sådan 1

Lærervejledning

Einar Pihl Helleland og Frank Sebastian Hansen

Sådan 1

INDHOLD1: Introduktion ................................................. 3Fokusområder .................................................... 3Bogens opbygning .............................................. 5

2: Opgavetyper ................................................ 6Universer ........................................................... 6Variationer ......................................................... 7Udtaleøvelser .................................................... 7Læseøvelser ....................................................... 8Lytteøvelser ....................................................... 9Grammatik ......................................................... 9Mundtlig kommunikation ................................. 10Skriftligt hjemmearbejde .................................. 11

3: Forslag til arbejdsgang .............................. 12

4: Kommentarer til de enkelte kapitler ....... 14Kapitel 1 ........................................................... 14Kapitel 2 ........................................................... 14Kapitel 3 ............................................................ 15Kapitel 4 ............................................................ 16Kapitel 5 ............................................................ 17Kapitel 6 ............................................................ 17Kapitel 7 ............................................................ 18Kapitel 8 ............................................................ 19

Kapitel 9 ........................................................... 20Kapitel 10 ......................................................... 22Kapitel 11 .......................................................... 22Kapitel 12 .......................................................... 24Kapitel 13 .......................................................... 25Kapitel 14 ......................................................... 25Kapitel 15 .......................................................... 26Kapitel 16 ......................................................... 27Kapitel 17 .......................................................... 27Kapitel 18 ......................................................... 28Kapitel 19 ......................................................... 29Kapitel 20 ......................................................... 30Kapitel 21 .......................................................... 30Vokalskema ...................................................... 32

5: Udskrifter af lytteøvelser ......................... 33Kapitel 6 ........................................................... 33Kapitel 8 ........................................................... 34Kapitel 10 ......................................................... 35Kapitel 12 .......................................................... 36Kapitel 14 ......................................................... 37Kapitel 16 ......................................................... 38Kapitel 17 .......................................................... 39Kapitel 20 ......................................................... 40Kapitel 21 ........................................................... 41

Sådan 1 - Lærervejledning

© 2014 Gyldendal A/S, København

Forfattere: Einar Pihl Helleland og Frank Sebastian HansenForlagsredaktion: Lars Schmidt MøllerGrafisk tilrettelæggelse: Sidsel Gaustadnes, Spagat.dk

Denne lærervejledning må printes og kopieres til brug for lærere og kursister på de institutioner, der anvender lærebogssystemet Sådan.

saadan.gyldendal.dk

Sådan 1 Lærervejledning 3

Sådan 1 er en grundbog i dansk, der primært hen-vender sig til voksne udlændinge, der lærer dansk på Danskuddannelse 3 Modul 1 eller modtager arbejds-markedsrettet danskundervisning svarende til Dansk-uddannelse 3 Modul 1.

Bogen indeholder 21 kapitler, og dertil kommer en hjemmeside, hvor man kan lytte til diverse indtalin-ger til materialet. På hjemmesiden finder man også en lang række selvrettende grammatikopgaver samt en komplet ordliste, hvor alle ord, der anvendes i materialet, er oversat til engelsk. Ordene i ordlisten optræder alfabetisk og efter ordklasse. Ordlisten foreligger i PDF-format, og således kan man ved hjælp af søgefunktionen søge på enkeltord.

Sådan 1 efterfølges af Sådan 2, der henvender sig til kursister, som lærer dansk på Danskuddannelse 3 Modul 2 eller modtager arbejdsmarkedsrettet danskundervisning svarende til Danskuddannelse 3 Modul 2.

FokusområderI Sådan 1 arbejdes der med en række simple sproghandlinger, der giver kursisterne de fornødne sproglige værktøjer til at kunne begå sig på dansk på begynderniveau, mundtligt såvel som skriftligt. Bogen har således et klart pragmatisk sigte: Kur-sisterne skal gøres fortrolige med basale, relevante sproghandlinger såsom at præsentere sig, at spørge om noget, at invitere nogen, at spørge ind til et ords betydning etc. Samtidig er der i bogen en konsekvent fokus på de grammatiske regler og strukturer, der udgør fundamentet for begynderdansk: Hvert kapitel rummer to til tre grammatikopgaver, og dertil kom-mer en række grammatikforklaringer i de enkelte kapitler, som samtidig illustrerer de grammatiske fænomener med relevante eksempler. Således kan Sådan 1 siges at bygge på både et funktionelt og et strukturelt sprogsyn. Disse to sprogsyn er efter vores

mening ikke uforenelige; tværtimod kan ingen af dem stå alene i danskundervisningen for udlændinge.

I Sådan 1 præsenteres kursisterne for et dagligdags-sprog med fokus lagt på et moderne og autentisk dansk. Målet er at udstyre kursisterne med et dansk, som det rent faktisk tales og skrives af danskerne i dag. Igennem bogens 21 kapitler får kursisterne end-videre mulighed for at arbejde med mange forskellige temaer som fx hverdagsliv, familie, arbejde, bolig, uddannelse osv. Det betyder, at Sådan 1 indeholder et relativt stort ordforråd, og ordforrådsarbejde er således også et vigtigt element i bogen.

Mundtlighed og skriftlighedCentralt i Sådan 1 står arbejdet med at styrke kur-sisternes mundtlige færdigheder, og det er derfor også det, der fylder mest i samtlige kapitler i bogen. Hvert kapitel indeholder en række forskelligartede mundtlige opgaver, hvoraf nogle er relativt bundne og andre lægger op til lidt friere mundtlig kommuni-kation. I lærervejledningens kapitel 2: Opgavetyper, fortæller vi lidt mere detaljeret om de vigtigste mundtlige opgavetyper i bogen, og i kapitel 4: Kom-mentarer til de enkelte kapitler, gøres der rede for de specifikke fokuspunkter for det mundtlige arbejde (og andet arbejde i øvrigt) i hvert enkelt kapitel.

Arbejdet med kursisternes skriftlige færdigheder er et andet fokusområde i Sådan 1 . Vores holdning er, at jo tidligere man sætter ind med skriftlige opgaver, jo bedre rustede er kursisterne til de skriftlige test, de møder senere i deres danskuddannelsesforløb, og derfor er der i næsten alle kapitler i bogen en opgave i skriftlig fremstilling (”Skriftligt hjemmearbejde”). Disse opgaver tager udgangspunkt i de enkelte kapitlers overordnede tema eller grammatiske fokus-område. Ud over at styrke kursisternes skriftlige færdigheder betyder disse mange skriftlige opgaver også, at kursisterne får endnu en mulighed for at ar-bejde med de sproghandlinger og det ordforråd, som

1: Introduktion


de allerede har arbejdet med mundtligt i samme kapi-tel. Den skriftlige repetition af det mundtlige forarbej-de kan således være med til at forstærke kursisternes overordnede sprogfærdigheder yderligere.

Grammatik og selvrettende onlineopgaverGrammatik fylder en del i Sådan 1. Vi mener, det er særdeles vigtigt, at kursisterne får et solidt kendskab til de underliggende grammatiske strukturer i dansk, og derfor er der indtil flere grammatikopgaver i hvert kapitel samt en del grammatikforklaringer undervejs i bogen. På den til bogen hørende hjemmeside finder man desuden fem-seks selvrettende grammatikop-gaver til hvert kapitel. Disse selvrettende opgaver inkluderer de grammatikopgaver, der er i det pågæl-dende kapitel, plus yderligere to-tre opgaver, der typ-isk holder sig inden for samme grammatiske emne. De selvrettende opgaver betragter vi primært som et supplement til den almindelige undervisning og en måde, hvorpå kursisten på egen hånd kan finpudse sin grammatiske kompetence.

Hvis man som lærer har brug for at tjekke kursist-ernes online-aktivitet, foreslår vi, man instruerer kursisterne i at gøre følgende: Efter kursisten har afsluttet besvarelsen af en opgave, bruger han/hun resultatsidens ”send mail”-funktion og sender resultatet til sin egen mailadresse. Kursisten vil så modtage en pdf med sit resultat, som han/hun kan videresende til en af læreren angivet mailadresse, evt. med tilføjelse af en kommentar. Man kan også gemme pdf’erne med resultater og senere vedhæfte flere pdf’er i en enkelt mail, alt efter aftale med læreren. Hvis kursisterne bruger resultatsidens ”send mail”-funktion til at sende resultatet direkte til lærerens mailadresse, vil mailen være ”anonym”, og læreren vil ikke have mulighed for at gennemskue, hvem afsenderen er.

Alternativt kan man bruge resultatsidens ”udskriv”-funktion til at printe sine resultater eller til at gemme en pænere, mere læsbar pdf på sin computer. Man kan naturligvis også bare tage et screenshot af resul-tatsiden, fx hvis man arbejder på iPad.

SyntaksDet bør også nævnes, at ordforrådet i Sådan 1 (med undtagelse af Univers A i kapitel 21) er klinisk renset for ledsætninger. Dette er et ganske bevidst valg fra vores side, da vi først og fremmest ønsker at etablere en mundtlig og skriftlig sikkerhed hos kursisten, når denne benytter sig af hovedsætninger. Rigtig mange kursister har overordentlig svært ved at skulle jonglere med både hoved- og ledsætningssyntaks allerede på modul 1, og i Sådan 1 arbejdes der derfor kun med hovedsætninger, da hovedsætningssyntaks efter vores mening er rigeligt for kursisterne at skulle forholde sig til på modul 1. Til gengæld indeholder Sådan 1 en lang række opgaver, hvor der eksplicit arbejdes med de vigtigste syntaktiske strukturer i hovedsætninger: Ligefrem ordstilling, inversion samt centraladverbiets placering i hovedsætningen. Kursisterne kan så lære alt om ledsætninger senere i deres danskuddannelsesforløb. Sådan 2 – fortsæt-telsen til Sådan 1 – indeholder således en systematisk introduktion til forskellige ledsætningstyper, de vigtigste ledsætningskonjunktioner og de syntaktiske forskelle på hoved- og ledsætninger.

UdtaleUdtalearbejde er en vigtig del af al danskundervis-ning for udlændinge og spiller derfor også en markant rolle i Sådan 1 . Hvert kapitel indeholder mindst én udtaleøvelse, hvor der arbejdes intensivt med vigtige udtalefænomener i dansk, herunder de forskellige vokallyde samt mere komplekse konsonanter som r og d. Derudover er der i de to helt centrale opgaver i alle bogens kapitler – ”Universer” og ”Variationer” – angivet hovedtryk, da vi mener, det er afgørende for kursisternes tilegnelse af en korrekt dansk prosodi, at de hele tiden gøres opmærksomme på tryk på både ord- og sætningsniveau. Andre fonetiske træk som fx stød, vokallængde, reduktion og assimilation indgår også eksplicit i udtalearbejdet i Sådan 1.


Bogens opbygning1) SystematikSådan 1 består af 21 kapitler, der alle indeholder stort set identiske opgavetyper, og de enkelte opgaver optræder altid i samme rækkefølge i kapitlerne. Vi har valgt denne systematiske opbygning af flere grunde: For det første betyder det, at kursisterne ret hurtigt bliver fortrolige med de forskellige arbejdsformer, som bogen præsenterer dem for. Derved bliver der mere tid til det, som det hele handler om, nemlig sprogindlæring, da man som lærer ikke skal bruge en masse tid hver mødegang på at instruere kursisterne i nye opgavetyper. For det andet har den systematiske opbygning også den store fordel, at kursisterne ret hurtigt lærer, præcis hvordan de enkelte opgaver skal løses, både i klassen og derhjemme. Og det betyder, at når en kursist er fraværende en eller flere møde-gange, vil hun/ han altid kunne arbejde med materi-alet på egen hånd og indhente noget af det forsømte.

2) Omhyggelig progressionBogens pædagogiske rygrad er en gradvis opbygning og indlæring af sproget. Kapitel efter kapitel udvides den semantiske og syntaktiske kompleksitet – man kan sige, at bogen bygger kursistens sprogfundament op i etaper. Kapitlerne er typisk bygget op omkring introduktionen af et nyt grammatisk fænomen eller et nyt tema, som derefter gennemspilles i de forskellige øvelser kapitlet igennem.

3) Gentagelse fremmer forståelsenSådan 1 har en ganske hurtig progression. For ikke at risikere at progressionen går for stærkt, og kursist-erne ikke kan følge med, vælger vi i adskillige kapitler at vende tilbage til diverse grammatiske eller fone-tiske fænomener, som allerede er blevet introduceret i tidligere kapitler. Som eksempler kan nævnesadjektivernes endelser, udtalen af konsonanterne d og r, modalverber og verbalforbindelser med enheds-tryk. Disse fænomener møder kursisten adskillige gange og i forskellige kapitler. Vigtigt er det her at understrege, at vi ikke nærer nogen illusioner om, at de omtalte fænomener sidder fast, første gang kur-

sisterne møder dem. Tværtimod mener vi, at det kun er igennem repetition, at kursisterne får mulighed for at genkende og automatisere de grammatiske og fon-etiske fænomener, som bogen gennemgår. Således rummer bogen også flere ”pausekapitler”, hvor der ikke introduceres ny grammatik, og hvor kursisterne i stedet får mulighed for at konsolidere det allerede introducerede.

Som nævnt ovenfor byder Sådan 1 på et relativt stort ordforråd, hvorfor vi heller ikke her forestiller os, at kursisterne uden videre husker og gør aktivt brug af samtlige nye ord, de møder i hvert kapitel. Men der er visse ord, udtryk og basale sproghandlinger, som har større umiddelbar relevans end andre, og disse går derfor igen i rigtig mange af kapitlerne. Fx møder kursisterne udtrykkene ”jeg er vild med” og ”jeg kan godt/ ikke lide” første gang i kapitel 4, og disse ud-tryk optræder så i stort set alle efterfølgende kapitler. Vores erfaring er, at selv kursister på begynderniveau har stor gavn af at lære sådanne udtryk, da det giver dem mulighed for at udtrykke holdninger, følelser og præferencer.

4) Et nyt kapitel hver gangStort set alle kapitler har en sådan længde, at man normalt vil kunne afslutte et kapitel hver mødegang. Dette er blandt andet med til at give en succesoplev-else hos kursisterne, da dagens tema hermed føles gennemgået og afrundet. Bogen er samtidig bygget således op, at man som underviser har mulighed for at repetere/ arbejde videre med det ”gamle” kapitel og samtidig introducere det ”nye” kapitel samme mødegang. Ideen er her, at eleven først møder kapit-let i klassen og dernæst går hjem og arbejder videre med det for til sidst at arbejde til bunds med det den efterfølgende mødegang. På den måde inkorpo-reres der en grad af repetition til gavn for kursistens sprogindlæring.


I det følgende vil vi beskrive bogens forskellige opga-vetyper mere indgående. Vi vil også komme med en række forslag til, hvordan man som lærer kan vælge at arbejde med de enkelte opgavetyper.

UniverserUniverserne er selve rygraden i Sådan 1. Universerne er det bærende element i hvert eneste kapitel, og alt andet, som kursisterne møder i kapitlerne, er mere eller mindre variationer over de temaer og gram-matiske fænomener, der præsenteres i universerne. I universerne møder kursisterne en række forholds-vis simple sproghandlinger, der opererer inden for relevante emner som hverdagsliv, familie, arbejde, bolig, uddannelse, fritidsaktiviteter osv.

Langt de fleste af universerne er udformet som små dialoger på hverdagsdansk, da autentisk talesprog har vores store prioritet. Vi har valgt betegnelsen ”universer” for at signalere, at hver enkelt dialog udgør en lille, afgrænset verden eller virkelighed – et sprogligt univers – som kursisten træder ind i.

Som tidligere nævnt er der i alle universer angivet hovedtryk. Hensigten er, at kursisterne konstant skal gøres opmærksomme på vigtigheden af tryk i det danske talesprog, og ekspliciteringen af hovedtryk i universerne er tænkt som en hjælp til kursisterne, så de i arbejdet med universerne får indarbejdet nogle gode udtalevaner, hvad angår tryk på både ord- og sætningsniveau. For rigtig mange af universerne i bogen gælder det selvfølgelig, at man kan vælge at udtale de enkelte sætninger med andre hovedtryk end de angivne; det afhænger i mange tilfælde af, hvad den talende ønsker at kommunikere via sin tale-handling. Derfor er det vigtigt at understrege, at vi har valgt at markere hovedtryk efter, hvad vi mener er det mest plausible i netop de talesprogssituationer, som universerne opstiller.

