privatboligen 0415 web

Nr. 4 2015

Bladet til bestyrelser i andelsbolig- og ejerlejlighedsforeninger

Spar pengepå energien

er jereS ejendom vinterklar

vedligeholdelSeS-plan er vigtig

indvendig efteriSolering

Energibesparelse

Spar penge på energien 4

Indvendig efterisolering 6

Er jeres ejendom vinterklar 8

Som en fugl over storebælt 10

Professionel Teknisk Management ogEnergioptimering af varmecentraler 12

Radon, hvad skal vi gøre 16

Derfor er vedligeholdelsesplan vigtig 19

Servicenøglen 21

I dette nummer af PrivatBoligen

Se i øvrigt vores hjemmeside www.eurogp.dk, hvor I kan se hvilke områder, vi er jeres ideelle leverandør.

NB: Vi har også en afdeling på Sjælland (Gladsaxe)

Overskovvej 27 8362 HørningTlf. +45 86 51 21 16 Fax +45 32 12 21 16

[email protected] www.eurogp.dk

ContainervaskDørtelefonerIndgangspartier samt vinduer i aluminiumUnderjordiske affaldsøer og affaldsøer på jorden

Jysk firma men landsdækkendesom blandt andet tilbyder følgende:

Affaldsøer over og under jorden

Peter Maler A/S er blevet total entreprenør, og vi kan nu påtage os alle former for arbejde i Deres forening.

Garanti for godt håndværk

Ring til Peter Maler A/S 3810 3280www.peter-maler.dk

Murerarbejde•Tømrerarbejde•VVS-arbejde•Blikkenslagerarbejde•Malerarbejde•Elarbejder•Kloakarbejde•Gulvarbejde•Snedkerarbejde•Rådgivning•

Peter Maler A/S

Godthåbsvænget 14A, 2000 Frederiksberg, telefon 3810 3280

Naturskifertage & tegltage

. Facaderenovering

. Betonrenovering

. Flade tage

. Stålpladetage

. Eternittage

. Tegltage

. Døre og vinduer

Navervej 30, 4000 Roskilde, tlf. 4675 5970

www.falk-tag.dk

• Bygningsrenovering• Ugentlige statusbreve med billeder og tekst• Naturskifertage og tegltage• Medlem af Dansk Håndværks Garantiordning• Vi er udvalgt af Bygningskultur Danmark• Vidende og fagligt dygtige håndværkere• Familievirksomhed i over 30 år

[email protected]. 4675 5970

For inspiration og referencerwww.falktag.dk

Vi er specialister oG kaN tilByDe FølGeNDe:

2 · Privatboligen

Med en energirenovering kan der være mange penge at spare allerede fra første dag. Hos Merkur

Andelskasse kan lånet tilpasses besparelsen, så jeres udgifter ikke stiger i forbindelse med renoveringen, og

falder, når investeringerne er betalt.

Vi samarbejder med energiselskabet NRGi om at lave en professionel vurdering af, hvilke tiltag der bedst kan

betale sig, og vi hjælper jer gennem hele forløbet. Det gør det nemt og overskueligt at investere i en grønnere

fremtid med en lavere energiregning.

Merkur arbejder som pengeinstitut, for et samfund der kan bære langt ud i fremtiden både for mennesker og

natur. Som kunde bidrager du til den omstilling. Kontakt os og få en uforpligtende snak. Vi har afdelinger i Kø-

benhavn, Aarhus, Odense og Aalborg.

Ring til os på 70 27 27 06

Energibesparelse uden huslejestigning

KØBENHAVNVesterbrogade 40, 11620 København V

[email protected]

AALBORGBispensgade 16, 1

9000 [email protected]

ODENSEMageløs 12, 1 tv5000 Odense C

[email protected]

AARHUSSct. Clemens Torv 17, 1

8000 [email protected]

Lånet tilpasses besparelsen,

så huslejen ikke behøver at stige

i forbindelse med renoveringen.

Fladskærmene kører selv om vi ikke ser fjernsyn eller også står de stand by og bruger strøm. Det samme gælder for compu-tere, tablets, smartphones, spil-konsoller og musikanlæg. En ny undersøgelse fra DONG Energy viser, at underholdnings- og kommunikationsteknologierne nu bruger næsten lige så meget strøm som madlavning, køl-frys og tøjvask i hjemmet. Undersø-gelsen viser, at der gennem de seneste 10 år har været nogle markante ændringer af strøm-forbruget. For 10 år siden stod underholdning og kommunika-tion for 26% af det samlede for-brug i en villa. I dag er vi oppe på 39%, og i lejligheder er tendensen endnu mere tydelig. Her kan for-brug til de sjove ting udgøre helt op til 50% af elregningen. Hvis man vil undgå overflødigt elfor-brug til underholdning og kom-munikation, så kan det betale sig bruge bærbare computere eller tablets i stedet for stationære, der bruger dobbelt så meget strøm som bærbare. Og forskellen er endnu større ved brug af tablets. Husk også at indstille strømsty-

SPar Pengepå energienelforbrug til kommunikation og underholdning

fylder mere og mere på elregningen. Men med små tiltag kan man undgå overflødigt forbrug.

ringen, så computeren går i sleep mode efter 10-15 minutter uden brug. Hvis du skal købe nyt, kan det betale sig at gå efter det blå Energy Star-mærke, der er din garanti for, at computeren er blandt de mest energieffektive på markedet. Besparelsen vil typisk ligge på 110-125 kr. om året. Et andet besparende tiltag er at slukke på afbryderne, når trådløse musikanlæg og spil-konsoller ikke er i brug. I værste tilfælde kan det koste op mod 2000 kr. om året, hvis en spil-konsol er konstant tændt. Sluk også for kontakten, når du tager mobilen eller tabletten ud af op-laderen. De lidt ældre opladere bruger strøm, selvom mobilen er fjernet. Med elspareskinner kan du være sikker på, at dine ap-parater er helt slukkede og ikke bruger standby-strøm. Skinnen kan bruges til pc, skærm, prin-ter, modem, router, højttaler, tv, dvd, musikanlæg og spilkonsol-ler. I en typisk husstand med to voksne og et eller to børn er der op til 800 kr. at spare om året på standby-strøm.

Er der teenagere i husstanden, så er der helt sikkert også poten-tiale for at spare på strømmen. De er nemlig nogle af hjemmets store energislugere. De bruger cirka 20 procent mere el og 10 procent mere vand end resten af familiens medlemmer. Heldigvis er der mange måder at hjælpe dem med at skære ned på for-bruget uden, at de behøver at gå på kompromis med sin komfort og livsstil. Hvad angår de unge, så er det mest effektive at sætte

ind over for overdreven tøjvask og badning. Det giver gevinst på regningen, reducerer risikoen for allergi og tør hud, og tager hen-syn til vores miljø. Og igen er det vigtigt at holde øje med forbrug til standby.

Spar på andet forbrugHvad så med forbrug, der ikke handler om kommunikation og underholdning? Her er der også stort potentiale for at finde be-sparelser, og der sker især me-get på belysning. De nye LED-pærer kan spare dig for helt op til 90% af dit forbrug i forhold til de gamle glødepærer, og der er også en pæn besparelse ved at udskifte sparepærer med LED. Besparelsen kommer især i kraft af LED-pærernes lange levetid. Afhængig af kvaliteten holder de helt op til 25 år og koster som regel mellem 100 og 300 kr styk-ket. Til sammenlingning holder en sparepære 6-10 og en halo-genpære cirka to år.

Du kan således spare cirka 100 kr om året for hver 60 watt glø-depære, du skifter ud med en

A+mærket LED pære. Det kan hurtigt blive til mange penge. Hvis du skifter tre 20 watt halo-genpærer ud med 15 watt spare-pære er der også cirka 100 kr at hente om året.

• Der er også noget at tage fatpå ud over belysningen. Skru godt ned for den elektriske gulvvarme og håndklædetør-rere i sommermånederne – det er et par af hjemmets store strømslugere. Fyld vaskema-skinen op inden den tændes. Vask hellere tre fyldte maski-ner i stedet for 6 halvfyldte maskiner. Det betaler sig at købe A++ eller A+++ hvis du skal udskifte en mere end fem år gammel opvaskemaskine. Besparelsen er på næsten 700 kr om året.Tøjvask ved lavest mulig temperatur. Oftest er det nok at vaske kulørt ved 30 grader. Hvis du bruger tør-retumbler, hvor tøjet i forve-jen er centrifugeret ved 1600 omdrejninger i stedet for ved 1000 omdrejninger kan du spare cirka 280 kr om året. Du kan spare på varmereg-

Morten KidalSenior Press AdvisorDONG Energy

4 · Privatboligen

ningen ved at skrue ned for varmen derhjemme. Skruer du for eksempel temperatu-ren ned fra 21 til 20 grader, kan du spare op til 5 % på dit varmeforbrug. Hvis du tænder din opvaskemaskine en gang mindre over 14 dage, sparer du cirka 100 kr. om året. Brug din brødrister frem for ovnen til at varme dit brød op med. Hvis du gør det to gange om ugen, sparer du cirka 200 kr. om året. Hold øje med tempe-raturen i dit køleskab og din fryser, de skal være henholds-vis +5 grader og -18 grader. Du bruger 2-5 % ekstra energi pr. grad, der er koldere end den nødvendige temperatur. Når du skal tø mad op, så udnyt kulden fra det frosne mad ved at tø maden op i køleskabet. For eksempel svarer kulden fra et kilo frosset kød til cirka en times strømforbrug i køle-skabet. Hvis du afskaffer din clockradio og bruger din mo-

biltelefon som vækkeur i ste-det for sparer du cirka 100 kr. om året. I det hele taget hand-ler energibesparelser om gode vaner og om at være opmærk-

som på dit forbrug. Det kan den gratis app ”Min energi” fra DONG Energy være med til. Med en bliver det nemt at holde øje med dit el- og/el-

ler naturgasforbrug, du kan se, hvor dit forbrug ligger ift. Gennemsnittet og tjekke dit standby-forbrug af strøm. Og så er der flere gode sparetips.

