Årsskrift 2013 - macroecology · 2014. 3. 4. · 2013 var i uddelingsøjemed et begivenhedsrigt...

Årsskrift 2013

Forord .................................................................................................................................................................. 6

Forretning og almennytte ..................................................................................................................................... 8

Bestyrelsen for VILLUM FONDEN ................................................................................................................... 12

Bestyrelsen for VELUX FONDEN ...................................................................................................................... 13

Regnskab og nøgletal VILLUM FONDEN ......................................................................................................... 14

Regnskab og nøgletal VELUX FONDEN ............................................................................................................ 15

Interview med Lars Kann-Rasmussen .................................................................................................................. 16

Bevillinger 2013 fra VILLUM FONDEN ........................................................................................................... 28

Bevillinger 2013 fra VELUX FONDEN .............................................................................................................. 36

Postkort fra støttede projekter ............................................................................................................................ 46

Hvad bestemmer fordeling af liv på jorden? ......................................................................................................... 58Carsten Rahbek

Små dyr fortæller om vores oprindelse ................................................................................................................. 62Katrine Worsaae

Bedre bygninger og indeklima uden skimmelsvampe ............................................................................................ 66Birgitte Andersen

Nye mikroorganismer og enzymer i biogasanlæg ................................................................................................. 70Per Halkjær Nielsen og Lene Lange

Alle tiders historie – sagaer fra nordens oldtid ..................................................................................................... 74Matthew James Driscoll

Metrificeringen af videnskaberne ......................................................................................................................... 78Poul Erik Mouritzen

Når migranter bliver gamle ................................................................................................................................. 82Anika Liversage

Øjet - et vindue til hjernens funktion .................................................................................................................. 86Henrik Lund-Andersen

Seniorværkstederne i Svendborg ......................................................................................................................... 90Rasmus Vej

Wilsehaven – en præstegårdshave fra oplysningstiden ........................................................................................... 94Herman Rømer

Grønlands teknologihistorie ................................................................................................................................ 96Hans P. Steenfos og Jørgen Taagholt

Headspace - ny tidlig hjælp til sårbare børn og unge .......................................................................................... 100Poul Nyrup Rasmussen

TAGDEL.dk ..................................................................................................................................................... 104Anne Katrine Heje Larsen og Stefan Tholstrup Schmidt

RODACIE – Et legeland ................................................................................................................................... 108Ioana Parpala

En social indsats for udsatte børn og unge i Grønland ...................................................................................... 112Nanna Frost

Fra drøm til virkelighed: Et nyt musikmuseum i det tidligere Radiohus ............................................................. 116Lisbet Torp

Skoven og biodiversiteten ................................................................................................................................. 122Anders Højgård Petersen, Thomas Hedemark Lundhede og Carsten Rahbek

Oceana: Genopretning af Østersøen .................................................................................................................. 126Andrew Sharpless

Erhvervslivets rolle i fremtidens bæredygtige økonomi ...................................................................................... 130Bo Normander

Tobaksvejen 10DK-2860 SøborgTlf.: (+45) 39 57 09 57 E-mail: [email protected], www.veluxfonden.dk

Direktion:Direktør, cand.scient.pol. Kjeld Juel Petersen, VILLUM FONDENDirektør, cand.jur. Ane Hendriksen, VELUX FONDENDirektør, cand.scient.pol. Anders Kirketerp-Møller, Den fælles fondsadminitration

Juridisk sekretær: Advokat Christian Gregersen, Advokatfirmaet Bruun & HjejleRevisor: Statsaut. revisor Gert Fisker Tomczyk, Revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers

© VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN 2013Årsskriftet er udgivet i januar 2014Redaktion: Henrik TronierRedaktionssekretær: Dorte SandbergLayout: Jens RaadalProduktion: Marketingbrokers ApSISSN: 0905-1015

Omslag: Designet af Smike Käszner med inspiration fra Musikmuseets nye udstilling i det tidligere Radiohus, som er præsenteret i årsskriftet.

Tryk: Sangill Grafisk Tryksagsnummer: 0096Årsskriftet er trykt i henhold til miljøcertificering-en DS/EN ISO 14001.Årsskriftet er trykt på Svanemærket og FSC®-mærket papir Cocoon, der er en ny og meget hvid

genbrugspapirkvalitet. Papiret er produceret af genbrugspapir, der er samlet ind på kontorer om-kring Paris i Frankrig. Cocoon er klimakompense-ret gennem et projekt, der gennemfører genplant-ning af skov i Mocambique. Klimakompensering-en er foregået gennem papirleverandøren.

4 K O L O F O N 5I N D H O L D S F O RT E G N E L S E

Fonde fortsat i fokusDe seneste års stigende fokus på fondsverde-nen fortsatte i 2013. Det udmøntede sig bl.a. i forslag til ny lov for de erhvervsdrivende fonde, som vi også i VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN fulgte med stor interesse. Begge vore fonde er ganske vist rent almennyttige og ikke di-rekte omfattet af lovforslaget, men vi ser en vigtig pointe i at tage alvorlig bestik af strømpile i sam-fundet, der drives af forventninger til moderne og ansvarlig fondsdrift. Denne interesse hænger bl.a. sammen med, at begge fonde i de seneste år har oplevet stor vækst i deres aktiviteter – som

bl.a. skyldes et stadigt mere opsøgende arbejde over for de mange ansøgermiljøer, hovedsageligt i Danmark, men også i udlandet og Grønland.

Styrket fondsorganisationMed udgangspunkt i ønsket om at fremtidssikre fondenes evne til at kunne håndtere det stigende aktivitetsniveau, i form af stadigt dybere dialog med ansøgermiljøerne, stigende antal uddelinger og øget projektkompleksitet gennemførte ledel-sen hen over årsskiftet 2012-13 en kortlægning af fondenes organisation og arbejdsprocesser. Som resultat af kortlægningen og analysen blev

den daglige ledelse per 1. maj 2013 styrket ved opdeling af det fælles fondssekretariat i tre direk-tionsområder og dermed udnævnelse af yderlige-re to direktører. Den daglige ledelse i VILLUM FONDEN forestås også fremover af direktør Kjeld Juel Petersen, mens den daglige ledelse af VELUX FONDEN varetages af direktør Ane Hendriksen. Ledelsen af de fælles fondsadmini-strative funktioner, der i det daglige understøtter begge fondes uddelende aktiviteter, varetages af direktør Anders Kirketerp-Møller.

De faciliterende fondeStyrkelsen af fondenes ledelse sigter også mod bedre at kunne udnytte begge fondes betydelige uddelingskraft i et mere systematisk og målrettet arbejde med udvikling af den selvstændigt opsø-gende fondsvirksomhed, som har været undervejs i en del år. Det opsøgende arbejde sigter på at møde nye ideer hos potentielle ansøgere såvel som at fremme ansøgningernes kvalitet og antal. Ideer afprøves og drøftes mellem aktørerne, såle-des at de økonomiske rammer og gennemførsel af projekterne kan aftales i fællesskab mellem alle parter. Fondene ønsker at agere faciliterende og tillige bidrage til at sætte komplekse problemstil-linger på dagsordenen og til løsninger af samfun-dets udfordringer.

FormueforholdFondenes bestyrelser har blandt andet ansvar for

at fremtidssikre fondenes formuestilling. Tillige sigter fondenes bestyrelser på at opnå et afkast af formuen, der giver mulighed for løbende at ud-dele til de mange uddelingsområder, som fonde-nes stifter har ønsket og udtrykt i deres fundatser. Begge fondes bestyrelser har i 2013 vedtaget, at fondenes formuepleje skal indebære aktive og lø-bende overvejelser om at anbringe formuen i an-svarlige investeringer.

Uddelingerne i 20132013 var i uddelingsøjemed et begivenhedsrigt år med uddelinger fra VILLUM FONDEN på 942 mio. kr. og fra VELUX FONDEN på 240 mio. kr. Heraf gik omkring halvdelen til forsk-ning over en bred kam. Desuden bidrog begge fonde til at løse miljømæssige, sociale og kultu-relle opgaver.Vi håber med Årsskrift 2013 at give et indblik i fondenes arbejde og den indsats, der er ydet fra begge fondes bestyrelser og administration såvel som fra forfatterne til årsskriftets artikler. Vi tak-ker for den fortsatte interesse fra ansøgere inden for vore mange uddelingsområder og for den dialog og åbenhed, vi møder, når vi iværksætter nye initiativer. Tak også til bestyrelsesmedlem-mer, arbejdsgrupper, sagkyndige og medarbej-dere samt fondenes rådgivere og leverandører for indsatsen i det forløbne år. En særlig tak skal lyde til VKR Firmagruppen, på hvis virke de fle-ste af vores donationer hviler.

Forord

Lars E. Kann-RasmussenVILLUM FONDEN

Hans Kann RasmussenVELUX FONDENDen nye organisationsstruktur i VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN.

Modtagermiljøer

VILLUM FONDENs uddelingsområder

Bestyrelsen i VILLUM FONDEN Bestyrelsen i VELUX FONDEN

VELUX FONDENs uddelingsområder

Fondsadministrationen

Økonomi, finans ogregnskab

Administrativsupport

Strategisupport ogudvikling

HR

KommunikationFacilities

Management

IT

Fondsjura

Formueforhold

Natur- og tekniskvidenskab

Miljø ogbæredygtighed

Dagslys- ogbygningskomponent

prisen

Øvrige storeopgaver

Sociale projekter,også i udlandet

Humanvidenskab,kunst og kultur

Miljø ogbæredygtighed

Aktive ældreAldrings- og

øjenforskningSociale projekter

i Danmark

6 F O R O R D 7V I L L U M F O N D E N O G V E L U X F O N D E N

8 F O R R E T N I N G O G A L M E N N Y T T E 9V I L L U M F O N D E N O G V E L U X F O N D E N

VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN er begge rent almennyttige fonde, der støtter viden-skabelige, kunstneriske, kulturelle, miljømæssige og sociale formål. De to fonde har over de seneste henholdsvis 42 og 32 år foretaget almennyttige uddelinger for i alt mere end 5 milliarder kr. – ”til glæde, op-muntring og nytte for mange mennesker” – som stifteren, Villum Kann Rasmussen, for mere end 25 år siden udtrykte ønske om i fondenes første årsskrift (1986).

I 2013 uddelte VILLUM FONDEN 942 mio. kr. og VELUX FONDEN 240 mio. kr. til almen-nyttige formål.

Hvor kommer pengene fra?Midlerne til det almennyttige arbejde kommer fra den virksomhedsgruppe, som Villum Kann Ras-mussen var ophavsmanden til, nemlig VKR Grup-pen. Selskaberne i gruppen udvikler, fremstiller og markedsfører VELUX ovenlysvinduer og andre bygningskomponenter, som bringer dagslys, frisk

Forretning og almennytte luft og et bedre miljø ind i menneskers hverdag. VKR Gruppens 13.500 medarbejdere over hele verden yder dagligt en indsats for at sikre, at for-retningen løbende udvikler sig og skaber sam-fundsværdi, dels gennem virksomhedens produk-ter, dels gennem den del af overskuddet, der via fondene uddeles til almennyttige projekter og ak-tiviteter både i Danmark og udlandet.

Ikke erhvervsdrivendeSelvom VILLUM FONDEN er hovedaktionær i VKR Gruppen – mens VELUX FONDEN trods navnet ikke har ejerandele i firmaet – er begge fonde rent almennyttige. VILLUM FONDEN er således, i modsætning til fx A.P. Møller Fon-den, Carlsbergfondet, Novo Nordisk Fonden, Lundbeckfonden m.fl., ikke samtidig erhvervs-drivende – dvs. med bestemmende indflydelse i det bagvedliggende selskab. Men VILLUM FONDEN har alligevel et fundatsbestemt og væsentligt medejeransvar over for VKR Gruppen og dens medarbejdere.Fonden skal især medvirke til, at VKR Holding A/S (som er moderselskab for firmagruppen) har en relevant bestyrelse, der effektivt leder og kontrollerer selskabet med sigte på dets levedyg-tighed og opretholdelse som mønsterfirma. Et system af checks-and-balances mellem de tre hovedaktionærer, hvoraf fonden er langt den største, men altså uden selvstændig bestem-mende indflydelse, medvirker til at sikre den for-nødne stabilitet og balance i aktionærkredsens beslutninger og dermed optimale ejerforhold til gavn for firma gruppen. (Læs mere om betyd-ningen af checks-and-balances i interviewet med bestyrelsesformand Lars Kann-Rasmussen andet-steds i årsskriftet.)VILLUM FONDENs ansvar for selskabet kom-

mer også til udtryk i fundatsens bestemmelse om, at fonden kan støtte nuværende eller tidligere medarbejdere i firmaet. Dette hensyn forfølges gennem Medarbejderfonden for VKR Gruppen. Den finansierer sine uddelinger ved afkastet fra indskuds kapital fra VILLUM FONDEN, her-under også til almennyttige projekter i de lokal-områder, hvor firmagruppen har aktiviteter, både i Danmark og udlandet.Trods den fælles oprindelse og, for VILLUM FONDENs vedkommende, en meget direkte økonomisk interesse i VKR Gruppens selska-ber, er de to fonde hverken fundatsmæssigt el-ler i praksis styret af forretningsmæssige hensyn i deres almennyttige arbejde. Ud over den fælles oprindelse deler både firma og fonde imidlertid et fælles værdigrundlag baseret på Villum Kann Rasmussens mønstervirksomhedsmålsætning om at agere mønsterværdigt over for medarbejdere, kunder (og fondsansøgere), leverandører, sam-arbejdspartnere og samfundet som helhed.

Fondenes bestyrelserBestyrelsen i både VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN er sammensat efter retnings-linjerne i fundatserne. Bestyrelsesmedlemmer skal være ”myndige, uberygtede, vederhæftige og modne personer”. I VILLUM FONDEN skal mindst fire af de seks bestyrelsesmedlemmer være forretningskyndige. For VELUX FON-DEN gælder, at ”såvel forretnings-økonomisk som kulturel pædagogisk indsigt” stedse skal være repræsenteret i bestyrelsen. Begge fondes fundatser forudsætter desuden, at deres respek-tive bestyrelse omfatter en efterkommer af stif-teren. Nærmere oplysninger om de enkelte be-styrelsesmedlemmer kan findes andetsteds i dette årsskrift.

0

100

200

300

500

2009 2010 2011 2012 2013

300

400

600

700

800

900

1.000

2009 2010 2011 2012 20130

50

100

150

200

250

300

VILLUM FONDENs samlede bevillinger 2009-2013 (mio. kr.) VELUX FONDENs samlede bevillinger 2009-2013 (mio. kr.)

Miljø Danmark

Sociale projekter i Østeuropa

Miljø udland

Sociale projekter i Grønland

Sociale projekter i Danmark

Øvrige store opgaver

Forskning og forskningsformidling

Miljø

Kultur

Sociale projekter i Danmark

Humanvidenskab

Oftalmologi

Aktive ældre

Aldringsforskning

1 0 FORRETNI NG OG AL M ENNYTTE 1 1V I L L U M F O N D E N O G V E L U X F O N D E N

Familiens rolleSom hovedaktionær ejer VILLUM FONDEN næsten 90 % af aktiekapitalen i VKR Holding A/S i form af aktier med begrænset stemmeret. Ejerskabet og indflydelsen de-ler fonden med stifterens sønner, Lars E. Kann-Rasmus-sen og Hans Kann Rasmussen, der begge er A-aktionærer med udvidet stemmeret.

Fondenes skattepligt De private fonde kompenseres for deres almennyttige ud-delinger via en reduceret skattepligt. Den reducerede skat-tepligt behandles til tider under en kritisk vinkel i pressen, selvom logikken bag denne skatteregel hverken er kuriøs eller kompliceret: Ved inden for en fem-årig periode at uddele mindst 80 % af sine skattepligtige indtægter i perioden til samfunds-mæssigt fælles formål (‘offentlige goder’/almenvellet), der ikke tjener til økonomisk at berige enkeltpersoner eller selskaber, skal en fond ikke samtidig betale skat af de på-gældende indtægter. De resterende 20 % af de skatteplig-tige indtægter kan i så fald reinvesteres i fondens formue for at sikre realværdien også af fondens fremtidige mulig-heder for at bidrage til de samfundsmæssigt fælles formål.Fonde kan således vælge mellem at bidrage til det sam-fundsmæssige fællesskab enten ved at uddele mindst 80 % af deres skattepligtige indtægter til almennyttige formål eller ved at betale skat og dermed lade stat og kommuner om at ’uddele’ til fællesskabet. Fordi vi hidtil har været begunstiget af en tilstrækkelig strøm af ansøgninger af høj kvalitet, har begge vore fonde hidtil kunnet vælge den første af de to muligheder. Men skulle strømmen af gode ansøgninger tørre ind, vil vi på den anden side hellere betale skat end sænke kvalitetskra-vet og uddele til tvivlsomme projekter.

VILLUM FONDEN Bevilgede 942 mio. kr. i 2013.

Fonden yder støtte til enkelte, konkrete, klart

afgrænsede, større opgaver til fremme af viden-

skabelige, kunstneriske, kulturelle, sociale og miljø-

mæssige formål.

Desuden uddeles Villum Kann Rasmussens Års legat

til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning.

Stiftet i 1971.

VELUX FONDEN Bevilgede 240 mio. kr. i 2013.

Fonden har som særlige formål at yde støtte til æl-

dres aktivitet samt forskning inden for geronto logi

(ældres livsvilkår), geriatri (ældres sygdomme) og

oftalmologi (øjensygdomme).

Fonden har desuden uddelinger til større opgaver

til fremme af videnskabelige, kunstneriske, kulturel-

le, miljømæssige og sociale formål. Dagslysprisen er

uddelt sammen med VILLUM FONDEN.

Stiftet i 1981.

MEDARBEJDERFONDEN FOR VKR GRUPPENBevilgede 5,2 mio. kr. i 2013.

Fonden yder støtte til VKR Gruppens medarbejdere

inden for forskellige områder, først og fremmest til

- medarbejdere og deres nærmeste familie, der har

været udsat for en ulykkelig hændelse,

- uddannelse for børn af medarbejdere,

- almennyttige formål i geografisk nærhed af VKR

Gruppens selskaber.

Stiftet i 1991.

V. KANN RASMUSSEN FOUNDATION, USABevilgede 28,4 mio. kr. i 2013.

Fonden har som primært formål at støtte miljø-

forskning og øge den offentlige interesse for miljø-

spørgsmål.

Fonden yder også støtte til sociale formål i

Greenwood og South Carolina, USA, hvor VELUX

har produktions- og salgsselskaber.

Endelig har fonden ydet støtte til medicinsk forsk-

ning, med fokus på forskning i øjensygdomme.

Stiftet i 1991.

VELUX STIFTUNG, SCHWEIZBevilgede 17,1 mio. kr. i 2013.

Fonden støtter forskning omkring dagslys og dets

betydning for mennesket. Desuden støtter fonden

forskning inden for områderne gerontologi, geria-

tri og oftalmologi.

Stiftet i 1980.

Fem fondemed samme udspring

FORRETNINGENVKR Holding ejer i dag virksom heder inden

for fire forretningsområder:

• Ovenlysvinduer og skylights

• Facadevinduer

• Termisk solenergi

• Ventilation og indeklima

VKR Gruppen har ca. 13.500 medarbejdere i

mere end 40 lande og havde i 2012 en net-

toomsætning på 17 mia. kr. Moderselskab

for VKR Gruppen er VKR Holding A/S, hvis

hovedaktionær fortsat er VILLUM FONDEN. Foto: Ole Haupt

STIFTERENCivilingeniør og opfinder Villum Kann Ras-

mussen, dr. techn. h.c. (1909-1993) udvikle-

de det moderne ovenlysvindue, som åbnede

en ny verden af arkitektoniske muligheder

for at bringe dagslys, frisk luft og et bedre

miljø ind i menneskers hverdag. Han grund-

lagde i 1941 VKR Gruppen.

For at sikre virksomhedens langsigtede

overlevelse stiftede han i 1971 først VILLUM

FONDEN ved at overdrage alle sine B-aktier

til den nystiftede fond. Ti år senere stifte-

de han VELUX FONDEN gennem en kontant

donation.

VELUX FONDENs bestyrelseVILLUM FONDENs bestyrelse

Navn Valgår Titler m.m. Andre bestyrelser o.l.

Hans H. Kann Rasmussen (f. 1945),

formand

2006 Akademiingeniør V. Kann Rasmussen Foundation, USA (formand), VKR’s Familiefond

Hans Peter Jensen (f. 1943),

næstformand

2004 Efor, fil.dr. Gefion Gymnasium (formand), Alectia Fonden (formand),

Eksperimentarium, Ellehammer A/S

Kamilla Kann Rasmussen (f. 1967) 2004 Pædagog VKR’s Familiefond (formand)

Marianne Zibrandtsen (f. 1951) 2005 Gymnasierektor, cand.mag. Aurehøj Gymnasium, Advisory Board ved Københavns Universitet,

Det Humanistiske Fakultet og Det Teologiske Fakultet, Øre gaard

Museum (formand), UNICEFs præsidium, Den Letterstedska För-

eningen, Kong Olav V’s Fond, Københavns Universitet, Rektoratets

Rådgivningspanel

Minik Thorleif Rosing (f. 1957) 2012 Professor Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) (formand), Louisiana

Museum of Modern Art, Arktisk Institut (næstformand), Ivalo

& Minik Fonden, De Nationale Geologiske Undersøgelser for

Danmark og Grønland

Kristian H. Kann Rasmussen (f. 1979),

familiens observatør i henhold til

fundatsen

2013 V. Kann Rasmussen Foundation, USA

Navn Valgår Titler m.m. Andre bestyrelser o.l.

Lars E. Kann-Rasmussen (f. 1939),

formand

2005 Direktør, akademiingeniør

Kristian Elmholdt Stubkjær

(f. 1953), næst formand

2005 Professor, institutdirektør,

civilingeniør

DTU Elektro, Thomas B. Thrige Fonden, Akademiet for Tekniske

Videnskaber (ATV), KlimaFonden, VKR Holding A/S, Dansk Elbil

Alliance

Peter Landrock (f. 1948) 2008 Direktør, professor,

cand.scient., ph.d.

Cryptomathic A/S, Holding ApS (formand), Wolfson College,

Cambridge University, WindowMaster A/S, Monodraught Ltd.

Bodil Nyboe Andersen (f. 1940) 2005 Fhv. nationalbankdirektør,

cand.polit.

Østre Gasværk Teater, Laurits Andersens Fond,

Advisory Board for Ordrupgaardsamlingen

Steen Riisgaard (f. 1951) 2013 Direktør, cand.scient., fhv.

adm. direktør og koncern -

chef for Novozymes A/S

ALK-Abelló (formand), ROCKWOOL International (formand),

COWI Holding A/S (formand), Xellia Pharmaceutical A/S (formand),

Egmont International Holding (næstformand), Novo A/S, Egmont-

fonden (næstformand), Novo Nordisk Fonden, Aarhus Universitet

Bjarne Gråbæk Thomsen (f. 1946) 2009 Konsulent, fhv. koncern-

direktør

Medarbejderfonden i VKR Gruppen, VKR France S.A.S, A/S Østbirk

Bygnings industri, Danmarks Industrimuseum

Astrid Kann-Rasmussen (f. 1974),

familiens observatør i henhold til

fundatsen

2012 Sygeplejerske V. Kann Rasmussen Foundation, USA

Astrid Kann-Rasmussen, Steen Riisgaard, Peter Land-rock, Kristian Stubkjær, Lars E. Kann-Rasmussen, Bodil Nyboe Andersen, Bjarne Gråbæk Thomsen.

Marianne Zibrandtsen, Minik Rosing, Hans Peter Jensen, Hans Kann Rasmussen, Kamilla Kann Rasmus-sen, Kristian H. Kann Rasmussen.

Foto: Pernille Ringsing Foto: Pernille Ringsing

1 2 B E S T Y R E L S E R 1 3V I L L U M F O N D E N O G V E L U X F O N D E N

VILLUM FONDEN Alle beløb i t.kr VELUX FONDEN Alle beløb i t.kr

1) VILLUM FONDENs bestyrelsesmedlemmers andel af arbejdsgruppenes honorar udgør t.kr 388 (2011, t.kr 369).

2) Honorar til revision består af lovpligtig revision t.kr 217 samt andre ydelser end revision t.kr 869 (i 2011 er fordelingen t.kr 209 / t.kr 431).

3) Generelle administrationsomkostninger bæres af VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN i forholdet 60% / 40%.

4) Ved inden for en 5-årig periode at uddele mindst 80% af sine skattepligtige indtægter til almennyttige formål skal en fond ikke samtidig betale skat af de på-gældende indtægter. De resterende 20% kan anvendes til konsolidering af fondens formue til sikring af fondens fremtidige almennyttige uddelinger. Fonden har ved sin aktive uddelingspolitik hidtil kunnet anvende denne bestemmelse.

5) Den indre værdi heraf svarer ifølge VKR Holdings årsrapport pr. 31. december 2012 til 11,4 mia. kr. (2011: 11,1 mia. kr).Ta

l for

201

3 fo

relig

ger

på f

onde

ns h

jem

mes

ide

forå

ret

2014

.

Tal f

or 2

013

fore

ligge

r på

fon

dens

hje

mm

esid

e fo

råre

t 20

14.

1) VELUX FONDEN modtog i 2012 desuden en donation på 40 mio. kr til de bundne fondsmidler (2011: 40 mio. kr).

2) VELUX FONDENs bestyrelsesmedlemmers andel af arbejdsgruppernes honorar t.kr. 521 (2011, t.kr. 261).

3) Honorar til revision består af lovpligtig revision t.kr 175 samt andre ydelser end revison t.kr 730 (i 2011 er fordelingen t.kr 170 / t.kr. 426).

4) Ved inden for en 5-årig periode at uddele mindst 80% af sine skattepligtige indtægter i perioden til almennyttige formål skal en fond ikke samtidig betale skat af de pågældende indtægter. De resterende 20% kan anvendes til konsolidering af fondens formue til sikring af fondens fremtidige almennyttige uddelinger. Fonden har ved sin aktive uddelingspolitik hidtil kunne anvende denne bestemmelse.

ØKONOMISKE NØGLETAL

2012 2011

Årets resultat 193.875 129.690

Uddelinger i alt 199.935 155.667

Antal modtagne ansøgninger 1.216 1.336

Ansøgt beløb 2.346.189 2.744.891

Antal imødekomne ansøgninger (bevillinger) 328 330

Imødekomne ansøgninger 199.935 155.667

Imødekomne ansøgninger i % af ansøgt beløb 9% 6%

Antal bevillinger : ml. 0-1 mio. kr 297 296

ml. 1-10 mio. kr 27 32

over 10 mio. kr 4 2

Administrationsprocent 7% 8%

Administrationsomkostninger per bevilling 42 38

Administrationsomkostninger per uddelt krone 0,07 0,08

Bevillingernes gennemsnitlige størrelse 610 472

ÅRETS RESULTAT OG BALANCE 2012

RESULTATOPGØRELSE 2012 2011Modtaget donation fra VILLUM FONDEN 143.003 1) 76.000

Afkast af værdipapirer og bankindestå-ender 64.566 66.115

Finansielt afkast i alt 207.569 142.115

Bestyrelseshonorar 813 859

Honorar til de af bestyrelsen nedsatte arbejdsgrupper 442 2) 578

Juridisk sekretær 677 800

Revision 905 3) 596

Formueforvaltning 681 187

Øvrige administrationsomkostninger 10.176 9.405

Omkostninger ved Fondens drift i alt 13.694 12.425

Årets resultat 193.875 4) 129.690

Resultatdisponering:

Henlagt i tidligere år 27.439 30.816

Overført skattepligtig kursavance fra bunden formue 7.300 22.600

Årets resultat 193.875 129.690

Til disposition 228.614 183.106

Der disponeres således:

Uddelinger 199.935 155.667

Henlagt til konsolidering i bunden formue - -

Henlagt til senere anvendelse ved regnskabsårets afslutning 28.679 27.439

Disponeret i alt 228.614 183.106

BALANCE PR. 31. DECEMBER 2012 2011Aktiver

Bundne fondsmidler:

Værdipapirer 2.034.455 1.826.429

Domicilejendom 27.328 27.328

Bankindeståender og andre tilgodehavender 374 5.784

Bundne fondsmidler i alt 2.062.157 1.859.541

Disponible fondsmidler:

Værdipapirer 293.124 222.631

Bankindeståender og andre tilgodehavender 39.679 59.246

Disponible fondsmidler i alt 332.803 281.877

Aktiver i alt 2.394.960 2.141.418

Passiver

Bevilgede, endnu ikke udbetalte beløb 328.801 243.025

Skyldige omkostninger 4.326 9.973

Henlagt til senere anvendelse mv. 28.679 27.439

Ikke realiseret kursgevinst 3.768 1.440

Bunden egenkapital 2.029.386 1.859.541

Passiver i alt 2.394.960 2.141.418

ØKONOMISKE NØGLETAL

2012 2011

Årets resultat 1.006.504 1.023.645

Uddelinger i alt 941.727 504.914

Uddelt til VELUX FONDEN 187.003 116.000

Øvrige uddelinger* 754.724 388.914

Antal modtagne ansøgninger 364 452

Ansøgt beløb 1.845.670 2.912.822

Antal imødekomne ansøgninger (bevillinger) i alt 110 76

Antal imødekomne ansøgninger fra Danmark 65 47

Antal imødekomne ansøgninger fra Grønland og øvrige udland 45 29

Andel af imødekomne ansøgninger i % af de samlede ansøgninger 30% 17%

Andel af imødekomne ansøgninger fra Danmark i % af de samlede imødekomne ansøgninger 59% 62%

Andel af imødekomne ansøgninger fra Grønland og øvrige udland i % af de samlede imødekomne ansøgninger 41% 38%

Imødekomne ansøgninger 753.724 388.914

Imødekomne ansøgninger i % af ansøgt beløb 41% 13%

Imødekomne ansøgninger i % af ansøgt beløb i Danmark 39% 75%

Imødekomne ansøgninger i % af ansøgt beløb i Grønland og øvrige udland 13% 25%

Antal bevillinger : ml. 0-1 mio. kr 29 19

ml. 1-10 mio. kr 70 47

over 10 mio. kr 11 10

Administrationsprocent 3,0% 5,5%

Administrationsomkostninger per bevilling 226 281

Administrationsomkostninger per uddelt krone 0,03 0,05

Bevillingernes gennemsnitlige størrelse 6.852 5.117

* Nøgletal er beregnet ud fra øvrige uddelinger

ÅRETS RESULTAT OG BALANCE 2012

RESULTATOPGØRELSE 2012 2011Udbytte af aktier i VKR Holding A/S 900.640 900.640

Udbytte og andet afkast af værdipapirer og bankindeståender 130.646 144.348

Finansielt afkast i alt 1.031.286 1.044.988

Bestyrelseshonorar 750 750

Honorar til de af bestyrelsen nedsatte arbejdsgrupper 454 1) 948

Juridisk sekretær 2.169 1.377

Revision 1.086 2) 793

Formueforvaltning 732 126

Øvrige administrationsomkostninger 19.591 3) 17.349

Omkostninger ved Fondens drift i alt 24.782 21.343

Årets resultat 1.006.504 4) 1.023.645

Resultatdisponering:

Henlagt i tidligere år 1.023.283 725.552

Årets resultat 1.006.504 1.023.645

Til disposition 2.029.787 1.749.197

Der disponeres således:

Uddelinger 753.724 388.914

Uddelt til VELUX FONDEN 187.003 116.000

Henlagt til konsolidering i bunden formue 83.000 221.000

Henlagt til senere anvendelse ved regnskabsårets afslutning 1.006.060 1.023.283

Disponeret i alt 2.029.787 1.749.197

BALANCE PR. 31. DECEMBER 2012 2011Aktiver

Bundne fondsmidler:

Aktier i VKR Holding A/S (nominel værdi) 90.000 5) 90.000

Værdipapirer 2.244.981 2.104.389

Domicilejendom 27.328 27.328


Bundne fondsmidler i alt 2.365.368 2.222.855

Disponible fondsmidler:

Værdipapirer 2.348.332 1.759.466


Disponible fondsmidler i alt 2.395.051 1.802.807

Aktiver i alt 4.760.419 4.025.662

Passiver

Bevilgede, endnu ikke udbetalte beløb 1.201.569 759.754

Skyldige omkostninger 10.579 6.264

Henlagt til senere anvendelse 1.006.060 1.023.283

Ikke realiseret kursgevinst/kurstab 93.236 13.506

Bunden egenkapital 2.448.975 2.222.855

Passiver i alt 4.760.419 4.025.662

1 4 R E G N S K A B O G N Ø G L E TA L 1 5V I L L U M F O N D E N O G V E L U X F O N D E N

1 6 I N T E RV I E W M E D L A R S K A N N - R A S M U S S E N 1 7V I L L U M F O N D E N

I marts 2014 træder bestyrelsesformand Lars Kann-Rasmussen tilbage fra VILLUM FONDEN efter ni års indsats. Han runder de 75 år og når dermed græn-sen for, hvor længe man må være aktiv i bestyrelsen i henhold til fondens vedtægter. I den anledning aftalte Lars Kann-Rasmussen et møde med professor Anker Brink Lund, CBS - leder af Center for Civilsamfunds-studier og medforfatter til bogen ”Dansk Fondsledel-se” til en åbenhjertig samtale om samspillet mellem Firma, Fonde og Familie. Samtalen tog udgangspunkt i begrebet checks-and-balances med særlig vægt på den unikke måde at sikre både det langsigtede ejerskab af en international virksomhedsgruppe, de almennyttige uddelinger til samfundsnyttige formål og samtidig at give familien Kann Rasmussen mulighed for at spille en aktiv rolle i fondsarbejdet i mange år frem.

