nurse life 7, 2014

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE & SYGEHUS LILLEBÆLT 1PB NURSE LIFENR. 07 SEPTEMBER 2014 SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE & SYGEHUS LILLEBÆLTVi tager hånd om dig

– så du kan tage hånd om patienterne

NR. 07 SEPTEMBER 2014

Sygepleje i primær sektor

De Studerendes Råd:

Pernille er ny

formand

Nye bygninger – nye muligheder

TEMA

Store forventningerVelkommen til et nyt studieår. Velkommen til University College Lille-bælt, Campus Vejle. Og velkommen til den nye formand for De Studerendes Råd ved Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle.

Det faglige tema i Nurselife er denne gang Sygepleje i primær sektor. En stadigt stigende del af sygeplejerskerne vil i de kommende år blive ansat i kommunalt regi for at varetage plejen af et stigende antal ældre borgere med konkurrerende lidelser og komplekse hel-bredsproblemer. Borgernes behov og de sygeplejefaglige udfordringer kan anskues fra forskellige perspektiver. Inde i bladet fortæller sygeple-jestuderende Mathilde Due Worm om de spændende udfordringer, hun har mødt i primær sektor. Lektor Inger Steffensen og klinisk vej-leder Ingrid Dinesen redegør for de sygeplejefaglige krav og det læringspotentiale, der findes på plejecentre og i hjemmesygeplejens udkørende funktioner. Endelig udtrykker Birte Hampton sine behov for, og tilfredshed med, at bo og blive plejet på et plejecenter. Det gælder altså om, at de nye sygeplejersker rustes til at imødekomme behovene og tage udfordringerne i primær sektor op. Og det er helt klart en opgave for Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, som vi tager meget alvorligt. I det kommende år vil undervisningen i ældrepleje bl.a. blive prioriteret og intensiveret.

Vi er så heldige at kunne begynde det nye studieår i helt nye og topmo-derne lokaler i et helt nyt domicil, UCL Campus Vejle. I mere end 25 år har Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle haft til huse i lokaler, som ganske vist var indrettet, men ikke bygget til uddannelsesformål. UCL Campus Vejle

er derimod både bygget og indrettet til moderne uddannelse og varierede studieaktiviteter. Både huset og lokalerne frem-

står lyse og rummelige, og indeklimaet er etableret og styres med højteknologiske midler.

Sygeplejerskeuddannelsen har primært til huse på 2. og 3. etage. Men meningen med at etablere campus er selvfølgelig, at faciliteterne i øvrigt kan anvendes fleksibelt og i samarbejde med de øvrige stude-rende og medarbejdere i huset. Det gælder ikke mindst biblioteket, som har fået en mere fremtrædende plads end førhen. Men også den store, dejlige kantine vil give mulighed for at mødes og skabe faglige og sociale kontakter på tværs af uddannelser og afdelinger.

Nu venter det hele på at blive taget i brug af forventningsfulde og glade studerende. Sammen skal vi skabe et lærerigt studiemiljø, hvor vi alle trives og udvikler os.

Den nye formand for De Studerendes Råd, Pernille Stech Jensen, som præsenteres inde i bladet, vil sammen med de øvrige studierødder komme til at spille en central rolle i den forbindelse. Vi har en lang tra-dition for et konstruktivt samarbejde mellem de studerende og medar-bejderne ved Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. Den tradition vil vi tage med os ind i det nye campus, samtidig med at vi også skaber fornyelse.

Vi har fået stillet nogle fantastiske nye rammer til rådighed. Nu er det op til os at få udfyldt rammerne, at tilføre dem liv og substans. Vi skal have etableret et nyt fagligt og socialt fællesskab i campus, en ny kultur. Det glæder jeg mig til.

Lone Hougaard

Nurse Life

Magasin udgivet af Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle og Sygehus Lillebælt

Redaktion

Lone Hougaard Uddannelseschef (ansvh. redaktør) Lene Jæger Thomsen,Mediegruppen as (redaktør)

Design og produktionMediegruppen as

Oplag1.500 eksemplarer

Forside

Pernille Stech Jensen og Jane Egholt BechFoto: Hyldager Fotografi

2 NURSE LIFENR. 07 SEPTEMBER 2014

Indhold

4

12

Mathilde valgte hjemmesygeplejen Her er udfordringerne større.

Teori skal kobles med praktikDe studerende skal afprøve deres viden på virkeligheden.

Birte Hampton har glæde af sygeplejen i primærsektorJeg har det så godt her.

Plejecenter giver læring og udvikling til de studerendeBeboerne er komplekse og udfordrende.

Pernille overtager formandstelefonenFormandsskabet for De Studerendes Råd skifter.

Sygeplejerskeuddannelsen er flyttetNye forhold - nye muligheder.

Tag cyklen til studietDer er god plads til cykelparkering ved de nye bygninger.

Tutor handler om det sociale Kristina Nissen vil hjælpe de nye studerende til mere socialt fællesskab.

Praktik i udlandet: Signe kom ud af sin comfort zone.

Maria arbejder i NorgeMasser af tillid og ansvar.

Første møde med praktikken Michaela blev bekræftet i sit valg.

FAQ Typiske spørgsmål og svar.

Opslagstavlen

Kalender

04

07

08

10

12

15

18

20

20

22

24

26

27

28

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE & SYGEHUS LILLEBÆLT 3

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE & SYGEHUS LILLEBÆLT 54 NURSE LIFENR. 07 SEPTEMBER 2014

TEKST: LENE JÆGER THOMSENFOTO: HYLDAGER FOTOGRAFI

Der er sikkert en helt særlig grund til at du, der lige nu læser Nurse Life, valgte sygeple-jerskeuddannelsen. Måske er det mulighe-den for at gøre en forskel for andre men-nesker, måske er det de mange forskellige muligheder for arbejde efterfølgende, eller måske er du virkelig fascineret af sår. For Ma-thilde Due Worm på modul 11 var det det sidste. Der er også mange andre aspekter af sygeplejefaget, som hun er glad for, men når det kommer til sår, så kan hun ikke få nok.

– Jo større, jo bedre, siger Mathilde, da Nurse Life møder hende på dørtrinnet til Erik Walter Jørgensens lejlighed. Erik er 89 år, han bor i en ældrevenlig lejlighed i hjertet af Vejle, og han får besøg af Mathilde på grund af nogle diabetessår på fødderne, som ikke vil hele.

Specialisering i studietMathildes interesse for sår fik hende til at vælge spor i uddannelsen, og den priorite-ring har kun fordele, synes hun.

– Når man har et spor i uddannelsen, så har man pludselig mulighed for at få indflydelse på, hvor man kommer i praktik, man har mulighed for at arbejde med noget, som har ens interesse, og så giver det et forspring, når man senere skal søge arbejde. Specielt, hvis man gerne vil arbejde inden for en gren, hvor der er mange om buddet, så er det en klar fordel, mener Mathilde, som selv drømmer om at komme til at arbejde som hjemmesygeplejerske – men skulle hun skifte mening, så hæmmer det hende på ingen måde, at hun har valgt at fokusere på sår, for som hun siger:

– Der er nærmest ingen steder, hvor patien-terne ikke har sår. Det kan være diabetessår, operationssår eller tryksår. Jeg har lige været i praktik på Ortopædkirurgisk Ambulatorium på Vejle Sygehus, og der havde patienterne sår efter operationerne. Det er selvfølgelig nogle helt andre sår, men jeg kunne stadig bruge en masse af det, jeg havde lært i løbet min tid med sporforløb i sår. Det var for eksempel sådan noget med at vurdere, hvilken type behandling et sår kræver, og hvilken produkttype der passer til forskellige sår-

På Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle har de studerende mulighed for at vælge et ”spor” i uddannelsen. Spor giver en særlig mulighed for at have fokus på et fagligt relevant tema og dermed begynde en specialisering.

Her er udfordringerne større

Mathilde valgte spor i uddannelsen i hjemmesygeplejen:

TEMA: Sygepleje i primær sektor


typer. Mit sporforløb har givet mig en bred viden inden for produktvalg til forskellige typer af sår.

Omsorg og uenighederMathilde kommer hjemmevant ind i Eriks lejlighed og på tonen mellem de to, er det tydeligt, at der er en kærlig fortrolighed, selv om de absolut ikke ser verden fra den samme vinkel. Gennem sin uddannelse har Mathilde fået viden om, hvor meget det be-tyder, at borgere med diabetes vælger en sund livsstil, men Erik har ikke tænkt sig at leve efter Sundhedsstyrelsens eller Mathildes anbefalinger:

– Jeg er blevet så gammel, jeg når nok det, jeg skal, selv om jeg ikke lever efter min dia-betes, siger Erik og venter med et glimt i øjet på, at Mathilde skal svare igen.

– Det kan vi to have lange snakke om – det bliver vi aldrig enige om, siger Mathilde diplomatisk og afværgende og ser på mig.

– Erik kan godt lide at få en pølse i pølsevognen eller spise nede i byen, og det er ikke det sundeste mad, han får der. Men vi har snakket om, hvad det betyder, og Erik er klar i hove-det, så han ved godt, hvad han gør. Det er hans eget valg.

– Ja, fra halsen og opefter fejler jeg ikke noget, men nedefter er det noget skravl.

Polyfarmaci i hverdagenPolyfarmaci, altså indtagelse af mere end fem ordinerede lægemidler, er udbredt blandt geriatriske patienter. Og her er Erik ingen undtagelse. Han får medicin mod hjerte-kramper, forhøjet kolesterol, hård mave, høfeber, blodfortyndende, insulin, kalk og jern – og lige for tiden får han også penicillin.

– Høfebermedicinen fik jeg mod nogle smerter i fødderne, fortæller Erik til Mathildes overraskelse.

– Det har jeg da aldrig hørt om, siger hun.– Nej, men det virker, svarer han igen.