Se i øvrigt vores hjemmeside www.eurogp.dk, hvor I kan se hvilke områder, vi er jeres ideelle leverandør.

NB: Vi har også en afdeling på Sjælland (Gladsaxe)

Overskovvej 27 8362 HørningTlf. +45 86 51 21 16 Fax +45 32 12 21 16

[email protected] www.eurogp.dk

ContainervaskDørtelefonerIndgangspartier samt vinduer i aluminiumUnderjordiske affaldsøer og affaldsøer på jorden

Jysk firma men landsdækkendesom blandt andet tilbyder følgende:

Dørtelefoner og overvågningssystemer

Privatboligen · 5

Kolde ydervægge i det ældre byg-geri koster på varmeregningen og giver kuldenedslag. Derfor er der ofte et ønske om at efteriso-lere disse vægge. Men erfaringer har vist, at der i mange tilfælde opstår skimmelvækst bag isole-ringen, som kan give anledning til indeklimagener. Denne ar-tikel handler om, hvordan man kan isolere uden risiko for skim-melvækst.

Kan man isolere udvendigt?Hvis det overhovedet er muligt – praktisk, økonomisk og med tilladelse fra kommunen – at udføre en udvendig isolering,

Indvendig efterisolering - risiko for skimmelvækst

Renovering • Ny- og ombygning • Byggestyring • Kalkulation Klima & Energi • Gårdrenovering • Tilstandsvurdering

arkitekter maa.Carl Jacobsens Vej 16,

opg. 11, 3. sal, 2500 Valbytlf: 3630 1898

DS/EN ISO 9001:2008 BEC • Byggerating A

[email protected]

er det langt at foretrække. Ved udvendig efterisolering bevarer man den ”tunge” mur ind mod boligen, som nu bliver varm og tør, og dermed er risikoen for fugt og skimmelvækst fjernet. Derudover bliver kuldebroer isoleret og dermed fjernet. Ofte er det dog ikke muligt, og så må man isolere indvendigt.

Hvad er forudsætningerne for indvendig isolering?

Først skal man undersøge mu-ren udvendigt. Hvis der er tale om stueplan skal man sikre sig, at der ikke er opstigende grundfugt i murværket til det niveau hvor-

fra man vil isolere eller terræn-fald ind mod bygningen. Muren skal i det hele taget være tør. Det betyder, at man skal undersøge, om der er revner og afskalninger i murværket, eller om der er an-greb af murbier, hvilket ses som huller i fugerne. Kort sagt – der må ikke isoleres indvendigt på en opfugtet mur.

Dernæst skal man undersøge muren indvendigt. Hvilken ma-ling eller beklædning er der på væggen? Er der skimmelvækst udenpå eller bag beklædninger. Hvad er fugtigheden i væggen. Er det et rum, hvor luftfugtigheden i perioder er høj fx med dug på

vinduerne? Ved høj luftfugtighed kan det være nødvendigt at gen-nemføre andre tiltag, som for ek-sempel at øge temperaturen, lufte mere ud, sørge for at fugt ledes ud af badeværelse og køkken.

I en etageejendom kan der godt efterisoleres indvendigt individu-elt i enkelte lejligheder også uden, at alle i rækken af lejligheder gør det, og hver beboer kan vælge sin egen metode. Men for ejendom-me, der har generelle fugt- og skimmelproblemer i fx et værelse med en kold u-isoleret gavl, kan det være billigere at få udført et samlet isoleringsprojekt i alle be-rørte lejligheder.

Indvendig efterisolering skal udføres på helt ren vægflade. Det betyder, at al gammelt tapet, kli-ster og evt. skimmelvækst skal være renset af, inden der isoleres.

Efterisolering af bindingsværk og halvstensmure frarådes ge-nerelt. Hvis man gerne vil efter-isolere sådanne ydervægge bør man konsultere en fugtteknisk ekspert, som kan vurdere, om det kan udføres uden risiko for skim-melvækst og for fugtskader på ydermuren.

Efterisolering af kældre fra-rådes også, idet der her er både indtrængende fugt udefra og som regel opstigende grundfugt. Især hvor der er erhverv eller evt. tidligere godkendt beboelse er der ofte et ønske om indvendig efterisolering. Men erfaringer vi-ser, at det ofte giver anledning til

Af Anne Pia Koch, Seniorkonsulent, Teknologisk Institut, Byggeri og Anlæg

6 · Privatboligen

EJENDOMSSERVICE• Fejning af udearealer• Græsslåning og hækkeklipning• Beboerkontakt• Glatførebekæmpelse• Tilsyn• Rydningsopgaver• Vicevært/varmemesterservice

JAGTVEJ 113 H · 2200 KØBENHAVN N · TLF. 45 88 25 12 · [email protected]

RENGØRING• Vask af trapper• Hovedrengøringsopgaver• Rengøring af vaskerier• Vinduespolering• Rengøring af lejligheder• Polish behandling• Graffi tibekæmpelse

kraftig skimmelvækst. Så her gør man bedst i at undvære al form for beklædning og male direkte på puds med en diffusionsåben maling fx en silikatmaling til in-dendørs brug og acceptere, at der er behov for en løbende vedlige-holdelse af malerbehandlingen, hvis der er fugt og/eller saltud-fældninger i murværket. Ikke alle malinger, der markedsføres som diffusionsåbne malinger, er dog reelt tilstrækkelig diffusionsåbne.

Hvad viser erfaringerne?Tidligere blev der isoleret med cellutexplader, som ofte blev sat op uden på de tapetserede vægge enten direkte eller på lister. Det må man ikke mere, da de er brandfarlige. Manglende viden om konsekvenserne af at udføre indvendig isolering førte til, at der blev isoleret på mure, der var fugtige, og pladerne blev sat op uden dampspærre og ofte med et godt lag næring bagved i form af tapet og klister, så skimmel-svampene havde noget at leve af. Vi ved nu, at der kan være sær-deles kraftig skimmelvækst bag disse plader.

Generelt er det sådan, at man ikke tidligere har været opmærk-som på forudsætningerne for at udføre indvendig isolering, og der har ikke været fokus på at vælge hensigtsmæssige materia-ler og metoder.

Størst risiko for skimmelvækst har man, når isoleringen består af lag på lag af forskellige materialer med luft imellem. Når rumluft med den fugt, der nu er i rum-met, passerer isoleringslaget og afkøles mod den kolde oprinde-lige ydervægsflade, stiger luftfug-tigheden i hulrummene imellem lagene. Der opstår da i nogle til-fælde så høj en overfladefugt dvs. mere end 75 %, så skimmelsvam-pene kan spire og vokse. Hvis den oprindelige tapet sidder bag isoleringen, kan tapetet opsuge og holde på fugten samtidig med at tapet og klister er god næring for svampene. Man kan altså ikke nødvendigvis se skimmelvæksten på den isolerede vægflade, men

man skal åbne helt ind til den oprindelige ydervæg, og så sid-der skimmelsvampene skjult der bag ved.

Erfaringerne viser, at selvom skimmelsvampene sidder skjult bag isoleringen, kan de påvirke indeklimaet betydeligt, primært ved de flygtige kemiske stoffer, som svampene udskiller, når de er aktive.

Hvilke materialer findes?Der findes flere forskellige ma-terialer til indvendig efterisole-ring og flere er under udvikling. Hvilket materiale man vælger kan afhænge af de individuelle forhold. Der er tre hovedtyper:• Traditionelle forsatsvægge op-

bygget med skumplast eller isolering mellem lægter af stål eller træ, dampspærre og en pladebeklædning.

• Kapillaraktive plader• Hårde isoleringsplader med

lukket porestruktur fx celleglas

HvIlKe Metoder fIndeS?

Traditionelle forsatsvægge kan give stor risiko for skimmel-vækst, hvis ikke arbejdet udfø-res rigtigt. Der er en grænse for, hvor tyk isoleringen må være, for jo tykkere isoleringslaget er, jo koldere bliver den oprindelige ydervægsoverflade, og jo større er risikoen for kondensdannelse med efterfølgende skimmel-vækst. Der anbefales derfor max 100 mm isolering. Der skal altid være en tæt dampspærre, som tapes i alle overlæg og fuges i alle kanter. Herpå opsættes pladebe-klædninger.

Isolering med traditionelle for-satsvægge frarådes på bindings-

værk, letklinkerbeton, porebeton og halvstensteglmur, fordi disse ydervægge regnes for fugtige i perioder.

Kapillaraktive plader opsættes på rengjort og helt plant underlag ved fuldklæbning. Pla-derne kan suge fugt til sig, og afgive fugten igen under forud-sætning af, at den indvendige overflade ikke behandles med diffusionstætte materialer. Der må fx ikke malerbehandles med tæt maling, opsættes tapet eller vægplader. Der skal males direk-te på isoleringsmaterialet med en diffusionsåben maling fx silikat-maling til indendørs brug efter producentens anvisning. Denne form for isolering er mere robust og kan anvendes på alle ydervæg-ge undtagen bindingsværk.

Hårde isoleringsplader med lukket porestruktur – kal-det celleglas – er uigennemtræn-gelige for fugt, og fungerer der-for som en dampspærre, dvs. at murværket ikke må være fugtigt fra fx opstigende grundfugt eller andre fugtkilder, og murværket skal være i god stand udvendigt.

Pladerne anvendes ofte på min-dre områder som fx vinduesfalse for at modvirke kuldebroer, og skal også fuldklæbes på plan flade.

