MAGASINETNr. 10 20138. årgang

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale

TEMAKOLDiabetesBrystkræft

Eva Jørgensen:Tager de pårørendekærligt ved hånden

Førerhund: Giver et nemmereog mere trygt liv

Bedre helbred:Hundeejere har færreproblemer med helbredet

Nysen: Det er vigtigt forhelbredet at nyse

Jes Dorph-Petersen:

Jeg skal bare være, hvor jeg er

SØVNENYderst vigtig for helbred og psyke

Foto

: Jan

Ska

arup

.

Det er spændende at være tandplejer i disse år. Ny forskning afslører til stadighed både komplekse og overraskende for-bindelser mellem mundhulens bakterier og vores sundheds-tilstand. Mundhulens bakterier har kort sagt betydning for en lang række sygdomme andre steder i kroppen.

Ja, det kan lyde helt holistisk, men forskning har vist, at bakterier i mundhulen kan indåndes i lungerne og forårsage luftvejssygdomme som fx lungebetændelse. Men også hjerte-karsygdomme, nyresygdomme og visse kræftformer spiller sammen med mundens sundhedstilstand. Og som om det ikke var nok, så peger ny forskning på en forbindelse mellem vores opfattelsesevner/kognition og mundhulens sundhedstilstand. En britisk undersøgelse påviste for nylig, at de bakterier, der optræder ved paradentose, blev fundet i hjernevævet hos fire ud af 10 patienter med demens, hvorimod der ikke var tilsvarende fund hos patienter i samme alder uden demens.

Det kræver måske lidt fantasi at forestille sig, at tandbør-ste, tandtråd, mellemrumsbørster, tandpasta og tungeskra-bere kan være vigtige våben til bekæmpelse af forskellige alvorlige sygdomme rundt om i kroppen. Men der er en sam- menhæng, og den skal man være sig bevidst. Er man syg ogsvækket, kan mundhygiejnen meget nemt blive et ømt punkt. I en sygdomsperiode eller under en hospitalsindlæggelse er der mange andre forhold, der kræver ens opmærksomhed.

En af de sygdomme, der stiller særlige krav til pleje af tæn-der og mund, er diabetes. Forskning i diabetes og tandsund-hed har for længe siden påvist, at der er markant højere risiko for tandsygdomme hos diabetikere, og også at para-dentose har indflydelse på reguleringen af blodsukkerniveau-et. Det er ikke kun parodontose, man skal være opmærksom på i den forbindelse, men også en øget tilbøjelighed til huller i tænderne, mundtørhed og svamp i mundhulen.

Kigger vi helt ned på mikroniveau, ser vi, at blodkarrenes væg fortykkes på grund af ophobning af sukkerstoffer. Når blodkarvæggen er tyk, er det svært for kroppens forsvarscel-ler at trænge igennem. Det betyder, at diabetikere nemmere

får infektioner og har sværere ved at bekæmpe dem. Infek-tioner gør det vanskeligere at håndtere blodsukkerniveauet, og jo dårligere det er reguleret, jo vanskeligere er det at behandle tandkødsbetændelse og paradentose.

På tandklikken kan vi opdage symptomer på diabetes ved de rutinemæssige tandrensninger og undersøgelser. Hvis tandplejeren har mistanke om diabetes, vil du blive opfordret til at søge læge for en blodsukkertest.

Nyeste forskning fra Aarhus Universitet viser i øvrigt, at patienter med diabetes, der blev behandlet for deres paro-dontose hos tandplejere eller tandlæger, havde nemmere ved at styre blodsukkeret og fik derved forbedret deres ge-nerelle helbred. Det vil sige, at behandler man betændelsen i tandkødet og munden, er det nemmere at forbedre/stabi-lisere blodsukkeret og kontrollere sin diabetes med mindre mængder insulin.

Gennem nogle år har vi i Dansk Tandplejerforening haft et tæt samarbejde med Diabetesforeningen med det formål at oplyse om betydningen af tandpleje. Tandplejerne er således også at træffe ved Diabetesforeningens tværfaglige konference den 14. november 2013.

Hvor abstrakt og videnskabeligt det end kan lyde, så handler det kort sagt om, at vores mundhygiejne og tand-pleje er vitale handlinger i forhold til vores generelle helbred. Og jeg har endda valgt at gå let hen over parametre som livskvalitet, selvtillid, gå-på-mod og glæden ved et sundt og funktionsdygtigt tandsæt for i stedet her at fokusere på sygdom og biologiske processer. På dinmund.dk kan du hente mere information om tandpleje ved diabetes og læse om, hvordan du kan optimere din mundhygiejne i forskellige livsfaser og -situationer.

Af Elisabeth GregersenFormand

Dansk Tandplejerforening

Mundhulens bakterier kan medføre sygdom i kroppen

Spørgsmålet kan synes overflødigt, men det dækker ovre, at mange mennesker hen ad vejen kan opleve at definere sig selv – eller blive defineret af omgivelserne – som en diagnose. Ham med benet, hende der har kræft o.l.

En ting er, hvad omgivelser kan finde på. Noget andet er, hvad man selv gør. Hvis man har en kronisk sygdom el-ler er i langvarig behandling, sker det ikke sjældent, at det fylder ganske meget i bevidstheden og i hverdagen. Det er forståeligt nok. Det er også forståeligt, at man beskæfti-ger sig med sin sygdom eller tilstand, som måske betyder uarbejdsdygtighed for en periode eller måske for altid. Og det er klart, at man bliver glad og gerne fortæller, når der er nogen, der spørger, hvordan man har det.

Nogle gange kan det ske, at sygdommen fylder ens tanker døgnet rundt, så meget at man ender med at blive reduceret til en diagnose i stedet for et menneske, der lider af en sygdom eller har en lidelse. Så det indle-dende spørgsmål handler om, at vi skal passe på, at vi ikke forsvinder fuldstændigt som individer og bliver til en diagnose. Det er nemlig ikke godt for nogen. Hverken for en selv, for de nære og de mere fjerne relationer, for samværet med andre mennesker.

Hvem kender ikke til at sidde ved siden af et menneske til en middag og som kun kan tale om en eneste ting, fx biler, fodbold eller politik. Det er fantastisk, hvis man tilfæl-digvis selv er interesseret i de samme emner, men ganske og aldeles rædselsfuldt, hvis man intet aner om samme og egentlig også er ret uinteresseret. Med lidt pli og god op-dragelse i bagagen kan man foregive en vis interesse, men

man kører hurtigt træt, hvis ikke bordherre eller –dame evner at se ud over sin egen passion.

Det samme gælder, hvis man er så uheldig at sidde ved siden af et menneske, der kun evner at tale om sin egen sygdom. Ikke om noget som helst andet. Den pågældende vil som regel ret hurtigt opleve, at interessen for at høre om sygdommen aftager og vil derfor nemt have en ople-velse af at blive isoleret. Og det er synd for alle parter.

For alle mennesker ønsker at blive set og hørt, at mærke omsorg og interesse og at indgå i relationer med andre. Selvfølgelig. Man kan blot gøre det vanskeligt for sig selv, hvis man – måske umærkeligt – er forsvundet som individ og er blevet til en diagnose.

Når vi er syge eller patienter har vi alle et behov for at tale med andre mennesker om vores bekymringer, frygt eller usikkerhed. Men det bør ikke betyde, at man fuldstændigt mister evnen til at beskæftige sig med andet eller andre. For så ender man med at opnå det modsatte, nemlig mangel på interesse og i sidste ende mangel på omsorg.

Nogle gange skal man således gribe i egen barm og stille sig selv spørgsmålet: Hvem er jeg?

Af Charlotte Søllner HernøChefredaktør

csh@raskmagasinet.dk

Hvem er du?

Charlotte Søllner HernøChefredaktør

Flemming Hatting HansenFormand for Patient-foreningernes Samvirke

Gregers HermannOverlæge dr. med.

Carsten ElgstrømAnsvarshavende udgiver

Karsten Skawbo-JensenFormand forLandsforeningenmod Brystkræft samtregionsmedlem.

RedaktionsudvalgDistribution, målgruppe,læsertal og oplag:RASK Magasinet distribuerestil de offentlige og private sygehuse, lægehuse og praktiserende læger, apoteker, blodbanker samt tandlæger. Magasinet sendes ligeledes til pressen foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samtregionerne, kommunerne,patientorganisationer ogFolketingets medlemmer. Årligt oplag er 348.000 eksem-plarer og det samlede læsertal er 2.818.800.

Der indlægges årligt 1.100.000danskere på hospitalerne. Deudskrives efter 7,6 dage i gennem-snit jævnfør Danmarks Statistik.

Forsidefoto:Territorium/PolFoto

Ansvarshavende udgiver: Carsten ElgstrømDir. tlf. 28 87 07 70ce@raskmagasinet.dk

Chefredaktør:Charlotte Søllner HernøDir. tlf. 28 87 07 71csh@raskmagasinet.dk

Redaktion:Lars Aksel JakobsenDir. tlf. 28 87 07 75laj@raskmagasinet.dk

Skribenter i denne udgave:Charlotte Søllner HernøElisabeth GregersenLars Aksel JakobsenOle Toft

Abonnement:Ring på tlf. 33 26 95 20 eller send en mail til rask@raskmagasinet.dk.Få 12 udgaver for kr. 329,-

RASK MagasinetFrydendalsvej 31809 Frederiksberg Cwww.raskmagasinet.dkTlf.: 33 26 95 20Fax: 33 22 95 20rask@raskmagasinet.dk

Layout:Artegrafixwww.artegrafix.dk

Tryk:PE Offset, Varde

ISSN Danmark:1902-5092

Tilmeldt FagpressensMedie Kontrol:

4

16 22

28 44

Indhold2 Leder og klumme

3 Indhold og kolofon

4 ”Jeg skal bare være, hvor jeg er,” fortæller Jes Dorph-Petersen i en snak om at have udgivet en selvbiografi og have fået nyt job

8 For mange har KOL uden at vide det. Danmark fører an i EU, hvad angår forekomst og dødelighed

10 Vaccine mod kræft i livmoderhalsen – også for voksne kvinder

12 Nyt fra sundhedssektoren

16 Sundhedsapostlene sover i timen – vi får for lidt søvn

20 Det er vigtigt for helbredet at nyse

22 Nyt fra forskningens verden

24 Hunde i sundhedens tjeneste – hundeejere har færre problemer med helbredet end andre mennesker

26 En førerhund giver et nemmere og mere trygt liv

28 Eva Jørgensen tager de pårørende kærligt ved hånden

30 Pigmentering kan øge selværdet

32 Diabetes er hele verdens sag. Den 14. november sættes der globalt fokus på sygdommen

38 Nyt på disken

40 Ny forskning giver bedre bryst-rekonstruktion

44 ”Vi vil vinde kampen mod brystkræft,” siger Kræftens Bekæmpelse

45 Carefestival: Mange erfaringer skal samles op

46 Hygiejne vakte glæde og nysgerrighed

48 Nyt om helse

50 Hvad er meningen? Sagen er bøf

51 Alfa-liponsyre er vigtigt for bl.a. diabetikere

Få RASK Magasinet hver måned12 numre kr. 329,- (kun 27,42 pr. udgave)Telefon: 28 87 07 70Mail: rask@raskmagasinet.dkEller via: www.raskmagasinet.dk

4

•Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Det er egentlig mærkeligt. Når man er kendt fra tv, for at tone frem på skærmen stort set hver aften, kan man alligevel godt have en blufærdighed over for mediernes interesse for sin person. Sådan virker Jes Dorph-Petersen en tidlig formiddag på TV3, hvor han venligt og imødekommende har sat tid af til en snak om den netop udkomne selvbiografi, ”Dorph – historier fra den anden side”, som er skrevet i samarbejde med Andreas Fugl Thøgersen.

Jes Dorph-Petersen hilser varmt og hjerteligt på kolleger, mens vi bevæger os igennem redaktionslokalet på jagt efter en kop kaffe og videre hen til et mindre mødelokale, hvor vi kan sidde i fred og ro for at tage en snak om den nyudkomne bog. Jes Dorph-Petersen er præcist så smilende overskudsagtig, som han altid har virket på skærmen midt i stuen. Og er mindst lige så charmerende. Man mærker ikke, at her er en mand, der for nylig

har oplevet et ordentligt dyk. Snarere tværtimod. Han virker som en glad mand. Og det er han også. Interviewet finder sted i da-gene op til brylluppet med tv-vært og indretningsekspert, Louise, der tidligere hed Lehrmann, men nu hedder Dorph-Petersen.

Hele historien uden den mindste smule krukkeriDet er to år siden Jes Dorph-Petersen fik det, han selv beskriver som et regulært sammenbrud. Det lykkes ham at komme ovenpå igen, men for ni måneder siden, omkring årsskiftet 2012-2013, rammer angsten ham igen. I fire måneder befandt han sig i en dyb depression, midt i en håbløshed, som overskyggede alt andet. Det beskrives hudløst ærligt i selvbiografien, som er vid-underligt fri for krukkeri. Det er tale om en lige-ud-ad-landevejen fortælling om en dreng, der bliver voksen, bliver journalist og kommer med på holdet på den nye tv-kanal, TV 2, hvor han bol-trer sig som en fisk i vandet de næste godt 20 år. På et tidspunkt konstaterer han, at han er en af de garvede og tænker, at han

Jeg skal bare være, hvor jeg erDer findes næppe en dansker, der ikke ved, hvem Jes Dorph-Petersen er, for han har i en generation tonet frem på tv-skærmen i prime time tv på TV 2 Nyhederne. Han forlod imidlertid stationen i 2011 og har siden sidste år været ansat på TV3, hvor han er vært på kanalens UEFA Champions League udsendelser. De seneste år har budt på såvel nedtur som optur, hvilket man kan læse om i den nyudkomne selvbiografi, men Jes Dorph-Petersen synes at være kommet ud på den anden side som en styrket og voksen, nygift mand.

5

formentlig kommer til at forblive på kanalen til han bliver pensio-neret. Sådan skulle det imidlertid ikke gå.

Jes Dorph-Petersen sætter sig lidt skævt på stolen og virker som om han gerne ser interviewet overstået, før det næsten er gået i gang. Han afviser, at han er stresset – slet ikke, siger han. Men uden at det siges, så fornemmer man, at interessen for hans person ikke er noget, han er rigtigt glad for. Og slet ikke den form for interesse, som har betydet at ting er taget ud af en sammenhæng og derefter er knaldet op på forsiden af tabloida-viserne.

Tankevækkende interesse fra dele af pressen”Jeg er jo vant til at blive beskrevet i bladene, om jeg så må sige, men det har været meget grænseoverskridende at se formid-dagsbladenes overskrifter, der hed: Druk, ensomhed, sammen-brud, altså de her negative ord,” fortæller Jes Dorph-Petersen og fortsætter:

”Det var lige så voldsomt, som jeg havde frygtet. Altså, det var lige så håbløst. Jeg kan for så vidt godt forstå, at de gjorde det, når jeg nu selv lukker op for det. Jeg kunne jo bare lade være med at fortælle, at jeg har haft en depression. Men en ting der er tankevækkende er, at det er meget, meget tabloid-interessant, at jeg har fået en holdning til alkohol. Jeg har ikke haft alkohol-problemer i årevis. Slet ikke. Jeg mærkede bare, at der var nogle faresignaler og det var dem, der gjorde, at jeg holdt op. Også for at prøve det. Jeg kan godt lide at prøve ting, holde op med at ryge, tabe mig og sådan nogle ting. Og jeg kan godt lide at sætte mig et mål,” kommer det med eftertryk fra en adræt og slank mand i sin bedste alder.

”Det er simpelthen fordi, det er alkohol. Det er en stor dårlig samvittighed hos alle mennesker det der med alkohol og en kon-statering af, at hvordan det klikker i tabloid-pressen, ligeså snart det handler om alkohol og kendte. Det er det mest voldsomme, de kan fortælle om. I virkeligheden synes jeg, det er meget udra-matisk, det jeg har gjort. Jeg er bare holdt op. I B.T. blev det gjort til, at jeg i hele mit voksne liv har haft et stort alkoholforbrug og en depression. Jeg har skrevet til B.T. og sagt, at det simpelthen ikke er rigtigt. Jeg har haft en depression i nogle få måneder. Det er det hele.”

Er glad for at have fortalt sin historieJes Dorph-Petersen kører lidt rundt med kaffekruset og siger så: ”Ellers når du spørger, hvordan jeg har det - jeg har det strålen-de. Der har været momenter, hvor jeg har tænkt, gud, jeg skulle ikke have sagt det eller det, for det har larmet meget de sidste dage. Omvendt er jeg glad for, at jeg har gjort det. Der er enormt mange, der har skrevet til mig. Folk med de samme problemer, som skriver til mig og fortæller, at de er skide glade for at der er en, der tør sige tingene og især en, som har den platform, jeg har. Men nu er jeg kommet videre og det er ikke det, jeg skal hu-skes for. Jeg skal ikke være Ole Michelsen eller Jacob Haugaard. Jeg skal være mig selv og jeg skal huskes for – jeg er fodbold-vært,” kommer det så med eftertryk.

Processen med bogen har på sæt og vis været rensende for Jes Dorph-Petersen i den forstand, at da han skulle læse korrektur på teksten, kunne han pludselig se sit liv udefra. På den måde har det været en terapeutisk manøvre for ham.

”Men den store øvelse var faktisk, da vi havde samtalerne. Da Andreas og jeg sidder fire dage på et hotel i Odense i december sidste år og han interviewer mig i bund, kan jeg godt høre, hvor han vil hen. Han kan se en rød tråd fra min barndom til i dag, fx min ydmyghed og min konfliktskyhed og sådan noget. Der har han kigget mig ud. På den måde har Andreas også været en

form for psykolog for mig. Under processen med bogen begyn-der jeg at kunne se en linje. For jeg har aldrig tænkt over sådan noget. Jeg har aldrig i mit liv gået og tænkt på, hvorfor jeg er, som jeg er. Jeg har bare været her, duttet af sted, lavet mine ting og taget de chancer, jeg har fået. Jeg har aldrig lagt en strategi for mig selv eller sat mig ned og tænkt, hvem fanden er jeg egentlig og hvorfor er jeg egentlig sådan her.”

Meget tilfældigt, hvad bogen handler omEftertænksomheden og refleksionen er til gengæld kommet i takt med bogens tilblivelse, som også har givet en ’aha-oplevel-se’, idet det blev tydeligt for Jes, hvorfor han fik det dårligt, at der var en grund til det. Det havde han ikke tænkt på før.

Er der er før og et efter? Er du et andet sted nu?”Det interessante er, at det er meget tilfældigt, hvad bogen

handler om, for den er lavet lige på det tidspunkt, hvor det lar-mede i mit liv. Hvis jeg havde lavet bogen et år før, så havde det måske været en bog om journalistik. Det havde det nok.”

Det fylder også en del?”Det gør det. Det skal det også.””Og hvis jeg havde lavet bogen om to år, så havde det også

været anden bog. Men det er rigtigt, der er et før og efter bo-gen. Det er en…milepæl er et lorteord…lige nu har jeg det fint med at den er kommet. Men jeg vil sige, der går nogle år, før jeg

Jes Dorph-Petersen er ankermand på TV3, et job han betegner som et drømmejob. Foto: TV3/Viasat.

”Jeg tænkte undervejs i processen med bogen, hvad sker der ved at gøre det. Og så sad jeg og spolede tilbage og tænkte på Casper Christensen. Han har engang fortalt, at han også haft en depression. Han har haft den samme ærlighed og det viser, at folk glemmer det igen. Så jeg vil også blive husket for noget andet,” vurderer Jes Dorph-Petersen. Læs mere på om bogen på www.politikensforlag.dk

6

kan sige, om jeg har fortrudt, at jeg har lavet den. Det ved jeg ikke endnu. Lige nu har jeg bare lyst til at få fred. Den skram-mel der har været i ugerne efter udgivel-sen og op til, det har været for meget. Og det glæder jeg mig til stopper.”

Står i hjørnet af midten, men kommer aldrig helt derindHar du kunnet se retrospektivt, at du engang imellem har haft problemer med dit selvværd?

”Det har jeg godt vidst altid. Jeg har altid haft den drivkraft, at jeg er usik-ker på, om jeg kan det, som jeg er sat i verden til.”

Har du følt, at du ikke var god nok?”Jo, i momenter. Hvis jeg skal give et

billede af det, så har jeg altid haft det sådan, at når jeg har lavet en udsendelse, en nyhedsudsendelse eller en af de mere unikke udsendelser, som en stor transmis-sion, et valg eller hvad det nu måtte være – når jeg så gik hjem, var mit selvværd i orden. Og når jeg har set udsendelserne bagefter, har jeg faktisk ofte tænkt, at det er sgu blevet meget godt. Jeg er blevet god til det. Jeg kan det godt. Det er fint. Og så har jeg haft det godt. Men så har jeg altid bagefter tænkt: Nej, der er no-get, jeg kan gøre bedre. Jeg har aldrig – det er både en styrke og en svaghed – jeg har aldrig kun syntes, jeg var super god til det. Jeg har altid tænkt, at der er noget,

jeg kan blive bedre til. Og sådan har jeg det også i mit øvrige liv.”

Er du meget kritisk overfor dig selv?”Ja, det tror jeg, at jeg er. Bogen hand-

ler også meget om det. Andreas beskriver, at jeg står i hjørnet af midten, men at jeg aldrig kommer helt derind. Og sådan opfatter jeg det også selv. Jeg ved godt, at jeg er centralt placeret, men jeg gider ikke være derinde, samtidigt med at jeg gerne vil derind. Altså, jeg vil både gerne ind og ryste de der folk med de politiske meninger, men jeg vil ikke ind til dem i virkeligheden, for jeg er jo ikke enig med dem.”

Jeg har aldrig følt, at jeg kunne læne mig tilbageJes Dorph sidder lidt og grunder og fortsætter:

”Det var også sådan, min far havde det. Han var glad for, at han ikke fik et Ridderkors, for så kunne kan brokke sig over det, men han var også glad, da han fik det. Det er i virkeligheden et meget godt billede på, hvordan både han var og jeg er. Jeg har altid søgt en bekræftelse, som jeg i virkeligheden fik, men når jeg så fik den, lagde jeg ikke mærke til den. Så skyndte jeg mig bare videre.”

”Jeg havde mere end 20 fuldstændigt mageløse men turbulente år på TV2. Det var pisseskægt. Men det er først nu, når

jeg kigger tilbage, jeg kan sige: Hold kæft, hvor var det skægt. Jeg glædede mig hver dag, når jeg mødte ind. Men mens jeg var i det, tror jeg ikke, jeg nød det nok. Jeg tror aldrig, jeg før nu har været i stand til at ligesom at respektere det, jeg gjorde. Jeg kan i hvert fald sige, at jeg sgu ikke kunne gøre det bedre. Det var, hvad jeg kunne komme med.”

Jes Dorph-Petersen tilføjer så overra-skende nok: ”Men jeg mødte samtidigt op med en frygt for, at det virkelig ville gå galt. Det er både godt og skidt. Der er

Jes Dorph-Petersen

Jes Dorph-Petersen er født den 23. marts 1959 på Fyn. Han er uddan-net på Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus i 1984, var en tid på Frede-riksborg Amts Avis og på Danmarks Radio, men er især kendt for sine mange år på TV2, hvor han fra 1991 til 2011 var studievært på TV 2 Nyhederne. Siden 2012 har han været ansat på TV3/Viasat. Jes Dorph-Peter-sen er tillige vicepræsident i Kræftens Bekæmpelse.

Privat har Jes Dorph-Petersen en søn fra sit tidligere ægteskab og er netop den 5. oktober 2013 blevet gift med Louise Lehrmann.

Foto

: Rum

le S

kaft

e/Po

lFot

o.

Jes Dorph-Petersen er netop blevet gift i Trinitatis Kirke ved Rundetårn med sin elskede Louise, som i høj grad har været med til at få ham til at finde glæden ved tilværelsen igen.

7

STOP åreforkalkning og undgå blodpropper

Cardiolab er Danmarks førende speciallægeklinik for åreforkalkning og forebyggelse. Se mere på www.cardiolab.dk

ingen tvivl om, at hvis ikke jeg havde haft den frygt, så havde jeg ikke været skarp til det, jeg lavede. Det havde jeg ikke. Jeg har aldrig følt, at jeg kunne læne mig tilbage.”

Har du fået mere ro på nu?”Ja,” kommer det med rolig stemme,

”jeg har fået lidt mere ro på, men ikke helt. Hvis min ro var total, så skulle jeg stoppe. Så skal jeg være pensionist eller lave noget andet, fordi så kan jeg ikke præstere i det her job. Og så er det heller ikke sjovt. Men jeg vil så sige, at det der er sket med, at jeg har fået samlet mit liv i en Maggi-terning (bogen, red.), har betydet, at jeg godt kan mærke, at det er gået OK. Det er stadigvæk nogle ting, der irriterer mig helt vildt, men det skal der også være. Altså på den måde er jeg også pisse-ærgerrig, ikke. Og de år hvor jeg – uden at prale – var helt i centrum og lavede alt derinde, der ville jeg også hele tiden være med. Hvis der var en udsendelse, jeg ikke fik, så blev jeg sur.”

Har du været usikker og samtidigt me-get ambitiøs?

”Ja, vildt meget. Men jeg har aldrig haft et mål – ikke en skid. Men jeg tror, jeg glemte nogle gange, at jeg sagtens kunne gå i pit og lade være med at spille den næste kamp. Det var ikke sådan, at jeg skulle have det hele. I virkeligheden var det bare for at skjule min usikkerhed. Hvis jeg ikke fik en opgave, så tænkte jeg, gud, nu er jeg på vej ned.”

I virkeligheden er det vel almen menne-skeligt at have det sådan som dig?

”Ja, jeg vil påstå, at 9 ud af 10 har det sådan. Studieværter eller skuespillere. De vil da alle sammen lave de fedeste ting.”

Been there, done that….”Jeg har altid været tryghedssøgende, og lod mig fastansætte også her, men jeg er blevet mindre bange for at miste det, jeg har. Det er en pointe. Det er lidt ligesom med Paul McCartney. På et tidspunkt ved han godt, at han har lavet ’Yesterday’, han skal ikke lave den igen. Det jeg har lavet før, det har jeg lavet og det skal jeg ikke hen til igen.”

Er det her et drømmejob, hvor du stadig-væk skal lære?

”Ja, og det er interessant, at efter jeg er kommet herover, har jeg jo fået tæsk igen. Det er mange år siden, jeg har fået det – til sidst fik jeg ikke rigtigt tæsk på jobbet på TV2. Her skal jeg definere min egen rolle og jeg skal ind og bestemme over nogen, som er mine gamle idoler. Det er en enorm skæg øvelse. Jeg har jo siddet med savl ud af munden og set Preben (Elkjær, red.) score tre mål mod Uruguay i ’86 og Brian (Laudrup, red.) blive Europa-mester i ’92 og nu skal jeg

ind og dirigere ham i et studie. Det er super fedt. Og han er jo skidesød.”

For første gang under interviewet ser Jes Dorph-Petersen ud som om, han nyder at tale om sig selv. Han smiler over hele femøren og er fuldstændigt tilbagelænet.

Jeg skal bare være, hvor jeg erHvor skal du hen i dit liv?

