rask magasinet nr. 1 - 2006

SUZANNE BJERREHUUS OM SIT BARNEBARNS SYGDOM

Det sværeste i mit liv nogensinde

NY MAND BAG LÆGENS BORD

Det er sikkert ikke så slemtat være berømt i Århus

MAGASINET

Nr. 1 2006

Danmarks eneste magasin til dig, der er indlagt

Du sidder nu med den første udgave af magasinet RASK i hænderne. RASK er det første danske magasin, der henvender sig til alle hospitalsindlagte patienter.

RASK distribueres til alle patienter på offentlige sygehuse og hospitaler, patient-organisationer, amter (regioner), sygehusledelser, sygehusenes indkøbsaf-delinger, offentlige råd og nævn indenfor forskning, naturvidenskab og teknik samt til lægemiddelindustrien. RASK er uafhængig af alle nævnte.

RASK indgår i tæt dialog med den etablerede læ-gemiddelindustri, patientforeningerne, den danske læ-gevidenskab, samt alle de danske producenter og virk-somheder, der bidrager til at gøre livet lettere og bedre for patienterne.

RASK vil i hver udgave beskæftige sig indgående med almindelige og udbredte sygdomme i den danske befolkning og vil også berøre mindre kendte eller usæd-vanlige sygdomme samt alle de problematikker, man som patient kan komme til at stå over for. For eksempel er oplevelsen af dårlig kommunikation mellem patient og personale et gennemgående problem.

I det første nummer af RASK kan du bl.a læse spændende interviews med Kristian Sandvej og Su-zanne Bjerrehuus. Du kan også læse om stafylokok-ker, om et fantastisk non-profit projekt, der skal hjælpe brandsårsramte børn til igen at smile og om et australsk tiltag, der skal være med til at mindske fejlbehandlin-ger. I Australien har man længe arbejdet med at sætte patienten i centrum og man opfordrer gerne til, at pa-tienten selv aktivt tager del i sin behandling og spørger personalet om de nu også har husket at vaske hænder. Det sidste er et godt skridt på vejen for at undgå uøn-

skede infektioner. Patienterne har ret til at stille krav, til at blive behandlet ordentligt og i øjenhøjde.

For nogle år siden havde jeg selv fornøjelsen af at være indlagt på et af de storkøbenhavnske hospi-taler. Jeg blev indlagt akut af min egen læge, der var blevet nervøs over symptomer. Jeg erfarede, at det var nok så svært at få svar på spørgsmål. Jeg ville naturlig-vis gerne vide, hvad de pågældende læger, der på skift undersøgte og tilså mig, havde af formeninger om mig og min eventuelle diagnose. På 3. dagen fik jeg nok af intetsigende svar, svar givet til sygeplejersken m.v. Jeg satte mig op i sengen og sagde til lægen på stuegangen: ”Undskyld, det er altså mig, der er kunde i butikken.” Så vågnede han faktisk op og jeg fik et ordentligt svar. Og hvorfor skulle patienterne ikke stille krav? Jeg mener, hvis der ikke var nogle kunder i butikken, så havde de jo ikke noget arbejde på hospitalerne, vel?

Vi på RASK vil gerne underholde og engagere alle vores læsere, som for en kortere eller længere periode oplever at være patienter. Vi vil bringe vedkommende historier, fortælle om nye landvindinger indenfor be-handling og bringer forklaringer om enkelte sygdomme. RASK vil holde fokus på den etablerede medicin og på hvad den enkelte patient selv kan gøre, hvad enten det er at ændre livsstil eller melde sig ind i en patientfor-ening. Og har vi et godt råd, så beholder vi det ikke for os selv. Vi giver gerne alle gode råd videre.

Venlig hilsenog velkommen til RASKCharlotte Søllner HernøRedaktør

2 Leder og stafetten Den Hvide Verden

3 Indhold og kolofon

4 Interview: Kristian Sandvej – studievært i ”Lægens Bord”

6 Brandsår og bamser

8 À la carte på Hvidovre Hospital

10 Interview: Suzanne Bjerrehuus om sit livs udfordring

12 Verdens bedste hospital – Mount Elizabeth i Singapore

14 Blåt lys afslører blærekræft – et gennembrud i behandlingen

16 Brevkasse: Spørg Dr. Heilberg

17 Endelig tid til at læse – boganmeldelse og omtaler af gode bøger

18 Overlevede mod alle odds – en personlig historie om en stærk vilje til at leve og et lille mirakel

20 Fyld pennen med insulin – Novopen

22 Australsk patientguide – 10 gode råd til patienter i og udenfor hospitalet

24 Hvorfor frygter alle stafylokokker – på John Hunter Hospitalet i New South Wales i Australien vasker man hænder

26 Lægers maraton lægevagter – Karsten Skawbo-Jensen, formand for Patientforeningen Danmark

28 Operation rene hænder på hospitalerne i H:S

29 Donor – død eller levende

30 Røntgenlæger styrer hvem der bliver undersøgt for kræft

32 Henvisningsret til alle kan spare liv og penge

32 Frit sygehusvalg i praksis ophævet ved henvisninger

34 Nyt fra forskningens verden

35 Venteværelset – sudoku og kryds og tværs med præmier

4

Indhold

108

Redaktionsudvalg

Kære læser

Charlotte Søllner HernøRedaktør

Gregers HermannOverlæge dr. med.

Flemming Hatting HansenFormand for Patient-foreningernes Samvirke

Karsten Skawbo-JensenFormand for Patient-foreningen Danmark

Frede HeilbergSpecialist i AlmeneMedicinskeSygdomme, læge

1814

AnsvarshavendechefredaktørCarsten Elgstrøm

RadaktørCharlotte Søllner Hernø

SkribenterBirgit BrunstedCharlotte Søllner HernøJørgen LindMaria Baunvig JørgensenThomas Suenson

ProduktionRoll Design Group

Oplag:25.000

Rask MagasinetFrydendalsvej 31809 Frederiksberg C

www.raskmagasinet.dkTlf.: 33 26 95 20

[email protected]@[email protected]@raskmagasinet.dk

Gennem de seneste par år har jeg været indlagt et par gange for at få foretaget mindre operationer. Jeg fik nemlig konstateret blærekræft for 3 år siden.

Da jeg første gang kom under hospitalsvæs-nets vinger, oplevede jeg det som at træde ind i en anden verden. En verden man som sagesløs patient hurtigst muligt må finde sin rolle i, simpelt hen fordi væsnet ikke minder om nogen anden virksomhed. Her kan man jo indvende, at der er tale om syge menne-sker og behandlere, der skal behandle bedst, billigst og hurtigst. Jamen, hvor er forskellen på væsnet og en privat virksomhed? Virksomheder skal også levere bedst, billigst og hurtigst. Den eneste forskel er, at væsnet helst ikke skal holde på kunderne og derfor gør væsnet ikke nok ud af kommunikationen.

Jeg har oplevet, at en læge sagde det ene, en anden noget andet og en sygeplejerske noget tredje. Et andet eksempel er, at da min kone og jeg, efter et møde med lægen, kom hjem, viste det sig, at vi havde hver vores opfattelse af, hvad budskabet egentligt gik ud på. Det er, som om nogle behandlere hverken for-står patientens psykiske tilstand eller hans manglende kendskab til sygdommen og dens behandling.

For at skabe forbedringer i behandlingsforløbet er tovejskommunikation nødvendig. Hospitalsvæs-

net skal vide alt om, hvordan patienterne har det. Da RASK magasinet bliver manuelt distribueret til hver enkelt patient, vil det fra tid til anden indeholde en spørgeskemaundersøgelse. Patienterne skal nemlig spørges, mens de er i ”miljøet”, fordi der er stor forskel på, hvordan man ser på tingene, mens man er indlagt og når først man er blevet udskrevet.

Jeg selv, og sikkert mange andre tidligere ind-lagte, kan nikke genkendende til, at man efter at være kommet hjem ikke får sendt chokoladen til en be-stemt læge eller sygeplejerske. Man har også udsat at melde sig ind i den patientforening, man havde tænkt sig og bidraget til støtte for forskningen indenfor et bestemt felt er gået helt i glemmebogen. Den vel-forberedte klage eller hyldest tiltænkt væsnet som helhed, ligger stadig på computeren og er ikke blevet sendt.

RASK åbner mulighed for direkte kommunika-tion mellem alle parter, og det håber jeg, at mange vil benytte sig af.

Venlig hilsenCarsten ElgstrømAnsvarsh. chefredaktør

Den Hvide Verden

Stafetten gives videre og Den Hvide Verdens bidragsyder vil i næste udgave være Ugebrevet Mandag Morgens chefredaktør, adm. dir. Erik Rasmussen.

Far til tre, færdig som forsker og fin til formidling – det er Kristian Sandvej, studievært ved DR’s “Lægens Bord”

“Det er sikkert ikke så slemt at være berømt i Århus” lod er næppe det første, man tænker på,

når man ser Kristian Sandvej, siden 12. januar i år studievært i “Lægens Bord,” DR-TV’s succesudsendelse med seertal, som hyppigt topper den halve million. Blod - den pæne, unge mand?

Ikke desto mindre er blod og blodsyg-dom, hvad Kristian Sandvej kastede sig over under sin forskeruddannelse til Ph.D.-gra-den i medicin, som han tog straks efter cand.med.-eksamen i Århus i 1993. Han var nem-lig overbevist om, at han ville være viden-skabsmand. Hodgkins Syndrom, en led form for blodkræft, og sammenhængen mellem den og Epstein-Barr’s virus var emnet for hans Ph.D.

Men, nej. “Det var vildt spændende at beskæftige sig med. Men jeg fandt ud af, at jeg skulle være ude i første række hos de almindelige mennesker i hverdagen. Så da jeg var blevet Ph.D., startede jeg ikke som forsker eller på uddannelsen til specialist i blodsygdomme, men på at blive speciallæge i almen medicin, altså praktiserende læge.”

Kristian Sandvej, nu 42, manglede et halvt års praktik i sin speciallægeuddannelse. Så kom den chance, som han bare ikke kunne lade ligge: Casting som studievært på Læ-gens Bord. Det var i efteråret 2005.

“Jeg har altid godt kunnet lide at undervise og formidle. Og så blev det altså mig. Nu har jeg taget et halvt års orlov for at lave TV på fuldtid; men når jeg kommer lidt bedre ind i alt det nye, regner jeg med, at jeg kan tage den del af min uddannelse, som jeg mangler, og komme ud i en praksis. På deltid, så jeg kan fortsætte med at lave fjernsyn.”

Med ni år som studievært var forgængeren i stolen ved Lægens Bord, Peter Qvortrup Geisling, nærmest en folkelig institution. Det må have været svært at følge efter. Var Kri-stian Sandvej nervøs? Næh. Premieren gik jo godt. Og det virker ikke, som om Kristian Sandvej har det med nervøsitet i det hele taget.

“Det er noget, som jeg rigtigt godt kan lide. Og så er det på en måde lidt uvirkeligt altsammen. Det er gået så stærkt siden no-vember, hvor beslutningen blev taget. Men jo, det er da et stort ansvar. Især, at det er rigtigt, hvad vi siger i programmet, for der er jo mange, der følger med. Nu er jeg jo ikke ene om at forme det: Det er redaktionen som helhed, der står for det store arbejde. Og vi får en utrolig hjælp fra seerne – folk mailer simpelt hen en masse til os.”

“Jeg har værtsrollen, og så kommer jeg med ideer til de ting, vi skal tage op på baggrund af henvendelser fra seerne og fra mit net-værk af kolleger. Jeg prøver at holde en bred kontakt. Og så er jeg konsulent på det læge-faglige i indslagene.”

På redaktionen er man enige om at fortsætte udsendelserne, som alle kender dem, indtil alting er kørt rigtigt godt ind. Til den tid kan man så se, om det er tid til at lave små ændringer.

Kristian Sandvej er familiemenneske med kone (læge!) og tre børn (7, 5 og 0). Han hol-der fast på Århus, også når den tid kommer, hvor han skal finde sin egen praksis.

Men hvad nu, når han ikke alene er ble-vet kendt, men også – bliver genkendt? Er det så slut med at slingre ned ad Vestergade på en solskinsdag?

“Alt det dér er sikkert ikke så slemt i År-hus som i København,” siger Kristian Sandvej. “Jeg har heller ingen planer om at blive “kendt” og deltage i alt muligt. Jeg har et naivt håb om, at det hele forbliver stille og roligt.”

Forsker, familielæge og familiemenneske - Kristian Sandvej har det, der skal til for at tale til os alle sammen om vore store og små skavanker.

“Det er et stort ansvar, at det er rigtigt, hvad vi siger i

programmet. For der er jo mange, der følger med.”

Af Thomas Suenson [email protected]

Billeder Danmarks Radio

B

5

ommeren er over os, solen skinner fra en skyfri himmel. Mor står i køkkenet,

ordner salaten og marinerer kød. Far kæmper med få tændt grillen i haven og ungerne ræ-ser rundt om benene på ham.

Sådan ser det ud i mange haver sommer efter sommer. Helt traditionelt. Grillen vil dog ikke rigtigt komme i gang og far vælger tankeløst at hælde mere tændvæske på kul-lene. Resultatet er stærke forbrændinger på arme og mave, mens børnene bliver ramt i ansigt og på overkroppen. Helt efter bogen.

Statistikken viser nemlig, at det i høj grad er yngre mænd og børn, som kommer til skade med grillen om sommeren. Og ofte ganske alvorligt.

Hvert år får omkring 11.000 danskere be-handlingskrævende brandsår og mere end 200 må indlægges, fordi forbrændingen er stor eller alvorlig. Især børn under 5 år får behandlingskrævende forbrændinger. Over 30%, som indlægges eller behandles på ska-destuer, er børn i denne aldersgruppe.

