1

Af: Anja Pedersen Kirsten Kampmann Tine Busk Petersen Trine Bred Georgsen Vivi Rasmussen

Roskilde Universitet Master i Professionel Kommunikation Modul 2 - 2016 Vejleder: Lektor i Kommunikation Birgitte Ravn Olesen

2

Titel: Siger et billede mere end tusind ord?

Anslag: 165.476 inklusive illustrationer

Gruppe 4:

Anja Pedersen

Kirsten Kampmann

Tine Busk Petersen

Trine Bred Georgsen

Vivi Rasmussen

Vejleder: Lektor Birgitte Ravn Olesen

Tak til personalet og til patienterne på Køge hospital

Abstract Motivation and purpose In a radio broadcast a chief physician at one of the bigger hospitals in Denmark told the public about small videos used as a supplement along with written information for patients towards an examination.The use of videos in the public health sector is getting more and more common, and our curiosity brought us towards a deeper interest in this field. We tried to find previous research of this field but realized that this area is poorly researched. We decided to visit the health department and health professionals at the hospital concerned to ex-plore more about the purpose of the video production and implementation.

Methods In order to learn more about the relatively new way of informing patients and after having seen the videos we interviewed the head master, the chief physician and the main nurse in charge of this particular hospital unit about their motivation and intentions. This pre-study gave us knowledge to use as a background for further study, and we chose to use a qualitative approach to illustrate the definition of the chosen problem.

To experience some details according to the success of the videos we first operationalized four of the health department’s intentions: understandable information, interaction, visualization and the use of language.

Then we compared the intensions to a semiotic analysis of one of the videos from the perspective of text (chosen language) and performance, to see if the intentions of the health department were expressed through the video.

At last we conducted 5 individual interviews with patients concerning their subjective experience with the video. We preferred a phenomenological approach by using semistructured interviews, starting from the health department intentions and our own pre-understanding of the video. Only a few patients had watched the video before the examination, so we showed it to all of them, to secure that they all were asked questions under the same conditions.

Results For the analysis of the patients’ statements we used theories of Brenda Dervin, Professor of com-munications, USA, as well as Leif Becker Jensen, Associate Professor, DK.

Dervin’s concept bridge-gap and Jensen’s view on communication skills in connection with written information and professional communication especially in the field of health care (patient - system - professionals) taught us that the patients were relatively positive about the video, but needed the written information as well. This knowledge was related to the results of the semiotic analysis and the intentions of the health department. Although not all of the patients had seen the video before their examination, the main opinion compared to the intentions of the health department was, that the given information was understandable and there were no comments on use of lan-

3

guage. However some of the patients did not have the feeling of interaction with the professionals acting in the video. In relation to visualization most of the patients commented on the lack of see-ing patients being examined.

Conclusions The hospital seemed to succeed relatively in building the bridge seen as the video information over the gap, which represented the examination. Few of the patients criticised the video but sug-gested to be shown some visual information more related to the examination.

4

Indhold Abstract ................................................................................................................................................ 1

Indledning ............................................................................................................................................ 8

Problemfelt .......................................................................................................................................... 8

Problemformulering ....................................................................................................................... 10

Kommunikationsrelevans .................................................................................................................. 11

Det digitale univers .................................................................................................................... 11

Digital kommunikation mellem hospital og patient .................................................................. 11

Forskning på området ................................................................................................................ 12

Opsamling på kommunikationsrelevans .................................................................................... 13

Empirisk felt ....................................................................................................................................... 14

Køge Hospital ............................................................................................................................. 14

Endoskopiafsnittet ..................................................................................................................... 14

Aktører ....................................................................................................................................... 14

Beskrivelse af videoer ................................................................................................................ 15

Kommunikationen til patienten forud for undersøgelsen ......................................................... 16

Afgrænsning ............................................................................................................................... 16

Undersøgelsesdesign og teoretiske overvejelser .............................................................................. 17

Kortlægning af ledelsens intentioner – analysens første nedslagspunkt .................................. 18

Tekstanalyse – analysens andet nedslagspunkt ........................................................................ 19

Analyse af patientinterview – analysens tredje nedslagspunkt ................................................ 19

Udtryksform ............................................................................................................................... 21

Opsamling på undersøgelsesdesign og teoretiske overvejelser ................................................ 21

Metode ............................................................................................................................................... 22

Foretage interviews af informanter ............................................................................................... 22

Kriterier for interview af patienter (analyseobjekter) ............................................................... 23

Videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med patientinterview ................................... 23

Udvælgelse af patienter til interview ........................................................................................ 24

Interviewguide ............................................................................................................................... 24

Etiske overvejelser ..................................................................................................................... 25

Foretage interviews af patienter ................................................................................................... 25

Ægtefæller .................................................................................................................................. 26

5

Interviewpersonerne ................................................................................................................. 26

Organisere og analysere data ........................................................................................................ 27

Transskribering af interviews ..................................................................................................... 27

Kodning af interviews i forhold til operationalisering ............................................................... 27

Generaliserbarhed ..................................................................................................................... 28

Metodekritik .................................................................................................................................. 28

Tilpasning af analysedesign - Tekstanalyse ................................................................................ 28

Frygten for tarmkræft ................................................................................................................ 29

Patienterne havde ikke set videoen før undersøgelsen ............................................................ 29

Intimt undersøgelsesfelt ............................................................................................................ 29

Vores egen forforståelse ............................................................................................................ 30

Vores erfaringer som interviewer .............................................................................................. 31

Databehandling .......................................................................................................................... 31

Analyse ............................................................................................................................................... 32

Kortlægning af ledelsens intentioner............................................................................................. 33

- Analysens første nedslagspunkt .................................................................................................. 33

Oversigt over ledelsens intentioner ........................................................................................... 33

Operationalisering af ledelsens intentioner .............................................................................. 34

Første intention - Fyldestgørende information ......................................................................... 34

Anden intention - Interaktion med patienter ............................................................................ 35

Tredje intention - Visualisering .................................................................................................. 36

Fjerde intention - Klart sprog ..................................................................................................... 37

Opsamling på ledelsens intentioner – Analysens første nedslagspunkt ................................... 38

Tekstanalyse af videoen ................................................................................................................. 39

- Analysens andet nedslagspunkt .................................................................................................. 39

Formålet med tekstanalysen ..................................................................................................... 39

Præsentation af tekstanalysen .................................................................................................. 39

Analyse af videoen ......................................................................................................................... 40

Første beskrivelse af videoen .................................................................................................... 40

Genre og diskurstype ................................................................................................................. 41

Tekstens kontekst ...................................................................................................................... 44

Intertekstuel kontekst ................................................................................................................ 46

6

Fortolkningsmåder ..................................................................................................................... 47

Opsamling på tekstanalyse - Analysens andet nedslagspunkt .................................................. 49

Analyse af patient-interview .......................................................................................................... 51

- Analysens tredje nedslagspunkt .................................................................................................. 51

Præsentation af analysen .......................................................................................................... 51

Analyse af interview ....................................................................................................................... 52

Fyldestgørende information ...................................................................................................... 52

Interaktion .................................................................................................................................. 55

Visualisering ............................................................................................................................... 57

Klart sprog .................................................................................................................................. 60

Opsamling analyse af patientinterview - Analysens tredje nedslagspunkt ............................... 63

Trekantsdrama ........................................................................................................................... 63

Konklusion .......................................................................................................................................... 65

- Analysens tre nedslagspunkter ........................................................................................................ 65

Perspektivering .................................................................................................................................. 67

Litteratur ............................................................................................................................................ 69

Bilagsliste............................................................................................................................................ 72

7

Indledning Et billede siger mere end tusind ord. Det lyder ganske vist som en kliché, men i vores digitale hver-dag er den mere aktuel end nogensinde. Billedet er blevet levende, og det følger os overalt. Når vi fotograferer, optager vi lige så gerne en lille stump video, som vi tager et stillbillede. Vi ser levende billeder i form af videoer på vores PC’er, tablets, smartphones og på skærme ophængt i det offent-lige rum.

Vores masterafhandling omhandler videoer, der bruges til patientinformation på Køge Hospital. I afhandlingen arbejder vi ud fra følgende tre nedslagspunkter:

Vi vil kortlægge ledelsens intentioner med videoer. Vi vil gennemføre en tekstanalyse af en af videoerne. Vi vil undersøge, hvordan den udvalgte video opleves af patienterne.

Problemfelt “Den gamle pjece er udtjent. I stedet skal små videoer forberede patienter til Køge Sygehus”. Sådan lød det på P4 i radioen en morgen i november 2015.

Indslaget i radioen fangede vores interesse, fordi vi kort forinden havde talt om videoens mulighe-der i forbindelse med undervisningen på masteruddannelsen. Vores kommunikationsfaglige inte-resse for videoer er udsprunget af, at vi gerne vil tilegne os kendskab til visuel kommunikation. Vi ser et potentiale i, at videoen giver muligheder for at give informationer ved at kombinere lyd og billeder, samt at visuelle indtryk som grafik, foto og video afkodes hurtigere end tekst (Haug, 2015:90-91).

På DR.dk kunne vi læse mere om initiativet med at bruge videoer til at informere patienter på hospitalet i Køge. Overlæge på Kirurgisk Afdeling, Lasse Bremholm Hansen, siger bl.a., at video kan være en hjælp til patienter, der er bekymrede og utrygge inden en undersøgelse:

"En tynd informationsfolder giver ikke den forberedelse og tryghed, som patienter har brug for […] Ved at vise, hvordan undersøgelsen foregår, har vi et håb om, at vi kan tage en del af frygten og bekymringen fra patienterne". (Video skal få, 2015)

Video kan endvidere være en hjælp til patienter, der ikke kan læse en normal folder. Under over-skriften “Videoer giver afklaring” står der:

“... skal videoerne også hjælpe de patienter, der ikke kan læse de normale foldere. Vi-deoerne viser altså trin for trin, hvad der skal ske op til og under undersøgelsen”

(Video skal få, 2015)

Ud over at være en hjælp til patienter håber hospitalet, at videoerne kan få en økonomisk betyd-ning ved at være med til at nedbringe antallet af udeblivelser. Videoerne omhandler kikkertunder-

8

søgelser, og omkring fire procent af de ca. 9.000 årlige aftaler på hospitalet i Køge bliver aflyst sent eller helt glemt. Overlæge Lasse Bremholm Hansen siger:

“For en del patienter håber vi, at nogle af udeblivelserne måske kan undgås ved, at patienterne er mere afklarede om hvordan det skal foregå.”

(Video skal få, 2015)

Ifølge artiklen på Danmarks Radios hjemmeside skulle videoerne altså hjælpe patienter, der er utrygge ved at blive undersøgt, hjælpe patienter der ikke læser så godt og nedbringe antallet af udeblivelser fra undersøgelser (Video skal få, 2015).

Omtalen på DR’s hjemmeside havde skærpet vores interesse yderligere, og vi kiggede nærmere på videoerne vedrørende kikkertundersøgelser fra Køge Hospital. Umiddelbart kunne det være en god case at undersøge, om videoerne opfyldte de tre formål med at hjælpe utrygge patienter og patienter med læsevanskeligheder, samt nedbringe antallet af udeblivelser.

Da vi så videoerne, måtte vi erkende, at vi havde forventet mere af videoen som medie. Videoerne er primært bygget op omkring konceptet talking head interview, hvor hospitalets fagpersoner taler ind i kameraet. I skærmbilledet ser man hovedsageligt lægens, sygeplejerskens eller sekretæren ansigt, og i få scener er situationen visualiseret. Umiddelbart virker det som om, at ideen bag vi-deoerne er, at hospitalet vil fylde viden på patienterne, som en tankpasser fylder benzin på en bil.

Vi undrede os over, at lige denne type af videoer var valgt som patientinformation, og at hospita-let ikke i højere grad har udnyttet videomediet til visualisering af narrativer.

Det skulle undersøges nærmere!

Vi tog kontakt til hospitalet i Køge. Videoerne er produceret på endoskopiafsnittet, og vi talte først med afdelingssygeplejerske Lis Duchnik og funktionsansvarlig overlæge Lasse Bremholm Hansen - som vi kort forinden havde hørt i Danmarks Radio - og dernæst talte vi med hospitalsdirektør Hen-rik Villadsen om deres intentioner med deres videoer.

Køge Hospital har planer om at bruge videoer fremover, og forventer at producere omkring 300 lignende videoer (Bilag 5: 101). Vi har været i kontakt med Region Sjælland og Region Midtjylland, og der tegner sig et billede af, at man er i fuld gang med at producere videoer på mange af landets hospitaler.

Disse videoer er vigtig patientinformation, og de kommer til at spille en større rolle i fremtiden, bl.a. fordi antallet af dem er i hastig vækst. Det er derfor vigtigt, at videoerne er brugbare for pati-enterne.

Lektor i Kommunikation og Journalistik Leif Becker Jensen, beskriver udfordringer ved patientin-formation. Han beskriver patientinformation som et trekantsdrama, hvor der er tre hensyn at ta-ge, nemlig hensynet til patienten, hensynet til fagligheden, og hensynet til systemet (Jensen, 2013:120).

9

Udgangspunktet er at informationen skal være på patientens præmisser dvs. klar, forståelig og relevant, men samtidig skal der tages hensyn til fagligheden, hvor informationen skal være holdbar og korrekt. Dette kan være en balanceakt mellem det forståelige og det korrekte i formidlingen. Endvidere skal der tages hensyn til systemet, altså hospitalet som offentlig institution, der er un-derlagt politiske beslutninger (Ibid:120), fx politiske aftaler om indsats vedrørende kræft.

Informationen skal være brugbar for patienten - og hvad der skal til for, at informationer er brug-bare, har Professor i Kommunikation, Brenda Dervin, beskæftiget sig med.

Brenda Dervin har udviklet en teori om meningsskabelse (sense-making), som hun har illustreret ved hjælp af en bro/ kløft metafor. I Brenda Dervins billedsprog forudsætter Køge Hospital, at pa-tienterne opfatter undersøgelsen på hospitalet som en kløft, som de skal over. Når hospitalet for-midler information til patienterne via videoer, er intentionen fra hospitalets side, at videoerne skal danne en bro over kløften (Dervin, 2003:224).

Vi kan derfor se en problematik vedrørende videoer som patientinformation, og i afhandlingen vil vi behandle denne problematik bl.a. set ud fra trekantsdramaet, og ved hjælp af begreberne kløft, bro og sense-making.

Problemformulering

Vi kan se, at der er mange muligheder - men også udfordringer - ved at bruge videoer som patient-information. Med udgangspunkt i patientinformation formidlet via video på endoskopiafsnittet på Køge Hospital, vil vi derfor undersøge, hvordan patienter oplever at blive informeret via video. For at blive i Brenda Dervins billedsprog, vil vi undersøge om patienterne oplever koloskopiundersø-gelsen som en kløft, og om og i givet fald hvordan de oplever patientvideoen som en bro.

Dette har ledt os frem til følgende problemformulering:

Hvilke intentioner lå ifølge hospitalsledelsen og afdelingsledelsen bag produktionen af endoskopi-afsnittets patientvideoer, og hvordan oplever patienterne, at videoerne fungerer i forhold til disse intentioner?

Til at svare på problemformuleringen, har vi opstillet følgende arbejdsspørgsmål.

1. Hvilke intentioner har ledelsen med at informere patienter vha. videoer? 2. Hvordan bliver ledelsens intentioner afspejlet i videoerne? 3. Hvordan oplever patienterne at blive informeret via videoer?

10

Kommunikationsrelevans Spørgsmålet er, om det har nogen relevans at se nærmere på anvendelse af videoer som patient-information. I dette afsnit vil vi besvare spørgsmålet.

Det digitale univers Set i en historisk kontekst kan mediehistorien opdeles i fem epoker: tale, skrift, bogtryk, radio/ tv - og som den femte epoke: Internettet og andre digitale medier (Lauridsen og Svendsen, 2015:308).

I 1991 blev der lanceret web browser-software, der kan vise internetsider i både tekst, billeder og videoer, samt grafiske udtryk. Internettet har været med til at definere en ny samfundsinfrastruk-tur, et netværkssamfund.

Netværkssamfundet adskiller sig fra massemediesamfundet ved, at vi alle får en stemme, når vi har adgang til internettet. Alle kan i princippet publicere på internettet og nå ud til mange modta-gere via en computer, tablet eller smartphone. Der er ikke længere tale om, at der er få afsendere, der kommer til orde over for mange modtagere. Alle med adgang til internettet er i princippet både afsender og modtager (Jenkins, Ford & Green, 2013:156-157).

Tal fra Danmarks Statistik viser, at ni ud af ti danskere mellem 16 og 89 år har adgang til internet-tet fra deres hjem (It-anvendelse, 2014).

Videoer fanger nemt vores opmærksomhed på internettet, og via de sociale medier kan disse hur-tigt deles. De kommer til at fylde mere og mere på internettet - ud over at de hurtigt kan deles, kan de også hurtigt produceres. Det er muligt selv at lave en video med en telefon eller Ipad, og der er mange firmaer, der tilbyder hjælp til at lave videoer. Det er et område i hastig vækst.

Digital kommunikation mellem hospital og patient Hospitalerne er fulgt med udviklingen og informerer i stigende grad ved hjælp af videoer. Distribu-tionen af videoer fra hospitaler til patienter er let tilgængelig, da offentlige myndigheder siden 1. november 2014 har sendt digital post til borgernes E-boks i stedet for et brev på papir (Digital Post, 2016).

Indkaldelse til undersøgelse på hospitalerne via E-post betyder, at det er enkelt og bekvemt at vedlægge et link til en video i indkaldelsen. Patienter, der modtager en indkaldelse i E-boks, og som sidder ved en åben computer, Ipad eller smartphone kan nemt åbne linket og afspille video-erne. Mange hospitalsafdelinger lægger endvidere videoer ud på deres hjemmesider, således at patienter kan finde dem, hvis de søger efter online-information om deres sygdom, fx via Google.

Alene i Region Sjælland er der inden for de seneste år produceret rigtig mange videoer med pati-entinformation. Vi har været i kontakt med Region Sjællands kommunikationsafdeling, og de har ikke et samlet overblik over, hvor mange videoer der er produceret, da videoerne produceres lo-kalt på hospitalernes afdelinger. Ved at søge på internettet har vi fundet, at regionen har videoer

11

liggende på bl.a. portalerne 23video, Vimeo og Youtube-kanal (23video, 2016. Vimeo, 2016. You-tube-kanal, 2016).

I Region Midtjylland er man i gang med at etablere et samlet videnscenter vedrørende patientin-formation. Ifølge specialkonsulent Rikke Ellekilde, der er administrator på videnscenteret, ses der i samtlige regioner en hastigt stigende produktion af patientvideoer. Rikke Ellekilde kunne dog ikke oplyse noget om antallet.

Vi kan altså ikke finde noget tal på, hvor mange patientvideoer der findes i Region Sjælland. Men følgende iagttagelse giver måske et godt billede af udviklingen: Da vi startede vores research om-kring 1. februar 2016, fik vi kendskab til ni videoer på kirurgisk afdeling på Køge hospital - godt en måned senere var antallet steget til omkring 20. Dels er der indspillet videoer om flere emner in-den for kirurgi, og derudover er der på hospitalet i Holbæk indspillet en tro kopi af nogle af video-erne fra Køge Hospital, hvor det blot er personalet fra Holbæk, der optræder som talking head på videoerne (Se dit forløb, 2016).

I Region Sjælland er der fem hospitaler. Vi har fået oplyst, at der på hospitalerne i Køge og Roskilde er afsat midler på budgettet til at producere videoer. De ni videoer fra Kirurgisk Afdeling på Køge Hospital kostede omkring 150.000 kr. plus personalets arbejdstid (Budget for 2016, 2016).

Direktør på hospitalerne i Køge og Roskilde, Henrik Villadsen, beskriver den øgede interesse for information via video således:

"Og hvorfor så lige kaste sin kærlighed på det her med video? Der var nok en erken-delse af, at teknologien var ved at være der."

(Bilag 5: 4)

Videoerne vedrørende kikkertundersøgelse, som vi ser nærmere på i denne afhandling, kommer potentielt ud til mange patienter bl.a. på grund af den landsdækkende screening for tarmkræft, som er et tilbud til alle mellem 50 og 74 år (Kræftplan III, 2015) (Aftale om kræftplan III, 2010). På endoskopiafsnittet på hospitalet i Køge foretager man årligt mere end 5.300 kikkertundersøgelser af tarmen (Bilag 12).

Køge hospital råder således over teknologi, de har afsat penge på budgettet, og patienterne er henvist via kræftpakken.

Forskning på området Til trods for den store udbredelse af patientvideoer har det været vanskeligt at finde ud af, hvor udbredt patientvideoer er. Derudover har vi haft svært ved at finde dokumenteret forskning om og evaluering af videokommunikation med patienter.

