Nyt fra UndervisningsministerietVed afdelingschef Peter GrnnegrdAfdelingen for grundskole og folkeoplysning

Danmarks resultater i PISA Det gr bedre for Danmark men der er plads til forbedringer!

Forskel p PISA-score hos tosprogede og ikke-tosprogede eleverTosprogede elever ligger lavere end danske/norske eleverDanske/norske eleverTosprogede elever fdt i landetTosprogede fdt i et andet landKilde: Kjrnsti, Lie, Olsen og Roe: Tid for tunge lft - Norske elevers kompetanse i naturfag, lesing og matematikk i PISA 2006, Universitetsforlaget 2007

Fornyelse af folkeskoleloven 2003 (Lov nr. 300 af 30. April 2003)Bedre indskoling (samdrift)

Flles nationale ml

Ny timestyringsmodel

Holddannelse

Flere timer

ndringer i 2004 og 2005Lov nr. 360 af 19. Maj 2004Geografi som prvefagProcedureregler i forbindelse med fritagelse for undervisning i kristendomskundskabElevernes deltagelse i undervisningenUdvidet adgang til madordninger

Lov nr. 477 af 9. Juni 2004Obligatorisk sprogstimulering af tosprogede brn, derendnu ikke har pbegyndt skolegangen

Lov nr. 335 af 18. Maj 2005Mere frit skolevalg inden for og over kommunegrnser

Lov nr. 594 af 24. Juni 2005Styrket undervisning i dansk som andetsprog, herunder vedudvidet adgang til at henvise tosprogede elever til andreskoler end distriktsskolen

Lov nr. 313 af 19. april 2006: Styrket evaluering og anvendelse af nationale test som pdagogisk redskab samt obligatoriske prver mv.Bindende trin- og slutml skal inddrages i den lbende evalueringObligatoriske test p udvalgte klassetrinObligatoriske afgangsprver efter 9. klassetrinUdtrksprver og udvidelse af rkken af prvefagAfskaffelse af den flles prve i fysik/kemi, biologi og geografi

Testoversigt

Lov 572 (9. juni 2006): Prcisering af folkeskolens forml, ekstra timer i dansk og historie, elevplaner, offentliggrelse af landsresultater af test, prcisering af det kommunale ansvar samt etablering af nyt rd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen.Bekendtgrelse 703 (23. juni 2006): Elevplaner i folkeskolen.

Lovprogram 2007/08 vedr. folkeskolen:Lovforslag om skolestartLovforslag om ansvar og frihed samt frit skolevalgLovforslag om samordning af uddannelsesbog, uddannelsesplan og elevplanRedegrelse om specialundervisning efter kommunalreformen

Lovforslag om skolestart10 rs undervisningspligtObligatorisk sprogvurdering i starten af brnehaveklassenMl- og indholdsbeskrivelse for SFONy indholdsbeskrivelse med trinml for brnehaveklassenKlassedannelse kan udskydes

Lovforslag om skolestart HolddannelseAldersintegrerede klasser og rullende skolestart til og med 2. klasse Forsg med skolestart og heldagsskole i 3 r

Lovforslag om ansvar og frihed samt frit skolevalgPrcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen

Kommunalbestyrelsen: Ansvar for det samlede skolevsen og hver skole

Skolelederen: Pdagogisk og administrativ leder

Skolebestyrelsen vrdiregelst og ajourfring af valgregler

Lovforslag om ansvar og frihed samt frit skolevalgStrre frihed til at organisere skolevsenet ud fra lokale forholdFlles ledelse af flere skolerAfdelingerSamdrift af folkeskoler og dagtilbudUdvidet SFOIntegrerede biblioteker

Frit skolevalg

Afbureaukratisering af folkeskolerne KommissoriumForslag til regelforenkling og fjernelse af undvendigt bureaukratiSe p bde centralt og kommunalt stillede administrative kravSe p administrative krav til bde ledere og lrereDe grundlggende intentioner bag fx elevplaner skal respekteresKoordination med bl.a. dokumentationsprojektetIkke overenskomstforhold

