Nårmenneskerskabersammen- Enundersøgelseafmuligheder,begrænsningerogdilemmaerisamskabelse

KandidatspecialeafMajkenMacSociologiskInstitut,KøbenhavnsUniversitetVejleder:BenteHalkierAntaltegn:191.8707.juli2017

D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T

1

INDHOLDSFORTEGNELSE

ABSTRACT 2

1.INDLEDNING 4

1.2PROBLEMFORMULERING 61.3SPECIALETSOPBYGNING 7

2.SPECIALETSTEORETISKERAMME 8

2.1ETSAMFUNDIHASTIGFORANDRING 82.2CENTRALEKONCEPTER:DELTAGENDEDEMOKRATI,DELIBERATIONOGDELIBERATIVTDEMOKRATI 102.3DENHISTORISKEUDVIKLINGAFDELTAGENDEDEMOKRATI 132.4COMEBACKTILINDDRAGENDEDEMOKRATIFORMER 142.5SAMSKABELSE–PRAKSISOGFORSKNINGSFELT 162.6SAMSKABELSESFORMÅL:EFFEKTIVITETOGDEMOKRATI 212.7DILEMMAMELLEMEFFEKTIVITETOGDEMOKRATI 272.8FRABEGRÆNSNINGERTILMULIGHEDER 32

3.SPECIALETSVIDENSKABSTEORETISKEPOSITION 35

3.1FRAOVERBLIKTILDYBEREANALYSER 353.2SOCIALKONSTRUKTIVISTISKEELEMENTERITEORIERNE 363.3FÆLLESRELATIONELMETODOLOGI 37

4.METODISKEOVERVEJELSER 39

4.1SOCIALKONSTRUKTIVISMEOGSYMBOLSKINTERAKTIONISME 394.2KVALITETIUNDERSØGELSEN 404.3ABDUKTIVTILGANGTILUNDERSØGELSEN 414.4UDVÆLGELSE 444.5OBSERVATIONER:FOKUSPÅPROCES 474.6MELLEMOBSERVATØROGDELTAGER 504.7OBSERVATIONSGUIDEOGFELTNOTER 514.8DENAKTIVEINTERVIEWER 514.9SAMSPILMELLEMOBSERVATIONEROGINTERVIEWS 534.10ETISKEOVERVEJELSER 534.11ANALYSESTRATEGI:KODNING,KATEGORISERING,BEGREBSLIGGØRELSE 54

5.ANALYSE 56

5.1POLITISKELABORATORIERSOMSAMSKABELSE–OGDERESFORMÅL 575.2MÅLETOMATOPNÅEFFEKTIVERESULTATER 635.3MÅLETOMATOPNÅDEMOKRATISKERESULTATER 765.4RELATIONENMELLEMATOPNÅEFFEKTIVEOGDEMOKRATISKERESULTATER 845.5HINDRINGERFORATOPNÅEFFEKTIVITETOGDEMOKRATI:FACILITERINGOGULIGHED 905.6OPSAMLINGPÅANALYSEN 100

6.DISKUSSIONOGMETODISKEREFLEKSIONER 101

6.1.FACILITERINGOGULIGHEDSOMBEGRÆNSNINGERISAMSKABELSE:TEORETISKEIMPLIKATIONER 1016.2METODISKEREFLEKSIONER 105

7.KONKLUSION 108

8.LITTERATUR 110

9.BILAG

2

AbstractInthisthesis,Iwillinvestigatewhatpossibilities,limitationsanddilemmasco-production

holds,whenattemptingtofulfilitsownobjectives:effectiveresultsanddemocraticresults.

Theanalyticalframeworkconsistsofbroadtheoriesaboutparticipatorydemocracytoplace

co-productioninaconceptuallandscape.Iusenewersociologicalcriticalandsystemictheory

aboutdilemmasconcerningdivisionoflaborandinequalityinparticipatorydemocratic

practicesandtransferthesetoco-production.Thisisjustifiedbytheassumption,thatthese

samedilemmascanbefoundinco-production,whichisanewerandmoreinvolvingversion

ofparticipatorydemocraticpractices.FromdifferentsociologicalcontributionsIidentifythis

thesis’maindilemma:participatorydemocracyandco-productioncanachieveeffectivity

throughtheinvolvementofexpertsandtheirknowledge.However,thiscomesatacost:less

democraticresults,becausecitizensdonothavetherelevantknowledgewithinaspecificfield

todeliberatewithexpertsandarethusexcluded.Ontheotherhand,democraticresultscanbe

obtainedthroughbroadinclusionofcitizens,butthiskeepsthetechnicallevelofdeliberation

toalowlevel,andthedegreeofefficiencydeclines.

Toconceptualizehowtheselimitationsanddilemmascanbemitigated,Iturntofacilitation-

theorytoilluminatehowtheseconditionsofco-productionprocesseslimitrespectively

permitco-productionprocessestofulfilitsownobjectives.

Thethesis’sempiricalexamplesarePoliticalLaboratoriesconductedbytheDanishpolitical

partyTheAlternative.HereIinvestigatehowtheco-productionofpoliticsbetween

representativesfromthepartyandcitizensiscarriedoutwhenitattemptstoobtainit’stwo

goalsorresults:botheffectiveresults;usefulpoliticalproposals,anddemocraticresults,

whichreferstopublicvalue,suchasempowerment,citizenship,participationandsocial

capital.

Idosobytriangulatingdifferentqualitativeresearchmethods:expertinterviews,participant

observationatfourdifferentPoliticalLaboratoriesandfoursemi-structuredresearch

interviewswithparticipantsfromthesePoliticalLaboratories.

Myanalysisshows,thattheabove-mentioneddilemmaortensionbetweeneffectivityand

democracycanexistinco-productionprocesses.Although,themainreasonsforthese

3

processesfailuresinobtainingitsowngoals,aresocialandstrategicinequalityalongside

unsuitablefacilitation.Ihighlighthowfacilitationstrategies,suchasneutralfacilitation,

balancingofexpectationsandopennessaboutthedegreetowhichcitizenscanactually

influenceonthedecisionmakingcanenhancebotheffectivenessanddemocracy.Thesetwo

elementscanreinforceeachotherratherthanshareanantagonisticrelationship.

Theseresultsconcludetheneedforfurtherdiscussion.IarguethatthenewknowledgeIhave

createdaboutco-productionshowsthattheexistingresearchaboutdilemmasinparticipatory

democraticpracticesoughttofocusonhowtheconditionsshapetheprocessandresultsof

co-production.Sociologymustintegrateamacro-structuraltheoreticalframeworkofco-

productionwithmicroorinteractionistknowledgeabouthowadeeperfacilitationofco-

productioncancontributetothefulfillmentofitsgoals.Thiswouldalsoilluminatethe

importantpointthatco-productionisachallengingtaskandnotaneasyfixtocomplex

societalchallenges,andthatthecorechallengestotheconceptareinequalityandfacilitation

ratherthancitizenslackofknowledge.Practitionersofco-productionmustgainthenecessary

competencies,ifthepotentialofthegrowingparticipationinsocietyisnottobelost.

4

1

Indledning

Samskabelseerblevetetpopulærtkonceptibådedetoffentligeogdetpolitiskeliv,ligesom

ogsåerhvervslivetogdenfrivilligesektorgørbrugafbegrebet.Følgendeereksemplerpå

samskabelseiforskelligesektorer:

• Enkommune,derigangsættersamskabelsesprocessermedaktørericivilsamfundet,

omatfindemåderatbidragetilbedreældrepleje(Fredensborgkommune).

• Etpolitiskparti,deraktivtbrugersamskabelsesmetodertilatgiveinputtilpartiets

politikogtilatskabepolitiskdialog(Alternativet).

• Enfinansielvirksomhed,dervedsamskabelseafdækkerlokalsamfundetsbehovfor

finansielrådgivningogtrænerlokalsamfundsborgeretilatrådgivemedborgere

(DanskeBank,Roskilde).

• Frivillige,dergårsammenmedmyndighederomataktivereogintegrereflygtninge

(Trampolinhuset).

Detlyderbådebesnærendeogsimpelt.Besnærende,fordidetlæggeroptilatskabeløsninger,

dererrelevantefordem,derskabernogetsammen,imodsætningtilatalenemagthaverehar

definitionsretten.Simpelt,fordidetlæggeroptilatbringedeltageresammenogskabedialog,

demokratiogengagementidetpolitiskeogfrivilligeliv.Derforharbegrebetogsåetvistnaivt

præg,fordidetikkeafsigselvopløsermagtforhold,interessekonflikterogulighedideltagelse.

Detgarantererhellerikkeatdeltagernefaktiskfinderbrugbareløsninger.

Jegfinderdetinteressantatundersøgehvadderegentlighæmmerogfremmersamskabelsei

etsociologiskperspektiv,fordermedatafdækkebegrebetsrækkeviddeogdetsbetingelser

forat”virke”ogdetsfaldgruber.

5

Samskabelseerenbetegnelseforprocesser,hvormenneskerarbejdersammenomatskabeet

resultat.Dersesenbevægelsevækfra,atservices,produkterogpolitikudviklesaf

fagprofessionelleogekspertertilbrugereogborgerehenimodenstigendeinvolveringafog

samarbejdemedborgereogandreaktører,dertidligereharværetpassiveaftagereafdisse

produkterellerservices.

Hvadskerder,nårforskelligemenneskerogorganisationersamskaber?Hvilkemuligheder

rummerkonceptet,oghvoribestårbegrænsningerneogdilemmaerne?

Deterdissespørgsmål,somjegidettespecialeundersøgervedhjælpafforskelligekvalitative

tilgangetiletaktueltempiriskeksempelpåsamskabelse:PolitiskeLaboratorieridetpolitiske

partiAlternativet.Hermødesarrangører,facilitatorer,eksperterogdeltagereogskaberi

fællesskabforslagtilpartietspolitik.

Involveringafbrugereogborgereerikkeetnytfænomen,menidesenereårhar

involverendedemokratiskepraksisserfåetetcomeback,ogdenstigendetendenstil

involveringafborgereogherundersamskabelseforklaresmed,atborgereogforbrugere

stillerstørrekravtildenoffentligesektorogprodukter,ligesomdetsenmodernesamfunderi

hastigforandring,ognyeogkomplekseproblemstillingerkalderpåtillidogsamarbejde

mellemborgere,detoffentligeogandresocialeaktører,samtenoptimaludnyttelseaf

menneskersvideniudviklingogstyringafsamfundet.

DetpolitiskepartiAlternativeteridanskkontekstambitiøseiforholdtilsamskabelse,og

underderesslogan”Flerevedmere”afholderdePolitiskeLaboratorier(POLA),hvorformålet

bådeeratinddrageborgereiatudviklekonkretepolitiskeforslagafhøjkvalitet,ogsamtidigt

fremmedialogmellemborgereogskabeinvolvering.Derforundersøgerjegnetopdette

fænomensometeksempelpåsamskabelse.

Dettelederfremtilspecialetsproblemformulering.

6

1.2Problemformulering

Hvilkemuligheder,begrænsningerogdilemmaerrummersamskabelse,iforholdtilatkunne

indfridemål,dersættes?

Foratbesvareproblemformuleringenharjegopstilletfølgendeunderspørgsmål:

• HvordangennemføresPolitiskeLaboratorier,sådelæggeroptil,atprocessenopfylder

måletomatskabeetbrugbartpolitiskproduktafhøjkvalitet?Detteeretmålomat

opnåeffektivitet.

• HvordangennemføresPolitiskeLaboratorier,sådelæggeroptilatstyrkedialogog

involveringhosdeltagerne?Detteeretmålomatopnådemokratiskeresultater.

• Hvilkenrelationerderimellematopnåeffektiveresultaterogdemokratiske

resultater,idePolitiskeLaboratorier?

Jegundersøgerhvordanprocessernegennemføres,sådelæggeroptilatopnåmåleneom

effektivitetogdemokratiogdermedlaverjegikkeenevalueringaf,hvorvidtPOLA’erne

faktiskopnårderesegnemål.Ispecialetsteorikapiteldefinererjeg,hvordanjegforstår

effektivitetogdemokratibådeteoretiskogempirisk,sådetbliverklart,hvorledesjegkan

vurdere,omdissemålblevsøgtopnåetiprocesserne.Idennesammenhængviljegkvalitativt

vurdere,ihvilkengradmåleneerblevetopnået.

7

1.3SpecialetsopbygningIkapitel2sætterjegsamskabelseiensamfundsmæssigoghistoriskkontekst,ogjeg

gennemgåreksisterendeforskningpåområdet.Jegklargør,hvilkenforskningjeganvender

somspecialetsteoretiskeramme,ogjegargumentererforhvilkendefinitionafsamskabelse,

jeganvender.

Ikapitel3præsentererjegspecialetsvidenskabsteoretisketilgangogsætterdenneirelation

tildenanvendtesociologisketeori.

Ikapitel4diskutererjegspecialetsmetodiskedesign,empiriskematerialeoganalysestrategi,

samthvordanjegsikrerkvalitetiundersøgelsen.

Ikapitel5analysererjegdetempiriskemateriale,medhenblikpåatbesvare

problemformuleringen.

Ikapitel6diskutererjegrelevanteempiriskefundogdeteoretiskeimplikationerafdisse,og

reflektereroverkvalitetenafdenkvalitativeundersøgelseogspecialetsvidensbidrag.

Ikapitel7konkludererjegpåbaggrundafundersøgelsensresultater.

8

2SpecialetsteoretiskerammeIdettekapitelredegørjegfordensociologiskemakroteoretiskeogsamfundsmæssige

kontekst,specialetsproblematikindskriversigi.Jegpræsentererløbendeikapitlet,iet

forskningsreview,eksisteredevidenominddragendedemokratiformerogsamskabelse,ogjeg

argumentererfordenanvendtedefinitionafsamskabelseidettespeciale.Jegtil-ogfravælger

teoretiskeogmetodisketilgangetilemnet,iforholdtilspecialetsfokus,somerdilemmaeri

dissepraksisser,derbåderummermulighederogbegrænsninger.Dissedilemmaer

identificeresogkvalificeresigennemdenrelevanteteori.Inæstekapitelviserjeghvorforog

hvordandensociologisketeorikananvendesisamspilmedspecialetsvidenskabsteoretiske

tilgang,socialkonstruktivisme.

2.1EtsamfundihastigforandringFænomenetsamskabelseskalsesirelationtildetnuværendesenmodernesamfund,som

grundlæggendeerprægetafforanderlighedogusikkerhed.SociologerneUlrichBeck,

ZygmuntBaumanogAnthonyGiddenstematisereralleforandringerneisamfundet,nårdet

udviklersigfradetklassiskmodernesamfundtildetsenmoderne.Dedeleropfattelsenaf,at

samfundetbefindersigienhorisontafdetmoderne,såledesatderendnuikkeertaleomet

postmodernesamfund,menentid,hvortendenserfradetmodernesamfundændresog

radikaliseres.Bauman(2000:83)kalderdennetidforflydendemodernitet,ogmenermed

detteenverden,derkonstanterunderforandring,hvorfænomenerogtilstandeikkekan

opretholdesinformretlængeafgangen.Beck(1997:10f)fokusererpåderisici,der

karakterisererlivetformenneskeneidetsenmodernesamfund,oghvordanmennesker

frisættesfratraditionerogmønstre,ogihøjeregradskalværeansvarligeforatskabedetliv,

deønsker.Giddens(2004:32f)mener,atdetsenmodernesamfunderprægetafenhøjgradaf

9

refleksivitet,somgør,atalleaspekterafindividetsliv,eksempelvisuddannelse,livsstilog

familie,ertilkonstantrevision,påbaggrundafnyinformationogviden.Fællesfordisse

senmoderneteoretikereerbeskrivelsenafenflydendeogrefleksivtilværelse,hvor

samfundetforandrersigkonstantogihøjttempo,oghvordeteroptilindividetselvatskabe

meningogstruktureresitegetliv,fremfordetmodernesamfundstilværelse,derihøjere

gradvarbundetafforudsigelighed,traditionerogmønstre.

Dennesamfundsdiagnosestemmeroverensmeddeforandringer,viseriverdenidag.Kendte

socialeogpolitiskestrukturerændres,dersesfolkevandringerogflygtningestrømmeder

udfordrerdenmåde,viserverdenpå,ogbådeBrexitogDonaldTrumpssejridet

amerikanskevalgvidneromnyereaktionerpåenverdenihastigforandring.Der

argumenteresogsåfor,atdisseforandringerogdenstigendeulighedivestligelandevarsler

foråriEuropasdemokratier,gennemenlysthosborgernetilatinvolveresigideressamfund

(Heitmann11/12–2016).Ogsådendanskevelfærdsstaterunderpresogforandring.Hvor

megetvelfærdharvirådtil?Hvemskalproducereoghvemskalmodtagehvilkeservices?

Detteerrelevantforspecialet,fordisamskabelsesessomenmådeathåndteredisse

forandringerpå;somløsningpånyeogkomplekseproblemerienverdenikonstant

forandring;ogfordisamskabelseermuligtpåbaggrundafdenneverden.Nogetså

grundlæggendesomproduktionafvelfærd,servicesogprodukterforandres,nårdetistedet

skabesisamarbejdemellemmenneskeriforskelligesfærerafsamfundet,fremforkunaf

politikereogeksperter.

Komplementerendetildennesociologiskesamtidsdiagnoseeretdilemma,deropridsesi

bogen”DemocratizingInequalities:DilemmasoftheNewPublicParticipation”(Lee,McQuarrie

ogWalker(red.)2015):Menneskererbådemerealeneogmereforbundneendnogensinde

før.PådenenesidekarakterisererRobertPutnams”BowlingAlone”(2000)menneskerslivi

forholdtiletfaldikollektivtorganiseretsocialaktivitet,mensvipådenandensideseren

eksplosionafnyeformerforogmulighedfordeltagelse,bådeidetnæredemokratisom

arbejdspladserogcivilsamfund,igenneminternettetogsomforbrugereafprodukter

(Calhoun2016:ix).Dennesammetendenstiløgeteksklusion,marginaliseringogulighed,og

nyedeltagelsesformerbådeidenoffentligesektorogicivilsamfundet,sesogsåiDanmark(De

JonghogTortzen2014:213f).FrancescaPollettabeskriversammetendens,hvormange,især

10

unge,pådenenesideopleveratfølesigekskluderetogøkonomiskmarginaliseret,menat

mulighederfordeltagelse,isærigenneminternettet,udbredessomaldrigfør(Poletta2014:

84).Derertomodstridendesamfundsmæssigetendensertilstedepåsammetid,derstemmer

overensmeddenklassisksociologiskebeskrivelseafsenmoderniteten:Menneskerløsrives

frakendtestrukturersamtidigtmed,atmulighedenforatpåvirkesitegetlivogsamfundet

vokser.Densamfundsmæssigetendens,derercentralfordettespeciale,erdenstigende

involvering.Dogerdetikkeuinteressant,atdetteforegårisamfund,dertilstadighed

individualisererogekskludererborgere.

2.2Centralekoncepter:Deltagendedemokrati,deliberationogdeliberativtdemokratiAtinvolvereborgereiattræffebeslutningererikkeetnytfænomen,ogsamskabelseharsin

baggrundipraksisser,hvorborgereinvolveresidemokratiskbeslutningstagen.Teorierom

forskelligedemokratiformereretselvstændigtogomfattendeområdeindenforpolitologiog

sociologi,somjegtematiserergennemtrecentralebegreberindenfordennefaglige

diskussion.Disseerrelevanteforatforståsamskabelse:deltagendedemokrati,deliberationog

deliberativtdemokrati.

Deltagendedemokratierensamletbeskrivelseforprocesserhvormanbrugerteknikker,der

muliggørmenneskersengagementipolitiskbeslutningstagen.Toelementererafgørende:

• Beslutningstagningenbliverdecentraliseret,såbeslutningsautoritetenkommer

nærmeredemennesker,beslutningenpåvirker.

• Borgereinvolveresdirekteiattræffebeslutninger(CookogMorgan1971:4f).

Formåletmeddeltagendedemokratierikke,atallebeslutningerlavesaffolket(direkte

demokrati),menatsikre,atdirektekonsultationmedfolketskerofteogkonsekvent.Folket

skalikkeblotvælgederesønskederepræsentanter(repræsentativtdemokrati),menhave

direkteindflydelsepådeloveogpolitikker,derudarbejdes(Fishkin2016:76).

DeliberationforståsifølgeJamesS.Fishkinsomen”ansigt-til-ansigtdiskussion,hvordeltagere

samvittighedsfuldtfremførerogsvarerpåkonkurrerendeargumenterforatlandepå

velovervejedevurderingeromløsningerpåoffentligeproblemer”(Fishkin2016:17).

11

Deliberationerensamtalebaserettilgangtilpolitiskkonfliktogproblemløsning,hvorigennem

deltagereargumenterer,udtrykkersigogovertalerhinanden.Ietvelfungerendedeliberativt

systemerstatterovertalelseigennemgodeargumentermagtbrugogeventuelundertrykkelse

(Mansbridgeet.al.2016:4f).

Deliberativtdemokratisomenkonkretdemokratiskmodelerkendetegnetved,atengruppe

borgere,repræsentativtudvalgt,mødesogdeliberereroveretemneafrelevans(Fishkin

2016:80).Gruppenafborgerefungerersomenmini-udgaveafdenbredebefolkning.

Deliberativtdemokratinævnesher,dainvolverendedemokratiofteantagerdenneform,og

dadetteadskillersigfraandreformervedatværerepræsentativt,somdeltagendedemokrati

ikkenødvendigviser.Fishkin(2016:54)kalderensådanforsamlingforetmikrokosmos,Gary

Fine(2004)entinypubicmensMarkWarrenskalderdetteforenminipublic.Detteer

deliberativefora,hvortypisk20-500repræsentativtudvalgteborgerediskutereretemneog

skabervelovervejedevurderinger(MackenzieogWarren2016:95).

IDanmarkerFondenTeknologirådeteksempelgivendeiforholdtilinddragende

demokratiskepraksisser,ogkonsensuskonferencerereteksempelpådeliberativtdemokrati.

Herskaletborgerpanelrepræsentereoffentlighedeniforholdtilattagestillingtilindførelsen

afnyeteknologierellerhåndteringafudfordringerisamfundet,somfxprioriteringaf

Danmarksareal.Borgerpaneletbestårafennogenlunderepræsentativtudvalgtgruppe

borgeremedhensyntilalder,køn,uddannelseogbeskæftigelse.Påbaggrundaf”deres

almindeligeundrenognysgerrighed”formulererborgerpaneletenrækkespørgsmål,som

relevanteeksperterskalsvarepåigennemoplæg,somborgernekanspørgeyderligereindtil.

Såledesfårborgerneinformationombådeøkonomiske,biologiske,juridiske,

samfundsmæssigeogetiskesiderafemnet.Dernæstudarbejderpanelet,udeneksperterne,et

slutdokument,derindeholderovervejelseroganbefalingeriforholdtildetgivneemne.

Resultaterneafdissekonferencerharværet,atderioffentlighedeneropståetendebatom

teknologiogdenskonsekvenser,såpolitikerneharentydeligerepejlingiforholdtil

holdningenibefolkningen(FondenTeknologirådet.Konsensuskonferencer.).Forskningviser,

atsådannedeliberativeforagiverdeltagernemulighedforatudviklegennemtænkteog

velfunderedevurderinger,derkangivedenoffentligemeningenfastformogsomkan

supplereekspertersvurderinger(MackenzieogWarren2016:95).

12

Deliberativtdemokratikanplaceressomenunderkategoritildeltagendedemokrati,dadeter

énmådeatinddrageborgere.Deltagendedemokratireferereridetfølgendetilpraksisser,der

påforskelligemådersøgeratinddrageborgere.Samskabelseerenandenformfordeltagende

demokrati.

Figur1giveretoverblikoverdetkonceptuellelandskabogviser,hvordanbådedeliberativt

demokratiogsamskabelseereksemplerpådeltagendedemokratiskepraksisser,ogat

deliberationerenmetode,derkananvendesidisse:

Figur1:Deltagendedemokratiskepraksisser.Egentilvirkning.

Detempiriskeeksempelpåsamskabelseidettespecialeerenformforinddragende

demokrati,hvordeltagernedelibererer–mendererikketaleomdeliberativtdemokrati,da

deltagerneikkeerenrepræsentativtudvalgtminipublic.TværtimoderdeltagereiPolitiske

Laboratorierde,somselvvælgeratdeltage.

13

2.3DenhistoriskeudviklingafdeltagendedemokratiJegvilpræsentereetkorthistoriskopridsafudviklingenafdeltagendedemokratiskeformer.

Baggrundsfortællingenerafgørende,fordispecialetshovedemne,samskabelse,kan

klassificeressomenvidereudviklingafdeklassiskeinvolverendedemokratiformer–endelaf,

hvadderilitteraturenbeskrivessometcomebacktildeltagendedemokratiformer(Poletta

2014:80).

Historiskharentusiasmenfordeltagendedemokrativæretsvingende(Poletta2014:89).Som

forløbertilungdomsoprøreti1960’erneskrevC.WrightMillsetvigtigtsociologiskbidrag,

bogen”ThePowerElite”(1956),hvorihanargumenteredefor,atelitenvaretogpersonlige

interesseroggjordealmindeligeborgeremagtesløseietangiveligtdemokratisksystem.

Bogeneksemplificererengenereltænkningidentid:enafvisningafidéenom,atbureaukrati

ogekspertisekunneforenesmeddemokratiskeidealerominvolveringafborgere.Dette

spredtesigfraintellektuellevenstreorienteredekredsetilenbrederebevægelse,derbleven

delaf1968-oprøret,somnetopvaretopgørmedautoritetoghierarki,ogetønskeometmere

inddragendeogdemokratisksystem(Walkeret.al.2016:11).Islutningenaf1960’ernevar

konsensusbaseretbeslutningstagningogfladstrukturpopulærthosinteressegrupperogi

civilsamfundet,fxikvindebevægelsen(Poletta2014:81).Massenblevikkelængeresetsom

engruppemanipulerbaremenneskerideresfølelsersvold,mensomempowerede

interessenter,somhavderettilogmulighedforatværemedtilattagebeslutningeromderes

egetliv,ogdeltageistyringenafsamfundet(Walkeret.al.2016:12).

Bevægelsenblevkritiseretforatværeantidemokratiskpågrundafdensommetider

ustruktureredeogaktivistiskeform,ogisærerkritikkenomulighedcentral.Haralleborgere

sammemulighedforatdeltageidissedemokratiskeprocesser–ogerresultaterneaf

processernelighedsskabende?Dettespørgsmålharsociologerinyeretidogsåsatpå

dagsordenen,hvilketudfoldesnærmeresenereikapitlet.

Igennem1980’erneog1990’erneblevkritikkenafdeltagendedemokratiformerdelvist

accepteretogindarbejdet,ognyehybrideformeropstod:uformeloghorisontalorganisering

blevkombineretmedbureaukratiogstruktur(Poletta2014:82).

14

2.4ComebacktilinddragendedemokratiformerDersesenstigningideltagendepraksisseridemokratiskesamfund.Poletta(2014:80)

benævnerdettesomet”stunningcomeback”mensCraigCalhoun(2016:ix)identificereren

”ideologyofparticipation”.

Idagerderidemokratiskesamfundgenereltkonsensusom,atborgeresdeltagelseskaber

sunderesamfundogbedrepolitik(Walkeret.al.2016:9).Detteerdogikkedeneneste

forklaringpådeltagelsenscomeback.Dernævnesilitteraturenadskilligesamfundsmæssige

ogteknologiskemakrotendenser,deridagpåvirkerdenstigendegradafdeltagelse.Idansk

perspektiverisærcentraleudfordringeridenoffentligesektormedvirkendeårsagertiløget

involvering.Hvadstillerviopmeddenstoregenerationafældre?Hvordankannytilkomne

flygtningeogindvandrerebedstintegreres?Kanviopretholdedenhøjegradafvelfærd,og

børfrivilligeintegreresiatudførevelfærdsydelser?(Meijer2014iAggerogTortzen2015:6;

Pestoff2012:13f;DeJonghogTortzen2014:215f;Walkeret.al.2016:7).

Iminoptikkanfaktorerneopdeleside,dernødvendiggør,muliggørogskaberdenstigende

deltagelse.Oftevilfaktorerbådeefterspørgeogmuliggøreøgetdeltagelse.Foreksempel

muliggørmerehorisontalerelationerisamfundetmeredeltagelse,ogdennedeltagelsekan

brugessommodvægttildenpolitiskeelite,hvilketigenskabermerehorisontalerelationeri

samfundet.Denanalytiskesammenhængbibringerendybereforståelseafdeltagelses

relationtilsamfundsudvikling.

Jegharillustreretårsagerogdensammenhængjegserifigur2:

15

Figur2:Sammenhængmellemfaktorerogdeltagelse.Egentilvirkning.

Inddragelseogdeltagelsesesimangeformer:dialogmedinteressenter,crowdsourcing,web-

baseredeinitiativerogdeliberativtdemokratisommini-publics(Walkeret.al.2016:7).Især

giverinternettetfleremulighederfordeltagelse(Poletta2014:84).Teknologiensog

internettetsbetydningvilikkeblivebehandletidettespeciale,dajegundersøger

samskabelse,hvordeltagerneerfysisktilstede.Detempiriskeeksempelpåsamskabelsesker

derforogså,hvormenneskerersammenafgrænsetitidogrum1.

Idetfølgendeviljegfokuserepåalenepåsamskabelseogvizoomerindpådetaspektaf

diskussionenominvolverendedemokrati:

1IAlternativeteksistererderetinternetforum,Dialog,hvormedlemmerkandiskutereindholdetafdet,derblevdiskuteretpåPOLA’erne,indendettekommervidereidetpolitiskesystem.Dennedelafprocessenerikkefokusfordettespeciale.

16

Figur3:Fokuspåsamskabelseidetkonceptuellelandskab.Egentilvirkning.

Jegvilidetfølgenderedegøreforeksisterendeforskningomsamskabelseogargumenterefor,

hvilkendefinitionjeganvenderidettespeciale.Jegvilnævnedeelementerafsamskabelse,

somjegikkevilbeskæftigemigmed,ogargumenterefordissefravalg.