Når læreren introducerer et nyt kapitel, er det oplagt at begynde med at introducere universerne. I mange

af bogens kapitler udgør universerne et sammenhæn-gende hele, dvs. en fortløbende samtale mellem to personer. Dette er dog ikke altid tilfældet, og derfor er det altid bedst at bearbejde universerne et ad gan-gen. Vi foreslår, at man gør følgende:

Læreren gennemgår det enkelte univers ved at læse det højt linje for linje, oversætte det for kursisterne og kommentere særligt vigtige nye ord, udtryk og gram-matiske/ fonetiske fænomener. Hvis tiden tillader det, kan det også være en god idé at få kursisterne til at hjælpe med oversættelsen, da de på den måde bliver inddraget mere aktivt. Dernæst læses hele universet i plenum: Læreren læser en replik i dialo-gen, og kursisterne gentager i kor – hvis replikken er lang, kan man i mange tilfælde dele den over i mindre sætningselementer. Når alle replikker i universet er læst, er arbejdet med universet afsluttet, og man kan nu gå videre til det næste univers. Det er vigtigt, at man er særlig opmærksom på kursisternes udtale i denne første fase af arbejdet med universerne, da universerne i hvert kapitel er grundlaget for det sprog, de møder i resten af kapitlet. Derfor skal man altid tage sig tid til at rette/ kommentere kursisternes udtale under arbejdet med universerne. Ud over at give kursisterne nogle basale sproglige værktøjer til at kunne begå sig på dansk på begynder-niveau fungerer universerne også som ordforrådsar-bejde. Det er her, de møder de vigtigste ord og udtryk i materialet, og derfor bør der også arbejdes med uni-verserne i hvert enkelt kapitel over flere mødegange, for netop i repetitionen ligger en af nøglerne til effek-tiv ordforrådsindlæring. Vi foreslår derfor, at læreren altid begynder hver mødegang med at repetere universerne i det kapitel, som er blevet introduceret og gennemgået mødegangen før. Her kan læreren så igen læse de enkelte universer, hvorefter kursist-erne gentager i kor. Dette udgør således en form for opvarmningsøvelse: Kursisterne er blevet introdu-ceret for universerne den forudgående mødegang, de har efterfølgende arbejdet med dem derhjemme, og nu får de så mulighed for at arbejde med dem tredje

2: Opgavetyper


gang. Universerne skal som sagt betragtes som kapitlernes rygrad, og jo bedre og mere indgående kursisterne har arbejdet med universerne, jo lettere vil den resterende del af kapitlet forekomme. Under-vejs i repetitionen af universerne kan læreren med fordel indlede små, lidt friere dialoger med kursist-erne i klassen: Med udgangspunkt i universernes overordnede tema stiller læreren spørgsmål til kursisterne, der på dette tidspunkt i arbejdet med universerne bør kunne respondere uden alt for store problemer, så længe man som lærer sørger for at holde sig inden for kapitlets ordforråd.

VariationerSamtlige kapitler i Sådan 1 indeholder øvelsen ”Varia-tioner”, der består af en række variationer over de dialoger, der optræder i universerne. Her præsenteres kursisterne for en række nye ord, udtryk og sprog-handlinger, der alle udspringer af det overordnede tema, som etableres i universerne. I arbejdet med disse variationer får kursisterne mulighed for at ud-vide deres aktive ordforråd, og det primære sigte med variationerne er således ordforrådsindlæring. Som med universerne er der også angivet hovedtryk i samtlige variationer. Dette er igen tænkt som en hjælp til kursisterne, når de sidder derhjemme og la-ver udtalearbejde på egen hånd: Ved at lytte til varia-tionerne på bogens hjemmeside og sammenholde det auditive input med trykangivelserne i bogen forsøger vi at understøtte kursisterne i deres tilegnelse af en korrekt dansk udtale.

Hvor universerne i de enkelte kapitler ofte har form af en længere, sammenhængende samtale mellem to personer, er variationerne indholdsmæssigt ofte noget mere løsrevne fra hinanden, og derfor bør man altid arbejde med variationerne et sæt ad gangen. Vi foreslår, at man gør følgende:Læreren begynder med at gennemgå ”Variationer A” ved at læse variationerne højt linje for linje, over-sætte det for kursisterne og kommentere særligt vigtige nye ord, udtryk og grammatiske/ fonetiske fænomener. Hvis tiden tillader det, kan det også være en god idé at få kursisterne til at hjælpe med

oversættelsen, da de på den måde bliver inddraget mere aktivt. Dernæst læses hele ”Variationer A” i plenum: Læreren læser højt, og kursisterne gentager i kor – linje for linje. Når alle replikker er læst, er arbejdet med ”Variationer A” afsluttet, og læreren kan nu gå videre til ”Variationer B” og så fremdeles. Det er vigtigt, at man også her er opmærksom på kursisternes udtale, da variationerne i hvert kapitel er med til at understøtte det sprog, kursisterne møder i resten af kapitlet. Man bør derfor tage sig god tid til at rette og kommentere kursisternes udtale.

Som nævnt i afsnittet ”Universer” bør læreren altid begynde hver mødegang med at repetere uni-verserne i det kapitel, som er blevet introduceret og gennemgået mødegangen før. Denne opvarmnings-øvelse er kursisterne som regel ret glade for, da det giver dem en kærkommen mulighed for at få genop-frisket det vigtigste ordstof i kapitlet – universerne – samt få rettet deres udtale endnu en gang. På samme måde kan læreren også vælge at repetere variation-erne, mødegangen efter de er blevet introduceret. På mange intensive undervisningsforløb med relativt få undervisningstimer til rådighed er det dog ikke givet, at der er tid til også at repetere variationerne. Som lærer må man derfor gøre op med sig selv, om man vil repetere variationerne mødegangen efter, eller om man i stedet vil undlade at repetere variationerne og således frigøre noget mere undervisningstid til nogle af de andre øvelser i kapitlerne.

UdtaleøvelserAlle kapitler i bogen rummer mindst én udtaleøv-else. I udtaleøvelserne arbejdes der med nogle af de vigtigste fonetiske fænomener på dansk, herunder udtalevariationer af de enkelte vokaler i dansk, sær-ligt komplekse konsonanter som r og d, vokallængde, reduktion, assimilation, verbalforbindelser med enhedstryk osv. I enkelte kapitler findes desuden ud-taleøvelser, der i tillæg til udtalearbejdet indeholder et klart grammatisk eller ordforrådsrelateret formål – som eksempel kan nævnes udtaleøvelsen i kapitel 3, der fokuserer på lande, nationaliteter og sprog, eller udtaleøvelsen i kapitel 4, der fokuserer på substanti-vernes bøjningsformer.


Udtaleøvelserne er primært tænkt som klasse-arbejde, dvs. øvelser, som ikke gives for som hjem-mearbejde, men i stedet introduceres, gennemgås og afsluttes i klassen. Som lærer kan man selvfølgelig vælge at give bogens udtaleøvelser for som hjemme-arbejde, men da der i forvejen er en hel del hjemmearbejde, bør man passe på ikke at overbebyrde kursisterne, særligt på intensive undervisningsfor-løb med forholdsvis få undervisningslektioner til rådighed. På mindre intensive undervisningsforløb med flere undervisningslektioner til rådighed kan man omvendt vælge at give udtaleøvelserne for som hjemmearbejde.

Vi foreslår, at man gør følgende: Læreren introducerer øvelsen i klassen ved at gennemgå udtalevarianterne i øvelsen og forklare relevante fonetiske principper. Derefter læser læreren alle eksemplerne højt, og eleverne gentager i kor (dette kan eventuelt gøres to gange). Så sætter kursisterne sig sammen i par og gennemgår alle ord i øvelsen og diskuterer for hvert enkelt ord, hvilken udtalevariant de hører. Til sidst gennemgås alle eksempler i plenum. Det er en god idé at opfordre kursisterne til at lytte til udtaleøvelsen derhjemme, efter den er blevet gennemgået i klas-sen, da en sådan efterbehandling giver dem mulighed for at øve udtalen igen, ligesom de denne gang kan støtte sig til de rigtige besvarelser.

Udtaleøvelserne kan også bearbejdes i en noget kortere, tidsbesparende form: Læreren introducerer først udtaleøvelsen og gennemgår umiddelbart derefter alle eksempler sammen med kursisterne i plenum, herunder øver udtalen af hvert enkelt ord i øvelsen sammen med kursisterne.

Det er meget vigtigt at understrege, at udtalear-bejdet i danskundervisningen for os at se ikke bør isoleres til bogens udtaleøvelser. Udtalearbejdet bør i høj grad være en integreret del af alt, hvad der foregår i klassen, og læreren bør derfor rette, kommentere og forklare udtale under afviklingen af alle øvelser i bogen, ikke kun udtaleøvelserne. Det er selvfølgelig op til den enkelte lærer at skønne, hvornår og hvor meget det er hensigtsmæssigt at rette kursisternes udtale. Spørgsmålet om, præcis hvor meget man som

lærer bør udtalerette, afhænger af mange faktorer, ikke mindst hvilken øvelsestype kursisterne arbejder med: Er de fx i gang med friere mundtlig kommunika-tion i form af en interviewrunde i klassen, bør man som lærer nok vælge en lidt mere tilbagetrukken rolle og udtalerette knap så meget som under andre øvelsestyper. Men i udgangspunktet mener vi, at man som lærer bør medtænke udtalearbejdet i alle bogens arbejdsfaser – og er der noget, de fleste kursister samstemmende efterlyser og gerne vil have mere af, så er det netop udtalearbejde.

LæseøvelserSådan 1 indeholder både kortere og længere læse-øvelser. Det primære formål med disse læseøvelser er at skærpe kursisternes læseforståelse. I de fleste til-fælde findes der en række arbejdsspørgsmål umiddel-bart efter teksten. Ofte er det simple spørgsmål, hvis svar findes relativt nemt i teksten. I læseteksterne i kapitel 11, 12 og 13 arbejdes der med referatformen: Her skal kursisterne lære at genfortælle en tekst ud fra en række nøgleord.

Generelt for læseteksterne er det tanken, at de gives for som hjemmearbejde. Hvis tiden tillader det, kan læreren vælge at læse teksten højt i klassen (eller afspille den indtalte version fra bogens hjemme-side, saadan.gyldendal.dk) og kommentere særligt interessante/ væsentlige sproglige fænomener i teksten, inden kursisterne går hjem og arbejder med teksten derhjemme. Dette kan være med til at gøre kursisternes efterfølgende bearbejdning af teksten på egen hånd noget nemmere. Den efterfølgende mødegang sættes kursisterne så sammen i par, hvorefter de snakker om arbejdsspørgsmålene to og to (eller – som i kapitel 11, 12 og 13 – hjælper hinanden med at genfortælle teksten). Til sidst gennemgås arbejdsspørgsmålene i plenum (eller historien genfortælles i plenum som i kapitel 11, 12 og 13). Har man tid til det – hvilket ikke altid er tilfældet på mere intensive undervisningsforløb – kan man også lade kursisterne læse op af teksten på skift, mens man som lærer retter deres udtale, og eventuelt spørge ind til grammatiske fænomener i teksten.


LytteøvelserI bogen findes der grundlæggende to slags lytte-øvelser: Huludfyldningsøvelser med tekstligt forlæg og lytteforståøvelser (uden tekstligt forlæg). I huludfyldningsøvelserne møder kursisterne en tekst, hvori der er fjernet en række ord. På bogens hjemmeside finder kursisterne den relevante lydfil, og ved at sammenholde det tekstlige forlæg i bogen med det auditive input skriver kursisten så de manglende ord ind i teksten. I huludfyldningsøvelserne opereres der således med et mere lokalt sprogligt fokus på en-keltord og korrekt stavning. For langt de fleste af de tommer felter i teksten gælder det, at kursisten bliver bedt om at lytte sig frem til og skrive ord, som spiller en central rolle i det aktuelle kapitel. Derudover har vi ofte valgt, at kursisten skal lytte sig frem til og dechifrere længere passager eller i enkelte tilfælde hele sætninger, hvor assimilation er særlig markant. Dette kunne eksempelvis være sætningerne ”Det er en mand” eller ”Jeg er dansker”: To sætninger, hvor det typisk kræver et opmærksomt øre at udfylde de tomme felter korrekt. I lytteforståøvelserne trænes kursisten i at forstå en eller flere dialoger i deres helhed. I forlængelse af disse lytteforståøvelser er der en række arbejds-spørgsmål, og kursisterne skal så lytte sig frem til svarene på spørgsmålene. I denne øvelsestype er der som sagt ikke noget tekstligt forlæg i bogen, og kursisten skal altså alene igennem lytningen kunne besvare de stillede spørgsmål. I modsætning til huludfyldningsøvelserne har denne type lytteøvelse således et mere globalt fokus: Kursisten skal her lytte sig frem til det mere overordnede handlings-forløb i det auditive input, og der stilles ikke noget krav om, at hun/ han nødvendigvis forstår alle enkeltord og udtryk i lytteøvelsen. I de tilfælde, hvor lytteforståøvelsen indeholder ord eller udtryk, som kursisterne ikke har mødt tidligere i materialet, er der en kort ordforklaringsboks i umiddelbar forlængelse af øvelsen. Denne ordforklaringsboks er samtidig en påmindelse til læreren om at huske at forklare disse ords betydning for kursisterne, når lytteøvelsen intro-duceres.

På undervisningsforløb med relativt mange under-visningstimer til rådighed kan lytteøvelserne både introduceres, gennemlyttes og bearbejdes i klassen. Dette kan dog være ret tidskrævende, så i udgangs-punktet vil vi foreslå, at lytteøvelserne gives for som hjemmearbejde – ikke mindst fordi det giver den enkelte kursist mulighed for at lytte til lytteøvelsen så mange gange, som han/ hun har brug for. Den efterfølgende mødegang gennemgås lytteøvelsen først i par og derefter i plenum. Hvis tiden er knap, kan man for huludfyldningsøvelsernes vedkommende springe pararbejdet over og gå direkte til gennem-gangen i plenum.

GrammatikSom nævnt i introduktionen lægger vi i Sådan 1 stor vægt på arbejdet med kursisternes grammatiske færdigheder, og derfor indeholder alle bogens kapitler typisk to grammatikopgaver. For alle kapitler gælder det, at der i grammatikopgaverne primært arbejdes med de nye grammatiske fænomener, som optræder i samme kapitel. Derudover arbejdes der i adskillige kapitler med grammatiske fænomener, som kursisten allerede har arbejdet med i tidligere kapitler, da det efter vores erfaring altid er gavnligt for kursisten at repetere. Der er typisk 7-10 spørgsmål i hver opgave, ligesom der altid er angivet eksempler, der viser, hvad opgaven går ud på, og hvor de centrale elementer er fremhævet med fed skrift. For de særligt ambitiøse kursister – eller på undervisningsforløb, hvor der i lektionsantallet er indregnet online-undervisning – findes der på den tilhørende hjemmeside (saadan.gyldendal.dk) fem til seks selvrettende grammatikop-gaver til hvert kapitel, som kursisterne kan løse, når det passer dem.

På undervisningsforløb med mange undervisnings-timer til rådighed kan grammatikopgaverne både introduceres, bearbejdes og gennemgås i klassen. På mere intensive undervisningsforløb med færre under-visningstimer til rådighed kan grammatikopgaverne i bogen med fordel gives for som hjemmearbejde og så gennemgås i plenum den efterfølgende undervis-ningsgang. Når læreren introducerer grammatikop-


gaverne, er det altid en god idé at gennemgå eksem-plerne i de enkelte grammatikopgaver for derigennem at sikre sig, at kursisterne har forstået opgaven.

I alle bogens kapitler findes der indtil flere ”info-bokse”, der typisk omhandler et givent grammatisk fænomen, som er i fokus i det enkelte kapitel. Nogle af disse infobokse er forholdsvis detaljerede og byder på forklaringer på det grammatiske fænomen, mens andre er ret ordfattige og blot opstiller en række eksempler. I kapitel 4 i herværende lærervejledning, Kommentarer til de enkelte kapitler, har vi knyttet nogle uddybende kommentarer til en del af disse info-bokse. Infoboksene optræder typisk sammen med kapitlernes universer eller umiddelbart derefter og er i princippet henvendt til både læreren og kursisten: Læreren bliver mindet om, at hun/ han bør forklare det pågældende grammatiske fænomen for kursist-erne, og omvendt har kursisterne her en infoboks, som fortæller dem, hvad det grammatiske fokus er i det enkelte kapitel. Derudover har infoboksene også den fordel, at kursisterne altid kan vende tilbage til dem senere, hvis de får brug for at repetere et givent grammatisk fokuspunkt i Sådan 1.

