oktober 2013 aalborg kommune risikokortlÆgning i...
TRANSCRIPT
OKTOBER 2013
AALBORG KOMMUNE
RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE TEKNISK RAPPORT
OKTOBER 2013
AALBORG KOMMUNE
RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE TEKNISK RAPPORT
ADRESSE COWI A/S
Visionsvej 53
9000 Aalborg
TLF +45 56 40 00 00
FAX +45 56 40 99 99
WWW cowi.dk
PROJEKTNR.
DOKUMENTNR. 1
VERSION 1
UDGIVELSESDATO D. 7. oktober 2013
UDARBEJDET Martin Reinhold
KONTROLLERET Arne Bernt Hasling
GODKENDT Henrik Brødsgaard
RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE
5
INDHOLD
1 Baggrund og formål 7
2 Metode 8
2.1 Beregning af risiko 8
2.2 Datagrundlag og databehandling 10
3 Resultater 11
3.1 Sandsynlighed 11
3.2 Skadesomkostningsværdi 11
3.3 Risiko 12
4 Efterbehandling af analyseresultater 13
4.1 Handleplan for klimatilpasning 14
5 Datastruktur 15
RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE
7
1 Baggrund og formål
De seneste års ekstreme nedbørshændelser har øget fokus på klimaet og de ændrin-
ger, der er på vej. Alle kommuner skal senest med udgangen af 2013 have udarbej-
det en handleplan for klimatilpasning. En del af grundlaget for denne er en kort-
lægning af oversvømmelsestruede arealer og konsekvenserne ved oversvømmelser.
Nærværende kortlægning klarlægger risikoen ved oversvømmelse i hele Aalborg
Kommune ud fra sandsynligheden for oversvømmelse og den økonomisk konse-
kvens ved oversvømmelse.
Formålet med denne undersøgelse er at skabe overblik over de mest kritiske områ-
der i kommunen. Dvs. områder, hvor der skal tages stilling til om der skal gennem-
føres klimatilpasningstiltag i forhold til oversvømmelse eller ej. Med forventnin-
gerne om øget nedbør og mere uforudsigelige klimapåvirkninger generelt, er det
derfor valgt at gennemføre en undersøgelse, der dels redegør for konsekvenserne af
klimapåvirkningerne i dag og i et fremtidsscenarie, samt redegør for værdierne i de
områder, der bliver berørt.
Fremtidig byudvikling og nuværende arealanvendelse i kommunen kan blive på-
virket af klimaændringer, hvorfor en vurdering af konsekvenserne af fremtidige
skybrudshændelser er særlig aktuel.
Metodemæssigt omregnes oversvømmelsesberegningerne for givne skybrudshæn-
delser til sandsynligheder og sammenholdes med værdien af de områder, der berø-
res/skades. Derved kan der opstille et risikobillede for kommunen, hvor alle hensyn
er vægtet efter et ensartet princip (økonomisk skadesværdi som sandsynlig skades-
værdi i den periode man ser på).
For fremtidige situationer baseres undersøgelsen på IPCCs udviklingsscenarie,
SRES A1B, som anbefalet af Klima og Energiministeriet. Se beskrivelser på Kli-
ma- og Energiministeriets klimaportal: www. klimatilpasning.dk. I nærværende
kortlægning anvendes scenarie A1B for en 100 års tidshorisont.
8 RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE
2 Metode
En kortlægning af risiko ved oversvømmelse giver et kommunalt overblik over
steder med størst reel risiko målt som samfundsøkonomiske konsekvenser, så kli-
matilpasningen kan prioriteres økonomisk optimalt. Der kan dog være andre hen-
syn, der gør, at der lokalt vælges en anden prioritering end den ud fra kortlægnin-
gen oplagte. Eksempelvis kan særlige hensyn til natur, fortidsminder m.v. ændre
forholdene mellem skader og konsekvenser af oversvømmelse i en efterfølgende
handlingsplan.
I det følgende beskrives den anvendte analysemetode for kortlægning af over-
svømmelsesrisikoen i Aalborg Kommune.