Vi søgte på internettet efter forskningsresultater, ligesom vi forespurgte hos Sundhedsstyrelsen og hos forskellige nøglepersoner i regionerne, der arbejder med bl.a. patientinformation. Vi beslutte-de os for at kontakte administratoren af hjemmesiden www.patientkommunikation.dk, Rikke Elle-kilde. Hjemmesiden er etableret i 2015, og oprettet som en non-profit portal, hvor man kan dele

12

sine erfaringer og viden om patientinformation. Endvidere kan man tilgå den nyeste forskning på området.

Rikke Ellekilde fortalte os, at man netop er ved at gennemgå nogle internationale forskningsresul-tater om brug af video. Da arbejdet ikke er afsluttet endnu, kunne vi ikke få adgang til eventuelle resultater.

Derudover har vi været i kontakt med en forskningssygeplejerske, Janni Strøm Petersen, der er ved at tage en ph.d. i patientvideoer ved Aarhus Universitet. Hendes problemfelt er særligt animation som kommunikationsform, og er således ikke direkte relevant i forhold til vores afhandling.Endelig har vi haft kontakt til lektor Leif Becker Jensen, RUC, der kunne henvise os til en enkelt artikel om anvendelse af patientvideoer. Det drejer sig om en sammenlignende analyse af animationsvideo om diabetes mellem latinoer og hispanic i USA (Calderón, J.L., 2014), hvilket ikke er relevant for vores problemfelt.

Hospitalsdirektør Henrik Villadsen har heller ikke fundet dokumentation for, at video som kom-munikationsform er brugbar, men han tror, at det er en god og fremtidig måde at kommunikere med patienter på. Dette er en refleksion, som Henrik Villadsen kommer frem til under vores inter-view med ham, hvor vi spørger ham, hvad gevinsten er ved at anvende videoer:

“Jeg tror, jeg bilder mig ind, at patienterne... ud fra en alt andet end lige betragtning, så bliver patienternes vidensniveau højere. Det har jeg ikke evidens for, men det har jeg sådan en fornemmelse af, at det gør […] Men jeg ved det ikke. Det burde vi jo egentlig ha’, lave en videnskabelig undersøgelse af, når vi går i gang med det her. Ændrer det noget at gøre det her? Det kunne godt være, at vi skulle have gjort det.”

(Bilag 5: 143)

Opsamling på kommunikationsrelevans I starten af dette afsnit rejste vi spørgsmålet, om det har relevans at undersøge videoerne fra hos-pitalet i Køge. Det mener vi, at det har fordi:

Teknologien har gjort det muligt, enkelt og hurtigt at producere og distribuere videoer.

• Antallet af patientvideoer er uvist, men det er et stort antal, og der er flere indicier på, at der kommer mange flere i de kommende år.

• Antal patienter, der modtager informationer via videoer, vil alt andet lige stige i takt med ud-bredelse af videoerne.

• Forskningsresultaterne på området er sparsomme, og vi har kun kunnet finde en enkelt under-søgelse vedrørende videokommunikation til diabetespatienter i USA.

I og med, at der anvendes offentlige ressourcer på produktion og distribution af patientvideoer, og patienter modtager informationer i form af videoer, mener vi, at det er yderst relevant at se på, om videokommunikation virker.

13

Vi har set, at videoerne fra hospitalet i Køge har været “rollemodel” for produktion af yderligere videoer i regionen - derfor mener vi, at det er relevant at se på de videoer, der blev omtalt i radio-en den morgen i november 2015.

Empirisk felt Vores empiriske felt er en patientvideo, om hvordan patienter skal forberede sig til en undersøgel-se for bl.a. tarmkræft. Den indgår i en serie af i alt ni videoer, som er blevet produceret på hospita-let i Køge.

I dette afsnit vil vi kort præsentere hospitalet, aktørerne og videoerne.

Køge Hospital Køge Hospital er et af Region Sjællands fem hospitaler. Køge Hospital blev i marts 2016 omdannet til et universitetshospital, og skal over de kommende år udbygges fra de nuværende 284 senge til at kunne rumme cirka 830 sengepladser, når det står færdigt som såkaldt ‘supersygehus’ i 2022 (Projekt universitetshospital køge, 2016).

Endoskopiafsnittet Endoskopiafsnittet er et dagkirurgisk afsnit, der bl.a. foretager kikkertundersøgelser i forbindelse med udredning af fx kræft i tarmen.

På afdelingen blev der gennemført 8.745 undersøgelser, heraf foregik 5.336 af dem som en kolos-kopi i 2015. Koloskopi udføres ved at føre en bøjelig kikkert ind gennem endetarmen (Bilag 12)..

I resten af afhandlingen benævner vi denne undersøgelse som koloskopi.

Personalet på endoskopiafsnittet består af fire speciallæger, to læger i uddannelsesstillinger, 19 sygeplejersker og to sekretærer.

Det daglige fremmøde består af 11-12 sygeplejersker og 4-6 læger.

Endoskopiafsnittet har åbent på hverdage fra kl 8:00 til 15:00, samt udvidet åbningstid to gange ugentligt til kl 18.30.

Aktører De aktører, der har betydning for afhandlingen, beskrives i dette afsnit. Det er hospitalsdirektøren, afdelingsledelsen og patienterne.

Hospitalsdirektøren Hospitalsdirektør Henrik Villadsen (HV) står i spidsen for ledelsens strategi for hospitalet: ’Patien-ten er alt’. Hospitalsledelsen har prioriteret videoproduktion i deres budget og har finansieret en-doskopiafsnittets patientvideoer.

14

Afdelingsledelsen Endoskopiafsnittets ledelse er funktionsansvarlig overlæge Lasse Bremholm Hansen (LB) og afde-lingssygeplejerske Lis Duchnik (LD). De har været vigtige aktører i produktionen af videoerne, og LB optræder selv i nogle af dem. Firmaet Great Communication er betalt for professionel assi-stance til den tekniske del.

Patienterne Patienten skal have foretaget undersøgelse for mave- og tarmsygdomme. Undersøgelserne fore-går enten gennem munden eller endetarmen. De fleste patienter kommer som følge af, at de er testet positive i den landsdækkende screening for tarmkræft, hvor alle mellem 50 og 74 år får til-budt en undersøgelse af, om de har usynligt blod i afføringen (Bilag 8).

Beskrivelse af videoer Endoskopiafsnittet har i alt ni videoer, hvoraf de fire af videoerne har betydning for de patienter, der skal have foretaget en koloskopi. De fire videoer omhandler forberedelse, blodfortyndende behandling, ankomst til sygehuset og selve undersøgelsen.

Videoerne er sat op på hjemmesiden i den rækkefølge, som patienterne forventes at få brug for dem.

Kort beskrivelse af stil og indhold af de fire videoer:

Video 1: Sådan forbereder du dig. Videoen er et talking head interview, hvor en læge og en læge-sekretær fortæller om en diæt, man skal overholde i dagene op til undersøgelsen. Videoen varer tre minutter og der henvises til to foldere.

Video 2: Hvis du er i blodfortyndende behandling. Videoen er et talking head interview, hvor en læge fortæller om en række detaljer, som man skal være opmærksom på, hvis man er i blodfor-tyndende behandling. Videoen varer et minut, og der henvises til en folder.

Video 3: Ankomst til sygehuset. Videoen er et talking head interview af sekretæren, kombineret med få klip fra parkeringspladsen, indgangen og informationsskranken på hospitalet. Videoen va-rer 46 sekunder.

Video 4: Sådan foregår en undersøgelsen. Videoen er en kombination af talking head interview og et narrativ, hvor man ser en patient, der går ind til en undersøgelse og lægger sig på undersøgel-sesbriksen. Lægen udfører selve undersøgelsen, og man ser et glimt af indersiden af tarmen på en skærm. Efter undersøgelsen bliver patienten fulgt ud i venteværelset og får en sandwich. Videoen varer tre minutter.

Alle videoer afsluttes med en tekstboks, der opfordrer til at læse en folder.

På hjemmesiden - ved siden af link til videoerne - står der: “Læs også det skriftlige materiale du har modtaget grundigt. Der er vigtig info, som kun står der.”

15

Kommunikationen til patienten forud for undersøgelsen Patienter, der skal til koloskopi, modtager skriftligt materiale fra hospitalet i Køge forud for under-søgelsen. Det skriftlige materiale består af et indkaldelsesbrev til koloskopi, der sendes pr brev samtidigt med indkaldelsen via E-boks (Bilag 18). I brevet er der foruden tidspunktet for undersø-gelsen vedlagt en orientering om ventetiden, der er berammet til 2 uger.

I brevet er der kontaktoplysninger, en kort orientering om foldere, og henvisning til Region Sjæl-lands hjemmeside vedrørende tarmkræftscreening. Der medsendes desuden pjecer om medicin, hvis dette skulle være relevant for patienten.

Folderen “Koloskopi (udrensning med Movirep)” indeholder oplysning om undersøgelsen, udrens-ning, kost, forholdsregler dagen før undersøgelsen og på undersøgelsesdagen, og om jerntablet- og sukkersygebehandling - hvilket er stort set de samme oplysninger som i video 1.

Desuden er der et kort afsnit om transport, hvad der sker efter undersøgelsen og om afbud. Der er endvidere vedlagt et udrensningsmiddel og en vejledning/ brugsanvisning på 2 sider, om virkning, bivirkninger, etc (Bilag 19).

Afgrænsning Vi har valgt nedenstående afgrænsninger vedrørende videoerne, aktørerne og interviews.

Videoer Vedrørende videoerne har vi valgt at begrænse os til at analysere video 1 om, hvordan patienterne skal forberede sig til undersøgelsen. Denne video henvender sig til alle patienter, der skal have foretaget koloskopi. Videoen om blodfortynding henvender sig kun til patienter, der er i blodfor-tyndende behandling, og videoen om ankomst henvender sig primært til patienter, der ankommer i bil. Videoen, om hvordan undersøgelsen foregår, vurderer vi, kan være for intimiderende at tale om i et interview.

Aktører Vedrørende aktørerne har vi valgt at afgrænse os til at undersøge patienterne, det vil sige, hvor-dan patienterne oplever video som informationskilde inden en undersøgelse. Nogle patienter har et meget tæt forhold til deres ægtefælle, således at forberedelse og undersøgelse har været et fælles projekt for ægteparret. I de tilfælde har vi inddraget begge ægtefællers oplevelse i undersø-gelsen.

Vi har fravalgt at gå i dybden med personalets syn på og holdning til videoerne, fordi personalet ikke har haft direkte indflydelse på tilblivelsen af videoerne, og fordi vi gerne vil fokusere på vide-oernes tiltænkte målgruppe, nemlig patienterne. En mulig vinkel på afhandlingen - som vi ikke har valgt - kunne have været at undersøge, hvordan personalet ser sig selv positioneret i videoerne.

Vi har fravalgt at undersøge firmaet Great Communications’ rolle og indflydelse på videoerne, da vores primære fokus er, hvordan ledelsens intentioner med videoerne bliver modtaget af patien-terne. Vi er opmærksomme på, at det ikke kan udelukkes, at firmaet tillige har ambitioner med

16

videoerne, fx i forbindelse med at markedsføre sig selv over for andre hospitalsafdelinger, hvor de kan sælge deres ydelser (Jacobsen, 2012:81).

Interview Vi startede med at afsøge emnet patientinformation formidlet via video ved at afholde to inter-views: et med afdelingsledelsen og et med hospitalsledelsen. Disse to interviews forholder vi os analytisk til ved at uddrage og operationalisere ledelsens intentioner.

De operationaliserede intentioner anvender vi i de videre analyser af hhv. videoens indhold og patienternes oplevelser.

Undersøgelsesdesign og teoretiske overve-jelser I dette afsnit vil vi beskrive, hvordan vi har designet vores analyse, og hvilke teoretiske overvejel-ser vi har i den forbindelse.

Vores overordnede ramme er Brenda Dervins metafor om kløft og bro.

Dervin har udviklet denne metafor om bro og kløft (bridge-gab), som visuelt forklarer hendes teori om, hvordan mennesker skaber mening (sense-making), hver gang de møder en udfordring. Det gør mennesker hele tiden gennem livet, og for at komme forbi udfordringen bygger man broer. Nogle gange vælger man at se på, hvordan andre har løst tilsvarende udfordringer, andre gange har man erfaring og kan gentage en måde at skabe mening. Antagelsen er, at der er mange måder at bygge bro. Det er først efter, at mennesket er kommet broen, at man kan sige, om den gav me-ning (Dervin & Frenette, 2001:238).

I vores masterafhandling skal metaforen forstås sådan, at udfordringen/ kløften er koloskopi un-dersøgelsen, som skal overkommes ved hjælp af en bro.

Videoerne er af ledelsen tænkt som den bro, der skal hjælpe patienten over kløften. Det er først efter koloskopien, at det er muligt at høre, om patienten har oplevet videoen som bro. Det er pa-tientens oplevelse af, om den har skabt mening for ham/ hende, der gør videoen til en bro.

Med det billede har vi designet en analyse, der består af tre dele - tre nedslagspunkter.

For det første kortlægger vi ledelsens intentioner med deres videoer. Med andre ord ser vi på, hvordan ledelsen har forestillet sig, at videoerne kan hjælpe patienterne over broen.

For det andet analyserer vi den video, som vi har afgrænset os til. Vi foretager en tekstanalyse af videoen, med henblik på at få videoens latente niveau frem i lyset. For at blive i billedsproget ser vi på, hvordan broen er konstrueret.

For det tredje analyserer vi patienternes oplevelser af videoer, ved at vi vurderer, om patienterne har en oplevelse af at være kommet sikkert over broen.

17

Vi har illustreret vores undersøgelsesdesign således: Patientens vej mod koloskopiundersøgelsen er som før nævnt præget af mulig bekymring for og begrænset viden om undersøgelsen. Dette har ledelsen imødekommet med skriftligt informationsmateriale suppleret med video. På vejen til un-dersøgelsen har vi tre nedslagspunkter i vores analyse: det første før kløften, det næste på broen og det sidste efter broen.

I det følgende uddybes vores udgangspunkt for analysens tre nedslagspunkter.

Kortlægning af ledelsens intentioner – analysens første nedslagspunkt Formålet med at kortlægge ledelsen intentioner med deres videoer er at undersøge, om patien-terne oplever videoerne som intenderet af ledelsen. Denne kortlægning - eller afdækning - af le-delsens intentioner er med andre ord den væg, som vi i vores efterfølgende analyser spiller bold op ad.

Vi har gennemført et interview med afdelingsledelsen, der står bag produktion af videoerne, og et interview med hospitalets direktør, der primært udtaler sig i henhold til hospitalets overordnede strategi.

Både afdelingsledelsen og hospitalsdirektøren taler på et relativt højt abstraktionsniveau. Dette høje abstraktionsniveau har vi nedbrudt i operationaliserbare termer, med henblik på at kunne relatere analysens andet og tredje nedslagspunkt til ledelsens intentioner. Fx har ledelsen en in-tention om at formidle i ‘klart sprog’. Denne intention har vi gjort operationaliserbar ved at se på

18

det konkrete ordvalg i videoen. Ordvalget har vi inddraget i tekstanalysen, der er vores andet ned-slagspunkt, og analysen af patientinterviewene, som er vores tredje nedslagspunkt.

Tekstanalyse – analysens andet nedslagspunkt Formålet med tekstanalysen er at se på videoens latente niveau. Vi går så at sige et spadestik ned og prøver at afdække videoens mere eller mindre skjulte betydninger. Vi ser, om der indholds-mæssigt eller udtryksmæssigt er forhold ved videoen, som man ikke umiddelbart lægger mærke til.

En tekstanalyse er uafhængig af mediet, og kan således også anvendes til analyse af videoer. I tekstanalysen anvender vi metoder og begreber fra semiotikken, der beskriver sprog og kommuni-kation som processen at dele meninger og betydninger gennem tegn og symboler (Griffin, 2009:46). Semiotikken beskæftiger sig både med sprog og med non-verbale symboler, som fx mi-mik, gestik og billeder.

I sproget forstås et ord som et symbol på noget, og det har derfor ikke nødvendigvis en naturlig forbindelse med det objekt, som det beskriver (Ibid:46). Eksempelvis kan ordet ‘fødeemner’ ikke defineres helt præcist, men får forskellige betydninger, afhængig af det enkelte menneske og den specifikke kontekst. Betydningen afhænger af, hvilke associationer det enkelte menneske forbin-der med dette ord i en bestemt sammenhæng, her fx flæskesteg eller babymos. Det samme gør sig gældende med non-verbale symboler (ibid:47).

De konkrete værktøjer, som vi benytter i tekstanalysen, har vi hentet hos Professor Helge Østbye fra Universitetet i Bergen (Østbye m.fl., 2013).

Vi anvender følgende værktøjer fra Østbyes model for tekstanalyse:

• En første beskrivelse af videoen, der er centreret om de ting, vi lægger mærke til. • Vurdering af videoens genre og diskurstype. • Henvendelsesmåde - en vurdering af hvordan videoen taler til sine modtagere. • Videoens kontekst. • Fortolkningsmåder - virkemidler og latente indhold.

Analyse af patientinterview – analysens tredje nedslagspunkt Formålet med at analysere, hvordan patienterne oplever videoen, er at søge svar på, om videoen lever op til ledelsens intentioner. Også i denne analyse går vi så at sige et spadestik ned, idet vi ikke blot registrerer patienternes oplevelser, men vi søger forklaring på, hvorfor patienterne ople-ver videoen på den måde, som de giver udtryk for.

Videoen er produceret under de samme præmisser som al øvrig patientinformation. Leif Becker Jensen illustrerer det som et trekantsdrama (Jensen, 2013:119). Videoen skal tilgodese patientens behov for information og tryghed, men som al anden patientinformation skal den være fagligt holdbar, og det skal tilpasses nogle givne institutionelle rammer (ibid:120).

19

Trekantsdramaet kan illustreres med denne trekant:

Information til patienter bevæger sig inden for dette trekantsdrama, og der skal tages hensyn til alle tre parter i dramaet (ibid:120):

• Informationen til patienten skal være klar, forståelig og relevant. • Informationen fra fagpersonalet skal være holdbar og korrekt. • Informationen skal afspejle hospitalet som politisk system i form af ressourcer og attitude.

I vores afhandling er patienterne repræsenteret ved vores interviewpersoner, fagligheden er re-præsenteret ved funktionsansvarlig overlæge Lasse Bremholm Hansen (LB) og afdelingssygeplejer-ske Lis Duchnik (LD), og systemet er repræsenteret ved hospitalsdirektør Henrik Villadsen (HV).

Fagpersoner bør være bevidste om deres rolle og udtryksform, når de formidler deres budskab til patienten, fordi en vellykket patientinformation ifølge Leif Becker Jensen ikke kun afhænger af det, der bliver sagt eller skrevet, men også den måde, som formidleren fremfører det på, og det billede der bliver skabt af formidleren. Dette kaldes også med-kommunikation (ibid:31).

Udgangspunktet for analysen er, hvordan patienter oplever at blive informeret via video, og det har fagpersoners rolle og deres udtryksform indflydelse på. Nedenfor uddybes begrebet rolle og udtryksform.

Fagpersoners rolle Rollen er for fagpersoner ofte en balance mellem et ligeværdigt forhold rent menneskeligt til pati-enter, og et ulige forhold med hensyn til den faglige viden (ibid:32).

Menneskeligt er balancen, hvor tæt eller distanceret fagpersoner skal være på patienten. En uformel tilgang og tæt relation til patienten kan virke familiær - en relation som patienten måske ikke er interesseret i, fordi den virker for intim og uprofessionel (ibid:34). Hvorimod en formel og distanceret tilgang til patienten kan få fagpersonen til at fremstå autoritær og nedladende (ibid:31). Begge tilgange kan medvirke til, at patienten ikke modtager budskabet som intenderet.

20

Fagligt er balancen, at der er et asymmetrisk magtforhold, idet fagpersonen har viden og kompe-tencer, som patienten ikke besidder. Der er altså et over-under forhold mellem fagperson og pati-ent. Becker beskriver det som en rollebarriere, der kommer i spil, når behandleren via sin viden, kompetence og hvide kittel er hævet over patienten (Jensen, 2013:27).

Udtryksform Udtryksformen kan ligeledes opfattes som en balanceakt mellem, hvor abstrakt eller jordbunden fagpersoner skal være. Dette kan beskrives med abstraktionsstigen, hvor man går trinvis fra vi-denssprog til erfaringssprog (ibid:44).

Figuren viser et billede af, hvordan sproget kan bevæge sig fra det abstrakte til det konkrete.

Leif Becker Jensen nævner følgende: ”Forudsætningen for videnstilegnelse er den rette balance mellem vores konkrete oplevelser og vores evne til at finde deres forskelle og ligheder gennem ab-straktion.” (Jensen, 2001:153). Både konkrete og abstrakte begreber er derfor nødvendige for at give mening. Jo længere vi bevæger os ned ad stigen fra abstraktion til det konkrete, jo nærmere er vi ved det virkelige og præcise (Jensen, 2001:154).