FaktaMed et spor får du udvidet din fag-lige profil med en toning, der enten er professionsrettet eller akademisk rettet. Når du har gennemført et spor, har du fået viden, færdigheder og kompetencer på et særligt felt af sygeplejen. Der er to måder at gennemføre et sporforløb. Den ene vej er praksisorienteret, den anden er akademisk rettet. Et spor er en selvstændig del af din uddannelse. Du får 3 ECTS-point ud over din or-dinære studietid på 210 ECTS-point. Men spor gør ikke din studietid længere.

” Når man har et spor i uddannelsen, så har man pludselig mulighed for at få indflydelse på, hvor man kommer i praktik.”

Mathilde er fascineret af de mekanismer, der arbejder i et sår. Her er det et diabetessår, hun tilser.


Det er en af de ting, som Mathilde har været glad for i sin praktik som udekørende hjem-mesygeplejerske i Vest Distrikt 2: Næsten alle borgerne er komplekse, og det kræver meget af sygeplejerskernes faglighed at kunne registrere, vurdere og handle ud fra de observationer de gør sig hos de forskel-lige borgere.

– Man ved aldrig, hvad man kommer ud til. Her er så mange forskellige borgere, og mange af dem har flere konkurrerende lidelser. Her har man mulighed for at lære borgerne rigtigt at kende. I sygehus-sektoren er de fleste jo kun indlagt i to til fire dage, men her i hjemmesygeplejen kan vi komme hos de samme borgere i flere år. Derudover er dagen typisk delt op i en formiddag med hjemmebesøg og en eftermiddag med admi-nistrative opgaver, hvilket Mathilde synes er en dejlig afveksling.

Sår fascinerer migNår man ser bort fra sårene, så har Erik en ret stabil situation, men med mennesker tæt på de 90 år, kan det hurtigt ændre sig, og det skal man være forberedt på, når man kører som hjemmesygeplejerske.

– Vi kan ikke rigtig få has på hans sår, og de kan udvikle sig hurtigt, hvis vi ikke holder øje med dem. Men bortset fra det, så er der ingen problemer, fortæller Mathilde, mens hun skifter hans forbinding og hjælper ham med støttestrømperne. Erik skal være pæn i dag, for han skal til Kolding Sygehus og så-rene skal tilses af specialisterne. Sidste gang han var afsted, var Mathilde med som et led i hendes spor.

– Jeg synes, det er virkelig fascinerende, hvordan man kan se de fysiologiske meka-nismer arbejde i sådan et sår. Kroppen kan

rigtig hurtigt hele et sår, og man kan se for-skel fra dag til dag, når man plejer et sår, for-tæller Mathilde, som kan blive helt opslugt af at fjerne pudsdannelse, fibrinbelægninger og betændelse i et sår.

Masser af støtteSelv om Mathilde har fået lov til at være med i rigtig meget i hendes praktik med sporforløb i uddannelsen, og hun har oplevet stor tillid fra sin leder og sine kolleger, så er hun ikke blevet efterladt alene i de svære situationer.

– Vi sparrer rigtig meget med hinanden. Hver torsdag har vi et fællesmøde med

både assistenter, ergoterapeuter, fysiotera-peuter og andre behandlere, hvor vi taler om de tilfælde, som har brug for en ekstra indsats eller ikke udvikler sig, som vi havde forventet. Desuden er der altid nogen, jeg kan ringe til, hvis jeg er i tvivl om noget, og det har jeg benyttet mig meget af, så jeg ikke skal være bange for at gøre noget forkert.

Når Mathilde en dag dimitterer på Sygeple-jerskeuddannelsen i Vejle, vil hun gerne samle erfaring på en Medicinsk Afdeling et par år, inden hun håber at kunne komme tilbage til hjemmesygeplejen igen.

” Her har man mulighed for at lære borgerne rigtigt at kende. I sygehus-sektoren er de fleste jo kun indlagt i to til fire dage, men her i hjemmesygeplejen kan vi komme hos de samme borgere i flere år.”

Mathilde har valgt at tage et spor i sin uddannelse – det har givet hende mulighed for at fokusere på det, der interesserer hende mest på uddannelsen.

Selv om Mathilde kunne være et barne-barn eller oldebarn til Erik på næsten 90 år, så er der gensidig respekt og sympati mellem de to.


Teori skal kobles med praktikTror du, at praktikken på modul 6, bliver en ny omgang ”grundlæggende sygepleje”? Så kan du godt tro om igen. For det er nu, du skal vise, at du kan omsætte teori til praksis.

TEKST/FOTO: LENE JÆGER THOMSEN

Undervisningen på modul 5 lægger op til den praktik, som finder sted i primær sektor på modul 6. En praktik, som afslører, om de studerende er i stand til at omsætte teori til praksis – og det kan være en svær øvelse.

– Man skal være meget dygtig, for at man kan arbejde selvstændigt i primærsektoren, siger Inger Steffensen, som har en del af den teoretiske forberedelse med de studerende, inden de bliver sendt i praktik.

Hun oplever, at nogle studerende tror, at de skal ud og lære ”grundlæggende sygepleje” en gang til, men hvis det er det eneste, de får ud af den praktikperiode, så skuffer de deres underviser.

– Det har de allerede været ude at lære. Selv om mange af de praktiske opgaver indehol-der grundlæggende sygepleje, så er det ikke det, der skal være i fokus. De skal nu vise, at de kan tolke og handle på den tilstand, som patienten eller borgeren er i, forklarer Inger Steffensen.

Komplekse patienterTilstande, som tidligere krævede, at man var hospitalsindlagt, bliver i dag løst på plejecentre eller i hjemmeplejen. Mange af patienterne er komplekse med flere forskellige sygdomme og medicin, der interagerer med hinanden. Samtidig kan de ældre patienter være meget symptomfattige, så det kræver rigtig meget af sygeplejerskerne at opdage det relevante.

– Når jeg underviser forud for denne prak-tikperiode, giver jeg også de studerende et indblik i det politiske system, som de kom-mer til at arbejde i, siger Inger Steffensen.

Men som en tragt bliver undervisningen også snævret ind og kommer tættere og tættere på klinikken, så hun kommer også omkring forebyggelse, skrøbelighedsmodellen og rehabiliteringssystemet.

– Forebyggelse har et særligt fokus i forhold til ældre. Det skal tænkes ind i meget korte tidsintervaller, men et godt klinisk blik kan opdage de små tegn, der er begyndelsen på færdighedstab, siger Inger Steffensen.

Forskellige mennesker – forskellige løsningerDenne praktik giver også de studerende gode muligheder for at træne deres evner i at samarbejde med patienterne omkring de tiltag, der skal gøres.

– Jeg plejer altid at sige, ”der er ikke nogen, der er mere forskellige end

gamle mennesker”. De har levet et helt liv og samlet mange oplevelser, som giver dem helt forskellige udgangspunkter, når man skal motivere og vejlede i forebyggelse eller tale behandling. Hvad hjælper det, at en syge-plejerske anbefaler en daglig gåtur, hvis patienten aldrig har kunnet lide at gå ture? Det er nødvendigt at lære de mennesker, man plejer, at kende, så man sammen med dem kan finde frem til de muligheder, der giver mening og er realistiske.

Lektor Inger SteffensenHar 13 års klinisk erfaring fra henholdsvis Skadestue/Modtagelse og Kirurgisk Ambulatorium. Siden 1993 har Inger undervist – først på Social- og Sundheds- skolen og siden på Sygeplejeskeuddannelsen i Vejle hvor hovedområdet er ældresygepleje. Inger Steffensen har løbende uddannet sig og har blandt andet studeret voksenpædagogik, medicinsk antropologi og gerontologi.




Livet går ikke altid, som man ønsker det. Da Birte Hampton var en ung kvinde, forelskede hun sig hals over hoved i den spændende og charmerende englænder, der blev far til hendes børn og gav hende det flotte efter-navn. Det endte i det, som Birte omtaler som en ”lykkelig skilsmisse”, for den lykke-lige forelskelse blev afløst af mandens luner, utroskab og spilleglæde, som satte familien i gæld. Hun brød sammen, og den livsglade og

eventyrlystne kvinde kom til at leve et liv på førtidspension.

I dag sidder hun i sin stol, nydelig med håret sat og diskret make up. Selv om hun smiler venligt, så er det tydeligt, at livet har mærket hende.

– Jeg har ikke altid været så glad, som jeg er i dag, siger hun ærligt.

Ukrudt forgår ikke så letBirte Hampton har fremskreden slidgigt i

ryg, nakke og hofter, hun er blevet fejlopereret i den ene hånd, så den i dag er forkrøblet, hun har stomi og smerter. Men på pleje-centeret er der altid nogen, der kan hjælpe hende med stomi-posen, hun får smertestil-lende morfin, og tre gange om ugen får hun væske i drop. Hun kom til plejecenteret efter at være blevet opereret for tarmslyng i syv timer. Efter den omgang var hun så svag og afkræftet, at hun ikke var sikker på, at hun ville overleve.

– Men ukrudt forgår ikke så let, spøger hun.

En af de borgere, der har glæde af, at primær sektor er blevet i stand til, at håndtere flere komplekse tilfælde, er 75-årige Birte Hampton. Hun bor på Plejecenter Hejlskov i Egtved.

Jeg har det så godt her

Birte bor på plejecenter:



Efter operationen flyttede hun ind i en mid-lertidig beboelse, men efter et par måneder stod det klart, at Birte ikke blev i stand til at flytte hjem igen, og hun fik i stedet tilbudt en lille lejlighed i en af plejecenterets bygninger, hvor hun i dag bor sammen med ti andre.

– Det er så dejligt at bo her. Jeg er blevet be-handlet så godt alle steder, siger hun, og det er især med en kærlig tanke til personalet, at ordene kommer.

Det var ellers ikke en glad Birte Hampton, der flyttede ind for et års tid siden.

