roskilde universitets center maj 2005 ole sig - core · mccinstitut for kommunikation og...

of 68/68
MCC Institut for Kommunikation og Journalistik Roskilde Universitets Center Maj 2005 Studerende: Michael Harris Ole Sig Vejleder: Axel Geertinger Dialog i et demokratisk vakuum om at bruge et netsted til at styrke dialogen mellem kommuner og idræts- foreninger i en sammenlægningsproces -

Post on 05-Aug-2019

218 views

Category:

Documents

0 download

Embed Size (px)

TRANSCRIPT

  • MCCInstitut for Kommunikation og JournalistikRoskilde Universitets CenterMaj 2005

    Studerende:Michael HarrisOle Sig

    Vejleder:Axel Geertinger

    Dialog i et demokratisk vakuumom at bruge et netsted til at styrke dialogen mellem kommuner og idrts-foreninger i en sammenlgningsproces

    -

  • Indholdsfortegnelse

    Summary ..............................................................................................................................................4

    Lsevejledning ....................................................................................................................................5

    1. Introduktion ......................................................................................................................................6

    1.1 Indkredsning af problemfelt ...............................................................................................1.1 Indkredsning af problemfelt ...............................................................................................1.1 Indkredsning af problemfelt 6

    1.2 Problemformulering ............................................................................................................7

    1.3 Afgrnsning .......................................................................................................................8

    1.4 Strukturreformen ................................................................................................................9

    1.5 Den bornholmske sammenlgningsproces ......................................................................12

    1.6 Kommunerne og idrtten .................................................................................................14

    1.7 Strukturreformens udfordring for idrtslivet ...................................................................1.7 Strukturreformens udfordring for idrtslivet ...................................................................1.7 Strukturreformens udfordring for idrtslivet 15

    1.8 Idrttens aktrer ...............................................................................................................1.8 Idrttens aktrer ...............................................................................................................1.8 Idrttens aktrer 16

    1.9 Det bornholmske aktrbillede ..........................................................................................17

    2. Teoretisk ramme .............................................................................................................................21

    2.1 Valg af briller ....................................................................................................................2.1 Valg af briller ....................................................................................................................2.1 Valg af briller 21

    2.2 Det beslutningsmssige vakuum .....................................................................................22

    2.3 Det demokratiske vakuum ................................................................................................25

    2.4 Det demokratiske netvrk ................................................................................................25

    2.5 Digital forvaltning og e-demokrati ...................................................................................28

    2.6 Oplg til undersgelse .....................................................................................................30

    3. Undersgelsesstrategi og analyse ..................................................................................................31

    3. 1 Valg af metode .................................................................................................................31

    3.2. Valg af respondenter ........................................................................................................3.2. Valg af respondenter ........................................................................................................3.2. Valg af respondenter 31

    3.3 Reprsentativt geografi sk udsnit ......................................................................................3.3 Reprsentativt geografi sk udsnit ......................................................................................3.3 Reprsentativt geografi sk udsnit 32

    3.4 Muligheder for bias ..........................................................................................................33

    3.5 Undersgelsen sttes i gang .............................................................................................34

  • 3.6 Sprgeguide ......................................................................................................................35

    3.7 Bearbejdning af interviewdata ..........................................................................................36

    3.8 Analyse af interviewdata ..................................................................................................36

    3.9 Sammenfatning og idekatalog ..........................................................................................39

    4. Byggeklodserne til vores netsted ...................................................................................................41

    4.1 Hvorfor internetbaseret kommunikation? .........................................................................41

    4.2 Dialog frem for debat og diskussion .................................................................................42

    4.3 Sammenlgningens opgaver ............................................................................................4.3 Sammenlgningens opgaver ............................................................................................4.3 Sammenlgningens opgaver 44

    4.4 Roller i netvrket .............................................................................................................4.4 Roller i netvrket .............................................................................................................4.4 Roller i netvrket 44

    4.5 Fri debat eller styret dialog ...............................................................................................46

    4.6 Funktionalitet ....................................................................................................................4.6 Funktionalitet ....................................................................................................................4.6 Funktionalitet 47

    5. Prototypen bliver til .......................................................................................................................50

    5.1 Keep it simple ...................................................................................................................50

    5.2 Layout ...............................................................................................................................5.2 Layout ...............................................................................................................................5.2 Layout 52

    5.3 Navigation ........................................................................................................................53

    5.4 Design ...............................................................................................................................54

    5.5 Dialogen i centrum ...........................................................................................................55

    5.6 Interaktivitet ......................................................................................................................5.6 Interaktivitet ......................................................................................................................5.6 Interaktivitet 57

    5.7 Seneste nyt ........................................................................................................................5.7 Seneste nyt ........................................................................................................................5.7 Seneste nyt 58

    6. Konklusion og perspektivering ......................................................................................................60

    6.1 Konklusion .......................................................................................................................60

    6.2 Perspektivering .................................................................................................................61

    6.3 Epilog ...............................................................................................................................64

    Litteratur ............................................................................................................................................Litteratur ............................................................................................................................................Litteratur 66

    Bilag ...................................................................................................................................................68

  • Side 4

    Summary

    Dialogue in a democratic vacuum Denmark is facing the biggest change in the organisation of the public sector in recent time.

    The government has decided to implement a structural reform merging 271 small municipalities into 99 new and larger municipalities. The purpose of this dissertation is to investigate how computer-mediated communication tools can help facilitate dialogue between municipalities and their stakeholders throughout the merger.

    The empirical data is collected in Bornholm where a merger between the county and the 5 municipalities has already taken place in 2003. Our study proves that during a merger, a democratic vacuum is likely to appear, weakening the dialogue between the municipality and the local athletic associations. As the athletic associations depend on this dialogue in order to operate, this leads to great frustration.

    We cant prevent the democratic vacuum, as this is a matter of the social sciences. But we strongly believe that computer mediated communication can alleviate the consequences. How? This we will try to answer in our dissertation.

    Our approach combine empirical studies and theories concerned with the development of the society from a hierarchical government system to a governance- and network based world, where dialogue between stakeholders is as important as the formal power to make decisions.

    The development of the digital administration in the municipalities is another essential precondition for evolving digital communication.

    On the basis of Jrgen Habermas and David Clutterbucks defi nitions of good dialogue, we construct a prototype providing a proposal for future digital dialogue between the municipalities and their stakeholders. The focus of the dissertation is the development of a communication tool targeted the athletic associations. But, as it will appear, several of the functions at the website and the rationale behind it are fundamental enough for it to be used in the dialogue with other stakeholders as well.

    You can fi nd the web site as prototype at http://master.olesig.dk.

  • Side 5

    LsevejledningVores afhandling falder i 6 kapitler. I Kapitel 1 vil vi introducere vores problemfelt og redegre for den samfundsmssige kontekst, afhandlingen bevger sig i. Vores problemformulering lyder Hvordan kan man via et netsted styrke dialogen mellem kommunen og idrtsforeningerne i forbindelse med en kommunesammenlgning. Empirien fi nder vi p Bornholm, hvor man allerede har vret en sammenlgningsproces igennem, da de fem kommuner og amtet blev fusioneret til Bornholms Regionskommune.

    I Kapitel 2 fi nder vi vores teoretiske udgangspunkt samt beskriver den IT- og samfundsudvikling, som vores projekt er en naturlig del af. I dette kapitel ser vi ogs p, hvad der er den primre rsag til kommunikationsproblemerne i en sammenlgningsproces: Det demokratiske vakuum.

    Det bringer os videre til kapitel 3 og vores empiriske undersgelse af kommunernes kommunikation med de idrtsforeninger, som vi har valgt at fokusere p i vores interviewundersgelse. Her undersger vi, hvordan de oplevede kommunikationen med kommunerne fr, under og efter sammenlgningen. Formlet er at kunne be- eller afkrfte afhandlingens tese at der er behov for mere dialog mellem kommunen og dens interessenter i sammenlgningsprocessen og at f den viden og indsigt der skal til for at kunne designe et relevant netsted til brug for kommunerne i det vrige Danmarks sammenlgningsproces.

    I kapitel 4 samler vi trdene fra de frste tre kapitler, holder vores teorier op imod konklusionerne i vores undersgelse og diskuterer os frem til det konkrete indhold og funktionalitet for vores netsted.

    Det frer frem til kapitel 5, hvor vi dels vil gre os nogle konkrete HCI-overvejelser og dels - med udgangspunkt i undersgelsens konklusioner og respondenternes anbefalinger argumentere for opbygningen af vores prototype.

    I kapitel 6 afslutter vi afhandlingen med konklusionen og perspektiverne for vores projekt.

    Afhandlingen er resultatet af et tt samarbejde, men i forhold til MCC-uddannelsens formelle krav er Michael Harris hovedforfatter p kapitlerne 2 og 3, mens Ole Sig er hovedforfatter p kapitlerne 4 og 5.

    God lselyst!

  • Side 6

    1. IntroduktionI dette kapitel vil vi introducere afhandlingens problemfelt og redegre for svel den bornholmske kommunesammenlgning som den igangvrende strukturreform. Vi defi nerer en konkret problemformulering og afgrnser afhandlingens fokus til kommunernes kommunikation med idrtsforeningerne. Afslutningsvis gennemgr vi de relevante aktrer p omrdet.

    1.1 Indkredsning af problemfeltDanmark str over for den strste ndring i organiseringen af den offentlige service i nyere tid. Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti besluttet at gennemfre den strste kommunale strukturreform siden den forrige kommunalreform i 1970. 271 mindre kommunale enheder erstattes af 99 nye, strre kommuner p omkring 30.000 indbyggere, og fem superregioner overtager ansvaret for blandt andet sygehus- og sundhedsomrdet.

    Hovedargumentet er, at Danmark har gennemget en kolossal forandring i de seneste 35 r, og at den nuvrende struktur ikke er rustet til at hndtere fremtidens udfordringer og leve op til borgernes forventninger om god service i det offentlige. Et andet vsentligt argument for at sl kommuner sammen er, at den teknologiske udvikling har gjort det muligt for fl ere borgere at komme i kontakt med offentlige myndigheder via Internettet. Regeringen tiltnker med andre ord computerteknologien en vsentlig rolle i Det nye Danmark (Regeringen, 2004: Forord + 33-34). Borgerne skal i hjere grad kunne betjene sig selv via Internettet. En sprgeskemaundersgelse fra november 2004 bekrfter, at ogs borgmestre p det primrkommunale1 niveau mener, at netmediet vil vre den foretrukne kommunikationskanal i forbindelse med kommunesammenlgningerne (Davidsen, 2004).

    Men der er et stykke vej frem til, at Det nye Danmark er p plads den 1. januar 2007. Der er nu sat en sammenlgningsproces i gang. Sprgsmlet er s, hvilken rolle computermediet kan og br spille i sammenlgningsprocessen.

    Der er ingen tvivl om, at selve sammenlgningsprocessen indeholder en lang rkke kommunikationsmssige udfordringer, som overordnet kan inddeles i to hovedgrupper: Den interne kommunikation mellem politikere, ledere og medarbejdere i de sammenlgningsramte enheder og kommunikationen mellem de offentlige myndigheder og alle de interessenter, der fungerer i et samspil med det offentlige; borgere, foreninger, organisationer, virksomheder m.fl .