Hvis patientinformationen er på et niveau, hvor patienten ikke kan fylde nogle konkrete forestil-linger ind i begrebet, kan der ske to ting: patienten forstår ikke betydningen eller patienten mis-forstår betydningen (Jensen, 2001:155).

Opsamling på undersøgelsesdesign og teoretiske overvejelser Vores forskningsfelt er anvendelsen af videoer som patientinformation, og som vi tidligere har skrevet, er det ikke lykkedes os at finde tidligere forskning på området. Vi har således heller ikke kunnet trække på tidligere erfaringer med hensyn til teorianvendelse.

Vi har valgt at anvende Brenda Dervin´s sense-making metafor om kløft og bro som overordnet billede på undersøgelsesdesignet. Inden for denne metafor har vi tre nedslagspunkter: Før broen, på broen og efter broen.

I tekstanalysen - det andet nedslagspunkt - er vores overordnede tilgang semiotikken, og denne fyldes ud af konkrete værktøjer til tekstanalyse, som vi har hentet fra Professor Helge Østbye m.fl (2013).

21

I analysen af patienternes oplevelse af videoen - det tredje nedslagspunkt - har vi valgt et mere praksisnært teoretisk udgangspunkt, hvor vi bl.a. anvender begreber fra Leif Becker Jensen. Be-grundelsen for dette valg er at holde fokus på, hvordan patienterne oplever, at videoerne fungerer i henhold til ledelsens intentioner - og søge en mulig forklaring herpå.

Leif Becker Jensens forskning i patientkommunikation vedrører skriftlig og mundtlig kommunikati-on. Vi har derfor spurgt ham, om han mener, at hans forskning kan overføres til analyse af video-kommunikation. Det har han svaret bekræftende på. I en mail fra d. 6. april 2016 skriver han:

“Jeg mener at mange af pointerne om sproget kan overføres, men man skal selvfølge-lig tage højde for det flygtige talesprog og parallelsproget (kropssprog, stemmeføring m.m.), som er meget vigtigt.” (Bilag 20)

Metode I dette afsnit vil vi redegøre for vores metodiske overvejelser. Vi er inspireret af modeller og teori-er udviklet og beskrevet af Professor Svend Brinkmann, Aalborg Universitet og Professor Steiner Kvale, Oslo Universitet.

Nedenstående fremgangsmåde er opbygget over generelle principper om, hvordan man kan gribe en forskningsproces an. Fremgangsmåden har vi fundet relevant, og vi har relateret den til vores afhandling.

Opdage emner og spørgsmål → Vi hørte om videoer fra hospitalet i Køge Foretage interviews → Vi interviewede ledelsen på hospitalet Sammensætte kriterier for projektet → Vi designede undersøgelsen Lave interviewguide → Vi udformede en interviewguide Foretage interviews → Vi interviewede og analyserede videoen Organisere og analysere data → Vi analyserede data

Foretage interviews af informanter Videoerne fangede vores interesse, og drevet af nysgerrighed for at vide mere om emnet, inter-viewede vi afdelingsledelsen på endoskopiafsnittet på Køge Hospital. I denne indledende fase af afhandlingen forholdt vi os induktivt til vores emne. Det vil sige, at vi som forskere forholdt os åbent og undersøgende - hvad sker der her? - hvor selve problemstillingen stadig var noget uklar (Larsen, 2010:27).

Vi foretog to indledende interviews: et med afdelingsledelsen på endoskopiafsnittet og et med hospitalets øverste ledelse, hospitalsdirektøren, med henblik på at undersøge baggrunden for im-plementeringen af patientinformation via video. Ledelsen gav os grundlæggende baggrundsoplys-ninger om det empiriske felt og oplysninger om deres intentioner med at anvende videoer. Ledel-sen på hospitalet er informanter i forhold til emnet - man kan sige, at de er vores vidner i forhold til emnefeltet, og deres oplysninger analyserer vi ikke (Kvale, 1997:214). Den baggrundsviden, som

22

vi opnår om emnet via disse interviews, bruger vi til at skabe begrebsmæssig viden om ledelsens intentioner med at lave video til patienter.

Først interviewede vi afdelingsledelsen, der er ansvarlig for videoerne, hvor vi fik oplysninger om tilblivelsen af videoerne, intentionerne bag og deres opfattelse af patienternes situation. Det fore-gik på lægens kontor på afdelingen i arbejdstiden, hvilket betød, at afdelingslægen måtte gå til og fra undervejs i interviewet, fordi han blev kaldt ud til patienter (Bilag 1 og 2).

Dernæst interviewede vi hospitalsdirektøren, hvor vi fik oplysninger om intentionerne med video-er set i lyset af hospitalets strategi og budgetter. Dette interview foregik på direktørens kontor på hospitalet (Bilag 4 og 5).

Kriterier for interview af patienter (analyseobjekter) Efter de indledende informant-interview, som har givet os indsigt i det empiriske felt og i ledelsens intentioner med patientvideoer, vælger vi at lave kvalitative interviews med repræsentanter fra patientgruppen, som vi fremover vælger at kalde interviewpersoner eller patienter.

Vi har her en mere abduktiv tilgang. Kim Schrøder beskriver den abduktive proces således:

”Abduction is to move from a conception of something to a different, possibly more developed or deeper conception of it. This happens through our placing and interpret-ing the original ideas about the phenomenon in the frame of a new set of ideas… all abduction builds on creativity and imagination.” (Schrøder et al, 2003:46).

Det vil sige, at vi bevæger os fra en forestilling om et fænomen - en video - til en dybere indsigt og forståelse, ved at vi undersøger denne video i en ny ramme - patientens - ud fra en teoretisk vin-kel.

Gennem de kvalitative interview med interviewpersonerne ønsker vi således at få en større for-ståelse for, hvordan ledelsens intentioner med videoer opleves af patienterne.

Den refleksionsproces, som vi forventer, at interviewene sætter i gang hos os som interviewere, og hos patienterne som de interviewede, vil kunne medvirke til at skabe en ny forståelse i forhold til vores problemformulering hos både os og patienterne (Kvale & Brinkmann, 2009:67).

Videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med patientinterview Når vi interviewer patienter forholder vi os som udgangspunkt åbne til patienternes verden. Den-ne åbne tilgang er i hovedtræk en fænomenologisk tilgang. “Fænomenologi er [...] læren om det, der kommer til syne eller fremtræder for en bevidsthed” (Jakobsen, Tanggaard & Brinkmann, 2010:185).

Inden for fænomenologien er fokus altid på den enkelte persons oplevelse af sin egen verden - livsverden - man kan derfor ikke tage for givet, at man ved, hvad en anden person tænker (ibid:186). Som udgangspunkt passer fænomenologien med vores metode, hvor vi undersøger,

23

hvordan patienter oplever at blive informeret via video ved ganske simpelt at spørge dem - vi in-terviewer dem.

De fænomener vi vil undersøge, vil vi søge at forstå ud fra, hvordan patienten oplever dem, altså ud fra et patientperspektiv (Nordentoft og Olesen, 2014:34). Vi ønsker at forstå, om patienten oplever videokommunikation som intenderet af ledelsen.

I interviewsituationen kommer vi imidlertid tæt på patienterne. Deres fortællinger er en del af en større virkelighed i deres livsverden, bl.a. relateret til deres eventuelle sygdom. Der skabes en rela-tion mellem os og patienten i form af et socialt fællesskab, og dette får betydning for de opfølgen-de spørgsmål og den viden, som vi derved kommer til at producere i fællesskab. Dermed bevæger vi os mod en socialkonstruktivistisk forståelse, hvor viden produceres i et kontekstbestemt fælles-skab mellem interviewer og den interviewede (Nordentoft og Olesen 2014:34).

Vi mener dog, at vi forholder os primært fænomenologisk til vores interviewpersoner, da vi ikke som udgangspunkt prøver at skabe ny viden sammen med patienten, men hvor hensigten med vores uddybende spørgsmål som hovedregel er at forstå deres oplevelser (ibid:34).

Udvælgelse af patienter til interview For at komme i kontakt med mulige interviewpersoner lagde vi en invitation i receptionen i endo-skopiafsnittet, og sekretæren gjorde patienterne opmærksomme på invitationen. Vi oplyste kort om, hvem vi var, og hvad interviewet gik ud på.

Dette gav os kun kontakt til to interviewpersoner, hvilket medførte at vi ændrede strategi og valg-te at sætte os i venteværelset i én dag for selv at få kontakt til mulige personer, som havde lyst til at blive interviewet. Det gav os kontakt til yderligere tre interviewpersoner.

Interviewguide Vi bygger vores interviewguide op over en semi-struktureret ramme, hvor vi strukturerer inter-viewet ud fra forskellige temaer med tilhørende interviewspørgsmål (Bilag 10).

I vores indledende spørgsmål inviterer vi patienten til at fortælle om de tidligere har været på Kø-ge Hospital og til situationen omkring tidspunktet for koloskopien. Spørgsmålet er tænkt som en mulighed for, at patienten kan tale til en, der lytter opmærksomt, og derved skabes der mulighed for, at der kan opstå en god kontakt. Det er i de første minutter af interviewet, der skabes tillid (Kvale, 1997:32).

Efter vores indledende spørgsmål har vi opstillet nogle åbne hovedspørgsmål i forhold til de tema-er, som vi ønsker at få belyst undervejs i interviewet. Spørgsmålene tager udgangspunkt i patien-ternes oplevelse af videoerne.

Vi har struktureret guiden således, at vi har planlagt nogle underspørgsmål i forhold til vores fokus på at få indsigt i den forståelse, som patienterne har af ledelsens intentioner (Bilag 10)

24

Etiske overvejelser Inden interviewet blev patienterne informeret om, at de data, der bliver produceret via inter-viewene, er fortrolige, og at deres navne ikke vil fremgå af afhandlingen.

Vi har optaget interviewene og transskriberet dem (Bilag 11). Det er kun os, som har adgang til optagelserne af interviewene, og al vores skriftlige materiale fra interviewene har vi anonymiseret, så det ikke er muligt at genkende vores interviewpersoners identitet (Halkier, 2006:69).

Derudover har vi fortalt patienterne, at den fulde transskribering af interviewene kun ses af vejle-der og censor, foruden os som projektgruppe (Halkier, 2006:70).

Foretage interviews af patienter Vi har tilbudt patienterne enten at afholde interviewene i et mødelokale på endoskopiafsnittet eller i deres private hjem.

Vi har valgt som hovedregel at være to til hvert interview, hvor den ene observerer, og den anden har ansvar for at interviewe. Observatøren vil primært være fokuseret på at notere den meta-kommunikation, der ikke kommer frem gennem optagelsen af interviewet, som fx mimik og gesti-kuleren. Disse observationer af interaktionen hjælper med at præcisere fortolkningerne af inter-viewene (Kvale, 1997:199). Vi har fx anvendt disse observationer i vurderingen af interviewene med ægtefællerne. Observatøren stiller endvidere uddybende spørgsmål.

Vi skaber en kontekst for interviewet for patienten, hvor vi som introduktion briefer patienten til interviewet. Vi har allerede fortalt patienten, hvem vi er, og at vi skriver en afhandling om video-kommunikation. Før interviewet går i gang, fortæller vi interviewpersonen, hvilke roller vi har; interviewer og observatør. Vi fortæller, at observatøren laver noter undervejs og at vi optager in-terviewet på vores mobiltelefoner med henblik på at lave transskription. Inden vi går i gang, spør-ger vi interviewpersonerne, om de har nogle spørgsmål til, hvad der skal ske.

Det er en vigtig forudsætning for kvaliteten af interviewet, at patienten føler sig godt tilpas og re-spekteret for at kunne tale frit og være åben over for os som fremmede, i forhold til sensitive em-ner. Vi er derfor opmærksomme på at skabe en god kontakt ved at “...lytte opmærksomt og vise interesse, forståelse og respekt” (Kvale, 1997:132). Vi sørger for, at patienten har mulighed for at opnå øjenkontakt med både interviewer og observatør.

Efter interviewet afslutter vi med en debriefing, hvor vi hører, om patienten har nogle spørgsmål eller andet, de ønsker at fortælle som afslutning. Vi spørger også om, hvordan det har været at deltage. Denne afsluttende debriefing bliver foretaget efter optagelsen bliver stoppet. Det gør vi, fordi der kan være følelser, som angst, anspændthed og tomhed hos patienten i forbindelse med at have ”blottet sig” (Kvale, 1997:132).

25

Ægtefæller To af vores interviewpersoner var ledsaget af deres ægtefæller. Ægtefællerne havde et meget tæt forhold til hinanden, så koloskopien og forberedelserne hertil var således et fælles projekt for dem.

I interviewsituationen stiller begge parter op, og i besvarelsen af spørgsmål supplerer de hinan-den. Hvis de havde set videoen forud for undersøgelsen, ville de have set den sammen og vurderet den i fællesskab - det er deres livsverden. Vi beslutter derfor at gennemføre de fælles interview, og vi har vurderet, at det giver et godt billede af, hvordan de som patienter oplever videoen.

Interviewpersonerne Vi har interviewet fem patienter. I nedenstående skema er en oversigt over interviewpersonerne med angivelse af køn, alder, testresultat af koloskopi, om de har set videoen forud for undersøgel-sen, hvor interviewet fandt sted, om de er tidligere undersøgt, og øvrige forhold som patienterne har oplyst.

Oversigt over interviewpersoner med angivelse af karakteristika

Interviewpersonernes situation – livsverden - har betydning for deres svar, bl.a. fordi deres for-skellige forudsætninger og erfaringer med selve undersøgelsen har indflydelse på behovet for in-formation om koloskopi (Dervin, 2003:223).

Endvidere har den kontekst, som interviewet foregår i betydning for deres svar. Svarene kan være præget af, om interviewet foregår i eget hjem, på hospitalet, umiddelbart efter undersøgelsen eller om de har fået den lidt på afstand (Nordentoft og Olesen, 2014:79-80).

26

Organisere og analysere data Vi er opmærksomme på, at det kvalitative interview er en udfordrende metode, fordi den er tids-krævende og genererer en meget stor mængde data, som kan være svær at forenkle og få overblik over.

Transskribering af interviews Transskriptioner fungerer som "kunstige konstruktioner fra en mundtlig til en skriftlig kommunika-tionsform" (Kvale, 1997:163). Det betyder, at vi i processen fra aflytning af båndoptagelsen til transskription anvender en række subjektive vurderinger og beslutninger.

For at forbedre kvaliteten og reliabiliteten af det skriftlige materiale, ensretter vi måden, som vi transskriberer på ved at anvende nogle fælles retningslinjer (Bilag 15).

Kodning af interviews i forhold til operationalisering For at kunne få indsigt i patienternes oplevelse af, om ledelsens intentioner bliver afspejlet i den udvalgte video, foretager vi en kodning af interviews, hvor vi først laver en meningskondensering for at finde relevante citater (Kvale, 1997:192). Efterfølgende foretager vi en meningskategorise-ring, hvor vi kategoriserer i henhold til ledelsens operationaliserede intentioner (Ibid: 194-195). Vi har behandlet transskriberingen i regneark, hvor det er muligt at arbejde i kolonner og foretage fritekstsøgning (Bilag 21).

Efter transskriberingen har vi læst interviewene grundigt igennem og systematiseret dem efter nedenstående systematik:

• I kolonne A har vi indsat relevante citater i forhold til vores problemformulering (Bilag 21, ko-lonne A).

• I kolonne B har vi uddraget centrale temaer fra de udvalgte citater (Bilag 21, kolonne B). • I kolonne C har vi kategoriseret udsagnene i interviewene med udgangspunkt i ledelsens inten-

tioner: Fyldestgørende information, interaktion, visualisering og klart sprog (Bilag 21, kolonne C).

• I kolonne D har vi noteret ny viden, ekstra information, eller hvis et citat siger noget relevant om flere intentioner.

Illustration af systematisering og kodning af interviewdata

27

Når hvert citat er kodet efter de fire operationelle intentioner har vi kunnet fortolke betydningen i forhold til vores problemformulering. Vi har været i stand til at se mønstre, der er relevante for vores problemformulering. Kodningen har vi foretaget i fællesskab, og hvis vi har oplevet uenig-hed, er vi blevet enige gennem dialog. Hvis det ikke har været muligt, har vi undladt at kode (Bilag 21).

Generaliserbarhed Vi har ikke været i stand til at finde dokumenteret viden om patientinformation via video, så vi håber, at denne afhandling kan bidrage til, at patientinformation via video bliver bedre belyst.

Med henblik på at afhandlingen skal være let tilgængelig for fagfæller, har vi bestræbt os på at fremstille vores resultater så stringent som muligt. I formidlingen af vores resultater har vi et un-dersøgelsesdesign med tre nedslagspunkter: 1) Ledelsens intentioner 2) tekstanalyse 3) analyse af interview.

Vi har anvendt dokumenterbare metoder inspireret af hhv. Steinar Kvale (1997), Kvale & Brink-mann (2009), Bo Jacobsen m.fl. (2010) og Helge Østbye m.fl. (2013)

Resultaterne af afhandlingen bygger på et spinkelt empirisk grundlag, og er dannet under særlige kontekstuelle forhold, så de er næppe generaliserbare.

Metodekritik I dette afsnit vil vi belyse nogle af de udfordringer, som vi stødte på i forbindelse med de kvalitati-ve interviews.

Tilpasning af analysedesign - Tekstanalyse Ud fra de fem interviews kan vi umiddelbart se et billede af, at interviewpersonerne tager godt imod videoen. Patienternes generelt positive holdning til videoerne bekræftes af en lille men overbevisende spørgeskemaundersøgelse, som overlæge Lasse Bremholm Hansen selv har udført. Han har spurgt 100 patienter, om de er tilfredse med videoerne, og hovedparten har raidet dem med glade smileys (Bilag 2: 72 og bilag 13).

Vi undrede os umiddelbart over, at patienterne var så positive for videoen - og for at forstå dette erkendte vi, at vi havde brug for at gå i dybden med videoen, og valgte derfor at analysere den.

Ud fra en tekstanalyse kan vi opnå en forståelse af videoens dybere lag og måden, hvorpå den henvender sig til patienterne (Østbye m.fl., 2013:64).

Vi foretog en tekstanalyse af videoen, efter at vi havde gennemført de fem interview - men inden vi analyserede dem. På denne måde kunne vi bringe vores viden fra tekstanalysen i spil, når vi ana-lyserede transskriberingerne fra de fem interview.

28

Frygten for tarmkræft De fleste af de patienter, der får foretaget en koloskopi, kommer til undersøgelsen, fordi der er fundet blod i deres afføring ved en screeningsundersøgelse, og skal derfor udredes for, om de eventuelt har tarmkræft. I interviewet med afdelingsledelsen blev vi opmærksomme på, at frygten for tarmkræft er en vigtig faktor, der kunne påvirke vores interview.

Frygten for tarmkræft påvirkede interviewene på to måder:

For det første ville interviewpersonerne meget gerne tale om deres helbred generelt. Hos en in-terviewperson fik vi fremvist et operationsar fra en tidligere canceroperation i leveren, og en per-son havde for år tilbage ligget flere uger i respirator. Det betød, at sygdom generelt kom til at fylde meget i interviewsituationen, og at der blev produceret en del data, der er irrelevant i forhold til vores problemformulering.

For det andet udeblev en interviewperson fra vores aftale. På hospitalet havde vi aftalt med en kvinde på omkring 40 år, at hun skulle interviewes efter hendes undersøgelse - men da hun fik en dårlig diagnose, forlod hun hospitalet med sin familie umiddelbart efter undersøgelsen.

Da nogle af patienterne var meget berørte af deres sygdom, skulle vi undgå, at interviewet kom til at udvikle sig til et terapeutisk interview. Det var indimellem en balancegang at opfordre patienten til personlige udtryk og følelser, og samtidig undgå, at interviewet udviklede sig til en terapeutisk situation (Kvale, 1997:130).

Patienterne havde ikke set videoen før undersøgelsen En anden erfaring vi gjorde var, at ikke alle patienter var blevet indkaldt via E-post. Det var vi ellers blevet oplyst om, og derfor var vi gået ind til patientinterviewene med en forventning om, at pati-enterne havde set videoerne i forbindelse til deres undersøgelse via linket i E-posten.

Endvidere erfarede vi at tre af interviewpersonerne ikke havde set videofilmen om forberedelse til undersøgelsen. Ud af de to personer der havde set videoen inden undersøgelsen huskede den ene det først, da hun genså filmen under interviewet.

Vi viste videoen som en del af interviewet - og det betød, at de fleste blev præsenteret for videoen første gang i selve interviewsituationen. Det betyder, at patienten ikke har haft tid til at reflektere over betydningen af indholdet. Desuden kan det have påvirket patientens oplevelse af videoen, at de ser den efter, at de har været til undersøgelse, hvilket selvsagt er en anden situation end den ‘normale’ modtager-situation.