RegeringsgrundlagetMulighedernes samfundTidssvarende og bedre fysiske rammer og undervisningsmaterialer i folkeskolenGod skolestartUndervisning af brn med srlige talenter eller forudstningerAfbureaukratiseringDemokratisk medborgerskab

RegeringsgrundlagetMulighedernes samfundEt sundt mltid mad til brn i dagtilbud og skolerMere idrt og motion for brnBedre idrtsfaciliteterTidssvarende indretning af institutionerBedre sammenhng mellem dagtilbud og skoleLige muligheder styrkede personlige ressourcer og social sammenhngskraft

RegeringsgrundlagetMulighedernes samfundEn mere ambitis anvendelse af it p uddannelsesinstitutionerneNye muligheder for personer med begrnset kontakt til det danske samfund

Skole i verdensklasse

Skole i verdensklasse

EvalueringskulturLedelseskulturViden om, hvad der virkerFlere timer i dansk fokus p lsningObligatorisk brnehave-klasseNationale testElevplaner KvalitetsrapporterHjere fagligt niveau i de grundlggende fagNy lreruddannelse

95 procent skal have en ungdomsuddannelse

Initiativer

Flere praktikpladser

Praktiske indgangeMesterlreTrindeling og niveaudelingMentorordninger ogvejledning

Brobygning

Ny 10. klasse

Videregende uddannelser8-10 erhvervsakademierErhvervsakademiuddannelser7 professionshjskolerProfessionsbachelorer, diplom

50 % skal gennemfre en videregendeuddannelse

8 universiteterBachelorer, kandidater, master

Forskning og praksis/professionsorienteringKvalitet, fleksibilitet og merit

Ingenirernes andel af mellemlange og lange videregende uddannelser (2002)Flere skal have en uddannelse inden for natur og teknikKilde: Education at a Glance 2004

Diagram1

0.07

0.089

0.133

0.217

0.216

Gennemfrelse

Forventet uddannelsesprofil for en 8. klasse i 2003

199019952000200120022003

Korte videregende uddannelser6.15.88.686.76.2

Mellemlange videregende uddannelser17.822.622.922.923.123.4

Lange videregende uddannelser9.69.112.213.11414.9

44.5

I dag (ungdomsrgang 2003) sknnes 44 pct. af en ungdomsrgang at gennemfre en videregende uddannelse. En andel p 50 pct. i 2015 kr-ver derfor, at andelen med videregende uddannelse i en ungdomsrgang ges med 5 pct.enheder p 10 r.

I altITMerkantileTekniskevrige

Korte videregende uddannelser6.22.11.50.91.7

I altPdagogLrerSygeplejerskeDiplomingenir

Mellemlange videregende uddannelser23.48.24.22.82.1

I altSamfundsfagHumanistiske fagNaturvidenskabTekniskeSundhedsvidenskab

Lange videregende uddannelser14.94.54.42.32.11.6

Videregende uddannelser:1994199519961997199819992000200120022003

Korte videregende uddannelser67707070717072726965

Professionsbacheloruddannelser82818282828381827975

Bacheloruddannelser70686764646668676566

vrige mellemlange videregende uddannelser81798186788590807972

Kandidatuddannelser57626361726973757573

100

Korte videregende uddannelser6535

Professionsbacheloruddannelser7525

Bacheloruddannelser6634

Kandidatuddannelser7327

Gennemfrelse

6.117.89.6

5.822.69.1

8.622.912.2

822.913.1

6.723.114

6.223.414.9

Korte videregende uddannelser

Mellemlange videregende uddannelser

Lange videregende uddannelser

Forventet uddannelsesprofil for en 8. klasse i 2003

frafald

6.223.414.9

Korte videregende uddannelser

Mellemlange videregende uddannelser

Lange videregende uddannelser

Videregende uddannelse: Forventet uddannelsesprofil for en 8. klasse i 2003

Ingenir

00

0

0

0

Korte videregende uddannelser

Indvandrere

6.2

23.4

14.9

Videregende uddannelse: Forventet uddannelsesprofil for en 8. klasse i 2003

6.2

23.4

14.9

0000

0000

0000

0000

0000

0000

0000

0000

0000

0000

Korte videregende uddannelser

Professionsbacheloruddannelser

Bacheloruddannelser

Kandidatuddannelser

Fuldfresesprocent

0

0

0

0

Frafaldsprocenter

Frafaldsprocenter

Kre Peter

Nogle sprgsml til afsnit 1 de debatoplgget. Mindst halvdelen af de unge skal gennemfre en VU:

