se magasinet her

32
OLAFUR ELIASSON: Kunsten kan forandre verden ANDERS BYRIEL: Det sker kun én gang JULIANA ENGBERG: Børn og unge har en særlig plads i 2017

Upload: lykhue

Post on 06-Feb-2017

222 views

Category:

Documents


1 download

TRANSCRIPT

Page 1: Se magasinet her

OLAFUR ELIASSON:

Kunsten kan forandre verden

ANDERS BYRIEL:

Det sker kun én gang

JULIANA ENGBERG:

Børn og unge har en særlig plads i 2017

Page 2: Se magasinet her

Indhold3 Lad os gentænke

4 Kreative byer bliver verdensbyer

7 Børn og unge har en særlig plads i 2017

8 Hele regionen samarbejder

10 Olafur Eliasson: Kunsten kan forandre verden

12 Gentænkt gastronomi

14 Slidte bygninger får nyt liv

16 Røde Orm

18 Det kan du også opleve i 2017

20 Flere oplevelser i Aarhus 2017

22 Grib øjeblikket og skab et eventyr

24 Vækst i turisme

26 De uundværlige

28 Det sker kun én gang

Europæisk KulturhovedstadEr et initiativ lanceret af EUs ministerråd i 1985 med det formål at bidrage til at bringe EUs be-folkninger nærmere hinanden og fremhæve den europæiske kulturrigdom og mangfoldighed. Hvert år udpeges kulturhovedstæder i to af EUs medlemsstater. I 2016 er San Sebastián (Spanien) og Wroclaw (Polen) Europæiske Kulturhovedstæ-der. I 2017 deler Aarhus og Region Midtjylland titlen med Pafos (Cypern). Næste gang en dansk by igen kan få titlen som Europæisk Kulturhoved-stad er i 2032.

19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland står bag Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017.Budget: 428,6 millioner DKKR (57.6 EURO).

ProgrammetProgrammet er bygget op omkring fire MEGA- events events og 12 Fuldmåne-events, der skaber højdepunkter gennem året og understøtter tema-erne: Liveability, Gastronomi, Natur, Sport og leg, Tro, Historie samt Generationer.De fire MEGA-events forventes i gennemsnit at tiltrække 60.000 publikummer.De tolv Fuldmåne-events forventes i gennemsnit at tiltrække mere end 15.000 deltagere.I og omkring disse to eventkategorier præsenteres +350 kunst- og kulturprojekter, konferencer og festivaler – både i stor og lille skala.Et eksempel på en MEGA-event er den officielle åbning 21. januar 2017. Programmet offentliggøres 12. oktober 2016. Under protektion af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II.

Page 3: Se magasinet her

Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 > 3

F O R O R D

Med et spektakulært arrangement mar-kerer vi åbningen af året som Europæisk Kulturhovedstad 21. januar. På denne dag vil mennesker i alle aldre samles og skabe en bølge af sang, musik, lys, latter og historier. Bølgen starter ved det brusende Vesterhav og bevæger sig tværs over re-gionen, hvor den kulminerer i et brag af en åbningsfest i Aarhus. Hundredetusindvis af borgere fra hele regionen vil samles for at opleve og deltage i begivenheden.

Det er en åbning, der både markerer begyndelsen på kulturåret, men også af-slutningen på de mange års forberedelser, der er gået forud – fra ansøgningsfasen til i dag. Forberedelser, der altid har været drevet af vores langsigtede mål om at gentænke, at ændre tankegang og stille de store spørgsmål; hvem er vi, og hvem vil vi gerne være?

Gentænkning er den røde tråd i pro-grammet, som rummer alt fra storslåede kunstneriske og kulturelle oplevelser, fes- tivaler, konferencer samt store begiven-heder, der vil forandre os for altid, og som vil samle regionen og alle vores gæster. Internationalt anerkendte kunstnere såvel som lokale, dedikerede og engagerede kulturelle entreprenører gentænker sam-men og viser os, hvordan kunst og kultur er katalysator for forandring i vores liv og i vores samfund.

Vi må ikke glemme, at Aarhus 2017 er en national begivenhed. Med Hendes Majestæt Dronning Margrethe II som protektor er kulturhovedstaden et år, der geografisk

strækker sig fra kyst til kyst og også rækker udenfor landets grænser. Kultur-hovedstaden præsenterer det allerbedste, Danmark kan byde på indenfor kreativitet og kultur, og på samme måde henter vi det ypperste fra vores internationale partnere til Danmark. 2017 er året, hvor vi ser danske og europæiske kunstnere i verdensklasse skabe deres mest ambitiøse værker. Fra den internationale moderne ballet, det sublime mesterværk Tree of Codes, med Olafur Eliasson, Wayne McGregor og Jamie xx, til de folkelige højdepunkter blandt andet ved vores åbnings- og afslutnings- ceremonier. Og i den storslåede forestil-ling Røde Orm går vi sammen om at fejre det særlige, der gør os danske og om at dele vores fælles historie.

Det bliver et år, hvor der er plads til alle – unge og gamle, store og små, land og by, øst og vest. Med mere end 350 projek-ter under udvikling og et program, der strækker sig over 365 dage og fordeler sig på 19 kommuner, vil der være noget at gøre eller se på hver dag i 2017.

Aarhus 2017 er vores mulighed for at sæt-te en bevægelse i gang, der bringer varige forandringer ved at udvikle attraktive nye steder, skabe øget kulturturisme, en stærkere lokal selvbevidsthed og ved at knytte mennesker sammen gennem kunst og kultur. Med 2017 som vende-punktet skaber vi et grundlag for fremti-den – for Aarhus og for regionen.

Med kulturen i hjertet af byen, regionen og nationen skaber vi vækst og udvik-

ling i enhver henseende. Fra borgernes involvering og medejerskab til en styrket profil for vores region i Europa. Og selvføl-gelig fest og farver. Et år der er originalt, markant, væsentligt og som er forankret i vores rødder.

Magi og meningJeg garanterer, at vores Europæiske Kulturhovedstad Aarhus 2017 bliver en af de væsentligste kulturelle og sociale begivenheder i Danmark i mange år frem- over. Mens Europas øjne hviler på os, går vi skulder ved skulder sammen i det euro-pæiske fællesskab.

Selvom der stadig er næsten et år til aktiviteterne og festlighederne begynder, er vi ved at sprænges af forventning. Vi glæder os til at dele vores fælles Europæ-iske Kulturhovedstad med jer. I dette magasin får I en forsmag på, hvad der venter. Vi håber, at denne lille smagsprøve vil begejstre og give jer lyst til at indtage jeres plads i det, der bliver et fuldstæn-digt landskab af magiske og meningsfyld-te møder mellem mennesker.

Onsdag 12. oktober offentliggør vi pro-grammet, og vi slår dørene op til kultur-hovedstadsåret 21. januar 2017.

Sæt kryds i kalenderen!

Rebecca MatthewsAdministrerende direktør, Fonden Aarhus 2017

Fra 21. januar 2017 og 12 måneder frem kan alle danskere og vores internationale venner og gæster opleve et ganske sær-ligt, udfordrende og frydefuldt år med kunst og kultur, når vi indtager posten som Europæisk Kulturhovedstad.

Lad os gentænke

Page 4: Se magasinet her

Hvad kan vi se frem til i 2017? Hvad er programmet? Hvordan planlægger man et helt år som Europæisk Kulturhovedstad? I det følgende kan du læse programdirektør Juliana Engbergs svar på disse spørgsmål.

“Året som Europæisk Kulturhovedstad er vores mulighed for at vise verden, hvad vi drømmer om, hvad vi kan kreere og udvik-le samt en mulighed for at skabe varige forandringer, som vil løfte vores kultur ind i fremtiden,” siger Juliana Engberg.

Hvad kan vi forvente os af programmet for Aarhus 2017?”Programmet giver først og fremmest mulighed for, at vi kan fejre store kultu-relle begivenheder, men også for, at vi kan fordybe os og blive provokeret ved hjælp af kunst og kultur. Igennem hele året un-dersøger vi det essentielle og det særlige ved det at være dansk. Og vi undersøger, om den tilgang til verden, som er indlejret i vores skikke og vores vaner, også er den rettesnor, vi skal følge på vores videre færd ind i fremtiden, for eksempel når vi skal finde og tage vores plads som en del af det europæiske fællesskab.

Programmet er blevet udviklet i dialog – og med input fra - 10.000 indbyggere og organisationer. Det rummer fortællinger-ne om vores danske historie og grundlæg-gende værdier, det skaber muligheder for at man kan rejse gennem landet og opda-ge den mangfoldige natur og kultur, som byder sig til for os. Det skaber nye jobs og

efterspørgsel på ny markant kunst. Og det integrerer det enestående arbejde, skabt af vores mange kulturelle organi-sationer, som nu har fået chancen for at hæve overliggeren, planlægge mere ambi-tiøst og gentænke deres begrænsninger.”

