patienten som partner tema · 2017. 1. 9. · nator, onkologisk afdeling d •...

....

4 | AUH har fået ny beredskabsplan

14 | Lars Nydam har 34 opfindelser undervejs

18 | Fælles Akut Afdeling – hvad skal det gøre godt for?

Aarhus Universitetshospital | personaleblad 01 | 2014

TEMAPatienten som partner

Patienter skal i fremtiden være mere involveret og aktive i deres egne behandling er. Pulsen sætter fokus på patienten som partner

Læs mere side 6-11

Tekst Xime lam corempe rnatusc | Foto iminvellum quas

Udvikling er målet med akkreditering

I skrivende stund venter vi på, at IKAS tager stilling til vores akkrediteringssta-tus. Og mens vi venter, vil vi gerne sige tak til alle for indsatsen op til og under dette survey.

Akkreditering handler om, i hvor høj grad, der er overensstemmelse mellem på den ene side kompetencer, arbejdsgange, retningslinjer, de opstillede kvalitets-mål og indikatorer i Den Danske Kvalitetsmodel og så den praksis, vi har.

Men i akkreditering vurderes vi mest på, hvordan vi når resultaterne, og mindre på selve resultaterne.

I uge 9 havde vi besøg af et surveyor-team fra IKAS, som gik organisationen igennem for at fortælle os, hvor vi kan blive bedre.

Når det var muligt benyttede vi i hospitalsledelsen lejligheden til at tage med surveyorne ud på hospitalet. Vi har mødt mange af jer, og vi er utroligt stolte over, hvad vi har set.

Vi har eksempelvis set fantastisk flotte forløb for kræftpatienter, hvor de faglige kompetencer naturligvis er afgørende, og hvor forløbskoordinatorernes trækken i trådene og overblik har en vigtig rolle.

Og vi har oplevet, at når patienterne blev spurgt, så bekræftede de, at de faktisk fik den hjælp, de havde brug for.

Surveyorne er nu taget hjem for at skrive en rapport, som bliver IKAS’ grundlag for træffe den endelige afgørelse om Aarhus Universitetshospitals akkredite-ringsstatus.

Det er klart, at vi kan blive bedre, og det har surveyornes besøg da også vist. Men husk, at denne uge har udvikling som mål.

Når vi får at vide, hvor vi kan gøre det bedre, så er det bare en ny udfor-dring. Akkreditering er hverken en eksamen eller en dom.

Derfor vil vi benytte lejligheden til at sige tusind tak til jer alle – ikke kun for jeres indsats i survey-ugen – men for den forskel, I gør hver dag for patienterne, for den faglige kvalitet, der er vores kerne, og for det bidrag, I giver til, at Aarhus Universitetshospital er Danmarks bedste hospital.

Venlig hilsen

Claus Thomsen Gert Sørensen Vibeke KrøllCheflæge Hospitalsdirektør Chefsygeplejerske

Redaktion: Birgit Nielsen, sekretær for afde-lingsledelsen/AC-fuldmægtig, Billeddiagnostisk Afdeling • Christel Højberg, rehabiliteringskoordi-nator, Onkologisk Afdeling D • kommunikations-rådgiver Eva Bundegaard • journalist Kasper D. Borch • journalist Anne Westh • fotograf Tonny Foghmar • fotograf Michael Harder • fotografelev Kristian Bang • grafiker Anne Birgitte Andersen • grafiker Gitte Skovgård • mediegrafikerelev Signe Harley N. Jensen • journalist Line Dalgaard Jensen

Ansvarshavende: Hospitalsdirektør Gert Sørensen

Layout og foto: Kommunikation

Forsidefoto: Tonny Foghmar

Pulsen udkommer 4 gange årligt i et oplag på 4000.

Indlæg til Pulsen skrives i Word og mailes til [email protected]æg må højest være 5.000 anslag inklusiv mellemrum.Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indlæggene.

Spørgsmål om bladet:Kommunikation, [email protected]

Deadline for indlæg og materiale til næste nummer er 30. maj 2014.

Næste nummer udkommer i slutningen af juni 2014. Artikler må ikke gengives uden kildeangivelse.

indhold

Beredskab– AUH har fået en ny beredskabsplan side 4

Jeg kan ikke lade være– jeg brænder for det – Lars Nydam er serviceassistent og opfinder side 12

– Hvordan får du hjælp til din opfindelse? side 13

Pia er en klovn – Pulsen fulgte kloven Petunia

en tilfældig arbejdsdag side 14

Akutte patienter skal modtages et sted – Interview med Ole Mølgaard side 18

Sig undskyld til patienterne side 22

Mere Puls side 23

Min Puls– Bo Iversen, overradiograf, bagsiden

Patientens behov styrer kontakten – side 8Kontakt med hospitalet fra sofaen – side 10Omgivelserne inddrager patienterne – side 11

Læs om, hvorfor patienterne skal involveres mere på AUH i fremtiden – side 6

TEMA

Patienten kan selv

undskyld


Tekst Line Dalgaard Jensen | Foto Michael Harder

BeredskabEt gasudslip har ramt Aarhus. Byen er på den anden ende, tusindvis af mennesker er berørte og hundreder på vej til hospitalet. Hvad gør vi? Hvordan skal vi hjælpe? Og hvad med de patienter, som allerede er her?

Eksemplet er tænkt, men du kan lige så godt begynde at finde svaret. Situationen er nemlig en beredskabshændelse – det vil sige en situation, som ikke kan klares med daglig drift - og vil dermed aktivere beredskabet, som er beskrevet i AUHs nye beredskabs-plan. Den gælder fra 15. marts 2014.

Planen er gennemtænkt fra top til tå, så alt er beredt på det værst tænkelige. Den er ens for alle matrikler, tager højde for hæn-delser både på og uden for hospitalet og har en enkel struktur. Simpel og sikker.

Et levn fra før fusionenDen tidligere plan var også brugbar i et nødstilfælde, men tiden var inde til en ny:

Levn fra før fusionen spøgte, så en bered-skabshændelse på en matrikel ikke altid var en beredskabshændelse på en anden. Skejby fokuserede på brand, bombetrusler og andet, som evakuerer hospitalet, mens det

tidligere Århus Sygehus primært tog højde for storulykker uden for hospitalet.

Indholdet var godt, men gennem årene er antallet af bilag, papirer og handleplaner vokset uden en fælles opbygning. At finde rundt i beredskabsuniverset kræver sin mand, hvilket ikke dur, hvis uheldet sker.

Der skal handles hurtigt, og til dét er den nye plan bedst.

Spørg din leder om lokale planerDokumenterne er dog fortsat mange. Især hvis man medregner de lokale beredskabs-planer, som hver afdeling også har lavet om. Deres indhold kan godt fortsat være det samme, men nu er de lokale planer bygget op på samme måde, som den overordnede plan.

Det er vigtigt, at du orienterer dig i den, så du kender din rolle – også selvom vi for-håbentlig aldrig får brug for planen.

Er du i tvivl, så spørg din nærmeste leder, som kender til jeres lokale plan, samt æn-dringer. For selvom beredskabsplanen nu er færdig, så bliver den evalueret. Bare for en sikkerheds skyld.

