Personlighedsforstyrrelser-med srlig vgt p den dyssociale personlighedsstruktur

Personlighedsforstyrrelser-med srlig vgt p den dyssociale personlighedsstrukturRikke Bay-Hansen, speciallge i psykiatri, december 2013Program5 sprgsml til salen Personlighed og personlighedsforstyrrelserGenerelle betragtningerIntroduktion af de forskellige personlighedsforstyrrelserDen dyssociale personlighedsforstyrrelse5 sprgsmlABHvor mange % af befolkningen har en personlighedsforstyrrelse?4-5%12-15%Hvor mange % af mennesker med borderline personlighedsforstyrrede har selvskadede adfrd?Op til 40%Op til 75%Hvor stor en andel af adfrdsforstyrrede brn udvikler senere en dyssocial struktur?Ca. 1/5Ca. 1/3Hvor meget strre er risikoen for stofmisbrug hos dyssociale mennesker sammenlignet med ikke-dyssociale?Ca. 15 gange strreCa. 30 gange strreHvor stor en %-del af de dyssociale har unormal hjerneaktivitet?15-25%30-50%

Personlighed og personlighedsforstyrrelseHvad forstr vi ved personlighed?Udtryk for den mde vi sdvanligvis tnker p, handler, oplever og udtrykker vores flelserUdtryk for vores selvopfattelse vores billede af hvem vi selv erUdtryk for mden vi forholder os til andre mennesker p Personlighed og personlighedsforstyrrelseHvad forstr vi ved personlighed?Dybt indgroede virkninger af vores arv og den indlring og prgning vi fr under vores opvkst.Den del af personligheden der tilskrives biologiske forhold kaldes temperament; kemiske stoffer i hjernen er bestemmende for vores temperamentUnder opvksten lrer vi at tilpasse vores temperament til omgivelsernes krav miljet former. Personlighed og personlighedsforstyrrelseHvad forstr vi ved personlighedsforstyrrelse?Den utilpassede personlighedForstyrrelser i tnkningForstyrrelser i flelseslivForstyrrelser i impulskontrolForstyrrelser i evnen til at tilfredsstille sine behovForstyrrelser/problemer i forholdet til andrePersonlig lidelseSociale/arbejdsmssige vanskelighederPersonlighed og personlighedsforstyrrelseForsvars- og tilpasningsmekanismer:Personlighedsstrukturen er patologisk nr der overvejende gres brug af umodne forsvarsmekanismer (projektion, splitting, forngten, acting-out etc.) eller hvis de anvendes p en rigid og stereotyp mde kan modnes, ndres eller brnde ud.Generelle betragtninger

Introduktion af de forskellige personlighedsforstyrrelser

Paranoid SkizoidEmotionel ustabilHistrioniskTvangsprgetngstelig evasivDependentDyssocialAndre personlighedsndringer

Paranoid personlighedsstrukturPsykiske kendetegn:Nrtagende for afvisning Brer nag, vanskeligt ved tilgivelseMistnksom, tendens til mistydningRethaverisk og stridbarSelvhenfrendeOptagethed af forestillinger om sammensvrgelser

Paranoid personlighedsstrukturrsager:En vis genetisk disposition; ophobning blandt prrende til skizofreneGenetisk forbindelse til enkel paranoiaOfte en opvkst prget af ydmygelser og skamflelseParanoid personlighedsstrukturForekomst og komorbiditet:1.5% af almenbefolkningen; ingen knsforskelSociale faktorer ssom alene boende, fraskilte, flygtningestatus kan ge risikoen

get risiko for udvikling af misbrug, skizofreni, OCD og fobisk angstParanoid personlighedsstrukturBehandling:Terapeutisk; srlig udfordring i.f.t. alliancenEvt. medicinsk: antipsykotisk eller antidepressivaSkizoid personlighedsstrukturPsykiske kendetegn:Kun relativt f aktiviteter skaber fornjelse eller gldeReserveret, klig, afdmpet affekt, begrnset evne til at udtrykke flelserIndifferent over for ros og kritikRinge seksuel interesseEneaktiviteter foretrkkesI overdreven grad optaget af introspektion og fantasierIntet nske om eller mangel p nre forholdManglende opfattelse af og fornemmelse for sociale normerSkizoid personlighedsstrukturrsager:Genetisk set formentlig forbundet med skizofreniens negative symptomer; der ses ophobning af skizoide personlighedstyper i begyndelsesfasen af skizofreniSkizoid personlighedsstrukturForekomst og komorbiditet:1% af almenbefolkningen; dobbelt s mange mnd som kvinder

