politisk dokument uden resume · 2016-01-06 · politisk dokument uden resume trafikselskabet movia...

Politisk dokument uden resume

Trafikselskabet Movia Direktionssekretariatet, Mo-via

1/1

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3145819

Bestyrelsen 29. oktober 2015 Michael Skov

01 Dagsorden for bestyrelsesmøde 29. oktober 2015 klokken 9.30-12.00

1. Godkendelse af dagsordenen2. Meddelelser fra formandskabet3. Meddelelser fra direktionen

Sager til beslutning 4. Estimat 2015.3 inkl. trafiktal5. Nøgletal fra Movia til kommuner og regioner6. Udmøntning af regler i ny trafikselskabslov om ejerskab og finansiering af trafik-

anlæg7. Principper for regnskabspraksis 20158. LUKKET PUNKT9. Program for bestyrelsesseminar 25.01.201610. LUKKET PUNKT11. LUKKET PUNKT

Sager til orientering/drøftelse 12. LUKKET PUNKT13. LUKKET PUNKT14. Orientering om Forvaltningsrevision 201515. Orientering om status for udbud16. Orientering om status for miljø17. Orientering om status for Movias IT-projektportefølje18. Orientering om plan for handicapkørsel i julen 201519. Eventuelt


Trafikselskabet Movia Økonomi, Ressourcer og Service

1/10


Bestyrelsen 29.oktober 2015 Frank Sjøgreen Kyhnauv

04 Estimat 3 2015

Indstilling:

Administrationen indstiller, at

• Estimat 3 2015 godkendes som gældende forventning til resultatet for 2015.

• Sagsfremstillingen gøres tilgængelig på moviatrafik.dk samt ved fremsendelse til kommuner og regioner.

Beslutning:

Tiltrådt.

Dorthe Nøhr oplyste, at likviditeten i 2016 forventes forbedret, idet begge regioner og en række kommuner har indbetalt deres andel af voldgiftsafgørelsen fra januar 2015 i år.

Sagsfremstilling:

1. Indledning

Estimat 3 (herefter E3/2015) beskriver det forventede årsresultat for 2015 set i forhold til budget 2015. E3/2015 er årets tredje og sidste estimat for 2015 inden årsregnskab 2015, som behandles på bestyrelses-mødet 25. februar 2016.

2. Samlet resultat

Forskellen mellem kommunernes og regionernes betalinger og det forventede regnskab for 2015 udgør 60 mio. kr., som kommuner og regioner skal betale til Movia, jf. tabel 2. Efterreguleringen på 60 mio. kr. afreg-nes primo 2017.

I forhold til budget 2015 stiger det samlede tilskudsbehov i E3/2015 med 54 mio. kr., jf. tabel 1. Stigningen i tilskudsbehovet er primært en følge af:

2/10


• Øgede udgifter i takstområde Hovedstaden på 161 mio. kr. til DSB og Metro vedrørende perioden2008-2014, jf. voldgiftskendelsen i januar 2015.

• Reduktion i tilskudsbehov til bus, Flextrafik, lokalbane på 98 mio. kr.• Reduktion i fællesudgifter på 9 mio. kr.

Reduktionen i tilskudsbehovet til bus, Flextrafik og lokalbane på 98 mio. kr. er sammensat af:

• Reduktion af operatørudgifter på 154 mio. kr. primært som følge af faldende prisindeks samt en mereeffektiv drift i Flextrafik.

• Reduktion af rutespecifikke udgifter på 22 mio. kr. primært som følge af:o Et forventet fald i rejsekortudgifterne på 29 mio. kr. i 2015 i forbindelse med indfasning af årsrap-

portmodelleno Øgede stoppestedsudgifter på 6 mio. kr. til udskiftning af Count Down moduler (garantisag)o Transport- og Bygningsministeriets udkast til bekendtgørelse om finansieringsmodel for DOT for-

ventes at øge de rutespecifikke udgifter i 2015 med ca. 2 mio. kr.

• Indtægtsreduktion på 77 mio. kr.

De reducerede indtægter på 77 mio. kr. i forhold til budget 2015 har forskellige årsager i de tre takstområder:

• Takstområde Hovedstadens (TH) indtægter forventes reduceret med:o 25 mio. kr. (1,5 pct.), som følge af afgørelsen fra voldgiftsretten.o Passagertallet ventes reduceret med 4,1 mio. (2,1 pct.) svarende til et indtægtstab på 31

mio. kr.o Fritidsrejsekompensationen på Ungdomskortet er reduceret ca. 10 mio. kr.o Den første Rejsehjemmelundersøgelse i 2015 har skønsmæssigt reduceret indtægterne

med 8 mio. kr. Efterårets rejsehjemmelundersøgelse nr. 2 i TH kan påvirke indtægterne iregnskab 2015.

• Takstområde Syds indtægter forventes at stige ca. 3,7 mio. kr. (3,6 pct.), som følge af blandt andethøjere indtægter på kontantbilletter.

• Takstområde Vests (TV) samlede indtægter forventes reduceret med ca. 5,5 mio. kr. (4,6 pct.). Delsfordi indtægter fra periodekort er lavere, og dels fordi flere passagerer forventes at bruge rejsekort istedet for relativt dyre kontantbilletter.

Reduktionen i fællesudgifter på i alt 9 mio. kr. er sammensat af 7 mio. kr. laverer udgifter fra et lavere aktivi-tetsniveauet i DOT-samarbejde, og fra ikke gennemførte markedsføringsaktiviteter samt besparelser til løn grundet vakanceperioder. Hertil er forventningen til tjenestemandspensioner reduceret 2 mio. kr. Movia har endvidere fået en merudgift på 0,8 mio. kr. på grund af uforudset stort tryk på udstedelse af rejsekort til 0 kr. op til 1. juni 2015. Endelig forventes Transport- og Bygningsministeriets udkast til bekendtgørelse om finan-sieringsmodel for DOT at øge fællesudgifterne i 2015 med ca. 1 mio. kr.

3/10


Tabel 1. Budgetoversigt

R2014 B2015 E1/2015 E2/2015 E3/2015 Vækst

B2015 - E3/2015 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Mio. kr. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Pct.

Bus Indtægter -1.664,6 -1.706,3 -1.630,8 -1.618,3 -1.627,5 78,9 -4,6 Operatørudgifter 3.064,8 3.098,4 2.997,5 2.996,4 2.984,0 -114,4 -3,7 Rutespecifikke udg. 144,1 194,7 184,3 178,7 172,5 -22,1 -11,4 Bus i alt 1.544,2 1.586,7 1.551,0 1.556,8 1.529,0 -57,7 -3,6

Flextrafik Indtægter -36,0 -35,1 -40,6 -39,5 -38,6 -3,5 10,1 Operatørudgifter 492,7 541,3 542,1 512,1 518,9 -22,4 -4,1 Adm. og pers. 50,5 57,8 57,8 57,8 57,8 0,0 0,0 Flextrafik i alt 507,2 564,0 559,3 530,5 538,1 -25,9 -4,6

Lokalbaner Indtægter -175,4 -178,5 -175,6 -176,2 -176,4 2,1 -1,2 Udgifter til togdrift 478,3 485,2 480,3 472,7 468,3 -16,9 -3,5 Anlæg 14,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0 Lokalbaner i alt 317,1 306,7 304,7 296,5 291,9 -14,8 -4,8

Fællesudgifter Adm. og pers. 289,4 310,2 310,2 310,2 303,0 -7,2 -2,3 Pensioner 15,0 17,6 17,6 18,4 15,8 -1,8 -10,3 Fællesudgifter i alt 304,4 327,8 327,8 328,6 318,8 -9,0 -2,7

Finansielle poster Renter -4,3 0,0 0,0 -1,2 -1,2 -1,2 Voldgiftkendelse 0,0 0,0 161,4 161,4 161,4 161,4 Ydelse rejsekortlån 56,2 64,0 64,0 65,0 65,0 1,0 1,5 Finansielle poster i alt 51,9 64,0 225,4 225,2 225,2 161,2 251,9

Tilskudsbehov i alt 2.724,9 2.849,3 2.968,2 2.937,6 2.903,1 53,8 1,9

Tabel 2 viser sammensætningen af den forventede efterregulering til afregning i 2017.

4/10


Tabel 2. Forventet efterregulering for 2015, til afregning i 2017

R2014 B2015 E1/2015 E2/2015 E3/2015

Vækst B2015 - E3/2015

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Mio. kr. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Pct. Tilskudsbehov i alt 2.724,9 2.849,3 2.968,2 2.937,6 2.903,1 53,8 1,9 A conto betalinger 2.218,0 2.285,3 2.285,3 2.285,4 2.302,1 16,9 0,7 Forbrugsafhængige betalinger 512,6 564,0 565,6 527,5 540,6 -23,5 -4,2 Forbrugsafhængige betalinger, anlæg lokalbaner 14,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Fakturering i alt 2.744,8 2.849,3 2.850,8 2.813,0 2.842,7 -6,6 -0,2 Efterregulering 19,9 0,0 -117,4 -124,6 -60,4 -60,4

Anm.: For efterregulering gælder, at et plus angiver en tilbagebetaling til kommuner/regioner, mens et minus angiver en ekstraopkræv-ning hos kommuner/regioner. Tilskudsbehov i alt udgør det samlede behov for tilskudsfinansiering i Movia for at opretholde drift og administration, mens fakturering i alt udgør de samlede forventede betalinger fra kommuner og regioner. Efterregulering er forskellen imellem Tilskudsbehov og Fakturering.

Da bus, banedrift (ekskl. anlæg) samt administration finansieres via á conto betalinger, vil ændringer heri afspejle sig i efterregu-leringen, mens forskelle i Flextrafik (ekskl. administrationsudgifter) både vil afspejle sig i tilskudsbehovet samt de forbrugsaf-hængige betalinger og dermed ikke i efterreguleringen.

Estimat 3 viser en 64 mio. kr. lavere efterregulering end i E2/2015. Det forventede fald i efterreguleringen mellem E2/2015 og E3/2015 skyldes hovedsagligt et fald på 35 mio. kr. i tilskudsbehovet samt at 6 kommu-ner og en region har ønsket at indbetale i alt 28 mio. kr. vedrørende deres respektive andele af voldgiftsken-delsen i 2015.

3. Bus

Tabel 3 viser passagerudviklingen i perioden 2010-2015.

Tabel 3. Buspassagerer og indtægt pr. passager 2010-2015 R2010 R2011 R2012 R2013 R2014 B2015 E3/2015 Buspassagerer (mio.) 209,3 205,6 207,0 208,9 207,3 211,0 207,5 Indtægter (mio. kr.) -1.527,7 -1.545,4 -1.585,0 -1.676,9 -1.664,6 -1.706,3 -1.627,5 Indtægt pr. passager (kr./pass) -7,3 -7,5 -7,7 -8,0 -8,0 -8,1 -7,8

a. De historiske passagertal (budget 2015 og tidligere) er for Takstområde Syd og Vest korrigeret for den skønsmæssige effekt af nyt tællesy-stem. Korrektionen er i Syd på -12 pct. og -14 pct. i Vest.

b. Hovedforklaringen på den lavere indtægt pr. passager er: Voldgiftsagen, ny rejsehjemmelundersøgelse, fald i fritids-rejsekompensation og fald i salg af kontantbilletter.

E3/2015 er baseret på realiserede passagertal til og med juli 2015.

5/10


Driftsudgifterne (operatørudgifter samt rutespecifikke udgifter) til bus forventes reduceret med i alt 137 mio. kr. i forhold til budget 2015. Tabel 4 viser udgiftsreduktionen fordelt på forskellige kategorier.

Tabel 4. Forventede udgifter til busdriften i 2015 Mio. kr. B2015 3.293,1 Forskel i køreplantimer 18,9 Forskel i priser pga. indeks -123,9 Forskel i priser pga. øvrige -10,9 Forskel i rutespecifikke udgifter -22,1 Øvrige forskelle i operatørudgifter 1,4 I alt -136,6 E3/2015 3.156,5

Der er 27.000 flere bustimer i E3/2015 i forhold til budget 2015, hvilket isoleret set øger udgifterne med ca. 19 mio. kr., svarende til 0,6 pct. af de samlede busdriftsudgifter.

Operatørudgifterne reduceres med 123,9 mio. kr., som følge af ændrede priser, båret af udviklingen i de pris-indeks, der regulerer kontraktbetalingerne til operatørerne, jf. tabel 5. Hertil kommer en yderligere reduktion i priser på 12,7 mio. kr. Det skyldes primært, at den gennemsnitlige timepris er lavere, grundet mere effektiv busudnyttelse fra flere køreplantimer med færre busser i forhold til budget.

Rutespecifikke udgifter er reduceret 21 mio. kr. primært som følge af et forventet fald i rejsekortudgifterne på 29 mio. kr. i 2015 i forbindelse med indfasning af årsrapportmodellen, men også øgede stoppestedsudgifter på 6 mio. kr. til udskiftning af Count Down moduler (garantisag) samt forventede øgede rutespecifikke udgif-ter på cirka 2 mio. kr. fra udkast til bekendtgørelsen om finansieringsmodel for DOT.

Tabel 5 viser de indeks, som Movia bruger til at regulere operatørkontrakterne med, samt den samlede effekt på de tre forretningsområder Bus, Flextrafik og Lokalbaner. Tabel 5. Forventet udvikling i indeks i forhold til budget 2015

B2015 E1/2015 E2/2015 E3/2015

Vækst B2015 - E3/2015

Diesel forbrugerpris 161 146 151 147 -13,6 -8,4 Lønninger 185 183 182 182 -3,3 -1,8 Forbrugerpriser 134 132 131 131 -3,0 -2,2 CIBOR 3 md. Rente 0,7% 0,1% 0,1% 0,04% -0,7 %point -93,7 Gns. Rente 2,1% 1,3% 1,0% 1,00% -1,1 %point -52,3

Indekseffekt på produkter

Mio. kr. Pct. Bus -123,9 -4,1 Flextrafik -16,6 -3,1 Lokalbanen -14,5 -3,9

Anm.: Skønnet for prisindeks er opdateret på baggrund af realiserede indeks samt prognoser fra Nationalbanken.

6/10


Det fremgår af tabel 5, at alle indeks forventes at være på et lavere niveau end budgetteret. De opdaterede indeksprognoser medfører en reduktion i operatørudgifterne knyttet til busdrift på 123,9 mio. kr., svarende til et fald på 4,1 pct.

4. Flextrafik

Tilskudsbehovet for Flextrafik fremgår af tabel 6, og forventes at blive 538 mio. kr., hvilket er 26 mio. kr. el-ler 4,6 pct. lavere end budgetteret. Det skyldes primært forventning om lavere passagertal i Flextrafik Rute og kommunale ordninger, som det fremgår af tabel 7.

Tabel 6. Tilskudsbehovet for Flextrafik

R2014 B2015 E1/2015 E2/2015 E3/2015 Vækst

B2015 - E3/2015 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Mio. kr.- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Pct.

Handicap kørsel 88,9 93,4 88,4 88,8 87,8 -5,6 -6,0Flextur 34,8 32,6 51,3 47,0 44,8 12,2 37,4 Kommunale ordninger 34,1 50,6 42,7 38,6 37,9 -12,7 -25,1Patientbefordring 156,9 156,7 156,9 154,9 160,2 3,5 2,2 Variabel Flextrafik i alt 314,8 333,4 339,2 329,4 330,7 -2,6 -0,8Rute 192,4 230,7 220,1 201,1 207,4 -23,3 -10,1Flextrafik i alt 507,2 564,0 559,3 530,5 538,1 -25,9 -4,6

Tabel 7. Passagertal for Flextrafik

R2014 B2015 E1/2015 E2/2015 E3/2015 Vækst

B2015 - E3/2015 - - - - - - - - - - - - - - - - - Tusinde passagerer- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Pct.

Handicap kørsel 437 434 438 444 437 3 0,7 Flextur 299 272 444 408 388 116 42,6 Kommunale ordninger 186 274 231 210 207 -67 -24,3Patientbefordring 648 628 646 648 671 43 6,9 Variabel Flextrafik i alt 1.570 1.608 1.759 1.710 1.703 96 6,0 Rute 1.410 1.690 1.613 1.513 1.527 -162 -9,6Flextrafik i alt 2.980 3.297 3.371 3.224 3.231 -67 -2,0

Variabel Flextrafik

Den variable Flextrafik består af handicapkørsel, Flextur, kommunale kørselsordninger og patientbefordring.

Passagertallet for variabel Flextrafik forventes at blive 96.000 højere end forventet i budget 2015, svarende til en stigning på 6,0 pct. Fordelingen på ordninger er dog anderledes end forudsat i budgettet. Der forventes markant flere Flexturpassagerer end budgetteret og færre kommunalt visiterede.

7/10


Tilskudsbehovet forventes samtidig at falde med 0,8 pct. baseret på den realiserede udvikling i operatørud-gifterne. Udviklingen i passagertal versus tilskudsbehov skyldes fald i den gennemsnitlige kontraktafreg-ningspris, og at kørselsplanlægningen er optimeret i forhold til forventningerne i budget 2015.

Kørselsordningerne i variabel Flextrafik

Passagertallet for handicapkørsel forventes at blive 0,7 pct. højere end budget. Tilskudsbehovet forventes at blive 5,6 mio. kr. lavere end budget, svarende til et fald på 6,2 pct. Faldet i omkostningerne skyldes optime-ringer i planlægningen af kørslen. Denne optimering påvirker alle kørselsordninger i variabel Flextrafik posi-tivt.

Passagertallet for Flextur forventes at blive 42,6 pct. højere end budgetteret. Passagervækst ses generelt i alle kommuner, der har Flextur, men i en lavere vækst end forventet ved E2/2015. I Næstved kommune er der indført begrænsninger i kørselsmulighederne, hvilket har givet et passagerfald. Tilskudsbehovet forven-tes samlet for Flextur at blive 37,4 pct. højere end budget.

Passagertallet for kommunale kørselsordninger forventes at blive 67.000 lavere end budgetteret, svarende til et fald på 24,3 pct. Der forventes et tilsvarende fald i tilskudsbehovet på 25,1 pct. Den primære årsag til ned-justeringen af passagertallet er, at væksten i højere grad realiseres som Flextrafik Rute og Flextur i stedet for som budgetteret på kommunale kørselsordninger. I forhold til 2014 forventes der i 2015 en passagervækst på 11,6 pct. for kommunale kørselsordninger.

Passagertallet for Patientbefordring forventes at blive 6,9 pct. højere end budget. Tilskudsbehovet forventes at blive 2,2 pct. højere end budget. Det lavere tilskudsbehov i forhold til passagertallet skyldes optimeringer i planlægningen af kørslen.

Flextrafik Rute

Der var i budget 2015 en forventning om en stor stigning i passagertallet i Flextrafik Rute. Der har været en stigning i 2015, men ikke så stor som forventet. Passagertallet for Flextrafik Rute forventes at blive 162.000 lavere end budgetteret, svarende til et fald på 9,6 pct. Tilskudsbehovet forventes at falde tilsvarende med 23,3 mio. kr. svarende til 10,1 pct. i forhold til budget 2015. Faldet skyldes et generelt lavere forventet passa-gertal i de fleste kommuner samt at Holbæk Kommune fra oktober 2015 udbyder hele deres kørsel selv.

Administration

Målsætningen for de administrative udgifter er en uændret udgift pr. passager fra budget 2014 til 2016. Tabel 8 viser udviklingen i administrationsudgifter pr. passager. Der er betydelig forskel på administrationsudgifter pr. passager i variabel Flextrafik og Flextrafik Rute, som derfor vises hver for sig.

8/10


Tabel 8. Nøgletal for Flextrafik

B2014 R2014 B2015 E1/2015 E2/2015 E3/2015 Vækst

B2015 - E3/2015 Administration/passager: - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - kr. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Pct. Variabel Flextrafik 32,2 30,3 32,9 30,1 31,9 32,0 -0,9 -2,8Flextrafik Rute 3,3 2,1 2,9 3,0 2,2 2,2 -0,7 -25,0Flextrafik i alt 18,5 16,9 17,5 17,1 17,9 17,9 0,4 2,1 Udgift/passager: Variabel Flextrafik 221 200 207 193 193 194 -13 -6,4Flextrafik Rute 149 137 137 136 133 136 -1 -0,5Flextrafik i alt 187 170 171 166 165 167 -4 -2,6

Det fremgår af tabel 8, at den gennemsnitlige administrationsudgift pr. passager forventes at falde fra 18,5 kr. i budget 2014 til 17,9 kr. i E3/2015. Dermed er den økonomiske politik om uændret administrationsudgift pr. passager fra budget 2014 til budget 2016 mere end overholdt i E3/2015. Stigningen i den gennemsnitlige ud-gift pr. passager fra budget 2015 til E3/2015 skyldes forskydning af passagertallet fra Flextrafik Rute til Flext-rafik variabel. Flextrafik Rute har meget lave administrationsomkostninger pr. passager sammenlignet med Flextrafik variabel.