”Jeg skal ingen steder. Altså, jeg har samme ambition, som jeg altid har haft, nemlig at jeg ikke har nogen. Altså, jeg har ikke noget mål. Jeg siger ikke, nu skal jeg derhen eller jeg skal være et eller andet stort om to år. Jeg skal være her. Og sådan havde jeg det også på TV2. Der skulle jeg være, indtil jeg lige pludselig ikke skulle være der mere. Jeg stod af toget, kan du næsten sige. Indtil da – i en lidt firkantet udlægning – var jeg i hvert fald mest indstillet på, at der skulle jeg bli-ve, til jeg faldt død om. Det var skæbnen, at tilbuddet kom fuldkommen tilfældigt på TV3. Det kom nærmest på dagen, hvor jeg sad og tænkte, hvad skal der nu ske. Så ringede telefonen. Det var fuldstæn-digt, som om jeg havde sagt ’ring’, og så ringede den med tilbud om det her job, som jeg altid gerne har villet have.”

”Så hvor jeg skal hen herfra? Jeg skal bare være, hvor jeg er. Gå tur med hunden, nyde det her job og blive endnu

bedre til det,” afslutter Jes Dorph-Peter-sen seancen og ser ud som om – selv om han ikke siger det direkte – at han ikke har været særligt glad for at være interviewof-fer. Han har det bedst i den omvendte rolle. Og der er han til gengæld også blandt en af de bedste.

Jes Dorph-Petersen er i dag er Champions League-vært på TV3, men er nok i den brede befolkning bedst kendt for sine mange år som elsket og hyggelig vært på TV 2.

Foto

: TV

3/V

iasa

t.

8 TEMA

•Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

KOL udvikler sig gradvist over mange år. Sygdommen defineres som permanent nedsættelse af lungefunktionen på grund af luftvejsforsnævring (obstruktion). Hvis lungefunktionen kun er let nedsat, bliver man måske kun forpustet, hvis man skal bære noget tungt eller gå på trapper. Når lungefunktionen er meget nedsat, kan selv gang i almindeligt tempo give anledning til åndenød.

En dårlig lungefunktion betyder, at man skal bruge mange flere kræfter på vejrtrækningen og transporten af luft til og fra de små lungeblærer er besværliggjort. Når man har brug for meget luft, fx ved fysisk aktivitet, kan lungerne ikke følge med og transportere tilstrækkelig luft – det føler man som åndenød. I de sene stadier af sygdommen kan bare det at tage tøj på, spise eller børste tænder give anledning til åndenød. Derfor er det meget vigtigt at få stillet diagnosen så tidligt som muligt, inden sygdommen bliver invaliderende.

De tørre tal viser, at KOL – Kronisk Obstruktiv Lungesygdom – er den sygdom, der bidrager mest til ulighed i sundhed. Ca. 430.000 danskere har nedsat lungefunktion på grund af KOL, men kun ca. 120.000 er i medicinsk behandling. Og kun 50

procent af de patienter, der får medicin for KOL, har fået en lungefunktionsundersøgelse.

Direktør for Danmarks Lungeforening, Anne Brandt, siger:”For desværre er det også en sygdom, hvor forebyggelse,

diagnosticering, behandling og rehabilitering ikke gennem-føres nær så bredt og systematisk, som de kunne. For alt for mange mennesker fører det til både for høj dødelighed og for dårlig livskvalitet.”

KOL som fokusområdeOg professor Peter Lange supplerer:

”Siden 2007 har Sundhedstyrelsen anbefalet de praktiseren-de læger at være særligt opmærksomme på rygere i form af at foretage flere lungefunktionsmålinger på denne gruppe. Men en anbefaling er jo ikke det samme som en ordre. Og når man samtidig ved, hvor travlt den praktiserende læge har det og hvor kort tid en konsultation typisk varer, kan det være svært

For mange har KOL uden at vide detDanmark har i mange år ført an i EU, hvad angår højeste forekomst og dødelighed af KOL. De nyeste tal fortæl-ler, at cirka 430.000 lever med KOL, men at kun halvdelen af dem rent faktisk ved, at de har sygdommen. RASK Magasinet har talt med direktøren for Danmarks Lungeforening, Anne Brandt, og Peter Lange, der er overlæge dr. med. på Hvidovre Hospital og professor ved Københavns Universitet. Begge er enige om, at en tidlig opspo-ring af KOL fremover skal prioriteres højt, for ”nu skal der ske noget”.

Uhyggelige tal for KOL

KOL er desværre en meget hyppig sygdom – både i Danmark og i resten af verden. På verdensplan regner man med, at næ-sten 3 millioner mennesker dør af sygdommen hvert år. I Dan-mark viser de nyeste tal, at ca. 436.000 skønnes at have KOL, fordelt på ca. 166.000 med KOL i mild grad, hvor de måske ikke har symptomer endnu, men ofte vil få det, hvis de fortsæt-ter med at ryge. Ca. 230.000 har KOL i moderat grad, og ca. 40.000 har KOL i sværere grad, (svær og meget svær KOL) og vil ofte have daglige symptomer i form af åndenød. KOL dræber også mange mennesker i Danmark. Der dør ca. 3.500 direkte af KOL hvert år, og man regner med, at yderligere 2.000 dør på grund af følgevirkninger af KOL. I 2006 var KOL den fjerdehyp-pigste dødsårsag i Danmark.

Kilde: Danmarks Lungeforening – www.lunge.dkSiden 2007 har Sundhedstyrelsen anbefalet de praktiserende læger at være særligt opmærksomme på rygere i form af at fore-tage flere lungefunktionsmålinger på denne gruppe.

”Desværre er KOL en sygdom, hvor forebyggelse, diagnostice-ring, behandling og rehabilitering ikke gennemføres nær så bredt og systematisk, som man kunne ønske,” siger direktør for Dansk Lungeforening, Anne Brandt.

9

Døgntelefon 70 20 40 80www.tjele.com

Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkoholVi kan også hjælpe dig.

Jeg er alkoholiker– men jeg drikker ikke mere

Ole ”Bogart”Michelsen

Ole ”Bogart”Michelsen

TEMA

at følge de gode intentioner helt til dørs. Derfor er jeg glad for, at regionerne for nylig har samlet bolden op og er gået skrid-tet videre i forhold til Sundhedsstyrelsens nu snart syv år gamle anbefaling ved at udnævne lungeområdet til et fokusområde. Jeg har jo hele tiden ment, at lungerne har brug for ligeså stor opmærksomhed som kræft- og hjerteproblemer.”

Beregninger viser, at de samlede omkostninger til behand-ling af KOL er 3,3 mia. kr. om året. Hertil kommer kommunale plejeudgifter på 2 mia. kr. om året samt overførselsindkomster – primært førtidspension – på 1,3 mia. kr.

I en nyligt publiceret engelsk artikel, hvor man fokuserer på sygdomsbyrden i en række industrialiserede lande, bekræftes det, at Danmark også i 2010 lå på den dårligste plads, hvad angår sygelighed og dødelighed af KOL.

Unødvendige lidelserAnne Brandt siger:

”Det er ikke flatterende for det danske sundhedsvæsen. Specielt fordi det er unødvendigt, at så mange dør tidligt, og at så mange har en dårlig livskvalitet i mange år. For der findes allerede anerkendte guidelines for opsporing og behandling af KOL, men de følges bare ikke. Symptomerne på KOL tilskrives og bortforklares desværre ofte med, at man er blevet ældre, er i dårlig fysisk form på grund af for lidt motion, overvægt og sidst, men ikke mindst, rygning.. Men mange af de mennesker, som er ved at få svær KOL, får alligevel ikke foretaget lunge-funktionsundersøgelsen, får ikke tilbudt rygestop og er derfor komplet udvidende om, at de befinder sig i farezonen for at få svær KOL.”

Anne Brandt går endnu videre end regionerne og siger:”Sundhedsstyrelsens anbefaling om lungefunktionsmåling

hos rygere med lungesymptomer skal gøres forpligtende og følges op med en informationskampagne til befolkningen, så danskerne får interesse for deres lungefunktion. Anbefalin-gerne skal udvides, så de også kommer til at omfatte rygere, der ikke selv fortæller om lungesymptomer, da disse rygere også har en høj risiko for at få KOL. Lungefunktionsmålin-ger skal desuden tilbydes til mennesker, som ikke så tit går til læge, fx på arbejdspladser, socialcentre og kommunernes sundhedscentre. Et ambitiøst mål kunne være, at alle rygere og mennesker, som er udsat for lungeskadelige stoffer, fik målt deres lungefunktion omkring 30-40-års alderen og fik dette lungetjek gentaget hvert femte år. Slet og ret fordi man kan have begyndende KOL uden at vide det.”

Hvad der er tabt – er tabtPeter Lange slår fast, at en tidlig diagnose også er vigtig, fordi den tabte lungefunktion ikke kan genvindes:

”Nej, der er ikke noget i den løbende forskning, der tyder på, at man kan genopbygge den ødelagte lunge. Derfor er det barske faktum, at KOL kan bremses, men at den skete skade aldrig forsvinder. Midlet til at bremse KOL i dens udvikling er ganske enkelt at stoppe med at ryge og i stedet begynde at motionere. Vi ved, at i Danmark er tobaksrygning skyld i 8 ud

af 10 tilfælde af KOL. Nogle vil naturligvis fremhæve luftforurening som en anden kilde, men selv om luftfor-urening er skadelig for dem, som allerede har udviklet KOL, ligger den skadelige effekt slet ikke på linje med tobaksrygning.”

Der er flere, der får KOL af rygning, end man tidligere har regnet med. Indtil for nylig mente man, at det var 15-20 procent af rygerne, der fik KOL, men nye un-dersøgelser fra Sverige og Danmark viser, at det nok nærmere er 35-40 procent af dem, der fortsætter med at ryge, som udvikler KOL:

”Det er tilsyneladende konsekvensen af rygevaner for 20-30 år siden, som for alvor viser sig nu. For 30 år siden røg over 50 procent af alle voksne danskere. I dag ved de fleste, at rygning er farlig, og andelen der ryger er nu nede på ca. 20-25 procent. Men afhængigheden er større end tidligere og den gennemsnitlige ryger konsumerer flere cigaretter hver dag,” siger Peter Lange.

Dagligdagen ødelæggesCa. 250.000 danskere har KOL i et stadie, som alvorligt påvir-ker deres dagligdag. Faktisk er 120.000 i daglig behandling. Der er ca. 65.000 personer, der er så syge af KOL, at de ind imellem bliver indlagt. Det bliver til 23.000 indlæggelser hvert år i Danmark, hvor en indlæggelse typisk varer 3-10 dage. Videnskaben ved endnu ikke ret meget om, hvilke arveanlæg (gener), der beskytter mod KOL, og hvilke der øger risikoen. Formentlig skal risikoen findes i de gener, der bestemmer hvordan betændelses- og reparationsprocesserne foregår i lungerne.

Peter Lange slutter:”De fleste er 50-60 år, når diagnosen bliver stillet. Det er

fordi sygdommen er snigende, og man kan faktisk have haft KOL i mange år, inden diagnosen bliver stillet. Men omvendt kan man jo også sige, at netop det, at sygdommen udvikler sig langsomt, gør det muligt at gøre noget effektivt, fordi man så har god tid til at opdage den. Også derfor er det ekstra glæde-ligt, at regionerne har gjort lungeområdet til fokusområde.”

Test dig selv for KOL

• Er du mere end 35 år?• Har du gennem flere måneder haft daglig hoste?• Har du ofte slim i luftvejene?• Bliver du let forpustet, fx når du skal op af trapper?• Er du ryger eller ex-ryger?

Hvis du kan svare ja på flere af disse spørgsmål, bør du gå til læge og få målt din lungefunktion.

Kilde: Danmarks Lungeforening – www.lunge.dk

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

”Netop det at KOL udvikler sig langsomt, gør det muligt at gøre noget effektivt, fordi man så har god tid til at opdage sygdommen. Derfor er det ekstra glædeligt, at regionerne nu har gjort lungeområdet til fokusområde,” siger professor Peter Lange.

10

•Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Livmoderhalskræft er en frygtet sygdom, da man kan risikere, at den først bliver opdaget sent og fordi den også rammer yngre kvinder. Halvdelen af de kvinder, der får livmoderhals-kræft, er således under 45 år.

Antallet af nye tilfælde af livmoderhalskræft har heldigvis vist en faldende kurve de senere år og forventes yderligere at falde efter indførelse af vaccination. Derudover bliver kvinder mellem 23 og 65 år regelmæssigt tilbudt at deltage i screening for livmoderhalskræft hos deres praktiserende læge. Ved at blive vaccineret mod HPV, som er den primære årsag til livmo-derhalskræft, og ved at deltage i screening kan man selv være med til at forebygge sygdommen.

Livmoderhalskræft udvikler sig ved vedvarende infektionMange kvinder smittes hvert år med HPV, men langt de fleste får ingen symptomer og mærker intet. De ved således ikke, de er blevet smittet. På sigt kan de risikere, at HPV forårsager kræft i livmoderhalsen, i skeden eller de ydre kønsdele.

Det skal dog siges, at livmoderhalskræft kun udvikler sig ved en vedvarende HPV-infektion, det vil sige hvis kroppen ikke selv er i stand til at bekæmpe infektionen eller hvis man ikke får behandlet celleforandringer, som typisk kan konstateres ved en celleprøve fra livmoderhalsen. Forsvinder celleforan-dringerne ikke, bliver man tilbudt en operation, der fjerner det område af livmoderhalsen, hvor celleforandringen sidder.

Hvert år får mellem 300 og 400 kvinder i Danmark konsta-teret livmoderhalskræft og omkring 5.000 kvinder behand-les årligt for forstadier til livmoderhalskræft med et såkaldt keglesnit. Alligevel dør omkring 150 kvinder årligt som følge af livmoderhalskræft.

Som vaccineret producerer man antistoffer mod infektio-nen uanset alderDer findes ingen behandling for HPV-infektion, men vaccinen kan forbygge HPV. Vaccinen som anvendes i børnevaccinationspro-grammet, beskytter mod infektioner forårsaget af HPV-typerne 6, 11, 16 og 18, hvor de to første kan give kønsvorter og de to sidste er årsag til livmoderhalskræft.

Bliver man vaccineret, producerer man antistoffer mod de fire nævnte HPV-typer. Det vil sige, at man bliver immun over for dem. Dertil kommer, at selv om man har været smittet med én af de fire HPV-typer, yder vaccinen fortsat beskyttelse mod

ny infektion af samme HPV-type og mod de resterende HPV-typer. Man kan nemlig godt blive smittet mere end én gang af samme type.

Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik anbefaler såle-des også HPV-vaccination til alle kvinder, som ønsker at blive vaccineret – uanset alder. Det er således aldrig for sent at blive vaccineret. Du kan derfor overveje vaccination, hvis du ikke hø-rer til den gruppe, som får vaccinen gratis. Det er dog vigtigt at huske på, at vaccinen kun beskytter mod 70 procent af alle tilfælde af livmoderhalskræft, så det er stadigvæk vigtigt at tage imod tilbuddet om celleprøvekontrol fra livmoderhalsen, selv om man er vaccineret.

MedieomtalenHPV-vaccinen har i løbet af sommeren fået stor medieomtale i Danmark, og der har siden været tiltagende opmærksomhed på mulige bivirkninger. På baggrund heraf har Sundhedsstyrelsen netop opgjort de indrapporterede bivirkninger og fundet ganske få alvorlige bivirkninger i 2 tilfælde ud af 1,3 millioner. Sundheds-styrelsens samlede vurdering er, at vaccinen opfylder sit formål, nemlig at være et væsentligt led i forebyggelsen af livmoderhals-kræft. Vaccinen kan i sjældne tilfælde have alvorlige bivirkninger, men Sundhedsstyrelsen vurderer, ligesom myndighederne i resten af Europa, at fordelene ved vaccinen overstiger ulemperne. Det er helt unikt, at man ved vaccination i dag kan forhindre en kræftsygdom, som særligt rammer unge kvinder i den fødedyg-tige alder.

Vaccine mod kræft i livmoderhalsenTil forskel fra mange andre kræftformer kender man årsagen til livmoderhalskræft. Det skyldes et virus, der hedder human papillomavirus og som forkortes HPV. Det er især to typer HPV ud af 100 forskellige typer, der kan give livmoderhalskræft og det er bl.a. disse typer man kan blive vaccineret mod.

Vaccination en fordel for flere

HPV-vaccinationen blev indført i det danske børnevaccinations-program i 2009 for at forebygge livmoderhalskræft. I forbin-delse med forhandlingerne om finansloven for 2012 blev det besluttet, at alle unge kvinder tilhørende årgangene 1985-1992 skal have tilbudt gratis vaccination mod livmoderhalskræft (HPV) i løbet af 2012 og 2013, så kvinder op til 27 år er omfat-tet af den gratis vaccinationsmulighed. Falder man uden for målgruppen, kan man dog sagtens selv betale for vaccination. Desuden giver sygesikringen ’danmark’ 50 % tilskud til vac-cinen. Der er noget, der tyder på, at det kan være en god idé, idet nye videnskabelige undersøgelser har dokumenteret, at også voksne kvinder – indtil videre op til 45 år – vil kunne drage fordel af at blive vaccineret.

HPV overføres seksuelt eller ved intim kontakt, både kvinder og mænd kan smittes og begge køn kan få HPV-sygdomme.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

280.000 danskere har sygdommen KOL.

De ved det bareikke endnu.

Eks-ryger? Ryger? Let forpustet? Hyppig hoste?Måske er du én af de 280.000 danskere, der har lungesygdommen KOL uden at vide det? Får du diagnosen tidligt, kan medicin og motion begrænse symptomer og forværringer.

Få et KOL-tjek hos din læge og læs mere på kolkundskab.dk

610-Spi-12-01-21 april 2012

MCC

AN

N CP

H

11795 KOL annonce 210x275.indd 1 4/13/12 3:07 PM

12

EFFEKTIVKUR

MOD

KONTAKT

EDTA-Patientforeningen

Landsforeningenforeningen for medicinskbehandling af åreforkalkning med EDTA

Herman Bangs Vej 3 - 8660 SkanderborgTlf. 86 52 19 19- e-mail: woc@vip.cybercity.dk

www.edta-patientforeningen.dk

Der afholdes offentlige møder flg steder:Brande: onsdag den 16. okt. 2013

Se tid og sted i de lokale ugeaviser

ÅREFORKALKNING

Center for Hjerneskade

Specialiseret træning efter hjerneskade

FYSISK TRÆNING Gang, styrke, balance og kondition

KOGNITIV TRÆNING Koncentration og opmærksomhed Hukommelse Planlægning og systematik

SPROGTRÆNING Evnen til at tale og forstå hvad andre siger

Ring til tlf. 35 32 90 06 eller se på www.cfh.ku.dk Center for Hjerneskade, Amagerfælledvej 56 A, 2300 Kbh.

Nyt fra sundhedssektoren•Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Stuegang afskaffet for patienternes skyldOprindelig var det for at håndhæve tavshedspligten, at Hjerte-medicinsk og Nefrologisk Sengeafdeling inden jul sidste år valgte at indføre konsultationstuegang i et specielt indrettet rum på afdelingen.

Ole Nyvad er overlæge på Kardiologisk Afdeling, og han har let ved at beskrive en hverdagsscene, som gør kombinationen af tavshedspligt, fortrolighed og stuegang til en næsten umulig øvelse. Men den traditionelle stuegang er datid på Hjertemedi-

cinsk og Nefrologisk Sengeafdeling, idet stuegangen nu hedder ’konsultationstuegang’.

Der er indrettet to såkaldte konsultationsrum, hvor patient, læge og sygeplejersker har 10 til 15 minutter i fred og ro for det travle liv på stuen. Her sidder læge og patient over for hinan-den. På væggen hænger en fladskærm, hvor lægen kan vise for eksempel resultater fra blodprøver eller røntgenbilleder.

”Ideen har ligget og boblet i tre år. Men det er ikke kun at indrette rummene og fortælle patienterne, at nu gør vi tingene på en ny måde. Der er i høj grad også tale om en ændring af tankegangen her på afdelingen. Den slags tager tid,” forklarer en af idémagerne, afdelingssygeplejerske Hanne Schmidt.

På gevinstsiden tæller, at medarbejderne er overraskede over, at konsultationen faktisk går hurtigere end den klassiske stue-gang ved sygesengen.

”Vi tror, det skyldes, at patienten simpelthen hører bedre efter, når man kommer op og sidde over for en læge. Samtidig kan de sidde uden for konsultationen og forberede sig mentalt, så de er mere klar, i forhold til tidligere, hvor lægen kom dumpende ind i løbet af formiddagen,” siger hun.

”Jeg mener, at man som patient har krav på at snakke med en læge i enerum. Det er jo alvorligt syge mennesker. Mange af disse sygdomme kan give livskriser, og så nytter det ikke noget, at man på grund af mange tilhørere ikke har lyst til at stille lægen de spørgsmål, som trænger sig på,” udtaler Ole Nyvad.

Kilde: www.sydvestjysksygehus.dkFoto

: Syd

vest

jysk

Syg

ehus

.

13

Se mere på www.sosvikar.dk

Telf. 5577 8208sos@sosvikar.dk

HOVEDKONTOR/SJÆLLAND: Frejasvej 8 . 4700 Næstved . JYLLAND: Torvet 1, 1. sal . 6800 Varde . FYN: Dronningensgade 23 . 5000 Odense

SOS VIKAR har siden 1999 været aktiv på vikarområdetog er blandt de største udbydere af personale til sundhedssektoren.

Vil DU være SOS VIKAR, så ring på 5577 8208eller udfyld ansøgningsskema på www.sosvikar.dk

SOS VIKARhar de professionelleog omsorgsfulde medarbejderetil hele sundhedssektoren.

SUNDHEDSSEKTOREN og PRIVATE BORGERE

MEDARBEJDERE TIL

Region Hovedstadens Blodbank får Den Gyldne SkalpelRegion Hovedstadens Blodbank fik den 10. september 2013 Dagens Medicins pris Den Gyldne Skalpel for nytænkning og en-gagement. Udviklingen af Blodbanken har bl.a. betydet, at flere i dag overlever akut livstruende blødning, og at patientbehandlin-gen med blod og blodprodukter er skræddersyet og mere sikker på alle regionens hospitaler.

Den Gyldne Skalpel bliver givet for nytænkning og enga-gement, der har udviklet kvaliteten til gavn for patienter og sundhedspersonale. Region Hovedstadens Blodbank har over de seneste år været igennem en udvikling, hvor ny forskning er blevet omsat til behandling. Samtidig har en kulturændring i Blodbanken øget fokus på patientforløbene og øget samarbejde på tværs af alle regionens afdelinger og klinikker.

Blodbankens forskning og behandlingskoncep-tet – The Copenhagen Concept – er internationalt anerkendt og bruges bl.a. i USA. Det er også imple-menteret i Region Hoved-staden.

Resultatet er en langt mere sikker og effektiv pa-

tientbehandling med blod og blodprodukter til patienterne i Re-gion Hovedstaden. Overlevelsen på Rigshospitalets TraumeCenter for patienter med akut og livstruende blødning er i dag verdens bedste, hvilket er affødt af Blodbankens behandlingskoncept.

”Vi har vel som de første i verden systematiseret behand-lingen af svært blødende patienter. Det handler i høj grad om patientsikkerhed,” fortæller Pär Johansson, der er overlæge i Blodbanken, og som sammen med et hold forskere står bag The Copenhagen Concept.

Kilde: www.rigshospitalet.dk

Ny uddannelse i mindfulnessAarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet udbyder nu en uddannelse i mindfulness-baseret stress reduktion (MBSR), der som den eneste i Europa er etableret i samarbejde med de amerikanske pionerer inden for mindfulness.

Omfattende forskning har vist, at mindfulness-baseret stress reduktion er en effek-tiv metode over for symptomer på stress, angst og depression – blandt syge såvel som raske. Mange oplever desuden, at metoden fører til forbedret livs-kvalitet og velvære.

Men til trods for den veldokumentere-de virkning af MBSR og en øget efterspørgsel blandt behandlere og patienter, så er der mangel på veluddannede MBSR-behandlere i Danmark.

”Kvaliteten af uddannelserne i mindfulness-baseret stress re-duktion i Danmark har hidtil været svingende. Derfor starter vi nu en uddannelse, der svarer til den amerikanske MBSR-uddannelse og er baseret på de metoder, som har en forskningsmæssig dokumenteret effekt,” siger psykolog Jacob Piet, der er en af hovedkræfterne bag den nye uddannelse.

Det er Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser ved Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, der udbyder den nye uddannelse i mindfulness-baseret stress reduktion. Desuden har Trygfonden bevilget 2,4 mio. kr. til opstart af uddannelsen.

Overlæge Lone Fjorback og psykolog Jacob Piet, der begge har skrevet Ph.D. om mindfulness, er ansvarlige for uddannelsen.

Kilde: www.mindfulness.au.dk

Foto

: Don

or N

yt.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

14

A B O N N É R P Å R A S K M A G A S I N E T – D E T H A R D U G O D T A Frigtig

Ja tak, jeg vil gerne abonnere på RASK Magasinet:

■ 12 numre, kr. 329,- ■ 6 numre, kr. 179,-

Virksomhed

Navn

Gade og nr.

Postnr. og by

E-mail Telefon

Priserne er inkl. moms og porto. Dit abonnement starter med det samme. Vi sender det seneste nummer indenfor 3 hverdage. Abonnementsbetingelser: Dit abonnement er løbende og fortsætter indtil det opsiges. Ønsker du at opsige dit abonnement, kan dette gøres ved at sende en e-mail til: abonnement@raskmedia.com eller ringe på tlf. 33 26 95 20.

Rask Magasinet+ + + 23893 + + +0893 Sjælland USF B

Fryd

enda

lsve

j 3, 1

809

Fred

erik

sber

g C

Som abonnent på RASK Magasinet sikrer du dig opdateret viden om din sundhed og dit helbred. RASK Magasinet udgives én gang om måneden og indeholder typisk 2-3 spændende temaer samt faste sider som fx ”Nyt på disken”, ”Nyt fra forskningens verden”, ”Nyt fra sundhedssektoren” og ”Nyt om helse”.

Temaerne indeholder artikler om almindelige og sjældne sygdomme – men der er også artikler om, hvad du selv kan gøre for at hjælpe dig selv eller en af dine nærmeste.

Abonner på RASK og bliv løbende opdateret.

magasinet

nr. 9 2011

6. årgang

Proteinet suPAR

Kan fortæ

lle om risiko

for livsst

ilssygdomme

Hjertesta

rter

Stød indenfor 4-5 minutte

r

gør at 4

0-50 % overle

ver

Henrik Rindom

Hjernens belønningssy

stem

årsag til

afhængighed

Ferie, sp

a og wellness

Tillæg om afst

ressende

sublim se

lvforkælelse

Monica Ritt

erband:

Sorgen har også en værdi

TEMA

Hjertet

TEMA

Afhængighed

Danmarks eneste

gratis magasin

til patie

nter, pårørende og perso

nale

magasinet

nr. 12 2011

6. årgang

Patienterne

Skal have samme mulighed

for hurtig behandling

Overlæge Jes Gerlach

Stress får hjernen

til at skrumpe

Privathospitaler

Er slet ikke en

ny foreteelse

Ove B. S. de Muckadell

Medicin er årsag til 80 %

af alle blødende mavesårChristine Feldthaus:

Jeg kunne ikke spise

TEMAHalsbrand

& mavesår

TEMAPrivat-

hospitaler

TEMAStress

Danmarks eneste gratis magasin til p

atienter, pårørende og personale

MAGASINET

Nr. 2 2012

7. årgang

Hofteopererede

Proaktivt forløbsprogram

i Hospitalsenheden Horsens

HPV relateret kræft

Er i stigning blandt

drenge og mænd

Kroppens fedtceller

Er stærkere end

viljen til at tabe sig

Overgangsalderen

Livet efter kan betyde

mere sygdom

Nikolaj Lie Kaas:

Livet er et blokfløjtekursus

TEMAOvergangs-alderen

Led og knogler

TILLÆGTab & vind

Danmarks eneste gratis magasin til patienter, pårørende og personale

Fås på udvalgte

APOTEKER

MAGASINETNr. 4/5 20127. årgang

Overlæge Anne Marie HellebekI princippet kan al medicin være giftig

Søvnforsker Jes GerlachSøvnløshed er en sundheds-risiko for hver femte dansker

Professor Kim OvervadVægttab er ikkealtid sundt RigshospitaletRevolution inden for stereotaktisk strålebehandling

Keld Heick:

Jeg har fået så mange gaver

Danmarks eneste gratis magasin til patienter, pårørende og personale

TEMASøvnenDen rene vare

Fedme & overvægtTILLÆGHealth & Rehab

7 årsjubilæum

Ny udredningsret og behandlingsgarantiNyhenviste patienter har siden den 1. september 2013 fået ret til at blive udredt indenfor en måned fra den dag, de er henvist til et hospital i Region Hovedstaden.

