1

Sammen om Brøndby

Kommunalpolitisk valgprogram 2017

Socialdemokratiet i Brøndby

2

Indhold En kommune i klasse A ............................................................................................................ 3

Demokrati i hverdagen ............................................................................................................ 3

Samarbejde med andre kommuner ........................................................................................ 4

Vækst i erhvervslivet ................................................................................................................ 4

Boliger ....................................................................................................................................... 6

Byplanlægning for miljø og beskæftigelse ............................................................................. 7

Miljøet skal skånes ................................................................................................................... 8

Sikkerhed og arbejdsmiljø ..................................................................................................... 10

Trafik og veje .......................................................................................................................... 10

Sund i Brøndby ....................................................................................................................... 11

De ældre medborgere ............................................................................................................. 12

Frivillige .................................................................................................................................. 13

Handicappede, sindslidende og misbrugere......................................................................... 14

Børns pleje og trivsel .............................................................................................................. 14

Folkeskolen ............................................................................................................................. 15

Ungdomsliv i Brøndby ........................................................................................................... 17

Idræt og motion ...................................................................................................................... 17

Kulturelle aktiviteter .............................................................................................................. 19

Andre fritidstilbud ................................................................................................................. 20

Samarbejde med menighedsrådene ...................................................................................... 21

3

En kommune i klasse A

Kommunerne har de seneste valgperioder været stillet over for store krav om besparelser og

øget effektivitet. Denne udvikling er selvfølgelig ikke gået uden om Brøndby. Men vi er

kommet bedre igennem end mange andre kommuner, selv om vores udfordringer bestemt har

ligget i den tunge ende. Denne relative succes skyldes i høj grad, at vi har handlet i tide.

Strukturændringer er gennemført efter en grundig debat, når vi har set nødvendigheden.

Brøndby har en god kassebeholdning, og er skabt via en fornuftig og hensigtsmæssig økono-

mistyring igennem flere år. Vi har ikke ventet, til kassen var tom. Vi har også arbejdet hårdt

for at rationalisere, herunder udnytte de muligheder den teknologiske udvikling giver. Dette

vil også være vores linje fremover.

Vi har i 2017 sat personskatten to promille ned og dækningsafgiften ned, så Brøndby med

dette tiltag – samt med grundskylden – nu er blandt landets 15 billigste kommuner. Det er

vores ambition fortsat at fastholde et godt serviceniveau!

Borgernes behov kan ændre sig. Det skal vi være vågne over for og være parate til at omprio-

ritere fra vigende behov til stigende behov og til nye behov.

Vi skal også arbejde målbevidst for nye tilbud, som ikke skal finansieres over kommuneskat-

ten. Et godt eksempel herpå er butiksforsyningen i Brøndbyvester ved Kirkebjergområdet og

centret ved Nygårds Plads i Brøndbyøster. Perspektiverne er såvel et bredere vareudbud som

flere arbejdspladser og flere skatteindtægter.

En stemme på Socialdemokratiet er en stemme for en fortsat dynamisk kommune med en høj

grad af social ansvarlighed. Kort sagt:

En kommune i klasse A.

Demokrati i hverdagen

Det kommunale demokrati i

Brøndby består ikke bare af et

kommunalbestyrelsesvalg hvert

fjerde år.

Vi har f.eks. decentraliseret en me-

get væsentlig beslutningskompe-

tence til skolebestyrelser, daginsti-

tutionsbestyrelser og ungdomssko-

lebestyrelsen.

Naturligvis er det i mange tilfælde nødvendigt eller hensigtsmæssigt, at beslutninger træffes

centralt. Men rådhuset er ikke noget elfenbenstårn. Der trækkes flittigt på aktive og interesse-

rede medborgeres rådgivning. Megen rådgivning er uformel. Vi har også på en række områder

sat rådgivningen i system:

4

Kommuneplan og lokalplaner fremlægges offentligt til høring før beslutning, og ind-

sigelser/forbedringsforslag tages ofte til følge.

Miljørepræsentantskabet er en vigtig rådgiver for kommunalbestyrelsen i sager, der

vedrører byplanlægning, trafik og miljø. Miljørepræsentantskabet får ny struktur i

2018

Det fællesrådgivende organ for skolevæsenet og Forældrerådenes Samarbejdsud-

valg rådgiver Børneudvalget i spørgsmål af fælles interesse for henholdsvis skolerne

og daginstitutionerne. Som noget nyt er vi i 2017 også startet med dialogmøder på

dagtilbudsområdet

Folkeoplysningsudvalget behandler vigtige og principielle sager inden for disse om-

råder.

Seniorrådet rådgiver generelt om spørgsmål af særlig interesse for ældre, ligesom

bruger-/pårørenderådene på vore plejecentre er gode samarbejdspartnere.

Handicaprådet rådgiver om service over for handicappede, herunder om kommunale

anlægs tilgængelighed for handicappede.

Vi skal til stadighed overveje, hvordan borgerne bedst muligt inddrages i beslutningerne. Vi

arbejder i øjeblikket på at få flere grupper inddraget i demokratiet ved hjælp af et frivilligt

mangfoldighedsråd, der kan favne flere grupper om fælles tilgange, ideer og samarbejde om

kultur og politik – evt. i hver bydel. Intet organ er sikret permanent status, og ingen områder

er på forhånd udelukkede.

Samarbejde med andre kommuner

Strukturreformen, der trådte i kraft ved indgangen til 2007, betød overførsel til kommunerne

af en række opgaver, som hidtil var blevet løst af amterne. Dette har øget behovet for tvær-

kommunale samarbejder. Brøndby har suppleret sit mangeårige tværkommunale samarbejde

om f.eks. affaldshåndtering, svømmebad, taxiregulering, Movia samt om sprogundervisning

af indvandrere, indkøb, tandretning, genoptræning og institutioner for fysisk og psykisk han-

dicappede.

Senest er vi indgået i Hovedstadens Beredskab – et fællesskab mellem otte kommuner samt

fælles vandselskab – HOFOR med otte andre kommuner for at sikre den fremtidige vandfor-

syning, god vandkvalitet og effektiv drift. Vi er positivt indstillet over for at indgå i yderligere

samarbejder, når analyser viser, at dette er hensigtsmæssigt – dvs. giver besparelser og/eller

bedre kvalitet.

Vækst i erhvervslivet

Brøndby Kommune har mange solide virksomheder – til gavn for beskæftigelsen og kommu-

nekassen. Det har vi bl.a. på grund af vor gode beliggenhed, vor lave grundskyldspromille og

en hurtig sagsbehandling m.h.t. lokalplaner, byggetilladelser m.v.

Som yderligere ”salgsargument” i den kommunale konkurrence om at tiltrække nye højtekno-

logiske virksomheder tjener, at Brøndby er en velordnet kommune med gode tilbud til de af

virksomhedernes medarbejdere, der vælger at bo i kommunen.

5

Anstrengelserne har båret frugt: Der er langt flere arbejdspladser end erhvervsaktive i Brønd-

by.