Den Ny Beredskabsplan…

• gælder fra 15. marts 2014 på alle matrikler.

• består af en fælles plan for hele hospi-talet. Den er inddelt i tre delplaner; (1) krisestyrings organisation, (2) indsatsplaner/instrukser/funktionskort/lister og (3) bilag mv. Dertil kommer hver afdelings lokale beredskabsplan.

• udgår fra AUHs beredskabsorganisation: Sanne Fisker, Sofie Helleberg, Jørgen Johanns-en og Michael Baden Sørensen.

• kan du læse mere om på AUH-Intra under Hjertestop Beredskab Brand

Fugleinfluenza og bombetrus ler – kom bare an. Hvis en stor ulykke, for-syningssvigt eller en tredje farlig hændelse sker, kan de mindste fejltrin få fa-tale konsekvenser. Derfor er AUHs beredskabsplaner blevet endevendt og en ny fælles og forbedret version er klar.

4 | Aarhus Universitetshospital | Pulsen 01 | 2014


BeredskabHer er fire eksempler – nogle er virkelige , nogle er øvelser:

Storulykke:

Brand på kollegium5. december 2011 opstår der brand på et kollegium i Gellerup. Branden er så voldsom, at hospitalet kontaktes, og beredskabsplanen sættes i gang, da man forventer op mod 60 er røgforgiftet. Mange patienter på en gang kræver en ekstra indsats, som skadestuen ikke kan håndtere alene.Beredskabet bliver dog afblæst, da antallet af tilskadekomne nedskaleres.

CBRN:

Mystisk syge hotelgæster13. april 2011 får hospitalet en melding om 25 hotel-gæster, der er meget syge bl.a. med blodig diarré. De er til et vandpolostævne med deltagelse fra Indien med 1000 personer heraf 250 deltagere.Beredskabet bliver igangsat, da der skal skaffes ekstra isolations- og intensivpladser og organiseres, hvordan de smittede patienter skal modtages.Der var tale om en øvelse.

Forsyningssvigt:

Forurenet vand på hospitalet 21. august 2010 kontakter embedslægen sygehuset på Nørrebrogade. Meldingen er, at vandet på hele matriklen undtagen højhuset er forurenet. Situ-ationen er farlig, da vandet kan forgifte patienterne. Derfor bliver beredskabet aktiveret, og på få timer sikres rent drikkevand til alle afdelinger ved hjælp af tankvogne og vanddunke. Der var drikkeforbud til 25. august.

Brand, trusler og evakuering:

Svovllugt på OVA29. november 2013 breder sig en lugt af svovl på Ortopædkirurgisk Visitationsafsnit OVA. Da Teknisk Afdeling ikke kan få lugten væk, og personalet får det dårligt, bliver beredskabet aktiveret. Politi og brandvæsen ankommer, og afsnittet bliver til et skadested og evakueres.Der var tale om en øvelse med udgangspunkt i en episode på Bornholms Hospital.

• Storulykke/crowding: Stor ulykke med mange tilskadekomne/flere samtidige ulykker, som giver mange patienter til hospitalet.

• CBRN: Hændelser med kemiske, biologiske, radiolo-giske og nukleare midler, samt smitsomme syg-domme, hvor de involverede skal på hospitalet.

• Forsyningssvigt: Problemer med strøm, el og vand på hospitalet.

• Brand, trusler og evakuering: Hvis hospitalet brænder, rammes af bombetrussel m.m.

Hvad er en beredskabshændelse?

En beredskabshændelse er en situation, der ikke kan håndteres med de tilstedeværende ressourcer og vanlige procedurer. Den nye plan skelner mellem fire typer bered skabs hændelser. De to første er situationer uden for hospitalet, mens de to sidste sker på hospitalet.

Aarhus Universitetshospital | Pulsen 01 | 2014 | 5


Tekst Line Dalgaard Jensen | Foto Tonny Foghmar

Patienterne skal ikke bare behandles. De skal være med, deltage i beslutninger, behandling – vi skal involvere dem! Sådan lyder den ideologi, som har gjort indtog på Aarhus Universitetshospital, og som vi i dette nummer af Pulsen zoomer ind på: Hvordan arbejder vi med patientinvolvering? Hvad skal det gøre godt for? Og hvad siger patienterne overhovedet til det?

Patienten kan selv

En ung mand er blevet opereret for betæn-delse i sine tarme. Han har det fint og er sendt hjem, men erfaring viser, at han nok kommer igen. Dehydreret og syg.

Men i stedet for at vente på, at han skal genindlægges, skal han selv på banen. Han skal selv holde øje med sin væskebalance, monitorere i hjemmet og forebygge fra sofaen.

Sådan lyder det initiativ, som Kirurgisk Afdeling P er i færd med at udvikle – et af mange tiltag med patientinvolvering. Ti arbejdsgrupper fra forskellige afdelinger deltager lige nu i ”Projekt Patientinvolve-ring”, og senest har Trygfonden bevilliget 4,9 millioner kroner til et patientinddragel-sesprojekt, som hospitalet er med i.

– Vi skal have patienterne på banen, siger Lisbeth Kallestrup, centerchef i Abdo-

minalcentret og ansvarlig for patientinvol-vering på AUH:

– Patienterne skal være med til at træffe beslutninger om, hvilken behandling de skal have, og de skal deltage aktivt, når den skal udføres.

Jo mere patienten er med, desto bedre resultat Og dét er der bestemt en god grund til, forklarer Lisbeth Kallestrup:

– Først og fremmest så vil patienterne gerne selv. De er kritiske borgere, som kan meget, og som er vant til at blande sig, så selvfølgelig skal de have indflydelse, når de er syge.

– Dernæst så er patientinvolvering vejen til den bedste behandling. Internationale

studier viser nemlig, at det øger livskvalitet, patientsikkerhed og behandlingskvalitet. Når vi involverer patienten, sikrer vi, at behandlingen passer præcis ham og hans hverdag. Samtidig beholder patienten kon-trol over sin krop, sin sundhed, sin auto-nomi og sit liv, hvilket alt sammen fører til et godt patientforløb.

Dermed også et patientforløb, som giver nye muligheder på hospitalet …

Er der penge at spare?For når nogle patienter pludselig kan klare meget selv, så behøver de ikke blive indlagt. De behøver mindre hjælp, og dermed sparer hospitalet penge. Eller hvad?

– I nogle tilfælde kan vi forhåbentlig frigive ressourcer, og vi får mulighed for

Patientinvolvering – en kort forklaringPatientinvolvering er et omdebatteret begreb, da der hersker stor uenighed om, hvad det egentlig er. På AUH gælder følgende:• Patientinvolvering er ”at engagere patienten og pårørende i at deltage i både beslut-

ning om og udførsel af behandlingen”. • Vi arbejder ud fra principperne Fælles Beslutningstagning og Brugerstyret

Behandling.• Fælles Beslutningstagning: Lægen og patienten beslutter sammen, hvilken behand-

ling, der skal gives. Fx psoriasispatienten, som i dialog med lægen finder frem til, hvilken creme der bedst passer til ham.

• Brugerstyret Behandling: Patienten deltager aktivt i sin behandling. Fx diabetespatienten, som selv måler stofskifte, doserer insulin osv.

