pædagoguddannelsen via university college … · 2019. 6. 6. · pædagoguddannelsen via...

Pædagoguddannelsen VIA University College

Side 1 af 20

PRAKTIKBESKRIVELSE

jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.

Gældende fra 1. august 2014

Beskrivelse af praktikstedet:

Institutionens navn:

Adresse:

Postnr. og By:

Tlf.nr.:

Institutionens E-mail:

Hjemmeside adr.:

Skoleleder:

Kontaktperson for praktik i pæ-

dagoguddannelsen:

Kommunal:

Privat:

Regional:

Nim skole og børnehuser en del af en sammendrifts ordning. Bestående af en skole, SFO, bør-

nehave og vuggestue. Praktikken vil foregå i Skole og SFO.

Nim-Skole og børnehus

Møllegade 20

8740 Brædstrup

Kontoret: 76291600

Email: [email protected]

Lars Svendsen

Lars Svendsen/ koordinator Ulla Steensen

Kommunal institution

mailto:[email protected]


Side 2 af 20

Institutionstype/

foranstaltning

a) Antal børn/unge /voksne

b) Aldersgruppe

c) Antal stuer / afdelinger

d) Åbningstid

a) Nim Børnehus er en del af en samdrifts ordning, bestående af en skole, SFO, børnehave

og vuggestue. Pasningsdelen har ca. 175 børn i alderen 0-10 år

b) 15- 0-3 årige, 60 3-6 årige, 100 6-9 årige

c) 1 vuggestue gruppe, 2 børnehave grupper, 1 gruppe SFO 1 og 1 gruppe SFO 2.

d) Børnehave og vuggestue 6.15 – 17.15, SFO 6.15 - 16.45

Institutionens formål

jf. lovgrundlag.

Børnehaven og vuggestuen arbejder ud fra dagtilbudsloven § 7 og SFO-delen er underlagt fol-

keskoleloven.

Karakteristik af brugergrup-

pen:

Beskrivelse af den / de aktuelle

børne- / bruger/borgergruppe.

Vi modtager børn i børnehaven, vuggestuen og SFOen fra Nim og omegn. Vi har forholdsvis

høje socioøkonomiske nøgletal, som vidner om mange velfungerende familier. Børnehuset er

beliggende i en landsby med et velfungerende lokalområde.

Arbejdsmetoder:

Kort beskrivelse af praktikstedets

pædagogiske praksis og teoreti-

ske og metodiske grundlag (Ud-

dybes senere i relation til uddan-

nelsesplanens videns- og færdig-

hedsmål)

I Nim Børnehus arbejder vi ud fra den anerkendende og inkluderende tilgang til barnet, hvor

praksis er præget ressourcesyn. Kollegialt udnytter vi hinandens faglige kompetencer i den

pædagogiske praksis.

Nogle af vores arbejdsmetoder og tilgange er følgende:

Pædagogiske læreplaner

Synlig målstyret læring

SMTTE-model

Vejledt deltagelse

Handleplaner

Udviklingsbeskrivelse

TRAS

Nussa


Side 3 af 20

Video

Iagttagelse

Praksisfortællinger

Sprogscreening

Vi har i Nim Børnehus særligt fokus på at arbejde med naturen, sprog, motorik og matematik.

Der er et rød tråd samarbejde imellem vuggestuen, børnehavegrupperne og skolen. Samar-

bejdet omfatter bl.a. aktiviteter med børnene og voksne på tværs af grupperne, udvikling af

læringsmetoder og kollegial sparring.

Ansatte

(pædagogiske faggrupper, andre

faggrupper)

I Nim Børnehus er der ansat 8 pædagoger, 3 pædagogiske assistenter, 1 pædagogmedhjælper

samt 1 pædagog- og 1 paustuderende. Det er en blandet personalegruppe som værdsætter og

prioriterer et godt samarbejde. Der er fokus et godt samarbejde i mellem institutionens for-

skellige afdelinger. Vi har eget produktionskøkken med to medarbejdere. I samarbejde med

skolen har vi teknisk servicechef med ansvar for rengøring og administrativ afdeling med sko-

lesekretær.

Vi har ressourcepersoner indenfor inklusion, sprog, udeliv samt krop og bevægelse.


