selvevalueringsrapport for · • bestået adgangsgivende eksamen - stx, hf, hhx, htx eller...

Dato: 13.05.16

SUND sagsnr.: 2016-412-00053 SMH sagsnr.: 2016-413-00005

Selvevalueringsrapport for:

Bacheloruddannelsen i idræt Kandidatuddannelsen i idræt

Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt

School of Medicine and Health Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Aalborg Universitet

Selvevalueringsrapport for Bacheloruddannelsen i idræt og Kandidatuddannelsen i idræt, 2016

2

Indledning Bacheloruddannelsen i idræt Bacheloruddannelsen i idræt er en 3 årig heltidsuddannelse på i alt 180 ECTS. Uddannelsen foregår i Aalborg. På AAU Uddannelser er det faglige indhold på uddannelsen beskrevet som: ”1. - 4. semester idræt I uddannelsen fokuseres der på bevægelse, krop og sundhed. Den teoretiske undervisning kombineres med fysiske aktiviteter. Du bruger en del af din studietid i træningstøj på kurser inden for:

• boldspil • svømning og livredning • klassiske og nye idrætter • musik og bevægelse • motion og fitness

Det vil sige, at du lige fra starten selv skal prøve kræfter med idrættens praktisk/pædagogiske aspekter. I løbet af de to første semestre vil du sammen med de øvrige studerende fra de teknisk-, natur- og sundhedsviden-skabelige uddannelser få en grundig indføring i studieformen, herunder gruppearbejdets dynamik og det pro-blemorienterede projektarbejdes metoder. Projekterne du kommer til at arbejde med, ligger bl.a. inden for føl-gende rammer:

• Undervisning af specifikke målgrupper • Præstationsoptimering – Talentudvikling

I den teoretiske undervisning fokuseres der bl.a. på

• Anatomi og fysiologi • Biomekanik • Psykologi • Idræt, kultur og samfund

I projektarbejdet kobles dine erfaringer fra de praktisk/pædagogiske kurser og din teoretiske viden under vej-ledning af undervisere både fra de praktiske og de teoretiske fag. 5. - 6. semester idræt På de sidste to semestre får studiet en endnu mere videnskabelig tilgangsvinkel og der tilbydes bl.a. teoretiske kurser i

• Videnskabelig metode • Sundhedsstatistik • Ergonomi • Idrætsinformatik

Disse kurser giver et teoretisk grundlag for at arbejde med projektet på 5. semester samt et afsluttende bache-lorprojekt på 6. semester, hvor dine evner til at arbejde på et idrætsvidenskabeligt grundlag skal demonstreres. Projektarbejdet på 5. semester består af teoretisk analyse, praktisk dataindsamling i eller udenfor laboratoriet samt databehandling og resultatpræsentation. Bachelorprojektet på 6. semester er studenterstyret, hvor du i samarbejde med din gruppe selv vælger en problemstilling inden for semestrets temaramme, eller vælger en udarbejdet problemstilling fra et projektkatalog. Hvert semester har sit eget tema og projekterne defineres inden for disse temaer:

• Registrering og analyse af fysisk aktivitet • Den videnskabelige undersøgelse”

Optagelse på uddannelsen forudsætter opfyldelse af følgende krav eller dokumentation af tilsvarende kvalifika-tioner:

• Bestået adgangsgivende eksamen - stx, hf, hhx, htx eller studiekompetencegivende eksamen i forbin-delse med erhvervsuddannelse (afsluttet EUX eller afsluttet 1. del af Merkantil EUX), adgangskursus eller tilsvarende)

• - Dansk A, - Engelsk B, - Matematik B og - Fysik B eller Geovidenskab A eller Biologi A og Fysik C • Bestået adgangsprøve (der afholdes hvert år adgangsprøver i maj og august).

Kommentar [LMJ1]: Indlednin-gen/beskrivelsen af uddannelserne er ikke endeligt justeret – PBE ansvarlig.

http://www.aau.dk/uddannelser/bachelor/idraet


3

De første studerende blev optaget på uddannelsen i 2007. I alt er fra uddannelsens start til udgangen af 2015 dimitteret knap 400 bachelorer fra uddannelsen. Kandidatuddannelsen i idræt Kandidatuddannelsen i idræt er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelsen, bestående af fire semestre på hver 30 ECTS. Uddannelsen foregår i Aalborg. På AAU Uddannelser er det faglige indhold på uddannelsen beskrevet som: ”Med en kandidatuddannelse i idræt bliver du specialiseret inden for disciplinspecifikke trænerkompetencer. Disse kompetencer afspejles af de temaer, der danner ramme for projekterne. Temaerne er bl.a.

• Disciplinspecifik arbejdskravsanalyse • Undervisning, coaching og teambuilding i praksis - fra observation til analyse

Kurser der supplerer projekterne omfatter bl.a.

• Videregående træningsfysiologi • Motorisk kontrol og træning • Coaching, motivation og talentudvikling • Projektledelse og teambuilding.”

Optagelse på kandidatuddannelsen forudsætter en bacheloruddannelse i idræt (1-faglig eller i kombination med tilvalgsfag) De første studerende blev optaget på uddannelsen i 2010 og dimitterede i 2012. I alt er fra uddannelsens start til udgangen af 2015 dimitteret 75 kandidater fra uddannelsen. Ovenfor er præsenteret bachelor- og kandidatuddannelsen som henholdsvis 3-årig bachelor- og 2-årig kandi-datuddannelse. Inkluderet i uddannelserne er muligheden for at læse idræt som centralt fag eller sidefag i en to-fags kandidatuddannelse (gymnasielærer-modellen), hvor idræt kombineres med f.eks. biologi, engelsk, psykologi eller matematik. Uddannelsernes studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i idræt, 2013 - implementeret fra optag september 2013 Studieordningen for Kandidatuddannelsen i idræt, 2015, - implementeret fra optag september 2015 ]

http://www.aau.dk/uddannelser/kandidat/idraet/adgangskrav/

http://www.smh.aau.dk/digitalAssets/64/64365_65954_bachelor-i-idr--t_godkendt_februar2013.pdf

http://www.smh.aau.dk/digitalAssets/99/99912_2015_cand.scient.-i-idr--t_inkl-forside.pdf


4

Introduktion til selvevalueringskonceptet Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten sker som en del af Aalborg Universitets arbejde med løbende og systematisk kvalitetssikring og -udvikling af universitetets uddannelser, herunder universitetets Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser, der er en del af udmøntningen af universitetets kvalitetssikringspolitik. Formålet med udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten er, at der systematisk sættes fokus på den enkelte uddannelses forbedringspotentialer vedrørende dens faglige og uddannelsesmæssige kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet ved, at uddannelsesledelsen evaluerer uddannelsen på baggrund af de informationer, der i forvejen eksisterer fra et bredt spektrum af kilder. Selvevalueringsrapporter skal tilvejebringe et solidt grundlag for kvalitetssikring og videreudvikling af uddannel-serne på Aalborg Universitet. Arbejdet med rapporterne skal medvirke til at sikre, at uddannelsernes styrkesi-der konsolideres, og at svaghederne reduceres. Selvevalueringsarbejdet bør med andre ord fungere som en kilde til indsigt og anledning til refleksion. Arbejdet skal give indsigt i, hvordan det går med at opfylde forskellige kvalitetsparametre samt danne grundlag for re-fleksioner over hvilke ændringer, der kan være behov for. Det skal bidrage til at styrke en kollektiv bevidsthed blandt undervisere og ledelse om, hvad der fungerer godt og hvordan positive elementer fastholdes. Den færdige selvevalueringsrapport skal fungere som oplæg til et efterfølgende selvevalueringsmøde ved at give et samlet overblik over uddannelsens forbedringspotentialer på de forskellige kvalitetsområder. Rapporten skal gøre uddannelsens interessenter1, hvoraf de mest centrale deltager i det efterfølgende selvevaluerings-møde, i stand til at kunne bidrage med konstruktive refleksioner og forslag vedr. uddannelsens videreudvikling. Efter selvevalueringsmødet skal selvevalueringsrapporten og drøftelserne fra selvevalueringsmødet i fælleskab danne grundlaget for studienævnets handlingsplan for videreudviklingen af uddannelsen i løbet af de kommen-de to år2. Hvert af de to efterfølgende år udarbejdes der en opfølgning/status på arbejdet med at implementere handlingsplanen (herunder kan handlingsplanen justeres såfremt nøgletal fra studienævnsrapport fra samme efterår giver anledning til det), inden cyklussen for selvevaluering af studienævnets uddannelser (med afsæt i den sidste statusrapport) begynder forfra i starten af det derpå følgende år. Selvevalueringscyklussen er illu-streret i figur 1 nedenfor. Figur I: Selvevalueringscyklussen

Selvevalueringsrapporten er grundlæggende opbygget ud fra universitetets otte kvalitetsområder:

1 Studieleder, studienævn, institutledelse, fakultetsledelse, aftagerepræsentanter, eksterne faglige eksperter, undervisere samt studerende og dimittender. 2 Handlingsplanen skal omfatte alle studienævnets uddannelser og kan således baseres på flere selvevalueringsrapporter og -møder. Derudover skal planen udarbejdes således, at den er i overensstemmelse med skolens uddannelsesstrategi og dermed udmønter denne strategi på et mere konkret niveau.

År 1: Selvevalueringsrapport

og selvevalueringsmøde -

handlingsplan

År 2: Statusrapport vedr. implementering

af handlingsplan

År 3: Statusrapport vedr. implementering

af handlingsplan

http://www.kvalitetssikring.aau.dk/selvevaluering-uddannelser/procedure-selvevaluering-nyeste-udgave/

http://www.kvalitetssikring.aau.dk/selvevaluering-uddannelser/procedure-selvevaluering-nyeste-udgave/


5

Kvalitetsområde 1: Nøgletal for kvalitet Kvalitetsområde 2: Opbygning og forløb Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet I bilag 1 er inkluderet en beskrivelse, der giver et indblik i, hvordan selvevalueringsrapporten er udarbejdet. Generelle bemærkninger om udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten: Skabelonens opbygning:

• Skabelonen består af en række kvalitetsområder, der følger af universitetets procedure for selvevalue-ring; disse fremgår af tabel I nedenfor.

• Hvert kvalitetsområde i skabelonen indeholder nogle spørgsmål, der som minimum skal besvares (jf. tabel I). For hvert spørgsmål er der en tekst, der beskriver minimumskravene til svaret. Denne tekst er markeret med rødt. Denne tekst slettes, når selvevalueringsrapporten er færdig. Af disse tekster frem-går det også, hvis spørgsmålet ikke skal besvares for masteruddannelser.

• For hvert spørgsmål er det niveau i organisationen, der har ansvaret for at udarbejde svaret til det på-gældende spørgsmål, angivet med blåt (fakultet/studieleder/studienævnsformand/institut; jf. tabel I). Disse tekster slettes, når rapporten er færdig.

• Til Kvalitetsområde 1 i skabelonen bidrager fakultetet med data, der har til hensigt at lette udarbejdel-sen af selvevalueringsrapporten for studielederen og studienævnsformanden. Fakultetets data kan føl-ges af en redegørelse, der indeholder forslag til opmærksomhedspunkter, der bør undersø-ges/arbejdes videre med i selvevalueringsprocessen. Studienævnsformanden og studielederen kan så-ledes tage afsæt i fakultetets bidrag, når selvevalueringsrapporten skal færdiggøres.

• Til Kvalitetsområdet vedr. pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere bidrager institutledelsen med dokumentation. Institutlederen/-lederne skal desuden deltage i selvevalueringsmødet samt bidra-ge til udarbejdelse af den efterfølgende handlingsplan i relevant omfang (afhængigt af selvevaluerings-rapporten og drøftelserne på selvevalueringsmødet). Endvidere har institutlederen/-lederne ifølge AAU’s vedtægt3 det generelle ansvar for at sikre et godt fysisk studiemiljø på uddannelserne, og har i denne forbindelse bl.a. også et centralt ansvar i forhold til opfølgning på studiemiljøundersøgelser.

• Eksempler på selvevalueringsrapporter kan rekvireres ved fakultetet. Retningslinjer for udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten:

• Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten skal ske med udgangspunkt i indeværende skabelon. • Alle de, i skabelonen, beskrevne spørgsmål skal besvares. • Studielederen har det overordnede kvalitetsansvar for selvevalueringsrapporten, hvorfor en selvevalue-

ringsrapport skal godkendes af studielederen, inden den kan betragtes som endelig og deles med eks-terne interessenter. Inden selvevalueringsrapporten kan godkendes, skal den være gennemgået og eventuelt suppleret af studienævnets næstformand.

• Som en del af dette ansvar har studielederen også det overordnede ansvar for at sikre planlægning og gennemførelse af selvevalueringsmøder (herunder referat).

• Efter aftale med fakultetet kan flere nært beslægtede uddannelser rummes i én selvevalueringsrapport. Det kan være hensigtsmæssigt, fx fordi uddannelserne eller udbuddene er forankret i samme faglige miljø, der er en udstrakt grad af samlæsning mellem uddannelserne, eller fordi gennemførelsen af den ene er et adgangskrav for optagelse på den anden. Der kan også være andre gode grunde til at samle beskrivelsen af tæt beslægtede uddannelser, hvorfor aftaler om flere uddannelser i én rapport beror på en konkret vurdering.

• Hvis det er aftalt med fakultetet, at én rapport skal dække flere uddannelser, skal det med underover-skrifter i svarene på de enkelte spørgsmål angives hvilken uddannelse, svaret gælder.

• Hvis en uddannelse udbydes på flere campusser, skal de enkelte spørgsmål i relevant omfang besva-res separat.

• Selvevalueringsrapporten skal udarbejdes, så den vil kunne læses og forstås af eksterne samarbejds-partnere, herunder eksterne faglige eksperter og aftagerrepræsentanter. Det vil eksempelvis sige, at der skal anvendes godkendte uddannelsestitler og specialiseringstitler samt fulde navne på fx moduler og semestre frem for forkortelser.

3 §25, stk. 3) (”Institutlederen nedsætter et institutråd som har til opgave”, red.) ”at kvalitetssikre og udvikle studiemiljøet,” og stk. 4) ”at drøfte lokalefordelingen…”.


6

• Selvevalueringsrapporten bør maksimalt have et omfang af 15 normalsider (bilag ikke indbefattet), hvis den omfatter én uddannelse. For hver uddannelse derudover bør rapporten maksimalt fylde yderligere 4 normalsider (bilag ikke indbefattet).

• Der må ikke ændres i overskrifterne i skabelonen. Tabel I: Oversigt over selvevalueringsrapportens kvalitetsområder, spørgsmål og ansvarsfordeling4 Kvalitetsområde Spørgsmål Ansvar

Da-ta/redegørelse

Vurde-ring/supplering

1) Nøgletal for kvalitet

1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år?

Data: FAK Vurdering: SL/SNF

1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år?


1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført uddan-nelsen på normeret tid plus et år udviklet sig de seneste fem år?


1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år?


1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod?

Data: SL/SNF

Vurdering: SL/SNF

2) Opbygning og forløb

2.1: Er der sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau?

Redegørel-se: SNF

Supplering: SL

2.2: Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil?

Redegørel-se: SNF

Supplering: SL

2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler?

Redegørel-se: SNF

Supplering: SL

2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssyste-met?

Redegørel-se: SL

3)Undervisningens og studiemiljøets kvalitet

3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via un-dervisnings- og semesterevalueringerne, som på nuværende tids-punkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?

Redegørel-se: SNF

Supplering: SL/IL

3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?

Redegørel-se: SL

Supplering: SNF/IL

3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværen-de tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?

Redegørel-se: SNF

Supplering: SL/IL

3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrø-rende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreud-vikling?

Redegørel-se: SNF

Supplering SL/IL

4) Forskningsdæk-ningen og –miljøer

4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? Redegørel-se: SL, IL

4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP’er fra de for uddannelsens mest centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år?

Redegørel-se: SL (Data: AUB)

Vurdering: SL/IL

4.3: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannel-sen, og hvor mange undervisere (VIP/D-VIP) er timerne fordelt på?

Data: SL, IL, FAK

-

5) Pædagogik og pædagogisk kom-petenceudvikling

5.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medarbejder tager stilling til, hvordan medarbejderen regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompe-tenceudvikling?

Redegørel-se: IL

Vurdering: SL/SNF

4 Datakilder, ansvarsfordeling og krav til udarbejdelsen af besvarelsen af hvert punkt er beskrevet i selve skabelonen under hvert enkelt spørgsmål.

http://www.kvalitetssikring.aau.dk/noegletal-kvalitet/

http://www.kvalitetssikring.aau.dk/noegletal-kvalitet/

http://www.kvalitetssikring.aau.dk/opbygning-forloeb/

http://www.kvalitetssikring.aau.dk/opbygning-forloeb/

http://www.kvalitetssikring.aau.dk/kvalitet-undervisning/



http://www.kvalitetssikring.aau.dk/forskningsdaekning/

http://www.kvalitetssikring.aau.dk/forskningsdaekning/

http://www.kvalitetssikring.aau.dk/paedagogisk-kompetenceudvikling/




7

5.2: Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes hand-lingsplaner for videreudvikling af medarbejderenes undervisnings-kompetencer?