• Du kan læse mere på AUH-Intra under patient >patientinvolvering, samt i e-dok.

Projekt Patientinvolvering I alt ti arbejdsgrupper fra forskellige afdelinger arbejder i 2013 og 2014 med patientinvolvering. De tester og udvikler tilbud med hjælp fra HR-Afdelingen. Her er et par eksempler:• Vejledning af kræftpatienter: Når en patient skal have kemobehandling, er der

mange ting at tage højde for. Med udgangspunkt i patienten vil Onkologisk Afdeling D arbejde med individuel tilpasset vejledning, og metoder til at involvere patienten – ikke blot informere.

• Træn hjemme med SMS: Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen vil gerne have patien-terne til at træne derhjemme. De håber at kunne fremme hjemmetræningen ved at hjælpe patienten med at sætte mål, som passer til ham, samt støtte via SMS.

• Forældre behandler dehydrerede børn: Når små børn får maveinfektioner/dehy-dreres skal forældrene på banen. Derfor udarbejder Børneafdeling A materialer til forældrene om deres rolle og opgaver, så de kan behandle barnet i eget hjem.

at opprioritere svage patientgrupper, siger Lisbeth Kallestrup, men tilføjer straks:

– Vi lader selvfølgelig ingen patienter i stikken. Som alt andet skal patientinvol-vering ske ud fra en vurdering af hver enkelt patient, og på den måde bliver sundhedspersonalet aldrig overflø-digt. Vi skal hjælpe patienten. Og vi skal huske, at nogle gange kan hjælpen også være, at vi bestem-mer for patienten.

Det er fremtidenI første omgang er patient-involvering på AUH også mere en investering end en besparelse. Hospitalet og res-ten af Danmark er godt med, ligesom USA og Canada, og vi skal fortsætte de gode takter.

– At få patientinvolvering til at være en del af hverdagen kræver, at vi finder tiden til det, at vi får det gjort, og at det bliver en vane. Det kan være svært i praksis, siger Lisbeth Kallestrup.

Heldigvis er hun fortrøstnings-fuld, og hun glæder sig til at flere initiativer ser dagens lys.

Kirurgisk Afdeling P tester allerede de-res ideer til patientinvolvering. Det samme gør resten af Projekt Patientinvolvering, som forventes afsluttet i foråret.


indledning


Tekst Eva Bundegaard | Foto Tonny Foghmar

– Nu er det patienten, der sætter dagsorde-nen med sine svar og kommentarer i spør-geskemaet. Vi skal som sundhedspersonale ikke tolke på, hvor problemerne ligger.

Så enkelt forklarer sygeplejerske Birgitte Hanner en af de væsentlige fordele, hun ser ved AmbuFlex – en ny form for ambulant kontakt med hospitalet, som gennem snart to år har været et tilbud til hovedparten af Neurologisk Afdelings epilepsi-patienter.

Birgitte Hanner er en af de tre erfarne sygeplejersker, som er fast knyttet til Am-buflex. Sygeplejerskerne har tre faste dage om ugen med konsultationer, men mange kontakter med patienterne foregår nu via spørgeskema og telefon. Hver dag tjekker de, om der er kommet svar på udsendte spørgeskemaer, som de skal følge op på – enten med en opringning eller med en aftale om et besøg hos sygeplejerske eller læge.

Nem visitationSpørgeskemaet, der er omdrejningspunktet for AmbuFlex, er udviklet af VestKronik på Regionshospitalet Herning. Det er også her, man samler og bearbejder data fra patien-ternes besvarelser, som herefter hurtigt bliver videresendt elektronisk til ambulato-rierne.

Patienternes svar bliver brugt til at sortere og visitere, og giver i højere grad pa-tienterne indflydelse på, hvornår de skal til kontrol. Ideen er, at patienten selv er med til at vurdere behovet for kontakt.

– Systemet er dejligt overskueligt. Jeg kan ved hjælp af farvekoderne rød, gul og grøn se, hvordan jeg skal handle, siger Birgitte Hanner og uddyber:

– Grøn betyder, at patienten ikke beder om opfølgende kontakt, og patientens svar giver heller ikke anledning til at vi skal tage kontakt. Er farven gul, betyder det, at vi skal vurdere, om patienten skal ringes op. Enten på baggrund af et svar eller fordi, patienten selv beder om det. Målet er at nå

Sygeplejerske Birgitte Hanner har et godt overblik over status på en

patient, når hun henter spørgeskemaerne ind i EPJ, hvor hun både kan se patientens svar og øvrige data i den

elektroniske journal.

Spørgeskema, opringninger og fleksible tider i ambulatoriet har erstattet faste kontroller i epilepsiambulatoriet. AmbuFlex hedder ordningen, hvor Region Midtjylland er pioner.

Patientens behov styrer kontakten til ambulatoriet

TEMA


kontakten indenfor en uge. Er farven rød, har patienten et behov, som vi skal handle på med det samme.

Plads til de svære spørgsmålDer er nogle gennemgående spørgsmål i skemaet og desuden plads til at tilføje spørgsmål, der er relevante for specifikke patientgrupper. Nogle af spørgsmålene hø-rer til i den meget personlige kategori, som Birgitte Hanner udtrykker det.

Til de personlige, svære emner hører blandt andet, om patienterne oplever mang-lende lyst til sex, eller om de har depres-sive tanker – herunder måske tanker om selvmord.

Birgitte Hanner oplever, at en del patien-ter i første omgang kan finde det svært at se, at de spørgsmål har relevans i forbindelse med deres epilepsi og behandling.

– Patienterne tænker ofte ikke selv over, at der kan være sammenhæng mellem deres sygdom og andre problemer, som opstår.

Det kan også være kognitive problemer som koncentrationsbesvær eller følelsen af let at blive aggressiv – alt sammen noget, vi kan spørge ind til ved hjælp af spøgeskemaet, forklarer Birgitte Hanner. På den måde bliver det mere håndterbart for både patient og hospitalspersonale at komme ind på problemerne, mener hun.

Tre fjerdele medAmbuFlex har været i drift siden marts 2012 på Neurologisk Afdeling F i Aarhus, og blev hurtigt efter taget i brug på de to øvrige epilepsiambulatorier i Region Midtjylland. Modellen benyttes bl.a. også til patienter med søvnforstyrrelser og patien-ter med nyresvigt, fortæller overlæge Niels Henrik Hjøllund, VestKronik. Han står bag udviklingen af AmbuFlex og de tilknyttede forsknings projekter.

I alt er fire diagnosegrupper i pilotfase og syv på venteliste.

Neurologisk Afdeling F har vurderet, at omkring tre fjerdedele af afdelingens epilepsipatienter kan have glæde af den fleksible ambulatorieordning. Enkelte siger desuden nej tak til tilbudet og får i stedet faste indkaldelser til besøg i ambulatoriet.

Der var ved en opgørelse i slutningen af 2013 sendt knap 4000 spørgeskemaer ud til epilepsipatienter i hele regionen. Svarprocenten var 91,4 procent. Godt halvdelen af patienterne bad selv om en opfølgende kontakt med hospitalet eller hospitalet skønnede, at der var behov for at kontakte patienten. De øvrige patienter tilkendegav, at der ikke var brug for kon-takt i denne omgang.