Hvordan kommer året til at forløbe?”Hver måned har sin særlige fejring - det kan være en af de 12 fuldmåne-events eller en MEGA-event, store forestillinger og udstillinger af en helt særlig karat. Det er naturligvis highlights. Men i hver eneste måned vil man også opleve en stor mængde af mindre events. Det kan være projekter i lokalsamfundene, der er udsprunget af en græsrodstankegang. Altså projekter som er skabt for de sam-fund, og hvor den enkelte har en andel i at skabe det varige udbytte. Sideløbende med det udvikler vi et spor, der rummer debatter, diskussioner, forelæsninger, samtaler, sådan at vi kan trænge ind til kernen. Det er nødvendigt for vores frem-tid, at vi udfordrer os selv til virkelig at gentænke. Så hver eneste måned har be-giveheder på højt kunstnerisk niveau, der sætter fokus på fornøjelse, på fælleskab og på den filosofiske dimension.”

Hvad er det væsentligste ved at være en Europæisk Kulturhovedstad?De fleste vil nok sige, at man ønsker at blive Europæisk Kulturhovedstad, fordi det stimulerer erhvervsliv, turisme og skaber grobund for velstand. Det er sandt.Det kan vi allerede se: Øget turisme, nye

erhverv som rykker til regionen og positive forventninger til økonomien. Men det allervigtigste er, at det tillader en by og en region at se på sig selv med nye øjne, at være ambitiøs, at gøre opmærksom på sig selv – at være en kreativ by.

Kreative byer indbyder til, at man løber en risiko. De dyrker deres forskellighed og fremmer mangfoldighed, de skaber velstand gennem kreativitet. De er pulse-rende, levende samfund, hvor dristighed bliver belønnet, hvor nye ideer, kunstfor-mer og medier konstant spirer frem. En kreativ by værdsætter kunst og skabere af kunst og den energi, som kommer med nye indbyggere. Med stærke bånd mellem det kreative og det kommercielle gøder man jorden for ideudvikling og fremmer økonomisk vækst.

Kreative byer har en stærk identitet. De er overrumplende og energifyldte steder, hvor enhver kan opleve glæden ved kreati-vitet og den følelse af noget helt forunder-ligt, som fantasi og forestillingsevne kan vække. Kreative byer bliver verdensbyer.”

Hvad med den internationale dimension?Programmet rummer mange internati-onale kunstnere og projekter, og vi har været optaget af at opmuntre vores danske organisationer til at samarbejde og udvikle kulturelle netværk, som bygger broer mellem Danmark og verden. Et virkelig godt eksempel på det er Tree of Codes, vores helt fantastiske forestilling,

Kreative byer bliver verdensbyer

P R O G R A M

Programdirektør for Aarhus 2017, Juliana Engberg, glæder sig til at vise verden, hvad der venter i 2017.

Page 5: Se magasinet her

> 5Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017

som vi bringer til Aarhus i samarbejde Manchester International Festival og en lang række andre partnere. Vi arbejder naturligvis tæt sammen med en række andre Europæiske Kulturhovedstæder: Vi har særligt udviklet stærke bånd til Pafos (Europæisk Kulturhovedstad 2017) Men også med San Sebastián, Wroclaw og Leeuwarden. Vi skaber værker, som vi håber kommer til at rejse til andre kulturhovedstæder og endnu længere væk. Og vi bringer nogle af de bedste kunstnere til Danmark for at arbejde her i 2017. Og vi er i tæt samarbejde med den britiske kulturby 2017, Hull. Vi åbner dørene på vid gab.”

Hvad er den største udfordring?Det er en udfordring er at skabe en for-ståelse for, at en Europæisk Kulturhoved-stad ikke blot er en festival. Det er meget mere komplekst i dybden og i bredden samt mangefacetteret i opbygning og struktur, indhold og afvikling. Vi skal stå til ansvar for mange interessenter – lokalt, nationalt og internationalt. Ofte forstår og tænker folk på kultur gennem en festival-formel. Men det her er meget mere storslået, unikt og nuanceret.”

Foto tv.: Niels Åge SkovboFoto th.: Montgomery

Page 6: Se magasinet her
Page 7: Se magasinet her

Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 > 7

Med foreløbig 39 enkeltstående pro-jekter og med arrangementer samt events overalt i Region Midtjylland sæt-ter Aarhus 2017 særligt fokus på børn og unge.

I projekter som Demokratistafetten, AniDox Residency, Movement for Life, Arkitektureksperimentariet, Nye Stemmer og GrowOP! bliver babyer, børn og unge budt op til inspirerende leg, diskussioner og kreative udforsk-ninger. Med fokus på uddannelse, demokrati, kunst og kultur, historie, sport samt arkitektur inviteres bør-nene til at dykke ned i historien, stille nye spørgsmål og gentænke svar på fremtidens udfordringer.

”Vores år som Europæisk Kulturho-vedstad bliver et laboratorium for det legende menneske. Her bliver alle udfordret og inviteret til at gå på opda-gelse efter nye måder at arbejde, være og tænke på,” siger programdirektør Juliana Engberg og fortsætter:

”Sammen med børnene skaber vi nye fortællinger og vækker deres lyst til at kaste sig ud i livet og ind i verden - som fremtidens kunstnere, forskere, politi-kere, opfindere og samfundsborgere.”

Blandt de mange projekter nævner Juli-ana Engberg for eksempel opførelsen af

Røde Orm som en enestående mulig-hed for at skabe historiske oplevelser i børnehøjde.

Ligesom projektet INDEX: Design to Improve Life – Udfordringen, som allerede har budt 1000 skoleelever op til en dyst om at skabe den bedste løsning på aktuelle samfundsudfordringer. I projektet kæmper 40 folkeskoleklasser i tre på hinanden følgende år - fra 4. til 6. klasse – på hver deres skole med opgaven. Første del af udfordringen ”Klimatilpasning med fokus på vand ” blev gennemført i efteråret 2015, hvor vinderen blev kåret ved en stor finale i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter.

Og ikke mindst byder Aarhus 2017 også på store internationale øjeblikke i børnehøjde. For eksempel når den første internationale børnelitteratur-festival bliver afholdt i Aarhus: Aarhus 39. Som en del af festivallen bliver børn over hele landet inviteret til at slippe fantasien løs i en skrivekonkurrence, hvor bibliotekarer og lærere står klar til at forberede børnene på udfordringen. Det hele kulminerer med fire dages bør-nelitteraturfestival på DOKK1 i Aarhus. Her fårdanske børn og unge chancen for at møde nogle af verdens førende børnebogsforfattere og illustratorer. Festivalen udvikles og afholdes i sam-arbejde med den britiske HAY Festival

of Literature & the Arts. Her er der lagt op til store overraskelser, som er værd at vente på.

Med disse og en lang række andre pro-jekter slipper børnene af Aarhus 2017 kroppen og fantasien løs i fantastiske fortællinger og magiske møder, mens de lægger sporene til fremtiden.

”Særligt den unge generation vil opleve effekten af at være Europæisk Kultur-hovedstad. De kommer til at vokse op i de helt særlige år, hvor samfundet fo-kuserer stærkt på kreativitet og kultur. De bliver en del af nogle helt uforglem-melige kulturelle oplevelser, som vil give dem luft under vingerne og mange flere ideer til, hvad der er muligt i livet. De bliver opmuntret og inspireret til at tænke stort og anderledes,” siger programdirektør Juliana Engberg.

Foto: Montgomery

Børn og unge har en særlig plads i 2017Som den første Europæiske Kulturhovedstad nogensinde åbner Aarhus 2017 med en særlig event for, af og med børn og unge. Og der er meget mere i programmet til børnene og de unge, som får en central plads i kulturhovedstadsåret.

B Ø R N O G U N G E

Page 8: Se magasinet her

De nøjes ikke med at stikke hovederne sammen, de mange borgere fra øst til vest og nord til syd i Region Midtjyl-land, der har fået økonomisk støtte til projekter fra Aarhus 2017. De er trukket i arbejdstøjet, udfordrer hinanden, vender tingene på hovedet, tænker ud til kanten, tænker nyt, gentænker, udvikler, provokerer, forbedrer.

Blandt de ca. 200 projekter i regionen, der er i gang, kan du blandt andet møde: Gentænk Landsbyen, hvor hundredvis af borgere på tværs af regionen er truk-ket i arbejdstøjet for at gentænke livet i landsbyen.