5. Lokalbaner

Tabel 9 viser, at tilskudsbehovet for lokalbaner samlet set falder med 14,8 mio. kr. i forhold til budgettet.

Tabel 9. Tilskudsbehov for lokalbaner

R2014 B2015 E1/2015 E2/2015 E3/2015 Vækst

B2015 - E3/2015 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Mio. kr. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Pct.

Indtægter -175,4 -178,5 -175,6 -176,2 -176,4 2,1 -1,2Udgifter eksklusive anlæg 478,3 485,2 480,3 472,7 468,3 -16,9 -3,5Anlæg 14,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Lokalbaner i alt 317,1 306,7 304,7 296,5 291,9 -14,8 -4,8Lokalbaner i alt ekskl. anlæg 317,1 306,7 304,7 296,5 291,9 -14,8 -4,8

Note: Der budgetteres ikke med anlægsudgifter.

Indtægter Indtægterne falder med 2,1 mio. kr. svarende til 1,2 pct., hvilket hovedsageligt skyldes at passagertallet for-ventes at falde med 0,1 mio. svarende til 1% ift. budget 2015. Indtægtsfaldet skyldes desuden lidt færre ind-tægter i Takstområde Hovedstaden som følge af voldgiftskendelsen i januar 2015.

9/10


Udgifter Udgifterne reduceres med 16,9 mio. kr. i forhold til budget 2015, svarende til 3,5 pct. af udgifterne. Udviklin-gen er sammensat af en reduktion i kontraktbetalingerne på 14,5 mio. kr. som følge af lavere indeksforvent-ning til 2015, samt en forventning om lavere rejsekortafgifter svarende til 2,4 mio. kr.

6. Finansielle poster og likviditet

Bilag 1 viser udviklingen i den daglige likviditet og 365-dages gennemsnitslikviditeten i perioden fra 1. januar 2013 til 31. december 2015. Ifølge Movias økonomiske politik er målsætningen en gennemsnitslikviditet på 150 mio. kr. Det fremgår af bilag 1, at den aktuelle gennemsnitlige likviditet udgør ca. 100 mio. kr. Det forven-tes at gennemsnitslikviditeten vil falde i resten af 2015 til ca. 50 mio. kr. ultimo 2015.

I denne likviditetsprognose er forudsat, at den økonomiske konsekvens af voldgiftskendelsen for årene 2008-2014 afholdes i 2015 og efterreguleres over for kommuner og regioner i 2017, dog er indbetalinger fra de 7 kommuner/regioner, som inden 23. september, har tilkendegivet ønske om at indbetale i 2015 medtaget. Mo-vias likviditet påvirkes positivt i det omfang flere kommuner/regioner vælger at indbetale deres andel af vold-giftskendelsen i 2015. Pr. 23. september 2015 havde 6 kommuner og en region valgt at indbetale i alt 27,6 mio. kr. i 2015, mens 6 kommuner havde valgt at udskyde betalingen til 2017.

Status på omlægninger af gælds- og obligationsportefølje

Der er ikke sket ændringer i låneporteføljen siden årsregnskab 2014. Obligationsbeholdningen er uændret nul.

Movias kassekredit er på 300 mio. kr. Der er indgået aftale med banken om kassekreditten for en periode på 12 måneder, der udløber i juni 2016.

Økonomi:

Der er ingen økonomiske konsekvenser af indstillingen.

Kundemæssige konsekvenser:

Ingen.

Miljømæssige konsekvenser:

Ingen.

10/10


Åbent/lukket punkt:

Åbent.

Kommunikation:

Sagsdokumentet offentliggøres på Movias hjemmeside.

Bilag:

1. Likviditetsoversigt januar 2013-december 2016

2. Trafiktalsrapport oktober 2015.

Bestyrelsesmøde 29. oktober 2015 / pkt. 4 / bilag 1


1/1


Bestyrelsen 29. oktober 2015 Henrik Visborg Thune

04.1 Likviditetsoversigt januar 2014 - december 2016

Note: Likviditetsprognosen er udarbejdet under forudsætning af at syv kommuner/regioner har valgt at indbetale ekstraordinært i 2015. Movias likviditet forbedres i det omfang flere kommuner/regioner vælger at indbetale ekstraordinært i 2015.

Likviditetsprognosen ved estimat 3/2015 viser en marginal forbedret gennemsnitslikviditet ul-timo 2015 ift. seneste prognose ved E2/2015. Forbedringen i den forventede gennemsnitsli-kviditet kan forklares med, at resultatet af Estimat 3/2015 er forbedret med 33 mio. kr. i for-hold til estimat 2/2015 og at seks kommuner og en region indtil videre har valgt at indbetale til voldgiftskendelsen i 2015.



1/8


Bestyrelsen 29. oktober 2015 Jenny Kanth

04.2 Trafiktalsrapport oktober 2015

Resume:

Trafiktallene er opdateret til og med juli 2015 for alle takstområder og lokaltog, idet denne rap-portering følger estimat 3, 2015.

Den forventede udvikling for hele Movia er stabil i forhold til 2014 med en positiv udvikling for buspassagerer i Syd og Vest. I forhold til budget 2015 vil udviklingen dog være negativ. Admi-nistrationen undersøger årsager til det vigende passagertal samt arbejder på at identificere ini-tiativer, som kan drive adressere den nuværende udvikling.

Det samlede årspassagertal for busser i 2015, forventes at ligge på niveau med sidste år. I forhold til budget 2015 svarer det til et fald på 2,9 pct.

Lokaltog A/S forventes at ende på niveau med sidste år og 1,0 pct. under budget. Regulari-tetsmålsætningen på 97 pct. er opnået.

Flextrafik oplever en betydelig stigning i antallet af kørsler i forhold til 2014, hvor særligt Flextur forventes at ende ca. 30 pct. højere end årspassagertallet i 2014, hvilket svarer til ca. 89.000 passagerer. Det er en positiv vækst på 43 pct. i forhold til budget.

2/8


1. Udviklingen i centrale nøgletal for Movia

Udviklingen i passagertal beskrives for hvert takstområde i deres respektive afsnit, henholds-vis Hovedstaden, Syd og Vest, samt Lokalbaner og Flextrafik.

Den forventede udvikling for hele Movia er stabil i forhold til 2014 med en positiv udvikling for buspassagerer i Syd og Vest, og en stor procentuel stigning for de samlede Flex-produkter. I forhold til budget 2015 vil udviklingen dog være negativ i de fleste områder. Administrationen er ved at analysere mulige faktorer, som kan have påvirket passagertallet. Resultatet forelig-ger primo 2016 og vil blive præsenteret for bestyrelsen.

Tabel 1. Passagertal for hele Movia 2014-2015, mio. passagerer

Grøn: Positiv udvikling (stigning på 2% eller mere)

Gul: Stabil /fastholdelse (indenfor ±2%)

Rød: Negativ udvikling (negativ vækst på -2% eller mere)

*Budgettal for 2015 for Bus Syd og Vest er fastlagt ud fra tal fra det tidligere tællesystem.

Samlet passagertal Forventning 2015 i mio.(7 md. realiseret, 5 md. estimat) 2015 Budget 2015 Udv., % 2014 Udv., %

Movia bus samlet 207,4 213,7 -2,9% 206,6 0,4%Bus, Hovedstad 189,2 193,4 -2,2% 188,9 0,1%Bus, Syd* 7,5 8,3 -9,4% 7,4 2,2%Bus, Vest* 10,6 12,0 -11,3% 10,3 3,2%Lokaltog samlet 10,4 10,5 -1,0% 10,5 -0,4%Lokaltog, Region Sjælland 3,8 3,7 1,0% 3,7 1,0%Lokaltog, Region Hovedstaden 6,6 6,8 -2,1% 6,7 -1,2%Flex samlet 3,2 3,3 -3,0% 2,9 9,5%

3/8


2. Passagertalsudvikling i Takstområde Hovedstaden

Forventningen til hele 2015 er, at Takstområde H ender 2,2 pct. under budget 2015 og på niveau med det opnåede passagertal i 2014. Passagerudviklingen er drevet af en mindre til-bagegang på hverdage og en vækst på lørdage og søndage. De to sommermåneder juni og juli skiller sig positivt ud i 2015, med vækst i forhold til samme periode 2014.

Tabel 2. Buspassagertal i Takstområde Hovedstaden 2014-2015, mio. passagerer

Takstområde Hovedstaden 2015 Budget

2015

Udv., % 2014 Udv., %

Forventning 2015 (7 md. realise-ret, 5 md. estimat)

189,2 193,4 -2,2% 188,9 0,1%

2.1 I og uden for pendlernet

Antallet af passagerer i Pendlernettet oplever en mindre tilbagegang på 0,5 pct. i forhold til året før, svarende til et fald på cirka 350.000 passagerer. Faldet er båret af en stor tilbage-gang på A-busserne ekskl. den nye linje 8A, der svarer til ca. 1,4 mio. passagerer. Faldet bli-ver til dels opvejet af stigninger i passagertallet hos R-busserne. S-busserne har en svagt faldende udvikling i forhold til samme periode sidste år.

Passagertallet for de øvrige linjer uden for Pendlernettet er stabile.

2.2 Fælles rejsetal i Takstområde Hovedstaden

De fælles rejsetal fra januar til og med juli ligger på niveau med året før. Alle DSB’s trans-portformer går frem, svarende til en vækst på cirka 2,2 pct., mens Metro oplever fald på ca. 0,9 pct. i forhold til samme periode i 2014. Movias busser og lokaltog ligger på niveau med samme periode i 2014.

2.3 Fremkommelighedsbarometer

Fremkommelighed beskriver den hastighed, som busserne opnår i trafikken i forhold til mål-sætningen. Størstedelen af A-linjerne i købstæderne og S-busserne er på niveau med mål-sætningerne. For A-busser i købstæderne ligger målsætningerne på 20-37 km/t, mens mål-sætningerne for S-busserne ligger på 22-33 km/t. I København er det alene linje 1A og 4A, der lever op til målsætningerne for A-linjerne (målsætning 20-21 km/t). For R-linjerne i Takst-område H er det alene linje 310R, der lever op til målsætningerne for R-linjer (målsætning 28-36 km/t).

4/8


3. Passagertalsudviklingen i Takstområde Syd

I Takstområde Syd forventes passagertallet i år at blive 2,2 pct. højere end året før, sva-rende til en samlet passagervækst på ca. 160.000 passagerer. Udviklingen er drevet af en vækst på både hverdag og i weekenden. Passagertallet ligger dog cirka 9,4 pct. under bud-gettet, svarende til ca. 780.000 passagerer.

Tabel 3. Buspassagertal i Takstområde Syd 2014-2015, mio. passagerer

Takstområde S 2015 Budget

2015

Udv., % 2014 Udv., %

Forventning 2015 (7 md. reali-seret, 5 md. estimat)

7,5 8,3 -9,4% 7,4 2,2%

Note: Det bemærkes, at de realiserede passagertal i 2015 og estimatet er baseret på det nye, automatiske passager-tællesystem, mens budgettet er baseret på det tidligere tællesystem. Budgettallene er derfor ikke sammenlignelige med passagertal og estimat for 2015.

Det bemærkes, at de realiserede passagertal i 2015 og estimatet er baseret på det nye, auto-matiske passagertællesystem, mens budgettet er baseret på det tidligere tællesystem. Bud-gettallene er derfor ikke sammenlignelige med passagertal og estimat for 2015.


Antallet af passagerer i Pendlernettet er i årets første syv måneder er steget med 14,6 pct. i forhold til samme periode året før, svarende til en stigning på ca. 360.000 passagerer. Den positive udvikling er båret af en vækst i både A-bus og R-bus, der vokser med henholdsvis 115.000 passagerer og 175.000 passagerer. Passagertallet for de øvrige linjer uden for Pendlernettet er vokset med ca. 70.000 passagerer.

5/8


4. Passagertalsudviklingen i Takstområde Vest

I Takstområde Vest forventes det årlige passagertal at ende 3,2 pct. højere end året før, sva-rende til en samlet passagervækst på ca. 330.000 passagerer drevet af vækst på både hver-dag og i weekenden. I forhold til budget er det realiserede passagertal 11,3 pct. under bud-get, svarende til 1,4 mio. passagerer i forhold til budget 2015.

Tabel 4. Buspassagertal i Takstområde Vest 2014-2015, mio. passagerer

Takstområde V 2015 Budget

2015

Udv., % 2014 Udv., %

Forventning 2015 (7 md. realiseret, 5 md. esti-mat)

10,6 12,0 -11,3% 10,3 3,2%

Note: Det bemærkes, at de realiserede passagertal i 2015 og estimatet er baseret på det nye, automatiske passager-tællesystem, mens budgettet er baseret på det tidligere tællesystem. Budgettallene er derfor ikke sammenlignelige med passagertal og estimat for 2015.

Det bemærkes, at det opnåede passagertal i 2015 og estimaterne er udarbejdet på baggrund af det nye passagetællesystem modsat budgettet, som er baseret på det tidligere tællesystem.


Antallet af passagerer i Pendlernettet er i årets første syv måneder steget med 5,9 pct. i for-hold til den samme periode året før, svarende til en stigning på ca. 230.000 passagerer. Ud-viklingen er drevet af en vækst på R-busser samt de øvrige linjer i Pendlernettet, hvorimod A-busseren oplever et fald.

De øvrige linjer uden for Pendlernettet realiserer en fremgang på 6,9 pct., svarende til 130.000 passagerer.

6/8


5. Udvikling i centrale nøgletal for Lokaltog

Lokaltogs passagertal i Region Sjælland forventes at ligge 1 pct. over realiserede passagertal i 2014 og budgetterede passagertal for 2015.

Det forventes, at Lokaltogs årspassagertal i Region Hovedstaden bliver 2,1 pct. under budget-tet og 1,2 pct. under det realiserede passagertal i 2014.

Det samlede forventede passagertal er 1,0 pct. lavere end budgetteret, svarende til ca. 105.000 passagerer.

Tabel 5. Passagertal for lokaltog 2014-2015, mio. passagerer

5.1 Regularitet

Regularitet beskriver andelen af tog, der ankommer mindre end 5 minutter efter det planlagte tidspunkt. Målsætningen for 2015 er en regularitet på 97 pct., hvilket opnås, da der i begge Movias kontrakter med Lokaltog opnås en regularitet på 99,2 pct.

5.2 Pålidelighed

Pålidelighed beskriver andelen af planlagte togafgange, som gennemføres. Lokaltog har, set over de første syv måneder i 2015, en pålidelighed på 99,2 pct. for trafikken i Region Sjæl-land og 99,9 pct. for trafikken i Region Hovedstaden og præsterer dermed et generelt meget højt niveau.

Lokaltog, Forventning 2015

(7 md. realiseret, 5 md. estimat)

2015 Budget

2015

Udv.,

%

2014 Udv.,

%

Region Sjælland 3,8 3,7 1,0% 3,7 1,0%

Region Hovedstaden 6,6 6,8 -2,1% 6,7 -1,2%

Sum 10,4 10,5 -1,0% 10,5 -0,4%

7/8


6. Trafiktal for Flextrafik

De opsummerede trafiktal for Flextrafik for 2015 til og med juli 2015 samt estimat for resten af året, fremgår af tabellen nedenfor. I tabellen indgår passagertallet som summen af antal ture inkl. medrejsende og ledsagere.

Tabel 6. Samlet Passagertal Flextrafik 2015 – fordelt på ordninger, 1.000 passagerer

Ordninger, Forventning

2015 (7 mdr. realiseret,

5 mdr. estimat)

2015 Budget

2015

Udv. % 2014 Udv. %

Handicap 437 434 0,7% 437 0,0%

Flextur 388 272 42,6% 299 29,7%

Patientbefordring* 639 628 1,7% 615 3,9%

Kommunalt visiteret kørsel 207 274 -24,3% 186 11,4%

Rute 1527 1690 -9,6% 1384 10,4%

Samlet Flex 3198 3298 -3,0% 2921 9,5%

*Note: Patientbefordringstallet er ekskl. Patientbus, hvorfor der ikke er overensstemmelse mellem estimat 3.2015 ogtabellen.

Forventningen for det samlede passagertal for 2015 er en fremgang i forhold til 2014 på 9,5 pct., svarende til 277.000 passagerer.

Handicapkørselsordning fastholder det realiserede passagertal for 2014. I forhold til bud-gettet realiseres en marginal stigning på 0,7 pct., svarende til 3.100 passagerer.

Flextur oplever en vækst på 29,7 pct., svarende til ca. 89.000 passagerer i forhold til sidste år. Dette skyldes bl.a., at seks nye kommuner er kommet med i ordningen i løbet af 2014. Næstved har efter aftale per 1. juli implementeret en restriktion i brugen af Flextur indenfor og til/fra udvalgte byområder, hvilket har medført en reduktion af kommunens passagertal på omkring 65 pct.

Patientbefordring har en forventet positiv udvikling i forhold til budget 2015 med 1,7 pct. og i med 3,9 pct. i forhold til 2014. Dette svarer til en opnået vækst i Patientbefordring som hel-hed på ca. 24.000 passagerer i forhold til 2014 og ca. 11.000 i forhold til budget 2015.

8/8


Kommunalt visiteret kørsel oplever en forventet stigning på ca. 11,4 pct. svarende til ca. 21.000 passagerer, sammenlignet med 2014. I forhold til budget 2015, er der tale om et fald på 24,3 pct., svarende til ca. 67.000 passagerer.

Rute får en vækst på 10,4 pct. i år, svarende til ca. 144.000 flere passagerer end de opnå-ede passagertal 2014. Stigningen er et resultat af de udvidede aktiviteter i Holbæk og Ods-herred Kommuner med start august 2014. Det skal bemærkes at kørslen i Holbæk er tilbage-ført til administration i kommunen og således ikke varetages af Movia fra 1. oktober 2015.

Driftsomkostninger. Resultatet for juli 2015 giver en minutpris på alle flexprodukter på kr. 7,65, i forhold til målsætningen på kr. 10,30.

Tabel 7. Trafikselskaber, omkostning pr. rejseminut Flex.

År Kvt. FynBus Midttrafik Movia NT Sydtrafik

2015 K1 9,17 kr. 7,33 kr. 7,28 kr. 7,80 kr. 7,77 kr.

2015 K2 9,04 kr. 7,45 kr. 7,28 kr. 7,88 kr. 7,65 kr.

Benchmark. I forhold til de andre trafikselskaber har Movia opnået den laveste minutpris i 2015 på kr. 7,28, på flexprodukter (uden patientbusser og pakkerejser).



1/3


Bestyrelsen 29. oktober 2015 Grith Skaaning Storgaard

05 Nøgletal fra Movia til kommuner og regioner

Indstilling:

Administrationen indstiller, at bestyrelsen godkender, at administrationen offentliggør nøgle-tal til kommuner og regioner på Movias ekstranet.

Beslutning:

Tiltrådt.

Sagsfremstilling:

Københavns Kommune og Region Hovedstaden har overfor Movia udtrykt ønske om, at der udarbejdes regelmæssige nøgletal til beskrivelse af såvel den overordnede udvikling for Mo-via, samt den konkrete udvikling for egne bus- og toglinjer.

Administrationen er enig i, at aktuelle og relevante nøgletal har værdi for alle kommunernes og regionernes løbende trafikplanlægning og økonomistyring.

Udgangspunktet er, at alle ejere skal have lige adgang til oplysninger fra Movia. For trafiktal er alle data dog endnu ikke til rådighed i Movia Syd og Vest. Administrationen har udarbejdet en vejledning om anvendelsen af nøgletallene fra Movia (bilag 1).

På baggrund af møder med de to regioner, Københavns Kommune og KKR på administrativt niveau foreslås som noget nyt, at følgende datasæt indgår i den fremadrettede rapportering:

• Månedligt resume af statistik for den kollektive trafik i Hovedstadsområdet (vedlagtsom bilag 2)

• Økonomi- og produktivitetstal for egne bus- og banelinjer i forbindelse med estimater

2/3


og regnskab (vedlagt som bilag 3).

Trafiktal offentliggøres månedsvis og produktivitets- og økonomital fra estimater og regnskab udvides og offentliggøres med måltal på linjeniveau.

Ved at stille en række nøgletal til rådighed samt tilbyde mulighed for en uddybning er det vur-deringen, at kommuner og regioners forskellige behov er dækket. Nøgletallene vil løbende blive produktudviklet i samarbejde med kommuner og regioner med henblik på bedst muligt at understøtte forvaltningernes arbejde. Nøgletallene udvikles løbende med henblik på, at kunne stille trafiktal på linjeniveau til rådighed på månedsniveau samt at udvide med nøgletal for Takstområde V og S.