Intimt undersøgelsesfelt Vi havde i starten planlagt at lave fokusgruppeinterview, da vi på det tidspunkt arbejdede med et andet teoretisk udgangspunkt. Vi ville gerne have haft en social interaktion, fordi vi forudså, at patienterne ville have svært ved at få sig selv til at kritisere videoerne - denne blokering kunne en interaktion bløde op for. Deltagerne ville i en fokusgruppe få mulighed for at ‘tvinge’ hinanden til

29

at udtrykke sig eksplicit om et emne (Halkier, 2012:10). Denne metode viste sig at være svær at få gennemført, da der ikke var nogen patienter, der meldte sig til fokusgruppen.

Dette kan forklares ved, at patientgruppen ikke har lyst til at deltage i et interview sammen med andre. Dels står de i en sårbar situation i forbindelse med undersøgelse for eventuel tarmkræft, og dels foregår en koloskopi gennem endetarmen, hvilket kan være intimiderende at tale om.

Vi valgte derfor at interviewe patienterne hver for sig, hvilket ikke gav den sociale interaktion, som foregår i et gruppeinterview, men som alligevel gav den samproduktion af viden, som ifølge Kvale kan forventes mellem interviewer og interviewperson i forbindelse med den kvalitative metode (Halkier, 2006:55).

Vores egen forforståelse Ud fra vores egen oplevelse fik vi en mening om videoen, som vi umiddelbart forventede at gen-finde hos de interviewede. Dette prægede vores interviewguide, hvilket ifølge Kvale er naturligt, når man vælger det halvstrukturerede interview: man har mulighed for at skitsere selvvalgte te-maer i forbindelse med emnet, og alt efter interviewets forløb kan man udvide eller revidere afvik-lingen af interviewet (Kvale, 1997:133-134).

Vi måtte under vores interviews være ekstra opmærksomme på, hvor meget vores egen holdning og dermed formuleringen af spørgsmål ville få betydning for patienternes svar.

Kvale siger om forskningsinterviewet, at det er en “særlig form for menneskelig interaktion” (Kva-le, 1997:130). Vi må erkende, at vi i interviewsammenhæng er nybegyndere. Vi har fulgt vores interviewguide, men vi kan se, at vi af og til er kommet til at stille ledende spørgsmål, som her:

“I: Hvad synes du om lægens måde at tale på? Lagde du mærke til det? Fx så brugte han ord som fødeemner, hvor man nok i dagligt sprog vil sige mad. E: Han snakker ikke til mig. I: Okay, men du forstår det - eller var der noget, du studsede over? Nu siger du - nu lægger jeg måske ord i munden på dig, men... E: Nej, nej, jamen det synes ikke, altså du kan ikke lægge ord i munden på mig, jeg si-ger bare, at han ikke snakkede ikke til mig…”

(Bilag 11, Interview E: 134-137)

Interviewet skifter herefter fokus, og udtalelsen ‘snakker til mig’ bliver uddybet. I eksemplet lyk-kedes det ikke at lægge ordene i munden på patienten, men det kan ikke udelukkes, at patienter-ne i visse situationer har svaret det, som han/ hun har forventet, at vi gerne ville høre (Kvale, 1997:157).

Vi har forsøgt at være så objektive i vores tolkninger af interviewene som muligt, men er bevidste om, at de ledende spørgsmål især kan have haft stor indflydelse på patienternes svar. Dette kan medføre, at reliabiliteten af interviewet reduceres.

30

Ledende spørgsmål kan være nyttige i tilfælde, hvor man fx ønsker at blive bekræftet i interview-personens svar, som i ovennævnte citat, og derigennem kan ledende spørgsmål øge reliabiliteten (ibid:157).

Vores erfaringer som interviewer Skulle vi foretage en lignende undersøgelse, ville det være hensigtsmæssigt dels at tilegne os en mere fyldestgørende viden om udsendelse af informationsmaterialet på forhånd, dels at foretage en test i form af pilotinterviews, inden vi afviklede de interviews, som skulle danne grundlag for vores analyse. Pilotinterviews ville give os hints i form af fælder, som kunne påvirke resultatet af vores undersøgelse.

Vi har valgt, at fire personer fra gruppen har varetaget rollen som interviewer, fordi vi værdsætter den læreprocess, der er i den rolle. Dette kan have haft indflydelse på kvaliteten af vores produce-rede empiri, fordi vi har forskellige kompetencer og baggrunde.

Forskningsinterviewet er et håndværk, og ”ikke alle håndværkere er lige gode”. Forskerens hånd-værksmæssige dygtighed og troværdighed kan blive afgørende for resultatet (Kvale & Brinkmann, 2009: 274).

Vi har forsøgt at holde os til den interviewguide, som vi udformede, for at være i stand til at pro-ducere empiri af høj kvalitet.

Databehandling Vi har valgt både at meningskategorisere og meningskondensere - men der er en risiko for, at vi kan have lavet nogle tolkninger, der indimellem kan ligge fjernt fra patienternes selvforståelse. Det ville være ideelt, at vi kunne have spurgt patienterne, om de var enige i den kategorisering.

31

Analyse Som vist i undersøgelsesdesignet tager vores samlede analyse udgangspunkt i Brenda Dervins me-tafor om sense-making. Hospitalets ledelse forudsætter, at patienterne ser en kløft i forhold til koloskopien, og vil gerne hjælpe patienterne over kløften ved at danne en bro. Videoen er denne bro, som hospitalet forudsætter kan hjælpe patienterne.

I dette billede har vi designet en analyse med tre nedslagspunkter: Før broen kortlægger vi ledel-sens intentioner med videoerne. På broen analyserer vi videoerne, og efter broen analyserer vi, hvordan patienterne oplever videoerne.

Den viden, som vi får i hvert af nedslagspunkterne, tager vi med os som baggrund for at analysere det næste nedslagspunkt. Den samlede analyse består dermed af en kortlægning og to delanaly-ser.

32

Kortlægning af ledelsens intentioner

- Analysens første nedslagspunkt

Vi vil i dette afsnit besvare vores første arbejdsspørgsmål til problemformuleringen. Spørgsmålet lyder:

- Hvilke intentioner har ledelsen med at informere patienter via videoer?

Vi besvarer spørgsmålet ved at udlede intentionerne af de to informantinterview med hospitalsdi-rektøren (sygehusledelsen) og afdelingsledelsen (Bilag 5 og 2).

Oversigt over ledelsens intentioner Ledelsens intentioner har vi fået præsenteret i to interview, og i nedenstående skema har vi sy-stematiseret intentionerne og forkortet dem til stikord.

Oversigt over ledelsens intentioner

I skemaet finder vi en overordnet trend: Hospitalsdirektørens intentioner er mere strategiske og visionære som udtryk for, at han læner sig meget op af hospitalets strategi Patienten er alt (Patien-

ten er alt!, 2015). Derimod er afdelingsledelsens intentioner mere operationelle, hvilket vi ser som

33

følge af, at de har grobund i praksiserfaringer. Fælles for hospitalsdirektøren og for afdelingsledel-sen er imidlertid, at intentionerne bliver forklaret på et relativt højt abstraktionsniveau.

Der er en del intentioner, der er fælles for hospitalsdirektøren og afdelingsledelsen: 1. Klart sprog, 2. Velforberedte patienter, 3. Henvendelse til yngre patienter og 4. Have en moderne og tidssva-rende patientinformation.

Derudover er en del intentioner udtrykt med forskellige ord, men vi tolker, at de dækker over samme subjekt. Det drejer sig om: • nr. 5. ’Anvende nye kommunikationsmåder - møde patienter der bedre opfatter visuelt’ som vi

sammenfatter til ‘Visuel kommunikation’. • nr. 6. ‘Højne patienternes vidensniveau - fyldestgørende information’, som vi sammenfatter til

‘Fyldestgørende information’. • nr. 7.’ Interaktion med patienter - patientinvolvering - patientvenlig information’, som vi sam-

menfatter til ‘Interaktion med patienter’.

De øvrige intentioner ser vi som enkeltstående, og de vil ikke indgå i den videre analyse. Endvidere har vi fravalgt at gå videre med intentionen om at henvende sig til yngre patienter, da patient-gruppen til koloskopi typisk er 50+.

Operationalisering af ledelsens intentioner De intentioner, som vi vil arbejde videre med, har vi inddelt i fire grupper: Fyldestgørende infor-mation, Interaktion, Visualisering og Klart sprog.

Illustration af inddeling af intentioner i fire grupper

Disse fire overordnede intentioner vil vi operationalisere, med henblik på den videre bearbejdning i tekstanalysen og i analysen af patientinterviewene.

Første intention - Fyldestgørende information Ledelsen mener, at det helt grundlæggende formål med patientinformation er, at patienterne skal være velinformerede før undersøgelserne.

34

Afdelingslægen beskriver det grundlæggende formål således:

“...Formålet har været at give en bedre patientinformation – altså det har været det helt grundlæggende – at tilsikre, at patienterne kom mere velinformerede til under-søgelserne. Det har været det helt primære...“

(Bilag 2: 64)

Videre i samme svar kæder afdelingslægen patientinformationen sammen med, at patienterne møder trygge og velforberedte til undersøgelsen:

“...men alene det at vide, hvad der skal ske hernede, gør, at folk kommer roligere ind. Så det var derfor, vi gjorde det. Det betød så også, at hvis folk kommer ind mere vel-forberedte, så er der færre, vi skal aflyse, fordi de ikke er klar til undersøgelserne”.

(Bilag 2: 64)

Patienter, der skal til koloskopi, er en mangfoldig gruppe, og afdelingssygeplejersken udtrykker intentionen om, at informationsmaterialet skal være fyldestgørende og forståeligt:

”...et supplement til den... hvad kan man sige... den skriftlige information, vi i forvejen har til vores patienter. Var den god nok, var den fyldestgørende nok? Er det forståe-ligt, det der er?”

(Bilag 2: 22)

Fyldestgørende information vil vi operationalisere til, at informationen skal: være brugbar være relevant

Anden intention - Interaktion med patienter Særligt hospitalsdirektøren har intentioner om at interagere med patienterne, og han ser, at video blot er første step på den vej.

“...Og hvis vi skal have fuld udnyttelse af det, så bliver vi nødt til at opbygge nogle anderledes interaktive kommunikationskanaler med patienterne, og der ser jeg bare det her med video som en lille brik i noget i et større udbytte.“

(Bilag 5: 18)

Hospitalsdirektøren uddyber sin intention med, at interaktion med patienter kan være en kilde til kvalitet. Han siger:

“...jeg kan enormt godt li’ tanken om at man/ vi bevæger os hen i retning af at blive langt mere interaktive i vores møde med patienten… vi har sådan en grundlæggende holdning til, at patienter og pårørende er en kilde til kvalitet...”

(Bilag 5: 91)

35

Afdelingslægen og afdelingssygeplejerske har et mere praksisnært forhold til involvering af patien-ter og bruger udtrykket ‘patientvenlig' om deres ønsker til informationen (Bilag 2: 97).

Afdelingssygeplejersken er opmærksom på, at fagsproget kan være sort snak for patienterne og funderer over, om patienterne skal involveres. Hun siger:

“...rigtig meget i vores verden - der sådan er indforstået for os, men er fuldstændig sort snak for patienterne. Og hvordan er det, vi bliver bedre til at kommunikere med patienterne? - ja, vi skulle måske begynde at spørge patienterne noget mere...”

(Bilag 2: 30)

Ledelsen har en intention om at have interaktion med patienterne, men i interviewene giver de kun udtryk for fremtidsscenarier vedrørende involvering.

For at operationalisere intentionen i forhold til den konkrete video har vi derfor valgt at se, om videoen ‘inviterer patienten indenfor’. For det første har vi valgt at se på, om fagpersonalet bryder barriererne til patienterne, ved at give logiske forklaringer på instrukser og påbud (Jensen, 2013:76). For det andet har vi valgt at se på, om hospitalet og fagpersonalet med-kommunikeres på en måde, så de fremstår tiltalende over for patienterne (Jensen, 2013:31).

Interaktion med patienter operationaliserer vi til, at informationen skal indeholde: Logiske sammenhænge skal være synlige (Hvorfor... Fordi) og Med-kommunikationen skal være tiltalende

Tredje intention - Visualisering Overordnet har ledelsen et ønske om, at hospitalet fremstår moderne og anvender tidssvarende visuelle kommunikationsformer. Hospitalsdirektøren udtrykker det således:

“...give vores hospital et mere tidssvarende udtryk. Altså, vi har sådan en forestilling om, at hvis det er, at man bruger video og særligt hvis de er gode, så er de også med til at signalere, at man har en tidssvarende brug af medier,…”

(Bilag 5: 8)

Afdelingsledelsen har en intention om at anvende visualisering til at give patienter god informati-on.

Dels vil en visualisering imødekomme patienter, der har en visuel læringsstil. Afdelingssygeplejer-sken siger:

“Og så er der jo nogen, der visuelt meget bedre kan opfatte en information,...” (Bilag 2: 22)

og

36

“Når man også kunne supplere (folderne, red.) med noget visuelt. Og det er jo, altså, vi skal jo hele tiden gøre informationen til patienterne bedre,...

(Bilag 2: 30)

Dels vil en visualisering afmystificere undersøgelsen og give patienterne tryghed: Afdelingslægen siger:

“...nogle, der synes, det er rart at se undersøgelsen inden […] for så er det afmystifice-ret, så er det ikke så farligt.”

(Bilag 2: 92)

Ledelsens intention om visualisering har vi valgt at operationalisere til: at vise ting supplement til skriftlig information

Fjerde intention - Klart sprog Hospitalsdirektøren og afdelingsledelsen er enige om, at sproget i patientvideoerne er vigtigt, og har begge en intention om, at sproget skal være klart og forståeligt.

Sproget i videoen er den væsentlige del af patientvideoen, og hospitalsdirektøren mener, at spro-get skal være jævnt og ligetil:

“...uden alt for mange ord og alt for højt lixtal, så det er jo det der, jeg synes det der, det svære i det, når man skal ha’ lavet de der (videoer, red.), det er, at det ikke bliver for indstuderet. Det er igen det der med, bare sig hvad du mener…”

(Bilag 5: 139)

Faglig formidling er en balancegang mellem det fagligt korrekte og det umiddelbart forståelige (Jensen, 2001:137). Den måde, der er arbejdet med sproget på, er ifølge afdelingssygeplejersken således:

“...personerne, der skulle filmes, har jo selvfølgelig præcis gjort sig nogle tanker om: Hvor kortfattet kan jeg nu sige det her, så det er forståeligt…”

(Bilag 2: 50)

Ifølge Leif Becker Jensen er det ikke nok at gøre det kortfattet, sproget skal også forenkles, og det gøres ved [...] at rydde sproglige hindringer af vejen, så patienten umiddelbart [...] kan afkode det, der siges (Jensen 2001:137). Patienternes problemer med et kompliceret sprog har afdelingslægen også overvejet, og siger i den forbindelse:

“... problemer med at læse en kompleks tekst. Og det betyder jo, at så er vi nødt til at overveje, hvordan får vi så kommunikeret med dem? […] Og så tænkte vi, hvordan gør vi så det?…”

(Bilag 2: 64).

37

Intentionerne vedrørende klart sprog har vi valgt at operationalisere ved at se på ordvalget. Vide-oens tekst er ganske kort, og er derfor velegnet til at analysere på niveauet for de enkelte ord.

Ledelsens intention om et klart sprog har vi derfor operationaliseret til: At anvende et ordvalg, der er forståeligt og accepteret af patienterne

Opsamling på ledelsens intentioner – Analysens første nedslagspunkt Ledelsens intentioner har vi kategoriseret i fire emner og derefter operationaliseret i enkle termer, som vi kan anvende i den videre analyse. Nedenstående figur viser en oversigt med sammenhæn-gen mellem de fire emner og de operationelle termer.

Oversigt over ledelsens operationaliserede intentioner

38

Tekstanalyse af videoen - Analysens andet nedslagspunkt

I dette afsnit besvarer vi det andet arbejdsspørgsmål til problemformuleringen. Spørgsmålet lyder:

Hvordan bliver ledelsens intentioner afspejlet i videoerne?

Vi besvarer spørgsmålet ved at analysere videoen for at se om, der ligger betydninger i videoen, som ikke er umiddelbart synlige ved første gennemsyn.

Formålet med tekstanalysen Vi har i forrige afsnit udvalgt fire intentioner. Formålet med dette afsnit er at afdække, om intenti-onerne bliver afspejlet i videoen, og i givet fald hvordan de kommer til udtryk.

Det drejer sig om at:

• Give fyldestgørende information til patienterne • Interagere med patienterne • Visualisere informationer • Tale et sprog som patienten forstår

Dette vil vi afdække ved hjælp af en tekstanalyse.

Præsentation af tekstanalysen Inden for medievidenskab er der flere forskellige typer af indholdsanalyser, der bygger på kvanti-tative eller kvalitative metoder.

Vi vælger at gennemføre en kvalitativ tekstanalyse, hvor vi anvender metode og begreber, som er beskrevet af Helge Østbye (Østbye m.fl., 2013) og Peter Larsen (Larsen, 2008), der begge er pro-fessorer i Medievidenskab ved Universitetet i Bergen.

Den kvalitative tekstanalyse søger at afdække tekstens mere eller mindre skjulte betydninger - tekstens latente niveau. Tekstanalyser er fortolkende og kan anvendes til at synliggøre indholds-mæssige og udtryksmæssige forhold ved tekster, som der i det daglige ikke lægges mærke til eller reflekteres over (Østbye m.fl., 2013:63).

Tekstbegrebet anvendes i medievidenskabelig sammenhæng om alle udtryksformer: skrift, leven-de billeder og stillbilleder, lyd og musik (Østbye m.fl., 2013:64). Tekstanalyse er således en generel betegnelse for kvalitative studier af medier, som fx tekster, film, video, chat mv.

Tekster er præget af det medie, som de er formidlet gennem. Mediernes teknologiske egenart gør teksterne forskellige på det udtryksmæssige niveau (Østbye m.fl., 2013:67). Sammenlignes en vi-

39

deo med en folder, er videoen både flermedial og mere informationsrig, mens en folder måske kan give et bedre overblik og informationerne er umiddelbart mere tilgængelige i deres helhed (ibid:68).

Vi tager i tekstanalysen højde for det mediespecifikke ved formidling gennem video, hvilket inde-bærer nogle specifikke udtrykselementer som kamerabrug, lyd og lys, der - bevidst eller ubevidst – rummer en del informationer (Østbye m.fl., 2013:71).

Videoens samlede udtryk - tale, personer, lyd, lys - analyserer vi bl.a. ved hjælp af semiotikken, der er læren om tegn. Semiotikken bygger oprindeligt på en grundantagelse om, at al kommunikation er baseret på tegn og tegnsystemer (Larsen, 2008:17).

Ifølge Østbye indeholder en tekst - bevidst eller ubevidst – en lang række tegn, der kan tolkes for-skelligt og som ofte har tilsigtede eller utilsigtede medbetydninger. Det er bl.a. i tegn, medbetyd-ninger og i de mediespecifikke udtrykselementer, at vi kan tolke, om hospitalets intentioner kom-mer til udtryk i videoerne.

Som led i tekstanalysen vil vi bl.a. beskrive videoen og drøfte genre, diskurstype, kontekst og hen-vendelsesmåde, fortolkning og sammenholde dette med de fire operationaliserede intentioner, som vi har udvalgt.

Analyse af videoen Vi analyserer videoen: “Sådan forbereder du dig” (herefter benævnt videoen), der er relevant for alle patienter, der skal have foretaget en koloskopi.

Første beskrivelse af videoen Ved vores første gennemsyn af videoen virker den meget enkel både udtryksmæssigt og ind-holdsmæssigt.

Videoen er ca. 3 minutter lang. Der optræder skiftevis en mandlig læge og en kvindelig lægesekre-tær, som begge sidder ned og taler til patienterne. Lægen er på skærmen i godt 2½ minut og se-kretæren i knap ½ minut. Der er ingen ledsagende musik i videoen.

Kameraføringen er fastlåst i en bestemt position, både når lægen og når lægesekretæren optræ-der. De er fotograferet forholdsvis tæt på, således at ansigtet, skulderpartiet og den øverste del af brystet er med i skærmbilledet. Lægen er placeret lidt til venstre i skærmbilledet og sekretæren lidt til højre i skærmbilledet. Baggrunden er sløret.

Lægen skønnes til at være i slutningen af 40’erne og sekretæren i slutningen af 30’erne. Lægen bærer briller. De har begge hvide kitler på, hvor de øverste knapper i halsen står åbne. De har næ-sten ingen mimik eller gestik. Lægen taler direkte til kameraet og får øjenkontakt med patienten, mens lægesekretæren har blikket rettet lidt ved siden af kameraet.

40

Undervejs i videoen vises en lille tekstboks nederst på skærmen. I starten af videoen bruges den til at vise titel og navn, og senere vises essensen af det, der bliver sagt. Lægens titel i tekstboksen indeholder en stavefejl. Han er funktionsansvarlig overlæge, men på skærmen mangler der et ‘k’. Der står: ”Funtionsansvarlig overlæge”.