”Vi står over for en massiv urbanisering. Et problem, der ses over hele Europa. I projektet giver vi bud på måder at gentænke eller udvikle landsbyen – eller blot fremtidssikre den. For det handler ikke kun om at forsøge at vende udvik-

lingen og skabe tilflytning, men også om at finde måder på, hvordan man kan sikre det, man har. Desuden kan vores tre bud på måder at gentænke landsbyen også vise, hvordan landsbyen med sin afgrænsede geografi og med de traditioner den har for involvering, frivillighed og fællesskab kan være en slags laboratorium for initiativer, man senere kan udrulle i større skala.” Sådan siger koordinerende projektleder Mette Byrgiel Bach fra projektet Gentænk Landsbyen. Hun er ikke i tvivl om, at det er på høje tid at gentænke landsbyen.

Styrke livet på landetDet første fællesmøde i projektet Gentænk Landsbyen, der involverer 11 kommuner og 45 landsbyer, blev i 2014 holdt i landsbyen Hampen i Ikast-Brande Kommune. De 100 deltagere mente på ingen måde, at projektet var langt ude. De så i stedet initiativet som en mulig-

hed for at styrke ideerne og livet i deres landsbyer.

Siden har landsbyerne fundet sammen i forskellige grupper: I Favrskov4ren vil de styrke fællesskabet ikke bare om den fælles skole, men også om bosætning og større sociale arrangementer. Mens landsbyklyngen Højderyggen vil udvikle det lokale kultur- og foreningsliv.

I en anden gruppe med landsbyer fra Viborg, Hedensted, Odder, Syddjurs og Favrskov Kommune, får borgerne lovning på en pose penge under forud-sætning af, at de gennemfører en lokal proces, hvor de udvikler ideerne og bli-ver enige om, hvilken kulturel aktivitet pengene skal bruges til.

Andre landsbyer arbejder med bæredyg-tighed. I Barrit i Hedensted Kommune vil de etablere en landsbyhave i samarbejde

Hele regionen samarbejderEt nyt samarbejde skal styrke landsbyerne i Region Midtjylland.

U D V I K L I N G A F L A N D S B Y E R

Page 9: Se magasinet her

Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 > 9

med landsbyens ”Green team”, skolen og børnehaven, mens Rostved i Syd-djurs Kommune vil finde ud af, hvordan man opbygger sociale, bæredygtige bofællesskaber.

Mens de vestjyske landsbyer Idom og Råsted – der sætter fokus på lands-byens DNA – undersøger hvordan, der skabes stærke fortællinger og graver i, hvad der skal til for at skabe sammen-hold og vækst.

Landsbytræf At der er stor folkelig opbakning til projektet viste Landsbytræffet i Selde ved Skive i november 2015, hvor 4-500 mennesker deltog.

”Det er meget positivt at opleve den måde, landsbyerne engagerer sig i projekterne. Nogle landsby-ildsjæle er virkelig professionelle projektmagere

og idégeneratorer, som kan være en fantastisk inspiration for de landsbyer, der gerne vil i gang med at udvikle egne idéer med udgangspunkt i deres lokale ressourcer,” siger Mette Byrgiel Bach.

Foto: VisitSkive, VisitRanders, VisitSamsø

Europæiske partnerskaberGentænk Landsbyen samarbejder også med Pafos, Cypern (2017) og Leeuwarden, Holland (2018). De har blandt andet fokus på, hvordan kultur kan være med til at udvikle landdistrikterne. I EU-projektet Vital Villages – Made by Culture, der har fokus på kultur og kulturhuses ind-flydelse på udvikling i landdistrikter, er Gentænk Landsbyen partner med kulturinstitutioner i Letland, Polen, Tyskland og to tyske universiteter.

Page 10: Se magasinet her

”Til trods for, at vi arbejder med hver vores felt, opstod der meget hurtigt en dialog mellem os. Et fællesskab omkring det, vi ville opnå sammen. For mig var det vigtigt, at vi fik skabt noget af stor kunstnerisk dybde sam-tidig med, at det er tilgængeligt for et bredt publikum. Det finder jeg meget tiltalende,” siger Olafur Eliasson om balletten, der havde premiere i Man-chester i juli 2015, og nu er draget til Paris, London og New York for at ramme Aarhus i foråret 2017.

For nok er balletten en abstrakt for-tolkning af Jonathan Safran Foers bog Tree of Codes, men for Olafur Eliasson behøver værket ikke have en historie eller et traditionelt narrativt forløb. Det abstrakte kan tale ligeså direkte til os, eller som han siger: ”Bare fordi det er abstrakt, behøver det ikke være svært at forstå.”

Et særligt potentialeIfølge Olafur Eliasson har kunsten et særligt potentiale for at gentænke de store globale, klimamæssige og so-ciale udfordringer, vi står overfor som mennesker og som kulturer.

”Kunst og kultur er vigtige aktører til at skabe svar på de udfordringer, vi står overfor. Kultur handler om, hvor-

dan vi opfører os over for hinanden, om vores værdier og vores adfærd i samfundet. Tag klimaaftalen, som netop er forhandlet på plads ved COP21 i Paris af det politiske system. Her er kulturen og kunsten afgørende, når de tanker, der ligger i aftalen, skal omsættes til handlinger og konkret adfærd,” siger Olafur Eliasson og pe-ger på, at der er en langt større tillid til den kulturelle sektor i civilsamfun-det, end der er til den politiske sektor.

”Se for eksempel ARoS i Aarhus. Vi har tillid til, at det, de gør er til vores fælles bedste. Altså at kulturen agerer på vegne af os som medborgere,” siger Olafur Eliasson, og nævner at det er gennem kulturen, vi kan udvikle de fortællinger, som bliver til vores værdier og det, som vi identificerer os med.

”En fordel ved den kulturelle sektor frem for den politiske er, at den har en anden følelsesmæssig form. I kunst og kultur findes mange forskellige stem-mer, og der er mange måder at tale sammen på. Vi kan spille teater, skrive et digt, eller bare tale sammen,” siger Olafur Eliasson og fortsætter:

”Kultur kan ikke marginaliseres eller gøres til et løsrevet objekt, som en

by eller et land kan brande sig på. I mange små byer er der et teater, hvor den lokale politimand og skolelærer spiller sammen, eller der er en kunst-forening, som samler folk på tværs af hverv. På den måde er kultur og kunst en helt integreret del af civilsamfun-det. Kultur er en central katalyseren-de kraft, som foregår alle steder.”

Foto: Venstre: Ari Magg Højre: Joel Chester Fildes

Olafur Eliasson:

Kunsten kan forandre verdenManden bag regnbuen på ARoS vender endnu engang til-bage til Aarhus. Det gør han, når den moderne ballet Tree of Codes opføres i Musikhuset i april 2017. Forestillingen er skabt i et tæt samarbejde mellem tre verdensklasse-kunstnere: Koreografen Wayne McGregor, komponisten og musikeren Jamie xx og kunstneren Olafur Eliasson.

B A L L E T

Tree of CodesInstruktion og koreografi: Wayne McGregor Visuelt koncept: Olafur EliassonMusik: Jamie xx

Romanforlæg: Jonathan Safran FoerSamarbejdspartnere: Manchester International Festival, Park Avenue Armory i New York, Pariseroperaens Ballet, Sadler’s Wells, FAENA ART og Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017.

Forestillingen besøger Aarhus takket være et samarbejde mellem Aarhus 2017 og Manchester International Festival.

Page 11: Se magasinet her

> 11Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017

Page 12: Se magasinet her

Med Hans Kongelige Højhed Prins Henrik som protektor, Michelin-mesterkok-ken Wassim Hallal som ambassadør og sammen med vores gastronomi-partner FOOD (Food Organisation of Denmark) skaber vi et år med fokus på den høje gastronomiske kvalitet, vores region er kendt for. Som for eksempel de mange friske råvarer rundt i regionens egen køkkenhave, Michelin-stjerner til tre restauranter, en FOOD festival med 35.000 deltagere og madskribenter fra hele verden, åbning af en Arla Unika bu-tik i Aarhus midtby og titel af Europæisk Gastronomiregion 2017. Jo, der er gang i gryderne i Aarhus og Region Midtjylland.

Med opbakning fra Hans Kongelige Højhed Prins Henrik, som har takket ja til at blive protektor for gastronomiåret, er der lagt op til et år i gastronomiens tegn, som vil tiltrække international opmærksomhed.

”Jeg er glad for at være protektor for et initiativ, der vil fremme nordisk gastronomi i en international sam-menhæng, sikre øget opmærksomhed på lokale producenter og stimulere interessen for mad blandt nye genera-tioner,” sagde Hans Kongelige Højhed ved udnævnelsen som Europæisk Gastronomiregion 2017.