I de tilfælde, hvor det af lægefaglige grunde ikke er muligt at udrede indenfor en måned, skal hospitalet udarbejde en plan for en kommende udredning. Patienten skal modtage planen indenfor en måned.

Ændringerne, der er en følge af regeringens justering af Sund-hedsloven, betyder også, at patienten efter endt udredning har ret til behandling inden for maksimalt to måneder.

Jens Kristian Krag-holm, der er chef i Region Hovedstadens Enhed for Sygehusvalg, hilser de nye regler velkommen.

”Tidligere kunne man risikere at blive henvist til et hospital, der først havde mulighed for at

udrede en om tre måneder. Nu forpligter vi os til at tage imod patienten og finde ud af, hvad der skal ske indenfor en måned. Det bliver en udfordring for hospitalerne, men også en stor fordel for patienterne.”

De nye rettigheder gælder for alle somatiske patienter, der er nyhenvist til en hospitalsafdeling.

Patienter med kronisk sygdom og patienter med psykisk syg-dom er undtaget, mens kræftpatienter og visse hjertepatienter fortsat har ret til hurtigere udredning og behandling indenfor rammerne af kræft- og hjertepakkerne.

Kilde: www.regionh.dk

Psykiatrisk akutteam åbner i OdsherredSiden den 26. september 2013 har borgere med akutte kriser, depression eller svær angst kunnet kontakte psykiatrisk akutteam i Odsherred alle hverdage mellem klokken 10.00 og 22.00.

Borgere med akutte psykiske lidelser i Odsherred kommune behøver ikke længere at tage helt til Psykiatrisk Akutmodtagelse i Slagelse, når de har behov for hjælp uden for distriktspsykiatriens normale åbningstider.

Et nyt akutteam, Akutteam Odsherred, vil fremover tage imod borgerhenvendelser både fra borgere i psykisk krise og patienter, der allerede er tilknyttet Psykiatrien. Teamet består af sund-hedsfagligt personale og tilbyder samtale på sundhedscenteret i Nykøbing Sjælland eller i eget hjem og inddrager andre instanser, hvis patienten ønsker dette.

Akutteam Odsherred skal være med til at styrke samarbejdet mellem den regionale ambulante psykiatri, den kommunale socialpsykiatri og de praktiserende læger og vagtlæger.

Akutteamet har adresse på Odsherred Sundhedscenter, Syge-husvej 5 i Nykøbing Sjælland. Der er åbent for henvendelser alle hverdage kl. 10.00 – 22.00 på telefonnummer 58 55 38 83

Kilde: www.regionsjaelland.dk

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

15

· P

SYLLIUM HUSKS HJÆLPE

R T

IL A

T S

ÆN

KE KOLESTEROLINDHOLDET

I B

LO

DE

T

Bestil gratis vareprøver på biodanepharma.com / tlf.: 75 555 777 · Køb på apoteket, i helsekost eller på biodanepharma.com

SylliFlorSylliFlorSylliFlor®®®SylliFlor®SylliFlorSylliFlorSylliFlor®SylliFlor®SylliFlor®SylliFlorSylliFlorSylliFlor®SylliFlor hjælper til en blød og regelmæssig afføring.hjælper til en blød og regelmæssig afføring.hjælper til en blød og regelmæssig afføring.Sprødt og lækkert kosttilskud med naturligt højt fi berindhold.Sprødt og lækkert kosttilskud med naturligt højt fi berindhold.Sprødt og lækkert kosttilskud med naturligt højt fi berindhold.

BESVÆR MED MAVEN?BESVÆR MED MAVEN?BESVÆR MED MAVEN?BESVÆR MED MAVEN?BESVÆR MED MAVEN?BESVÆR MED MAVEN?TASTY FIBRES FROM PSYLLIUM HUSKS

Vidste du? 15 g SylliFlor® om dagen giver de Psyllium husk fi bre, der kan hjælpe til at sænke kolesterol-indholdet i blodet.

En blodtryksmanchet som den, lægen måler blodtryk med, kan bruges til at behandle patienter med en akut blodprop i hjertet. Hvis hjertepatienterne allerede i ambulancen får spændt en blod-tryksmanchet på overarmen og den bliver pustet op til et hårdt tryk, så klarer patienterne sig bedre. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, som i septem-ber blev offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift European Heart Journal.

Behandlingen hedder konditionering og har været afprøvet på Aarhus Universitetshospital siden 2007. Konditionering går ud på, at en blodtryksmanchet spændes om overarmen og pumpes op til et tryk på 200 mmHg, så blodforsyningen til armen stopper. Det står på i fem minutter og bliver gentaget fire gange med fem minutters mellemrum.

”Når blodforsyningen til armen stopper, opstår der iltmangel i armen. Og det ser ud til at aktivere kroppens indbyggede for-svarssystem, så der strømmer et beskyttende stof ud i blodba-nen, når manchetten løsnes,” fortæller Hans Erik Bøtker, der er professor på Hjertemedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetsho-spital.

Hans Erik Bøtker og hans forskningsgruppe har tidligere vist, at konditionering i forhold til standardbehandling kan redde helt op til 50 procent af hjertevævet efter en blodprop.

Deres nyeste forskning viser nu, at langtidseffekterne af konditionering også er bemærkelsesværdige. Forskerne har fulgt 251 patienter i fire år efter, at de fik en blodprop i hjertet. Halvdelen af patienterne fik konditionering, den anden halvdel fik standardbehandling. Følgesygdomme som ny blodprop i hjertet, hjertesvigt og blodprop i hjernen blev reduceret med 47 procent hos den første gruppe.Kilde: www.auh.dk

Blodtryksmanchet kan redde liv

Foto: Scandinavian Stock Photo.

16

•Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

”Alle ved, at rygning, alkohol, kost og motion er faktorer, der har afgørende betydning for vores sundhed. Men det er de færreste, der ved eller vil erkende, at tilstrækkelig og regel-mæssig søvn er mindst lige så vigtigt. Igennem de senere årtier har søvntiden ændret sig og den samlede søvntid menes at være faldet en til halvanden time. Dette er samtidig forbundet med teknologiske ændringer og øget legemsvægt, nedsat motion og dagtidssymptomer. Vi ser derfor på denne ændring med bekymring.”

Det siger søvnforsker og professor Poul Jennum og forklarer, at den nye holdning i høj grad skyldes samfundsudviklingen, som blandt andet har betydet ændrede arbejdsvilkår:

”Mens man tidligere typisk arbejdede fra klokken 8 til klok-ken 16, er arbejdstiderne i dag blevet meget mere udflydende, og især de unge har en tendens til at vende døgnet om, så de er vågne til langt ud på natten. Det er meget almindeligt at høre dem sige, at man kan sove, når man giver gammel. Men den holdning vil hurtigt give bagslag, for vi ved allerede, at man med for lidt eller for uregelmæssig søvn potentielt udsætter sig for en stor sundhedsrisiko. Eksempelvis er nedsat søvntid hos voksne forbundet med øget vægt, hjerte-kar-problemer, søvnighed og kognitive problemer. Flere af disse

sygdomme kan i sig selv medføre ringere søvn, fx natlig astma, søvnapnø, medicinindtagelse, alkoholindtagelse m.v. Der er altså flere forhold, der mere end antyder, at gode søvnvaner bør anbefales hos børn, unge og voksne på lige fod med an-dre sundhedsråd. Ringe søvnkvalitet er nemlig også forbundet med nedsat humør og koncentrationsbesvær, samtidig med at man oplever en forstærkning af smerter.”

De fem søvnfaserFor at kunne forstå betydningen af en god nats søvn, som Poul Jennum i øvrigt ynder at kalde naturens gratis medicin, er det vigtigt at vide, hvordan en søvn typisk forløber. Søvnen har fem faser, som igen er inddelt i to hovedafsnit. De hed-der henholdsvis Non-REM-søvn og REM-søvn. REM står for Rapid Eye Movement og har fem faser, som igen er opdelt i to hovedafsnit.Sådan beskriver Poul Jennum Non REM søvn:

”Når man falder i søvn, går man igennem fire faser, der kal-des non-REM-søvn. Stadium 1 er døs. Stadium 2 er let søvn. Stadium 3 kaldes dyb søvn eller slow-wave- søvn, fordi de elektriske bølger i hjernen bliver gradvis langsommere. Sam-tidig bliver personen mere afslappet og sover dybere. Særligt den dybeste del af denne søvn bliver regnet som vigtig for at kunne fungere godt næste dag. Denne søvn har mennesket mest af tidligt på natten.

Om REM-søvn siger Poul Jennum:”Cirka halvanden time efter, at man er faldet i søvn, be-

gynder et andet søvnstadie, som kaldes REM-fasen. I denne fase er hjernebølgerne næsten, som når man er vågen. Men alle kroppens muskler er til gengæld fuldstændigt afslappede. Ydermere ses hurtige øjenbevægelser i dette stadie, og det er derfor vi taler om REM, Rapid Eye Movement. De fleste drømme forekommer samtidig i REM-søvnfasen. Da hjernen er aktiv og oftest drømmer, mens musklerne er afslappede og personen har nedsat reaktion på omgivelserne og faktisk sover, kalder man også dette søvnstadie ’paradoks søvn’.”

Sundhedsapostlene sover i timenDer er aldrig før blevet fokuseret så meget på sundhed som nu. Alligevel er det de færreste, der ved eller efterlever, at tilstrækkelig og regelmæssig søvn er yderst vigtigt for helbred og psyke. For selvom vi mennesker sover i næsten en tredjedel af vores liv, er den megen søvn på ingen måde spild af tid, forklarer søvnforsker og professor Poul Jennum fra Dansk Center for Søvnmedicin under Københavns Universitet.

”Søvnkvalitet er meget subjektivt, men overordnet kan man sige, at en optimal søvnkvalitet ikke kan defineres uden, at vi samtidig også taler om den enkeltes funktionsevne i de vågne timer,” siger søvnforsker og professor Poul Jennum fra Dansk Center for Søvnmedicin under Københavns Universitet.

Foto

: Priv

atfo

to.

Et søvnforløb

Søvnen deles op i forskellige faser, som afløser hinanden: døs, let søvn, slow-wave søvn (dyb søvn) og deltasøvn (dybeste del). Hvis man sover 8 timer i døgnet, består søvnen typisk af 2 timers dyb søvn, 2 timers REM-søvn og 4 timers let søvn.

Kilde: Videnskab.dk

TEMA

11 dage uden søvn

En britisk mand ved navn Tony Wright satte i 2007 verdens-rekord i at holde sig vågen i længst tid. 266 timer svarende til lidt mere end 11 døgn blev det til. I øvrigt ved hjælp af store mængder gulerodsjuice, bananer, ananas og nødder.

Kilde: Videnskab.dk

17

Sov godt …begge to !

Snoreeze smører vævet bagerst i halsen og mindsker derved de vibrationer der fører til snorken. Nem at bruge og med en forfriskende mint smag.

Snoreeze halsspray

Effekt i op til 8 timerKlinisk dokumenteretVirker mod selv den højeste snorken Fremstillet af naturlige ingredienser

Købes hos Matas, på apoteket eller på www.navamedic.com

Som nævnt viser undersøgelser, at for lidt eller uregelmæs-sig søvn har negative sundhedsmæssige konsekvenser. Er din gennemgang af de fem søvnfaser det, du forstår ved god søvnkvalitet?

”Søvnkvalitet er meget subjektivt, men overordnet kan man sige, at en optimal søvnkvalitet ikke kan defineres uden, at vi samtidig også taler om den enkeltes funktionsevne i de vågne timer. Man har sovet tilstrækkeligt, hvis man ikke falder i søvn ukontrolleret. Og modsat hvad mange nok tror, er det faktisk fint og samtidig helt normalt at vågne op flere gange i løbet af en nat. For de regelmæssige små opvågninger sker som et led i den almindelige søvnrytme, som er så vigtig. Selvom opvåg-ningerne kan opstå på grund af påvirkninger fra omverdenen – eksempelvis en høj lyd eller en berøring – vil det i hovedparten af tilfældene ikke have nogen betydning, eftersom man ingen bevidsthed har om det. For det er en indbygget mekanisme i kroppen, som er vigtig for et menneske. Vi skal kunne vågne, hvis der eksempelvis er fare på færde. Så uden de små opvåg-ninger ville vi simpelthen ligge helt bevidstløse og for eksem-pel sove fra grædende børn, faresignaler og vækkeure.”

Poul Jennum tilføjer:”Hvis man bliver vækket af en meget dyb søvn, er det almin-

deligt at være forvirret og ikke kunne hitte rede i tid og sted lige med det samme. Det skyldes, at de funktioner, man har i normal vågen tilstand, eksempelvis orienteringssansen, bliver nedreguleret under dyb søvn. Derfor har man brug for lidt tid til at få styr på, hvem man er og hvor man er. Denne reorien-tering er i øvrigt særlig udtalt hos børn og helt unge, hvor en stor del af søvnen er dyb søvn.”

Melatonin og adenosin er alfa og omegaFor overhovedet at kunne sove, er det altafgørende, at krop-pen danner hormonet melatonin, fordi det har en regulerende effekt på døgnrytmen hos dyr, planter og mennesker. Melato-nin dannes af koglekirtlen, corpus pineale, som vejer ca. 0,15 gram og har form som en grankogle; placeret på den forreste del af hjernestammens overside mellem firhøjene. Den er et søsterorgan til hypofysen og kaldes derfor også epifysen.Melatonin udskilles med en karakteristisk døgnrytme, der be-tyder stor udskillelse om natten, hvor det er mørkt, og mindre

om dagen, hvor koglekirtlens aktivitet styres af hjernens indre ur, nucleus suprachiasmaticus, der er en kerne beliggende i hypothalamus.

Et andet stof, der har stor betydning for søvnen, er adeno-sin, fordi det er årsagen til, at alle uden undtagelse har brug

TEMA

Nye resultater viser, at ophobningen af adenosin i hjernen kan forklare det, som forskerne kalder søvnpresset, nemlig at vi bliver mere og mere trætte i løbet af dagen. Som dagen skrider frem, når koncentrationen af adenosin nemlig et vist niveau – og herefter er søvnen uundgåelig.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

18

for at sove hver nat. Adenosin hober sig op i hjernevindin-gerne, mens vi er vågne. Ved forsøg på mus har amerikanske søvnforskere fundet ud af, at stoffet udsendes af hjælpeceller i hjernen kaldet astrocytter.

De nye resultater viser, at ophobningen af adenosin i hjernen kan forklare det, som forskerne kalder søvnpresset, nemlig at vi bliver mere og mere trætte i løbet af dagen. Som dagen skrider frem, når koncentrationen af adenosin nemlig et vist niveau – og herefter er søvnen uundgåelig.

De nye resultater giver samtidig en bedre forståelse af søvnforskernes mest brugte søvnmodel. Hver nat higer krop-pen efter søvn, og nu er de amerikanske søvnforskere altså kommet nærmere en forklaring på hvorfor. Selvom hjernens indhold af adenosin bestemmer, hvor træt man bliver, kan man ikke komme med en øvre grænse. Hvor grænsen går, svinger nemlig fra person til person – dog med den tilføjelse, at kun de færreste kan holde sig vågne i mere end tre dage.

Søvnmodel med to kurverPoul Jennum siger:

”Adenosin menes at være involveret i søvnprocessen, men er utilstrækkelig til at forklare søvnbehovet alene. Andre fakto-rer har også betydning, men den præcise mekanisme kendes ikke endnu. Vi ved, at vi har brug for at sove. Der findes ikke nogen, der aldrig sover, for det vil kræve, at personen kunne have vilkårligt høje værdier af adenosin i kroppen, hvilket ikke kan lade sig gøre.”

Ifølge den mest brugte søvnmodel, styres søvnen overordnet af to processer, nemlig den hormeostatiske proces eller proces søvn (proces S), samt døgnrytme (den circadiane proces C).

A- og B-menneskerB-mennesker har en længere rytmicitet i deres døgnrytme end normalt, men de bliver nødt til at tilpasse sig den almindelige døgnrytme for at kunne passe arbejde eller skolegang. Det har affødt lange diskussioner om, hvorvidt A- og B-mennesker skulle møde på forskellige tidspunkter, bl.a. for at undgå trafik-ulykker pga. træthed – en diskussion, der ikke er landet endnu.

Kilde: Videnskab.dk

TEMA

Søvn er en fysiologisk nødvendighed for alle levende væsener og har afgørende betydning for kroppens genopbygning.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

19

Sveder du for meget?Svedklinikken Hidros Denmark tilbyder hjælp til patienter med øget svedtendens kaldet hyperhidrose. Vi udreder og behandler håndsved, fodsved, svedninger i arm-huler, ansigt, hoved, underliv og andre dele af kroppen. Hvis dine svedninger ikke kan tolereres og begrænser dine dag lige aktiviteter, kan du kontakte Svedklinikken for hjælp. Vi tilbyder hyperhidrose behandling. Hvis du er henvist til en hudklinik på et offentligt sygehus, og der er mere end 2 måneders venetid, har du mulighed for at blive viderehenvist til konsultation og behandling hos os. Vi har aftale med Danske Regioner om behandling under ar-mene, på hænder og fødder.

Hidros Denmark ApS

Hedegårdsvej 88, 1. sal – DK-2300 København S tlf.: 70 14 54 11 – www.svedklinikken.dk

Samspillet mellem disse to processer fører til, at vi skiftevis sover og er vågne.

Lider man af søvnmangel, opbygger man et større søvnpres i form af mere adenosin, hvilket fører til en dybere søvn, når man så endelig sover. Den anden proces er kroppens døgn-rytme, der først og fremmest er styret af kroppens produktion af hormonet melatonin.

Optegner man søvnpresset og melatonin-produktionen som funktion af døgnets 24 timer får man to kurver, der kaster lys over, hvorfor vi har brug for at sove.

Adenosinkurven fortæller, hvorfor det er vigtigt at sove tilstrækkeligt længe om natten: Efterhånden som adenosin ho-ber sig op i hjernen i løbet af dagen, vokser søvnpresset, dvs. at man bliver mere og mere træt. På et tidspunkt er adenosin-koncentrationen så høj, at man falder i søvn. Og så længe man sover, reduceres adenosin-koncentrationen, så kurven ryger ned mod nul igen.

Får man ikke tilstrækkeligt med søvn, vil der stadig være en rest adenosin tilbage i hjernen. Når man vågner om morgenen, begynder man altså ikke på en frisk, men har allerede en vis mængde adenosin i hjernevindingerne. Konsekvensen er, at man meget hurtigt bliver træt igen, fordi koncentrationen af adenosin tidligt på dagen sniger sig op over det kritiske niveau.

Den anden kurve, der følger melatonin-niveauet, fortæller, hvorfor det er vigtigt at sove på nogenlunde samme tidspunkt hver nat:

”Søvnmodellen med de to kurver er god og meget robust og har betydning for forståelse af søvnbehov,” siger Poul Jen-num, hvorefter han nævner flere eksempler:

Kroppens indre ur”Tager man eksempelvis en ’morfar’ på sofaen, så kan man godt nok reducere søvnpresset lidt, fordi søvnen er med til at sænke koncentrationen af adenosin en lille smule. Men hvis søvnen for alvor skal batte noget, skal man sove mange timer i træk. Ellers får man ikke elimineret det giftstof, der gør hjernen træt. Problemet er, at søvn midt på dagen forskyder kroppens indre ur, så man ikke kan sove, når det bliver mørkt. Resultatet er herefter, at man ryger ind i en ond spiral, hvor man sover dårligt om natten og har svært ved at vågne om morgenen.”

Hvis søvnen reelt skal have en effekt, gælder det om at få bragt adenosinmængden helt ned til nulpunktet, og her er søv-nens dybde helt afgørende for, hvor effektiv søvnen er.

Falder man i søvn betydeligt senere, end man plejer, vil hjernen have ophobet et større søvnbehov end normalt. Jo senere man sover, des større bliver søvnpresset, og samtidigt har man ifølge det indre ur kortere tid til at indhente det forsømte, før kroppen igen vågner op til dåd.

Men de nye resultater bekræfter den mistanke, som forskerne længe har haft, nemlig at adenosin har en afgørende betydning for vores evne til at sove. Det gør forskerne klogere på søvn-forstyrrelser og sygdomme og kan i sidste ende føre til bedre søvnmedicin, uddrager forskerne bag opdagelsen.

Vaner og adfærdsfaktorer Poul Jennum slutter:

”Vaner og sociale faktorer har også betydning for, hvordan og hvornår man sover. Sengetid er ikke nødvendigvis, når man er træt. Faktisk viser forskning, at man er mindre træt om aftenen end tidligere på dagen for eksempel sent på eftermid-dagen. Alligevel går man i seng stort set samme tid hver aften, fordi man ved, at man behøver et vist antal timers søvn for at fungere næste dag. Søvnen afhænger meget af sådanne faste vaner. For at understrege betydningen af adfærdsfaktorer kan vi forestille os en natarbejder. Midt om natten siger både søvnbehov og døgnrytme, at han burde sove, alligevel klarer natarbejderen at holde sig vågen ved hjælp af for eksempel kaffe, bevægelse og samtale med andre. Sådanne adfærdsfak-

torer, eller mangel på dem, kan også forklare, at nogle men-nesker falder i søvn under en kedelig forelæsning i et mørkt rum klokken ti om formiddagen, selvom både søvnbehov og døgnrytme gør, at det skulle være let at holde sig vågen. Det er en reduceret aktivering af hjernen og dermed reduceret aktivitet, som forklarer den uimodståelige træthed i sådanne situationer.”

TEMA

Med for lidt eller for uregelmæssig søvn udsætter man sig potentielt for en stor sundhedsrisiko. Eksempelvis er nedsat søvntid hos voksne forbundet med øget vægt, hjerte-kar-problemer og kognitive problemer.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

20

Lær alt om sund livsstilbliv kost pilot

Lær alt om sund livsstilbliv kost pilot

SPAR 50%

kostpilotuddannelse:Kostpilotuddannelsen er en enkel vej til større viden om sund kost og ernæring og giver, udover en solid og veldokumenteret teoretisk viden om emnet, også dig som elev en række praktiske redskaber.· 3 måneders deltidsuddannelse· Teori i kost og ernæring· 100 % netbaseretNormalpris inkl. mappe og forsendelse. kr. 4.995,00½ pris hele august/september kr. 2.497,50Uddannelsen starter hver dag.

SPAR 50%

kostpilotuddannelse:Kostpilotuddannelsen er en enkel vej til større viden om sund kost og ernæring og giver, udover en solid og veldokumenteret teoretisk viden om emnet, også dig som elev en række praktiske redskaber.· 3 måneders deltidsuddannelse· Teori i kost og ernæring· 100 % netbaseretNormalpris inkl. mappe og forsendelse. kr. 4.995,00½ pris hele august/september kr. 2.497,50Uddannelsen starter hver dag.

Kostakademiet · 9734 8800 · www.kostakademiet .dk

Fjernstudie

viden Høj Kvalitet

Spar 1.000,-I hele januar

Kampagnepris 2.995,-

Se mere på www.kostpilot.dk

normal pris 3.995,-

Lær alt om sund livsstilbliv kost pilot

KostaKademietKOSTAKADEMIET9734 8800 . www.kostakademiet.dk

• Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

Når vi nyser, kommer vi af med bakterier og andre uønskede fremmedlegemer. For når vi indånder fremmede partikler, opdager sensorer i vores næser og bihuler fremmedlegemerne. Sensorerne sender herefter et signal til de bittesmå fimrehår, der sidder i vores næsebor og bihuler, om at de skal sætte sig i bevægelse og fjerne de generende partikler.

Og nu understreger en ny undersøgelse offentliggjort i National Geographic News, at det er vigtigt for sundheden og helbredet at nyse.

”Undersøgelsen viser, hvilket ’undervurderet organ’ næsen er, især med hensyn til at holde os sunde. Og her spiller fimre-hårene, de såkaldte cilier en vigtig rolle. De er nemlig altid klar til at gå i aktion, når der er brug for det,” siger Noam Cohen, der er otolaryngolog – altså øre-, næse- og halsspecialist – på University of Pennsylvania og Philadelphia VA Medical Center i USA.

Slim i næsen er vigtigUndersøgelsen viser, at den luft, der sendes ud ved et nys, ikke blot renser luftvejene i næsen, men også får ciliernes sensorer

op i højeste gear i en længerevarende periode på omkring et par minutter:

”På den måde fungerer et nys ved at ”nulstille systemet ligesom Control-Alt-Delete” på en PC,” siger Cohen.

Det er vigtigt for helbredet at nyseAlligevel opfattes det som almindelig høflighed at sætte undskyldende eller ’deltagende’ ord på det at nyse – og udtrykkene er mange og forskelligartede. Men et nys har faktisk en særdeles vigtig funktion, fordi det skal fjerne støv, slim og andre irriterende partikler fra næsen og de øvre luftveje. Og nu understreger en ny under-søgelse, hvilket ’undervurderet organ’ næsen er, især med hensyn til at holde os sunde. Eksempelvis vil den nye viden kunne komme mennesker med bihulebetændelse til gavn.

Et nys får mange ’hilsner’

I de fleste vestlige lande hilser man nys med et fast udtryk. Det nordiske ’prosit’ er latin og betyder ’gid det må gavne’. Nogle mener, at udtrykket stammer fra pestens tid, hvor et nys kunne være tegn på, at man var blevet smittet. På spansk siger man ’salud’, som betyder sundhed, eller ’jesús’, når nogen nyser, og i Spanien mener man, at det er en romersk tradition, som katolik-ker indførte tilbage omkring år 590, hvor Pave Gregor I beordrede, at den der nyste, straks skulle velsignes, for dermed at undgå, at personen smittede andre. Og herfra udviklede traditionen med at hilse den nysende, til at ville uddrive alle eventuelle sygdomme fra den nysendes krop.

I England hilser man med et ’bless you’, og det har man gjort siden middelalderen, hvor man tilsyneladende tro-ede, at hjertet stoppede, og sjælen forlod kroppen under et nys. I Tyskland siger man ’Gesundheit’.

Kulturelt set findes der forskellige opfattelser af, hvad et nys betyder. I Japan er det almindelig overtro, at man bli-ver bagtalt under et nys, mens et nys i Indien er et tegn på, at den nysende tænker på eller skænkes en tanke af en af sine kære.