Redegørel-se: IL

Vurdering: SL/SNF

6) Nøgletal for relevans

6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? Data: FAK Vurdering: SL/SNF

6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? Data: SL Vurdering: SL/SNF

7) Dialog med dimittender

7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelse input fra dimittender-ne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannel-sens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?

Redegørel-se: SNF

Vurdering: SL/SNF

7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?

Redegørel-se: SNF

Vurdering: SL/SNF (IL bidrager i relevant omfang)

8) Samarbejde og dialog med ar-bejdsmarkedet

8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftager-panel og/eller studienævnets aftagergruppe vedr. uddannelsens kvali-tet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?

Redegørel-se: SL

Supplering: SNF

8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af ud-dannelsens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og rele-vans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddan-nelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?

Redegørel-se: SNF

Supplering: SL

Side 3-5 (afsnittet Generelle bemærkninger om udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten) flyttes til bilag 1 i den endelige rapport

http://www.kvalitetssikring.aau.dk/noegletal-relevans/

http://www.kvalitetssikring.aau.dk/noegletal-relevans/

http://www.kvalitetssikring.aau.dk/dimittenddialog/


http://www.kvalitetssikring.aau.dk/samarbejde-arbejdsmarkedsdialog/




8

Indhold Introduktion til selvevalueringskonceptet ................................................................................................................................. 4

Generelle bemærkninger om udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten: .............................................................................. 5

Opsummering: [Uddannelsens titel]....................................................................................................................................... 10

Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter ......................................................................................... 10

Uddannelsens opbygning .................................................................................................................................................. 12

Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport) .............................................................................................. 18

Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? .................................................... 18

Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? ................................................... 19

Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år udviklet sig de seneste fem år? ...................................................................................................................................................... 21

Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? ......... 23

Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? .......................................................................................................................................................................................... 24

Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb ............................................................................................................................... 25

Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau? ................................ 25

Spørgsmål 2.2:Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression og sammenhæng i kompetenceprofilen – læringsmål) ........................................................................................................... 25

Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? .......................................................................................................................................................................................... 26

Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? .............................................................................................................. 26

Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet ............................................................................................. 28

Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings- og semesterevalueringerne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? ............ 28

Spørgsmål 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?......................... 29

Spørgsmål 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? .................................................................................................... 29

Spørgsmål 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? .................... 30

Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer ............................................................................................................... 31

Spørgsmål 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? ............................................................... 32

Spørgsmål 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP’er fra de for uddannelsens mest centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år? ............................................................................................................... 34

Spørgsmål 4.3: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen, og hvor mange undervisere (VIP/D-VIP) er timerne fordelt på? ................................................................................................................................................ 36

Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling .................................................................................. 39

Spørgsmål 5.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medarbejder tager stilling til, hvordan medarbejderen regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling? .......................................................................................... 39

Spørgsmål 5.2: Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingsplaner for videreudvikling af medarbejdernes undervisningskompetencer? ................................................................................................................... 40

Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans ............................................................................................................................... 40

Spørgsmål 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? .................................................................... 42

Spørgsmål 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? ...................................................................... 44


9

Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender ........................................................................................................................... 45

Spørgsmål 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelseinput fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? ................................................................. 45

Spørgsmål 7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? ............................................ 45

Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet ......................................................................................... 46

Spørgsmål 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? .................................................................................................... 46

Spørgsmål 8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? .................................................................................................................................................... 46


10

Opsummering Bacheloruddannelsen i idræt og Kandidatuddannelsen i idræt [Studielederen udarbejder til sidst en opsummeringsside for hver uddannelse i rapporten ud fra nedenstående.] Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter [Kort, overordnet opsummering af de identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder.] I tabel A nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentialer/opmærksomheds-punkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rapporten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet. Tabel A: Oversigt over identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere [Indsæt det kvalitets-område, handlingen vedrører; fx 1. Nøgletal for kvalitet.]

[Beskriv i punktform hvert forbedringspotentia-le/opmærksomhedspunkt som dette er identificeret i selvevalueringsrapporten.]

[Henvis til de afsnit i rapporten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet.]

Idræt bachelor 1. Nøgletal for kvalitet

Regulering af optag, så der indledes med 150 stude-rende på 1. semester.

1.1 SL og SNF, side 18

2. Opbygning og forløb.

Bedre vejledning til censorer og bedømmere om eksa-mensform.

2.4 SL, side 26

3. Undervisningens og studiemiljøets kvalitet

Udviklingsarbejde omkring semester- og uddannelses-evalueringer – gennemførsel, behandling, dokumentati-on og formidling. (Indgår i allerede igangsat arbejde)

3.1 SL, side 28


Fysiske rammer – ønsker til forbedring af både lokaler og udstyr.

3.4 SNF, side 30

5. Pædagogik og pædagogisk kompe-tenceudvikling

Pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere – opfølgning på politik/planlagte og igangsatte tiltag. I relation hertil afklaring af systematiske tiltag i forhold til DVIP.


Idræt kandidat 1. Nøgletal for kvalitet

Opmærksomhed omkring at gøre kandidatuddannelsen attraktiv. (Indgår i allerede igangsat arbejde)

1.1. SL, side 19

1. Nøgletal for kvalitet

Stigende efterspørgsel af underviserkapacitet på hum/samf-områder – i relation til stigende antal stude-rende på kandidatuddannelsen. Behov for strategi for fremtidig undervisningskapacitet.

1.1 SNF, side 19

1. Nøgletal for kvalitet To-fags studerende giver usikker statistik. 1.2 SL, side 21 1. Nøgletal for kvalitet Undersøgelse af årsagsforklaringer til lav effektivitet. 1.4 SL, side 24 3. Undervisningens og studiemiljøets kvalitet

Udviklingsarbejde omkring semester- og uddannelses-evalueringer – gennemførsel, behandling, dokumentati-on og formidling. (Indgår i allerede igangsat arbejde)

3.1 SL side 29


Fysiske rammer – ønsker om nemmere adgang til labo-ratorier og flere arbejdspladser på universitetet.

3.4 SNF, side 31

5. Pædagogik og pædagogisk kompe-tenceudvikling

Pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere – opfølgning på politik/planlagte og igangsatte tiltag. I relation hertil afklaring af systematiske tiltag i forhold til DVIP.


8. Samarbejde og dialog med arbejds-markedet

Øget samarbejde med erhvervslivet og øget markedsfø-ring omkring idrætskandidater. (Indgår til dels i allerede igangsat arbejde) Arbejdsmarkedet bør følges tæt – er nævnt i relation til begrænsning af optag på bacheloruddannelsen.

8.1 SL og SNF, side 46 1.1 SL, side 18

Flere af de i tabel A oplistede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter, er/vil blive omfattet af allerede iværksatte indsatser/ løbende tiltag i forhold til kvalitetssikrings- og udviklingsarbejdet - i studienævn, i samar-


11

bejde mellem skole og studienævn m.v. – og ofte som led i arbejdet ud fra AAU’ s Kvalitetssikringssystem. Som eksempler kan nævnes det igangværende udviklingsarbejde i forhold til semester- og uddannelsesevalueringer på uddannelser under SMH og i foråret 2016 planlagte/igangsatte tiltag i forhold til øget optag på/markedsføring af uddannelser under SMH. Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans [Kort, samlet vurdering af den enkelte uddannelses kvalitet og relevans på tværs af kvalitetsområderne og de identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter. Herunder om og hvordan der vurderes at være sammenhænge mellem identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter, hvor alvorlige og/eller presserende, disse vurderes at være samt hvordan uddannelsens mere langsigtede udviklingsmuligheder vur-deres. Her kan også kort inddrages eventuelle forhold af betydning for helhedsvurderingen af uddannelsens kvalitet og relevans, som ikke henhører under kvalitetsområderne.]

Idrætsuddannelsen er stadig en relativt ny uddannelse. Optaget på uddannelsen har i en årrække været meget stort, hvilket har givet en række udfordringer med planlægning og implementering af den ønskede pædagogik. Særligt den administrative opdeling i en basisdel og videregående del har givet udfordringer for studerende og undervisere. Med dimensionering af uddannelsen er planlægningen blevet mere forudsigelig, hvilket bør have en effekt på studiemiljøet. Med udgangspunkt i en række af meget engagerede undervisere er det lykkedes at udvikle en spændende og relevant uddannelse, hvor kobling mellem teori og praksis er en høj prioritet, som er videreudviklet i en ny ba-chelorstudieordning og implementeres i pædagogisk praksis via en række højt engagerede undervisere. Prak-siselementet i uddannelsen er vigtigt for uddannelsens relevans og skaber en unik mulighed for idrætsbachelo-rer til at bruge uddannelsen erhvervsmæssigt. I den sammenhæng er det vigtigt at have fokus på pædagogisk kompetenceudvikling af DVIP, der typisk står for den praktiske undervisning. På kandidatuddannelsen skal udfordringen med at skabe sammenhæng mellem den naturvidenskabelige, sam-fundsfaglige og humanistiske undervisning og tilhørende forskning tages op i samarbejde mellem fagmiljøer, skole og de relevante institutter. Både studerende og aftagere er generelt positive i deres tilbagemeldinger. Uddannelsen vurderes således at have høj kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet. Uddannelsens dimittender bør følges tæt som følge af æn-dringer i arbejdsmarkedet, særligt i forhold til den påtænkte reform af gymnasieuddannelserne.


12

Uddannelsens opbygning Der er for både bachelor- og kandidatuddannelsen i idræt i de senere år – og i den periode, som selvevaluerin-gen omhandler - sket revidering af studieordningen. Nedenfor fremgår uddannelsernes opbygning ud fra så vel nye som tidligere studieordninger. Det er valgt præ-sentere de flere udgaver af uddannelsesoversigter, da de alle har været i spil i selvevalueringsperioden og da flere opgørelser i selvevalueringsrapporten f.eks. vedr. undervisningsaktiviteter og sammenhæng mellem fag-elementer og forskningselementer (kvalitetsområde 4) er opgjort ud fra studieåret efterår 2014/forår 2015, hvor ny studieordning for bacheloruddannelsen var begyndt implementeret og tidligere studieordning for kandidat-uddannelsen var gældende. Bacheloruddannelsen i idræt I. Uddannelsesoversigt fra studieordningen fra 2013 – begyndt implementeret fra efteråret 2013 (gældende for 1., 2., 3. og 4. semester i studieåret efterår 2014/forår 2015) Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).

Semester og

semester-tema

Modul ECTS Bedømmelse Prøve

1. Idrættens

mange aspekter

Projektmodul 1 – Idrættens mange aspekter/Various aspects of Sport and Physical Education

10 7-trinsskala Intern

Introduktion til problembaseret læring og forskningsmetode/ Introduction to Problem Based Learn-ing and Research Methods

5 B/IB Intern

Idrætssociologi i teori og praksis (Fri-luftsliv)/ Sports sociology – Practice and Theory (Outdoor Activities).

5 B/IB Intern

Anatomi, fysiologi og sundhed/ Anatomi, Physiology and Health


Læringsteori i praktisk idræt (boldspil)/ Learning Aspects on Sport Practice (Ball Games)

5 B/IB Intern

2. Idræt og præ-

station

Projektmodul 2A – Idræt og præstation (Valgmodul)/ Sport and Performance (Elective module)

15 7-trinsskala Ekstern

Projektmodul 2B - Idræt og talentudvik-ling (Valgmodul)/ Talent Development in Sports (Elective module)


Biomekanik i teori og praksis 1 (Vand-aktiviteter)/ Biomechanics – Practice and Theory in Sports 1 (Water Activities)

5 B/IB Intern

Arbejds- og træningsfysiologi i teori og praksis 1 (Atletik)/ Exercise Physiology - Theory and Practice in Sports 1 (Athletics)

5 B/IB Intern

Samfundsvidenskabelig teori og prak-sis i idrætten (Dans og Gymnastik)/ Social science – Theory and Practice in Sports (Dance and Gymnastics)


3. Idræt og moto-

risk læring

Projektmodul 3 – Neuro-mekaniske og didaktiske perspektiver på motorisk læring/ Neuro-mechanical and Didacti-cal Aspects on Motor Learning


Psykologi i teori og praksis (Vandaktivi-teter)/ Psychology - Theory and Practice in Sports (Water Activities)

5 B/IB Intern

Biomekanik i teori og praksis 2 (Bold-spil)/



13

Biomechanics – Practice and Theory in Sports 2 (Ball Games) Neurofysiologi i teori og praksis (Dans og gymnastik) Neurophysiology – Theory and Prac-tice in Sports (Dance and Gymnastics)

5 B/IB Intern

4. Formidling,

læring og di-daktik i idræt

Projektmodul 4 - Formidling, læring og didaktik i idræt/ Teaching, Learning and Didactics in Sports and/or Physical Education


Psykologi og coaching i teori og prak-sis (Boldspil) Psychology and Coaching – Theory and Practice in Sports (Ball Games)

5 B/IB Intern

Læringsteori og didaktik i praktisk idræt (Atletik)/ Learning and Didactics - Theory and Practice in Sports (Athletics)


Arbejds- og træningsfysiologi i teori og praksis 2 (Dans og gymnastik) Exercise Physiology - Theory and Practice in Sports 2 (dance and Gym-nastics)

5 B/IB Intern

5. Empirisk meto-

de i idræt

Projektmodul 5 – Registrering, analyse og vurdering af relevante data ved fysisk aktivitet/ Registration, Analysis and Evaluation of Relevant Data During Physical Ac-tivity.


Anvendt træningsfysiologi og idrætsin-formatik/ Applied Exercise Physiology and Sport Informatics

Motivation til vedvarende fysisk aktivi-tet/ Motivation for Lifelong Physical Activity

Videnskabelig metode og statistik/ Scientific Methods and Statistics


6. Arbejde, sam-

arbejde og sundhed

Bachelorprojekt - Den videnskabelige undersøgelse/ The Scientific Study


Teams og teambaseret arbejde i teori og praksis/Teams and Team-based Work in Theory and Practice


Ergonomi/ Ergonomics

5 B/IB Intern

SUM 180

Moduler indeholdende videnskabsteori og videnskabelig metode er placeret på henholdsvis 1. semester og 5. semester. 1. semestermodulet ”Introduktion til problembaseret læring og forskningsmetode”, samt 5. semester modulet ”Videnskabelig metode og statistik”, opfylder således folketingets krav på dette område. Modulerne har, som beskrevet, et omfang på 5 ECTS hver. På 2. semester kan de studerende vælge mellem to projekter med to forskellige projektbeskrivelser. Dette in-debærer at studieordningen indeholder 15 ECTS valgfag.


14

II. Uddannelsesoversigt fra studieordningen fra 2010 – (gældende for 5. og 6. semester i studieåret efterår 2014/forår 2015) Semester Modul

ECTS Bedømmelse Censur

Semester

Tema: Krop og samfund

Introduktion til idræts- og sundhedsfagligt projektarbejde

4 B/IB Ingen

Fysisk aktivitet og sundhed

9 7-skala Intern

Svømning og vandaktiviteter I 2 B/IB Ingen

Gymnastik og kropsbeherskel-se I

2 B/IB Ingen

Dans, krop og udtryk I 2 B/IB Ingen

Net, slag og træfspil I 2 B/IB Ingen

Menneskets anatomi og fysio-logi

4 B/IB Ingen

Problembaseret læring i viden-skab, teknologi og samfund

5 B/IB Ingen

2. semester Tema: Krop og læring

Krop og læring. Indlæring af en motorisk færdighed

17 7-skala Ekstern

Svømning og vandaktiviteter II 2 B/IB Ingen

Gymnastik og kropsbeherskel-se II

2 B/IB Ingen

Kaosspil I 2 B/IB Ingen

Atletik I 2 B/IB Ingen

Bevægelsernes neurofysiologi 3 B/IB Ingen

Biomekanik I 2 B/IB Ingen

3. semester Tema: Præstation og oplevelse

Præstationsoptimering – Ta-lentudvikling

13 7-skala Intern

Kaosspil II 2 B/IB Ingen Net-, slag og træfspil II 2 B/IB Ingen Dans, krop og udtryk II 2 B/IB Ingen Gymnastik og kropsbeherskel-se III

2 B/IB Ingen

Træningsfysiologi og testning 4 B/IB Ingen Friluftsliv 2 B/IB Ingen Biomekanik II 3 B/IB Ingen

4. semester Tema: Idræt og didaktik

Undervisning af specifikke målgrupper

15 7-skala Ekstern

Kaosspil III 2 B/IB Ingen Gymnastik og kropsbeherskel-se IV

2 B/IB Ingen

Net-, slag-og træfspil III 2 B/IB Ingen


15

Atletik II 2 B/IB Ingen Idræt, kultur og samfund 3 7-skala Intern Psykologi 4 7-skala Intern

5. semester Tema: Videnskabelig metode

Registrering og analyse af fysisk aktivitet

18 7-skala Intern

Videnskabelig metode 3 7-skala Intern Sundhedsstatistik 3 7-skala Intern Anvendt træningsfysiologi 3 7-skala Ekstern

Motivation til vedvarende fysisk aktivitet

3 7-skala Intern

6. semester Tema: Videnskabelig syntese

Bachelorprojekt: Den viden-skabelige undersøgelse

20 7-skala Ekstern

Ergonomi 4 7-skala Ekstern Fysisk aktivitet i et samfunds-perspektiv

3 7-skala Ekstern

Idrætsinformatik 3 7-skala Intern

Studerende, der har fulgt de første tre semestre i idræt, har ret til at sammensætte et uddannelsesforløb på 5. semester inden for semesterets formål, hvor projektarbejdet erstattes af andre studieaktiviteter. Dette kan f.eks. gøres gennem kurser, studiekredse, selvstudier, ekskursioner, studierejser eller laboratorieforsøg, der efterføl-gende dokumenteres gennem f.eks. udarbejdelse af artikler, miniprojekter eller kursuseksaminer. Kandidatuddannelsen i idræt III. Uddannelsesoversigt fra studieordningen fra 2015 – begyndt implementeret fra efteråret 2015 Uddannelsens opbygning understøtter at den enkelte studerende kan vælge at profilere sin kandidatuddannel-se i henholdsvis en human/samfundsvidenskabelig eller en naturvidenskabelig retning gennem valg af projekt-modul på første semester og kursusmodul på andet semester, men sikrer samtidig gennem obligatoriske kur-susmoduler at alle idrætsstuderende opnår indsigt i begge videnskabelige retninger. Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur). Semester Modul ECTS Bedømmelse Prøve

1.