    Der forestr i de kommende r et gigantisk arbejde med at forberede og gennemfre kommunesammenlgninger. Midt i sammenlgningsprocessen i overgangen fra den nuvrende struktur og til den nye opstr der, hvad vi senere i afhandlingen vil defi nere som et demokratisk vakuum og et beslutningsmssigt vakuum. De eksisterende kommunale enheder gr dag for dag mere og mere i oplsning, mens konturerne af de nye storkommuner tegnes stadig kraftigere op. De gamle enheder vil i sammenlgningsperioden resignere stadig mere over for de beslutninger, der

    1 Man skelner i Danmark mellem det primrkommunale og det amtskommunale niveau. Populrt kaldet kommuner og amter.

  • Side 7

    rkker ud over 1. januar 2007, mens den nye kommune blot er i stbeskeen og ikke vil kunne trffe beslutninger, fr det politiske organ og medarbejderne i den nye kommune er kommet p plads.

    Det er i denne sammenlgningsproces - i overgangen fra det gamle til det nye hvor fokus er rettet mod at f det interne puslespil til at g op, at der opstr et nyt behov for kommunikation med kommunens interessenter. Erfaringerne fra Bornholm, som har gennemfrt en sammenlgning af ens fem kommuner og amtet, viser, at alle kommunens interessenter har savnet en tttere dialog med det offentlige i sammenlgningsperioden. n af de centrale rapporter om den bornholmske kommunesammenlgning peger p den manglende dialog (Christoffersen et al, 2003), ligesom mediebilledet i sammenlgningsprocessen har vret prget af interessenternes frustration over ikke at kunne komme til orde2.

    1.2 ProblemformuleringDen grundlggende tese bag opgaven er sledes, at der er behov for mere dialog mellem kommunen og dens interessenter i sammenlgningsprocessen, og at et netsted kan udfylde nogle af de huller i kommunikationen, som processen medfrer.

    Vores problemformulering lyder:

    Hvordan kan man via et netsted styrke dialogen mellem kommunen og idrtsforeningerne i forbindelse med en kommunesammenlgning?

    Det overordnede forml med projektet er at opstille et forslag til, hvordan elektronisk kommunikation kan medvirke til at styrke dialogen mellem kommunen og idrtsforeningerne. Vores projekt bestr af empiriske studier af kommunikationen under den bornholmske kommunesammenlgning og teoretiske studier af demokratiets kommunikative aspekter. Med udgangspunkt heri vil vi forsge at give vores bud p, hvordan kommunen kan hndtere kommunikationen i en sammenlgningsproces. Endelig vil vi p baggrund af vores empiri og teori udarbejde en prototype, som viser, hvordan vi forestiller os en internetbaseret kommunikationslsning realiseret i praksis.

    Delmlene for opgaven er sledes:

    1. At belyse hvordan kommunikationen er foreget og foregr mellem kommunen og idrtslivet fr, under og efter kommunesammenlgningen p Bornholm.

    2. At afdkke og konkretisere behovet for en internetbaseret kommunikationslsning, der tilgodeser idrtslivet i forbindelse med strukturreformen.

    3. At skabe et netsted3, som giver mulighed for dialog mellem kommunen og idrtsforeningerne.

    2 Dette er vores vurdering baseret p vores oplevelse som hhv. formand for sammenlgningens Informationsgruppe og redaktr p DR Bornholm. Begge har vi nje fulgt mediedkningen.

    3 Nr vi bruger begrebet netsted er det vores oversttelse af det engelske ord website. I daglig tale kalder mange et website for en hjemmeside, men da hjemmeside reelt er en oversttelse af ordet homepage, som betyder forside, bruger vi alts det mere prcise netsted.

  • Side 8

    En kommune har som nvnt et vld af interessenter; borgere, virksomheder, organisationer og foreninger. Sammenlgningsprocessen vil have kommunikationsmssige konsekvenser for dem alle, men det er umuligt at g i dybden med hele spektret i en masterafhandling. Vi har derfor valgt at fokusere p en enkelt interessentgruppe foreningslivet, som vi yderligere afgrnser til kun at omfatte idrtsforeninger.

    Der fi ndes et vld af foreningstyper med forskellige forml, aktiviteter og behov. Vi kunne ogs have valgt at undersge f.eks. miljorganisationer eller kulturens kommunikation i forbindelse med kommunesammenlgninger, og der vil formentlig vre en rkke flles trk ved de forskellige foreningers kommunikationsbehov i sammenlgningsprocessen. Ligesom idrtsforeningerne er disse afhngige af en god og frugtbar dialog med kommunerne ikke mindst fordi de i hj grad lever af tilskud til drift, anlg og aktiviteter fra det primrkommunale niveau. Valget af netop idrtsforeningerne uddybes nrmere i flgende afgrnsning.

    1.3 AfgrnsningEn kommunesammenlgning rejser en lang rkke problemstillinger for idrtsforeningerne. Det kan f.eks. vre konomiske problemer, nr tilskuddene fra de tidligere kommuner skal nivelleres, s foreningerne fr tilskud efter samme nye regelst. Et andet problem kan vre adgangen til og fordelingen af timer i idrtshaller og lokaler. Vi har ikke nogen forestilling om, at disse problemstillinger kan lses via et netsted. En kommunikationslsning rejser ikke i sig selv fl ere ressourcer til idrtslivet, men til gengld kan en god kommunikationslsning sikre den bedst mulige dialog i processen og dermed vre med til at skabe de bedst mulige lsninger inden for de givne rammer. Mlet med vores opgave er alts rent kommunikationsfagligt.

    Ved at afgrnse problemfeltet til kun at beskftige sig med n foreningstype idrtsforeningerne sikrer vi et nogenlunde sammenligneligt grundlag for den empiriske del af afhandlingen. Det konkrete valg af idrtten hnger sammen med, at der i en kommune typisk fi ndes langt fl ere idrtsforeninger end andre typer foreninger. Vi afgrnser derudover vores foreningsbegreb til kun at omfatte idrtsforeninger, som er godkendt efter Folkeoplysningsloven, hvilket langt strstedelen af de danske idrtsforeninger er4.

    Tidsmssig afgrnsningVores problemformulering fokuserer primrt p processen under en kommunesammenlgning, men den tidsmssige udstrkning af sammenlgningsprocessen kan vre noget uklar. Begynder en kommunesammenlgning, nr iden opstr eller frst senere, og hvornr er sammenlgningen afsluttet formelt og reelt? Den offi cielle sammenlgningsperiode p Bornholm strkker sig fra 1. juli 2002 til frste januar 20035. Alts en periode p blot et halvt r.

    4 Foreninger, der tilbyder folkeoplysende virksomhed som f.eks. idrtsaktiviteter til brn og unge, kan godkendes efter Folkeoplysningsloven. For at blive godkendt skal foreningen bl.a. have vedtgter, have et udtrykt ml med foreningen, have en bestyrelse, vre demokratisk opbygget, have mindst 5 betalende medlemmer og bygge p aktivt medlemskab samt vre hjemmehrende i den kommune, der yder tilskuddet.

    5 Ls mere om den bornholmske kommunesammenlgning i afsnit 1.5

  • Side 9

    Vi har i forhold til vores problemformulering valgt at defi nere sammenlgningsperioden fra den 29. maj 2001 til den 1. januar 2004. Denne defi nition har vi valgt, fordi bornholmerne ved en folkeafstemning den 29. maj 2001 tilkendegav deres markante opbakning til at sammenlgge ens fem kommuner og amtet. Fra denne dato var vejen lagt til en storkommune p Bornholm, og usikkerheden om fremtiden begyndte at sprede sig og pvirke beslutningsprocesserne i amtet og kommunerne.

    Usikkerheden gjaldt sledes bde det administrative niveau og det politiske niveau. De mange ansatte i amt og kommuner kunne se frem til en ny og usikker arbejdssituation og politikerne kunne se frem til get konkurrence om de politiske poster, idet man jo ville g fra seks politiske enheder med 102 lokalpolitikere til en samlet enhed med blot 27 lokalpolitikere. Selvom der lovgivningsmssigt var fastsat en dato, som markerede overgangen fra de gamle kommuner til den nye Regionskommune, s var virkelighedens beslutningsmnster mere nuanceret. Jo tttere vi kom p sammenlgningsdatoen 1. januar 2003 des mere tvivl opstod hos bde politikere og embedsfolk om, hvem der havde beslutningskompetence til hvad. I stadig fl ere tilflde ville beslutningerne jo f konsekvenser, der rakte ud over de gamle kommuners funktionsperiode. Man tvede sledes med at trffe beslutninger i den gamle enhed, mens fremtidens politikere, der tiltrdte som et sammenlgningsudvalg den 1. juli 2002, udelukkende havde mandat til at trffe beslutninger, der vedrrte perioden efter sammenlgningen 1. januar 2003 (Kjr, 2004: 3). Vi vil senere i vores afhandling se nrmere p dette fnomen, som vi har valgt at kalde det beslutningsmssige vakuum i sammenlgningsprocessen. Men det er frst og fremmest de kommunikationsmssige konsekvenser af sammenlgningsprocessen specifi kt kommunikationen mellem kommune og idrtsforeningerne, som vi vil g i dybden med i vores afhandling.

    Nr vi har valgt at lade sammenlgningsperioden g til 1. januar 2004, alts et r efter den offi cielle sammenlgningsdato 1. januar 2003, hnger det sammen med, at Bornholms Regionskommune, som den nye enhed kom til at hedde, fi k dispensation fra lighedsgrundstningen frem til 1. januar 2004. Lighedsgrundstningen siger, at det ikke er lovligt at have forskellige, offentlige serviceniveauer inden for kommunegrnsen. P Bornholm, hvor man havde besluttet at sammenlgge de seks enheder p blot et halvt r, inds man, at det ikke kunne lade sig gre at skabe et ensartet serviceniveau inden for en lang rkke omrder fra brnepasning over ldrepleje til kultur- og idrtsliv. Som for alle andre omrder gjaldt det for idrtslivet, at det i Regionskommunens frste lever fungerede efter samme regler og bestemmelser og med undret tilskud i forhold til tidligere. Hele 2003 var sledes i hj grad et sammenlgningsr for de bornholmske idrtsforeninger. Efter 1. januar 2004 er de grundlggende vilkr for idrtsforeningerne faldet p plads, og der er efterflgende tale om mindre justeringer i en driftsorienteret kommunal verden.

  • Side 10

    1.4 StrukturreformenVores afhandling skal munde ud i et netsted, der kan styrke dialogen og kommunikationen mellem kommunerne og idrtslivet i forbindelse med strukturreformens forestende kommunesammenlgninger6. I dette afsnit vil vi derfor se nrmere p Strukturreformen og processen frem til 1. januar 2007. Det vil give os det processuelle overblik, som er ndvendigt, nr vi senere i vores afhandling skal konstruere vores internetbaserede kommunikationslsning.