Videoen er opdelt i fem afsnit og det sidste afsnit er opdelt i fire underafsnit, heraf er det ene un-derafsnit opdelt i yderligere to underafsnit:

1. Indledning, hvor lægen præsenterer målgruppen for undersøgelsen. Den varer 10 sekunder og indledes således: ”Du skal have foretaget en koloskopi, hvilket er en…”

2. Kerner. Lægen orienterer om, at man ikke må spise mad, der indeholder kerner i fem dage før undersøgelsen. Han starter således: Det er vigtigt, at din tarm er så godt forberedt som muligt til undersøgelsen, og derfor er det vigtigt, at der er visse fødeemner, du undgår…” Afsnittet va-rer 35 sekunder.

3. Drikke. I scenen orienteres om, at man kun må drikke i døgnet inden undersøgelsen. Sekretæ-ren indleder således: ”24 timer inden undersøgelsen der skal du gå over på flydende kost” og lægen følger op med ” Det vil sige, at du må udelukkende indtage klare væsker…”. Afsnittet va-rer 47 sekunder, hvoraf sekretæren er på i 5 sekunder og lægen i 42.

4. Afføringsmiddel. Sekretæren orienterer om, at man skal tage et afføringsmiddel. Ordet ”affø-ringsmiddel” bliver ikke nævnt, men omtales som ’det’, og hun henviser til en medsendt fol-der. Scenens fulde tekst lyder således: ”Ud over det med kosten - som er en rigtig vigtig del af forberedelsen – så skal du starte med selve udrensningen 24 timer før. Det kan du også læse mere om i folderen, som er medsendt. Der står, hvornår du skal tage det, og hvordan du skal tage det. Når du starter på selve udrensningen, så er det vigtigt, at du er i nærheden af et toi-let”. Afsnittet varer 18 sekunder.

5. Medicin. Sekretæren indleder scenen, hvorefter lægen orienterer om: 5.1. Blodfortyndende medicin, hvor der henvises til en folder og særlig video 5.2. Jernbehandling, som man ikke må tage i 5 dage inden undersøgelsen 5.3. Sukkersyge

5.3.1. Insulinbehandling, hvor man skal have rådgivning af egen læge 5.3.2. Tabletbehandling, som man ikke må tage dagen inden undersøgelsen

5.4. Øvrig medicin, som man frit kan tage

Afsnittet varer 61 sekunder, hvoraf sekretæren er på i 6 sekunder og lægen i resten af tiden.

Genre og diskurstype På hospitalets hjemmeside får vi information om, hvad vi kan forvente os: ”Her er 4 videoer, der handler om Forberedelse, Hvis du er i behandling med blodfortyndende medicin, Ankomst til hos-pitalet og Selve undersøgelsen.” (Koloskopi, 2016).

Videoerne tilhører en bestemt genre, som omhandler patientinformation. Allerede her opstår der nogle forventninger hos modtagerne af disse videoer.

41

En genre udmærker sig ved, at teksten har genkendelige træk og kan bruges til bestemte formål. Der er bestemte forventninger til forskellige genrer (Østbye m.fl., 2013:68). Begrebet genre dæk-ker over to forskellige forhold: På den ene side dækker det over produktionstekniske forhold, dvs. hvad har afsenderen tænkt i forbindelse med produktion af videoen og på den anden side modta-gerens forventninger om videoen, dvs. genren er en kontrakt mellem afsender og modtager (Lar-sen, 2008:31).

Der er fire aspekter ved genre:

1. Genrens semantiske aspekt handler om indholdssiden. Hvad handler teksten om? Seman-tisk set kan informationsvideoen handle om mange forskellige emner. Budskabet i denne video er, at patienten skal møde til undersøgelse med tom mave og tømt tarm - altså at “tarmen skal forberedes” til undersøgelsen.

2. Det udtryksmæssige aspekt er tekstens materielle form. På det udtryksmæssige plan er der tale om en video, hvor der forventes at være en kombination af tale og billeder. Hvis der eksempelvis optræder en læge, forventes det, at han har en hvid kittel på og ikke privat tøj.

3. Det syntaktiske aspekt angår selve opbygningen af teksterne, organisationen eller kompo-sitionen - som er beskrevet i ovenstående afsnit.

4. Det pragmatiske aspekt er det aspekt, der har størst interesse for vores tekstanalyse. Den handler om intention, hensigt og brug af genrens tekster, samt hvordan videoen henven-der sig til modtagerne (Østbye m.fl., 2013:69). Det pragmatiske aspekt uddyber vi i afsnit-tet: Henvendelsesmåde.

Begrebet diskurstyper siger noget om, hvordan teksten organiserer budskabet. Nogle teorier inden for sprogforskning arbejder med en inddeling af tekster i tre hovedtyper:

1. En beskrivende diskurstype, der ser på den rumlige forbindelse mellem de elementer, som teksten handler om.

2. En fortællende diskurstype, der markerer tids- og årsagssammenhænge mellem elemen-terne i teksten.

3. En argumenterende diskurstype, der forsøger at overbevise modtageren om noget. Et ken-detegn ved tekster inden for den argumenterende diskurstype er, at de etablerer logiske forbindelser mellem elementerne (Østbye m.fl., 2011:69).

I videoen bliver patienterne informeret om, hvordan de forbereder sig til den koloskopi undersø-gelse, de skal til. Vi ser elementer af både den fortællende og den argumenterende diskurstype i videoen. De kommer til udtryk på følgende måde:

I den fortællende diskurstype er der tids- og årsagssammenhæng mellem elementerne i informa-tionerne. Dette kommer til udtryk ved, at lægen har en kronologisk fortælling om de enkelte ele-menter i forberedelsen, fx ”Når der er fem dage til... så skal du...”

I den argumenterende diskurstype forsøges der at overbevise modtageren om noget. I videoen ser vi dette udtrykt ved, at lægen taler direkte ud til patienten om, hvad vedkommende skal gøre for-

42

ud for undersøgelsen. I videoen forsøger lægen og lægesekretæren at overbevise patienterne om at få tømt mave og tarm på den korrekte måde inden undersøgelsen (Østbye m.fl., 2011:70).

Vi tolker lægens talemåde og mimik som udtryk for en argumenterende diskurstype, hvor han op-træder i videoen med stor etos.

Vi vurderer, at patienternes forventninger til genren kommer hospitalet til hjælp. Patienterne for-venter ikke en helaftensfilm fra Hollywood, men en kort oplysende video. Patienternes forvent-ninger er indstillet mod den type information, som de normalt modtager fra hospitalet, i form af trykte foldere. Denne video minder i sin form om en optagelse af lægen og sekretæren, der frem-siger det tekstlige indhold af en folder.

Hvis vi bliver i billedet med Hollywoodfilmen, forventer vi ved filmatisering af en bog en visualise-ring af bogens indhold og ikke en optagelse af en person, der fremsiger bogens indhold (Østbye m.fl., 2013:67). Inden for genren patientinformation forventer vi ikke en visualisering a la Holly-wood, men dog heller ikke blot en optagelse af en person, der fremsiger folderens indhold.

Henvendelsesmåde En medietekst henvender sig til sin modtager på forskellig måde. Østbye kalder det, at medietek-sten taler til os. En række tegn understreger dette, fx påklædning, baggrundsfarve mv. (Østbye m.fl., 2013:72).

Henvendelse drejer sig ikke om indholdet, men om måden som teksten tiltaler modtagerne på (ibid:74).

Henvendelsesformen handler om, hvordan videoen taler til sine tænkte modtagere på. Videoen har en stemme - det kan være en person, der taler, eller måden som videoen er disponeret på. Ved at se på, hvordan videoen henvender sig til sin tænkte patientgruppe - altså beskrive videoens stil eller tonefald - vil vi kunne belyse hospitalets (producentens) holdninger og forestillinger om patientgruppen (ibid:73).

I videoen ser vi tegn på seriøsitet, autoritet og troværdighed, da videoen henvender sig gennem lægen og sekretæren til patienterne, der skal have foretaget en koloskopi. Lægen taler klart og tydeligt, hans stemmeleje og tonehøjde er normalt, og han udviser næsten ingen mimik og gestik. Denne måde at henvende sig på tolker vi som tegn på seriøsitet. Et tegn på seriøsitet er netop en tale med en klar diktion og minimal mimik og gestikulering (Østbye m.fl., 2013:73).

Lægen bruger et sprog, der stilistisk er højt (Pontoppidan, 2013:134), som illustreret herunder. Ordene i højre kolonne stammer fra videoen.

43

Skala over ordenes stil

De auditive tegn er dominerende i videoen. Det centrale er lægen og sekretærens talte ord. De visuelle tegn begrænser sig til, at vi ser lægen og lægesekretæren. Man kan genkende lægen og lægesekretæren i de hvide kitler, men ellers er der ikke mange tegn, der viser, at der er tale om et hospital. Uniformeringen tolker vi som et tegn på autoritet og troværdighed.

I videoen er det tydeligt, at der er lavet to optagelser, én med lægen og én med lægesekretæren, og så er de blevet klippet sammen til fem afsnit. Lys og lyd i videoen ændres stort set ikke. Via vi-deoen får patienterne ikke et kig ind på hospitalet, da kameraet står stille med fokus på lægens og sekretærens ansigter, og baggrunden er uskarp. Videoens budskab visualiseres ikke, fx vises der ikke eksempler på det brød, man ikke må spise, eller hvordan en tarm ser ud med kerner.

Undervejs i videoen er der nogle lingvistiske tegn. Det er sætninger, der understreger det centrale i det budskab, der informeres om. Disse er: “du må ikke spise brød med kerner”, “du skal gå over på flydende kost”, “du skal drikke rigeligt væske”, “drik ikke noget fra 2 timer før undersøgelsen”, “læs om udrensning i folderen”, “vigtigt om medicin, ved blodfortyndende medicin - læs folderen”, “stop jernbehandling 5 dage før undersøgelsen”, “vigtigt vedrørende sukkersyge” og til sidst “husk at læse det medsendte informationsmateriale”.

Henvendelserne er grammatisk enten i bydeform, der typisk opfattes kommanderende: ”Drik”, ”Læs”, ”Stop” og ”Husk”, eller de er direkte kommanderende: ”Du skal”, ”Du må ikke”.

Den grammatiske bydeform er påbud. Videoen indeholder påbud i fem af underteksterne, hvilket kan virke voldsomt. Men på den anden side er det klar tekst, der ikke så let kan misforstås, og det er derfor velegnet til en kort tekst, der understøtter videoens tale (Jensen, 2013:33).

Tekstens kontekst Begrebet kontekst er vigtigt for at forstå tekstens mening, idet meningen kan ændres alt efter kon-tekst (Østbye m.fl., 2013:71).

Analysen af kontekst er inddelt i tre trin: 1) En nær kontekst, 2) En udvidet kontekst og 3) En inter-tekstuel kontekst.

44

• Den nære kontekst er den, der ligger umiddelbart ved siden af. Det vil sige videoens placering

på hjemmesiden, og hvad der her omgiver videoen på hjemmesiden. • Den bredere kontekst omhandler, hvor og hvornår teksten produceres og konsumeres. Den

omhandler tid, sted, geografiske, sociale og kulturelle aspekter, tekstens brugssammenhæng, i hvilken sammenhæng bliver den konsumeret, hvem er modtagerne og hvad er tekstens sociale funktion (ibid:70).

• Intertekstuel kontekst omhandler, hvordan teksten relaterer sig til anden tekst. Teksten får tilført mening gennem relation til en anden tekst. Her er det aktuelt, fordi der henvises til en folder i videoen (ibid:71).

I dette afsnit vil vi gennemgå den kontekst, som videoen indgår i. Hvorvidt videoen er trygheds-skabende, vil som nævnt bl.a. afhænge af konteksten for den enkelte patient.

Den nære kontekst. Et første trin er at sætte videoen ind i den nære kontekst. Videoen ligger tilgængelig på hospitalets hjemmeside under Kirurgisk Afdeling. Fra forsiden af hospitalets hjemmeside kan man komme til videoerne ved tre klik, hvilket vi vurderer som en meget kort sti på en hjemmeside, der dækker en så stor og kompleks organisation som et hospital.

Skærmbilledet, hvor videoen ligger, er inddelt i:

• Et hoved med hospitalets navn og faneblade til hovedområder. • I midten er der tre spalter: Til venstre en oversigt. I midten link til videoer angivet som store

ikoner. Til højre praktiske informationer. • I bunden er der øvrige relevante link og basisinformationer.

Dette er en meget typisk måde at opsætte skærmbilledet på en hjemmeside på, og det er vores vurdering, at de fleste modtagere vil være trygge ved hjemmesidens opbygning.

Den nære kontekst til videoen vurderes som helhed at give en god patientinformation, idet den er nem at finde, og hjemmesiden er opbygget på en konventionel måde. Det er dog ikke lykkedes os at finde frem til de foldere, der refereres til i videoen, hvilket alt andet lige ikke er god patientin-formation.

Den brede kontekst Som andet trin i analysen ser vi på den bredere kontekst, som videoen indgår i. Den bredere kon-tekst refererer både til den situation, som teksten blev produceret til, og til den sammenhæng i hvilken teksten er blevet konsumeret. I denne analyse vil vi begrænse os til sammenhængen, hvor videoen bliver konsumeret - altså kontekst, hvor patienterne ser videoen (Østbye m. fl., 2013:70).

Når patienterne ser videoen, vil de enten være henvist fra egen læge til en undersøgelse, eller de vil være udtaget til undersøgelsen som led i den landsdækkende screening for tarmkræft (Bilag 8).

Ifølge afdelingen kommer langt de fleste patienter som led i screeningen for tarmkræft. Afdelings-sygeplejerske Lis Duchnik forklarer det således:

45

“Hovedparten af alle de koloskopi patienter vi har, det er jo cancerpakker - OPS can-cerpakker. Det vil sige, de kan jo godt være lidt nervøse - for guud, hvad viser denne her undersøgelse - tænk hvis jeg nu har kræft. Alle screeningspatienterne har jo fået en positiv afføringsprøve, og derfor bliver de sendt videre for at udelukke, at det er en cancer de har.”

(Bilag 17: 16)

Den bredere kontekst for patienterne er således, at de er testet positive i afføringsprøven og skal undersøges for kræft i tyk- eller endetarmen.

Patienternes sindsstemning kan være påvirket af, at de muligvis står over for en kræftdiagnose og skal gennem en relativ ubehagelig og intimiderende undersøgelse for at få det be- eller afkræftet.

Intertekstuel kontekst Som tredje og sidste skridt i analysen af kontekst ser vi, om der er en intertekstuel sammenhæng mellem videoen og øvrige offentlige internetsider om emnet. Den intertekstuelle kontekst siger noget om, hvordan teksten forholder sig til andre tekster, og får tilført mening gennem forskellige typer relationer til disse tekster (Østbye m.fl., 2013:71).

I videoen henvises til to foldere, og patienterne vil måske forsøge at finde dem på nettet. Her mø-der patienterne diskursen om tarmkræft i forskellige sammenhænge. Når vi googler ordet ‘tarm-kræft’, er de første hit offentlige sider samt Kræftens Bekæmpelse.

Der er en markant forskel på, hvor positivt sprogbrug de forskellige kilder anvender i forhold til at fokusere på helbredelse eller på sygdom. Vi har set på tre offentlige kilder:

• Den politiske aftale har et klart positivt sprogbrug, hvor fokus bl.a. er på helbredelse, palliativ indsats og livskvalitet (Aftale om kræftplan III, 2010).

• Danske Regioner har derimod et klart negativt sprogbrug, hvor der fokuseres på sygdom og sandsynlighed for at dø af tarmkræft, bl.a. står der: ”Én ud af 20 danskere får tarmkræft… år-ligt ca. 4.200 nye tilfælde … Hvert år dør ca. 2.000 personer af tarmkræft” (Tarmkræftscreening, 2014).

• Også på Region Sjællands hjemmeside har sprogvalget fokus på sygdom. Der står bl.a.: ”7,5 procent vil have usynligt blod i afføringen… 7 - 9 procent … vil fortsætte i et kræftpakkeforløb” (Fakta om tilbud, 2014).

Der er en tendens til, at jo mere borgernær informationen bliver, jo mere fokuseret er diskursen på sygdom og sandsynligheden for at dø. Regionerne, herunder Region Sjælland kunne have valgt at skrive: ”For 92,5 procent vil prøven ikke vise noget” eller kunne have valgt at lægge vægt på de gode muligheder for helbredelse, hvis sygdommen opdages tidligt.

Intertekstuelt får videoen tilført fokus på sygdom og død gennem relationerne til de borgernærer digitale tekster.

46

I forhold til opfyldelse af intentionen om at give fyldestgørende information til patienterne, indgår videoen næppe i en intertekstuel kontekst, hvor regionens informationsmateriale bidrager positivt til, at patienterne kan føle sig trygge.

Opsamling på kontekst Kontekstens betydning har vi opsamlet i tre punkter:

1. Videoerne er forholdsvis lette at finde, og hjemmesiden er opbygget over en meget ud-bredt designskabelon

2. Set i den bredere kontekst står patienterne i en situation, hvor deres sindsstemning vil væ-re påvirket af udsigten til en mulig kræftdiagnose

3. Set i en intertekstuel kontekst bidrager regionens øvrige borgernære digitale informati-onsmateriale næppe til øget tryghed hos patienterne

Fortolkningsmåder Tekstanalysen kan som nævnt åbenbare aspekter ved videoerne, der ikke umiddelbart er synlige for patienterne (Østbye m.fl., 2013:65), og vores formål med tekstanalysen er at søge svar på, på hvilken måde vi ser ledelsens intentioner afspejlet i videoerne.

Til at afdække dette vil vi analysere, hvad videoen dybest set handler om. Spørgsmålet er, om der er en underliggende fortælling i videoen, og om vi kan afdække videoens værdier. En underliggen-de fortælling kan forstås som en modsætning mellem to værdier – eller værdiladede størrelser – som teksten arbejder med (ibid:74).

Tekstanalysen giver os viden om videoernes virkemidler og indhold - og ikke om hvordan patien-terne oplever videoerne. Tekstanalysen kan vise åbenbare aspekter ved videoerne, der ikke umid-delbart er synlige for patienterne og som vi derfor ikke kan få kendskab til gennem vores kvalitati-ve interviewundersøgelse (Østbye m.fl., 2013:65).

I dette afsnit undersøges det, om der er en grundlæggende fortælling og værdier i videoen.

• En sympatisk fortolkningsmåde der søger efter udgiverens intentioner – anvendes typisk for at forstå, hvad en kunstner har ment med sit værk.

• En objektiverende fortolkningsmåde der ikke inddrager kontekst og afsender – typisk inter-viewpersoners umiddelbare indtryk.

• En symptomatisk fortolkningsmåde der ser teksten som udtryk for underliggende eller skjulte betydninger. Udgiveren er ikke bevidst om de underliggende betydninger, som teksten rum-mer. Det kan være dominerende normer og forestillinger, der er så selvsagte for en gruppe mennesker, at de antager dem som naturlige og almengyldige.

I det følgende vil vi anlægge en symptomatisk tekstanalyse, der har ambition om at afdække laten-te betydninger i teksterne (Østbye m.fl., 2013:77).

47

I analysen vil vi tolke på forholdet mellem de to hovedpersoner: lægesekretæren og lægen. Vi vil undersøge, om den måde, de interagerer på, kan have en latent betydning for, hvordan afdelingen fremstilles i videoen.

Lægesekretæren optræder tre gange på videoen, hvor hun to af gangene lægger op til, at lægen overtager den vigtige information om flydende kost og medicin. Første gang er hun på skærmen i 6 sekunder. Her taler hun i du-form til patienten. Det er ikke helt til at afgøre, om hun ser direkte ind i kameraet, men det virker som om, at hun kigger lige ved siden af kameraet. Indslaget med lægesekretæren på dette tidspunkt synes at skulle bruges til at give en pause og fortælle patien-ten, at nu kommer næste emne.

Lægen ser direkte ind i skærmen, således at man som modtager har direkte øjenkontakt med ham, fx ligesom en nyhedsvært på TV taler direkte til sit publikum. Lægesekretæren har ikke samme direkte øjenkontakt med patienten, hvilket kan sammenlignes med den måde en gæst i TV-studiet vil opføre sig på. På TV er der en konvention om, at dette viser hierarkiet i studiet, med værten som den primære og gæsten som den sekundære. Dette er også en måde at vise patienten, at der er et hierarki, som kan være en ubevidst holdning, der slår igennem fra producentens side (Østbye m.fl., 2013:73). Det er lægen, der skal fortælle det vigtige.

Næste gang lægesekretæren henvender sig til patienten, taler hun om udrensning, hvilket vi vur-derer, er et emne, som afsenderen bevidst vælger, skal varetages af en ikke lægefaglig person. Det kan opfattes som tegn på, at lægen er ophøjet i forhold til at tale om udrensning af tarmen og toi-letbesøg. Han taler om, hvad der skal ind gennem munden og lægesekretæren taler om, hvad der skal ud den anden vej.

