rask magasinet nr. 10 - 2010

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale ��

MAGASINETNr. 10 20105. årgang

Lars KlarskovEr trods hjerneskadefrataget sin el-scooter

Hanne Bech Hansen:Jeg vil have noget ud af hver eneste dag

TEMAPrivathospitalers spidskompetencer

TEMAMavesår og halsbrand

Heliobacter pyloriSkurken der er skyld i mavesår

Refl uksNy behandlingaf spiserørsbrok

RespiratorOgså når patienterbefi nder sig hjemme

®

Nu også på

APOTEKET

®

Sundhedsvæsenet i Danmark er ikke uden mangler, men det er grundlæggende velfungerende. Det gælder uanset, om der er tale om alvorlig sygdom eller en let forkølelse. Et vigtigt element i sund-hedssystemet er den rette medicin. På den front har vi helt særlige forhold i Danmark. Vi har let og hurtig adgang til billig medicin. Vi har høj sikkerhed i medicinudleveringen. Alle har mulighed for at få den faglige rådgivning, som ofte er nødvendig for at sikre, at medicinen virker.

Umiddelbart er det også helt logisk, at det er sådan. De fl este småbørnsforældre har prøvet at stå på vagtapoteket en sen nat-tetime og få de vigtige instrukser om, hvordan barnet skal have medicinen. De fl este har ældre pårørende og ved, hvad det betyder at have et apotek i nærheden. Vi kender det også selv: når uheldet er ude, så har vi brug for apotekets hjælp, ikke bare for at få den rigtige medicin, men også for at få den vejledning, som er nødvendig for at få medicinen til at virke. Det bør være et naturligt element i et velfungerende sundhedsvæsen.

Det er da heller ikke tilfældigt, at det er sådan. Loven sætter

Det er ikke tanken, der tæller ...Det kan ske for os alle, at vi bliver indlagt på hospitalet. Også på det tidspunkt af året, hvor stort set hele befolkningen sidder glade omkring et bugnende julebord, inden der danses om juletræet og pakkes gaver ud.

Mange husker heldigvis på at komme forbi hospitalet for at besøge deres pårørende eller ligefrem for at tilbringe juleaften sammen med den indlagte. Sådan skal det også være. Rigtigt mange mennesker – ældre og meget gamle – er ikke nødvendigvis indlagt, men bor i plejebolig eller på plejehjem. Nogle får et kort besøg i løbet af dagene op til jul, nogle måske juleaften. Det er de heldige. Andre får slet ikke besøg. Heller ikke selv om de bor i eget hjem. Så trøster mange sig med, at de vil smutte forbi mellem jul og nytår og hvis de husker det, vil de tage en lille ting med. For det er tanken, der tæller, ikke? Forkert. Det er handling, der tæller.

Det der betyder noget, er det man gør. At man gør noget for andre. Adskillige undersøgelser har da også vist, at nogle af de lyk-keligste mennesker, der fi ndes, er dem, der er i stand til – uden tanke på sig selv – helhjertet at gøre noget for andre mennesker. Det være sig ældre slægtninge, der føler sig ensomme, andre familiemedlem-mer, der har det svært, eller venner og kolleger, der trænger til en opmuntring. Hvem-som-helst.

Og en opmuntring er ikke nødvendigvis en hilsen skrevet på bagsiden af en check eller en pralende stor gave. Det kan være noget så enkelt som at være large og invitere andre end nær familie med til juleaften, selv om det er lidt uvant?. Eller hvad med at arrangere juleaften hos et ældre familiemedlem, der ikke mere selv kan stå for et sådant traktement, men som føler sig mest tryg ved at være hjemme. Der er ikke særlig svært. Det fordrer kun, at man glemmer vanetænk-ningen, tilsidesætter sig selv en lille smule, sætter sig i andres sted – samt lidt planlægning

For hvad er det egentlig, der har værdi her i tilværelsen? Hvad bli-ver vi selv mest glade for? Det er ikke svært at svare på. De allerfl este mennesker bliver nemlig allermest glade for omtanke, for udtryk for at de betyder noget for nogen, for at nogen gider dem – bare sådan.

Man kan lettere abstrahere fra, at man bliver glemt på alle andre tidspunkter af året end netop i juledagene. Det er jo ikke mærkeligt. For julen er den store nationale højtid, hvor stort set hele befolknin-gen foretager sig det samme på samme tid. Men er man ikke med – er man udenfor – uanset årsag, så lurer tristessen eller den store depression lige om hjørnet. Højtiden er derfor også en tid på året, hvor nogle vælger at forsøge at tage deres eget liv. Særligt mænd er sårbare.

”Når et menneske, der har det svært, oplever, at julen og nytåret ikke medførte den forventede glæde eller fællesskab, eller at den faktiske livssituation står i skarp kontrast til juletidens, kan det slukke den sidste livsgnist og føre til selvmord,” siger Morten Thomsen der er bestyrelsesformand i Livslinien.

Måske skulle vi forsøge udover at tænde lys på juletræet, også at tænde lys i andre menneskers øjne, at gøre noget for andre – at skabe glæde.

Af Charlotte Søllner HernøChefredaktø[email protected]

rammerne for apotekerne. For eksempel yder apoteker med høj omsætning tilskud til apoteker med lav omsætning. Det sikrer, at der er apoteker i tyndt befolkede områder, hvor et apotek ellers ikke kunne løbe rundt. Alle medarbejdere skal være farmaceuter eller farmakonomer, så der aldrig er tvivl om fagligheden i medicinhånd-teringen. Et helt særligt prissystem sikrer lave priser. Loven sikrer med andre ord, at apotekerne skal være en del af sundhedsvæsenet med fokus på borgernes ve og vel.

Det vil vi gerne fastholde, men det lader til, at regeringen har andre planer. Da regeringens Vækstforum afsluttede sit seneste møde, var liberalisering ifølge Lars Løkke Rasmussen vejen frem for apotekerne, fordi fri konkurrence medfører lavere priser og bedre service. Det lyder umiddelbart logisk, men det har intet med fakta at gøre.

De danske medicinpriser er blandt Europas laveste, og erfarin-gerne med at sende medicin i fri handel herhjemme er ikke gode. En række produkter blev for cirka ti år siden sendt i fri handel. Priserne på de produkter er siden steget med 18 procent. I samme periode er priserne på de produkter, som kun må sælges på apote-kerne, faldet med 33 procent. Det er forbrugerne, der betaler for liberaliseringen.

Hvad service angår, så har apotekerne bl.a. arbejdet målrettet med at nedbringe ventetiderne. Lige nu er den gennemsnitlige ventetid på landets apoteker under fi re minutter, og kurven er fortsat på vej nedad.

Ingen skal være i tvivl om, at vi er enige i, at borgerne skal have god service og lave priser. Samtidig vil vi apotekere gerne mere end det. Vi er en sektor med høj fokus på kvalitet og patientsik-kerhed. Vi sikrer hver dag syv patienter mod hospitalsindlæggelse alene ved at tjekke recepter, ligesom vi leverer vigtig rådgivning om medicin og en række forskellige sundhedsydelser. Det vil vi gerne fortsætte med – til borgernes bedste. Derfor er det vigtigt, apotekerne drives efter regler, som er indrettet på det danske sundhedssystem. Ellers risikerer forbrugerne at betale prisen for en liberalisering uden at høste de lovede fordele.

Af Niels KristensenFormandDanmarks Apotekerforening

Døgntelefon 70 20 40 80www.tjele.com

Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkoholVi kan også hjælpe dig.

Jeg er alkoholiker– men jeg drikker ikke mere

Ole ”Bogart”Michelsen

Ole ”Bogart”Michelsen

2 Leder og klummen.

3 Indhold og kolofon.

4 Ny øjenoperation – nu også så briller kan undværes.

6 Interview med fhv. efterretningschef og politidirektør Hanne Bech Hansen, der netop har udgivet sin første, fremragende kriminalroman: ”Jeg vil have noget ud af hver eneste dag.”

10 Pas på når det er glat. Mange kommer hvert år til skade.

12 Mavesår og halsbrand. Årsagen til mavesår er i de fleste tilfælde bakterien Heliobacter pylori.

14 Ny skånsom behandling for refluks. Skånsom kikkert-behandling kan gøre de fleste symptom- og medicinfri resten af livet.

16 Overgangsalderen er ikke en sygdom. Men myter er med til at skabe bekymring.

18 Mænd i krise kan hjælpes. Udfordringen ligger i at få etableret kontakten til de ulykkelige mænd.

20 Morten valgte selvmordet fra.

22 Privathospitalernes spidskompetencer omfatter langt mere end kirurgi, fx behandling for kroniske smerter, sved og spiseforstyrrelser.

24 Kroppens eget fedt som brystimplantat. Ny behandling på Grymer Privathospital, Skejby.

26 Bedst til hjerter – HjerteCenter Varde er Danmarks eneste privathospital med speciale i hjerter.

28 Nyt fra forskningens verden.

32 Altid frem eller til siden, aldrig tilbage. Lars Klarskov fik først tildelt en el-scooter som handicaphjælpemiddel, men kommunen har nu taget den fra ham.

35 Alvorlig ulykke blev vendt til lykke. Trafikoffer skippede medicinen.

36 Nyt på disken.

38 At være afhængig af hjælp til at trække vejret. For mange mennesker er det nødvendigt med en respirator – også i eget hjem.

40 Søstre giver spedalske et værdigt liv på kanten af verden. RASK Magasinet på reportage i Indonesien.

44 Aktiv højskole for demente en kæmpe succes. Kommer ud af social isolation, som er et stort problem for mange.

46 Nyt om helse.

48 En ny nation opbygger sin sundhedssektor med små skridt. RASK Magasinet på reportage i Øst Timor.

50 Eva Nystads klumme: Disse urolige mandsafdelinger fyldt med sindssyge mænd.

51 Tid til forandring. Tag et skridt ad gangen.

Indhold

Redaktionsudvalg

Charlotte Søllner HernøChefredaktør

Flemming Hatting HansenFormand for Patient-foreningernes Samvirke

Gregers HermannOverlæge dr. med.

Carsten ElgstrømAnsvarshavende udgiver

Karsten Skawbo-JensenFormand for Lands foreningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

28 40

2418

6

Distribution, målgruppe, læsertal og oplag:RASK Magasinet distribueres gratis til lægehusene og de praktiserende læger, apo-tekerne, blodbankerne og tandlægerne foruden alle de offentlige og private sygehuse. Magasinet sendes ligeledes til den trykte og elektroniske presse foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationerne og Folketingets medlemmer. Årligt oplag er 342.000 eksemplarer og det samlede læsertal er 2.770.200.

Der indlægges årligt 1.600.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 6 dage i gennemsnit jævnfør Danmarks Statistik.

Ansvarshavende udgiver:Carsten ElgstrømDir. tlf. 28 87 07 [email protected]

Chefredaktør:Charlotte Søllner HernøDir. tlf. 28 87 07 [email protected]

Århus redaktion:Lotte [email protected]

Annoncesalg:Mads ElgstrømDir. tlf. 28 87 07 [email protected]

Administration:Susanne BergstrømDir. tlf. 28 87 07 [email protected] i denne udgave:Niels KristensenCharlotte Søllner HernøEva NystadLotte FrandsenAnna KlitgaardFotografer:Anders BeldringRune KellerForsidefoto:Hanne Bech Hansen, Torben Huss, Scanpix Denmark

Rask Media ApSFrydendalsvej 31809 Frederiksberg Cwww.raskmagasinet.dkTlf.: 33 26 95 20Fax: 33 22 95 [email protected]@raskmagasinet.dk

Layout og Tryk:Zeuner Grafisk as · www.zeuner.dk

ISSN Danmark:1902-5092

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Ny øjenoperation– nu også så briller kan undværesLigesom vi med alderen kan få gråt hår og rynker, kan vi også få grå stær. Det betyder, at øjets linse i tiltagende grad bliver uklar og det er en af de hyppigste årsager til synsnedsættelse hos ældre. Grå stær kan dog optræde i alle aldre. Til gengæld kan øjets linse i dag meget let og smertefrit udskiftes med en ny generation multifokale linser, så generende uklarheder i øjet forsvinder samtidigt med, at man får sit normalsyn igen. Det er fx sket for Lars Ingerslev, der som 47-årig efter fl ere år med dårligt syn har fået nye linser.

”Jeg slipper for mine kontaktlinser og har fået mit syn igen, som det var for 25 år siden,” siger Lars Ingerslev efter han i april måned fi k indopereret multifokale linser.

• Af Charlotte Søllner Hernø · [email protected]

Begyndende eller let grå stær er sjældent til at se og giver ingen symptomer. Men hvis man har udtalt grå stær kan andre se gennem pupillen, at linserne er uklare og grå, og man vil opleve sløret og nedsat syn. Mange bliver også blændet i stærkt sollys, fordi uklarhederne da lyses op. Synsnedsættelsen er især mærkbar om natten og hos mange bliver opfattelsen af farver ændret, så fx hvid synes mere gul. Grå stær er i høj grad et aldersfæ-nomen, men forskellige sygdomme som sukkersyge eller sygdomme, der betyder behandling med binyrebarkhormon kan også resultere i grå stær.

Ny linsetype gør det muligt at slippe for brillerMod slutningen af 70’erne blev det almindeligt, at man lagde kunstige linser ind i øjet ved grå stær operationer. Tradi-tionelle linser giver et skarpt syn på lang afstand. Til gengæld må patienten ofte anskaffe sig læsebriller for at se på nært hold. I dag er det imidlertid blevet muligt at indoperere en såkaldt multifokal linse, kaldet ReSTOR, der gør det muligt at se skarpt både på kort og lang afstand. Ifølge en stor undersøgelse fra USA og Europa kan 8 ud af 10, der får indopereret en multifokal linse, blive helt fri for at bruge briller – også læsebriller. Til sammenlig-ning kan kun 1 ud af 10 opereret med en traditionel linse klare sig helt uden briller efter operationen.

Grå stær-operationVed en grå stær-operation fjerner man øjets naturlige linse via et meget lille hul i øjet, mens man lader linsekapslen sidde tilbage. Teknik-ken er så forfi net at linsen så at sige suges ud. Den naturlige linse erstat-tes dernæst med en kunstig linse og den tilbageværende linsekapsel efterlades i øjet og udnyttes til at holde den kunstige linse på plads. Operationen foregår i lokalbedøvel-se, er smertefri og såret i øjet er så lille, at øjenlægen sjældent behøver at sy. Indgrebet tager mellem 15 og 20 minutter og man kan tage hjem umiddelbart efter.

Multifokale linserReSTOR-linsen er en kunstig linse, der erstatter øjets naturlige linse. Den korrigerer synet både på kort og på lang afstand. Det betyder, at stort set alle patienter kan blive helt fri for briller med denne type linse.

Irriterende ikke at kunne se vejskilte og ikke kunne kende folk på gadenLars Ingerslev fi k i april måned indopereret multifokale linser og fortæller om bag-grunden: ”Jeg fi k konstateret grå stær for et par år siden og i løbet af halvandet år blev mit syn dårligere og dårligere. Jeg ud-viklede det man kalder tågesyn, hvor det er, som om man kigger igennem en dug-get rude. Det var irriterende ikke at kunne se vejskilte og ikke kunne kende folk på gaden. På mit arbejde som bankrådgiver var det frustrerende aldrig at være helt sik-ker på om dem, der ventede i receptionen nu var de kunder, jeg havde møde med eller bare nogle, der skulle i banken.”

Kunne pludselig se alting knivskarptLars Ingerslev var lidt bekymret over udsigten til operation, både fordi det var øjnene, der skulle opereres og fordi han var usikker på, om det ville gøre ondt. Det var imidlertid et helt smertefrit indgreb, der tog omkring et kvarters tid. ”Allerede på vej hjem i bilen kunne jeg pludselig se bilernes nummerplader meget skarpere, selvom mine øjne var ret lysfølsomme. Næste morgen var det helt mærkeligt at vågne op og pludselig kunne se alting knivskarpt,” forklarer han. ”Jeg var til kon-trol hos øjenlægen dagen efter operatio-nen, hvor jeg fi k at vide, at mit syn var 95 % normalt og to dage efter var jeg tilbage på arbejde. Jeg slipper for mine kontakt-linser og har fået mit syn igen som det var for 25 år siden.”

”Nu bagefter kan jeg godt se, at jeg gik for længe og døjede med dårligt syn. Jeg har haft det rigtig godt, lige siden jeg fi k nye linser,” siger en glad Lars Ingerslev.

Det er et stort gennembrudInden for de seneste år er der sket et stort gennembrud hvad angår linseoperationer. Øjenlæge Michael Kjær er en af landets mest erfarne øjenkirurger med mere end 14.000 øjenoperationer bag sig. ”Indtil nu har jeg hovedsageligt indopereret de tradi-tionelle linser. Men det er ved at gå op for befolkningen, at man kan få de nye typer

linser, både hvis man har grå stær eller er over 45 år og armene er ved at blive for korte,” som han forklarer det.

”Teknologien var tidligere ikke god nok, men inden for det sidste år har det været muligt at indoperere multifokale linser, både hvis man har grå stær eller er meget langsynet. Selv hvis man har bygningsfejl, som skyldes skævhed i hornhinden, kan man blive opereret. Det er et stort gen-nembrud,” konkluderer Michael Kjær.

4

BILLEDDIAGNOSTIK i samarbejde med det offentlige sundhedssystem

Skal du vente mere end 4 uger på din undersøgelse, kan det sygehus du har fået tid ved, på din opfordring, henvise dig til Thava i Middelfart, hvor undersøgelsen kan foretages inden for få dage.

Er du privatbetaler, eller har du en sundhedsforsikring, gælder samme korte ventetid.

Thava undersøgelser: MR, CT, Mammografi , Ultralyd, Røntgen, DXA

BrystundersøgelseTriple diagnostik (Klinisk undersøgelse, mammografi og/eller ultralyd samt evt. biopsi)

Egne fastansatte mammografi overlæger.

Thava har aftale med Region Syddan-mark og Danske Regioner (Ventetids-patienter), og har de sidste 1½ år gennemført 5.300 brystundersøgelser i Middelfart.

THAVA Middelfart tlf. 8880 2100 (mellem kl. 9 og 14). Besøg os på: www.thava.dk

KnogleskørhedsundersøgelseCa. 400.000 danskere – kvinder og mænd – har knogleskørhed. Kun 60.000 har fået diagnosen og er dermed i behandling.

Knogleskørhed bestemmes ved en simpel og enkel skanning (DXA). Undersøgelsen kræves for at kunne få tilskud til medicin mod knogleskørhed.

THAVA Middelfart tlf. 8880 2100 (mellem kl. 9 og 14). Besøg os på: www.thava.dk

Se desuden Osteoporose Foreningen www.knogler.dk

Jeg vil have noget ud afhver eneste dagHanne Bech Hansen blev i 1988 verdens første kvindelige efterretningchef og i 1995 blev hun den første kvindelige politidirektør i København, landets største politikreds. Hun overtog en politikreds, der havde ry for at være meget lukket. Hun bestræbte sig derfor på at forbedre Københavns Politis image bl.a. ved at åbne organisationen udadtil og holde et utal af foredrag. Forhenværende politiadvokat Leo Lemvigh har endog udtalt, at “hun er det bedste, der er hændt politietaten i dette århundrede”. Hanne Bech Hansen gik sidste år af som politidirektør, men gik straks i gang med en ny karriere som forfatter. Hendes første kriminalroman udkom i sidste måned og bogen er med raketfart stormet ind på bestsellerlisten.

’Lasten’ hedder Hanne Bech Hansens krimidebut, som udkom i begyndelsen af november. Bogen handler om international krimi-nalitet og følger en ung kvindelig vicepolitikommissærs opklaring af fl ere drab. Optakten er selvsagt et mord, og umiddelbart efter bliver også et vidne slået ihjel. Den nyudnævnte vicepolitikommis-sær Malika sættes på sagen og det viser sig hurtigt, at det drejer sig om ubegribelig grov, international kriminalitet.

Slet ikke spor overdrevet’Lasten’ er stramt komponeret og opklaringsarbejde, metoder og jargon er så troværdig, at næppe andre end netop fhv. politidi-rektør Hanne Bech Hansen kunne have skrevet den fremragende bog, der fænger fra første side. ’Lasten’ er støvsuget for uved-kommende hverdagsbeskrivelser, uden at den bliver klinisk og plottet er vanvittigt godt udtænkt, selv om det virker næsten usandsynligt, for der er tale om så grov og inhuman en krimi-nalitet, at det er svært at fatte. Men virkeligheden overgår langt fi ktionen ifølge Hanne Bech Hansen.

”Det værste ved min bog er, at den slet ikke er spor overdre-vet,” forklarer Hanne Bech Hansen, mens hun skænker kaffe op. Vi sidder i en af hendes pragtfulde stuer, møbleret med møbel-


klassikere, antikviteter og smagfulde billeder på de sartgrønne vægge.

Fra politidirektør til forfatterDu er jo gået i gang med en helt ny karriere? Hvornår tænkte du tanken, at du skulle være forfatter?

”Jeg tænkte på det et par år, før jeg skulle på pension. Jeg tænkte, at jeg skulle et eller andet,” fortæller Hanne Bech Hansen veloplagt. ”Jeg havde tre optioner, nej, to faktisk. Den første var, at jeg skulle skrive og den anden var at jeg skulle sy. For jeg har altid været god til at sy. Som ung og da jeg læste på universite-tet syede jeg alt mit tøj selv. Jeg tror, jeg var den mest velklædte studine på Århus Universitet. Jeg syede nok en ny kjole en gang om ugen. Stoffet fi k jeg gratis af en af vores bekendte, der havde en konfektionsfabrik. Jeg fi k stof, der var blevet til overs, så alt hvad jeg havde, var syet sammen i bredder med bånd til at skjule, at det var lavet af små stykker stof.”

”Jeg tænkte, at nu prøver jeg at skrive og hvis det ikke går, så giver jeg mig til at sy. Det var ikke sådan, at jeg tænkte, at jeg bare skulle sy kjoler til de små i familien og den slags. Jeg skulle til at designe, for jeg synes lige så godt at man kan stile højt. Hvis ikke man kan, så kan man da bare pakke sydfrugterne sam-men og sige: ’Nå, det kunne jeg altså ikke.’ Jeg havde altså de to optioner. Folk dør af grin, når de hører det, men jeg har altid interesseret mig meget for musik og har spillet meget, så jeg har altid tænkt, at det kunne være sjovt at skrive en grandprix-melodi. Nogle tror, at det er et eller andet sindssygt, jeg fi nder på.”

Flere forlag rettede interesseret henvendelse Var det det første forlag, der antog bogen?

”Ja, det var det. Men det var også sådan, at da jeg gik på pension spurgte alle, hvad der nu skulle ske og hvad jeg ville give mig til. De kiggede på mig som om, at jeg nu næsten var død. ’Nu går du jo på pension. Hvad så? Du har haft et travlt liv. Nu skal du overhovedet ingenting. Du er bare dig selv.’ Jamen, det er jo det, man er hele livet – sig selv.”

Hanne Bech Hansen gik af som politidirektør i 2009 og kastede sig straks over at skrive kriminalromaner.

Foto: Thomas A.

6

”Jeg sagde i alle interviews: ’Jeg vil til at skrive’. Der skete det mærkelige, at der var fem forlag, der henvendte sig til mig. Ikke at de ville trykke det uden videre, men når jeg engang havde skre-vet færdigt, var de interesserede i at læse det. Så var jeg ude over den hurdle. Da jeg havde skrevet bogen, ringede jeg til Lindhardt og Ringhof, for jeg havde lavet en samtalebog for mange år siden på samme forlag og havde fået en god behandling.”

”Forlaget sagde, at jeg skrev godt, at der var gode figurer, men også at der var nogle ting, som jeg skulle rette. Jeg havde alt for mange personer med, der ikke havde noget at gøre i bogen. Og det havde de ret i. Så dem tog jeg ud af bogen igen. ’Kill your darlings’, lærte jeg, det hed.”

”Jeg har det også sådan, når jeg taler. Jeg går ud ad nogle tan-genter, men jeg plejer som regel at finde tilbage igen. Så sådan

skrev jeg selvfølgelig også. Jeg gik hjem og skrev det om og brød også bogen lidt op.”

”Det var nu også fordi jeg ikke kunne finde ud af at flytte teksten. Hver gang jeg skulle flytte noget, var jeg nødt til at printe det ud, skrive det af igen og så slette det, når jeg kom længere ned,” fortæller Hanne Bech Hansen med latter i stemmen. ”Det har jeg så lært. Det korte af det lange er, at da bogen var skrevet igennem nogle gange, så gik den sin gang, blev trykt og udkom.”

Du har tydeligvis været de steder, du beskriver?

”Ja, for selv om man laver research i otte dage og går rundt inde på Politigården, så kan man ikke få alt med. Heller ikke

fx Parolesalen, for der er der jo aldrig nogen, der oplever hvad der i grunden sker, når de går ind bag den lukkede dør. Det

er sådan, som jeg beskriver det. Også det med at sidde og drille hinanden, stikke lidt til hinanden, dog ikke på en ondskabsfuld måde.”

Er du i gang med bog nummer to?

”Ja, den er jeg faktisk halvandet hundrede sider henne i. Jeg gør det på en bedre måde denne gang. Også fordi jeg har hele

Hanne Bech HansenHanne Bech Hansen er født den 16. juni 1939 i Århus, hvor hun voksede op sammen med to yngre brødre. Hun var elev på Det Jyske Musikkonservatorium nogle år og overvejede at studere musik. Efter råd fra forældrene valgte hun dog juraen og blev i 1964 cand.jur. fra Århus Universitet.

Som nygift var Hanne Bech Hansen to år tidligere flyttet med sin ægtefælle til Silkeborg, hvor hans lægekarriere startede. Siden kom familien til Odense. Her arbejdede hun halvtids som advokatfuldmægtig 1964-70 og hun fik advokatbeskikkelse 1969. I 1970 blev hun politifuldmægtig i Odense. Efter en årrække ved statsadvokaturen for Sjælland og Fyn var hun 1984-86 vicepoli-timester i Gentofte. Hendes første markante chefstilling var som politimester hos Rigspolitichefen i personaleafdelingen 1986 - 88. Det vakte opsigt både i ind- og udland, da Hanne Bech Hansen i 1988 blev Danmarks første kvindelige chef for Politiets Efterret-ningstjeneste (PET). I 1993 blev Hanne Bech Hansen statsadvokat for København, Frederiksberg og Tårnby og hun var bl.a. anklager i Marc Rudin-sagen, en del af Blekingegadesagen. I 1995 blev hun den første kvindelige politidirektør i Kbh., landets største politi-kreds. Hun bestræbte sig i alle årene på at forbedre Københavns Politis image, åbne organisationen udadtil og hæve serviceniveau-et. Hanne Bech Hansen gik på pension i 2009.

Hanne Bech Hansen har ikke deltaget i ungdomsoprøret eller i kvindebevægelsen. Hun har udtalt, at hun kan takke feministerne for, at hun altid er blevet behandlet ordentligt i sine job, men har i øvrigt som en styrke fremhævet, at hun er blind for kritik, der an-går kønnet, og hun har advaret mod, at kvinder isolerer sig i egne netværk. Hun er kommandør af første grad. Hun har desuden modtaget flere udenlandske ordener.

Kilde: Dansk Kvindebiografisk Leksikon på www.kvinfo.dk

”Når man fortæller en historie om, at en politihund har fundet en nøgle inde i en stikdåse til et sted, hvor der lå noget narko, fordi ham der havde gemt nøglen, havde narko på fingrene, så synes folk, det er helt fantastisk,” forklarer Hanne Bech Hansen om sin oplevelse med gennem mange år at holde foredrag om politiets arbejde.

Foto

: Tho

mas

A.

7

Kvaliteten høj & Prisen lavpå tandbehandlingI Ungarns Smukke Hovedstad Budapest

Tandkroner, broer og implantater m.m. kan de fl este nu få råd til, hvis man tager en lille tandferie til Budapest. Hos Pasarét Dental klinik er personalets faglige dygtighed af højeste international standard.

Klinikkens chauffør henter og bringer dig til lufthavnen – gratis

Klinikken har dansk tolk – gratis

Den offentlige og ”danmark” giver tilskud, som i dk.