Et nys er i øvrigt en af kroppens kraftigste reaktioner. Det er luft, der blæses gennem næsen med op mod 120 km/t. På Beauforts vindskala svarer et nys til intet mindre end orkanstyrke.

Kilde: www.comunica.dk

Forskere håber at kunne udvikle en næsespray eller andre former for udvortes behandling, der kan få cilierne op i omdrejninger hos mennesker med nedsat evne til at komme af med slimen.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

21

Når du søger en alternativ behandler, så vælg en

behandler, der er medlem af

SAB stiller krav til sine medlemmer, og du får professionel, etisk og reel

behandling samt veluddannede behandlere.

SAB har RAB-registrerede medlemmer

eller ring til sekretariatet: tlf. 7020 7045se behandlerliste på: www.sabnyt.dk

En af medforskerne på studiet, Stella Lee, der er otolaryn-golog på University of Pittsburgh School of Medicine, uddyber sundhedsteorien med følgende ord:

”Cilierne, som i mikroskopet ligner et ’ryatæppe i konstant bevægelse’, leder potentielt skadelige emner ud af vores lun-ger og enten op til vores næsebor, hvor de udskilles, eller ned gennem spiserøret, hvor mavesyren gør det af med skadelige organismer eller stofpartikler.”

For at fungere har cilierne brug for slim, som leveres af næsen. Næsen producerer omkring en liter om dagen, som for størstedelens vedkommende sluges. Men mennesker med bihulebetændelse og genetiske lidelser som fx cystisk fibrose, har svært ved at komme af med slimen, selv om de nyser meget.

Håb for folk med bihulebetændelseDenne tilsyneladende modsigelse fik Noam Cohen og hans kolleger til at overveje, om det at nyse spiller en rolle med hensyn til at få cilierne til at fjerne slim, og om denne proces af en eller anden grund er hæmmet hos patienter med bihulebe-tændelse.

Holdet tog derfor prøver af celler fra næseborene hos både raske mennesker og patienter med bihulebetændelse. For-skerne dyrkede herefter cellerne i et varmeskab i flere uger, indtil cellerne dannede den samme type overflade, som findes i vores bihuler:

”Da vi tog væv fra patienter med bihulebetændelse og pustede luft på vævet, slog cilierne imidlertid ikke hurtigere: Patienter med bihulebetændelse får altså ikke samme cellere-spons som patienter, der ikke har lidelsen, når de nyser, Det indikerer at for eksempel kronisk betændelse eller giftstoffer i bakterier, der har relation til bihulebetændelse, måske kan forhindre cilierne i at fungere ordentligt,” siger Noam Cohen.

Det næste spørgsmål er herefter, hvorvidt forskerne rent faktisk kan bruge denne information og oversætte den til en ny behandlingsform. I teorien vil forskere eksempelvis kunne udvikle næsespray eller andre former for udvortes behandling, der kan få cilierne op i omdrejninger hos mennesker med ned-sat evne til at komme af med slimen.

Stella Lee er enig i, at den nye undersøgelse åbner mulighe-der for behandlingsmæssig indgriben:

”I dag findes der ikke nogen tilfredsstillende behandlings-muligheder for bihulebetændelse. Patienterne behandles for det meste med medicin og kirurgi for at afhjælpe de sympto-mer, der kan omfatte tilstoppede luftveje, reduceret lugte- og smagssans samt smerter eller opsvulmning i ansigtet.”

Og Noam Cohens konklusion er da også:”Hvis vi kan finde på noget, der kan afhjælpe denne syg-

dom, vil det få en kolossal betydning.”

Skarpt lys kan give et nys

Man kan opleve at skulle nyse, når man ser mod solen eller bliver udsat for stærkt lys.

”Fænomenet kaldes ’fotisk lysrefleks’, og er et eksempel på, at forskellige signaler, der løber af samme kanal, bliver blandet sammen,” forklarer Ole Bækgaard Nielsen, der er professor ved Institut for Fysiologi og Biofysik ved Århus Universitet.

”I forbindelse med den fotiske lysrefleks ser vi, at signalet for irritation i luftvejene kan blandes med den refleks, der udløses, når vi får skarpt lys i øjnene. Der er en refleks ved skarpt lys, der får pupillerne til at trække sig sammen, og den spilder en smule over i tendensen til, at der udløses et nys.”

Normalt bliver et nys udløst, når noget irriterer slimhinderne i næsen. Men ved fotisk lysrefleks er det altså udvidelsen af pu-pillerne, der på grund af signalernes fælles kanal, udløser et nys.

Kilde: www.videnskab.dk

Fimrehårene i næsen, de såkaldte cilier, spiller en vigtig rolle. De er nemlig altid klar til at gå i aktion, når der er brug for det, så man nyser, hvilket ikke blot renser luftvejene i næsen, men også får ciliernes sensorer op i højeste gear i en længerevarende periode på omkring et par minutter.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

22

Årsagen til hver fjerde blodprop i hjertet overraskerEn fjerdedel (26 %) af alle patienter med en diagnose for blod-prop i hjertet, har ikke en blodprop i hjertet i traditionel forstand, men en særlig type hjerteskade. Det dokumenterer ny dansk forskning, støttet af Hjerteforeningen.

Skader på hjertet, der skyldes iltmangel forårsaget af en blodprop i hjertets kranspulsårer, kaldes type 1 myokardieinfarkt,

mens skader, der skyldes andre årsager og som den ny forsk-ning har undersøgt udbredelsen af, kaldes type 2 myokardiein-farkt. De andre årsager kan bl.a. være blodmangel, rytmeforstyr-relser og dårlig vejrtrækning.

Det er læge og ph.d.-studerende Lotte Saaby, der har gennemført undersøgelsen af type 2 myokardieinfarkter på

Odense Universitetshospital med støtte fra Hjerteforeningen.Langt de fleste patienter med type 1 infarkt (88 %) har syge

kranspulsårer, mens det kun gælder for halvdelen (55 %) af dem med type 2 infarkt. Til gengæld er type 2 patienterne ofte ældre og i langt højere grad multisyge og lider af sygdomme som hjer-tesvigt, nyresvigt, KOL og rytmeforstyrrelser. Næsten halvdelen af de ramte patienter er, ifølge den ny undersøgelse, indlagt på andre afdelinger end hjerteafdelingen.

”Vi ved endnu ikke, om patienter med type 2 myokardieinfarkt har gavn af den samme behandling, som virker godt på patienter med type 1 myokardieinfarkt, fx. blodfortyndende medicin eller ballonbehandling, eller om det er helt andre tiltag, der er påkræ-vet. Men man kan ikke lave en behandlingsvejledning for en syg-dom, hvis man ikke kender omfanget af den,” siger Lotte Saaby.

Kilde: www.hjerteforenimgen.dk

Nyt fra forskningens verden•Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Belastede kommuner bruger mere medicin end velstillede kommuner8 ud af 10 kommuner, hvor færrest personer behandles med me-dicin mod de fem folkesygdomme, ligger i Region Hovedstaden. Allerød, Lejre, Hørsholm, Rudersdal og Gentofte kommuner har således det laveste antal personer i behandling med medicin mod folkesygdomme, når der tages hensyn til køns- og aldersfordelin-gen i kommunerne. De fem omfattede folkesygdomme er type 2-diabetes, astma/KOL, hjerte- og karsygdomme, knogleskørhed og psykiske lidelser.

8 ud af 10 kommuner, hvor flest personer behandles med me-dicin mod de fem folkesygdomme ligger i Jylland, mens de reste-rende to ligger i Region Hovedstaden. Ishøj, Fredericia, Randers, Tønder og Horsens kommuner har det højeste antal personer i behandling med medicin mod de fem folkesygdomme, når der tages hensyn til køns- og alders-fordelingen i kommunerne.

De 10 kommuner, der er mindst ramt af folkesygdomme, har langt færre indbyggere uden en erhvervsuddannelse end de 10 kommuner, der er mest ramt af folkesygdomme. Andelen med en videregående uddannelse er dobbelt så høj i kommuner, der er mindst ramt af folkesygdomme, og indkomsten i disse kommuner ligger betydelig over kommuner, der er mest ramt af folkesygdomme. De 10 kommuner med flest i behandling mod folkesygdomme, har også et større kommunalt udgiftsbehov end gennemsnittet i Danmark, mens de kommuner, der har færrest i behandling med medicin mod folkesygdomme, har et kommu-nalt udgiftsbehov, der ligger under gennemsnittet.

Kilde: www.apotekerforeningen.dk

Fars og mors alkoholforbrug har stor indflydelse på 13-15-åri-ges unges erfaring med at drikke sig fulde.

De fleste studier af unges alkoholforbrug søger efter årsager hos de unge selv, men det er også vigtigt at få mere viden om betydningen af faktorer i omgivelserne.

Et nyt studie sætter tal på betydningen af familiens alko-holforbrug, og hvilken kommune de unge bor i.

Studiets resultater er for nylig publiceret i det internationale tidsskrift Journal of Adolescent Health.

Studiet viser fx., at 13-15-årige unge med forældre der drikker dagligt, har 2,5 gange større risiko for at have været fulde sammenlignet med unge, hvor forældrene drikker sjældnere end dagligt.

Desuden ser der ud til at være en sammenhæng mellem den kommune en 13-15-årig bor i og dennes erfaring med at drikke sig fuld. I nogle kommuner er der mange voksne, som overskrider højrisiko genstandsgrænserne og i andre få. I de kommuner hvor voksenbefolkningen har et højt alkoholfor-brug har de unge mere end dobbelt så høj risiko for at have været fulde som unge i kommuner, hvor få voksne overskri-der genstandsgrænsen, selv når der tages højde for forældre-nes alkoholforbrug.

Undersøgelsen bygger på data fra de to nationale repræ-sentative undersøgelser; Skolebørnsundersøgelsen 2010 og Den Nationale Sundhedsprofil 2010.

Kilde: www.si-folkesundhed.dk

Unge påvirkes af alkoholvanerne i deres omgivelser

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

23

Ensomme ældre kommer oftere hos lægen og er mere sygeEnsomme ældre patienter kommer hyppigere i lægens praksis end de mange ældre, der har et godt socialt liv, siger direktør i Ensomme gamles Værn og forskningsleder Christine E. Swane.

Ensomme ældre bliver også hyppigere indlagt på hospital. For 65+-årige gør det sig årligt gældende, at mellem 50.000-100.000 besøg hos alment praktiserende læger er relateret til svage sociale relationer, mere end 3.000 indlæggelser er relate-ret til svage sociale relationer og 1.500 - 2.000 dødsfald kan rela-teres til svage sociale relationer.

Der er også en øget risiko for selvmord. I Danmark er der

en hyppigere forekomst af selvmord blandt ældre end i yngre aldersgrupper. I 2011 begik 150 personer på 65+ år selvmord, heraf to tredjedele mænd, på trods af at der er langt flere ældre kvinder. Selvmordsrisikoen ved tab af ægtefælle øges betydeligt – omkring otte gange for enkemænd og fem gange for enker over 65 år, når man sammenligner med jævnaldrende gifte mænd og kvinder.

Det er vigtigt, at læger har en skarp opmærksomhed på be-lastende livssituationer hos ældre. Tab i alderdommen kan også bestå i at miste den nærhed, rutiner og hverdag, som man sam-men har opbygget gennem livet, pga. den ene ægtefælles (evt. begges) demenssygdom. Omsorgsansvaret er yderst belastende og en af årsagerne til ensomhed blandt ældre, selv om de er sammen med andre. En anden årsag kan være dårlig hørelse.

Visse sygdomme er således særligt socialt isolerende og potentielt årsag til ensomhed både hos den syge og den omsorgsansvarlige ægtefælle.

Kilde: www.egv.dk

Smertestillende medicin i håndkøb nu kun i små pakninger Sundhedsstyrelsen har besluttet, at receptpligt for store pakker med svag smertestillende medicin er blevet indført fra den 30. september 2013. Fra denne dato vil kun små pakninger af svag smertestillende medicin kunne købes i håndkøb. Ændringen skal

begrænse forgiftningstilfælde.Når tilgængeligheden af

store pakninger bliver begræn-set, kan det reducere antallet af fuldbyrdede selvmord. Det viser en vurdering af en ny stor engelsk undersøgelse offentlig-gjort i British Medical Journal

2013, der har undersøgt sammenhængen mellem begræns-ning i pakningsstørrelse og salgssteder og antal dødsfald og behov for levertransplantation. Undersøgelsen viser et markant fald i antal paracetamol-relaterede dødsfald, henvendelser til levertransplantationsenheder og i levertransplantationer. Antallet af forgiftningstilfælde forventes ligeledes at blive reduceret ved at begrænse tilgængeligheden af store pakninger.

For stofgruppen NSAID er der de senere år kommet en tilta-gende erkendelse af, at stofgruppen, der blandt andet omfatter acetylsalicylsyre, ibuprofen og phenazon, har langt flere og alvor-ligere bivirkninger end tidligere antaget. Selv ved de anbefalede doser har NSAIDs bivirkninger i mave-tarmområdet, og disse kan være alvorlige hos blandt andre ældre patienter. Ved brug af høje doser og ved behandling over længere tid kan der desuden være en let forøget risiko for blodprop i hjerte og hjerne samt risiko for at påvirke nyrefunktionen. Forgiftningstilfælde med NSAID er svære at behandle.

Kilde: www.sst.dk

Danskerne ved godt hvad et sundt liv er, men lever alligevel usundt

En undersøgelse fra Insight Group viste for nylig, at dan-skerne er et veloplyst folkefærd, når det kommer til sund-hed. Men det er kun 16 % af befolkningen, der følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at spise 600 g frugt og grønt om dagen og kun 2 % følger alle kostrådene.

Livsstilsekspert Christian Grau, kendt fra bl.a. ’Kender du typen’-programmerne på DR1, pointerer, at disse sundhedsparadokser blandt andet skyldes, at danskerne bryster sig af ikke at være autoritetstro:

”Vi er generelt et oplyst og veluddannet folkefærd, men samtidig er vi nogle livsnydere – nordens latinere, som man siger. Vi vægter det gode liv højt – og mange har den uortodokse holdning, at livet bliver kedeligt, hvis man følger alle kostråd og nøjes med de anbefalede mængder alkohol hver uge. Så hellere leve lidt kortere og have det sjovt, tænker vi – altså lige indtil vi fejler noget,” siger Christian Grau.

Christian Grau sammenligner mekanismen med, at vi kun går i kirke til jul – men i det øjeblik, vi rammes af ulykke eller sygdom, vil de fleste begynde at bede til Gud, som han siger.

”På samme måde er vi tilbøjelige til at betragte folk, der lever helt skematisk efter kostpyramiden er lidt hellige – deraf udtrykket sundhedsapostle. Det er lige før vi mis-tænkeliggør folk, hvis de bliver alt for sunde. Givetvis for at forsvare vores eget mindre sunde liv, men også fordi vi bare ikke er ret autoritetstro – vi holder alt, hvad der hed-der påbud, anbefalinger og regler ud i strakt arm, for lige at se, hvilken del af det, vi vil følge. Det er nogle gange en sund skepsis, men den kan altså også være usund,” siger Christian Grau.

”Ser man videnskabeligt på det, er vores alkoholfor-brug, vores rygning og vores vægring mod fisk, grønt og hård motion grundlæggende ikke sund. Det ved vi godt, men vi fortrænger det nok lidt og lægger et par pølser mere på grillen – hygge er garanteret også sundt,” bemærker Christian Grau.

Kilde: www.insightgroupnordic.com

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

24

•Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Forsøg har vist – hvilket de fleste hundeejere ved i forvejen – at hunde viser medfølelse. Hunden reagerer, når et menneske er ked af det og græder, og reagerer i det hele taget på vores følelser i langt højere grad end andre dyr. Det er dog langt fra ny viden, at hunden besidder særlige egenskaber.

I en ny bog, ”Takket være hunden” af Jens Robdrup, beskrives menneskets forhold til hunden fra de tidligste tider og det doku-menteres, at hunden har spillet en rolle i en stor del af menneske-hedens historie. Hunden har nemlig i årtusinder som det eneste dyr været menneskets tro følgesvend og har med rette – særligt i den vestlige verden – fået betegnelsen menneskets bedste ven. Hunden har haft en interesse i at slå følgeskab med mennesker og omvendt, for begge har haft brug for hinanden. Hunden knyttede sig for tusinder af år siden til mennesker som et resultat af en udvælgelse, der byggede på at undertrykke frygt og ag-gression mod mennesker. Hunden adskiller sig således fra alle andre dyr i dyreriget, idet den er usædvanlig dygtig til at afkode menneskers sociale opførsel og hvordan vi kommunikerer.

Vi kan kommunikere med hinandenHunde er imidlertid også gode til selv at kommunikere, så vi kan forstå dem. Hundes lyde, dvs. deres gøen og andre lyde, er forskellige i så høj grad, at de kan fortælle om, at der sker noget interessant, at der er fare på færde, at man er genkendt, at man er savnet, at man skal holde op med noget, at den gerne vil lege, er bange, vil slås, er ked af det, er tilfreds og gerne vil slappe af m.v. Hunden har også forskellig gøen alt efter om den møder et menneske, den kender – nogle gange også hvem der er tale om – eller den møder en anden hund, en hest eller en kat. De kan simpelthen ved deres gøen fortælle, at de er vrede, bange, lykkelige eller fortvivlede. Men de kan derudover også kommu-nikere med hele kroppen og især halen, som hunden anvender meget forskelligt til at fortælle, at den fx ønsker kontakt eller er ængstelig.

Hundes tilstedeværelse beroliger patienterVi kan altså kommunikere med hunde og omvendt til fælles gavn og glæde. Men hundes tilstedeværelse har også en beroligende effekt. Psykoanalysens far, Sigmund Freud, som selv var en stor hundeven, opdagede, at hans Chow Chow ved navn Joffi, beroli-gende patienterne, når han havde den med sig, og at patienterne var villige til at åbne mere op, når hunden var til stede, end når den ikke var der.

Psykiateren Boris Levison opdagede ligeledes ved et tilfælde, da han havde sin hund med sig i konsultationen, at autistiske børn blev kontaktbare ved tilstedeværelsen af hans hund. Levison

Hunde i sundhedens tjenesteHundeejere har færre problemer med helbredet end andre mennesker, hvilket formentlig ifølge al forskning i høj grad skyldes mere motion. Et samliv med hunden giver dog meget mere end anledning til at røre sig, nem-lig trivsel, tryghed, social kontakt og mulighed for at vise omsorg, ligesom hunden også selv viser medfølelse.

Hunde har levet med mennesker i årtusinder

Hunde og mennesker har levet tæt sammen i årtusinder. Såle-des er det ældste arkæologiske fund af en hund ca. 10.000 år gammelt og stammer fra Israel. De ældste danske hundefund stammer fra Maglemose-kulturens tidligste del og er gjort på store sjællandske bopladser ved Holmegård, Sværdborg og Mullerup; deres alder er vha. kulstof 14-metoden anslået til 9.000-8.000 år. Der er fundet hunde i to størrelser, hvilket sammen med tændernes ændrede stilling i forhold til hos ulven tyder på et længere forudgående avlsarbejde.

Hunde har i årtusinder fundet anvendelse som trækdyr samt vagt-, hyrde- og jagthunde, men også som fx kæledyr, poli-tihunde og førerhunde for blinde og det er karakteristisk, at hunde — ligesom heste — primært udfører særlige opgaver for mennesket og kun sekundært har været holdt pga. deres kød eller skind.

I dag findes der op mod 400 forskellige hunderacer frembragt ved målrettet avlsarbejde, men mange af verdens hunde er blandinger. Hunde udgør den mest variable af alle pattedyrar-ter, idet arten omfatter chihuahuaer på 1 kg og op til 70 kg tunge racer som mastiff og sanktbernhardshund.

Hunde har helt særlige evner, idet de både kan lugte og høre fortræffeligt. Lugtcentret i hundens hjerne er stort, og i næsen ligger slimhinden på stærkt foldede benplader, der er med til at øge lugteepithelets overflade. Derudover kan hunde høre toner op til 35.000 Hz — nogle endog op til 80.000 Hz — mod men-neskets øvre grænse på 20.000 Hz, og de kan samtidigt opfatte langt svagere lyde end mennesker.

Kilde: Den Store Danske.

Foto

: Cha

rlott

e Sø

llner

Her

nø.

Hunden blev almindelig som kæledyr i Danmark i begyndelsen af 1800-tallet. Samtidig indførtes hundeskat og -tegn, hvilket først blev afskaffet i 1969. I 2000 fandtes ca. 1/2 mio. hunde i Danmark, størstedelen racehunde.

Foto

: For

lage

t Ve

tera

nia.

”Takket være hunden” kan læses som hundens verdenshistorie, men er især en konstatering af hundens betydning og rolle i udviklingen af vores civilicitation ved gensidig påvirkning gennem årtusinder. Læs mere på www.veterania.dk.

25

tog herefter sin hund med i behandlingen af andre børn med psykiske problemer og han fandt, at hunden generelt havde en gavnlig indflydelse.

Nogle år senere begyndte forskere at måle puls, åndedræt og muskelspændinger og andet, når der var en hund til stede. Resul-tatet var, at man fandt, at åndedrættet blev mere regelmæssigt, pulsen langsommere og at der indtrådte en afslapning.

Mindre risiko for hjerteanfald som hundeejerI begyndelsen af 1980’erne beviste man, at bare det at kæle for en hund får blodtrykket til at falde og da lægen Erika Friedman analyserede hvilke faktorer, der spiller en rolle for overlevelse efter et hjerteanfald, fandt hun, at det at have et kæledyr er væsent-ligt. I 1992 viste en undersøgelse af 5.741 mennesker, at ejere af kæledyr havde mindre risiko for hjerteanfald og havde lavere blodtryk og lavere kolesterolindhold i blodet.

I dag ved forskerne en del mere om, hvad der sker, når vi har hund og andre kæledyr. Biologisk og kemisk sker der nemlig noget i vores hjerne, når vi nærer følelser. Hjernen udskiller en række stoffer, der bestemmer, om vi er glade, rasende, kede af det, forelskede etc. Omvendt kan manglen på visse stoffer gøre os deprimerede og for meget af andre stoffer kan gøre os stres-sede.

Terapihunde skaber kontakt til dementeNår vi imidlertid kæler med vores hund, sker der en frigivelse af det kemiske stof oxytocin i hjernen. Stoffet kaldes også populært for ”kælehormonet”. Men det frigives formentlig tilsvarende i kontakten mellem mor og barn, ligesom det undertrykker stress-hormonet cortisol.

Med ovenstående in mente er det ikke underligt, at såkaldte terapihunde er ved at vinde indpas også i Danmark. TrygFonden Besøgshunde har siden 2010 haft et stadigt stigende korps af frivillige hundeejere, som besøger beboere på plejehjem lan-det over. Terapihundene har nemlig en særlig evne i forhold til ældre demente, der i perioder trækker sig ind i sig selv og mister kontakten med omverdenen. De ældre liver op, når hundene kommer på besøg, de vil gerne klappe hundene og give dem godbidder. Dermed får de mulighed for at vise omsorg for og kærlighed til et andet væsen.

Hunde kan snuse sig frem til kræftAt have en hund ved sin side gør en kommunikerende, aktiv og glad.. Men hunde har derudover evner, så de fx kan mærke, at et menneske er ved at få et epileptisk anfald, før det sker, de kan agerer som førerhunde og som hørehunde. Men hunde kan

også udnytte deres helt usandsynligt fintfølende lugtesans til at identificere fx narkotika, kemikalier og kræft.

I bogen ”Takket være hunden” refereres til et tilfælde, der satte forskere på sporet af hundens evner i den retning. En hund blev ved med at snuse til sin herres hud, hvor det viste sig, at hudkræft af typen melanom var ved at udvikle sig. Efterfølgende fik forskerne bekræftet, at hunde efter tre ugers træning kunne lugte både hudkræft, lungekræft og brystkræft, hos patienter, der var diagnosticeret, men ikke behandlet.

Hunde kan således være til behageligt selskab og glæde samt til livgivende nytte, hvad enten der er tale om i forskningsmæs-sig sammenhæng, som terapi-hunde, førerhunde, høre-hunde eller noget helt fjerde. Man kan lejlighedsvist få den tanke, at hundene forstår alt, hvad vi mennesker siger, mens vi mennesker omvendt er ubegribeligt dårlige til hundesprog.

Slædehunde, som dækker over flere racer, er i flere årtusinder blevet anvendt som trækhunde i de arktiske egne, til at bringe eller trække jagtbytte og ejendele for deres ejere.

I antikkens Grækenland og i Romerriget fremavledes hundetyper som bl.a. molosser til beskyttelse af ejendomme, men små for-mer begyndte imidlertid at blive populære som skødehunde; for første gang i hundens historie behøvede den ikke at tjene noget praktisk formål.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

26

•Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

”Mischa er min bedste ven!”Ordene kommer uden tøven fra 30-årige

Maria, der for fire år siden fik tildelt fø-rerhunden Mischa. De to har siden været uadskillelige, og hver dag fører Mischa sin ejer trygt gennem det trafikerede Køben-havn.

”Find trappe”, ”find dør”, ”find vej” lyder de korte kommandoer, og straks er Mischa i gang med at lede Maria på rette vej, som i Marias tilfælde samtidig betyder et aktivt liv med job og masser af sport.

Men forud er gået et stort og grundigt arbejde udført af Dansk Blindesamfund. Her er Carsten Druekær ansvarlig for fører-hundeordningen – et arbejde der kræver både tid og omhyggelighed:

Det rigtige match”For det første er det helt afgørende, at sikre at det er den helt rigtige hund og

at vi får afslag på vores ansøgninger, fordi vi har forberedt os godt og grundigt og er i besiddelse af masser af erfaring i den slags sammenføringer.”

Velegnede racerI virkeligheden starter det hele med at finde den rette hund. Carsten Druekær siger:

”Uddannelsen af en førerhund er meget grundig. Først ser vi en del på racen, og faktisk er 80 procent af vores til stadig-hed cirka 250 førerhunde, labradorer eller retrivere. Det er racer, som kan bevare roen i stressede situationer, kan enes med andre hunde og er glade for børn. Vi uddanner typisk førerhunde fra de er otte uger gamle hvalpe. I udvælgelsen kigger vi på, at de hverken må være for frembrusende eller forsigtige og bange for høje lyde og nye steder.”

Når udvælgelsen har fundet sted bliver hver enkelt hvalp anbragt i en såkaldt fo-derværtsfamilie, som Dansk Blindesamfund lige nu har 32 af. I deres nye familie får hvalpene den første basale indlæring, så-som renlighed og ikke at trække i snoren. Foderværtsfamilierne bliver udvalgt efter samme regler, som de personer, som søger

En førerhund giver et nemmere og mere trygt livMaria, der er 30 år og bor i Vanløse, er en af de cirka 250 danskere, som har stor glæde og gavn af en fører-hund. Maria er født med et dårligt syn, som efterhånden er forværret, og i dag kan hun kun skelne mellem lys og mørke. Alligevel lever hun et aktivt liv med arbejde og masser af sport, blandt andet takket være hendes retriever, Mischa, der også er hendes bedste ven.

fører, der bliver sat sammen. Til det formål afholder Dansk Blindesamfund tre gange om året et intensivt førerhundekursus på Fuglsangcentret, der er Dansk Blindesam-funds kursus- og konferencecenter,” siger Carsten Druekær.

