på jagt efter det østjyske vækst-dna · pdf filestibo, der startede som et...

businessaarhus.dk

Årsmagasin 2013/14

På jagt efter det østjyske VÆKSt-dNa

Hvor skal Aarhus hen? / Udsigt til fremtiden Vejen frem / Mindre virksomheder skaber dynamik i Aarhus

Det skal være nemt! / Hele vejen til toppen Kultur som vækstskaber

businessaarhus.dk

fremtidig vækst forudsætter

international konkurrencedygtighed

ambitioner og optimale ramme-betingelser skal sikre, at aarhus kan være med i den forsat skær-pede internationale konkurrence. for fremtidens vækstmuligheder ligger ude i verden.

Aarhus er en vækstmotor for Østjylland. Der bygges som aldrig før i byen, befolkningen vokser støt, mange virksomheder opretter nye arbejdspladser, og beskæftigelsen udvikler sig positivt i forhold til resten af landet. Det går godt i Aarhus. Med den positive udvikling følger også et stort potentiale for at skyde nye initiativer i gang på ryggen af udviklingen og dermed sikre, at Aarhus også i fremtiden er lig med vækst.

Vi har i Aarhus et rigtigt godt grundlag for at begå os i en globaliseret verden. Én af de vigtigste ressourcer, som virksomhederne efterspørger, er velkvalificerede medarbejdere. De findes i Aarhus. Koblet med den stærke innovations- og virkelyst, som er i byen, giver det et godt fundament for at række ud i verden. Vi ser, at virksomheder der er ”Made in Aarhus” globalt set kan klare sig godt, fordi de differentierer sig på kvalitet og innovation i skabelsen af nye produkter, serviceydelser og forretningsmetoder.

Men basen skal være i orden for at kunne tænke stort. Derfor skal vi også i fremtiden have fokus på, at de virksomheder, der er i byen, store som små, fortsat oplever de bedste vilkår for at drive forretning. Igennem vores nye, ambitiøse erhvervs- og vækstplan for 2014-2017 styrker vi den erhvervs- og bypolitiske indsats. En plan, der skal realiseres gennem et stærkt samarbejde med lokale, regionale og nationale aktører.

Men selv med de rette rammebetingelser, kan en mellemstor dansk by så have interna-tional gennemslagskraft? Aarhus universitet tiltrækker hvert år mange tusinde internatio-nale stude rende og forskere, internationale virksomheder vælger Aarhus som base for eksport og produktudvikling, og et rigt kulturliv gør det muligt for globale medarbejdere at nyde storbylivets glæder. Aarhus har inter-nationale ambitioner og handlekraft, og det skal vi være stolte af.

Vi skal bruge den nuværende optimisme til at skabe fremtidens vækst, og det gør vi ved at tænke større og ved hele tiden at opsøge mu-lighederne. Kun på den måde kan vi sikre, at Aarhus også fremadrettet kan skabe de bed-ste vilkår for byens virksomheder og borgere.

Jeg ønsker god fornøjelse med magasinet.

Jacob BundsgaardBorgmester i Aarhus

Side 2 / Årsmagasin 2013/14. Aarhus. Danish for progress.

ambitionerne for aarhus er høje. I 2030 er målet at have:/ 375.000 indbyggere

/ 220.000 arbejdspladser

… det svarer til ca. 8 nye medborgere om dagen, og mere end 200 nye arbejdspladser om måneden frem mod 2030.

Aarhus. Danish for progress. Årsmagasin 2013/14. / Side 3

Aarhus og danmark er ikke isolerede markeder. international konkurrence er et grundvilkår i nutidens forretningsverden, og østjyske virksomheder skal holde dampen oppe for at følge med. i jagten på de kompetencer , der gør østjyske virksomheder i stand til at konkurrere globalt, møder vi produktionsvirksomhederne crisplant og Avk og it-virksomhederne trifork og stibo. virksom hederne stiller skarpt på de kvaliteter, Østjylland og danmark kan byde ind med i den globale konkurrence, men kaster samtidig et kritisk blik på de områder, hvor vi skal blive endnu bedre for at kunne være begå os.

På jagt efter det østjyske VÆKSt-dNa

Klaus Schäfer, adm. direktør i Crisplant


Kvalitet og innovation i produktionenNår virksomheder i højere grad flytter produktion til udlandet, mister vi arbejdspladser. Men vi mister også en del af den viden, som kan være med til at sikre fortsat innovation og optimering af processer. Det kan både Crisplant og AVK blive enige om. Begge virksomheder er blandt de globale markedsledere indenfor deres felt og tror på, at kvalitet er én af styrkerne ved dansk produktion.

”Vores test og udviklingsafdeling nyder godt af at have produktionen lige ved hånden. Det styrker innovationen og sikrer at vi løbende kan optimere vores processer.” siger Klaus Schäfer, adm. direktør i Crisplant. Ligesom Crisplant ligger AVK også i højkvalitetssegmentet, hvor virksom theden har fokus på at tjene kunderne på lang sigt gennem kvalitet, frem for alene at fokusere på lav pris. ”Vi er kendt ude i verden for vores kvalitet. Når en ventil eksempelvis koster 2.000 kr., så er der på samme tid meromkostninger på 20.000 kr. for at få gravet den ned. Derfor er kvalitet og langtidsholdbarhed afgørende, og det kan vi sikre ved at have dele af vores produktion i Danmark” siger Morten S. Nielsen, Adm. Direktør i AVK International.