Og med Michelin-kokken Wassim Hallal fra Restaurant Frederikshøj som ambassadør for gastronomi-området i 2017 kan vi glæde os til, at Danmark og Region Midtjylland bliver stedet, man rejser til, når det gælder gastronomi og udvikling af fødevarebranchen. Som ambassadør for Europæisk Gastro-nomiregion 2017 skal Wassim Hallal være med til at gøre Aarhus kendt ud over Danmarks grænser og tiltrække kokke, gastronomer og gourmander og ikke mindst udenlandsk presse.

”Mit mål er at få skabt noget, som rækker langt ud over Danmarks grænser. At vi sætter Danmark på det gastronomiske verdenskort,” siger Wassim Hallal.

Og nok er Wassim Hallal en anerkendt kok med hædersbevisninger og Miche-lin-stjerne på CV’et, men hans tilgang til mad er stadig enkel og ligetil: Det gode måltid starter med de gode råvarer. Og her har Aarhus og Region Midtjylland ifølge Wassim Hallal en særlig fordel, vi skal udnytte.

”Vores gastronomi er kendetegnet ved, at man så vidt muligt bruger lokale råvarer. Og dem har vi mange af i Aarhus. Lige her ude i bugten har vi nogle af de mest fantastiske humme-re og krabber. Vi har skovene omkring byen med et væld af spændende urter, og vi har gårde og gartnerier

Gentænkt gastronomiI det europæiske kulturhovedstadsår dækker Aarhus 2017 op til hidtil usete gastronomiske oplevelser og events, når vi fejrer året som Europæisk Gastronomiregion 2017.

G A S T R O N O M I

Page 13: Se magasinet her

Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 > 13

i regionen, der producerer sublime råvarer,” siger Wassim Hallal og konkluderer:

”Det er faktisk ret enestående, at vi har så mange muligheder for at hente friske råvarer af super kvalitet i regionens egen køkkenhave.”

Foto: Claes Bech Poulsen, Kasper Fogh

Gentænk god madAnsøgningen er resultatet af et bredt partnerskab mellem Region Midtjylland, Aarhus Kommune, Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017, Aarhus Universitet, Aarhus Tech, Agrotech, Danish Food Clu-ster, Future Food Innovation, Food Organisation of Denmark.

Titlen tildeles af Det Internationale Institut for Gastronomi, Kultur, Kunst og Turisme, og i 2017 deler Midtjylland æren med Riga-regio-nen i Letland og det østlige Lombardiet i Italien.

Med hele tre Michelinstjerne- restauranter har Aarhus for alvor placeret sig på det gastronomiske verdenskort. De tre er Restaurant Frederikshøj, Restaurant Gastromé og Restaurant Substans.

Page 14: Se magasinet her

Fængslet lugtede af mænd, der var låst inde, lydene var klirrende nøg-leknipper, rungende metaldøre blan-det med lyden af skridt og mænd, som råbte. I Maltfabrikken slæbte arbejder-ne store, tunge stofsække med korn, og gik foroverbøjede i de lavloftede spirelofte og vendte kornet med skovl, mens lugten af maltet korn blandede sig med lugten af sved. I Arsenalet smeltede de hårde metallyde fra våben og krigsmateriel, som soldaterne slæbte ind og ud fra Arsenalet, sam-men med lydene fra kommanderende generaler og støvletrampende mænd.

De tre markante bygningsværker i Horsens, Ebeltoft og Viborg blev alle bygget mellem 1853 og 1865 og fungerede som fængsel, maltfabrik og kaserne til de blev lukket i begyn-delsen af dette årtusinde. Liv og støj ændrede sig til et begyndende forfald,

inden aktive borgere og politikere reddede de markante bygninger fra nedrivning. Alle tre steder var der tanker om, at bygningerne skulle transformeres til platforme for kultur og kreative erhverv.

I Viborg var der allerede en anima-tionsskole, så de kreative erhverv omkring animation og spil begyndte så småt at rykke ind i Arsenalet. Det lå lige for at etablere et fængselsmu-seum i Horsens. Det var måske ikke så nærliggende, men en god idé at rykke turistkontoret ind i en anden del af det store fængsel. I Ebeltoft var de forfaldne fabriksbygninger gode kulisser for madmarkeder, musik og kulturevents, mens der blev arbejdet med bygge- og udviklingsplaner.

Gamle huse samarbejderOg lige midt i ovennævnte aktiviteter,

stak de tre daglige ledere af de gamle huse hovederne sammen. De ville gerne udvikle det kreative liv i deres huse og her passede Kulturhovedsta-dens vision om at gentænke kulturen særdeles godt.

”Den økonomiske støtte fra 2017 og fra Regionens kreative vækstsats-ning, More Creative, har givet os helt enestående muligheder for sammen at udforske kreative fællesskaber, innovations- og vækstmiljøer også i udlandet,” siger Claus Pettersson, leder af FÆNGSLET.

Han mener også, at de tre parter har lært meget også af den forskellighed, der er imellem deres virksomheder. Ligesom der høstes gode erfaringer gennem Überwerke, som er et tomt butikslokale i Ebeltoft, der er omdan-net til et mødested for kreative desig-

Slidte bygninger får nyt livFÆNGSLET i Horsens, Ny Malt i Ebeltoft og Arsenalet i Viborg bliver gentænkt i 2017.

K R E A T I V E V Æ K S T H U S E

Page 15: Se magasinet her

Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 > 15

nere, grafikere, webfolk, arkitekter, filmfolk og projektudviklere. For nogle er det som et laboratorium, hvor de kan teste deres ideer af, mens andre går sammen om at løse en opgave.

Claus Pettersson mener, at arbejdet og konferencen Fremtidens Kreative Vækstmiljøer, der blev holdt i FÆNGS-LET i december, har lagt kimen ikke bare til nye netværk for kreative aktø-rer og iværksættere, men er forment-lig også med til at etablere en ny type netværk - en slags brancheorganisati-on på tværs af Region Midtjylland.

Et andet af Überwerkes mål er at etablere et videnscenter for frem-tidens kreative vækstmiljøer. Det sker ved at udvikle nogle modeller for fysiske og lokale kreative vækstmiljøer. Modellerne stilles frit til rådighed for andre.

I FÆNGSLET bygning 2. øst er 14 kreative virksomheder rykket ind i det seneste år. Mens antallet i Arsenalet på bare tre år er vokset fra syv til 40 mindre virksomheder.

Lederen Adriana Maria Hansen fortæl-ler, at Arsenalet er et ”powerhouse” for animation, it og kreative erhverv. Hun har selv fået meget inspiration og ny viden gennem sin deltagelse i Überwerke-projektet:

”Det har gjort mig meget bevidst om, at de fede rammer, vi har i de gamle bygninger, kan være med til at skabe udvikling og vækst for de kreative virksomheder. Og også vist os, hvor vigtigt det er, at vi hele tiden skal være opmærksomme på, at vi skaber et miljø, man har lyst til at arbejde og blive i”.

De tre væksthuse har mere i godte-posen. Næste år i 2017 sendes en kunstkaravane rundt mellem de tre byer Viborg, Ebeltoft og Horsens.

Foto: Arsenalet, Ny Malt og FÆNGSLET

Rethinking the Bricks – er navnet på et tredje spor, som de tre kreative væksthuse har i gang. De har allerede produceret en lille dokumentarfilm på engelsk, der fortæller om de tre steders historie og udvikling som kreative platforme. Filmen er distribueret ud i Europa, blandt andet til Trans Europe Halles, et europæisk net-værk af gamle fabrikker omdannet til kulturhuse (Ny Malt er eneste danske deltager i sammenslutnin-gen, der har 58 medlemmer).

Page 16: Se magasinet her

I et unikt samarbejde med Det Kongelige Teater og Moes-gaard Museum præsenterer Aarhus 2017 Røde Orm – en storslået udendørs teaterforestilling om én af vikinge-tidens største heltefigurer. Forestillingen er én af kultur-hovedstadsårets fire MEGA-events og opsættes i en spek-takulær kulisse på taget af Moesgaard Museum.

Røde Orm er en bearbejdelse af Frans G. Bengtssons verdenskendte roman af samme navn. Vi følger hovedpersonen Orm, der som knægt tages til slave på et vikingeskib og med sit iltre tem-perament langsomt accepteres som medlem af besætningen. Nu starter et begivenhedsrigt eventyr, der fører Orm på vikingetogter gennem Europa og Mellemøsten, inden rejsen ender ved Harald Blåtands borg i Jelling. Midt i togterne, farerne og prøvelserne finder vores hovedperson tid til både kærlighed, fjendskaber og livslange venskaber.

100.000 publikummer får nu endelig mulighed for at komme med på en rejse, der forandrede historiens gang.