Side 4 af 20

Praktikvejlederens kvalifikati-

oner:

Pædagogisk grunduddannelse:

PD modul i praktikvejledning:

Diplomuddannelse

Andet/ andre uddannelser:

Navne: Henriette L. Berg og Kis L. Mogensen.

Tværprofessionelt samar-

bejde in- og eksternt:

Hvert kvartal afholdes der i institutionen en konference, hvor vi drøfter udfordringer i forhold

til enkelte børn eller børnegrupper med deltagelse af psykolog, tale-hørekonsulent, sundheds-

plejerske og ergoterapeut.

Vi får ind imellem støtte fra Tværgående enhed for læring til at kvalificere projekter m.m. Re-

levante fagpersoner fra TEFLON (Tværgående enhed for læring) kommer med oplæg på perso-

nalemøder.

Internt er der et samarbejde mellem skolen personale og det pædagogiske personale i dagtil-

buddet. Der afholdes 4 samdriftsmøder om året mellem skolens og institutionens personale-

grupper.

I Børnehuset er der et kollegialt samarbejde, hvor vi gør brug af hinanden kompetencer.

x

x


Side 5 af 20

Særlige forhold omkring den

studerendes ansættelse:

Den studerende har og bliver underrettet om tavshedspligt (jf. forvaltningsloven). Børneattest

bliver indhentet ved ansættelse og ved modtagelse af studerende i praktik.

Arbejdsforhold

Forventes den studerende at ar-

bejde alene?

Ved bekræftelse: hvor meget og

hvordan?

Studerende der er i lønnet praktik indgår i normering og mødeplan på samme vilkår som det

øvrige personale. Det betyder, at den studerende kan have tidlige og sene vagter og være

alene på stuen op til 3o minutter, men aldrig alene i huset. Det forventes, at den studerende

lever op til de generelle krav der er til en ansat i Nim Børnehus.

Øvrige oplysninger Den studerende kontakter institutionen før praktikken og aftaler besøg. Praktikken vil være i

vuggestuen eller i børnehaven


Side 6 af 20

Uddannelsesplan Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen §9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage

studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse

af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i

samarbejde med professionshøjskolen.

Specialiseringsmuligheder:

Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Sæt X - Nogle praktiksteder, kan tilbyde flere specialiseringsmulighe-

der. Vi opfordrer til, at praktikstedet angiver primær og evt. sekundær specialiseringsmulighed. Den primære specialiserings kom-

petenceområder for 2. og 3. praktik skal præsenteres i uddannelsesplanen. Praktikstedet kan præsentere det sekundære speciali-

seringsområde på samme måde)

Primær: Sekundær:

Dagtilbudspædagogik

Skole- og fritidspædagogik

Social- og specialpædagogik

x


Side 7 af 20

Valgfagsområder:

Følgende emneområder er valgfag for de studerende i løbet af uddannelsen.

Hvilke af disse emneområder kan ses i det daglige arbejde i institutionen?

1) Kreative udtryksformer.

2) Natur og udeliv.

3) Sundhedsfremme og bevægelse.

4) Medier og digital kultur.

5) Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri.

6) Social innovation og entreprenørskab.

7) Kulturmøde og interkulturalitet.

x

x

x


Side 8 af 20

Uddannelsesplan 1. Praktik (Grundfagligheden)

Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem delta-

gelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis.

Vidensmål: Den studerende

har viden om

Færdighedsmål: Den stu-

derende kan

Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den dag-

lige pædagogiske praksis og praktikvejledningen?

(fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmulig-

heder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøt-

ter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?)

praktikstedets målgrupper

samt praktikstedets pædago-

giske og samfundsmæssige

opgaver,

anvende viden om praktik-

stedets samfundsmæssige

opgaver i tilrettelæggelsen

af det pædagogiske ar-

bejde,

Den studerende tilknyttes en gruppe og er en del af hverdagen. Den

studerende skal først og fremmeste forholde sig til vejleder og til

personalet, der er tilknyttet denne gruppe. Derudover skal den stu-

derende forholde sig kritisk og reflekterende overfor egen og andres

praksis. Den studerende vil være en aktiv del af arbejde med det

læreplantema som der i praktikperioden arbejdes med i gruppen.