Så kommer der et tydeligt klip i videoen. Lægesekretæren indleder herefter med emnet medicin, som straks overtages af lægen, der giver diverse instrukser i forbindelse med forskellige typer me-dicin.

Vi undrer os over, at man har brugt en lægesekretær i videoen og ikke en sygeplejerske, fordi far-makologi og patientpleje ikke hører til ind under en lægesekretærs fagområde.

Vi vurderer, at der er nogle underliggende betydninger og værdier i videoen. Om de er tilsigtede eller utilsigtede fra afsenders side, er ikke til at afgøre. I analysen synliggøres et hierarki på hospi-talet, hvor lægen er øverst, dernæst lægesekretæren og til sidst patienten.

Også det faktum, at lægen er en mand, og lægesekretæren er en kvinde, viser et hierarki. I dag er der flere kvindelige læger end mandlige, og videoen kunne for så vidt have valgt en kvindelig læge, hvilket vi vurderer, kunne have givet videoen et mere moderne udtryk. Video er et moderne me-die at bruge til patientinformationen, men indholdet i denne video afspejler et gammeldags hie-rarkisk hospitalssystem.

48

Opsamling på tekstanalyse - Analysens andet nedslagspunkt Vi har valgt at opbygge tekstanalysen med udgangspunkt i analyseelementerne: beskrivelse, genre og diskurstype, henvendelsesform, kontekst og fortolkningsmåde. Denne opbygning er tværgåen-de i forhold til ledelsens intentioner, som vi kortlagde i analysens første nedslagspunkt.

Vi har sat resultaterne af tekstanalysen ind i nedenstående matrix, der giver en samlet oversigt over analyseelementerne samt ledelsens intentioner.

Matrix over sammenhængen mellem intentioner og tekstanalysens elementer

I forhold til ledelsens intentioner har vi analyseret os frem til følgende resultater i tekstanalysen.

Fyldestgørende information Informationen præsenteres i en kronologisk orden og informationen er reciterende eller muligvis oplæst fra en tele-prompt. Vi vurderer, at der er en tendens til at overinformere, idet ikke alle pa-tienter har brug for al information. Patienternes forventninger er indstillet mod den type informa-tion, som de normalt modtager fra hospitalet, nemlig en folder. Denne video minder i sin form om en folder, da lægen og sekretæren på optagelsen fremsiger det tekstlige indhold af afdelingens folder før undersøgelsen.

49

Samlet set vurderer vi, at intentionen om fyldestgørende information til dels lykkes gennem vide-oen.

Interaktion Vi mener ikke, at intentionen om, at interaktion med modtagerne via video er lykkes i denne vi-deo. I analysen ser vi, at videoen indeholder en række tekstfelter med påbud. Rent grammatisk tiltales patienterne i bydeform, hvilket giver klar besked, men ikke umiddelbart inviterer til videre dialog.

Endvidere ser vi ikke, at afsender inviterer modtagerne ind. En måde at invitere modtagerne ind på er at komme med forklaring på, hvordan og hvorfor de strikse instrukser skal overholdes. Dette ser vi ikke praktiseret i videoen. Der er kun det tilfælde, hvor lægen forklarer, at kernerne kan sæt-te sig fast i koloskopet og forstyrre udsynet. Det er en måde at invitere ind; en måde at hjælpe patienten med at skabe mening.

Visuel intention Ledelsens intention om at implementere video, fordi nogle patienter måske opfatter bedre visuelt, mener vi bliver delvist afspejlet i videoen gennem den måde, hvorpå videoen henvender sig til patienterne. Patienternes forventninger til genren kommer hospitalet til hjælp. Patienterne for-venter jo nok ikke, at hospitalet har fået indspillet en helaftensfilm i Hollywood, men en video der repræsenterer hospitalsverdenen. Analysen viser, at videoen henvender sig til patienterne skifte-vis via læge og lægesekretær. De visuelle tegn er lægen og lægesekretæren i hvide kitler, der in-formerer om budskabet. Det centrale budskab bliver visualiseret samtidigt i form af lingvistiske tegn, altså tekst i bunden af skærmen. Vi vurderer ikke, at ledelsens intention om visualisering afspejles i denne video

Tekstanalysen viser, at modtagerne indstiller forventningerne med baggrund i genren, dvs. man forventer at få nogle instruktioner om, hvordan man skal forberede sig på en kommende undersø-gelse, men er ellers åben for, hvordan afsenderen vælger at disponere udtrykkene i videoen.

Klart sprog I videoen indgår toneleje udtale, mimik og gestikulation som en del af et klart sprog. Vores tekst-analyse viser, at sproget i videoen opfattes som autoritært og distancerende, fordi det ikke indgår i almindelig hverdagssprog. Det vigtigste genre-aspekt er ifølge professor Peter Larsen det pragma-tiske. Denne video handler om, at patienter skal have den information, der er nødvendig for, at de kan opfylde deres forpligtelser i forhold til at være klar til en koloskopi.

For at opfylde dette skal videoen henvende sig belærende og dette gøres ved at være direkte og seriøs på én gang (Larsen, 2008:35). Vi mener, at modtager vil acceptere dette sprog, fordi der hersker en ‘kontrakt’ mellem afsender og modtager i denne genre type. Derfor vurderer vi at in-tentionen om klart sprog bliver afspejlet i videoen.

50

Analyse af patient-interview

- Analysens tredje nedslagspunkt

I dette afsnit besvarer vi vores tredje arbejdsspørgsmål til problemformuleringen:

Hvordan oplever patienterne at blive informeret via videoer?

Vi besvarer spørgsmålet ved at analysere patientinterviewene for at se, hvordan patienterne ople-ver, at ledelsens intentioner kommer til udtryk i videoerne.

Formålet med analysen af patientinterview Vi har i forrige afsnit gennemført en tekstanalyse og bl.a. afdækket videoens latente betydninger, som vi har sat i relation til ledelsens intentioner.

I dette afsnit tager vi udgangspunkt i ledelsens fire intentioner og ser nærmere på, hvordan pati-enterne oplever, at intentionerne er kommunikeret i videoen.

Præsentation af analysen I denne analyse er vores datagrundlag de fem interview med patienterne, som vi har transskribe-ret. Vi har interviewet fem patienter, men vi har en kvalitativ tilgang til analysen, hvor vi ser på forekomsten af fænomener og ikke på udbredelsen af fænomener.

Vores iagttagelser fra interviewene sætter vi i relation til vores teoretiske forståelsesramme.

Vi vælger primært at anvende metoder og begreber, som er beskrevet af Leif Becker Jensen, der har forsket i kommunikation med patienter i en årrække (Forskerprofil, 2016).

Ved hjælp af Leif Becker Jensens model ser vi forholdet mellem patienten, faglighed og system som et trekantsdrama, som kommunikationen - her videoen - bevæger sig inden for, hvor der skal tages hensyn til alle tre parter i dramaet.

I forholdet mellem patient og fagperson ser vi særligt på fagpersonens rolle. Leif Becker Jensen beskriver rollen som en balanceakt mellem flere dimensioner: distance - nærhed og over - under. Den første dimension vedrører, hvor distanceret eller tæt fagpersonen skal være med patienten, og den anden dimension vedrører, hvor autoritær eller empatisk fagpersonen skal være (Jensen, 2013:32).

Det talte ord er en væsentlig del af videoen og vi anvender derfor abstraktionsstigen som analyse-redskab, når vi ser på, hvordan patienterne oplever sproget i videoen (Jensen, 2001:153).

51

Vores registreringer i datamaterialet er mangfoldige og vi sætter dem desuden i relationen til øvri-ge beslægtede kommunikative begreber, der anvendes inden for forskning i patientkommunikati-on.

Vi ser denne video som en faglig formidling inden for et stort og kompliceret fagområde. Formid-lingen skal gøres kort og forståelig for patienter, der ikke har de samme faglige forudsætninger (Jensen, 2013:9). Vi har derfor valgt at spørge patienterne om deres oplevelser af informationer-ne.

Analyse af interview Analysen af interviewene deles op i de fire operationelle intentioner, som vi har udvalgt og behandlet i tekstanalysen.

Fyldestgørende information En af ledelsens intentioner er at give fyldestgørende information. Denne intention har vi operatio-naliseret til relevant og brugbar information, som vi herudfra kan benytte til at undersøge, hvor-dan patienternes oplevelse er.

Vores tekstanalyse viser, at lægen og sekretæren præsenterer informationerne kronologisk og struktureret, samt at informationsmængden er meget stor.

Når vi spørger patienterne, får vi følgende resultater:

Patient B er meget tilfreds med videoen og havde følgende oplevelse:

B: “Hmmm, jeg – jeg synes, at informationerne i det der var fyldestgørende, men det kan godt være, at det er fordi, at jeg har prøvet det før...”

(Bilag 11, Interview B: 141)

Patient B genkender indirekte ting i videoen og relaterer det til egne erfaringer (Jensen, 2001:45). Derfor oplever hun, at videoen i sin nuværende form giver hende relevant information, fordi hun har fået foretaget en koloskopi tidligere. Hun kunne dog ikke huske, at hun havde set videoen tid-ligere, før hun så den igen sammen med os.

I tekstanalysen kom vi frem til, at informationerne præsenteres i en kronologisk orden og informa-tionerne virker reciterende af et skriftligt oplæg. Denne opbygning virker til at fungere for patient B, der ikke udtrykte kritik af den udvalgte video. Hun skrev dog informationerne fra videoen ned i noter:

B: “Ja, fordi det samme står jo… jeg tror faktisk de der notater, jeg skrev her – ehhh, det var nogle notater jeg skrev ud fra videoen, men finder så ud af, at de der ting, ik-ke også? – ’skal ikke spise kerner’, og alt det der praktiske inden. Men fandt så ud af, at det står jo også på skrift.”

(Bilag 11, Interview B: 29)

52

Der var flere patienter, der ligesom patient B, fandt det nødvendigt at tage noter til videoen, eller at se den flere gange for at huske det hele. Selvom patient B fandt ud af, at videoens informatio-ner også stod på skrift i folderen, var hun fortsat positiv. Dette kan skyldes fordelen ved videoen, hvilket er, at patienten selv kan bestemme, hvornår videoen skal ses og at informationer kan tileg-nes i patientens eget tempo, og at videoen kan ses igen, hvis der er noget, der er glemt (Jensen, 2013:28).

Den store informationsmængde og fordelen ved videoen som medie blev også bemærket af pati-ent D og ægtefællen Y:

Y: “Ja, der er mange informationer, men så kan man jo så sige: ok. Får du ikke fat i det første gang, så kan du jo køre videoen igen. Øhh, og måske få det sat nemmere på plads, hvis du så kører videoen igen, ikke? Jeg synes nemlig, han sagde hjerteme-dicin før, men da har han sagt ’jern’.”

(Bilag 11, Interview D: 176)

På trods af, at videoen skal ses flere gange for at være brugbar, er ægtefælle Y tilfreds med video-en. Vi tolker, at dette kan skyldes, at patienternes forventninger er indstillet mod den type infor-mation, som de normalt modtager fra hospitalet, som vi kom vi frem til i vores tekstanalyse. Pati-enterne stiller derfor muligvis ikke de samme krav til denne video, som de ville gøre i andre sam-menhænge fx en video fra DSB. Da videoen tilhører genren faglig formidling, kan man sige, at der er en underforstået kontrakt mellem hospitalet og patienten om, hvilke informationer de kan for-vente af hinanden (Jensen, 2013:30).

Denne tilfredshed med videoen, selvom de finder det nødvendigt at se den flere gange eller tage noter, kan også skyldes, at patienterne har en angst for at deres udtalelser kunne påvirke deres forløb negativt” (Riiskjær et al, 2011:100). Selvom vi prøvede at gøre det tydeligt for vores inter-viewpersoner, at vi kom fra RUC og ikke hospitalet, kan dette spille ind på deres svar i inter-viewet.

I videoen er der ekstra information til de, der har sukkersyge og de, der er i blodfortyndende be-handling i videoen. Der er forskellige opfattelser omkring den ekstra information i videoen.

Patient C har følgende oplevelse:

I: “Hvad syntes du var det vigtigste, du fik at vide? C: Jamen jeg fik… ja det var vel forberedelser… nu er det specielt med maven, fordi man skal holde diæt og indtage et udrensningsmiddel og det var meget godt belyst i den (videoen; red.), plus at jeg også gik i gang med et blodfortyndende projekt efter en blodprop i lungen og det giver sådan nogle specielle komplikationer, men det er med på en video.”

(Bilag 11, Interview C: 39-40)

Patient C er i blodfortyndende behandling, og der er derfor flere informationer, der opleves som relevante for ham, for det er nogle informationer, som han har brug for, og som han kan bruge til

53

noget (Jensen, 2001:121). Patient C har endda været inde og se netop den video om blodfortyn-dende medicin, da dette emne er meget relevant for ham.

Derimod blev omfanget af specifikke informationer til udvalgte patientgrupper påpeget af patient E som en negativ faktor. Han fortæller, at han selv bruger video i sit firma og synes, at video er en god kommunikationsform, men at denne video breder sig for meget ud. Han siger, at det trætter folk at få informationer, som de ikke har brug for:

E: “Og det kan sagtens laves på to minutter, hvis han ikke bruger 2 minutter på at snakke om sukkersyge, jamen jeg ved det er vigtigt med sukkersyge og jeg ved det er vigtigt med alt andet. Men det skal ikke hældes ud over alle os andre.”

(Bilag 11, Interview E: 238)

Patient E oplever at blive overhældt med informationer, der ikke er relevante for ham.

I patientinformation gælder det om at ramme det rette forklaringsniveau i videoen, så der hverken over-informeres eller under-informeres (Jensen, 2013:81). Det kan være svært at ramme en tilpas informationsmængde. Denne video henvender sig til alle patienter, der skal til koloskopi undersø-gelse, hvilket er en mangfoldig patientgruppe, der omfatter patienter i blodfortyndende behand-ling, patienter i jernbehandling, sukkersygepatienter, der dels er i tabletbehandling og dels i insu-linbehandling samt patienter der ikke er under andre behandlinger, og videoen forsøger at favne dem alle. Ved at informationerne henvender sig til alle, vil nogle patienter selvsagt opleve at blive overinformeret som patient E.

Der er åbenhed for at bruge video til patientinformation, og patient A beskriver sin tilfredshed således:

A: “Med de to (video og folder red.) tilsammen, så kan det ikke blive bedre.” (Bilag 11, Interview A: 114)

Patient A oplever, at han gennem video og folder har fået den information, han har brug for. For patient A er det vellykket patientinformation og han oplever, at informationerne er brugbare (Jen-sen, 2013:120). Han giver ikke udtryk for overinformation ved brug af både video og folder.

Faglig formidling er ifølge Leif Becker Jensen mangfoldig, og det er kun “formålet, målgruppen og kreativiteten der sætter grænserne, når der skal formidles viden” (Jensen 2001:24). Patienterne er åbne over for video i den faglige information, der er derfor store muligheder i brugen af videoer.

54

Interaktion Ledelsens intention om at have interaktion med patienterne har vi operationaliseret til, at patien-terne skal føle sig mødt i videoen ved at logiske sammenhænge i sproget skal være synlige (Hvor-for..Fordi), og at med-kommunikationen skal være tiltalende. Disse operationaliserede intentioner vil vi undersøge, om patienterne oplever.

I tekstanalysen fandt vi frem til, at videoen gav et logisk svar på, hvorfor patienten ikke må spise kerner. En forklaring der hjælper patienten med at få mening ud af en information. Men vi fandt også, at der blev givet anvisninger uden logiske forklaringer, fx du må ikke drikke mælk, eller du skal stoppe jernbehandling.

Når vi spørger patienterne, får vi følgende resultater, som vi præsenterer fordelt på operationali-seringerne ’Logiske sammenhænge (Hvorfor…Fordi)’ og ’Medkommunikation’.

Logiske sammenhænge (Hvorfor...Fordi) Vores undersøgelse af om patienterne føler sig mødt med de konkrete anvisninger viser, at flere af patienterne giver udtryk for, at de godt kan lide at blive mødt med en forklaring. Ifølge Leif Becker Jensen er der to vigtige ord i patientinformationen: ‘hvorfor?’ - efterfulgt af: ‘fordi’ (Jensen 2013:76).

Fx siger patient B:

B: “...Men det var jo også godt, at han fortalte det med kernerne [...] Altså, man får at vide hvorfor.”

(Bilag 11, interview B: 57)

Patient B’s udsagn kan ses som et udtryk for, at her lykkes interaktionen; her får patienten en for-klaring, der er brugbar: [...]. useful because they can put it to use (Dervin, 2003:226). Her rummer videoen en invitation til patienten om at hjælpe hende med at skabe mening.

I forlængelse af dette har flere patienter lagt mærke til, at nogle anvisninger ikke bliver fulgt op af en forklaring.

Patient A og hans ægtefælle X undrer sig over, at man ikke må drikke mælk. I folderen har de fået en forklaring på, hvorfor man ikke må drikke solbærsaft, men de forsøger selv at skabe en forkla-ring på, hvorfor man ikke må drikke mælk, hvilket illustreres med nedenstående eksempel:

A: “Der står, at man ikke må drikke hindbærsaftevand eller solbær eller blåbær, fordi det farver ikke. Jeg tænkte mælk? [...] Der står bare undgå mælkeprodukter. I: Så der mangler du en forklaring på, hvorfor det er... A: Ja lige hvorfor...”

(Bilag 11, Interview A, 71-73)

55

Selvom ledelsen her har haft intentionen om større interaktion, vurderer vi, at her lykkes det ikke. Patient A savner en forklaring og er i sådan en situation modtagelig for en formidling (en forkla-ring), som ikke kommer (Olesen & Andersen, 2006:97).

Medkommunikation Om patienterne føler sig mødt i med-kommunikationen, handler bl.a. om personernes attitude og udstråling.

Leif Becker Jensen beskriver, at man som afsender altid med-kommunikerer et billede af sig selv gennem kropssprog, påklædning osv. (Jensen, 2013:31), og dette afgør om patienten har lyst til at tale med én eller ej.

Der var ingen af interviewpersonerne, der havde mødt hverken lægen eller sekretæren i virke-ligheden, da de alle var blevet undersøgt af andre læger eller sygeplejersker på afdelingen. Vi spørger, om lægen og sekretæren fra videoen er sådan en type personer, som de gerne vil møde i virkeligheden. Vi stiller dette spørgsmål for at få en indikation af, om interviewpersonerne føler sig mødt af de fagpersoner, der optræder på videoen.

Vi mødte synspunkter om, at både lægen og sekretæren virker tillidsvækkende - at situationen er tryg og alvorlig.

C: “Jo - sekretæren virker som... lægen virker lige højtidelig nok, hvorimod den læge, der undersøgte mig, var noget ældre og mere udadvendt og åben, måske er han præget af lidt alvor, fordi der er kamera på.”

(Bilag 11, Interview C: 174)

Vi vurderer, at patient C er påvirket af den alvorlige stemning i videoen og forsøger at skabe me-ning med den i med-kommunikation. Vi ser i tekstanalysen, at seriøsitet kan være med til, at et budskab bliver opfattet som klart, men i forhold til at opleve sig inddraget kan det virke modsat.

Det er vanskeligt at tolke, om patient C føler sig inddraget. Vi kan kun sige, at han har bemærket en højtidelig tone, som ikke inviterer til interaktion på et ligeværdigt plan (Jensen, 2013:32). Pati-ent C sammenligner også lægen i videoen med den læge, som han mødte og han giver udtryk for, at de er meget forskellige. Denne forskel i kommunikation kan efterlade patienten med modsat-rettede signaler, og det skaber forvirring (Jensen, 2013:35).

Denne forvirring forsøger patient C selv at skabe mening med: “...fordi der er kamera på”. Dette kan være et udtryk for, at han udviser solidaritet med lægen og tilsidesætter sine egne behov (Rii-skjær m fl, 2011:101).

Patient E synes, at lægen er for alvorlig, og vi tolker, at dette betyder noget i forhold til at føle sig mødt. Han siger direkte, at lægen ikke taler til ham:

E: “...Han snakker ikke til mig, sorry.” O: “[...] hvad skulle der til, for at han talte til dig, lige i denne her situation?

56

E: “Han er alt for alvorlig, der er ingen grund til at være alvorlig, man skal jo være let-tet over det her…”

(Bilag 11, Interview E: 137-139)

Riiskjær m. fl.’s undersøgelse peger på, at de eneste tidspunkter, hvor der falder hårde domme fra patienter, er, hvis nogle oplever, at helt fundamentale normer bliver brudt som, hvis “... 1) alle ikke bliver behandlet lige - 2) når den professionelles følelser influerede på trufne beslutninger, og 3) når den professionelles egeninteresser gik forud for patientens interesser” (Riiskjær m.fl., 2011:100).