    Det frste spadestik til strukturreformen blev taget, da Regeringen i forbindelse med Folketingets bning den 1. oktober 2002 nedsatte en Strukturkommission, som skulle se p de administrative og politiske struktur i Danmark. Statsminister Anders Fogh Rasmussen konstaterer i sin bningstale, at Regeringen nsker en kritisk gennemgang af det bestende:

    Den bestende kommunale struktur i Danmark er nu over 30 r gammel, og det er Regeringens opfattelse, at tiden er kommet til en kritisk gennemgang af det bestende system. Regeringen vil derfor i denne uge nedstte en strukturkommission

    (RASMUSSEN, 2002)

    Strukturkommissionen fi k til opgave at vurdere, om de danske amter og kommuner har den rigtige strrelse og om opgavefordelingen mellem stat, amt og kommune er hensigtsmssig i forhold til fremtidens udfordringer og gede forventninger til den offentlige service:

    Kommissionen skal vurdere fordele og ulemper ved alternative modeller for indretninger af den offentlige sektor og p denne baggrund komme med anbefalinger til ndringer, som er holdbare over en lngere rrkke.

    (REGERINGEN, 2002)

    Kommissionen afgav sin betnkning i januar 2004. Af betnkningen fremgr det, at kommissionen mener, at der er et behov for en reform af den offentlige sektors struktur p grund af en rkke svagheder i den nuvrende indretning og forventningen om udfordringerne i fremtiden. Strukturkommissionen anbefaler derfor, at der gennemfres en samlet reform af den offentlige sektor, der bde omfatter inddelingsndringer og opgavefl ytninger, og at det sker samtidigt (Strukturkommissionen, 2004).

    Regeringen flger 22. april Strukturkommissionens betnkning op med oplgget til Det nye Danmark. 24. juni indgr Regeringen s et smalt forlig med Dansk Folkeparti, og der udarbejdes en rkke lovforslag, som drftes mellem forligspartierne og sendes i hring. Januar 2005 indsendte kommunerne deres egne forslag til sammenlgninger med deres nabokommuner og strukturaftalen udmntes i en lang rkke love.

    6 De to begreber kommunesammenlgning og strukturreform bruges fl ittigt igennem hele vores afhandling. Begrebet kommunesammenlgning i ubestemt form refererer til kommunesammenlgning som fnomen. I bestemt form refererer vi til den bornholmske kommunesammenlgning. Begrebet strukturreform bruges til at beskrive den proces, der blev sat i gang med Regeringens udspil til Det nye Danmark og som vil ende med en ny kommunal struktur fra 1. januar 2007.

  • Side 11

    Brikkerne lggesNu er det nye, kommunale danmarkskort ved at vre p plads kun enkelte kommuner har svrt ved at tegne de nye kommunegrnser op. Tidligere Indenrigsminister og borgmester i rhus Kommune, Thorkil Simonsen, fr til opgave at fungere som troubleshooter i bestrbelserne for at f de sidste brikker p plads i det kommunale puslespil inden maj 2005. November 2005 afholdes valg til de nye kommunalbestyrelser og regionsrd samtidig med, at de eksisterende kommunalbestyrelser og amtsrd forlnges et r for at varetage den daglige politiske og administrative styring fra 1. januar 2006 til 1. januar 2007. De nyvalgte kommunalbestyrelser og regionsrd fr til opgave at se frem i tiden og forberede sammenlgningen af de eksisterende enheder, men de har frst reel beslutningskompetence fra Strukturreformen trder i kraft 1. januar 2007.

    Mere tid til de kommende sammenlgningerSom det fremgr af fi gur 1.1, opererer man i forbindelse med strukturreformen med en offi ciel sammenlgningsperiode p 1 r. At forlnge sammenlgningsperioden strider mod anbefalingerne, som en forskergruppe bestende af forskere fra amternes og kommunernes forskningsinstitut (akf) og Institut for Statskundskab p Syddansk Universitet, er kommet med. Forskergruppen er nedsat af Indenrigs- og Sundhedsministeriet for at flge den bornholmske kommunesammenlgning nje over en trerig periode fra 2003 frem til 2006, og gruppen har til opgave, i en rkke rapporter, at afdkke fordele og ulemper ved den bornholmske sammenlgningsmodel og komme med anbefalinger til, hvordan man skal gribe processen an i forbindelse med strukturreformen.

    Stru

    ktur

    kom

    mis

    sion

    en n

    eds

    ttes

    okto

    ber 2

    002

    Stru

    ktur

    kom

    mis

    sion

    en a

    fgiv

    er si

    n be

    tnk

    ning

    janu

    ar 2

    004

    Reg

    erin

    gen

    offe

    ntlig

    gr

    det n

    ye

    Dan

    mar

    kap

    ril 2

    004

    Reg

    erin

    gen

    indg

    r fo

    rlig

    med

    Dan

    sk

    Folk

    epar

    tiju

    ni 2

    004

    Kom

    mun

    erne

    inds

    ende

    r ns

    ker

    og fo

    rsla

    g til

    sam

    men

    lgn

    inge

    r til

    Inde

    nrig

    smin

    iste

    riet o

    g st

    rukt

    uraf

    tale

    n ud

    mn

    tes i

    en

    lang

    rkk

    e lo

    ve

    janu

    ar 2

    005

    Valg

    til d

    e ny

    e ko

    mm

    unal

    best

    yrel

    ser

    og re

    gion

    srd

    . De

    eksi

    ster

    ende

    ko

    mm

    unal

    best

    yrel

    ser o

    g am

    tsr

    d fo

    rlng

    es m

    ed e

    t eks

    tra

    r

    nove

    mbe

    r 200

    5

    De

    eksi

    ster

    ende

    kom

    mun

    albe

    styr

    else

    r og

    am

    tsr

    d fu

    nger

    er so

    m

    styr

    else

    sorg

    aner

    for d

    e nu

    vre

    nde

    amte

    r og

    kom

    mun

    er.

    De

    nyva

    lgte

    kom

    mun

    albe

    styr

    else

    r og

    regi

    onsr

    d fu

    nger

    er so

    m

    sam

    men

    lgn

    ings

    udva

    lg o

    g f

    r til

    opga

    ve a

    t for

    bere

    de d

    e ny

    e en

    hede

    r

    janu

    ar 2

    006

    Det

    nye

    Dan

    mar

    k e

    r en

    real

    itet

    janu

    ar 2

    007

    Figur 1.1, Overblik over Strukturreformen

  • Side 12

    Forskerne anbefaler den bornholmske model med en kort sammenlgningsperiode p omkring et halvt r blandt andet, fordi pinen ville have vret trukket ud for de ansatte.og fordi der s i stedet skabes et beslutningsvakuum, hvor den kommunale politik gr i st, mens man venter (lnge) p en sammenlgning (Kjr, 2004). Alligevel har man valgt at se bort fra disse anbefalinger og fordoble sammenlgningsperioden til et r i forbindelse med Strukturreformen. Vi har talt med forskningschef i akf, Henrik Christoffersen, der siger:

    Det er korrekt, at vi anbefalede en kort sammenlgningsperiode, men vi m erkende, at alle, vi har talt med efter den bornholmske sammenlgning det glder bde politikere, ledere og medarbejdere - gav udtryk for, at det gik alt for strkt p Bornholm. Og da de blev bakket op af de faglige organisationer, har Regeringen s valgt at udvide sammenlgningsperioden i forbindelse med Strukturreformen.

    (CHRISTOFFERSEN, 2005)

    Det er srdeles interessant for vores afhandling, der sigter mod at styrke kommunikationen i sammenlgningsprocessen. En offi ciel sammenlgningsperiode p et r betyder, at selve sammenlgningsprocessen bliver lngere i forbindelse med strukturreformens kommende kommunesammenlgninger, end det var tilfldet p Bornholm. Og det skal vi naturligvis tage hjde for, nr vi tilrettelgger vores netsted.

    Men hvordan s sammenlgningsprocessen s ud p Bornholm? Det vil vi se nrmere p i nste afsnit.

    1.5 Den bornholmske sammenlgningsprocesFor at blive klogere p kommunikationssituationen for idrtsforeningerne i forbindelse med en kommunesammenlgning, vil vi igen vende blikket mod Bornholm. I dette afsnit vil vi introducere og defi nere faserne i sammenlgningsprocessen mere njagtigt. Vi fr nemlig brug for at kunne referere til begreber og sammenhnge i forbindelse med vores empiriske studier senere i afhandlingen.

    Men frst en kort redegrelse for, hvorfor Bornholm blev den frste region i Danmark - i nyere tid - der valgte at sammenlgge sine fem kommuner og amtet ad frivillighedens vej.

    Allerede i forbindelse med den sidste kommunalreform i 1970 var der fortalere for, at Bornholm skulle vre n kommunal enhed. n n kommune ld parolen.

    Baggrunden var den truende konomiske situation, som tegnede sig i r 2000 med alle de krisetegn, vi kender fra de danske udkantsomrder: En befolkningstilbagegang p 10 procent fra begyndelsen af fi rserne, en hj arbejdslshed, en stigende ldrebefolkning, et dramatisk fald i antallet af nyfdte og sidst men ikke mindst - et udskrivningsgrundlag p cirka 80 procent af landsgennemsnittet.

    En undersgelse, som var et resultat af et samarbejde mellem Kommuneforeningen p Bornholm og Kommunernes Landsforening viste, at der ville vre store fordele ved en sammenlgning frem

  • Side 13

    for en undret struktur med fl ere kommunale fllesskaber (KL, 2001). Fire ud af fem bornholmske borgmestre var for en sammenlgning, og ens fem kommunalbestyrelser besluttede at lade den bornholmske befolkning afgre den fremtidige struktur ved en folkeafstemning den 29. maj 2001. Afstemningstemaet blev: nsker du, at de fem kommuner og amtet p Bornholm sls sammen til n enhed? Sprgsmlet drejede sig alts ikke alene om en kommunesammenlgning, men om en sammenlgning af bde det kommunale og det amtskommunale niveau. Et ja ville i givet fald betyde, at der skulle udformes en speciel sammenlgningslov for Bornholm. 74 procent af bornholmerne sagde ja. Der var et komfortabelt fl ertal i alle de fem kommuner, og det forberedende arbejde kunne g i gang.

    Der blev dannet et formandskab bestende af ens seks borgmestre og amtsborgmesteren, der udgjorde den politiske ledelse i det forberedende arbejde. De fem kommunaldirektrer og amtsdirektren udgjorde sidelbende den administrative styregruppe.

    Prcis ret efter folkeafstemningen den 29. maj 2002 blev der afholdt valg til Sammenlgningsudvalget det politiske organ, der fra 1. januar 2003 skulle overtage styret af Bornholm under betegnelsen Bornholms Regionsrd. Sammenlgningsudvalget fungerede sledes kun i den offi cielle sammenlgningsperiode p et halvt r, som strakte sig fra juni 2002 til januar 2003.