!) I dag gennemfrer 44 pct. en videregende udd. Det er lavere end Finland, Norge og Korea (kan jeg se af pjecen) Har vi et OECD gennemsnit, som vi kan placere DK i forhold til?

De 44%, der forventes at gennemfre en videregende uddannelse, stammer fra profilmodellen. Det er ikke muligt direkte at sammenligne dette med andre lande. Af Education at a Glance 2005 (der netop er offentliggjort) fremgr det, at 35% af de unge (25-34

Tallene i Globaliseringspjecen stammer fra Education at a Glance 2004 med data fra 2002.

2) Frafald: Hvor mange falder fra i DK? Hvor mange falder fra i andre lande? Hvor meget er frafaldet steget siden 2001? [i afsnittet str bare, at det er steget]

Tal om frafald kan evt. suppleres med opgrelser over sandsynligheden for at frdiggre en gruppe af uddannelser. Se her:

http://www.uvm.dk/statistik/Hvadskerdermeddemderafbryder.htm100

FuldfrelsesprocenterFrafaldsprocenter

Der findes ingen aktuelle internationale opgrelser over frafaldet.2003

Korte videregende uddannelser64.835.2

Udviklingen i fuldfrelsesprocenter fra 2001 til 2003 fremgr her:Mellemlange videregende uddannelser75.124.9

Bacheloruddannelser65.934.1

Lange videregende uddannelser7327.0

2003-tal er seneste registerr, som erfaringsmssigt giver for lave

fuldfrelsesprocenter.

3) Overgang fra gymnasier og erhvervsuddannelser til videregende udd: Har vi tal fra andre lande for overgang fra studieforberedende udd?

Jeg er ikke bekendt med internationale sammenligninger af overgangen fra studieforberedende ungdomsuddannelser til videregende uddannelser.

4) Indvandrere: Hvor meget mindre er andelen med videregeende udd? p KVU, MVU og LVU? Hvor meget strre er frafaldet?

Frafaldet fordelt p etnicitet fremgr af vedlagte regneark for KVU og MVU. UNI-C har ikke opgjort frafaldet p kandidatuddannelser fordelt p etnicitet.

Som Thomas har nvnt, skal vi bruge oplysningerne senest kl. 16 - hber, det kan ns.

Mvh. Anita

22298

Ingenireruddannelsernes andel af mellemlange og lange videregende uddannelser

Norge7%

Danmark9%

OECD-gennemsnit13%

Sverige22%

Finland22%

Antal timer brugt p jobrelateret efteruddannelse i lbet af et arbejdslivKilde: Education at a Glance 2007Danmark er nummer 1 i OECD, nr det handler om livslang lring

Diagram1

82

106

139

176

182

203

225

237

253

283

315

343

398

422

469

471

586

622

669

713

723

934

Hours

Ark1

Efteruddannelsestimer

Participation in non-formel job-related education and training, for all levels of education (2003)

Italy82

Greece106

Poland139

Luxembourg176

Czech Republic182

Ireland203

Slovak Republic225

Spain237

Hungary253

Netherlands283

United Kingdom315

Portugal343

Germany398

Austria422

Belgium469

United States471

Canada*586

Sweden622

Finland669

France713

Switzerland723

Denmark934

gns389

Kilde: EAG 2007: C5.1a

Ark2

Ark3

Andel der deltager i voksen- og efteruddannelse (2005)Brug af VEU i pct.De ufaglrte er ikke medKilde: Rapport fra Trepartsudvalget, bind 2, Februar 2006