Hvor tyk en isolering skal man vælge?Indvendig efterisolering tager plads fra rummet. Men her er det så heldigt, at det er de første 25 mm isolering, der giver det største spring i øget overflade-temperatur og energibesparelse. Samtidig tyder erfaringer på, at en forholdsvis ringe isolerings-tykkelse også giver den mindste risiko for skimmelvækst bag iso-leringen.

Hvor kan jeg hente yderligere information?Der er næsten altid hjælp at hente i den byggetekniske in-formationsbank, der hedder BYG-ERFA. Her kan man købe enkelte informationsblade el-ler abonnere på hele samlingen, og her findes også vejledning om efterisolering indvendigt, samt om mange andre relevante emner for de, der vedligeholder bygninger.

Privatboligen · 7

da den første storm har været her, nattefrosten er kommet og skybruddet har været kraftigt lokale steder, så er det vigtigt at I gennemgår Jeres ejendom, hvis I ikke allerede har gjort ejen-dommen vinterklar.

Vi vil anbefale at man går alle fællesarealer igennem for at se om der er ryddeligt og ikke ligger affald i hjørner, som samler fugt samt at flugtveje i forhold til brand er ryddelige. Lyskasserne og afløbene skal være rensede. Samtidig bør man efterse at alle kloakker er renset, når de sidste blade er faldet. Dette gælder selvfølgelig også tagrenderne.

I den forbindelse bør man ligeledes checke nedløbene for at se om der er utætheder i dem, så der ikke løber vand ind på facaden, som giver misfarvninger, fugtighed og efterfølgende frostsprængninger i vinter-perioden.

Såfremt man har højvandslukke skal funktionen af denne efterses og kontrolleres for at de ikke er tørret ud, fordi afløbet ikke har været

er JereS eJendoM vInterKlar?

brugt. Der skal ”stå” vand op over låseindsatsen.Hvis man er en af de boligforeninger, der har haft vand i kælderen

efter skybrud i sommer er det vigtigt at alt ødelagt bohave - også fra de enkelte beboeres kælderrum - er fjernet fra kælderen, så man minimere risikoen for fugt og skimmelsvampe skader.

det er ligeledes vigtigt at ventilationsriste fra kælderområdet er intakte.I kælder, på loft og fællesarealer indendørs bør man ligeledes checke at alle installationerne er intakte og at der ikke ”sivende” skader f.eks. på grund af tærede rør eller ventiler i kældrene eller på lofterne.

Vedrørende taget vil det være en god idé, at besigtige taget for at se om der er ligger affald og nedfaldne raketter fra nytår i tagrenderne. Eller om der er ruder der er gået i stykker i tagfladen, som forårsager vand ind i loftrummene eller at duer flytter ind på loftet.

Vedrørende vandspild ved vandinstallationerne kan man ved en me-get tidlig morgen gå rundgang eller meget sent om natten gå ned for at se om der er aktivitet i ejendommens hovedvandmåler. Såfremt der er lidt aktivitet i vandmåleren kan man gentage det dagen efter for at se om der ikke er nogen der er oppe og bruger vand.

Såfremt der er aktivitet hele natten er det typisk tegn på, at der er nogle toiletter der løber eller at der kan være en skjult sive skade et sted.

Vi skal heller ikke glemme varmen. Der er stor vigtighed for at varme-anlægget fungerer, at alle radiatorerne er udluftet og at ventilerne ikke ”hænger” i stifterne – enten i form af at ventilerne ikke kan åbne eller at de ikke kan lukke.

Husk også at hvis der i årets løb har været anmeldt fugt, vandskade eller andet, at checke om disse nu også er udbedret og om skadeårsagen er elimineret.

Dette her er blot lidt hjælp til selvhjælp udover den almen løbende vedligeholdelse af ejendommens konstruktioner.

Af John Bergelin, rådgivende ingeniør og arkitekt M.A.A.

Tlf. 26 20 11 [email protected]

DE BEDSTE LÅSE TIL DEN RIGTIGE PRIS Vi har konkurrence dygtige priser og udfører: ◆ Låsesystemer i Ruko, Medeco og Dorma RS8◆ Samt montering af dørpumper◆ Sikring af privat boliger og ErhvervUforpligtende tilbud gives

8 · Privatboligen

ENERGIRENOVERINGENERGIMÆRKER TILSTANDSVURDERINGER

HOLMSGAARD A/S RÅDGIVENDE INGENIØRER FRI T: 3297 0107 WWW.HOLMSGAARD.COM

Punkterne er selvfølgelige for-skellige fra ejendom til ejendom og foreningen kan derfor selv til-føje nogle punkter, de er bekendt med i ejendommen, som volder problemer.

• Kontrolleromvandrøriskunkrum og på uopvarmede lofter er isolerede. Også der hvor rør har været repareret.

• Vedfyringssæsonensstartundersøg om alle radiatorven-tiler er tætte.

• Ristetilkrybekældremv.ren-ses for blade og snavs.

• Kontrollertagbrøndenvedatfjerne dækslet og hælde en spand vand i brønden.

Hvis vandet ikke synker er regnvandsledningen fra brøn-

den stoppet. Den bør under alle omstændigheder

renses.

• Fjerndæksleroverkloakerogdrænledninger i regnvejr og se efter om vandet

løber i dem. Hvis ikke, er der tale om tilstopning og fag-manden bør tilkaldes.

• Tagrenderogtagbrønderenses for nedfaldene blade. Check om nedløbsrør er til-stoppede. Det er særligt vigtigt ved indbyggede tagrender og skotrender. Hvis der er risiko for frysning af vand i tag- eller skotrende, anbefales montering af termostatstyret varmekabel i tagrende eller skotrende.

• Kontrolleromtagrenderognedløb er tætte og vand ledes til brønd eller væk fra

bygningen.

• Kontrollerattagetszink-ogblyinddækninger er intakte og ligger tæt indtil

mur/tagsten.

• Checkatingenindendørsaf-træksventiler er tilstoppede.

• Kontrolleromderersæt-ningsrevner i huset, hvor vand kan trænge ind.

• Kontrolleromsokkelpudserintakt. Døre og vinduer efter-gås i beslag, hængsler

og låse samt smøres.

• Kontrollerkælderogtagsamtfællesarealer for fugt og om

der er ryddeligt. Hvis ikke – bør der ryddes op.

• Harderiåretsløbværean-meldt fugt- og vandskader kontroller om skades årsagen er udbedret nu.

Har foreningen fået udarbej-det en besigtigelsesrapport eller vedligeholdelsesplan over ejendommen er det og-så en god idé, at gå den igen-nem eller at få udarbejdet en vedligeholdelsesplan over en 10 årig periode.

god arBeJdSlYSt!

oplæg til checkpunkter på jeres ejendom

Privatboligen · 9

Ubrugte loftrum blev til eks-klusive lejemål, da Korsøre-jendom blev renoveret. Be-boerne er nu begavet med måske danmarks bedste ud-sigt.

”Jeg kommer aldrig til at kede mig mere”. Det fortæller en be-boer til Frode Nielsen, som har stået for renoveringsprojektet. Og man forstår ham godt. Le-jeren bor i øverste etage, hvor der efter renoveringen er kom-met et ekstra niveau ind i lej-ligheden. Det ekstra niveau er opstået ved at udnytte det ellers tomme loftrum. Forbindelsen mellem etagerne er skabt med en nyetableret trappe. Tomt loft ”Når jeg befandt mig på loftet,

kunne jeg se den formidable ud-sigt, og jeg tænkte, at det kunne blive godt med en tagbolig”, for-tæller Frode, som har erfaring med lignende projekter i andre ejendomme. Desuden havde han set eksempler på tagboliger i København. Som sagt så gjort. Ikke at det var let. Frode Niel-sen beretter om klager fra fruen, fordi projektet har lagt beslag på alt for mange timer. Frode Niel-sen er nemlig ellers pensioneret fra sin hovedbeskæftigelse. I sit arbejdsliv har han lavet meget forskelligt. Blandt andet har han arbejdet som sælger, assurandør og været selvstændig restauratør.

Sikke en udsigt Projektet endte lykkeligt, og nu

kan beboerne nyde Danmarks bedste udsigt. Smukke ældre hustage, en idyllisk havn, Store-bælt med skibstrafikken og sto-rebæltsbroen i al dens pragt med det glidende bælte af køretøjer kan nydes i et udsigtsmæssigt overflødighedshorn. Vejrligets dramatiske yderpunkter lader sig også skue i et spektakulært vue.

Krise Korsør har været hårdt ramt af finanskrisen, så det er ikke hverdagskost med renoveringer på det niveau Frode Nielsen kan vise frem. Det tager også tid, at få lejet de nye lejligheder ud. Der er tale om liebhaveri, og kun-derne til den slags, hænger ikke

Som en fUgl over Storebælt

på træerne i Korsør. Omfattende byggeri på havnen har været en sten i skoen for Frode Nielsen. ”Os udlejere har lidt under den omfattende udlejning af nybyg-gede lejligheder i Korsør havn, men nu er det begyndt at gå lidt bedre i den øvrige del af byen, efterhånden, som havnelejlighe-derne bliver solgt”, lyder det fra Frode Nielsen.

nyder min altan”Den er så ny, at jeg kun har siddet derude en gang. Det var dejligt, jeg nød det gode vejr. Jeg glæder mig til at sidde der om af-tenen, når det bliver sommer. Jeg vil have blomster, og et juletræ med lys i til jul”, fortæller Vibeke Jørgensen, og fortsætter: ”Det er

Af Bo Bjerre Hansen, Grundejernes Investeringsfond

10 · Privatboligen

blevet meget nemmere at lufte ud, og her kan blive meget varmt om sommeren, så det er også dejligt”. Hun kan ikke mærke isoleringen endnu, da der endnu ikke har været rigtig koldt. Men tidligere var det koldt ved vindu-

et om vinteren. ”Jeg skulle have noget om nakken fordi det trak”, fortæller hun. Vibekes varme-regning ligger på ca. 1600 kr. pr. måned, og hun er spændt på, om den virkelig kommer til at falde.