Økonomi:

Umiddelbart ingen. Med bedre data må der dog forventes flere spørgsmål fra kommuner og regioner til administrationen.


Ingen.


Ingen.


Åben punkt.

Kommunikation:


Der udsendes en mail til trafikbestillere og økonomiansvarlige om nøgletallene, og hvor de findes på Movias ekstranet.

Bilag:

1. Nøgletal til kommuner og regioner (vejledning)

3/3


2. Samlet rejsetal i Movia H for august 2015 (eksempel på rapportering)

3. Kvartalsvise nøgletal om produktion, produktivitet og økonomi (eksempel på rapporte-ring).



1/5

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3153615 Sagsbehandler GSS Direkte +45 36 13 15 44 Fax - [email protected] CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798

05.1 Vejledning om brug af nøgletal fra Movia til kommuner og regioner

Baggrund

Københavns Kommune og Region Hovedstaden har overfor Movia udtrykt ønske om, at der udarbejdes regelmæssige nøgletal, til beskrivelse af såvel den overordnede udvikling for Mo-via, samt den konkrete udvikling for egne bus- og toglinjer.

Movia er enig i, at aktuelle og relevante nøgletal har værdi for alle kommuner og regioner i forhold til den løbende trafikplanlægning og økonomistyring.

Spørgsmålet om rammerne for nøgletalsproduktionen er blevet drøftet på møder 15. maj, 18. august og 30. september i år med deltagelse af de to regioner, de to KKR-sekretariater samt Københavns Kommune.

For at sikre den mest effektive administration vil Movia udarbejde standardiserede data til de 45 kommuner og 2 regioner. Data gøres tilgængelige på Movias ekstranet.

På baggrund af drøftelser med kommune- og regionsrepræsentanter kan Movia foreslå, at følgende datasæt kunne indgå i den fremadrettede rapportering:

• Månedligt resume af statistik for den kollektive trafik i Hovedstadsområdet • Månedlige buspassagertal pr. linje og banepassagertal pr. strækning.

Om anvendelsen af Movias nøgletal

Nøgletal fra Movia bør læses ud fra overvejelser om

1. Populationens størrelse 2. Produktionens karakteristika 3. Kompleksitet i kollektiv transport

2/5


1) Populationens størrelse Jo mindre enheder der måles på, jo mere svinger passagertal og økonomi relativt set (de små tals lov). Tal på linjeniveau svinger mere end tal på Movia-niveau, ligesom tal for alle S-busser svinger mindre end tal for den enkelte S-bus. Dækker nøgletallet en lille population er der risiko for, at tilfældige udsving skaber unødvendig bekymring eller glæde i forhold til en langsigtet udviklingstendens.

2) Produktionens karakteristika Bustime-bestilling er en langstrakt proces med tæt koordinering på både politisk og admini-strativt niveau for at gennemføre ændringer i den kollektive trafikbetjening, og hvor operatø-rerne på baggrund af Movias udbud indkøber busser og ansætter chauffører. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, og oftest heller ikke praktisk muligt, at foretage større ændringer i bustimebestillingen på kort sigt. Endelig vil hyppige ændringer i ruter/trafikomfang forvirre kunderne, mindske passagertilfredsheden og dermed reducere passagertal og selvfinansie-ringsgrad.

3) Kompleksitet Transportområdet er komplekst i sin natur, og ved en vedvarende ændring i et nøgletal bør Movia kontaktes med henblik nærmere analyser af årsagsforklaring (vejarbejde, oplevet ser-viceniveau, konjunkturer, uddannelses- og arbejdsstedlokalisering, trængsel, fremkommelig-hed, takstniveau, benzin- og bilpris, nye aktører (delebiler, el-cykler, etc.).

Movia står herudover også til rådighed i forhold til dialog og koordinering med relevante aktø-rer om indsatser om markedsføring, skiftemuligheder, fremkommelighed og mobilitetsfrem-mende tiltag.

Rapportering i forhold til det overordnede ansvar for at udvikle den samlede kollektive trafik

Movia udarbejder i samarbejde med DSB og Metro en månedlig statistik for den kollektive trafik i takstområde Hovedstaden. Movia kan udarbejde et månedligt resumé af denne med aktuelle passagertal for den kollektive trafik i takstområde Hovedstaden, opgjort for busser, lokalbaner, S-tog, regionaltog og Metro. Administrationen vil arbejde for at udvide rapporte-ringen med data for takstområde Vest og Syd, i første omgang med Movias egne data.

Rapporten vil kunne bruges som baggrundsviden om den generelle passagerudvikling i om-rådet. Rapporten leveres månedsvis ca. 1 måned efter afslutning af den opgjorte måned. Der er tale om aggregerede data, og rapporten indeholder Movias bud på årsagsforklaringer for udsving i forhold til samme periode året før.

3/5


Estimat-rapport med opfølgning på egne bus- og banelinjer

I estimatrapporten holdes forventet regnskab op mod måltallet (budget). Der vises produk-tion, produktivitet og økonomi for de enkelte regionale buslinjer og samlet for henholdsvis bus- og lokalbane. Tallene opgøres kvartalsvis i forbindelse med udarbejdelse af Movias tre regnskabsestimater samt endeligt regnskab.

Estimatrapporten offentliggøres i Excel-format på Movias ekstranet. Rapporten har to faner:

• Fane 1) med deltaljerede oplysninger om forventet regnskab for linjeøkonomi m.v. • Fane 2) med forventet regnskab og måltal i form af budget.

Fane 2 viser disse oplysninger vedrørende bus:

• Kommunens/regionens tilskudsbehov (indtægter – udgifter). Kr. • Kommunens/regionens timer. Antal. • Linjens selvfinansieringsgrad (Indtægter/udgifter). Pct. • Linjens tilskud pr. time. Kr. • Linjens tilskud pr. passager. Kr. • Linjens passagerer pr. time. Antal.

Fane 2 viser disse oplysninger vedrørende tilskudsbehov til Flextrafik mv.:

• Handicap kørsel. Kr. • Flextur. Kr. • Kommunens Kommunale ordninger. Kr. • Flex, rute. Kr. • Siddende patientbefordring i alt. Kr. • Patientbus i alt. Kr.

Fane 2 viser disse øvrige oplysninger:

• Total lokalbaner. Kr. • Fællesudgifter excl. flex trafik. Kr. • Tjenestemandspensioner i alt. Kr. • Renter i alt. Kr. • Tilskudsbehov i alt. Kr. • Samlede tilskudsbehov.

4/5


Rapportering af buspassagertal pr. linje og lokalbanepassagertal pr. strækning

I dag publicerer Movia passagertal for busser og lokalbaner hvert kvartal på Movias ekstra-net. Rapporteringen følger produktionsprocessen af passagertal fra de automatiske tællesy-stemer, hvor tallene er endeligt opregnes hvert kvartal.

Passagertallene opgøres pr. linje pr. måned og kan sammenlignes til budget og historiske tal. Herudover kan udviklingen på takstområder og produktgruppeniveau vises.

Passagertallene publiceres i udgangspunktet uden kommentarer fra Movia, men kan kom-menteres efter ønske.

Til årsskiftet forventer Movia at supplere de kvartalsmæssige passagertal med månedlige passagertal på ekstranettet. Disse tal vil dog ikke indeholde opregning for weekendkørsel el-ler korrektion for ekstrakørsler, der kun opregnes kvartalsvis, hvorfor der vil komme kvartals-vise, bagudrettede korrektioner. Af denne grund kan månedstal alene ses som indikationer på trafikudviklingen, og bør ikke danne grundlag for beslutninger om korrigerende handlinger alene.

Udvikling af nøgletal

Herudover arbejder Movia løbende i dialog med regioner og kommuner med at udvikle de nøgletal, der stilles til rådighed. Der udarbejdes data for fremkommeligheden for A-busnettet i København til brug for dialogen med vejmyndighederne.

5/5


Tabel 1. Produktionsplan mv.

Statistik for den kollektive trafik i takstområde Hoved-staden

Estimat-rapport Passagerer pr. linje pr. må-ned/kvartal

Dato for of-fentliggørelse

Statistikken for en given må-ned foreligger cirka en måned efter månedens afslutning.

En uge før bestyrel-sesmøder. Plan for 2016: 18. februar 14. april 23. juni 27. oktober

Tallene for en given måned foreligger cirka fem uger efter månedens/kvarta-lets afslutning.

Medie for of-fentliggørelse

Ekstranet Ekstranet Ekstranet

Uddybende kommentarer?

Kontakt analyseområdet ANI i Movia

Estimatet beskriver baggrunden for udvik-lingen på et generelt niveau. Er der brug for en ud-dybning kontaktes rådgivningsområdet RÅD i Movia

Beskriver udv. på månedsbasis ift. budget og sidste år. Er der brug for en uddybning kontak-tes rådgivningsom-rådet RÅD i Movia


Trafikselskabet Movia Analyse og indtægter, Res-sourcer og Service

1/2

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3158331 Sagsbehandler PRJ Direkte +45 36 13 18 20 Fax - [email protected] CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798

05.2 Samlet rejsetal i Movia H for august 2015

I august ses relativt gunstige passagertal i takstområde Movia Hovedstaden (Movia H): Hi-storisk høje passagertal for S-tog, Øresundstogene og metroen og tilsvarende for det sam-lede rejsetal. Buspassagertallet er det højeste august-passagertal siden 2007.

Passagertilvæksten i forhold til samme måned sidste år er båret af, at der i 2014 blev udført sporarbejder på centrale banestrækninger og opsætning af perrondøre, som påvirkede mange passagerer. Der har også i august 2015 været udført sporarbejder, f.eks. sydligst på Køge Bugt Banen, på Lille Syd og på Hornbækbanen, men disse arbejder har ikke berørt nær som mange passagerer som året før.

Tabel 1 Udvikling i det samlede rejse i Movia H, 2014-2015

År Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Total

2014 26,1

24,0

26,7

24,3

26,1

24,1

20,5

23,3

25,8

26,8

25,9

24,9

298,5

2015 25,5

23,7

26,4

24,7

25,2

25,5

21,0

24,8

196,9

Udv. ift. sidste år

-2,1%

-1,0%

-1,0% 1,3%

-3,3% 5,8% 2,3% 6,3%

Akk. udv. -2,1%

-1,6%

-1,4%

-0,7%

-1,3%

-0,1% 0,1% 0,9%

Bussernes passagertal er i august ca. 15,1 mio. passagerer svarende til en fremgang på ca. 0,5 mio. passagerer eller ca. 4 pct. i forhold til passagertallet i august 2014. Lokalbanernes passagertal er i august ca. 685.000 passagerer svarende til en fremgang på ca. 3.000 pas-sagerer eller ca. 1 pct. i forhold til passagertallet i august 2014. S-togene opnår 9,6 mio. rej-ser i august svarende til en fremgang på ca. 1 mio. rejser eller ca. 12 pct. i forhold til rejsetal-let i august 2014. DSB’s fjern- og regionaltogs passagertal er ca. 891.000 rejser i august sva-rende til en stigning på ca. 42.000 rejser eller ca. 5 pct. i forhold til rejsetallet i august 2014. I august opnår togene på Kyst- og Kastrupbanen ca. 1,5 mio. rejser svarende til en fremgang

2/2


på ca. 49.000 rejser eller ca. 3 pct. i forhold til både rejsetallet i august 2014. Metroens au-gust-passagertal er ca. 4,7 mio. passagerer svarende til en fremgang på ca. 0,3 mio. passa-gerer eller ca. 6 pct. i forhold til passagertallet i august 2014.

Figur 1 Rejsetal i Takstområde H

År til dato

Det samlede rejsetal er i perioden januar-august 2015 ca. 196,9 mio. rejser svarende til en fremgang på ca. 1,8 mio. rejser eller ca. 0,9 pct. i forhold til rejsetallet i tilsvarende periode sidste år.

0

5

10

15

20

25

30

jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec

mio

. rej

ser p

r. m

åned

2012

2013

2014

2015


Rapport for Budget 2016 2. beh for kommune: Buskøbing

Tilskudsbehov i alt Timer Tilskudsbehov i alt Indtægter Udgifter Timer Passagerer Selvfinansieringsgrad Tilskud pr. time

Tilskud pr. passager

Passagerer pr. time

Buslinjer, der kun kører i én kommune tusinde kr. tusinde kr. tusinde kr. tusinde kr. (indt/udg) (kr./time) (kr./passager) (passager/time)301 4.355 16.868 4.355 8.756 13.111 16.868 1.239.424 66,8% 258 4 73 302 3.644 11.563 3.644 5.354 8.998 11.563 870.600 59,5% 315 4 75 303 1.684 3.189 1.684 813 2.497 3.189 87.124 32,6% 528 19 27 305E 1.560 2.289 1.560 1.182 2.742 2.289 269.793 43,1% 682 6 118 306 328 203 328 83 411 203 7.333 20,2% 1.616 45 36 307 2.407 4.259 2.407 2.061 4.468 4.259 228.381 46,1% 565 11 54 321 353 523 353 114 467 523 11.447 24,5% 674 31 22 322 1.021 1.454 1.021 212 1.233 1.454 20.506 17,2% 702 50 14 323 963 1.338 963 210 1.174 1.338 20.506 17,9% 720 47 15 Buslinjer, der kun kører i én kommune i alt 16.316 41.687 16.316 18.785 35.101 41.687 2.755.114

Tilskudsbehov i alt Timer Tilskudsbehov i alt Indtægter Udgifter Timer Passagerer Selvfinansieringsgrad Tilskud pr. time

Tilskud pr. passager

Passagerer pr. time

80 % andel af buslinjer,der kører i flere kommuner tusinde kr. tusinde kr. tusinde kr. tusinde kr. (indt/udg) (kr./time) (kr./passager) (passager/time)324 1.164 3.219 1.456 872 2.327 3.219 74.144 37,5% 362 20 23 335 1.572 3.397 8.238 3.974 12.212 14.240 429.043 32,5% 463 19 30 337 2.385 5.142 4.036 1.939 5.974 6.960 145.986 32,4% 464 28 21 393 106 170 1.202 232 1.435 1.537 27.511 16,2% 626 44 18 325 1.409 3.642 2.336 1.203 3.538 4.831 148.292 34,0% 387 16 31 80 % andel af buslinjer, der kører i flere kommuner i alt 6.637 15.569 17.267 8.219 25.487 30.786 824.976

20 % solidarisk betaling til buslinjer, der kører i flere kommuner i alt 3.414kr.

Kommunens samlede busdrift 26.366kr. 57.256-kr.

Beløb(tusinde kr.)

Administration pr. køreplantime Faktaboks

Tilskud til Administration 3.230 56,4 Buslinjer, der kun kører i én kommune: Linjer, der kun kører i en kommune, finansieres af kommunen.80 % andel af buslinjer, der kører i flere kommuner:

Flextrafik: Beløb (tusinde kr.) Passagertal For linjer, der kører i mere end en kommune, betales 80% af tilskuddet efter hvor mange timer der køres i de respektive kommuner.Flextur 0 0 20 % solidarisk betaling til buslinjer, der kører i flere kommuner:Handikapkørsel 1.606 6.952 20% af tilskuddet til linjer, der kører i flere kommuner (som ikke fordeles efter timer), betales solidarisk og fordeles efter befolkningstal.Kommunale ordninger 79 448 Buslinjer, der kun kører regionalt:Flextafik Rute, Bruger 13.841 82.906 Linjer, der kun kører regionalt, finansieres af regionerne.

Tilskud til Administration :Tilskud i alt i kommunen 45.123kr. Administration består bl.a. af vagtplads, kundeservice, markedsføring, billetkontrol, støttefunktion samt ydelse rejsekortlån.

Administration fordeles efter antallet af timer.

Rapport genereret: 01-09-15 14:42

Kommunens andel Hele Linjen Nøgletal (hele linjen)

Kommunens andel Hele Linjen Nøgletal (hele linjen)

06.4 Kommunerapport med sammenligning til budget (Bilag 4)Rapport for Budget 2016 2. beh og Estimat X 2016 for kommune: Buskøbing

Budget 2016 2. beh Estimat X 2016 Forskel Forskel i % Budget 2016 2. beh Estimat X

2016 Forskel Forskel i % Budget 2016 2. beh

Estimat X 2016 Forskel Forskel i % Budget 2016

2. behEstimat X


Estimat X 2016 Forskel Forskel i % Budget

2016 2. behEstimat X




2016 Forskel Forskel i %

Buslinjer der kun kører i én kommune tusinde kr. tusinde kr. tusinde kr.301 4.355 4.516 161 4% 16.868 16.762 -106 -1% 16.868 16.762 -106 -1% 1.239.424 1.276.004 36.580 3% 67% 66% -1% -1% 258 269 11 4% 4 4 0 1% 73 76 3 4%302 3.644 3.641 -3 0% 11.563 11.426 -137 -1% 11.563 11.426 -137 -1% 870.600 908.200 37.600 4% 59% 60% 0% 0% 315 319 4 1% 4 4 0 -4% 75 79 4 6%303 1.684 1.687 3 0% 3.189 3.165 -24 -1% 3.189 3.165 -24 -1% 87.124 92.123 4.999 6% 33% 33% 1% 2% 528 533 5 1% 19 18 -1 -5% 27 29 2 7%305E 1.560 1.690 130 8% 2.289 2.486 197 9% 2.289 2.486 197 9% 269.793 287.472 17.679 7% 43% 48% 5% 11% 682 680 -2 0% 6 6 0 2% 118 116 -2 -2%306 328 1.043 715 218% 203 934 731 360% 203 934 731 360% 7.333 40.476 33.143 452% 20% 30% 9% 46% 1616 1117 -499 -31% 45 26 -19 -42% 36 43 7 20%307 2.407 2.275 -132 -5% 4.259 4.251 -8 0% 4.259 4.251 -8 0% 228.381 233.588 5.207 2% 46% 48% 2% 4% 565 535 -30 -5% 11 10 -1 -8% 54 55 1 2%827 0 2.592 2.592 /0 0 4.366 4.366 /0 0 4.366 4.366 /0 0 58.891 58.891 /0 20% 20% 594 594 44 44 13 13321 353 0 -353 -100% 523 0 -523 -100% 523 0 -523 -100% 11.447 0 -11.447 -100% 24% -24% -100% 674 -674 -100% 31 -31 -100% 22 -22 -100%322 1.021 0 -1.021 -100% 1.454 0 -1.454 -100% 1.454 0 -1.454 -100% 20.506 0 -20.506 -100% 17% -17% -100% 702 -702 -100% 50 -50 -100% 14 -14 -100%323 963 0 -963 -100% 1.338 0 -1.338 -100% 1.338 0 -1.338 -100% 20.506 0 -20.506 -100% 18% -18% -100% 720 -720 -100% 47 -47 -100% 15 -15 -100%

Buslinjer der kun kører i én kommune i alt 16.316 17.444 1.128 7% 41.687 43.390 1.703 4% 41.687 43.390 1.703 4% 2.755.114 2.896.754 141.640 5% 54% 53% 0% -1% 391 402 11 3% 6 6 0 2% 66 67 1 1%



Estimat X 2016 Forskel Forskel i % Budget 2016

2. behEstimat X








80 % andel af buslinjer,der kører i flere kommuner tusinde kr. tusinde kr. tusinde kr.