Forbrændinger og brandsårkan være livstruendeForbrændinger eller brandsår er i almindelig opfattelse en skade på huden. Men forbræn-dinger forekommer også som følge af skade fra elektricitet, stråling, forfrysninger og æt-sende kemikalier.

Forbrændinger opdeles i 1., 2. og 3. grads forbrændinger alt efter, hvor dyb skaden er. En 1. grads forbrænding kan minde om en solskoldning og efterlader huden rød og smertende uden sår eller vabler. En 2. grads forbrænding er dybere og huden danner blærer, som kan briste eller huden falder lige-frem af. Denne type forbrændinger kræver ofte lægebehandling, med mindre selvfølge-lig forbrændingen er meget lille. Sædvanlig-vis kommer der ikke ar bagefter. En 3. grads forbrænding betyder, at alle lag i huden er ødelagt. Såret vil være hårdt, tørt og enten

Brandsår og bamserhvidligt, gråt eller sort. Denne type kræver altid lægebehandling.

Når 2. og 3. grads forbrændinger kan være så farlige, er det fordi de kan få kroppen til at gå i chok. Hvis mere end 9% af en voksen persons hud er forbrændt er risikoen til ste-de. Dog synes overlevelseschancen at være større, jo yngre man er. Som tommelfinger-regel regner læger med det forbrændte om-råde i % lagt sammen med en persons alder. Hvis dette tal er over 100 er overlevelses-sandsynligheden lille.

I Danmark er flere hospitaler specialiseret i brandsårsbehandling, bl.a. Hvidovre Hospital, Rigshospitalet og Odense Universitetshospi-tal. At være brandsårspatient er smertefuldt og hårdt for alle, men især børnene lider.

Bamseprojekt forbrandsårsramte børnDer er imidlertid en organisation, som har sat sig for at være med til at få børn til at smile. I 2002 blev Bamseprojektet startet af idrætsforeningerne ved brandvæsnerne i Ålborg, Århus, Odense og København. Bamseprojektet, som er et non-profit støtteprogram, uddeler via ambassadører i hele landet bamser til børn som er brand-sårsramte, børn som er blevet ramt af skoldnings- og forfrysningsulykker og børn som har mistet en forælder af samme årsag.

Per Rasmussen er Bamseprojektets ophavs-mand og formand for Brandvæsnets Idræts-forening. ”Som brandmand er man ofte den første, der ser brandofre. Har man først en gang stået med et barn i hænderne, som er død af brandsår, glemmer man det aldrig,” fortæller Per Rasmussen.

Bamseprojekt idéen stammer egentlig fra USA. Per Rasmussen så på et tidspunkt, at man i USA kørte et projekt, hvor man sam-lede gamle bamser ind, vaskede dem og gav dem til andre børn.

S

Af Charlotte Søllner Hernø [email protected]

Læs mere om Bamseprojektet på www.bamseprojekt.dk. Her kan du også melde dig som sponsor og se hvem der allerede er med. På www.brandsaar.dk kan du læse mere om brandsår og førstehjælp.

HUMLEGAARDENNy Strandvej 11 – 3050 Humlebæk

Tlf. 49 13 24 65 – Fax 49 13 44 98

www.humlegaarden.com – E-mail: [email protected]

HUMLEGAARDENSom et supplement til den traditionelle behandlingen af cancer

anbefaler vi dig at prøve evidensbaseret komplementær behandlingpå Humlegården i Danmark, 7 km syd fra Helsingør.

Vi er en privatklinik med 60 senge, som har specialiseret sig ikomplementær behandling af cancerpatienter fra hele verden.

Ring venligst for yderligere information på tlf. 49 13 24 65

På Humlegaarden har vi desuden en meget stor viden om tumormarkører, som gør det muligt at følge behandlinger-nes effektivitet – ligesom vi har vort eget immunlaborato-rium, hvor vi undersøger patienternes immunprofil med moderne flowcytometri.

Humlegaardens læger har meget stor erfarenhed i at behandle cancerpatienter gennem mange år, så vi fungerer som et videncenter for moderne komplementærbehandling.

Vi underviser vore patienter genom daglige foredrag. Vi serverer en meget velsmagende kost og er placeret i natur-skønne omgivelser nær Louisianna-museet i Humlebæk.

Vi behandler med:1. Lokal og helkroppshyperthermi

2. Antroposofisk medicin, herunder forskellige mistelpræ-parater, injiceret subkutant eller direkte i tumorerne, f.eks. i leveren under ultralydskontrol

3. Vaccination med dendritceller og LAK celler, som står i centrum af moderne immunologisk behandling.

4. Alment styrkende metoder som forskellige iltbehand-linger, massage, motion, samt smertebehandling med akupunktur og rehatron.

Per Rasmussen syntes, idéen var så god, at han diskuterede den med sin næstformand. Han var også med på idéen og så gik Per Ras-mussen i gang. Han fandt sponsorer blandt brandvæsnets leverandører og resultatet blev i første omgang penge nok til indkøb af 5.000 bamser, som hver især er helt spe-cielle. Og han fortsætter: ”Hvis idéen skal slå igennem, så skal det være noget unikt. Hver bamse bliver derfor udstyret med et certifi-kat og eget nummer”. Bamserne uddeles bl.a. til børn på brandsårsafdelinger og til børn som deltager på brandsårslejre. De finder sted hvert andet år og det er frivillige fra brandvæsnets idrætsforening, der tager med for at sørge for alt det praktiske.

”Brandsårsramte børn er en overset gruppe”, siger Per Rasmussen, ”men nu har vi sat et initiativ i gang, som er en stor succes.”

Bamsen som idrætsforeningerne ved brandvæsner-ne i Ålborg, Århus, Odense og København uddeler til brandsårsramte børn via Bamseprojektet.

6

De aller fleste patienter, som har prøvet at være indlagt på et af vo-res danske sygehuse, har oplevet, at den mad de er blevet præsente-ret for ikke ligefrem har stimuleret appetitten. Enten har maden væ-ret kedelig og uinspirerende eller også er den blevet serveret på det forkerte tidspunkt. Resultatet har været, at maden ikke blevet spist.

Når maden ikke bliver spist, bliver den efterfølgende kasseret. Ud fra et økonomisk synspunkt er der naturligvis tale om et spild, men vær-re er det, at patienter, som har brug for energi, ikke får næring nok og ofte oplever vægttab.

Fra firestjernet til hospitalskøkkenDet problem har Hvidovre Hospital valgt at håndtere innovativt og fremsynet. I et godt et år har chefen for hospitalets køkken været kokken Mogens Fonseca Pedersen, som er kommet direkte fra det firestjernede Hotel Munkebjerg i Vejle. Hans opgave er at ændre køk-kenet fra produktion af industrimad til kokke-håndværk. Restaurant-køkkenet har allerede længe fungeret for 150 patienter og fra 1. april i år har køkkenet været parat til at servicere 500 senge. Fra oktober kan samtlige patienter på Hvidovre Hospital bestille individuelt tilbe-redt mad ud fra en varieret menu.

Systemet fungerer således, at patienterne fra tidlig morgen til kl. 20 om aftenen kan ringe til køkkenet og bestille blandt dagens tilbud fra menukortet. Maden bliver serveret senest 45 minutter senere, der hvor patienten ønsker det.

Beregninger foretaget af Hvidovre Hospital viser, at restaurantmad på sigt ikke koster mere end den traditionelle hospitalsmad, selv om maden bliver lavet efter samme principper som på de bedste restau-ranter, individuelt og med friske råvarer af høj kvalitet.

Det væsentligste er dog, at selv de dårligste patienter spiser markant mere end før, hvor menuen og spisetiderne var faste.

Ændring har krævet stort modUdgangspunktet for den omfattende ændring på Hvidovre Hospital har ifølge driftschef Anders Keller været den enkelte patient. For pa-tienter med kun lidt appetit og stort behov for ernæringsrigtig kost, er det væsentligt, at maden er af høj kvalitet, at den er indbydende og velduftende.

”Man har skullet holde op med at tænke som for 50 år siden”, fortæl-ler Anders Keller til RASK. ”Tre mennesker kan ikke tre uger i forvejen på nogen rimelig måde regne ud, hvad alle har lyst til at spise på sam-me tid. Vi har derfor vendt tingene på hovedet. Det har krævet mod, tro på at det var den rigtige vej at gå og stor vilje til omstilling.”

Reaktionerne fra landets øvrige hospitaler og sygehuse er gået fra dyb undren og skepsis til umiddelbar begejstring. På nuværende tidspunkt har driftschef Anders Keller dog ikke kendskab til, at der endnu er andre hospitaler, som har taget initiativ i samme retning. Han håber dog, at idéen fænger an på andre hospitaler og også på f.eks. plejehjem. Erfaringen fra Hvidovre Hospitals patienter er nemlig begejstring ud over alle kanter.

Á la carte på Hvidovre Hospital

Mogens Fonseca Pedersen er kommet fra Hotel Munkebjerg i Vejle til Hvidovre Hospital for at revolutionere køkkenet


Hvidovre Hospital blev officielt indviet i marts 1976. Hospi-talet behandler hvert år 42.000 indlagte patienter og har 216.000 ambulante besøg. Hospitalet er arbejdsplads for 3.500 ansatte. Siden 1995 har Hvidovre Hospital været en del af Hovedstadens Sygehusfællesskab. Tjek også: www.hvid-ovre-hospital.dk

VISOMAT® blodtryksmåler

VISOMAT® blodtryksmåler- så ved du besked! Spørg på apoteket...

Han tror, blodtrykket

er OK

Han ved det!

Mål blodtrykket derhjemme, og få det korrekte resultat!

44xxx bldtrykann.indd 2 09/09/05 17:15:22

Havnebyvej 119 . 6792 Rømø . Tel. 74 75 52 14 . www.rkrc.dk

Vi har én hjertesag åretrundt: at sikre dit velvære,mens du er gæst hos os!

Velkommen til Rømø Kur & Rekreation

Rømø Kur & Rekreation

Vi tilbyder:• Genoptræningsprogram • Frisør• Livsstilsvejledning • Fodpleje• Fysioterapi • Massage • Zoneterapi • Kropsterapi • Akupressur • Ansigtspleje

Ring efter

en brochure

8

Mit lille barnebarn overlevede

t have et lille barnebarn, som er døds-sygt, at leve med den rædsel, at jeg

kunne miste ham, at se min søn så ulykkelig - det er den mest forfærdelige oplevelse, jeg har haft i mit 58 år lange liv.” Suzanne Bjerrehuus, forfatter, foredrags-holder og jurist, har ellers haft døden tæt på: I 90’erne blev hun ramt af kræft. Om sit svære sygdomsforløb og kampen om at vende tilbage til livet har hun fortalt i bl.a. bogen ”Er vinter nær”. Det er en beretning om smerterne, fortvivlelsen og trangen til at give op, som alle kender til, hvis sygdom-men har været alvorlig nok. Men også om kærligheden til ægtefællen (erhvervsmanden Asger Aamund), sønnen (fotomodellen Oliver Bjerrehuus), veninderne og mennesker, hun mødte på sin vej. Bogen, der var hendes før-ste, blev med sine 117.500 solgte eksempla-rer en bestseller. Suzanne Bjerrehuus er i dag fuldstændig rask, men i 2001 blev der kastet en ny alvor-lig skygge ind over hendes liv.

Fantastisk børneafdeling“Min sønnesøn Oscar blev pludselig alvorligt syg, da han kun var fire måneder. Diagnosen var en sjælden sygdom, hæmolytisk anæmi. Den opstår, når de røde blodlegemer ned-brydes i større antal, end de dannes, så an-tallet af cirkulerende røde blodlegemer bliver for lille”, siger Suzanne Bjerrehuus til RASK.

“Gennem otte måneder gennemgik den lille dreng en behandling med Immunglobin Prednisolon, som er et binyrebarkhormon. Han var gentagne gange indlagt på Rigsho-spitalet, når hans blodprocent blev for lav. Rigshospitalet har en fantastisk børneafde-ling, som er meget brugervenlig, Især var det store, hyggelige samtalekøkken et hit. Her var fyldte køleskab, te, kaffe, sodavand, legetøj, tv, video, borde og stole, så forældre og børn kunne hygge sig. Det var rart at ud-veksle sygehistorier og se børnene lege med hinanden. Oscar var aldrig alene på Rigsho-spitalet – hans far og mor sov hos ham.”

Forældrene blev involveret“Jeg fik et meget godt indtryk af, hvordan tingene fungerer på et stort, moderne syge-hus”, fortsætter Suzanne Bjerrehuus. “Det var imponerende at se de unge for-ældre, der næsten stod vagt om deres børn i det fremmede miljø. De fulgte virkelig med i alt, og satte sig ind i alt, i alle detaljer. Jeg op-levede også, hvordan lægerne lyttede til de syge børns far og mor. Forældrene blev ind-draget aktivt i behandlingen. Det var meget positivt.”

Et presset system“Vi traf dybt engagerede læger på operations-stuen, men fik også deprimerende oplevelser”, mindes Suzanne Bjerrehuus.

“Jeg husker, at Oscar lå på en af sin mors t-shirts, så han kunne lugte sin mor og dermed være mere tryg. Han skulle have narkose for derefter at få lagt et kateter ind i en blodåre. Flere gange blev der stukket forkert - det er svært at finde en babys blodårer, så det må man leve med, men adskillige gange blev læ-gen kaldt til telefonen for at skulle klare andre opgaver. Det, der skulle have taget et par minutter, varede en halv time. Det var ræd-selsfuldt at være vidne til. Når lægerne har arbejdet i al for lang tid i træk, bliver de trætte og laver fejl. Det gælder hele sundhedsper-sonalet – der laves for mange fejl. Jeg tænker også på ”småfejl” som drops, der løber forkert ud i vævet, katetere indsat i narkose, som har været for tynde, eller man har glemt at holde dem åbne med saltvand, og det stakkels barn skal ned og have nyt kateter indlagt. Det er ubærligt for forældre, at deres børn udsættes for unødige lidelser. Men mit barnebarn overlevede. Fra den ene dag til den anden blev han rask”, slutter Suzanne Bjerrehuus. “Min egen kræftsygdom blegnede fuld-stændig i sammenligning med de måneder, da vi ikke vidste, om vi kunne få lov til at be-holde vores lille dreng”.

