SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver

OmSLAget

Årgang 2016 nr. 2

Thisted Store Torv 1965.Årets studenter i Thisted bliver fejret på Store Torv, da torvet stadig blev brugt til parkeringsplads. At dømme efter bilparken er bille-det taget omkring 1965. I baggrunden det gamle rådhus, tegnet af arkitekt M.G. Bindesbøll og opført i 1853.Læs portræt af Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune side 4-6.

2

Indhold Side 3 Formanden har ordet

Af Jørgen Thomsen

Side 4 I Thy sættes lokalhistorien på nettet Af John Thrane

Side 7 Arkivforeningen100 år Af Peter Damgaard

Side 8 Kredsmøde 2016 Af Svend-Erik Christiansen

Side 10 Hvad gør vi så? Af Jens Åge S. Petersen

Side 12 Arkiverne og den åbne skole Af Ulla Kjær Kaspersen

Side 14 Arkivernes Dag 2016

Af Niels Løgager Nielsen

Side 15 #arkividag – relevans, medvirk-ning, dialog Af Bente Jensen

Side 16 Kulturstatistikken for 2015 Af Jørgen Thomsen

Side 17 Find billeder fra gamle dage af dit hus Af Rikke Berg

Side 18 ArkiWiki er i luften Af Else Gade Gyldenkærne

Side 20 Forkortede pressemeddelelser

Af Rigsarkivet

Side 22 SLA kursuspriser og støtte til arkivuddannelse Af Hanne Hauge

Side 22 Generalforsamling og årsmøde 2016

Side 23 Planlagte modulkurser – efteråret 2016 Tidl. amtskredse, samvirker og kommuner

Side 24 Kursusaktivitet – efteråret 2016 Sammenslutningen af Lokalarkiver

SLA mødekalender 2016 (foreløbig)8. og 9. oktober SLA årsmøde og generalforsamling, Hotel Park Middelfart

Foreløbig uddannelseskalender 2016 Kurser og seminarer - se side 23 og 24 og www.danskearkiver.dk

Modulkurser - SLA12. og 19. september Modul 1, Nykøbing Falster 7. og 14. november Modul 4, Vejle

Modulkurser - kredse, samvirker og kommunerSeptember Modul 3, Skørping 26. og 27. oktober Modul 2, Lemvig

17. september Modul 1 dag 2, Glud 5. november Modul 1 dag 2, Nr. Broby

20. og 21. september Modul 1, Aabenraa Uge 46 og 47 Modul 2, Aarhus

Arkibas og digitaliseringskurser - Andkærhus i VejleArkibas administrator 5.9. Billedscanning 4.10.

Arkibas5, arkivalier: 7.9. - 6.10. - 8.11. Sociale medier: 5.10.

Arkibas5, billeder: 6.9. - 3.10. - 9.11. Digitalisering, lyd 7.11.

Word Press 8.9. Digitalisering, film 10.11.

Indsamlingsseminar19. september Digital indsamling, Skørping

Nye ordinære medlemmer siden sidst. Velkommen i SLA til:Ordinære medlemmer:

849-08 Gjøl Lokalhistoriske Forening

OmSLAgetISSN nr. 1903-0541

Medlemsblad for SLA Sammenslutningen af LokalarkiverOmSLAget udkommer fire gange årligt.

Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 548 arkiver i Danmark: 513 ordinære og 35 ekstraordinære medlemmer

SLA Sekretariatet Andkærvej 19d7100 VejleTlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@lokalarkiver.dkwww.danskearkiver.dk www.arkiv.dk

Sekretariatsfuldmægtig:Hanne Hauge

Direktør i Arkibas ApS:Dorthe Søborg Skriver

Redaktion:Jørgen Thomsen (ansv.)Bent Vedsted RønneSvend-Erik ChristiansenHanne Hauge

SLA´s styrelse:Formand:Jørgen ThomsenOdense Stadsarkiv, tlf. 65 51 10 31 e-mail: jth@odense.dk

Næstformand:Bent Vedsted RønneHaderslev, tlf. 74 34 78 01e-mail: bevr@haderslev.dk

Kasserer:Jytte RaunDalum-Hjallese, tlf. 66 17 63 09 e-mail: palleraun@mail.dk

Styrelsesmedlemmer:Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@ofir.dk

Else Gade Gyldenkærne, Sydøstdanmarktlf. 22 77 62 31e-mail: else@gyldenkaernes.dk

Niels Løgager Nielsen Åby-Åbyhøj, tlf. 86 15 36 88 e-mail: nielslog@yahoo.dk

Lis VestergaardNøvling, tlf. 98 31 45 73e-mail: christen@vestergaard.mail.dk

3

Sommeren står for døren, og der bliver lejlighed til at holde en pause i arkivarbejdet – lidt forskelligt fra arkiv til arkiv, men der kan jo være andet, der trækker …

For et par uger siden, ja faktisk på 2. pinsedag, havde jeg lejlighed til at fortælle svenske arkivkolleger om Arkiv.dk. Forklaringen på, at det foregik på en helligdag. er gan-ske enkel – da man for et par årtier siden ville indføre en nationaldag i Sverige, svarende til vores grund-lovsdag, valgte man i stedet at sløjfe helligdagen 2. pinsedag, som derfor nu er en almindelig arbejdsdag.

Min erfaring med præsenta-tionen af Arkiv.dk for årsmødet i Folkrörelsernas Arkivförbund og Näringslivsarkivens Förening var den samme, som en kollega gjorde sig i 2015, da han fortalte om arkiv-portalen for norske kolleger i Lands-laget for Lokal- og Privatarkiv, nemlig at der var stor interesse for den vej, vi har valgt, og for de resul-tater, arkiverne derved har opnået.

Årsmødet i det gamle fængsel i Stockholm diskuterede i øvrigt også en eventuel sammenlægning af de to foreninger, så det var lige før, at jeg følte mig hjemme, for her nærmer vi os jo også den slags dis-kussioner. Vore svenske venner var tydeligvis også bevidste om, at hvis den slags skal lykkes, så kræver det et grundigt forarbejde og forståelse for de forskelligartede forhold, hver enkelt foreningsdannelse er et udtryk for.

Et projekt med nærmere samarbej-de og eventuel fælles præsentation af registrerede data mellem Rigs-arkivet, ODA, Københavns Stads-arkiv (der står bag registrerings-systemet Starbas) og SLA er også undervejs – ikke fordi der er en tyrkertro på centraliseringens nød-vendighed, men nok snarere fordi brugerne i en digital verden næppe vil kere sig så meget om, hvilket system de finder materiale igen-nem, som om, at de rent faktisk kan finde noget. Helt grundlæggende er det jo nok ikke tilrådeligt, at den danske arkivverden tillader sig den luksus at have mange registrerings- og præsentationssystemer, når man tænker på forholdene f.eks. på biblioteksområdet, som jo netop har haft let ved at implementere løsninger i en digital verden, fordi deres materialeregistrering gennem snart et århundrede er sket gennem ét fælles katalogiseringssystem. Og hvorfor skulle arkivfolk lige have mere brug for at genopfinde den dybe tallerken end andre?

Der er mange udfordringer for arkiverne i disse år. Digitaliserin-gen er ikke den mindste, jævnfør forskellige af indlæggene inde i bladet. Det kræver selvfølgelig om-stillinger og nye løsninger i hastigt tempo, og de første tilføjelser og rettelser til Arkibas5 og Arkiv.dk har for længst set dagens lys. Inden sommerferien – har vi lovet hinan-den i SLA’s styrelse og i Arkibas-bestyrelsen – vil vi indsende en ny ansøgning om midler til fort-sat videreudvikling til A.P. Møller Fonden, hvis bidrag muliggjorde

tigerspringet i 2014-15. Vi kører en langsom udvikling for de midler, arkiverne selv stiller til rådighed for os gennem licensbetalingen, men et nyt tigerspring forudsætter bestemt støtte udefra.

Kort før kredsmødet i april udveks-lede vi mails med CopyDan Billed-kunst for at bekræfte den foreløbige aftale om betaling af afgift for pub-licering af billeder på internettet gennem Arkiv.dk for 2015 og 2016, og ved redaktionens slutning ser det ud til, at SLA og ODA gennem SLA’s sekretariat også kan få en rolle at spille ved administrationen af den større samlede aftale for alle de kulturarvsinstitutioner, som har lyst til at være med i aftalen. Det er helt ok – vi vil naturligvis bruge det som ledestjerne, at administra-tionen skal være så begrænset som mulig, og at de institutioner, som måtte forårsage udgifter på områ-det, også må skulle betale dem.

For arkiverne gik betalingen for det første år let og ubesværet – selv om vi ved, det kan være svært for nogle arkiver at skaffe pengene. Men det var let at udtrække de relevante data fra Arkibas, og vi har reelt kun fået en eller to indsigelser mod aftalekomplekset. Ret godt gået af mere end 550 arkiver, der nu er dækket af aftalen. Og lysten til at offentliggøre billeder fortsætter – takten ser ud til at være omkring 350.000 nye billeder pr. år.

Mange tak for det – og god som-mer!

Formanden har ordetAf Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv

Sommerferie: Landsforeningen for

Sukkersyge, nu Diabetesforeningen,

arrangerede i 1949 for første gang sommerop-hold for 75 sukkersyge

børn på Kerteminde Højskole. Her ses børnene ved en af

busserne på Klingen-berg i Odense inden

afrejsen.(Fyens Stiftstidendes

pressefotosamling, Odense Stadsarkiv).

Det er ikke ofte, at et arrangement i lokalhistoriske kredse trækker lange køer, og arrangørerne må afvise sure gæster ved indgangen. Men det skete for de ansatte og frivillige ved Lokalhistorisk Arkiv for Thi-sted Kommune en aften i maj 2009, da de slog dørene op til lanceringen af bogen ”Pop og Pigtråd”.

I bogen fortæller forfatteren Tonni Brun historien om de henved 200 musikere og 65 orkestre, der tur-nerede i Thy og Nordjylland i pop-musikkens guldalder i 1960’erne og 1970’erne, hvor der ofte var bal med levende musik 5-6 steder i Thy med flere hundrede gæster på hvert spillested.

Et par af de populære orkestre fra dengang var også inviteret for at slå på tromme for den nye bog, og op mod 500 interesserede gæster ville ind og genopleve musikken og ung-dommens glade dage. ”Det var over dobbelt så mange, som vi havde plads til i lokalet, så vi måtte afvise folk ved indgangen. Det gav sure miner fra dem, som måtte gå hjem uden at få hilst på ungdommens idoler. Vi havde ikke fantasi til at forestille os, hvilken in-

teresse der var for at få genopfrisket den forsvundne ungdom”, fortæller arkivleder Orla Poulsen.

Det er også et ganske godt billede på den store interesse og bevågen-hed, der er omkring lokalhistorien i Thy.

Tre arkiver er lagt sammenIndtil kommunesammenlægningen i 2007 blev lokalhistorien varetaget af de tre gamle Thy-kommuner, Thisted, Sydthy og Hanstholm, der havde hver sin lokalhistoriske samling. Efter 2007 er den samlede lokalhistoriske indsats i den nye Thisted Kommune blevet varetaget af Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune, der samtidig også blev § 7 arkiv for den nye storkommune.

De tre lokalhistoriske arkiver er nu blevet samlet i ét lokalhistorisk arkiv, der er delt i to afdelinger, hvor hovedafdelingen i Thisted dækker den nordlige del, og Hurup-afdelingen dækker den sydlige del. Begge steder er der læsesale, som de besøgende kan benytte.