– De første fire måneder græd jeg hele tiden, fortæller hun om den svære tid, hvor hun

både var plaget af smerter, sorg over ikke at kunne flytte hjem igen og frustration over alle de ting, hun ikke længere var i stand til at gøre. Det er ikke nemt at skulle være afhængig af andre. Men udover, at hendes fysiske til-stand er blevet bedre, og hun har fået den fornødne hjælp, så har plejepersonalet også været gode til at hjælpe hende med at blive glad igen.

– Jeg vil jo gerne det hele selv, men man skal jo huske at være glad for, at man kan få hjælp, siger hun. Birte har selv en fortid som sygeplejerske, men hun tror ikke, at det har gjort det nemmere at skulle overgive sig til personalets pleje – tværtimod.

Plads til luksusdyrBirte får hjælp til personlig pleje, medicinsk be-handling og praktiske opgaver. Frokost og af-tensmad spiser hun i spisestuen sammen med de øvrige beboere, men Birte er et luksusdyr, der får serveret sin morgenmad på sengen. For her foregår hverdagen på beboernes præ-misser, og de bidrager selv til de praktiske op-gaver i det omfang, de er i stand til det.

– De hjælper med at lave mad, og vi har en ældre herre, der gerne vil bage, fortæller Jannie

Jensen, der er social- og sundhedshjælper på plejecenteret. På Plejecenter Hejlskov er plejepersonalet der for at hjælpe bebo-erne med det, de ikke selv kan klare, men det er beboernes hjem, og det er dem, der bestemmer. Her er ikke faste sovetider, og hvis man har lyst til at gå omkring i morgen-kåbe den halve dag, er der ikke nogen, der blander sig i det.

Mulighed for oplevelserSelv om beboerne på den måde beholder deres privatliv og selvstændighed, så betyder det ikke, at de er overladt til sig selv. Der bliver arrangeret ture, hvilket giver en dame som Birte mulighed for at komme ud og op-leve verden.

– Jeg kan ikke så godt selv tage af sted på grund af min stomi, men på turene er der personale med, som kan hjælpe mig, hvis det bliver nødvendigt, fortæller hun. I dag, hvor hun mødes med Nurse Life, er der en uge til hendes 75-års fødselsdag. Her har personalet hjulpet hende med at arrangere festen og sende invitationer ud.

– Jeg elsker dem, siger hun lige ud til Nurse Life, inden vi takker af for denne gang.

FaktaPlejecenter Hejlskov består af fem leveboenheder, hvor hver beboer har hver sin lejlighed. Hvert hus er indrettet med lejligheder og fællesarealer, hvor-til der er knyttet en fast stab af personale. Der fokuseres på selvbestemmelse og demokra-tiske beslutninger i det enkelte hus, så vidt det er praktisk og økonomisk muligt. Der lægges vægt på, at personalet i samar-bejde med beboerne varetager almindelige daglige gøremål, som for eksempel madlavning, tøjvask, rengøring, tømme post-kasse osv. Plejecenter Hejlskov giver således mulighed for at kunne bo individuelt, suppleret med livet i fællesskabet.

” Jeg vil jo gerne det hele selv, men man skal jo huske at være glad for, at man kan få hjælp.”



Lige uden for Vamdrup, syd for Kolding, ligger Plejeboligerne Vesterled. Det er en af den slags små landsbyer, hvor der er flagstænger og æbletræer i haverne, og hist hvor vejen slår en bugt, ligger plejecenteret. Indenfor emmer det af idyl, og det er også en smilende og venlig sygeplejerske og klinisk vejleder Ingrid Dinesen, som tager imod mig. Ingen ridser i overfladen her. Og så alligevel. Jeg har ikke talt længe med Ingrid, inden hun afslører en høj faglig stolthed og beslutsomhed i for-hold til hendes valg af arbejdsplads. Ingrid

Dinesen arbejder ikke på et kommunalt plejecenter, fordi hendes karriere er gået i stå, men fordi hun her får en hverdag med mange forskellige faglige udfordringer, der kræver kreativ problemløsning, et skarpt øje for symptomer og et overblik over de mange tekniske hjælpemidler, der kan bruges til at skåne sygeplejerskerne og øge borgernes sundhed og komfort.

– På sygehuset er patienterne så kort tid, men her får vi livet til at hænge sammen. Samtidig bliver det mere og mere komplekse tilfælde vi skal tage os af – hvornår skal lægen se et sår igen? Reagerer beboeren uhensigts-

mæssigt på medicinen? Hvilke kompetencer er det muligt at rehabilitere, og hvilke skal der laves nye strategier for?

Hele menneskerI dag er det sådan, at man typisk bliver ud-skrevet fra hospitalet, når man ikke længere har brug for en decideret behandling. Det er i den primære sektor, at patienterne skal have den støtte og genoptræning, de har brug for.

– Her kan vi komme omkring det hele men-neske, og som sygeplejersker skal vi arbejde komplekst. Her skal man lære et menneske

På overfladen kan et plejecenter i en landsby måske virke som en søvnig og lidet inspirerende ramme for unge, driftige sygeplejestuderende, men under den stille overflade er der masser af læring og udviklingspotentiale.

PLEJE AF HELE MENNESKER

FaktaKlinisk vejleder Ingrid Dinesen har arbejdet seks år på Plejeboligerne Vesterled, men har arbejdet som sygeplejerske de seneste 25 år. Hun har blandt andet været i psykiatrien, hjemmesygeplejen, på Karkirurgisk Afdeling, arbejdet som visitator og med forebyggelse.



at kende og ikke bare et sår, siger Ingrid Dinesen om en af de store forskelle på at arbejde i den primære sektor og hospitalernes afdelinger.

– Den første tid de studerende er her, kan de have svært ved at se, at deres opgaver adskiller sig fra det social- og sundhedshjæl-perne laver. De skal hjælpe med at få borgerne ud af sengen, med morgenmad, personlig hygi-ejne og så videre. Men deres observationer er meget anderledes, og her er der mulig-hed for at kombinere teori og praksis. For at kunne forebygge og fremme sundheden hos beboerne, så skal vi kende dem og finde ud af, hvad de tidligere i deres liv har brugt som motivationsfaktor. Her på stedet har vi ek-sempelvis besøgshunde, men det er jo ikke alle, der kan lide hunde, forklarer Ingrid Dinesen. En af de udfordringer, Ingrid Dine-sen giver sine studerende, er at lave et mind-map over de borgere, som de tager sig af:

– Hvilke problemer er der, som enten bebo-eren eller den studerende ser, hvilke diagnoser er der stillet, er der andre symptomer? Hvilke kompetencer og muligheder har beboeren? Alle, der bor her, har noget. Det kan være smerter, nervøsitet, ødemer, tunghør, mad-lede. Så skal de studerende undre sig. Hvor-for er der ødemer, når der allerede er ordi-neret vanddrivende medicin? Og hvad kan vi gøre ved det? Skyldes madleden forstoppel-se, svamp i munden eller ømme tænder? Det er her, der er forskel på, hvad sygeplejersker og hjælpere opdager, fortæller Ingrid Dinesen.

Lokke, overtale og motivereDe fleste af beboerne på Vesterled har en demensdiagnose og endnu flere har symp-tomer. Det betyder, at de ikke altid opfører sig hensigtsmæssigt eller vil lytte til fornuft. En urinvejsinfektion kan betyde, at de ikke vil spise eller en fyldt ble kan give aggressioner.

Lovgivningen siger, at sygeplejersker ikke må bruge tvang, medmindre patienten er til fare for sig selv eller andre.

– Nogle af patienterne med demens bruger ble. Det kan være fordi, de ikke længere har kontrol over lukkemusklerne, eller fordi de har glemt, hvordan man bruger et toilet. Selv om de synes, det er ubehageligt med affø-ringen i bleen, så er det ikke sikkert, at de vil lade os skifte bleen. Her er valget egentligt ret enkelt. Jeg synes, det er omsorgssvigt at lade nogen gå rundt med en beskidt ble, og på sigt kan det også udgøre en helbredsri-siko. Der kan opstå sår og infektioner, og nogle vil måske forsøge at fjerne det selv, få det på hænderne og i maden, fortæller Ingrid Dinesen.

– Når vi har de tilfælde, kan vi søge en dispensation til at anvende magt i en pe-riode. Det bruger vi typisk til at få kørt en pædagogisk handleplan ind. Mange demente har det bedst med, at det er de samme ting, der sker hver gang, og her er de pædagogiske handleplaner et rigtig godt værktøj til, at vi alle sammen gør det samme, selv om vi ikke er på vagt sammen.

Etik i praksisIngrid Dinesen har efterhånden også udvik-let et helt katalog af metoder til at samarbejde med patienterne i stedet for at blive magtes-løs. Nogle gange kan det hjælpe at vente ti minutter, andre gange kan det være, at det skal være en anden sygeplejerske, der tager over på opgaven. Det handler om at lokke, motivere og overtale patienterne.

Indimellem er der dog tilfælde, hvor det ikke lykkes, og hvor det er svært at finde den rig-tige løsning, og så bliver fagligheden sat på prøve.

– For nogle år siden havde vi en fin ældre dame boende. Hun klædte sig ulasteligt, havde pæne manerer og holdt på formerne. Som hendes demens blev værre, var hun ikke læn-gere i stand til at opretholde den pæne facon. En søndag satte hun sig ved glasdørene i indgangen helt og aldeles nøgen – til skue for besøgende, som vi har mange af om søn-dagen, og forbipasserende udenfor. Det var en lun sommerdag, og hun var på ingen måde til fare for sig selv eller andre, men er det ikke omsorgssvigt at lade hende sidde der? Ikke mindst med tanke på den dame hun havde været? Hvordan ville hendes på-rørende have haft det, hvis de var kommet?, spørger Ingrid Dinesen retorisk. Der var mange overvejelser for hende og hendes kolleger, for ifølge lovgivningen havde damen ret til at sidde der, men ud fra et medmenne-skeligt og omsorgsfuldt perspektiv skulle hun tildækkes.