I tilfældet med patient E kan det være, fordi han synes, at lægens egne interesser vejer tungere end patientens behov. Dette understreges af næste citat, da vi har spurgt patient E, hvem han ser som videoens målgruppe:

E: “Jamen hans målgruppe, det er jo ham selv.” (Bilag 11, Interview E: 224)

Visualisering Ledelsens intention om at benytte video til visualisering har vi operationaliseret til, at videoen skal vise ting, og at videoen kan være supplement til skriftlig information. Vi vil undersøge, om patien-ten oplever disse operationaliserede intentioner.

I tekstanalysen fandt vi frem til, at de visuelle tegn er begrænsede i videoen. De visuelle tegn er lægen og lægesekretæren i hvide kitler, der informerer på skift, det vil sige, de skiftes til at fremsi-ge budskaber til patienterne. De centrale budskaber bliver samtidigt vist via tekst i bunden af skærmen. Tekstanalysen viser samtidig, at modtagerne indstiller forventningerne til genren, så når de skal se en informationsvideo til patienter, vil de forvente, at videoen er centreret om instruk-ser, og visuelt vil de forvente at se hospitalsverdenen repræsenteret.

Når vi spørger patienterne, får vi følgende resultater:

Om visningen af personalet i videoen siger flere, at det er rart at se et menneske, men at det ikke var den læge eller sygeplejerske, som de mødte på sygehuset.

Til spørgsmålet om, hvad det betyder for patient C at se lægens ansigt og høre hans stemme på en video, bemærker han, at det er en ny måde at blive informeret på. Da han bliver spurgt om, hvor-

57

dan det er at se den person, man skal ned at møde, svarer han, at det ville være rart i videoen at få et indtryk af dem, som man så til selve undersøgelsen:

C: “Ja det ville jo være en fordel. Det var ikke for det - dem, jeg mødte, var skam ud-mærkede, ingen tvivl om det.”

(Bilag 11, Interview C: 129)

Vi tolker det som et udtryk for, at det til selve undersøgelsen ville have været mere relevant at møde det personale, som bliver vist i videoen. Omvendt havde han i denne video lyst til at se de mennesker, som rent faktisk stod for undersøgelsen.

Vi ser hans udtalelse som et udtryk for, at han generelt har tillid til hospitalets fagpersonale, uan-set om han på forhånd havde set præcis de samme personer på video. Denne tolkning stemmer overens med tekstanalysen, som viser, at patienter i en video forventer at se hospitalsverdenen repræsenteret - og dermed ikke forventer at se en konkret person.

Leif Becker Jensen beskriver vores evne til gennem sproget at sætte mentale billeder i ramme (Jensen, 2013:86), ved at vi forbinder ordet læge med et billede af en mand i hvid kittel. Patient C stoler i denne situation på ’manden i kitlen’, uanset hvordan han er repræsenteret, og han er såle-des åben over for lægens udtryk og attitude, som tekstanalysen også viste.

Dette modsiges af patient E, der nærmest virker indigneret over lægens attitude, da vi spørger til lægens fremtoning, kameraføring og lyssætning:

E: “Der var ikke nogen kameraføring, det var bare en stiv stang, der sad fast derovre. Om lys og lyd var i orden, det kan du ikke sige, det var vel nogenlunde i orden. Altså det var hans fremtoning, han appellerede ikke til mig, sorry.”

(Bilag 11, Interview E: 150)

Patient E nævner en anden video, der stammer fra Region Sjælland, hvor man ser en patient, der tager en afføringsprøve til screeningstesten. Patient E kan godt lide denne video med et narrativ, for det er ikke vigtigt for ham at se ‘manden i kitlen’, her forstået som lægen:

E: “Jeg er fuldstændig ligeglad med, at jeg ikke kan se manden…” (Bilag 11, Interview E: 180)

Vi forstår hans udtalelser som en frustration over hospitalets forsøg på at bruge video som pati-entinformation, når de ikke gør det på en måde, som giver patient E en fornemmelse af, hvad der skal ske på hospitalet.

I forhold til lægens fremtoning bruger Leif Becker Jensen begrebet formel om den autoritære fremtoning hos den professionelle, som samtidig også betyder en distanceret og fjern attitude til patienten (Jensen, 2013:32).

Vi tolker, at patient E’s frustration over den manglende fokus på patienten netop handler om, at han ikke føler en interesse fra lægen. Han udtrykker det således:

58

E: “...Altså i den anden film (den viste video red.), er det lægen, der er vigtig. Hos mig er det min sygdom, der er vigtig.”

(Bilag 11, Interview E: 192)

Patient E kritiserer videoens fokus ved at forholde sig kritisk til lægen, der taler. Hans kritik af vi-deoen kan forklares med, at han selv har brugt video som led i sit erhverv, og han har således en faglig indsigt i videoproduktion. Han er af den grund ikke imponeret over hospitalets brug af video.

For patient E er det i stedet vigtigt at se selve situationen, fx en prøvetagning eller undersøgelse. Han er ikke interesseret i det formelle billede, som lægen repræsenterer, fordi han derved ikke oplever, at systemet har opmærksomhed på ham og hans sygdom.

Dette fortæller os, at valget af selve den visuelle del af en video er vigtig, når der informeres via video som medie. Dette bekræftes af ægtefællen til patient D. Hun havde også forventet at se no-get af selve undersøgelsen visualiseret:

Y: “...Det jeg troede, at det var, det var måske også, at man sådan viste, hvordan de bruger skopet, og går op og kigger. Og det kunne man godt tænke sig, hvis man ikke var vant til det… “

(Bilag 11, Interview D: 160)

Patient A nævner flere gange, at det ville have været rart at have set en patient. og hørt patien-tens oplevelser:

A: “ .....patientens ord er guld værd, tror jeg” (Bilag 11, Interview A: 140)

Patient A er ikke alene om at give udtryk for at se og høre en patient i videoen. Det er som om, det er selve undersøgelsen, der fylder og ikke forberedelserne. Det er derfor væsentligt at medtage at: “Forudsætningen for vellykket formidling er derfor, at informationerne skal være relevante for målgruppen, dvs. de skal opfylde patienternes behov og besvare de spørgsmål, der står inde i ho-vedet på dem” (Jensen, 2013:36)

Til spørgsmålet om, hvad der er godt og dårligt ved videoen, svarer patient A, at det ikke kan blive bedre information, når der både er video og folder. Og hans ægtefælle tilføjer:

X: “For nogle gange er det meget rart at få noget fortalt i stedet for at læse sig frem til det. Ikke fordi jeg har svært ved at læse, for det har jeg overhovedet ikke. En gang imellem er det meget rart at få det fortalt, og det er de jo gode til i videoen.”

(Bilag 11, Interview A: 120)

Parret er godt tilfredse med kombinationen af den skriftlige og den visuelle kommunikation. Leif Becker Jensen beskriver det som menneskets kobling af ord og begreber til skemaer eller billeder (Jensen, 2001:87).

59

Vores fortolkning af parrets tilfredshed begrundes i relationen mellem det skriftlige og det visuel-le, og vi vurderer, at ledelsens intention om at styrke informationsniveauet gennem både folder og video således bliver opfyldt - blandt andet i kraft af videoens formidling af folderens materiale.

Dette bekræftes af patient B, som også virker tilfreds med at få information både på skrift og via videoen. Hun giver dog udtryk for, at hun inden er en smule usikker på, hvilke informationer vide-oen giver:

B: “...Jeg sad da og var lidt spændt på: hvor meget skal vi nu se det der… Sådan. Men det var jo sådan tale og informationer, ikke?”

(Bilag 11, Interview B: 23)

Vores tolkning af hendes udtalelse lægger sig op af Leif Becker Jensens pointe om, at sproget er tæt koblet til bl.a. erfaringer og billeder (Jensen, 2001:86).

Med til det visuelle hører også tekstboksene, der vises i bunden af skærmbilledet. Der er en stave-fejl i den tekst, der viser lægens titel. Dette er ikke blevet bemærket af patienterne. Det er måske et tegn på, at de enten ikke læser det - eller forventer, at det er stavet rigtigt, og derfor ikke be-mærker det. Det kan muligvis forklares med patienternes forventninger til genren, at de overser denne type fejl.

Klart sprog Ledelsens intention om at anvende et klart sprog har vi operationaliseret til at se på ordvalget i videoen. I en video, hvor du kan se folk, indgår toneleje, udtale, mimik og gestikulation som en del af sproget. Sproget i videoerne er meget mere end det sagte ord. Betydning dannes i et samspil mellem flere udtryk (Larsen, 2008:18-19). I dette afsnit vil vi undersøge, hvordan patienterne op-lever ledelsens operationaliserede intention vedrørende klart sprog.

Tekstanalysen viste, at der i videoen bliver anvendt ord, som vi klassificerer som ‘høj stil’. Dette ordvalg kan opfattes som autoritært og distancerende, fordi det ikke indgår i almindelig hverdags-sprog. Ordvalget kan også opfattes som helt naturligt, fordi patienterne forventer og accepterer et formelt sprog inden for genren patientinformation.

Når vi spørger patienterne, får vi følgende resultater:

Ifølge Leif Becker Jensen er der to sprog på spil i patientinformation: hospitalets sprog og patien-tens sprog. “Hospitalets sprog er bestemt af dels det medicinske fagsprog og dels det administrati-

60

ve forvaltningssprog”, og patientens sprog, der er almindelig hverdagssprog (Jensen 2013:43). Vi har derfor spurgt direkte ind til sproget i videoen. Patient A beskriver sproget således:

A :”...stille og roligt og ikke alt for mange latinske ord [...] det er klart dansk, på en rolig måde, de gode de to (læge og sekretær red.), det er de..”

(Bilag 11: Interview A: 90)

I ovenstående eksempel ser vi, at patienten udtrykker tilfredshed med højt stilistisk sprog, og fin-der sproget klart, når bare det ikke er latin.

Latinske ord er ifølge Leif Becker Jensen’s forståelse videnssprog. Han skelner mellem videnssprog og erfaringssprog på den måde, at det for fagpersonalet er muligt at bruge erfaringssprog, som er mere enkelt at forstå for patienterne, uden at det går ud over fagligheden (Jensen, 2013:44). Dette kan lade sig gøre med en smule omtanke, så sprogbarrieren mellem patient og fagpersonale mind-skes (ibid:46). Patient A har ikke mødt nogen sprogbarriere, da sproget for ham er klart dansk.

I tekstanalysen kom vi frem til, at der kunne være arbejdet mere med sproget i videoen, da spro-get opfattes som autoritært og distancerende, fordi det ikke indgår i almindelig hverdagssprog. Ingen af de patienter, vi interviewede, havde bemærket, at lægen brugte ord, som var stilistisk høje. Vi spurgte samtlige patienter, om de havde bemærket, at der blev brugt ordet ‘fødeemne’ i videoen i stedet for ordet ‘mad’, og hvad de synes om dette ordvalg. Denne ordveksling er meget illustrativ for, hvordan ordet fødeemne blev opfattet:

Y: “Ja, det var jo rigtig nok, den med fødeemnerne. Men (henvendt til D): der tænker du også på mad, gør du ikke? Når der bliver sagt ’fødeemner’. D: Jo-jo. Y: Men det synes jeg egentlig er ok, at han siger ’fødeemner’.”

(Bilag 11, Interview D: 118-120)

Patient D og ægtefælle Y har umiddelbart ikke undret sig over ordet ‘fødeemner’, da de uden at tænke over det oversætter det til ordet ‘mad’. Ved at de forstår ordet fødeemner, får det ikke be-tydning for deres forståelse af videoen.

Ifølge Leif Becker Jensen “[...] indgår konkrete begreber i et videns-skema med andre konkrete be-greber” (Jensen 2001:157). Ordet fødeemne kan placeres på en abstraktionsstige med andre kon-krete begreber, der hører til samme kategori, fx mad. Vi vil vurdere, at ordet ‘mad’ ville være det mest passende ord, da fødeemne er et trin højere oppe på abstraktionsstigen og hører hjemme i faglig kommunikation. Patienterne acceptere imidlertid det højere abstraktionsniveau.

Patient D og ægtefælle Y accepterer, at lægen bruger fremmedord (høj stil), og på den måde pla-cerer sig over patienten (Jensen, 2013:32). Nogle patienter reagerer ukritisk på den autoritet, som viser sig ved lægens kompetence, viden og hvide kittel (ibid:15). Rollefordelingen læge-patient er skæv i kraft af lægens faglige viden og den magt som systemet giver, og mange patienter er for

61

autoritetstro til at modsige lægen (ibid:27). Det kan være denne tro på autoriteter, der kan forkla-re, hvorfor patient D og Y er så tilfreds med sproget i videoen.

Der var blandt interviewpersonerne en umiddelbar tilfredshed med det sprog, der blev brugt i den viste video:

C: “Ja - han gør sig megen umage for at være tydelig, så det er godt nok...” (Bilag 11, interview C: 69)

Vi forbinder patients C’s udtalelse omkring lægens måde at være tydelig på, som et udtryk for, at han mener, at lægen taler et klart sprog. Patienten forstår godt, hvad der siges, men det kan give et billede af en selvhøjtidelig og distanceret læge, som kan forstærke institutions- og rollebarrie-ren (Jensen 2013:48).

Denne tilfredshed med sproget kan skyldes, at der hersker en kontrakt mellem afsender og mod-tager i denne genre, således at patienterne accepterer dette sprog. Dette så vi også i tekstanaly-sen. Men denne tilfredshed med sproget i videoen kan skyldes, at der: “[...] eksisterer en norm hos patienterne om, at det ikke er naturligt eller legitimt at kritisere sundhedsvæsenet.” (Riiskjær et al, 2011:100), eller som vi så tidligere, at man som patient “kan være bange for, at udtalelser kan på-virke ens forløb negativt” (ibid).

Der er én patient, patient E, der ikke accepterer måden, hvorpå lægen henvender sig. Vi spørger patient E, om han havde lagt mærke til, at lægen bruger ordet “fødeemne”. Patient E, som var den mest kritiske af vores patienter, siger flere gange i interviewet, at han ikke oplever, at lægen taler til ham:

I: “...Lagde du mærke til det? Fx så brugte ham ord som fødeemner, hvor man nok i dagligt sprog vil sige mad. E: Han snakker ikke til mig. I: Okay, men du forstår dog - eller var der noget, du studsede over? Nu siger du - nu lægger jeg måske ord i munden på dig, men... E: Nej, nej, jamen det synes ikke, altså du kan ikke lægge ord i munden på mig, jeg si-ger bare, at han ikke snakkede ikke til mig, ikke osse, [...] Han snakker ikke til mig, sorry,”

(Bilag 11, Interview E: 134-137)

Selvom patient E ikke siger det direkte, så tolker vi, at han opfatter lægens brug af højstilistisk ord-valg som autoritært. Vi spørger flere gange ind til ordet “fødeemne” og patienten svarer igen: “han snakker ikke til mig”. Patient E efterlyser en jævnbyrdig kommunikation, men den modar-bejdes af den skæve rollefordeling (Jensen, 2013:15).

I tilfældet E er det måske netop lægen i den hvide kittel - autoriteten med sin viden - der er årsag til, at ordet ”fødeemne” generer ham. Nogle patienter kan reagere med frustration på den skæve rollefordeling (ibid:15). Det er ikke, fordi han ikke forstår ordet, han opfatter det bare ikke som klart sprog.

62

Opsamling analyse af patientinterview - Analysens tredje nedslagspunkt Analysen viser alt andet lige, at patienterne som udgangspunkt er tilfredse med videoen Sådan forbereder du dig. Mellem de fire intentioner er der et vist overlap, men det har været nødvendigt at strukturere analysen i de fire dele, for at give et overblik.

Trekantsdrama Her sammenfatter vi de mønstre, vi kan se ved analyse af vores producerede empiri, ud fra det kommunikationsmæssige trekantsdrama mellem patient, faglighed og system - vi folder trekanten ud med resultaterne fra vores undersøgelse. Vi har med andre ord forsøgt at sætte videoen i reli-ef, i forhold til den kommunikation der er på spil i forhold til trekantsdramaet.

Patient <-> Faglighed Patienterne er meget positive over for fagpersonerne i videoen og ville godt have mødt personer-ne fra videoen til deres egen undersøgelse, fordi de bl.a. oplevede dem som troværdige.

Vi mødte dog også synspunktet om, at alvoren i videoen var i stor kontrast til den oplevelse, de havde haft på afsnittet. De modsatrettede signaler undrede patienterne. Vi fandt også, at patien-terne hellere prøver at forsvare en højtidelig og autoritær holdning med henvisning til, at “det er nok fordi der er kamera på”, end at komme med kritik.

Nogle patienter giver udtryk for, at informationerne i videoen er brugbare, men informations-mængden er dog så stor, at de bliver nødt til at tage noter eller se videoen igen. Den generelle positive tilgang til videoen kan skyldes, at patienterne forsøger at se tingene fra personalets per-spektiv, og hellere undskylder dem end kritiserer dem.

Fagpersonerne, som er repræsenteret ved afdelingslæge Lasse Bremholm Hansen og afdelingssy-geplejerske Lis Duchnik er mere praksisnære. De vil gerne give en relevant og brugbar information til patienterne, som vil gøre patienterne trygge ved at skulle til en koloskopi. Derudover vil de ger-ne supplere folderen med en video, fordi de hele tiden ønsker at gøre informationsmaterialet bed-re, og imødekomme patienter der har en visuel læringsstil.

Patienterne giver udtryk for, at de er velinformerede, men dette skyldes det omfattende informa-tionsmateriale og ikke brug af video. Videoen er et godt supplement til folderen, som patienterne

63

tager positivt imod, men videoen kan i den nuværende form ikke stå alene som information. Der er i undersøgelsen blevet gjort opmærksom på uoverensstemmelser mellem video og folder, som var forstyrrende og forvirrende for patienterne.

Patient <-> System Patienterne er generelt meget positive over for systemet. Det kan skyldes, at patienterne har en angst for, at deres udtalelser kan påvirke deres forløb negativt, som Riiskjær påpeger. Det er set i andre undersøgelser, at patienter sjældent giver udtryk for kritik. Det er kun i særlige tilfælde, at patienter giver udtryk for kritik, eksempelvis hvis de professionelles egne interesser går forud for patientens. Den holdning så vi repræsenteret af én patient, som oplevede, at videoen er udformet på lægens præmisser og ikke patientens. Det asymmetriske forhold mellem patient og læge, som vises i videoen, synes ellers at blive accepteret ukritisk af patienterne.

Patienterne ser videoen som et godt supplement til folderen, der bliver fremhævet flere gange. Om den klare information har skabt tryghed, har ikke haft vores primære opmærksomhed.

Derudover havde patienterne forventet noget andet end det, de så i videoen. De udtrykker ønske om at se selve undersøgelsen, som er det, der fylder hos dem. Dvs. at patienterne stiller andre krav til det visuelle, end det som den undersøgte video opfylder.

Systemet, som er repræsenteret ved hospitalsdirektøren, kan se nogle gode perspektiver ved at anvende videoer, bl.a. fordi video kan være med til at øge interaktionen med patienterne. Vi har operationaliseret interaktion til billedligt talt at imødekomme patienterne i teksten, og det lykkes imidlertid ikke så godt i videoen, bl.a. fordi patienterne efterspørger ‘hvorfor?’ efterfulgt af ‘fordi’. Dette er jvf Leif Becker Jensen de to vigtigste ord i patientinformation. Derudover vil systemet gerne møde patienterne med et klart sprog, fx et lavt lix-tal. Sproget i videoen kan ikke karakteri-seres som hverdagssprog, men snarere som systemets sprog med ord i høj stil. Patienterne ud-trykker imidlertid tilfredshed med sproget og opfatter det som klart, selvom der bliver brugt ord som bl.a. ‘fødeemne’.

Vores tekstanalyse viste, at systemet bliver afspejlet i videoen med en lidt gammeldags hierarkisk hospitalsstruktur, og blandt patienterne mødte vi karakteristikken: ‘lige højtideligt nok’. Det kunne være interessant at gå tilbage til hospitalsdirektøren og forelægge dette synspunkt - idet det næp-pe er intenderet.

Faglighed <-> System Vi har selvsagt ikke foldet denne side af trekanten så meget ud i vores analyse af patientinter-viewene. Vi har dog set, at patienterne har en vis forståelse for sammenhængen mellem faglighed og system, idet de er opmærksomme på, at fagpersonalet agerer inden for de rammer, som sy-stemet har sat. Det ser vi bl.a. i patienternes accept af den alvorlighed, som både læge og lægese-kretær udstråler, samt patienternes accept af videnssprog.

Strategien er ”Patienten er alt,” og gennem vores interview med hospitalsdirektøren blev vi viden-de om, at fagligheden repræsenteret ved afdelingsledelsen havde vide rammer for at producere videoer.

64

Konklusion

- Analysens tre nedslagspunkter I konklusionen indgår opsamlinger fra vores 3 nedslagspunkter ledelsens intentioner, tekstanalyse og patienternes oplevelser.

