nyhedsbrev - december 2014

5
Nyhedssider fra ledelsen December 2014 Disse giver en status på noget af det der sker på skolen sådan at alle kan orientere sig lidt i hvad vi har gang i. Vi forsøger ikke at skrive alt – og alt det praktiske vil typisk være at finde i lectio. Det er et forsøg på at forbedre kommunikation på de måske lidt mere ”bløde punkter” som ikke kan lægges ind som en besked eller en aftale i lectio. Prøver, eksamen Censur for vinterterminen 2014/2015. Vi bruger ikke selv vinterterminen som en eksamenstermin, men det gør andre skoler og i særdeleshed VUC-erne. Formelt strækker perioden sig fra d. 1. december og frem til d. 15. januar 2015. Imidlertid har vi lov til at friholde jer i en af de to perioder, der ligger omkring jul og nytår, og for at skabe størst mulig ro for jer med SRP/SSO har vi friholdt jer i perioden før jul. Det betyder med andre ord, at nogle af jer måske kan blive udsendt som censor i perioden fra d. 5. januar og frem til d. 15. januar. Mandag d. 8 december offentliggøres den samlede eksamensplan for vinterterminen, og hvis man er udtrukket som censor i dagene i januar vil det fremgå af ens forside i Lectio. Med hensyn til censurering af SRP/SSO har vi i brevet til censorerne angivet fredag d. 13. februar som frist for returnering af karakterlisterne med censorernes underskrifter på. I perioden fra tirsdag d. 17. februar og frem til torsdag d. 19. februar skal I, der har været involveret i censuren af SRP/SSO hos os omkring kontoret for at underskrive karakterlisterne, sådan at vi kan frigive karakterne til eleverne fredag d. 20. februar kl. 14:35.RF Digital prøveafvikling. I perioden fra sommer 2016 og frem til sommer 2019 indfaser uvm digital prøveafvikling ved de skriftlige eksamener. Det betyder, at eleverne ved den skriftlige eksamen både skal tilgå opgaven digitalt og aflevere besvarelsen digitalt. Alle skolerne i landet bliver delt i to grupper, hvor de skoler, som ansøger om at være i gruppe 1 kommer til at fungere som testskoler for uvm, hvilket betyder at skolerne forpligter sig til at deltage i 2-5 test-prøver, hvor datoerne fastsættes af ministeriet. Vi vælger at deltage i gruppe 2, hvor vi bedre selv kan tilrettelægge vores eget arbejde med at overgå til digital afvikling af prøverne. Vi har allerede taget hul på arbejdet med at overgå til digital afvikling af prøverne i og med, at vi ved denne termin for SRP/SSO har taget den digitale form i brug. Til den kommende terminsprøve og til den efterfølgende skriftlige eksamen i maj/juni lader vi eleverne aflevere deres besvarelse digitalt. Eleverne skal således til terminsprøverne og til den skriftlige eksamen være i stand til at kunne gemme deres opgave som en PDF-fil, da det bliver den form, som opgaven skal uploades i ved de skriftlige prøver. I undervisningen bliver det derfor vigtigt, at eleverne lærer at arbejde med hvordan de gemmer en fil som en PDF-fil. Med hensyn til udlevering af selve opgaven sker det endnu på traditionelvis i papirform. Vi forventer, at prøveterminen i maj/juni 2017 bliver første gang, hvor nogle af eleverne også skal tilgå selve opgaven digitalt. Et er digital afvikling af prøverne, noget andet er digital afvikling af prøverne med netadgang under prøverne. Det har vi også selv valgt at tage hul på for at

Upload: pernille-hegnby

Post on 06-Apr-2016

212 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

 