I virkeligheden kan man også kalde det et ansøgerkursus, som tilmed omfatter et vigtigt forløb forud. Her har en af Dansk Blindesamfunds 16 førerhundekonsulenter nemlig været hjemme hos ansøgeren. Dels for at tjekke de fysiske rammer og miljøet i boligen, dels for at foretage en syns- og fysisk status på ansøgeren:

”Der må ikke være noget rest syn, hvis man skal kunne komme i betragtning til en førerhund. Desuden skal man som ansøger besidde en vis fysisk mobilitet og være indstillet på det store ansvar, det er at tage vare på en hund. Den skal jo luftes og fodres. Og så spiller det naturligvis også en rolle, at en førerhund rent faktisk er et dyrt hjælpemiddel. Prisen er 115.000 kroner, som ansøgerens kommune bevilliger. Selv-om det er et stort beløb, er det sjældent,

Dansk Blindesamfunds førerhundeordning

Dansk Blindesamfund administrerer førerhundeordningen, herunder træning og fordeling af hunde, på vegne af de danske kommuner. Med en førerhund kan blinde og stærkt svagsynede færdes frit, da hunden ved hjælp af simple kommandoer kan føre mennesket sikkert rundt.

Der findes cirka 250 førerhunde og lige så mange førerhundebrugere i Danmark, og der placeres cirka 35 nye førerhunde om året. Hundene er mellem 11 måneder og to år, når de påbegynder deres træning til førerhunde.

Førerhundene er typisk af racen labra-dor, retriever eller schæferhund, og de kan kendes ved, at de bærer bøjle og tydeligt skilt, når de går med deres fører. Når hunden bærer bøjle, er den på arbejde, og derfor skal man ikke klappe eller fodre den, selv om den er nok så sød.For fire år siden fik 30-årige Maria fra Vanløse tildelt førerhunden Mischa. De to har

siden været uadskillelige og er hinandens bedste ven.

Foto

: Hel

ene

Bagg

er

27

en førerhund. Og i de fysisk gode ram-mer ser man gerne, at der er børn, fordi hvalpen har godt af at vænne sig til, at der kan være lidt fart over tingene.

Efter fem måneders hård træning er den perfekte førerhund klar. Den kan nu lede sin fører udenom alle forhindringer og stopper helt selvfølgeligt ved trapper og kanter.

Maria og MishaMaria og Misha slap altså begge gennem det strenge nåleøje og fik hinanden i et givende venskab. I det næste nummer af Dansk Blindesamfunds medlemsblad ’Øje-blikket’, fortæller Maria blandt andet:

”Hver eneste dag fører Mischa mig sikkert gennem byen med bus og metro til Rigshospitalet, hvor jeg arbejder som massør i it-afdelingen. En tur, der bringer os tværs igennem København og forbi Nørreport Station, som jo for tiden er under ombygning og temmelig kaotisk at navigere rundt i.

den, at der venter en godbid i den anden ende.”

Carsten Druekær og hans medarbejdere bruger som nævnt meget tid på at sikre, at det er den helt rigtige hund og fører, der danner par og passer godt sammen:

”Eftersom Maria er en aktiv kvinde, skulle hun selvfølgelig have en hund, der kunne matche hendes høje aktivitetsni-veau.”

Maria løber, svømmer og har de sidste 13 år været på landsholdet i goalball, der er et boldspil for synshandicappede. Maria har da også en OL-bronzemedalje fra Beijing i 2008 og en guldmedalje fra EM i 2011 hængende.

Førerhunde med forskellig baggrundTrods den godt indarbejdede opskoling af de otte uger gamle hvalpe, har alle førerhunde hver deres historie. Mischas historie er, at hun ikke har været førerhund fra hvalp. Hun voksede op hos en alminde-lig familie, som ikke havde tid nok til den aktive hund. Derfor kontaktede de Dansk Blindesamfund, og Mischa blev godkendt som førerhund.

”Ja, vi benytter os også af voksne hunde. Der kan udmærket være egnede emner, som af en eller anden grund er endt på eksempelvis et internat. Men det mest almindelige her er nok, hvis en hund bliver ledig i kølvandet på en ændring i en ellers god og omsorgsfuld hundeejeres liv,” slut-ter Carsten Druekær.

Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan jeg skulle komme gennem Nørreport uden Mischa,” siger Maria og fortæller, at da hun begyndte på Rigshospitalet for fire år siden, viste det sig, at hun gik en omvej på det enorme hospital. Hun fandt dog en hurtigere vej om morgenen, men tog stadig omvejen hjem.

”En dag, da jeg skulle hjem, prøvede jeg at sige ”find vej” til Mischa for at se, om hun kunne finde vejen, selv om den var spejlvendt. Det kunne hun.”

Når Maria arbejder, ligger Mischa i sin kurv og sover, og i pauserne løber hunden rundt på afdelingen og hilser på kollegerne til stor glæde for alle.

Den vigtige hundeinstruktørMaria blev allerede godkendt til en fører-hund, da hun var 18 år. Men da hun fik buddet, var hun alligevel ikke helt parat til at tage ansvaret. Der følger nemlig et stort ansvar med at have en førerhund og Maria gik i gymnasiet og havde rigeligt i sit liv. Til gengæld var hun så parat for fire år siden. Da hun fik Mischa, havde hun tre uger sammen med en førerhundeinstruktør.

”Mischa og jeg skulle lære hinanden at kende, og vi skulle lære hinandens signa-ler,” fortæller Maria og tilføjer:

”Jeg kan altid kontakte min førerhun-deinstruktør, hvis der er ting, der skal justeres.”

Og Carsten Druekær uddyber:”Faktisk er der mange, som kontakter

deres Instruktør. For det meste er det kun fordi, de har brug for en beroligende snak. Det er vi kun glade for, fordi det indirekte viser, at førerne tager deres hund alvorligt – også selvom den ’bare’ har mavekneb. Derudover har vi de mere praktiske hen-vendelser om det obligatoriske dyrlægetjek en gang om året og i den helt anden ende spørgsmål om de eksempelvis må have hunden med på den og den restaurant. Kombinationen er i øvrigt ikke umulig, eftersom der findes restauranter, hvor det er tilladt. Og så er vi da glade for at kunne hjælpe og guide.”

Sjov og arbejde for sigMischa er en sød og kælen hund, men hun er også et hjælpemiddel for Maria. Når hunden er i bøjle, ved fører og hund, at det er arbejdstid, og det skal andre respektere.

”Jeg siger altid nej, når folk spørger, om de må klappe hende, for når hun har bøjle på, er hun på arbejde og skal ikke distrahe-res. Det har folk sommetider lidt svært ved at respektere, for de synes, at hun ser så sød ud,” siger Maria.

Carsten Druekær siger:”Nogle har sikkert svært ved at forstå,

hvordan hunden kan skelne mellem arbej-de og fritid. Men det har den simpelthen lært lige fra starten. Resten er ren og skær belønning, eftersom den også har lært, at når den er opmærksom og koncentreret i det øjeblik, den får sin bøjle på, så ved

En gave som tak for din støtte

Førerhundekalenderen er Dansk Blindesamfunds gave til dig, der jævnligt støtter os, og den udsendes automatisk medio november til alle, der har bidraget i 2013.

Flere kalendere kan efter 1. december 2013 bestilles ved at sende en mail til indsamling@blind.dk eller ved at ringe på telefon 38 88 14 44.

Førerhundekalenderen 2014 er på trapperne

Dansk Blindesamfunds førerhundeka-lender er lige på trapperne, og prydes med 12 søde billeder af hvalpe, der er udset til at være førerhunde.

Dansk Blindesamfund udsender hvert år førerhundekalenderen som symbo-let på den helt fantastiske forskel en førerhund gør for et menneske med et stærkt synshandicap, og kalen-deren er foreningens gave til de, der jævnligt støtter et godt formål.

”Hver eneste dag fører Mischa mig sikkert gennem byen med bus og metro til Rigs-hospitalet, hvor jeg arbejder som massør i it-afdelingen,” siger Maria.

28

•Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Når et menneske får en alvorlig diagnose eller bliver døde-ligt syg, samler al opmærksomhed sig naturligt nok om den pågældende. Det kan og skal ikke være anderledes. For livet er dyrebart. Men for de pårørende kan dage, måneder og år være voldsomt udmattende og barske, ligesom der kan være udtalt og uudtalt forventning om, at den pårørende ikke skal klage, for den ret tilfalder først og fremmest den alvorligt syge.

Den nærmeste pårørende kan derfor stå meget alene i et praktisk og psykisk kaos, som gør det vanskeligt at overskue, hvorfra hjælpen kan komme og om der overhovedet er hjælp at hente.

Det er der imidlertid og særligt nu, hvor Eva Jørgensen netop har skrevet bogen ”Kære pårørende”, som blandt andet giver svar på mange praktiske spørgsmål om fx plejeorlov, psykolo-

gassistance og journalindsigt, men også kommer ind på livet, som det former sig, når man lever en hverdag sammen med et sygt menneske. I bogen tager Eva Jørgensen udgangspunkt i egne erfaringer samt i interviews med andre pårørende og eksperter. Bogen giver således hjælp til, hvordan man som pårø-rende finder styrke og holder fast i sin egen livskvalitet midt i en svær situation.

Psykisk kan den pårørende have det dårligst”Kære pårørende” er skrevet på opfordring fra forlaget, fortæl-ler Eva Jørgensen en formiddag i hjemmet, som er tyst og stille, da hendes søn er i skole. Hun overvejede et par dage om hun kunne og ville tage handsken op og kom så frem til, at hvis der var nogen, der skulle skrive bogen, så var det hende. For hun ved, hvad det vil sige at være pårørende og hun har gennem de senere år rejst landet tyndt for at holde foredrag i bl.a. patient-foreninger.

”De pårørende bliver sådan et appendiks,” forklarer Eva Jørgensen. ”Og et er, at omverdenen, selv gode venner, måske nemt kan komme til at opfatte dem som appendiks, men noget andet er, når opfattelsen går ind i den pårørende, så den pårørende begynder at tænke på sig selv som en slags hjælpe-funktionsrobot, der egentlig ikke har nogen rettigheder eller ret til sit eget liv. Jeg tror, det sker, fordi man hele tiden bruger den syges tilstand som parameter, som det man måler sig op imod og der vil man som pårørende altid tabe. Den syge eller ligefrem den døende har det altid værre, end man selv har, vil læger sige. Men jeg vil så sige, at psykisk kan den pårørende have det dår-ligst. Der findes store undersøgelser – både fra Tyskland og EU – der viser, at den pårørende vurderer sin livskvalitet som værende betragteligt dårligere end den syges, hvis de hver især skal svare på spørgsmålet. Det synes jeg godt nok er tankevækkende.”

For den syge er den pårørende det allervigtigsteEva Jørgensen fortsætter: ”Den syge er dybest set bare glad for at være i live. Den pårørende kan derimod ikke mærke sig selv. Men hvis man i tilstrækkelig lang tid glemmer at mærke sig selv, så minder kroppen på et tidspunkt en om det. De store patient-foreninger melder om foruroligende høje tal for pårørende, der brækker ned og så har vi pludselig to sygemeldinger i et hjem i

Tager de pårørende kærligt ved håndenEva Jørgensen blev kendt i danskernes stuer bl.a. som vært på TV Avisen og som en skarp og klog, men også venlig reporter gennem 20 år på DR. I de senere år er hun har hun primært gjort sig bemærket som forfatter til bøgerne ”Vi ses i morgen” og ”Fra en enkes dagbog”, hvor hun fortæller den barske historie om at være lykke-ligt nygift småbarnsmor, der mister sin mand til den alvorlige sygdom ALS, en hurtigt fremadskridende sclerose. I sin nye bog, ”Kære pårørende”, øser hun af sin viden til andre pårørende i håbet om at kunne hjælpe dem igennem en svær tid.

Journalist, forfatter og pårørende

Eva Jørgensen er en dansk journalist og tv-vært. Hun er uddan-net journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har bestridt en lang række jobs i DR som reporter, vært og redaktør på bl.a. TV Avisen, Nyhedsmagasinet, DR2 Nyt og Deadline 17.00.

Eva Jørgensen debuterede som forfatter i 2007 med selvbio-grafien ”Vi ses i morgen”, i hvilken hun fortæller om sin mands alvorlige sygdomsforløb og død. Bogen blev fulgt op af ”Sorrig og glæde – fra en enkes dagbog” i 2010. ”Kære pårørende”, som netop er udkommet, er en bog til alle, der står i en svær situation som pårørende til en alvorligt syg.

Når man bliver pårørende til et menneske med en livstruende sygdom, dukker et væld af praktiske, juridiske og følelsesmæssige problematikker også op. Hvordan klarer man alt dét uden selv at knække sammen? Det er bl.a. hvad journalist Eva Jørgensen skriver om i sin nye bog ”Kære pårørende”.

Fot

o: R

osin

ante

.

29

stedet for en. Jeg tænker, det er jo towli’. Men jeg er godt klar over at Danmark ikke er så stærk på forebyggende politik, men hvis man gjorde egentlig ikke nødvendigvis særlig meget i tide, så kunne man undgå de her store sammenbrud. Hvis en pårø-rende bryder sammen, så bryder hele familien sammen. Jeg ved jo fra mig selv, at man som pårørende er omdrejningspunktet og kontakten med systemet og alle mulige andre – og det kan ikke være anderledes.”

Hvad ville der ske, hvis den pårørende ikke var der?”Det er jo det. Det ville jo være forfærdeligt for den syge. I en

undersøgelse blev kræftpatienter spurgt: ’Hvad er det vigtigste for dig?’ Man regnede med, at de ville sige nye forbedrede behandlingsmuligheder. Men nej. ’Den pårørende’, svarede de alle sammen.”

Man er begyndt at tænke de pårørende ind i planer”Heldigvis har jeg set, at man begyndt meget aktivt at tænke de pårørende ind i Kræftplan 3, inden for palliativ behandling og også ude i patientforeningerne. Jeg kan læse ud af formule-ringerne, fx i Kræftplan 3, at man tænker den pårørende med ind som en stabil, stærk ressource. Man tillægger den pårø-rende nogle kræfter, som det ville være rigtig rart, at den den pårørende hele tiden var leveringsdygtig i, for det handler også om mange penge – både samfundsmæssigt og samfundsøko-nomisk. Men det var jeg ikke. Jeg kan ikke generalisere, men jeg har dæleme snakket med mange andre, der heller ikke var det.”

Så du har mødt mange, der har været i en situation som pårørende?”Nu skriver jeg i forordet, at jeg har talt med over 50.000

mennesker, men jeg ved ikke, om det er 60.000 eller 75.000, for man ved jo ikke lige nødvendigvis, om der er 300 eller 400 i en sal. Det er i hvert tilfælde helt sindssygt så mange, jeg har været i kontakt med. Det fortæller mig, at der et behov. Og at jeg går ind i det, skyldes selvfølgelig – det er da total logik for pyller – min personlige oplevelse,” siger Eva Jørgensen.

”Jeg kan fortælle min historie, men jeg fornemmer, at rigtigt mange gerne vil høre den, fordi de kan spejle sig selv. Jeg indle-der foredraget med at sige, at hvis der er nogle, der bliver kede af det, kommer til at græde, så skal de bare vide, at det er fuld-stændig normalt,” siger hun og forklarer, at det ofte sker og at hun altid åbner op for dialog i rigtig god tid, så folk kan fortælle om deres egne oplevelser og få sat ord på følelsen af afmagt.

Man trækker G – hjernen kører på 20 %I bogen ”Kære pårørende” taler Eva Jørgensen med andre pårørende, der har bistået deres ægtefæller gennem svære syg-domsforløb, ligesom hun taler med ressourcepersoner som en hospitalspræst, en socialrådgiver m.fl. Hun er således nu kom-met så meget på afstand af sin egen smertefulde sorgfølelse, at hun kan rumme andres sorg og skrive om den. Hendes hjerne fungerer så at sige normalt igen, for når man står midt i en svær situation som pårørende, siger hun, så kører hjernen med en kapacitet på max 20 %, ren og skær overlevelseskrampe og ikke mere. Hendes bror har forklaret hende, at det samme sker, når man bevæger sig ud over tyngdekraften – man trækker G, hvilket betyder, at hjernen har en kapacitet på en femtedel.

”Det er faktisk noget, der har hjulpet mig rigtig meget. At man ikke oven i alt det andet sidder og fordømmer sig selv over, at man er dum i hovedet og man kan ikke huske. Man skal bare vide, at sådan er det. Du kan ikke huske en dyt.”

Foredragene er dybt meningsfuldeBåde foredragene og bøgerne har betydet, at Eva Jørgensen er blevet klar over, at hun har nogle egenskaber, der gør, at hun kan hjælpe andre med eksistentielle spørgsmål, hvilket hun finder dybt meningsfuldt i forhold til det liv, hun tidligere levede som journalist. I dag oplever hun en helt anden tilfredsstillelse i sit liv, som når folk griber fat i hende hen over køledisken i Fakta

eller i Irma og siger: ’Du må undskylde, jeg forstyrrer dig, men jeg er bare så glad for din bog.’

”Altså, jeg får en klump i halsen hver gang. Det er sgu stort for mig. Jeg kan bedst sammenligne det med den følelse af meningsfuldhed, som opstod, da jeg fik mit barn. Der føler man sig også dybt meningsfuld, for der har vi sådan et lille krapyl, han kan simpelthen ikke overleve uden mig,” siger hun og ler afvæbnende. ”Jeg er dog godt klar over, at pårørende fint kan overleve uden mig, men det kører på de samme omdrejninger,” kommer det tørt fra den tidligere nyhedsjournalist.

”Det fantastiske ved livet er, at det både er meget, meget skrøbeligt og at det er også meget stærkt,” siger Eva Jørgensen og beretter om en sygehuspræst, hun taler med. Når han taler med mennesker, der er kræftpatienter og har fundet store styr-ker hos sig selv, som de gerne ville have haft tidligere, så siger han, at man får de kræfter og den styrke, man har brug for, når man er moden nok til at kunne håndtere det.

”Det synes jeg er en enorm fin måde at sige det på. Den fes lige ind hos mig.”

Fyld dit liv her og nuEr dit bedste råd til os alle sammen, at vi skal erkende, vi er dødelige?

”Stærkt inspireret af min 8-årige søn: Vær til stede. Lige her og nu. Lad være med at tænke en hel masse på, hvad der skete

”Der sker det underlige, at tingene bliver idealiserede, når et men-neske er meget sygt. Man taler ikke grimt om den syge. Det kan jo sagtens være, at man i ægteskabet var nede i en kæmpe bølgedal eller man var i færd med at blive skilt, da sygdommen kom,” siger Eva Jørgensen om, hvor svært det kan være for nogle at være pårørende. Foto: Lisbeth Holten/Rosinante.

30

•Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Med alderen kan ansigtet falme lidt, så konturer og kontraster delvist forsvinder og ansigtet kommer til at mangle udtryk. Det er heller ikke ualmindeligt, at øjenbrynene mister flere og flere hår for til sidst næsten at blive usynlige og at læberne mister farve og fylde. Men også sygdom som alopecia, ar efter læbe-ganespalte operation eller ulykke kan medføre ændret udseende af læbe- el-ler øjenomgivelser.

I en lang række tilfælde vil permanent makeup imidlertid

Pigmentering kan øge selvværdetPermanent make-up en kendt behandlingsform inden for skønhedspleje, men anvendes også på det human-medicinske område fx for at rette udseendet op efter operationer, som følge af sygdom eller hvis alderen har medført, at man fx har mistet sine øjenbryn.

kunne være løsningen, så man ser upåfaldende ud og genvinder selvværdet. Ved naturlig tegning kan permanent make-up give øjenbrynene ny kontur, markere vippelinjen med en tynd linje eller gøre munden mere ren og ensartet i linjerne.

Pigmenteringen udføres med en microtynd nål, som tilfører det yderste hudlag allergitestet farve. Farveudvalget er stort, så man altid kan finde en tone, der passer til den enkeltes naturlige hudfarve. Holdbarheden af pigmenteringen er individuel, da det afhænger af hudtypen, men kan i visse tilfælde holde helt op til 10 år.

”Flere og flere alopecia- og cancerpatienter er blevet opmærk-somme på, at vi på Visage-klinikkerne har den faglige kompetence til at kunne lave permanent makeup. Vi er også Elite-Linergist, hvilket betyder, at vi årligt er i München for at få fornyet vores certifikat, der kun gælder for et år ad gangen,” fortæller Bente Jensen, der har 25 års erfaring med permanent make-up, undervi-ser i teknikken og som ejer klinikkerne på Frederiksberg, i Aarhus, Horsens og Kolding.

Det høje faglige og uddannelsesmæssige niveau giver kunderne sikkerhed for at farverne og kvaliteten er i orden. På Visage-klinik-kerne bliver resultatet således usynligt i den forstand, at man ikke efterfølgende kan se, at der er tale om permanent make-up, for farven tones ind, så det ser naturligt ud.

Permanent make-up

Farverne, der anvendes på Visage-klinikkerne, består af mineralstoffer, opløst i alkohol og destilleret vand, og er særdeles velegnet til sart hud. Farvepigmenterne bliver tilført det yderste hudlag mellem 0,8 og 1,3 mm dybt. Læs mere om behandlingerne på www.visage-klinik.dk

Før og efter foto.

Fot

o: V

isag

e K

linik

.

i går. Lad være med at gøre dig en masse bekymringer om i morgen også. Fyld dit liv lige her og nu. Det er meget lav prak-tisk, det jeg praktiserer.”

Tag imod livet?”Ja, præcist. Tag imod både de små og de store oplevelser,

der hele tiden er der. I dag, efter jeg havde afleveret Elias i skole, kunne jeg mærke, det var et fantastisk grødet vejr. Jeg gik ude en halv time, rev mos og bare indåndede den der efterårsmuld-lugt. Den halve time var – arhh

Hvad er det bedste råd til andre pårørende?

”Det jeg siger om at være til stede i nuet, det gælder måske endnu mere, når man er pårørende, for selvom man befinder sig i krise, i en kritisk situation, så er det ikke hver eneste minut og hver eneste sekund, der er kritisk. Det har jeg jo selv oplevet. Der er masser af lysglimt, der er masser af glæde, varme følel-ser, omsorg, ligesom man kan opleve noget sjovt.”

Mærk dig selv, er det det du siger?”Ja, lige præcist. Fordi det er det, man glemmer. Man kan

ikke være til stedet i nuet, hvis man ikke mærker sig selv.”

Eva Jørgensen, der arbejdede som vært og journalist i DR igen-nem 20 år, mistede for 8 år siden sin mand Steffen Knudsen. Han blev ramt af ALS, en hurtigt fremadskridende sclerose, som han døde af efter kun et års sygdom. Dermed oplevede hun det samme som mange andre pårørende, nemlig at man glemmer sig selv, ikke får sovet, ikke får spist ordentligt – og at man bliver ved og ved, for herregud hvad betyder søvnmangel i forhold til alvorlig sygdom. Foto: Lisbeth Holten/Rosinante.

Reference 1. Chen E et al. Curr Med Res & Opin 2010;vol 26(7):1587-97

Synstab som skyldes DME rammer mellem

~1% og 3%

af alle diabetikere1

DIABETES

DME

DIABETISK RETINOPATI

Kære diabetiker – pas på dine øjne!

• Følg din læges anvisninger om behandling af din diabetes

• Husk at få undersøgt dine øjne med jævne mellemrum

• Diabetisk maculaødem (DME) er en af de hyppigste årsager til blindhed i den arbejdsdygtige del af befolkningen1

• DME er en væskeansamling i den centrale del af øjets nethinde og skyldes diabetisk nethindesygdom (diabetisk retinopati)

• Væskeansamlingen fortykker nethinden og kan forringe dit syn

Novartis Healthcare A/S, Edvard Thomsens Vej 14, 2300 København S, Tlf. 39168400, Fax 39168401, www.novartis.dk OP

HTH

A-1

1/2

01

1-6

8

RASK 196x271.indd 1 29/07/13 12.57

32

•Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Hvert 7. sekund dør et menneske af diabetes et sted i verden, i alt lever mere end 371 millioner mennesker på verdensplan med diagnosen diabetes, 4,8 millioner mennesker dør af sygdommen hvert år og Det Internationale Diabetes Forbund forventer, at antallet af mennesker med diabetes vil stige til 380 millioner inden for de næste 15 til 20 år.

Alligevel har diabetes i årevis været overset og ignoreret blandt beslutningstagere verden over, da smitsomme sygdom-me som hiv/aids og malaria gentagne gange løber med op-mærksomheden. Og det til trods for, at diabetes har overhalet hiv/aids i antallet af dødsofre pr. år. Et faktum, der har været med til at give sygdommen betegnelsen ’den stille dræber’.

FN vedtog den 20. december 2006 en beslutning om at ud-nævne den 14. november til Verdens Diabetes Dag, forkortet VDD. I den forbindelse blev den blå ring udarbejdet som et globalt symbol på at støtte diabetessagen. Ringen symbolise-rer samhørighed, mens den blå farve symboliserer farven på den himmel, vi alle lever under. Samtidig er det den samme blå farve, som FN anvender – og farven er på den måde med til at understrege samhørighed mellem nationer.

Overalt skabes der samtidigt synlighed i gadebilledet ved at sætte blåt lys på markante lokale bygninger

Diabetes i DanmarkHerhjemme støtter Diabetesforeningen Verdens Diabetes Dag med en landsdækkende markering af den 14. november. Det gør man for at bidrage til den internationale markering af dagen og for at sætte fokus på diabetessagen i Danmark og hovedtemaet i år er ’Type 2 diabetes og arvelighed’.

Igen i år samarbejder Apotekerforeningen, de kommunale sundhedscentre og Diabetesforeningen om at opspore de ca. 200.000 danskerne med type 2-diabetes, der er i voldsom fremmarch og risikerer at eksplodere, når man begynder at tage præ-diabetes, som er det skjulte forstadie til type 2-diab-tes, alvorligt. Det bør man gøre, eftersom tallet nærmer sig 700.000.

Derfor siger den danske kampagne da også, at det handler om at fange sygdommen i tide, inden de alvorlige følgesyg-domme støder til i uhyggelig skikkelse af bl.a. blodpropper,

nyresvigt, blindhed og amputationer. Blot nogle af følgerne af en ureguleret diabetes.

Sidste år skabte ca. 110 arrangementer landet over fokus på diabetes. Tilmeldingsfristen var den 15. oktober og i skrivende stund er håbet, at endnu flere vil være med i år. Allerede nu kan man gå ind på Diabetesforeningens hjemmeside og se, hvilke apoteker, sundheds- og forebyggelsescentre samt lokal-foreninger fra Diabetesforeningen, der har tilmeldt sig.

Alarmerende udvikling”Udviklingen er selvfølgelig alarmerende, men kan samtidig forklares med, at lægevidenskaben er blevet dygtigere til at opspore de diabetikere, som tidligere ikke blev diagnosticeret

Diabetes er hele verdens sagHvert år markeres Verdens Diabetes Dag, VDD, den 14. november for at sætte globalt fokus på diabetes. Formå-let er at skabe opmærksomhed omkring det stigende antal mennesker, der bliver ramt af sygdommen.

Foto

: Lar

s K

ruse

, AU

.

”Vi ved allerede, hvor vi skal lede, og arvelighed er altså en tungtvejende risiko for at få diabetes. Faktisk gælder det en fjerdedel af den danske befolkning,” siger diabetesprofessor og dekan ved Aarhus Universitet Allan Flyvbjerg.