Det forventes at den studerende lever op til de gennerelle krav til

ansatte i Nim Børnehus.

målsætning, tilrettelæggelse

og organisering af pædago-

gisk praksis, herunder om

pædagogiske metoders ef-

fekter,

målsætte, tilrettelægge,

gennemføre og evaluere

pædagogisk praksis med

inddragelse af viden om ef-

fekten af forskellige pæda-

gogiske metoder,

I starten af praktikken skal der mellem den studerende og vejle-

der/institutionen skrifteligt laves nogle mål for praktikken. Målene

skal ligge i arbejdsportefolioen og være tilgængelig for både den

studerende og vejleder. Den studerende skal vælge en pædagogisk

aktivitet som den studerende skal begrunde, tilrettelægge, gennem-

føre og evaluere. Den studerende skal være aktiv deltagende ved

relevante møder.


Side 9 af 20

evaluerings-, undersøgelses-

og dokumentationsformer og

dokumentere og evaluere

egen deltagelse i pædago-

gisk praksis, herunder re-

flektere over kvaliteten i

egne læreprocesser, og

Den studerende kan sammen med vejleder reflektere og evaluere

over egne læreprocesser. Ligeledes får den studerende mulighed for

at udtrykke undren over institutionens pædagogiske valg.

Den studerende får mulighed for at kunne øve sig i faglige reflektio-

ner og begyndende kobling mellem teori og praksis.

såvel den sundhedsmæssige

som den dannelsesmæssige

betydning af sunde madva-

ner, måltidskultur, hygiejne

og indeklima.

anvende viden om sundhed

og sundhedsfremme i tilret-

telæggelsen af det pædago-

giske arbejde.

Herunder information og vores kostpolitik, og indsats inden for krop

og bevægelse.

Angivelse af relevant lit-

teratur:

Den studerende skal være indstillet på at læse, forholde sig aktivt til og indgå i dialog omkring ud-

leveret litteratur som vejlederen finder relevant for den enkelte studerende.

Relevant litt. ifht målgruppen.

Vug.: ”Liv og læring i vuggestuen” Stig Broström,

Evaluering. Her formuleres

hvordan den studerendes læ-

ringsudbytte evalueres ved

2/3 af praktikperioden

Den studerende udarbejder sammen med vejleder en dagsorden. Der tages udgangspunkt i den

studerendes mål for praktikken. Den studerendes læring drøftes og der vil være dialog om, hvad

den studerende skal arbejde med resten af praktikken.

Vejleder vil inden 2/3 mødet udarbejde en skriftelig vurdering i forhold til, hvordan det går med

opfyldelse af målene for praktikken. Den studerende bliver inden 2/3 mødet informeret om dette.


Side 10 af 20

Organisering af vejled-

ning:

a) Hvordan tilrettelægges

uddannelsesforløbet for den

enkelte studerende?:

b) Hvordan og hvornår afhol-

des vejledning?

c) Hvordan inddrages den

studerendes portfolio i vej-

ledningsprocessen?

a) I den daglige pædagogiske praksis med støtte og sparring med vejleder og det øvrige perso-

nale. Ved vejledningsmøder vil den studerende og vejleder diskutere og reflektere over dens stu-

derendes erfaringer og refleksioner fra praksis.

b) Der vil være vejledning 1 time om ugen, som ligger på et fast tidspunkt hver uge.

c) Den studerende har ansvaret for at oprette, udvikle og opdatere dokumentationsmateriale for

praktikken herunder referat fra vejlednings timerne i sin arbejdsportfolio. Den studerende har lige-

ledes ansvar for at give adgang til udvalgt dokumentationsmateriale til praktikvejleder fra arbejd-

sportfolio.

Den studerendes arbejds-

plan:

Den studerende vil få en mødeplan inden starten af praktikken. Ved særlige forhold eller ønsker,

snakker man inden starten om dette.

Organisering af kontakt til

uddannelsesinstitution

(herunder en kort beskri-

velse af hvordan institutio-

nen forholder sig, hvis der er

bekymring / problemer i

praktikforløbet)

Hvis der er begyndende problemer af enten personlig eller faglig karakter, tages der en snak med

vejleder eller/og lederen og der laves en handleplan for løsning af disse. Ved svære faglige udfor-

dringer tages der kontakt til praktikunderviseren/uddannelsesstedet i forhold til at udarbejde en

evt. fælles indsats.