”Når vi taler teater og scenekunst, bli-ver det ikke større og bedre end Røde Orm, som bliver et af højdepunkterne i 2017. Forestillingen bliver en af de stør-ste udendørsforestillinger i Danmark til dags dato, og spilletiden på mere end en måned i sommeren 2017 sikrer, at så mange familier og besøgende som muligt kan opleve denne fantastiske MEGA-event i storslåede rammer på taget af Moesgaard Museum,” siger programdirektør for Aarhus 2017, Juliana Engberg.

Det Kongelige Teater producerer fore-stillingen, og står med Røde Orm for første gang bag en udendørs teater-produktion af denne størrelse uden for København.

”Det er mig en meget stor glæde, at Det Kongelige Teaters skuespil kan være med til at lave så stor en satsning sammen med Moesgaard Museum og Aarhus 2017. Det Kongelige Teater er hele Danmarks teater, og vi er stolte af at være en del af dette spektakulære vikingebrag i Jylland. Røde Orm er den oplagte fortælling til en voldsom, un-derholdende og morsom forestilling for hele familien,” siger skuespilchef for Det Kongelige Teater, Morten Kirkskov.

Menneskelivet gennem historienLandskabet omkring Moesgaard Mu-seum vil danne en indbydende ramme omkring Røde Orm, og selve forestillin-gen iscenesættes på det græsklædte tag på Moesgaard Museum. Vikingele-genden om Røde Orm vækkes dermed til live lige oven over museets impo-nerende udstillinger og historiske for-tællinger om menneskelivet gennem historien, blandt andet i vikingetidens Aarhus, dengang kaldet Aros.

”Det er en fantastisk mulighed at udnytte museets unikke tagflade

Røde Orm

T E A T E R

Page 17: Se magasinet her

Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 > 17

og naturomgivelser til at skabe en spektakulær friluftsforestilling, og vi glæder os utroligt meget til samarbej-det med Aarhus 2017 og Det Kongelige Teater. I museets udstillinger lægger vi stor vægt på at give de besøgende en fornemmelse af det levede liv bag de udstillede genstande og en teater-forestilling som Røde Orm vil yderligere være med til at skabe indblik og liv i hi-storien,” siger direktør for Moesgaard Museum, Jan Skamby Madsen.

I forestillingsperioden vil Moesgaard Museum tilbyde en lang række aktivi-teter, hvor publikum kan dykke ned i vikingetidens spændende historie.

Foto: Montgomery

For både børn og voksne Med sine togter, kampe, guder og myter er vikingetiden dragende. Røde Orm er en enestående mulig-hed for at komme tæt på vikinge-tiden sammen med hele familien. Forestillingen anbefales fra 7 år.

Page 18: Se magasinet her

Aarhus fortællerMed den storslåede, underjordiske udstilling Aarhus fortæller præsenterer det prisbelønnede museum Den Gamle By for første gang en samlet fortælling om Aarhus - fra byen opstod i vikingeti-den til et kig ind i fremtiden. I et helt nyt og 700 kvadratmeter stort udstillingsdesign møder vi vikingerne og deres by Aros. Vi besøger middelal-derens domkirke by med de mægtige biskopper. Vi oplever handels- og dag-liglivet i 1600- og 1700-tallets købstad Aarhus, og vi følger historien frem til i dag og længere ind i fremtiden.

”Udstillingen Aarhus fortæller bliver permanent, og den vil også efter året som Europæisk Kulturhovedstad være med til at give vores besøgende mulig-hed for at reflektere over, hvad Aarhus er, og hvilken historie hver enkelt selv er rundet af, ” siger overinspektør Mar-tin Brandt Djupdræt, Den Gamle By.

Ungdomsroman bliver til operaMed det banebrydende værk INTET,præsenteret af Den Jyske Opera, læg-geset højt ambitionsniveau. Operaen, som er baseret på Janne Tellers pris-belønnede ungdomsroman af samme navn, er en gribende historie om at søge efter meningen med tilværelsen.Romanen er oversat til 14 sprog oghar høstet et hav af priser både i ind- og udland.

”At arbejde med Aarhus 2017 har givetos muligheden for at skabe nogetoverraskende, originalt og spændende.Vi kunne ikke have lavet det udenen stor event som Aarhus 2017,” sigerAnnilese Miskimmon, operachef, DenJyske Opera om operaen, hvor ungesangere og musikere optræder sam-men med Aarhus Symfoniorkester.Opføres i Store Sal i Musikhuset Aarhus i begyndelsen af februar 2017.

Ladet med minder, længsel og livAllerede fra sommeren 2016 kan dan-skerne møde de tre sejlende skulpturer Life-Boats. De 12 meter lange skibe som er støbt i beton og forestiller tre for-skellige stadier i en kvindes liv: Længsel for den unge, på vej ud i livet, Liv for at være midt i livet og gravid samt Minder for den aldrende kvinde og livets sidste kapitler. Skibene er skabt af kunstneren Benthe Marit Norheim, som har fået hjælp af 250 frivillige undervejs. De sejlende skulpturer stævner ud i Limfjorden i sommeren 2016, hvor de tre skulpturelle skibe danner ram-men om forskellige arrangementer og events. Både i 2016 og i 2017 skabes en række arrangementer i samarbejde med anløbsbyerne.

”I Life-Boats møder kunsten menne-skerne der, hvor de er. Når skulpturerne sejler forbi, kan man kan dele noget uventet i det offentlige rum,” fortæl-ler kunstner Benthe Marit Norheim.

Foto: Life-Boats. Benthe Marit Norheim

U D V A L G T E P R O J E K T E R

Det kan du også opleve i 2017Med mere end 350 unikke kunst- og kulturprojekter er der lagt op til et væld af uforglem-melige oplevelser i 2017. En fire kilometer lang kunstzone, tre Susanne Bier film omsat i nye genrer, en underjordisk udstilling om Aarhus’ historie, lysmagi på vandet i Randers og sejlende skulpturer i Limfjorden. Der venter et sandt overflødighedshorn af oplevelser, når Aarhus og Region Midtjylland skal være Europæisk Kulturhovedstad i 2017.

Page 19: Se magasinet her

> 19Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017

Page 20: Se magasinet her

En fire kilometer kunstzone I sommeren 2017 vil et stort inter-nationalt kunstprojekt, THE GARDEN folde sig ud i en zone på mere end fire kilometer - fra Aarhus centrum til Ballehage Strand 4 kilometer syd for Aarhus centrum. THE GARDEN er kunstmuseet ARoS’ bidrag til Europæisk Kulturhovedstad. Gennem tre stadier: The Past, The Present og The Future undersøger udstillingerne de dramatiske for-andringer i forholdet mellem men-neske og natur de seneste 400 år.

”THE GARDEN bliver en ekstraordinær kunstoplevelse, der skal skabe begej-string for kunst og udfordre publi-kums forestillinger om kunst og natur. THE GARDEN har et stærkt fokus på at skabe noget nyt og vil blandt andet stimulere de kreative miljøer i Aarhus – ikke bare i 2017, men også i årene derefter, ” siger Erlend G. Høyersten, museumsdirektør, ARoS.

WatermusicMed en fuldkommen storslået scene-kunstbegivenhed på Randers Havn får du chancen for at opleve noget helt unikt. Med den gamle industrihavn, dens siloer, lagerbygninger, kajer og kraner som baggrund, skabes en total-iscenesættelse, hvor vandskiløbere, kajakroere, lystbåde, sejlere, dykkere sammen med en række professionelle scenekunstnere fra ind- og udland, samt 300 korsangere, skaber en mu-sikdramatisk forestilling med afsæt i havnen, historien og vandet som det livgivende element.

Rethink the CreationHvor kommer universet fra - og hvor-dan ender det? Igennem fire værker dykker Aarhus Symfoniorkester ned i de allerstørste spørgsmål om livets begyn-delse og slutning. Det samlede værk Origins2017 består af: En bigband sym-foni skrevet til Aarhus Jazz Orchestra om solsystemets og rummets erobring: Solar Walk. En korsymfoni skrevet til Aarhus Sinfonietta og Kammerkoret GAIA om universets begyndelse og slutning: A Universe from Nothing. Et værk om evolutionen skrevet til Aarhus Symfoniorkester om livets begyndelse og udvikling: EVOLUTION!. En opera skrevet til Aarhus Sommeropera om Charles Darwin – om videnskab, moral og kærlighed: The Darwins. Med denne række af koncerter baseret på natur-videnskaben præsenterer Aarhus Sym-foniorkester det største og bedste af den symfoniske musik fra det tyvende århundrede.