TRANSCRIPT

Page 1: Nyhedsbrev - december 2014

Nyhedssider fra ledelsenDecember 2014Disse giver en status på noget af det der sker på skolen sådan at alle kan orientere sig lidt i hvad vi har gang i. Vi forsøger ikke at skrive alt – og alt det praktiske vil typisk være at finde i lectio. Det er et forsøg på at forbedre kommunikation på de måske lidt mere ”bløde punkter” som ikke kan lægges ind som en besked eller en aftale i lectio.Prøver, eksamenCensur for vinterterminen 2014/2015.Vi bruger ikke selv vinterterminen som en eksamenstermin, men det gør andre skoler og i særdeleshed VUC-erne. Formelt strækker perioden sig fra d. 1. december og frem til d. 15. januar 2015. Imidlertid har vi lov til at friholde jer i en af de to perioder, der ligger omkring jul og nytår, og for at skabe størst mulig ro for jer med SRP/SSO har vi friholdt jer i perioden før jul. Det betyder med andre ord, at nogle af jer måske kan blive udsendt som censor i perioden fra d. 5. januar og frem til d. 15. januar. Mandag d. 8 december offentliggøres den samlede eksamensplan for vinterterminen, og hvis man er udtrukket som censor i dagene i januar vil det fremgå af ens forside i Lectio. Med hensyn til censurering af SRP/SSO har vi i brevet til censorerne angivet fredag d. 13. februar som frist for returnering af karakterlisterne med censorernes underskrifter på. I perioden fra tirsdag d. 17. februar og frem til torsdag d. 19. februar skal I, der har været involveret i censuren af SRP/SSO hos os omkring kontoret for at underskrive karakterlisterne, sådan at vi kan frigive karakterne til eleverne fredag d. 20. februar kl. 14:35.RF

Digital prøveafvikling.I perioden fra sommer 2016 og frem til sommer 2019 indfaser uvm digital prøveafvikling ved de skriftlige eksamener. Det betyder, at eleverne ved den skriftlige eksamen både skal tilgå opgaven digitalt og aflevere besvarelsen digitalt. Alle skolerne i landet bliver delt i to grupper, hvor de skoler, som ansøger om at være i gruppe 1 kommer til at fungere som testskoler for uvm, hvilket betyder at skolerne forpligter sig til at deltage i 2-5 test-prøver, hvor datoerne fastsættes af ministeriet. Vi vælger at deltage i gruppe 2, hvor vi bedre selv kan tilrettelægge vores eget arbejde med at overgå til digital afvikling af prøverne. Vi har allerede taget hul på arbejdet med at overgå til digital afvikling af prøverne i og med, at vi ved denne termin for SRP/SSO har taget den digitale form i brug. Til den kommende terminsprøve og til den efterfølgende skriftlige eksamen i maj/juni lader vi eleverne aflevere deres besvarelse digitalt. Eleverne skal således til terminsprøverne og til den skriftlige eksamen være i stand til at kunne gemme deres opgave som en PDF-fil, da det bliver den form, som opgaven skal uploades i ved de skriftlige prøver. I undervisningen bliver det derfor vigtigt, at eleverne lærer at arbejde med hvordan de gemmer en fil som en PDF-fil. Med hensyn til udlevering af selve opgaven sker det endnu på traditionelvis i papirform. Vi forventer, at prøveterminen i maj/juni 2017 bliver første gang, hvor nogle af eleverne også skal tilgå selve opgaven digitalt. Et er digital afvikling af prøverne, noget andet er digital afvikling af prøverne med netadgang under prøverne. Det har vi også selv valgt at tage hul på for at have hånd i hanke med den proces. Den skriftlige eksamen i dansk A (stx), engelsk A, samfundsfag A og matematik A har med sommertermin 2015 digitale prøver med netadgang som standard. Vi har derfor valgt, at alle vore elever på årgang 2014 går til en digital eksamen med netadgang i de pågældende fag på de nævn-te niveauer ved deres eksamen i 2017 – dog skal de hold, som løfter et B-niveau til et A-niveau aflægge prøve på traditionelvis, fordi der ikke er digitale prøver med netadgang på