Arkivet bliver drevet med to fuldtidsstillinger fordelt på tre ansatte. Arkivleder Orla Poulsen er

ansat på deltid, arkivassistent Jytte Gehrke er ansat på fuld tid med fast tilknytning til afdelingen i Thisted, og arkivassistent Hanne Løkke-gaard er ansat på deltid og er tilknyttet både Hurup og Thisted.

Dertil kommer en uvurderlig (og uundværlig!) hjælp fra mellem 15 og 20 frivillige ildsjæle, der bidra-ger med at registrere indleverede arkivalier, sørger for indscanning af de mange fotografier, der er over-draget til arkivet, skriver artikler til arkivets webside og løser de utal-lige andre opgaver, der skal til for at drive et effektivt arkiv med et be-grænset budget.

”Vi har desværre ikke undgået ned-skæringer, og det har betydet, at vi har måtte skære ned på åbnings-tiderne, så vi kun har åbent én dag om ugen i Hurup-afdelingen og tre dage om ugen i Thisted, fortæller Orla Poulsen, og fortsætter:

”Det har været en kæmpe opgave at lægge de tre kommuners arkiver sammen og få registreret arkiva-lierne. Vi er færdige med arkivet fra Hanstholm Kommune, og arkivet fra Sydthy Kommune er vi næsten færdige med. Samtidig har vi gen-

Af John Thrane, cand.mag. freelance

Arkivportræt nr. 30

I Thy sættes lokalhistorien på nettet

4

Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune har siden 1979 haft til huse i det maleriske

barndomshjem for Thisteds store digtersøn, I. P. Jacobsen (1847 - 1885).

Tre arkiver er blevet til ét arkiv i Thisted, hvor lokalhistorien er sat på nettet af arkivthy.dk, der både er omdrejningspunkt og dynamoen i arbejdet med at gøre arkivalierne tilgængelige

Det skabte trængsel ved indgangen, da bogen ”Pop og Pigtråd” blev lanceret i 2009, og omkring 500 personer ville ind og genopleve ungdommens musik. Omslag: Collage med gruppen The Spoons fra 1967.

nem årene modtaget flere store af-leveringer, bl.a. fra lokale arkitek-tfirmaer og lokale fotografer, heri-blandt pressefotograf Tage Jensens store arkiv med omkring 70.000 negativer og den lokale Thy-fo-tograf A.B. Hansens arkiv med over 50.000 glasplader, der rækker helt tilbage til starten af 1900-tal-let”.

Thisted-afdelingen har siden 1979 haft til huse i digteren I.P. Jacob-sens barndomshjem, der ligger cen-tralt i byen på I.P. Jacobsens Plads, lige ved Store Torv, der gennem mange år har været samlingspunkt for store begivenheder i Thisted.

I midten af halvtredserne var hu-set dog tæt på at blive revet ned i fremskridtets navn for at give plads for parkeringspladser. Kun gennem en ihærdig indsats fra en række pri-vate kræfter lykkedes det at redde huset og få det renoveret.

Arkivthy.dk er dynamoen Udover det maleriske barndoms-hjem for digteren I.P. Jacobsen, er arkivets hjemmeside både et vigtigt omdrejningspunkt og en dynamo i arkivets arbejde med at formidle den lokalhistoriske viden og gøre

de indsamlede arkivalier tilgænge-lige og søgbare for interesserede fra nær og fjern.

”Vi får faktisk rigtig mange hen-vendelser fra folk både herhjemme-fra og fra udlandet, der har været inde og søge oplysninger om slægt-ninge”, fortæller Jytte Gehrke, der sammen med Hanne Løkkegaard sidder i frontlinjen, når folk ringer og mailer til arkivet og vil vide mere.

”De mange henvendelser skyldes, at der i slutningen af 1800-tallet og i starten af 1900-tallet var rigtig mange thyboer, der udvandrede eller flyttede til andre egne i lan-det på grund af de hårde levevilkår i Thy. Folk var fattige, og jorden blev ødelagt af sandflugt og kraftige storme, og derfor var udvandringen særlig stor her i Thy. Vi har mange fra USA, New Zealand og Austra-lien, der besøger vores hjemmeside i deres søgen efter deres rødder og finder billeder af slægtninge, og så vil de naturligt nok vide mere om, hvor de kommer fra”, siger Jytte Gehrke.

På hjemmesiden findes et omfat-tende billedarkiv med mere end

63.000 billeder, som alle kan søge på. Billederne er samlet både under lokalitet med billeder fra byer og sogne i Thisted Kommune og under temaer lige fra ”Besættelsen 1940-45” og ”Digteren I.P. Jacobsen”, over opførelsen af ”Læmolerne ved Vorupør og Hansted” og til ”Thy-lejren” i Frøstrup. Den nyeste er en omfattende fotodokumentation fra 2015 af Thisted-Fjerritslev Privat-bane, der blev etableret i 1904 og nedlagt 1969.

Samtidig er billedarkivet or-ganiseret under lokale fotografer, og her har pressefotograf Tage Jen-sens billedarkiv en helt særlig plads, fortæller Orla Poulsen: ”Tage Jensen var Thisted Amts Tidende/Thisted Dagblads pressefotograf gennem næsten 25 år. Han omkom ved et flystyrt den 15. maj 1988, hvor han i anledning af 50 årsda-gen for Oddesundbroens indvielse skulle fotografere et veterantog”.

Tage Jensen efterlod et stort nega-tivarkiv, som i dag befinder sig på arkivet. Hovedparten af negativerne fra den tidligere Thisted Kom-mune er registreret og scannet ind og dermed gjort tilgængelige. De mange billeder har allerede udgjort

5

I anledning af 150 året i 1997 for I. P. Jacobsens fødsel blev der fremstillet en plakat med et portræt af digteren udformet som et spillekort. Idé og layout: Orla Poulsen.

Redningsopgave i Hanstholm Havn i 1970’erne. Havnen blev indviet i 1967 efter et halvt århundredes

tovtrækning med skiftende regeringer om bevillingerne til havnebyggeriet.

grundstammen i flere af de lokal-historiske bøger, der er udkommet de senere år, og registreringen af Tage Jensens negativer med moti-ver fra det daglige liv fra de tidli-gere Hanstholm og Sydthy kom-muner fortsætter.

Arkivet arbejder tæt sammen med Thisted Museum og Historisk Samfund for Thy og Vester Han-herred. Foreningen, der har ca. 800 medlemmer, udgiver Historisk År-bog, der er udkommet siden 1906. Her bidrager arkivet med oplysning og hjælp, og alle årbøger er tilgæn-gelige på arkivets hjemmeside.

Også Hanstholm Havn fylder i det daglige arbejde i arkivet. Hanst-holm Havn blev indviet i 1967 og kan fejre 50 års jubilæum i 2017. Arkivets forlag, ”Knakken”, ud-sendte første bind af historien om Hanstholm i 2013, og en arbejds-gruppe arbejder nu intenst på andet bind, der skal ligge færdig op til jubilæet.

Lokalhistorien på nettetPå hjemmesiden bliver der løbende uploadet kilder til den lokale histo-rie i form af billeder, film, lyd og artikler. Og i stigende grad er arki-vet under overskriften ”Kildevæld” også begyndt at digitalisere og up-loade, hvad der står på hylderne i

arkivet. Det er skatte-, adresse- og telefonbøger, fæsteprotokoller, ting-bøger og slægtsbøger m.m., som man nemmere kan sidde hjemme ved sit skrivebord og studere.

Seneste er Thisted Kommunes byg-ningsarkiver gjort søgbare i arki-vets database, hvor man kan finde oplysninger indsamlet fra realre-gistre til skøde- og panteprotokoller, vejvisere, forsikringsprotokoller og bygningsopmålingsprotokoller.

Et andet stort projekt er ”Besættels-estiden i den lokale avis”, hvor to frivillige, Kjeld Starch Lauritsen og Jens Grud Sørensen, har gennemset 11.000 lokale aviser i perioden 1940 til 1952 og fundet alle historier, der knytter sig til den tyske besættelse af Thy. Arbejdet har taget flere år, og alle artiklerne kan nu findes på hjemmesiden.

Forlaget KnakkenArkivet driver også en flittig ud-givervirksomhed på eget forlag, ”Forlaget Knakken”, der har taget navn efter en plads i den nordøst-lige del af Thisted, hvor åen løber ud i fjorden.

Overskuddet fra salget af bøger går til finansiering af nye udgivelser, og siden starten i 1984 er det blevet til godt 50 bogudgivelser, plus et

Fakta om arkivet:Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kom-mune

Thisted afdeling. I. P. Jacobsens Hus, I. P. Jacobsens Plads 8, 7700 Thisted

Åbent: Mandag - onsdag mellem 13.00 og 16.00.

Hurup afdeling. Hurup Bibliotek, Søndergade 1, 7760 HurupÅbent: Torsdag mellem 10.00 og 16.00

www.arkivthy.dk med over 63.000 søgbare billeder.

Arkivet er §7 arkiv for Thisted Kom-mune og råder over et fjernlager på 800 m2.

antal DVD’er, CD-rom’er og film, bl.a. ”Viljen til Thy - Beskrivelse af forandringsprocessen i Thy i peri-oden fra 1970 til 2005” af tv-man-den Jørgen Vestergaard.

Udgivervirksomheden spænder lige fra Thisted Købstads Histo-rie i tre bind over en bog om Thy-lejren og til ”500 quiz opgaver om Thy”. Orla Poulsen peger selv på de tre vigtigste: ”De vigtigste for-midlingsopgaver må være ”Thisted Købstads Historie” i tre bind samt udgivelsen af Hanstholms historie i 2 bind, hvor det første bind udkom 2013, og hvor bind 2 udkommer i år. Og endelig udgivelsen af et stort topografisk værk: ”Landet mod Nordvest”, der udkom i 2006”.

Samtidig arbejder arkivet hele tiden med at involvere lokale folk i de gamle sogne omkring det lokalhi-storiske arbejde.

”Arkivet arbejder også med at un-derstøtte lokale initiativer til udgi-velser af lokalhistoriske skrifter, og mange sogne og landsbyer i Thy har fået udgivet en lille bog om sam-fundet. Senest har arkivet invol-veret sig i videoportrætter af folk i Klitmøller, og det nyeste projekt er en kogebog om ål. Vi spænder bredt i lokalhistorien i Thy”, slutter Orla Poulsen.

6

Hanstholm – Drømmen om en havn. 1. bind af historien om landsbyen Hansted og Hanstholm havn, der kan fejre 50 års jubilæum i 2017. Forsiden: Maleri af Jens Søndergaard.

”Arkivet arbejder også med at understøtte lokale initiativer til udgivelser af lokalhisto-riske skrifter, og mange sogne og landsbyer i Thy har fået udgivet en lille bog om samfun-det”.

Hvordan markerer vi bedst 100 års aktiv, arkivfaglig tilstedeværelse?

For ti år siden udgav vi bøgerne At vogte kulturarven eller at slette alle spor. Skal vi gøre noget lignende eller noget helt andet denne gang? Mu-lighederne er mange, og forslagene indtil nu rækker fra kæmpe arki-varfest til international konference til ny udgivelse af bog med arkivfag-lige artikler.

Arkivforeningen vil gerne markere fødselsdagen, men på en måde, der vil være til gavn for hele arkivmiljøet i Danmark – hvad enten det er so-cialt, fagligt eller politisk.

Finansiering

Foreningen vil fejre jubilæet på be-hørig vis og er forberedt på at bruge op til 50.000 kr. til formålet. Det kan dække nogle eller alle udgifter, eller kan som egenfinansiering tjene som udgangspunkt for ansøgninger om støtte.