    2001

    De

    fem

    bor

    gmes

    tre i

    kom

    mun

    erne

    an

    befa

    ler e

    n fo

    lkea

    fste

    mni

    ng o

    m

    kom

    mun

    esam

    men

    lgn

    inge

    n

    janu

    ar

    De

    fem

    kom

    mun

    albe

    styr

    rels

    er si

    ger j

    a til

    en

    folk

    eafs

    tem

    ning

    mar

    ts

    Folk

    eafs

    tem

    ning

    en v

    iser

    , at b

    orge

    rne

    nsk

    er e

    n sa

    mm

    enl

    gnin

    g af

    en

    s fe

    m k

    omm

    uner

    og

    amte

    t

    maj

    Valg

    til d

    et k

    omm

    ende

    regi

    onsr

    dm

    aj

    Det

    kom

    men

    de re

    gion

    srd

    tr

    der i

    fu

    nktio

    n so

    m sa

    mm

    enl

    gnin

    gsud

    valg

    juli

    Den

    offi

    ciel

    le

    sam

    men

    lgn

    ings

    perio

    deju

    li - d

    ecem

    ber

    Bor

    nhol

    m g

    r fr

    a se

    ks p

    oliti

    ske

    og

    adm

    inis

    trativ

    e en

    hede

    r til

    n -

    Bor

    nhol

    ms

    Reg

    ions

    kom

    mun

    e er

    en

    real

    itet

    janu

    ar

    Plan

    lgn

    ing

    af m

    edar

    bejd

    erfl y

    tnin

    ger

    Med

    arbe

    jder

    ne p

    pl

    ads

    2002

    2003

    mar

    ts-m

    aj juli

    2004

    Figur 1.2, Den bornholmske kommunesammenlgning

  • Side 14

    Vi har valgt, at inddele den bornholmske kommunesammenlgning i tre faser:

    1. Fr sammenlgningsprocessen

    2. Sammenlgningsprocessen

    3. Efter sammenlgningsprocessen

    Fr sammenlgningsprocessenFr sammenlgningsprocessen er perioden frem til folkeafstemningen den 29. maj 2001, hvor et markant fl ertal af den bornholmske befolkning stemte for en sammenlgning af ens fem kommuner og amtet.

    SammenlgningsprocessenSom det fremgr af fi gur 1, strkker den offi cielle sammenlgningsperiode p Bornholm sig fra begyndelsen af juli 2002 til 31. december 2002. En periode p blot et halvt r. Vi har imidlertid valgt at omdefi nere den mtlelige sammenlgningsperiode, da vi mener, at processen allerede gr i gang umiddelbart efter folkeafstemningen i maj 2001 og frst slutter, nr medarbejderne er endeligt p plads og Indenrigsministeriets dispensation for lighedsgrundstningen ophrer 1. januar 2004 jvnfr vores afgrnsning i afsnit 1.3.

    Det er denne periode, som vi srligt nsker at fokusere p i vores afhandling. Vi nsker at tage temperaturen p, hvordan idrtsforeningerne oplever kommunikationen med de kommunale myndigheder i sammenlgningsprocessen. Vores hb er, at vi kan lre noget om, hvad der sker, nr man gr fra den ene politiske struktur til en anden, s man bedst muligt kan tilrettelgge kommunikationen efter omstndighederne.

    Efter sammenlgningsprocessenSidst nsker vi at undersge, hvordan idrtsforeningerne oplever samarbejdet og kommunikationen med den nye Regionskommune efter sammenlgningsprocessen. Den fase, der trder i kraft efter, at medarbejderne er kommet p plads og den nye dagligdag er i gang.

    1.6 Kommunerne og idrttenVi har nu set p strukturreformen og den bornholmske kommunesammenlgning, som danner rammen om de empiriske studier, som vi vil prsentere i kapital tre. I det flgende vil vi afdkke, hvordan idrtten er organiseret i Danmark, og hvilke udfordringer Strukturreformen kan medfre. Vi vil ogs kortlgge aktrerne omkring idrtsforeningerne for at f et mere dkkende billede af den samlede kommunikationssituation, og s vil vi senere stille skarpt p den bornholmske case og se p, hvilke konkrete roller aktrerne spiller fr, under og efter sammenlgningen.

  • Side 15

    Idrt er i Danmark i vid udstrkning et anliggende for det frivillige foreningsliv, idrttens organisationer og primrkommunerne. Nok fylder professionel sport meget i mediebilledet, men i realiteten udgr professionel sport kun en mindre del af den samlede idrtsaktivitet i Danmark, i hvert fald hvis man mler p det offentliges udgifter til idrt.

    De danske kommuner sttter hvert r idrtten med mere end 2,65 milliarder kroner (Kulturministeriet, 2004: 40). Sttten gives primrt via direkte tilskud til idrtsforeninger og indirekte til drift af idrtshaller og -anlg. Tilsvarende bruger amterne godt syv millioner p idrtten, og Staten yder omkring 550 millioner kroner i tilskud til forskning og organisationer som DIF, DGI og Team Danmark.

    Det er alts de lokale idrtsforeninger og dermed den brede idrt, der modtager langt hovedparten af den offentlige sttte, der anvendes til idrt, og idrtten er dermed i meget hj grad et primrkommunalt anliggende.

    Det er Folkeoplysningsloven, der regulerer den kommunale sttte til idrtten. Loven defi nerer kommunernes forpligtelse til at yde sttte til den frie folkelige oplysning, som dkker over foreningsaktiviteter, aftenskoler og oplysningsforbund. I relation til idrtsforeningerne er kommunerne forpligtet til at betale aktivitetstilskud og lokaletilskud samt til at stille offentlige lokaler og anlg gratis til rdighed for idrtsforeningerne. Derudover havde kommunerne frem til 1. januar 2004 pligt til at etablere et Folkeoplysningsudvalg bestende af foreningsreprsentanter samt et mindretal af politikere. Udvalgets opgave er, at administrere Folkeoplysningslovens regler. I dag er det frivilligt om en kommune vil have et Folkeoplysningsudvalg, hvilket langt de fl este kommuner fortsat har.

    Statens tilskud til idrtten reguleres af Eliteidrtsloven. Loven defi nerer rammerne for isr Team Danmarks opgaver og gav som noget nyt fra 1. juni 2004 for frste gang kommunerne mulighed for at yde direkte sttte til eliteidrtsklubber og -udvere. Muligheden for kommunal sttte til eliteidrt er dog s ny, at det p nuvrende tidspunkt er for tidligt at se konkrete resultater p det omrde.

    Endelig er Tips- og Lottoloven samt lovgivningen omkring doping principielt vigtig for idrtten, men i denne sammenhng spiller disse love ikke nogen vsentlig rolle.

    1.7 Strukturreformens udfordring for idrtslivetSamlet set ligger den strste del af den idrtspolitiske opgave i Danmark alts i kommunalt regi, og p den baggrund er idrttens fremtid i Det Nye Danmark i hj grad afhngig af, hvordan

    Faktaboks 1.1, Offentlige udgifter til idrt 2003

    Statslig sttte:

    Statssttte til organisationer 466,0Statssttte Team Danmark 67,2Andet 38,1

    Amtslig sttte 7,1

    Kommunal sttte 2650,5

    Tal i mio kroner.(Kulturministeriet 2004: 40)

  • Side 16

    Strukturreformen udmntes i praksis i de kommende r. Nr kommunegrnserne ndres vil vilkrene for idrtsforeningerne ligeledes blive ndret.

    Men ser man p det konkrete indhold i Regeringens forslag til Strukturreformen, ser det umiddelbart ikke ud som om, den planlagte strukturreform har de store konsekvenser for idrtten eller foreningslivet generelt. I forslaget er der justeringer af lovgivningen, hvor amterne glider ud af lovteksten og de nye kommuner overtager de tidligere amters opgaver. Men grundlggende er der ikke i den forbindelse reelle lovndringer p vej p idrtsomrdet. Dansk Idrtsforbund (DIF) skriver flgende om Strukturreformen:

    Som udgangspunkt vil der ikke ske nogen ndringer i betingelserne for den enkelte idrtsforening i kommunen, og der sker ingen ndringer p det lovgivningsmssige omrde. Nr der p trods heraf alligevel m forventes ganske betydelige ndringer i den faktiske virkelighed, er det i form af afl edte konsekvenser fra de nye strre sammenlagte kommuner.

    (DANSK IDRTSFORBUND 2004: 4)

    Netop fordi kommunerne er en meget vigtig samarbejdspartner for idrtten indebrer strukturreformen alts indirekte en lang rkke udfordringer for idrtten.

    Et argument man ofte hrer er, at med nye strre kommunale enheder, vil der blive lngere til beslutningstagerne. Isr i de mindre kommuner er der tradition for, at vejen til indfl ydelsen er kort. Mange problemstillinger er populrt sagt blevet hndteret hen over kledisken i Brugsen, men med strre kommunale enheder frygter mange i idrtslivet, at det bliver vanskeligere for idrtsforeningerne at blive hrt af det politiske niveau. Det kan tvinge idrtsforeningerne til at arbejde anderledes f.eks. med get fokus p flles idrtsrd eller -samvirker, som kan tale idrttens sag overfor myndighederne.

    En anden vsentlig udfordring er, at Folkeoplysningsloven er en rammelov, der defi nerer en rkke minimumskrav, som kommunerne skal leve op til, men som samtidig giver meget vide rammer for, hvordan loven kan fortolkes og administreres i praksis. Det betyder, at den praktiske udformning af tilskudsordninger m.v. kan vre meget forskellig i de enkelte kommuner. Men da kommunerne og dermed ogs de nye storkommuner har pligt til at administrere efter et lighedsprincip - hvor alle behandles efter samme regelst vil det vre ndvendigt i de nye storkommuner at vedtage helt nye tilskudsordninger til idrtten. Disse nye regelst kan vre vsentlig forskellige fra de regelst, som foreningerne hidtil har levet under. Konsekvensen er, at det konomiske grundlag for foreningslivet kan blive ndret voldsomt i forbindelse med en kommunesammenlgning, og det vil naturligvis vre en udfordring for idrtsforeningerne.

    1.8 Idrttens aktrerKommunerne er de lokale idrtsforeningers primre samarbejdspartnere. Men derudover er der en rkke andre aktrer omkring foreningslivet, som mere eller mindre aktivt spiller en rolle p lokalt

  • Side 17

    plan. Aktrerne omkring det lokale idrtsliv rundt omkring i Danmark er meget ens. Det er sm nuanceforskelle som adskiller den ene kommune fra den anden.

    De nye storkommuner bliver idrttens vigtigste samarbejdspartnere. En lokal reprsentation skal vre til stede for at varetage idrttens interesser.

    (DANSK IDRTSFORBUND, 2004)

    I det kommunale regi er det kommunalbestyrelserne - de udvalg, der har idrtten som omrde samt Folkeoplysningsudvalgene, som er de vsentligste aktrer.

    I en del kommuner landet over har idrtsforeningerne etableret lokale idrtsrd eller idrtssamvirker, hvis primre opgaver er at koordinere aktiviteter p tvrs af foreningerne, at markedsfre og profi lere idrtten i kommunen samt at stte dagsordenen og vre idrttens talerr overfor kommunerne. Derudover er DIF og DGI vsentlige aktrer. Danmarks Idrtsforbund (DIF) er paraplyorganisation for en lang rkke specialforbund, hvor interessen har en vis vgt p elite-idrt. Danske Gymnastik og Idrtsforeninger (DGI) er en organisation for den brede idrtsudvelse. Idrt for alle er et vsentligt kodeord. Bde DIF og DGI har amtslige organer, som hndterer organisationernes arbejde p lokalt plan, og disse organer har et dagligt samarbejde med idrtsforeningerne om f.eks. uddannelse, rdgivning og sttte m.v. DIF og DGI ser ogs sig selv som interesseorganisation i forhold til myndigheder og det offentlige, men i praksis foregr det oftest p et overordnet nationalt og amtsligt frem for kommunalt niveau.