For yderligere at kvalificere betjeningen af

erhvervsvirksomhederne har vi i 2015 for

anden gang gennemført en tilfredshedsunder-

søgelse, hvor vi anmodede virksomhederne

om konstruktiv kritik, og vi har nu en ind-

gang til at servicere virksomhederne ved an-

sættelse af en erhvervskonsulent og har ind-

gået et samarbejde i 2016 med erhvervssam-

menslutningen.

Vores mål er på sigt at få udarbejdet en erhvervspolitik i Brøndby!

Med virkning fra 2017 har vi nedsat dækningsafgiften (skat) på erhvervsejendomme fra 9,7 til

9,6 promille for yderligere at understrege vores erhvervsvenlige profil. Hermed ligger vi en

anelse under den gængse afgift i hovedstadsområdets kommuner. Vi vil også på dette område

bestræbe os på til stadighed at være konkurrencedygtige.

Virksomhedernes indtjening – og dermed deres skattebetaling – svinger naturligvis i takt med

konjunkturerne. Set over en årrække er der ingen tvivl om, at vi har gavn af vore erhvervsom-

råder, og at det er klogt at yde virksomhederne en kompetent og hurtig service.

Brøndby har relativt mange borgere med en kort uddannelse. Denne gruppe er særlig hårdt

ramt af den aktuelle beskæftigelseskrise. Vi har derfor styrket vores beskæftigelsesindsats

med bl.a. et helhedsorienteret projekt, hvor hele familien er involveret! I 2017 starter vi også

en mentorordning, som støtter op omkring den enkelte borger.

Hovedvægten ligger på at få de ledige i arbejde eller aktivering på private virksomheder. Men

der er også fortsat et vist behov for tilbud i kommunale virksomheder. Vi bruger stadig også

jobrotationsordningen i forbindelse med videreuddannelse af medarbejdere. Meningsløs akti-

vering skal undgås og unge ledige skal så vidt muligt motiveres til at uddanne sig.

Endelig skal nævnes sprog- og kompetencecentret for voksne indvandrere. Centret medvirker

i høj grad til at give indvandrere en god start på tilværelsen i Danmark herunder styrke deres

erhvervskompetence til fordel for hele samfundet. For at opnå fornuftige holdstørrelser på de

forskellige trin og for at sikre et højt fagligt niveau samarbejder en række kommuner om drif-

ten af centret. Brøndby er administrationskommune, selvom centrets hovedafdeling i dag lig-

ger i Glostrup.

Ved indkøb skal vi bedst muligt sikre os, at leverandørerne overholder ILO-konventionen

gående ud på, at eventuel udenlandsk arbejdskraft har løn- og ansættelsesvilkår efter dansk

standard. Det vil være til gavn for beskæftigelsen hos Brøndbys borgere. Vi vil desuden ar-

bejde for at undgå social dumping. Når Brøndby Kommune har anlægsopgaver, skal der ind-

arbejdes arbejdsklausuler og uddannelsesklausuler i tilbuddet og hovedentreprenøren har kæ-

deansvar!

6

Boliger

Det skal i størst mulig udstrækning være den

enkelte borgers valg, om han/hun vil bo i ejer-

bolig, andelsbolig eller lejebolig, i etagebygge-

ri eller i lavt byggeri.

Over 63% af boligerne i Brøndby er almene

(leje)boliger. Det er derfor rimeligt, at de reste-

rende få og små arealer til boligbyggeri pri-

mært reserveres til ejerboliger/private boliger.

Dog vil vi principielt være positive over for

alment byggeri, når det drejer sig om særlige

boligformer som f.eks. ældreboliger, seniorbofællesskaber og kollegium.

Mange af vore almene boliger har nået ”reparationsalderen”. Der er allerede gennemført man-

ge renoveringsprojekter i boligområderne.

Der vil også fremover være et behov for både klassiske renoveringsprojekter og energispare-

projekter. Vi vil fortsat samarbejde med boligselskaberne om sådanne projekter. Nogle bolig-

afdelinger er i gang med overvejelser om at anvende regnvand til toiletskyl. Det ser vi meget

positivt på.

En betydelig del af de almene boliger er op-

ført i en tid, hvor standarden var relativt små

rum. Det må forudses, at de mindste boliger

på sigt vil blive fravalgt af yngre familier med

børn. Vi skal derfor i forbindelse med kom-

mende store renoveringsprojekter være op-

mærksomme på såvel mulighederne for at

sammenlægge boliger som for at skabe boli-

ger, der opfylder unges eller ældres behov.

Der arbejdes også pt. for at få ungdomsboli-

ger i kommunen.

Fra den 1/1-2016 er anvisningen af boliger gået fra kommunen til boligselskaberne, således at

kommunen kun har anvisning på 25% til akutboliger. Pt. har det givet nogle anvisningsudfor-

dringer både i boligselskaberne samt for kommunen, som vi i løbet af den kommende periode

forsøger at løse til borgernes bedste. Der arbejdes også i øjeblikket på en kommende bosæt-

nings-boligpolitik så Brøndby Kommune får et overblik over, hvad kommende borgere, der

vil flytte til Brøndby Kommune, betyder rent økonomisk for kommunen, og hvilken type bor-

gere vi gerne vil tiltrække – især i de kommende mange boligtiltag. jvf. Kirkebjergområdet,

Esplanadeparken som GrønBy Strand projektet, HP4 m.m.

Fysisk og/eller psykisk handicappede borgere har særlige behov. Nogle har behov for en ple-

jehjemsplads. For andre er bofællesskaber med en vis støtte fra omsorgspersonale den rigtige

løsning. Sådanne fællesskaber er allerede etableret som en naturlig del af vore boligområder.

Vi vil bedst muligt dække et eventuelt stigende behov.

7

Byplanlægning for miljø og beskæftigelse

Vor byplanlægning sikrer en byudvikling, som giver sunde og venlige boligområder, centralt

beliggende serviceområder, miljømæssigt forsvarlige erhvervsområder og store sammenhæn-

gende naturområder.

Brøndby Strand Centrum trænger til en ordentlig renovering - eller snarere et helt nyt center. I

forbindelse med de nye planstrategiplaner for hele Brøndby Strand området ønsker vi en evt.

udvidelse/opførelse af et nyt center, som skal tænkes sammen med stationen, så hele området

bliver mere trygt for befolkningen.

I øjeblikket overvejes det at nedrive fem af de store højhuse i Brøndby Strand pga. PCB. Der

er mange uafklarede spørgsmål – og der vil være mange udfordringer, der skal tages stilling

til i de kommende år. Vi vil selvfølgelig følge udviklingen nøje!

Vi er i fuld gang med at udbygge Kirkebjergområdet både mht. at forbedre indkøbsmulighe-

derne samt boligområdet i Brøndbyvester med en plan for omdannelse af Kirkebjerg Er-

hvervskvarter i Brøndbyvester fra transporterhverv og fremstillingsvirksomhed til mere kon-

torpræget erhverv samt service – herunder butikker, restaurant, café m.v. – samt boliger. Vi

får altså et mere attraktivt og levende område og antallet af arbejdspladser vil blive øget. Der

har meldt sig flere investorer og lokalplanarbejdet er godt i gang!