Læs mere på vores hjemmeside www.tandtur.dkog på klinikkens www.pasaretdental.hu

Eller ring til Tandtur og få svar på alle dine spørgsmål hos:

Reka Nielsen Tlf.: 62 26 17 21 Formidler af tandbehandling hos Pasaret Dental.

historien fra A til Z. Jeg har simpelthen gjort det, at jeg har lavet en beskrivelse af alle afsnittene, hvad de skal handle om. Så kan jeg sidde og fi nde ud af, hvordan de skal fl ettes, i stedet for at skrive en hel masse og så bryde det op bagefter. Det giver også en vis fare for, at der kan gå ged i kronologien, vejret og årstiden. Personerne står også stærkere for mig nu.”

Lige så sjovt at skive som at procedere for nævningeEr det sjovt at skrive?

”Jeg tror aldrig, jeg har prøvet noget så sjovt. Jeg kan godt huske det fra dengang, hvor jeg var statsadvokat og havde store straf-fesager, jeg skulle procedere for nævninge. At skrive procedure handler også om at fortælle en historie, der er så levende, at nævningene ikke falder i søvn, men hører efter og tænker: Hold da op, hvor er det spændende. Jeg kan godt huske fra dengang, at det virkelig var noget, der trickede mig. Jeg havde sagen mod ham der femtemanden fra Blekingegade, Marc Rudin, der var sendt af PFLP herop. Han nægtede at udtale sig under sagen. Jeg havde ingen direkte beviser, men jeg havde en hel masse indicier. Det med at få skruet den procedure sammen, sådan så nævnin-gene synes det er spændende. For der går mange timer, hvor man procederer. Det skal være spændende. Og det endte det også med at blive.”

Din hovedperson er en kvinde, men det passer vel også med, at de fl este læsere er kvinder?

”Ja, jeg ved lige præcis også, hvem det er, der læser mest. Det er sådan nogle, som alle de tusindvis af folk, jeg har holdt foredrag for igennem 14 år. Jeg holdt i gennemsnit 40 - 50 foredrag om året om politiets arbejde. Dem, der kom til foredragene, var kvinder i alderen fra 45 til 70 år. Eller måske ældre. Det er dem, der går ud. Det er dem, der er interesserede. Jeg fandt også ud af i forbindelse med alle de foredrag, at det der interesserer folk, er noget ganske almindeligt noget, som fx hvordan en politihund arbejder.”

Jeg vil have noget ud af hver eneste dagHvorfor har du ikke bare lænet dig tilbage og nydt at være pen-sionist?

”Min eneste forklaring på det er, at jeg er en så livsglad person, at jeg vil have noget ud af hver eneste dag. Folk siger til mig, om ikke det er forfærdeligt at tænke på, at der nu ikke er så lang tid igen.”

Hvem siger det? Fremmede eller nogle, der kender dig godt?

”Fremmede. Ikke nogen der kender mig. Journalister for eksem-pel. Jeg siger altid: ’Et, min mor blev 96. To, min mormor blev 98.

Tre, prøv at tænke på, hvor lang en dag er.’ Tænk hvor meget man kan få ud af en dag fra man vågner om morgenen, til man går i seng om aftenen. Altså, det er da overhovedet ikke noget at spekulere på.”

Er det ikke også noget underligt noget at stikke alderen i næsen på folk hele tiden?

”Jeg har en fantastisk evne, synes jeg selv. Jeg lader mig ikke fornærme af nogen. Det preller totalt af. For det er mig, der bestemmer, hvordan mit liv er og hvor godt, jeg synes det er. Og sådan har det været altid.”

Er du nysgerrig efter at fi nde ud af, om talentet kan bære?

”Det er klart. Og det er oplagt, at når man giver sig til at skrive, så løber man en risiko. Altså, man kan blive totalt til grin. Men jeg har bare tænkt, som min far altid sagde til mig, da jeg var barn og der var noget, jeg var nervøs for, fx da jeg gik på musikkonserva-toriet og skulle til eksamen. ’Hvor galt kan det gå?’, sagde han til mig. Vi satte os ned og fandt ud af, at så kunne jeg gå om. Hvad betyder et halvt år i et helt liv. Og sådan har jeg tænkt med alting. Hvor galt kan det gå? Og sådan har jeg også tænkt med denne her bog. Hvor galt kunne det gå? Jeg dør jo ikke af det, vel.”

”Den holdning har jeg altid haft med mig fra mine forældre. Og derfor siger jeg også i forbindelse med, at jeg ikke mere er po-litidirektør, efterretningschef eller statsadvokat og alt det fi ne, jeg har været: Jeg har været glad for at være det. Men mit selvværd fi k jeg af mine forældre, da jeg var 12 år. Jeg har aldrig haft det sådan, når jeg kom gående, at jeg tænkte, at her kom politidirek-tør Hanne Bech Hansen. Jeg har ikke haft en fantastisk stolthed over at have de job. Men min mand var meget stolt.”

Ambition om at have et godt liv, at bruge og udnytte detDu har ikke haft et behov for at demonstrere dygtighed?

”Nej, det er også derfor, jeg arbejdede på deltid i 14 år. Jeg kunne godt have været begyndt på fuld tid og jeg kunne godt have været meget ambitiøs, men det var jeg ikke. Jo, jeg har haft en

”Der er nogle, der næsten betragter alderen eller pensionist-tilværelsen som en sygdom,” siger Hanne Bech Hansen, der er et levende dementi på at alder eller pension er en ulempe.

Foto

: Tho

mas

A.

88

En god oplevelse

Ønske om omsorg.Ønske om pasning af børn.Ønske om pleje.Ønske om ledsagelse.Ønske om oplevelser.Ønske om tilstedeværelse.

VALGET ER DITFra 4-24 timer i døgnet året rundt.

Kontakt: 45 76 90 45 · www.kinnerupcare.dk

OMSORG OG PLEJE EFTER EGET ØNSKE

ambition om at have et godt liv, at bruge og udnytte det. Det har jeg stadigvæk. At udnytte det, jeg kunne og det jeg kan. Og være til at holde ud for mine omgivelser. Den kraft er fuldkommen lige så stærk i dag, som den var, da jeg var 25. Der er ingen forskel på den måde jeg tænker og føler. Livslysten, livsglæden og appetitten er den samme.”

Der kan indtræde begivenheder, der æn-drer det hele?

”Min mand døde i 2002 og det er klart, at der får man gulvtæppet revet væk under sig. Men der er kun en ting at sige til sig selv. Man skal jo leve videre. Det nytter ikke noget, at hver gang der er en, der dør, at der så er ti, der også lægger sig rundt omkring og giver sig til at dø rent mentalt. Det går ikke. Man bliver nødt til at komme over det og fi nde ud af det. Man skal prøve at tage sig selv lidt i nak-ken.”

Man skal begynde i god tid med at tænke på den dag, man bliver pensioneretEr det godt at være i gang? Hvad vil du anbefale andre til inspiration?

”Det allervigtigste er, at man ikke venter med at spekulere på pensionen til den dag, man går og alle kollegerne står og holde taler, sangkoret synger og man får blomster. Man skal begynde i god tid. Det gjorde jeg fl ere år før. Når jeg var ovre i mit sommerhus på ferie, sagde jeg ofte til mig selv i sådan en indre dialog: ’Sæt nu jeg ikke havde noget arbejde at komme hjem til.’ Og så var der en anden stemme, der sagde: ’Det lyder da i grunden meget dejligt, så kunne du jo gøre det og det.’ Jeg gik og bearbejdede mig selv, men jeg talte ikke med nogen andre om det. Jeg gik hele tiden og forestillede mig, at jeg en eller anden dag ikke skulle tilbage til politiet, at jeg skulle noget andet. Jeg blev mere og mere tændt på tanken. Det var ikke sådan at jeg begyndte at slå masker op til strikketøj, men rent psykisk, rent mentalt tænkte jeg det igennem. Og det kan jeg anbefale alle at gøre. Også selv om man har hylende travlt og der er to el-ler tre år til pensionen. Jeg tror, at mange lever på samme måde hver dag. Så kom-mer den sidste dag. hvor de tænker, at det er dejligt, de kan sove længe, hvorefter der sker det, at de begynder at vågne op til nøjagtig samme tid, som de altid har gjort. Så bliver de måske forskrækkede. Nogle bliver også deprimerede og nogle føler, at de ikke har noget selvværd.”

Er der tale om tab af identitet?

”Ja, det er der. Man skal sørge for at have sin identitet forankret i noget andet, end kun i sit arbejde. Man skal også sørge

for, at ens børn bliver opdraget på den måde.”

Man kan fi nde på altEr kvinder bedre til at have noget parallelt, der beskæftiger dem?

”Ja, også fordi kvinder kan fi nde på 1.000 ting. Jeg plejer lidt hånligt at sige, at mænd ikke kan fi nde på andet end at tage på fi sketur og gå til fodbold, men det kan man jo ikke være bekendt at sige. Det sker ikke, at jeg står op og tænker på, hvad jeg skal give mig til. Man kan fi nde på alt, synes jeg. Jeg tænker hele tiden på et eller andet. Hvad mon der foregår der på den skole, hvor der står ’Undervisning i fi ltning’? Så begynder man måske at læse om fi ltning. Man kan også give sig til at studere kinesisk, hvis man vil eller bare in-teressere sig for et eller andet. Det kunne fx også være opera. Man kunne begynde at rejse verden rundt og høre opera og så eventuelt høre den samme opera fi re for-skellige steder for at kunne sammenligne, hvordan de gør og hvordan scenografi en er osv. Jeg kan ikke forestille mig, at man ikke kan fi nde på noget hele tiden.”

Mistede pludseligt ægtefælle ”Lige da min mand var død, havde jeg det meget svært. Min mand døde meget plud-seligt. Han var 67 år, men var sund og rask og total frisk. Så strålende ud. Vi havde lige været til middag på en ambassade om aftenen og vi havde siddet og snakket til langt ud på natten. Næste morgen begyndte han at få ondt, men sagde, at det var noget pjat. Det endte med, at jeg kørte ham op på sygehuset. En time og tyve minutter efter jeg var kommet ind med ham, kom jeg ud med en pose

’Lasten’ er den første krimi ud af en række på tre. Hanne Bech Hansen er dog alle-rede kommet langt med den næste bog.

med hans tøj. Det kan næsten ikke være værre.”

”Der gik lang tid, hvor jeg slet ikke kunne forestille mig, at han var død. Jeg havde meget svært ved at kapere og ac-ceptere det. Min mand blev begravet pin-selørdag og jeg begyndte på arbejde om mandagen, for jeg kunne mærke, at det var bedst. Mine kolleger var helt fi ne. Men det jeg i grunden vil fortælle er, at der var et stykke tid, hvor jeg ikke havde den drivkraft og energi, som jeg har nu. Derfor skrev jeg om morgenen, når jeg vågnede, i en bog ti ting jeg forventede, jeg skulle gøre i løbet af dagen, fx at jeg skulle ringe til nogen, invitere nogen, at jeg skulle gå en tur osv. Om aftenen, når jeg gik i seng, tog jeg listen frem og hakkede af, hvad jeg havde gjort og hvis jeg så havde gjort det hele – og det er fuldstændigt sindssygt – så skrev jeg nedenunder: ’Fint Hanne’. Jeg roste mig selv, for der var jo ingen andre, der gjorde det. Metoden var god for mig. Jeg tror jeg brugte den i to-tre måneder. Ikke at jeg skal til at vise bøgerne frem, men jeg har ikke kunnet lade være med at gemme dem.”

”Der er i og for sig også for mig noget livsbekræftende ved, at jeg alligevel er kommet så langt, hvor jeg ikke behøver at skrive i en bog, at nu skal jeg skrive en bog,” forklarer Hanne Bech Hansen med en perlende latter. ”Jeg har faktisk altid været streng overfor mig selv. Det lyder meget mærkeligt, men jeg ejer ikke det, der hedder selvmedlidenhed. Det var ikke mig selv jeg havde ondt af, dengang min mand døde. Jeg syntes, det var synd for den dejlige mand. Ligesådan hvis der er et eller andet, der går galt. Jeg tænker ikke, at det er synd for mig. Det er sådan noget, man skal tage i stiv arm. Det er noget man bliver opdraget til. Mine forældre var nogle rigtigt gode opdragere.”

99

Pas på, når det er glat!Hvert år kommer mange til skade, fordi de falder i det glatte føre. Som fodgænger og cyklist skal man passe på, når det er glat. Det skal man også som grundejer, da man har pligt til glatførebekæmpelse og man kan blive erstatningspligtig, hvis nogen kommer til skade foran hoveddøren.


Læs mere om erstatningskrav ved personskade på www.erstatnings-gruppen.dk

På www.skovlsne.dk kan du fi nde gode råd om snerydning og glatførebekæmpelse.

Er uheldet ude, skal man først og frem-mest sørge for at opsøge læge eller skadestue. Det er vigtigt, at alle skader noteres i lægejournalen, da det senere kan få bevismæssig betydning i en erstatnings-sag. Advokat Berit Møller Lenschow fra ADVODAN Vejens erstatningsafdeling har stor erfaring med glideskader, og hun råder den skadelidte til at sørge for at sikre sig beviser vedrørende uheldet. ”Hvis der er vidner, er det vigtigt at få fat i navne, adresser og telefonnumre, da de kan få stor betydning i en erstatnings-sag,” forklarer hun. Hun påpeger også, at kameramobilen kan være til stor gavn, da man umiddelbart kan sikre sig billeder af stedet. Berit Møller Lenschow opfordrer dog alle til at være forsigtige i glat føre og sørge for fornuftigt fodtøj. ”Som fodgæn-ger har man pligt til at tage sig i agt og ikke bevæge sig ud på glatis med eksem-pelvis stiletter. Det kan betyde nedsættelse af erstatningen på grund af egen skyld for den skadelidte.”

GlatførebekæmpelseSom grundejer har man pligt til at sørge for glatførebekæmpelse på fortov og sti, hvis man bor i et hus, der grænser op til offentlig vej. Man har også pligt til at sørge for, at indgange, trapper og adgang til affaldsstativ og postkasse er ryddet og glatførebekæmpet. Der skal ryddes sne hurtigst muligt efter snefald og der skal strøs med grus, sand eller lignende ligeså snart føret er glat. Efter praksis er udgangspunktet, at man skal sørge for glatførebekæmpelse fra kl. 7.00 om morgenen til kl. 22.00 om aftenen. Hvis man ved, at der er nogen, som færdes på arealet udenfor dette tidsrum, har man også pligt til at sørge for glatførebekæm-pelse dér.

I de situationer, hvor det vælter ned med sne, kan det være helt nyttesløst at forsøge glatførebekæmpelse. Hvis der sker skader i disse situationer, bliver grundejeren ikke erstatningsansvarlig for eventuelle glideskader. Det samme gælder, hvis grundejeren har sørget for glatføre-bekæmpelse, men der alligevel sker uheld. Advokat Berit Møller Lenshow forklarer om erstatningsansvaret: ”Som grundejer bliver man vurderet efter det, der i juraens verden hedder en culpanorm. Det betyder, at hvis man har overholdt sine pligter og almindelige normer i den konkrete situa-

tion, så bliver man ikke erstatningsansvar-lig, for de skader der sker.” Hun anbefaler, at man kontakter en advokat, hvis man får en erstatningssag på halsen, da der kan blive tale om meget store erstatningskrav i forbindelse med personskader. ”Det er også en god idé, at have sine forsikringer i orden,” påpeger advokat Berit Møller Lenshow fra ADVODAN Vejens erstat-ningsafdeling i Brørup.

Problemer i praksisHvis man ser på praksis fra domstolene vedrørende glideskader, handler sagerne ofte om, hvem der har pligten til at glat-førebekæmpe og dermed, hvem der kan gøres erstatningsansvarlig for en skade. I en sag fra 2009 blev en arbejdsgiver frifundet for erstatningsansvar i forbin-delse med en ansats glideskade på vej til arbejdspladsen, som var et lejemål i en større ejendom. Arbejdsgiveren havde ikke påtaget sig pligten til glatførebekæmpelse ved lejemålet, og var derfor ikke ansvarlig for skaden. Mange erstatningskrav bliver også afvist, fordi den skadelidte ikke kan bevise, at faldet skyldes manglende glatfø-rebekæmpelse. Et eksempel herpå ses i en dom fra 2002, hvor Magasin blev frifundet

Foto

: Cha

rlott

e Sø

llner

Her

nø.

Som grundejer har man pligt til at sørge for glatførebekæmpelse på fortov og sti, hvis man bor i et hus, der grænser op til offentlig vej. Overholder man ikke dette, kan man blive erstatningsansvarlig for, at folk kommer til skade.

for et erstatningskrav på 3 millioner kr., hvor en kunde var faldet i indgangspartiet til stormagasinet. Erstatningsafdelingen ved ADVODAN Vejen A/S har også ført sager vedrørende glideskader. Advo-kat Berit Møller Lenshow nævner som eksempel en sag, hvor det ikke lykkedes modparten(grundejeren) at overbevise dommeren om, at det ville have været nyttesløst at sørge for glatførebekæm-pelse ved islag. Grundejeren var derfor erstatningsansvarlig, og skadelidte fi k den erstatning hun havde krav på. Erstatnings-afdelingen anbefaler derfor alle at tage sig i agt, når vinteren kommer.

10

a

GOD JUL

Pinex - når du har ondt Lindrer svage smerter

og virker febernedsættende Tabletterne er små og glatte og derfor

lette at synke Fås i håndkøb på apoteket

Små og glatte tabletter som er lette at synke

Pine

x® p

arac

etam

ol

Pinex® (paracetamol). Anvendes ved svage smerter. Virker febernedsættende. Kan anvendes ved graviditet og amning. Dosering: Voksne: ½-1 g 3-4 gange dagligt, dog højst 4 g i døgnet. Børn: 50 mg/kg/døgn fordelt på 3-4 doser. Kontraindikation: Svær leverinsufficiens. Bivirkninger: Bivirkninger er generelt sjældne. Forekomne bivirkninger er urticaria og forøget levertransaminase. Følg vejledningen på pakningen eller lægens anvisning. Bemærk: Paracetamol i doser over ca. 7,5 g indebærer risiko for leverskade, eventuelt også leversvigt og død. Man bør være opmærksom på samtidig behandling med anden paracetamolholdig medicin, især til børn. Giv aldrig børn under 2 år medicin uden lægens anvisning. Pakninger og priser november 2010 (excl. recepturgebyr): Tabletter á 500 mg 10 stk. i blisterpakning: 17,30 kr. og 20 stk. i blisterpakning: 18,10 kr., 50 stk. i plastboks: 27,65 kr., 100 stk.: 31,50 kr., 200 stk.: 61,85 kr., 300 stk.: 73,90 kr. Bruse-tabletter á 500 mg 20 stk. i blisterpakning: 24,20 kr. og 60 stk. i blisterpakning: 61,10 kr. Pinex Junior oral opløsning á 24 mg/ml 60 ml: 26,05 kr. og 200 ml: 46,20 kr. Pinex Junior Suppositorier á 125 mg 10 stk.: 30,25 kr., á 250 mg 10 stk.: 30,25 kr., Pinex Suppositorier á 500 mg 10 stk.: 30,90 kr., á 1 g 10 stk.: 28,70 kr. Produktresuméet er omskrevet og forkortet i fht. det af Lægemiddelstyrelsens godkendte produktresumé. Produktresuméet kan vederlagsfrit rekvireres fra Actavis A/S. For dags-aktuelle priser se www.medicinpriser.dk.

CENTER FOR REFLUKS

NY BANEBRYDENDE BE-

HANDLING AF REFLUKS

Med en ny skånsom kik-

kertmetode kan patienter

med kronisk refl uks slippe

af med medicin og gener.

Ingen ar og hurtigt tilbage

til normale aktiviteter.

Ring på 3817 9080

www.hamlet.dk– i sikre hænder

CENTER FOR REFLUKS

Hamlet er specialister

i refl uks. Vi tilbyder

alle undersøgelser

og behandlinger inkl.

gastroskopi, ph-måling,

medicinsk behandling og

kikkertoperationer.

Slip af med medicin og gener

I starten af 1900-tallet mente man, at for meget mavesyre var årsag til mavesår. Den tyske kirurg Karl Schwarz sagde blandt andet: ”Uden syre, intet sår.” Man behandlede følgeligt lidelsen med syreneutraliserende midler.

Det var derfor et gennembrud for mavesårspatienter, da forskere knapt hundrede år senere opdagede, at der er en sammenhæng mellem forekomsten af en bestemt bakterie og mavesår. I 1979 fremsatte den australske patolog J.R. Warren og turnuskandidaten B. J. Marshall den hypotese, at det var en bakterie ved navn Heli-cobacter pylori, der var årsagen til mavesår. De havde taget prøver fra fl ere mavesårspatienter og hos de fl este var bakterien til stede. Kritikerne rystede dog på hovedet og sagde, at fordi der var en bakterie, kunne man ikke sige, at den havde skabt mavesåret. Det kunne jo også være omvendt, at såret var årsag til bakterien.

Bakterien Heliobacter pylori er den vigtigste årsag til mavesårSiden er der foregået en intens forskning i denne sammenhæng. I dag ved man, at infektion med Helicobacter pylori faktisk er den vigtigste årsag til mavesår. Der er ganske vist fl ere faktorer, som spiller ind, når man udvikler et mavesår, men en infektion med Helicobacter pylori er i mange tilfælde en forudsætning for, at der udvikles sår. Det er således i dag alment anerkendt, at bakterien kan give mavesår. Godt 20 år efter opdagelsen, nemlig i 2005, fi k

Marshall og Warren da også Nobelprisen i medicin. Hvordan vi smittes med bakterien, kender man dog kun lidt

til. Dvs. hygiejniske forhold spiller formentlig en væsentlig rolle. I lande, hvor den hygiejniske standard er lav, er der nemlig en øget forekomst af bakterien i befolkningen, idet mellem 60 -100 % er infi cerede. I Danmark er forekomsten meget lavere, nemlig mellem 10-50 %. Forekomsten er højest blandt ældre mennesker og lavere blandt unge mennesker. Man mener, at dette skyldes, at

Mavesår og halsbrandMavesår, tilbageløb af mavesyre til spiserøret og en irriteret mave er årsag til halsbrand og sure opstød. Men for at afgøre om der er tale om mavesår, skal der foretages en kikkertundersøgelse, hvor et mikroskopisk lille kamera føres ned gennem halsen og spiserøret til mavesæk og tolvfi ngertarm.


Symptomer på mavesår i form af smerter, kan eventuelt forstær-kes af sult og afhjælpes ved at spise.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.Symptomer på mavesårVed ukompliceret mavesår kan der være:• Smerter eller ubehag i den øverste del af maven • Evt. halsbrand.

Smerterne kan eventuelt forstærkes af sult og afhjælpes ved at spise. Smerterne provokeres ofte af sure drikke, psykisk stress, kaffe, tobak, alkohol, røgede spiser og ind-tagelse af acetylsalicylsyre og smertestillende gigtmedicin (NSAID-præparater).

Ofte er symptomerne dog ikke karakteristiske og de kan være vanskelige at skelne fra symptomer, som hører til galdestenssygdom eller symptomer, som hører til refl uks-sygdom.

De mest typiske og alarmerende symptomer på bløden-de mavesår kan vise sig ved opkast af blod og rigelig med sortfarvet blod i afføringen. Ved opkastning kan det være kaffegrumslignende, sort indhold som kommer op, idet blod i mavesæk eller tolvfi ngertarm påvirkes af mavesyren, så blodet bliver sort. Ved meget kraftig blødning er syren dog ikke i stand til at ødelægge blodet , hvorfor det vil være lyserødt eller tydelig rødt, når det kommer op. Kilder: www.apoteket.dk, www.laegehaandbogen.dk og www.netdoktor.dk

12

Lider du af ...

• Træthed• Koncentrationsbesvær• Tarmluft• Mavekneb• Oppustethed• Kvalme• Diare• Svimmelhed

... så er du måske glutenintolerant?

Dansk Cøliaki Forening

www.coeliaki.dk70 10 10 03

Dansk Cøliaki Forening

Casper Pihl RasmussenFormand

Postboks 117 · 5100 Odense C · [email protected] · www.coeliaki.dk

ældre mennesker er vokset op i en tid, hvor de hygiejniske forhold var dårligere end nu. Det betyder, at Helicobacter pylori er en in-fektion, der formentlig vil blive sjældnere og sjældnere med tiden.

Kronisk betændelse svækker slimhindens modstandskraftVed Helicobacter pylori-infektion opstår en kronisk betændelse i slimhinden i mavesækken eller øverst i tolvfi ngertarmen. Denne betændelse svækker slimhindens modstandskraft mod bl.a. mavesyren og der kan over tid udvikle sig et mavesår. Det fi ndes to hovedtyper af mavesår: Der kan opstå sår i tolvfi ngertarmen og i mavesækken. Man regner med, at ca. 95 % af alle tolvfi n-gertarmsår opstår hos personer, som er infi cerede med Helicobac-ter pylori. Ca. 75 % af alle sår i mavesækken forekommer hos personer med Helicobacter pylori-infektion. De resterende 25 % skyldes bivirkninger af visse typer medicin, som ætser i mavesæk-ken, typisk forskellige typer af smertestillende piller og gigtpiller.

Kræft i mavesækken forekommer hyppigere blandt Helicobac-ter pylori-infi cerede end blandt ikke-infi cerede. Tilstanden er dog så sjælden, at man ikke har fundet det nødvendigt at anbefale at fjerne bakterien hos alle med Helicobacter pylori-infektion. Men ved visse diagnoser (f.eks. specielle lymfom-former i mavesækken) bør bakterien dog fjernes.

Tripel-kur bestående af antibiotika og syredæmpende middelTidligere var helbredende behandling af mavesår oftest operation, men i dag kan de fl este mavesår behandles med medicin, i hvert fald når der er tale om ukomplicerede tilfælde. Helicobacter pylori er dog en meget modstandsdygtig bakterie, som det kan være vanskeligt at fjerne fra slimhinden i maven. I dag bruger man tre slags medicin samtidigt i en kur som typisk varer 7 dage. Nogle gange lidt længere. Forskellige kure har vist sig virksomme. De fl este kure består af to typer antibiotika (som dræber bakterierne) og et kraftigt syredæmpende middel (en såkaldt protonpumpe-hæmmer). Ved at syren fjernes fra mavesækken under kuren, bliver bakterierne gjort mere sårbare for antibiotikaen. De bliver derved lettere fjernet. Hvis man tager kuren som ordineret, er chancen for en vellykket behandling omkring 90 %, dvs. for at bakterien bliver helt fjernet.

Komplicerede mavesår behandles med kikkert-teknik eller operationMavesår kan således inddeles i ukomplicerede mavesår, som

Hvem får mavesår?Man regner med, at ca. 15-20 % af dem, som er infi ce-rede med Helicobacter pylori, udvikler mavesår. Ca. 1 % kan udvikle kræft i mavesækken. Langt de fl este, der er infi cerede, får altså ikke mavesår. Hvorfor nogle får sår og andre ikke, har forskerne endnu kun begrænset viden om. Arvelige faktorer, rygning og stress lader til at være vigtige medvirkende faktorer.

ældre mennesker er vokset op i en tid, hvor de hygiejniske forhold var dårligere end nu. Det betyder, at Helicobacter pylori er en in-

Helicobacter pylori er en bakterie, som infi cerer slimhin-den i menneskets menneskets mavesæk og tolvfi ngertarm og forårsager en betændelsestilstand, der kan danne grobund for udvikling af mavesår og mavekatar.

behandles med medicin, og komplicerede mavesår, som behand-les med kikkert-teknik eller operation. Blødende mavesår er en alvorlig tilstand, der kræver akut hospitalsindlæggelse. Her gives der oftest øjeblikkelig blodtransfusion og behandling med gigt-medicin (NSAID), acetylsalicylsyre, antidepressiver samt eventuelt blodfortyndende behandling stoppes med det samme. Herefter gennemføres snarligt en mavekikkertundersøgelse, også kaldet en gastroskopi for at fi nde blødningskilden, standse en pågående blødning samt behandle såret for at forhindre ny alvorlig blød-ning. I dagene efter gastroskopien forbliver man indlagt, såfremt lægen i forbindelse med gastroskopien har vurderet, at der er en risiko for fornyet blødning. I nogle få tilfælde er der så kraftig blødning, at den ikke kan standses ved hjælp af et gastroskop, idet det er begrænset af, at der kun kan foretages små indgreb gennem det. Man må så i stedet operere akut. Ved denne opera-tion lukkes det blodkar, der bløder, hvilket vil sige, at mavesåret oversyes. Operationen er et effektivt indgreb over for denne alvorlige komplikation, men dødeligheden er dog høj.