Formålet med AmbuFlex• At skabe fleksible ambulante forløb for kroniske patienter• At give mulighed for konsultation ved behov• At udnytte ressourcerne bedst og bruge dem, hvor behovet er størst• At gøre patienten til en aktiv medspiller i sin behandling• At indsamle data til kvalitetsudvikling og forskning

VestKronikVestkronik er en fælles betegnelse for en række parallelle pro-jekter ved Hospitalsenheden Vest. Her indsamler man patient-rapporterede oplysninger til brug for udvikling og forskning.

10 | Aarhus Universitetshospital | Pulsen 01 | 201410 | Aarhus Universitetshospital | Pulsen 01 | 2014

Hovedparten af epilepsipatienterne i Neurologisk Afdeling F får nu tilbudt en fleksibel ambulatorieordning. Linda Skyttehave er af patienterne, og hun er begejstret.

Linda Skyttehave var 21 år, da hun i 1997 uden forvarsel fik et epilepsi-lignende anfald, mens hun kørte bil med en veninde som passager. Heldigvis var farten lav og uheldet ikke fatalt – hverken for hende eller hendes passager. Men et år senere var en mistanke bekræftet. Den unge kvinde skulle indrette sit liv efter den kroniske sygdom: epilepsi.

– I starten var der mange hospitalsbesøg, men nu holder medicin mig stabil. Derfor har de faste kontroller på det seneste mest foregået sådan her: Hej, hvordan går det? - Tak, godt. – Fint. Så på gensyn næste gang, fortæller Linda Skyttehave.

To gange har hun været ude af den medicinske behandling. Den ene gang fordi Linda Skyttehave og hendes mand plan-lagde deres første barn – en datter – der nu

er 11 år. En søn kom til fem år senere, men da nåede hun ikke at stoppe den medicin-ske behandling, før hun var blevet gravid. Det gav heldigvis ingen problemer. I det hele taget har Linda Skyttehave det godt og mærker i det daglige ikke meget til sin sygdom.

– Men jeg har indset, at jeg skal være i behandling resten af livet, konstaterer hun.

Voldsomme spørgsmålDa Linda Skyttehave ikke mærker bivirkning er ved medicinen, bliver hun kun mindet om sin sygdom, når hun skal til kontrol i epilepsi-ambulatoriet. Derfor blev hun meget overrasket, da hun først på året modtog en tyk kuvert fra Neurologisk Afdeling med et langt spørgeskema.

Tekst Eva Bundegaard | Foto Tonny Foghmar

Kontakt med hospitalet fra sofaen

TEMA

Linda Skyttehave er glad for at kunne sidde hjemme og i ro og mag tænke over sine svar på

spørgsmålene fra epilepsiambulatoriet.

– Pyh. Det er mange sider, tænkte jeg først.

Aarhus Universitetshospital | Pulsen 01 | 2014 | 11Aarhus Universitetshospital | Pulsen 01 | 2014 | 11

I efteråret var sygeplejerskerne Anne Beck og Gunvor Thyssen på studieophold på et hospital i Manchester, England. Til dagligt arbejder de begge på Medicinsk Hepato-Ga-stroenterologisk Afdeling V og i Manchester forventede de at skulle se, hvor gode det engelske personale var til at inddrage pa-tienterne. Men de blev skuffet. Eller måske rettere glædeligt overrasket.

– Vi opdagede, at de egentlig ikke arbej-dede så meget anderledes end os, fortæller Gunvor Thyssen, og fortsætter:

– Men vi så til vores overraskelse, at der var noget at hente i den måde, som de havde indrettet sig på, og de redskaber der var til rådighed for patienterne og perso-nalet.

Patienterne havde et vaskerum, hvor de kunne vaske deres eget tøj, der var et køkken hvor de kunne lave mad, kaffe, te osv. Og de patienter som var i stand til det, skulle selv klare deres medicinering.

– De havde et skab med kodelås på, hvor alt patientens medicin lå i. Patien-terne fik koden og stod så selv for at tage den korrekte dosis medicin, hvis de var i stand til det. Ellers hjalp personalet. På den måde følte patienterne sig mere i kontrol

og trygge ved at tage medicin. Også når de skulle hjem, siger Anne Beck.

Alle patienter på afdelingen havde desuden to tavler ved deres seng. Den ene af tavlerne kunne patienterne bruge til hvad de havde lyst til. Det kunne for eksempel være billeder af familien eller datoer for fremtidige undersøgelser.

Afdelingen i England har ikke via forsk-ning undersøgt, hvad deres måde at bruge omgivelserne på konkret betyder for patien-terne. Gunvor Thyssen og Anne Beck har ved hjælp af kvalitative patientinterviews undersøgt patienternes oplevelse af omgi-velserne i relation til patientinddragelse. Omgivelserne medfører, at patienterne føler sig mere uafhængige, ansvarlige, normale, trygge, har højere selvtillid og, at de har mere kontrol med deres situation.

– En ting som Anne Beck og Gunvor Thys-sen nu arbejder på at indføre på deres afdeling er en notesbog.

– Patienterne i Manchester havde en notesbog hvor de skrev noter, planer og spørgsmål ned. Det fungerede rigtig godt. De pårørende og patienterne kunne på den måde nemt følge med i behandling og udredning og kunne derved nemmere blive inddraget i stuegangen. Det var meget sim-pelt, men det fungerede, siger Anne Beck.

Selvom en notesbog er en relativ lille og enkelt ting, er det vigtigt med grundig in-formation til personale før implementering på Afdeling V, konstaterer Gunvor Thyssen.

– Det er lettere at ændre omgivelserne i stedet for at ændre en kultur, men det tager også tid at lære at benytte sig af nye omgivelser.

– Pyh. Det er mange sider, tænkte jeg først. Hvorfor skal jeg svare på alle de spørgsmål? Nogle af spørgsmålene var også lidt vold-somme: For eksempel, om jeg havde været trist eller ligefrem havde tænkt på at gøre en ende på livet.

Men jeg opdagende, at jeg hurtigt kunne svare nej til en hel del. Så det tog faktisk ikke lang tid at komme igennem. Og det var rart at sidde hjemme i sofaen og have mu-lighed for at overveje spørgsmål, som der sædvanligvis ikke er tid til at komme ind på ved en kontrol.

Genial ordningLinda Skyttehave benyttede muligheden for at bestille en opringning fra en sygeplejer-ske.

– Jeg var overrasket over, hvor hurtigt det skete. Det var trygt. Jeg fik uddybet nogle spørgsmål og fandt blandt andet ud af, at spørgeskemaet også gælder i forhold til at vurdere, om jeg må køre bil.

Nu har Linda Skyttehave sagt nej tak til de faste konsultationer. I stedet vil hun fremover benytte sig af AmbuFlex, som ord-ningen med spørgeskema, telefonopringnin-ger og konsultationer efter behov, hedder.

– Det er simpelthen en genial ordning for mig, fastslår Linda Skyttehave med et stort smil.

Valg mellem digital eller papirPatienterne kan vælge mellem at besvare spørgeskemaet elektronisk eller sende en papirudgave, der så skannes ind hos Vestkronik. Ifølge overlæge Niels Hjøllund, VestKronik, er der kun en maginal ekstra udgift forbundet med at aflæse papirbesva-relserne elektronisk. Til gengæld får man de patienter med, som ikke bryder sig om at svare via internettet.