Mht. Priorparken er det besluttet at bevare den som industriområde, da ingen investorer har

vist interesse i flere år for at omdanne området. Virksomhederne i området er godt tilfredse

med områdets beskaffenhed med indhegning og rigtig mange arbejdspladser – så vi forsøger

at tiltrække nye erhverv til området – bl.a. en stor underholdningshal. På den baggrund for-

venter vi markant flere arbejdspladser i løbet af en kortere årrække.

Vi forsøger stadig at få en S-togsstation ved Priorparken/Tavleholmsvej, men umiddelbart har

det lange udsigter. Vi opretholder dog alligevel vores vision, da det på den lange bane er en

forudsætning for, at der kan ske en evt. omdannelse af området og at de ansatte, leverandører

– folk i det hele taget – kan komme nemt til og fra området, både via tog og en bedre udbyg-

ning af bl.a. tunnelen ved Vibeholmsalle uden at den gennemgående trafik er en udfordring

for området.

Ragnesminde Erhvervskvarter i Brøndbyvester vil vi bevare stort set uændret. Vi har jo også

brug for traditionelle industri- og transportarbejdspladser. Kontor- og servicevirksomhed i

begrænset omfang skal dog også være en mulighed.

De mange byplanændringer skal naturligvis planlægges under iagttagelse af de lovfastsatte

borgerhøringer og i samarbejde med de berørte virksomheder.

Der er udarbejdet en helhedsplan for udformningen og benyttelsen af Brøndbys andel af Den

Grønne Kile. Planen siger, at Kilen skal være et attraktivt naturområde med skov og slette.

Men området skal også rumme mange aktivitetstilbud. Der vil ikke kunne opføres flere byg-

ninger i Kilen, da den er en del af en af ”de grønne fingre” i hovedstadsplanlægningen.

Der arbejdes i øjeblikket med at udvikle Sportsbyen – hele området omkring Brøndby Stadion

ned til den grønne kile - til regionalt udviklingsområde med oplevelsesøkonomiske mulighe-

8

der herunder store sports-/musikbegivenheder og med idrætsrelaterede erhverv og service

samt flere arbejdspladser som en vækstdriver.

Den nye del af Brøndbyskoven/Bakkeskoven er efterhånden vokset fint op. Vi har altså en

stor og dejlig skov med mange aktivitetsmuligheder – f.eks. spejderhytter og naturskole m.m.

I slutningen af 2016 har vi også fået en indhegnet hundeskov i den østlige del af Bakkesko-

ven!

Anlæggelsen af den nye jernbane fra København til Ringsted, som skal stå færdig i 2018, har

givet os store udfordringer – både i Den Grønne Kile og i Brøndbyskoven. Vi har kæmpet

hårdt for at få bygherren til at begrænse skaderne. Samtidig har vi forsøgt at udnytte mulighe-

derne i de store jordflytninger, som projektet har medført.

Brøndby er medejer af Køge Bugt Strandpark. Efterhånden er alderen begyndt at ”trykke”

diverse huse og installationer og bevoksningen skal nogle steder holdes i ave for at bevare det

åbne landskab. Det er derfor nødvendigt med et lidt større driftsbidrag i de kommende år.

Vestvolden er både et interessant historisk minde og et dej-

ligt rekreativt naturområde. Vi vil gerne have området gjort

mere attraktivt og indbydende fremover. Flere af fæst-

ningsværkerne bliver renoveret, så de fremtræder med de-

res oprindelige udseende. I samarbejde med lokalhistorisk

arkiv og Forstadsmuseet vil vi arbejde på at styrke den hi-

storiske formidling af Københavns Befæstning.

Det er lykkedes at skabe finansiering af en bro over Vestbanen til at forbinde volden nord og

syd for banen. Langt de fleste midler kommer udefra, men kommunen har naturligvis også

måttet bidrage. Broen, som forhåbentlig færdiggøres i løbet af 2017/2018, vil sammen med

asfalteringen af Voldgaden gøre Vestvolden til en endnu mere attraktiv pendlerrute for cykli-

ster med de nyoprettede supercykelstier og dermed bidrage til at få trafik flyttet fra bil til cy-

kel.

I Brøndby Strand skal det lille skovområde med vandhullet ved Kettehøjvej ved siden af den

nye rideskole bevares som et naturområde.

Miljøet skal skånes

Målsætningerne er klare:

1) Udledning af miljøskadelige stoffer skal hindres. Konstateres der forureninger, gribes der

ind for at forhindre forgiftninger og forurening af vandmiljøet.

2) Genbrug af affald skal stadig styrkes fremover, så mængden af uudnyttet affald reduceres

og ressourcerne i affaldet udnyttes.

3) Spildevands- og regnvandsnettet – dvs. rør, overløbsbassiner, olieudskillere m.v. – skal

holdes i en sådan stand, at grundvand, vandløb, søer og badevand sikres mod forurening.

4) Endelig skal ny teknologi anvendes, hvor det giver mening.

Disse mål arbejder vi på at realisere med en blanding af planlægning, regelfastsættelse, oplys-

ning, kontrol og betydelige investeringer i renovering og udbygning af spildevandsnettet.

9

Spildevandsbehandlingen er som følge af lovkrav flyttet over i et aktieselskab, men kommu-

nens repræsentanter i selskabsbestyrelsen forfølger de mål, som er nævnt for spildevandets

vedkommende.

Vores repræsentanter i BIOFOS A/S støtter naturligvis, at vores rensningskapacitet til stadig-

hed forbedres.

Brøndby Kommune er ophørt med at anvende ukrudtsbekæmpelsesmidler. Der er tale om en

frivillig aftale mellem kommunerne og Miljøministeriet. Vi skal overholde aftalen til punkt og

prikke, selvom det uundgåeligt har konsekvenser i form af øgede omkostninger i Teknisk

Forvaltning og alligevel mere ukrudt i græsarealer og beplantninger.

Brøndby bør selvfølgelig yde sit bidrag til at modvirke uheldige klimaforandringer som følge

af udledning af CO2 og andre drivhusgasser. Derfor har kommunen udarbejdet en klimastra-

tegi.

En væsentlig del af klimastrategien er energibesparelser både på varme og elektricitet i den

kommunale virksomhed samt inspiration til private og virksomheder til det samme. Det skal

tilføjes, at Brøndbys varmeplanlægning i mange år har været præget af ønsket om en miljørig-

tig udnyttelse af overskudsvarme fra elproduktion. Varmepumper og solcelleanlæg har på det

seneste fået en rolle i kommunens nybyggeri, og vi forudser, at denne rolle vil vokse i de

kommende år.

I den kommende valgperiode vil der også blive arbejdet med at optimere fjernvarmeløsninger!

