nyeste viden om motion for mennesker med ms...ulrik dalgas, phd nyeste viden om motion for mennesker...

Ulrik Dalgas, PhD

Nyeste viden om motion for mennesker med MS

Professor

Institut for Folkesundhed

Sektion for idræt

Aarhus Universitet

Danmark

E-mail: [email protected]

November 2020

1. Baggrund

Oversigt

3. Træning som symptomatisk behandling

5. Problem!

2. Hvad er træning?

4. Træning som sygdomsmodificerende behandling

6. Opsummering

“Træning ikke for MS patienter”

Baggrund

Forværring af symptomer hos 40% af alle MS patienter Smith et al. 2006

→ Inaktiv livsstil

“Bevar energi til dagligdags-aktiviteter”

White et al. 2006

Nedsat fysisk aktivitetsniveau

Motl et al. 2005

Kalron et al. Mult. Scler Rel. Disord. 2020

Fysisk aktivitet og COVID-19

32% rapporterer at deres træningstilstand

er blevet forringet under pandemien

Muskel atrofi

Normal MS

Kent-Braun et al. 1997

Aktivering af muskler

~50%

Scott et al. 2011

Nedsat muskelstyrke

JOSPT; 16:3:1992

Ben

~-25%

Arme

-10%Raske

Mult Scler Relat Disord. 2015 Mar;4(2):151-8.

Knæ ekstensor muskelstyrke i det svageste ben

”Lår-muskelstyrke”

”Gan

gh

astig

he

d”

Nedsat kondition

Konditallet er ca. 20% lavere end

hos raske hos personer med MSLangeskov-Christensen et al. 2015

Øget risiko for hjertekarsygdom

Symptomer

Træthed

Smerte

Depressive symptomer

Funktionsevne (gangfunktion)

Balance/faldulykker

Kognitiv præstation

Fysiolgiske påvirkninger

Muskel styrke

Kondital

Sygdoms-aktivitet og progression

Attakfrekvens

Sygdomsprogression (EDSS)

Livskvalitet

Helbredsrelateret livskvalitet

Dalgas et al. 2019, Curr Neurol Neurosci Rep

MS vs. raske

Rød pil = Forringelse hos personer med MS

MS vs. raske

↑

↑

↑

↓

↓

↓

↓

↓

↑

↑

↓

Sygdomsproces Inaktivitet

Rationale for træning

Flere og værre symptomer



Flere og værre symptomer

Træning



Positive effekter på symptomer og

disabilitet

Træning

Effekter af træning

TRÆNING

Perifere nervesystem

Kropskompo-sition Hjertet

Centrale nervesystem

Blod /

Blodkar

Respiratoriske system

Immun system

Bindevæv

Endokrine system

Ligamenter / Sener

Energy systemer

Muskler

Knogler

1. Baggrund

Oversigt


5. Problem!



6. Opsummering

Træningstyper

Styrketræning Konditionstræning

• Konditionstræning: Mange muskelkontraktioner med lav

belastning (”Aerob metabolisme”)

Fo

db

old

Bo

dy b

uild

ing

Lø

b

Ba

ske

tba

ll

Cyklin

g

Ro

nin

g

Svø

mn

ing

• Styrketræning: Få muskelkontraktioner med stor

belastning (”Anaerob metabolisme”)

Andre typer træning

Basale træningsprincipper

1.Individuelle forskelle

2.Specificitet

3.Progressiv overload

4.Reversibilitet

www.sportsmedicine.com

Individuelle forskelle i respons

20 u, 3d/u, 30min/session

HR: 65% of max

N=481

Family Heritage Study,

Bouchard et al.

”Non-responders””Super-responders”

Æn

dri

ng

i k

on

dit

al

Specificitet

“Træn den aktivitet du gerne vil forbedre”

RT i 6 uger, 3 d/u

Fleck & Kraemer; Designing Resistance Training Programs

Basic principles of exerciseProgressiv Overload

Tid

Præ

sta

tionsevne Hensigtsmæssig placering af ”overload”

Uhensigtsmæssig placering af ”overload”

ReversibilitetÆ

nd

rin

g i p

ræs

tati

on

se

vn

e i

fo

rho

ld t

il s

tart

Træning Ingen træning

“Use it or lose it”

1. Baggrund

Oversigt


5. Problem!



6. Opsummering

Spørgsmål

1. Baggrund

Oversigt


5. Problem!



6. Opsummering

PAUSE

1. Baggrund

Oversigt


5. Problem!



6. Opsummering

Symptomer

Træthed

Smerte

Depressive symptomer

Funktionsevne (gangfunktion)

Balance/faldulykker

Kognitiv præstation

Fysiolgiske påvirkninger

Muskel styrke

Kondital

Sygdoms-aktivitet og progression

Attak-frekvens

Sygdomsprogression (EDSS)

Livskvalitet

Helbredsrelateret livskvalitet

Dalgas et al. 2019, Curr Neurol Neurosci Rep 2019

Effekt af træning på symptomer

MS vs. raske

Generel Træning

Kondi-tionstr.