2.1 Beregning af risiko
Risikovurderingen er bygget op omkring følgende hovedaktiviteter:
Opgørelse af forventede klimaændringer og statistik for ekstreme situationer
1 Beregning og kortlægning af alle oversvømmelseshændelser fra havet, vand-
løb samt ekstremregn.
2 Beregning og kortlægning af sandsynlighed for ovenstående hændelser.
3 Beregning og kortlægning af skadesomkostningsværdi (kroner) af alle områ-
der/elementer som evt. kan rammes af oversvømmelse.
4 Beregning og kortlægning af risiko (findes ved at gange den totale sandsyn-
lighed for oversvømmelse med værdien/skadesomkostningen af en over-
svømmelse).
RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE
9
Figur 1 - Figuren illustrerer, hvordan to forskellige hændelsestyper og deres hyppighed kan
sammenfattes til sandsynlighed, som sammen med værdien giver risikoen for oversvømmelse
opgjort på celleniveau.
Kortlægning Der er fremstillet 4 typer temakort; hændelser, sandsynlighed, værdi og risiko.
Hændelseskort viser den konkrete arealmæssige udbredelse af oversvømmelsen,
mens der anvendes cellekort for de 3 øvrige typer.
Inddelingen i celler på 100x100m gør det muligt at regne på værdierne i den enkel-
te celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.
Værdisætning Skadesomkostningerne ved oversvømmelse, benævnt værdi, opgøres som en celle-
værdi på baggrund af de anvendte temaer, og udtrykkes i kroner. De enkelte tema-
lag er tildelt en værdi og indenfor hver celle beregnes, hvor meget de pågældende
temalag udgør af det samlede celleareal og dermed, hvilken værdi cellen repræsen-
terer. Vægtningen omfatter følgende temaer:
10 RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE
Naturværdisætning For at kortlægge oversvømmelsernes påvirkning af naturen er der også produceret
et naturværdikort, som er opgjort i enheden point.
Vægtningen er defineret i dialog med Aalborg Kommune.
2.2 Datagrundlag og databehandling
Grundlaget for beregningerne af oversvømmelseshændelser ved stormflod, er base-
ret på naturstyrelsens ”Havvand på Land” GIS tema. Til beregning af oversvøm-
melser fra vandløb er naturstyrelsens GIS tema for vandløbsstigning anvendt.
Skybrudskort® er anvendt til beregning af oversvømmelser fra skybrud i byer og
det åbne land. Der er i Skybrudskortet taget højde for kloakeringsform, befæst-
ningsgrad og jordens infiltrationskapacitet i beregningen.
Aalborg Kommune har desuden stillet en række GIS-temalag til rådighed for pro-
jektet. Dette materiale er gennemgået og anvendt til udarbejdelse af kortlægninger-
ne.
GRUPPE TEMA Opgørelse Skadesværdi (kr.) enhed
Industri og handel % af celle 1000 m2
Boliger % af celle 630 m2
Fritidsboliger/sommerhuse % af celle 500 m2
Offentlig/privat service generelt % af celle 1000 m2
Resterende bygninger % af celle 600 m2
Fredede bygninger, kirker o. lign. % af celle 3000 m2
Lufthavnsbygninger % af celle 2000 m2
Forsyningsbygninger (el, vand etc.) % af celle 2000 m2
Hospitaler % af celle 3000 m2
Motorvej & Motortrafikvej % af celle 45 m2
Primære trafikveje % af celle 21 m2
Anden vej % af celle 10 m2
Jernbane % af celle 90 m2
Kirkegård % af celle 100 m2
Landingsbaner/taxiway/standplads % af celle 100 m2
Renseanlæg stk/celle 100000 stk.
Pumpestationer stk/celle 10000 stk.
Vandboringer stk/celle 10000 stk.
Høj bonitet % af celle 0,66 m2
Middel bonitet % af celle 0,54 m2
Lav bonitet % af celle 0,36 m2
Kulturarv Fortidsminder % af celle 10000 m2
Bebyggelse
Særlige bygninger
Tekniske anlæg
Landbrug
GRUPPE TEMA Opgørelse Værdisætning Enhed
Høj naturværdi % af celle 9 point
Høj/middel naturværdi % af celle 6 point
Middel naturværdi % af celle 4 point
Middel/lav naturværdi % af celle 2 point
Lav naturværdi % af celle 1 point
Natur
RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE
11
3 Resultater
Resultaterne af kortlægningerne præsenteres i det følgende, opdelt i hændelser,
sandsynlighed, værdi og risiko.