Diabetes i Danmark

Pr. den 31. december 2010 så tallene for diabetes i Dan-mark sådan ud:

• Knap 290.000 danskere har diabetes, svarende til godt 5,2 procent af befolkningen.

• 245.000 danskere ved endnu ikke, at de har type 2-diabetes

• 750.000 danskere skønnes at have forstadie til diabe-tes (prædiabetes)

• Flere end hver 20. dansker har diabetes

• I gennemsnit dør 12 danskere hver dag af diabetes

• I gennemsnit får 76 danskere hver dag konstateret diabetes

• Antallet af diabetikere er fordoblet på 10 år

Kilde: Det Nationale Diabetesregister.

TEMA

33

CCBRC L I N I C A L R E S E A R C H

Har du Type 2 diabetes?Så kan du måske deltage i et klinisk forsøg!Vi søger i øjeblikket deltagere til et klinisk forsøg, som har til formål at undersøge et innovativt nyt forsøgsprodukt til behandling af personer med Type 2 diabetes.For at kunne deltage skal du have:• været diagnosticeret med Type 2 diabetes i mindst 3 måneder• et blodsukker niveau (HbA1c) ≥6,5 %Derudover skal du ENTEN• være over 40 år og have diagnosticeret hjertekarsygdom (tidligere blodprop i hjertet, by-pass operation,

ballon-udvidelse, hjertekrampe) eller tidligere have haft en blodprop i hjernen.ELLER• være over 60 år og opfylde mindst ét af følgende kriterier:

• have haft Type 2 diabetes i mere end 10 år• ryge mere end 15 cigaretter dagligt• have forhøjet blodtryk til trods for medicinsk behandling herfor• have forhøjet LDL-kolesterol

Hvis du er interesseret i at høre mere om forsøget, kan du kontakte CCBR ved forsøgsansvarlig læge Annesofie Krogsaa telefonisk på tlf. 4470 4470, eller via e-mail: ccbr.ballerup@ccbr.com.Den Videnskabsetiske Komité E for Region Hovedstaden, jr. nr: H-3-2013-014Sundhedsstyrelsens jr.nr.: 2013012381

WHERE SCIENCE MEETS SERVICE

og at overdødeligheden ved diabetes er halveret samtidig med, at befolkningens levealder er i stadig stigning.”

Sådan sagde diabetesprofessor og dekan ved Aarhus Univer-sitet, Allan Flyvbjerg, tidligere på året til RASK Magasinet med særlig vinkel på danskere og diabetes.

Oveni hatten kommer, at type 2-diabetes er arvelig. Hvis én forælder har sygdommen øges risikoen for at udvikle type 2-diabetes med 40 %, hvis to forældre har type 2-diabetes øges risikoen med 80 %.

Man kan dog selv gøre meget for at forebygge sygdommen med motion og en sund kost. Og det forekommer som en uhyre god ide med de nævnte fremtidsudsigter in mente.

”Vi ved, hvor vi skal lede efter potentielle diabetikere. Det er først og fremmest blandt mennesker med et eller flere familiemedlemmer, som har type 2-diabetes eller som lider af overvægt, for højt blodtryk og kolesteroltal og hjertekarsyg-domme. Samtidig skal vi glemme alt om de fordomme, der siger, at diabetes er noget, der kun rammer de dovenrikker, som ikke gider motionere eller som ikke går nok op i at spise sundt. Diabetes er en meget arvelig sygdom. Og så er der hele strukturen i et moderne samfund, der har fået situationen til at tippe 180 grader. Mennesket er gået fra at være jægere med særlig udvælgelse af personer med overlevelsesgener. Disse gener er i dag blevet til dræbergener på grund af vores lettere adgang til føden og manglende motion. Derfor krabber det hele tiden nedad - folk bliver tykkere og tykkere. Og endelig er det, som man tidligere betragtede som en mandesygdom, nu blevet en både-og-sygdom., hvor antallet af mænd og kvinder er næsten lige stort.”

Allan Flyvbjerg og undrer sig samtidig lidt over tingenes tilstand:

”Da vi faktuelt ved, at ca. 80 procent af befolkningen går til

Diabetikere risikerer følgesygdomme

Alle diabetikere har risiko for at udvikle følgesygdomme og det gælder både af fysisk og psykisk karakter. Hvem der får følgesygdomme afhænger blandt andet af, hvor længe man har haft diabetes, og hvor godt den er reguleret. Hjertekarsygdom, nervekomplikationer, nyre-problemer, sarte fødder, svækket syn, dårlige tænder, lammelser i mavesækken og seksuelle komplikationer er på listen over følgesygdomme hos diabetikere. Og Diabetesforeningen ved, at mange bliver ramt. Følge-sygdomme hænger næsten altid sammen med for højt blodsukker, men tendensen til at udvikle følgesygdomme er også til dels arvelig.

Herefter følger det positive budskab, at den diabetes-ramte selv har en vis indflydelse på i hvilken retning tingene udvikler sig. Der er rigtig meget, man selv kan gøre for at undgå eller begrænse udviklingen af følge-sygdomme. Risikoen for følgesygdom mindskes således betydeligt med en sund livsstil og et stabilt blodsukker, blodtryk og kolesteroltal. En ubehandlet eller dårligt re-guleret diabetes fører derimod med større sandsynlighed til følgesygdomme.

Kilde: Diabetesforeningen.

TEMA

34

Bliv medlem af Diabetesforeningenog få kogebogen ”Fuldkorn – der frister” som velkomstgave.Se mere på diabetes.dk

Antallet af danskere, som har diabetes (sukkersyge), er fordoblet på 10 år, og i dag har ca. 306.000 danskere diagnosen diabetes. Type 1-diabetes rammer primært børn og unge. Denne form for diabetes kan ikke forebygges eller helbredes. Diabetesforeningen hjælper børn, unge og deres familier med at tackle en livslang syg-dom. Type 2-diabetes er den mest udbredte diabetessygdom i Dan-mark. Arveligheden er stor, men sygdommen kan til dels forebyg-ges. Tjek din egen risiko på diabetes.dk/testdigselv

Vi har brug for din hjælp. Hvis du vil støtte vores vigtige arbejde, så se mere på diabetes.dk eller ring til 66 12 90 06. På forhånd tak!

Støt kampen mod diabetes! Hver dag får 89 danskere

konstateret diabetes

deres praktiserende læge mindst én gang om året, var det jo oplagt at bruge dette store besøgstal til at spotte de udsatte grupper og derefter tilbyde dem en undersøgelse for diabetes. Men mange læger bryder sig ikke om denne fremgangsmåde til trods for, at den på ingen måde er svær. Tit anføres det, at mange læger synes, at det bliver for grænseoverskridende at spørge ind til folks livsvaner.”

Fordobling i venteAllan Flyvbjerg siger også:

”Hvis stigningen i antallet af diabetikere fortsætter i samme takt, vil der ikke gå mange år, før mindst en halv million dan-skere har en diabetes-diagnose, altså nærmest en fordobling af de nuværende tal. Og jeg er ikke engang bange for at kalde det et konservativt skøn, eftersom præ-diabetikere stadig er et uudforsket område. Som jeg tidligere har sagt, ender diabe-tes som vores nye sundhedssvøbe. For det der engang var en gammelmands-sygdom, forekommer eller opdages nu tidligere og tidligere. I øjeblikket sker den største stigning faktisk i 40-60 års alderen og dermed blandt mennesker, der stadig er ak-tive på arbejdsmarkedet. Det igen vil få en masse ubehagelige konsekvenser i form af dårligere livskvalitet og følgesygdomme samt store sociale og økonomiske omkostninger. De direkte udgifter til behandling af diabetes i sundhedsvæsenet udgør

Arvelighed har betydning for om man har større risiko for at udvikle diabetes. Men usund livsstil, usund kost og for lidt motion øger i høj grad også risikoen for at udvikle sygdommen.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

TEMA

35

Træt af strømper, der strammer?

For bestiling eller mere information besøg vores webshop og hjemmeside: www.SokkeSiden.dk eller ring på telefon 3536 5073 (kl. 9.00-15.00)

– få et gratis par Moby Dick strømper nu*

PRISER: • Bomuld: 5 par 175,-• Bomuldsfrotté: 5 par 250,-• Uld: 5 par 250,-• Uldfrotté: 5 par 350,-• Knæstrømper Bomuld: 3 par 198,- Uld: 3 par 279,-

* Gratis prøvepar: Vi har reserveret 500 gratis par bomuldsstrømper til læsere af denne annonce. Du skal blot selv betale forsendelsen (15 kr.)

Bestil nu på telefon 3536 5073 (kl. 9.00-15.00) eller hele døgnet via e-mail ordre@sokkesiden.dk

Flad håndsyet tåsøm. Klemmer ikke og laver ikke mærker.

Specialstrikketelastisk skaft.Velsiddende uden at stramme eller glide ned.

God pasform. Sidder perfekt omkring anklen,nem at få på og med god plads til forfoden.

Produceret i Sverige på opfordring af personalet i detsvenske sundheds-væsen.

FodterapeuterneSkattergade 4, Svendborg

Vi har forhandlet strømper fra Moby Dick i over 10 år og fundet kvalitet og service helt i top.

”

Prøvepakke med de 4 forskellige par 175,-

Normalpris 259,-

Vi fører 4 forskellige ankelstrømper, 2 i uld og 2 i bomuld. Vi har størrel-ser fra 36-48 i flere forskellige farver til både damer og herrer.

Besøg os påwww.SokkeSiden.dk

allerede cirka 12 milliarder kroner om året, men oveni skal også lægges de indirekte omkostninger til for eksempel tabt arbejdsfortjeneste og overførselsindkomster. De udgør nok no-genlunde lige så meget,” sige r Allan Flyvbjerg og fortsætter:

”Når jeg udtrykker min bekymring, er det selvfølgelig, fordi jeg håber på en bedre og mere effektiv diagnosticering. Diabe-tes bliver som sagt opdaget for sent. Mange har således diabe-tes i otte-ti år, før det bliver opdaget, og man regner med, at der går nogenlunde lige så mange omkring med ubehandlet diabetes, som det antal, der har fået konstateret sygdommen.”

Har du et forslag til, hvordan man kan opdage diabetes tidli-gere, og hvordan man kan undgå ubehandlet diabetes?

”Igen: Vi ved allerede, hvor vi skal lede, og arvelighed er altså en tungtvejende risiko for at få diabetes. Faktisk gælder det en fjerdedel af den danske befolkning. Dem skal der foku-seres på – sammen med det stigende antal mennesker, som har en stadig dårligere livsstil med for meget usund kost og for lidt motion. Lige netop den kombination giver en meget stor risiko for at få type 2-diabetes,” siger Allan Flyvbjerg.

Gode kommunale projekterAllan Flyvbjerg fremhæver, at selv om behandlingen af diabe-tes er blevet bedre i de seneste år, har diabetikere stadig 50-55 procent større risiko for at dø tidligere end folk, der ikke har diabetes:

”Men med til det billede hører heldigvis, at der for kun 12 år siden var en overdødelighed på 100 procent. At tallet nu er faldet til næsten det halve er på samme tid fantastisk og utro-ligt. Alligevel siger jeg ikke bare ’hurra, hurra!’, da vi jo stadig har 50 procent tilbage. Men vi er helt sikkert blevet bedre til at

TEMA

Nøglen til diabetes er insulin

Diabetes er den almindelige betegnelse for en række stofskifte-sygdomme, hvor kroppen enten ikke længere producerer insulin eller ikke udnytter den producerede insulin effektivt. Det er en almindelig sygdom, som kendetegnes ved et højt blodsukker-niveau. Diabetes kaldes også ’diabetes mellitus’ - hvor diabetes kommer fra græsk og refererer til overdreven tørst og vandlad-ning, mens mellitus er latin for honning og skyldes, at urin hos mennesker med diabetes indeholder sukker og derfor er sød.

Nøglen til diabetes er insulin - insulin har nemlig til opgave at hjælpe glukose (sukker) med at komme ud i kroppens celler, hvor det bliver brugt til at danne energi. Det, der kendetegner diabetes, er en total eller delvis mangel på insulinproduktion i kroppen. De mest udbredte former for diabetes er type 1-dia-betes og type 2-diabetes. I begge tilfælde er der problemer med at transportere sukkeret ud af blodet og ind i cellerne, hvor det fungerer som kroppens primære brændstof.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO lider mere end 347 millioner mennesker verden over af diabetes. Af disse har 90% type 2-diabetes, mens 10% har type 1-diabetes.

Der findes imidlertid også andre typer diabetes, som fx svanger-skabsdiabetes. Svangerskabsdiabetes er en midlertidig sygdom, som opstår under graviditet. Nedsat insulinfølsomhed (insulinre-sistens), som er hormonelt betinget, er skyld i, at nogle kvinder udvikler diabetes under graviditeten. Sygdommen forsvinder ofte igen efter fødslen, men kan komme tilbage senere i livet. Svangerskabsdiabetes rammer 2- 4 % af alle gravide og giver øget risiko for, at både mor og barn senere hen får diabetes. Behandling omfatter sund kost, fysisk aktivitet og i mange tilfælde insulinbehandling.

Kilde: www.novonordisk.dk

36

Slut med ømme fødder

Nærmeste Arcopedico forhandler anvises påtlf.: 47 98 15 33 e-mail: info@arcopedico.dk

se mere på www.arcopedico.dk

-

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt.-

en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben,lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres.

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden.

?

ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

Kender du

måle blodsukker, holde øje med kolesteroltallet og i det hele taget finde diabetikerne tidligere.”

Allan Flyvbjerg slutter:”Der er blevet sat rigtig mange projekter i gang i kommu-

nerne i de senere år, og de kan hver for sig være udmærkede. Men projekterne er hidtil slet ikke blevet evalueret systematisk nok, og det skal forbedres. Det burde ellers være en fordel, at der nu kun er fem regioner og langt færre kommuner tilbage. For det mener jeg bør skabe en overskuelig og ef-fektiv grobund for at udveksle metoder og arbejdsgange, der forebygger og behandler diabetes. Spørgsmålet er så, hvordan der skal rettes ind og mod hvem, der skal rettes. Jeg så gerne en slags fælles videnbank for kommunerne frem for at den

LÆS MERE PÅ WWW.PRAKSIS24.DK

REGNINGEN ER BLEVET EN TAND BILLIGERE• KRONER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.950,-• IMPLANTAT m. krone . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14.500,-• BRO 3 LED . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11.550,-

Smukke og velfungerende tænder er alles ret. Tandlæge-huset Praksis Gilleleje leverer nyskabelser i kroner, broer og implantater. Dansk kvalitet selvfølgelig:

• Færre gener under indgrebet• Narkose

• Finansiering

Vi samarbejder med Privathospitalet Hamlet Implantat &

TANDLÆGEHUSET PRAKSIS GILLELEJEBøgebakken 28 . 3250 Gilleleje

Tlf. 4830 0262 . Mail: info@praksis24.dk

Gratis konsultation til Magasinet Rasks læsere

Diabetes bliver ofte opdaget for sent, idet mange har haft diabe-tes i otte-ti år, før det bliver opdaget, og man regner med, at der går nogenlunde lige så mange omkring med ubehandlet diabe-tes, som det antal, der allerede har fået konstateret sygdommen.

TEMA

Faktorer der øger risiko

Selv om man endnu ikke ved, hvad type 1-diabetes skyl-des, kender man forskellige faktorer, som øger risikoen for sygdommen. Det kan bl.a. være etnisk baggrund (hyppigere blandt personer af kaukasisk afstamning, f.eks. europæere) og forældre med type 1-diabetes. Type 1-diabetes rammer oftest personer under 20 år og blev tidligere kaldt for juvenil diabetes eller insulinkrævende diabetes.

Selv om type 2-diabetes er langt mere udbredt end type 1-diabetes, ved man heller ikke, hvad der er skyld i type 2-dia-betes. Der er dog en række faktorer, som giver øget risiko for sygdommen som fx: diabetes i familien, overvægt, alder (over 45 år), etnisk baggrund (hyppigst blandt personer af indiansk, grønlandsk, afrikansk, latinamerikansk eller asiatisk afstamning), fødsel af store børn (over fire kilo) og glukoseintolerance.

Kilde: www.novonordisk.dk

enkelte kommune sidder alene og bruger en masse kræfter. Via en videnbank kan man i stedet samarbejde og løbende evaluere på resultaterne. Samtidig kunne jeg dog – med al respekt for kommunerne – helt klart også ønske mig en meget bedre dialog med universiteterne. For de hidtidige projekter er slet ikke blevet evalueret systematisk nok, og det skal helt klart forbedres. Vi skal sikre en langt bedre evidens og nagelfast videndeling om, hvad der virker, og kommunerne skal derfor læne sig mere op ad uddannelsesinstitutionerne. For mit eget fakultets vedkommende kan jeg kun sige: ”Kom og brug os!”

1. John Paul Lock, M.D., Ronald Brazg, M.D., Robert M. Bernstein, M.D., Elizabeth Taylor, M.S., CDE, Mona Patel, B.S., Jeanne Ward, B.S., Shridhara Alva, Ph.D., Ting Chen, Ph.D., Zoë Welsh, M.Sc., Walter Amor,B.Sc., Claire Bhogal, M.Sc. and Ronald Ng, Ph.D. Diabetes Technology & Therapeutics, Volume 13, Number 1, 20112. Clinical Evaluation of a Faster, Smaller Volume Blood GlucoseTest Strip Based on TrueMeasure™Technology White paper. Abbott Diabetes Care, Alameda, CA. Data on file. FreeStyle and related brand marks are trademarks of Abbott Diabetes Care Inc. in various jurisdictions. Rev.1OKT/2011Doc.NO13

www.abbottdiabetescare.dk

Tryg og sikker blodsukkermåling med

FreeStyle familien

Ingen kodning

Lille bloddråbe

Store tydelige tal

Nøjagtige resultater 1, 2

20111101 annons familie DK 11-10-31 12.15 Sida 1

38

Nyt på disken•Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Avène creme der heler sår, rifter og behandlet hudReparationscremen Cifalcate fra Avène virker helende på alt fra sår, rifter og insektbid til solskoldning, rød numse og irriterede slimhinder. Den er således værd at have i husapoteket. Cremen findes i flere varianter:

Cicalfate Håndcreme er en creme til udsatte hænder og er særligt god til tørre, ru vinterhænder, idet den er specielt udvik-let til at reparere og beskytte hud, der er udsat for forskellige

påvirkninger som klima- eller arbejdsforhold. Indholdet af mi-kroniseret sulfat fremmer heling af huden og en kombination af kobber- og zinksulfat mindsker risikoen for bakteriespredning.

Cicalfate Post-Procedure er en creme specielt udviklet til at berolige irriteret, rødmende og blussende hud som følge af peeling, eksfoliering eller laser-behandling. Også her hindrer kobber- og zinksulfat spredning

af bakterier, mens mikroniseret sukralfat danner en beskyttende hinde over den sårbare hud og fremmer heling af vævet. Cre-men har meget høj tolerance og er selvfølgelig uden parabener og parfume.

Begge produkter indeholder Avène termalkildevand, som fug-ter og beroliger irriteret hud. Avènes produkter får på apoteket.

Læs mere på: www.apotekernes.dk

Laktosefri produkter med lavt kalorieindholdAllévo har netop lanceret en serie til de mange danskere, der lider af laktoseintolerance, nemlig en laktosefri bar med choko-lade, mandler og havsalt og en laktosefri Caffe latte-drik.

Laktoseintolerance betyder nedsat evne til at fordøje laktose, der naturligt findes i mælk. Tilstanden skyldes, at kroppen producerer for lidt af enzymet laktase og det kan medføre op-pustethed og diarré.

Med to nye laktosefrie produkter er der to velsmagende alternativer primært til de omkring 250.000 danskere, der er laktoseintolerante og som ønsker at spare på kalorierne.

Den nye laktosefri bar kan enten helt erstatte et måltid eller være et lækkert mellemmåltid med en god smag af chokolade, mandler og et tvist af havsalt. Baren smager rigtig godt og indeholder kun 210 kalorier, så man har ikke dårlig samvittighed bagefter, men en god følelse af, at det har været OK at give

efter for fristelsen til en snack. Den drikkeklare Caffe Latte Flavour

Drink er en laktosefri løsning til iskaffe, som både kan fungere som et måltid eller som et mellemmåltid. Den indeholder også kun ganske lidt energi, nemlig 200 kalorier. Allévos produkter kan købes i Føtex, Bilka, Kvickly, SuperBrugsen og Metro.

Læs mere på: www.allevo.dk

Creme til kløende eksemhudHver 5. danske barn har eksem og derfor er A-Derma Exomega serien fast inventar i mange danske hjem. Cremen virker fugt-givende, kløedæmpende og helende til alle med atopisk, tør og irriteret hud i ansigt og på krop, dvs. den kan anvendes til spædbørn, børn og voksne.

Cremen indeholder ekstrakt af Rhealba Havrens spæde kimplanter, der høstes når koncentrationen af de aktive stof-fer er allerhøjest. Derudover Indeholder cremen Filaxerine – et Pierre Fabre patent – bestående af 10-Hydroxydecenoic acid og Omega 6 fedtsyre, som er med til at gendanne og forstærke hudbarrieren og øge hudens fugtindhold. Cremen Indehol-der også B3-vitamin, der stimulerer hudens forsvar. Fedtindholdet er i øvrigt 28 %.

Exomega D.E.F.I. Creme har en hermetisk lukning, der sikrer et sterilt indhold i hele produktets anvendelsestid. Der er derfor ikke behov for konservering eller andre overflødige indholds-stoffer, idet produktet er 100 % beskyttet. Der er således ingen risiko for forurening af cremen efter brug.

Det anbefales at anvende cremen en til to gange dagligt eller efter behov, når huden er vasket med et sæbefrit produkt som fx Exomega Vaskegel eller Vaskeolie.

Læs mere på: www.apotekernes.dk

Effektivt vægttab med Allévos nye VLCD-produkterAllévo er i dag et af de førende varemærker i Norden indenfor vægttabsprodukter. Allévo har et bredt sortiment og via en hjemmeside og en Facebook-side ydes en god støtte. Allévo produkterne gør det lettere sammen med adfærdsændring at gå ned i vægt samt at beholde vægten. Nu er der udviklet en ny serie, kaldet VLCD.

VLCD-produkterne har generelt et meget lavt kalorieindhold og er beregnet til ernæringsmæssig behandling af moderat til alvorlig fedme. Produkterne, som findes i fire smagsvarianter, benyttes i kick start-fasen, hvor fem breve erstatter hele ens kost i op til tre uger ad gangen, hvormed man kun får 550-580 kalorier pr. dag. En kur baseret på Allévos VLCD-produkter giver et hurtigt vægttab, som er med til at øge motivationen til at fortsætte.

I den periode hvor man er på den hårde men effektive kur, kan man komme til at føle sult. Derfor har Allévo lanceret Weight Loss kostfiber-kapsler, som indeholder glucomannan og som i kombination med væske svulmer op til omkring 80 gange sin egen volumen og danner en gel. Kapslerne indtages med 2 dl vand en time før et måltid og giver en god følelse af mæthed. VLCD-produkterne forhandles i de fleste større dagligvarebutik-ker.

Læs mere på: www.allevo.dk

Foto

: PR-

foto

, Apo

teke

rnes

A.m

.b.a

. Fo

to: P

R-fo

to, A

llévo

.

Foto

: PR-

foto

, Apo

teke

rnes

A.m

.b.a

. Fo

to: P

R-fo

to, A

llévo

.

39

Avène Cold Cream Cleansing GelBegrebet cold cream hører til den tidligste hudpleje og var baseret på vand og fedtstoffer. Senere blev den fremstillet på

apoteket af bl.a. bivoks, paraffin, mandelolie og rosenvand.

I Avènes cold crema er rosenvandet erstat-tet med det beroligende og plejende Avène Termalkildevand. En ny variant er netop lance-ret, nemlig Avène Cold Cream Cleansing Gel til normal og tør hud.

Der er tale om en sæbefri vaskegel med en meget mild vaskebase og en pH-værdi tæt på hudens egen, så den er velegnet til skånsom daglig vask af ansigt og krop uden risiko for udtørring. Vaskegelen indeholder nærende olier og glycerin, der virker blødgørende og fugtgi-

vende. Den fine, cremede konsistens er let at skumme op og skylle af og den efterlader huden blød, smidig og godt beskyt-tet. Vaskegelen er mildt parfumeret og uden parabener. Avènes produkter får på apoteket.

Læs mere på: www.apotekernes.dk

Nyt look og nye mærkninger til Apotekets hud- og hårplejeApotekets svanemærkede hår- og hudpleje er blevet opdateret med et nyt design, nye varianter, nye emballager og Astma-Al-lergi mærkning. Hele serien er blevet reformuleret, så den både opfylder de strenge mærkningskrav og samtidigt fremstår som

lækre og gode kvalitetspro-dukter til den daglige pleje i nudefarvet design. Indholdet er baseret på naturlige aktive ingredienser og er naturligvis uden parabener.

Hele serien er nu komplet med hele 10 forskellige produkter, hvoraf de sidste to netop er introduceret.

Der er tale om Apotekets Hårshampoo, der vasker håret rent uden risiko for ud-

tørring. Shampooen indeholder aktive fugtgivende og blødgø-rende ingredienser, som panthenol og hvedeprotein, der styrker og genopbygger håret og giver det glans.

Apotekets Hårbalsam indeholder plantestoffer som shampoo-en samt et forstadium til B-vitamin, der genopbygger og styrker håret, tilfører fugt og næring, så håret bliver blankt og let at rede ud. Begge produkter ligger i den billige ende og koster knapt 40 kr.

Læs mere på: www.apotekernes.dk

LongoVital er et dansk, dokumenteret kosttilskudLongoVital er et af Danmarks bedst dokumenterede kosttilskud, der blev grundlagt i 1974 af den danske professor og læge Flem-ming Nørgaard. LongoVital Classic, som kosttilskuddet hedder i dag, er siden er udvidet med flere nye varianter.

LongoVital +Acaí indeholder udover vitaminer, mineraler og urter også ekstra selen samt frugten Acaí, som er rig på antio-xidanterne vitamin C og E, som er med til at beskytte cellerne mod oxidativt stress.

LongoVital +Ginseng er et LongoVital produkt tilsat ginseng, der stammer fra Østen og er kendt for at give fysisk overskud og modvirke træthed. Det er derfor et produkt til dem, der ønsker ekstra energi.

LongoVital 50+ er specielt udviklet til kvinder og mænd over 50 år. Der er tale om et komplet kosttilskud, som indeholder vi-taminer og mineraler samt de 6 udvalgte urter, der indgår i alle LongoVitals produkter. LongoVital 50+ har derudover et øget indhold af vitamin B6, B12, D3 og folat, der styrker immun-forsvaret, zink, som er med til at vedligeholde et normalt syn samt kalcium og magnesium, som sammen med vitamin D hjælper til at bevare normale knogler og hjernefunktion. LongoVital forhandles i su-permarkeder, Matas-butikker og apoteker landet over.

Læs mere på: www.longovital.dk

Foto

: PR-

foto

, Allé

vo.

Foto

: PR-

foto

, Apo

teke

rnes

A.m

.b.a

.

Foto

: Dr.

Schä

r/U

rtek

ram

.

Klassiske og fine produkter til glutenallergikere Dr. Schär er et tysk firma etableret i 1922, der de sidste 30 år især har specialiseret sig i glutenfri fødevarer, som bliver udviklet i tæt samarbejde med læger og eksperter.