2.5Samskabelse–praksisogforskningsfelt2.5.1Etungtogforskelligartetforskningsfelt

Forskningisamskabelseforegårindenforflerefagligediscipliner:økonomi,sociologi,

politologi,forvaltning,frivillighedsforskning,socialentreprenørskabogkommunikation.

Dettegørdetudfordrendeatsammenholderesultater(BrandsenogHoningh2015:428).

Nyereforskningharnuanceretdebatten,mendereksisterermanglendekonsensusom

definitionerogbegreber,ogforskereefterspørgerstadigmereklarhedogflere

undersøgelsesmetoder(AggerogTortzen2015:8;Brandsen,PestoffogVerchuere2013:1f).

Endelafforklaringener,atselvominteressenfordeltagendedemokrativarhøji1970’erne

og1980’erne,harforskningenderefterliggetstille,indtildetnævntecomeback,ligesom

samskabelseerennyereafartafdeltagendedemokrati,derikkeerbelystisammegrad.

17

Effekterneafsamskabelseerdesudensværeatdokumentere,dadeleafresultaterneer

uhåndgribeligeogvisersigsomkvalitativeresultaterhosde,derdeltager(AggerogTortzen

2015:11;24).

2.5.2Begrebetsophav

PolitologognobelprismodtageriøkonomiElinorOstromerophavskvindetilbegrebetco-

production.Hunudførtei1970’ernestudierafpolitietsindsatseriamerikanskebyerogfandt,

atpolitiindsatsenvarmereeffektivienheder,hvorpolitiethavdestørrekontakttilborgerne.

Tolkningenvar,atdetikkealenevarpolitiet,derproduceredeoffentligsikkerhed,menat

borgernesaktiviteterhavdeindflydelsepåresultaterne,fxantalafarresterede.

IOstromsartikel”Crossingthegreatdivide”(1996)argumentererhunfor,atdetantagedeskel

mellemmarked/statogoffentlighed/civilsamfunderkunstigt.Borgernefårennyogmere

aktivrolleiatmedproduceredeoffentligeservices,somdeanvender,hvilketskaberenny

dagsordenfordenoffentligesektor,hvordererfokuspåatetableresamarbejdemellem

offentligeaktørerogborgerne.Dennetankevarradikal,dadengikimoddeherskende

styringsstrategiermedfokuspåsammenlægningerogcentralisering(Ostrom1996:1073f).

Idetfølgendediskutererjegkerneelementerafsamskabelsesdefinitioner,ogargumenterer

fordendefinition,jeganvenderispecialet.

2.5.3Definitionerafsamskabelse

Ostromsoprindeligedefinitionafcoproductioner:

”Theprocessthroughwhichinputsusedtoproduceagoodorservicearecontributedto

individualswhoarenot’inthesameorganization’”(Ostrom1996:1073).

Dennedefinitionerbred,dasamskabelsehereksisterersåsnartmennesker,derikkeer”i

sammeorganisation”,medvirkertilatproduceregoderellerservices,ogdettekunneogså

væreendefinitionafborgerinddragelseellerandreprojekterderinvolvererfrivillige.Der

findesutalligeandredefinitionerafsamskabelse,menogsåmangelpåsamme–dererbrug

foryderligerearbejdemeddefinitionerafbegrebet(Voorberget.al.2015:1340).

Påengelskbrugesco-creationogco-productionoftesynonymt(Voorberget.al.2015:1340),

mendereksistererogsåenopfattelseafforskellenimellemdeto.Co-creationharudspringi

18

denprivatesektormedvægtpåbrugerdreveninnovation.ElizabethB.-N.SandersogPieter

JanStappersharskrevetdenklassiskeartikel:”Co-Creationandthenewlandscapesofdesign”

(2008),hvoridebeskriverovergangenfrabrugercentrerettilgangivirksomheder,tilco-

designingellerco-creation,hvorforbrugereinvolveresiudviklingsprocessenafprodukter.C.

K.PrahaladogRemkatRamaswamy(2002;2004)harskrevetflerebøgeromsamskabelsei

virksomheder,ogdereshovedpointeer,atværdiproduktionenskifterfraatværecentreret

omkringproduktetogvirksomhedentilpersonaliseredebrugeroplevelser,hvoraktive

forbrugereskaberværdiforfirmaet.Dennesamskabelsesformerikkefokusfordettespeciale,

derfokusererpåsamskabelsedervedkommersamfundetsomhelhed,somfxpolitik,services

ogbeslutningstagning.Denneformforsamskabelsebetegnespåengelskco-production,og

henvisertilprocesser,hvorborgereermedproducenterafservicesogkandeltageibådeat

designeservicesogtagedelibeslutningeromsamfundetsstyring(AggerogTortzen2015:

11f).Idettespecialehenviserdetdanskeordsamskabelsetildennecoproduction-opfattelse.

2.5.4Kerneelementerisamskabelse

Følgendekerneelementergårigenidefinitionerafsamskabelse(Voorberget.al.2013:15f):

• Aktivinvolveringafborgerebaseretpåpartnerskaberogfællesansvarmellemdet

offentligeogborgerne.

• Alleparterbidragermedressourcer,isæriformafviden.

• Enantagelseom,atalmindeligeborgereharværdifuldviden,somkanbidragetilat

udviklekvalitetenafdeoffentligeservices.

Disseantagelsereksistererogsåiminopfattelseafsamskabelse,medvissemodifikationer.

19

2.5.5Definitionafsamskabelseidettespeciale

Påbaggrundafdetforegåendeharjegudvikletfølgendedefinitionafsamskabelse,somjeg

anvenderidettespeciale:

Samskabelseeretsamarbejdemellemrepræsentanterfraenorganisationogborgere,der

indeholderdirekteogaktivebidragfradisseborgeretilorganisationensarbejde,oghvor

borgerneermedtilatudvælgeemnet/problemet,derskalsamarbejdesom,ellerinddrages

umiddelbartefterinitiativtagerhardefineretemnet/problemet.

• Repræsentantererbetalteellerubetaltemedlemmerafellerlegitimtassocieretmeden

organisation.

• Organisationreferererbredttiletpolitikparti,borgergruppeelleroffentliginstans.

• Direktebetyder,atborgernefårmulighedforatpåvirkeresultatetudenatderesinputs

filtreresogændresigennemmangeinstanser.

• Aktivtbetyder,atborgerneselvformulererderesholdningerogønsker.

Mindefinitionindeholderdetrenævntekerneelementer,identificeretafVoorberget.al.

(2013:15f),medfølgendemodifikationer:

• Aktivinvolveringafborgerneipartnerskabmedorganisationerbaseretpåfælles

engagement,fremforansvar,dainitiativtagerehardetendeligeansvarfor

samskabelsesprocessersresultater.

• Borgernebidragermedviden,holdningerogerfaringmensarrangørerrammesætter

processen.

• Dererikkeudelukkendetaleomsamarbejdemellemdetoffentligeogborgerne-

samskabelsekanogsåskeietsamarbejdemellemborgereogenorganisation,derikke

eroffentlig.

20

2.5.6Tidliginddragelseafborgerne

Denprimæreforskelpåsamskabelseogandreinvolverendedemokratiskeprocesserer,at

borgereisamskabelsesprocesserermereinvolveretiprocessenogdermedinddragestidligt.

Deermedtilatudvælgeogdefineredetproblemellerdenudfordring,derigennem

samarbejdetskalarbejdesmed,ellerinvolveresiprocessenumiddelbartefter,atproblemeter

defineretafinitiativtagerne.Deskalaltsåikkealenevurdereekspertersidéer.

Voorberget.al.(2015:1339f)haridentificerettreroller,borgerekanhaveisamskabelse:

• Initiator:tagerinitiativtilprocessenogdefinererproblemstillingen.

• Co-designer:medtilatudvikleløsningenpåengivenproblemstilling.

• Implementator:medtilatimplementereenløsning.

Nårborgerealeneimplementerer,menerjeg,atderertaleombrugerinddragelsefremfor

samskabelse,daborgerneikkeermedtilatskabeproduktet.Ifølgemindefinitionskal

borgerenetopinvolveresenteniidentifikations-ellerdesignfasen,foratderertaleom

samskabelse.Følgendefigurillustrererdeforskelligerollerogihvilketspektrumderpå

baggrundafmindefinition,ertaleomsamskabelse:

Figur4:Borgernesrollerisamskabelse.Egentilvirkning.

Jegfokusererikkealenepåprocesser,hvorborgereinitierer,dadetteskersjældentipraksis

ogdermedvilledettebegrænsebegrebetsempiriskebrugbarhed.

21

Voorberget.al.(2015:1339)finderdenfølgendefordelingafborgernesrolleideresreviewaf

forskning:

Figur5:Borgernesrollerisamskabelsesprojekter.Egentilvirkning.

Borgereeroftestimplementorer,ogsåledeserdenmindstinvolverendeformfor

samskabelseogsådenhyppigste.

2.6Samskabelsesformål:effektivitetogdemokratiDiskussionenomsamskabelseerforholdsvisnyogdefinitionenafkoncepteteruklart.Hvad

formåletmedsamskabelsesprocesserer,erogsågenstandfordiskussionoguenigheder,og

detteerafgørendeforensociologiskforståelseafsamskabelseogfordettespeciale.

Isamskabelseslitteraturenidentificerestoforskelligeforståelserafbegrebet,medto

forskelligeformål.Dissefungerersomgrundlagfordetprimæredilemma,jegvilundersøgei

specialet:dilemmaetmellemeffektivitetogdemokratiisamskabelsesprocesser.Bagdeto

tilgangeliggertoforskelligestyringsregimer.Detliggerudoverspecialetsfokusatgådybere

nedidiskussionenomkringdisse,mendeterpåsinpladsatnævnedetkort,foratopnåen

forståelseafdeforskelligetilgangetilsamskabelse.

9%

28%

50%

13%

Initiator

Co-designer

Implementor

Ikke-desineret

22

2.6.1Effektivitets-samskabelse

Samskabelsesesidennetilgangsomsvarpåressourceknaphedidenoffentligeproduktionaf

velfærd,ogharrødderiOlstromsoprindeligeforståelse:forskelligeaktørerbidragertil

produktionafoffentligeservicesmedformåletateffektivisereogskabekvalitetidisse.Her

læggesisærvægtpådenøkonomiskedimension:atskabebedreogbilligereproduktereller

services(JakobsenogAndersen2013:710;AggerogTortzen2015:6f).

DennetilganglænersigopadNewPublicManagementogdelerdetcentralefokuspå

effektivitet,ihøjgradinspireretafdenprivatesektorsledelsesstrategier,ogløsningerer

baseretpåkontrologkonkurrence.Borgeresesihøjeregradsomressourcertilatproducere

servicesogsomforbrugere,somhareninteresseiatmedudvikle,fremforaktivemedborgere

(Osbourne2006:278f).

Inogetlitteraturdefineresvelfærds-innovationsometselvstændigtformålmedsamskabelse

(AggerogTortzen2015:23).Jegplacererdetteundereffektivitets-samskabelse,dadetogså

drejersigomskabenyevelfærdsløsningerderkanskabeeffektivitetogøkonomiskgevinst.

2.6.2Demokratisksamskabelse

Denneforståelseerbredereogheransessamskabelsesomvejtilatgivecivilsamfundetog

borgereenrollesomaktiveparteristyringogudviklingafvelfærdssamfundet.Herfokuseres

påuhåndgribeligeoglangsigtederesultater,derbeskrivesafBouvairdogLoeffler(2012:8)

sompublicvalues:

• Værdiensetfrabrugerneellerfraderesnæreomgivelser.Jegmedtagerheralle

positiveoplevelserogfølelser,derstammerfraatdeltageiensamskabelsesproces,fx

følelserafathaveværdi,atværefællesometformål,nyerelationer,socialkapital,

tillid,livskvalitetogempowerment.

• Socialværdi,fxsammenhængskraftognetværk.

• Miljømæssigværdi,fxbæredygtighed.

• Politiskværdi,fxøgetstøtteoglegitimitettildendemokratiskeproces.

Magtdimensionenmedtænkesheri,bådepositivtiformafdetdemokratiskepotentialei

samskabelse,iformafmulighedenforøgetpluralismeoglegitimitetiprioritering,

planlægningogproduktionafoffentligvelfærd,ogsomenkritiskopmærksomhediforholdtil

23

demagtmæssigekonsekvenserafsamskabelseiformafmuligerolle-ogmagtforskydninger

mellemaktører(BovairdogLoeffler2012:7f).

Demokrati-tilgangenrelaterersigtilNewPublicGovernance,hvorborgeretagerdeliatstyre

samfundet.Hersesborgereihøjeregradsommedborgereogmedproducenterafvelfærdog

services(Osbourne2006:278f).

Detotilgangeopsummeresitabel1:

Effektivitet Demokratisk

Styringsparadigme NewPublicManagement NewPublicGovernance

Ønsketresultat/værdi Kanmåles:Effektivitet,kvalitet,

økonomiskgevinst.

Sværereatmåle:publicvalue,fx

socialkapital,tillid,empowerment2

afborgereogcivilsamfund.

Borgernesessom Borgere,forbrugere. Medborgere,medskabere.

Hvoripolitikudviklingen

involveresborgere?

Produktionafvelfærdogservices:

output.Borgereoftereco-designers

ellerco-implementers.

Produktionafvelfærdogservices

samtprioriteringogstyring:input.

Borgereoftereinitiatorerellerco-

designers.

Forskningstradition Ostrom BouvairdogLoeffler

Tabel1:Effektivitetssamskabelseogdemokratisksamskabelse.Egentilvirkning.

Dissetotilgangetilsamskabelseeridealtyper,ogipraksisvilderværeenblandingafdeto

tilgangepåspil.Detantagesofteimplicit,atinvolveringafborgereerønskværdigt–at

samskabelsesprocesseneretgodeogetmålisigselv,hvilketbunderidennormativebasisfor

involveringidetheletaget.

Hvordansamskabelsesformålesåudipraksis?Ifigur6sesdenfordelingafsamskabelses

formål,Voorberget.al.(2015:1339)finderideresforskningsreview:

2Jegforstårempowermentsombemyndigelseafborgeretilattræffeellerpåvirkebeslutningermedbetydningforderesliv,samtidigtmedatdeopleverstyrkethandlekraftogenergi(Poder2011:48f)

24

Figur6:Samskabelsensforskelligemål.Egentilvirkning.

Ihele52%defineresmåletsletikke.Nårdernævneseteksplicitmål,handlerdetteoftestom

effektivitet,mensatøgeborgerinvolveringsommålkunsesi7%.Dereraltsåoftereeksplicit

fokuspåeffektivitetfremfordemokrati.Derertydeligtbrugforyderligereafklaringi

forskningenomsamskabelseogformål.

2.6.3Empiriskeopfattelserafeffektivitetsmæssigeogdemokratiskeresultater

Detfølgendeerenmetodemæssigkommentarogbegrebsafklaring.

JegundersøgerhvordandeforskelligeresultatersøgesopnåetiPolitiskeLaboratorierogherer

detnødvendigt,atjegogsåkommermedvurderingeraf,hvorvidtdeeropnåetudframine

egneobservationeroginterviewsmeddeltagere.Detteerforatbelysehvilkeelementeri

processen,derhæmmerogfremmerdisseresultater.Jegfokusereraltsåpåsamskabelsens

proces,hvilketogsåstemmeroverensmedspecialetssocialkonstruktivistisketilgang.

37%

7%4%

52%

Øgeteffektivitetogbrugertilfredshed

Øgeborgerinvolvering

Andreformål

Målikkedesineret

25

Jegopfatterdetoformerforresultateridetempiriskeeksempel,PolitiskeLaboratorier,på

følgendemåde:

Effektiveresultater Demokratiskeresultater

Etresultatdererafsåhøjkvalitet,atdetisigselver,

ellerkanbrugestilatudvikleetpolitiskforslagtil

Alternativet.Oftenedskrevetogsendttildeansvarlige.

Publicvalues:værdiensetfraborgerenellerdennes

næreomgivelser,fxsocialellerpolitiskværdi.Herkan

derværetaleominvolvering3,nyerelationer,

livskvalitet,bæredygtighed,socialkapital,tillid,

empowerment.

Tabel2:Effektivitetogdemokratisomempiriskeresultater.Egentilvirkning.

2.6.4Internationaleogdanskeeksemplerpåsamskabelse

Indenjegudspecificererdetnævntedilemmamellemeffektivitetogdemokrati,viljeg

forankredenteoretiskeforståelseafdetotilgangetilsamskabelseiempiriskeeksempler.

Beskrivelse Borgernesrolle Effektivitetellerdemokrati?

Island:EtBedreReykjavik

Islandharsomdeførsteindført

elektroniskdemokratii2010:

”BetriReykjavik”.Borgerekan

diskutereemneroggennemføre

afstemningerogfremsætte

forslagtilsamfundetsudvikling,

sompolitikerneerforpligtedetil

atdiskutere.60%afIslands

befolkningharmedvirketi

projektet(BetriReykjavik).

Initiator:Nårde

fremsætteridéer.

Design:Nårde

diskuterer

fremsatteemner.

Effektivitet:Dereretønskeomatløse

problematikkermesteffektivt.

Demokrati:Borgerneønskesinddraget.Høj

demokrati-grad,daborgerekaninitiere

projekter.

3Involveringisamskabelsesprocessenforståsisigselvsometdemokratiskresultat,uansetatdetempiriskersandsynligtatdemokratiskeresultaterskabesigenneminvolveringisamskabelse.Jeggårikkenærmereindidennesammenhæng.

26

Barcelona:BCNOpenChallenge

IBarcelonabrugerbystyretBCN

OpenChallengetilatfå

borgernesbudpåløsningerpå

seksudfordringerbyenhar,iet

konkurrenceformat,ogdisse

inputsbrugestilatskabe

løsningersammenmed

entreprenørerogvirksomheder

(BCNOpenChallenge).

Design:Nårde

kommermed

forslagtilløsninger

påproblemer

fremsatafbystyret.

Effektivitet:Dereretønskeomatløse

problematikkermesteffektivt.

Demokrati:Borgerneønskesinddraget.

KøgeKommune:ProjektSundZone

”ProjektSundZone”drevetaf

KøgeKommunehartilformålat

styrkesundhedenogfremme

trivslenisamarbejdemed

beboereietudsatboligområde.

Beboerneermedtilatdesigne

sundshedsaktiviteteri

lokalområdet,hvilkettænkesat

styrkelokalsamfundet.Måleter

ogsåatudviklevelfærd,derkan

suppleredekommunaletilbud

(KøgeKommune).

Design:

Meddesigneraf

sundhedsaktiviteter.

Effektivitet:Dereretønskeomatudvikle

velfærd,derkansuppleredekommunale

tilbud–hersesenmulighedfor

kvalitetsøgningogbesparelser.

Demokrati:Derereteksplicitmålom

demokratiskeresultater,dalokalsamfundet

ønskesstyrket.

Tabel3:Empiriskeeksemplerpåsamskabelse.Egentilvirkning.

Dererbådeeffektivitetsrelateredeogdemokratiskemåltilstedeisamskabelsesprojekterog

tilstedeværelsenafbådeetønskeomeffektivitetogdemokratieretcentraltdilemmai

samskabelsesprocesser,somjeggåridybdenmedidetfølgende.

27

2.7DilemmamellemeffektivitetogdemokratiDilemmaetkommerfradetoidealtypiskeopfattelserafogformålmedsamskabelse:

• Effektivitet:etkvalificerethåndgribeligtresultat,fxpolitikkerellerservices.

• Demokrati:deltagelse,empowerment,nyerelationerogandrepublicvalues.

Jegkanudledeafdenrelevantesociologiskelitteratur,atdereridentificeretfølgende

dilemmamellemeffektivitetogdemokratiisamskabelse:

Mankansikreenhøjgradafeffektivitet,hvismaninddragerekspertviden,menherigennemkan

demokratiskeresultaterbegrænses,dadeltagereharetlaverevidensniveauendeksperter,og

derforikkekandeltagepåsammeniveauisamskabelsesprocessen.Hvismanderimodlader

deltageredominereovereksperter,kanmanopnåinddragelseogdemokratiskeresultater,men

dettepåbekostningafeffektivitetsgraden,davigtigekspertvidenekskluderesfraprocessen.

Figur7:Dilemmamellemeffektivitetogdemokrati.Egentilvirkning.

Dettedilemmaerkonstitueretafflerespændinger,dererbeskrevetilitteraturomdeltagende

demokrati.Dasamskabelseerennyereafartafdette,anserjegdetsomsandsynligt,at

dilemmaerideltagendedemokratiogsåeksistererisamskabelse,måskeienendnustærkere

grad,dasamskabelseerkendetegnetvedenmereintensinvolveringsgrad.Desudener

samskabelseetungtforskningsfelt,sådeternødvendigtogsåatanvendelitteraturom

deltagendedemokrati,foratlæremereomsamskabelse.

28

2.7.1Arbejdsdelingmellemeksperterogborgere

Centraltfordilemmaeterarbejdsdelingenmellemdeltagereogeksperteri

samskabelsesprocesser.Hvemskalvaretagehvilkerolleroghvordankanmanintegrere

relevantvidenskabeligviden,someksperterrepræsentereribeslutningsprocesser,derskal

væreinvolverende?

Jegdefinererdetorollerpåfølgendemåde:

• Ekspertererpersonerderentenerinviteretpågrundafderesfagligevideneller

deltager,fordiinvitationenharværetrettetimodspeciellegruppermeden

overgennemsnitligvidenomemnet.

• Deltagereerlægfolkellerborgere.

DetgrundlæggendeformålmeddemokratiskdeliberationerifølgeThomasChristiano(2016)

atforøgeforståelsenafsamfundsmedlemmernesinteresser,oghvordandisseinteresserkan

varetagespåenretfærdigmåde.Christianoudlæggerenmodelforenarbejdsdelingien

politiskproces,somerforeneligmedpolitisklighedogidealetom,atborgereerjævnbyrdige

medpolitikereogeksperteriforholdtilatføresamfundetidenønskederetning.Denne

modelvedrørerbeslutningstagningidemokratiskesamfundpåmakro-plan,overlangtidog

igennemheledetpolitiskesystem,menkanalligevelbidragetilenforståelseaf,hvad

forskelligemenneskerkanogskaliensamskabelsesproces.

Borgereudvælgerrepræsentanter,derbedstvaretagerdeoverordnedemål,demener

samfundetskalstileimod;politiskepartieroginteressegrupperforsøgeratpåvirkeborgeres

valgafsådanneoverordnedemålogrepræsentanter;borgeredeliberereriforskellige

sammenhængeogpolitikerevælges.Dernæstskalmåleneforhandlesoglovgivningen

implementeres(Christiano2016:27ff).Borgereeraltsåistandtil,igennemdereshverdagsliv,

atudvikleforståelserafderesværdieroginteresserogderigennemudvælgedemål,de

mener,samfundetskalsøgeatopnå.

Fishkin(2016:7)menerligeledes,atborgereikkealtiderfagligtogtekniskvelinformerede

omallesamfundsrelevanteemner,menatdeigennemdereshverdagslivopfatterdeleaf

informationerogledetråde,derkangivedemrelevantinformationomsamfundet.Borgere

kanimindregradreflektereoverkonkretfagligvidenogkonsekvenserforbeslutningerneog

29

ekspertiseernødvendigiforholdtilatrealiseredemål,borgerneharvalgt.Herkommer

netværketafintellektuellearbejdereispil.Defungereripåtværsafuniversiteterog

embedsværketogereksperterifxøkonomiogjura,ogdevurdererhvordanlovgivningog

politikbedstkanvaretagedemål,borgereønskeropnået(Christiano2016:34f).

Ifølgedisseargumentererdenoptimalearbejdsdelingmellemborgereogeksperteripolitisk

deliberationdenfølgende,somvikenderdenfrarepræsentativtdemokrati:

Figur8:Denklassiskearbejdsdelingmellemdeltagereogeksperter.Egentilvirkning.

Isamskabelsesprocessererderteoretisksetnetopikkedennearbejdsdeling:atborgere

sættermålogeksperterlæggerstrategierforenopnåelseafdissemål.Istedetskalborgereog

eksperterformulerebådemålogmidlersammen.Såhvilkedilemmaeropstårder,når

deltagereogeksperterskaldelibererefacetoface?

Mansbridgeet.al.(2016)argumentererfor,atkollektivermåbaseresigpåekspertviden,når

beslutningerskaltages,menharetkritiskblikpåekspertinddragelse.Eksperterkanvære

forudindtagedeindenforderesegetfeltogarbejdeiselvreferentielleverdener,hvilketkan

påvirkederesanbefalingertildetfællesbedste.Deterafgørendeinoglesituationeratgive

eksperterdeliberativbeskyttelsefraborgere,nårdereksistererenvisgradafuvidenhedog

følelsesmæssiglunefuldhedmendetteskaberetdilemma,hviseksperterneunderkender

borgerneogderesbidrag.Detgrundlæggendeproblemmedatinkludereeksperterer,atikke-

eksperterkanbliveekskluderetfrabeslutningstagningen,hvisdenneforegårpåetforhøjt

fagligtniveau,ogdermedtruesdetdemokratiskefundamentogresultat(Mansbridgeet.al.

2016:14f).

30

Fishkinbeskriverdilemmaetnårhanspørger:hvorforerdetsværtatopnåbådeinklusionog

omtanke?Omtankeskaberkvalitetogvilideeltsetgivegennemarbejdederesultaterafhøj

kvalitet,ogdettestårsåioppositiontildemokratiskeværdiersomenbredgradafinklusion

ogpolitisklighed(Fishkin2016:2).Fishkinuddyber,atnårmasse-offentlighedener

underinformeredeogikke-deliberative,erdetsværtatfåinputframange,medenvæsentlig

gradafomtanke.Mankanderimodopnåmereomtanke,hvismanvælgereneliteeller

professionellemeningsdanneretilatdeliberere–mensårisikerermanatkrænkeden

politiskelighed,altsågradenafinvolveringafborgereiprocessen.Atborgereer

underinformeredehvilerifølgeFishkinpå,atnårmanharrelativlavindflydelsepå

demokratiskeprocesser,følermanikkeatdeterværdatsættesigindipolitiskesituationer

ogbrugetidpåatdeltage.Dettekaldesrationelignorance(Fishkin2016:2ff).

Litteraturenpegeraltsåpå,atdereksistereretmodsætningsforhold,hvorenhøjeregradaf

inddragelseafborgerevilsvækkekvalitetenafresultatetogdermedprocessenseffektivitet,

mensikredemokrati,oghvorinvolveringafekspertvidenkanskabeenhøjgradafeffektivitet,

menmindredemokratiskeresultater.

2.7.2Socialogstrategiskulighedideltagelseogresultat

Ulighederheltgrundlæggendefordeltagelse,derharsommålatskabelighed.Dilemmaet

mellemeffektivitetogdemokratikommerteoretiskfraenulighedideltagereogeksperters

vidensniveau.Idetfølgendebeskriverjegkort,hvordanulighedpåvirkerdeltagende

demokratiskeprocesser,herundersamskabelse.

Ibogen”DemocratizingInequalities:DilemmasoftheNewPublicParticipation”(2015)spørger

engruppesociologer:hvordanfejleroffentligdeltagelseiforholdtilatskabedemokratisering,

oghvilkenrollespillerulighedidette?Deltagelserummeretparadoks:samtidigtmed,at

mulighedenforatdeltagestiger,skjulerdennedeltagelseogsåenreproduktionafulighed,

fordideltagelse,selvnårdeterlavetidebedsteintentioner,erpåvirketafsocioøkonomisk

ulighed,ogatdereksistererstrukturelleproblemerimodernesamfund,sombegrænser

deltagendepraksisseriatblive”rigtigdemokratisering”(Calhoun2016:x;Walkeret.al.2016:

8).

31

Denneulighedbetydertoting:

1) Atderersocioøkonomiskforskelpåde,derdeltageriinddragendedemokratiske

processerogde,derikkegør.

2) Atdererforskelpådeltagerneoghvordandebliverinddragetogopfatterderesegen

rolleisamskabelsesprocesser.

Idettespecialeerkunsidstnævnteempiriskrelevant,dajegundersøgerkonkreteeksempler

påsamskabelsesprocesserogdemennesker,derdeltager.

UdoverdensocialeulighedbeskriverWalker(2015:66),hvordandetimodernesamfunder

blevetrutine,at”moderncorporations,industrygroups,andwealthyadvocacyorganizations

regularalyseektomobilizeparticipationinpubliclifeasastrategytoenhancetheir

sociopoliticallegitimacy(…)”.Nåraktøreristatogmarkedmobilisererdeltagelseforat

varetagestrategiskeinteresserbliverdeltagelseetmiddeltiletmål,derpåingenmåder

omhandlerdemokratiellerlighed.

Erinddragendedemokratiogsamskabelsesprocesserdømttilatmislykkes,nårdererså

mangefaldgruberiforholdtilarbejdsdelingogulighed?Idetfølgendebeskriverjeg,hvordan

dilemmaetmellemeffektivitetogdemokratikanhåndteres,såderskabesmulighederi

samskabelsesprocesser,fremforalenebegrænsninger.

32

2.8FrabegrænsningertilmulighederDilemmaetmellemeffektivitetogdemokratimedførerenbegrænsning:manmåteoretiskset

vælge,ommanønskeratopnåeffektivitetellerdemokratiigennemsamskabelse,dadeståri

etmodsætningsforholdtilhinanden.Grundantagelsenforinddragendedemokratiog

samskabelseudfordrerdennetanke:resultaterbliverbedre,nårmaninvolverermenneskerog

deresviden,ligesomsamskabelsekanskabedemokratiskeresultater.Såhvordanopnårman

dette,nårkonceptetrummerbegrænsninger?

2.8.1Athåndteredilemmaetigennemfacilitering

Foratkunneopnåbådeeffektivitetogdemokratierdetafgørendeatgennemføre

samskabelsesprocesser,såalvidenkommerispilpåenhensigtsmæssigmåde,såborgernes

manglendevidenikkehæmmerkvaliteten,ligesomeksperternesvidenikkedominereroggør

processenmindredemokratisk.

