primus - mertzskoledanskguitarselskab.dk/wordpress/wp-content/uploads/2016/... · 2016. 4. 20. ·...

Guitarskole

J.K. Mertz

Oversat og bearbejdet afPeter Raabye og Jens Overbye

København, 2016

Guitarskolen er bearbejdet fra

J.K. Mertz: Schule für die GuitareTobias Haslinger's Witwe und Sohn, 1848.

af Peter Raabye og Jens Overbye.

Bearbejdningen bygger på den indscannede udgave i Boije av Gennäs' samling i Kungl. Musikalska Akademiens Bibliotek iStockholm.

Berarbejdningen er sat med PriMus v. 1.1 fra Columbus Soft og realiseret som .pdf-fil med PDFArchitect fra PDFForge.

ISBN 978-87-998449-3-7.

Filnavn: MertzSkole.pri Side 1

Oversætternes forord

Denne udgivelse er en del af en serie af oversættelser af guitarskoler fra det tidlige 1800-tal. Det er et forsøg på at finde tilbage til enklassisk guitarpædagogik. De gamle skoler er overraskende enige om, hvordan det gøres. De har været svært tilgængelig (gamle tryk,tyske, franske og italienske tekster), og vi har ønsket at gøre dem tilgængelige for dagens guitarpædagoger og andre interesserede.

Når man oversætter så gamle tekster har man en udfordring. Skal der oversættes fra tidens blomstrende, smukke, til tider poetiske sprogtil et tidstro dansk, og dermed opnås en "litterær" oversættelse? Eller skal man oversætte til et nutidigt sprog, så brugsværdien bliverhøjere? Vi har valgt at oversætte til brug i stedet for til "fint". Bøgerne er skrevet som praktiske vejledninger, oftest til selvstudium, ogde er stadig særdeles anvendelige til det. Derfor har valget været let!

Der er foreløbig udsendt en oversættelse af Carulli's L'harmonisation appliqée á la guitare, Carcassi's Vollständige Guitareschule in dreiAbteilungen og Legnani's Metodo per imparare a conoscere la musica e suonare la Chitarra. Og der er planlagt yderligere oversættelseraf Carulli, Molino og 2-3 mere.

Alle udgivelserne er til fri kopiering - mod behørig kildeangivelse. Projektet ville næppe kunne bære en kommercialisering. Vi stillermaterialet til rådighed på Dansk Guitarselskabs hjemmeside.

Peter Raabye og Jens Overbye,København, 2016.


Teoretisk del

Om nodesystemet

Noder (toner) skrives på fem linier, der kaldes et nodesystem. Noderne skrives også imellem linierne og over og under systemet.

noder på linierne noder mellem noder over systemet noder under systemet

linierne

e

g

h

d

f

f

a

c

e

g

a

h

c

d

e

d

c

h

a

g

f

e

Om noder

Der findes, selvom der er flere lyde i guitaren, kun syv toner, der hedder C, D, E, F, G, A og H. De resterende toner gentager dissenavne.

c

c

c

d

d

d e

e

e

e f

f

f

f g

g

g

ga

a

a

ah

h

h

En følge af otte toner f.eks. fra c til c, eller fra d til d, kaldes en skala eller en oktav.

8vo 8vo8vo 8vo

c

d

e

f

g

a

h

c

d

e

f

g

a

h

c

d

e

f

g

a

h

c

d

e

f

g

a

h

c

dAl musik for guitar bruger G-nøglen (violinnøglen), der er placeret ved G i systemet.

Guitaren klinger en oktav dybere end den er noteret, og det skrives ofte med et lille 8-tal på halen af G-nøglen (O.a.).

Bas ------------------------------------------------- Diskant ------------------------------------------------------------

E

A

D

G

H

E

Guitarens seks strenge

Bånd 0 1 3 0 2 3 0 2 3 0 2 0 1 3 0 1 3 5 7 8 10 12 13 15 17

streng streng streng streng streng streng

e

f

g

a

h

c

d

e

f

g

a

h

c

d

e

f

g

a

h

c

d

e

f

g

a

Skala over alle guitarens oktaver

Filnavn: MertzSkole.priSide 4

2

3

Øvelse

Om fortegn

Alle toner kan foranstilles følgende tegn. (kryds) forhøjer med en halv tone (et bånd tættere på lydhullet).Toner med skifter navn, idet stavelsen -is tilføjes.

OA: i originalteksten nummererer Mertz strengene omvendt! Her følger vi moderne konvention.