Omgivelserne inddrager patienterne

Tekst Kasper D. Borch | Foto Michael Harder

Lars Nydam er ikke helt som alle andre. Han er en opfinder. P.t. har han 34 opfindel-ser undervejs. Nogle er stadig meget langt fra produktion, mens der er lavet prototyper af andre.

En af de opfindelser som er på prototy-pestadiet er en traumegavl som kan deles på midten og dropstativer som er sam-menklappelige ved transport, men stadig brugbare.

Idéen opstod pga. nogle farlige situatio-ner, der var tæt på at koste patienter livet. Opfindelsen mindsker ifølge Lars Nydam de farlige situationer betydeligt og vil potentielt kunne betyde væsentlig hurti-gere behandling af patienter i livstruende situationer.

– Jeg har arbejdet med det her i tre år og brugt min fritid, ferie og afspadsering på det. Jeg brænder virkelig for det, siger Lars Nydam, som arbejder som serviceassistent på Neurokirurgisk Afdeling NK.

Rygterne om Lars Nydams evner som in-novatør og opfinder spreder sig. Han bliver nu jævnligt kontaktet af andre som også har gode idéer, og som gerne vil have hans hjælp. Også kolleger, der ønsker Lars’ hjælp til at forbedre dagligdags processer kommer jævnligt forbi.

– Men jeg må i stigende grad sige nej til at hjælpe, da det er fritid, jeg skal bruge på det. Og det er svært. Hvis jeg kunne blive frikøbt, så ville det jo hjælpe en del på det.

Lars Nydam oplever også, at hans titel har givet og giver nogle udfordringer.

– Som jeg ser det, er man ikke vant til at der kommer opfindelser fra min del af organisationen. AUH og regionen er mere gearet til, at det kommer fra sygeplejersker, jordemødre, læger og lignende. Jeg har en baggrund med bl.a. to HTX-uddannelser, og jeg har i en årrække været selvstændig håndværker, så jeg er vant til at kigge ratio-nelt/kritisk på tingene og finde løsninger og smartere måder at gøre tingene på. Men fordi jeg er på det trin på stigen, jeg er, så kan det være svært at trænge igennem hos nogle, siger han og understreger, at han nu får god opbakning fra afdelingsledelsen. Især professor Jens Chr. Sørensen har hele vejen været en stor faglig og psykologisk støtte for Lars.

Om gavlen ender i masseproduktion er endnu ikke sikkert, foreløbig forhandles der om at få produceret 8 gavle og få dem testet på afdelingen.

Jeg kan ikke lade være – jeg for det

brænder


brød

indledning

01_40pt3 gode råd

• Beskriv din idé og skitser den – det nytter ikke bare at tale om den, en tegning på en serviet er ikke nok

• Test den/udfordr den

• Afdæk behovet – hvem er det, som savner din idé?

Bing! Den berømte tegneseriepære lyser, en idé er født, og lige om lidt begynder pengene at vælte ind på kontoen.

Det lyder dejlig let, men sådan er verden ikke helt skruet sammen. Det er noget mere besværligt ude i virkeligheden. For at gøre besværet mindre og idéerne endnu bedre, kan du som ansat på Aarhus Universitets-hospital og i Region Midtjylland få hjælp til at få en idé flyttet fra idéstadiet og til et færdigt, salgbart produkt.

Men før vi skal til at tælle millionerne, skal vi spole lidt tilbage for at få starten med.

– Den første barriere kan sagtens være at få andre til at forstå idéen. Sådan helt grundlæggende at kunne forklare, hvad idéen i det hele taget går ud på. Hvis man er højt specialiseret inden for et område, kan det være svært at formidle idéen kort og kontant. Og det er vigtigt at kunne, når man skal sælge idéen og komme videre fra startstadiet, siger Klaus Veng, projektleder hos MedTech Innovation Center (MTIC), der hjælper AUHs personale med at udvikle deres idéer til reelle produkter

Regionen ejer faktisk din idéEn ting som ofte overrasker er, at du har pligt til at indberette en idé til en opfin-delse, hvis den er udtænkt i forbindelse med dit arbejde. Herefter skal Region Midtjyl-land beslutte om de vil overtage rettighe-derne til din opfindelse. Det kan være svært at forstå, men det er faktisk lovbestemt. Det kunne godt stå tydeligere, medgiver Allan Tambo Christiansen, AUH Innovation.

– Mange har følelsen af at idéen bliver taget fra dem, men i stedet skal man se det som, at man faktisk får rigtig god hjælp. Der er ofte lang vej fra idé til produkt, og inden for det medicotekniske område er der så mange forskellige regler og faldgruber, at det er rigtigt svært at have kompetencer eller nok viden selv. Det kan f.eks. være spørgsmål om patentrettigheder, ophavsret og mange andre ting. Og det er endda inden vi er nået til produktion, markedsføring og salg, siger Klaus Veng.

Plads til flere idéerSelv om der kommer mange gode idéer frem, er der altid plads til endnu flere. – For nogle kan det være svært at skaffe det rum, der giver tid til at udvikle idéer, for andre er det en del af erhvervet, konstaterer Klaus Veng, der understreger, at de gode idéer kan komme fra alle faggrupper.

– Men en god idé er ikke nok, du skal også have energien til det. Der er ikke nogen let vej, man skal være engageret og lægge mas-ser af energi og tid i det, siger Allan Tambo Christiansen, og kommer med et sidste godt råd, hvis man har en god idé.

– Tag fat i din nærmeste leder, prøv idéen af på ham/hende og så tag fat i AUH Innovati-onsteamet.

Du har en fremragende idé. Men er idéen din egen? Og har du også styr på, hvordan du får den ud over rampen, sat i produktion, markedsført og solgt?

Hvor kan du få hjælp?

• AUH Innovation: Hvis du er i tvivl, hvor du skal bevæge dig hen, så kan Allan Tambo Christiansen hjælpe dig på vej. [email protected], +45 7846 4599

• Technology Transfer Office: Kontakt dem især vedr. rettigheds-forhold . De hører til på Aarhus Uni-versitet men servicerer også Region Midtjyllands hospitaler. [email protected], +45 8715 3205

• MedTech Innovation Center (MTIC): Kontakt dem især omkring forretningsudvikling. En selvejende fond etableret med bevilling fra Vækstforum i Region Midtjylland og EU´s strukturfonde. www.mtic.dk, [email protected], +45 8993 5100

• Midtlab: Understøtter med metoder, viden og inspiration. Hører under Region Midtjylland. www.midtlab.dk, +45 7841 0840

Hvad er din idé?



01_40pt

indledning


P IA ER EN KLOVN

Pia Cisko var oprindeligt hun sygeplejerske på Børneafdeling A4 i Skejby. I 2004 tog hun springet og startede på hospitalsklovneud-dannelsen. Mest som et supplement til syge-plejen, men efter få år stoppede hun helt som sygeplejer ske, og i dag er klovneriet en fuldtidsbeskæf tigelse.”Petunia” har været en fast del af Kirurgisk Børneafsnit på Nørrebrogade hver onsdag for-middag i de seneste syv år.– Vi klovne betragter os som en del af afdelin-gen. Jeg har stor respekt for personalet og det de gør, men jeg bliver selv i rollen som klovn.