Mundtlig kommunikationSådan 1 rummer en række forskelligartede øvelser i mundtlig kommunikation. Den langt vigtigste øvel-sestype – ”Dialoger” – går igen i samtlige kapitler, og derudover byder bogen på forskellige former for pararbejde, interviewrunder i klassen, rollespil m.m. Kapitlerne 11, 12, 14, 17, 19 og 21 indeholder desuden en billedopgave, der blandt andet giver kursisterne mulighed for at træne de færdigheder, der forud-sættes i delprøve 2 ved den mundtlige modultest 1 på Danskuddannelse 3.

Øvelsen ”Dialoger” præsenterer kursisterne for en række simple dialoger, der er mere eller mindre identiske med de dialogbaserede universer i samme kapitel. Enkelte ord eller sætninger kan være lidt forskellige fra det i universerne præsenterede forlæg,

men de små variationer, der måtte være, holder sig al-tid inden for rammerne af de sproghandlinger og det ordforråd, kursisterne møder i universerne (og til dels variationerne) i samme kapitel. I dialogerne er der fjernet en række ord, og det er så kursisternes opgave at stykke de præsenterede sætningsstumper sammen til sammenhængende, mundtlige dialoger.

Det er meget vigtigt, at man giver kursisterne mulighed for at arbejde med dialogerne ad flere omgange, herunder som hjemmearbejde. Gør man det, så er det til gengæld vores erfaring, at langt de fleste kursister er i stand til mundtligt at udfylde de tomme felter i dialogerne nogenlunde korrekt. Det primære formål med dialogøvelsen er således at give kursisterne mulighed for at automatisere en række basale sproghandlinger, som danner grundlag for et funktionelt begynderdansk. Vi har derfor også valgt at placere dialogerne som en af de sidste øvelser i hvert kapitel, da de bør anskues som en sidste, af-sluttende opsamling på de centrale sproghandlinger, som kursisterne har mødt adskillige gange undervejs i kapitlet.

Vi foreslår, at man lader arbejdet med dialogerne falde i tre faser – 1) introduktion og første gennem-spilning i klassen, 2) bearbejdning og gennemspilning på egen hånd derhjemme og til sidst 3) bearbejdning og gennemspilning i klassen den efterfølgende under-visningsgang (Hvad bogens øvrige mundtlige øvelser angår, henvises til kapitelgennemgangen i kapitel 4, Kommentarer til de enkelte kapitler):

1) Introduktion og første gennemspilning i klassenHver gang et nyt kapitel introduceres i klassen, er det tanken, at læreren som noget af det sidste under gennemgangen af kapitlet sætter kursisterne sam-men i par og beder dem om at gennemspille dialo-gerne. Dette sker altså på et tidspunkt, hvor kur-sisterne allerede er blevet introduceret for kapitlets universer og variationer. I denne arbejdsfase må kursisterne selvfølgelig gerne krydstjekke med det sproglige input i universerne og variationerne. Hvis tiden tillader det, kan man herefter gennemspille dialogerne i plenum, fx ved at lade en kursist påtage


sig rollen som person A og så lade en anden kursist – ikke arbejdsmakkeren – spille rollen som person B.

2) Bearbejdning og gennemspilning på egen hånd derhjemmeEfter at kursisterne har haft mulighed for at arbejde med dialogerne i klassen, gives de for som hjem-mearbejde. Kursisterne får altså til opgave at øve og gennemspille dialogerne på egen hånd derhjemme, indtil de kan gennemspille dialogerne nogenlunde flydende. Denne bearbejdning derhjemme er således med til at styrke deres forståelse og anvendelse af de mest centrale sproghandlinger i kapitlet – sprog-handlinger, som danner selve fundamentet for det sprog, kursister på begynderniveau forventes at kunne beherske.

3) Bearbejdning og gennemspilning i klassen den efterfølgende undervisningsgangI gennemgangen af dialogøvelsen den efterfølgende undervisningsgang sætter kursisterne sig endnu en-gang sammen to og to og øver dialogerne, og derefter gennemspilles alle dialoger i plenum. (Hvis tiden er knap, kan man vælge at springe det indledende pararbejde over og gå direkte til gennemspilningen af dialogerne i plenum): Læreren udvælger vilkårligt et par kursister, der gennemspiller den første dialog; når de er færdige med at gennemspille dialogen, udvæl-ges et andet kursistpar, der så tager sig af dialog 2, og sådan forsættes øvelsen, indtil alle dialoger er blevet gennemspillet. Under denne afsluttende gennem-spilning må kursisterne ikke kigge i universerne eller variationerne (eller deres noter); dette er tredje gang, kursisterne arbejder med dialogerne, så på dette tidspunkt bør de kunne gennemspille dialogerne uden for meget besvær. Denne tredje gennemspilning i plenum giver derfor også læreren et godt fingerpeg om, i hvilken grad kursisterne behersker de mundtlige sprogfærdigheder, som kapitlet lægger op til. Det er i den forbindelse meget vigtigt at understrege over for kursisterne, at de ikke må skrive på siden med dialo-gerne, for hvis kursisterne blot skriver de manglende ord ind i dialogerne, går hele idéen med opgaven fløjten. Dialogerne er ikke en skriftlig opgave, men en mundtlig opgave, der har til formål at teste kursist-ernes evne til mundtligt at (re)konstruere simple sætninger ud fra et begrænset skriftligt input.

Skriftligt hjemmearbejdeI så godt som alle kapitler findes der skriftligt hjem-mearbejde. Opgavetypen varierer fra, at kursisten skal producere simple sætningskonstruktioner, til mere bundne opgaver, hvor kursisten skal forsøge at udtrykke sig i mere komplekse skriveøvelser. Inden for sidstnævnte kategori skal kursisten fx skrive om et specifikt emne ud fra nogle spørgsmål eller nøgleord. Andre gange skal kursisten svare på en mail, som er skrevet i en tilstræbt autentisk og uformel sprogtone, som typisk benyttes i en mail.

I udgangspunktet relaterer det skriftlige hjemmear-bejde sig i hvert kapitel til det pågældende kapitels indholdsmæssige tema eller grammatiske fokusom-råde. Således får kursisten her prøvet kræfter med det aktuelle ordforråd og de aktuelle grammatiske emner i en mere fri og kreativ skriftlig form – og efter vores erfaring er det gavnligt for indlæringen, at de på denne måde får mulighed for skriftligt at efterbe-handle det ordforråd, de møder i de enkelte kapitler. Det skriftlige hjemmearbejde skal altså ses som en art opsamlende opgave, der runder kapitlet af, og det figurerer derfor også altid som den sidste opgave i kapitlerne.


Som lærer står det selvfølgelig en frit for at arbejde med Sådan 1 i undervisningen, som man vil. Alligevel vil vi i dette kapitel gerne sige lidt om, hvordan man med fordel kan arbejde med bogen på en velstruk-tureret facon. Tilegnelsen af dansk som andetsprog er efter vores bedste overbevisning mest effektiv, når kursisterne møder en struktureret undervisning – en undervisning, hvor de aldrig er i tvivl om, hvad der foregår i den konkrete undervisningssituation, hvorfor det foregår, som det gør, og hvad de i det hele taget skal bruge det til. Som nævnt i introduktionen er Sådan 1 ganske systematisk i sin opbygning, og vi har netop valgt denne systematiske tilgang for at understøtte muligheden for at kunne give kursisterne en struktureret undervisning.

Sådan 1 lægger op til, at hver mødegang afvikles på præcis samme måde: Først gennemgås ”det gamle kapitel” – det kapitel, som er blevet introduceret mødegangen før – og dernæst introduceres ”det nye kapitel”, som så den efterfølgende mødegang bliver til ”det gamle kapitel”. Ud over at læse ”gammelt” og ”nyt” kapitel hver mødegang møder kursisterne tilmed de samme øvelsestyper i næsten hvert kapitel – og de enkelte øvelsestyper optræder altid i samme rækkefølge. En så systematisk tilgang til danskunder-visningen har som sagt den indlysende pædagogiske fordel, at den hurtigt etablerer nogle faste rammer for undervisningen, hvilket betyder, at den enkelte kursist allerede efter et par mødegange opnår en for-trolighed med både materialet og arbejdsgangen. Og efter vores erfaring er netop kursisternes fortrolighed med både materialet og arbejdsgangen noget af det mest befordrende for deres indlæring.

Det er klart, at undervisningsforløbets samlede lektionsantal såvel som antallet af lektioner hver mø-degang har betydning for, i hvilken udstrækning det er muligt, endsige hensigtsmæssigt at følge neden-stående forslag til arbejdsgang. Alligevel vil vi mene, at man i langt de fleste tilfælde vil have mulighed for at følge den foreslåede arbejdsgang, også på inten-

sive undervisningsforløb med relativt få lektioner til rådighed.

I forbindelse med bogens tilblivelse er materialet blevet afprøvet af adskillige undervisere på Studie-skolen i København over en periode på mere end et år, og nedenstående forslag til arbejdsgang er således blevet brugt uden problemer på meget korte, inten-sive undervisningsforløb (to ugentlige mødegange à tre lektioner hver mødegang).

Bogens 21 kapitler rummer som sagt stort set de samme øvelsestyper. Der er dog enkelte variationer: Hvor nogle kapitler har en læseøvelse, har andre i stedet en lytteøvelse, og derudover er der også et par kapitler, der indeholder en ekstra øvelse kaldet ”klassearbejde”. Disse små variationer har dog ingen større betydning for den foreslåede arbejdsgang, da man rent tidsmæssigt stadig vil kunne nå at gennemgå det hele, hvad enten kapitlet indeholder en læseøvelse, en lytteøvelse og/ eller noget ekstra klassearbejde (Se i øvrigt kapitel 4, Kommentarer til de enkelte kapitler, her i lærervejledningen for uddyb-ende kommentarer til de forskellige læse- og lytte-øvelser samt klassearbejdsøvelserne).

I nedenstående forslag til arbejdsgang skitseres pro-ceduren for de første tre mødegange; stort set alle de øvrige kapitler følger samme procedure. Eneste und-tagelse er kapitlerne 11 og 21, der begge er så omfang-srige, at man bør afsætte en hel mødegang til disse to kapitler og altså ikke introducere noget nyt kapitel de pågældende mødegange. Kapitel 11 og 21 inde-holder blandt andet en særdeles vigtig ekstra øvelse – ”Opsamlingsøvelse” – der samler op på det mest centrale ordforråd/ de mest centrale sproghand-linger i Sådan 1, og det er derfor vigtigt, at man tager sig god tid til denne øvelse (Opsamlingsøvelsen i kapitel 11 samler op på det mest centrale ordfor-råd/ de mest centrale sproghandlinger i de første 11 kapitler i bogen, mens kapitel 21 samler op på bogens sidste 10 kapitler).

3: Forslag til arbejdsgang


Første mødegang:A. Introduktion af kapitel 1 (”nyt kapitel”):• Universerne + variationerne introduceres og gennemgås• Dialogerne introduceres og gennemspilles• Hjemmearbejdet til næste gang introduceres/ forklares: universer, variationer, læseøvelse, grammatik, dialoger, skriftligt hjemmearbejde

Anden mødegang:A. Gennemgang af kapitel 1 (”gammelt kapitel”):• Opvarmning: Universerne repeteres, og læreren stiller sideløbende hermed spørgsmål til kursisterne ud fra det sproglige input i universerne (og variationerne)• Udtaleøvelsen introduceres, bearbejdes og afsluttes i klassen • Hjemmearbejdet gennemgås: læseøvelse, grammatik og dialoger (+ kursisterne afleverer det skriftlige hjemmearbejde til læreren)

B. Introduktion af kapitel 2 (”nyt kapitel”):• Universerne + variationerne introduceres og gennemgås• Dialogerne introduceres og gennemspilles• Hjemmearbejdet til næste gang introduceres/ forklares: universer, variationer, læseøvelse, grammatik, dialoger

Tredje mødegang:A.Gennemgang af kapitel 2 (”gammelt kapitel”): •Opvarmning: Universerne repeteres, og læreren stiller sideløbende hermed spørgsmål til kursisterne ud fra det sproglige input i universerne (og variationerne) •Udtaleøvelsen introduceres, bearbejdes og afsluttes i klassen • Hjemmearbejdet gennemgås: læseøvelse, grammatik og dialoger

B. Introduktion af kapitel 3 (”nyt kapitel”):• Universerne + variationerne introduceres og gennemgås• Dialogerne introduceres og gennemspilles• Hjemmearbejdet til næste gang introduceres/ forklares: universer, variationer, læseøvelse, grammatik, dialoger, skriftligt hjemmearbejde

De resterende mødegange: Samme procedure som ovenfor!(Med undtagelse af de mødegange, hvor kapitel 11 og 21 gennemgås, da disse kapitler som sagt er usæd-vanligt omfangsrige).


Kapitel 1FokusDette første kapitel præsenterer kursisterne for nogle helt elementære sproghandlinger, som det er oplagt at starte ud med i et lærebogsmateriale for begyn-dere: at hilse på hinanden, spørge ind til et navns stavemåde (for derigennem at kunne øve alfabetet), at spørge til, hvordan det går, at sige farvel og ønske hinanden god weekend osv.

Infoboks med oversigt over personlige pronomener, side 5I kapitel 1 møder kursisterne en hel del forskellige personlige pronomener, og derfor er det en god idé kort at gennemgå de forskellige personlige pro-nomener i infoboksen og derefter læse dem sammen i plenum (læreren læser højt, kursisterne gentager i kor). Hvor man i nogle lærebøger opererer med ”sub-jektform” og ”objektform”, har vi valgt at sondere mellem ”nominal” og ”oblik”, da pronomener i oblik-form også kan optræde som subjekt, fx i sætninger som ”Ham den lille, halvskaldede hedder Lasse” og ”Dem, der sidder derovre, kommer fra USA”.

Udtaleøvelse, side 6Dette er en øvelsestype, kursisterne møder igen i kapi-tel 2 og 12, altså tre gange i alt i Sådan 1. Kursisterne præsenteres for en række sætninger (løftet fra teksten i samme kapitels læseøvelse), og de skal så markere, hvor i de enkelte sætninger der er (hoved)tryk og stød, og samtidig strege de bogstaver ud, de ikke kan høre. Formålet med denne øvelse er primært at skærpe kursisternes bevidsthed om vigtigheden af tryk i dansk samt gøre dem opmærksomme på de mange stumme bogstaver og ord i dansk, og dermed også hvor stor forskel der ofte er på dansk i henholdsvis tale og skrift.

Infobokse efter læseøvelsen Tirsdag aften, side 8Læreren bør her kort forklare de tre infobokse. Den første lille boks viser de to køn – fælleskøn og intetkøn – i dansk, og den næste boks giver en kort introduktion til substantivernes bøjningsformer

(en mere omfangsrig oversigt findes i kapitel 4, side 29). Den sidste boks giver eksempler på, hvorledes vi på dansk ofte udelader artikler, når vi omtaler en persons arbejde: ”Frederik er lærer”. Denne type kon-struktioner optræder primært sammen med verberne ”være” og ”blive” samt udtryk som fx ”arbejde som” og ”uddanne sig som”. Den samme konstruktion ser man i øvrigt også tit, når der refereres til en persons nationalitet (”Hun er dansker”), uddannelsesbag-grund (”Hun er jurist”) og visse andre generelle kategorier (fx ”Han er teenager”, ”Hun er ekspert i russisk historie”).

Mundtlig kommunikation 6B. Klassearbejde, side 10Her skal kursisterne gå rundt i klassen og inter-viewe deres klassekammerater på baggrund af de tre spørgsmål. Det er vigtigt at understrege over for kursisterne, at de ikke skal tage noter/ skrive; dette er udelukkende en mundtlig opgave, der har til formål at give dem mulighed for at anvende det ordforråd og de sproghandlinger, de har mødt tidligere i kapitlet, i en lidt friere mundtlig form.

Kapitel 2

FokusDette kapitel fokuserer på flere ting, men først og fremmest giver kapitlet et metasprog, som kursist-erne kan benytte, når de på dansk skal spørge ind til, hvad et givent ord hedder på dansk, og hvordan det udtales. Derudover bygges der videre på det første kapitels præsentation af navne; i dette kapitel fokuseres der mere detaljeret på stavning, således at alfabetet (og ikke mindst udtalen af enkeltbogstav-erne) endnu engang kommer i spil.

Udtaleøvelse, side 14Dette er en øvelsestype, kursisterne allerede har mødt i kapitel 1 (og som de siden møder i kapitel 12). Kursisterne præsenteres for en række sætninger (løftet fra kapitlets læseøvelse, Jacob Juul), og de skal

4: Kommentarer til de enkelte kapitler


så markere, hvor i de enkelte sætninger der er (hoved)tryk og stød, og samtidig strege de bogstaver ud, de ikke kan høre. Ligesom i kapitel 1 er formålet med denne øvelse primært at skærpe kursisternes bevidst-hed om vigtigheden af tryk i dansk samt gøre dem opmærksomme på de mange stumme bogstaver og ord i dansk, og dermed også hvor stor forskel der ofte er på dansk i henholdsvis tale og skrift.