Brøndbys klimaindsats er vigtig som et lille bidrag til den globale klimaindsats, men den fjer-

ner ikke nødvendigheden af, at vi garderer os mod følgerne af fremtidige skybrud. Det vil

være økonomisk uoverkommeligt at klare det alene ved udbygning af spildevandsnettet. Der-

for vil vi også fortsætte med stadig at fremme LAR-projekter (Lokal Afledning af Regnvand),

hvor regnvand afledes via faskiner, lokale kanalanlæg, midlertidige søer m.v. Dette er også

billigere end bare at lægge rør ned og bidrager samtidigt positivt til bymiljøet.

Vand respekterer ikke kommunegrænser, og kom-

muner, der (som Brøndby) ligger nedstrøms, er der-

for i særlig grad i risikozonen. Derfor arbejder vi

også i vores tværkommunale samarbejde i HOFOR

for bedst muligt at sikre en effektiv håndtering af

overskydende regnvand og katastroferegn.

HOFORs miljøpolitik på vandområdet er en fortsæt-

telse af vores hidtidige politik: at minimere vandspild

10

fra ledningsnettet, gennemføre vandsparekampagner, sikre vandboringerne mod forurening og

fjerne nikkel fra drikkevandet. Selskabet er også gået ind i overvejelser sammen med en af

vores boligafdelinger om anvendelse af overskydende regnvand til toiletskyl. Brøndby er også

med i et spændende forsøg om blødt vand, som forventes færdigt i juli 2017.

Vi ser daginstitutionernes ”grønne pædagogik” og skolernes miljøundervisning som et led i

vor miljøpolitik, som vi fortsat vil udvikle.

Sikkerhed og arbejdsmiljø

Vi lægger den største vægt på sikkerheden på de kommunale arbejdspladser: Alle kommunale

arbejdsmiljøer er asbestfri. Brøndby Kommune er foregangskommune med hensyn til brug af

vandbaserede malinger. Hjemmehjælperne uddannes i, hvordan løfteskader undgås. Compu-

terbrugere informeres om, hvordan museskader undgås. Rådhusets lokalekapacitet er udvidet

som konsekvens af den kendsgerning, at en kontorarbejdsplads pga. IT-udstyret i dag fylder

mere end tidligere. Vi bruger mange penge på at fjerne trækgener. Og vi vil fortsat blive ved

at arbejde for, at der ikke er farlige koncentrationer af PCB i indemiljøerne.

Det er ikke nok, at det fysiske arbejdsmiljø er i orden. Derfor bruger vi tilfredshedsundersø-

gelser og samarbejdssystemet til at skabe et arbejdsmiljø, som bedst muligt fremmer trivsel og

produktivitet.

Trafik og veje

I kommunens nye trafikhandlingsplan 2016 - 2020 er hovedvægten lagt på en sikker og tryg

afvikling af trafikken. Men nedbringelse af luftforurening og støj indgår også i planen. Mid-

lerne til at nå disse mål er f.eks. anlæg af fortove og cykelstier, bedre afstribninger, anlæg af

midterheller og bump, etablering af rundkørsler, vejlukninger, bedre belysning på kritiske

steder samt kampagner for at få alle til at opføre sig fornuftigt i trafikken.

Brøndbys beliggenhed mellem Skandinavien og det europæiske kontinent betyder, at vor

kommune gennemskæres af jernbanelinjer og motorveje. Støjbelastningen herfra er et væsent-

ligt problem. Vi arbejder fortsat på at nedbringe støjgener sammen med overordnede myndig-

heder, de omkringliggende kommuner og regeringen.

Brøndby og ni andre kommuner samt staten og regionen har indgået aftale om etablering af en

letbane fra Danmarks Tekniske Universitet i nord til Ishøj Station i syd. Størstedelen af ruten

ligger i Ring 3. I Brøndby vil der blive stoppested ved Park Allé (Kirkebjerg) og Vallensbæk-

vej (Brøndbyvester). Vi har fået bevilget 25 millioner som kompensation for den manglende

2.etape af letbanen i Brøndby til en BRT-pendullinje mellem Glostrup Station ad Ringvejen

og Park Allé forbi Stadion og til Brøndby Strand.

De kommunale områder omkring Brøndbyøster Station og torvet har fået et tiltrængt løft ved

hjælp af omfattende renovering i 2016.

Busbetjeningen er primært et kommunalt anliggende. (Regionerne tager sig af S-linjerne.) Vi

har hævet busbudgettet flere gange, men har alligevel pga. store prisstigninger været nødt til

at reducere betjeningen af enkelte områder. Vi arbejder fortsat for at forbedre busforbindel-

11

serne mellem bydelene, men må også stadig sørge for at ruter, belægning og økonomi hænger

sammen!

Vi deltager sammen med andre kommuner, staten og regionen i udbygning af cykelstinettet,

herunder med cykelsuperstier. Det vil være et højt prioriteret område også i de kommende fire

år.

Sund i Brøndby

Vores overskyggende vision for sundhedsområdet er lighed i sundhed. Vejen mod opfyldelse

af den vision begynder allerede i de første leveår. Lighed i sundhed kræver også lige mulig-

heder for uddannelse og efterfølgende job. Brøndby er udfordret med hensyn til at få alle vore

unge gennem en folkeskoleuddannelse med de basale færdigheder til videregående ungdoms-

uddannelse. Derfor har vi fokus på at forbedre disse grundlæggende elementer og dermed

skabe bedre forudsætninger for, at vi kan opnå lighed i sundhed.

På alle områder – rygning, alkohol, mad, bevægelse, mentalt helbred, ensomhed – ligger vi

som kommune i bunden i forhold til de øvrige kommuner i Region Hovedstaden. Dermed

ikke sagt, at vi ikke gør noget, og at der ikke også sker noget. Vi har bare et længere og sejere

træk foran os inden vi når op til de øvrige kommuners måltal på området. Vi har igangsat en

række forebyggelsespakker, ligesom vi giver tilskud til en lang række frivillige initiativer, der

skal bringe os i den rigtige retning.

Vores vision er fortsat at stræbe mod lighed i sundhed. Strategien vil være at implementere de

forebyggelsespakker, der udarbejdes fra centralt hold. Derudover vil vi supplere med yderli-

gere initiativer med afsæt i erfaringer og forskning på området. Endelig vil vi stadig yde til-

skud til sociale foreninger og initiativer, der arbejder positivt med at forbedre den generelle

sundhed for alle kommunens borgere.

Vi er i gang med en revision af sundhedspolitikken med henblik på at gøre den mere hand-

lingsorienteret.

Derudover er der naturligvis stadig vore ”gamle” ansvarsområder som f.eks. sundhedsplejer-

skeordning, tjek af skoleelevers helbred, tandpleje for børn og visse ældre, sygepleje for såvel

ældrecentrenes beboere som hjemmeboende samt en række genoptræningsopgaver.