Hvad kan du/I gøre

Send os en mail på adressen arkiv-foreningen@gmail.com og skriv, hvordan du synes, vi bedst fejrer 100-året. Hvad har arkiverne i Dan-mark brug for, og hvad har arkiva-rerne brug for? Hvad er status for dansk arkivmiljø, og hvilket projekt synes du, vi skal tage op?

Du kan læse mere om Arkivforenin-gen på vores hjemmeside www.arkivforeningen.dk

7

Arkivforeningen 100 årAf Peter Damgaard, arkivar og formand for Arkivforeningen

Siden stiftelsen i 1917 har Arkivforeningen været et diskussions-sted for arkivarer, historikere og andre med interesse for bevaringen af kilderne til Danmarks fortid. Til næste år vil vi i foreningen gerne markere 100-året på en måde, der inkluderer så mange som muligt fra den danske arkivverden.Arkivmiljøet i Danmark er bredt og inkluderer offentlige og private arkiver, professionelle, frivillige, forskere og brugere, eksperter i gamle papirer og nye data, samt mange andre.Vi vil derfor gerne invitere alle, der er interesserede i arkivernes ve og vel, til at sende forslag og ideer til os, så vi sammen kan finde den bedste måde at fejre 100 års arkivvirksomhed på. Vi vil nedsætte en arbejdsgruppe af interesserede, som kan finde den bedste idé og udføre den i praksis.

Arkivforeningen fylder 100 år i 2017

Hvem er vi?

Arkivforeningen afholder ar-rangementer af interesse for alle, som interesserer sig for arkivfaglige spørgsmål, eller som blot har en almindelig historisk interesse.

Traditionen tro holder vi i SLA hvert forår et kredsmøde af en dags varighed. På kredsmødet er der mu-lighed for at blive orienteret om og drøfte aktuelle arkivsager, men der har også været tradition for at indlægge et foredrag eller to med et fagligt eller historisk indhold. Kredsmøderne er åbne for alle arkivmedarbejdere, og det koster ikke noget at deltage.

I år var vi 72 deltagere samlede til kredsmødet, og dette antal er vist endda rekord i nyere tid.

Velkomst og statusEfter en kort velkomst gjorde Jør-gen Thomsen status omkring den indgåede aftale mellem CopyDan på fotografernes vegne og kultur-arvsinstitutionerne - aftalen har været fire år undervejs. En fælles underskrivelse af aftalen har dog trukket ud, bl.a. fordi et par af de store institutioner ikke har fået afklaret, hvorledes de vil admini-strere deres del af indberetningsar-bejdet til CopyDan. For arkivernes vedkommende kan vi meget let lave et udtræk fra Arkibas med de nødvendige oplysninger.

Medens vi venter på de andre, har vi nu lavet en formel og tidsbe-grænset underskrift af aftalen gæl-

dende for 2015 og 2016 (10 øre pr. billede i 2015 og 12 øre i 2016). Aftalen giver os en generel ret til at vise billeder gennem Arkibas uden skelen til den uklare ophavsretslov omkring nyere billeder, og vi slipper for at skulle forhandle eller afregne med den enkelte fotograf, når vi ser bort fra en halv snes fotografer, der ikke ønsker at være med (se Copy-Dans hjemmeside).

Som tidligere skal vi naturligvis være påpasselige med billeder med anstødeligt indhold, men det er en helt anden historie, og SLA / Arkibas planlægger i øvrigt en nærmere vejledning (kompendium) herom.

Lidt statistik fra Arkiv.dkI det første år med Arkiv.dk (fra 20/2-2015 til 20/2-2016) har siden haft 1.068.112 unikke besø-gende, som tilsammen har åbnet 30.585.533 sider. Det daglige antal besøgende ligger typisk på 3-5.000, men f.eks. en omtale af Arkiv.dk i EkstraBladet var utvivlsomt grun-den til, at besøgstallet samme dag steg markant til ca. 53.000.

Arkiverne har efterhånden uploa-det mere end 1.3 mio. billeder - blot denne aktuelle lørdag var der fra kl. 7 til hen sidst på formiddagen lagt

yderligere 26 billeder ind. Arkiv-folk holder aldrig fri.

Videreudvikling af Arkibas5 / Arkiv.dkEfter Jørgen Thomsens indlæg fort-satte Dorthe Skriver med at fortælle om de nyeste og kommende ud-bygninger af Arkibas. Kort før jul åbnedes et statistikmodul, og det enkelte arkiv kan nu bl.a. se, hvad brugerne kigger efter. I næsten ube-mærkethed er alle vore Arkibas-data i øvrigt flyttet til en ny ud-byder, der giver mere plads og øget hastighed.

For egne penge vil der komme nogle mindre udvidelser af pro-grammet, men via en ny fondsan-søgning håber vi på at få midler til “synliggørelse” af film og lyd samt til en tilkobling af digitaliserede arkivalier.

Det er planen at lade indholdet i Arkibas blive indexeret i Google, hvilket må forventes at øge besøgs-tallet, når søgninger i Google vil kunne henvise til billeder og arkiva-lier, der kan ses i Arkiv.dk.

Dataudtræk i XML-format er også under overvejelse, idet enkelte arkiver har ytret ønske om at kunne udtrække egne data til f.eks. en

Af Svend-Erik Christiansen, SLA’s styrelse

Kredsmøde 2016

8

Lørdag den 30. april 2016 var der kredsmøde i Vejle.

fælles lokal biblioteks-, museums- og arkivdatabase. Dette vil nok blive udviklet som en tilkøbsmu-lighed.

Til efteråret ser to nye kurser da-gens lys. Dels et kursus i håndte-ring af videobånd (VHS) og lyd-bånd (kassettebånd) og dels et kursus i brugen af sociale medier i arkivarbejdet.

ArkiWiki.dk og ArkibasWiki.dkEfter en kort pause til at lufte bentøj-et fortsatte Else Gade Gyldenkærne med en officiel åbning af SLA’s to nye net-leksika: ArkiWiki (den gule håndbog i netudgave) og ArkibasWiki (online vejledning til registreringer i Arkibas5). Begge dele har længe været savnet. Else Gade Gyldenkærne gennemgik opbygningen af de to wikier og demonstrerede de nye muligheder for at finde informationer.

Wikierne vil blive nærmere præsen-teret i dette nummer af OmSLAget på side 18-20, hvorfor de ikke vil blive nærmere beskrevet her.

Lidt nyt fra arkiverneEfter frokosten var der plads til fire små indlæg med oplevelser fra arkivernes hverdag.

Karin Suhr Rasmussen fra Stub-bekøbing Lokalhistoriske Arkiv kunne fortælle, at Stubbekøbing har et Facaderåd, hvor arkivet har haft sæde siden 2011. Der er afsat 10 mio. kroner til byfornyelser i Guldborgsund Kommune, og dette råd inddrages i beslutningerne, når der er ønsker om ændringer på bygninger, facader, skiltning og pladser i Stubbekøbings bymidte. Arkivet er med sin viden således direkte med til at præge den fremti-dige byudvikling.

De syv arkiver i Billund Kommune har de senere år (første gang i 2011) haft stor succes med udstillinger i Billund Centret; det er et kulturhus med bl.a. bibliotek, børnehave, café, koncertsal og kirke. Linda Nielsen fra Lokalhistorisk Arkiv for Grene Sogn fortalte om udstil-lingerne. En masse mennesker har deres daglige gang i Billund Cen-tret, og det anslås, at udstillingerne har 500-700 besøgende. Man har ofte et overordnet emne - senest i 2016 var det Brugserne i området.

Kim Furdal fra Museum Sønderjyl-land fortalte om et meget overset problem, nemlig landsbyernes af-folkning. Der er ikke blot tale om enkelte opgivne huse, men hele landsbyer der er på vej til at for-svinde. Nogle steder - især i den vestlige del af det sønderjyske om-råde - er der landsbyer, hvor be-folkningstallet er faldet med 35% på få år. Det har en selvforstærkende effekt, og huspriserne falder tilsva-rende i landsbyerne. Dokumenta-tionsmæssigt er dette en stor ud-fordring for arkiverne.

De små indlæg blev afsluttet med et indlæg af Preben Nørup fra Lokal-historisk Forening for Vojens-om-rådet. Han fortalte om planerne for udgivelsen af en ny bog om Vojens Stationsby omhandlende tiden fra 1864 og frem. Man har dels søgt og fået fondsmidler til udgivelsen og dels fået prøvede kræfter til at hjælpe med at forfatte indholdet.

Skolehistorie - årets bogTil dagens afsluttende foredrag havde vi fået Charlotte Appel til at fortælle om skolens udvikling i Danmark og arbejdet med 5-binds værket “Dansk Skolehistorie”, som hun har været medredaktør af.

Da kredsmødet skulle planlægges, var Årets Historiske Bog i 2015 endnu ikke blev kåret (offentliggjort den 9. april), og da dette bogværk efterfølgende faktisk blev valgt til årets bog, så havde vi med vores valg af emne og foredragsholder været heldige - eller måske direkte dygtige?

Charlotte Appel gav os en meget levende og inspirerende beretning om den danske skoles udvikling. Vi hørte om de indledende overvejel-ser til bogen, tidligere skoleudgi-velser og udvælgelsen af et forfat-terteam bestående af 12 personer, men ikke mindst hvordan man havde valgt en ny måde at skrive skolehi-storien på - det skulle være skolen og skoledagen set nedefra. Der blev udvalgt skoler otte forskellige ste-der i Danmark, og deres historie blev undersøgt i dybden.

Det var vigtigt, at de 5 bind kom til at ligne hinanden i opbygning, og forfatterne mødtes flere gange undervejs i skriveprocessen til drøftelser af indhold og til at sætte fokus på særlige skoleemner. En billedbase med ca. 4.000 billeder blev opbygget undervejs. Illu-strationer - specielt til bind 1, som dækker perioden op til 1780 - gav udfordringer.

Finansieringen af dette 5-binds værk har naturligvis været centralt for realiseringen, men Carlsbergfondet har ydet en meget stor økonomisk støtte, og værket har måske også draget nytte af, at vi i disse år har fej-ret 200-året for de grundlæggende skoleordninger i 1814.

Der var tale om et rigtigt spæn-dende foredrag, og pludselig måtte vi til at runde af og afslutte årets kredsmøde i 2016.

9

Overskriften indkapsler nok gan-ske godt den følelse, mange af deltagerne især havde efter formid-dagens program. For var budskabet ikke, at indsamling af private, digi-tale arkivalier kun er tilladt på offent-lige arkiver, dvs. enten Rigsarkivet eller de kommunale §7-arkiver? Det vender vi tilbage til.

Over 60 interesserede havde meldt sig til seminaret, som skulle bidrage til at kaste lys over de udfordringer, lokalarkiverne står overfor, når det, der afleveres på arkiverne, ikke længere er papir, men digi-talt. I programmet lød det således: ”Hvordan afleveres og overdrages digitale arkivalier til lokal- og stads-arkiverne, hvilken lovgivning er der på området, og hvordan håndteres opbevaringen efterfølgende? Og hvordan og hvor kommer arkiverne i kontakt med arkivskaberne?”

Seminaret var delt op sådan, at for-middagens program primært havde fokus på lovgivning og på konkrete dataindsamlingsværktøjer, mens der om eftermiddagen blev fortalt om formidlingsplatforme, som er med til at skabe dialog og samarbej-de mellem arkiver og brugere.