Ingredienserne i succesen Både AVK og Crisplant er familieejede virksomheder, og Morten S. Nielsen og Klaus Schäfer er enige om, at det er én af ingredienserne i varig succes. ”Vores ejerskab betyder, at vi kan tænke langsigtet. Vi kigger ikke på aktiepriserne hver morgen og sætter kortsigtede initiativer i gang for at skabe hurtig profit” siger Morten S. Nielsen. Langsigtede strategier er også Crisplant’s opskrift på succes. ”Vi kan lave investeringer og strategier, der rækker langt ind i fremtiden, og det er godt for forretningen og godt for kunderne” siger Klaus Schäfer.

Foruden ejerskabsformen spiller medarbejderne en væsentlig rolle for virksomhedernes succes. ”80% af vores ansatte


har en teknisk videregående uddannelse. Med placeringen i Aarhus har vi været heldige at finde de personer, vi skal bruge for at drive en succesfuld forretning” siger Klaus Schäfer. AVK har en lidt anden vinkel på, hvorfor deres medarbejdere har succes med at skabe partnerskaber og tiltrække internationale kunder. ”Vi har fødderne solidt plantet i den østjyske muld, og jeg tror, at den ydmyghed og konservatisme vinder genklang hos vores kunder, som også selv er konservative” siger Morten S. Nielsen, der mener, at det grundlæggende handler om at forstå og lytte til kunderne, og ikke mindst have respekt for den kultur, man opererer i.

Kvaliteten har omkostninger Vandforsyning er ét af AVK’s kerneområder, og med ca. 1,1 mia. mennesker uden adgang til rent drikkevand, er potentialet enormt for at forsætte væksten. Én af udfordringerne er at sikre virksomhedens konkurrencedygtighed. Ved at beholde deres højteknologiske produktion i Østjylland har det været afgørende for AVK at automatisere store dele af produktionen for at kunne holde omkostningerne nede. ”AVK har et stærk tilhørsforhold

til Galten og Østjylland og den lokale forankring er vigtig. Men det skal hele tiden balanceres op mod omkostningsniveauet, og derfor søger vi løbende at optimere og automatisere vores processer” siger Morten S. Nielsen. Store dele af AVK’s lavteknologiske produktion er derfor også flyttet til lande med lavere lønniveau. Historisk har opstart af produktion for AVK i andre dele af verden dog handlet mere om markedsekspansion end om besparelser pga. lønomkostninger. Klaus Schäfer er enig i, at Danmark skal holde et skarpt øje med omkostningsniveauet, men han mener også, at Crisplant som international virksomhed er udfordret på et andet parameter: ”Når vi hyrer nye medarbejdere gør vi det meget klart, at de skal være forberedte på at rejse mindst 100 dage om året, for vi har brug for deres ekspertise ude i verden. Men der er ikke mange danskere, der er villige til det”, siger han, og mener at den manglende fleksibilitet kan skyldes de danske familiemønstre, hvor begge ægtefæller arbejder.

It – Nutidens og fremtidens vækstindustri ”Potentialet indenfor IT er kolossalt. I fremtiden vil alt være digitaliseret, og der vil være computerchips i alt” siger Jørn Larsen, CEO i IT virksomheden Trifork, der gennem konferencer over hele verden samler udviklere, ITnørder og eksperter til at diskutere det nyeste indenfor softwareudvikling. IT og trykkerivirksomheden Stibo nyder også godt af vækstpotentialet og fik i regnskabsåret 2012/2013 sit hidtil bedste resultat i virksomhedens 210 år lange historie med en vækst på 73% i forhold til året før.

Kernen er i aarhus – markedet er derude Når begge virksomheder fortsat har base i Aarhus, skyldes det i høj grad adgangen til velkvalificeret arbejdskraft. ”Vores forankring i Aarhus er stærk. Vi er dybt afhængige af specialiseret viden, og vi er, hvor vi er, fordi Aarhus har været leveringsdygtige indenfor data loger, ingeniører og forretningsfolk af høj

trifork

Trifork blev grundlagt i 1996 af Jørn Larsen og Kim Harding Christensen og beskæftiger i dag 270 mennesker på 12 forskellige kontorer i blandt andet Aarhus, London, Amsterdam og San Francisco. I 2012 blev Trifork vurderet til 243 mio. danske kroner.

Stibo

Stibo, der startede som et trykkeri i 1794, er i dag en global spiller på markeder over hele verden, og er blandt de største softwarehuse i Danmark. I regnskabsåret 2012/2013 oplevede Stibo sit hidtil bedste resultat i virksomhedens 210 år lange historie med en vækst på 73% i forhold til året før. Overskuddet før skat næsten tredoblede til 129 mio. kr.

Jørn Larsen, Trifork

Hans O. Damgaard, Stibo

” Vores test og udviklingsafdeling nyder godt af at have produktionen lige ved hånden. Det styrker innovationen og sikrer at vi løbende kan optimere vores processer.”Klaus Schäfer, Crisplant


kvalitet ,” siger Hans O. Damgaard, direktør i Stibogruppen, der forventer at ansætte endnu flere højtuddannede i Aarhus i de kommende år. Jørn Larsen nikker genkendende til, at rekrutteringsgrundlaget i Aarhus, som i høj grad skyldes universitetet, er

afgørende for virksomhedens succes. Men han understreger også at der skal nye perspektiver til for at komme ud over landets grænser: ”Hvis man skal vækste uden for Danmark, så duer det ikke at man sidder i Danmark, for så bliver det hele utroligt navlefikseret” siger Jørn Larsen.