En vigtig og ressourcekrævende opgave er en

lang række genoptræningsopgaver, som tidlige-

re blev varetaget af hospitalerne. For at kunne

tilbyde den fagligt bedst mulige genoptræning

har Brøndby indgået et samarbejde med Glos-

trup og Albertslund, hvor de tre kommuner deler

specialerne imellem sig, således at borgeren

altid bliver hjulpet af en terapeut med den nød-

vendige specialistviden om netop hans/hendes

diagnose.

I Brøndby er hovedparten af genoptræningen nu samlet i ét center på den gamle Rolandsskole.

Det giver den fagligt bedste og økonomisk mest effektive drift. Samtidig er der skabt et dejligt

12

miljø for både medarbejdere og brugere. Vi forudser, at genoptræningsopgaven vil vokse

fremover og har derfor netop udvidet kapaciteten ved at bruge 1.salen i Stenbygningen, så der

er plads i centret til et øget aktivitetsniveau, og bevilget de nødvendige terapeutressourcer!

De såkaldte forløbsprogrammer for borgere med KOL og Diabetes, kræft, ryglidelser og hjer-

tekarsygdomme, som vi har tilbudt i de senere år, har givet en bedre tilværelse for disse bor-

gere samt færre hospitalsindlæggelser. Også disse forløbsprogrammer løser vi sammen med

Glostrup og Albertslund.

I hver bydel er der offentligt tilgængelig sygeplejeklinik, der løser en række lette sygepleje-

opgaver og rådgiver om sundhedsspørgsmål.

De ældre medborgere

Antallet af ældre medborgere i Brøndby er støt stigende, og heldigvis er der mange, der opnår

en meget høj alder. Derfor er plejehjemskapaciteten øget ad flere gange. Vi ønsker ikke at

have færdigbehandlede Brøndbyborgere liggende på hospitalerne. Et nyt Gildhøjhjem vil der-

for også omfatte et større antal akutstuer. Vi kan så umiddelbart hjemtage disse beboere, så

genoptræning m.m. straks kan igangsættes. Indtil det nye Gildhøjhjem står klart, opretter vi

akutstuer i midlertidige bygninger i forbindelse med Nygårdscentret.

Fremover vil der også være brug for nye ældre-

boliger. Et godt eksempel er de 22 ældreboliger

i Rolands Have, som er taget i brug i 2016. Som

nævnt i afsnittet ”Boliger” etableres der ældre-

egnede boliger i forbindelse med nogle af bolig-

renoveringsprojekterne - eksempelvis ca. 40 stk.

i Gillesager/Bredager. Vi skal også nu – både i

eksisterende boliger og fremover – huske at gøre

ældreboligerne nemmere tilgængelige mht. ad-

gangsforholdene i form af elevator og bedre

trappeudformning.

Som et supplement til vore tre ældrecentre har vi et daghjem for borgere, som har brug for

omsorg og lettere pleje i dagtimerne.

En god hjemmepleje og hjemmehjælp til borgere, der ikke kan klare sig selv, har høj prioritet.

Det vil selvfølgelig være bedst for både kommunens økonomi og for den enkelte borger, hvis

han/hun kan klare dagligdagen uden hjælp eller med et minimum af hjælp. Derfor tilbyder vi

– når det giver mening – såkaldt ”hverdagstræning”, som i større eller mindre omfang giver

borgeren tabte færdigheder tilbage. Det har vist sig at være et succesfuldt initiativ. Næste trin

må være at inspirere til jævnlig hjemmetræning, f.eks. ved trivselsskærme mellem borgeren

og en terapeut, som kan opmuntre og give gode råd.

Vi er meget opmærksomme på de teknologiske landvindinger inden for omsorg – f.eks. robot-

støvsugere, toiletbideter og forskellige telemedicinske løsninger, og vi ser betydelige mulig-

heder for både at rationalisere og give en bedre omsorg. Vi skal dog ikke gennemtvinge løs-

ninger, som den enkelte borger er utryg ved.

13

Både for plejehjemsområdet og for hjemmeplejeområdet gælder, at vi ikke vil udlicitere. Per-

sonlig pleje af svage borgere skal ikke gøres til genstand for forretning med den deraf følgen-

de fristelse til at prioritere det økonomiske udbytte over kvaliteten i arbejdets udførelse.

Kommunen har en café for hjemmeboende pensionister centralt beliggende i hver bydel. Her

kan pensionister mødes til et måltid mad og socialt samvær. Caféerne er meget populære og

har et højt besøgstal. For svagere borgere er der mulighed for at få bragt mad til hjemmet.

De svageste pensionister skal fortsat have et særligt tilbud om en ferietur til et handicapegnet

sted. Tilbuddet kører nu på 11. år og går til Maribo Søpark.

De to væresteder for pensionister skal opretholdes.

Det er i budgetforhandlingerne for 2016 igen lykkedes at skabe politisk flertal for fortsættelse

af de populære skovture for pensionister. Det er vores mål, at skovturene skal fortsætte i årene

fremover.

Det gode samarbejde mellem kommunen og pensionistforeningerne er meget betydningsfuldt.

Derfor skal kommunen fortsat støtte foreningerne økonomisk. Tilskud til Seniorrådets arbejde

skal også fortsætte, da rådet er en god samarbejdspartner og høringspart i diverse politiske

sager

Frivillige

Det frivillige arbejde i kommunen er vigtigt og med til at styrke fællesskabet. Vi vil aktivt

støtte og anerkende det frivillige arbejde.

Gennem de senere år har vi arbejdet på i højere grad at inddrage frivillige i udviklingen af den

kommunale velfærd. På både børneområdet, ungeområdet, beskæftigelsesområdet samt æld-

reområdet gør frivillige i dag en stor indsats – som supplement til den kommunale service-

ydelse.

Det er vigtigt, at de frivillige i meget høj grad selv definerer deres ønsker og opgaver, for på

den måde giver det mening og livskvalitet for både den frivillige og for modtageren af den

frivilliges indsats.

14

Hele denne frivillige indsats bygger oven på den store frivillighedskultur, som har eksisteret i

kommunen i rigtig mange år. Der er netop afholdt en stor frivillighedsfest! Mere om det under

afsnittet ”Idræt og motion”.

Kommunens samarbejder med frivillige hviler på de principper, som er udarbejdet af en ræk-

ke faglige organisationer og frivillige organisationer – således at vi hele tiden holder os klart,

hvad der er de ansattes ansvar, og hvad der er de frivilliges ansvar.

Det ser heldigvis ud som om, lovgivningen vil åbne muligheden for, at kommunen får lov til

at forsikre de frivillige, som udfolder sig i det kommunale regi.

Handicappede, sindslidende og misbrugere

Brøndby Kommune har en række velfungerende tilbud til borgere med handicap, sindslidelse

eller misbrug. Der er fire gode botilbud samt et stort job- og aktivitetscenter, hvor borgere

med handicap støttes til et aktivt og meningsfyldt liv. Borgere med sindslidelse og psykisk

sårbarhed tilbydes oftest bostøtte i eget hjem, hvor støtten tilrettelægges efter borgernes øn-

sker og ressourcer således, at der opnås en god og selvstændig tilværelse.