319 0 243 243 /0 0 498 498 /0 0 1.501 1.501 /0 0 48.259 48.259 /0 32% 32% 489 489 15 15 32 32324 1.164 3.006 1.842 158% 3.219 6.589 3.370 105% 3.219 8.446 5.227 162% 74.144 164.855 90.711 122% 37% 30% -8% -20% 362 456 95 26% 16 23 8 49% 23 20 -4 -15%335 1.572 1.607 35 2% 3.397 3.438 41 1% 14.240 13.487 -753 -5% 429.043 506.656 77.613 18% 33% 38% 5% 15% 463 468 5 1% 15 12 -3 -19% 30 38 7 25%337 2.385 1.567 -819 -34% 5.142 3.747 -1.395 -27% 6.960 7.522 562 8% 145.986 161.142 15.156 10% 32% 35% 3% 8% 464 418 -46 -10% 22 20 -3 -12% 21 21 0 2%393 106 126 20 19% 170 165 -5 -3% 1.537 1.502 -35 -2% 27.511 32.657 5.146 19% 16% 16% 0% 0% 626 765 139 22% 35 35 0 1% 18 22 4 21%325 1.409 0 -1.409 -100% 3.642 0 -3.642 -100% 4.831 0 -4.831 -100% 148.292 0 -148.292 -100% 34% -34% -100% 387 -387 -100% 13 -13 -100% 31 -31 -100%

80 % andel af buslinjer, der kører i flere kommuner i alt 6.637 6.550 -87 -1% 15.569 14.437 -1.132 -7% 30.786 32.458 1.672 5% 824.976 913.569 88.593 11% 32% 34% 1% 4% 449 468 19 4% 17 17 0 -1% 27 28 1 5%

20 % andel af buslinjer, der kører i flere kommuner i alt 3.414 3.273 -141 -4%

Total Busdrift 26.366 27.267 901 3% 57.256 57.827 571 1% 72.473 75.848 3.375 5% 3.580.091 3.810.323 230.232 6% 45% 45% 0% 0% 416 430 14 3% 8 9 0 2% 49 50 1 2%



Tilskud til Administration 3.230 3.195 -35 -1% 56,4 55,3 -1,2 -2%



Flextur 0 0 0 0 0Handikapkørsel 1.606 1.655 49 3% 6.952 7.125 173 2%Kommunale ordninger 79 86 7 9% 448 462 14 3%Flextafik Rute 13.841 13.211 -630 -5% 82.906 83.966 1.060 1%

Tilskud i alt i kommunen 45.123 45.414 291 1%

Beløb(tusinde kr.) PassagertalFlextrafik:

Tilskud pr. passager (hele linjen)

Tilskud pr. passager (hele linjen)

Passagerer pr. time (hele linjen)

Passagerer pr. time (hele linjen)

Beløb(tusinde kr.) Administration pr. køreplantime

Selvfinansieringsgrad (hele linjen)

Selvfinansieringsgrad (hele linjen)

Tilskud pr. time (hele linjen)

Tilskud pr. time (hele linjen)

Timer i Buskøbing

Timer i Buskøbing

Tilskudsbehov for kommunen

Tilskudsbehov for kommunen

Passagerer (hele linjen)

Passagerer (hele linjen)

Timer på linjen (hele linjen)

Timer på linjen (hele linjen)

Politisk dokument med resume

Trafikselskabet Movia -

1/6

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3129930 Bestyrelsen 29. oktober 2015 Jesper Fønss

06 Udmøntning af regler i ny trafikselskabslov om ejerskab og finansiering af trafikan-læg

Indstilling:

Administrationen indstiller, at bestyrelsen godkender oplægget vedrørende udmøntningen af trafikselskabets nye beføjelser til ejerskab og finansiering af trafikanlæg med udgangspunkt i følgende tre forslag:

• Der udarbejdes en investerings- og udrulningsplan for en opgradering af ikke-reklamefi-nansieret stoppestedsudstyr og trafikinformationsskærme i pendlernettet, som en del af Trafikplan 2016-processen

• Der etableres en anlægspulje til medfinansiering af trafikanlæg i Movias område finan-sieret af engangsindtægter, i det udkast til administrationsgrundlag for puljen sendes til høring i Movias ejerkreds i forlængelse af bestyrelsesmødet

• Ny ejerskabsmodel for stoppestedsudstyr, som Movia har vedligeholdelsesansvar for, implementeres fra 1. januar 2016

Forslagene er ikke indbyrdes afhængige og kan behandles som tre separate indstillinger.

Beslutning:

Resume:

Administrationen har udarbejdet et oplæg med tre forslag til udmøntning af trafikselskaber-nes nye beføjelser til ejerskab og finansiering af trafikanlæg i Movias område. For det første foreslås en strategisk indsats for at øge kvaliteten på ikke-reklamefinansierede stoppesteder i pendlernettet, og dermed sikre bedre venteforhold for passagererne. For det andet foreslås

2/6


etableret en anlægspulje i Movia, hvormed Movia kan medfinansiere og bidrage til at reali-sere anlægsprojekter. For det tredje er der et forslag om en ny samlet model for ejerskab og brugsret til frigjort udstyr fra stoppestedsstandere.

Sagsfremstilling:

Movias bestyrelse tiltrådte 19. december 2014, at administrationen gennemfører en analyse og udarbejder et oplæg til udmøntning af trafikselskabernes nye beføjelser til ejerskab og fi-nansiering af trafikanlæg i Movias område, som følge af ændringen af Lov om trafikselskaber i 2014. Undervejs i processen med udarbejdelsen af oplægget har administrationen konsulte-ret en kommunal følgegruppe med repræsentanter fra Vordingborg, Hvidovre, Gentofte og Hillerød kommuner, samt et forum bestående af repræsentanter fra Kommunekontaktrådene (KKR), Region Sjælland, Region Hovedstaden og Københavns Kommune.

Resultatet er følgende tre forslag:

Forslag 1: Rammeaftaler samt investerings- og udrulningsplan for opgradering af ikke-rekla-

mefinansieret stoppestedsudstyr og trafikinfo-skærme i pendlernettet

Kvalitet, stand og designudtryk af det nuværende udstyr på kommunale stoppesteder uden en reklamefinansieret aftale er meget forskelligartet. Den overordnede målsætning for en samlet, strategisk indsats på området bør være, at øge kvaliteten på stoppestederne og sikre bedre venteforhold for passagerene, hvilket har betydning for kundernes tilfredshed.

Den forretningsmodel, som foreslås, tager udgangspunkt i, at Movias administration udbyder og indgår tværkommunale rammeaftaler for indkøb af udstyr til stoppesteder. Beslutnings- og indkøbskompetencer fastholdes hos kommunerne. Det vil i første ombæring være pendler-nettets stoppesteder, som foreslås opgraderet, men de indgåede rammeaftaler vil også kunne benyttes til at opgradere stoppesteder uden for pendlernettet.

Ud over at løfte og harmonisere kvaliteten for kunderne, er det forventningen på baggrund af en gennemført markedsanalyse, at kommunerne vil kunne drage følgende fordele:

• Indkøb af udstyr til stoppesteder bliver nemmere at administrere og bestille • Der kan tilbydes forskellige udstyrsniveauer for indretning af stoppesteder • Priserne gennem rammeaftaler er mere konkurrencedygtige og vil forventeligt give

en besparelse på 15 pct.

I forhold til trafikinformationsskærme viser erfaringerne, at de betragtes som god service og skaber større tilfredshed med informationsniveauet i den kollektive trafik. Som for læskærme

3/6


mv. vurderes en fælles aftale vedrørende trafikinformationsskærme at kunne sikre konkur-rencedygtige priser. Et væsentligt krav er imidlertid en stabil drift, hvorfor det vil være rele-vant også at etablere rammeaftaler for drift og vedligehold af trafikinformationsskærmene.

Rammen for det videre arbejde med forslag 1 vil være Trafikplan 2016. Den strategiske mål-sætning kan være, at der ligger en prioriteret plan for opgradering af alle stoppestederne i pendlernettet, der ikke er reklamefinansierede, med nyt stoppestedsudstyr. Dels at placerin-ger af trafikinformationsskærme i pendlernettet udpeges, og at der tilvejebringes en mulighed for mere effektiv og stabil drift af skærmene. På grundlag af trafikplanen kan Movias admini-stration efterfølgende udbyde fælles rammeaftaler for indkøb af stoppestedsudstyr og trafik-informationsskærme, som kommunerne kan benytte.

Der vil i en videre proces ligeledes blive lagt op til et samarbejde med Vejdirektoratet om de stoppesteder i pendlernettet, som Vejdirektoratet har vejmyndighedsansvaret for, bl.a. stop-pestederne på ramperne ved Helsingørmotorvejen.

Forslag 2: Etablering af en anlægspulje

Trafikanlæg i den kollektive trafik kommer mange kommuners borgere til gode. Det gælder f.eks. terminaler i det centrale København, der benyttes af indrejsende pendlere fra omegns-kommuner og det øvrige Sjælland. Andre eksempler er busterminalerne i Høje Taastrup eller Slagelse, der via bussystemet kobler et stort opland til det overordnede togsystem.

For at indføre en solidarisk medfinansiering af trafikanlæg foreslås det at etablere en an-lægspulje i Movia. Hermed kan Movia ud over rådgivning også bidrage til at medfinansiere terminalprojekter og dermed realiseringen af anlægsprojekter, der styrker sammenhæng og venteforhold for kunderne i den kollektive trafik. Anlægsudgiften afholdes fortsat i den kom-mune, hvor arbejdet udføres, bl.a. af hensyn til muligheden for momsafløftning.

Kompetencen til at beslutte anlægspuljens størrelse, herunder loft over en anlægspulje, og til at gennemføre én årlig udmøntning placeres i Movias bestyrelse, der efter indstilling fra ad-ministrationen beslutter, hvilke terminalprojekter mv. der modtager støtte.

Finansieringen af anlægspuljen skal komme fra engangsindtægter i Movia, hvor fokus i før-ste ombæring er rettet mod indtægter fra ejendomssalg. Bestyrelsen har på sit møde 25. juni 2015 godkendt et salg af Egegårdsvej 5 i Rødovre, herunder at hele salgsprovenuet på cirka 3,3 mio. kr. overføres til en anlægspulje, såfremt en sådan besluttes etableret. Et forventet salgsprovenu vedrørende øvrigt salg af Movias ejendomme kan ligeledes helt eller delvist overføres til samme anlægspulje. Midler, som går ind i anlægspuljen, kunne alternativt være brugt til at nedsætte tilskudsbehovet det år, anlægssalget foregår.

4/6


Bestyrelsen vil skulle tage særskilt stilling til økonomien og rammerne for anlægspuljen i for-bindelse med godkendelse af salg af ejendomme.

For at opnå en balance mellem anlægsprojekter i hovedstadsområdet og anlægsprojekter i Region Sjællands område skal der sikres en forholdsmæssig ligelig fordeling af puljestøtte til projekter i de to regioner, hvor den anvendte fordelingsnøgle vil være bustimer. Regionerne kan også indgå i samarbejdet med regionale anlægsmidler, for på den måde at have mulig-hed for at bidrage til at løfte kvaliteten i bustrafikken.

Såfremt forslaget om etablering af en anlægspulje godkendes, vil administrationen formelt etablere anlægspuljen. Som bilag 1 til denne indstilling er vedlagt udkast til administrations-grundlag for anlægspuljen. Administrationsgrundlaget vil blive sendt i høring i Movias ejer-kreds og efterfølgende forelagt bestyrelsen til godkendelse, forventeligt primo 2016.

Økonomi og ramme for anlægspuljen vil blive forelagt bestyrelsen til særskilt godkendelse i forbindelse med godkendelse af eventuelt salg af ejendomme.

Forslag 3: Ny model for ejerskab til udstyr på stoppestedsstandere

I forbindelse med opgradering af stoppestedsstandere er det praksis, at højklassede kompo-nenter i form af Holscher-standere og Count Down moduler, finansieres direkte af den en-kelte kommune, der efterfølgende har materiellet, som deres ejendom, og til deres disposi-tion. Som tidligere beskrevet i forbindelse med bestyrelsens beslutning om harmonisering af stoppesteder i Syd og Vest i oktober 2014, er det Movia, der efterfølgende står for vedlige-holdelse og udskiftning af disse komponenter finansieret via de administrative og de rutespe-cifikke udgifter.

Ordningen indebærer, at Movia for disse stoppestedskomponenter er nødt til at opretholde særskilte lagre for hver kommune. For at ejerskabet til stoppestedselementerne fremdeles bliver mere enkelt, foreslås en ny samlet model for ejerskab og brugsret til udstyr, der ved linjeomlægninger eller nedlægning af stop frigøres fra stoppestederne:

• For allerede indkøbt udstyr foreslås ejerskabet og dispositionsretten bliver overdraget til

Movia efter en indfasningsperiode på 4 år (1. januar 2016 – 1. januar 2020)

• For nyt udstyr foreslås en 5-årig afskrivningsperiode, hvorefter Movia overtager ejerskab

og dispositionsret.

At ejerskabet over tid (efter 4 år eller 5 år) foreslås at overgå til Movia begrundes med, at elementer til stoppesteder har en begrænset livscyklus og løbende nedskrives i værdi år for år pga. slitage. Det er derfor gennem den af fællesskabet finansierede vedligeholdelse, repa-ration og evt. udskiftning af dele, at udstyret fastholder en værdi og har en tilstrækkelige høj og ensartet kvalitet for kunderne i busnettet. En fælles ejerskabsmodel vil yderligere give et

5/6


samlet overblik over anvendte og tilgængelige elementer ét sted, og gøre det muligt at opret-holde et lager med ekstra elementer og reservedele, der kan anvendes til at optimere vedli-geholdelsen af stoppestederne på tværs af kommunegrænser.

Økonomi:

Med hensyn til forslag 1 er det vurderingen, at arbejdet med en fælles investerings- og udrul-ningsplan inden for rammerne af trafikplan 2016-arbejdet, samt efterfølgende udbud af ram-meaftaler, vil koste Movias administration mellem 1 og 2 mio. kr. at gennemføre. Efterføl-gende vil Movias rolle som kontraktholder (kontrakt- og leverandørstyring) og vejledning af kommunerne om rammeaftalerne kræve op til et ½ årsværk, ca. 0,5 mio. kr. om året.

Rammeaftalerne skønnes ved fuld udnyttelse at kunne give kommunerne besparelser i stør-relsesordenen 0,5 til 1 mio. kr. om året. Omkostninger og besparelser vil således tilfalde for-skellige kasser. For administrationen forudsættes opgaven løst inden for den nuværende økonomiske ramme.

Forslag 2 om etablering af en anlægspulje vil kræve, at administrationen varetager opgaven med at gennemføre årlige ansøgningsrunder, tildeling, opfølgning mv. Det interne ressource-forbrug for at løfte denne opgave vurderes at kunne løses inden for den nuværende økono-miske ramme.

Forslag 3 forventes ikke at have økonomiske konsekvenser.


Kundeundersøgelser både i Movias område, men også i Midttrafik og Nordjyllands Trafiksel-skab peger på, at trafikinformation og venteforhold ved stoppestederne har en betydning for passagerernes samlede tilfredshed på rejsen og indtryk af den kollektive trafik.


Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.


Åbent.

6/6


Kommunikation:


Bilag

1. Forslag til administrationsgrundlag for anlægspulje til trafikanlæg i Movias område.


Trafikselskabet Movia Strategi og Anlæg, Trafik og Plan

1/6

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3151981 Sagsbehandler JF Direkte +45 36 13 16 70 Fax - [email protected] CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798

06.1 Forslag til administrationsgrundlag for anlægspulje til trafikanlæg i Movias om-råde

1. Baggrund

Med afsæt i lov om Trafikselskaber1 fra 2014 har Movia som trafikselskab fået hjemmel til at medfinansiere faste anlæg, der relaterer sig til kollektiv trafik. I forarbejderne til loven er der beskrevet følgende, supplerende forudsætninger for denne medfinansiering:

”…trafikselskabet kan medfinansiere faste anlæg, der relaterer sig til offentlig servicetrafik. Trafikselskaberne får med bestemmelsen hjemmel til at medfinansiere faste anlæg, der rela-terer sig til offentlig servicetrafik, hvis dette besluttes i trafikselskabets bestyrelse. Bestyrel-sen har i den forbindelse mulighed for at fastsætte nærmere rammer for medfinansieringen.

En anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at kommunen selv finansierer dele af projektet, da kommunen også selv skal tage ansvar for forbedringer, nyopførsel m.v. af et i kommunen beliggende anlæg.

Trafikselskabets medfinansiering af faste anlæg, der relaterer sig til offentlig servicetrafik, for-udsætter også, at der er indgået aftale med den/de berørte vejmyndigheder herom jf. vejmyndighedens ansvar for vejarealet.”

Denne hjemmel udgør den formelle baggrund for etableringen af en anlægspulje i Movia.

2. Puljens formål

Med henblik på fremadrettet at kunne medfinansiere trafikanlæg ud fra et strategisk ønske

1 Jf. § 5, stk. 3 i Lovbekendtgørelse nr. 323 af 20. marts 2015.

2/6


om at støtte op om realiseringen af anlægsprojekter i den kollektive trafik, etableres en an-lægspulje til trafikanlæg i Movia.

Puljens formål er at bidrage økonomisk til medfinansiering af trafikanlægsprojekter i Movias område, der kan være både forbedringer og nyetableringer af trafikanlæg, eksempelvis ter-minalprojekter, stoppestedsprojekter, anlæg til opladning af eldrevne busser eller fremkom-melighedsprojekter, men også andre faste anlæg, der kan understøtte og forbedre det sam-lede busnetværk.

3. Udmøntning af puljen

Kommuner, Lokaltog A/S, samt øvrige offentlige vejmyndigheder kan søge om tilskud til tra-fikanlægsprojekter. Ansøgerkredsen må gerne bestå af flere ansøgerberettigede.

Puljen kan yde tilskud til trafikanlægsprojekter, som forbedrer eksisterende forhold, eller nye projekter.

Der gives ikke støtte til skitseforslag eller andre typer forberedende projekter.

Følgende projekter vil kunne opnå tilskud:

• Terminalprojekter der fremmer sammenhængen mellem forskellige transportformer eller mellem busser ved busterminaler, og samtidig forbedrer vente og skifteforhol-dene for passagererne.

• Stoppestedsprojekter, der forbedrer vente- og skifteforhold for passagererne. • Busfremkommelighedsprojekter, der reducerer passagerernes rejsetid. • Trafikanlæg der kan bidrage til eller gøre det muligt at gennemføre en grøn omstilling

af bustrafikken, herunder anlæg til opladning af eldrevne busser

4. Økonomisk ramme

Anlægspuljen finansieres af engangsindtægter mv. i Movia. Anlægspuljens størrelse beslut-tes af Movias bestyrelse. Puljen vil blive udmøntet en gang årligt med ansøgningsfrist 1. no-vember i det omfang, der findes finansiering. Movias bestyrelse offentliggør anlægspuljens størrelse et halvt år inden, hver ansøgningsrunde, dvs. 1. maj.

Medfinansieringen af projekter fra anlægspuljen kan højest udgøre 50 pct. af projektomkost-ningerne. Udbetaling af puljemidler forudsætter desuden, at vejmyndigheden selv finansierer dele af projektet.

For at sikre en balanceret fordeling mellem anlægsprojekter i Region Hovedstadens og i Re-gion Sjællands område, fordeles anlægspuljens rådighedsbeløb mellem de to områder, hvor antallet af bustimer vil være den anvendte fordelingsnøgle.

3/6


5. Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er hvert år inden 1. november.

6. Procedure for ansøgning og tildelingskriterier

Det må forventes, at ansøgninger er gennemarbejdede og konkrete.

Ansøgning om tilskud til trafikanlægsprojekter udarbejdes ved hjælp af et ansøgningsskema, skabelon til projektbeskrivelse og skabelon til budget, der alle kan hentes på Movias hjem-meside.

Ansøgningen skal bl.a. indeholde oplysninger om:

• Projektets hovedformål • Beskrivelse af det konkrete projekt • Forventede resultater og effekter af projektet • Projektets budget • Projektets løbetid, herunder startdato og slutdato.

Movias administration behandler, vurderer og prioriterer de modtagne projektansøgninger, og udarbejder på den baggrund en indstilling til Movias bestyrelse, som træffer beslutning om udmøntning af puljen. Movias administration udmelder tilsagn og afslag. Der kan forven-tes en sagsbehandlingstid på op til fire måneder.

Følgende kriterier vil indgå i vurderingen og udvælgelsen (prioriteringen) af, hvilke projekter der vil opnå tilskud.

For terminalprojekter gælder det, at:

• Projektet forbedrer sammenhængen mellem transportformer for mange passagerer • Projektet styrker bussernes fremkommelighed • Skifteforhold og venteforhold for passagererne får et løft • Projektet forbedrer/opgraderer trafikinformationen.

For stoppestedsprojekter gælder det, at

• Skifteforhold og venteforhold for passagererne får et løft • Projektet forbedrer/opgraderer trafikinformationen.

For Trafikanlæg, der kan bidrage til eller gøre det muligt at gennemføre en grøn omstilling af bustrafikken, gælder det, at:

4/6


• Der er tale om trafikanlæg, der gør det muligt at reducere emissioner af CO2, partik-ler og støj fra den kollektive trafik betydeligt

• Projektet bidrager til at fremme energieffektiv kollektiv transport • Projektet har potentiale for en videre udbredelse i sektoren.

For fremkommelighedsprojekter gælder det, at:

• Projektet øger bussernes fremkommelighed og rettidighed, og reducerer dermed kø-retiderne

• Der skabes forbedringer for flest mulige passagerer i den kollektive trafik • Projektet bidrager til flere passagerer i den kollektive trafik • Projektet effektiviserer busdriften.

For alle typer projekter lægges der desuden vægt på, at projekterne er koordineret med alle relevante aktører, og at alle relevante myndigheders engagement og bidrag til processen indgår og beskrives i ansøgningen.

7. Projektsamarbejde

I tilfælde af at flere parter ønsker at samarbejde om et projekt, kan tilskud enten søges i fæl-lesskab eller i separate delprojekter.

Søger parterne tilskud i fælleskab, skal kun én part optræde som ansøger. Det er denne an-søger alene, der er ansvarlig for det samlede projekts gennemførelse og udgør den juridiske enhed, som skal opfylde alle krav i forbindelse med tildeling af tilskud.