Arkivar Peter Edelholt fra Rigs-arkivet havde påtaget sig opgaven at fortælle om lovgivningen på om-rådet. Arkivloven foreskriver her, at det alene er offentlige arkiver, der kan indsamle, modtage og bevare private, digitale arkivalier fra en-keltpersoner, foreninger, organisa-tioner m.v., herunder arkivalier, der er omfattet af lov om behandling af personoplysninger. De offentlige arkiver er især Rigsarkivet og stads-arkiverne (de såkaldte § 7-arkiver).

Almindelige lokalarkiver, som ikke har denne status, må med andre ord ikke indsamle private, digitale arkivalier. Det gav naturligt nok anledning til spørgsmålet, ”Hvad gør vi så?” Mange lokalarkiver op-bevarer f.eks. medlemsprotokoller o.lign. fra foreninger på papir. Hvad gør de, når selvsamme foreninger står og vil aflevere samme type af arkivalier, men med den forskel, at det hele nu ligger på en harddisk? Denne problemstilling afstedkom pudsige forslag fra forsamlingen, f.eks. at giverne så skulle opfordres til at printe de digitale arkivalier ud på papir, inden de afleveres til lokalarkivet. En anden udvej kunne være, som det også blev foreslået, at lokalarkiverne allierer sig med et

§7-arkiv – f.eks. det nærmeste stads-arkiv - som herefter påtager sig opgaven med at opbevare digitale arkivalier fra lokalarkivets område. At det sidste ord ikke er sagt i den sag, er der dog ingen tvivl om.

Peter Edelholt demonstrerede og viste også Rigsarkivets SABA-suite, som er Rigsarkivets værk-tøj til indsamling af og bevaring af private, digitale arkivalier. Et spændende og interessant værktøj, som frit kan hentes fra Rigsarkivets hjemmeside og tages i brug på ens eget (naturligvis offentlige!) arkiv.

Aarhus Stadsarkiv har udviklet ”Smartarkivering.dk”, som er et af de første værktøjer i Danmark til indsamling af private, digi-tale arkivalier. Arkivar Claus Juhl Knudsen demonstrerede i praksis, hvordan det bruges og om stads-arkivets erfaringer. Det er tydeligt, at denne første generations dataind-samlingsplatform har krævet en vis tilvænning både fra brugernes og arkivarernes side. Som giver skal man f.eks. logge på med NemId. Det har både fordele og ulemper. Fordelene er, at stadsarkivet gør brug af et standardiseret værktøj og har sikre oplysninger om afsende-ren. Ulemperne er, at mange finder det bureaukratisk og derfor finder andre alternativer som f.eks. at hen-vende sig direkte på stadsarkivet, ”ligesom i gamle dage”.

Eftermiddagens program var som nævnt helliget formidlingsplat-forme. Jakob Kramer Hero og arki-var på Vojens Arkiv, Jes A. Ratzer, fortalte om Vojensbilleder.dk, som førstnævnte har udviklet. Vojens-billeder.dk formidler billeder og his-torier fra Vojens og omegn, så det er let for brugerne at finde billeder fra bestemte perioder og steder i byen. Hjemmesiden har efterhånden ”fået sit eget liv”, idet mange brugere be-nytter hjemmesiden til at sende egne billeder, historier og arkiva-lier den anden vej, nemlig til by-ens lokalarkiv. En ren ”win-win

Af Jens Åge S. Petersen, Odense Stadsarkiv - Fotograf: Jens Åge S. Petersen

Hvad gør vi så?

10

Et udsnit af seminarets deltagere i en pause.

SLA’s seminar om digital indsamling 11. marts 2016 i Historiens Hus i Odense

situation”! Hjemmesiden er ganske omfangsrig og viser især mange billeder, der er hentet fra Vojens-arkivets Arkibas. Jacob Kramer Hero blev spurgt, om han så havde udviklet et værktøj til at importere billeder fra Arkibas, men nej – det havde han ikke! Han bruger møj-sommeligt masser af timer på at skrive det hele ind fra bunden. Det er altså hans tid og knofedt, der har gjort hjemmesiden flot og omfat-tende. Så der findes desværre ingen smarte import/eksportværktøjer, som kan bruges på andre, lignende hjemmesider.

I forhold til programmet blev der lavet en ændring, således at oplæg-get om Fynskebilleder.dk blev præsenteret før Arkiv.dk. Stads-arkivar Jørgen Thomsen og arkivar Johnny Wøllekær (som stod for den sidste del af oplægget) fra Odense Stadsarkiv fortalte om Fynske-billeder.dk, version 2. I slutningen af 1990’erne modtog Odense Stads-arkiv Fyens Stiftstidendes presse-fotosamling dækkende perioden 1943-1970. Senere har stadsarkivet også modtaget pressefotografierne fra den efterfølgende periode op til 1990’erne, altså frem til tidspunktet, hvor fotograferne begyndte at digi-talfotografere. I samarbejde med Fyens Stiftstidende og med støtte fra Den Fynske Bladfond åbnede stadsarkivet i 2008 Fynskebilleder.dk (version 1), som var en traditio-nel billeddatabase, hvor brugerne kunne se de pressefotografier, stads-arkivet løbende scannede og regi-

strerede. I den nye Fynskebilleder.dk, som åbnede i februar 2016, er man nået mange skridt videre. Dels bliver billederne nu massescan-net, og dels bliver de efterfølgende lagt ud på en særlig side på nettet, hvor frivillige kan melde sig til at hjælpe med at registrere og tilføje oplysninger til billederne. Det er en måde at lave crowd-sourcing på, som man i de senere år har set prak-tiseret andre steder, f.eks. i Køben-havn, hvor frivillige har været med til at registrere politiets register-blade. Fynskebilleder.dk er kom-met rigtig godt fra start, og der er nu over 70 frivillige, som sidder et sted ude i ”cyperspace” og registre-rer billeder. Billedregistreringerne bliver efter en nærmere godken-delsesprocedure løbende tilgænge-lige på Fynskebilleder.dk.

Sidste indslag på seminaret hand-lede om Arkiv.dk. Det tog direktør for Arkibas, Dorthe Søborg Skri-ver, sig af. Arkiv.dk har nu mere end et år på bagen, og i den tid har de 550 deltagende arkiver oplevet en stor interesse fra brugerne. Dorthe Søborg Skriver fortalte indled-ningsvis om de tanker, der havde ligget bag opbygningen af Arkiv.dk, herunder layout og design, geo-tagging, søgning osv. Facebook-knappen (den knap, hvor man f.eks. deler billeder fra Arkiv.dk med an-dre på Facebook) er blevet benyttet meget flittigt, og mange arkiver er for alvor blevet introduceret til bru-gen af Facebook i kraft af de mange delinger af deres materiale. Dorthe

Søborg Skriver fortalte også om de mange typer af henvendelser, arkiverne har fået, ikke mindst de mange henvendelser med forslag til rettelser. En anden type henven-delser, som Arkiv.dk har taget af sig, er der sikkert mange arkivarer, der kan nikke genkendende til; nemlig folk, der afleverer billeder af dem selv (eller deres familie) med hen-blik på at få dem lagt ud på Arkiv.dk!

Som det ses af ovenstående, var der tale om et bredt program, men en fællesnævner var, hvordan og under hvilke former arkiverne kommer i kontakt med brugerne/aflevererne omkring levering af (digitalt) mate-riale. Hvis der skal peges på en en-kelt aha-oplevelse, der stod tilbage efter seminaret, må det dog være den manglende klarhed over, hvad lokalarkiverne må og ikke må, hvad angår modtagelsen af private, digi-tale arkivalier. Det må være en op-gave for SLA at hjælpe med til at finde farbare veje.

11

Arkivar Claus Juhl Knudsen fra Aarhus Stadsarkiv fortæller om Smartarkivering.dk

Direktør for Arkibas, Dorthe Søborg Skriver, i sin præsentation af Arkiv.dk

Faktaboks: Seminaret om digital indsamling var arrangeret af SLA’s indsamlings-gruppe. Gruppens medlemmer er:Ruth Jensen, Faaborg Byhistoriske ArkivErik Korr Johansen, Galten LokalarkivJens Åge S. Petersen, Odense StadsarkivEva Schmidt, Odder LokalarkivLis Vestergaard, LANA i Nordjylland

Af Ulla Kjær Kaspersen, koordinator i SkoletjenesteNetværk for Sydøstjylland og Fyn

Beretning fra seminardagen den 14. marts

Arkiverne og den åbne skole

De lokalhistoriske arkiver passer som fod i hose på flere måder som samarbejdspartner i den åbne skole. Ud over, at eleverne skal søge fa-glige miljøer uden for skolens område, er et af hovedformålene med den åbne skole også at styrke den lokale sammenhængskraft og elevernes kendskab til lokalområdet (citat uvm´s hjemmeside – Mini-steriet for Børn, Undervisning og Ligestilling).

Det var derfor en stor fornøjelse, at SkoletjenesteNetværk og Historie-Lab sammen med de to foreninger SLA og ODA kunne afholde en temadag den 14. marts på Historie-Lab i Jelling med det formål at er-faringsudveksle og give inspiration til de arkiver, der måtte have lyst og mod til at gå i gang med op-gaven at udvikle læringstilbud til skoleelever.

På dagen blev der vist mange ek-sempler på skoletjenester lige fra det lille lokalhistoriske arkiv drevet af udelukkende frivillige og til de større stadsarkiver. Vi fik hørt og set, hvordan kildemateriale om au-tentiske begivenheder og personer under anden verdenskrig i Viborg og jødetransporten fra Dragør har været udgangspunkt for udvikling af rollespil, og hvordan det helt lokale kan formidles gennem stjer-neløb i byen eller en cykeltur i det

lokale landskab på jagt efter histo-riske spor. Vi hørte også om, hvor-dan temaer som velfærdsstaten, demokrati og byudvikling bliver afsøgt og bearbejdet på forskellige måder gennem borger- (elev-) ind-dragelse, elevernes egne produk-tioner, udstillinger o.m.m, og hvor-dan elevernes kildekritiske sans skærpes og bliver gjort meget kon-kret, når man blander historiefag og billedkunst med arkivalske materi-aler.

Ud over at repræsentere en bred vifte af skolens fag var de forskel-lige oplæg også repræsentative for, hvordan andre tiltag i reformen blev tilgodeset i formidlingen som bevægelse, autenticitet, varierende undervisningsformer o.m.m.

Rasmus Welling, næstformand for FALIHOS foreningen af historie- og samfundsfagslærere, gav sit bud på, hvordan arkiverne kan være med til at løfte først og fremmest historie-faget gennem udarbejdelse af kildepakker i forhold til histo-riekanonen. Det er værd at huske på, at historiefaget i dag er et fag, der skal give eleverne mulighed for at reflektere og kvalificere en historisk bevidsthed – fortidsfor-tolkning, nutidsforståelse og frem-tidsforventning, en forholden sig til historiske problemstillinger som fx., hvordan skal konflikter løses?

Hvordan skaffer vi resurser – før, nu og i fremtiden? Hvem skal bestemme? Osv.?

Henrik Ottosen fortalte om erfarin-ger fra et projekt med lærerstude-rende som medudvikler af et læringsforløb på Kongernes Jelling i en innovativ proces, som model for et samarbejde. Det kunne også sagtens være relevant for et arkiv.