Kælder I kælderen er varmerørene blevet isoleret. Vinduerne mod gaden er skiftet. Det var plastvinduer fra 1980’erne og ellers ikke ud-tjente endnu. Frode Nielsen for-søger at sælge dem brugt. Men i og med at lejlighederne fik både altan og fransk altan, med nye åbninger ned til gulvet, så blev de få resterende vinduer også skiftet af hensyn til det samlede udtryk. De nye vinduer, som og-så er af plast, har 30-40 % bedre uværdi end de gamle fra 80’erne.

Plastvinduer ”Mine plastvinduer holder

godt. Og det er fordi, at vi pas-ser godt på dem. Vi har altid gået vinduerne igennem hvert 3 år. Så skifter vi de løse lister og smører

det blev gjort: • Bygningen fra 1935 havde hulmur, der blev fyldt

med rockwool granulat. • Indvendigt er der monteret gyprocplader (gips med

flamingo) uden dampspærre, så det kan ånde. • Al organisk materiale er i den forbindelse fjernet, for

at undgå skimmelsvamp. • Etageadskillelsen er i øvrigt af træ. • Nye radiatorer er monteret, og ud over at de fylder

det halve, afgiver de varmen mere effektivt.

hængslerne. Små og billige tiltag, som giver lang levetid, men de sparer større og dyre reparationer på den lange bane.” Frode Nielsen er meget tilfreds med plastvindu-er, som betyder, at han ikke skal male hvert tiende år. ”Jeg synes, at plast er lidt pænere, der er in-gen afskalning og rustne beslag,” lyder det fra Frode Nielsen, som i samme åndedrag smiler bredt.

fra d til B Taget er skiftet og forsynet med isolering, så det lever op til de gældende krav i 2010 bygnings-reglementet. Hele bygningen er nu energiklasse B, hvor den før var energiklasse D. Der er i øvrigt anvendt en betontagsten, som ikke kræver undertag. Alle el-, vand- og varmeinstallationer er nye, og Frode Nielsen forven-ter at varmeregningerne falder fra 14-1600 til 1000-1200 kroner pr. måned.

Digital renovering

Forstå dit projekt bedre med 3D tegninger

www.ejendomsviden.dk

Med digitale byggeprocesser kan du

genbruge viden, styre dine bygninger og

formidle dine ideer nemmere til fx lejere.

I Grundejernes Investeringsfond arbejder vi for at skabe bedre og sundere boliger. Vi administrerer penge

til vedligeholdelse af private udlejningsejendomme, vi yder fordelagtige lån, og vi støtter projekter, der

bidrager til bedre renovering af boliger i fremtiden. Alt sammen fordi vi tror på, at bedre boliger giver bedre liv.

Byggeteknisk viden er stedet, hvor du kan få viden om renovering og vedligeholdelse af din ejendom. Det er nemt! Klik ind på

www.gi.dk/byggeteknisk-viden

Byggeteknisk viden

Inde i bygningen

Spar på varmen

Sunde boliger

Kælderen

Vedligehold din bygning

Uden på bygningen

Videoer

Foldere

Værk tøjer

Pjecen kan gratis hentes

på gi.dk

146987 GI Annonce Byggeteknisk viden.indd 1 24/09/15 14:59

Mange foreninger har desværre den opfattelse, at en alminde-lig fjernvarmecentral i en ejen-dom næsten helt kan passer sig selv – hvis bare der er varme og

Teknisk Management i varmecentraler/Energioptimering af varmecentraler

ProfessionelAf John MylliinVarmekonsulenterne ApS & Mylliin Energi Consult ApS

varmt vand og varmeregningen er rimelig, er varmecentralen vel nok i orden - Det er naturligvis helt forkert, og gældende er som hovedregel – at er der er mange penge at spare ved, at gennem-føre en regelmæssig kontinuert professionel teknisk manage-

ment af varmecentralen.I disse tider hvor mange res-

sourcer bliver mere og mere kost-bare, bør man i mange foreninger overlade driften af varmecentra-len til et professionelt og engage-ret firma med energioptimering som speciale. Som et minimum

bør et sådan firma undersøge hvordan varmecentralernes drift egentlig er og udarbejde en rap-port. Denne undersøgelse skal omfatte samtlige vitale kompo-nenter i varmecentralen.

En fjernvarmecentral i en typisk boligejendom består almindelig

Kalkbelægninger fra en varmtvandsbeholder med meget dårlig afkøling.

Mange foreninger har desværre den opfattelse, at en alminde-lig fjernvarmecentral i en ejen-dom næsten helt kan passe sig selv – hvis bare der er varme og


ProfessionelAf John M

Varmeteknik ylliin

AMylliin pS varmt vand og varmeregningen er rimelig, er varmecentralen vel nok i orden - Det er naturligvis helt forkert, og gældende er som hovedregel – at der er mange penge at spare ved, at gennem-føre en regelmæssig kontinuert professionel teknisk manage-




En fjernvarmecentral i en typisk boligejendom består alminde -lig


12 · Privatboligen12 · Privatboligen

Mere end 45 års erfaring på følgende områder:•Bygherrerådgivning•Projekteringafvarmecentraler•Renoveringafvarmecentraler

•Fejlsøgningvedhjælpafdatalogning•Driftsoptimeringoganalyser•Projekteringogleveringafreguleringssystemer•Gennemførelseafenergistyring•Professionelttilsynmedogpasningaf varmecentraler,føringafdriftsjournaler.

Gratis visuel kontrol af

varmecentralers driftstilstand

i Storkøbenhavn, gældende til

udgangen af marts 2016.

Professionelvis af følgende hoved komponen-ter, se principdiagram/tegning:• VVBvarmtvandsbeholder M2 reguleringsventil til varmt-

vandsbeholder• PumpeBCcirkulationspumpe

for det varme vand• Varmevekslerforcentralvarme

anlæg• M1 reguleringsventil for cen-

tralvarmeveksler• PumpeVFcirkulationspumpe

for centralvarme• Automatikanlæg til regulering

af beholder og centralvarme-anlæg (ikke vist)

• Ekspansionsanlægtiloptagel-se af forskelle i vandvolumener (ikke vist)

teknisk Management (drift/vedligeholdelse) i varmecentraler.Vedligeholdelse af en varmt-vandsbeholder og dens varme-spiraler ved jævnlige rensninger er særdeles vigtig af flere grunde som er:

Kalkbelagte varmespiraler ned-sætter beholderens kapacitet i det kalken virker meget isolerende og forringer varmespiralernes evne til at afkøle fjernvarmen, hvilket er medvirkende til, at den samlede afkøling af fjernvarmen i ejendommen bliver dårlig. An-delen af fjernvarmen til varmt brugsvand udgør normalt ca. 25 – 30% af det samlede fjernvarme-forbrug, rensningerne skal derfor normalt udføres 1 gang om året, se fotos om kalkbelægninger og slimbakterier fra en varmtvands-beholder.

Mange ejendomme har i dag installeret rustfrie rørsystemer for brugsvand, men disse rørsy-stemer kræver ikke et beskyttel-sesanlæg, men beholderne, som oftest er udført af alm. stål skal naturligvis stadig beskyttes, og det gøres ved hjælp af en ”offer” anode monteret i beholderen. Denne anode slides op og skal fornyes, ellers begynder beholde-ren ganske enkelt at tære væk – så også af denne grund er det vigtigt at beholderen er omfattet af en professionel ordning. ” Teknisk Management”

En anden meget vigtig grund til at åbne og rense beholderen

over alt indvendigt er, at man skal sikre sig imod, at der sker ophobning af slam og snavs der kan medvirke til en farlig opfor-mering af forskellige bakterie-kim, som f.eks. den meget jævn-ligt omtalte Legionella bakterie, og den meget ulækre termofile slimbakterie, se foto af beholder med slimbakterier, som har en meget stor isoleringsevne, kan nedsætte varmespiralernes kapa-citet særdeles meget, og medvir-ker således også til en forringelse af fjernvarmeafkølingen, denne slimbakterie opformeres ved at varmtvandsbeholderen aldrig bliver udsat for temperatur gym-

nastik og ikke tilstrækkelig ofte bliver kold nok i bunden, se foto om slimbakterier.

Meget ofte er reguleringssyste-met for en varmtvandsbeholder en simpel almindelig termostat eller duostat og med en forkert og normalt over dimensioneret regulerings ventil.

Ved regulering af en varmt-vandsbeholder gælder det bl.a. om, at få fjernvarmen i varmespi-ralerne til at opholde sig længst mulig tid i spiralerne, og det kan man jo ikke rigtigt ”fortælle” til en alm. termostatstyret ventil, hvilket betyder at fjernvarmen ikke kan nå, at afgive sit varme-

Mange foreninger har desværre den opfattelse, at en alminde-lig fjernvarmecentral i en ejen-dom næsten helt kan passe sig selv – hvis bare der er varme og


ProfessionelAf John M

Varmeteknik ylliin

AMylliin pS varmt vand og varmeregningen er rimelig, er varmecentralen vel nok i orden - Det er naturligvis helt forkert, og gældende er som hovedregel – at der er mange penge at spare ved, at gennem-føre en regelmæssig kontinuert professionel teknisk manage-




En fjernvarmecentral i en typisk boligejendom består alminde -lig


12 · Privatboligen

Mere end 04 års erfaring på følgende områder:•Bygherrerådgivning•Projekteringafvarmecentraler•Renoveringafvarmecentraler

•Fejlsøgningvedhjælpafdatalogning•Driftsoptimeringoganalyser•Projekteringogleveringafreguleringssystemer•Gennemførelseafenergistyring•Professionelttilsynmedogpasningaf varmecentraler,føringafdriftsjournaler.