Streng Bånd

f

fis

a

ais

f

fis

g

gis

c

cis

e

eis

sænker en tone et halvt trin (et bånd tættere på hovedet). Toner med skifter også navn, idet der tilføjesstavelsen -es. Dog bruges as i stedet for aes, es istedet for ees og B i stedet for hes.

Streng Bånd

g

ges

h

b

e

es

a

as

d

des

g

ges

Når en tone på en løs streng forsynes med , spilles tonen på den næste dybere streng, et bånd dybere endtonen uden .

Streng Bånd

a

as

d

des

g

ges

h

b

e

es


Opløsningstegn, , returnerer toner med eller til deres oprindelige værdi.

Streng Bånd

c

cis

c

d

dis

d

a

ais

a

e

es

e

a

as

a

Dobbeltkryds, , hæver en tone med to halve trin (en hel tone), eller to bånd på guitaren.

Streng Bånd

c

cisis

f

fisis

Dobbelt-b, , sænker en tone med en hel tone, eller med to bånd på guitaren.

Streng Bånd

d

deses

f

feses

Ve. hånd Bånd

e

f

fis

g

gis

a

ais

h

c

cis

d

dis

e

f

fis

g

gis

a

ais

Ve. hånd Bånd

h

c

cis

d

dis

e

f

fis

g

gis

a

ais

h

c

cis

d

dis

e

Samlet skala


Ve. hånd Bånd

e

f

ges

g

as

a

b

h

c

des

d

es

e

f

ges

g

as

a

b

Ve. hånd Bånd

h

c

des

d

es

e

f

ges

g

as

a

b

h

c

des

d

es

e

Noder

Pauser1/1 1/2 1/4 1/8 1/16 1/32 1/64

helnode halvnode fjerdedels- ottendels- sekstendels- toogtredivte- fireogtresinds-node node node delsnode tyvendels node

Node- og pausetegn

(Idag meget usædvanligt! O.A.)

2 takter 3 takter 4 takter 5 takter 6 takter 7 takter 8 takter

Pauser på flere takter

etc.

Pauser på flere takter


Om forholdet mellem nodelængder

Om punkterede noder

En punkt efter en node tillægger noden det halve af dens oprindelige værdi.

Notation

Udførelse


2 3

4

1

2

1

To punkter efter en node betyder, at der skal tilføjes yderligere tid svarende til det halve af den tilføjelse førstepunkt giver.

Eks.

Udførelse

Om trioler og sekstoler

En triol tæller samme tid som to toner med samme værdi.

En sekstol tæller samme tid som fire toner med samme værdi.

Om taktarter

Der findes to typer af taktarter i musik: lige og ulige.

Guitar

Hel takt (4/4) takteres således: 2/4 takteres således:

Lige taktarter

Alla breve () takteres som 2/4, med to slag, selvom der er fire slag i takten.


Guitar

3/4 takteres således:

3/8 takteres som 3/4.

6/8 har seks ottendele, tælles på to slag, 3 på nedslag og 3 på opslag.

3

2

1

Ulige taktarter

Taktopdeling markeres med lodrette streger:

Eksempler på lige taktarter


Eksempler på ulige taktarter

Om intervaller

Afstanden mellem to toner kaldes et interval. Intervaller har latinske navne.

Sekund terts kvart kvint sekst septim oktav

c

d

c

e

c

f

c

g

c

a

c

h

c

c

Hvis der er fra grundtonen op til en tone er en stor terts, siges der at være tale om en dur-toneart. En stor terts består af fire halve toner,eller to hele.

Fire halve toner storterts

c

cis

d

dis

e

Hvis der fra grundtonen op til en tone er en lille terts, siges der at være tale om en mol-toneart. En lille terts består af 3 halve toner, eller1 hel og en halv tone.

lille terts stor terts lille terts

tre halve toner C-durskala a-molskalaa

ais

h

c

e

c


Idet skalaen falder i 12 halvtonetrin, hvor hver kan være starten på en dur- eller en mol-skala, må der være 12 dur- og 12 mol-tonearter.

Hver durtoneart har en parallel moltoneart, der benytter de samme fortegn

Durtoneart

ParallelleMoltoneart

7

Dur

Par.Mol

Oversigt over de 24 tonearter

Bemærkning: Det er ikke nødvendigt, at begynderen spiller akkorderne i denne tabel, idet grebene for visse tonearter er vanskelige, ogtidsrøvende at øve. Meningen med tabellen er at man kan lære de korrekte fortegn for de forskellige tonearter.