Omstillingsparathed og lokal tilstedeværelse For at have succes internationalt kræver det ifølge både Hans O. Damgaard og Jørn Larsen, at man har en lokal tilstedeværelse på markederne. ”Selvom vores kerneviden bliver udviklet i Aarhus, så er det også afgørende, at vi har medarbejdere ude i markedet, som er tæt på kunderne og kan bruge deres viden til at udvikle nye produkter og services”, siger Hans O. Damgaard. Også Trifork og Jørn Larsen har bevæget sig ud af landet for at kunne videreudvikle forretningen. I dag afholder Trifork kon

ferencer i bl.a. London, San Francisco, Zurich og Amsterdam , og Microsoft bruger gerne konferencerne til at lancere nye produkter, da det er her, de store navne indenfor IT mødes. Stibo er også bevidste om den grad af omstillingsparathed, der er nødvendig for at begå sig i et marked, der er i konstant forandring. ”Stibo startede som et trykkeri, og for bare 40 år siden var vi verdensmestre i at producere telefonbøger” siger Hans O. Damgaard. Der bliver ikke længere trykt telefonbøger hos Stibo, og Hans O. Damgaard understreger, at det har været virksomhedens evne til at holde kikkerten mod fremtiden, der har sikret den fortsatte succes.

Vi skal oppe os for at følge med”Katastrofalt” sådan beskriver Jørn Larsen Danmarks, og deriblandt Aarhus’, evne til at udvikle fremtidens IT specialister. Han mener, at IT kundskaber er lige så grundlæggende som at lære at læse, skrive og regne. Trifork forsøger at være med til at ændre på dette og har derfor udviklet konceptet GOTO junior, som er en konference, hvor børn kan komme og lære at programmere. Både Hans O. Damgaard og Jørn Larsen er enige om, at potentialet er stort i branchen og at Danmark skal være med: ”Vi ser vækstmuligheder indenfor alle vores divisioner. Både inden for eksisterende markeder, men også på nye markeder” siger Hans O. Damgaard. Både Stibo og Trifork arbejder for at sætte IT på dagsordenen herhjemme, og begge virksomheder deltager i Internet Week Denmark, der afholdes for første gang i Aarhus i 2014. Begivenheden er en fem dage hyldest til internetøkonomien og de mange virksomheder og talenter, der er med til at skabe fremtidens vækst. Hvis udsigten til vækst ikke skulle være nok til at motivere flere til at vælge ITvejen, har Jørn Larsen en sidste opfordring: ”Som udvikler kan du være med til at skabe i stedet for at forbruge, og du er som en opdagelsesrejsende på eventyr, hvor du virkelig kan være med til at gøre en forskel i verden.” siger han.

Crisplant

Crisplant er førende indenfor bagagehåndtering og sorteringssystemer til postvæsener, kurérvirksomheder og distributionscentre, og har omkring 600 medarbejdere i Danmark og 1200 medarbejdere på verdensplan. Virksom heden har kunder over hele verden, som tæller bl.a. Københavns lufthavne, Singapore Changi lufthavn, Doha Internationale lufthavn, DHL, Bestseller og Amazon.

aVK

AVK gruppen er én af verdens førende ventilproducenter inden for vand og gasforsyning, spildevandsbehandling samt brandbekæmpelse. AVK gruppen har virksomheder i en lang række lande verden over og beskæftiger ca. 2800 medarbejdere, heraf ca. 750 i Danmark.

Klaus Schäfer, Crisplant

Morten S. Nielsen, AVK

” Hvis man skal vækste uden for Danmark, så duer det ikke at man sidder i Danmark, for så bliver det hele utroligt navlefikseret.”Jørn Larsen, Trifork


Ny erhvervs- og vækstplan sætter ambitiøse mål frem mod 2017

Byer konkurrerer globalt og skal have fokus på fremskridt og udvikling hver eneste dag. Proaktiv adfærd og handlinger er drevet af en viden om, at den globale verden indebærer store muligheder

og store trusler. Byer bliver udkonkurreret, hvis de ikke er fast besluttede på at flytte sig og vinde – nu frem for i morgen.

Jan Beyer Schmidt-Sørensen, Erhvervschef, Aarhus Kommune

HVOr SKAL AArhus HEN?

erhvervs- og vækstplanen skal bidrage til at opnå

måltallene for aarhus Kommune


/ Uddannelse og arbejdskraft

/ Infrastruktur og byudvikling

/ Business Region Aarhus

/ Virksomheder og iværksættere

/ Kultur

/ Byprofilering

/ Innovation

/ Fødevarer

/ Energi, klima og miljø

/ Sundhed

/ IKT og medier

/ Produktion

/ Kreative erhverv og oplevelseserhverv

/ Uddannelses- og forskningserhverv

/ Etablering af national klyngeorganisation på fødevareområdet

/ Etablering af inkubatormiljøer for produktionsvirksomheder

/ Styrket velfærdsteknologisk satsning

/ Flere skal tage en erhvervsrettet uddannelse

/ Etablering af Headstart Fashion, der skal styrke modeområdet i Aarhus

/ Vejledning og servicepakker til iværksættere

/ Rammebetingelser for tiltrækning og fastholdelse af internationale studerende og arbejdskraft, herunder en international skole

/ Videreudbygning af Aarhus Open data portal ODAA, der stiller offentlige data til rådighed for offentligheden

/ Etablering og udbygning af letbane

indbyggere i Aarhus kommune i 2030

indbyggere indenfor 1 times kørsel i 2020

flere arbejdspladser i 2030 ift. 2005

flere studerende årligt på de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser i Aarhus i perioden 2012 til 2020

nye boliger i 2030 ift. 2005

københavn–Aarhus med tog på 1 time i 2030

kendskabsgrad til Aarhus i udlandet skal øges

375.0001,5 mio.50.0001.000

50.0001 time

Konkrete initiativer i erhvervsplanen inkluderer bl.a.:

fokusområder i erhvervsplanen

2014-2017:

erhvervs- og vækstplanen skal bidrage til at opnå

måltallene for aarhus Kommune


Udsigt til

”Above all, we must free ourselves from our tendency to see cities as their buildings, and remember that

the real city is made of flesh, not concrete.”