Læseøvelse, Jacob Juul, side 15Læseøvelsens primære sigte er at få udbygget kur-sisternes ordforråd samt under en eventuel oplæs-ning i klassen at få trænet udtale og rytmeforståelse. De efterfølgende spørgsmål skal træne kursisten i simpel læseforståelse.

Infobokse efter læseøvelsen Jacob Juul, side 15De to første bokse skal henlede kursistens (og lære-rens) opmærksomhed på to ret frekvente former for adverbialer, nemlig adverbialer med fokus på hhv. hyppighed og tidspunkt (Man bør her særligt under-strege brugen af præpositionen ”om” plus bestemt artikel). Den tredje boks har til formål at vise, at der på dansk altid er inversion, når vi begynder en hoved-sætning med et adverbial (herunder tidsadverbialer som i det viste eksempel). Særligt sidstnævnte er et fænomen, som behandles i den efterfølgende gram-matikopgave 5A og flere gange sidenhen i Sådan 1.

Kapitel 3

FokusI dette kapitel møder kursisterne et ordforråd, der gør dem i stand til at fortælle, hvor de kommer fra, hvad deres nationalitet er, og hvor mange sprog de kan tale (herunder deres modersmål). Hvad nye grammatiske fænomener angår, så er dette endvidere første gang, de møder modalverber i dansk (dog kun modalverber-ne ”at kunne” og ”at ville”; en grundigere indføring i modalverberne i dansk møder de i kapitel 6, hvis primære fokusområde netop er modalverber). Endelig er der i kapitlet også fokus på centraladverbiets placering i (hoved)sætningen.

Infoboks om infinitiv og nutid, side 18Mange kursister har problemer med at skelne mel-lem infinitiv og nutid. Dette gælder særligt dem, hvis modersmål er engelsk, da disse to tider næsten altid har samme stavemåde i engelsk (undtagelsen er 3. person ental). Det er derfor vigtigt, at man som lærer bruger god tid på at gennemgå denne infoboks, herunder kommenterer brugen af infinitiv efter modalverber samt nutidsendelsen ”-r” for langt de fleste verbers vedkommende. Kursisterne får så lejlighed til at arbejde mere systematisk med infinitiv og nutid senere i kapitlet (i grammatikøvelse 6A, side 24).

Univers D + infoboks med de possessive pronomener, side 19Univers D er et af de ganske få universer i Sådan 1, der ikke er udformet som en dialog, men derimod skrevet i 3. person. Dette skyldes, at vi gerne vil præsentere kursisterne for de possessive pronomener i dansk. I infoboksen umiddelbart efter Univers D findes således en oversigt over de possessive pronomener (NB: det possessive pronomen sin/ sit/ sine er med-taget her for en god ordens skyld, men er ikke anvendt i kapitlet i øvrigt: Sin/ sit/ sine er et af fokusområderne i kapitel 7, og man bør som lærer derfor ikke bruge for meget krudt på det her).

Infoboks om centraladverbiets placering, side 19Det er vigtigt at gennemgå denne boks og gøre opmærksom på, at centraladverbiet som hovedregel altid er placeret efter subjekt og verbal i hovedsæt-ninger. Kursisterne får så lejlighed til at arbejde mere systematisk med centraladverbiets placering i sætningen senere i kapitlet (i grammatikøvelse 6B, side 24).

Udtaleøvelse 3A. Lande, nationaliteter og sprog, side 21Denne øvelse har et dobbelt fokus: Først og fremmest præsenteres kursisterne her for et ordforråd, som må siges at være relevant for dem at lære, og samtidig er det en anledning til at arbejde med deres udtale af disse lande, nationaliteter og sprog. Senere i kapitlet (i øvelse 7B) skal kursisterne ud på gulvet og inter-viewe deres klassekammerater om netop hjemland, nationalitet og sprog, og derfor er det vigtigt, at de


allerede her får indøvet nogle gode udtalevaner, hvad dette ordforråd angår.

Kapitel 4

FokusKapitel 4 tematiserer substantivernes bøjning i de fire former. Således viser såvel universer, variationer samt oversigtssiden over substantivernes bøjningsformer brugen af substantiver i hhv. ubestemt ental, bestemt ental, ubestemt flertal og bestemt flertal.

Substantiver – bøjningsformer, side 29 I denne oversigt over substantivernes bøjningsformer optræder kun substantiver, kursisterne har mødt i Sådan 1 indtil nu. Som det fremgår af oversigten, er substantiverne arrangeret efter bøjningsform. Det er vigtigt, at læreren kort gennemgår de forskellige bøjningsformer i oversigten – har man tid til det, kan man med fordel også læse de viste substantiver (eller i det mindste nogle fra hver enkelt bøjningsform) i plenum og rette kursisternes udtale.

Udtaleøvelse 3A. Korte og lange vokaler, side 30Denne udtaleøvelse tematiserer forskellen mellem de korte og lange vokaler. Her kan det være en god idé, hvis læreren på tavlen med fonetiske tegn viser, hvordan man udtaler endelserne af substantiverne i de fire former. Særlig vigtigt er det at understrege det grundlæggende fonetiske princip i dansk, at enkeltkonsonanter, der optræder mellem to vokaler, normalt betyder, at vokalen før konsonanten udtales som en lang vokal (som i ”danskere”, hvor r’et i ”-ere” står alene mellem to vokaler, og hvor den pågæl-dende udlyd – [ ] – derfor er en lang vokallyd).

Udtaleøvelse 3B. R-varianter, side 30Denne udtaleøvelse fokuserer på udtalen af det svære danske ”r”. Her arbejdes der med det konsonantiske r (ikke-rullende bagtunge-r), det vokaliske r (hvor r ud-tales som vokallyden [ ]) samt den ikke-selvstændige r-lyd som i fx ”far” og ”spiser”.

Mange kursister vil bemærke, at udlyden [ ] i fx ”spiser” stort set er samme lyd som den r-endelse i

fx ”mor”, som vi i denne type opgave rubricerer som ”vokalisk r”. Men pointen er her, at r’et i ”spiser” netop ikke er en selvstændig lyd; det er e og r i ”spis-er”, der tilsammen producerer vokallyden [ ], og ikke r’et alene (hvilket omvendt er tilfældet med ”mor”).

Udtaleøvelse 3C, side 30Denne udtaleøvelse er primært tænkt som en ”huskepille” til kursisterne, når det gælder udtalen af disse meget frekvente sætningskonstruktioner bestående af pronomen + ”er”. Her gælder det om, at kursisterne forstår og benytter sig af assimilation.

Læseøvelse, Charlotte, side 31-32 Læseøvelsen viser i praksis brugen af substantivernes bestemthed, ligesom den efterfølgende infoboks vis-er centraladverbiernes placering i en hovedsætning med og uden inversion. Boksen viser også forskellige måder at udtrykke sin holdning på. Boksens venstre side fokuserer på den noget specielle verbalkonstruk-tion ”at kunne lide” samt centraladverbiets syntak-tiske placering, mens boksens højre side præsenterer kursisterne for nogle populære, holdningstilkendegiv-ende udtryk som ”Jeg elsker”, ”Jeg er vild med” osv.

Mundtlig kommunikation 6B. Pararbejde, side 34Her skal kursisterne interviewe hinanden to og to ved at stille de seks spørgsmål til hinanden. Denne øvelse kan, hvis tiden tillader det, derefter gennemspilles i plenum.

Skriftligt hjemmearbejde, side 34Som skriftligt hjemmearbejde skal kursisterne skrive om deres klassekammerater – her er det en god idé, hvis de benytter skemaet i kapitel 3 opgave 9A. For at styre kursisterne på rette vej er det vigtigt, at læreren understreger, at kursisterne bør følge eksemplet.


Kapitel 5FokusDette kapitel udgør det andet og sidste eksplicit metalingvistiske kapitel i Sådan 1, og kapitlet udbyg-ger således det ordforråd, kursisterne har mødt i kapitel 2. Universerne præsenterer nogle typiske lærer-kursist-udvekslinger i danskundervisningen, og der lægges dermed op til, at kursisterne fremover så vidt muligt benytter sig af disse sproghandlinger i undervisningen. Hvad nye grammatiske fænomener angår, er der i dette kapitel fokus på imperativ.

Infoboks om infinitiv og imperativ, side 35Læreren bør kort kommentere de semantiske og mor-fologiske forskelle på infinitiv og imperativ (herunder pointere tabet af anden konsonant i verber med dobbeltkonsonant, fx ”kigge – kig”). Kursisterne får lejlighed til at arbejde mere systematisk med både infinitiv, imperativ og nutid senere i kapitlet (i 6. Klas-searbejde, side 41).

Infoboks om demonstrative pronomener, side 36Her bør man ganske kort kommentere brugen af demonstrative pronomener i de viste eksempler. Vi vil dog ikke anbefale at bruge for megen tid på det allerede her: Infoboksen er medtaget her, da vi ofte anvender demonstrative pronomener i dansk i ytringer som ”Vil du godt udtale det her ord for mig?” (og således også i Univers D), men ellers er det ikke et fænomen, vi tematiserer mere systematisk førend i Sådan 2.

Udtaleøvelse 3A. Infinitiv, nutid og imperativ, side 38Verberne i denne udtaleøvelse er alle løftet fra dette kapitel eller tidligere kapitler – her optræder altså ikke nogen verber, kursisterne ikke har mødt før. Det er værd at bemærke over for kursisterne, at e-bort-faldet i skiftet fra infinitiv til imperativ meget ofte medfører introduktionen af stød i imperativ (fx ”at spise – spi’s”). Har man tid til det, kan man også her gå i detaljer omkring udtalefænomenerne reduktion og assimilation. På kortere undervisningsforløb med få undervisningstimer til rådighed vil vi dog anbefale, at man venter med at diskutere hhv. reduktion og

assimilation til de to udtaleøvelser i kapitel 14, der netop omhandler reduktion og assimilation.

Grammatikøvelserne 5A, 5B og 5C, side 40I disse tre øvelser arbejdes der med substantivernes bøjningsformer, som er et af fokusområderne i kapitel 4. Øvelserne giver således kursisterne mulighed for at samle op på et vigtigt grammatisk fænomen – sub-stantivernes bøjningsformer – som de har mødt før i Sådan 1.

Skriftligt hjemmearbejde, side 42Her får kursisterne lejlighed til igen at arbejde med seks simple udtryk, som de har mødt før. Den efter-følgende infoboks er løftet direkte fra kapitel 4 og tjener derfor blot som en påmindelse om, hvordan disse udtryk kan bruges. Efter vores bedste over-bevisning hører disse seks udtryk til blandt nogle af de mest relevante sproghandlinger, som kursisterne bør lære hurtigst muligt, da det gør dem i stand til at udtrykke holdninger, præferencer osv. Af samme grund går disse seks udtryk igen i stort set samtlige af de resterende kapitler i Sådan 1.

Kapitel 6

FokusDette kapitel har et dobbelt sigte: Dels på de fire mest anvendte modalverber i dansk – skal, vil, må, kan – og dels modsætningen mellem de ”dynamiske” retningsadverbier og de ”statiske” stedsadverbier (hen/ henne, ud/ ude, hjem/ hjemme og så videre). Universerne – og kapitlet i øvrigt – gennemspiller således forskellige scenarier, hvori de fire modalver-ber anvendes i nogle af deres forskellige betydninger.

Infoboks om reciprokke verber, side 43I den lille infoboks over for Univers C vises det recip-rokke verbum ”mødes” (som indgår i Univers C), og det kontrasteres med det transitive verbum ”møde”. Her kan man eventuelt give kursisterne eksempler på andre hyppigt anvendte reciprokke verber som fx ”ses”, ”følges” ”snakkes (ved)” og ”tales (ved)”.


Oversigt over modalverber, side 44I oversigten umiddelbart efter universerne gennemgås nogle af de mest frekvente betydninger af modalverberne kan, skal, vil og må. Det er vigtigt at bruge god tid på at forklare disse forskellige betyd-ninger samt gennemgå de viste eksempler. Det bør nævnes, at ikke alle de beskrevne betyd-ninger er i spil i dialogerne – fx er der i universerne ingen eksempler på må som udtrykkende nødven-dighed eller vil i betydningen forudsigelse. Vi har dog valgt at inkludere dem i oversigten, da alle de beskrevne betydninger er ganske hyppigt forekom-mende på dansk.

Udtaleøvelse, side 46Denne øvelse fokuserer på udtale af vokalen a på dansk. Vi har i vores vokalskema valgt at arbejde med tre a-lyde, hvorfor kursisterne her skal lytte sig frem til, om der er tale om det lange, flade [а] som i ”abe”, det korte, lidt mere åbne [а] som i ”han” eller det åbne [α] som i ”far”.

Lytteøvelse, Karoline og Anne Sophie, side 46 Dette er den første lytteøvelse i Sådan 1. Her er der tale om en klassisk lytteforståøvelse, hvor kursist-erne lytter til en dialog mellem to personer og dereft-er besvarer en række spørgsmål til det auditive input. I denne lytteøvelse optræder der en del steds- og retningsadverbier, hvilket det kan være hensigtsmæs-sigt at minde kursisterne om, inden de på egen hånd arbejder med lytteøvelsen derhjemme.

Grammatikøvelser, side 47 5A er en øvelse, der træner kursisterne i at benytte modalverberne korrekt, mens 5B repeterer brugen af de mest frekvente hv-ord i hovedsætninger.

Skriftligt hjemmearbejde, side 49Her skal kursisterne færdiggøre nogle basale sæt-ninger, hvori der optræder modalverber. Ideen med denne øvelse er, at kursisten tvinges til at gøre sig overvejelser over, hvad de forskellige modalverber præcist udtrykker, og i hvilke sproghandlinger og sammenhænge de normalt optræder. Erfaringen har vist os, at kursisterne ellers nemt mister overblikket over modalverbernes individuelle betydning.

Kapitel 7FokusDette kapitel handler om boligforhold: Kursisterne møder et ordforråd, der gør dem i stand til at fortælle om, hvor de bor, hvilken type bolig de bor i (hus/ lejlighed etc.), størrelsen på deres bolig, om de bor alene eller sammen med nogen osv. Det primære grammatiske fokusområde i kapitlet er de possessive pronomener.

Infoboks efter Univers B, side 50Det er en god idé kort at kommentere pronominel kongruens på dansk: Når et personligt pronomen refererer tilbage til noget allerede kendt, skal pro-nomenet have samme form som det, der refereres til.

Univers D og E + oversigt over de possessive pronomener, side 51Universer D og E adskiller sig fra de fleste øvrige universer i Sådan 1 ved at være skrevet i 3. person. Formålet er at få det possessive pronomen sin/ sit/ sine i spil i en simpel, letforståelig form. Disse to universer efterfølges af en oversigt over de posses-sive pronomener på dansk og eksempler på deres brug: Her er det meget vigtigt, at man tager sig tid til at forklare især brugen af sin/ sit/ sine. Kursisterne får så lejlighed til at arbejde mere systematisk med de possessive pronomener, herunder sin/ sit/ sine, senere i kapitlet (i Grammatik 5A og 5B, side 55-56).

Udtaleøvelse: Verbalforbindelser med enhedstryk, side 53 Dansk er spækket med verbalforbindelser med en-hedstryk og dette er derfor noget, man er nødt til at bruge tid på i undervisningen. Verbalforbindelser med enhedstryk er et relativt komplekst fænomen, som nogle kursister til at begynde med kan have lidt svært ved at forstå, men da det jo er et overordentlig cen-tralt aspekt af talesproget, er der efter vores mening ingen vej udenom. Og jo tidligere man sætter fokus på fænomenet, jo bedre – det gælder om at udstyre kursisterne med de rigtige udtalevaner fra starten, så de ikke senere på modul 3 og 4 skal forsøge at aflære nogle forkerte udtalevaner.


I mange tilfælde kan man forklare verbalforbindelser med enhedstryk ved at kontrastere det generelle, fx ”Marie spiser kage”, med det specifikke, fx ”Hun spiser kagen”. I førstnævnte eksempel er det ikke interessant, hvor meget kage – eller hvor mange kager – Marie spiser; her er fokus blot, at hun nu er i gang med den generelle aktivitet, som er at spise kage. I det kontrasterende eksempel er der derimod fokus på den konkrete, specifikke handling, som verbet beskriver: Her er Marie i færd med at spise en enkelt, konkret kage. Og hun er ikke i gang med at bage kagen eller købe den; hun er netop i gang med at spise den. Denne kontrast mellem det generelle uden fokus på verbets bogstavelige betydning og så det specifik-ke med understregning af verbets bogstavelige betydning er måske særlig tydelig i forbindelse med verbet at gå – her kan man med fordel kommentere den semantiske forskel på ”Jeg går til dansk” hen-holdsvis med og uden enhedstryk.