Der var 101 tilmeldte dagen, så mange der kunne være. Det vidner om, at der er en stor interesse for at indgå i dialog med skolerne ude på arkiverne. Et samarbejde opstår jo som bekendt ikke af sig selv, det kræver noget af begge parter, som også Kurt Lyhne fra HistorieLab fortalte i sit oplæg på temadagen. For overhovedet at se potentia-lerne i et samarbejde må man for det første være synlige for hinanden og for det andet også have et vist kendskab for hinandens indholds-områder. Min kollega fra Nordjyl-land fortæller om hans møde med det lokale arkiv i Hjørring. En arkivmedarbejder står og viser et dokument og spørger lidt forsigtigt, om det her måske kan bruges til no-get? Dokumentet viser sig at være en fortegnelse over, hvor masse-grave i Vendsyssel skulle placeres i tilfælde af en atomkrig. Koordina-toren var ved at tabe luften i ren be-gejstring, for dette dokument med

12

Aktivitet i Hinnerup, præsenteret ved Ingrid Degn, næstformand Hinnerup Egnsarkiv, Favrskov Kommune

lokal forankring var jo hamrende interessant og guld værd for en historie-lærer og kunne være med til at gøre noget så abstrakt for en 7. klasse som ”den kolde krig” meget konkret og meget vedkommende. Denne episode er måske lige netop eksemplet på, at arkiverne ikke i alle tilfælde aner, hvilken guldgrub-be de egentlig ligger inde med, og

som det er nu, er de lidt afhængige af, at der inden for egne rækker eller tilfældigt, som her fortalt, duk-ker en skolefaglig person op og får øje på det.

Der er fortsat en opgave i at ar-bejde for at få gjort hinanden op-mærksomme på mulighederne. Frivillighedsakademiet stillede spørgsmålet på dagen: ”Hvad har

I som arkiver brug for, hvis I skal videre med at udvikle samarbejder med skolerne? Det er tanken, at vi i løbet af efteråret kan iværksætte flere initiativer på baggrund af de bud, der blev givet. Nu handler det om at få lukket låget på arkivernes skattekister op, først og fremmest for at give flere elever mulighed for en bedre, mere spændende og vedkommende undervisning ved at skabe identitet, levendegørelse og give perspektiv på rigtig mange af de temaer, som man typisk arbejder med i skolens fag.

Temadagen blev arrangeret af Sko-letjensteNetværk i samarbejde med HistorieLab, støttet af Frivilligheds-akademiet, Sammenslutningen af Lokalarkiver og Organisationen af Danske Arkiver.

Gå og løb Hinnerups historie I forbindelse med Hinnerups 150 års jubilæum er der lavet et historisk løb, hvor man kommer igennem Hinnerups historie ved at gå eller cykle rundt. Ud fra gamle billeder fra Egnsarkivetskal man finde frem til de samme steder og tage billeder af disse og desuden inddele i fire perioder:

Omkring 1862. Omkring 1912 – 50 år. Omkring 1962 – 100 år. Omkring 1987 – 125 år

Alle hold skal til sidst foreslå et billede, som er typisk for Hinnerup i dag. Klasser fra 6. klasse kan deltage. Løbet har udgangspunkt ved Brogården, hvor vil I blive instrueret. Løbet strækker sig over ca. 3 timer.

Hinnerup Brogård er det ældste hus i Hinnerup.Hvornår Hinnerup Brogård opstod, kan man ikke sige nøjagtigt. Kirkebøgerne starter i 1696, og første gang gården bliver nævnt deri er i året 1698. Gården har måske eksi-steret helt fra 1500-tallet.Hvis det er gadelys, der er i standeren, er billedet fra efter 1908, da elektricitetsværket startede i Hinnerup.

13

Da det nordiske samarbejde om Arkivernes Dag synes at være brudt sammen, er vi frit stillet med hensyn til emne. Det står således enhver frit for at vælge det emne, der passer bedst til arkivet, og som man ønsker at arbejde med.

Ikke desto mindre finder vi i ”sport og idræt” et højaktuelt emne her i et OL-år samtidig med, at vi er over-beviste om, at alle arkiver har ma-terialer i gemmerne, og at emnet vil trække folk til huse!

Der findes næppe den flække i Dan-mark, hvor man ikke på en eller an-den måde har dyrket sport eller idræt! Vi både håber og tror, at mange vil følge opfordringen, udnytte, hvad arkivet rummer af sports- og idræts-arkivalier, og gøre Arkivernes Dag 2016 til en sjov, spændende og at-traktiv begivenhed for lokalsamfun-det.

Ifølge Wikipedia er idrættens hi-storie således kort fortalt:Den organiserede idræt i Danmark havde sin rod i engelsk forbillede i 1861. Skyttebevægelsen, der også

omfattede gymnastik, havde i sine første år politiske og militære formål. Efter stavnbåndets ophævelse 1788 skulle borgerne opdrages til at blive gode samfundsborgere, hvorved gymnastikken fik rod i oplysnings-tidens idealer om den frie borger. Herved fik gymnastikopdragelsen stærke militære og nationalistiske præg. Fra 1814 blev gymnastik, som var militært præget, obligatorisk for drenge i folkeskolen. I 1870’erne (efter nederlaget mod Tyskland i krigen i 1864) tog Skyttebevægelsen forskellige former for “legemsøvelser” til sig. Tidlige ”idrætspolitiske kampe” mellem en nationalpatriotisk fløj med militært præg og en nationalfolke-lig retning med stærk tilknytning til landbefolkningen og højskolebevæ-gelsen udmøntede sig i, at der opstod forskellige gymnastikkulturer.

Gymnastikbevægelsens idealistiske kampe – såvel indbyrdes som i for-holdet til den engelske sport – træk-ker stadigvæk spor, der præger den generelle samfundsopfattelse af idrætten som en social og uegennyt-tig kultur. Den nutidige arv fra gym-nastikbevægelsen er, at dansk idræt i

dag har fået en central idrætsorgani-sation, DGI (Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger), der har rødder i et folkeoplysende idrætssyn.

DGI blev stiftet i 1992 ved en fusion mellem De Danske Skytte-, Gymna-stik- og Idrætsforeninger (DDSG&I) og De Danske Gymnastik- og Ung-domsforeninger (DDGU). DGI har ud fra sit historiske udgangspunkt haft en kritisk tilgang til elitesportens kommercialisering og sportens re-sultatfiksering.

Man definerer således sport som en konkurrencepræget aktivitet, mens idræt mere har karakter af dyrkelse af legemets udvikling. Sport havde også sit udspring i den engelske adel, hvorfra den bredte sig til borgerska-bet og arbejderbevægelsen og videre ud i verden via foreningsdannelser.

Arkivernes Dag 2016 er lørdag den 12. november, den anden lørdag i november måned. Præsenta-tion af 2016 plakaten og praktiske oplysninger – se OmSLAget nr. 3, 2016 ultimo august.

14

Arkivernes Dag 2016

Sport og idrætEn sund sjæl i et sundt legeme

Af Niels Løgager Nielsen, SLA’s styrelse

Skoleidræt skulle styrke elevernes interesse for at dyrke motion. Billede fra Åby Skole 1942.

Hjallese Gymnastikforening i Hjallese Forsamlingshus i 1952.

Allerup Gamle Have i 1940.

Antologien #arkividag handler om formidling af arkiver, et af de nyeste arbejdsområder for arkiverne, et liv-ligt felt i stadig forandring og gen-stand for diskussion. Arkivernes rolle i samfundet er i stadig foran-dring og med de stigende forvent-ninger til arkiverne - om relevans og til deres indsats i forhold til demokrati, læring, inkludering og brugerinddragelse. Fokus bevæger sig generelt fra samlingerne til bru-gerne. Videre har digitaliseringen en stærk effekt, som rækker langt ud over teknologien og påvirker både arkivets rolle, arkivarens rolle og brugen af samlingerne og dermed relationen til brugerne. Fra at være en passiv tilbyder af tjenester, for-ventes arkiverne nu i stigende grad at indtage en aktiv, udadvendt rolle i alle dele af arkivaliernes livscyklus.

Med undertemaerne relevans, med-virkning, dialog bestræber #arkividag

sig på at fange aktuelle strømninger i arkivformidlingen nu og i fremtiden. Hvor er arkivformidlingen på vej hen? Temaerne går igen i bogens fire kapitler, som indeholder både bag-grundsartikler og artikler om kon-krete projekter i de nordiske lande:

1. Arkiv som ressource2. Arkiv, medvirkning og involvering3. Arkiv og digitale platforme4. Arkiv og kunst.

Artiklerne bygger på foredragene ved den nordiske konference i Oslo i 2014. Antologien er fuld af flotte billeder af formidling af arkiver til alle mulige målgrupper af alle mu-lige emner.

Fra Danmark har Johnny Wøllekær, Odense Stadsarkiv, Charlotte S. H. Jensen, Nationalmuseet/ Rigsarkivet og Bente Jensen, Aalborg Stadsarkiv

bidraget med artikler til antologien, ligesom Bente og Charlotte har været danske redaktører.

Bogen er på 256 sider, den er rigt il-lustreret. Artiklerne er på de skandi-naviske sprog samt engelsk. Den er udgivet på det norske forlag, ABM- media og koster 390 norske kroner (ingen udgifter til fragt). God læse-lyst.

#arkividag kan bestilles via dette link: http://www.hioa.no/Om-HiOA/Skriftserien-publikasjoner-fra-HiOA, mail til Eller til post@abm-media.noeller skriv til ABM-mediac/o Høgskolen i Oslo og AkershusPostboks 4, St Olavs plass N-0130 Oslo, Norge.

15

#arkividag - relevans, medvirkning, dialogEndelig er det lykkedes – ny nordisk antologi om arkivformidling lige udkommet.

Ny bog om arkivformidling

Af Bente Jensen, arkivar, Aalborg Stadsarkiv, og Johnny Wøllekær, arkivar, Odense Stadsarkiv

Velkommen i arkivet - foto fra Landsarkivet i Østersund i Sverige, som fint illustrerer tanken bag #arkividag antologien om arkivformidling (foto: Bente Jensen)

På SLA’s sekretariat har der været travlhed i foråret med at få indsam-let den årlige kulturstatistik, og hel-digvis er der indledningsvis grund til én meget glædelig konstatering i den forbindelse: ODA og SLA kan i år tilsammen tegne sig for 477 besvarelser fra arkiverne for 2015 imod 460 for 2014 – der er således en vækst i antallet af besvarelser på omkring 4%, selv om antallet af arkiver må have været nogenlunde konstant. De sidste besvarelser har måske i et vist omfang skullet ”ta-ges med tang”, men alt i alt er det tilfredsstillende.

I vedføjede tabel ses en foreløbig oversigt over nogle hovedtal fra de to år. Da det ikke er præcis de samme arkiver, som har svaret, er tallene behæftet med en vis usik-kerhed, men det giver f.eks. god mening, at samlingerne vokser med omkring 5 hyldekilometer pr. år – også selv om papirtilvæksten om nogle år må begynde at svinde ind. Antallet af besøgende viser en let vi-gende tendens, men antallet har slet ikke den dramatiske nedgang, som prægede Rigsarkivets tal, da de store og vigtige kildetyper kom på nettet. Det er sandsynligt, at der vil komme

en nedgang i de kommende år for de egentlige læsesalsbesøg, men der kommer givetvis andre former for kontakt med brugere i stedet – det er i hvert fald en af de sikre konklu-sioner, efter at Arkiv.dk er kommet i luften. Antallet af skriftlige henven-delser ser ud til at være steget om-kring 15%, og det svarer også godt til det almindelige indtryk, vi har fået efter publiceringen af Arkiv.dk.