13

Samarin: Anvendes ved halsbrand og sure opstød. Dosering voksne: Et brev ved behov, dog højst 4 breve dagligt. Opløses i et glas vand og drikkes. Bør ikke anvendes til børn under 15 år uden lægens anvisning. Bivirkninger: Indholdet af tartrat kan i sjældne tilfælde virke mildt lakserende. Forsigtig-hed bør udvises hvor personer er på saltfattig kost, samt ved hjerte- eller nyreinsufficiens. Læs brugsanvisningen på pakningen grundigt før brug. Vejl. udsalgspris for Samarin 36 stk.: 66,95 kr.

www.samarin.dk

Ny skånsom behandling for refl uksRefl uks betyder tilbageløb af mavesyren op igennem spiserøret og skyldes, at spiserørets lukkemuskel ikke fungerer ordentligt. Det kaldes også spiserørsbrok. Refl uks medfører smerter, ubehag og irritation. Som alternativ til kronisk medicinsk behandling har Privathospitalet Hamlets Center for Refl uks som noget nyt introduceret en skånsom kikkertbehandling, som kan gøre langt de fl este egnede patienter symptom- og medicinfri resten af livet.


Halsbrand og sure opstød er ofte symptomer på refl uks, som 380.000 danskere skønnes at leve med. Refl uks opstår, når luk-kemusklen mellem mavesækken og spiserøret populært sagt er blevet slap. Spiserøret er et langt muskelrør, der forbinder svælget med mavesækken. Nederst i spiserøret fi ndes en ringmuskel, der åbner sig, når føden skal passere. Men lukkemusklen forhindrer også, at mavesyre løber op i spiserøret. Den nederste del af spiserøret passerer et hul gennem den muskelplade, der hedder

mellemgulvet. Mellemgulvet forstærker spiserørets luk-kemuskel, således at syste-met fungerer som en slags envejsventil.

Hvis lukkemusklen imidler-tid ikke fungerer, kan den ætsende mavesyre bevæge sig op i spiserøret og irritere slim-hinden og derved fremkalde halsbrand, som også kaldes refl uks. Det giver symptomer som sure opstød, sviende, brændende fornem-melse bag brystbenet og ofte med udstråling til halsen. Refl uks forstærkes hvis mavesækken indeholder meget mavesaft eller mad, eller hvis der er noget, der presser på mavesækken. Refl uks skyldes derfor ofte et mellemrumsbrok, hvor den øverste del af mavesækken bliver presset op gennem mellemgulvet og ligger i brysthulen. Hverken mellemgulvsbrok eller svag lukkemuskel kan trænes op og forsvinder derfor heller ikke af sig selv. Det er årsagen til, at sygdommen er kronisk.

Kronisk refl uks kan være karakteriseret ved, at spiserørets slimhinde er beskadiget af syreopløbet. I visse tilfælde kan syren ligefrem forvolde sårdannelse, som senere kan medføre ardan-nelse og forsnævring. I meget sjældne tilfælde kan syreopløbet medvirke til udvikling af kræft i spiserøret. Kronisk refl uks kan under alle omstændigheder påvirke livskvaliteten så meget, at det er nødvendigt at tage medicin hver dag.

Ny skånsom behandling kan erstatte kronisk medicinindtagelseSymptomerne fra forskellige sygdomme i mavesækken og ne-

mellemgulvet. Mellemgulvet forstærker spiserørets luk-kemuskel, således at syste-met fungerer som en slags

Hvis lukkemusklen imidler-tid ikke fungerer, kan den ætsende mavesyre bevæge sig op i spiserøret og irritere slim-hinden og derved fremkalde halsbrand, som også kaldes refl uks. Det giver symptomer som sure opstød, sviende, brændende fornem-melse bag brystbenet og ofte med udstråling til halsen. Refl uks forstærkes hvis mavesækken indeholder meget mavesaft eller mad, eller hvis der er noget, der presser på mavesækken. Refl uks skyldes derfor ofte et mellemrumsbrok, hvor den øverste del af mavesækken bliver presset op gennem mellemgulvet og ligger

Symptomerne på refl uks forværres typisk hvis man drikker

alkohol, fordi alkohol hæmmer lukkemusklens funktion.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Symptomer på refl uksAlle mennesker har en smule tilbageløb af mavesyre til spiserøret, men hos 5 % af befolkningen er det så udtalt, at det giver symp-tomer i form af: • Sure opstød • Halsbrand • Svien • Brændende fornemmelse bag brystbenet • Følelsen af at mavesyren løber op i spiserøret • Kvalme og opkastninger • Af og til symptomer fra luftvejene

Kilde: Privathospitalet Hamlet´

Symptomerne forværres typisk hvis:• Man ligger ned. Det anbefales at hæve hovedgærdet på

sengen • Man er overvægtig, idet fedtet i bughulen presser mavesæk-

ken sammen • Man spiser store måltider, idet risikoen for refl uks stiger, når

mavesækken udspiles • Man spiser fedtholdig mad, som er længe i mavesækken, før

den passerer videre til tarmen. Især chokolade, pebermynte, kaffe og alkohol hæmmer lukkemusklens funktion

• Man ryger. Rygning øger risikoen for refl uks

Hvis generne bliver så udtalte, at det kræver behandling, taler man om refl ukssygdom. Refl ukssygdommen typisk opstår i en ung alder

Kilde: Privathospitalet Hamlet

1414

Coaching People.dk SundhedsCenterVi tilbyder et bredt sortiment af behandlinger og fore-byggelse af stress og stressnedbrud, smertebehandling, coaching efter svær sygdom, piskesmæld, Body-SDS, Kranio-Sakral, coaching af unge, positiv psykologi og meditation.

- Få din egen stress-spotter- Få mere energi- Få større overblik Ring og hør mere om, hvad vi kan tilbyde dig på 45 80 33 33 - eller læs mere på www.coachingpeople.dk

VI SKABER SUNDE MENNESKER - FYSISK & MENTALT

derste del af spiserøret ligner hinanden. Derfor er det ofte nødvendigt med en kikkertundersøgelse af mavesækken, en såkaldt gastroskopi, før man indleder mere omfattende behandling. Hvis symptomer-ne på refl uks er sjældne, kan man benytte sig af håndkøbsmedicin fra apoteket. Hvis sygdommen derimod er kronisk, og speciallægen konstaterer forandringer i spiserøret ved en kikkertundersøgelse, er det nødvendigt med medicinsk behand-ling, som fjerner mavesyren. Hertil bruges en såkaldt syrepumpehæmmer. Den me-dicinske behandling er som regel meget effektiv og mange patienter er således i medicinsk behandling gennem hele livet.

Mange patienter døjer dog urimeligt meget med refl uks og nogle oplever, at den medicin de får, med tiden bliver mindre effektiv eller at de får bivirkninger

Illustration af normalt fungerende lukkemuskel, der viser at spiserørets lukkemuskel lukker til for at forhindre tilbageløb af mavesyre til spiserøret.

Dårligt fungerende lukkemuskel. Spiserøret er tunnelformet og luk-kemusklen lukker ikke til. Det giver refl uks.

Spiserøret er et langt muskelrør, der for-binder svælget med mavesækken.

Overlæge Poul Juul er speciallæge i kirurgi og har siden 2008 været administrerende overlæge i Hamlets Center for Mave-Tarm Sygdomme med ansvar for udredning og behandling af sygdomme i den øvre del af mave-tarm kanalen – galdeveje, alle typer brok i bugvæggen og refl uks.

af medicinen. Som et alternativ til den kroniske medicinske behandling har man gennem en årrække tilbudt nogle af disse patienter en kikkertoperation gennem 4 små snit i bughulen. En ny og mere skån-som behandling er imidlertid introduceret i Danmark først på Århus Kommunehospi-tal, men nu også på Hamlet.

Ny ventillukning mellem spiserør og mavesækBehandlingen er en skånsom endosko-

Illus

trat

ione

r: E

ndoG

astr

ic S

olut

ions

™.

Foto

: Priv

atho

spita

let

Ham

let.

pisk kikkertoperation, som foregår i fuld bedøvelse og som kan gøre langt de fl este medicin- og symptomfri. Via munden og spiserøret fører kirurgen en kikkert (gastroskop) ned til mavesækken. Med et instrument påmonteret kikkerten skabes der en ny ventillukning mellem mavesæk og spiserør, så kroppens naturlige beskyt-telse mod mavesyre genoprettes.

”Vi laver en ny ventillukning ved overgangen mellem mavesæk og spise-rør,” forklarer overlæge Poul Juul, der er speciallæge i kirurgi i Hamlets Center for Refl uks. ”Når anatomien er ødelagt og vinklen mellem spiserør og mavesæk er blevet forkert, kan vi med den endosko-piske operation trække spiserøret ned

Spiserøret er et langt muskelrør, der for-

Overlæge Poul Juul er speciallæge i kirurgi og har siden 2008 været administrerende overlæge i Hamlets Center for Mave-Tarm Sygdomme med ansvar for udredning og behandling af sygdomme i den øvre del af mave-tarm kanalen – galdeveje, alle typer

kroniske medicinske behandling har man gennem en årrække tilbudt nogle af disse

små snit i bughulen. En ny og mere skån-som behandling er imidlertid introduceret i Danmark først på Århus Kommunehospi-

Illus

trat

ion:

End

oGas

tric

Sol

utio

ns™

.

på plads, så anatomien igen er korrekt. Mavesækken samles omkring de nederste centimeter af spiserøret og sættes fast med små plastikclips, som efterfølgende bliver siddende. Efter et stykke tid dannes der arvæv, som gør, at clipsene sætter sig yderligere fast.”

Ifølge Poul Juul skal man efter opera-tionen, som tager en times tid, i op til to måneder holde lidt igen med for megen sport og voldsomme løft. Men gevinsten er, at indgrebet gør langt de fl este, dvs. omkring 90 %, helt medicin- og dermed også symptomfri. Kirurgi er således mere effektiv end medicinsk behandling og komplikationer ses yderst sjældent. Under-søgelser tyder også på, at der opnås bedre livskvalitet efter operation. I modsætning til medicinsk behandling kræver kirurgi ikke efterfølgende livslangt pilleindtag.

Hyppigste gruppe er yngre patienter, der vil ud af kronisk medicinbehandlingPoul Juul forklarer, at den hyppigste gruppe, der bliver kirurgisk behandlet er yngre mennesker fra 25 år og opefter, som vil ud af kronisk medicinbehandling, dvs. de har været i medicinsk behandling i mere end to år. Medicinen kan på sigt have bivirkninger, hvorfor det klart kan foretrækkes at slippe for den. En for-udsætning for at få foretaget indgrebet er dog, at mavesækken ikke er skubbet alt for langt op i bughulen, en tilstand, der kaldes mellemgulvsbrok. Hvis det er tilfældet vil man i stedet kunne tilbyde traditionel kikkertoperation gennem 4 små snit i bughulen.

15

Lær at helbrede dig selv,og skab et lykkeligt liv!Et ophold på Væksthøjskolen giver dig metoder til at virkeliggøre konkrete mål indenfor alle om-råder af livet. Der gives teknikker til at ændre de ubevidste mønstre, der er med til at skabe sygdomme, problematikker m.v.

Du kan tage et kort kursus og selv arbejde videre med teknikkerne hjemme eller tage et længere ophold og få en hel række forskellige redskaber til at tage hånd om din egen situation og ændre den, mens du er i et støttende miljø.

Priser: Fx 1 uges kursus kr. 3300,- på dobbeltværelse, 6 uger 1600,- kr./uge på dobbeltværelse, 12 uger 1200,- kr/uge inkl. lille eneværelse. Priserne er inkl. undervis-ning, kost og logi. Mulighed for fl ere ka-tegorier eneværelse mod tillæg.

Læs mere påwww.vaeksthojskolen.dk

Sunddalvej 1 ~ Ginnerup ~ 8500 Grenå ~ tlf. 8791 8000

Ifølge WHO har tidligere helbred, sociale forhold og livsstil større betydning for, hvordan kvinden oplever overgangsalderen end selve det, at æggestokkene holder op med at producere de to kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron. I dag anses menopausen, som er tidspunktet for den sidste menstruation, som en naturlig overgang i kvinders liv, som alle kvinder kommer til at opleve, hvis de lever længe nok.

Tidligere har man anset menopausen som en central begiven-hed i kvinders liv og en årsag til mange sygdomme og symptomer. Forskningen har imidlertid vist, at ældre kvinder kun har ganske få erindringer om deres overgangsalder. I dag anbefaler man ikke hormonbehandling til raske, symptomfri kvinder. Mange kvinder har kun få eller ingen symptomer og behøver ikke medicinsk behandling, og en del kvinder fortæller, at de ikke oplever over-gangsalderen som nær så slem, som de forventede. Ny forskning viser en tvivlsom gavnlig effekt af hormonbehandling, og i dag er lægerne meget forsigtige med at ordinere hormoner til kvinder på grund af de potentielle bivirkninger. Hormonbehandling er nu forbeholdt kvinder med svære hede/svedeture og svær knogle-skørhed, hvor anden medicin ikke hjælper.

Ny livsfaseSynet på behandlingen af overgangsalderen med hormoner har ændret sig efter årtusindskiftet. Eksperterne er enige om, at hedeture, nattesved og tørre slimhinder i skeden kan skyldes

Overgangsalderen er ikke en sygdomKlimakteriet er en naturlig periode i alle kvinders liv, hvor de går fra den fase af livet, hvor de kan få børn til en ny og ukendt fase. Selv om der sker en række hormonelle forandringer, der kan medføre forskellige gener, handler overgangsalderen mere om en overgang til en ny livsfase end om hormoner.

• Af Lotte Frandsen · [email protected]

nedsat hormonproduk-tion, men dertil oplever nogle kvinder også en række andre symptomer, så som humørsvingninger, koncen-trationsbesvær, træthed, hovedpine, nedsat lyst til sex samt ryg- og ledsmerter. Disse symptomer kan skyldes mange forskellige forhold og har ikke nødvendigvis noget med overgangsalderen og den ændrede hormonba-lance at gøre. Ofte er kvinder omkring 50 i en livsfase, hvor de skal til at defi nere sig selv i en ny rolle. Børnene er ved at være voksne og fl ytter hjemmefra, og kvindens til-knytning til arbejdsmarkedet kan være usikker på grund af konkurrence fra yngre kollegaer. Denne form for identitetskrise er en naturlig fase, som ikke skal behandles med medicin.

Øget risiko for knogleskørhedVisse sygdomme optræder dog hyppigere efter over-gangsalderen, og med den faldende hormonproduktion stiger risikoen for knogleskørhed. I normale knogler er der balan-ce mellem opbygning og nedbrydning af knoglevæv gennem hele livet. Den proces afhænger af en række faktorer så som alder,

Efter overgangsalderen stiger risikoen for knogleskørhed. Men man kan forebygge sygdom-men ved en sund livsstil, hvor man får regelmæssig motion, ikke ryger og har et begrænset forbrug af alkohol.

Hormoner til kvinder i overgangsalderenDer har altid været interesse for at erstatte den tabte hormonproduktion hos kvinder efter overgangsalderen.

I 1880’erne eksperimenterede man med ekstrakt fra kønskirtler fra grise til at give kvinder ungdommelighed, kraft og energi. I 1920 kunne man købe chimpansete-stikler, der var bagt, tørrede og pulveriserede. I 1940’erne udvandt man et hormonpræparat af drægtige hoppers urin til behandling af kvinders symptomer i overgangsal-deren. Præparatet kan stadig købes i USA.

Indtil starten af 2000 anvendte man hyppigt hormon-behandling til kvinder i overgangsalderen.

I 2002 blev man opmærksom på fl ere bivirkninger og uheldige helbredsmæssige konsekvenser af behandlingen med hormoner.

Gennemsnitsalderen for kvinders overgangsalder er 52 år.

Kilde: Overlæge Anette Tønnes Pedersen,

Gynækologisk Klinik på Rigshospitalet.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

16

En modig bog om overgangsalderen af Hanne Rolsted JensenNu også som lydbog!

www.forlagetradius.dk

af Hanne Rolsted Jensen

www.forlagetradius.dk199,-199,-

fysisk aktivitet, kostvaner, rygning, alkoholindtagelse og arvelige forhold. Knoglemassen opnår sit maksimum omkring 35-års alderen, og efter menstruationernes ophør aftager knoglemassen med op til tre procent om året. Hos 75-årige kvinder kan helt op til halvdelen af knoglemassen være reduceret. Til sammenligning har 90-årige mænd kun en reduktion på 25 procent.

Hvis man lider af knogleskørhed, går nedbrydningen af knog-lemassen hurtigt, knoglerne bliver skrøbelige og får nemmere

ved at brække. De hyppigste steder for knoglebrud er håndled og hofteled, og ryg-hvirvlerne kan falde sammen.

Kvinder, der er kommet tidligt i overgangsalderen, har højere risiko for at udvikle knogleskørhed. Også kvinder, der har sygdommen i familien, som er spinkle, som er storrygere eller har været langvarigt syge har en øget risiko for at få skøre knogler.

Man regner med, at der i Danmark fi ndes 3 - 400.000 personer med knogleskør-hed, heraf er langt hoved-parten kvinder, og man ved, at 40 procent af alle kvinder over 70 år vil få et knogle-brud på grund af knogle-skørhed.

Man forebygger sygdom-men ved en sund livsstil, hvor man får regelmæssig motion, ikke ryger og har et be-grænset forbrug af alkohol. Derudover kan man tage tilskud af kalk og D vitamin. Har man først fået konstate-ret sygdommen, fi ndes der en række præparater, der hjælper med at binde kalken til knoglerne.

Øget risiko for hjerte-karsygdommeOgså risikoen for sygdomme i kar og hjertet stiger efter over-gangsalderen. Yngre kvinder er godt beskyttede mod hjerte-karsygdomme som blodprop i hjerte og hjerne samt forhøjet blodtryk på grund af deres østrogenproduktion. Men lige så snart kvinderne når overgangsalderen, bliver hyppigheden af hjerte-karsygdomme hurtigt lige så stor som hos mændene. Kvinder, der er kommet tidligt i overgangsalderen, har størst risiko.

En af årsagerne er, at blodets indhold af kolesterol stiger kraf-tigt efter overgangsalderen. Forhøjet kolesterol er ikke i sig selv en sygdom, men det kan medvirke til at udvikle åreforkalkning, der i sidste ende kan føre til blodpropper.

Hjerte-karsygdomme tegner sig for cirka tre gange så mange dødsfald som kræftsygdomme hos kvinder og er den hyppigste dødsårsag hos kvinder efter overgangsalderen.

Den helt afgørende forebyggelse er at lade være med at ryge.

Ændret syn på overgangsalderenDet er kun ganske få år siden, at det var almindeligt at behandle kvinder med hormoner i forbindelse med overgangsalderen. De fl este af de midaldrende kvinders sygdomme og oplevede symp-tomer blev sat i relation til menopausen, og østrogenmangel blev defi neret som en tilstand, man skulle behandles for. I stedet for at være en naturlig fase i kvinders liv blev menopausen til en kilde til dårligt helbred og en unaturlig og unødvendig tilstand, som let

Der er en række myter om overgangsalderen, som er med til at skabe bekymring hos kvinderne:

Myte: Overgangsalderen er en sygdom.Fakta: Overgangsalderen er en sund, naturlig del af livet.

Myte: Kvinder bliver tykke efter overgangsalderen.Fakta: Forkert kost og manglende motion er de vigtigste årsager til, at kvinder tager på i vægt.

Myte: Overgangsalderen betyder, at kvinden er gammel.Fakta: Med en forventet levetid i den vestlige verden på 80 år eller mere kan mange kvinder forvente at leve op mod en tredjedel af deres liv efter menopausen.

Myte: Overgangsalderen gør kvinderne følelsesmæssigt ustabile.Fakta: De fl este kvinder oplever ingen følelsesmæssige problemer.

Myte: Overgangsalderen sætter en stopper for lysten til sex.Fakta: Der kan opstå tørhed i skeden, som kan give smerter og ubehag ved samleje.

Myte: Overgangsalderen er naturlig, og kvinderne har ingen grund til bekymring.Fakta: Faldet i østrogenniveauet betyder en øget risiko for at udvikle knogleskørhed og for at få hjerte-karsygdomme.


Det er en stærkt nedvurderende myte, at overgangsalderen bety-der, at kvinden er gammel. Med en forventet levetid i den vestlige verden på 80 år eller mere kan mange kvinder forvente at leve op mod en tredjedel af deres liv efter menopausen.

kunne forhindres. De normale forhold hos kvinden blev sygelig-gjort. Man mente, at hormonbehandling kunne befri kvinderne for mange problemer og omgivelserne for det besværlige liv med en kvinde i overgangsalderen. Hormonniveauet hos kvinder i den fødedygtige alder blev anset som det normale, mens det nye lavere niveau efter menopausen blev betragtet som en unormal afvigelse.

I begyndelsen blev hormonbehandlingen især anvendt til at lindre symptomer og bevare den såkaldte kvindelighed, men fra 1980’erne og frem til cirka 2000 har man brugt hormonerne til at forebygge knogleskørhed og hjerte-karsygdomme. Man anså overgangsalderen som en helbredsrisiko og en unaturlig tilstand, og uanset gener eller ej vurderede man, at kvinderne opnåede en gevinst ved at blive medicineret, og risikoen for bivirkninger blev anset for at være meget lille.

Først for ti år siden ændrede man syn på behandling med hor-montilskud. Man opfatter ikke længere overgangsalderen som en sygdom, men som et naturligt fænomen i kvinders liv og er klar over de potentielle risici i form af brystkræft og blodpropper, der er ved at give hormonterapi.

17

Bliv frivillig på Livslinien og hjælp mennesker til at se andre løsninger end selvmordet. Du vil blive en del af en professionel rådgivning med et stærkt fagligt og socialt netværk. Du skal have lyst til at engagere dig helhjertet gennemsnitligt 4 timer om ugen, og have en relevant faglig baggrund.

Rådgivningen varetages fra gode lokaler i Nyhavn i København.

Ansøgningsfrist den 7. februar 2011

Send din ansøgning til [email protected]

Læs mere på www.livslinien.dk

LIVSLINIEN - SØGER RÅDGIVERE

Kvinder tegner sig for de fl este selvmordsforsøg, men der er tre gange så mange mænd som kvinder, der tager livet af sig. Hver gang der sker ti fuldbyrdede selvmord i Danmark, bliver de syv begået af mænd mellem 30 og 70 år. På Center for Selvmords-forebyggelse i Risskov er man derfor meget opmærksom på at forebygge, at mændene kommer helt derud, hvor det ender fatalt.

”Min erfaring er, at mænd ikke er vanskeligere at hjælpe end kvinder, hvis vi først får fat på dem. Men mændene kommer læn-gere ud, før de søger hjælp, og mange er skeptiske over for den hjælp, en psykolog kan tilbyde,” siger cand. psych. Bente Hjorth Madsen, der arbejder på Center for Selvmordsforebyggelse.

Hun mener, at kvinderne i modsætning til mændene er hjemme i det psykologiske univers.

”De fl este kvinder snakker med veninder, hvis de har det svært. Og de kender til psykologi gennem blade, hvor der tit er rigtig god information. Den verden er ikke fremmed for dem. Mænd læser ikke den slags, og mange mænd hænger fast i et selvbillede af, at de er stærke og ikke har brug for hjælp.”

Ifølge Bente Hjorth Madsen er fasen, hvor mændene erkender, at de har brug for hjælp, både lang og ensom.

Depression kan føre til selvmordMange af de mandlige klienter, der er i et terapiforløb hos Bente Hjorth Madsen, har udviklet en depression. Det er ofte resultatet af en ophobning af belastninger gennem længere tid.

”De mister overblikket, evnen til at koncentrere sig, og de mi-ster energien og lysten til noget som helst. Og typisk for mænde-ne ved de ikke, hvorfor de har det så dårligt og kan ikke se nogen vej ud af det andet end selvmordet. De begynder at få tanker om at køre ind i en modkørende bil, drukne sig, skyde sig eller noget andet voldsomt.”

Mange deprimerede mænd ændrer adfærd og bliver irritable og aggressive. Det er ikke altid, omgivelserne kan se, det er en tilstand, der kræver behandling, og i stedet for at hjælpe lægger de afstand til den deprimerede.

”Der er meget brug for oplysning om kombinationen af depres-sion og risikoen for selvmord. Man er ikke automatisk selvmords-truet, fordi man har en depression, men hos de deprimerede, der føler en håbløshed og afmagt, er risikoen stor. De har lyst til at fl ygte fra det hele, og det bliver nogle gange til den endegyldige fl ugt, hvis man ikke når at gribe ind i tide.”

Krise kan føre til selvmordIkke bare en depression, men også en akut krise kan føre til selvmord. Den akutte krise opstår, hvis der pludselig sker noget uventet i mændenes liv, noget, der fuldstændig river tæppet væk under dem.

”Det kan være, at de opdager, at deres kone har været dem utro gennem længere tid, eller at de er blevet afsløret i noget ærekrænkende, som at snyde i skat eller at have stiftet en kæmpe gæld. Mændene bliver urolige og ulykkelige og er totalt styret af deres følelser. De begår selvmord, fordi deres status og selvrespekt er forsvundet. Faldet føles enormt, og de udvikler en slags tun-nelsyn, hvor de ikke kan se andre muligheder end at tage livet af sig,” siger Bente Hjorth Madsen.

”Jo længere de kommer ind i selvmordsovervejelserne, jo mere fanger bordet. Men det behøver ikke ende sådan, for mændene

Mænd i krise kan hjælpesMænd er ikke vanskeligere at hjælpe end kvinder. Udfordringen ligger i at få etableret kontakten til de ulykke-lige mænd. På Center for Selvmordsforebyggelse gør man forsøget, og det nytter at søge hjælp.


Mange mænd går alene med deres problemer, når de har det svært. De når også ofte længere ud end kvinder, før de søger hjælp.


18

Plastikkirurgi: BrystoperationerFedtsugningerFacelift/pandeløftMaveskindsoperationerØjenlågsoperationerArkorrektionerInjektionsbehandlingerPeelingerAvanceret hudpleje

Kæbekirurgi

Øre-næse-halskirurgi:NæsekirurgiBihulekirurgiTonsillectomi

Søvn og respirationscenter:SnorkebehandlingSøvnapnøbehandlingAllergi / Lungesygdomme

Rygkirurgi:Mikrokirurgisk operation for diskusprolaps i lændenOperation for slidgigt og forsnævring i rygsøjlen

Hospitalet med fokus på kvalitet, service og dialog

Tueager 5 • 8200 Århus N • tlf: 86 10 80 11e-mail: [email protected] • www.grymer.dk

Operationer udføres udelukkende af speciallæger.

Overenskomst med sygesikringen og Danske

Regioner. Godkendt af sygeforsikringen ”danmark”

GRYMERPRIVATHOSPITAL

S K E J BYPlastikkirurgi: BrystoperationerFedtsugningerFacelift/pandeløftMaveskindsoperationerØjenlågsoperationerArkorrektionerInjektionsbehandlingerPeelingerAvanceret hudpleje

Kæbekirurgi










S K E J BYPlastikkirurgi: BrystoperationerFedtsugningerFacelift/pandeløftMaveskindsoperationerØjenlågsoperationerArkorrektionerInjektionsbehandlingerPeelingerAvanceret hudpleje

Kæbekirurgi










S K E J BY

”Man er ikke automatisk selvmordstruet, fordi man har en depression, men hos de deprimerede, der føler en håbløshed og afmagt, er risikoen stor. De har lyst til at fl ygte fra det hele,” siger cand. psych. Bente Hjorth Madsen, der arbejder på Center for Selvmordsforebyggelse. Men selv om det er slemt, før mændene søger hjælp, kan de sagtens komme igennem krisen i deres liv.

kan sagtens rejse sig igen. Mange af mændene kunne have gavn af at snakke med en ven, men mænd er ikke gode til at tale med hinanden om det, der er pinligt og skamfuldt. Mænd handler. De tager ud at fi ske eller cykler en tur. Det er også meget sundt, for så har man en aktivitet sammen, men det er også vigtigt at kunne tale om det, der gør ondt.”

Mænd kan hjælpesSelv om det er slemt, før mændene søger hjælp, kan de sagtens komme igennem krisen i deres liv.

”De er lige så gode som kvinderne til at præcisere, hvad proble-met er, og de vil gerne have hjælp, når de først sidder her i stolen. Det kan tage lidt tid, inden de åbner sig, men de ved godt, at de får det bedre ved at tale om alt det pinlige, skamfulde og det smertefulde.”

Bente Hjorth Madsen oplever heldigvis ofte, at folk kommer videre og igen tager hånd om deres liv på en almindelig måde.