Det kan du i primær sektorArbejdsopgaverne er mange, og det er mulighederne også. Her er et udpluk af de administrative opgaver:

• Lave plejeplaner• Sende indlæggelsesrapporter• Udforme pædagogiske

handleplaner• Lave ArbejdsPladsVurderinger• Udarbejde sygeplejediagnoser

Derudover er der et hav af prak-tiske opgaver – både direkte og indirekte relateret til beboerne.

” Mange demente har det bedst med, at det er de samme ting, der sker hver gang, og her er de pædagogiske handleplaner et rigtig godt værktøj til, at vi alle sammen gør det samme, selv om vi ikke er på vagt sammen.”


Pernille Stech Jensen er den nye formand for De Stude-rendes Råd. Hun erkender, at hun ikke helt ved, hvad hun går ind til – og der er ikke meget hjælp at hente hos afgåede formand Jane Egholt Bech.

TEKST: CARSTEN G. JOHANSENFOTO: HYLDAGER FOTOGRAFI

– Jeg har givet stafetten videre til Pernille. OG telefonen, smiler Jane Egholt Bech.

Nurse Life mødte Jane sammen med den nye formand for De Studerendes Råd (DSR) Pernille Stech Jensen den samme dag, som de havde skiftet roller. Den dag, hvor sid-ste semesters nyuddannede sygeplejersker holdt deres dimission på den gamle skole. Den sidste vigtige dag på den gamle skole.

For i dag, efter sommerferien, er alle stude-rende jo rykket ind i de nyindrettede lokaler i det centrale Vejle, og det er en del af grun-den til, at Jane ikke har kunnet rådgive den nye formand om kommende udfordringer.

– I forbindelse med flytningen har vi også delt de aktive studerende anderledes op, så de sociale arrangementer primært ligger hos én gruppe, mens De Studerendes Råd tager

Pernille overtager formandstelefonen


sig af det faglige og uddannelsespolitiske, for-klarer Pernille Stech Jensen.

For hende var det logisk at melde sig til DSR kort efter sin entre på uddannelsen. På den måde fik hun hurtigt et netværk blandt stu-derende på tværs af årgangene og følte sig som en del af uddannelsesinstitutionen.

– I begyndelsen var det mest det sociale, jeg var glad for, smiler Pernille.

Hun fik dog hurtigt smag for studenterar-bejdet og gik med i forskellige udvalg. Her fik hun indblik i undervisernes planlægning af undervisningen, lod sin stemme høre og var allerede ved indgangen til 2014 udvalgt til at skulle afløse Jane Bech som formand. Siden har de to kørt parløb om mange opgaver,

som de sygeplejestuderende i Vejle har tradi-tion for. Og nu er Pernille klar til at tage over – selvom hun ikke ved, hvad hun går ind til.

– Mange ting bliver ændret, fordi vi er flyttet til et nyt sted. Så jeg tænker, at vi først skal lære det nye UCL Campus Vejle at kende og så finde nogle nye studerende til at deltage i rådsarbejdet. De Studerendes Råd fortsætter med at være et udvalg for Sygeplejerskeud-dannelsen, men de socialrådgiverstuderende er med i det nye sociale udvalg, siger Pernille.

Hun forestiller sig, at en stor del af hendes arbejde kommer til at dreje sig om at skabe fællesskab mellem studerende på den nye adresse – og ellers holde fast i nogle af de ting, der fungerer godt i forvejen. F.eks. bliver der fortsat afholdt Karrieredag og Jobansøg-ningsdag.

Bliv ved at reflektereForgænger Jane Bech holdt afgangstalen til de dimitterende sygeplejersker og formanede dem, at ”Det er rigtig vigtigt som sygeplejerske, at man bliver ved med at reflektere over egen, kollegers og patienters handlinger, og tage positivt og undersøgende imod deres kritiske, konstruktive røst”.

Og det blev så hendes sidste handling som formand i et år, hvor hun selv mener, at hun primært fastholdt en allerede velfungerende struktur blandt de engagerede studerende på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle.

– Jeg har været med til nogle vigtige ting. Det handler f.eks. om den ændrede måde at søge praktikpladser på – indtil 2013 skulle de studerende selv vælge, og det gav en del konflikter i nogle klasser.

– Det er også vigtigt, at vi studerende har været med på sidelinjen, da modul 2-eksa-men blev ændret til gruppeeksamen med videooptagelser. Vi var i begyndelsen ret be-kymrede over den prøveform, og det var vigtigt, at vi blev hørt. Selvom det kun var detaljer, vi kunne forandre i dén sammen-hæng, siger Jane Egholt Bech.

” Vi skal have opbygget et helt nyt studiemiljø, og jeg vil gerne hjælpe med at forklare de nye muligheder for mine medstuderende.”

Jane Egholt Bech trækker sig i baggrunden i De Studerendes Råd og koncentrerer sig om sin bachelor-opgave, mens Pernille Stech Jensen overtager formandsposten samtidig med indflytningen i det nye campus.


Pernille Stech Jensen, 24 år• Egentlig uddannet frisør men

ønskede mere udfordrende arbejde med mennesker. Tog enkeltfag samtidig med et side-løbende arbejde på plejehjem.

• Jeg skal være sygeplejerske for-di: Jeg har lyst til at arbejde med mennesker, hvor jeg kan hjælpe og gøre en forskel.

• Jeg er formand for De Studerendes Råd fordi: For at udfordre mig selv og fordi jeg brænder for det studenterpolitiske arbejde.

Hun er fra denne sommer begyndt på modul 13 med valgfag, og herefter skal hun i gang med at skrive sit LbD-bachelorprojekt på Børneafdelingen på Kolding Sygehus.

Forklaring nede på jordenPernille Stech Jensen er nu kvinden, der bærer en af formandspostens privilegier: Formands- telefonen. Og måske bliver telefonen et af hendes vigtigste redskaber, når hun skal arbejde med at definere sin rolle som for-mand for en studenterorganisation, som står over for helt nye opgaver.

– Der har jo været stigende interesse for stu-denterpolitisk arbejde i de senere år, og jeg glæder mig til at finde de helt rigtige blandt mine medstuderende til at deltage i de råd og udvalg, som giver os indflydelse på ud-dannelsen.

– Vi skal have opbygget et helt nyt studie-miljø, og jeg vil gerne hjælpe med at forklare de nye muligheder for mine medstuderende. Fra mine tidligere opgaver med De Stude-rendes Råd ved jeg, at det kan være vigtigt med en helt nede-på-jorden forklaring fra en studerende, når de nye ting skal forklares ude i klasserne, siger Pernille Stech Jensen.

Så alt tyder på, at Pernilles vigtigste for-mandsopgave i det kommende studieår bliver at tale med undervisere og medstuderende, så alle har én at dele deres bekymringer – eller glæder – med i det nye UCL Campus Vejle. Og at netop formandstelefonen bliver hendes væsentligste arbejdsredskab, når Pernille skal repræsentere alle Vejles syge-plejestuderende i den helt nye sammen-hæng, de er på vej ind i.

” Vi skal have opbygget et helt nyt studiemiljø, og jeg vil gerne hjælpe med at forklare de nye muligheder for mine medstuderende.”

Pernille har fulgt Janes formands-arbejde på nært hold i det seneste semester, så hun er godt forberedt på sine nye opgaver.


TEKST: CARSTEN G. JOHANSENFOTO: CARSTEN G. JOHANSEN, HYLDAGER FOTOGRAFI

– Vi har fået alle vores ønsker opfyldt!

Uddannelseschef Lone Hougaard er lige så spændt som sine undervisere og stude-rende, når det gælder uddannelsens flytning fra de tidligere lokaler på Soldalen i Vejles industrikvarter til det splinternye UCL Campus Vejle i udkanten af midtbyen.

– Alt, hvad vi gerne ville have i nye lokaler, er blevet, som vi bad om. Så vi kan fortsætte med den samme skemalægning, vi var tilfredse med før flytningen, og oveni har vi så fået en masse nye og forbedrede muligheder, slår uddannelseschefen fast.

Så selvom der er meget ekstra arbejde med en flytning, og der altid vil opstå uforudsete udfordringer, er det de positive forventnin-ger, der dominerer. Også i forhold til de studerendes gruppearbejde, hvor de må sige farvel til de små grupperum i de gamle

lokaler. I stedet skal de vænne sig til at sam-arbejde rundt om på de store fællesarealer på UCL Campus Vejle.

– Jeg har hørt de studerende bekymre sig om, at der ikke længere er grupperum. Men jeg forventer ærligt talt ikke, at det kommer til at give problemer, når vi kommer i gang, siger Lone Hougaard.

– Selvom de kommer til at arbejde på en anden måde, får de adgang til de samme faciliteter, de havde tidligere: Samtlige af

Sygeplejerskeuddannelsen er flyttet ind i nye lokaler i Vejles midtby, og det er ikke kun vejen til skole, der er ændret for de studerende. Nye forhold giver nye studiemuligheder – ikke mindst med de praktiske øvelser i CareLab.

Nye forhold – nye muligheder

Uddannelsen er flyttet til nye bygninger


de skærme, som sad i grupperummene på Soldalen, er blevet sat op hernede. Og ind-retningen – med f.eks. lyddæmpning og op-sætning af borde, stole og sofaer på fælles- arealer – er lavet med udgangspunkt i mange års erfaringer fra andre uddannelsesinstituti-oner. Så der er grupperum – bare ikke læn-gere med en dør, man kan lukke efter sig, smiler uddannelseschefen, og tilføjer:

– Vi skal selvfølgelig følge op på, hvordan det kommer til at fungere, men jeg er ikke vold-somt bekymret.

Masser af senge i Care LabDe studerende kan også glæde sig til nye og forbedrede forhold for deres CareLab, der er indrettet som hospitalsstuer, hvor de kan træne forskellige sygeplejeteknikker.