Ovenfor har jeg brugt ordene fore-løbig oversigt – med velberåd hu. Selv om tallene viser, at der er ble-vet markant færre ansatte medarbej-dere, synes jeg næsten ikke, at det kan passe, at antallet skulle være faldet fra 232 til 189 årsværk eller med næsten 19% på ét år. Vi må vist hellere grave lidt dybere i tallene for at finde ud af, hvad der ligger bag denne del af statistikken. Men både i 2014 og 2015 er det gennemgående billede, at alle landets arkivfrivillige tilsammen står for lige godt og vel halvdelen af alle de arbejdstimer, der lægges på arkiverne (hhv. 51,7 og 53,1 %).

Vi har i år forsøgt at udvide stati-stikken lidt, og nogle af tallene er ikke med i den sammenlignende

opgørelse her på siden. F.eks. be-rettes der for 2015 om 66-67.000 likes på arkivernes Facebook-si-der – tilsammen ikke ligefrem no-get prangende tal. Der er bestemt plads til forbedring. Men arkiverne fortæller for 2015 også om, at de har over 37 mill. billeder, at der er kom-met over 37.000 telefoniske henven-delser, at der har været over 83.000 gæster til foredrag, 3-4 mill. besø-gende på arkivernes hjemmesider og omkring 3 mill. besøg i arkivernes søgedatabaser. Uanset om det sid-ste nu inkluderer tallene fra Arkiv.dk – som det nu er blevet muligt at trække ud også for det enkelte arkiv – vidner den samlede statistik om en arkivverden med masser af akti-vitet og med store udfordringer, ikke mindst på det digitale område, også i de kommende år.

Tak for jeres bidrag til kulturstati-stikken for 2015.

16

Kulturstatistikken for 2015Af Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv

Kulturstatistik 2014 og 2015 2014 2015

Samlingernes størrelse (hyldemeter) 183.014 210.449

Årets tilvækst (hyldemeter) 5.980 4.549

Antal besøgende 145.024 140.616

Antal skriftlige henvendelser 55.604 64.302

Lønnet arbejdskraft (årsværk) 232 189

Beskæftigelsestilbud (årsværk) 75 89

Frivilliges timer (årsværk) 328 315

Du kan helt gratis finde billeder fra gamle dage af dit hus, din vej eller måske din gamle skole eller by på hjemmesiden www.arkiv.dk.

Arkiv.dk, der er Danmarkshistoriens største billedarkiv med 1,3 millioner billeder, tilbyder, at alle kan søge på og se billeder fra arkivet. I 2015 voksede arkivet med 30.000 nye fo-tos hver måned fra de danske lokal- og stadsarkiver.

Find billeder, dagbøger, kort, breve og lyd på arkiv.dkI arkiv.dk kan du ud over billeder også finde dagbøger, kort, breve og lydmateriale – i alt er der omkring 2,35 millioner forskellige doku-menter på arkiv.dk, og de ældste er helt tilbage fra 1600-tallet. Mate-rialet stammer fra 550 af landets ca. 650 lokal- og stadsarkiver.

Mange billeder fra Jylland og fra Fyn på arkiv.dkVi har mange billeder af huse og

gere materiale. Har de det, du leder efter, kan du få en kopi af materialet. Man kan finde næsten alle arkiverne i Danmark på arkivvejviseren.dk, og så kan man ringe eller skrive til dem. Nogle steder er det gratis at få en kopi, andre steder koster det penge, siger Dorthe Søborg Skriver.

Sådan må du bruge billeder fra arkiv.dkMaterialerne på arkiv.dk er omfattet af almindelige regler for ophavsret. Alt, hvad du søger frem på arkiv.dk, har et vandmærke, og skal du bruge materialet, skal du bestille en kopi hos det arkiv, hvor det origi-nale materiale findes. Ønsker du at bruge materialet på eksempelvis din egen hjemmeside, skal du spørge det arkiv, der ejer billedet.

Du må gerne linke til materialet på arkiv.dk - også på Facebook. En del-ingsknap på hver enkel registrering gør det nemt at dele interessante billeder og andet på Facebook.

17

Find billeder fra gamle dage af dit husVed du, hvordan din by så ud i 1800-tallet eller på et andet tidspunkt? Søg gratis efter spændende billeder fra fortiden på Danmarks største historiske billedarkiv, arkiv.dk.

Af Rikke Berg, journalist, Bolius

Hentet på bolius.dk

bygninger, som kan være interes-sante for boligejere, det kunne fx være, hvis man vil renovere sit hus og finde ud af, hvilke vinduer hu-set oprindeligt havde, siger Dorthe Søborg Skriver, direktør i Arkibas, som driver arkiv.dk.

Det er dog ikke alle, der kan være heldige at finde deres hus eller vej på arkiv.dk, da nogle arkiver ikke er med - fx kan du stort set ikke finde billeder fra København samt cen-trum i Aarhus, da de ikke er med. Særligt fynboerne og jyderne har gode chancer, for her deltager de fleste lokalarkiver i arkiv.dk. Man kan ikke finde alt på arkiv.dk. Det er ikke alle arkiver, der er med, og nogle har meget liggende, og nogle har ikke så meget, siger Dorthe Søborg Skriver.

Lokalarkiver har endnu flere billeder.Hvis du ikke finder det, du søger på arkiv.dk, kan du kontakte det enkelte lokalarkiv og spørge efter yderli-

Munkebjergvej i Odense 1932 fundet på arkiv.dk. Foto: N.M. Knudsen, Odense Stadsarkiv.

Skt. Jørgensgade i Odense ca. 1920 fundet på arkiv.dk. Foto: H. Lykke, Odense Stadsarkiv.

SÅDAN SØGER DU PÅ ARKIV.DKHvis du leder efter billeder af en bygning, vej eller område på arkiv.dk, søger du sådan:Klik på boksen ”Find sted”.

Søg direkte på adressen, hvis du fx søger et bestemt hus.• Prøv med citationsstegn. Hvis du søger på fx Lunderbjerg • Dronninglund, vil alle materialer, hvor begge ord er registre-ret, dukke frem. Præcisér søgningen ved at sætte søgningen i citationstegn, så vil du udelukkende søge på den præcise ordkombination – altså fx ”Lunderbjerg Dronninglund”.Sæt en * efter det, du søger. Hvis du fx sætter * efter Kolding • vil både billeder fra Kolding, og Koldinghus dukkefrem.Brug færre ord. Hvis du ikke kan finde, hvad du søger efter, • kan du prøve med færre ord,Prøv dig frem. Søg på alle de relevante ord, du kan komme i • tanke om.

Hvis du ikke kan finde det, du søger, på arkiv.dk, kan du kontakte dit lokalarkiv. De kan have materiale liggende, der endnu ikke er registreret.Find dit lokalarkiv under arkivvejviser på danskearkiver.dk .

18

Hvordan er det nu, klausulreglerne er? Hvor høj må luftfugtigheden være på magasinet? Og hvordan er det nu, man udskriver fra Arkibas?

Disse spørgsmål og mange flere kan man nu få svar på i SLA’s nyeste tiltag, ArkiWiki.

Hvad er det nu lige, en wiki er? Det betegner et online opslagsværk med en række artikler om forskellige ting. Det mest kendte er Wikipedia, men mange andre har taget ideen op. Lige som i et traditionelt lek-sikon kan artiklerne være skrevet af mange forskellige forfattere, men i modsætning til et trykt værk, så kan

wikien hele tiden udvikle sig med nye og opdaterede artikler, så den al-tid er aktuel. Desuden kan man linke mellem artiklerne og fra artiklerne til relevante hjemmesider.

Ideen om en wiki for lokalarkiver er fostret af Arkibas-folkene: Dorthe Skriver og Henning Sørensen. Op-lægget var at lave en wiki, der rum-mer ALT, hvad lokalarkiver har brug for at vide. Det oprindelige projekt blev dog hurtigt til to delprojekter. Vejledningerne til Arkibas5 blev til en decideret manual, der fik sin egen wiki, kaldet ArkibasWiki. Al den øvrige information om, hvordan man driver et lokalarkiv, blev til en

arkiv-videnwiki – for nemheds skyld kaldet ArkiWiki.

Begge wikier opfylder behov, SLA længe har ønsket at dække. Arki-Wiki afløser den hedengangne Gule Håndbog og hjemmesidens Råd og vejledninger, og Arkibaswiki er den længe ventede og savnede manual til programmet Arkibas5.

Få svar på (næsten) alt: ArkiWiki er i luften

Wikien indeholder godt 30 artikler med information om en række forskellige ting, der er gode at vide, når man skal drive et lokalarkiv. De fleste lokalarki-ver drives jo af frivillig og ofte ufaglært (i arkivmæssig forstand) arbejdskraft, så meget af den nødvendige viden må arkivmedarbejderne selv skaffe sig. Vi har heldigvis SLA’s arkivuddannelse, men selv efter man har været på kursus, kan man godt have behov for at slå forskellige ting op, og ArkiWikis emner følger nogenlunde temaerne fra modul-kurserne.

På wikien er artiklerne delt op i kategorier, der kan findes både som overskrifter i topmenuen, og som kulørte bokse. Læg mærke til, at der står, hvor mange artikler, der er i kategorien. Man ser kun de første fem overskrifter i boksen, så hvis tallet er højere end det, så må man klikke på den kategori, man er interesseret i. Når man har åbnet kategorien, kan man bladre mellem alle artiklerne i gruppen.

Hvis man bare er nysgerrig efter at se, hvilke artikler, der findes, så kan man klikke og bladre sig frem på siden. Hvis det er noget helt bestemt, man søger, så kan man skrive det i søgefeltet foroven. Så får man et søgeresultat med alle de artikler, hvor ordet optræder.

De forskellige kategorier er:• Arkivdrift (oplysninger om arkivloven, klausulregler, tavshedspligt, Copydan-aftale osv.)• Registrering (teorien fra modul 2 og 3, herunder også copyright og kassation)• Bevaring (om indretnings- og klimakrav, konservering mv.)• Formidling (links til modul 4-materiale)• SLA (diverse om foreningens tilbud)

På tegnebrættet er kategorien ”Hvor finder jeg” med tips til at fremsøge arkivalier om hhv. personer og steder. På længere sigt er der også ønske om artikler om kommunale arkivalier og stadsarkiver, gerne skrevet i samarbejde med ODA.

Under overskriften Kontakt finder man oplysninger om, hvem der står bag wikien, og en mail-formular hvor man kan skrive til redaktionen med forslag til nye artikler, rettelser af fejl, oplysninger om døde links osv.

Forsiden af ArkiWiki.

Adressen er simpel: arkiwiki.dk (der skal ikke www foran).

Her finder du wikierne:arkiwiki.dkarkibaswiki.dkSiderne kan også findes via link fra Arkibas5 – klik på Hjælp i fløjmenuen.

19

Hellere mange korte artikler end én lang. Her er det kategorien Registrering/Enkeltbilleder, der er delt op i 9 artikler.

Eksempel på layout fra artiklen Vælg sted.

Lad os gå videre til Arkibas-Wikien, der ikke overraskende kan findes på adressen arkibaswiki.dk.

Siden ligner til forveksling arki-wikien, nu bare med nogle andre kategorier, men princippet og layoutet er det samme.