(Edward Glaeser, The Triumph of the city, 2011.)

Kraner, håndværkere og byggepladser tegner i øjeblikket en stor del af bybilledet og vidner om udviklingen

i aarhus. Men hvad betyder byggerierne for byen, og hvem skal indtage de nye lokaler? Her på siderne får du et indblik

i, hvad der gemmer sig bag murene og møder nogle af de mennesker, der har set aarhus som en god investering.

fremtiden

”Virksomheden er bygget op i Aarhus

– og her bliver vi”

”Vi vil styrke de studerendes udbytte”

Brian Sørensen, grundlægger, CULT

Cult flytter i starten af december 2013 ind i 2500 km2 nye kontorlokaler i Lystrup

Brian Bech Nielsen, rektor, Aarhus Universitet

Aarhus Universitet udvider sine forsknings og undervisningsfaciliteter i form af bl.a. iNano bygningen og Navitas på havnen

Virksomheden er bygget op i Aarhus – og her bliver viEfter at have startet virksomheden tilbage i 1998 i min

fars garage, og sidenhen have lejet os ind i kontorlokaler i risskov, er vi nu vokset til en størrelse, hv or det er på

tide at blive herre i eget hus. Vi har nogle utroligt dygtige medarbejdere, som er vokset med virksomheden i Aarhus, og dem skal vi fastholde. Derfor bygger vi i Aarhus. Der

udover har vi modtaget en uovertruffen service fra Aarhus Kommune, hvor både borgmester Jacob Bundsgaard og

Business Aarhus har taget sig tid til os og været med til at finde den grund, vi nu bygger på.

Ambitionen hos Cult er, at vi indenfor de næste 5 år skal sælge vores produkter i 50 lande, så vi har brug for pladsen . Byggeriet er derfor tænkt til fremtiden, og der

er plads til at ekspandere. Og vi glæder os helt vildt til at flytte ind. Det bliver et fantastisk hus med en rutsjebane fra første etage til receptionen, en lounge med åben pejs,

en wellnessafdeling med solarium, massagerum, et træningslokale og egen sø.

Der er flere årsager til, at vi udvider og bygger nyt. Vi har fået flere studerende, som betyder, at vi

har brug for mere plads. Derudover ønsker vi at skabe et endnu bedre studiemiljø for vores studerende, hvor de kan interagere med hinanden og underviserne. Det giver

en mere effektiv indlæring. På længere sigt ønsker vi også at trække flere forskningsaktiviteter til Aarhus midtby, så

forskere og studerende kommer tættere på hinanden. Det vil være med til at gøre forskningsmiljøet mere levende,

idet de to parter befrugter hinanden.

Vi har et stærkt universitet med internationalt udsyn, hvor vi måler os med verden. Gode studie og forsknings

faciliteter er også et vigtigt konkurrenceparameter i forhold til at tiltrække internationale studerende og

forskere , og det er med til at give Aarhus Universitet mulighed for at være toneangivende på den

internationale scene.


Preben Nesager, direktør, Comwell

Comwell åbner i juli 2014 nyt konferencehotel centralt i Aarhus med 240 værelser og konferencecenter til 1.000 gæster

Danguolé Kavaliauskaitéz, v Business Analyst, MAKE

Dangoulé er oprindeligt fra Litauen, men har boet de seneste år i Odense, og flyttede i 2013 til Aarhus for at starte nyt job

Det var ikke tilfældigt, at Comwell tilbage i 1969 blev grundlagt i Aarhus, og det er heller ikke tilfældigt, at vi nu vender tilbage til byen i nye rammer og med store forventninger. Aarhus er en vidensby, hvor især uddannelsesinstitutionerne er med til at sikre at der sker noget. Virksomhederne nyder godt af al aktiviteten, og det skal vi selvfølgelig være en del af. Fra vores nye bygning kan man betragte hele Aarhus og få en fornemmelse af den udvikling der sker – og der sker meget!

Det er et nyt koncept, vi har udviklet med Comwell i Aarhus, hvor vi for første gang rykker helt ind i centrum. Vores vision er, at vi kan trække nye aktiviteter til byen – bl.a. inter nationale kongresser og konferencer – som samlet set kan være med til at give Aarhus et løft. Comwell skal med sin centrale placering også ses som et mødested for byens borgere , om man mødes for at diskutere forretning eller om man bare vil slå benene op med en kop kaffe.

Jeg glæder mig til at nyde udsigten fra 14. etage, når vi slår dørene op i juli 2014.

”Selvfølgelig skal vi være i Aarhus!”

I moved to Aarhus from Odense, where I had studied industrial engineering and supply chain management. I moved because of a new job, but I had also had a good impression of Aarhus from when I visited a friend who lives in the new area on the harbor. From her apartment I could see the city from high up – and it was an impressive city.

So when the job offer came, it was an easy decision for me. I wanted to live in a bigger city, and so far I have not been disappointed.

I meet many expatriates who work in Aarhus and there is a large international community, including Danes that are willing to engage with foreigners. It is a dynamic city with a lot of young people everywhere you look, so there is always something going on.

”I like things I don’t know – and I didn’t know anything

about Denmark!”