Lyst og pligt til at samvirkeLars Kann-Rasmussen: Oprindeligt var VILLUM FON-DEN universalarving til firmaaktierne i VKR Holding. Jeg og mine tre søskende stemte ja til det, da fonden blev stiftet i 1971. Vi frasagde os dermed arven. Det bliver ændret i 1986, idet nogle spørger min far: ”Er du nu helt sikker på, at det er rigtigt, at det hele går til fonden? Så længe der er nogle i familien, der kan og vil – hvorfor så ikke overlade afgørelsen om 100 % fondseje af firmaet til dine efterfølgere?”Det førte så til to familieaktionærer (min bror Hans og mig) plus VILLUM FONDEN – dvs. tre aktionærer, der kan supplere hinanden.

Anker Brink Lund: Men VELUX kunne vel sagtens være fortsat som et klassisk familiefirma? I havde en stifter med både opfindergenet og forretningsforståelsen plus to sønner, der oven i købet begge bliver ingeniører?- Min far havde relativt tæt på oplevet firmaer, hvor ar-vinger havde været oppe at skændes. Det ville han gerne undgå. En anden ting var, at det, der skulle finansiere et

– interview med Lars Kann-Rasmussen

Dynamisk samspil

Firma, Fonde og Familiemellem

Checks-and-balancesSom hovedaktionær ejer VILLUM FON-DEN de fleste B–aktier. Ejerskabet og indflydelsen deler fonden med Lars Kann-Rasmussen og Hans Kann Ras-mussen, der begge er A-aktionærer med udvidet stemmeret. Aktiestem-merne er fordelt således, at er to ud af de tre aktionærer enige, kan der træf-fes beslutninger på VKR Holdings ge-neralforsamling.Systemet kaldes i daglig tale checks-and-balances og er bl.a. inspireret af den amerikanske forfatning, hvor tre indbyrdes forbundne magter kan kon-trollere hinanden og samtidig sikre, at ingen af dem får for meget magt. For fondens vedkommende er det skabt for at sikre både dynamik og stabili-tet og dermed optimale ejerforhold til gavn for firmagruppen.Hidtil har alle tre aktionærer været enige ved den årlige generalforsam-ling i VKR Holding. Men systemet sik-rer, at uenighed kan håndteres, og at den fornødne handlekraft er til stede.


arveskifte, var mange penge, og de penge kunne jo kun komme fra firmaet. Min far havde, lige siden han havde fået afslag på et lån i en bank, stræbt efter at være uafhængig af banker. Det lå indlejret i ham – og mig selv, at hvis man pludselig skal betale 32 % af en eller anden fiktiv handelsværdi, så er du nødt til at gå ud og låne og blive afhængig af banker. Det var en vigtig driver at undgå det.

Men hvorfor så ikke en erhvervsdrivende fond, som vi kender det fra andre store danske virksomheder som Carlsberg, Novo Nordisk og Egmont? - Min far gik ikke så meget op i, om det blev en erhvervsdrivende fond el-ler en almennyttig fond, så det er nærmest en række tilfældigheder, der har gjort, at vi i dag ikke er en erhvervsdrivende fond. Og erhvervsdrivende eller almennyttig, så ændrer det jo ikke på, at et arveskifte ville medføre meget høje skatter og afgifter.

Du påtog dig også mange andre ledende opgaver i firmaet i perioden 1964-2010. Var det af lyst eller af pligt?- Det har været en blanding af flere ting. Det arbejdsliv, jeg har haft i

Lars Kann-Rasmussen (f. 1939) begynd-te i det nystartede VELUX-salgsselskab i Frankrig i september 1964. I 1967 blev han afdelingsleder i V. Kann Rasmussen & Co. Direktør i Dansk VELUX i 1971 og i 1976 medlem af direktionen i moder-selskabet VKR Holding. I 1992 besty-relsesformand i VKR Holding. Fra 2005 blev han valgt som familiens repræ-sentant og bestyrelsesformand i VIL-LUM FONDEN. I marts 2010 trak Lars Kann-Rasmussen sig tilbage fra firma-et for at koncentrere sig om hvervet som bestyrelses formand for VILLUM FONDEN. Foto: Flemming Jeppesen

Lars Kann-Rasmussen havde i løbet af efteråret 2013 en række samtaler med profes-sor Anker Brink-Lund fra CBS. Foto: Fotograf Pernille Ring-sing


firmaet har jo langt over 90 % været slid og slæb. Og så har der indimellem været noget, der har været fantastisk! Et nyt produkt, en vigtig kunde eller et samarbejde med andre, der virkelig rykker noget. Når man først hænger på den, så hænger man på den og går ikke bare kl. 4. Så noget har været lystpræget, men bestemt også meget pligt.

Familiens aktive rolleVELUX FONDEN bliver oprettet ti år efter VIL-LUM FONDEN. Hvorfor nu det? - Forskellen mellem VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN var i sin tid, at den ene var

virksomhedens garant, og den anden var ud-delende. I takt med, at VILLUM FONDEN får udbytte fra firmaet, vokser formuen og dermed behovet for at uddele. Oprindeligt uddelte VIL-LUM FONDEN kun Villum Kann Rasmussen Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forsk-ning den 23. januar – på stifterens fødselsdag. Se-nere kræver fondsarbejdet simpelthen flere hæn-der. Man havde behov for at dele flere midler ud, derfor blev VELUX FONDEN etableret i 1981. Det blev den uddelende fond i mange år. I dag er begge fonde aktivt uddelende i et tæt og koor-dineret samarbejde, der bl.a. fremmes af, at min

bror Hans er formand i VELUX FONDEN. Des-uden betjenes vi af et fælles sekretariat.

Siden kom der så yderligere tre fonde til – Medar-bejderfonden i 1991, VELUX Stifttung i Schweiz (stiftet i 1980) og V. Kann Rasmussen Foundation (stiftet i 1991) i USA. Alle har familiemedlemmer i bestyrelsen. - Der står i VILLUM FONDENs fundats, at der bør sidde én repræsentant for familien. Familien kan derudover vælge en observatør. På den måde kan familiemedlemmer – den tredje generation – sidde og lytte med ved møderne. Vi har haft observatører fra alle fire familiegrene. Alle har væ-ret helt accepteret af den øvrige fondsbestyrelse. Observatørerne har haft interessen og nysgerrig-heden, og det har krævet meget forberedelse. Og så har de bidraget med gode indlæg. Jeg husker ikke, hvori observatørposten har sin oprindelse. Muligvis en diskussion mellem min far og min farbror. Min farbror mente vist, at Fami-lie og Fond skulle være totalt adskilte. Det gjorde

min far ikke, og så er observatørposten måske op-stået som en form for kompromis. Jeg synes, det har virket godt, fordi flere af mine forældres børnebørn har medvirket og medvir-ker aktivt – specielt i USA, i Schweiz, men også i dansk regi.

Hvilken rolle spiller familien så i firmaet?- Mine to sønner arbejder i dag i virksomheden, og min datter var et års tid i virksomheden, før hun flyttede til udlandet. Ingen af mine søskendes børn har arbejdet i virksomheden.

Hvorfor ikke?- Der har måske ikke været lyst. Vi har jo af og til familiemøder, og det har ikke skortet på op-fordringer fra min side. Jeg har sagt, at her får I en fortrinsstilling, idet I er sikre på at komme til samtale. Men ingen har meldt sig. De har jo uddannelser i forskellige retninger, en er meget musikalsk begavet og kan måske slet ikke forestille sig sådan noget.

x

I dag ligger både VKR Holding og VELUX i Hørsholm. Foto: Normann Sloth


Værdiskabelse i en global verdenHvis vi ser på den samlede værdiskabelse i samspillet mellem Firma-Fonde-Familie, hvad er så det mest tungtvejende?- Aktiviteterne i firmaet er uden tvivl det vigtigste. Uden dem var jo intet af det andet.

Men der er også en klar armslængde mellem fon-dene og virksomheden. Der er den klare opfattelse af, at det skal holdes fri af hinanden. Men fx i Øst-europa opfattes det som sært, hvis ikke man synlig-gør sin forretning. De tænker: ”Der må stikke noget under her.” Vi har endnu ikke lært at få værdi ud af, at vi fx uddeler i Polen, Tjekkiet, Ungarn, hvor vi jo har mange arbejdspladser. Det er vi slet ikke dygtige nok til endnu, og det kan dyrkes mere. Men du har fuldstændig ret i, at hvis ikke vi fortæller, at vi også sælger VELUX-vinduer, så føler folk, at det er noget underligt noget. Det har vi oplevet.

Andre fonde har jo de snærende bånd, at selvom ho-vedparten af indtægterne kommer fra andre lande end Danmark, så skal de udelukkende uddele i Danmark. Men vi lever ikke længere i et samfund med lukkede grænser…- Lige præcis, det er netop derfor, at VILLUM FONDEN også bidrager til udviklingen af Øst-europa, hvor vi har valgt det sociale område (hjælp til børn og unge). Vi har jo et stort antal medar-bejdere i de lande – og det kan ikke være rigtigt, at vi tjener gode penge i langt mindre velstående lande uden at give noget tilbage. I Danmark er vi i forvejen lidt forkælede med museer osv. Så vi tror på, at en krone/euro uddelt til børn og unge i Østeuropa og i Grønland – er bedre for almenvel-let. Også selvom der er et større arbejde ved det.

Ville det danske samfund ikke få mere værdi, hvis man bare lod de kloge folk i EU, Folketinget og kom-munerne tage sig af den slags opgaver?- På grund af fondslovgivningen har vores fonds-bestyrelse lov til at administrere nogle penge i stedet for, at det er det store centrale system, der administrerer dem. Det er en kraftig decen-tralisering af adskillige milliarder. Så det offentlige Danmark har givet en hel masse ikke-demokratisk valgte beslutningstagere lov til at bestemme, hvad der skal ske med de midler – selvfølgelig under tilsyn og retningslinjer fra Civilstyrelsen. Betingel-sen er, at de skal ud til samfundet, men ellers er der stort set frit slag. Og hvis offentligheden laver om på den balance, så ryger pengene jo ind i det store statsapparat eller opsamles i virksomheden, og det kan man så mene om, hvad man vil.Netop derfor bliver transparens meget vigtig. For hvis der ikke er åbenhed om, hvordan man arbej-der og uddeler pengene, så opstår der myter og rygter. Og så risikerer man i sidste instans at miste sin ’license to operate’. Vi har en helt naturlig for-pligtelse til at gøre vores aktiviteter forståelige og gennemskuelige for den brede offentlighed, som i sidste instans skal legitimere, at det er en fornuftig måde at gøre det på.

Checks-and-balancesIdeen med checks-and-balances kommer vel først med dig – ikke fra din far?- Altså, det han selv stod for – som fagperson – det skulle han nok selv bestemme. Men han ville ikke have haft noget imod checks-and-balances, tror jeg. Ligesom han også ville have billiget, at vi har opdyrket miljø og bæredygtighed som et væ-sentligt uddelingsområde. Det er beslutninger, vi kan træffe, fordi vi kendte stifteren, hans værdier og holdninger.

Tanken om checks-and-balances opstod, efterhånden som det gik op for mig, der jo havde en unik position i midten af ’Samspilsmodellen’, hvor meget det betyder for et firma at have de rette ejere. Hvis fonden blev eneejer, kunne det udvikle sig til et for ensidigt ejerskab, der ikke ville være konkurrencedygtigt med fx et børsejerskab.Men kun fremtiden kan vise, om vores ejer-system er optimalt.

Foruden Firma-Fond-Familie bliver I vel også nødt til at inddrage dem, der ansøger om fondsmidler som en faktor i fremtidens checks-and-balances.

I foråret 1950 erhvervede Villum Kann Rasmussen grunden på Maskinvej 4 i Søborg i Gladsaxe, hvor firmaet opførte eg-ne bygninger til værksteder og kontorer. Allerede i 1958 udvidede man ved at bygge flere fabrikshaller. I 1963 opførtes et helt nyt hovedsæde på nabogrunden på Tobaksvejen 10, der ud over administrationen kom til at huse en udviklings-afdeling med værksted og tegnestue. Fra 2008 har bygningen været hjemsted for VILLUM FONDENs og VELUX FONDENs fælles sekretariat. Foto: Aerodan Luftfoto

Man kunne kalde det ansøger-governance eller stakeholder-relationer. Hvor-dan indgår det i fondenes arbejde?- Der er sket en stigende professionalisering. Og hvis du kan lave en checks-and-balances, så kontrollerer det jo sig selv. Min indstilling har fra starten været, at alt skal være armslængde. Ingen får nogen som helst former for fordele. Det har jeg altid tilstræbt. Jeg får jo selvfølgelig henvendelser, følere osv. Dem henviser jeg altid til fondssekretariatet. Nogle gange må man forklare, at vi alle sammen skal være gennemsyrede af armslængde. Ellers går der hurtigt råd og svamp i det. Inden for det tekniske og naturvidenskabelige hører jeg gang på gang, at det er vigtigt med midler fra VILLUM FONDEN, fordi det giver langt større frihed til forskerne end med offentlige midler. Det er en af de ting, vi lægger vægt på. Men igen, der er stor forskel på at give midler til den naturviden-skabelige verden, hvor vi har stor ekspertise at trække på i bestyrelsen, så be-høver man ikke så meget kontrol. Og så at give penge til et projekt til 5 mio. kr. i Bulgarien, for så skal du passe på, at du ikke giver det direkte til mafiaen. Det er en afvejning. Ellers går jeg meget ind for så lidt kontrol som muligt.

Men en gang imellem skal en fondsbestyrelse vel også have lov til at være egen-sindig og sige: ”Det her skal vi bare gøre, det er vigtigt for os, det satser vi på”?- Det er vi også meget opmærksomme på både i direktionen og i bestyrel-sen. Vi har en forpligtelse til at løbe en risiko, som erhvervslivet ikke kan løbe, og som det offentlige heller ikke kan med taxpayers money. Hvordan

kan vi så leve op til den forpligtelse? Det gør vi ved at sidde tæt på dér, hvor ideerne opstår. Fx hvor vi udvikler en projektidé, og så skal vi derefter prøve at finde en ansøger til det pågældende projekt. Det er eksperimen-telt, ressourcekrævende og risikofyldt!

Jamen, så kommer der jo yderligere en magtfaktor ind i cirklerne i Samspils-modellen: Fondenes administrative medarbejdere. Er der ikke en risiko for, at professionalisering på længere sigt betyder bureaukratisering?- En af årsagerne til vores nyligt gennemførte organisationsændring var net-op, at sekretariatsledelsen skulle have mere tid til den uddelende funktion. Dvs. at kende sine kunder eller stakeholders, som du kunne kalde det.

Hvordan spiller det sammen med inddragelse af udefra kommende sagkyn-dige – også kaldet peer review?- Når det gælder udvælgelsen af vores sagkyndige, så bør det ikke være fondsmedarbejderen alene, der beslutter, hvem de sagkyndige skal være. Det gør arbejdsgruppen – med repræsentanter fra bestyrelsen – inden for det enkelte område. Medarbejderen foreslår mulige sagkyndige, men det bør ikke være ham/hende, der beslutter. Det er et forsøg på at arbejde med checks-and-balances i vores interne arbejdsprocesser. I arbejdsgrupperne har vi også ekspertise udefra. Så der kommer en dis-kussion af, hvordan vi vælger eksperten. I nogle af projekterne er det svært at afgøre, hvad en ekspert er på det specielle område. Nogle gange spør-



Villum Kann Rasmussen kigger igennem det ikoniske VELUX GGL ovenlysvindue under et besøg hos A/S Østbirk Byg-ningsindustri i 1979, hvor VELUX Gruppen har produceret vinduer siden 1946.

ger vi ansøger selv, hvem kan du anbefale? Det giver en god viden, og så prøver vi ofte at finde sagkyndige i udlandet, men det er jo heller ingen garanti. Når du er nede på de små specialer, kender de jo alle hinanden.

Nye udfordringer i fremtiden Fonde er i princippet evige – I har jo ingen udløbsdato. Hvilke udfordringer ser du i fremtiden? - Helt overordnet drejer det sig jo om at få mest mulig samfundsnytte for midlerne. Og det er en evig udfordring. Desuden er fonde og deres bidrag til samfundet kommet i offentlighedens søgelys de seneste par år. Med den øgede opmærksomhed følger også helt naturligt ønsket om at kunne følge med i, hvad der foregår i de tilsynela-dende så lukkede fonde. Så transparens er – om ikke en udfordring – så et levevilkår, der præger hele samfundet. VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN har i de seneste år arbejdet systematisk med større transparens. Transparensarbejdet har været let for os, fordi vi ikke føler, at der er noget at skjule. Men det er naturligvis no-get, vi hele tiden overvejer, om vi kan gøre endnu bedre.

Men sådan har det jo ikke altid været?- Nej, min far og hans samarbejdspartner Kamman, som han havde kendt tilbage fra skoletiden var så kloge at holde mund med deres forretnings-aktiviteter. På den måde fik det lille firma ro til at etablere sig. De to holdt tæt og gjorde det i mange år. Dengang var det nødvendigt at være hem-melighedsfuld, og den lukkethed gennemsyrede os længe.

Så dit råd til dine efterfølgere i VILLUM FONDEN bliver altså at fastholde transparens og systemet med checks-and-balances?- Ja, men der er andre store udfordringer at give sig i kast med: Hvordan bliver vi bedre til at tydeliggøre den effekt og værdiskabelse, vores ud-delinger har i det store samfundsbillede? Får vi sat de fingeraftryk, som vi havde tilstræbt? Vi skal også blive bedre til at måle det, vi gør. Og vi skal måske i højere grad se vores bevillinger som aktive investeringer og ikke blot en donation. - Både for Firmaet, Fondene og Familien handler det kort sagt om at blive bedre til at fortælle omverdenen, hvad vi gør, og hvilken betydning det har for samfundet.

Danmarks Tekniske Universitet, Fødevare instituttetProfessor Frank M. Aarestrup ”REINSURE - Revolutionizing Infectious Disease Surveillance”4.980.551 kr.

Syddansk Universitet, Institut for Matematik og DatalogiLektor Joan Boyar”On-Line Algorithms and Advice”2.900.101 kr.

Aarhus Universitet, Institut for MatematikProfessor Søren Fournais ”Spectral Analysis of Large Particle Systems”4.030.144 kr.

Aarhus Universitet, Institut for Fysik og AstronomiLektor Brian Julsgaard ”Light-emitting Nano-structures in Silicon”3.681.806 kr.

Danmarks Tekniske Universitet, Institut for KemiProfessor Jens Øllgaard Duus“Structure to Function in Chemistry and Biology – new generation NMR at DTU”16.000.000 kr.

Københavns Universitet, Institut for Plante- og MiljøvidenskabLektor Peter Stougaard“Microbial Communication – a key to the development of novel sustainable agri- and aqua culture practices using biological control bacterial”6.020.270 kr.

Københavns Universitet, Biologisk InstitutProfessor Karsten Kristiansen“Fundamental Processes Underlying the Biophysical Behavior of Proteins”12.000.000 kr.

VILLUM FONDENs Young Investigator Programme95.494.553 kr.

VILLUM FONDENs Postdoc Programme 2014-201560.000.000 kr.

Aarhus Universitet, Institut for Fysik og AstronomiProfessor Klaus Mølmer”VILLUM Centre of Excellence for Quantum Scale Optical Processes - QUSCOPE”29.975.641 kr.

Københavns Universitet, Institut for Plante- og MiljøvidenskabProfessor Birger Lindberg Møller VKR Center of Excellence for Bio-Active Plants II: Plant Plasticity30.000.000 kr.

Syddansk Universitet, Institut for Biokemi og Molekylær BiologiProfessor Ole Nørregaard JensenVillum Center for Bioanalytical Sciences60.000.000 kr.

Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Byggeri og AnlægProfessor Henrik Stang DTU Center for Advanced Structural and Material Testing76.000.000 kr.

TEKNISK OG NATURVIDENSKABELIG FORSKNING

Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig ForskningProfessor Frede Blaabjerg, Aalborg Universitet5.000.000 kr.

Københavns Universitet, Institut for Veterinær SygdomsbiologiProfessor Kurt Buchmann “The Zebrafish Research Model – A holistic mirror of intricate physiological reactions in vertebrates”2.424.000 kr.

Aarhus Universitet, Institut for GeoscienceLektor Thomas UlrichICP-MS sporanalyse instrument med lasersystem3.967.287 kr.

Aarhus Universitet, Institut for KemiProfessor Bo Brummerstedt IversenTransmissions-elektronmikroskop12.700.000 kr.

Københavns Universitet, Institut for Plante- og MiljøvidenskabLektor Thomas Günther Pomorski”Dissecting the Role of ATP Binding Cassette (ABC) Proteins in Cellular Sterol Transport and Sequestration”5.018.390 kr.

Københavns Universitet, Institut for Geo videnskab og Naturforvaltning Professor Erik Dahl Kjær”Trees for the Future Forests”5.900.000 kr.

Københavns Universitet, Kemisk InstitutProfessor Mogens Brøndsted Nielsen“Development of New Advanced Materials: Two-dimensional Carbon-Rich Sheets and Networks Functionalized with Redox-Active Tetrathiafulvalene Groups”3.457.301 kr.

Aarhus Universitet, Institut for Fysik og AstronomiLektor Georg Morten Bruun”Quantum Test Beds” 3.104.231 kr.

Bevillinger 2013De to fonde har i 2013 bevilget støtte på i alt 1.181.716.148 kr. fordelt på 505 donationer og modtog i årets løb i alt 1.615 ansøgninger. Uddelingerne fordeler sig som anført nedenfor, og yderligere information om bevillingerne kan findes på hjemmesiderne www.villumfonden.dk og www.veluxfonden.dk.

VILLUM FONDENUddelingerne i VILLUM FONDEN beløb sig i 2013 til i alt 941.672.779 kr.

2 8 B E V I L L I N G E R 2 0 1 3 2 9V I L L U M F O N D E N O G V E L U X F O N D E N

SOCIALE PROJEKTER

SOZE (Society of Citizens Assisting Migrants), TjekkietHjælp til unge immigranter2.577.225 kr.

United World Colleges InternationalUWC scholarshipprogram for unge forandringsvillige8.026.250 kr.

Nobody’s Children Foundation, Polen”Tryg barndom” – micrograntprogram12.191.250 kr.

Hungarian Interchurch Aid, Ungarn”Fra institution til selvstændighed – jobskabelse ved etablering af socialt landbrug”7.088.625 kr.

Camp Europe Education Non-Profit Llc, Ungarn”Investering i en sikker fremtid”7.702.430 kr.

Qeqqata Kommunia”iPads i folkeskolen og daginstitutionerne – et IT-tigerspring i Grønland”17.400.000 kr.

United Way Romania, RumænienUddannelse og sundhed for fattige børn og deres familier3.870.100 kr.

UNICEF Bulgaria Country Office, BulgarienBryd cirklen – forebygge, at børn bliver efterladt, og støtte familier med små børn, der har brug for hjælp i Shumen-regionen11.990.000 kr.

Bátor Tábor Foundation, UngarnUdvidelse af Bátor Tábors kapacitet2.650.000 kr.

Van Helyed a Közös Jövönként Alapitvány, UngarnDu har en plads – uddannelsesnetværk7.639.215 kr.

City of Partizánske, SlovakietForbedre sportsfaciliteterne på Radovan Kaufmann-skolen i Partizanske6.300.000 kr.

Roma Education Fund, UngarnPædagogisk scholarshipprogram i Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet9.042.500 kr.

Stowarzyszenie Ekologiczno-Kulturalne ZIARNO, PolenØkologisk produktionsfolkehøjskole som en innovativ ungdomsuddannelse7.787.500 kr.

Habitat for Humanity, BulgarienSocial beskyttelse og forbedring af vilkår for udsatte børn og unge i Bulgarien6.673.750 kr.

UNICEF, Rumænien”Nyt årti, ny chance”7.291.250 kr.

MILJØ OG BÆREDYGTIGHED

North Sea Foundation Senior Fisheries Expert Christine Absil“Greening European Fisheries and Aquaculture Policy regionally”4.378.001 kr.

NaturstyrelsenDitte Mandøe Christensen”Forprojekt: Nordisk Kattegatekspedition – 100 år efter Petersen”1.053.944 kr.

ECOS – the European Environmental Citizens’ Organisation for StandardisationSecretary General Laura Degallaix“Ensuring proper risk evaluation of nanomaterials to foster regulation of their production and use”4.759.658 kr.

Århus UniversitetSeniorforsker Rasmus Ejrnæs“Biowide”12.646.600 kr.

Green Budget EuropeVice President Kai Schlegelmilch“Communicating and realizing the benefits and potential of EFR in Europe”5.156.218 kr.

European Environmental BureauSecretary General Jeremy Wates”Boosting Ecosystem Resilience”5.308.000 kr.

Grønlands NaturinstitutDirektør Klaus Nygaard”Kapacitetsopbygning”3.015.653 kr.

CDPCatherine Sturgess”Carbon Disclosure Project”5.762.000 kr.

Københavns Universitet, Sustainability Science CenterProfessor Katherine Richardson”Building bridges to catalyze sustainable development”5.780.000 kr.

Carbon War RoomDirector of Development Ann Davlin”Founders’ Circle”5.900.000 kr.

Fonden TeknologirådetProjektleder Bjørn Bedsted“World Wide Views on biodiversity – bridging phase” 800.000 kr.

Copenhagen Business SchoolSekretariatschef Karina Bech Sørensen“VELUX professorship of corporate sustainability”15.262.438 kr.


ZPMP, SlovakietCenter for forberedelse og ansættelse af personer med mentalt handicap15.560.000 kr.

SOCIA, SlovakietTidlig småbørnsindsats i Slovakiet7.975.150 kr.

Hope and Homes for Children, RumænienInvestering i børn – landsdækkende reform af børnepasningssystemet i Rumænien8.020.000 kr.

Hand in Hand Foundation, UngarnFECSKE ydelser4.065.747 kr.

ØVRIGE STORE OPGAVER

4. MAJ KOLLEGIET i ÅrhusBestyrelsesformand Christian Staugaard Nielsen Renovering og modernisering af fælles arealer10.600.000 kr.

Danmarks Tekniske Universitet, Nanoteket - DTU FysikVidenskabelig assistent Louise Haaning Danmarks første hands-on elektronmikroskopilaboratorium for gymnasieklasser5.850.000 kr.

Københavns Universitets Kollegiesamvirke af 1983, Elers KollegiumStud.jur./director fundi Jonas BruunIstandsættelse af køkken-, bade- og toiletfaciliteter 500.000 kr.

ScleroseforeningenDirektør Mette Bryde LindModernisering af 44 feriehuse i Dronningens Ferieby ved Grenaa4.000.000 kr.

Universe Fonden, SønderborgFondsdirektør Peter Skat-Rørdam Klog på Naturfag – online opkvalificering af natur/teknik lærere i grundskolen3.145.000 kr.

Københavns Universitet, Det Samfundsvidenskabelige FakultetProfessor i International Politik, Ole WæverInternational konference om ”En Åben Verden; Videnskab, Teknologi og Samfund i lyset af Niels Bohrs tanker”750.000 kr.

Københavns Universitet, Statens Naturhistoriske MuseumDirektør Morten Meldgaard Etablering af et nyt Statens Naturhistoriske Museum (SNM)250.000.000 kr.

Euroscience Open Forum 2014, Steering ComitteeChampion, professor Klaus BockAfholdelse af Euroscience Open Forum 2014 i København den 21.-26. juni 2014500.000 kr. (VELUX FONDEN samfinansierer med yderligere 1.500.000 kr.)

OVERSIGT OVER VKR-CENTRES OF EXCELLENCE

Center navn Centerleder Institution Bevillingsår Beløb (mio.kr.) Forskningsområde

1 CLIMAITE - Center for biologiske effekter af klimaforandringer

Claus Beier Risø-DTU 2004 / 2007 / 2010

53,0 mio. kr. Eksperimentelle feltundersøgelser over klimaændringers effekt på økosystemer

2 BioNET - Center for Biofysik

Mogens Høgh Jensen NBI, KU 2004 25,0 mio. kr. Eksperimentelle og teoretiske undersøgel-ser af biosystemer på molekylært niveau

3 CLEAR - Center for Sørestaurering

Frede Ø. Andersen Biologisk Inst., SDU

2006 / 2011

50,0 mio. kr. Undersøgelser af forskellige metoder til sørestaurering

4 CREAM - Center for Miljø- og Jordbunds-mikrobiologi

Jan Sørensen Inst. for Økologi, LIFE, KU

2006 / 2011

43,0 mio. kr. Mikrobiologiske undersøgelser af jord-forureninger med organiske miljøgifte

5 CDSB - Center for Sygsommes Systembiologi

Søren Brunak CBS-DTU 2007 24,2 mio. kr. Studier af sygdomsgener og molekylære mekanismer relateret personers vækst og reproduktion

6 HOBE - Center for Hydrologi

Karsten Høgh Jensen Geologisk Inst., KU

2007 / 2011

64,8 mio kr. Undersøgelse af vandfluxe og strøm-ningsveje inden for oplandet til Skjern Å

7 ProActivePlants - Center for Proaktive Planter/ Plant Plasticity - Center for Plant Plasticity

Birger Lindberg Møller Plante-biologi, LIFE, KU

2008 / 2013

55,0 mio. kr. Udvikling af nye afgrødeplanter med større udbytte og nyttige indholdsstoffer

8 NATEC - Center for Nanophotonics for Terabit Communications

Jesper Mørk DTU Fotonik 2008 25,0 mio. kr. Forskning i fotoner på kort tidsskala til udvikling af nye kommunikationssystemer

9 MTLAB - Modelling of Information Technology

Flemming Nielson DTU Infor-matik

2008 25,0 mio. kr. Udvikling af datalogiske modeller til simulering og analyse af fremtidens IT-systemer

10 NAMEC - NAnoMEChanical sensors and actuators

Anja Boisen DTU-Nano-teknologi

2009 28,0 mio. kr. Udvikling af nano-mekaniske, ultra-følsomme sensorer bl.a. til dosering af medicinindtagelse

11 CSGB - Center for stokastisk geometri og avanceret bioimaging

Eva B. Vedel Jensen Inst. for Matematiske Fag, AU

2010 25,0 mio.kr. Udvikling af matematiske metoder til analyse af biologisk væv med avanceret mikroskopi

12 Ocean Life - Center for livet i havet

Thomas Kiørboe DTU AQUA 2011 30,0 mio kr. Udforske og modellere fundamentale biologiske-fysiske processer i havet

13 BioNEC - Biomolecular Nanoscale Engineering Center

Jesper Wengel Inst. for fysik, kemi og farmasi, SDU

2012 30,0 mio. kr. Tværgående forskning inden for DNA-kemi, lipidkemi, proteinkemi og nanoteknologi

14 QUSCOPE - Centre for Quantum Scale Optical Processes

Klaus Mølmer Inst. for Fysik og Astronomi, AU

2013 30,0 mio. kr. Teoricenter for vekselvirkningen mellem kvantesystemer og lys


VILLUM FONDENS YOUNG INVESTIGATOR PROGRAMME 2013

LEKTOR-PULJEN

Navn Projekt Universitet Institution Beløb (kr.)