Et af følgende moduler vælges: Projektmodul 1a: Præstation og træningsprogrammer/Performance and Training eller Projektmodul 1b: Fysisk aktivitet: Motion, sport eller idræt?/ Physical Activity: Exercise, Sport or Physical Education?


Effekter af udholdenhedstræning/ Effects of Endurance Training

5 B/IB Intern

Motivation, identitet og kultur i idræt/ Motivation, Identity and Cul-ture in Sport and Physical Educati-on

5 B/IB Intern

Motivation, læring og fysisk træ-ning for grupper med særlige for-udsætninger og behov/ Motivation, Learning and Physical Training for Groups with Special Conditions

5 B/IB Intern

2. Træning med henblik på talentud- 15 7-trinsskala Ekstern


16

vikling eller sundhedsfremme (Training in the Light of Talent De-velopment and Health Promotion)

Effekter af styrke- og power- træ-ning/ Effects of Strength- and Po-wer-training

5 B/IB Intern

Coaching og anerkendelses betyd-ning for individ og fællesskab/ Coaching and Acknowledgement – Meaning for Individuals and Groups

5 B/IB Intern

Et af følgende moduler vælges: Valgmodul 2a: Organisering af talentudvikling og sundhedsfrem-me/ Organisation of Development of Talents and Health Promotion eller Valgmodul 2b: Neuromuskulære tilpasninger til fysisk aktivitet og træning/ Neuromuscular Adaptati-ons to Exercise and Training

5 B/IB Intern

3. Idrætsvidenskab i en samfunds-kontekst/ Sports Science in Society

30

7-trinsskala Intern

4. Idrætsvidenskab/ Sports science (Kandidatspeciale/ Master’s The-sis)

30

7-trinsskala Ekstern

I alt 120 IV. Uddannelsesoversigt fra studieordningen fra 2010 – (gældende for alle semestre i studieåret efter-år2014/forår 2015) Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller in-gen censur).

Semester Modul ECTS Bedømmelse Prøve 1.

Tema: Disciplinspecifik fysisk træning Disciplinspecifik arbejdskravs-analyse


Videregående træningsfysiologi

5 B/IB Intern Motorisk kontrol og træning

5 B/IB Intern Kravsanalyse og træningsplan-lægning

5 B/IB Intern

2.

Tema: Projektledelse, læring og coaching Undervisning, coaching og teambuilding i praksis


Idrætsundervisning, leg og læ-ring

5 B/IB Intern

Coaching, motivation og talentud-vikling

5 B/IB Intern

Projektledelse og teambuilding

5 B/IB Intern

3. Tema: Præstation og formidling Præstation og formidling 25 7-trinsskala Intern


17

Videnskabelig metode og kommu-nikation

5 B/IB Intern

4. Tema: Idræt

Kandidatspeciale 30 7-trinsskala Ekstern

I alt 120

I relation til projektarbejde kan de studerende vælge at inddrage specifikke faglige emner efter eget valg i et omfang svarende til 10 ECTS.


18

Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget5 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Nøgletallet for optaget på uddannelsen skal oplyses for de seneste fem optagelsesår. [Fakultetet sætter data ind på baggrund af en studienævnsrapport trukket primo oktober det foregående år (jf. Procedure for studienævnsrapporter). Overvejelser vedr. om optaget er på det rette niveau ift. de for uddannel-sen relevante forhold (fx behov for dimittender, kapaciteten på uddannelsen og økonomisk bæredygtighed), væsentlige udsving i optag og eventuelle opfølgende handlinger indgår i den årlige opfølgning på studienævns-rapporterne og gengives i selvevalueringsrapporten. Fakultetet beder i relevant omfang studieleder og studie-nævnsformand om, at de forholder sig skriftligt til eventuelle problemstillinger i selvevalueringsrapporten, så-fremt dette ikke allerede er sket som en del af den seneste årlige opfølgning på studienævnsrapporten (i så fald gengiver fakultetet konklusionerne fra denne proces i selvevalueringsrapporten, så det sikres at disse indgår i selvevalueringsprocessen).] Bacheloruddannelsen i idræt Fakultetets redegørelse Bacheloruddannelsen i idræt har oplevet et svingende optag de seneste fem år, jf. tabel 1A, hvor det højeste optag var i 2013 med 182 optagne, og det laveste optag var i 2015 med 124 optagne studerende.

Tabel 1A: KOT-optag på Bacheloruddannelsen i idræt Uddannelse 2011 2012 2013 2014 2015

Idræt 161 144 182 158 124 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015

Studienævnet har i nøgletalsvurderingen 2015 angivet, at der ved optaget i 2015 blev indført adgangsbe-grænsning på 150 studerende pr. årgang, hvilket studienævnet mener, kan være en del af årsagen til, at opta-get er faldet i 2015. Optaget er dog væsentlig under den fastsatte ramme. I det følgende afsnit redegøres der for, hvordan skole og studienævn følger udviklingen af optaget, herunder bør det vurderes, om der er behov for yderligere tiltag for at sikre forskningsbaseret undervisning, de studeren-des kontakt til forskningsaktive undervisere samt uddannelsens fysiske rammer.

Supplerende redegørelse vedr. optag – studieleder og studienævnsformand SL (studieleder): Arbejdsmarkedet for idrætsstuderende bør følges tæt og adgangsbegrænsningen revurderes set i lyset af gymnasiereformer og offentlige besparelser. Skolen har generel fokus på afsætning af studerende fra alle ud-dannelser. Organisatorisk er et optag på 150 studerende muligt, og tilstræbes fremover. SNF (studienævnsformand): Vi skal prøve at regulere optag fremover. Således at vi starter med 150 studerende inklusiv studerende der læser idræt som sidefag. Kandidatuddannelsen i idræt Fakultetets redegørelse Optaget på kandidatuddannelsen har, jf. tabel 1B, været svingende de seneste fem år; den generelle tendens har dog været et stigende optag. Kandidatuddannelsen oplevede det laveste optag i 2011/12 på 23 optagne studerende, og det højeste optag i 2014/15 på 42 optagne studerende.

5 Definitionen af ”KOT-optag” følger den definition, der anvendes i studienævnsrapporterne: antallet af nye bachelorstude-rende optaget gennem KOT per studienævn og uddannelse, som var aktive d. 1.10 i året. Definitionen af ”kandidatoptaget” følger ligeledes definitionen i studienævnsrapporterne: antallet af nye kandidatstuderende opdelt per studienævn og ud-dannelse. Der er to typer af indgange: Intern - studerende som året før læste på en bacheloruddannelse ved AAU og Eks-tern - studerende som året før ikke var indskrevet ved AAU. Kategorien 'Ekstern' dækker både studerende, som kommer fra andre universiteter og egne studerende (bachelor eller kandidat), som vender tilbage efter mindst et års pause. Tal for in-deværende år er foreløbige. Studieåret er fra 1.10 til 30.9.


19

Tabel 1B: Optag på Kandidatuddannelsen i idræt Studieår Ekstern Intern Total

10/11 0 25 25

11/12 1 22 23

12/13 2 36 38

13/14 2 32 34

14/15 3 39 42 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 I nøgletalsvurderingen 2015 blev det fremført af studieleder og studienævnsformand, at der som følge af det stigende optag kan opstå et muligt pres på den forskningsmæssige kapacitet vedr. den humanistiske del af uddannelsen herunder forskningsbaseret undervisning samt de studerendes mulighed for kontakt med forsk-ningsaktive undervisere. På mødet vedr. studienævnsrapport 2015 var der ingen yderligere bemærkninger vedr. optaget på uddannel-sen; blot blev det konstateret, at de nævnte udfordringer skulle behandles nærmere i selvevalueringsrapporten for uddannelserne. I det følgende afsnit redegøres der for, hvordan der arbejdes på dette, ligesom det vurderes, om der er behov for at overveje og gennemføre tiltag vedrørende en mulig problematik i forbindelse med det stigende optag, herunder om uddannelsen har tilstrækkeligt forskningsbaseret undervisning, og om graden af de studerendes kontakt til forskningsaktive undervisere er tilfredsstillende.

Supplerende redegørelse vedr. optag – studieleder og studienævnsformand SL: Samme kommentar som til bacheloroptag. Diskrepansen mellem bacheloroptag og kandidat optag giver ikke anledning til kommentarer, da idrætsbachelorer har mange valgmuligheder, eks. to fags kombinationer og an-dre kandidatuddannelser, eks. folkesundhedsvidenskab eller søger til andre uddannelsesinstitutioner. Skolen har fokus på at gøre kandidatuddannelsen attraktiv set i lyset af konkurrencesituationen. Det er unikt for idræt bacheloruddannelsen, at den kan stå alene og anvendes således erhvervsmæssigt. SNF: På kandidatuddannelsen opleves stigende efterspørgsel på underviserkapacitet på hum/samf-områder, idet antallet af kandidatstuderende stiger. Pt. er en del af underviserne ph.d.-studerende og eksterne lektorer, og instituttet opfordres til at udarbejde en strategi for den fremtidige undervisningskapacitet, Se desuden afsnit 4. Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet6 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Nøgletallet for frafaldet på uddannelsen skal oplyses for de seneste fem startår. Studieleder og studienævns-formand forholder sig skriftligt til nøgletallet, såfremt nøgletallet overstiger den af fakultetet fastsatte grænse-værdi for det foregående år:

• Frafaldet for bacheloruddannelser (norm tid + 1 år) i et af de tre seneste opgjorte år må ikke være over 30 %.

• Frafaldet for kandidatuddannelser (norm tid + 1 år) i et af de tre seneste opgjorte år må ikke være over 10 %.

Hvis nøgletallene for frafald indikerer et problem ved at overstige grænseværdien, skal der redegøres for, hvad problemet kan skyldes og hvilke tiltag, der evt. allerede er sat i værk eller som ønskes iværksat for at afhjælpe problemet. Her kan der fx trækkes på eksisterende viden fra opfølgningen på studienævnsrapporterne. Spørgsmålet skal ikke besvares for masteruddannelser. [Fakultetet sætter data ind på baggrund af en studienævnsrapport trukket primo oktober det foregående år (jf. Procedure for studienævnsrapporter) og angiver for hver tabel kilden. Hvis grænseværdien overskrides, eller der er store udsving, beder fakultetet studieleder og studienævnsformand om, at de forholder sig skriftligt til 6 Definitionen af ”frafald” følger den definition, der anvendes i frafaldsanalysen i studienævnsrapporterne: frafaldsanalyse per studienævn, fordelt per uddannelse og startår. Der er fire kategorier: (I) Gnf. (Norm tid) er de studerende, som har gen-nemført uddannelsen inden for deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer; (II) Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende, der har gennemført på mere end 3 år men indenfor 4 år; (III) Frafald indenfor 4 år er de studerende, som er faldet fra enten via skift til nyt studienævn eller er stoppet indenfor 4 år; samt (IV) Aktive indenfor 4 år er de studerende, som er aktive, dvs. indskrevet. Bemærk at de sidste 3 år giver et foreløbigt billede af frafald.


20

problemstillingen i selvevalueringsrapporten, såfremt dette ikke allerede er sket som en del af den seneste årlige opfølgning på studienævnsrapporten (i så fald gengiver fakultetet konklusionerne fra denne proces i selvevalueringsrapporten, så det sikres at disse indgår i selvevalueringsprocessen).] Bacheloruddannelsen i idræt Fakultetets redegørelse Frafaldet på Bacheloruddannelsen i idræt ligger, for startårgang 2013, på 30,2 %, hvilket er over fakultetets fastsatte 2015-grænseværdi7 for frafald, der er fastsat til 30 % for bacheloruddannelser. Det skal bemærkes, at frafaldet (inden for normeret tid + 1 år) for startårgang 2013 er foreløbigt, og dermed kan stige yderligere frem til 2017. Tabel 1C: Frafald og gennemførelse på Bacheloruddannelsen i idræt

Startår Gnf. (Norm tid)

% Gnf. (Norm tid)

Gnf. (Norm tid+1år)

% Gnf. (Norm tid+1år)

Frafald indenfor 4 år

% Frafald indenfor (Norm tid+1år)

Aktiv in-denfor 4 år

% Aktiv indenfor 4 år Total

2011 101 62,0% 115 70,6% 38 23,3% 10 6,1% 163

2012 85 57,8% 85 57,8% 41 27,9% 21 14,3% 147

2013 0 0,0% 0 0,0% 55 30,2% 127 69,8% 182

2014 1 0,6% 1 0,6% 27 17,2% 129 82,2% 157

2015 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 123 100,0% 123 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015

I nøgletalsvurderingen 2015 fremgår det, at studienævnet erfarer fra studienævnets andre uddannelser, at størstedelen af de studerende falder fra uddannelsen inden for de første seks måneder. Dette blev yderligere drøftet på mødet vedrørende studienævnsrapport 2015, hvor konklusionen lød, at problematikken inddrages i selvevalueringen af uddannelsen. På studienævnsrapportmødet 2015 blev det fremført, at en analyse af frafaldet på bacheloruddannelsen mulig-vis kunne indeholde viden fra de studerende, som stadig er aktive på studiet. På mødet blev det bemærket, at sådan undersøgelse bør bygges op omkring en systematisk indsamling af interviews af de studerende. Endvidere henviste studienævnsformanden til overgangen til en ny studieordning, som adskiller sig fra den tidligere. Det blev fremført, at der i den nye studieordning er strammet op vedrørende de akademiske kompe-tencer, hvilket kan have en betydning for frafaldet. På denne baggrund redegøres der i det efterfølgende afsnit for, hvilke initiativer der eventuelt allerede er sat i værk eller som ønskes overvejet eller igangsat vedrørende afhjælpning af frafaldsproblematikken via selveva-lueringsprocessen. Supplerende redegørelse vedr. frafald - studieleder og studienævnsformand SL: Før 2015 var der frit optag på idræt, og frafald på en uddannelse med frit optag forventes større end ved be-grænset optag. Optagelsesprøven i idræt inkluderer nu en motiveret skriftlig ansøgning for at fange studerende, der ikke er motiverede for uddannelsen. Det kan måske også til dels forklare faldet i optaget. Vi monitorerer løbende - i skole og studienævn – som led i kvalitetssikringsarbejdet og opfølgningen på nøgletal/-studienævnsrapporter tallene for frafald. SNF: Den nye studieordning sigter mod, at de studerende oplever større relevans i forhold til arbejdet med de for-skellige emner på uddannelsen. Man kan således håbe og forvente, at dette vil nedsætte frafaldsprocenten. Ligeledes kan man forvente, at indførsel af adgangsbegrænsning vil nedsætte frafaldet.