8. Tilskuddets størrelse og projektets finansiering/budget

Tilskuddets størrelse er anført i tilsagnsskrivelsen og kan maksimalt udgøre dette beløb uan-set eventuelle projektændringer.

Hvis projektet opnår besparelser i forhold til det oprindelige budget, reduceres tilskuddet så-ledes, at tilskudsandelen i den oprindelige ansøgning fastholdes. Såfremt ansøgte projekter suppleres med midler fra andre puljer, eksempelvis statslige puljemidler eller fondsstøtte, vil det skulle fremgå af budgettet, hvordan udgifterne fordeler sig mellem ansøgers egenfinan-siering, tilskuddet fra Movia anlægspulje og 3. parts finansieringen.

Medfinansiering fra 3. part bør som udgangspunkt anvendes således, at både egenfinansie-ringsandelen og tilskudsbehovet fra Movias anlægspulje reduceres med enslydende beløb.

Ændringer i budgettet skal godkendes af Movia.

5/6


9. Tilskudsberettigede omkostninger

Det er alene projekterings- og anlægsomkostninger, der er tilskudsberettiget. Personaleom-kostninger til egne medarbejdere er ikke tilskudsberettiget. Der ydes ikke tilskud til indirekte omkostninger eller til rejseomkostninger.

10. Dokumentationskrav, rapportering, ændringer i projektet og udbetaling af tilskud

Ved tilsagn om tilskud medsendes en regnskabsinstruks og revisionsinstruks, der skal følges i forhold til at dokumentere udgifter, udarbejdelse af regnskaber og anmodninger om udbeta-ling af tilskud. De til enhver tid gældende instrukser for regnskab og revision skal overholdes.

Det er et krav, at der udarbejdes statusredegørelser mindst én gang om året fra projektets godkendte startdato, så længe projektet er i gang. Statusredegørelsen skal indeholde en be-skrivelse af udviklingen generelt i projektet i den forløbne periode, samt indeholde en over-sigt over gennemførte og resterende aktiviteter, herunder redegøre for tidsplanen og overhol-delsen af denne.

Ændringer af et projekt kan godkendes af Movia på betingelse af, at ændringen vurderes at være i overensstemmelse med projektets og puljens formål. En ansøgning om ændring skal godkendes af Movia, inden ændringen iværksættes og gennemføres. Et revideret budget skal vedlægges.

Projekterne, der ansøges om midler til, må ikke være påbegyndt inden, der er udmøntet mid-ler til projekterne fra puljen.

11. Tilbagebetaling af tilskud

Tilsagn om tilskud, bortfalder hvis en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:

• Projektet kan ikke gennemføres eller er ikke gennemført som forudsat i den god-kendte ansøgning

• Midlerne har været anvendt til andre formål end som beskrevet i projektbeskrivelsen uden forudgående godkendelse

• Betingelserne for tilskud, herunder den til enhver tid gældende instruks for regnskab og den til enhver tid gældende instruks for revision, er ikke overholdt.

12. Movias involvering i støttede projekter

Det er et krav ved gennemførelsen af projekter, der har fået støtte fra anlægspuljen, at Movia

6/6


involveres og holdes løbende orienteret. Eksempelvis med deltagelse på projekt- eller styre-gruppe niveau.



1/2

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3153622 Bestyrelsen 29. oktober 2015 Henrik Visborg Thune

07 Principper for regnskabspraksis 2015

Indstilling:

Administrationen indstiller, at principper for regnskabspraksis 2015 godkendes.

Beslutning:

Sagsfremstilling:

Som forberedelse til udarbejdelsen af årsregnskabet for 2015 indstilles hermed principper for regnskabspraksis til godkendelse. Ved tidligere årsregnskaber er regnskabspraksis forelagt til bestyrelsens godkendelse i forbindelse med godkendelse af årsregnskabet. Ved at god-kende regnskabspraksis allerede i oktober forud for årsregnskabet sikres klarere retningslin-jer for administrationen ved udarbejdelsen af årsregnskabet.

Der kan ved udarbejdelsen af årsregnskabet i januar 2016 opstå behov for ændringer i regn-skabspraksis som ikke kan forudses på nuværende tidspunkt. Hvis dette bliver tilfældet fore-lægges eventuelle forslag til ændringer i regnskabspraksis samtidig med forelæggelsen af årsregnskabet.

Administrationen har efter aftale med revisionen foretaget en præcisering af regnskabsprak-sis i 2015 vedrørende udgifter til busoperatører. Ændringen indebærer, at udgifter ”som ud-gangspunkt” registreres på kontraktnummer eller direkte på buslinjer fremfor "så vidt muligt". Præciseringen skal sikre, at udgifter, der reelt vedrører fællesskabet, men som konkret vil kunne henføres til en given kontrakt og dermed til en specifik kommuner og/eller region, bæ-res af fællesskabet.

2/2


Ud over ovenstående præcisering er regnskabspraksis for regnskab 2015 identisk med regn-skabspraksis for 2014, idet der alene foreslås foretaget mindre redaktionelle ændringer. De vigtigste er:

• Rejsekort rejseafgift og omsætningsafgift ændres til Rejsekort abonnementsafgift som følge af ny finansieringsaftale for Rejsekort.

• Billetkontrol er slettet fra beskrivelsen af rutespecifikke udgifter, da udgiften til billet-kontrol er flyttet til administrationsomkostninger fra og med årsregnskab 2014, jf. tidli-gere bestyrelsesbeslutning herom.

• Der er tilføjet mulighed for at optage anlægspuljer på balancen, jf. vedtægterne og den ny trafikselskabslov.

Principper for regnskabspraksis med ændringsmarkering i forhold til årsregnskab 2014 er vedlagt som bilag 1 Anvendt regnskabspraksis med ændringsmarkering.

Økonomi:

Ingen.


Ingen.


Ingen.


Åbent punkt.

Kommunikation:

Sagsdokument og bilag offentliggøres på Movias hjemmeside.

Bilag:

1. Anvendt regnskabspraksis med ændringsmarkering.



1/11

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3167999 Bestyrelsen Henrik Thune Visborg

07.1 Anvendt regnskabspraksis (med ændringsmarkering)

Årsregnskabet for 2015 aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt af Social- og Indenrigsministeriet i Budget- og regnskabssystem for Kommu-ner, tilpasset Movias særlige forhold.

Årsregnskabet aflægges efter samme principper som sidste år. Der foretages enkelte reklas-sifikationer af regnskabsposter. Sammenligningstal er tilpasses. Herudover foretages der mindre redaktionelle tilretninger i regnskabspraksis.

Årsregnskabet er grundlæggende opbygget således:

+Driftens tilskudsbehov

- Tilskud faktureret

+/- Efterregulering fra/til kommuner/regioner

= Resultat

Driftens tilskudsbehov finansieres med løbende forbrugs- og a conto indbetalinger fra kom-muner/regioner. Difference mellem realiseret tilskudsbehov og forbrugs- og a conto betalin-ger udgør den efterregulering, som endeligt afregnes over for kommuner og regioner i januar året efter regnskabsaflæggelsen.

Indregning af indtægter, udgifter og omkostninger Indtægter indregnes i såvel regnskabsopgørelse som resultatopgørelse i det regnskabsår, de

Slettet: 4

Slettet: Økonomi

Slettet: er aflagt

Slettet: er

Slettet: t

Slettet: t

Slettet: er der

Slettet: t

2/11


vedrører jf. transaktionsprincippet.

Såvel i det udgiftsbaserede som omkostningsbaserede regnskab indregnes efterregulering af den modtagne forbrugsbetaling og a conto tilskud i det regnskabsår, den vedrører.

Salgsindtægter og driftsudgifter i regnskabsopgørelsen, og omsætning og omkostninger i re-sultatopgørelsen, indregnes i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet, forud-sat at de er kendte for Movia inden udløbet af supplementsperioden. Supplementsperioden kan løbe til og med februar i det nye regnskabsår.

Omkostninger til kontraktkørsel er opgjort i forhold til afholdte udgifter til operatører, samt de forventede reguleringer, der i henhold til kontrakterne vil finde sted.

Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i det/de regnskabsår, hvori anlægget er an-skaffet/endeligt færdigopført og klar til anvendelse. I resultatopgørelsen afskrives der første gang på et aktiv i det regnskabsår, hvori anlægget tages i brug.

Udgiftsbaseret regnskabsopgørelse Præsentation af Movias årsregnskab tager udgangspunkt i det udgiftsbaserede regnskab. Årsregnskabets primære funktion er at sammenholde regnskabet med budgettet, der er op-gjort efter udgiftsbaserede principper.

Årsregnskabet indeholder en afrapportering af selskabets resultat og præsentation af selska-bets væsentlige faglige resultater og aktivitetsniveau.

Omkostningsbaseret resultatopgørelse Årsregnskabet indeholder overordnet en præsentation af det samlede regnskab opgjort efter de omkostningsbaserede principper, fastlagt i Budget- og regnskabssystem for Kommuner.

Formålet med resultatopgørelsen er at specificere årets resultat som indtægter fratrukket årets periodiserede ressourceforbrug.

Opstillingsformen vil følge den udgiftsbaserede regnskabsopgørelse.

Balance

Anlægsaktiver Aktiver indregnes i balancen, når aktivet forventes anvendt i mere end et regnskabsår, når aktivets værdi kan måles pålideligt, og når aktivet har en værdi, der svarer til eller er højere end den beløbsmæssige bagatelgrænse på 100.000 kr.

Udgifter over 100.000 kr., der medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller

Slettet: omkostninger

Slettet: ,

3/11


en væsentlig forlængelse af et aktivs brugstid, aktiveres sammen med det pågældende aktiv og afskrives over den nye brugstid. Udgifter til mindre reparationer og lign., som ikke har en væsentlig indflydelse på aktivets brugstid eller egenskaber i øvrigt, udgiftsføres i det regn-skabsår, hvori de afholdes.

Finansielt leasede aktiver indregnes og måles på tilsvarende vis som aktiver, der ejes af Mo-via. For finansielle leasingkontrakter opgøres kostprisen til laveste værdi af dagsværdien af aktivet og nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Ved beregning af nutidsværdien an-vendes leasingaftalens interne rentefod som diskonteringsfaktor eller en tilnærmet værdi for denne.

Der optages grupperede aktiver i balancen i det omfang, grupperingen overstiger minimums-beløbet for aktivering.

Immaterielle aktiver Væsentlige udviklingsprojekter aktiveres til anskaffelsespris. Interne udviklingsprojekter ud-giftsføres i takt med projektets færdiggørelse.

Patenter til stoppesteder værdiansættes ikke.

Der foretages lineære afskrivninger over den forventede brugstid, baseret på følgende vurde-ring af aktivernes forventede brugstider:

Udviklingsprojekter 3 - 10 år

Patenter Afskrives ikke

Grunde og bygninger Grunde og bygninger anskaffet før 1. januar 1999 værdiansættes til den offentlige ejendoms-vurdering per 1. januar 2004, mens grunde og bygninger anskaffet efter 1. januar 1999 opta-ges til kostpris.

Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet til anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug.


Grunde Afskrives ikke

Bygninger 15 - 50 år

Indretning af lejede lokaler 10 år

Slettet: måles

4/11


Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver optages til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskriv-ninger.

Materielle anlægsaktiver under opførelse optages til de samlede afholdte omkostninger på balancetidspunktet.

For egen fremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte udgifter til materialer, komponenter og underleverandører.

For rejsekortsystemet omfatter afholdte anlægsomkostninger også renter på lånefinansierin-gen indtil anlægget blev taget i brug. Derefter er rentetilskrivningen på lån udgiftsført. Rejse-kortsystemet forventes at have en brugstid på 15 år. Afdragsprofilen på lånefinansieringen er tilrettelagt på samme måde. Rejsekort anlægget afskrives over perioden 2012 – 2027. Der foretages lineære afskrivninger i anlæggets brugstid, baseret på den forventede restle-vetid. Eftersom hovedaktivets brugstid er fastsat til år 2027, vurderes det som mest retvisende, at eksempelvis en tilgang i fx 2017 afskrives over hovedaktivets resterende brugstid, som til den tid vil være 10 år.


Tekniske anlæg og biler 3 - 7 år

Rejsekort Over perioden 2012 – 2027 Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mel-lem salgsprisen med fradrag for salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes under fællesudgifter.

Anlæg under udførelse Anlæg under udførelse er aktiver, som er under opførelse eller konstruktion ved årets slut-ning. Udgifter afholdt på materielle anlægsaktiver under udførelse indregnes i takt med, at udgiften afholdes, og når de kan afgrænses og opgøres pålideligt. Ved opførelse af bygnin-ger vil indregningen blive foretaget på baggrund af kostpris eller færdiggørelsesgrad.

Når anlægsaktivet under udførelse er afsluttet, skal anlægget aktiveres og afskrivning påbe-gyndes.

Slettet: måles

Slettet: måles

Slettet: s

Slettet: udgiftsføres

Slettet: it

Slettet: ,

Slettet: udførsel

Slettet: udførsel

Slettet: udførsel

Slettet: ,

Slettet: opførsel

Slettet: udførsel

5/11


Anlæg under udførelse afskrives ikke.

Finansielle anlægsaktiver Kapitalandele i selskaber, som Movia har medejerskab til, indgår i balancen med den andel af virksomhedernes indre værdi, jf. senest foreliggende årsregnskab for selskabet, som sva-rer til Movias ejerandel ultimo indeværende regnskabsår. Kapitalindskud i selskaberne, der er indskudt efter det seneste foreliggende årsregnskab for selskabet, indregnes i balancen med værdien af kontantindskuddet.

Der udarbejdes ikke koncernregnskab for Movia.

Omsætningsaktiver

Varebeholdninger og forbrugsmaterialer Råvarer, hjælpematerialer og biprodukter samt varer indkøbt til Movias eget brug udgiftsføres i takt med, at udgifterne afholdes. På områder, hvor varebeholdninger udviser væsentlige ud-sving fra år til år, og hvor værdien er over 1.000.000 kr., medtages varebeholdninger i balan-cen opgjort til kostpris eller dagspris, hvor denne er lavere. Der foretages nedskrivninger for eventuel ukurans.

Grunde og bygninger til videresalg Grunde og bygninger til videresalg omfatter aktiver, hvor der er truffet beslutning om salg, og aktivet ikke længere anvendes direkte i ”produktionen”. Der foretages ikke afskrivninger på bygninger til videresalg.

Grunde og bygninger til videresalg optages til den offentlige vurdering pr. 1. januar 2004, så-fremt anlægget er købt før 1. januar 1999. Anlæg købt efter denne dato optages til anskaffel-sessum tillagt forbedringer og fradrag for tidligere afskrivninger.

Forefindes ingen offentlig vurdering, optages aktiverne til valuar vurdering. Vurderingen fore-tages af eksterne valuarer.

Tilgodehavender Tilgodehavender værdiansættes til nominel værdi. Der foretages nedskrivning til imødegå-else af forventet tab, såfremt det vurderes, at der er risiko for, at tilgodehavendet ikke kan betales. I regnskabet vil det fremgå, hvor meget der er udgiftsført som konstaterede tab, samt hvor meget, der er hensat til tab.

Eventuelle væsentlige tabsrisici, der ikke kan opgøres, omtales under eventualforpligtelser.

Slettet: udførsel

6/11


Tilgodehavender, der forfalder til betaling efter 1 år, indregnes som langfristede tilgodeha-vender under omsætningsaktiver.

Værdipapirer Værdipapirer opgøres og indregnes til markedsværdien per 31. december.

Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter, indregnet under omsætningsaktiver, omfatter omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.

Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser medtages kun, hvis beløbet er over en bagatelgrænse på 50.000 kr.

Pensionsforpligtelser Et begrænset antal af Movias medarbejdere er tjenestemandsansatte. Movia har endvidere indgået pensionsaftaler med visse personalegrupper. Kapitalværdien af pensionsforpligtel-sen er beregnet aktuarmæssigt ud fra forudsætninger fra Social- og Indenrigsministeriet. Mi-nimum hvert 5. år foretages en aktuarmæssig beregning af pensionsforpligtelsen vedrørende tjenestemænd. Regulering af pensionshensættelser, indregnes direkte på egenkapitalen.

I regnskabsår, hvor pensionsforpligtelsen ikke beregnes aktuarmæssigt, foretages nedskriv-ning af pensionsforpligtelsen med den udbetalte pension i regnskabsåret.

Andre hensatte forpligtelser Fratrædelsesbeløb ved udløb af åremålsansættelser optages til nominel værdi i overens-stemmelse med de indgåede aftaler.

Omkostninger til miljøforpligtelser og garantiforpligtelser indregnes alene, når Movia som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at indfrielse af forpligtelsen vil medføre et forbrug af Movias økonomiske ressourcer.

Anlægspulje

Slettet: Økonomi

Slettet: Langfristede gældsforpligtelser¶

7/11


Som gæld på balancen kan optages forudbetalinger fra kommuner/regioner til senere afhol-delse af anlægsudgifter, samt beløb som bestyrelsen måtte beslutte at hensætte til senere afholdelse af anlægsudgifter. Ved afholdelse af anlægsudgifter nedskrives gælden i balan-cen.

Leasinggæld Finansielt leasede aktiver indregnes i anlægskartoteket og afskrives. Den kapitaliserede lea-singforpligtelse indgår under finansielle forpligtelser.

Kortfristede gældsforpligtelser Periodeafgrænsningsposter indregnet under forpligtelser omfatter modtagne betalinger ved-rørende indtægter i de efterfølgende år. Forudbetalinger for rejser på rejsekort optages til no-minel værdi.

Skyldige omkostninger tager udgangspunkt i transaktionsprincippet og omfatter leverede va-rer eller ydelser, hvor faktura først fremkommer til registrering efter regnskabsårets afslut-ning, eller betaling først sker efter regnskabsårets afstemning.

Feriepengeforpligtelsen vedrørende tjenestemandsansatte, medarbejdere ansat på tjeneste-mandslignende vilkår og funktionæransatte beregnes af den ferieberettigede løn.

Anvendt regnskabspraksis - fordelingsregnskab Principper for opgørelse af den udgiftsbaserede regnskabsopgørelse er udgangspunkt for opgørelse af de poster, der skal finansieres af kommuner og regioner. Alle Movias nettoud-gifter skal finansieres af kommuner og regioner. Bestyrelsen kan dog vedtage, at særlige ud-gifter finansieres af kassebeholdningen og dermed ikke fordeles på tilskud fra kommuner og regioner.

Regnskabsprincipper for busområdet Der udarbejdes et regnskab for hver buslinje, inden nettotilskuddet fordeles på kommuner/re-gioner.

Billetindtægter opgøres som Movias andel af betalingen for det samlede transportarbejde i de tre takstområder. Heri modregnes eventuelle tab på billetsalgsstedernes debitorer.

I takstområde Hovedstaden baseres fordelingen af indtægter på buslinjer dels på de to årlige rejsehjemmelundersøgelser, dels på passagertal fra bussernes tællesystem. Billetindtægter i Hovedstadsområdet omfatter også lokalbanerne, hvis indtægter fastlægges ud fra fremskriv-

Slettet: til

Slettet: på

Slettet: billetsalg

Slettet: Billetindtægter fordeles på buslinjerne efter relevante fordelingsnøgler. ¶

Slettet: opregnet fra tællebus-systemet

Slettet: som har særligt tælleudstyr

8/11


ning af indtægter fra 2001 og udviklingen i passagertal opgjort med lokalbanernes tællesy-stem. Bussernes samlede indtægt beregnes som Movias indtægtsandel i takstområde Ho-vedstaden minus lokalbanernes indtægtsandel.

I takstområde Syd fordeles indtægter fra rejsekortet på buslinjer ud fra den registrerede ind-tægt i rejsekortsystemet. Indtægter fra kontantbilletter fordeles på de buslinjer hvor billetten er solgt. Buslinjernes andel af indtægter for TOG+ rejser, værnepligtiges rejser og takstområ-degrænseoverskridende Bus & Tog-rejser samt omsætningen af skolekort, 3. parts subsidie-rede kort (kort med tilskud fra andre parter f.eks. uddannelsesstyrelsens tilskud til Ungdoms-kort) og kontantbilletter solgt på DSBs stationer beregnes ud fra en billetundersøgelse. Ende-lig anvendes passagertal fra bussers og lokalbanernes tællesystem til fordeling af omsætnin-gen på diverse rejsehjemmeltyper, statskompensation for gratis befordring af børn samt af-regnede indtægter til DSB for deres befordring af passagerer internt i takstområde Syd.

I takstområde Vest baseres fordelingen af billetindtægter på buslinjer dels på en billetunder-søgelse og dels på passagertal fra bussernes tællesystem.