Iminsøgningefterlitteraturderdirektesigterpåmetodertilhvordanmangennemfører

samskabelsesprocesserbedstmuligt,fandtjegprimærtikke-akademiskeindlæghos

ledelsesnetværkogkonsulenthuse(Kernn02/092016;Seneca03/03-2017).Fraklassisk

sociologiskteorivedvi,atinstitutioner,formogrammererbetydningsfuldeforalsocial

handling(Goffman1983:3f;BergerogLuckmanns1966:72f)ogderforharjegvendtmig

modfaciliteringslitteratur,dernetopbehandlerhvordanformogrammerpåvirkerpraksisog

resultaterisamarbejdsprocesser(Hogan2002:113f).Deterudenforspecialetsfokusatgåi

dybdenmedfaciliteringsfeltetsteori-ogmetode,mendeterrelevantatmedtagenogle

centralepointer.

Facilitering(latin:atgørelet)omhandlerenhveraktivitet,somstøttermenneskeriatarbejde

sammen,oghvorderskabesdynamikogejerskabhosdeltagerne(Ravn2011:153f).Jeghar

udvalgttrepunkter,dergårigenibeskrivelseraf,hvordansamarbejdsprocesserlykkes,og

somjegansersomcentraleforsamskabelsesprocesser(Schwarz2005:4f;McKewn2011):

1) Facilitatorskalgøremåletforsamarbejdettydeligtforalle(Ravn2011:58).

33

2) Denenkeltesrolleogbidragskalværetydelig.Hvadforventesdeltagerneatbidrage

med,oghvadkandeltagernehaveindflydelsepå,oghvadergivetpåforhåndfra

ledelsenellerarrangørerne?(DeJonghogTortzen2014:235f).

3) Processenskalorganiseresitrefaser-dettekaldesofteMødediamanten(Ravn2005:

6f;Ravn2011:64f):

• Førstefaseåbnerprocessen–facilitatorsætterrammerneogdeltagere

kommermedidéeroginputs.

• Andenfaseordnerprocessen–idéerdiskuteres,kvalificeresog

prioriteres.

• Sidstefaselukkerprocessen–herskalmantræffevalgogsamleop.

Mødediamantenstrefaserillustreresherunder:

Figur9:Mødediamanten.Egentilvirkning.

Faciliteringslitteraturenbyderpåenrækkeandremodeller,menMødediamantenfremstår

sometcentraltredskab.Denbrugesbådetilatrammesætteheleprocesserellermøder,ogtil

atrammesætteenkeltetrinellerdagsordenspunkter,somenprocesgennemløber.

Umiddelbartvirkermodellenbanal,mensomdetvilfremgåianalysen,erdetikkedesto

mindreuhyrevirkningsfuldt,nårdenanvendesogviceversa.

Ifaciliteringslitteraturfokuseresoftepåeffektivitetsomprimærtmål(Schwarz2005a:15f).

Dererogsåfaciliteringsgreb,derhardirektetilformålatfremmeinvolveringogdemokrati.

Disseviljegikkegånærmerenedi,ogistedetianalysenfokuserepådegrebjegobserverer.

34

2.9Opsummeringpåspecialetsteoretiskeramme

Idettekapitelharjegredegjortforrelevantebegreberomdeltagendedemokratiske

praksisser,ogforbegrebetshistoriskeudvikling.Jeghardiskuteretbegrebetsamskabelseog

argumenteretfordendefinition,jeganvenderispecialet.Jegharbrugtsociologisklitteratur

tilatdefinerespecialetsoverordnededilemmamellemeffektivitetogdemokrati.Idenne

forbindelsefokusererjegpåarbejdsdelingenisamskabelse.Bredtidilemmaetrumstereret

begrebomulighed,somikkeerspecialetsfokusmensomvisersigatværerelevantiden

empiriskeudforskningafsamskabelse.

Tilbagestårspørgsmåletom,hvordanmanbedsthåndtererdettedilemma.Herpåpeger

faciliteringslitteraturen,atprocessensmålogarbejdsdelingskaltydeliggøres,ogat

Mødediamantenmedfordelkanbrugestilatstrukturereprocessen.

Idetfølgendeviljegpræsenterespecialetsvidenskabsteoretisketilgang,ogvisehvordanden

anvendtelitteraturkanbrugesisamspilmeddennetilgang.

35

3SpecialetsvidenskabsteoretiskepositionJeganlæggeretsocialkonstruktivistiskperspektivpåsamskabelse.Idetfølgendeviljeg

argumenterefor,hvordanjegpådennebaggrundpositionerermigiforholdtileksisterende

forskning,oghvordandenanvendteteoristemmeroverensmedetsocialkonstruktivistisk

blikpåsamskabelse.

3.1FraoverbliktildybereanalyserEnoftebrugttilgangisamskabelsesforskningenerkvantitativtatevaluereforskellige

faktorerseffekterpåresultaterne.Detervigtigtforforskningenatafdækkehvordanfaktorer

bådehæmmerogfremmersamskabelsesprocessersmål,ogjegblandtandetbrugtVoorberg

et.al.’sreview(2015),derbrugerdennetilgang,tilatfåvidenomsamskabelsesomfelt.Heri

hardeidentificeretfaktorerhosorganisationerogborgere,derpåvirker

samskabelsesprocessersresultater.Denneslagsundersøgelserskaberoverblikoverfeltetog

sammenhængmellemfaktorerogresultater,menoverforsimplerogsåkompleksesociale

begreber.Enfaktorerforeksempel”compabilityofpublicorganizationwithcitizen

participation”,dereroperationaliserettil,hvorvidtderer”inviterendestruktureri

organisationenift.samskabelse”,ogomdereksistererden”nødvendigeinfrastrukturi

organisationentilatkommunikeremedborgerne”(Voorberget.al.2015:1342).”Compability”

kanoperationaliserespåmangeandremåderenddenne,ogderermegetvidenderikkekan

indfanges,nårkompleksebegreberreducerestilsådannekvantitativemålinger.

Jeganserdenkvalitativetilgangforfrugtbariforholdtilatundersøgesamskabelsesom

komplekseprocesser,hvorindividerskaberetresultatiinteraktioner.Jegfårhermulighed

foratidentificeredilemmaer,deropståriprocessenmellemmennesker,oggrundigeogdybe

beskrivelseraf,hvordandetteudfoldersig,oplevesoghåndteres.

36

Iforskningsreviewetharjegpræsenteretforskelligtlitteraturomsamskabelseog

inddragendedemokrati,ogendelerinddraget,foratillustrerehvordanfeltetsomhelhed

diskuteresiforskningen.Dissekommerfraforskelligeforskningstraditionerogharforskellige

ontologiskeogepistemologiskeperspektiver.

Idetfølgendeviljegargumenterefor,hvordandensociologisketeoriomdilemmaeri

involverendedemokratikananvendesioverensstemmelsemedspecialets

videnskabsteoretisketilgang:socialkonstruktivisme.Dissesociologiskebidragerskrevetiet

kritiskteoretiskogsystemiskperspektiv.Jegmener,atdeterrimeligtatanvendedisse,

sammenmeddensocialkonstruktivistisketilgang,aftoårsager:atteorierneindeholder

socialkonstruktivistiskeelementer,ogatteoriernedelerenrelationelmetodologisktilgang

medsocialkonstruktivismen.

3.2SocialkonstruktivistiskeelementeriteorierneEndelafdesociologiskebidragkommerfrabogen”DemocratizingInequalities.Dilemmasof

theNewPublicParticipation”(2015)somanlæggeretkritiskteoretiskperspektivpå

deltagendedemokrati.Calhoun(2015:ix)skriveriforordettilbogen:

”Thisstimulatingbookisamongthefirsttoputsquarelyontheagendathequestionofhow

publicparticipationcanfailtoamounttodemocratization–andhowextremesofinequality

playintothis.”

Calhounogkollegernesætterulighedoguretfærdighedideltagendedemokratiskepraksisser

centralt,ligesomdekommermedforslagtil,hvordandissepraksisserkanskabemeresocial

lighed.Beggeelementererkendetegnendeforkritiskteori(Sørensen2010:168).

Derseselementerafsocialkonstruktivismehosforfatterne,fxiforordet,hvorCalhoun(2015:

xii)præsentereretkapitelomautoritet:”(…)wheretheproductionofauthoritybecomesan

explicittheme”.Atautoritetsessometfænomenderproduceres,erioverensstemmelsemed

socialkonstruktivismensontologiskeperspektiv,hvorfænomeneranskuessomflydendeog

somresultatafinteraktionmellemsocialeaktører.Etandeteksempelpå

socialkonstruktivistiskeelementerses,nårCalhounbeskriver,atSovjetunionenskollaps:”(…)

eliminatedsocialismfromrespectablepoliticaldiscourse”(Calhoun2015:xi).

37

Diskursopfattelsenerioverensstemmelsemeddensocialkonstruktivistiskegrundtanke–at

forståelseraf,hvaderderlegitimtskabessocialtogsprogligtidiskurser.

Ibogen”DeliberativeSystems.DeliberativeDemocracyattheLargeScale”(2016)anlægger

forfatterneetsystemiskperspektivpådeltagendedemokratiskepraksisser.Systemteoriener

afensådankarakter,atdenkananvendesisamspilmedsocialkonstruktivisme.Forfatterne

undersøger,hvordanforskelligedeleafdeliberativesystemerisamspilkanskabemereeller

mindredemokratiskeprocesser.Mansbridge(2016:2)skriveromdensystemisketilgang:

”(…)thisapproachenablesustothinkaboutdecisionsbeingtakeninthecontextofavarietyof

deliberativevenuesandinstitutions,interactingtogethertoproduceahealthydeliberative

system”.

Hererantagelsen,atforskelligedeliberativeforaoginstitutionerinteragererogskaberet

sundt,deliberativtdemokrati–nogetinteragerer,ogskabernogetandet.Demokratiet

konstrueressocialt.

Fishkinsupplerermedyderligerebetragtningeromkringspændingenmelleminklusionog

omtanke;demokratiogeffektivitet.Hansbidragerpolitologiskeoglænersigogsåopad

kritiskteorimedhansfokuspåulighedideltagelse,ogindeholderligesåkonstruktivistiske

elementer.Dettesesforeksempel,nårhanbeskriverhvordannoglemetoderfordeltagende

demokratikanforvrængehvordandenoffentligemeningudtrykkes–altsåkansocialt

konstrueresanderledes,enddetiførsteomgangvartænkt,foratvaretagevisse(magt)-

interesser(Fishkin2016:1).

3.3Fællesrelationelmetodologi

Mitandetargumentfor,atdeanvendtesociologisketeorierkanfungereisamspilmeden

socialkonstruktivistisktilganger,attilgangenedelerdenrelationellemetodologi.Teorierne

anlæggerikkeetmetodologiskkollektivistiskperspektiv,hvormanforsøgeratforstå

samfundetpåetoverordnetplanvedatafdækkesamfundsmæssigestrukturer,derskaber

densocialevirkelighedelleretmetodologiskindividualistiskperspektiv,hvormansøgerat

38

forklaresamfundsmæssigefænomenervedatvisetilbagetilindividershensigterog

handlingerogdisseskonsekvenser(Jakobsen2013:352ff).

Denrelationellemetodologisketilgangses,nårderbådefokuserespåstrukturer,derskaber

samfundsmæssigulighedogmenneskershandlinger,derskaberforandringerpåstrukturelt

plan:”(…)manysmallmobilizationswouldchangeattitudesandeventually,somehow,scaleup

tomajorsocialchange”(Calhoun2015:ix).

Socialkonstruktivismeergrundlæggendemetodologiskrelationelt,daderherfokuserespå,

hvordanmeningogdetsocialelivkonstrueresmenneskerimellem.

Påbaggrundafovenståendeovervejelservurdererjegdetsommeningsfuldtatanvendeden

sociologisketeori,jegharudvalgtigennemforskningsreviewetisamspilmeden

socialkonstruktivistisktilgangtilsamskabelse.

39

4MetodiskeovervejelserIdettekapiteldiskutererjegmetodiskeovervejelseromkringspecialetsempiriske

undersøgelse,herunderhvordandensocialkonstruktivistisketilgangogdenkonkrete

metodologisketilgang,symbolskinteraktionisme,påvirkerforskningsdesignet.Først

præsentererhvordanjegopnårkvalitetiminundersøgelse.Dernæstpræsentererjegden

abduktivetilgangsbetydningforudviklingenafspecialetsfokus,ogjegklargør

sammenhængenmellemproblemformulering,teoriogempiri.Jegbeskriverminetilgangetil

atproducereempiriogetiskeovervejelseridenneforbindelseogslutteligtpræsenteresmin

analysestrategi.

4.1SocialkonstruktivismeogsymbolskinteraktionismeSamskabelseerenproces,hvormenneskerskaberellerkonstruereretproduktifællesskab.

Derforerdetfrugtbartatanlæggenetopetsocialkonstruktivistiskperspektivpåfænomenet

samskabelseogspecialetsempiriskeeksempel:PolitiskeLaboratorierhosAlternativet.Deter

iinteraktioneratsamskabelsenforegår,ogdeforskelligemålforPolitiskeLaboratoriersøges

opnået.

JeganskuerbådeprocessenogderesultaterderfrembringesundervejstiletPolitisk

Laboratoriumsomsocialtkonstruerede,ioverensstemmelsemedden

socialkonstruktivistiskeontologi,hvormanikkeanserfænomenerforathaveeniboende

essens.Istedetundersøgerjeg,hvordanfænomenerprocessueltblivertilisociale

sammenhænge.Virkelighedenmåerfaresigennemkonstruktionsprocessen;hvordanden

socialevirkelighedbliverkonstrueretigennemmenneskeliginteraktion(Egholm2014:236f).

Detteersocialkonstruktivismensepistemologisketilgang.

40

4.2KvalitetiundersøgelsenIdetfølgendebeskriverjegmedhvilkestrategierjegopnårkvalitetiminundersøgelse.

JegfølgerargumentetpræsenteretafToveThagaard(2013)om,atetønskeomatopnå

reliabilitet,validitetoggeneraliserbarhedpåbaggrundafkravudformettilkvantitative

undersøgelser,eratundermineredenkvalitativeforskningssæregenhed.Deterafgørendeat

sikrekvalitetiforskningen,ogfremfordirekteatoverførebegrebernefradenprimært

kvantitativeforskningstilgangviljegistedetfokuserepåtransparens,kritiskrefleksionog

genkendelighed(Thagaard2013:210f;TanggaardogBrinkmann2010b:490).Jegkoblerdog

disseovervejelsertildetraditionellekvalitetsbegreber,menfremlæggerenmere

helhedsorienteretkvalitetsopfattelseafundersøgelsen.

4.2.1Reliabilitet:pålidelighedigennemtroværdighedoggennemsigtighed

Deterikkeetkvalitetsstempel,atenandenforskermedsammemetoderoggenstandsfeltvil

findefremtilsammeresultater,somjeghargjort,hvilketerdenklassiskeopfattelseaf

reliabilitet:replicerbarhed.Istedetharjegfokuseretpårefleksionogtroværdighedvedat

tydeliggøremineovervejelserfravalgafproblemfeltoverforskningsdesignoganalyse.Jeg

harsikrettransparenssåledesatminefremgangsmåderergennemsigtigeogsånøjagtigt

beskrevetsommuligt(OlseniTanggaardogBrinkman2010b:491;Maxwell2002:41).

4.2.2Validitet:atproduceregyldigvidenomfeltet

Validitetomhandlerklassisk,hvorvidtmineresultaterergyldigefordet,jegharundersøgt.

Spørgsmåleter:kanmineresultaterfaktiskbrugestilatsigenogetomsamskabelse?Internt

henviserdettetil,hvorvidtdetolkningerjegharlavetafsamskabelsesprocesserergyldigei

forholdtildenvirkelighed,jegharstuderet.Detteopnårjegigennemtransparensog

gennemsigtighediforholdtil,hvorforjegtolkersomjeggør,påbaggrundafdetempiriske

materiale.Dennetydelighedsikrerjeg,nårjegbeskriverbådeovervejelserom

empiriproduktionenoganalysestrategien.Eksternvaliditethandlerom,hvorvidtmine

resultaterkanhavegyldighediandresammenhænge(Thagaard2013:205)–hererderaltså

taleomgenkendelighedellerhvadderklassiskrefererestilsomgeneraliserbarhed.

41

4.2.3Genkendelighed

Formåletmedminundersøgelseeratbidragemedvidenomsamskabelse,somgårudover

denspecifikkekontekstafdePolitiskeLaboratorier.Jegønskeratudtalemiggenereltom

dilemmaer,mulighederogbegrænsningernårsamskabelsesprocesserskalopnåderesmål.

DetteopnårjeggennematudvælgePOLA’ertilobservationoginterviewpersonerudfra

ønsketommaksimumvariation(Neergaard2015:30)somrelaterersigtilenantagelseom

situationensdobbelthed:hversituationharunikkeelementer,ogsamtidigtelementersomer

genkendeligepåtværsafsituationerogkontekster(Delmar2010:121f).Videnomdisse

elementeropnårjegbedstvedathavemaksimumvariationiudvælgelsen,såjegkan

undersøgebådeunikkeoggenkendeligetræk.

Ikapitel6diskutererjegdemetodiskeimplikationerafdisseovervejelsersamtminskiftende

rolleideforskelligeobservationsstudier,oghvordaninterviewenessocialekontekstharhaft

betydningformintolkningafdetempiriskemateriale.

4.3AbduktivtilgangtilundersøgelsenSpecialetsempiribestårafdeltagerobservationertilPOLA’er,interviewsmedeksperterog

interviewsmeddeltagereideobserveredePOLA’er.

Denindledendeempirianvendessammenmeddensociologisketeoritilatudvikleen

forståelseaffeltetogfokuspunkterforyderligereobservationeroginterviews,ogbeståraf:

• Deltagerobservationer4tiltoPOLA’er.

• Ustruktureredeinterviewsmedfemekspertermedindsigtisamskabelse,

borgerinddragelseog/ellerPOLA’er.

Denneindledendeempiriblevbrugttilatgenerereskarperefokuspunkterforefterfølgende

observationerogdeltagerinterviews,ogvilogsåbliveanvendtianalysen.Interviewsmed

eksperterhargivetmigendybereforståelseafmetodertilinddragelse,

4Idetfølgendebenævnerjegdem”observationer”,daminrollemellemobservatørogdeltagervarierede.

42

samskabelsesprocesserogPolitiskeLaboratorier.DeindledendeobservationertilPOLA’er

har,sammenmedekspertinterviews,givetmigmulighedforempiriskatundersøgespecialets

primæredilemmamellemeffektivitetogdemokrati,somjegoprindeligtidentificeredeiden

sociologiskelitteratur.Dilemmaethavdeikkevistsigformig,hvisjegikkehavdebådelæst

litteraturominvolverendedemokratiogbrugttidtilPOLA’er.Litteraturengavmiget

specifiktfokusnårjegobserveredeoginterviewedeeksperter,ogdettegavmighåndgribelige

erfaringer,jegkunnetagetilbagetillitteraturenogundersøgevidere.

Jeganvendersåledesenabduktivtilgang,nårjegladererfaringerfrafeltetspillesammenmed

teoretiskvidenfralitteraturen.Denabduktivetilgangvekslermellemempiriskogteoretisk

arbejdeienløbendeproces,hvorbeggekilderinformererhinandenforatskabebåde

empiriskbaseretogteoretiskinformeretanalytiskviden(Blaikie2010:89f).

Deindledendeobservationersbetydningforudviklingenafspecialetsfokuskan

eksemplificeresframinefeltnoter:

MitførstePOLAvaromfødevareroglandbrug.Efternoglefagligeoplægendtejegienmindre

diskussionsgruppe,hvoralleandredeltagerehavdehøjfagligvidenomemnet(fxtidligereEU-

politikerogetmedlemafentænketank).Jegfølte,atjeg,udenfagligvidenpåområdet,havde

megetsværtmedatkommemedrelevanteinputstildiskussionen.Tilgengældhavdejeg

fornemmelsenaf,atdeforskelligegruppersinput,dertilslutblevpræsenteretiplenum,varaf

højkvalitetogrelativtletvillekunnebrugestildet,somvarendelafformålet:atlavepolitik

(10:4:12)5.

TilmitandetPOLA,omkunstogkultur,varminopfattelse,atalledeltagerekunnebidrage

relevantideforskelligearbejdsgrupper,hvorvidiskuterede,hvordanmankunnesprede

kulturenudtilandredeleafsamfundet.Alledeltagerevarinvolveret,mendetkonkreteresultat

lodtilatværeusammenhængendeogaflavkvalitet,iforholdtilatudviklepolitik(11:5:9;

11:6:1).

5Jeghenvisertilempiripåfølgendemåde(bilag:side:linjehvorcitatellerfeltnotestarter)

43

Disseoplevelsertaltejegvideremedeksperterneom,ogflerehavdekommentarertildette

observerededilemmaimellemeffektivitetogdemokrati,somhjalpmigtilatfåendybereog

merepraktiskforståelseaffeltetogdilemmaeromkringdet(5:3:5;8:2:20;9:1:28).

Mitfokusblevbelystigennemfølgendeyderligereempiri:

• DeltagerobservationtiltoandrePolitiskeLaboratorierhosAlternativet.

• FireenkeltpersoninterviewsmeddeltagereidissetoPolitiskeLaboratorier.

Følgendefigurillustrererhvordanlitteratur,ekspertinterviewsogindledendeobservationer

sammenharmedvirkettilatkonkretiserespecialetsfokus,somblevbelystigennemsamme

ekspertinterviewsogobservationersamtyderligereobservationerogdeltagerinterviews.

Figur10:Denabduktiveproces.Egentilvirkning.

44

4.4UdvælgelseIdetfølgendeviljegbeskrivehvordanjegharudvalgtobservationerogdeltageretil

interviews,foratkunnebesvareminproblemformulering.

4.4.1Maksimumvariationiobservationer

DefirePolitiskeLaboratorierblevvalgtpåbaggrundafetønskeommaksimumvariation.

Fordelener,atjegkanindfangesituationensdobbelthed(Delmar2010:121f):Jegkanfå

detaljeredebeskrivelserafhvertenkeltPOLA,hvorjegkandokumentereunikketrækveden

enkeltsituation,samtidigtmed,atjegkanidentificerefællesmønstre,somfremkommerpå

tværsafforskelligePOLA’erogkanvisesigatfåafgørendebetydningforminanalyseog

besvarelsenafspecialetsproblemformulering(Neergaard2015:31fff;Mason2012:120f).Jeg

erinteresseretiatundersøge,hvordandenfagligesværhedsgradvedPOLA’ernepåvirker

opnåelsenafdefremsattemålogsamspilletmellemeffektivitetogdemokrati,hvorforjeghar

brugfor,atdennevarierer.

DeudvalgtePOLA’erogderessværhedsgrader:

• POLAFødevarerogLandbrug:højfagligsværhedsgrad.

• POLAKunstogKultur:lavfagligsværhedsgrad.

• POLASmåbørnspolitik:mankunnedeltageudelukkendemedpersonligeerfaringerog

holdninger,dadeflestemenneskerharkendskabtilsmåbørnigennemlivserfaringer.

Daderkunvarfådeltagere,allemedenhøjfagligvidenomområdet,blevdetfaglige

niveausommetiderhøjt.Sværhedsgradenvarderforvarierende.

• POLAByudvikling:somudgangspunktetfagligtsværtemne,menblevaf

facilitatorernegjorttilgængeligtforalle.Sværhedsgradenvarvarierende.

JegharsåledesdeltagetifirePolitiskeLaboratorier,somhverharvaretomkring3timer.

Dettehargivetmiggrundigtindbliki,hvadderforegårunderdissesamskabelsesprocesser.

45

4.4.2POLA-deltageremedforskelligeoplevelser

Jegønskedeogsåatudvælgeinterviewpersonerpåbaggrundafmaksimumvariation,som

villegivemigmulighedforatundersøgebådedetaljeredeogsubjektiveoplevelseromkring

POLA’erne,ogvigtigefællesmønstre(Mason2012:124),sompersoneropleverpåtværsaf

deresforskellighedogforskelligePOLA’er.

Jegudvalgtepåbaggrundaffølgendekarakteristika:

Borgere Interviewpersonerneerborgere,derhardeltagetiet

POLA,menikkeharværetmedtilatarrangeredemog

somikkeerblevetinviteretafarrangørerne,på

baggrundafderesekspertiseindenforområdet–

uansetatde,somprivatpersoner,kanhaveenformfor

ekspertvidenomPOLA’etsemne.

DeltagereiPOLASmåbørnspolitikog

POLAByudvikling

InterviewpersonerneblevfundetveddetoPOLA’er

jegobserverede,efterspecialetsfokusvarblevetklart.

Detvarafgørende,atvitildeefterfølgendeinterviews

villehaveenfællesoplevelsevikunnerefereretil,og

jegkunnespørgetilkonkreteting,jegharobserveret.

ForskelligoplevelseafPOLA’er Jegønskedeatinterviewedeltageremedforskellige

oplevelserafPOLA’er:nogen,somvirkedetilfredse

medforløbettilPOLA’erneiforholdtilatblivehørtog

inddraget,ogandredervirkedemindretilfredse.

Jegharvalgtenunginterviewperson,dervarmedtil

etPOLAforførstegang(Camilla),ogkunnetænkes

havdeenstærkereoplevelseafdynamikkerne,da

usikkerhedpåegetbidragogvidenkanspilleenrolle,

ligesomjegharvalgtén,somvirkedekritiskoverfor

processen(Inger).Detoandre(AlmaogAndreas)var

megetaktivetilhverderesPOLA,oglodtilatvære

megetsikrepåderesegetbidrag.

Varierendekønogalder Jegønskedeatinterviewebådekvinderogmænd,ogi

forskelligealdersgrupper,foratopnåforskellighed.

Tabel4:Karakteristikaforudvælgelseafdeltageretilinterviews.Egentilvirkning.

46

Ekspertinterviewsblevudvalgtad-hociforholdtilhvaddervarmuligtogmeningsfyldt.

Tabel5giveretoverblikoverspecialetssamledeempiriskemateriale.Type Navnogemne InfoObservationer Indledende:

POLAFødevarerogLandbrug.POLAKunstogKultur.Efterfølgende:POLASmåbørnspolitik.POLAByudvikling.

Ca.25deltagere.Højfagligsværhedsgrad.Ca.20deltagere.Lavfagligsværhedsgrad.6deltagere.Blandetfagligsværhedsgrad.Ca.25deltagere.Blandetfagligsværhedsgrad.

Ekspertinterviews ChalotteDitløvJensenPerZimmermannNiels-SimonLarsenSaxeLomholtPeter

CertificeretfacilitatorogmedlemafAlternativet.MedlemafAlternativetogarrangørafPOLA’erominvolverendedemokrati.MedlemafAlternativetogarrangørafPOLA’eromborgerløn.EmbedsmandforkulturiAlternativetogarrangørafPOLAKunstogKultur.Ekspertisamskabelseogborgerinddragelsesmetoder,udenrelationtilAlternativet.

Deltagerinterviews Alma,i40’erne.Inger,i40’erne.Camilla,19år.Andreas,i20’erne.

POLASmåbørnspolitik.Højfagligviden.POLASmåbørnspolitik.Højfagligviden.POLAByudvikling.Ingenfagligviden.POLAByudvikling.Ingenfagligviden.

Tabel5:Specialetsempiriskemateriale.Egentilvirkning.

47

AlternativetsmaterialeomNyPolitiskKulturogPolitiskeLaboratorierindgårsom

supplerendeempiriskmaterialeianalysen(Bilag14-19).Jeganvenderikkematerialetien

dokumentanalyse,mensominformationsmateriale.

Idetfølgendeviljegredegøreformetodologiskeovervejelseromkringempiriproduktionen.

4.5Observationer:fokuspåprocesDetderskabesigennemetPOLA,erproduceretpåbaggrundafaktørernesfælles

meningskonstruktion.JegvilobserverehvordanPOLA’etgennemføressåderskabesbåde

effektivitet;etbrugbartpolitiskprodukt,ogdemokrati;inddragelseogandrepublicvalues.

Vedatobservereprocessenkanjegbeskrive,hvordanPOLA’erneforegår–jegkaniagttage

processer,sompersonerneerendelaf,menikkeselvserellervilgengive.Jegkangiveen

vurderingaf,hvordanPOLA’etgennemføresmedhenblikpåatopfyldeegnemålomat

producereetbrugbartpolitiskproduktafhøjkvalitet,ogskabedemokratiskeresultater.

Foratudvikleendetaljeretobservationsplan,tagerjegudgangspunktidefokuspunkterjeg

identificeredeigennemindledendeempiriogsociologiskteori:

• Dilemmaetmellematopnåeffektiveogdemokratiskeresultaterogherunder:

o Arbejdsdeling:forskelligtvidensniveauogroller.

o Socialogstrategiskulighed.

o Processensformogrammer:faciliteringafprocesserne.

Densocialkonstruktivistiskeogsymbolskinteraktionistisketilgangermedtilatformemine

observationer.Nårjegansersamskabelsesometsocialtkonstrueretogflydendefænomen,

undersøgerjeghvordandetprocessueltblivertil,fremforhvaddeterer(Mik-Meyerog

Järvinen2010a:10;18).Virkelighedenersocialtkonstrueret,hvilketmedfører,atdenmå

erfaresvedobservationafkonstruktionsprocessen;hvordandensocialevirkelighedbliver

konstrueretigennemmenneskeliginteraktion.Hvordanfårfænomenetsamskabelsetillagt

betydningogindhold?(Egholm2014:233f).Minvidenomfeltetproduceresiinteraktionen

mellemsocialeaktørerogiinteraktionmedmigsomforsker.