Læsning af kort Hver type kort har sin egen farveskala, sådan, at det er enkelt at adskille dem fra
hinanden (se f.eks. Figur 1). Fælles for skalaerne er, at den røde farve gengiver
højeste- sandsynlighed, værdi og risiko.
I afsnit 4 beskrives nærmere, hvordan kort og data for hele kommunen kan anven-
des i fremtidigt planlægningsøjemed.
3.1 Sandsynlighed
For hvert klimascenarie, f.eks. 100 års hændelse for nedbør i 2050, er sandsynlig-
heden defineret som det antal gange hændelsen indtræffer pr. år. En 20 år hændelse
er således 5 gange så sandsynlig som en 100 års hændelse. Udbredelsen af de en-
kelte scenarier kendes fra hændelserne, og hver celle tildeles således en værdi alt
efter hvor stor sandsynligheden for oversvømmelse er. Sandsynlighedskortene er
opdelt i 6 niveauer, med rød som den mest sandsynlige.
Sandsynlighederne findes som totale sandsynligheder for oversvømmelse i år 2050,
og som sandsynligheder for eksempelvis nedbørshændelser for samme år. Sandsyn-
lighedskortet giver derfor mulighedfor at bestemme den totale oversvømmelsesri-
siko, men også at analysere de enkelte hændelsestyper.
3.2 Skadesomkostningsværdi
Skadesomkostningsværdierne er opgjort ud fra erfaringstal for oversvømmelses-
skader, værdien af bygninger og installationer, betydningen af infrastrukturen for
transport mv. (se endvidere afsnit 2.1). Naturværdikortlægningen er baseret på
Aalborg Kommunes arbejde med naturværdiopgørelsen.
For alle områder er de forventede omkostninger ved en eventuel oversvømmelse
fastsat pr. m2. For hver celle er udregnet f.eks. antal m
2 bebyggelse eller om der
findes punkter såsom pumpestationer eller renseanlæg. I hver celle er den samlede
skadesomkostningsværdi også beregnet, altså summen af alle skadesomkostninger,
udtrykt i kroner. I Naturværdikortet er skadesværdiomkostningerne opgjort i point.
12 RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE
Der er taget udgangspunkt i den nuværende arealanvendelse, og således ikke taget
hensyn til at nogle områder vil skifte anvendelse i de kommende år. Dette er valgt
idet værdisætningen primært skal bruges til at prioritere indsatsen for at beskytte de
eksisterende værdier, mens nye byer og infrastruktur antages at blive placeret hen-
sigtsmæssigt i forhold til de klimapåvirkninger som bl.a. sandsynlighedskortet klar-
lægger.
3.3 Risiko
På celleniveau findes risikoen for oversvømmelser som den samlede sandsynlighed
for oversvømmelse i cellen ganget med skadesværdien for den pågældende celle,
Risiko = Sandsynlighed * Skadesomkostningsværdi. Dette gøres både for det nuvæ-
rende og det fremtidige risikobillede.
Risikoen er beregnet for hver celle som total risiko for år 2050.
3.3.1 Andre kortlægninger
På baggrund af den opstillede kortlægning er det være muligt at opstille andre risi-
kokort, hvor eksempelvis værdierne natur eller kulturarv udtrykkes sammen med
sandsynlighed i et risikokort. Dette er således udført for naturværdierne i Aalborg
Kommune.
RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE
13
4 Efterbehandling af analyseresultater
Alle data og kort foreligger i GIS format, hvilket sikre, at kommunen efterfølgende
kan arbejde dynamisk med alle GIS-temaer og kortudformninger. Dette muliggør
nærstudier af delområder, eller en anden udformning og definition af farveskalaer
mv. Ved brug af GIS hjælpeværktøjer kan et enkelt område udsættes for forskellige
oversvømmelseshændelser, lige som sandsynlighed og risiko kan præsenteres for
forskellige hændelser.