”Jeg giver dem en ordentlig støtte i en yderst vanskelig fase. Efter et terapiforløb går de fl este ud af døren på en helt anden måde, end de da de kom ind. Det er tit tunge problemer, og ofte noget, jeg bliver berørt af, men at høre en klient sige: ’Det har faktisk været godt. Tak for det,’ er det hele værd.”

Center for SelvmordsforebyggelseCentret har seks behandlere og modtager henvisninger fra praktiserende læger, sygehusafdelinger eller den psykiatri-ske skadestue. Man kan også selv henvende sig.Ventetiden på en samtale er maksimalt fem hverdage.Man kan højst få otte samtaler i et forløb, men en del klienter vender tilbage i nye forløb.

Center for Selvmordsforebyggelse ligger på Tretommervej 3, indgang 103 i Risskov og har telefonnum-mer: 77 89 38 30.

19

En sommerdag for godt tre år siden, efter at kæresten havde brudt med ham, følte Morten en voldsom trang til at køre ind i en modkørende bil og slå sig selv ihjel. Rystende og grædende holdt han ind til siden stærkt chokeret over, hvor meget det trak i ham for at skifte vognbane og dø.

Heldigvis kom en landmand forbi. Han kunne se, at Morten havde brug for akut hjælp. Flere år efter husker Morten det stadig som en åbenbaring, at landmanden gav sig tid til at lytte og fi k ham til at falde til ro. Kort tid efter besluttede Morten sig for at søge hjælp på Center for Selvmordsforebyggelse.

”Jeg har en datter, der dengang stadig var lille, og jeg ville ikke udsætte hende for at miste sin far på grund af et selvmord. Min mor truede ofte med selvmord, og hun forsøgte, da jeg var 11 år. Den ultimative afvisning skal min datter ikke opleve.”

Aldrig set eller værdsatMortens barndom var præget af hans mors sygdom, som blev kaldt ’dårlige nerver’. Ingen talte med børnene om det. Morten er en efternøler med to ældre brødre, som tidligt fl yttede hjemme-fra. Det efterlod Morten alene tilbage midt i forældrenes turbu-lente ægteskab. Moren fi k meget medicin, og faren havde fl ere forhold til meget unge kvinder.

”Mine forældre blev skilt, og jeg fl yttede med min mor for ikke at gøre hende ked af det. I dag kan jeg se, at jeg er vokset op i et hjem, hvor jeg var i vejen og hverken blev set eller elsket. Kombi-nationen af min mors sygdom og min fars sidespring levnede ikke

plads til børn. Jeg kan ikke komme i tanke om en eneste situa-tion, hvor min far virkelig så mig. Min mor gjorde et forsøg, men hun var for syg det meste af tiden.”

Fokuserer på andres behovMorten mener, at han er vokset op med en stor indre angst, og at angsten har skabt en sårbarhed, der har forfulgt ham som voksen og gjort ham bange for adskillelse. Den evige fokusering på morens sindsstemning har dannet et mønster, hvor han for enhver pris vil gøre andre tilfreds. Det gik helt galt i hans første seriøse kærlighedsforhold, hvor han altid var på jagt efter at gøre kæresten tilfreds.

”Jeg blev hovedkulds forelsket i hende og forgudede den jord, hun trådte på. Jeg kæmpede konstant for at gøre mig fortjent til hendes kærlighed og havde hele tiden følelsen af, at jeg kunne gøre det lidt bedre.”

Kæresten følte, hun blev kvalt i opmærksomhed og kærlighed, og det endte med et brud. Det udløste de selvmordstanker, der fi k Morten til at søge hjælp på Center for Selvmordsforebyggelse.

”Jeg fi k hjælp til at indse, at den betingelsesløse kærlighed ikke fi ndes i voksenlivet. Jeg vil nok altid længes efter den, fordi jeg al-drig oplevede den som barn, men jeg har lært at håndtere savnet.”

Mindre sårbar og afhængigEfter et par år fl yttede Morten sammen med en ny kæreste. De har et helt anderledes ligeværdigt forhold.

”Jeg ligger ikke mere så meget under for, hvordan jeg tror,

Morten valgte selvmordet fraI hele sin barndom og ungdom forsøgte den nu 42-årige Morten at gøre sin psykisk syge mor tilpas. Det møn-ster gentog han som voksen i sit forhold til kvinder, og det sled hårdt på ham.


”Jeg fi k hjælp til at indse, at den betingelsesløse kærlighed ikke fi ndes i voksenlivet. Jeg vil nok altid længes efter den, fordi jeg aldrig oplevede den som barn, men jeg har lært at håndtere savnet,” fortæller Morten.

Morten valgte selvmordet fraI hele sin barndom og ungdom forsøgte den nu 42-årige Morten at gøre sin psykisk syge mor tilpas. Det møn-ster gentog han som voksen i sit forhold til kvinder, og det sled hårdt på ham.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

20

Passer du godt på dit hjerte?250.000 danskere har forhøjet blodtryk - uden at vide detFå tjek på dit blodtryk med en Omron M6 Comfort blodtryksmåler.

Vejl. pris incl. moms kr. 695,-

Fås på apoteket eller hos Mediq Danmark

Kornmarksvej 19-19, 2605 Brøndby, Tlf. 3637 9200, mediqdanmark.dk

Styrk dit hjerte - gå 10.000 skridt om dagen med Omron Skridttæller.

Vejl. pris incl. moms kr. 229,-

hun vil have det. Jeg har gennem samtalerne med psykologen på Center for Selvmordsforebyggelse gjort mig selv mindre sårbar og afhængig af andre. Nu nyder jeg at ligge på sofaen og læse avis, hvis det er det, jeg har lyst til uden hele tiden at have antennerne ude for at mærke efter, hvad min kæreste synes. Jeg er ude af det mønster, der gjorde, at jeg planlagde hele mit liv efter andres behov og ønsker.”

Søg hjælp i tideIfølge Morten skyldes mænds modvilje mod at søge hjælp i tide, når de er i krise, at mange ser det som et svaghedstegn at bede om hjælp.

”Hvis mænd skal motiveres til at søge hjælp, skal de kunne for-

Kæresten følte, hun blev kvalt i opmærksomhed og kærlighed, og det endte med et brud. Det udløste de selvmordstanker, der fi k Morten til at søge hjælp på Center for Selvmordsforebyggelse.

stå, at det er en styrke at erkende, at man ikke længere kan klare problemerne selv. Personligt synes jeg, at det er sejt, når menne-sker, der er i krise, kommer så langt, at de søger hjælp.”

Morten har fået hjælp fra Center for Selvmordsforebyggelse ad fl ere omgange, og han indrømmer, at det var en hurdle at komme over, at han havde brug for hjælp mere end én gang.

”Der er noget patetisk over at komme tilbage. Men jeg har haft brug for fl ere samtaler til at få øje på de uhensigtsmæssige mønstre fra min barndom. Den indsigt hjælper mig til at komme videre og indgå i ligeværdige relationer.”

Anbefaler terapiEfter sine egne positive oplevelser tøver Morten ikke med at anbe-fale terapi til de af hans venner, der har problemer.

”I en terapi kan man snakke om sig selv i en time i træk. Det er faktisk et kæmpe privilegium. Jeg synes, man skal se på terapien som en mulighed for livslang udvikling, og man behøver ikke være selvmordstruet for at have behov for at få vendt nogle pro-blemstillinger med en professionel.”

Selv er Morten overbevist om, at han fremover kan modstå trangen til at tage livet af sig.

”Jeg vil ikke afvise, at jeg kan få fantasier om selvmord igen. På en måde opfatter jeg det at overveje selvmord som en nødvendig ventil, hvis man har det rigtig dårligt. Men takket været den hjælp jeg har fået, kan jeg modstå trangen. Det er jeg slet ikke i tvivl om.”

Af hensyn til sin familie ønsker Morten ikke sit efternavn frem. Redaktionen kender hans fulde identitet.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

”Vi lægger vægt på kvalitet, grundighed og omsorg i en hyggelig atmosfære”

Hospitalet, der er Danmarks største ortopædkirurgiske privathospital, blev grundlagt i 1997 af speciallæge Finn Nørmark.

Medlem af BPK, Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker.

Ortopædkirurgi med speciale i bl.a. knæ, skuldre, hænder og fødder

Billeddiagnostik med mammografi, ultralyd, MR scanning, røntgen og 3D/4D fosterscanning

Stor ekspertise, otte erfarne speciallæger i ortopædkirurgi, anæstesi og radiologi

Hospitalet har aftale med forsikringsselskaberne samt Danske Regioner og Sygesikringen

Mere information på www.nørmark.dk • Baldersbækvej 5 • 2635 Ishøj • 36 49 87 00

Privathospitalernes spidskompetencerAlle ved at nogle af landets store offentlige hospitaler er specialister indenfor et eller fl ere områder. Rigshospitalet har en særstatus, idet det som hele rigets hospital har spidskompetencer inden for alle områder. Andre fyrtårne er universitetshospitalerne i fx Odense og Århus. Men faktisk har også en lang række privathospitaler særlige kompetencer, der sagtens kan måle sig med de offentlige hospitaler og nogle gange ligefrem er bedre.


Overordnet set har mange privathospitaler og – klinikker kirurgi som speciale, herunder ortopædkirurgi, hvor man fx udskifter hofter, knæ og andre led. Men det kirurgiske område omfatter også så højspecialiseret et område som hjertekirurgi, hvor Hjer-teCenter Varde er Skandinaviens største behandler af hjerterytme-forstyrrelser. Et andet speciale varetager Privathospitalet Møn, der er referencecenter på åreknudebehandling. Endelig har Privatho-spitalet Hamlet specialiseret sig i onkoplastik samt mange andre specialer.

Privathospitaler tager sig også af kroniske smerter, sved og spiseforstyrrelserFlere privathospitaler har dog ikke kirurgi som speciale. Allévia i Århus er et tværfagligt smertecenter bestående af læger, syge-plejersker, fysioterapeuter, psykologer og en socialrådgiver, der arbejder sammen for at forbedre hverdagen for mennesker med kroniske smerter som fx nerve-, gigt- og rygsmerter samt smerter i bevægeapparatet og organsmerter. Et andet højspecialiseret område er problemer med sved. Svedklinikken i Charlottenlund hjælper patienter, som lider af udtalte svedproblemer, kaldet hyperhidrose. Det er en arvelig sygdom eller et handicap, som rammer 1-2 % af befolkningen.

Et helt særligt privathospital er Kildehøj Privathospital i Nord-sjælland, der er det første og eneste danske privathospital, der har specialiseret sig i at behandle spiseforstyrrelser, og som udover anoreksi har speciale i at behandle madmisbrugsrelaterede spiseforstyrrelser som bulimi og overspisning. På Kildehøj er både rehabilitering og resocialisering i øvrigt en del af behandlingen.

Privathospitalerne er en del af det danske sundhedsvæsenMan kan således ikke over en kam sige, at der er særlige karak-

Læs mere om privathospitalerne på www.privatehospitaler.dk, hvor der også er information om patientvejlederen, of-test stillede spørgsmål samt en liste over alle medlemmerne.

22

Hurtig og seriøs behandling i trygge rammer

Brummersvej 1 . 7100 Vejle . Tlf. 75 83 20 99 . Fax 75 83 53 50

www.molholm.dk

PAT I E N T E N I C E N T R U M

Privathospitalet Mølholm er et alsidigt hospital medstor lægelig kapacitet og erfaring, hvor du sikres densamme kompetente speciallæge gennem hele forløbet.Som patient på Privathospitalet Mølholm står du aldrigalene – vi har tid til omtanke og omsorg, og diskretioner en selvfølge.

Vi tilbyder behandling uden ventetid indenfor næsten alle specialer: www.molholm.dk

Har du svært ved at holde på vandet- når du nyser, dyrker motion,danser eller på an den måde er aktiv og bækkenbunden er blevet lidt slap? Så kan detvære stress-inkontinens.

Contrelle® Activgard er et unikt dansk produkt, der nu i flere år har hjul pet mange kvinder med dette store problem. Tamponens elastiskemateriale støtter aktivt blærehalsen og afhjælper derved stress-inkonti-nens. Den er lige så let at indføre som en tampon. Den følger kroppensbevægelser og kan hverken føles eller ses. Contrelle® Activgard skalikke fjernes ved toilet-besøg.

Køb Contrelle® Activgard hos udvalgte sygepleje-forhandlere eller via internettet. Fås i pakninger med 3 eller 30 stk. og i 3 forskellige størrelser.Contrelle® Activgard findes også i en prøvepakningmed en af hver størrelse, vejledning og en applikator.

Prøv Contrelle® ActivgardØnsker du mere information eller oplyst nærmeste forhandler, ring på tlf. 4912 1115.

Codan Deha ApS, Højvangen 6, 3060 Espergærde email: [email protected]

teriska ved privathospitalers og privatklinikkers virke – udover at de er privat funderede. Privathospitalerne er et supplement til og en del af det danske sundhedsvæsen og kan vælges som følge af udvidet frit sygehusvalg. Patienter, der skal vente mere end fi re uger på behandling i det offentlige sundhedsvæsen, har ifølge Sundhedsloven en udvidet ret til at få undersøgt deres mulig-heder for gratis udredning og behandling på en række danske privathospitaler og -klinikker samt enkelte udenlandske sygehuse. Patienter, der af egen læge bliver henvist til diagnostiske under-søgelser til brug for lægens egen diagnosestillelse, har også ret til

at blive henvist til et privathospital, hvis patienten skal vente mere end fi re uger på et offentligt sygehuse eller et af de sygehuse, som patientens bopælsregion samarbejder med. Patienter, der får ændret deres operationsdato i det offentlige sygehusvæsen, kan i stedet vælge at blive behandlet på et privathospital eller -klinik, der kan foretage operationen. På det psykiatriske område er det dog først muligt at blive behandlet på et privathospital eller -kli-nik, hvis ikke det offentlige sygehusvæsen kan tilbyde behandling eller udredning inden for otte uger.

Privathospitaler kan benytte som følge af udvidet frit sygehusvalgSygehusene og hospitalerne har patientvejledere, der kan hjælpe patienter med at fi nde ud at benytte sig af udvidet frit sygehus-valg. Det samme har privathospitalerne og klinikkerne, der har sluttet sig sammen i Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, forkortet BPK. Brancheforeningen har en patientvej-leder, der rådgiver og informerer om patienters rettigheder og mulighederne for at blive behandlet på et privathospital eller en privatklinik. Man kan således også kontakte denne patientvejle-der, der blandt andet kan oplyse om regler for:

Adgang til undersøgelse, behandling og eventuel efterbehand-ling på offentlige og private sygehuse/klinikker i Danmark og eventuelt i udlandet efter sundhedsloven samt sygehusbehandling efter EF-retten.

Frit og udvidet frit sygehusvalg for patienter med fysiske og psykiske sygdomme, herunder også behandling af børn og unge under 19 år med psykiatriske sygdomme.

Ventetider for en lang række diagnoser til undersøgelse og behandling på offentlige og private hospitaler og klinikker.

Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjerte-sygdomme på sygehuse.

Transport i forbindelse med patientbehandling.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Privathospitalernes spidskompetencer spænder meget vidt, fra kirurgi til spiseforstyrrelser og til smertebehandling.

23

En fedtsugning betyder som regel, at man får fjernet uønskede fedtdepoter. Ved en brystforstørrende operation, hvor krop-pens eget fedt transplanteres, genanven-des fedtet. Ideén om at fl ytte fedt er dog ikke ny. Indtil for nylig har man ikke beher-sket en kirurgisk teknik, der var skånsom nok til at sikre fedtcellernes overlevelse.

”Siden introduktionen af fedttransplan-tation af bryster for mange år siden har der været skiftende meninger om det kos-metiske udkomme,” forklarer plastikkirurg Christian Bang på Grymer Privathospital, Skejby. ”Tanken om at fl ytte væv fra lår el-ler mave, hvor der eventuelt er overskud af fedt, til barmen, er for mange en tiltalende tanke, idet man får transplanteret sit eget væv, der er levende. I vores praksis er vi gennem årene blevet spurgt fl ere gange, om det ikke var muligt at foretage en transplantation af fedt til bryster, og hertil har vi altid svaret, at teknikkerne ikke har været gode nok - indtil nu. Problemet har været, og er stadigvæk, at det drejer sig om levende væv, der har brug for blod-forsyning og ernæring. I brysterne skal fedtcellerne i tæt kontakt med blodkar, så-ledes at de kan overleve, og hvis dette ikke er tilfældet henfalder cellerne, og fedtcel-lerne forsvinder ret hurtigt. Det afgørende har således ikke været at fremskaffe fedt, men at få fedtet til at overleve.”

Vævet i brysterne skal forberedes til at tage imod fedtcellerneEn ny teknik, hvor der anvendes en sugekop-metode både før og efter fedt-transplantationen, har banet vejen for, at teknikken nu også er taget i anvendelse i Danmark. For at opnå at en så stor andel som muligt af de transplanterede fedtcel-ler overlever, skal vævet i brysterne forbe-redes før transplantationen. Fedtcellerne kan kun overleve, hvis de får tilstrækkelig ernæring og ilt fra blodkar. Ved at bruge et af en amerikansk plastikkirurg special-designet sugekop-system på brysterne i 4 uger før og 4 uger efter operationen, kan man opnå, at vævet bedre modtager fedtcellerne, og at der er fl ere fedtcel-ler, der overlever. Sugekop-systemet skal bruges ca. 10 -12 timer pr. døgn uden pause, og systemet kan med fordel bruges om natten. Brysterne bliver hævede som følge af behandlingen. Man skal således være indstillet på, at brystforstørrelsen ved

Kroppens eget fedt som brystimplantatBryster består af fedtvæv og kirtelvæv, men med tiden kan amning og alder ændre brystets form, så en brystre-konstruktion eller brystimplantater kan være aktuel. Implantater består af en blød kapsel fyldt med silikone eller saltvand, og selv om resultatet bliver pænt, vil et implantat tit være mærkbart. Nu er det imidlertid på Grymer Privathospital Skejby blevet muligt at få transplanteret fedtceller fra et andet sted på kroppen til bry-sterne, således at en brystforstørrelse og føles og ses som helt naturlig.


Før transplantation af eget fedtvæv. Samme kvinde efter transplantation af eget fedtvæv.

Foto

s: G

rym

er P

rivat

hosp

ital.

En fedtsugning betyder som regel, at man får fjernet uønskede fedtdepoter. Ved en brystforstørrende operation, hvor krop-pens eget fedt transplanteres, genanven-des fedtet. Ideén om at fl ytte fedt er dog ikke ny. Indtil for nylig har man ikke beher-sket en kirurgisk teknik, der var skånsom nok til at sikre fedtcellernes overlevelse.

”Siden introduktionen af fedttransplan-tation af bryster for mange år siden har der været skiftende meninger om det kos-metiske udkomme,” forklarer plastikkirurg Christian Bang på Grymer Privathospital, Skejby. ”Tanken om at fl ytte væv fra lår el-ler mave, hvor der eventuelt er overskud af fedt, til barmen, er for mange en tiltalende tanke, idet man får transplanteret sit eget

hjælp af transplantation af egne fedtceller strækker sig over en længere periode.

Fedtet transplanteres ved hjælp af en specialkanyleDet kirurgiske indgreb indebærer, at fedt fra fx mave eller lår, suges ud med en specialkanyle via ganske små huller i huden. Herefter specialbehandles fedtet, således at fl est mulige fedtceller overlever transplantationen. Via ganske små huller i huden på brysterne indsprøjtes fedtet rundt omkring kirtlen, men ikke ind i selve kirtlen. Herved kan man opnå ønsket volumen og form af brysterne.

Umiddelbart efter operationen vil brysterne være spændte og hævede. Men med tiden vil vævet give sig og brysterne vil få en mere naturlig facon. Man vil således

opleve at brystvævet vil synke, specielt efter graviditet og amning. Dette er helt naturligt og forventeligt. Man ved også, at en del af fedtcellerne går til grunde i de første par måneder efter operationen, helt op til ca. 30 %. Det er dog individuelt og kan ikke forudsiges før operationen. Der er en vis risiko for, at mere end de beskrevne 30 % af fedtcellerne forsvinder og hvis dette sker, kan der igen foretages ny fedttransplanta-tion. Det endelige operationsresultat kan først vurderes efter ca. et år.

Til gengæld tiltræder der sjældent komplikationer til transplantationen, heller ikke i forbindelse med sugekop-systemet. Fedtvævet bliver siddende resten af livet, så man ikke, som ved silikoneimplantater, skal under kniven igen for at få udskiftet implantaterne.

Et af landets største plastikkirurgiske privathospitalerGrymer Privathospital Skejby er i dag et af landets største plastikkirurgiske privathospitaler, der via konstant udvikling og opdatering fra udlandet sikrer at de nyeste og mest skånsomme teknikker benyttes. Udover kosmetisk kirurgi udføres også blandt andet rekonstruktioner efter cancersygdomme, uheld og som følge af misdannelser. De to ejere og speciallæger i plastikkirurgi Frants Grymer og Christian Bang sikrer dagligt et stort engagement og en passion for plastikkirurgien, kombineret med højst mulig faglig standard.

Læs mere om behandlinger og om hospitalet på www.grymer.dk

24

Slimløsnende hostemiddel

Mucolysin®/acetylcystein 600 mg brusetabletter Anvendelse: Slimløsende hostemiddel til hoste med sejt slim. Dosering: Brusetabletterne opløses i ½ glas vand. Mucolysin® brusetabletter 600 mg: Voksne: ½ tablet (300 mg) 2 gange daglig eller 1 tablet (600 mg) 1 gang dagligt, opløst i vand. Børn over 5 år: ½ tablet (300 mg) én gang dagligt, opløst i vand. Bør ikke anvendes til børn under 5 år. Graviditet og amning: Graviditet: Bør kun anvendes med forsigtighed hos gravide. Amning: Erfaring savnes. Der er ingen information om udskillelse af acetylcystein i modermælk. Bivirkninger: Op til 30 % af de behandlede kan forvente mave/tarm gener. Særlige advarsler: Bør ikke anvendes ved tidligere el. nuværende blodigt opspyt. Bør anvendes med forsigtighed til astmapatienter og patienter med mave-sår. Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter. (Mucolysin® Skovbær 200 mg indeholder ikke lactose/sorbitol). Udlevering: Fås i håndkøb på apoteket. Pakninger pr. 23.08.2010: Mucolysin® brusetabl. 600 mg 10 stk, 20 stk og 50 stk. Priser: Spørg efter de dagsaktuelle priser på apoteket. Læs vejledningen i pakningen grundigt før brug. Fuldt produktresumé kan rekvireres hos markedsføringstilladelsesindehaver: Sandoz A/S, Edvard Thomsens Vej 14, 2300 København S, Tlf. 63 95 10 00.

www.mucolysin.dk

Den nemme løsning mod hoste

- kun 1 tablet dagligt

Slimløsnende hostemiddel

Mucolysin®/acetylcystein 600 mg brusetabletter Anvendelse: Slimløsende hostemiddel til hoste med sejt slim. Dosering: Brusetabletterne opløses i ½ glas vand. Mucolysin® brusetabletter 600 mg: Voksne: ½ tablet (300 mg) 2 gange daglig eller 1 tablet (600 mg) 1 gang dagligt, opløst i vand. Børn over 5 år: ½ tablet (300 mg) én gang dagligt, opløst i vand. Bør ikke anvendes til børn under 5 år. Graviditet og amning: Graviditet: Bør kun anvendes med forsigtighed hos gravide. Amning: Erfaring savnes. Der er ingen information om udskillelse af acetylcystein i modermælk. Bivirkninger: Op til 30 % af de behandlede kan forvente mave/tarm gener. Særlige advarsler: Bør ikke anvendes ved tidligere el. nuværende blodigt opspyt. Bør anvendes med forsigtighed til astmapatienter og patienter med mave-sår. Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter. (Mucolysin® Skovbær 200 mg indeholder ikke lactose/sorbitol). Udlevering: Fås i håndkøb på apoteket. Pakninger pr. 23.08.2010: Mucolysin® brusetabl. 600 mg 10 stk, 20 stk og 50 stk. Priser: Spørg efter de dagsaktuelle priser på apoteket. Læs vejledningen i pakningen grundigt før brug. Fuldt produktresumé kan rekvireres hos markedsføringstilladelsesindehaver: Sandoz A/S, Edvard Thomsens Vej 14, 2300 København S, Tlf. 63 95 10 00.

www.mucolysin.dk

Den nemme løsning mod hoste

- kun 1 tablet dagligt

Tro. Håb. Og ædruelighed.Tro på fremtiden. Håb for familien. 6 ugers intensiv behandling. 1 års støtte.

Aadalen tilbyder behandling i naturskønne omgivelser. Vi er et professionelt team, som med glæde og energi hjælper alkoholikere og deres familier.

Let hjertet. Få hjælp til ædruelighed. Kontakt os nu.

Gl. Kolding Landevej 20 · 7100 [email protected] · www.aa-dalen.dk

Døgntelefon 70 20 24 88.Anonymt. Uforpligtende.

Når det gælder hjertet, er der ingen tid at spilde – sådan tænker mange danskere. Og derfor henvender fl ere og fl ere sig til Hjer-teCenter Varde for egen regning eller via deres forsikringsordning.

”Mange ser en tryghed i at benytte et privat tilbud som os. Vi har ikke lange ventelister, vi har de bedste specialister, man bliver fulgt af den samme speciallæge gennem hele forløbet, og vi tager os tid til den enkelte patient. Vi ved af erfaring, at det er noget, man som hjertepatient sætter meget stor pris på – for når man bliver syg, har man brug for hurtigt at komme i professionelle hænder,” fortæller Ricardo Sanchez, overlæge og administre-rende direktør for HjerteCenter Varde.

Information og hurtig afklaring skaber tryghedHjerteCenter Varde er åben for alle og tilbyder en lang række un-dersøgelser og behandlinger – og hurtig afklaring. Som det første bliver en ny patient nemlig grundigt undersøgt af en specialist, så patienten kan få klar besked om sin helbredstilstand og det videre forløb.

De fl este patienter kommer til Centret, fordi de har symptomer som forhøjet blodtryk, smerter i brystet, uregelmæssig hjerteban-ken og åndenød eller andre symptomer, som giver mistanke om hjerte- og kredsløbslidelser.

”Uvished er en byrde, hvis man har fysiske symptomer på en hjertesygdom. Derfor gør vi meget ud af, at der hurtigt kom-mer en afklaring, og vi sørger også for hele tiden at informere patienten,” fortæller Ricardo Sanchez og fortsætter: ”En af vores fornemste opgaver er at gøre et forløb hos os så trygt som muligt. Og tryghed kommer bl.a., når man ved, man er i professionelle hænder, og samtidig bliver grundigt informeret. Alt personale på HjerteCenter Varde tager sig tid til at forklare og svare på spørgsmål.”

Internationale specialister kommer til VardeAlle undersøgelser og behandlinger på HjerteCenter Varde fore-

Bedst til hjerter– HjerteCenter Varde er Danmarks eneste privathospital med speciale i hjerter

HjerteCenter Varde er Danmarks eneste privathospital med speciale i hjerter. Centret tilbyder en lang række undersøgelser og behandlinger, udført af de bedste og mest erfarne specialister på området. Det nyeste spe-ciale er reparation af aortahjerteklappen – en behandling, man kun kan få ganske få steder i verden.


Hjertehospital i særklasseHjerteCenter Varde er blandt de allerbedste hjertehospitaler målt på gode patientforløb, antallet af komplikationer og dødelighed i forbindelse med behandling af hjertesygdomme. Centrets fl otte resultater kan ses på www.danskhjerteregister.dk eller på centrets hjemmeside www.hjertecentervarde.dk

Ny ramme om et højteknologisk indreHjerteCenter Varde er i år fl yttet ind i helt nye bygninger på i alt 4.374 m² fordelt på 3 bygninger og har nu 42 sen-gepladser. Centret råder over det nyeste højteknologiske udstyr, som er nødvendigt til behandling og overvågning. Centret investerer løbende i nyt udstyr, så det altid kan give sine patienter den mest tidssvarende, effektive og sik-re behandling. Læs mere om HjerteCenter Varde, undersø-gelser og behandlinger på www.hjertecentervarde.dk

Det nyeste speciale på HjerteCenter Varde er reparation af aor-taklappen. En teknisk svær operation, der kun udføres ganske få steder i verden og af ganske få specialister.

Foto

: Hje

rtec

ente

r Va

rde.

26

Professor dr.med. Hans-Joachim SchäfersProfessor dr.med. Hans-Joachim Schäfers er professor ved Thorax- und Herz- Gefäßchirurgie der Chirurgischen Univer-sitätsklinik Homburg/Saar og har modtaget fl ere priser for sit arbejde.