Andre indtægter, som vedrører busserne, henføres så vidt muligt til den aktuelle buslinje. Indtægter fra kontrolafgifter fordeles på buslinjer efter udskrevne kontrolafgifter. Andre ind-tægter, der ikke kan henføres direkte til buslinjer, fordeles på alle buslinjer efter bustimer i takstområde Hovedstaden, efter fordelingen af billetindtægter i takstområde Vest, og efter billetundersøgelse i takstområde Syd.

Udgifter til busoperatører registreres som udgangspunkt på kontraktnummer eller direkte på buslinjer. Udgifter registreret på buslinjer fordeles ikke yderligere. Timeafhængige udgifter re-gistreret på kontrakter fordeles på buslinjer i forhold til antal bustimer inden for den enkelte kontrakt. Bus- og chaufførafhængige udgifter registreret på kontrakter fordeles på buslinjer i forhold til antal busser inden for den enkelte kontrakt. Opgørelse af busser pr. linje pr. kon-trakt tager udgangspunkt i, at myldretidskørsel er ”driveren” for antallet af busser. Der bereg-nes således ikke en busandel på natbusser. Faste operatørudgifter fordeles på buslinjer i for-hold til antal bustimer inden for den enkelte kontrakt. Andre operatørudgifter registreret på kontrakter fordeles på buslinjerne efter bustimer inden for den enkelte kontrakt. Andre opera-tørudgifter, der ikke er registreret på kontrakter, fordeles på alle buslinjer efter bustimer.

Ud over operatørudgifter fordeles følgende udgifter, kaldet rutespecifikke udgifter, på buslin-jer med fordelingsnøgler. Hvor det er muligt, registreres de rutespecifikke udgifter dog direkte på enten buslinje eller kommune, og fordeles dermed ikke efter fordelingsnøgler. Hvis der anvendes fordelingsnøgle, er det som udgangspunkt bustimer. Hvor det er relevant foretages en fordeling af udgifterne efter bustimer pr. takstområde. Der er følgende fordelinger, der ikke fordeles med bustimer:

Slettet: bus- og lokalbanepassagertal

Slettet: manuelle stikprøvetællinger af passagerer udført af buschaufførerne

Slettet: Fra og med budget 2016 fordeles billetindtægterne ef-ter samme metode som beskrevet for takstområde Syd.

Slettet: køreplan

Slettet: så vidt muligt

Slettet: køreplantimer






9/11


Tabel 1. Rutespecifikke udgifter med andre fordelingsnøgler end bustimer

Udgift Fordelingsnøgle

Rejsekort, abonnementsafgift Bus- og banepassagerer

Rejsekort, drift Busindtægter

Provision Busindtægter

Næstved Terminal Bustimer for busser der anvender

Næstved Terminal

Rejsehjemmel Passagerer

Tilskudsbehovet for hver buslinje fordeles på kommuner/regioner efter følgende principper:

Lokale buslinjer, der kun kører i én kommune, finansieres af denne kommune.

Lokale busser, der kører i mere end én kommune, fordeles mellem kommunerne efter ”Lov-modellen”. ”Lovmodellen” er en beregning efter de konkrete beregningsprincipper, der er be-skrevet i bemærkningerne til Lov om ændringer af Trafikselskaber, der trådte i kraft den 25. marts 2009.

Tilskud til en lokal rute, der betjener mere end én kommune, fordeles således, at den del af trafikomfanget, der er lige stort i de berørte kommuner, betales af kommunerne i et forhold, der svarer til den indbyrdes pendling mellem kommunerne. Det overskydende trafikomfang betales af den kommune, hvori det ekstra trafikomfang ligger. Ved tre eller flere kommuner finder fordelingsnøglen tilsvarende anvendelse, idet de kommuner, der har større trafikom-fang end de øvrige kommuner, betaler det overskydende trafikomfang og fordeler dette mel-lem sig i forhold til den indbyrdes pendling.

Udgiftsfordelingen beregnes efter følgende princip: For en busrute, som krydser en eller flere kommunegrænser, betaler den enkelte kommune, som ruten passerer – bortset fra kommu-nen med det største kørselsomfang – udgifterne til det dobbelte af kørslen i kommunen multi-pliceret med kommunens andel af den samlede pendling mellem de af ruten betjente kom-muner under et. Kommunen med det største kørselsomfang betaler for alle rutens udgifter minus bidragene fra de øvrige kommuner.

Regionale busser, der kun kører i én region, finansieres af denne region.

Regionale busser, der kører i to regioner, fordeles mellem regionerne efter ovenstående prin-cipper for fordeling af tilskud til lokale busser, der kører i mere end én kommune. Hver regi-ons bidrag findes ved at summere den beregnede nettotilskud for de kommuner, der ligger i


Slettet: Rejsekort, rejseafgift

Slettet: Bus- og banepassagerer

Slettet: omsætning

Slettet: indtægter

Slettet: Køreplantimer

Slettet: Billetkontrol ...

10/11


regionen for den aktuelle buslinje.

Regnskabsprincipper for Flextrafik Indtægter og driftsudgifter i Flextrafik fordeles på kommuner og regioner efter tre forskellige modeller:

Driftsudgifter i Flextrafik Rute fordeles efter borgere. Hver borger er tilknyttet en betalings-kommune.

For Variabel Flextrafik (Handicapkørsel, Flextur, Kommunale ordninger og Patientbefordring) fordeles indtægter og udgifter for hver tur efter fordelingsnøgler, der udtrykker belastningen på de involverede kommuner/regioner. For Handicapkørsel, Kommunale ordninger og Pati-entbefordring er der en entydig sammenhæng mellem passageren og kommunen/regionen. For Flextur finansieres nettoudgiften af den kommune, hvor turen starter.

For en mindre del af udgifter og indtægter vedrørende Variabel Flextrafik, som ikke er tilknyt-tet en kommune som betalingspart, sker en fordeling på alle kommuner i forhold til antallet af passagerer i alle kommunerne, der får udført Variabel Flextrafik.

Administrative udgifter (inkl. løn) til Flextrafik omfatter udgifter afholdt direkte til Flextrafik samt en forholdsmæssig andel af kundecenteret. Desuden beregnes et overhead.

De administrative udgifter fordeles på kommuner og regioner i forhold til antallet af passage-rer i ordningen

Regnskabsprincipper for baneområdet

Baneområdets indtægter tager udgangspunkt i en fordeling af indtægterne mellem busser og tog for hvert takstområde. I takstområde Hovedstaden foretages en fordeling ud fra passa-gertællinger i togene og fremskrivning af indtægter på baggrund af data fra 2001. Fordelin-gen tager endvidere højde for en ændring i opgørelsesmetoden af passagertallet på Østba-nen i forbindelse med justering af takstområdegrænsen mellem takstområde Hovedstaden og takstområde Syd pr. 20. januar 2013.

I takstområde Syd tildeles lokalbanerne deres respektive andel af kontantbilletomsætningen og indtægter for rejsekortrejser. Lokalbanernes andel af indtægter for TOG+ rejser, værne-pligtiges rejser og takstområdegrænseoverskridende Bus & Tog-rejser samt omsætningen af skolekort, 3. parts subsidierede kort og kontantbilletter solgt på DSBs stationer beregnes ud fra en billetundersøgelse. Endelig anvendes passagertal fra bussernes og lokalbanernes tæl-lesystem til fordeling af omsætningen på diverse rejsehjemmeltyper, statskompensation for gratis befordring af børn samt afregnede indtægter til DSB for deres befordring af passagerer internt i takstområde Syd.

Slettet: og Trafik- og Plan, som Flextrafik organisatorisk er placeret i.

Slettet: ne

Slettet: under Variabel Flextrafik

Slettet: . I Flextrafik Rute fordeles de administrative udgifter i forhold til antal tilmeldte borgere.

Slettet: bus- og lokalbanepassagertal

11/11


I takstområde Vest fordeles indtægter mellem bus og tog i henhold til en billetundersøgelse samt passagertal fra bussernes tællesystem.

Udgifter på baneområdet registreres direkte pr. region.

Regnskabsprincipper for fællesudgifter

Administration, personale og renter fordeles mellem de to regioner således, at 50% af udgif-terne fordeles på regionerne i forhold til fordelingen af buspassagerer i regionerne, og 50% af udgifterne fordeles i forhold til fordelingen af bustimer.

Movias tjenestemandspensioner fordeles mellem de to regioner, 50% i forhold til fordelingen af buspassagerer og 50% i forhold til fordelingen af bustimer. Tjenestemandspensioner, som vedrører pensionerede tjenestemænd fra Lokalbanen A/S, finansieres 100% af Region Ho-vedstaden.

Som en del af fordelingsregnskabet opgøres også investeringer i rejsekortet, som skal finan-sieres af kommuner/regioner. I det omfang, investeringer er lånefinansierede eller mellemfi-nansieret over kassebeholdningen, medregnes investeringerne dog først ved betaling af af-drag på lånene. Renteudgifter på rejsekort-lån blev aktiveret i anlægsperioden frem til den 30. juni 2012. De aktiverede renteudgifter udgiftsføres i takt med ydelserne på lånene.

Fordeling af tilskud til ydelser på rejsekort-lån på kommuner og regioner opdeles i tre dele, alt efter om lånet er anvendt til finansiering af aktieindskud i Rejsekort A/S, indskud af an-svarlig lånekapital i Rejsekort A/S eller Movias egne investeringer i udstyr til rejsekort. Kom-munernes og regionernes byrdeandele af de tre låneandele opgøres efter forskellige meto-der.

Lån til finansiering af ansvarlig lånekapital i Rejsekort A/S tilbagebetales i takt med tilbagebe-taling fra Rejsekort A/S og påvirker således ikke kommuners og regioners tilskud til Movia.

Tilskud til lån til aktiekapital fordeles årligt på kommuner og regioner efter andel af de sene-ste fem års tilskud til de lovgivne tilskudsområder (bus, lokalbane og handicapbefordring) i Movia.

Tilskud til lånet til egne investeringer fordeles årligt på kommuner og regioner efter seneste års reviderede passagertal på de enkelte buslinjer og lokalbaner.

Slettet: passagertællinger i busserne og togene

Slettet: Fra og med budget 2016 fordeles billetindtægterne ef-ter samme metode som beskrevet for takstområde Syd.

Slettet: køreplan

Slettet: køreplan



1/3

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3160724 Bestyrelsen 29. oktober 2015 Camilla Struckmann

09 Program for bestyrelsesseminar 25. januar 2016

Indstilling:

Det indstilles, at programmet for bestyrelsesseminaret godkendes.

Beslutning:

Sagsfremstilling:

25. januar 2016 afholder bestyrelsen seminar. Seminaret foreslås at omhandle en række em-ner med mulighed for debat samt en fremvisning af området ved Nørre Campus.

Seminaret er fra kl. 9.30 – ca. 19.30, og placeres som følge af ekskursionen et sted i Køben-havn, og afsluttes med en middag.

Det foreslås, at bestyrelsens suppleanter også inviteres til at deltage i lighed med seminaret i januar 2014.

Det overordnede programtema ser ud som følger:

• Formiddag – Movias økonomi (1½ timer) Store strukturelle forandringer i den kollektive trafik i 2019/2021 og presset kommunal økonomi vil sætte Movias økonomi og drift under pres. Hovedstrømmene i Movias drift og økonomi skal belyses. Hvad bruges de rutespecifikke udgifter på, hvad bruges fælles-udgifterne på, og hvordan kan Movias økonomi og drift tilpasses?

2/3


Kort oplæg med efterfølgende drøftelse af prioritering af serviceniveauer, selvfinansie-ringsgrad, udvikling og konkurrencekraft, og sammenhængskraft i ejerkreds og blandt kunderne. Formålet er at skabe retning for arbejdet med serviceniveauer, budget og øko-nomi.

• Pause (½ time)

• Strategisk drevet passagervækst i den kollektive trafik (2 timer) Målsætningen i Trafikplan 2013 var at skabe en betydelig passagervækst der skal af-bøde det forventede fald i passagerer, når Cityring og letbane åbner. Det har indtil nu ikke været muligt at realisere den ønskede vækst. Administrationen udarbejder henover efteråret analyser af baggrunden for den ude-blevne vækst, som vil blive præsenteret. Desuden er der mulighed for at drøfte resulta-terne af den internationale sammenligning af udvikling af den kollektive trafik, når der åb-nes mere metro og letbane, samt Movias nyeste kundeundersøgelse. Undersøgelsesre-sultaterne debatteres med fokus på, hvad administrationen skal arbejde videre med i for-hold til Trafikplan 2016 og herunder særligt den strategiske udviklingsplan for passager-vækst.

• Frokost (1 time)

• Ekskursion til Nørre Campus (2 timer inkl. transport) Lægges på denne tid af dagen, så det endnu er lyst.

• Status på Movias forretningsplan vers. 2.0 (1½ timer) Meget er sket siden forretningsplanen blev vedtaget i starten af 2014. Formålet er at sikre, at der fortsat arbejdes med de rigtige mål og med de rigtige emner i Movia.

• Middag (17.30/18.00-tiden)

Økonomi:

Ingen.


Ingen.

3/3



Ingen.


Åbent.

Kommunikation:

Ingen.



1/2

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3160193 Bestyrelsen 30. september 2015 Frank Sjøgreen Kyhnauv

14 Orientering om forvaltningsrevision 2015

Indstilling:

Administrationen indstiller, at orienteringen om udvidet forvaltningsrevision tages til efterret-ning.

Beslutning:

Tiltrådt.

Sagsfremstilling:

I den udvidede revision (forvaltningsrevision) går Movias eksterne revision (EY) i dybden med kontroller og forretningsgange på udvalgte områder. I dialog mellem administrationen og revisionen er der udvalgt følgende emner til årets forvaltningsrevision:

• Undersøgelse om salg af rejsekort, indkøb af ekstrakørsel på busområdet indregnes på et pålideligt grundlag i Movias regnskab

• Om der i forbindelse med Movias opgave med refusion af ubrugte klippekort er indført procedurer, således at refusionen sker på pålideligt grundlag

• Vurdering af de godkendelsesprocedurer, der sikrer at såkaldte EOD-data til Rejsekort A/S om ruter og kørsler samt stoppesteder og takstzoner mv. opgøres korrekt.

Revisionen har ingen kritiske bemærkninger i forvaltningsrevisionen 2015.

Revisionen har sendt en række anbefalinger, jf. vedlagte bilag, og oplyser, at de vil bruge for-valtningsrevisionen i forbindelse med udarbejdelse af regnskab 2015.

Administrationen ser anbefalingerne som værdifulde værktøjer i det videre arbejde med at

2/2


udvikle Movias styringen, og vil bruge anbefalingerne i det videre arbejde i et tæt samspil mellem de berørte fagområder og revisionen.

Økonomi:

Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser for Movia.


Ingen.


Ingen.


Åbent.

Kommunikation:


Bilag:

Bilag 1: EY-notat om udvidet revision af salg af rejsekort, refusion af klippekort og indkøb af ekstrakørsel i Trafikselskabet Movia

Bilag 2: EY-notat om udvidet revision af godkendelsesprocedurer vedrørende EOD fra Rej-sekort.

Ernst & Young P/S - Osvald Helmuths Vej 4 - Postboks 250 - 2000 Frederiksberg - CVR-nr. 30 70 02 28 61135520 32979552 / 5726655_1.docx

Notat om udvidet revision af godkendelsesprocedurer vedrørende EOD fra Rejsekort

Indledning I henhold til aftale med direktionen i Trafikselskabet Movia (Movia) har vi foretaget udvidet revision af de godkendelsesprocedurer, der er etableret til sikring af, at EOD Takst og Topologi er korrekt og fungerer efter hensigten, således at grundlaget for indtægterne fra Rejsekortsystemet er korrekt.

Movia har i juli udarbejdet en procedure for indberetning samt test og godkendelse af EOD fra Rejsekort.

Et af formålene med ovenstående retningslinjer er at sikre Movias kontrol og opfølgning på indberetning af ændringer samt efterfølgende test og godkendelse af EOD fra Rejsekort.

Movia anvender systemet Pubtrans til registrering af alle planlagte ruter og kørsler samt stoppesteder og takstzoner m.v. Trafikplanlæggerne planlægger ruter og kørsler i Pubtrans, der herefter danner grundlag for bl.a. indberetning af EOD til Rejsekort. Efter planlægningen af ruter og kørsler i Pubtrans er der en væsentlig manuel håndtering af indberetningen af EOD til Rejsekort samt den efterfølgende test og godkendelse af ændringer foretaget af Rejsekort.

Generelt gælder, at styrken af forretningsgange og interne kontroller ved indberetning af EOD til Rejse-kort samt efterfølgende test og godkendelser er afhængig af kontrolbevidstheden hos de personer, der er involveret i processen. En formel godkendelse af EOD har udelukkende værdi, såfremt der er sub-stans bag den udførte godkendelse. Vi har som led i den udvidede revision forholdt os til de udførte kon-troller i Movia. Vi har ikke forholdt os til de kontroller, der udføres af Rejsekort. Hertil henvises til ISAE 3402-rapport, der årligt modtages fra Rejsekort.

Vores opgave Efter drøftelser med direktionen er det besluttet, at den udvidede forvaltningsrevision for 2015 bl.a. skal omfatte gennemgang af godkendelsesprocedurer i forbindelse med ændringer af EOD.

Kontroller, der udføres af Rejsekort, er ikke omfattet af nærværende gennemgang, idet disse kontroller bliver revideret hos Rejsekort og rapporteret til Movia i en årlig ISAE 3402-rapport fra Rejsekort.

Vores gennemgang er primært baseret på interviews af medarbejdere involveret i indberetning af æn-dringer af EOD til Rejsekort samt den efterfølgende test og godkendelse af EOD. Herudover har vi fore-taget en stikprøvevis gennemgang af det dokumentation, der ligger til grund for indberetning af EOD samt efterfølgende test og godkendelse af EOD.

Movia har en ugentlig proces med indberetning af ændringer af EOD til Rejsekort samt efterfølgende test og godkendelse. Vi har stikprøvevis udvalgt 5 uger for perioden 1. januar 2015 til 10. september 2015, hvor indberetningen samt test og godkendelse er gennemgået.

Det er vores opfattelse, at stikprøvens størrelse er passende til brug for opnåelse af et repræsentativt billede af kontrolmiljøet.

Som led i opgaven har vi derfor foretaget en overordnet vurdering af kontrolmiljøet på grundlag af de udvalgte stikprøver og de svar, vi har fået fra organisationen på de af os stillede spørgsmål.

Den udvidede revision af godkendelsesprocedurer er omfattet af aftalen om udvidet forvaltningsrevisi-on. Det er vores opfattelse, at det udførte arbejde har givet os et tilstrækkeligt grundlag for at udtale os om Movias godkendelsesprocedurer.

Sammenfattende konklusion Movias kontrolsystem omfatter forebyggende kontroller såsom validering af antal ruter, der indberettes i EOD til Rejsekort, samt opdagende kontroller såsom efterfølgende stikprøvevis test af EOD i testmiljø. De enkelte kontroller kan ikke designes således, at de alene er tilstrækkelige til at sikre et samlet effek-tivt kontrolsystem. Derimod er opbygningen af tilfredsstillende kontroller, der både supplerer og kom-plementerer hinanden, afgørende for, at det samlede kontrolsystem forebygger eller opdager fejl.

Den specifikke og detaljerede gennemgang af godkendelsesprocedurer, der er bestilt af ledelsen pri-mært som konsekvens af svagheder bemærket i Rejsekorts ISAE 3402-rapport, er i væsentligt omfang



Trafikselskabet Movia Kontrakter, Drift, Operatører og Kunder

1/10

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3152535 Bestyrelsen 29. oktober 2015 Emil Susgaard Mouritzen

15 Orientering om status for udbud

Indstilling:

Administrationen indstiller, at orientering om status for udbud tages til efterretning.

Beslutning:

Tiultrådt.

Sagsfremstilling:

Bestyrelsen modtager to gange om året en orientering om status for udbud af buskørsel og flextrafik. Orienteringen omfatter udbud, der er afsluttet for nylig, igangværende udbud samt udbud, der er under forberedelse. Eventuelt tilføjes udbud, der af en eller anden særlig årsag har et specielt fokus og ikke umiddelbart er omfattet af ovenstående kategorier.

Kommuner og regioners involvering i de enkelte udbud sker gennem dialog med administrati-onen i den fase, hvor udbudsbetingelserne udarbejdes og inden udbudsbetingelserne offent-liggøres for tilbudsgiverne. Nærværende har derfor alene til formål at orientere om aktuelle udbud.

Et eksempel på kommunal og regional indflydelse på kravene i Movias udbudsbetingelser er de krav, vi stiller til bussernes miljøstandard. Disse krav baserer sig på miljømålsætningerne i Trafikplan 2013, der er udarbejdet i samarbejde med alle kommuner og regioner.