Det forventes, at den studerende lever op til Horsens kommune generelle krav til ansatte i Nim

Børnehus.

Hvis den studerende f.eks. ikke møder op til praktikken eller ved meget sygdom i praktikperioden,

kontakts uddannelsesstedet.


Side 11 af 20

Uddannelsesplan 2. praktik - Dagtilbudspædagogik

Område 3: Relation og kommunikation – 2. praktikperiode.

Området retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0-5-årige børn, herunder betydningen af

børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og kommunikation.

Kompetencemål: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relatio-

ner til hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere

over sine egne evner til at kommunikere og indgå i relationer.

Vidensmål: Den stude-

rende har viden om

Færdighedsmål: Den

studerende kan

Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige

pædagogiske praksis og praktikvejledningen?

(fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder

tilbyder praktikstedet den studerende? Og hvordan understøtter praktik-

stedet den studerendes læring indenfor dette?)

det 0-5 årige barns for-

udsætninger og udvik-

lingsmuligheder, herun-

der børn med særlige

behov,

tilrettelægge differentie-

rede pædagogiske aktivi-

teter gennem analyse af

børns forudsætninger, in-

teraktion og kommunika-

tion,

Den studerende vil være tilknyttet en gruppe, hvor det faste personale

kan hjælpe med at introducere til de forskellige pædagogiske arbejdes

metoder. Vi har en anerkendende tilgang til det enkelte barn og tager ud-

gangspunkt i det enkelte barns NUZO. Det kan f.eks. være inden for soci-

ale, personlige, sproglig eller motoriske kompetencer. Der vil altid være

et overordnet læreplanstema i forskellige perioder som har indflydelse på

aktiviteter.

samspil og interaktion

samt relationernes be-

tydning for det 0-5 årige

skabe nærværende relati-

oner og understøtte det

enkelte barns udfoldelses-

Her vil inklusionsarbejde med f.eks. vejledt deltagelse komme på banen.

De ydre rammer vi har, giver mange forskellige muligheder for mange

forskellige aktiviteter ude såvel som inde.


Side 12 af 20

barns leg, læring, sociali-

sering, trivsel og udvik-

ling,

og deltagelsesmuligheder i

fællesskabet,

dialog og professionel

kommunikation,

kommunikere nuanceret,

præcist og forståeligt med

børn, familier og kolleger,

Der er et godt samarbejde i institutionen, hvor der er muligheder for at

trække på hinandens kompetencer. Der er samarbejde på tværs af grup-

perne imellem vuggestuen, børnehave og skolen. Vi har en god kommu-

nikation med vores forældregruppe både verbalt og digitalt. Den stude-

rende vil få mulighed for at kommunikere i dagligdagen ved f.eks. foræl-

dre samtaler og formidling af aktiviteter til forældrene.

leg, legeteorier og lege-

kulturer,

rammesætte børns leg, Vi har fokus på børnenes læring gennem leg. Vi har fokus på fællesskabet

og på det faktum at børn lærer gennem aktiv deltagelse i meningsgi-

vende leg/fællesskaber.

kropslig, kreativ, musisk

og æstetisk læring og

udfoldelse i pædagogisk

praksis og

målsætte, tilrettelægge og

evaluere pædagogiske ak-

tiviteter og generelt moti-

vere og understøtte børns

leg og æstetiske, musiske

og kropslige udfoldelse og

Den studerende vil få mulighed for at målsætte, tilrettelægge og evaluere

aktiviteter med børnene i den gruppe, som den studerende er tilknyttet.

Det er op til den studerende at vælge en aktivitet/tema med børnene i

den gruppe han/hun er tilknyttet som han/hun vil arbejde med.

omsorg, sundhedsfrem-

mende og forebyggende

arbejde.

tilrettelægge, gennemføre

og evaluere indsatser for

omsorg, sundhed og fore-

byggelse.

Her tager vi udgangspunkt i institutionens kostpolitik og indsats inden for

krop og bevægelse.

Angivelse af relevant

litteratur:

Den studerende skal være indstillet på at læse, forholde sig aktivt til og indgå i dialog omkring udleve-

ret litteratur som vejlederen finder relevant for den enkelte studerende.

Relevant litteratur ifht målgruppen.