Professionelvis af følgende hoved komponen-ter, se principdiagram/tegning:• VVBvarmtvandsbeholder M2 reguleringsventil til varmt-

vandsbeholder• PumpeBCcirkulationspumpe

for det varme vand• Varmevekslerforcentralvarme

anlæg• M1 reguleringsventil for cen-

tralvarmeveksler• PumpeVFcirkulationspumpe

for centralvarme• Automatikanlæg til regulering

af beholder og centralvarme-anlæg (ikke vist)

• Ekspansionsanlægtiloptagel-se af forskelle i vandvolumener

Teknisk Management (drift/vedligeholdelse) i varmecentraler.Vedligeholdelse af en varmt-vandsbeholder og dens varme-spiraler ved jævnlige rensninger er særdeles vigtig af flere grund ,e som er:

Kalkbelagte varmespiraler ned-sætter beholderens kapacitet i det kalken virker meget isolerende og forringer varmespiralernes evne til at afkøle fjernvarmen, hvilket er medvirkende til, at den samlede afkøling af fjernvarmen iejendommenbliverdårlig.An-delen af fjernvarmen til varmt brugsvand udgør normalt ca. 25 – 30% af det samlede fjernvarme-forbrug, rensningerne skal derfor normaltudføres1gangomåret,se fotos om kalkbelægninger og slimbakterier f /ira en varmtvandsbeholder.

Mange ejendomme har i dag installeret rustfrie rørsystemer for brugsvand, og disse rørsy-stemer kræver ikke et beskyttel-sesanlæg, m sen beholderne, som oftest er udført af alm. stål skal naturligvis stadig beskyttes, og det gøres ved hjælp af en ”offer” anode monteret i beholderen. Denne anode slides op og skal fornyes, ellers begynder beholde-ren ganske enkelt at tære væk – så også af denne grund er det vigtigt at beholderen er omfattet af en professionel ordning. ” Teknisk Management”

En anden meget vigtig grund til at åbne og rense beholderen

over alt indvendigt er, at man skal sikre sig imod, at der sker ophobning af slam og snavs der kan medvirke til en farlig opfor-mering af forskellige bakterie-kim, som f.eks. den meget jævn-ligt omtalte Legionella bakterie, og den meget ulækre termofile slimbakterie, se foto af beholder med slimbakterier, som har en meget stor isoleringsevne, kan nedsætte varmespiralernes kapa-citet særdeles meget, og medvir-ker således også til en forringelse af fjernvarmeafkølingen, denne slimbakterie opformeres ved at varmtvandsbeholderen aldrig bliver udsat for temperatur gym-

nastik og ikke tilstrækkelig ofte bliver kold nok i bunden, se foto om slimbakterier.

Meget ofte er reguleringssyste-met for en varmtvandsbeholder en simpel almindelig termostat eller duostat og med en forkert og normalt over dimensioneret regulerings ventil.Ved regulering af en varmt-

vandsbeholder gælder det bl.a. om, at få fjernvarmen i varmespi-ralerne til at opholde sig længst mulig tid i spiralerne, og det kan man jo ikke rigtigt ”fortælle” til en alm. termostatstyret ventil, hvilket betyder at fjernvarmen ikke kan nå, at afgive sit varme-

Lognings undersøgelse af Varmecentral

:

Sagsnavn:

Ejd. navn

Ejd. adr.

:Matr. nr.

Lognings undersøgelseSagsemne:

Principdiagram

Sagsnr. Tegn.nr.

Papirformat: Målforhold

Tegn.af: Rev. af:

Dato: Rev.nr. & dato2015

Bygherre:

Rådgivende Ingeniørfirma

Bredegårds Alle 28, 2650 Hvidovre

WWW.MYVA

[email protected]

telf.nr. 41 92 05 90.dk

T

T

T

T

MV

FV

BK

F

F

F

F F

F

F

F

F

F

T

MV

F

BY

-P

AS

S

A/B Pilestræde

A/B Pilestræde

Pilestræde

122 Købmager Kvarter

af

varmecentral

A4

JMY

ikke målfast

214-002 214-001

Juni

T

TF

Eksisterende målersløjfe genanvendes

Eksisterende BC-pumpe

genanvendes

WILO CV-pumpe

Eksisterende

Trykekspantion

genanvendes

500 l KN varmtvandsbeholder

RBC HP 57 KW v 65/35-10/55

ARMATEC, AT4060 inkl. isolering og stativ

250 kW 95-45/40 – 70 10/20 kPa

Ø32

Ø32

Ø32Ø20

Ø20

Ø15

STRATOS 25/1-6

ARMATEC påfyldningsarmatur

Pumpe VF

M1

M2

V-veksler

VVB

lognings undersøgelse af varmecentral

:

Sagsnavn:

Ejd. navn

Ejd. adr.

:Matr. nr.

Lognings undersøgelseSagsemne:

Principdiagram

Sagsnr. Tegn.nr.

Papirformat: Målforhold

Tegn.af: Rev. af:

Dato: Rev.nr. & dato2015

Bygherre:

Rådgivende Ingeniørfirma

Bredegårds Alle 28, 2650 Hvidovre

WWW.MYVA

[email protected]

telf.nr. 41 92 05 90.dk

T

T

T

T

MV

FV

BK

F

F

F

F F

F

F

F

F

F

T

MV

F

BY

-P

AS

S

A/B Pilestræde

A/B Pilestræde

Pilestræde

122 Købmager Kvarter

af

varmecentral

A4

JMY

ikke målfast

214-002 214-001

Juni

T

TF

Eksisterende målersløjfe genanvendes

Eksisterende BC-pumpe

genanvendes

WILO CV-pumpe

Eksisterende

Trykekspantion

genanvendes

500 l KN varmtvandsbeholder

RBC HP 57 KW v 65/35-10/55

ARMATEC, AT4060 inkl. isolering og stativ

250 kW 95-45/40 – 70 10/20 kPa

Ø32

Ø32

Ø32Ø20

Ø20

Ø15

STRATOS 25/1-6

ARMATEC påfyldningsarmatur

Pumpe VF

M1

M2

V-veksler

VVB

Ingeniør og arkitektB.K. Consult A/S har igennem mere end 45 år skabt værdi og viden til andelsboliger og ejerforeninger.

Som din og foreningens rådgiver identi� cerer vi dine problemer, så vi i fællesskab løser opgaverne med energi-renovering, vedligehold og forbedringer i eksisterende erhvervs- og boligejendomme.

Herlufholsmvej 37 • 2720 VanløseTlf. 3871 0455

www.bkconsult.dk

indhold til varmevands beholde-ren. Duostaterne har den skavank at de 2 reguleringer af henholds-vis det varme vand eller returte-mperaturen af fjernvarmen, slås om hvem der har overtaget. Det eneste rigtige er naturligvis at regulere varmtvandsbeholderen med en motorreguleringsventil.

Et andet vigtigt element i for-bindelse med den normale lø-bende drift og vedligeholdelse af en varmtvandsbeholder er, at den bliver slammet korrekt ud ca. 2 gange om måneden. Men mange beholdere er desværre ikke for-synet med en korrekt installeret ByPass rørforbindelse i mellem koldtvands tilførslen i bunden af beholderen og varmtvandsaf-gangen i toppen af beholderen, se tegning af BYPASS-forbindelsen på principdiagrammet. Dette medfører ved udslamningen, at der hvirvles slam op i beholderen og dette slam føres af cirkulati-onspumpen med ud til tapste-derne, hvor det meget generende sætter sig i perlatorerne i blan-dingsbatterierne.

En vigtig detalje og regel ved udslamning af en varmtvands-

behandlet fjernvarmevand. (ejendomme over 250 KW)

2. den anden måde det kan ske ved er, hvis der er anvendt fedthaner på radiatorsystemet. Disse haner holdes tætte ved at trykke fedt ind i hanerne, og det overskydende fedt sætter sig i bl.a. snavssamlere og ter-mostatventiler, og kan medføre dårligt virkende termostatven-tiler. Der bør derfor foretages en udskiftning af fedthanerne og gennemføres en generel af-fedtning og rensning.

3. den tredje måde sker ved, at der kommer fedt og snavs ind sammen med fjernvarmevan-det, og ofte findes der også fedthaner på fjernvarme siden i varmecentralen. Der bør der-for foretages en udskiftning af fedthanerne og gennemføres en generel affedtning og rens-ning på fjernvarmesiden.

Varmeveksleren består af en varmeflade på fjernvarmesiden (primær) og en varmeflade den

Slimbakterier i en varmt-vandsbeholder.

beholer er, at cirkulationspum-pen slukkes og at pumpen ikke startes igen før efter ca. 30 mi-nutter. Denne regel overholdes faktisk aldrig og sker som regel kun, såfremt der er monteret en speciel timer til formålet. (SLET-TES En sådan timer kan i øvrigt købes hos Varmekonsulenterne som har designet den, se foto af AUTOSTART TIMER og pum-pe.)

Vedligeholdelse af centralvar-me system og veksler er ligeledes særdeles vigtig af hensyn til en så optimal udnyttelse af fjern-

varmen som muligt, hvilket des-værre ikke sker, af flere grunde som er:

Centralvarme veksleren kan blive snavset til på 3 forskel-lige måder som er:1. den ene måde er, at der tilsæt-

tes alm. postevand som spæ-devand når radiatorsystemet mangler vand. Herved afsættes unødvendigt kalk i veksleren, hvilket forringer afkølingen af fjernvarmen. Der bør derfor udføres et spædevandsarran-gement så der kun spædes med




www.bkconsult.dk

MV-NYT-VVB-Udslamning_ACAD_MED_aftapning.doc MEC: Rådgivende ingeniør • Projektering af VVS-anlæg & CTS-anlæg • Bygherrerådgivning • Energimærkning • CVR 76 80 31 10 • Bank 5326/ 0270820

VAK: Handels- og ing.firma • Elektronisk Varmecentrals Overvågning af energi- & vandspild • Driftsoptimering, analyser & fejlfinding • CVR 11 18 15 03 • Bank 5326/ 0272130 Nordre Fasanvej 31, st. • Postboks 11 • 2000 Frederiksberg • Tlf: 3887 4477 • Fax: 3833 5733

e-mail: [email protected] • Der er et hav at spare … www.mylliin.dk

MEC-VAK NYT Til ejendommens Bestyrelse og Energiansvarlige For at sikre en kontinuerlig drift af varmtvandsinstallationen, forudsætter det en

systematisk vedligeholdelse af de elementer, som indgår i brugsvandssystemet.