Endelig er det også værd at pointere over for kur-sisterne, at langt de fleste verbalforbindelser med enhedstryk, som kombinerer et verbum med et substantiv, har substantivet i nøgen form, dvs. uden artikel: ”Jeg går på kursus”/ ”Hun læser bøger”/”Jeg bor i hus” etc. (Undtagelser fra denne regel er udtryk som ”at gå på toilettet”/ ”at gå på universitetet”/ ”at gå i biografen”). Udtalen af verbalforbindelser med enhedstryk er i øvrigt i fokus igen i kapitel 17 (udtaleøvelse 3B, side 130).

Læseøvelse, Forskellige boligformer, side 53-54Denne læseøvelse består af fire kortere tekster, der hver især fortæller om nogle personer og deres for-skelligartede boligforhold. Ud over at træne kursist-ernes læseforståelse har øvelsen også til formål at give dem et relevant ordforråd, som de kan trække på senere i kapitlet, når de skal ud på gulvet og inter-viewe deres klassekammerater om deres boligforhold (øvelse 6B. Interview, side 57).

Infoboks om adjektiver, side 55Der optræder en del adjektiver i læseteksten, og derfor har vi medtaget denne korte infoboks med eksempler på adjektivernes bøjningsformer. Vi vil

dog advare mod at bruge for megen tid på at forklare adjektivernes bøjningsformer her: Adjektiver er det primære fokusområde i kapitel 8, og da kapitel 7 i øvrigt er ret omfangsrigt, bør man nok nøjes med en ganske kort gennemgang af infoboksen og så ellers arbejde videre med kapitlet.

Infoboks om refleksive pronomener, side 55På samme måde som med infoboksen om adjektiver ovenfor har vi her medtaget en kort infoboks med eksempler på de refleksive pronomener, da læsetek-sten indeholder et enkelt eksempel (i tekstafsnit C) på et refleksivt pronomen. De refleksive verber bliver dog ikke tematiseret yderligere i dette kapitel, så vi anbefaler, at man ikke bruger alt for meget tid på fænomenet her (kursisterne får mulighed for at arbej-de mere systematisk med de refleksive pronomener i Sådan 2).

Kapitel 8

FokusDette kapitel er et af de mest omfangsrige i bogen, da det introducerer og gennemarbejder adjektivernes bøjninger i positiv form. Tematisk omhandler kapitlet tøj og beklædningsgenstande og byder således på et ordforråd, som kursisterne gerne vil lære, ligesom emnet egner sig glimrende til brug af adjektiver. I universerne optræder adjektiverne både attributivt (som i ”et lyseblåt slips”) og prædikativt (som i ”De er spanske”).

Oversigt over adjektivernes endelser, side 59I forbindelse med gennemgangen af kapitlets universer anbefales det, at man nøje forklarer de specifikke bøjningsformer, adjektiverne optræder i, så kursisterne dermed lærer, hvornår man på dansk tilføjer ”t” og ”e” til adjektiverne. Det kan være en fordel, hvis man som det allerførste – altså inden gennemgangen af universerne – forklarer reglerne for adjektivernes endelser; til det formål kan man gennemgå eksemplerne i denne oversigt over ad-jektivernes forskellige endelser i hhv. ubestemt og bestemt form.


Infoboks vedr. skal have på/ tager på/ har på, side 58Universerne gennemspiller forskellige scenarier, der både involverer nutid og planlagt fremtid. Her hen-ledes kursisternes opmærksomhed på, at man både kan konstruere fremtid med ”Hvad skal du have på” og ”Hvad tager du på”, mens ”Hvad har Emma på” omvendt signalerer nutid.

Infoboks med diverse farver, side 59Efter variationerne er der en infoboks, hvor de mest almindelige farver er angivet, samt en illustration, hvor der optræder to personer iklædt forskellige beklædningsgenstande. Har man god tid, kan man evt. bede sine kursister om to og to kort at beskrive, hvad de to personer på illustrationen har på.

Oversigt over adjektivernes former, side 60Denne oversigt er en samlet liste over de adjektiver, som anvendes i kapitlet (eller tidligere kapitler). Ad-jektiverne er angivet i de tre former i positiv – grund-form, t-form og e-form – og er inddelt i afsnit alt efter bøjningsmønster. Her er det særligt vigtigt, at man kort forklarer de forskellige bøjningsmønstre, der vises, herunder kommenterer adjektiver uden t-form og adjektiver uden e-form osv. Har man god tid, kan det anbefales at læse alle de viste adjektiver i plenum: Læreren læser adjektiverne op, og kursisterne gentager dem, hvorefter læreren til sidst samler op på specifikke udtalefænomener.

Udtaleøvelse, side 61Udtaleøvelsen omhandler de fire forskellige ø-lyde:[ø] som i ”sø”, [ö] som i ”søn”, [ ] som i ”gør” og [ j] som i ”nøgle” (hvor særligt den sidste udtalevariant vil være et nyt fænomen, da denne diftong ikke findes som en separat vokallyd i vores vokalskema).

Lytteøvelse, På udsalg, side 61Dette er den anden lytteøvelse i Sådan 1, og denne er udformet som en huludfyldningsopgave. Man kan med fordel informere kursisterne om, at de tomme felter i dialogen – der handler om to veninder på shoppingtur – primært skal fyldes ud med adjektiver i positiv form, og at der vil være eksempler på både grundform, t-form og e-form.

Grammatikøvelser, side 62-63Grammatikøvelserne i dette kapitel er en tretrinsra-ket, hvor kursisterne i 5A skal indsætte den ube-stemte form af adjektivet (ental/flertal), mens de i 5B skal indsætte den bestemte form af adjektivet (ental/flertal). I 5C skal kursisterne sluttelig vælge mellem de to former. Da der i dette kapitel optræder tre gram-matikopgaver, indeholder hver af de tre øvelser kun 7 eksempler.

Mundtlig kommunikation 6B. Pararbejde, side 64I denne opgave skal kursisterne to og to beskrive, hvad personerne har på af tøj. For at styre kursist-ernes beskrivelse i en hensigtsmæssig retning har vi angivet, hvordan de med fordel kan begynde deres beskrivelse. Kursisterne har til den aktuelle mødegang skrevet om billederne hjemme (Skriftligt hjemmearbejde, side 64), hvilket gerne skulle gøre dialogerne relativt nemme at gå til.

Kapitel 9

FokusDet primære formål med dette kapitel er at præsen-tere kursisterne for de mest gængse kortsvarsstruk-turer i dansk. Danskerne gør meget ofte brug af disse kortsvar, når de skal besvare et spørgsmål, så jo tidligere kursisterne møder disse, jo bedre. I modsæt-ning til de fleste øvrige kapitler i Sådan 1 er der rent indholdsmæssigt ikke noget gennemgående tema i kapitlet; således handler kapitlets universer først og fremmest om at præsentere kursisterne for nogle korte, autentiske hverdagsdialoger, hvori der netop indgår kortsvar.

Infoboks om står, ligger og sidder, side 65Med denne infoboks gøres der opmærksom på, at vi på dansk oftest er ret præcise i vores angivelse af et givent objekts fysiske, rumlige position som hhv. stående, liggende eller siddende. Hvis man ikke alle-rede har gjort det, så kan det også være en god idé kort at pointere over for kursisterne, at vi på dansk typisk bruger ”der” som formelt, foreløbigt subjekt,


når det egentlige subjekt er ubestemt form, som i fx ”Der ligger en bog på bordet”.

Infoboks om identifikations-DET, side 65Med denne infoboks gøres der opmærksom på, at pronomenet det kan optræde som formelt subjekt med et efterfølgende prædikat, der identificerer subjektet. Denne brug af det har vi valgt at kalde ”identifikations-DET”: Dette identifikations-DET bru-ger vi meget tit i dansk, når vi ønsker at identificere et givent fænomen – når vi ønsker at fortælle eller spørge til, præcis hvad eller hvem subjektet overhovedet er. Og her er det vigtigt at understrege over for kursist-erne, at vi netop altid bruger det som subjekt, uanset hvilket køn eller tal prædikatet har:

Er det din bog/ dit hus/ dine bøger?Det er min bog/ mit hus/ mine bøger.

Dette identifikations-DET er et relativt kompliceret fænomen, som en del kursister til at begynde med kan have lidt svært ved at forstå, da det ofte ikke er noget, de kender fra deres eget sprog (fx findes der ikke nogen direkte ækvivalent i engelsk). Ikke desto mindre har vi valgt at eksplicitere fænomenet allerede her, simpelthen fordi det er en så fundamen-tal, højfrekvent sproghandling i dansk, at vi mener, kursisterne bør møde den så tidligt som muligt.

Det kan være en rigtig god idé at give kursisterne et par eksempler som nedennævnte, der tydeligt kontrasterer en sætningskonstruktion med identifi-kations-DET (1) med en, hvor der anvendes et simpelt personligt pronomen (2):

(1) Jeg har en hund. (2) Jeg har en hund. Det er en sød hund. –> <– Den er sød.

I eksempel (1) bruger vi identifikations-DET: Her optræder det som formelt subjekt med det efterføl-gende prædikat – en sød hund – som identifikation af subjektet. I modsætning hertil optræder prædikatet sød i eksempel (2) ikke identificerende: Prædikatet sød er blot et beskrivende prædikat, der angiver én blandt mange andre mulige kvaliteter/ egenskaber, som min hund kan tænkes at have. Og når prædikatet er

rent beskrivende som i eksempel (2) og ikke identifi-cerende som i eksempel (1), så anvendes i stedet et personligt pronomen – her den – som subjekt.

Infoboks om typiske kortsvarsstrukturer, side 66Denne infoboks giver et overblik over de mest almin-delige typer kortsvar i dansk. Der er andre mulige kortsvar end dem, vi har medtaget her – fx kan spørgsmål, hvor der spørges med synes, tror, mener, håber etc., både besvares med samme verbum samt verbet gør. Dette mener vi dog ikke, der er nogen grund til at nævne for kursisterne allerede her, da de slet ikke møder disse verber i Sådan 1. I kapitlets uni-verser præsenteres kursisterne for diverse eksempler på de forskellige kortsvarsstrukturer, der er indeholdt i infoboksen. Kursisterne får i øvrigt lejlighed til at arbejde mere systematisk med typiske kortsvarsstrukturer i dansk senere i kapitlet (i Grammatik 5A og 5B, side 70-71).

Udtaleøvelse, side 68I denne udtaleøvelse arbejdes der med vokalerne [u], [o], [å¹], [å²] og [ ], der alle er bagtungevokaler. Her kan det være en god idé hurtigt at kaste et blik på vokalskemaet i klassen og minde kursisterne om de artikulatoriske principper, de gør sig gældende for disse bagtungevokaler.

Læseøvelse, side 68-69Læseøvelsen består af fire korte tekster, der hver især fortæller kort om en person og dennes forhold til musik. Langt de fleste kursister har et eller andet forhold til musik, så denne læseøvelse plejer at være ganske populær. Ud over at træne deres læse-forståelse giver teksterne også kursisterne et ordfor-råd, der gør dem i stand til at fortælle lidt om deres eget forhold til musik – og det er præcis, hvad de bliv-er bedt om at gøre senere i kapitlet i hhv. opgave 6B. Interviewrunde og 7. Skriftligt hjemmearbejde (side 72). I tråd med kapitlets fokus på kortsvarsstrukturer er dette endvidere den første læseøvelse i Sådan 1, hvor en del af de opfølgende arbejdsspørgsmål til læseøvelsen lægger op til brugen af kortsvar.

Infoboks om verbet ”at tage”, side 69Læseøvelsen indeholder flere eksempler på verbet


”at tage” i betydningen ”at transportere sig”. Det har vi valgt at fremhæve her, så kursisterne fra starten vænner sig til at bruge verbet ”at tage” i stedet for at forfalde til den velkendte anglicisme: ”Jeg går til London på lørdag” J.

Kapitel 10

FokusFokus i dette kapitel er kardinaltal, ordenstal, datoer samt ord og udtryk, der relaterer sig til familien. Derudover rummer universerne fraser, som vi ofte benytter, når vi spørger til alder, fødselsdag, dato og familieforhold.

Infoboks om de ubestemte pronomener, side 74Denne infoboks viser ganske kortfattet, hvordan vi benytter de ubestemte pronomener nogen, noget og nogle. Infoboksen er ikke en fyldestgørende forklaring på brugen af de ubestemte pronomener, men er blot tænkt som en kort introduktion til nogle af de hyp-pigst anvendte former.

Infoboks om familiemedlemmer, side 74Det er en god idé kort at gennemgå bøjningsformerne i denne korte infoboks, da de fleste af disse substan-tiver omhandlende familiemedlemmer er uregelmæs-sige; har man tid til det, kan man også læse de viste eksempler i plenum og rette kursisternes udtale.

Udtaleøvelser, side 76De to udtaleøvelser i dette kapitel er viet til kardinal- og ordenstallene. Det kan her anbefales, at læreren bruger god tid på kommentere især stød og specifikke vokalforskelle mellem fx syv/ sytten, otte/atten, ni/nitten etc. Særligt ordenstallene volder ofte prob-lemer, hvorfor kursisterne med fordel kan gentage øvelsen hjemme efter dagens undervisning.

Lytteøvelse, side 77Man kan hjælpe kursisterne godt på vej i deres arbejde med lytteøvelsen derhjemme, hvis man på forhånd gør opmærksom på, at disse fire dialoger

primært indeholder ord hentet fra universerne samt en række kardinal- og ordenstal.

Grammatikøvelser, side 78-795A er en multiple choice-øvelsestype, som handler om at indsætte verber, der passer i konteksten. Alle verberne er i nutid, da fokus er verbernes betydning og ikke deres bøjning.

I Variationer I og J (side 75) optræder ordene/ udtryk-kene både – og – hverken – eller – begge – begge to, og i grammatikøvelse 5B får kursisterne efterfølgende lejlighed til at arbejde lidt mere systematisk med disse ord/ udtryk. Da det er første gang, kursisterne møder både, begge (to) og hverken, er det vigtigt at tage sig god tid i gennemgangen af de viste eksem-pler i grammatikøvelsen.

Mundtlig kommunikation 6B. Pararbejde, side 80I denne mundtlige opgave får kursisterne mulighed for at arbejde med kapitlets ordstof i en lidt friere mundtlig form, da de to og to skal fortælle om egne familieforhold på baggrund af de angivne spørgsmål.

Skriftligt hjemmearbejde, side 80Det skriftlige hjemmearbejde, hvor kursisterne skal besvare de i opgave 6B angivne spørgsmål, giver kursisterne mulighed for at arbejde med det centrale ordforråd i kapitlet i skriftlig form

Kapitel 11

FokusDet primære tema i dette kapitel er arbejde/ arbejds-liv, og i kapitlets universer og variationer præsenteres kursisterne for et ordforråd, der gør dem i stand til at fortælle lidt om deres eget arbejde. Der vil tit være enkelte studerende blandt kursisterne i en klasse, så derfor er der også et enkelt univers (Univers A/ Varia-tioner A), der handler om det at være studerende.


Hvad grammatik angår, er dette et ”pausekapitel” i den forstand, at der ikke introduceres noget ny gram-matik – kapitlet er derfor en kærkommen mulighed for at samle op på mange af de emner, der er blevet behandlet i de forudgående kapitler. Kapitel 11 er på flere måder et opsamlingskapitel: Kapitlets læse-øvelse gør brug af en række sproghandlinger, kursist-erne har mødt flere gange før, de to grammatikøvelser repeterer begge tidligere behandlede fænomener, den nye billedopgave (6B. Spørgsmål og svar, side 88) lægger op til, at kursisterne gør brug af det ordforråd, de har tilegnet sig på nuværende tidspunkt, og kapit-let afsluttes med en øvelse – 8. Opsamlingsøvelse (kapitel 1-11), side 89 – der samler op på de mest cen-trale sproghandlinger i de første 11 kapitler. Kapitel 11 er i det hele taget så omfangsrigt, at man her ganske undtagelsesvis bør afsætte en hel mødegang til dette ene kapitel og altså ikke introducere kapitel 12 denne mødegang.

Infoboks om dynamiske og statiske adverbier, side 81Kursisterne har allerede mødt fænomenet ”dyna-miske og statiske adverbier” før (i kapitel 6, side 43), og nu møder de det så igen i Univers B umiddelbart ovenfor. Denne infoboks er således blot en lille på-mindelse (til både læreren og kursisterne).