Tekst Tonny Foghmar | Foto Tonny Foghmar



P IA ER EN KLOVN

Pia er ved at gøre sig klar til skiftet mellem Pia og klovnen ”Petunia”. Klovnefiguren, som har fulgt hende gennem de sidste 10 år.

09:00

”Petunia” og ”Zippo” er på vej til dagens vagt. ”Zippo” er i gang med uddannelsen til klovn, og for at forbedre sin klovnefigur er han i dag på job med ”Petunia”. De har aldrig før været klovne sammen, men det viser sig hurtigt, at kemien passer perfekt.

09:40

10:05Cathrine Maria, 1 år. ”Petunia” nærmer sig forsigtig hendes stue. Cathrine Marie er døv, og er indlagt et par dage for at få lagt et cochlear implantat, for på sigt at kunne lære at høre. Ved hjælp af overdre-ven mimik krydret med noget der kunne være en fransk børnesang, samt forsigtige bevægelser med hænderne har ”Petunia” nu fået den lille piges fulde opmærksomhed. Gråd er erstattet af klukkende latter og stemningen er nærmest magisk.

09:50De to klovne starter med gennemgang af dagens patien-ter. De bliver sat grundigt ind i, hvilke børn der er indlagt, og hvordan humøret er i dag. Der er allerede krav fra flere af børnene om et besøg, samt en bestilling fra Kirurgisk Ambulatorium.


10:45Lauge er en genert dreng på 3 år, som er indlagt i tre dage med en byld i maven og lungebetændelse. Der går lidt tid, før han overgiver sig til de to fjollede gæster, men det hele ender med, at han glemmer alt omkring sig.

Pippaluk, som i øvrigt betyder sne-

fnug, 4 år, er indlagt i et par dage med

en byld på halsen, og har lige fået en

velfortjent is.

10:20

Fakta om starten på hospitalsklovnene:I 2000 blev foreningen Humor og Helbred stiftet af overlæge Ole Helmig fra det daværende Århus Sygehus, sammen med skuespiller og social-pædagog Birgit Bang Mogensen. I dag er der over 20 hospitalsklovne fordelt over landets hospitaler, og der er stadig brug for flere.

Læs mere på www.danskehospitals-klovne.dk


Aarhus Universitetshospital | Pulsen 01 | 2014 | 17Aarhus Universitetshospital | Pulsen 01 | 2014 | 17

11:10På briksen ligger Josefine på 6 år. Hun er iført et sæt håndværker-

høreværn med musik, som hendes far har taget med fra jobbet som murer. Både mor og far ler højt, mens personalet er i gang med at

skære gipsen på Josefines ben op. Gipsningen er et led i behandlin-gen for klumpfod. Høreværnet skal beskytte hende mod støjen fra

saven og dæmpe frygten. Men nu er klovnene her og alt andet er ligegyldigt. Inden Josefine når at opdage det, har hun fået gipsen af

for derefter at få monteret en ny gips.

12:00Adam, 8 år, er dagens sidste patient. Han er blevet opereret for en tumor på låret.”Petunia” finder sæbeboblerne frem og lader Adam puste dem ud over stuen. I takt med, at boblerne suser gennem luften, lyser hans ansigt op i et stort smil.

12:15Dagens klovnevagt er slut. Pia har pakket ”Petunia” ned i kufferten, og er på vej videre til møde med de andre i gruppen omkring hospitalsklovneud-dannelsen.


– Jeg forstår skepsissen. Vi står over for en stor kulturændring, hvor vi ser på akutom-rådet med nye øjne. Det er spændende, men svært, siger Ole Mølgaard, der som ledende overlæge på Fælles Akut Afdeling står i spidsen for omorganiseringen.

Kort fortalt skal akutområdet tilføjes ekstra ressourcer, så de akutte patientforløb får et kvalitetsløft. Såkaldte akutlæger, samt speciallæger fra øvrige afdelinger skal være en del af teamet, der møder patienterne, og afdelingen skal have 74 sengestuer. Det bliver en enkel struktur med kun en dør

På Ole Mølgaards opslagstavle hænger en tegning.

Ved første øjekast ligner det tilfældige kruseduller af læger, ambulancer og pa-tienter, men der er mere på spil. Tegningen viser fremtidens organisering af AUHs Akut-afdeling. Region Midtjylland satte akutpla-nen i gang i 2007, og i Aarhus forventes alt fuldført, når akutafdelingen flytter til de nye bygninger i 2016 – alligevel er der al-lerede nu skabt røre, senest i en ny rapport fra analyseinstituttet KORA, som for nylig kom frem i Dagens Medicin.

Tekst Line Dalgaard Jensen | Foto Tonny Foghmar

Aarhus Universitetshospitals akutte patienter skal modtages ét sted: Fælles Akut Afdeling. Men før den overhovedet er på plads, ulmer det i krogene. Er det virkelig det bedste for patienterne? Kan man rekruttere speciallæger hertil? Er det spild af ressourcer?Vi har sat Fælles Akut Afdelings ledende

overlæge Ole Mølgaard stævne.

Énakutmodtagelse

– hvad skal det dog gøre godt for?



– modsat i dag, hvor akutte patienter for-deles på hospitalet, og hvor uddannelses-søgende læger ofte står alene med et stort ansvar.

Akut stjælerDet lyder jo godt, alligevel titter kritik frem. Når akutområdet opruster, sker det på bekostning af andre afdelinger. Speciallæger og senge skal komme fra AUHs medicinske og kirurgiske afdelinger, og kritikken lyder, at det går ud over arbejdet i disse afdelinger og dermed deres patienter:

– Vi stjæler! Hvis du ser isoleret på det, så virker det sådan. Men tanken er ikke, at det skal gå udover andre. Tværtimod. Vi kan befri afdelingerne for nogle patienter; typisk dem i korttidsforløb eller komplice-rede patienter, der ikke umiddelbart kan placeres i et speciale. Andre kan vi behandle så langt, at de efterfølgende blot skal i am-bulantbehandling, og hvis de skal indlægges på en anden afdeling, er de specialeafklare-de og har en behandlingsplan før de flyttes, forklarer Ole Mølgaard.

Han påpeger, at han da ville ønske, at ændringerne kunne ske uden at berøre andre afdelinger, men nu har hospitalet ikke uanede ressourcer. Vi skal effektivisere, og i den proces sker der forandringer.

Specialister er også generalisterMen er det så det mest effektive at op-prioritere akutområdet? Spilder vi ikke res-sourcer, når speciallæger skal til at være en del af akutholdet? Skal neurokirurgen til at kigge på øjenbetændelse og brækkede ben?

En misforståelse kalder Ole Mølgaard denne anke. At flytte speciallæger til akut-området er ikke ressourcespild, for de skal primært beskæftige sig med, hvad de er bedst til nemlig deres specialer. Neuro-kirurgen skal fx være klar ved en alvorlig trafikulykke.