ArkibasWiki er tænkt som en online-manual til Arkibas5, og kategorierne er derfor opbygget nogenlunde efter fløjmenuen i Arkibas. Der er følgende kategorier:

• Generelt (log ind/log ud, udskrift og lignende)• Journal (opret og rediger journaler)• Registrering (opdelt i undergrupper for alle de typer af registrering, Arkibas5 indeholder: Arkivfond, Billeder, Lyd/Film, Kort osv.)• Søgning (beskrivelse af søgefunktioner, søgbare felter, tips om trunkering)• Administration (gennemgang af alle administratorfunktionerne, fx opret bruger, flet ordningsord, aktiver fo- tograf)• Tips & tricks (små fif, der gør brugen af Arkibas5 lettere).Artiklerne er bevidst gjort så korte som mulige for at gøre dem overskuelige og lette læsningen på en skærm. En vejledning i at oprette en registrering vil derfor typisk være opdelt i flere artikler: En om oprettelse og stamkort, en om indhold, en om teknik osv., og der linkes konsekvent imellem artikler, når det er relevant. Emner, der er rele-vante i flere grupper (fx Publicering, Vælg sted eller Historik) er oprettet som selvstændige artikler, der er knyttet til alle de grupper, hvor der er brug for dem. Hvis man læser om Historik under arkiv-fonde, så er det altså den samme artikel som Historik under billedregistrering.

For at lette læsningen er der brugt samme layout til alle artikler. Hver gang, der nævnes noget, man skal udføre, så er det skrevet som et listepunkt, markeret med en ”bullet”. Når der er forklaret, hvordan de enkelte felter i en registrering skal bruges, er feltnavnene markeret med understregning.Hver artikel er illustreret med et eller flere skærmprint, der viser det, der forklares i manualen. Nogle gange er der indsat røde markeringer som pile, cirkler og lignende for at vise præcis hvor, der skal klikkes.

Artiklerne kan printes, hvis man har lyst til at sidde med en papirversion, mens man registrerer. Øverst i højre hjørne af hver artikel finder man to ikoner, en pdf-fil og en printer, og ved at klikke på dem kan man få en printversion frem.

Der vil med tiden også komme instruktionsvideoer til hver artikel. I videoerne ser man skærmbilledet fra Arkibas5, mens en instruktør udfører opgaverne og undervejs fortæller, hvad der gøres.

ArkibasWiki, forside.

FremtidenDet store træk blev lavet inden wikierne gik i luften, så flest mulige artikler kunne være klar fra starten. Men wikierne skal blive ved at udvikle sig og holdes ajour. Derfor er det planen at nedsætte et redaktionsudvalg, der kan følge op på sagen. Holde øje med døde links, rette forældet information, tilføje nye oplysninger og sørge for at finde skribenter, der kan skrive om nye emner. Derfor er der også brug for, at brugerne giver en hånd med og kommer med ideer og rettelser, så ArkiWiki og ArkibasWiki hele tiden er aktuelle og friske.Vi håber, arkiverne vil tage wikierne til sig og få glæde af dem i det daglige arbejde.

19

Hellere mange korte artikler end én lang. Her er det kategorien Registrering/Enkeltbilleder, der er delt op i 9 artikler.

Eksempel på layout fra artiklen Vælg sted.

Lad os gå videre til Arkibas-Wikien, der ikke overraskende kan findes på adressen arkibaswiki.dk.

Siden ligner til forveksling arki-wikien, nu bare med nogle andre kategorier, men princippet og layoutet er det samme.

ArkibasWiki er tænkt som en online-manual til Arkibas5, og kategorierne er derfor opbygget nogenlunde efter fløjmenuen i Arkibas. Der er følgende kategorier:

• Generelt (log ind/log ud, udskrift og lignende)• Journal (opret og rediger journaler)• Registrering (opdelt i undergrupper for alle de typer af registrering, Arkibas5 indeholder: Arkivfond, Billeder, Lyd/Film, Kort osv.)• Søgning (beskrivelse af søgefunktioner, søgbare felter, tips om trunkering)• Administration (gennemgang af alle administratorfunktionerne, fx opret bruger, flet ordningsord, aktiver fo- tograf)• Tips & tricks (små fif, der gør brugen af Arkibas5 lettere).Artiklerne er bevidst gjort så korte som mulige for at gøre dem overskuelige og lette læsningen på en skærm. En vejledning i at oprette en registrering vil derfor typisk være opdelt i flere artikler: En om oprettelse og stamkort, en om indhold, en om teknik osv., og der linkes konsekvent imellem artikler, når det er relevant. Emner, der er rele-vante i flere grupper (fx Publicering, Vælg sted eller Historik) er oprettet som selvstændige artikler, der er knyttet til alle de grupper, hvor der er brug for dem. Hvis man læser om Historik under arkiv-fonde, så er det altså den samme artikel som Historik under billedregistrering.

For at lette læsningen er der brugt samme layout til alle artikler. Hver gang, der nævnes noget, man skal udføre, så er det skrevet som et listepunkt, markeret med en ”bullet”. Når der er forklaret, hvordan de enkelte felter i en registrering skal bruges, er feltnavnene markeret med understregning.Hver artikel er illustreret med et eller flere skærmprint, der viser det, der forklares i manualen. Nogle gange er der indsat røde markeringer som pile, cirkler og lignende for at vise præcis hvor, der skal klikkes.

Artiklerne kan printes, hvis man har lyst til at sidde med en papirversion, mens man registrerer. Øverst i højre hjørne af hver artikel finder man to ikoner, en pdf-fil og en printer, og ved at klikke på dem kan man få en printversion frem.

Der vil med tiden også komme instruktionsvideoer til hver artikel. I videoerne ser man skærmbilledet fra Arkibas5, mens en instruktør udfører opgaverne og undervejs fortæller, hvad der gøres.

ArkibasWiki, forside.

FremtidenDet store træk blev lavet inden wikierne gik i luften, så flest mulige artikler kunne være klar fra starten. Men wikierne skal blive ved at udvikle sig og holdes ajour. Derfor er det planen at nedsætte et redaktionsudvalg, der kan følge op på sagen. Holde øje med døde links, rette forældet information, tilføje nye oplysninger og sørge for at finde skribenter, der kan skrive om nye emner. Derfor er der også brug for, at brugerne giver en hånd med og kommer med ideer og rettelser, så ArkiWiki og ArkibasWiki hele tiden er aktuelle og friske.Vi håber, arkiverne vil tage wikierne til sig og få glæde af dem i det daglige arbejde.

20

Eksempel på layout fra artiklen Vælg sted.

Artiklerne kan printes, hvis man har lyst til at sidde med en papirversion, mens man reg-istrerer. Øverst i højre hjørne af hver artikel finder man to ikoner, en pdf-fil og en printer, og ved at klikke på dem kan man få en print-version frem.

Der vil med tiden også komme instruktions-videoer til hver artikel. I videoerne ser man skærmbilledet fra Arkibas5, mens en instruk-tør udfører opgaverne og undervejs fortæller, hvad der gøres.

FremtidenDet store træk blev lavet, inden wikierne gik i luften, så flest mulige artikler kunne være klar fra starten. Men wiki-erne skal blive ved at udvikle sig og holdes ajour. Derfor er det planen at nedsætte et redaktionsudvalg, der kan følge op på sagen. Holde øje med døde links, rette forældet information, tilføje nye oplysninger og sørge for at finde skribenter, der kan skrive om nye emner. Derfor er der også brug for, at brugerne giver en hånd med og kommer med ideer og rettelser, så ArkiWiki og ArkibasWiki hele tiden er aktuelle og friske.

Vi håber, arkiverne vil tage wikierne til sig og få glæde af dem i det daglige arbejde.

10. november 2015 Ressortændringer og flytninger er en udfordring for god informati-onshåndtering God håndtering af sager og doku-menter i det offentlige er centralt for den åbenhed, som kendetegner det danske samfund. Når offentlige myndigheder flyttes eller lægges sammen, bør der være særligt fokus på god informationshåndtering. Det var budskabet ved Rigsarkivets konference ”Styr på sagerne”, som blev afholdt 4. november. God informationshåndtering inde-bærer, at de informationer om bor-gere og samfund, som det offentlige skaber, sidenhen kan findes og sæt-tes i rette sammenhæng. Data skal ligge parat til at blive taget frem og

brugt på ny – både af forvaltning og borgere. I forbindelse med regeringsskiftet i sommer skete der en række ressort-ændringer i centraladministrationen. Når der skal flyttes statslige ar-bejdspladser ud af København, vil der samtidig ske ændringer i forde-lingen af opgaver inden for nogle organisationer. Ved ressortændrin-ger afgiver eller modtager en myn-dighed fagområder, og der følger ofte både medarbejdere, it-systemer og sager med. Det er en udfordring for god informationshåndtering. Ved ressortændringer og organisati-onsændringer er dagligdagens gode rutiner nemlig ikke længere til-strækkelige. Man skal passe på at få dokumenteret alle ændringer og at opretholde god journalskik, også mens al flytningen står på.

Rigsarkivet har 10 gode råd i den situation. Her samles de erfaringer, som er gjort de senere år. Myndig-hederne rådes blandt andet til at give sig tid til at gennemtænke, hvad ændringerne helt konkret vil indebære, og hvad der vil være den bedste løsning. Det er bl.a. vigtigt at sørge for, at alle berørte parter ind-drages i arbejdet med at overføre sager og lave nye regler, og det er vigtigt at dokumentere alt vedrøren-de håndteringen af ressortændrin-gen. 8. december 2015 Din historie er Danmarkshistorie Gennem 24 fotos udforskes de store og små begivenheder i Danmarkshi-storien. Udstillingen åbner den 16. december i Rigsdagsgården. Her træder man bag kulisserne på Rigs-

Rigsarkivet – forkortede pressemeddelelser

21

arkivet og får et indblik i Danmarks fælles hukommelse. Udstillingen byder på både grundlov, forbryder-fotos, tyverier og kvinder i mands-klæder. Rigsarkivet har de originale doku-menter til det danske samfunds ud-vikling i tekst, billeder og tal. Her er historier om høj og lav, om hver-dagsliv og Danmarkshistoriens be-givenheder. Udstillingen ‘Din historie er Dan-markshistorie’ er visuelt båret og sætter med 24 stærke fotos fokus på Danmarks historie fortalt gennem tre spor: ”De store historier”, ”Hverdagshistorier” og ”Historien i brug”. 26. januar 2016 Flere politikere ønsker at bevare deres digitale spor Aldrig har det været lettere for poli-tikerne på Christiansborg at bevare deres digitale arkiver – og aldrig er der indgået flere afleveringsaftaler med Rigsarkivet. Det digitale modtagesystem funge-rer i dag enkelt og nemt: Som afgå-ende folketingsmedlem med en underskrevet afleveringsaftale kan man nøjes med at slette det, man ikke ønsker bevaret! 26. januar 2016 Politikere sikrer kilderne til deres eftermæle Historiske kilder til i morgen bliver skabt i dag. Folketingets formand Pia Kjærsgaard (DF) afleverede ved årsskiftet sit digitale politiske arkiv til Rigsarkivet. Det har små 92% af de politikere, der forlod Folketinget efter sidste valg, også givet tilsagn om. Selv om Pia Kjærsgaard blev gen-valgt efter sidste valg, var hun hur-tig til at rydde op, da hun overgik fra almindeligt folketingsmedlem til sit embede som Folketingets for-mand. Ved årsskiftet leverede hun sit private digitale arkiv til Rigsar-