Læseøvelse, Sara Dalborg, side 84-85Denne læseøvelse udgør sammen med læseøvelserne i kapitel 12 og 13 tre ganske specielle læseøvelser: For det første er teksterne i disse tre læseøvelser noget længere end de øvrige læsetekster i Sådan 1, og for det andet arbejdes der i disse læseøvelser med referatfor-men: Her skal kursisterne lære at genfortælle en tekst ud fra en række nøgleord.

Teksten Sara Dalborg er som sagt relativt lang, og den indeholder også en hel del informationer. Teksten er dog forsøgt holdt i et så simpelt sprog som muligt, og vores erfaring er, at selv de svageste kursister formår at navigere rundt i teksten og genfortælle den nogenlunde sammenhængende, efter at de har bear-bejdet den på egen hånd derhjemme. Selvom teksten i vid udstrækning gør brug af ord og udtryk, kursist-erne har mødt før i Sådan 1, er der dog også en hel del nye ord; her er det en god idé at opfordre kursisterne

til at støtte sig til ordlisten på saadan.gyldendal.dk, når de læser teksten derhjemme.

Infoboks om ”at bruge tid på noget”, side 85Udtrykket ”at bruge tid på” optræder adskillige gange i teksten Sara Dalborg, og da det er et ganske ofte brugt udtryk på dansk, som kursisterne er glade for at lære, har vi valgt at fremhæve det med denne infoboks.

Grammatik, side 86-87Som sagt introduceres der ikke nogen nye gramma-tiske fænomener i dette kapitel, så disse to gramma-tikøvelser giver kursisterne lejlighed til endnu engang at arbejde med hhv. adjektivernes endelser (5A) og ordstilling (5B) – to grammatiske emneområder, som det efter vores erfaring ofte er nødvendigt at arbejde med igen og igen (og igen).

6B. Spørgsmål og svar, side 88Denne øvelse er en helt ny mundtlig opgavetype, som kursisterne præsenteres for yderligere fem gange i de resterende kapitler. Det primære formål med disse i alt seks øvelser er at give kursisterne mulighed for mundtligt at arbejde med det ordforråd, som de indtil nu har tilegnet sig gennem arbejdet med Sådan 1.

Som det fremgår af instruktionerne i bogen, er det tanken, at kursisterne først to og to stiller spørgsmål til hinanden om det, de ser på billedet, og svarer på spørgsmålene; derefter er der en fælles ”spørgsmål og svar-runde” i plenum. Det kan anbefales at af-sætte god tid til denne øvelse: Ud over at kursisterne oftest synes, det er en ret underholdende øvelse, så giver den som sagt kursisterne mulighed for endnu engang at få anvendt deres aktive ordforråd i mundtlig form.

Opsamlingsøvelse (kapitel 1-11), side 89Dette kapitel indeholder en hel særlig opsamling-søvelse: Øvelsen består af 45 spørgsmål, der alle er løftet fra de allervigtigste universer i bogens første 11 kapitler. Øvelsen giver kursisterne mulighed for endnu engang at arbejde med det mest centrale ordforråd/ de mest centrale sproghandlinger i bogen hidtil, denne gang i en noget friere form. Det er vores


erfaring, at kursisterne er ret glade for denne øvelse – og hvad vigtigere er, så kan den også give læreren (for ikke at tale om kursisten selv!) et ganske godt fin-gerpeg om, i hvor høj grad vedkommende har tilegnet sig det ordforråd og de sproghandlinger, han/ hun har mødt i bogens første 11 kapitler. Det er derfor vigtigt at afsætte rigeligt med tid til denne opgave.

Kursisterne møder i øvrigt opsamlingsøvelsen igen i kapitel 21, hvor der samles op på det mest centrale ordforråd/ de mest centrale sproghandlinger i bogens sidste 10 kapitler.

Kapitel 12

FokusFokus i dette kapitel er ord og udtryk, som relaterer sig til forskellige fritidsaktiviteter eller aktiviteter, som udføres regelmæssigt. Udtryk som ”at gå til noget”, ”at lave noget”, ”at dyrke” og ”at bruge tid på” optræder sammen med ”Hvad laver du for tiden”, ligesom tidsadverbialerne ”om morgenen” og ”om aftenen” illustrerer, hvordan man sprogligt kan ud-trykke generelle handlinger på dansk.

I variationerne udbygges ordforrådet med en række frekvente centraladverbier (”Jeg går aldrig/ næsten aldrig/ sjældent/ ikke så tit i biografen”), men der optræder også en række almindelige stedsadverbi-aler (”Jeg lærer italiensk på en sprogskole tæt på/ i nærheden af/ lige ved Kongens Nytorv”).

Udtaleøvelser, side 92Udtaleøvelse 3A handler om tryk, stød og stumme bogstaver. Akkurat som i kapitel 1 og 2 er der her igen fokus på, hvilke hovedtryk og stød vi har på dansk, samt hvilke bogstaver vi ikke udtaler. Øvelsens sæt-ninger er hentet fra læseøvelsen i det aktuelle kapitel, Martin Knudsen, så kursisterne ad flere omgange kan arbejde med rytmen og fonetiske fænomener i en tekst, som der i øvrigt arbejdes med på forskellige måder.

I udtaleøvelse 3B er der igen fokus på verbalforbin-delser med enhedstryk. Fokus her er, at der aldrig er hovedtryk på verbet, når handlinger udtrykker en generel aktivitet som i ”Jeg går til italiensk” eller ”Jeg laver mad” (se også kommentarer til kapitel 7).

Læseøvelse, Martin Knudsen, side 93-94Dette er den anden ud af de tre længere tekster i Sådan 1. Teksten er relativt lang, og den indeholder også en hel del informationer. Teksten er dog forsøgt holdt i et så simpelt sprog som muligt, og vores erfaring er, at selv de svageste kursister formår at navigere rundt i teksten og genfortælle den nogen-lunde sammenhængende, efter at de har bearbejdet den på egen hånd derhjemme. Selvom teksten i vid udstrækning gør brug af ord og udtryk, kursisterne har mødt før i Sådan 1, er der dog også en hel del nye ord. Derfor er det en god idé at opfordre kursisterne til at støtte sig til ordlisten på saadan.gyldendal.dk, når de læser teksten derhjemme.

Lytteøvelse, Patrick, side 94 Man kan hjælpe kursisterne godt på vej i deres arbejde med lytteøvelsen derhjemme, hvis man på forhånd gør opmærksom på, at de manglende ord i denne ganske korte lytteøvelse primært er hentet fra universerne og variationerne og omhandler gentagne handlinger/ regelmæssige aktiviteter samt fritidsak-tiviteter.

Grammatik, side 956A er en opgave, som træner kursisterne i at benytte verbet i de rigtige tider, idet kursisten her skal vælge mellem infinitiv, nutid og imperativ. Også gramma-tikøvelse 6B er en gammel kending: Her skal kursisten indsætte centraladverbiet i forskellige hovedsæt-ninger med og uden inversion.


Kapitel 13FokusI kapitel 13 lærer kursisterne at sige, hvad klokken er. Samtidig er kapitlet en kærkommen mulighed for at få repeteret kardinaltallene. Det gennemgående tema i kapitlet er hverdagsrutiner, med fokus på tids-punktet for de enkelte handlinger/ rutiner.

Udtaleøvelse – Hvad er klokken?, side 101I denne udtaleøvelse er det tanken, at kursisterne to og to skal finde ud af, hvordan man siger, hvad klokken er i de viste eksempler. Forud for dette pararbejde bør læreren derfor gennemgå de 12 eksempler i over-sigten ”Hvad er klokken” (side 100) og forklare de underliggende principper bag angivelsen af klokke-slæt på dansk. Ved den efterfølgende gennemgang af udtaleøvelsen i plenum retter læreren kursisternes udtale.

Læseøvelse, Jakob Clevinsen, side 101-103Dette er den tredje af de tre længere læseøvelser i Sådan 1 (de to andre er læseøvelserne i kap. 11 og 12. Teksten i denne læseøvelse handler om Jakob Clevinsens hverdag og hverdagsrutiner, med fokus på tidspunktet for de enkelte handlinger og rutiner. Dette giver altså kursisterne endnu en mulighed for at øve sig i at angive klokkeslæt. Som med alle andre læseøvelser i bogen læses teksten derhjemme, og den efterfølgende mødegang skal kursisterne arbejde sammen i par og øve sig i at genfortælle teksten ud fra en række nøgleord. Der arbejdes altså her med referatformen (præcis som med læseøvelserne i kap. 11 og 12).

Infobokse om inversion ved foranstillet adverbial og centraladverbiets placering, side 103Læseøvelsen Jakob Clevinsen indeholder en række centraladverbier og er desuden spækket med eksem-pler på inversion ved foranstillet adverbial. Eksem-plerne i disse to infobokse – alle løftet fra læseøv-elsen – er således en lejlighed til at minde kursisterne om disse to grundlæggende syntaktiske fænomener i dansk. I begge kapitlets grammatikøvelser (side 104) får kursisterne endvidere mulighed for – igen – at arbejde med centraladverbiets placering i (hoved)sætningen.

Mundtlig kommunikation, 6B. Gruppearbejde, side 106I denne ekstra mundtlige øvelse er det tanken, at kursisterne sættes sammen i mindre grupper a 3-4 personer, og de skal så på skift fortælle om deres hverdag ud fra de angivne spørgsmål. Som med alle andre afsluttende mundtlige øvelser i Sådan 1 er det hensigtsmæssigt at afvikle denne øvelse som det allersidste, således at kursisterne allerede har haft mulighed for at formulere nogle svar i skriftlig form i forbindelse med det skriftlige hjemmearbejde (7. Skriftligt hjemmearbejde: ”Min hverdag”, side 106). Samtidig bør man understrege over for kursisterne, at dette først og fremmest er en mundtlig øvelse, og at de derfor ikke må skrive noget på denne side (og ej heller kigge i deres skriftlige hjemmearbejde J.

Kapitel 14

FokusI dette kapitel møder kursisterne for første gang spørgsmål, der optræder uden inversion (fx: ”Du er italiener, ikke?” og ”Din mand taler ikke dansk, vel?”). Erfaringsmæssigt er spørgsmål uden inversion ikke noget, der volder kursisterne større besvær (de kend-er det bl.a. fra engelsk og andre sprog), men det kan alligevel være en god idé lige at give kursisterne et par kommentarer med på vejen, når man gennemgår kapitlets universer:

Adverbierne ikke og vel fungerer som parentetiske led, når de optræder i spørgsmål af typen ”Du er italiener, ikke?”/ ”Din mand taler ikke dansk, vel?”. I begge spørgsmålskonstruktioner spørges der til et udsagn, som afsenderen forventer eller formoder, at modtageren vil være enig i/ bekræfte. Begge kon-struktioner består af en simpel fremsættende sæt-ning – ”Du er dansker”/ ”Din mand taler ikke dansk” – der så efterfølges af en spørgende hovedsætning, hvor verbal + subjekt oftest blot er underforstået: ”Du er dansker, (er du) ikke?”/ ”Din mand taler ikke dansk, (gør han) vel?”. I Variationer A, B og C på side 108 gives der nogle eksempler på ikke og vel som parentetiske led, hvor subjekt og verbal er henholds-


vis underforstået og ekspliciteret. I gennemgangen af disse variationer kan man med fordel påpege, at der således også i disse typer spørgsmål faktisk er inver-sion, men at inversionen så at sige ”gemmer sig” i det underforståede verbal + subjekt i de parentetiske led ikke og vel.

I universerne er der derudover fokus på diverse frekvente kortsvar, hvor vi svarer med det samme verbum som det, der indgår i spørgsmålet (Fx ”Kan du tale russisk? Ja, det kan jeg godt”). Kursisterne har allerede fået en systematisk introduktion til sådanne kortsvarsstrukturer i kapitel 9, så dette er en mu-lighed for – igen – at henlede kursisternes opmærk-somhed på fænomenet.

Infoboks om brugen af de parentetiske led ikke og vel, side 107 De to bokse mellem universerne viser de svarmu-ligheder, man har, når man enten er enig eller uenig i de udsagn, der fremsættes i spørgsmålene uden inversion.

Udtaleøvelser 3A og 3B, side 109I disse to øvelser øves udtalen af en række verber i infinitiv og nutid, med særlig fokus på henholdsvis reduktion og assimilation af e-endelsen i infinitiv: I øvelse 3A arbejdes der med reduktion (fx ”snakke” = snαg) og i 3B med assimilation (fx ” tale” = taaal).

Lytteøvelse, Kim og Daniel, side 110I denne lytteøvelse skal kursisten svare på 15 spørgs-mål, som bl.a. relaterer sig til dato, klokkeslæt samt ordstof, der omhandler arbejde, studier og sprog.

Grammatik, side 111I de to grammatikøvelser skal kursisterne svare på spørgsmål uden inversion. De skal være både enige og uenige i en række udsagn, hvori indgår de parente-tiske led ikke og vel.

Mundtlig kommunikation 6B. Spørgsmål og svar, side 113 Her kan læreren med fordel opmuntre kursisterne til at tage et svømmetag ud på det dybe vand og benytte sig af spørgsmål med ”…, ikke?” og ”…, vel?” og derefter svare med hhv. jo og nej.

Kapitel 15FokusDette er et af ”pausekapitlerne” i Sådan 1, og der introduceres altså ikke nogen afgørende nye gram-matiske fænomener. Kursisterne har allerede fået en grundig introduktion til modalverberne i kapitel 6, og i dette kapitel har vi så valgt endnu engang at fokusere på brugen af modalverber i dansk. Det gennemgående tema i både universerne og kapitlet i øvrigt er nær fremtid: ”Hvad skal du lave i aften?”, ”Hvad skal du lave i weekenden?”, ”Vil du med i byen på lørdag?” osv.

Læseøvelse, Ditte skriver en e-mail…, side 117Denne lidt specielle læseøvelse består af en mail, som kursisterne læser derhjemme, og så et opfølgende rollespil i klassen den efterfølgende mødegang (se in-struktionerne i bogen). Kursisterne plejer at klare rol-lespillet uden problemer, og de får samtidig mulighed for at få brugt en masse modalverber i en lidt friere mundtlig form, idet mailen – og flere af de spørgsmål i mailen, som de skal bruge i rollespillet – er fyldt med modalverber. I det skriftlige hjemmearbejde (side 120) skal kursisterne besvare mailen og får derved også lejlighed til at arbejde med modalverberne i skriftlig form.

Grammatik, side 118-119I den første grammatikøvelse, 5A, får kursisterne endnu engang lejlighed til at arbejde med modalver-ber. Grammatikøvelse 5B, der omhandler brugen af de, det, den og der, er en noget mere krævende øvelse, og det er derfor ganske vigtigt, at man tager sig god tid til at gennemgå og forklare eksemplerne i bogen, inden kursisterne går hjem og prøver at løse opgaven på egen hånd. En grammatikøvelse som denne vil altid være svær, men brugen af de, det, den og der er et så grundlæggende element i dansk, at kursisterne efter vores mening bør have mulighed for at arbejde med dette så tidligt i deres danskuddannelsesforløb som muligt (Af samme grund er dette en øvelse, der kommer igen i Sådan 2).

Mundtlig kommunikation 6B. Klasseøvelse:Interview, side 120Dette er endnu en øvelse, hvis overordnede formål er


at give kursisterne mulighed for at øve sig i brugen af modalverber (her primært skal og vil) i en lidt friere mundtlig form.

Kapitel 16

FokusI dette kapitel møder kursisterne nogle af de ord og udtryk, vi ofte benytter, når vi ønsker at købe noget: Her lærer de bl.a. at spørge om prisen på en vare (”Hvad koster en is med fire kugler og flødeskum?”), at tilkendegive et ønske om at købe en vare (”Jeg vil gerne have en grovbolle med skinke og ost”) og at efterlyse en vare (”Undskyld, har I sojamælk?”). Derudover præsenterer Univers E + Variationer J kursisterne for nogle af de ord og vendinger, vi typisk anvender, når vi betaler med dankort.

Infoboks om pronominel kongruens, side 121Her fokuseres der på de personlige pronomeners kongruens på dansk: Når et personligt pronomen refererer tilbage til noget allerede kendt, skal pro-nomenet have samme form som det, der refereres til (”Hvad koster en is? – Den koster 28 kroner” osv.). I infoboksen på side 50 (kapitel 7) er der ligeledes fokus på pronominel kongruens, så denne infoboks tjener primært til påmindelse om noget, kursisterne har mødt før.