    Bde DIF og DGI overvejer i disse r en ny organisationsstruktur, som kan matche strukturreformen. En af de modeller, som man i DIF hlder til, er den skaldte kommunelsning, hvor De eksisterende DIF amtsudvalg nedlgges, og de nuvrende opgaver overfres til DIFs centrale administration. Der skal s i strre omfang end tidligere satses p en tttere kontakt mellem DIF centralt og lokale idrtssamvirker eller idrtsrd, og dermed lgges ogs op til, at idrtten bliver endnu mere kommunalt fokuseret end hidtil, hvor der har vret en vis regional/amtslig indsats.

    I nste afsnit vil vi g mere i dybden med aktrernes roller med udgangspunkt i vores sammenlgningscase p Bornholm. Kortlgningen af det bornholmske aktrbillede skal naturligvis ogs bruges i det videre arbejde med at skabe et netsted, der kan afhjlpe kommunikationsproblemerne i sammenlgningsprocessen.

    1.9 Det bornholmske aktrbilledeNr vi ser p aktrerne i forbindelse med den bornholmske sammenlgning, skelner vi mellem situationerne fr, under og efter sammenlgningen, da nogle aktrer udelukkende eksisterer inden og i frste halvdel af vores sammenlgningsperiode, mens andre frst trder i karakter et godt stykke ind i vores sammenlgningsperiode og fortstter ogs efter sammenlgningen. Det er den samme art aktrer som fi gurerer igennem hele processen: Kommunen, idrtsforeningerne,

  • Side 18

    Folkeoplysningsudvalget, Idrtsrdet, DGI og DIF. Men der er selvsagt srdeles stor forskel p, hvor mange af hver slags, der fi gurerer i kommunikationsbilledet.

    Kommunen/myndighedenKommunalbestyrelsen har det overordnede politiske ansvar og beslutter eksempelvis budgetrammen til omrdet. Fritids- og kulturudvalget er det politisk ansvarlige udvalg. Forvaltningen eller fagsekretariatet har det administrative ansvar, og deres opgave er at fre den vedtagne politik ud i livet i tt samarbejde med Folkeoplysningsudvalgt.

    FolkeoplysningsudvalgetFolkeoplysningsudvalget bestr af politikere og reprsentanter fra idrtslivet. Det er vrd at bemrke, at politikerne er i mindretal. Udvalget administrerer et rammebudget i henhold til Folkeoplysningsloven, og det har stort set frie hnder inden for rammen og loven til at faststte praktiske takster og procedurer m.v. Det nuvrende bornholmske Folkeoplysningsudvalg har ansvaret for et budget p omkring 15 millioner kroner af et samlet idrtsbudget p omkring 21,5 millioner kroner. Restbelbet anvendes p grnne omrder og idrtshaller m.v. Det svarer nogenlunde til det budget, som de fem tidligere folkeoplysningsudvalg havde tilsammen fr sammenlgningen.

    De gamle idrtsrd/Bornholms IdrtsrdIdrtsrdet er idrttens primre interesseorganisation p Bornholm. Fr kommunesammenlgningen havde de fem gamle kommuner hver et idrtsrd, der fungerede som talerr for idrtsforeningerne over for kommunen. I forbindelse med kommunesammenlgningen stiftede man det dkkende idrtsrd, Bornholms Idrtsrd, som er sammensat af reprsentanter for de gamle idrtsrd. Men man har netop besluttet, at der fra forret 2005, skal afholdes direkte valg til Bornholms Idrtsrd. De fem gamle idrtsrd, som nu kaldes de lokale idrtsrd fungerer mere eller mindre stadigvk, selvom de ikke spiller en offi ciel rolle i relation til kommunen. Det er med andre ord ikke s let at f de gamle kommunegrnser visket vk.

    DIF Bornholm og DGI Bornholm Er beskrevet mere detaljeret i afsnit 1.8 men skal alligevel med i dette afsnit, da de ogs spiller en rolle i den bornholmske sammenlgning.

  • Side 19

    Som det fremgr af fi gur 1.3, havde man fr kommunesammenlgningen fem lukkede kommunikationskredslb, der hver havde kontakt til de landsdkkende organisationer DIF og DGI. Hver kommune havde et Folkeoplysningsudvalg og et idrtsrd, der reprsenterede idrtsforeningerne. Vilkrene for idrtsforeningerne har grundlggende vret meget ens, men samarbejdet mellem aktrerne og kommunikationsmnstret har vret vidt forskelligt fra kommune til kommune, som vi vil pvise i kapitel 3. I nogle kommuner har den enkelte idrtsforening talt direkte med kommunen og i andre kommuner, har kommunikationen foreget via idrtsrdet.

    Figur 1.3, Aktrer fr sammenlgningen

    kirkeby Kommune

    Folkeopl.udvalget

    kirkeby Idrtsrd

    IF IF IF

    RnneKommune

    Folkeopl.udvalget

    Rnne Idrtsrd

    IF IF IF

    Nex Kommune

    Folkeopl.udvalget

    Nex Idrtsrd

    IF IF IF

    Allinge-Gudhjem Kommune

    Folkeopl.udvalget

    Gudhjem Idrtsrd

    IF IF IF

    Hasle Kommune

    Folkeopl.udvalget

    Hasle Idrtsrd

    IF IF IF

    DIFDGI

  • Side 20

    Der gr fra sammenlgningstidspunktet et r, inden Bornholms Regionskommune, det nye, dkkende Folkeoplysningsudvalg og Bornholms Idrtsrd er endeligt p plads og kan varetage deres opgaver. Det sker frst den 1. januar 2004. Figur 1.4 viser, at de fem kommuner er reduceret til Bornholms Regionskommune, og at de fem gamle folkeoplysningsudvalg, der var tilknyttet kommunerne er samlet i et folkeoplysningsudvalg for hele Bornholm. Samtidig kan man se, at de gamle idrtsrd fortstter sammen med det nye Bornholms Idrtsrd.

    Det er vigtigt at understrege, at der i sammenlgningsprocessen sker en glidende overgang fra den gamle struktur til den nye. Der er selvflgelig en skringsdato, der hedder 1. januar 2003, hvor den nye Regionskommune overtager styringen, men virkeligheden er som bekendt en anden.

    Der kan vre langt fra teori til praksis. I det flgende kapitel vil vi ikke desto mindre forsge at eksplicitere det teoretiske fundament, som vores afhandling hviler p. Vores problemformulering svver ikke fragmentarisk i det virtuelle rum. Nr vi nsker at undersge muligheden for at styrke kommunikationen og dialogen mellem kommunen og idrtsforeningerne via et netsted, tager vi udgangspunkt i en grundlggende opfattelse af, at dialog og kommunikation er noget godt og positivt og en ndvendig del af en demokratisk proces. I det flgende kapitel vil vi derfor se nrmere p, hvilke demokratiske prmisser, der ligger til grund for idrtslivet og vores afhandling. Vi vil ogs skitsere en teoretisk ramme for vores empiriske undersgelse og udarbejdelsen af vores netsted samt redegre for digitaliseringen af den offentlige sektor i Danmark, som vi ogs ser som en grundlggende prmis for afhandlingen.

    Figur 1.4 Aktrer efter sammenlgningen

    IFIFIFIFIFIFIFIFIFIFIFIFIFIF IF

    Nex idrtsrd

    Hasle idrtsrd

    Gudhjem idrtsrd

    Rnneidrtsrd

    Aakirkeby idrtsrd

    Bornholmsidrtsrd

    Folkeoplysnings-udvalget

    dkkende

    DIFDGI

    BornholmsRegionskommune

  • Side 21

    2. Teoretisk rammeI dette kapitel vil vi forsge at danne bro mellem vores problemformulering og den empiriske undersgelse, som ultimativt skal munde ud i afhandlingens produkt et netsted. Problemformuleringen er klart fokuseret p at lse et konkret kommunikationsmssigt problem i en sammenlgningsproces. Men der skal mere end net-kommunikationsteori til at skabe en relevant lsning. Vores forehavende er tt relateret til adskillige teorier fra andre fagomrder. Og selvom det ikke er muligt at g i dybden med dem alle, vil vi her introducere et overblik over relevante, teoretiske indfaldsvinkler for derefter at zoome ind p de mest ndvendige dem der kan give os en forstelsesramme og nogle begreber, der kan bringe os videre p vejen fra problemformulering til produkt.

    2.1 Valg af brillerSom udgangspunkt kan vi vlge at ifre os bde samfundsvidenskabelige, sociologiske og teknologiske briller. Alle synsvinkler virker lige vigtige for at forst og forklare sammenhnge i vores problemfelt.

    Ser vi p vores afhandling med samfundsvidenskabelige briller, m vi se p den generelle samfundsudvikling, hvor vi iflge Manuel Castells er p vej fra informationssamfundet til netvrkssamfundet (Castells, 2000). Vi m ogs se specifi kt p den udvikling, som tegner sig inden for den offentlige sektor, som fra begyndelsen af 80erne har bevget sig fra govermentstyring til den nye governancestyring (Jger, 2003). Og vlger vi at se p vores problemformulering med sociologiske briller, er det oplagt at bruge Jrgen Habermas tanker om den ideelle samtalesituation (Habermas, 1996), da det jo er dialog, vi nsker at styrke.

    Vi kan ogs se p digitaliseringen af den offentlige forvaltning med teknologiske briller, da det jo i hj grad er den teknologiske udvikling, der gr det muligt at pege p et netsted som kommunikationslsning. Men digitaliseringen kommer ikke af sig selv. Den er i hj grad hjulpet i gang af en mlrettet indsats fra politisk side, og det bringer os frem til endnu en synsvinkel den demokratiske. Vi skal med andre ord have fat i brillerne, der kan se, om der ligger et nske om at udvikle demokratiet bag indsatsen for at stte skub i digitaliseringen - eller om der udelukkende er tale om, at man nsker en effektivisering af administrative arbejdsgange mellem det offentlige og borgere, virksomheder, organisationer og foreninger. Under alle omstndigheder ligger der i vores nske om at styrke dialogen mellem kommunerne og idrtsforeningerne en demokratisk grundholdning. Den frie og bne dialog m betragtes som en af grundpillerne i den demokratiske proces.

    Vi vlger som udgangspunkt en samfundsvidenskabelig tilgang til vores problemfelt. Vi har set et fnomen, som vi har identifi ceret i forbindelse med kommunesammenlgningen p Bornholm: Det beslutningsmssige vakuum. Det er dette fnomen, som vi mener skaber det kommunikationsproblem, der er hele begrundelsen for vores problemformulering, og som vi vil

  • Side 22

    stte under lup i kapitel 3. Vi ser ogs p det demokrati, som hele vores afhandling udspiller sig i. Hvad er det for en demokratiopfattelse, der ligger til grund for kommunernes forhold til idrtten og for vores netsted. Herefter vil vi redegre for udviklingen inden for digital forvaltning, da det bde er en samfundsvidenskabelig og teknologisk forudstning for valget af et digitalt medie som kommunikationslsning. Endelig vil vi i kapitel 4 tage de sociologisk briller p for at f en klar defi nition p begrebet dialog og de roller, som aktrerne omkring vores problemstilling skal spille.