7 Se Notat om nøgletal og grænseværdier 2015

http://www.kvalitetssikring.aau.dk/noegletal-kvalitet


21

Kandidatuddannelsen i idræt Fakultetets redegørelse Frafaldet på kandidatuddannelsen for startårgang 2012 ligger, jf. tabel 1D, over fakultetets fastsatte 2015-grænseværdi8, som er fastsat til 10 % for kandidatuddannelser. Frafaldet for startårgang 2012 ligger på 18,2 % svarende til fire studerende. Tabel 1D: Frafald og gennemførelse på Kandidatuddannelsen i idræt


% Gnf. (Norm tid)




% Frafald indenfor 3 år

Aktiv indenfor 3 år


2011 20 83,3% 22 91,7% 2 8,3% 0 0,0% 24

2012 12 54,5% 14 63,6% 4 18,2% 4 18,2% 22

2013 21 55,3% 21 55,3% 3 7,9% 14 36,8% 38

2014 1 3,0% 1 3,0% 2 6,1% 30 90,9% 33


I nøgletalsvurderingen 2015 fremførte studienævnet, at frafaldet på 18,2 % for startårgang 2012 svarende til fire studerende. Studienævnet har undersøgt frafaldet på individniveau, og forklarer i nøgletalsvurderingen 2015, at to studerende har afbrudt deres studie af årsager, der er ukendte for studienævnet, én studerende er to-fagskandidatstuderende og én studerende er skiftet til kandidatuddannelsen i idrætsteknologi. Dog skal det noteres, at interne studieskift (studieskift inden for samme studienævn) ikke tæller med i denne opgørelse over frafald. Det blev ligeledes fremført i nøgletalsvurderingen 2015, at studienævnet har erfaret fra studienævnets andre uddannelser, at størstedelen af de studerende falder fra uddannelserne inden for de første seks måneder. På studienævnsrapportmødet blev det endvidere konstateret, at frafaldsproblematikken på kandidatuddannelsen bør behandles i selvevalueringen af uddannelsen. I det efterfølgende afsnit redegøres der kort for, hvilke initiativer der vurderes at være behov for i forbindelse med frafald på kandidatuddannelsen. Supplerende redegørelse vedr. frafald - studieleder og studienævnsformand SL: Det høje frafald i 2012 kan være en tilfældighed. Ser man på udmeldelsesårsager er billedet uklart, men stu-dieskift, studieform og helbred er de hyppigste begrundelser. På grund af, at tofags-kandidatuddannelser pri-mært er på 11 semestre, er det uklart, hvordan talmaterialet er opgjort. SNF: Frafaldet på kandidatdelen vurderes ikke som værende problematisk. Ny studieordning for kandidatdelen sigter mod, at de studerende i større grad kan specialisere sig, hvilket sikkert vil reducere frafaldet yderligere. Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført9 uddannelsen på normeret tid + 1 år udviklet sig de seneste fem år? Nøgletallet for gennemførelse for uddannelsen skal oplyses for de seneste fem dimittendårgange. Studieleder og studienævnsformand forholder sig skriftligt til nøgletallet, såfremt nøgletallet overstiger den af fakultetet fastsatte grænseværdi for det foregående år:

• Andelen af studerende der gennemfører bacheloruddannelser indenfor normeret tid + 1 år i et af de seneste tre opgjorte år, må ikke være under 60 %.

• Andelen af studerende der gennemfører kandidatuddannelser indenfor normeret tid + 1 år i et af de seneste tre opgjorte år, må ikke være under 85 %.

8 Se Notat om nøgletal og grænseværdier 2015 9 Gennemførelse er fordelt på uddannelse og startår. Gennemførelse opgøres ud fra gennemførelse på normeret tid og gennemførelse på normeret tid plus et år. Disse defineres således: Gnf. (Norm tid) er de studerende, som har gennemført uddannelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer; (II) Gnf. (Norm tid+1år) er de stude-rende, der har gennemført på mere end 3 år men indenfor 4 år. For opgørelsen ”Gennemført på normeret tid plus et år” er ”gennemført på normeret tid” en del af opgørelsen.

http://www.kvalitetssikring.aau.dk/noegletal-kvalitet


22

Hvis nøgletallene for gennemførelse indikerer et problem ved at ligge under grænseværdien, skal der redegøres for, hvad problemet kan skyldes, om der allerede er sat tiltag i værk og/eller hvilke tiltag der ønskes iværksat for at afhjælpe problemet. Spørgsmålet skal ikke besvares for masteruddannelser. [Fakultetet sætter data ind på baggrund af en studienævnsrapport trukket primo oktober det foregåen-de år samt evt. konklusioner vedr. nøgletallet fra referatet af mødet mellem dekanat, studieleder og studienævnsformand vedr. studienævnsrapporten (jf. Procedure for studienævnsrapporter) og angiver for hver tabel kilden. Fakultetet beder i relevant omfang studieleder og studienævnsformand om, at de forholder sig skriftligt til eventuelle problemstillinger i selvevalueringsrapporten, såfremt dette ikke alle-rede er sket som en del af den seneste årlige opfølgning på studienævnsrapporten (i så fald gengiver fakultetet konklusionerne fra denne proces i selvevalueringsrapporten, så det sikres at disse indgår i selvevalueringsprocessen).]

Bacheloruddannelsen i idræt Fakultetets redegørelse Jf. tabel 1E ligger andelen af studerende, der har gennemført bacheloruddannelsen i idræt på normeret tid plus et år på 70,6 % for startårgang 2011. Dermed ligger gennemførelsesandelen for denne startårgang over fakul-tetets fastsatte 2015-grænseværdi, som er angivet til 60 %. Tabel 1E: Frafald og gennemførelse på Bacheloruddannelsen i idræt


% Gnf. (Norm tid)




% Frafald indenfor (Norm tid+1år)

Aktiv in-denfor 4 år


2011 101 62,0% 115 70,6% 38 23,3% 10 6,1% 163

2012 85 57,8% 85 57,8% 41 27,9% 21 14,3% 147

2013 0 0,0% 0 0,0% 55 30,2% 127 69,8% 182

2014 1 0,6% 1 0,6% 27 17,2% 129 82,2% 157


Der er på denne baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedrørende uddannelsens gennemførselsan-dele for bacheloruddannelsen i selvevalueringsrapporten. Supplerende redegørelse vedr. gennemførsel - studieleder og studienævnsformand SL: Ingen yderligere kommentarer. SNF: Ingen yderligere kommentarer. Kandidatuddannelsen i idræt Fakultetets redegørelse Jf. tabel 1F ligger andelen af studerende, der har gennemført kandidatuddannelsen på normeret tid plus et år, på 63,6 % for startårgang 2012. Dermed ligger gennemførselsandelen for denne startårgang markant under fakultetets fastsatte 2015-grænseværdi, som er angivet til 85 %. Tabel 1F: Frafald og gennemførelse på Kandidatuddannelsen i idræt


% Gnf. (Norm tid)




% Frafald indenfor 3 år

Aktiv indenfor 3 år


2011 20 83,3% 22 91,7% 2 8,3% 0 0,0% 24

2012 12 54,5% 14 63,6% 4 18,2% 4 18,2% 22

2013 21 55,3% 21 55,3% 3 7,9% 14 36,8% 38

2014 1 3,0% 1 3,0% 2 6,1% 30 90,9% 33



23

I nøgletalsvurderingen 2015 fremgår det ikke, om der kan være særskilte forklaringer på den lave gennemfør-selsandel for startårgang 2012. Der henvises dog til, at dette har en sammenhæng med frafaldet pga. opgørel-sesmetoden. På studienævnsrapportmødet 2015 var der ikke yderligere kommentarer til dette punkt, idet det blot blev konstateret, at punktet skal behandles i selvevalueringen.

I det efterfølgende afsnit redegøres der kort for, hvad problemet kan skyldes, og hvilke tiltag der ønskes iværk-sat for at afhjælpe problematikken vedr. gennemførelse af kandidatuddannelsen. Supplerende redegørelse vedr. gennemførsel - studieleder og studienævnsformand SL: Jævnfør opgørelse under punkt 1.2. SNF: Jævnfør redegørelsen under punkt 1.2. Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten10 blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de sene-ste fem år? Nøgletallet for effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen skal oplyses for de seneste fem år. Studie-leder og studienævnsformand forholder sig skriftligt til nøgletallet, såfremt nøgletallet overstiger den af fakulte-tet fastsatte grænseværdi:

• Effektiviteten, målt som STÅ pr. studerende, for bacheloruddannelser det seneste opgjorte studieår må ikke være under 0,85.

• Effektiviteten, målt som STÅ pr. studerende, for kandidatuddannelser det seneste opgjorte studieår må ikke være under 0,85.

Hvis nøgletallene for effektivitet indikerer et problem ved at ligge under grænseværdien, skal der redegøres for, hvad problemet kan skyldes og hvilke tiltag, der evt. allerede er sat i værk, eller som ønskes iværksat for at afhjælpe problemet. Her kan der fx trækkes på eksisterende viden fra opfølgningen på studienævnsrapporter-ne. Spørgsmålet skal ikke besvares for masteruddannelser. [Fakultetet sætter data ind på baggrund af en studienævnsrapport trukket primo oktober det foregående år (jf. Procedure for studienævnsrapporter) og angiver for hver tabel kilden. Overvejelser vedr. om effektiviteten er på det rette niveau ift. de for uddannelsen relevante forhold, væsentlige udsving i forhold til effektiviteten og even-tuelle opfølgende handlinger indgår i den årlige opfølgning på studienævnsrapporterne. Fakultetet beder i rele-vant omfang studieleder og studienævnsformand om, at de forholder sig skriftligt til eventuelle problemstillinger i selvevalueringsrapporten, såfremt dette ikke allerede er sket som en del af den seneste årlige opfølgning på studienævnsrapporten (i så fald gengiver fakultetet konklusionerne fra denne proces i selvevalueringsrappor-ten, så det sikres at disse indgår i selvevalueringsprocessen).] Bacheloruddannelsen i idræt Fakultetets redegørelse Effektiviteten på bacheloruddannelsen ligger, jf. tabel 1D, over fakultetets fastsatte 2015-grænseværdi for, hvad effektiviteten mindst skal ligge på, som er fastlagt til 0,85. Tabel 1G: Effektivitet på Bacheloruddannelsen i idræt År Stå Antal Ratio

11/12 304,39 339 0,90

12/13 350,96 390 0,90

13/14 391,03 457 0,86

14/15 372,45 432 0,86 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015

På mødet vedr. studienævnsrapport 2015 var der ingen bemærkninger til effektiviteten på uddannelsen. Der er på denne baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedrørende uddannelsens effektivitet i selv-evalueringsrapporten.

10 Definitionen af ”effektivitet” følger her den definition, der fra og med 2014 anvendes i studienævnsrapporterne: STÅ pr. ressourceudløsende studerende.


24

Supplerende redegørelse vedr. effektivitet - studieleder og studienævnsformand SL: Ingen yderligere kommentarer. SNF: Ingen yderligere kommentarer. Kandidatuddannelsen i idræt Fakultets redegørelse Effektiviteten på kandidatuddannelsen ligger, jf. tabel 1H, alle de angivne år under fakultetets fastsatte 2015-grænseværdi, som er fastsat til 0,85. Tabel 1H: Effektivitet på Kandidatuddannelsen i idræt År Stå Antal Ratio

11/12 35,96 51 0,71

12/13 39,91 48 0,83

13/14 47,83 60 0,80

14/15 59,41 71 0,84 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015

På mødet vedr. studienævnsrapport 2015 blev problematikken vedrørende den lave effektivitet på kandidatud-dannelsen drøftet. På mødet blev det foreslået at undersøge, om der er nogle bestemte moduler, hvor der ikke optjenes STÅ, eller om der er bestemte studerende, der optjener meget få STÅ. Dog kan der være en proble-matik omkring sidefagsstuderende, som oplever udfordringer ift. at få semestrene til at hænge sammen med det andet fag, de følger. Endvidere blev det bemærket, at studieordningen skal ændres, så den bliver mere fleksibel i forhold til fremdriftsreformen. På denne baggrund redegøres der i følgende afsnit for, hvad den lave effektivitet skyldes, og hvilke tiltag der evt. allerede er sat i værk for at afhjælpe problemet vedrørende den lave effektivitet på kandidatuddannelsen. Supplerende redegørelse vedr. effektivitet - studieleder og studienævnsformand SL: Årsagen til den lave effektivitet, der dog for 14/15 kun lige er under grænseværdien, bør undersøges, som nævnt ovenfor. SNF: Den nye studieordning for kandidatuddannelsen giver bedre muligheder for specialisering og er mere fleksibel i forhold til sammensætning af to-fags-kandidatuddannelser. Det forventes at medvirke til en øget effektivitet fremover. Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Studielederen og studienævnsformanden redegør for eventuelle øvrige nøgletal, som de vurderer, at der bør aftales opfølgende handlinger for som en del af selvevalueringsprocessen. Det kunne eksempelvis vedrøre beståelsesprocenter, karakterniveauer, etc. [Studieleder/studienævnsformand] Bacheloruddannelsen i idræt og Kandidatuddannelsen i idræt SL: Ingen yderligere nøgletal/kommentarer. SNF: Ingen yderligere nøgletal/kommentarer.


25

Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau? For bacheloruddannelser bør redegørelsen som minimum indeholde forklaring på, hvordan uddannelsen i tilret-telæggelsen af det faglige niveau sikrer sammenhæng med de uddannelses- og områdespecifikke adgangs-krav. For kandidat- og masteruddannelser bør redegørelsen desuden indeholde forklaring på, hvordan uddan-nelsen i tilrettelæggelsen af det faglige niveau sikrer, at det faglige niveau bygger ovenpå de(n) typiske ad-gangsgivende uddannelse(r)s faglige niveau og indhold. [Studienævnsformanden udarbejder redegørelsen, som drøftes med og eventuelt suppleres af studielederen.] Bacheloruddannelsen i idræt SNF: De studerende som optages på bacheloruddannelsen har alle været igennem en optagelsesprøve inden stu-diestart og specielt på det første semester af bacheloruddannelsen er undervisningen tilrettelagt således, at det faglige indhold matcher optagelsesgrundlaget og projektmodulet er tilrettelagt således at de enkelte projekt-grupper får feedback på såvel indhold som proces i forbindelse med statusseminar indenfor 6 uger fra studie-start. SL: Der er udarbejdet ny studieordning med særligt fokus på kobling af teori og praksis. Kandidatuddannelsen i idræt SNF: Kandidatuddannelsen i idræt er designet til at optage bachelorer fra idrætsuddannelsen på Aalborg Universitet, hvorfra de fleste studerende rekrutteres. Den tætte kobling mellem teori og praksis på bacheloruddannelsen vil på første semester kandidat være en integreret del af de enkelte kursusmoduler, hvor udvalgte eksempler eller cases vil illustrere teori-praksis sammenhæng. I forbindelse med projektmodulet afholdes to statusseminarer, som gør det muligt for specielt studerende fra andre bacheloruddannelser at træne færdigheder i præsentation i en eksamenslignende situation. SL: Ingen yderligere kommentarer. Spørgsmål 2.2:Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (pro-gression og sammenhæng i kompetenceprofilen – læringsmål) Redegørelsen bør som minimum indeholde forklaring på, hvordan uddannelsens struktur understøtter uddan-nelsens kompetenceprofil herunder den faglige progression fra første til sidste semester samt sammenhængen mellem fagelementernes faglige mål og uddannelsens kompetenceprofil. Redegørelsen kan evt. indeholde en grafisk illustration samt en kort støttetekst. [Studienævnsformanden udarbejder redegørelsen som drøftes med og eventuelt suppleres af studielederen.] Bacheloruddannelsen i idræt SNF: Uddannelsen og studieordningen er konstrueret og tilrettelagt i samarbejde mellem de ansvarlige for kursusbe-skrivelserne og studienævnet på tværs af semestrene, med henblik på at sikre progression i de forskellige fag-områder. Der er stort fokus på, at læringsmålene støtter op om uddannelsen kompetenceprofil, således at pro-gression i uddannelsen omfatter fokus på såvel læringsmål som konkret fagligt indhold. Forskellige faglige em-ner og blokke går således igen op igennem uddannelsens semestre, med henblik på netop at sikre progression og faglig udvikling. Samarbejde mellem kursusansvarlige og kursusholdere på beslægtede kurser har således et stort fokus. SL: Ingen yderligere kommentarer.