CareLab har kun taget de allerbedste ting med fra Soldalen – mange af tingene er skiftet

ud med nyt. Og så er der også kommet en del mere udstyr til, som vil give de studerende bedre muligheder, end de havde tidligere.

– Udstyret er splinternyt – noget af det er mere moderne end det udstyr, de studerende kommer til at møde på mange af de rigtige afdelinger ude på sygehusene. CareLab er også blevet større, så vi nu har fire store stu-er med hver fire senge, foruden et specielt lokale til højteknologisk simulationsundervis-ning, siger Lone Hougaard.

SundhedskufferterForuden hospitalsstuerne har uddannelsen fået en stor mængde nyt IT-kommunikati-onsudstyr – udstyr som kommer til at spille en meget vigtig rolle for fremtidens sygeple-jersker til eksempelvis telemedicin. Teleme-dicin kan bruges i forbindelse med mange forskellige slags sygepleje til patienter, der ikke er indlagt. Patienterne er derhjemme,

og sygeplejersken har kontakt med dem via forskellige digitale løsninger.

– Vi har alt det mest moderne sundheds-teknologi, så de studerende får mulighed for at arbejde med telemedicin og elektronisk patientjournal (EPJ). Uddannelsen har også anskaffet flere ”patient-kufferter”, siger Lone Hougaard.

En patient-kuffert indeholder mobilt tele-udstyr, som giver patienten mulighed for at kommunikere med sygeplejersken i et digitalt telesystem, som er lukket for andre digitale brugere. Kufferten indeholder bl.a. kamera, så patienten og sygeplejersken kan se hinanden og så sygeplejersken f.eks. kan se på patienten, om der er symptomer, som kræver en ekstra indsats.

– Patientkufferter bliver meget vigtige i frem-tiden, fordi der bliver stadig flere ambulante behandlinger af stadig mere syge patienter, så patienterne ønsker en effektiv sikkerheds-line til sundhedspersonalet. Derfor har det stor betydning, at sygeplejerskerne får øvelse i at bruge udstyret, siger Lone Hougaard.

Tværprofessionel med socialrådgiverstuderendeI det hele taget bliver faciliteterne i undervis-ningslokalerne forbedret på de fleste punkter. Det gør naturligvis en forskel, at UCL Campus Vejle er bygget til at være en uddannelses- institution – de gamle lokaler var bygget som administration for en bank, før UCL overtog dem.

Samtidig med flytningen bliver der optaget endnu et hold af socialrådgiverstuderende på UCL Campus Vejle, og denne gruppe stu-derende kommer til at udgøre en stigende del af de studerende på adressen. Også i under-visningstimerne, hvor sygeplejestuderende og socialrådgiverstuderende fremover skal have fælles undervisningsforløb.

” Vi har alt det mest moderne sundhedstekno-logi, så de studerende får mulighed for at arbejde med telemedicin og elektronisk patientjournal.

Linda Risager har knoklet med at indrette det nye CareLab, der har fået mere plads og flere tekniske muligheder.


– Vores pædagogiske tanker om sygeple-jerskeuddannelsen er de samme som hid-til, men på langt sigt skal vi arbejde mere og mere sammen. Som en start bliver der i løbet af efteråret tilrettelagt et tværpro-fessionelt undervisningsforløb, som også bliver tilbudt socialrådgiverstuderende i 2015, forklarer Lone Hougaard.

Indflytningsarrangement og indtagelseMen de første mange uger kommer også til at være en tilvænning, hvor både undervisere og studerende skal gå på opdagelse i de mu-ligheder, som har ændret sig efter uddannel-sens flytning.

Dette magasin kommer på gaden før UCL Campus Vejles indflytningsarrangement 3. september, hvor holdene i hele huset kom-mer på visit hos hinanden. Det vides heller ikke, hvordan den planlagte fredagsbar kom-mer til at forløbe, eller om der udvikles et samarbejde med ”genboerne” fra Erhvervs-akademi Lillebælt på Boulevarden om at holde fælles fester (de første møder om et samarbejde er allerede afholdt).

Disse – og mange andre nye tiltag – udvikler sig over de kommende år, hvor det vil vise sig, hvilken betydning den nye adresse får for udviklingen af det sociale liv omkring uddan-nelsen.

Indtil videre ved vi, at mulighederne for at tilbyde en god, varieret og fremtidsorienteret undervisning er blevet forandret – til det bedre! Hvad der ellers sker på Vestre Engvej 51 C i de kommende år er ukendt. Og i høj grad afhængigt af, hvad de studerende selv ønsker at bruge deres nye uddannelsessted til.

Innovation på 3. salNy adresse betyder ikke bare nye pladser i klassen for de sygeplejestuderende. De får også mulighed for at rykke og udvikle deres faglighed på helt nye og anderledes måder.

Det kommer til at ske på 3. sal, hvor UCL Campus Vejle har indrettet et ”Innovati-onslaboratorium” og ”Studentervækst-hus”. Laboratoriet er bl.a. indrettet af sygeplejerskeuddannelsens lektor Merete Drachmann. Men hvad indholdet bliver, er i høj grad op til de studerende selv.

– Det er et sted, hvor de studerende kan lufte og afprøve deres tanker om, hvor-dan de kan gøre hverdagen bedre for patienterne. Men ikke som udgangspunkt et sted, hvor der arrangeres skemalagt undervisning, siger Merete Drachmann.

– Det handler om at styrke de sygeple-jestuderendes ideudvikling og kreativi-tetsprocesser. Hvordan kommer de vide-re med de overvejelser, der vokser ud af enten studier eller praksis? Og hvordan kan deres ideer skabe merværdi for patienter eller for organisationen? sup-plerer Nicolai Nybye, projektleder for det nye Studentervæksthus UCL.

Stjerneeksemplet på, hvad det kan betyde, når en sygeplejerske reflekterer over sit arbejde, er virksomheden Coloplast, som tog sit udspring i en sygeplejerskes over-vejelser om at udstyre stomipatienter med en pose til at sætte direkte på huden. Et andet eksempel er Aalborg Sygehus’ Ide-klinik, hvor sygeplejersker bl.a. bidrog til udviklingen af en ”ilt-sut” til små børn,

der har behov for ilttilskud, f.eks. i for-bindelse med operation.

– Det har stor betydning, at der er et kon-kret sted at gå hen, når man skal afprøve nye ideer. Innovationslaboratoriet skal dels være hjemsted for det nye TPM-modul (Tværprofessionelt modul, red.), men det skal også være stedet, hvor studerende kan lufte ideer, som ikke har direkte re-lation til studieplanen, forklarer Merete Drachmann.

Tilknytningen af Nicolai Nybye, der har en fortid hos bl.a. Fonden for Entre-prenørskab, giver de studerende et kva-lificeret modspil til deres ideer, samtidig med at han kan hjælpe dem med at søge støtte og hjælp til deres projekter.

– Et af de entreprenørielle forløb, vi kom-mer til at køre i dette efterår, bliver at etablere velgørenhedsevents, som de studerende selv finder på. Det skal bl.a. træne dem i at iværksætte og benytte deres faglighed i nye kontekster samt benytte netværk og fundraising, forklarer Nicolai Nybye.

Et andet initiativ bliver et seminar for studerende om offentlig innovation.

Nicolai Nybye står i spidsen for UCL’s Studentervæksthus – et projekt som om-fatter alle UCL’s afdelinger i Syddanmark – og vil blive at træffe i Vejle på udvalgte dage. Merete Drachmann er daglig kon-taktperson for Innovationslaboratoriet i Vejle.

Kantinen benyttes af både UCL Campus Vejle og naboerne fra Sundhedshuset, så det bliver et livligt centrum på den nye adresse.

18 NURSE LIFENR. 06 FEBRUAR 2014

TEKST: CARSTEN G. JOHANSENFOTO: LASSE HYLDAGER, CARSTEN G. JOHANSEN

Bygningen tager sig ganske imponerende ud, allerede når man er på vej derhen.

UCL Campus Vejle har fået ny adresse på Vestre Engvej i den centrale del af Vejle. Nærmeste nabo er Sundhedshuset, som ud-gør den anden halvdel af nybyggeriet. Sund-hedshuset skal ud over Vejle Kommunes sundhedsafdeling, tandpleje og socialpsykia-tri også rumme Region Syddanmarks afde-ling for Traume og Torturoverlevere.

Det tætte naboskab giver gode muligheder for samarbejde på tværs mellem uddannelser og praksis.

– Man må kun parkere tre timer lige uden for huset. Til gengæld er der masser af p-pladser længere ude af Vestre Engvej ved cirkuspladsen, forklarer UCL’s bygningskonstruktør Helle Ravn.

– Og her er masser af cykelstativer lige over for indgang C, som er UCL’s hovedindgang, siger bygningskonstruktøren med et smil.

Studiemiljø og avanceret akustikDer venter gode rammer for studielivet i det splinternye og topmoderne byggeri.

Kantinen, som drives af DGI-huset, bliver et mødested for alle husets brugere og kom-mer til at bidrage positivt til et dynamisk studiemiljø. Det samme gør de meget store

områder især i stueetagen, der er udlagt til fællesområde.

En stor mængde borde, stole og andre møb-ler giver masser af muligheder for at sætte sig sammen i studiegrupper. Især rundt langs væggene og i de små nicher, hvor computer-skærme til studiebrug sættes op.

– Der er indkøbt nye lækre møbler – så ikke alt fra de tidligere lokaler på Soldalen bliver genbrugt. Det bidrager jo også til, at her er et godt miljø, siger Helle Ravn.

I alle områder, hvor folk bevæger sig rundt, er der arbejdet grundigt med akustikken: På væggene er der den mest avancerede beklædning til lyddæmpning – allerede før

Der er kælet for detaljerne i UCL Campus Vejle, hvor sygeplejestuderende i Vejle har deres daglige gang fra dette efterår. Og der er god plads til parkerede cykler.