Mikael Rørdam Andersen Identifying the genetic basis for eukaryotic spe-ciation and genus formation using a unique high resolution DNA-compendium

Danmarks Tekniske Universitet

Systembiologi

6.866.416

Christer S. Ejsing Characterizing the regulatory circuitry of global lipid metabolism

Syddansk Universitet Institut for Biokemi og Molekylær Biologi 5.313.000

Stephan Sylvest Keller Intelligent 3D cell scaffolds for environmental ap-plications


Nanotech6.995.115

Nicolaj Krog Larsen Glacial history of the Northeast Greenland ice sheet and its contribution to sea level change during the last 11.700 years

Aarhus Universitet Institut for Geoscience

6.992.118

Mark Rudner Quantum dynamics in non-equilibrium systems Københavns Universitet Niels Bohr Institutet 6.964.987

Elizaveta Semenova QUantum dot Energy level Engineering for laser ap-plicatioNs on InP and Si platforms (QUEENs)


Fotonik6.977.938

Simon Stisen SPAtial Calibration and Evaluation in distributed hydrological modeling using satellite remote sensing data (SPACE)

GEUS Hydrologisk afdeling

6.964.400

POSTDOC-PULJEN

Navn Projekt Universitet Institution Beløb (kr.)

Nika Akopian Quantum network of artificial atoms Danmarks Tekniske Universitet

Fotonik3.997.067

Wouter Krogh Boomsma Unlocking the potential of Monte Carlo in molecular simulation

Københavns Universitet Biologisk Institut3.989.688

Rute Fonseca Characterizing the differences and similarities between the genomes of industrially relevant micro-organisms originating from extreme environments

Københavns Universitet Biologisk Institut

3.962.379

Rasmus Heller A genomic approach to study and conserve the biodiversity of the African megafauna

Københavns Universitet Biologisk Institut3.591.203

Michael J. Kastoryano Dissipative Engineering of Topological phases of matter

Københavns Universitet Niels Bohr Institutet3.801.700

Nina Lock Photocatalytic low-dimensional hybrid organic-inorganic materials

Aarhus Universitet iNANO3.868.354

Anders Østergaard Madsen Dynamic quantum crystallography: Direct insights into the properties of crystalline materials.

Københavns Universitet Kemisk Institut3.990.421

Kim Lau Nielsen A New phenomenon Yet to be resolved in ductile PLATE tearing (AnyPLATE)


Mekanik1.931.688

Signe Normand Bridging Scales to Understand and Predict Arctic Vegetation Under Climate Change (BRISCA)

Aarhus Universitet Institut for Bioscience3.999.906

Ulf R. Pedersen Crystallization studied by interface pinning: from ab initio to coarse grained models

Roskilde Universitet Institut for Natur, Systemer og Modeller 3.999.200

Christian Mac Ørum Mosdal

Onset and duration of the greatest speciation event of the Phanerozoic: Were present day biodiversity levels reached 420 million years ago?

Københavns Universitet Statens Naturhistoriske Museum

3.742.494

Dorthe B. Ravnsbæk Novel materials for high capacity batteries - Going beyond lithium

Aarhus Universitet iNANO3.830.011

Sofia Ribeiro Primary producers under thinning ice - past respons-es and future projections for High Arctic Greenland

GEUS Maringeologi og Glaciologi3.716.468

VILLUM FONDENS POSTDOC-PROGRAM 2013: INDIVIDUELLE STIPENDIER

Navn Ph.d.-institution Postdoc-institution Projekttitel

Thea Østergaard Bechshøft Aarhus Universitet University of Alberta, Canada

Stress in Polar Bears: Novel Approaches and Cross-population Comparisons

Jakob Gath Københavns Universitet Ecole Polytechnique, Frankrig

Novel Techniques in Holography for Particle Physics

Nadia Glæsner Københavns Universitet Københavns Universitet Small-scale P Availability at Intact Soil Macropore surfaces Using DGT

Camilla Juul Hansen Ludwig Maximilian Univer-sity, Tyskland

Københavns Universitet Understanding the Origin and Evolution of Heavy Elements in the Early Universe

Sara Fasmer Hansen Université Joseph Fourier, Frankring

Københavns Universitet Disulfide Proteome – a Key to Understand Protein ComplexFormation in Plant Cell Wall Biosynthesis

Erik Donovan Hedegård Syddansk Universitet Eidgenossische Technische Hochschule, Schweiz

Targeting Cytochrome P450 Enzymes with the Density Matrix Renormalization Group Method

Naia Morueta Holme Aarhus Universitet University of California, USA

Safe-guarding plant diversity for the future: integrating big data into nature manage-ment

Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen

Aarhus Universitet Columbia University, USA Position Dependent Total Scattering Studies of Nanoscale Structure-property Relation-ships in Functional Materials

Kristian Ejlebjærg Jensen Danmarks Tekniske Universitet

Imperial College London, England

Anisotropic Mesh Adaptation and Topology Optimization

Martin Verner Gammel-gaard Kristensen

Aarhus Universitet Univeristy of St. Andrews, Skotland

Advanced Photonics Platform for Single Cell Analysis

Julia Thidamarth Vilstrup Mouatt

Københavns Universitet Oregon State University, USA

Population Genetics Across Two Decades and the Species’ Range for the Endangered Redcockaded woodpecker

Tomas Næraa Københavns Universitet Lund University, Sverige The Geodynamic Setting During Formation and Stabilisation of Late Archaean Continen-tal Crust

Esben Paul Krogh Olsen Danmarks Tekniske Universitet

Massachusetts Institute of Technology, USA

Improving the Field of Transition Metal Catalyzed C-N and C-F Bond formations

Trine Puggaard Petersen Syddansk Universitet Ludwig Maximilians Univer-sity, Tyskland

Flow Chemistry Methods for the Generation and Use of Lithium, Magnesium and Zinc Organometallic Intermediates

Christian Poulsen Københavns Universitet University of California, USA

Dynamic flow of miRNA translocation into cytoplasm, investigated by different state of the art microscopy techniques including Raster Image correlation spectroscopy and pair-correlation spectroscopy

Martin Krøyer Rasmussen Aarhus Universitet University of Montpellier, Frankrig

Importance of Gender and Diet on Hepatic Detoxification

Dorthe Bomholdt Ravns-bæk

Aarhus Universitet Aarhus Universitet In Operando Studies of Olivine-based Cathode Materials for Lithium Batteries

Ninna Struck Rossen Københavns Universitet Columbia University, USA Engineering Vascular Networks Optimized for Specific Tissues

Michaela Schiller Københavns Universitet Swedish University of Agri-cultural Sciences, Sverige

Pyrosequencing for Improved Profiling of Fungal DNA in Plants and Plant Products

Jan Stanstrup Københavns Universitet Fondazione Edmund Mach, Italien

Most Important Compound Found, Identity Unknown! How Sharing Available Knowl-edge Will Bring Us Forward

Kristoffer Szilas Københavns Universitet Stanford University, USA The Role of Archaean Peridotites in the Formation of the Subcontinental Lithospheric Mantle in SW Greenland

Mai Winstrup Københavns Universitet University of Washington, USA

Harmonizing Timescales from Greenland and Antarctic Ice Cores: Reconciling the Green-land and Antarctic Layer-counted Ice-core Timescales over the Deglaciation by use of an Objective Bayesian Method


Colin Archer LaugAnne-Mette FlyvbjergFærdigbygning af skibet ”Colin Archer”150.000 kr.

Aktivitetscenter SkovgårdenCenterleder Merete HarrigGenetablering af træværksted144.100 kr.

GERONTOLOGI OG GERIATRI

Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin/ Center for Funktionelt Integrativ NeurovidenskabCenterleder, professor Leif ØstergaardEtablering af Aarhus Research Centre for Brain Aging and Dementia – ARCADIA9.850.000 kr.

Bispebjerg Hospital, Forskningslaboratoriet for Stereologi og NeurovidenskabProfessor Bente PakkenbergLangtidsoverlevelse af nye hjerneceller - et stereologisk studie964.415 kr.

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design, og Konservering – ArkitektskolenArkitekt, byplanlægger Deane SimpsonUdgivelse af forskningsprojektet ”Gerontopia: Retirement Utopias of the Young-Old”334.500 kr.

Odense Universitetshospital og Syddansk UniversitetOverlæge, klinisk lektor Jens-Ulrik Rosholm”Hospital hjemme (HH) for akut medicinsk syge ældre”2.313.564 kr.

Københavns Universitet, Institut for Medier, Erkendelse og FormidlingLektor Christa Lykke Christensen”Aldring og alderdom i medierne og ældre menneskers mediebrug”2.000.000 kr. (samt yderligere 4.522.252 kr. fra fondens humanvidenskabelige uddelingsområde, idet der er tale om et tværgående projekt)

Syddansk Universitet, Medicinsk Bioteknologisk CenterProfessor Bente Finsen”Serotonin graduering af neurogenese-koblede microglial reaktioner i Alzheimer’s-lignende sygdomme hos mus.”2.270.577 kr.

Københavns Universitet, Institut for PsykologiAdjunkt Jesper Dammeyer m.fl.”Sansetab hos ældre – en sundhedspsykologisk undersøgelse af ældre borgere med syns- og hørenedsættelse”5.131.524 kr.

Syddansk Universitet, Klinisk InstitutProfessor, overlæge Torben Barington”Udvikling af cancerbehandling overfor kronisk lymfatisk leukæmi, der søger at udnytte patienternes eget immunsystem”1.704.150 kr.

AKTIVE ÆLDRE

Uddelingerne til ældre menneskers aktivitet beløb sig i 2013 til i alt 7.990.400 kr. fordelt på 347 donationer. Heraf følgende større donationer.

Ebbe PreislerUdgivelse af ”Happy End - om kiosklitteratur, ugeblade og en familiebiografi”25.000 kr.

Leif Møller MadsenUdgivelse af ”Fra knallert til kørestol - fortsættelsen”50.000 kr.

Sven ThorsenUdgivelse af ”Den danske strandjagt”75.000 kr.

Ib Ivar DahlUdgivelse af ”Vadehavsfortælling”25.000 kr.

Hobro Ro- og KajakklubAnskaffelse af kulfiber-robåd til seniorroning125.000 kr.

Copenhagen Film CompanyAnna Elisabeth JessenTre film under titlen ”Stærke gamle damer”200.000 kr.

Foreningen TandrødderneTandlæge Jørgen LætgaardTandbehandling til hjemløse, misbrugere og socialt udsatte200.000 kr.

Foreningen Peqatigiiffik NeriusaaqEtablering af hus for ældre på Anglarsimaffik Neriusaaq250.000 kr.

TV-Glad FondenRedaktionschef Mogens Svane PetersenProjektet ”Aktive ældre fortæller - De udviklingshæmmedes historie”250.000 kr.

Foreningen Hygum HjemstavnsgårdDelvis udskiftning af stråtag på hjemstavnsgården170.000 kr.

Fredericia Dame RoklubAnskaffelse af ny båd til seniorronning100.000 kr.

Nydamselskabet/Nydambådens LaugFormand Vincent JessenEtablering af bådehus (naust) til kopien af Nydambåden150.000 kr.

Nexus Kommunikation A/SEbbe KyrøTv-serie om ”Modstand - den tredje historie”100.000 kr.

VELUX FONDENUddelingerne i VELUX FONDEN beløb sig i 2013 til i alt 240.043.369 kr.


Syddansk Universitet, Institut for HistorieProfessor Dietrich Jung”Modernity, Islamic Traditions and the Good Life: Exploring the construction of meaningful modern muslim selfhoods”4.987.500 kr.

Syddansk Universitet, Institut for Design og KommunikationProfessor Johannes Wagner”Social objects for innovation and learning”5.995.439 kr.

Syddansk Universitet, Institut for KulturvidenskaberLektor Anne Scott Sørensen”Mod et nyt kulturbegreb og nye former for kulturformidling” 4.846.550 kr.

Københavns Universitet, Datalogisk InstitutProfessor Jørgen Peter Bansler”Computational Artifacts: Towards a design-oriented theory of computational artifacts in cooperative work practice” 5.841.666 kr.

Tværgående projekter mellem VELUX FONDENs humanvidenskabelige og andre uddelingsområder:

Københavns Universitet, Institut for Medier, Erkendelse og FormidlingLektor Christa Lykke Christensen ”Aldring og alderdom i medierne og ældre menneskers mediebrug” 4.522.252 kr. (samt yderligere 2.000.000 kr. fra det gerontologiske uddelingsområde)

Aarhus Universitet, Institut for Æstetik og KommunikationLektor Peter Lauritsen”Teledialog med anbragte børn og unge” 4.604.114 kr. (bevilget af midler fra det sociale uddelingsområde)

Andre projekter:

Syddansk Universitet, Institut for HistorieProfessor Per BojeTillægsbevilling til publicering af forskningsprojektet ”Dansk Virksomhedshistorie siden 1750”100.000 kr.

Det Kongelige Bibliotek, ForskningsafdelingenForskningsstipendiat Morten MøllerTillægsbevilling til forsknings- og udgivelsesprojektet ”Med hilsner fra Moskva”43.350 kr.

Roskilde Universitet, Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Lektor Torben BraünerForskningsprojektet ”Hybrid-Logical Proofs at Work in Cognitive Psychology” 1.758.879 kr.

Det Danske FilminstitutForskningsleder Lars-Martin SørensenTillægsbevilling til publicering af forskningsprojektet ”Filmhistoriens fem forsømte år”83.040 kr.

OFTALMOLOGI

Københavns Universitet, SUND, Institut for Neurovidenskab og Farmakologi Lektor Miriam Kolko ”Grøn stær - studie af nethindens støtteceller (Müller cellerne) og deres betydning for og evne til at beskytte og opretholde de retinale ganglie celler”3.841.007 kr.

Rigshospitalet, Kennedy CentretAdjungeret professor Karen Brøndum-Nielsen”Identifikation og undersøgelse af genmutationer, der fører til synshandicap og blindhed” 13.306.650 kr.

Odense Universitetshospital, Øjenafdeling EKlinisk lektor, læge Jakob Grauslund”Reducering af synstab og laserinducerede bivirkninger ved indføring af individuelt baseret laserbehandling for diabetiske øjensygdomme”4.999.700 kr.

Aarhus Universitet, Institut for BiomedicinPost-doctoral fellow Tina Storm”Megalin – årsag eller kur? Undersøgelse af megalins rolle i øjets generelle fysiologi og patologi samt dets potentiale som lægemiddel receptor”1.473.100 kr.

HUMANVIDENSKAB

Inviterede kernegruppeprojekter:

Aarhus Universitet, Psykologisk InstitutLektor Dorthe Kirkegaard Thomsen”Chapters in life stories”3.991.681 kr.

Aarhus Universitet, Institut for StatskundskabLektor Michael Bang Petersen”How to win with words?”5.832.460 kr.

Københavns Universitet, Institut for StatskundskabLektor Christian F. Rostbøll”COMPROMISE – Democratic Ideals and Real Politics”5.417.750 kr.

Københavns Universitet, Sociologisk InstitutLektor Poul Poder”Vold i gaden, gadens vold – gadevold i et situationelt perspektiv”5.863.443 kr.

Københavns Universitet, Det Teologiske FakultetProfessor Arne Grøn”Self-understanding and Self-alienation: Existential Hermeneutics and Psychopathology”5.305.042 kr.


Aalborg Universitet, Institut for planlægningProfessor Inge Røpke”Økologisk makroøkonomi og bæredygtig omstilling”5.368.501 kr.

Samsø EnergiakademiDirektør Søren Hermansen”Lokale pionersamfund”1.000.000 kr.

Landsforeningen Praktisk ØkologiFormand Trine Krebs“Åbne haver”3.000.000 kr.

Danmarks RadioKonsulent Elisabeth Steiner”Hvad gør vi nu? Vores omstilling til et bæredygtigt samfund - tillæg”1.053.125 kr.

SOCIALE PROJEKTER

Kirkens KorshærRenovering af Kafé Klaus i Roskilde468.610 kr.

Den selvejende institution ”Det Økologiske Inspirationshus”Projektet ”Økologi i børnehøjde”654.000 kr.

Den selvejende institution ”Børn, Unge og Sorg”Udvikling og implementering af evidensbaseret metode4.295.000 kr.

Landsforeningen LEVUdvikling og certificering af eksamensmateriale og anskaffelse af SmartBoards729.000 kr.

Foreningen Exit DanmarkEtablering af socialøkonomisk virksomhed med projektet ”Legetøj med historie”300.000 kr.

Foreningen QaravaneDen socialøkonomiske virksomhed ”Place de Bleu”3.900.000 kr.

Den Selvejende Institution Be My EyesUdvikling af kommunikationsplatform til blinde og svagtseende1.883.750 kr.

BørnerådetProjektet ”Børn som eksperter”11.395.000 kr.

Foreningen Indvandrer KvindecentretDen socialøkonomiske virksomhed ”Send flere krydderier” med projektet ”Fra kogekone til køkkenansat”3.498.808 kr.

Aarhus UniversitetLektor Peter LauritsenProjektet ”Teledialog med anbragte Børn og Unge”4.604.114 kr.(Bevilget i et samarbejde mellem VELUX FONDENs humanvidenskabelige og sociale uddelingsområde)

Arkivar, mag.art. Lene Halskov HansenTillægsbevilling til publicering af forskningsprojektet ”Balladesang og kædedans – to aspekter af dansk folkevisekultur”111.400 kr.

Syddansk Universitet, Institut for KulturvidenskaberProfessor Anne-Marie MaiTillægsbevilling til to forskningsformidlende tv-programmer om forsknings- og bogprojektet ”Hvor litteraturen finder sted”150.000 kr.

Aalborg Universitet, Institut for StatskundskabProfessor Anette BorchorstForskningsprojektet ”Det danske ligestillingspolitiske regime”5.236.171 kr.

Euroscience Open Forum 2014, Steering CommitteeChampion, professor Klaus BockAfholdelse af Euroscience Open Forum 2014 i København den 21.-26. juni 20141.500.000 kr. (VILLUM FONDEN samfinansierer med yderligere 500.000 kr.)

Museum SønderjyllandMuseumsinspektør Pernille KruseForskningsprojektet ”Materiel kultur og social organisation i bronzealderen, eksemplet Brunde/Egelund”854.264 kr.

MILJØ OG BÆREDYGTIGHED

Varde Kommune Teamleder, Miljø Poul Sig Vadsholt ”Forprojekt: Genopretning af Holme Å”515.000 kr.

Københavns Kommune, Miljøskolen Energi- og VandværkstedetProjektleder Jesper Steenberg”Klimatilpasningsværksted”2.000.000 kr.

VedvarendeEnergi (UngEnergi)Projektleder Sigrid Soelberg Vesterberg“Bæredygtig Ung“6.552.850 kr.

VedvarendeEnergiPolitisk koordinator Gunnar Boye”Hurtig omstilling til vedvarende energi - ud af den fossile blindgyde”913.700 kr.

Danmarks RadioKonsulent Elisabeth Steiner”Hvad gør vi nu? Vores omstilling til et bæredygtigt samfund”2.681.000 kr.

Nordic Food LabDirektør Michael Bom Frøst“Discerning Taste: Deliciousness as an argument for entomophagy”3.646.888 kr.


Fonden Askovgården, Dialog mod VoldKvalificeret behandling af voldsudøvere, voldsom kærlighed – hjælp til unge udøvere af kærestevold9.362.600 kr.

Foreningen Opgang2 TurnéteaterProjektet ”Nye horisonter – kunst og dannelse som bindeled”2.800.000 kr.

LMS – Landsforeningen mod SpiseforstyrrelserEtablering af Selvværdsworkshop731.000 kr.

Specialist People FoundationDen socialøkonomiske virksomhed ”Specialisterne” og projektet ”1000 jobs i Danmark”5.348.620 kr.

Foreningen Københavns ProjekthusProjektet ”Tagdel.dk” - tillægsbevilling482.910 kr.

Frelsens HærJulehjælp og opfølgning sammen med familierne2.450.000 kr.

Dansk FolkehjælpJulehjælp og opfølgning sammen med familierne1.650.000 kr.

Kirkens KorshærJulehjælp og opfølgning sammen med familierne1.200.000 kr.

Røde KorsJulehjælp og opfølgning sammen med familierne2.200.000 kr.

Kallerupvej – rådgivnings- og kontaktcenterProjektet ”Familieliv i forandring – når yngre familier bliver ramt af demens”1.090.000 kr.

Hinnerup Kollegiet, Region MidtjyllandVidensskaben netværksprojekt omkring autisme og aldring4.864.177 kr.

Aalborg Universitet, Institut for Sociologi og Socialt ArbejdeLektor Maria Appel NissenProjektet ”Menneskesyn i socialt arbejde – velfærdspolitikker, teknologi og viden om mennesket”5.268.375 kr.(Bevilget i et samarbejde mellem VELUX FONDENs humanvidenskabelige og sociale uddelingsområde)

Danmarks Lungeforening”Fra ensomhed til livsmod gennem virtuelle fællesskaber”3.046.200 kr.

Den Sociale KapitalfondFormand Gurli Martinussen”Social StartUp - Danmarks første accelerator for sociale iværksættere”21.969.667 kr.

Fondenes nyrenoverede domicil ligger i Søborg, hvortil Villum Kann Rasmussen flyttede sin virksomhed i 1951. Foto: DTZ


År Titel og navn Projekt Universitet Institut Beløb (kr.)

2012 Lektor Johanna Seibt As if it were a person - Social robotics and human self-understanding

Aarhus Universitet Institut for Kultur og Samfund5.895.986

2012 Lektor Birgit Anette Rasmussen

Individual, kin and family in prehistoric Europe

Københavns Universitet Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab 6.115.032

2012 Lektor Peter Bakker Cognitive creolistics Aarhus Universitet Institut for Æstetik og Kommunikation5.734.073

2012 Professor Stuart Ward Embers of Empire: The Receding Frontiers of Post-Imperial Britain

Københavns Universitet Institut for Engelsk, Germansk og Romansk 4.846.501

2012 Lektor Hagen Schulz-Forberg

Towards Good Society Aarhus Universitet Institut for Kultur og Samfund4.942.501

2012 Lektor Sune Haugbølle The Production of Secular Ideology in the Levant

Københavns Universitet Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier 4.000.000

2012 Professor Thomas Højrup Livsformernes neokulturation Københavns Universitet Saxo-Instituttet5.600.000

2013 Lektor Dorthe Kirkegaard Thomsen

Chapters in life stories Aarhus Universitet Psykologisk Institut3.991.681

2013 Lektor Michael Bang Petersen

How to win with words? Aarhus Universitet Institut for Statskundskab5.832.460

2013 Lektor Christian F. Rostbøll COMPROMISE – Democratic Ideals and Real Politics

Københavns Universitet Institut for Statskundskab5.417.750

2013 Lektor Poul Poder Vold i gaden, gadens vold – gadevold i et situationelt perspektiv

Københavns Universitet Sociologisk Institut5.863.443

2013 Professor Arne Grøn Self-understanding and Self-alienation: Existential Hermeneutics and Psychopa-thology

Københavns Universitet Det Teologiske Fakultet

5.305.042

2013 Professor Dietrich Jung Modernity, Islamic Traditions and the Good Life: Exploring the construction of mean-ingful modern muslim selfhoods

Syddansk Universitet Institut for Historie

4.987.500

2013 Professor Johannes Wagner Social objects for innovation and learning Syddansk Universitet Institut for Design og Kommunikation5.995.439

2013 Lektor Anne Scott Sørensen

Mod et nyt kulturbegreb og nye former for kulturformidling

Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber4.846.550

2013 Professor Jørgen Peter Bansler

Computational Artifacts: Towards a design-oriented theory of computational artifacts in cooperative work practice

Københavns Universitet Datalogisk Institut

5.841.666

År Titel og navn Projekt Universitet Institut Beløb (kr.)

2008 Professor Sverre Raffnsøe Ledelse af Selvledelse Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi6.399.682

2008 Lektor Klemens Kappel Det liberale demokratis epistemologiske dimension

Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling 3.042.832

2008 Professor Frederik Stjernfelt Kognitiv og fænomenologisk æstetik Aarhus Universitet Nordisk Institut, Center for Semiotik5.560.000

2008 Docent Steen Ebbesen Virkningshistorien vendt på hovedet Københavns Universitet Saxo-Instituttet5.675.500

2008 Professor Uffe Juul Jensen Risiko og håb i sygdomsbekæmpelse og sundhedsfremme

Aarhus Universitet Institut for Filosofi og Idéhistorie3.901.322

2009 Lektor Teresa Cadierno og prof. Johannes Wagner

Usage-based Second Language Acquisition Syddansk Universitet Institut for Sprog og Kommunikation og Institut for Fagsprog 4.927.107

2009 Lektor Anders-Christian Jacobsen

Transformation af religiøs identitet i den hellenistisk-romerske kulturkreds

Aarhus Universitet Det Teologiske Fakultet4.989.000

2009 Lektor Robert Klemmensen Arv eller miljø - hvad bestemmer politiske og sociale værdier

Syddansk Universitet Institut for Statskundskab5.435.000

2009 Professor Anne-Marie Mai Velfærdsfortællinger Syddansk Universitet Institut for Litteratur, Kultur og Medier4.736.000

2009 Professor Mogens Müller Evangelierne som genskrevet Bibel Københavns Universitet Det Teologiske Fakultet4.701.335

2010 Professor Andreas Roep-storff

Technologies of the Mind Aarhus Universitet Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik 5.000.000

2010 Lektor Mikkel Thorup Økonomisk argumentation Aarhus Universitet Institut for Filosofi og Idéhistorie4.639.936

2010 Lektor Johnny Kondrup Dansk Editionshistorie Københavns Universitet Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab 5.999.634

2010 Lektor Matthew James Driscoll

Alle tiders historier Københavns Universitet Nordisk Forskningsinstitut5.000.000

2010 Professor Bodil Nistrup Madsen

Etablering af en dansk term- og videns-bank

Copenhagen Business School Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi 4.995.395

2010 Professor Paul du Gay What makes organization? Copenhagen Business School Institut for Organisation4.255.000

2010 Professor Dan Zahavi Empathy and Interpersonal Understanding Københavns Universitet Center for Subjektivitetsforskning6.600.000

2011 Lektor Kerstin Fischer Construction Grammar and the Description of Situated Spoken Interaction

Syddansk Universitet Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab 5.192.468

2011 Professor Hans Jeppe Jeppesen

The role of distributed leadership Aarhus Universitet Psykologisk Institut5.700.000

2011 Professor Hanne Foss Hansen

Krisestyring: Forvaltningspolitik og offentlig organisation i en sparetid

Københavns Universitet Institut for Statskundskab5.232.161

2011 Lektor Christian Helms Jørgensen

Drenge som tabere i uddannelses-systemet?

Roskilde Universitet Institut for Psykologi og Uddannelses forskning 4.997.509

2011 Professor Erik Albæk Communicating the Economy Syddansk Universitet Institut for Statskundskab5.822.000

2011 Professor Sverre Raffnsøe Den humane vending Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi5.570.136

2011 Professor Frederik Stjernfelt Humanomics: Mapping the Humanities Aarhus Universitet Center for Semiotik 5.765.000

2011 Professor Poul Erik Mouritzen

Governance, Funding and Performance of Universities

Syddansk Universitet Institut for Statskundskab4.974.572

VELUX FONDENS HUMANVIDENSKABELIGE SATSNING: KERNEGRUPPEBEVILLINGER 2008-2013


fra støttede projekterPostkort

Fondene støtter mange flere projek-ter, end der er plads til at omtale i årsskriftet. For at give et indtryk af bredden i aktiviteterne har vi bedt et lille udsnit af de igangværende pro-jekter om at sende postkort med øje-bliksbilleder fra projekternes verden.

Nye dimensioner for kemi på Københavns Universitet Når en kemiker fremstiller nye molekyler til lægemidler, energikilder eller materialer, er det afgørende, hvordan de enkelte atomer hænger sammen i molekylet. Nu har forskere og studerende på Kemisk Institut ved Kø-benhavns Universitet fået helt fantastiske muligheder for at få et detaljeret indblik i molekylers rumlige opbygning takket være en bevilling fra VIL-LUM FONDEN. Bevillingen har gjort det muligt at anskaffe to nye state of the art røntgen-diffraktometre. Ved hjælp af disse apparater er det muligt at kortlægge alle detaljer i krystallers rumlige opbygning på atomart niveau. Disse undersø-gelser repræsenterer den mest komplette kemiske analyse, da den samtidig giver nøjagtige oplysninger om de kemiske bindinger mellem atomerne. Den benyttes blandt andet til at opklare, om den forbindelse, som en ke-miker har fremstillet, faktisk er identisk med den forbindelse, man forven-ter. Disse unikke muligheder bliver entusiastisk udnyttet af både ansatte og studerende ved Kemisk Institut. Professor, dr.scient. h.c. Sine Larsen, Kemisk Institut, Københavns Universi-tet. Indkøb af to røntgendiffraktometre blev i 2012 bevilget med 3.940.000 kr. af VILLUM FONDEN.

Studerende fra Kemisk Insti-tut er i gang med målinger med de to diffraktometre. Foto: Jes Andersen, Kemisk Institut

4 6 P O S T K O RT 4 7V I L L U M F O N D E N O G V E L U X F O N D E N

Håndgribelige kilder til blindhedens historieHistoriske kilder består ikke kun af arkivoptegnel-ser. I sit forskningsprojekt om blindhedens histo-rie inddrager historikeren Jan-Eric Olsén fysiske genstande, som er blevet brugt i undervisningen på Blindeinstituttet i København. Modeller af planter og dyr, skriveredskaber og landkort med de geografiske strukturer udhævet i overfladen supplerer arkivoptegnelserne med en konkret og håndgribelig dimension, der lægger vægt på den iboende forbindelse mellem føle-sansen, selve berøringen og de fysiske genstande,

som blev berørt, men aldrig set af den blinde.Projektet beskriver, hvordan blinde og synshandi-cappede klarede hverdagslivet i en periode, hvor synssansen blev den kulturelt dominerende pga. de nye mediers fremkomst som fx fotografiet og film. I 2013 blev projektet præsenteret på interna-tionale konferencer i Paris og London. Lektor Jan-Eric Olsén, Medicinsk Museion, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universi-tet. Projektet ”Vision and touch: A material history of the world of blindness” blev i 2010 bevilget med 3.200.000 kr. af VELUX FONDEN.

Berøringsmodel af kålsommerfugl i træ og metal. Sand-synligvis fra slutningen af det 19. århundrede. Model-len blev brugt på Blindeinstituttet i København. Foto: Jacob Kjærgård

Berøringsmodel af globus i aluminium. Begyndelsen af 20. århundrede. Modellen blev brugt på Blindeinstitut-tet i København. Foto: Jacob Kjærgård

Mysteriet om vores farvesynDet er en eneste molekyle-type i øjet, der giver os evnen til at se alverdens farver. Molekylet kaldes ’retinal’, og det er et af de hurtigste og mest ef-fektive i naturen til at reagere på lyskvanter. Men nede på det atomare plan er det stadig et mysterium, hvorfor øjet kan registrere forskellige farver. Takket være en bevilling fra VILLUM FONDEN er det nu muligt at ud-vikle helt nye forsøg på Aarhus Universitet, der skal skabe vakuum-forhold, som gør det muligt at se konkret, hvad der sker i retinal-molekylerne. Aarhus-forskerne undersøger, hvorfor vi kan se farver. Men af lige så stor vigtighed er det, at de vil forsøge at afsløre, hvorfor øjet er så fantastisk effektivt til at omsætte lys til nervesignaler.Bevillingen har muliggjort ansættelse af en postdoc-stipendiat og indkøb af et topmoderne femto-sekund lasersystem, der kan udsende ultrakorte lyspulser, og som vil blive leveret i juni 2013. Ansøgere til postdoc-stilling-en interviewes i øjeblikket, og den unikke lagerring, der holder molekyler-ne fangne under vakuumbetingelser, SAPHIRA, står nybygget i kælderen under Institut for Fysik og Astronomi – og den virker!Professor, dr.scient. Henrik Lund Andersen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitetet. ”Tidslige studier af synsprocessens fotorespons under vakuumbetingelser” blev i 2012 bevilget med kr. 2.830.000 af VILLUM FONDEN.