kivet. Allerede året forinden havde hun afleveret sit papirarkiv med breve fra og til landets borgere. Hendes forgænger i formandsstolen, Mogens Lykketoft (S), har også indgået aftale om aflevering af sit digitale arkiv til Rigsarkivet.. Siden 2013 har Rigsarkivets rådgi-ver om politikeres private arkiver, professor, dr. phil. Birgitte Possing, været i dialog med Folketinget med tilbuddet om, at folketingsmedlem-merne med et klik kan bruge Rigs-arkivets lagringssystem og blive en del af den bevarede politiske Dan-markshistorie. Hun ser den høje leveringsrate som et udtryk for, at politikerne gerne vil være med til at sikre deres eftermæle: ”Det er et stort gennembrud for demokratiet og for vores eftertids kendskab til dansk politisk historie, at politikerne selv sikrer, at kilderne til deres egne visioner og opfattelser af deres politiske værk bliver beva-ret, allerede mens de lever og stadig fungerer”, fortæller Birgitte Pos-sing. ”Journalister, historikere og andre interesserede må dog have lidt tål-modighed, for først om 75 år vil alle borgere få adgang til materialet. 24. februar 2016 Kartotek over sønderjyske krigs-fanger lægges online Takket være en ihærdig indsats fra en håndfuld frivillige er 7.303 navne på sønderjyske krigsfanger fra 1. verdenskrig nu tilgængelige online. Det gør det nemmere at forske i denne del af Danmarks historie. En række frivillige i Sønderjylland har på under fire måneder indtastet Sønderjyllands kartotek over krigs-fanger. Det betyder at man som slægtsforsker, journalist, forsker eller bare almindeligt historieinter-esseret nu kan søge i kartoteket online. Her finder man navne på de sønder-jyder, der sad i fangelejre i blandt

andet England, Frankrig og Rusland under 1. verdenskrig. På kartotekets kort finder man desuden oplysnin-ger om, hvilken lejr krigsfangen sad i, hvilket regiment han havde tjent ved, og hvordan han kom tilbage til Danmark. I forbindelse med afstem-ningen om Sønderjyllands skæbne efter 1. verdenskrigs afslutning var det afgørende at få krigsfangerne hjem til Danmark igen, så de kunne stemme. 15. marts 2016 Rigsarkivet fejrede frivillige til tastefest Et imponerede arbejde med indtast-ning af kartoteket over sønderjyske krigsfanger fra første verdenskrig blev markeret ved Rigsarkivets ta-stefest i Aabenraa den 12. marts. Da kartoteket over sønderjyske krigsfanger med 7.303 navne blev lagt online, blev det samtidig bety-deligt lettere at forske i denne del af Danmarks historie. Det takkede Rigsarkivet for til tastefesten i Aabenraa. Læs pressemeddelelserne i fuld længde på https://www.sa.dk/k/om/presse

SLA’s centrale kursuspriser er blevet harmoniseret, således at prisen for en kursusdag eller en seminardag er den samme uanset, om der er få eller mange deltagere, eller om kurset stiller krav om dyrt maskinel.

Ny enhedspris pr. kursusdag/seminardag er 300 kr. for SLA og ODA medlemmer og 500 kr. for andre.

Samtidig er tiden moden til at gentage SLA’s gældende praksis omkring arkivuddannelsen og støtte til gennem-førte, decentrale modulkurser.

I 2006 blev der i SLA’s vedtægter tilføjet en bestemmelse, at arkivledere, tiltrådt efter 1. januar 2007, skal gennemgå SLA’s arkivuddannelse i løbet af en fireårig periode fra tiltrædelsen eller fra arkivets indmeldelse i SLA. Begrun-delsen var og er stadig at give arkiverne et kvalitetsstempel og signalere, at SLA prioriterer uddannelse højt. Samtidig iler vi også med at sige, at SLA er tilfreds, når uddannel-sesforløbet er inde i en god gænge, og når der foreligger en plan for gennemførelsen! Det anbefales, at arkivmed-arbejdere også gennemfører uddannelsen.

På den baggrund giver det god menig, at SLA støtter gennemførte decentrale modulkurser med 1.000 kr. pr.

kursusdag, når undervisningen følger uddannelsesudval-gets program, og på betingelse af:

at kurset annonceres i OmSLAget,• at kurset er åbent for alle interesserede, og• at kursister, der ikke er medlem af udbyders amtskreds, • arkivsamvirke eller kommune, betaler SLA’s kursus-priser.

Resultatet er et meget større udbud af modulkurser end det, SLA’s sekretariat selv ville kunne magte, og mulighed for, at de tidligere amtskredse, lokalsamvirker og kom-muner kan tilgodese egne medlemmer med lavere kursus-priser (se side 27) og kort afstand til kursussted. Nærmere oplysninger om arkivuddannelsen – se OmSLAget 2013-1.

Skulle ovenstående praksis skærpe interessen, er SLA klar ved både telefonen og e-mailen med hjælp, råd og vejledning for afholdelse af kurser (sla@lokalarkiver.dk og telefon 7584 0898).

Planlægning af Arkibas- og IT-kurser – kontakt venligst Dorthe Søborg Skriver på dss@arkibas.dk eller telefon 7640 1380.

22

SLA kursuspriser og støtte til arkivuddannelseAf Hanne Hauge, SLA’s seketariat

Generalforsamling og årsmøde 2016 Sammenslutningen af Lokalarkiver

SLA’s årsmøde 2016 afholdes weekenden den 8. og 9. oktober 2016 på Hotel Park i Middelfart. Programmet består af SLA’s generalforsamling, to kursusrækker – en arkivfaglig og en historiskfaglig og en søndagsudflugt som tilvalg. Indkaldelse til generalforsamling, invitation og program udsendes ultimo august sammen med OmSLAget nr. 3, 2016 og lægges på www.danskearkiver.dk.

Hotel Park Middelfart

Sammenslutningen af Lokalarkiver afholder ordinær generalforsamling lørdag eftermiddag, den 8. oktober 2016. Mødested er Hotel Park i Middelfart, Viaduktvej 28, Middelfart. Dagsorden er i henhold til vedtægternes §5 stk. 3. Se SLA’s hjemmeside: www.danskearkiver.dk/index.asp?id=18 Deltagelse i generalforsamlingen er gratis for SLA’s medlemmer og kræver ikke tilmelding.

23

Planlagte modulkurser – efteråret 2016 Tidligere amtskredse, arkivsamvirker og kommuner

Hold øje med de enkelte områders hjemmesider og www.danskearkiver.dk

LANA, Nordjylland Modul 3: Billeder I og II Tid: 27. september og 4. oktober kl. 10.00 – 16.00 Sted: Kulturstationen Sverriggårdsvej 4, Skørping Frokost: Medbring selv Pris: 200 kr. for medlemmer af LANA 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Johan Rafaelsen e-mail: bodiljohan@gmail.com Tlf.: 9839 1671 Seneste tilmelding: 20. september Hedensted Kommunes Lokalhistoriske Samvirke Modul 1 dag 2: Lokalarkivets samlinger og deres bevaring Tid: 17. september kl. 09:30 – 16:00 (lørdag) Sted: Glud Museum - salen Museumsvej 44, Juelsminde Pris: 100 kr. for medlemmer af Hedensted Kommunes Lokalhistoriske Samvirke 300 kr. for SLA og ODA medlemmer 500 kr. for andre Frokost: Medbring selv madpakke og drikkevarer Tilmelding: Connie Rosengaard e-mail: connie.rosengaard@gmail.com alt. tlf.: 4057 2449 Seneste tilmelding: 3. september LASS, Sønderjylland Modul 1: Arkivadministration og lokalarkivets samlinger og deres bevaring Tid: 20. og 21. september 2016 kl. 09:00 – 15:00 Sted: Rigsarkivet i Aabenraa, Haderslevvej 45 Frokost: Medbring selv. Øl og vand kan købes. Pris: 300 kr. for medlemmer af LASS 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Afregning: Kontant ved kursusstart eller alm. bankoverførsel inden kursusstart. Kontonr. oplyses ved endelig kursus- bekræftelse. Delt.antal: Max. 40 Tilmelding: Jørgen Cleemann, LASS e-mail: jrcl@museum-sonderjylland.dk Seneste tilmelding: 7. september

Arkivsamvirket i Lemvig Kommune Modul 2: Arbejdet med arkivalierne og lokalarkivets øvrige samlinger Tid: 26. og 27. oktober kl. 10.00 – 16.00 Sted: Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole Lars Eriksensvej 15, Lemvig Frokost: Incl. fuld forplejning Pris: 200 kr. for medl. af Lemvig Arkivsamvirke 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Jens Erik Villadsen, tlf. 2222 5308 e-mail: mail@jevilladsen.dk Seneste tilmelding: 11. oktober SLA Fyn Modul 1 dag 2: Lokalarkivets samlinger og deres bevaring Tid: 5. november 2016 kl. 09:00 – 15:30 (lørdag) Sted: Nr. Broby Sportsefterskole Vesterågade 60, Nr. Broby Pris: 250 kr. for medlemmer af SLA Fyn 350 kr. for SLA og ODA medlemmer 500 kr. for andre Betaling: Konto 0828 218561 inden 1. november Tilmelding: Hans Odde Poulsen e-mail: slafyn4@gmail.com Seneste tilmelding: 31. oktober Lokalarkiver i Østjylland Modul 2: Arbejdet med arkivalierne og lokalarkivets øvrige samlinger Tid: Uge 46 og 47 Øvrige oplysninger – senere.

Ret til ændringer forbeholdes.

Arkivuddannelsen udbydes af: Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt de tidligere amtskredse, arkivsamvirker og kommuner.

24

Modulkurser

Modul 1: Arkivadministration og lokalarkivets samlinger og deres bevaring Tid: 12. og 19. september 2016 kl. 10.30 – 16.00 Kaffe og brød fra kl. 10 (2 mandage) Sted: Nykøbing F. Skytteforening Ved Kohaven 9, Nykøbing Falster Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA’s sekretariat elektronisk på www.danskearkiver.dk Seneste tilmelding: 6. september

Modul 4: Lokalarkivets forhold til omverdenen og formidling af lokalhistorien Tid: 7. og 14. november 2016 kl. 10.30 – 16.00 Kaffe og brød fra kl. 10 (2 mandage) Sted: SLA’s sekretariat Andkærvej 19, Vejle Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA’s sekretariat elektronisk på www.danskearkiver.dk Seneste tilmelding: 2. november

Kurser i Arkibas5, WordPress-hjemmeside, sociale medier, billedscanning og digitalisering af film og lyd

Fælles for kurserne: Tid: Kl. 10:00 – 16:00 og kaffe fra kl. 09:45 Sted: Sekretariatets lokaler, Andkærhus 19, Vejle Pris: 300 kr. for SLA og ODA medlemmer, 500 kr. for andre Tilmelding: Elektronisk på www.danskearkiver.dk Arkibas administrationskurser: 5. september Arkibas5 grundkurser, arkivalier: 7. september 6. oktober 8. november Arkibas5 grundkurser, billeder: 6. september 3. oktober 9. november

Word Press hjemmesidekursus: 8. september Billedscanningskursus: 4. oktober Sociale medier: 5. oktober Digitalisering, lyd: 7. november Digitalisering, film: 10. november

Seminar – digital indsamling i Nordjylland

Se oplæg og program for afholdt seminar i marts i Odense i OmSLAget nr. 1, 2016 og læs beretningen fra seminaret i dette medlemsblad på side 10-11.

Tid: 19. september kl. 9.50 -15.10 med kaffe og brød fra kl. 9.30 Sted: Kulturstationen, Sverriggårdsvej 4, Skørping Pris: 300 kr. for SLA og ODA medlemmer 200 kr. for LANA medlemmer og 500 kr. for andre Tilmelding: Elektronisk på www.danskearkiver.dk

Ret til ændringer forbeholdes.

Kursusaktivitet – efteråret 2016 Sammenslutningen af Lokalarkiver

Hold øje med og se yderligere oplysninger på SLA’s hjemmeside: www.danskearkiver.dk

Hold øje med de enkelte områders hjemmesider og www.danskearkiver.dk

! Arkivuddannelsen udbydes af: Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt de tidligere amtskredse, samvirker og kommuner.