Udslamning af varmtvandsbeholder. Sådan udslammes varmtvandsbeholderen: Vælg en fast ugedag og et tidspunkt, hvor varmtvandsforbruget er mindst muligt. Find ud af om der er et by-pass rør, der går fra koldtvandstilgangen til fremløbsrøret

på varmtvandsforsyningen. Bundslam i beholderen giver dårlig vandkvalitet og skal derfor fjernes. Det anbefales Kraftigt at der monteres by-pass forbindelse. By-pass Forbindelsen udføres i samme dimension som Koldt vand frem (BK).

Principtegning af Varmtvandsbeholder med by-pass forbindelse


Et andet vigtigt element i for-bindelse med den normale lø-bende drift og vedligeholdelse af en varmtvandsbeholder er, at den bliver slammet korrekt ud ca. 2 gange om måneden. Men mange beholdere er desværre ikke for-synet med en korrekt installeret ByPass rørforbindelse i mellemkoldtvands tilførslen i bunden af beholderen og varmtvandsaf-gangen i toppen af beholderen, se tegning af BYPASS-forbindelsenpå principdiagrammet. Dette medfører ved udslamningen, at der hvirvles slam op i beholderen og dette slam føres af cirkulati-onspumpen med ud til tapste-derne, hvor det meget generende sætter sig i perlatorerne i blan-dingsbatterierne.

En vigtig detalje og regel ved udslamning af en varmtvands-beholer er, at cirkulationspum-pen slukkes og at pumpen ikke startes igen før efter ca. 30 mi-nutter. Denne regel overholdes faktisk aldrig og sker som regel kun, såfremt der er monteret en speciel timer til formå .let

Vedligeholdelse af centralvar-me system og veksler er ligeledes særdeles vigtig af hensyn til en så optimal udnyttelse af fjern-varmen som muligt, hvilket des-værre ikke sker, af flere grunde som er:

Centralvarme veksleren kan blive snavset til på 3 forskel-lige måder som er:1.denenemådeer,atdertilsæt-

tes alm. postevand som spæ-devand når radiatorsystemet mangler vand. Herved afsættes unødvendigt kalk i veksleren, hvilket forringer afkølingen af fjernvarmen. Der bør derfor udføres et spædevandsarran-gement så der kun spædes med behandlet fjernvarmevand. (ejendomme over 250 KW)


3. den tredje måde sker ved, at der kommer fedt og snavs ind sammen med fjernvarmevan-det, og ofte findes der også fedthaner på fjernvarme siden

Slimbakterier i en varmtvandsbeholder.

14 · Privatboligen




www.bkconsult.dk


















14 · Privatboligen




www.bkconsult.dk


















14 · Privatboligen




www.bkconsult.dk


















14 · Privatboligen




www.bkconsult.dk


















14 · PrivatboligenIngeniør og arkitektB.K. Consult A/S har igennem mere end 45 år skabt værdi og viden til andelsboliger og ejerforeninger.



www.bkconsult.dk


















14 · Privatboligen

14 · Privatboligen

Privatboligen · 15

Eksempler på slimbakterier i en varmtvandsbeholder.

anden side, centralvarmesiden (sekundær) og disse varme-flader skal holdes rene, se foto med tændstikæske af hvor tykke kalkbelægningerne kan blive, så varmeoverførslen bliver så effek-tiv som muligt, hvilket giver den største udnyttelse og afkøling af fjernvarmen.

Rensningerne skal udføres af et professionelt og seriøst firma, som har den afgørende viden om midler til affedtning og om

afkalkning og ikke mindst om beskyttelse af vekslere m.v. under renseprocessen, som sker ved til-sætning af inhibitorer, som er helt nødvendig for at udføre et godt veludført stykke rensearbejde.

En sidste ting der her skal om-tales er varmecentralens regule-ringsudstyr.

En optimering af varmecen-tralens drift omfatter naturligvis først fremmest en grundig un-dersøgelse og en dokumentation

logger-rapporten med vore kom-mentarer under graferne, og rap-porten indeholder konkrete for-slag til, hvordan driften af veksler, varmtvands beholder og pumper kan optimeres og gøres så energi-effektive som det er muligt.

Læs om vore kompetenceområ-der på: www.MylliinVarmeteknik.dk

ved datalogning for, hvor stabile og hvor høje de forskellige vigtige temperaturer egentlig er i varme-centralen. På principdiagrammet for datalogning er der ved numre fra vist hvor der almindeligvis skal opsamles temperaturer.

Undersøgelsen kaldes "datalog-ning af temperaturer, varigheden af denne undersøgelse er normalt ca. 8 dage, hvori der bliver opsam-let og logget temperaturer, disse data analyseres og vises grafisk i

Privatboligen · 15

Eksempler på slimbakterier i en varmtvandsbeholder.

Peter Maler A/S er blevet total entreprenør, og vi kan nu påtage os alle former for arbejde i Deres forening.

Garanti for godt håndværk

Ring til Peter Maler A/S 3810 3280www.peter-maler.dk

Murerarbejde•Tømrerarbejde•VVS-arbejde•Blikkenslagerarbejde•Malerarbejde•Elarbejder•Kloakarbejde•Gulvarbejde•Snedkerarbejde•Rådgivning•

Peter Maler A/S

Godthåbsvænget 14A, 2000 Frederiksberg, telefon 3810 3280

i varmecentralen. Der bør der-for foretages en udskiftning af fedthanerne og gennemføres en generel affedtning og rensning på fjernvarmesiden.

Varmeveksleren består af envarmeflade på fjernvarmesiden (primær) og en varmeflade den anden side, centralvarmesiden (sekundær) og disse varme-flader skal holdes rene, se foto med tændstikæske af hvor tykke kalkbelægningerne kan blive, så varmeoverførslen bliver så effek-tiv som muligt, hvilket giver den

største udnyttelse og afkøling af fjernvarmen.Rensningerne skal udføres af

et professionelt og seriøst firma, som har den afgørende viden om midler til affedtning og om afkalkning og ikke mindst om beskyttelse af vekslere m.v. under renseprocessen, som sker ved til-sætning af inhibitorer, som er helt nødvendig for at udføre et godt veludført stykke rensearbejde.

En sidste ting der her skal om-tales er varmecentralens regule-ringsudstyr.

En optimering af varmecen-

logger-rapporten med vore kom-mentarer under graferne, og rap-porten indeholder konkrete for-slag til, hvordan driften af veksler, varmtvands beholder og pumper kan optimeres og gøres så energi-effektive som det er muligt.

Læs om vore kompetenceområ-der på: www.MylliinVarmeteknik.dk

tralens drift omfatter naturligvis først fremmest en grundig un-dersøgelse og en dokumentation ved datalogning for, hvor stabile og hvor høje de forskellige vigtige temperaturer egentlig er i varme-centralen.Påprincipdiagrammetfor datalogning er der ved numre fra vist hvor der almindeligvis skal opsamles temperaturer.Undersøgelsen kaldes "datalog-

ning af temperaturer, varigheden af denne undersøgelse er normalt ca. 8 dage, hvori der bliver opsam-let og logget temperaturer, disse data analyseres og vises grafisk i

EjEndoms vEdligEholdElsE

• Vicevært / Varmemester• Ejendomsservice• Trappevask• Skadeservice• Vinduespolering• Grønne områder og fællesarealer• Vintervedligeholdelse

Lejrevej 2 · 2700 Brønshøj

38 89 01 55www.lundgruppen.dk

Udfører kvalitetsarbejde 365 dage om året

DANSKSTØBEASFALT

Å

ApS

GÅRDE, P-DÆK

VEJE, PLADSER

ALTANER, TERRASSER

GULVE

SPECIEL MALING TILASFALT & BETON

NAVERVÆNGET 94000 ROSKILDE

46 75 61 11e-mail: [email protected]

www.danskstobeasfalt.dk

Af Britt Haker Høegh, Seniorkonsulent, Tekno-logisk Institut, Byggeri og Anlæg

I 2010 blev anbefalinger til radonniveauet i eksisterende bygninger blevet skærpet til 100 Bq/m³ indeluft. Siden er der kommet øget fokus på det radioaktive stof radon.

Hvad er radon?Radon er en naturligt forekom-mende luftart, der ikke kan lugtes, smages, ses eller føles. Gassen er radioaktiv og træn-ger igennem undergrunden op til jordoverfladen, og kan sive ind i huse igennem utætheder i de jordberørte bygningsdele. Koncentrationen af radon i jor-den varierer meget fra område til område. En af Sundhedsmi-nisteriet initieret undersøgelse fra 2001 har vist, at der overord-net set er lavere risiko for høje radonkoncentrationer i huse i Nordjylland end i resten af lan-det, og at risikoen er højere på Fyn og på Bornholm. Men der kan lokalt være risiko for høje koncentrationer overalt i landet.