Den nye lagerring SAPHIRA lagrer øjets retinal-molekyler, som skal bestråles med lys fra et nyt femto-sekund lasersy-stem. Foto: Henrik Lund An-dersen


Arven efter balletmester Flemming FlindtDet var et stort tab for den danske og internationale ballet-verden, da balletmester Flemming Flindt døde i 2009 i en alder af 72 år. Ikke blot efterlod han en stor produktion af balletter og teateriscenesættelser med et eftermæle som den tredje store balletmester og koreograf efter Bournon-ville og Harald Lander. Han var også nyskabende inden for ny musik til et nyt trinsprog.Flemming Flindts boliger i København og Florida rum-mede en overvældende samling af personlige breve, noter, artikler og video-materiale, som stort set ikke var blevet bemærket tidligere. En værdifuld samling, der ikke måtte gå tabt for eftertiden.Det var oplagt for arvingerne, at de havde en kulturel for-pligtigelse til at bevare, formidle og sikre en fortolkning af den unikke samling i en ballethistorisk sammenhæng.En projektgruppe blev etableret med solodanser Vivi Flindt som oplagt deltager og med seniorforsker, dr.phil. Knud Arne Jürgensen som ballethistoriker til at indsamle, registrere og perspektivere den fine samling.Med VELUX FONDENs støtte har registreringsarbejdet og digitaliseringen af ca. 320 gamle videoer tilsammen vist et billede af Flemming Flindts mange mindre kendte relationer og tanker om tilblivelsen af balletter og værker med kunstnere som Benny Andersen, Ingmar Bergman, Knud Åge Riisager og Eugene Ionesco. Gennemgangen af de mange breve, notater, artikler og videooptagelser, suppleret med Vivi Flindts indsigt og kommentarer, har bidraget til ny indsigt i Flemming Flindts verden og per-son og tegnet et mere fuldstændigt billede af hans virke. Materialet har givet anledning og inspiration til en ny bog om hans liv og kunstneriske virke, belyst gennem inter-views med de kunstnere, han samarbejdede med.Projektgruppen med solodanser Vivi Flindt, seniorforsker, dr.phil. Knud Arne Jürgensen og projektkoordinator Ole Brøndum-Nielsen. “Bevarelse af balletmester Flemming Flindts balletter” blev i 2011 bevilget med kr. 300.000 af VELUX FONDEN.

Banke, banke på!!På trods af at det kan være grænseoverskridende at banke på en fremmed kvindes dør, opsøger ressourcestærke somaliske mødre andre mødre i deres lokalområder i forskellige bydele i Køben-havn. Projektet hedder ”Somaliske Mødre Bygger Bro”, og det er netop, hvad disse stærke somaliske kvinder gør – bygger bro. Bygger bro mellem de mest isolerede somaliske mødre og det samfund,

som disse kvinder står på sidelinjen af og kigger på. De 18 somaliske brobyggere hjælper således mødrene i deres kontakt til det danske samfund, når børnene pjækker fra skole, når de er tiltrukket af ekstreme miljøer eller truet af kriminalitet – og særligt når kommunen ikke hører efter. Direktør Margrethe Wivel, Indvandrer Kvindecen-tret. ”Somaliske Mødre Bygger Bro” blev i 2012 be-vilget med kr. 784.200 af VELUX FONDEN.

5 1V I L L U M F O N D E N O G V E L U X F O N D E N5 0 P O S T K O RT

Spædbørn på institution i BulgarienEn bred vifte af videnskabelige undersøgelser foretaget gennem de seneste 50 år har vist, at det at vokse op på en institution (børnehjem) har en ødelæggende effekt på børns sproglige, sociale og følelsesmæssige udvikling. ”The Bucharest Early Intervention Study” påviste, at for hver 2,6 måneder, et barn tilbringer på en institution, vil det sakke en måned bagud i sin udvikling, fordi det ikke får kærlighed, omsorg og personlig op-mærksomhed, sådan som et barn normalt får, når det lever i sin familie. For flertallet er konsekven-sen, at barnet aldrig vil udvikle sig til sit fulde potentiale. Indtil for nylig boede Penka, som ét af 1.700 småbørn, på en institution i Bulgarien. Da hun var omkring 14 måneder gammel blev Penka fjernet fra sin familie og placeret i en institution, fordi hendes mor ikke havde råd til at betale for den specialkost, som Penka havde brug for pga. sin mælkeallergi. Mens Penka opholdt sig på institutionen, begyndte hun at lide af de udvik-lingsforstyrrelser, som er typiske for institutions-anbragte børn.

Heldigvis var Penka havnet på en af de otte spædbørnsinstitutioner, som Hope and Homes for Children arbejder på at få lukket.Børnene fra disse institutioner bliver genanbragt i deres familier, og familierne modtager den nød-vendige økonomiske støtte for at kunne beholde deres børn. De børn, som ikke kan blive genan-bragt hos deres familier, bliver anbragt i kærlige plejefamilier eller bortadopteret til gode hjem. Ved hjælp af økonomisk støtte kunne Penka komme hjem til sin mor, hvor hun nu trives.Hundredvis af andre familier i Bulgarien, der risikerer adskillelse, bliver også hjulpet til for-bedrede livsvilkår, både i forbindelse med sociale problemer, uddannelse, sundhed og økonomi.Denne familiebaserede form for støtte er en ny model, der bygger på best practice-principper og arbejder på at erstatte det etablerede system af institutioner inden for de næste ti år. Mark Cook, grundlægger af Hope and Homes for Children. “Strategic De-Institutionalisation (DI) and Childcare Reform in Bulgaria” blev i 2012-2013 bevilget med 7.397.355 kr. af VILLUM FONDEN.

Foto: Yavor Sedyankov / HHC


Europæisk bison i den bornholmske sneVinteren var lang på Bornholm – igen. Fra før jul og til april var der snedækket i Almindingen, som er Bornholms største skov. Det har været spæn-dende at følge, hvordan de nye beboere – syv europæiske bisoner – kom gennem den første vin-ter. Og dejligt har det været at erfare, at de trive-des i sneen, hvor de skrabede og gnavede til den store guldmedalje. Vi ved nu, at især om vinteren foretrækker bisonerne at gnave i træernes bark, og vi ved, hvilke træarter de foretrækker. Når foråret kommer, ændrer de adfærd og holder sig mere skjult, mens fødevalget i højere grad er urter og blade. Som et godt tegn på trivsel har bisonerne leveret en lille kalv. Nu bliver det spændende at følge deres adfærd med den lille ny, og om de fortsat kan trives med de mange skovgæster. Skovrider Søren Friese, Naturstyrelsen. ”Bison på Bornholm” blev i 2011 bevilget med 4.000.000 kr. af VILLUM FONDEN.

Den offentlige sektor under presNedlæggelse af stillinger, ændrede arbejdstids-regler, reduceret husleje, fusioner, centralisering samt i mindre grad opgavebortfald er en del af dagligdagen i den offentlige sektor i disse år, hvor ressourcerne er knappe. Hvordan håndteres spare- og effektiviseringsudfordringerne af den politiske og administrative ledelse? Og hvilke kon-sekvenser har det, at der fokuseres på kortsigtet budgetoverholdelse? Påvirkes fx organisatorisk in-novationsevne og medarbejdermotivation i nega-tiv retning? Projektet analyserer disse problemstil-linger i staten såvel som i kommunerne.Professor Hanne Foss Hansen, Institut for Stats-kundskab, Københavns Universitet. ”Krisestyring: Forvaltningspolitik og offentlig organisation i en sparetid” blev i 2011 bevilget med 5.232.161 kr. af VELUX FONDEN.

Foto: iStockphotoFoto: Projektet


Nietzsche som opdrager for SeebergIngen dansk forfatter er så afgørende påvirket af Friedrich Nietzsches historiske nytænkning af kristendom, moral og æstetik som Peter Seeberg, der kom fra et indremissionsk hjem i Sønderjyl-land. Det kan derfor forekomme paradoksalt, at den danske Nietzsche-reception næsten fuldkom-men har overset Seeberg. Men det forklares af den kendsgerning, at den hidtidige forskning i forfat-terskabet ikke har haft den optimale adgang til ar-kivet, som først en ordning og registrering af det i 2005 har afstedkommet. Projektet har i sin første fase gennemført målret-tede studier i Peter Seebergs arkiv på Hald Ho-vedgaard ved Viborg. Med en ny afhandling do-kumenteres det, hvordan Seeberg i hidtil ukendte breve, dagbøger og utrykte manuskripter lod sig forme af Nietzsches filosofi, og det analyseres, hvordan han omformede denne indflydelse i sit sprogligt originale og genrefornyende forfatter-skab fra 1956 til 1997. Projektet er et arkivbaseret studie i forfatterskabet med henblik på at afdække Seebergs nietzschean-ske syn på individ, historie, tro, etik og politik. Forskningsresultaterne er foreløbig afprøvet ved en konference om Nietzsche og dansk litteratur den 15. marts 2013 på Københavns Universitet og i en artikel i tidsskriftet Edda 2/2013.Postdoc-stipendiat Anders Juhl Rasmussen, Insti-tut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Køben-havns Universitet. ”Fornyelse af traditioner. Sprog og genre i Peter Seebergs prosafiktion” blev i 2011 bevilget med 1.127.429 kr. af VELUX FONDEN.

Peter Seeberg (1925-1999). Foto: Per Pejstrup, 1963

MOAAR … er der kommet brev om ferielejr?Som barn sendte Line på otte år selv en ansøg-ning til Ungdommens Røde Kors om at blive én af de heldige, der skulle med på ferielejr. Lines forældre havde hverken råd eller overskud til at tage på ferie, og Line var ked af, at hun ikke kun-ne dele sine sommerferieminder med kammera-terne fra klassen. Line husker stadig forventning-en og glæden den dag, hun åbnede brevet med teksten: Du skal med på ferielejr. I dag er Line 23 år og en af flere hundrede frivil-lige i Ungdommens Røde Kors, der skaber ufor-

glemmelige ferieoplevelser for mere end 1.200 udsatte børn og unge hver sommer. Ungdom-mens Røde Kors arbejder med støtte fra VIL-LUM FONDEN på at udvide ferielejrene for at imødekomme de over hundrede børn, som orga-nisationen hvert år er nødt til at afvise på grund af den store efterspørgsel.Stine Buje Christensen, kommunikationskonsulent i Ungdommens Røde Kors. ”Ferielejr og Lektiecafé som løftestang for sociale aktiviteter til gavn for so-cialt udsatte” blev i 2011 bevilget med 5.890.000 kr. af VILLUM FONDEN.

Nærvær, omsorg og glæde er i fokus på Ungdommens Røde Kors’ ferielejre, hvor unge frivillige giver mere end 1.200 ud-satte børn og unge en pause fra hverdagen. Foto: Ungdommens Røde Kors


AF CARSTEN RAHBEK

Carsten Rahbek (f. 1965), professor på Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet 2001, adjungeret professor på Peking Universitet 2012 samt leder af Danmarks Grund-forskningsfonds Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) 2010. Han er blandt de 1 % mest citerede forskere i verden, medlem af Videnskabernes Selskab samt modtager af flere nationale og internationale hæderspriser.

Biologien søger at finde de endnu ukendte naturlove for, hvad der bestemmer fordelingen af liv på jorden. Med anvendelse af enorme databaser over arters udbredelser, de nyeste DNA-teknikker og bioinformatiske redskaber kommer forskerne stadig tættere på svaret. Evolutionære processer og variation i historisk klima spiller en større rolle end tidligere antaget, hvor fokus især var på det nutidige klima. Denne forskning er nødvendig for at håndtere den globale biodiversitetskrise, herunder klimaforandringer. Carsten Rahbek har modtaget Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning for ikke mindst sin forskning på dette felt. Årslegatet på 2.500.000 kr. skal ifølge Carsten Rahbek anvendes til en bedre forståelse af, hvordan jordens organismer flytter sig og tilpasser sig, når deres omgivelser forandres.

De videnskabelige samlinger i verdens naturhistoriske museer rummer uanede mængder af verificeret infor-mation, som er nødvendig for at besvare nogle af nuti-dens største biologiske spørgsmål. Her et billede fra fug-lesamlingen på the National Museum of Natural Histo-ry, Smithsonian Institutions, der er verdens tredjestør-ste med over 625.000 skind. Fuglesamlingen på Statens Naturhistoriske Museum, Købehavns Universitet, med over 100.000 skind er ligeledes en af de største og mest værdifulde i verden. Foto: ‘Roxie&BirdCollnFinalPrint’ by Chip Clark, Smithsonian

Mens vi søger efter liv på Mars, lever vi på en pla-net, der er stort set ukendt. Af de formodede 15-20 mio. arter på jorden er kun 10 % beskrevet. For kun 1 % er arternes geografiske udbredelse og biologi kendt. Denne ukendte verden blev åbenbaret for den vestlige verden, da Humboldt, Wallace og Darwin for mere end 100 år siden sej-lede ud på deres berømte naturhistoriske ekspedi-tioner. Kommende fra det artsfattige Europa blev de betaget af den ekstreme artsrigdom i troperne. Rejste de blot 100 km, var stort set alle arterne nye og anderledes. ”Hvorfor?” spurgte de sig selv. I dag spørger vi stadigvæk: Hvorfor er fordeling-en af liv på jorden så uensartet, at en bjergskov i Ecuador mindre end Gribskov rummer flere for-skellige fuglearter end i hele Europa til Uralbjer-gene? Man kan ryste flere insektarter ned fra træ-kronerne i et par træer i Amazonas, end der findes i Danmark. De tre biologer fremsatte hver især en række teorier om mønstrene i jordens fordeling af liv. Den mest kendte er evolutionsteorien.

Hvad vi tror vi ved – og hvordan det testesGennem 100 års forskning har vi lært meget. Alligevel betragtes spørgsmålet om, ”hvad der bestemmer livets fordeling på jorden”, stadig-væk som biologiens Holy Grail Question. Vi ved,

Hvad bestemmer fordeling af liv på jorden?

5 8 H VA D B E S T E M M E R F O R D E L I N G A F L I V P Å J O R D E N ? 5 9V I L L U M F O N D E N

TE

KN

IK O

G N

AT

UR

VID

EN

SK

AB

Foto

: Lar

s Ju

ul H

ausc

hild

t

ge effekterne af de menneskeskabte globale klima-forandringer, fordi de hidtidige modeller antager en ligevægt mellem liv og nutidigt klima. Det bety-der dog på ingen måde, at klimaforandringer ikke vil betyde dramatiske forandringer. Tværtimod vi-ser empiriske data fra de sidste 20 år, at forandring-erne bliver meget store. Vi har også en idé om, i hvilken retning det vil gå, men vi kan ikke forud-sige mange detaljer. Det kræver en langt bedre for-ståelse af evolution og historisk klima. Vi mennesker trækker vejret, drikker vand og spi-ser – oftest uden at tænke dybere over komplekse ting som stofcirkulation i naturen, hvordan øko-systemernes funktionalitet hænger sammen med arterne, og at jordens økosystemer leverer ’gra-tis’ ydelser svarende til ca. halvdelen af det BNP,

som menneskeheden forbruger årligt. Verdens-samfundet står over for nogle store udfordringer og beslutninger, der kræver viden om, hvad mere præcist effekten er af det, der sker, samt om det, vi gør og beslutter os for. Jorden har tidligere gennemgået globale foran-dringer, også klimatiske, og livet på jorden skal nok bestå. Vi ved fra studier af disse forandringer, at der blandt arterne er både tabere og vindere. Homo sapiens har klaret de seneste istider fanta-stisk – bedre end konkurrenterne. Hypotesen til forklaring af disse empiriske fakta er evnen til at tænke (større hjerne), brug af viden til innovation (ild og redskaber) og – har man lyst til at tilføje – evnen til at træffe de rigtige beslutninger. Derfor er vi her i dag.

at energi (fra solar indstråling, der bestemmer føde ressourcer) er vigtig for, hvor mange arter og individer der kan sameksistere. Der findes næ-sten ingen arter i arktis. Vi ved også, at vand er en forudsætning for liv. Tænk bare på en våd og varm tropisk regnskov med millioner af arter og den artsfattige tropiske ørken. For ti år siden var der udbredt konsensus om, at det nutidige klima (temperatur og vand) bestemte fordelingen af liv på jorden. Der blev formuleret testbare hypoteser, som bare skulle bekræftes med globale data.Med udviklingen af IT-teknologi blev det muligt at teste disse hypoteser med kvantitative data. I 1993 under mit ph.d.-studie i USA begyndte jeg at sammenstille informationer over alle fuglearters globale udbredelser – på elektronisk form. Mange af informationerne havde blot ligget og ventet år-tier i alverdens naturhistoriske museers samlinger. Ti år senere kunne vi på basis af 100 mio. af data detaljeret beskrive og analysere den globale geo-grafiske variation af artsrigdom i form af det antal arter, der sameksisterer på et givet sted og areal. Ved samkøring af de biologiske data med klima-data (temperatur og nedbør) fra 20.000 vejrsta-tioner fra hele verden kunne vi nu teste, om livet på jorden rent faktisk er bestemt af det nutidige klima. Det var den gode nyhed. Den dårlige ny-hed var – syntes mange dengang – at de empiriske data ikke bekræftede hypotesernes forudsigelser. Et eksempel på fænomenet ’beautiful theories and ugly data’.

Hvad ved vi ikke – og ny erkendelseDe eksisterende hypoteser om, at nutidigt klima alene bestemmer liv på jorden, kunne slet ikke for-klare artsrigdommen i bjergegne generelt og slet ikke den ekstreme artsrigdom i de tropiske bjerge. Dette er ikke trivielt, al den stund at formentlig 90

% af alle arter findes netop der. Som en universel forklaring var teorien skudt ned. At ’falsificere’ en anderkendt teori betragtes som et gennembrud i forskningen. Men hvad bestemmer så fordelingen af liv på jorden – ud over energi og vand?Endnu et teknologisk gennembrud bidrog til af-klaringen. Med analyser af arvemateriale – DNA-sekventering – kan vi beskrive arternes indbyrdes slægtskabsforhold (phylogenier) og bestemme, hvilke arter der er gamle og nye evolutionært set. Med den nye teknologi og nye data fra felten kunne vi begynde arbejdet med at dokumentere evolutionen. Med vores geografiske data kunne vi påvise, at relativt få steder i verden har fungeret som evolutionære ’artspumper’, hvor nye arter ’produceres’ for derefter at sprede sig ud i ver-den. Overraskende nok synes disse ’hot-spots’ for evolution også at være der, hvor gamle arter har overlevet tidligere tiders globale forandringer – og oven i købet er der geografisk overlap med de steder, hvor civilisationer er opstået i troperne. Hvorfor alt dette samme sted?Måske fordi disse steder har været lokalt klimatisk uforanderlige igennem årtusinder med stabile res-sourcer – altså forholdsvis upåvirkede af de glo-bale forandringer. Det er i hvert fald vores teori.Med vores ny viden om arternes evolution og ud-bredelse har vi påvist, at fordelingen af liv, som vi ser den i dag, i høj grad er et resultat af evolutio-nen igennem flere hundrede tusinde år. Mønsteret er ikke udvisket og bragt i ligevægt med nutidigt klima. Ydermere tyder vores seneste forskning på, at variationen i forhistorisk klima er mindst lige så vigtig som nutidens.

Hvorfor er den slags grundforskning relevant for samfundet?Vores opdagelser har stor betydning for at forudsi-

Globale mønstre af artsrigdom og fylogenier (stamtræer) for alle verdens arter af ikke-marine pattedyr (~5.000 arter), padder (~6.000 arter) og fugle (~10.000 arter). Farveskalaen på kortene går fra blå (færrest arter) over grøn og orange til rød (flest arter). Kortene viser tydeligt, at de fleste arter findes i troperne, og at verdens ’hot spots’ (de orange-røde områder) for biodiversitet primært findes i tropernes bjergegne. Grafik: Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet

Pattedyr (5.000 arter) Padder (6.500 arter) Fugle (10.000 arter)

6 0 H VA D B E S T E M M E R F O R D E L I N G A F L I V P Å J O R D E N ? 6 1V I L L U M F O N D E N

TE

KN

IK O

G N

AT

UR

VID

EN

SK

AB

Hvoraf er vi kommet?Vi forestiller os, at alle de flercellede dyrs tidligste fælles stamform var af lille størrelse – under en millimeter, og at vi blandt de nulevende mikro-skopiske dyrs udformning måske kan finde svar på, hvordan de tidligste former så ud, og hvordan de fungerede. Ved at undersøge centrale egen-skaber og slægtskab hos de nulevende dyr, der måske bedst ligner alle højere dyrs fælles stamform (små, men relativt komplekse) – kan vi teste hypoteser om de vigtigste egenskaber hos vor alles fælles stamform. Var den sidste fælles stamform relativt stor og kompleks såsom marine orme og snegle? Eller var den mikroskopisk, bestående af kun få celler? Hvis/hvis ikke – hvordan fungerede vores fælles lille stamform med kun få celler? Har vores hjerne fælles oprindelse? Har selv mikroskopiske dyr med begrænset celleantal en kompleks, regionaliseret hjerne?

Det mikroskopiske dyrelivs hemmeligheder Cirka 1,3 millioner flercellede dyr er beskrevet, og det anslåede antal ubeskrevne arter svinger fra 10 til 200 millioner. Det er ikke ofte, man opdager nye overordnede udviklingslinjer, såkaldte dyrerækker, inden for dyreriget. Ud af de 36 anerkendte dyrerækker er kun fire beskrevet inden for de sidste halvtreds år; deraf de tre sidste af danske forskere. De er alle vandlevende og mikroskopiske, og der er ingen tvivl om, at det er i denne størrelseskategori, under en mm (kaldet meiofauna), den største uop dagede diversitet i dyreriget foreligger.

Foto: Mark Brandon

Figur 1. Lysmikroskopiske fo-tos af levende individer af hhv. tvehaleorm (Diurodrilus sp., foto: K. Worsaae), kæbe-dyret (Limnognathia maerski, foto: R. M. Kristensen) og en ledorm (Dinophilus taeniatus, foto: G. Rouse).

AF KATRINE WORSAAE

Katrine Worsaae (f. 1972), zoolog og marinbiolog, blev i 2004 ph.d. fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet (KU). Hun har været ansat ved bl.a. Adelaide University, South Australia, modtaget Videnskabsministeri-ets ’ung eliteforsker pris’ og har siden 2011 fungeret som lektor på Marinbiolo-gisk Sektion, Biologisk Institut, KU. Her forsker hun i evolutionen af hvirvelløse og mikroskopiske dyr og deres tilpasninger til ekstreme miljøer.

I 2012 bevilgede VILLUM FONDEN 4.870.000 kr. til projektet ”Hvor-dan små dyr kan besvare store spørgsmål” under fondens Young Investi-gator Programme. Projektet vil søge at afdække centrale egenskaber så-som kropsstørrelse, nervesystem og leddeling hos vores fælles stamform ud fra en kombination af anatomiske, genetiske og slægtskabsanalytiske undersøgelser. Disse undersøgelser vil adressere udvalgte mikroskopi-ske, men komplekse dyregrupper fra den understuderede udviklings-linje ’Spiralia’. Ved ny viden om disse dyrs anatomi og evolutionære placering i et nyt stamtræ over dyreriget vil vi kunne nytolke succesfulde ’kropsdesigns’ oprindelse og udvikling i dyreriget. Bevillingen støtter projektet over fem år med 2 ph.d.-studerende, en postdoc samt indkøb af konfokal mikroskop og genetisk sekvensering.

6 2 S M Å D Y R F O RT Æ L L E R O M V O R E S O P R I N D E L S E 6 3V I L L U M F O N D E N

TE

KN

IK O

G N

AT

UR

VID

EN

SK

AB

Små dyr fortæller om vores oprindelse

Tvehaleormen og kæbedyret fra GrønlandEgne anatomiske studier har sandsynliggjort, at endnu en ny dyrerække kan være på vej – tve-haleormen. Dette undseelige ormeagtige, gen-nemsigtige dyr, der lever et turbulent liv under bølgerne i strandkanten, i hulrummene mellem sandkornene, udmærker sig ved at kunne skyde klistrende slimtråde ud af tæerne som en anden spiderman (Figur 2). I flere år har vi forsøgt at te-ste genetisk, om denne tvehaleorm repræsenterer sin egen overordnede udviklingslinje. Ud over de-res beskedne størrelse på ¼ mm forekommer de ofte kun i lille antal og er svære at indsamle. I for-året 2013 lykkedes det ved ihærdige indsamlinger og mange studerendes hjælp endelig at udvinde nok RNA fra ca. 300 levende tvehaleorme til at igangsætte sekvenseringen af en større del af dens arvemasse (transkriptom). Sekvenserne kan dukke op hver dag, og efterføl-gende slægtskabsstudier vil forhåbentlig afklare dens evolutionære placering i dyreriget. Det sam-

me gør sig gældende for ’kæbedyret fra Grønland’, som med sin beskedne størrelse og fjerntliggende levested ligeledes har været en udfordring at stu-dere, og som stadig rummer mange gåder (Figur 1). Vi har endnu aldrig fundet hannerne for denne art, og dens komplicerede mundapparat er kom-poneret af intet mindre end fem sæt kæber, som vi nu ved styres af endnu flere muskler (Figur 3).

Mikroskopi og genetikDenne sommers indsamlinger ved Vestgrønland og Danmark vil forhåbentlig give os yderligere materiale til at studere disse mikroskopiske dyrs opbygning og deres genudtryk for at se, om de matcher deres foreslåede beslægtede dyrerækker.

Selvom det endnu ikke er lykkedes for tvehale-ormen, så har vi nu formået at etablere kulturer for andre udvalgte mikroskopiske arter såsom bugbørsteorme og ledorme, hvilket giver et nyt eksperimentelt råderum. Ud over slægtskabs-analyser og genekspressionsstudier baseret på nye transkriptom-data, så omfatter projektet compu-terbaserede 3D-rekonstruktioner af de udvalgte dyrs organsystemer og anatomi ud fra avanceret mikroskopi. Mikroskopien oplever i disse tider en renæssance af nye metoder, kombinerende laser-, skanning- og nanoteknologi (fx FIB SEM) med genetiske og molekylære farvninger. Dette vil gøre det mu-ligt at undersøge udvalgte dyr i hidtil uset detalje

og fx lave en komplet rekonstruktion af hjernen med alle dens celler og forbindelser derimellem.

Et nyt stamtræ over dyreriget - nye evolutio-nære svarVed at inkludere disse understuderede mikro-skopiske nøgle-dyregrupper i en stor slægtskabs-analyse over dyrerigets 36 dyrerækker baseret på transkriptom og genom-data kan vi konstruere et nyt og mere fuldstændigt stamtræ samt be- eller afkræfte, om tvehaleormen er en ny dyrerække. Ved hjælp af dette stamtræ samt ny viden om disse dyrs udseende og genetiske udtryk – kan vi på træet spore opståen og evolution af fundamentale kropsdesign og organsystemer såsom størrelse, muskel- og nervesystem. Denne evolutionshistorie samt den funktionelle betydning af de undersøgte organsystemer hos de mikroskopiske udviklingslinjer håber vi kan være med til at besvare de mange store spørgsmål, der knytter sig til dyrerigets udvikling.

Figur 3. Øverste del af kæbesystemets muskulatur set ovenfra hos kæbedyret fra Grønland (Limnognathia maer-ski, Kristensen & Funch 2000). A: Konfokal laser-skanning-mikroskopi af phallodinfarvet muskulatur, kun øverste del af muskelsystem vist. B: Gråskalering af muskelbillede fra A med farveanvisning af de forskellige øvre kæbemuskler. C: Skematisk tegning af kæbeapparat med fem sæt kæber (vist i grå nuancer) og tilhørende øvre muskulatur fra B vist i farver. Forkortelser: afm, forreste fibularium/hovedkæbemuskel; djm, øverste kæbemuskel; lm, svælg-lamelmuskel; vjm, nederste kæbemuskel. Upublicerede data af Worsaae og Bekkouche m.fl.

Figur 2. 3D anatomisk rekonstruktion af den gådefulde tvehaleorm, Diurodrilus – en mulig ny mikroskopisk dyrerække (Worsaae & Rouse 2008) – nervesystem (mørkeblå), fimrehår (rød), kirtler (gul), tarm (lyseblå), muskuløst svælgapparat (grøn). Grafik: Agnar Lisberg Ferchland

6 4 S M Å D Y R F O RT Æ L L E R O M V O R E S O P R I N D E L S E 6 5V I L L U M F O N D E N

TE

KN

IK O

G N

AT

UR

VID

EN

SK

AB

VILLUM FONDEN har i 2012 bevilget 6.335.000 kr. til forskningsprojektet ”Fore-byggelse og kontrol af skimmesvampevækst i bygninger”. Projektet er et samarbejde mellem DTU Systembiologi (Fungal Physiology and Biotechnology) og DTU Byg (International Centre for Indoor Environment and Energy og Section for Building Physics and Services). Formålet er, gennem tværfaglig grundforsk-ning, at undersøge skimmelsvampenes vækst-fysiologi og produktion af mikro-partikler og mykotoksiner, når de vokser på bygningsmate-rialer. Derudover skal skimmelsvampenes na-turlige nicher findes, og deres spredningsveje fra natur til bygninger kortlægges. Projektet skal forene den biologiske viden om de enkelte skimmelsvampearter, der findes i bygninger, med den nyeste viden om materialer, fugt-transport og ventilation.

Svampenes verden”Ingen vand, ingen vækst” er mantraet, når byg-ninger skal holdes fri for skimmelsvampe. Men vand er ikke altid lige nemt at holde ude eller at komme af med, hvilket de sidste års skybrud og store mængder sne har vist igen og igen. Klimaet er ikke den eneste årsag til skimmesvampevækst. Uheld, som fx et sprængt vandrør, eller en kombi-nation af uheldige omstændigheder, såsom mang-lende isolering, for høj luftfugtighed og dårlig udluftning/ventilation, kan også resultere i skim-melsvampevækst. Problemer med skimmelsvampevækst er ikke begrænset til bestemte bygningstyper, men ses i både gammelt og nyt byggeri, i etageejendomme såvel som i parcelhuse og ikke mindst i offentlige institutioner.Skimmelsvampevækst er ikke blot noget, der skæmmer bygningen og interiøret, men kan også

Skimmelsvampen har koloniseret en tagkonstruktion, der mangler udluftning. Foto: Birgitte Andersen

Bedre bygningerog indeklima

skimmelsvampeuden

Birgitte Andersen (f. 1962) er kandidat (1990) og ph.d. (1995) fra Institut for Bioteknologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og blev i 1995 ansat som postdoc ved United States Department of Agriculture, Tree Fruit Research Laboratory i Wenatchee, Washington. I 1997 vendte hun tilbage til DTU, hvor hun nu er lektor på DTU Systembiologi. Hendes forskning er fokuseret på biodiversiteten af skimmelsvampe i bygninger, deres vækst og produktion af bioaktive metabolitter og partikler.

AF BIRGITTE ANDERSEN

6 6 B E D R E B Y G N I N G E R O G I N D E K L I M A U D E N S K I M M E L S VA M P E 6 7V I L L U M F O N D E N

TE

KN

IK O

G N

AT

UR

VID

EN

SK

AB

give helbredsgener. Raske mennesker kan fx få hovedpine, åndedrætsproblemer eller slimhindeirritationer, når de opholder sig i skimmelinficerede bygninger, mens mere følsomme mennesker også kan få udslæt eller

næseblod selv ved kortere ophold. Astmatikere og allergikere får ofte forværret deres sympto-

mer, hvis de bor eller arbejder i bygninger med skimmelsvampe. Fælles for alle er, at symptomerne

som regel aftager, når man forlader bygningen, men kommer igen – ofte med forøget styrke – når man ven-

der tilbage.