Ricardo Sanchez er overlæge og administrerende direktør for HjerteCenter Varde.

Ny hjertebehandling kommet til Danmark– HjerteCenter Varde kommer på verdenskortet med klapoperation

HjerteCenter Varde samarbejder med en lang række internationale specialister, så hospitalet er blandt de allerbedste hjertehospitaler målt på gode patientforløb, antallet af komplikationer og dødelighed i forbindelse med behandling af hjertesygdomme.

Foto

: Hje

rtec

ente

r Va

rde.

Foto

: Hje

rtec

ente

r Va

rde.

tages af eksperter på området, og det gælder ikke kun lægerne, også sygeplejerskerne er specialiserede.

HjerteCenter Varde udvider med endnu en behandlings-form, nemlig reparation af aortaklappen – og placerer sig dermed på verdenskortet. Det er nemlig kun ganske få steder i verden, man kan få den behandlingsform, som nu er kommet til den jyske vestkyst.

Hjertet har fi re klapper, der helst skal være i orden, ellers kan hjertet ikke fungere optimalt. Men klapperne kan drille, og så skal der gøres noget ved det. Det er helt normalt at få udskiftet den hjerteklap, der hedder aorta. Men det er ikke normalt at få den repareret. Det er nemlig en teknisk svær operation, der kun udføres ganske få steder i verden og af ganske få specialister.

HjerteCenter Varde placerer sig nu på verdenskortet med den specielle klapoperation, for Centret har indgået et samarbejde med den tyske professor dr.med. Hans-Joachim Schäfers, der er den læge i verden, der har størst og mest omfattende erfaring med at reparere aortaklapper.

”HjerteCenter Varde er specialist i hjerter. Vi sørger derfor hele tiden for at kunne tilbyde de nyeste og bedste behandlingsformer – og udført af kapaciteter på området. Derfor var det helt oplagt, at vi skulle indgå et samarbejde med professor dr.med. Hans-Joachim Schäfers,” fortæller Ricardo Sanchez, overlæge og administrerende direktør for HjerteCenter Varde.

Reparation er bedreHjerteCenter Varde har hentet den specielle behandlingsform til den jyske vestkyst, fordi den giver patienterne nogle store fysiske fordele.

”Det er meget bedre for en patient at få repareret aor-taklappen end at få den udskiftet. Det er et mindre indgreb, der giver færre komplikationer, og patienten kommer sig hurtigere. En reparation giver også langt færre hjerteklapre-laterede komplikationer på længere sigt end en udskiftning. En undersøgelse viser, at 10 år efter en reparation var 88 % af patienterne fri for alle hjerteklaprelaterede kompli-kationer, også dem, der normalt ses i forbindelse med en udskiftning,” fortæller Ricardo Sanchez og fortsætter: ”Og så taler det for sig selv, når undersøgelsen samtidig viser, at der ikke er observeret hjerteklaprelaterede dødsfald i forbindelse med reparationer.”

”Vores fastansatte læger er alle højtuddannede overlæger, som har speciale i kardiologi, intensiv terapi og hjertekirurgi, og som kender den nyeste viden inden for deres område. Derudover samarbejder vi med en lang række internationale specialister. Så står vi over for en behandling, som kræver en helt særlig eksper-tise, har vi aftaler med de største internationale kapaciteter, som kommer til Varde og udfører operationen. På den måde kan vi altid tilbyde vores patienter den bedste behandling udført af den bedste på området – for når det gælder hjerter, skal man ikke gå på kompromis med kvaliteten,” fortæller Ricardo Sanchez.Det nyeste speciale er reparation af aortaklappen. En teknisk svær operation, der kun udføres ganske få steder i verden og af ganske få specialister – og altså også på HjerteCenter Varde.

27


Nyt fra forskningens verden

28

Gør det ondt?

• Medicinsk

• Diagnose

behandling• Genoptræning

• Operation

Jægersborg Allé 14 • 2920 Charlottenlund • 3964 1949 • www.phdanmark.dk • [email protected]

Screening vil afsløre 2.000 tilfælde af tarmkræft om året Sundhedsstyrelsens anbefalinger om screening for tarmkræft blandt danskere er ba-seret på omfattende faglige overvejelser og er i overensstemmelse med europæiske guidelines. En aktuel mediedebat om risiko for dødsfald som følge af koloskopi (kik-kertundersøgelse af tarmen) blandt personer med mistanke om kræft, skal derfor ses i lyset af, at gevinsten ved at indføre tarmkræftscreening er, at der årligt fi ndes cirka 2.000 kræfttilfælde ud af de forventede 22.000 personer, som koloskoperes.

Tilbuddet om tarmkræftscreening til danskere mellem 50 og 74 år er baseret på, at hver enkelt frivilligt og efter grundig information vælger, om vedkommende ønsker at deltage eller ej. Risikoen for perforation af tarmen ved koloskopi er årligt cirka 16-44 tilfælde ud af de forventede 22.000 personer, som koloskoperes. Risi-koen er 10 gange højere hos personer, hvor der fi ndes patologiske forhold og for eksempel fjernes polypper ved koloskopien end hos helt raske personer. Risiko for død som følge af komplikationerne er under 0,01 procent, svarende til at der årligt skønnes at være mindre end tre tilfælde.

Ved fund af blod i afføringen kan der opstå unødig ængstelse, inden tilstanden er afklaret fuldt ved en koloskopi.

Den internationale, videnskabelige erfaring, som anbefalingerne baserer sig på, herunder såvel udbyttet af screening som risikovurdering, stammer fra perioden 1993-2008 og må derfor anses for så opdateret som det er muligt.

Kilde: www.sst.dk Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

29

I Tryg har sundhedingen alderLæs mere på www.tryg.dk

Flere udenlandske læger arbejder i DanmarkAntallet af erhvervsaktive læger med en udenlandsk uddannelse i Danmark stiger. Flere medier har i den seneste tid været ude med et budskab om, at udenlandske læger ikke vil arbejde i Danmark. De seneste tal fra Sundhedsstyrelsens tal viser dog, at der fra 2004 til 2008 har været en vækst i antallet af erhvervsaktive læger med en udenlandsk uddannelse. Andelen af erhvervsaktive læger med udenlandsk uddannelse er steget fra omkring 5 % til cirka 6 % af det samlede antal erhvervsaktive læger.

Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsens bevægelsesregister er antallet af erhvervsaktive læger med uden-landsk uddannelse gennem de senere år stagneret. Bevægelses-registeret indeholder imidlertid kun læger, hvor Sundhedsstyrelsen har fået oplyst lægens person-nummer. Læger der opholder sig og arbejder i Danmark, men ikke har oplyst personnummer til Sundhedsstyrelsen fremgår ikke af registeret. Derfor er det reelle antal af erhvervsaktive læger formentlig højere, end det fremgår af registeret. I forhold til en vurdering af, hvorvidt Danmark kan tiltrække udenlandsk arbejdskraft er det nødvendigt også at se på udviklingen i antallet af udstedte autorisationer. Tal fra autorisa-tionsregisteret viser, at 27 % af autorisationerne fra 2004 - 2009 er udstedt til læger med udenlandsk uddannelse, og at der i samme periode samtidig ses en svag vækst i det absolutte antal af udstedte autorisationer til læger med udenlandsk uddannelse. Det er derfor Sundhedsstyrelsens vurdering, at Danmark fortsat er i stand til at tiltrække udenlandsk uddannede læger.

Kilde: www.sst.dk

Skæg mod kræftSportschef Brian Holm har fået – en smule – skæg i kampen mod kræft. Han er en af de mange mænd, som i november har valgt at ladet skægget stå en måned for at gøre opmærk-som på mænds kamp mod kræft og samtidig samle ind til Kræftens Bekæmpelse.

’Ik kun for skæg’ er navnet på kampagnen. Og det er et rammende navn. Historien om mænd og kræft er bestemt ikke skæg. Hver dag får 42 mænd at vide, at de har fået kræft. Det er lige så hyppigt som kvinderne. Men mæn-dene klarer sig dårligere, idet færre overlever og generelt dør hurtigere. For mændene taler normalt ikke om kræft. Det har en stribe kendte og ukendte danskere valgt at være med til at lave om på. Derfor har de ladet skægget stå.

”Skæg kommer der ikke så meget af, men forhåbentlig en masse opmærksomhed og støtte til en god sag. Der er ingen som helst grund til at lade være med at gøre en forskel, hvis man kan,” siger Brian Holm om sin baggrund for at være med i kampagnen.

’Ik kun for skæg’ er en del af Kræftens Bekæmpelses mande-kampagne, ’Lev Livet Mand’. Skæg-kampagnen slutter den 15. december, mens mande-kampagnen kører over hele året og vil indeholde fl ere forskellige aktiviteter, bl.a. et mandeløb til maj.

Pengene, der kommer ind via ’Ik kun for skæg’-kampag-nen, går til forskning, forebyggelse samt til rådgivning af kræftramte mænd og deres pårørende. De penge, som bliver samlet ind i år, bliver brugt i 2011.

Kilde: www.levlivetmand.dk og www.ikkunforskaeg.dk

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Kræ

ften

s Be

kæm

pelse

.

30

Har du behov for smertebehandling?Hos os er der ingen ventetid.

Afdelinger i Kolding og Århus

Henvisning via udvidet frit sygehusvalg eller din sundhedsforsikring.

Eksempler på hvad vi behandler:• Rygsmerter• Piskesmæld• Fibromyalgi• Led og muskel smerter• Nervesmerter • Smerter efter operationer

Se mere på www.allevia.dk eller kontakt os på 8880 2500 og hør nærmere

Ulighed koster livPersoner med psykisk sygdom i Danmark, Finland og Sverige har en meget kortere forventet levetid end den øvrige befolkning. Kvinder med psykiske sygdomme har en 15 år og mænd en 20 år kortere levetid. Det viser forskning ved Nordisk højskole for folkesundhedsvidenskab, NHV.

Problemet fi ndes i udtalt grad i alle tre lande. Forskellen i forhold til personer uden psykiske sygdomme forklares først og fremmest af, at dødeligheden på grund af fysisk sygdom er to til tre gange højere end forventet. Personer med psykiske sygdomme har også en kraftigt øget risiko for at dø på grund af selvmord, vold eller ulykker, rapporterer NHV’s forskergruppe.

Fysisk sygdom havner ofte i skyggen af de psykiske symptomer og overses derfor af sundhedspersonalet. ”Stigmatisering og diskrimination kan både hindre personer med psykiske funktions-hindringer og sygdomme i at søge hjælp og være årsag til ulighed i behandlingen i sundhedsvæsenet,” siger Kristian Wahlbeck fra Institutet för Hälsa och Välfärd i Finland.

Fattigdom, isolering og at stå udenfor sam-fundet vanskeliggør endvidere tilgangen

til behandling, samtidig med at behovet for behandling er stort hos denne ud-satte gruppe, hvor livsstilssygdomme som følge af rygning, mangel på motion og andre risikofaktorer fore-kommer hyppigere end i den øvrige befolkning. Forskerne ser løsninger

i en målrettet sundhedsfremmende indsats og forbedret tilgang til behand-

ling ligesom forebyggelse af selvmord og vold også må intensiveres.

Kilde: www.nhv.se

Matematik kan erstatte dyreforsøg – professor fra RUC vinder pris for sin forskningProfessor Johnny T. Ottesen fra Institut for Natur, Systemer og Modeller, Roskilde Universitet, blev torsdag den 18. november tildelt Nordisk Forskningspris til Alternativer til Dyreforsøg. Johnny T. Ottesen forsker i at udvikle matematiske modeller af kroppens organsystemer; han har bl.a. bidraget med ny viden om centrale mekanismer i blodkredsløbet og det respiratoriske system samt hormonale systemer. Modellerne simu-lerer bl.a. reguleringen af blodkreds-løbet og kemiske stoffers optagelse, nedbrydning og udskillelse.

Hans forskning har stort potentiale på en lang række områder. Det gælder bl.a. arbejdet med at erstatte anvendel-sen af forsøgsdyr inden for medicin-udvikling og giftighedstestning. Hans matematiske modeller over kroppens kredsløb kan give ny viden om folke-sygdomme såsom hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk, stress, depression eller diabetes - med bedre diagnoser, behandlingsformer og medi-cinudvikling til følge. Et meget stort antal forsøgsdyr anvendes til forsøg rettet mod netop disse sygdomme.

”Vi er i dag nået så langt, at lægerne kan begynde at bruge resultaterne af vores modeller til beslutningsstøtte i behandlingen af rigtige patienter,” fortæller Johnny T. Ottesen.

Matematisk modellering er et væsentligt forskningsområde, som oplever vækst på internationalt plan. Forskere verden over arbejder på at udvikle matematiske modeller af de mekaniske, fysiske og biokemiske funktioner i den levende menneskekrop.

Kilde www.ruc.dk

Fattigdom, isolering og at stå udenfor sam-fundet vanskeliggør endvidere tilgangen

til behandling, samtidig med at behovet for behandling er stort hos denne ud-satte gruppe, hvor livsstilssygdomme som følge af rygning, mangel på motion og andre risikofaktorer fore-kommer hyppigere end i den øvrige befolkning. Forskerne ser løsninger

i en målrettet sundhedsfremmende indsats og forbedret tilgang til behand-

ling ligesom forebyggelse af selvmord

Foto

af

Kris

tian

Wah

lbec

k: N

HV.

Foto

af

John

ny T

. Ott

esen

: Ros

kild

e U

nive

rsite

t.

31

BEDST I TEST

BEDST I TEST MA

J 20

10M

AJ

2010

BEDST I TEST

MA

J 20

10

BEDST I TEST

MA

J 20

10

Ny forskning: Omega 3 gør ingen forskel for hjertetAf hensyn til hjertet spiser mange danskere dagligt Omega 3, der indeholder fl erumættede fedtsyrer. Omega 3 forebygger efter si-gende blodpropper i hjertet og afhjælper atriefl imren. Men ifølge to store internationale undersøgelser, der netop er offentliggjort i tidsskrifterne New England Journal of Medicine og The Journal of the American Medical Association kan det ikke dokumente-res. Omvendt er der intet i de to undersøgelser, der tyder på, at Omega 3 er skadeligt. ”På baggrund af disse undersøgelser må vi vurdere den samlede forskning omkring Omega 3 fedtsyrers ind-virkning på hjertekarsygdom, og se om der er behov for at ændre vores anbefalinger,” siger Hjertefor-eningens forskningschef, overlæge, dr.med. Gorm Boje Jensen.

Den ene af de to undersøgelser omfatter en gruppe på knap 5.000 hollandske patienter, som alle havde haft en blodprop i hjertet og modtog den bedste medicinske behandling i form af bl.a. blodfortyndende medicin og blodtryks-medicin. En gruppe af forsøgsdeltagere spiste i gennemsnit knap 19 gram margarine, som indeholder forskellige fl erumættede fedtsyrer, hver dag i næsten tre et halvt år. Den anden gruppe fi k placebo. Undersøgelsen viste, at det ikke havde nogen effekt på hjertets tilstand at spise Omega 3. Den anden undersøgelse omfattede 663 ambulante patienter i USA med anfaldsvis atrie-fl imren. Igen fi k en del af gruppen Omega 3, mens den anden fi k placebo. Testperioden var i dette forsøg et halvt år. Resultatet viste, at der ikke var nogen forskel på de to grupper, når det kom til atriefl imren.

Kilde: www.hjerteforeningen.dk

Vold mod kvinder koster årligt samfundet en halv milliard kronerVold har både menneskelige og økonomiske konse-kvenser. Det fører til en række umiddelbare omkostnin-ger ved behandling af voldsofre på skadestue og ved hospitalsindlæggelse, politianmeldelse med efterfølgende efterforskning, domstolsbehandling og eventuel straf-

afsoning for voldsudøveren og ikke mindst som følge af voldsofres ophold i kvindekrisecentre. I alt koster vold mod kvinder omkring en halv milliard kroner om året. Det viser rapporten ”Voldens pris - Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder”, som Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet offentliggjorde i slutningen af november.

På langt sigt har vold også sam-fundsmæssige konsekvenser i form af en øget sygelighed og nedsat

arbejdsduelighed blandt voldsudsatte kvinder. Vold er altså et alvorligt samfundsproblem med store personlige og samfundsøkonomiske konsekvenser, som potentielt kan undgås ved at forebygge volden. Incitamentet til at forebygge vold mod kvinder er først og fremmest respekt for kvinders rettigheder, men konkret viden om voldens omkostninger kan anspore til fortsat indsats mod volden. Det er baggrunden for denne evidensbaserede vurdering af disse omkostninger i det danske samfund.

Kilde: www.si-folkesundhed.dk

hollandske patienter, som alle havde haft

bedste medicinske behandling i form af

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Altid frem eller til siden, aldrig tilbageLars Klarskov kom som 20-årig ud for en meget voldsom ulykke, som blandt andet resulterede i en alvorlig hjerneskade. Han lå i koma i mange måneder og da han endelig vågnede op, tog det endnu fl ere måneder at blive genoptrænet. Men faktisk kom han sig utroligt godt. Han er dog gradvist blevet dårligere og i 2008 fi k han efter ansøgning endelig en el-scooter, så han kunne komme omkring og fx fortsat deltage i frivilligt foreningsarbejde og selv købe ind. Imidlertid har hans kommune nu bestemt, at han ikke længere kan få betalt for det han selv klart opfatter som et helt nødvendigt handicaphjælpemiddel.


Lars Klarskov i S-toget, mens han endnu havde sin el-scooter.

Lars Klarskov står og venter på bussen. Da den stopper, kan han kun med besvær stige op. Han sætter sig straks, for han har mange smerter. Smerter der bliver værre, når det er pivkoldt, som det har efterhånden har været i fl ere måneder. Tidligere behø-vede han ikke at tage med bussen, for han kunne køre af sted til stationen på sin el-scooter, som han også havde med i S-toget, når han skulle til København for at deltage i møder i en forening for unge hjerneskadede, hvor han har været meget aktiv bl.a. for at hjælpe andre.

El-scooteren er imidlertid gået i stykker og den vil ikke blive erstattet, siger kommunen. Lars Klarskov bor i Værløse, som hører under Furesø Kommune. Her har man i lighed med så mange andre kommuner valgt at spare på et område, hvor det gør ondt. Virkelig ondt. Lars Klarskovs handicap-scooter bliver ikke længere opfattet som det hjælpemiddel, det er, men som et forbrugsgode. Det betyder, at kommunen nu kun vil yde et mindre tilskud til er-hvervelse af en el-scooter, selv om Lars tidligere er blevet visiteret til en 100 % ydelse.

Vågner efter 3 måneder med hjerneskade og spastiske lammelser og kan ikke taleLars Klarskov er 20 år og livet ligger foran ham den 26. novem-ber 1992. I frokostpausen er han taget på MacDonalds med en kammerat. På vej tilbage vil en aggressiv bilist overhale, selv om der dels er en Nesa-vogn på vejen og dobbelt optrukne linjer. Lars Klarskov forsøger at undvige, men ryger i autoværnet. Bilen bliver helt mast og hans sæde bliver presset sammen til 20 – 25 centimeter. Selv husker han intet. Først adskillige måneder senere, efter adskillige operationer på Herlev, Hvidovre og Glostrup Hospital samt Rigshospitalet, måske i slut-ningen af januar ellert i begyndelsen af februar året efter, mener han at have spredte erindringer om lys og lyde. Tre en halv måned efter ulykken er han lappet så godt sammen, at han den 8. marts 1993 kan sendes til genoptræning på Fysiurgisk afdeling i Hornbæk, en del af Rigshospitalets Neuro-center.

Lars Klarskovs skader skyldes i høj grad, at han som følge af, at to store blodkar i nakken bliver revet over, får en massiv

blødning i hjernen. Blødningen giver ham spastiske lammelser i venstre side af kroppen. Men han får også revet mavemusklerne over og alle indvolde presses op i brystkassen, så venstre lunge punkterer.

Da Lars endelig efter i mange måneder at have været i koma og dopet så meget, at han intet husker, vågner op, kan han ikke kommunikere. ”Da jeg først vågnede, kunne jeg slet ikke tale,” forklarer han. ”Jeg kunne kun sige lyde.” Dels på grund af hjerneskaden og dels på grund af, at hans stemmebånd er blevet læderet af respiratoren. Endelig gør de ødelagte mavemuskler, at han ikke kan presse luft ud og aktivere stemmebåndene. Stadig-væk dopet af stærk smertestillende medicin kan han heller ikke kommunikere ved at skrive små sedler. Han er sendt tilbage til start og skal lære alt igen.

Bliver hjemsendt efter 11 måneder På genoptræning i Hornbæk sker der imidlertid store fremskridt. Lidt efter lidt får han trænet sig op til at kunne gå og til sidst til at kunne cykle. Neurologen mener aldrig, han vil kunne komme til at cykle på andet end en trehjulet cykel. ”Men jeg ringede hjem til min far og sagde, at jeg kun kom hjem i weekenden, hvis der stod en tohjulet cykel til mig. Det gjorde der så. Min venstre fod faldt ganske vist af, når jeg cyklede, men så brugte jeg en tåclips til at holde foden fast. Det var også et problem at komme af og på. Men hvis jeg havde noget at læne mig op ad, så gik det. Det var en meget stor sejr for mig, at jeg kunne cykle.”

11 måneder efter ulykken bliver Lars først udskrevet til en prøvelejlighed i Hornbæk og nogle måneder senere til egen lejlighed i Værløse, hvor han stadigvæk bor. På Hornbæk prøver neurologerne at fortælle, at han er hjerneska-det og skal på Center for Hjerneskadede, CFH. Den erkendelse kommer

32

Danmarks største udvalg i hverdagshjælpemidler til ældre og handicappede

Besøg vores e-shop og bliv inspireret – find gaven der nytter.

Også salg til private

Leverandør til den danske sundhedssektor siden 1964

Sønderbyen 7, Lille Arden · 9510 Arden Tlf. +45 8692 7955 · [email protected]

www. bjoern-nielsen.dk · www. bjoern-nielsen.dk

Lars dog først selv til noget senere. Han begynder at træne styrketræning og det giver rigtig meget. Men hen ad vejen går det op for ham, at han mangler noget af det kognitive og nok skal tage imod tilbuddet om at komme på centeret. Efter seks måneders ventetid kommer Lars i ambulant behandling på CFH. ”Her blev det rigtigt spændende,” forklarer han. ”Jeg fi k stemmetræning af en tidligere kongelig operasanger og fi k trænet både mine stemmebånd og bugmuskler. Jeg tog samtidigt også på Hotel Scandinavia og trænede fi tness. Fysioterapeuten blev meget imponeret.”

Altid frem eller til siden, aldrig tilbage”Jeg har været meget stædig. Men jeg tror, det kommer fra min tid med kamp-sport som fx karate, kick boxing og Wing Tsun. Man skal være meget målrettet, når man dyrker kampsport. Grundfi losofi en i Wing Tsun er altid frem eller til siden, aldrig tilbage. Hvis man bruger det i sit liv, så er man bedre stillet,” siger Lars med eftertryk.

Senfølger og resultatet af et umotiveret overfald for nogle år siden har dog gjort, at Lars Klarskov er blevet dårligere og især har fået rygproblemer. Han har stille og ro-ligt måttet begynde at slække på trænin-gen, da ryggen begynder at gøre for ondt.

Lars Klarskov har fået fl ere og fl ere smerter af at være nødt til at tage bus og tog i stedet for at køre på el-scooter.

Han kan derfor ikke længere træne hver dag. I takt med at han træner mindre, bliver han derfor også endnu dårligere. Det er blevet lidt af en ond cirkel.

I 2008 får han endelig tildelt den el-scooter, han langt tidligere har søgt om og

som kommunen betaler for. Det bliver en stor hjælp, for han får så mange smerter af at gå, at han ikke kan samle tankerne. Nogle gange vågner han om natten badet i sved og med mange smerter. Han plejer at stå op og bevæge sig lidt. Smertestil-

33

Invacare er verdens største leverandør af hjælpemidler til seniorer og handicappede.

Du kan døgnet rundt besøge vores onlinebutik på:

www.Invacare-Shop.dk

Du kan døgnet rundt besøge vores onlinebutik på:

Du kan også besøge en af vores hjælpemiddelbutikker i Odense og Brøndby. Her har du mulighed for at se og afprøve vores mange produkter, og få kvalificeret og professionel rådgivning.

Du er også altid velkommen til at kontakte Invacare på tlf. 36 90 00 00.

RASK.indd 1 07-12-2010 15:39:37

lende vil han ikke tage, for ”det er ikke en fordel, når man er hjerneskadet,” som Lars formulerer det.

Kan pludselig ikke få sin el-scoter tilbageI juli måned 2010 indleverer Lars Klarskov el-scooteren til reparation, da den igen er gået i stykker. Motoren kører bare rundt, uden at hjulene bevæger sig. Der har i det hele taget været en del problemer med el-scooteren. Den har fx ikke kunnet køre i regnvejr eller køre ret langt på en batteriopladning. Der har også været nogle skader, som er opstået, hvis en elevator pludselig har lukket dørene, før el-scooteren er kommet helt på plads. ”Kom-munen siger, at skaderne er min egen skyld,” siger Lars og ryster på hovedet. Resultatet er blevet, at kommunen ikke vil give ham el-scooteren tilbage. Lars har klaget, fået afslag, klaget og igen fået afslag. Senest har Lars Klarskov klaget til Statsforvaltningen, til Det Sociale Nævn. Afslaget er netop modtaget.

Som begrundelse for, at Det Sociale Nævn giver Furesø Kommu-ne ret, står der bl.a. i afslaget: ”Nævnet har ved sagens behandling lagt til grund, at du er 38 år og bor alene i eget rækkehus. Du er hjerneskadet efter en trafi kulykke i 1992. Du har følger i form af nedsat kraft i venstre arm og ben, hukommelsesproblemer og rygsmerter. […] Du fi k i 2008 bevilliget en elscooter, hvilken efter 8 reparationer ikke længere kan repareres. Dit kørselsbehov vedrører sociale aktiviteter lokalt og i Københavns området. Det drejer sig om indkøb, træning, fysioterapi og frivilligt arbejde for hjerneskadeforeningen. […] Nævnet fi nder på baggrund af sagens

samlede oplysninger, at en elscooter – ud over at den via sin hjælpemiddelfunktion afhjælper dine problemer med diverse almen færden og varetransport i dit nærområde – også har en forbrugsgodeværdi for dig.”

Svært at forstå afslag, især da han nu er blevet dårligereLars Klarskov synes ikke, han er blevet retfær-digt behandlet. ”Kommunen har behandlet min sag urimeligt. Det begrænser mig meget, at jeg ikke længere har min el-scooter. Jeg har svært ved at færdes til fods, for jeg har fl ere og fl ere smerter. Det er særlig slemt i musklerne, når det er koldt. De låser. Jeg kan næsten hel-ler ikke handle ind mere, for jeg kan ikke bære noget. Jeg er derfor blevet meget afhængig af andres hjælp.”

”Jeg har svært ved at forstå, at jeg i 2008, hvor jeg havde det bedre, godt kunne få tildelt en el-scooter. Men nu hvor jeg er blevet

dårligere, kan jeg ikke. Dvs. kommunen vil yde 50 % tilskud af udgiften til et standardprodukt. Men det hjælper ikke noget, for den kan ikke holde til mig. Jeg vejer pænt til.”

Lars Klarskov har valgt at fortælle sin historie, dels fordi han synes han selv er blevet urimeligt behandlet. Han forsøger på alle måder at klare sig selv, men det skal åbenbart ikke kunne betale sig at være handicappet, som han sarkastisk siger. Han vil imidlertid også gerne gøre opmærksom på, at det han netop har oplevet, er der fl ere og fl ere handicappede, der oplever – både i hans egen kommune og i andre kommuner landet over, hvor man ikke afholder sig fra at træde på dem, der i forvejen ligger ned.

Det gør ondt at gå særlig langt, men det er Lars Klarskov nødt til, efter Fu-resø Kommune har valgt at fratage ham sin el-scooter.

34

Tlf. 62 61 34 02 · www.clinics.dk

Et smukt smil med

faste tænder giver

selvtillid og livs-

kvalitet.

Vi tilbyder den

nyeste form for

tandimplantat-

behandling, som

gør det muligt

at erstatte tabte

tænder. Kontakt

os i dag og hør

mere om mulig-

hederne.