48

4.5.1Praksisogtalehandlinger

Jegfokusererpådeltagernespraksis(GubriumogHolstein2008:377).Hvadgøraktørernei

detPolitiskeLaboratoriumiinteraktionerforattilskrivemeningtilprocessen,ogderigennem

skaberesultater?DenprimæredelafpraksistiletPolitiskLaboratoriumbeståriattaleog

samtale–argumentere,deliberere–ometgiventemne.Talehandlingerersamhandlingogiet

interaktionistiskperspektivenafgørendedelafpraksis.Jegerinteressereti,hvaddeltagerne

gørigennemdet,desiger(Potter2012:66f;Mik-MeyerogJärvinen2010b:99;103).Sproger

konstituerendefordensocialevirkelighed,menogsåkonstitueretafdensocialevirkelighed.

HvordandeenkeltepersonerhardetunderPOLA’et,ellerderesindividuellemotiverforderes

handlinger,observeresoganvendesianalysenidenudstrækning,atdetkansigenogetom

samskabelsesprocessen.Foreksempelvarénafdeltagerne,Andreas,megetinteresseretiatfå

etbestemtemnepådagsordenen,fordihanhavdeenpersonliginteresseidette.Dette

påvirkedenaturligvishansadfærdtilPOLA’et,ogdermedprocessenogresultaterne.

Etfokuspåsocialeidentitetertilføjesminobservationsguide,dadetkanværeafgørende,

hvordannogleafdeltagernekonstruererderesselvpåbaggrundafpersonligeidéerog

motiver,hvilketpåvirkerdensocialeproces(Mik-MeyerogJärvinen2010b:98ff).Ikapitel6

reflektererjegnærmereoverdette.

Institutionerertætsammenvævetmedpraksisogeretandetvæsentligtfokuspunktfor

interaktionistiskeobservationer.

4.5.2Institutioner

InstitutionerforståsidennetilgangbredtsomiBergerogLuckmanns(1966:72f)

terminologi:etforetagendemedspecifikkesocialenormer,somenfamilieelleretritual–

ellerAlternativet.DettefokuserogsåinspireretafdenGoffmansketankeom,atinstitutioner

skaberrammenfordensocialeinteraktion,ogsomsådanerbådebegrænsendeog

mulighedsskabende.Menneskerforholdersigkonstanttildensocialekontekst,ogaktører

interagererindenforsocialestandarderforacceptabelopførsel(Goffman1983:3f).Nårjeg

fokusererpåinstitutionerforståsdetsomdestrukturerognormer,dermuliggørog

begrænserdeltagernespraksisunderetPolitiskLaboratorium.Hvilkenbetydninghar

POLA’etsform,oghvordanpåvirkerfaciliteringenprocessenogresultaterne?

49

Begrebsparretinstitutionerogpraksisrepræsentererdenklassiskesociologiskedikotomi:

betydningenafaktørerogstruktureriskabelsenafvirkeligheden.Erdetindividuelleaktører

derskabervirkelighedenogpåvirkersamfundsmæssigestrukturer,ellerstrukturerneder

skaberindividershandlingerogvirkeligheden?(Mortensen2006:47;Jensen2006:7f).Jeg

mener,atstrukturerogaktørererietdialektiskforhold,hvordekonstantpåvirkerhinanden,

ogimineobservationsstudierønskerjegatundersøgebådepraksisoginstitutionen,og

spændingsfeltetimellemdeto–hvilketstemmeroverensmeddenrelationellemetodologi,

sombådespecialetsteoretiskeogvidenskabsteoretisketilgangbefindersigunder.Jegønsker

athaveetblikfor,hvordanpraksisformerinstitutionenogdenfællesskabelseafmening,og

hvordandeinstitutionellerammerpåvirkerpraksis,somillustreretifigur11:

Figur11:Relationenmelleminstitutionellerammerogpraksis.Egentilvirkning.

50

4.6MellemobservatørogdeltagerObservationerieninteraktionistiskrammeforståsbredtogkanbådeværedeltagende

feltarbejdeoghvorforskerenikkedeltager(Mik-MeyerogJärvinen2010a:18).Ikvalitativ

forskningidentificeresforskerensrolleiobservationsstudierpåbaggrundafgradenaf

deltagelseidetmiljø,derundersøges(Gold1958:217ff).

Jegønskedeatindtagerollensomobservatørsomdeltager,forathavemulighedforat

fokuserepåatobservere,menikkesiddeafsidesmedintentionenomatkunneobservere

objektivtsomen”fluenpåvæggen”udenatpåvirkeprocessen.Enstørregradafdeltagelse

varpraktisknødvendigttilflerePOLA’er,ogdetvistesigatgivemigendybereindsigtide

dynamikker,derudfoldedesig.Jegermedtilatproduceredenvidenogderesultater.der

skabestilPOLA’erne,bådenårjegdeltagerogobserverer.Mintilstedeværelseviluansethvad

påvirkeprocessen;deltagerneogarrangørernereagererpåmintilstedeværelseogpåatdeer

blevetpræsenteretformigogved,atdererenforskertilstede,derobservererdem(Gold

1958:217ff;Kristensen2016:172f).Itabel6beskriverjegdeforskelligemuligerolleri

observationsstudier,ogminrolletilobservationerneafdeforskelligePOLA’er:

Rolle Dentotale

observatør

Observatørensom

deltager

Deltagerensom

observatør

Dentotaledeltager

Beskrivelse Denneutrale

observatørderikke

påvirkerdet

observerede.

Primærtobservatør,

mendeltagerogså.

Primærtdeltager,men

observererogså.

Forskereneraktivt

involveretide

observerede

aktiviteter.

Idenne

undersøgelse

Ikkeønskværdigteller

muligt,nårman

antageret

konstruktivistisk

interaktionistisk

perspektiv.

MinrolleiPOLA

Fødevarerog

LandbrugogKunstog

Kultur.Jeg

observeredeprimært,

mendeltogimindre

gruppesamtaler.

MinrolleiPOLA

Småbørnspolitikog

Byudvikling.Jegdeltog

somudgangspunkti

samtalerne,mengik

ogsåafsidesforat

observereandres

praksis.

Ikkefrugtbarti

interaktionisme,hvor

jegikkesøgeratfå

opnådelterfaringmed

deltagerne,ligesom

jegogsåønskedeat

havemulighedforat

observereogskrive

feltnoterundervejs.

Tabel6:Oversigtoverrolleriobservationer.Egentilvirkning.

51

4.7ObservationsguideogfeltnoterOvenståendeovervejelserdannerbasisforminobservationsguide,somfindesibilag21.

Tilobservationerneskrevjegfeltnoter,somideltagendeobservationbeskrivessom:”(…)

writingsproducedinorincloseproximityto’thefield’”ogminefeltnoterblevudarbejdet

”contemporaneouslywiththeevents,experiencesandinteractionstheydescribeandrecount”

(Emersonet.al.2010:3).

Feltnoterneerminselektiverepræsentationaf,hvadderforegårtiletPOLA.Jegnotererting,

derersignifikanteiforholdtildetfokus,teoriogindledendeempirihargivetmig,ogudelader

dermedting,jegiøjeblikketikkevurderersombetydningsfulde.Jeglaverdeskriptive

feltnoter,menskriverogsåfortolkendenoter,nårjegsernoget,jegvurderersombrugbarti

forholdtilanalysen(Emersonetal.2010:3;Mason2012:98f).Feltnoterfindesibilag10-13.

Idetfølgendeviljegbeskrive,hvordaninterviewsmeddeltagerneblevudførtoghvordande

bidragertilatbesvarespecialetsproblemformulering.

4.8DenaktiveinterviewerInterviewenegavmigindbliki,hvordandeltagerneoplevedePOLA’erne.Jegønskedeat

undersøge,hvorvidtdeltagernefølte,atdeblevinvolveretiudviklingenafdetpolitiske

produkt,ogomoghvordandefølte,atprocessenskabtedemokratiskeresultater.

Jegudførtesemistruktureredeinterviews(TanggaardogBrinkmann2010:37),dadettegav

pladstilatladeinterviewpersonenkommemednyoguventetviden,ogsamtidigtgavmig

mulighedforatkommeomkringdeemner,dererrelevante.Deninteraktionistiskerammeer

central,ogetinterviewerenmegetdirekteformformenneskelig,verbalognonverbal,

interaktion.IdennesammenhængerHerbertBlumersgrundlæggendeteserforsymbolsk

interaktionismeafgørende:menneskerforholdersigtilderesfysiskeogsocialeomverdenpå

basisafdenmening,omverdenenharfordem,ogdennemeningerskabtgennemsocial

interaktionogdennemeningenomfortolkeskontinuerligt(Blumer1969:12).Mennesker

inkorporererandrepersonersreaktioneriegnehandlinger,ogdetteerensymbolskproces.

Jegfokuseredeikkealenepå,hvaddeltagernesagdeunderderesinterviews,menmedtogden

52

givnekontekstiforholdtildenviden,derskabesiinterviewsituationen.Jegfokuseredeikke

kunpåhvadderblevsagt,menogsåpåhvordandetblevsagt,ogdettehvilerpåen

konstruktivistiskforståelseafsproget:detbådeskaberogreflektererdensocialevirkelighed

(Järvinen2010a:39).

Detkvalitativematerialederskabeserformetafbådemig,interviewpersonoginteraktionen

mellemos,ogjegopfatterikkeinterviewssomenmådeatfåadgangtilenobjektivvirkelighed

på(Silverman2003:343f).GubriumogHolstein(2011:3f)kalderdennetilgangtheactive

interviewer,ogherforståsinterviewerensomén,deraktivererinterviewpersonensnarrative

produktion.Nårjegbevidstinterviewedeaktivtgavjeginterviewpersonenmuligheder,

positionerogorienteringer,somdekunneengageresigi,nårvitaltesammenometgivent

emne.

4.8.1Interviewguideogtransskribering

Jegbrugerforskningsspørgsmål,dererabstrakteogsøgeratforklareogforstå,tilatgenerere

interviewspørgsmål,somvilgivemerebeskrivendesvar.Interviewspørgsmåleneeren

operationaliseringafforskningsspørgsmålene:hvordanfårjegempiriskvidenomdet,jeg

ønskeratvide?

DajeginterviewededeltagerefratoforskelligePOLA’er,harjeglavettointerviewguides,der

adskillersigfrahinandenpåvisseområder.Dissefindesibilag20.

Deltagerinterviewstransskriberesordret,dajegudoverindholdetogsåerinteressereti

hvordandetsiges.Jegrenserderforikkefor”øh”ellerlaverompåordstillinger(Tanggaardog

Brinkmann2010:40f).Transskriptionerfindesibilag1-4,transskriptionsnøgleibilag22.

Jegharlavetmeningskondenseringafekspertinterviewene,dajegidisseinterviewser

interesseretiatopnåvidenomemnet–interviewetshvad,ogikkei,hvordaneksperterne

sigerogforstårderesviden.Dissefindesibilag5-9.

Ianalysenredigererjegsprogligtnogleafcitaterne,forforståelighedensskyld,såfremtdette

ikkegør,atjegmisterbetydningsfuldviden.

53

4.9SamspilmellemobservationeroginterviewsJegudførerentrianguleringafdekvalitativematerialer,såjegmedfleremetoderkan

indkredseogafdækkefænomenetsamskabelsemerefyldestgørendeogsikrekvalitetimin

undersøgelse.Dajegikkeansersamskabelsesometfænomen,derharenessensellereren

objektivvirkelighed,kanenkombinationafforskelligemetoderværemedtilatindfange

kompleksitetenogdybdenaffænomenet(Jæger2016:302f).Deterafgørende,atjegikke

giverhverkenobservationerneellerintervieweneforrangsomempiriskmetodetilat

producereviden,oginterviewenesesikkesomproxyforuobserveredeaktiviteter,mensom

handlingpålinjemed–menforskelligfra–handlingjegkanobservere.Jegeraltsåikke

interesseretiatfindedenbedstetilgang,derkangivedetmestautentiskeindbliki

fænomenet(Atkinsonet.al.2003:11f).

Jegbrugersamspilletmellemdeforskelligeempiriskematerialerpåtomåder:

• Genkendelighed.

Hvordanstemmerdet,jegobserverer,overensmeddeltagernesoplevelse?

Uoverensstemmelserkanværemedtilatgivemigindsigtifænomenetsamskabelse.

Jegerikkeinteresseretiat”afsløre”eninterviewpersoniattaleusandt.

• Undring.

Jegsøgerikkeenobjektivforklaringpådetobserveredegenneminterviews,men

observationernekanskabeundringspunkter,somjegkanundersøgenærmere

sammenmedinterviewpersonerne.

4.10EtiskeovervejelserEtiskeforholdsreglerertænktindispecialetfradesigntilafrapportering.

Informeretsamtykkeogfortrolighederafgørende,såledesatmanikkeudstillerhverken

personerellerorganisationer(Brinkmann2010:443f).Alleinterviewpersonererover18år

oghargivetinformeretsamtykketil,atjegkanbrugederesinterviewimitspeciale.Deer

lovetanonymitetidenforstand,atjeganonymisererderesnavnogspecifikkekendetegn.Dog

54

kantodeltagereidentificerespåbaggrundafderesudtalelser,hvilketkangiveproblemer

meddeninterneanonymitet.Detotogjegopfølgendekontakttil,ogbeggeerindforståetmed,

atjegbrugerderesinterviewsianonymiseretform.Todeltagereønskedeatseenfærdig

transskriptionafderesinterview,mensentredjebadom,atfåspecialettilsendt.Énekspert

medindgåendekendskabtilområdetønskedeatbliveanonymiseret.Alleønsker

imødekommes.

DeltagereiPOLA’erneblevgjortopmærksommepå,atjegvartilstedetforatobservere,ogde

anonymiseres.TilPOLAByudvikling,fortaltejegkunarrangørerneogde,jegkomidirekte

samtalemed,atjegobserverede.Deandre,somjegobserveredeiplenum,harjeghverken

givetnavneellerandrespecifikkeoplysningeromkring.

Ianalysenharjegværetrespektfuldoverforinformanterneogderesudsagn,vedikkeat

dekonstruereogafkoblederescitaterfradenkontekst,somdeerblevetudtalti(Brinkmann

2010:442).

4.11Analysestrategi:Kodning,kategorisering,begrebsliggørelseMeningsdannelseogkodningafkvalitativtdatamaterialeerenheuristiskproces,dergiver

migmulighedforatundersøgedetproducerededata(CoffeyogAtkinson1996:30f).I

klassiskkvalitativforskningansermankodningsomentenatværebegrebsstyret,på

baggrundafteoretiskebegrebermanalleredearbejdermed,ellerdatastyret,hvormanlaver

koderundervejssommanarbejdermedmaterialet(KvaleogBrinkmann2014:263).Jeg

arbejdedeabduktivt,ogønskedeikkeatlavebegrebs-ellerdatastyretkodning.Jegarbejdedei

stedetmedentredeltproces,foratskabemeningidata,udenatgiveteoriellerempiri

forrang.

Førsteskridterkodning,somerdemærkater,mansætterpåmindrestykkertekst–en

tematiskhovedoverskrifttildedeleafdata,dermeningsmæssigthængersammen(Coffeyog

Atkinson1996:27f).Kodernekombådeframinproblemstilling,mitteoretiskeperspektivog

empirienselv.

Næsteskridterkategorisering,hvormansætterdeforskelligekoderiforholdtilhinanden,og

undersøgeromoghvordandehængersammenellerstårimodsætningtilhinanden,ellerhar

konsekvenserforhinanden.Herharjegbådesplittetkoderad,oglavetflereunderkoder,eller

55

samletnoglekoderunderénkategori–altsåbådesimplificeretogkompliceretdata

yderligere(CoffeyogAtkinson1996:26ff;36;50).Denneproceserformigbådeteoridrevet,i

forholdtildebegreberjegbrugersomteoretiskbaggrund,ogempiridrevet,iforholdtil

kategorierderdukkeropidetempiriskemateriale.

Slutteligtlavedejegenbegrebsliggørelse,hvorjegsøgteatkommetætterepådenegentlige

fortolkningafdata.Dettebestodiatsættekoderogkategorieriforholdtildataogmine

teoretiskebegreberogantagelser–jegledereftertemaerogmønstre,variationer,kontraster

ogbrud,idennesammenligning.Hererdetafgørende,atjegudfordredeogproblematiserede

egnehypoteserogantagelser,såjegundgikatbrugeempirientilblotatbekræfteegneidéer

(CoffeyogAtkinson1996:47).

Denneprocesstemmeroverensmeddenabduktivetilgang,hvorempiriengennemhele

processenharkunneudfordremineteoretiskeantagelser.Dettebetyderikke,atjeggiktil

feltetellerarbejdetmeddetempiriskematerialeudenantagelser,menatjegharværetåben

foratoplevenyetinggennemempiriproduktionog–bearbejdning,sommåindarbejdesimin

analysepåligefodmedmereforventetempiriskmateriale(Järvinen2010a:40).

Empirienoverraskedemig,hvilketdennetilgangtillod.Dettebeskriverjegnærmerei

analysen.

Jeganvenderdeforskelligekoderogunderkodertilatudledeempirideranvendesianalysens

forskelligedele.Minanalysebeståraffiredele,derprimærterudledtpåbaggrundaf

teoretiskeantagelser,sombelysesempirisk.Delfemerudledtprimærtempiriskogdernæst

belystteoretisk.

Ibilag23erkoderogderesanalytiskesammenhængillustreretietkodetræ.

Idettekapitelharjegbeskrevetspecialetsvidenskabsteoretisketilgangogvisthvordandenne

tilgangformerempiriproduktionen.Jegharpræsenteretstrategierforatopnåkvaliteti

undersøgelsen,samtdiskuteretmetodiskevalgogfravalg.

56

5AnalyseIdettespecialeundersøgerjeg,hvilkemuligheder,begrænsningerogdilemmaersamskabelse

rummeriforholdtilatkunneindfrideønskedemål.Idettekapitelviljegbesvare

problemformuleringen,vedatinddragerelevantempiriisamspilmedteoretiskeforståelser.

Analysenbeståraffemdele:

Idel1placererjegPolitiskeLaboratorier,iforholdtildenanvendteteoretiskedefinitionaf

samskabelseogtydeliggørhvilkeformål,POLA’ernehar.Forståelsenafformålerafgørende

forenanalyseaf,hvaddererpåspil,nårdisseformålsøgesopnået.

Idel2viserjeg,hvordanPOLA’ergennemføres,sådelæggeroptilatopfyldeegetmålom

effektivitet:etkonkretpolitiskforslag.Jegviserhvordanhenholdsvisarbejdsdelingenmellem

deltagereogekspertersamtrammerogfaciliteringharbetydningforatopnåeffektivitet.

Idel3viserjeg,hvordanPOLA’ergennemføres,sådelæggeroptilatopfyldeegetmålom

demokrati,defineretsompublicvalues.Jegbehandlertemaernevidensniveau,faciliteringog

følelser,iforholdtildemokratiskeresultaterafsamskabelsesprocesserne.

Idel4undersøgerjegrelationenmellemeffektivitetogdemokratiiPOLA’er.Jegundersøger

hvorvidtdetantagedemodsætningsforholdmellematopnåeffektivitetogdemokrati

eksisterer,oghvilkeandrerelationerdervisersig.

Idel5viserjeg,hvadhindringerneforatopnåmåleneeffektivitetogdemokratii

samskabelse,er.Denneanalysedelerbaseretpåvidenfradetempiriskemateriale,somjeg

ikkehavdeteoretiskeantagelserbagogrelaterersigderforikketiletaf

problemformuleringensunderspørgsmål,menbidragertilatbesvarespecialets

problemformulering.Tilslutsamlerjegoppåanalysensresultater.

57

5.1PolitiskeLaboratoriersomsamskabelse–ogderesformålIdenneanalysedelplacererjegPolitiskeLaboratorieriforholdtildenteoretiskeforståelseaf

samskabelse.Jegundersøgerfølgendespørgsmål:

• HvordankanPolitiskeLaboratorierplaceresiforholdtildetteoretiskebegreb

samskabelse?

• HvaderPolitiskeLaboratoriersformål?

5.1.1NypolitiskkulturogPolitiskeLaboratorier

Alternativetharenvisionomennypolitiskkultur,ogPolitiskeLaboratoriereretmiddeltilat

realiseredenne.Alternativettagerafstandfra,hvaddekalder”enpolitiskogmediemæssig

kultur,hvormudderkastning,taktikogmediespinfylderaltformeget”,ogunderstreger,athvis

bæredygtigomstilling,partietskernesag,skalkunnegennemføres,”harvibrugfor

befolkningensopbakningogtropå,atdeltagelseogengagementipolitiknytter”.Dennenye

politiskekulturskalvære”dynamisk”,”involverende”,”gennemsigtig”,”ærlig”,”lyttende”ogden

skal”byggeendemokratiskbromellemborgerneogdefolkevalgte”.Detskalværeattraktivtog

muligtatinvolveresigipolitik–uansetbaggrundog:”(…)hvadentenmankanbidragemed8

minuttereller8timeromdagen”.Detskalværemuligtogmeningsfuldtforalleatbidrage,og

manskalføle,atdetnytternogetatværeaktivborger(19:2).

InitiativtagernetildeenkeltePOLA’erkanbeslutteformen:detkanværestoreworkshops,

medmangedeltagere,andrelaverarbejdsgrupper,dergåridybdenmedetemne,ogderkan

ligefremværetaleomen”privatmiddagmedetpolitiskemnepåmenuen”(14:8).Jegfokuserer

pådePOLA’er,someråbneforalleinteresserede,medlemmerogikke-medlemmer,dadet

demokratiskeaspektellerserbegrænset.

Alternativetsvisionominvolverendedemokratioggennemsigtighedkansessomeksempel

pådetcomebacktilinvolverendepraksisser,dererbeskrevetiteorikapitlet(Poletta2014:

80).

58

5.1.2ErPolitiskeLaboratoriersamskabelse?

Iteorikapitletharjegargumenteretfordefinitionenafsamskabelsejeganvenderidette

speciale:

”Samskabelseer

1)etsamarbejdemellemrepræsentanterfraenorganisationogborgere,

2)derindeholderdirekteogaktivebidragfradisseborgeretilorganisationensarbejde,og

3)hvorborgerneermedtilatudvælgeemnet/problemet,derskalsamarbejdesom,eller

inviteresmedumiddelbartefterinitiativtagerhardefineretemnet/problemet.”

POLA’erbeskrivesiAlternativetsmaterialesom:

”(…)detrum,vigivertilhinandentilatundersøgeogudforskeetpolitiskemne/spørgsmål”;

”(…)detrum,hvoriviudviklerAlternativetspolitik–bådelokaltognationalt.”;

(…)detrum,hvorviskabernyepolitiskesamtalerogderigennemudviklernyepolitiskeidéer”

(14).

AlternativetsbeskrivelseafPOLA’erersåbred,atdetikkeermuligtatplaceredetiforholdtil

denteoretiskeforståelseafsamskabelse.Idetfølgendeviljeganvendeempiriskmaterialetil

atvise,atAlternativetsPolitiskeLaboratorierrummerdetreelementertilsamskabelse,der

indgårimindefinition.

”Etsamarbejdemellemrepræsentanterfraenorganisationogborgere”

Idetfølgendeundersøgerjeg,hvorvidtPOLA’erkankarakteriseresvedathavegrundlagiet

samarbejdemellemrepræsentanterfraAlternativetogborgere.Somudgangspunktopfyldes

detteafPOLA’ernesform:kerneniPOLA’erer,atborgereogrepræsentanterfraAlternativeti

samarbejdeskaludvikleAlternativetspolitik.Menhvadsigerempirienomdette?

TilPOLAKunstogKulturvarformåletatudvikleidéertil,hvordankunstogkulturkansprede

sigtilfleredeleafsamfundet:”Kulturensvirusangreb”(11:2:44).Arrangørernehavdefremsat

emnet,ogfacilitatorenlagdeoptil,atdeltagerneskullekommemedidéer,ogspurgteistarten

afPOLA’et,omdeltagernevarklaroverderesrolletilPOLA’et,ogendeltagersvarer:

Jeghåberbareathøreenheltmassevildeideeromkulturinyeudgaver,somkrydsergrænser(11:3:35).

59

Dennedeltagerharsammeopfattelsesomfacilitatoren:atdeltagernekankommemedegne

idéertil,hvordandeskalløseproblemstillingen.DettevargenereltforallePOLA’er;

ArrangørernerammesætterPOLA’erneogskaberrumfor,atdeltagernesidéerogtankerskal

brugestilatudvikleidéer(10:1:12;12:2:22;13;2;8).Dereksistereretsamarbejdemellem

organisationenAlternativetogborgerne,hvororganisationenrammesætterprocessenpå

baggrundafetemne,ogborgerneskaberindholdigennemidéer,holdningerogerfaringer.

”Indeholderdirekteogaktivebidragfradisseborgeretilorganisationensarbejde”

POLA’erneerbaseretpåsamtalemellemborgereogarrangører,derskalresulterei,at

deltagernesinputsogidéerbrugestilatudvikleAlternativetspolitik,somerencentraldelaf

organisationensarbejde.Ambitionener,atdeltagernesidéerskalkunnepåvirkeAlternativets

politiksåaktivtogdirektesommuligt(11:6:12;12:3:13).Deterikkemuligtformigatmåle

ellervurdere,hvorvidtborgernesbidragertagetdirekteogpræcistmedvidere,menjegkan

undersøge,hvordandettesøgesopnået.DetteomhandlerhvorvidtPOLA’ernesøgeratopnå

demokratiskeresultater,hvilketjegdiskuterermeredybdegåendeianalysedel3.

”Hvorborgerneermedtilatudvælgeemnet/problemetderskalarbejdesomeller

inviteresumiddelbartefterinitiativtagerhardefineretemnet/problemet”

Samskabelsekaninitieresafborgeresomdermeddefinereremnet,menjeghariteorikapitlet

argumenteretfor,hvorforjegvælgeratsebortfradettesometkravtil,atderertaleom

samskabelse.POLA’ernesemneerdefineretindenborgernemøderop,menalligevelsesen

højgradaffrihedforborgernetilatdefinere,hvordandevilforståetgiventemneeller

diskutereellerløseenfremsatproblemstilling.Borgerneinviteresmedumiddelbartefter

emneterdefineret,ogderesrolleerderforco-designers(Voorberget.al.2015:1339f).

TilPOLASmåbørnspolitiksagdefacilitatoren,atderskaludarbejdespolitikpå

småbørnsområdet,ogatderikkeeksisterernogetiforvejen(12:2:7).Almabeskrevsin

oplevelse:

Jegføltemigmegetfriiprocessen,detsynesjegvardejligt(1:11:16).

60

TilPOLAByudviklingblevderogsåinviterettilfrietankeraffacilitatoren:

Viåbnerhimlen,viskalikkeregnepådethele,vimågernedrømme–tageja-hattenpå.(13:2:8).

Andreas,somdeltogiPOLAByudviklingfikopfattelsenaf,atdervarrigmulighedforat

kommemedegneidéer:

Overordnetsetsåsynesjeg,atdetvartydeligt,atdetvardethermed,atviskullesætteenmasseordtankerom,

hvadbyudviklingvar,ogatmanmåttekommemedalting.Detvarbareatfåskabtnogleidéer(3:4:22)

POLA’eropfylderkravetom,atdeltagerneinvolveressåhurtigtsommuligtefterat

problemfelteterdefineretogharherenhøjgradaffrihed.

Figur12illustrererhvorborgerneinvolveresidePOLA’er,jegharobserveret,hvilketligger

indenformindefinitionafborgeresrolleisamskabelse:

Figur12:BorgernesrolleiPOLA’er

JegdefinererPOLA’ersomsamskabelse,daderertaleometsamarbejdemellemborgereog

enorganisationpåbaggrundafborgeresaktiveogdirektebidrag,ogatborgerneinviteres

mediprocessenumiddelbartefterdefinitionenafemnetellerproblemet.

61

5.1.3FormålmedPolitiskeLaboratorier

Jegharvist,atPOLA’erkandefineressomsamskabelseifølgemindefinition.Itabel7viserjeg,

hvadformålenemedPolitiskeLaboratorierifølgeAlternativetsmaterialeer,ogsætterdettei

relationtildeformål,derblevpræsenteretiteorikapitlet:effektivitetssamskabelseog

demokratisksamskabelse:

FormålifølgeAlternativetsmateriale(bilag14) Teoretiskperspektiv

Atfremmepolitiskdialogogengagementi

befolkningen,samtatstyrkeempatiogforståelse

mellembefolkningogpolitikere.

Demokratiskeformål,publicvalues.

Atlavepolitikudfraengageredeborgeresvidenog

visioner.

Atlavepolitiksomerbaseretpåsåmangegode

argumenterogperspektiverogsåmegenviden,som

muligt.

Atlavepolitikbaseretpåsåmangegodeargumenter,

perspektiverogvidensommuligt,hvilerpåen

antagelseomatinddragelseafborgerekankvalificere

etprodukt;altsågøreAlternativetspolitikbedre,end

hviseksperterellerpolitikerealeneudformededen.

Hererdertaleombådedemokratiskeværdier,da

borgernesønskesinddraget,ogetformålomatopnå

effektivitet,daproduktetantagesatblivebedre,når

borgeresvideninvolveres.

Tabel7:POLA’ersformålirelationtildetteoretiskeperspektiv.Egentilvirkning.

POLA’erharteoretiskbådeeffektivitetogdemokratisommål.Menhvordanvisermålenesigi

praksis?

TilPOLAKunstogKultursagdefacilitatorenTom,underintroduktionentilPOLA’et:

Derskalværenogettilhjernen,hjertetoghånden(…)manfårnogettilhjernen,hovedet,bliverklogere,lærernoget.

Manfårnogettilhjertet,mødernyemennesker,bliverglad.Manfårnogetfrahånden,etkonkretpolitikforslag,

manfårpåvirketnoget-selvomderkanværelangttilChristiansborg(11:2:11).

Hjernenoghjertetrepræsentererdemokratiskeværdier:læring,viden,relationerogfølelser.

Håndenrepræsenterereffektivitet:manfårpåvirketetkonkretpolitiskbrugbartresultat.

62

DennetredelingafformålblevogsånævntaffacilitatorogmedlemafAlternativet,Charlotte

DitløvJensen,davitalteombrudfladenmellemsamskabelseogfacilitering.

EtgodtformåltiletPOLAeret,derharnogettilvoreshoveder,tilvoreshjerterogvoreshænder(5:6:39).