Suzanne Bjerrehuus fortæller åbenhjertigt om sit livs største udfordring: Da hendes sønnesøn pludselig fik en livstruende sygdom.

Suzanne Bjerrehuus – angsten for hendes barnebarns sygdom fik hendes egen kræftsygdom til at blegne.

“A

Af Jørgen Lind

Billeder Scanpix

10 11

Verdens bedste hospital

Som indlagt på hospital i Danmark har man normalt kun et ønske om at få den bedst mulige behandling af kompetente læger og øvrigt sundhedspersonale samt en patientbehandling præget af høj profes-sionalisme, høj kvalitet, værdighed og varme.

Hvis der imidlertid var frit valg på alle hylder og man i øvrigt er rask nok og ikke mindst rig nok, så er der umådeligt mange muligheder for at checke ind på decideret første klasses hospitaler i hele verden.

Hvis du tror, at du skal vende blikket mod USA for at finde de bedste og mest luksuriøse hospitaler i verden, så har du kun til dels ret. Gan-ske vist kan man lade sig indlægge på f.eks. The Methodist Hospital i Houston og sove i Ralph Lauren sengesæt ved at booke en suite til 1.325 dollars pr. døgn. Alligevel er USA i dag sakket bagud hvad angår sublim luksus.

Luksuriøse hospitaler i AsienNogle af verdens mest overdrevent luksuriøse hospitaler ligger i Asi-en. I såvel Singapore som Thailand findes der hospitaler, der kan til-byde ophold, som tåler sammenligning med verdens dyreste og mest eksklusive hoteller.

BNH Hospital i Bangkok tilbyder en vifte af ydelser, behandlinger og check-ups. Netop nu er der tilbud på en fuldstændig helbredsunder-søgelse målrettet mænd til kun 8.500 kr. Man har dertil muligheden for at checke ind i præsident suiten, som bl.a. indeholder to bade-værelser, minikøkken med køleskab, spisestue, skrivebord, satellit tv, daglig levering af internationale aviser, balkon og naturligvis en stor-slået udsigt over byens pulserende liv.

Mount Elizabet Hospital i SingaporeDet ypperste inden for ultra-luksus hospitalsoiphold finder man dog i Singapore. Mount Elizabeth Hospital tilbyder en royal suite på over 300 m2. Suiten indeholder udover soveværelset bl.a. en stor stue og gæsteværelse. Der bliver leveret friske blomster, magasiner og blade

hver dag og der er naturligvis badekåbe, slippers, toiletartikler, person-ligt elektronisk pengeskab, kabel tv, minibar og meget andet. Men som prikken over i’et er der butler service ved indlæggelse i denne suite.

Det kan måske virke absurd, at man kan vælge at blive indlagt under så luksuriøse forhold. På den anden side må man sige, at hvis man hø-rer til i målgruppen blandt dem, som føler sig bedst tilpas med en årlig helbredskontrol og man i øvrigt har ressourcerne (læs: pengene) til det, hvorfor så ikke kombinere det mindre behagelige med et beha-geligt luksusophold under fjerne himmelstrøg. Ægtefællen kan jo bare tage med. Der er rigeligt plads til ham eller hende også.

Af Charlotte Søllner Hernø [email protected] Mount Elizabeth Hospital

Vil du vide mere, så tjek følgende adresser:

www.mountelizabeth.com.sgwww.bnhhospital.comwww.bumrungrad.com

Et af rummene, dvs. soveværelset, i The Royal Suite på Mount Elizabeth Hospital I Singapore. Suiten er på ialt 300 m2 og har tilknyttet butlerservice.

Mount Elizabeth Hospital i Singapore er et flagskib I Parkway Group Healthcare i Singapore. Gruppen omfatter udover Mount Elizabeth også East Shore Hospital og Gleneagles Hospital.

Fordele der er til at forstå

� 60 dg. ombytningsret

� 6 mdr. rente- og afdragsfri

� 56 års erfaring med sengeog tilbehør

� Faguddannet personale

� Branchens største serviceprogram

� Madrasser i alle mål

� Komplette sengestudier fraGETAMA, DUNLOPILLO,TEMPUR, CARPE DIEMog SleepDNA

� Det bedste indenfor senge og madrasser samletét sted

� Leveret og monteret af uddannede montører ihele landet

Hvad er din DNA pågod søvn?Måling af din SleepDNA og ditpersonlige Sleep DNA kort

Før du kan få din egen SleepDNA,skal din krop opmåles. Det skerhos forhandlere på en speciel test-seng og det er gratis.

Her måles først dit kropstryk, mensdu ligger på ryggen, og dereftertrykket, når du ligger på siden.SleepDNA computeren bergnerdine data, og du får en udskrift afdin personlige profil

Det hele varer kun et par minutter.Men resultatet er en nøjagtig over-sigt over hvilken position hvertenkelt lamel skal stå i for at passeperfekt til din krop. Og dermedbestemmende for, hvor godt duskal sove resten af dit liv

www.schwarz.dkÅrhusgade 85, Østerbro Tlf. 35 42 78 20 � Mandag-fredag 10-18, lørdag 10-14Ordrupvej 65, Charlottenlund Tlf. 39 64 01 77 � Mandag-torsdag 9.30-17.30, fredag 9.30-18, lørdag 9.30-14

S E N G E U D S T Y R � S I D E N 1 9 5 0

God søvn er grundlaget for et godt liv, fordi din krop får genopladet sine batterier i løbet

af natten. En god nats søvn kræver 4 ting: En god dyne, som sikrer dig den rette temperatur - En god hovedpude, som støtter din nakke - En god madras, som understøtter din krop - Og vigtigst af alt, en god sengebund, fundamentet for det hele. Kom ind og få tilpasset din profil blandt de 16 millioner stillinger som Sleep DNA kan tilbyde dig.

NYHED

Få en gratiscomputertestaf din ideellesovestilling

N84092 15/06/06 10:14 Side 1



















NYHED


N84092 15/06/06 10:14 Side 1



















NYHED


N84092 15/06/06 10:14 Side 1

12

Blærekræft en den kræftform, der i dag er den fjerde mest hyppige hos mænd. Siden anden verdenskrig har forekomsten været jævnt stigende, uden at lægerne helt ved hvad årsagen er eller stigningen skyldes. Dog ved man, at der i visse erhverv er en øget forekomst og at rygere har en to til tre gange øget risiko sammenlignet med ikke-rygere.

Ved mistanke om blærekræft foretages en cystoskopi, dvs. der føres et rør gennem urinrøret op i blæren. Gennem røret føres en kikkert med hvidt lys og eventuelt en lille

tang. Tangen bruges til at udtage vævsprøver med og eventuelt til at fjerne mindre svulster med det samme. Kikkertundersøgelsen sker naturligvis enten under fuld narkose eller ef-ter der er lagt en rygmarvsbedøvelse.

Halvdelen udvikler nye svulsterHalvdelen af alle patienter udvikler nye svul-ster inden for tre år. Derfor er hyppige kon-trolundersøgelser særdeles vigtige. Det er ofte nødvendigt med indlæggelse over flere dage og det er selvsagt belastende for pa-tienterne, ligesom det er dyrt for sygehus-sektoren.

Problemet er, at forstadier, meget små svul-ster og rester af kræftvæv efter en opera-tion kan være meget vanskelige at se. Imid-lertid er en videnskabelig undersøgelse af en ny metode til at opdage blærekræft netop sat i gang.

Hexvix – nyt fluorescerende stofEt banebrydende, fluorescerende stof, He-xvix, er krumtap i den nye metode. Først sprøjtes Hexvix op i blæren. Stoffet optages dernæst i kræftcellerne, men ikke i de raske celler. Efter en times tid tømmes stoffet ud igen og undersøgelsen går i gang. I stedet

Blåt lys afslører blærekræft

Symptomer ved blærekræft er:

• Blod i urinen er det hyppigste tegn på kræft i blæren

• Hyppig vandladningstrang

• Lette smerter eller svie ved vandladningen

• Trykken eller lette smerter over eller bag skambenet

Dog forekommer nævnte symptomer også ved mange andre sygdomme som f.eks. betændelse i prostata, blærebetændelse og underlivssygdomme. Derfor skal man altid søge læge ved disse symptomer.


for hvidt lys, som traditionelt anvendes, an-vendes nu blåt lys. Celleforandringer eller kræftceller vil som følge af optagelsen af Hexvix fremstå som røde, lysende områder. Det vil sige, at lægen både er mere sikker på at fjerne alt kræftvæv ved operation og des-uden kan se og fjerne ganske små celler med celleforandringer, inden de bliver til større svulster.

Overlæge, dr. med. Gregers G. Hermann fra Urologisk afdeling på Frederiksberg Hospi-tal fortæller: ”Hexvix og det blå lys gør det nemmere at opdage kræftcellerne. Med det blå lys kan vi se celleforandringer, som ikke kan ses med den metode, der bruges i dag.”

Metoden har været afprøvet i tre kliniske, vi-denskabelige undersøgelser på 49 sygehuse i Europa, USA og Canada. Her fandt lægerne 29% flere kræftsvulster med Hexvix end ved normal cystoskopi.

Metoden er netop nu ved at blive under-søgt på Frederiksberg Hospital sammen med Odense Universitetshospital. Undersøgelsen omfatter 144 patienter, hvoraf halvdelen opereres med den nye metode og halvdelen

med den hidtidige. Når undersøgelserne er færdige, gøres resultaterne op.

Gregers G. Hermann håber, at metoden kan udvikles, sådan at den kan bruges i ambu-latoriet. Derved kan flere måske undgå ind-læggelse og sendes hjem umiddelbart efter undersøgelse og indgreb.

Belysning med hvidt lys gør det vanskeligere at se kræftsvulster. Foto venligst stillet til rådighed af Dr. Gregers G. Hermann, Frederiksberg Hospital.

Hexvix får kræftceller til at lyse rødt, når de belyses med blåt lys. Foto venligst stillet til rådighed af Dr. Gregers G. Hermann, Frederiksberg Hospital.

14 15

Overlæge, dr. med. Gregers G. Hermann leder den videnskabeloge undersøgelse på Urolo-

gisk afdeling på Frederiksberg Hospital.

Endelig tid til at læse…RASK har udvalgt nogle bøger, som vi synes er spændende. Måske er der blandt omtalerne lige præcist den bog, som du synes, du må læse. Få eventuelt familie eller venner til at tage en bog med til dig i stedet for chokolade og druer. Alle titler er lige til at gå til og kan fås hos boghandlere, visse supermarkeder og kiosker


”I Buddhas fodspor” hedder den rejse, som Bibi Chen i minutiøse detaljer har planlagt for en gruppe amerikanske turister. Rejsen går til det sydvestlige Kina og Burma. Bibi Chen er en kendt og velhavende societypersonlighed med stort kendskab til kunst. Imidlertid bliver Bibi brutalt myrdet to uger inden hun skulle ledsage gruppen som rejseleder på ekspeditionen. Det gør tingene noget besværlige for gruppen og for Bibi. Til gruppen findes der dog en an-den rejseleder og Bibi må nøjes med at være tilskuer fra hinsides. Hører man til blandt dem, som har fulgt med i ”Desperate Housewives”, vil man vide, at det er helt normalt, at hoved-personen er død, men dog er fortælleren. Således også her. Og parallellen er i øvrigt ikke helt ved siden af, idet absurde episoder, neurotiske karakterer og morsomme replikker også er en del af universet i ”At redde fisk fra at drukne”. Man bliver med det samme fanget af perso-nerne og af historien, som subtilt varsler om kommende ulykker, når f.eks. en af deltagerne uvidende og primitivt pisser i en helligdom i den tro, at det nok er et pissoir ude i bjergene.

Amy Tan provokerer og tryllebinder i en letløbende fortælling om konsekvenserne af både gode og dårlige intentioner, medansvar og de dybt personlige svar, vi søger, når lykkelige slutninger synes umulige.

Mitch AlbomTIRSDAGE MED MORRIERomanBorgens Forlag194 siderPris 199 kr. (vejl.)

Lesley PearseHUSK MIGRomanSommer og Sørensen422 sider, indbundetPris 299,95 kr. (vejl.)Borgens forlag

“Det er meget sørgeligt at der i dag findes så få unyttige oplysninger.” - OSCAR WILDE

SCHOTTS ORIGINALE SAMLING AF UUND-VÆRLIG VIDEN ligner ikke nogen anden bog. Det er en underholdende samling af opbyg-gelige kendsgerninger, umulig at læse på én gang og umulig at lægge fra sig. Her er lister med pokerhænder, bh-størrelser, berømte belgiere og burmesiske konger; hofnarre og Hercules, Miss Amerikas hårfarve gennem tiderne og Elizabeth Taylors ægtemænd.

Hér finder man artikler om golfslag, hatte-skat, levende væsners egenskaber, de fem platoniske legemer, snørrebånds længde, usædvanlige koder på internettet, og op-skriften på en Martini. Alt det, man ikke be-høver at vide – men som gør livet sjovere.

GAMLE DAMER LÆGGER IKKE ÆG er en samling guldkorn og visdomsord om gamle dage og gamle mennesker, sagt af børn fra 5 til 10 år.

“I gamle dage troede de, at det var storken, der lavede børnene. Nu er man gået over til mere moderne metoder.” - Anne-Grethe, 8 år

Amy TanAT REDDE FISKFRA AT DRUKNERomanBorgens Forlag496 sider, indbundetPris 349 kr. (vejl.)