26

Kandidatuddannelsen i idræt SNF: Uddannelsen og studieordningen er konstrueret og tilrettelagt i samarbejde mellem de ansvarlige for kursusbe-skrivelserne og studienævnet på tværs af semestrene, med henblik på at sikre progression i de forskellige fag-områder. Det er stort fokus på, at læringsmålene støtter op om uddannelsen kompetenceprofil, således at pro-gression i uddannelsen omfatter fokus på såvel læringsmål som konkret fagligt indhold. Forskellige faglige em-ner og blokke går således igen op igennem uddannelsens semestre, med henblik på netop at sikre progression og faglig udvikling. Samarbejde mellem kursusansvarlige og kursusholdere på beslægtede kurser har således et stort fokus. SL: Ingen yderligere kommentarer. Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? Redegørelsen bør som minimum indeholde, hvorledes uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler lever op til de faglige mindstekrav jf. Vejledning nr. 5 af 18.1.2006 om retningslinjer for universitetsud-dannelser rette mod undervisning i de gymnasiale uddannelser. [Studienævnsformanden udarbejder redegørelsen som drøftes med og eventuelt suppleres af studielederen.] Bacheloruddannelsen i idræt SNF/SL: Studieordningens indhold og mål er udarbejdet blandt andet ud fra gymnasieskolens læringsmål for idræt i gymnasiet Kandidatuddannelsen i idræt SNF/SL: Studieordningens indhold og mål er udarbejdet blandt andet ud fra gymnasieskolens læringsmål for idræt i gymnasiet Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannel-sens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilret-telæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? Redegørelsen skal baseres på de årlige beretninger og tilbagemeldingsskemaer fra censorformandskabet. Beretningerne kan vedlægges i det omfang, de har indeholdt input med forbindelse til den konkrete uddannel-ses kvalitet og relevans. I tilfælde af, at der mangler beretninger fra censorformandskabet, gør fakultetet cen-sorformanden opmærksom på dette. [Studielederen redegør for eventuelle tilbagemeldinger fra censorformandskabet og eventuel igangsat opfølg-ning i forlængelse af tilbagemeldingerne.] Der har i indberetninger fra censorkorps været enkelte tilbagemeldinger vedrørende bedømmelsesformen, dvs. projekteksamen, der vurderes at være for stort i omfanget. Dette har været drøftet med censorformandskabet og der er sket en revidering af censornormer, der kommer i høring hos censorformandskabet. Derudover udar-bejdes nyt informationsmateriale til censorer, der skal hjælpe censor med at lave individuel bedømmelse i pro-jekteksamener med flere studerende i en gruppe. Bacheloruddannelsen i idræt og Kandidatuddannelsen i idræt SL: Både bachelor- og kandidatuddannelsen i idræt er tilknyttet Censorkorpset for Idræt. Censorformandskabet for idrætscensorkorpset kontakter studielederen i tilfælde, hvor korpsets censorer, der har varetaget eksamener på uddannelsen, har angivet ”Mindre tilfredsstillende” forhold i indberetningsskema. I sommeren 2013 og 2014 var flere indberetninger omhandlende projekteksamener på 4. og 6. semester Idræt-bachelor (orientering fra censorformandskabet herom kom sommeren 2014). Der var indgivet kritik af det sam-lede omfang af eksamensbesvarelserne og gruppernes størrelse/praksis til eksamen. I relation hertil var anbe-faling af præcisering af omfangskravet pr. studerende pr. opgave samt mindre gruppestørrelser til eksamener-ne. Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt behandlede tilbagemeldingerne, og af referatet fra møde mellem universiteterne og censorformandskabet i september 2014 fremgår orientering fra studieleder om, at studienævnet ikke, på baggrund af censorindberetningerne, har fundet anledning til at ændre på prøveformerne på idrætsuddannelserne på AAU - det overvejes dog at lave en eksamensguide til censorerne med yderligere


27

information om eksamensformen (gruppebaseret projekteksamen) og præsentation af nogle værktøjer til brug for censorer i forbindelse med bedømmelsen. Problematikken er ikke særskilt for eksamener på idrætsuddan-nelsen – og der arbejdes løbende mellem skole og studienævn på at forbedre og sikre informationen til ekster-ne censorer om gruppebaserede projekteksamener, der afviger fra prøveformer på andre universiteter. Mødet i september 2014, er det eneste møde, der er afholdt mellem universiteter og censorformandskab i peri-oden 2013 – 2015. Der foreligger desuden årsberetninger fra censorformandskabet for henholdsvis 2012-2013, 2013-2014 og 2014-2015, men heri er ikke input, der direkte vedrører kvalitet og relevans i idrætsuddannelser-ne.


28

Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings11- og seme-sterevalueringerne12, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrette-læggelse og/eller videreudvikling? Redegørelsen skal som minimum baseres på konklusionerne fra de studienævnsmøder, hvor undervisnings- og semesterevalueringerne er blevet behandlet samt eventuelle efterfølgende drøftelser vedrørende opfølgning mellem institutleder, studieleder og studienævnsformand. Redegørelsen bør derudover specifikt forholde sig til evalueringer fra evt. praktik- og udlandsophold. Hvis det vurderes, at der ikke er input fra evalueringerne, som det er relevant at overveje som en del af selvevalueringen, skal besvarelsen bestå af en kort redegørelse for, hvorfor dette vurderes ikke at være tilfældet. Referater af studienævnsmøder og/eller resultater af evalueringer kan vedlægges i relevant omfang for at sikre, at en eventuel drøftelse af spørgsmålet på selvevalueringsmødet kan ske på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. [Studienævnsformanden udarbejder redegørelsen som diskuteres med og eventuelt suppleres af studielede-ren.] Bacheloruddannelsen i idræt SNF: Følgende punkter er typiske kommentarer fra semesterevalueringerne: A) Eksamensform og plan skal meldes tydeligt og tidligt ud. B) Problem med undervisere der underviser på dårligt engelsk. C) Problem når man får ikke fagligt relevante projektvejledere. D) Ønske om tydelig kobling mellem teori og praksis i kurserne. E) Gruppedannelsen skal finde en balance mellem at studerende ikke udstilles, fordi ingen vil have dem med i grupperne, samt at semesterkoordinator ikke styrer for meget og kører processen for hurtigt igennem. F) Grup-pestørrelser over 6 studerende er uhensigtsmæssige. Der er taget handling på punkt A i form af møder med sekretariatet, som varetager eksamensplanlægningen, og studienævnet følger op på aftalerne. I forhold til punkt B er der nu tilbud til alle undervisere om undervisning og certificering i engelsk, Punkt C forsøges imødekommet ved indførelse af projektkataloger med projektforslag fra de undervisere, der tilknyttes projektmodulet på et semester. I den seneste revision af studieordningen har netop punkt D været i fokus, så der nu er en meget tydelig teori-praksis kobling i kursusmodulerne. I forhold til punkt E om gruppedannelse har studienævnet netop aftalt at lave en supplering af studienævnets politik om gruppedannelse med eksempler og at undersøge tilbud til koordinatorerne om konflikthåndtering, idet facilite-ring af gruppedannelse også kan handle om at forlige umiddelbart konfliktende interesser. På uddannelsens 1. semester er de administrative gruppestørrelser på syv personer for at tage højde for frafald, så ingen risikoen for at grupperne bliver mindre end 5 er minimal. SL: Svarprocenterne i seneste semesterevaluering har været under 50 %. Der har været mange kommentarer ved-rørende undervisningens organisering og studienævnet har selvstændigt taget kontakt til undervisningskoordi-nator på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, hvor hovedparten af undervisningen rekvireres. Der er ud-arbejdet nyt koncept til semesterevaluering, hvor målsætningen blandt andet er at øge relevans af evaluering og svarprocent. Der har ikke været evaluering af udlandsophold. Praktikophold indgår ikke i studiet. I relation til det øgede fokus på kvalitetssikringsarbejdet arbejdes løbende med øget systematisk dokumentati-on og formidling af behandlingen af evalueringer af uddannelserne. Tilbagemelding til institut er blevet formali-seret gennem undervisningsleder. Kandidatuddannelsen i idræt SNF: Følgende punkter er generelle input fra semesterevalueringerne: A) Vigtigt at information om eksamensformer og afvikling kommer ud tydeligt og tidligt. B) Meget vigtigt med fagligt gode og engagerede vejledere. De stude-rende giver udtryk for, at dette ofte er problematisk.

11 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, er undervisningsevalueringernes primære formål at kvalitetssikre og -udvikle undervisningen af de studerende og herigennem også uddannelserne som helhed. Undervisningsevalueringerne kan foretages løbende som afslutning på hver undervisningsaktivitet og/eller ved afslutning på semesteret. 12 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, foretages der som afslutning på hvert semester en samlet evaluering af semesteret, herunder de studerendes arbejdsindsats, læringsudbytte samt deres studie- og læringsmiljø.

http://www.kvalitetssikring.aau.dk/kvalitet-undervisning/procedure-evaluering-undervisning-semestre-uddannelser/



29

Der er taget handling på punkt A i form af procedurer for publicering af eksamensplan ved semesterstart og konkrete eksamensformater på SMH’s hjemmeside indenfor den første måned af semesteret. De endelige pro-jekteksamensdatoer er typisk klar til udmelding ultimo april. I forhold til punkt B er problemstillingen taget op med studieleder. SL: Se kommentar for bachelor. Spørgsmål 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne13 fra de seneste tre år været input fra dimittender-ne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller vide-reudvikling? Redegørelsen skal som minimum baseres på konklusionerne fra uddannelsesevalueringerne fra de sidste tre år og de studienævnsmøder, hvor disse uddannelsesevalueringer er blevet behandlet samt eventuelle efterføl-gende drøftelser vedrørende opfølgning mellem institutleder, studieleder og studienævnsformand. Hvis det vurderes, at der ikke er input fra evalueringerne, som det er relevant at overveje som en del af selvevaluerin-gen, skal besvarelsen bestå i en begrundet redegørelse for, hvorfor dette vurderes ikke at være tilfældet. Refe-rater af studienævnsmøder og/eller resultater af uddannelsesevalueringer kan vedlægges i relevant omfang for at sikre, at en eventuel drøftelse af spørgsmålet på selvevalueringsmødet kan ske på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. [Studielederen udarbejder redegørelsen som drøftes med og eventuelt suppleres af studienævnsformanden.] Bacheloruddannelsen i idræt SL: Studienævnet har gennemgået og drøftet dimittendundersøgelser fra 2013 og 2014. Der fremgår ikke konklusi-oner fra behandlingen i referater fra studienævnsmøderne. SNF: Der er i uddannelsesevalueringerne kommentarer til A) Kommentarer på gruppestørrelser – ikke over 6 stude-rende helst. B) Vigtigt med kobling mellem teori og praksis. C) Meget vigtigt, at man kan se progression og koordinering mellem semestrenes indhold. D) Ønsker om mulighed for at specialisere sig på bachelorniveau. Der har været fokus herpå og er taget højde for tilbagemeldingerne i udarbejdelsen af ny studieordning. Kandidatuddannelsen i idræt SL: Se kommentar fra bachelor. SNF: Der er i uddannelsesevalueringerne kommentarer til A) Der er et stort ønske om bedre progression i uddannel-sens fagområder, samt en bedre koordinering mellem de forskellige undervisere på forskellige semestre. B) Mange kommentarer på, at man ønsker mulighed for at specialisere sig indenfor et bestemt videnskabeligt paradigme. Der har været fokus herpå og er taget højde for tilbagemeldingerne i udarbejdelsen af ny studie-ordning. Spørgsmål 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overve-jes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Redegørelsen skal som minimum baseres på konklusionerne fra studienævnsmøder, hvor undervisernes input er blevet drøftet på baggrund af indmeldinger fra semesterkoordinatorerne på uddannelsen. Dette kan eksem-pelvis ske ved, at studienævnsformanden forud for et studienævnsmøde beder semesterkoordinatorerne bidra-ge med relevante skriftlige input til mødet vedr. uddannelsen udover, hvad der fremgår af semesterkoordinato-rernes opsummeringer udarbejdet efter hvert semester. Derudover kan der inddrages information fra fx møder med undervisere om uddannelsen eller dialog med underviserne vedr. resultater af undervisnings- og seme-sterevalueringer. [Studienævnsformanden udarbejder redegørelsen som drøftes med og eventuelt suppleres af studielederen.]

13 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, skal alle uddannelser evalueres af de dimitterende studerende. Uddannelsesevalueringerne udsendes senest en måned efter den konkrete uddannelses af-slutning til dimittenderne. Formålet med uddannelsesevalueringerne er at vurdere sammenhæng og progression i hele uddannelsen, herunder om uddannelsens kompetenceprofil er opfyldt.



30

Bacheloruddannelsen i idræt SNF: Semesterkoordinatorerne på de første to semestre arbejder med videreudvikling af statusseminarer for at øge læringsudbyttet. De er engagerede i forbedring af skema-lægning og er opmærksomme på at eksamensplan-lægningen sker for sent. SL: Ingen yderligere kommentarer. Kandidatuddannelsen i idræt SNF: Ingen dokumenterede tilbagemeldinger fra undervisere på uddannelsen. SL: Ingen yderligere kommentarer. Spørgsmål 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Besvarelsen skal som minimum redegøre for resultaterne fra seneste semesterevalueringer vedrørende stu-diemiljø samt eventuelle centrale studiemiljøundersøgelser for uddannelsen vedrørende områder, hvor resulta-terne indikerer, at der kan være tale om forbedringspotentialer. [Studienævnsformanden udarbejder en redegørelse for de resultater fra seneste semesterevalueringer, som det vurderes kan udgøre relevant input i forhold til at identificere forbedringspotentialer for uddannelsen igen-nem selvevalueringsprocessen. Studieleder og institutleder supplerer i relevant omfang.] Bacheloruddannelsen i idræt SNF: I foråret 2013 blev fra central side på AAU gennemført studiemiljøundersøgelse ”studiemiljøbarometer”. Stu-dienævnet behandlede studiemiljøundersøgelsen ved studienævnsmøde august 2013. Der var meget lav svarprocent og det var ikke muligt at skelne mellem uddannelserne på SUND, men materialet inspirerede alli-gevel til handling. F. eks. ønskede de studerende flere stikkontakter i undervisningslokaler, adgang til at booke mødelokaler, og at der blev lavet introduktionsforløb på første semester af kandidatuddannelser. I oktober 2013 udarbejdede skolen handlingsplan på baggrund af studiemiljøundersøgelsen. Alle forhold, som blev beskrevet i handlingsplanen, er nu gennemført.

Ud fra semesterevalueringerne kan der, på trods af lave svarprocenter, findes kommentarer om studiemiljø, der bør rettes opmærksomhed på - som f.eks. kommentaren: ” Idræts rammer er elendige. Vi kan godt lide at dyrke idræt, men det er frustrerende, at vi som studerende ikke ser vores medstuderende ud over til forelæsninger eller praktisk undervisning, at vi ikke ser de andre semestre og gør gavn af hinanden.” Der kommenteres også på at teoretisk-praktisk undervisning stiller krav til AV-udstyr, borde og stole på steder, hvor der også kan dyr-kes idræt, og at studerende på idræt skal flytte sig mellem mange lokationer i forbindelse med undervisning. Konkret efterspørger de studerende på Idræt fortsat stikkontakter i seminarrum på de lokationer, hvor de op-holder sig, og ”styr på” print-faciliteterne. Der er ligeledes et ønske om at flytte undervisning fra auditorium T samt aud. 6 og 7 på Strandvejen til auditoriet i Create bygningen,

SL: Skolen udarbejdede i oktober 2013, på baggrund af den seneste centrale studiemiljøundersøgelse i foråret 2013, handlingsplan for studiemiljøarbejdet 2013/2014. Som ovenfor nævnt er der arbejdet med gennemførelse af handlingerne i studienævn og skole – og i forhold til forbedringer af fysiske rammer samarbejdet med SUND-fakultetet og Campus Service. Studiemiljøundersøgelsen (studiemiljøbarometeret) blev igen gennemført i november 2014. Resultaterne af undersøgelsen blev offentliggjort i oktober 2015, og der blev orienteret herom til studierådsmøde i november 2015 (undersøgelsens resultater var udsendt som bilag til mødets dagsorden). Der er ikke efterfølgende arbej-det videre hermed. Som ved undersøgelsens gennemførsel i 2013 var svarprocenten lav og resultaterne ikke samlet pr. uddannelse. I stedet er fokus på de studerendes tilbagemeldinger vedr. studiemiljø og trivsel i seme-sterevalueringerne.


31

IL: Ingen yderligere kommentarer. Kandidatuddannelsen i idræt SNF: Der er meget få kommentarer til studiemiljøet i semesterevalueringerne pga. lave svarprocenter, men kommen-tarerne går på ønsker om nemmere adgang til laboratorier og utilfredshed med mangel på arbejdspladser på universitetet. SL: Kommentar som ovenfor. IL: Kommentar som ovenfor.