Bygningsmaterialers sårbarhedSkimmelsvampe er meget svære at komme til livs, når de først har etab-leret sig på et bygningsmateriale. Deres mycelium og hyfer er så tynde (0,004 mm), at de kan vokse igennem tapet og karton og etablere sig i porer og sprækker i puds, træværk og beton. Her kan skimmelsvampene vokse, så længe fugtigheden og temperaturen i dette mikro-miljø er tilpas. Når fugtigheden og/eller temperaturen falder, kan skimmelsvampene gå i dvale – fra måneder til år – indtil fugtighed/temperatur atter stiger, og skimmelsvampene kan fortsætte deres vækst. Man ved, at nogle materialer (fx savsmuldstapet, krydsfiner og gipsplader) er meget sårbare over for skimmelsvampeangreb, da de er næringsrige og holder godt på fugtigheden. Et af projektets formål er at undersøge skim-

melsvampenes vækst ved forskellige fysiske betingelser i bygningsmate-rialernes mikro-miljø, herunder hvor dybt de kan trænge ind i forskel-lige overfladetyper, og hvordan man kan inaktivere eller kontrollere deres videre vækst og sporedannelse. Et andet formål er at analysere, hvilke komponenter/næringsstof-fer skimmelsvampene finder specielt attraktive i disse materialer, og hvordan man kan gøre disse komponenter utilgængelige for skim-melsvampene. På den måde kan man kontrollere skimmelsvampe-væksten og samtidig gøre bygningsmaterialerne mere robuste.

Indeklimaet Under deres vækst i den fugtige bygning producerer nogle skim-melsvampearter millioner af sporer, mens andre arter hovedsage-lig danner mycelium. Samtidig afgiver alle svampearter forskellige flygtige stoffer, der i nogle tilfælde får bygningen til at lugte af ’gammelt sommerhus’ eller ’fugtig kælder’. I takt med at skimmelplamagerne tørrer ud, frigives myceliestum-per (mikro-partikler), der kan være overtrukket med mykotoksi-ner og andre biologisk aktive stoffer. En hypotese er, at mikro-partiklerne, mykotoksinerne og de flygtige stoffer virker lige så generende på menneskers helbred som selve sporerne. Men da mikro-partiklerne ikke er levende, og de flygtige stoffer findes i små koncentrationer, er hypotesen svær at teste med gængse me-toder. Ved at udvikle metoder til påvisning af mikro-partikler med deres mykotoksiner og til identifikation af de flygtige stoffer i indeklimaet kan man komme et skridt nærmere svaret på, hvilke svampekomponenter og mykotoksiner, der frigives til indeklimaet.

Skimmelsvampenes naturlige hjemEt andet og meget interessant spørgsmål er, hvor de skimmel-svampe, der inficerer vores bygninger, kommer fra. En kortlæg-ning af skimmelsvampevæksten i bygninger, udført i et tidligere projekt støttet af VILLUM FONDEN, har vist, at ca. 50 skim-melsvampearter er almindelige, og af dem er syv arter skyld i mere end 70 % af al skimmelvækst indendørs. Man har et godt kemisk og genetisk kendskab til disse syv arter, men den biologiske og økologiske viden er meget mangelfuld. Man ved fx ikke, hvad de naturligt vokser på, eller hvordan de kommer ind i vores bygninger, men disse og mange andre spørgs-mål vil projektet finde svar på. Ved hjælp af nye detektionsmeto-der spores de enkelte arter fra bygninger og bygningsmaterialer tilbage til deres naturlige levesteder. Når infektionsvejene kendes, kan man bestemme det tidspunkt/sted, hvor svampene får kon-takt med bygningsmaterialet, og dermed har man en mulighed for at forhindre, at skimmelsvampene overhovedet får fodfæste i bygninger. Sporer af Ulocladium chartarum kan

danne de første gennemsigtige hyfer efter fire timer i et fugtigt miljø. Foto: Birgitte Andersen

Høj luftfugtighed i en kælder efter et skybrud har sat gang i væksten af skimmelsvampen Chaetomium glo-bosum i et fotoalbum. Foto: Birgitte Andersen

En luftprøve opsamlet på laboratoriemediet DG18 viser diversiteten af Cladosporium-arter i udeluften om somme-ren, hvor antallet er størst. Foto: Birgitte Andersen

Tre kolonier af skimmelsvampen Stachybotrys chlorohalonata på laboratorie-mediet PDA, hvor den kan kendes på sit grønne ekstracellulære pigment. Svam-

pen findes ofte på våde gipsplader. Foto: Birgitte Andersen

6 8 B E D R E B Y G N I N G E R O G I N D E K L I M A U D E N S K I M M E L S VA M P E 6 9V I L L U M F O N D E N

TE

KN

IK O

G N

AT

UR

VID

EN

SK

AB

Per Halkjær Nielsen (f. 1954) er ph.d. og professor i miljø-

mikrobiologi ved Institut for Kemi og Bioteknologi, Aalborg Universitet.

Lene Lange (f. 1948) er ph.d., dr.scient., forskningsdirektør

og professor i bioteknologi ved Institut for Kemi og Bioteknologi, Aalborg Uni-versitet.

VILLUM FONDEN har i 2012 bevilget 6.875.000 kr. til projektet ”Udforskning af nye mikroorganismer og enzymer i biogasanlæg”. Formålet med projektet er dels at identificere og karakterisere vigtige, hidtil ukendte bakterier, som er involveret i metanproduktion i bio-gasreaktorer. Dels er formålet at finde nye enzymer fra de mikrobielle samfund i biogasreaktorer, som kan benyttes i den bioteknologiske industri. Projektet gennemføres i perioden 2013-2016 på Institut for Kemi og Bioteknologi ved Aalborg Universitet på Sektion for Biotek-nologi i Aalborg og Sektion for Bæredygtig Bioteknologi i Køben-havn. I projektgruppen indgår lektorerne Peter Kamp Busk, Jeppe Lund Nielsen, Kåre Lehmann Nielsen, postdoc Simon McIlroy og ph.d.-studerende Rasmus Kirkegaard.

Biologisk produktionI morgendagens bioraffinaderier arbejdes der på at få mikroorganismer til at nedbryde affald og kompleks biomasse (organisk stof) til bioenergi, biokemikalier og bioplastik, som i fremtiden kan bruges som erstatninger for olieprodukter. Brug af mikrobielle samfund (konsortier) er nøglen til det. Således produceres biogas ved, at forskellige anaerobe mikroorganis-

Nye mikroorganismer og enzymer i biogasanlæg

Figur 1. Biogasanlæg er en vigtig kilde til bio-energi i fremtiden. Omsætningen af affald og kompleks biomasse til metan sker ved hjælp af mikrobielle konsortier. Colourbox.com

mer i en række trin producerer biogassen metan fra det komplekse råmateriale. Det er modsat den traditionelle biologiske produktion af specifikke produkter (fx insulin eller enzymer) i biotek-in-dustrien. Her frembringes produkterne af enkel-te, højt specialiserede produktionsstammer ud fra simple substrater. En bedre forståelse af mikrobi-elle konsortier er derfor en naturlig forudsætning for udvikling af fremtidens biologiske produktion i bioraffinaderier.I projektet vil vi identificere og karakterisere helt nye mikroorganismer og mikrobielle produkter fra biogas-konsortier. Vi vil bruge disse nye erken-delser om mikrobielle konsortiers funktion til at danne nyt grundlag for, hvordan bioraffinaderier-nes mikrobielle omdannelse af biomasse og affald kan bringes til at fungere endnu mere effektivt. Det vil resultere i en øget ressourceeffektivitet og større bæredygtighed.

Biogas produceres af mikrobielle konsortierBiogas (metan) er en central del af fremtidens bioenergiproduktion, og det kan produceres af særlige bakterier ud fra eddikesyre eller brint og CO2. Derfor skal substratet (fx biomasse el-ler affald) først omsættes til eddikesyre og brint, inden der kan dannes metan. Denne omsætning sker – ligesom i en fødekæde – gennem forskel-lige bakteriearter i mikrobielle konsortier. Nogle typer bakterier omsætter (hydrolyserer) proteiner, fedtstoffer og sukkerstoffer til mindre nedbryd-ningsprodukter, andre bakteriegrupper forgærer disse til eddikesyre og brint, og endelig danner de metanproducerende bakterier metan. Virker et af leddene i kæden dårligt, går processen og dermed produktionen af metan i stå. En god forståelse af disse mikrobielle samfund og deres aktivitet er en forudsætning for en vidensbaseret udvikling, kontrol og optimering af biogasanlæg.

AF PER HALKJÆR NIELSEN OG LENE LANGE

7 0 N Y E M I K R O O R G A N I S M E R O G E N Z Y M E R I B I O G A S A N L Æ G 7 1V I L L U M F O N D E N

TE

KN

IK O

G N

AT

UR

VID

EN

SK

AB

De mikrobielle samfund er også en vigtig kilde til nye enzymer og andre bioprodukter, som kan be-

nyttes i den bioteknologiske industri.

Ukendte bakterier er nøglespillereSom det generelt er tilfældet i naturen, kan de færreste bakteriearter i biogasanlæg isoleres og dyrkes med kendte metoder. Vi kan derfor ikke studere dem i labora-toriet, men må bruge såkaldte dyrknings-uafhængige metoder til at identificere og

karakterisere dem. Vi kender i dag mange af de bakterier, som producerer metan,

men vor viden om de andre grupper er stadig meget mangelfuld.

Vi har tidligere undersøgt DNA-spor i tyve bio-gasanlæg i Danmark og Australien og har fundet

mange helt eller delvist ukendte bakteriearter. Nogle af disse er til stede i store mængder (op til 15 % i nogle bio-

gasanlæg) og må derfor være vigtige i processerne, men hvordan ved vi endnu ikke. Et eksempel på en sådan ukendt bakterie ses i figur 3.

Bakteriers genomer En bakteries samlede arvemasse (genom) består typisk af 4-5.000 gener (mod menneskets cirka 25.000). De indeholder information om alt det, som bakterien potentielt kan gøre. Men der er lige en udfordring: Hvor-dan kan man opsamle genomerne fra de enkelte arter, når man ikke kan dyrke bakterierne alene? DNA kan udvindes fra hele bakteriesamfund på én gang, og deres sam-mensætning afdækkes (metagenom) med de nye DNA-sekventeringstek-nologier, de såkaldte ”next generation sequencing”-teknologier. Med metagenomer og brug af nye bioinformatiske værktøjer kan man udlede genomer fra mange af de vigtigste arter i forskellige biogasreaktorer.Når genomerne er i hus, kan disse benyttes til at udarbejde metaboliske modeller for de enkelte bakterier (figur 2). Efterfølgende kan de evalueres direkte i biogasreaktorer gennem studier af udtrykte gener (transcripto-mics) og ved hjælp af forskellige enkelt-celle-teknikker og isotop-baserede processtudier. Vi forventer, at det giver os forståelse for de ukendte bakte-

Figur 2. Overblik over projek-tets faser og forventet udbyt-te. Grafik: Forfatterne

riers levevis, viden om, hvordan de indgår i fødekæden for dannelsen af metan og optimeringsmuligheder for biogas-produktionen.

Nye enzymer fra mikrobielle konsortierTraditionelt findes nye enzymer ved at teste udvalgte enkeltorganismer for enzymaktivitet eller ved at søge i genomdatabaser for gensekvenser, som er beslægtede med kendte enzymer. Men med denne indgangsvinkel finder vi kun enzymer med kendt aktivitet eller stor lighed med kendte gener. Ved at bruge de nye værktøjer kan man nu også inkludere de mikroorganismer, der ikke kan dyrkes og måske endnu ikke er kendte – og dermed øge chancen for at finde helt nye enzymer. Efter at have sekventeret metagenomet fra et mikrobielt konsortium kan man lede efter nye interessante gener fra alle mikroorganismerne. Dette er dog en næsten uover-skuelig datamængde, så man kan også vælge kun at kigge på de udtrykte gener. Man kan yderligere kvalificere og fokusere sin interesse ved at benytte vores nye bioinfor-matiske værktøj, Peptide Pattern Recognition (PPR). Herved kan man identificere alle de proteiner, der har de specifikke funktioner, man søger (figur 4).I dette projekt ønsker vi at få det maksimale ud af indsat-sen, så vi både får videnskabeligt konceptuel forståelse af biomasseomsætning i naturen og kvalificeret basis for at finde nye enzymer, hvor chancen for anvendt potentiale er optimeret bedst muligt.

Figur 4. Subfamilier af proteiner med samme funktion kan ud fra deres forskelle i aminosy-resekvensmønster adskilles via Peptide Pattern Recognition. PPR kan således give forbedret forudsigelse af proteinets funktion alene ud fra sekvens. Grafik: Forfatterne

Screening af biogasanlæg

Nye enzymertil biotekindustrien

Forbedret biogasproduktionfra biogasanlæg

Viden om nyebakteriers levevis

Øget viden omøkosystem

Enzym-ekspression

Proces-optimering

Evaluering af

metaboliske modeller

Nye metaboliske

modeller

Identifikationaf

proceskritiskefaktorer

Identifikation af nye

enzymer

Visualiseringaf nye mikro-organismer

Meta-genomer oggenomer franye mikro-organismer

GEDINSWNGDGAVWFNGDCETVDKTTLEFF KIDG..DNAATxG..GGWF KIQ.

GQ.TAATxxxGAVWF KIY............AVWF KV..

KVxxxxADGSSGGWF KIF.APGxxxDYDGSG.WF KIKDVSLTTDxxxxxSVWK VIHS

........GDGKGWF KIDEVDDNAA..GDG..WF KIW.

GSTxxxxxxxxAKWF KIDQAPGDVxSYDGSGDWF KV..APxxxxxxxGDGDWF KI..

APTExxxxxx..GWV KIAE....ASWDGSGANWF KIAE..........GQVWF KVHE

............DWY KIDD

GH61EHVAQSVGGAQFYISubf 1HAS...GGAQNYPSubf 2HAAXSYPGAQFYM

Subf 3HSASS.GGAQFYISubf 4HAA.SYPGAQFYP

Subf 5HTA...GGAQFYMSubf 6WPA..GGIPQFYISubf 7TWFNRIGNREFYM

Subf 8HQANT...PQFYPSubf 9HAAxxx.DPQFYV

Subf 10HLAxE.GGAEFYPSubf 11Hxxxxxx.AQFYMSubf 12HGAHx.GQAEFYx

Subf 13HEGNR.GGAQFYMSubf 14HVAGA.PQxxxYISubf 15......GGAQFYL

Subf 16HFAxx.GGAQNYP

VYED GH61E

Subf 1

Subf 2

Subf 3

Subf 4

Subf 5

Subf 6

Subf 7

Subf 8

Subf 9

Subf 10

Subf 11

Subf 12

Subf 13

Subf 14

Subf 15

Subf 16

100-114 115-119 160-172

Figur 3. En fluorescerende markør (genprobe) får en ukendt bakterieart til at lyse op i en slamprøve fra et dansk biogasanlæg. Bakterierne er meget små (under 0,5 µm i diameter), og i dette anlæg udgør de 10-15 % af biomassen. Vi ved, at den til-hører en hidtil ubeskrevet klasse kaldet OP8, men ved ikke noget om dens levevis og funktion i bio-gasreaktorerne. Foto: Simon McIlroy

7 2 N Y E M I K R O O R G A N I S M E R O G E N Z Y M E R I B I O G A S A N L Æ G 7 3V I L L U M F O N D E N

TE

KN

IK O

G N

AT

UR

VID

EN

SK

AB

Blandt de mere betydningsfulde og interessante litterære produkter fra Islands middelalder er den gruppe sagaer, der normalt betegnes som For n-aldarsögur Norðurlanda, egentlig ’de nordiske landes oldtidssagaer’. Betegnelsen blev første gang anvendt af den danske forsker Carl Christian Rafn (1795-1864) som titel på hans trebindsud-gave af alle de oldislandske sagaer, der handler om nordiske konger og helte i en fjern fortid før sam-lingen af Norge under Harald Hårfager og Islands kolonisering i 872. Fornaldersagaerne adskiller sig derved fra både de islandske familiesagaer og norske kongesaga-er, som regnes for at være mere pålidelige med hensyn til historicitet, og fra de oversættelser, om arbejdelser og efterligninger af især franske ridder romaner, der foregår i et europæisk miljø.

En populær genreDe omtrent 35 sagaer, der udgør dette tekstkor-pus, er temmelig forskellige, og der har været de-bat om, hvorvidt de i virkeligheden konstituerer

en selvstændig genre, da de ud over det geografi-ske og tidsmæssige rum, hvori de forgår, kun har lidt til fælles. Betragtet som korpus har de dog visse fælles træk: De er præget af formler, mønstre og faste forbindelser, er episodiske i deres struk-tur og med et stærk element af det fantastiske; de er ofte prosimetriske, dvs. blander prosa og vers, og er forholdsvis korte (de længste kun omkring 30.000 ord, de korteste blot 6-7.000).Selv om de i deres nuværende form først er ble-vet nedskrevet i 1300- og 1400-tallet, er de fle-ste fornaldarsagaer baseret på en betydeligt ældre (mundtlig) tradition, og man har ofte inddelt sa-gaerne på baggrund af deres forhold til denne tra-dition. Mens nogle sagaer, fx Vølsungernes saga, på grund af deres videreførelse af den ældre tra-dition længe har været omgærdet af videnskabe-lig respekt, er der andre sagaer, fx Sagaen om den enarmede Egil og Åsmund berserkerbane, der på grund af deres forkærlighed for det overnaturlige, deres lange kampscener osv. er blevet afskrevet som uoriginale og smagløse. I sagens natur var

AF MATTHEW JAMES DRISCOLL

Matthew James Driscoll (f. 1954) er lektor i norrøn filologi ved Nor-disk Forskningsinstitut på Københavns Universitet. Han er cand.mag. i islandsk litteratur fra Háskóli Íslands og D.Phil. fra Oxford. Hans forskningsområder er sen- og eftermiddelalderlig islandsk sprog og litteratur, tekstvidenskab, boghistorie og håndskriftstudier.

I 2010 bevilgede VELUX FONDEN 5.000.000 kr. til etab-leringen af forskningsprojektet ”Alle tiders historier: De is-landske fornaldarsagaer”. Projektet gennemføres i perioden 2011 til 2015 ved Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet. I projektet deltager lektor Matthew Driscoll (projektleder), postdocerne Silvia Hufnagel, Tereza Lansing og Jeffrey Love, ph.d.-studerende Philip Lavender samt vi-denskabelig assistent Beeke Stegmann. Formålet med projek-tet er at foretage overleveringshistoriske undersøgelser af den gruppe islandske sagaer, der betegnes som Fornaldarsögur Norðurlanda (’de nordiske landes oldtidssagaer’), og at frem-stille digitale udgaver af et udvalg af de vigtigste eller mest interessante håndskrifter, hvori sagaerne er overleveret.

Alle tiders

Projektleder M.J. Driscoll og postdoc Silvia Hufnagel undersøger Rask 32, et islandsk håndskrift fra slutningen af 1700 - tallet, som indeholder en række fornaldarsagatekster. Foto: Ragnheiður Mósesdóttir

– sagaer fra nordens oldtid

historie

7 4 A L L E T I D E R S H I S T O R I E – S A G A E R F R A N O R D E N S O L D T I D 7 5V E L U X F O N D E N

HU

MA

NV

IDE

NS

KA

B

Det nærværende projekt har som målsætning at kortlægge fornaldarsagaernes samlede overleverings- og receptions-historie og identificere interessante manifestationer af de enkelte sagaer, heriblandt – men ikke udelukkende – de ældste og bedste af de overleverede tekster. I løbet af pro-jektets første fase har vi identificeret flere end 1.700 tek-ster overleveret i knap 900 håndskrifter, mange af dem ikke tidligere katalogiserede, nogle endnu i privateje.

Webdatabase og digitale udgivelser En af projektets hovedleverancer er en webdatabase over hele denne håndskriftoverlevering med information om håndskrifternes oprindelsessted og -tid, format og layout, skrivernes navne og sociale baggrund samt de øvrige tek-sters genrebetegnelser. Hertil er der blevet etableret en fuldstændig bibliografi over udgaver, oversættelser og se-kundærlitteratur. Der arbejdes også på en række digitale udgaver af nogle af de vigtigste og mest interessante håndskrifter, projektet har identificeret. Både det redaktionelle og det overleverings-historiske arbejde udføres med brug af XML (eXtensible Markup Language) i overensstemmelse med de retningslin-jer, som er blevet fastlagt af det internationale konsortium Text Encoding Initiative (http://www.tei-c.org). Fordelene ved XML-kodning er bl.a., at der både er mulig-hed for en nøjagtig gengivelse af originalen og en udbyg-ning af teksten med information på flere niveauer; og så gør XML det muligt for brugeren at bestemme, hvad og hvor meget af denne information han eller hun gerne vil se. Alt materialet, såvel teksterne som håndskriftdatabasen, bliver gjort tilgængeligt for forskere, studerende og andre interesserede under en ‘Creative Commons’ Licens, hvil-ket betyder, at materialet kan genbruges, deles og modi-ficeres efter behov.Mange af disse ressourcer er allerede på plads og kan bruges af forskere og andre interesserede (http://fasnl.ku.dk).

det imidlertid netop disse sagaer, der var de mest populære blandt almindelige læsere, hvilket det store antal håndskrifter – typisk 60-70 – hvori de er overleveret, vidner om.Deres litteraturhistoriske og historiografiske betydning er mang-foldig. Saxo anvendte i ganske stor udstrækning fornaldarsagalig-nende beretninger i sit værk Gesta Danorum, og i dem hentede lærde mænd i Danmark og Sverige i 1600- og 1700-tallet infor-mation om de nordiske kongerigers tidlige historie. De første sa-gatekster, der blev trykt på originalsproget, var faktisk fornaldar-sagaer, da en række af sagaerne blev udgivet i Uppsala i anden halvdel af 1600-tallet. De har derudover været en ikke ubetydelig inspirationskilde for skønlitterære forfattere, ikke mindst i roman-tikken i 1800-tallet. Endelig kan det anføres, at J.R.R. Tolkiens værker, og dermed moderne fantasy-litteratur i almindelighed, i høj grad er inspireret af fornaldarsagagenren.

Pålidelige, videnskabelige udgaverDesværre har studiet af disse sagaer længe været besværliggjort af det faktum, at der for de fleste sagaers vedkommende mangler pålidelige, videnskabelige udgaver af teksterne. Rafns udgave var ganske vist god, hans samtid taget i betragtning, men han kendte kun til en brøkdel af håndskrifterne – stort set kun dem, der be-fandt sig på danske biblioteker, og det fremgår ikke altid, hvor gamle tekstvidnerne er eller hvilken redaction, der er gengivet. Selv om nogle sagaer siden hen er udkommet i videnskabelige ud-gaver, forholder det sig dog stadig sådan, at størstedelen af disse sagaer findes i udgaver, som i vid udstrækning blot er genudgivelse af Rafns tekster fra 1829-30.Ethvert udgivelsesprojekt bør begynde med en undersøgelse af alle eksisterende tekstvidner. Tidligere var formålet med denne undersøgelse at finde den ’bedste’ tekst, dvs. den tekst som for-modedes at være tættest på værkets oprindelige form. I løbet af de seneste årtier har man dog i mindre grad fokuseret på oprin-delsen – der under alle omstændigheder er en tvivlsom skikkelse, når man har at gøre med værker, der i nogen grad stammer fra en mundtlig tradition – men mere på processerne i teksternes produktion, brug og reception i relation til bredere historiske, sociale og kulturelle praksisser.

XML-opmærkning af Rolf krakes saga.

Digital udgave af Rolf krakes saga fra projek-tets hjemmeside (http://fasnl.ku.dk).

København, Den Arnamagnæanske Samling, Rask 32, f. 8v med slutnin-gen af Halfdan Eysteinssøns saga og begyndelsen af Sagaen om Sørle den stærke. Foto: Suzanne Reitz

Carl Christian Rafn (1795-1864), den første udgiver af fornaldarsaga- korpuset. Kobberstik af Magnus Petersen

7 6 A L L E T I D E R S H I S T O R I E – S A G A E R F R A N O R D E N S O L D T I D 7 7V E L U X F O N D E N

HU

MA

NV

IDE

NS

KA

B

Forskellige forskningstraditionerSøren Mørch er historiker – nu afgået efter en menneskealder på Syddansk Universitet. Han har siden midten af 60’erne udgivet store værker, om ”25 statsministre”, ”61 fortællinger om, hvordan verden blev moderne” og senest en bog om An-ders Fogh Rasmussen. En betydelig del af hans bøger er eneværker. Søren Mørch skriver i høj grad for den oplyste og samfundsinteresserede dansker – derfor er sproget dansk. Troels Petersen er også forsker, men ikke meget af det, han laver, sker i enrum. Han er med i en gruppe på 40 kolleger på Niels Bohr Institutet, som igen er en lille del af de tusindvis af forskere, som arbejder med partikelfysik på CERN, det internationale forskningscenter i Genève. Troels Petersen skriver kun engelsksprogede tidsskrifts-artikler og altid med mange medforfattere, ofte en 15-20 stykker.

Søren Mørch og Troels Petersen tilhører forskel-lige generationer, men også helt forskellige forsk-ningstraditioner: Humanisten, der fortolker og søger at forstå, og naturvidenskabsmanden, der måler og vejer og søger at forklare. Humanisten, der måles på lødigheden af det, han skriver (som bedømt af sine fagfæller, men ofte også af offent-ligheden), og naturvidenskabsmanden, der måles på, om hans resultater citeres af andre forskere.

MetrificeringDisse forskningstraditioner, og med dem medicin, samfundsvidenskab og de tekniske videnskaber, har i årtier levet deres eget liv på universiteterne uden indblanding udefra. Men nu er også univer-siteterne, ligesom andre dele af den offentlige sek-tor, blevet ramt af noget, der af mange betragtes som artsfremmed: Nu skal forskere nemlig ledes og måles og belønnes efter deres præstationer.

HU

MA

NV

IDE

NS

KA

B

AF POUL ERIK MOURITZEN

Poul Erik Mouritzen (f. 1952), dr.scient.pol. og professor i offentlig forvaltning ved Institut for Stats-kundskab, Syddansk Universitet. Han er leder af projektet om ”Governance, Funding and Performance of Universities” og er medlem af Fagligt Udvalg, der rådgiver Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser om den bibliometriske forskningsindikator.

I 2011 bevilgede VELUX FONDEN 4.974.572 kr. til et tværgående projekt, ”Governance, Funding and Performance of Universities”, der gennemføres af forskere fra CBS, Aarhus Universitet samt Syddansk Universitet. Formålet med projektet er at un-dersøge, hvordan moderne ledelsesformer har vundet indpas på universiteterne, og hvilke konsekvenser dette har for forskningen. Et af delprojekterne handler om konsekvenserne af den bibliometriske forskningsindikator, et

system, der måler alle danske universitetsfor-skeres publikationer og giver dem point. Del-projektet har til formål at undersøge, om der sker en stigning i forskernes publikationer, hvor den sker, og om der opstår nogle utilsig-tede konsekvenser. De endelige konklusioner kan dog først drages om et par år, når forsk-ningsindikatoren har nogle flere år på bagen, og forskergruppen har gennemført en såkaldt ’eftermåling’.

Natur- og teknisk videnskab. Foto: CERN

Metrificeringenaf videnskaberne

7 8 M E T R I F I C E R I N G E N A F V I D E N S K A B E R N E 7 9V E L U X F O N D E N

Det kaldes metrificering af videnskaben. Et bredt flertal i Folketinget har indført et system, hvor alle videnskabelige publikationer i Danmark tælles op en gang om året. Der gives point for hver publikation efter nogle objektive kriterier, pointene tælles sammen og sendes sammen med en række andre kriterier igennem en regnemaski-ne. Slutresultatet er en årsbevilling til det enkelte universitet, som således bl.a. afspejler, hvor meget forskerne får skrevet.Systemet er gennemført i meget forskellige tempi på de enkelte universiteter og institutter. Nogle steder bruger man publikationspoint, når der skal tildeles engangstillæg, andre steder har man regler om, hvor mange point man minimum skal ’pro-ducere’ om året, og endelig er der steder, hvor forskerne knap nok aner, at systemet eksisterer. Der er store forskelle mellem hovedområderne.

Inden for de ’våde’ områder, natur-, læge- og de tekniske videnskaber, er det business-as-usual, man gør ikke meget væsen ud af det nye system, fordi man har sine egne indikatorer, der handler om, hvor mange gange man citeres. De ’tørre’ områ-der, humaniora og samfundsvidenskab, har ikke haft samme tradition for at måle forskningspubli-kationer. På disse områder opfatter mange det nye system som artsfremmed, men ikke desto mindre har man i langt højere grad implementeret det.

Forskellige konsekvenserAl forskning tyder på, at når man begynder at tæl-le og belønne bestemte ting, så får man mere af disse ting. Men forskningen tyder også på, at der kan opstå negative konsekvenser, når man ind-fører tælle- og belønningssystemer på områder, hvor mennesker udfører en aktivitet, fordi selve

Humaniora Samfundsvidenskab Medicin

aktiviteten indebærer en belønning i sig selv. Man taler i den forbindelse om, at mennesker kan være internt motiverede. Den interne motivation kan blive slået i stykker, hvis man opfatter et tælleregi-me som et ledelsesinstrument, der anvendes for at kontrollere individet. Sådanne forventninger trives særligt inden for de ’tørre’ områder, i særdeleshed inden for humaniora. Den gruppe, der føler, at den nye forskningsindi-kator vil blive brugt af ledelsen til kontrolformål, er kvindelige, humanistiske forskere, der lægger vægt på at publicere på dansk, som typisk arbej-der alene, som finder det psykiske arbejdsmiljø belastende, som bruger forholdsvis meget tid på undervisning, og som er usikre på, om de kom-mer videre i karrieren. For denne gruppe kan man meget let forestille sig, at den bibliometriske forskningsindikator får flere negative end positive virkninger.

Omvendt er der en gruppe forskere, der forven-ter, at indikatorer vil blive brugt af ledelsen til at udvikle medarbejderne. Disse opfattelser trives i særdeleshed hos mandlige professorer inden for medicin, som er vant til at blive målt og beløn-net, som bruger megen tid på forskning og typisk arbejder sammen med og publicerer på engelsk med kolleger.Hvis disse resultater kombineres med teorien om den interne motivation, kan man således forvente at finde flest negative effekter af den bibliometri-ske forskningsindikator blandt kvindelige huma-nister. I 2014 skal der i projektet gennemføres endnu en serie interviews og spørgeskemaundersøgelser. Først når de er overståede, kan der dog drages nogle endelige konklusioner om konsekvenserne af at måle forskernes publikationer.

8 0 M E T R I F I C E R I N G E N A F V I D E N S K A B E R N E

HU

MA

NV

IDE

NS

KA

B

8 1V E L U X F O N D E N

VELUX FONDEN har i 2012 bevilget 2.200.000 kr. til forsknings-projektet ”Indvandrere og alderdom – et studie i tyrkiske ældre i Danmark”. Projektet gennemføres i 2013-2015 og er et samarbejde mellem SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og Køben-havns Universitet. Andre projektdeltagere er seniorforsker og øko-nom Vibeke Jakobsen fra SFI og Gretty Mirdal, professor i psykologi fra Københavns Universitet. Gretty Mirdal har selv tyrkisk baggrund og har beskæftiget sig med denne indvandrergruppe i flere årtier. In-terviewer på projektet er Fatma Kücükyildiz, også fra Københavns Universitet. Projektet vil øge vores forståelse af, hvordan indvandrere oplever alderdommen, og dermed hvordan man bedst kan møde den-ne voksende gruppes behov.

I årerne omkring 1970 var der kraftig økonomisk vækst i Danmark, og der opstod mangel på ufaglært arbejdskraft. Mænd fra bl.a. Tyrkiet kom i de år til Danmark, og mange af dem bor her den dag i dag. En af de mænd, der ankom, var Ali, der fik arbejde på en fabrik. Hans kone, Gül, og deres to børn blev tilbage i landsbyen, hvor de boede sammen med Alis forældre. Planen var, at han få år senere ville vende tilbage med penge i lommen. Sådan kom det dog ikke til at gå, og i stedet kom Gül og børnene til Danmark. Årene gik, to børn mere kom til, og pludselig var de fire børn voksne og flyttet hjemmefra.