I slutningen af 1700-tallet var de britiske fængsler voldsomt overfyldte og en del fanger blev udskibet til oversøiske kolonier, herunder Australien. Hovedpersonen i denne roman, Mary Broad, har begået et mindre tyveri og er blevet dømt til at ’tjene’ fædrelandet som straffefange i syv år i Australien. Mary har imidlertid mere viljestyrke, snarrådighed og mod end de fleste af sine medfanger, og hun forstår at sno sig og kæmpe for sin egen og sine børns overlevelse. Dette er en historie om udholdenhed, mod, kløgt og menneskelig indsigt. Det er velskrevet underholdning og man lever med i Mary Broads skæbne til sidste side!

Ben Schott SCHOTTS ORIGINALESAMLING AFUUNDVÆRLIG VIDENBorgens Forlag160 sider, illustreret, indbundet. Pris 149,95 kr (vejl.)

Unni Lindell GAMLE DAMER LÆGGER IKKE ÆGBORGENS FORLAG128 sider Pris 129,95 kr. (vejl.)

En gammel mand, en ung mand og livets største spørgsmål. Efter 20 år uden kontakt, opsøger Mitch Albom sin gamle professor, Morrie Schwartz, der lider af en dødelig syg-dom. Selv er han en fortravlet sportsjourna-list og arbejdsnarkoman og hans liv er langt fra, som det burde være. Mødet med den livsglade og livskloge Morrie vender op og ned på Mitchs syn på livet. De mødtes om tirsdagen for at diskutere de rig-tigt vigtige spørgsmål i livet som fortrydelse, døden, familien, følelserne, frygten for at blive gammel, kærlighed, ægteskab, tilgivelse og den sidste, perfekte dag i livet. Mitch og Morrie fik fjorten tirsdagstimer sammen. Bo-gen er baseret på en virkelig historie.

Spørg Doktor HeilbergFrede HeilbergLæge Frede Heilberg er specialist i almene medicinske sygdomme og har praksis i Glostrup. Frede Heiberg har tidligere været redaktør af Lægebladet i Køben-havns Amt samt i en 10 års periode været formand for dels Praksisudvalget i Københavns Amt, dels Kø-benhavns Amts Lægekredsforening. Han har således også haft et medansvar for den lægelige del af Regi-onsdannelsen.

Dr. Heilberg besvarer hver måned spørgsmål fra læserne. Mangler du en forklaring på en sygdom eller skal du have et godt råd, så skriv til RASK, Spørg Dr. Heilberg, Frydendalsvej 3, 1809 Frederiksberg C eller send en mail til [email protected].

Alle, der får besvaret deres spørgsmål i RASK, vil også få tilsendt svaret privat. Husk derfor både navn og adresse. Alle andre kan des-værre ikke forvente et svar.

? Afkalkede knogler

For et par måneder siden var jeg ude og gå tur med mit barne-barn i det glatte føre, da jeg faldt og brækkede mit håndled. Det blev opereret og det går nu godt, bortset fra lidt ømhed i leddet. Lægerne på hospitalet sagde, at mine knogler var noget afkalkede, og at jeg skulle tale med min egen læge om evt. behandling. Vil du fortælle noget om denne sygdom.Ung mormor

! Afkalkede knogler

Kære unge mormor,De sidste 15-20 år har tilstan-den ”afkalkede knogler”, også kaldt osteoporose, fået en stadig stigende opmærksomhed. Man har i mange år vidst, at især ældre kvinder havde en øget tendens til brud i hofter, håndled og ryg-hvirvler.

Først må man forstå, at der hele livet sker en samtidig opbyg-ning og nedbrydning af knogle-væv i kroppen.

I barneårene er opbygnings-delen større end nedbrydningsde-len. Dette medfører, at knoglerne vokser og bliver stærkere. I lang tid i voksenårene er der nogen-lunde balance mellem opbygning og nedbrydning, altså status quo.I ældreårene er nedbrydningsde-len større end opbygningsdelen, hvilket medfører, at knoglerne bli-ver tyndere og lettere brækker.

Graden af afkalkning kan måles med forskellige scannings-smetoder. Denne kedelige udvik-ling kan man selv modvirke ved at sørge for, at kosten indeholder rigeligt med kalk og D-vitaminer, ved at dyrke motion og ved at undlade rygning.

Der er en arvelig tendens, og den kan man naturligvis ikke æn-dre på. Kvinder i overgangsalderen kan behandles med østrogenhor-moner, men med de problemer dette kan medføre.

Endelig er der udviklet læge-midler, der kan stoppe nedbryd-ningen og som det allernyeste er der nu kommet typer på marke-

det, der øger opbygningen.

Problemet med de bræk-kede knogler er meget stort, også i økonomisk sammenhæng. Der opstår således ca. 14.000 hofte-brud om året i Danmark og tallet for håndledsbrud er ca. 10.000.

Alle de penge, der bruges til behandling af dette kunne bruges til andre økonomikrævende tiltag i sundhedssektoren. Hertil kommer naturligvis de personlige proble-mer, der kan være ganske betyde-lige ved hospitalsophold, opera-tioner og med nedsat førlighed.

Venlig hilsen Frede [email protected]

? Kræft i tyktarmen

Kære Brevkasse,Min storesøster har fået kon-stateret kræft i tyktarmen, hun skal nu opereres og lægerne har sagt, at der er gode chancer for, at hun bliver helt rask. På ho-spitalet spurgte de, om der var andre kræfttilfælde i familien. Er det arveligt? Hvad er kræft i det hele taget, man hører så meget om det. Kan du forklare det på en måde, så det er til at forstå?Venlig hilsenPeter

! Kræft i tyktarmen

Kære Peter,Der er skrevet mange tusinde bøger og artikler om kræft, hvad kræft er, hvad årsagerne er, hvad man kan gøre for at forebygge og hvad man kan gøre for at helbrede kræft, så det er et stort emne, du beder mig forklare på en forstå-elig måde. Men jeg skal i en meget simplificeret form prøve på at gøre det.

Populært kan man sige, at kræft opstår, når en celle ophører med at rette sig efter de regler, der normalt gælder for cellens livsforløb. Alle celler er fra fødslen kodet med en arvelig besked om, hvordan de skal leve, se ud, hvad de skal producere o.s.v. Dette sker gennem det såkaldte DNA.

Hvis cellens gode, normale egenskaber ændres, det kan være pga. dårlige arvelige forhold, på-

virkninger udefra, Røntgenstrå-ler, radioaktive stråler, virusin-fektioner, kemiske stoffer, tobak, hormoner, sollys og meget andet, så kan cellen begynde at vokse på en måde, så den ikke respekterer sine naboceller, vokser ind i na-bocellerne og danner en kræft-knude. Den kan også sprede sig gennem blod eller lymfe og slå sig ned i fjerntliggende organer(lever, hjerte, lunger, knogler). Det kaldes metastaser eller døtresvulster.

I de fleste tilfælde vil svul-sten til at begynde med blive på det sted, hvor den opstår, og det er her vi gerne vil have fat i den, for det er her muligheden for at helbrede sygdommen er størst,

oftest med kirurgi.Selv om sygdommen har

spredt sig er der i dag stadig bedre muligheder. Her er det så kemoterapi og strålebehand-ling træder ind. Der er for en del kræftsygdomme en øget mulig-hed for at få dem, såfremt der er tilsvarende sygdom i den nærme-ste del af familien.

Det var den korte udgave. I kommende udgaver af RASK kan jeg evt. komme ind på mere spe-cifikke områder af denne sygdom, der kan ramme os alle.

Venlig hilsen Frede [email protected]

��

��

��

��

��

��

��

��

16 17

Efter at have været indlagt i mange måneder, hankede Gerda Steendahl en dag op i sig selv og satte sig på afdelingsgangen. En over-læge, som Gerda ikke kendte, kom forbi og sludrede lidt inden han sagde: ”Vi kan jo ikke stille noget op for dig.” Gerda spurgte cho-keret. ”Tror du jeg skal dø?” Og svaret kom prompte: ”Ja”, sagde han.

Gerdas historie er så grum, at man næsten ikke kan fatte, hun har overlevet. Men det har hun. Og for første gang fortæller hun nu sin historie til RASK.

Lægen mente ikke, der var noget galtDet startede længe før. Gerda syntes, hun havde ondt, når hun sad ned. Hun konsulte-rede sin læge, som imidlertid ikke mente, der kunne være noget galt. Heller ikke selv om Gerda henvendte sig mange gange. I 1992 blev hun sendt til en specialist i flere omgan-ge. Hun blev testet og undersøgt og der blev taget blodprøver. Gerda hørte dog ikke no-get. I foråret 1993 fik Gerda stærke smerter sent om aftenen og hun ringede efter vagt-

lægen. Han undersøgte hende i begge ender og var ikke glad, da han måtte sige til hende, at han troede, hun havde kræft i endetar-men. Han lod hende akutindlægge på Herlev Hospital, hvor man konstaterede rigtigheden af diagnosen. Gerda blev dog hjemsendt for en kort periode inden operationen.

I mellemtiden måtte Gerda opsøge sin egen læge for at få penicillin mod en begyndende halsbetændelse. Først ved denne lejlighed fik hun spurgt til de prøver, der blev taget hos specialisten året før. Lægen var dog ikke klar i mælet og Gerda bad derfor om at se bre-vet fra specialisten. I brevet dateret den 22. december 1992, stod der sort på hvidt, man ”formoder der er tale om en kræftsygdom.” Gerdas læge havde aldrig læst brevet.

Kræft i endetarmenI juni 1993 blev Gerda opereret for kræft i endetarmen. Kræftsvulsten havde spredt sig til korsbenet, da hun havde gået længe med kræften i sig og operationen blev også omfat-tende. Operationen blev fulgt op med mange

strålebehandlinger. På et stærkt tiltrængt kurophold i Spanien i efteråret samme år, blev Gerda igen dårlig. Tarmen fungerede slet ikke og det blev i februar 1994 nødvendigt med en stomioperation. Ikke at det ændrede noget til det bedre. Tværtimod. Det næste halve år ka-stede Gerda konstant sin egen afføring op og havde ulidelige smerter. Og en stafylokokin-fektion stødte også til. 6 måneder senere blev det så yderligere nødvendigt med en ileostomi (en tyndtarmsstomi).

Fra 63 til 28 kgPå dette tidspunkt var Gerda gået fra at være en normalvægtig kvinde på 63 kg til en smerteplaget patient på 28 kg og man fryg-tede, Gerda ville dø. Familien havde allerede været tilkaldt hele to gange. Gerda blev dog alligevel opereret for fjerde gang, idet man ikke havde haft held med at få bugt med be-tændelsesinfektionen. Men smerterne, de blev ved med at være der.

Hvorfor bukkede Gerda ikke under og hvor-for klarede hun skærene? Gerda forklarer: ”For det første var mine børn der. Og jeg var bange for ikke at skulle opleve mit lille bar-nebarn på 3 år blive konfirmeret. Og så er jeg nok også en fighter. Jeg tror, jeg er sejlivet. Jeg ville simpelt hen ikke give op.”

Det lille mirakelPå Herlev Hospital fik Gerda da også kæle-navnet ”det lille mirakel”. Ingen havde fore-stillet sig, at Gerda ville kunne overleve så voldsom en kræftsygdom, så mange opera-tioner og så omfattende en stafylokokope-ration.

Midt i al elendigheden fik Gerdas eksmand via fælles bekendte at vide, hvor galt fat det var med Gerda. Han kørte straks til hospitalet og fra den dag veg han ikke fra hendes side, før hun var ud over den største fare for at dø.

Gerda sammenfatter det således: ”Jeg blev så rørt over, at han kom og blev ved med at komme. Mine børn veg heller ikke fra min side. Dette kombineret med, at jeg nægtede at give op, gjorde at jeg kom igennem. Det var et mirakel.”

Overlevede mod alle odds


Gerda Steendahl overlevede kræft i endetarmen mod alle odds

Fås på apoteket

Hali-Z®

Modvirker årsagen til dårlig ånde/hvidløgsåndeog giver frisk smag i munden.

Kysseklar – på 3 minutter

flad

saag

rafi

sk.d

k

Vidste du at op imod 70% af alle voksnepersoner af og til har problemer meddårlig ånde – oftest uden at vide det?

Fjerner årsagen til dårlig ånde på3 minutter. Virkningen varer i mindst 6 timer.

Hali-Z®

Pris: 50 stk. – 56,00 kr.

Producent: Jemo-pharm A/S, Tlf. 55 81 16 10

Annonce210x265 24/03/06 9:22 Side 1

18

For stiftelse af en patientforening for

Patienter med blærekræfteller blærepolypper

a�oldes informationsmøde onsdag den 20. september 2006 i samarbejde med

Hvis du vil med i initiativgruppen, er du velkommen til at kontakte:

Ib Baastrup70 27 18 12

[email protected]

For 25 år siden blev en ung, engelsk pige, der havde fået konstateret sukkersyge, meget træt af at gå rundt med engangssprøjte og hætteglas hele dagen og tage sin insulin de mest upraktiske steder. Det var alt for be-sværligt.

Så hun fik en god idé: Om morgenen fyldte hun sin engangssprøjte med insulin, så hun havde nok til hele dagen. Og så kunne hun tage de doser, hun havde brug for, i løbet af dagen, uden at skulle fylde på igen.Den unge pige fik oven i købet et engelsk firma til at udvikle et doseringsapparat, som

hun kunne lægge den fyldte sprøjte i og do-sere i forud afmålte doser à to enheder.Historien blev fortalt i et engelsk lægetids-skrift, hvor Novo’s marketingdirektør, Son-nich Fryland, så den. Han blev straks klar over, at her var en spændende mulighed.

Skal ligne en fyldepenHan kaldte fluks afdelingsleder Jørn Rex og læge Ivan Jensen op på sit kontor, trak sin fyldepen op af lommen og spurgte om man ikke kunne lave en sprøjte, der lignede en fyldepen, som indeholdt insulin til en uges forbrug, og som var let at betjene.