32

Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Spørgsmål 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? Spørgsmålet skal besvares ved at uddannelsesoversigten fra studieordningen skal suppleres med en kolonne, hvori det/de forskningsmiljø/-er, der forestår undervisningen i de enkelte moduler anføres. De forskningsmiljøer, der angives, skal kunne genfindes i VBN-forskningsgruppestrukturen for at muliggøre korrekt og effektiv opgø-relse af miljøets forskningspublikationer: http://vbn.aau.dk/da/organisations/aalborg-universitet(afe14670-cc31-4c0b-8ac1-dcde72db032f).html. Hvis selvevalueringsrapporten omfatter flere udbud af samme uddannelse på forskellige campusser eller flere uddannelser, skal spørgsmålet besvares separat for hvert udbud/hver uddannelse. [Studieleder i samarbejde med relevante institutledere. Studielederen udfylder kolonnerne ”semester” og ”mo-dul” i tabellen nedenfor og beder institutleder(e) udfylde kolonnen ”forskningsmiljøer” for de moduler, instituttet leverer undervisning til.] Tabel 4A(1): Bacheloruddannelsen i idræt (studieår efterår 2014/forår 2015) - Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forskningsmiljøer14

Semester Modul ECTS Forskningsmiljøer 1. Projektmodul 1 – Idrættens mange

aspekter/Various aspects of Sport and Physical Education

10 SMI® - Center for Sanse-Motorisk Interaktion, HST (Insti-tut for Medicin og Sundhedsteknologi) Faggruppen for Folkesundhedsvidenskab, HST Model-based Medical Decision Support, HST Forskningsgruppen for Bæredygtighed, innovation og politik og Energiplanlægning, PLAN (Institut for Planlæg-ning)

1. Introduktion til problembaseret læ-ring og forskningsmetode/ Introduction to Problem Based Learning and Research Methods

5 SMI® - Center for Sanse-Motorisk Interaktion, HST Forskningsgruppen for Bæredygtighed, innovation og politik og Energiplanlægning, PLAN

1. Idrætssociologi i teori og praksis (Friluftsliv)/ Sports sociology – Practice and Theory (Outdoor Activities).

5 SMI® - Center for Sanse-Motorisk Interaktion Faggruppen for Folkesundhedsvidenskab og Epidemiolo-gi, HST Biomekanik, M-TECH (Institut for Mekanik og Produktion)

1. Anatomi, fysiologi og sundhed/ Anatomi, Physiology and Health

5 SMI® - Center for Sanse-Motorisk Interaktion, HST

1. Læringsteori i praktisk idræt (bold-spil)/ Learning Aspects on Sport Practice (Ball Games)


2. Projektmodul 2A – Idræt og præsta-tion (Valgmodul)/ Sport and Perfor-mance (Elective module)

15 SMI® - Center for Sanse-Motorisk Interaktion, HST Center for Model-based Medical Decision Support, HST Biomekanik, M-TECH

2. Projektmodul 2B - Idræt og talentud-vikling (Valgmodul)/ Talent Deve-lopment in Sports (Elective modu-le)


2. Biomekanik i teori og praksis 1 (Vandaktiviteter)/ Biomechanics – Practice and Theory in Sports 1 (Water Activities)

5 SMI® - Center for Sanse-Motorisk Interaktion, HST Center for Model-based Medical Decision Support, HST Biomekanik, M-TECH

2. Arbejds- og træningsfysiologi i teori og praksis 1 (Atletik)/ Exercise Physiology - Theory and Practice in Sports 1 (Athletics)

5 SMI® - Center for Sanse-Motorisk Interaktion, HST Center for Model-based Medical Decision Support, HST

2. Samfundsvidenskabelig teori og praksis i idrætten (Dans og Gymna-stik)/ Social science – Theory and Prac-tice in Sports (Dance and Gymnas-tics)


3. Projektmodul 3 – Neuro-mekaniske og didaktiske perspektiver på moto-risk læring/ Neuro-mechanical and


14 I studieåret efterår 2014/forår 2015 var 1., 2., 3. og 4. semester på ny studieordning fra 2013. Studerende på 5. og 6. semester fulgte studieordningen fra 2010.

http://vbn.aau.dk/da/organisations/aalborg-universitet(afe14670-cc31-4c0b-8ac1-dcde72db032f).html

http://vbn.aau.dk/da/organisations/aalborg-universitet(afe14670-cc31-4c0b-8ac1-dcde72db032f).html


33

Didactical Aspects on Motor Lear-ning

Biomekanik, M-TECH

3. Psykologi i teori og praksis (Vandak-tiviteter)/ Psychology - Theory and Practice in Sports (Water Activities)


3. Biomekanik i teori og praksis 2 (Boldspil)/ Biomechanics – Practice and Theory in Sports 2 (Ball Games)

5 SMI® - Center for Sanse-Motorisk Interaktion, HST Biomekanik, M-TECH

3. Neurofysiologi i teori og praksis (Dans og gymnastik) Neurophysiology – Theory and Prac-tice in Sports (Dance and Gymnas-tics)

5 SMI® - Center for Sanse-Motorisk Interaktion, HST Model-based Medical Decision Support, HST

4. Projektmodul 4 - Formidling, læring og didaktik i idræt/ Teaching, Learning and Didactics in Sports and/or Physical Education


4. Psykologi og coaching i teori og praksis (Boldspil) Psychology and Coaching – Theory and Practice in Sports (Ball Games)


4. Læringsteori og didaktik i praktisk idræt (Atletik)/ Learning and Didactics - Theory and Practice in Sports (Athletics)


4. Arbejds- og træningsfysiologi i teori og praksis 2 (Dans og gymnastik) Exercise Physiology - Theory and Practice in Sports 2 (dance and Gymnastics)


5. Registrering og analyse af fysisk aktivitet

18 SMI® - Center for Sanse-Motorisk Interaktion, HST Center for Model-based Medical Decision Support, HST Faggruppen for Medicinsk Informatik, HST Biomekanik, M-TECH

5. Videnskabelig metode 3 SMI® - Center for Sanse-Motorisk Interaktion, HST Center for Model-based Medical Decision Support, HST

5. Sundhedsstatistik 3 Faggruppen for Medicinsk Informatik, HST SMI® - Center for Sanse-Motorisk Interaktion, HST

5. Anvendt træningsfysiologi 3 SMI® - Center for Sanse-Motorisk Interaktion, HST 5. Motivation til vedvarende fysisk

aktivitet 3 SMI® - Center for Sanse-Motorisk Interaktion, HST

6. Bachelorprojekt: Den videnskabelige undersøgelse

20 SMI® - Center for Sanse-Motorisk Interaktion, HST Center for Model-based Medical Decision Support, HST Biomekanik, M-TECH Higher Education Research Group og Forskning I under-visning og uddannelseskulturer og Center for Uddannel-ses- og Evalueringsforskning, LÆRING (Institut for Læring og Filosofi)

6. Ergonomi 4 SMI® - Center for Sanse-Motorisk Interaktion, HST 6. Fysisk aktivitet i et samfundsper-

spektiv 3 SMI® - Center for Sanse-Motorisk Interaktion, HST

6. Idrætsinformatik 3 Model-based Medical Decision Support, HST Medicinsk Informatik, HST


34

Tabel 4A(2): Kandidatuddannelsen i idræt (studieår efterår 2014/forår 2015)- Sammenhæng mellem ud-dannelsens fagelementer og forskningsmiljøer15

Semester Modul ECTS Forskningsmiljøer 1. Tema: Disciplinspecifik fysisk træning 1. Disciplin specifik arbejdskravanalyse 15 SMI® - Center for Sanse-Motorisk Interaktion, HST (Insti-

tut for Medicin og Sundhedsteknologi) Model-based Medical Decision Support, HST

1. Videregående træningsfysiologi 5 SMI® - Center for Sanse-Motorisk Interaktion, HST Model-based Medical Decision Support, HST

1. Motorisk kontrol og træning 5 SMI® - Center for Sanse-Motorisk Interaktion, HST

1. Kravsanalyse og træningsplanlægn-ing


2. Tema: Projektledelse, læring og coaching 2. Undervisning, coaching og team-

building i praksis 15 SMI® - Center for Sanse-Motorisk Interaktion, HST

2. Idrætsundervisning, leg og læring 5 SMI® - Center for Sanse-Motorisk Interaktion, HST

Center for Uddannelses- og Evalueringsforskning, LÆ-RING (Institut for Læring og Filosofi)

2. Coaching, motivation og talentudvik-ling


2. Projektledelse og teambuilding 5 Center for Model-based Medical Decision Support, HST 3. Tema: Præstation og formidling 3. Præstation og formidling 25 SMI® - Center for Sanse-Motorisk Interaktion, HST

3. Videnskabelig metode og kommuni-

kation 5 SMI® - Center for Sanse-Motorisk Interaktion, HST

Faggruppen for Medicinsk Informatik, HST

4. Tema: Idræt 4. Kandidatspeciale 30 SMI® - Center for Sanse-Motorisk Interaktion, HST

Center for Model-based Medical Decision Support, HST Spørgsmål 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP’er fra de for uddannel-serne mest centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år? Der kan være tale om et eller flere centrale miljøer, afhængigt af hvordan undervisningen på uddannelsen er tilrettelagt. Det væsentlige er at medtage de miljøer, der er vigtigst for uddannelsen (jf. svaret på spørgsmål 4.1), i beskrivelsen. Opgørelser over forskningspublikationer for miljøer, der underviser i mindre centrale modu-ler på uddannelsen kan udelades (så som eksempelvis PBL, videnskabsteori eller grundlæggende matematik på uddannelser hvor matematik ikke er et centralt element). Hvis selvevalueringsrapporten omfatter flere uddannelser (herunder uddannelser udbudt på flere campusser med samme titel), skal spørgsmålet besvares separat for hvert udbud/hver uddannelse. [Studielederen vurderer i samarbejde med studienævnsformanden, hvilke moduler, der udgør uddannelsens mest centrale moduler, og beder den/de relevante institutleder/-e levere det herunder beskrevne. Institutlederen trækker, for hvert forskningsmiljø under instituttet, der leverer undervisning til uddannelsen (jf. svaret på spørgsmål 4.1), publikationsdata for de seneste tre opgjorte år. Institutlederen udfylder, på baggrund af datatrækkene, nedenstående tabel, hvoraf det også skal fremgå, hvor mange VIP’er i hvert forskningsmiljø, opgørelsen er baseret på. I forhold til uddannelser, hvor de bagvedlig-gende forskningsmiljøer strækker sig over flere campusser, skal det fremgå af kolonnen ”forskningsmiljøer” hvor mange af de undervisende VIP’er fra hvert forskningsmiljø, der er placeret på hver campus. I forbindelse med tabellen skal der endvidere fremgå en liste over de VIP’er, datatrækket er baseret på. Slutteligt skal institutlederen som minimum forholde sig skriftligt til forskningsmiljøernes forskningsproduktion.]

15 I studieåret efterår 2014/forår 2015 fulgte studerende på alle semestre studieordningen fra 2010. Ny studie-ordning er påbegyndt implementeret pr. efteråret 2015.


35

Tabel 4B: Centrale forskningsmiljøers forskningsproduktion ifølge VBN16 17 Forskningsmiljøer 2012 2013 2014

Center for Sanse-Motorisk Interaktion

(Institut for Medicin og Sundhedsteknologi 91 VIP-ansatte18

Peer reviewed tidsskriftsartikel – niveau 2 32 35 36


Peer reviewed tidsskriftsartikel 10 24 23 Peer reviewed bogbidrag – niveau 2 20 14 0 Peer reviewed bogbidrag – niveau 1 20 52

Peer reviewed bogbidrag 8 9 Peer reviewed konferencebidrag –

niveau 1 0 1 1

Peer reviewed monografi – niveau 2 11 0 0 Peer reviewed monografi – niveau 1 15 6

Patenter 4 2 4 Øvrige 194 189 129

Faggruppen for Medicinsk Informatik

(Institut for Medicin og Sundhedsteknologi)

32 VIP-ansatte




Peer reviewed bogbidrag 3 0 0 Peer reviewed konferencebidrag –

niveau 1 0 8 2



Center for Modelbaseret Medicinsk Beslutningsstøt-

te (Institut for Medicin og Sundhedsteknologi)

8 VIP-ansatte




Peer reviewed bogbidrag 0 0 4 Peer reviewed monografi – niveau 2 2 0 0 Peer reviewed monografi – niveau 1 1 0


Faggruppen for Folke-sundhed og Epidemiologi

(NB! Startdato 01.09.2012) (Institut for Medicin og Sundhedsteknologi)

15 VIP-ansatte




Peer reviewed bogbidrag 0 0 0 Peer reviewed monografi – niveau 2 0 0 0 Peer reviewed monografi – niveau 1 0 0

Øvrige 3 18 35

Biomekanik (Institut for Mekanik og

Produktion) 4 VIP-ansatte



Peer reviewed tidsskriftsartikel 3 3 0 Peer reviewed bogbidrag – niveau 2 0 0 0

16 Beskrivelse af kategoriseringen af de forskellige publikationstyper fremgår af Bilag 2. For 2012 var forlagslisten ikke niveaudelt, og dermed kan bogbidrag og monografier heller ikke være det. Vi har for de tre førstnævnte forskningsmiljøer valgt at synliggøre patenter, som ellers iflg. Bilag 2 skal indgå i kategorien Øvrige. Det skyldes, at de er en væsentlig publikationsform for disse. 17 Tallene er baseret på træk foretaget af AAU’s VBN-redaktion den 4. maj 2016. 18 Antal VIP-ansatte er for alle forskningsgrupper taget fra VBN Forskningsportal, AAU, april 2016.

Kommentar [DP2]: Vi har modtaget nye tal fra Poul fra VBN-redaktionen via Else Ramsgaard. Tallene er tastet ind her.


36

Peer reviewed bogbidrag – niveau 1 2 1 Peer reviewed bogbidrag 4 0 1


Øvrige 31 27 21

Forskningsgruppen for Bæredygtighed, Innovation

og Politik (Institut for Planlægning)

23 VIP-ansatte




Peer reviewed bogbidrag 1 4 3 Peer reviewed konferencebidrag –

niveau 1 0 2 0


Øvrige 22 19 6 IL (Institutleder): De centrale forskningsmiljøers produktion viser, at fagmiljøerne består af aktive forskere. Det vurderes derfor, at der er en betydelig forskningsmæssig forankring i uddannelserne. Pr. september 2015 er rekvisitionen af undervisning i kurset Introduktion til Problembaseret Læring og Forsk-ningsmetode samt bi-vejledning ved idræt og sundhedsteknologiuddannelserne 1. semester overgået fra Insti-tut for Planlægning til Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Denne ændring skal ses i lyset dels af etable-ringen af Centre for Health Science Education and PBL under Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, som dermed betyder øget kapacitet til at varetage undervisningen indenfor det Sundhedsvidenskabelige Fakultets egne rammer. Dels et ønske om at knytte de forskellige elementer på uddannelsernes 1. semester tættere sammen. Spørgsmål 4.3: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen, og hvor mange undervisere (VIP/D-VIP) er timerne fordelt på? Det skal oplyses, hvor mange VIP- og DVIP-årsværk, der samlet set er blevet rekvireret til uddannelsen det seneste afsluttede studieår. Et årsværk udgøres af 1924 timer. Det skal oplyses hvor mange undervisere, der har undervist på uddannelsen det seneste fuldførte studieår. Ratioen mellem antallet af rekvirerede VIP- og DVIP-årsværk skal oplyses. Institutlederen skal forholde sig skriftligt til nøgletallet, såfremt nøgletallet ligger under den af fakultetet fastsatte grænseværdi for det foregåen-de år:

• Uddannelsernes VIP/DVIP ratio må for det seneste opgjorte år ikke være19: • SUND: under 3,2 • TEKNAT: under 6,9

. Hvis VIP/DVIP-ratioen ligger under grænseværdien skal der redegøres for, hvad dette skyldes og om der evt. er eller ønskes tiltag sat i værk. Ratioen mellem antallet af ressourceudløsende studerende og antallet af VIP’er, der leverer den rekvirerede undervisning på uddannelsen skal oplyses. Hvis selvevalueringsrapporten omfatter flere udbud af samme uddannelse på forskellige campusser eller flere uddannelser, skal spørgsmålet besvares separat for hvert udbud/hver uddannelse. [Fakultetet bidrager med antallet af ressourceudløsende studerende samt den senest opgjorte VIP/DVIP-ratio for hovedområdet på landsplan (inkl. kildeangivelse). Institutlederen/-lederne udfylder nedenstående tabel for eget instituts bidrag til undervisningen i form af antal VIP- og DVIP-årsværk, antal VIP’er og DVIP’er samt VIP/DVIP rationen målt i årsværk (inkl. kildeangivelse). Er VIP/DVIP-ratioen under VIP/DVIP-ratioen for hovedområdet på landsplan, skal institutlederen redegøre for, om dette vurderes at være hensigtsmæssigt (og i så fald årsagen til dette) samt hvilke tiltag, der måtte være iværksat, der vil påvirke VIP/DVIP-rationen fremadrettet.

19 Da det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har uddannelser, som ligger under to hovedområder, det Sundhedsvidenskabe-lige og det Teknisk-Naturvidenskabelige hovedområde, har fakultetet lavet to særskilte grænseværdier for uddannelser under de to hovedområder.


37

Studielederen færdiggør tabellen på baggrund af bidrag fra fakultetet og institutlederen/-lederne: summering af databidrag for uddannelser, hvor flere institutter bidrager til undervisningen samt udfyldning af cellen ”stude-rende/VIP-ratio (personer)”. Jf. ”Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet”, må uddannelser under det Sundhedsviden-skabelige Fakultet ikke have en VIP/DVIP-ratio på under 3,2 for uddannelser inden for det sundhedsvidenska-belige hovedområde og under 6,9 for uddannelser inden for det teknisk- og naturvidenskabelige hovedområde (Fakultetets 2015-grænseværdi). Bachelor- og kandidatuddannelsen i idræt ligger under det teknisk- og natur-videnskabelige hovedområde.

Grænseværdierne er fastsat på baggrund af bl.a. VIP/DVIP-ratioen på hovedområderne på landsplan. For tek-nik og naturvidenskab var VIP-DVIP-ratioen i 2013 6,9, mens den i 2014 å på 6,320 (Notat om sammenlignings-grundlag, Danmarks Akkrediteringsinstitution, juli 2015, http://akkr.dk/wp-content/uploads/akkr/Notat-om-sammenligningsgrundlag-juli-2015.pdf).

I det følgende redegøres der bl.a. for VIP/DVIP-ratioerne for de enkelte uddannelser som en indikator for sik-ringen af undervisningens forskningsbasering, mens der som indikatorer for de studerendes muligheder for at være i kontakte med forskningsaktive undervisere redegøres for studerende /VIP-ratioen (personer) og STÅ/VIP-ratioen (årsværk). I tilfælde, hvor VIP/DVIP-ratioen for en uddannelse i nogen af nedenstående opgø-relser ligger under Fakultetets grænseværdi, skal institutlederen i hvert enkelt tilfælde redegøre for, om dette vurderes at være hensigtsmæssigt (og i så fald årsagen til dette) samt hvilke tiltag, der måtte være eller ønskes iværksat for at højne VIP/DVIP-rationen på den specifikke uddannelse. Derudover vurderes de studerendes tilknytning til aktive forskningsmiljøer baseret på studerende/VIP- og STÅ/VIP-ratioerne.