At blive gammel i et andet landGennem alle årene regnede Ali og Gül med at skulle tilbage til Tyrkiet, når de blev gamle. De savnede varmen og imamens kald til bøn fra minareten – men samtidig var der jo børn og børnebørn i Danmark. I dag har de lige rundet 70 år og må sande, at de nok aldrig vender helt og fuldt tilbage. En lang sommerferie bliver det til de fleste år, men det er i Københavns udkant, i en lys stuelejlighed, at de har deres liv. Og det er gået dem godt. Alle fire børn har fået egne familier og har arbejde, og de bor oven i købet i nærheden. Børnene kommer ofte over og hjælper med nogle af de ting, der kan være svære for forældrene at klare selv. Ali og Gül kan fx ikke selv bruge netbank, for ingen af dem læser dansk særlig godt. Faktisk har Gül aldrig gået i skole, og da hun mest har arbejdet med rengø-ring, har hun heller aldrig lært at tale sproget ordentligt – ”og det jeg kunne engang, det glemmer jeg også nu, hvor jeg bliver gammel”, som hun siger. Hjælp fra kommunen får de ikke noget af – de vil gerne klare sig selv, og

Anika Liversage (f. 1966) er seniorforsker og pro-gramleder på SFI – Det Nationale Forskningscen-ter for Velfærd. Hun har i en årrække forsket i tyr-kiske indvandreres liv i Danmark og har her bl.a.

beskæftiget sig med processer omkring pardannelse og skilsmisse samt med forholdet mellem køn og ge-nerationer. Hun taler selv tyrkisk efter at have boet i Tyrkiet i en årrække.

bliver gamleNår migranter

AF ANIKA LIVERSAGE

8 2 N Å R M I G R A N T E R B L I V E R G A M L E 8 3V E L U X F O N D E N

AL

DR

ING

S- O

G Ø

JEN

FO

RS

KN

ING

det går endda, fordi sukkersygen og det forhøjede blodtryk er under kontrol. Men hvad når helbredet på et senere tidspunkt begynder at svigte, og det måske kun er den ene i det gamle par, som er tilbage? Det er ikke så rart at tænke på. På den ene side mener både Ali og Gül, at det bedste er, når man flytter ind hos et af sine voksne børn. Gerne en søn og en god svigerdatter – så ville det være ligesom dengang, Gül selv levede sammen med sine svigerforældre i landbyen for år tilbage. Men livet er jo så anderledes i Danmark: Alle ar-bejder og har travlt, og man vil jo også nødigt være til besvær. Men at skulle på plejehjem er ikke en rar tanke – at komme hen et sted, hvor man ikke taler sproget, og hvor de måske kunne finde på at servere svinekød, uden at man vidste det. Det bedste ville være, hvis man er rask og kan kla-re sig selv, og så blot en dag går hurtigt bort. Men det er man jo ikke selv herre over.

Et projekt med flere metoderAli og Gül, deres liv i dag og deres overvejelser om fremtiden indgår i et nyt forskningsprojekt om gamle tyrkere i Danmark. Projektet er et sam-arbejde mellem SFI – Det Nationale Forsknings-center for Velfærd og Københavns Universitet. Med en kombination af kvalitative og kvantita-tive metoder belyser projektet vilkårene for, og forventninger og problemer hos, den voksende gruppe af tyrkiske ældre i Danmark. Viden fra projektet vil kunne anvendes også i forhold til andre grupper af etniske minoriteter i Danmark, men vil også have relevans interna-tionalt, da tyrkiske indvandrere er den største indvandrergruppe i Europa i dag. Og da denne indvandring begyndte cirka samtidig, er sådanne indvandreres entré i alderdommen et nyt fæno-

men i mange lande på én gang.Projektet kombinerer fire forskellige metoder. Den første metode er interviews – som fx med Ali og Gül – med 70-72 årige ældre, der alle er født i Tyrkiet. Disse interviews laves i folks hjem. Da de fleste informanter kun taler et begrænset dansk, interviewes de på enten tyrkisk eller kurdisk. Projektets anden metode er analyser af danske registerdata. På baggrund af det danske cpr-nummer-system kan man kortlægge gruppen i detaljer: Hvor mange er der? Hvor bor de? Hvor mange bor alene, og hvor mange bor fx sammen med deres voksne børn? Her er et særligt fokus at afdække gruppens øko-nomiske situation. De gamle har tit ikke ret man-ge penge, da de dels sjældent har deres egen pen-sionsopsparing, dels ofte ikke har optjent retten til en fuld dansk folkepension. Det kræver nemlig, at man har været på det danske arbejdsmarked i mindst 40 år, og det er der især mange af kvin-derne, som ikke opfylder. En tredje metode er survey-resultater fra en un-dersøgelse, der hedder ’ældredatabasen’. Denne database giver os et sammenligningsgrundlag til livssituationen fx hos de ældre danskere, der også kun har ufaglært arbejderbaggrund, og kan der-med være med til at belyse, hvorvidt der fx er et bedre familiesammenhold i de tyrkiske familier, som kan komme de gamle her til gavn.

Interviews gennem tre årtierEndelig trækker projektet på et unikt interview-materiale med tyrkiske indvandrekvinder. Det drejer sig om interviews (også udført på tyrkisk eller kurdisk) igennem en 30-årig periode: Her er de samme kvinder blevet interviewet omkring 1980, omkring år 2000, og igen omkring år 2010 – hvor de fleste var i tresserne.

Omkring 2010 er også nogle af disse første generationskvinders voksne døtre blevet interviewet, og materialet giver dermed en sjælden mulighed for at høre om livet i den samme familie fra to for-skellige perspektiver. Materialet giver også mulighed for at undersøge, hvordan kvinderne forventede de ville leve, når de blev gamle, dengang de stod midt i livet, og pensionisttilværelsen lå fjernt i hori-sonten. Og hvordan livet så viser sig at re-elt blive, når årene er gået, og den fjerne fremtid pludselig er blevet til den nutid, man lever i. Forskningsprojektet, der løber fra 2013-2015, vil give stemme til nogle af de gamle mennesker i Danmark, som ellers sjældent kommer til orde. Dermed vil det være et værdifuldt input til en offentlig sektor, der med en voksende gruppe af ikke-vestlige gamle, skal møde en ny og anderledes udfordring. Flere af de gamle tyrkere reflekterer selv over muligheden for, om man kan få særlige plejehjem for muslimer. Hvis der både var ansatte og andre gamle, der havde samme ind-vandrerbaggrund som en selv, ville man kunne snakke med dem. Så ville man ikke ende så ensom og hjælpeløs, som flere at de ældre fortæller, at de føler sig i dag, el-ler at de frygter at blive.

I disse år når et stigende antal tyrkiske ind-vandrere – som denne mand – folkepensions-alderen. Foto: Projektet

8 4 N Å R M I G R A N T E R B L I V E R G A M L E 8 5V E L U X F O N D E N

AL

DR

ING

S- O

G Ø

JEN

FO

RS

KN

ING

anvendes nu på en række udvalgte nethinde- og synsnervesygdomme for at afklare i hvilket omfang de lysfølsomme ganglieceller er påvir-kede ved sygdomme i synsnerve og nethinde. Projektet har medført, at andre grupper, der arbejder med nærtstående problemstillinger i København, har etableret et samarbejde.

Øjet er legemets lysfølsomme sanseorgan. Over-ordnet er øjets konstruktion den samme, som vi kender fra et kamera (fig. 1). Når lyset rammer nethindens lysfølsomme stave og tappe, igangsæt-tes en lyskemisk proces. Den resulterer i, at der dannes en elektrisk strøm, som via en række se-rie- og parallel-forbundne celler sender signaler til synsnervens celler, de såkaldte ganglieceller. Disse ligger i den glaslegemenære del af nethinden, og hvorfra synsnerven udgår (fig. 2). Gennem syns-nerven ledes signalet via relæstationer til synshjer-

nen, hvor billeddannelsen finder sted.

Lys-pupilrefleksLyspåvirkning af øjet har andre effekter. Således er det velkendt, at belysning medfører en sammen-trækning af pupillen, den såkaldte lys-pupilrefleks. Nervebanerne, der leder signalerne til lysreflek-sen, er vist i fig. 3. Signalet går via de lysfølsomme ganglieceller til hjernens pupilcentrum. Det ses, at nervebanerne krydser, således at belysning af det ene øje medfører udløsning af lysrefleks på begge sider. Det er kun en lille del af gangliecellerne (0,5%), der deltager i pupilrefleksen. Inden for de sene-ste 10 år er det blevet vist, at synsnerveganglie-cellerne, der leder impulserne til pupilcentret har en helt speciel egenskab. De er nemlig specifikt lysfølsomme for blåt lys, på en helt anden måde end stave og tappe, idet de bevarer deres aktivitet

AF HENRIK LUND-ANDERSEN

Henrik Lund-Andersen (f. 1945), pro-fessor i øjensygdomme ved Københavns Universitet og leder af Region Hoved-stadens Øjenafdeling, med hovedsæde på Glostrup hospital. Han skrev disputats om transporten af glukose fra blod til

hjerne. Derefter uddannede han sig til øjenlæge og etablerede samtidig et forskningslaboratorium, der overførte de basale fysiologiske metoder til den klini-ske oftalmologiske forskning i Enheden for Klinisk Øjenfysiologi, etableret 2001 med støtte fra VELUX FONDEN. Forskningen har været fokuseret på net-hindens sygdomme, specielt ved diabetes, og senest på relationen mellem sygdomme i nethinde og synsner-ve, specielt de lysfølsomme ganglieceller. Han har publiceret mere end 200 arbejder i internationale tidsskrifter.

I 2012 bevilgede VELUX FONDEN 4.715.000 kr. til projektet ”Det blå lys – et vindue til re-gulering af vores døgnrytme”. Af synsnervens celler (gangliecellerne) er en mindre del lysføl-somme for blåt lys (ikke stave og tappe). Disse celler har forbindelse til søvn og døgnrytme-centre i hjernen og har samtidig forbindelse til pupillens lukke- og åbne-mekanisme. Pro-jektet går ud på at udvikle en klinisk metode til at vurdere cellernes funktion hos mennesket ud fra pupillens reaktion på belysning med blåt lys og rødt lys (til sammenligning). Der er konstrueret et apparatur, der tillader samti-dig belysning af øjet og registrering af pupil-bevægelserne, og der er gennemført målinger på en stor gruppe raske forsøgspersoner for at standardisere apparatur og metode. Metoden

- et vindue til hjernens funktion

ØjetFig. 1. Øje og kamera. Det ses, at den overordnede kon-struktion er den samme. Forrest optik, der samler lyset på nethinden eller filmen/chippen. Grafik: American Academy of Opthalmology (AAO)

Fig. 2. Tværsnit af nethinden. Den hvide pil angiver ly-sets retning, mens de røde pile angiver retningen for signaludbredelsen fra nethinden gennem synsnerven. Grafik: Forfatteren

1) GANGLIECELLER. 2) BIPOLÆRCELLER. 3) FOTORECEPTORER. 4) PIGMENTEPITELET. 5) SYNSNERVEFIBRE.

8 6 Ø J E T - E T V I N D U E T I L H J E R N E N S F U N K T I O N

AL

DR

ING

S- O

G Ø

JEN

FO

RS

KN

ING

8 7V E L U X F O N D E N

minutter efter belysning, mens stave og tappe kun er aktive i få sekunder efter belysning.Det har også vist sig, at disse celler ikke kun har forbindelse til hjernens pupilcentrum, men også til de centre, der styrer døgnrytmen og søvnen. Ved at studere pupilrefleksen kan man derfor få et indtryk af, hvordan de lysfølsomme ganglieceller fungerer, og derved også af cellernes funktion i relation til søvn og døgnrytme.

Nyudviklet apparaturHovedparten af vor nuværende viden stammer imidlertid fra undersøgel-ser på dyr. Formålet med det aktuelle projekt, som VELUX FONDEN har støttet, er at udvikle en klinisk metode, der kan vurdere funktionen af de lysfølsomme ganglieceller hos mennesket ved at udføre præcise målinger af pupilrefleksen efter belysning med blåt og rødt lys. Da de lysfølsomme ganglieceller ikke er følsomme for rødt lys, bruges rødt lys som intern re-ference for at adskille signalet, der udgår fra de lysfølsomme ganglieceller, fra signalet, der udgår fra stave og tappe.Da der ikke fandtes kommercielt tilgængeligt apparatur til formålet, star-tede projektet med konstruktion af et apparat, der kan belyse øjet med monokromatisk blåt eller rødt lys, samtidig med infrarød videoregistrering af pupilbevægelsen i det andet, ubelyste øje. I dette startarbejde indgik også en række lystekniske undersøgelser, som skulle afklare, hvilken lys-intensitet der skulle anvendes samt varigheden af belysningen.

Resultater og nye spørgsmålApparatet viste, at den pupilsammentrækning, som udløses af rødt lys hur-tigt aftager, når belysningen stopper, mens den pupilsammentrækning, der udløses af det blå lys, bevares delvist i et minut, efter at lyset slukkes. Dette illustrerer de lysfølsomme gangliecellers aktivitet og deres følsomhed for blåt lys.Efter udvikling af apparaturet og afprøvning af metoden på normale per-soner er der fokuseret på at undersøge følgende problemstillinger.

1. Ændrer de lysfølsomme celler sig som funktion af alderen? Det har vist sig, at dette er tilfældet: Cellernes lysafhængige aktivitet stiger med al-deren. Men vi ved endnu ikke, hvad dette betyder for søvn og døgnrytme, og vi ved heller ikke, hvad der sker, hvis dette fænomen ikke finder sted. Fremadrettede studier skal belyse denne problemstilling.

2. Ændrer de lysfølsomme cellers aktivitet sig, når der udvikles grå stær? Grå stær opsuger spe-cielt det blå lys. Det er derfor af interesse at un-dersøge, om der under udviklingen af grå stær sker en ændring i cellernes funktion, og om operation for grå stær påvirker cellernes funktion. Det har vist sig, at under udvikling af grå stær opreguleres cellernes funktion for at kompensere for lystabet, og efter grå stær-operation kommer der yderligere aktivitet i cellerne. Den kliniske betydning af disse fund er for øjeblikket under udforskning.

3. Tager de lysfølsomme ganglieceller skade, når synsnerven bliver sygeligt forandret? Der er undersøgt to forskellige sygdomme: Grøn stær og blodprop i synsnervehovedet. Det har vist sig, at ved blodprop i synsnervehovedet opreguleres cellernes funktion som kompensation, mens det-te ikke er tilfældet ved grøn stær. Hvilken rolle dette spiller for øjensygdommenes påvirkning af

søvn og døgnrytme er endnu ikke afklaret.Vi står i dag kun ved begyndelsen af en større udvikling, der skal give os viden om samspillet mellem øjensygdomme og søvn-døgnrytme-reguleringen. Der forestår større fremadrettede kontrollerede undersøgelser, der skal fortælle om dette. Da søvn-døgnrytme-reguleringen er af fundamental betydning for en række biologiske processer i kroppen, er det muligt, at det vil vise sig, at øjensygdomme via påvirkning af de lysføl-somme ganglieceller får betydning for ikke blot hjernens basale funktioner, men også for resten af kroppens homeostase og regenerationsmønster. Den fremtidige forskning vil komme til at belyse dette forhold. Med den udviklede pupil-metode vil det forhå-bentlig ud fra pupil-svaret være muligt at identi-ficere, hvilke øjensygdomme og hvilke personer der specielt skal være opmærksomhed omkring og fokus på.

Fig. 4 viser, hvordan pupilrefleksen udspiller sig før, under og efter belysning af et øje i 20 sekunder, efterfulgt af slukket lys. Pupillen er før belysning stor, 100%. Derefter trækker den sig sammen (nedadgående kurve) og holder sig sammentrukket under belysningen (midterste del af figuren) for atter at blive stor, efter at lyset slukkes. Det er den langsomme udvidelsesfase efter belysning, der er særligt interessant, idet den repræsenterer aktiviteten af de lysfølsomme ganglieceller. Grafik: Forfatteren

-2020

40

60

80

100

-10

MØRKE MØRKELYS

0 10

TID, SEKUNDER

PUPI

L ST

ØR

REL

SE %

20 30 40 50

Fig. 3. Skematisk tegning af pupilrefleksen (det uopfatte-de lys). Lys på øje nederst til højre medfører impulser gen-nem synsnerven op til pupil-centrene, hvorfra trådene krydser, og begge øjnes pupil-ler reagerer ens. Grafik: For-fatteren

HJERNESTAMMEN

PUPIL CENTRE

SYNSNERVE

8 8 Ø J E T - E T V I N D U E T I L H J E R N E N S F U N K T I O N 8 9V E L U X F O N D E N

AL

DR

ING

S- O

G Ø

JEN

FO

RS

KN

ING

AF RASMUS VEJ

Det nye IT-lokale, hvor alle nye maskiner er under op-datering. Foto: Rasmus Vej

Det nye IT-lokale, hvor alle nye maskiner er monteret og tilsluttet. Foto: Rasmus Vej

Etablering af ekstra computerrumPresset på vores IT-afdeling – med ti undervis-ningspladser – blev i 2012 tiltagende meget stort. Der blev hver dag undervist fra kl. 9.30 til kl. 16.00 – hvor en gruppe seniorer frivilligt stiller sig til rådighed for at hjælpe flere seniorer ind i computerverdenen. Alligevel blev vores venteliste ved med at vokse og var nu oppe på 130 personer. Snart skal alle i Danmark til at sende og modtage mail, også dem der aldrig før har siddet ved en computer. Fra 2015 skal alle borgere bruge com-puter og internet og have en Nem-ID. Denne store samfundsopgave vil vi i Seniorværkstederne gerne være med til at løfte, men det nødvendig-gjorde et ekstra undervisningslokale. Da vi ikke selv kunne rejse den nødvendige ka-pital til IT-udstyr til en hel ny afdeling, søgte vi igen VELUX FONDEN, der nu med sin dona-tion har gjort det muligt at hjælpe en stor gruppe ældre samfundsborgere til at få den nødvendige IT-indsigt. Vi var så heldige, at lokaler, der ligger op ad værk-stederne, blev ledige. Vi fik udvidet vores lejemål,

fik en aftale i hus med kommunen om, at kom-munen leverer de nødvendige materialer til om-bygningen, og vores egne håndværkere og med-lemmer udfører alt arbejdet – som de har gjort det tidligere i alle de øvrige afdelinger, helt uden vederlag.Igen oplever vi, at der med nye tiltag sker en vok-sende glæde og stolthed blandt medlemmerne over at være med i Seniorværkstederne.Med den udvidede kapacitet i IT-afdelingen har vi nu mulighed for – fra 1. september 2013, fore-løbig mandag og tirsdag – at tilbyde pensionister i Svendborg Kommune, der ikke er medlem i Senior værkstederne, et 2 x 3 timer kursus i Nem-ID. Vi kræver dog, at man her har lidt kendskab til IT i forvejen.Seniorværkstederne i Svendborg er blevet et spændende projekt, som andre bliver inspireret af. Vi har været inspirationskilde til Seniorværk-stedet i Næstved, Ringe Seniorværksted og Ishøj Seniorværksted. Vi har jævnligt besøg fra andre aktivitetshuse og Ældreråd, der alle tager hjem med nye ideer og ny inspiration.

Rasmus Vej (f. 1940) aftjente værnepligt ved Kgl. Danske Livgarde 1959-1961. Han er uddan-net tømrer og har været tømrermester fra 1977 til sin pension. Siden 2007 har han været formand i Seniorværkstederne.

I 2013 modtog Seniorværkstederne to bevil-linger fra VELUX FONDEN. I foråret blev de bevilget 170.000 kr. til indkøb af et spån-sugningsanlæg til forbedring af indeklimaet i snedkerafdelingen, der danner rammerne om aktiviteterne blandt de mange ældre, som dag-ligt kommer i Seniorværkstederne. Og i efter-året blev de bevilget 95.125 kr. til IT-udstyr i et ekstra IT-rum med 12 undervisningsplad-ser, der skal medvirke til at fremme ældres for-ståelse og brug af IT.

Senior- værkstederne i Svendborg

9 0 S E N I O RV Æ R K S T E D E R N E I S V E N D B O R G 9 1V E L U X F O N D E N

AK

TIV

E Æ

LD

RE

Ny rørføring fra maskinerne i snedkerafdelingen til spånsugningsanlæg. Foto: Rasmus Vej

Spånsugningsanlæg til snedkerafdelingenSeniorværkstederne i Svendborg er en selvstæn-dig forening med egne vedtægter og valgt besty-relse. Foreningens formål er at samle pensionister og efter lønnere m/k 60+ til et aktivt samvær, at udvikle, tilbyde og arbejde med aktiviteter af for-skellig art, tilpasset så alle kan være med, samt at afholde sociale fællesarrangementer. Foreningen har i dag til huse i bygningerne fra den nedlagte Svendborg Konservesfabrik.Da vi flyttede til vores nuværende adresse i 2004, var vi 74 medlemmer. Den nye adresse bød på

mere plads og mulighed for senere udvidelser, men også på en stor indsats fra medlemmernes side for at gøre rummene brugelige til værkste-der. Vi har mange pensionerede håndværkere og praktiske folk i medlemsskaren. Vi har selv sat alle lokaler i stand ved et fantastisk flot, frivilligt sam-arbejde mændene imellem.Denne store indsats fra medlemmernes side har været med til at skabe et stærkt sammenhold og styrke det sociale samvær. Det har været en spæn-dende løbende proces.Der er frem til i dag sket flere udvidelser, så

Seniorværkstederne Svendborg disponerer i dag over ca. 950 m2 med mange forskellige aktiviteter.Medlemstallet ved årsskiftet 2012/2013 var på 456 personer over 60 år – ligeligt fordelt mellem kvinder og mænd. Men vores målgruppe er stadig mændene. De får det tit svært, når de når pen-sionsalderen – svært ved at finde alternativer til arbejdslivet. Her har Seniorværkstederne vist sig at være et godt alternativ til den arbejdsplads, der har fyldt så meget af ens liv. Dette er også én af grundene

til, at vi holder åbent hus hvert år først i septem-ber – med stor succes. Kvinderne behøver vi ikke at bekymre os så meget om – de kommer af sig selv.Med denne store medlemstilgang øgedes aktivite-terne i snedkerafdelingen tilsvarende. Det gjorde støv og spånproblemet også. De små spånsugere – der stod ved de enkelte maskiner – kunne slet ikke klare det store behov, der kom med udviklingen.Med VELUX FONDENs donation har vi nu fået et rigtigt godt arbejdsmiljø i snedkerafdelingen.

Sækketømningsfilteret – den udvendige del af det nye spånsugningsanlæg. Foto: Rasmus Vej

9 2 S E N I O RV Æ R K S T E D E R N E I S V E N D B O R G 9 3V E L U X F O N D E N

AK

TIV

E Æ

LD

RE

Kobbertryk: Wilses tegning af præstegårdshaven I Spydeberg, Norge.

J. N. WilseInteressen for Jacob Nicolai Wilse startede på Thyholm for ca. 20 år siden og kulminerede med opførelsen af et teaterstykke, ”Livsbilleder”, skrevet af den lokale dramatiker, Niels Stok-holm. Stykket skildrer Wilses livsforløb fra hans fødsel i Lemvig, hans barndom og ungdom i Søndbjerg og hans voksen-liv i Norge, henholdsvis Spydeberg og Eidsberg, hvor han virkede som præst. Stykket vakte så stor begejstring hos nord-mændene fra vores venskabsby, Spydeberg, at de inviterede os op for at spille stykket i præste-gårdshaven i Spydeberg. Det er den have, som Wilse havde anlagt, og som nu har været inspirationskilde til mu-seets miniudgave af en præstegårdshave i Søndbjerg.

En præstegårdshaveHvorfor nu en have, som på Wilses tid? Tiden er oplysningstiden, og præsten skal opmuntre almuen til dygtiggørelse og driftighed, nye dyrk-ningsmåder og afgrøder, sund levevis osv. Præsten er foregangsmand for køkken- og frugthave. Ved eget eksempel viser præsten i sin have, hvordan almuen kan udnytte sin jord. Præsten udbreder kendskab til nytteplanter blandt almuen. Wilse var en ypperlig og typisk repræsentant for oplys-ningstiden med al dens videbegærlighed og gavnelyst.Haven er barokinspireret efter Wilses præstegårdshave. Karakteristisk for barokken er akser, fx i form af stier samt klippede planter som fx taks. De brede stier skal gøre det let for publikum (også gangbesværede) at komme rundt i haven.Havens plantevalg er baseret på de planter, Wilse iagttog på Thyholm i 1700-tallet. Det var bl.a. hyld, hassel, brombær, skræpper/hestehov, hvid-kløver og kattemynte. Wilse tillægger bl.a. hvidkløver fortjenesten for de gode oste, man fremstillede på Thyholm dengang.Dertil er føjet nogle af de tidligste kulturplanter som taks, buskroser, syren og kræge. De to sødkirsebær refererer til Wilses præstegårdhave i Spydeberg.Som et kuriosum kan nævnes, at præstegården i Spydeberg dannede ramme om de for-forhandlinger, der fandt sted, før Norge fik sin grundlov i 1814!

AF HERMAN RØMER

Herman Rømer (f. 1943) er uddan-net lærer fra Silkeborg Seminarium og blev i 1966 ansat ved Hvidbjerg Centralskole på Thyholm, hvor han arbejdede indtil sin pension i 2003.

Herman Rømer har aktivt deltaget i mange projek-ter og foreninger på Thyholm. Han er nu tilknyttet den selvejende institution Thyholm Egnsmuseum, hvor han siden 2008 har været formand for besty-relsen.

I 2013 bevilligede VELUX FONDEN Thyholm Egnsmuseum 100.000 kr. til projekt ”Wilseha-ven”. Der har fra museet Apotekergården været et længe næret ønske om at kunne skabe en have, et åndehul i den 1.000 år gamle landsby, Sønd-bjerg, hvor Jacob Nikolai Wilse (1763-1801) trådte sine barnesko. Museet vil gerne hædre denne mand ved at lave en ‘præstegårdshave’ i stil med den, Wilse lavede i Spydeberg i Norge, hvor han senere blev præst og professor. Stedet skal samtidig være informationstorv over en mand fra oplysningstiden, for hvem det var magtpålig-gende at bibringe befolkningen bedre vilkår.

– en præstegårdshave fra oplysningstiden

Haveplan udarbejdet af have-planlægger Margrethe Heide i Thisted.

Wilsehaven

Jacob Nicolai Wilse (1763-1801).

9 4 W I L S E H AV E N – E N P R Æ S T E G Å R D S H AV E F R A O P L Y S N I N G S T I D E N 9 5V E L U X F O N D E N

AK

TIV

E Æ

LD

RE

I 2006 bevilgede VELUX FONDEN 250.000 kr., som sammen med støtte fra Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland, Direktør Ib Henriksens Fond og Frimodts Fond gjorde det muligt for de to pensionerede civilingeniører Hans P. Steenfos og Jørgen Taag-holt – i tilknytning til Arktisk Institut – at samle materiale til rappor-ten ”Lokalisering og sikring af arkivalier vedrørende den teknologiske udvikling i Grønland” (2008). På baggrund af de indsamlede oplys-ninger og forfatternes personlige engagement i udviklingen i Grøn-land gennem mere end 50 år har de efter forslag fra Arktisk Institut udarbejdet manuskript til bogen ”Grønlands teknologihistorie”. Med støtte i 2012 fra VELUX FONDEN på 270.000 kr. samt yderligere støtte fra Kgl. Grønlandsfond og Kulturfonden Danmark-Grønland har forlaget Gyldendal forestået udgivelsen af bogen i august 2012 under redaktion af Ole Jørgensen og Axel Kielland og med grafik af Jørgen Strunge. Bogen, der er på 631 sider, er rigt illustreret.

Grønlands teknologi-historie

AF HANS P. STEENFOS OG

Hans P. Steenfos (f. 1931), civilingeniør, har i firmaet Bigum & Steenfos, Råd-givende Ingeniørfirma A/S gennem en årrække forestået omfattende byggerier i Grønland og Alaska, men også i Europa,

Asien og Afrika. Har været medlem af Dansk Inge-niørforenings Hovedbestyrelse og bestyrelsesmedlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI.

Jørgen Taagholt (f. 1934), civilingeniør, har siden 1961 forestået geofysiske under-søgelser i Grønland for Danmarks Tekni-ske Universitet og har fra 1967 til 2001 tillige for Ministeriet for Grønland og derefter Dansk Polarcenter varetaget ar-

bejdet som videnskabelig forbindelsesofficer for mi-nisterier og myndigheder vedr. grønlandske forhold. Blev af Ministeren for Grønland i 1972 udpeget til medlem af Kommissionen for Videnskabelige Un-dersøgelser i Grønland.

Primitive boliger. Foto: Jørgen Taagholt 1962

13-etagers højhuse opført i Nuuk under Selv styret. Foto: Jørgen Taagholt 2012

JØRGEN TAAGHOLT

9 6 G R Ø N L A N D S T E K N O L O G I H I S T O R I E 9 7V E L U X F O N D E N

AK

TIV

E Æ

LD

RE

Bogen indledes med en kort gennemgang af fangstkulturens udvikling gennem de seneste 1.000 år, om nordboernes indvandring med anven-delse af skandinaviske traditioner og om kolonitidens påvirkning af ud-viklingen. Resten af bogen handler om den voldsomme udvikling efter Anden Verdenskrig. Den store håndbog omhandler nok tekniske emner, men den henvender sig ikke blot til teknikere, men til alle interesserede i arktiske og grønland-ske forhold. Den er skrevet for folkeskolens ældste elever og gymnasier, men er også af interesse for antropologer, sociologer, geografer og sam-fundsforskere, der er interesserede i udviklingen i Arktis, og selvfølgelig også for firmaer, som er involveret i arktisk teknologi. Bogen giver i 34 kapitler information om den administrative opbygning af den teknologiske udvikling, om undervisning, herunder om ingeniør-uddannelsen i Grønland, om administrative og politiske forhold samt fx

Store boligblokke i Nuuk. Foto: Jørgen Taagholt 2001

Vejanlæg i Ilulissat. Foto: Hans P. Steenfos

om de geofysiske betingelser – klima, herunder permafrost. Men primært beskriver den byggeriet, energiforsyning og teknisk hygiejne, skibs- og flytransport, kommunikation, fangst og fiskeri, minedrift, jordbrug og tu-risme samt servicetjenester fx inden for navigation, meteorologi, rednings-tjeneste og fiskeriinspektion. Endelig giver bogen også et indblik i regler og krav til bygge- og anlægsopgaver, undersøgelseskoncessioner osv. I bogen berettes nøgternt om de tekniske fremskridt uden stillingtagen til, om udviklingen har været god eller dårlig, men sætter udviklingen ind i et samfundsmæssigt perspektiv.Tilsvarende bog er aldrig før udarbejdet, og den er forsynet med mange farveillustrationer, tegninger, kort og grafiske oversigter. Bogen fortæller i en journalistisk let læselig form en mangesidet historie om de specielle arktiske vilkår, så både fagfolk og lægfolk kan få udbytte af bogen.

9 8 G R Ø N L A N D S T E K N O L O G I H I S T O R I E 9 9V E L U X F O N D E N

AK

TIV

E Æ

LD

RE

Headspace Danmark 2013Mange børn og unge rammes hvert år af problemer som usikkerhed, lavt selvværd, stress, angst, spiseforstyrrelser, selvmordstanker og stofmisbrug. Fra danske undersøgelser ved vi, at 75-80.000 unge 16-24-årige er ramt af mentale problemer. For de helt unge 11-15-årige har 50.000 børn lig-nende problemer. De unge isolerer sig ofte uden reel kontakt til forældre eller andre unge. Uden at der søges hjælp hos læge eller i kommunen. Barrieren bliver næsten uoverkommelig høj for de unges muligheder for at gennemføre uddannelse og få job – op mod 80 % af de mange unge, der dropper ud af erhvervsuddannelserne har psykisk orienterede problemer. Det offentlige formår ikke alene at samle de unge op tilstrækkeligt tidligt. Der er brug for en helt ny tilgang i Danmark, som kan give børn og unge reelle muligheder for at få tidlig, hurtig og relevant hjælp, før den unge bliver ’en sag’ i det offentlige. Med inspiration fra det australske initiativ af samme navn indfører Det Sociale Netværk derfor headspace i seks kom-muner, København, Rødovre, Roskilde, Odense, Horsens og Aalborg i en 2½-årig periode med støtte fra VELUX FONDEN.