Værestedet Multihuset giver tilbud om aktiviteter, sundhed og mad til alle borgere med sinds-

lidelse, misbrug eller socialt udsatte. Endelig tilbyder kommunen misbrugsbehandling af høj

kvalitet for alkohol- og stofmisbrug, bl.a. gennem Behandlingscenter Brøndby.

Værested 17 på Langbjerg, er et aften-klubtilbud til udviklingshæmmede. Alle tilbuddene er

velbesøgte, og der arbejdes konstant på at videreudvikle disse, så Brøndby kommune også

fremover kan give gode og tidssvarende tilbud til kommunens borgere.

Børns pleje og trivsel

Det skal være sjovt at være barn, og børnenes sundhed skal

understøttes og fremmes.

Børns dannelse starter så tidligt som muligt. Vi er derfor opta-

get af at skabe de gode rum for børnenes udvikling. Det være

sig i et af kommunens tre dagplejehuse, hvor dagplejemødre

mødes, eller i en daginstitution.

Fra udgangen af 2017 er alle daginstitutioner i Brøndby Kommune såkaldte integrerede insti-

tutioner, hvilket betyder, at børnene kan gå der fra de er et 1/2 år og frem til skolealderen.

Søskende kan gå i samme institution, hvilket også er en fordel for forældrene.

Der er jævnligt behov for tilpasning i kapaciteten af pasningen af de små børn. Målet er både

at have en god kapacitetsudnyttelse og mulighed for at imødekomme familiernes behov for et

pasningstilbud i egen bydel.

Vi er opmærksomme på, at forskellige familier giver forskellige behov. Derfor arbejder vi for

at tilpasse pasningsordninger så de i højere grad bliver et tilbud familier kan og vil benytte.

15

2017 er også året, hvor vi omdanner fem daginstitutioner til idrætsinstitutioner med fokus på

bevægelse.

Vi vil fortsætte med den bygningsmæssige opgradering i de institutioner, der har behov.

Vi ved, at sprog betyder rigtig meget for et barns udvikling og muligheder i livet. Vi tilskyn-

der derfor forældre til at sætte deres barn i daginstitution/dagpleje. Det giver den bedste mu-

lighed for sprogstimulering. Vi har i 2017 igangsat en særlig indsats i forhold til sprogstimu-

lering i vores daginstitutioner.

Det er vores holdning, at jo tidligere fælles kultur, sprogstimulering, motorisk og musisk træ-

ning inddrages i institutionerne, jo bedre udgangspunkt har børnene for at få en optimal start

på livet. Hvis fundamentet er i orden, vil mulighederne senere i livet være større.

Vi vil IKKE udlicitere daginstitutionstilbud! Pasning og udvikling af børn skal ikke gøres til

genstand for forretning med den deraf følgende fristelse til at prioritere det økonomiske over

kvaliteten i arbejdets udførelse.

Når et barns trivsel eller personlige udvikling er truet pga. forhold i hjemmet, skal kommunen

gå ind med den nødvendige støtte for at rette op på situationen. Anbringelse af børn udenfor

hjemmet skal – af menneskelige grunde – undgås gennem en tidlig indsats. Hvis indsatsen

ikke virker, skal der gribes resolut til anbringelse udenfor hjemmet. Barnets tarv skal have

højeste prioritet!

Folkeskolen

De overordnede målsætninger for Brøndbys skolevæsen kan kort karakteriseres ved tre nøgle-

udtryk: ”faglig kompetence”, ”selvværd” og ”ansvarlighed”.

Det betyder, at folkeskolen er et sted, hvor dannelse, kompetence og trivsel går hånd i hånd!

I den kommende valgperiode er der sat rigtig mange midler af til både renovering af bygnin-

ger og lokaler i samtlige institutioner. Vi skal sikre, at udviklingen af nye boligområder følges

op af ny- eller tilbygninger til de eksisterende skoler, så der er bygningsmasse nok til det øge-

de elevtal. Renoveringer vil fortsat være et højt prioriteret område.

Vi skal styrke arbejdsdisciplinen og arbejdsglæden, bl.a. ved at:

Bekæmpe mobning og skabe arbejdsro. Dette har høj prioritet, og skolerne bruger

mange kræfter på dette område.

Prioritere indsatsen mod pjæk.

Følge den pædagogiske udvikling og understøtte den enkelte skolebestyrelse og sko-

leledelse til at udvikle nye spændende arbejdsformer, som kan engagere eleverne.

16

Herunder tilrettelægge undervisningsdagens længde på den måde, der bedst sikrer, at

den enkelte elev bliver så dygtig som mulig og opnår den største trivsel!

Interaktive tavler bruges som et stort pædagogisk fremskridt. Derfor har vi anskaffet

sådanne tavler til alle klasser. Og lærerne er uddannet til at anvende dem i undervis-

ningen. Metoderne skal videreudvikles, og vi skal arbejde for, at alle elever har mu-

lighed for at benytte og dygtiggøre sig i brugen af tablets og PCér.

Videreføre demokratidagen, hvor alle 8.klasser udveksler ideer med kommunens poli-

tikere og præsenterer deres holdninger og syn på demokrati. De unge skal tages alvor-

ligt, og tilbagemeldingen fra politikerne skal inspirere de unge til at deltage aktivt i

debatten om at udvikle vor kommune.

Elevernes sundhed er vigtig i sig selv, men også af stor betydning for koncentrations- og ind-

læringsevne. Derfor tilskynder skolerne til – og underviser i – rigtige kost- og motionsvaner.

Der skal også arbejdes med eleverne om de skadelige virkninger af rygning, så flere unge

ikke ryger.

Børn med særlige vanskeligheder skal naturligvis fortsat have ekstra støtte. Det kan f.eks.

være i form af specialundervisning, en støttelærer eller en støttepædagog. Den ekstra støtte

skal så vidt muligt gives, mens eleven er i sin normalklasse. Målet er, at de allerfleste børn

inkluderes i fællesskaber, hvor forskellighed opfattes som helt naturlig. Nogle børn med me-

get vidtgående handicap hjælpes dog bedst på en specialskole.

Vi skal arbejde på, at der er tilstrækkelige fysiske rammer til at sikre, at de enkelte skoler og

klasser har mulighed for at lykkes med inklusionsopgaven.

På alle områder er et tillidsfuldt og respektfuldt samarbejde mellem skolen og forældre-

ne/familien af den allerstørste betydning. Derfor er der afsat ressourcer på alle skoler til sko-

le-hjem-samarbejdet. Tilsvarende er det vigtigt, at eleverne inddrages som samarbejdspartne-

re, både i det daglige og som deltagere gennem elevrådene i skolebestyrelsernes arbejde.

Samlingen af 10.klasse-eleverne på én selvstændig skole er en stor succes. Skolens gode ry

dokumenteres bl.a. ved, at skolen søges af mange udenbys elever. Det pæne elevtal giver sko-

len mulighed for at tilbyde en række spændende temalinjer.

Desuden er der et godt samarbejde med Produktionshøjskolen omkring de unge, der har

svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet.