Jørn Rex, ingeniør udstyret med et opfinder-gen, tog udfordringen op og gik i gang. Fire år efter, i 1985, var Novopen en realitet.Men der var mange knaster på vejen. Den første og største var, at Novo på det tids-punkt var en farmaceutisk-kemisk virksom-hed, og der var mange i organisationen, der mente, at man skulle blive ved sin læst, og at beskæftige sig med mekanik lå uden for fir-maets forretnings- og interesseområde:”Det sværeste var organisationen omkring udviklingen, for der var ingen tradition i Novo for at udvikle tekniske ting,” siger Jørn Rex, der udførte det meste af arbejdet ved siden af sit job som afdelingsleder.

Heldigvis hørte han om en dygtig idémand og konstruktør, Otto Vogeley, kontaktede ham, og sammen udviklede det endelige koncept.

Inspireret af Leonardo da VinciPå vejen lod de sig inspirere af så eksotiske teknologier som den såkaldte Chaublins mø-trik, der minder om systemet med at sætte en slange på en vandhane, men som i pennen går ind og lukker hele systemet sammen, så

Fyld pennen med insulin

En ung engelsk pige, som var træt af bøvlet med

de almindelige insulinsprøjter, fik en idé, der

første til udviklingen af Novos insulinpen.

Insulinpennen er så let at bruge, at selv børn fra 6-års alderen selv kan admi-nistrere deres insulin, og der findes en særlig smart pen til børn og teenagere.

det kan fungere. Og en skibsskrue som selveste Leo-

nardo da Vinci tegnede, der kort sagt bygger på et fremdrivningsprincip.

”Man behøver jo ikke opfinde den dybe tal-lerken hver gang, og det er da fascinerende, at vi sidder her 400 år efter og kan bruge princippet,” siger Jørn Rex.

Det var heller ikke nemt at få pennen i pro-duktion. Novo var som sagt ikke interesseret i selv at producere pennen, så man måtte ud i byen og finde samarbejdspartnere, fortæl-ler Jørn Rex. De kontaktede ét par store

danske virksomheder, men efter mange møder mente virk-

somhederne, at det ikke lå inden for deres område. Og så endte det med, at Novo selv måtte producere pennen med kompo-nenter, købt af forskellige virksomheder i ind- og udland.”Det er der vist nogen, der fortryder i dag,”

siger Jørn Rex med et smørret grin. Før den blev sendt på markedet, blev Nov-open først testet på otte sukkersyge-pa-tienter på Hvidøre Hospital og senere på en række danske og udenlandske hospitaler og klinikker. Patienternes dom var positiv – 90 pct. foretrak den nye behandlingsform frem for sprøjter og hætteglas.

Omkring 500 danske sukkersygepatienter bruger Novopen. Det er næsten kun per-soner med såkaldt type 1 diabetes, der bruger pennen.

Omkring 25.000 danskere har sukkersyge, eller diabetes, type 1. Cirka 100.000 – 150.000 danskere har sukkersyge type 2, og man mener, der er lige så mange der har type 2 sukkersyge uden selv at vide det.

Novopennen koster 808,50 kr. og er tilskudsberettiget. Novo garanterer præcis in-sulindosering i minimum fem år for den sidste model Novopen 4.

Af Birgit Brunsted [email protected] Novo Nordisk

20

Den australske sundhedsstyrelse har udgivet en guide til patienter med 10 gode råd til en mere sikker behand-ling. Udgangspunktet er, at de fleste fejlbehandlinger sker på grund af måden tingene sker på og ikke på grund af enkeltpersoner. Fejl sker, ting kan gå galt og nogle gange sker der noget andet end forventet ved en given behandling. Ved at opfordre patienterne til at tage aktivt del i egen behandling mindskes risikoen for fejlbehand-ling og fejlmedicinering.

I sig selv er guiden ved første øjekast ikke epokegø-rende, idet de 10 gode råd synes at være indlysende og næsten banale. Mange andre lande har lignende vejled-ninger til patienterne og også i Danmark udleveres der ganske udmærket materiale. Men helt overordnet har Australien alligevel valgt en unik strategi. Ved direkte at opfordre patienterne til at tage aktivt ansvar for deres egen behandling og pleje, er man i færd med at nedbry-de et tabu, som vi i Danmark godt kan lære af. For ek-sempel opfordres patienterne på John Hunter Hospitalet i New South Wales til selv direkte at spørge sundheds-personalet, om de har vasket hænder. At spørge således vil nok for de fleste af os forekomme at være en anelse grænseoverskridende. Du kan læse mere om John Hun-ter Hospitalet i artiklen om stafylokokker andet steds i magasinet.

Australsk patientguide


The Australian Council for Safety and Quality in Health Care blev etableret i januar 2000 af de Australske sundhedsministre med henblik på at forbedre sikkerhed og kvalitet I patientbehandlingen. Den 1. januar 2006 blev dette organ nedlagt og erstattet af Australian Commission on Safety & Quality in Health Care. Sidstnævnte fortsætter principielt på fundamentet af den forrige organi-sation. Australien har flere sundhedsministre med forskellige ressortområder. Læs mere på: http://www.health.gov.au/

Ved indlæggelse

7 Hvis du indstilles til indlæggelse, så spørg din læge, hvor hur-tigt du behøver behandlingen, om det er muligt med ambu-lant behandling, om der er flere behandlingssteder m.v.

8 Hvis du skal opereres, så gør dig klart, hvad der skal ske. Spørg lægen eller kirurgen, hvad indgrebet indebærer, hvil-ken risiko der er, hvor længe du vil være om at komme dig,

og om hvad du kan forvente, når du er blevet opereret.

9 Vær sikker på, at du selv, din læge og din kirurg er enige om, hvad der skal ske, hvis du skal opereres. Bekræft over for den pågældende kirurg, hvad der skal ske med dig. Det er sjæl-dent der sker fejl, så f.eks. det forkerte ben opereres, men det sker dog.

10 Før du bliver udskrevet fra sygehuset, så spørg læge eller sygeplejerske om det videre behandlingsforløb. Skal du have medicin eller skal du genoptrænes? Hvornår kan du komme tilbage på arbejde, dyrke sport, køre bil? Alt sammen rele-vante spørgsmål, som du skal sikre dig svar på, inden du bli-ver udskrevet.

��

��

��

��

��

��

��M u s i C u r e®

Hos lægen

1 Vær aktivt involveret i din egen behandling. At tage del i beslutningen om den behandling, du bliver tilbudt, er den vigtigste forudsætning for, at det ikke går galt og at du får den bedste behandling.

2 Spørg hvis du har spørgsmål eller tvivl. Husk, at du har ret til at stille spørgs-mål og til at forvente et svar, du kan forstå. Hvis ikke du forstår det svar, du får, så sig det og spørg igen.

3 Sæt dig ind i din sygdom og behandling. Spørg din læge, sygeplejersken og andre, du har tillid til. Find ud af, hvad behandlingen indebærer, hvad du kan gøre for at hjælpe dig selv etc.

4 Lav en liste over al den medicin du har fået ordineret. Listen skal også inklu-dere håndkøbsmedicin og kosttilskud. Giv din læge og gerne apoteket listen, således at det kan vurderes om midlerne samlet kan give problemer.

5 Vær sikker på, at du forstår den medicin du indtager. Læs etiket og indlægs-seddel grundigt og læs også om bivirkningerne. Tjek at medicinen er den rigtige ifølge recepten. Og spørg så også din læge om medicinens virkning, hvornår den begynder at virke, om bivirkninger, om den kan tages sammen med anden medicin etc.

6 Få svar på undersøgelser og test. Hvis ikke du hører noget som forventet, så ring til din læge for at finde ud af, om der foreligger et resultat. Hvis der gør, så spørg, hvad resultatet betyder for dig.

10 gode rådDe 10 gode råd til mere sikker behandling gælder både for indlagte og ikke indlagte patienter og indeholder i kort form følgende råd:

Du kan læse guiden på engelsk i sin helhed påhttp://www.safetyandquality.org/index.cfm?page=Publications

Guiden findes på et hav af andre sprog på samme side, f.eks. tysk, græsk, italiensk, tyrkisk og mange andre sprog.

22

Stafylokokker er mere end almindeligt fryg-tet på alle sygehusafdelinger. Og det er ikke uden grund. Stafylokokker er nemlig meget smitsomme og en stafylokokinfektion kan få fatale følger for svækkede patienter.

Det er især svage og ældre patienter, som rammes, så hvis du ligger og læser denne ar-tikel, er du formentlig ikke så svækket, at du har grund til panik.

Der findes mange forskellige arter af stafy-lokokbakterier. En del af disse findes naturligt på hud og slimhinder, hvor de beskytter mod andre skadelige bakterier. De stafylokokbak-terier, som frygtes, hedder gule stafylokok-ker. De er årsag til en lang række sygdomme, som f.eks. bylder på huden, betændelse i operationssår, betændelse i hjertet eller be-tændelse i knoglerne. Det er med stafylo-kokbakterier næsten lige som med mug.

Gule stafylokokkerStafylokokker smitter ved direkte kontakt. Det er derfor en høj hygiejnisk standard på hospitaler er så vigtig. Stafylokokbakterien kan ikke trænge igennem en intakt hud. Der er derimod en risiko for, at bakterien kan trænge igennem huden, hvis man har små sår, eksem eller operationssår. Bakterien kan også trænge igennem ved, at der bliver lagt en kanyle gennem huden til f.eks. drop.

Ifølge Statens Serum Institut er der årligt i alt omkring 1.500 tilfælde af stafylokokker i Danmark, hvor op mod en femtedel af patienterne dør. Inden-for de senere år har man endvidere set en øget forekomst af gule stafylokokker, der er modstandsdygtige over for mange af de antibiotika, der sædvanligvis anvendes til behandling. Disse kaldes populært multire-sistente stafylokokker eller MRSA (MRSA er egentligt en forkortelse for methicillin resistent Staphylococcus aureus). I Danmark er problemet dog stadigvæk af meget be-grænset omfang, da vi traditionelt har haft en restriktiv antibiotikapolitik, dvs. har udvist tilbageholdenhed med hensyn til unødvendig brug af antibiotika.

MRSA epidemiI andre lande er problemet med multire-sistente stafylokokker dog af betydeligt omfang. Hvor vi i Danmark kun registrerer omkring et tilfælde af resistente stafylokok-ker for hvert 100 tilfælde af samtlige stafy-lokok tilfælde, er man i England nu oppe på omkring 40% ved tilfældige prøver af samt-lige registrerede tilfælde. Omfanget er så stort, at man kan tale om en egentlig MRSA epidemi.

Infektion med stafylokokker kan almindelig-vis behandles med forskellige typer antibio-tika. Udover antibiotikabehandling kan en mindre operation være nødvendig, hvis sta-fylokokkerne har dannet en byld. Hvis en pa-tient derimod har en MRSA infektion, er det nødvendigt at isolere vedkommende indtil man er sikker på, at han eller hun ikke smitter. En patient, som overføres fra et udenlandsk hospital, vil altid blive holdt isoleret indtil en blodprøve har vist, at patienten ikke er smit-tet. Men naturligvis er det bedste at fore-bygge, således at ingen patient bliver smittet overhovedet. God hygiejne ved håndvasken er en hjørnesten. Men hvordan håndterer man så lige det?

Rene hænder redder livI Australien findes i dag et begreb, der hed-der ”patient power” eller patient magt. Pa-tienterne opfordres til selv at spørge, til selv at sikre sig, at de får den rette behandling. Bl.a. har man på John Hunter Hospitalet i delstaten New South Wales udstyret sund-hedspersonalet med badges med en direkte opfordring til patienterne. På badgen står der ”Rene hænder redder liv. Det er OK at spørge”. Det er altså hverken upassende eller grænseoverskridende at spørge sundheds-personalet direkte, hvilket de fleste af os nok ellers vil synes, hvis ikke vi ligefrem bliver opfordret, som man gør det i Australien. Så hermed er idéen givet videre. Hvem tager opfordringen op?

Hvorfor frygter alle stafylokokker?


Brochure til patienter og pårørende om vigtigheden af god håndhy-giejne med en nøje beskrivelse af, hvordan man vasker hænder, så de bliver helt rene. Det understreges, at rene hænder ikke kun er et anliggende for sundhedspersonalet, men i lige så høj grad også for patienterne selv og besøgende pårørende.

Sundhedspersonalet på John Hunter Hospitalet i delstaten New South Wales bærer denne badge med en direkte op-fordring til patienterne om at spørge, om man ny har husket at vaske hænder. De øvrige hospitaler i delstaten er dog også med i kampagnen.

24

Da der er vide rammer for, hvad der er normalt, kan en lille huskeliste

være nyttig for at vurdere, om man lider af forstoppelse. En engelsk fysiolog sagde allerede i 1909, at en hyppighed fra tre gange om dagen til en gang hver tredje dag ikke er unormalt – og den tommelfingerregel er stadig anvendelig.

Forstoppelse optræder hyppigere hos ældre og gravide end hos andre befolkningsgrupper, men alle kan komme ud for forstoppelse, enten i kortere perioder eller mere kronisk. Visse sygdomme og anvendelsen af en række lægemidler (læs indlægssed-lerne for de produkter, der anvendes) kan øge risikoen for forstoppelse.

Hvad er Dix?Dix er et plantebaseret produkt, der stimulerer tarmfunktionen og dermed afhjælper forstoppelse. Virkningen er baseret på to planter: Sennes og ka-mille med hvert deres virkeområde:

• Sennes indeholder stoffer, som virker stimulerende på tarmfunktionen og fremmer transporten af tarmindholdet og dermed hyppigheden af toiletbesøg.• Kamille virker beroligende og kan dæmpe nogle af de gener, der kan optræde i forbindelse med forstoppelse og afhjælpningen af denne tilstand.

Hvornår kan man anvende Dix?Dix er et naturlægemiddel, som fås uden recept hos Matas, på apoteket og i helsekostbutikker. Produktet er be-regnet til at afhjælpe mindre gener, som man normalt ikke ville søge læge for.