De syv dødssynder og tidens tabuerHvilke værdier skal vi læne os op af, når der ikke længere findes én sandhed? Engang var stolthed, grådighed, vrede, begær, frådseri, misundelse og doven-skab dødssynder. Hvad er de i dag?

I Aarhus 2017 gentænker en række danske og europæiske samtidskunst-nere de syv dødssynder i et markant udstillingsprojekt skabt i et samar-bejde mellem syv af regionens førende kunstmuseer. Og sammen med andre af regionens museer undersøger vi tolerance og tabuer i billedkunsten i projektet Billedstorm.

Tre Susanne Bier film gentænkesI 2017 har Musikhuset Aarhus sikret sig rettighederne til at gentænke tre af Susanne Biers mest roste og suc-cesrige film, som iscenesættes inden for tre forskellige genrer. Musikhusets Bier-Trilogi består af filmene Brødre, Elsker dig for evigt og Efter brylluppet, og disse tre film bliver i 2017 gentænkt som henholdsvis en opera, en danse-forestilling og en musical i samarbejde med Den Jyske Opera og Aarhus Sym-foniorkester, Granhøj Dans samt Betty Nansen Teatret.

“Temaet for Aarhus 2017 er Rethink, og det at lave en film om til teater kræver en masse gentænkning. Der er så meget, som man kan visualisere på film, som man ikke har mulighed for at lave på teater, til gengæld har teateret en helt anden form for magi,” siger Vibeke Windeløv, teaterdirektør Betty Nansen Teatret. Betty Nansen Teatret har bedt den anerkendte tea-terinstruktør Peter Langdal om at løse opgaven med at omdanne filmen Efter brylluppet til en teaterforestilling.

U D V A L G T E P R O J E K T E R

Flere oplevelser i Aarhus 2017

Page 21: Se magasinet her

Det gode bord – vi dækker et 500 meter langt bord og invite-rer til middagsselskab for flere tusind mennesker.Foto: Per Bille

Erasmus Montanus - Aarhus Teater giver Holbergs Erasmus Montanus et kraftigt vrid, og sammen med dramatikeren Christian Lollike gentænkes danske værdisæt i et globalt perspektiv. Foto: Aarhus Teater

Silkeborg Ildfestegatta - i 2017 gentænkes regattaen og byder på storslået kunst langs Gudenåen for gående og sejlende publikum-mer. Ildtemaet kulminerer med afholdelsen af EM i fyrværkeri. Foto: Silkeborg Ildfestregatta

Sunleif Rasmussen – med vinden som ledemotiv skaber den berøm-te færøske komponist underlæg-ningsmusikken for vores år som Europæisk Kulturhovedstad. Foto: Sunleif Rasmussen

Summit2017 – gør bæredyg-tighed cool og letforståeligt. Projektet kulminerer i 2017 med en bæredygtigheds-festival på Havnen i Aarhus. Foto: INDEX: Design to Improve Life

Sonic Ark - den schweiziske lydkunstner, Andres Bosshard, gentænker byens lyde og skaber sansemættede kunstværker sammen med børn og voksne. Foto: Niels Aage Skovbo

Eutopia – som betyder ”Det smukke sted”, er også titlen på en international festival med fokus på ny, europæisk multi-etnisk folkekultur i Gellerup, Aarhus. Foto: Aarhus 2017

Danmarks animationsho-vedstad, Viborg, gentænker konceptet for animationsfe-stivaler og byder på animati-onspædagogik og udvikling af computerspil.Foto: The Animation Workshop

Creativity World Forum 2017 - med fokus på kreativitet bliver konferencen Creativity World Forum 2017 et af højdepunkter-ne i Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017s program.

Artist coast to coastAarhus 2017 har inviteret nogle af verdens mest berømte kunst-nere til at lave nye værker, som skal være en del af vores program. Disse fantastiske nye værker kan se på tværs af regionen i 2017.Foto: Pipilotti Rist

Ny Nordisk Noir – Broen og Forbrydelsen har banet vejen til de europæiske tv-seere. Med afsæt i en af de smukke sommerhusbyer ved Danmarks vestkyst udvikler vi nye skud på stammen. Foto: Rolf Konow

Lydens by – lyt med når Struer gør lyd til omdrejningspunktet for en række events og tiltag i 2017 og fremefter. Foto: Struer Museum

Freedom Prisons FÆNGSLET i Horsens danner ramme når mere end 100 kunstnere og musikere sætter spot på be-greberne fængsel, frihed og begrænsning. Foto: FÆNGSLET

CYKLO – en festival for hele familien med fællesskab, livs-glæde og cyklen som centrum.Foto: Bo Amstrup

Glæd dig til at dykke ned i

Page 22: Se magasinet her

E U R O P Æ I S K K U LT U R H O V E D S T A D

Titlen som Europæisk Kulturhoved-stad er en af de mest prestigefyldte blandt kulturbegivenheder i Europa, og derfor er det stort for hele Region Midtjylland og resten af Danmark, at Aarhus og regionen har æren i 2017. Ifølge kulturekspert Georg Justus Schwarz gælder det nu om at udnytte chancen for at skinne og gribe dette unikke internationale og europæiske øjeblik.

Som tidligere programdirektør for Goethe Instituttet i Rom og som projektleder i Allianz Kulturfonden i München har Georg Justus Schwarz haft ansvaret for mange europæi-ske kulturprogrammer. Han fulgte blandt andet arbejdet med Marseil-les-Provence som Europæisk Kultur-hovedstad i 2013. Og ifølge ham betød året som Europæisk Kulturhovedstad et enormt løft både kulturelt, socialt, økonomisk og turistmæssigt. Noget som tilsammen var med til at skabe et mere positivt og varigt image for regionen – både nationalt og ude i Europa.”I den nordlige del af Europa er vi altid

så selvkritiske. Vi burde være mere selvsikre, glade og glæde os over mangfoldigheden i vores kultur, kunst, traditioner og samfund. I Danmark bliver enhver - også gæster - inviteret til at deltage aktivt i at forme samfun-det. Det er det, der er så imponerende ved Danmark, at alle kan deltage, lige meget om det, man skaber, har meget stor eller måske mindre indflydelse. Lad folk i Aarhus og Region Midtjylland være stolte af de helt enestående kva-liteter, I har i jeres kultur og vis det til Europa,” siger han og fortsætter:

”På samme måde har I så mange kulturelle skatte og dygtige aktører: fantastiske museer, kulturinstitutio-ner, gallerier. Der er innovative, lokale kraftcentre rundt om i hele regionen, og I har imponerende bæredygtige energiløsninger, som for eksempel på Samsø. Den diversitet i den danske kultur betyder, at I kan skabe noget unikt. Kom nu, vis Europa, hvem I er på jeres helt særlige måde. For det er virkelig et forbløffende eventyr, ” lyder opfordringen fra Georg Justus Schwarz.

Europa kan lære af Aarhus 2017Ifølge Georg Justus Schwarz kan Midt-jylland lære noget af Marseille.”I Marseille-Provence var erhverv og industri involveret helt fra begyndel-sen med fokus på at skabe positiv på-virkning af investeringer, nye arbejds-pladser og tiltrække akademikere og

kreative kræfter takket være investe-ringer i kunst og kultur. Det lykkedes. På samme måde har Region Midtjyl-land og Danmark masser at byde på inden for kultur, kreative virksomhe-der, services og turisme. Det kræver bare, at alle borgere, virksomheder og institutioner i Midtjylland bakker op om Aarhus 2017 og kaster sig ud i nye samarbejder.”

På samme måde kan Aarhus 2017 blive meget mere end et kunst- og kultur-projekt, når der også bliver sat fokus på erhvervs- og byudvikling, turisme, integration, infrastruktur og interna-tionale samarbejder.

Derfor bør vi også gentænke vores opfattelse af Europa, mener Georg Justus Schwarz, sådan at vi kan få mere ud af vores centrale position midt i Danmark og i Nordeuropa. Og ikke mindst som brohovedet mellem Skandinavien og Tyskland samt resten af det europæiske kontinent.

”Europa kan lære en masse af Dan-mark og 2017 er det rigtige øjeblik. Grib det!” opfordrer Georg Justus Schwarz.

Internationalt netværkEuropæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 er blevet valgt som et strate-gisk fokusområde for Kulturstyrel-sens internationale arbejde. Hvert år vælger det Internationale Kulturpanel

Grib øjeblikket og skab et eventyr

Det gælder om at gribe Aarhus 2017-øjeblikket, nyde det og bære det med videre i den tid, der kommer efter 2017. Sådan lyder rådet fra den tyske kulturekspert Georg Justus Schwarz.