Page 2: Nyhedsbrev - december 2014

matematik B eller engelsk B endnu. Det er naturligvis betinget af at uvm ikke overhaler os inden om og stiller det som et krav før sommer 2017. Pernille og jeg har skudt en proces i gang, hvor vi sammen med de berørte faggrupper og lærere på de pågældende hold skal hjælpe hinanden med at få klædt eleverne på til den digitale prøve med netadgang i faget. Den proces vil forløbe helt frem til sommer 2017 startende med årgang 2014, og undervejs vil nye hold komme til. De berørte af jer vil få en særlig tidsplan for det forløb.Ud over de nævnte fag har man forsøg kørende for fransk A (begynder) og spansk A på stx begge med sommer 2016 og sommer 2017, som afviklingsterminer for forsøgene.  Med hensyn til hf er der i øjeblikket forsøg kørende for dansk A og en engelsk B med sommer 2015 og sommer 2016 som afviklingsterminer for de forsøg. Vi holder lidt lav profil, så længe det handle om prøver som afvikles som forsøg, men er der nogle, som gerne vil være med i forsøg skal man være meget velkommen til det, og i så fald kontakter man blot RF, fordi det kræver særlige indberetninger til uvm. Generelt skal vi i den kommende tid have sat mange nye procedurer i gang, og vi skal have evalueret hvert enkelt af dem, sådan at vi hele tiden er opmærksom på at få skabt procedurer med de hurtigste og letteste arbejdsgange.  Procedurerne omkring digital aflevering af SRP/SSO her i november skal vi således have evalueret, når vi kommer om på den anden side af nytåret, hvor hele forløbet er afsluttet.   RF

Digital dannelseNetværksprojektet "Fra valg til vurdering"Haderslev Katedralskole er en del af et større netværk, som involverer Odder Gymnasium, Egå Gymnasium, Skive Gymnasium, Frederiksværk Gymnasium, Roskilde Statsskole, Københavns Universitet, HaKa samt Undervisningsministeriet. Netværket hedder "Fra valg til vurdering" og har fået tildelt 90.000 kr til (videre)udvikling af kompetence- og progressionsplaner inden for digital dannelse samt formulering af ambitioner for ændrede eksamensformer. Dertil kommer, at hver skole forpligter sig til at lave analyser af egne organisationer med henblik på at skabe skoleprofiler, som andre skoler der arbejder med digital dannelse, kan spejle sig i - og evt. danne netværk med.Arbejdet i projektet har foreløbig været forankret i en styregruppe bestående af ledere fra de nævnte skoler, samt fagkonsulent Sune Weile, forsker Michael Paulsen og departementchef i UVM Claus Christensen. Styregruppen har arbejdet videre på projektets kommisorium, og januar 2015 arrangeres en stor "eksamensdag" på Skive Gymnasium hvor hver skole stiller med 3-4 undervisere, der arbejder særligt med digitale medier i undervisningen. Disse undervisere skal tilsammen repræsentere de tre fakulteter og mødes på "eksamensdagen" for sammen med Michael Paulsen og Sune Weile at udvikle formulerede ambitioner for udvikling af nye eksamensformer, hvor eleverne får mulighed for at vise en bredere vifte at kompetencer i inddragelse af digitale medier i fagene. Udover kernefagligheden er det ambitionen at ændrede eksamensformer også giver mulighed for at vurdere elevernes personlige -, innovative - og digitale kompetencer samt deres evne til at gøre faget anvendelse- og målgrupperorienteret.Et væsentligt styringsparameter i arbejdet med digitale medier i undervisningen er eksamensformerne. Det anses af styregruppen som et væsenligt problem, at eksisterende eksamensformer på mange områder ikke bliver styrende for lærernes udvikling af elevernes digitale kompetencer og hermed også anvendelse af digitale medier i undervisningen. Mange lærere anvender digitale medier i undervisningen, men udtaler også at det er et paradoks at undervisningen på mange områder stadig er forankret i en traditionel form, fordi den skal matche eksamensformerne. Digitale medier bidrager til en kreativ, varieret , innovativ og

Page 3: Nyhedsbrev - december 2014

anvendelses- og produktorientere læring, men mange lærere udtaler også, at denne form for undervisning bliver et "kreativt indslag" i den daglige undervisning fremfor en integreret del af didaktikken pga af de eksisterende eksamensformer. UVM har valgt at støtte projektet i en tilkendegivelse af, at tiden er ved at være moden til at afdække, hvordan eksamen i gymnasiet i højere grad afspejler den digitale virkelighed.PS