Tag cyklen til studiet


møblerne var installeret, var det tydeligt at høre, at der ikke er nogen form for rungen eller ekko, selvom der er 15 meter op til loftet.

– Lydisoleringen er den samme, man bruger i biografer. Det kaldes træbeton og fås ikke bedre; det svarer til at sætte æggebakker på alle vægge, forklarer bygningskonstruk-tøren.

Ny teknik viser vej og forbinderHelle Ravn arbejder også på at implementere Google Wayfinding i huset.

– Det fungerer ligesom i Kastrup Lufthavn. Når du har downloadet app’en, kan den føre dig frem til det lokale, du leder efter. Den kan endda finde de undervisere, som opretter sig i systemet, siger Helle Ravn.

Når de studerende når frem til det rigtige lokale, behøver de ikke banke på for at sikre, at de er gået rigtigt. På væggen uden for undervisningsrummene fortæller en lille infoskærm, hvad der foregår indenfor lige nu.

Sygeplejestuderende er vant til at arbejde med intelligente, tekniske løsninger. Vi beskriver andetsteds i dette blad forbed-ringerne i CareLab. De studerende havde også på Soldalen et Telepresence rum, hvor de kunne følge undervisning samtidig med andre UCL studerende i f.eks. Odense. På UCL Campus Vejle er der indrettet to Telepresence rum, så denne type undervisning kan bruges i større ud-strækning.

En nøje udtænkt planUCL’s aktiviteter i Vejle, som hidtil har været spredt på tre adresser, samles nu i UCL Campus Vejle. Det betyder, at Sygeplejerskeuddannelsen og Social-rådgiveruddannelsen, som også delte studiested på Soldalen, nu også deler faciliteter med Center for Undervis-ningsmidler, Videreuddannelsen og Ledelsesakademiet Lillebælt.

I stueetagen, hvor man kommer ind, er der kantine og fællesareal, der samtidig fungerer som studiemiljø til f.eks. gruppe- opgaver. I stuen er der også indgang til et flot, todelt auditorium, som har plads til 282 tilhørere – når det opdeles i to, kan der sidde 91 i det ene og 181 i det andet.

På den centrale trappes repos får Studieadministrationen en skranke, hvor de studerende kan henvende sig mellem kl. 11 og 13, dog ikke onsdag.

1. sal indeholder Center for Undervis-ningsmidler og UCL Biblioteket.

2. sal er viet til undervisningslokaler, studievejledning og undervisernes arbejdspladser. Små møderum kan anvendes til samtaler og vejledning med de studerende.

Studieadministrationen har også kontorer på 2. sal. Ekspeditionen af studeren-de foregår på trappen, som skrevet ovenfor.

På både 1. og 2. sal er der også fælles- arealer, hvor studerende kan samles om opgaver eller bare for at slappe af med en snak.

3. sal indeholder det moderniserede CareLab. I CareLab er der installeret et nyudviklet lydanlæg, som bidrager til at gøre patientsimulationer mere ægte, og der er arbejdet med indretningen – f.eks. er nogle vægge malet i jordtoner, fordi det har en beroligende effekt.

På etagen ligger også et nyt orange-malet Innovationslaboratorium, hvor studerende kan arbejde med udviklings-projekter og entreprenørskab – også i samarbejde med eksterne parter.

Desuden ligger UCL’s direktion og stabsfunktioner på 3. sal.

UCL-betalingskortKantinen i UCL Campus Vejle er for alle. Men de studerende og medarbejdere i UCL skal have rabat på priserne. Derfor arbejdes der på at skabe et UCL-kort til betaling i kantinen.

UCL’s kantinepersonale fra Soldalen er i øvrigt overført til den nye adresse, selvom det nu er DGI-huset, som står for driften.

” På væggene er der den mest avancerede beklædning til lyddæmpning – allerede før møblerne var installeret, var det tydeligt at høre, at der ikke er nogen form for rungen eller ekko”


TEKST/FOTO: CARSTEN G. JOHANSEN

Kufferterne er pakket, og når du læser dette blad, er Signe Krogshave Dahlgren sikkert lige taget afsted. Til Norge, nærmere betegnet Trondheim, hvor hun tilbringer otte uger af sin praktik på modul 6 i hjemmesygeplejen.

– Jeg har ikke været ude at rejse, før jeg be-gyndte på uddannelsen. Så jeg tænkte, at det skulle være nu, at jeg tog ud og oplevede verden, forklarer Signe til Nurse Life.

– Jeg er normalt meget glad for trygheden derhjemme. Så jeg tænkte, at jeg har brug for at komme ud af min comfort zone. At udfordre mig selv.

Ansøgningen er stort arbejdeUdfordringerne begyndte allerede på mo-dul 4, hvor Signe tænkte situationen godt igennem. Hun fandt ud af, at hendes rejse skulle foregå inden for Skandinavien, og at hun foretrak Norge frem for Sverige. Og så var det med at komme i gang med at udfylde papirer.

Signe Krogshave Dahlgren foretrækker normalt at have kontrol over sin dagligdag. 8 ugers praktikophold i Trond-heim er hendes person-lige udfordring til sig selv.

Signe er ude af sin comfort zone – i Norge

Tutor handler om det socialeKristina Nissen står i spidsen for de tutorer, som tager imod de nye sygeplejestude-rende. Hun vil hjælpe dem til at have mere socialt fælles-skab.


22-årige Kristina læste matematik og øko-nomi i Århus. Men det var slet ikke det, hun skulle beskæftige sig med i fremtiden, så hun er meget glad for at uddanne sig til sygeplejerske i Vejle i dag. Men én ting var de bedre til på hendes gamle uddannelse, synes Kristina: Intro-forløbet med de nye studerende.

– Jeg har selv været ny på Sygeplejer-skeuddannelsen i Vejle, og jeg synes, vi kan gøre nogle ting bedre. I starten er vi meget sammen med vores grupper – de samme ti mennesker hver dag. Så det tog mig et halvt år at lære alle navne i min klasse at kende, siger hun.

Derfor har Kristina budt ind på at ar-rangere tutor-ordningen til de første hold studerende, som tager hul på deres sygeplejerskeuddannelse i det nye UCL

Campus Vejle. Og hendes fokus er på det sociale.

– Tilbagemeldingen fra tidligere stude-rende lyder på, at de ”savner os” senere i uddannelsen. De lærer ikke tutorerne ordentligt at kende i løbet af introdage-ne, og når de senere på året har nogle spørgsmål, de gerne vil vende med en æl-dre studerende, ved de ikke, hvem de skal henvende sig til, forklarer Kristina.

Stærke sociale forbindelserHun har lagt vægt på, at hendes tutorer er typer, som har let ved sociale forbindelser. Samtidig er der ændret på tutorernes op-gaver, så de er mere sammen med de nye hold – og at holdene er mere sammen.

– Jeg har lagt mærke til, at vi i starten næsten ikke kendte dem, der gik på det andet hold. Men det er da fjollet. Vi skal jo være sammen med dem på andre tids-punkter i uddannelsen, siger Kristina Nissen.

Som modul 9-studerende glæder hun sig til at give en masse af sine erfaringer videre til de nye hold studerende. Også om det faglige. For første gang er tutorerne inviteret til at deltage i de studerendes forberedelser til den første observations- og øvelsespraktik.


– Det arbejde, de studerende skal lave for at søge en praktikplads i udlandet, svarer om-trent til det arbejde, de lægger i forberedel-serne til modul 3’s eksamen. Vel at mærke ved siden af deres almindelige studier, siger Eva Odgaard, der er en af de tre internatio-nale vejledere på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle.

Signe var taknemmelig for at have en vejle-der som Eva Odgaard, der har sendt snese-vis af studerende ud over grænserne.

– Eva er en meget stor hjælp, for der er mange ting, man kan komme i tvivl om, når papirerne skal udfyldes med læringsmål og så videre, slår Signe fast.

Signes ophold bliver i hjemmeplejen i Trond-heim – otte uger, for hun skal hjem og have de to sidste praktikuger i Danmark med yngre patienter. Det er nemlig meget vigtigt, at praktikopholdets indhold matcher studie-ordningen. Til gengæld kan man tage sin SU med sig, og der er fuld meritoverførsel, når man har udfyldt evalueringspapirerne.

– Signe skal endda lave sin eksamen, mens hun er afsted, bemærker Eva Odgaard.

Udlandsophold rykkerSignes beslutning er udtryk for en tendens,

der har vokset sig stærkere over de senere år: Et stigende antal sygeplejestuderende søger udenlands – ca. fire gange så mange i dag, som der gjorde for blot fem år siden.Og Eva Odgaard er glad for at hjælpe dem afsted.

– Det giver en ekstra dimension til uddan-nelsen, når man er ude. Mange studerende vender tilbage og giver udtryk for, at ud-landsopholdet rykkede dem meget, siger Eva Odgaard, der anbefaler modul 6, 8, 11 og 13 som de mest velegnede til praktikophold i udlandet.

Ud over oplevelsen i et fremmed land er den internationale vejleders indtryk desuden, at arbejdet med de detaljerede ansøgninger og afrapporteringer – til skoler, universiteter, legater, kolleger, etc. – udgør en værdifuld erfaring for de studerende.

Signe Krogshave Dahlgren har søgt legater fra bl.a. Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejerske-uddannelsen i Vejle, som hver har givet hende 2.500 kroner i støtte. Ved redaktionens slut-ning var hun i gang med at ansøge om et kol-legieværelse i Trondheim, men havde endnu ikke fået svar.

Internationalt indholdUCL ser gerne, at de studerende prøver kræfter med et udlandsop-hold. Og der ydes al mulig hjælp:

Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle har udpeget tre forskellige interna-tionale vejledere, og der er ansat en studerende til at hjælpe med en del af rådgivningen.