Bacheloruddannelsen i idræt Tabel 4C(1): Studieår 2014/15-opgørelse over undervisningsaktiviteter, Bacheloruddannelsen i idræt21 Antal VIP-årsværk

21421/1924 = 11,1

Antal VIP-undervisere

52

Antal DVIP22-årsværk

3864/1924 = 2,0

Antal DVIP-undervisere

15

VIP-/DVIP-Ratio (årsværk)

11,1/2,0 = 5,55

Antal ressourceudløsende studerende23

432

Studerende/VIP-ratio (personer)

432/52 = 8,3

STÅ/VIP-ratio (årsværk) 372,5/11,1 = 33,6 IL: VIP/DVIP-ratioen for Bacheloruddannelsen i idræt ligger på 5,55, hvilket er under VIP/DVIP-ratioen på lands-plan, der er 6,3 for det teknisk-naturvidenskabelige område (grænseværdien fastlagt af Det Sundhedsviden-skabelige Fakultet). En VIP/DVIP ratio på 5,55 svarer til at 84,7 % af undervisningen varetages af VIP (Lands-gennemsnittet er 86,2 %). Brugen af DVIP i den praktiske del af undervisningen er et naturligt valg i forhold til

20 VIP/DVIP-ratioen er opgjort, jf. Læsevejledning og definitionsmanual 2012 fra Danske Universiteter, for perioden 1. januar til 31. december. Endvidere er det ikke muligt at opgøre en VIP/DVIP-ratio for det enkelte uddannelsesniveau (bachelor, kandidat og master). 21 I opgørelse af undervisningsaktiviteter på uddannelser er inkluderet undervisning, vejledning, koordinering, eksamen og reeksamen. På uddannelser, hvor der udbydes valgfag på semestre, er i opgørelsen inkluderet timer/DVIP/VIP for både obligatoriske kurser og valgfag. 22 DVIP omfatter (ifølge definitionen i Danske Universiteters ”Universiteternes statistiske beredskab”): Klinisk lærer (i syge-husspecialer, almen medicin, kiropraktor praksis eller odontologi), afdelingstandlæge, ekstern lektor, undervisningsassi-stent, censur, gæsteforelæser (honorar), ekstern klinisk lektor. 23 Antal ressourceudløsende studerende er fra Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, oktober 2015 og er opgjort for 2014/15.

http://akkr.dk/wp-content/uploads/akkr/Notat-om-sammenligningsgrundlag-juli-2015.pdf

http://akkr.dk/wp-content/uploads/akkr/Notat-om-sammenligningsgrundlag-juli-2015.pdf


38

netop disse undervisningsopgavers faglige indhold. På landsplan er procentandelen VIP/DVIP faldende 2012 – 87,7 %, 2013 – 87,3% og i 2014 86,2%. Kandidatuddannelsen i idræt

Tabel 4C(2): Studieår 2014/15-opgørelse over undervisningsaktiviteter, Kandidatuddannelsen i idræt24 Antal VIP-årsværk

3326,4/1924 = 1,7

Antal VIP-undervisere

24

Antal DVIP25-årsværk

736/1924 = 0,4

Antal DVIP-undervisere

8

VIP-/DVIP-Ratio (årsværk)

1,7/0,4 = 4,25

Antal ressourceudløsende studerende26

71

Studerende/VIP-ratio (personer)

71/24 = 3,0

STÅ/VIP-ratio (årsværk) 59,4/1,7 = 34,9

IL: VIP/DVIP-ratioen for Kandidatuddannelsen i idræt ligger på 4,25 hvilket er under VIP/DVIP-ratioen på lands-plan, der er 6,3 for det teknisk-naturvidenskabelige område (grænseværdien fastlagt af Det Sundhedsviden-skabelige Fakultet).

En VIP/DVIP ratio på 4,25 svarer til at 81 % af undervisningen varetages af VIP (Landsgennemsnittet er 86,2 %). På landsplan er procentdelen VIP/DVIP faldende 2012 – 87,7 %, 2013 – 87,3 % og i 2014 86,2 %. Det har i forløbet med opbyggelse og udvikling af Idrætsuddannelsen på kandidatniveau været HST’s hensigt at øge VIP-procenttallet for varetagelse af undervisningen. Dette er stadig gældende i fremtidig planlægning af under-visning.

For at imødekomme studerendes ønske om at lave projekt inden for et idræts-fagligt SUND/HUM/SAMF-tema, har det i en opbyggende fase været hensigtsmæssigt at tilknytte fag-professionelle fra andre fakulteter og forskningsområder på Idræt-kandidat. Gældende for efteråret 2014 og foråret 2015 har en del af projektvej-ledningen derfor været varetaget af eksterne lektorer.

24 I opgørelse af undervisningsaktiviteter på uddannelser er inkluderet undervisning, vejledning, koordinering, eksamen og reeksamen. På uddannelser, hvor der udbydes valgfag på semestre, er i opgørelsen inkluderet timer/DVIP/VIP for både obligatoriske kurser og valgfag. 25 DVIP omfatter (ifølge definitionen i Danske Universiteters ”Universiteternes statistiske beredskab”): Klinisk lærer (i syge-husspecialer, almen medicin, kiropraktor praksis eller odontologi), afdelingstandlæge, ekstern lektor, undervisningsassi-stent, censur, gæsteforelæser (honorar), ekstern klinisk lektor. 26 Antal ressourceudløsende studerende er fra Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, oktober 2015 og er opgjort for 2014/15.


39

Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Spørgsmål 5.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medar-bejder tager stilling til, hvordan medarbejderen regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvik-ling i relation til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling? Svaret skal kort beskrive, hvordan dette sikres på det pågældende institut, eksempelvis ved at emnet indgår som et fast punkt i forbindelse med afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler (MUS). Der skal gives ek-sempler på de forløb/aktiviteter til udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer, som undervisere fra uddannelsen har deltaget i de seneste tre år (jf. de krav til den enkelte medarbejders pædagogiske kompeten-ceudvikling, der fremgår af universitetets politik for pædagogisk kompetenceudvikling). [Institutlederen/-lederne udarbejder redegørelsen inkl. eksempler og vedlægger eventuelle relevante bilag. Studielederen og studienævnsformanden forholder sig eventuelt skriftligt til redegørelsen i selvevalueringsrap-porten.] Bachelor- og Kandidatuddannelse i idræt IL: Undervisningen af høj kvalitet er et særdeles vigtigt fokuspunkt for Institut for Medicin og Sundhedsteknologi (HST), og derfor ønsker instituttet at sætte fokus på pædagogiske metoder og på forskernes pædagogiske kompetencer og udvikling af disse i overensstemmelse med AAU’s Politik for undervi-sernes pædagogiske kompetenceudvikling. Etablering af Centre for Health Science Education and PBL (CHSE-PBL) i 2014 har øget muligheden for at sikre konstant udvikling og organisering på undervisningsområdet. AAU’s profil med afsæt i problembaseret læring i form af projektvejledning og case-baseret undervisning kombineret med klassiske forelæsninger og praktisk laboratorieundervisning danner fast udgangspunkt for HST’s undervisning, som drives af undervisere på adjunkt-, lektor- og professorniveau. Udover fastansatte undervisere suppleres staben med enkelte deltids-ansatte praksislærere, som bringer andre vidensfelter, fagligheder og perspektiver ind i undervisningen. Ved ansættelse af det videnskabelige personale tillægges undervisningskvalifikationer vægt i lighed med forsk-ningskvalifikationer og tredjebens aktiviteter som hjemtagning af funding etc. Til undervisere uden erfaring med problembaseret undervisning tilbydes opkvalificeringsforløb i regi af AAU Learning Lab. AAU Learning Lab står endvidere for organisering af adjunktpædagogikum, der er et obligatorisk pædagogisk forløb for alle adjunkter. Adjunktpædagogikum løber over 12 måneder og har et omfang på 10 ECTS. Der udstedes kursusbevis sam-men med en pædagogisk udtalelse. Foruden PBL-kurser og Adjunktpædagogikum har HST’s undervisere i alle stillingskategorier adgang til kurser og seminarer ved Learning Lab. Aktiviteterne ved Learning Lab er primært understøttende for udvikling af generelle pædagogiske kompetencer på tværs af fakulteter eksempelvis inden-for IKT og læring og interkulturelle undervisningssituationer. Udbuddet af kurser i dette regi øges kontinuerligt og på instituttet er det nu - i samarbejde med Learning Lab og PBL Academy - fast rutine at informere medar-bejdere om muligheder for opkvalificering af undervisningskompetencer. Dette indbefatter også øget indsats på området i forhold til nyansatte. Foruden generelle kurser er instituttet i en proces med udvikling af opkvalificerende forløb for undervisere med særligt fokus på de sundhedsvidenskabelige uddannelser. I 2015 påbegyndte en særlig indsats for at afdække uddannelser og medarbejdsgruppers specifikke behov. Endvidere pågår et arbejde for at skabe rammer for kollegial og pædagogisk sparring på HST. Målet er at alle medarbejdere har adgang til disse tilbud og at nyan-satte bliver informeret om det og bliver naturligt inddraget i sparring etc. MedarbejderUdviklingsSamtaler (MUS) afholdes fast på instituttet hvert år. Institutleder tilbyder MUS til alle VIP-ledere (ledere af forskningsmiljøerne/faggrupperne på HST). VIP-ledere tilbyder MUS til VIP’ere i HST’s respektive faggrupper. VIP-lederes MUS tildeles ekstra tid af institutleder så den omfatter dialog om både den enkelte ansatte og dennes rolle som faggruppeleder. Også her kan undervisningskompetencer og andre un-dervisningsrelaterede emner diskuteres. I 2015 indførte AAU en obligatorisk elektronisk undervisningsportfolio, som alle instituttets ansatte løbende skal udfylde. Portfolioen vil fungere som dokumentation af den enkelte medarbejders løbende pædagogiske kvalifi-cering og undervisningsaktiviteter. Portfolioen udgør et helt konkret redskab, der fra 2016 blev inddraget i MUS og andre udviklingsforløb. Inddragelsen af undervisningsportfolioen er ét af de elementer, der nu er med til på systematisk vis at danne udgangspunkt for planlægning af den enkelte medarbejders løbende opkvalificering og udvikling som underviser. HST anskuer i øvrigt portfolioen som en mulighed for at sikre eget reflekteret forhold til rollen som underviser og som motivationsafsæt for at formulere konkrete ønsker til egen kvalificering.



http://vbn.aau.dk/da/organisations/centre-for-health-science-education-and-problembased-learning(24606a23-f828-468d-85a8-96ed4f2ae82b).html


40

HST er fortsat i løbende dialog med School of Medicine and Health og uddannelsernes tilknyttede studienævn om idéer og ressourcer til opkvalificerende aktiviteter. For yderligere information om ansættelsesprocesser og kompetenceudvikling henvises til Politik og handlings-plan for pædagogisk kompetenceudvikling ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, jan. 2016. SL: VIP/DVIP ratio ligger lavere end forventet for en naturvidenskabelig uddannelse. Idræt er en uddannelse med fokus på kobling mellem teori og praksis og særligt i praksiselementerne vil det være hensigtsmæssigt at ind-drage eksterne undervisere. Institut for Medicin og Sundhed har udformet en politik for pædagogisk kompeten-ce udvikling, som løbende bør evalueres. Det fremgår dog ikke specifikt af IL hvorledes, der følges op på DVIP pædagogisk kvalifikation. SNF: Studienævnet er meget opmærksomme på de studerendes kommentarer omkring vigtigheden af gode, pæda-gogisk kompetente vejledere og undervisere. På kandidatuddannelsen er det særligt vigtigt at de studerende har mulighed for at specialisere sig og dermed, at det er muligt at dække efterspørgslen på fagligt relevante vejledere. Spørgsmål 5.2: Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingsplaner for videreud-vikling af medarbejdernes undervisningskompetencer? Svaret skal kort beskrive, hvordan dette sikres på det pågældende institut, eksempelvis ved at der tages ud-gangspunkt i undervisningsevalueringer og eventuelt nye behov på det pågældende uddannelsesområde. Der kan gives eksempler på handlingsplaner for videreudvikling af medarbejdernes undervisningskompetencer udarbejdet i løbet af de seneste tre år. Hvis der på baggrund af undervisningsevalueringerne for uddannelsen er blevet identificeret behov for pædagogisk kompetenceudvikling blandt undervisere på uddannelsen, skal det fremgå, hvilke handlinger, der er foretaget for at imødekomme behovet. [Institutlederen/-lederne udarbejder redegørelsen inkl. eksempler og vedlægger eventuelle relevante bilag. Studielederen og studienævnsformanden forholder sig eventuelt skriftligt til redegørelsen i selvevalueringsrap-porten.] Bachelor- og Kandidatuddannelse i idræt IL: Instituttet udarbejder handlingsplaner for videreudvikling af medarbejdernes undervisningskompetencer – sær-ligt med udgangspunkt i de 4 følgende punkter: 1) undervisningsevalueringer, 2) klager, 3) nye kompetencebe-hov i forbindelse med eksisterende uddannelser og 4) nye kompetencebehov i forbindelse med nye uddannel-ser. På baggrund af en vurdering af semesterevalueringer og klager indkalder institutlederen den (eller de) implice-rede underviser(e) til et møde med henblik på at udarbejde en handlingsplan for underviserne. Studielederen deltager oftest ved dette møde. Handlingsplanen vil indeholde a) en kort redegørelse for baggrunden for hand-lingsplanen, b) en vurdering/aftale vedr. konkrete tiltag for videreudvikling af medarbejdernes undervisnings-kompetencer og c) en vurdering/aftale vedr. konkrete øvrige tiltag. Ved nye kompetencebehov afledt af rekvireret undervisning hos instituttet (eksisterende eller nye uddannelser) vil institutlederen foretage en vurdering af, om behovet kan opfyldes igennem videreudvikling af medarbejderes undervisningskompetencer eller ved nye ansættelser af medarbejdere med de rette undervisningskompetencer (fagligheder). Alle undervisere ved HST opfordres i øvrigt kraftigt til at deltage i den årlige Undervisningens dag på AAU. På denne dag sættes der gennem forelæsninger og workshops fokus på bl.a. nye undervisningsformer og princip-per. Institutlederen har inden for de seneste år ikke identificeret et behov for at udarbejde konkrete handlingsplaner som indeholder tiltag for videreudvikling af medarbejdernes undervisningskompetencer på baggrund af seme-sterevalueringer eller klager. Der er dog udarbejdet flere handleplaner indeholdende øvrige konkrete tiltag. Undervisningsbemanding koordineres af instituttets undervisningsudvalg, HST-UU. For at sikre fortsat kvali-tetsudvikling af den undervisning HST leverer blev der primo 2015 udpeget en undervisningsleder, som med reference til institutlederen, er formand for HST-UU. Alle faggrupper ved HST er repræsenteret i HST-UU. Dette betyder, at der nu er udnævnt to nøglepersoner – lederen af CHSE-PBL ved HST og undervisningslederen – til

http://www.hst.aau.dk/digitalAssets/169/169523_politik_for_paedagogisk_kompetenceudvikling_ved_institut_for_medicin_og_sundhedsteknologi_januar_2016.pdf



41

at varetage HST’s interesse og sikre videreudvikling af medarbejdernes faglige såvel som pædagogiske kom-petencer. Undervisningskvalifikationer er et erklæret parameter på HST, som løbende vurderes og tildeles stor betydning. Eksempler på fremtidige indsatser relateret til udvikling af undervisningskompetencer på HST:

• Videre arbejde og opfølgning på implementering og brug af undervisningsportfolio • Udvidelse af pædagogisk sparring • Skabe mere fokus på PBL workshops

For yderligere information om ansættelsesprocesser og kompetenceudvikling henvises til Politik og handlings-plan for pædagogisk kompetenceudvikling ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, jan. 2016. SL: Der mangler en redegørelse for DVIP området. SNF: Studienævnet er meget opmærksomme på de studerendes kommentarer omkring vigtigheden af gode, pæda-gogisk kompetente vejledere og undervisere.