Forstoppelse kan ramme alle og er oftest ufarlig og forbigående, men kan også være tegn på andre sygdomme, som bør behandles i samråd med lægen.

Andre tiltagDer findes mange ”husråd”, som kan supplere anvendelsen af Dix. Det kan

være en god idé at spise grove, fiber-rige fødevarer, drikke rigeligt med vand og få tilstrækkelig med motion.

Dobbelt effektDix virker allerede i løbet af 8-10 timer og er dobblet effektiv idet præparatet både virker afførende og beroligende på maven på samme tid.

Spørg efter Dix hos Matas, på apote-ket og i helsekostbutikker.

Anvendelse: Naturlægemiddel til kortvarig anvendelse ved forstoppelse. Dosering: 1 kapsel ved sengetid. I særlige tilfælde op til 3 kapsler daglig. Må ikke anvendes til børn under 12 år uden lægens anvisning. Kontraindikationer: Bør ikke anvendes ved forsnævringer i mave-tarm kanalen eller andre tilstande, der kan forhindre en normal passage gennem denne. Bør ikke anvendes ved mavesmerter af ukendt årsag. Forsigtighed bør udvises ved betændelsestilstande i tarmen. Interaktioner: Ingen kendte. Graviditet og amning: Generel forsigtighed, specielt i 1. trimester bør udvises. Bør generelt ikke anvendes uden samråd med læge. Bivirkninger: Kan bevirke mavekolik samt elektrolytforstyrrelser. Dix kan farve urinen gul-brun ved sur pH og rød ved basisk pH. Overdosering: Ved indtagelse af doser, som giver tynd afføring, eller ved for langvarig anvendelse er der risiko for forstyrrelser i vand- og saltbalancen. Ved længerevarende overdosering kan udvikles leverbetændelse (toksisk). Ved langvarig brug kan udvikles en atonisk ikke-funktionel tyktarm.

Forstoppelse?

Hvornår har man forstoppelse?

Hvis man har haft 2 eller flere af følgende symptomer samtidig, inden for en tre-måneders periode i det seneste år, kan der være grund til at søge behandling:

• At man ved toiletbesøg må ”presse” mere end hver fjerde gang.

• Afføringen er hård eller knoldet mere end hver fjerde gang.

• Man føler, at man ikke er ”blevet færdig” mere end hver fjerde gang.

• Man føler, at endetarmen er ”blokeret” mere end hver fjerde gang.

• Det er nødvendigt at hjælpe afføringen manuelt mere end hver fjerde gang.

• Mindre end tre toiletbesøg omugen.

Vores fordøjelse er omfattet af stor opmærksomhed,

og vi er bedst tilpas, når både det at spise og

toiletbesøgene foregår regelmæssigt. Fordøjelsen

er dermed en vigtig faktor, når vi skal vurdere vores

velbefindende. Dix er et helt nyt afføringsmiddel,

som kan hjælpe, når maven holder lukket.

- Prøv Dix, når maven holder lukket

Dix_Rask_annonce.indd 1 15-06-06 10:28:15

Jørgen P. ApS . Bjerringbrovej 143 · 2610 RødovreTlf. 44 94 52 44e-mail: [email protected]

Swop dig i form!Swop dig i form!Hvad udretter Swopper stolen?Med Swopper træner du ryg, hofter, knæ m.m., når dusidder ved din arbejdsplads.Din ryg får den rette holdninguden du tænker over det.Du opnår bedre blodtilførseltil musklerne.Swopper tilpasser sig dig,følger dine bevægelser.

Betræk i originalt italienskAlcantara®.Udstillet på Museum ofModern Art i New York.Designer: Henner Jahns.

”På den moderne arbejdsplads er Swopper et godt valgfor folk, der både ønsker at træne deres muskler ogforebygge skader”.Ergoterapeut Susanne Hald.

Bestil din prøvestol påwww.swopper.dk

og swop i morgen.

*Retur porto må påregnes hvis du ikke ønsker at beholde stolen.

Prøv *gratis i 14 dage

TV2 afslørede, at regler om lægers maraton vagter er gennemhullet som en si

Lægers maratonvagter på 24 timer eller mere er en fare for patien-ternes sikkerhed. Det siger sund fornuft, og det viser adskillige inter-nationale undersøgelser, senest fra Harvard University og hospitaler i Boston offentliggjort i New England Journal of Medicine. Lange vag-ter påvirker lægers reaktionsevne og dømmekraft, som havde de to-tre genstande i blodet, og de begynder at ordinere forkert medicin og stille forkerte diagnoser. Man sammenligner tit læger med piloter, for begge har ansvar for mange menneskers sikkerhed. Myndighederne tillader lange lægevagter, men ville jo aldrig tillade en pilot at flyve, hvis han var så træt, at det kunne sidestilles med fuldskab. Det er synd for patienterne, at deres sikkerhed bringes i fare, og det er synd for lægerne, at forkert arbejdstilrettelæggelse ender med udbrændt-hed og ringe faglig standard.

TV2 viste i slutningen af januar en reportage, hvor et tv-hold fulgte en læge på en 24-timers vagt. Den sympatiske og sikkert også dyg-tige læge var i sving i 20 timer i træk, og da han endelig kunne lægge sig nogle timer, blev han vækket tre gange af telefonen, og søvn-drukken tog han fra sengen stilling til ændret ordination af medicin.

Der findes regler og overenskomster for længden af lægevagter, men de er udstyret med så mange kattelemme og så meget metermål af elastik, at de ikke er ret meget bevendt ude i virkelighedens verden, hvilket tv-udsendelsen også afslørede. Eksempelvis bestemmer reg-lerne, at en 24-timers vagt skal indeholde mindst 8 timers hviletid for lægen. Men som man så i tv, blev det omkring 3 timers søvn med afbrydelser. Den helt uholdbare situation dækkes ind med reglernes passus om, at de 8 timers hvile er ”i gennemsnit”.

Også frekvensen af døgnvagter er reelt uden styring. Reglerne siger,

at lægen højst kan have én times vagt hvert 6. døgn i gennemsnit, men lægen på tv fortalte, at han i ferieperioder havde 4 stk. 24-ti-mers-vagter på blot 1 uge. Kun en meget modig patient ville vist øn-ske at blive behandlet af denne læge på hans fjerde døgnvagt.

Et argument for de lange vagter, som ofte fremføres, er, at de sikrer sammenhæng og overblik. Men ordentlige sikkerhedsprocedurer ved vagtskifte og nye elektroniske patientjournaler skulle gerne tage luf-ten ud af argumentet.

Ingen myndigheder har tilsyneladende noget samlet overblik over omfanget af de lange lægevagter, og årsagen til dem står også hen i det uvisse. Skyldes det fagforeningsinteresser? Ønske om lange vag-ter, så der derefter er fridage til arbejdet på privatklinikkerne? Pres fra arbejdsgiverne (amterne)? Tradition? Tarzan-kultur? Overlæge-interesser versus yngre lægers interesser, når der planlægges vagter? Økonomiske incitamenter (relativt lav grundløn, men højt tillæg for overarbejde)?

I den seneste patienttilfredshedsundersøgelsen svarede 17,5 pct. af de adspurgte, at de havde oplevet fejl i deres behandlingsforløb. Skal denne høje fejlprocent ned, må også arbejdstilrettelæggelsen i sundhedsvæsenet under lup, og medlem af Folketingets Sundheds-udvalg Jørgen Winther (V) vil nu tage initiativ til en høring om de lange lægevagter.

FAKTA OM LÆGEVAGT

”I henhold til overenskomsten for underordnede læger (reservelæ-ger, 1. reservelæger og afdelingslæger) kan en vagt højst udgøre 24 timer … Når en læge er på vagt, kan vedkommende højst arbejde 13 timer i gennemsnit, også når vagten er på 24 timer. Ved lokal aftale kan de 13 timer forhøjes til 16 timer. De resterende 11 timer (8 ti-mer) er hviletid for lægen … Lægen kan højst have én 24 times vagt fra vagtværelse hvert 6. døgn i gennemsnit i henhold til overens-komstens bestemmelser.”

Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet

HVOR NOGLE SER ET BEHOV FOR AT DÆKKE SIG TILSER VI EN EFFEKTIV MÅDE ATREPARERE HUDBARRIERENS FUNKTION

Locobase REPAIR® reparerer hurtigt meget tør og skadet hud1

• Locobase REPAIR® indeholder 63% fedt, heraf fl ere

hudidentiske fedtstoffer

• Locobase REPAIR® indeholder hverken parfume,

konserveringsmidler eller farvestoffer

• Locobase REPAIR® kan bruges på hele kroppen, herunder

fødderne, hænderne og ansigtet

Reference: 1. Janne T. Mortensen, J Cosmetic Laser Ther 2001; 3 (3): 155-8.

Astellas Pharma a/s, Naverland 4, 2600 Glostrup

8472

/DK

8472 Locobase_repair_ann_DK.indd 1 20/06/06 15:22:45

26

af Karsten Skawbo-JensenFormand for Patientforeningen Danmark

Prøv et aktivt, afslappende og forfriskende kurop-hold. Opholdet inkluderer bl.a. fuld pension, samtale med kurhotellets læge, to gange fysioterapi á 25 min.og tre gange fysioterapi á 50 min. Pris for 5 dagesophold fra kr. 6.200,- pr. person i dobbeltværelse og fra kr. 8.200,- for enkeltværelse (svarende til 20%rabat). Tilbudene gælder ikke i forbindelse med andrerabatter eller ekstra ydelser. Ring og bestil Deresophold på telefon 45 58 58 00.

Sommer kurophold påSkodsborg Kurhotel & Spa

5 dage for 4 dages pris i ugerne 26-32 og uge 38.10 dage for 8 dages pris i ugerne 26-32.

SKODSBORG KURHOTEL & SPASkodsborg Strandvej 1392942 Skodsborgwww.skodsborg.dk

Man kan være donor i levende live eller man kan blive donor, når man er erklæret død. Det første drejer sig om at være bloddonor el-ler donor af knoglemarv. Eventuelt kan man i meget sjældne tilfælde blive anmodet om at donere sin ene nyre til et nærtstående fa-miliemedlem. I alle tilfælde kan man donere blod, knoglemarv og en nyre i levende live, uden større eller betydelige gener. At være organdonor kræver til gengæld, at man er død. Man kan tilmelde sig organdonorregi-stret og dermed på forhånd give tilladelse til, at alle eller udvalgte organer må udtages i tilfælde af død. Der er flere forudsætninger, som skal være til stede, uden at denne artikel dog vil komme nærmere ind på det emne.

Mangel på blod hver sommerI radioen har man lige kunnet høre, at der mangler flere tusinde portioner blod i blod-bankerne. Det samme kunne man høre sidste sommer. Og året før. Problemer er altså det samme hver sommer. Hvorfor nu det? Forklaringen er ifølge landskontoret for Bloddonorerne i Danmark, at mange aktive donorer glemmer at henvende sig til deres lokale blodbanker lige op til og i ferien. Dertil kommer at mange efter ferien må sættes i karantæne for en kortere eller længere pe-riode. Noget så simpelt som at have været på charterferie kan udløse karantæne, hvis

turen er gået til et malariaområde. Det samme kan tatoveringer og piercinger. Blodbankerne vil naturligvis være helt sikre på, at donor ikke er smittet, inden han eller hun igen kan give blod. Fra blodbankerne lyder derfor en opfordring om, at man husker på at give blod, inden man skal på ferie.

Bloddonor hvor man borAt være organdonor er et etisk spørgsmål, som det kan vanskeligt at råde til eller fra. Det er et stærkt personligt valg, om end man selvfølgelig ikke mere har brug for sine organer, når man er død. Det er derimod ikke vanskeligt at råde alle, som er sunde og raske til at overveje at melde sig som bloddonor. Det er let at blive tilmeldt (se linket her på siden). Man bliver tilknyttet et sygehus eller hospital, der hvor man bor eller eventuelt den mobile blodbank. I hovedstadsområdet bliver man ofte tilmeldt Bloddonorerne i Storkø-benhavn, således at man kan komme til at give blod på flere forskellige hospitaler.

Hvis man er betænkelig ved at få en kanyle i armen, og det er der flest mænd, der er, så går skrækken væk efter et par gange. Det gør sjældent ondt, idet personalet i blodban-kerne er overordentligt trænede i at stikke kanylen i en tydelig åre så hurtigt og smer-

tefrit som muligt. Som oftest stram-mer det kun en

smule i de par minutter, det tager at give blod. Og selv om man er blevet tappet mange, mange gange, så er det ikke til at se bagefter.

Hvad får man ud af at give blodSom donor giver man typisk blod to gange om året, men man kan også melde sig til at være udrykningsdonor, dvs. man bliver rin-get op og spurgt, om man kan give blod med det samme eller dagen efter op til fire gange om året. Hvad får man så ud af at give blod? Først og fremmest naturligvis en god be-vidsthed om, at man er med til at redde liv. Der går mange portioner blod til ved visse operationer, transplantationer, til trafikofre og til meget syge patienter, som er i akut blodmangel. Dernæst kan man med tiden opleve et dejligt fysisk velvære ved at være blevet lettet for knapt en halv liter blod. Gar-vede donorer fortæller, at de kan mærke, når det er ved at være tid til at donere blod igen. De trænger til det, siger de.

En anden god grund til at melde sig som bloddonor, er at man kan ”spare op” i banken til at modtage forskellige anerkendelser. Efter 10 gange modtager man en bronzenål, efter 25 gange tilsvarende i sølv, efter 50 gange i guld og efter 100 gange vil man modtage en kongelig porcelænsfigur af en pelikan. Pelika-nen er valgt, fordi den ifølge en overlevering, plukker fjerene af sit eget bryst til blodet flyder, og giver heraf til skrantende unger, så de igen kan komme til kræfter. Det er kun en overlevering. Men den er smuk.