– Når det så er sagt, så skal en læge ikke glemme sin bredde. Læger bliver mere og mere eksperter, men vi kan meget mere. Så hvis du har vagten, og den sygeste patient egentlig fejler noget uden for dit ekspert-

område, så kan og skal du hjælpe ham. Denne bredde sikres også, af de såkaldte ”akutlæger”, som skal være i akutmod-tagelsen. Akutlægen er en speciallæge, som efterfølgende har taget en efterud-dannelse i akutmedicin.

Hvem gider være akutlæge?Hvordan Ole Mølgaard vil få speciallægerne til frivilligt at skifte afdeling, og samtidig skaffe akutlæger er en helt anden sag. At rekruttere læger til akutafdelinger er nemlig et ofte udskældt punkt.

– Der er ikke mange med interesse for akut, for i dag er det ikke så prestigefyldt. Indtil videre har jeg tre akutlæger, og inden årets udløb skal jeg have ti. Det er bestemt en udfordring, men det skal nok lykkes. Jeg har jo en stor ungdomsklub, siger Ole Mølgaard og hentyder til de mange unge medicinstuderende, som fatter kolossal interesse for akutområdet.

Det er i udvikling, og de unge venter bare på, at der sker noget.

Bl.a. er der oprettet et Center for Akut-forskning, og politikerne diskuterer mulig-heden for et kommende akutspeciale.

Alt sammen bidrag, som skal give Ole Mølgaard vind i sejlene.

En rodet rejseIndtil da skal vi være tålmodige. Selvom argumenterne er gode, så medgiver Ole Mølgaard, at det ikke nødvendigvis virker overbevisende lige nu. Alting er under ud-vikling. Hvilke speciallæger, der skal arbejde hvor, er langt fra på plads, og oplæringen i nye IT-systemer m.m. er kun lige begyndt.

– Alt er først klar, når vi flytter til Skejby. Der er en strategi, men lige nu er vi i en proces, hvor vi øver os i de eksisterende lokaler, og her er det ikke altid nemt for alle at finde logikken. Men sådan må det være. En stor ændring kræver tid, og den tid skal vi tage os, siger Ole Mølgaard.

Indimellem skal man derfor tage en dyb indånding og se det store perspektiv. Selv kigger overlægen på sin tegning på opslags-tavlen og tænker:

– Vi er på en rejse hen til den nye adresse. Og den rejse tager vi sammen!

Fortsættes næste side >



I fremtiden skal de akutte patienter kun modtages ét sted. Det er en markant ændring af, hvordan tingene fungerer i dag. Pulsen har samlet en række fakta omkring den kommende afdeling, visionen, baggrunden og hvad konsekvenserne bliver.

Faktaom Fælles Akut Afdeling

På Sundhedsstyrel sens anbefaling”Al modtagelse af akutte patienter i sygehusregi skal ske gennem fælles akutmodtagelse efter visitation fra almen praksis eller via 112-opkald”.

Styrket akutberedskab, Sundhedsstyrelsen, juni 2007

Vi samler ressourcer og kompetencer til modtagelse og behandling af akutte patienter”Med det formål at fremtidssikre kvaliteten i modtagel sen af den akutte patient etableres der fælles akut modtagelser”.

Akutplanen for Region Midtjylland, oktober 2007

Før

Visionen• Én indgang for alle akutte patienter• Bedre rammer for at vurdere, pri-

oritere, stabilisere og diagnosticere den akutte patient

• Akutlæger med i front• Inddragelse af alle specialer• Op mod 70% af de akutte patienter

udskrives direkte fra akutafdelingen• Akutafdelingen skal være

driver på akutområdet

TidsplanenMaj 2010: Ledende overlæge Ole Mølgaard og oversygeplejerske Pia Stie-Svendsen ansættes som afdelingsledelse for Fælles Akut Afdeling.Januar 2012: Flytning af Medicinsk Visitationsafsnit til Skadestueområdet.April 2012: Akutafdelingen i drift September 2012: Integration med lægevagt.September 2012: Lægevagten flytter ind.Maj 2014: Hospitalsvisitation.Juni 2014: Akutafdelingen overtager senge fra Kirurgisk Visitationsafsnit og Ortopædkirurgisk Visitationsafsnit.Oktober 2014: Medicinsk Visitationsafsnit, THG bliver en del af akutafdelingen.2014-16: Trinvis opbygning af akutafdelingen.August 2016: Indflytning "Under Fælles Tag" i Skejby.



Vindere og tabere i dagI dag er akutte patienter med uklar diagnose taberne

Vindere • Alvorligt syg; oplagt diagnose.• IKKE alvorligt syg.

Tabere • Moderat syg; uklar diagnose.

Philip D. Anderson, Harvard, Akut konference i Region Midtjylland, marts 2008

Akutmodtagelse på AUH i fremtiden• 30 akutte behandlingspladser.• 74 sengestuer.• Alle akutte indlæggelser aftales.

med hospitalsvisitationen i akutafdelingen.

Aktivitet pr år:• 55.000 akutte indlæggelser.

– heraf 35.000 i akutafdeling.• 45.000 skadestue patienter.• 60.000 vagtlæge patienter.

Én fælles visitation for hele hospitalet• ÉT telefonnummer for visitation af akutte patienter.• ÉN adresse for elektroniske henvisninger.• Rettidig involvering af relevante specialister.• Det akutte patientforløb indledes ved første kontakt.

Hvad får den akutte patient ud af det?• Det akutte patientforløb starter ved første kontakt.• Patienten er ventet ved ankomst og mødes af en

speciallæge.• Akutte diagnostiske ressourcer er samlet.• Inddragelse af relevante specialer i den

akutte behandling.• Forløbsledelse og høj faglig kvalitet døgnet rundt.

Personale i AkutafdelingAkutlæger er speciallæger med efteruddannelse indenfor akut medicin.Akutsygeplejersker har uddannelse indenfor akut medicin.Specialister fra andre afdelinger, som har tilstede-værelses- eller tilkaldevagt i akutafdelingen.

Der er en regional uddannelse af akutlæger og en national uddannelse for akutsygeplejersker.

Konsekvenser for kirurgiske og medicinske afdelinger• Færre akutte indlæggelser, færre senge.• Specialets læger involveres rettidigt i de akutte

modtageteams.• Akutte patienter ankommer til afdelingen speciale-

afklarede med en behandlingsplan.• Tæt samarbejde med akutafdelingen om højeste

faglige standard.

Efter



Hvert år får AUH

hundredvis af klager

fra patienter. Det

kan være på grund af

utilsigtede hændelser

eller en dårlig oplev

else, som kan stamme

fra en misforståelse.

Patienternes fortællingerFor at få patienternes vin-kel på, hvad der går galt, har Kvalitetsafdelingen samlet en række anonyme lærerige cases på intranettet under punktet Patient og Klinik. Her kan du finde fortællinger om alt fra ”Afdelingen, der aldrig svarer”, over ”Rod i proce-durer” til ”Roser for godt humør”.

Fortællingerne er opbygget med en be-skrivelse af en virkelig hændelse og nogle få spørgsmål til refleksion, som kan disku-teres på et afdelingsmøde. På den måde kan de være med til at danne grundlag for en debat om, hvordan vi kan forbedre patienternes oplevelser på hospitalet.