Vi har i 2014 fået en ny skolereform: Folkeskolereformen har tre overordnede mål:

Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resul-

tater.

Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for pro-

fessionel viden og praksis

Reformen har i august måned 2017 været i kraft i tre år!

Status i Brøndby er, at lærere, forældre og elever har taget godt imod reformen. Åben Skole

og samarbejdet mellem skoler, musikskolen og foreninger fungerer fint i Brøndby – især mht.

bevægelsesdelen med de 45 min. motion dagligt. Brøndby Kommune er nok er en af de

17

kommuner i Danmark, hvor netop den del fungerer allerbedst! Vi skal stadig fremadrettet

sørge for at give vores elever de bedste betingelser for at dygtiggøre sig og forberedes godt til

at gå videre på en ungdomsuddannelse, så slutresultatet stadig bliver en endnu bedre folke-

skole til glæde for både elever, forældre og medarbejdere.

Vi arbejder i øjeblikket i gruppen sammen med forvaltningen om nedsættelse af et udvalg på

ungeområdet i Brøndby, som i de kommende år skal forsøge at skærpe fokus på samarbejdet

om og med de unge. Udvalget skal ”sætte den unge først” med indsatser og tiltag, der kan

støtte udsatte unge i at blive aktive medborgere. Målgruppen er unge mellem 13 og 29 år!

Danmarks Lærerforening har netop i 2016 offentliggjort en medlemsundersøgelse omkring

hvor tilfredse lærerne er med deres arbejdsliv og de rammer, de arbejder under, og i den un-

dersøgelse ligger Brøndby både på førstepladsen totalt samt med 10 førstepladser ud af 15

kategorier – så vi kan godt være stolte over vores skolevæsen i Brøndby!

Ungdomsliv i Brøndby

Brøndby skal rumme muligheder for alle aldersgrupper. Fra udskoling i folkeskolen, over

ungdomsuddannelser, til en god start på et langt arbejdsliv, er det vigtigt med et trygt og ud-

viklende ungdomsliv i Brøndby. Vi ønsker en kommune, hvor unge har lyst til at flytte til - og

blive boende. Tilbuddene i kommunen skal afspejle dette ønske.

Vi vil gennem bygning af ungdomsboliger i kommunen sikre gode rammer for, at unge, der

ønsker at bo selv, kan gøre dette inden for det økonomiske råderum en SU eller lærlinge-

/elevløn tillader.

Vi vil gennem en sammenhængende offentlig transport sikre, at alle unge kan komme til og

fra skole og deres ungdomsuddannelse, så Brøndbys unge kan læse og blive til det de har ta-

lent for.

Gennem forebyggende arbejde vil vi sikre, at psykisk sårbare unge får den fornødne støtte i

Brøndby. Vi tror på, at rummelighed og fællesskab er vejen frem, når det handler om at få

skabt et trygt liv. Kommunens arbejde bør reflektere dette.

Vi arbejder for, at Brøndbys erhvervsliv også vil tage et medansvar for, at byens unge kan få

en elev-, lærlinge- og praktikplads. Kommunen skal gå forrest med det gode eksempel og

sikre, at de virksomheder, der indgår aftaler med kommunen, også helst skal tage sin andel af

unge ind.

Brøndby Kommune har et rigt og godt foreningsliv. Det skal forsat understøttes og styrkes,

mens flere unge skal opfordres og motiveres til at blive en del af det som frivillige og udøve-

re.

Idræt og motion

Alle skal have mulighed for at dække deres behov for fysisk aktivitet. Det gælder både unge

og gamle. Investering i idræt og motion er på længere sigt en besparelse på de sociale og

sundhedsmæssige budgetter. Derfor søger vi at finde arealer og lokaler til de forskellige

18

idrætsgrene, når behovet opstår. Det kammeratlige samvær har meget stor betydning i en

klub. Derfor lægger vi vægt på gode fysiske rammer for klublivet. Andre klubber har fået

forbedret bestående lokaler. For vores største idrætsklub, Brøndby Idrætsforening (BIF), er

der planlagt nyt klubhus, som forventes færdigt i 2020 samt nyt klubhus til supporterne i

2017.

I den kommende periode er der sat penge

af til en ny Stadion Hal 2 som forventes

færdig i 2021. Der mangler hele tiden mere

kapacitet til flere sportsaktiviteter bl.a.

idrætsklasserne på Brøndbyvester Skole,

plads til ældreidræt i regi af Idræt, Motion

og Samvær samt af Brøndby Gymnasium,

der som noget nyt i 2017 får (som kun nr.

to gymnasium i Danmark) idræt på A-

niveau, samt af Brøndby Idrætsefterskole.

Brøndby Idrætsefterskole er en selvejende institution, og efterskolevirksomhed er ikke et

kommunalt anliggende. Men vi er glade for at have skolen i vor kommune, og vi bakker op

ved at leje idrætsfaciliteter til den. Nogle af vore idrætsfaciliteter er ikke fuldt belagt i for-

middagstimerne og de tidlige eftermiddagstimer, så et samarbejde er til fælles gavn.

Investeringen vil således blive udnyttet intensivt.

Brøndby skal være Danmark bedste by mht. tilbud til borgere, idrætsforeninger og nye tiltag

for børn, unge og ældre. Driftstilskuddet til arbejdet med de unge medlemmer vil vi også

prøve at finde yderligere midler til.

Vi skal samtidig påskønne det meget

store arbejde, der udføres i alle vores

foreninger og alle steder i vores

kommune af frivillige. Derfor har vi

netop afholdt en stor aktiv-2017-fest

i Brøndby Hallen for 350 inviterede

for netop at hylde frivilligheden!

Det blev en så stor succes, at vi i

gruppen har besluttet at stille forslag

om, at denne fest bliver en fast begi-

venhed for ALLE vores frivillige i

kommunen fremover – med uddeling

af diverse frivillighedspriser og un-

derholdning i Brøndby Hallen!

Vestbadet, som Brøndby Kommune og Rødovre Kommune ejer i fællesskab, og som bruges

både til konkurrenceidræt og til motion uden konkurrenceelement, skal renoveres. Dette for

bl.a. at opfylde miljøkrav samt tiltrække flere borgere via nye aktiviteter. Renoveringen be-

gyndte den 1/1 2017 og forventes helt færdigt i maj 2018, hvor vi står med et fremtidssikret

bad, som opfylder mange borgeres behov for fornyelse. Badet besøges årligt af 280.000 gæ-

ster, og dette tal skulle gerne forøges med det renoverede bad.

19

Vi har også rene motionsaktiviteter, f.eks. kløverstierne i Brøndbyøster samt i Brøndby

Strand og selvfølgelig skal vi også have et lignende projekt i Brøndbyvester.

I 2017 indvies et helt ny rideprojekt ved Kettehøj lige syd for Køge Bugt Motorvejen. Det

fraflyttede areal ved Lagesminde kan sammen med udstykningen af området ved Lionslund

blive et attraktivt rækkehuskvarter.