Udtaleøvelse, side 123Denne udtaleøvelse omhandler forskellige d-variant-er: hårdt d [d] som i ”dag”, blødt d [”ð”] som i ”hed-der” og stumt d [”–”) som i ”vand”. Man kan med fordel minde kursisterne om, at d’et oftest er stumt i følgende konsonantkombinationer:

”-nd-” (som i ’danskvand’, ’undskyld’, ’kvinde’ osv.) ”-rd-” (som i ’jordbær’, hård, ’ord’ osv.)”-dt-” (som i ’godt’, ’midterste’, ’lidt’, rødt’ osv.)”-ds-” (som i ’plads’, ’gods’, ’spids’ osv.)”-ld-” (som i ’undskyld’, ’hylde’, ’kold’, ’mild’ osv.)

Lytteøvelse, Carsten og Morten på café, side 124I denne huludfyldningsøvelse drejer det sig primært

om at indsætte ord, som relaterer sig til indkøbssitu-ationer – med andre ord møder kursisterne her ord og vendinger, som er hentet fra kapitlets universer og variationer.

Grammatik, side 125I dette kapitel er der kun en enkelt grammatikøvelse, der her byder på repetition af adjektiverne anvendt i positivformen. I øvelsen skal kursisterne indsætte adjektivet i den rigtige form: ubestemt/ bestemt, ental/ flertal. Man kan i denne forbindelse minde kursisterne om oversigten over adjektivernes bøjning i kapitel 8.

Mundtlig kommunikation 6B. Klasseøvelse, side 127Tanken er her, at kursisterne skal gå rundt i klassen og øve dialogerne med 2-3 klassekammerater. Det er oplagt at give kursisterne mulighed for at øve sig på forskellige indkøbssituationer, da kapitlets ordstof lægger op til dialoger, som ville kunne reproduceres ude i den virkelige verden. Vores erfaring er også, at kursisterne finder det både morsomt og givende at gennemspille disse korte og hverdagsrelevante dialoger.

Kapitel 17

FokusDet primære fokus i dette kapitel er brugen af hhv. ”dynamiske” retningsadverbier og ”statiske” steds-adverbier, både i deres rene form (hen/ henne, ud/ ude osv.) og i de hyppigt anvendte kombinationer med stedsadverbierne her og der (herhen/ derhenne, derud/ herude osv.)

Infobokse om dynamiske og statiske adverbier, side 129Vi vil anbefale, at man kort gennemgår eksemplerne i disse to infobokse for at sikre sig, at alle kursister forstår begrebsmodsætningen dynamisk – statisk. Derudover er det også en god idé kort at arbejde med udtalen af disse adverbier, fx ved at læse eksem-plerne sammen i plenum og samtidig gøre opmærk-som på, at de dynamiske adverbier alle har stød (med


undtagelse af ”op”), mens de samme adverbier i statisk form omvendt udtales uden stød (og typisk også med assimileret e-endelse).

Udtaleøvelser, side 130I disse to udtaleøvelser vender vi tilbage til øvelser, kursisterne har mødt før i Sådan 1. Udtalen af konso-nanten ”r” er tit svær at få styr på for mange kursist-er, så ligesom i udtaleøvelse 3B i kapitel 4 får kursist-erne her mulighed for at arbejde med de forskellige r-varianter. I udtaleøvelsen i kapitel 7 præsenteres kursisterne for første gang for verbalforbindelser med enhedstryk, og her møder de så fænomenet igen i øvelse 3B.

Lytteøvelse, side 131Man kan hjælpe kursisterne godt på vej i deres arbejde med lytteøvelsen derhjemme, hvis man på forhånd gør opmærksom på, at disse fire dialoger alle indeholder en række eksempler på både dynamiske og statiske adverbier.

Grammatik, side 132-133I tråd med kapitlets overordnede fokus skal kursist-erne i øvelse 5A arbejde med dynamiske og statiske adverbier. I øvelse 5B samles der op på nogle af de præpositioner og præpositionsforbindelser, kur-sisterne har mødt i tidligere kapitler (her primært præpositioner hentet fra kapitel 1-5). Præpositioner og præpositionsforbindelser er et notorisk svært grammatisk område, så derfor mener vi, det er vigtigt at give kursisterne mulighed for at arbejde med dette, gerne flere gange (Kapitel 21 indeholder ligeledes en grammatikøvelse omhandlende præpositioner og præpositionsforbindelser, denne gang med præposi-tioner hentet fra kapitel 6-21).

Kapitel 18

FokusKapitel 18 handler om adresse og transportvaner: om lokalisering og transport til og fra en given loka-tion. I universerne spørges der således til, hvor folk bor, hvad deres e-mailadresse og telefonnummer er, hvordan de kommer til og fra arbejde osv. Desuden er

der grammatisk fokus på planlagt fremtid (”Jeg skal til Frederikshavn på onsdag”) versus regelmæssig tid (”Jeg tager derned et par gange om måneden”).

Univers D, side 135Det er en god idé at understrege brugen af de to tidsadverbialer ”først” og ”så” i dette univers, da de er meget hyppigt anvendte markører af temporal rækkefølge.

Univers D og G, side 135-136Man bør kort kommentere betydningen af verbet ”at komme” i disse to universer: Kursisterne er vant til at arbejde med verbet i betydningen ”at ankomme”, men her optræder verbet i stedet i betydningen ”at bevæge sig hen mod et sted” – som i ”Hvordan kom-mer du derop?” i Univers D og ”Hvordan kommer du ind til Danskcentralen?” i Univers G (Hvis man bruger engelsk som referencesprog i undervisningen, kan man minde kursisterne om, at hvor de hidtil har mødt verbet ”at komme” i betydningen ”to come”/ ”to arrive”, bruges verbet her i betydningen ”to get somewhere”).

Univers E, side 135Her kan man med fordel minde kursisterne om, at vi på dansk meget tit bruger verbet ”at tage” i betydnin-gen ”at transportere sig” – noget, der typisk volder kursisterne problemer, da de ofte gerne vil benytte sig af det engelskinspirerede ”gå” (en klassisk ordvalgs-fejl, som når kursisterne fx siger: ”Jeg går til London på fredag”). ”At tage” i betydningen ”at transportere sig” er i øvrigt blevet tematiseret i kapitel 9, så dette er ikke første gang, kursisterne oplever denne brug af verbet (Kapitel 9, infoboks side 69).

Udtaleøvelse, side 137Denne udtaleøvelse viser eksempler på forskellige adresser i Danmark. Her bør der især fra lærerens side være fokus på tal og ordenstal.

Læseøvelse, side 137-138Læseøvelsen rummer fire korte tekster, som hver især skildrer forskellige måder, man kan bo på. Til teksterne hører en række spørgsmål, som kursisterne skal besvare to og to.


Grammatikøvelser, side 139-140Øvelse 5A: I denne øvelse skal kursisten indsætte et passende personligt pronomen i enten nominativ eller oblik form. Øvelsen er en repetitionsøvelse, som dels skal agere som en slags ”huskepille” for de kursister, som har problemer med pronominerne, dels tjene som en succesoplevelse for de kursister, som umiddelbart finder øvelsen let. Også grammatikøvelse 5B. er repetition: Her får kursisterne endnu engang lejlighed til at arbejde med brugen af nutid og infinitiv hhv. med og uden ”at”.

Mundtlig kommunikation 6B. Interview –pararbejde, side 141I denne øvelse skal kursisterne bruge kapitlets ord-stof i en lidt friere mundtlig form. Kursisterne skal, to og to, interviewe hinanden om aspekter, der om-handler boligforhold og adresse, postnummer, e-mailadresse etc. Kursisterne skal bruge de 10 spørgsmål som udgangspunkt for deres interview – spørgsmål, som de allerede har besvaret i skriftlig form i forbindelse med det skriftlige hjemmearbejde i kapitlet (7. Skriftligt hjemmearbejde, side 141).

Kapitel 19

FokusI dette kapitel møder kursisterne for første gang verbaltiderne datid og førnutid. I de forudgående 18 kapitler har vi valgt udelukkende at arbejde med ver-ber i infinitiv og nutid (og enkelte steder imperativ), så på dette tidspunkt er kursisterne erfaringsmæssigt klar til at prøve kræfter med disse to nye verbaltider.

Infoboks om datid og førnutid, side 143Det er vigtigt at gennemgå eksemplerne i denne in-foboks og forklare brugen af hhv. datid og førnutid for kursisterne (Det skal understreges, at denne infoboks kun beskriver verbaltiderne datid og førnutid, som de optræder i Sådan 1, og at der derfor ikke er tale om nogen udtømmende oversigt over disse tiders mange anvendelsesmuligheder).

Udtaleøvelse: verber, side 145Denne øvelse fungerer både som udtaleøvelse og som grammatisk oversigt over verbernes bøjningsformer i hhv. infinitiv, nutid, datid og førnutid. Vi anbefaler, at man først kort forklarer de forskellige bøjningsmøn-stre og dernæst læser samtlige verber i plenum: Læreren læser højt, kursisterne gentager i kor, og læreren kommenterer og retter udtale undervejs. I øvelsen optræder der adskillige verber med hjælpe-verbet er (eller både har og er). Hvis man som lærer her bliver bedt om at forklare brugen af hhv. er og har som hjælpeverbum, vil vi anbefale, at man henstiller til, at det vil blive tematiseret i det efterfølgende kapitel (Kapitel 20, side 152).

Læseøvelser, Ekaterina og Amélie og Jan og Niels, side 146-147I forlængelse af kapitlets overordnede fokus på ver-baltiderne datid og førnutid indeholder de to læseøv-elser en række eksempler på datid og førnutid. De opfølgende arbejdsspørgsmål til begge øvelser giver således kursisterne mulighed for at øve sig i brugen af disse nye verbaltider.

Grammatik, side 148I tråd med kapitlets overordnede fokus på verbalti-derne datid og førnutid skal kursisterne i både 5A og 5B arbejde med disse to nye verbaltider. Det er – som altid – vigtigt at gennemgå og forklare de viste eks-empler i begge øvelser.

Mundtlig kommunikation 6B, 6C og 6D, side 149-150Kapitel 19 indeholder hele tre mundtlige opgaver ud over dialogerne (6A), da vi gerne vil give kursisterne mulighed for at arbejde med verbaltiderne datid og førnutid på flere forskellige måder. Da kapitlet i for-vejen er ganske omfangsrigt er det ikke givet, at man på meget intensive undervisningsforløb med relativt få lektioner til rådighed vil kunne få tid til at lave alle tre øvelser i klassen. Er man i tidsnød og tvunget til at springe noget af det mundtlige arbejde over, vil vi anbefale, at man i det mindste laver øvelse 6C: Denne øvelse genbruger mere eller mindre direkte ordforrå-det i kapitlets universer og giver således kursisterne en oplagt mulighed for at få indarbejdet det centrale ordforråd i kapitlet i en lidt friere mundtlig form.


Kapitel 20 FokusI dette kapitel bygges der videre på datid og førnutid, denne gang dog med særlig fokus på hjælpeverberne ”er” og ”har” i førnutid. På side 152 præsenteres kur-sisterne for en oversigt over brugen af hjælpeverberne ”er” og ”har”, da vi mener, at man bør tage tyren ved hornene og med det samme introducere kursisterne for dette komplicerede fænomen. Dermed ikke være sagt, at kursisterne fra første dag lærer at benytte de to hjælpeverber korrekt hver gang, de er i spil, men med denne korte introduktion til fænomenet bliver de i det mindste gjort bevidste om, hvornår vi bruger det ene eller det andet hjælpeverbum.

(Bemærk, at vi i oversigten på side 152 har valgt ikke at omtale de kopulative verber. De kopulative verber er fåtallige, og de to mest frekvente – at være og at blive – kan man nemt forklare i førnutid: ”har været” beskriver en tilstand og ikke en forandring med sub-jektet, hvorimod ”er blevet” i udgangspunktet altid signalerer en forandring med subjektet fra en tilstand til en anden).

Infoboks, side 153Denne infoboks illustrerer, hvordan vi på dansk refer-erer til en bestemt dag versus et bestemt tidspunkt på dagen (”Jeg tog hjem i søndags” versus ”Jeg tog hjem søndag morgen”): Her pointeres det over for kursisterne, at vi ikke længere bruger en præposition (som i ”i søndags”), når vi præciserer tidspunktet på dagen: ”Jeg tog hjem __ søndag morgen”.

Lytteøvelse, Fætter Troels fra Bornholm, side 154-155Denne lytteøvelse er en huludfyldningsøvelse, hvor kursisterne især skal fokusere på at vælge de rigtige verbaltider.

Grammatik, side 156 I øvelse 5A fokuseres der igen på verbernes tider. I denne øvelse skal kursisten vælge mellem nutid og infinitiv. Øvelse 5B er en repetitionsøvelse, som om-handler inversion efter adverbial.

Mundtlig kommunikation, 6B. Klassearbejde: Lørdag aften, side 157Her lægges der op til mundtlig kommunikation i en noget friere form, idet kursisterne skal interviewe hinanden om, hvad de foretog sig den foregående lørdag. Ideen er selvfølgelig, at de skal gøre brug af datidsformen. Inden kursisterne slippes løs, bør man kort gennemgå eksemplerne i infoboksen nederst på siden (”Husk inversion”): Ud over at minde kursist-erne om inversion ved foranstillet adverbial viser eksemplerne, hvordan de kan angive temporal ræk-kefølge i fortiden ved at benytte adverbierne ”først” og ”så”. Derved undgår man, at kursisterne forsøger at gøre brug af førdatid.

Skriftligt hjemmearbejde, side 158Kursisterne skal her besvare en mail fra vennen Hen-rik. De understregede passager i Henriks mail lægger op til, at kursisterne benytter både datid og førnutid.

Kapitel 21

FokusKapitel 11 er det første ”opsamlingskapitel” i Sådan 1, og kapitel 21 er det andet: Det primære sigte med dette kapitel er at give kursisterne mulighed for at samle op på det mest centrale ordforråd/ de mest centrale sproghandlinger i kap 12-21. Derfor præsen-teres der ikke en masse nye grammatiske fænomener i kapitlet, som kursisterne skal forholde sig til. Lige-som kapitel 11 er kapitel 21 ganske omfangsrigt, og man bør nok regne med at afsætte en hel mødegang til gennemgangen af kapitlet (ud over den sædvanlige introduktion til kapitlet mødegangen før). Universerne og variationerne præsenterer nogle sproghandlinger, der må siges at være velkendte på de fleste danskhold: at undskylde for at komme for sent, at melde afbud til danskundervisningen, at forklare et fravær fra undervisningen, at spørge til det kommende danskkursus osv. Universerne og variationerne byder således på ord og udtryk, som er ganske nyttige at lære for langt de fleste kursister.


Infoboks om modalverbernes bøjningsformer, side 159I Univers A optræder modalverbet skulle i datid, og derfor har vi valgt her kort at præsentere kursisterne for modalverberne kunne, ville, skulle og måtte i in-finitiv, nutid, datid og førnutid. Kursisterne har mødt modalverber flere gange før i Sådan 1 og burde således være rimelig fortrolige med disse verber på dette tidspunkt. Men da dette som sagt er første gang i bo-gen, de ser et modalverbum i datid, bør læreren derfor kort gennemgå infoboksen, herunder øve udtalen af alle fire modalverber i alle fire tider med kursisterne.

Lytteøvelse, side 161Lytteøvelsen består af fire korte dialoger, der alle gør brug af nogle af de ord og udtryk, kursisterne har mødt i kapitlets universer og variationer. Derudover indeholder flere af dialogerne eksempler på modal-verberne kunne, skulle og ville i datid; dette kan man med fordel nævne for kursisterne, inden de går hjem og lytter til øvelsen, for på den måde at hjælpe dem godt på vej med deres hjemmearbejde.

Læseøvelse (klassearbejde!), Fra Chicago til Vejle, side 162-163Dette er en af de ekstra øvelser i kapitel 21, som vi vil anbefale, man laver i klassen. Har man ikke så god tid, kan man afvikle øvelsen forholdsvis hurtigt, men ellers er det en øvelse, som man med fordel kan bruge en masse tid på, da kursisterne her får endnu en lejlighed til at træne deres læseforståelse samt øvet sig i at formulere spørgsmål – og så plejer det at være en øvelse, som de fleste kursister synes er ret underholdende.

Grammatik, side 164Dette er anden gang i Sådan 1, at kursisterne får mu-lighed for at arbejde med nogle af de præpositioner og præpositionsforbindelser, som de har mødt indtil flere gange tidligere i bogen. I grammatikøvelse 5B i kapitel 17 blev der samlet op på nogle af de præpo-sitioner, kursisterne har mødt i kapitel 1-5; i denne øvelse samles der så i stedet op på nogle af de præ-positioner, som er anvendt i kapitel 6-21.

