 2 år eller venter børn, har børn eller har haft fælles barn, oprette et testamente, hvorefter de arver hinanden på sammen måde som ægtefæller. På børneområdet er der forslag om, at der fremover skal kunne idømmes fælles forældremyndig-hed, ligesom også børn skal have mulighed for at få iværksat en sag ved de offentlige myndigheder.

Ægtepagt eller testamente stadigvæk er god idéUnder alle omstændigheder bliver der også efter lovændringerne et stort behov for eventuelt at justere den retsstilling, den enkelte ægtefælle har efter loven. Det kan være i form af oprettelse af en særlig ægtepagt eller oprettelse af et testamente, således at det sikres, at ægtefællernes ønsker bliver tilgodeset enten ved separa-tion og skilsmisse eller ved dødsfald.

Er man i tvivl om hvordan ens egen og ens families retsstilling er i tilfælde af skilsmisse, ophør af samliv eller død, bør man derfor undersøge dette.Som i mange andre tilfælde gælder det, at ret-tidig omhu betaler sig. M

Kirurgi uden arLæger er stigende grad begyndt at operere patienter uden at der fremkommer synlige ar bagefter. I Pittsburgh i USA har kirurger fjernet en hjernetumor på en 4-årig dreng, ikke ved at skære hans ansigt op, men ved at gå gennem næsen. I USA og Frank-rig har kirurger tilsvarende fjernet galdeblæren på kvindelige patienter ved at gå gennem vagina. Og i Indien har læger fjernet blindtarmen ved at gå gennem munden på patienter. Det lyder måske både overraskende og en anelse væmmeligt, men forde-len er stor i alle tilfælde. Patienterne kommer sig hurtigere, har færre smerter og får ingen synlige ar. Teknikken bliver betegnet som ’naturlig åbning’ kirurgi og bliver i stigende grad anvendt af læger i hele verden.Kilde: Washington Post

Nyt fra forskningens verden

Advokat Bjarne RasmussenSpecialister i sager om familie- og arveret

Mange kender ikke retsstillingen i tilfælde af død, skilsmisse eller samlivsophørog står derfor i en situation, som er langt fra, hvad de havde forventet,

når noget af ovenstående indtræffer.

Der er mange muligheder for at sikre både sig selv og hinanden, god og kompetent rådgivning kan derfor være en rigtig god investering.

Er du og din familie i tvivl om jeres retsstilling, kan I ringe og bestille tid til et møde, hvor I kan få klarhed over dette.

Tlf. 70 200 848Mandag - fredag kl. 8.00 - 22.00

www.DINE-ADVOKTAER.dk

AdvokatBjarne Rasmussen

Advokat fm.Pia Stokvad


Renæssancens hospitaler ikke helvedes forgårdAt være hospitalsindlagt i gamle dage, var lig med den visse død. Professor i historie ved University of London, John Hen-derson, afl iver imidlertid den sejlivede fordom. I sin bog ’The Renaissance Hospital: Healing the Body and Healing the Soul’, fortæller han hvordan hospitaler i Italien i 1300- og 1400-tal-let lagde vægt på diæt, ro, renlighed og medicinsk behandling, men også på sjælens vederkvægelse. Udover mad produceret af råvarer fra hospitalernes egne haver, vin i moderate mængder tilpasset den enkelte patients sygdom og sundhedstilstand, så blev det opfattet som helbredende at have noget kønt at se på ude såvel som inde i form af skønne haver og kunst, ligesom der blev afholdt gudstjenester og spillet musik. Sengetøj og andet linned blev dagligt vasket, skoldet og tørret på egne vaskerier.

Det vi i dag mener er ønskeligt i hospitalssammenhænge, havde man allerede klart begreb om for 6-700 år siden. Det synes som om den dybe tallerken skal opfi ndes igen og igen.Kilde: ABC, Australien

Patienter med for højt blodtryk kan blive medicinfriNogle patienter med arveligt betinget forhøjet blodtryk kan måske i fremtiden blive medicinfri og få normalt blodtryk igen ved en forholdsvis simpel operation. Forskere på Queenslands Universitet i Australien har fundet ud af, en særlig form for forhøjet blodtryk skyldes, at binyrerne er overaktive med det re-sultat, at kroppen kommer til at indeholde for meget salt. Ved at fjerne en af binyrerne, har man konstateret, at blodtrykket blev normalt igen hos de patienter, som havde for højt blodtryk af denne årsag. Mange patienter er efterfølgende blevet helt medicinfri. De australske forskere mener, at problemet hidtil har været aldeles overset og formentlig er årsag til mere end 10% af tilfældene af forhøjet blodtryk.Kilde: ABC, Australien

sultat, at kroppen kommer til at indeholde

blodtrykket blev normalt igen hos de patienter, som havde for højt blodtryk

PAUL BERGSØES VEJ 14 · 2600 GLOSTRUP · TLF: +45 46 900 300FAX: +45 43 422 712 · WWW.GRIFFIN.DK · [email protected]

G R I F F I N

Griffin satser fortsat på

ejendomsaktier baseret på

boligejendomme i Berlin

W W W. G R I F F I N . D K

Griffins ejendomsaktier er en stor succes, og der er nye på vej. De investorer, der ikke nåede at komme med første gang, får derfor snart en ny chance for at få del i den forventede store værditilvækst på udlejningsboliger i Berlin.

Konceptet for Griffins ejendomsaktier er at give investorerne mulig-hed for:

• at investere i fast ejendom som alternativ til traditionel investe-ring i aktier, obligationer og andre værdipapirer

• at investere i et omsætteligt værdipapir noteret på Københavns Fondsbørs

• at placere pensionsmidler i fast ejendom

• at få et fast årligt udbytte

• at få del i den fulde værditilvækst på ejendomme i Berlin Det går godt i Tysklands hovedstad. Efter mange års stagnation be-gynder der nu at ske noget i Berlin. Der er tale om et opsving over landsgennemsnittet, og det forventes at fortsætte i de næste mange år. Især turistbranchen og eksporten oplever en mærkbar vækst, ligesom antallet af nystartede virksomheder er gået stærkt frem. For Ber- lin gælder i det hele taget, at befolkningstallet stiger, og ledigheden falder, og disse positive tendenser smitter naturligvis også af på bolig-markedet.

Berlin er fortsat Tysklands førende ”lejerby”. Hele 87,7% af berli-nerne bor til leje, og efterspørgslen efter lejeboliger er stigende især efter ældreboliger og mindre boliger i den indre by. Det betyder samtidig, at også lejen og prisen på boliger stiger.

Sammenlignet med det øvrige Tyskland er Berlin fortsat en af de bil-ligste byer, både når det gælder køb og leje af boliger. Gennemsnits-prisen for en ejerlejlighed ligger desuden også langt under niveauet i de øvrige store, europæiske hovedstæder.

De bedste investeringer gøres derfor nu, hvor hjulene så småt er begyndt at rulle, men endnu langt fra kører på fuld kraft. Kort sagt, der er potentiale i Berlin.

creo

rask magasinet nr. 1 - 2007

Documents