Forklaring på almindeligt brugte tegn og visse italienske ord

Adagio langsomtAndante passende langsomtAndantino mellemting mellen Adagio og AndanteAffettuoso med følelseAgitato bevægetAllegro levende, hurtigtAllegretto langsommere end allegroAmoroso sart, med kærlighedAnimato levende; con anima sjælfuldtAssai meget, Allegro assai meget hurtigtA tempo i det tidligere tempoBis gentagetBrillante skinnendeCon brio brusendeCadenza afslutning, mellemspilCalando aftagendeCantabile sangbartCapriccio et stykke i fri formCoda hale, afslutningCon espressione udtryksfuldtCon fuoco ildfuldtCrescendo med tiltagende styrke, stigendeDa capo fra begyndelsenDal segno igen fra tegnet .Decrescendo med aftagende styrke, aftagendeDiminiuendo det samme som decrescendoDolce, con dolcezza blidt, blødtEspressivo udtryksfuldtFinale afslutningFine slutForte stærk, kraftigtFortissimo meget kraftigtFurioso Heftigt


Giocoso legendeGiusto, tempo giusto passendeGrave langsomt, højtideligtGrazioso, con grazia værdigt, kærligtLamentabile klagende, vemodigtLargo meget langsomt (langsommere end Adagio)Legato bundentLeggiero letLento mageligtLoco at spille tonerne på deres sted og ikke i deres visning/Applicatur ???Lugubre sørgeligt, klagendeMaestoso majestætisk, med værdighedMa non troppo men ikke for megetMarcato med eftertrykModerato passende hurtigtMolto megetMorendo døende, aftagendeMoto, con moto bevægetNon tanto ikke megetNon troppo ikke for megetPerdendosi aftagendePiano stillePianissimo meget stillePiacere vilkårligt, efter ønskePiacevole passendePiu mere, piu presto hurtigerePoco, un poco lidtPoco piu lento lidt langsommerePresto hurtigt, prestissimo meget hurtigtQuasi næsten, quasi allegretto næsten hurtigtRallentando med aftagende hastighedRisoluto bestemt, med fasthedRitardando med aftagende hastighedScherzando legendeSemplice enkeltSempre altidSostenuto tilbageholdtcon spirito med sjæl, levendeTenuto tilbageholdtVivace levendeVolta 1ma volta prima, første gangVolta 2da volta seconda, anden gang fermat, tegn for at holde tonen lidt viser at toner skal bindes sammen

ForkortelserAd. Adagioad lib ad libitumcal. calandocresc. crescendo (kan også skrives som et meget langtrukket <)decresc. decrescendo (kan også skrives som et meget langtrukkent >)dim. diminuendodol. dolceespress. espressivoten. tenuto betyder ved to ens toner, at der kun skal anslås en gang, og tonen holdes svarende til begge værdier.

over en enkelt node betyder at den fremhæves, spillesmarcato.r rinforzando


Praktisk del

Grundregler for fingersætning for venstre hånd

Disse øvelser er vigtige for alle guitarister, for uden dem opnås ingen kraft, ingen renhed eller bevægelighed. Det er derfor nødvndigt atøve disse for et fuldt og ensartet stærkt anslag.Bemærkning: Reglen i flere guitarskoler om at sætte højre lillefinger på dækket af guitaren er aldeles fejlagtigt, fordi det forhindrer enskøn og hel tonedannelse.

Første regel

Når to toner skal spilles samtidigt anslås den med p med tommelen og den med i med pegefingeren.

Her har originalen tegnene for tommel og for pegefinger, men det bruges sjældent nu. OA.1.

i i i i i i i i

p p p p p p p p

i i i i i i i i

p p p p p p p p

i i i i i

p p p p p

2.

i i i i i i i i

p p p p p p p p

i i i i i i i i

p p p p p p p p

i i i i i

p p p p p

Anden regel

Når tre toner skal spilles samtidigt, spilles den dybeste med tommelen og de to høje med pege- og langfinger (i og m).

Eks.

m ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------i ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

p ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Tredie regel

Når fire toner skal anslås samtidigt, spilles den dybeste med tommelen og de tre høje med pege-, lang- og ringfinger (p, i, m og a).

Eks.

a ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------m ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------i ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

p ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


Fjerde regel

Når flere toner skal spilles på samme streng, skal de anslås med skiftende fingre. Tallene ved noderne fortællerhvilken streng ( betyder løs streng), og tegnene p, i, m og a repræsenterer tommel-, pege-, lang- og ringfinger.

1. i m i m i m i m i m i m i m i m i m i m i m i m

4

i m i m i m i m i m i m i m i m i m i m i m i m i

Øvelser i vekselslag

2.

i m i m i m i m i m i m

3.

i m i m i m i m

4.

i m i m i m i m

5.

p i p i p i p i p

6.

p i p i p i p i p

7.

p i p i p i p i p

8.

i p i p i p i p i p i p i


Daglige øvelser

Følgende daglige øvelser på G, H og E-strengene er til at øve ensartethed i anslag. Disse øvelser er meget nyttige og skal øves op fradet aller langsomste til det hurtigste.