42

Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Spørgsmål 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? For bacheloruddannelser skal ledighedstallet angives pba. af universitetets informationer om fx bachelorernes overgang til kandidatuddannelser på AAU. Hvis informationerne indikerer, at færre end 90 % af bachelordimit-tenderne fortsætter i enten videre uddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet, skal der redegøres for, hvad dette kan skyldes og hvilke tiltag, der evt. allerede er sat i værk eller som ønskes iværksat for at afhjælpe problemet. For kandidatuddannelser skal andelen af ledige seks måneder efter fuldført uddannelse de tre senest opgjorte år angives pba. de ledighedsstatistikker, universitetet årligt rekvirerer fra Danmarks Statistik og sammenlignes med fakultetets grænseværdier for det foregående år:

• Ledighedsgrad for kandidatuddannelserne målt i det kvartal, som indeholder den dato, der ligger 6 måneder efter fuldførelsen, må ikke være

o SUND: over 21 % o TEK: over 36 % o NAT: over 37 %

Hvis nøgletallene for ledighed indikerer et problem ved at ligge under grænseværdien for kandidatuddannelser, skal der redegøres for, hvad problemet kan skyldes og hvilke tiltag, der evt. allerede er sat i værk eller som ønskes iværksat for at afhjælpe problemet. Her kan der fx trækkes på eksisterende viden fra opfølgningen på studienævnsrapporterne. Spørgsmålet skal ikke besvares for masteruddannelser. [Fakultetet indsætter data i form af statistik fra QlikView for bacheloruddannelser, og beder i det omfang, det vurderes relevant studieleder og studienævnsformand om at forholde sig skriftligt til tallene i selvevaluerings-rapporten. [Fakultetet sætter data for kandidatuddannelser ind på baggrund af universitetets rekvirerende ledighedstal fra det foregående (jf. Procedure for studienævnsrapporter) og angiver for hver tabel kilden. Hvis grænseværdien overskrides, eller der er store udsving, beder fakultetet studieleder og studienævnsformand om, at de forholder sig skriftligt til problemstillingen i selvevalueringsrapporten, såfremt dette ikke allerede er sket som en del af den seneste årlige opfølgning på studienævnsrapporten (i så fald gengiver fakultetet konklusionerne fra denne proces i selvevalueringsrapporten, så det sikres at disse indgår i selvevalueringsprocessen).] Jævnfør Aalborg Universitets Procedure for studienævnsrapporter rekvirerer universitetet årligt ledighedstal for dets uddannelser fra Danmarks Statistik fordelt på uddannelsesniveau. Det er ud fra disse tal, ledigheden på nedenstående kandidatuddannelse vurderes.

Opgørelsen er kun for kandidatdimittender, og omfatter således ikke bachelordimittender.

For bacheloruddannelser har universitetets statistikenhed i stedet genereret data for overgangsfrekvensen fra bachelor- til kandidatuddannelse på AAU. Overgangsfrekvensen anvendes således i selvevalueringsrapporten som indikator på, om en tilfredsstillende andel af bachelorerne fortsætter i uddannelse.

Bacheloruddannelsen i idræt Fakultetets redegørelse Jf. tabel 6A er 26,5 % af dimittenderne for startårgang 2012/13 på bacheloruddannelsen i idræt ikke gået videre til en kandidatuddannelse på AAU. Dermed er det 74,5 % af startårgangen, som fortsatte på en kandidatud-dannelse på AAU.

http://www.kvalitetssikring.aau.dk/noegletal-kvalitet/procedure-studienaevnsrapporter/


43

Tabel 6A: Overgangsfrekvens for bacheloruddannelsen i idræt

Dimissi-onsår

Antal ikke

videre på kan-didat

% ikke videre på kandidat

Antal direkte

videre på kandidat

% direkte videre på kandidat

Antal videre på kandidat efter 1 år

% videre på kan-didat

efter 1 år

Antal videre på kandidat efter 2 år

% videre på kan-didat

efter 2 år

I alt % I alt

12/13 22 26,5 60 72,3 . . 1 1,2 83 100,0

13/14 44 38,6 68 59,6 2 1,8 . . 114 100,0

14/15 47 43,1 62 56,9 . . . . 109 100,0

I ALT 113 36,9 190 62,1 2 0,7 1 0,3 306 100,0

Kilde: Statistikenheden Aalborg Universitet Da færre end 90 % af bachelordimittenderne fortsætter i videre uddannelse på AAU redegøres der i det efter-følgende afsnit for, hvilke årsager der vurderes at ligge til grund for den relativt lave overgangsfrekvens på ba-cheloruddannelsen i idræt, evt. viden om hvordan bachelordimittenderne fordeler sig på kandidatuddannelse, hvor de bachelordimittender, der ikke fortsætter på en kandidatuddannelse, går hen præsenteres, ligesom der foretages en vurdering af mulige tiltag for at afhjælpe problemet vedr. overgangsfrekvensen. Supplerende redegørelse vedr. overgangsfrekvens - studieleder og studienævnsformand SL: På studienævnsmøde 28/8/2013 blev idrætsstuderendes valg af kandidatuddannelse diskuteret. I marts 2016 er set nærmere på, hvor idrætsbachelorerne fra sommeren 2015 er gået hen. Ud fra undersøgelsen af denne årgang fremgår at en stor del af de studerende vælger sig ind på kandidatuddannelserne i idrætsteknologi eller folkesundhedsvidenskab. Det vil sige at valget sker inden for studienævnets egne uddannelser. Undersøgelsen viser også, at en del bachelordimittender stopper uddannelsen og enten uddanner sig videre på andre uddan-nelsesinstitutioner eller finde arbejde. SNF: Studienævnet forventer at den nye studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt vil øge overgangsfrekvensen fremover. Kandidatuddannelsen i idræt Fakultetets redegørelse Af ledighedstallene fra Danmarks Statistik fremgår det, at ledigheden opgjort efter andet kvartal (6 mdr.) for kandidatuddannelsen i idræt er på 27,6 % for årgang 2011/12 og for 34,4 % for årgang 2012/13.

Tabel 6B: Antal dimittender og ledigheden pr. kvartal, kandidatuddannelsen i Idræt

Dim.

Kvartal

1 2 3 4 5 6 7 8

Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig %

aargang 12

52.5

27.6

21.1

13.7

13.1

6.6

8.3

5.6 11/12

12/13 21 49.2 34.4 27.0 21.9 . . . .

Ledighedstal fra Danmarks Statistik Jf. denne opgørelse ligger ledighedstallet på kandidatuddannelsen i idræt således inden for fakultetets 2015-grænseværdi for ledighed, som er på 37 % for uddannelser indenfor det naturvidenskabelige hovedområde.


44

Der er på denne baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedrørende uddannelsens ledighed i selveva-lueringsrapporten.

Supplerende redegørelse vedr. ledighed - studieleder og studienævnsformand SL: Ingen yderligere kommentarer SNF: Ingen yderligere kommentarer. Spørgsmål 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse27? I besvarelsen skal indgå en opgørelse, der viser, hvor stor en andel af dimittenderne, der finder relevant be-skæftigelse (på rette niveau). Relevant beskæftigelse kan fx beskrive relevante områder eller niveauer for be-skæftigelse. Ved niveau forstås beskæftigelse, der svarer til uddannelsens kvalifikationsniveau. Det skal så vidt muligt fremgå hvor i landet, dimittenderne finder ansættelse. [Studieleder besvarer spørgsmålet via beskæftigelsesstatistik http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/statistik-og-analyser/faerdiguddannede/nyuddannedes-beskaeftigelse og data fra seneste dimittendundersøgelse, og beder i det omfang, det vurderes relevant studienævnsformanden om at forholde sig skriftligt til tallene i selv-evalueringsrapporten] SL: Der findes ikke i beskæftigelsesstatistikken tal for idræt kandidatuddannelsen. For bachelor er ledigheden i året 2011 på 0 %. Med hensyn til relevant beskæftigelse viser skolens egen undersøgelse, at dimittenderne primært får arbejde som undervisere i gymnasiet (LinkedIn datatræk februar/marts 2016). SNF: Ingen yderligere kommentarer.

27 Defineret ved svarkategorierne i dimittendundersøgelsen: ”Jobbet ligger inden for uddannelsens traditionelle fagområ-de”/”Jobbet ligger uden for uddannelsens traditionelle fagområde, men kræver generelle/faglige kompetencer fra min vide-regående uddannelse”/”Jobbet kræver ikke generelle/faglige kompetencer fra min uddannelse, men kræver generelle aka-demiske kompetencer”/”Der er ingen faglig sammenhæng mellem uddannelsen og mit nuværende job”.

http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/statistik-og-analyser/faerdiguddannede/nyuddannedes-beskaeftigelse

http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/statistik-og-analyser/faerdiguddannede/nyuddannedes-beskaeftigelse


45

Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Spørgsmål 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelse28 input fra dimittenderne, som på nuværen-de tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Besvarelsen skal som minimum redegøre for resultaterne fra seneste dimittendundersøgelse for uddannelsen vedrørende områder, hvor resultaterne indikerer, at der kan være tale om forbedringspotentialer for uddannel-sen. [Studienævnsformanden udarbejder en redegørelse for de resultater fra seneste dimittendundersøgelse, som det vurderes kan udgøre relevant input i forhold til at identificere forbedringspotentialer for uddannelsen igen-nem selvevalueringsprocessen. Resultater fra tidligere dimittendundersøgelser kan inddrages som sammenlig-ningsgrundlag i det omfang, det vurderes relevant.] Bacheloruddannelsen i idræt SNF: SMH har i foråret 2016 undersøgt status for 109 bachelorer i Idræt, som dimitterede i 2015. Heraf fremgår det at 70 er i gang med en kandidatuddannelse, 64 på AAU og 6 på andre universiteter i ind- og udland. 10 er i idrætsrelateret arbejde, to er startet på fysioterapiuddannelse, og 21 har det ikke været muligt at finde oplys-ninger om. På baggrund af undersøgelsen er der ikke grundlag for ændringer i uddannelsens indhold og tilret-telæggelse. Kandidatuddannelsen i idræt SNF: Der blev i efteråret 2015 udarbejdet en samlet oversigt for Idræt og Idrætsteknologi over dimittendernes be-skæftigelse de seneste tre år. Der er ikke forhold i rapporten, der giver anledning til at ændre i uddannelsens tilrettelæggelse eller videreudvikling. Spørgsmål 7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Studielederen og studienævnsformanden redegør i det omfang, de vurderer, at det er relevant for eventuelle øvrige input fra dimittender, som det vurderes bør overvejes i relation til at identificere forbedringspotentialer for uddannelsen som en del af selvevalueringsprocessen; institutlederen bidrager i relevant omfang. Det kan fx være input fra dimittender via Kandidatnet, LinkedIn-grupper, kontakt med dimittender ansat i aftagervirksom-heder i forbindelse med studenterprojekter på uddannelsen, tilbagemeldinger fra praktikværter eller uformel kontakt med dimittender. [Studieleder/studienævnsformand] Bacheloruddannelsen i idræt SL: Ingen yderligere kommentarer. SNF: Ingen yderligere kommentarer. Kandidatuddannelsen i idræt SL: Ingen yderligere kommentarer. SNF: Ingen yderligere kommentarer.

28 Jf. http://www.kvalitetssikring.aau.dk/dimittenddialog/



46

Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Spørgsmål 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studie-nævnets aftagergruppe29 vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Redegørelsen skal baseres på drøftelserne fra møder i aftagerpanelet og, såfremt en sådan eksisterer, afta-gergruppen i det omfang, uddannelsens kvalitet og relevans (fx vedr. uddannelsens indhold set i relation til nye samfundstendenser, tendenser inden for specifikke aftagerbrancher eller ny viden/anvendelse af nye viden) er blevet drøftet i aftagerpanelet. Referatet af aftagerpanelmødet kan vedlægges, hvis det vurderes relevant for at sikre, at en eventuel drøftelse af spørgsmålet på selvevalueringsmødet kan ske på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. [Studielederen udarbejder redegørelsen, som eventuelt suppleres af studienævnsformanden.] Bacheloruddannelsen i idræt og Kandidatuddannelsen i idræt SL: På aftagerpanel møde 4/10/2013 drøftede man uddannelsens fokus på integration af teori og praksis: ”Der var positive tilbagemeldinger i forhold til den øgede integration af praksis og teori på idrætsuddannelsen. Det ser spændende ud og hænger godt sammen med de krav og udfordringer, som er i erhvervslivet. Intet er silorent og det er godt, at styrke de studerende i at arbejde med tværfaglige kompetencer.” Det blev også bemærket at uddannelsen på AAU er unik sammenlignet med andre idrætsuddannelser i Danmark. På møde 18/11/2014 blev diskuteret et samarbejde med Aalborg Kommune om idræt i folkeskolen. Der var positive tilkendegivelser om dette element i uddannelsen og noget der bør arbejdes videre med, bl.a. sammen-hæng mellem lærer- og idrætsuddannelserne. Repræsentanter fra kommuner mente det ville gøre kandidater-ne mere interessante for dem som aftagere, da der i kraft af skolereformen er behov for udvikling. Dette emne blev igen diskuteret på møde 17/11/2015. På samme møde blev matchmaking arrangement disku-teret med henblik på at markedsføre dimittender, men uden konkrete anvisninger. Desuden blev det foreslået at anvende KL landmøde som markedsføringsplatform. SNF: Stor opbakning fra aftagerpanelet i forhold til tankerne om stærke koblinger mellem teori og praksis i uddannel-sen. Man ser det som en rigtig god ide, at de studerende laver deres 4. sem. projekt i folkeskolen, netop i for-hold til relevans. Spørgsmål 8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Redegørelsen kan beskrive, gennem hvilke mødeaktiviteter og former for kontakt med aftagere studienævn og tilrettelæggere af uddannelsen får input vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans fra aftagerrepræsentan-ter, samt hvilke input studienævnet har fået fra disse kilder. Den løbende dialog kan fx finde sted gennem:

o Uddannelsesudvalg, netværk og andre former for organiseret mødeaktivitet o Studerendes, undervisernes og ledelsens kontakt, formel som uformel, med projektvirksomhe-der, aftagere, praktiksteder, faglige organisationer og andre repræsentanter fra uddannelsens beskæftigelsesområde(r) o Kvalitative eller kvantitative aftagerundersøgelser o For bacheloruddannelser: studieledere, studienævnsformand og andre repræsentanter for de mest relevante kandidatuddannelser på AAU

[Studienævnsformanden udarbejder redegørelsen som eventuelt suppleres af studielederen.] Bacheloruddannelsen i idræt og Kandidatuddannelsen i idræt SNF: Ingen yderligere kommentarer. SL: Ingen yderligere kommentarer. 29 Kun relevant for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, hvor der for hvert studienævn er nedsat en aftagergruppe, der dækker uddannelserne under studienævnet. Aftagergruppens opgave er at drøfte kvalitet og relevans i uddannelserne, herunder at komme med forslag til ændringer af uddannelserne og udvikling af nye uddannelser.


47

Bilag Bilag 1 – Generelle bemærkninger om udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten


48

Bilag 2 – Kategorier af publikationer i akkrediteringsrapporter fra VBN Generelt gælder for disse rapporter, at arten af publikationer skal være Forskning eller Rådgivning. Status på publikationerne står til Udgivet eller E-pub ahead of print. Kategori Forklaring

Fagfællebedømt tidsskriftsartikel – niveau 2 Publikationstyper: Tidsskriftartikel, Konferenceartikel i tidsskrift, Letter eller Review. Niveauet for publiceringskanal er 2.

Fagfællebedømt tidsskriftsartikel – niveau 1 Publikationstyper: Tidsskriftartikel, Konferenceartikel i tidsskrift, Letter eller Review. Niveauet for publiceringskanal er 1.

Fagfællebedømt tidsskriftsartikel Publikationstyper: Tidsskriftartikel, Konferenceartikel i tidsskrift, Letter eller Review.

Fagfællebedømt bogbidrag – niveau 2 Publikationstyper: Bidrag til bog/antologi, Bidrag til rapport eller Konferenceartikel i proceeding. Niveauet for publiceringskanal er 2.

Fagfællebedømt bogbidrag – niveau 1 Publikationstyper: Bidrag til bog/antologi, Bidrag til rapport eller Konferenceartikel i proceeding. Niveauet for publiceringskanal er 1.

Fagfællebedømt bogbidrag Publikationstyper: Bidrag til bog/antologi, Bidrag til rapport eller Konferenceartikel i proceeding.

Fagfællebedømt konferencebidrag – niveau 2 Publikationstyper: Tidsskriftartikel, Konferenceartikel i tidsskrift, Letter, Review, Bidrag til bog/antologi, Bidrag til rapport eller Konferenceartikel i proceeding. BFI-konferenceserie er tilknyttet. Niveau for konferenceserie er 2.

Fagfællebedømt konferencebidrag – niveau 1 Publikationstyper: Tidsskriftartikel, Konferenceartikel i tidsskrift, Letter, Review, Bidrag til bog/antologi, Bidrag til rapport eller Konferenceartikel i proceeding. BFI-konferenceserie er tilknyttet. Niveau for konferenceserie er 2.

Fagfællebedømt monografi – niveau 2 Publikationstyper: Bog eller Rapport Niveau for publiceringskanal er 2

Fagfællebedømt monografi – niveau 1 Publikationstyper: Bog eller Rapport Niveau for publiceringskanal er 2

Øvrige Ikke fagfællebedømte publikationer af ovennævnte typer. Desuden kan kategorien indeholde: Doktordisputats, Patent, Anmeldelse, Leder, Kommentar/debat, Konferenceabstrakt i tidsskrift, Antologi, Ph.d.-afhandling, Kompendium/lecture notes, Konferenceabstrakt i proceeding, Encyclopædiartikel, Kommentar, Forord/indledning/efterskrift, Bidrag til kompendium/lecture notes m.fl.

selvevalueringsrapport for · • bestået adgangsgivende eksamen - stx, hf, hhx, htx eller...

Documents