Vores undersøgelse har bekræftet, at koloskopien opleves som en udfordring (kløft) for patienter-ne, sådan som hospitalet forudså.

Ifølge Brenda Dervin vil patienterne bygge bro, og vores spørgsmål var: oplevede patienterne vi-deoen Sådan forbereder du dig som den bro, der gav mening for dem, og sådan som den var in-tenderet af ledelsen? Billedlig talt ville vi undersøge, om broen var hel, eller om der var løse bræd-der ind imellem.

Vores analyse viser, at videoen har hjulpet patienterne noget af vejen over kløften. Nogle patien-ter har ofte lagt det første bræt ud, fordi de har valgt at spørge andre, hvordan de har løst udfor-dringen. De har lyttet til fortællinger fra andre, som har været til denne undersøgelse eller brugt egne erfaringer fra tidligere.

Analysen viser også, at patienterne har brug for flere brædder til broen, idet videoen alene ikke bygger bro. Patienterne har brug for folderen - og den kan suppleres med video - for at de kan komme over kløften, og dermed komme videre i deres liv.

Patienterne gav udtryk for, at de gerne havde set patienter optræde i videoen, og vi har grund til at opfatte dette som den løsning, der også ville have hjulpet patienterne med at bygge bro og ska-be mening.

I vores undersøgelse kom vi frem til, at patienterne var meget nysgerrige i forhold til brugen af video som patientinformation, og at de gerne ville gøre brug af det, der er let tilgængeligt. Vores undersøgelse viser, at patienterne følte sig godt informeret, inden de skulle til koloskopi. Dette skyldtes ikke videoen, men derimod folderen.

Vi konkluderer derfor, at patienterne er positive over for videoen og ser den som et godt supple-ment til den skriftlige folder.

Vores tekstanalyse og patienternes udsagn viste, at der er mange informationer i videoen. Ifølge patienterne er der derfor brug for at tage noter eller at se videoen igen. Mængden af informatio-ner blev vurderet forskelligt. Nogle syntes, at det var tilstrækkeligt, hvorimod andre følte sig over-informeret. Sidstnævnte skyldes, at videoen også indeholder informationer til patienter med sær-lige informationsbehov, herunder patienter med behov for blodfortyndende medicin, eller patien-ter, som har sukkersyge.

65

Vi konkluderer derfor, at informationsmængden er for stor til denne type video, og at den over-informerer patienterne ved at indeholde en så bred vifte af informationer. Dette viste sig både i tekstanalysen, ligesom patienterne påpegede det.

Undersøgelsen viste, at patienterne oplever interaktion i videoen, når der er en forklaring med, som i fx hvorfor de ikke må spise kerner, fordi de sætter sig fast. Dette understøttes af tekstanaly-sen, hvor vi fandt at videoen visse steder mangler logiske forklaringer. Patienter søger derfor selv logiske forklaringer, som kan hjælpe dem med at skabe mening med informationerne.

Med-kommunikationen i videoen opleves forskelligt af patienterne, nogle accepterer det og andre bliver frustrerede, men generelt inviterer denne attitude ikke til interaktion. Videoens alvor stemmer ikke overens med patienternes oplevelser på afsnittet og sender derfor modsatrettede signaler fra Hospitalet. Patienternes efterspørger at se patienter i videoen, dette tolkes som et ønske om større patientinddragelse.

Vi konkluderer, at patienterne oplever begrænset interaktion i videoen, da de søger efter forkla-ringer på det der bliver sagt samt at videoens alvor ikke stemmer overens med virkeligheden.

Der er i vores undersøgelse delte meninger om fagpersonerne i videoen. Nogle ville gerne have mødt personerne i videoen, da de oplevede dem som troværdige og tillidsfulde, hvorimod andre oplevede dem som selvhøjtidelige. Ingen havde dog mødt personerne fra videoen til selve under-søgelsen, men de ville ikke have haft noget imod at have møde dem.

Vi konkluderer, at patienterne havde forventet noget andet end det, der vises i videoen Sådan forbereder du dig. Det, som fylder mest hos dem, er selve undersøgelsen, og videoen med under-søgelsen er nok den, der lever bedst op til deres forventninger. Denne video kunne måske med fordel være placeret som den første på hjemmesiden, da den viser undersøgelsen, som fylder mest hos patienterne, og derfor opleves som mest relevant.

I analysen fandt vi frem til at det vil være en fordel at anvende narrativer og flere visuelle virke-midler fx som den video, der viser hvordan man tager en afføringsprøve.

Patienterne giver udtryk for, at de forstår det sprog, der bruges i videoen, og accepterer hospitals-sproget, selvom det indeholder fx højstilistiske ord, som fremgår af tekstanalysen. Vi konkluderer, at patienterne umiddelbart accepterer den skæve rollefordeling og den autoritet, som er knyttet til lægens viden, kompetence og hvide kittel. Vi vurderer, at lægens sprog bliver accepteret ukri-tisk, dog med en lille undtagelse, hvor det bliver mødt med frustration.

Vi konkluderer, at patienterne forstår det sprog, der bruges i videoen, men at hospitalet ikke er bevidste om, hvad de med-kommunikerer i videoen.

Vores empiri fortæller os, at patienterne er meget tilbageholdende med at udtrykke kritik, og det har vi fundet ud af er et klassisk mønster, som kan forklares ved, at patienter er:

• Indstillet på at møde hospitalet, på hospitalets præmisser. • Bange for at kritik vil have negativ indflydelse på deres forløb.

66

• Bange for at blive stigmatiseret som kritiske. • Solidariske med de ansatte og skjuler egner behov. • Autoritetstro.

Vi konkluderer derfor, at det er muligt, at patienterne er mere kritiske over for videoen, end de umiddelbart har givet udtryk for. Dette viste sig flere gange i interviewene ved, at patienterne kom til at modsige sig selv lidt. Der blev eksempelvis sagt, at videoen fungerede godt, men patienten kunne ikke huske den, og havde brug for at tage noter.

Vores undersøgelse viser, at patienter har et ønske om at se noget fra ‘den virkelige verden’, for-stået på den måde, at eksempelvis en optagelse fra en undersøgelse kunne have en afgørende positiv effekt på dem. Derudover ville optagelser med patienterne blive modtaget som et patient-venligt tiltag, da patientens ord er guld værd.

Vi er kommet frem til, at en patientvideo måske nok siger mere end tusind ord - men ikke nød-vendigvis modtages af patienterne som intenderet.

Perspektivering I vores masterafhandling har vi nu fået en viden om brugen og oplevelsen af video som patientin-formation. Denne viden har vi fået på endoskopiafsnittet blandt patienter, der er under udredning for tarmkræft. Konteksten for opgaven har således været helt speciel, og har også givet os en unik indsigt som forskere.

Resultatet af vores undersøgelse kan ikke umiddelbart generaliseres til andre hospitaler eller afde-linger, men vi håber, at vores undersøgelse vil bidrage med viden på området, som vi fandt var sparsomt udforsket.

På trods af lidt forskellige meninger hos patienterne om både indhold, udtryk og attitude i den pågældende video, kan vi se et stort potentiale i at bruge video-mediet til patientinformation. Vi har eksempelvis ud fra vores analyse og konklusion en formodning om, at patienterne vil være åbne på en anden måde for det budskab, der bliver formidlet i ‘Sådan forbereder du dig’, hvis der jvf tekstanalysen bliver reguleret på forskellige virkemidler, så video som patientinformation ud-nyttes bedre.

Patienterne vil gerne have videoer som en del af deres informationsmateriale. Men efter vores mening er der brug for at sætte bremsen i, i forhold til den hastige udvikling i produktionen af vi-deoer. Hvis der skal produceres 300 videoer, som hospitalsdirektøren vurderer, mener vi, at det er nødvendigt at stoppe op og undersøge, hvordan videokommunikation virker.

Vi mener, at der er plads til forbedring, inden lignende videoer bliver produceret og implemente-ret på landets endoskopiafsnit. Holbæk Hospital har allerede investeret i den samme type videoer, hvor man bare har skiftet personalet ud. Vi vurderer efter vores analyse, at hospitalet kunne have

67

investeret i en bedre video, som var designet på en måde, så den visuelle del blev bygget op om mere end blot et talking head interview.

Vi fandt frem til, at det kun er den ene af de fire videoer, der indeholder det, som patienterne ef-terspørger, nemlig videoen Sådan foregår undersøgelsen. Her oplever de interaktion og ser en patient.

Som det første skridt på vejen, kunne hospitalet flytte denne video op fra 4. pladsen til 1. pladsen på skærmbilledet på hjemmesiden. Det ser vi som en ret enkel procedure.

Patienterne udtrykker diskret, men alligevel tydeligt, at de ønsker et større patientperspektiv, når videoerne skal produceres.

En oplagt mulighed, som også afdelingssygeplejersken kom frem til, er at spørge patienterne. Hos-pitalsdirektøren fortalte, at hospitalet eller regionen allerede har etableret fokusgrupper. Vi me-ner, det ville være oplagt at gøre brug af disse fokusgrupper.

Som forskere oplevede vi at skabe viden sammen med en patient, idet han rettede vores opmærk-somhed på den video, der bruges i screening for tarmkræft undersøgelsen. Sammen udviklede vi et muligt koncept for patientinformation, idet vi brugte hans viden om videoer og vores viden om kommunikation. Konceptet gik ud på at anvende stemmen som voice-over i en fortælling, hvor man følger en patient i fem dage op til en undersøgelse. Dette kunne illustreres på et par minut-ter. En sådan video kunne være i tråd med, hvad nogle af de andre patienter også efterlyste.

Vi vil på baggrund af vores analyse anbefale at bruge billeder, grafik og fortællinger for at fange og fastholde patienternes opmærksomhed og interesse igennem hele videoen.

Vores analyse har vist, at patienterne godt kan lide den afslappede tone på hospitalet. Patienterne efterspørger, at videoerne stemmer overens med deres oplevelser på selve endoskopiafsnittet, hvor de oplevede, at der blev gjort brug af humor. Vi anbefaler derfor også, at videoen får en mere livsglad tone. Det ville sende et retvisende signal til patienterne om det hospital, de skal møde.

Vi ser et stort potentiale i videoerne. Særligt animerede videoer kan rumme mange fordele, fordi de er forståelige for alle. Dette gælder også de patienter, som ikke forstår dansk. De fleste patien-ter vil derved kunne få gavn af en formidling, som indeholder billeder eller tegn som en form for internationalt sprog. Dette kunne tilgodese borgere fra andre lande og kulturer, når de skal i kon-takt med det danske sundhedssystem.

Hvis hospitalet gør mere aktivt brug af deres strategi Patienten er alt og tør involvere patienterne aktivt i produktionen af videoerne, vil der være større sandsynlighed for, at videoerne bliver den bro som giver mening, når patienterne oplever, at de står over for en udfordring/ kløft.

68

Litteratur Aftale om Kræftplan III Regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti og Kristendemo-kraterne er enige om at gennemføre en styrket indsats på kræftområdet med en Kræftplan III. November 2010. Lokaliseret den 2. april 2016 på: http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Kraeft/2010/November///~/media/Filer%20-%20dokumenter/KraeftplanIII/Aftaletekst-kr%C3%A6ftplan-III.ashx

Brinkmann, S. (2010). Etik i en kvalitativ verden. I: Svend Brinkmann & Lene Tanggaard, Kvalitative metoder. Kap. 20. Hans Reitzels Forlag, 1. udg, 2. oplag. København. (s 429-445)

Budget for 2016. Region Sjællands budget for 2016 er på 16.726,7 millioner kroner. Lokaliseret den 10. marts 2016 på: http://www.regionsjaelland.dk/omregionen/oekonomi/budgetter-og-noegletal/Sider/Budget-og-n%C3%B8gletal-2016.aspx

Calderón, J.L. m.fl. Improving Diabetes Health Literacy by Animation. 27. March 2014. Lokaliseret den 6. april 2016 på: http://escholarship.org/uc/item/8hh1r69f#page-1

Dervin, B. (2003). Audience as Listener and Learner, Teacher and Confidante: The Sense-Making Approach”. I:Brenda Dervin, Lois Foreman-Wernet with Eric Lauterbach (eds): Sense-making methodology reader. Selected writings of Brenda Dervin. Creskill: Hampton Press. Kap.11

Dervin, B. & Frenette, M. (2003). Sense-making methodology: Communicating Communicatively with Campaign Audiences. I:Brenda Dervin, Lois Foreman-Wernet with Eric Lauterbach (eds): Sense-making methodology reader. Selected writings of Brenda Dervin. Creskill: Hampton Press. Kap.12

Digital Post. Offentlige myndigheder sender Digital Post til dig, medmindre du er blevet fritaget. Lokaliseret den 20. april 2016 på:https://www.borger.dk/Sider/post.aspx

Driftsaftale 2015. Lokaliseret den 2. april 2016 på: http://www.regionsjaelland.dk/dagsordener/Dagsordener2014/Documents/1901/2494637.PDF

Fakta om tilbudet. Læs mere Region Sjællands tilbud om screening for tarmkræft.Oprettet 25.02.14. Lokaliseret den 6. april 2016 på: http://www.regionsjaelland.dk/Sundhed/samarbejde-og-indsatser/tarmkraeftscreening/Sider/Fakta-om-tilbudet.aspx

Forskerprofil. Roskilde universitet. Leif Becker Jensen. Lokaliseret den 22. april 2016 på: http://rucforsk.ruc.dk/site/person/leif

Griffin, E. M. (2009). Mapping the territory (Seven Traditions in the Field of Communication Theo-ry). A first look at communication theory. 7th edition. New York. McGraw Hil. Kap. 4

Halkier, B. (2006). Fokusgrupper. Forlaget Samfundslitteratur & Roskilde Universitetsforlag, 1. udg.

Halkier, B. (2012). Fokusgrupper. Forlaget Samfundslitteratur & Roskilde Universitetsforlag, 2. udg.

69

Haug, A. (2015). Sig du ka’ li’ mig. Gyldendal Business, København

It-anvendelse i befolkningen, 2014. Danmarks statistik. Lokaliseret 24. marts 2016 på: http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=18686&sid=itbef

Jacobsen, B., Tanggaard, L. & Brinkmann, S. (2010). Fænomenologi. I: Kvalitative Metoder. En grundbog. I: Svend Brinkmann & Lene Tanggaard (red.). Hans Reitzels Forlag, 1. udg. 2. oplag. (s 185-205)

Jacobsen, J. K. (2014). 29 spørgsmål - en moderne retorik til omlægning af kommunikation. Sam-fundslitteratur, 2. udg, 3. oplag.

Jenkins, H. (2013). Spreadable media. New York: New York University Press. (s 153-193)

Jensen, L. B. (2001). Den sproglige dåseåbner - om at formidle faglig viden forståeligt. Roskilde Universitetsforlag, 1. udg.

Jensen, L. B. (2013). På patientens præmisser - en brugsbog om skriftlig patientinformation. Forla-get Samfundslitteratur. 2. udg., 2. oplag.

Koloskopi. Se på film hvordan det foregår, hvis du skal have foretaget en kikkertundersøgelse af din tyktarm (koloskopi). Sjællands universitetshospital, Køge. Lokaliseret den 14. december 2015 på: http://www.regionsjaelland.dk/sundhed/geo/koegesygehus/afdelinger/kirurgisk-afdeling/dit-forloeb/Sider/Koloskopi.aspx

Kræftplan III, 21. august 2012, Opdateret 29. september 2015. Lokaliseret den 2. april 2016 på: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sygdom-og-behandling/kraeft/nationale-planer/kraeftplan-iii

Kræftens Bekæmpelses hjemmeside: Screening for tarmkræft. Lokaliseret den 2. april 2016 på: : https://www.cancer.dk/forebyg/screening/screening-tarmkraeft/

Kvale, S. (1997). Interview - Introduktion til et håndværk. Hans Reitzels forlag, 1. udg.

Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009). Interview - Introduktion til et håndværk. Hans Reitzels forlag, 2. udg.

Larsen, A. K. (2010). En enklere metode - vejledning i samfundsvidenskabelig forskningsmetode. Akademisk forlag.

Larsen, P. (2008). Medievitenskap. Medier – tekstteori og tekstanalyse. Fagbokforlaget Vigmostad & Bjørke AS, Bergen. Bind 2, 2. udg.

Lauridsen, P. S. & Svendsen, E. (2015). Medieanalyse. Samfundslitteratur. Frederiksberg

Nordentoft, H. M. & Olesen, B. R. (2014). Kommunikation i kontekst. Munksgaard, København.

Olesen, B. R. & Andersen, N. B. (2006). Dialogen i offentlig forandringskommunikation. I: Offentlig kommunikation i spagat. Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

70

Patienten er alt! Det er strategien for det kommende universitetssygehus i Roskilde og Køge. Pro-jekt Universitetshospital Køge, 2. marts 2015: Lokaliseret den 4. februar 2016 på: https://www.facebook.com/regionsjaelland/posts/913422372013018

Patientkommuikation, 2015. Lokaliseret den 24. april 2016 på: http://www.patientkommunikation.dk/

Pontoppidan, C. (2013). Gør teksten klar - principper for klart skriftsprog. Samfundslitteratur. 1. udg, 2. oplag

Projekt Universitetshospital Køge. Lokaliseret 24. marts 2016 på: http://www.regionsjaelland.dk/usk/Sider/default.aspx

Region Sjællands hovedopgaver: http://www.regionsjaelland.dk/omregionen/regionen-kort-fortalt/overblik/Sider/Region-Sjaellands-hovedopgaver.aspx

Riiskjær, E., Ammentorp, J. & Kofoed, P-E. (2011). Er otte ud af ti patienter tilfredse? Om forståelse af patientkritik og anvendelse af åbne spørgsmål. Nordisk Sygeplejeforskning nr 2/ 2011. Vol. 1 (s 93-110) Universitetsforlaget

Schrøder, K., Drotner, K., Kline, S. & Murray, C. (2003). Researching Audiences. A member of the Hodder Headline Group, London.

Se dit forløb på video. Se vores videoer om den kikkertundersøgelse du skal til. Holbæk sygehus, Kirurgisk afdeling. Lokaliseret den 10. marts 2016 på: http://www.regionsjaelland.dk/sundhed/geo/holbaeksygehus/afdelinger/Kirurgisk-Afdeling/dit-forloeb/Sider/default.aspx

Tarmkræftscreening. Hvis du er mellem 50 og 74 år vil du i løbet af en fireårig periode modtage en invitation til at deltage i en forebyggende undersøgelse for tarmkræft. Oprettet: 19.02.2014. Lo-kaliseret 10. april 2016 på: https://www.sundhed.dk/borger/sundhedsjournal-og-registreringer/tilmeldinger/screeningsprogrammer/tarmkraeftscreening/

Youtube-kanal Region Sjælland video. Lokaliseret 10. april 2016 på: https://www.youtube.com/user/RegSj

Video skal få patienter til at overholde hospitalsaftalen. DR. Hovedstadsområdet. Lokaliseret den 12. november 2015 på: http://www.dr.dk/nyheder/regionale/hovedstadsomraadet/video-skal-faa-patienter-til-overholde-hospitalsaftalen

Vimeo. Region Sjælland video. Lokaliseret 10. april 2016 på: https://vimeo.com/regionsjaelland/videos/page:1/sort:date

Østbye, H., Helland, K., Knapskog, K., Larsen, L.O. & Moe, H. (2013). Metodebok for Mediefag. Fag-bokforlaget Vigmostad & Bjørke AS, Bergen. 4. udg

23video. Region Sjælland video. Lokaliseret 10. april 2016 på: https://regionsjaelland.23video.com

71

Bilagsliste Bilag 1: Interviewguide til informantinterview med afdelingsledelsen

Bilag 2: Transskription af interview med afdelingsledelsen

Bilag 3: Brev til Henrik Villadsen

Bilag 4: Interviewguide til informantinterview med Henrik Villadsen

Bilag 5: Transskription af interview med Henrik Villadsen

Bilag 6: Projektbeskrivelse til afdelingsledelsen og fortrolighedserklæring

Bilag 7: (Udgået)

Bilag 8: Landsdækkende screening

Bilag 9: (Udgået)

Bilag 10: Interviewguide til målgruppeinterview med patienter

Bilag 11: Transskription af målgruppeinterview med patienter

Bilag 12: Oversigt over antal patienter på endoskopiafsnittet

Bilag 13: Endoskopiafsnittets evaluering til video (Smiley model)

Bilag 14: Opgørelse af kvantitativ undersøgelse foretaget af afdelingen

Bilag 15: Retningslinjer for transskribering

Bilag 16: Transskription af video om forberedelse (med koder)

Bilag 17: Transskription af samtale med Lis Duchnik

Bilag 18: E-brev og papirbrev til patienter med link til video

Bilag 19: Materiale til patienter ifm indkaldelse

Bilag 20: E-mail korrespondence med Lektor Leif Becker Jensen

Bilag 21: Meningskondensering

72