Styrke-træning

Yoga og Pilates

↑ ↓ ↓ → ↓ or →

↑ ↓ → ↓

↑ ↓ ↓ ↓ ↓ or →

↓ ↑ ↑ ↑ or → →

↓ ↑ → ↑ or → ↑

↓ → →

↓ ↑ ↑ or → ↑ ↑

↓ ↑ ↑ →

↑ ↓

↑ → →

↓ ↑ ↑ → →

Rød pil = Forringelse hos personer med MS

Grøn pil = Forbedring efter træning

Gul pil = Ingen effect af træning

Studie design

Test

19 STYRKE

19 KONTROL

Uge 0

Styrketræning

Uge 12 Uge 24

Ingen intervention

TRIAL Follow up

Test Test

Styrketræning

Ingen intervention

Dalgas et al. Neurology:73:1478-84:2009

Fem øvelser

2 dage/uge; 1time

EDSS 3-5.5

Program

Dalgas et al. Neurology:73:1478-84:2009

KE MVC Functional Score

Cha

nge

(%

)

-10

-5

0

5

10

15

20

25

30ExerciseControl

* p

1. Baggrund

Oversigt


5. Problem!


4. Træning som sygdomsmodificerende behand.

6. Opsummering



Positive effekter på symptomer og

disabilitet

Træning

Ther Adv Neurol Disord. Mar;5(2):81-95:2012

Træning og sygdomsprogression

Træning af “MS dyr”

Souza et al. 2017, Mol Neurobiol

”Træningsform”

Xie et al. 2019, J.Neuroimmunol.

”Træningsintensitet”

Meget fysisk aktivitet med ”høj” intensitet

mindsker risiko for MS

n=1904 cases and n=3694 controls, data from IT, S and NO

Meget fysisk aktivitet med moderat til

høj intensitet kan udskyde diagnose

Nurses Health Studies 1 and 2; n=81723 and n=111804

Er træning sygdomsmodificerende?

Hjerne funktion Hjerne struktur

Sygdomsaktivitet

og progression

3w, 5d/w, Soleus

+36%

RT may improve neural activation

Neurale mekanismer

Dalgas et al. J Neurol 2013

VL iEMG KE RF iEMG KE ST iEMG KF

Change in

iE

MG

(m

V)

-200

0

200

400

600

Exercise (post-pre)

Control (post-pre)

*

*

*+36%

+40%

+31%

~50%

Hukommelse og læring

Opmærksomhed

/ koncentration

Informations-processering

Eksekutive funktioner

Visiospatiale funktionerTalefærdigheder

Forringede kognitive domæner

Hukommelse og læringBriken et al. 2014 (learning)

Sandroff et al. 2017 (learning)

Zímmer et al. 2017 (memory)

Opmærksomhed/

koncentrationVelikonja et al. 2010

Briken et al. 2014

InformationsprocesseringSandroff et al. 2014

Beier et al. 2014

Sandroff et al. 2016

Eksekutive funktioner

Visiospatielle funktionerTalefærdigheder

Træning og kognitive domæner

Briken et al. 2014, Mult. Scler. J.

Zimmer et al. 2017, Mult. Scler. J.

Velikonja et al. 2010, Clin. Neurol. Neurosurg.

Romberg et al. 2005, Journal of Neurology

Kierkegaard et al. 2016, J Neurol Sci

Sangelaji et al. 2015, Med J Islam Repub Iran

Baquet et al. 2018, PeerJ

Carter et al. 2014, Mult. Scler. J.

Hoang et al. 2016, Mult. Scler. J.

Oken et al. 2004, Neurology

Sandroff et al. 2016, Neurocase

Kjolhede et al. 2018, Mult. Scler. J.

Feys et al. 2019, Mult. Scler. J.

Kara et al. 2017, J Back Musculoskelet Rehabil

Kucuk F et al. 2016, J Phys Ther Sci

Jonsdottir et al. 2018, Front Neurol

↑ Forbedret kognition

→ Ikke-forbedret kognition

6

10

Metodeproblemer

1. Low intensity exercise → lack of physical

improvement

2. Non-supervised interventions

3. Inferior methods for measuring physical

function (if measured at all)

4. Application of single domain cognitive tests

5. Short exercise interventions (≤ 12 weeks)

6. No adjustment for important covariates

7. Cognitive impairment at baseline

Træning og kognition

Briken et al. 2014, Mult. Scler. J.

Zimmer et al. 2017, Mult. Scler. J.

Velikonja et al. 2010, Clin. Neurol. Neurosurg.

Romberg et al. 2005, Journal of Neurology

Kierkegaard et al. 2016, J Neurol Sci

Sangelaji et al. 2015, Med J Islam Repub Iran

Baquet et al. 2018, PeerJ

Carter et al. 2014, Mult. Scler. J.

Hoang et al. 2016, Mult. Scler. J.

Oken et al. 2004, Neurology

Sandroff et al. 2016, Neurocase

Kjolhede et al. 2018, Mult. Scler. J.

Feys et al. 2019, Mult. Scler. J.