Rækken af glutenfri produkter er meget lang og blandt disse er tre klassiske, nemlig Schär Ciabatta Rustica, Schär Lasagnepla-der og Schär Sorrisi Kiks.

Ciabattabollerne har et højt fiberindhold og er lige til at bage færdig i ovnen og spise til suppe eller i madpakken. Alle ingredi-enser er naturligt glutenfri og er rige på hørfrø og solsikkekerner.

Schär Lasagneplader er lavet af rismel og majsmel, der er naturligt fri for gluten. Smagen og strukturen er tæt på den klas-siske lasagneplade, så alle kan spise dem, hvad enten de har cøliaki eller ej.

Schär Sorrisi Kiks er klassiske store chokoladekiks med et sprødt ydre og cremet kakaofyld i midten. Kiksene indeholder ikke hærdet fedt, farve eller tilsætningsstoffer. Schär forhandles i Danmark af Urtekram. Nærmeste forhandler oplyses på 98542288.

Læs mere på: www.urtekram.dk

Foto

: PR-

foto

, Lon

goV

ital.

40

Nyt hår kan også være naturligt og nemtHos HOW gør vi en ære i at give dig det bedste og mest naturlige hår. Vi har eget værksted og et kæmpe udvalg af parykker i både ægte og syntetisk hår. Velkommen til www.houseofwaldorf.dk

Dalgas Boulevard 592000 frederiksberg

•Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Fedtvæv beriget med patientens egne fedtstamceller forven-tes om få år at kunne erstatte traditionelle brystimplantater for de kvinder, der vil have rekonstrueret brystet efter bryst-kræft. Den nye teknik, som er udviklet på Rigshospitalet af læger fra Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbe-handling, Stamcellesektionen og Blodbanken, betegnes som banebrydende inden for plastikkirurgi. For selvom plastikki-rurger verden over allerede arbejder med at bruge patienters eget fedtvæv til rekonstruktion af brystet, har teknikken hidtil lidt under en række udfordringer. Især at op til 80 procent af det transplanterede fedt går til grunde, hvilket gør det van-skeligt at forudsige de kirurgiske resultater og dermed opnå varigt tilfredsstillende resultater.

Men som de første i verden har et dansk forskerhold nu vist, at løsningen kan være at udtage patientens egne stam-

celler fra fedtvæv, opformere dem i laboratoriet og tilsætte dem til det fedtvæv, der skal anvendes til rekonstruktion af for eksempel et bryst. Det er en vigtig viden, fordi stamcel-lerne dermed sikrer, at stor del af transplanteret fedtvæv overlever.

Færre bivirkningerDen nye metode viser således, at godt 80 procent af det nye fedtvæv overlever i modsætning til ned mod 16 procent ved transplantation uden stamceller, skriver Kræftens Bekæm-pelse i sit Nyhedsbrev .Samtidig har det mindre kirurgiske indgreb færre bivirkninger og giver et pænere og mere naturligt resultat., fordi indgrebet kræver mindre fedtsug-ninger til udtagning af fedtvæv med henblik på opformering af stamcellerne og til de efterfølgende indsprøjtninger af stamcelleberiget fedt i brystet. Begge dele efterlader kun små ar efter kanylerne, forklarer læge Stig-Frederik Trojahn Kølle, der har stået i spidsen for arbejdet i et tæt samarbejde med bl.a. professor Krzysztof T. Drzewiecki fra Klinik for Plastikki-rurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling og overlæge Anne Fischer-Nielsen fra Blodbankens Stamcellesektion på Rigsho-spitalet.

Da teknikken er helt ny, er der dog en række spørgsmål, der skal afklares og en del teknikker, der skal færdigudvikles. Men de grundlæggende metoder er på plads, og forventes

TEMA

Ny forskning giver bedre bryst-rekonstruktionStamceller fra en brystkræftpatient forventes i nærmeste fremtid at kunne anvendes til bryst-rekonstruktion. Den banebrydende forskning er kommet til verden på Rigshospitalet, hvor en række eksperter med støtte fra Kræftens Bekæmpelse, har udviklet en ny teknik for de kvinder, der vil have rekonstrueret brystet efter bryst-kræft. Teknikken forventes at give kvinderne et markant bedre resultat med betydeligt færre bivirkninger end hidtil kendt. Hvis alt går vel, håber forskerne på, at den nye metode kan tages i brug inden for de nærmeste år.

Mange risikofaktorer

Kønnet er en betydende risikofaktor, idet brystkræft først og fremmest ses hos kvinder. Kun omkring en halv pro-cent af brystkræfttilfælde optræder hos mænd, svarende til cirka 25 om året i Danmark.

Alder er også en risikofaktor, idet tallene klart viser, at risikoen for brystkræft øges med stigende alder.

En række såkaldte reproduktionsfaktorer spiller også en rolle. Jo tidligere alder ved første menstruation og jo senere, kvinden går i overgangsalder, desto større risiko er der for at få brystkræft.

Kvinder, som enten ikke får børn eller får dem sent, har også en øget risiko, og brystkræft kan også være direkte arvelig, idet cirka fem procent af tilfældene af brystkræft viser sig at være genetisk betinget. Men hos 75 procent af patienterne optræder brystcanceren «sporadisk», det vil sige uden slægtninge med samme sygdom.

Kilde. Netdoktor

41

Ønsker du symmetri i din bh?Er dine bryster bare lidt forskellige eller er der stor forskel?

Amoena Balance løser problemet.

Amoena Balance fås i flere faconer og størrelser.

Læg Amoena Balance i din bh og opnå perfekt symmetri i din barm.

Mere information og nærmeste forhandlerDu kan læse om Amoena Balance på www.amoena.dk, hvor du også finder din nærmeste Amoena forhandler.

Amoena Balance kan være tilskudsberettigetVores forhandlere kan hjælpe og vejlede dig om valg af det rigtige produkt for dig.

De kan eventuelt også hjælpe med information om tilskudsmuligheder.

Amoena Balanceskaber symmetri i din bh

Amoena A/S · Skomagergade 5 · 4000 Roskilde · www.amoena.dk

at kunne udvikles, så de kan bruges på hospitaler også andre steder i landet. Og om alt går vel, håber forskerne på, at teknikken kan tages i brug til rekonstruktion af bryster inden for de nærmeste år.

Der er altså skabt nyt håb for patienter med brystkræft. Og det må uforbeholdent betegnes som glædeligt og særdeles velkomment, eftersom brystkræft er den hyppigste kræft-sygdom hos kvinder og rammer mindst en ud af ti danske

TEMA

Fedtvæv beriget med patientens egne fedtstamceller forventes om få år at kunne erstatte traditionelle brystimplantater for de kvinder, der vil have rekonstrueret brystet efter brystkræft.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

42

SVANEKLINIK LYNGBYLyngby Hovedgade 27-29 2. sal 2800 Kgs. Lyngby

Telefon: 45 87 01 10

P-kælder og elevator. Bus nr. 190 til døren.Åben: Mandag - onsdag 10-16, torsdag 10-18, fredag 10-15

E-mail: kontakt@svaneklinik.dkwww.svaneklinik.dk

kvinder. Der dianosticeres omkring 4.800 nye tilfælde hvert år i Danmark, hvilket svarer til omkring 25 procent af alle kvindens kræfttilfælde.

Høje danske talBrystkræft optræder i alle aldersgrupper, men den er eks-tremt sjælden for kvinder under 25 år, hvor vi i Danmark kun ser i gennemsnit to tilfælde om året. Omkring 25 procent af tilfældene ses hos personer under 50 år, 50 procent i aldersgruppen 50 til 70 år, og de sidste 25 procent findes hos kvinder over 70 år.

Danmark er desværre blandt de lande i verden, der har den højeste hyppighed af brystkræft. Faktisk er der sket en tredobling af antallet af brystkræfttilfælde siden 1940’erne. Og når man indregner ændringerne i befolkningsstørrelse og alderssammensætning, er der tale om en fordobling af hyppigheden. Men omvendt har store fremskridt inden for behandlingen samtidig gjort, at brystkræft i dag er en af de kræftformer, hvor der er den bedste overlevelse.

Faktisk er overlevelsen gennem de sidste 20 år blevet forbedret med cirka 50 procent ved at videreudvikle be-handlingen, blandt andet gennem mere præcise kirurgiske indgreb, bedre strålebehandling og mere effektiv kemoterapi. Ja, prognosen er de seneste år forbedret så markant, at man regner med, at en kvinde, der i dag rammes af brystkræft, har 75 procent chance for at overleve sygdommen.

Ny behandlingsformSå dermed er der også skabt et yderligere og stort behov for dygtig brystkirurgi.

Selve årsagen til brystkræft er stadig ukendt. Man ved, at ioniserende stråling – for eksempel røntgenstråler – kan for-årsage brystkræft. Det er i dag dog ikke en betydende faktor for udvikling og den stigende hyppighed af brystkræft.

Men der forskes heftigt. Kræftens bekæmpelse kunne for nylig fortælle om behandlingen Perjeta, som forlænger leve-tiden hos kvinder med fremskreden HER2-positiv brystkræft. Behandlingen er endnu ikke godkendt i Danmark, men i USA er man allerede gået i gang med at anvende behandlingen.

Herhjemme afventes en godkendelse og Michael Ander-son, der er overlæge på Rigshospitalet og leder af den danske del af et internationalt studie, der skal undersøge effekten af behandling med Perjeta tidligere i sygdomsforløbet, siger:

”Jeg forventer, at vi hurtigt kan komme i gang med at tilbyde behandlingen til de relevante danske brystkræftpa-tienter.”

Der findes endnu kun resultater fra forsøg med behand-ling af patienter med fremskreden brystkræft, men Michael Anderson vurderer, at der formentlig også vil være en gevinst

TEMA

Fedme, alkohol og inaktivitet

Alkoholforbrug øger risikoen for brystkræft markant. Således øges risikoen med 7-10 procent per daglig genstand, og cirka hver syvende brystcancertilfælde i Dannmark kan tilskrives indtag af alkohol, uanset type.

Inaktivitet øger risikoen for brystkræft formodentlig via påvirkning af østrogenniveauet – det kvindelige kønshor-mon – i kroppen.

Fedme er en vigtig risikofaktor hos kvinder efter over-gangsalderen. Årsagen er, at der dannes østrogen i fedtvævet, og jo mere fedtvæv, jo mere østrogen, som kan påvirke og stimulere brystkræftceller til at vokse.

Kilde. Netdoktor

Brystkræft optræder i alle aldersgrupper, men er ekstremt sjæl-den for kvinder under 25 år. Omkring 25 procent af tilfældene ses hos personer under 50 år, 50 procent i aldersgruppen 50 til 70 år, og de sidste 25 procent findes hos kvinder over 70 år.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

43

DANMARKSSTØRSTESPECIAL-

FORRETNING

Parykker

Ægte hår

Syntetisk

Toupeer

Toppe - løst hår

Extensions

Turban-tørklæder

Plejeprodukter

PARYKHUSETHÅRKLINIKKEN

SPECIALFORRETNINGVESTERBRO 7 · 5000 ODENSE C

TLF. 66 14 07 06 · www.parykhuset.dk

DANMARKSSTØRSTESPECIAL-

FORRETNING

Parykker

Ægte hår

Syntetisk

Toupeer

Toppe - løst hår

Extensions

Turban-tørklæder

Plejeprodukter

PARYKHUSETHÅRKLINIKKEN

SPECIALFORRETNINGVESTERBRO 7 · 5000 ODENSE C

TLF. 66 14 07 06 · www.parykhuset.dk

PARYKKER I SYNTETISK & ÆGTE HÅR...TØRKLÆDER & HATTE

Ea Rosenmejer

Bemærk, at der fra kommuner og hospitaler ydes offentligt tilskud efter Serviceloven til paryk, eller en speciel hovedbeklædning.

www.earosenmejer.dk

Vi har stor erfaring med at rådgive både kvinder og mænd ved enhver form for hårtab – bl.a. som en følge af kemoterapi.

Bestil tid til enuforpligtende konsultation på:

Tlf. 23 48 00 05 Ea Rosenmejer HairHovedvejen 158, 1. sal, nr. 9DK-2600 Glostrup.

info@earosenmejer.dk

Bemærk, at der fra kommuner og hospitaler ydes offentligt tilskud efter Serviceloven. Der er frit leverandørvalg.

ved at tilbyde behandlingen forebyggende efter operation. Præcis som man i dag gør med Herceptin.

Ca. hver femte danske brystkræftpatient har HER2-positiv brystkræft og bliver behandlet med Herceptin, som virker ved at binde sig til HER2-positive kræftceller. Den nye behandling med Perjeta virker ved at binde sig til andre steder på HER2-receptoren, og dermed bliver behandlingen mere effektiv.

Symptomer og behandlingDet mest almindelige symptom på brystkræft er en knude i brystet. Andre symptomer kan være væske fra brystvorten, indtrækning i huden eller eksem på brystvorten. Nogle har forstørrede lymfeknuder i armhulen, og et mere sjældent symptom er betændelseslignende forandringer i brystet. Diagnosen brystkræft stilles på basis af en lægeundersøgelse af brystet, billedundersøgelser og en vævsprøve.

Behandlingen afhænger af knudens størrelse og udbredel-se, og om knuden er hormonfølsom og/eller er HER2-positiv. Desuden har ens alder betydning for, hvilken behandling man bliver tilbudt.

Behandlingen er en operation, hvor man enten får fjernet en del af brystet (brystbevarende) eller hele brystet. 90 pct. får en efterbehandling, der kan bestå af en eller flere af følgende behandlinger: strålebehandling, kemoterapi, anti-hormonbehandling og eventuelt antistofbehandling. Efterbe-handlingen nedsætter risikoen for, at sygdommen kommer igen.

Der findes allerede mange muligheder for forskellige løse brystproteser, hvis brystet er fjernet. Og nu kan man altså takket være danske forskere se frem til, at man med bedre resultat end tidligere, kan få rekonstrueret brystet ved hjælp af ens eget væv eller en indopereret protese.

TEMA

Alkoholforbrug øger risikoen for brystkræft markant. Men også fedme og inaktivitet har betydning for forekomst af sygdommen.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

44 TEMA

•Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

”Vi vil vinde kampen mod brystkræft gennem forskning, fore-byggelse og patientstøtte. Vi bekæmper den mest udbredte kræftform blandt kvinder sammen med de brystkræftramte. Og vi er tættere på målet end nogensinde. Men vi har heldig-vis også en sag, som danskerne meget gerne vil tage del i,” siger Kræftens Bekæmpelse.

Brystkræft rammer ikke kun kvinder – det rammer hele fami-lien og omgangskredsen. De seneste år er antallet af bryst-kræfttilfælde steget med flere hundrede om året. Det betyder, at der i 2011 var 4.821 danske kvinder, som fik konstateret sygdommen. En vigtig forklaring på stigningen gennem de sidste par år er, at det landsdækkende tilbud om mammografi-screening har vundet gehør hos målgruppen.

Måske tidligere screeningKræftens Bekæmpelse anbefaler, at kvinder tager imod tilbud-det om mammografiscreening. For hvis sygdommen bliver opdaget på et tidligt stadie, bliver overlevelseschancerne bedre og behandlingen i nogle tilfælde mere skånsom. Den seneste opgørelse omkring den anden nationale screeningsrunde i 2012 viser, at der blev inviteret i alt 619.605 kvinder i alderen 50 til 69 år. Deltagerprocenten på landsplan var 81 procent – varierende mellem 72,3 og 91,9 procent på regionalt niveau.

Kræftens Bekæmpelse mener, at man bør tilbyde mam-mografiscreening til kvinder fra 50 år og over 70 år. Og der er samtidig overvejelser om, hvorvidt det ville være en god idé at tilbyde screening til kvinder fra 45 års alderen.

Hurtig opdagelseFor takket være screeningerne har man fundet de fleste af de knuder, der findes i befolkningen i den aldersgruppe, som man i øjeblikket screener, altså de 50 – 69-årige. Ifølge internatio-nale anbefalinger bør de regelmæssige mammografiscreenin-ger resultere i, at mindst 25 procent af kræftknuderne, der screenes, er en cm eller derunder. Forventningen til mam-

mografiscreening er, at både de knuder, der ville være blevet opdaget uden screening og dem, der ellers først ville være blevet opdaget nogle år senere, nu spottes. Af samme grund forventer Kræftens Bekæmpelse, at tallet inden for de kom-mende år dykker tilbage til omkring det gamle niveau fra før 2008; nemlig omkring 4.200 tilfælde af brystkræft årligt.

Selv om der sker store fremskridt inden for brystkræftbe-handlingen, så klarer Danmark sig dog stadigvæk dårligere end de andre nordiske lande – og især Sverige. En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse tyder på, at det ikke er selve behandlin-gen på de svenske sygehuse, der er bedre. Svenskerne er deri-mod bedre til at opdage sygdommen på et tidligere stadie. Og det er, fordi de har en lang tradition for mammografiscreening, mens det samme er ikke tilfældet i Danmark, eftersom der kun været landsdækkende tilbud om mammografiscreening i få år. Og det er da et faktum, som er til at tage og føle på.

Bedre overlevelseBrystkræft rammer oftest kvinder over 50 år. Hvert år dør om-kring 1.200 kvinder af sygdommen og tal fra 2011 fortæller, at mere end 56.300 kvinder lever med brystkræft. Til gengæld er chancen for at overleve brystkræft i Danmark steget støt gen-nem de seneste 30 år. De nyeste tal fortæller, at flere end 8 ud af 10 kvinder er i live fem år efter, at de har fået konstateret sygdommen. Et fremskridt, der er et resultat af forskning.

Men der er altså fortsat et stort behov for opmærksom-hed omkring sygdommen, fordi det faktuelt er en sygdom, der rammer hver 9. danske kvinde. Det er altså vigtigt, at der hele tiden forskes i bedre behandlingsformer, som giver færre

”Vi vil vinde kampen mod brystkræft”Det siger Kræftens Bekæmpelse i anledning af, at den årlige kampagne ’Støt Brysterne’ i oktober løb af sta-belen for tiende gang, og efterhånden har udviklet sig til en af de mest succesfulde fundraising bevægelser i nyere tid. Populær merchandise, solid sponsoropbakning, et brystgallashow og en fantastisk indsats af frivillige har været af afgørende betydning for, at der til dato er blevet indsamlet mere end 100 mio. støttekroner til kampen mod brystkræft.

Det lyserøde gummiarmbånd, som ’Støt Brysterne’-kampagnen første gang solgte som merchandise tilbage i 2005, har fået et come-back ved dette års kampagne. Det koster 25 kr. at købe retroarmbåndet, som er et synligt bevis på, at man står sammen i kampen mod brystkræft.

Chancen for at overleve brystkræft er i Danmark steget støt gennem de seneste 30 år. De nyeste tal fortæller, at flere end 8 ud af 10 kvinder er i live fem år efter, at de har fået konstateret sygdommen. Et fremskridt, der er et resultat af forskning.

45TEMA

bivirkninger, og at de kvinder, der rammes af sygdommen, hjælpes bedre.

Endnu er det ikke opgjort, hvad årets ’Støt Brysterne’ kam-pagne har indbragt af penge. Men fremgangsmåden er som altid, at det, som bliver samlet ind det ene år, bliver brugt det efterfølgende år.

Forskning, støtte og oplysningI 2012 blev der i alt indsamlet 14,7 mio. kr. til brystkræftsagen, og her følger en række eksempler på forskningsprojekter, som derefter i 2013 har fået støtte fra Kræftens Bekæmpelse:

1,35 mio. kr. til forskning i skulderfunktion og senfølger efter operation, 750.000 kr. til forskning i klinisk betydning af en ny cellemodel for brystkræft, der har udviklet resistens mod behandling med aromatasehæmmer, 1,9 mio. kr. til forskning i resistensudvikling ved antihormonal behandling af brystkræft og 450.000 kr. til forskning i forandringer i brystvævet.

Men regnestykket kan også anskueliggøres sådan: For hver 100 kr., der doneres, bruges der 48 kr. til forskning , 26 kr. til patientstøtte, 19 kr. til oplysning og 7 kr. til administration.

Kræftens Bekæmelse siger:”Vi giver de fleste penge til forskning. Det har blandt andet

betydet, at brystbevarende behandling nu er den mest do-minerende operationsform. Brystkræftkirurgien er samlet på 13 offentlige hospitalsafdelinger, som hver foretager mindst 100 operationer om året, hvilket er i overensstemmelse med internationale retningslinjer.”

Om gratis råd, støtte og hjælp til patienter og pårørende siger Kræftens Bekæmpelse:

”Vi hjælper med at tackle alle de alvorlige problemer og oplevelser, der følger med svær sygdom. Men oplysning er også vigtig. Vi vurderer, at cirka en tred-jedel af alle kræfttilfælde kan forebygges gennem en sundere levevis og ved at oplyse om, hvad eksempelvis kost og motion betyder for helbredet.”

Kræftens Bekæmpelse slutter:”Der er fortsat et stort behov for opmærksomhed om syg-

dommen, fordi det som nævnt er en sygdom, der rammer hver 9. danske kvinde. Det understreger bedre end mange ord, at det er vigtigt, at der hele tiden forskes i bedre behandlingsfor-mer, der giver færre bivirkninger, og at de kvinder, der rammes af sygdommen, hjælpes bedre.”

Årets ’Støt Brysterne’-kampag-ne ’Lad os kæmpe sammen’ handlede udover indsamling af penge om at se tilbage på den bevægelse og de resulta-ter, kampagnen igennem nu ti år har skabt i form af oplysning og information om brystkræft.

•Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

Fra den 5. til den 7. september søsatte de 32 medlemsorganisa-tioner under Dansk Handicapforbund den første Carefestival, hvor ideen er at sætte fokus på nytænkning, innovation og erfarings-udveksling på handicapområdet med det specifikke mål at øge livskvaliteten og lette hverdagen for handicappede og alle omkring dem.

Tilbage står at evaluere arrangementet, men allerede nu siger Carefestivals projektleder Hanne Iversen:

”Når vi er færdig med at evaluere, skal vi i gang med at plan-lægge det fremadrettede arbejde. Vi kan allerede nu se, at en del ting skal finpudses og at der skal samles op på mange af de erfaringer vi har med os efter tre dage med handicap og mulighe-der i fokus. Carefestival afspejlede heldigvis og som forventet den mangfoldighed, der er i tilbuddene til brugerne, og det blev fint modtaget af de besøgende, der tilmed kunne opleve en bred vifte af sjove og anderledes aktiviteter på standene.”

Et kig ind i fremtidenFestivalen bød såvel på et kig ind i fremtiden som på mulighederne for at finde og udvikle det hjælpemiddel, der kan lette hverdagen. Og såvel de besøgende som brugerne fik nye input, ideer og praktiske løsninger med hjem. Samtidig fik udstillerne, udviklerne og producenterne her en unik chance for at komme i dialog med de besøgende, og dermed finde ud af lige præcis, hvad det er, der kan gøre livet lettere for deres vigtigste målgruppe.

Hanne Iversen fremhæver Syddansk Sundhedsinnovations stand,

hvor brugerne i den grad var i centrum og hvor der var rigtig mange gode ideer at tage med sig til gavn og forbedring af livet som handicappet:

”Så Carefestival vil helt klart arbejde videre med til konkrete projekter og produkter på sigt,” siger Hanne Iversen og slutter:

”Inspiration til og mulighed for at leve det liv, man gerne vil med det handicap, man har, vil altid være ledestjernen for Carefestival. Med vort koncept er fokus med et snuptag vendt de værdifulde 180 grader, som betyder, at det er brugerne, der er i højsædet.”

Dansk Handicapforbunds formand, Stig Langvad, siger:”Handicapområdet på tværs har brug for en bredt fokuseret

og dybt inspirerende dialog baseret på den nyeste viden – og det gælder såvel personer med handicap som alle med arbejdsopgaver indenfor området. Den almene befolkning skal få lyst til at mødes med personer med handicap, fordi det er gennem mødet, at posi-tive holdninger til hinanden skabes.”

Mange erfaringer skal samles opCarefestival for handicappede er en helt ny type messe, som blev søsat i september i samarbejde mellem Messe C i Fredericia og Danske Handicaporganisationer. På messen var det brugernes interesser og behov, som satte dagsordenen. Nu skal der samles op og pudses af på de mange indtryk inden næste Carefestival, som forventes at løbe af stabelen i 2015.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

46

•Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

”Det viser sig, at man godt kan sammenligne Rådet for Bedre Hygiejne med en myretue. Ja, man kan jo nok sammenligne det med mange andre ting, men lige nu skal man altså tænke på en myretue: Til at starte med er der blot få aktive, der be-gynder med små kviste og dele, der stille vokser til en større bunke, der år for år udvider sig og skaber rum og muligheder for mere og mere. Udadtil kan myretuen til tider virke stille og rolig, men indadtil er der konstant bevægelse og arbejde, der så med jævne mellemrum næsten eksploderer i synlig aktivitet og handling.”

Så malerisk udtrykker pressechef Lars Münter sin tilfreds-hed med og begejstring for den netop overståede Hygiejneu-gen 2013.

Ren fornuft er en sund vaneRådet for Bedre Hygiejne kunne med stolthed opleve et rekordstort antal små og store aktiviteter, der gav masser af stof til eftertanke i de 45 danske og 17 svenske kommuner, som sluttede op om den gode sag og gjorde Hygiejneugen 2013 til den hidtil mest vellykkede.

”I dag er der mange som ved, hvad hygiejne som fagom-råde kan og er – samtidig med, at hygiejne i tiltagende grad bliver og er et emne og nogle problemstillinger, der bliver angrebet med nysgerrighed, innovation og glæde. Det blev levendegjort via årets tema, der siger, at hygiejne gør ren for-nuft til en sund vane,” siger Lars Münter på vegne af Rådet for Bedre Hygiejne, som søsatte projektet helt tilbage i 2008 og altså netop har overstået det sjette forsøg på stribe.

Han tilføjer:”Personligt har jeg jo ikke været til stede over hele landet,

men kigger man både ned over aktivitetslisten eller ligefrem fik chancen for at opleve enten håndvaskende børnehave-børn, ATP-målende skoleelever, dansende sosu-assistenter – naturligvis tilsat et håndvaske-”move” – eller teaterstykket om Fætter Klam og De To Rene Piger – ja, så vil man for alvor være behørigt imponeret over, hvor meget kreativitet og energi, der kan sættes i sving rundt omkring.”

Nu gælder det 2014Men fra nu af skal der kigges fremad:

”Først og fremmest kan vi se, at interessen for et bredere udbud af materialer er markant. Lysten til at lave målrettede aktiviteter er stor og naturlig, og for flere er der derfor ligeså naturligt en interesse for, at man kan lave aktiviteter målrettet

fx 3-6-årige, udskolingen, sosu-assistenter eller måske ældre medborgere. Uanset målgrup-pen er der jo altid visse elementer, der adskil-ler denne målgruppes behov fra andre – og derfor vil mere generelle materialer til mange i princippet risikere at ramme ingen. Det er især en udfordring med et begrænset budget, hvor vi så mod 2014 må se på, hvordan vi eventuelt kan lave flere versioner eller mindre, men mere specifikke oplag.”

Efter at Hygiejneugen i 2012 supplerede med materialer til ”før-spisning” kan arrangørerne i stigende grad også mærke en direkte interesse fra fx (dag)institutioner, virksomheder og sko-ler, der med egne kræfter og viljer ønsker at gøre en indsats for mindre smittespredning.