E U R O P Æ I S K K U LT U R H O V E D S T A D

Page 23: Se magasinet her

> 23Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017

Europæiske partnereTo ud af tre projekter i Aarhus 2017 involverer en europæisk partner eller er en del af en europæisk kultur- udvikling. Aarhus 2017 samarbejder blandt andet med Pafos (Cypern), San Sebastián (Spanien), Hull (England), Leeuwarden (Holland), Budapest (Un-garn), Istanbul (Tyrkiet), Manchester (England), Paris (Frankrig) og New York (USA).

et fokusområde for Kulturstyrelsen, og Aarhus 2017 er valgt, da det er den største kulturbegivenhed i Danmark i årtier.

Tekst: Marianne Gregersen i sam-arbejde med Aarhus 2017. Dele af interviewet har tidligere været bragt i DIALOG, magasinet for regional udvikling. Foto: Niels Åge Skovbo

GEORG JUSTUS SCHWARZ

Georg Justus Schwarz, Strategisk konsulent for Ny Malt, Ebeltoft. Kulturkonsulent hos Munich Re, Mün-chen. Rådgiver på Europæisk Kultur-hovedstad Marseille-Provence 2013. Tidligere programdirektør for Goethe Instituttet i Rom.

Page 24: Se magasinet her
Page 25: Se magasinet her

Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 > 25

T U R I S M E

Direktør Peer H. Kristensen fra VisitAarhus kan allerede her et år før den officielle åbning af kultur-hovedstaden føre bevis for, at der kommer flere gæster til Aarhus og regionen.

Han har igennem de seneste år ar-bejdet intenst på at tiltrække flere udenlandske gæster. En af de grup-per, der har haft særlig bevågenhed er krydstogtsskibene.

Sidste år anløb 11 skibe med i alt 30.000 gæster Aarhus havn. I år ventes 27 skibe med 78.000 om-bord. Og i 2017 lander minimum 33 skibe med mere end 85.000 gæster. Når Peer H. Kristensen er så sikker på, at det er 2017-aktiviteterne, der er med til at overbevise rederi-erne om, at krydstogtsskibene skal lægge til i Aarhus, er det fordi, han sidste forår kunne fortælle om nogle af de større begivenheder, der var sat dato på. Således anløber mindst ét af skibene i forbindelse med 2017-projektet Røde Orm, som Aar-hus 2017 i samarbejde med Det Kon-gelige Teater og Moesgaard Museum opfører på taget af Moesgaard.

Peer H. Kristensen mener, at kul-turhovedstaden vil betyde et stort gearskifte for turismen:

”Alene med den store investering, der er sket på de tre store attraktioner i Aarhusområdet (Det nye Moes-gaard, ARoS og Den Gamle By) plus udvidelsen af hotelkapaciteten, har vi lettere ved at sælge til de uden-landske gæster. Men når vi så også går sammen på tværs af regionen om markedsføring, kan vi få fat i endnu flere gæster.”

Business Region Aarhus og VisitDjurs-land har allerede indgået et samar-bejde, der giver dem flere penge til at lave målrettet international mar-kedsføring. I første omgang markeds-fører man intensivt i de fem nærmar-keder Norge, Sverige, Holland England og Tyskland – alene i Tyskland bor der mere end 80 mio. mennesker. Der vil i år og næste år også blive markedsført i Holland, hvor Leeuwarden skal være Europæisk Kulturhovedstad i 2018. Hollænderne kan året inden opleve eller blive inspireret af Aarhus 2017.Peer H. Kristensen mener, at Kultur-hovedstaden kan være med til at ska-be større sammenhængskraft mellem Vestkysten og Aarhus og dermed skabe vejen for et samarbejde om at tiltrække gæster til de vestjyske sommerhuse uden for højsæsonen:

”Det er min drøm, at vi kan få fjernet bommene mellem kommunerne. Man kan godt bo i et sommerhus på Vest-kysten og bruge de faciliteter, der er der. Men også kombinere dem med de mange kunst- og kulturaktiviteter, vi

har i Aarhus-området”.”Med de nye motorveje på tværs af Jylland tager det under to timer at køre fra Vestkysten til Østkysten,” siger Peer H. Kristensen og slår fast, at turismeerhvervet er klar til at modtage rigtig mange gæster.

Foto tv.: MontgomeryFoto øverst: VisitAarhus

PEER H. KRISTENSEN

Peer Heldgaard Kristensen, admi-nistrerende direktør i VisitAarhus. Sideløbende er han bestyrelses-formand for Danhostel Danmarks Vandrerhjem, ligesom han sidder i bestyrelsen for Aarhus Airport, Sport Aarhus Event og HORESTA Midtjyl-land. Tidligere har Peer Heldgaard Kristensen været turistdirektør i VisitHerning, CEO i Vejlefjord-Fonden og direktør på Hotel Vejlefjord.

Vækst i turismeVisitAarhus har allerede bevis for, at kulturhovedstaden tiltrækker gæster fra udlandet.

Flere besøgende i Aarhus og regionen - Antallet af overnatninger i Aarhus vil øges med 33 % i 2017 sammen- lignet med 2013.- Antallet af overnatninger i regionen vil øges med 12 % i 2017 sammen- lignet med 2013.- Antallet af internationale besøgen- de i Aarhus vil øges med 45 % i 2017 sammenlignet med 2013. (Note: Antallet angiver ikke antallet af besøgende, men antallet af over nattende besøgende).

Page 26: Se magasinet her

F R I V I L L I G H E D

De uundværlige De frivillige spiller en nøglerolle i kulturhovedstadsåret.

De er studerende og pensionister. De er chefer og medarbejdere. De er kvinder og mænd, unge og gamle, danske og internationale. En ting er helt sikkert: De er mange og de er helt uundværli-ge. Og der er brug for alle hænder, når Aarhus og Region Midtjylland skal være vært for en af de største kulturbegi-venheder i Danmark i 2017.

Over hele regionen vil frivillige blive uddannet til at være ambassadører for Aarhus 2017, og opgaverne bliver man-ge: Fra at byde gæsterne velkommen, til at guide turisterne og bidrage ved de mange store kulturarrangementer og events. Det omfattende frivilligprogram ReThinker- opkaldt efter temaet for Aarhus 2017 ReThink - bliver blandt andet bygget op i samarbejde med Tuborgfondet, som har doneret 2,7 millioner kroner til projektet.

”Der er så meget grøde i det her områ-de lige nu. Frivillighedsområdet er inde i en rigtig spændende udvikling, og et stort projekt som Aarhus 2017 er et godt eksempel, hvor vi gerne vil være med til at samle erfaringer og vigtig viden,” siger direktør for Tuborgfon-det, Anne-Marie Skov, som har været med til at pengene til udviklingen af

Aarhus 2017s frivilligprogram. Pengene skal bruges til at ”styrke området og arbejde for vedvarende udvikling på frivillighedsområdet - også i årene efter 2017.”

Frivillighed og fællesskabAnne-Marie Skov er også kvinden bag Tuborgfondets nye strategi ”En del af fællesskabet”, som slår helt nye toner an, når det gælder frivillighed. Her er vi-sionen, at Tuborgfondet fortsat støtter den mangfoldighed af foreninger og frivillige initiativer, fonden traditionelt har støttet. Og som noget nyt engage-rer sig som en aktiv partner i at skabe bæredygtig udvikling på frivilligheds-området.

”I Tuborgfondet ønsker vi at give men-nesker muligheden for at være med i engagerende fællesskaber. Både inden for de områder, Tuborgfondet traditi-onelt støtter; kultur, musik og idræt. Men det er også vores ambition at komme til at spille en meget mere aktiv rolle i forhold til de folkelige fællesska-ber og samfundsmæssige initiativer, som udspringer af frivillighedstanken,” siger Anne-Marie Skov, som mener, at der ligger et væld af uopdyrkede mulig-heder i frivillighedsarbejdet.

”Tag for eksempel ”Venligboerne”. Det er en bevægelse, der er opstået spontant, baseret på frivilligt arbejde, som svar på et akut samfundsmæssigt problem.”

Nye perspektiverHun mener, at vi kommer til at se helt nye former for frivillighed folde sig ud i de kommende år. Blandt andet

er samspillet mellem erhvervslivet og frivillighedsområdet et nyere felt, som Anne-Marie Skov ser spændende perspektiver i.

”Der er så mange muligheder og nye initiativer, som vi kun har set en brøk-del af indtil videre som for eksempel mentorordninger og socialøkonomiske virksomheder. Hele samspillet hvor vi kan bruge hinandens kompetencer. Jeg tror, at vi får nogle nye former for frivil-lighed at se, som vi slet ikke kender til endnu,” siger Anne-Marie Skov.