Det, der gør radon problematisk, er, at det radioaktive stof henfalder

radon - Hvad skal vi gøre?

og i den forbindelse afgiver strå-ling. Alt efter type af strålingen, kan denne standses af fx et lag pa-pir, af 10 cm tykt træ eller af 30 cm tyk beton. Halveringstiden af ra-don er 3,8 dage, dvs. efter 3,8 dage er der kun 50 % af den oprindelige mængde radon tilbage.

er der sundhedsrisici forbun-det med radon i indeklima?Strålingen efter radonhenfald kan medføre skader på levende celler. Hvis man fx indånder radon og den ved henfald afgi-ver stråling inde i lungerne, kan lungecellerne tage skade. Radon i indeluften øger dermed risi-koen for lungekræft. Risikoen er højere for rygere frem for tidli-gere rygere og igen frem for ikke-rygere. For rygere er risikoen op til 25 gange større end for ikke-rygere.

Der findes derudover en nyere dansk undersøgelse, initieret af Kræftens Bekæmpelse, der tyder på, at der er en sammenhæng mellem radon i boligen og ud-vikling af akut lymfatisk leukæmi hos børn. Resultaterne er ikke eftervist endnu. Derfor kan der ikke udstedes specifikke anbefa-linger på baggrund af denne un-dersøgelse.

I hvilke boliger er radonrisi-koen størst?Radon kan trænge ind i bygnin-gen gennem sprækker og rev-ner i terrænberørte bygnings-dele. Derfor er risikoen for høje radonkoncentrationer i indeluf-ten størst i kældre, krybekældre og stueetager, bygget direkte på terrændæk. Enfamilieshuse, rækkehuse og kædehuse er såle-des mere udsat for radonindhold

i indeluften end lejligheder fra 1. sal og opefter i etageejendomme.Hvordan finder vi ud af ra-donniveauet?Radonniveauet i indeklimaet kan mest pålideligt måles ved langtidsmålinger, der foretages ved at udlægge såkaldte dosi-metre i bygningen. Det er små lukkede dåser, hvori der findes en lille film, der registrerer den stråling, der afgives ved radon-henfald. Dåserne udlægges hen-sigtsmæssige steder i opholds-rum.

Men ikke kun placeringen, også måleperioden skal vælges med omhu. De mest pålidelige resul-tater får man ved en måling over tre måneder i fyringssæsonen, dvs. i perioden fra oktober til april/maj.

Man kan på sundhedsstyrelsens hjemmeside (https://sundheds-styrelsen.dk, søgeord ”Måling af radon”) finde en liste over fir-maer, der tilbyder radonmåling. Dosimetrene og en vejledning om placering af dem i hjemmet fremsendes, og efter tre måneder sender man dosimetrene retur til analyse af det målte radonniveau.

Hvad skal man gøre, når ra-donniveauet er for højt?Når radonniveauet er for højt, er der forskellige muligheder for at nedbringe radonindholdet i luften. Overordnet set kan man inddele tiltagene i

• Øget ventilation• Udligning af trykforskel mel-

lem terræn og opholdsrum• Tætning af konstruktioner

mod jord• Radonsug under terrændæk-

ket

16 · Privatboligen

N o r d r e F a s a n v e j 4 3 • 2 0 0 0 F r e d e r i k s b e r g • M e d l e m a f F . R . I . • C e r t i f i c e r e t E n e r g i k o n s u l e n t f i r m a T l f : 3 5 3 6 4 5 0 0 • F a x : 3 5 3 6 4 5 7 0 • M a i l : f a l k o n @ f a l k o n . d k • W e b : w w w . f a l k o n . d k • C V R : 2 5 2 4 4 8 2 6

FALKON A/S RÅDGIVENDE INGENIØRER

30 års erfaring i rådgivning

Tilstandsrapport

Energimærkning

Byggeledelse

Drift og vedligehold

Projektering og tilsyn

Bygningskonstruktioner

Tekniske installationer

Bygningsrenovering

Nybyggeri

Fjernvarmeanlæg

Jordvarme

Kloak

Tagboliger

Altaner og tagterrasser

Altan- og karnaprenovering

Hvilke tiltag, der er mest hen-sigtsmæssige, afhænger af ra-donniveauet, om bygningen har kælder eller krybekælder, og hvordan terrænberørte kon-struktioner og etagedæk er ud-ført. Derudover er det ofte en kombination af flere tiltag, der giver det bedste resultat.

Idet vores bygninger er kom-plekse systemer er det vigtigt nøje at overveje valg af tiltagene. De ovennævnte tiltag kan have be-tydning for andre forhold i byg-ningen, som fx energimæssige eller fugttekniske forhold, samt for komforten i opholdsrum-mene. En fejl i den fugttekniske planlægning kan have alvorlige konsekvenser i form af skim-melsvampeangreb. Og visse til-tag kan mindske komforten ved, at der opstår koldere overflader eller træk. Dette skal der tages højde for under planlægningen. En sammenligning af metoderne

skal derfor ikke alene ske på bag-grund af investeringsomkostnin-ger, men også under hensyntagen

til energitekniske, fugttekniske og komfortmæssige konsekvenser.

Øget ventilation Man kan fortynde og der-med sænke radonindholdet i

Vindhætte på skorsten.

Privatboligen · 17

18 · Privatboligen

indeluften ved at øge ventilation med udeluft. Udeluften indehol-der kun ca. 5 Bq/m³ radon, dvs. væsentligt mindre end de anbe-falede 100 Bq/m³ for eksisteren-de bygninger. Med naturlig ven-tilation følger der som regel en udligning af trykforskellen mel-lem terræn og bygning, så der bliver suget mindre radon ind i huset. Dette tiltag kan ofte an-vendes ved huse med kælder og krybekælder, eller hvor radon-niveauerne kun er lidt forhøjet.

tætningSamtidig skal man tætne de ter-rænberørte bygningsdele. Det er et tiltag, der gavner alle bygnin-ger. De enkleste tiltag er at tætne gennemføringer af installationer og mangler, som fx revner i ter-rændæk eller fundamenter el-ler fuger mellem terrændæk og fundament. Ved huse med kæl-

der/krybekælder er det vigtigt både at tætne konstruktionerne mod terræn, dvs. kældergulvet og fundamenterne, og at tætne etagedækket mellem kælder og stueetagen, så eventuel radon, som trænger ind i kælder/krybe-kælder, ikke stiger op i opholds-rummene.

Disse enkle tiltag til tætning af konstruktionerne er ved højere radonniveauer eller i bygninger uden kælder/krybekælder dog ofte ikke nok for at nedbringe et forhøjet radonniveau. I sådanne tilfælde kræver en tætningsløs-ning, at der installeres en egnet membran, der er robust og uden fejl og mangler. Denne membran skal tætne hele terrændækket under en stueetage, så der ikke er utætheder, som radon kan sive op igennem til opholdsrummene.

Det er ofte forbundet med en del følgeomkostninger at etab-lere en sådan radonsikring med membran, idet gulvkonstruktio-nen skal op og lægges på ny igen. Derudover skal man have helt styr på de fugttekniske konse-kvenser af etablering af en mem-bran, for ikke at skabe nye pro-blemer med fx fugt- og skimmel. Endeligt anbefales, at man under planlægning af en membran overvejer, hvilke muligheder og hvor ”små” meromkostningerne er ved at udskifte terrændækket til et nyt isoleret terrændæk efter gældende regler.

radonsugEn alternativ metode er at etab-lere et radonsug i husets kapill-arbrydende lag. Det forudsætter

selvfølgelig, at det kapillarbry-dende lag er til at suge i. Singles, lecanødder, slagger og sand er normalt velegnet til radonsug. Metoden har til formål at suge under huset, så der opstår et vist undertryk under huset. Ved denne ændring i trykforholdene under huset forhindres, at ra-don siver op igennem konstruk-tionerne og ind i huset. Fordelen ved denne metode frem for tæt-ning af terrændæk er, at den som regel kan etableres uden større arbejder inde i huset.

Helt konkret etablerer man et radonsug ved at skubbe et eller flere drænrør – radonbrønde – ind i det kapillarbrydende lag under husets terrændæk. Røret tilsluttes en enten eksisterende eller ny skorsten. Suget kan etab-leres naturligt, via den termiske opdrift i skorstenen. Denne na-turlige opdrift kan forstærkes ved at montere en vindhætte på skor-stenen, som drives af vinden og øger undertrykket i radonsuget. Derudover kan der etableres me-kanisk sug ved hjælp af en ven-tilator. Vælger man denne mere vedligeholdskrævende løsning, kan der anvendes en mindre eks-tern skorsten, som kan placeres i haven. (Se billedet).

Mindre skorsten i haven med mekanisk radonsug.

vedligeholdelsesplanen er vig-tig for din forening og for dig.

Vedligeholdelsesplanen er et vigtigt redskab for foreningen.

den primære funktion er • planlægning af vedligehold • fasthold af ejendommens vær-

di • sikre at ejendommen stadig er

attraktiv ved køb og salg • sikre mod store uforudsete ud-

gifter.Planlægning og vedligehold og

vedligeholdelsesarbejder på ejen-dommen bør tage udgangspunkt i vedligeholdelsesplanen, som skal være et værktøj for ejer- el-ler andelsboligforeningens be-styrelse. Vedligeholdelsesplanen bør være et dynamisk dokument, som løbende opdateres og bear-bejdes.

Vedligeholdelsesplanen skal sikre, at ejendommens bygnings-dele samt installationer til stadig-hed kontrolleres og budgetlægges således, at bygningsdele og instal-

lationer holdes i god og brugbar stand og der fortløbende foreta-ges optimering og forbedringer.

Mange købere og juridiske rådgivere der - i forbindelse med køb af såvel andelsboliger som ejerboliger - er begyndt at interessere sig meget mere for, hvorledes ejendommens stand og vedligeholdelse er planlagt og hvilken stand ejendommen er i. Der vil naturligvis ske en selek-tering således, at de ejendomme der har en god vedligeholdelses-

stand også almindeligvis er let-tere at sælge.