UdvalgIntrovert-gruppen (GM, OA, AE, EK, LN, BD, ES, LD, PP) holdt sit første møde d. 27/10. Holdningen i gruppen er, at der ikke er noget galt i at være introvert elev. Opgaven er at give plads til de introverte og at give lærerne værktøjer til at kunne vurdere introverte elevers faglige niveau. Omvendt skal vi også finde metoder, så de introverte til en vis grad lærer at være mere udadvendte.På mødet besluttede vi at arbejde videre med følgende 2 arbejdsopgaver:

1. Drøfte og udvikle materiale til arbejdsformer, der nytænker begrebet "Mundtlighed"2. Udvikle spørgeskema til screening af eleverne, så lærerne ved hvem der er introverte -

ambiverte - ekstroverteVi drøftede også om der skal iværksættes særlige initiativer i forhold til elever, der er så introverte, at det er problematisk f.eks. i forhold til eksamen. Vi valgte at gemme dette punkt til senere.PP

InnovationDer er nedsat et innovationsudvalg bestående af CJ, HF, KN, SC, MS, MO, RH. Udvalget arbejder med ideer til, hvordan innovation kan inddrages i AT forløb. På PR mødet i januar 2015 vil de komme med et oplæg.KR

TeamstrukturMed virkning fra august 2015 arbejder vi nu med en ny teamstruktur på HaKa, som i højere grad skal styrke studieretningens profil og identitet og samtidig give lærerne en større medejerskab i den studieretning, som man er en del af. Samarbejdsudvalget (AJ, AT, ØA, OP) har gennem hele sidste skoleår arbejdet på at udvikle en ny struktur og indgået i sparring med ledelsen om, hvordan denne struktur kunne se ud og blive implementeret på skolen. Med i processen har indgik HaKa i et samarbejde med GL omkring udvikling af ny teamstruktur med særlig fokus på selvledelse i studieretningsteams. Udviklingen af ny teamstruktur er aktuelt for alle stx-klasser, mens det kun er e-klasserne som konkret indgik i projektet med GL.Vi har nu både i ledelsen og i e-studieretningssøjlen haft besøg af Anders Raastrup og Helle Hein, der dels kunne fortælle noget om deres observationer og dels kunne udfordre os lidt på måden at tænke lærersamarbejde og - måske især - ledelsesrolle i forhold til vore teams. Mandag d. 8. december har samarbejdsudvalget planlagt en arbejdsdag på Harmonien, hvor vicerektor og en lærer fra Gefion deltager. Udvalget og ledelsen har været inspireret af den teamstruktur, som man på Gefion har arbejdet med i nogle år og som ligner vores nye teamstruktur meget. Denne dag vil de to gæster fra Gefion holde et oplæg om deres erfaringer med implementering af ny teamstruktur og i sparring med e-studieretningssøjlen og udvalget vil positiver og benspænd komme på dagsordenen og blive diskutere. Samarbejdsudvalget og e-studieretningssøjler fortsætter forsøgsarbejdet og til foråret vil vi høre mere om de erfaringer og tanker de har gjort sig.Årgangslederne holder evalueringsmøder med teamlederne og der indkaldes til et dialogmøde i januar, hvor ledelsen og udvalget sammen med teamlederne skal diskutere den nye struktur og processen frem mod den endelige form.PS

Page 4: Nyhedsbrev - december 2014

HaKa på sociale medierKent Baden har påtaget sig at stå for et lille elevudvalg der skal sørge for at vi er aktive som skole på de sociale medier. Vi håber at kunne rekruttere nogle "elevjournalister" så vi kommunikerer ung-til-ung på disse medier - der for langt de fleste elever er den eneste informationskilde de selv opsøger.LK

Pædagogisk indretning af klasseværelserI øjeblikket hænger vore projektorer sådan at lærredet skygger for store dele af tavlen – katederet fylder gevaldigt – den opstillede computer er nærmest i skammekrogen. Vi har ikke penge til en totalrenovering, men kan vi gøre det lidt bedre alligevel?Vi indkalder hermed til et lille udvalg der skal komme med nogle forslag til bedre indretning af ”det almindelige klasseværelse”. Udvalget vil få fire medlemmer og bliver sådan sammensat at en rimelig fagspredning opnås.Hvem kunne tænke sig at være med? Skriv en besked til LK og så sammensætter ledelsen udvalget, der skal komme med nogle anbefalinger vi måske kunne gøre lidt ved over sommerferien.LK