Side 13 af 20

Carsten Pedersen: Inklusionens pædagogik.

Vug.: Stig Broström: Liv og læring i vuggestuen

Evaluering. Her formu-

leres hvordan den stude-

rendes læringsudbytte

evalueres ved 2/3 af

praktikperioden

Den studerende udarbejder sammen med vejleder en dagsorden. Der tages udgangspunkt i den stude-

rendes mål for praktikken. Den studerendes læring drøftes og der vil være dialog om, hvad den stude-

rende skal arbejde med resten af praktikken.

Vejleder vil inden 2/3 mødet udarbejde en skriftlig vurdering i forhold til, hvordan det går med opfyl-

delse af målene for praktikken. Den studerende bliver inden 2/3 mødet informeret om dette.

Organisering af vej-

ledning:

a) Hvordan tilrettelæg-

ges uddannelsesforløbet

for den enkelte stude-

rende?:

b) Hvordan og hvornår

afholdes vejledning?

c) Hvordan inddrages

den studerendes portfo-

lio i vejledningsproces-

sen?

a) I starten af praktikken vil der i fællesskab mellem studerende og praktikvejleder blive lavet nogle

skriftlige mål for praktik perioden, disse lægges i arbejdspotefolien. Disse mål vil i løbet af praktik peri-

oden blive evalueret for at se om man er på vej mod de endelige mål. Op til 2/3 møde udarbejdes der

en plan for resten af praktikken. Ved vejledningsmøder vil den studerende og vejleder diskutere og re-

flektere over dens studerendes egne erfaringer og refleksioner.

b) Der afholdes vejledning 1 time om ugen, som ligger på et fast tidspunkt hver uge.

c) Den studerende har ansvaret for at oprette, udvikle og opdatere dokumentationsmateriale for prak-

tikken herunder referat fra vejledningstimerne i sit arbejdsportfolio. Den studerende har ligeledes an-

svar for at give adgang til udvalgt dokumentationsmateriale til praktikvejleder fra arbejdsportfolio.

Institutionen som

praktiksted:

Vi har et stort og dejligt udeområde med stor legeplads og skov nær ved. Derfor vil en del af det dag-

lige arbejde foregå udenfor , så man skal som studerende være indstillet på at være en del i naturen.


Side 14 af 20

Er der særlige forvent-

ninger til den studeren-

des forudsætninger?

Den studerendes ar-

bejdsplan:

Den studerende vil have en mødeplan inden starten af praktikken, den studerende kan både have tid-

lige eller senere vagter. Ved særlige forhold eller ønsker, snakker man inden starten om dette.

Organisering af kon-

takt til uddannelsesin-

stitution

(herunder en kort be-

skrivelse af hvordan

praktikstedet forholder

sig, hvis der er bekym-

ring / problemer i prak-

tikforløbet)

Hvis der er begyndende problemer af enten personlig eller faglig karakter, tages der en snak med vej-

leder eller/og lederen og der laves en handleplan for løsning af disse. Ved svære faglige udfordringer

tages der kontakt til praktikunderviseren/uddannelsesstedet i forhold til at udarbejde en evt. fælles

indsats.

Det forventes, at den studerende lever op til Horsens kommune generelle krav til ansatte i Nim Børne-

hus.




Side 15 af 20

Uddannelsesplan 3. praktik – Dagtilbudspædagogik

Område 4: Samarbejde og udvikling – 3. praktikperiode.

Området retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.

Kompetencemål: Den studerende skal målrettet kunne tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere aktiviteter og lære-

processer, der støtter barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling. I den forbindelse skal den studerende på et fagligt grundlag

kunne udfordre eksisterende praksis, afsøge og vurdere alternative muligheder og bidrage til udvikling af pædagogisk praksis.

Vidensmål: Den stude-

rende har viden om

Færdighedsmål: Den stude-

rende kan

Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den

daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen?

(fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmu-

ligheder tilbyder praktikstedet den studerende? Og hvordan under-

støtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?)

samfundsmæssige og insti-

tutionelle problemstillinger

forbundet med pædagogisk

arbejde i dagtilbud,

identificere, analysere og vur-

dere samfundsmæssige ram-

mer og institutionskulturens

betydning for samarbejde, pæ-

dagogisk udvikling og kvalitet,

Den studerende vil være en aktiv del af de aktiviteter, der bliver

arbejdet med på stuen. Den studerende vil ligeledes deltage i eva-

lueringen og dokumenteringen af aktiviteter/projekter osv. Den

studerende forventes at deltage aktivt ved relevante møder og den

studerende kan bidrage med ideer til nye tiltag og aktiviteter.

leg, bevægelse, natur- og

kulturoplevelser, digitale

medier samt skabende akti-

viteters betydning for 0-5

åriges dannelse, trivsel, læ-

ring og udvikling,

udvikle det fysiske, psykiske,

sociale og æstetiske børne-

miljø,

Natur, udeliv samt krop og bevægelse er emner det løbene er i

spil. Pga. vores placering er vores udeområder et meget brugt læ-

ringsrum.


Side 16 af 20

forandringsprocesser og in-

novation,

bidrage til udvikling af pæda-

gogisk praksis gennem innova-

tive og eksperimenterende til-

tag,

Den studerende er en del af det daglige arbejde, men der bliver

skabt plads til afprøvning af tiltag og aktiviteter med henblik på at

udvikle den pædagogiske praksis. Den studerende vil have mulig-

hed for at blive inddraget i evt. forandringsprocesser i institutio-

nen.

inddragelse af børn og for-

ældres perspektiv i udvik-

lings- og forandringsproces-

ser,

inddrage børn og forældres

ideer og kreativitet som en del

af pædagogiske udviklings- og

forandringsprocesser,

Vi har et godt og konstruktiv samarbejde med vores forældre-

gruppe. Mange forældrene viser stor interesse for at være aktiv

deltagende i børnenes aktiviteter. Vi har en aktiv forældrebesty-

relse, der forholder sig til institutionens pædagogik og tiltag.

didaktiske og pædagogiske

metoder til udvikling af pæ-

dagogisk praksis, herunder

dokumentation og evalue-

ring, og

sætte mål, anvende dokumen-

tations- og evalueringsmeto-

der og udvikle viden gennem

deltagelse, systematisk erfa-

ringsopsamling og refleksion

over pædagogisk praksis og

Den studerende skal lave et udviklingsprojekt som den studerende

selv skal planlægge, gennemfør, evaluere og dokumentere ved

hjælp af SMTTE- modellen.

førstehjælp. udføre grundlæggende første-

hjælp.

Undervisning på studiedage

Angivelse af relevant lit-

teratur:

Den studerende skal være indstillet på at læse, forholde sig aktivt til og indgå i dialog omkring udle-

veret litteratur som vejlederen finder relevant for den enkelte studerende.

Relevant litteratur ifht målgruppen.

Carsten Pedersen: Inklusionens pædagogik.

Vug.: Stig Broström: Liv og læring i vuggestuen


Side 17 af 20

Evaluering. Her formule-

res hvordan den studeren-

des læringsudbytte evalue-

res ved 2/3 af praktikperio-

den

Der tages udgangspunkt i den studerendes og institutionens nedskrevne fælles mål for praktikken.

Vejleder laver inden 2/3 dels mødet en udtalelse i forhold til, hvor langt den studerende er nået

med målene der er sat for praktikken. Den studerende er inden 2/3 dels mødet bekendt med den

udtalelse vejleder laver.

Den studerende har ansvar for at udarbejde en dagsorden forud for mødet. På mødet tage ud-

gangspunkt i den studerendes og praktikstedets status og refleksion over kompetencemål for prak-

tikken herunder videns- og færdighedsmålene.

Organisering af vejled-

ning:

a) Hvordan tilrettelægges

uddannelsesforløbet for den

enkelte studerende?:

b) Hvordan og hvornår af-

holdes vejledning?

c) Hvordan inddrages den

studerendes portfolio i vej-

ledningsprocessen?

a) I starten af praktikken vil der i fællesskab mellem studerende og praktikvejleder blive lavet nogle

skriftlige mål for praktik perioden, disse lægges i arbejdsportefolien. Disse mål vil i løbet af praktik

perioden blive evalueret for at se om man er på vej mod de endelige mål. Op til 2/3 møde udarbej-

des en plan for resten af praktikken. Ved vejledningsmøder vil den studerende og vejleder diskutere

og reflektere over dens studerendes egne erfaringer og refleksioner.

b) Der afholdes vejledning 1 time om ugen, som ligger på et fast tidspunkt hver uge.

c) Den studerende har ansvaret for at oprette, udvikle og opdatere dokumentationsmateriale for

praktikken herunder referat fra vejledningstimerne i sit arbejdsportefolio. Den studerende har lige-

ledes ansvar for at give adgang til udvalgt dokumentationsmateriale til praktikvejleder fra arbejds-

portefolio.