Øvelser på G-strengen

1. p i p i p i p i

5

p p

m i p i

2.

p m i p m i p m i p m i

5

p

m i a m p i

3.

p m i m p m i m

3

6

m i a m i m i i p

4.

p p p p

m i m i m i m i

5


5.

p p p p

m i m i m i m i m i m i

5

6.

p

m i m i m i m i

3

6

Øvelser på H-strengen

1. p i p i p i p i

5

2.

p m i pm i pm i p m i

5


3.

m i m m i m

3

6

4.

p p p p

m i m i m i m i 5

5.

p


5

6.

p p p p

m i m i m i m i 3

6


Øvelser på E-strengen

1.

p i p i p i p i p i p i p i p i

5

p i p i p i p i p i p i p i p i

9

p

2.

p m i p m i p m i p m i p m i p m i p m i p m i

5

9


3.

p m i m pm i m p m i m pm i m

4

7

10

4.

p p p pp p p

m i m i m i m i

5

9

5.

p p p p p


p p p

5

9


6.

p p p p

m i m i m i m i

4

7

10

Arpeggioøvelser for højre hånd

1.

p i m p i m

p i m

2.

p m ip m i

3.

p i m i p i m i

4. p m i m

5.

p

mi i


6.

p

7.

p i m a m i

8.

p i m i a i m i

9.

p ama i ama

10.

pami pima

11.

p i m a

3

5

7


12.

p i m a m i p i

3

5

7

13.

p p

p i m a m i p i m p i m

3

5

7


14.

p i m a i m i p p

3

15. a m i p

3

Øvelser i dur- og molskalaerne

Bemærk: Fingersætningerne for højre hånd for C-dur gælder også for de følgende skalaer.

C-dur

Venstre hånd

p i m i m i m i m i m i m i m i m i m i m i m i m i m i

5

p

a-mol

p i m i m i m i m i m i m i m i m i m i m i m i m i m i

5

p

Venstre hånd


G-dur

5

e-mol

5

D-dur

------ -----------------

5

h-mol

5


A-dur

5

fis-mol

5

p

E-dur

5

cis-mol

5


F-dur

5

d-mol

-- --------------------------

5

B-dur

------ -------

5

g-mol

5

p


Es-dur

5

c-mol

5

p

As-dur

5

f-mol

5

p


Om forsiringer

Det lange forslag vises med små noder, og gælder halvdelen af den følgende nodes værdi.

Notation

Udførelse

Det korte forslag skrives også som en lille node, men med streg over halsen. Den tæller en fjerdedel af værdien af den efterfølgendenode.

Notation

Udførelse

Praltriller skrives med dette tegn: .

Notation

Udførelse


Mordent eller dobbeltslag skrives med dette tegn:. Den udføres med tre, fire, fem eller seks toner, afhængigt af, hvor den står.

Notation

Udførelse

5

Triller skrives.

Notation

Udførelse

i p i p i p i p i p i p i p i p

Om legato (bundne toner)

Når to toner forbindes med en bue , skal de sløjfes sammen. Man spiller den første tone og flytter hurtigt fingeren på venstre hånd,så venstre hånd anslår den næste tone. (eksempel A). Er der imidlertid flere bånd op til næste tone, trækkes fingeren på venstre hånd letover strengen til næste tone (eksempel B).

A

B


Når to ens toner er sløjfet sammen, anslås den anden ikke. Men tonen holdes.

A

B


Øvelsesstykker

1.

2.

Andante

5

10

15

20


3.

4

7

10

12

14

4. Andante

6

12

Rit.


5. Moderato

5

6. Andante

6

11

7. dol.

Cantabile

---

6

Fine

12

rit. al Fine


8. Allegretto

7

14

21

27

9. AdagioRomance

8

* *

14

* her foreslår Mertz at bruge tommelen på venstre hånd.


10. Andantino

6

11

11. Allegretto

8

15

12. Moderato

5

dol.

11


13.

Tempo di marcia

6

1. 2. 12

14. Cantabile

6

11

* Her foreslår Mertz at bruge tommelen på venstre hånd.*

15.

7

------

13

19

Slut

ISBN 978-87-998449-3-7.

primus - mertzskoledanskguitarselskab.dk/wordpress/wp-content/uploads/2016/... · 2016. 4. 20. ·...

Documents