Faaborgklinikkerne & Fyns Implantatcenter

ET smukT smil

For seks år siden kom Heidie Graversen ud for en alvorlig bilulykke, der resulterede i en piskesmældsskade af sværeste grad, et bækkenskred samt en skulder, der var revet af led. De næste mange måneder skulle hun opleve et sandt smertehelvede, hvor også voldsomme migræneanfald gjorde sit til at gøre dagligdagen uudhol-delig.

”Lægebehandling, piller og genoptræ-ning afhjalp ikke smerterne. Morfi nen gjorde mig så svag, at jeg end ikke kunne skifte min lille dreng. Jeg kunne intet. Hverken handle, gøre rent eller vaske mit eget hår. Jeg var helt som i et vakuum og intet hjalp. Derfor valgte jeg at komme i traumebehandling,” fortæller Heidie, og fortsætter:

”Jeg fi k et chok, da jeg mødte den gruppe, som jeg skulle indgå i. Personerne her havde modtaget traumehjælp i ét til to år, men var stadig fastholdt i deres gamle bevægelsesmønstre, hvor de eksempelvis holdt en kop med begge hænder eller dre-jede hele kroppen i stedet for hovedet – af frygt for at smerterne skulle blive værre.”

Heidie fandt hurtigt ud af, at hvis hun skulle følge den traditionelle traumebe-handling, ville der gå år, før hun måske eller måske ikke ville mærke en bedring. Det kunne hun ikke byde sig selv, endsige sin mand og sine to små drenge. For ikke at tale om arbejdet, hvor hun på dette tidspunkt havde været sygemeldt i syv måneder. Men heldigvis kom psykologen tilknyttet traumebehandlingen med en bemærkning, som kom til at ændre situa-tionen radikalt.

Krop og sjæl hænger sammen”Psykologen nævnte under mødet, at ’krop og sjæl hænger sammen’. Ja, naturligvis, det vidste jeg da godt. Jeg er jo selv uddannet psykoterapeut. Men idet man ikke kan coache sig selv, har man jo også brug for supervision som professio-nel. Men sætningen gav mening og nye tanker begyndte at køre rundt i mit hoved. Jeg spurgte så psykologen, om hun havde nogen erfaring med at lægge al medicin på hylden. Og om hun havde et alternativt middel, der kunne lindre smerterne. Hun svarede, at isposer lagt på smerteområdet er rigtig godt, men kun som supplement, da det ikke ville være ansvarligt at lægge medicinen på hylden.”

Men Heidie vidste, at hun havde taget den rigtige beslutning. For hvad var

alternativet? Hun havde mildest talt intet at tabe, syntes hun. Så allerede næste morgen gik hun ud og købte fi re isposer – og pillerne blev gemt væk. Beslutningen forskrækkede familien og omgangskred-sen. Men Heidie stod fast. Hver dag gik hun ind i et mørkt rum, lagde isposer og en klud over øjnene, og mediterede i tyve minutter for at nulstille smerterne, som hun kalder det. Og så fokuserede hun på de positive ting i tilværelsen. Sideløbende benyttede hun Kranio-Sakral terapi for at lindre migrænen samt kropsterapi for at holde kroppen i balance.

SmertedagbogEt andet vigtigt hjælpemiddel var en såkaldt smerte-dagbog, hvor hun nedskrev forløbet samt registrerede smerteniveauet.

”På dage, hvor smerterne var højst, var dagbogen med til at give mig styrke. For jeg kunne jo se i bogen, at jeg på andre dage var kommet langt ned i smerteni-veau. Med andre ord – det nyttede at gøre en indsats.”

Allerede efter få uger kunne Heidie mærke en forskel. Faktisk så meget, at hun igen blev i stand til at klare en hverdag. Det var dog ikke fysisk muligt for hende at fortsætte i sit hidtidige job, som hun elskede. Men heldigvis fi k Heidie vendt situationen til noget positivt. I dag arbejder hun sammen med familieterapeut Pia Abildsø i Sundhedscentret Coaching People for at hjælpe andre i samme situation.

”Der kan stadig forekomme dage, hvor smerterne fylder for meget. Men så ved jeg jo, hvad jeg skal gøre for at få dem væk. Når man som jeg har oplevet et smertehelvede, men også fundet ud af, at de faktisk kan fjernes uden brug af medi-cin, bør andre med smerteproblemer også have ’opskriften’. Derfor kan alle ringe til mig og få en gratis konsultation,” slutter Heidie Graversen.

Alvorlig ulykke blev vendt til lykkeTrods advarsler skippede trafi koffer medicinen, og gik i stedet i gang med sin egen behandling, der bl.a. indbefattede mental træning og isposer. Resultatet blev afslutningen på næsten ét års smertehelvede.


Ingen behandlinger virkede på eftervirk-ningerne af en piskesmældsulykke. Men så tog Heidie Graversen sagen i egen hånd.

Foto

: Priv

atfo

to.

Yderligere info om forløbet fås hos Heidie Graversen, Coaching-People, på tlf. 45 80 33 33 eller via mail til [email protected].

Læs mere på www.coachingpeople.dk

35

Nyt på disken• Af Charlotte Søllner Hernø · [email protected]

36

Omsorgsfuld og værdig pleje, støtte og afl astning i eget hjem til ...

Handicappede

Sygdomsforløb

Afl astning af pårørende

Nyudskrevne fra hospital

Døende i eget hjem

Vi kommer til dig på Sjælland og øerne, fra vores kontor i Vangede eller Vordingborg.

Sundhedsfagligt uddannet, erfarent og venligt personale sikrer, at du er i de bedste hænder.

Tlf.: 55 34 14 00www.VIPprivatomsorg.dk

Husk din daglige D-vitamin i den mørke tidIgen og igen tales om betydningen af at have en god D-vitamin status. Med god grund. For D-vitamin er bl.a. vigtig for immun-forsvaret og en normal muskelfunktion og -styrke, som især hos ældre kan mindske risikoen for fald med efterfølgende knogle-brud.

Kolos D-vitamin indeholder 30 mikrogram D-vitamin og 250 mg calcium. En tablet dækker det daglige calciumbehov hos 95 % af den danske befolkning, som i forvejen er velforsynet med calcium gennem dagligt indtag af mejeriprodukter.

Calcium og fosfor er vigtige ingredienser i knogler og tænder. I de fl este tilfælde indeholder kosten tilstræk-keligt af disse næringsstoffer. Med tilstrækkeligt D-vitamin sikrer man sig, at udnyttelsen også bliver så god som mulig.

I de unge år er D-vitamin vigtig for, at skelettet bliver så stærkt som muligt. I 20- til 40-års alderen er vedligeholdelse af knogler og immunforsvar vigtig. Efter de 40 til 50 år begynder man imidlertid at miste knoglemasse, men en aktiv livsstil og tilstrækkelig tilførsel af calcium og D-vitamin kan tilsyneladende for-sinke det naturlige, aldersbetingede knogletab. Især kvinder bør være opmærksomme på at få tilstrækkeligt med calcium og D-vitamin i og efter overgangsalderen. Kolos tabletter er et dansk produkt og kan købes hos Matas, helsekostforretninger og på apoteker over hele landet. En dåse indeholder 180 tabletter og rækker til et halvt år.

Læs mere på www.mezina.com

Tør babyhud i trygge hænder47 % af alle børn i alderen 0 til 3 år har tør hud eller tendens til at udvikle tør hud. Baseret på mangeårig forskning af børns hud lancerer Natusan nu en special-creme for børn med ekstra tør hud.

Årsagen til tør hud er, at hudcellerne indeholder mindre fedt end normalt. Huden hos de helt små børn er ikke fuldt udviklet og tørrer lettere ud. I de første må-neder er der øget aktivitet i talgkirtlerne, noget som kan give anledning til forbigående eksem.

”Vi ved, at tør hud kan opstå hele året, men problemet er her i Norden størst om vinteren både på grund af lavere udetemperaturer, kold vind samt skift fra tørt, koldt vintervejr til opvar-met indeklima,” fortæller Tove Loftager, lektor ved sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro. ”Den sensitive babyhud er særligt udsat for at tørre ud under disse forhold. Derfor er pleje af babyhud ekstra vigtig, når vi går vinteren i møde. Er huden tør, giver det let anledning til kløe og irritation. Derfor er det meget vigtigt at pleje tørre hudom-råder for at undgå dette. Husk også at beskytte barnehuden mod UV-stråling, også om vinteren,” siger Tove Loftager.

Den nye creme, Natusan intensive care repair cream, er specielt udviklet for at give fugt til ekstra tør hud. Cremen indeholder vitamin E, ekstrakt fra olivenbla-de og vigtige mineraler. Den absorberes hurtigt og tilfører straks den ekstra tørre og sprukne hud den nødvendige fugt uden at efterlade huden fedtet.

Læs mere på www.natusanbaby.dk

Bog til alle med fl yskræk eller en fl yvefobi’Flyskræk – og historien om psykologen, der ikke turde fl yve’ er en bog skrevet til alle, der har fl yskræk eller har en fl yvefobi, men også til de pårørende med en person med fl yskræk i deres nærhed. Desuden er bogen tiltænkt dem, som har fl yvning som deres job.

Mette Kroier har som psykolog selv måttet sande, at der er mere i fl yskræk end hendes lange uddannelse, megen egenterapi

samt endnu længere erfaringer inden for psykologien kan forklare og gøre kål på. En af og til pinlig konstate-ring for hende, som har efterladt mange lårklaskende grineanfald hos diverse tilhørere. Men andre har pludselig opdaget, at der er lidelsesfæller på alle faglige pla-ner: Hvis Mette som psykolog tør sige, hvordan hun har det, så er der håb endnu.

Flyskræk fører læseren igennem alle faserne ved fl yvningen forklaret af Sanne Røhe, som er pilot. Hun afl iver myter og gør op med mange forkerte forestillinger om fl yvning. Samtidig afprøver Mette

på egen krop det brede udbud af behandlinger for fl yskræk.

’Flyskræk’ er en bog, der går så grundigt til værks, at selv den mest skeptiske må overgive sig. Den er samtidigt ret under-holdende, så den kan sagtens læses af enhver – med eller uden fl yskræk, for den er ganske enkelt dybt interessant på indtil fl ere planer.

Læse mere på www.forlag-fadl.dk

ekstra vigtig, når vi går vinteren i møde. Er huden

barnehuden mod UV-stråling, også om vinteren,”

Foto

: PR-

Foto

, Mez

ina.

Foto

: PR-

Foto

, FA

DL’s

For

lag

Foto

: PR-

Foto

, Nat

usan

.

37

- Vi er privatleverandør indenfor hjemmeplejen til

personlig pleje, praktisk hjælp,

indkøb Vi er medlem af hjemmeservice ordningen. Ring til os, og hør nærmere alle hverdage mellem kl. 7-15.30

70 275 271 www.la-bel.dk

www.la-bel.dk

70 275 271

Vi er privatleverandør indenfor hjemmeplejen tilpersonlig pleje • praktisk hjælp • indkøb

Vi er medlem af hjemmeservice ordningen.

Ring til os, og hør nærmere alle hverdage mellem kl. 8-15.30

70 275 271www.la-bel.dk

Godt og Sundt for Børn, Lægens ABC for naturlige børnIfølge lægen Charlotte Bech tager samfundet ikke hensyn til børns behov og hun er dybt bekymret over så lidt hen-syn samfundet tager til børns fysiske og psykiske behov. Den måde vi behandler børn på i vores samfund nærmer sig omsorgssvigt, mener hun. ”Vi ser i øjeblikket en stejlt voksende kurve med diagnoser af børns sygdomme og personlighedsforstyrrelser. Og der er en udbredt tendens til at tro, at alle disse afvigelser fra et såkaldt ’normalbegreb´ kan og bør behandles med medicin.”

Charlotte Bech har derfor netop udgivet bogen ’Godt og sundt for børn’, som giver generel læ-gefaglig vejledning til forældre om børns sundhed suppleret med forslag til naturlige og holistiske metoder. Den utraditionelle læge giver let forståelige og konkrete infor-mationer om, hvad forældre kan gøre, når deres barn er ude af balance, fx har feber, ondt i ørerne, udslæt, fodvorter, søvnpro-blemer, er overvægtige eller får trodsig-hedsanfald. Charlotte Bech tager også fat på emner som internet/computer afhængighedssyndrom, samt på mere generelle emner fra kost, kosttilskud,

motion og legetøj til fl yrejser, aromaterapi, zoneterapi og vaccinationer. ’’Mange børn sover alt for lidt og det er skyld i, at alt for mange bliver overvægtige. Nyere forskning viser, at søvnmangel fører til overvægt,” fortæller Charlotte Bech. ”Rigelig søvn fører også til, at barnet bedre kan udvikle sin intelligens.”

Charlotte Bech er læge, forfatter, forsker og efterspurgt foredragsholder samt driver en privatklinik i Gentofte med naturlig fertilitetsbehandling. ’Godt og sundt for børn’ er udkommet på Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck og er på 370 sider.

Læs mere på: www.nytnordiskforlag.dk

Jul uden sulHjerteforeningen er endnu engang barslet med en koge-bog med såkaldte hjertevenlige opskrifter, dvs. opskrifter på mad og retter, der tager hensyn til sammensætning af fedtstoffer, kulhydrater m.v., men uden at gå på kompromis med smagen. Det gælder også den netop udkomne kogebog ’Jul med Hjerteforeningen’. Kogebogen giver utraditionelle forslag til julens lækkerier. ’Jul med Hjer-teforeningen’ indeholder 30 opskrifter på brød, kager, desserter, forretter, frokostretter og hovedretter, der inspi-rerer til julemad med de råvarer, der traditionen tro hører julen til, men med helt nye smagsindtryk. Med ’Jul med Hjerteforeningen’ får man jul uden sul, men med masser af smag til at højne julestemningen.

Kogebogen koster 79 kroner og 59 kroner, hvis man er medlem af Hjerteforeningen. Bogen kan købes via Hjerte-foreningens hjemmeside.

Læs mere på www.hjerteforeningen.dk

Ny gratis guide lærer ældre at sende smsFlere og fl ere seniorer har de senere år fået en mobiltelefon, men det er stadig de færreste ældre med en mobil ved hånden, der skriver sms-beskeder. En undersøgelse blandt 2.000 ældre, udført af analysebureauet Synovate for mobilproducenten Doro, viser, at kun hver tredje mellem 65 og 74 år bruger sms-funktionen på deres mobiltelefon, fordi de synes, det er for svært.

Derfor lancerer Doro nu en brugervenlig og gratis sms-guide, der henvender sig til alle, som er nybegyndere udi mobilteknologien. Guiden, som er tilgængelig på Doros hjemmeside, beskriver i et let sprog og med tydelige billeder tast for tast, hvordan brugeren skriver og sender en sms. Dernæst følger en let lektion i at åbne og læse en tekstbesked, inden guiden runder af med forklare mere om smi-ley’er, og hvordan de laves på mobiltelefonen.

Til de, som vil sms’e endnu nemmere, har Doro udviklet markedets vel nok mest sms-venlige telefon, Doro PhoneEasy. Den er udstyret med en direkte sms-tast på tastaturet, så man ikke skal ind og lede i menuen. Derudover har telefonen bl.a. et stort display, forstørret tekst, klar lyd og et begrænset antal funktioner, så den er enkel at bruge. Doro Pho-neEasy koster omkring 1.000 kr. og fås i elektronikbutikker over det meste af landet.

Læs mere og få oplyst forhandler på www.doro.dk

Håndbog for halvgamle mændBestselleren ’Håndbog for halvgamle mænd’, der netop er ud-kommet i 7. oplag, skal nu udgives i Tyskland af forlaget Heyne. ”Tyskerne har jo i årevis måttet nøjes med forfattere som Goethe, Schiller og Grass, så vi er glade for at kunne give standarden på det tyske bogmarked et løft”, siger bogens forfattere Bjarne Schilling og Gorm Vølver.

Et af ’Håndbog for halvgamle mænds’ omdrejningspunkter er et register på 99 emner, som man med fordel kan brokke sig over. Men den giver også tips til, hvordan man bliver ven med sin næsehårstrimmer og forfatterne er overbeviste om, at det vil være til stor gavn for tyskere.

”Det er rart, at vi på den måde kan give vore sydlige naboer en hjælpende hånd. Det skulle da bare mangle”, siger forfatterne, der begge husker den tyske tv-serie ’Der Alte’ og derfor fi nder det smukt, at de nu kan give tilbage med en bog om ’halbalte Männer’.

’Håndbog for halvgamle mænd’ udkom i juni på Politikens Forlag og har ligget lunt på bestsellerlisterne lige siden. Den er indtil nu trykt i 22.000 eksemplarer og ventes at blive et julegavehit til alle de fædre, svogre, brødre og onkler, der ellers ikke kan fi nde ud af at ønske sig andet end sokker.

Læs mere på www.politikensforlag.dk

Foto

: PR-

Foto

, Hje

rtef

oren

inge

n.

engang barslet med en koge-bog med såkaldte hjertevenlige

mad og retter, der tager hensyn til sammensætning af fedtstoffer, kulhydrater m.v., men uden at gå på kompromis med smagen. Det gælder også den netop udkomne kogebog ’Jul med Hjerteforeningen’. Kogebogen giver

Foto

: PR-

Foto

, Hje

rtef

oren

inge

n.

Foto

: PR

Foto

, Nyt

Nor

disk

For

lag

Arn

old

Busc

k.

Foto

: PR-

Foto

, Pol

itike

ns F

orla

g

Foto

: PR-

Foto

, Dor

o.

Vi tager hånd om din sag fra start til slut

I Erstatningsgruppen er vi specialister i erstatnings- sager og hjælper dig blandt andet med:

• Kontaktmedforsikringsselskaber• Valgafspeciallæge• Opgørelseaferstatningskrav• Detkommunaleforløb

Er du kommEt til skadE?

litten Posselt [email protected]

anita aa. [email protected]

Berit møller [email protected]

ADVODAN Brørup Tlf.: 7538 1577 • www.erstatningsgruppen.dk

Kontakt Erstatningsgruppen, så tager vi en gratis og uforpligtende gennemgang af din sag.

Der fi ndes to centre for tildeling af respiratorhjælp. Det ene, Respirationscenter Øst, er beliggende på Rigshospitalet, men det andet, Respirationscenter Vest, befi nder sig på Århus Universitets-hospital, Århus Sygehus. I Østdanmark bliver patienter opereret og får tildelt respirator på Rigshospitalet, men overfl yttes dernæst til Glostrup Hospital, hvor tilvænning for brugeren og oplæring af et hjælperteam fi nder sted.

Ved undersøgelsen på det pågældende respirationscenter kon-stateres det indledningsvist, om der kan ske en afhjælpning for den enkelte person, som har besvær med vejrtrækningen, enten ved hjælp af en maske eller med en respirator. Nogle behøver kun hjælp til at trække vejret om natten, mens andre har brug for respirator i døgnets 24 timer.

Der er fl ere årsager til, at behovet opstår. Der kan være tale om et behov, der er medfødt, eller der kan være tale om en nedbrydende sygdom som fx sklerose, ALS, postpolio, muskelsvind og lignende. Også for personer, der har været udsat for ulyk-kestilfælde som fx bilulykker, kan der opstå et behov for hjælp til vejrtrækningen.

I de lettere tilfælde kan brugeren nøjes med en ma-ske, der anvendes om natten og er tilsluttet en maskine, der tilfører den mængde luft, der er målt behov for på Rigs-hospitalet. Maskinen sørger for, at der kommer en større mængde ilt til brugeren i løbet af natten, så brugeren kan være ’fuldt opladet’ til aktiviteter i dagtimerne. Med tiden bliver det dog for nogle nødvendigt at gå over til den mere permanente løsning, som respiratoren er, fordi sygdom og generel svækkelse fortsætter med at nedbryde muskler og andre organer, som er nødvendige for vejrtrækningen.

Tilvænning og genoptræning efter tildeling af maske eller respiratorNår man er kommet gennem nåleøjet og har fået tildelt enten en maske eller en respirator, begynder en længere periode med til-vænning til udstyret og for nogles vedkommende også genoptræ-ning af vejrtrækningen. For maskebrugere der fx kun anvender masken om natten, er der primært tale om en kort tilvænning til at sove med masken over næse eller en fuld maske, der dækker

At være afhængig af hjælp til at trække vejret

Det er almindelig kendt, at det ved sygdom eller alvorlig tilskadekomst kan være nødvendigt at blive lagt i respirator på hospitalet. Færre tænker over, at det for mange mennesker er livsnødvendigt med en respirator, der kan sikre tilførslen af luft til lungerne - også når de befi nder sig i eget hjem.


Respiratorbehandling via trakeostomiPatienter som lider af forskellige former for fx muskelsvind eller nedsat muskelkraft, kan på et tidspunkt få brug for respiratorbe-handling via en trakeostomi.

En trakeostomi er en mindre operation, hvor der laves et hul ind til luftrøret i halsen. Til hullet fæstnes en trakeostomitube, som er et kort, blødt plastikrør. Begge dele sker under fuld bedøvelse. Respiratoren tilsluttes tuben, som sidder permanent på halsen. Umiddelbart efter operationen har man ikke luft til at kunne tale. Men så snart det kan lade sig gøre, sørges der for, at der kommer luft fra respiratoren op forbi stemmebåndene, så man kan tale igen. Det kræver lidt tilvænning, men ofte bliver stemmekraften bedre end før operationen.

I de lettere tilfælde kan bru-geren nøjes med en maske, der anvendes om natten og er tilsluttet en iltningsmaskine.

Driftssikker respiratorDen respirator danske patienter sædvanligvis får, hedder PLV 100 og vejer 12,8 kg. Den bliver anvendt i store dele af verden som hjemmerespirator og den er meget driftsikker. På trods af apparatets mange knapper er det nemt at betjene. De fl este har respiratoren koblet til et batteri på kørestolen om dagen og når de skal ud af hjemmet. Respiratoren er også godkendt til fl yrejser. En ny udgave af respiratoren er dog på trapperne.

38

På Behandlingshjemmet Nordjyllandfår du en professionel og e� ektiv behandling

Telefon 98 91 17 07

Den værdige og professionelleløsning på dit alkohol problem

Har du - eller een du holder afproblemer med alkohol eller medicin?

”Jeg er alkoholiker, men drikker ikke mere”

www.behandlingshjemmet-nordjylland.dk

Den værdige og professionelleløsning på dit alkohol problem

”Jeg er alkoholiker, men drikker ikke mere”

Skuespiller Ole Thestrup

VIPprivat OmsorgFor at man som respiratorbruger skal kunne være i sit eget hjem er det nødvendigt med hjælpere. I Region Sjælland står VIPprivat Omsorg i døgndrift for ventilatøropgaver og respiratorisk hjælp i brugernes hjem. VIPprivat Omsorg vandt – med fi rmaet VIPvi-kar – Region Sjællands udbudsrunde pr. 1. januar 2010 for de næste 3-4 år. VIPprivat Omsorg har således professionelle teams bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt andre, der er specifi kt oplært til at være hjælpere for respirator-brugere og som alle er vant til at arbejde med de specielle vilkår, der er ved at komme i private hjem.

VIPprivat Omsorg bygger på mange års erfaring og ifølge ad-ministrerende direktør Flemming Paridon Brüggemann, opererer man i Region Sjælland – på Lolland, på Falster og over hele Sjæl-land. Direktør Ida Paridon der er uddannet sygeplejerske, tilføjer, at selskabet også løser andre opgaver indenfor sygepleje i eget hjem, fx til handicappede. Læs mere på www.vipprivatomsorg.dk

næse og mund. Det sker gennem et kort ophold på centret et par dage, hvor masken tilpasses og hjælperteamet oplæres. Efterføl-gende kan brugeren hjemsendes med udstyret.

For respiratorbrugere er der naturligt nok tale om en længere tilvænningsperiode, da det at få respirator er forbundet med et kirurgisk indgreb. Det tager også tid at lære maskinen at kende og at kunne betjene den. Endelig er brugerens helbred typisk også

svækket og har været det i en periode, hvilket er årsagen til, at der tildeles respiratorbe-handling. Det betyder, at op-holdet på respirationscentret bliver af længere varighed, og blandt andet bruges til, at hjælperteamet på 6 til 10 hjælpere, oplæres. Ofte er brugeren indlagt i mellem 6 og 8 uger, før der er mulig-hed for at komme hjem.

Inden hjemsendelse kan foretages, skal det desuden sikres, at der er mulighed for at fortsætte behandlingen i hjemmet på en forsvarlig måde og boligen skal gen-nemgås for at se, om der er tilstrækkelig god mulighed for at have apparatur samt

hjælpemidler, fx lift og specialseng stående. Ofte er behovet for en respirator udsprunget af en krævende sygdom, og en del af hjælpemidlerne fi ndes så allerede i hjemmet. I modsat fald afventer respiratorbrugeren, at de nødvendige hjælpemidler bliver installeret, inden hjemsendelse kan ske. Der vil ved hjemsendelsen altid være hjælpere med fra det hold af hjælpere, der er oplært på hospitalet sammen med den enkelte respiratorbruger.

Hjemsendt til eget hjem, men tilværelsen bliver ikke helt som tidligereNår respiratorbrugeren er kommet tilbage til sit eget hjem, fortsætter hjælpen fra det hold af hjælpere, der er oplært på hospitalet. Det er typisk en opgave med døgndækning og der arbejdes i to eller tre skiftehold. Det er en stor omvæltning for en ny respiratorbruger at have personer omkring sig hele tiden. Der-for er det hjælperens fornemmeste opgave at være ’usynlig’ det ene øjeblik og samtidig kunne træde til i det øjeblik, der opstår et behov for hjælp. Det er en meget speciel balance, som det i begyndelsen ofte er svært at administrere for både respiratorbru-

Foto

. Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

En maske er mindre generende og brugeren kan vænne sig til den i løbet af få dage.

geren og hjælperne. Da der er tale om mange timer, hvor hjælper og respiratorbruger skal være sammen, er det meget vigtigt, at kemien mellem hjælper og respiratorbruger passer sammen.

Hjælperne har ikke noget speciel baggrund, da opgaven i langt de fl este tilfælde kan løses med ikke sundhedsfaglærte hjælpere. Men hjælperne har ved opholdet på hospitalet fået den nødven-dige indsigt og oplæring i, hvad der skal til, for at respiratoren fungerer og hvad der skal til for at være hjælper for en respirator-bruger, så hverdagen kan blive så nem som muligt, trods sygdom og anvendelse af respirator. Denne oplæring er det eneste egen-tlige krav, der stilles til, at hjælperne kan løse opgaven.

Hjælpen består primært i at overvåge respiratoren og hjælpe i det omfang, der opstår problemer med den, ligesom rengøring af slanger og andet tilbehør naturligvis indgår i opgaven. Ofte aftales enkelte yderligere opgaver, som er med til at lette hverdagen for respiratorbrugeren og nogle gange løses også egentlige plejeop-gaver, som så kan afl aste hjemmeplejen.

Kontrol på respirationscentren– en tilbagevendende begivenhedEn respiratorbruger er også efter hjemsendelsen tilknyttet Respi-rationscenter Øst eller Vest. Her indkaldes der til regelmæssige kontrolbesøg, da fx en forværring i sygdommen kan medføre, at respiratoren skal indstilles anderledes.

Kontrolbesøgene klares ofte på under en dag og hjælperen, der er på vagt den pågældende dag, tager med respiratorbrugeren til kontrolbesøget. Respirationscenteret er også den enhed, der tager sig af akut opståede problemer. Hvis en maskine bryder ned eller det ser ud til, at respiratoren ikke giver den fornødne hjælp til respiratorbrugeren, så kontakter hjælperne personalet på respirati-onscenteret, der vejleder og rådgiver om mulige rettelser af fejlene. I andre tilfælde kommer respiratorbrugeren på akut besøg på respi-rationscentret for afhjælpning eller fx omskiftning af maskinen.

I løbet af det seneste år er 19 døde, mens de stod på venteliste til undersøgelse på Respirationscenter Øst, for om de kunne få tildelt en respirator. Det oplyser den ansvarlige overlæge Michael Laub, der vurderer, at de pågældende patienters liv kunne være forlænget i fl ere år. Respirationscenteret har desværre ikke ressourcer eller kapacitet til at behandle dem i tide. Samtidig er fx VIPprivat Omsorg klar til med kort varsel at stille fl ere team, der kan hjælpe de bru-gere, der har fået tildelt respirator. Men denne hjælp kan først ydes, når patienten er undersøgt og har fået tildelt en respirator.

39

HealingsmassageGrundkursus

16. - 20. februar eller 21. - 25. april (påsken)Du lærer den grundlæggende healingsmassage,

så du efter kurset kan give en god afspændende massage til familie og venner.

Og får en større viden om og erfaring med, hvordan krop og psyke hænger sammen.