”Det er en fantastisk god kampagne. Det er vigtigt at få øget bevidstheden hos både patienter, pårø-rende og personale”, siger bestyrelsesformanden for H:S, Mona Heiberg, til RASK.

Patienter, pårørende og personalesom smittebærere Rene hænder på hospitalerne er en ny kampagne, der blev fløjtet i gang den 7. juni. Kampagnen er en iøjne-faldende reminder til personale, patienter og pårørende om vigtigheden af rene hænder, når infektioner skal undgås. Kam-pagnen sætter som noget nyt i Danmark også fokus på patienter og pårørendes rolle som smittebærere. Som du kan læse her i ma-gasinet i artiklen om stafylokokker, så har man allerede for længe siden gjort det samme i New South Wales i Australien. Nu er H:S i Danmark heldigvis også blevet opmærksom på problematikken.

Opgørelser fra Statens Serum Institut viser, at ca. hver 10. patient får en infektion under indlæggelse. En af de hyppigst fore-kommende smitteveje er personalets hænder. Denne smittevej kan stoppes ved korrekt udført håndhygiejne. Undersøgelser viser, at 50% af personalet skal blive bedre til at huske på håndhygiejnen.

Hvornår har du sidst ligget i sprit?Travlhed angives som en af grundene til, at håndhygiejnen glipper. Derfor har kampagnen lanceret en lommedispenser med sprit, så håndspritten altid er inden for rækkevidde og lige til at have i lom-men. Kampagnen bliver svær at overse. Der er fængende over-skrifter på brochurer, selvklæbere, plakater og dispensere.

”Hvornår har du sidst ligget i sprit?”, hedder overskriften f.eks. på en brochure til personalet. Men informationsmateriale gør det ikke alene. Derfor vil der som led i kampagnen også blive stillet et nyt kursus til rådighed for personalet. Alle ansatte med patient-kontakt skal gennemføre kurset inden udgangen af 2006.Et er personalets og deres håndhygiejne. Noget andet er patienter-

ne og de pårørende. De sætter også fingeraftryk og er derfor lige-ledes potentielle smittebærere. Som indlagt på et af hospitalerne i H:S vil man derfor blive mødt med en ”sengerytter” med oplysning om korrekt håndhygiejne og tilbud om, at man fra personalet kan få udleveret hygiejneservietter. Fremover bliver det altså svært at slippe af sted med at have snavs på hænderne.

Færre infektioner en økonomisk besparelse”Alle er smittebærere. Det er derfor det er så vigtigt, at få øget bevidst-heden hos patienter, pårørende og personale. Patienterne skal føle, at det også er deres ansvar at sørge for at afbryde smittevejen ved god håndhygiejne”, forklarer Mona Heiberg, som udover at være bestyrelses-formand for H:S, Hovedstadens Sygehusfællesskab, også er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokraterne. ”Kampagnen kommer til at betyde mindre sygdom blandt patienterne, idet færre vil få infektioner som f.eks. stafylokokker. Og på sigt vil der måske også ligge en økonomisk besparelse i at iværksætte kampagnen. Ved færre infekti-oner skal færre patienter også efterbehandles”, mener Mona Heiberg.

Donor – død eller levende

Operationrene hænderpå hospitalerne i H:S

Af Charlotte Søllner Hernø [email protected] Af Charlotte Søllner Hernø [email protected]

Du kan læse mere om at være bloddonor, hvad man undersøger blodet for og hvor der er blodbanker på www.bloddonor.dk. Her kan du også tilmelde dig. På samme side finder du et link til knoglemarvsdo-nation.

H:S eller Hovedstadens Sygehusfællesskab, blev dannet den 1. ja-nuar 1995. H:S varetager sygehusbehandling af borgerne i Køben-havns og Frederiksberg Kommuner samt yder lands- og landsdels-specialebehandling.Hovedstadens Sygehusfællesskab omfatter følgende hospitaler: Bispebjerg Hospital, Frederiksberg Hospital, Hvidovre Hospital, Rigshospitalet, Sct. Hans Hospital samt Amager Hospital. Det sid-ste drives i samarbejde med Københavns Amt.

Det tager kun 5 minutter – at give blod. Du føler dig let om hjertet bagefter.

Pelikanen, man som donor vil modtage, når man har afgivet blod 100 gange. Pelikanen er valgt, fordi den ifølge en legende plukker sit bryst til blods for at give sine

unger blodet at drikke, hvis de er afkræftede.

”Jeg er sikker på, at lommedispenseren med sprit er vigtig for, at vi når vores mål om at forbedre håndhygiejnen. Og ligeledes vil en forbedret håndhygiejne blandt patienter og pårørende også være afgørende”, siger Mona Heiberg, bestyrelsesformand i H:S.

Kampagnebrochuren til per-sonalet i H:S. Alle ansatte, som har patientkontakt, skal endvidere gennemgå et kur-sus i korrekt håndhygiejne i løbet af 2006.

28 29

Landet ligger delt når det gælder, om de praktiserende læger skal have lov til direkte at henvise patienter til undersøgelser for f.eks. brystkræft med mulighed for at ned-sætte ventelister og sygedage, eller om de skal sendes forbi en speciallæge for at få den samme henvisning. Beslutningen ligger hos røntgenlægen. De praktiserende læger selv efterlyser større mulighed for at henvise til undersøgelse, viser et rundspørge fra Øko-nomisk Fokus.

Flere af landets sygehuse vil ikke tage imod mulige kræftpatienter til CT- og MR scan-ning direkte fra deres praktiserende læger, de skal først have været en tur omkring en-ten en speciallæge eller et ambulatorium. Der er delte meninger i de forskellige amter, men beslutningen tages ene og alene af den administrerende overlæge på sygehusets røntgenafdeling.”Det er en diskussion, vi har haft i mange år med de praktiserende læger, men vi har i Ribe Amt valgt ikke at lade de praktiserende læger kunne henvise til CT og MR scanninger for at holde antallet af henvisningerne nede. Det er for at sætte et filter ind som består i, at det er en speciallæge, der vurderer patien-ten. Alting viser, at når man giver fri henvis-ningsret til de praktiserende læger, så stiger antallet af henvisninger på patienter, som via en speciallæge ikke ville blive henvist til undersøgelse,” mener overlæge Henrik Vide-bæk på Sydvestjysk Sygehus, hvor der ikke er henvisningsret.

Forklaringsproblem vedmanglende henvisningsretLidt nordpå i Jylland, i Ringkøbing Amt, har ledende overlæge på røntgenafdelingen Jør-gen Baun Christensen valgt at give de prakti-serende læger henvisningsret.”Hvis man afviser henvisninger af de grunde (som i Ribe Amt, red.), så har man et forkla-ringsproblem, for så skal man kunne vise, at der sker et misbrug. Det er ligegyldigt, hvad titlen er på den, der skriver henvisningen, bare den er skrevet ordentligt og motiveret,” mener han.

Lokale politikere ligegladeNormalt ligger beslutninger, der kan påvirke ventelister, borgernes antal af sygedag og lignende, de lokale politikere meget på sinde. Men beslutningen om de praktiserende læ-

Røntgenlæger styrer, hvem der bliver undersøgt for kræft

gers henvisningsret overlades enerådigt til den praktiserende overlæge på den lokale af-deling uden indblanding fra politikkerne. I Ribe Amt, hvor der ikke er henvisningsret, er det ikke en sag, som tidligere er blevet dis-kuteret i sundhedsudvalget, og der er heller ikke planer om det. Formanden for udvalget er også tilfreds med, hvordan tingene er nu.”Så længe der er ventetid på scanninger blandt sygehuspatienter, så vil jeg umiddel-bart være bekymret over at skulle åbne for en almindelig rekvirering af scanninger hos de praktiserende læger. Hvis vi mener, at den praktiserende læge i alle tilfælde kan an-lægge en vurdering, der er kvalitativt i stand til at placere patienten i første hug det rigtige sted, så er der en gevinst både for patienten og for samfundet. Men hvis den praktiseren-de læge vurderer forkert ret mange gange, så er det et ressourcespild i det her sam-fund,” mener Bent Poulsen (V), formand for sundhedsudvalget i Ribe Amt. Men om det er et ressourcespild, er der ikke enighed i i bl.a. Ringkøbing Amt, hvor lægerne har mulighed for at sende patienter udenom det ekstra led og direkte til under-søgelse. ”I vore dage med ventetidsgaranti er det endnu mere relevant, patienterne skal ud-redes så hurtigt som muligt. Der er jo ikke nogle som får gevinst af at tiden går for pa-tienten. Hvis patienten først skal henvises til speciallæge for så at kunne henvises til scan-ning, så foranlediger det næsten automatisk en uges forsinkelse. Så jeg har ikke forståelse for de steder, hvor de vælger ikke at lade de praktiserende læger henvise,” siger Jørn Baun Christensen.

Praktiserende læger utilfredseAf et rundspørge foretaget af Økonomisk Fokus blandt praktiserende læger fremgår det, at lægerne selv mener, at de har fået

bedre kendskab til undersøgelserne, og at de derfor også burde få muligheden for at hen-vise direkte til en undersøgelse. Men generelt er lægerne meget utilfredse med de dårlige henvisningsmuligheder på landsplan.”Det skaber længere ventetider hos special-lægerne og i ambulatiorier, idet de praktise-rende læger må sende patienterne via disse. Begrundelsen er utvivlsomt, at der vil komme flere patienter til undersøgelse, nogle måske på for tyndt et grundlag. Ventetiderne på de billeddiagnostiske afdelinger vil så stige sam-men med presset på opnomeringer af per-sonale og apparatur. Men til gengæld vil der kunne spares mange sygedage for patienter,” siger praktiserende læge Christian Hansen.

Titlen på henvisning ligegyldigI Ringkøbing har man ikke oplevet et større antal fejlhenvisninger ved at lade de prakti-serende læger være med, og man har heller ikke fået længere ventelister. Beslutningen om at lade de almindelige læger være med til at henvise, er fuldstændigt baseret på loven, hvor der intet står om, hvem der kan udskrive en henvisning - kun at den skal være berettiget. Så længe henvisningen er i orden, er det ikke vigtigt, hvem den kommer fra.

”Det er os, som skal tage stilling til, om den er berettiget eller ej. Groft sagt, så er jeg lige-glad med, om der står professor, overlæge, dr. med. eller om der står vikar for reserve-læge på henvisningen, bare den er velmoti-veret. Vores holdning er helt baseret på det lovmæssige,” forklarer Jørn Baun Christen-sen, der samtidig henviser til, at selvom de praktiserende læger kan sende patienter til undersøgelser, har han som ansvarlig for afdelingen stadig ret og pligt til at afvise pa-tienter, hvis han ikke mener, at henvisningen er berettiget, ligegyldigt hvilken type læge den kommer fra.

”Vi har en henvisningsret, men det er ikke det samme som en undersøgelsespligt. Vi skal ikke bare tage stilling til, vi har pligt til at afvise røntgenundersøgelser, hvis vi anser dem for ikke at være berettigede, men det er ikke så ofte det sker,” fortæller Jørn Baun Christensen.

Af Maria Baunvig Jørgensen, Økonomisk Ugebrev [email protected]

Mulighederne for at henvise til undersøgelser er blevet bedre

Kilde: Økonomisk Fokus

60

50

40

30

20

10

0

%

UændretBedre Værre Ved ikke

Bedre kendskab tilundersøgelserne

Geografiskemuligheder

Lægernes opfattelse af udvalgte parametre foradgangen til at henvise til undersøgelser:

30

Rolin*at gi’r en rolig natSov godt og sundt og vær i balance døgnet rundt! 90 kapsl. kun 95,50

Maximum - den maximale kos�orsikring! Danmarks mest omfangsrige kos�orsikring i vita-miner/mineraler, ginseng, guarana, ingefær, aloe vera, spirulina, chlorella, grøn byg og gele royal.

Et så enestående præparat, at vi godt tør love pengene �lbage �l de forbrugere, som inden for en måned kan finde et andet vitamin/mineralpræpa-rat, der giver flere fordele i form af ak�ve stoffer!

90 tabl. (3 mdr.’s forbrug) kun 198,00

Ægte Venustorn® - imponerende virkespektrum. I århundreder de afrikanske medicinmænds hemme-lighed. I 25 år �tusinder af danskeres trofaste hjælp. Begejstrer, forbavser og imponerer flere og flere...!

Ægte Venustorn® er et naturlægemiddel mod le�ere smer-ter i ømme led og muskler, samt ved appe�tløshed og fordøjelsesbesvær.

Reg. naturlægemiddel MT. 6161597/6111893. Naturlægemiddel ved le�ere smerter i ømme led og muskler, samt ved appe�tløshed og fordøjelsesbesvær. Dosering, voksne te: Ved le�ere ledsmerter: 1 kop te morgen, middag og a�en. Ved appe�tløshed og fordøjelsesbesvær: 1-2 kopper te daglig. Dosering voksne kapsl.: 2 kapsl. 3 gange dagl., evt. begyndende med mindre dosis. Må ikke anvendes ved mavesår og sår på tolvfingertarmen. Graviditet og amning: Erfaring savnes, bør ikke anvendes uden lægens anvisning. Bivirkninger: Kvalme er rapporteret specielt i høje doser. Yderligere oplysninger fremgår af emballagen.

ER DU MED PÅ“HYBENFEBEREN”?

Chile HybenSolmodne, soltørrede, veldu�ende, aroma�ske, vel-smagende, højlands Chile Hyben pulver med kerner!

90 kapsl. kun 91,50

360 kapsl. kun 329,50

100 g te kun

84,75

90 kapsl. kun 198,00

90 kapsl. kun 95,50

500 g pulver kun 91,50

50 ml olie kun 92,00


360 kapsl. kun 167,00

Natur-Drogeriets Hyben

SpøgsmålHvis en praktiserende læges statistik viser, at han/hun oftest får afkræftet eller afvist mistanke om sygdom som f.eks. lungekræft efter billediagnostisk undersøgelse, hvilke af følgende udsagn mener du da passer på situationen?