Med det nye Universitetshospital i Aarhus har vi en ambition om, at hvis vi som hospital er mere samlet, så kan vi også

forbedre forløbene for patienterne. Med nye og mere innovative byggemetoder kan vi også være med til at reducere

driftsomkostningerne, hvilket samlet set vil frigive ressourcer til at levere den bedste behandling af patienterne.

Vi er på Aarhus Universitetshospital også en stor uddannelsesinstitution med mere end 3000 uddannelsessøgende

hvert år. Så hospitalet passer på den måde rigtig godt ind i området i Skejby, hvor der jo er en vækst i virksomheder med stor specialviden og en tæt masse af uddannelsesinstitutioner.

Og så vil de nye bygninger stå med en smuk ny arkitektur, som kan være et af ikonerne for området.

Jeg ser frem til at udnytte de nye muligheder, der følger med dette byggeri. På hospitalet vil det betyde store forandringer,

idet vi bliver samlet under ét tag og derfor kan udnytte, at alle specialister og alt udstyr er samlet et sted. Det vil skabe mere

synergi, både til glæde for patienterne og for udvikling og forskning i nye metoder.

Da vi for fire år siden traf beslutning om at bygge nyt domicil i Aarhus, var det først og fremmest fordi at Aarhus er et

vækstområde. Dernæst fordi Aarhus er en uddannelsesby, og det gør at vi nemt kan rekruttere dygtige medarbejdere.

Vi er meget begejstrede for vores valg. Vi har udsyn her, og

fra mit vindue ser jeg over på to spændende byggerier. Det ene er universitetshospitalet, og det er imponerende at følge, hvordan det skyder op. Det er en masse nye arbejds

pladser til Aarhus, og forhåbentlig falder der også lidt kunder af til os. Derudover kigger jeg ud på byggeriet af den nye

letbane, som vil være med til at styrke infrastrukturen i vores område – det glæder vi os til.

For Krifa betyder den nye placering også nye samarbejdspartnere, bl.a. AGF som vi har opbygget en rigtig god rela

tion til, og vi er i det hele taget blevet taget rigtig godt imod. Den vækst, der sker i Aarhus, bliver vi også en del af nu, og

vi håber, at Aarhus også i fremtiden vil have fokus på at sikre gode vilkår for at erhvervslivet kan blomstre.

Claus Thomsen, cheflæge, Aarhus Universitetshospital

Det nye Universitetshospital i Aarhus er danmarkshistoriens største hospitalsbyggeri og vil være fuldt færdigbygget i 2019

Jesper Wengel, adm. direktør, Krifa

I 2012 åbnede Krifa nyt domicil i Skejby, hvor 350 medarbejdere nu har deres arbejdsplads

”Vi bygger en hospitalsby på størrelse med ribe”

”Vi har valgt helt rigtigt”

Vores beslutning om at vores nye innovationscenter skal ligge i Aarhus, sker på baggrund af en analyse, hvor vi har været rundt omkring til forskellige steder i Europa. Aarhus er det bedste sted for os, fordi der er en fantastisk føde vareklynge her i Danmark og i Agro Food Park, som vi gerne vil være med til at bygge videre på.

Det nye byggeri bliver centrum for Arlas produktudvikling til hele verden, og vi investerer en kvart milliard kroner i projektet. Vi tror på, at det vil være med til at løfte Arlas fødevareinnovation op i den internationale superliga og dermed sikre, at vi fortsat er konkurrencedygtige på det globale marked.

Placeringen her i Agro Food Park er rigtig vigtig, fordi vi ligger tæt på en masse virksomheder, Aarhus Universitet og det nye universitetshospital. Det betyder, at vi kan stå sammen om at skabe et åbent innovationsmiljø.

Grundfos kollegiet var et af mine foretrukne valg, da jeg skulle finde studiebolig – helt nyt og så med en super beliggenhed. Jeg kan heller ikke klage over min udsigt fra lejligheden, hvor jeg kan kigge ud over vandet. Det at kommunen har prioriteret at bygge ungdomsboliger her på havnen, er meget positivt. Det er dejligt, at der er nogle, der tænker på de studerende. I det hele taget har Aarhus et rigtig godt studiemiljø med masser af unge mennesker, og universitetet gør også rigtig meget for at sikre, at der er et godt studieliv. Jeg føler mig meget privilegeret over de muligheder, vi har i Danmark for at studere, og jeg kunne godt tænke mig at gå ind i forskning på et senere tidspunkt.

Med det Aarhus har at byde på, kunne jeg også godt forestille mig at bo her i fremtiden og der vil være rigtig gode muligheder for mig, når det nye universitetshospital i Aarhus N står færdigt. Vi har det hele her i Aarhus, uden at det bliver uoverskueligt.

Jais Valeur, Executive Vice President, Arla

Arla bygger nyt innovationscenter på 10.000 kvadratmeter i Aarhus, som fra 2016 vil beskæftige 120 medarbejdere

Katrine Andersen, medicinstuderende, Grundfos Kollegiet

Katrine læser medicin på Aarhus Universitet og flyttede i 2012 ind i kollegielejlighed på Grundfos kollegiet

”Vi har noget at være stolte af i Danmark – og det vil vi gerne

bygge videre på”

”Aarhus har et storbypræg, men ikke større end at man kan

overskue det”


VejeN freMI takt med befolkningstilvæksten i aarhus sættes mange kræfter ind

på at sikre fortsatte forbedringer af infrastrukturen

Bybilledet i Aarhus forandrer sig hele tiden. Ikke blot når nye bygninger kommer til, men i takt med at befolkningen vokser, forbedres byens vejnet også.

