Nyrerne og urinvejene (s.450-480)

Nyrernes vigtigste funktion i tilknytning til urinudskillelsen er at:

Stabilisere ekstracellulærvæskens osmolaritet og volumen Fjerne affaldsstoffer fra blodet og udskille dem med urinen Fjerne tilførte fremmedstoffer fra blodet og udskille dem med urinen Regulere koncentrationen af de fleste ioner i ekstracellulærvæsken Bidrage til opretholdelsen af kroppens syre-base-balance ved at variere udskillelsen af brintioner (H+) og

bicarbonationer (HCO3-) med urinen

Urinstof = karbamid restprodukt fra omsætningen af proteiner og galdefarvestoffer (den gule farve) som dannes i forbindelse med nedbrydningen af hæmoglobin.

Nyrens andre funktioner som ikke er knyttet til urinudskillelsen

Danne glukose ud fra andre råstoffer end kulhydrater (glukoneogenesen) og dermed bidrage til, at blodsukkerkoncentrationen ikke falder så meget ved langvarig sult (s. 431)

Danne Erytropoietin, et hormon som stimulerer dannelsen og modning af røde blodlegemer i knoglemarven (s. 319)

Omdanne den inaktive form af D-vitamin til den aktive form (s. 207) Danne renin, et enzym som regulerer dannelsen af hormonet angiotensin (s. 200)

Nyrernes opbygning

150 g Placeret op imod bughulens bagvæg og nyreporten ligger på højde med overgangen mellem

hvirvelsøjlens thorakaldel og lumbaldel. Nyrehilus = nyreporten Nyrearterien, nyrevenen, nerverne, lymfekarrene og urinlederen går gennem

nyrehilus. Højre nyre ligger lidt lavere end den venstre Overfladen består af en kapsel af stramt bindevæv som er dækket af fedtvæv. Binyrerne ligger som en hat på toppen af nyrerne som er rent endokrine organer. Nyrerne består af en ydre, rødlig og småkornet nyrebark og en indre, stribet nyremarv Nyremarven er organiseret i 10-15 lapper, pyramiderne Nyrebækkenet er den første del af urinvejene

Nefronet

I hver nyre findes ca. 1 million små, urinproducerende enheder, nefroner. Nefron består af glomerulus, som rummer en kapillærnøgle og et rørsystem (Tubulussytemet) Tubulussystemerne går over i samlerør som leder deres indhold ud i nyrebækkenet. Hver samlerør modtager væske fra mange nefroner

Glomerulus

Glomeruli består af ca. 50 parallelle kapillærkar som er forbundet indbyrdes Glomeruli ligger i nyrebarken giver den småkornede udseende. Nefornets kapillærnøgle (glomeruluskapillærerne) bliver forsynet med blod gennem en tilførende

(afferent) arteriole Glomeruluskapillærerne fortsætter ikke ud i venoler som andre kapillærer, men derimod ud i en ny

arteriole, den fraførende (efferente) arteriole. Den fraførende arteriole deler sig i et nyt kapillærsystem, som omgiver nefronets tubulussystem og

samlerørene (de peritubulære kapillærer) Mellem tubulussystemet og de peritubulære kapillærer foregår der en udveksling af stoffer som har

afgørende betydning for urinens volumen og sammensætning Peritubulære kapillærer går over i venoler som selv tømmer sig i større vener. Glomeruluskapillærerne filtrerer hurtigt en næsten proteinfri væske (primærurinen, råurinen) over i

tubulussystemet.

Tubulussystemet

Den væske som filtreres ud af glomeruluskapillærerne, bearbejdes i nefronernes tubulussystem og i samlerørene, således at den forandres til færdig urin.

Fra glomeruluskapillærerne filtreres ca. 20 % af den plasmamængde som strømmer gennem disse kapillærer over i tubulussystemet.

Den Bowmanske kapsel (dobbeltvægget kapsel) omgiver glomeruluskapillærnøglet fuldstændigt. Bowmanske rum (kapselhulrummet) som er første del af rørsystemets hulrum (lumen), mens

rørsystemets vægge er en fortsættelse af den Bowmanske kapsels yderste lag. Den proksimale (øverste) tubulus opfanger væsken fra det Bowmanske rum og ligger i nyrebarken. Henles slynge danner en hårnåleformet slynge med en nedadstigende og en opadstigende gren. I de fleste nefroner ligger størstedelen af Henles slynge i nyrebarken, mens ca. 20 % rækker sig dybt

ned i nyremarven. Henles slynge fortsætter i den distale tubulus som ligger i nyrebarken. Distale tubuli fra flere nefroner munder ud i samme samlerør, som tømmer den færdige urin ud i

nyrebækkenet. Samlerørene står for den endelige omdannelse af tubulusvæsken til færdig urin, som tømmes gennem

de små åbninger i nyrepapillens spids ud i nyrebækkenet. Fra nyrebækkenet ledes urinen gennem urinlederne til urinblæren. Urin, som dannes kontinuerligt af

nyrerne tømmes ud af urinblæren bort fra kroppen med varierende tidsintervaller.

Nyrernes arbejdsmåde

Urin produceres via processerne: filtration, reabsorption samt sekretion Filtration: Finder sted fra glomeruluskapillærerne over i det Bowmanske rum. Reabsorption: Efter plasmafiltrationen genvinder kroppen det meste af den frafiltrerede stofmængde.

Genindvindingen sker ved transport fra nyretubuli over i de peritubulære kapillærer som omgiver tubulussystemet. Det meste af vandet og de andre nyttige stoffer reabsorberes mens det meste af de typiske affaldsstoffer holdes tilbage i tubulussystemet således at de kan blive udskilt med urinen.

Stoffer som glukose og aminosyrer reabsorberes allerede i de proksimale tubuli, mens den hormonelle regulering af vandets og ionernes reabsorption først finder sted i de distale tubuli og i samlerørene herefter bestemmes urinens endelige ionsammensætning samt volumen.

Sekretion: udskillelsen af en del stoffer med urinen kan blive større end den der sikres via filtrationen. Sker ved at stofferne transporteres fra de peritubulære kapillærer over i tubulussystemets hulrum.

Blodstrøm og trykforhold i nyrernes blodkar

1.200 ml blod gennem nyrerne hver minut. Nyrerne modtager 20-25 % af hjertets minutvolumen

Nyrernes innervering