Kilde: Økonomisk Fokus

Lægerne: Undersøgelser er ikke spild

Lægen gør det rigtige, hellere sende for mange afsted end for lidt

Lægen spilder resten af sundheds-væsnets tid og ressourcer

Lægen er ikke god nok til at stille den rigtige diagnose

Ved ikke

Hvis de praktiserende læger overalt i Dan-mark fik lov til at sende deres patienter til CT scanning ved mistanke om f.eks. lungekræft, ville en del flere tilfælde af sygdommen op-dages tidligt nok til rent faktisk at blive ku-reret og for relativt få midler. Det ville spare på sygedage, dyre behandlinger og liv. Det er hvad erfaringer fra bl.a. Sverige og USA siger.

I Økonomisk Fokus’ rundspørge blandt prak-tiserende læger er der ingen tvivl om, at det var bedre at sende for mange end for få til

Artiklen har tidligere været bragt i Økono-misk Fokus, www.okonomisk-fokus.dk

Patienter bliver afvist på nogle sygehuse med kortere ventetider, hvis deres hen-visning er fra deres praktiserende læge og ikke en speciallæge. Retten til frit sy-gehusvalg gælder kun, hvis du har brugt tid hos en speciallæge først.

Som patient kan man frit vælge et sygehus i et andet amt, hvis det har kortere ventetider på den behandling eller undersøgelse, man behøver. Men det gælder kun, hvis man først har været en tur omkring en speciallæge. På nogle af landets sygehuse har man valgt ikke at ville give CT- eller MR scanninger til pa-tienter, som er henvist fra deres private læge. ”Jeg må fortælle patienten, at man ikke kan tvinge sygehusene til at tage patienter. På bl.a. Fredericia og Esbjerg sygehuse tager de kun imod henvisninger fra speciallæger, ikke praktiserende læger. Det må betyde, at de

Henvisningsret til alle kan spare liv og penge

Af Maria Baunvig Jørgensen, Økonomisk Ugebrev [email protected]

Frit sygehusvalg i praksis ophævet ved henvisninger

mener, at de henvisninger de får fra special-lægerne er mere fagligt relevante og derfor helliger de sig dem. Når man så kommer udenamts fra med henvisning fra egen læge, så er de i deres gode ret til ikke at ville tage patienten af kapacitetsproblemer og af hen-syn til egne patienter. Så må mine patienter tage til takke med at vente på undersøgelsen på egne sygehuse i amtet,” fortæller Birgit Helene Sørensen, patienvejleder i Ringkjø-bing Amt.

”Patienterne kan ikke forstå, hvis de ikke kan komme til på et andet sygehus, når de selv har været inde på internettet og tjekke, at der er meget kortere ventetider dér. Men man kan jo ikke gennemtvinge retten til det frie sygehusvalg, siden man ikke herfra kan tvinge nogle sygehuse til at tage imod pa-tienter,” forklarer hun.

Ministeriet skubber skylden videreFra Indenrigs- og Sundhedsmininsteriet sky-des skylden på lægernes overenskomst med sygesikringen, og ministeriet påpeger sam-tidig, at valget gælder ved behandling, men ikke på samme måde når det kun drejer sig om undersøgelse - hvor vigtige denne end er.“Når praktiserende læger tilbyder behand-ling til patienter og rekvirerer undersøgelser, f.eks. blodprøver og røntgenundersøgelser, så sker det i henhold til sygesikringsloven og overenskomsten mellem lægerne og syge-sikringen. Der er ikke tale om henvisning til sygehusbehandling, og der er derfor ikke frit sygehusvalg i disse tilfælde “ forklarer Jette Blichfeldt, specialkonsulent i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Artiklen har tidligere været bragt i Økono-misk Fokus, www.okonomisk-fokus.dk

Tekst Maria Baunvig Jørgensen, Økonomisk Ugebrev [email protected]

undersøgelse, også selvom lægen oftest får afkræftet mistanken om sygdom.

Kræft opdages for sentSygdomme som lungekræft opdages oftest først, når det er for sent at helbrede patien-ten. Det er samtidig på det stadie i sygdom-men, hvor de behandlingsformer, der findes, er meget dyre og heller ikke er helbredende. Fanges kræften derimod tidligt, kan for-holdsvis billig behandling rent faktisk kurere patienten og det virker derfor logisk at satse

på at fange kræften så tidligt som muligt, hvilket man gør i mange andre lande.

Men i Danmark har vi valgt at begrænse mu-lighederne for at opdage sygdommen tidligt. Begrundelsen er, at hvis der sendes for man-ge til undersøgelse, koster det for meget, fordi der bliver for lange ventelister og der undersøges alt for mange.

Mere henvisningsret for almene læger kan redde liv og samtidig spare samfun-det en masse penge på dyre behandlin-ger. For mange kræftsygdomme er det største problem, at sygdommen bliver opdaget for sent. Det koster liv og dyre behandlingsformer i de sidste år. Det kan undgåes med flere forebyggende scanninger.

32

Muno ColostrumIndeholder økologisk colostrum med de spændende stoffer immunoglobuliner, DHEAS, Q10, tryptofan mm.Et alment styrkende kos�lskud.90 kapsl. kun 348,50

Bio Momordica Hver Bio Momordica kapsel indeholder 500 mg bi�ermelon. Med Bio Momordica kapsler undgår du den bitre smag.90 kapsl. kun 159,50

Ac�Vin® - �l hele din krop med det bedste fra naturen. Ac�Vin® vindruekerneekstrakt - en stærk og virksom an�oxidant, som mange taler om!

Chondro-Lenk Genvej �l øget velvære Chondro-Lenk - når resultatet skal være bedst!

Vi har Danmarks billigste perikon-præparater!Vi sælger spændende, naturlige plantestoffer, som er velkendt uskadelige, MEN giver øget vel�lpas-hed, mere lys i sindet og bedre humør - �l priser, der også gør glad!

Op�mal med 6 forskellige urter

Phyto Ingefær kapslerI 1989 gjorde forskere opmærksom på de sund-hedsmæssige egenskaber i ingefærs over 200 kemiske stoffer.

Denne kombina�on af synerge�sk vir-kende plantestoffer har vi bibeholdt �l forbrugervenlige priser.Natur-Drogeriet A/S - Dan-marks ældste naturmiddel-firma - har Skandinaviens største �lbud på prisguns�-ge plantestoffer, der bevarer mest muligt af planternes komplekse stoffer - som vi igen og igen har set øger menneskers velbefindende og livskvalitet.

JA TAK!Send mig den GRATIS vitamin- og mineralguide “Viden om vitaminer og mineraler” (24 sider) + en velsmagende hybenprøve!

NavnAdressePostnummer By

Phyto Perikon - den rig�ge prik-bladede perikon!



180 kapsl. kun 265,00




90 kapsl. kun 87,50

90 kapsl. kun 79,50

Kon

trol

ord

Nav

n

Adr

esse

Post

nr. o

g by

Tele

fonn

umm

er

VenteværelsetI denne første udgave af RASK, har vi store og flotte præmier fra Skagen-food på højkant. Find kodeordet i kryds og tværs opgaven og send kuponen til RASK.Der trækkes lod blandt alle rigtige besvarelser.

1. præmieLuksuspakke, som indeholder 600 g fisk udvalgt i forhold til sæson og kva-litet. I pakken kan der f.eks. være skærising, rødtunge, kulmule, frisk tun, havkat, rødspætte, lange eller lyssej. Der medfølger aktuel opskrift sammen med pakken.Præmien indeholder endvidere en grøn kasse, som passer nøje sammen med fiskepakken. Indholdet vil være 10-12 slags grønsager fordelt på rod-frugter, lettere grønsager, salater og krydderurter.

2. præmie:Convenience kasse til 4 personer. Pakken indeholder 600 g fisk, 500 ml hjemmelavet fond eller sovs og et fisketilbehør. Pakken er næsten klar til brug, du skal blot varme op, stege og smage til. Så er der serveret.

Kryds og tværs

Sudoku

Vi skal have kuponen i hænde senestden 2. august. Send kuponen til:

RASK MagasinetFrydendalsvej 3, 2.1809 Frederiksberg CMrk. kuverten: Krydsord

Læs mere om Skagenfood og de mangeabonnementskasser på www.skagenfood.dk

��

��

� � � ��

��

� ��

� � � � �Sværhedsgrad: middelsvær

Kaffe nedsætter risiko for leverkræft

Det er ikke mange år siden, vi fik at vide, at kaffe var den rene gift, og at man højst kunne nyde en kop om dagen.Men tiderne skifter. Mange af de dårlige egenskaber, der blev tillagt kaffe, var myter der ikke var ordentligt undersøgt, og kaffen er kommet ind i varmen igen.Sidst har en japansk undersøgelse, som omfatter 60.000 personer, der har rappor-teret om deres kaffedrikning, vist, at kaffe nedsætter risikoen for leverkræft.Undersøgelsen viser, at folk, der drikker en eller flere kopper kaffe om dagen, sænker deres risiko for leverkræft til mindre end én procent, i forhold til personer der aldrig drikker kaffe. Og selv om man ikke drikker kaffe hver dag, men bare snupper en kop ind i mellem, nedsætter man sin risiko med næsten 30 pct.Kaffens gode virkninger skyldes, at den in-deholder store mængder af antioxidanter. Det er stoffer, som beskytter os mod de såkaldt frie radikaler, skadelige stoffer, som man mener er medskyldige i en række al-vorlige sygdomme, blandt andre kræft.

Kilde: International Journal of Cancer

Drenge bliver hyppigereindlagt end piger

Drengebørn har markant flere indlæg-gelser på hospital end pigebørn, men når de bliver større, er de næsten lige så raske som pigerne.Små drenge har næsten en tredjedel flere indlæggelser end pigerne. I 2004 måtte 16.500 drenge i alderen et til fire år en tur på hospitalet, mod kun 9.4 pct. af pigerne. I rene tal betyder det, at 16.500 små drenge blev indlagt, mod 12.100 piger.Det er især luftvejssygdomme, som sen-der drengene på sygehuset, og halvdelen af indlæggelserne skyldtes sygdomme i åndedrætsorganerne. Bronkitis og astma er værst, men dertil kommer akutte luft-vejs-infektioner og lungebetændelse.

Kilde: Danmarks Statistik

Nyt fra forskningens verdenaf Birgit Brunsted

Det er ikke ét fedt

Hvis man sørger for at få de gode fedt-stoffer i kosten, bevarer man bedre sine kognitive evner - det vil sige tankevirk-somhed – når man bliver ældre, siger hol-landske forskere, der har gennemgået en lang række undersøgelser på området. De gode fedtstoffer er omega-3 fedtsy-rer, der findes i fede fisk, nødder og plan-teolier og flerumættede fedtstoffer. Derimod virker de mættede fedtstoffer, som findes i kød og mælkeprodukter, lige modsat – det vil sige, de fører til dårligere hjernefunktion, og i sidste ende kan man udvikle demens.

Kilde: Neurology

Magnesium – stærkt våben mod tarmkræft

Mange forskere mener, at vi får for lidt magnesium i kosten. Nu viser en svensk undersøgelse, der omfatter flere end 61.000 kvinder som er fulgt i 15 år, at der er en direkte sammenhæng mellem, hvor meget magnesium de indtager og deres risiko for at udvikle kræft i endetarmen. Når man får meget magnesium i kosten, nedsætter man sin risiko for kræft med næsten 50 pct., i forhold til kvinder, der får meget lidt magnesium.De officielle anbefalinger går på, at man skal have 300 mg. magnesium om dagen, men det er der ikke mange mennesker, der får, heller ikke selv om de tager vitamin/mineralpiller. Men mange forskere mener endda, at vi skal have mere, og de svenske forskere si-ger, at europæere generelt lider af mangel på magnesium.De anbefaler i øvrigt, at man skal have magnesium gennem kosten og ikke i kost-tilskud.Der er meget magnesium i pinje – og græskarkerner, mandler, bønner, især so-jabønner, kikærter, peanuts, sesamfrø, val-nødder, brune ris, bulgur og fuldkornsmel .

Tarmkræft er den fjerdehyppigste kræft-form for mænd og den tredjehyppigste for kvinder i Danmark.

Kilde: Journal of the American Medical Association

Ondt i knæene? Tab dig

Motion er noget af det vigtigste for at opnå og bevare et godt helbred. Men der er mange mennesker, der har problemer med knæene, og det er skidt, når man gerne vil være aktiv og løbe eller dyrke anden sport.Og her har amerikanske forskere et godt råd: Det bedste, du kan gøre for dine knæ, er at tabe dig. De har fundet ud af, at for hvert pund fedt man smider, letter man presset på knæene med fire pund. De har oven i købet regnet ud, at knæenes belastning bliver lettet for ca. 1800 kg. for hver 2,3 km, man går.

Kilde: Forest Wake University

34 35

Stol på dit udstyr

• Se Tre gange større dosisvælger. *) Let at læse for korrekt indstilling.

• Mærk Halvt så mange kræfter for at injicere. *) Kort stempelgang sikrer hurtig dosering.

• Hør Tydeligt klik når injektionen er fuldført.

– forskellen.

The reliable choice

Vælg insulininjektionssystem i samråd med behandler. Læs venligst indlægssedlen nøje før pennen tages i brug for en sikker injektion allerede første gang.

* I forhold til NovoPen® 3

Fax: +45 4532463298scandinavia@novonordisk.comwww.altomdiabetes.dkwww.novonordisk.dk

Novo Nordisk Scandinavia ABArne Jacobsens Allé 152300 København STlf.: +45 45880800

OgilvyH

ealthworld A

pril 2006

Nyhed!

12760-NP4 Ad A4_DK.indd 1 26/04/06 9:13:03

rask magasinet nr. 1 - 2006

Documents