PersonalenytE-boks lønsedlerMed virkning fra 1. januar 2015 printer Silkeborg Data ikke længere lønsedler, men overgår til digitale lønsedler. Det betyder, at fra 1. januar 2015 vil lønsedlerne blive sendt til e-Boks og ikke komme i papirudgave.Man kan dog efter særlig aftale få sin lønseddel udprintet hos SB.LK

Nyt fra rengøringsteamet.Hanne Assenholm valgte at gå på pension ved starten af dette skoleår, og derfor har vi i månederne efter sommerferien været igennem en ansættelsesrunde, som er resulteret i, at vi har ansat Kirsten Poulsen og Lis Rocher i rengøringsteamet. Kirsten vil I møde i kantinen, auditoriet, centralgarderoben eller på gangarealerne op til centralgarderoben. Lis har vi ansat til at sørge for opdækning og afrydning på lærerværelset/konferencerummet, eller hvor vi nu afvikler et arrangement, hvor der indgår forplejning af den ene eller anden slags. Desuden vil Lis fungere som vikar i rengøringen ved sygdom, feriefridage eller i forbindelse med afspadsering. Siden sommerferien har vi desværre i rengøringsteamet været ramt af meget sygdom, og det betyder, at vi har været nød til at prioritere rengøringsindsatsen på skolen med den konsekvens, at det nu begynder at kunne ses, at vi ikke kan nå rundt eller har været rundt i alle hjørnerne på den måde, som vi gerne ville. For at komme i bund i alle krogene rundt om på skolen, arbejder vi i øjeblikket på at få en midlertidig ansættelse frem til sommerferien på plads, sådan at vi i løbet af den næste stykke tid kan komme rengøringspuklerne til livs.RF

Og så var der lige…Rektorbesøg i alle klasserHvis du har 2.g, ja så risikerer du måske nogle spørgsmål om hvad der skal til for at få en højere karakter i dit fag. Jeg har nemlig lavet dels et regnestykke og dels et lille oplæg om at sætte sig mål og arbejde hen mod dem for eleverne i vore 2.g-klasser. En hovedpointe er at målet ikke er sat ved at sætte tal på, men først når man konkret har sat mål for hvordan man skal forberede sig og hvordan man skal forholde sig i undervisningen.Hvis du ikke har gennemført dialog om måden undervisningen foregår på – og i et vist omfang også om indholdet – så har du måske allerede hørt fra din klasse. Enkelte klasser kunne fortælle mig at stort set alle havde gjort det – men det almindelige indtryk er at vi ikke er nået langt nok på dette område når det hyppigste svar er ”godt halvdelen” og vi må se hvordan vi kan sikre at

Page 5: Nyhedsbrev - december 2014

det sker langt mere systematisk hos alle end det er tilfældet i dag. En af måderne kunne være at det også inddrages i klasseteamet så man tager stilling til om der er noget man skal arbejde med i fællesskab i forhold til klassens meldinger om undervisningen. Jeg er sikker på at eleverne også har nogle ideer – så det kommer I til at høre mere til.LK

Fagligt samarbejde i dansk med Haderslev KommuneI forbindelse med overgangen til Digital Post havde kommunen et stort ønske om et samarbejde. 13-v og Finn Eriksen tog dette ind som et forløb med kommunikation og medier. De kiggede på den konkrete information som kommunen havde lavet og udarbejde både et informationsmateriale til jævnaldrende samt kampagneforslag med bl.a. plakater. De prøvede materialet af på skolens klasser og havde også en dialog med kommunen om erfaringerne.Dernæst gik klassen i gang med at kigge på kommunens hjemmeside og også det fører til en række anbefalinger.Eleverne var glade for en undervisning der på en gang "skulle bruges til noget" og var tydeligt dansk-faglig.Jeg håber at kunne få kommunen til at udnytte samarbejdsmulighederne langt mere systematisk fremover, for jeg er ikke i tvivl om at samarbejdet også kan give kommunen en bedre kvalitet i opgaveløsningen.LK