    2.2 Det beslutningsmssige vakuumVores antagelse er, at der i selve sammenlgningsprocessen opstr et beslutningsmssigt vakuum. Fra det jeblik en kommunesammenlgning er en realitet, vil der i processen frem mod sammenlgningsdagen ske en glidende udhuling af de gamle kommunalbestyrelsers vilje til at tage beslutninger. Formelt set er kommunalbestyrelserne stadig beslutningsdygtige, men fl ere og fl ere beslutninger vil - jo tttere man kommer selve sammenlgningen - f konsekvenser for fremtiden, og det afholder reelt de gamle kommunalbestyrelser fra at trffe beslutninger.

    Omvendt har det politiske styre for den nye kommune ingen formel indfl ydelse p beslutningerne fr sammenlgningstidspunktet. Og selv om den nye kommune - formelt set - er fuldt beslutningsdygtig fra skringsdatoen, vil vi hvde, at der er en omstillingsperiode, hvor antallet af sprgsml og problemstillinger langt overstiger den reelle beslutningsevne. Der vil derfor g noget tid efter sammenlgningen, fr den nye kommunale enhed vil vre i stand til imdekomme interessenternes store behov for politiske afklaringer og udmeldinger. Der er sledes afgrende forskel p den formelle beslutningskompetence og den reelle beslutningsvilje og beslutningsevne. Formelt er der ingen tvivl om beslutningskompetencen. Men reelt opstr der et beslutningsmssigt vakuum i sammenlgningsprocessen p grund af de gamle kommunalbestyrelsers dalende beslutningsvilje og den nye kommunalbestyrelses manglende beslutningsevne, som det fremgr af nedenstende meget frie og symbolske illustrationer, fi gur 2.1 og 2.2. Med beslutningsvilje mener vi ikke uvilje til at tage beslutninger, men i takt med udfasningen af den gamle kommune, giver det mindre og mindre mening at trffe beslutninger.

    Figur 2.1, Beslutningskompentencen i sammenlgningsprocessen

    Gamle kommuner Nye kommune

    SammenlgningstidspunktTid

    Formelle beslutningskompetence

  • Side 23

    Der er ingen problemer p det formelle plan. Men man ser tydeligt konsekvenserne af de gamle kommuners manglende vilje eller motivation til at tage beslutninger op til sammenlgningstidspunktet og den nye kommunes manglende beslutningsdygtighed i den frste tid efter sammenlgningen. Det beslutningsmssige vakuum svkker beslutningskraften i sammenlgningsprocessen.

    Denne opfattelse er vi ikke alene om. Vi bakkes op af fl ere uafhngige kilder, som ogs har fet je p fnomenet. Forskeren Ulrik Kjr, der har analyseret kommunesammenlgningen p Bornholm, skriver flgende:

    I den omstillingsperiode vil der ndvendigvis opst et pres for at f taget store politiske beslutninger og for at f foretaget markante politiske handlinger. Omstillingens indbyggede pres for at f taget beslutninger og overgangsfasens opbrud i det politiske system falder samtidigt, men rimer ellers ikke ndvendigvis s godt p hinanden. Der skal trffes fl ere beslutninger end normalt, men samtidig er man ved at lave om p, hvem der skal trffe beslutningerne. Risikoen er, at de politiske aktrer bliver handlingslammede, eller at de stter hinanden i skak, hvorved der opstr et lige s lidt konstruktivt beslutningsvacuum.

    (KJR, 2004:103)

    Det er vrd at bemrke, at bde vi og Ulrik Kjr uafhngigt af hinanden bruger de samme ord til at beskrive fnomenet. Det var frst efter, at vi begyndte at researche, at vi opdagede det begrebsmssige sammenfald, som gjorde os nysgerrige.

    Figur 2.2, Det reelle beslutningsmnster i sammenlgningsprocessen

    Gamle kommunersbeslutningsvilje

    Nye kommunesbeslutningsevne

    SammenlgningstidspunktTid

    Beslutningsvilje/beslutningsevne

  • Side 24

    Ogs tidligere amtsborgmester p Bornholm, Knud Andersen(V), har i et synspunkt i Bornholms Tidende onsdag 9. marts 2005 beskrevet dette vakuum meget rammende. Blot bruger han lidt andre ord:

    Formelt set fortsatte amtsrdet helt frem til rets udgang, men det er sdan i politik, at kontakterne er til den, der er nyudpeget. Det er min opfattelse, at det politiske tomrum, der opstod efter valget til Regionsrdet den 29. maj 2002 og indtil rdets formelle starttidspunkt den 1. januar 2003 har vret meget uheldigt for Bornholm.

    (ANDERSEN, 2005)

    Han vlger at kalde det et politisk tomrum, men han kunne liges have skrevet det beslutningsmssige vakuum, da det er samme fnomen, han beskriver.

    Kommunikationens Bermuda-trekantDa forvaltningen hnger tt sammen med den politiske beslutningsproces, vil der ogs ske en udhuling af kommunens administrative formen og handlekraft i en periode med et beslutningsmssigt vakuum. Det politiske beslutningsniveau er handlingslammet, og samtidig er den nye forvaltningsstruktur ikke p plads fr sammenlgningsdagen. Indtil da er embedsfolkene formelt ansat af de gamle kommuner og kan ikke trffe beslutninger p den nye kommunes vegne.

    Sprgsmlet er s, om og hvordan dette beslutningsmssige vakuum pvirker kommunikationen mellem kommunen og idrtsforeningerne. Vores hypotese er, at der opstr en kommunikationsmssig Bermuda-trekant mellem idrtslivets behov for dialog med kommunen i overgangen mellem de gamle kommuner og den nye kommunale enhed. Som Knud Andersen beskriver ovenfor, er det isr de nye beslutningstagere, som idrtsforeningerne gerne vil i dialog med. Men da den nye kommunalbestyrelse ikke er tiltrdt endnu, er det umuligt for idrtsforeningerne at komme i en dialog med dem. Og henvender foreningerne sig i stedet til den gamle kommunalbestyrelse, s vil den i stigende grad afholde sig fra at g ind i en dialog med idrtsforeningerne. Det er derfor vores tese, at konsekvensen af det nedsatte beslutningsniveau hos kommunerne vil resultere i en nedsat dialog mellem nye svel som gamle kommuner og idrtsforeningerne. Man kan sige, at dialogen forsvinder i Bermuda-trekanten mellem idrtsforeningerne, de gamle og de nye kommuner.

    Gamle kommuner Ny kommune

    Idrtsforeninger

    Dialog

    Figur 2.3, Den kommunikationsmssige Bermuda-trekant

  • Side 25

    2.3 Det demokratiske vakuumDet rejser et helt andet problem, som vi har valgt at kalde det demokratiske vakuum. Vi vil i det flgende gre rede for, hvilket demokratisyn der ligger til grund for denne betragtning.

    Demokrati kan naturligvis forsts p mange forskellige mder, men en meget anvendt overordnet tilgang er at opdele demokrati-opfattelsen i aggregativt og integrativt demokrati (Straus et al, 1987). Den aggregative demokrati-opfattelse betragter demokrati som en metode til at trffe beslutninger, og den kommer i det danske folkestyre til udtryk gennem en rkke formelle valghandlinger og afstemningsregler. Modsat betragter den integrative demokrati-opfattelse demokratiet som et ml i sig selv. Man kan sige at demokrati er en livsstil og ikke et sprgsml om formelle regler og procedurer. Den integrative demokrati-opfattelse baserer sig p dialog. Mlet er her ikke kun et sprgsml om beslutninger men i lige s hj grad, at aktrerne i demokratiet fr forstelse for hinandens synspunkter og mske endda nr frem til konsensus om de endelige beslutninger.

    Forvaltningen af idrtsomrdet p kommunalt niveau sker, som vi vil beskrive nrmere i afsnit 2.4, traditionelt ud fra en integrativ demokrati-opfattelse. Beslutninger baseres p dialog og samarbejde mellem parterne. Et beslutningsmssigt vakuum som beskrevet ovenfor, hvor dialogen svkkes, vil derfor ud fra en integrativ demokrati-opfattelse betyde en svkkelse af demokratiet. P den baggrund mener vi at kunne konkludere, at det beslutningsmssige vakuum set i sammenhng med vores tese om en nedsat dialog kan beskrives som et demokratisk vakuum.

    2.4 Det demokratiske netvrkVores bestrbelse p at lse et kommunikationsproblem hviler alts i hj grad p et demokratisk fundament. Samspillet mellem idrtsforeninger, organisationer og kommuner sker i en demokratisk ramme, hvor alle aktrerne hver for sig spiller en rolle som beslutningstagere, interessenter eller samarbejdspartnere.

    Men efterhnden som samfundet er blevet mere og mere komplekst, er der dukket en rkke samfundsmssige problemer op, som den traditionelt bureaukratisk og hierarkisk organiserede offentlige sektor ikke har vret i stand til at lse p trods af, at den var vokset i omfang. Op

    Demokratiskvakuum

    Nedsat dialog

    Beslutnings vakuum

    Det beslutningsmssige vakuum affder nedsat dialog og vil ud fra en integrativ demokrati-opfattelse svkke demokratiet og skabe et demokratisk vakuum i sammenlgningsprocessen.

    Figur 2.4, Den onde cirkel

  • Side 26

    igennem 80erne er der derfor opstet en tradition for at inddrage brugerne af det offentlige system direkte i beslutningsprocesserne, og dermed er borgere, virksomheder og foreninger blevet trukket med ind i forvaltningen af en rkke offentlige opgaver (Jger, 2003: 6-9).

    Kommunernes forhold til det frivillige foreningsliv i Danmark og dermed ogs idrtsforeningerne reprsenterer traditionelt et nsten rendyrket integrativt demokratisyn, som matcher ovenstende beskrivelse af samfundsudviklingen. Det viser sig tydeligt i Folkeoplysningsloven, som indtil 1. januar 2004 forpligtede kommunerne til at nedstte et Folkeoplysningsudvalg7.

    Folkeoplysningsudvalgene bestr fortrinsvis af reprsentanter fra foreningslivet samt et mindretal af reprsentanter fra byrdet eller kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelserne faststter det samlede budgetbelb til folkeoplysningsomrdet, men administrationen overlades helt til Folkeoplysningsudvalget, som fordeler og prioriterer det samlede budgetbelb til de forskellige forml. Folkeoplysningsudvalget beslutter endvidere de administrative regler, godkender folkeoplysende foreninger og afgr tvivlssprgsml p omrdet. Derudover hres Folkeoplysningsudvalgene ofte i sprgsml, som ligger uden for deres lovgivne kompetenceomrde.

    Det er alts foreningerne, der principielt og i praksis selvstndigt fastlgger store dele af de politiske beslutninger indenfor deres eget omrde. Og dermed er det ikke lngere en fornuftig tilgangsvinkel at beskrive en demokratisk forstelse af samspillet mellem idrtsforeninger og kommuner ud fra en traditionel government tankegang, hvor den politiske magt er samlet i byrdet og den administrative kompetence ligger hos forvaltningen p rdhuset. Beslutningerne bliver til i en netvrkslignende struktur, hvor politikere, foreninger og embedsfolk via dialog og debat i fllesskab nr frem til konkrete lsninger inden for det idrtspolitiske omrde.