Kara et al. 2017, J Back Musculoskelet Rehabil

Kucuk F et al. 2016, J Phys Ther Sci

Jonsdottir et al. 2018, Front Neurol

↑ Forbedret kognition

→ Ikke-forbedret kognition

Metodeproblemer

1. Low intensity exercise → lack of physical

improvement

2. Non-supervised interventions

3. Inferior methods for measuring physical

function (if measured at all)

4. Application of single domain cognitive tests

5. Short exercise interventions (≤ 12 weeks)

6. No adjustment for important covariates

7. Cognitive impairment at baseline


6

10

Langeskov-Christensen et al. MSJ 2020

n=86

Tests,

T0

Randomi-

sation

Aerobic exercise,

24 weeks

Waitlist, 24 weeks

Tests,

T24Aerobic exercise,

delayed 24 weeks

Self-guided physical

activityTests,

T48


→ Kognition kan muligvis bedres hos personer

med kognitive problemer når man træner, men

der er behov for bedre studier!



Sygdomsaktivitet

og progression

Giovannoni et al. 2016 Multiple Sclerosis and Related Disorders

Annualized percentage

brain volume change (PBVC)

HC 0.27-0.30% decline/year

MS 0.51-0.71% decline/year

De Stefano et al. 2016

J Neurol Neurosurg Psychiatry

Vollmer et al. 2015 review

J Neurol Sci

p=0.08

n=35, 24w Resistance training, PBVC: percentual brain volume change


n=86

Tests,

T0

Randomi-

sation

Aerobic exercise,

24 weeks

Waitlist, 24 weeks

Tests,


delayed 24 weeks


activityTests,

T48

Træning og hjernevolumen

Langeskov-Christensen et al. (in revision)

*GM

WM

TBVBrain parerenchy-

mal fraction

Træning og hjernevolumen

Exercise



Sygdomsaktivitet

og progression

Tests,

T0

Randomi-

sation

Aerobic exercise,

24 weeks

Waitlist, 24 weeks

Tests,


delayed 24 weeks


activityTests,

T48

• n=86


Træning og attack

0 attacks

7 attacks

1 attack

1 attack

“Physical exercise is not for MS patients”

Background

Attack

rate

Relative risiko for

attack

(vs. Control)

Control 6.3%

Træning 4.6% 0.73

→ Træning synes at beskytte mod attak

1. Baggrund

Oversigt


5. Problem!



6. Opsummering

Spørgsmål

1. Baggrund

Oversigt


5. Problem!



6. Opsummering

PAUSE

1. Baggrund

Oversigt


5. Problem!



6. Opsummering

Results from review

PT led

FI led

Yoga

ReversibilitetÆ

nd

rin

g i p

ræs

tati

on

se

vn

e i

fo

rho

ld t

il s

tart

Træning Ingen træning

“Use it or lose it”

1. Baggrund

Oversigt


5. Problem!



6. Opsummering

Træningsanbefalinger

Multiple sclerosisPreclinical phase

Time

(years)

Clinical

disability

MRI

activity

Brain

volume

Clinical

threshold

Traditional MS course

D


“The exercise-induced postponement theory”


Time

(years)

Clinical

disability

MRI

activity

Brain

volume

+ Exercise after diagnosis

Clinical

threshold


D





Time

(years)

Clinical

disability

MRI

activity

Brain

volume


Clinical

threshold


D


+ Regular lifelong exercise

Regular exercise D


Regular exercise

+ Regular lifelong exercise


Fremtiden (REKLAME)..

1. Improving cognition in people with

Progressive Multiple Sclerosis

Prof. Anthony Feinstein

2. Træning af personer med MS over 60år

SKRIV:

[email protected]

1. Små grupper / selektions bias

2. Korte interventioner (

1. Træning er en sikker og potent non-farmakologisk intervention, fri for bivirkninger

2. Træning er en vigtig symptomatisk behandling til personer med MS

3. Træning har muligvis sygdomsmodificerende effekt men de underliggende mekanismer kendes fortsat ikke.

4. Træning bør opfattes som “MS medicin” og bør “tilbydes” så tidligt som muligt i sygdomsforløbet

Konklusioner

Exercise Biology,

University of Aarhus

T. Ingemann-Hansen,

K. Overgaard

K. Vissing

M. Langeskov-Christensen

L. Hvid

M. Riemenschneider

ML. Jørgensen

J. Callesen

Acknowledgements

MS Clinic of Southern Denmark,

Sønderborg Hospital

E. Stenager

Dep. Neurology, Aarhus University

Hospital

T. Petersen

V. Brandt

H. Andersen

University of Hasselt

P. Feys

Conclusions

Riemenschneider et al. MSJ 2018; In press

Medicin

Tid siden diagnose

Medicin + “sen

træning”?Medicin + tidlig

træning

Fu

nktio

ne

lo

g n

eu

rolo

gis

kre

se

rve

Ubehandlet MS forløb

nyeste viden om motion for mennesker med ms...ulrik dalgas, phd nyeste viden om motion for mennesker...

Documents