Ved planlægningen af byudvikling, ny infrastruktur samt overvejelser om æn-
dring/renovering af bestående anlæg mv. udgør kortlægningen af oversvømmelses-
truede områder et unikt værktøj.
Nye byområder og korridorer for infrastruktur kan placeres hensigtsmæssigt i for-
hold til sandsynligheden for oversvømmelse. Truet eksisterende bebyggelse kan
sikres eller opgives. Grønne klimatilpasningskorridorer kan udpeges til forsinkelse
af regn,
Her skal sandsynlighedskortene for oversvømmelse anvendes - ikke risikokorte-
ne, da disse er baseret på arealernes nuværende anvendelse.
Et nærmest uundværligt værktøj for en overordnet tilrettelæggelse af beredskab er
kortlægningen af de områder, hvor regnfloder og søer vil optræde ved ekstrem
regn. Med dette overblik er det lettere at sikre at løsningerne ikke flytter problemet
fra et sted til et andet, hvor vandet evt. vil gøre mere skade.
En måde at gøre dette på kunne være at anvendes kortene i rækkefølgende Risiko -
Sandsynlighed - Hændelse. Sådan, at der tages udgangspunkt i risikoen, for deref-
ter at vurdere, hvor sandsynligheden er størst og dermed kunne rette en indsats mod
den enkelte hændelse.
Risikokortet kan bruges som et fælles udgangspunkt for at finde overordnede sam-
lede løsninger i et bredt forum, hvor deltagerne kan have forskellige interesser.
Kortene viser en økonomisk afstemt sammenvægtning af alle hensyn, sammensat
ud fra de individuelle emnemæssige hensyn, som f.eks. værdi af infrastruktur. Med
kortene og analyserne som udgangspunkt det kan blive lettere at finde afstemte
løsninger til indarbejdelse i kommuneplanen og prioritering af indsatsen for klima-
tilpasning.
Byudvikling
Beredskab
Overblik og fælles
løsninger
14 RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE
4.1 Handleplan for klimatilpasning
En handleplan for klimatilpasning bør indeholde en plan for hvordan en klimatil-
pasning af kommunen gribes an, i hvilken rækkefølge og på hvilken måde. Formå-
let er at lave en plan, der beskriver hvilke problemer, som skal løses først, og hvor-
når et givent stort projekt bør sættes på budgettet. Endelig kan en handleplan give
anledning til sammentænkning med øvrige kommunale investeringer og evt. pro-
blemer.
Groft sagt bør der tages stilling til alle områder med høj risiko i kommunen. Risi-
kokortlægningen er derfor en hjørnesten i handleplanarbejdet. I prioriteringsfasen
kan tillige indgå viden om tidligere oversvømmelser, spildevandsplaner, udvik-
lingsplaner og evt. projektsynergier mellem f.eks. Vejdirektoratet og kommunen.
Og prioriteringsmæssigt kan en handleplan tage afsæt i viden om alle oversvøm-
melsesforhold i kommunen, sådan at sammensætningen og rækkefølgen af tiltag
bidrager til en langsigtet kommunal tilpasning inden for alle typer af tilpasning til
fremtidig hyppigere ekstremnedbør.
RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE
15
5 Datastruktur
Forkortelser Der er anvendt en række forkortelser i navngivning af forskellige scenarier, som
f.eks. SStot2050, der er den totale sandsynlighed for oversvømmelse i 2050.
Beregning Hændelser
S Sandsynlighed H Hav
V Værdi (skadesomkostningsvær-
di) SK Skybrudskort
®
RS Risiko VL Vandløb
Tot Total (alle hændelser) 2050 Situtation i 2050
GIS-data Risikovurdering indeholder tabellen ”risikokort.shp”. Filen indeholder et
100x100m grid over hele Aalborg Kommune. Alle gridceller har et unikt id. I fi-
lens tabelstruktur har hver celle sin egen kolonne med tilhørende værdi kolonner og
sandsynligheder for de enkelte hændelser. Kollonen RStot angiver den totale over-
svømmelsesrisiko i cellen.
Ved fremstilling af nye kort kan risikokort filen tematiseres på kolonneniveau.