    Samspillet kan meget vel beskrives med den spanske sociolog Manuel Castell s tanker omkring samfundets udvikling. Med udgangspunkt i en rkke empiriske analyser beskriver Castells, hvordan samfundet har ndret sig til det, han kalder netvrkssamfundet. Med fremkomsten af avancerede informations- og kommunikationsteknologier er det blevet muligt via strre benhed og tilgngelighed af information at inddrage borgere og brugere i opinionsdannelsen og dermed skabe grundlag for nye demokratiske handlemder (Jger, 2003:35).

    Fra Goverment til GovernanceSer vi p organiseringen af folkeoplysningsomrdet, inddrages de nye informations- og kommunikationsteknologier godt nok ikke i praksis. Folkeoplysningsudvalgene arbejder normalt i traditionel mdeform, men den strukturelle beskrivelse ligner til forveksling Castell s og andre forskeres beskrivelser af netvrk som en samling af et kompleks af organisationer, der er forbundet til hinanden i kraft af en gensidig ressource-afhngighed (Rhodes, 1997: 37).

    7 Kommunerne fi k fra 1. januar 2004 mulighed for at nedlgge Folkeoplysningsudvalgene og lade kommunalbestyrelsen hndtere omrdet, men i praksis er det kun ganske f kommuner, der har benyttet sig af den mulighed.

  • Side 27

    Birgit Jger beskriver, hvordan dette syn p den offentlige sektors samspil med brugerne kan karakteriseres med begrebet governance frem for government:

    Disse aktrer indgr nu i mere eller mindre ttte relationer med den offentlige sektor i nogle flles forpligtende netvrk. Disse markante forandringer i den offentlige sektor har frt til, at government-teorien om samfundets styring og forvaltning ikke lngere slr til. Det er p den baggrund governance-teorien skal ses som et svar p, hvordan vi s kan forst udviklingen i den offentlige sektor.

    (JGER, 2003)

    Governance-begrebet er ikke entydigt defi neret i litteraturen, men Stoker samler op p en lang rkke forskellige defi nitioner med flgende fem lrestninger:

    I governance styring indgr der en lang rkke andre aktrer end dem, der ellers er blevet inddraget i government-styring.

    Grnserne mellem den offentlige sektor og omgivelserne bliver via denne inddragelse udvisket.

    Aktrerne bliver via den gede inddragning gensidigt afhngige af hinanden.

    Samspillet mellem aktrerne opbygges i autonome netvrk, der i princippet er selvstyrende.

    Den offentlige sektors magt og autoritet i government-styringen udviskes i gover-nance-styringen og skal derfor erstattes med nye teknikker og metoder for at bevare en demokratisk legitimitet.

    (STOKER,1998)

    Et samfund styret efter et governance-princip frem for et government-princip stiller helt andre krav til bde politikere og forvaltning. Birgit Jger beskriver, hvordan politikerne i hjere grad skal fastlgge de institutionelle rammer for beslutninger, skabe mening og identitet og deltage i netvrk frem for at reprsentere befolkningen og trffe beslutninger ud fra velgennemtnkte overvejelser om, hvad der er i helhedens interesse. Tilsvarende skal administratorerne i forvaltningen opbygge og understtte netvrk, vre udfarende og arbejde selvstndigt indenfor de ml og rammer, der er udstukket af politikerne frem for at agere som politikernes saglige og neutrale tjener gennem strategisk og politisk rdgivning (Jger, 2003: 30-31).

    Det er karakteristisk for bde politikernes og embedsfolkenes rolle i netvrksdemokratiet, at kommunikation og dialog er en meget vsentlig parameter, og det er relevant for denne afhandling, fordi vi i vores problemformulering lgger op til at styrke dialogen mellem kommuner og idrtsforeninger. Dermed placerer vi ogs vores demokrati-opfattelse i en integrativ netvrksdemokratisk tankegang, hvor det overordnede ml er at styrke den demokratiske proces med dialogen som redskab.

  • Side 28

    P den baggrund vil vi senere i afhandlingen diskutere, hvorvidt netvrks- og governance-tankegangen kan give os nogle vrktjer til at understtte de demokratiske, politiske og kulturelle traditioner p omrdet via internetbaseret dialog. Men frst skal vi have klarlagt forudstningerne for at basere en dialog mellem kommuner og idrtsforeninger via digitale medier.

    2.5 Digital forvaltning og e-demokratiI dette afsnit vil vi se nrmere p to andre centrale begreber for vores afhandling: Digital forvaltning og Elektronisk demokrati. Disse begreber er centrale, fordi de p hver deres mde indeholder kimen til den grundlggende forudstning for vores afhandling. Digital forvaltning i kommunerne handler blandt andet om at ge borgernes tilgngelighed til offentlige myndigheders information og service via digitale medier. Elektronisk demokrati i kommunerne handler om at give borgerne indsigt i lokalpolitik og dermed sttte den lokalpolitiske meningsdannelse samt at bruge IKT som redskab til borgerdeltagelse for at skabe meningstilkendegivelse, dialog og debat (Torpe, 2004).

    Digital forvaltning har med andre ord fokus p det administrative niveau, mens Elektronisk demokrati har fokus p det politiske niveau og den demokratiske proces. Man kan derfor med god ret pst, at Digital forvaltning og Elektronisk demokrati er hinandens absolutte modstninger, da der br vre vandttte skotter mellem den politiske og den administrative beslutningsproces. Men samtidig er det svrt at forestille sig det elektroniske demokrati uden en veludbygget digital forvaltning.

    Men ligesom man ikke kan bygge et hus uden frst at have et fundament, m vi se p, hvor langt vi er med digitaliseringen af den offentlige sektor, og hvilke planer der ligger for fremtiden. Hvor str vi s i Danmark i dag i forhold til digital forvaltning og elektronisk demokrati?

    Mens arbejdet med at digitalisere de offentlige forvaltninger i de senere r har nydt srdeles stor opmrksomhed, s har sprgsmlet om e-demokrati vret nedtonet fra Regeringens side. Eksempelvis nvnes e-demokrati ikke med et eneste ord i oplgget til Det nye Danmark. Kommunernes Landsforening har ogs klart meldt ud, at det er Digital forvaltning og ikke Elektronisk demokrati, der kommer i frste rkke. Det glder om at skabe digitale lsninger, der hnger sammen p tvrs af den offentlige sektor (Jger, 2003: 92).

    Digital forvaltningDet er med andre ord Digital forvaltning, som har politikernes bevgenhed. I 2001 ivrksatte Regeringen, KL, Amtsrdsforeningen, Kbenhavns Kommune og Frederiksberg Kommune Projekt Digital Forvaltning, som har til forml at hjne servicekvaliteten og skabe en mere effektiv offentlig sektor i Danmark gennem optimal udnyttelse af digitale vrktjer (Finansministeriet, 2004). Projektet blev ivrksat for en trerig periode, men Regeringen og de kommunale parter besluttede i juni 2003 at forlnge projektet til udgangen af 2006. Projekt Digital Forvaltning

  • Side 29

    ledes af en flles bestyrelse, der sekretariatsbetjenes af Den Digitale Taskforce8. Med nsket om en effektivisering af den offentlige sektor, mener man frst og fremmest, at der kan spares penge - mange penge. Finansministeriets beregninger viser besparelser p op imod 1 milliard kroner alene i portoudgifter over de nste fi re r ved at ge digitaliseringen i stat, amt og kommuner. Da vi pbegyndte vores afhandling studsede vi over, at Den Digitale Taskforce er fysisk placeret i Finansministeriet og underlagt en bestyrelse9 med departementschefen i Finansministeriet som formand. Vi syntes, at der var mere oplagte ministerier at placere en digital udviklingsenhed i; eksempelvis Indenrigsministeriet eller IT- og Forskningsministeriet. Men med projektets konomiske fokus, synes Finansministeriet som omdrejningspunkt helt naturligt.

    Projekt Digital Forvaltning har sat tydelige spor i kommunale forvaltninger over hele landet. Frst med eDag 1, der blev gennemfrt i september 2003 og siden med eDag 2, som netop er lbet af stabelen februar 2005. Efter eDag 1 har alle myndigheder i stat, amt og kommune ret til at sende breve og dokumenter (undtagen breve og dokumenter med personflsomme oplysninger) digitalt til hinanden. Samtidig kan alle offentlige myndigheder krve, at andre myndigheder sender digitalt til dem. Med eDag 2 er man get skridtet videre. Nu har alle borgere og virksomheder ret til at droppe papiret og i stedet sende fortrolige og personflsomme oplysninger elektronisk til offentlige myndigheder. Mlet er, at erstatte papirposten med digital forsendelse eller information via Internettet. Om dette ml er lykkes ligger uden for afgrnsningen af vores afhandling, men som det fremgr af faktaboksen, s regner man med, at 40 procent af al offentlig brevpost svarende til 300 tons post skal erstattes af elektronisk post inden november 2005. Det nste initiativ Den Digitale Taskforce har i stbeskeen er en kampagne for selvbetjeningslsninger, som afholdes i efterret 2005, og som fortrinsvis er rettet mod kommunerne. Mlet med denne indsats er at f alle kommunens interessenter til i hjere grad at benytte muligheden for at bruge digitale medier i deres kontakt med kommunen.

    Meget tyder derfor p, at den eksplosive udvikling af den digitale forvaltning vil fortstte de nrmeste r. Og det er p denne baggrund og i slipstrmmen af denne udvikling, vi ser vores masterafhandling. En veludbygget digital forvaltning er en forudstning for vores projekt.

    Faktaboks 2.1, eDag2 i tal

    95% af kommunerne er med i eDag2

    92% af amterne er med i eDag2

    95% af de statslige institutioner er klar til eDag2

    40% af al brevpost skal erstattes af elektronisk post inden november 2005. Det svarer til 300 tons post om ret.

    Som resultat af de to eDage vil stat, amter og Kommuner tilsammen spare mere end en milliard kroner over de nste fi re r alene i portoudgifter.

    Den Digitale Taskforcehttp://www.e.gov.dk

    8 Den Digitale Taskforce er sekretariat for den flles statslige/kommunale bestyrelse for Projekt Digital Forvaltning

    9 Bestyrelsen i Digital forvaltning er sammensat af departementscheferne for fem ministerier, de administrerende direktrer i Kommunernes Landsforening og Amtsrdsforeningen, en reprsentant for Kbenhavn og Frederiksberg kommuner m.fl .

  • Side 30

    2.6 Oplg til undersgelseGiver en kommunesammenlgning et demokratisk vakuum, som bestr af et beslutningsmssigt vakuum og et kommunikationsproblem? Det er som beskrevet ovenfor vores tese, at der opstr et demokratisk vakuum, som vi mener, kan mles p en nedsat dialog mellem idrtsforeningerne og kommunerne.