Ses hyppigst sammen med dysthymi, social fobi, agorafobi og misbrug

OBS Under stress risiko for udvikling af akut psykose.Srligt flelseskolde skizoide kan ses at begr den mest bestialske form for vold og mord (sammen med de dyssociale)Skizoid personlighedsstrukturBehandling:De engagerer sig sjldent i behandlingen grundet en fattig evne til at involvere sigSocial trning og problemlsningsorienteret terapi virker ofte bedstMedicinsk behandling sjldent ndvendigtEmotionel ustabil personlighedsstrukturPsykiske kendetegn:Udtalt tendens til at handle uovervejet og uden konsekvensanalyseUdtalt tendens til at komme i konfliktTilbjelighed til voldsomme vredesudbrudUstabilt og lunefuldt humrBorderline type endvidere: Forstyrret og usikker selvopfattelse, tendens til at indg i intense og ustabile forhold, tendens til selvdestruktivitet (op til 75% har selvskadende adfrd)Emotionel ustabil personlighedsstrukturrsager:Genetisk beslgtet med affektive sindslidelser Kan vre associeret med lettere hjerneskade (ringe impulskontrol), en kaotisk barndom prget af tidlige tab, overgreb/misbrugFlere studier tyder p abnorme dysfunktionelle tilknytningsmnstreDen genetiske komponent er helt op til 70%!Emotionel ustabil personlighedsstrukturForekomst og komorbiditet:1% af almenbefolkningen; 3 gange s mange kvinder som mndSes hyppigt i det psykiatriske behandlingssystem

get risiko for depression, spiseforstyrrelser, misbrug og angstlidelser.Hj risiko for selvmord op til 10%!

Emotionel ustabil personlighedsstrukturBehandling:Terapi; srlige udfordringer..Medicinsk behandling

Vrd at bemrkeLangtidsopflgning af behandlede patienter tyder p en god prognose op til 2/3 opfylder ikke lngere kriterierne efter 5-6r men klarer sig fortsat drligt socialtHistrionisk personlighedsstrukturPsykiske kendetegn:DramatiseringstendensOverfladisk og labilt flelseslivEgocentrisk, forfrende og opmrksomhedssgende adfrdOverdreven optagethed af udseende og tiltrkningsevneStadig lngsel efter anderkendelse, sres letHistrionisk personlighedsstrukturrsager:Ikke klarlagt; formentlig overvejende psykoseksuelt betinget - en vis grad af arvelighed.Histrionisk personlighedsstrukturForekomst og komorbiditet:2% forekomst i almenbefolkningen; ingen knsforskelHer ses hyppigere forekomst af generaliseret angst, somatoforme tilstande og depressioner

Histrionisk personlighedsstrukturBehandling:Terapi, srlige udfordringer.Medicin oftest kun indiceret ved komorbiditet.Tvangsprget personlighedsstrukturPsykiske kendetegn:Ubeslutsomhed, tvivl og overdreven forsigtighedPerfektionismeOverdreven samvittighedsfuldhedPrstation frem for lystPedantisk, svrt ved at udtrykke varme flelseStivhed, stdighedOverdrevent behov for at langtidsplanlggeTvangsprget personlighedsstrukturrsager:Ikke klarlagt; formentlig overvejende forstyrrelse i den anale fase - en vis grad af biologiske defekter forventes