For bare 10 år siden var motorvejsforbindelserne til og fra Aarhus væsentligt ringere og letbanen var endnu ikke på tegnebrættet. Løbende forbedringer af mobilitet i og omkring byen

er og forbliver en afgørende betingelse for fremtidig vækst og udvikling. Derfor vil byens borgere og virksomheder også i fremtiden opleve, at der færdiggøres og igangsættes nye initiativer. Inden for de næste par år vil bl.a. 1. etape af letbanen

være en realitet, og i støbeskeen er større projekter som Marselistunnelen og en fast forbindelse over Kattegat.

Busbaner på grenåvej, viborgvej og nørrebrogade/randersvej

ny herredsvej

1. etape af vejforbindelse til Aarhus havn

niveaufri krydsning

mellem grenåvej og grenå-

banen

søften-skødstrup motorvejen

udbygning af viborgvej

genvejen mellem e45 og

Aarhus syd-motorvejen

åbnet

del af herning-

motorvejen

Letbanens 1. etape igangsat

2003 2013


*fast forbindelse

over kattegat

Marselis Boulevard, havnetunnel**

Letbanens 1. etape mellem Aarhus h

og havnen via skejby og Lisbjerg til Lystrup

Motorvejen ved silkeborg gøres færdig

elektrificering af jernbanen på hele strækningen mellem fredericia

og Aalborg/frederikshavn

*e45 – udbygning til 6 spor på strækningen mellem vejle og randers

* projekterne er ikke endeligt besluttet ** forudsætter lånefinansiering

*rute 26 Aarhus-viborg

aarhus 62 min.40 min. Billund Lufthavnaarhus Lufthavn

2014 2030


Arla, Vestas og Grundfos er nogle af de navne man kommer på, når man skal nævne virksomheder i Østjylland. Men i Aarhus alene er der faktisk knap 14.000 arbejdssteder med under 100 ansatte og de mindre arbejdssteder udgør derfor en væsentlig del af erhvervslivet i byen (tal fra Danmarks Statistik, 2011). Vi tegner et billede af nogle af de mindre virksomheder i aarhus.

MINdre VIrKSOMHeder SKaBer dyNaMIK I aarHuS

Knap 2.800 arbejdssteder i Aarhus har mellem 10 og 100 ansatte. Én af dem er Mustafa Kilic, der i 1977 kom til Danmark fra Tyrkiet og som i dag ejer sin egen købmandsbutik i Bazar Vest, og derudover har sin egen produktion af krydderier under navnet Kilic Krydderier. Blandt varerne er krydderier, bønner, kandiserede kikærter og tyrkisk yoghurt. Når Mustafa Kilic ikke langer lækkerierne over disken i Bazar Vest, eksporterer han sine varer til Sverige og Norge og er ligeledes leverandør til flere større danske detailkæder. ”Det har været meget positivt at starte virksomhed i Aarhus, hvor vi efterhånden har fået en stor kundekreds. Vi åbnede i 1996 og er siden da vokset støt i takt med, at folk er blevet mere internationalt orienterede og gerne vil prøve udenlandske retter og ingredienser af i køkkenet”, siger Mustafa Kilic. Købmandsbutikken beskæftiger i dag 3 ansatte og der er 24 ansatte i produktionsvirksomheden.

Lige omkring 5.600 af de små aarhusianske arbejdssteder er énmands-foretagender. Ca. 22% af dem er indenfor vidensservice, heriblandt Hanne Wick, som til daglig driver rådgivningsfirmaet Wick Kommunikation. Ud over at rådgive om kommunikation og markedsføring på nettet har Hanne Wick specialiseret sig i rådgivning omkring opstart og udvikling af virksomhed. "Det var ret let for mig at starte op, fordi jeg kunne fortsætte med at arbejde med kommunikation og web, og ikke skulle lære et nyt fagområde eller opbygge et nyt netværk. Der har aldrig været ansatte i Wick Kommunikation, og jeg tror heller ikke, der kommer det. Styrken i mikrovirksomheder som min er den store fleksibilitet og evnen til at omstille sig hurtigt. Vi kan gå flere sammen og løse en stor opgave i tæt samarbejde – for derefter at finde sammen med andre virksomheder i en ny konstellation til den næste opgave.” siger Hanne Wick.

Ca. 5.500 arbejdssteder i Aarhus har mellem 2 og 9 ansatte. Blandt dem er arkitektvirksomheden Sleth, der ejes af Søren Leth og rasmus Therkildsen og som har 9 ansatte på kontoret i Aarhus. ”Styrken ved størrelsen på vores virksomhed er, at vi er fleksible i løsningen af opgaver, fordi vi har dygtige medarbejdere, men samtidig er det overskueligt, så vi kan sikre, at vores brand er 100% skarpt.” siger partner Søren Leth. Virksomhedens primære fokus er arkitektur relateret til byudvikling, og Sleth har siden sin grundlæggelse i 2006 vundet flere priser og udmærkelser. ”Det vigtigste for os er, at vi fortsat kan gøre det på vores egen måde og sikre, at vi står inde for vores design – det har aldrig været målet i sig selv at blive en stor virksomhed. Vækst er et mål, hvis produktet fordrer det ”, siger Søren Leth.


aarhus kommune arbejder systematisk med:

/ Tilfredshedsundersøgelser mhp. benchmarking med andre kommuner og indsamling af information om forbedringsmuligheder

/ Årlig erhvervsklimamåling for at måle effekten af igangsatte initiativer

aarhus kommune arbejder for fuldt tryk på at gøre det lettere for virksom hederne at ”betjene sig selv”. initiativer inkluderer:

/ Revision af den elektroniske selvbetjeningsløsning

/ Digital adgang til sagsstatus – såkaldt track & trace

der er etableret én samlet indgang for erhvervslivet og initiativer inkluderer bl.a.:

/ Key account manager setup

/ Tydelig virksomhedsindgang til kundeorienteret jobcenter

DET SKAL VÆrE NEMT!