Deternoget,Alternativetsøgeratopnå.

5.1.4POLA’erersamskabelsemedmålomatskabeeffektivitetogdemokrati

POLA’erkandefineressomsamskabelseioverensstemmelsemedmindefinition,derer

inspireretafkerneelementernedefineretafVoorberget.al(2013:15f),dadeindeholderet

samarbejdemellemAlternativetogborgere,derkankommemedaktiveogdirektebidragtil

produktet,ogborgerneinviteresmedsomco-designers.

FormåletmedPOLA’ererbådeatudvikleetbrugbartpolitiskprodukt,hvilketpasseroverens

meddenteoretiskeforståelseafeffektivitetssamskabelse,derhvilerpåOstroms(1996:1073)

oprindeligedefinition,ogdemokratiskeværdiersominvolveringogdialog,somhenvisertil

demokratisksamskabelse,inspireretafBouvairdogLoefflers(2012:8)begrebompublic

values.

Idetonæsteanalysedelegårjegidybdenmed,hvordanPOLA’ergennemføres,sådesøgerat

opnådetofremsattemål:effektivitetogdemokrati.

63

5.2MåletomatopnåeffektiveresultaterIanalysensdel1harjegvist,atPOLA’erhartoformål:atskabeeffektivitet;etkonkretpolitisk

forslagogatskabedemokratiskeværdieriformafinddragelse,følelser,relationer.Denne

analysedelhartilformålatbesvareproblemformuleringensunderspørgsmål:.

HvordangennemføresPolitiskeLaboratorier,sådelæggeroptil,atprocessenopfyldermåletom

atskabeetbrugbartpolitiskproduktafhøjkvalitet?

Denneanalysedelhartounderdele.

• Ideletviserjeg,hvordanarbejdsdelingenmellemdeltagereogeksperterhar

betydningforatopnåeffektivitet.

• Ideltoviserjeg,hvordanformenogfaciliteringenharbetydningforatopnå

effektivitet.

5.2.1Arbejdsdelingensbetydningforatopnåeffektivitet

Jegharbeskrevet,hvordanderkanopståetdilemma,nårborgereogeksperterdeltager

sammenisamskabelsesprocesser.Argumenteter,atnårborgerneikkehardennødvendige

videnometgiventemne,erdetsværtatarbejdemedemnetpåetniveau,dererhøjtnoktilat

skabeeteffektivtprodukt.Hviseksperternederimoddominererformeget,kandettegåud

overdedemokratiskeværdier,derogsåsøgesopnåetisamskabelsesprocessen.

HeltgrundlæggendeerarbejdsdelingenietPOLAmellemdeltagereogeksperterden

følgende:

Deltagere Eksperter

KommermedidéerogtankeromPOLA’etsemne–de

producerergrundmaterialettil

samskabelsesprocessen.Hvilkeaktivitetereller

initiativermenerdekunnegavnedengivne

problemstilling?Hvilkeerfaringerhardefraegetliv,

dererrelevanteforproblemstillingen?

Eksperternesvideninddragestilatkvalificere

deltagernesidéerogtanker,entensom

inspirationsoplæg,materialeellerunderselve

samtalerne.

Tabel8:ArbejdsdelingmellemdeltagereogeksperteriPOLA’er.Egentilvirkning.

64

EkspertvidenharpåforskelligemådermedvirkettilatskabeeffektiveresultatertilPOLA’er.

Ekspertvidensomfagligeoplægellermateriale:

• TilPOLASmåbørnspolitikvardermedtagetforslagfraFamiliepolitiskNetværk,som

deltagernekunnetageudgangspunkti,nårdeskullearbejdevideremedAlternativets

småbørnspolitik(12:2:22).

• TilPOLAByudviklingholdtflereafarrangørerneinspirationsoplægomforskellige

bæredygtigetiltag(13:3:7;13:3:19).

Minopfattelseer,atdissefagligeindlægiPOLA’erneihøjgradvarmedtilatkvalificere

samtalerne–degavdeltagerneinformationoginspiration,indblikifakta,ogretningtilderes

idéer.

EkspertvidensomdelafPOLA’etssamtaler:

• TilPOLAFødevarerogLandbrugskulledeltagerneefterpræsentationogfagligeoplæg,

udimindregrupperogdiskutereforskelligeemner.Dervarenovervægtafeksperter

tilstedetilPOLA’et;folkmedetovergennemsnitligtinteresse-ogvidensniveauom

landbrugogfødevarer,derentenvarinviteretellervarmødtop,fordidehavesærlige

interesserindenforområdet.TilopsamlingenafPOLA’etfikjegindtrykketaf,at

arbejdsgruppernesresultatervarafmegethøjfagligkvalitetogmegetbrugbart

(10:4:5;4:4:12).Dervarkonkreteforslag,dervarbaseretpåfagligviden.

• TilPOLAKunstogKulturvarderfleredeltagere,somarbejdedeindenforkunstog

kultur,derkvalificeredesamtalerne(9:1:30).Hererderikketaleomeksperteriden

gængseopfattelse,mendeltageremedenformforekspertviden.

Jegharsomnævntikkemålbarekriterierfor,hvornåreffektiviteteropnået,menudfradisse

empiriskeobservationerfinderjegdetrimeligtatvurdere,atenhøjgradafekspertdeltagelse

og–videnharværetmedtilatskabeenhøjgradafeffektivitetiPOLA’erne(Fishkin2016:2;

34f;Mansbridgeet.al.2016:14f).

65

AtdetteiPOLALandbrugogFødevarervarpåbekostningafdedemokratiskeresultater

diskuteresnærmereianalysedel4omnetoprelationenmellemeffektivitetogdemokratii

samskabelse.

5.2.2Formenogfaciliteringensbetydningforatopnåeffektiveresultater

Iteorikapitletharjegbeskrevet,hvordanformogfaciliteringafsamskabelsesprocesserer

afgørendefor,atopnådetønskederesultat.Detregrundelementerer(Ravn2011:58f;De

JonghogTortzen2014:235f):

• Atmåleterklart.

• Atarbejdsdelingenogrollererklare.

• AtMødediamantenanvendes:deråbnes,ordnesoglukkesiløbetafprocessen.

Idetfølgendeviserjeg,hvordanfaciliteringenblevudførtideforskelligePOLA’erforatopnå

effektivitet,meddeteoretiskegrundelementersomrettesnor,samthvordandetteblev

opfattetafdeltagerne.

Ermåletomeffektivitetklart?

Deterafgørende,atmåletforenhversamarbejdsprocesertydeligtekspliciteretsådeltagerne

ifællesskabsøgerimodmålet.IfølgefacilitatorogmedlemafAlternativet,CharlotteDitløv

Jensen,blivermåletofteikkeekspliciteret,oghunhenvisertiltidligerePOLA’er,der

mislykkedespådennebekostning:

Hererkerneproblemstillingen:vivarikkeskarpenokpå,hvadvivillehaveudafPOLA'erne.Vihavdeikkestilletet

formålop,dervarskarptnok.Ogdenneformålsdiskussionerheltafgørendefor,omnogetrygerihegnetellerej.Og

detervihellerikkeskarpenokpåiøjeblikketiAlternativet(5:1:46)

Detteeritrådmed,hvadforskningenviser:nårdetkommertilsamskabelseoginvolverende

demokrati,erderofteikkeekspliciteretetformålfordegivneprocesser(Voorberget.al.

2015:1341).Faciliteringsteoriensupplerermed,atdettegør,atsamarbejdetikkelykkes.

PerZimmermann,somermedlemafAlternativetogarrangørafenrækkePOLA’erom

borgerinddragelse,nævnersammeproblematik:

66

Nogetvigørgalttiter,atviikkesørgerforordentligeforventningsafstemninger.Bådemeddeltagernemenogså

arrangørerneimellem.Vierikkegodetilatsikre,atalleinvolveredeharenfællesforståelseaf,hvadderskal

kommeudafdet(8:1:31).

Deterafgørende,atderbådebliverforventningsafstemtinternt,arrangørerneimellem,og

eksternt,tildeltagerne:nåretmålmedensamskabelsesproceseratskabeeteffektivt

produkt,skaldetteekspliciteres.

POLASmåbørnspolitikvartredjePOLAirækkenomemnet.Dervarkunseksdeltagere,så

POLA’etantognaturligtenformafmindrestruktureredesamtaler.OmformåletmedPOLA’et,

fortaltefacilitatorenJonas:

Denoverordnedeidéer,atvitalersammen.Samtalenkvalificeresaf,atnoglevednogetfagligt.Hvader

konsekvenserneafpolitikkerne?HvordanhængerdetvikommermedsammenmedAlternativetsoverordnede

politik?(...)Dererenarbejdsgruppe,FamiliepolitiskNetværk,deralleredeharlavetnogleforslag.Deforslagvi

laverkanhandleomverden,Danmark,kollektiver,bevægelserogsåvidere.Viskalikkebarehaveforslagtil

Christiansborg–voressnakhermågerneskabeidéer,handlinger(12:2:22).

Formåletbeskrivesbredtogforslagkantagemangeforskelligeformer.Almavarafden

opfattelse,atformåletforPOLA’etvarklart,menhenvistetil,athunbrugtesinerfaringfra

tidligerePOLA’er:

Ja,altså.Detsynesjeg.Mendeterjoogsåfordimanharerfaringfratidligere,såvedmansådannogenlunde..

(1:5:40).

DajegigenspurgteAlma,hvordanhunhavdeforståetformålet,komhunikkemedetkonkret

svar,mentalteistedetomydmyghedoverfordet,deralleredevarudarbejdettidligerei

processen(1:6:29).

Inger,dervarmedtilsammePOLA,varmeretydelig,dahunblevspurgtom,hvorvidt

formåletforhendevartydeligt:

Nej.Nej,detvardethellerikkeførstegangjegvarmed.Altså,deterikke..(pause).Manskalformulereen

børnepolitik,deterdet,jegharforstået(…)Ogdeterveletellerandetstedtydeligtnok,isigselv,men..formen

bliverjoutydelig,fordidetheletidenerafhængigafsidstePOLA.HvaderindholdetpådenneherPOLA?Ogderer

ikkeenfaststrategifor,hvadskalvinåfremtil.Fordi,deterdetdererarbejdet.Deteratnåfremtilnoget,somer

enbørnepolitik,derholder.Ivirkelighedenså(…)trorjeg,detersådan,detmåvære,ikke?(2:4:36).

67

FormåleteruklartforInger,menhunendermedatkonkludere,atdetnokersådan,detmå

være.

FacilitatorenJonashavdeudarbejdetfølgendemodel,derskulleillustrereprocessenoverde

forskelligePOLA’ertildenendeligepolitikudvikling:

Figur13:Modelderillustrererprocessenssamledeforløb.UdarbejdetafJesper,facilitatortilPOLA

Småbørnspolitik.

JegmedtogdennemodeliinterviewenemedAlmaogIngerforatundersøge,hvorvidtden

havdeskabtklarhedoverPOLA’etsformålogstruktur.Almasiger:

Ja,denhavdejegfaktiskikkesetfør(…)Jegvarderikkeheltfrastarten(1.11.34).

DereftergårAlmavideretilatfortælleomnogleandremodellerderbrugesiAlternativet,

somhungernevilvisemig(1.12.2).Jegspørgerigenindtilmodellenoghunsiger:

Altså,jegsynesdenermegetfin.Jeghardetsådanlidt,medsådannoglemodeller(pause)..atdererjoaltiden

tolkningafsådannogle(griner)(1.12.31)

Almaundladeratsvaredirekte.Ingerertydeligomkring,hvadhunmener,dajegviserhende

modellen(2.5.31):

Detderbliverformigøh,altså,jegvedikkehvordanjegskallæseden(...)Altså,detvedjegsimpelthenikke(...)øh..

68

deter..(pause).Jegvedikkehvadjegskalbrugedentil(2.5.29).

Modellensomfacilitatoriskgrebladerikketilathaveskabtklarhedoverformålogproces.

TilPOLAByudviklingblevformåletpræsenteretanderledes.Hervarder25deltagere,og

POLA’ethavdederfornaturligtenmerestramtstruktureretform.

Hanserarrangørogfacilitatorogtagerordet.Hanfortæller,ataftenensPOLAerdetførsteudafmangeienrække

POLA’eromkommunalpolitik.FormåleteratudvikleforslagtilAlternativetsfremtidigepolitikindenforbæredygtig

byudvikling(13.2.1).

CamilladeltogiPOLAByudviklingogsagdefølgendeom,hvorvidthunoplevedeatformålet

varklart:

Altså,jegsynesdaatdegavlidtnogle..ikkeretningslinjer,menihvertfaldnogleretningervikunnegåudi,altså

nogleforslagtil,hvorvikunnekommehen.Menjegsynesikkeatdervarsådanetfacit,elleret’herskalIhen’.Jeg

synesdetvarretåbentfor,hvorviligesådanbevægedeoshen(4:3:18).

Jegspurgtehende,hvadhuntroedearrangørerneskullebrugedeltagernesinputtil,forat

kommenærmerehendesopfattelseafPOLA’etsformål.

Ja,altså,deskullejobrugedemtilat..ligesomdannenogetpolitik,lokalpolitik,ikke?Findeudaf,hvadvildegernei

København,øhm,ogfånogetinspiration,tænkerjeg.Fordi-devedjonokgodthvaddeegentligvil,menatfånoget

inspirationtilnoglekonkreteforslag,ogogsålidthøre,hvadfolksynes,andreendligepræcisdem,dererkerneni

Alternativet(…)Sådetsynesjegvarrimeligtydeligt.Jegføltemigikketabt(4:3:26).

Camillafølteatprocessenvarmegetåben,ogvarklarover,atformåletvaratformulere

politik.Andreasgavogsåudtrykfor,atformåletiPOLAByudviklingvartydeligt:

Jaah,detsynesjeg,ja.Overordnetset,såsynesjegatdetvartydeligt,atdetvardethermed,atviskullesætteen

masseordpåenmassetankerom,hvadbyudviklingvar,ogatmanmåttekommemedalting.Detvarbare,lados

sige,atfåskabtnogleidéer.Ja,detsynesjeg,detvarokaytydeligt(3:4:22).

Påbaggrundafobservationeroginterviewsmeddeltagereharjegvist,atformåletomatfå

udvikletetprodukt,derkunnebrugesieffektivitetssammenhæng,altsåidéertilpolitiske

forslag,varmeretydeligtiPOLAByudviklingendiPOLASmåbørnspolitik.

69

Erarbejdsdelingenogrollerneklare?

Deterafgørendeattydeliggøre,hvordanarbejdsdelingentilsamskabelsesprocessenserud.

Hvemforventesatbidragemedhvad,iforholdtilatopnåeffektivitet?Hvilkenvidener

gældendeoghvilkeforventningererdertildeltagerne?Hvadhardeltagernemulighedforat

påvirke,oghvaderbesluttetpåforhånd?

TilPOLAByudviklingbrugtefacilitatorogarrangørHansretoriktilladedeltagernevide,at

allesvidenvarvelkommenogværdifuld:

Iharalleforskelligebaggrundeogholdninger.Viåbnerhimlen,viskalikkeregnepådethele,vimågernedrømme–

tageja-hattenpå.Programmetersådan,atIførstfårnogleinspirationsoplæg,ogderefterskalvihavedeltagernei

spil.”Vi”(arrangører,red.)kommerikkemedsvar(…)Detkanhandleomtransport,byhaver,Amagerfælled,

bæredygtighed.Visætterrammensammen.Godenergi–viskalsnakkesammen.(13:2:8).

Andreasfølte,atforventningentilhamsomdeltager,vartydelig:

Jamen,derblevforventetatmanåbentogbramfritfikforklarethvadensholdningogsynspunktervaromdet,og

ikkeblevmødtmedkritik(3:7:23).

Camillasigeromhendesopfattelseafforventningertilhende:

Øhm,jegtroregentliglidt,atjeg..jegfornemmedeegentligtikke,atforventningernevarmegetanderledesvibare

skullesigehvadvitænkteogfølte,ompræcisdetemne,somdesagde,atvinuskullesnakkeom.Såpådenmåde

synesjegegentligt,atforventningernevarmegettydelige,menmankansige,atdervarmåskehellerikkesåmange

forventninger(4:3:39).

BådeAndreasogCamillahavdeopfattelsenaf,atdeskullebidragemedderestankerogidéer,

ogatdissevilleblivetagetimod(3:3:20;4:3:18).Deresdeltagelseblevigennemfaciliteringen

gjortlegitim,uansetatdeikkehavdefagligvidenomemnet.

TilPOLASmåbørnspolitiksagdefacilitatorenJonas:

Denoverordnedeidéer,atvitalersammen.Samtalenkvalificeresaf,atnoglevednogetfagligt(12.2.28)

Eftersomderkunvarseksdeltagere,somJonashavdekendskabtilefterlidtsmåsnakinden

POLA’etbegyndte,varhanklarover,atalledeltagernehavdefagligerfaringindenfor

småbørnsområdet.Hansagdedogogså,underdentidligesmåsnak:

70

Detteerikkeetekspert-laboratorium(12.1.29).

Deltagernefårbådeatvide,atderesfagligevidenskalispil–ogsamtidigt,atderikkeertale

ometekspert-laboratorium.Sådeerikkeeksperter–mendeskalkvalificeresamtalen

igennemderesfagligeviden.Disseudmeldingerkanopfattessommodstridendeogdetkan

antagesatgivedeltagerneenuklaropfattelseafderesegenrolle.Skaldebydeindmed

ekspertvidenomområdet,elleromderespersonligeholdninger?Ellerbeggedele?

Ingersvarerpåspørgsmålet,omhunerklaroverhvadderblevforventetafhende:

Nej.Nej,detvardetikke.Jegvedikkehvaddeforventerafmig(…)Ej,jegvedikkehvaddeforventer,jegbidrager

med,såjegbidragersådansågodtjegkan.Så..ja.Sånej,jegvedikke,hvaddeforventer(2.6.44).

Almasvaredeikkedirektepåspørgsmåletom,hvorvidtforventningernetilhendevarklare,

menhunsagde,athunfølteathunvarmegetfriiprocessen,ogatdervarengodstemning

(1.11.17).

Dettyderpå,atdeltagernetildetoPOLA’erharreageretpåforventningsafstemningenafbåde

POLA’etsformål,ogpåforventningernetildemogderesroller,ogatbeggedelevarmereklart

iPOLAByudviklingendPOLASmåbørnspolitik.

PåingenafPOLA’erneblevdetekspliciteret,hvorvidtdervarbegrænsningeriforholdtil

deltagernesindflydelse,iforholdtilatpåvirkedetprodukt,derskulleudvikles.Kun,atdet

skullepassemedAlternativetsdogmer–partietsoverordnedeværdier(12:3:8).

71

Processen:anvendesMødediamanten?

Idetfølgendeviserjeg,hvorvidtoghvordanprocesserneblevstruktureretidetrefasersom

Mødediamantenforeskriver:åbne–ordne–lukke.Detviserdigiminempiri,atdennesimple

modelforfaciliteringenafenproces,ermegetegnetilatanalysehvorprocessernefungerer

oghvor”kædenhopperaf”.

Figur9:Mødediamanten

Åbne

POLAKunstogKulturogPOLAByudviklinghavdeåbnefaser,hvordeltagerneblevbedtomat

kommemedidéerogbrainstormeomdetgivneemneigrupperellerto-og-to(11:2:30;

13:4:2).POLASmåbørnspolitikvartredjePOLAirækken,sådervartidligereudarbejdede

visionerattageudgangspunkti.Disseskulledeltagernetilføjepointertil,ellerændrei,så

dettevarenblandingafåbne-ogordnefasen(12:3:13).VedPOLALandbrugogFødevarertog

POLA’etudgangspunktiidéerformetpåFolkemødet,mendervarmulighedforatlaveenny

arbejdsgruppe(”Slyngelstue”)ometnytemne,hvilketetpardeltageregjorde(10:2:22)

AllePOLA’erhavdeenåbnefase,hvoralleidéerervelkomne,ogsånårderfandtesmaterialei

forvejen.

Ordne

TilPOLALandbrugogFødevarerogPOLASmåbørnspolitikbestodordnefaseniatarbejde

videremednogetalleredeproduceretmateriale,ogkvalificeredetyderligere.

72

TilPOLAByudviklingblevgrupperne,efterbrainstormiåbnefasen,bedtomatkvalificere,

konkretisereogprioriterederesidéer,ogkommemedeksisterendefaktaoglinkstillignende

idéer:

Hans:”Hverø(bord,red.)skalkommemedmindst10forslag.Lavtydeligeoverskriftogbeskrivelserogskrivlinks

påtileksisterendevidenellerpraksis.Skrivnavnepå,såvikankontaktejer,nårvividereudvikleidéerne”.En

deltagerspørger,ommanstadigmåfåheltnyeidéer,ogfolkgriner.Hanssvarer:”Ja,Imåalt.Pointener,atvisom

skalarbejdevideremedjeresidéerikkeerheltfortabte.Iskalkonkretiseremedfakta,erfaring,links.Menhusk,at

altkanladesiggøre”(13.5.4).

Derønskesenkonkretiseringafidéer,mendørenholdesstadigåbenfornyeidéer,

sandsynligvissådeltagerneikkefølersigbegrænsetiatudfoldesig.

DeltagerneblevbedtomatordneogprioritereforslagiPOLAKunstogKultur(11:5:13)ogi

POLASmåbørnspolitikbestodordnefasenafenfællessamtale,styretaffacilitatorJonas,hvor

forskelligeidéerifællesskabblevkonkretiseretogprioriteret(12:8:20).

Lukke

Deidéer,dererudarbejdetiløbetafetPOLA,skalhervideregivesienhåndgribeligformtil

arrangørerellerandre,dersørgerforatfåproduktetvidereidetpolitiskesystem.Dette

angivesogsåiAlternativetsmaterialeomPOLA’er.Enfagligtovholdereransvarligforat

samleoppådeindkomneidéeroginputsogsamskrivedemogformidledempåDialog,evt.i

enarbejdsgruppe(Bilag19).Derstårogså,atmanskalsørgeforat”nogen”samlerop,fx

skriverreferat,idélisteellerlaverengrafiskopsamling(Bilag19).Alternativeterbevidsteom,

atidéerneskalsamlesopogsendesvidere,menikkenødvendigvishvemdereransvarlig,

ellerhvordanopsamlingenskalske.Denneuklarhedgavsigtiludtrykideobserverede

POLA’er:

TilPOLASmåbørnspolitiksagdefacilitatorogarrangørJonas:

JeghartoPC-’ermed,såkanvimeddetsammeskriveforslagind.Noglegangeafkoblesdetderskerher,tilden

egentligepolitik,fordiandreformulereridéerne.Såkanmanikkegenkendesigselvidet.Herkanviselvskrive

(12.3.18).

PC’erneblevpåintettidspunktiløbetafPOLA’ethverkentændtelleranvendt,ogafslutningen

påPOLA’etvardenovenoverbeskrevneordnefase.

73

Almahavdealligeveltiltrotil,athendesinputvillekommemedvidereiprocessen:

Dethængerjomegetpåfacilitatoren,jegopleverJonassomenmegetseriøsfacilitator,såjegoplevedeat,nuharjeg

skrevetdether,såtagerhandetmed,såtagerhanhensyntildet(...)Oghanlavedejoogsåenopsamlingpådenne

hertavletilsidst,ikke?(1.18.46)

Ingertrorogsåpå,athendesinputsblivertagetmedvidere,mendettevarfordihunefter

POLA’ethavdelæstJonas’referathvor”nogleafdeting,jegsagde,varkommetmed”(2.15.28).

Denneopfattelseladertilatkommeaf,atJonasharlukketprocessen-samletop-

efterfølgende,fordersketeingenkonkretopsamlingunderPOLA’et.Hereropsamlingenog

effektivitetenaltsåafhængigaf,atfacilitatorentageransvaretpåsig,ogdetharet

udemokratiskaspekt,atfacilitator,somherogsåerarrangør,samleropuafhængigtaf

deltagerne.

TilPOLAKunstogKulturvaropsamlingenustruktureret.FacilitatorenTomsagdeislutningen

afordnefasen,mensmangesmåsnakkedeogdrakkaffe:

VilIværemedtilatværeansvarlige?Iharskrevetnogetned.VilIskrivedetindpåcomputerogmailedettilJasmin

ellerSaxe?(…)Ellersgivsedlentilénafos.SåkandetkommevidereisystemetogindpåChristiansborg.(11:6:12).

Deteruklart,hvorvidtdetteblevgjort.Ivoresgruppeblevetpapirmedfåsætningerskrevet

medfarveblyantafleverettilfacilitatoren(11:6:1).

10minutterindenPOLAByudviklingsluttedesagdeHans:

Nuharvi10minuttertilbage.Iskalsamleop.Processenbliver,atosarrangørertagerjeresinputsmedhjemog

laveretoverblik(…)IskalprioriteredetIharforeslåetoglavdethelttydeligtogkonkret(13:6:23).

Dervardogstadigingenklarhedover,hvordanarrangørertagerinputsmedhjem.John,som

varmedarrangør,foreslog:

Skalvilaveenbordansvarligsomligesørgeforatsendedetpåene-mail?

Hans:Jahgodidé.OgImåogsågernemaileossenerehenmednyeidéer.Viskalhavehjælpfrajertildether(…)ja,

bordværtersamleropsendermaterialettilmig(13.6.23).

74

Detendermed,atbordværterne,derogsåermedarrangører,skalsørgeforatfåsamletop,og

detteskerad-hoc,ogenegentligplanforopsamlingeneraltsåikkeenklardelaf

faciliteringsprogrammet.

Hanserbevidstom,atmaterialetskalmedvidereogsamlesop,mendereringenplanfor,

hvordandetteskalske.Bordværterne,derogsåermedarrangører,skalsørgeforatfåsamlet

op,påopfordringafJohn.

AndreasmedvirkedeiPOLAByudviklingoghavdetiltrotil,athansinputsblevskrevetnedog

tagetmedvidereipolitikudviklingsprocessen.HanhavdeunderPOLA’etværetsærdeles

opmærksompå,atfåsinesagerpådagsordenen,ogsigerselv,athansdeltagelseiPOLA’etvar

delviststrategisk–foratfåsineegneinteresserigennem–ogdetfølerhan,athanharsikret,

igennemsinindsatsiPOLA’et(3:13:7).

Camillaerikkesikkerpå,omderesgruppesinputsblevsamletopogtagetmedvidere,men

huntrordet.Hunerdogikkesikkerpå,hvaddernuskermedderesinputs,ogomdefår

betydningforpolitikudviklingen,selvomhunoplevede,atdehavdeudvikletmangegodeog

konkreteforslag(4:10:13).

Lukkefasenharaltsåialletilfældeværetustruktureretogmangelfuld.IfølgeCharlotteer

dettealmindeligt,iforholdtilatanvendedetrefaser:

Detvititserer,atvierpissegodetilatåbne,produceregodeidéerogpost-its.Måskekommerviifase2hvorvi

ordner,mentitsåløbertidenfraos..deterspændendeatværeifase2,dejligt,giverempowerment.Vifårikke

ordnet,lukket,ogskabtdetstykkepapir,derlignerenformforpolitik.Istedetstårvimedottepost-itsellerflip-

overshvortusindvispost-itsflyverrundt,påmangeafdemstårderenddaspørgsmål(5:6:10).

75

5.2.3Eksperter,tydeligtformålogMødediamantenfremmereffektivitet

Idenneanalysedelharjegvistomoghvorvidtarbejdsdelingmellemeksperterogdeltagere

ogfaciliteringenafPOLA’erneharpåvirketatmåletomeffektiviteteropnået.

Iforholdtilarbejdsdelingenharjegvist,atdeltagerneerkommetmedidéer,ogateksperters

tilstedeværelse,entensomoplægsholdereellersamtaledeltagere,harkvalificeretPOLA’ernes

indholdogresultat,ogbidragettilatopnåeffektivitet.Dettebekræfterteoriensantagelse:at

eksperterermedtilatopkvalificeresamskabelsesprocessenresultater(Fishkin2016:2;34f;

Mansbridgeet.al.2016:14f).Relationenmellemeffektivitetogdemokratidiskuteres

nærmereianalysedel4.

Iforholdtilfaciliteringharjegvist,atbådeformåletmedPOLA’etogforventningernetil

deltagerneiPOLAByudviklingvarmereklareendtilPOLASmåbørnspolitik.AllePOLA’erne

havdeelementerafdeforskelligefaser,deranbefalesifaciliteringslitteraturenmenfællesfor

allevarenustruktureretogad-hoclukkefase.

Deterikkemuligtempiriskatvurderepåbetydningenafdenmanglendestrukturaf

lukkefasenfordetendeligeprodukt,derrepræsenterereffektivitetidissePOLA’er,dajegikke

vurdererpådetkonkrete,skrevneprodukt.Lukkefasensindflydelsepåeffektivitetenkommer

ogsåanpå,hvordanéngivenperson,oftearrangører,harformåetatkonkretisereog

viderebringedetudarbejdedemateriale.Mitklarebilledeer,atentydeligstruktureret

lukkefase,vilbidragetilatøgeeffektivitetenafsamskabelsesprocessen,somdetogså

argumenteresforifaciliteringsteori(Ravn2005:5f;Ravn2011:64f).

Jegharvist,attilstedeværelsenafekspertertiletPOLA,samttydeligarbejdsdelingiformaf

afklaringafforventningertildeltagerne,fremmereffektiviteten,somvarstørstidePOLA’er,

hvorderbådevarekspertertilstedeogentydeligforventningtildeltagerne,hvilketogsåvar

etfokuspunktiteoriominddragendedemokratiskepraksisser(DeJonghogTortzen2014:

235f).Dettevurdererjegpåbaggrundafminoplevelseafdetmateriale,jeghavdeindbliki,

derblevudarbejdetundervejs,oghvordanplenumopsamlingerog–præsentationerforegik

(13:6:9;12:7:4).