Lars Münter slutter:”Så næste år vil det nok være med

i overvejelserne at lade dedikerede, letforståelige og lettilgængelige pakker til mindre, men mere målrettet brug supplere de større pakker, der så fortsat vil være mere anvendelige og helt nødvendige i kommuner eller sygehuse.”

Hygiejne vakte glæde og nysgerrighedProjektchef Lars Münter og Rådet for bedre Hygiejne ser med glæde tilbage på den netop overståede Hygiej-neugen 2013, fordi de rimeligt store forventninger blev mere end indfriet. Det skete i form af et rekordstort antal små og store aktiviteter i 45 kommuner i Danmark og 17 i Sverige, hvilket også er ny rekord. Derfor starter planlægningen af Hygiejneugen 2014 allerede nu.

Hvorfor hygiejne?

Problemer og udfordringer omkring hygiejne er en daglig opgave i næsten alle sektorer og brancher i Danmark. Rapporter og undersøgelser viser desværre, at vi ikke bruger al den viden vi har, hvorfor mangelfuld hygiejne anslås at føre til mere end 3.000 danske dødsfald hvert år, langt over en million sygedage og samlet set koster samfundet milliarder af kroner. Det vil Rådet for bedre Hygiejne gerne ændre på, så der kan skabes mere sundhed og livskvalitet gennem forebyggelse og god hygiejnisk adfærd.

Kilde: Rådet for bedre Hygiejne.

Fot

o: V

ejle

Kom

mun

e.

6. klasse på Øster Nykirke Skole måler, hvor snavset ting, vi rører, er med en ATP-måler sammen med sundhedsplejerske Inger Marie Larsen. Det var overraskende at se, at tastaturet på computeren var mere snavset end toiletsædet.

47

”Selvom et hårtab er midlertidigt, er det en kendsgerning, at det at miste sit hår, fylder utroligt meget hos dem, det rammer. Ofte siger de mange kvinder, som skal imødegå et midlertidigt hårtab, at udsigten til at miste håret næsten er det værste ved hele forløbet. Det stil-ler utroligt store krav til dem, der skal hjælpe med at finde en løsning på det nye hår. Hos Toftild arbejder seks frisører hver dag med at finde gode og æsteti-ske løsninger til de mange, der vælger at tage imod tilbuddet om en paryk,” siger

Annonce

Toftild parykker og Hår for Livet by Toftild®

Når nyt hår bliver nødvendigtPatienter i kemobehandling mister ofte deres hår, mens behandlingen står på, og når den er overstået, be-gynder nyt hår som regel at vokse ud igen. Patienter, der undergår strålebehandling på hovedet og som i den forbindelse mister håret, er imidlertid ikke lige så heldige, for ofte kommer håret slet ikke igen. Men hos Toftild Alternativt Hår i Aalborg og Aarhus har man specialiseret sig i at hjælpe begge typer af patienter.

indehaveren af Toftild Alternativt Hår i Aalborg, Lise Toftild. Og hun uddyber:

”Vi har et meget stort udvalg af parykker, som altid repræsenterer hele paletten af farver og frisurer. På den måde får kunden en reel valgmulighed, og de fleste kan faktisk få deres nye hår med hjem allerede samme dag. Vi ved, at netop dét giver en god og positiv oplevelse for kunden. Og nok så vigtigt skaber det ro for den enkelte.”

Naturtro løsningerI de tilfælde, hvor hårtabet konstateres varigt, er der ekstra hjælp at hente:

”Vi har ofte patienter i vores spe-cialforretning, som er blevet strålebe-handlet på hovedet og som fx er blevet opereret for tumor eller hudkræft. Strålebehandling er heldigvis en effektiv behandlingsform, men den ødelægger også den fortsatte hårvækst, og her er der mulighed for at tænke i andre hårløsninger. For os er det vigtigt, at en permanent hårløsning tager udgangs-punkt i det menneske, der skal leve med løsningen resten af livet. Derfor frem-stiller vi ofte individuelle parykker og hårdele, også fordi teknikken i dag gør det muligt at genskabe meget naturtro løsninger. Konceptet ’Hår for Livet by Toftild ’ er individuelt fremstillede paryk-ker og hårdele, som man kan anvende

Hår for Livet by Toftild®

Toftild er ophavsmand til kon-ceptet ’Hår for Livet by Toftild’, som er markedets mest naturtro hårløsning. Det er det tætteste, man kommer på at have sit eget hår, primært fordi parykkerne og hårdelene er individuelt fremstillet til den enkelte, og fordi parykkerne og hårdelene sidder fast.

Man kan læs mere om Hår for Livet by Toftild på www.parykker.dk. Her kan man også læse om de mange muligheder for flotte, naturlige standardparykker, fx i forbindelse med kemobehandling.

Toftilds parykker forhandles i det meste af landet af specialuddan-nede frisører.

Økonomisk hjælp at hente

Når man skal i kemobehandling, får man tilbudt en paryk eller anden hovedbeklædning, som kan kompensere for den bivirkning, at man mister håret under den medicinske behandling. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at der er mulighed for et fast tilskudsbeløb og at beløbet kan anvendes, hvor man vil. Det er regionen, der sammen med sygehuset sørger for at tilskuddet udbetales.

Foto

: Tof

tild

Alte

rnat

ivt

Hår

.

At miste sit hår fylder utroligt meget hos dem, det rammer. Men ny og forbedret teknik gør det muligt at genskabe meget naturtro løsninger, som det tydeligt ses på disse ’før og nu’ billeder.

med hudklæbere, så håret sidder sikkert fast på brugeren,” siger Lise Toftild og slutter:

”Vi søger altid blandt de bedste løs-ninger for at finde den rigtige.”

48

Arganolie – det marokkanske guldLige fra spaltet hår til rynker og fra forbrændinger til psoriasis. Ar-ganolie, som også kaldes det marokkanske guld, har mange gode

og fantastiske anvendelsesmuligheder. Olien udvindes af det marokkanske argantræs nødder, anses af mange som et mirakelmid-del på linje med omega-3 og bliver brugt som både kosttilskud og til hudbehandlinger.

I Danmark er interessen for arganolie gradvist blevet større og derfor ses produktet oftere og oftere hos bl.a. frisører, kosmeto-loger og også helsebutikker. Hos Helsebixen,

en af Danmarks største helsebutikker på nettet, har de oplevet en stigning på 300 % i salget af arganolie. Fordi olien er fyldt med E-vitamin, antioxidanter og flere omega-fedtsyrer, kan det bruges i alt fra madlavning og kosttilskud til shampoo og cremer.

Arganolien fås i forskellige former og har mange anvendelses-muligheder, som fx mod fine rynker, psoriasis og svamp, rifter og små sår, eksem, hudallergi, tør og slap hud, pigmentpletter, solskoldninger, myggestik, gigt- og muskelsmerter m.v.

Herhjemme er det endnu ikke muligt at købe arganolie som kosttilskud. Men som et alternativ kan man få arganolie til mad-lavning, som man kan bruge på salater, til at dyppe brød i eller på couscous. I madolierne har nødderne været ristede og man får derfor en mild smag af mandler og nødder. Olien har et højt indhold af omega-6 og omega-9 og må ikke opvarmes til høje temperaturer, da den derved mister sin effekt.

Kilde: www.helsebixen.dk

Nyt om helse•Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foruren ikke din mad med kemiske stofferLægger du den fedtdryppende bacon på et stykke køkkenrulle? Eller benytter du en opvaskebalje, når du bager til en hel hær? Så risikerer du at forurene din mad med kemiske stoffer, som kan skade sundheden. Hovedreglen i køkkenet er udelukkende at bruge ting til det, de er beregnet til.

”Småbørnsforældre bliver nogle gange anbefalet at fryse baby-mosen ned i en isterningebakke. Men det er en rigtig dårlig ide, hvis bakken kun er beregnet til vand, for så kan man risikere, at der afgives problematiske stoffer fra bakken til mosen,” fortæller Mia Kjærstad, akademisk medarbejder i Informationscenter for Miljø & Sundhed. Her vil det forsigtige råd være, at lade mosen køle ned og efterfølgende benytte en frysepose eller en frysebe-holder til formålet.

Hvis du skal gemme dine friskbagte boller i en plastpose, synes du måske, at posen fra rullen med skraldeposer er et praktisk og nemt valg. Det kan også være, at den gamle isbøtte fra køkken-skabet forekommer god til resten af kødsovsen fra aftensmåltidet. Men også her advarer Mia Kjærstad mod, at der kan trænge problematiske stoffer over i maden.

”Her er det igen vigtigt at huske på, hvad produkterne er beregnet til. Skraldeposer er ikke tiltænkt mad men skrald. Og producenten af isbeholderen skal kun sikre sig, at den ikke afgiver problematiske stoffer under den tilsigtede brug, og der har de nok ikke tænkt på resten af kødsovsen i gryden,” forklarer Mia Kjærstad.

Kilde: www.forbrugerkemi.dk

Godt for maven og for kolesterolniveauetLoppefrøskaller har masser af gode egenskaber, når det gælder om at få styr på afføringen. Det skyldes deres enorme vandbindingsevne – de binder mere end 40 gange deres egen vægt i vand. De fiberrige frøskaller fra Psyllium planten, som loppefrø rettelig hedder, indeholder imidlertid også såkaldte viskøse fibre, der har vist sig at kunne hjælpe til en nedsæt-telse af indholdet af kolesterol i blodet. Fibrene virker ved at svulme op og danne en geleagtig masse. Det menes, at denne masse både påvirker omdannelsen af kolesterol og samtidig binder stoffer relateret til kolesteroldannelse, så de transporte-res gennem fordøjelsessystemet og ikke optages over tarmen.

En tredje fordel er, at kostfibre er ufordøjelige og passerer gennem tarmen uden at blive nedbrudt. Det betyder, at de ikke i væsentlig grad bidrager til kalorieindtaget. Hvis man fx

er på slankekur og ikke får tilstrækkeligt med kulhydrater fra grove grøntsager, kan det således være en fordel at supplere sin slankekur med et fibertilskud.

Produktet SylliFlor henvender sig til personer, der ønsker at sammensætte deres kost på en måde, der bevarer et lavt niveau eller nedsætter niveauet af kolesterol i blodet.

15 g SylliFlor om dagen, hvilket svarer til 3 spiseskefulde, giver 7 g, dvs. hele den fibermængde, der har dokumenteret effekt på blodets indhold af total kolesterol og den usunde LDL-kolesterol.

SylliFlor, som er sprødt og lækkert og ikke klistrer i munden, findes i tre forskellige smagsvarianter fra neutral til vanillesmag og kan derfor med fordel drysses på syrnede mælkeprodukter.

Kilde: www. biodanepharma.com

Foto

: Bio

dane

Pha

rma

A/S

.

Foto

: Hel

sebi

xen.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

49

Drikkedunke og madkasser uden problemkemiDrikkedunke og madkasser er praktiske af have ved hånden eller i tasken. Vælger man produkter fra Informationscenter for Miljø & Sundheds to nye lister, er man sikker på ikke at få problematiske stoffer som ftalater, bisphenol A og polyfluorerede stoffer med i købet og samtidig undgå PVC. Flere af ftalaterne kan fx påvirke evnen til at få børn og/eller skade det ufødte barn. Og mange af dem er mistænkt for at være hormonforstyrrende, ligesom bisphenol A bl.a. mistænkes for at være hormonforstyrrende, kunne give kræft, og skade forplantningsevnen.

Informationscenteret har kontaktet mere end 100 forhandlere, producenter og importører af drikkedunke og madkasser, for at kunne lave lister over de produkter der er uden problemkemi.

”Vi har fået mange positive tilbagemeldinger. Og det betyder, at der er mange valgmuligheder for de danske forbrugere, der gerne vil tænke på miljø og sundhed, når de vælger drikkedunk og mad-

kasse. Der findes f.eks. både drikkedunke med sjove motiver til børnene og mere neutrale modeller, der passer ind i fitnes-scenteret,” siger Maria Hansen, akademisk medarbejder i Informationscenter for Miljø & Sundhed.

”Du kan ikke se på en madkasse eller en drikkedunk, om den indeholder proble-matiske kemikalier. Vi har derfor lavet

denne liste for at hjælpe dem, som bekymrer sig om problematiske kemikalier i hverdagen, med at finde produkter, som de trygt kan anvende,” siger Maria Hansen.

Hvis man vil være særligt forsigtig, kan man vælge glas frem for plast, da glas afgiver generelt færre stoffer end plast.

Kilde: www.forbrugerkemi.dk

Hjertesundt råd: Gå på arbejdeIfølge Hjerteforeningen skal man lade bilen stå, når man skal på arbejde For det kan betale sig for helbredet ifølge ny forskning, der har kigget nærmere på godt 20.000 arbejdende englænderes transportform.

Personer, der gik eller cyklede på arbejde, havde 40 procent mindsket risiko for diabetes. Personer der gik på arbejde havde desuden 17 procent lavere risiko for forhøjet blodtryk.

”Det er jo endnu et godt argument og forhåbentlig ekstra motivation for at vælge en aktiv transportform, når man tager på arbejde,” siger Martin Walsøe, Hjerteforeningens motionsekspert.

De gode effekter blev målt blandt de personer, der havde mindst 3,2 km til arbejde.

Ikke alle er så heldige at bo i gå- eller cykelafstand fra arbejde. Til dem har Martin Walsøe andre gode råd til at få lidt aktivitet ind i hverdagen.

”Måske kan du cykle til næste station, eller stå af et par busstop for tidligt og gå resten af vejen, nyde det gode vejr og naturen. Det handler bare om at liste lidt gratis motion ind i hverdagens rutiner på en måde, der giver mening for netop dig,” siger Martin Walsøe.

Der er også gode ideer til at være ekstra aktiv, når du først er kommet på arbejde:

Gå over til kollegaen, i stedet for at sende ham en mail, hold møderne som walk-and-talk møder og brug hæve-sænkeborde – det giver mere bevægelse at stå op på kontoret.

Kilde: www.hjerteforeningen.dk

Salget af nøglehulsmærkede produkter ryger i vejretPålæg med Nøglehullet er populært og ryger oftere og oftere i indkøbskurven. Hver femte pakke pålæg, der lægges i indkøbs-vognen, er nu mærket med det grønne Nøglehul. Dermed køber danskerne mere skiveskå-ret kyllingebryst og rullepølse, der er fattigere på fedt end tidli-gere. Det viser en undersøgelse, som analysefirmaet Nielsen har gennemført for Fødevarestyrel-sen. Det går fint i tråd med hele tankegangen bag Fødevaremini-sterens politik på området: Det skal være nemt at vælge sundt.

Analysen konstaterer også, at salget af nøglehulsmærkede produkter snart rammer fem milliarder kroner. Det er ca. en fjerdedel af det totale salg indenfor de undersøgte produktkategorier, der kan mærkes med Nøglehullet – en stigning på 13 procent i forhold til undersøgelsen i 2010.

Forbrugerne har også fået flere nøglehulsmærkede produkter at vælge imellem på hylderne. I løbet af de seneste to år er antallet af produkter med Nøglehullet vokset fra lidt over 1.000 til næsten 1.900 i detailbutikkerne. Alt i alt tyder undersøgelsen på, at nøg-lehullet for alvor har slået sig fast i forbrugernes bevidsthed. Det understøttes af tal fra en tidligere undersøgelse, der viser, at hele 93 procent af forbrugerne kender Nøglehullet.

Kilde: www.altomkost.dk

Mange voksne ønsker sundere vanerLangt de fleste af de voksne danskere der har usunde kost-, ryge-, alkohol- og motionsvaner, ønsker at forbedre disse såkaldte KRAM-faktorer, som har betydning for det generelle helbred og risiko for en række sygdomme.

På landsplan siger 80 % af de voksne, som vurderer deres kostvaner som usunde, at de gerne vil spise sundere. Blandt dem som siger, at deres form er dårlig eller mindre god, ønsker 81,7 % at være mere fysisk aktive. Blandt dem, der ryger hver dag, vil 74 % gerne holde op, og blandt kvinder som drik-ker over 14 genstande alkohol om ugen og mænd som drikker over 21 genstande om ugen, ønsker 27,8 % at nedsætte eget alkoholforbrug.

Der er ikke den helt store forskel på borgeres ønsker i landets fem regioner. Dog er der flere, der vurderer egne kostvaner som usunde eller meget usunde og gerne vil spise sundere i hovedstadsregionen og i Midtjylland, ligesom der er flere i de samme regioner, der drikker over højri-sikogrænsen og ønsker at nedsætte alkoholforbruget. Forskel-lene træder tydeligt frem, når man sammenligner kommunerne. I Furesø Kommune vil fx 92,7 % af den voksne befolkning, der vurderer sine kostvaner som usunde eller meget usunde, gerne spise sundere, mens det tilsvarende tal for Faaborg-Midtfyn er 62,7 %.og for Vordingborg er 64,6 %. Der er således markante forskelle blandt landets kommuner.

Tallene er fra den seneste nationale sundhedsprofil, der bygger på et repræsentativt udsnit af den voksne befolkning, og som har resultater på både nationalt, regionalt og kommunalt plan.

Kilde: www.si-folkesundhed.dk

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Fød

evar

esty

rels

en.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

50

Hvad er meningen?

Hvad er meningen?Har du også en historie, du brænder for at for-tælle om din oplevelse med sundhedssystemet, så skriv til Charlotte på csh@raskmagasinet.dk

Foto

: Priv

atfo

to.

Ole Toft er klummeskribent på RASK Magasinet og tillige

tilknyttet klumme-skribenterne ved Midtjyllands Avis.

Rigtige mænd spiser bøf – pølser og bøf. Kvinder og kaniner spiser grønt. Postulatet er velkendt. Er man til havefest eller reception, er køen til kødet oftest besat af mænd, mens kvindesnakken går bedst mellem radiser og salatblade. Sådan har det altid været, og sådan synes virkeligheden også at tegne sig i dag.

Begge køn er dog tit i samme kø, når det drejer sig om oste og rødvin, men da jeg for nylig stod i kø ved østerssmagningen på ”Fiskens Dag”, var vi igen kun mænd.

Der synes også at være mere mandesnak ved ”nationalkiosken”: pølsevognen.

Samtidig med at vi i mange år har haft fokus på kost og sund-hed, opleves en tilbøjelighed til, at der sættes grænser nedad for ”det sjove” og opad for ”det mere kedelige”.

Tænk på alkohol og fisk. Hvad er det nu vi bør have mere af, og hvad er det vi bør begrænse?

Da fisk blev paneret så det lignede kødFør i tiden var det ikke ualmindeligt, at man kun havde køddag én gang om ugen.

Det var dengang, supper var mere end klar suppe med kød- og melboller, og det var dengang, børn spiste både vandgrød, havregrød og vælling, og supperne blev lavet af resterne fra køddagens gode ben. Det var dengang, da desserten ofte var frisk frugt, og frugtgrøden med fløde kun blev serveret om søndagen.

Fisk blev ofte paneret, så de lignede kød og koteletter.I dag er skindstegning næsten gastronomisk ligesom priserne på

de velegnede fisk til den tilberedningsmåde er astronomisk.For al mad synes saltning, trods mange formaninger, at være

overdimensioneret. Saltsydning er blevet en luksusindustri og sæl-ges i fine emballager tilsat et utal af smagsvarianter.

For nylig fik jeg næsten uspiselige rundstykker til morgenkaffen, og det nyindkøbte skiveskårne pålæg smagte mere af salt end af kød.

Sagen er bøfMænd starter traditionelt altid i køen ved buffeten med kød, mens kvinder starter ved det grønne bord. I dag må menuen gerne ”gå i fisk” på den rigtige måde.

•Af Ole Toft · redaktion@raskmagasinet.dk

Det var muligvis mine øde-lagte smagsløg, for den øvrige familie mente, at maden da vist var ok.

Sætter man salt og peber på middagsbordet bliver det ofte brugt, men hvis det mangler, er det sjældent, man spørger efter det.

Vores helbred er uden tvivl afhængig af den rigtige dosering, men som i alle andre sammen-hænge findes der også her smagsforstærkere, som eksempelvis spidskommen og ”det tredje krydderi”, som synes vital for to-taloplevelsens smag og behag og dermed graden af den enkeltes gastronomiske livskvalitet.

Livsglæde bliver mangelfuld uden humoristisk sansLivskvalitet differeres forskelligt fra person til person, sikkert også kønnene imellem. Nogle vil givet tænke: bøf og rødvin, andre smøger og alkohol, humor og latter. Nogle påstår, at begreberne hænger sammen og ikke kan adskilles.

Man har det nu sjovere, når man ryger og måske er lettere beruset. Som tidligere gammel inkarneret piberygeryger må jeg erkende, at samværet med andre rygere sjældent er mere kedeligt end samværet med tilsvarende ikke-rygere. Til gengæld har jeg også mødt stor humor og grint meget med ikke-rygere og men-nesker, der hellere drikker postevand end alkohol, og i dag er jeg overbevist om, at livsglæde ikke er afhængig af tobak og alkohol, men til gengæld mangelfuld uden humoristisk sans.

Det siges, at mænd altid starter i køen ved buffeten med kød, mens kvinder starter ved det grønne bord.

Jeg har erfaret, at ”det grønne bord” oftest er meget mere end radiser og salater.

Nye grøntsager er dukket op, og tilberedning og marinader er mindst ligeså forskellige som tilberedning af svin, lam, kalv, ko og struds.

Og så står man oven i købet i kø med mange dejlige kvinder.

Det grønne bord er i dag oftest meget mere end radiser og salater.

51

Foto

: Priv

atfo

to.

•Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Alfa-liponsyre forekommer naturligt i både plante- og dyrevæv og altså også hos os mennesker. Men der er en række situatio-ner, hvor en tilførsel af alfa-liponsyre udefra kan spille en vigtig rolle i behandlingen af sygdomme. Stoffet anvendes ved stort set alle sygdomme, der kan have gavn af antioxidantbehandling.

I Tyskland er Alfa-liponsyre godkendt som lægemiddel til behandling af neuropatier, dvs. degenerative forandringer i de perifere nerver, så som diabetisk og alkoholisk neuropati, samt til behandling af leversygdomme. I USA sælges præparatet derimod som et kosttilskud.

Diabetes og diabetisk neuropatiAlfa-liponsyre spiller en vigtig rolle i kontrollen med diabetes, specielt for de omfattende iltnings- og inflammatoriske ændrin-ger, der sker i forbindelse med sygdommen. Alfa-liponsyre frem-mer bl.a. insulinfølsomheden og glukoseoptagelsen.

Diabetikere har en øget risiko for kredsløbsproblemer, herunder ophobning af cellegifte. Ved at beskytte mod skader i blodkar-nettet kan alfa-liponsyre reducere risikoen for, at der opstår kar- og nyrekomplikationer ved diabetes.

Alfa-liponsyre har vist sig at være særligt effektiv til at fore-bygge den smertefulde svækkelse, der går under betegnelsen diabetisk neuropati – en næsten uundgåelig komplikation hos personer med dårlig blodsukkerkontrol.

Diabetisk neuropati begynder med ømhed, en brændende fornemmelse og/eller jag af smerte i arme og ben. I mere fremskredne stadier forsvinder smerterne, fordi der sker alvorlige skader på de mikroskopiske blodkar. I sidste ende kan tabet af nervefunktion føre til åbne sår, infektioner og endog amputa-tion. På trods af betydelig viden om, hvordan diabetisk neuropati opstår, findes der endnu ingen medicinsk behandling, der har vist sig at være effektiv til forebyggelse eller helbredelse af lidelsen.

Alfa-liponsyre begrænser nerveskaderAlfa-liponsyres stærkt antioxiderende virkning begrænser ska-derne på hinderne og blodtilførslen til nerverne og medvirker dermed til at reducere både symptomer og nervedysfunktion. Kliniske forsøg har påvist lindring af smerterne, følelsesløsheden og den stikkende fornemmelse samtidig med en forbedring af nerveledningshastigheden – et mål for, hvor effektivt nerver over-fører elektriske impulser.

Forsøg har endvidere vist, at alfa-liponsyre giver en klar forbed-ring i løbet af tre uger, og længere forsøg har vist, at virkningen er blivende. Alfa-liponsyre virker også positivt på kredsløbet hos

patienter med diabetisk neuropati ved at øge blodstrømmen og den mængde blod, der er i reserve til spidsbelastninger.

Det er af afgørende betydning, at man starter tidligt med et optimalt niveau af alfa-liponsyre for at forebygge diabetisk neuropati. Patienter, der har styr på deres blodsukker, og yngre patienter klarer sig generelt bedst – og det samme gælder kvin-der og normalvægtige patienter.

Andre lidelser har også gavn af alfa-liponsyreNyere forskning har dokumenteret, at alfa-liponsyre er effektiv ved flere andre lidelser. Listen er efterhånden lang, og her er der kun plads til at nævne nogle af de vigtigste: • Beskytter mod nedbrydning af hjerneceller og sygdomme som

Parkinsons og Alzheimers. Ref.: Moreira PI et al.: Lipoic acid and N-acetyl cysteine decrease mitochondrial-related oxidative stress in Alzheimer disease patient fibroblast. J Alzheimers Dis. 2007 Sep;12(2):195-206.

• Forebygger mod hovedpine og migræne. Ref.: Magis D et al.: A randomized double-blind placebo-controlled trial of thioctic acid in migraine prophylax. Headache. 2007.Jan;47(1):52-57.

• Forsinker alderdomssymptomer (anti-aging). Ref.: Ames BN: Delaying the mitochondrial decay of aging. Ann N Y Acad Sci. 2004;1019;406-11.

• Bekæmper betændelse. Ref.: Salinthone S et al.: Lipoic acid attenuates inflammation via cAMP and protein kinase A signal-ing. PLoS One. 2010 Sep 28;5(9). pii: e13058.

• Reducerer vægten hos overvægtige. Ref.: Koh EH et al: Effects of alpha-lipoic Acid on body weight in obese subjects. Am J Med. 2011 Jan;124(l):85.e l-8.

Alfa-liponsyre er vigtigt for bl.a. diabetikereAlfa-liponsyre er et meget spændende stof, der kan anvendes som ernæringsmæssig behandling bl.a. ved dia-betisk neuropati, idet det virker som en kraftig biologisk antioxidant og samarbejder effektivt med andre antio-xidanter som C- og E-vitamin, glutation og co-enzym Q10. Derudover er Alfa-liponsyre vital i kroppens energi-produktion, idet den indgår i stofskifteprocesserne i mitokondrierne, populært kaldet cellernes kraftværker.

Natur-Drogeriet A/S lancerer nu som det første firma i Dan-mark Alfa-liponsyre tabletter til ernæringsmæssig behand-ling af mangel på alfa-liponsy-re ved diabetisk neuropati og til andre medicinske formål. Alfa-liponsyre 120 tabletter (300 mg), dosering 2 tabletter daglig i 4 uger, derefter 1 tab-let daglig. Præparatet er ikke receptpligtigt og forhandles eller fremskaffes af apoteker.

Foto

: Nat

ur-D

roge

riet.

www.natur-drogeriet.dk

• Er med til at holde dit immunsystem i balance.• Anvendes ved træthed og svækket koncentration.• Modvirker oxidativt stress af cellerne.• Medvirker til at sikre, at nervesystemet funge rer

normalt.• Er med til at transportere ilt rundt i kroppen.• Blot en tablet om dagen, som er meget synke-

venlig.

LANDSKENDT FOR NATURMIDLER DER VIRKER

Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til hele familien. Produkterne findes hos den autoriserede forhandler; helsekostforretninger, Matas og apoteker.

13 vitaminer, 10 mineraler og ginseng