Internationale forståelser af samskabelse

Perspektiver, muligheder og udfordringer

Helle Hygum Espersen

Offentlige styringsparadigmerHvad dominerer i jeres hverdag?

New Public Management:

Offentlige myndigheder bestiller og udbyder offentlig service (BUM).

Virksomheder og civilsamfund er leverandører; borgere er kunder. Civilsamfundet på kontrakt.

Markedsmetoder og resultatbaseret styring.

Politikere og forvaltning skaber retning og prioritering og offentlige organisationer implementerer.

New Public Governance:

Offentlige myndigheder

samarbejder ligeværdigt m

relevante partnere

(civilsamfund, borgere,

virksomheder)

Samskabelse og horisontal

samstyring: civilsamfundet som

medproducent af offentlig

styring, og borgeren som aktiv

medskaber

Både politikere og forvaltning

har en politisk forhandlerrolle.

Samlet blik på ressourcer,

interesser og vidensformer.

Defintioner af samskabelse/co-productionan assets approach which builds on the skills, knowledge, experience, networks and resources that individuals and communities bring.

built on equal relationships, where individuals, families, communities and service providers have a reciprocal and equal relationship,

an approach where services ‘do with, not to’ the people who use them and who act as their own catalysts for change. (Governance International, 2015)

Samskabelse er “..delivering public services in an equal and reciprocal relationship between professionals, people using services, their families and their neighbours. Where activities are co-produced in this way, both services and neighbourhoods become far more effective agents of change.” (Boyle & Harris, 2009)

Definition af samskabelse

“User and community co-production is the provision of services through regular, long-term relationships between professionalized service providers (in any sector) and service users and or other members of the community, where all parties make substantial resource contributions.” (Bovaird, 2007)

Samskabelse er det lange seje og kontinuerlige samarbejde, hvor alle parter bidrager substantielt.

Co-commission: fælles prioritering og problemformulering

Co-design: involvering af målgruppen som eksperter

Co-deliver: samarbejde om at udfolde løsninger

Co-asses; co-monitorering og co-evaluering

Cirkelbevægelse som proces(Governance International, 2015)

Samskabelse på forskellige måder

Beskrivende: alle services er afhængige af borgernes input (elever laver lektier og patienter tager deres medicin)

Intermedierende: værdien af borgernes netværk anderkendes som produktive og man indgår i samarbejder m interessenter. Ikke ændringer af serviceleverancesystemer eller magtbalancer.

Transformerende: Ændrer magt og kontrolbalancer via nye kollektive processer for planlægning, styring og ledelse af services. Brugeren er en af eksperterne, og samarbejdspartnere har ligeværdig indflydelse. (Needham & Carr, 2009)

“If co-production is to improve outcomes in social care, it will be at the transformative level, avoiding versions of co-production that simply cut costs, demand compliance or reproduce existing power relations” (Needham & Carr, 2009)

Samskabelse, magt og roller

”Co-production almost always means a redistribution of power among

stakeholders. The very proces of moving to greater co-production is

necessarily highly political and calls into question the balance of

representative democracy, participative democracy and professional

expertise” (Bovaird, 2007)

Opløsning af de traditionelle skel ml hvem, der styrer og hvem, der bliver styret.

Nye kriterier for deltagelse (udvidelse eller indskrænkning?).

Opløsning af opdeling mellem politik og administration.

Nye identiteter for professionelle, borgere og interessenter.

Måling af værdi og effekt?

”as in new public management a lot of

attention was paid to measurement of results (both organizational and individual) in terms of output, public governance pays a lot of attention to how different organizations intreract in order to achieve a higher level of desired results – the outcomes achieved by stakeholders. Moreover, in public governance, the ways in which decisions are reached – the processes by which different stakeholders interact – are also seen to have a major importance in themselves, whatever the outputs or outcomes achieved” (Bovaird 2009)

Outcome og effekt ligger i processen – i forhandlingerne mellem aktører, hvor der opnås nye former for indsigt, handlerum og synergier.Interessenter og borgeres outcome er det væsentlige. Fokus på at producere outcomes frem for outputs (produkter/services).

Opmærksomhedspunkter fra teori og praksis Fokus på kollektiv læring mellem aktører, og på at arbejde med

fælles formål og værdier for samskabelse (frem for at tage udgangspunkt i opgaver).

Fokus på hvad det betyder for faglige medarbejderes måde at være faglige - det forandrer sig.

Brug for at blive klogere på processer og organisering – hvordan gør vi det med hvilket outcome for borgerne? Og hvad er muligt inden for danske rammer?

Fokus på hvordan vi måler og evaluerer.

Fokus på hvor vi mangler viden for at blive bedre til at samskabe

Hvor kan vi bruge teorierne til at forbedre praksis?

Muligheder og udfordringer

Fleksibel tilpasning til borgere og kontekst.

Participatorisk demokrati og legitimitet.

Effektivitet: Bedre løsninger af ”wicked problems”.

Potentiale for social innovation: kombinere kompetencer og ressourcer på nye måder.

Empowerment af borgere, der selv definerer behov og bídrager. Borgere som eksperter.

Kontekstafhængighed kan indebære øget ulighed og/eller uhensigtsmæssige magtforskydninger.

Demokrati: Hvem deltager ikke? (Kan) skabe mere bonding end bridging social kapital.

Belyse det civile samfunds rolle og mulighed for at beskytte og arbejde for borgernes interesser.

Manglende demokratisk transparens af løsninger.

Retssikkerhed, ansvar og gennemsigtighed.