Foto: Per Bille

ANNE-MARIE SKOV

Anne-Marie Skov, direktør for Tuborg-fondet og medlem af Aarhus 2017s kommunikationsråd. Tidligere vicedi-rektør i Carlsberg Gruppen med ansvar for Carlsbergs koncernkommunikation. Anne-Marie Skov har tidligere arbej-det for Novo Gruppen, hvor hun var kommunikationschef i Novo Nordisk og kommunikationsdirektør i Novozymes.

ReThinkers - Aarhus 2017s frivilligeAarhus 2017 forventer at +3.500 fri-villige deltager i programaktiviteter i løbet af året som Europæisk Kul-turhovedstad. Du kan læse mere om frivillighedsprogrammet og tilmelde dig på www.aarhus2017.dk

Page 27: Se magasinet her

> 27Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017

Page 28: Se magasinet her

S P O N S O R

At komme ind i Kvadrats showroom i hovedkontoret i Ebeltoft er næsten som at træde ind i Aladdins hule. Gulvet er skinnende hvidt, det runde bord er hvidt, vægge og hylder er hvide. Alligevel er rummet fyldt af magi. På alle hylder vælder farver og mønstre frem fra hund-redevis af de mange forskellige tekstiler, som design-tekstilvirksomheden er så kendt for.

Ved det hvide bord på en Kvadratpolstret stol sidder administrerende direktør Anders Byriel. Med alle de succeser, som både han og virksomheden har, venter man næsten at se ham sidde med den fra eventyret så berømte olielampe. I stedet møder et klart og direkte blik én. Nok har Anders Byriel mere end 200 rejsedage i udlandet om året og foruden virksomhe-den også flere bestyrelsesposter at holde styr på, men han har en legendarisk evne til at være til stede. Måske hans fire ugentlige løbeture á 15 km. er med til at sikre dette fokus på at være tilstede i nuet.

Et før og et efterAnders Byriel er klar til at fortælle, hvad der får en erhvervsleder til at blive spon-sor for Kulturhovedstaden, og hvorfor han, som næstformand for Aarhus

2017-bestyrelsen, er gået ind i arbejdet med at gøre kulturåret til en succes. At han selv i år er blevet tildelt to priser, Erhverv Aarhus Prisen og Årets Ejerleder pris 2015, ser han ikke nogen grund til at tale en masse om, men han er på firma-ets vegne meget glad og taknemmelig for hæderen.

”Aarhus som Europæisk kulturhovedstad sker kun én gang. Et af de tiltag, der revitaliserede København, var Kulturby 96. Der var et før og efter med masser af positive forandringer, som har løftet by-ens kultur- og erhvervsliv videre. Derfor var jeg meget begejstret, da Aarhus blev udpeget som Kulturhovedstad,” siger Anders Byriel, der uden tøven sagde ja til at gå med i bestyrelsen.

Nye vitaminer”Aarhus har tidligere været lidt indad-vendt. Engagementet i kulturhoved-stadsåret vil forandre byen, som her har mulighed for at skabe sin egen historie som europæisk by,” mener Anders Byriel og fastslår, at ikke alene Aarhus, men hele regionen vil få ny energi gennem projektet. Han henviser til erfaringerne fra tidligere kulturhovedstæder, blandt andet Liverpool (2008), der fuldstændig forandrede byen, som både i 2008 og i årene efter har tiltrukket mange gæster både fra England og internationalt. Byen har også tiltrukket flere kunstnere, kulturaktører og virksomheder.

Anders Byriel er overbevist om, at de mange hundrede projekter og begiven-heder, der bliver udviklet nu og i kultur-hovedstadsåret næste år, vil ændre den måde, man arbejder på:

”Virksomhederne trænes med engage-mentet i at blive bedre til at lave kultur-projekter. De kan komme til at bevæge sig fra trin to til trin fire på kulturtrap-pen. Det vil give nogle stærkere kreative brancher og styrke regionen i Danmark og Europa.”

Det midtjyske område er innovativt inden for arkitektur, film og animation og var tidligere kendt for et blomstrende musikmiljø. De kreative miljøer rykker videre til andre miljøer, hvis der ikke er ”gang i den”:

”Skabelsen af de 3-400 begivenheder og aktiviteter kan være med til at sikre, at vi også efter 2017 har en kritisk størrelse af kreative virksomheder og miljøer i denne landsdel,” siger Anders Byriel.

Erhvervslivet vinder på at være medKvadrat er en af de mange virksomheder, der har valgt at indgå i partnerskab medi Aarhus 2017.

”Som kreativ virksomhed var det fuldstændig uundgåeligt at være med. Jeg forstår ikke, man som virksomhed kan leve uden at være med. Jeg ser de mange aktiviteter som vitaminer for virksomheden og medarbejderne. I Kvadrat har vi bevidst valgt at flytte be-givenheder her til landet i 2017 i stedet for at holde dem andre steder i verden. Der er så meget at tilbyde kunder og gæster, men også mange aktiviteter, der kan inspirere medarbejderne,” siger Anders Byriel, der mener, at kataloget over begivenheder vil gøre det endnu tydeligere for virksomheder at det giver god bonus at blive aktiv samarbejds-partner med Kulturhovedstaden.

Kulturhovedstadsåret er en enestående mulighed for borgere og virksomheder, fastslår virksomhedsleder.

Det sker kun én gang

Page 29: Se magasinet her

Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 > 29

Med et glimt i øjet tilføjer han, at jo hurtigere en virksomhed engagerer sig i et partnerskab, jo mere markedsføring får den i 2016 og 2017.

Der er mange former for partnerskaber. Kvadrat er f.eks. partner på et større kunstprojekt i landskabet, mens ARLA er involveret omkring fødevaretemaer.

Hvorfor støtte kunst og kulturSom virksomhed har Kvadrat mange samarbejdspartnere inden for arkitek-tur, design og kunst. Derfor har det været helt naturligt for virksomheden at interessere sig for området, men også at støtte kunstprojekter. Firmaet har flere gange støttet udstillingsprojekter ved Biennalen i Venedig, men er også spon-sor for blandt andre ARoS og Glasmuseet Ebeltoft.

Kvadrats hovedsæde i Ebeltoft emmer da også af design, arkitektur, kunst og kultur.

Det 6.000 m2 bakkede istidslandskab, som bølger sig omkring hovedbygningen med de håndstrøgne røde mursten blev for fire år siden diskret, men kraftfuldt ændret til en stor skulptur, Your Glacial Expectations af kunstner Olafur Eliasson og den østrigske arkitekt Günther Vogt. Inspireret af gletsjersøers spejlblanke overflade blev der rundt i landskabet placeret fem ellipseformede spejle, omkranset af træer, buske og dyreliv (herunder får, der som bekendt leverer uld til tekstilfremstilling). I disse måneder er håndværkere i gang med at bygge om i hovedbygningen og etablere et nyt lager på 4.000 m2.

Om engagementet i kultur- og kunst-projekter behøver direktøren ikke tage Aladdins olielampe i brug. Også her er Anders Byriel meget klar i mælet:

”I Kvadrat er vi meget selektive med at finde de produkter og projekter, der passer til os. Vi har altid hjertet med, når vi engagerer os i noget. Og med hvert enkelt projekt engagerer vi os i noget, som vi ikke kunne have produceret selv, og som samtidig er inspirerende for vores medarbejdere og kunder.”

Foto: Casper Sejersen

ANDERS BYRIEL

Anders Byriel, administrerende direktør for Kvadrat. Næstformand i Kulturho-vedstad Aarhus 2017. Kåret som Årets Ejerleder (2015) og Erhverv Aarhus Pri-sen (2015). Nr. 35 på Wallpapers Global Design Elite Ranking (2014).

Kvadrat er en af de virksomheder, der har indgået partnerskabsaftale med Aarhus 2017.

Få mere at vide om de forskellige muligheder for at indgå partner-skaber med Aarhus 2017:www.aarhus2017.dk/sponsorer

Page 30: Se magasinet her

LemvigKommune

Advokater

Executive Partners

Sponsorer / Partnere

Stiftende offentlige partnere

Business Plus Partners

Page 31: Se magasinet her

Udgivet af:

Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017DOKK1, Hack Kampmanns Plads 2, DK -8000 Aarhus C

Tekst: Dagmar Brendstrup, Kirsten Elkjær, Helle Erenbjerg, Kristian Thrane

Februar 2016

Fotos omslag: MontgomeryFoto side 3: Michael Grøn, Billedmageren

Page 32: Se magasinet her

Læs mere på www.aarhus2017.dk Aarhus 2017 – Europæisk Kulturhovedstad

@aarhus2017aarhus_2017

#aarhus2017#letsrethink

Læs mere på www.aarhus2017.dk Aarhus 2017 – Europæisk Kulturhovedstad

@aarhus2017aarhus_2017

#aarhus2017#letsrethink