To-årig RAB godkendt uddannelseHar du lyst til at arbejde professionelt med

healingsmassage og samtaleterapi, kan du gå videre på vore fortsætterkurser og den to-årige uddannelse.

På de 1.000 timer uddannelsen varer, får du et virkeligt grundigt kendskab til massagen og

samtalen som terapeutisk redskab. Du lærer en lang række gode teknikker til

at støtte andre og får samtidig lejlighed til selv at indgå i en dyb udvik lings proces.

Kildens uddannelse er RAB-godkendt, så du kan blive Registreret Alternativ Behandler i

Healingsmassage efter Sundhedsstyrelsens regler når du har gennemført uddannelsen.

Ring efter brochure: 36 46 08 46

eller besøg os på www.kilden.dk

Kilden, Søndermarksvej 14, 2500 Valby.

Basic Choice kun 975,-

Med deluxe hovedstøtte, armstøtte og transporttaske.5 års garanti på stel. Kun 975,- inkl. moms*

Basic Choice Flex - Choice briksen med vipbar rygstøtte til f.eks. zoneterapi. Kun 1250 kr.

* Afh. gebyr på briks: 100,-

RASK Magasinet, Indonesien: Beliggende bag bjergene tæt på grænsen til Øst Timor, 25 km ned ad en hullet grusvej og langt fra nærmeste elmast, er spedalskhedshospitalet Naob på Vest Timor godt gemt væk. Ingen vil være nabo til de syge og derfor valgte to håndfulde katolske søstre i 1990’erne at placere hospitalet her. Alle søstrene er fra Døtre af Rosenkransordenen (PRR), som holder til i byen Larantuka på naboøen Flores. Normalt er øerne kendt for sine komodovaraner og kridhvide sandstrande, men der er lang vej til de tropiske øers attraktioner på Naob.

Stedets indbyggere er her da heller ikke for at holde ferie, men for rekreation og helbredelse. Børn som gamle sidder de langs de sandfarvede bygninger, mens de venter på søstrenes opmærk-somhed. Sårpleje, fysioterapi og medicin er en del af den daglige rutine her, og for nogle af patienterne er det nok til at undgå varige skader. Dog ikke for alle, for to gange om året kommer australske læger til Naob for at amputere fi ngre, tæer, ben og arme, samt fjerne bylder og knogledeformiteter, som de ellers kyndige søstre ikke selv kan klare i hverdagen.

Samfundets udstødteHelt tilbage fra biblens tid har spedalske været set som urene eller syndere, og i mange dele af verden holder den opfattelse ved. Stigma og uvidenhed tvinger familier til at udstøde de syge, og i de små landsbyer rundt omkring på Vest Timor er der ikke læn-gere brug for dem, når fi ngre og fødder ikke mere kan holde til arbejdet i markerne. Sygdommens invaliderende effekt er da også den, der især blandt de ældre springer i øjnene i Naob. Under et skyggende papayatræ sidder damerne Siska og Mina, og begge har de været i her i fl ere år. I dag er hospitalets deres hjem, for der er ikke meget at vende tilbage til. Begge har de prøvet, men i de fattige landdistrikter er der ingen brug for dem, hvis de ikke

Spedalskhed ødelægger stadig tusinder af liv i den tredje verden. Dømt som urene eller som syndere må de syge ofte leve på kanten af samfundet og udstødt fra familien. Et af de steder, hvor de i det sydlige Indonesien kan fi nde fred, er i øsamfundet Vest Timor – en lille prik på kortet omtrent så langt fra alfarvej, som man kan komme i denne verden.

• Tekst og foto Anna Klitgaard · [email protected]

Søstre giver spedalske et værdigt liv på kanten af verden

SpedalskhedMere end 200.000 mennesker over hele verden lever med spedalskhed, og i 2008 blev 250.000 nye tilfælde konsta-teret. Flest tilfælde fi ndes i Indien, men også Brasilien og Congo er hårdt ramt af bakterien Mycobacterium leprae, der forårsager spedalskhed. Dog er det ikke bakterien, som får fi ngre og tæer til at falde af. I stedet er det skader i de legemsdele, hvor nerverne er beskadigede, der forårsager amputationer og knogleskader. Spedalskhed behandles med en blanding af rifampicin, dapsone og clofazimine.

40

kan hjælpe til i familien. Derfor sidder de denne eftermiddag under papayatræet, slapper af og nyder at kunne være i fred.

På hospitalet får de nemlig lov til at hjælpe i køkkenhaven med det, de nu engang kan, men er samtidig garanteret tre måltider om dagen. Begge er de for længst helbredte af sygdommen, for de har gennemgået behandling med medicin-

kombinationen MDT. Dog kan pillerne ikke hjælpe på de ar og skader, som sygdom-men allerede har forårsaget, og det lider især Siska under. Hendes næse er stort set forsvundet, og både hænder og fødder er hårdt medtagede. Alligevel er hun glad for at kunne være på hospitalet, for i det mindste har hendes liv fået mere værdig-hed her, siger hun.

Søster Macella og sygeplejersken søster Rosana står i spisestuen på Naob hospitalet. Søster Marcella er i dag leder og har arbejdet på hospitalet, siden det åbnede i 1997. Hospitalet har ingen adgang til el, da elmasterne endnu ikke er ført helt herud, så til maskiner, opladning af deres mobiltelefoner og for adgang til internettet er de afhæn-gige af en generator. Prisen på diesel og dækningen gør dog, at kommunikationen med omverdenen er holdt på et minimum.

Jeffrey på 13 år, Adie på 15 år, Nante på 10 år og Lukas på 12 år er fi re ud af seks børn på Naob. Alle har de været her i et par år og følger undervisningen på den nærliggende landsbyskole. Deres familier har ikke overskud til at tage sig af dem og sikre dem god kost og undervisning, og derfor har søstrene taget dem til sig, mens de går i grundskole.

Søstre giver spedalske et værdigt liv på kanten af verden

Huller i lægernes viden om spedalskhedSelv om spedalskhed har været kendt i fl ere årtusinder, så er der i dag stadig hul-ler i lægernes viden om sygdommen. I det sidste års tid har Dr. Evy arbejdet på Naob, men alligevel kan hverken hun eller andre forklare, hvorfor sygdommen hovedsa-geligt synes at ramme drenge og mænd. Patientlisten på søstrenes kontor taler sit eget tydelige sprog. Ud af 25 patienter er kun fi re kvinder, og sådan har fordelingen altid set ud, siger hospitalets leder, søster Marcella. Hun har været her siden Naob blev grundlagt i 1997 og har set det vokse til den samling af afdelinger, hospitalet be-står af i dag og har set hvilken hjælp, det igennem tiden har været for de indlagte.

”Nogle af vores patienter kommer her, for at vi kan hjælpe dem med at tage de-res medicin. Sygdommen er let at helbrede i dag. Man skal bare tage medicin i seks måneder til et år, men mange spiser ikke pillerne ordentligt. Da spedalskhed oftest rammer de fattige, får de ikke tre måltider om dagen og tager derfor ikke pillerne regelmæssigt. Derfor indlægger vi dem her, for på den måde kan vi garantere, at de både får medicin og mad – hver dag.”

Spedalskhed kan sagtens behandlesNaobs 11 søstre gør dog mere end blot at helbrede og pleje. I de sidste mange år er de et par gange om måneden også taget ud i områdets landsbyer for at informere folk om spedalskhed og opfordre de, der har symptomer som følelsesløshed i fi ngre og tæer eller udslæt på huden, til at komme til en test på hospitalet. Håbet er, at de, der endnu ikke er hårdt medtagede af sygdommen, der tager mellem fem til 20 år om at udvikle sig, søger hjælp, før de begynder at miste fi ngre og tæer på grund af infektioner eller sårskader. På den måde er de nemlig lettere at reintegrere i landsbylivet bagefter, og deres liv bliver ikke nødvendigvis ødelagt af sygdommen.

”Hvis vi bare kan få folk til at søge læge hurtigere. Sygdommen kan sagtens udryddes, men det kræver, at de offentlige sundhedsklinikker informerer og tester folk i langt højere grad, end de gør i dag, ” siger Dr. Evy, der lige er kommet tilbage fra sin middagsrunde på hospitalet.

Hun kom hertil, fordi det tidligere i Indonesien var et krav, at nyuddannede læger skulle arbejde i et yderdistrikt i et år, inden de kunne specialisere sig. Siden er hun dog blevet så glad for jobbet, at

41

42

S v a n e k l i n i k- diskret og omsorgsfuld kompetence

Kræftpatient?

Brystopereret?

Lymfødem?

Mistet håret?

S v a n e k l i n i kLyngby Hovedgade 27 - 29 2800 Kgs. LyngbyTlf: 45 87 01 10 E-mail: [email protected]Åbent mandag - fredag 10 - 16P-kælder og elevator - bus nr. 190 til døren.

Velkommen i klinikken eller på hjemmesiden:

www.svaneklinik.dk

Brystproteser ♥ lingeriparykker ♥ tørklæderplejemidler ♥ tilbehør

lymfødembehandling- vi har det hele!

TANDIMPLANTATER

EN TAND BILLIGERE

Hamlet Implantat og Kæbe-

kirurgi tilbyder implantater i

bedste kvalitet til fast, lav pris.

Vi sikrer dig:

• Kort behandlingsforløb

• Færre gener

• 3-D panoramarøntgen

• Bedøvelse i sikre rammer

Ring på 3817 0650

www.hamlet.dk

FASTE LAVE PRISER

Implantat med krone

13.900,-

Implantatløsning fuldkæbe

fra 75.000,-

Tryklåsprotese (4 implantater)

36.500,-Alle kroner er dansk produceret.

Alle har råd til et fl ot smil

hun er fortsat. Søstrene har da heller ikke nogen problemer med at få besat ledige stillinger, for ordenen tæller mere end 360 medsøstre – alle fra området – og mange vil gerne yde deres til at komme den histo-riske sygdom til livs.

Hjælp til selvhjælpOgså i Vest Timors største by Kupang, fem timers kørsel fra Naob, arbejder en gruppe unge mænd på at udbrede kendskabet til sygdommen. I et lejet hus i byens udkant sidder syv af dem, alle tidligere spedalske og midt i tyverne. De låner rummet af Indo-nesiens Spedalskhedsmission, og sammen med medarbejderne er de i gang med at skrive til Vest Timors parlamentsmedlem-mer for at højne informationsniveauet her, forklarer den lokale leder Kalep Manikari.

”Lige nu fører de offentlige klinikker og hospitaler ingen statistik over antallet af nye tilfælde her på øen. Så ingen ved med nøjagtighed, hvor slemt det står til. Vi ved dog fra søstrene i Naob, at de fi nder sta-dig fl ere nye tilfælde ude i landsbyerne, og to til tre nye patienter kommer til hospi-talet hver måned, og derfor gætter vi på en sygdomsforekomst på 1,2 per 10.000 i denne del af Indonesien. For at erklære spedalskhed for udryddet skal tallet være under 1 per 10.000, så mere skal gøres for at vinde kampen mod sygdommen.”

Pius i kørestolen i midten har for nylig fået amputeret sit venstre ben under knæet, da spedalskheden havde infi ceret knoglen. To gange om året kommer et australsk lægehold til Naob for at amputere og operere på de patienter, som hospitalets søstre og tilknyttede lokale læger ikke selv kan hjælpe.

42

43

Nyt håb for kredsløbspatienter - uden smerter og bivirkninger!

Et nykonstrueret Elmedistrål-apparat til hjem-mebrug der giver øget livskvalitet og bedre vel-være.

Her ud over udtaler dr. med. Ernst Chr. Hansen at metoden har en rensende virkning på blod-karrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og afl aster hjertet d.v.s. forhindrer dannelsen af blodpropper (tromboser).

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medi-cin og uden bivirkninger. Apparatet er enkelt og nemt at betjene.

Elmedistrål-apparatet er en dansk opfi ndelse og produceres i Danmark.

Vil du vide mere eller ønsker at få en brochure tilsendt eller du ønsker at få afprøvet metoden gratis, så ring til os - så vil vi sende en medar-bejder hjem til dig for at instruere dig i brugen af apparatet.Overlæge Dr. med. Ernst Chr. Hansen, Køben-havns Kommunehospital har afprøvet Elmedi-strål-apparatet gennem 8 år sammen med Liv. med. Percy Nordqvist, Vasa Sjukhus i Göteborg samt Universitetsklinikken i Birmingham. Samtlige instanser kan dokumentere at appara-tet har effekt på følgende lidelser:

• Prikken i fødder og tæer• Smerter og kramper• Hævede ben og fødder• Muskelspændinger• Forhøjet blodtryk• Sportsskader• Knoglebrud• Uro i benene• Forstuvninger• Tennisarm• Hovedpine• Hvilesmerter• Blodsamlinger• Skinnebenssår der ikke vil heles

Elmedistrål-metoden virker direkte ind på blod-karrene og har derved effekt på kredsløbspro-blemer og dermed forbedrer blodcirkulationen der er forudsætningen for de fl este af kroppens funktioner.

Elmedistraal Trading

Tlf. 28 92 84 04

www.elmedistraal.com

[email protected]

IndonesienMed 242 millioner mennesker er Indonesien indbygger-mæssigt verdens fjerdestørste nation. Landet består af omkring 18.000 øer og dækker et areal på ca. 1.9 millioner km2. 86 % af indbyggerne er muslimer, og gennemsnit-sindkomsten er 21.800 kroner per indbygger. 17,8 % af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen.

En af de ting spedalskhedsmissionen gør, er at afholde den internationale spedalskhedsdag den sidste søndag i januar - hvert år. Men desværre er sygdommen stadig så omgærdet af stigma, siger Kalep, at mange raske holder sig væk.

Missionen ved verdens endeNetop stigmaet håber søstrene tæt ved verdens ende at gøre noget ved. For ved at tage ud i landsbyerne og fortælle om sygdommen, kan de være med til at afmystifi cere den. Og indtil videre, mener søster Marcella, går det fremad. I de landsbyer, der ligger langs grusvejen hertil, er indbyggerne ved at vænne sig til hospitalet og kommer endda forbi en gang imellem.

”Jeg tror, at folk på landet er mere tolerante end i byerne. Fra hvad jeg hører fra Kupang, så er folk der mere bange for sygdom-men end her. Måske er det fordi, landsbyboerne er mere vant til at se et sygt menneske. Det giver mig håb om, at fremtidens spedalske kan tage tilbage til deres familier, og at vi måske kan komme sygdommen til livs – i hvert fald i nogle af landområ-derne.”

Besøget i Naob er ved at være slut, og søstrene begynder at

gøre sig klar til eftermiddagens markarbejde. Bananer, papayaer, kassava, majs og ris står på 10 hektar jord og er blot nogle af de afgrøder de dyrker for at holde hospitalet stort set selvforsynet med mad. Men de har allerede været i gang længe. For selv om Naobs 60 senge ikke er fyldt lige nu, så starter dagen med bøn klokken fi re om morgenen og fortsætter indtil aftensmaden er taget af bordet efter otte. I det lille blå rum i samme del af hospi-talet, som nonnernes små soveværelser ligger, er søster Mikaelis ved at gøre klar – dampende ris og kylling med hjemmedyrkede grøntsager venter de 11 nonner og patienterne om nogle timer.

Mina og Siska sidder under papayatræet imellem hospitalets bygninger. Begge har de været på Naob meget længe, fordi deres familier ikke vil have dem hjem. De arbejder begge dagligt i køk-kenhaven for at hjælpe til.

43

– og fordel udgiften med et rente- og gebyrfrit tand-abonnement uden udbetaling.

Ring og hør nærmere på 33 11 28 00

Få smilet tilbage!med en ny tandprotese

www.lkt.dk

Brandbjerg Højskole ved Vejle lagde i slutningen af november lokaler til et nyt tilbud til mennesker med en demenssygdom om at deltage i et højskolekursus. Kurset henvender sig især til yngre og tidligt diagnosticerede og er skræddersyet til patienternes særlige behov.

Indholdet på kurserne er det samme som på andre højskolekurser med foredrag, værksteder, motion og musik, men forløbet er tilret-telagt, så deltagerne kan overskue kursusdagene, og der deltager faguddannet personale. En af dem er sygeplejerske Else Hansen, der til daglig arbejder som telefonrådgiver på demenslinjen.

”Inden kurset var jeg ærlig talt lidt bekymret over, om alle ville deltage aktivt i det program, vi havde planlagt. Men der var absolut ingen grund til bekymring. Det har været en hel fantastisk uge, og vi har sunget, danset, grinet og hygget os. Der har været en kæmpestor begejstring over alle de ting, vi har præsenteret kursisterne for, hvad enten det har været zumbadans, gospelsang eller krævende foredrag. Og de har udvist en utrolig stor omsorg for hinanden.”

Trygge rammerHøjskoleopholdet har skullet give oplevelser, men alt foregik i trygge rammer, der tog hensyn til sygdommen.

”Kursisterne ville ikke kunne fungere på et almindeligt højskole-ophold. Når de har været på toilettet, går de måske den forkerte

vej tilbage og farer vild. På grund af sygdommen er det svært for dem at fungere uden støtte,” siger Else Hansen. Hun fortsætter:

”I starten var de lidt forsigtige, men allerede dagen efter var de trygge ved hinanden og de fysiske rammer. Vi er seks kontakt-personer på kurset, og vi sørger for at alle deltagerne ved, hvor de skal være, at der er tid til at slappe af og at alle får taget deres medicin.”

Kirsten Suhr er 46 år og har haft Alzheimers et par år. Hun er enig i, at hun hurtigt følte sig tryg, men hun var nervøs over at skulle af sted: ”Dagen inden havde jeg rigtig ondt i maven. Jeg var bekymret over at skulle ud i helt fremmede omgivelser. Og jeg var bekymret for, om jeg ville falde igennem, for det har jeg prøvet i andre sammenhænge, og det sidder dybt i en. Men der er blevet taget hånd om os hele tiden. Jeg har været tryg og fået den hjælp, jeg har haft brug for både fra kontaktpersonerne og fra de andre kursister. For selv om jeg er meget selvhjulpen, må jeg erkende, at der er nogle ting, jeg ikke kan mere. For eksempel fi k jeg hjælp med min medicin.”

Ud af isolationenElse Hansen ved godt, at mange af deltagerne måske ikke husker opholdet i detaljer, men hun er overbevist om, at de husker ople-velserne, samværet og fællesskabet, og at det kan bidrage til at færre isolerer sig og holder op med at være inaktive.

”Måske kan kursisterne ikke huske, at foredraget handlede om Dostojevskij, men det er oplevelsen og følelsen, der er det afgø-rende. Vi håber at kunne give deltagerne større selvværd trods deres alvorlige sygdom, så de tør tage i mod de tilbud, der er ude i kommunerne og komme ud af isolationen. På højskolen oplever deltagerne, at de kan synge, danse, tilegne sig viden og have det sjovt, og at de kan fungere i en sammenhæng. Man kan sagtens læse i nogle foldere, at det ikke er godt at isolere sig, og at man skal alt muligt. Men her mærker de konkret, hvad de magter. Og langt de fl este oplever, at de kan mere, end de tror. Det bliver en succesoplevelse for dem.”

Opholdet har haft afgørende betydning for Kirsten Suhr og givet hende mod på livet igen.

”Inden jeg tog af sted, var jeg i rigtig dårligt humør, men nu er jeg blevet glad. Det kan godt være, vi ikke sang godt, men vi havde det sjovt. Jeg har fået gnisten tilbage, og der skal til at ske noget i hverdagen. Jeg var havnet i isolation, men jeg har indset, at jeg er nødt til at komme ud og få noget motion for at få det bedre.”

Aktiv Højskole for demente en kæmpe succesEn uges højskoleophold har givet mennesker med en demenssygdom oplevelser, motion og mod på atkomme ud af den sociale isolation, som er et stort problem for mange.

2,4 millioner kroner i støtteAlzheimerforeningen har fået 1,9 millioner kroner i støtte fra Socialministeriets SATS-pulje og 500.000 kroner fra TrygFonden til højskoleprojektet.

Projektet kører frem til foråret 2014, og i løbet af pro-jektperioden vil der blive arrangeret højskolekurser i hver af de fem regioner i Danmark.

Kilde: Alzheimerforeningen


44

Foto

: Hen

rik B

jerg

.

Foto

: Hen

rik B

jerg

.

Foto

: Hen

rik B

jerg

.

Tænketank af patienter med demensIdeen til højskoleopholdet kom fra en tænketank, der består af personer med en demenssygdom. De mødes en gang om året.

”Det virker måske paradoksalt, at vi har en tænketank med mennesker, der er ramt af en sygdom, der angriber hjernens evne til at tænke, men de tænker kloge tanker,” siger direktør i Alzhei-merforeningen, Nis Peter Nissen.

Personerne i tænketanken mente, at der manglede et tilbud til mennesker, der var ramt af Alzheimers i en tidlig fase af sygdom-men. De ønskede en mulighed for at bruge sig selv uden at være på patientuddannelse og uden deltagelse af pårørende.

”Vi ved, at sygdommen er dødelig, men livet med demens skal leves med værdighed. Og værdighed er blandt andet at bruge sig selv og få oplevelser,” siger Nis Peter Nissen.

Samtidig er det hans ambition at få opbygget et netværk af personer, så initiativet med at give oplevelser til demensramte kan fortsætte.

”Vi vil have demenskoordinatorer til at tage udfordringen op lo-kalt. De skal tage de demente med på museum, på naturvandring og til foredrag, og vi skal have lukket dørene op til lokale donorer.”

Karakter af folkesygdomIfølge Nis Peter Nissen er demens langt mere udbredt, end man tror og har fået karakter af en folkesygdom med 15.000 nye tilfælde hvert år. 80.000 mennesker lever med sygdommen, og regner man de pårørende med, vurderer han, at cirka en halv mil-lion danskere er berørt af sygdommen.

”Tallet bliver fordoblet over de næste 20-30 år, fordi vi bliver fl ere og fl ere ældre,” forudser han.

Det ærgrer ham, at sygdommen stadig er tabu, og at patien-terne i høj grad stigmatiseres.

”Når man arrangerer en demens-café, trækker man gardinerne for. Det er ikke rart, at de andre kan se, at man sidder der med sin demente mand. Det gør ondt, når sygdommen skal holdes skjult og er noget, man skammer sig over.”

Kirsten Suhr har mærket stigmatiseringen på sin egen krop.”Når jeg går nede i byen, har jeg en fornemmelse af, at folk

fl ygter fra mig. Jeg ser fi n og sund ud, men jeg kan ikke gen-kende folk mere. Nogle af dem ved jeg godt, jeg kender, men de undgår mig, og det er meget ubehageligt. Så jeg håber, at der er fl ere, der vil stå frem med deres sygdom.”

Selv om der er lang vej endnu til, at sygdommen bliver socialt acceptabel, mener Nis Peter Nissen, at den danske Tv-serie ”Som-mer” har haft afgørende betydning for de syge.

”Sommer” har givet mange mennesker en større accept af demenssygdommen og et større kendskab til de følelser, der er involveret. Vi vil gerne have mere af den slags.”

Hvert sekund tællerNår man er ramt af en dødelig sygdom, tæller hvert minut og hvert sekund. Det kan Kirsten Suhr nikke genkendende til.

”Det gjorde ondt at se nogle af de andre kursister, der var ringere end mig, og jeg blev angst, for det er jo den vej, det går. Men det kan ikke hjælpe noget, og det overskyggede overhove-det ikke det fællesskab, vi fi k skabt.”

Nis Peter Nissen håber, at kursisterne tager de positive følelser med sig hjem og får mod på at være sammen med andre.

”Mens kursisterne har været her, har de haft en god tid med oplevelser og indhold i trygge rammer, så de har kunnet udfolde sig og har fået modet til at komme ud af isolationen. Det gør jo ikke noget, at man ikke lige kan huske, hvad vej man skal gå, eller hvor man stillede sin kaffekop,” siger direktøren i Alzheimerforeningen.

Kirsten Suhr er enig, men hun savner hjælp til at komme mere ud, når hun er hjemme i Børkop.

”Det er dejligt at have fået gåpåmod, men jeg kan ikke bare gå ud ad døren og gå til et eller andet. Jeg har brug for støtte til det, og der halter det lidt.”

Indholdet på kurserne på Brandbjerg Højskole er det samme som på andre højskolekurser med foredrag og værksteder, men forløbet er tilrettelagt, så deltagerne kan overskue kursusdagene, og der deltager faguddannet personale.

Kurset på Brandbjerg Højskole henvender sig især til yngre og tidligt diagnosticerede og er skræddersyet til patienternes særlige behov.

Motion og musik er også et af tilbuddene på kurset på Brand-bjerg Højskole for mennesker med demenssygdom.

45

Nyt om helse

46

Nyt om helse

46

Søvn-medicinsk KlinikTelefon kbh: 7022 1164, man-torsdag kl 10-12

Telefon jylland: 9816 0115, man-torsdag kl 8-10

Nørre Farimagsgade 13, 1. tv1364 København K

PrismetViborgvej 38000 Århus

Boulevarden 169000 Aalborg

Jernbanegade 44, 16000 Kolding

Naturlig udrensningskur med friskplantesafterHvis man har levet lidt for godt i december, kan Salus’ plantesaft fra mælkebøtte, artiskok og manna-fi gen bruges sammen som en udrensningskur, der sætter gang i fordøjelse og stofskifte.

Mælkebøttesaften indeholder bl.a. inulin og anses for at modvirke udsving i blodsukkerniveauet. Samtidig virker planten fremmende på krop-pens udskillelse af væske og affaldsstoffer. Produktet er økologisk fremstillet.

Artiskoksaften er rig på bitterstoffer, der har en stimulerende effekt på lever og galde og dermed på udskillelsen af stoffer, der ikke hører til i kroppen. Artiskok har været kendt i århundreder og været brugt fordøjelses-sti-mulerende. Produktet er økologisk fremstillet.

Manna-Figen saft fremmer fordøjelsen på en mild måde. I modsætning til laksativer, der irriterer tarmen, indeholder manna-ask suk-kerstoffet mannitol, der holder på væsken og fremmer tarmpassagen. Som supplement er der tilsat fi gen, der indeholder pektin, der også binder vand, mens der dannes en gel. Disse stoffer er bl.a. velegnede, hvis man ønsker et fordøjelses-fremmende produkt. Manna-Figen er tilsat sukker. Safterne bør opbevares i køleskabet og anvendes i løbet af to uger.

Schönenberger som fremstiller Salus friskplantesafterne, blev grundlagt af apotekeren og planteforskeren Walther Schönenberger i 1927. Plantesafterne forhandles i helse-kostbutikker, hos Matas og på apoteket.

Kilde: www.mezina.com

Tænk over hvad du spiser i julenVi ved godt, at julemåneden er en kaloriebombe og der ryger hurtigt et kilo eller to på sidebenene. Men med lidt omtanke, kan man gøre julemåneden lidt sundere. Et populært mundheld siger, at det er ikke det, man spiser mellem jul og nytår, der feder - det er det, man spiser mellem nytår og jul. Så selvom julemaden om-fatter mad, som kostrådene advarer imod, så er det kostvanerne i løbet af året, der er vigtige.

Julens frugter og nødder kan være et godt sted at starte. Ap-pelsiner, klementiner, mandariner og de små røde pigeon-æbler med det hvide frugtkød kan suppleret med nødder og mand-ler både være dekorative og et sundt og naturligt alternativ til den øvrige julemad. Frisk frugt er en god kilde til vitamin C og

kostfi bre og energiind-holdet er lavt. Nødder og mandler er langt mere energitætte, men indeholder meget af det sunde, umættede fedt og intet kolesterol. Tørrede frugter som abrikos, fi gen og daddel kan også være et udmærket alternativ til konfekt og kager.

Forsøg at tænke ’lidt men godt’, når det handler om chokolade og konfekt.. Der behøver ikke være en kæmpe slikskål eller et bjerg af æbleskiver. Server i stedet lidt, men godt. Læg vægt på kvalitet eller at det er hjemmelavet fx et par stykker kvalitetschokolade eller hjemmela-vet konfekt. Det er meget nemt at komme til at spise for meget i julen. Spis derfor mindre portioner, og tyg maden grundigt. Tænk også på at spise dig mere mæt i det gode rugbrød til julefrosten og spar på det fede pålæg. Endelig er det en god idé at røre sig meget i julen, så man forbrænder mere energi.

Kilde: www.altomkost.dk

Naturlig hjælp til ro for nattenBach Rescue Night Spray kan være rar at have på natbordet for den, der har behov for naturlig hjælp til ro, inden der sættes punktum for dagen. Rescue Night Spray indeholder velkendte enkeltremedier fra Bach Originale Blomsterremedier, nemlig sol-øje, klematis, balsamin, kirsebærblomme, fuglemælk og hesteka-stanje.