Service

tilgængelighed

digitalisering

VIRKSOMHEDER EFTERSPØRGER HURTIGERE OG MERE SERVICEORIENTERET SAGSBEHANDLING

I Aarhus skal vi skabe de bedst mulige rammer for byens virksomheder, og kommunens betjening skal være i top. Derfor bliver tandhjulene smurt for at sikre god service, nem selvbetjening og hurtig adgang, når virksomheder er i kontakt med kommunen.

”På mange måder går det godt i Aarhus. Vi har topplacering med den reelle vækst, vi understøtter mange gode erhvervsmiljøer i bl.a. Agro Food Park, Navitas, og forskellige iværksættermiljøer. Nu sætter vi et helt særligt fokus på, at den direkte service og sagsbehandling i Aarhus Kommune understøtter byens vækst, muligheder og beskæftigelse fuldt ud” , siger stadsdirektør i Aarhus Kommune, Niels Højberg.

Derfor er der igangsat en række initiativer under overskrifterne service, digitalisering og tilgængelighed.

Mange virksomheder foretrækker at benytte sig af digitale selvbetjeningsløsninger i de lette sager. ”De digitale løsninger skal derfor være lette at finde og enkle at anvende. Vores vejledning skal være knivskarp og ikke til at misforstå”, fastslår Vibeke Jensen, beskæftigelseschef i Aarhus Kommune.

Aarhus Kommune har desuden fokus på at sikre en løsningsorienteret kundetilgang, hvor faglig dygtighed går hånd i hånd med imødekommenhed og hjælpsomhed. ”Vi er allerede godt på vej, det viser de brugerundersøgelser, som vi foretager blandt de virksomheder, vi er i kontakt med. Men vi kan blive endnu bedre, og udvikling af vores organisationskultur er sat øverst på dagsordenen”, fortæller Erik Jespersen, direktør i Teknik og Miljø ved Aarhus Kommune.


HeLe VejeN tIL tOPPeN

Både Jim Hagemann Snabe og Henrik Poulsen tegner et næsten rosenrødt billede af livet som studerende i Aarhus. ”Den periode af éns liv vil nok altid stå som noget helt specielt, fordi man er på vej ind i voksenlivet og bliver introduceret for en helt ny verden. Og Aarhus havde alt, hvad man havde brug for som studerende – masser af kultur og ikke mindst fester” siger Henrik Poulsen, der med en opvækst i Givskud så Aarhus som en storby fuld af muligheder. For begge topchefer fik cand.merc. uddannelsen størst betydning for selve måden at tænke på, mens de matematiske modeller, der blev gennemtærsket, for længst har fortonet sig i baggrunden. ”Det vigtigste jeg har taget med mig fra min studietid, er ikke et konkret værktøj, men forståelsen for hvordan man løser komplekse problemstillinger” siger Jim Hagemann Snabe.

jo bredere fundament, jo højere pyramideHverken Henrik Poulsen eller Jim Hagemann havde på forhånd planlagt at karrierevejen skulle munde ud i en stilling som topchef. ”Jeg troede, jeg skulle være specialist, men det var ledelsesudfordringen, der greb mig og ønsket om at hjælpe andre til at blive endnu bedre, så vi sammen kunne opnå en fælles drøm” siger Jim Hagemann Snabe. Han opfordrer unge nye talenter til at søge på tværs i stedet for opad i starten af karrieren: ”Jo bredere bund du bygger i pyramiden, jo højere kan den blive. Det, at have arbejdet indenfor mange forskellige fagområder, giver dig en forståelse for virksomheden som helhed, som du kan bruge som leder” siger Jim Hagemann Snabe. Lederpotentialet hos Jim Hagemann Snabe selv blev hurtigt identificeret, da han som 24årig fik sit første lederjob for en gruppe konsulenter i SAP. Hos SAP er det fortsat filosofien at potentiale og samarbejdsevner er vigtigere end de konkrete evner, som medarbejderen besidder i dag.

talenter krystalliserer sig under trykDen konstante søgen efter viden og forbedringsmuligheder står som tydelige karaktertræk hos begge topchefer. Henrik Poulsen har gerne for vane at

mærke efter én gang hvert andet år, om han har sat sig selv under nok tryk. ”Ligesom diamanter, udvikles talenter under højt tryk”, siger han, hvilket for hans eget vedkommende har betydet, at han nogle gange bevidst har valgt de svære løsninger. Det er skiftet fra TDC til DONG bl.a. et eksempel på, hvor han gik fra at være direktør i en virksomhed i fremgang til at tage over i en forretning, der stod overfor væsentlige udfordringer. ”Jeg har flere gange truffet nogle valg, som jeg blev rådet imod. Man skal sørge for at udfordre sig selv konstant, så magelighed ikke bliver kodet ind i din rygrad. Bryd mønstret og lad være med altid at gøre det åbenlyse” siger Henrik Poulsen. En indbygget rastløshed og konstant utilfredshed med status quo har i Henrik Poulsens tilfælde været garant for, at magelighed aldrig har været en risiko.