Hvordan er en god og brug-bar vedligeholdelsesplan?Baggrunden for en god og brug-bar vedligeholdelsesplan er:1. Der foretages en grundig gen-

nemgang af ejendommen.2. Gennemgangen bør omfatte

alle bygningsdele, herunder:• Tag• Facader• Vinduer og døre

Af Brian Fruergaard LarsenFruergaard Larsen A/SBygningsrådgivning

Derfor er vedligeholdelsesplan

vIgtIg!

Privatboligen · 19

• Fundamenter• Kælder• Indvendige trapper• De tekniske installationer,

herunder varme, afløb og vandinstallationer samt el-installationer

I forbindelse med gennemgan-gen fortages forskellige målinger af fugt, termofotografi m.m. og der kan afdækkes forhold, der skal tages højde for i budgetter. Dette kan være trænedbrydende svampe, skimmelsvamp, PCB, bly, asbest o.lign.

Når bygningsdele og installatio-ner er gennemgået er det vigtigt, at der foretages:• En beskrivelse af de forskellige

bygningsdeles og installatio-ners stand

• En vurdering af, hvornår repa-rationer og vedligeholdelsesar-bejder skal udføres således, at der kan udarbejdes et realistisk budget, som er det vigtigste værktøj for bestyrelsen i ejer- og andelsboligforeningen

når vedligeholdelsesplanen udarbejdes er det vigtigt, at der ses bl.a. på • hvilke dokumenter og tegnin-

ger der ligger på ejendommen• energimærkningen • hvilke arbejder der tidligere er

udført • hvilke planer og ønsker der er

for fremtidige forbedringer i ejendommen

Der opleves større interesse for energirigtige såkaldte grønne tiltag. Der er derfor mange for-eninger, som er begyndt at foku-sere på, at der - udover vedlige-holdelsen - samtidig foretages en løbende energioptimering.

I forbindelse med udarbejdelse af vedligeholdelsesplan og de deraf følgende arbejder er det na-turligt, at undersøge hvilke mu-ligheder der kan være for tilskud – såsom byfornyelse, tilskud til grønne tiltag, energioptimering og reduktion af CO2 m.m.

vedligeholdelsesplanen fast-holder værdien på ejendom-menNår vedligeholdelsesplanen er udført og følges, kan der bedre skabes mulighed for at udføre

forbedringer på ejendommen, som kan skabe værditilvækst og daglig glæde for beboerne. Dette kan være vigtigt for, at det fremadrettet fortsat kan være attraktivt at bo i din ejendom. I denne tid bliver der stillet større krav til boligen, herunder:• Udearealer• Altaner• Tagterrasser• Elevatorer• Parkering• Affald• Energioptimering• Vedvarende energi• Grønne boliger og co2 bespa-

relser

Der vil være bedre muligheder for at arbejde langsigtet og få indarbejdet forbedringer i ejen-dommen, når der er styr på ved-ligeholdelsen således, at der ikke bruges unødige ressourcer og økonomi på lappeløsninger og pludseligt opståede skader.

vedligeholdelsesplanen skal anvendesVi oplever, at mange foreninger arbejder målrettet med vedlige-holdelsesplanen og løbende sør-ger for opdatering i forbindelse

med budgetplanlægning.I mange ejer- og andelsboligfor-

eningen udarbejdes en vedlige-holdelsesplan, men efterfølgende ligger den i skuffen og bruges ikke som et instrument til det lø-bende arbejde i foreningen.

Bestyrelserne bør derfor• finde de eventuelt gamle planer

frem og se om de er opdaterede• tage fat i jeres rådgiver• få planerne opdateret eller• få indhentet nye tilbud på at få

udført en god og grundig gen-nemgang af ejendommen

Det skal bemærkes, at vedli-geholdelsesplanen ofte kaldes forskellige navne. Det kan være så som drift- & vedligehold, til-standsrapport, besigtigelsesrap-port m.m.

Det vigtigste er, at få planen udarbejdet af byggetekniske rådgivere, der har god indsigt og viden i netop jeres type ejendom og at rapporterne udarbejdes med den fornødne grundighed således, at de kan blive et brugbart redskab for bestyrelsen i deres fremadret-tede arbejde.

Tøv derfor ikke med at kon-takte din rådgiver.

20 · Privatboligen

Blandet

Service nøglenaltaner

STØRST INDEN FOR ALTANER I EUROPA

HAR DU RÅDTIL AT LADE

VÆRE?

unitedreklam.se

ww

w.altan.dk

70 26 83 03

Vejen til dit liVs altan begynder her! Danmarks førende leverandør af altaner til ældre etageejendomme.

Fruergaard Larsen A/S Bygningsrådgivning

48 24 12 9870 26 12 98

Byggeteknisk rådgivning · Projektering og tilsynTilstandsrapporter · By og bygningsfornyelse Energimærkning af små og store ejendomme Renovering

Specielt for andelsboliger:Vurdering af andelsboliger ved salg

FruergaardLarsen A/SBygningsrådgivning

Slotsgade 21, 3400 Hillerød [email protected] www.fruergaard-larsen.dk


Byggeteknisk rådgivning, projektering og tilsyn, 10 års vedligeholdelsesplaner, syn og skøn, bygningsanalyser og undersøgelser, fugt- og skimmelsvampeundersøgelser, termofotografering, ISO-Certificeret Energimærkningsfirma.

Slotsgade 21, 3400 Hillerø[email protected]


48 24 12 9870 26 12 98






48 24 12 9870 26 12 98





48 24 12 98

Forsikringsmæglere med speciale i forsikringsløsninger til store ejendomme, andels- og ejerforeninger

Forsikringsmæglerselskabetassurance partner a/s

Gl. Kongevej 160 · 1850 Frederiksberg CTlf. 33 25 20 10 · Fax 33 25 20 [email protected]

elevatorer

ww

w.alevator.dk

70 70 20 18

Fra køkkentrappe til elevator? Danmarks første systemleverandør af elevatorer til ældre etageejendomme.

HUSKat give os besked, hvis der er kommet ny formand i boligforeningen.

Du kan bruge formularen på www.privatboligen.dk

Peder Skrams Gade 27DK-1054 København KTlf. + 45 33 14 07 38Fax + 45 33 14 08 [email protected]

Hans TrebbienStataut. ejendomsmægler og Valuar

Landsdækkende rådgivning ved valuarvurdering af andelsboligforeninger. Vurdering af andelskronen. Køb, salg & vurdering af fast ejendom

samt vurdering af forbedringer i de enkelte lejligheder. medlem af DE/Dansk Ejendomsmæglerforening.

Tilsluttet / Member

Dansk ejedomsmæglerforening

Ejendomsmægler og Valuar

Landsdækkende rådgivning ved valuarvurdering af andelsboligforeninger, til brug for fastsættelse af andelskronen.

Vurdering af individuelle forbedringer i andelsboliger.

Rådgivning ved køb, salg og vurdering af fast ejendom.

Peder Skrams Gade 27DK-1054 København KTlf. +45 33 14 07 38Fax +45 33 14 08 [email protected]





Tilsluttet / Member






Tilsluttet / Member


Wismann Property Consult A/S

Valuarvurderinger du kan stole på!

Vores vurdering anfører altid reference på, hvad tilsvarende ejendomme senest er handlet til eller

udbydes til! Vi møder gerne på jeres GF!

Andelsboligforeninger tilbydes en gratis analyse: af mulighederne for bedre drift, finansiering og

værdiansættelse.

Læs mere på www.wismann-as.dk!

Wismann Property Consult A/SÅboulevard 1, st. · 1635 København V.

Tlf.: 4088 1998 · [email protected] · www.wismann-as.dk

Kontakt: Lars Wismann, cand. merc. statsaut. ejd. mgl. & valuar

Vores rådgivning er vel dokumenteret hos vores knapt 100 boligforeninger

og trofaste kunder.

Registreringsnr. (se bagside): __________________________

Foreningens navn:___________________________________

Ny formand:________________________________________

Adresse:___________________________________________

Postnr./By:_________________________________________

Telefon:____________________________________________

E-mail:____________________________________________

Modtager:

de Private BoligersInformationscenter apSFyrresvinget 102840 Holte

Porto

✁

ARC

PRIVATBOLIGEN · 26. årgangUdkommer 4 gange årligt.Sendes til bestyrelser i private andelsbolig- og ejerlejlighedsforeninger m.fl.

Udgiver:De Private Boligers Informationscenter ApSFyrresvinget 10 · 2840 HolteTelefon: 33 22 98 88Telefax: 45 42 07 [email protected]

Redaktionen: Telefon: 33 22 98 88

Annonceekspedition:Telefon: 33 22 98 88

Forsideillustration: Henry Voss

Layout & tryk: Vestergaards A/S

Redaktionen påtager sig intet an svar for manuskripter, fotografier og tegninger, som indsendes uopfordret.

De i bladet nævnte produktbeskrivelser, kvalitets- og firmabetegnelser er kun vejledende, og redaktionen påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl, ligesom den heller ikke påtager sig ansvar for fejl i eventuelle produktinformationer, reklamer, an vis ninger m.v. Artikler og billeder fra bladet må ikke anvendes til reklame eller anden salgsvirksomhed uden Forlagets tilladelse. Eftertryk af artikler i uddrag er tilladt med kildeangivelse. Artikler, underskrevet af andre end redaktionen, behøver ikke nødvendigvis at dække bladets mening, og står for under-skrivernes egen opfattelse.

DEPIDe Private Boligers Informations center er bestyrelsens kontakt til kvalificeret rådgivning samt deres sikkerhed for god service og prisbillige tilbud. Telefon: 33 22 98 88

Medlem‑af

Dansk Fagpresse

HUSK at udfylde mailadresse så i på den måde modtager vores nyhedsbrev.

Husk at give os besked, hvis der er kommet ny formand i boligforeningen på mail: [email protected] eller brug blanketten:Du kan også vælge at benytte formularen på www.privatboligen.dk

Undertegnede forening har skiftet formand:

Magasinpost SMPID‑nr. 42461

privatboligen 0415 web

Documents