Desuden er der lavet en grundig instruktion og tjekliste, som er offentliggjort på Sygeplejerske- uddannelsens hjemmeside på http://stud.ucl.dk/sygeplejerske- vejle/internationalt-indhold-og- udveksling.

Et halvt udlandsopholdEt halvt udlandsophold betyder ikke, at man kun har det ene ben over grænsen. Den studerende er blot afsted i kortere tid – halvdelen af tiden eller blot et par uger. De studerende, som allerede har en familie, ønsker måske ikke at forlade dem i otte uger. Men et ophold på 2-3 uger er anderledes overskueligt.

Sproglige udfordringer er en naturlig del af det uddannelsesmæssige udlandsop-hold. Men der er grænser for udfordringen. De uddannelser UCL sender studerende ud til, ligger ganske vist over alt i verden – fra Australien til Baltikum over Thailand og Europa eller Norden – men der er altid en at tale engelsk med. Det er et krav, at den kliniske vejleder skal kunne tale engelsk med sine udvekslingsstuderende.

” Mange studerende vender tilbage og giver udtryk for, at udlandsopholdet rykkede dem meget”



Maria er ikke hvem som helst.I Vejle var hun formand for De Studerendes Råd, da hun dimitterede på sygeplejerskeud-dannelse i juni 2013, og hun mærkede store forventninger fra sine omgivelser.

Men som nyuddannet skulle hun ikke regne med at kunne forfølge sine drømme om at blive anæstesisygeplejerske, før hun havde arbejdet et par år. Så Maria Jespersen valgte

i første omgang at tage til Norge i sommer-ferien for at få erfaring og tjene nogle penge som vikar. Til at starte med i 5 uger.

I dag, mere end et år senere, er hun stadig i Norge. I Oslo arbejder Maria på ”Akutt Kommunal Avdeling” på Aker Sykehus. Af-delingen, som er tilknyttet ”lekevakten” er døgnåben og delvist lægebemandet.

- Jeg bliver mødt med en masse tillid og får et stort ansvar. Der er forventninger til dig, når du kommer til Norge som dansk sygeplejerske

– det kan du lige så godt regne med. Der er stadig meget at lære som nyuddannet, og nogle steder er der ikke meget oplæring. Så derfor må man bare se og få det lært – lige-som sproget, forklarer Maria Jespersen.

Mange sygeplejersker på plejehjemHendes ophold i Norge begyndte med mere end et halvt år på plejehjem – det meste af tiden i den lille by Horten ved Tønsberg på sydkysten nær grænsen til Sverige. På norske plejehjem – sykehjem – tilbydes også IV-be-handlinger, og derfor udgør sygeplejersker en stor del af plejepersonalet. Bl.a. et stort antal danske, nyuddannede sygeplejersker.

Et halvt år i Tønsberg var nok, og sammen med en anden tidligere Vejle-studerende – Marie Steiner, der var på samme årgang som Maria og ved et tilfælde fik arbejde på samme sted – satte hun kursen imod Oslo. Vikarfirmaet Jobzone havde endelig fået kontrakt med sundhedsvæsenet i hovedsta-den, og de to danske kvinder har arbejdet mange forskellige steder. For Marias vedkom-mende oftest i Kommunal Akutt Døgnenhet, hvor hun kommer i kontakt med en meget bredere patientgruppe.

– Der er patienter i alle aldre og med for-skellige sygdomsforløb; eksempelvis mennesker med frakturer eller gravide kvinder. Det er meget mere afvekslende, fortæller Maria.

Maria Jespersen tog et sommerferiejob i Norge, da hun havde taget sin sygeplejerske-eksamen. Nu er der gået mere end et år, og hun nyder stadig den tillid og det ansvar, hun får tildelt i vores broderland.

og ansvarMasser af tillid


For at udvide sin sociale kontaktflade er hun begyndt at synge i et kor, og hun advarer imod ikke at have noget at gå op i, ved siden af jobbet, hvis man vil være i Norge mere end nogle få uger i sommerferien.

– Hvis man kun ser lidt tv og gør klar til næste dags arbejde – eller tager en ekstra vagt – bliver det hurtigt kedeligt. En af grundene til, at vi tog til Oslo, var at lære nogle flere mennesker at kende, siger hun.

En god opsparingDen gode hyre, som vikarjobbet lokker med, er ikke bare snak. Selvom Maria har udgifter til sin hverdag, er der også en god sjat tilbage på kontoen til opsparing.

– Et af mine mål, da jeg tog herop, var at tjene til udbetalingen på en lejlighed. I mel-lemtiden har jeg besluttet, at jeg ikke skal købe lejlighed med det samme, når jeg kom-mer hjem. Men pengene ... der er i hvert fald nok til udbetalingen på en bolig, hvis det var det jeg ville, siger Maria.

”Bagefter skal de direkte i job”Hundredevis af danske sygeplejersker tager hvert år til Norge for at arbejde i en periode. Mange af dem har først lige taget deres afgangseksamen – men de møder stor anerkendelse i vores nordiske broderland.


I Norge kan de lide skisport, fodbold og naturoplevelser. Men de elsker danske syge-plejersker.

– Den danske sygeplejerskeuddannelse er meget anerkendt i Norge, bl.a. fordi den er længerere end den norske og har mere praktik. Derfor er det nemt at inkludere danske sygeplejersker i klinikken, forklarer Birgitte M. Stømness.

Birgitte Strømness er selv uddannet sygeplejerske, men da hun besøgte Sygeplejerske-uddannelsen i Vejle, præsenterede hun sig som ”rådgiver human content”. Birgitte er nemlig ansat i vikarbureauet Jobzone, som fra sin basis i Oslo henter danske sygeplejer-sker til landet som vikarer. Det er derfor, hun var inviteret med til jobansøgningsdag for de studerende, der er tæt på at dimittere.

Jobzone har kontorer i 40 byer i Norge og satser stort på at hente nogle nyuddannede danske sygeplejersker til landet.

– Alle starter med et kortere forløb på 3-4 uger, ofte i sommerferien. Måske følges to eller flere ad. Nogle tager bare hjem igen, en erfaring og en god løn rigere. Men andre bliver i længere tid, forklarer Birgitte Strømness.

Hun oplever, at de danske sygeplejersker generelt har to store ønsker: Enten vil de til hovedstaden Oslo, eller også vil de være tæt på Norges storslåede natur. Nogle gange har de en mand eller kæreste, som er håndværker, ingeniør eller andet, der også er mangel på i Norge – og så er det en oplagt ide at rejse afsted sammen.

Du skal være tøffMen ellers er familie ikke nødvendigvis en fordel for de kvinder, Jobzone går efter. De nyuddannede mangler ganske vist noget erfaring. Til gengæld er de ikke hæmmet af at have familie, børn, huslån eller lignende.

– Det er jo den helt store fordel for de nyuddannede: At de ikke er bundet.

– De skal forberede sig på, at vikarjobbet kan være lidt ”tøfft”. Man skal turde, og man skal vise noget initiativ. Til gengæld giver oplevelsen gode muligheder efterfølgende – vi hører, at vores vikarer har forbedrede muligheder for at komme i job, når de vender tilbage til Danmark. De skal direkte tilbage og i job, siger Birgitte Strømness.

Jobzone er ét blandt flere norske vikarbureauer. Bureauet rekrutterer også erfarne sygeplejersker til andre typer stillinger. Men for tiden er fokus på at øge antallet af nyuddannede, som rejser til Norge. Denne sommer hyrede Jobzone 5 nyuddannede sygeplejersker, som netop havde taget eksamen fra UCL - heraf var to fra Sygeplejerske-uddannelsen i Vejle.

JobansøgningsdagSygeplejerskeuddannelsen i Vejle afholder 2 gange om året en Joban-søgningsdag for de studerende, der står på tærsklen til at dimittere og tage hul på karrieren.

På Jobansøgningsdagen fortæller en sygeplejerske om, hvordan en ansøgning skal bygges op, og hvad der i særlig grad bliver bemærket, når ansøgningen bliver læst ude på afdelingerne.

Maria Jespersen startede med at tage et 5 ugers sommerjob i Norge, men nu har hun efterhånden været afsted i et år.



Nedtællingen startede før weekenden. 23-årige Michaela læste op på anatomien og nærstuderede modulbeskrivelsen for modul 2. Hun havde drømt om at blive sygeplejerske siden 4. klasse, ligesom en af hendes lege-kammeraters beundrede mor. Og nu kom så tiden til den allerførste praktik: obser-vations- og øvelsespraktik. For Michaela er det på Hjertemedicinsk Afdeling på Vejle Sygehus.

– Jeg er lidt spændt. Kan jeg nu svare på alle deres spørgsmål? Dummer jeg mig? grinede

en stadig afslappet Michaela, da Nurse Life talte med hendes kort før den første dag.

Det afslappede forsvandt, da Michaela sad og ventede på Vejle Sygehus. Hun var kom-met i god tid, mere end tre kvarter for tidligt for at mødes med Nurse Life. Og der var sommerfugle i maven.

– Jeg havde det fint, indtil vi havde introduk-tion til praktikken på skolen i går, smiler hun.

– Alle de ting, de andre spurgte om, som jeg ikke havde tænkt på. Der var så mange ting! Så dér blev jeg lidt nervøs, siger Michaela.

Tre andre studerende, fra et andet hold end Michaelas, står også og venter, da to sygeple-jersker dukker op i forhallen på Vejle Syge-hus. De studerende samler sig om praktik- og uddannelsesansvarlig (PU) Charlotte Gad Tousig og klinisk vejleder Nina Christensen, får nogle praktiske informationer og udfyl-der en blanket til deres adgangskort. Og går derefter i kælderen for at finde uniformer og klæde om.

– Det, jeg allermest håber i min første praktik, er at få bekræftet, jeg har valgt rigtigt ved at ville være sygeplejerske, siger Michaela.