I denne orientering er følgende udbud beskrevet:

1. A14 – udbud af almindelig rutekørsel 2. K2 – udbud af kommunebuskørsel

2/10


3. FG5 – udbud Flextrafik Garanti 4. FV5 – udbud af Flextrafik Variabel 5. FX1 – udbud af Flextrafik Garanti 6. FR6 – udbud af Flextrafik Rute 7. FR7 – udbud af Flextrafik Rute 8. E6 – udbud af ekstrakørsel

Ad 1 – A14, udbud af almindelig rutekørsel

Status

Movia har udsendt udbudsbekendtgørelse 4. september 2015, og fristen for anmodning om prækvalifikation er 2. oktober. Medio oktober foretages prækvalifikationen og samtidig ud-sendes udbudsmaterialet.

Udbuddet følger desuden nedenstående tidsplan.

Udbudsomfang

Der udbydes 67 busser og ca. 200.000 timer pr. år. Det er ca. 6 kontrakter, der udløber i de-cember 2016. Det omfatter blandt andet linje 600S, samt kørsel i områderne Hillerød, Frede-riksberg, Vestegnen, Køge og Guldborgsund.

Særlige opmærksomhedspunkter

Ændrede reklameregler er udarbejdet i A14 i overensstemmelse med bestyrelsens beslut-ning. Formålet bliver indskrevet og reglerne for forhåndsgodkendelse præciseres. Derudover bliver der indarbejdet en mulighed for bod, såfremt der udvises uagtsomhed og opsættes re-klamer uden forhåndsgodkendelse og i modstrid med regelsættet.

Når udbudsmaterialet for A14 er udsendt primo oktober, vil der med udgangspunkt i dette, blive indført præcisering i de eksisterende buskontrakter. Dette gennemføres med virkning fra årsskiftet.

Arbejdet med udformning af option for kørsel uden reklamer er igangsat, så det kan gælder fra og med A15. Bestyrelsen orienteres om det videre arbejde i de kommende status for ud-bud.

3/10


Tidsplan

Primo september 2015 Bekendtgørelse om prækvalifikation

Primo oktober 2015 Prækvalifikationsfrist

Medio november 2015 Tilbudsfrist

Nov. 2015 – feb. 2016 Forhandlingsrunder og justerede tilbud

Medio marts 2016 Afgørelse af udbud

August, oktober og december 2016 Driftsstart

Ad 2 – K2, udbud af kommunebuskørsel

Status

Udbuddet er afgjort.

Udbudsprocessen blev igangsat i februar 2015 og forløb planmæssigt jf. tidsplanen neden-for.

Udbudsomfang

Der blev udbudt 3 busser og ca. 1.600 timer samt option på lejlighedsvis kørsel. Kørslen ud-føres i Lejre kommune.

Tidsplan

23. februar 2015 Bekendtgørelse om prækvalifikation

24. marts 2015 Udbudsbetingelser tilgængelige for de prækvalificerede

24. april 2015 Tilbudsfrist

April – maj 2015 Forhandlingsrunde(r) og justerede tilbud

13. maj 2015 Afgørelse af udbud

1. august 2015 Driftsstart

Tildeling

Kørslen er tildelt Gadstrup Bustrafik A/S. Kørslen vil blive udført med nyt miljøvenligt materiel og kommunens budget er overholdt.

4/10


Ad 3 – FG5, udbud af Flextrafik Garanti

Status

Udbuddet af afgjort.

Udbudsprocessen blev igangsat i januar 2015 og forløb planmæssigt jf. tidsplanen nedenfor.

Udbudsomfang

Der blev udbudt 35 garantivogne og ca. 53.000 garantitimer. Som noget nyt i forhold til tidli-gere udbud, blev der ikke udbudt rådighedstimer i dette udbud. Udbuddet var opdelt i 12 ud-budsenheder, der hver omfatter 2-4 vogne. Udbuddet blev afviklet som offentligt udbud. Vog-nene skal have hjemsted fordelt over store dele af Movias ansvarsområde.

Der tilbydes 2 årige kontrakter, med mulighed for forlængelse i yderligere 2 år (4 x 6 mdr.).

Tidsplan 16. marts 2015 Udbudsbekendtgørelse

27. april 2015 Frist for afgivelse af tilbud

Primo maj Afgørelse af udbud

1. oktober 2015 Driftsstart

Tildeling

Tilbuddene er vurderet efter ”laveste pris” og kørslen tildelt følgende operatører:

Operatør Udbudsenhed

Cph minibusser ApS 1, 3, 6, 7, 8, 9,11 og 12

M a busser 2

Klintø 4, 5 og 10

De enkelte udbudsenheder er tildelt i prisniveauet 298-310 kr. med en gennemsnitlig drifts-timepris på 301,42 kr.

Udbudsenhed 9 var indledningsvis tildelt operatøren PK Trans, der desværre ikke var i stand til at opfylde Movias krav før endelig kontraktindgåelse. Movia blev derfor nødt til at anse

5/10


buddet som værende ikke konditionsmæssigt. Udbudsenhed 9 blev i stedet tildelt Cph Mini-busser ApS, der havde næst laveste pris.

Virksomhederne Cph minibusser ApS og Klintø havde afgivet ens, bedste pris, på udbudsen-hederne 8 og 12, hvorfor disse udbudsenheder, i henhold til udbudsbetingelsernes pkt. 12.4 Vurdering af tilbud, blev tildelt ved lodtrækning. Repræsentanter for begge operatører, Flex trafik og kontraktafdelingen var tilstede ved lodtrækningen, som blev vundet af Cph Minibu-ser ApS.

Ad 4 – FV5, udbud af Flextrafik Variabel

Status


Udbudsprocessen blev igangsat i marts 2015 og forløb planmæssigt jf. tidsplanen nedenfor.

Udbudsomfang

Kørslen er variabel, dvs. operatørerne er ikke sikret kørsel, selvom de indgår kontrakt med Movia.

Der estimeres ca. 1,3 million ture om året, og der efterspørges max. 700 vogne med hjem-sted i Region Sjælland og max. 700 vogne med hjemsted i Region Hovedstaden.

Udbuddet blev afviklet som offentligt udbud. Der tilbydes 1 årige kontrakter uden mulighed for forlængelse.

Tidsplan 27. marts 2015 Udbudsbekendtgørelse

8. maj 2015 Frist for afgivelse af tilbud

Primo juni Afgørelse af udbud


6/10


Tildeling

Der er tildelt kontrakt til alle konditionsmæssige tilbud. I alt 202 kontrakter.

Herunder ses den prisoversigt, der blev budt ind med i FV51.

Interval for tilbud på enkeltvogne Min. pris Max. pris Gennemsnits-pris

Priser, mandag - fredag 05.00 - 18.00 / Pris opstart 20,00 kr. 100,00 kr. 36,45 kr.

Priser, mandag - fredag 05.00 - 18.00 / Driftstime-pris

219,00 kr. 442,00 kr. 286,77 kr.

Priser, Nat kl. 23:00 - 05:00 / Pris opstart 20,00 kr. 500,00 kr. 50,15 kr.

Priser, Nat kl. 23:00 - 05:00 / Driftstimepris 229,00 kr. 1.000,00 kr. 322,23 kr.

Priser, Øvrig tid / Pris opstart 20,00 kr. 200,00 kr. 40,16 kr.

Priser, Øvrig tid / Driftstimepris 229,00 kr. 999,00 kr. 307,22 kr.

Ad 5 – FX1, udbud af Flextrafik Garanti

Status


Udbudsprocessen blev igangsat i maj 2015 og forløb planmæssigt jf. tidsplanen nedenfor.

Udbudsomfang

Der blev udbudt ca. 5.100 garantitimer pr. år og til denne kørsel skal anvendes i alt 2 type 5 vogne. Type 5 vogne er defineret som en stor liftvogn med trappemaskine, hvor der mindst

1 Priserne for vogngrupper som operatørerne har budt ind med i FV5, er en smule dyrere i både op-startspriser og driftstimepriser i alle kategorierne.

7/10


er plads til to kørestole.

Udbuddet er opdelt i 2 udbudsenheder, der hver omfatter 1 vogn. Der udbetales 7 timers ga-rantibetaling for vente- og servicetid samt tillæg af kørepris, når vognen kører.

Hertil er der option på begge enheder med samme kørselsomfang som de eksisterende vogne.

Tidsplan 5. maj 2015 Udbudsbekendtgørelse

15. juni 2015 Frist for afgivelse af tilbud

19. juni 2015 Afgørelse af udbud


Tildeling

Tilbuddene er vurderet efter ”laveste pris” og kørslen tildelt følgende operatører:

Operatør Udbudsenhed

Lolland Befordring/Maribo Taxi 1

Greve-Solrød Taxi 2

De enkelte udbudsenheder er tildelt i prisniveauet 329-330 kr. i gennemsnitspris.

Ad 6 – FR6, udbud af Flextrafik Rute

Status

Udbuddet, som omfattede elever/brugere til og fra bopæl, skoler, børnehaver, værksteder og andre institutioner i Region Hovedstaden og Odsherred Kommuner, er afsluttet.

Kørslen i FR6 var dels et genudbud af FR1 / FR4, samt udbud af nye kørsel for kommunerne Allerød, Brøndby, Fredensborg, Frederikssund, Hillerød, Hørsholm og Glostrup.

På grund af den overtagne kørsel er der en usikkerhed i forhold til, hvor stor besparelsen er, men administrationens forventning er en samlet besparelse på ca. 15 pct. i forhold til den nu-værende dagspris. Den gennemsnitlige timepris er 585 kr.

8/10


Udbudsomfang

Der blev udbudt ca. 120.000 timer og kørslen udføres med ca. 450 vogne. Udbuddet afvikles som udbud efter forhandling. Der tilbydes 1-og 4-årige kontrakter med mulighed for forlæn-gelse af de 4 årige kontrakter i op til 2 år.

Tidsplan

23. februar 2015: Tilbudsfrist

9. – 13. marts 2015: Forhandlingsrunde

23. – 27. marts 2015: Frist for justering af tilbud

Medio april 2015: Tildeling af kontrakter

Primo maj 2015: Stand stil-periode overstået

Maj 2015: Kontrakter

1. august og 1. oktober 2015: Driftsstart

Ad 7 – FR7, udbud af Flextrafik Rute

Status

Udbuddet af FR7 er i planlægningsfasen. Det kommer til at omfatte elever/brugere til og fra bopæl, skoler, børnehaver, værksteder og andre institutioner i Region Hovedstaden. Udbud-det omfatter både nuværende kommuner, som skal genudbyde Flextrafik Rute-kørsel og nye kommuner, der vil udbyde nye opgaver. Udbuddet vil blive offentliggjort i januar 2016.

Udbudsomfang

Omfanget af udbuddet er under afklaring.

Tidsplan

Medio januar 2016: Tilbudsfrist

Ultimo marts 2016 Frist for afgivelse af tilbud

Medio april 2016 Afgørelse af udbud

1. august og 1. oktober 2016: Driftsstart

9/10


Ad 8 – E6, udbud af ekstrakørsel

Status

I E6 udbydes ture, hvor der på de ellers udbudte linjer viser sig en kapacitetsudfordring, ty-pisk ved uddannelsesinstitutioner i korte tidsintervaller. Udbuddet blev i juli 2015 afgjort, hvor der var driftsstart for operatørerne i august 2015. E6 er et genudbud af E5, som følger af æn-dringer i udbudsmaterialet.

Udbudsomfang

Der blev indgået kontrakt med 11 forskellige operatører på 110 ture på forskellige linjer i Mo-vias område. Udbuddet afvikles som offentligt udbud. Der tilbydes 1 årige kontrakter uden mulighed for forlængelse.

Tidsplan

29. maj 2015: Bekendtgørelse

26. juni 2015: Tilbudsfrist

17. juli 2015: Tildeling af kontrakter

27. juli 2015: Stand stil-periode overstået

Primo august 2015: Kontrakter

Primo august 2015: Driftsstart

Økonomi:



Ingen.

10/10



Ingen.


Åbent.

Kommunikation:




1/9

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3153613 Bestyrelsen 29. oktober 2015 Joachim Reinhard Danchell

16 Orientering om status for miljø

Indstilling:

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning:

Tiltrådt.

Sagsfremstilling:

Formålet med denne orientering er at give et overblik over de projekter, der er i gang på mil-jøområdet samt redegøre for de miljøkrav, der stilles til busserne ved udbud og effekten heraf.

1. Miljø ved udbud

For fortsat at opfylde målsætningen i Trafikplan 2013, stiller Movia en række krav til busser-nes miljømæssige performance via funktionskrav. Der stilles således ikke krav til en særlig teknologi, som f.eks. gasbusser, men krav til, at busserne overholder bestemte grænsevær-dier for udledningen. Kravene varierer en smule i mellem de forskellige udbudsenheder for at tage hensyn til det eksisterende materiel i enheden, forskellene i trafikbestillernes miljø- og klimamål, og eventuelle særlige betingelser såsom busoverdragelse.

Miljø er indtil A12 blevet vægtet med 15 pct. I A13 udbuddet med +Way blev vægtningen ekstraordinært sat op til 20 pct. I forbindelse med trafikplan 2016 vil en eventuel ændring af miljøkrav og miljømål også indgå.

2/9


Kravet til reduktion af CO2 tager udgangspunkt i udledningen per kørt km, mens udledningen af NOx og partikler bygger på grænseværdierne i EUs Euronormer. Lovkravet for nye busser er her Euro 6, som er det skrappeste tilgængelige – og en miljømæssigt betragtet meget ren bus. Kravet til brugte busser er i udgangspunktet Euro 5, medmindre det eksisterende bus-materiel er af en højere miljøstandard. I så fald følges denne højere standard. Støjkravet er specificeret i forhold til både ind- og udvendig støj. Den indvendige støjgrænse ligger på 72 dB (decibel), mens den ydre støjgrænse ligger på 76 dB for nye busser og 77 dB for brugte busser.

Herudover stilles krav til, at operatørerne har et certificeret miljøledelsessystem. Alle opera-tørerne har valgt at være miljøcertificeret i henhold til ISO14001, som er et internationalt an-erkendt miljøledelsessystem.

Kravene har betydet, at udledningen i 2014 for NOx, partikler og CO2 er reduceret med hen-holdsvis 63 pct., 78 pct. og 27 pct. i forhold til 2008.

Nedenstående graf viser forventede meromkostning i køreplantimeprisen ved de forskellige teknologier og den dertilhørende miljømæssig gevinst. Eksempelvis at en lejlighedsvis opla-det elbus, der ikke udleder CO2, NOx og partikler skønnes at koste mellem 7 pct. og 17 pct. mere, en tilsvarende dieselbus med 100 pct. BTL som drivmiddel reducere CO2 og NOX med ca. 80 pct. forventes at koste mellem 5 pct. og 11 pct. mere i driften.

3/9


Figur 16.1 Miljøforbedring vs. Prisændring for køreplantimeprisen

Note: Grafen viser den procentmæssige reduktion i forhold til en EEV-bus, som er niveauet umiddelbart under Euro 6. Den venstre grå søjle viser CO2-reduktionen, den midterste viser NOx-reduktionen, mens den højre viser partikel-reduktionen. Den grønne markering viser den procentvise stigning i køreplanprisen ved de forskellige teknologier. Den prismæssige ændring skal ses i forhold til den højre y-akse (grøn).

Kilde: Tilbud i Udbud A12 (udbudt oktober 2014). For elektricitet er der tale om supplerende viden.

2. Elbusser

Elbusser forurener ikke i nærmiljøet, men kun hvor elektriciteten bliver produceret. Miljøge-vinsten afhænger dermed af, hvordan elektriciteten er blevet produceret. Movia ser generelt på udledningen fra selve busserne og anser derfor kørsel med elbusser for at være CO2 neutral og fri fra NOx og partikeludledning.

Flere og flere busproducenter melder sig på markedet for elbusser, herunder også en række europæiske producenter.

02468101214161820

0102030405060708090

100

Pct.

redu

ktio

n

Pct. miljøforbedring (grå) vs. prisændring i pct. for køreplantimeprisen (grøn)

CO2 reduktion NOx reduktion PM reduktion

4/9


Nedlæggelse af linje 11A

Movia indkøbte ved udbud for Københavns Kommune ni stk. syv meter elbusser i 2009. Efter en del indkøringsvanskeligheder blev driften mere stabil, dog stadig med flere driftsproble-mer end normalt. Da passagertallet ikke nåede det ønskede niveau, besluttede Københavns Kommune i sommeren 2014 at indstille driften, og sætte busserne til salg. Movia hjælper Kø-benhavns Kommune med at finde købere til busserne, dog indtil videre uden held. Køben-havns Kommune ønsker at busserne afvikles senest med udgangen af 2015.

Forsøg med store elbusser

Med støtte fra Trafik- og Byggestyrelsens Center for Grøn Transport har Movia siden januar 2014 gennemført forsøg med to kinesiske elbusser fra BYD (Build Your Dreams). Forsøget gennemføres i samarbejde med DONG, Københavns Kommune og de to operatører Keolis og Arriva. Det samlede budget er på 9,1 mio. kr., hvoraf Københavns Kommune bidrager med 2 mio. kr., mens Movia bidrager med arbejdstid.

Busserne er 12 meter, svarende til størrelsen på en standard bybus. Formålet med forsøget er at samle viden om, og sætte fokus på, hvad der skal til for eventuelt at kunne indsætte et større antal elbusser i driften.

BYD elbusserne har været i drift fra tidlig 2014 og vil køre frem til ultimo 2015. Busserne er i drift på to linjer i Københavns Kommune, og testes på længere linjer i københavnsområdet i 2015.

De foreløbige resultater viser:

• Den gennemsnitlige rækkevidde er 230-260 km afhængig af hvilken rute busserne kører på. Om vinteren har der dog været dage, hvor rækkevidden har været betyde-ligt lavere.

• Det gennemsnitlige energiforbrug til fremdrift er 1,3 kWt/km og 0,3 kWt/km til op-varmning. Busserne anvender et dieselfyr til kabineopvarmning.

• Elbussernes elektriske drivlinje er driftssikker. • Busserne har været ude at køre ca. 60 pct. af de mulige kørselsdage. • Opstartsproblemer, service og nogle længerevarende, tekniske problemer tegner sig

for hhv. 50 pct. og 62 pct. af de aflyste kørselsdage. • Der har været visse udfordringer med indpasning af busserne i busoperatørernes

daglig drift, hvor der i nogle tilfælde har manglet chauffører, som var indøvet til at køre elbusserne.

5/9


• Chaufførerne er delt mellem de, som er meget begejstrede for at køre elbusserne, og de som synes, at bussens chaufførkomfort er ringere end almindelige dieselbus-ser.

• De fleste passagerer er meget begejstrede for at køre elbus, og værdsætter at køre med en bus, som ikke forurener. En del passagerer klager dog over, at det larmer for meget i bussen.

• Støjmålinger i busserne viser et støjniveau på 69,4-80,7 dB. Med et maksimalt støj-tryk på 82,8 dB. Støjmålingerne blev gennemført med passagerer i busserne. Til sammenligning er støjniveauet i en sammenlignelig dieselbus 66,8-68,9 dB med et maksimalt støjtryk på 79,0 dB.

Elbus mv. i Roskilde kommune

Roskilde kommune har afsat 800.000 kr. om året i 2015 og 2016 til at få mere miljø, bl.a. i form af en elbus. Fra marts 2016 erstatter Arriva en af deres nuværende bybusser i Roskilde med en natopladet elbus. Ligeledes erstattes eksisterende bybusser i Roskilde med nyere brugte busser fra andre kontrakter.

Lejlighedsopladte elbusser i Københavns Kommune

Københavns Kommune har sammen med Movia igangsat et projekt, med tilskud fra Trafik-styrelsen, hvor lejlighedsopladte busser testes i perioden 2016-2017 på linje 3A. Det sam-lede budget er på cirka 14 mio. kr. og der vil blive indkøbt eller leaset to driftsbusser og opsat ladestationer på baggrund af et EU-udbud, der forventes afsluttet i oktober.

I dette forsøg skal busserne ikke lades om natten, men undervejs i driften – formentlig på en-destationerne. Dermed forventes en større rækkevidde. Der er lagt op til, at opladningen fo-regår ved hjælp af pantograf, men der findes andre alternative tekniske løsninger, som også kan komme i spil (eksempelvis induktionsladning).

Nye puljer til elbusforsøg

Som en del af klimapakken under Finanslov 2015 etablerede den tidligere regering (S+R), SF og Enhedslisten en pulje til støtte af elbusser. Regeringen (V) lægger med finanslovsfor-slaget for 2016 op til at afvikle denne pulje. Energistyrelsen forventer dog at udmønte de 4 mio. kr. som er afsat i puljen i 2015. Det er muligt at søge om støtte til elbusser i to eksiste-rende puljer for elbiler. Administrationen har opmærksomheden rettet mod disse muligheder og forventer at ansøge om midler til nye forsøg.