Civilsamfundet som brobyggerHeadspace er uafhængig af kommuner, regioner og stat. Det er ikke en konkurrent til det offentlige, men et tilbud, der kan agere og hjælpe

AF POUL NYRUP RASMUSSEN

Poul Nyrup Rasmussen (f. 1943), tidli-gere statsminister, formand for Det Sociale Netværk.

I 2013 bevilgede VELUX FONDEN i samfinansiering med VILLUM FON-DEN 21.907.500 kr. til projektet headspace Danmark, et nyt kerneini-tiativ under Det Sociale Netværk. Med headspace opbygges en helt ny form for uafhængig indsats til gavn for sårbare unge, båret af civilsamfundet og fagper-soner i forening. Headspace sigter på at nå de unge tidligt med et forebyggende tilbud – før de sociale og behandlings-orienterede tilbud i den offentlige sek-tor måtte blive aktuelle.

Headspace Foto: iStock

1 0 1V E L U X F O N D E N

SO

CIA

LE

OP

GA

VE

R

1 0 0 H E A D S PA C E

-ny tidlig hjælp til sårbare børn og unge

Foto

: Lars Svankjæ

r

familie og venner, der kan søge information i centrene og henvise den unge hertil for at få hurtig hjælp. Headspace-centret placeres der, hvor de unge er vant til at komme. Det er helt afgørende for ’unge-attraktionen’, at de unge frivillige er med til at designe og udvikle centret. Førstehåndsindtrykket signalerer, at ’du er velkommen – vi er på din banehalvdel’.

Samarbejdet med kommunenHeadspace er et før-kommunalt tilbud, men det lokale center har et naturligt og vigtigt samarbejde med kommu-nen – blandt andet i de tilfælde, hvor den unge har proble-mer, der er så massive, at der ikke kan ydes fyldestgørende hjælp inden for centrets rammer. I centret vil der være særligt fokus på at opnå en uproblematisk overgang for de unge fra headspace til de kommunale/regionale tilbud.Samtlige deltagende kommuner har tilsluttet sig ideen om, at alle unge har adgang til centrene, uanset om de bor i byen eller ej. Grundlaget er en forpligtende skriftlig sam-arbejdsaftale, der sikrer headspace og dermed de sårbare børn og unge én indgang til kommunen, når behovet er der. Det er samtidig ambitionen, at headspace kan inspire-re kommunerne til nye, bedre løsninger i ungetilbuddene. Det Sociale Netværk har udviklet det danske headspace-koncept gennem halvandet år, heraf de seneste seks måne-der i en tæt dialog med VELUX FONDENs ledende råd-givere som led i udformningen af den endelig ansøgning. Dette samarbejde har utvivlsomt kvalificeret og præciseret headspace-projektet – både i forhold til samarbejdet med kommunerne og civilsamfundets inddragelse. Headspace-pilotprojektet igangsættes i 2013. Det vil fol-de sig ud og fungere over de næste to år frem til efteråret 2015. I projektet er indarbejdet supervision og dokumen-tation med tilknyttet rapportering. Efter projektperioden – med de forventede positive resultater – er det Forenin-gen Det Sociale Netværks ambition, at headspace Dan-mark kan forankres og etableres som et egentligt nationalt projekt for hele landet.

tidligere, mere fintmasket og lydhørt. I headspace er ambitionen at få fat i de unge – helst før man bliver syg og får brug for behandling i det offent-lige system. Hvert center bygges op om en større gruppe af frivillige og en mindre fast medarbejderstab. Den ene gruppe frivillige er unge, der selv har haft psykisk sårbarhed inde på livet. Den anden er unge studerende som har en interesse i at indgå i centrets arbejde, for eksempel socialrådgiver- el-ler psykologistuderende. Den tredje er ressour-cestærke voksne seniorer, som i kraft af livserfa-ring og tidligere job indgår i teamet. Headspace skal tilbyde samme service og høje faglighed blandt frivillige og professionelle, uanset centrets geografiske beliggenhed. Derfor gennemfører det nationale headspace-center et grundigt rekrut-teringsforløb og introduktionsprogram for både ledere, ansatte og frivillige. Centret er stærkt forankret i lokalsamfundet med

gode partnerskaber til idrætsforeninger, ung-domsklubber, uddannelsessteder osv. i et tæt sam-arbejde med kommunen. Herved gennemføres en lokal kapacitetsopbygning for civilsamfundet, som samlet styrker mulighederne for, at unge sårbare samles op i headspace-centret i tide.

På de unges præmisserHeadspace-centret henvender sig til børn og unge mellem 12 og 25 år, som har brug for rådgivning og hjælp i deres konkrete situation. Man kan en-ten ringe til det lokale center eller komme direkte ind fra gaden og få hjælp, uanset hvilke problemer der tumles med. Grundidéen er, at hjælpen skal være der på de un-ges præmisser og i deres ’univers’ – ikke på sy-stemets. Det er forudsætningen for at få konkret kontakt og samtale i headspace-centret. Hjælpen skal være klar her og nu – og uden forhåndsbe-tingelser. Headspace vil også være en hjælp for Foto: iStock

Foto: iStock

1 0 2 1 0 3V E L U X F O N D E N

SO

CIA

LE

OP

GA

VE

R

H E A D S PA C E

TAG DEL – hvor vi gør mere sammenFrivilligt arbejde vil i fremtiden få en øget betyd-ning – både for den fortsatte udvikling af vores velfærdssamfund, og for at vi i Danmark fortsat kan lave sociale projekter, der rækker ud over lan-dets grænser. Derfor er der et stigende behov for, at frivilligheden både bliver udviklet og udnyttet endnu bedre.TAG DEL platformen er netop udviklet til at nedbryde de barrierer, som frivillige oplever i for-bindelse med at involvere sig i frivilligt arbejde. Det gør TAG DEL ved at gøre frivilligt arbejde mere tilgængeligt, engagerende og værdifuldt. Ikke blot for den enkelte frivillige, men også for de projekter, foreninger og institutioner, som be-nytter sig af frivilligt arbejde. Konkret gør TAG DEL det muligt for platformens brugere at bi-drage med inspiration og ideer til udviklingen af projekter og initiativer, som løser vores samfunds udfordringer.

TAG DEL er Danmarks platform for en ny on-line-frivillighed, som fungerer som et værdifuldt supplement til frivilligt arbejde, som vi kender det, og som en måde, hvorpå flere borgere bliver engageret yderligere i frivilligt arbejde.

TAG DEL er for alleTAG DEL er sat i verden i troen på, at vi kan skabe mere socialt innovative løsninger, hvis vi gør det muligt for alle at bidrage med netop deres kompetencer og ressourcer. Derfor er TAG DEL for alle, der har lyst til at tage del i at skabe løs-ninger på vores samfunds udfordringer og være med til at føre løsningerne ud i livet. TAG DEL er kort sagt en platform for deling og samarbejde på tværs af foreninger, offentlige institutioner og virksomheder med borgerne og deres interesser og input i centrum. TAG DEL-platformen er gra-tis at bruge for alle.

AF ANNE KATRINE HEJE LARSEN OG STEFAN THOLSTRUP SCHMIDT

Anne Katrine Heje Larsen (f. 1976) er medstifter af KPH – Københavns Projekthus. Hun har tidli-gere iværksat og drevet kultur- og iværksættermes-sen Copenhagen Unfair under Københavns mode-uge og kommer selv fra en baggrund som designer, hvor hun blandt andet har haft sit eget brand gen-nem otte år. Hun er nu direktør for KPH.

Stefan Tholstrup Schmidt (f. 1980) er en af idé-mændene bag TAG DEL og arbejder som projekt-leder på TAG DEL-projektet. Han er cand.mag. i oplevelsesøkonomi og bachelor i antropologi fra Aarhus Universitet i 2011. Stefan har skrevet specialet, som ligger til grund for TAG DEL-projektet.

I 2012 bevilgede VELUX FONDEN i sam-finansiering med VILLUM FONDEN 758.100 kr. til Københavns Projekthus (KPH) til rea-lisering af projektet ’TAG DEL (Tagdel.dk) – hvor vi gør mere sammen’. TAG DEL (www.tagdel.dk) er en social medieplatform, der udvikler og udnytter det frivillige potentiale i Danmark. Det gør platformen ved at være en ramme for en helt ny form for frivillighed. En ramme, der både tager udgangspunkt i og

skaber social innovation, og hvor der bliver sat fokus på medbestemmelse og synliggørelse af den enkelte frivilliges engagement, kompe-tencer og interesser. KPH er et projekthus for innovative start-ups og etablerede iværksæt-tere, som udvikler værdiskabende løsninger på samfundets problemer. Foreningens formål er at skabe rammer, udviklingsmiljøer og samar-bejder, der understøtter sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere.

TAGDEL.dk – hvor vi gør mere sammen

TAG DELs forside.

1 0 5V E L U X F O N D E N

SO

CIA

LE

OP

GA

VE

R

1 0 4 TA G D E L . D K

Fra udfordring til realisering af løsningForeningen ’Sager der Samler’ har fx fra deres profil på TAG DEL oprettet en udfordring, der handler om ressourcespild. Udfordringen lyder: ”Hvordan kan vi skabe flere muligheder for at dele og eje ting i fællesskab?”(jf. de viste screen shots). Brugerne begynder nu at bidrage med ideer til konkrete tiltag, der kan gøre det muligt at dele og eje i fællesskab (jf. screenshots af eksempler på løs-ningsforslag fra brugerne). Når ’Sager der Samler’ har fået tilstrækkeligt med ideer til tiltag og har udvalgt et eller flere, som de ønsker at realisere, kan de i tilknytning til udfordringen oprette en begivenhed og invitere alle brugerne til at være med til at føre tiltagene ud i livet.

Hvorfor TAG DEL og online frivillighed?Med TAG DEL har vi ikke blot skabt en ny port til den frivillige verden, som vi kender den – vi har skabt en ramme for en ny frivillighed. ’TAG DEL’

er i forlængelse heraf ikke bare et navn – det er en gentænkning af frivilligheden og en ny måde at forstå og tale om det at være frivillig på. Med TAG DEL ønsker vi, at det skal være acceptabelt at tale om, at man som frivillig ikke blot giver sin arbejdskraft, men at man som frivillig også får en masse igen. Navnet TAG DEL henviser netop til, at man her deler ud af sine kompetencer og res-sourcer, men også tager en masse med sig.I den travle hverdag er TAG DEL en platform, hvor brugerne kan bidrage uafhængigt af tid og sted. Med TAG DEL kan man bidrage til at løse en udfordring, når man fx sidder i bussen på vej til skole eller arbejde – altså når man, i sin hver-dag, har tid og lyst. Endvidere er TAG DEL en platform, hvor al aktivitet og engagement bliver synlig over for andre.TAG DEL gør det kort sagt meningsfuldt for flere at tage aktivt del i at løse vores samfunds udfor-dringer.

TAG DEL-platformens funktioner og mulig-hederKernen i TAG DEL-platformen er, at alle plat-formens brugere kan oprette en social og sam-fundsmæssig udfordring og invitere hinanden til at hjælpe med at finde løsninger på udfordringen. Når en bruger ønsker at føre en eller flere løsning-er på en stillet udfordring ud i livet, kan vedkom-mende invitere platformens øvrige brugere til en begivenhed, hvor den nye løsning realiseres. Alle platformens brugere kan oprette en udfor-dring inden for områderne kunst og kultur, sund-hed og trivsel, socialt arbejde, børn og unge, politik, klima og miljø, sport og fritid, transport, byrum og uddannelse.TAG DEL er designet som en meget demokratisk og social platform, hvor brugerne, af systemet og hinanden, hele tiden opfordres til at bidrage til og forholde sig til hinandens udfordringer og forslag til løsninger – alle brugerne kan bl.a. ’støtte’ (som

’synes godt om’ på facebook) hinanden og hinan-dens indhold, de kan ’bygge’ videre på hinandens løsninger og invitere hinanden til udfordringer og begivenheder, hvor løsninger føres ud i livet. Formålet med dette er, at brugerne får en rolle som kreative medskabere af løsninger på andre brugeres udfordringer. Dette medvirker til, at den enkelte brugers følelse af medejerskab og enga-gement øges, så den enkelte bruger er motiveret til efterfølgende at involvere sig som ’traditio-nel’ frivillig, når en ny løsning skal føres ud i li-vet. Endvidere er TAG DEL-platformen designet med henblik på at understøtte etablering af nye og særligt handlingsorienterede netværk på tværs af platformens forskellige brugere. Det gør TAG DEL ved at gøre det lettilgængeligt for brugerne at dele viden, erfaringer og inspiration og i det hele taget få øje på hinanden i en kontekst, hvor fokus er på handling og løsning af udfordringer i fællesskab.

Screenshot af eksempler på udfordringer fra Foreningen ’Sager der Samler’. Eksempel på en brugers forslag til løsning på udfordringen.

SO

CIA

LE

OP

GA

VE

R

1 0 7V E L U X F O N D E N1 0 6 TA G D E L . D K

I 2012 bevilgede VILLUM FONDEN 621.628 euro til RODACIE (Rumænsk-dansk center for integreret uddannelse), som blev etableret i 2012. Projektet blev implementeret af generaldirektoratet for social bistand og be-skyttelse af børn, distrikt 1, i samarbejde med Professionshøjskolen VIA i Danmark, univer-sitetet i Bukarest, Rumænien, samt uddan-nelses- og ressourcecenteret for social beskæf-tigelse ‘Pro Vocatie’. Projektets formål er at forbedre livsvilkårene og fremme den sociale integration af små børn ved at skabe en ny, specialiseret og topmoderne institution i ru-mænsk regi, rettet mod børn i alderen 0-4 år fra meget fattige og/eller socialt dysfunktio-nelle familier i Bukarest.

En dag i eventyrlandDet er morgen på Rumænsk-dansk center for in-tegreret uddannelse, og alle har travlt. Smilende børn begynder at ankomme sammen med deres forældre. De er glade for igen at se de mennesker, der i de seneste seks måneder er blevet en del af deres familie.

På RODACIE føler alle børn sig lige så trygge som i deres forældres arme, selv om nogle af dem er meget små og knap kan gå. Det er resultatet af projektets filosofi, som er at sikre et forudsigeligt og stimulerende miljø for børnenes udvikling. I modsætning til de traditionelle rumænske børne-pasningstilbud skal dette miljø bidrage til at ned-bryde barriererne mellem børnene og de voksne, der passer dem. Omgivelserne, der er indrettet i henhold til dan-ske pædagogiske principper, genskaber den hjem-lige stemning ned i mindste detalje: en sofa, spise-området, bevægelsesudviklingsområdet, læseom-rådet, alt sammen indstillet i børnehøjde og nemt at komme til for dem. Som vi alle ved, giver det øjeblik, hvor forældrene går fra børnene i børnepasningen, en følelse af adskillelse eller endda måske af at blive forladt. Men en venlig atmosfære, der ligner de hjemlige omgivelser, letter overgangen fra hjemmet til pas-ningsstedet. På RODACIE er legen i fokus, og de voksne bliver som børn igen. Selv om de ikke glemmer deres forpligtelse til at lære de små no-get, leger de voksne også med dem: De synger,

RODACIE– et legeland

AF IOANA PARPALA

Ioana Parpala (f. 1976) har en kandidatgrad i både psykoterapi og projektledelse. Hun har arbejdet for det rumænske generaldirektorat for social bistand og beskyttelse af børn (General Directorate for So-cial Assistance and Child Protection) siden 2004, først som psykolog og senere som projektleder. Hun har koordineret projekter finansieret af BERD, PHARE og FSE.

Et nyt område udforskes. Foto: Maria Coza

1 0 8 R O D A C I E – E T L E G E L A N D 1 0 9V I L L U M F O N D E N

SO

CIA

LE

OP

GA

VE

R

nene, hvordan de tilrettelægger pædagogiske ak-tiviteter og arbejder med en velegnet pædagogisk model tilpasset de specifikke rumænske forhold. De tilpasser sig børnenes behov, de ændrer de-res holdning, den måde, de opfatter børnene på, og sådan som de interagerer med børnene. Der-med ændres deres arbejdsmetoder, hvilket er en af grundtankerne med projektet. Der kommer hele tiden nye rumænske og dan-ske rådgivere til RODACIE-teamet og diskuterer vejledning af børnene gennem leg, og hvordan pædagogen skal være børnenes samarbejdspartner og rollemodel for at hjælpe dem på vej til at blive selvsikre og stærke voksne. Rådgiverne hjælper personalet med at finde forskellige måder at ar-bejde med børnene på, så de kan skelne musik fra støj, gå på opdagelse i naturen og den omgivende verden og lære at være sammen med andre.Aktiviteterne planlægges og tilrettelægges i over-ensstemmelse med de rumænske lovkrav om tidlig undervisning og opfylder børnenes behov. Hver eneste aktivitet og handling har et præcist formål,

der er klart defineret af de gode feer. Centeret fo-kuserer på børnenes perspektiv, og pædagogerne anerkender børnenes perspektiv og involverer dem i hverdagens aktiviteter, så de selv er med til at finde vejen frem, med kærlig vejledning fra de voksne.

Eventyret fortsætterVi skrev historien. VILLUM FONDEN kunne godt lide den og besluttede at hjælpe os med at gøre den til virkelighed, og det eneste, vi skal nu, er at fortsætte. Vores danske venner hjælper os til at blive bedre voksne for vores børn, at skabe nye eventyr for børnene, så de i en tidlig alder lærer at forstå, hvor vigtige de er. Fremover vil vi gerne udvide RODACIE med en smuk have, hvor børnene kan cykle, klatre på minibjerge og nærstudere den dejlige dyre- og planteverden. De skal lære at blive selvstændige og samtidig respektere og lege med hinanden. RODACIE giver således børnene mulighed for at udvikle sig og skabe et godt liv.

bevæger sig og danser sammen. Så hver morgen starter i god stemning. Under dagens første møde tager børnene, som små alfer i et eventyr, deres puder, sætter sig i en rundkreds og synger fx deres navne og hilser på deres legekammerater. Målet med de efterføl-gende aktiviteter er at gøre børnene bekendt med daglige rutiner, samtidig med at deres selvstæn-dighed og uafhængighed stimuleres: Børnene va-sker hænder, børster tænder, spiser og leger sam-men. For at få, som man siger, en sund sjæl i et sundt legeme leger børnene udendørs hver dag. De voksne deltager også og hjælper dem med at gå på opdagelse i naturen. Sammen kigger de på in-sekter, blomster og fugle. Det er her, hvor pæda-gogen ikke længere har en voksenrolle, men går på opdagelse i naturen på lige fod med børnene. Ved frokosttid spiser børnene på centeret. Mål-tiderne er endnu en vigtig daglig aktivitet i ud-viklingen af børnenes selvstændighed, og RO-DACIE-teamet gør mere end bare at observere. De spiser sammen med børnene, hjælper dem og

foregår med et godt eksempel. Pædagogerne er således rollemodeller for børnene.Hele læringsprocessen fokuserer på børnene, de-res behov og færdigheder, så aktiviteterne kan til-rettelægges individuelt, i små grupper eller med deltagelse af alle børnene. Det enkelte barn væl-ger selv, om det vil deltage i en bestemt aktivitet. Hvis barnet ikke har lyst til at deltage, kan han eller hun bare kigge på de andre eller vælge en anden aktivitet. RODACIE er et eventyrslot. Børnene leger og observerer hinanden i trygge omgivelser, der er tilpasset til dagligdags situationer, og bliver der-med bevidste om sig selv, de andre og verden omkring dem. Pædagogen og resten af personalet er de gode feer eller alfer, der altid er parat til at vejlede dem og stimulere deres kreativitet og selv-stændighed.

Pædagogerne er børnenes vennerDer sker hele tiden noget nyt på centeret. De in-volverede personer lærer af den danske erfaring, hvordan de indgår i et positivt samspil med bør-

Børnene på RODACIE-centeret lærer former og farver. Foto: Maria Coza

Vi maler på asfalt. Foto: Maria Coza Børnene lærer om transportmidler. Foto: Maria Coza Kaninen snakker med børnene i aldersgruppen over 2 år. Foto: Maria Coza

1 1 0 R O D A C I E – E T L E G E L A N D

SO

CIA

LE

OP

GA

VE

R

1 1 1V I L L U M F O N D E N

AF NANNA FROST

Nanna Frost (f. 1955), cand.mag. i dansk og tysk fra Aarhus Univer-sitet, ejer i dag konsulentfirmaet INPRACTICA. Har før det 23 års erfaring som leder i det offentlige inden for undervisningssektoren, heraf en årrække som VUC-forstander. Arbejder med ledelse, fusioner, store organisationsudviklingsprojekter, opbygning af nye organisation-er, projektudvikling, funding og executive coaching af ledere. VILLUM FONDEN har i 2012 bevilget 5.481.000 kr. til det socialpædagogiske opholdssted Kanonen til en social indsats for udsatte børn og unge i Grønland. Tidligere blev grøn-landske børn sendt til Danmark for at opnå den rette behand-ling i grænseområdet mellem pædagogik og psykiatri. Med projektet kan de unge nu bibeholdes i den kultur, som de alligevel skal tilbage til og leve deres liv i. I projektet er der åbnet et døgntilbud med plads til ti unge i alderen 10-18 år i Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord). De ansatte medarbej-dere er en gruppe af grønlændere og danskere, og en del af projektet er, at grønlænderne får en uddannelse på et niveau, som gør, at de selv vil kunne drive opholdsstedet. Målet er at overdrage døgntilbuddet til grønlandske hænder efter fem år.

Baggrund og perspektiver Orpigaq begyndte i januar 2013, hvor to unge flyttede ind. Et af projektets konkrete formål om at nedbringe ventelisten af grøn-landske børn til behandling var dermed i gang. Presset på ydelsen var stort, og i løbet af meget kort tid var syv børn indskrevet. Projektet var en realitet, og glæden var stor hos projektets idé-

for udsatte børn og unge i Grønland

Orpigaqs bygning i Kangerlussuaq. Foto: Projektet

Et af fællesrummene i Orpigaq. Foto: Projektet

Ture i naturen er blandt yndlingsaktiviteterne. Foto: Projektet

En social indsatsS

OC

IAL

E O

PG

AV

ER

1 1 3V I L L U M F O N D E N1 1 2 E N S O C I A L I N D S AT S F O R U D S AT T E B Ø R N O G U N G E I G R Ø N L A N D

og ankermand Trine H. Pfeiffer, leder af Fonden Kanonen, over at kunne realisere noget, der var udtænkt bæredygtigt og replicerbart i det social-pædagogiske arbejde i Grønland.Det problem, projektet skal løse, er at finde nye veje ift. børn og unge, der er socialt udsatte i Grønland, hvor der er et stort udækket behov for pladser til anbringelse af svært belastede børn og unge. Der er mangel på uddannet personale med de kompetencer, der skal til for at løse anbringel-sesopgaven, samt mangel på systemer til udred-ning, behandling og efterværn. Der er aktuelt seks års ventetid på psykiatrisk udredning af børn, bl.a. fordi der ikke er rammer omkring det. Andelen af anbragte børn uden for hjemmet er høj, 8-10 %. Det, der skal løses er 1) at skabe et socialpædago-gisk opholdssted i Grønland, så børnene kan få et behandlingstilbud i nærområdet, 2) at uddanne grønlænderne til selv at kunne løse sociale proble-mer dels ved konkret oplæring i socialpædagogisk praksis i fem år, dels ved at de grønlændere, der ansættes i Orpigaq, gennemfører en særligt tilret-telagt uddannelse, der giver realkompetencer ift. at lave et behandlingstilbud, der virker.

Hvorfor er Orpigaq sat i verden?Det konkrete mål er, at projektet er selvkørende efter fem år. Så er de faglige kompetencer udvik-let, metoderne på plads, og der er udviklet velfun-gerende rutiner og opbygget professionel erfaring med indsatsen, som kan holde. De grønlandske medarbejdere har gennemført en uddannelse, der gør, at de har kompetencerne til at drive stedet. De børn og unge, der har været anbragt, har fået hjælp på det niveau, der er behov for, og er hjul-pet videre til et reelt alternativ, der kan bidrage til at sikre forbedrede chancer for et stabilt og selv-forsørgende liv. På kort sigt er det konkrete mål, at de unge an-bringes og får brudt den negative cirkel, og at der i samarbejde med hjemkommunen efter anbrin-gelsen er forsøgt etableret et liv med job, skole og fritidsaktiviteter, der også er der og fungerer efter anbringelsen. På længere sigt er målet, at de anbragte helt er ude af fare for et liv i social udsathed, svære sociale problemer, vold, selvskadelig adfærd og misbrug. Ved projektets afslutning er målet, at der er udvik-let dels en konkret pædagogisk praksis, der virker og er tilpasset de grønlandske forhold, og som

kan formidles, så den kan bruges af andre, dels en model for et virkningsfuldt efterværn. Målgruppen består af børn og unge i alderen 10-18 år af begge køn. Det er børn og unge med alkoholskader, incestofre, depressionsramte, mis-brugsramte og kriminalitetstruede. De kommer fra institutioner i Grønland, hvor de ikke kan rummes, måske fordi de er personfarlige eller på anden måde truende over for sig selv eller andre. Eller de har ikke fået det behandlingstilbud, de har brug for.

Metode, effekter og aktiviteterMetodisk arbejdes der med konsekvenspædago-gik. De anbragte børn kan være i tilbuddet i op til tre år og helst, indtil de har bestået 9. klasse. Der arbejdes, hvor det er muligt, med familiens ud-vikling med henblik på sikring i forhold til senere hjemgivelse samt med relevant skolegang, ved at der oprettes et internt skoletilbud, eller der sikres samarbejde med eksisterende skole. Der er i anbringelsen en omfattende grad af struk-tur, ro og orden i form af dagsstruktur, der virker ned på mikroniveau. Arbejdet med at kunne indgå i strukturen er en forudsætning for næste skridt, relationsarbejdet og arbejdet med de sociale færdigheder, der igen

er en nødvendig del af forberedelsen til senere skoledeltagelse og/eller arbejde efter anbringel-sen. Orpigaq agerer ’som samfundet’. De konse-kvenser, der vil blive sat op af samfundet udenfor, sættes også op her. Et vigtigt element er, at man ikke kan have en opførsel, der kvalificerer til at blive ’smidt ud’ af projektet, og man kan på den måde ikke blive for ’svær’ at håndtere. Tilbuddet tilpasses ’blot’ de konkrete udfordringer.Projektets virkninger vil være, at der er ydet social beskyttelse, og at der er arbejdet forebyggende, så det bliver langt mindre attraktivt at være del af fx kriminalitet, vold og stofmisbrug. De unge hol-des væk fra grupper, hvor uhensigtsmæssige ak-tiviteter er omdrejningspunktet, så de får et reelt alternativ. Forskning viser en vej at gå: 1) At arbejde med at få de truede børn og unge ind i nye fællesskaber. 2) At give et andet og nyt sæt værdier, så incitamen-tet til at indgå uhensigtsmæssigt forsvinder. 3) At arbejde med, at de bliver interesseret i samfundet. 4) At lade dem få nye rollemodeller, der er kom-met ud af kriminalitet eller stofmisbrug og derved sørger for, at et uhensigtsmæssigt miljø ikke bliver attraktivt.

Snowtime! Foto: Projektet Solnedgang i Kangerlussuaq. Foto: Projektet

1 1 4 E N S O C I A L I N D S AT S F O R U D S AT T E B Ø R N O G U N G E I G R Ø N L A N D 1 1 5V I L L U M F O N D E N

SO

CIA

LE

OP

GA

VE

R

AF LISBET TORP

Lisbet Torp (f. 1949), uddannet ved Det Kgl. Dan-ske Musikkonservatorium. Dr.phil. ved Københavns Universitet i 1990. Direktør for Musikhistorisk Mu-seum og Carl Claudius’ Samling 1998-2006. Over-inspektør ved Nationalmuseet fra 2006 i forbindelse med sammenlægning af de to museer. Lisbet Torp er præsident for CIMCIM - komitéen for musikmuseer under UNESCOs internationale museumsorgani-sation ICOM.

VELUX FONDEN har i 2012 doneret 6.000.000 kr. til etablering af Musikmuseets nye udstilling i forbindelse med museets flyt-ning til det tidligere Radiohus i Rosenørns Allé. Her bliver museet nabo til Det Kgl. Dan-ske Musikkonservatorium og Sjællands Sym-foniorkester, og der er lagt op til spændende tværgående samarbejder, når museet åbner i sommeren 2014. I de nyindrettede omgivelser møder publikum musikkens verden formidlet i forløb, hvor historiske og moderne instru-menter, lyd og interaktivitet giver viden og oplevelser – og hvor de besøgende i Klangrum-met selv kan prøve kræfter med nogle af de instrumenter, de har set og hørt i udstillingen.

Fem instrumenter, som repræsenterer de fem universelle lyddannelses-principper: Blæseinstrument, membraninstrument, elektrofon, strenge-instrument og selvklingende instrument. Foto: Musikmuseet

Musikmuseet skal stimulere interessen for musik-kens univers hos børn og voksne, lægfolk og speciali-ster, musik forbrugere og musikudøvere. Det gøres gen-nem at pirre nysgerrigheden, stille spørgsmål og etab-lere sammenhænge mellem lyd og genstande, mellem musikalsk udtryk, håndværk og teknologisk udvikling. Foto: Kurt Larsen

musikmuseumFra drøm til virkelighed:

i detEt nyt

Radiohustidligere

1 1 6 F R A D R Ø M T I L V I R K E L I G H E D 1 1 7V E L U X F O N D E N

KU

LT

UR

Fra drøm til virkelighedDanmark er et museumsland med langt over 100 museer: kulturhistoriske, naturhistoriske, kunst-historiske, små og store, lokale, regionale og na-tionale museer. De fleste museer har bestyrelser, ledere og medarbejdere, som synes, at netop ’de-res’ museum er noget helt særligt. Derfor bræn-der de for at sikre museet de bedst mulige forhold med hensyn til udstilling og formidling af museets samlinger. Således også Nationalmuseet og Mu-sikmuseet. Men selvom mange nærer drømmen, er det de færreste, der får mulighed for at opleve den glæde – og udfordring – der ligger i at skabe et nyt mu-seum. Takket være VELUX FONDENs donation kunne Musikmuseet og museets moderinstituti-on, Nationalmuseet, i 2012 kaste sig ud i opgaven med at forberede to etager i det tidligere Radio-hus til museum.Tanken om at flytte fra en stille tilværelse i gaden Åbenrå til et levende musikmiljø i det tidligere Ra-diohus i Rosenørns Allé tog form allerede i 2008. Det Kgl. Danske Musikkonservatorium var efter endt ombygning flyttet ind i nye og indbydende lokaler, huset summede af liv – og der var stadig ledige etager i en del af bygningen. Idéen om at indgå i et bofællesskab med engagerede lærere og studerende og blive en del af et aktivt musikmiljø var svær at slippe. Den gav plads for nytænkning inden for såvel museets udstillinger som den øv-rige formidling – det var en enestående chance.

De fysiske rammer og fremtiden i Rosenørns AlléRadiohuset er tegnet af arkitekt Vilhelm Laurit-zen og opført i årene 1937-1945, og i 1950’erne føjedes yderligere en fløj til bygningskomplek-set. Med sine gennemarbejdede interiører tegnet til bygningen og et udsøgt materialevalg udgør Radiohuset i sin helhed et enestående eksempel på overgangen mellem funktionalisme og moder-nisme, og bygningen betragtes i dag som et af ho-vedværkerne inden for dansk arkitektur i det 20. århundrede.I disse inspirerende omgivelser – og som nærme-ste naboer til Konservatoriet – vil Musikmuseet forfølge sine visioner og intensivere arbejdet med at stimulere interessen for musikkens univers hos børn og voksne, lægfolk og specialister, musikfor-

brugere og musikudøvere. I vinteren 2014 gen-åbner museets bibliotek og arkiv, og i sommeren 2014 slår museet dørene op til udstillingsetagen, som takket være VELUX FONDENs donation fremstår som spændende og inspirerende rammer om museets enestående samling.