Karriereplanlægning: en umulig disciplin For de hundredvis af studerende, der hvert år møder op til Aarhus Symposium, er spørgsmålene, om hvordan man når til tops i erhvervslivet, ofte højt på agendaen. Hverken Henrik Poulsen eller Jim Hagemann Snabe har dog særlig stor tiltro til disciplinen at planlægge sin karriere. ”Tilfældigheder og held spiller ind på mange fronter – og det skal man sørge for at gøre plads til” siger Henrik Poulsen, som dog også mener, at man aktivt skal opsøge og skabe sit eget held. Ifølge Jim Hagemann Snabe handler det om at prøve sig selv af i mange roller for at finde sin rette hylde: ”Det er lige meget hvad andre synes og hvilken titel du har. Det handler om at vælge med hjertet”, siger han, og slutter af med en læresætning fra Handelshøjskolen: ”Som studerende lærer man at tænke logisk og komme frem til svaret, men Handelshøjskolen lærte mig, at processen – det at nå frem til svaret – er lige så vigtig som løsningen selv. Når man kommer ud i erhvervslivet vil man opleve, at processen faktisk er endnu vigtigere end løsningen. Hvis man eksempelvis ikke involverer medarbejderne i at finde svaret, så er svaret irrelevant”, siger han.

er det et medfødt talent, der skaber globale ledere, eller kan alle nå til tops? ved man intuitivt, at man er skabt til at være leder og går målrettet efter det, eller er vejen dertil kringlet og fuld af tilfældigheder? Jim hageman snabe, ceo for sAP, og henrik Poulsen, adm. direktør for dong energy, er to tidligere studerende fra handelshøjskolen i Aarhus, der er gået hele vejen. ved Aarhus symposium vendte de begge tilbage til skolebænken for at give nuværende studerende indblik i de redskaber, de har taget med sig fra studiet, samt de valg de har truffet på vejen til nogle af de absolutte topposter i erhvervslivet.

jim Hagemann Snabe, CeO, SaP

Uddannet cand.merc. fra Handels højskolen i Aarhus i 1989 Henrik Poulsen,

adm. direktør, dONg energy

Uddannet cand.merc. fra Handels højskolen i

Aarhus i 1994

aarhus Symposium

Aarhus Symposium blev stiftet i 2011 af studerende fra Aarhus Universitet og har til formål at bygge bro mellem erhvervslivet og de studerende. Topledere fra erhvervslivet giver præsentationer og deltager i interaktive paneldebatter , hvor studerende kan byde ind med spørgsmål og få inspiration til den videre vej i erhvervslivet

www.aarhussymposium.org


KULTUr SOMvæKStSKABEr

Kultur kan fungere som grobund for erhvervslivet på mange måder. Det sker, når Aarhus Festuge, Sculptures by the Sea, ARoS og Den Gamle By gennem forskellige aktiviteter skaber afledte effekter for shoppingbyen Aarhus. Det sker, når sejlsportsevents inddrager de nyeste

positioneringsteknologier udviklet i området. Produktionen af første sæson af tv serien ”Dicte” skabte øget omsætning og tilførte arbejdspladser i Aarhus


En ting er gode rammebetingelser for virksomheder. Noget andet er rammebetingelserne for de mennesker, der skal arbejde i virksomhederne og skabe innovationen , ideerne og væksten. En kreativ, kulturel og mangfoldig by er et vigtigt parameter for at tiltrække og fastholde arbejdskraft, studerende og turister fra ind og udland til Aarhus . Et rigt kulturliv er derfor en vækst driver for byens erhvervsliv, for Aarhus skal være en by, man har lyst til at bo i. Samtidig er kulturproduktion i sig selv en voksende industri i Aarhus.

fremtidens kulturTitlen som Europæisk Kulturhovedstad i 2017 er en særdeles vigtig platform for eksponering af kulturbyen Aarhus nationalt og internationalt. Det er samtidig en anledning til at udvikle og opprioritere det brede samarbejde mellem byens erhvervs og kulturliv. Kulturhovedstad 2017 vil få betydning for en række brancher og har potentiale til at kunne skabe det næste store vækstspring i Aarhus, fx inden for turisme. ”Kulturhovedstaden er en unik mulighed for at profilere Aarhus og region Midtjylland internationalt, og temaet rETHINK rummer potentialet til at danne en lang række nye og stærke relationer på tværs

af Europa,” siger Administrerende Direktør for Fonden Aarhus 2017, rebecca Matthews. I 2013 kunne indbyggere og gæster i Aarhus opleve bl.a. Sculpture by the Sea, The Tall Ships races, SPOT Festival og NorthSide. Udover det kulturelle udbytte, betød det en øget omsætning for byen med bl.a. 25.000 gæster på NorthSide alene. Kulturåret 2014 byder også på mange oplevelser, og blandt dem er Aarhus Festuges 50 års jubilæum, som med temaet ”Same but different”, lægger op til et brag af en fejring når festen skydes i gang d. 29. August, 2014.

Økonomiske gevinster ved europæisk Kulturhovedstad 2017 (COWI rapport, 2011)

/ Der skabes knap 1500 nye arbejdspladser

/ Der skabes en øget omsætning på over 1 mia. kr. i den private sektor – primært i hotel- og restaurationsbranchen, men også i butikker og transportsektor mv.

/ Der skabes en værditilvækst i den private sektor på 500 mio. kr.

/ Ca. 1/3 af den offentlige investering kommer retur i de offentlige kasser i form af øget provenu (skatter og afgifter)

/ Kommunerne i Region Midtjylland vil, over en 6-årig periode, opnå en nettobesparelse på 105 millioner som følge af de nye arbejdspladser, der skabes.


Borgmesterens Afdeling rådhuset 8000 Aarhus C Tlf: 8940 2205 [email protected]

på jagt efter det østjyske vækst-dna · pdf filestibo, der startede som et...

Documents