Tvangsprget personlighedsstrukturForekomst og komorbiditet:2% af almenbefolkningen; dobbelt s hyppigt hos mnd som kvinderSes ofte med affektive lidelser og fobiske angsttilstandeTvangsprget personlighedsstrukturBehandling:Terapi; srlige udfordringer.Medicinsk behandling kan vre indiceretngstelig evasiv personlighedsstrukturPsykiske kendetegn:Vedvarende anspndthed og ngstelighedUsikkerhed og mindrevrdsflelseOverflsomhed over for afvisning og kritikTilbageholdendeOverdriver farer og risiciBegrnsninger i livsudfoldelsengstelig evasiv personlighedsstrukturrsager:Igen multifaktorielt. Hmning i selvudfoldelsen, evt. overbeskyttelse. Der kan vre glidende overgang til angst, hvor biologiske faktorer spiller en rollengstelig evasiv personlighedsstrukturForekomst of komorbiditet:2.5% af normalbefolkningen, ingen knsforskel

komorbiditet i form af angstlidelser samt depressioner og kronisk belastningssyndrom.ngstelig evasiv personlighedsstrukturBehandling:Terapi, srlige udfordringer.Medicinsk behandling kan vre indiceret hvis komorbiditetDependent personlighedsstrukturPsykiske kendetegn:Tilskynder andre til at tage ansvar for vsentlige omrder af sit livEftergiven over for andres nsker, underordner sig andreUvillig til at stille kravFler sig hjlpels alene, frygt for at skulle st p egne benOverdreven frygt for at blive forladtDependent personlighedsstrukturrsager:Udviklingspsykologisk forklaret som en hmning i den orale fase.Dependent personlighedsstrukturForekomst og komorbiditet:1.5% af befolkningen; lidt flere kvinder end mndget forekomst blandt misbrugere, spiseforstyrrede og ved affektive lidelser samt angsttilstande.Dependent personlighedsstrukturBehandling:Terapi, srlige udfordringerIkke sikker evidens for medicinsk behandling; kun ved komorbiditet.Dyssocial personlighedsstrukturPsykiske kendetegn:Uberrt af andres flelserUansvarlig og ringeagtende over for sociale normer, regler og forpligtelserUde af stand til at forblive i varige forholdLav frustrations- og aggressionstrskelKan ikke fle skyld eller lre af uheldige erfaringerUdtalt tilbjelighed til at bebrejde andreDyssocial personlighedsstrukturrsager:Klar genetisk dispositionI familier med psykopati ses ofte alkoholisme- get risiko for vold og fejlernring (hjernens udvikling)Ca. 1/3 har oplevet opmrksomhedssvigt/ og/eller hyperaktivitetOpvkstvilkr ofte prget af social lav statusDet psykologiske milj ofte prget af negativ atmosfre, misbrug, omsorgssvigt m.m.

Dyssocial personlighedsstrukturForekomst:1% af befolkningen; tre gange flere mnd.Ses hyppigt sammen med misbrug, kriminalitet og somatoforme tilstande

Dyssocial personlighedsstrukturSrligt at bemrke:Mange dyssociale har unormal hjerneaktivitet (30-50%)Forskning peger p fejlfunktioner i frontallapperne og i det limbiske system, som er af betydning for bearbejdning af information og for kontrol over aggressive tilskyndelser,Dyssocial personlighedsstrukturBehandling:Terapi, srlige udfordringer.Medicinsk behandling, srligt stemningsstabiliserende

ForebyggelsePrimr: Identificering af brn med adfrdsforstyrrelse og risikofamilier; familiesttte, skolebaserede tiltag m.m.Sekundr forebyggelse: Fokus dr hvor der allerede er adfrdsproblemer ; uddannelse og erhvervstrning, familieterapi m.m.Tertir forebyggelse med formlet at hindre videreudvikling; forldretrning, medicinsk behandling m.m.

Hndtering af dyssocialeKendskab til den dyssociale natur og til egne styrker og svagheder ofte behov for supervisionAfdkning af de dyssociales behov for forandring Hvad kan opns ved en ndret adfrd? Udvide deres repertoire s belnning opns Klar grnsestning, kontrakter - konsekvenser af brud?Husk at dyssociale ikke kommer i behandling med mindre de er underlagt et pres eller kan se en fordel heraf

Ml for behandlingenAnden og mere hensigtsmssig adfrd tillrt.Begrnset problemskabende adfrd som impulsivitet og aggressionBehandling af komorbiditet!