Udstillinger – formidlingsformer – aktiviteterDen nye udstilling imødekommer både de besø-gende, der bevidst eller ubevidst foretrækker et kronologisk eller på anden måde struktureret ud-stillingsforløb, og de besøgende, der lader sig sty-re af sanserne og deres umiddelbare nysgerrighed. Udstillingen er tilrettelagt i to parallelle forløb – ét, der formidler den vestlige musikkultur fra an-tikken til det 19. århundrede, og et andet, som

Maleriet af Chr. IV’s musikere pryder afsnittet om re-næssancen i Musikmuseets nye udstilling. Det er malet af den danske maler Reinhold Timm i 1622 – samme år, som kongen havde ansat den berømte gambespil-ler Thomas Simpson. Den engelske harpespiller Darby Scott (til venstre på billedet) var blevet ansat ved hoffet året før. Foto: Ole Woldbye


KU

LT

UR

Elguitar designet og bygget af Ulrich Teuffel, Tyskland 2001. Birdfish-guitarens design er minimalistisk, og konceptet er baseret på udskiftelige moduler. Guitarkroppen er erstattet af to stykker klangtræ: et sæt fremstillet af sumpask og et alternativt sæt af ahorn. De tre pickup’er kan indstilles individuelt, og knæstøtten fungerer som håndtag, når guitaren transporteres i sin særlige ‘gigbag’. Foto: Stefan Schmid

Den ligner et værk af Picasso eller Dali, men violino arpa er resultatet af et 1800-tals eks-periment for at opnå en større og kraftigere tone. Ideen bag violinens udformning stam-mer fra den ungarske fyrste Gregor Sturdza. På opfordring fra Sturdza byggede unga-reren Thomas Zach en violino arpa. Violi-nen blev vist på verdensudstillingen i Wien i 1873, men den blev ik-ke den revolutionerende ny-hed, de havde håbet på. I stedet for stor og kraftig var tonen tværtimod na-sal og uklar. Instrumen-tet blev kun bygget i forholdsvis få eksem-plarer, og violino arpa forblev dermed et tan-keeksperiment. Foto: Ole Woldbye og Pernil-le Klemp

fortæller om dansk musikliv og udviklingen på dansk grund fra bronzealderen til det 19. århundrede. De to forløb mødes i det 20.-21. århundrede, hvor instrumentariet præges af den tiltagende globalisering, masseproduktion samt udviklingen inden for elek-trisk forstærkede og elektroniske musikinstrumenter. Hertil kommer Lydarkaden, der visuelt, auditivt og taktilt demon-strerer de fem universelle lyddannelsesprincipper illustreret med instrumenter fra forskellige kulturer, og – for enden af Lydarkaden – Verdensrummet med skiftende udstillinger og fokus på musik-kulturer uden for Europa.I umiddelbar tilknytning til Verdensrummet findes Pragtrummet – en permanent udstilling, hvor smukt håndværk, spændende for-mer og vilde eksperimenter fra mange kulturer spiller op til hinan-den. Pragtrummet grænser op til Spillestedet, hvor der er plads til præsentation af aktuelle temaer og fremførelse af levende musik. Sidst, men ikke mindst, har vi Klangrummet – et musisk legerum, hvor børn og voksne kan prøve kendte og ukendte instrumenter og eksperimentere med lyd. Det Klingende Museum er et særligt undervisningstilbud med ak-tiviteter for børn og unge. Undervisningen omfatter tre hoved-spor: klassisk, traditionel og rytmisk musik. Hvert af disse spor er inddelt i tre led: 1) fysisk-praktisk erfaring med instrumenterne fra en given periode/kultur/genre i lokaler indrettet og udstyret med støtte fra Den Obelske Familiefond, 2) dialogbaseret omvisning i udstillingen og 3) en koncert med relation til det valgte tema. Det Klingende Museum tilbydes til skoler og ungdomsuddannelser fra efteråret 2014. Musik er i dag en forbrugsvare, som takket være de nye bærbare medier kan ’indtages’ hvor som helst og når som helst. Allige-vel er der mange, der aldrig har oplevet en live-koncert eller ikke ved, hvordan de forskellige musikinstrumenter, de hører, ser ud. I den nye udstilling pirres nysgerrigheden. Det sker gennem at stille spørgsmål og etablere sammenhænge mellem lyd og genstande, mellem musikalsk udtryk, håndværk og teknologisk udvikling. Musikmuseet ser det som en af sine væsentligste opgaver at udvide musikkens univers for museets besøgende – det er et privilegium at have fået lov til at virkeliggøre drømmen.

To sider af samme sag. Ifølge kom-ponisten Niels W. Gade bar W. A. Mozart dette guldkantede ved-hæng af lava i sin urkæde. Hjertet kom til Danmark med Mozarts enke, Constanze, som boede i København fra 1810-20 efter at have giftet sig med den danske diplomat Georg N. Nissen. Foto: Pernille Klemp


KU

LT

UR

VILLUM FONDEN bevilgede i 2012 5.700.000 kr. til forsknings-projektet ”Biodiversitet og socioøkonomiske værdier i danske skove. Optimering af forskellige målsætninger i forhold til skovenes øko-systemydelser”. Projektet gennemføres i 2012-2015 i regi af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet. Projektet er ledet af professor og centerleder Carsten Rahbek, KU. De øvrige projektdeltagere er An-ders Højgård Petersen, Thomas H. Lundhede, Niels Strange, Bo Jel-lesmark Thorsen, Jacob Heilmann-Clausen og Hans Henrik Bruun, alle Københavns Universitet. Desuden deltager WWF Verdens-naturfonden. Baggrunden for projektet er, at behovet for at bevare den biologiske mangfoldighed, biodiversiteten, i Danmark har ind-flydelse på, hvordan de danske skove bør drives fremover.

Skovens biodiversitetDanmark var engang et skovland. Efter sidste istid for 15.000 år siden bredte skoven sig sydfra og dækkede det meste af landet, som den har gjort det mellem istiderne i millioner af år. Derfor er en stor del af de arter, som lever i Danmark den dag i dag tilpasset skoven som levested. Således viser en opgørelse af omkring 8.000 danske dyr, planter og svampe, at 64 % af disse arter findes i skovene, og at 36 % udelukkende findes dér (se figur 1). Omkring 17 % af de danske arter betragtes som truede, og af disse findes ca. halvdelen udelukkende i skovene.At der er så mange forskellige arter i skovene – så meget biodiversitet – skyldes, at de oprindelige vidstrakte skove var rigt varierede. Der var talrige arter af træer og buske. Tæt skov varierede med mere åben skov. Der var højstammet skov og våde områder med krat. Der var unge træer og gamle hule træer og væltede stammer under nedbrydning. Der var naturlige lys-ninger og skovenge græsset af store vilde dyr. Denne variation skabte et utal af forskelligartede levesteder, som arterne har tilpasset sig igennem millioner af års evolution.

Bevarelse af biodiversitetenMen for at forklare hvorfor mange arter er truede, skal vi meget længere frem i tiden. Mennesket vandt frem og ryddede skoven for at skaffe brænd-sel, tømmer og agerjord, og ved starten af 1800-tallet var der kun få procent af den danske skov tilbage. Sidenhen er skovarealet igen forøget betydeligt – i dag er næsten 15 % af Danmark skovdækket – men skovbilledet er ændret.

Figur 1. Fordelingen af dan-ske dyre-, plante- og svam-pearter på forskellige leve-steder. Opgørelsen bygger på 8.005 landlevende arter vurderet i den danske rødli-ste. Bemærk: Fordi nogle ar-ter findes i flere af leveste-derne, er summen af søjler-ne over 100 %. Grafik: For-fatterne

0

10

20

30

40

50

60

70

Skov Åben natur Agerland By

An

del

af

arte

r (%

)

Levested

Alle landlevende arter i rødlisten (8005 arter)

Ikke truede arter

Truede arterSkovenog

biodiversitetenAF ANDERS HØJGÅRD PETERSEN, THOMAS H. LUNDHEDE OG CARSTEN RAHBEK

MIL

JØ O

G B

ÆR

ED

YG

TIG

HE

D

1 2 2 S K O V E N O G B I O D I V E R S I T E T E N 1 2 3V I L L U M F O N D E N

Anders Højgård Petersen (f. 1961) er biolog og specialkonsulent ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet. Han har mere end 20 års erfaring med undersøgel-ser af menneskers påvirkning af naturen og organismerne. Han arbejder nu med kvantitative og tværfaglige analyser af biodiversitet især i sammenhæng med dansk naturforvaltning.

Thomas Hedemark Lundhede (f. 1972) er forstkandidat med ph.d. i miljø-økonomi og arbejder som lektor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkono-mi, Københavns Universitet. Han har mere end 10 års erfaring med værdi-sætning af ikke-markedsomsatte goder, herunder rekreation og biodiversitet.

Carsten Rahbek (f. 1965), professor på Statens Naturhistoriske Museum, Kø-benhavns Universitet 2001, adjungeret professor på Peking Universitet 2012 samt leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Makro økologi, Evolution og Klima (CMEC) 2010. Han er blandt de 1 % mest citerede forskere i verden, medlem af Videnskabernes Selskab samt modtager af flere nationale og internationale hæderspriser.

Den nye skov blev plantet af mennesker og har i 200 år været drevet med det hovedformål at pro-ducere brænde og tømmer. Dette er grundlæg-gende et nyttigt formål, men de sidste rester af den oprindelige skov forsvandt, og det moderne skovbrug blev den væsentligste trussel mod de skovlevende arter. Typisk er en skov, der er drevet med produktion for øje, langt mere ensrettet; træerne i de enkelte bevoksninger er af samme art og alder, skovbun-den er blevet ryddet for opvoksende underskov, nedfaldne grene og vindfældede træer, og når be-voksningen er moden, fældes alle træerne oftest på én gang. Desuden er de fleste danske skove kunstigt afvandede. Alt dette mindsker antallet af forskellige levesteder og dermed den samlede biodiversitet.Der er de senere år taget initiativer til at forbed-re forholdene for skovens arter, men hvis vi skal standse tabet af biodiversitet i Danmark, er det uomgængeligt, at vi skal øge indsatsen betydeligt. En effektiv måde at gøre det på er at standse skov-

driften i udvalgte skove og lade dem udvikle sig i en mere naturlig retning (se figur 2). I samarbejde med De Økonomiske Råd viste vi for nylig, at det-te tilmed er relativt billigt i forhold til indsatsen i åben natur som eksempelvis enge og heder. Sko-vens vigtighed for bevarelsen af biodiversiteten i Danmark er det centrale udgangspunkt for dette projekt.

Skovens mange formålEt andet vigtigt aspekt er, at skovene i stadig hø-jere grad forventes at opfylde mange formål. Sko-vene skal ikke længere blot levere tømmer, men i stigende grad også vedvarende energi i form af brænde og flis, oplagring af CO2 til gavn for kli-maet, danne grundlag for et varieret friluftsliv, sik-ring af rent drikkevand og altså bevarelse af bio-diversitet. Alt det vi i dag sammenfattende kalder økosystemydelser (se figur 3). Med hovedfokus på biodiversiteten vil vi i projektet se på samspil-let mellem disse ydelser i forhold til en fremtidig dansk skovpolitik.

Figur 3. Oversigt over de vigtigste økosystemydelser, som skovene leve-rer. Økosystemydelser – eller økosy-stemtjenester – anvendes i dag som betegnelse for den nytteværdi, som naturen og økosystemerne udgør for samfundet. Grafik: Forfatterne

Det har i mange år været et dogme i dansk skovpolitik, at skovene skulle drives efter flersidige formål. Ægte win-win-situationer, hvor man kan få det hele på én gang, findes dog sjældent i prak-sis. Ofte vil forskellige ønsker være i strid med hinan-den. Hvis vi producerer mere tømmer, får vi mindre biodiversitet. Hvis vi fælder og brænder træerne, er der mindre oplagret CO2, og hvis vi sprøjter for at få bedre pyntegrønt, øger vi presset på grundvandsbeskyt-telsen. Sådan er det – og det er udgangspunktet for dette projekt.Vi begynder med biodiversiteten. Her råder vi over de bedste data om udbredelsen af de danske arter. Hvor findes sommerfuglene, svirrefluerne, fuglene, pattedyrene, orkidéerne, fluesvampene og rørhattene? – og hvor findes de ikke? På den baggrund vil vi be-lyse, hvilke skove der mest omkostningseffektivt kan indgå i be-stræbelserne om at bevare biodiversiteten i Danmark. Vi vil også kortlægge de øvrige økosystemydelser. Hvilke skove er vigtigst for træproduktionen, friluftslivet, grundvandsbeskyttelsen og CO2-balancen? Endelig vil vi forsøge at identificere de funktionelle sammen-hænge. Hvis vi vælger at forvalte udvalgte skove med bevarelse af biodiversitet som hovedformål, hvilke konsekvenser har det så for træproduktionen? – eller for CO2-balancen? Vi ser også på, om nogle ydelser ’følges ad’ og med fordel kan op-timeres sammen. Kort sagt, hvor er der geografiske overlap, hvor er der konflikter, eller hvor er der rent faktisk synergi imellem flere ydelser, altså ægte win-win-scenarier?

Forskellige målsætninger for forskellige skoveDet overordnede spørgsmål er, om samfundet i virkeligheden kan få en større samlet gevinst ved i øget udstrækning at forfølge for-skellige målsætninger i forskellige skovområder: Urørte biodiver-sitetsskove, bynære skove til friluftsliv, produktionsskove til tøm-mer og andre til energiproduktion, skove til beskyttelse af grund-vandet ved følsomme drikkevandsressourcer osv. Det spørgsmål vil vi forsøge at besvare gennem videnskabelige analyser. Det skal i parentes bemærkes, at en sådan strategi i givet fald ikke vil forhin-dre, at skovene ved siden af hovedformålet også leverer nogle af de øvrige ydelser – eller at man går en tur i dem, hvis man har lyst.

Figur 2. Urørt naturlig løvskov. Eksempel fra det sydlige Sverige. Udlægning af sådanne skove vil markant forøge mulig-hederne for at bevare et rigt dyre- og planteliv i Danmark. Foto: Jacob Heilmann-Clausen

Skovensøkosystem-

ydelser

Tømmer

Biodiversitet

Friluftsliv

Rent drikkevand

CO2 -oplagring

Brændsel

1 2 4 S K O V E N O G B I O D I V E R S I T E T E N 1 2 5V I L L U M F O N D E N

MIL

JØ O

G B

ÆR

ED

YG

TIG

HE

D

I 2012 bevilgede VILLUM FONDEN Oceana 800.000 euro til at udføre en havekspedition for at dokumentere levesteder og økosystemer i Østersøen og Kattegat samt truslerne mod disse levesteder både inden for og uden for de eksisterende beskyttede havområder (såkaldte Marine Protected Areas). Oceanas ekspedition blev udført med forskningsskibet Hanse Ex-plorer, hvorfra Oceanas dykkere med en un-dervandsrobot (ROV) optog højdefinitions-videoer og fotos samt indsamlede prøver til analyse. Data blev efterfølgende analyseret og samlet i rapporter, som blev anvendt af Ocea-na og deres samarbejdspartnere til at påvirke regeringer og lovgivere til at øge beskyttelsen af truede levesteder og fiskeriet i Østersøen.

I 2009 identificerede Oceana Østersøen som et unikt økosystem, der var truet. Østersøen er et

ungt, lavvandet hav med lavt saltindhold (fra 0,6 % i den Botniske Bugt til ca. 2,5 % i Kattegat sam-menlignet med 3,5 % på åbent hav). Saltindholdet i Østersøen er for lavt for de fleste arter fra Atlan-terhavet og Nordsøen og for højt for mange fersk-vandsarter. Den er derfor hjemsted for en blanding af saltvands- og ferskvandsarter, som har kunnet tilpasse sig disse forhold, hvor hver enkelt spiller en større rolle i at vedligeholde strukturen og dy-namikken i hele systemet. Disse faktorer udgør et særligt skrøbeligt økosystem, der er ekstremt sår-bart over for menneskeskabte forstyrrelser.

Beskyttede havområderEt af Oceanas primære mål for Østersøen er at opnå et økologisk og veldrevet netværk af be-skyttede havområder (Marine Protected Areas – MPA’er), der vil dække omkring 30 % af hav-overfladen i 2020. Netværket skal beskytte både

Oceana: Genopretning af Østersøen

AF ANDREW SHARPLESS

Dykker fra Oceana på lavt vand nær kysten. Ålandsøerne, Finland. Oceanas anden ekspedition i Østersøen med Hanse Explorer. Maj 2012. Foto: OCEANA Carlos SuárezAndrew Sharpless (f. 1957) er uddannet fra

Harvard College, Harvard Law School og London School of Economics. Han har tidli-gere arbejdet for McKinsey & Co. i fem år og blev efterfølgende en af grundlæggerne af RealNetworks, en pionervirksomhed inden for teknologien til afspilning af musik og video på internettet. Han blev derefter chef for Discovery.com – internetdelen af Discovery Channel. Han blev administrerende direktør for Oceana i 2003.

1 2 6 O C E A N A : G E N O P R E T N I N G A F Ø S T E R S Ø E N 1 2 7V I L L U M F O N D E N

MIL

JØ O

G B

ÆR

ED

YG

TIG

HE

D

Foto

: OC

EAN

A C

arlos Su

árez

levesteder og arter med vægt på beskyttelse af gyde- og fødesteder for de vigtigste arter. Videnskabsfolk anerkender velbeliggende og veldrevne beskyttede havområder som et nyttigt redskab til at be-skytte og muliggøre biodiversiteten i havet. I henhold til Natura 2000 skal alle EU-medlemslande skabe et MPA-netværk i deres nationale farvande, men at kræve beskyttede havområder er ikke tilstrækkeligt til at sikre, at de er effektive. Landene skal bruge videnskabelige data til at udpege MPA’er og beslutte, hvordan de bedst drives. Beskyttede havområder eksiste-rer alt for ofte kun som streger på et kort uden forbud mod fiskeri eller industriel aktivitet, såsom grusgravning. Efter forskningsekspeditionen i 2012 (Oceanas anden ekspedition på to år) publicerede Oceana beviser for behovet for at beskytte specifikke levesteder og arter i Østersøen. Oceanas arbejde omfattede videoer, GIS-kortlægning og andet dokumentarmateriale. Oceanas publikationer er blevet anvendt af andre NGO’er, miljø- og fiskeriministerier, videnskabelige institu-tioner og politiske organisationer som fx Helsinki-kommissionen (HELCOM) og det internationale råd for udforskning af havet (ICES) som udgangspunkt for diskussioner og beslutninger om, hvad man kan gøre for Østersøen. Publikationerne kan hentes på Oceanas website om Østersøen: http://baltic.oceana.org/en/bl/media-reports/reports.

Overraskende resultaterOceanas fund i Østersøen var ofte dystre, men lejlighedsvis også overraskende og opmuntrende, da teamet fandt rester af leveste-der og arter, som man troede var forsvundet. På baggrund af re-sultaterne har Oceana påpeget et behov for 12 nye eller udvidede beskyttede havområder i Danmark, Sverige, Finland og Polen, og mange af disse er allerede blevet godkendt af de pågældende re-geringer. Finland har indvilget i at arbejde på en udvidelse af et eksisterende beskyt-tet havområde på Hanko-halvøen, og udviklingen af nye beskyttede områder, som Oceana har foreslået i Ulkokrunni og Merikalla, er blevet

foreslået Europa-Kommissionen eller afventer officiel beskyttelse. Sverige har udtrykt interesse for at beskytte et kystområde vest for Göteborg, ved renden Djupa Rännan (et af de foreslåede beskyttede havområder i Kattegat), og Ålandsøernes lokale rege-ring har bekræftet sin intention om at beskytte et område syd for Ålandsøerne og Bogskär, som Oceana også har foreslået. Vi samarbejder desuden med den polske regering om etablering af beskyttede havområder i Kepa Redlowska. Regeringen bad Oceana udforske området med netop det formål. Selv om processen med at udpege områder ikke begynder før næste år, har Danmark desuden bedt om og anvendt Oceanas data om familier af Modiolus modiolus (rev med hestemuslin-ger) og Haploops (dybhavskrebsdyr) i de miljøanalyser, som kræves ifølge rammedirektivet om havstrategi (Marine Strategy Framework Directive).

OceanaOceana er en international nonprofitorganisation, der udeluk-kende beskæftiger sig med at forbedre tilstanden i verdens have og farvande. Oceana integrerer videnskabsbaserede kampagner med politik, økonomi, havekspeditioner, lovgivning og medier for at opnå ændringer, der gør bevarelse af biodiversitet i havet foreneligt med økonomisk og bæredygtig anvendelse af ressour-cer fra havet. Siden etableringen i 2001 har Oceana opnået be-skyttelse af mere end 1,2 mio. kvadratmil hav.Oceana indledte sit arbejde i Europa i november 2004, og akti-viteterne er nu baseret i Madrid (Middelhavet og Atlanterhavet), Bruxelles (EU-politik) og København (Østersøen og Kattegat). Oceanas projekt med genopretning af Østersøen blev påbegyndt i januar 2011 og ledes nu af den finske havbiolog Hanna Pau-lomäki. I overensstemmelse med Oceanas model med at ansætte lokale medarbejdere i de lande og områder, hvor organisationen arbejder, har Østersø-kontoret syv medarbejdere fra de baltiske lande (6.5 FTE), som taler dansk, svensk, russisk, polsk, finsk, tysk, spansk, græsk og engelsk. København blev valgt som ho-vedbase for projektet på grund af den strategiske beliggenhed ved Østersøen og Kattegat samt en række vigtige interessenter og videnskabelige forskningsinstitutioner i forhold til Østersøen.

Kort over ekspeditionsruten 2012. Grafik: OCEANA

ROV’en i vandet med Hanse Explo-rer bagved. Klints Bank, havnebassin i Østgotland, Sverige. Oceanas anden ekspedition i Østersøen med Han-se Explorer. Maj 2012. Foto: OCEANA Carlos Minguell

ROV’en sættes i vandet. Frybanken North, Kattegat, Danmark. Oceanas anden ekspedition i Østersøen med Hanse Explorer. April 2012. Foto: OCEANA Carlos Minguell

Stenbiderhan (Cyclopterus lumpus) og dykker fra Oceana. Södra Mid-sjöbanken, den sydlige egentlige Østersø, Sverige. Oceanas anden eks-pedition i Østersøen med Hanse Ex-plorer. Maj 2012. Foto: OCEANA Car-los Minguell

1 2 8 O C E A N A : G E N O P R E T N I N G A F Ø S T E R S Ø E N 1 2 9V I L L U M F O N D E N

MIL

JØ O

G B

ÆR

ED

YG

TIG

HE

D

Et af de store spørgsmål i vores tid er, hvordan vi kan undgå klimaforandringer og stoppe den globa-le miljøødelæggelse, samtidig med at vi forbedrer menneskets velfærd og sikrer en sund og levedyg-tig økonomi. Erhvervslivet spiller her en afgørende rolle, da de er en af de vigtigste kultur-skabende institutioner i samfundet. Erhvervslivet så at sige udstikker retningen for mange af vores normer og værdier, fx i forhold til vores behov og forbrugs-mæssige vaner. Men hvordan kan virksomheder fremme miljømæssig og social bæredygtighed og samtidig sikre sig en positiv indtjening?Som en del af ”Build a Living Economy”-projektet har vi undersøgt europæiske virksomheder, der kø-rer godt økonomisk, samtidig med at de prioriterer miljømæssige og sociale udfordringer højt. Vores synspunkt er, at økonomisk afkast og bæredygtig

forretningspraksis går hånd i hånd. Fx konklude-rede en Harvard Business School-undersøgelse for nylig, at de firmaer, der er klassificeret som ’High Sustainability’ har en bedre indtjening end de fir-maer, der er klassificeret som ’Low Sustainability’ (baseret på årlig indtjening i perioden 1993-2010).Men vores undersøgelser viser også, at dét at kunne lede en virksomhed både økonomisk og miljømæs-sigt bæredygtigt er en opgave fuld af overvejelser om, hvordan forskellige omkostninger og inve-steringer håndteres (fx kan konverteringen af en konventionel energiproduktion til en bæredygtig produktion føre til tab af arbejdspladser). Ligele-des skal virksomheden overveje, hvilke områder af bæredygtighed der skal fokuseres på, og timingen i forhold til lovgivning og samfundets forventninger er helt afgørende.

Erhvervslivets rolle i fremtidens bæredygtige økonomi

I 2011 bevilgede VELUX FONDEN 2.435.000 kr. til pro-jektet “New Architecture for Sustainable Prosperity: Build a Living Economy”. Formålet med projektet er at få europæ-erne til at tage ansvar og efterleve de normer og værdier, der er bag FN-målet om en bæredygtig udvikling. Projektet vil udbrede kendskabet til og forståelsen af en ny grøn og leven-de økonomi, hvor menneske og miljø er i centrum. Gennem research og analyse af de gode eksempler på grøn økonomi og innovation, afholdelse af konferencer og møder samt kommu-nikation via sociale og online medier søger vi at skabe debat om, hvordan Europa kan vende krisen ryggen og etablere en bæredygtig økonomi. Projektgruppen består af forskere, eks-perter, kommunikationsfolk og frivillige fra mange forskel-lige europæiske lande.

AF BO NORMANDER

Bo Normander (f. 1971), civilingeniør, ph.d. og direktør for World-watch Institute Europe, der siden 2011 har haft kontor i Køben-havn. Det europæiske kontor arbejder tæt sammen med Worldwatch Institute i USA mod den fælles vision om en bæredygtig verden. Han er også formand for Det Økologiske Råd og tidligere seniorrådgiver ved Aarhus Universitet.

Principperne bag en levende økonomi. Illustration: Liselotte Østerby og Josefine Campbell

ECOSILO

Global

Local

Waste facilitator

Eco

Non-to

xic

Solar- & Wind energy

Real need

Resource conservation Biodiversity

Recycling

1 3 0 E R H V E RV S L I V E T S R O L L E I F R E M T I D E N S B Æ R E D Y G T I G E Ø K O N O M I 1 3 1V E L U X F O N D E N

MIL

JØ O

G B

ÆR

ED

YG

TIG

HE

D

En innovationsdrevet økonomiDet, som erhvervsfolk i virkeligheden har brug for, er et paradigmeskifte i den måde, de tænker på at skabe profit. Proaktive tænkere har evnen til at in-spirere og motivere folk omkring sig mod et højere mål såsom visionen om et bæredygtigt samfund. Det gælder for erhvervslederen om at give virk-somheden et ’make-over’, at ændre forretningsmo-del og derved bidrage til at ændre selve markedet. Ved at gøre dette er systemisk tænkning afgørende, fordi det tvinger folk ud af deres ’comfort zone’ og giver mulighed for at være åben over for ufor-udsete muligheder og sætte spørgsmålstegn ved forældet praksis.I Worldwatch Institute har vi udviklet og arbejder med begrebet ‘Living Economy’. En levende øko-nomi har som mål at forbedre menneskers velfærd og livskvalitet ved at bevæge sig væk fra meningsløs forbrugerisme og hen imod respekt for naturens kapacitet og ressourcer. I en levende økonomi en-gagerer virksomheder sig i forskellige bæredyg-tighedsinitiativer, men det er vores opfattelse, at det vigtigste for at skabe en forretningssucces i en levende økonomi er evnen til at innovere. I vores

research har vi set mønstre af forskellige former for innovation, som vi har opdelt i forskellige katego-rier fra transitorisk innovation (fx genanvendelse af ressourcer) til en mere radikal og transformerende form for innovation (fx implementering af en ny forretningsmodel).En af de måder, et selskab i en levende økonomi skaber ny værdi på er ved at optimere sine rela-tioner med omgivelserne, både de materielle og menneskelige. For eksempel har det hollandske internetfirma Floow2 bygget deres kommercielle koncept op på et princip om via nettet at formidle oplysninger om ledige ressourcer, som kan lejes ud til virksomheder, som ikke ønsker at eje eller bære omkostningerne ved opretholdelsen af tungt, in-dustrielt udstyr. Denne forretningsmodel har skabt et nyt marked, hvor ellers konkurrerende virksom-heder udveksler udstyr og ressourcer og derved be-laster miljøet (og økonomien) mindre.

Principper for bæredygtig ledelse Virkelig innovation skabes af de forretningsfolk, der kan skabe forandringer helt inde i kernen af deres virksomhed. Vi har set, at uanset om virksomheds-

Worldwatch Institute Europe’s rapport-serie om en levende økonomi.

Naturens ressourcer bliver mere og mere knappe og tvin-ger virksomhederne til at ændre deres forretningsmodel mod mere bæredygtighed. Illustration: Alejandra Bize

Hvordan kan virksomheder bidrage til at reducere ud-slippet af drivhusgasser og forhindre klimaforandring-er? Illustration: Alejandra Bize

ledere, der er lykkedes med bæredygtighedsinitiati-ver, kommer fra store selskaber, små virksomheder eller ’start-ups’, så bygger deres ledelsesstrategi på tre fælles principper:

Princip 1: En rummelig ledelsesstil er nødvendig for at få tingene i gang.

Princip 2: Forandring kræver engagement og støt-te i den øverste ledelse.

Princip 3: At opnå en markedsposition kræver en kulturel forandring i virksomheden.

Samarbejde internt og eksternt er nøglen i en bæ-redygtig og levende økonomi (Princip 1). Især de ansatte påvirkes positivt af en inkluderende ledel-sesstil. For eksempel er ledelsen af det græske kos-metikfirma, Apivita, lykkedes med at engagere sine medarbejdere og kunder i sin forretningsmodel ved løbende at dele nye ideer og initiativer og også engagere sig i civilsamfundsprojekter som etable-ringen af en botanisk have, der både skal beskytte oldtidens biodiversitet og fortælle om vigtigheden af naturen, fx om de biprodukter (honning, voks m.v.), der anvendes i Apivitas varesortiment.

Top-down eller bottom-up?Kan nye initiativer starte ’bottom-up’? Helt sik-kert, men på et tidspunkt bliver der brug for den øverste ledelses opbakning. Væsentlige ændringer

er kun mulige, når du har ledelsens støtte (Princip 2). Hos sportstøjfirmaet Puma deltog den øver-ste chef i implementering af grønne regnskaber. På Tetrapak har topledelsen gennem længere tid støttet bæredygtighedsstrategier, selv når de ikke var den bedste økonomiske løsning, som det fx var tilfældet ved indførslen af bioplast til foring af nogle af deres kartontyper. Det er afgjort, at disse initiativer ikke ville være sket uden vedvarende støtte fra topledelsen.Endelig indebærer Princip 3, at hvis der skal ska-bes et marked for nye tjenester og produkter, der er fremstillet socialt og miljømæssigt bæredygtigt, forudsætter det en kulturel forandring. En virk-somhedskultur kan ændres gradvist over tid. En måde at opnå dette er ved at engagere medarbejde-re i projekter, der udfordrer kompetencer og evner. Et lille nyt initiativ kan måske ikke synes ’game-changing’ i sig selv, men organisatorisk læring fra nye typer projekter, såsom nye samarbejder, bør ikke undervurderes. I de fleste tilfælde vil en ændring i retning af en levende økonomi være en gradvis proces. Det er hollandske Van Houtum et eksempel på. De star-tede med at udvikle vugge-til-vugge miljøcertifice-ret toiletpapir ved bl.a. at indsamle overskudspapir fra deres grossister. Forretningen går fint. Næste skridt bliver at ændre hele virksomhedskulturen mod det fælles mål at indlejre en forretningsmodel, hvor samtlige produkter fremstilles efter vugge-til-vugge princippet.

1 3 2 E R H V E RV S L I V E T S R O L L E I F R E M T I D E N S B Æ R E D Y G T I G E Ø K O N O M I 1 3 3V E L U X F O N D E N

MIL

JØ O

G B

ÆR

ED

YG

TIG

HE

D

Årsskrift 2013 - macroecology · 2014. 3. 4. · 2013 var i uddelingsøjemed et begivenhedsrigt...

Documents