76

5.3MåletomatopnådemokratiskeresultaterIanalysedel1harjegvist,POLA’ersomeksempelpåsamskabelsehardetomål,derogsåer

identificeretteoretisk:atopnåeteffektivtproduktogatskabedemokratiskeresultater.I

analysedel2harjegvist,hvordanPOLA’ergennemføresforatopnåmåletomeffektivitet.

Dennetredjeanalysedelskalbesvareproblemformuleringensunderspørgsmål:

HvordangennemføresPOLA,sådelæggeroptilatstyrkedialogoginvolveringhosdeltagerne?

Dialogoginvolveringrepræsentererdemokratiskeresultater,somerblevetdefineretsom:

• Publicvalues(BourvairdogLoeffler2012:8):nyerelationer,socialkapital,tillid,

livskvalitet,empowerment.Jegmedtagerogsåandrepositivefølelser,derrelaterersig

tildeltagelsenisamskabelsesprocesser.

Analysenhartodele:

• Ideletviserjeg,hvordanfaciliteringenpåvirkerhvorvidtdemokratiskeresultater

opnås.

• Ideltoviserjeg,hvordanfølelserharenbetydningsomdemokratiskeresultateri

samskabelsesprocesserne.

Indledningsvistpræsentererjegenvurderingaf,hvordanforskelligtvidensniveauhosde

mennesker,dermedvirkerietPOLA,kanpåvirkededemokratiskeresultater.

5.3.1Betydningenafdeltagernesvidensniveau

Dilemmaetmellemdemokratiogeffektivitet,hvilersomnævntpåenantagelseom,atnår

borgeremedentypisklavgradaffagligvidendeltagerisamskabelsesprocesser,kandette

ødelæggeeffektivitetenogmodsat:nårekspertvidendominerer,kandetteødelægge

inddragelsenogderigennemdedemokratiskeresultater(Fishkin2016:2;34f;Mansbridgeet.

al.2016:14f).Forholdetmellemeffektivitetsmæssigeogdemokratiskeresultaterdiskuterer

jegnærmereianalysedel4.

AlmaogIngerfraPOLASmåbørnspolitikharbeggeenstærkfagligbaggrundindenfor

småbørnsområdet,mensAndreasogCamillafraPOLAByudviklingharikkekonkretfaglig

videnombæredygtigbyudvikling,menenpersonliginteresseforemnet.Alligevelvildetvise

77

sig,atderesoplevelseafinvolveringogdemokratiskeresultaterisammePOLA’erer

forskellige,atdettealtsåikkekanforklaresvedforskelividensniveau.Jegdiskutererhvilke

faktorerderhæmmerdemokratiskeresultaternærmereianalysedel5.Idetfølgendeviser

jeg,hvordanbådeformogfaciliteringsamtfølelserspillerenrolleiforholdtilatopnå

demokratiskeresultater.

5.3.2Formogfaciliteringensbetydningforatopnådemokratiskeresultater

POLA’etsformerenvigtigfaktorforatopnådemokratiskeresultater.Ligesomatmanmed

faciliteringkansøgeatopnåeffektivitet,kanmansøgeatopnådemokratiskeresultater.De

kendtefaciliteringsgrebmedvirkerprimærttilatopnåeffektivitet,somvistianalysedel2.I

denneanalysedelviljegfokuserepåandrefaciliterendeelementerderblevtagetibrugforat

sikreinvolvering,dadisseoftegårudoverhvadmankanfindeilitteraturenognærmere

handleromenmenneskeligogsocialfornemmelsehosfacilitatoren.

GrundlæggendeerPOLA’erplanlagtogdesignetpåenmåde,derskalsikrestørstmulig

involveringafdeltagerne(Bilag15).Jegfokusererpå,hvordandetteudspilledesigempiriski

deobserveredePOLA’er.

Facilitatornebrugteflereverbaleudmeldingerellertalehandlingertilatskabeinvolvering,

medforskelligefunktioner:

78

Hvemoghvor? Udmelding Funktion

TomPOLAKunstogKultur. Husk,beggeskalpåbanenidenne

kortesnak(11.5.3).

Atopfordredeltagernetilselvat

kommepåbanenoghuske,atandre

ogsåskalinkluderes.

HansiPOLAByudvikling. Iharalleforskelligebaggrundeog

holdninger.Viåbnerhimlen,viskal

ikkeregnepådethele,vimågerne

drømme–tageja-hattenpå(13:2:8).

Atvise,atallesinputervelkomneog

værdsatte.

HansiPOLAByudvikling. Jegafbryderlige.Villigegiveet

pusterum.Kanvihøreénidéfrahvert

bord–fraén,somikkeerbordvært?

(13:6:7).

Atsørgeforatfådemerestille

deltagerefremilyset.

TomiPOLAKunstogKultur.

JonasiPOLASmåbørnspolitik.

Tom:Skalviklappeellerviftemed

hænderneefterhvertbidrag?

(11:6:8).

Jonas:Nuharvihaftpost-itprocesog

setpåforslagene.HvadvilInugerne?

Erderetfelt,Igernevildiskutere?Vi

skalikkeigennemdethele(12:6:33).

Læggerbeslutningeromkringproces

ogreglerovertildeltagerneogskaber

medbestemmelseogejerskabover

processen.

TomiPOLAKunstogKultur. VilIværemedtilatværeansvarlige?

Iharskrevetnogetned.VilIskrivedet

indpåcomputerogmailedettilénaf

os?Skrivénpåfragruppen,somvil

væreansvarlig.Alleidéerne.Ellersgiv

sedlentilénafos.Såkandetkomme

videreisystemetogindpå

Christiansborg(11:6:12).

Fremmerbådeeffektivitetog

demokrati:atinvolvereborgerneiat

konkretisereogopsamlepåaftnens

idéer.

Tabel9:FacilitatoriskegrebforatfremmedemokratiskeresultatertilPOLA’er.Egentilvirkning.

Facilitatorernebrugergrebderkanfådeltagernetilatfølesiginvolveret.Menhvordan

oplevededeltagerneinvolveringenipraksis?

Inger,derdeltogiPOLASmåbørnspolitik,føltesiginvolveretisamtalerneogfølte,athendes

inputsblevtagetalvorligtoglyttettil(2:9:45).AlmafrasammePOLAføltesigogsåinvolveret,

79

ogtilføjer,atfacilitatorenharenvigtigrolleiforholdtilatsørgefor,atallefølersiginvolveret

ogtilpas:

(…)nårmanlaverdenneherstruktur,såerderaltidetellerimplicitkravomomsorg(…)nuvarvijonogle

selvstændigedamer,ikke?(griner).Somgodtkanmøvesigfrem.Menhvismannuhavdeværetlidtmereintrovert

oglidtmeregenert,ogmanvardermåskeførstegang,så,såskalmanjo(…)dettrorjegJonashavdespottet,altså,

visnakkedejofællesførstogmanpræsenteredesigselv.Menatmanligesørgerfor,erdernogenderikkehar

nogen,ellerfølersigusikrepådether?(…)enfacilitatorskalogsåhelsthavedendersocialekompetenceogtagesig

affolk,såfolkfølersiginddraget(1:13.27).

Almapåpeger,atdeteroptilfacilitatorenatydeenformforomsorgogisæratinddragede,

somkanværemereintroverteogusikrepåderesegetbidragiprocessen,menatdetteikke

varenstoropgavetilPOLASmåbørnspolitik,daalledeltagerevarmeget”selvstændige”og

sørgedeforatblivehørt.Almapåpegerherdenmedmenneskeligeoginkluderende

fornemmelse,dererafgørendeforenfacilitatorafdenneslagsprocesser.

BådeCamillaogAndreasføltesigbeggeinvolveredeiPOLAByudviklingoghenvisertil,at

facilitatorvargodtilatsørgefor,atalleblevinvolverede.Andreasloddogtilatfølesigmere

involveret–hantvivledeikkepåsineegnebidragoghvorvidthanfikpåvirketprocessen

(3:13:7;3:12:34).

Camillamenteselv,athunvarinvolveret,menpåetandetoglavereniveauendandre

deltagere.Dajegspurgtehende,omhunføltesiginvolveretiPOLA’etsvaredehun:

Øh,ja.Altså,detsynesjeg.Menigen,ikkepåsammeniveausom..altså,jegsadsomsagtmedtofyre..(4:6:32).

CamillaogAndreas’oplevelservarforskellige,menaltsåikkepåbaggrundafforskelligt

vidensniveauellerfaciliteringsstrategierne,somvarensfordembegge,ogsomdeoplevede

sompositive.Dereraltsånogetandetpåspil,somhindreropnåelsenafdemokratiske

resultater–dettekommerjegnærmereindpåianalysedel5.

80

5.3.3Følelsersomdemokratiskresultat

Følelser,derrelaterersigtilinddragelsenienproces,kanogsåbeskrivessometdemokratisk

resultat:atblivehørt,atbidrage,væreendelafetfællesskabellerenfølelseafempowerment,

altsåenpublicvalue(BouvairdogLoeffler2012:8).

TilPOLAKunstogKulturspurgtefacilitatorerne,hvaddeltagernehavdefåetudaf,atvære

med.Tosvarlød:

Jegharoplevetsamskabelsensmagi,jegelskerdet.Ingenafoskommedidéenomhåndskrift,somviudviklede,det

opstodimellemos(11:6:18).

Jegvarsåtrætdajegkom,mennugårjegherframedmereenergiendjeghavde,dajegkom(11:6:20).

Detblevforeslåetafendeltager,atviallesluttedeafmedatsyngeenafAlternativetssange,

fordifællessanghavdeværetdiskuteretiforbindelsemedkunstogkulturisamfundet.Her

stodalleienrundkredsogsang,grinedeogisærdeltagerensomhavdeforeslåetfællessang

somnytbudpåkultureltindholdiforskelligeinstitutioner,varmegetglad(11:6:22).

TilPOLAByudviklingopstodderfrabegyndelsenenstemningaf,atborgernesammenkunne

gørenogetforatskabeetbedreKøbenhavn.Deltagerneudbrødforskelligetingiforbindelse

medplenumdiskussioner:

Borgereskalgåforrest!Viskalgøredetnemmereforborgerneattagenogetinitiativ(13:6:17).

Megaspændende–vifårdenfedesteby!!(13:6:19)

DaHansspurgteindtil,hvordandeltagernehavdeoplevetaftenen,varderflereudsagni

sammegenre:

Godt,dejligtmedtidtilatgåidybden.

Megetåbent.

Sindssygtinteressant,blandedemennesker,dejligtatmødesiøjenhøjde,dejligtmedsamarbejde.Dejligtatsnakke

politiskindholdforengangsskyld,somdetoprindeligtvartænktogikkebarestrategi(13:7:16).

81

Hansselvvarogsåbegejstret:

TakforIkomogmindedemigom,hvorskøntdetherer(13:7:23).

AndreasbeskrevstemningentilPOLAByudviklingsomintens:

Determegetintenst,detersådannogetjegkunmindesfraengymnasiefester,altsåatsnakkemed50personerpå

entimeienfredagsbar,ikke?Deterlidtnogetanderledesdether,øh,ogdeterikkenogetjegharsetpånogle

måderfør(3:2:43)(…)Detvarlidtligesomatværetilblåsommerigen,nårmanmøderandretropper,altsåfolkvar

sgumeget,sådan,stolteafatderepræsenteredeAlternativet(...)HeyjegkommerfraAlternativetiVanløse,ikke?

Andreasmenerendda,atPOLA’etsstemninghavdeenforførendeeffekt,ogsammenligner:

Detmindermiglidtom,damanskulletilsessionimilitæret,dersadmanderoppeoghavdeegentligikkelysttilat

væreimilitæret,meneftersådanatalleandregerneville,altsåmanblivergrebetafetellerandetogligepludseligt

vardetdetfedesteiheleverden(3:10:14).

Detteskalforståsienpositivsammenhæng,hvorstemningentilPOLA’etvarsmittendeoghar

givetAndreasfølelsenaf,atværemedtilnogetdervar”detfedesteiheleverden”–enstærk

følelseaffællesskabellertilhørsforhold.

ForCamillahandlerhendespositivefølelserom,athaveværetblevethørt:

Jeghavdesådanenfølelseaf,atjegogså..atderhavdeværetpladstilmig,rigtigmeget.Ogsåmereendjeghavde

regnetmed,øh.Jeghavdesådanrigtig..Jegvarrigtigglad,dajegkomhjem,fordijegtænkte,atjegerrentfaktisk

blevettagetalvorligtogjegharfåetsagtnoget,ogjegsynesdetvarsjovtogjegsynesatjeglærtenogetselvogdet

varhyggeligtogjegfiksnakketmednoglemenneskersomjegikkekender,ogdeterjoogsårart(4:13:7).

PositivefølelsererihøjgradtilstedeinoglePOLA’er,ogkanbeskrivessomdemokratiske

resultater.

82

5.3.4Facilitatoriskegreberafgørendefordemokratiskeresultater

Idenneanalysedelharjegvist,atdeltagernesvidensniveauerikkedenafgørendefaktorfor,

hvorvidtdefølersiginddragetietPOLAogopleverdemokratiskeresultateriformafpublic

values.

POLA’etergrundlæggendedesignet,sådeltagereinvolveresiprocessen,ogfacilitatorerne

benytterderudoverenrækkegreb,derskalsørgefor,atdeltagernefølersiginvolverede;for

atsikredemokratiskeresultaterafprocessen,ogdevirkerlangthenadvejen.Derkanopstå

positivefølelserfordeltagerneiPOLA’erne–enformforfællesskabsfølelseogenfølelseaf,at

havebidraget.Detteerogsåetdemokratiskresultatafsamskabelsesprocessen(Bouvairdog

Loeffler2008:12).

5.3.5POLA’erplaceretiforholdtilgradafeffektivitetogdemokrati

Idesidstetoanalysedeleharjegvist,hvordaneffektivitetogdemokratisøgesopnåetide

PolitiskeLaboratorier.

ForatanskueliggørePOLA’erneskarakter,harjegudarbejdetfølgendefigur,hvorjeghar

placeretdefirePOLA’erietrumbyggetopaftoakser:denhorisontaleangiver,ihvorhøjgrad

POLA’etharopnåetdemokratiskeresultater,ogdenvertikaleakseangiver

effektivitetselementet:ihvorhøjgradharPOLA’etskabtetprodukt,derkanbrugestil

politikudviklingiAlternativet?Dennefigurerfrugtbariforholdtilnæsteanalysedel,hvorjeg

diskutererrelationenmellemeffektivitetogdemokrati.AtPOLA’erbådekanhaveenhøjgrad

afeffektivitetogdemokratimodbevisertesenom,atdereretstatiskdilemmamellemdisseto

målisamskabelse.

83

Figur14:POLA’erplaceretirumefterforskelligemængdereffektiveogdemokratiskeresultater.Egen

tilvirkning.

84

5.4Relationenmellematopnåeffektiveogdemokratiskeresultater

Jegharideforegåendeanalysedelevist,hvordanPOLA’ergennemføres,sådetomål,

effektivitetogdemokrati,søgesopnået.Denneanalysedelskalkoblevidenfradisse

analysedeleogbesvareproblemformuleringensunderspørgsmål:

Hvilkenrelationerderimellematopnåeffektiveresultaterogdemokratiskeresultater,ide

PolitiskeLaboratorier?6

Jegvilbrugeempirientilatbeskrivedennerelation,ogstarteveddengrundlæggende

antagelse,dererbaseretpåindledendeempirioglitteratur:

5.4.1Effektivitetogdemokratiimodsætningsforhold

Dengrundlæggendeantagelseidensociologisketeorier,atdereksistereretforholdmellem

effektivitetogdemokrati,såhøjgradafeffektivitetmedførerlavgradafdemokratiog

omvendt,påbaggrundafdeltagernesforskelligevidensniveauer(Fishkin2016:2;34f;

Mansbridgeet.al.2016:14f).TiltoafPOLA’erne,POLAFødevarerogLandbrugogPOLA

KunstogKultur,varderdetteforholdmellemeffektivitetogdemokrati,medbaggrundi

forskelleividensniveaumellemeksperterogdeltagere:

Involveringsgrad–demokratiske

resultater

Kvalitetafdenudformedepolitik-

effektivitet

POLAFødevarerogLandbrug Lav Høj

POLAKunstogKultur Høj Lav

Tabel10:DilemmamellemeffektivitetogdemokratiitoPOLA’er.Egentilvirkning.

TilPOLAFødevarerogLandbrugvardiskussionernesåfagligtsvære,atjegogsandsynligvis

andreudenekspertvidenikkekunnebidragemednogenformforfagligindsigt,ogderblev

hellerikkelagtoptil,atvikunnedelevorespersonligeholdningerelleridéer(10:3:11).

Resultatetafvarafhøjfagligkvalitet.Tilopsamlingenvardertydeligtforskelpå,hvadde,

medekspertvidenogdeuden,kunnebidragemed(10:4:12).

6Idenneanalysedelhenvisereffektivitettileffektiveresultaterogdemokratitildemokratiskeresultater.

85

TilPOLAKunstogKulturvarderfællessang(11:6:22),udsagnompositivefølelser(11:6:18)

oggruppedynamikker,derfokuseredepåatfåallemedisamtalerne(11:4:25).Deteffektive

resultat-detforslag,derskullekommeudafprocessen,ogvidereidetpolitiskesystem-var

afrelativtlavkvalitet(11:5:9;11:6:1;9;1;32).

Idissetosamskabelsesprocessereksistererderaltsåetdilemmamellemeffektivitetog

demokrati.Viserat:

• Medmangeekspertertilstedeerdetfagligeniveauogeffektivitetenhøj,men

involveringsgradenfalder.

• Nåralledeltagereogderesvideninvolveresbredt,falderdetfagligeniveauogdermed

kvalitetenafresultatet;effektiviteten.

5.4.2Forskelligerelationermellemeffektivitetogdemokrati

Idenabduktiveprocesblevjegopmærksompå,atsammenhængenmellemeffektivitetog

demokratiermerenuanceretendsomså.Jegsøgeridetfølgendeikkeatudledekausale

sammenhængeimellemtofaktorer,menatbeskrivesammenhængenmellemeffektivitetog

demokrati,somdetgavsigudtrykiminkonkreteempiriskeundersøgelseafPolitiske

Laboratorier,someksempelpåsamskabelse.Disserelationergjordesiggældendepå

forskelligemådertilPOLASmåbørnspolitikogPOLAByudvikling.

Detteeretfundjeghargjort,somikkeerbaseretiteoretiskeantagelserellertidligereempiri,

ogerenspecialetsmestafgørendedele.Jegviser,hvordaneffektivitetogdemokratikanspille

sammen,medPOLA’ersomempiriskeksempel,hvilketerbrugbarvidenom

samskabelsesprocesser.

Ifigur15erdeforskelligePOLA’erplaceretiudfratodeakser:gradafeffektivitetoggradaf

demokrati,ogderudoverviserjeghvordanforskelligerelationermellemeffektivitetog

demokratikangivesigtiludtrykisamskabelsesprocesser.Relationerneuddybesnedenfor.

Hvertfeltrepræsentererensammensætningafhøjoglaveffektivitets-ogdemokratigrad,og

jegharbeskrevethvordanjegsereffektivitetogdemokratipåvirkehinandenpåforskellige

måderogpåforskelligeniveauer.

86

Figur15:Beskrivelserafrelationermellemeffektivitetogdemokrati.Egentilvirkning.

87

Effektivitetmedførerdemokrati

Hviseffektivitetenerhøj,kandetteskabehøjgradafdemokratiskeresultater.

Menneskermotiveresforskelligttilatdeltageisamskabelsesprocesser.Noglepersoner

deltagerisamskabelseforatfåindflydelsepåogpåvirkeområder,deerinteresseredei.Dette

gavInger(2:1:15),Andreas(3:1:30)ogAlma(1:1:20)tydeligtudtrykfor.Hvismanopnår

dette,ogfølermanbidrager,kandetskabepositivedemokratiskefølelserhosdeltagerne:en

følelseafatbidrage,væreempoweredogbrugesinviden.

Demokratimedførereffektivitet

Hvisdemokratigradenerhøj,kandetteskabehøjgradafeffektiveresultater.

Mankanhaveetønskeomatmedvirkeisamskabelsesprocesserforatmødenyemennesker

ellerlæremereometemneellerprøvesigselvafipolitiskesammenhænge–forskellige

ønsker,somkansessomdemokratiskeresultater.DettevarprimærtCamillasønske(4:1:21).

DaCamillaoplevede,athunfaktiskblevinddragetiprocessen,ogathendesvidenvarvigtig,

øgededettehendesengagement,oghunåbnedeopforyderligereidéerogbrugtesine

ressourcertilatbidragetilprocessen,hvormedeffektivitetenstiger(4:9:25).

Laveffektivitetsgradskaberdårligeredemokratiskeresultater

Nåreffektivitetentilensamskabelsesproceserlav,kandemokratiskeresultaterblivemindre.

IngermedvirkedeprimærtiPOLASmåbørnspolitikforatkunnepåvirkedenpolitiske

dagsorden,somerfagligtogpersonligbetydningsfuldforhende(2:1:30).Hunnævnteflere

gange,athunoplevedesamtalerneindimellemblevforustruktureredehvilketledtilen

følelseaffrustration(2:19:26).SelvomIngerfølte,athunblevhørtoginddragetiprocessen,

erdetdemokratiskeresultatforhendemindre,fordihunfølteateffektivitetenhaltede.

Andreasnævntefleregange,athangerneså,atderblevtænktmereeffektivitetindiPOLA

Byudvikling’sfacilitering(3:5:2).SelvomAndreashavdeenpositivoplevelsetilPOLA’et,kan

detantages,atresultatetforAndreashavdeføltesbedreogmeredemokratisk,hvis

effektivitetenvarhøjere,somhanønskede.

88

Hviseffektivitetenafensamskabelsesproceserlav–ellerlavere,endmansomdeltagere

havdeforventet–kandedemokratiskeresultaterhosénselvblivemindre.

IinterviewetmedPerkobledehandenneproblematik,somhangenkenderfraAlternativets

regi,medbegrebetrationelignorance.

Per:DereretproblemmedPOLA’erogmedborgerinddragelsegenerelt.Hvismanforventer,atmanbliverhørt,og

oplever,atmanikkebliverhørt.Sågidermanikkedeltage.Rationelignorance,kaldermandetiUSA(8:1:37).

Rationelignorancebeskriversituationen,hvorborgereføler,atdetikkeerværdatsættesig

indipolitiskesituationerogbrugetidpåatdeltage,fordideharrelativlavindflydelse

(Fishkin2016:2).Idettetilfældekanmanudviderelationenmellemeffektivitetogdemokrati

tildetfølgende:

Laveffektivitetkanaltsåisidsteendemedføreendnulavereeffektiviteti

samskabelsesprocessen,nårdemokratiafhængerafeffektivitet,ogeffektivitetafhængeraf

demokrati.

Lavdemokratigradskabermindreeffektiveresultater

Nårinvolverings-ogdemokratigradentilensamskabelsesproceserlav,kandetteskabe

mindreeffektiveresultater.

Dettehvilerpåantagelsenom,atallemenneskerkanbidragemedvigtigogrelevantvidentil

samskabelsesprocessen,såresultatetbliverdårligere,ogeffektivitetsgradenfalder,nårder

ikkesikresinvolvering.

Peteritalesattedette,davitalteominvolveringafborgereiudviklingafidéerogbeslutninger:

borgereharenviden,someksperterikkehar,påbaggrundafdetlevedelivdefører,ogde

konkrete,praktiskeerfaringerdeharmedetgiventemne(6:4:33).Derforfalderproduktets

effektivitet,hvisborgernesvidenekskluderes.EksempelviskunneborgernetilPOLA

LandbrugogFødevarerhavebidragetmedindsigterom,hvordanalmindeligeforbrugere

89

opfatterøkologiskefødevarer,someksperterneikkesadindemed,mensomikkekomispil

pågrundafdenlaveinddragelsesgrad(10:4:6)

5.4.3Relationenmellemeffektivitetogdemokratierafhængigafkontekst

Relationenmellemeffektivitetogdemokratikanaltsåværesådan,somdetiteorienbeskrives,

atdeteneopnåspåbekostningafdetandet,somsetiPOLAFødevarerogLandbrugogPOLA

KunstogKultur(Fishkin2016:2;34f;Mansbridgeet.al.2016:14f).Relationenkanogsåseud

påflereandremåder:isærviserdetsig,ateffektivitetsmæssigeresultaterogdemokratiske

resultatererafhængigeafhinanden.

Hvordanrelationenmellemeffektivitetogdemokratieriengivensamskabelsesproceser

altsåforskellig,ogafhængerikkealeneafdeltagernesvidensniveau.Atlavdemokratigradfor

eksempelkanmedførebådelavoghøjgradafeffektivitet,afhængerafandrefaktorer.Inæste

ogsidsteanalysedelviljeggåidybdenmeddette.

90

5.5Hindringerforatopnåeffektivitetogdemokrati:faciliteringogulighed

Denneanalysedelerbaseretpånyogoverraskendeviden:atfaciliteringogulighedspilleren

størrerollesombegrænsningerforatopnåmålisamskabelse,fremfordeltagereog

ekspertersforskelligevidensniveauer.Derforerdenneanalysedelikkedirektekoblettilet

underspørgsmål,menbidragertilatbesvarespecialetsoverordnedeproblemformulering,når

jegviserhvaddeegentligebegrænsningeriforholdtilatkunneindfrisineegnemål,beståri.

Hvilkemuligheder,begrænsningerogdilemmaerrummersamskabelse,iforholdtilatkunne

indfridemål,dersættes?

Jegharvist,atdetikkealeneerspændingenmellemeffektivitetogdemokrati,baseretpå

deltagernesvidensniveau,derpåvirkerhvorvidtsamskabelsensmålopnås.Jegvilidet

følgendeudfoldehvordanulighed,ietsocialtogetstrategiskperspektiv,ogfacilitering

påvirkermulighedenfor,atsamskabelsesprocesserkanindfrisineegnemål:effektivitetog

demokrati.Denneanalysedelhartounderdele:

• Begrænsningerforatopnåeffektivitet:Kortopsummeringaffaciliteringensrollefor

manglendeeffektivitet.

• Begrænsningerforatopnådemokrati:Endybdegåendeanalyseafhvordanulighedkan

sessomhindringforatopnådemokratiskeresultater,oghvilkenrollefaciliteringkan

spilleforatmindskedenneulighed,ogdermedopnåbedredemokratiskeresultater.

5.5.1Manglendeeffektiveresultater:facilitering

Ianalysedeltovistejeg,hvordanfaciliteringennoglestedervarmangelfuldiforholdtilat

klargørePOLA’ernesformålsamtforventningertildeltagerne,ligesomallePOLA’erhavdeen

mangelfuldlukkefase,dererafgørendeforatopnåeffektiveresultater(Ravn2005:6f;Ravn

2011:64f).Jegvurderede,attydeligarbejdsdelingiformafforventningertildeltagerne

fremmereffektiviteten,somvarstørstiPOLA’erhvorderbådevarekspertertilstedeogen

tydeligforventningtildeltagerne(DeJonghogTortzen2014:235f;Mansbridgeet.al.2016:

14f).

91

Deltagerneselvkommenteredepå,hvordanfaciliteringenpåvirkedeeffektiviteten.Inger

mente,atfagligeoplægkunnehavekvalificeretsamtalenoggivetdenretning(22:20:32),også

foratsikrerelevans,somhunsavnedeiPOLASmåbørnspolitik:

Påenellerandenmådesynesjegdetervigtigtatholdefastinogetrelevans,iforholdtildet,derbliversagt(pause).

Ogpersonligehistorierkanmanjoaltidbrugetiletellerandet,ogsamtidigtkandeogsåbarekommetilatfylde

SINDSSYGTmeget(…)Dersynesjeggodt,detkanskridelidt(2:6:11).

AndreaspåpegedehvordanmaniPOLAByudviklingkunnehavefaciliteret,såderblevopnået

mereeffektivitet:

Jegkanjogodtlideatgåindogsåse,hvordanmaneffektiviserernogleting,ogderviljegsige,atdervarnogle

punktermangodtkunnehavestyretudenom,ellerlagtsammen(…)’nuskalvisnakkeometemne,ogsånårvihar

snakketomdet,sågårviligeudtilnogleandreogsåsnakkerviomnøjagtigdetsammenigen’(3:5:2).

Deteraltsåihøjgradfaciliteringenafsamskabelsesprocesser,dergør,ateffektiveresultater–

idettetilfældeetbrugbartprodukt,derkanbrugestilatformulerepolitik-bliverringere.

Idetfølgendeviljeggåvideretilatbehandledet,somempirienviste,mensomjegikkehavde

teoretiskeantagelserom:atdetikkeervidensniveauet,dererafgørendeforrelationen

mellemeffektivitetogdemokrati,menistedetulighedogfacilitering–ogenskæring:

manglendefaciliteringafulighed.

5.5.2Toformerforulighedisamskabelsesprocesser

ToformerforulighedspillerenrolleforatopnådemokratiskeresultateriPolitiske

Laboratorier:

Socialulighed

Menneskererforskelligeogharforskelligemulighederforogkompetencertilatdeltagei

samskabelsesprocesser;deharforskelligeressourcer,alder,køn,selvopfattelse,kapitaler,

interesserogpersonligheder,somallekommerispilpåforskelligemåder.CamillaogAndreas

deltogbeggeiPOLAByudvikling,ogingenafdemhavdespecifikfagligvidenpåområdet,men

havdeforskelligeopfattelserafderesegenposition–fordideerforskelligemennesker.

Vidensniveaueraltså–indlysende–ikkedenenestefaktorderpåvirker,hvordanman

92

opfatteratværeinddragetietPOLA.Idettespecialeseksempelersamskabelsesprocessen

åbenforalle,derharlysttilatdeltage,ogdettevilnaturligtbringeforskelligemennesker

sammen.

Iteorikapitletpræsenteredejegdetsociologiskeperspektiv,repræsenteretafWalkeret.al.,at

involverendedemokratiskepraksisser,selvnårdeterlavetidebedsteintentioner,er

påvirketafsocioøkonomiskulighed,ogatdereksistererstrukturelleproblemerimoderne

samfund,somgøratdeltagendepraksisserikkebliver”rigtigdemokratisering”(Walkeret.al.