Michaela Harpøth blev mere og mere nervøs, da hun sad i receptionen en tirsdag morgen før sin første praktik. Men en rigtig god oplevelse bekræftede hende: Hun skal være sygeplejerske. Og hun kan næsten ikke vente til den næste praktik.

Første praktik bekræftede Michaelas valg


Praktikanter og rollemodellerSom PU har Charlotte Gad Tousig taget imod mange som Michaela over de senere år. Rigtig mange, faktisk.

– Vi har op til 80 elever og studerende på Hjertemedicinsk Afdeling i Vejle hvert år, så vi arbejder meget intensivt med at gøre deres forløb så gode som muligt. Op til 90 procent af de studerende ender med at blive ansat i Sygehus Lillebælt, så det er en fornuf-tig strategi at lære dem at kende – og lære dem Vejle Sygehus at kende, siger Charlotte Gad Tousig.

Michaela er heldig, at hun er kommet på Hjertemedicinsk Afdeling, som var et af hendes ønsker. De studerende har nemlig ikke selv indflydelse på, hvor de skal hen. Tre måne-der efter det første forløb vender de tilbage til den samme afdeling, hvor de får mulighed for at prøve kræfter med nogle af de ting, de ikke måtte gøre i første praktik. De første fem dage er en introduktion til praksis, hvor de studerende skal lære at dataindsamle og problemidentificere patienternes behov. Næste praktik er på ti uger, hvor de fortsætter med samme fokus på den grundlæggende sygepleje. Men hvor deres kompetencer naturligvis stiger.

– Rollemodeller er vigtige for studerende i dag, så i den første praktik følges de stude-rende med en klinisk vejleder hele tiden. Vi er meget opmærksomme på læringsstil – det handler om, at både vejleder og den stude-rende bliver bevidste om deres læringsstil:

”hvordan lærer jeg bedst”. Vejleder og stu-derende bliver koblet sammen i resten af forløbet, fortæller Charlotte Gad Tousig.

Hendes oplevelse af nutidens studerende er, at mens de fagligt er vældig dygtige, så kan de have svært ved at anvende det i den praktiske sammenhæng. Så det skal de guides til. Det, mange især har brug for støtte til, er at finde deres fagidentitet. At arbejde med deres personlige fremtræden over for patienter og kolleger – sprog, fremtræden, holdning og lignende.

– Udadtil er de meget selvsikre, men vi op-lever, at det kan være en facade. Så er det naturligvis vores opgave at sige, det er ok at være usikker. Det, man skal, er at turde lære. At være åben og tage imod de indtryk og erfaringer, praktikken giver, siger Charlotte Gad Tousig.

Bekræftet: Det gik rigtig godtDe studerende er kommet op fra omklæd-ningsrummet og sætter sig omkring bor-det. De to rutinerede sygeplejersker går igennem forskellige introduktions-temaer: Uniformsetikette, tavshedspligt, osv.

Der er temmelig stille omkring bordet. Ikke engang, da sygeplejerskerne spørger, hvad ambulatorium betyder, får pigerne lyst til at hæve stemmen – de er måske ikke helt sikre. Men de får allesammen ros for at have lavet et navneskilt på forhånd, for det var der faktisk ikke nogen, der havde bedt dem om.

Og så er det afsted ud på sengeafsnittene. Først for at kigge, og derefter for at udføre deres uddannelses første sygepleje.

– Den første dag skulle jeg tage mig af en patient, som var helt immobil og kun rea-gerede meget svagt på min henvendelse. Det var naturligvis ret grænseoverskridende at forflytte patienten og yde personlig pleje første gang, siger Michaela.

Men hun kastede sig over de opgaver, hun kom i nærheden af: At rense en tandprotese, hjælpe med at spise, vaske overkrop og hjælpe fra seng til stol. Observere kateterpleje og anlæggelse af sonde. Og til sidst også prøve at lave en indlæggelsessamtale.

– Jeg huskede ikke det hele i indlæggelses-samtalen, men det gik nu rigtig godt. Gene-relt fik jeg lov at prøve alt, jeg havde lyst til, og jeg blev ikke kastet ud på for dybt vand. Jeg glæder mig rigtig meget til at vende tilbage om tre måneder, siger Michaela.

– Jeg er i hvert fald blevet bekræftet i, at det er noget, jeg vil. Og jeg glæder mig til at kunne selv – ikke bare se over skulderen på en anden sygeplejerske, siger hun.

Charlotte Gad Tousig• Uddannet sygeplejerske i

Esbjerg 2003

• 2003 - 2004 Øjenambulatoriet Vejle Sygehus

• 2004 - Hjertemedicinsk Afdeling Vejle Sygehus, klinisk vejleder i 6 år. Siden 2013 desuden praktik- og uddannelsesansvarlig. Er derudover hjerte-rehabilite-ringssygeplejerske.

På intromødet danner klinisk vejleder Nina Christensen sig det første indtryk af Michaela Harpøth og de øvrige praktikanter, som hun i den kommende tid vil komme til at kende meget bedre.

Værd at vide for kommende studerende

Q: Kan jeg som sygeplejestuderende komme til gruppeeksamen?

A: Ja. Med eksamensbekendtgørelse er der blevet åbnet op for muligheden for at indføre gruppeeksamener. Sygeplejerskeuddannelsen handler i høj grad om samarbejde og derfor også om at arbejde i grupper. Derfor har vi på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle indført gruppeeksamen på modul 2.

Uddannelsen skal indeholde en variation af prøveformer, der skal afspejle undervisningens indhold og arbejdsformer. Prøveformen skal tilgodese det enkelte fags/fagelements formål og kan f. eks. være mundtlig, skriftlig, praktisk prøve og projektorienteret forløb samt kombinationer af de forskellige prøveformer.

Læs mere om rammerne for prøver i Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser, BEK nr 1519 af 16/12/2013. Q: Hvilke muligheder er der for internationalisering under uddannelsen?

A: Internationalisering er en vigtig del af uddannelsen, for at du kan opnå faglige kompetencer til at yde sygepleje på tværs af forskellige kulturer i et globaliseret samfund.

Internationalisering er mere end at rejse ud i verden og studere sygepleje. Det er et aspekt, der indgår i den daglige undervisning, blandt andet gennem drøftelser af andre kulturers opfattelser af sygdom og sundhed og gennem inddragelse af international litteratur. Du kan også følge enkelte teori- moduler på engelsk.

Du kan læse om de internationale muligheder på ucl.dk eller henvende dig til den internationale koordinator for råd og vejledning.

Q: Jeg er begyndt på sygeplejerskeuddannelsen og er lige flyttet til Vejle. Hvordan er Vejle som studieby?

A: Når du læser til sygeplejerske i Vejle, bor du i en af landets smukkest beliggende byer og samtidigt centralt. Her er skovklædte bakker, vandløb og fjord – alt lige inden for rækkevidde. I byens mange kulturtilbud har du mulighed for at mødes med andre unge under uddannelse eller blot deltage i aktiviteterne. Der er også gode muligheder for at dyrke idræt.

Det kan være en god idé at bruge holdets facebookgruppe til at arrangere caféture og lignende.


Opslagstavlen


Alle hverdage (på nær onsdag) på Læringstrappen foran biblioteket mellem kl. 11 og 13.

Du finder studieadministrationen:

GÅ IKKE GLIP AF

UCLs fredagsbar

d. 5. september 2014 kl. 14-16.

Hold øje med Fronter

for mere information.

TAK for en suveræn sommerfest på

Soldalen

Gennemsnittet på kvote 1 i 2014 var 6,5

Deadline for ansøgning om udveksling til: Norden: 1. oktober 2014

2-ugers udveksling i europa (ENM netværket): 1. november 2014

Thailand og Australien/Tasmanien: 15. september 2014

Husk årets julebanko5. december 2014

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE & SYGEHUS LILLEBÆLT PB28 NURSE LIFENR. 07 SEPTEMBER 2014

Sygeplejerskeuddannelsen i VejleVestre Engvej 51C, 7100 VejleTlf. 63 18 30 30 [email protected]

UCL.DK

Diverse arrangementer07. 10. 14: Jobansøgningsdag10. 10. 14: International café 22. 10. 14: Idrætsdag17. 11. 14: Karrieredag05. 12. 14: Julebanko

Møde i De Studerendes Råd04. 09. 14: kl. 14.15-18.0002. 10. 14: kl. 14.15-18.0006. 11. 14: kl. 14.15-18.0004. 12. 14: kl. 14.15-18.0008. 01. 14: kl. 14.15-18.00

Aktivitetskalender

Vi tager hånd om dig – så du kan tage hånd om patienterne

Eksamensoversigt Skriftlig opgave: Offentliggørelse af karakterer:Modul 1: Aflevering: 03. 11. 14 kl. 10.00 28. 11. 14 kl. 08.00Modul 5: Aflevering: 07. 11. 14 kl. 10.00 16. 12. 14 kl. 08.00Modul 6 (Hold 1): Aflevering: 24. 10. 14 kl. 12.00 17. 12. 14 kl. 08.00Modul 6 (Hold 2): Aflevering: 16. 01. 15 kl. 12.00 11. 03. 15 kl. 08.00Modul 9: Aflevering: 07. 11. 14 kl. 10.00 09. 12. 14 kl. 08.00Modul 11: Aflevering: 07. 11. 14 kl. 10.00 12. 12. 14 kl. 08.00

Eksamination:Modul 2: 26.-29.01.15Modul 3: 23.-29.01.15Modul 4: Uge 44+45 (meddeles af afdeling)Modul 7: 27.-30.01.15Modul 8 (Hold 1): Uge 44+45 (meddeles af afdeling)Modul 8 (Hold 2): Uge 4+5 (meddeles af afdeling)Modul 10: 28.-30.01.15Modul 12: Uge 4+5 (meddeles af afdeling)Modul 14: 19.-21.01.15

Dimission: 23.01.15

nurse life 7, 2014

Documents