6/9


3. Gasbusser

Tre naturgasbusser testes i samarbejde med Arriva, som har fået støtte fra Trafik- og Bygge-styrelsen til at gennemføre forsøget. Der testes nye MAN gasbusser, som har været i drift si-den medio juni og skal køre frem til 1. april 2017. Gasanlægget leveres af HMN gassalg.

Bortset fra få opstartsproblemer har busserne kørt upåklageligt, og er blevet positivt modta-get af chauffører og passagerer med et efter sigende mærkbart lavere støjniveau fra bussen. Arriva vil udarbejde løbende resultatafrapporteringer indeholdende generelle oplevelser samt data såsom gasforbrug. Naturgasbusser er dyrere i indkøb end dieselbusser og er erfarings-mæssigt dyrere i drift og vedligeholdelse.

Miljømæssigt er der en gevinst i form af oplevet mindre støj ved en ny naturgasbus i forhold til en ny dieselbus. Det miljømæssige potentiale er ”bionaturgasbusser”, dvs. gasbusser med opgraderet biogas.

I A13 som alene omhandlede linje 5A, vandt Arriva udbuddet med gasbusser med biocertifi-kat, som indsættes i 2017.

4. Eftermontering af partikelfiltre (NOx og partikler)

Miljøstyrelsen: Retrofit-forsøget

Miljøstyrelsen bevilgede i efteråret 2013 godt 6 mio. kr. til et forsøg med eftermontering af partikelfiltre på nyere dieselbusser (Euro 4, Euro 5 og EEV). Formålet var at opgradere bus-serne til et emissionsniveau, der modsvarer Euro 6-normen, som er et lovkrav for nye busser fra 1. januar 2014. Det samlede budget er på knap 12 mio. kr., hvoraf Københavns Kom-mune bidrager med 1 mio. kr., mens Movia bidrager med arbejdstid. Leverandørerne bidra-ger med resten.

Formålet med forsøget var at teste, om teknologien virker, og om der sker en reduktion af emissionerne fra busserne, herunder en reduktion af udledningen af ultrafine partikler. Pro-jektet var et samarbejde mellem Movia, Københavns Kommune, fire operatører og flere leve-randører af de tekniske løsninger. Der er blevet testet systemer fra tre leverandører, som er forskellige i teknologi, men med samme målsætning om reduktion.

Projektet er netop afsluttet. Forsøget viser, at opgraderingssystemerne virker, og at der er en stor miljømæssig gevinst herved i form af en betydeligt lavere partikel- og NOx-udledning.

7/9


Miljøstyrelsen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune: Luftpakken (NOx og partikler)

Folketinget har i 2014 bevilget 149 mio. kr. som en del af ”Ren luft til danskerne”. Luftpakken har fokus på at nedbringe NOx og partikelforureningen. Partikelforureningen skal primært nedbringes ved tiltag i forhold til brændeovne, mens NOx-forureningen tænkes reduceret ved at anvende cirka 74 mio. kr. på at implementere NOx reducerende efterbehandlingssystemer på busserne i Københavnsområdet, hvor NOx problemet er størst og hvor forureningen ikke overholder EU’s grænseværdier. EU har annonceret at bødeniveauet for København, såvel som for andre europæiske byer, vil være på ca. 100 mio. kr. om året.

I forlængelse heraf har Københavns- og Frederiksberg kommuner afsat henholdsvis 9 og 1,1 mio. kr., således at efterbehandlingssystemerne også indeholder en partikelreduktion i form af et partikelfilter med et såkaldt kombinationssystem.

De installerede efterbehandlingssystemer forventes at reducere udledningen til et niveau svarende til en Euro 6 norm for den enkelte bus.

En Euro 6 bus har en 80 pct. lavere NOx udledning og 50 pct. lavere partikelemission i for-hold til en EEV bus. I luftpakken består de involverede busser af Euro 3, 4, 5 og EEV busser, hvorfor den angivne procentreduktion skal anses som et minimum. Ud over selve efterbe-handlingssystemer, vil der også være en række kontrolmekanismer til at sikre, at udlednings-reduktionen leveres i hele systemets levetid.

Movia udbød efterbehandlingssystemet i 22 pakker i foråret. Det danske clean-tech firma Amminex vandt 21 ud af de 22 udbudte pakker, og dermed de pakker, der forventes igang-sat. Amminex står for at installere systemer på 288 busser, der drives af Arriva, Nobina og Anchersen, og omfatter: 1A, 2A, 6A, 8A, 10, 26, 30, 31, 32, 33, 36, 40, 66, 68, 81N, 92N, 95N, 150S, 173E, 300S, 330E og 350S. Keolis ønskede ikke at indgå aftale med Movia om deltagelse i dette arbejde. Operatørerne indgår aktivt i arbejdet. Skulle der være midler til rå-dighed i projektet, kan flere pakker og leverandører komme i spil.

5. Roskilde Kommune: BtL (Biomass to Liqued)

Som nævnt under punktet om elbusser har Roskilde Kommune afsat midler til miljø. Således har kommunen bestilt og kørt fra medio december 2014 med en 100 pct. iblanding af BtL i to af deres dieselbusser på linjerne 201A og 202A. Den pågældende BtL, der anvendes i Ros-kilde, er lavet på slagteriaffald og har en CO2 reduktion på 86 pct. i forhold til traditionel die-sel.

BtL er en ny slags biodiesel, der anses for at være en syntetisk diesel, idet brændstoffets ke-miske formel, bortset fra en svagt øget brændværdi, svarer til traditionel diesel og således

8/9


kan anvendes i de fleste dieselbusser helt eller delvist uden tilpasninger og i op til 100 pct. iblanding.

BtL er ikke at forveksle med ”traditionel biodiesel”, som kræver væsentlige tilpasninger af busserne for blot at køre på 1. generations råvarer, som f.eks. raps. Ved 2. generations bio-diesel som slagteriaffald er håndteringen yderligere kompliceret, da brændstoffet i bussen skal varmes for ikke at klumpe. Prisen er høj og iblandingsprocent ved 2. generation kan ikke komme højere end 30 pct.

6. Status for Movias ekstraordinære miljøsyn

Miljøsyn omfatter 13 Euro 2 og 268 Euro 3 busser, også selv om disse er opgraderet med partikelfilter eller NOx efterbehandlingsudstyr og således svarer til en Euro 5 bus. Antallet re-duceres yderligere ved udgangen af 2015 (til 3 Euro 2 busser og ca. 220 Euro 3) Euro 3 bus-ser skal gennemgå et årligt miljøsyn hos enten Applus eller Teknologisk Institut. Ved dette miljøsyn, som er skrappere end bussens normale periodiske syn, skal bussens udledning overholde grænseværdierne for partikler og NOx, som beskrevet i Movias miljøsynsmanual.

Movia gennemfører i 2015 godt 50 ekstraordinære miljøsyn om året, hvor operatøren om natten får besked om, hvilke specifikke busser, der skal synes dagen efter.

Forårets og sommerens 18 syn viser, at 72 pct. af busserne lever op til kravene. Der har væ-ret problemer på få konkrete garage anlæg, hvilket der er fulgt op på.

For køretøjer med en højere Euronorm end ovenstående gennemføres ikke miljøsyn, da disse busser via buscomputeren har en løbende overvågning af udledningen. For visse bus-ser aktiveres en alarm over for chaufførerne, mens de øvrige Euro 5, EEV og Euro 6 busser reducerer bussens motoreffekt i en grad, så bussen ikke kan anvendes i driften, men skal serviceres.

Arbejdet med at opdatere Movias miljøsynsmanual er sat i gang i forbindelse med Luftpakke-projektet, således at miljøsynsmanualen er i stand til at håndtere opgraderingen af Euro 4, 5 og EEV til Euro 6. Herefter vil der også blive lavet stikprøvemålinger på de i Luftpakken op-graderede busser og det samlede antal busser til test vil blive øget til over 100.

Økonomi:


9/9



Ingen.


Ingen.


Åbent.

Kommunikation:



Trafikselskabet Movia IT, Ressourcer og Service

1/5

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3151676 Bestyrelsen 29. oktober 2015 Simone Zarp

17 Orientering om Movias it-projektportefølje

Indstilling:

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen til efterretning.

Beslutning:

Tiltrådt.

Sagsfremstilling:

Administrationen orienterer hvert halve år om status på it-projektporteføljen. I denne oriente-ring inddrages tillige et relevant ekstrakt af FlexDanmarks statusorientering til egen besty-relse.

Tabel 1. Movias it-projektportefølje pr. 21. september 2015

Navn Formål Start Slut Status

Nyt realtids-system i Mo-via

Etablering af realtidsløsning i Syd og Vest samt vurdering af mulighe-den for at udskifte nuværende løs-ning i H med samme løsning, som drives og vedligeholdes af operatø-rerne.

01.03.2014 31.12.2016 Følger plan

Performance management – organisato-risk imple-mentering

Indførelse af Performance mana-gement i administrationen, inkl. le-delsesrapportering og opfølgning, med henblik på prioritering og op-følgning af ressourceforbruget.

01.01.2014 31.12.2015 Følger plan


2/5

Nyt værktøj til validering af elektroni-ske billetter

Indførelse af et effektivt og stan-dardiseret system til kontrol af elektroniske billetter.

01.09.2013 01.10.2015 Følger plan

Nyt ERP sy-stem

Forenkling af økonomisystemerne ved introduktion af Navision samt reduktion i de samlede omkostnin-ger.

01.03.2015 01.03.2016 Risiko for ny slutdato pga. Rej-sekort v. 5.2 inte-gration

Videreuddan-nelse og cer-tificering af buschauffø-rer

Opgradering og fuld anvendelse af den eksisterende platform "Vores Movia" til undervisning, træning og certificering

01.07.2015 01.01.2016 Følger plan

Sammenlæg-ning af movi-atrafik.dk og ekstranettet

Etablering af ny hjemmeside i for-bindelse med etablering af DOT. Hjemmesiden skal desuden være portal for dialogen med kommuner, regioner og operatører.

01.11.2014 01.04.2016 Følger plan

Udskiftning af Pc’er

Udskiftning af Pc’er med henblik på at opretholde driftsstabilitet

01.09.2015 01.04.2016 Følger plan

Administrationen har valgt at give bestyrelsen en separat og kortfattet status på to it-projek-ter, der er udvalgt med baggrund i en vurdering af projektets nødvendighed, strategiske vig-tighed og projektets samlede risikobillede:

Nyt Realtidssystem

Pilotdriften er i gang med to operatører. Den ene operatør er i fuld drift, den anden operatør er i gang med installation af løsningen, hvilket er to måneder senere end oprindelig planlagt. It-systemet er leveret, og realtidsinformationer modtages og behandles som planlagt.

Samlet implementering af realtid i Syd og Vest forventes gennemført i 2016. Dette forudsæt-ter indgåelse af tillægskontrakter med operatører i Syd og Vest.

Projektets samlede økonomi forventes at holde.


3/5

Nyt ERP system (økonomi-, HR og fakturasystem)

Projektet følger planen. De forberedende aktiviteter frem mod ibrugtagning af systemet forlø-ber godt. I denne periode arbejder projektet med test, uddannelse og datakonvertering. Pro-jektet er afhængig af dataleverance fra Rejsekort ver. 5.2 projektet, hvilket følges nøje.

Systemet forventes ibrugtaget 1. januar 2016.

Projektets samlede økonomi forventes at holde.

FlexDanmarks it-programmer

Drift og udvikling af Movia systemer til flextrafik varetages af FlexDanmark i Aalborg. Det samlede udviklingsbudget i 2015 til investeringer for FlexDanmark, inklusiv tilskud fra Trafik-styrelsen til Den samlede rejse, er 16 mio. kr. Movias andel er 4 mio. kr.

FlexDanmark arbejder efter fire overordnede strategier:

1. Den samlede rejse skal forbedre den kollektive trafik i de danske yderområder. 2. FlexDanmarks digitaliseringsstrategi skal gøre selvbetjening til en naturlig del af flex-

trafikken. 3. FlexDanmarks modulariseringsstrategi skal skabe leverandøruafhængighed og stan-

dardiserede snitflader til offentlige systemer. 4. FlexDanmarks optimeringsstrategi skal sikre, at de samlede transportomkostninger

altid er på et minimum.

Til hver strategi gennemføres en række konkrete it-projekter til strategiernes realisering.

Udviklingen af it-systemerne til flextrafik styres af en styregruppe for hver strategi, som be-står af medlemmer på tværs af trafikselskaberne, og den seneste rapportering blev forelagt FlexDanmarks bestyrelse 14. september 2015.


4/5

Tabel 2. FlexDanmarks IT-programportefølje

Program Budget 2015 Start Slut Status

Digitalisering 3,46 mio. DKK 11.03.2013 Ingen slutdato

Forsinkelser i projektet har medført eks-traomkostnin-ger til leveran-dør

Den samlede rejse 3,90 mio. DKK 11.03.2013 31.12.2017 Følger plan

Modularisering 2,49 mio. DKK 11.03.2013 Ingen slutdato Merudgifter til projektet Grund-pakken

Optimering 1,60 mio. DKK 11.03.2013 Ingen slutdato Følger plan

Projekter som kræver særlig opmærksomhed

Digitaliseringsprojektet FlexBorger fremhæves, fordi det er forsinket. Der er indgået kontrakt i forlængelse af et EU udbud og det bevirker, at forsinkelser i projekter medfører ekstraom-kostninger til leverandøren. Forsinkelserne har desuden afledte konsekvenser for Modulari-seringsprojektet Grundpakken.

Samlet er der varslet merudgifter på 1,4 mio. kr. for de to projekter. Dette får ingen konse-kvenser for Movia, da det håndteres via omprioritering inden for den samlede ramme.

Digitaliseringsprojektet FlexBorger fremhæves, fordi det er forsinket. Der er indgået kontrakt med Netcompany i forlængelse af et EU udbud. Kontrakten bevirker, at FlexDanmarks forsin-kelser i projekter medfører ekstraomkostninger til leverandøren. Forsinkelserne har desuden afledte konsekvenser for Modulariseringsprojektet Grundpakken.

Samlet er der varslet merudgifter på 1,4 mio. kr. for de to projekter. Dette får ingen konse-kvenser for Movia, da det håndteres via omprioritering inden for FlexDanmarks samlede ramme.

Gevinstrealisering i Movia

IT-projekter igangsættes på baggrund af en business case, der redegør for projektets formål, omkostninger og gevinster. Nogle gevinster realiseres i forbindelse med selve projektets gennemførelse, mens andre gevinster først kan realiseres efter it-løsningen er taget i brug. De gevinster, som realiseres i selve projektet, indgår i evalueringen ved projektets afslutning.


5/5

Gevinster, som skal realiseres efterfølgende, indgår i administrationens opfølgning, herunder med tilpasning af budgetter og årsværk.

Tabel 3. Afsluttede projekter siden sidste bestyrelsesrapportering, april 2015

Projektnavn Resultat Bemærkninger

Intranettet som arbejds-plads og videnportal

Standardsystem im-plementeret

Administrativ forenkling og automatisering. Intranet-tet skal skabe basis for forbedret vidensdeling i ad-ministrationen.

Brugervenligt MindKey (HR system)

Forenklet system er implementeret

Forenkling af det administrative HR system.

Sikker e-mail Sikker kommunikation til kommuner og regi-oner er etableret

Overholdelse af informationssikkerhedspolitik ved kommunikation med kommuner (Flextrafik).

Økonomi:

Ingen økonomiske konsekvenser.


Ingen.


Ingen.


Åbent.

Kommunikation:



Trafikselskabet Movia Flextrafik Administration, Trafik og Plan

1/4

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3152258 Bestyrelsen 29. oktober 2015 Jens Peter Langberg

18 Plan for handicapkørsel i julen 2015

Indstilling:

Administrationen indstiller, at orienteringen om planlægningen af handicapkørslen i julen 2015 tages til efterretning.

Beslutning:

Tiltrådt.

Sagsfremstilling:

Planlægning af julekørslen 2015

Turplanlægningen i 2015 vil ligesom sidste år foregå som på en ”normal” dag, hvor chauffø-rerne får turene tildelt en ad gangen planlagt i Planet-systemet.

Dette giver mulighed for en smidig og optimal planlægning af kørselsændringer foretaget ef-ter 22. december, da disse vil kunne planlægges smidigt uden manuelle rutiner. Turene kan placeres økonomisk optimalt, på samme måde som akutte planændringer håndteres på al-mindelige dage. Ture, der bestilles efter 22. december, vil således i vidt omfang kunne udfø-res uden ekstraudgifter, da man udnytter en kapacitet, der allerede er garanteret betaling for.

2/4


Information til kunderne

Der udsendes brev til Movia Flextrafiks ca. 21.000 kunder i handicapkørselsordningen angå-ende bestilling af dette års jule- og nytårskørsel i løbet af uge 45. Informationen lægges sam-tidig på Movias hjemmeside. Kommunerne samtidig opfordres til at lægge Movias informa-tion om julebestilling på deres hjemmesider.

Bestilling af julekørsel

Kunderne er ligesom de foregående år opdelt i to grupper efter hjælpemiddel, da dette er dimensionerende for vogntype.

Det medfører, at kunder, der i særlig høj grad har behov for fuldt udstyrede liftvogne, får ad-gang til at bestille kørsel én uge før øvrige kunder.

Bestilling af kørsel til den 24., 25., og 26., december 2015 forløber over to weekender, den 28., 29. november samt 5., 6. december 2015.

Bestillingen sker telefonisk på de særligt oprettede juletelefonnumre.

Åbningstiden i bestillingsweekenderne vil om lørdagen være fra kl. 08:00-21:00 og om søn-dagen fra kl. 08:00-18:00.

Der er planlagt forhøjet bemanding i kundecentret lørdag 28. november og 5. december, hvorimod der køres med almindelig bemanding søndag 29. november og 6. december 2015. Det er erfaringen, at der generelt er mange kald i ugerne efter bestillingsweekenderne, hvor-for bemanding forøges i uge 49 på linje med tidligere år.

Den udvidede åbningstid, samt den øgede bemanding på bestillingstelefonerne, sikrer, at alle kunder har rimelig mulighed for at få bestilt deres julekørsel.

Bestilling af anden kørsel

Såfremt kunderne ønsker at bestille kørsel til andre dage end 24., 25., og 26. december, kan de ringe på det normale bestillingsnummer. Det henstilles til kunderne, at kørsel i disse tids-rum bestilles senest fredagen før, da der erfaringsmæssigt er stort pres på telefonerne i jule-kørselsbestillingsweekenderne.

Trafikstyringen vil begge de to bestillingsweekender blive varetaget af FlexDanmark i Aal-borg.

3/4


Driftsafvikling

For at sikre en fornuftig afvikling af driften 24. december er to af Movias medarbejdere på ar-bejde i tidsrummet mellem kl. 08:00-16:00, og yderligere to medarbejdere på vagtfunktionen i FlexDanmark indtil kl. 02:00. Hos vagtfunktionen i Flexdanmark samles trafikstyringen for hele landet.

Afbestilling

Af vores informationsbrev til handicapkunderne, som udsendes i uge 45 fremgår det tydeligt, at der som vanligt, vil blive opkrævet et særligt afbestillingsgebyr på de kunder, som vælger at afbestille deres julekørsel henholdsvis 23. og 24. december.

På de særlige juletelefonnumre gives information til kunderne om den særlige afbestillingsre-gel.

Tabel 1. Regler for afbestilling af bestilt handicapkørsel tæt på jul

Afbestillingsregler

Afbestilling modtaget senest 22. december 2015:

Intet afbestillingsgebyr - egenbetalingen for turen slettes

Afbestilling modtaget 23.og 24. december 2015:

Kr. 100 i afbestillingsgebyr pr. enkelttur + egenbetaling for turen

Det særlige afbestillingsgebyr vil blive påført kundernes månedsfaktura, som udsendes me-dio januar 2016.

Vogne 24. december 2015

Med henblik på at få fastlagt julekørslen 2015, fremsendes der primo oktober et brev til alle vores operatører, hvor vi beder dem om at melde ind, hvor mange biler de enkelte operatører ønsker at stille med ud over det antal biler nogle af operatørerne kontraktligt er forpligtet til at stille med. Vi ved således først primo november, hvor mange vogne Movia har til rådighed i julen 2015.

Vi forventer at kunne tilbyde mindst det samme antal ture, som vi udførte sidste år, men det er langt fra nok til at opfylde alle kunders ønske om kørsel på et bestemt tidspunkt.

Kunderne må acceptere, at vi forsøger at fremsøge en kørsel inden for et større tidsinterval end vi plejer.

4/4


Økonomi:



Ingen.


Ingen.


Åbent.

Kommunikation:


politisk dokument uden resume · 2016-01-06 · politisk dokument uden resume trafikselskabet movia...

Documents