Institutionen som prak-

tiksted:

Vi har et godt ude område med stor legeplads og skov nær ved. Derfor vil en del af det daglige ar-

bejde foregå udenfor. Vil være nødvendigt at kunne deltage i dette.


Side 18 af 20

Er der særlige forventnin-

ger til den studerendes for-

udsætninger?

Den studerendes ar-

bejdsplan:

Den studerende vil få en mødeplan inden starten af praktikken, den studerende kan både have tid-

lige eller senere vagter. Ved særlige forhold eller ønsker, snakkes man inden starten om dette.

Organisering af kontakt

til uddannelsesinstitu-

tion

(herunder en kort beskri-

velse af hvordan praktikste-

det forholder sig, hvis der

er bekymring / problemer i

praktikforløbet)

Hvis der er begyndende problemer af enten personlig eller faglig karakter, tages der en snak med

vejleder eller/og lederen og der laves en handleplan for løsning af disse. Ved svære faglige udfor-

dringer tages der kontakt til praktikunderviseren/uddannelsesstedet i forhold til at udarbejde en

evt. fælles indsats.

Det forventes, at den studerende lever op til Horsens kommune generelle krav til ansatte i Nim Bør-

nehus.




Side 19 af 20

Uddannelsesplan 4. praktik - Bachelorprojektet

Område: Bachelorprojektet, herunder 4. praktikperiode.

Bachelorprojektet udspringer af den studerendes specialiseringsområde. Bachelorprojektet og den tilhørende bachelorpraktik tager udgangspunkt i en professionsrelevant problemstilling.

Bachelorprojektets problemformulering danner grundlag for en empirisk og teoretisk analyse, identifikation af udviklingsmulighe-

der og perspektivering af praksis.

Kompetencemål: Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere pædagogfaglige problemstillinger.

Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan

virkefelter for den pædagogiske profession, identificere, afgrænse og undersøge en relevant professionsfaglig problemstilling af

både teoretisk og praktisk karakter,

pædagogfaglig udvikling og innovation, identificere og fagligt vurdere muligheder for udvikling og kvalificering af pædago-

gisk praksis

pædagogens professionsfaglighed og profes-

sionsetik,

formidle etiske og handleorienterede overvejelser, der kvalificerer pædagogisk

samspil, og demonstrere professionsfaglig dømmekraft,

følgende forholds indflydelse på den valgte

problemstilling:

-Kulturelle og sociale.

-Institutionelle og organisatoriske.

-Historiske, samfundsmæssige og internati-

onale,

inddrage organisatoriske og samfundsmæssige forhold i perspektiveringen af den

valgte problemstilling,


Side 20 af 20

nationale og internationale forsknings- og

udviklingsresultater af relevans for den

valgte problemstilling,

inddrage viden og forskning i en faglig argumentation,

empiriske undersøgelsesmetoder samt deres

muligheder og begrænsninger og

vurdere og begrunde valget af metoder til indsamling af empiri og

opgaveskrivning og faglig formidling. formidle analyse- og undersøgelsesresultater mundtligt og skriftligt.

Institutionens udviklings- og innovationsfelter:

Vi arbejder med et sammenhængende børneliv, hvor vi har et tæt tværfagligt samarbejde og arbejder med en fælles tilgang til

læring med skolen. Vi tager udgangspunkt i at børn lærer forskelligt i alle aldre.

Se også under arbejdsmetoder s. 2-3.

Institutionens rammer for empiriindsamling:

(Herunder tilladelser til f.eks. fotografering, videooptagelse mv.)

Vi er behjælpelig med at indsamle forældre godkendelse.

Kontaktperson for den studerende

Inge Mikkelsen Leder af Nim Børnehus

Telefon: 76291611

pædagoguddannelsen via university college … · 2019. 6. 6. · pædagoguddannelsen via...

Documents