    Vi vil derfor med vores undersgelse belyse, hvordan kommunikationen er foreget og foregr mellem kommunen og idrtslivet fr, under og efter kommunesammenlgningen p Bornholm for p den baggrund at f verifi ceret, hvorvidt vores tese holder vand i virkeligheden.

    Dernst vil vi med vores empiriske undersgelse forsge at afdkke behovet for en internetbaseret kommunikationslsning, der tilgodeser dialogen mellem idrtslivet og kommunerne i forbindelse med strukturreformen og samtidig opsamle, hvilke kommunikationsredskaber idrtsforeningerne, selv mener, kan lse nogle af de problemer, de mtte opleve i en sammenlgningsproces.

  • Side 31

    3. Undersgelsesstrategi og analyseI dette kapitel vil vi gennemg den empiriske undersgelse fra valg af metode og respondenter over reprsentativitet og muligheder for bias til den konkrete udformning af sprgeguiden. Vi bearbejder og analyserer herefter de indsamlede data og runder af med en sammenfatning og et idekatalog til udarbejdelsen af vores prototype.

    3. 1 Valg af metodeVi har valgt at indsamle data ved at gennemfre en rkke kvalitative interviews. Interviewene er foretaget med udgangspunkt i en sprgeguide for at sikre, at vi nr rundt om alle vsentlige emner, og at alle respondenterne fr svaret p de samme sprgsml. Det giver samtidig mulighed for bedre at kunne sammenligne og analysere resultaterne af vores interviews.

    Nr vi har valgt den kvalitative metode og ikke den kvantitative metode, hnger det sammen med, at vi nsker at afdkke interviewpersonernes virkelighed, som de selv opfatter den. Fordelen ved interviewet er, at det sger at afspejle folks virkelighedsopfattelse uden p forhnd at fastlgge bestemte begreber og forstelser (Kvale, 1997), og det var netop det, som vi havde brug for i vores interviewundersgelse.

    Sprgeguiden er lavet med udgangspunkt i den viden, vi har i kraft af vores daglige virke som henholdsvis kommunikationsleder og idrts- og fritidskonsulent i Bornholms Regionskommune. Nogle af sprgsmlene er af faktuel karakter, og med disse sger vi at f klarhed over, med hvem og hvordan foreningerne kommunikerede fr, under og efter kommunesammenlgningen. Disse sprgsml kunne for s vidt vre afklaret via en sprgeskemaundersgelse, men da hovedparten af vores sprgsml sger at f respondenternes subjektive vurdering af kommunikationen med myndigheder og samarbejdspartnere fr, under og efter kommunesammenlgningen, valgte vi udelukkende at indsamle data via interview.

    Det kvalitative interview er en mde at konstruere mening p, og det foregr p fl ere niveauer fra det beskrivende til det refl eksive niveau. Hvor langt man gr fra det beskrivende til det refl eksive, hnger sammen med formlet med interviewet. Formlet med vores interview var bde at f faktuel information og subjektive vurderinger omkring foreningernes kommunikation, s vi bevgede os fra det stringent beskrivende til det mere refl eksive niveau.

    3.2. Valg af respondenterBornholm har omkring 250 foreninger, der sorterer under Folkeoplysningsloven. Vi har valgt at fokusere p ens store idrtsforeninger de skaldte fl erstrengede foreninger. Disse foreninger har typisk fl ere afdelinger, mange medlemmer, et meget stort aktivitetsniveau og fylder meget i det lokale idrtsliv.

  • Side 32

    Alle idrtsforeningers virke hviler i hj grad p kommunale tilskud og bevillinger, men hvor de mindre foreninger typisk fokuserer p deres konkrete aktivitet og ikke stiller de store krav udadtil, er de store foreninger langt mere pvirkede af ndringer i vilkrene for idrtslivet. De store foreninger er derfor srligt afhngige af et godt samarbejde og en god kommunikation med kommunen. Det glder bde, nr det drejer sig om tilskud til etablering, vedligeholdelse og drift af idrtsanlg samt til aktiviteter, materialer og udstyr i forbindelse med foreningens drift. En sammenlgningsproces, som vender op og ned p foreningernes vilkr og muligheder for at interagere med det offentlige, er derfor en ekstra udfordring for de store idrtsforeninger, som har mange berringsfl ader med de bevilgende myndigheder. Man kan derfor forvente, at frustrationerne er proportionale med foreningens aktivitetsniveau og berringsfl ader med det offentlige.

    De fl erstrengede idrtsforeninger reprsenterer derudover langt den strste andel af de aktive idrtsudvere p Bornholm, og ved at basere vores interviews p de fl erstrengede foreninger fr vi en vsentlig strre mnge idrtsaktiviteter og idrtsudvere reprsenteret i vores undersgelse, end hvis vi havde interviewet et tilsvarende antal mindre foreninger.

    3.3 Reprsentativt geografi sk udsnitDer fi ndes 15 store idrtsforeninger p Bornholm fordelt med tre foreninger i hver af de fem gamle kommuner; Aakirkeby Kommune, Allinge-Gudhjem Kommune, Hasle Kommune, Nex Kommune og Rnne Kommune. Vi har i vores undersgelse valgt at lave interview med reprsentanter fra to ud af tre idrtsforeninger fra hver af de gamle, kommunale enheder. Ved at undersge 10 ud af i alt 15 idrtsforeninger fordelt over hele en, vil vi hvde, at vi har udvalgt et reprsentativt antal af de store foreninger bde hvad angr antal og geografi . Vores undersgelse dkker sledes 6350 ud af det samlede antal p i alt 9800 medlemmer af de 15 store idrtsforeninger - hvilket svarer til godt halvdelen. Det geografi ske udvlgelseskriterium er afgrende, da vilkrene for foreningerne har vret forskellige i de fem gamle kommuner. Valget af de to ud af de tre foreninger i den enkelte kommune er tilfldigt, idet det var de to frste foreninger, det lykkedes os at f lavet en

    Faktaboks 3.1, Antal medlemmer af bornholmske idrtsforeninger

    Antal medlemmer af bornholmske idrtsforeninger

    Aakirkeby IF 802Klemensker IF 1128Knudsker IF 1000Nyker IF 508Pedersker IF 120Rnne IK 990Svaneke Ibsker GIF 199Svaneke IF 325Tejn IF 480stermarie IF 800Poulsker 300ASG 500Hasle 560Ny-Vest 784Viking 1318

    I alt 9814

    Tallene er en blanding af prcise og anslede tal

    Kilde: Bornholms Regionskommune, Fritid & Kultur

  • Side 33

    interviewaftale med. Dette har ingen betydning, da vilkrene for de store idrtsforeninger inden for den enkelte kommune er direkte sammenlignelige.

    I de fl este tilflde er det foreningernes formnd, vi har talt med, i andre er det kassereren. Det vsentlige kriterium ved udvlgelsen af de enkelte respondenter er, at de har spillet en aktiv rolle i foreningens arbejde bde fr, under og efter sammenlgningen. Den enkelte forening har selv peget p den person, de mente kunne sige mest om kommunikationen og samarbejdet mellem foreningen og deres interessenter.

    3.4 Muligheder for biasDer er selvflgelig fejlmuligheder i vores empiriske studier. Respondenterne kan have skjulte dagsordner og bevidste betoninger, som har til forml at lange ud efter de nuvrende politikere og embedsfolk og presse kommunen til strre forstelse for foreningens arbejde og bedre konomiske vilkr. Da vi sprger til kommunikationen under en sammenlgningsproces, der ligger to r tilbage i tiden, giver det naturligvis ogs mulighed for tendentise svar. Det er almindeligt kendt, at folk har en tendens til at glorifi cere fortiden i sammenligning med nutiden og fremtiden. Vi mener selv, at vi ved at understrege, at der er tale om en masterafhandling, der ikke skal indg som et bidrag i den aktuelle, politiske debat p Bornholm, kan udelukke et bevidst forsg p at bruge interviewet som pression.

    Hvad angr den bias, der ligger i, at respondenterne mere eller mindre ubevidst betragter fortiden som mere positiv, er det naturligvis mere problematisk. Det er usikkert, om respondenterne havde vret liges positive over for kommunikationen med de gamle kommunale enheder, hvis de var blevet spurgt inden sammenlgningsprocessen blev sat i gang. En tilbundsgende undersgelse af dette ser vi som nrmest umulig inden for rammerne af vores afhandling, hvorfor vi tillader os at tage respondenternes svar vedrrende kommunikationen fr sammenlgningen for plydende.

    Forfatternes rolle og tilknytningDet er vsentligt at bemrke at Michael Harris som informationschef i det tidligere Bornholms Amt og kommunikationsleder i den nuvrende Bornholms Regionskommune har vret dybt involveret i sammenlgningen af de bornholmske kommuner og amtet. Det giver naturligvis en stor forhndsviden om sammenlgningsprocessen, men p den anden side kan det ikke udelukkes, at der kan vre emner og sprgsml, hvor Michael Harris ikke er helt uvildig.

    Tilsvarende er Ole Sig ansat som idrtskonsulent i Bornholms Regionskommune fra 1. august 2004 og sledes blevet en del af den myndighed, som idrtsforeningerne er afhngig af at kommunikere med. Ole Sig har imidlertid ikke - med sin ansttelse halvandet r efter sammenlgningen - vret involveret i kommunesammenlgningsprocessen.

    Disse arbejdsmssige relationer, mener vi ikke, hindrer en redelig afhandling. Men det er indlysende, at vi igennem hele afhandlingen m have ovenstende relationer for je. I praksis kan

  • Side 34

    det betyde, at der er interviews som den ene af os ikke kan foretage eller afsnit, den anden af os ikke br skrive. Det er ogs grunden til, at Michael Harris har gennemfrt interviewrunden med respondenterne, da Ole Sig er et kendt ansigt blandt idrtsforeningerne. Vi vil under hele processen vre opmrksomme p eventuelle habilitetsproblemer.

    3.5 Undersgelsen sttes i gangHensigten med vores interviewundersgelsen er at afdkke foreningernes kommunikation med offentlige myndigheder og samarbejdspartnere fr, under og efter kommunesammenlgningen samt at f en tilkendegivelse fra foreningerne om, hvorvidt et internetbaseret kommunikationsmedie kunne have lst nogle af de kommunikationsmssige udfordringer, som en kommunesammenlgning byder p.

    Alle interview med foreningerne er gennemfrt som telefoninterview. Vi har ringet til Regionskommunens nuvrende kontakt i foreningerne for at f en aftale om et interview. Allerede p dette tidspunkt prsenterede vi det overordnede forml med vores undersgelse, og den nuvrende kontakt udpegede s det bestyrelsesmedlem, der ville vre relevant for os at tale med. Vi indledte hvert interview med at fortlle, at vi er studerende fra RUC, som i forbindelse med vores afsluttende opgave p studiet nsker at f afklaret foreningernes holdning til kommunikationen med myndigheder og samarbejdspartnere fr, under og efter den bornholmske kommunesammenlgning.

    Efter at have gennemfrt det frst testinterview, mtte vi - som forventet - revidere vores sprgeguide, da nogle af vores frste formuleringer byggede meget p vores eget begrebsapparat og tydeligvis blev misforstet af respondenten. Vi blev ogs opmrksomme p, at der skulle fl ere overlappende og uddybende sprgsml til for at komme rundt om alle vsentlig