Opsamlingsøvelse (kapitel 12-21), side 167Dette er den anden af de to opsamlingsøvelser i Sådan 1. Hvor opsamlingsøvelsen i kapitel 11 består af 45 spørgsmål løftet fra de vigtigste universer i bogens første 11 kapitler, er der denne gang 47 spørgsmål, som er hentet fra universerne i bogens sidste 10 kapitler. Opsamlingsøvelsen giver kursisterne mulighed for endnu engang at arbejde med det mest centrale ordforråd/ de mest centrale sproghandlinger i kapitel 12 til 21, denne gang i en noget friere form. Det er vores erfaring, at kursisterne er ret glade for denne øvelse – og hvad vigtigere er, så kan den også give læreren (samt kursisten selv!) et ganske godt fin-gerpeg om, i hvor høj grad vedkommende har tilegnet sig det ordforråd og de sproghandlinger, han/ hun har mødt i bogens sidste 10 kapitler. Det er derfor vigtigt at afsætte rigeligt med tid til denne opgave.


Vokalskemaet, side 168I de fleste udtaleøvelser i denne bog gør vi brug af en række fonetiske tegn, som de færreste kursister vil være bekendte med, når de begynder at lære dansk. Derfor er det overordentlig vigtigt, at man meget tidligt i undervisningsforløbet – og allerhelst første mødegang – afsætter lidt tid til at gennemgå vokal-skemaet på side 168. Gør man det, så har kursisterne til gengæld en meget nyttig reference for hver enkelt vokallyd, når de i arbejdet med Sådan 1 skal forsøge at tilegne sig en nogenlunde korrekt dansk udtale.

Vi vil altså anbefale, at man allerede første mødegang gennemgår vokalskemaet med kursisterne, ikke kun for at præsentere dem for de vigtigste vokallyde i dansk, men også fordi det er en oplagt mulighed for at gøre dem bevidste om nogle mere generelle udtale-træk. Med udgangspunkt i nogle af ordeksemplerne i vokalskemaet kan man bl.a. pointere følgende:

•En enkeltkonsonant imellem to vokaler betyder, at vokalen før konsonanten er lang (som i ”mase”), hvorimod dobbeltkonsonant næsten altid betyder, at den forudgående vokal er kort (som i ”masse”).

•Dobbeltkonsonant betyder ofte vokalsænkning (som i ”lige” versus ”ligge”) (Har man god tid, kan man eventuelt supplere med andre eksempler som ”side” versus ”sidde”, ”vener” versus ”venner”, ”rune” versus ”runde” osv., osv.)

•Når konsonanten g kommer efter en vokal og efter- følges af vokalen e, så er g’et næsten altid stumt (som i ”sige”, ”læge”, ”kage”, ”uge”)

•Assimilation (som i ”sige”, ”læge”, ”kage”, ”gade”, ”uge”, ”skole”)

•Meget ofte vokalsænkning ved vokaler, der op- træder før eller efter konsonanten r (som i ”far”, ”rød”, ”børn”, ”går”, ”for”)

Det er vigtigt at understrege, at herværende vokal-skema ikke er en aldeles udtømmende oversigt over samtlige vokallyde i dansk. Vi har efter moden overvejelse valgt at præsentere, hvad vi mener er de 15 mest frekvente vokallyde, selv om vi er fuldt ud klar over, at listen kunne udvides til at omfatte endnu flere vokallyde. Der vil altid være diskussioner omkring vokalskemaer som dette: Nogle vil have flere vokallyde med, andre færre. Vi har dog af rent pædagogiske årsager forsøgt at begrænse os; fx har vi hverken medtaget de forskellige diftonger i dansk eller ekstremt små vokalvarianter af enkeltvokaler. Et eksempel kunne være spørgsmålet om, præcis hvor mange a-varianter man bør præsentere kursisterne for: I nogle lærebøger opereres der med to a’er – det flade [а] som i ”abe” og det åbne [α] som i ”far” – mens andre lærebøger, herunder denne, opererer med tre a-varianter: det lange, flade [а] som i ”abe”, det korte, lidt mere åbne [а] som i ”han” og det åbne [α] som i ”far”. Og der findes også lærebøger, der præsenterer kursisterne for hele fire forskellige a-varianter. At vi i dette tilfælde så er landet på tre a-varianter skyldes, at det erfaringsmæssigt har vist sig at være pædagogisk mest hensigtsmæssigt.


Lytteøvelse kapitel 6 [audio 6.12]

A: Hej Karoline!

B: Hej Anne Sophie! Hvordan går det?

A: Jamen, det går godt. Hvad med dig? Hvordan har du det?

B: Jeg har det helt fint. Hvad… hvor skal du hen?

A: Jeg skal til tennis.

B: Okay! Det lyder dejligt. Hvor spiller du tennis henne?

A: Jeg spiller i en klub på Østerbro.

B: Hvor tit spiller du?

A: Jeg spiller 2 gange om ugen: hver mandag og torsdag. Og hvad med dig? Hvor skal du hen?

B: Jeg skal på arbejde.

A: Skal du på arbejde nu?!

B: Ja, jeg arbejder som sygeplejerske, så jeg arbejder tit om aftenen.

A: Nå, okay. Hvor arbejder du henne?

B: Jeg arbejder på Hvidovre Hospital.

A: Er du glad for dit arbejde?

B: Ja, meget. For resten … Frederik og jeg skal på stranden på lørdag – vil du ikke med?

A: Meget gerne! Hvornår skal vi mødes?

B: Hvad siger du til klokken 11?

A: Det er perfekt. Nå, du – jeg skal til tennis nu. Vi ses på lørdag klokken 11.

B: Ja, vi ses – hej hej!

A: Hej hej!

5: Udskrifter af lytteøvelser


Lytteøvelse kapitel 8 [audio 8.12 ]

På udsalg

Pernille: Waauw, se lige den her Gucci-taske. Den er vildt fed! Og så er den på tilbud!

Marie: Ja, den er flot. Hvad koster den?

Pernille: Lad mig lige se. Den koster kun 799.

Marie: Ja, det er billigt. Jeg er nu ret vild med Prada-tasker. Men de er normalt alt for dyre.

Pernille: Hey, prøv lige at se her. De har også mange billige sko!

Marie: Fedt! Jeg mangler et par højhælede, røde sko. Jeg skal nemlig til min fætters bryllup om tre uger.

Pernille: De her røde sko er rigtig smarte. Og så koster de kun 1299!

Marie: 1299! Det er for dyrt!

Pernille: Her er et par flotte spanske sko, og de er næsten røde …

Marie: Røde!? De er jo lyserøde! Og hælene er også alt for høje!

Jeg kan da ikke komme til min fætters bryllup i et par høje, lyserøde sko!

Pernille: Okay, okay. Hvad så med dem her?

Marie: Ja, farven er flot, men de er jo helt flade. Jeg tager ikke til bryllup i flade sko!

Pernille: Hvorfor ikke?! Det er nemt at danse i flade sko!

Marie: Ja, ja! Den er god med dig. Lad os finde en anden butik.


Lytteøvelse kapitel 10

Dialog 1 [audio 10.20]

A: Hvor gammel er du?

B: Jeg er 27.

A: Hvad med din mand? Hvor gammel er han?

B: Han bliver snart 30.

A: Nå! Hvornår har han fødselsdag?

B: Den 24. april.


A: Hvornår er du født?

B: Jeg er født den 19. oktober 1989.

A: Så har du jo snart fødselsdag! Holder du så en stor fødselsdagsfest?

B: Ja, det gør jeg. Og du skal også med!


A: Hvor gamle er dine forældre?

B: Min mor er 54, og min far er 61.

A: Hvornår har din mor fødselsdag?

B: Det har hun den 31. juli.


A: Har du nogen søskende?

B: Nej, det har jeg ikke. Jeg er enebarn. Har du nogen søskende?

A: Ja, jeg har tre: to brødre og en halvsøster.



PatrickPatrick arbejder som pædagogmedhjælper i en børnehave i Odense. Han arbejder 37 timer om ugen, og han er glad for sit arbejde. I sin fritid har Patrick rigtig travlt, for han svømmer tre gange om ugen, og han cykler og løber også et par gange om ugen.

Patrick elsker at dyrke sport. Han er vild med at svømme, og han kan også godt lide at løbe og cykle lange ture. 3-4 gange om året deltager han i forskellige triatlonkonkurrencer i Danmark, Sverige og Norge. Til næste forår skal han til New York. Her skal han løbe New York maraton. Det glæder han sig meget til.



En samtale i S-toget Det er lørdag den 23. maj. Klokken er ti minutter over ni om morgenen. Kim sidder i S-toget. Han er på vej til Hillerød for at besøge sine forældre. Hans mor har nemlig fødselsdag. I S-toget møder Kim sin studie-kammerat Daniel. Daniel og Kim læser økonomi sammen på Københavns Universitet.

Kim: Hej Daniel! Hvad laver du her?

Daniel: Hej Kim! Godt at se dig! Jeg er på vej på arbejde.

Kim: På arbejde? Arbejder du ikke i København?

Daniel: Nej, det gør jeg ikke. Jeg arbejder i en vinforretning i Hillerød hver lørdag.

Kim: Nå for søren! Men du arbejder også stadig i Magasin, ikke?

Daniel: Nej, ikke længere. Nu arbejder jeg kun i Hillerød.

Kim: Hvad med din kæreste – bor hun ikke stadig i Sverige?

Daniel: Jo, Anika bor stadig i Malmø. Men vi flytter snart sammen i min lejlighed på Nørrebro.

Kim: Spændende. Din lejlighed er også ret stor, ikke?

Daniel: Næh, det er faktisk kun en toværelses.

Kim: Nå, okay. Hvad med Anika? Går hun så til dansk?

Daniel: Nej, det gør hun ikke. Men hun begynder i august.

Hun skal gå til dansk to gange om ugen. Om mandagen og onsdagen.

Kim: Og hvad med dig? Du går da ikke til svensk, vel?

Daniel: Jo, det gør jeg faktisk. Jeg vil gerne kunne tale svensk med mine svigerforældre,

så jeg går til svensk én gang om ugen.

Kim: Svensk er ret nemt, er det ikke?

Daniel: Hmm… jo, udtalen er ret nem, men grammatikken er faktisk lidt svær.

Kim: Men dine svigerforældre kan da godt forstå dansk, ikke?

Daniel: Jo, men ikke så godt.

Kim: Nå, okay. Så må du hellere lære noget svensk!

Daniel: Jag försöker...



Carsten og Morten på caféDet er torsdag eftermiddag, og Carsten og Morten er på café. De sidder og kigger på menukortet, for de er begge to rigtig sultne.

Carsten: Åh, jeg er helt vildt sulten!

Morten: Det er jeg også! Hvad siger du til en sandwich med røget laks?

Carsten: Aaarj, jeg kan ikke så godt lide fisk.

Morten: Nå, okay. Hvad vil du så have?

Carsten: Jeg vil gerne have en kyllingesalat.

Morten: Det lyder også lækkert.

Carsten: Og så vil jeg også gerne have en blåbærmuffin til dessert. Nej, to.

Morten: To blåbærmuffins?

Carsten: Ja, hvorfor ikke? Jeg er hundesulten!

Morten: Ja, okay.

Carsten: Hvad med dig? Skal du ikke også have en blåbærmuffin?

Morten: Nej, jeg kan ikke fordrage blåbær.

Carsten: Hvad så med nogle pandekager? De laver nogle rigtig gode pandekager her.

Morten: Mmmm – pandekager! Med sirup, sukker og solbærsyltetøj?

Carsten: Ja, du kan få både sirup, sukker og solbærsyltetøj.

Morten: Jamen, så vil jeg have fem af dem. Og et stort glas cola. Hvad med dig? Hvad skal du have at drikke til?

Carsten: Jeg skal bare have et glas vand. Og så en kop kaffe bagefter.




A: Hvor skal du hen?

B: Jeg skal ned i kiosken og købe en sandwich.

A: Vil du ikke købe en pakke tyggegummi til mig?

B: Jo, selvfølgelig.


A: Hvor skal du hen?

B: Jeg skal ud til Amager Strandpark.

Vil du med derud?

A: Jeg har desværre ikke tid.

Jeg skal ind på Hovedbiblioteket.

B: Nå, okay. Vil du så med på stranden i morgen?

A: Det kan jeg desværre heller ikke.

Jeg skal besøge min søster ovre i Malmø.

B: Hvornår tager du til Malmø?

A: Jeg tager derover i morgen tidlig.


A: Hvor er Peter henne?

B: Han er ude i haven.

A: Nå! Hvad laver han derude?

B: Han sidder og læser avis.


A: Er du hjemme i weekenden?

B: Nej, det er jeg ikke. Vi skal op i vores sommerhus.

A: Hvor ligger jeres sommerhus henne?

B: Det ligger i Skagen.

A: Åh, det lyder dejligt. Der er så smukt deroppe.



Fætter Troels fra Bornholm

Katrine: Har du haft en god weekend?

Charlotte: Ja, det har jeg. Det var en rigtig sjov weekend.

Katrine: Nå, hvad lavede du?

Charlotte: Jeg var til fødselsdag på Bornholm. Min fætter Troels blev 30.

Katrine: Troels … er det ikke ham den høje, flotte landmand?

Charlotte: Jo, det er rigtigt. Han holdt en kæmpe fest for hele familien og alle sine venner.

Katrine: Det lyder sjovt.

Charlotte: Det var det også. Det var en rigtig hyggelig fest. Vi spiste og drak og dansede hele natten.

Katrine: Dansede du? Jeg har aldrig set dig danse!

Charlotte: Selvfølgelig gjorde jeg det! Jeg dansede med en masse af Troels’ venner.

Katrine: Hvornår tog du derover?

Charlotte: Jeg tog derover allerede i torsdags.

Katrine: I torsdags!?

Hvorfor tog du af sted så tidligt?

Charlotte: Jeg skulle hjælpe Troels med at købe ind og lave mad til festen.

Katrine: Kan Troels lave mad?

Charlotte: Ja, han er en rigtig god kok! Og han elsker at lave mad.

Katrine: Hvornår kom du tilbage til København?

Charlotte: Jeg kom hjem i går aftes.

Katrine: Sig mig, er Troels stadig single?

Charlotte: Troels!? Ja, det er han. Han er jo lidt genert.

Katrine: Jeg har aldrig været på Bornholm.

Charlotte: Har du ikke?! Så skal du da besøge Troels!

Han vil helt sikkert gerne vise dig alle de smukke steder på Bornholm.

Katrine: Det er en rigtig god idé. Har du hans telefonnummer?

Charlotte: Selvfølgelig. Et øjeblik. Det er 40 97 61 76.

Katrine: Tusinde tak. Jeg glæder mig allerede!



1. [audio 21.13]

A: Undskyld, jeg kommer for sent. Jeg skulle arbejde over.

B: Det er helt i orden. Har du meget travlt på arbejdet for øjeblikket?

A: Ja! Siden januar har jeg haft utrolig travlt. I øjeblikket arbejder jeg omkring 55 timer om ugen.

B: Ja, det er mange timer.

A: Jeg skal også arbejde meget i næste uge, så jeg kan desværre ikke komme til dansk på mandag.

B: Det er okay. Du kan bare maile dit hjemmearbejde til mig.

A: Det er en aftale.

2. [audio 21.14]

A: Hvorfor kom du ikke til firmafesten i fredags?

B: Jeg kunne desværre ikke. Jeg skulle til min

svigermors 60-års fødselsdag.

A: Var det en hyggelig fødselsdag?

B: Ja, det var det. Vi fik rigtig lækker mad og hørte en masse god, gammel dansk musik.

3. [audio 21.15]

A: Hvorfor er Laura ikke til dansk i dag?

B: Hun er syg.

A: Hvor længe har hun været syg?

B: Hun har været syg i over en uge nu. Hun har influenza.

A: Så vil jeg sende hende en sms og ønske hende god bedring!

4. [audio 21.16]

A: Du var ikke med til julefrokosten i fredags, vel?

B: Jo, det var jeg faktisk.

A: Jamen, var du ikke syg i hele sidste uge?

B: Jo, men jeg blev heldigvis rask i løbet af fredagen, og jeg ville rigtig gerne med til julefrokosten!

Men jeg så ikke dig til festen – var du syg?

A: Nej, men jeg kunne desværre ikke komme. Jeg skulle hjælpe min kærestes bror med at flytte.

B: Nå, det var ærgerligt. Vi holder jo kun julefrokost én gang om året!

A: Ja, det er rigtigt. Og næste år vil jeg også gerne med!

sådan 1

Documents