Invitation til dialogAUH tager naturligvis alle klager alvorligt, og i nogle tilfælde inviteres patienten til et dialogmøde. Det gælder bl.a. dem, der klager over AUH til Patientombuddet.

En årsrapport fra Kvalitetsafdelingen viser, at i 2013 var der 177 af disse klager, og i alt 66 tog imod dialog. Ind-til videre er der blevet afholdt 48 dia-loger, hvorefter 21 klager er frafaldet.

Det tyder altså på, at dialogen kan have en positiv effekt, hvilket undersø-gelser fra Dansk Patientsikkerhed bak-ker op om: Patienterne vil gerne have en und skyldning. Ved at sige undskyld føler patienterne, at hospitalet tager deres situation alvorligt. Det kan føre til op kla ring af misforståelser, og at klagen frafalder – og om ikke andet oplever patienten, at hans værdig-hed bliver genoprettet, og tilliden til sundhedsvæsnet langsomt kom-mer igen.

Men hvordan gør man så? Her er et par råd til, hvordan du fører en god og konstruktiv patientdialog:

Inden dialogen:• Inviter pr. telefon i god tid. Oplys, hvem

der deltager, samt mulighed for bisidder og tolkebistand.

• Vær velforberedt. Læs journalen, genop-frisk retningslinjer, og overvej, hvad I kan undskylde/vil gøre anderledes i fremti-den. Prøv at sætte dig i patientens sted: Hvordan ville du føle, hvis du havde haft den samme patientoplevelse?

Under dialogen:• Skab god stemning. Kendetegn: beha-

gelig, venlig, respektfuld og ligeværdig tone. Drop fagudtryk!

• Først: præsenter deltagerne, og forklar, hvad der skal ske.

• Derefter: Bed klageren uddybe sin klage og fortælle om sin oplevelse af forløbet.

• Giv klageren god tid og lyt til hans fortæl-ling. Udvis forståelse og anerkend hans oplevelse – derefter kan du give en god, grundig og faglig forklaring på praksis og procedurer, om der er sket fejl eller ej, og hvorfor det er sket.

• Erkend og undskyld, hvis: - der er sket en fejl - der burde have været en anden opførsel

fra personalet - der burde være behandlet anderledes• Fortæl, hvad I har lært, og hvad klagen vil

betyde for fremtidig behandling. • Til sidst: Giv patienten mulighed for at

stille spørgsmål og komme med ideer til forebyggelse, behandling m.m. Tilbyd et opfølgende møde.

Efter dialogen:• Indholdet af dialogen og tilbuddet om

opfølgende samtale skrives i journalen.• Følg hurtigst muligt op på dialogen.

Kilder: ”Gode råd til afholdelse af dialogsamtaler”, ”Årsopgørelse for patientklager, og ”Dansk Selskab for Patientsikkerhed: Sig Undskyld” kan alle findes på intranettet under punktet Patient og Klinik.

Patientdialog ved klager:

Sig til patienterne

undskyld

klage...

Tekst Line Dalgaard Jensen | Illustration Gitte Skovgård

mereDen nye uddannelsesplan medfører nogle forandringer. Blandt andet vil der være ansatte, der tidligere er uddannet på niveau 1, som nu skal uddannes på niveau 2 og omvendt.

Der er 3 niveauer af genoplivningskurser på AUH:• Basal genoplivning niveau 1 er for personale med minimal eller ingen pa-

tientkontakt. Kurset er kompetencegivende i 5 år hvorefter man skal have et genopfriskningskursus. Tilmelding via plan2learn.

• Basal genoplivning niveau 2 er for plejepersonale med patientkontakt. Kurset er kompetencegivende i 2 år hvorefter man skal have et genopfriskningskur-sus. Disse kurser aftales med Rejseholdet, som kontakter afdelingerne.

• Avanceret genoplivning, Niveau 3 er for hjertestop udrykningsholdene samt personale på akutte afsnit. Kurset er kompetencegivende i 2 år, hvorefter man skal have et genopfriskningskursus. Tilmelding via plan2learn.

Alle detaljer findes i retningslinjen ’Genoplivningskurser – uddannelses plan’ i e-Dok.

Som noget helt nyt får alle nyansatte på den fælles introduktion til hospita-let et genoplivningskursus på det rigtige niveau. Afdelingerne tilmelder de nyansatte til den fælles introduktion samt genoplivningskurser via plan2learn.

Nu er hjertestopbehandling og under-visning ensartet på AUHEndnu en fusionsbaby har set dagens lys. Aarhus Universitetshospital har fået én fælles retningslinje for hjertestopbehandlingen, én fælles uddan-nelsesplan og én hjertestopkomité.

Hvad giver dig puls i dit arbejde?

”Min puls” i arbejdet er at sikre organisatio-nens eksistensberettigelse.Kerneopgaven er at sikre brugerens fremti-dige behov for korrekt og rettidig billediag-nostisk undersøgelse og behandling med respekt for den enkelte bruger.De radiologiske afdelinger er til for om-rådets borgere og for alle patienter med behov for højt specialiseret diagnostik og behandling.Jeg får også min puls op af, at vi kender spillebanen og de mål, vi skal opfylde i og frem mod 2019.

Hvordan ser Aarhus Universitets-hospital ud fra din pind?

Vi er en ny afdeling, der fra 1. januar 2014 er skabt af en fusion mellem Billeddiag-nostisk Afdeling i Skejby og Radiologisk Afdeling på Nørrebrogade og Tage-Hansens Gade. Vi er en afdeling, der ud over årlige aktivitetskrav og effektivisering også skal producere merarbejde for cirka 11 millioner kroner grundet en regional benchmarking i 2012, der konkluderede, at vi som univer-sitetshospital er mere omkostningstunge i forhold til de regionale sygehuse.Vores mulighed for at nå der til er at fortsætte arbejdet med forbedringskultur i afdelingen. Det handler om inddragelse af alle de rette kompetencer blandt ledere og medarbejdere, og at vi forholder os til

„Min puls“ er en stafet mellem medarbejderne. Vi har stillet to spørgsmål på forhånd. Det sidste stiller den, der sender stafetten videre. Denne gang har vi talt med Bo Iversen, den nye Røntgenafdeling

Foto Michael Harder

Illustration Ken Kragsfeldt

min

de forudsætninger, der skal opfyldes for at komme i mål.Vi ved, at det kræver mange prøvehand-linger og ændringer af verdensbilleder at skabe et andet fokus og med at skabe det nødvendige resultat.

Hvordan er det gået med im-plementering af RADS-vejled-ninger på afdelingen

Røntgenafdelingen har gennem årene opnået meget stor erfaring og ekspertise i anvendelse af røntgenkontraststoffer.Vi har derfor ingen problemer med at følge de forpligtigende behandlingsvejledninger udarbejdet af RADS, hvad angår røntgen-kontraststoffer.

Bo Iversen sender stafetten videre til Teknisk Afdeling med spørgsmålet: Hvor-dan forestiller I jer, at trafikafviklingen bliver i Skejby, når vi bliver samlet under fælles tag, når vi allerede i dag ser så mange problemer?

patienten som partner tema · 2017. 1. 9. · nator, onkologisk afdeling d •...

Documents