Den engelske læge og homøopat Edward Bach defi ne-rede for over 80 år siden 38 grundlæggende sindstilstan-de og udviklede 38 blomsterremedier af vilde blomster og planter, som er grundlaget for Bachs blomsterme-dicin. Bach originale Blomsterremedier er fuldkommen naturlige og kan bruges af alle i familien.

Bach Blomsterremedier virker som hjælp til selvhjælp, når man mangler naturlig balance. I Rescue serien kan kan vælge mellem Bach Rescue dråber, spray, creme og pastiller samt Bach Rescue Night Spray. Over hele landet fi ndes uddannede og registrerede Bach terapeuter, som man kan kontakte vedrørende Bach Blomsterremedier-nes anvendelse og virkning. Adresser og telefonnumre kan fi ndes på www.bachblomsterremedier.dk eller ved henvendelse til Mezina A/S tlf. 75 18 16 11. Produkterne kan i øvrigt købes i helsekostforretninger og i udvalgte Matas-butikker

Kilde: www.mezina.com


Foto

: PR-

Foto

, Bac

h Bl

omst

erre

med

ier.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: PR-

Foto

, Mez

ina.

4747

Socialfaglig Coachuddannelse Med akademifaget "Coaching i organisationer",

10 ECTS-point og ertificering

Uddannelsen for dig, der arbejder med mennesker

• • • • •

Sådan undgår du bakterier i julemadenNår julen har holdt sit indtog, er der fuld gang i julefrokosterne. Vi spiser meget og godt, for varmens, hyggens og traditionens skyld. Men julemaden indebærer også en risiko for at blive syg af bak-terier. En af julebordets specialiteter - de lune retter - er et godt voksested for bakterier, hvis maden står for længe på spisebordet.

Ved at følge Fødevarestyrelsens råd om fødevarehygiejne kan man undgå at få julehyggen spoleret af sygdoms-fremkaldende bakterier i maden.

Først og fremmest skal man varme maden igennem. Ingen julefrokost uden lune retter, men retterne bør ser-veres brandvarme. Når maden varmes ordentligt igennem, dræbes eventuelle

skadelige bakterier. Hvis rester af lune retter skal spises dagen efter, skal de ikke blot lunes lidt, men igen serveres rygende varme.

Rester skal også hurtigt på køl: Både de lune retter og de kolde anretninger som sild og laks må ikke stå for længe på spisebordet, fordi maden hurtigt opnår en temperatur, hvor bakterier trives bedst.

Hvis man forbereder nogle af retterne dagen før, som fx lever-postej, skal man ligeledes sørge for at nedkøle retterne hurtigt. Sæt derfor maden i køleskabet lige efter den er dampet af. Store portioner mad kan fordeles i mindre portioner inden de nedkøles. Hold også øje med temperaturen i køleskabet. Letfordærvelige fødevarer som kød, pålæg, middags- og frokostretter bør altid opbevares i køleskabet ved højst 5º C, fordi de fl este bakterier ikke kan vokse, når temperaturen er 5º C eller derunder.

Kilde: www.altomkost.dk

Fødevarestyrelsen advarer nu mod hjemmesiden rawfoodshop.dkHjemmesiden markedsfører en række produkter, som Føde-varestyrelsen vurderer, udgør en sundhedsrisiko. Produkter-ne indeholder planteingredienser, der kan påvirke hormon-systemet samt forårsage skader på centralnervesystemet.

Fødevarestyrelsens advarsel omfatter følgende pro-dukter: Rå Maca-pulver (Latinsk navn Lepidium meyenii Walp.), Raw Sun Warrior-proteinpulver, som indeholder Stevia, Mucuna prurienspulver, Steviapulver, Raw Power Original – indeholder macaproteinpulver (Latinsk navn Lepidium meyenii Walp).

EU-Kommissionen har nedlagt forbud mod at mar-kedsføre planten Stevia som fødevare, da sikkerheden af denne plante ikke er tilstrækkeligt dokumenteret. Indtil der foreligger en godkendelse, må Stevia ikke markedsføres

som en fødevare herunder indgå i kosttilskud.

Fødevarestyrelsen kan ikke udelukke, at der er andre produkter på hjemme-siden rawfoodshop.dk, som kan udgøre en sundhedsrisiko. Hjem-

mesiden rawfoodshop.dk er registreret og hosted

i Sverige, men har en juridisk adresse i København. Derfor har

Fødevarekontrollens Rejsehold foreta-get et kontrolbesøg på virksomhedens danske adresse dog uden at træffe de ansvarlige bag hjemmesiden. Den svenske virksomhed, der står bag hjemmesiden, har ikke reageret på Fødevarestyrelsens efterfølgende henvendelse. Fødevarestyrelsen råder generelt de danske forbrugere til at være varsomme ved køb af kosttilskud på internettet.

Kilde: www.fvm.dk

Den optimale kost mod fedme er fundetDanske forskere ved Det Biovidenskabelige Fakultet på Køben-havns Universitet konkluderer ifølge en ny stor undersøgelse, at hvis man vil ned i vægt, så skal man holde sig fra fødevarer som ris og hvidt brød og spise proteinrig mad i stedet for.

Koststudiet blev indledt med, at de 938 voksne, alle overvæg-tige, gennemgik en otte ugers slankekur, hvor de i gennemsnit tabte sig 11 kg.

Deltagerne blev fordelt i grupper, som skulle følge fem for-skellige diæter i seks måneder. Målet var at få afklaret, hvilken diæt, der var mest effektiv. Forskellen på de fem kosttyper, som deltagerne blev udsat for, bestod i forskelligt indhold af protein og forskelle i det såkaldte glykæmiske indeks (GI). ”Gruppen, der spiste en proteinrig kost med et lavt glykæmisk indeks, var den eneste der holdt vægten efter de 11 kg vægttab og således ikke tog på igen. Til sammenligning tog gruppen, der havde spist en kost med lavt proteinindhold og et højt glykæmisk indeks 1,67 kg på,” siger Thomas Meinert Larsen.

Når det gælder rådene om at spise grønt, magert, fi berrigt og begrænse sukker, så falder de nye forskningsresultater godt i tråd med de offi cielle kostråd. Men det er bare ikke tilstrækkeligt, hvis vægten skal holdes.

Hvis man ønsker at gå ned i vægt skal man spise en kost, der er proteinrig, dvs. magert kød og fedtfattige mejeriprodukter og så samtidigt skære ned på raffi neret stivelse som fx fi ndes i hvidt brød og i polerede ris.

Kilde: www.life.ku.dk

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

kosttilskud.

i Sverige, men har en juridisk

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

RASK Magasinet, Øst Timor: Varmedisen hænger tungt over Dili. Langs strandpromenaden sidder vand- og frugtsælgerne døsigt hen, mens fi skerne har hængt dagens fangst op i træernes skyggende kroner. Alt ånder fred og idyl i middagsstunden, men sådan har det ikke altid været. Flere gange siden Indonesien endelig gav østtimoreserne lov til at stemme om deres fremtid og efterfølgende slap magten her i 1999, er Dili eksploderet i blodig vold og politisk uro og hver gang er Hospital Nacional i byens udkant blevet centrum for begivenhederne.

Et land, men ingen lægerAnæstesilægen Dr. Eric Vreede fra Holland så ved selvsyn, hvor

En ny nation opbygger sin sundhedssektor med små skridtOfte med et skridt frem og to tilbage går det langsomt for østaten Øst Timor. Efter 24 års kamp mod Indonesien for selvstændighed har landet siden 1999 med jævne mellemrum været plaget af uroligheder, og det er gået hårdt ud over sundhedssystemet i en af Asiens fattigste stater. Dog – efter snart syv år i landet – kan den hollandske læge Dr. Eric Vreede i dag begynde at ane små fremskridt.

Øst TimorØst Timor er blot på 14.874 km2 og var indtil 1975 en portugisisk koloni. Da Portugal slap taget i landet, invaderede Indonesien øen og blev der indtil 1999. Øst Timor eller Timor Leste, som det i dag også kaldes, er et af Sydøstasiens fattigste lande med en gennemsnitlig årlig indkomst på omkring 13.000 kroner per indbygger. Indkomstfordelingen blandt øens 1,2 millioner indbyggere er meget ulige. Omkring 49 % lever for under én USD om dagen. Stort set alle indbyggerne er katolikker.

Dr. Eric Vreede yderst til venstre står sammen med et hold af anæstesisygeplejersker, som han har trænet. Dr. Eddy i mørkeblå skjorte er færdig som speciallæge næste efterår, og derefter får Øst Timor sin første lokalfødte anæstesilæge nogensinde.

Foto

: Ann

a K

litga

ard.

• Af Anna Klitgaard · [email protected]

slemt det stod til i starten. Han kom til Dili i februar 2004. Den-gang var marken bag det stort set ødelagte hospital omdannet til fl ygtningelejr og telte rejste sig så langt, man kunne se ud mod bjergene bag hovedstaden. Forholdene for indbyggerne var kum-merlige og fattigdommen fremherskende, så der var nok for den garvede læge at tage fat på.

Fra hans kølige kontor er det svært at forestille sig hospitalet dengang. I dag står de hvide bygninger lysende i den stærke mid-dagssol og grønt græs og farverige blomster vokser mellem dem. Ad de lange gange mellem de lave huse vandrer patienter og læger. De fl este hilser smilende på hinanden, for Dili er en lille by.

Kun 240.000 mennesker bor der her og i det nærmeste opland, og det er hele 20 % af befolkningen i Øst Timor. Alligevel er der nok at tage sig til, siger Dr. Vreede, for med så mange års krig og uroligheder, er der en stor ophobning af ubehandlede sygdomme.

”Da jeg kom, var der slet ikke nogen lokale speciallæger. I dag er der ni. Sundhedssystemet var stort set kørt i sænk og det, der var, var NGO-drevet eller oprettet af FN. I mange år har krig og uroligheder holdt folk fra landet fra hospitalerne, og derfor er der mange ting, som patienterne først nu kommer til os med”, siger han og tilføjer: ”Jeg tror også, der har været en del mistillid, fordi de udenlandske læger blev skiftet ud så tit.”

Med små skridtSelv har han til februar næste år været i Dili i syv år. I den tid er

48

Pårørende venter på nyt udenfor afdelingerne. Mens hospitalet kan klare de fl este sygdomme i dag, så bliver patienter med hjerteproblemer eller kræft sendt til Indonesien eller Australien. Lokalt ser lægerne stadig fl ere tilfælde af Dengue-feber, som er på fremmarch i store dele af Asien. De behandler også mange børn med diarre samt patienter med malaria.

Foto

: Ann

a K

litga

ard.

det lykkedes ham at fi nde en lokal læge, Dr. Eddy, der er ved at specialisere sig indenfor anæstesi på Fiji og få sat gang i træning af anæstesisygeplejersker. I alt 21 er nu uddannet og til januar starter endnu et hold, fortæller han med stolthed i stemmen. Der er da også brug for alle hænder, for de 65 sundhedsklinikker og seks hospitaler, der fi ndes i det lille land, har indtil videre hoved-sageligt haft cubanske, kinesiske eller australske læger, men de rejser jo hjem igen på et tidspunkt, sukker han.

Selv har han ingen planer om at skulle videre, for han trives på den lille ø og savner hverken Holland, eller London, hvor han i mange år har haft bopæl.

”Dili er et lille samfund, så derfor lærer man hurtigt folk at ken-de. Jeg kommer med erfaringer fra Rwanda under folkemordet og Sierra Leone under borgerkrigen, så selv om dette kan være et eksplosivt sted, så er det ingenting imod, hvad jeg så i min tid hos Læger uden Grænser.”

Den taknemmelighed, han får fra patienterne og glæden ved at træne de lokale til en dag at kunne tage over, spiller også ind i hans overvejelser om fremtiden. For lige nu vil han ikke bytte de lange arbejdsdage og gentagne tilkaldevagter i weekenderne og om natten ud med en mindre hektisk arbejdsplads.

Australien, som økonomisk støtter Dr. Vreede og hans fi re kol-leger her, har da heller ikke nogen planer om at trække sig ud lige nu. For med den historie, som Øst Timor har med i bagagen, så kommer det til at tage en del år, inden landet er klar til at stå på egne ben.

En blodig begyndelseDa den indonesiske hær i 1999 sagde farvel efter 24 år i Øst Timor, var hele landsbyer brændt ned, Dili ødelagt, kvinder voldtaget, mænd skudt og børn traumatiserede. Kun ved FN’s mellemkomst pakkede soldaterne sammen og takkede af, men da var fl ere tusinde mennesker døde og den nye stat allerede Asiens fattigste.

I årene op til, at selvstændigheden endelig offi cielt blev en kendsgerning i 2002, holdt østtimoreserne sig i nogenlunde

ro. Dog lurede politiske spændinger i den gamle oprørsgruppe Fretilin, og uroligheder brød ud i lys lue i 2006 - 2007 og igen i 2008, hvor præsident José Ramos-Horta blev udsat for et atten-tatforsøg og kun med nød og næppe overlevede. Igen fi gurerede Dili i alverdens nyhedsoverskrifter og hovedstaden måtte på ny lægge huse og indbyggere til nye blodsudgydelser.

”Hospitalet blev endnu engang opholdssted for tusinder af fl ygtninge. FN, der ellers så småt var ved at forlade øen i 2006, kom tilbage, og det samme gjorde de sårede fra gaderne. Det var sørgeligt at se den politiske uro dengang og den skade, den forår-sagede, men i dag er det heldigvis blevet meget roligere. Måske det var den sidste krampetrækning.”

En voksende befolkningFor politikerne er der da også mange andre ting at tage fat på end at kæmpe mod hinanden. Øst Timor er stadig et af de fat-tigste lande i Asien og med en hurtigt voksende befolkning, bliver problemerne kun mere omfangsrige. I dag føder hver kvinde i snit syv børn, og over halvdelen af befolkningen er under 30 år. Det enorme fødselstal smitter af på Dr. Vreedes job, for omkring 25 % af hans arbejde består i at bedøve kvinder, før de får kejsersnit.

”Selv om fødende kvinder er en stor del af mit arbejde, så bur-de vi se fl ere. Men mange føder stadig hjemme, og Øst Timor har en meget lav – også for lav – andel af kvinder, der får kejsersnit. Til gengæld er børnedødeligheden høj. En af vores udfordringer herude er at få familierne til at søge mere lægehjælp, for ofte kommer de først, når det er for sent.”

På bordet foran ham ligger et billede af en lille pige. Hendes øjne og mund er lilla, og hun hænger over Dr. Vreedes skulder. På spørgsmålet om, hvad der er sket med hende, sukker han. Hendes far bankede hende, er det korte svar, og det er desværre et stort problem her.

I det hele taget går mange af hospitalets ressourcer til mødre og børn, for det er en stor og voksende gruppe. Fra børneafdelin-gen lyder skrig da også ud i solen udenfor, hvor familiemedlem-mer venter på nyt, og foran fødegangen traver gravide kvinder frem og tilbage. Selv denne døsige og varme fredag eftermiddag er der nok at se til for hospitalets læger, hvoraf 80 % kommer fra udlandet.

Olien smører fremtidens sundhedssektorI fremtiden skal det tal dog vendes. Store oliefelter ud for Øst Timors sydlige kyst pumper allerede sort guld op til den næste generation, og det er penge herfra, der i fremtiden skal sikre østti-moreserne sundhed. Og læger.

Dr. Vreede er nemlig ikke i tvivl om, at afhængigheden af uden-landske læger ikke er holdbar i længden, fordi de takker af på et tidspunkt eller rejser, når urolighederne bliver for store. Derfor skal landet uddanne sine egne læger.

”Der er brug for læger og speciallæger som Dr. Eddy. Han bliver færdig næste år, men der skal fl ere til. Ingen forventer at landets sundhedssystem skal kunne klare alt i fremtiden, for det er en lille nation, men der skal være læger nok til at tage sig af befolknin-gen og til at dække selv landdistrikterne.”

På trods af den langsomme opbygning af sundhedssystemet, så er Dr. Vreede optimist. For selv om der ingen praktiserende læger fi ndes i Dili udenfor hospitalet, så går det fremad med at øge sundheden blandt befolkningen – både her og på landet. Ofte tager han selv fi rehjulstrækkeren ud i yderdistrikterne for at hjælpe til eller følge op på de anæstesisygeplejersker, som han har trænet, og det giver ham håb.

”Infrastrukturen er dårlig her, så det tager tid at komme rundt. Men oliepengene er så småt begyndt at fosse ind, så der er håb for fremtiden. Flere læger og sygeplejersker vil blive uddannet og begynde at arbejde, og forhåbentligt vil det lokale personale få for-ankret tilliden i befolkningen til sundhedssystemet. Ting tager tid, men med små skridt er Øst Timor kommet et stykke i de år, jeg har været her. De får ikke et førsteklasses sundhedssystem i morgen, men fra hvad de havde tidligere til i dag, er der sket meget.”

49

Indførelse af sygeplejersker overalt. Lyder det lige som god medicin? Jahhh, lad os få nogle fl ere sygeplejersker indført overalt, bare de er kærlige, venlige og gode til at se hvordan medmennesker har det. I supermarkeder, på tankstationer, biblioteker, i banker og sparekasser!

50

K L U M M E N

• Af Eva Nystad · [email protected]

Faktisk er indførelse af sygeplejersker overalt én mands værk: Knud Pontop-pidan. Han var en reformist, der bl.a. reformerede patientplejen på Kommuneho-

spitalets sindssygeafdeling mellem 1888 og1897. Knud Pontoppidan havde to heftige virker. Det som retsmedi-ciner, tog man ikke med hjem til aftenkaf-fen, det andet bar man nok med rundt, til eftertanke og lejlighedsvis samtale med sin viv og andre nærmeste. Det prenter sig i sindet at være sindssygelæge. Det hed det, mærkeligt nok, dengang. Man siger jo ikke ’hjertesygdomslæge’ eller ’halsondelæge’ – det havde været mere naturligt og enkelt at sige ’sindslæge’. Men han var altså læge for sindssygen. Og, han var ud af et spæn-dende brødrepar.

Brødrene PontoppidanBegge brødre arbejdede med sindets dybder. Hvem der gravede dybest, er lige meget og umuligt at måle. Den ene var Henrik Pontoppidan, vidunderlig forfatter, hvis kendteste værk måske er ’Lykke-Per’ samt hans erindringssuite. Sidstnævnte kom i ny udgave, med ny titel ’Undervejs til mig selv’ og må ha’ inspireret Rifbjerg til

den skønne digttitel ’Under vejr med mig selv’, 13 år senere. Henrik Pontoppidan var æresmedlem i Forfatterforeningen herhjemme og i London i Pen Club. Og så var han med på en deler. I 1917 fi k han Nobelprisen i litteratur sammen med Karl Gjellerup. De havde ikke lavet gruppe-arbejde. Arbejdede ikke som Sjöwall og Wahlöö. De var begge indstillet, for hver deres forfatterskaber.

Knud PontoppidanStorebror, sindssygelæge og retsme-diciner. Det var Knud Pontoppidan, til Henrik. Altså ikke hans sindssygelæge eller retsmediciner. Det sidste var i hvert fald umuligt. Knud døde i 1916, Henrik i 1943. Havde Henrik Pontoppidan fået en træstamme i hovedet eller et uhøvlet bræt i øjet, som mulig dødsårsag, kunne Knud ikke stå og sige: ”Jeg ser splinten eller bjælken i min broders øje”. Knud er som sindssygelæge interessant ved at være pioner med at indføre, at mandsafdelinger skulle være kvindsopdækket. Der er hver-ken noget, der hedder ’kvindeopdækket’ eller ’kvindsopdækket’. Det er egentligt ligestillings-uværdigt. Vi skriver det bare. For dengang var der slet ingen mandlige sygeplejere, som man til gengæld i dag kalder mandlige sygeplejersker. Hvad er værst? De, der bestemmer det, undskylder sig nok med, at man ikke skal forveksle sygeplejersker med sygeplejere, selv om det er en helt forkert kønsbeskrivelse, vedhæftet mænd. Knud Pontoppidan var reservelæge i Søværnet fra 1878 til 1879, samtidig skrev han sig ind i Københavns Universitets guldmedalje-annaler med dis-putatsen ’Den kroniske (ikke uskyld - hej igen Rifbjerg – men) morfi nisme’.

6. afdelingLæge-Pontoppidan var reservelæge på Kommunehospitalets 6. afdeling fra 1882 til 1886, et smut på Skt. Hans Hospital fra 1886 til 1887, og hjem igen til 6.afdeling, nu som overlæge fra 1888 til 1897. Her moderniserede han sindssygeafdelingerne. Om der var fysiske ændringer – nye farver på væggene, behageligere møbler, blødere spændetrøjer, musik til arbejdet og ind-læggelsen, ved jeg ikke. Men han udførte og fi k æren af ’Indførelse af sygeplejersker overalt. Selv på urolige mandsafdelinger’. Det er da heller ikke så ringe.

Retsmedicin skal være retDet retsmedicinske felt gav han sit. Og derved muligheden for enorm udvikling og udbygning. Og uddannelse af nye rets-medicinere. Han placerede sig lynhurtigt i fronten. Var professor i retsmedicin på universitetet allerede fra 1901. Formand for retslægerådet, som han var med til at danne i 1909. Knud Pontoppidan var også initiativtager til oprettelsen af retsmedi-cinsk institut ved Rigshospitalet 1910. Uden hvilke rammer og indhold vi næppe havde fået Ole Bornedals fi lm ’Nattevag-ten’ 1994. Der også blev international gy-ser og seværdighed. Mærkeligt nok skrev Henrik Pontoppidan værket ’Nattevagt’ i 1894. Sådan er der mange underlige forbindelser mellem kunst og videnskab. Himmel og jord. Fra tid til anden.

Indførelse af kvindelige sygeplejersker overalt skyldes Knud Pontoppidan.

Disse urolige mandsafdelinger, fyldt med sindssyge mænd

Foto

: Dan

sk S

ygep

leje

hist

oris

k M

useu

m.

Er du træt af at være ryger?Er du træt af hosten og hakken samt lugten? Så har vi et godt alternativ:

Elektroniske Damp-Cigaretter, med tobak eller menthol smag, uden tjære og andre kræftfremkaldende stoffer. Du føler du ryger, men du damper bare.

I tvivl om Damp-Cigaretter er noget for dig?Få råd & vejledning. Ring til Camilla af Rosenborg: 40 60 20 10

Bestil vores kvalitets Delux Damp-Cigaret via telefon eller på NyCigaret.dk levering fra dag til dag.

Vores model er den mest damp-udviklende på markedet.

Husk du kan ryge de lugtfri damp-cigaretter ude og inde.De er ikke omfattet af rygeloven

Ring 40602010Er du træt af at være ryger?

Vores Delux NyCigaret er den mest populære damp-cigaret på internettet. Læs hvad 100 kunder udtaler på nettet om vores kvalitet

og kunde-service klik www.Trustpilot.dk/review/nycigaret.dk Vil du smage før du køber? Ring 40602010.

NyCigaret.dk · Bistrupvej 135 · Birkerød 3460 · Tel.: 40 60 20 10 · E-mail: [email protected]

Man kan sammenligne nytårsforsætter med planer for sommerfe-rien, der skal bruges hjemme. Man laver lange lister over alt det, der har hobet sig op og som skal laves. Inden man er så meget som gået i gang, er man allerede udmattet ved tanken. Sådan er det også med nytårsforsætter. Hvis man både gerne vil tabe sig 10 kg, dyrke mere motion, spise mere grønt, holde op med at drikke kaffe, sodavand og alkohol samt lægge smøgerne på hylden – så er projektet for de allerfl este mennesker dødsdømt på forhånd.

Tag et skridt ad gangenMed mindre der er tungtvejende årsager til det, så tag fat på en enkelt ting, der virkelig betyder noget – også for helbredet. Det kan være alkoholvanerne, der skal ses efter i sømmene, hvis forbruget er større end Sundhedsstyrelsen anbefaler. Genstands-grænserne er faktisk ikke det rene pjat. I længden vil organer og hjerne tage skade af for meget alkohol. For alkohol er et opløs-ningsmiddel. En hjerneforsker har udtalt, at hvis alkohol blev op fundet i dag, så ville det blive forbudt. Så farligt er stoffet.

Eftersom omkring en fjerdeldel af befolkningen fortsat er rygere, vil der uvægerligt også være en del, der påtænker at lade et rygestop være et af nytårsforsætterne. Idéen er god. Men giv det en tanke, om en kold tyrker er det rigtige. Måske skal der ske en gradvis nedtrapning af det, der positivt forbindes med at ryge,

som fx det kick det giver at få nikotin, følelsen af et frikvarter med en smøg i hånden, indgroede vaner m.v.

Erstat de farlige cigaretter med et nikotinproduktNikotin har et voldsomt godt tag i mange rygere, for det er afsindigt

vanedannende. Men nikotin i cigaretter og andre tobaksvarer kan erstattes med nikotin i ren form, så man stadigvæk får et nikotin-kick, men samtidigt undgår tobakkens mange andre sundheds-skadelige stoffer. Der er mange muligheder:• Nikotinplaster, der indeholder nikotin i ren form. Når plasteret

sættes på huden, frigives nikotin i 16 - 24 timer. • Nikotintyggegummi, som er tyggegummi med nikotin i ren

form. Nikotinen frigives, mens man tygger og optages via mun-dens slimhinde i blodet.

• Nikotinnæsespray, som giver et større kick end andre nikotin-produkter og er tiltænkt storrygere.

• Plasticcigaret, som er en nikotininhalator med et udskifteligt element, der frigiver nikotin.

• Nikotinsugetabletter, der frigiver nikotin, når man suger på dem.

• Micro-tab, som er en lille diskret nikotintablet, man lægger under tungen.

• Elektroniske cigaretter, der indeholder nikotin, men ingen tjære og giftstoffer. De har den fordel, at man fortsat får en fornem-melse af at ryge, uden at gøre det og uden at genere omgivel-serne og overtræde lovgivningen.

Tid til forandringNytåret giver for rigtigt mange mennesker anledning til at opstille nytårsforsætter. Men næsten ligeså mange må opgive allerede i januar, selv om forsætterne er nok så rigtige og sunde. Det handler derfor i meget grad om at forberede sig mentalt, at vælge det man virkeligt gerne vil ændre på og så at lade være med at sætte sig urealistiske mål. Små mål og små sejre er bedre end store mål og gedigen fi asko.


NikotinHar navn efter tobaksplanten Nicotiana tabacum, opkaldt efter den franske diplomat Jean Nicot, der omkring 1560 sendte tobaksplanter fra Lissabon til Paris. Nikotin virker ved at påvirke hjernen direkte, så man føler sig opkvikket og beroliget. Det tager 10 sekunder fra første inhalering til nikotinen når hjernecellerne. I små koncentrationer virker nikotin stimulerende på pattedyr, hvilket er en af hoved-årsagerne til den afhængighed tobaksrygning medfører. De farmakologiske og adfærdsmæssige kendetegn som betegner tobaksafhængighed minder meget om de, der betegner afhængighed af stoffer som heroin og kokain. Nikotin er tilsvarende også en kraftigt virkende gift, som man kan dø af i større doser på fx 20-50 mg.

Tobaksplanten tilhører nat-skyggefamilien, ligesom to-mater, kartofl er, aubergi-ner og grøn peber.


51

ww

w.vestm

edia.dk

Velkommen hos HjerteCenter Varde

HjerteCenter Varde råder over 27 hjertelæger og gennemfører flere end 2000 behandlinger om året. Vores resultater kan ses i Dansk Hjerteregister, og de er mindst på højde med de bedste i Danmark og Skandinavien.

Kontakt os på telefon 76 95 01 00 ellerbesøg os på www.hjertecentervarde.dk

HjerteCenter Varde er Skandinaviensstørste behandler af hjerterytme-forstyrrelser. Derudover gennemfører vi ca. 600 operationer og 600 ballonudvidelser om året.

Du kan læse mere på www.hjertecentervarde.dk

Bedst til hjerter!Oplever du ventetid på forundersøgelser eller behandling?

Du har ret til hurtig hjælp - og vi har tid til dig

rask_210x297 mm_Layout 1 01/02/10 13.51 Side 1

Hjertensvej 1

DK-6800 Varde

Tlf. +45 76 95 01 00

Fax +45 76 95 01 11

[email protected]

www.hjertecentervarde.dk

rask magasinet nr. 10 - 2010

Documents