2016:8;Calhoun2016:x).Atmenneskererforskelligeerikkeetnødvendigvisetudtrykfor

socialulighedmenjegvælgeralligevelatbehandleforskellighedenogdensbetydningsom

ulighedidennekontekst,idetmenneskersforskelligeadfærdisamskabelsesprocesseroftevil

havebaggrundideressocioøkonomiskekapitalerogkompetencer,someruligefordelti

samfundet.

Strategiskmagtmæssigulighed

Denandenformforulighedomhandlerstrategiskmagtbrugidemokratiskinddragende

processer:aktørermobilisererdeltagelseforatfremmeegneinteresserogsocialogpolitisk

legitimitet(Walker2015:66).Fornårfolkerinddraget,måderesinteresserjovære

varetaget?

Idetfølgendeviljegpåbaggrundafempirienvise,hvordanbeggeulighedsformerkan

begrænsedemokratiskeresultaterafsamskabelsesprocesser–isærhvisfaciliteringenikke

tagerhøjdeforulighedsaspektet.

SocialulighedpåvirkeroplevelsenafatværeinvolverettilPOLA

POLAByudviklingvarCamillasførstePOLA.Hunbeskrevenusikkerhedover,hvorvidthun

havdenogetatbidragemed:

Jegtror,atjegvarretnervøsfor,atdetvilleblivenogetmedenhelmasse,ofteungefyre,somermidtideres

uddannelseogsomvedaltombæredygtighediheleverden,ogdevarderogsåogkommednoglerigtigfedeting,

mendervarrigtigmegetpladstilmigogså.Ja,jeghavdelidtenforventningom,atdervillesiddeenhelmasse

eksperter,somvidsteenheltmasse,sådermåskeikkevarsåmegetpladstil..resten(4:2:23).

93

Hunvarnervøsfor,omhendesvidenvargyldigogomhunvillebliveinddraget.Hunsvarede

tøvendejatilspørgsmåletom,hvorvidthunføltesiginvolveretiprocessen,men:

Øh…ja.Altså,detsynesjeg.Menigen,ikkepåsammeniveausom..altså,jegsadsomsagtmedtofyre..(4:6:32).Ja,

jegsynesmåskelidtdentype,somjegmøderengangimellem,derkangodtværelidtsværtatfåsagtnoget,ikke?

Fordihanvedjotydeligvisalt,ikke?(4:8:35)

Detofyrehunhenvisertil,erdeltageremedenhøjgradaffagligvidenindenforområdet,som

varmegetaktiveogtalendeiprocessen.Hererderetelementafulighedideltagelse,iforhold

tilvidensniveau,menogsåkompetenceriforholdtilatblivehørtogsættesigigennem.Når

jegspurgteindtil,omdealligevelinkluderedehende,sagdehun:

Men..altså,jegfikjosagtnoget(…)Ogkommednoglekonkreteidéerogjegsynesdevarsindssygtgodetil,måske

netopogsåfordijegvardenyngsteogikkehavdenogenfagligbaggrundindenforbæredygtigbyudvikling,atde

varsådan’detlyderfuckingfedt,’ellersådan,’detskalvisnakkemereom’.Sådetogfatidetjegsagde,og’dether

ervirkeligfedt,signogetmereomdet’(4:8:37).

Idennegruppedynamiksørgerdeltagernemedenhøjgradaffagligvidenogkompetencertil

atinddragesigselvfor,atinkluderede,derermereusikrepåsigselvogværdienafderes

inputs,ogdennegruppedynamikharhaftstorbetydningforCamillasoplevelseafatvære

inkluderetiprocessen.

Andreasføltesigmegetinvolveretiprocessen(3:13:7).Hanoplevedealligevelulighedi

deltagelse.AndreassadvedbordmedOle,someraktiviAlternativetogmedarrangøraf

POLA’et,ogsomhavderollensombordværtvedderesbord,ogfortæller:

Nusadjeg,ja,medhamOle,oghanvarmegetfarvetaf,athangernevillesigenoget,oggerneskulletil.Deterjo

klart,fordeterjohansting(…)Dethandledemegetom(XX)(…)hanbyggedealtopomdet,ogdetgjorde,atdet

varlidtlukketomkring,hvadmanellerskunneskubbeindidet,desværre(…)hanvarsindssygtmegetpå(3:5:40).

Hanfortællerom,hvordanhanoplevedeatdethavdekonsekvenserforenandendeltager,

somvarungogmedtilførstePOLA:

Jegtrorathanvarlidttyngetaf,athankunvar18.Hanvarmegetpåudebane(…)Ogdeterjobrandærgerligt,men

hvisdersåsiddersådanensomOleellermigogbarekørerderudad,såkanmanmåskegodtblivelidt…altsåstille

lidtspørgsmålstegnved,detmanselvharatbydeindmed,ogblivelidtskræmt(3:6:22).

DennedeltagerkommedCamilla,oghunhavdefølgendetankeromhansoplevelse:

94

Jegtrorhansyntesdetvarmereintimiderendeendjegsynes,ogjegtrorogså,athansyntesdetvarsværereat

kommetil(...)Fordihanermåskelidtmeretilbageholdende.Hanhavde..hansagde,athansyntesdetvarheltvildt

hyggeligt,oghanblevmegetmerepositivoverforAlternativetvedatværeder,ogsyntesatdetvaretfedtkoncept,

menjegtrorhansyntes,atdetogsåvarlidtskræmmendeatsiddeder(4:14:14).

Socialulighederisamskabelsesprocesser,somialleandreprocesserhvorforskellige

menneskerarbejdersammen,påspilienkontekstafforskelligeemner,vidensniveauer,

faciliteringoggruppedynamikker,ogkanpåvirkedemokratiskeresultater.

Strategiskmagtmæssigulighedgør,atdeltagerebliverinvolveretimindregrad

Denandenformforulighed,derkanhindredemokratiskeresultaterisamskabelse,erden

strategiskemagtmæssigulighed(Walker2015:66).

TilPOLAByudviklingvarOledominerendeienafgrupperne,oghantaltesineegneidéeropi

engrad,atder,ifølgeAndreas,varmindrepladstilandre.Hanhavdenogleheltkonkrete

politiskepunkter,hangernevillehaveudfoldetunderPOLA’et,ogtagetmedvidereidet

effektiveresultat–politikudviklingen.Andreasfortæller:

Vilyttedepåhinanden,men..igen,hamOleder(griner),hanfylderaltsåmeget(…)Hvergangmanvarigangmed

atsigeetellerandet,sågrebhandenligeogsigeratdereretellerandetherdette(XX)somjeghar..lykkeligglemt,

mensomheletidenblevkørtoverpådet.OgsåkanjeghuskeatHanshangårrundtpåettidspunktog

livestreamer,ogsåselvomdetikkeerOlesemne,somhanharbidragetmed,såsigerhan:’jegskalnokligeforklare

det’.Ogigenkomdetmåskelidtfortydeligt,athanvirkeliggernevilvære(XX)forAlternativet,såhankæmpedeom

denhertaletid(…)Detvarikkesågreltatdetødelagdedynamikken,menmankunnegodtmærke,athanville

gernetalerigtigmeget(3:11:41).

Dettegjorde,atarbejdetvedOleogAndreas’bordblevmindreinkluderende,ogdervarisær

éndeltager,somvarmegetstille;Camillasven,somifølgehendehavdeføltprocessen

temmeligintimiderende(4:14:14).

Erderidettetilfældetaleomenformforsocialulighed,ellerstrategiskmagtmæssigulighed?

Jegvurderer,atbeggetingerpåspil.BådeOleogAndreaserpersoner,somgernevilhøres,og

somerdygtigetilatfåderesbudskabfrem.MenOlehar,sommedarrangør,enanden

dagsordenenddeandredeltagere–oghansordharmuligvisogsåenandentyngde.

95

Bådesocialogstrategiskulighedkanbegrænsededemokratiskeresultateraf

samskabelsesprocesser.

Idetfølgendeviljegkoblefaciliteringogulighedogbeskrive,hvordannetopfaciliteringaf

ulighed,kanfremmedemokratiskeresultater.

Faciliteringforatmindskeulighedensbegrænsningafdemokratiskeresultater

Ulighed–isærsocialulighed–ernaturligtnårforskelligemenneskermødesogsamarbejder,

mendenneulighedkanforhindredemokratiskeresultaterafsamskabelse.Deterafgørendeat

håndtereellerfacilitereuligheden,nårmanønskeratfremmedemokratiskeresultater.

Ianalysedel2vistejeg,atfaciliteringsgrebet,derskalklargørehvilkenindflydelsepå

beslutningernehenholdsvisarrangører,eksperterogdeltagerehar,ikkeblevanvendtinogle

afPOLA’erne.Detteharkonsekvenserfor,hvorvidtsamskabelsesprocesseropnården

ønskedeeffektivitet,menogsådemokratiskeresultaterkanpåvirkesafmanglende

forventningsafstemningom,hvemderharmagtentilhvad.

Ianalysedel3harjegvist,hvordanfacilitatorernebrugteforskelligegrebforatfremme

inklusionenafalledeltagere,ogdermedienvisgradhåndterededensocialeulighed,der

måtteværetilstede,vedfxatbedemerestilledeltagereomatfremlæggenoglepointer,eller

opfordredeltagernetilatsørgefor,atallefårsagtnogetidemindregrupper.Detteerdog

meremangelfuldtidemindrearbejdsgrupper,hvordensocialeulighedkommertydeligere

frem,dagruppedynamikkernehermindrestyredeogulighedenfåretmererentudtryk.

Idetfølgendeargumentererjegfor,at:

• Densocialeulighedkanhåndteresigennementydeligforventningsafstemningaf,hvad

deforskelligedeltageresamteksperterneforventesatbidragemed.

• Neutralfaciliteringogtydelighedomkringhvemderharhvilkenindflydelsepåhvilke

beslutninger,kanmindskedenmagtmæssigeulighed.

• Beggedissegrebkangøre,atulighedimindregradhindrerdemokratiskeresultateraf

samskabelse.Detvilværenaivtatforvente,atenhverulighedogmagtmæssigulighed

kanudjævneshelt,menpointenerimidlertidogså,atulighedenkanmindskes;ikke

fjernes.

96

Forventningsafstemningafvidensniveauogkompetencerkanmindskesocialulighed

Socialulighedvisersigisærvedforskelligevidensniveauerogkompetencerhosdeltagerne.

Charlottemener,atforventningsafstemningomdeltageresforskelligevidensniveauerog

kompetencererheltafgørende,isamskabelsesprocesser:

Deteraltidnødvendigtatindledemedatlaveenforventningsafstemning(…)fordiderihvertPOLAernye

mennesker.Jegermegetbevidstom,atdertilhvertPOLAbådeerbegyndereogeksperter.Såjegbegyndteathave

entaleom,atPOLA'ererkendetegnetved,atvibringerbegyndereogekspertersammen,isammerum.Såhvisder

ernogenidebattendersigernoget,somduikkeforstår,såerdetokayatsigedet.Forvivilgernehavebeggepoleri

det,vivilgernehave,atfolkkommerogerblankeellerkommermedekspertvidenfraderesegetliv.Ellerfolkder

vedmegetomnogetkonkret.Deterenspændingirummet,somvigernevilhave.Ogdetervigtigtatsigefra

starten,atsådanvilvigernehavedet,foratfolkikkefårendårligoplevelse,ellerfølersigdumme.Atvifårtappet

indidenenergiderliggeridesåkaldtedummespørgsmål,sombegynderestiller(5:1:17).

Nårdetteekspliciteresaffacilitator,bliverdetacceptabeltogligefrempositivt,atdereren

ulighedblandtfolk;atmankannogetforskelligt,ogatdetatspørgeindtilnoget,somfor

nogleerselvfølgeligheder,ergivendeforprocessen.Hernærmerviosgrundtankenved

samskabelsesomogsårummesiAlternativetsegetslogan:”FlereVedMere”.Procesog

resultatbliveraltsåbedre,nårforskelligemenneskerinvolveres–ogdetteskalgørestydeligt.

Neutralfaciliteringogafklaringafindflydelsepåbeslutningernekanmindske

magtmæssigulighed

Enmådeatimødegåmagtmæssigulighedpåervedatsørgefor,atde,derfaciliterer

samskabelsesprocessen,erneutraleomkringemnet.

OmrollensomfacilitatorbeskriverAlternativetideresmateriale:

Facilitatorenharenneutralrolleiforholdtilemnet,ogertilgengældansvarligfor,atdeltagernebliverinddraget

påenmåde,somefterleverNyPolitiskKulturoggiverbådedeltagereogtovholderne‘nogetmedhjem’fraPOLA’et

(Bilag16).

Charlottenævner,athunsomfacilitatoraltiderneutraliforholdtilemnet,menikkeiforhold

tilformen(5:1:14;5:5:42).Peternævner,omkringfaciliteringsproblemeriforholdtilmagtog

ulighed:

97

Engageredepolitiskefolkkanogsåværeuafhængigefacilitatorer.Menmanharofteogsåreferenterogbordstyrere,

ogmedmindredeerrigtiggodttrænede,ogvedhvorfordeertrænede,såbliverdemegetnemtfarvedeoghar

farvedebrillerpå.DeblivertommeiblikketnårdusigerA,gladenårdusigerB.Derkansådannogleprocesser

megetnemtgågalt,især,trorjeg,ienpolitiskorganisation.Dedertypiskermed,erjoengagerede.Derkunneman

godttænkemereoverprocedure,ogtagenogenfragaden,somskalledediskussionenvedbordene.Såkan

politikernesiddeogdiskuteremed,menikkestyredet.Såkanfolkstyrehinanden.Såprocedureltkanmanløse

sådannoget(6:1:47).

Petermener,imodsætningtilAlternativetsofficielleudmeldingerogCharlotte,atdepolitisk

engageredearrangørergodtkanfacilitereneutraltoguafhængigt.DettesåjegtilPOLA

Byudvikling,hvorHans,uansetathanerarrangørogharpolitiskfokuspåbæredygtig

byudvikling,varåbenforinputsogikketydeligtsøgteatstyreprocessenetbestemtstedhen

(13:5:8)ogtilPOLASmåbørnspolitik,hvorJonassomarrangørfaciliterede,menvartydelig

om,hvornårhanfaciliteredeoghvornårhanspersonligeholdningerkomispil(12:6:33).

Derimodopstodproblematikkenidemindregruppermedbordstyrere,derhavde

faciliteringsansvarogikkevarneutrale:

Peter’udsagn:”DeblivertommeiblikketnårdusigerA,gladenårdusigerB”kanrefereretil

Andreas’beskrivelseafdynamikkenvedderesbord,hvorOlevarvært:

(...)Hvergangmanvarigangmedatsigeetellerandet,sågrebhandenligeogsigeratdereretellerandether

meddenneher(XX),somjeghar..lykkeligglemt,mensomheletidenblevkørtoverpådet(3:11:42).

Denneikke-neutralefaciliteringafarbejdsgruppernehæmmerinvolveringenafdeltagereog

deresidéeroginput,ogdermeddedemokratiskeresultaterafsamskabelse.

Afklaringafindflydelse:Hvemharmulighedforatpåvirkehvad?

Punkttoiafgørendegreb,deranbefalestilsamarbejdsprocesserifaciliteringslitteraturenfor

atopnåeffektiviteter,atafklaredenenkeltesrolleogbidrag.Derskalsættesklaregrænser

for,hvaddeltagernekanhaveindflydelsepå,oghvadderergivetpåforhåndfrafxledelsen

(DeJonghogTortzen2014:235f).

Ianalysedel2vistejeg,atdetteikkesketetilnogleafPOLA’erne,hvilketogsåkanpåvirkede

demokratiskeresultater.

98

Peternævnerogså,atdeterafgørendeatbekendekulørom,hvemderbestemmerhvad,især

ipolitiskemagtsystemer:

Samskabelsebliveranderledesimagtsystemer,fxnåretpartilaverpolitik.Såerheleidéfaseoglyttefasevigtigt,

menisidsteendeerdetjoenmagtkampipartiet-hvadbrugervi?Enideologiskmagtkamp,ogdeterheltfair,fordi

deteretparti.Menmanharkulørtebrillerpå,såmanserkunindenforétfarvespektrum.Altdetandetbliver

sorteretfra.Detmåbareværefrustrerendeatsiddeisalen(6:1:47).

IfølgePeterserdepolitikereellerarrangører,derlaversamskabelseipolitiskregi,oftekunde

idéer,derliggerindenforderesegetfarvespektrum–deresegenidéom,hvaddegernevil

høre,oghvilkeløsninger,deselvønsker.Svaretpå,hvordanmanløserdisse

magtproblematikkereratlaveenklarforventningsafstemning,somaltsåeret

tilbagevendendetemanårdetomhandlerresultaterafsamskabelse:

Desommodtagerinputsskalværemereærligefrastartenom,hvordeerpåvejhen,fordetveddejogodt.Manskal

ikkeskjulesinefarvedebriller,deteruærligt.’NukanIfålovatlegeher,såskriverjegned,hvadjegsynesjegskal

bruge,ogsågårjeg’.Herkanmanprocedureltgodtværemerestraightom,hvadrammebetingelserneer.Nogetaf

processengårgalt,nårdetvirkerheltåbent,mendeterdetikke-dererfilterpå(…)Manharendagsordeninden,

ogdetskalmanværeærligom(…)Detervigtigt,atpræmisserneerheltklare.Ogsåmagtbeføjelserneirummet.

’Deterisidsteendeos,derbeslutter,hvadderervigtigther.Dethererikkedemokratiskpådenmåde,atI

bestemmer.Deterosderbeslutterdet.’Hvisderermagtstrukturer,såværærligeomdem(6:2:24).

Peterunderstreger,atdeterafgørendeatgøredettydeligt,hvemderbestemmerhvad,og

hvemderharhvilkenindflydelsepåbeslutningerne.Hvilkedeleafproduktetkandeltagerne

rentfaktiskpåvirke?Dettekunneløseopforproblematikken,hvorPOLA-deltagerekanføle,

atdeikkekangenkendesigselvidetendeligtudarbejdederesultat–nogetderihøjgrad

skaderdedemokratiskeresultater(8:1:45).Bidragetvillesåledesblivemeredirekte,jævnfør

mindefinitionafsamskabelse.

Camillaantyderogsådissefarvedebrillerienindskudtsætning,davitalteomformåletmed

POLA’et:

(…)devilfindeudaf,hvadvildegerneiKøbenhavn,øhm,ogfånogetinspiration,tænkerjeg.Fordi,kanmansige,

devedjonokgodthvaddeegentligvil,menfånogetinspirationtilnoglekonkreteforslag(…)(4:3:28).

99

Deteraltsåogsåklartfordeltagerne,atarrangørerneharendagsorden,somikke

nødvendigvisertydeliggjort.

HvismanfølgerWalkers(2015)argumentom,atsocialeaktørerbevidstmobiliserer

deltagelseforatlegitimerederesegne(asociale)interesser,erdetikkesandsynligt,atde

ønskerat”forventningsafstemme”ogværeærligeomkring,hvemderbestemmerhvad.Meni

Alternativetscase,hvormanmåantage,atdestrategiskeovervejelsereraflangtmindre

voldsomkarakterogoftepersonbundnesomieksempletmedOle,kan

forventningsafstemningenværegavnligforatskabebedredemokratiskeresultater.

Faciliteringharenmagtfuldrolleisamskabelsesprocesser,ogdeterheltafgørendefor

demokratiskeresultater,atfaciliteringensøgerathåndterebådesocialogmagtmæssig

ulighed,sådetteskaderdemokratiskeresultatermindstmuligt.

5.5.3Elementerderbegrænserresultaterisamskabelsesprocesser

Jegharvist,atfølgendeelementerbegrænserdemokratiskeresultateri

samskabelsesprocesser:

• Mangelfuldfaciliteringkanhindresamskabelsesprocesseriatopnåeffektivitet(Ravn

2011:64f;Ravn2005:6f).

• Socialulighedbegrænserdemokratiskeresultater(Walkeret.al.2016;Calhoun2016:

x),mendettekanimødekommesigennemforventningsafstemningomkring

vidensniveauogkompetencer.

• Strategiskmagtmæssigulighedkanbegrænsedemokratiskeresultater(Walker2015:

66),menkanforhindresafneutralfaciliteringogforventningsafstemningomkring,

hvilkenindflydelsehvemharpåbeslutningerne(DeJonghogTortzen2014:235f)

Mestafgørendefordenneanalysedelerdet,atjegherpåbaggrundafempirienharvist,hvad

derskaltilfor,atmanisamskabelsesprocesserbådekanopnåeffektiveogdemokratiske

resultater.Dettevarikkeforventetpåbaggrundaflitteraturen,derbeskriverforholdet

mellemeffektivitetogdemokratisommerestatisk,endhvadjegherharvist.Jegdiskuterer

dettefundyderligereikapitel6.

100

5.6OpsamlingpåanalysenIdel1harjegvist,atPolitiskeLaboratorierkanforståssomsamskabelseiforholdtilmin

definition,ogatformåleneeratudvikleeteffektivtprodukt:etforslagtilpolitik,ogatskabe

demokratiskeværdiersomdialogoginddragelse;publicvalues.

Idel2harjegvist,hvordanekspertvidenogtydeligforventningsafstemningtildeltagereog

eksperterfremmeeffektiviteten.

Idel3harjegpåpeget,atdetikkeprimærterdeltagerneslavevidensniveau,derbegrænser

demokratiskeresultaterogatinddragendefaciliteringfremmerdemokratiskeresultater.

Idel4harjegvistogdiskuteretdemuligerelationermellemeffektivitetogdemokrati.Især

viserdetsig,atdererenpositivrelationmellemdetomål,såledesatdefremmerhinanden.

Idel5harjegidentificeretuhensigtsmæssigfaciliteringsomdenprimærebegrænsningi

forholdtilatopnåeffektivitet,ogulighedogmanglendefaciliteringafdennesomprimær

begrænsningiforholdtilatopnådemokratiskeresultater.

101

6DiskussionogmetodiskerefleksionerIdettekapiteldiskutererjegspecialetsvidenskabeligebidragtildiskussionenom

samskabelseogteoretiskeimplikationerafdisse.Dernæstreflektererjegovermetodologiske

valgogfravalgogdiskutererundersøgelsenskvalitet.

6.1.Faciliteringogulighedsombegrænsningerisamskabelse:TeoretiskeimplikationerDenteoretiskegrundantagelseidettespecialeer,atdereksistereretdilemmamellematopnå

effektivitetogdemokratiisamskabelsesprocesser.Ibeskrivelsenafdilemmaettrækkerjegpå

nyerearbejdeafWalker,Christiano,Warren,McQuarrie,Lee,MansbridgeogFishkin,sompå

forskelligemåderargumentererfor,atdetatopnåeffektivitet,omtankeogkvalitetståriet

modsætningsforholdtilatopnådemokrati,inddragelse,lighedogempowerment.Dilemmaet

opstår,fordimenneskermedekspertvidenkanskaberesultaterafhøjkvalitet,hvilketkan

begrænses,hvisborgereudenekspertvidenogdeliberativefærdighederinvolveres.Omvendt

ødelæggesinvolveringenogdedemokratiskeresultater,hvismenneskermedekspertviden

deliberererpåetsåfagligthøjtniveau,atalmindeligeborgereikkekandeltage.

DettedilemmakansesidePolitiskeLaboratorier,menjegharianalysenvist,at

modsætningenmellemeffektivitetogdemokratipåbaggrundafforskelleividensniveauikke

erdenmestdominerendeårsagtil,atsamskabelsesprocesserikkeformåratopnåegnemål.

Derimoderdethæmmendeforsamskabelsesprocesser,nårdeikkefaciliteres

hensigtsmæssigt,foratopnådeteffektiveproduktogmedennødvendigforståelseforden

ulighed,deraltidvilværeendelafsamarbejdsprocesser,hvorforskelligemenneskermødes.

Detteempiriskefundharteoretiskeimplikationer.Jegmener,atdensociologiskteoriom

demokratiserendepraksisserundervurdereralmindeligemenneskersevnertilatvære

102

medvirkendeiattræffeafgørendebeslutninger,dervedkommerderesegetlivogsamfund.

Dekanikkealene,somChristianoet.al.argumentererfor,udvælgeønskedemål:dekanogså

medvirketilatdefinerevejenderhen.

Dermanglerforskning,derkonkretbeskriverhvordanman,givetdenaltidtilstedeværende

ulighed,kaninddrageallemenneskersvidenpådenbedstmuligemådeiinvolverende

demokratiskeprocesserogspecifiktsamskabelse.Warrenet.al.fokusereriforhøjgradpå

makroproblematikkerogstrukturelulighed,hvorimodetfokuspåmikroelementersom

interpersonelledynamikkerogkonkretefaciliteringsgreb,skalfindesiheltanderledes

litteratur,nemligledelses-ogfaciliteringslitteratur.Detvilværegivtigtatforskeimødet

mellemdissetofelter,ogbringedensammenpåensociologiskogmetodologiskrelationel

facon:hvordanskalman,påmikro-niveau,håndteredissestrukturelleuligheder,derkommer

tiludtrykisamskabelse?Dettevilleogsåkunnebibringeenvigtigforståelseaf,atproblemeti

inddragendedemokratiskepraksisserikkeerinkompetenteborgere,mendemikro-forhold,

derudspillersig(ulighediinvolveringiprocesserne),påbaggrundafeksisterendemakro-

forhold(samfundsmæssigsocialulighed),ogenmanglendeindsigtioghåndteringafdisse.

Jegmener,atbådeforskereogpraktikerederbeskæftigersigmedsamskabelse,skalhuskepå

grundantagelsensomer,atmenneskersvidenogerfaringererværdifuldeogvigtige,ogatde

effektiveresultater,omdeterprodukter,servicesellerpolitik,bliverbedreogdermedmere

effektive,nårmenneskersvideninvolveres.Jegmener,atdilemmaetmellemeffektivitetog

demokratibeskrivesfordeterministiskog,sålængeprocessernerammesættesogfaciliteres

hensigtsmæssigt,ateffektivitetogdemokratibeggekanopnåsisamskabelsesprocesser,ogat

degensidigtstøtterhinanden:jomeredemokratioginddragelseogdermedviden,desmere

effektivitet(ogomvendt,jf.analysedelfire).Jomereogbedremenneskerinvolveresi

processerne,jobedrebliverproduktetogjomereeffektivbliversamskabelsesprocessen.I

minsamtalemedPetersagdehan:”Folkerjohamrendekompetente”(6:2:17)ogtilføjede,at

man”ikkeskalundervurderefolksintelligens,ogmanikkeskalovervurderederesviden”(6:4:8).

Menneskersomdeerflesterkompetenteogintelligente,mendeharikkenødvendigvisden

nødvendigefagligevidentilatdiskutereetgiventemne–ogdeteroptilde,derinitiererog

faciliterersamskabelsesprocesser,atdeltagernefårdenviden,derernødvendigforatde

bådekaninvolveresogskabeeteffektivtprodukt.

103

6.1.1Relationenmellemeffektivitetogdemokratierforanderlig

Iproblemformuleringenspørgerjegtil,hvordanrelationenmellematopnåeffektive

resultaterogdemokratiskeresultaterserudogianalysedelfireharjegvist,hvordanhhv.høj

oglavgradafeffektivitetogdemokratispillersammenpåforskelligemåder.Konsekvenserne

afdettefundervigtigforforståelsenafsamskabelse:relationenmellematopnåetbrugbart

produktogdemokratiskeresultaterfordeltagerneerafhængigaf,hvilkemenneskerder

deltager,hvilketemnedererpådagsordnenogisærhvordansamskabelsesprocessen

faciliteres.Afgørendeerdet,atdesominitierersamskabelsenerklarover,hvaddeønskerat

opnåoghvordan,ogsamtidigtformulererdettetildeltagerne.Denneindsigtblevmuligat

opnåpåbaggrundafdensocialkonstruktivistiskeopfattelseafsamskabelsesometflydende,

ustabiltogflertydigtfænomen,derikkeharenessensisigselv,ogikkeerkendetegndetalene

vedatetfastfrossentforholdmellemeffektivitetogdemokrati,somteoriernebeskriverdet.

Detteforholdkonstrueresistedetsocialtundervejsiprocessen,ogpåvirkesafulighedog

forskellighedblandtdeltagere,oghvordanformenogfaciliteringenvaretagerogkanaliserer

denne.

6.1.2Specialetsvidensbidrag

Idettespecialeharjegskabtnyvidenommuligheder,begrænsningerogdilemmaeri

samskabelsesprocesser.Jegharvist,atdetikkeprimærterforskellenpådeltagernes

vidensniveauogdeliberativefærdigheder,dergiverudfordringerisamskabelsesprocesser,

menatfaciliteringerenafkerneudfordringerne,nårsamskabelseskalopnåegnemål.Isærer

faciliteringenafulighedafgørendefor,atderkanopnåsbådeeffektivitetogdemokratii

samskabelsesprocesser.Detteeretvigtigtfundidenstadigungevidenogdiskussionom

samskabelseibådeforskningogpraksis.

Flereforskerebidragermedlignendevidentildiskussionenomsamskabelse:hvadskalder

egentligtilfor,atsamskabelsekanlykkesogfaktiskinddragerborgeresvidenog

kompetencertilbådeatskabebedreløsningerogdemokratiskeresultater?

Samskabelsesprocessererudfordrendeatetablereogfacilitere,hvismanønskeretreeltog

ligeværdigtsamarbejdemellemorganisationerellerdetoffentlige,ogborgerne.

HelleHygumEspersenfraKORAogAnneTortzenfraRUC,derbeggeereksperteri

samskabelse,påpegernetop,atsamskabelsespopularitetharskabtmisforståelserom,atdet

104

eretmagiskkoncept,derkanløseethvertproblem.Dereshovedpointeer,atdeterafgørende

atdemenneskerderrammesættersamskabelsehardenødvendigekompetencer,ogatden

styringogledelsedereksistererienmedvirkendeorganisation,eråbneforatlaveegentlig

samskabelse,medalthvaddetinvolvererafmodtilatslippekontrollenogløberisici(Tortzen

Espersen21/09-2016).SupplerendehertilviserAnneTortzensPh.D-projekt(2016),at

samskabelsekunkanlykkesmedenåbenledelsestilgang,dergiverpladstilligeværdigt

samarbejde–ogdenneledelseerikkeretudbredt,isærpågrundafengennemsyrendeNew

PublicManagement-tankegang,såsamskabelsefangesietkrydspresmellemforskellige

styringslogikker.