Den nuværende ordning med bistand til klubberne til visse kontormæssige opgaver skal be-

vares, lige som der fortsat skal ydes driftstilskud til alle klubber efter ensartede regler.

Kulturelle aktiviteter

Der er mange foreninger, som er aktive på det kulturelle område med musik, sang, kunstud-

stillinger m.m. Der skal fortsat være penge til at støtte disse foreninger efter princippet ”hjælp

til selvhjælp”. Herved inddrages så mange borgere som muligt. Dette kan styrke sammen-

hængskraften i kommunen. Støtten er forøget i den forløbne valgperiode, hvor blandt udvik-

lingen af en skoletjeneste i forbindelse med Åben By skal være med til at sikre, at borgere og

institutioner får øget adgang til alle de kulturelle tilbud, der findes i Brøndby.

Et godt eksempel på dette er ”Historien i Gaden” som i

slutningen af 2016 fandt sted i Brøndbyøster Landsby samt

Det Mobile Museum.

Det helt nye i denne periode er et formidlingscenter i Mid-

delalderlandsbyen, hvor skoletjenesten kan medvirke til at

skabe gode oplevelser for såvel borgere som institutioner.

Formidlingscentret indvies i løbet af 2017.

Kulturhuset Brønden i Brøndby Strand rummer bibliotek foruden de traditionelle kulturhusfa-

ciliteter. Dette har vist sig at være en rigtig god ide. Huset summer af liv både dag og aften

med bl.a. koncerter, film, foredrag, udstillinger og børneteater og kulturelle indslag året rundt.

Bibliotekerne er en meget vigtig kulturformidler. Der foregår udlån af bøger, CD´er, CD-

rom´er, videoer og DVD´er, m.m. og der er computere med internetadgang for bibliotekernes

brugere. Brøndby Lokalarkiv indgår nu i Forstadsmuseet, som er et samarbejde mellem

Brøndby og Hvidovre. Museet arbejder på at opnå statsanerkendelse med de udviklingsmu-

ligheder, dette vil medføre. Lokalarkivet lå før på Pilegården, som nu er Ungekulturhus, hvor

der afvikles forskellige aktiviteter, og det er samtidigt et værested for unge mellem 18 og 25

år.

Brøndbyvester Bibliotek har fået en ”ansigtsløftning” og i Brøndbyøster er biblioteket bygget

sammen med Kulturhuset Kilden. Vi har hermed skabt endnu et kulturhus med bibliotek, og

vi har opnået en fin ressourceudnyttelse. I Kulturhuset Kilden er der også koncerter, foredrag

m.m. Kulturhuset er en stor succes for bydelens borgere.

20

De to kulturhuse udgør et samlet og koordineret tilbud til de kulturelle foreninger og anden

foreningsvirksomhed i hele kommunen, og de kommunalt finansierede arrangementer skal

fordeles mellem husene.

Den kommunale musikskole skal fortsat lægge vægt på såvel livsglæden som på den ”profes-

sionelle” indlæring. Skolen har fået støtte fra Kulturministeriet til en talentlinje. Det ser vi

som et ”skulderklap” til skolen. Ungdomsskolens og Musikskolens årlige musical er en kær

tradition, som skal opretholdes. Skolens samarbejde med kommunens venskabsbyer har fået

tilført flere midler.

Andre fritidstilbud

Vi er glade for, at oplysningsforbundene stadig trives og er i stand til at give et bredt tilbud,

der spænder fra de rent kulturelle og hobbybetonede aktiviteter over debatskabende foredrag

til mere traditionelle undervisningstilbud.

Aftenskolerne skal fortsat yde rabatter til pensionister og efterlønsmodtagere.

Det er af uhyre stor betydning, at børn og unge mennesker gives mange fritidstilbud – også ud

over de ovenfor nævnte idrætsaktiviteter. Heldigvis er der mange børn og unge, der benytter

flere slags tilbud. Dybest set er det hele jo kultur.

Tidernes omskiftelighed viser sig måske allerkraftigst på fritidsområdet. Indholdet i tilbudde-

ne må løbende fornyes for at fastholde interessen. Ungdomsklubberne – First Floor i Brøndby

Hallen - suppleret med lokale tilbud i Brøndby Strand (Studiet) og Brøndbyøster (Lounge) på

Nørregård er blevet en succes, hvilket betyder, at den tiltrækker langt flere unge, end de loka-

le klubber tidligere gjorde tilsammen. Men vi skal stadig være klar på at lytte til ungdommen

mht. evt. fornyelse af vores tilbud til denne gruppe, hvis vores tilbud skal være attraktive.

De frivillige børneorganisationer gør et meget værdifuldt arbejde, som fortsat må støttes med

lokaler og driftstilskud.

Dyregården Søholt til-

trækker et stort antal

medlemmer og bliver

desuden flittigt besøgt af

grupper fra daginstitutio-

ner både fra Brøndby

samt andre kommuner.

21

Ferieaktiviteterne for skolebørn (Sommersjov) er en meget stor succes, som vi vil fastholde

og gerne udbygge. Frikort til Vestbad til skoleelever i skoleferierne skal ligeledes opretholdes.

Der arbejdes i den kommende periode for at bygge et vinterbadehus i Brøndby Havn, da den-

ne aktivitet tiltrækker stadig flere brugere og samtidig er en vigtig del af en sund og alternativ

livsstil for borgernes sundhed.

Socialsektoren, skolesektoren, fritidssektoren og politiet har gennem mange år samarbejdet

om forebyggelse af kriminalitet. Rygraden i det kriminalitetsforebyggende arbejde er de gene-

relle positive påvirkninger af børn og unge i daginstitutioner, skoler, SFO´er, ungdomsklubber

og frivillige organisationer.

Men nogle børn og unge har brug for en særlig indsats i form af opsøgende arbejde og speci-

elt tilpassede tilbud. Kommunen er parat med en sådan indsats og har endda øget den de sene-

ste år. Den skal være indrettet på en sådan måde, at andre unge ikke føler, at der gives beløn-

ning for kriminel adfærd. Der er i august 2015 udarbejdet en indsats mod ungdomskriminali-

tet, og som noget nyt er der i november 2016 også vedtaget en strategi over for radikalisering,

da vi gerne vil være på forkant med udviklingen i Brøndby!

Samarbejde med menighedsrådene

Den danske folkekirke har sin egen økonomi i kraft af kirkeskatten og har sit eget demokrati-

ske ledelsessystem gennem direkte valg til menighedsrådene. Der deltager naturligvis også

socialdemokrater aktivt i menighedsrådenes arbejde.

Vi vil også kommunalpolitisk bakke op om menighedsrådenes arbejde. Der ydes f.eks. fra

menighedsrådenes side en værdifuld indsats i form af afholdelse af foredrag, koncerter, ud-

dannelse af korsangere og socialt arbejde. Der er brug for alle gode kræfter.

Behandlet på medlemsmøde den 22. marts 2017

Vedtaget på repræsentantskabsmøde den 5. april 2017