Dette,suppleretmeddenneundersøgelsesempiriskeresultaterpegerpå,atdererbrugfor

merekonkretforskningom,hvordanmanlaversamskabelse,samtenindsigthosdeder

initierersamskabelsei,atdetermereudfordrendeendsomså.Hvisdetteområdeikkefår

størrefokus,erderrisikofor,atdetenormepotentialesomsamskabelserummerikke

udnyttes,fordikonceptetsudfordringertilledelseoggennemførelseikketagesalvorligt.

Hvismananerkender,atsamskabelsesommetodeerudfordrendeogkræverkompetencer,

kandetteogsåbidragetilenforståelseaf,atdetikkeerborgernesmanglendevidenog

kompetencer,derergrundentilmanglenderesultater–mennetopstyringenogfaciliteringen

afprocesserne.Borgerneerbærereafvigtigviden,mendeteroptilarrangørerog

facilitatoreratsørgefor,atdennevidenkommerbedstispilisamskabelsesprocesser.

105

6.2Metodiskerefleksioner

Idetteafsnitviljegreflektereoverdemetodiskevalgogfravalgjeghartruffetispecialets

forskningsdesign,ogover,hvordandisseharpåvirketspecialetsresultaterogundersøgelsens

kvalitet.Jegvildiskutere,hvordanminrolleideltagerobservationernesamtden

interaktionistisketilgangiintervieweneharpåvirketempiriproduktionenogresultater.

Slutteligtviljegdiskutere,hvorvidtminundersøgelsekanbidragetilmeregenerelvidenom

samskabelse,udefrakontekstenafPolitiskeLaboratorierhosAlternativet.

6.2.1Kvalitetigennemtransparens

Foratsikregyldighed,ellervaliditet,iminundersøgelse,harjeggjortminemetodiske

overvejelsertydelige.Jegharvist,hvordandenindledendeempiriharværetmedtilat

suppleredeteoretiskeantagelserienabduktivproces,hvorijegidentificeredespecialets

overordnededilemma.Jegmener,atminbrugafflereforskelligekvalitativemetoderhargivet

migmulighedforatbelysedetkompleksefænomensamskabelsefrafleresider,ogpåden

mådesikretyderligeregyldighed.Jegharfremlagtdeovervejelserjeghargjortmigi

forbindelsemedbådeobservationeroginterviews,oghvordanjegharproduceretempirii

specialet,hvilketermedtilatsikreundersøgelsensreliabilitetellerpålidelighed.Jeghari

analysenbrugtmangeeksemplerfraempirienforattydeliggøre,atminefunderempirinære

fremforbaseretpåegneholdningerogantagelser.Jegharligeledesvist,hvilkestrategierjeg

harbrugtiarbejdetmedatskabemeningidetempiriskemateriale,foratundgåattilpasse

empirientilmineforventningertil,hvaddenvillevise.

6.2.2Minrolle

MinrolleiobservationerneafPOLA’erneharværetforskellige.Nårjegnærmedemig

deltager-rollenfikjegmereindsigtigruppedynamikkerne.Nårjegnærmerevarobservatør,

kunnejegihøjeregradobservereinteraktionerudefra,somjegikkevarendelafellertætpå.

DerforgavobservationernefraPOLA’erhvorjegvardeltagerdybereindblikifærre

interaktioner,mensnårjegnårjegvarobservatørhavdestørreoverblikoverheleprocessen.

Jegvurdererikkedetteproblematisk–tværtimod-dadethargivetmigforskelligeformerfor

information.

106

6.2.3Interaktionistiskeelementer

Jegharklargjorthvordanminvidenskabsteoretisketilgangharspilletenrollei

empiriproduktionen.Iobservationerneharjegvist,hvordanjegharværetopmærksompåat

fokuserepåinteraktionermellemdetilstedeværende,oghvordandisseharpåvirket

samskabelsesprocesserne.Eteksempeler,hvordanCamillasusikkerhedfikbetydningi

relationtildeandredeltagere,dadestøttedehendeiatopnådemokratiskeresultateruanset

hendeslavevidensniveau,oghvordanOlesdominanshindrededemokratiskeresultateri

relationtilandredeltagerevedhansbord.Jegharogsåanalyserethvordaninstitutionelle

rammerharpåvirketpraksisogomvendt–fxhardeltagernesvidensniveaupåvirkethvordan

POLA’erblevfaciliteret.EteksempeleriPOLASmåbørnspolitik,hvordervarfådeltagere

medhøjtvidensniveau,hvorformennærmereblevuformellesamtalerfremforenmere

struktureretproces.DeforskelligerammertildeforskelligePOLA’erharligeledespåvirket

praksis–deltagernesadfærdogopfattelseafprocessen.

6.2.4Kontekstogaccounting

Veddensocialkonstruktivistiskinteraktionistisketilganganalyseresinterviewmaterialesom

naturligtforekommendeinteraktion–etsocialtmøde.Materialetkanikkeløftesudfraden

socialesammenhæng,somharskabtdet(Cicourel1964iJärvinen,2005:28).Hererderisær

fokuspåidentitetogsocialestrategier.Interviewpersonervilgenereltfremstillesigsom

fornuftigeogrespektablemennesker,ogfremhævespecielletræk,deransessompositivei

givnekontekster.Idettespecialeskontekstvildetværeønskværdigtfordeltagerneat

fremstillesigsomseriøse,motiveredeogværdigedeltagereietPolitiskLaboratorium.I

analyseafinterviewsieninteraktionistisksammeerogsåaccountingetcentraltfænomen.

Accountsforståssomlegitimerendeforklaringeriinterviewpersonensfremstillinger(Scottog

Lyman1968iJärvinen2005:31).

EteksempelpåaccountingsåsiinterviewetmedAlma,somundvegatbeskrivehendes

opfattelseafformåletmedPOLASmåbørnspolitik,somifølgemineegneobservationersamt

Ingersudtalelservaruklar.HunundvegligesåattaleomdenmodelsomfacilitatorJonas

havdemedbragt,ogvilleistedetvisemignoglemodeller,hunselvkendtetil.Detteserjeg

somAlmasforsøgpåatbeholdesinidentitetsomintegreretmedlemafAlternativet,medstyr

påPOLA’ersformogformål.Hervardetcentraltatjegsøgteatsikre,atAlmaikketabteansigt

107

ogblevudfordretforhårdtihendesselvfremstilling–detteinspireretafGoffmansfacework

(Goffman1990;24f;Goffman2005:12f;Järvinen2005:30).FremforatkonfrontereAlma

med,athunikkevillesvarepåspørgsmålene,valgtejegatgåvidereiinterviewet,ogmedtage

dettesommuligttegnpå,atformåletforPOLA’ethavdeværetuklart,uansetathunikke

havdelysttilatdelesinoplevelseafdette.

EtandeteksempelpåaccountingernårCamillatidligtiinterviewetslogfast,athunikke

havdevidenombæredygtigbyfornyelseogathunbarevarderforatlære.Pådennemåde

villehendeseventueltmanglendevidenomområdetikkeudfordrehendesselvforståelseeller

minopfattelseafhendepåenproblematiskmåde.

6.2.5FravidenomPolitiskeLaboratoriertilvidenomsamskabelse

Somtidligerenævnterformåletmeddettespecialetatundersøgesamskabelsesprocesser

generelt.Jegharopnåetanalytiskgeneraliserbarhediundersøgelsen,somhvilerpåen

antagelseomsituationensdobbelthed:hversituationharunikkeelementer,ogsamtidigt

elementersomergenkendeligepåtværsafsituationerogkontekster(Delmar2010:121f).Jeg

udvalgteinterviewpersonerogobservationerpåbaggrundafetønskeommaksimum

variation(Neergaard2015:30),foratjegbådekunneudtalemigombådeunikketrækveden

observationelleretinterview,ogsamtidigtrelevantemønstrepåtværs.HvertPOLAerunikt,

ligesomhverinterviewpersonsoplevelseerdet,mensamtidigterderelementer,dergårigen.

Dennegenkendelighedfandtjegvedatapplicereteoretiskebegreberpåempirien.For

eksempelharjegvist,hvordanjegharidentificereteffektivitetsmæssigeogdemokratiskemål

forsamskabelsesprocesserpåtværsafobservationeroginterviews,oghvordandetsamme

faciliteringsgreb–engodlukkefase-varfraværendeiallefirePOLA’ermedenslydende

resultater:manglendeeffektivitet.

Derudoverharjegsørgetforattydeliggøremetodologiskerefleksionerogskabetransparensi

beslutninger,sålæserenogsåselvkanbedømme,ihvilkengradmineresultaterkanvære

vejledendefor,hvadderkanskeienanden,lignendesituation(Neergaard2015:51).

Påbaggrundafovenståendeovervejelservurdererjeg,atjegharsikretkvalitetimin

undersøgelse.

108

7Konklusion

Idettekapitelkonkludererjegpåundersøgelsensresultaterogbesvarerderigennem

specialetsproblemformulering.

Jegharidettespecialeundersøgt,hvilkemuligheder,begrænsningerogdilemmaer

samskabelserummer,iforholdtilatkunneindfrisineegnemål.Jegharinddragetrelevant

sociologiskteoriforatbelyseemnetogjegharbrugtPolitiskeLaboratorierhosdetpolitiske

partiAlternativetsomempiriskeksempelpåsamskabelse.Jegharanvendtflerekvalitative

tilgange:ekspertinterviews,deltagerobservationersamtinterviewsmeddeltagereide

observeredePolitiskeLaboratorier.

Påbaggrundafnyeresociologiskteoriominddragendedemokratiskepraksisserharjeg

identificeretetdilemmaimellemdetoopfattelserafogformålmedsamskabelse:atskabeet

effektivtproduktoverforatskabedemokratiskeresultaterhosdeltagerne.Dennespænding

erbaseretidilemmaeromkringarbejdsdelingisamskabelsesprocessermellemeksperterog

deltagere;socialogstrategiskmagtmæssigulighedsamtfaciliteringafprocesserne.

Jegharvist,atPOLA’erkanopfattessomsamskabelse,nårmanfølgerdendefinition,somjeg

harargumenteretforiteorikapitletogjegharklargjortPOLA’ernesformål:atopnå

effektivitet;etproduktderkanbrugestilatudarbejdepolitiskeforslagogdemokratiske

værdier;empowerment,involveringellerandrepositivepublicvaluessetfradeltageren.Dette

stemmeroverensmeddetoformåljegharidentificeretisamskabelseslitteraturogden

ovennævntespændingmellematopnådissetomål.

Tilstedeværelsenafekspertvidensamtentydeligforventningtil,hvadhhv.eksperterog

deltagereforventesatbidragemed,fremmereffektiviteteniPOLA’erne.Iforholdtilatopnå

demokratiskeresultaterharjegvist,atdetteikkeprimærtbegrænsesafdeltagerneslave

109

vidensniveau.Faciliteringenogkonkretegrebforatopnåinvolveringafdeltagernefremmer

mulighederneforatopnådemokratiskeresultaterfordeltagerne.

Relationenmellematopnåeffektivitetmæssigeogdemokratiskeresultaterkanvisesigpå

forskelligemåder.Dennegativerelationenmellemeffektivitetogdemokratieksisterer,når

eksperterstilstedeværelsekanskabehøjeffektivitetogsamtidigtmindredemokratiske

resultater,daalmindeligeborgereekskluderesafsamtalerne;ogatdemokratisetsombred

involveringkanhæmmeeffektiveresultater.Etvigtigtempiriskfunder,atdetteikkeerden

enesteellerprimærerelation,ogjegharbeskrevethvordaneffektivitetogdemokratikanståi

forskelligerelationertilhinandenisamskabelsesprocesser.Isærsesetpositivtforhold

mellemeffektiveogdemokratiskeresultater,såledesatdegensidigtforstærkerhinanden.

Jegharudfraempirienidentificeretulighedogfaciliteringsomprimærebegrænsningerforat

samskabelsesprocesserkanopnåegnemål:Uhensigtsmæssigfaciliteringerdenprimære

begrænsningiforholdtilatopnåeffektivitet.Socialogmagtmæssigstrategiskulighedog

manglendefaciliteringafdennebegrænseropnåelsenafdemokratiskeresultater.

Jeghardiskuteretdetteempiriskefundogdeteoretiskeimplikationer,ogjegargumenterer

for,atforskningpådetteområdeundervurdereralmindeligemenneskersevnertilatindgåi

samskabelsesprocesser;problemeterformen,ikkedeltagerne.Jegmenerogså,atderbør

udføresmereforskningpåmeso-plan,hvormakrofænomenernesocialogstrukturelulighed

kanindarbejdesiteorieromkonkrethåndteringogfaciliteringafsamskabelsesprocesserog

ulighedheri.Dernæstefterlyserjegmereopmærksomhedomkring,atsamskabelseer

udfordrendeatgennemføresometreeltsamarbejde,ogatde,dervaretageroggennemfører

processerne,skalhavedennødvendigeindsigtogdenødvendigekompetencer.

Slutteligtharjegdiskuteretspecialetsmetodiskedesignogvist,hvordanjegharsikretkvalitet

iminundersøgelseoghvorforoghvordanspecialetsundersøgelseharskabtvidenom

samskabelse,nårdetløftesudafdePolitiskeLaboratorierskontekst.

110

8LitteraturAgger,AnnikeogAnneTortzen2015:Forskningsreviewomsamskabelse.UniversityCollegeLillebælt.

Bauman,Zygmunt2000:FlydendeModernitet.København:HansReitzelsForlag.

Beck,Ulrich1997:Risikosamfundet–påvejmodennymodernitet.København:HansReitzelsforlag.

Becker,HowardogMichalM.McCall1990:”Introduction”,inBecker,HowardS.andMichaelM.McCall(red.):SymbolicInteractionandCulturalStudies.Chicago:TheUniversityofChicagoPress.

BergerPeterL.andThomasLuckman1966.TheSocialConstructionofReality.NewYork:PenguinPress.

Blaikie,Norman2010:Designingsocialresearch.TheLogicofAnticipation.Cambridge.PolityPress.

Blumer,Herbert1969:SymbolicInteraction:PerspectiveandMethod.Berkeley:UniversityofCaliforniaPress.

Bouvaird,TonyandElkeLoeffler2012:FromEngagementtoCo-production:TheContributionnofUsersandCommunitiestoOutcomesandPublicValue.InternationalSocietyforThird-SectorResearchogJohnsHopkingUniversity.VOLUNTAS.

Brandsen,TacoandMarliesHoningh2015:”DistinguishingDifferentTypesofCoproduction:AConceptualAnalysisBasedontheClassicalDefinitions”.PublicAdministrationReview:76,nr.3:427-435.AmericanSocietyforPublicAdministration.

Brinkmann,Svend2010:”Etikienkvalitativverden”iTangaard,LeneogSvendBrinkmann:Kvalitativemetoder.Engrundbog.København.HansReitzelsForlag.

Brinkmann,SvendogLeneTanggaard2010:“KvalitetiKvalitativeStudier”iTangaard,LeneogSvendBrinkmann2010:Kvalitativemetoder,engrundbog.København:HansReitzel.Calhoun,Craig2016:”Foreword”inLee,CarolineW.,MichaelMcQuarrieandEdwarkT.Walker(ed.):DemocratizingInequalities:DilemmasoftheNewPublicParticipation.NewYork:NYUPress.

111

Coffey,AmandaandPaulAtkinson1996:Makingsenseofqualitativedata.ComplementaryResearchStrategies.SagePublications.London.

Collin,Finn2010:”Socialkonstruktivisme”iJacobsen,HviidMichael,KasperLippert-Rasmussen,NedergaardPeter(red.):Videnskabsteoriistatskundskab,sociologiogforvaltning.København.HansReitzelsForlag.

C.WrighMills1999:ThePowerElite.NewYork:OxfordUniversityPress.

Christiano,Thomas2016:”Rationaldeliberationamongexpertsandcitizens”inMansbridge,JaneogJohnParkinson(ed.):DeliberativeSystems.DeliberativeDemocracyattheLargeScale.Cambridge.CambridgeUniverisityPress.

Cook,TerranceE.,andPatrickM.Morgan1971:“Anintroductiontoparticipatorydemocracy”inCook,TerranceE.andPatrick,M.Morgan(ed.):ParticipatoryDemocracy.SanFrancisco:CanfieldPress.DeJongh,ManonogAnneTortzen2014:”Magtogafmagtiborgerinndragelse”iFogsgaard,MortenKuskogClausElmholt(red.):Magtiorganisationer.Aarhus:Klim.

Delmar,Charlotte2010:””Generalizability”asRecognition:ReflectionsonaFoundationalProbleminQualitativeResearch”inQualitativeStudies1(2):115-128.

Denzin,NormanK.2012:”Triangulation2.0”iJournalofMixedMethodsResearch6(2):80-88.Urbana:SAGEPublications.

Emerson,RobertM.,CahelI.Fretz,LindaL.Shaw2011:”ParticipantObservationandFieldnotes”inAtkinson,Paul,AmandeCoffey,SaraDelamont,JohnLoflandogLynLofland(ed.):HandbookofEnthnography.London.SagePubplications.

Fine,GaryAlan2004:”TinyPublics:SmallGroupsandCivilSociety”.SociologicalTheory.22:3.AmericanSociologicalAssociation.NewYork.

Fishkin,James2016:WhenthePeopleSpeak:DeliberativeDemocracyandPublicConsultation.Oxford:OxfordUniversityPress.

Giddens,Anthony2004:Modernitetogselvidentitet.Selvetogsamfundetundersenmoderniteten.København:HansReitzelsforlag.Goffman,Erving1990:ThePresentationofSelfinEverydayLife.London:PengiunBooks.

Goffman,Erving2005:InteractionRitual.Essaysinface-to-facebehaviour.NewJersey:TransactionPublishers(bog2).

Goffman,Erving1983:”TheInteractionOrder”.AmericanSociologicalReview,48,1:1-17

Gold,RaymondL.2003:”Rolesinsociologicalfieldobservations”.SocialForces.36,3:217-223.OxfordUniversityPress.

Hogan,Christine2002:UnderstandingFacilitattion.Theory&Principles.London:KoganPage.

112

Holstein,JamesA.andJaberF.Gubrium2011:”TheActiveInterview”.QualitativeResearchMethods,37.ASageUniversityPaper.

Holstein,JamesA.andHaberF.Gubrium2008:”ConstructionistImpulsesinEthnographicFieldwork”inHolstein,JamesA.ogHaberF.Gubrium(ed.):HandbookofConstructionistResearch.NewYork.GuilfordPress.

Jacobsen,MichaelHviid2010:”Metodologiskeperspektiver”iJacobsen,HviidMichael,KasperLippert-Rasmussen,NedergaardPeter(red.):Videnskabsteoriistatskundskab,sociologiogforvaltning.København:HansReitzelsForlag.

Jakobsen,MortenandSimonCalmarAndersen2013:”CoproductionandEquityinPublicServiceDelivery”.PublicAdministrationReview.72,nr.5:704-713.TheAmericanSocietyforPublicAdministration.

Jensen,HenrikS.2006:”Struktur-/aktørproblemetoghovedtraditioneripolitiskteori”Politica,23,nr.1:7-19.

Jæger,Birgit2016:”Mixedmethods”iKristensen,CatharinaJuulogM.AzharHussain(red.)2016:Metoderisamfundsvidenskaberne.Frederiksberg:Samfundslitteratur.

Kirkeby,OleFogh1994:”Abduktion”iAndersen,Heine(red.):Introduktion.Videnskateori&Metodelære.Frederiksberg.Samfundslitteratur.

Kristensen,JuulCatharina2016:”Shadowing–observationerafenkeltpersonerspraksis”iKristensen,CatharinaJuulogM.AzharHussain(red.):Metoderisamfundsvidenskaberne.Frederiksberg:Samfundslitteratur.

Kvale,SteinarogSvendBrinkmann2014:Interview.Denkvalitativeforskningsinterviewsomhåndværk.København.HansReitzelsForlag.

McKewn,Jenny2011:”FacilitationasActionResearchintheMoment”inReason,PeterogHilaryRadbudy(ed.):TheSAGEHandbookofActionResearch:participativeinquiryandpractice.London:SAGEPublications.

Mackenzie,MichaelKandMarkE.Warren2016(2012):”Twotrust-basedusesofminipublicsindemocraticsystems”iMansbridge,JaneogJohnParkinson(ed.)2012:DeliberativeSystems.DeliberativeDemocracyattheLargeScale.Cambridge.CambridgeUniverisityPress.

Mansbridge,Jane,JamesBohman,SimoneChambers,ThomasChristiano,ArchonFung,JohnParkinson,DennisF.ThompsonandMarkWarren2016:”Asystemicapproachtodeliberativedemocracy”iMansbridge,JaneogJohnParkinson(ed.):DeliberativeSystems.DeliberativeDemocracyattheLargeScale.Cambridge.CambridgeUniverisityPress.

Mason,Jennifer2012:Qualitativeresearching.London:SAGEPublications.

Maxwell,JosephA.2002:”UnderstadingandValidityinQualitativeResearch”inHuberman,A.MicharlandMattheyB.Miles2002(red.):TheQualitativeResearcher’sCompanion.London:SagePublications.

113

Mik-Meyer,NannaogMargarethaJärvinen2010a:”Indledning:Kvalitativemetoderietinteraktionistiskperspektiv”iJärvinen,MargarethaogNannaMik-Meyer(red.):Kvalitativemetoderietinteraktionistiskperspektiv.Interview,observationerogdokumenter.København.HansReitzelsForlag.

Mik-MeyerogJärvinen2010b:”Observationerieninteraktionistiskbegrebsramme”iJärvinen,MargarethaogNannaMik-Meyer(red.):Kvalitativemetoderietinteraktionistiskperspektiv.Interview,observationerogdokumenter.København.HansReitzelsforlag.

Mortensen,Nils2006:”Modsætningerogforsoningermellemstrukturerogaktører”.Politica,23,nr.1:42-59.

Neergaard,Helle2015:Udvælgelseafcasesikvalitativeundersøgelser.Frederiksberg.ForlagetSamfundslitteratur

Osbourne,StehpenP.2006:”TheNewPublicGovernance?”PublicManagementReview,8,nr.3:377-387.

Ostrom,Elinor1996:”CrossingtheGreatDivide:Coproduction,SynergyandDevelopment”.WorldDevelopment,24,nr.6:1073-1087.GreatBritain.Pergamon.

Gubrium,JaberF.andJames,A.Holstein2011:“TheActiveInterviewer”inHolstein,JamesA.andJaberF.Gubrium(ed.):TheActiveInterview.QualitativeRersearchMethods.ThousandOaks:SAGEPublications.

Atkinsonet.al2003:“RevisitingtheRelationshipBetweenParticipantObservationandInterviewing”inHolstein,JamesA.andJaberF.Gubrium(ed.):InsideIntervieweing.NewLenses,NewConcerns.SAGEPublications.

Pestoff,Victor2012:”Co-ProductionandThirdSectorSocialServicesinEurope.SomeCrucialConceptualIssues”iPestoff,Victor,TacoBrandsenogBramVerschuere(ed.):NewPublicGovernance,theThirdSectorandCo-Production.NewYork.Routledgecriticalstudiesinpublicmanagement.

Poder,Poul2011:”Ledelse,følelserogempowerment”iElmholt,ClausogLeneTanggaard(red.):FølelseriLedelse.Århus:Klim.

Poletta,Fransesca2014:”Praticipatortdemocracy’sMoment”.JournalofInternationalAffairs,68,nr.1.TheTrusteesofColumbiaUniversityintheCityofNewYork.

Potter,Jonathan2012:RepresentingReality.Discourse,RhetoricandSocialConstruction.London:SagePublications

Prahalad,C.K.andVenkatRamaswamy2002:”TheCo-CreationConnection”.StrategyandBusiness,27:50-61.

Prahalad,C.K.andVenkatRamaswamy2004:”Co-creationexperiences:Thenextpracticeinvaluecreation”.Journalofinteractivemarketing,13,3.

Putnam,RobertD.2000:BowlingAlone.TheCollapseandRevivalofAmericanCommunity.NewYork:Simon&SchustersPaperbacks.

114

Ravn,Ib2011:Facilitering.Ledelseafmøderderskaberværdiogmening.København:HansReitzelsForlag.

Sanders,ElizabethB.-N.OgPieterJanStappers2008:”Co-creationandthenewlandscapesofdesign”.CoDesign,4,nr.1:5-18.

Schwarz,Roger2005:”TheSkilledFacilitatorApproach”inSchwarz,Roger,AnneDavidsom,PegCarlson,SueMcKinney(ed.):TheSkilledFacilitatorFieldbook:Tips,ToolsandTestedMethodsforConsultants,Facilitators,Managers,TrainersandCoaches.SanFransisco:Jossey-BassPublications.

Schwarz,Roger2005a:”TheGroupEffectivenessModel”inSchwarz,Roger,AnneDavidsom,PegCarlson,SueMcKinney(ed.):TheSkilledFacilitatorFieldbook:Tips,ToolsandTestedMethodsforConsultants,Facilitators,Managers,TrainersandCoaches.SanFransisco:Jossey-BassPublications.

Silverman,David2003:”AnalyzingTalkandText”iDenzin,NormanK.andYvonnaS.Lincoln(ed.):CollectingandInterpretingQualitativeMaterials.USA.SagePublications.

Sørensen,Asger:2010:”Kritiskteori”iJacobsen,HviidMichael,KasperLippert-Rasmussen,NedergaardPeter(red.):Videnskabsteoriistatskundskab,sociologiogforvaltning.København.HansReitzelsForlag.

Tanggaard,LeneogSvendBrinkmann2010:”Interviewet:samtalensomforskningsmetode”iTangaard,LeneogSvendBrinkmann:Kvalitativemetoder.Engrundbog.København:HansReitzelsForlag.

Thagaard,Tove2013:Systematikkoginnlevelse.Eninnføringikvalitativmetode.Bergen.Fakbokforlaget

Tortzens,Anne2016:Samskabelseikommunalerammer–hvordankanledelseunderstøttesamskabelse?PhD-afhandling.InstitutforSamfundsvidenskabogErhverv.RoskildeUniversitet.

Voorberg,W.H.,V.J.J.M.BekkersandL.G.Tummers2015:”Embarkingonthesocialinnovationjourney.ASystematicReviewofCo-CreationandCo-Production”:PublicManagementReview,17,nr.9:1333-1357.Routledge.

Voorberg,W.H.,V.J.J.M.BekkersandL.G.Tummers:Co-creationandCo-productioninSocialInnovation:ASystematicReviewandFutureResearchAgenda???Walker,EdwardT.,MichaelMcQuarrieandCarolineW.Lee:”RisingParticipationandDecliningDemocracy”iLee,CarolineW.,MichaelMcQuarrieogEdwarkT.Walker(ed.)2015:DemocratizingInequalities:DilemmasoftheNewPublicParticipation”.NewYork.NYUPress.

Walker,EdwartT:”LegitimatingtheCorporationthroughPublicParticipation”inLee,CarolineW.,MichaelMcQuarrieandEdwarkT.Walker(ed.)2015:DemocratizingInequalities:DilemmasoftheNewPublicParticipation”.NewYork.NYUPress.

115

Kilderogdokumenterfrainternettet

BCNOpenChallenge.Besøgt7.Januar2017.Tilgængeligvia:https://bcnopenchallenge.org/

BetriReykjavik.Besøgt7.Januar2017.Tilgængeligvia:https://betrireykjavik.is

FondenTeknologirådet:”Konsensuskonferencer(pjece).”Besøgt8.December2016.Tilfængeligvia:http://www.tekno.dk/projects/konsensuskonferencer-pjece/).

FondenTeknologirådet:”Cases”.OmFondenscases.Besøgt10.December2016.Tilgængeligvia:http://www.tekno.dk/all-cases/

Frivilligrådet:”Samskabelsekanreddeliv”.Besøgt2.Januar2017.Tilgængeligvia:http://www.frivilligraadet.dk/samskabelse-kan-redde-liv

Heitmann,Matthias(11/12-2016):”DerpolitischeFrühlingklopftandieTür.”Cicero.Besøgt11.December2016.Besøgt10.Maj2017.Tilgængeligvia:http://cicero.de/weltbuehne/demokratie-40-der-politische-fruehling-klopft-an-die-tue

Johansen,TobiasStern(25/4-2017):”DonaldTrumpogBrexisvarslerforåriEuropasdemokratier”.KristeligtDagblad.25.April2017.Sektion1,s.4.Besøgt9.Maj2017.Tilgængeligvia:https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/donald-trump-og-brexit-varsler-foraar-i-europas-demokratier

Kerrn,MortenFlørnæss(02/09-2016):”Femtrintilatledesamskabelse”.Væksthusforledelse.Besøgt10.Marts2017.Tilgængeligvia:http://www.lederweb.dk/strategi/organisationsudvikling/artikel/136830/fem-trin-til-at-lede-samskabelse

KøgeKommune:”SundZone”.Besøgt3.Januar2017.Tilgængeligvia:http://www.koege.dk/borger/Sundhed-og-sygdom/Sundhedspolitik/Sund-Zone.aspx?allowCookies=1

Seneca,Anders(03/03-2017):”Sådanlederdusamskabelse”.Væksthusforledelse.Besøgt10.Marts2017.Tilgængeligvia:http://www.lederweb.dk/strategi/organisationsudvikling/artikel/145400/seneca-at-samskabeeller-skabe-sig

Tortzen,AnneogHelleHygumEspersen(21/09-2016):”Hererlidtfarvetildetnyesort:Tremyteromsamskabelse”.DenOffentlige.Besøgt10.Januar2017.Tilgængeligvia:http://denoffentlige.dk/her-er-lidt-farve-til-det-nye-sort-tre-myter-om-samskabelse